BETÆNKNING om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF
7.2.2017 - (2015/2328(INI))
Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Silvia Costa
BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER
Forordningen om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa[1] trådte i kraft den 1. januar 2014, og programmet vil blive gennemført fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.
Programmet Et kreativt Europa samler de tidligere separate programmer Media og Kultur 2007-2013 og Media Mundus og omfatter de kulturelle, kreative og audiovisuelle sektorer[2].
Målet med gennemførelsesrapporten er at vurdere, hvordan programmet opfylder de generelle og specifikke mål[3], der er fastsat i forordningen, og hvordan det gennemføres. Denne rapport kommer forud for den midtvejsrapport, som skal fremsendes af Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2017.
Programmet består af to særskilte delprogrammer (Kultur og MEDIA) og en tværsektoriel streng, der indeholder et nyt finansielt instrument, garantifaciliteten. MEDIA-delprogrammet indeholder en række støtteforanstaltninger[4], og Kultur-delprogrammet omfatter fire aktioner[5]. Kultur-delprogrammet suppleres af en række særlige aktioner, såsom europæiske kulturpriser (for litteratur, moderne arkitektur, Border Breakers for musik og kulturarven) og -initiativer: den europæiske kulturhovedstad og det europæiske kulturarvsmærke.
Den tværsektorielle streng støtter oprettelsen af en garantifacilitet, der er målrettet de kulturelle og kreative sektorer, fremme af tværnationalt politiksamarbejde og etablering af et netværk af kontorerne for Et Kreativt Europa.
Følgende lande deltager i Kultur- og MEDIA-delprogrammerne og i den tværsektorielle streng med undtagelse af garantifaciliteten: Albanien, Bosnien-Hercegovina, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro og Serbien. Georgien, Moldova, Tyrkiet[6] og Ukraine deltager fuldt ud i Kultur-delprogrammet og den tværsektorielle streng med undtagelse af garantifaciliteten og deltager delvis i MEDIA-delprogrammet. Denne delvise deltagelse betyder, at de kun er støtteberettigede til uddannelse, markedsadgang, festivaler og publikumsudviklingsordninger. Der er forhandlinger i gang med Israel.
Siden den 1. januar 2015 har programmet været forvaltet af to generaldirektorater (GD EAC og GD CONNECT) og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA). GD EAC har ansvaret for Kultur, og GD CONNECT har ansvaret for MEDIA-programmet, men spiller også en ledende rolle med hensyn til garantifaciliteten. I EACEA er der to særskilte enheder, der beskæftiger sig de to delprogrammer. Der er blevet indført en særlig taskforce for at lette samarbejdet mellem de to generaldirektorater.
Det samlede budget for Et Kreativt Europa i perioden 2014-2020, som falder ind under udgiftsområde 3 i FFR, er fastsat til 1,46 mia. EUR. Det svarer til 0,14 % af det samlede budget for den flerårige finansielle ramme (FFR). Af den samlede finansielle tildeling er mindst 31 % øremærket til Kultur, mindst 56 % til MEDIA og højst 13 % til den tværsektorielle streng.
Budgettet for programmet Et Kreativt Europa forvaltes af GD EAC og EACEA. Finansieringen sker hovedsagelig i form af tilskud og tildeles gennem ordningen for indkaldelser af forslag, som forvaltes af EACEA. Finansiering af visse foranstaltninger (f.eks. undersøgelser, tilrettelæggelse af priser osv.) ydes via offentligt udbud.
Delegeringsaftalen i Finansieringsgarantifaciliteten med Den Europæiske Investeringsfond (EIF) blev undertegnet den 30. juni 2016. Faciliteten vil yde garantier til långivende institutioner og garantiinstitutioner for at anspore dem til at yde lån til SMV'er, kulturelle institutioner og sammenslutninger i sektoren. Indkaldelsen til de finansielle institutioner blev offentliggjort af EIF den 18. juli 2016, og den vil være åben indtil september 2020. Ansøgningerne fra de finansielle formidlere er i færd med at blive indsendt og undergår i øjeblikket en due diligence-screening. I perioden 2014-2020 har faciliteten et budget på 121 mio. EUR.
Kontorerne for Et Kreativt Europa er til stede i alle lande, der deltager i programmet Et Kreativt Europa, og samfinansieres af medlemsstaterne. Der er er blevet oprettet 39 kontorer i 38 lande – 29 i EU's 28 medlemsstater, da der er to forskellige kontorer i Belgien, 2 i EØS/EFTA-lande og 8 i tredjelande. Deres opgave er at levere gratis oplysninger og vejledning om, hvordan man får adgang til finansieringsmulighederne under programmet Et Kreativt Europa, og at organisere netværksaktiviteter for at fremme kontakter mellem kulturformidlere.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne betænkning har ordføreren baseret sine konklusioner på undersøgelser[7] bestilt af Temaafdeling B og på EPRS' interne vurdering af gennemførelsen[8]. Ordføreren mødtes med interessenter, kulturelle aktører, støttemodtagere og programmets potentielle støttemodtagere. Endvidere deltog ordføreren i kulturforummet i Bruxelles og det meste af det europæiske filmforum i forbindelse med filmfestivalerne i Berlin, Cannes, Venedig og Karlovy Vary samt i netværk og møder med modtagerne i bl.a. Krakow, San Sebastian og Rom. Nationale møder med støttemodtagere og ansøgere fandt også sted i Italien og Frankrig. Ordføreren har modtaget adskillige positionspapirer fra de vigtigste netværk og europæiske faglige sammenslutninger, der omfatter alle sektorer. Der blev også arrangeret regelmæssige møder med hvert GD og EACEA.
Begrundelse
Et Kreativt Europa er EU's eneste direkte program for de kreative, kulturelle og audiovisuelle sektorer, og det har cementeret sin rolle i denne henseende – i forlængelse af tidligere programmer og navnlig traditionen med udveksling og dialog blandt kunstnere og i medlemsstaternes kulturinstitutioner.
Et Kreativt Europa har vist sig at kunne foregribe nye tendenser inden for relevante sektorer ved at slå bro over kultur og kreativitet og at fremme udveksling af unge talentfulde kunstnere og publikumsudvikling i det digitale markeds økosystem. Kontorerne for Et Kreativt Europa har bidraget til dets succes; et meget omfattende netværk, der bliver mere og mere integreret, takket være programmets begrænsede omfang. Et Kreativt Europa er et relativt beskedent program, der spænder vidt og har betragtelige ambitioner.
Interesserede parter bekræfter, at Et Kreativt Europa har struktureret deres måde at arbejde på i den europæiske dimension, både i fællesskab og tværsektorielt, og at der ikke er nogen vej tilbage: Programmet skal fortsætte efter 2020. Ordføreren vil foreslå at foretage nogle ændringer, som kan indføres allerede i forbindelse med midtvejsevalueringen.
Et Kreativt Europa bidrager til at udvikle en kritisk masse ved at konsolidere de kulturelle, kreative og audiovisuelle sektorer. Selv om forskellene mellem den audiovisuelle sektor på den ene side og foreninger, kulturinstitutioner samt kulturelle og kreative industrier på den anden er betydelige, er en tværfaglig dialog blevet iværksat, som er styrket af det digitale miljøs fælles udfordringer, behovet for større ledelses- og uddannelsesmæssige færdigheder, forbindelser med et bredt, forskelligartet og deltagerorienteret publikum, adgang til kredit samt søgningen efter løsninger på globaliseringens udfordringer. Af disse årsager, og på trods af visse vanskeligheder, er ordføreren fortsat overbevist om det rigtige i valget af et enkelt program, der er opdelt i delprogrammer.
Et Kreativt Europas økonomiske tilgang, som berettiger, at det optages i Europa 2020-strategien, har udstukket målsætninger og vedtaget et sæt evalueringskriterier, der øger kvaliteten af forretningsplaner, troværdigheden af netværket, innovation og indvirkningen på nye og udvidede målgrupper, men har forsømt den kunstneriske kvalitet og de kreative og kulturelle forslag, uden hvilke kunst risikerer at blive ren markedsføring. Programmet risikerer at belønne dem, der følger den foreskrevne model, snarere end at stræbe efter at finde ægte kvalitet.
Om end programmet oprindelig var udtænkt som stærkt integreret, er det rent faktisk efter opdelingen af de to generaldirektorater kommet til at afspejle forskellene mellem de to sektorer, hvor den audiovisuelle i højere grad er baseret på iværksætterånd, mens den kulturelle er mere hybrid. Dette skete også, fordi den tværsektorielle streng, som egentlig var tænkt som et område med dialog mellem forskellige fag, i stedet blev anvendt som et finansieringsværktøj, hovedsagelig til kommunikation og salgsfremme. Behovet for at komme ind på nye markeder, udvikle nye målgrupper og tilvejebringe digitale og ledelsesmæssige færdigheder er fælles for begge delprogrammer og bør behandles i den tværsektorielle streng.
De første finansielle institutioner, der deltager i garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, som vil afsætte 120 mio. EUR med en anslået multiplikationsfaktor på 5,7, vil blive offentliggjort ved udgangen af 2016. Om end ordføreren beklager den forsinkelse, hvormed instrumentet blev fremlagt, bifalder hun beslutningen om en åben liste.
Programmet har med rette påtaget sig en ny opgave, idet den i 2015 afsatte 1,6 mio. EUR til social inklusion af flygtninge som et udtryk for den interkulturelle dialog, som er så nødvendig i vores samfund. Det er beklageligt, at der ikke er blevet afsat yderligere midler til dette formål.
Visse beslutninger om at bryde med tidligere programmer, såsom afskaffelsen af ambassadører, de særlige Media Mundus-forhold og driftstilskuddene til netværk, har faktisk begrænset programmets evne til at reagere på de nye internationale samfundsøkonomiske scenarier og styrke de tværnationale partnerskaber. En revurdering er derfor påkrævet.
Et Kreativt Europa lider på grund af sin egen succes: Forholdet mellem antallet af ansøgninger, der indsendes, og antallet af ansøgninger, der modtager støtte, er ekstremt lavt, idet succesraten kun er på 15,83 % for Kultur og 32 % for MEDIA[9], når de automatiske støtteordninger udelades.
I programmets første år (2014, 2015 og første halvår af 2016) omhandlede 13,67 % af ansøgningerne under Kultur-delprogrammet forslag om samarbejde, mens 39,66 % omhandlede netværk, 11,27 % platforme og 24,03 % litterære oversættelser. Til indkaldelsen af projekter om integration af flygtninge blev der indsendt 274 ansøgninger, hvoraf kun 12 blev udvalgt, hvilket svarer til en succesrate på kun 4,38 %[10].
Tærsklen for finansiering er ekstremt høj, og mange forslag udelukkes med brøkdele af et point på grund af utilstrækkelig finansiering. Det er grunden til, at en væsentlig stigning i programmets budget er nødvendig. Dette forklarer den udbredte frustration blandt interessenterne og deres manglende motivation til at ansøge på ny.
Interessenterne beklager navnlig, at indkaldelsen til samarbejde (Kultur) er uegnet til formålet, da den er for omfattende, for generisk og utilstrækkeligt finansieret. Det foreslås derfor at opdele denne indkaldelse i særskilte foranstaltninger med specifikke karakteristika.
Forvaltningen af programmerne er det punkt, som de fleste interessenter kritiserer. De udtrykker stor skuffelse over manglen på forenkling, gennemsigtighed, kommunikation, forudsigelighed og navnlig over evalueringskriterierne, pointgivningen og bedømmernes kompetence på det specifikke emneområde samt deres arbejdsmetoder, navnlig fjernevaluering.
Det automatiske pointsystem i MEDIA-delprogrammet er kontroversielt, og det lader til at indvirke negativt på de lige konkurrencevilkår og at føre til markedsforvridning.
Den nye prioritet om social inklusion bør inddrages permanent, med særlig vægt på sårbare personer og grupper, der er i fare for marginalisering og radikalisering.
Et andet område, hvor der er behov for forbedringer, vedrører den begrænsede deltagelse af tredjelande, navnlig landene i Middelhavsområdet. Ordføreren understreger, at det haster at inddrage lande fra det sydlige europæiske naboskab, hvor en betydelig indsats er påkrævet for at fremme de bilaterale aftaler. Ordføreren opfordrer til en øjeblikkelig indledning af forhandlinger med Tunesien.
Programmet har til opgave at skabe kulturel mangfoldighed på internationalt plan i overensstemmelse med UNESCO-konventionen fra 2005. En særlig indkaldelse bør overvejes for både den kulturelle og den kreative og den audiovisuelle sektor.
I lyset af den seneste meddelelse om kulturelt diplomati[11] bør programmet Et Kreativt Europa fremmes i højere grad af de medarbejdere, som specifikt beskæftiger sig med kultur i EU's delegationer i tredjelande med det formål at fremme europæisk kultur og kreativitet i verden og fremme fredsopbygning, interkulturel udveksling og markedsudvikling.
Der bør gøres mere for at styrke de planlagte synergier mellem programmet Et Kreativt Europa og adskillige flerårige programmer og dertil knyttede fonde, såsom Erasmus +, Horisont 2020 og strukturfondene (især for at styrke den økonomiske og innovative dimension af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til S3-Strategien, intelligente byer og udvikling af landdistrikter). Der bør gøres mere for at øge ekspertisen i forbindelse med de europæiske kulturhovedstæder, det europæiske kulturarvsmærke, europæiske priser og Europarådets kulturruter. Programmets resultater skal sikres og forbedres, samtidig med at programmets struktur bevares og den tværsektorielle streng styrkes. I denne forbindelse bør ændringerne på mellemlang sigt forberede det nye program for perioden efter 2020.
- [1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF.
- [2] De kulturelle og kreative sektorer omfatter bl.a. arkitektur, arkiver, biblioteker og museer, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, TV, videospil og multimedier), materiel og immateriel kulturarv, design, festivaler, musik, litteratur, udøvende kunstarter, forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter.
- [3] Ifølge forordningens almindelige bestemmelser er de generelle målsætninger: at beskytte, udvikle og fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed og fremme Europas kulturarv samt at styrke de europæiske kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne, særlig den audiovisuelle sektor, med henblik på at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.
De specifikke mål er: at støtte de europæiske kulturelle og kreative sektorers evne til at operere tværnationalt og internationalt, at fremme den tværnationale mobilitet for kulturelle og kreative aktører og at styrke den finansielle kapacitet hos SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer på en bæredygtig måde samt at fremme politikudvikling, innovation, kreativitet, publikumsudvikling og nye forretnings- og forvaltningsmodeller. - [4] Uddannelse af branchefolk på det audiovisuelle område, udvikling af enkeltstående projekter og slate-funding, udvikling af europæiske computerspil, TV-udsendelse af audiovisuelle værker, markedsadgang, "Cinema Automatic"-ordningen, filmfestivaler, biografnetværk, onlinedistribution og publikumsudvikling.
- [5] Samarbejdsprojekter, europæiske netværk og europæiske platforme, litterære oversættelsesprojekter.
- [6] Tyrkiet har underrettet Kommissionen om deres udtræden af programmet, som nu er under forhandling mellem EU og den tyrkiske regering, og som skulle træde i kraft den 1. januar 2017.
- [7] http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/573451/IPOL_STU(2016)573451_EN.pdf
http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/573452/IPOL_STU(2016)573452_EN.pdf - [8] http://www.eprs.sso.ep.parl.union.eu/lis/lisrep/13-EPRS-publications/2016/EPRS_IDAN_581413_The_Creative_Europe_programme.pdf
- [9] Udvælgelsesraten blandt de åbne forslagsindkaldelser fra Et Kreativt Europas MEDIA-program ligger på omkring 32 % (± 8 800 ansøgninger og 2 800 udvalgte projekter). Fornyelser af rammekontrakten for partnerskab og de automatiske støtteordninger udelades, da de opererer under forskellige udvælgelsesregler.
- [10] Data fra Europa-Kommissionen, GD EAC.
- [11] JOIN(2016)0029 final – om en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser.
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF[1],
– der henviser til artikel 167 og 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO'S konvention om beskyttelse af kulturel mangfoldighed) den 20. oktober 2005,
– der henviser til den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Towards an EU strategy for international cultural relations" ("en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser") (JOIN(2016)0029),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2012 med titlen "Fremme af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU" (COM(2012)0537),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 med titlen "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål" (COM(2010)0352),
– der henviser til Kommissionens grønbog af 27. april 2010 med titlen "Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale" (COM(2010)0183),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer[2],
– der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2015 om kulturelle og kreative krydsninger for at stimulere innovation, økonomisk bæredygtighed og social integration,
– der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 med titlen "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa"[3],
– der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier[4],
– der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om europæisk film i den digitale tidsalder[5],
– der henviser til undersøgelsen med titlen "European capitals of culture: success strategies and long-term effects" (Europæiske kulturbyer: vellykkede strategier og langsigtede virkninger), der blev foretaget af Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik i 2013 efter anmodning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,
– der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om fremme af de europæiske kulturelle og kreative sektorer som kilder til økonomisk vækst og beskæftigelse[6],
– der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner af EU's optræden udadtil[7],
– der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale[8],
– der henviser til EU's arbejdsplan på kulturområdet (2015-2018),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning, særlig punkt 20-24 om efterfølgende evaluering af eksisterende lovgivning,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,
– der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0030/2017),
A. der henviser til, at programmet Et Kreativt Europa har til formål at bevare og fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed, fremme Europas kulturarv og at styrke de europæiske kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne;
B. der henviser til, at kultur er en nøglefaktor til fremme af europæisk integration;
C. der henviser til, at programmet Et Kreativt Europa, navnlig dets Kulturdelprogram, er alvorligt underfinansieret, og det derfor har svært ved at opfylde de høje forventninger;
D. der henviser til, at i henhold til artikel 3 og 4 i forordningen er fremme af Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed og Europas kulturelle arv – og især fremme af den tværnationale udbredelse af kulturelle og kreative frembringelser – blandt de grundlæggende målsætninger for programmet;
E. der henviser til, at i henhold til forordningens artikel 12 er fremme af den tværnationale udbredelse og mobilitet – og specifikt støtte til udbredelsen af europæisk litteratur med henblik på at sikre bredest mulig tilgængelighed – blandt prioriteterne i Kulturdelprogrammet;
F. der henviser til, at et enkeltstående programs struktur giver fordele, der fører til, at en kritisk masse nås, og områder synliggøres, der stadig er undervurderede og står over for de samme udfordringer med hensyn til opsplitning, globalisering, manglende data og vanskelighederne med at få adgang til kredit;
G. der henviser til, at programmets struktur i to delprogrammer, der bevarer begges særlige egenskaber og identitet, og tilføjelsen af et tværfagligt delprogram er et aktiv for at sikre en bedre forståelse af samarbejde og udvikling på det kulturelle område, der knytter forbindelser til tredjelande;
H. der henviser til det tværfaglige delprogram kun delvist har udviklet sit strategiske mål om at fremme det kulturelle samarbejde på tværs af nationer og sektorer;
I. der henviser til, at Et Kreativt Europa giver mulighed for samarbejde og fælles aktioner med lande, der ikke deltager i programmet, og med internationale organisationer, som er aktive i de kulturelle og kreative sektorer, såsom UNESCO, Europarådet og OECD, på grundlag af fælles bidrag til realiseringen af programmets mål;
J. der henviser til, at det system med resultatindikatorer, der er omhandlet i artikel 18 i forordningen, herunder indikatorerne for programmets generelle mål, de indikatorer, der er knyttet til MEDIA- og Kulturdelprogrammerne, og de specifikke indikatorer vedrørende garantifaciliteten instrument, endnu ikke er fastlagt eller taget i brug;
K. der henviser til, at det nuværende evalueringssystem har vist sig uegnet til programmets karakter og særegenhed, og det bør derfor forbedres;
L. der henviser til, at specifikke tiltag, såsom initiativet Den Europæiske Kulturhovedstad, herunder dets netværk, priser og det europæiske kulturarvsmærke, har vist, at der er potentiale for en bæredygtig lokal økonomisk udvikling og kulturturisme og bør derfor styrkes og fremmes mere proaktivt;
M. der henviser til, at en specifik indkaldelse af projekter om flygtninge i det europæiske samfund blev iværksat i 2016 inden for det tværfaglige delprogram med henblik på at fremme og støtte kreativitet og interkulturel dialog;
N. der henviser til, at finansiering af samarbejdsprojekter inden for Kulturdelprogrammet optager ca. 70 % af delprogrammets budget, og at de er meget populære blandt kulturaktører og er rettet mod fælles tilgange på tværs af grænserne for at muliggøre en åben formulering af uforudsigelige, meget innovative og kreative projekter, som bifaldes udtrykkeligt;
O. der henviser til, at selv om forordningen foreskriver oprettelse af bilaterale aftaler med tredjelande med henblik på deres deltagelse i programmet eller dele af det, har kun få lande til dato afsluttet proceduren;
P. der henviser til, at takket være Parlamentets indgriben er kultur, kulturelle og kreative industrier (KKI'er) og den audiovisuelle sektor blevet medtaget, om end i utilstrækkelig grad, i de flerårige programmer Erasmus +, Horisont 2020 og COSME samt i strukturfondene og prioriteterne for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EISF);
Q. der henviser til, at der er en stærk synergi mellem uformel læring og den kreative og medierelaterede branche, da mange kunst-, medie- og kulturorganisationer giver uformelle uddannelsesmuligheder;
R. der henviser til, at andelen af ansøgere, der modtager støtte, er 15 % for Kultur og 44 % for MEDIA, men endnu lavere (32 %) i sidstnævnte delprogram, hvis de automatiske støtteordninger udelades;
S. der henviser til, at MEDIA indtil videre har registreret i alt 13 000 ansøgninger og tildelt støtte til mere end 5 500 projekter;
T. der henviser til, at MEDIA's automatiske pointsystem, der har til formål at sikre lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne, fører til konkurrenceforvridning og i høj grad straffer lande med en høj AV-produktionskapacitet;
U. der henviser til, at den slags støtte, der tildeles samarbejdsprojekter inden for rammerne af Et Kreativt Europas Kulturdelprogram, ikke passer til behovene i netværk, der er afhængige af operationel struktur og aktiviteter som i det foregående Kulturprogram for 2007-2013;
V. der henviser til, at den administrative forvaltning (ansøgnings-, evaluerings- og rapporteringsprocesserne) er blevet kritiseret af interessenterne for stadig at være besværlig; understreger derfor behovet for at forenkle ansøgningsproceduren for at lette adgangen til programmet og tilskynde til deltagelse hos potentielle støttemodtagere;
W. der henviser til, at kontorerne for Et Kreativt Europa udgør den afgørende forbindelse mellem Kommissionen, Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) og ansøgerne, og at de bør være bedre orienteret om den igangværende beslutningsproces og bør inddrages tæt i levering af information om projekter og fremme af resultaterne;
X. der henviser til, at aktørerne beklager de store administrative byrder i forbindelse med ansøgningsprocessen, som indeholder omfattende retningslinjer og et stort antal dokumenter med til tider modstridende oplysninger;
Y. der henviser til, at det forlyder, at det er problematisk at registrere selskaber i Europa-Kommissionens autentificeringstjeneste (ECAS); der imidlertid henviser til, at det elektroniske ansøgningsskema er blevet meget positivt modtaget;
1. opfordrer medlemsstaterne til at øge budgettet for Et Kreativt Europa for at bringe den i overensstemmelse med de europæiske borgeres forventninger og med målene for de enkelte delprogrammer og dermed acceptere, at værdierne ved kulturel produktion ikke kan måles ud fra økonomiske tal alene, samt muliggøre større effektivitet og bedre resultater;
2. glæder sig over en række foranstaltninger til strømlining af programforvaltning, som har været i kraft siden 2014;
3. beklager, at manglen på finansiel kapacitet sammen med administrative og reguleringsmæssige hindringer fortsat er én af de største hindringer for potentielle ansøgere; opfordrer Kommissionen, Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) samt de nationale kontorer for Et Kreativt Europa til at forsøge at tackle mikrokulturelle aktørers underrepræsentation blandt de finansierede organisationer og visse sektorer i Kulturdelprogrammet;
4. anmoder Kommissionen om at styrke programmets sammenhæng med alle relevante EU-politikker og andre finansieringskilder;
5. anmoder Kommissionen om at sikre en god samordning mellem de generaldirektorater, som beskæftiger sig med Et Kreativt Europa, samt med EACEA og kontorerne for Et Kreativt Europa, idet der tages hensyn til de forskellige faser i gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa, og minder om, at den rolle, som kontorerne for Et Kreativt Europa og EACEA spiller, er af afgørende betydning, da det drejer sig om direkte forbindelser med ikke blot støttemodtagerne, men hele den kulturelle og kreative sektor;
6. anmoder Kommissionen om at samarbejde så tæt som muligt med UNESCO, Europarådet og OECD for at udvikle en stærkere basis af fælles bidrag i forfølgelsen af målene i programmet og en evaluering af virkningerne, navnlig den internationale dimension og de særlige menneskelige og økonomiske værdier i kultur og kreativitet;
7. opfordrer Kommissionen til at fastholde den nuværende struktur i Et Kreativt Europa og samtidig undersøge og bedre fastsætte de to forskellige underprogrammers særlige karakteristika og styrke det tværfaglige delprograms potentiale samt efterprøve, om gennemførelsen af garantifonden er effektiv;
8. anmoder Kommissionen om at finde en bedre balance i begge delprogrammer og i retningslinjerne for bedømmere mellem det kunstneriske og kreative element og de ledelsesmæssige og innovative aspekter, især med hensyn til de kulturelle og kreative industrier;
9. opfordrer Kommissionen til at gøre brug af det system med resultatindikatorer, der er omhandlet i artikel 18 i retsgrundlaget for Et Kreativt Europa, og dermed at insistere på den kunstneriske og kreative dele af programmet, som alt for ofte ofres til fordel for rent økonomiske hensyn som f.eks. ledelsesmæssig kapacitet eller kvantitativ publikumsudvikling;
10. opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre flere end de eksisterende seks ekspertiseområder for bedømmere med henblik på mere effektivt at dække de specifikke områder;
11. opfordrer indtrængende Kommissionen og EACEA til at forbedre evalueringsproceduren ved at øge antallet af evaluatorer i første fase og at fastsætte en "de visu" kollegial beslutningsrunde for at udvælge kandidater blandt dem, der er opført på slutlisten i anden fase; understreger, at gennemsigtigheden skal være meget høj, og begrundelser for afvisning af projekter er nødt til at være meget grundigt og tydeligt forklaret, for ikke at bringe accept af programmet i fare på grund af manglende forståelighed;
12. anmoder Kommissionen om at levere uddannelse og kapacitetsopbyggende muligheder for kulturelle aktører, der ønsker at forbedre deres færdigheder for så vidt angår ansøgningsprocedurer, overordnet projektstyring og projektets gennemførelse;
13. anmoder Kommissionen og EACEA om bedre at støtte kulturelle aktører med at finde partnere til samarbejdsprojekter gennem foranstaltninger såsom særlig matchningsafdelinger inden for de vigtigste europæiske kulturelle begivenheder, forbedring af eksisterende søgeværktøjer og databaser og tilrettelæggelse af netværksmuligheder vedrørende tidligere emner;
14. anmoder Kommissionen og EACEA om at træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre gennemsigtigheden af klageproceduren for afviste ansøgninger og dermed mindske den generelle frustration blandt ansøgere og øge programmets troværdighed på lang sigt;
15. opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at forenkle ansøgnings- og rapporteringsprocedurerne ved at begrænse og forenkle retningslinjer og andre dokumenter, gøre tidsplanen mere fleksibel og udarbejde en skabelon til samarbejdsaftalen;
16. opfordrer Kommissionen til at anvende alle tilgængelige værktøjer med henblik på endnu bedre fremme og formidling af resultaterne af de gennemførte projekter, samt information om den europæiske merværdi af alle aktioner, der gennemføres inden for rammerne af programmet;
17. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undgå at ændre eller tilføje nye prioriteter og regler uden at give kontorerne for Et Kreativt Europa og interessenterne den nødvendige tid til at forberede sig på de næste indkaldelser;
18. opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at forenkle de finansielle aspekter, herunder ved at udvide instrumentet med engangsudbetalinger og tilskynde til større brug af faste godtgørelser og at anvende kriterier, der ikke hindrer små projekters adgang til finansiering, samt at sikre, at den endelige betaling af tilskud sker så hurtigt som muligt, hvilket bør være et kriterium om topkvalitet for EACEA's arbejde, hvad angår både Kultur- og Media-delprogrammerne;
19. bemærker, at der er store nationale forskelle i lønniveauet for de ansatte, der er involveret i samarbejdsprojekter, hvilket fører til betydelige forskelle, hvad angår samfinansieringskapaciteten mellem partnere fra forskellige medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje et muligt alternativ til evaluering af de ansattes arbejde inden for samarbejdsprojekter baseret på andre indikatorer end blot lønklasse;
20. opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med Eurostat at fortsætte med at fastsætte specifikke kriterier, der er tilpasset den særlige karakter af de pågældende sektorer (kreativitet, kulturel og kunstnerisk værdi, innovation, vækst, social inklusion, opbygning af fællesskaber, internationalisering, forbedring af iværksætteri, evne til at skabe afsmittende virkninger og forbindelser osv.) og at vurdere den eventuelle inddragelse af Det Fælles Forskningscenter i denne proces; fremhæver i denne forbindelse betydningen af at opbygge ressourcer af høj kvalitet af viden om de berørte sektorer samt statistisk forskning og adgang til sammenlignelige dataressourcer på området, som vil give mulighed for en effektiv overvågning og analyse af de kulturelle, økonomiske og samfundsmæssige virkninger af politikkerne inden for de kulturelle og kreative sektorer;
MEDIA
21. glæder sig over det igangværende arbejde i Kommissionen og EACEA for at ændre det automatiske pointsystem for at muliggøre lige vilkår, der på en afbalanceret måde tager hensyn til alle de kriterier, der er nævnt i programmet "Et Kreativt Europa" (tværnational karakter, udvikling af tværnationalt samarbejde, stordriftsfordele, kritisk masse, løftestangseffekt), samt produktionskapacitet og de eksisterende nationale støtteordninger for den audiovisuelle industri;
22. anerkender, at MEDIA har vist sig at være dybt forankret i den forskelligartede audiovisuelle sektor og støtter effektivt kulturel mangfoldighed og industripolitik;
23. opfordrer til en bedre udvikling af undertekstning og eftersynkronisering for at lette udbredelsen af audiovisuelle produkter i og uden for EU;
24. anbefaler, at den europæiske audiovisuelle arv sikres og stilles til rådighed med henblik på studier, publikumsengagement og erhvervsfremme ved at digitalisere film og audiovisuelle arkiver;
25. understreger, at i et internationalt og stadig mere konkurrencepræget filmlandskab har den europæiske audiovisuelle sektor stadig brug for at opretholde foranstaltninger til at sikre dens mangfoldighed og uafhængighed; understreger, at direkte støtte til den europæiske audiovisuelle produktion er nødvendig, især under projektets udviklingsfase, og bør ske ved at udvide uddannelse til at dække flere tiltag og styrke sektorens konkurrenceevne;
26. anbefaler at optrappe indsatsen over for nabolandene inden for rammerne af programmet med henblik på at fremme europæiske produktioner på deres territorium samt fælles kreative projekter;
27. erkender, at europæiske onlineplatforme stadig ikke er konkurrencedygtige på internationalt plan på trods af den støtte, der ydes til onlinedistribution, og at det er vanskeligt at finde eller få adgang til europæisk indhold på eksisterende platforme;
28. glæder sig over opdelingen af publikumsudvikling mellem filmkundskab –med vægt på filmuddannelse i skoler – og publikumsopbygningsinitiativer;
29. understreger behovet for, at Kommissionen fremlægger et datadrevet europæisk publikumsengagement, der sigter mod at undersøge og styrke kapaciteten i Europas audiovisuelle sektor og filmsektoren med henblik på at indsamle, analysere og forudsige data vedrørende publikumsadfærd med henblik på at øge efterspørgslen efter europæiske film uden for produktionslandet;
30. understreger, at støtte fra uafhængige TV-producenter til dramaserier, som ønsker at konkurrere på verdensplan, er i gang, navnlig for at skabe ægte europæiske løsninger på den nuværende efterspørgsel efter serier af høj kvalitet, selv om de bedste resultater indtil videre er opnået i dokumentar- og børnesektoren;
31. opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin støtte til biografnetværk, såsom Europa Cinemas, der fremmer europæiske film på verdensplan ved at yde finansielle og operationelle bidrag til biografer, som viser et betydeligt antal europæiske film, og understreger den afgørende rolle, som biograferne spiller i at øge publikums bevidsthed og bevare det sociale element i biografoplevelsen;
32. anmoder Kommissionen om at ændre bonussystemet for samtidig premierevisning i biografer og frigivelse til video on demand;
33. anbefaler at udstyre bedømmerne med en række værktøjer, der tager hensyn til de særlige karakteristika ved hvert lands støtteordning med henblik på at garantere lige konkurrencevilkår i MEDIA;
34. opfordrer Kommissionen til at øge finansieringsloftet for europæiske videospil for at tage hensyn til deres høje og stigende produktionsomkostninger; understreger desuden behovet for at revidere antagelighedskriteriet vedrørende videospils rent fortællende karakter med henblik på at udvide den til at omfatte projekter med grænseoverskridende distributionspotentiale (sportsspil, sandboxspil mv.), og at indarbejde "gameplay" i evalueringskriterierne for projekter med henblik på at afspejle dette aspekts centrale betydning for gennemførelsen af et produkt;
Kulturdelprogrammet
35. opfordrer Kommissionen til at sikre balance mellem den økonomiske dimension og den iboende værdi af kunst og kultur som sådan og at fokusere mere på kunstnere og skabere;
36. anbefaler, at europæiske samarbejdsprojekter tager hensyn til innovation, mobilitet og udvidede samproduktioner;
37. anmoder Kommissionen om at foreslå mulige foranstaltninger for at begrænse misforholdet mellem antallet af støttemodtagere og antallet af ansøgere, herunder bl.a. en stigning i budgettet for Kulturdelprogrammet, mere passende repræsentation af alle kulturelle og kreative sektorer samt mere støtte til projekter i mindre målestok;
38. fremhæver betydningen af oversættelse for fremme af sproglig mangfoldighed og anbefaler, at litterære oversættelsesprojekter omfatter fremme af bøger og læsning samt støtte til deltagelse i bogmesser, herunder overvejelser om indførelse af en årlig europæisk bogmesse for at øge udbredelsen af bøger, fremme europæiske litterære udvekslinger og sikre fremlæggelse af national litteratur af forskellig oprindelse, samt adgang til læsefærdigheder for alle, herunder for personer med handicap;
39. glæder sig over oprettelsen af europæiske platformsprojekter ("hubs") for at støtte nye kunstnere og skabere og give dem mulighed for udveksling og samarbejde;
40. understreger, at stabile og meget repræsentative europæiske kulturelle net er en uomgængelig forudsætning for synligheden af kulturelle og kunstneriske aktiviteter, både i Europa og med tredjelande, da de ofte er de første til at samarbejde med nye områder, sektorer eller lande; mener, at deres koordinerende samt kultur- og kreativitetsfremmende rolle inden for hele kunstområder bør støttes med driftstilskud; mener i denne forbindelse, at klare og gennemsigtige udvælgelseskriterier bør være fastlagt på forhånd;
41. opfordrer Kommissionen og EACEA til at give Kulturdelprogrammet muligheder for at præsentere sig eksternt og afholde strukturerede møder med aktører i branchen;
42. anbefaler, at den europæiske teaterpris genindføres, og at den tildeles passende finansiering;
43. understreger succesen med og betydningen af Den Europæiske Kulturhovedstad, der er baseret på dynamikken i de byer og regioner, der er involveret i processen, hvilket gør mærket og det stadig meget beskedne finansielle bidrag fra EU til et vigtigt aktiv for yderligere finansiering og aktiviteter, som går langt ud over selve året;
44. glæder sig over den kommende udvidelse af kulturhovedstadsprogrammet til kandidat- og EFTA-lande fra 2020 og anbefaler en bedre spredning af denne erfaring både inden og uden for EU;
45. anbefaler, at det europæiske kulturarvsmærke synliggøres, og fremhæver betydningen af de (materielle og immaterielle) berørte områder for så vidt angår europæisk identitet og fremme af en fælles følelse af at høre til i Europa, at opbygge EU og at lære om forskelligartet kulturarv for en bedre fremtid;
46. anbefaler, at der tages skridt til at koordinere og yde tilstrækkelig støtte til initiativerne under det europæiske år for kulturarv 2018 med Et Kreativt Europa, begyndende med det forberedende år 2017, dog via en særskilt budgetpost og ikke ved anvendelse af midler, der er afsat til Kulturdelprogrammet, som foreslået af Kommissionen;
47. anmoder Kommissionen om at overveje metoder til at lette adgangen for flygtninge med kunstnerbaggrund til programmet Et Kreativt Europa;
Tværfagligt delprogram
48. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle og fuldt ud udnytte potentialet i delprogrammet med henblik på at opfylde sine målsætninger som fastsat i forordningen, navnlig fremme af samarbejde på tværs af nationer og sektorer;
49. anbefaler, at der indføres tre nye støtteforanstaltninger under dette delprogram: a) Et Kreativt Europa Mundus for samarbejde på tværs af nationer, b) social inklusion og c) innovative tværgående og tværsektorielle projekter;
50. anmoder Kommissionen om at søge at opnå en geografisk og sektormæssig balance i garantifaciliteten, at sikre lige adgang for mindre organisationer og græsrodsinitiativer samt projekter fra alle medlemsstater, vurdere dens virkninger, navnlig på små kulturvirksomheder, kulturformidlere og netværksforbindelser, og at undersøge mulighederne for synergi med EFSI og med andre programmer, navnlig COSME, således at garantifaciliteten anvendes på den mest effektive måde for at hjælpe den kulturelle og kreative sektor;
51. glæder sig til at se de første resultater af den finansielle garantifacilitet, som er blevet lanceret i 2016; forventer, at dette nye markedsinstrument ved at lette SMV'ers og mikrovirksomheders adgang til lån vil bidrage til at styrke kulturelle og kreative projekter inden for sektorer, der tegner sig for 4,4 % af EU's BNP og beskæftiger 3,8 % af arbejdsstyrken, således at de kan realisere deres fulde potentiale som en lovende kilde til vækst og beskæftigelse og som drivkraft for konkurrenceevne, kulturel mangfoldighed og grænseoverskridende samarbejde; beklager imidlertid dybt, at faciliteten kun vil fungere i de lande, hvor et lignende instrument allerede er indført;
52. glæder sig over de foranstaltninger, som Kommissionen og EACEA har truffet for at tilbyde uddannelse og udligne færdigheder i alle kontorer for Et Kreativt Europa, og anbefaler, at denne indsats fortsættes;
53. opfordrer Kommissionen og EACEA til at forbedre kommunikationen og udvekslingen af oplysninger med kontorerne for Et Kreativt Europa om igangværende beslutningsprocesser, herunder om de finansielle instrumenter og om nye horisontale initiativer; anbefaler Kommissionen, med henblik på at forbedre gennemførelsen af programmet, at tage hensyn til sagkundskaben i kontorerne for Et Kreativt Europa, både opstrøms og nedstrøms i udvælgelsesproceduren, og at stille de værktøjer og den dokumentation, der produceres af kontorerne for Et Kreativt Europa, til rådighed online som modeller for god praksis; understreger behovet for bedre samarbejde mellem kontorerne for Et Kreativt Europa med henblik på at gøre dem til mere effektive rådgivende værktøjer for deres nationale ansøgere; påpeger, at fortrolig deling af evalueringsrapporter, selv de negative, kan bidrage til at forbedre deres kapacitet, og opfordrer Kommissionen til at øge gennemsigtigheden af evaluerings- og udvælgelsesprocedurerne;
Anbefalinger med hensyn til fremtidige generationer af programmet
54. anbefaler, at Et Kreativt Europa videreføres, revideres og forbedres i perioden 2021-2028 som et program, der omfatter alle kulturelle og kreative sektorer med fokus på projekter af høj kvalitet, med samme værdi og prioriteringer, med to delprogrammer og en tværsektoriel streng, der omfatter uddannelse, publikumsudvikling, adgang til markeder, social integration, samarbejde, tværsektorielle og tværgående projekter og peer-to-peer-læring såvel som kommunikation, undersøgelser, skræddersyet støtte til de kulturelle og kreative sektorer, en garantifacilitet og støtte til kontorerne for Et Kreativt Europa;
55. glæder sig i lyset af den betydelige tilstrømning af migranter og flygtninge i EU i de seneste år over programmets voksende tværkulturelle dimension, som forhåbentlig vil resultere i flere projekter, der fremmer kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog samt flersprogethed fra 2017 og frem; understreger, at dette aspekt bør støttes som en fast programkomponent, eftersom kulturel integration sandsynligvis vil forblive en udfordring i mange medlemsstater i de kommende år;
56. anbefaler, at retsgrundlaget for det næste program udtrykkeligt bør omfatte fremme af kulturel og kunstnerisk kvalitet samt den iboende værdi af kultur blandt programmets og delprogrammets målsætninger såvel som blandt udvælgelses- og evalueringskriterierne;
57. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af delprogrammet MEDIA at undersøge, om den pågældende støtte kunne gøres mere effektiv ved at tildele mindre projekter til programområderne for produktion, festivaler, biografer og distribution;
58. opfordrer Kommissionen til at anvende en proaktiv tilgang til optagelse af nye lande i programmet, med særlig status for de europæiske naboskabslande i syd og øst;
59. bemærker, at samproduktioner af europæiske film er afgørende for at sikre, at vores produkter er tilstrækkeligt konkurrencedygtige og kan imødekomme markedets udfordringer, og opfordrer til, at de udvikles ved hjælp af forholdsmæssige metoder og midler, bl.a. ved at samarbejde med de vigtigste europæiske institutioner på området, såsom Eurimages;
60. opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt det vil være fornuftigt – med tanke på den kreative branches mangfoldighed – at oprette et europæisk observatorium for kultur og kreativitet, der kunne sammenlignes med Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium, med standarder, der modsvarer Det Europæiske Audiovisuelle Observatoriums, og opfordrer den i bekræftende fald til at opstille kvalitative kriterier, der svarer til sektorernes specifikke kendetegn;
61. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur.
- [1] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221.
- [2] EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.
- [3] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0293.
- [4] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0005.
- [5] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0108.
- [6] EUT C 93 af 9.3.2016, s. 95.
- [7] EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 133.
- [8] EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 142.
UDTALELSE fra Budgetudvalget (8.12.2016)
til Kultur- og Uddannelsesudvalget
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF
(2015/2328(INI))
Ordfører for udtalelse: Clare Moody
FORSLAG
Budgetudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning, særlig punkt 20-24 om efterfølgende evaluering af eksisterende lovgivning,
1. glæder sig over en række foranstaltninger til strømlining af programforvaltning, som har været i kraft siden 2014;
2. beklager, at manglen på finansiel kapacitet sammen med administrative og reguleringsmæssige hindringer fortsat er én af de største hindringer for potentielle ansøgere; opfordrer Kommissionen, Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) samt de nationale kontorer for Et Kreativt Europa til at forsøge at tackle mikrokulturelle aktørers underrepræsentation blandt de finansierede organisationer og visse sektorer i kulturdelprogrammet;
3. glæder sig til at se de første resultater af den finansielle garantifacilitet, som er blevet lanceret i 2016; forventer, at dette nye markedsinstrument ved at lette SMV'ers og mikrovirksomheders adgang til lån vil bidrage til at styrke kulturelle og kreative projekter inden for sektorer, der tegner sig for 4,4 % af EU's BNP og beskæftiger 3,8 % af arbejdsstyrken, således at de kan realisere deres fulde potentiale som en lovende kilde til vækst og beskæftigelse og som drivkraft for konkurrenceevne, kulturel mangfoldighed og grænseoverskridende samarbejde; beklager imidlertid dybt, at faciliteten kun vil fungere i de lande, hvor et lignende instrument allerede er indført;
4. bemærker, at den omstændighed, at gennemførelsesgraderne konsekvent har ligget på eller meget tæt på 100 % i 2014 og 2015, viser programmets fortsatte relevans; ser i lyset af disse glimrende resultater et klart behov for at bevare et stabilt eller sågar øget finansieringsniveau i de kommende år under hensyntagen til facilitetens udskudte budgetprofil;
5. glæder sig i lyset af den betydelige tilstrømning af migranter og flygtninge i EU i de seneste år over programmets voksende tværkulturelle dimension, som forhåbentlig vil resultere i flere projekter, der fremmer kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog samt flersprogethed fra 2017 og frem; understreger, at dette aspekt bør støttes som en fast programkomponent, eftersom kulturel integration sandsynligvis vil forblive en udfordring i mange EU-lande i de kommende år.
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
8.12.2016 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
25 3 1 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Nedzhmi Ali, Richard Ashworth, Xabier Benito Ziluaga, Jean-Paul Denanot, Gérard Deprez, Bill Etheridge, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Zbigniew Kuźmiuk, Ivana Maletić, Vladimír Maňka, Clare Moody, Andrey Novakov, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Monika Vana, Marco Zanni |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Bill Etheridge, Nils Torvalds, Derek Vaughan |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
José Blanco López, Edouard Ferrand, Valentinas Mazuronis, Claudia Schmidt |
||||
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
24.1.2017 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
24 0 4 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Luigi Morgano, Momchil Nekov, John Procter, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Sylvie Guillaume, Marc Joulaud, Emma McClarkin |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
24 |
+ |
|
ALDE: |
Mircea Diaconu, María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom |
|
GUE/NGL: |
Nikolaos Chountis, Curzio Maltese |
|
PPE: |
Andrea Bocskor, Marc Joulaud, Svetoslav Hristov Malinov, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver |
|
S&D: |
Silvia Costa, Giorgos Grammatikakis, Sylvie Guillaume, Petra Kammerevert, Krystyna Łybacka, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Julie Ward |
|
Verts/ALE: |
Jill Evans, Helga Trüpel |
|
0 |
- |
|
4 |
0 |
|
ECR: |
Andrew Lewer, Emma McClarkin, John Procter |
|
ENF: |
Dominique Bilde |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller