BETÆNKNING om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2017

14.2.2017 - (2016/2306(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Gunnar Hökmark
Ordfører for udtalelse(*):
Jean-Paul Denanot, Budgetudvalget
(*)  Procedure med associerede udvalg  forretningsordenens artikel 54

Ændringsforslag

• 001-005 (PDF - 23 KB)
• 001-005 (DOC - 54 KB)
• 006-007 (PDF - 13 KB)
• 006-007 (DOC - 50 KB)
• 008-008 (PDF - 10 KB)
• 008-008 (DOC - 39 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2017

(2016/2306(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 121, stk. 2, artikel 126 og 136 samt protokol nr. 12,

–  der henviser til protokol nr. 1 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til traktaten om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1],

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer[2],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet[3],

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud[4],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer[5],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet[6],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet[7],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet[8],

–  der henviser til Rådets konklusioner om den årlige vækstundersøgelse 2016 af 15. januar 2016,

–  der henviser til Rådets konklusioner om rapporten om finanspolitisk holdbarhed 2015 af 8. marts 2016,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 17.-18. marts 2016,

–  der henviser til Eurogruppens erklæring af 9. september 2016 om fælles principper for forbedring af udgiftsallokering,

–  der henviser til ECB's årsberetning 2015,

–  der henviser til Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2016 af 9. november 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten" (COM(2015)0012),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2017" (COM(2016)0725),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 om henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2016)0726),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 md titlen "En positiv finanspolitisk kurs i Euroområdet" (COM(2016)0726),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen 2017" (COM(2016)0728),

–  der henviser til debatten med de nationale parlamenter i forbindelse med den europæiske parlamentariske uge 2017,

–  der henviser til rapporten om gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union ("de fem formænds rapport"),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer,[9]

–  der henviser til årsrapporten fra Eurofounds Europæiske Overvågning af Omstrukturering 2015,

–  der henviser til G20-ledernes kommuniké fra topmødet i Hangzou den 4.-5. september 2016,

–  der henviser til erklæringen fra formanden for ECB under det 34. møde i Den Internationale Monetære og Finansielle Komité den 7. oktober 2016,

–  der henviser til COP 21-aftalen, der blevet vedtaget på klimakonferencen i Paris den 12. december 2015,

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs resolution om det europæiske semester 2015 og med henblik på den årlige vækstundersøgelse 2017 (den 12. oktober 2016),

–  der henviser til årsberetningen om europæiske SMV'er 2015/2016,

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 26. august 2016 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A8-0039/2017),

A.  der henviser til, at EU's økonomi langsomt er ved at komme sig og vokser i et moderat tempo, omend ikke i samme takt i de forskellige medlemsstater;

B.  der henviser til, at den reale BNP-vækst for 2016 ifølge Kommissionen forventes at være på 1,8 % for EU som helhed og på 1,7 % for euroområdet, mens tallene for 2017 forventes at være henholdsvis 1,6 % og 1,7 %, og statsgælden vil ligge på 86,0% i EU og 91,6% i euroområdet for 2016; der henviser til, at euroområdets underskud for 2016 forventes at ligge på 1,7 % af BNP og for 2017 og 2018 på 1,5%;

C.  der henviser til, at privatforbruget pt. er den vigtigste drivkraft for vækst og forventes fortsat at være det i 2017; der henviser til, at Europa imidlertid stadig har et betydeligt "investeringsgab", idet investeringerne fortsat ligger et godt stykke under niveauet før krisen;

D.  der henviser til, at beskæftigelsesgraden vokser, om end uensartet og i et utilstrækkeligt tempo, idet ledigheden i euroområdet faldt til 10,1 % i 2016, hvilket imidlertid ikke var nok til at gøre noget væsentligt indhug i ungdoms- og langtidsledigheden;

E.  der henviser til, at dette opsving på arbejdsmarkedet og væksten er skævt fordelt mellem medlemsstaterne og fortsat skrøbeligt, og at det er nødvendigt at fremme konvergensen i opadgående retning i EU;

F.  der henviser til, at væksten i stort omfang har været baseret på ukonventionelle monetære politikker, der ikke kan vare evigt; der henviser til, at dette taler for en trestrenget strategi omfattende vækstfremmende investeringer, bæredygtige strukturreformer og ansvarlige offentlige finanser gennem en konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten på tværs af medlemsstaterne, samtidig med at dennes eksisterende fleksibilitetsklausuler respekteres fuldt ud;

G.  fer henviser til, at visse medlemsstater stadig har en meget høj privat og offentlig gæld, der overstiger stabilitets- og vækstpagtens grænse på 60 pct. af BNP;

H.  der henviser til, at Kommissionen i sine vurderinger af udkastene til budgetplaner 2017 for euroområdets medlemsstater har konkluderet, at ingen af disse planer i udtalt grad strider mod stabilitets- og vækstpagtens krav, men at de planlagte finanspolitiske tilpasninger derimod i flere tilfælde ikke opfylder, eller risikerer ikke at opfylde, pagtens krav;

I.  der henviser til, at Kommissionens vurderinger af euroområdets medlemsstaters udkast til budgetplan for 2017; konstaterer, at kun ni medlemsstater overholder kravene under SVP;

G.  der henviser til, at EU-medlemsstaternes offentlige finansers langsigtede bæredygtighed har betydning for retfærdigheden mellem generationerne;

K.  der henviser til, at statsgældens størrelse kan blive påvirket af såvel eventualforpligtelser som implicitte forpligtelser;

L.  der henviser til, at visse medlemsstater registrerer meget høje overskud på de løbende poster, og at de europæiske makroubalancer stadig er store;

M.  der henviser til, at EU kræver store yderligere private og offentlige investeringer, navnlig inden for uddannelse, forskning, IKT og innovation, samt nye arbejdspladser, erhvervssektorer og virksomheder, for at kunne realisere sit vækstpotentiale og lukke det aktuelle "investeringsgab", hvor investeringerne stadig ikke er kommet tilbage til niveauet fra før krisen; der henviser til, at dette navnlig kræver bedre lovgivningsmæssige rammer;

N.  der henviser til, at det høje niveau af misligholdte lån fortsat er en alvorlig udfordring i en række medlemsstater; der henviser til, at kreditvæksten gradvis er under opsving, men stadig ligger under niveauet fra før krisen;

O.  der henviser til, at der for at forbedre EU's utilstrækkelige globale konkurrenceevne og øge dets økonomiske vækst er brug for en bedre implementering af det nye policy mix, intelligente strukturreformer i medlemsstaterne og fuldførelse af det indre marked

P.  der henviser til, at økonomier med skrappere konkursordninger ikke udnytter den potentielle vækst i merværdi og beskæftigelse, der nødvendiggør alle medlemsstaternes fulde gennemførelse af princippet om en chance mere, som er indskrevet i Small Business Act;

Q.  der henviser til, at den europæiske konkurrenceevne også stærkt afhænger af ikke-prismæssige elementer knyttet til innovation, teknologi og organisatorisk kapacitet frem for udelukkende af priser, omkostninger og lønninger;

R.  der henviser til, at direktivet om forsinkede betalinger var beregnet til at hjælpe virksomheder, der oplever høje omkostninger eller endda konkurs på grund af forsinkede betalinger fra private og offentlige virksomheder; der henviser til, at det af den eksterne efterfølgende evaluering fremgik, at offentlige enheder i over halvdelen af medlemsstaterne ikke overholder den lovbestemte betalingsfrist på 30 dage; der henviser til, at rapporten har fastslået, at medlemsstater under tilpasningsprogrammer har svært ved at gennemføre direktivet, hvor hurtig betaling af aktuelle fakturaer skal afbalanceres med akkumuleret afbetaling af gæld;

1.  påskønner Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2017, der bekræfter strategien med en "positiv trekant" af offentlige og private investeringer, socialt afbalancerede strukturreformer og ansvarlige offentlige finanser, og opfordrer til en bedre implementering af dette nye policy mix; tilslutter sig synspunktet om, at der er nødvendigt at gennemføre reformer hurtigere i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger for at skabe vækst og job og støtte det økonomiske opsving; beklager derfor den meget lave gennemførelsesgrad af landespecifikke henstillinger, der faldt fra 11 % i 2012 til kun 4 % i 2015; understreger, at medlemsstaterne bliver nødt til at styrke deres indsats for reformer, hvis de ønsker fornyet vækst og jobskabelse; støtter Kommissionens prioritering af at sætte skub i job, vækst og investeringer i Unionen;

2.  bemærker, at der på nuværende tidspunkt satses for ensidigt på ECB's pengepolitik, og konstaterer, at pengepolitik alene ikke er tilstrækkelig til at stimulere væksten, når der mangler investeringer og bæredygtige strukturreformer;

3.  er enig med Kommissionen i, at euroområdet i stigende grad må satse på den indenlandske efterspørgsel; mener, at en stærkere indenlandsk efterspørgsel vil være bedre for en holdbar vækst i euroområdet;

4.  konstaterer, at økonomien i 2016 er fortsat med at vokse i et positivt moderat tempo og nu overstiger niveauet fra før krisen, men at den beskedne vækst skal ses i lyset af den ekstraordinære pengepolitik og fortsat er svag og ulige fordelt mellem medlemsstaterne; konstaterer med bekymring, at væksten i BNP og produktivitet stadig ligger under sit fulde potentiale, og at der derfor ikke er tid til at hvile på laurbærrene, eftersom det moderate opsving kræver en uophørlig indsats, hvis det skal gøres mere holdbart via øget vækst og beskæftigelse;

5.  bemærker, at folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige har skabt usikkerhed for den europæiske økonomi og de finansielle markeder; bemærker, at resultatet af det nylige præsidentvalg i USA har skabt en politisk usikkerhed, som forventes at berøre den europæiske økonomi, ikke mindst hvad angår internationale handelsforbindelser;

6.  bemærker med bekymring backlashet mod globalisering og den stigende protektionisme;

7.  konstaterer, at selv om arbejdsløsheden som helhed gradvist er faldende, og erhvervsfrekvensen stigende, er der fortsat strukturbetingede udfordringer i mange medlemsstater; konstaterer, at langtids- og ungdomsarbejdsløsheden fortsat er høj; understreger, at der er behov for inklusive arbejdsmarkedsreformer, med fuld respekt for den sociale dialog, i de berørte medlemsstater, hvis disse strukturelle mangler skal afhjælpes;   understreger, at investeringsniveauet i EU og euroområdet stadig ligger langt under niveauet fra før krisen; mener, at dette "investeringsgab" skal udfyldes af private og offentlige investeringer, og understreger, at kun målrettede investeringer kan give synlige resultater inden for en kort tidsramme og på et passende niveau; er enig med Kommissionen i, at de lave finansieringsomkostninger gør det til et ideelt tidspunkt at fremrykke offentlige investeringer på, navnlig i infrastruktur;

Investeringer

7.  er enig med Kommissionen i, at adgangen til finansiering og styrkelsen af det indre marked er afgørende for, at virksomheder kan innovere og vokse; understreger, at de nye kapital- og likviditetskrav, omend de er nødvendige for at styrke banksektorens modstandsdygtighed, ikke bør undergrave bankernes evne til at yde lån til realøkonomien; mener, at der bør gøres en indsats for at fremme SMV'ers adgang til finansiering; opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere sin indsats for at styrke finansieringsmiljøet;

8.  understreger, at private og offentlige investeringer i menneskelig kapital og infrastruktur er af afgørende betydning; mener, at der er stærkt behov for at lette investeringerne på områder såsom uddannelse, innovation samt forskning og udvikling, der er afgørende faktorer for en mere konkurrencedygtig europæisk økonomi;

9.  påskønner Kommissionens forslag om at forlænge varigheden af og fordoble beløbet til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); understreger, at den geografiske og sektorspecifikke dækning skal forbedres betydeligt, hvis forordningens målsætninger skal opfyldes; understreger, at EFSI også bør tiltrække investeringer i projekter med en grænseoverskridende dimension, ligeligt fordelt i Unionen; understreger vigtigheden af bedre koordination mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning;

10.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde og maksimere anvendelsen af europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for at udnytte alle interne drivkræfter for vækst og fremme opadgående konvergens;

11.  bemærker, at et troværdigt finansielt system og dets institutioner er afgørende for at tiltrække investeringer og vækst i den europæiske økonomi; understreger, at sikkerheden og stabiliteten af det nuværende finansielle system er forbedret væsentligt i forhold til situationen før krisen; konstaterer, at visse presserende problemer imidlertid fortsat ikke er løst, f.eks. spørgsmålet om beholdningen af misligholdte lån, som ophobede sig under finanskrisen;

12.  understreger, at en velfungerende kapitalmarkedsunion på længere sigt kan give SMV'er alternative finansieringsmuligheder som supplement til banksektoren og skabe mere diversificerede kilder til finansiering af økonomien generelt; opfordrer Kommissionen til at fremskynde sit arbejde på kapitalmarkedsunionen for at sikre en mere effektiv fordeling af kapital i hele EU og samtidig skabe større dybde i EU's kapitalmarkeder, øge diversifikationen for investorer, stimulere langsigtede investeringer og gøre fuld brug af EU's innovative finansielle instrumenter, der skal gøre det lettere for SMV'er at få adgang til kapitalmarkederne; understreger, at fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen ikke bør underminere de resultater, der er opnået hidtil, men i sidste ende komme EU's borgere til gode;

13  understreger, at der er behov for øget finansiering af investeringer; opfordrer til at indføre et velfungerende finansielt system, hvor øget stabilitet og eksisterende grænseoverskridende institutioner kan forbedre situationen med hensyn til likviditet og market making, navnlig for SMV'er; bemærker i samme forbindelse, at hurtigtvoksende virksomheder har problemer med at få adgang til finansiering; opfordrer Kommissionen til at identificere og gennemføre projekter, der støtter og tiltrækker markedsbaserede investeringer for sådanne virksomheder; understreger, at reformer vedrørende bankstrukturen ikke må hæmme likviditetsskabelsen;

14.  opfordrer til en grundig, trinvis gennemførelse af bankunionen og udvikling af kapitalmarkedsunionen med det formål at øge modstandsdygtigheden i banksektoren, bidrage til den finansielle stabilitet, skabe et stabilt miljø for investeringer og vækst og undgå fragmentering af euroområdets finansielle marked; understreger i den forbindelse, under henvisning til princippet om objektivt ansvar, at moralsk hasard må undgås, navnlig for at beskytte borgerne; opfordrer indtrængende til at respektere de eksisterende fælles regler;

15.  påpeger, at offentlige og private investeringer er afgørende for at muliggøre overgangen til en kulstoffattig og cirkulær økonomi; minder om Den Europæiske Unions forpligtelser, navnlig i Parisaftalen, til at finansiere anvendelsen af rene teknologier, opskaleringen af nye energier og energieffektivitet og den samlede nedbringelse af drivhusgasemissioner;

16.  understreger, at pålidelige investeringer forudsætter stabile lovgivningsmæssige rammer, der sikrer muligheden for at opnå et afkast på investeringerne; mener, at forudsigelige regler, effektive og gennemsigtige offentlige administrationer, effektive retssystemer, lige konkurrencevilkår og mindskede administrative byrder er forudsætninger for at tiltrække investeringer; understreger, at 40 % af de landespecifikke henstillinger for 2016 sætter fokus på hindringer for investeringer, som de lokale og regionale myndigheder kan hjælpe med at fjerne; opfordrer desuden Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger på grundlag af "Opfordring til indsendelse af dokumentation: EU's regelsæt for finansielle tjenesteydelser" til at nedbringe bureaukratiet, forenkle lovgivningen og forbedre finansieringsmiljøet;

17.  anerkender det uudnyttede potentiale for produktivitetsvækst og investering, der kunne realiseres, hvis reglerne for det indre marked blev håndhævet fuldt ud, og produkt- og tjenesteydelsesmarkederne blev bedre integreret; minder om betydningen af landespecifikke henstillinger for udpegelsen af de vigtigste indsatsområder i medlemsstaterne;

18.  er enig med Kommissionen i, at fordelene ved handel ikke altid anerkendes den offentlige debat, og understreger, at international handel kan være en vigtig kilde til job for europæerne og et afgørende bidrag til vækst; understreger på ny, at over 30 mio. job nu er afhængige af eksporten fra EU; understreger, at internationale handelsaftaler ikke bør undergrave EU's reguleringsmæssige, sociale og miljømæssige standarder, men snarere tjene til at styrke de globale standarder;

19.  bemærker med bekymring, at EU's andel af de globale direkte udenlandske investeringer er faldet betydeligt siden krisen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke indsatsen for at forbedre forretningsmiljøet for investeringer, bl.a. ved fuldt ud at gennemføre og håndhæve EU's lovgivning om det indre marked; er enig i, at der er behov for hurtigere fremskridt i vedtagelsen af bæredygtige strukturreformer i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger for at styrke EU's konkurrenceevne, fremme et gunstigt erhvervsklima (navnlig SMV'er) og investeringer og for at indfri målet om vækst og job samt for at skabe opadgående konvergens mellem medlemsstaterne;

20.  insisterer på nødvendigheden af at bevare finansieringsinstitutternes langsigtede investeringskapacitet og rentabiliteten af opsparinger med lav risiko og af langfristede pensionsprodukter, således at holdbarheden af EU-borgernes opsparing, herunder pensionsopsparing, ikke bringes i fare;

21.  understreger, at bæredygtige strukturreformer skal suppleres med langsigtede investeringer i uddannelse, forskning, innovation og menneskelig kapital, herunder især almen og erhvervsrettet uddannelse med det formål at give nye færdigheder og ny viden; mener, at partnerskaber mellem politiske beslutningstagere, lovgivere, forskere, producenter og innovatorer også kan betragtes som redskaber til at fremme investeringer, skabe intelligent og bæredygtig vækst og supplere investeringsprogrammer;

Strukturreformer

22.  er enig i, at bæredygtige strukturreformer på vare- og servicemarkederne samt på inklusive arbejds-, sundheds-, bolig- og pensionsmarkeder fortsat skal være en prioritet i medlemsstaterne med henblik på effektivt at styrke opsvinget, bekæmpe høj arbejdsløshed, booste konkurrenceevnen, fremme loyal konkurrence og vækstpotentiale samt forbedre effektiviteten af forsknings- og innovationssystemer uden at forringe arbejdstagernes rettigheder, forbrugerbeskyttelsen eller miljøstandarderne;

23.  påpeger, at velfungerende, fleksible og produktive arbejdsmarkeder kombineret med et tilstrækkeligt højt niveau af social beskyttelse og dialog, har vist sig at være hurtigere til at komme på fode igen efter den økonomiske krise; opfordrer medlemsstaterne til at mindske segmenteringen på arbejdsmarkederne, øge erhvervsfrekvensen og opgradere kvalifikationerne, bl.a. ved at fokusere mere på erhvervsuddannelse og livslang læring for at øge arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed og produktivitet; bemærker at enkelte medlemsstater stadig har et væsentligt behov for reformer for at gøre deres arbejdsmarkeder mere modstandsdygtige og inklusive;

24.  understreger betydningen af at iværksætte eller fortsætte gennemførelsen af sammenhængende og holdbare strukturreformer for at opnå stabilitet på mellemlang og lang sigt; understreger, at EU og dets medlemsstater ikke kan konkurrere alene på general- eller lønomkostninger, men er nødt til at investere mere i forskning, innovation og udvikling, uddannelse og kvalifikationer samt ressourceeffektivitet på både nationalt og europæisk plan;

25.  er betænkelig ved den demografiske udviklings indvirkning på de offentlige finanser og den holdbare vækst, bl.a. som følge af lave fødselstal, befolkningens aldring, emigration og tilstrømningen af flygtninge; peger især på de konsekvenser, som befolkningens aldring har for pensions- og sundhedssystemerne i EU; bemærker, at virkningerne af denne udvikling på grund af forskellige demografiske strukturer vil variere fra medlemsstat til medlemsstat, men advarer om, at de allerede nu forudselige finansieringsomkostninger vil få betydelige virkninger for de offentlige finanser;

26.  minder om, at opnåelse og fastholdelse af et højt beskæftigelsesniveau er en er en vigtig forudsætning for at kunne sikre pensionssystemernes holdbarhed; påpeger samtidig i denne forbindelse vigtigheden af at udnytte migranters kvalifikationer bedre for at tilpasse sig arbejdsmarkedets behov;

27.  konstaterer, at medlemsstaterne i øjeblikket bruger mellem 5 og 11 % af deres BNP på sundhedssektoren, og at denne andel forventes at stige betydeligt i de kommende årtier som følge af demografiske ændringer; opfordrer Kommissionen til at fokusere bestræbelserne på omkostningseffektive investeringer i sundhedsydelser af høj kvalitet og universel adgang hertil ved at fremme samarbejde og udveksling af bedste praksis på EU-plan og ved at tage spørgsmålet om bæredygtigheden af kvalitetsprægede sundhedssystemer op i de landespecifikke henstillinger;

28.  konstaterer med tilfredshed, at den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshed er faldende, selv om den fortsat er for høj; bemærker, at der fortsat er markante forskelle mellem medlemsstaterne, som kræver fortsatte reformer for at lette unges adgang til arbejdsmarkedet og dermed sikre ligestillingen mellem generationerne; understreger i denne forbindelse betydningen af ungdomsgarantien og opfordrer til fortsat EU-støtte til dette vigtige program; er enig med Kommissionen i, at der er behov for en større indsats fra medlemsstaternes side for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, navnlig ved at styrke ungdomsgarantiens effektivitet;

29.  understreger vigtigheden af en ansvarlig og vækstvenlig lønudvikling, der sikrer en god levestandard, er i overensstemmelse med produktiviteten og tilgodeser konkurrenceevnen, og vigtigheden af en effektiv social dialog for en velfungerende social markedsøkonomi;

30.  er enig i, at beskatningen skal støtte investeringer og jobskabelse; opfordrer til reformer på beskatningsområdet med henblik på at tackle den høje skattebyrde på arbejde i Europa, forbedre skatteopkrævningen, bekæmpe skatteundgåelse og -unddragelse og gøre skattesystemerne mere enkle, retfærdige og effektive; fremhæver behovet for en bedre koordinering af administrativ praksis på skatteområdet; opfordrer til at forbedre gennemsigtigheden af medlemsstaterne ordninger inden for selskabsbeskatning;

Finanspolitisk ansvarlighed og strukturen i de offentlige finanser

31.  er enig med Kommissionen i, at finanspolitisk holdbarhed fortsat er en prioritet, og at udfordringerne er aftaget væsentligt, siden krisen toppede, og derfor muligvis ikke vil udgøre en væsentlig kilde til risici for euroområdet som helhed på kort sigt;

32.  bemærker ligeledes, at Kommissionen er af den opfattelse, at der fortsat er udfordringer, og at arven fra krisen samt de strukturelle mangler fortsat består og skal afhjælpes, hvis mere langsigtede risici skal undgås;

33.  understreger, at alle medlemsstater er forpligtede til at overholde stabilitets- og vækstpagten med fuld overholdelse af de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser; påpeger i den forbindelse også betydningen af traktaten om stabilitet, samordning og styring (TSSS) og opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge en samlet vurdering af sin erfaring med gennemførelse af samme som grundlag for de nødvendige foranstaltninger, der i henhold til TEU og TEUF skal træffes med henblik på at indarbejde denne traktats indhold i EU-lovgivningen;

34.  bemærker, at selv om seks medlemsstater fortsat er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der sket et fald i det gennemsnitlige offentlige underskud, som forventes at have holdt sig under 2 % i 2016 og at fortsætte med at falde i de kommende år, og at kun to medlemsstater forventes stadig at være omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i 2017; konstaterer, at den store stigning i gælden i de seneste år i flere tilfælde har været resultat af rekapitalisering af bankerne og lav vækst; understreger, at når renterne begynder at stige igen, kan det blive vanskeligere at forbedre de offentlige finanser;

35.  understreger Kommissionens rolle som traktaternes vogter; understreger nødvendigheden af en objektiv og gennemsigtig evaluering af anvendelsen og håndhævelsen af lovgivning, som er vedtaget i fællesskab;   understreger vigtigheden af, at der ikke er nogen forskelsbehandling mellem medlemsstaterne; bemærker, at kun en finanspolitik, der respekterer og følger EU-retten, vil skabe troværdighed og tillid mellem medlemsstaterne og tjene som en hjørnesten for fuldførelsen af ØMU'en og tilliden til de finansielle markeder;

37.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at være så specifikke som muligt ved håndteringen af de finanspolitiske henstillinger under den forebyggende og korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten med henblik på at øge gennemsigtigheden og håndhævelsen af henstillingerne; understreger behovet for, at der i henstillingerne inden for rammerne af det forebyggende del medtages både måldatoen for det landespecifikke mellemfristede målniveau og den finanspolitiske tilpasning, der er nødvendig for at nå eller forblive på det;

38.  finder, at makroøkonomiske ubalancer internt i medlemsstater bør behandles i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer gennem tiltag, der involverer alle medlemsstaterne og bygger på relevante reformer og investeringer; understreger vigtigheden af, at hver medlemsstat lever op til sit individuelle ansvar i denne sammenhæng; bemærker, at store overskud på de løbende poster er et tegn på, at der er mulighed for en større indenlandsk efterspørgsel; understreger, at en stor offentlig og privat gæld betyder stor sårbarhed, og at der er brug for ansvarlige finanspolitikker og højere vækst for at nedbringe gælden hurtigere;

39.  konstaterer, at selv om de offentlige finanser har været i bedring i de seneste år, fremgår det af vurderingen af udkastene til budgetplaner for 2017, at otte medlemsstater risikerer ikke at opfylde kravene; mener, at de aftalte finanspolitiske tilpasningsstier skal følges;

40.  hilser faldet i de gennemsnitlige offentlige underskuds- og gældsniveauer velkommen, men er enig i, at det samlede billede dækker over betydelige forskelle mellem medlemsstaterne; fremhæver, at det samlede billede altid bør anskues i lyset af de individuelle budgetter, og understreger nødvendigheden af fornuftige finanspolitikker i forventningen om stigende rentesatser; finder, at det er nødvendigt at opnå opadgående konvergens mellem euroområdets medlemsstater;

Den finanspolitiske kurs for euroområdet

41.  bemærker, at den finanspolitiske kurs i euroområdet i henhold til Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2016 ændrede sig fra restriktiv til neutral i 2015 og forventes at blive en smule mere ekspansiv i prognoseperioden; bemærker endvidere, at Kommissionens vurderer, at en fuld gennemførelse af de finanspolitiske krav i Rådets landespecifikke henstillinger samlet set ville føre til en mildt restriktiv finanspolitisk kurs for euroområdet som helhed i 2017 og 2018, og at den opfordrer til en positiv ekspansiv finanspolitisk kurs, selv om den erkender, at der er økonomiske og retlige grænser for dette;

42.  anser Kommissionens meddelelse om en positiv finanspolitisk kurs for at være en vigtig udvikling; påskønner de intentioner, der gives udtryk for i meddelelsen om at bidrage til en bedre koordinering af de økonomiske politikker i euroområdet og om at fokusere på mulighederne for finanspolitisk stimulering i de medlemsstater, hvor der er plads til en sådan; understreger, at de finanspolitiske krav er baseret på finanspolitiske regler, der er vedtaget i fællesskab; bemærker, at medlemsstaterne er forpligtede til at overholde stabilitets- og vækstpagten uanset de samlede henstillinger; bemærker, at der er forskellige meninger om potentialet i, og niveauet for, et aggregeret finanspolitisk mål; hilser det velkomment, at det uafhængige europæiske finanspolitiske råd arbejder på dette spørgsmål;

43.  er af den opfattelse, at en forbedring af strukturen i de offentlige budgetter er en af de vigtigste faktorer for at sikre overholdelse af EU's finanspolitiske regler og gøre det muligt at finansiere de mest nødvendige udgifter, opbygge buffere til uforudsete behov og vækstfremmende investeringer og endelig finansiere mindre væsentlige udgifter samt at bidrage til en mere effektiv og ansvarlig anvendelse af offentlige midler; minder om, at sammensætningen af de nationale budgetter træffes på nationalt plan og under hensyntagen til de landespecifikke henstillinger;

44.  bemærker, at der regelmæssigt drøftes intelligent tildeling af offentlige udgifter og politiske prioriteter i forbindelse med debatten om EU-budgettet, og at en sådan kritisk bedømmelse ligeledes er uundværlig, for så vidt angår de nationale budgetter, for at forbedre kvaliteten af de offentlige budgetter på mellemlang og lang sigt og undgå lineære budgetnedskæringer;

45.  hilser den igangværende revision af de offentlige udgifter velkommen og opfordrer medlemsstaterne til at foretage en kritisk vurdering af kvaliteten og sammensætningen af deres budgetter; støtter indsatsen for at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de offentlige udgifter, bl.a. ved at flytte uproduktive udgifter over på vækstfremmende investeringer;

46.  mener, at ved at EU opkræver sine egne indtægter i stedet for i vidt omfang at støtte sig på de nationale bidrag, kan EU-budgettet bidrage til at aflaste de nationale budgetter;

47.  bifalder de tematiske drøftelser og standarder for bedste praksis vedtaget af Eurogruppen, herunder om udgiftsrevisioner, under det europæiske semester 2016; opfordrer Kommissionen og Eurogruppen til at gøre dem mere effektive og gennemsigtige;

48.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at formulere de landespecifikke henstillinger på en sådan måde, at det bliver muligt at måle fremskridt, navnlig i tilfælde, hvor politikhenstillingen gentagne gange er rettet mod det samme politikområde, og/eller når reformens karakter gør det nødvendigt at gennemføre den over mere end et semester;

Samordning af nationale politikker og demokratisk kontrol

49.  fremhæver betydningen af, at de nationale parlamenter drøfter landerapporterne, de landespecifikke henstillinger og de nationale reformprogrammer og stabilitetsprogrammer og i større omfang end hidtil tager omsætter dem til konkret handling;

50.  mener, at en bedre implementering af de landespecifikke henstillinger kræver klart formulerede prioriteter på EU-niveau og en reel offentlig debat på nationalt, regionalt og lokalt niveau med henblik på at opnå en højere grad af ejerskab; opfordrer medlemsstaterne til på struktureret vis at involvere lokale og regionale myndigheder i lyset af, at indvirkninger og udfordringer også mærkes på subnationalt plan i medlemsstaterne, og med henblik på at forbedre implementeringen af de landespecifikke henstillinger;

51.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede forhandlinger om en interinstitutionel aftale om økonomisk styring; insisterer på, at denne interinstitutionelle aftale bør sikre, at det europæiske semesters struktur, inden for rammerne af traktaterne, giver mulighed for en meningsfuld og regelmæssig parlamentarisk kontrol med processen, navnlig hvad angår prioriteterne for den årlige vækstundersøgelse og henstillingerne for euroområdet;

Sektorbidrag til den årlige vækstundersøgelse 2017

Budgetter

52.  er af den opfattelse, at EU-budgettet vil kunne skabe merværdi for investeringer og strukturreformer i medlemsstaterne, hvis der indføres større synergi mellem eksisterende instrumenter og tilknytning til medlemsstaternes budgetter; mener, at den årlige vækstundersøgelse derfor som et vigtigt politisk dokument, der tilvejebringer grundlæggende indhold til de nationale reformprogrammer, landespecifikke henstillinger og gennemførelsesplaner, bør være retningsgivende for medlemsstaterne og for udarbejdelsen af nationale budgetter med henblik på at indføre fælles løsninger, der er synlige i de nationale budgetter og hænger sammen med EU-budgettet;

53.  minder om, at forbedring af systemerne til opkrævning af moms og told bør være blandt de højeste prioriteter for samtlige medlemsstater; bifalder Kommissionens forslag om i EU-regi at opstille en sortliste over skattely, som bør understøttes ved hjælp af strafferetlige sanktioner for at sætte ind over for de multinationale selskaber, der unddrager sig at betale skat;

Miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed

54.  understreger, at en forbedret og mere effektiv ressourceanvendelse, en nedbringelse af afhængigheden af energi fra tredjelande og en indførelse af produktionsmønstre, der er baseret på bedre designkrav til produkter, og mere bæredygtige forbrugsmønstre kræver fremme af iværksætteri og jobskabelse med effektiv opfyldelse af europæiske såvel som internationale målsætninger samt diversificering af indtægtskilder i en kontekst af afgiftsansvar og økonomisk konkurrenceevne; mener, at det europæiske semester også bør omfatte indberetninger om energieffektivitet og indbyrdes sammenkobling på grundlag af mål, der er fastsat på EU-plan;

55.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, de nationale parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

• [1]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
• [2]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
• [3]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
• [4]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
• [5]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
• [6]  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
• [7]  EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.
• [8]  EUT L 140 af 27.5.2011, s. 1.
• [9]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0238.

MINDRETALSUDTALELSE

jf. forretningsordenens artikel 105, stk. 4

Miguel Viegas, Fabio De Masi, Paloma López Bermejo, Miguel Urbán Crespo, Marisa Matias, Rina Ronja Kari, Matt Carthy

Betænkningen går ind for strukturreformer, en mindre rolle til staten, og den forsvarer stabilitetspagten og finanspagten. Den forfægter det synspunkt, at en uddybning af de neoliberale reformer og finansialiseringen, herunder gennem kapitalmarkedsunionen, er løsningen på den økonomiske stagnation i EU – i stedet for en stigning i de offentlige udgifter og en forøgelse af lønninger og af den sociale beskyttelse, der er ødelagt af spareforanstaltninger. Den udtrykker endvidere betænkelighed ved beslutningen om ikke at pålægge Spanien og Portugal sanktioner.

Den fornægter virkeligheden: ikke blot har euroen og rammerne for økonomisk styring ikke formået effektivt at tackle den finansielle, økonomiske og sociale krise, der har plaget EU i næsten et årti, de var også ansvarlige for den og for dens forværring. Euroen og rammerne for økonomisk styring er blevet brugt som værktøjer til at gennemtvinge en neoliberal dagsorden: privatisering og deregulering, strukturreformer, tab af sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, reduktion af lønninger og offentlig velfærd.

Euroen og rammerne for økonomisk styring har ført til større forskelle mellem medlemsstaterne og større indkomstuligheder og dermed til mindre territorial, social og økonomisk samhørighed.

Vi opfordrer derfor indtrængende til ophævelse af:

·Finanspagten

·Traktaten om stabilitet, samordning og styring

Det europæiske semester.

UDTALELSE fra Budgetudvalget (25.1.2017)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2017
(2016/2306(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Jean-Paul Denanot

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  er af den opfattelse, at EU-budgettet vil kunne skabe merværdi for investeringer og strukturreformer i medlemsstaterne, hvis der indføres større synergi mellem eksisterende instrumenter og tilknytning til medlemsstaternes budgetter; mener, at den årlige vækstundersøgelse derfor som et vigtigt politisk dokument, der tilvejebringer grundlæggende indhold til de nationale reformprogrammer, landespecifikke henstillinger og gennemførelsesplaner, bør være retningsgivende for medlemsstaterne og for udarbejdelsen af nationale budgetter med henblik på at indføre fælles løsninger, der er synlige i de nationale budgetter og hænger sammen med EU-budgettet;

2.  er enig i, at stabilitetsmekanismer spiller en væsentlig rolle, og minder om, at gennemførelse af og overensstemmelse med de kriterier, der blev fastlagt i stabilitets- og vækstpagten, bør prioriteres højt af medlemsstaterne; bifalder, at der gøres fuld brug af de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser deri for at støtte øgede investeringer og strukturreformer samt håndtere sikkerhedstrusler og flygtningetilstrømning;

3.  minder om, at forbedring af systemerne til opkrævning af moms og told bør være blandt de højeste prioriteter for samtlige medlemsstater; bifalder Kommissionens forslag om i EU-regi at opstille en sortliste over skattely, som bør understøttes ved hjælp af strafferetlige sanktioner for at sætte ind over for de multinationale selskaber, der unddrager sig at betale skat; glæder sig over Kommissionens forslag om oprettelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, der skulle kunne øge grænseoverskridende aktiviteter og nedbringe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; minder om, at det er nødvendigt at indføre en reform af systemet for egne indtægter, som kan føre til en reel reform af finansieringen af EU uden at øge skattebyrden på borgerne;

4.  mener, at væksten stadigvæk er for utilstrækkelig til at skabe de job, som EU har akut behov for, især til sine unge, og at det er nødvendigt at tilskynde til offentlige og private investeringer i infrastruktur og uddannelse og erhvervsuddannelse samt SMV'er og at fremme foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløshed, såsom f.eks. ungdomsgarantien; glæder sig over, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er blevet yderligere forstærket med 500 mio. EUR inden for rammerne af den særlige tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der matches af 1 mio. EUR fra Den Europæiske Socialfond for perioden 2017-2020, hvilket vil give en række af de medlemsstater, der er berettiget til midler fra dette initiativ, mulighed for at investere flere af deres socialfondsmidler i ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger;

5.  glæder sig over Kommissionens forslag om at forlænge og udvide hhv. varigheden og den finansielle kapacitet af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); understreger, at en styrkelse af EFSI er vigtig for igen at bringe investeringerne op på et langsigtet bæredygtigt niveau, for at kunne blive med at levere konkrete resultater, og for at give projektledere sikkerhed for, at de stadigvæk vil kunne udarbejde projekter efter den første investeringsperiode; forventer yderligere forbedringer på områderne additionalitet, geografisk og sektoriel dækning og gennemsigtighed; understreger potentialet for synergier mellem EFSI og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), særlig hvad angår deres bidrag til territorial samhørighed; opfordrer EU-institutionerne og de nationale institutioner til at inddrage regionale og lokale myndigheder i højere grad for at gøre noget ved problemet med den ringe kapacitet til generering af projekter og lånekapacitet i visse medlemsstater;

6.  gentager, at investeringer og fremme af investering i innovation og IKT bør være en central del af den økonomiske politik på EU-plan for at skabe holdbar vækst;

7.  er af den opfattelse, at det er nødvendigt at øge banksystemets ansvar for at sikre såvel langsigtede investeringer som stabilitet på det finansielle marked;

8.  fremhæver vigtigheden af en retfærdig og sammenhængende EU-investeringspolitik, der ikke alene kan skabe vækst overalt i EU, men også gøre det lettere at mindske de eksisterende forskelle mellem medlemsstaterne;

9.  er overbevist om, at SMV'er og startups spiller en afgørelse rolle for den fremtidige udvikling af EU's økonomi, og gentager, at der er behov for en stærkere investeringspolitik og finanspolitik for at stimulere dem yderligere;

10.  er overbevist om, at pengepolitikken, hvis den understøttes kraftigt af en velegnet budgetpolitik, kan fremme den økonomiske udvikling, bæredygtig vækst og jobskabelse;

11.  er af den opfattelse, at det forhold, at den demografiske udvikling varierer fra medlemsstat til medlemsstat, bør være et varsel til medlemsstaterne om, at det er nødvendigt at sætte de offentlige underskud i perspektiv;

12.  minder om, at anvendelse af ESI-fondene er afhængig af makroøkonomiske vilkår; opfordrer i betragtning af forbindelsen mellem god økonomisk forvaltning og absorptionskapaciteten Kommissionen til at tilskynde til, at der gøres brug af ESI-fondene til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger ved, at den finanspolitiske tilpasningsperiode forlænges, hvori disse fonde benyttes som støtteforanstaltning til gennemførelsen af strukturreformer og opnåelse af øgede investeringer;

13.  understreger, at EU i sammenligning med andre store markeder såsom USA har strenge finanspolitiske regler, uens lovgivning i medlemsstaterne og et stort antal forskellige begrænsninger, der er til hinder for fremskridt, innovative løsninger og vækst; opfordrer derfor Kommissionen til at føre mere detaljerede drøftelser med medlemsstaterne om fælles aktiviteter og regler, der skal etableres på EU-plan for at støtte udveksling af viden, erfaring, teknologi, innovation, udvikling og hurtig opstartsvækst forud for fremlæggelsen af den årlige vækstundersøgelse.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	25.1.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	27 2 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Nedzhmi Ali, Jean Arthuis, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Esteban González Pons, Ingeborg Gräßle, Iris Hoffmann, Monika Hohlmeier, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Victor Negrescu, Jan Olbrycht, Urmas Paet, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Inese Vaidere, Daniele Viotti, Tiemo Wölken
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jean-Paul Denanot, Ivana Maletić, Marco Valli
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Paul Brannen, Ulrike Lunacek

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (25.1.2017)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2017
(2016/2306(INI))

Ordfører for udtalelse: Nuno Melo

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at debatten om det europæiske semester er særlig relevant i lyset af behovet for at finde en ny model for udvikling af strukturreformer og selektive investeringer på strategiske områder, der kan lette overgangen til en økonomisk model, der kombinerer industriel udvikling med miljømæssig bæredygtighed; fremhæver følgelig endnu en gang, at den miljømæssige dimension bør spille en fuldt udbygget rolle sammen med de økonomiske og sociale dimensioner i processen med det europæiske semester;

2.  beklager, at opsvinget i EU fortsat er langsomt og skrøbeligt, hvilket understreger behovet for at sætte skub i strukturreformer, fremme investeringer og opbygge en mere konkurrencedygtig økonomi;

3.  glæder sig over, at Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2017 specifikt nævner den cirkulære økonomi som en af EU's overordnede økonomiske prioriteter;

4.  påpeger, at klimaændringer uden tvivl er en meget stor global udfordring, og at hurtig handling fortsat bør være en prioritet for EU; understreger i denne forbindelse betydningen af Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 på COP21 og er en global milepæl i bestræbelserne på at fremme den globale kollektive omstilling til et kulstoffattigt og klimarobust samfund; bemærker, at aftalen fastsætter et kvalitativt langsigtet mål for emissionsreduktioner i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2°C og at gøre en indsats for at holde den under 1,5°C; opfordrer derfor Kommissionen til i sine landespecifikke henstillinger at tage højde for behovet for, at medlemsstaterne investerer i lavemissionsenergiprojekter for at opfylde Parisaftalens målsætninger; påpeger, at en effektiv overgang til et lavemissionssamfund kræver store investeringer på strategiske områder som energi, affaldshåndtering, transport og bygninger; opfordrer i denne kontekst til, at bæredygtige investeringer øremærkes under den kommende EFSI 2-forordning;

5.  opfordrer Kommissionen til at anvende det europæiske semester som et instrument til at opfylde EU's forpligtelser fra 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og til især at lade processen omfatte politikker og effektive foranstaltninger, som drejer sig om klimaændringer, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, fødevaresikkerhed og biologisk mangfoldighed;

6.  minder om, at sikring af bæredygtig vækst, klimabeskyttelse og jobskabelse i EU betyder, at vi skal anvende vores ressourcer på en mere intelligent og bæredygtig måde ved at omlægge beskatningen fra skat på arbejde til skat på miljøforurening og udfase tilskud til fossile brændstoffer og reducere afhængigheden af import af råstoffer; mener, at der bør sættes fokus på anvendelsen af affaldshierarkiet, primært til at støtte indførelsen af forebyggelsesforanstaltninger, øget genanvendelse og genbrug af produkter; noterer sig, at det skønnes, at den cirkulære økonomi kan give EU-virksomhederne besparelser på omkring 600 mia. EUR pr. år; gentager derfor sin opfordring til, at principperne for den cirkulære økonomi skal indarbejdes i det europæiske semester, og at der fastlægges indikatorer for ressourceeffektivitet og forsyningssikkerhed for vigtige råstoffer, med henblik på at fremskynde EU's overgang til en cirkulær økonomi; understreger, at der er behov for et stærkere instrument inden for grønne teknologier for at indfri Europa 2020-målene for bæredygtig vækst og klima- og energimålene for 2030;

7.  fremhæver vigtigheden af den løbende reform af affaldslovgivningen for at fremskynde den europæiske økonomis overgang til en cirkulær model;

8.  understreger, at en forbedret og mere effektiv ressourceanvendelse, en nedbringelse af afhængigheden af energi fra tredjelande og en indførelse af produktionsmønstre, der er baseret på bedre designkrav til produkter, og mere bæredygtige forbrugsmønstre kræver fremme af iværksætteri og jobskabelse med effektiv opfyldelse af europæiske såvel som internationale målsætninger samt diversificering af indtægtskilder i en kontekst af afgiftsansvar og økonomisk konkurrenceevne; mener, at det europæiske semester også bør omfatte indberetninger om energieffektivitet og indbyrdes sammenkobling på grundlag af mål, der er fastsat på EU-plan;

9.  understreger, at en undersøgelse, der blev foretaget af Kommissionen i 2012, viser, at Europa ville spare 72 mia. EUR årligt, at affaldshåndterings- og genbrugssektorens omsætning ville stige med 42 mia. EUR, og at det ville skabe 400 000 arbejdspladser frem til 2020, hvis hele EU's affaldslovgivning blev gennemført fuldt ud; minder om, at nedbringelse af affaldsmængden og sikring af overholdelse af lovgivningen på området bør anses for at have højeste prioritet;

10.  understreger, at EU's medlemsstater bør gennemføre reformer af deres skattesystemer med henblik på at understøtte vækst og lige vilkår for virksomhederne; understreger i den sammenhæng vigtigheden af at anvende miljøbeskatning, miljøskattereformer og skatteomlægningsprogrammer som primære faktorer til at lette overgangen til en grøn økonomi, da de kan afføde miljøinnovation, der skaber velfærd og beskæftigelse og bidrager til miljøforbedringer samt lavere energi- og ressourceforbrug;

11.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde målene for bæredygtig udvikling i processen bag det europæiske semester;

12.  fremhæver behovet for et mere omfattende sæt af indikatorer til evaluering af de tiltag, der gennemføres i medlemsstaterne for så vidt angår deres bidrag til opfyldelse af de målsætninger, som Den Europæiske Union har fastlagt i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og navnlig målet om at halvere fødevarespild frem til 2030; understreger, at målsætningerne under målene for bæredygtig udvikling skal indarbejdes fuldt ud i Unionens interne såvel som eksterne politikker;

13.  minder om, at der kan konstateres en tendens til vækst i beskæftigelsen i miljøindustrien i hele EU; fremhæver, at en yderligere nedbringelse af energi- og ressourceforbruget kan medføre yderligere jobskabelse, især i sektorerne for isolering, varmepumpeteknologi, eldrevne køretøjer og vandeffektiv kunstvandingsteknologi i landbruget, men også i genbrugssektoren og ressourceafhængige sektorer;

14.  bifalder Kommissionens beslutning om at nedsætte en ekspertgruppe på højt niveau vedrørende bæredygtig finansiering; understreger, at reformer til fremme af bæredygtig finansiering er nødvendige for at understøtte investeringer i ren teknologi og indførelse heraf, sikre, at finanssystemerne kan finansiere vækst på en måde, der er bæredygtig på lang sigt, og bidrage til etableringen af en kulstoffattig, klimarobust og cirkulær økonomi som fastlagt i Kommissionens meddelelse "Kapitalmarkedsunionen – En fremskyndelse af reformprocessen" af 14 september 2016;

15.  bemærker, at mange af de projekter, der er blevet godkendt til finansiering fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), er rettet mod infrastruktur og innovation inden for miljø- og sundhedssektoren; understreger imidlertid behovet for at øge tilgængeligheden af grøn finansiering gennem EFSI;

16.  understreger, at effektive investeringer i sundhedssektoren, herunder sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, er afgørende for at give borgerne ligelig adgang til sundhedsydelser samt stabilitet, bæredygtighed, økonomisk velstand og fremme af væksten, som igen vil have positive konsekvenser for produktiviteten, forsyningen af arbejdskraft, den menneskelige kapital og de offentlige udgifter; minder om, at udgifter til sundhedsydelser udgør investeringer i sundere, mere sikre, mere produktive og mere konkurrencedygtige samfund; understreger betydningen af en bæredygtig sundhedssektor, som spiller en vigtig rolle i den samlede økonomi, da den beskæftiger 8 % af den samlede arbejdsstyrke i Europa og tegner sig for 10 % af bruttonationalproduktet i EU;

17.  understreger behovet for at skabe et bæredygtigt system for vidensdeling inden for medicinsk teknologivurdering, og at målet med medicinsk teknologivurdering er at løse problemer vedrørende den medicinske teknologis egenskaber, herunder deres sikkerhed, effektivitet, driftssikkerhed, anvendelighed, indikationer, omkostninger, omkostningseffektivitet samt sociale, etiske og økonomiske konsekvenser af brugen heraf;

18.  henstiller igen til, at den cirkulære økonomis principper integreres i de landespecifikke henstillinger;

19.  understreger vigtigheden af en struktureret og systematisk dialog på nationalt plan med det formål at skabe større ejerskab over de landespecifikke henstillingerne blandt alle interessenterne i sundhedssystemet; understreger derfor behovet for en mere omfattende vurdering af sundhedssystemernes præstationer på EU-niveau; opfordrer medlemsstaterne til at anvende de oplysninger, de indsamler gennem deres politiske arbejde, og udveksle bedste praksis med henblik på at nedbringe forskellene og uligheden i sundhedssystemerne mellem og indenfor medlemsstaterne;

20.  understreger behovet for en mere omfattende vurdering af sundhedssystemerne inden for rammerne af det europæiske semester, hvor der ikke blot ses på den finanspolitiske dimension, men også tages højde for adgangen til og effektiviteten og kvaliteten i den europæiske sundhedssektor;

21.  understreger, at der bør tages tilstrækkeligt hensyn til sundhedsrelaterede udgifter, som medlemsstaterne må afholde som følge af nødsituationer, og som lægger yderligere pres på sundhedssystemerne, som f.eks. indvandrere og flygtninge, der ankommer til EU i en tilstand, der kræver øjeblikkelig lægehjælp, samt at den nødvendige lægehjælp er afgørende både for så vidt angår beskyttelse af menneskerettighederne og risikoreduktion, der tager sigte på at beskytte EU's borgere mod at blive udsat for sygdomme, der er endemiske i migranternes oprindelseslande, og at de dermed forbundne omkostninger derfor bør undersøges til bunds ved vurderingen af medlemsstaternes budgetter.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.1.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	52 5 8
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Josu Juaristi Abaunz, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Piernicola Pedicini, Julia Reid, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Estefanía Torres Martínez, Nils Torvalds, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Renata Briano, Herbert Dorfmann, James Nicholson, Stanislav Polčák, Gabriele Preuß, Tiemo Wölken
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Xabier Benito Ziluaga, Richard Corbett, Sander Loones, Kosma Złotowski

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (25.1.2017)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2017
(2016/2306(INI))

Ordfører for udtalelse: Krzysztof Hetman

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  ser med tilfredshed på Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2017 som en vigtig del af den europæiske økonomiske genopretning, der er baseret på en strategi for investeringer, strukturreformer, jobskabelse og ansvarlige offentlige finanser, og som tager sigte på at fremme et højere vækstniveau, styrke den europæiske genopretning og nå frem til en opadgående konvergens;

2.  er bekymret over, at der stadig er tegn på makroøkonomiske ubalancer og begrænset konvergens, navnlig i euroområdet;

3.  er bekymret over den mangelfulde gennemførelse af de landespecifikke henstillinger i genopretningen af den europæiske økonomi samt den betydelige investeringskløft i EU, som truer EU's vækstpotentiale på længere sigt; opfordrer medlemsstaterne til at indgå omfattende forpligtelser til at gennemføre strukturelle reformer og til at reducere deres gældskvote og deres budgetunderskud for at fremme økonomisk vækst og skabe arbejdspladser; mener, at medlemsstaterne bør være hovedansvarlige for gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger og for at fastlægge den bedste måde, hvorpå denne skal ske; fremhæver den rolle, som de lokale og regionale myndigheder og andre relevante interesseparter samt de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) selv spiller med hensyn til at støtte strukturreformer, jobskabelse og investeringer; anmoder Kommissionen om at inddrage de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester, hvor det er relevant;

4.  opfordrer til politikker for det europæiske semester, der tager sigte på at øge den indenlandske efterspørgsel med henblik på at gøre EU's økonomi mere modstandsdygtig over for de forværrede globale udsigter og afmatningen i den globale efterspørgsel;

5.  ser med tilfredshed på formålet med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som er udformet til at støtte risikofyldte investeringsprojekter med henblik på at styrke vækstpotentialet baseret på kvalitetsjob og produktivitet; er imidlertid bekymret over den enorme uligevægt i anvendelsen af fondens midler mellem EU15 (91 % af midlerne) og EU13 (9 % af midlerne); noterer sig Kommissionens forslag om at styrke synergierne og komplementariteten mellem EFSI og de europæiske struktur- og investeringsfonde samt til at yde mere målrettet teknisk bistand på lokalt og regionalt plan for at afbøde forskellene på det indre marked ved at give alle regioner mulighed for at udvikle deres potentiale og forbedre den geografiske dækning af EFSI i EU; opfordrer EIB og Kommissionen til at sikre, at fordelingen af midlerne baseres på en forsigtig økonomisk analyse, hvor anvendelserne vurderes på en fair måde på grundlag af deres fordele; understreger imidlertid, at der stadig er mangel på oplysninger om virkningerne af EFSI's bidrag til vækst og beskæftigelse; understreger ud fra dette perspektiv, at EFSI skal supplere ESI-fondene, og de bør på ingen måde ændre samhørighedspolitikkens rolle som EU's vigtigste investeringspolitik, der bringer EU tættere på borgerne; opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere foranstaltninger, der sigter mod at reducere og skabe bedre balance i ovennævnte afvigelser;

6.  er enig med Kommissionen i, at rådgivningstjenesten skal styrkes for at gøre det muligt for den at arbejde mere på lokalt og regionalt plan samt forbedre sit samarbejde med de nationale erhvervsfremmende banker og for at være et nyttigt redskab til at hjælpe projektiværksættere med at udvikle bedre projekter, navnlig for de regioner eller sektorer, hvor en større lokal tilstedeværelse eller mere teknisk kapacitet skal forbedres yderligere; anmoder Kommissionen om at fremme en bedre udnyttelse af EFSI fra de lokale og regionale myndigheder i hele EU, navnlig gennem investeringsplatforme; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at formidle oplysninger og afhjælpe den nuværende mangel på administrativ og institutionel kapacitet på subnationalt niveau; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte EFSI og ESI-fondenes potentiale fuldt ud og i overensstemmelse med Europa 2020-strategien med henblik på at mindske investeringsgabet i EU;

7.  understreger, at i forbindelse med det europæiske semester og bestræbelserne på at forenkle samhørighedspolitikken, såsom aktiviteter i taskforcen for bedre gennemførelse, skal medlemsstaterne intensivere deres indsats for at gennemføre de nødvendige strukturreformer og alle andre foranstaltninger, som fremmer denne gennemførelse og herunder styrke den institutionelle kapacitet med henblik på at øge vækst og beskæftigelse ved at fjerne hindringer, som modtagere af samhørighedspolitikken støder på; understreger dog, at der er behov for koordination mellem EU's prioriteter og de nationale, regionale og lokale behov; understreger betydningen af forudgående betingelser med henblik på at forbedre kapacitetsopbygningen i medlemsstaterne; understreger behovet for at intensivere kommunikationen til borgerne af de opnåede resultater for at gøre den europæiske merværdi mere synlig;

8.  gentager behovet for at fremskynde gennemførelsen af ESI-fondene i den finansielle programmeringsperiode 2014-2020; anerkender, at medlemsstaterne bør forblive ansvarlige for at udpege programmer, og mener, at skræddersyede anbefalinger bør følge analysen af gennemførelsens mangler og være en del af udarbejdelsen af de landespecifikke henstillinger; opfordrer Kommissionen til at indlede en tæt dialog med medlemsstaterne for at definere sådanne foranstaltninger;

9.  understreger, at for at kunne reagere bedre på økonomiske udfordringer og sætte skub i væksten skal medlemsstaterne have mulighed for en højere grad af fleksibilitet i gennemførelsen, når de anvender investeringsklausulen; deler i denne sammenhæng Den Europæiske Revisionsrets betragtning, at offentlige indkøb, samtidig med at det er et evindeligt problem, også bør tages op på Kommissionsniveau med Kommissionen som fortaler for forbedringer på dette område;

10.  glæder sig over, at Kommissionens forslag om at suspendere dele af ESI-fondene for Spanien og Portugal er stillet i bero i lyset af konstruktiv kritik fra Europa-Parlamentet, som har påvist, at dette forslag er overflødigt og baseret på en vurdering fra Kommissionen, ifølge hvilken begge lande gør fremskridt hen imod deres mål for reduktion af underskuddet; deler Kommissionens opfattelse af, at euroområdet har behov for en mere kollektiv tilgang, som tager hensyn til forskellene mellem de budgetmæssige situationer medlemsstaterne imellem; minder i denne henseende om Kommissionens rolle som traktaternes vogter; forventer endvidere en rapport fra Kommissionen om anvendelse af artikel 23 i forordning (EU) nr. 1303/2013, der skal komme i 2017, og som tager hensyn til udtalelsen fra Europa-Parlamentet, som kom til udtryk under den strukturerede dialog i 2016;

11.  glæder sig over Kommissionens erklæring om, at det er vigtigt at investere i viden, innovation, uddannelse og IKT som drivkraft for vækst; anbefaler, at der vedtages politikker, som vil give alle europæiske borgere grundlæggende tilslutningsmuligheder;

12.  mener, at investeringsplanen for Europa kun kan opfylde sine mål ved hjælp af bedre samarbejde med SMV'er, lokale myndigheder og andre aktører på græsrodsniveau; opfordrer EIB og Kommissionen til at sikre, at de berørte parter er i stand til at udforme og indgive ansøgninger om finansiering af projekter, får en passende støtte og ikke udsættes for unødvendige reguleringsmæssige byrder; bemærker navnlig den positive effekt, som lokaludvikling styret af lokalsamfundet kan spille for at sikre, at de lokale aktører bliver hørt;

13.  bifalder støtte til SMV'er gennem EFSI's SMV-vindue og SMV-initiativet; ser med tilfredshed på den igangværende genrejsning af SMV-sektoren siden den finansielle krise i 2008; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre, at problemstillinger tages op, herunder den langsomme stigning i antallet af arbejdstagere i SMV'er og stagnerende vækst inden for fremstillings-, bygge- og anlægsbranchen og detailsektoren;

14.  mener, at adgang til finansiering stadig er den største udfordring for voksende SMV'er; bemærker, at den kommercielle banksektor primært reguleres af medlemsstaterne, som fortsat er den primære kilde til finansiering for de fleste SMV'er; bemærker derfor, at det skal være medlemsstaterne, der er de primære aktører i forbindelse med genopretning af SMV-sektoren, og at Kommissionen bør sikre, at dens foranstaltninger spiller en effektiv støtterolle.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.1.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	31 6 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pascal Arimont, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Tamás Deutsch, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Jens Nilsson, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Maria Spyraki, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Petras Auštrevičius, Ivana Maletić, Dimitrios Papadimoulis, Maurice Ponga, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Iuliu Winkler

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	13.2.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	34 13 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Jonás Fernández, Neena Gill CBE, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Philippe Lamberts, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Marisa Matias, Gabriel Mato, Bernard Monot, Luigi Morgano, Stanisław Ożóg, Pirkko Ruohonen-Lerner, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Paul Tang, Michael Theurer, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Cora van Nieuwenhuizen, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker, Sotirios Zarianopoulos
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Bas Eickhout, Doru-Claudian Frunzulică, Thomas Mann, Siegfried Mureşan, Maria João Rodrigues, Renato Soru, Romana Tomc, Lieve Wierinck, Roberts Zīle
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Klaus Buchner, Ingeborg Gräßle, Monica Macovei, Petri Sarvamaa

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

34	+
ALDE	Michael Theurer, Lieve Wierinck, Cora van Nieuwenhuizen
ECR	Monica Macovei
NI	Renato Soru
PPE	Burkhard Balz, Ingeborg Gräßle, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Ivana Maletić, Thomas Mann, Gabriel Mato, Siegfried Mureşan, Petri Sarvamaa, Theodor Dumitru Stolojan, Romana Tomc, Tom Vandenkendelaere
S&D	Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Jonás Fernández, Doru-Claudian Frunzulică, Neena Gill CBE, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Olle Ludvigsson, Luigi Morgano, Maria João Rodrigues, Pedro Silva Pereira, Paul Tang, Jakob von Weizsäcker

13	-
ECR	Stanisław Ożóg, Pirkko Ruohonen-Lerner, Kay Swinburne
EFDD	Marco Valli
ENF	Gerolf Annemans, Bernard Monot
GUE/NGL	Marisa Matias, Miguel Viegas
NI	Sotirios Zarianopoulos
Verts/ALE	Klaus Buchner, Bas Eickhout, Philippe Lamberts, Molly Scott Cato

1	0
ECR	Roberts Zīle

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod:

0  :  hverken/eller