HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med undtagelse af de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde

27.3.2017 - (13806/2015 – C8-0410/2015 – 2015/0135(NLE)) - ***

Retsudvalget
Ordfører: Pavel Svoboda

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med undtagelse af de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde

(13806/2015 – C8-0410/2015 – 2015/0135(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13806/2015),

–  der henviser til den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer ("HNS-konventionen af 1996"),

–  der henviser til protokollen af 2010 til HNS-konventionen af 1996,

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0410/2015),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2002/971/EF af 18. november 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen)[1],

–  der henviser til Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014[2],

–  der henviser til sin interimsbeslutning af 8. juni 2016 om udkastet til Rådets afgørelse[3],

–  der henviser til Kommissionens opfølgning på interimsbeslutningen af 4. oktober 2016,

–  der henviser til udtalelse i form af en skrivelse om det korrekte retsgrundlag for ovennævnte udkast til Rådets afgørelse, der blev vedtaget af Retsudvalget den 19. februar 2016[4] og vedlagt Retsudvalgets interimsbetænkning (A8-0191/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A8-0076/2017),

1.  godkender medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med undtagelse af de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  EFT L 337 af 13.12.2002, s. 55.
• [2]  Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.
• [3]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0259.
• [4]  PE576.992.

BEGRUNDELSE

Den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer af 1996 omhandler ansvar og erstatning for skader, der opstår i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer, herunder flydende naturgas (LNG) og flaskegas (LPG). Protokollen af 2010 til HNS-konventionen af 1996 indeholdt ændringer for at løse de problemer, der var identificeret i HNS-konventionen af 1996, og skal læses, fortolkes og anvendes sammen med bestemmelserne i konventionen som én enkelt retsforskrift, som benævnes "HNS-konventionen af 2010". Hverken HNS-konventionen af 1996 eller protokollen af 2010 til HNS-konventionen er trådt i kraft.

Ved HNS-konventionen af 2010 fastsættes det, at rederens objektive ansvar for et skib, der transporterer farlige og skadelige stoffer, omfatter enhver skade, der forvoldes som følge af en hændelse i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer om bord på det pågældende skib. Der findes begrænsede undtagelser fra rederens objektive ansvar, der ledsages af rederens forpligtelse til gennem forsikring eller anden finansiel sikkerhed at dække sit ansvar for skader i henhold til konventionen. Hvad der er vigtigere, er, at der oprettes en specialiseret erstatningsfond, der har til formål at betale erstatning til enhver person, der i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer har lidt skade i et sådant omfang, at vedkommende ikke har kunnet opnå fuld erstatning for skaden fra skibsrederen og dennes forsikringsselskab. Det samlede erstatningsbeløb, der er til rådighed under denne ordning, er 250 millioner regningsenheder (ca. 310 mio. EUR i dagens valutakurser), og det er baseret på et detaljeret system af bidrag, der betales til HNS-fonden af personer, som modtager farlige og skadelige stoffer i de enkelte kontraherende stater.

Både HNS-konventionen af 1996 og af 2010 deler anvendelsesområde med direktiv 2004/35/EF, for så vidt angår ansvaret hos operatører, der udøver erhvervsmæssige aktiviteter[1], herunder søtransport, når det drejer sig om i) miljøskade forårsaget på en kontraherende stats territorium, herunder søterritorium, ii) skade i form af forurening af miljøet forårsaget i en kontraherende stats eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende område (indtil 200 sømil fra basislinjerne), og iii) forebyggende foranstaltninger, når de træffes for at forhindre eller begrænse sådanne skader.

Der er imidlertid intet i direktivet, der giver mulighed for at yde erstatning til ofre for forurening til havs med farlige og skadelige stoffer ud over de grænser, der gælder for skibsrederens ansvar, ligesom der også mangler et krav om obligatorisk forsikring. Desuden henvises der i direktiv 2004/35/EF udtrykkeligt til, at skader forårsaget ved uheld, som er dækket af HNS-konventionen af 1996 og fremtidige ændringer til den, er udelukket fra direktivets anvendelsesområde, for så vidt som konventionen er i kraft i den pågældende medlemsstat. Dette har til formål at give specialiserede internationale ordninger, som dækker civilretligt erstatningsansvar for specifikke erhvervsmæssige aktiviteter, mulighed for at have forrang for direktivet, da de anses for at være mere effektive, når det gælder om at yde omgående og passende erstatning for miljøskade og for at være bedre egnet til sådanne erhvervsmæssige aktiviteter.

Parlamentet modtog den 17. december 2015 en skrivelse med anmodning om at godkende udkastet til Rådets afgørelse om ratifikation af protokollen af 2010 til HNS-konventionen. I betragtning af de betydelige forskelle mellem udkastet til Rådets afgørelse og Kommissionens oprindelige forslag og efter at have hørt Kommissionen og Rådet (den 28. januar 2016) og Parlamentets Juridiske Tjeneste (den 15. marts 2016) vedtog Retsudvalget at anvende forretningsordenens artikel 99, stk. 5, og udarbejde en interimsbetænkning med henstillinger om ændring af det pågældende udkast til Rådets afgørelse.

De vigtigste forskelle mellem udkastet til Rådets afgørelse og Kommissionens forslag drejede sig om omfanget af Unionens enekompetence i henhold til artikel 3, stk. 2, i TEUF, nødvendigheden af en forpligtelse for medlemsstaterne til at ratificere konventionen inden for en fastsat tidsramme, og det korrekte retsgrundlag for Rådets afgørelse om udelukkelse af aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde, nemlig enten artikel 192 i TEUF, den vigtigste bestemmelse om miljøansvar, eller artikel 100, stk. 2, en bestemmelse om transport, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, i TEUF.

Udvalget fandt, at der i betragtning af overlapningen mellem HNS-konventionen af 2010 på den ene side og miljøansvarsdirektivet på den anden side, kombineret med manglen i udkastet til Rådets afgørelse på bindende tidsrammer og klare forpligtelser for medlemsstaterne til at ratificere eller tiltræde konventionen, kunne blive skabt konkurrencemæssige ulemper for de stater, der er parat til at tiltræde HNS-konventionen, i forhold til dem, der vil forsinke denne proces.

Så længe alle 28 medlemsstater ikke ratificerer konventionen, kan det desuden ikke garanteres, at anvendelsen af miljøansvarsdirektivet og HNS-konventionen gensidigt udelukker hinanden, og der vil derfor være en risiko for, at industrien vil være underlagt to forskellige ordninger samtidigt, nemlig EU-ordningen og den internationale ordning, hvilket også vil kunne skabe ulighed for ofrene for forurening (f.eks. kystsamfund, fiskere osv.).

Endelig behandlede Retsudvalget den 17. februar på eget initiativ ændringen i retsgrundlaget for udkastet til Rådets afgørelse om udelukkelse af aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde, og konkluderede, at et tredobbelt retsgrundlag var den mest korrekte løsning:

"da den foreslåede rådsafgørelse har til formål at bemyndige medlemsstaterne til på Unionens vegne at ratificere eller tiltræde HNS-protokollen af 2010 og som følge heraf blive bundet af reglerne i HNS-konventionen af 2010, og da sidstnævnte ikke kun omfatter miljøskader (idet den gennemfører princippet om forebyggende indsats og princippet om, at forureneren betaler), men også andre skader end miljøskader, i begge tilfælde forårsaget af søtransport af visse stoffer, udgør artikel 100, stk. 2, artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), i TEUF de korrekte retsgrundlag for forslaget".

På denne baggrund foreslog ordføreren en interimsbetænkning med henblik på at arbejde sig frem til et positivt resultat med Rådet og Kommissionen, som vil sikre EU-reglernes ensartethed, integritet og effektivitet samt det grundlæggende princip om kompetencetildeling. Kommissionen udtrykte tilfredshed med Parlamentets vedtagelse af denne beslutning og bekræftede, at den ville have været villig til at acceptere en kompromisløsning angående retsgrundlaget for forslaget og en udvidet rimelig tidsramme for ratifikationen af HNS-konventionen af 2010.

Rådet noterede sig Parlamentets beslutning i Søtransportgruppen på mødet den 15. juli og konstaterede, at der ikke var grundlag for at genåbne drøftelserne om teksten i udkastet til Rådets afgørelse, da det henhørte under godkendelsesproceduren og ikke under den fælles beslutningsprocedure.

I lyset af Rådets kategoriske afslag på at indlede en dialog med Parlamentet og Kommissionen og i betragtning af nødvendigheden af at fremme en international ordning frem for regionale løsninger for at sikre ensartet anvendelse i hele EU af regler om ansvar og erstatning i forbindelse med ulykker forårsaget af skibe, der transporterer farlige og skadelige stoffer til søs, anbefaler ordføreren, at Parlamentet godkender medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med undtagelse af de aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde.

• [1]  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel	Medlemsstaternes ratifikation og tiltrædelse på Unionens vegne af protokollen af 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med undtagelse af aspekter, der vedrører civilretligt samarbejde
Referencer	13806/2015 – C8-0410/2015 – COM(2015)0304 – 2015/0135(NLE)
Dato for høring / anmodning om godkendelse	18.1.2016
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 18.1.2016
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 18.1.2016	TRAN 18.1.2016	PECH 18.1.2016
Ingen udtalelse        Dato for afgørelse	ENVI 16.7.2015	TRAN 15.9.2015	PECH 15.7.2015
Ordførere        Dato for valg	Pavel Svoboda 13.7.2015
Anfægtelse af retsgrundlaget        Dato for udtalelse fra JURI	JURI 17.2.2016
Behandling i udvalg	28.1.2016	15.3.2016	21.4.2016	28.2.2017
Dato for vedtagelse	23.3.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Sajjad Karim, Sylvia-Yvonne Kaufmann, António Marinho e Pinto, Jiří Maštálka, Emil Radev, Julia Reda, Pavel Svoboda, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Isabella Adinolfi, Daniel Buda, Angelika Niebler, Virginie Rozière, Rainer Wieland
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Eugen Freund, Maria Noichl
Dato for indgivelse	27.3.2017

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

20	+
PPE S&D ALDE GUE/NGL Verts/ALE EFDD ENF	Daniel Buda, Angelika Niebler, Emil Radev, Pavel Svoboda, Rainer Wieland, Tadeusz Zwiefka Eugen Freund, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Maria Noichl, Virginie Rozière Jean-Marie Cavada, António Marinho e Pinto Kostas Chrysogonos Max Andersson, Julia Reda Isabella Adinolfi, Joëlle Bergeron Marie-Christine Boutonnet

0	-

1	0
ECR	Sajjad Karim

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller