BETÆNKNING om finansteknologi: teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid
28.4.2017 - (2016/2243(INI))
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Cora van Nieuwenhuizen
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om finansteknologi: teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om virtuelle valutaer[1],
– der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om adgang til finansiering for SMV'er og øget diversificering af SMV-finansieringen i en kapitalmarkedsunion[2],
– der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet[3],
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Kapitalmarkedsunionen – En fremskyndelse af reformprocessen " (COM(2016)0601),
– der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. maj 2016 "Crowdfunding in the EU Capital Markets Union" (SWD(2016)0154),
– der henviser til Kommissionens dokument med henblik på en offentlig høring af 10. januar 2017 "Opbygning af en europæisk dataøkonomi" (COM(2017)0009),
– der henviser til de europæiske tilsynsmyndigheders rapport af 16. december 2016 om automatisering i forbindelse med finansiel rådgivning,
– der henviser til de europæiske tilsynsmyndigheders debatoplæg af 19. december 2016 om finansielle institutioners anvendelse af big data (JC 2016 86),
– der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds udtalelse af 26. februar 2015 om lånebaseret crowdfunding (EBA/Op/2015/03),
– der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds debatoplæg af 4. maj 2016 om finansielle institutioners innovative anvendelse af forbrugerdata (EBA/DP/2016/01),
– der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds udtalelse af 18. december 2014 om investeringsbaseret crowdfunding (ESMA/2014/1378),
– der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds rapport af 7. januar 2017 om anvendelsen af distributed ledger-teknologien på værdipapirmarkederne (ESMA/2016/773),
– der henviser til rapporten fra Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder af 7. september 2016 om risici og sårbarheder i EU's finansielle system,
– der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds risikotavle, der er baseret på data fra tredje kvartal 2016,
– der henviser til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordningers (EIOPA's) risikotavle fra marts 2016,
– der henviser til, at EIOPA's femte rapport om forbrugertendenser af 16. december 2016 (EIOPA-BoS-16-239),
– der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds risikotavle fra fjerde kvartal 2016,
– der henviser til Den Europæiske Centralbanks lejlighedsskrift nr. 172 fra april 2016 med titlen "Distributed ledger technologies in securities post-trading: Revolution or evolution?",
– der henviser til dokumentet fra Udvalget om betalings- og clearingssystemer fra februar 2017 med titlen "Distributed ledger technology in payment, clearing and settlement: An analytical framework",
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0176/2017),
A. der henviser til, at finansteknologi bør betragtes som finansiering ved hjælp af eller via nye teknologier, der har konsekvenser for hele den finansielle sektor, fra bankvirksomheder til forsikringsvirksomheder, pensionsfonde, investeringsrådgivere, betalingstjenester og markedsinfrastrukturer;
B. der henviser til, at finansielle tjenesteydelser altid har været afhængige af teknologi og har udviklet sig i takt med den teknologiske innovation;
C. der henviser til, at enhver aktør kan være en finansteknologisk virksomhed, uanset hvilken type juridisk enhed der er tale om; der henviser til, at værdikæden inden for finansielle tjenesteydelser i stigende grad omfatter alternative aktører som f.eks. nystartede virksomheder eller tech-giganter; der henviser til, at dette begreb således omfatter en lang række virksomheder og tjenester, som afviger meget fra hinanden og medfører forskellige udfordringer, og at den reguleringsmæssige behandling af dem derfor skal være forskellig;
D. der henviser til, at en stor del af udviklingen inden for finansteknologi understøttes af nye teknologier såsom distributed ledger-teknologi (DLT), innovative betalinger, robotrådgivning, big data, anvendelse af cloudcomputing, innovative løsninger inden for onboarding/identifikation af kunder, crowdfundingplatforme og mange flere;
E. der henviser til, at der investeres milliarder af euro i anvendelsen af finansteknologi, og at beløbet stiger hvert år;
F. der henviser til, at anvendelsen af teknologierne modnes i forskellige tempi, og selv om omfanget og virkningerne af deres udvikling fortsat er uvist, har de potentiale til at ændre den finansielle sektor på en meget grundlæggende måde; der henviser til, at visse finansteknologiske applikationer måske en dag bliver af systemisk betydning;
G. der henviser til, at udviklingen inden for finansteknologi bør bidrage til udviklingen af og konkurrenceevnen i EU's finansielle system og økonomi, herunder til de europæiske borgeres velfærd, samtidig med at den finansielle stabilitet øges, og det højest mulige niveau af forbrugerbeskyttelse bevares;
H. der henviser til, at finansteknologi kan frembyde betydelige fordele, f.eks. hurtigere, billigere, mere skræddersyede, mere inklusive, mere modstandsdygtige og mere gennemsigtige og bedre finansielle tjenesteydelser for forbrugere og virksomheder og skabe mange nye forretningsmuligheder for europæiske iværksættere; der henviser til, at forbrugernes erfaringer med tjenesteydelser i detailleddet er drivkraften for markedsaktørerne; der henviser til, at udvikling og innovation inden for den finansielle sektor ikke bør udelukke kontanter som betalingsmiddel;
I. der henviser til, at udviklingen af nye finansielle tjenesteydelser og digitaliseringen af de eksisterende tjenester vil ændre markedets dynamik i sektoren for finansielle tjenesteydelser ved at indføre nye former for konkurrence, innovation, partnerskaber og outsourcing af og mellem aktører;
J. der henviser til, at loyal konkurrence, neutralisering af økonomiske afkast, når disse findes, og skabelse af lige konkurrencevilkår for finansielle tjenesteydelser i EU er en forudsætning for at fremme finansteknologi i Europa og for at sikre samarbejde mellem alle aktører;
K. der henviser til, at økonomisk forskning har vist, at omkostningseffektivitet i det finansielle system kan føre til lavere forbrugerpriser for finansielle produkter og tjenester i detailleddet; der henviser til, at finansteknologi kan bidrage til dette prisfald;
L. der henviser til, at finansteknologiske løsninger kan øge adgangen til kapital, især for SMV'er, gennem grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser og alternative låne- og investeringskanaler såsom crowdfunding og peer-to-peer långivning og dermed styrke kapitalmarkedsunionen;
M. der henviser til, at finansteknologisk udvikling kan også lette grænseoverskridende finansielle strømme og integration af kapitalmarkederne i Europa og dermed fremme grænseoverskridende virksomhed, hvorved gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen gøres mulig;
N. der henviser til, at finansteknologisk udvikling, navnlig i forbindelse med indenlandske og grænseoverskridende betalingsløsninger, også kan støtte den fortsatte udvikling af et indre marked for varer og tjenesteydelser og fremme opfyldelsen af G20's og G8's "5x5-mål" for reduktion af omkostningerne ved pengeoverførsler;
O. der henviser til, at finansteknologi kan være et effektivt redskab til finansiel inklusion, idet skræddersyede finansielle tjenesteydelser bliver tilgængelige for dem, som tidligere ikke havde adgang til disse, og væksten dermed bliver mere inklusiv; der henviser til, at problemerne vedrørende finansiel uddannelse og digitale færdigheder blandt de europæiske borgere skal imødegås for at sikre udvikling af finansteknologi og skabe reel finansiel integration;
P. der henviser til, at lovgivning, regulering og tilsyn skal tilpasses til innovation, og at der skal findes den rette balance mellem incitamenter til innovativ beskyttelse af forbrugere og investorer og finansiel stabilitet; der henviser til, at finansteknologi kræver en mere afbalanceret tilgang mellem "regulering af institutionen" og "reguleringen af aktiviteten"; der henviser til, at det komplekse samspil mellem finansteknologi og lovgivning kan føre til eventuelle misforhold, hvor virksomheder og tjenesteydere reguleres forskelligt, selv når de indholdsmæssigt udfører stort set samme aktiviteter, og hvor visse aktiviteter ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af den gældende lovgivnings anvendelsesområde og/eller de definitioner, der er fastsat heri; der henviser til, at EU's nuværende ramme for forbruger- og investorbeskyttelse i forbindelse med finansielle tjenesteydelser ikke behandler alle finansteknologiske innovationer på tilfredsstillende vis;
Q. der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder er begyndt at identificere de potentielle risici og fordele ved innovative finansteknologier; der henviser til, at de nationale kompetente myndigheder overvåger udviklingen inden for disse teknologier og har foreslået forskellige tilgange; der henviser til, at udviklingen af et finansteknologisk økosystem i Europa hidtil har været hæmmet af i medlemsstaternes regulering og manglende samarbejde på tværs af markeder; mener, at det er vigtigt med en konsekvent indsats fra EU's side med henblik på at fremme en fælles tilgang til finansteknologi for udviklingen af et stærk finansteknologisk økosystem i Europa;
R. der henviser til, at finansteknologi kan bidrage til begrænsning af risici i det finansielle system ved hjælp af decentralisering og begrænsning af koncentrationen af risici, hurtigere clearing og afvikling af kontantbetalinger og værdipapirhandler og bedre forvaltning af sikkerhedsstillelse og kapitaloptimering;
S. der henviser til, at finansteknologi kan forventes at have nogle af de mest betydelige virkninger for værdikæden efter handler, der omfatter tjenester såsom clearing, afvikling, depot- og reguleringsmæssig indberetning, hvor teknologier såsom DLT har potentiale til at omforme hele sektoren; der henviser til, at nogle finansielle formidlere som depositarer, centrale modparter og værdipapircentraler inden for rammerne af denne værdikæde på lang sigt kunne blive overflødige, hvorimod andre funktioner stadig ville skulle udføres af uafhængige, regulerede enheder;
T. der henviser til, at reguleringsteknologi (RegTech) kan frembyde betydelige fordele for finansielle institutioner og tilsynsmyndigheder ved at give mulighed for, at nye teknologier anvendes til behandling af reguleringsmæssige krav og overensstemmelseskrav på en mere gennemsigtig og effektiv måde og i realtid;
U. der henviser til, at InsurTech henviser til forsikring ved hjælp af eller via nye teknologier, f.eks. gennem automatiseret rådgivning, risikovurdering og big data, men også forsikring mod nye risici som f.eks. cyberangreb;
V. der henviser til, at der er et pressende behov for øget adgang til finansiering for virksomheder, der arbejder med udviklingen af finansteknologiske produkter og tjenester og for de innovative partnere, som leverer det teknologiske materiale, der er nødvendigt for at kunne levere disse produkter og tjenester, for at fremme den finansielle innovation i Europa, især for nystartede virksomheder, så de kan blive til vækstvirksomheder; der henviser til, at tilgængeligheden af venturekapital som en finansieringskilde og tilstedeværelsen af en stærk teknologisektor er centrale faktorer for at skabe et dynamisk finansteknologisk økosystem i Europa;
W. der henviser til, at cyberangreb udgør en voksende trussel mod alle digitale infrastrukturer og dermed også mod den finansielle infrastruktur; der henviser til, at risikoen for angreb mod den finansielle sektor er tre gange større end for nogen anden sektor; der henviser til, at sikkerhed, pålidelighed og kontinuitet i dens tjenester er en forudsætning for at sikre offentlighedens tillid til sektoren; der henviser til, at forbrugere i detailleddet også er meget sårbare over for lignende angreb eller identitetstyveri;
X. der henviser til, at forbundne enheder er en integrerende del af finansteknologiske tjenester; der henviser til, at tingenes internet er særligt sårbart over for cyberangreb og derfor udgør en særlig udfordring for internetsikkerhed; der henviser til, at et tilsluttet system kun er så sikkert som dets svageste led.
Y. der henviser til, at finansteknologiske virksomheder, forbrugere og investorer stadig skal kunne regne med høje standarder for forbruger- og investorbeskyttelse, databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred, og at udbydere af finansielle tjenesteydelser påtager sig det juridiske ansvar;
Z. der henviser til, at det for at lette finansteknologi er vigtigt at skabe en sammenhængende og understøttende retlig ramme og et konkurrenceorienteret miljø, der vil gøre det muligt for finansteknologiske virksomheder at udvikle og anvende forskellige innovative redskaber til sikker kryptering samt elektronisk identifikation og autentifikation med en enkel brugerflade;
AA. der henviser til, at automatiseringen i den finansielle sektor og i andre sektorer kan forstyrre de eksisterende beskæftigelsesmønstre; der henviser til, at forbedring og udvikling af faglig specialisering og omskoling skal udgøre kernen i enhver europæisk strategi for finansteknologi;
BB. der henviser til, at markedsstrukturen i mange områder af den digitale økonomi på grund af netværkseffekter er gearet til et lille antal markedsaktører, hvilket skaber udfordringer på områderne for konkurrenceret og kartelret;
Fastlæggelse af en EU-ramme for finansteknologi
1. glæder sig over den nye udvikling inden for finansteknologi og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en samlet handlingsplan for finansteknologi inden for rammerne af strategierne for kapitalmarkedsunionen og det digitale indre marked, som kan bidrage til at opnå et effektivt og konkurrencedygtigt, dybere og mere integreret og stabilt og bæredygtigt europæisk finansielt system, skabe langsigtede fordele for realøkonomien og imødekomme behovene for forbruger- og investorbeskyttelse og retssikkerhed;
2. glæder sig over den nylige oprettelse af en taskforce for finansteknologi, som har til opgave at vurdere innovationer på dette område og samtidig udvikle strategier til at imødegå de udfordringer, som finansteknologi giver, samt Kommissionens indledning af en offentlig høring om finansteknologi; opfordrer Kommissionen til at inddrage Parlamentet i arbejdet i taskforcen for finansteknologi; mener, at disse nye initiativer er vigtige skridt i retning af Kommissionens udarbejdelse af en omfattende strategi for finansteknologi og for mindskelse af den reguleringsmæssige usikkerhed for finansteknologiske virksomheder;
3. mener, at finansteknologi kan bidrage til at gøre kapitalmarkedsunionens initiativer til en succes, f.eks. ved at diversificere finansieringsmulighederne i EU, og opfordrer Kommissionen til at drage nytte af finansteknologi som drivkraft for kapitalmarkedsunionen;
4. opfordrer Kommissionen til at anvende en forholdsmæssig, tværsektoriel og helhedsorienteret tilgang til sit arbejde med finansteknologi, som trækker på erfaringer fra, hvad der sker i andre jurisdiktioner, og som er tilpasset mangfoldigheden af aktører og de forretningsmodeller, der anvendes; opfordrer Kommissionen til at optræde som "first mover", når det er nødvendigt, med henblik på at skabe et gunstigt miljø for europæiske knudepunkter for finansteknologi, og for at virksomhederne kan udvikle sig til vækstvirksomheder;
5. understreger, at lovgivningen om finansielle tjenesteydelser bør revideres, både på EU-plan og nationalt plan, når det er nødvendigt, og at den bør være tilstrækkelig innovationsvenlig, så der opnås og fastholdes lige konkurrencevilkår for aktørerne; anbefaler navnlig, at de potentielle virkninger af lovgivningen om innovation evalueres grundigt i overensstemmelse med "innovationsprincippet" som led i en konsekvensanalyse, som bør føre til, at denne udvikling i fuldt omfang giver "væsentlige økonomiske og samfundsmæssige fordele";
6. understreger, at lovgivning om og tilsyn med finansteknologi bør styrkes med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår, samtidig med at der sikres nem adgang for nye markedsdeltagere, og regelarbitrage mellem medlemsstaterne og mellem retlig status forhindres, på grundlag af følgende principper:
a. samme tjenesteydelser og samme risici: de samme regler bør gælde, uanset hvilken type juridisk enhed der er tale om og uafhængigt af dens placering i Unionen;
b. teknologineutralitet
c. en risikobaseret tilgang, idet der tages hensyn til proportionaliteten af de lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige foranstaltninger, der træffes i forhold til risici og væsentligheden af disse risici;
7. anbefaler, at de kompetente myndigheder tillader og tilskynder til kontrollerede eksperimenter med nye teknologier, både for nye og eksisterende markedsdeltagere; bemærker, at et sådant kontrolleret miljø for eksperimenter kan tage form af en reguleringssandkasse for finansteknologi med potentielle fordele for samfundet, som samler en bred vifte af markedsdeltagere og som allerede findes med succes i flere medlemsstater; understreger, at det er nødvendigt, at myndighederne viser et proaktivt og fremsynet engagement i dialog med markedsdeltagerne og alle andre relevante interessenter, og at dette bidrage til udviklingen af de tilsynsførende og regulerende myndigheders teknologisk ekspertise; opfordrer de kompetente myndigheder til som et supplement til ESRB's arbejde at overveje at udvikle værktøjer til finansielle og/eller driftsmæssige stresstests af finansteknologiske applikationer, hvor disse kan skabe systemiske risici;
8. påpeger, at nogle centralbanker allerede eksperimenterer med en virtuel centralbanksvaluta (CBDC) og andre nye teknologier; opfordrer de relevante myndigheder i Europa til at vurdere de potentielle fordele og risici ved en CBDC, der er baseret på distributed ledger-teknologi, og de dertil knyttede nødvendige krav med hensyn til forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed; opfordrer dem til at eksperimentere for at holde trit med markedsudviklingen;
9. understreger betydningen af, at tilsynsførende og regulerende myndigheder udvikler tilstrækkelig teknisk ekspertise til at kunne føre tilsyn med de stadig mere komplekse finansteknologiske tjenesteydelser; understreger, at de regulerende myndigheder takket være denne løbende kontrol vil være i stand til at opdage og forudse specifikke risici for forskellige teknologier og til øjeblikkeligt og med en klar dagsorden at gribe ind, når det bliver nødvendigt;
10. understreger derfor betydningen af, at de regulerende og tilsynsførende myndigheder udvikler en kvikskranke for udbydere og brugere af finansteknologi; erkender, at det er nødvendigt at nedbryde tilsynsmæssige barrierer på tværs af sektorer, og anbefaler et tæt samarbejde mellem de finansielle tilsynsmyndigheder og andre relevante nationale og europæiske organer, som har den nødvendige tekniske ekspertise;
11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte flere forskningsprojekter vedrørende finansteknologi;
12. understreger vigtigheden af at fremme den finansielle innovation i Europa; opfordrer til lettere adgang til finansiering for innovative udbydere af finansielle tjenester og innovative virksomheder, der forsyner dem med de materialer, der kræves for at levere disse tjenester;
13. understreger, at finansteknologiske virksomheder bidrager positivt til udviklingen af finansiel formidling, men også skaber nye risici for den finansielle stabilitet; bemærker, at de regulerende og tilsynsførende myndigheder modtager mange oplysninger gennem balancer fra etablerede finansielle institutioner i forbindelse med gennemførelsen af mange lovgivningsmæssige rammer, f.eks. kapitalkrav, gearingsgraden, likviditetsgraden og andre forhold, mens det i forbindelse med ikkebankmæssig udlånsvirksomhed såsom crowdfunding og peer-to-peer (P2P) er vanskeligt at få tilstrækkeligt med oplysninger om de finansielle formidlingsaktiviteter fra deres balancer; opfordrer derfor indtrængende de regulerende og tilsynsførende myndigheder til at overveje, hvordan de kan indhente tilstrækkelige tilsynsoplysninger for at opretholde finansiel stabilitet og om nødvendigt at indføre reguleringsmæssige begrænsninger for deres balancer for at opnå og opretholde den finansielle stabilitet;
14. understreger, at reguleringsteknologi har potentiale til at forbedre overensstemmelsesprocessen, navnlig kvaliteten og rettidigheden af tilsynsoplysninger, ved at gøre dem mindre komplicerede og mere omkostningseffektiv; opfordrer myndighederne til at præcisere, under hvilke betingelser en tilsynsbelagt enhed må outsource overensstemmelsesaktiviteter til tredjeparter, så det sikres, at der findes passende tilsynsordninger for tredjeparter, og at det juridiske ansvar for overholdelse forbliver hos den tilsynsbelagte enhed; opfordrer de relevante myndigheder, især Kommissionen, til som led i sit arbejde i det europæiske forum for efterhandelsprocedurer at anvende en proaktiv tilgang for at forstå anvendelsen af nye finansteknologiske og reguleringstekniske løsninger på områder for de før- og efterhandelsprocedurer, der er omfattet af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID), forordningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR), forordningen om værdipapircentraler (CSDR) og, hvis der ikke findes nogen hindringer, at præcisere aktørernes ret til at anvende sådanne løsninger med henblik på opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til disse retsakter;
15. minder om, at innovative finansielle tjenesteydelser bør være tilgængelig i hele EU, og at derfor ikke bør lægges urimelige hindringer i vejen for grænseoverskridende levering inden for Unionen; opfordrer Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til at overvåge og undgå overlapninger inden for regulering, nye hindringer for markedsadgang og nationale hindringer for disse tjenester; opfordrer Kommissionen til at forebygge hindringer mellem medlemsstaterne som følge af uoverensstemmelser mellem nationale ordninger og til at fremme bedste praksis i medlemsstaternes reguleringsmæssige tilgange; opfordrer Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til, hvor det er relevant, at anvende en pasordning for udbydere af nye finansielle tjenesteydelser, der udbydes i hele EU; støtter Kommissionens bestræbelser på at undersøge, hvordan EU kan hjælpe med at forbedre valgmuligheder, gennemsigtighed og konkurrence inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet til gavn for de europæiske forbrugere, og understreger, at dette mål bør være et supplement til målet om at styrke effektiviteten i det finansielle system;
16. glæder sig over, at en række dynamiske finansteknologiske sektorer er blevet etableret i hele EU; opfordrer Kommissionen og EU's myndigheder med ansvar for økonomisk styring til at arbejde tæt sammen med finansteknologiske knudepunkter, øge den intelligente iværksætterånd i disse sektorer og deres bestræbelser ved at tilskynde til og finansiere innovation og udnytte dem som en mulig fremtidig konkurrencefordel for EU i den finansielle sektor;
17. bemærker, at nystartede finansteknologiske virksomheder er særligt sårbare over for misbrugere af patenter, dvs. enheder, som køber patenter med henblik på at gøre dem gældende mod de virksomheder, der allerede bruger teknologirettigheder gennem trusler om retssager om patentkrænkelse; opfordrer Kommissionen til at analysere situationen og foreslå foranstaltninger til at bekæmpe misbrugere af patenter inden for finansteknologi;
18. understreger finansteknologiens potentielle rolle i forbindelse med digitalisering af offentlige tjenester, som kan bidrage til større effektivitet, for eksempel inden for skatteopkrævning og bekæmpelse af skattesvig;
19. understreger, at markedsstrukturen i mange områder af den digitale økonomi på grund af netværkseffekter er gearet til et lille antal markedsaktører, hvilket skaber udfordringer på områderne for konkurrenceret og kartelret; opfordrer Kommissionen til at revurdere hensigtsmæssigheden af de reguleringsmæssige rammer for konkurrence med henblik på at imødegå udfordringerne i forbindelse med den digitale økonomi i almindelighed og finansteknologien i særdeleshed;
20. understreger, at der er mulighed for yderligere forbedringer af de midler, der kan benyttes til grænseoverskridende betalinger; støtter udviklingen af sådanne betalingsmetoder inden for Europa og beklager den store fragmentering af det netbanksbaserede marked i EU og fraværet af en fælles, europæisk ejet kredit- eller debetkortordning; mener, at et sådant system er af afgørende betydning for en velfungerende kapitalmarkedsunion og en afgørende del af det digitale indre marked, idet det vil fremme den europæiske e-handel og grænseoverskridende konkurrence inden for finansielle tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at fastlægge de næste skridt i retning af skabelsen af et miljø, som er gunstigt for udvikling af et sådant system; anerkender behovet for, at et sådant system kan sameksistere og, hvor det er relevant, være interoperabelt med andre innovative betalingsløsninger af hensyn til konkurrencen;
21. understreger, at forbrugerne er drivkraften bag stigningen i antallet af finansteknologiske virksomheder; understreger, at målet med alle fremtidige, lovgivningsmæssige ændringer bør være at støtte forbrugerne i denne overgang;
Data
22. minder om, at indsamling og analyse af data spiller en central rolle for finansteknologiske virksomheder, og understreger derfor behovet for sammenhængende og teknologineutral anvendelse af eksisterende datalovgivning, herunder den generelle forordning om databeskyttelse, det reviderede betalingstjenestedirektiv (PSD2), e-IDAS-forordningen, det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og direktivet om net- og informationssikkerhed; understreger, at der er behov for frie datastrømme inden for Unionen for at styrke innovativ finansiering i Europa; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre, at kun objektive og relevante dataelementer anvendes i forbindelse med levering af finansielle tjenesteydelser; glæder sig over Kommissionens offentlige høring af 10. januar 2017 om "dataøkonomi" (COM(2017)0009), som bør levere dokumentation og fastslå, om der findes hindringer for den frie udveksling af data i Unionen;
23. understreger, at der er behov for klare regler for dataejerskab, -adgang og -overførsel; fremhæver, at stigende mængder data genereres af maskiner eller processer, der er baseret på nye teknologier, som f.eks. maskinindlæring; understreger, at den generelle forordning om databeskyttelse giver en klar retlig ramme for personoplysninger, men at der er behov for større retssikkerhed for så vidt angår andre kategorier af data; mener i denne forbindelse, at der klart bør skelnes mellem rådata og data, som er et resultat af yderligere forarbejdning;
24. understreger, at åbne bankvirksomhed og datadeling bidrager til at sikre, at alle finansteknologiske forretningsmodeller kan vokse i fællesskab til gavn for forbrugerne; understreger i denne forbindelse de seneste resultater af PSD2 for så vidt angår betalingsinitiering og adgang til data;
25. fremhæver de fordele, som cloudcomputing kan have for forbrugere og udbydere af finansielle tjenesteydelser i form af omkostningseffektivitet, hurtigere markedsføring og bedre anvendelse af IKT-ressourcer; bemærker, at der ikke findes nogen klare, omfattende europæiske regler eller retningslinjer for outsourcing af data til clouden for så vidt angår den finansielle sektor; understreger behovet for at udvikle sådanne retningslinjer og en fælles tilgang til anvendelsen af cloudcomputing hos alle nationale kompetente myndigheder; understreger, at sådanne regler eller retningslinjer er nødvendige for at opnå en fleksibel og hurtig indførelse af cloudcomputing; understreger, at høje standarder for datasikkerhed og forbrugerbeskyttelse bør være en del af disse retningslinjer; opfordrer Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til at undersøge forskellige muligheder i denne henseende såsom forhåndsgodkendte kontrakter mellem cloud-udbydere og finansielle institutioner;
26. bemærker, at det er nødvendigt at skabe større bevidsthed blandt forbrugerne for så vidt angår værdien af deres personoplysninger; bemærker, at forbrugerne kan indgå aftaler om deling af digitalt indhold til gengæld for betaling af et gebyr; understreger, at dette kan føre til økonomiske fordele, men kan også anvendes på en diskriminerende måde; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for en europæisk strategi for datadeling med det formål at gøre det muligt for forbrugerne at have kontrol med deres oplysninger; mener, at en klar, forbrugercentreret tilgang vil øge tilliden til cloud-baserede tjenester og fremme nye innovative tjenester, der udbydes af forskellige aktører i værdikæden, f.eks. ved hjælp af applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er) eller lette den direkte adgang til data for elektroniske betalingstjenester; anmoder Kommissionen om at undersøge potentialet for styringssystemer for personlige oplysninger (PIMS) som tekniske redskaber for forbrugere til at administrere deres personoplysninger;
27. minder i forbindelse med de finansielle institutioners øgede anvendelse af forbrugerdata eller big data om artikel 71 i den generelle forordning om databeskyttelse, der giver den registrerede ret til at få en redegørelse for en beslutning, som blev truffet som følge af en automatisk behandling, og til at bestride afgørelsen; understreger behovet for at sikre, at ukorrekte oplysninger kan ændres, og at der kun anvendes verificerbare og relevante data; opfordrer alle aktører til at øge bestræbelserne på at sikre håndhævelsen af disse rettigheder; er af den opfattelse, at samtykke til anvendelse af personoplysninger skal være dynamisk, og at den registrerede skal være i stand til at ændre og tilpasse sit samtykke;
28. bemærker, at de finansielle institutioners øgede anvendelse af forbrugerdata eller big data kan medføre fordele for forbrugerne, f.eks. udvikling af mere skræddersyede, segmenterede og billigere tilbud baseret på en mere effektiv fordeling af risiko og kapital; bemærker på den anden side, at udviklingen af dynamisk prisdannelse og dens potentiale for at føre til det modsatte, hvilket kan være til skade for sammenligneligheden af tilbud og en effektiv konkurrence og for risikopuljeordninger og gensidiggørelse, f.eks. inden for forsikringssektoren;
29. erkender den stadig større kombination af personoplysninger og algoritmer for at kunne levere tjenesteydelser som f.eks. robotrådgivning; understreger potentialet ved robotrådgivning med hensyn til effektivitet og de potentielt positive virkninger for finansiel inklusion; understreger, at fejl eller systematiske fejl (bias) i algoritmer eller i de underliggende data potentielt kan forårsage systemiske risici og skade forbrugerne, f.eks. gennem øget udstødelse; opfordrer Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til at overvåge disse risici for at sikre, at automatiseringen inden for finansiel rådgivning virkelig fører til bedre, mere gennemskuelig, tilgængelig og omkostningseffektiv rådgivning, og til at håndtere de voksende problemer med at fastlægge ansvaret for skader forårsaget af sådanne risici i de nuværende retlige rammer for erstatningsansvar i forbindelse med anvendelse af data; understreger, at de samme krav til forbrugerbeskyttelse bør gælde for robotrådgivning som for personlig rådgivning;
Cybersikkerhed og IKT-risici
30. understreger behovet for sikkerhedsbeskyttelse fra start til slut for finansielle tjenesteydelser på tværs af hele værdikæden; henleder opmærksomheden på de store og forskelligartede risici, som cyberangreb udgør for vores finansielle markedsinfrastruktur, tingenes internet, valutaer og data; opfordrer Kommissionen til at gøre cybersikkerhed til højeste prioritet i handlingsplanen for finansteknologi og opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder og ECB til i forbindelse med sit banktilsyn at gøre cybersikkerhed til et vigtigt element i deres regulerings- og tilsynsprogrammer;
31. opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder regelmæssigt at gennemgå de operationelle standarder, der vedrører de finansielle institutioners IKT-risici; opfordrer desuden til, at de europæiske tilsynsmyndigheder i betragtning af de forskellige beskyttelsesniveauer i medlemsstaternes cybersikkerhedsstrategier udarbejder retningslinjer for tilsyn med disse risici; understreger vigtigheden af, at de europæiske tilsynsmyndigheder har den teknologiske ekspertise, der er nødvendig for at opfylde deres opgaver; opfordrer til mere forskning på dette område;
32. fremhæver behovet for udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem tilsynsmyndighederne, de regulerende myndigheder og medlemsstaternes regeringer på deres respektive niveau og mellem forskere og markedsdeltagerne og mellem markedsdeltagerne selv; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, markedsdeltagerne og Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) til at undersøge mulighederne for gennemsigtighed og informationsdeling som redskaber mod cyberangreb; foreslår at undersøge de potentielle fordele ved et enkelt kontaktpunkt for markedsdeltagerne til dette formål samt at overveje en mere koordineret tilgang til efterforskning af cyberkriminalitet inden for finansielle tjenesteydelser i betragtning af deres stadig mere grænseoverskridende karakter;
33. understreger, at lovgivningen om levering af finansielle tjenesteydelser skal indføre passende incitamenter for udbyderne til at investere tilstrækkeligt i cybersikkerhed;
34. opfordrer medlemsstaterne til at sikre en rettidig gennemførelse af direktivet om net- og informationssikkerhed; glæder sig over det nye offentlig-private partnerskab om cybersikkerhed, som for nylig blev lanceret af Kommissionen med deltagelse af industrien; tilskynder Kommissionen til at udarbejde en række nye og konkrete initiativer for at styrke modstandsdygtigheden over for cyberangreb hos finansteknologiske virksomheder, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder;
35. bemærker, at offentlighedens tillid til de pågældende teknologier er afgørende for den fremtidige vækst inden for finansteknologi, og peger på behovet for bedre uddannelse og oplysning om de positive konsekvenser af finansteknologi for normale aktiviteter, men også i forbindelse med net- og informationssikkerhed for borgere og virksomheder, navnlig SMV'er;
36. glæder sig over de fortsatte bestræbelser inden for standardisering, der gør brug af forbundne apparater sikrere; understreger imidlertid, at sikkerheden skal sikres ud over et mindstemål af standardisering, især da ensartede standardiserede sikkerhedsforanstaltninger øger risikoen for store brud på sikkerheden som følge af en eventuel dominoeffekt; opfordrer indtrængende virksomheder til at udvikle heterogene egne løsninger for at sikre deres udstyr og operationer;
Blockchain
37. understreger potentialet ved blockchain-teknologier til overførsel af kontanter og værdipapirer og til at fremme "intelligente kontrakter", der åbner op for en bred vifte af muligheder for begge sider af finansielle kontrakter, navnlig handelsfinansiering og långivning til erhvervslivet, som har mulighed for at forenkle de komplicerede kommercielle og finansielle kontraktforhold mellem virksomheder (B2B) og mellem virksomheder og forbrugere (B2C); understreger, at blockchain-platforme også er egnede til forenkling af komplekse B2B- og B2C-transaktioner;
38. minder om fordelene og risiciene ved anvendelse af blockchain-teknologier uden tilladelser; opfordrer Kommissionen til at arrangere en årlig konference om dette emne med mange interessenter; er bekymret over den stigende anvendelse af blockchain-teknologier uden tilladelser til kriminelle aktiviteter, skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge disse spørgsmål, herunder den rolle, som såkaldte mixers/tumblers spiller i denne proces, og til at behandle dem i en rapport.
Interoperabilitet
39. erkender betydningen af API'er som et supplement til andre redskaber, som bruges af forbrugeren i forbindelse med tilvejebringelse af adgang til finansiel infrastruktur for nye aktører; anbefaler, at der oprettes et sæt standardiserede API'er, som sælgere kan bruge, f.eks. inden for åben bankvirksomhed, samtidig med at disse sælgere får mulighed for at udvikle deres egen software;
40. mener, at interoperabilitet inden for finansteknologiske tjenester, både i og uden for Europa og gennem et samarbejde med tredjelande og med andre økonomiske sektorer, er en forudsætning for den fremtidige udvikling af den finansteknologiske sektor i Europa og den fulde udnyttelse af de muligheder, som denne kan skabe; opfordrer til standardisering af dataformater, hvor det er muligt, således som det er tilfældet i PSD2, for at bidrage hertil;
41. opfordrer Kommissionen til at koordinere det arbejde, der udføres af medlemsstaterne og markedsdeltagerne for at sikre interoperabilitet mellem de forskellige nationale elektroniske identifikationsordninger; understreger, at anvendelsen af disse ordninger bør være åbne for den private sektor; mener, at de metoder til fjernidentifikation, der ikke er fastsat i e-IDAS-forordningen, også bør accepteres, så længe de har et sikkerhedsniveau svarende til det væsentlige sikkerhedsniveau i e-IDAS-forordningen og dermed både er sikre og interoperable;
42. understreger betydningen af interoperabilitet mellem traditionelle og nye betalingsløsninger for at opnå et integreret og innovativt europæisk betalingsmarked;
43. opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til at fastlægge, i hvilke tilfælde målrettede eller risikobaserede autentifikation kan være et alternativ til stærk autentifikation; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge, om stærk autentifikation også kan udføres af andre enheder end banker;
44. opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder at udvikle teknologineutrale standarder og licenser både til "kend-din-kunde"-teknikker og fjernidentifikationsteknologier, f.eks. baseret på biometriske kriterier, som respekterer brugernes privatliv;
Finansiel stabilitet og forbruger- og investorbeskyttelse
45. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udformningen af sin handlingsplan for finansteknologi at være særlig opmærksom på behovene hos forbrugere og investorer i detailleddet og de risici, som disse kan være sårbare over for, på baggrund af den stigende udbredelse af finansteknologi i tjenesteydelser til ikke-professionelle kunder, f.eks. crowdfunding og peer-to-peer-långivning; understreger, at de samme standarder for forbrugerbeskyttelse gælder for finansteknologiske tjenester som for andre finansielle tjenester, uanset distributionskanal eller det sted, hvor kunden befinder sig;
46. opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til at fortsætte og fremskynde deres igangværende arbejde vedrørende overvågning af den teknologiske udvikling og gennemgang af deres fordele og potentielle risici, navnlig for så vidt angår beskyttelse af forbrugerne og investorerne og finansiel inklusion;
47. opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilket omfang finansteknologi kan bidrage til at give forbrugerne finansiel rådgivning af bedre kvalitet, og om EU's fragmenterede reguleringsmæssige ramme for rådgivning er tilstrækkelig til at imødekomme dette;
48. mener, at der stadig er betydelig reguleringsmæssig usikkerhed omkring forsikringsteknologi (InsurTech), og understreger, at der må rettes op på dette, så der kan garanteres sikkerhed, databeskyttelse, fair konkurrence og finansiel stabilitet; understreger, at større retssikkerhed vil bidrage til at sikre, at forbrugerne på grund af utilstrækkeligt regulerede forsikringsteknologiske virksomheder ikke bliver ofre for tab eller uhensigtsmæssige salg og vil gøre det lettere for både virksomheder og forbrugere at udnytte forsikringsteknologiske løsninger;
49. understreger behovet for at sikre, at den finansielle stabilitet styrkes, sideløbende med udviklingen af finansteknologiske løsninger; tilskynder til undersøgelse af open source og fagfællebedømt teknologi som et middel til at nå dette mål; opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til at etablere partnerskaber med aktører i den private sektor for at udvikle og vurdere innovative teknologier, som har potentiale til at sikre den finansielle stabilitet og øge forbrugerbeskyttelsen, f.eks. ved at mindske partiskhed i algoritmer eller ved at øge forbrugernes bevidsthed om cybertrusler;
50. bemærker, at mangfoldighed og konkurrence blandt markedsdeltagerne er afgørende faktorer, der bidrager til den finansielle stabilitet; opfordrer de tilsynsførende og regulerende myndigheder til at overvåge virkningerne af digitalisering på konkurrencesituationen i alle relevante dele af den finansielle sektor og til at udforme og anvende værktøjer til at forebygge eller afhjælpe konkurrencebegrænsende adfærd eller konkurrenceforvridninger;
Finansiel uddannelse og IT-færdigheder
51. understreger, at både finansiel forståelse og digitale færdigheder er afgørende faktorer for en effektiv udnyttelse af finansteknologi og for at sikre et lavere risikoniveau i det finansteknologiske miljø;
52. understreger, at ordentlig formidling af finansiel viden til forbrugere og investorer er nødvendigt for at finansteknologi kan blive et reelt redskab til finansiel inklusion og gøre det muligt for disse forbrugere og investorer, som stadig mere direkte bliver udsat for umiddelbart tilgængelige individualiserede finansielle produkter og tjenesteydelser, at foretage sunde selvstændige finansielle beslutninger vedrørende disse tilbud og forstå alle de risici, der er forbundet med anvendelsen af sådanne innovative teknologier; opfordrer Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til at øge støtten til initiativer for fremme af finansiel uddannelse; understreger, at erhvervsuddannelse og oplysninger om forbrugernes og investorernes rettigheder bør være let tilgængelige;
53. minder om Kommissionens prognose, der viser, at Europa inden 2020 kan mangle op til 825 000 IKT-eksperter; mener, at der er behov for flere computervidenskabsfolk, og opfordrer medlemsstaterne til at forberede sig på forandringer på arbejdsmarkedet, som kan gå langt hurtigere, end vi forventer i dag;
54. understreger behovet for mere digital uddannelse og bedre digitale færdigheder i den finansielle sektor, hos de regulerende myndigheder og i samfundet som helhed, herunder inden for erhvervsuddannelserne; opfordrer Kommissionen til at formidle bedste praksis inden for rammerne af koalitionen for digitale færdigheder og job;
°
° °
55. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0228.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0358.
- [3] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0434.
BEGRUNDELSE
Indledning
Nye teknologier bidrager til hastige forandringer af den finansielle infrastruktur i hele verden. Dette giver store muligheder for Europa. Det er nu op til de politiske beslutningstagere at træffe de rigtige valg og skabe et gunstigt klima, så Europa fuldt ud kan udnytte denne mulighed.
"Finansteknologi" bruges ofte til at henvise til et særligt miljø, hvor nystartede virksomheder skaber nybrud i finansverdenen gennem innovation. Denne definition vil ikke blive anvendt i dette udkast til betænkning, da den ville udelukke en lang række relevante aktører. I stedet kan finansteknologi forstås som finansiering ved hjælp af nye teknologier, som dækker hele spektret af finansielle tjenesteydelser, produkter og infrastruktur. Dette omfatter også forsikringsteknologi (Insurtech), brugen af nye teknologier inden for forsikringsvirksomhed, og reguleringsteknologi (RegTech), anvendelsen af nye teknologier til overholdelse af lovgivningen.
Den aktuelle fremvækst af finansteknologi er sket på baggrund af en række forskellige teknologiske udviklinger inden for kort tid, nemlig kunstig intelligens, cloudcomputing og distributed ledger-teknologien (DLT). Disse teknologier giver nye muligheder for nybrud såsom mobilbetaling, åben bankvirksomhed, crowdfunding, virtuelle valutaer og robotrådgivning.
Finansteknologi kan frembyde betydelige fordele såsom omkostningsbesparelser, effektivitetsforbedringer og større gennemsigtighed. Den kan blive et effektivt redskab til finansiel inklusion, idet tjenester af høj kvalitet bliver tilgængelige for dem, som tidligere ikke havde råd til dem. Desuden kan finansteknologi muliggøre grænseoverskridende finansielle strømme og infrastruktur gennem alternative udlåns- og investeringskanaler.
Den finansteknologiske revolution, vi for øjeblikket oplever, er global. I de seneste år er de globale investeringer i finansteknologi steget markant. Størstedelen af disse investeringer blev foretaget i USA med Silicon Valley som en vigtig bidragyder. I Asien og Israel er dette område også i vækst. USA, Kina og Israel er hjemsted for mere end halvdelen af de ti største finansteknologiske virksomheder. Hvis Europa fortsat ønsker at være konkurrencedygtig, skal hurtig innovation nu være normen. Dette er ikke kun vigtigt for EU's finansielle infrastruktur, men også for realøkonomien, idet forbrugere og virksomheder vil nyde godt af bedre finansielle tjenesteydelser.
Til trods for alle fordelene rejser finansteknologien også væsentlige spørgsmål af reguleringsmæssig og samfundsmæssig karakter. Forbrugerbeskyttelse og det finansielle systems stabilitet bør stå centralt i denne sammenhæng. Sammen med den europæiske økonomis konkurrenceevne udgør disse de tre centrale prioriteter i dette udkast til betænkning.
Dette udkast til betænkning har ikke til hensigt at udpege tekniske løsninger. Det er imidlertid hensigten at stille de rette spørgsmål. Det bør være det første skridt på vejen mod at skabe en fremadrettet europæisk politik på området for finansteknologi.
Fastlæggelse af en EU-ramme for finansteknologi
Finansteknologi udgør et element i det moderne digitale samfund, som vi har brug for for at kunne klare os i konkurrencen med resten af verden. Kommissionen bør derfor fremlægge en omfattende handlingsplan, som fremmer finansteknologi i Europa.
I den nuværende situation for EU's engagement hører finansteknologi ind under anvendelsesområdet for strategierne for kapitalmarkedsunionen og det digitale indre marked. Den eksisterende lovgivning, f.eks. den generelle forordning om databeskyttelse, det reviderede betalingstjenestedirektiv eller direktivet om markeder for finansielle instrumenter, påvirker allerede udviklingen af finansteknologi. Det tilsyn med finansielle tjenesteydelser, der foregår på europæisk plan, udgør også et problematisk område.
Det er ikke hensigten med dette udkast til betænkning at foreslå konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger for Kommissionen. Vi må være forsigtige med at indføre nye regler, da mange spørgsmål stadig er uafklarede med hensyn til den fremtidige udvikling af finansteknologi. Det ville være et bedre udgangspunktet at undersøge, hvor den nuværende lovgivning skaber usikkerhed eller hindringer og finde ud af, hvor yderligere initiativer er nødvendige. Hvis dette skal gøres på en hensigtsmæssig måde, er der behov for en helhedsorienteret tilgang, da den teknologiske udvikling i vores stadig mere digitale samfund indebærer nedbrydning af barrierer. Europa-Kommissionen bør i denne henseende gå foran med et godt eksempel og i forbindelse med formuleringen af en strategi for finansteknologi arbejde på tværs af flere GD'er og politikområder.
Finansteknologiske aktører er allerede i gang med at nedbryde barrierer. De tilbyder ofte produkter i et samspil med flere aktører. En vigtig udvikling i denne forbindelse er "åben bankvirksomhed", som gør det muligt for tredjemand at udbyde finansielle tjenesteydelser ved at knytte an til en banks infrastruktur via API'er. I forbindelse med denne diversificerede værdikæde er det vigtigt at sikre en fair konkurrence og lige vilkår. Her er princippet om "samme tjenester: samme regler" afgørende. Ud over de tilbudte tjenester bør omfanget af de risici, som finansteknologiske tjenesteydere udgør for det finansielle system, være et kriterium.
Reduktion af de administrative byrder bør være et centralt anliggende for Europa-Kommissionen i overensstemmelse med dens dagsorden for bedre lovgivning. Finansteknologi har potentiale til at bidrage hertil ved at ændre de finansielle procedurer og transaktioner, f.eks. gennem ophør af virke som finansiel mellemmand eller kunstig intelligens.
Al ny EU-lovgivning bør styres af "innovationsprincippet". Det betyder, at de potentielle virkninger af lovgivningen på innovation bør undersøges i konsekvensanalysefasen af lovgivningsprocessen. Teknologineutralitet på alle niveauer af lovgivningen bør være et centralt element i denne tilgang.
Desuden bør vores tilsynsramme fremme innovation. En fundamental ændring af den finansielle infrastruktur indebærer også et behov for en ændret tilsynsmetode, som ikke forhindrer nye idéer i at skabe nye markedsmuligheder for EU. Det er vigtigt, at tilsynsmyndighederne råder over tilstrækkelig teknisk ekspertise til at kunne føre tilsyn med innovative finansteknologiske tjenesteydelser. Med udviklingen af kunstig intelligens og selvlærende maskiner er de underliggende algoritmer blevet vigtige faktorer, som afgør resultatet af de finansielle produkter.
Selve teknologien kan også forbedre overensstemmelsesprocessen ved at give mulighed for større gennemsigtighed, mere intelligente automatiske systemer, reduktion af den administrative byrde og færre omkostninger. Reguleringsteknologi kan gøre dette bl.a. ved at indføre automatiserede rapporteringsprocesser og derved reducere de finansielle institutioners arbejde. Muligheden for at forbinde tilsynsmyndighederne med de finansielle institutioner i en DLT afprøves allerede af flere konsortier med en blockchain-teknologi baseret på tilladelser.
Et spørgsmål, der fortjener opmærksomhed, er at sikre, at der er plads til at eksperimenter med finansielle innovationer, inden disse bringes i omsætning. I denne forbindelse kan specifikke eksperimentelle ordninger, der allerede er i brug rundt om i verden, tjene som eksempel.
Kun med en fremadrettet tankegang og åbenhed over for eksperimenter og innovation kan vi gøre det muligt for borgere og virksomheder i EU at drage fordel af udviklingen inden for finansteknologi.
Data
Mange finansteknologier er direkte baseret på innovativ anvendelse af data. EU's nuværende retlige ramme vedrørende data er temmelig kompliceret, idet flere forskellige lovtekster overlapper hinanden. For at undgå at bringe de europæiske finansteknologiske aktører i en konkurrencemæssigt ugunstig situation, er det nødvendigt at sikre en sammenhængende anvendelse af de relevante bestemmelser i de forskellige stykker lovgivning, f.eks. den generelle forordning om databeskyttelse, det reviderede betalingstjenestedirektiv, det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og direktivet om net- og informationssikkerhed.
Allerede nu behandles personoplysninger om kunder i hele økonomien af forskellige aktører. Den finansielle sektor er ingen undtagelse i denne henseende. Tænk på cloudcomputing, som mange banker allerede anvender i forbindelse med dataforvaltning. Det er derfor nødvendigt at fastlægge klare retningslinjer for outsourcing til clouden, hvilket for øjeblikket mangler. Desuden bruger finansteknologiske virksomheder ofte kundeoplysninger til at levere skræddersyede produkter eller rådgivning til kunden. I disse tilfælde bør det være klart, hvem der er ejer af oplysningerne i de forskellige faser af processen.
Visse nye teknologier rejser specifikke spørgsmål om anvendelsen af data. DLT er et eksempel på dette. Det rejser grundlæggende spørgsmål om decentral lagring af data, som står centralt i denne teknologi.
Spørgsmål vedrørende erstatningsansvar udgør et andet område, hvor der er brug for klarhed. Udviklingen af robotrådgivning er mulig på grund af anvendelsen af algoritmer til behandling af big data. Fejl eller partiskhed i disse algoritmer kan forårsage systemiske risici og skade forbrugerne. Det bør tydeligt fremgå, hvem der er ansvarlig i sådanne tilfælde.
Cybersikkerhed
Hver eneste dag er finansielle institutioner i Europa og i resten af verden udsat for utallige cyberangreb. Hvis finansteknologi giver os et hidtil uset antal muligheder, konfronterer de cyberkriminelle os tilsvarende med et hidtil uset antal nye trusler. Vi har brug for en solid og risikofokuseret europæisk handlingsplan for internetsikkerhed, for cyberkriminelle kender ingen grænser og udgør en stigende trussel mod vores finansielle markedsinfrastruktur, valutaer og data. Det ville være en fejl at antage, at kun store organisationer udgør mål. Husholdninger og SMV'er i stigende grad ofre for cyberangreb. Det er grunden til, at det i første omgang er nødvendigt at sikre, at europæerne bliver bevidste om cybertrusler, og hvordan man bedst kan undgå dem.
En særlig udfordring for EU's finansielle infrastruktur vedrører det stigende antal nye aktører, da disse potentielt har mindre strenge krav til cybersikkerhed end de mere veletablerede finansielle aktører. Disse kan udvikle sig til enkeltstående svage led i den finansielle kæde. Navnlig bør udviklingen inden for "API-økonomi" og den nuværende retlige ramme, som forpligter finansielle institutioner til at udveksle vigtige oplysninger med tredjemand, få yderligere opmærksomhed fra Kommissionens side.
Medlemsstaternes praksis i forhold til IKT-risikoen varierer betydeligt. Der er behov for en samlet og sammenhængende ramme for regulering og tilsyn, som fastsætter standarder for udveksling af bedste praksis og indberetning af alvorlige hændelser.
Eftersom mange finansielle institutioner har en betydelig international eksponering, bør standarderne fastlægges i overensstemmelse med internationale standarder.
Interoperabilitet
Digital interoperabilitet er afgørende for at overvinde den fragmenterede markedssituation. Dette er grundlæggende et europæisk problem, der skal løses for at skabe et konkurrencedygtigt digitalt indre marked og en konkurrencedygtig kapitalmarkedsunion.
Med henblik på at skabe flere innovative tjenester bør samspillet mellem tjenesteydere inden for "API-økonomien" fremmes. API'er har potentiale til at skabe innovative økosystemer. En måde at fremme dette på kan være at etablere et sæt standardiserede API'er med åben adgang for tjenesteydere, f.eks. inden for åben bankvirksomhed.
Spøgsmålet om elektronisk identifikation bør vies særlig opmærksomhed. De elektroniske identifikationsprocesser er fortsat stærkt fragmenterede, og sikkerhedsniveauet for identifikationsprocesserne varierer betydeligt i de forskellige medlemsstater. For at lette udviklingen af finansteknologi i EU, bør der arbejdes på interoperabiliteten mellem de nationale ordninger for elektronisk identifikation.
Cloudinteroperabilitet er også afgørende for at gøre det muligt at skifte mellem cloud-udbydere og undgå, at man bliver bundet til bestemte finansteknologiske tjenesteydere.
Færdigheder
Digitale færdigheder er blevet en central nødvendighed for alle. Dette er også tilfældet i den finansielle sektor: Udviklingen af finansteknologi kræver øgede IKT-færdigheder for personer, der arbejder i den finansielle infrastruktur, og for forbrugere, tilsynsmyndigheder og politiske beslutningstagere. Forbrugerne skal gøres opmærksomme på fordelene og risiciene ved automatiseret rådgivning, og tilsynsmyndighederne bør være i stand til at forstå de algoritmer, der ligger bag de stadig mere robotstyrede produkter, de fører tilsyn med.
Digitaliseringen har vidtrækkende virkninger for arbejdsmarkedet på tværs af mange sektorer. Den finansielle sektor er ingen undtagelse. I tilfælde hvor rådgivningen kan automatiseres, betyder det, at medarbejdere, som tidligere varetog denne opgave, skal finde ny beskæftigelse. Automatiseringen vil også sørge for nye opgaver, men de vil være af en anden karakter end tidligere. Det er derfor vigtigt, at samfundet investerer i nye færdigheder, f.eks. programmering. I gennemførelsen af den nye dagsorden for færdigheder og koalitionen for digitale færdigheder og job bør Europa-Kommissionen gøre noget ved det stigende mismatch mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet.
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (22.3.2017)
til Økonomi- og Valutaudvalget
om finansteknologi: teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid
(2016/2243(INI))
Ordfører: Dita Charanzová
FORSLAG
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. noterer sig, at finansteknologi (FinTech) vinder stærk udbredelse, og anerkender den forandrende karakter, som FinTech har i den globale finansielle sektor og i økonomien generelt; understreger, at udviklingen inden for FinTech har potentiale til at skabe fordele for både forbrugere og virksomheder, i særdeleshed SMV'er, i form af øget effektivitet, tilgængelighed, nedbringelse af omkostningerne og øget gennemsigtighed; understreger derfor, at det er nødvendigt at fremme EU's tiltrækningskraft og det indre marked for finansielle tjenesteydelser som et knudepunkt for deres FinTech-virksomheder;
2. mener, at innovation i den finansielle sektor kan skabe beskæftigelsesmuligheder og vækstpotentiale i EU og bidrage til et bredere udvalg af tjenester, som er tilpasset til kundernes behov; bifalder indsatsen til udvikling af nye produkter og tjenesteydelser samt videreudviklingen af eksisterende finansielle tjenesteydelser, som forbrugere og virksomheder, især SMV'er, ville kunne få glæde af; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan EU kan udnytte alle FinTechs fordele;
3. mener, at teknologisk innovation i den finansielle sektor frembyder muligheder, ikke kun for nye finansteknologiske virksomheder, men også for de etablerede aktører på grund af potentialet for samarbejde mellem forskellige anvendelsesområder, synergier og mulige omkostningsreduktioner; konstaterer, at konkurrence, som støttes af stærk innovation og dynamik, byder på talrige muligheder for de etablerede erhvervsdrivende på markedet;
4. er af den opfattelse, at FinTech-relaterede tjenester og produkter skal supplere traditionelle finansielle institutioner, navnlig i mindre udviklede og fjerne områder i Europa;
5. bifalder den taskforce for finansteknologi, som Kommissionen har oprettet, og hvis formål er at vurdere innovationer på dette område og samtidig udvikle strategier til at imødegå de udfordringer, som FinTech-virksomheder giver; betragter taskforcen som et grundlæggende skridt i retning af at udvikle en omfattende strategi og for at mindske den reguleringsmæssige usikkerhed for FinTech-virksomheder;
6. opfordrer taskforcen for finansteknologi til inden udløbet af dens mandat at udarbejde en omfattende horisontal FinTech-handlingsplan med lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger; understreger, at en sådan handlingsplan bør være baseret på konkurrenceevne, finansiel stabilitet, interoperabilitet, åbenhed og forbrugerbeskyttelse, samtidig med at det er målet at skabe et miljø med retssikkerhed og klarhed for FinTech; mener, at denne plan bør understøttes af en detaljeret sektorspecifik analyse for de forskellige segmenter, som er en del af markedet, med henblik på at opnå bedre og mere skræddersyet lovgivning, der afspejler de forskellige forretningsmodeller for FinTech-virksomheder;
7. understreger de potentielle fordele ved FinTech for virksomheder, især SMV'er og mikrovirksomheder, men også for familier og underforsynede forbrugere, med hensyn til at udvide adgangen til kredit og fremskynde låneprocessen gennem alternative udlåns- og investeringskanaler såsom crowdfunding og peer-to-peer-långivning; mener, at sådanne ordninger bør være omfattet af foranstaltninger for at hindre skadelig eller illoyal handelspraksis;
8. opfordrer imidlertid indtrængende Kommissionen til at forme sine lovgivningsmæssige foranstaltninger på en sådan måde, at virksomheder får tilstrækkelig fleksibilitet til at operere og fremskaffe finansiering, samt at tilskynde til partnerskaber mellem banker og FinTech-virksomheder inden for långivning;
9. opfordrer Kommissionen til at identificere og fjerne eksisterende hindringer i det indre marked, som på nuværende tidspunkt hindrer udviklingen af digitale tjenester, herunder på FinTech-området, og samtidig sikre finansiel stabilitet og opretholdelse af et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse; bemærker, at det er afgørende, at økonomiske aktører på det indre marked har adgang til investering fra økonomiske aktører i tredjelande, og at de er åbne over for den teknologiske udvikling;
10. er af den opfattelse, at FinTech kan spille en positiv rolle ved at skabe større diversificering af tjenesteydelser og de midler, hvormed de udføres; mener, at en relativ, afbalanceret og innovationsvenlig tilgang er nødvendig for at skabe et konkurrenceorienteret miljø og opnå ens konkurrencebetingelser for alle deltagere på markedet; anmoder Kommissionen om at analysere konsekvenserne af FinTech, navnlig med hensyn til innovation, under hensyntagen til behovet for at sikre finansiel stabilitet og en passende grad af forbrugerbeskyttelse;
11. fremhæver, at FinTech-relaterede tjenester kan spille en vigtig rolle med hensyn til udvikling af et fremtidssikret europæisk digitalt indre marked, f.eks. ved at gøre eksisterende instrumenter mere omkostningseffektive og ved at tilbyde innovative, mere gennemsigtige og hurtigere betalingsløsninger og øge forbrugernes tillid til digitale teknologier; mener, at Kommissionen bør følge en teknologineutral tilgang i sine politikinitiativer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at initiativer er egnet til formålet, åbne og tager udgangspunkt i innovationsprincippet;
12. mener, at gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen vil bidrage til at støtte udviklingen af FinTech og et reelt indre marked for finansielle produkter og tjenesteydelser;
13. understreger, at der er mulighed for yderligere forbedringer af de midler, der kan benyttes til grænseoverskridende betalinger; støtter udviklingen af sådanne betalingsmetoder inden for Europa og beklager den store fragmentering af det netbanksbaserede marked i EU og fraværet af en fælles, europæisk ejet kredit- eller debetkortordning; mener, at et sådant system er af afgørende betydning for en velfungerende kapitalmarkedsunion og en afgørende del af det digitale indre marked, idet det vil fremme den europæiske e-handel og grænseoverskridende konkurrence inden for finansielle tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at fastlægge de næste skridt i retning af skabelsen af et miljø, som er gunstigt for udvikling af et sådant system; anerkender behovet for, at et sådant system kan sameksistere og, hvor det er relevant, være interoperabelt med andre innovative betalingsløsninger af hensyn til konkurrencen;
14. understreger, at EBA's reguleringsmæssige tekniske standarder for stærk kundeautentifikation bør tage FinTech og e-handelspraksis i betragtning; glæder sig over de tilpasninger, som EBA for nylig foretog af sit forslag til reguleringsmæssige tekniske standarder for at afværge en potentiel negativ indvirkning på onlinetjenester og sikre lige vilkår, der tilskynder til finansiel innovation og forbedrer konkurrencen mellem alle markedsdeltagere under hensyntagen til risikobaserede sikkerhedspolitikker;
15. understreger, at forbrugerne er drivkraften bag stigningen i antallet af FinTechs; understreger, at målet med alle fremtidige, lovgivningsmæssige ændringer bør være at støtte forbrugerne i denne overgang;
16. noterer sig Kommissionens arbejde med at harmonisere standarder for finansielle tjenesteydelser, men understreger samtidig, at potentialet for innovation og for nye markedsaktører skal tages i betragtning i forbindelse med fremtidig fastlæggelse af standarder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte indsatsen for at fastlægge fælles, åbne og interoperable standarder for finansteknologiske virksomheder;
17. erkender, at FinTech henviser til innovation i skæringspunktet mellem økonomi og teknologi;
18. minder om, at finansteknologi også omfatter reguleringsteknologi (RegTech) og forsikringsteknologi; understreger, at teknologi bør anvendes til at bane vej for et bedre og mere effektivt tilsyn fra de offentlige myndigheders side; erkender fordelene ved reguleringsteknologi med hensyn til at forbedre de reguleringsmæssige processer og beskytte finansielle forbrugere; tilskynder nationale reguleringsmyndigheder til at overveje den fremtidig udvikling af teknologier til overholdelse af lovgivningen, når det skønnes nødvendigt;
19. påpeger behovet for at fremme digital og finansiel uddannelse blandt forbrugere og operatører i hele EU; understreger behovet for passende kompetencer og nye digitale færdigheder og tilskynder Kommissionen, medlemsstaterne og FinTech-industrier til at muliggøre livslang læring og udvikling af færdigheder, da disse er vigtige forudsætninger for, at så mange enkeltpersoner som muligt får fuld adgang til finansielle tjenesteydelser og FinTech-værktøjer;
20. bemærker stigningen i antallet af automatiske finansielle rådgivere og glæder sig over dette, da det kan bidrage til at begrænse hindringerne for forbrugeres adgang til investeringer på markedet;
21. opfordrer Kommissionen til at overvåge udviklingen i forbindelse med den øgede brug af algoritmer i FinTech; anmoder Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder om at undersøge mulighederne for fejl og partiskhed i algoritmer; understreger, at hvis der opstår bekymringer med hensyn til en fejl eller forskelsbehandling, skal beslutninger truffet ved hjælp af automatiserede FinTech-tjenester være underlagt en klage- og gennemgangsproces og en passende berigtigelse;
22. erkender de potentielle fordele ved "reguleringssandkasser", som gør det muligt for vækstvirksomheder og finansielle virksomheder at afprøve finansteknologiske produkter i et virkeligt miljø; tilskynder til udveksling af bedste praksis og erfaringer fra reguleringsmæssige initiativer i forbindelse med reguleringssandkasser; er af den opfattelse, at en lignende tilgang på europæisk plan kunne fremmes, samtidig med at forbrugerne, hvis de indgår i et sådant pilotprojekt, gøres opmærksomme på de hermed forbundne risici, og konkurrencestridig praksis forhindres;
23. understreger, at cybersikkerhedsspørgsmål skal tages op i forbindelse med planlægningen af alle FinTech-initiativer, og at der skal vedtages solide beskyttelsesforanstaltninger for at beskytte deres infrastruktur mod cyberangreb; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvorvidt de beskyttelsesforanstaltninger mod cyberrisici, der er vedtaget på dette område, er tilstrækkelige, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og FinTech-industrier til at samarbejde effektivt gennem udveksling af oplysninger;
24. opfordrer medlemsstaterne til at sikre en rettidig gennemførelse af direktivet om net- og informationssikkerhed; glæder sig over det nye offentlig-private partnerskab om cybersikkerhed, som for nylig blev lanceret af Kommissionen med deltagelse af industrien; tilskynder Kommissionen til at udarbejde en række nye og konkrete initiativer for at styrke modstandsdygtigheden over for cyberangreb hos FinTech-virksomheder, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder;
25. opfordrer Kommissionen til, med udgangspunkt i e-IDAS-forordningen, yderligere at vurdere rammen for europæiske elektroniske identifikationsordninger for at sikre, at de fremmer leveringen af grænseoverskridende internetbaserede finansielle tjenesteydelser; anmoder desuden Kommissionen om straks at vurdere de nuværende lovgivningsmæssige hindringer, der bremser en bredere brug af elektroniske identifikationsteknikker;
26. minder om Parlamentets betænkning om virtuelle valutaer og de potentielle fordele ved distributed ledger-teknologi (DLT), udover virtuelle valutaer; noterer sig imidlertid også de risici, der er forbundet med den hurtige udbredelse af virtuelle valutaer og DLT'er; anmoder Kommissionen om at undersøge mulige anvendelser af DLT'er i FinTech-sektoren og i andre ordninger på det digitale indre marked samt overvåge og forebygge førnævnte risici;
27. bemærker, at indsamling og analyse af data spiller en central rolle for FinTech-virksomheder, som ønsker at tilbyde kunderne målrettede tjenester, og noterer sig FinTech-virksomhedernes øgede brug af "digital/data onboarding"; støtter bl.a. brug af big data i FinTech-virksomheders risikostyring; bemærker samtidig de potentielle risici i forbindelse med nye betalingsløsninger såsom dem, der vedrører svig, misbrug af forbrugernes data, svag autentifikationsprocedure eller mangel på klare og gennemsigtige vilkår og betingelser; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der findes tilstrækkelige garantier og effektive retsmidler;
28. opfordrer Kommissionen til at tage højde for både udviklingen af større dataindsamling og -anvendelse og fjernkontrol samt de dermed forbundne risici, navnlig med hensyn til den generelle forordning om databeskyttelse og det andet direktiv om betalingstjenester og "kend-din-kunde"-regler, for således at give forbrugerne bedre adgang til grænseoverskridende FinTech-tjenester; understreger, at der skal træffes databeskyttelsesforanstaltninger, og at forbrugerne skal have et valg med hensyn til, hvordan data anvendes og indsamles, i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse;
29. understreger vigtigheden af dataportabilitet for brugerne, som skal være en del af FinTech-tjenesterne for at sikre, at forbrugere ikke låses fast til en tjenesteyder eller et produkt; anmoder Kommissionen om at analysere fordelene ved større adgang til programmeringsgrænseflader for applikationer (API) for FinTech-virksomheder, der tilbyder supplerende tjenesteydelser til forbrugere;
30. bemærker, at en finansiel pasordning efter indføring af minimumsharmonisering i sektoren kunne åbne op for, at FinTech-tjenesteydelser kan tilbydes over hele Europa, samtidig med at de underlægges tilsyn i en enkelt medlemsstat.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
|
Dato for vedtagelse |
21.3.2017 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
32 3 2 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Nicola Danti, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Morten Løkkegaard, Marlene Mizzi, Jiří Pospíšil, Marcus Pretzell, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Jan Philipp Albrecht, Pascal Arimont, Edward Czesak, Arndt Kohn, Julia Reda, Ulrike Trebesius, Sabine Verheyen |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
David Coburn |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
|
32 |
+ |
|
|
ALDE |
Dita Charanzová, Morten Løkkegaard, Jasenko Selimovic |
|
|
ECR |
Edward Czesak, Vicky Ford, Ulrike Trebesius, Anneleen Van Bossuyt |
|
|
PPE |
Pascal Arimont, Carlos Coelho, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Ildikó Gáll-Pelcz, Antonio López-Istúriz White, Jiří Pospíšil, Andreas Schwab, Ivan Štefanec, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mihai Ţurcanu, Sabine Verheyen |
|
|
S&D |
Sergio Gaetano Cofferati, Nicola Danti, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Liisa Jaakonsaari, Arndt Kohn, Marlene Mizzi, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler |
|
|
Verts/ALE |
Jan Philipp Albrecht, Julia Reda |
|
|
3 |
- |
|
|
EFDD |
David Coburn |
|
|
ENF |
Marcus Pretzell, Mylène Troszczynski |
|
|
2 |
0 |
|
|
EFDD |
Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Marco Zullo |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod:
0 : hverken/eller
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Dato for vedtagelse |
25.4.2017 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
45 6 1 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Pervenche Berès, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Sven Giegold, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Georgios Kyrtsos, Werner Langen, Sander Loones, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Gabriel Mato, Costas Mavrides, Luigi Morgano, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Alfred Sant, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Paul Tang, Ernest Urtasun, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Cora van Nieuwenhuizen, Miguel Viegas, Beatrix von Storch, Jakob von Weizsäcker |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Matt Carthy, Mady Delvaux, Ashley Fox, Ramón Jáuregui Atondo, Eva Kaili, Thomas Mann, Michel Reimon, Andreas Schwab, Lieve Wierinck |
||||
RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
|
45 |
+ |
|
|
ALDE |
Petr Ježek, Lieve Wierinck, Cora van Nieuwenhuizen |
|
|
ECR |
Ashley Fox, Sander Loones, Bernd Lucke, Stanisław Ożóg, Pirkko Ruohonen-Lerner, Kay Swinburne |
|
|
PPE |
Burkhard Balz, Markus Ferber, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Georgios Kyrtsos, Werner Langen, Ivana Maletić, Thomas Mann, Gabriel Mato, Luděk Niedermayer, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Andreas Schwab, Theodor Dumitru Stolojan, Tom Vandenkendelaere, Esther de Lange |
|
|
S&D |
Pervenche Berès, Mady Delvaux, Jonás Fernández, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Ramón Jáuregui Atondo, Eva Kaili, Olle Ludvigsson, Costas Mavrides, Luigi Morgano, Alfred Sant, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Jakob von Weizsäcker |
|
|
Verts/ALE |
Sven Giegold, Michel Reimon, Molly Scott Cato, Ernest Urtasun |
|
|
6 |
- |
|
|
EFDD |
Marco Valli, Beatrix von Storch |
|
|
ENF |
Gerolf Annemans |
|
|
GUE/ NGL |
Matt Carthy, Dimitrios Papadimoulis, Miguel Viegas |
|
|
1 |
0 |
|
|
ENF |
Bernard Monot |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller