Procedure : 2016/2079(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0179/2017

Indgivne tekster :

A8-0179/2017

Forhandlinger :

PV 12/06/2017 - 16
CRE 12/06/2017 - 16

Afstemninger :

PV 13/06/2017 - 5.11
CRE 13/06/2017 - 5.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0255

BETÆNKNING     
PDF 430kWORD 69k
11.5.2017
PE 595.446v03-00 A8-0179/2017

om status for fiskebestande og fiskerisektorens socioøkonomiske situation i Middelhavsområdet

(2016/2079(INI))

Fiskeriudvalget

Ordfører (for udtalelse): Marco Affronte

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 Udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om status for fiskebestande og fiskerisektorens socioøkonomiske situation i Middelhavsområdet

(2016/2079(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999(4),

–  der henviser til Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavets (GFCM’s) midtvejsstrategi (2017-2020), der omhandler bæredygtighed i fiskeriet i Middelhavet og Sortehavet,

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2016 om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af den aftale, der er indgået mellem Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU (Europêche) den 21. maj 2012, som ændret den 8. maj 2013, vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren(5),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling”,

–  der henviser til den regionale konference om en bæredygtig fremtid for ikkeindustrielt fiskeri i Middelhavet og Sortehavet (Algier, Algeriet, den 7.-9. marts 2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0179/2017),

A.  der henviser til, at Middelhavet med 17 000 maritime arter er et af de vigtigste steder for biodiversitet i verden, og at der derfor bør anlægges en flerartstilgang, når det besluttes, hvordan det skal forvaltes;

B.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse ”Høring om fiskerimuligheder for 2017 under den fælles fiskeripolitik” (COM(2016/0396) fremfører, at overfiskning fortsat er udbredt i Middelhavet og opfordrer til foranstaltninger for at ændre denne situation; der henviser til, at Kommissionen i dette dokument udtrykker bekymring over, at mange arter, der er genstand for vurdering, befiskes væsentligt over de objektive vurderinger for det maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY);

C.  der henviser til, at Middelhavet for alle arter og senest i 2020 bør tage den store udfordring på sig at nå målet om gradvist at genetablere og vedligeholde fiskebestandene over biomassegrænser, der muliggør det maksimale bæredygtige afkast; der henviser til, at denne udfordring kræver deltagelse af og aftaler med ikke-EU-lande; der henviser til, at det generelle niveau for overfiskning i Middelhavet stort set er på to til tre gange for niveauet for FMSY; der henviser til, at mere end 93 % af de arter, der er genstand for vurdering i Middelhavet, stadig menes at være udsat for overfiskeri til trods for de betydelige bestræbelser, der er gjort såvel i som uden for EU for at sikre gennemførelse og overholdelse af lovgivningen i fiskerisektoren;

D.  der henviser til, at fiskeriet i regionen er af stor samfundsøkonomisk betydning for kystbefolkningerne; der henviser til, at sektoren beskæftiger mange hundrede tusinde mennesker, bl.a. i den sekundære forarbejdningssektor, og til, at navnlig et betydeligt antal kvinders beskæftigelse afhænger af fiskeriet; der henviser til, at Middelhavet yder et væsentligt bidrag til fødevaresikkerheden, især for regionens mest sårbare befolkningsgrupper; der henviser til, at fiskeriet giver mulighed for at supplere indtægter og fødevareforsyninger og bidrager til regional stabilitet;

E.  der henviser til, at Middelhavet er berørt af en række faktorer såsom forurening forårsaget af søtransport, der sammen med fiskeri påvirker bestandenes sundhed;

F.  der henviser til, at det ikke-industrielle fiskeri tegner sig for 80 % af fiskerflåden og 60 % af arbejdspladserne i Middelhavsområdet; der henviser til, at det er beklageligt, at der ikke foreligger en fælles vedtaget definition af ikkeindustrielt fiskeri på europæisk niveau, selv om det er en vanskelig opgave på grund af det marine økosystems og fiskerisektorens mange forskelligheder og særlige forhold; der henviser til, at kystfiskeri af mindre omfang kun er formelt defineret i forbindelse med Den Europæiske Fiskerifond (forordning (EF) nr. 1198/2006) som fiskeri, der udøves af fartøjer med en længde overalt på under 12 meter, såfremt disse ikke anvender trukne redskaber (f.eks. trawl); der henviser til, at definitionen af fiskeri af mindre omfang bør tage højde for en række særlige nationale og regionale forhold;

G.  der henviser til, at man på mødet på højt plan i Catania i februar 2016 om status for bestandene i Middelhavet indgik en aftale om det presserende behov for at få vendt disse negative tendenser, og til, at der var erkendelse af den store udfordring med at genetablere og opretholde fiskebestandene over biomassegrænser, der gør det muligt at producere det maksimale bæredygtige afkast til MSY for alle arter senest i 2020;

H.  der henviser til, at Middelhavsområdet ud over overfiskning står over for mange andre udfordringer, hvoraf de fleste kan henføres til den tæt befolkede kystlinje (for høje koncentrationer af næringsstoffer, forurenende stoffer, ændringer i habitater og kystlinjen), men også til søtransport og overudnyttelse af ressourcer, bl.a. olie- og gasudvinding; der henviser til, at Middelhavet desuden er meget sårbart over for klimaændringer, som i kombination med den intense skibsfart fremmer indførelse og etablering af nye invasive arter;

I.  der henviser til, at den manglende rådighed over specifikke redskaber og teknikker - der er mere acceptable, og som har en mindre indvirkning på truede fiskebestandes status - har en betydelig effekt på livsgrundlaget for allerede marginaliserede kyst- og øsamfund, forhindrer udvikling og fører til forøget affolkning;

J.  der henviser til, at kystsamfundene i alle medlemsstater ved Middelhavet er stærkt afhængige af fiskeri og især ikkeindustrielt fiskeri og dermed er truet af den manglende bæredygtighed i fiskebestandene;

K.  der henviser til, at et stort antal kystsamfund i EU i høj grad er afhængige af traditionelt småfiskeri og ikkeindustrielt fiskeri i Middelet;

L.  der henviser til den socioøkonomiske værdi af lystfiskeri i mange områder i Middelhavet og dets både direkte og indirekte indvirkning på beskæftigelsen;

M.  der henviser til, at det er vigtigt at huske på den rolle, som lystfiskeri har for ressourcernes tilstand i Middelhavet;

1.  understreger betydningen af en omfattende og hurtig håndhævelse af de mål og foranstaltninger, der er fastsat i den fælles fiskeripolitik, og af en rettidig udarbejdelse og effektiv gennemførelse af de flerårige forvaltningsplaner efter en tilgang, der er centreret om regionalisering og artsmangfoldighed; understreger især nødvendigheden af at opfylde målet om god miljøtilstand, der er opstillet i EU’s havstrategirammedirektiv (direktiv 2008/56/EF), idet det erindres, at foranstaltninger inden for fiskeriforvaltning udelukkende bør vedtages inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik;

2.  mener, at Middelhavet fortsat bør omfattes af differentieret behandling i forhold til resten af havområderne under den fælles fiskeripolitik, da en stor del af Middelhavet er internationalt farvand, hvor tredjelande spiller en afgørende rolle for ressourcernes tilstand;

3.  mener, at det haster med et kollektivt svar, der bygger på samarbejde på forskellige niveauer - internationalt, europæisk, nationalt og regionalt; mener, at alle berørte parter, herunder erhvervsfiskere og lystfiskere, fiskeindustrien, traditionelt småfiskeri og ikkeindustrielt fiskeri, videnskabsfolk, regionale organisationer, forvaltere af beskyttede havområder, fagforeninger og NGO’er, bør inddrages i en inklusiv bottom-up-proces; understreger den strategiske rolle, som Det Rådgivende Råd for Middelhavet har i denne sammenhæng;

4.  understreger, at forvaltningsforanstaltninger og bestemmelser ikke vil nå deres fulde potentiale uden opmærksomhed, fuld støtte og deltagelse fra kystsamfundene, der bør informeres om de farer, som affiskede bestande og arter udgør for deres socioøkonomiske fremtid;

5.  bemærker, at der ikke findes fælles detaljerede definitioner af små og ikkeindustrielle fiskerier; understreger, at det for den videre politiske handling hurtigst muligt er nødvendigt med sådanne definitioner på EU-niveau;

6.  understreger, at den politiske beslutningsproces vedrørende fiskeriet bør foregå på en sådan måde, at fiskere, fiskeriforeninger, producentsammenslutninger, fagforeninger, aktionsgrupper i kystzoner og lokalsamfund inddrages og integreres i beslutningsprocesserne i overensstemmelse med regionaliseringsprincippet i den fælles fiskeripolitik, og så tredjelande i det østlige og sydlige Middelhav også inddrages; understreger, at kun ved at skabe rimelige, afbalancerede og lige vilkår for alle de berørte lande og for alle, der beskæftiger sig med fiskeri i Middelhavet, vil det være muligt at sikre sunde fiskebestande og et bæredygtigt og rentabelt fiskeri og dermed understøtte det nuværende beskæftigelsesniveau og ideelt set skabe flere job i fiskerisektoren; fremhæver betydningen af stærke og uafhængige arbejdsmarkedsparter i fiskerisektoren, en institutionaliseret arbejdsmarkedsdialog og inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedsanliggender;

7.  bemærker, at den fælles fiskeripolitik omfatter tilskyndelsesforanstaltninger, herunder fiskerimuligheder, med henblik på selektivt fiskeri på en måde, som sikrer en begrænset indvirkning på det marine økosystem og fiskeriressourcerne; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af at medlemsstaterne anvender gennemsigtige og objektive kriterier, bl.a. af miljømæssig, social og økonomisk art (artikel 17 i forordningen om en fælles fiskeripolitik); opfordrer til en indsats i denne retning for at sikre flere tilskyndelsesforanstaltninger samt præferenceadgang til kystfiskeriområderne for småskalaflåder (ikkeindustrielle og traditionelle), hvis de fisker selektivt og på en måde, som har begrænset indvirkning; understreger, at det er nødvendigt at høre de berørte kystsamfund;

8.  påpeger, at lystfiskeriets indflydelse på bestandene og dets socioøkonomiske potentiale i Middelhavet ikke er undersøgt tilstrækkeligt; mener, at der i fremtiden bør indsamles data om antallet af lystfiskere, deres fangstmængder og den værditilvækst, som de genererer i kystsamfundene;

9.  bemærker, at lystfiskeri genererer en høj økonomisk indtægt i lokalsamfundene gennem aktiviteter såsom turisme og bør fremmes, da det har en lav miljøeffekt;

10.  mener, at det afgørende at definere kystfiskeri, ikkeindustrielt kystfiskeri og traditionelt fiskeri i henhold til socioøkonomiske særpræg, samtidig med at der anlægges en regional tilgang;

11.  understreger, at der i kystfiskeri hovedsagelig benyttes traditionelle redskaber og teknikker, som på grund af deres særtræk bestemmer identiteten og levemåden i kystområderne, og at det derfor er af afgørende betydning at bevare brugen heraf og beskytte dem som en del af den kulturelle, historiske og traditionelle arv;

12.  mener, at det, som følge af regionalisering og med hver enkelt fiskeritypes karakteristika taget i betragtning, bør være tilladt med visse begrundede afvigelser for så vidt angår anvendelsen af specifikke fiskeredskaber og -teknikker;

13.  understreger, at der ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) bør anlægges en forsigtighedstilgang til bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende marine ressourcer, hvor socioøkonomiske hensyn tages i betragtning, for at opnå et bæredygtigt fiskeri, der beskytter og bevarer havmiljøet som helhed; understreger, at manglen på videnskabelige oplysninger ikke må være en undskyldning for ikke at gennemføre bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger; mener, at det er afgørende hurtigt at afhjælpe manglen på data og håndgribelige videnskabelige oplysninger om bestandenes tilstand; understreger, at alle berørte parter bør høres og inddrages i denne proces;

14.  mener, at det for at beskytte og bevare fiskeri- og miljøressourcerne i Middelhavet er nødvendigt med effektive fiskeriforvaltningspolitikker, der ledsages af beslutsomme, vidtrækkende og rettidige politikker og foranstaltninger, der sætter ind over for de faktorer, som påvirker og har en negativ indvirkning på disse ressourcer såsom: klimaændringer (global opvarmning, forsuring, regnskyl), forurening (kemisk, organisk, makro- og mikroskopisk), ukontrolleret eftersøgning efter og udvinding af gas og olie, havtransport, invasive arter og ødelæggelse eller ændring af naturlige habitater, især ved kysterne; mener derfor, at det er vigtigt at forstå disse faktorers indvirkning på fiskebestande bedre; opfordrer i denne forbindelse til at styrke de eksisterende europæiske kapaciteter til observation og overvågning af Middelhavet, herunder EMODnet og Copernicus-programmet og det marine komponent;

15.  mener, at beskyttelse og bevarelse af fiske- og havressourcerne i Middelhavet ikke alene bør være baseret på foranstaltninger vedrørende fiskerisektoren, men også bør inddrage andre aktivitetssektorer, som har indvirkning på havmiljøet;

16.  mener, at indsatsen med hensyn til viden om havmiljøet bør øges, særligt med hensyn til de kommercielt udnyttede bestande, og at der på baggrund af denne viden bør udarbejdes programmer vedrørende bæredygtig udnyttelse;

17.  understreger med tydelighed, at der stadig findes et omfattende problem med ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (UUU) i Middelhavet - også i EU-lande; fastholder, at foranstaltninger til beskyttelse af ressourcerne, men også og især til beskyttelse af økonomien i det ikkeindustrielle fiskeri også må omfatte en overbevist og beslutsom bekæmpelse af UUU-fiskeriet; mener, at EU for at bekæmpe UUU-fiskeriet bør sikre sig støtte fra tredjelande, der grænser op til Middelhavet; mener desuden, at inspektionsprocedurerne bør harmoniseres i hele Middelhavsområdet i lyset af de meget forskellige inspektioner og sanktioner,

18.  gentager, at kystsamfundene har stor indflydelse på effekten af tiltag til forebyggelse, opdagelse og identifikation af UUU-fiskeri;

19.  mener, at det må være en prioritet at intensivere kontrolforanstaltningerne både på jorden, i hele distributionskæden (markeder og cateringhandel) og på havet, navnlig i områder, hvor fiskeriaktiviteter midlertidigt er afbrudt eller forbudt;

20.  mener, at fiskerimulighederne for at undgå social ulighed bør tildeles efter objektive og gennemsigtige kriterier, herunder miljømæssige, sociale og økonomiske, med fokus på metoder med lav indvirkning; mener, at fiskerimulighederne også bør fordeles retfærdigt inden for de forskellige fiskerisegmenter, herunder traditionelt og ikkeindustrielt fiskeri; mener desuden, at fiskerflåden bør anspores til at anvende mere selektive og tekniske fiskeriinstrumenter, som har en begrænset indvirkning på det marine miljø, i overensstemmelse med artikel 17 i forordningen om den fælles fiskeripolitik;

21.  mener, at nedfiskning af bestande i Middelhavet skal afhjælpes ved hjælp af fiskeriforvaltnings- og bevarelsesforanstaltninger for kommercielt fiskeri og lystfiskeri, herunder især gennem rumlige og tidsmæssige begrænsninger samt daglige eller ugentlige maksimale fangstmængder, samt kvoter, hvor det er relevant; mener, at dette vil kunne garantere lige vilkår i forhold til tredjelande om delte bestande; mener, at disse foranstaltninger bør besluttes i tæt samarbejde med den pågældende sektor for at sikre en effektiv gennemførelse;

22.  bifalder stigningen i antallet af inspektioner, der foretages af EU-Fiskerikontrolagenturet, og understreger behovet for at styrke indsatsen for at løse de to store problemer vedrørende overholdelse i 2016: urigtige dokumentoplysninger (logbøger, landings- og overførelsesopgørelser, salgsopgørelser osv.) samt brug af forbudt eller ikkeforskriftsmæssigt fiskeriudstyr;

23.    understreger, at ansvaret fra den reformerede fælles fiskeripolitiks landingsforpligtelse under ingen omstændigheder bør falde tilbage på fiskerne;

24.  opfordrer til at undersøge de konsekvenser, det vil få, hvis udsmid af fangster elimineres, med hensyn til berøvelse af næringsstoffer fra marine organismer og andre arter såsom måger;

25.  bemærker, at ordningen med beskyttede havområder i Middelhavet dækker en utilstrækkelig procentdel, og at der er store forskelle i dækningen mellem de forskellige dele af Middelhavet; påpeger, at der er en generel knaphed på økonomiske ressourcer; mener, at det er helt nødvendigt at anerkende og styrke den rolle, som beskyttede havområder allerede spiller som avancerede laboratorier for videnskabelig forskning, implementering af konkrete tiltag samt samarbejde og delt forvaltning med fiskerne, og at optimere udnyttelsen af dem med henblik på videnskabelig rådgivning og til bevarelsesformål; finder det i denne forbindelse vigtigt at sikre en stabil øgning af finansieringen af ordningen; mener, at det er helt nødvendigt at samarbejde tættere med GFCM og tredjelandene om at udpege de områder, der bør omfattes af beskyttelsesforanstaltninger, og at indføre en effektiv overvågnings- og kontrolordning for at kontrollere effektiviteten i disse områder;

26.  understreger vigtigheden af at sikre, at de beskyttede havområder dækker mindst 10 % af Middelhavet inden 2020, i overensstemmelse med FN's bæredygtighedsmål 14.5; opfordrer GFCM til på det årlige møde i 2018 at indgå aftale om en progressiv kalender med kvalificerede målsætninger for at nå dette mål; understreger, at i mange tilfælde forvaltes de eksisterende beskyttede havområder ikke korrekt; mener derfor, at det ud over at indføre en effektiv ordning for overvågning og kontrol er nødvendigt at opbygge og anvende forvaltningsforanstaltninger i henhold til økosystemtilgangen for at kunne verificere beskyttelsestiltagenes effektivitet;

27.  understreger i særdeleshed behovet for at opretholde et samarbejde inden for forvaltningen af følsomme områder, der udgør vigtige gydeområder for de økonomisk vigtigste arter (f.eks. Jabukagraven i Adriaterhavet);

28.  understreger, at Middelhavet er karakteriseret ved en biologisk unik bestand, der udnyttes af flåder fra forskellige lande, og at det derfor er absolut nødvendigt med et tæt samarbejde og en tæt koordinering af tiltag til regulering af fiskeriet mellem alle interessenter og på alle niveauer;

29.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til håndtering af problemerne med havaffald og plastik i havet, der er årsag til særdeles alvorlige miljømæssige, biologiske, økonomiske og sundhedsmæssige skader;

30.  finder det afgørende, at der i politikkerne anlægges en diversificeret og nuanceret tilgang i forbindelse med forvaltningsplanerne, som rummer forskellige kriterier baseret på arternes biologiske kendetegn og de tekniske aspekter ved fangstmetoderne; mener desuden, at hver flerårige plan bør omfatte en passende planlægning i rum (skiftende områder med fiskeriforbud, fuldstændigt eller delvist forbud alt efter fiskerityper) og i tid (hvileperioder) foruden af fremme tekniske foranstaltninger til udvikling af fiskeredskabernes selektivitet; understreger, at der bør sørges for passende økonomisk kompensation;

31.  bifalder Kommissionens tilsagn om en flerårig forvaltningsplan for Middelhavet; fremhæver betydningen af at regionalisere den fælles fiskeripolitik for forvaltningen af fiskeriet i Middelhavet; anmoder om, at det rådgivende råd for Middelhavet (MEDAC) inddrages i hele forløbet med udformning og indførelse af den flerårige forvaltningsplan og de regionaliserede foranstaltninger;

32.  understreger, at fiskerne i de biologiske hvileperioder bør sikres en tilstrækkelig indkomst;

33.  understreger, at der bør indføres en mindstestørrelse for alle arter i Middelhavet, som er omfattet af kommercielt fiskeri og lystfiskeri, og at den bør fastlægges i forhold til kønsmodenhed og på grundlag af den bedste videnskabelige viden; påpeger, at der bør træffes foranstaltninger for at sikre, at disse mindstestørrelser overholdes mere nøje;

34.  mener, at der bør tilskyndes til en koordineret indsats med Middelhavstredjelande igennem et øget politisk og fagligt samarbejde forestået af internationale organisationer, der virker på dette område; glæder sig Kommissionens nylige iværksættelse af programmet MedFish4Ever, som er en opfordring til handling med hensyn til at standse nedgangen af fiskebestandene i Middelhavet; understreger nødvendigheden af, at vi gør alt, der er i vores magt under dette program for at fremme bæredygtigt fiskeri i Middelhavslandene;

35.  bemærker, at det er nødvendigt at fremme og gennemføre en aftale om fiskeriforbud i bestemte perioder og områder for at begrænse fiskeriet af visse arter i yngleområder hen over året; påpeger, at denne sæsonbetonede fordeling og specialisering af fiskeriindsatsen vil være yderst produktiv og bør planlægges i samarbejde med fiskersamfundene og videnskabelige rådgivere;

Foranstaltninger over for tredjelande

36.  opfordrer Kommissionen til at fremme foranstaltninger gennem GFCM for at forbedre tilstanden for bestande, der deles med tredjelande, bl.a. ved at benytte sig af de samarbejdsaktiviteter, der allerede er solidt etableret mellem de repræsentative organer for flåderne og virksomhederne i fiskerisektoren og tilsvarende myndigheder eller organer i de berørte tredjelande;

37.  bemærker, at manglen på fælles rammebestemmelser for EU's flåder og tredjelandsflåder, der opererer i Middelhavet, fører til illoyal konkurrence mellem fiskerne og samtidig truer den langsigtede bæredygtighed af fangsterne for de delte fiskearter;

38.  understreger vigtigheden af samarbejde og behovet for at fremme regeloverholdelse og lige vilkår i fiskerikontrollen over for tredjelande og regionale fiskeriorganisationer samt for at styrke den horisontale koordinering af forvaltningen af havområder og fiskebestande ud over de nationale myndigheders kompetence;

39.  opfordrer Kommissionen til at bistå Middelhavstredjelandene med at opnå et bæredygtigt fiskeri ved at støtte småskala- og kystfiskeri, dele bedste praksis, opretholde en åben kommunikationskanal og etablere den nødvendige dialog mellem de forskellige, involverede nationale myndigheder med henblik på at støtte gennemførelsen af GFCM's midtvejsstrategi (2017–2020) og vende den alarmerende tendens for fiskebestandene i Middelhavet; opfordrer Kommissionen til at sørge for effektive informationsudvekslinger med Middelhavstredjelandene om andre tredjelandes flåders aktiviteter i Middelhavet;

40.  opfordrer til, at der iværksættes en regional plan under GFMC’s ledelse med henblik på at sikre lige vilkår for alle fartøjer, der fisker i Middelhavsområdet, og opnå en rimelig balance mellem fiskeressourcerne og fiskeflådernes kapacitet i alle Middelhavets kystlande; opfordrer desuden til, at der oprettes et regionalt center for fartøjsovervågningssystemet (FOS) og fælles inspektionsaktiviteter;

41.  henstiller, at Kommissionen sætter en stopper for import fra tredjelande, som ikke træffer de fornødne foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse UUU-fiskeri, som påhviler dem i henhold til international ret som flagstat, havnestat, kyststat eller omsætningsland;

42.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte og yde den størst mulige bistand til samt samarbejde med tredjelande om mere effektivt at bekæmpe UUU i hele Middelhavet;

43.  opfordrer på det kraftigste kyststaterne til at samarbejde om at etablere områder med fiskeribegrænsning og beskyttede havområder, herunder i internationalt farvand;

44.  fremhæver vigtigheden af at fastlægge grundlæggende regler for forvaltningen af lystfiskeri i hele Middelhavet;

Samfundsøkonomiske aspekter

45.  understreger, at 250 000 mennesker er direkte beskæftiget på fiskerfartøjer, og at antallet at personer, der er afhængige af fiskerisektoren, vokser eksponentielt, hvis man medregner de familier, der har deres udkomme fra det regionale fiskeri, og som er beskæftiget i afledte sektorer som forarbejdning og vedligeholdelse af fartøjerne samt turisme, herunder lystfiskerturisme; bemærker, at 60 % af arbejdspladserne i tilknytning til fiskeriet findes i udviklingslande i det sydlige og østlige Middelhavsområde, hvilket viser den rolle, som småskalafiskeri (ikkeindustrielt og traditionelt fiskeri) spiller for en bæredygtig udvikling i disse regioner og navnlig for de mest sårbare kystsamfund;

46.  anser en forbedring af fiskernes arbejdsvilkår og først og fremmest en anstændig løn og fair konkurrence for afgørende, navnlig i betragtning af den høje forekomst af ulykker i sektoren og den store risiko for erhvervssygdomme; foreslår, at medlemsstaterne indfører indkomststøtteinstrumenter under behørig overholdelse af de enkelte medlemsstaters lovgivning og skikke; anbefaler til slut, at medlemsstaterne opretter en kompensationsfond til sikring af en stabil indkomst med henblik på at dække perioder, hvor fiskeriet ligger stille, f.eks. på grund af ugunstige vejrforhold, der umuliggør fiskeri, biologiske hvileperioder til beskyttelse af de udnyttede arters livscyklus, miljøkatastrofer, langvarig miljøforurening og forurening med marine biotoksiner;

47.  bemærker, at EU's fiskerisektor i de seneste år har oplevet vanskeligheder på grund af højere produktionsomkostninger, forringelse af fiskebestandene, faldende fangster og et stort, vedvarende indtægtsfald;

48.  bemærker, at den socioøkonomiske situation i sektoren er blevet forværret af forskellige årsager, herunder de faldende fiskebestande, faldet i prisen på fisk ved første salg (som ikke afspejles i detailprisen som følge af den ulige fordeling af merværdier i værdikæden i sektoren mellem de fleste mellemled og et distributionsmonopol i visse regioner), og de stigende omkostningerne til brændstof; påpeger, at disse vanskeligheder har bidraget til stigningen i fiskeriet, hvilket er særlig problematisk for kystfiskeriet og faktisk kan true fremtiden for denne traditionelle livsform og overlevelsen af lokalsamfund, som i høj grad er afhængig af fiskeriet;

49.  understreger betydningen af at udvikle initiativer, som kunne have en positiv indvirkning på beskæftigelse og som er forenelige med reduktion af fiskeriindsatsen som f.eks. fiskeriturisme eller forskningsaktiviteter;

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre anstændige arbejdsforhold og passende social sikring for alle arbejdstagere i fiskerisektoren uanset størrelsen og typen af den virksomhed, de er ansat i, arbejdsstedet eller den underliggende kontrakt, bl.a. gennem anvendelse af de partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, der er indgået i regionen, til at bekæmpe social dumping og forbedre adgangen til markeder og finansiering samt samarbejdet med offentlige forvaltninger og institutioner og diversificere indkomstmulighederne; fremhæver betydningen af et effektivt arbejdstilsyn og effektiv kontrol;

51.  understreger behovet for at forbedre arbejdsforholdene for fiskere i betragtning af det store antal ulykker i sektoren samt den uforholdsmæssigt store risiko for arbejdsrelaterede sygdomme, såvel fysiske som mentale; fremhæver behovet for at sikre en ordentlig balance mellem arbejde og fritid for fiskere; understreger betydningen af at have passende sanitære forhold både om bord og på land samt af at sørge for anstændige indkvarteringsforhold og muligheder for fritidsaktiviteter; nødvendigheden af at sikre, at havne og forbundne vandveje altid er operationelt sikre og sejlbare;

52.  understreger behovet for at garantere, at alle fiske- og fiskerivarer, der indføres i EU, er i overensstemmelse med internationale miljø-, arbejdsrets- og menneskerettighedsstandarder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre loyal konkurrence og bæredygtighed i fiskerisektoren for at sikre beskæftigelsen og væksten; understreger, at dette ikke alene er vigtigt for konkurrencen i Unionen, men også og i særlig grad i forhold til konkurrenter i tredjelande;

53.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør fremme fuld udnyttelse af midlerne fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og det europæiske naboskabsinstrument; mener, at Kommissionen bør gøre sit bedste for at bistå både medlemsstater og lande uden for EU med at udnytte de tilgængelige midler så effektivt som muligt, navnlig med henblik på at:

- forbedre arbejdsvilkårene og sikkerheden om bord,

- fremme status ved arbejde og erhvervsuddannelse og støtte opkomst og udvikling af nye økonomiske aktiviteter i sektoren gennem ansættelse og uddannelse, herunder tværfaglig uddannelse, af unge,

- styrke kvinders rolle i fiskeriet og direkte forbundne produktionssektorer i betragtning af, at kvinder udgør 12 % af den samlede arbejdsstyrke i sektoren;

54.  påpeger, at EHFF bør bistå småskalafiskere med at forny deres fiskeriudstyr, således at de bl.a. kan overholde de nøje begrænsninger, der er forbundet med landingsforpligtelsen;

55.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til oprettelse af og aktiviteter i Fiskeriets Lokale Aktionsgrupper (FLAG), der kan en model for bæredygtigt fiskeri;

56.  mener, at det er afgørende at fremme, valorisere og intensivere samarbejdet mellem fiskere, især småskalafiskere, i de enkelte områder eller regioner med henblik på en fælles tilgang til planlægning og forvaltning af lokale fiskeressourcer og med sigte på en effektiv og konkret regionalisering i overensstemmelse med målsætningerne for den fælles fiskeripolitik; mener, at den kolossale fragmentering og differentiering af erhverv, mål, tekniske karakteristika og anvendt udstyr er et særligt kendetegn ved fiskeriet i Middelhavet, og at en horisontal og ensartet tilgang derfor ikke vil respektere disse særlige lokale kendetegn;

57.  bemærker, at antallet af bestande, for hvilke der ikke findes en pålidelig vurdering af deres status, fortsat er stor uagtet nylige forbedringer, og at Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) beklager, at antallet af vurderinger faktisk er faldet fra 44 i 2012 til blot 15 i 2014; understreger vigtigheden af at sikre en hurtig og korrekt dataindsamling og af at opfordre til og støtte en stigning i antallet af undersøgelser og arter, der er dækket af data, for derved at udbygge kendskabet til fiskebestandene og indvirkningen af lystfiskeri og af eksterne faktorer såsom forurening med henblik på at opnå en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene;

58.  bemærker, at en forudsætning for en rationel og bæredygtig ressourceforvaltning er indsamling og videnskabelig udnyttelse af mængden af data om faktorer som fangstkapacitet, udførte fiskeriaktiviteter og den samfundsøkonomiske situation såvel som den udnyttede bestands biologiske tilstand;

59.  bemærker, at kun 40 % af fangsterne i området, der er dækket af GFCM, kommer fra bestande, for hvilke der er indgivet videnskabelige vurderinger til Kommissionen, og at procentdelen er endnu lavere for bestande, som der findes en handlingsplan for, gør opmærksom på, at det er nødvendigt at forbedre rækkevidden af videnskabelige vurderinger af bestandenes tilstand og at forhøje andelen af fangster, som der er redegjort for i forhold til fiskerityper, der er reguleret af flerårige handlingsplaner;

60.  mener, at det er vigtigt med vurderinger af lystfiskeriets fiskeriindsats samt at indsamle fangstdata for hver enkelt havområde og på Middelhavsniveau;

61.  understreger, at det er nødvendigt med integrerede tilgange, som på én gang tager højde for havmiljøets sammensathed og de mange forskellige arter (udnyttede som uudnyttede), der lever i havet, samt de forskellige kendetegn ved og fremgangsmåder for fiskeriaktiviteter samt fænomener som faldende salgspriser ved den første afsætning af fisk og, i visse regioner, monopol på distributionen samt alle andre faktorer, som har betydning for fiskebestandenes sundhed;

62.  erkender, at de tilgængelige data til måling af det ikkeindustrielle fiskeris størrelse og indvirkningerne heraf er begrænsede og kan variere fra stat til stat, bemærker, at der er en tendens til at undervurdere det ikkeindustrielle fiskeris omfang på grund af denne mangel på data;

63.  understreger, at en bedre forståelse af forskellige fiskeritypers økonomiske og sociale indvirkning, især ikkeindustrielt fiskeri og lystfiskeri, ville hjælpe i forbindelse med fastsættelsen af de bedste forvaltningsmæssige foranstaltninger;

64.  støtter kraftigt GFCM’s forslag om at skabe at katalog over fiskeriaktiviteter med oplysninger om fiskeriudstyr og fiskeriaktiviteter, en beskrivelse af fangstområderne samt af målarter og utilsigtede fangster for at få en samlet beskrivelse af fiskeriaktiviteterne i området og af interaktionerne med andre sektorer såsom lystfiskeri;

65.  mener, at der bør indføres nye regler for rekreativt fiskeri, og at der ligeledes bør udarbejdes en fortegnelse over rekreative fiskeriaktiviteter med oplysninger om fiskeredskaber og fiskeriaktiviteter og en beskrivelse af fangstområder samt af målarter og utilsigtede fangster;

66.  opfordrer Kommissionen til at fremme et indgående videnskabeligt samarbejde og til at arbejde på at forbedre indsamlingen af data for de vigtigste bestande, forkorte fristerne for indsamling og den afsluttende vurdering og anmode STECF om at udarbejde vurderinger af nye bestande; beklager kraftigt, at størstedelen af fangsterne i Middelhavet kommer fra arter, som der ikke findes ret mange data for (”data deficient fisheries”);

67.  understreger, at det er helt nødvendigt at øge delingen af data og bekæmpe den manglende adgang til og sletning af data ved at udvikle en fælles database med omfattende og pålidelige data om fiskeriressourcer og etablere et netværk af eksperter og forskningsinstitutioner, der dækker forskellige områder af fiskerividenskab; understreger, at denne database bør være EU-finansieret og indeholde alle data om fiskeri og fiskeriaktiviteter inddelt efter geografiske underområder, herunder data om lystfiskeri, for at muliggøre kvalitetskontrol og uafhængige og omfattende data og på denne måde opnå bedre vurderinger af bestandene;

68.  bemærker, at indvirkningerne, fangstmængder og omfang i forbindelse med UUU-fiskeriet i øjeblikket ikke bliver dokumenteres tilstrækkeligt, at de vurderes forskelligt fra land til land i Middelhavsområdet, og at disse lande derfor ikke er korrekt repræsenteret i oplysningerne om fiskeriets aktuelle tilstand og tendenserne over tid, mener, at disse lande bør indgå på behørig vis i videnskabelige vurderinger, der udarbejdes til brug for fiskeriforvaltningen;

69.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe svindel med fisk og skaldyr gennem produktmærkning og sporbarhed og til at øge indsatsen for at bekæmpe ulovligt fiskeri; beklager manglen på oplysninger om status for størstedelen af bestandene ("bestande med ringe data"), at omkring 50 % af fangsterne ikke indberettes officielt, og at 80 % af landingerne kommer fra bestande med ringe data;

70.  opfordrer medlemsstaterne til at ratificere og i fuldt omfang gennemføre alle relevante ILO-konventioner for arbejdstagere i fiskerisektoren med henblik på at sikre gode arbejdsvilkår og styrke de kollektive forhandlingsinstitutioner, så arbejdstagerne i havfiskeriet, herunder også selvstændige, får mulighed for at udnytte deres arbejdstagerrettigheder;

71.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og støtte op om investeringer i diversifikation og innovation i fiskeriet gennem udvikling af supplerende aktiviteter;

Bevidstgørelse

72.  understreger, at der vil kunne opnås konkrete resultater og fuldstændig gennemførelse, hvis der findes et højt mål af ansvarsbevidsthed og indsigt blandt sektorens aktører, hvilket vil kunne opnås ved at styrke og uddanne alle fiskere (erhvervsfiskere såvel som lystfiskere) og inddrage dem i beslutningsprocessen samt gennem foranstaltninger til udbredelse af bedste praksis;

73.  mener, at det er vigtigt at sikre forbrugerne tilstrækkelige - og obligatoriske - oplysninger om varernes præcise herkomst og om fangstmetoder og -dato; mener derudover, at det bør undersøges og vurderes, om foranstaltningerne i den nye fælles markedsordning har forbedret oplysningerne til forbrugerne;

74.  finder det desuden vigtigt, at forbrugerne bevidstgøres om og uddannes i et ansvarligt forbrug af fisk gennem valg af lokale arter, der fiskes med bæredygtige teknikker, og som så vidt muligt kommer fra bestande, der ikke er overfisket, og som ikke sælges overalt; mener, at det derfor er nødvendigt i samarbejde med de relevante interessenter at fremme en effektiv og pålidelig sporbarheds- og mærkningsordning med henblik på at oplyse forbrugerne og bl.a. bekæmpe fødevareforfalskninger;

75.  mener, at der skal sikres balance mellem fair konkurrence, forbrugernes krav, fiskerisektorens bæredygtighed og opretholdelse af arbejdspladser; understreger behovet for en omfattende tilgang og en stærk politisk vilje i alle lande i Middelhavsområdet til at tage kampen op og forbedre situationen i Middelhavet;

76.  bifalder MEDFISH4EVER-kampagnen, som Kommissionen har indledt for at bevidstgøre offentligheden om situationen i Middelhavet;

77.  mener, at al fødevareforsyning til skoler og hospitaler samt andre offentlige centre bør baseres på lokalt fiskeri;

78.  understreger, at dette nye scenarie og alle disse nye indbyrdes forbundne faktorer i Middelhavet bør føre til en revision af forordning (EF) nr. 1967/2006 om Middelhavet, så den kan blive tilpasset den aktuelle situation;

79.  påpeger, at Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 bør revideres, især den del, der omhandler forbuddet mod at bruge visse traditionelle redskaber (f.eks. forbud mod brug af bundsat garn uden for kategoriseret erhvervsfiskeri), samt de bestemmelser, der henviser til fiskeredskabers specifikke udformninger såsom højde og maskestørrelse på fiskenet, samt på hvilken dybde og afstand fra kysten redskaberne må bruges;

o

o  o

80.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 354 af 28.12 2013, s. 22.

(2)

EUT L 164 af 25.6 2008, s. 19.

(3)

EUT L 409 af 30.12 2006, s. 11.

(4)

EUT L 286 af 29.10 2008, s. 1.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0343.


BEGRUNDELSE

Middelhavet er med sin 17 000 marine arter blandt de områder i verden, der har den største biodiversitet, men ikke desto mindre er dets fiskebestande blevet overfisket til et niveau, der er det dobbelte eller tredobbelte af niveauet for maksimalt bæredygtigt udbytte. Der er fare for, at vi omdanner Middelhavet til en ørken.

Det er imidlertid ikke kun overfiskning, der truer Middelhavet. Alt for mange næringsstoffer og gødningsstoffer, forurening samt ændringer af kystlinjen og habitater er alt sammen alvorlige trusler, og skibsfarten og olie- og gasudvinding er yderligere risikofaktorer. Middelhavet er desuden meget påvirkeligt af klimaforandringer. Det er nødvendigt at beskytte det.

Hermed nogle af de centrale punkter i betænkningen:

- flerårig forvaltning af ressourcerne med sigte på større bæredygtighed, bl.a. ved hjælp af mere selektive fiskeriredskaber,

- samarbejde med de tredjelande, der driver aktiviteter i Middelhavet,

- hvileperioder på grundlag af de forskellige arters biologiske kendetegn,

- lukning af områder, så de kan fungere som yngleområder, eller så overudnyttede bestande kan blive genoprettet,

- adgang til præferenceressourcer for småskalaflåder (ikkeindustrielle flåder),

- mere kontrol med ulovlige fiskeriaktiviteter og sanktioner mod dem, der overtræder reglerne og ikke har fiskeritilladelse,

- eventuel indførelse af kvoter for visse overudnyttede arter,

- overholdelse af mindstestørrelser og fastlæggelse af størrelser på grundlag af videnskabelige kriterier,

- mere kontrol med forsyningskæden frem til fiskemarkederne med mere udtømmende oplysninger til forbrugerne,

- mere inddragelse af regionale fiskeriorganisationer i beslutningsprocessen på linje med den regionalisering, der er omtalt i den fælles fiskeripolitik.

Generelt sigter initiativbetænkningen mod opnåelse af disse mål:

- flerårig forvaltning af ressourcerne med sigte på større bæredygtighed, bl.a. ved hjælp af mere selektive fiskeriredskaber,

- samarbejde med de tredjelande, der driver aktiviteter i Middelhavet,

- hvileperioder,

- lukning af områder, så de kan fungere som yngleområder, eller så overudnyttede bestande kan blive genoprettet,

- adgang til præferenceressourcer for småskalaflåder (ikkeindustrielle flåder),

- mere kontrol med ulovlige fiskeriaktiviteter og sanktioner mod dem, der overtræder reglerne og ikke har fiskeritilladelse,

- eventuel indførelse af kvoter for visse overudnyttede arter,

- overholdelse af mindstestørrelser,

- mere kontrol med forsyningskæden frem til fiskemarkederne med mere udtømmende oplysninger til forbrugerne,

- mere inddragelse af GFCM og de regionale fiskeriorganisationer i beslutningsprocessen på linje med den regionalisering, der er omtalt i den fælles fiskeripolitik.


Udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (9.12.2016)

til Fiskeriudvalget

om status for fiskebestande og fiskerisektorens socioøkonomiske situation i Middelhavsområdet

(2016/2079(INI))

Ordfører (for udtalelse): João Pimenta Lopes

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at 19 lande grænser op til Middelhavet og derfor har et retligt og administrativt ansvar inden for dette geografiske område; der henviser til, at fiskeriet i Middelhavet er særdeles forskelligartet og – selv om den omfatter en smule industrifiskeri – hovedsageligt består af ikke-industrielt fiskeri, som i nogle tilfælde blot skal sikre en enkelt families eksistensgrundlag, med forskellige tekniske egenskaber og grader af selektivitet, og at dette gør det vanskeligt at bruge klassiske eller traditionelle metoder til vurdering og forvaltning af fiskeriet;

B.  der henviser til, at den righoldige marine biodiversitet i Middelhavet (≈ 10 000 – 12 000 arter) i alvorlig grad trues af forhold, som hænger sammen med globale klimaændringer, havforurening og især overfiskeri; der henviser til, at der generelt er sket en voldsom reduktion af fiskebestandene i Middelhavet (> 90 % af bestandene udsættes for overfiskeri), hvor visse nedfiskede bestande risikerer at blive udryddet;

C.  der henviser til, at den socioøkonomiske situation i fiskerisektoren i Middelhavet først og fremmest afhænger af bæredygtige fiskebestande;

1.  påpeger, at ikke-industrielt fiskeri i Middelhavet udgør 80 % af fiskerflåden og 60 % af arbejdspladserne i sektoren; understreger betydningen af småfiskeri og ikke-industrielt fiskeri for bæredygtigheden af de fiskebestande, som forskellige lande deles om, den biologiske og miljømæssige beskyttelse af arterne, og den socioøkonomiske udvikling i fiskersamfundene, navnlig landdistrikterne; understreger, at mange lokalsamfunds identitet, kultur og værdier i stor udstrækning er baseret på aktiviteter i fiskerisektoren;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe svindel med fisk og skaldyr gennem produktmærkning og sporbarhed og til at øge indsatsen for at bekæmpe ulovligt fiskeri; beklager manglen på oplysninger om status for størstedelen af bestandene ("bestande med ringe data"), at omkring 50 % af fangsterne ikke indberettes officielt, og at 80 % af landingerne kommer fra bestande med ringe data;

3.  bemærker, at den socioøkonomiske situation i sektoren er blevet forværret af forskellige årsager, herunder de faldende fiskebestande, faldet i prisen på fisk ved første salg (som ikke afspejles i detailprisen som følge af den ulige fordeling af merværdier i værdikæden i sektoren mellem de fleste mellemled og et distributionsmonopol i visse regioner), og de stigende omkostningerne til brændstof; påpeger, at disse vanskeligheder har bidraget til stigningen i fiskeriet, hvilket er særlig problematisk for kystfiskeriet og faktisk kan true fremtiden for denne traditionelle livsform og overlevelsen af lokalsamfund, som i høj grad er afhængig af fiskeriet;

4.  mener, at der skal sikres balance mellem fair konkurrence, forbrugernes krav, fiskerisektorens bæredygtighed og opretholdelse af arbejdspladser; understreger behovet for en omfattende tilgang og en stærk politisk vilje i alle lande i Middelhavsområdet til at tage kampen op og forbedre situationen i Middelhavet;

5.  fremhæver behovet for sammenhængende regler for sportsfiskeri med henblik på at beskytte havøkosystemet; understreger, at lystfiskeri skal overholde de samme fredningsperioder, hvor der ikke må fiskes, som dem, der gælder for erhvervsfiskeri;

6.  understreger, at den politiske beslutningsproces vedrørende fiskeriet bør foregå på en sådan måde, at fiskere, fiskeriforeninger, producentsammenslutninger, fagforeninger, aktionsgrupper i kystzoner og lokalsamfund inddrages og integreres i beslutningsprocesserne i overensstemmelse med regionaliseringsprincippet i den fælles fiskeripolitik, og så tredjelande i det østlige og sydlige Middelhav også inddrages; understreger, at kun ved at skabe rimelige, afbalancerede og lige vilkår for alle de berørte lande og for alle, der beskæftiger sig med fiskeri i Middelhavet, vil det være muligt at sikre sunde fiskebestande og et bæredygtigt og rentabelt fiskeri og dermed understøtte det nuværende beskæftigelsesniveau og ideelt set skabe flere job i fiskerisektoren; fremhæver betydningen af stærke og uafhængige arbejdsmarkedsparter i fiskerisektoren, en institutionaliseret arbejdsmarkedsdialog og inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedsanliggender;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre forvaltningen, samordningen og kapacitetsopbygningen og til at fremme oplysning og teknisk bistand og til at gøre dem lettere tilgængelige for fiskere og producentorganisationer, der ansøger om støtte fra EHFF (eller anden form for EU-støtte), som skal opfylde sektorens logistiske, menneskelige og økonomiske behov, gennem følgende tiltag:

  –  fremme af fornyelse og en modernisering af fiskerflåden og samtidige bestræbelser på at reducere fiskeriindsatsen samtidig med at fangsterne øges på en bæredygtig måde gennem brug af mindre invasive og miljømæssigt mere bæredygtige fiskeredskaber og mindske mængden af bifangster og udsmid, optimere processerne i forsyningskæden, forbedre energieffektiviteten, forbedre sporbarhedssystemerne og forbedre og garantere, at der findes aktive og passive sikkerhedsanordninger om bord, f.eks. personlige positionsindikatorer i redningsveste, EPIRB'er og andre anordninger, som skønnes egnede i henhold til national lovgivning, samt sikre passende undervisning med hensyn til sikkerhed om bord og brug af det relevante udstyr;

  –  fremme af rekrutteringen, uddannelsen og den tværfaglige erhvervsuddannelse af unge og dermed forbedre status for arbejdet og erhvervsuddannelsen, understøtte fremvæksten og udviklingen af nye økonomiske aktiviteter i sektoren og udvikle beskæftigelsestilbud inden for beskæftigelsesområder, der giver en anstændig fremtidig indkomst for at sikre bæredygtighed og territorial samhørighed; understreger behovet for, at de kompetente myndigheder sørger for passende uddannelse af fiskere og information herom til fiskere (herunder vedtagelse af bedste praksis og miljøbevidsthed);

  –  tilskyndelse af dem, der arbejder i fiskerisektoren og fiskeforarbejdningsindustrien, til at slutte sig sammen og organisere sig eksempelvis i fagforeninger, organisationer i lokalsamfundet og/eller organisationer for fiskere og ejere af fiskefartøjer eller til at vurdere fælles fremtidige udsigter og udvikle muligheder for en anstændig fremtidig indkomst, det være sig i fiskeriet eller i andre sektorer;

  –  erkendelse af den rolle, som kvinder spiller i fiskeriet og de produktionssektorer, der er direkte knyttet til det, for at fremhæve deres profil – i betragtning af, at de udgør 12 % af sektorens arbejdsstyrke – og fremme lighed mellem mænd og kvinder samt innovative nye økonomiske aktiviteter;

8.  understreger betydningen af at udvikle initiativer, som kunne have en positiv indvirkning på beskæftigelse og som er forenelige med reduktion af fiskeriindsatsen som f.eks. fiskeriturisme eller forskningsaktiviteter;

9.  foreslår, at medlemsstaterne indfører mindsteløn eller tilsvarende indkomststøtte, som sikrer fiskerne en indkomst, de kan leve af, gennem lovgivning eller overenskomstforhandlinger med behørig respekt for deres lovgivning og praksis; anbefaler, at der etableres en lønkompensationsfond til dækning af perioder, hvor der ikke må eller kan fiskes på grund af dårlige vejrforhold, der gør fiskeri umuligt, fredningsperioder (biologiske hvileperioder), som skal beskytte befiskede arters livscyklus, miljøkatastrofer eller hændelser, der medfører længerevarende miljøforurening eller forurening på grund af marine biotoksiner, og at sådanne perioder betragtes som faktisk arbejdstid for så vidt angår beregning af alderspension og andre sociale rettigheder;

10.  understreger nødvendigheden af at fremme kollektive forhandlinger og tilskynder arbejdsmarkedets parter inden for fiskerisektoren til at forhandle om kollektive overenskomster i overensstemmelse med national ret og praksis, da disse er et effektivt instrument til at sikre sociale standarder og arbejdsmarkedsstandarder samt til at sikre anstændig aflønning af alle arbejdstagere og fair konkurrence i sektoren; understreger behovet for at sikre og forbedre arbejdstagernes rettigheder i fiskerisektoren, som er særlig berørte i visse EU-medlemsstater;

11.  gentager sin opfordring til de medlemsstater, som ikke allerede har gjort det, til at ratificere ILO's konvention nr. 188 om arbejdsforhold i fiskerisektoren, der sikrer, at fiskere har anstændige arbejdsforhold om bord på fiskefartøjer;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre anstændige arbejdsforhold og passende social sikring for alle arbejdstagere i fiskerisektoren uanset størrelsen og typen af den virksomhed, de er ansat i, arbejdsstedet eller den underliggende kontrakt, bl.a. gennem anvendelse af de partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, der er indgået i regionen, til at bekæmpe social dumping og forbedre adgangen til markeder og finansiering samt samarbejdet med offentlige forvaltninger og institutioner og diversificere indkomstmulighederne; fremhæver betydningen af et effektivt arbejdstilsyn og effektiv kontrol;

13.  understreger behovet for at forbedre arbejdsforholdene for fiskere i betragtning af det store antal ulykker i sektoren samt den uforholdsmæssigt store risiko for arbejdsrelaterede sygdomme, såvel fysiske som mentale; fremhæver behovet for at sikre en ordentlig balance mellem arbejde og fritid for fiskere; understreger betydningen af at have passende sanitære forhold både om bord og på land samt af at sørge for anstændige indkvarteringsforhold og muligheder for fritidsaktiviteter; nødvendigheden af at sikre, at havne og forbundne vandveje altid er operationelt sikre og sejlbare;

14.  anerkender fiskernes vigtige rolle for så vidt angår redning af skibbrudne flygtninge i Middelhavet;

15.  understreger behovet for at garantere, at alle fiske- og fiskerivarer, der indføres i EU, er i overensstemmelse med internationale miljø-, arbejdsrets- og menneskerettighedsstandarder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre loyal konkurrence og bæredygtighed i fiskerisektoren for at sikre beskæftigelsen og væksten; understreger, at dette ikke alene er vigtigt for konkurrencen i Unionen, men også og i særlig grad i forhold til konkurrenter i tredjelande;

16.  understreger, at partnerskabsaftalen om fiskeri mellem EU og Marokko samt alle andre aftaler med Marokko skal respektere den sahrawiske befolknings legitime rettigheder i overensstemmelse med FN-resolutionerne.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

8.12.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

6

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Laura Agea, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Czesław Hoc, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Romana Tomc, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Daniela Aiuto, Georges Bach, Deirdre Clune, Karima Delli, Tania González Peñas, Edouard Martin, Evelyn Regner, Joachim Schuster, Monika Vana, Tom Vandenkendelaere, Flavio Zanonato, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Stuart Agnew, Adam Gierek, Hannu Takkula


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.4.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

1

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Marco Affronte, Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Alain Cadec, Richard Corbett, Linnéa Engström, Sylvie Goddyn, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Ulrike Rodust, Remo Sernagiotto, Ricardo Serrão Santos, Ruža Tomašić, Peter van Dalen, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jens Gieseke, Verónica Lope Fontagné

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Stuart Agnew


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

18

+

ALDE

António Marinho e Pinto, Norica Nicolai

ECR

Remo Sernagiotto, Ruža Tomašić, Peter van Dalen

PPE

Alain Cadec, Jens Gieseke, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, Verónica Lope Fontagné, Gabriel Mato

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Richard Corbett, Ulrike Rodust, Ricardo Serrão Santos

Verts/ALE

Marco Affronte, Linnéa Engström

1

-

EFDD

John Stuart Agnew

1

0

ENF

Sylvie Goddyn

Tegnforklaring

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik