Procedure : 2016/2271(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0183/2017

Indgivne tekster :

A8-0183/2017

Forhandlinger :

PV 31/05/2017 - 20
CRE 31/05/2017 - 20

Afstemninger :

PV 01/06/2017 - 7.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0240

BETÆNKNING     
PDF 559kWORD 103k
10.5.2017
PE 595.761v03-00 A8-0183/2017

om digitalisering af den europæiske industri

(2016/2271(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører for udtalelse: Reinhard Bütikofer

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om digitalisering af den europæiske industri

(2016/2271(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 173 (Afsnit XVII) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der vedrører EU's industripolitik og blandt andet henviser til EU-industriens konkurrenceevne,

–  der henviser til artikel 9, 11 og 16 i TEUF,

  der henviser til protokol nr. 1 til TEUF om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union;

  der henviser til protokol nr. 2 i TEUF om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "Digitalisering af EU's industri – Fuldt udbytte af det digitale indre marked" (COM(2016)0180),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "Det europæiske cloudinitiativ – Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa" (COM(2016)0178),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked" (COM(2016)0176),

–  der henviser til arbejdsdokumentet om kvanteteknologi fra Kommissionens tjenestegrene af 19. april 2016 "Quantum technologies" (SWD(2016)0107),

–  der henviser til arbejdsdokumentet om udvikling af tingenes internet fra Kommissionens tjenestegrene af 19. april 2016 "Advancing the Internet of Things in Europe" (SWD(2016)0110),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "Hen imod en blomstrende datadreven økonomi" (COM(2014)0442),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"(1),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 med titlen "en industripolitik for en globaliseret verden"(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om Fællesskabets innovationspolitik i en verden under forandring(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 med titlen "En integreret industripolitik for en globaliseret verden – Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed" (COM(2010)0614),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "EUROPA 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen "Europa 2020-flagskibsinitiativ – Innovation i EU" (COM(2010)0546),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. juli 2007 med titlen "Midtvejsevaluering af industripolitikken – Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (COM(2007)0374),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj med titlen: "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192), til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0100) og til følgende lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag,

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. september 2013 om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning 531/2012 (COM(2013)0627),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 26. marts 2013 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved udbygning af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (COM(2013)0147),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 7. februar 2013 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU (COM(2013)0048),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen "En industriel renæssance i Europa" (COM(2014)0014),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen "Akten for det indre marked II – Sammen om fornyet vækst" (COM(2012)0573),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Akten for det indre marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid" (COM(2011)0206),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "På vej mod en akt for det indre marked – For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne – 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen" (COM(2010)0608),

  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2017 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Opbygning af en europæisk dataøkonomi" (COM(2017)0009),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed(5),

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa(6),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse – tid til at skifte til et højere gear(7),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2012 om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur – resultater og næste skridt: vejen til global internetsikkerhed(8),

  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier(9),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om en ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om tingenes internet(11),

  der henviser til udtalelse af 14. juli 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Industri 4.0 og digital omstilling – Hvilken vej skal man gå"

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelserne fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0183/2017),

A.  der henviser til, at en ihærdig indsats med konkrete politikker, foranstaltninger og incitamenter til at reindustrialisere EU og dets medlemsstater bør iværksættes med henblik på at kombinere konkurrenceevne og bæredygtighed samt skabelse af kvalitetsjob og inklusion; der erindrer om EU's mål med, at 20 % af Unionens BNP bør komme fra industrien inden 2020, idet der nødvendigvis må tages hensyn til strukturændringerne i industrisektoren, der skyldes digital forstyrrelse og fremkomsten af nye virksomhedsmodeller;

B.  der henviser til, at den europæiske industri udgør grundlaget for Europas økonomi og velstand, og at den står over for store udfordringer som følge af hurtigere globaliserings- og innovationstendenser;

C.  der henviser til, at digitalisering af industriproduktionen bidrager til at øge vores økonomiers modstandsdygtighed, energi- og ressourceeffektivitet, innovationsevne, bæredygtighed og konkurrenceevne, idet dette vil bevirke en omlægning af forretningsmodeller, fremstilling, produkter, processer og værdiskabelse og har grundlæggende indvirkning på balancen mellem muligheder og udfordringer for de europæiske virksomheder og arbejdstagere;

D.  der henviser til, at Europa i kraft af dets industrielle arv, dets netværk af industrisektorer og værdikæder, dets innovative styrke, de strategiske offentlige investeringer i FoU, tilgængeligheden af private investeringer og effektiv forvaltning, den veluddannede arbejdskraft og integrationen af virksomhedernes udvikling i de samfundsmæssige udfordringer samt det faktum, at det har over 30 nationale og regionale initiativer for digitalisering af industrien, har et stærkt grundlag for at blive førende inden for digital omstilling, og henviser samtidig til muligheden for at styrke EU's industri, hvis det lykkes at skabe fuldt integrerede værdikæder for digitalt forbedrede industriprodukter og produkt-/servicepakker;

E.  der henviser til, at 5G grundlæggende vil ændre vores økonomier ved at sætte digitaliseringen i centrum for industriel udvikling og sociale tjenesteydelser;

F.  der henviser til, at det er absolut nødvendigt for en vellykket europæisk strategi for industrien at skabe et digitalt indre marked, der fremmer økonomisk vækst og beskæftigelse på en socialt bevidst måde;

G.  der henviser til, at en veltilrettelagt teknologineutral strategi for digitalisering af industrifremstilling, der i stadig stigende grad forbinder mennesker og maskiner såvel som tjenesteydelser på tværs af grænserne inden for hele den globale værdikæde, er et væsentligt skridt på vejen til at øge vores økonomis modstandsdygtighed, bæredygtighed og konkurrenceevne og skabe nye job;

H.  der henviser til, at digitalisering bør udnytte potentialet til at øge den effektive brug af ressourcer, energi og kapital, idet den bidrager til en mere integreret cirkulær økonomi, lavere materialeintensitet og større industriel symbiose;

I.  der henviser til, at digitalisering kan fremme turismesektoren til fordel for rejsende og deres mobilitet, der bl.a. muliggør let adgang til realtidsoplysninger og en bred vifte af tjenester;

J.  der henviser til, at veludviklede sprogteknologier kan hjælpe industrien med at overvinde sprogbarrierer, som hindrer udviklingen af det digitale marked;

K.  der henviser til, at digitalisering skaber nye muligheder i transportsektoren for producenter, operatører, investorer, personale og passagerer og er en betingelse for at sikre transportbranchens fortsatte konkurrencedygtighed og operationsdygtighed, og for at transporttjenester bliver mere bæredygtige og klarer sig bedre;

L.  der henviser til, at digitalisering kan bidrage til sikrere arbejdsvilkår, større produktsikkerhed og til individualisering og decentralisering af produktionen;

M.  der henviser til, at der er en stor kønsbetinget forskel i beskæftigelse og uddannelse i IKT-sektoren med stærke negative følger for ligestillingen mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet;

N.  der henviser til, at digitalisering og individualisering og decentralisering af produktionen vil føre til ændrede arbejdsbetingelser og vil have en række sociale virkninger; der henviser til, at sikre arbejdsvilkår og høje standarder for produktsikkerhed fortsat skal være et fælles anliggende;

O.  der henviser til, at digitaliseringen inden for industriproduktion vil ændre arbejdsmarkedsefterspørgslen og beskæftigelsessituationen i Europa; der henviser til, at dette kan få indvirkning på de eksisterende regler om arbejdstageres rettigheder og deltagelse; der henviser til, at der klart er et behov for at møde disse udfordringer ved at uddanne arbejdsstyrken i nye IKT-færdigheder og øge de digitale færdigheder i samfundet som helhed;

Udvikling af en integreret industriel digitaliseringsstrategi (IDS) for EU

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om digitalisering af den europæiske industri;

2.  er inderlig overbevist om, at en IDS er af afgørende betydning, idet den bidrager til at løse Europas mest presserende økonomiske og samfundsmæssige udfordringer ved:

a)  styrkelse af den økonomiske dynamik, den sociale og territoriale samhørighed og modstandskraft over for teknologiske omstillinger og forstyrrelser ved modernisering og sammenkobling af Europas industrier og økonomiske værdikæder gennem øgede offentlige og private investeringer i realøkonomien og investeringsmuligheder i en bæredygtig modernisering;

b)   fremme af skabelse af kvalitetsjob og hjemtagning af jobmuligheder, forbedring af arbejdsstandarder og attraktiviteten af job i industrisektoren, hvilket bidrager til at forsyne forbrugerne med flere muligheder og oplysninger ved at fremme en socialt retfærdig omlægning og et inkluderende arbejdsmarked med mere varierede jobmodeller og arbejdstidsordninger og forbedrede arbejdsvilkår samt en bedre integration af beskæftigelse og livslang læring;

c)  bedre udnyttelse af ressourcer og mindskelse af fremstillingsindustriens materielle intensitet takket være en europæisk cirkulær økonomi, som er afgørende for de materielle betingelser for en europæisk højteknologisektor samt en digitaliseret industriel produktion og produkter herfra;

d)  styrkelse af den europæiske samhørighed gennem en pålidelig og ambitiøs europæisk investeringspolitik (idet der navnlig lægges vægt på udbredelse af højteknologisk digital infrastruktur) ved anvendelse af forskellige europæiske finansieringsinstrumenter, regionale fonde, Horisont 2020 m.fl., samt sikring af en koordineret europæisk industripolitik baseret på fair konkurrence mellem mange forskellige aktører, innovation og bæredygtig modernisering samt teknologisk og social innovation og nye virksomhedsmodeller, der sætter skub i det digitale indre marked og integrationen og moderniseringen af den europæiske industri;

e)  understøttelse af Europas klimapolitiske mål ved at øge energi- og ressourceeffektiviteten af industriproduktionen samt forbedring af industriproduktionens cirkularitet, nedbringelse af emissioner og sikring af, at fremskridtene i industriens bæredygtighed går hånd i hånd med økonomisk gevinst og konkurrenceevne;

f)  styrkelse af den økonomiske, politiske og sociale innovation gennem principper om åbenhed og tilgængelighed af offentlige og private data og information, idet følsomme data beskyttes i forbindelse med udveksling mellem virksomheder, arbejdstagere og forbrugere, og der skabes muligheder for bedre integration af alle typer af økonomiske sektorer og politikområder, herunder kreative og kulturelle industrier;

g)  forbedring af borgenes leveforhold i byområder og ikke-byområder og af deres bevidsthed om og evne til at benytte sig af mulighederne ved digitaliseringen;

h)  fremme af teknologisk og social innovation inden for EU-forskning ved hjælp af en politik for industriel digitalisering, der har et klart fokus og er visionær;

i)  forbedring af energisikkerheden og nedbringelse af energiforbruget gennem en digitaliseret, mere fleksibel og effektiv industriproduktion, som vil muliggøre en bedre forvaltning af energiefterspørgslen;

j)  indgåelse af partnerskaber med makroregioner i verden om at udvikle innovative og fair digitale åbne markeder;

k)  skærpelse af bevidstheden om behovet for en mere retfærdig og effektiv europæisk skattepolitik, der præciserer spørgsmål såsom skattegrundlag i en tid med globalt forbundne digitale markeder og digitaliseret produktion;

l)  tiltrækning af investering og førende forskere og eksperter på verdensplan, der således kan bidrage til økonomisk vækst og europæisk konkurrenceevne;

m)  understøttelse af nye virksomhedsmodeller og innovative nystartede virksomheder drevet af digitaliseringen og den teknologiske udvikling;

3.  understreger vigtigheden af at skabe et konkurrencedygtigt forretningsmiljø, der fremmer private investeringer, en egnet reguleringsramme, hvorved man kan undgå bureaukratiske blokeringer, opbygning af en europæisk digital infrastruktur baseret på den nyeste teknologi samt en EU-koordinationsstruktur for digitalisering af industrien, der letter koordinationen af nationale, regionale og EU-omspændende initiativer og platforme om industriel digitalisering; opfordrer Kommissionen til at sikre opnåelsen af 20 % målet for industriens andel af BNP inden 2020; understreger, at digitaliseringen af industrien for at give EU mulighed for at udøve globalt industrielt lederskab skal være knyttet til en bredere industriel strategi for EU; understreger vigtigheden af at videreføre digitaliseringen, navnlig i de medlemsstaters regioner og sektorer, der er bagefter i udvikling og blandt de mennesker, der påvirkes af den digitale kløft; bifalder i den henseende den foreslåede rundbordssamtale og det europæiske interessentforum på højt niveau; understreger vigtigheden af samarbejde mellem relevante aktører og forventer foruden industriens ledere og arbejdsmarkedets parter, at også forskningsmiljøet, SMV'er, standardiseringsorganisationer, politiske beslutningstagere, offentlige forvaltninger på nationalt og lokalt plan og civilsamfundet vil blive indbudt til at spille en aktiv rolle;

4.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit vigtige arbejde med at undersøge produktions- og digitaliseringstendenser samt tendenser på ikke-teknologiske områder (såsom jura, politik, administration, kommunikation osv.), idet den undersøger udviklingen på relevante områder i andre regioner, finder frem til nye centrale teknologier og bestræber sig på at sikre, at europæisk lederskab på disse områder bevares, og at nye tendenser integreres i politikker og foranstaltninger under hensyntagen til begreberne indbygget sikkerhed og indbygget sikring af privatlivets fred og privatlivsbeskyttelse som standard, og undersøger, hvorvidt dette arbejde ville kunne gøres gennem et specifikt industrielt fremsynsnetværk, herunder nationale forsknings- og teknologiorganisationer;

5.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Digitalisering af EU's industri – Fuldt udbytte af det digitale indre marked" (COM(2016)0180), men beklager, at den ikke i tilstrækkeligt omfang inddrager alle eksisterende udfordringer, eftersom dens fokus på transportsektoren begrænser sig til sammenkoblet og automatisk kørsel; minder om, at selvom sammenkoblede og automatiserede køretøjer udgør en af de mest spændende fremtidige digitale nyskabelser i sektoren, er der et digitaliseringspotentiale inden for alle transportformer, både driftsmæssige og administrative processer, og gennem værdikæden fra producenter til passagerer og fragt, såvel som koordinering med alle nye teknologier, der anvendes i sektoren, såsom de europæiske globale satellitnavigationssystemer EGNOS og Galileo, hvor der kan forventes resultater i en nær fremtid; anmoder Kommissionen om at fokusere på digitale nyskabelser inden for alle transportformer, herunder transport- og turistrelaterede tjenester;

6.  påpeger, at digitaliseringsprocessen ikke i lige stort omfang er kommet alle dele af transportsektoren til gode, og at det har resulteret i en skadelig opsplitning i det indre marked både mellem forskellige transportformer og inden for den samme transportform; understreger, at der er betydelige og stadig større forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til konkurrenceevne og digitalisering i transportsektoren, hvilket også ses mellem regioner, firmaer og små og mellemstore virksomheder; mener, at udviklingen af en koordineret IDS (integreret industriel digitaliseringsstrategi (IDS) for EU kunne bidrage til at overvinde en sådan opsplitning og forskelle og tiltrække investeringer i digitale projekter; understreger, at målet ikke blot skal være endnu et politisk dokument, men en egentlig strategi, der afspejler innovationstendenser og markedspotentiale, hvis gennemførelse vil blive løbende evalueret;

7.  mener, at en integreret industriel digitaliseringsstrategi vil bidrage til at løse nogle af de mest påtrængende udfordringer i transportsektoren og turismesektoren; opfordrer derfor Kommissionen til i højere grad at fremme digitalisering med henblik på at:

a)  forbedre transportsektorens generelle sikkerheds-, kvalitets- og miljømæssige præstation

b)  forbedre forhindringsfri adgang for alle, herunder ældre og personer med reduceret mobilitet eller handicap, og skabe opmærksomhed omkring alternative mobilitetsløsninger, der giver passagerer flere valg, mere brugervenlige og kundetilpassede produkter, og mere information i hele EU og i både bymæssige områder samt mindre udviklede regioner;

c)  nedbringe transportudgifter, såsom udgifter til vedligeholdelse, og forbedre den effektive udnyttelse af den eksisterende transportinfrastrukturs kapacitet (eksempelvis ved hjælp af bundtvis trafikafvikling, kooperative intelligente transportsystemer (C-ITS), det europæiske jernbanestyringssystem (ERTMS) og flodinformationstjenester (RIS));

d)  forbedre konkurrenceevnen ved at fremme fremkomsten af nye aktører, især SMV'er og nystartede virksomheder, med henblik på at udfordre bestående monopoler

e)  lette den korrekte og harmoniserede håndhævelse af EU-lovgivningen gennem udviklingen af trafikstyringssystemer, intelligente transportsystemer, digitale fartskrivere, elektronisk opkrævning af vejafgifter osv., og skabe regulatoriske strukturer egnet til faktiske nye situationer, der kan opstå ved anvendelsen af avancerede teknologier;

f)  rydde administrative byrder af vejen for de mindste operatører i transportbranchen og for nystartede virksomheder, for eksempel i godssektoren og logistiksektoren gennem forenkling af de administrative procedurer, muliggøre opsporing og lokalisering af gods og optimering af tidsplaner og trafikstrømme;

g)  fortsætte med at beskytte passagerernes rettigheder, herunder databeskyttelse, også i forbindelse med multimodal transport;

h)  mindske problemer i forbindelse med informationsasymmetri på transportmarkedet

i)  fremme tiltrækningskraften og udviklingen af turismesektoren, der hjælper med at generere 10 % af europæisk BNP, og af kreative industrier i bymæssige, landlige og fjerntliggende områder, for eksempel gennem en bedre integration af mobilitets- og turismetjenester, inklusive mindre kendte bestemmelsessteder;

8.  påpeger, at højhastighedsforbindelser uden afbrydelser er en forudsætning for hurtige, sikre og pålidelige forbindelser for alle transportformer og for yderligere digitalisering af transportsektoren; beklager den store fragmentering af den digitale dækning i EU; mener, at investeringer i bredbånd og en retfærdig fordeling af frekvenser er afgørende for digitaliseringen af transportsektoren; understreger i denne henseende behovet for at have en tværsektoriel vision, f.eks. for elektronik, telekommunikation, transport og turisme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overholde deres tilsagn om at sikre sådanne forbindelser for de vigtigste transportkorridorer og -knudepunkter senest i 2025 og at påbegynde arbejdet med at sikre fuld dækning i hele EU;

Skabelse af betingelser for en vellykket industriel digitalisering: infrastruktur, investering, innovation og færdigheder

9.  understreger, at en industriel digitaliseringsstrategi indeholder muligheden for at fremme innovation, effektivitet og bæredygtige teknologier, der kan forbedre konkurrenceevnen og modernisere EU's industrigrundlag samt fjerne hindringer for udviklingen af det digitale marked; understreger, at en integreret industriel digitalisering skal være baseret på yderst gunstige betingelser, lige fra en førsteklasses, fremtidssikret digital infrastruktur, FoU og et investeringsvenligt miljø til passende og tidssvarende retlige rammer, der kan sætte skub i innovation, et uddybet digitalt indre marked, gode færdigheder og iværksættervirksomhed samt en styrket social dialog;

10.  understreger nødvendigheden af at fremme offentlige og private investeringer i højhastighedskonnektivitet, for eksempel gennem 5G, fiberoptik, navigation og satellitkommunikationsinfrastruktur, for at sikre et solidt digitalt infrastrukturgrundlag i by- og industriområder; understreger betydningen af harmonisering af frekvenstildeling for at øge efterspørgslen efter konnektivitet og øge forudsigeligheden for det marked, der ønsker at investere i netværk; understreger behovet for at tilvejebringe lederskab i de digitale industrielle værdikæder og centrale teknologier, såsom 5G, kvanteteknologier, højhastigheds-IT, kunstig intelligens, cloudcomputing, big data-analyse, tingenes internet, robotteknologi, automatisering (herunder stærkt automatiseret kørsel) og distributed ledger-teknologien; støtter i denne forbindelse Kommissionens arbejdsdokumenter, der ledsager dens meddelelse;

11.  bemærker, at den digitale omstilling inden for transport- og turismesektoren, navnlig udviklingen af on demand og kollaborative økonomier, bidrager til i betydelig grad at ændre passagerernes og forbrugernes adfærd for så vidt angår mobilitet og turisme samt behovet for tilpasning af infrastruktur; opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningerne af digitalisering inden for transport, mobilitet og turisme med særlig vægt på brugernes adfærd og valg af sådanne tjenester, og endvidere at udnytte det potentiale, der ligger i denne samfundsmæssige ændring:

12.  bemærker, at den voksende digitalisering af distributionen af rejsebilletter betyder, at forbrugerne umiddelbart får flere oplysninger til rådighed over internettet, men at det i stigende grad sker på en måde, der gør det vanskeligt at sammenligne tilbud; mener derfor, at det er nødvendigt at styrke beskyttelsesbestemmelserne om gennemsigtighed og neutralitet i distributionen, især i forbindelse med internetdistribution, således at forbrugerne kan foretage et informeret valg på grundlag af pålidelige oplysninger vedrørende ikke blot pris, men også andre parametre, herunder kvaliteten af tjenesteydelser og supplerende tilbud; mener, at denne gennemsigtighed både vil fremme konkurrencen og støtte udviklingen af multimodal transport;

13.  mener, at digitalisering bør give forbrugerne flere valgmuligheder, mere brugervenlige og kundetilpassede produkter og flere oplysninger, navnlig om produkternes og tjenesternes kvalitet;

14.  påpeger, at sprogbarrierers indvirkning på industrien og dens digitalisering ikke på passende vis er blevet overvejet eller vurderet i dokumenter om det digitale marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af sprogteknologier, som sammen med digitalisering af industrien vil reducere fragmenteringen af det europæiske marked;

15.  understreger, at særlig støtte til "analog" flersprogethed i Europa gavner både digitaliseringen af den europæiske industri og undervisningen i omfattende digitale kvalifikationer; understreger derfor, at der skal lægges betydeligt mere vægt på grundforskning i statistisk og intelligent oversættelse og maskinoversættelse samt onlinelæringssoftware;

16.  understreger, at regionerne skal have fokus på deres produktive styrker og fremme deres udvikling gennem intelligent specialisering, intelligente kæder og klynger; mener, at klynger og synergier mellem SMV'er, industrielle og sociale aktører, sektoren for håndværksfag, nystartede virksomheder, den akademiske verden, forskningscentre, forbrugerorganisationer, den kreative industrisektor, finansverdenen og andre interesserede parter kan være nyttige modeller med henblik på at øge digital produktion og innovation; tilskynder til forskning, innovation og strukturel samhørighed i EU; understreger betydningen af accelerationsprogrammer og risikovillig kapital til opskalering af nystartede virksomheder; bemærker vigtigheden af at bruge digitalisering til at fremme innovation af virksomhedsmodeller, såsom systemer med "betaling efter output" og massekundetilpasning;

17.  mener, at en særlig opmærksomhed bør rettes mod de særlige problemer, som SMV’erne står over for under omstændigheder, hvor de relative gevinster, som digitaliseringsbestræbelserne vil give med hensyn til energi, ressourceeffektivitet og produktionseffektivitet, ville være de største; går ind for en styrkelse af SMV-sammenslutningerne og deres opsøgende arbejde via digitaliseringsprogrammer, udviklingen af centre for anvendt videnskab med fokus på digitalisering samt samfinansiering af SMV'ers virksomhedsinterne FoU; mener, at der bør lægges vægt på dataejerskab og dataadgang og på at udvikle et europæisk program for digitale lærlingeuddannelser;

18.  glæder sig over skabelsen af den tematiske, intelligente specialiseringsplatform for industriel modernisering og især Kommissionens forslag, der indgår i handlingsplanen om digitalisering af industrien, skabelse af et netværk af kompetencecentre, og om digitale innovationsknudepunkter (DIH) for at styrke den industrielle digitalisering og digital innovation for SMV'er i samtlige regioner; bemærker, at sektoren for håndværksfag ikke bør forbigås i denne forbindelse; opfordrer Kommissionen til navnlig at fremme etableringen af DIH'er og digitale kompetencecentre i mindre digitaliserede regioner i Europa; opfordrer Kommissionen til at yde mere finansiering til DIH’er gennem forskellige europæiske ressourcer (Horisont 2020, strukturfondene etc.) for at støtte medlemsstaternes bestræbelser og strategier, der tager sigte på at udvikle et nationalt DIH-netværk, og til at overveje at forsøge med en "sandkasse"-tilgang, hvor tværsektorielle eksperimenter i et kontrolleret miljø ikke vil blive blokeret af gældende regulering; opfordrer medlemsstaterne til at styrke det tværnationale samarbejde mellem deres DIH'er; mener, at udpegede DIH'er bør specialisere sig i industriel digital innovation og bidrage til løsningen af Europas samfundsmæssige udfordringer; mener i denne henseende, at Horisont 2020-finansiering til DIH’er kunne kombineres med finansiering fra dette program for samfundsmæssige udfordringer; bemærker muligheden af innovationskuponer til SMV'er, hvad angår adgang til rådgivning, udveksling af bedste praksis og til DIH'ernes ekspertise;

19.  bemærker byernes og de lokale myndigheders vigtige rolle i at udvikle nye virksomhedsmodeller og sikre digital infrastruktur og støtte til SMV'er og andre industrielle aktører samt de store muligheder, som den digitale industrielle innovation indebærer for byer, for eksempel via lokal produktion med nul spild, en tættere integration af industriel produktion og lokal og bymæssig logistik og transport samt energiproduktion, forbrug, produktion og 3D-printning; mener, at byer også bør kunne få adgang til innovationsknudepunkterne; opfordrer Kommissionen til at se nærmere på bedste praksis på lokalt, nationalt og internationalt plan og til at fremme udvekslingen heraf; bifalder offentliggørelsen af et europæisk indeks over digitale byer og initiativer til fremme af data- og systemkompatibilitet blandt europæiske byer; bemærker, at initiativet om intelligente byer spiller en rolle i denne sammenhæng; understreger den positive erfaring med regionale rådgivende fora;

20.  fremhæver den rolle, som offentlige indkøb og lovgivningsmæssige krav til registrering og indberetning af forretningsmæssige aktiviteter eller offentliggørelse af oplysninger kan spille i at fremme ny industriel digital teknologi; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan offentlige indkøb vil kunne anvendes som en mekanisme til at trække innovationen; opfordrer Kommissionen til at inkludere et digitalt check i sit REFIT-program for at sikre, at reguleringerne er opdaterede svarende til den digitale kontekst, og til at lette udvekslingen af bedste praksis mellem de offentlige myndigheder om brugen af innovationskriterierne i forbindelse med offentlige udbud; anbefaler en fremskyndelse af tilpasningen af det lovgivningsmæssige og teknologiske miljø, såsom overgang til IPv6, til behovene for industriel digitalisering og start af tingenes internet;

21.  understreger vigtigheden af at frigøre tilstrækkelig offentlig og privat finansiering til digitaliseringen af Europas industri med en bedre brug af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); mener, at denne procentdel bør være større og at de offentlige investeringer i digital infrastruktur skal øges; understreger den samlende karakter af finansiering fra private og kollaborative platforme; opfordrer Kommissionen til at skabe et forum for industriel digitalisering, der vil undersøge spørgsmålet og komme med innovative finansieringsforslag; beklager, at de ressourcer, der er afsat til digitale politikker i EU's budget, er for få til at gøre en reel forskel i betragtning af disse politikkers betydning; anerkender behovet for at styrke den europæiske økonomi gennem produktive investeringer, mener, at tilgængeligheden af eksisterende europæiske finansielle instrumenter, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020, bør sikre, at dette mål nås; mener, at kombinationen af disse midler bør svare til de nationale ressourcer og være i overensstemmelse med forordningerne om statsstøtte; anerkender den rolle, som offentlig-private partnerskaber og joint ventures spiller;

22.  opfordrer medlemsstaterne til – med henblik på at støtte en effektiv industriel digitalisering – at tilbyde erhvervslivet skattemæssige incitamenter til realisering af digitale og intelligente produktionssystemer;

Sikring af europæisk teknologisk lederskab og sikkerhed i den industrielle digitalisering: fusioner og overtagelser, cybersikkerhed, datastrømme, standardisering

23.  anerkender den afgørende nødvendighed af at styrke forskning og udvikling (FoU); opfordrer Kommissionen til at støtte interne såvel som eksterne FoU-bestræbelser og til at fremme innovationsnetværker og -samarbejde mellem nye virksomheder, større etablerede selskaber, SMV'er, universiteter osv. i et digitalt økosystem; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan man bedst kan overføre Horisont 2020-forskningsresultaterne til markedet, og hvordan de bedst kan udnyttes af europæiske virksomheder; anmoder Kommissionen til at øge andelen af Horisont 2020-forskningsprojekter, der skaber patenter og intellektuelle ejendomsrettigheder, og rapportere herom;

24.  understreger vigtigheden af at beskytte følsom europæisk teknologi og knowhow, som danner grundlag for fremtidig industriel styrke og økonomisk modstandsdygtighed; understreger de potentielle risici med hensyn til strategiske statslige og industripolitisk drevne udenlandske direkte investeringer, især af statsejede virksomheder ved hjælp af fusioner og overtagelser; understreger, at nogle eksterne investorer, hvad angår eksterne udenlandske direkte investeringer, er blevet mere og mere interesserede i at erhverve følsomme europæiske teknologier gennem fusioner og overtagelser; glæder sig over Kommissionens initiativ med at studere CFIUS' erfaringer (Committee on Foreign Investment in the United States); understreger, at lige adgang til markedet for investeringer bør styrkes ved at indføre globale regler;

25.  understreger, at udviklinger i henseende til automatisering, robotteknologi og anvendelse af kunstig intelligens i produktionen samt den solide integration af tekniske komponenter af forskellig oprindelse rejser nye spørgsmål om ansvar for produkter og produktionsanlæg; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at præcisere sikkerheds- og ansvarsregler for autonomt fungerende systemer, herunder betingelserne for afprøvning;

26.  anerkender, at åbenhed og konnektivitet også har potentielle indvirkninger på sårbarhed, hvad angår cyberangreb, sabotage, manipulation af data eller industrispionage, og understreger i denne sammenhæng vigtigheden af en fælles europæisk tilgang til cybersikkerhed; anerkender behovet for at skabe opmærksomhed om forbedring af cybersikkerheden; anser cybermodstandsdygtighed for at være et afgørende ansvarsområde for virksomhedsledere og nationale og europæiske industri- og sikkerhedspolitiske beslutningstagere; mener, at producenter er ansvarlige for at garantere sikkerheden og sikkerhedsstandarderne på grundlag af den forhåndenværende nyeste industri og på grundlag af principperne om indbygget sikkerhed og sikkerhed som standard, men at visse betingelser og kriterier kan begrunde afvigelse fra dette producentansvar; bemærker, at cybersikkerhedskravene for tingenes internet og IT-sikkerhedsstandarderne, for eksempel baseret på referencearkitekturen RAMI4.0 og ICS, ville kunne styrke den europæiske cybermodstandsdygtighed; mener, at de europæiske standardiseringsorganer har en særlig rolle at spille her og ikke bør marginaliseres; anmoder Kommissionen om at undersøge forskellige modeller til forbedring af cybersikkerheden for tingenes internet; opfordrer de offentlige institutioner til at gøre krav til cybersikkerhed obligatoriske ved offentlige indkøb af IT-udstyr og produkter til tingenes internet; mener, at tilbud om kontrol af og rådgivning om cybersikkerhed for SMV'er vedrørende deres digitaliserede industriprodukter er af stor vigtighed; mener, at udveksling af bedste praksis mellem EU's medlemsstater ville kunne lette den europæiske cybermodstandsdygtighed i så henseende;

27.  mener, at der bør være fælles kriterier for kritisk infrastruktur og dens digitale sikkerhed, og at EU-direktivet om net- og informationssikkerhed (NIS-direktivet) er første skridt på vejen mod et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i Unionen; opfordrer Kommissionen til at skubbe på for, at det kan blive gennemført konsekvent og hurtigt i medlemsstaterne; understreger behovet for at styrke den rolle, som de styrende organer, der er nævnt i direktivet om net- og informationssystemers sikkerhed spiller i forhold til at skabe tillid til fremtidens teknologier; bemærker, at overvågningsmekanismerne for cybertrusler og horisontscanning skal anerkendes som vigtige for EU's digitale industrier, idet der lægges særlig vægt på beskyttelse af SMV’er og forbrugere;

28.  understreger, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod spørgsmål vedrørende indsamling og adgang til industrielle eller produktionsrelaterede data og oplysninger; understreger, at der i den forbindelse skal lægges særlig vægt på principperne om datasuverænitet, åben og standardiseret adgang til og tilgængelighed af data, på styrkelse af innovation og produktivitet, nye tjenester og virksomhedsmodeller samt på sikkerhedsauditering, der samtidig giver mulighed for fair konkurrence; understreger dog, at nye former for regulering af dataejerskab og adgang til data skal behandles meget omhyggeligt og kun kan indføres efter en omfattende høring af alle relevante interesserede parter; mener, at både innovation og beskyttelse af arbejdstageres og forbrugeres privatliv skal sikres og bevares i overensstemmelse med de generelle bestemmelser om databeskyttelse; understreger endvidere, at videregivelse af og adgang til information for almenvellet og videnskabelige formål bør fremmes; noterer sig Kommissionens forslag til en dataøkonomi i denne forbindelse med henblik på at fremme et fælles europæisk datamarked; mener, at i den igangværende debat om dataordninger skal to væsentlige aspekter fremhæves med henblik på at fremme udviklingen af tekniske løsninger for pålidelig identifikation og udveksling af data, dvs. på den ene side standardkontraktregler og på den anden side indførelse af en urimelighedskontrol i kontraktforhold mellem virksomheder;

29.  understreger, at det europæiske cloud-initiativ sammen med det lovgivningsmæssige forslag om frie datastrømme, der sigter mod at fjerne ubegrundede restriktioner vedrørende placeringen af data, potentielt kan give den europæiske industri, navnlig SMV'er og nyetablerede virksomheder, større incitament til at fremme digitaliseringsprocessen og til at undgå opsplitning på EU's indre marked; opfordrer Kommissionen til at overvåge vedtagelsen og en ensartet gennemførelse af det europæiske cloud-initiativ for at sikre en fair, hurtig, pålidelig og problemfri datastrøm og -anvendelse; minder Kommissionen om den forpligtelse, den har påtaget sig i sin meddelelse, om at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om frie datastrømme inden for EU med henblik på at fjerne eller forebygge ubegrundede krav til dataplaceringen i national lovgivning eller regulering;

30.  er fast overbevist om, at åbne data, big data og dataanalyse navnlig i transportsektoren stadig er afgørende faktorer for at høste det fulde udbytte af det digitale indre marked og fremme innovation; beklager, at initiativerne med henblik på at lette datastrømmen fortsat er ufuldstændige; understreger, at der navnlig med hensyn til ejerskab og ansvar er behov for større retssikkerhed baseret på fuldstændig respekt for privatlivet og databeskyttelse;

31.  anerkender det potentiale, der ligger i digitalisering af industrien, med henblik på sektorspecifikke dataudtræk og forvaltning for offentlige og halvoffentlige myndigheder og markedsdeltagere;

32.  understreger, at arkitekturens åbenhed har stor betydning som princip for udformningen af digitale komponenter;

33.  understreger vigtigheden af at beskytte teknisk knowhow, hvad angår udveksling og indbyrdes forbindelse mellem industrielle og digitale komponenter, idet interoperabiliteten og end-to-end-konnektiviteten samtidig muliggøres og fremmes;

34.  understreger, at europæisk lederskab inden for industriel digitalisering kræver en stærk standardiseringsstrategi, der koordineres medlemsstaterne og Kommissionen, herunder interoperabilitet på det digitale område; understreger, at opbygningen af Europas standardiseringsorganer er væsentlig og unik med deres inkluderende og konsensusbaserede tilgang, der integrerer samfundets interesserede parter, herunder SMV’er; opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af åbne standarder og bifalder dens intention om at sikre adgang til og effektiv udstedelse af licenser til standard-essentielle patenter på FRAND-betingelser (retfærdige, rimelige, ikke-diskriminerende), og anerkender, at dette er af betydning for fremme af innovation samt forskning og udvikling i EU; mener, at den cirkulære økonomi kunne være en vigtig drivkraft bag en sammenhængende standardisering af kommunikationsstrømme i de industrielle værdikæder; slår til lyd for en EU-omfattende koordineret tilgang gennem de europæiske standardiseringsorganer CEN, CENELEC og ETSI over for internationale fora og konsortier; mener, at det er ønskeligt at stile mod globale og universelle standarder, men understreger også, at der er vilje til at fortsætte med europæiske standarder, hvis internationale standardiseringsfora skulle vise sig at være ukonstruktive; finder interoperabilitet nødvendig, især for så vidt angår tingenes internet, for at sikre, at udviklingen af nye teknologier forbedrer forbrugernes muligheder og ikke binder dem til nogle få bestemte leverandører;

35.  understreger, at handelshindringer inden for digitalisering hindrer den europæiske industris internationale aktivitet og skader EU's konkurrenceevne; mener, at rimelige handelsaftaler mellem EU og tredjelande kan bidrage kraftigt til fælles internationale regler vedrørende beskyttelse af data, datastrømme, databrug og standardisering;

Den sociale dimension: færdigheder, uddannelse og social innovation

36.  mener, at der skal udfoldes store anstrengelser med hensyn til uddannelse, beskatning og sociale sikringsordninger for at integrere omstillingseffekterne i vores europæiske sociale og økonomiske modeller; understreger, at den digitale omlægning af industrien har stor indvirkning på samfundet, der rækker fra beskæftigelse, arbejdsvilkår og arbejdstagerrettigheder til uddannelse og færdigheder, e-sundhed, miljøet og bæredygtig udvikling; understreger nødvendigheden af at tilstræbe sikkerhed inden for denne omstilling; opfordrer Kommissionen til i tilstrækkeligt omfang at vurdere og tage fat på de sociale virkninger af en industriel digitalisering og til i givet fald at foreslå yderligere foranstaltninger for at lukke den digitale kløft og fremme et inkluderende digitalt samfund, idet den europæiske konkurrenceevne styrkes;

37.  henleder opmærksomheden på, at Domstolen har defineret konceptet "arbejdstager" på baggrund af et ansættelsesforhold, der er karakteriseret ved visse kriterier såsom underordnelsesforhold, vederlag og arbejdets karakter(12); efterspørger retssikkerhed for så vidt angår begrebet "ansættelse" i det digitale arbejdsmarked for at sikre overholdelse af arbejdsret og social lovgivning; erklærer, at alle arbejdstagere i platformsøkonomien enten er arbejdstagere eller selvstændige, afhængigt af hvilke forhold der har forrang, og bør klassificeres som sådan, uanset den kontraktmæssige situation;

38.  understreger, at uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring er hjørnestenen for social samhørighed i et digitalt samfund; understreger, at Europa står over for en digital kløft i så henseende; opfordrer til, at der gennemføres en færdighedsgaranti efter høring og deltagelse af arbejdsmarkedets parter, og opfordrer medlemsstaterne til at finde måder, hvorpå man kan imødekomme borgernes behov for vedvarende (om-)skoling, oplæring og livslang læring for at sikre en problemløs overgang til en intelligent økonomi; understreger vigtigheden af at sikre fremme og anerkendelse af digitale færdigheder og en ny trend i retning af et bredere spektrum af kvalifikationer; mener, at arbejdsgivere bør gøre brug af Den Europæiske Socialfond til en sådan uddannelse og for at fremme en digital værktøjskasse til opkvalificering i samarbejde med industrien og arbejdsmarkedets parter; glæder sig over udviklingen af undervisningsmaterialet og de sektorspecifikke undervisningsplaner; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheder for at etablere et certificeringssystem for programmer for fortsat uddannelse i digitale færdigheder;

39.  understreger, at digitale færdigheder skal integreres i de nationale undervisningsplaner; bemærker sig, at eksempler på initiativer støttet af Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), såsom Den Europæiske Måned for Cybersikkerhed og Den Europæiske Cybersikkerhedsudfordring bør videreudvikles med henblik på at forfølge dette mål; understreger betydningen af specialiseret instruktøruddannelse vedrørende digitale færdigheder, og understreger ligeledes, at alle børn bør undervises i IT-færdigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle skoler er udstyret med wi-fi og opdateret IT-materiale; bemærker, at kodning også spiller en vigtig rolle; opfordrer til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne med henblik på at lære af etableret praksis såsom Fit4Coding-programmet, digitale akademi- initiativer, e-læringsprogrammer eller kodeskoler såsom Webforce3; opfordrer Kommissionen til at fremme integrationen af digitale færdigheder testes i IGCU-/Pisa-undersøgelserne for at muliggøre konkurrence og sammenligning mellem EU-medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at udforme tværfaglige uddannelsesprogrammer, der sigter på at integrere flere kompetencer, såsom IT sammen med virksomhedsledelse eller teknik og datavidenskab; understreger, at medlemsstaterne bør udvikle en omfattende nationale strategier for digitale færdigheder med opstillede mål, som de er blevet opfordret til af Kommissionen; understreger den centrale rolle, som arbejdsmarkedets parter og andre interesserede parter kan spille i udviklingen og gennemførelsen af sådanne strategier; bemærker, at det hidtil kun er halvdelen af EU's medlemsstater, der har indgået nationale koalitioner om digitale arbejdspladser; understreger, at en særskilt budgetpost til støtte for den digitale færdigheds- og jobkoalition vil kunne styrke formidlingen af oplysninger og yderligere aktiviteter;

40.  understreger vigtigheden af at investere i digitalisering af erhvervsuddannelse og håndværkssektoren; understreger, at digitale færdigheder også skal kombineres med ingeniørfærdigheder og fremme af uddannelse inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fag) samt fremme af bløde færdigheder som kommunikation, holdkoordinering og tværsektoriel tænkning;

41.  beder om, at ligestillingsperspektivet indarbejdes i alle digitale initiativer, så det sikres, at den løbende digitale omlægning også bliver en drivkraft for ligestilling mellem kvinder og mænd; understreger behovet for at imødegå den alvorlige kønsskævhed i IKT-sektoren, eftersom dette er afgørende for EU's langsigtede vækst og velstand;

42.  noterer sig digitaliseringens potentiale med hensyn til tilgængeligheden af sociale tjenesteydelser og andre offentlige tjenesteydelser samt integrationen af personer med handicap og personer med begrænset mobilitet på arbejdsmarkedet; understreger navnlig betydningen af telearbejde i denne sammenhæng;

43.  påpeger, at digitaliseringen af europæiske værker er en betydelig mulighed for at forbedre deres tilgængelighed, distribution og promovering, som initiativet Europeana har vist, og at digital innovation kan give anstød til en revolution på området for udstillingen af og adgangen til kulturelle varer; understreger betydningen af at fremme især anvendelsen af 3D-teknologier til dataindsamling og rekonstruktion af ødelagte kulturelle varer og kulturarv; påpeger behovet for at garantere finansiering af digitalisering og bevarelse af og onlineadgang til den europæiske kulturarv;

44.  beklager det forhold, at historiske og kulturelle steder ofte ikke er let tilgængelige for personer med handicap, og fremhæver de muligheder, som en stærkere digital kulturel platform giver for at forbedre engagementet og gøre kulturelle oplevelser, steder og genstande i hele Europa mere tilgængelige uanset deres geografiske placering;

45.  tilskynder til forskning i og udvikling af hjælpeteknologier, der kan anvendes og blive nye industrielle produkter til inklusion af personer med handicap;

46.  går ind for, at der indføres en regelmæssig udveksling af bedste praksis, en toårig fremskridtsrevision og henstillinger om digitalisering af industrien;

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009.

(2)

EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 131.

(3)

EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.

(4)

EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 41.

(5)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0032.

(6)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0535.

(7)

EUT C 93 af 9.3.2016, s. 120.

(8)

EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 22.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0486.

(10)

EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 45.

(11)

EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 24.

(12)

Se EU-Domstolens sag C-596/12, præmis 17, og EU-Domstolens sag C-232/09, præmis 39.


BEGRUNDELSE

Industrien spiller en central rolle i Europas økonomi. Den sikrer job, økonomisk dynamik og kan bidrage afgørende med løsninger til at klare de enorme samfundsmæssige udfordringer, som Den Europæiske Union står over for, som rækker fra målene for bæredygtig udvikling (SDG'er) og klimaændring til demografiske ændringer, social usikkerhed og tab af biologisk mangfoldighed. Samtidig er verden midt i en ny industriel revolution baseret på digitalisering og automatisering. Denne revolution medfører ændring af virksomhedsmodeller, værdikæder, produktion og forbrug. Nye teknologier dukker op, såsom big data, tingenes internet, 5G, cloud computing, robotteknik, kunstig intelligens, kvanteteknologier og så videre. Der opstår et globalt kapløb om, hvem der hurtigst kan komme med i og tilpasse sig denne nye udvikling på en bæredygtig og social måde.

For at den europæiske industri kan forblive konkurrencedygtig, er det væsentligt at den tager føringen i denne nye industrielle revolution med innovation og på grundlag af bæredygtighed. Den Europæiske Union har klare industrielle fordele i denne henseende. Den har knowhow, FoU, kvalificerede arbejdstagere, et stort indre marked, et stærkt industrigrundlag og en historie, der knytter produktion og tjenesteydelser sammen. Europa behøver i denne forbindelse en ambitiøs industriel moderniseringsstrategi for digitalisering af dets produktionsgrundlag. Kommissionens meddelelse er et vigtigt første skridt i den rigtige retning.

En sådan strategi behøver en helhedsorienteret tilgang baseret på følgende søjler:

•  Europæisk koordinering og vision

•  Skabelse af de rette rammebetingelser (infrastruktur, investering, innovation)

•  Fremhævelse af sikkerhed som et europæisk særkende i forbindelse med udvikling af nye vigtige teknologier

•  Øget social modstandsdygtighed gennem færdigheder, uddannelse og social innovation.

EU har brug for en fælles strategisk tilgang. 28 særskilte nationale strategier, platforme og tilgange gør ikke brug af de europæiske merværdier, øger fragmenteringen, risikerer at undergrave det indre marked og forringer effektiviteten. Derfor er det så vigtigt med en europæisk tilgang med en europæisk koordinerende platform for at sikre, at de nationale strategier indlejres i en større sammenhæng, og der anlægges en europæisk synsvinkel. Der er især brug for en fælles europæisk vision. Digitalisering kan ikke være noget mål i sig selv. Digitalisering er et middel til at øge konkurrenceevnen, bæredygtigheden og en god indsats. Digitalisering af produkter og tjenester vil øge industriens indtægter med mere end 110 mia. EUR pr. år i de næste 5 år. Alene i Tyskland ville den ifølge Kommissionen bevirke 8 % produktionstilvækst gennem det næste årti. Den kan også skabe socioøkonomiske og miljømæssige fordele. Ifølge BT har IKT potentiale til at reducere EU's kulstofemissioner med over 1,5 Gt CO2-ækvivalenter i 2030 via energi- og ressourceeffektivitet, og e-sundhed vil kunne skabe 14 milliarder EUR i pladsbesparelse, hvilket bliver muligt gennem færre personlige konsultationer.

Det vil dog ikke være muligt at tilpasse sig denne nye industrielle udvikling, hvis Europa ikke skaber de rette rammebetingelser. Dette betyder sikring af den bedste infrastruktur for Europas økonomi, for eksempel gennem 5G og fiberoptik, fremme af innovation og FoU samt ved at stimulere investeringer i nye teknologier og modernisering. Ifølge Kommissionen blev der i løbet af de seneste 15 år i USA investeret ca. tre gange så meget i IKT-relaterede produkter som i EU. Investeringsniveauerne er for lave. Det er derfor, at der skal indføres rammebetingelser, der kan ændre situationen, så der i stedet for stramninger bliver skabt et gunstigt investeringsmiljø. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er særlig vigtige i denne forbindelse. Ifølge undersøgelser anser flertallet af europæiske SMV'er sig for at halte bagefter med hensyn til optagelse af digitale teknologier og mangler investeringer i sådanne teknologier. Dette skal imødegår gennem et digitaliseringstiltag, der er skræddersyet til SMV'er.

Forskellige sikkerhedsaspekter skal også vies større opmærksomhed i denne nye digitale industrielle tidsalder. Dette indebærer sikring af, at vigtige europæiske strategiske teknologier ikke sælges billigt til udenlandske konkurrenter, og at frie markeder ikke forbydes. Det betyder også sikring af cybersikkerheden i den digitaliserede fabrik og tingenes internet, hvor alle digitaliserede produkter eller tjenesteydelser pludselig kan blive brugt som våben gennem hacking. Til dette formål er det nødvendigt med klare regler om cybersikkerhed. En ramme, der sikrer en fri strøm af data, samtidig med at datasuveræniteten beskyttes, og hvor der fastsættes klare regler for dataforvaltning i forbindelse med business-to-business-relationer, vil også være afgørende, hvilket også gælder standardisering. Europas konkurrenter arbejder allerede på højtryk med deres egne standardiseringsstrategier for at styrke deres egne industrielle aktører. Europa skal i denne forbindelse understøtte sin industrielle digitaliseringsstrategi med et klart standardiseringstiltag sammen med de europæisk standardiseringsorganisationer.

Det er klart, at digitaliseringen af Europas industri også medfører udfordringer. Der kan opstå den absurde situation, hvor nye teknologier ifølge forskellige undersøgelser medfører jobtab og social usikkerhed, alt imens Europa mangler kvalificerede arbejdstagere. Europa har i flere år manglet omkring 180 000 IT-specialister. Det er grunden til, at en industriel digitaliseringsstrategi skal have en stærk social dimension. Dette omfatter retten til uddannelse og garanti for færdigheder, fremme af livslang læring og sikring af, at der undervises i digitale færdigheder fra en tidlig alder, og at disse indføres i skolernes undervisningsplaner. Digitale færdigheder skal også fremmes tværgående, og det skal ikke kun gælde store industrier men også SMV'er og håndværkssektoren. Det er i denne forbindelse også væsentligt at skabe forbindelse mellem digitale færdigheder og erhvervsuddannelse.


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (28.3.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om digitalisering af den europæiske industri

(2016/2271(INI))

Ordfører for udtalelse: Marju Lauristin

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at informations- og kommunikationsteknologisektoren (IKT-sektoren) på nuværende tidspunkt beskæftiger seks millioner personer i Europa, og at 40 % af de europæiske arbejdstagere har utilstrækkelige digitale færdigheder og oplever problemer med livslang læring; der henviser til, at uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer skal tilpasses og styrkes for at opfylde kravene på det digitale arbejdsmarked;

B.  der henviser til, at der er en stor kønsbetinget forskel i beskæftigelse og uddannelse i IKT-sektoren med stærke negative følger for ligestillingen mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet;

C.  der henviser til, at digitaliseringen af industrien trænger ind i alle dele af sektoren og dermed øger dens konkurrenceevne gennem innovativ og bæredygtig produktion af varer og tjenesteydelser, og idet det fremmer økonomisk vækst og skabelse af arbejdspladser og velstand, men det giver også udfordringer, der kræver aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder med henblik på at opnå en fair digital overgang;

D.  der henviser til, at den relative vægt af industriens værditilvækst og beskæftigelse har været faldende i årtier, hvilket i nogle tilfælde har bidraget til økonomiske ubalancer og har haft en negativ indflydelse på den sociale og regionale samhørighed;

E.  der henviser til, at digitaliseringen kan føre til nye forbindelser mellem personer, grupper, maskiner og systemer, og at der derved kan opstå synergier mellem den menneskelige kreativitet og kunstig intelligens;

F.  der henviser til, at gennemsnitligt 9 % af jobbene har stor risiko for at blive automatiserede, mens der for yderligere 25 % af jobbene vil ske store ændringer i opgaverne som et resultat af automatisering;

G.  der henviser til, at efterspørgslen efter højt kvalificerede digitale arbejdstagere ifølge Kommissionens fortsætter med at vokse, og hvis der ikke træffes passende foranstaltninger, kan dette føre til op til 756 000 ubesatte stillinger i 2020, hvilket bringer den europæiske vækst og konkurrenceevne i fare; der henviser til, at de nuværende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer bør revideres, hvor det er nødvendigt, for bedre at imødekomme behovene på det digitale arbejdsmarked og øge beskæftigelsesniveauet;

H.  der henviser til, at tilpasningerne til tekniske udviklinger og de ændringer, disse medfører for arbejdslivet, udgør en kontinuerlig opgave for erhvervslivet, fagforeninger og beslutningstagere i en rum tid endnu; der henviser til, at en af de vigtigste udfordringer vil være at bringe uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer i overensstemmelse med behovene på det digitale arbejdsmarked og sikre, at digitaliseringen af industrien forbliver et supplement til menneskers arbejde;

1.  understreger, at digitaliseringen af industrien udgør store udfordringer og skaber muligheder, både med hensyn til skabelse og tab af arbejdspladser og i tilrettelæggelsen af arbejdet; understreger, at digitalisering af industrien kræver en målrettet indsats fra Kommissionen og medlemsstaterne i samråd med arbejdsmarkedets parter vedrørende beskæftigelses-, social-, uddannelses- og skattepolitikker, fremme af kollektive forhandlinger samt moderne infrastruktur; understreger, at digitaliseringen af industrien bør udformes således, at den bidrager til en forbedring af arbejdsvilkårene;

2.  påpeger, at nye former for arbejde baseret på digitalisering ofte fjerner koblingen mellem arbejdsstedet og virksomheden, hvilket er en udfordring med hensyn til den gældende arbejdsret, social beskyttelse og kollektive aftaler, herunder princippet om ligebehandling på samme arbejdsplads; er bekymret over stigningen i usikre ansættelsesforhold på industriområdet, herunder proformaselvstændige aktiviteter og misbrug af kontrakter uden et fast timetal; understreger, at beskyttelsen af arbejdstagerne skal sikres ligeligt over hele linjen på det digitale arbejdsmarked;

3.  bemærker de store regionale forskelle med hensyn til digitaliseringen af industrien, hvilket har konsekvenser for beskæftigelse, produktivitet og vækst, navnlig for SMV'er; bemærker, at der med hensyn til digitalisering ikke kun er en regional, men også en social forskel, og forskelle mellem virksomheder; opfordrer derfor til en forøgelse af indsatsen for at udvikle digitale infrastrukturer, herunder adgang til bredbånd, og til støtte for SMV'er, navnlig i regioner, der halter bagefter; opfordrer EU til at støtte investeringer i digital infrastruktur og sikre en bedre udnyttelse af de europæiske fonde i denne henseende; fremhæver, at det er nødvendigt at fremme universel adgang til internettet, herunder for dårligt stillede grupper og landbobefolkningen;

4.  mener, at offentlig digital innovation og åbne standarder er en måde, hvorpå man kan modarbejde koncentrationen af digital viden på et lille antal industrielle virksomheder og dermed fremme en afbalanceret digital udvikling i alle medlemsstater;

5.  understreger vigtigheden af netværk og samarbejde for de allerede etablerede nationale digitaliseringsinitiativer som Industri 4.0 og efterspørger øget indsats for at støtte regioner og sektorer, der i øjeblikket halter bagud, for at sikre lige muligheder og en bedre økonomisk, social og territorial samhørighed; understreger det potentiale, der ligger i, at digitale kompetencecentre kan understøtte digitaliseringen af industrien, øge konkurrenceevnen for eksisterende virksomheder og fremme etableringen af nye;

6.  påpeger, at den digitale overgang er et komplekst fænomen, som også skal behandles på europæisk plan for at undgå fragmentering af det indre marked, og at der i denne sammenhæng er behov for tæt samarbejde med de nationale og regionale interessenter;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter regelmæssigt at vurdere digitaliseringens indvirkning på kvaliteten, antallet og typen af job og til at tilpasse hertil tilknyttede politikker i overensstemmelse hermed for at beskytte arbejdstagernes rettigheder, sikre fair konkurrence og sikre at digitaliseringer bidrager til bedre sociale standarder og arbejdsstandarder; påpeger, at forskellen mellem skabelse og tab af forskellige jobtyper på grund af digitaliseringen af industrien kan have konsekvenser for den finansielle bæredygtighed i medlemsstaternes socialsikringsordninger, pensionssystemer og arbejdsløshedsforsikringssystemer; minder om, at ikke alle fremtidige job påvirkes i samme grad af digitaliseringen af industrien, og at betydningen af menneskelig interaktion ikke må undervurderes;

8.  noterer sig de virkninger, som nye forretningsmodeller baseret på digitale teknologier har på arbejdsmarkedet og på efterspørgslen efter digitale færdigheder hos arbejdstagere og tjenesteydere; understreger, at digitaliseringen frembyder muligheder for at flytte fremstillingsvirksomhed hjem igen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle tilbageflytningsstrategier for at fremme vækst og job i Den Europæiske Union;

9.  minder om risikoen for, at digitaliseringen forværrer den ulige fordeling af velstand ved at gøre den digitale kløft større, således at den vil kunne opdele samfundet, medlemsstaterne og regionerne i dem, der kan udnytte øget digital produktivitet, og dem, der ikke kan; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at reducere uligheder, der opstår som følge af automatisering;

10.  anerkender mulighederne og udfordringerne forbundet med digitaliseringen af industrien; noterer sig de positive virkninger, som digitaliseringen af industrien har, eftersom den fører til flere fleksible arbejdsformer, som kan skabe en bedre balance mellem arbejde og fritid, øgede muligheder i form af mobilt fjernarbejde og muligheder for, at borgere, der er bosat i landdistrikter eller afsidesliggende områder, kan komme ind på arbejdsmarkedet, hvis de har den fornødne infrastruktur, og derved fremme økonomisk vækst; anerkender samtidig, at den digitaliseringsdrevne tendens til øget fleksibilitet kan øge risikoen for ustabil og usikker ansættelse; understreger, at nye former for arbejde ikke må bruges til at omgå gældende arbejds- og sociallovgivning vedrørende beskyttelse af arbejdstager- og forbrugerrettigheder; påpeger, at de traditionelle industrier og virksomheder i platformsøkonomien skal behandles lige;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle data for at overvåge og evaluere indvirkningen af digitaliseringen på ansættelsesformer og arbejdsvilkår for arbejdstagere på onlineplatforme, navnlig ved at sondre mellem selvstændige og arbejdstagere, og tilpasse den eksisterende lovgivning, hvor det er nødvendigt, for at sikre at alle job er dækket af arbejdsmarkedslovgivningen; understreger, at alle arbejdstagere har de samme sociale rettigheder, som er fastsat i traktaterne og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og som skal respekteres, herunder retten til fri bevægelighed, foreningsfrihed, retten til at indgå kollektive overenskomster og retten til at gennemføre faglige aktioner; understreger, at der er behov for et reguleringsmæssigt og administrativt miljø af passende omfang for platformsøkonomien, der tager rettighederne og pligterne for alle involverede parter i betragtning;

12.  henleder opmærksomheden på, at Domstolen har defineret konceptet "arbejdstager" på baggrund af et ansættelsesforhold, der er karakteriseret ved visse kriterier såsom underordnelsesforhold, vederlag og arbejdets karakter(1); efterspørger retssikkerhed for så vidt angår begrebet "ansættelse" i det digitale arbejdsmarked for at sikre overholdelse af arbejdsret og social lovgivning; erklærer, at alle arbejdstagere i platformsøkonomien enten er arbejdstagere eller selvstændige, afhængigt af hvilke forhold der har forrang, og bør klassificeres som sådan, uanset den kontraktmæssige situation;

13.  er bekymret over de væsentlige forskelle i de digitale færdigheder hos arbejdstagerne i de forskellige medlemsstater; understreger behovet for at udjævne disse forskelle, som har negative konsekvenser for udviklingsmulighederne og arbejdsmarkedet;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at digitaliseringen af industrien og den efterfølgende stigning i nye arbejdsformer ikke vil have negativ indvirkning på sociale sikringsbidrag, og at alle bidrag betales for alle arbejdsformer; bemærker, at digitale løsninger kan lette opkrævningen af skatter og sociale bidrag;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter regelmæssigt ved tilpasning af den administrative ramme for den digitale økonomi; opfordrer arbejdsmarkedets parter til at indgå overenskomster for platformsøkonomien;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til uddannelse i det 21. århundredes færdigheder, navnlig digitale færdigheder, kritisk tankevirksomhed, problemløsning, teamwork og anvendelse af big data, således at alle borgere kan deltage på lige fod i det digitale indre marked; fremhæver i denne forbindelse betydningen af tværfaglige kompetencer, der giver arbejdstagerne mulighed for at træffe informerede beslutninger og udvikle en sans for initiativ og selvforståelse; understreger arbejdsgivernes rolle med hensyn til at tilrettelægge og finansiere passende uddannelse, som gør det muligt for arbejdstagerne at øge deres digitale færdigheder og kvalifikationer; retter navnlig opmærksomheden mod arbejdstagere i stillinger, der risikerer at blive nedlagt som følge af den fortsatte digitalisering af industrien;

17.  understreger vigtigheden af livslang læring for alle arbejdstagere i den digitale tidsalder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere, at arbejdstagere, som mister deres arbejde får hurtig adgang til omskoling i digitale færdigheder, hvis de måtte ønske det; opfordrer til en modernisering af de sociale beskyttelsessystemer for at afspejle de arbejds- og karrieremønstre, som er skabt gennem digitalisering;

18.  understreger betydningen af at afstemme uddannelsessystemer med behovene i den digitale økonomi med henblik på at give studerende relevant viden og færdigheder; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme tværfaglig tankegang i skolerne for at tilfredsstille den voksende efterspørgsel efter digitale og supplerende færdigheder; opfordrer medlemsstaterne til ikke blot at fokusere på opkvalificering af arbejdsstyrken, men at fremme undervisning og interesse inden for områderne videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM) samt i iværksættervirksomhed og relevante bløde færdigheder fra en tidlig alder; understreger, at der må gøres en særlig indsats for at overvinde den alvorlige kønsrelaterede kløft i IKT-sektoren; opfordrer medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter såvel som uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner i udviklingen af kvalifikationsstrategier og faglige uddannelsesprogrammer, der er tilpasset den digitale tidsalder;

19.  bemærker, at den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer i den digitale økonomi ikke alene handler om manglende kvalifikationer, men også er resultatet af dårlige arbejdsforhold, som betyder, at nogle af de bedst kvalificerede arbejdstagere vælger at arbejde andetsteds, og af dårlig personaleadministration, hvilket medfører, at den digitale generations kvalifikationer og kompetencer ikke udnyttes fuldt ud;

20.  glæder sig over de initiativer, som Kommissionen har iværksat for at afhjælpe manglen på højt kvalificerede arbejdstagere, såsom koalitionen for digitale færdigheder og job; understreger, at varig succes på dette område kun kan opnås ved at inddrage alle relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og NGO'er;

21.  understreger, at arbejdstagerne ikke har sekundær betydning i forhold til robotstyrede produktionssystemer eller digitale platforme, men spiller en vigtig rolle i udformningen af deres arbejdsmiljø og digitaliseringen af industrien; fremhæver derfor behovet for at styrke retten til høring og deltagelse i virksomhedsanliggender samt inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer for at sikre en fair digital overgang;

22.  understreger behovet for at identificere og analysere både de positive virkninger af digitaliseringen af industrien og de arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsmæssige risici, herunder psykosociale risici og virkningen af interaktion mellem robotter og mennesker med henblik på at træffe passende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt; understreger behovet for at inddrage arbejdsmarkedets parter i denne sammenhæng; påpeger de psykologiske og neurologiske virkninger af digitaliseringen på arbejdstagere, da der er en risiko for arbejdsrelaterede psykiske problemer, såsom udbrændthed, ved altid at skulle stå til rådighed; går derfor ind for, at arbejdstagere skal have ret til at "logge af" uden for aftalt arbejdstid;

23.  opfordrer Kommissionen og dens agenturer, især EU-OSHA, til at undersøge virkningerne af digitalisering, robotteknik og kunstig intelligens på den psykiske belastning og til at udarbejde politikhenstillinger, hvor det måtte være nødvendigt; minder om de virkninger, som konstant overvågning under anvendelse af digitale teknikker kan have for arbejdsmiljøet og med hensyn til stress på arbejdspladsen; understreger i denne sammenhæng, at forskningen klart indikerer, at øget pres og overvågning ikke øger arbejdspræstationen, men resulterer i flere sundhedsrisici, fejl og ulykker(2);

24.  opfordrer medlemsstaterne til sammen med arbejdsmarkedets parter at iværksætte landsdækkende høringer om fremtiden for arbejde og digitalisering; mener, at Kommissionen bør spille en central rolle med hensyn til udbredelsen og koordineringen af disse nationale initiativer;

25.  bemærker, at den stigende brug af nye teknologier og metoder til elektronisk kommunikation på arbejdspladsen giver anledning til spørgsmål vedrørende beskyttelse af arbejdstagernes personlige oplysninger og de nye muligheder for kontrol og overvågning; understreger derfor det tvingende behov for at drøfte og udvikle bedre politikrammer, hvad angår brug, behandling, opbevaring og ejerskab af medarbejderrelaterede data i overensstemmelse med forordning 2016/679, for at forhindre krænkelse af arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og sikre retten til dataadgang for arbejdstagerne;

26.  noterer sig digitaliseringens potentiale med hensyn til tilgængeligheden af sociale tjenesteydelser og andre offentlige tjenesteydelser samt integrationen af personer med handicap og personer med begrænset mobilitet på arbejdsmarkedet; understreger navnlig betydningen af telearbejde i denne sammenhæng;

27.  bemærker stigningen i platformsarbejde og forventer, at det spredes yderligere i den industrielle sektor, i betragtning af de muligheder for decentralisering og fleksibilitet, som digitalisering indebærer; gentager sin bekymring om anvendelsen af platformsarbejde til i visse tilfælde at omgå skattelovgivning og arbejdstagernes rettigheder, herunder mindsteløn, sundheds- og sikkerhedskrav, den maksimale arbejdstid og retten til social sikring; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en ramme, som sikrer, at arbejdstagere på onlineplatforme nyder de samme rettigheder som arbejdstagere i den traditionelle økonomi, og at der er lige konkurrencevilkår, hvad angår betaling af skat og sociale bidrag for privatpersoner og virksomheder med henblik på at sikre langsigtet stabilitet i de offentlige finanser og de sociale sikringssystemer.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.3.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

1

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Mara Bizzotto, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Lampros Fountoulis, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Emilian Pavel, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Marek Plura, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Robert Rochefort, Maria João Rodrigues, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Yana Toom, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Maria Arena, Georges Bach, Tania González Peñas, Krzysztof Hetman, Marju Lauristin, Alex Mayer, Joachim Schuster, Jasenko Selimovic, Csaba Sógor, Michaela Šojdrová, Neoklis Sylikiotis

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

43

+

ALDE

ECR

ENF

GUE/NGL

EPP

 

S&D

Green/EFA

Enrique Calvet Chambon, Robert Rochefort, Jasenko Selimovic, Yana Toom, Renate Weber

Anthea McIntyre; Jana Žitňanská

Dominique Martin, Joëlle Mélin

Tania González Peñas, Rina Ronja Kari, Patrick Le Hyaric, Neoklis Sylikiotis

Georges Bach, David Casa, Krzysztof Hetman, Ádám Kósa, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Thomas Mann, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Michaela Šojdrová, Csaba Sógor, Romana Tomc

Maria Arena, Ole Christensen, Jan Keller, Marju Lauristin, Javi López, Alex Mayer, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Maria João Rodrigues, Joachim Schuster, Jutta Steinruck, Marita Ulvskog

Jean Lambert, Terry Reintke, Tatjana Ždanoka

1

-

NI

Lampros Fountoulis

2

0

ENF

GUE/NGL

Mara Bizzotto

João Pimenta Lopes

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Se EU-Domstolens sag C-596/12, præmis 17, og EU-Domstolens sag C-232/09, præmis 39.

(2)

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur: "Work-related stress and risk assessment. A European campaign on risk assessment"; hentet den 14. juni 2013 fra https://osha.europa.eu/en/surveys-and-statistics-osh/esener.


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (7.2.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om digitalisering af EU's industri

(2016/2271(INI))

Ordfører for udtalelse: Sergio Gaetano Cofferati

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om "Digitalisering af EU's industri" (COM(2016)0180); minder om målet om at øge industriens bidrag til EU's BNP til 20 % senest i 2020; understreger den vigtige rolle, som digitaliseringen kan spille i denne forbindelse, og de erhvervsmuligheder, den kan tilvejebringe; fremhæver det presserende behov for at fastlægge en ambitiøs og sammenhængende EU-strategi, der samler de forskellige EU-initiativer og samordner de respektive nationale og regionale strategier, og som samtidig forhindrer opsplitning og øger mulighederne for forbrugere, arbejdstagere og virksomheder;

2.  understreger, at digitaliseringen har vendt op og ned på alle økonomiske sektorer, og at Europa skal gribe denne chance for at styrke sin konkurrenceevne på internationalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at videreudvikle EU's indre marked for at styrke europæisk industri, herunder SMV'er og nyetablerede virksomheder, sikre en sammenhængende lovgivningsmæssig ramme og fjerne ubegrundede reguleringsmæssige hindringer, mindske bureaukratiet og modernisere lovgivningen;

3.  fremhæver behovet for tilstrækkelige investeringer og en sammenhængende lovgivningsmæssig ramme inden for forskning og innovation, infrastruktur, internetsikkerhed, databeskyttelse, e-forvaltning og digitale færdigheder for at sikre et velfungerende digitalt indre marked; understreger, at EU halter bagefter sine konkurrenter i denne henseende, og at der er behov for flere ressourcer til sådanne investeringer, samt at der bør gøres fuldt brug af det potentiale og de synergier, som findes i eksisterende fonde og fremme af private investeringer; mener, at Kommissionen bør gøre sig yderligere bestræbelser på at håndtere disse udfordringer effektivt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe mere klarhed om finansieringen af de iværksatte og kommende initiativer, som skal fremme digitaliseringsprocessen, navnlig hvad angår EFSI's, ESI's og Horisont 2020's rolle og de potentielle synergier imellem dem, og om de beregnede bidrag fra medlemsstaternes nationale budgetter; opfordrer Kommissionen til at undersøge virkningerne af offentlig-private partnerskaber og det fælles teknologiinitiativ i forbindelse med den forestående foreløbige evaluering af Horisont 2020;

4.  minder om, at der findes 30 parallelle nationale og regionale initiativer i øjeblikket; fremhæver betydningen af at opbygge synergier og tværnationalt samarbejde mellem dem for at sikre bedre synlighed, merværdi og en effektiv udnyttelse af ressourcerne; beklager den voksende geografiske kløft med hensyn til industriens konkurrenceevne og digitalisering; opfordrer til, at højhastighedsinfrastruktur til fastnet og mobilnet udbredes til alle geografiske områder, herunder landdistrikter og afsidesliggende områder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde omfattende statistikker, som supplerer de eksisterende statistikker som f.eks. DESI-indekset, for bedre at kunne evaluere digitaliseringsprocessen i forskellige områder og sektorer;

5.  glæder sig over Kommissionens intention om at skabe digitale innovationsknudepunkter rundt omkring i Europa, som bør samle eksisterende initiativer på EU-plan og nationalt plan; understreger, at disse knudepunkter bør tilbyde vejledning og rådgivning og sørge for udveksling af bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at sikre, at samarbejde om og investeringer på europæisk plan i digitalisering af industrien fører til en gradvis indsnævring af den geografiske digitale kløft, en bedre samordning af de eksisterende fonde og flere muligheder for digitalisering af SMV'er; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at tilvejebringe digitaliseringsvenlige forhold for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder;

6.  fremhæver risikoen for, at overskud overføres fra industrielle aktører til ejere af private digitale platforme, og for at markedet koncentreres i hænderne på nogle få aktører, og at der dermed skabes de facto-monopoler, navnlig for så vidt angår platforme; 2mener, at der er behov for effektive og konsekvente foranstaltninger fra konkurrencemyndighedernes side og, hvor det er nødvendigt, lovgivningsmæssige initiativer for at sikre fair konkurrence mellem mange forskellige aktører, også i det digitale miljø;

7.  fremhæver, at det er nødvendigt hurtigt at fremlægge en effektiv plan for standardisering og sikre fuld interoperabilitet inden for digitalisering af industrien, herunder for tingenes internet og autonome systemer, eftersom nutidens forsyningskæder og digitalisering på EU-plan skaber udfordringer i denne henseende, som kun kan imødegås på europæisk plan; opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af åbne, interoperable og efterspørgselsdrevne standarder på alle de vigtigste områder og bifalder dens intention om at sikre adgang til standardessentielle patenter på FRAND-betingelser (retfærdige, rimelige og ikke-diskriminerende); minder Kommissionen om behovet for at tage højde for alle relevante aspekter ved udviklingen af standarder og sikre en passende deltagelse af alle relevante parter, herunder arbejdsmarkedets parter og nye aktører, i standardiseringsprocesserne på globalt, europæisk, nationalt og regionalt plan, alt efter hvilket der er relevant;

8.  er af den opfattelse, at data- og IT-infrastrukturernes sikkerhed og den dermed forbundne tillid til det digitale miljø er afgørende for at udnytte det fulde vækst- og innovationspotentiale, der er forbundet med industriens digitalisering, til gavn for arbejdstagere, forbrugere og virksomheder, herunder SMV'er og nystartede virksomheder; tilskynder endvidere producenter af kommerciel software og hardware til at garantere sikkerhedsstandarder, der er i overensstemmelse med den nyeste tilgængelige teknologi; opfordrer industrien til fuldt ud at implementere princippet om "indbygget sikkerhed" i tillæg til principperne om "indbygget privatlivsbeskyttelse" og "privatlivsbeskyttelse som standard";

9.  støtter en yderligere europæisk indsats inden for internetsikkerhed; opfordrer medlemsstaterne til rettidigt at gennemføre direktivet om net- og informationssikkerhed i national ret og til nøje at overholde den generelle forordning om databeskyttelse samt til at indgå i et effektivt samarbejde for at garantere et sikkert miljø for borgere og virksomheder i EU; minder om, at 80 % af de europæiske virksomheder har oplevet mindst én cybersikkerhedshændelse inden for det seneste år(1); anmoder om en række nye og konkrete initiativer med henblik på at yde vejledning til virksomheder, især SMV'er, om styrkelse af deres modstandsdygtighed over for cyberangreb og glæder sig over det nye offentlig-private partnerskab om cybersikkerhed, der for nylig er iværksat af Kommissionen;

10.  mener, at digitalisering bør give forbrugerne flere valgmuligheder, mere brugervenlige og kundetilpassede produkter og flere oplysninger, navnlig om produkternes og tjenesternes kvalitet;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre fuld respekt for borgernes ret til privatlivets fred og beskyttelse af deres personoplysninger i det digitale miljø; fremhæver betydningen af korrekt gennemførelse af den generelle forordning om databeskyttelse med henblik på at sikre fuld anvendelse af princippet om "indbygget privatlivsbeskyttelse og privatlivsbeskyttelse som standard"; bemærker den stadig større vigtighed af at få klarhed over problemerne i forbindelse med dataadgangs-, ejerskabs- og ansvarsspørgsmål, og opfordrer Kommissionen til at foretage en yderligere vurdering af de nuværende lovgivningsmæssige rammer for så vidt angår disse spørgsmål; mener, at forbrugerne frit og fuldt ud bør kunne anvende og udnytte de produkter og tjenesteydelser, de køber, (herunder frit valg af reparatører) og ikke bør være forhindret i dette på grund af dataspørgsmål; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af den generelle forordning om databeskyttelse at klarlægge og definere nogle minimumskrav vedrørende data, der indsamles på arbejdspladsen;

12.  understreger, at det europæiske cloud-initiativ sammen med det lovgivningsmæssige forslag om frie datastrømme, der sigter mod at fjerne ubegrundede restriktioner vedrørende placeringen af data, potentielt kan give den europæiske industri, navnlig SMV'er og nyetablerede virksomheder, større incitament til at fremme digitaliseringsprocessen og til at undgå opsplitning på EU's indre marked; opfordrer Kommissionen til at overvåge vedtagelsen og en ensartet gennemførelse af det europæiske cloud-initiativ for at sikre en fair, hurtig, pålidelig og problemfri datastrøm og -anvendelse; minder Kommissionen om den forpligtelse, den har påtaget sig i sin meddelelse, om at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om frie datastrømme inden for EU med henblik på at fjerne eller forebygge ubegrundede krav til dataplaceringen i national lovgivning eller regulering;

13.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at præcisere sikkerheds- og ansvarsreglerne for autonomt fungerende systemer (såsom køretøjer og droner), til at sikre en hurtig og effektiv lovbestemt erstatning i tilfælde af en fejlhændelse og til at harmonisere betingelserne for afprøvning; finder interoperabilitet nødvendig, især for så vidt angår tingenes internet, for at sikre, at udviklingen af nye teknologier forbedrer forbrugernes muligheder og ikke binder dem til nogle få bestemte leverandører; fremhæver udfordringerne i forbindelse med sikkerhed og ansvar for så vidt angår tingenes internet, applikationer og ikkeindlejret software; understreger med hensyn til tingenes internet, at producenterne er det vigtigste udgangspunkt for en stramning af ansvarsordningerne, hvilket vil føre til produkter af højere kvalitet og et mere sikkert miljø hvad angår ekstern adgang samt en dokumenteret mulighed for opdateringer;

14.  bemærker de meget betydelige konsekvenser af, muligheder i og udfordringer ved den igangværende digitalisering og navnlig ved industriens digitalisering for samfundet, forretnings- og beskæftigelsesmodeller og jobefterspørgslen; beklager den manglende analyse fra Kommissionens side af de sociale konsekvenser af industriens digitalisering og opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en dybtgående analyse af konsekvenserne af industriens digitalisering i denne henseende og fremlægge den for Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2017;

15.  anerkender de muligheder, der ligger i digitaliseringen af industrien, men understreger samtidig, at den rummer visse udfordringer med hensyn til jobkrav, arbejdsvilkår og arbejdstagernes rettigheder, navnlig i forbindelse med atypiske ansættelsesforhold, og fremhæver behovet for at sikre fuld respekt for beskæftigelsesmæssige rettigheder og tilstrækkelig social sikring på det digitale område; finder det nødvendigt at inddrage arbejdsmarkedets parter i fastlæggelsen af europæiske og nationale initiativer med henblik på industriens digitalisering; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at tage hånd om bekymringerne for så vidt angår de sociale aspekter af digitaliseringen i samarbejde med alle interessenter som led i en omfattende dialog samt ved at holde rundbordsdrøftelser på højt niveau og et europæisk interessentforum om digitalisering;

16.  bemærker betydningen af digitale færdigheder for vore dages arbejdsmarked, for de europæiske regioners inklusion og konkurrenceevne og for bekæmpelsen af digital eksklusion, navnlig inden for rammerne af EU's nye dagsorden for færdigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme og samordne uddannelse, livslang læring og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, bl.a. inden for grundlæggende og avancerede digitale kvalifikationer og færdigheder såsom databehandling, kodning, programmering og kryptering og opfordrer til, at de nødvendige offentlige og private investeringer på disse områder foretages;

17.  opfordrer til, at man tilskynder til større regional deltagelse for at mindske innovationskløften og tiltrække fagfolk til udviklingen af Europas regioner; fremhæver behovet for at samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at kunne forudse behovet for digitale færdigheder på lang sigt og glæder sig over etableringen af "Koalitionen for digitale færdigheder og job" og andre europæiske initiativer på dette område; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gensidig anerkendelse af digitale kvalifikationer ved at oprette et europæisk certifikat eller klassificeringssystem;

18.  mener, at det er nødvendigt at udvikle et digitalt samarbejdsmiljø og platforme, der bidrager til et cyberspace, som er gunstigt for udviklingen af industriens digitalisering, med henblik på at styrke den europæiske industris konkurrenceevne.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

6.2.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

1

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Daniel Dalton, Nicola Danti, Vicky Ford, Evelyne Gebhardt, Sergio Gutiérrez Prieto, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Antonio López-Istúriz White, Eva Maydell, Marcus Pretzell, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Igor Šoltes, Richard Sulík, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pascal Arimont, Biljana Borzan, Birgit Collin-Langen, Anna Hedh, Kaja Kallas, Roberta Metsola, Julia Reda, Adam Szejnfeld, Marc Tarabella, Ulrike Trebesius

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Andrea Bocskor

(1)

The Global State of Information Security®, http://www.pwc.com/gx/en/issues/cyber-security/information-security-survey.html


UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (11.4.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om digitalisering af den europæiske industri

(2016/2271(INI))

Ordfører for udtalelse: Pavel Telička

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at digitalisering skaber nye muligheder i transportsektoren for producenter, operatører, investorer, personale og passagerer og er en betingelse for at sikre transportbranchens fortsatte konkurrencedygtighed og operationsdygtighed, og for at transporttjenester bliver mere bæredygtige og klarer sig bedre;

B.  der henviser til, at digitalisering skaber nye muligheder for små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder og foretrækker fremkomsten af nye forretningsmodeller, herunder udviklingen af deleøkonomi i transportsektoren på områder såsom samkørsel, delebil, delecykel og samkørsel med transportgods;

C.  der henviser til, at digitalisering allerede har bidraget til en omlægning af transportsektoren, hvilket bl.a. har muliggjort den gradvise automatisering af transportformer og fremme af transporttjenester;

D.  der henviser til, at digitalisering fortsat skal være en af topprioriteterne i transportsektoren med henblik på at fremme dens tiltrækningskraft og sikre dens stærke økonomiske position i Europa i forhold til tredjelande;

E.  der henviser til, at digitalisering kan fremme turismesektoren til fordel for rejsende og deres mobilitet, der bl.a. muliggør let adgang til realtidsoplysninger og en bred vifte af tjenester;

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om 'Digitalisering af EU's industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked' (COM(2016)0180), men beklager, at den ikke i tilstrækkeligt omfang inddrager alle eksisterende udfordringer, eftersom dens fokus på transportsektoren begrænser sig til sammenkoblet og automatisk kørsel; minder om, at selvom sammenkoblede og automatiserede køretøjer udgør en af de mest spændende fremtidige digitale nyskabelser i sektoren, er der et digitaliseringspotentiale inden for alle transportformer, både driftsmæssige og administrative processer, og gennem værdikæden fra producenter til passagerer og fragt, såvel som koordinering med alle nye teknologier, der anvendes i sektoren, såsom de europæiske globale satellitnavigationssystemer EGNOS og Galileo, hvor der kan forventes resultater i en nær fremtid; anmoder Kommissionen om at fokusere på digitale nyskabelser inden for alle transportformer, herunder transport- og turistrelaterede tjenester;

2.  påpeger, at digitaliseringsprocessen ikke i lige stort omfang er kommet alle dele af transportsektoren til gode, og at det har resulteret i en skadelig opsplitning i det indre marked både mellem forskellige transportformer og inden for den samme transportform; understreger, at der er betydelige og stadig større forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til konkurrenceevne og digitalisering i transportsektoren, hvilket også ses mellem regioner, firmaer og små og mellemstore virksomheder; mener, at udviklingen af en koordineret integreret industriel digitaliseringsstrategi (IDS) for EU kunne bidrage til at overvinde en sådan opsplitning og forskelle og tiltrække investeringer i digitale projekter; understreger, at målet ikke blot skal være endnu et politisk dokument, men en egentlig strategi, der afspejler innovationstendenser og markedspotentiale, hvis gennemførelse vil blive løbende evalueret;

3.  mener, at en integreret industriel digitaliseringsstrategi vil bidrage til at løse nogle af de mest påtrængende udfordringer i transportsektoren og turismesektoren; opfordrer derfor Kommissionen til i højere grad at fremme digitalisering med henblik på at:

  a)  forbedre transportsektorens generelle sikkerheds-, kvalitets- og miljømæssige præstation

  b)  forbedre forhindringsfri adgang for alle, herunder ældre og personer med reduceret mobilitet eller handicap, og skabe opmærksomhed omkring alternative mobilitetsløsninger, der giver passagerer flere valg, mere brugervenlige og kundetilpassede produkter, og mere information i hele EU og i både bymæssige områder samt mindre udviklede regioner;

  c)  nedbringe transportudgifter, såsom udgifter til vedligeholdelse, og forbedre den effektive udnyttelse af den eksisterende transportinfrastrukturs kapacitet (eksempelvis ved hjælp af bundtvis trafikafvikling, C-ITS, ERTMS, RIS)

  d)  forbedre konkurrenceevnen ved at fremme fremkomsten af nye aktører, især SMV'er og nystartede virksomheder, med henblik på at udfordre bestående monopoler

  e)  lette den korrekte og harmoniserede håndhævelse af EU-lovgivningen gennem udviklingen af trafikstyringssystemer, intelligente transportsystemer, digitale fartskrivere, elektronisk opkrævning af vejafgifter osv., og skabe regulatoriske strukturer egnet til faktiske situationer, der kan opstå ved anvendelsen af avancerede teknologier;

  f)  rydde administrative byrder af vejen for de mindste operatører i transportbranchen og for nystartede virksomheder, for eksempel i godssektoren og logistiksektoren gennem forenkling af de administrative procedurer, muliggøre opsporing og lokalisering af gods og optimering af tidsplaner og trafikstrømme;

  g)  fortsætte med at beskytte passagerernes rettigheder, herunder databeskyttelse, også i forbindelse med multimodal transport;

  h)  mindske problemer i forbindelse med informationsasymmetri på transportmarkedet

  i)  fremme tiltrækningskraften og udviklingen af turismesektoren, der hjælper med at generere 10 % af europæisk BNP, og af kreative industrier i bymæssige, landlige og fjerntliggende områder, for eksempel gennem en bedre integration af mobilitets- og turismetjenester, inklusive mindre kendte bestemmelsessteder;

4.  påpeger, at højhastighedsforbindelser uden afbrydelser er en forudsætning for hurtige, sikre og pålidelige forbindelser for alle transportformer og for yderligere digitalisering af transportsektoren; beklager den store fragmentering af den digitale dækning i EU; mener, at investeringer i bredbånd og en retfærdig fordeling af frekvenser er afgørende for digitaliseringen af transportsektoren; understreger i denne henseende behovet for at have en tværsektoriel vision, f.eks. for elektronik, telekommunikation, transport og turisme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overholde deres tilsagn om at sikre sådanne forbindelser for de vigtigste transportkorridorer og -knudepunkter senest i 2025 og at påbegynde arbejdet med at sikre fuld dækning i hele EU;

5.  understreger behovet for at mobilisere og tiltrække offentlige og private investeringer med henblik på at tilvejebringe en tilstrækkelig finansiering af overgangen til digitale processer og støtte til udviklingen af tilhørende infrastruktur; opfordrer Kommissionen til at sikre, at samarbejde og investeringer i digitalisering af transportindustrien på europæisk plan fører til en gradvis konvergens mellem forskellige områder, herunder gennem øgede muligheder for små og mellemstore virksomheders digitalisering ved hjælp af eksisterende EU-fonde; mener, at de eksisterende EU-fonde kunne koordineres og anvendes bedre (herunder inden for samhørighedspolitikkens kontekst), navnlig Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der hidtil ikke har præsteret tilstrækkeligt med hensyn til virkeligt innovative projekter;

6.  påpeger, at autonome transportformer hurtigt kan tiltage i nærmeste fremtid og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at præcisere sikkerheds- og ansvarsreglerne for fuldt ud autonome transportformer med henblik på at bestemme de juridiske betingelser for at sikre disses hurtige og effektive integration i markedet;

7.  er fast overbevist om, at åbne data, big data og dataanalyse navnlig i transportsektoren stadig er afgørende faktorer for at høste det fulde udbytte af det digitale indre marked og fremme innovation; beklager, at initiativer til at lette datastrømmen fortsat er sporadiske; understreger, at der navnlig med hensyn til ejerskab og ansvar er behov for større retssikkerhed baseret på fuldstændig respekt for privatlivet og databeskyttelse;

8.  anerkender nystartede virksomheders og små og mellemstore virksomheders bidrag til digitaliseringsprocessen og understreger vigtigheden af at give dem tilstrækkelig støtte og redskaber, herunder økonomisk støtte, hvis det er relevant, til at sikre anvendelsen af deres nyskabelser og fremme deres integration i markedet; støtter for eksempel idéen om at videreudvikle digitale innovationsknudepunkter i hele EU, hvor der kan skabes nye kompetencecentre og klyngepartnerskaber;

9.  bemærker, at den voksende digitalisering af distributionen af rejsebilletter betyder, at forbrugerne umiddelbart får flere oplysninger til rådighed over internettet, men at det i stigende grad sker på en måde, der gør det vanskeligt at sammenligne tilbud; mener derfor, at det er nødvendigt at styrke beskyttelsesbestemmelserne om gennemsigtighed og neutralitet i distributionen, især i forbindelse med internetdistribution, således at forbrugerne kan foretage et informeret valg på grundlag af pålidelige oplysninger vedrørende ikke blot pris, men også andre parametre, herunder kvaliteten af tjenesteydelser og supplerende tilbud; mener, at denne gennemsigtighed både vil fremme konkurrencen og støtte udviklingen af multimodal transport;

10.  bemærker, at den digitale omstilling inden for transport- og turismesektoren, navnlig udviklingen af on demand og kollaborative økonomier, bidrager til i betydelig grad at ændre passagerernes og forbrugernes adfærd for så vidt angår mobilitet og turisme samt behovet for tilpasning af infrastruktur; opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningerne af digitalisering inden for transport, mobilitet og turisme med særlig vægt på brugernes adfærd og valg af sådanne tjenester, og endvidere at udnytte det potentiale, der ligger i denne samfundsmæssige ændring:

11.  minder om, at digitalisering ikke kun er en teknologisk problemstilling, men har bredere sociale, arbejdsmæssige og sociale konsekvenser, og i denne henseende opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at gennemføre en dybdegående analyse af disse konsekvenser: bemærker, at for at høste det fulde potentiale af digitalisering, herunder skabelsen af job og omskoling af medarbejdere, og for at undgå, at Europa får en enorm mangel på IKT-kvalificeret arbejdskraft i de kommende år, er det nødvendigt med massiv opkvalificering af medarbejdere og investeringer i erhvervsrettet efteruddannelse på alle niveauer for at være forberedt på integrationen af digitale teknologier: beder medlemsstaterne om at prioritere deres politik i denne henseende og at indarbejde digitalisering i deres nationale strategier for transportsektoren;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.4.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

2

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Cláudia Monteiro de Aguiar, Jens Nilsson, Salvatore Domenico Pogliese, Tomasz Piotr Poręba, Gabriele Preuß, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Peter van Dalen, Wim van de Camp, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jakop Dalunde, Maria Grapini, Franck Proust, Matthijs van Miltenburg, Henna Virkkunen

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Stuart Agnew, Jiří Maštálka

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

43

+

ALDE

Izaskun Bilbao Barandica, Dominique Riquet, Pavel Telička, Matthijs van Miltenburg

ECR

Jacqueline Foster, Tomasz Piotr Poręba, Roberts Zīle,, Kosma Złotowski, Peter van Dalen

EFDD

Daniela Aiuto

GUE/NGL

Merja Kyllönen, Jiří Maštálka

PPE

Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Dieter-Lebrecht Koch, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Cláudia Monteiro de Aguiar, Salvatore Domenico Pogliese, Franck Proust, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Henna Virkkunen, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Luis de Grandes Pascual, Wim van de Camp

S&D

Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Maria Grapini, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Jens Nilsson, Gabriele Preuß, David-Maria Sassoli, Claudia Țapardel, István Ujhelyi, Janusz Zemke

Verts/ALE

Michael Cramer, Jakop Dalunde, Keith Taylor

2

-

EFDD

Peter Lundgren, John Stuart Agnew

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (30.1.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om digitalisering af den europæiske industri

(2016/2271(INI))

Ordfører for udtalelse: Angel Dzhambazki

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at ca. 40 % af EU's arbejdstagere mangler tilstrækkelige digitale kvalifikationer, hvilket har en negativ indvirkning på deres deltagelse i samfundet og deres arbejdsdygtighed, og konstaterer, at Unionen står over for en kvalifikationskløft på det digitale område, eftersom seks ud af de ti vigtigste kvalifikationskrav er tekniske eller digitale kvalifikationer; noterer sig Kommissionens seneste meddelelser om "Digitalisering af den europæiske industri" og "En dagsorden for nye kvalifikationer for Europa" som et første skridt i den rigtige retning med hensyn til at forbedre de europæiske borgeres digitale kompetencer og kvalifikationer; fremhæver imidlertid behovet for at vedtage supplerende systemiske initiativer, der bør indeholde en omfattende ramme for at øge bevidstheden blandt de europæiske borgere om betydningen af sådanne kvalifikationer og integrere deres anvendelse i dagligdagen;

2.  opfordrer Kommissionen til at sætte digitale kvalifikationer i centrum i forbindelse med sin kommende revision af rammen for nøglekompetencer; tilskynder medlemsstaterne til yderligere at udvikle læseplaner og uddannelsesprogrammer på det primære, sekundære og tertiære undervisningsniveau for at imødekomme behovene fra et stadigt mere digitalt arbejdsmarked og et digitalt formidlet demokrati og give borgerne kvalifikationer, så de kan deltage aktivt og interagere med myndighederne; påpeger behovet for behørig uddannelse af underviserne, der hjælper med at opdatere undervisningsmetoden og styrker mulighederne for innovativ digital undervisning og fjernundervisning, hvilket giver studerende bedre mulighed for at opfylde krav om nye digitale kvalifikationer på arbejdsmarkedet;

3.  fremhæver de muligheder, som uddannelse gennem digitalisering giver unge europæere, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse, og opfordrer til at træffe foranstaltninger, der til gengæld forbedrer inklusionen både socialt og på arbejdsmarkedet;

4.  understreger behovet for at gøre noget ved den konstant voksende kløft, når det gælder adgangen til internettet og digitale kompetencer, med målrettet støtte til ledige, voksne med et lavt kompetenceniveau samt de grupper, der typisk oplever afbrydelser i studierne og fjernundervisning, uddannelsesmæssige hindringer, herunder for eksempel omrejsende personer;

5.  mener, at grundlæggende digitale kvalifikationer, der indgår i den primære og sekundære undervisning, bør omfatte viden om de muligheder, som digitale kvalifikationer giver, avanceret brug af grundlæggende digitale redskaber, sikker internetadfærd og søgemetoder til at identificere pålidelige kilder og fremme bevidstgørelse om rettigheder på internettet; understreger yderligere behovet for at inkludere mediekendskab i skolernes læseplaner og i kulturuddannelsesinstitutionernes programmer for at give borgerne mulighed for en kritisk forståelse for forskellige medieformer og derigennem styrke de ressourcer og muligheder, som "digitale kompetencer" giver; understreger, at der bør lægges vægt på en learning by doing-strategi;

6.  understreger vigtigheden af at indarbejde en dagsorden for digitale kvalifikationer i programmer for livslang læring for den erhvervsaktive befolkning og navnlig ældre borgere, som udgør 18,9 % af befolkningen i Den Europæiske Union – et tal, der er for opadgående – og som derigennem vil opnå et betydeligt beskæftigelsespotentiale ud over deres lange arbejdserfaring;

7.  fremhæver de store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til digitalisering og digitale kompetencer og kvalifikationer, og finder det absolut nødvendigt at fremme større konvergens på dette område; understreger, at fremme af udveksling af bedste praksis og dialog kan udbedre denne mangel; fremhæver, at det storstilede samarbejde om digitale job rummer stort potentiale i denne henseende; gentager, at sådanne specifikke initiativer skal indarbejdes i en bredere, mere ambitiøs ramme af digitale foranstaltninger;

8.  understreger, at særlig støtte til "analog" flersprogethed i Europa gavner både digitaliseringen af den europæiske industri og undervisningen i omfattende digitale kvalifikationer; understreger derfor, at der skal lægges betydeligt mere vægt på grundforskning i statistisk og intelligent oversættelse og maskinoversættelse samt onlinelæringssoftware;

9.  glæder sig over tilgangen med mange aktører, som indgår i Kommissionens model for digitalt innovationsknudepunkt; bemærker, at et tæt samarbejde mellem universiteter og virksomheder kan bidrage til at skabe en mere diversificeret dagsorden og give mulighed for uddannelse og oplæring på arbejdspladsen;

10.  understreger, at de kulturelle og kreative industrier både medvirker til udviklingen af og nyder godt af fordelene ved digital innovation; påpeger, at de kulturelle og kreative industrier har brug for målrettet støtte for at hjælpe dem med at "digitalisere sig" og udvikle deres aktiviteter på en sikker, bæredygtig og effektiv måde, da de ofte er små virksomheder og mikrovirksomheder;

11.  påpeger, at digitaliseringen af europæiske værker er en betydelig mulighed for at forbedre deres tilgængelighed, distribution og promovering, som initiativet Europeana har vist, og at digital innovation kan sætte skub i en revolution inden for udstillingen af og adgangen til kulturelle varer; understreger betydningen af at fremme især anvendelsen af 3D-teknologier til dataindsamling og rekonstruktion af ødelagte kulturelle varer og kulturarv; påpeger behovet for at garantere finansiering af digitalisering og bevarelse af og onlineadgang til den europæiske kulturarv;

12.  beklager det forhold, at historiske og kulturelle steder ofte ikke er let tilgængelige for personer med handicap, og fremhæver de muligheder, som en stærkere digital kulturel platform giver for at forbedre engagementet og gøre kulturelle oplevelser, steder og genstande i hele Europa mere tilgængelige uanset deres geografiske placering;

13.  understreger, at digitaliseringen bør supplere og ikke erstatte fysisk interaktion med originale kulturelle varer såsom museumsgenstande eller bøger; insisterer på, at kommercielle aftaler om digitalisering af kulturelle varer bør udformes på en måde, så de ikke risikerer at hindre den bredest mulige offentlige adgang til disse varer;

14.  henstiller, at alle nye audiovisuelle værker systematisk bør registreres med en international standardidentifikator såsom International Standard Audiovisual Number (ISAN) eller Entertainment Identifier Registry (EIDR) for at forbedre identificeringen og tilgængeligheden af audiovisuelt indhold online og sikre interoperabilitet mellem filmdatabaser og kataloger i Europa;

15.  påpeger betydning af at fremme og støtte den digitale fremstilling af kulturelt, kreativt og uddannelsesmæssigt indhold af høj kvalitet, der bidrager til at styrke den europæiske industris knowhow og konkurrenceevne på disse områder;

16.  tilskynder til forskning i og udvikling af hjælpeteknologier, der kan anvendes og blive nye industrielle produkter til inklusion af personer med handicap.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.1.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Angel Dzhambazki, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Luigi Morgano, Momchil Nekov, John Procter, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Therese Comodini Cachia


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.4.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

59

1

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Cristian-Silviu Buşoi, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Ashley Fox, Adam Gierek, Rebecca Harms, Roger Helmer, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Jaromír Kohlíček, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Carolina Punset, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pilar Ayuso, Amjad Bashir, Soledad Cabezón Ruiz, Isabella De Monte, Francesc Gambús, Constanze Krehl, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Gesine Meissner, Clare Moody, Michèle Rivasi, Anne Sander, Theodor Dumitru Stolojan, Pavel Telička

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Georgi Pirinski


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

59

+

ALDE

Gesine Meissner, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Carolina Punset, Pavel Telička, Lieve Wierinck

ECR

Amjad Bashir, Edward Czesak, Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel, Evžen Tošenovský

EFDD

David Borrelli, Dario Tamburrano

GUE/NGL

Xabier Benito Ziluaga, Jaromír Kohlíček, Paloma López Bermejo, Neoklis Sylikiotis

EPP

Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Cristian-Silviu Buşoi, Christian Ehler, Francesc Gambús, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Werner Langen, Janusz Lewandowski, Angelika Niebler, Herbert Reul, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Anne Sander, Algirdas Saudargas, Theodor Dumitru Stolojan, Vladimir Urutchev, Hermann Winkler, Anna Záborská, Pilar del Castillo Vera

S&D

José Blanco López, Isabella De Monte, Adam Gierek, Eva Kaili, Jeppe Kofod, Constanze Krehl, Miapetra Kumpula-Natri, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Clare Moody, Dan Nica, Georgi Pirinski, Miroslav Poche, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Carlos Zorrinho

Greens/EFA

Reinhard Bütikofer, Jakop Dalunde, Rebecca Harms, Michel Reimon, Claude Turmes

1

-

EFDD

Roger Helmer

1

0

ENF

Jean-Luc Schaffhauser

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik