BETÆNKNING om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G

5.5.2017 - 2016/2305 (INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Michał Boni

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G

(2016/2305(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund" (COM(2016)0587) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0300),

–  der henviser til artikel 9 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "5G til Europa: En handlingsplan" (COM(2016)0588) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0306),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (COM(2016)0590),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) nr. 283/2014 for så vidt angår fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund (COM(2016)0589),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (COM(2016)0591),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0100),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "Hen imod en blomstrende datadreven økonomi" (COM(2014)0442),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "Digitalisering af EU's industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked" (COM(2016)0180),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram[1],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 med titlen "Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næste skridt" (COM(2013)0685),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked" (COM(2016)0176),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"[2],

–  der henviser til Kommissionens forslag af 2. februar 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU (COM(2016)0043),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2016 (EUCO 26/16),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. september 2013 med titlen "Åbning af uddannelsessektoren: Innovativ undervisning og læring for alle ved hjælp af nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer" (COM(2013) 0654),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. oktober 2016 med titlen "En rumstrategi for Europa" (COM(2016)0705),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) og om ophævelse af direktiv 2004/40/EF[3],

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Kommissionens meddelelse med titlen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0184/2017),

A.  der henviser til, at 5G vil blive en hjørnesten i gigabitsamfundet, udgøre fremtidens standard inden for mobil telekommunikationsteknologi og være en drivkraft for innovation, som vil medføre gennemgribende økonomiske forandringer og skabe nye anvendelsesfunktioner, tjenester og produkter af høj kvalitet, indtægtsstrømme og forretningsmodeller, og at det forventes at øge virksomhedernes konkurrenceevne og bør skabe tilfredshed blandt kunderne;

B.  der påpeger vigtigheden af europæisk lederskab inden for 5G-teknologi som forudsætning for økonomisk vækst og opretholdelse af global konkurrenceevne, hvilket for sin del kræver europæisk koordinering og planlægning, hvorimod Europa, hvis det sakker bagud, risikerer at miste arbejdspladser, innovation og knowhow;

C.  der påpeger, at 5G og 5G-applikationer vil genopfinde forretningsmodeller ved at levere konnektivitet ved meget høje hastigheder, hvilket vil frigøre innovationspotentialet i alle sektorer, ikke mindst transport, energi, finans og sundhed; der i den forbindelse understreger, at EU ikke har råd til at sakke bagud, eftersom 5G vil være fremtidens drivkraft for vækst og innovation;

D.  der henviser til, at 5G-nettene vil blive væsentligt anderledes bygget op i forhold til de foregående generationer for at kunne opfylde de forventede erhvervs- og præstationsmæssige krav til net med meget høj kapacitet (VHC), navnlig med hensyn til svartider, dækning og pålidelighed;

E.  der henviser til, at 5G-arkitekturen vil føre til øget konvergens mellem mobil- og fastnet; der henviser til, at udrulningen af VHC-fastnet derfor vil bidrage til at dække backhaul-behovet i et tæt trådløst 5G-net, der er så tæt som muligt på slutbrugeren;

F.  der henviser til, at fremtiden for det europæiske samfund og den europæiske økonomi i høj grad vil afhænge af 5G-infrastrukturen, hvis virkninger vil række langt ud over eksisterende trådløse accessnet med det formål at levere hurtigere kommunikationstjenester af høj kvalitet, som alle kan betale og som er til rådighed overalt og til enhver tid;

G.  der henviser til, at digitaliseringen skrider frem i højt tempo og på globalt plan, hvilket kræver investeringer i kommunikationsnet af høj kvalitet og med universel dækning; der i den forbindelse påpeger behovet for rettidig tilvejebringelse af de nødvendige frekvenser til imødekommelse af disse behov;

H.  der påpeger, at mobil og trådløs konnektivitet for alle bliver stadig mere vigtigt, eftersom innovative tjenester og applikationer anvendes på farten, og at en fremadrettet digital politik skal tage dette i betragtning;

I.  der henviser til, at udrulning af 5G-nettene hovedsagelig vil foregå via private investeringer og derfor vil kræve, at den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation tilvejebringer et reguleringsmiljø, der er forudsigeligt samt konkurrence- og investeringsfremmende; der henviser til, at dette vil kræve en strømlining af de administrative betingelser, f.eks. for etablering af små celler til stringent og rettidig frekvensharmonisering og udvikling af VHC-net, som det aktuelt er foreslået i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation;

J.  der påpeger, at offentlige initiativer som f.eks. Kommissionens initiativ vedrørende offentlig-private partnerskaber (OPP) fra 2013, hvortil der er afsat 700 mio. EUR i offentlige midler til indførelse af 5G i Europa inden 2020, skal suppleres med et konkurrencepræget marked med fremtidssikret regulering og samordning af frekvenser, som kan sætte skub i innovationen og de nødvendige private investeringer i infrastruktur;

K.  der understreger, at 5G skal etableres på en sådan måde, at det bliver et supplement frem for en konkurrent til andre projekter, der sigter mod at fremme konnektiviteten i de mest tyndtbefolkede og afsidesliggende egne af Europa;

L.  der henviser til, at indførelsen af 5G og gigabitsamfundet kræver en klar tidsplan, en efterspørgselsorienteret, fremtidssikret og teknologineutral tilgang baseret på vurderinger af de enkelte regioner og sektorer for sig, medlemsstatskoordination, samarbejde med alle interessenter og tilstrækkelige investeringer for at opfylde alle betingelser inden for den fastsatte tidsramme og gøre det til en realitet for alle EU-borgere;

I.  5G-visionen – krav om et generationsskifte

1.  hilser Kommissionens forslag om at udarbejde en 5G-handlingsplan, der sigter mod at gøre EU førende i verden inden for anvendelse af standard-5G-net fra 2020 til 2025, velkommen som led i en bredere strategi for et teknologisk mere konkurrencedygtigt og inklusivt europæisk gigabitsamfund; mener, at dette forudsætter tilstrækkelig samordning mellem medlemsstaterne for at forhindre, at udrulningen af 5G forsinkes på samme måde, som det skete med 4G, hvilket resulterede i, at 4G-dækningen i dag ligger på 86 %, og i landdistrikter på kun 36 %;

2.  fremhæver, at handlingsplanen for etablering af 5G i hele EU ifølge Kommissionen "har potentiale til at skabe to mio. job", booste den europæiske økonomi og nedbringe de høje arbejdsløshedstal, især blandt unge;

3.  understreger, at 5G OPP-initiativet på nuværende tidspunkt er et af verdens mest avancerede initiativer vedrørende 5G og de nye applikationer, der er afledt deraf; ser positivt på bestræbelserne for at fremme synergierne inden for F&U og industriel udvikling, men mener, at det i betragtning af den indvirkning, som indførelse af 5G vil have på samfundet som helhed, vil være rimeligt, at også repræsentanter for forbrugerne og civilsamfundet får adgang til at deltage i OPP'er;

4.  understreger, at en ambitiøs og fremsynet tidsplan for tildeling af frekvenser inden for Unionen er af største betydning, hvis Europa skal være i front med hensyn til udvikling af 5G-teknologi; påskønner i den forbindelse de tiltag, som Kommissionen har foreslået i meddelelsen "5G for Europa: En handlingsplan", og betragter disse tiltag som en minimumsforudsætning for en vellykket indførelse af 5G i EU;

5.  understreger, at private investeringer bør understøttes af et infrastrukturorienteret politisk og reguleringsmæssigt miljø, der er skræddersyet til at skabe forudsigelighed og vished med henblik på at fremme konkurrencen til gavn for slutbrugerne, og ikke bør forsinkes af overambitiøse offentlige ordninger, der kan stå i vejen for etableringen af 5G;

6.  understreger betydningen af samarbejde mellem den akademiske verden, forskningsinstitutioner, den private og den offentlige sektor om forskning & udvikling inden for 5G-mobilkommunikation; fremhæver 5G OPP som et positivt eksempel i denne henseende og opfordrer Kommissionen til fortsat at inddrage alle relevante sektorer i processen;

7.  er overbevist om, at EU vil få gavn af en yderligere omstilling i retning af den digitale økonomi i form af bredere dækning, konnektivitet og større hastigheder, og at den digitale økonomi i 2020 vil bidrage med 40 % til den samlede BNP-vækst og vokse 13 gange hurtigere end det samlede BNP;

8.  ser positivt på og støtter de mellemlangsigtede mål for gigabitsamfundet om at nå op på en nethastighed på mindst 100 Mbps for alle europæiske forbrugere, opgraderbar til 1 Gbps, på længere sigt stigende til 100 Gbps for vigtige socioøkonomiske drivkræfter såsom leverandører af offentlige tjenesteydelser, digitalt intensive virksomheder, store transportknudepunkter, finansieringsinstitutter, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og forskningscentre; opfordrer til at prioritere etablering af en fiberbaseret backhaul-infrastruktur, konkurrence som investeringsfremmende faktor og opnåelse af slutbrugeroplevelser af høj kvalitet; minder om, at Unionen er bagud i forhold til sine konnektivitetsmål i den digitale dagsorden for 2020, og at især efterslæbet i landdistrikter og fjerntliggende områder giver anledning til betænkeligheder;

9.  understreger behovet for at sikre, at flest mulige EU-borgere får gavn af gigabitsamfundets konnektivitet, inklusive dem, der bor i fjerntliggende områder;

10.  støtter i høj grad indsatsen for at sikre adgang til 5G-nettet under intermodale rejser ad offentlige transportnet, som er tilknyttet Connecting Europe-faciliteten (CEF) og de transeuropæiske transportnet (TEN-T), inden 2025 og forventer, at fuld adgang i hele EU vil følge, både i by- og landområder og ved store turistcentre og attraktioner;

11.  konstaterer, at der fortsat er behov for forbedringer i dækningen med 4G-mobilnet/LTE, hvor EU er bagud i forhold til USA, Sydkorea og Japan, og at 5G-handlingsplanen bør benyttes som anledning til at tage ved lære af de fejl, der blev begået ved udrulningen af 4G;

12.  påpeger, at 5G-radioadgangen skal kunne fungere over et meget bredt frekvensbånd fra under 1 GHz og op til 100 GHz og inklusive backhaul på op til 300 GHz; påpeger, at frekvenser på 3-6 GHz og over 6 GHz bør levere ekstreme datahastigheder og ekstrem kapacitet i tæt bebyggede områder; konstaterer, at 5G-systemer i højfrekvensbånd kræver en meget tæt netinfrastruktur baseret på små celler, hvilket gør det nødvendigt at træffe valg med hensyn til de frekvensbånd, der skal bruges, eller muligheden for at dele frekvensbånd;

13.  understreger, at downloadhastigheder ikke i sig selv er nok til at opfylde gigabitsamfundets fremtidige konnektivitetsbehov, hvilket vil kræve en infrastrukturmålsætning for VHC-netværk, idet disse netværk opfylder de højeste standarder med hensyn til såvel upload- som downloadhastigheder samt svartider og modstandsevne;

14.  understreger, at en sammenhængende europæisk spektrumstrategi, herunder nationale køre- og tidsplaner, er nødvendig for at løfte udfordringerne i forbindelse med 5G og kommunikationen mellem mennesker (H2H), mellem maskiner (M2M) og i tingenes internet (IoT) på forskellige niveauer: forbindelseshastighed, mobilitet, svartider, allestedsnærværelse, arbejdscyklus, pålidelighed osv., samt sikre en glidende overgang til 5G i alle medlemsstater;

15.  påpeger, at indførelse af trådløse 5G-net kræver VHC-backhaul og fleksibel og effektiv brug af alle tilgængelige, ikke-sammenhængende dele af spektret, inklusive 700Mhz-båndet, til vidt forskellige netetableringsscenarier, som kræver udvikling af innovative frekvenstildelingsmodeller og en klar vægtning af harmoniseringen af de tilgængelige frekvensbånd på regionalt grundlag;

16.  anerkender frekvensbåndstilladelsernes betydning for sikringen af langsigtede netinvesteringer og tjenester af bedre kvalitet, fordi de giver mulighed for en stabil og pålidelig frekvensadgang, men understreger samtidig behovet for en bedre retsbeskyttelse af tilladelsesfri frekvensbånd og de forskellige metoder til deling af frekvensbånd;

17.  understreger, at manglende koordinering udgør en betydelig risiko for etableringen af 5G, eftersom opnåelse af den kritiske masse er afgørende for at tiltrække investeringer og høste det fulde udbytte af 5G-teknologi;

18.   finder, at sektorens aktører bør drage nytte af lige og forudsigelige vilkår, der kan fremme konkurrencen, og have fleksibilitet til at udforme deres egne net, vælge deres investeringsmodeller og den kombination af teknologier, som kan sikre fuld funktionalitet for 5G-etableringsmål, herunder FTTH, kabel, satellit, Wi-Fi, WiGig, G.fast, 2G og enhver anden teknologi til hurtig produktudvikling, forudsat at de bidrager til at forbinde alle europæere til VHC-net i et omfang, der modsvarer deres reelle behov; påpeger, at indførelsen af 5G vil kræve meget mere fiber i et tættere trådløst net;

19.  påpeger, at Kommissionens meddelelse "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked" og dens handlingsplan "5G til Europa" giver medlemsstaterne en spændende mulighed for at gøre deres kulturelle og kreative innovatører, især SMV'er, mere konkurrencedygtige på den internationale scene og fremvise deres iværksætter- og innovationstalent;

II.  Gigabitsamfundets fordele

20.  mener, at 5G er mere end blot en videreudvikling af mobilt bredbånd, og at det vil blive en afgørende katalysator for fremtidens digitale verden som den næste generation af en allestedsnærværende, ultrahurtig bredbåndsinfrastruktur, som vil understøtte forandringsprocesser inden for alle samfundsøkonomiske sektorer (offentlig forvaltning, uddannelse, levering af konvergeret medieindhold, sundhed, forskning, energi, forsyningsydelser, fremstilling, transport, bilindustri, audiovisuelle branche, virtual reality, onlinespil osv.) og levere smidige, interaktive, pålidelige og stærkt personaliserede tjenesteydelser, som bør forbedre enhver borgers tilværelse;

21.  bemærker, at den fragmentariske udrulning af 4G i Europa og de heraf følgende store forskelle mellem medlemsstaterne, som fortsat er tydelige, jf. DESI-indekset fra 2015, har resulteret i en mangel på digital konkurrenceevne over for USA, Kina, Japan, Sydkorea og vækstøkonomierne; understreger i den forbindelse, at selv om Europa gør fremskridt inden for digital udvikling, er tempoet aftagende, hvilket på længere sigt udgør en risiko for de nødvendige investeringer og for det europæiske erhvervslivs tiltrækningskraft;

22.  påpeger, at indførelsen af 5G i sidste ende bør komme slutbrugerne til gode, og at enhver afgørelse i forbindelse med udrulningen af 5G-teknologier altid bør have dette endemål for øje ved at sigte på at tilbyde økonomisk overkommelige og pålidelige tjenester af høj kvalitet;

23.  bemærker, at offentlige og private investeringer skaber en multiplikatorvirkning i hele økonomien og sandsynligvis vil have skabt op til 2,3 mio. direkte og indirekte arbejdspladser i de 28 medlemsstater, når 5G er fuldt etableret;

24.  bemærker, at indførelsen af 5G i Europa forventes at få gavnlige virkninger, som rækker langt ud over mobilsektoren, samt afsmittende virkninger, der i 2025 vil beløbe sig til 141,8 mia. EUR om året;

25.  understreger, at en vellykket, hurtig og EU-dækkende udrulning af 5G afhænger af udviklingen af efterspørgselsdrevne nye forretningsmodeller; fremhæver, at der er et utal af forskellige initiativer, som bidrager til klarlæggelsen af kravene for 5G, hvilket gør det vanskeligt for vertikale industrier til at bidrage til denne proces; understreger derfor nødvendigheden af, at de vertikale industrier inddrages aktivt og effektivt i processen;

26.  understreger, at fair konkurrence og lige vilkår for markedsdeltagerne er afgørende forudsætninger for markedsdeltagernes indførelse af gigabitsamfundet; mener, at princippet om "samme tjenester, samme risici, samme regler" bør gælde i denne forbindelse;

27.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne sammen med alle relevante interessenter bør overveje, hvordan man kan give incitamenter til avancerede forsøg og prøveanlæg for at fremskynde innovationen inden for 5G-applikationer;

28.  påpeger, at gigabitsamfundet bør overvinde den digitale kløft og øge internettets udbredelse; bemærker, at det stadig er nødvendigt at fortsætte med at investere i etablering af eksisterende og fremtidige teknologier, herunder satellitbaserede teknologier, i landdistrikter og fjerntliggende områder; understreger, at en intelligent kombination af private og offentlige investeringer er nødvendig for at tackle den digitale kløft i landdistrikter og fjerntliggende områder; understreger, at de tidligere indhøstede erfaringer bør anvendes til at udligne forskellene mellem medlemsstater, regioner og mellem tætbefolkede og fjerntliggende beboelsesområder med henblik på at støtte en geografisk afbalanceret udvikling;

29.  påpeger, at den digitale kløft ikke kun findes mellem byer og landdistrikter, men i høj grad også mellem medlemsstater; understreger i den forbindelse betydningen af en konkurrencebaseret lovgivningsramme og initiativer, der tilskynder til investeringer i infrastruktur, øger mangfoldigheden af aktører og styrker den europæiske koordination;

30.  påpeger, at 5G vil blive hjørnestenen i virkeliggørelsen af visionen om netværkssamfundet og vil øge mulighederne for at bo, studere og arbejde i Den Europæiske Union, der er en forudsætning for, at borgere og virksomheder kan få fuldt udbytte af den digitale revolution;

31.  mener, at man ved at lette etableringen af små celler til 5G-net i overensstemmelse med WiFi4EU-forordningen vil bidrage til at reducere den digitale og teknologiske kløft og øge tilgængeligheden af 5G for alle borgere;

32.  understreger, at Europa er nødt til at holde trit med den teknologiske udvikling og de muligheder, som mere effektive IKT-teknologier giver for at støtte den socioøkonomiske udvikling i de regioner, som i dag er underudviklede;

33.  fremhæver, at et tæt fibernet som backhaul-infrastruktur er en uomgængelig forudsætning for at kunne udnytte det fulde potentiale af 5G som teknologisk mobilstandard;

34.  påskønner WiFi4EU-initiativet til fremme af fri og universel internetadgang i lokalsamfund ved hjælp af en EU-finansieret ordning, der skal implementeres af medlemsstaterne; bemærker, at WiFi4EU-initiativet sigter mod at fremme digital inklusion på tværs af regionerne ved at tildele midler på en geografisk afbalanceret vis og samtidig lægge vægt på kvaliteten af brugeroplevelsen; konstaterer, at adgangshastighederne er stigende, og at WLAN, efterhånden som flere og flere trådløse apparater bliver opkoblet, vil skulle leve op til end-to-end-konnektivitetskravene; mener, at der er behov for en politikramme med specifikke prioriteter for at overvinde de hindringer, som markedet alene ikke kan dække;

35.  opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på indendørs dækning i sin 5G-handlingsplan i betragtning af, at en stor del af 5G-applikationerne vil blive anvendt i private hjem og på kontorer; minder om, at netværk, der fungerer ved høje frekvenser, har ringe gennemtrængningskraft i bygninger; anbefaler, at man overvejer supplerende teknologier for at sikre god indendørs dækning, f.eks. Massive MIMO, indendørs repeatere og højhastigheds-wifi-applikationer, der anvender WiGig-standarden;

36.  understreger, at udviklingen af 5G-teknologier er en hjørnesten i omstillingen af IKT-netinfrastrukturen til altomfattende intelligent konnektivitet: intelligente biler, intelligente energinet, intelligente byer, intelligente fabrikker, intelligent forvaltning osv.; mener, at ultrahurtigt bredbånd og intelligente, effektive netværk, som kan sikre næsten øjeblikkelig konnektivitet menneske til menneske, menneske til maskine og maskine til maskine, vil komme til at omdefinere slutbrugerens konnektivitet, som vil bygge på netværksparadigmer såsom maskenet, hybridnet, dynamisk network slicing og softwarisation-teknologier;

37.  understreger, at høj energimæssig ydeevne med henblik på at nedbringe netværkets energiforbrug er et afgørende krav til 5G; understreger, at dette element er afgørende for at mindske driftsomkostningerne, fremme konnektiviteten i landdistrikter og fjerntliggende områder og sikre netadgang på en bæredygtig og ressourceeffektiv måde;

38.  understreger, at udbredelsen af 5G kræver en betydelig opgradering af fastnettene og en fortætning af mobilnettene i overensstemmelse med målene for gigabitsamfundet, især i forbindelse med løsninger for e-sundhed;

39.  påpeger, at den audiovisuelle sektor er en af hoveddrivkræfterne for en vellykket indførelse af 5G i Europa med jobskabelse og økonomisk vækst, og at udviklingen af 5G kan have en stærk og positiv indvirkning på den audiovisuelle værdiskabelseskæde, herunder indholdsproduktion, innovation, distribution og brugermiljøet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til denne sektors særlige behov og karakteristika, navnlig vedrørende radio-tv-spredning;

40.  bemærker, at opkoblede køretøjer gennemgående er mere sikre (med færre ulykker) og grønnere (med mindre udledning), ligesom de bidrager til mere forudsigelige rejsemønstre; støtter derfor tanken om at introducere et EU-mål om, at alle køretøjer, der bringes i omsætning på EU's marked, skal være 5G-opkoblede og have ITS-udstyr om bord; støtter i høj grad målet om 5G-opkoblede ambulancer og andre udrykningskøretøjer (politibiler, brandbiler) med forbindelse til en basisstation, så de kan have konstant og uafbrudt netværksdækning under indsatser;

41.  bemærker fordelene ved en pålidelig og kontinuerlig 5G-dækning for trafiksikkerhed, idet en sådan skaber mulighed for forbundne og digitale styringsmidler som intelligente takografer og e-dokumenter til tunge godskøretøjer;

42.  mener, at 5G bør bane vejen for nye økonomisk overkommelige tjenester af høj kvalitet, forbinde nye erhvervssektorer og i sidste ende forbedre kundeoplevelsen blandt stadig mere sofistikerede og krævende digitale brugere; fremhæver, at 5G kan tilbyde løsninger på vigtige samfundsproblemer gennem sin evne til i betydelig grad at nedbringe mobilt udstyrs energiforbrug og sin potentielle evne til at forandre eksempelvis sundheds- og transportsektoren;

43.  ser positivt på Connecting Europes bredbåndsfond, som er en fond for bredbåndsinfrastruktur, der er åben for deltagelse for nationale erhvervsfremmende banker og institutioner og for private investorer, hvilket vil være endnu et skridt på vejen mod at bringe infrastrukturinvesteringer til underforsynede og tyndt befolkede landdistrikter og fjerntliggende områder;

44.  mener, at udviklingen og forbedringen af digitale færdigheder er af afgørende betydning og bør ske gennem større investeringer i uddannelse - herunder erhvervsuddannelse, iværksætterkurser, videreuddannelse og omskoling - og via omfattende inddragelse af alle relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, med tre hovedmål: at bevare og skabe teknologiske job gennem uddannelse af en højt kvalificeret arbejdsstyrke, at give borgerne de nødvendige redskaber til at tage hånd om deres egen digitale eksistens og at eliminere den digitale analfabetisme, som er årsag til den digitale kløft og marginaliseringen;

45.  mener, at EU bør oprette og give adgang til kurser i udvikling af 5G-færdigheder i samarbejde med EIT Digital, med særlig vægt på startups og SMV'er, så de kan få gavn af 5G-etableringen;

46.  understreger, at udviklingen af 5G-net vil føre til hurtige teknologiske forandringer, som vil muliggøre fuld anvendelse af den digitale sektor, intelligent teknologi, IoT og avancerede produktionssystemer;

47.  understreger 5G's betydning for sikring af EU's globale førerposition inden for etablering af high-end-forskningsinfrastruktur, hvilket kan gøre EU til centrum for forskning i topklasse;

III.  Politisk strategi

48.  ser positivt på Kommissionens initiativ til at styrke investeringsplanen for Europa med finansieringsinstrumenter (EFSI, CEF), der er øremærket til finansiering af strategiske mål for gigabitkonnektivitet frem til 2025;

49.  understreger, at alle beslutninger vedrørende det digitale indre marked, herunder om frekvensallokering, konnektivitetsmål og 5G-etablering, skal baseres på fremtidige behov og på, hvordan markedet forventes at udvikle sig i løbet af de næste 10-15 år; understreger i den forbindelse, at en vellykket 5G-etablering vil være afgørende for den økonomiske konkurrenceevne, hvilket kun kan opnås gennem en fremsynet europæisk lovgivning og politisk koordinering;

50.  understreger, at politikkerne for gigabitsamfundet og 5G bør være proportionale, revideres hyppigt og være i overensstemmelse med "innovationsprincippet", således at potentielle virkninger for innovationen bliver en del af konsekvensanalysen;

51.  opfordrer Kommissionen til at sikre, opretholde og udvikle langsigtet finansiering til 5G-handlingsplanen og netmoderniseringen på et passende niveau i den næste flerårige finansielle ramme 2020-2027 og især det næste FTUI-rammeprogram; understreger betydningen af samarbejde mellem universiteter, forskningsinstitutioner, den private og den offentlige sektor om forskning & udvikling inden for 5G-mobilkommunikation; peger på 5G OPP som et godt eksempel i denne henseende; påpeger, at der ifølge Kommissionen vil skulle investeres 500 mia. EUR over de næste ti år for at nå konnektivitetsmålene, selv om den også vurderer, at der er et investeringsgab på 155 mia. EUR; er derfor af den opfattelse, at førsteprioriteten skal være at sikre, at der via konkurrence opnås tilstrækkelige investeringer i etableringen af digitale infrastrukturer, eftersom disse er en afgørende forudsætning for, at borgere og virksomheder kan få gavn af udviklingen af 5G-teknologien;

52.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til hurtigt at gennemføre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen[4], med henblik på at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau ved at gøre denne plan effektiv og bæredygtig;

53.  mener, at den bedste vej til gigabitsamfundet går via en fremtidssikret, konkurrencevenlig og teknologineutral tilgang støttet af en bred vifte af investeringsmodeller såsom offentlig-privat investering eller saminvestering; bemærker, at saminvestering og andre former for investeringssamarbejde og langsigtede kommercielle ordninger for adgang til net med meget høj kapacitet kan bidrage til at sammenlægge ressourcerne, skabe forskellige rammenetværk for risikodeling og sænke etableringsomkostningerne;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre 5G-handlingsplanen fuldt ud gennem sammenhængende, inklusive og rettidige foranstaltninger i regioner og byer med henblik på at give tilskyndelse og incitament til tværsektoriel innovation og fremme en økonomisk ramme for samarbejde i hele industrien;

55.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage teten med hensyn til at fremme tværsektoriel, tværsproglig og grænseoverskridende 5G-interoperabilitet og støtte privatlivsvenlige, pålidelige og sikre tjenester, idet erhvervslivet og samfundet som helhed bliver stadig mere afhængige af digital infrastruktur for at kunne drive deres forretning og levere tjenesteydelser, samt om at gøre de økonomiske og geografiske forhold til en integrerende del af en fælles strategi;

56.  opfordrer til at øge indsatsen inden for standardisering for at sikre europæisk lederskab med hensyn til fastlæggelse af de teknologiske standarder, der kan muliggøre etablering af 5G-netværk og -tjenester; er af den opfattelse, at europæiske standardiseringsorganer bør spille en særlig rolle i denne proces; finder, at hver enkelt sektor bør udarbejde sin egen køreplan for standardisering, baseret på industriledede processer og en stærk målsætning om at nå frem til fælles standarder med potentiale til at blive globale standarder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give incitamenter til investeringer i forskning og udvikling samt europæisk standardisering;

57.  understreger, at 5G har potentialet til at revolutionere adgangen til og formidlingen af indhold og til at forbedre brugeroplevelsen væsentligt, samtidig med at det bliver muligt at udvikle nye former for kulturelt og kreativt indhold; understreger i denne forbindelse behovet for effektive foranstaltninger til bekæmpelse af piratvirksomhed og en samlet strategi for bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at sikre nem adgang til lovligt indhold for forbrugerne;

58.  tilskynder kraftigt til at eksperimentere yderligere med 5G-teknologier; støtter udviklingen af integrerede løsninger og tests efterfulgt af tværindustrielle forsøg med storskala-pilotprojekter for at imødekomme efterspørgslen efter tjenesteydelser i gigabitsamfundet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelige tilladelsesfrie frekvensbånd, som kan anvendes til industriens eksperimenter; anmoder Kommissionen om at overveje at opstille et konkret og attraktiv mål som ramme for den private sektors eksperimenter med 5G-teknologier og -produkter;

59.  understreger, at det er nødvendigt at tage hensyn til retningslinjerne fra ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection), som er formelt anerkendt af WHO, for at undgå inkonsekvenser og fragmentering og sikre ensartede betingelser for etablering af trådløse net på det europæiske digitale indre marked;

60.  fremhæver, at udviklingen af gigabitsamfundet kræver klare fælles EU-regler, som er fremtidsorienterede og konkurrencevenlige, med henblik på at stimulere investering og innovation, holde priserne nede og bevare forbrugernes valgmuligheder; understreger, at infrastrukturbaseret konkurrence rummer et potentiale for mindre regulering og giver mulighed for et rimeligt, langsigtet afkast på investeringerne; opfordrer medlemsstaterne til at forenkle de administrative procedurer for adgangen til fysisk infrastruktur;

61.  understreger behovet for at skabe et innovationsvenligt klima for digitale tjenesteydelser, navnlig inden for big data og IoT, udvide forbrugernes valgmuligheder og samtidig øge tilliden samt fremme udbredelsen af digitale tjenesteydelser gennem effektive og strømlinede regler med fokus på brugernes behov og tjenesteydelsernes kendetegn, uanset arten af udbyder;

62.  understreger, at de nationale bredbåndsplaner bør gennemgås og om nødvendigt revideres grundigt, ligesom de bør sigte på alle 5G-områder, anvende en multiteknologisk, konkurrencebaseret tilgang, fremme lovgivningsmæssig forudsigelighed og maksimere innovations- og dækningsgraden, bl.a. med det formål at overvinde den digitale kløft;

63.  opfordrer Kommissionen til at vurdere de nationale bredbåndsplaner med henblik på at identificere mangler og formulere landespecifikke henstillinger vedrørende yderligere tiltag;

64.  påskønner Kommissionens initiativ til at indføre en participatorisk bredbåndsplatform for at sikre inddragelse på højt plan af offentlige og private enheder samt af lokale og regionale myndigheder;

65.  lægger vægt på, at en sikring af internetadgang og pålidelige internetforbindelser med høj hastighed, korte svartider og lav jitter, er afgørende for digitaliseringsprocesserne og værdikæden i turistsektoren samt for udviklingen og udbygningen af transportteknologier som samarbejdende intelligente transportsystemer, (C-ITS), flodinformationstjenester (RIS) og European Rail Traffic Management Systems (ERTMS);

66.  minder om, at adgang til konkurrencebaserede 5G-løsninger vil være til stor gavn for SMV'er; opfordrer Kommissionen til at gøre nærmere rede for den måde, hvorpå den agter at lette deltagelsen af SMV'er og startups i eksperimenter med 5G-teknologier og sikre dem adgang til den participatoriske 5G-bredbåndsplatform;

67.  støtter initiativer på EU-plan til at sikre øget frekvenssamordning mellem medlemsstaterne og frekvenstilladelser af længere varighed, hvilket vil øge stabiliteten og sikkerheden for investeringer; bemærker, at beslutningerne om disse spørgsmål bør træffes på samme tid i alle medlemsstater, så der kan vedtages bindende retningslinjer for visse vilkår i tildelingsprocessen såsom fristerne for frekvensallokering, frekvensdeling og organisering af fælles auktioner med den ambition at fremme transeuropæiske net; påpeger, at den konkurrenceprægede karakter af markedet for mobil telekommunikation i EU er af afgørende betydning ved generationsskiftet til 5G;

68.  opfordrer EU til at koordinere indsatsen inden for rammerne af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) med henblik på at sikre en sammenhængende EU-politik; understreger, at det europæiske behov for frekvensharmonisering i forbindelse med 5G på den anden side af 2020 bør være opfyldt inden den verdensomspændende radiokommunikationskonference i 2019 (WRC-19), samtidig med at den nødvendige beskyttelse af de eksisterende tjenester, der benyttes i dag, tilgodeses i overensstemmelse med de beslutninger, som blev truffet på WRC-15;

69.  understreger, at definitionen af VHC-net i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation bør være i overensstemmelse med princippet om teknologineutralitet, forudsat at sådanne teknologier opfylder de kvalitetsstandarder for nettjenester, som industri- og forbrugerapplikationer vil have brug for i fremtiden;

70.  kræver, at Kommissionen årligt udarbejder en statusrapport, udarbejder henstillinger om 5G-handlingsplanen og underretter Europa-Parlamentet om resultaterne heraf;

°

°  °

71.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

• [1]  EFT L 81 af 21.3.2001, s. 7.
• [2]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009.
• [3]  EUT L 179 af 29.6.2013, s. 1.
• [4]  EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.

BEGRUNDELSE

Idéen om at udvikle et gigabitsamfund tager udgangspunkt i de muligheder, som udbredelsen af 5G-løsninger frembyder. 5G opens a new stage in the digital world with the creation of new high performance networks, including High Quality and Very High Capacity Networks. Ved at skabe nye forbindelsesmuligheder bliver infrastrukturen til en katalysator.

5G-infrastrukturudvikling forudsætter dog, at visse betingelser er opfyldt. Et investeringsvenligt lovgivningsmiljø bør skabe den retssikkerhed, gennemsigtighed, lighed og regelforenkling, som er af afgørende betydning for den nuværende og fremtidige elektroniske kommunikation. Infrastrukturbaseret konkurrence bør inddrage alle potentielle partnere, der konkurrerer om investeringer, inden for rammerne af fleksible og forretningsmæssigt effektive saminvesteringsmodeller. Tildelingen af frekvenser bør harmoniseres for at sikre konsekvens i beslutningstagning og løsninger. Desuden bør der på længere sigt tages skridt, samordnet på EU-plan, til at administrere adgangen til 700 MHz-båndet og frekvenser mellem 1 GHz og 100 GHz. Der bør være vilje til at arbejde for standardisering og interoperabilitet inden for de fælles rammer for alle EU's medlemsstater. Endelig bør en række industrisektorer være villige til at udarbejde deres egne køreplaner med henblik på at tilpasse de tekniske krav, der er nødvendige for 5G-konnektivitet og -kommunikation. 5G's fulde potentiale kun kan realiseres, hvis der indgås tætte partnerskaber med "vertikale" sektorer. Det er bydende nødvendigt, at vi lærer at arbejde mere systematisk på tværs af industrielle processer.

Der er visse afgørende forudsætninger for 5G-udvikling, herunder opnåelse af en forståelse af karakteren af de økonomiske fordele og individuelle gevinster, som kan opnås ved indførelse af 5G. Sådanne gevinster er bl.a. udvikling af IoT, selvkørende biler, vækst i e-sundhed og telemedicin (som for sin del vil bidrage til et reelt paradigmeskift i sundhedssektoren), helt nye undervisnings- og læringsmuligheder takket være anvendelsen af virtual reality-værktøjer i uddannelsessektoren, nye underholdningsmodeller samt potentialet i intelligente byer og nye digitale landbrugsmetoder. Udrulningen af 5G-netværk vil bane vejen for nye produkter og tjenesteydelser, som alle vil være mere brugervenlige og skræddersyede til folks behov, hvilket vil øge forbrugernes tilfredshed. Vækst er drivkraften for efterspørgslen. Denne efterspørgsel vil gøre investeringer i 5G mere rentable på langt sigt og sikre et passende afkast på samme.

Det er klart, at de nye infrastrukturmuligheder, denne infrastrukturs inklusive karakter og efterspørgslen efter 5G-infrastruktur ikke blot vil medføre holdningsændringer i samfundet, men også vil kræve nye færdigheder. Den uddannelsesmæssige dimension af 5G-udrulningen bør derfor også tages i betragtning.

Med 5G har Europa har en enestående lejlighed til at genopfinde telekommunikationens industrilandskab. Vi står nu ved en skillevej, hvor en spændende udvikling venter forude. Jeg forventer, at EU-industrien som helhed vil sætte bolden i spil for ambitiøse tiltag inden for 5G-teknologi og en køreplan for etableringen.

Kommissionen har foreslået en velstruktureret dagsorden, en tidsplan og konkrete foranstaltninger. Den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation forventes at blive vedtaget i nær fremtid. Det er imidlertid afgørende, at alle interessenter samarbejder i processen. Medlemsstaterne skal være villige til at deltage i klare, fælles og harmoniserede beslutningsprocesser. Uden nye nationale bredbåndsplaner, der vedtages rettidigt, er der ingen mulighed for at iværksætte investeringer og udvikle teknologier og løsninger, navnlig hvad angår brugen af fiberløsninger inden for 5G. Hvis EU ikke formår aktivt at udøve et konstant pres på WRC-debatterne, bliver det vanskeligt at tilvejebringe tilfredsstillende afgørelser om adgangen til gigafrekvenser. Uden et samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, erhvervslivsrepræsentanter og BEREC vil vi forpasse chancen for at harmonisere frekvenstildelingsprocessen. Uden et samarbejde mellem EU-institutionerne, regeringerne og de lokale og regionale myndigheder er der ingen mulighed for at investere i inklusiv infrastruktur med fuld adgang til 5G-VHC-nettet for alle, herunder for beboere i udkantsområder og landdistrikter. Uden en tilstrækkelig inddragelse af offentligheden samt national og EU-finansiering af 5G-handlingsplanen fra nu af og i tiden efter 2020 med den nye FFR vil det blive vanskeligt at nå nogen af de ovennævnte mål.

Det er af afgørende betydning, at alle de betingelser, der skal opfyldes for opnå fuld indførelse af 5G senest i 2025, analyseres og opstilles overensstemmelse hermed.

Det er ligeledes vigtigt, at de bestræbelser, der udfoldes af alle interessenter, samordnes med henblik på at opnå målene for 5G. Det er klart, at hvis alle foranstaltninger og aktiviteter i 5G-handlingsplanen gennemføres med succes, vil det give talrige fordele for den europæiske økonomi og alle europæiske borgere.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (23.3.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G
(2016/2305(INI))

Ordfører: Antonio López-Istúriz White

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Understreger, at dette initiativ er et af de tre strategiske konnektivitetsmål, som Kommissionen har fastsat, som skal nås inden 2025, og at skabelsen af det passende økosystem for at udvikle en stærk europæisk gigabitsamfund samfund med rettidig udbredelse af 5G-teknologier, og idet medlemsstaterne leverer forsyningspligten, er den mest integrerede og effektive vej hen imod virkeliggørelsen af det digitale indre marked, da hurtige bredbåndsforbindelser kan mindske den digitale kløft og fremme universel vækst, navnlig i landdistrikterne ved at give dem redskaberne til at deltage i samme omfang som byområder i tidsalderen for tingenes internet (IoT) — som vil levere millioner af sensorer og alle typer af udstyr med bedre forbindelser og energieffektivitet;

minder om, at det digitale skel i form af konnektivitetskløften mellem land- og byområder, mellem store og små virksomheder, mellem folk fra forskellige socioøkonomiske niveauer og mellem generationerne skal fjernes;

3.  understreger især, at EU ikke har råd til at forspilde chancen for at forbinde landdistrikterne, som ifølge Kommissionens indeks for digitalisering af økonomi og samfund (DESI) er langt bagefter, idet bredbånd er tilgængeligt i 71 % af de europæiske hjem, men kun i 28 % i landdistrikterne, og mobilt bredbånd (4G og andre) er tilgængeligt i 86 % af de europæiske hjem, men kun i 36 % i landdistrikterne;

4.  understreger, at der, for at denne teknologi fuldt ud kan komme til at indvirke på vores økonomi, og for at chancer ikke skal gå tabt, skal tilføjes en fjerde målsætning: at lukke den digitale kløft og forhindre, at der opstår nye skel, og at medlemsstaterne og Kommissionen til dette formål bør undersøge nye finansieringsmuligheder til at understøtte de vigtige sociale drivkræfters (skoler, universiteter, offentlige forvaltninger) bestræbelser på at opnå forbindelse, der tilbyder en downloadhastighed på mindst 100 Mb/s og høj uploadhastighed med lav latenstid og uafbrudt dækning;

5.  glæder sig over Kommissionens intention om at arbejde med medlemsstaterne og industrien om en frivillig oprettelse af en fælles tidsplan for lancering af tidlige 5G-netværk inden udgangen af 2018, som opfølges af en lancering af fuldt kommercielle 5G-tjenester i Europa inden udgangen af 2020;

beklager den situation, der er skabt som følge af EU's langsomme reaktion på 4G i sammenligning med andre regioner i verden, som har taget føringen og nu høster alle de dermed forbundne fordele;

7.  understreger, at det er yderst vigtigt at reagere og handle effektivt i de tidlige faser af 5G for at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne, især hvad angår SMV'er, siden de potentielle fordele for den europæiske industri ved at blive førende i verden med hensyn til at sætte scenen for denne teknologi er meget store;

8.  Mener, at der, for at dette kan ske, er behov for en samlet europæisk strategi, og at politikker og regler skal være vidtskuende og fremtidsorienterede, investeringsvenlige og innovationsfremmende, idet der anlægges en markedsbaseret tilgang, der garanterer et hensigtsmæssigt investeringsmiljø, som fremmer konkurrence, kombineret med en skattepolitik, der støtter udbredelsen af 5G, idet det erkendes, at konkurrence er den vigtigste drivkraft for investeringer, som igen vil føre til innovation og nye tjenester og ultimativt skabe en moderniseret europæisk infrastruktur til gavn for forbrugeren, og at længere varighed af frekvenstilladelser vil være af afgørende betydning for at sikre de investeringer i ny infrastruktur, der vil være nødvendige for at støtte 5G-net;

9.  bemærker, at opbygning af forbindelsesskabende infrastruktur indebærer potentielt høje omkostninger, herunder til administration, planlægning og tilladelser samt i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom, navnlig for lokale leverandører og små og mellemstore virksomheder, og anerkender Kommissionens WiFi4EU forslag, som vil give lokale myndigheder finansieringsmulighed for at tilbyde gratis Wi-Fi-forbindelser i og omkring offentlige bygninger, sundhedscentre, parker og offentlige pladser; mener, at der i medlemsstaterne er behov for, at 5G og digitale politikker tilpasses planlægningspolitikker på både nationalt og lokalt plan for at sikre hurtig og billig udbredelse af småcellenetværker;

10.  understreger betydningen af satellitkommunikation i forbindelse med levering af allestedsnærværende og universel adgang til 5G, især i afsidesliggende områder, suppleret med et europæisk jordbaseret optisk fibernet;

11.  ser positivt på Connecting Europes bredbåndsfond, som er en fond for bredbåndsinfrastruktur, der er åben for deltagelse for nationale erhvervsfremmende banker og institutioner og for private investorer, hvilket vil være endnu et skridt på vejen mod at bringe infrastrukturinvesteringer til underforsynede og tyndt befolkede landdistrikter og fjerntliggende områder;

12.  Understreger, at der er behov for en fælles europæisk tilgang på tværs af medlemsstaterne i udvikling af 5G-teknologier og for, at der anlægges en tilgang med inddragelse af et bredt udsnit af interesserede parter, siden skabelsen af et levedygtigt indre marked for 5G-standardprodukter og -tjenester kræver omfattende koordinering;

13.  understreger, at en rettidig vedtagelse af den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation (EEEC) er afgørende for at sikre retssikkerhed og forudsigelighed for telekommunikationsudbydere; understreger, at den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation bør fremme (infrastruktur)konkurrence;

14.  opfordrer Kommissionen til at vurdere de nationale bredbåndsplaner med henblik på at identificere mangler og formulere landespecifikke henstillinger vedrørende yderligere tiltag;

15.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ambitiøs og sammenhængende 5G finansieringsstrategi, der fuldt ud anvender potentialet og synergierne mellem eksisterende programmer såsom Horisont 2020, EFSI og CEF, der tilskynder til private investeringer, herunder særlig risikovillig kapital og konsortier, og som udforsker andre kilder såsom offentlig-private partnerskaber i IKT-sektoren som f.eks. 5G-OPP, med henblik på at støtte konnektivitetsprojekter og teknologisk forskning, der kan hjælpe med at slå bro over den digitale kløft, og til at opretholde og udvikle finansiering for 5G-handlingsplanen inden for den næste flerårige finansielle ramme 2020-2027;

16.  opfordrer i denne forbindelse operatører til at investere mere i infrastruktur med henblik på at forbedre forbindelsesmulighederne, især i underudviklede landdistrikter, og for at udvide 5G-dækning, i betragtning af, at Kommissionen vurderer, at en investering på 500 mia. EUR er nødvendig for at udbrede denne teknologi og nå de konnektivitetsmål, for hvilke der sandsynligvis vil blive et investeringsunderskrud på 155 mia. EUR;

fremhæver behovet for, at medlemsstaterne anvender EU-vedtagne regler for tildeling af nye frekvenser i 700 MHz-båndet til trådløst bredbånd og behovet for at have en koordineret frekvenspolitik i EU, tildeling af tilstrækkeligt langvarige licenser med henblik på at skabe forudsigelighed med hensyn til investeringsafkast og samtidig skabe en fleksibel licensordning, der tilskynder til delt frekvensanvendelse i relevante højere frekvenser og udvikling af fremtidige applikationer;

18.  understreger, at en aftale om harmonisering af det fuldstændige sæt frekvensbånd både over og under 6 GHz er strategisk vigtigt for udbredelsen af 5G og skal nås inden udgangen af 2017, således at foreløbige frekvensbånd til 5G gøres tilgængelige forud for den verdensomspændende radiokommunikationskonference i 2019 (WRC-19);

19.  understreger, at selv om lavere frekvensbånd, såsom 700 MHz-båndet, kan dække større områder pr. celletårn og således hjælpe med at opnå større spredning i landdistrikter, giver disse bånd alene ikke mulighed for stor båndbredde, og støtter derfor Kommissionens koordinerede tilgang til reallokering inden for UHF-båndet radio bånd (300 MHz og 3 GHz) og frekvensbånd uden for dette;

understreger, at åbne og interoperable standarder for 5G-net og indførelse af åbne, interoperable og bredt accepterede industristandarder for 5G-udstyr til IoT er afgørende for at sikre hurtig tilpasning til IoT, og opfordrer alle relevante interesserede parter, både offentlige og private, såsom producenter, operatører, reguleringsmyndigheder og forskersamfundet til at arbejde i denne retning, således at standarderne for fremtidige 5G-net i vid udstrækning accepteres og gennemføres af industrien;

21.  mener, at man bør fremme et bottom-up-system, og at hver enkel sektor bør udarbejde sin egen køreplan for standardisering, der er baseret på industristyrede processer og en stærk målsætning om at nå frem til fælles standarder, som kunne have kapacitet til at blive globale standarder;

22.  minder om behovet for yderligere at skabe offentlig opmærksomhed om fordelene ved internetbrug for borgerne og virksomhederne, eftersom det øger de økonomiske og sociale muligheder og er et værktøj, som kan fremme inklusion og skabe øgede muligheder for mindre udviklede områder; minder også om, at forretningsmodeller i mange sektorer vil nyde godt af forandringer i forbindelse med 5G teknologi, som vil øge effektiviteten og gøre det muligt at skabe nye tjenester af høj kvalitet, forbinde nye industrier, støtte samarbejde og opbygning af partnerskaber mellem telekommunikationsoperatører og vertikale industrier og i sidste ende forbedre kundens oplevelse for stadig mere sofistikerede og krævende brugere af digitale net;

23.  understreger de endnu ubegribelige muligheder, som cloud-teknologier, big data og Tingenes Internet giver som en drivkraft for vækst og job i forbedringen af hver borgers liv – forudsat at pålidelig konnektivitet når ud alle steder;

er klar over, at 4G-netværk har for lav kapacitet i lyset af den bølge af konnektivitet, der vil flyde gennem millioner af enheder i de kommende år (såsom maskiner, robotter, droner, biler, wearables, apparater og sensorer), og er også bekymret over, at EU i mangel af moderne digitale netværker og infrastruktur, der giver fast og mobil hurtig konnektivitet af høj kvalitet, er i fare for at komme bagud i forhold til andre regioner, hvad angår at tiltrække investeringer og bevare viden, hvilket resulterer i tab af en konkurrencefordel, og opfordrer til, at udviklingen af digitale net og infrastruktur, især i landområder, fremskyndes;

25.  mener, at udviklingen af digitale færdigheder er nødvendig som en hjælp til at forebygge udstødelse og sætte en stopper for digital analfabetisme og en udvidelse af digitale kløfter, og at dette bør ske gennem både formel og ikke-formel uddannelse, dvs. at der på den ene side i samarbejde med EIT Digital bør fastlægges læseplaner, som tager højde for bedste praksis i medlemsstaterne, og at initiativet på den anden side bør suppleres med støtte til civilsamfundet, og fremhævede betydningen af at kunne sikre adgang til teknologi til uddannelsesformål;

26.  understreger vigtigheden af, at virksomhederne forbindes med en overgang til gigabitsamfundet; støtter med henblik på at give incitamenter til et mere effektivt net, at der fokuseres på infrastrukturbaseret konkurrence, og understreger også de nationale regulerende myndigheders rolle i forbindelse med overvågning under ibrugtagnings- og markedslanceringsfasen;

27.  insisterer ikke kun på det akutte behov for at fremskynde investeringer i forskning og innovation på området for 5G-teknologi, men også på udviklingen af mere effektive måder, hvorpå man hurtigt kan føre forsknings- og innovationsresultaterne ud på markedet;

28.  fastholder sin tro på, at der er et presserende behov for europæisk standardisering for at forebygge en fragmentering 5G-teknologier for ikke at hæmme interoperabiliteten; understreger, at Europa skal fastholde sin vigtige rolle i det internationale system, og at de europæiske standarder, der er udarbejdet med aktiv deltagelse af alle interesserede parter, bør fremmes på internationalt plan; bekræfter også nødvendigheden af at sikre, at disse indledende globale 5G-standarder er tilgængelige inden udgangen af 2019, hvilket vil give mulighed for en hurtig kommerciel lancering af 5G;

29.  minder om behovet for at skabe mere offentlig opmærksomhed om fordelene ved internetbrug for borgerne og virksomhederne, eftersom det øger de økonomiske og sociale muligheder og er et værktøj, som kan fremme inklusion og skabe øgede muligheder for mindre udviklede områder i EU;

30.  fremhæver, at handlingsplanen for etablering af 5G i hele EU ifølge Kommissionen ”har potentiale til at skabe to mio. job”, booste den europæiske økonomi og nedbringe de høje arbejdsløshedstal, især blandt unge;

31.  slår til lyd for, at man går videre end til brugen af rent økonomiske indikatorer for at måle virkningen af teknologi og for at fuldstændiggøre billedet med socioøkonomiske indikatorer;

32.  bemærker behovet for en engageret dialog med alle interesserede parter - fra EU-institutioner til medlemsstater og europæiske regioner fra den private sektor og industrien til civilsamfundet, især ved at anerkende specifikke behov hos civilsamfundets aktører, hvad angår deres økonomiske situation og bemanding for at udvikle en fælles og delt vision understøttet af ideen om, at digitale teknologier og kommunikation har potentiale til at skabe et bedre liv for alle;

33.  anbefaler, at Kommissionen udarbejder en årlig statusrapport og henstillinger om 5G-handlingsplanen og underretter Europa-Parlamentet om resultaterne heraf;

34.  fastholder sin overbevisning om, at et stærkere og mere dynamisk indre marked kun kan opnås gennem solid og bæredygtig vækst og øget beskæftigelse, og at fuldendelsen af et blomstrende indre marked er den hurtigste vej til at opnå vækst og nye kvalitetsjob.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	21.3.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 3 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Nicola Danti, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Morten Løkkegaard, Marlene Mizzi, Jiří Pospíšil, Marcus Pretzell, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jan Philipp Albrecht, Pascal Arimont, David Coburn, Edward Czesak, Arndt Kohn, Julia Reda, Ulrike Trebesius, Sabine Verheyen

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

32	+
ALDE	Dita Charanzová, Morten Løkkegaard, Jasenko Selimovic
ECR	Edward Czesak, Vicky Ford, Ulrike Trebesius, Anneleen Van Bossuyt
EFDD	Marco Zullo
ENF	Marcus Pretzell
PPE	Pascal Arimont, Carlos Coelho, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Ildikó Gáll-Pelcz, Antonio López-Istúriz White, Jiří Pospíšil, Andreas Schwab, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Sabine Verheyen, Ivan Štefanec, Mihai Ţurcanu
S&D	Sergio Gaetano Cofferati, Nicola Danti, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Liisa Jaakonsaari, Arndt Kohn, Marlene Mizzi, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler

3	-
EFDD	David Coburn, Robert Jarosław Iwaszkiewicz
ENF	Mylène Troszczynski

2	0
VERTS/ALE	Jan Philipp Albrecht, Julia Reda

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (12.4.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G
(2016/2305(INI))

Ordfører: Kosma Złotowski

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse "5G til Europa: En handlingsplan", som sigter mod at styrke Europas digitale økonomi og konkurrencedygtighed med henblik på det digitale indre marked;

2.  insisterer på, at det inden for det aktuelle internationale teknologiske kapløb er absolut nødvendigt at opnå et dynamisk europæisk gigabitsamfund for at kunne opretholde EU's konkurrencedygtighed og velstand samt for at kunne frigive potentialet for innovation og transformation i transportsektoren;

3.  påpeger, at den europæiske transportsektor for at kunne forblive konkurrencedygtig hurtigt vil skulle tilpasse sig nye udfordringer hidrørende fra globaliseringen, skiftende mobilitetsmønstre, digitalisering og øgede forbrugerforventninger; er enig i, at anvendelsen af 5G-net er en nødvendig betingelse for at udvikle eksisterende, nye og innovative forretningsmodeller og skabe økonomiske og sociale muligheder og samtidig fremme inklusion og skabe muligheder for mindre udviklede områder i EU inden for transport- og turismesektoren; gør i denne henseende opmærksom på behovet for at skabe yderligere offentlig bevidsthed om fordelene ved internetbrug for passagerer;

4.  understreger, at en effektiv brug af potentialet i et sammenhængende internet med meget høj kapacitet, herunder grænseoverskridende net, er central for processen med digitalisering af transport- og turismetjenester, indførelsen af integreret billetudstedelse og den udbredte brug af innovative midler til transport af mennesker og varer, for eksempel stadig mere opkoblede og autonome køretøjer eller droner; bemærker, at 5G-net også kunne bidrage til at udvikle nye underholdningsmodeller og derved variere EU's turismeudbud og gøre det mere attraktivt; bemærker, at 5G vil muliggøre kvalitetstjenester og forbedre passageroplevelsen for digitale brugere, for eksempel dem, der benytter onlineplatforme i forbindelse med transport- og turismetjenester;

5.  udtrykker bekymring over, at EU sakker bagud i forhold til Nordamerika og dele af Asien og Stillehavsregionen for så vidt angår benyttelsen af 5G; giver endvidere udtryk for sin bekymring over, at ingen af de 28 medlemsstater ifølge de aktuelt tilgængelige data har opnået målet i den digitale dagsorden om 100 % dækning med hurtig og superhurtig hastighed; påpeger, at den gennemsnitlige dækning af næstegenerationsnet i øjeblikket ligger på under 25 % i visse medlemsstater;

6.  beklager, at den nuværende 4G-generation stadig er bag efter den forventede udbygning, især i landområder; bemærker, at Kommissions handlingsplan for anvendelsen af 5G-infrastrukturen bør gøre det muligt at undgå tidligere fejltagelser

7.  er af den opfattelse, at informations- og kommunikationsteknologier (IKT) og den hastighed, hvormed de udvikler sig, har haft en overvældende indvirkning ikke alene på økonomien, men på samfundet som helhed; mener, at IKT og digitale teknologier har et stort potentiale, idet de kan forbedre menneskers adgang til offentlige tjenester som for eksempel transport; finder det dog vigtigt ikke at se bort fra de store og uundgåelige udfordringer, som fremskridt på disse områder udgør for samfundet som helhed, især med hensyn til organiseringen af arbejde, arbejdstagerrettigheder og menneskers sikkerhed;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at betragte 5G-handlingsplanen som en rettesnor for etableringen af ECC (Electronic Communications Code), især hvad angår samarbejde omkring frekvensforvaltning og yderligere investeringer i netinfrastruktur; understreger, at ethvert væsentligt fremskridt hen mod opbygningen af et europæisk gigabitsamfund kun kan opnås med tilstrækkeligt store investeringer i netinfrastrukturen i alle medlemsstater for at sikre en robust, sikker og pålidelig digital infrastruktur for alle transportformer uanset størrelse og beliggenhed; tvivler på, at finansieringsmodeller, som udelukkende eller primært er baseret på investeringsfonde, vil være tilstrækkelige til at opgradere infrastrukturen, hvor det måtte være nødvendigt, eller bidrage til at udfylde eksisterende huller i udbygningen af netinfrastrukturer og udligne forskelle i tilgængeligheden af internetforbindelser med høj kapacitet i grænseområder, udkantsområder og fjerntliggende områder samt i landdistrikter;

9.  anmoder om flere midler til udvikling af en ambitiøs og sammenhængende 5G-finansieringsstrategi og til fuld udnyttelse af potentialet og synergierne i de eksisterende midler for at tilskynde til nye investeringer; hilser Connecting Europe-bredbåndsfonden velkommen og opfordrer Kommissionen til at sikre, opretholde og videreudvikle finansiering til 5G-handlingsplanen inden for horisonten af den næste FFR 2020-2027;

10.  mener, at den bedste måde at udvikle netinfrastrukturen på er gennem et fair og effektivt konkurrencepræget miljø; bemærker, at alle tilgængelige frekvensbånd skal udnyttes på den mest effektive måde; understreger vigtigheden af initiativet 5G-OPP (offentligt-privat partnerskab) og det akutte behov for at finde nye kilder til privat investering for at understøtte både EU's konkurrencedygtighed på det globale marked og nye muligheder for innovation inden for transport og turisme

11.  tilskynder til at gøre bedre brug af samhørighedspolitikmidlerne for at sigte mod større ensartethed i forbindelserne mellem EU-regioner; understreger behovet for at finde incitamenter for ikke blot udbuds- men også efterspørgselssiden, for derved at øge borgernes interesse for transport- og turismetjenester over 5G og fremme udbredelsen; er enig i de vigtigste mål om fremme af internetkonnektivitet for at skabe vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed; bemærker værdien i at stræbe efter en teknologineutral tilgang, som kan tjene til at maksimere mulighederne for innovation, infrastrukturkonkurrence og omkostningsreduktion i nye transportteknologier og -infrastruktur

12.  tilskynder Kommissionen til i udviklingen af det europæiske gigabitsamfund at være mere opmærksom på spørgsmålene om datasikkerhed, cybersikkerhed og cyberkriminalitet og deres specifikke varianter i transportsektoren; bemærker, at der ikke kan ske fremskridt på dette område, hvis sikkerheden for brugere af digitaliserede transportsystemer ikke får den rette prioritet, samtidig med at der udfærdiges regler til at forvalte disse teknologier for at forhindre konkurrencerelaterede tvister på markedet;

13.  tilskynder Kommissionen til at overveje en justering af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse støttekategoriers forenelighed med det indre marked under anvendelse af artikel 107 og 108 TEUF, og på basis af statsstøttereglerne, for at kunne lette etableringen af højhastighedsinternet og give særlig opmærksomhed til fjernområderne, jf. artikel 349 i TEUF, i betragtning af deres periferiske beliggenhed og de omkostninger, der er forbundet med 5G-kompatible netinfrastrukturer;

14.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den enkelte medlemsstat kortlægger sine net, så de områder, der er afskåret fra digital dækning, kan identificeres med henblik på at sikre fuldstændig 5G-dækning;

15.  anbefaler, at Kommissionen gør alt for at sikre et europæisk gigabitsamfund, som er i overensstemmelse med princippet om økonomisk, social og territorial samhørighed;

16.  anerkender, at en tæt netinfrastrukturer nødvendig for at kunne garantere behovene for høj kapacitet og lav latenstid for 5G-net; bemærker de fordele, der er ved at kombinere projekter og planer for at bygge ny netinfrastruktur i 5G-standarden med den allerede planlagte etablering og modernisering af veje og jernbaner i medlemsstaterne i tilgift til infrastrukturprojekter i byerne, for eksempel i betragtning af mulighederne for opkoblede og autonome køretøjer, når det gælder en forbedring af mobiliteten i bymiljøet; er enig i, at en sådan rationel kombination af anlægsarbejder vil hjælpe med at spare ressourcer, gøre arbejdet mere bæredygtigt og fremskynde etableringen og leveringen af den nødvendige højhastighedsinfrastruktur;

17.  understreger, at tætte net sammensat af et stort antal enheder, der udsender stråling, skal gennemgå korrekt afprøvning og godkendelse, da der ikke må tolereres nogen form for risiko for folkesundheden;

18.  bemærker potentialet for udvikling af følgende tjenester i EU-byer: intelligent trafikledelse på baggrund af realtidsinformation-, parkerings- og vejafgiftssystemer; tilskynder operatører til at investere mere i infrastruktur for at kunne forbedre konnektiviteten og udvide 5G-dækningen i alle EU-områder, det være sig byområder, perifere områder eller landområder;

19.  understreger, at den generelle indførelse af internettet parallelt med udviklingen af 5G vil have væsentlig indvirkning på bl.a. varetransport og logistik, herunder forsendelsesaktiviteter og mere generelt udveksling af materiale (breve og pakker);

20.  bemærker, at opkoblede køretøjer gennemgående er mere sikre (med færre ulykker) og grønnere (med mindre udledning), ligesom de bidrager til mere forudsigelige rejsemønstre; støtter derfor tanken om at introducere et EU-mål om, at alle køretøjer, der bringes i omsætning på EU's marked, skal være 5G-opkoblede og have ITS-udstyr om bord; støtter i høj grad målet om 5G-opkoblede ambulancer og andre udrykningskøretøjer (politibiler, brandbiler) med forbindelse til en basisstation, så de kan have konstant og uafbrudt netværksdækning under indsatser;

21.  støtter i høj grad indsatsen for at sikre adgang til 5G-nettet under intermodale rejser ad offentlige transportnet, som er tilknyttet Connecting Europe-faciliteten (CEF) og de transeuropæiske transportnet (TEN-T), inden 2025 og forventer, at fuld adgang i hele EU vil følge, både i by- og landområder og ved store turistcentre og attraktioner;

22.  bemærker internetteknologiens og internettets vigtige rolle i udviklingen af en multimodal, brugervenlig og sikker infrastruktur og transporttjeneste, men også i udviklingen af eCall-teknologi i køretøjer; fremhæver behovet for at tage hensyn til alle samvirkende elementer fra flere forskellige sektorer, for eksempel elektronik-, tele-, transport- og turistsektoren

23.  hilser Kommissionens tiltag "WIFI4EU" velkommen; bemærker, at offentligt tilgængelige og gratis WiFi-forbindelser på strategiske offentlige områder som for eksempel transportknudepunkter kan gøre det muligt for alle europæiske borgere at få adgang til og drage fordel af digitaliserede værktøjer på lige fod;

24.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at komme med tiltag til WiFi4EU-programmet for motivere alle rejsende til at bruge de nye teknologier, uanset deres socioøkonomiske baggrund eller alder, i et forsøg på at fjerne enhver digital kløft mellem mennesker og/eller generationer; understreger den merværdi, som disse udviklinger kan give turistsektoren, idet de gør Europa mere tiltrækkende for virksomheder og besøgende;

25.  lægger vægt på, at en sikring af internetadgang og pålidelige internetforbindelser med høj hastighed, korte svartider og lav jitter, er afgørende for digitaliseringsprocesserne og værdikæden i turistsektoren samt for udviklingen og udbygningen af transportteknologier som samarbejdende intelligente transportsystemer, (C-ITS), flodinformationstjenester (RIS) og European Rail Traffic Management Systems (ERTMS);

26.  gør opmærksom på, at udviklingen af systemer som ovenstående vil bidrage til at fremme digitaliserings- og automatiseringsprocessen for både mobilitet og transport, hvilket til gengæld vil forbedre sikkerheden, optimere ressourcer, tillade bedre brug af eksisterende kapaciteter, forbedre effektivitet og tilgængelighed, være energibesparende, forbedre miljøpræstationer og øge konkurrencedygtigheden for små og mellemstore virksomheder i turistsektoren; påpeger, at flere virksomheder i overensstemmelse med den brede digitaliseringsproces i hele den europæiske industri vil skulle underbygge deres omstillingsstrategier med mobilitet, hvilket giver væsentlige muligheder for SMV'er og nyetablerede virksomheder i transportsektoren, hvilket er en udvikling, der bør understøttes;

27.  bemærker fordelene ved en pålidelig og kontinuerlig 5G-dækning for trafiksikkerhed, idet en sådan skaber mulighed for forbundne og digitale styringsmidler som intelligente takografer og e-dokumenter til tunge køretøjer;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	11.4.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	40 2 3
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Cláudia Monteiro de Aguiar, Jens Nilsson, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Tomasz Piotr Poręba, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Peter van Dalen, Wim van de Camp, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jakop Dalunde, Kateřina Konečná, Matthijs van Miltenburg
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	John Stuart Agnew, Jiří Maštálka

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

40	+
ALDE	Izaskun Bilbao Barandica, Dominique Riquet, Pavel Telička, Matthijs van Miltenburg
ECR	Jacqueline Foster, Tomasz Piotr Poręba, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Peter van Dalen
EFDD	Daniela Aiuto
PPE	Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Dieter-Lebrecht Koch, Marian-Jean Marinescu, Cláudia Monteiro de Aguiar, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Luis de Grandes Pascual, Wim van de Camp, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
S&D	Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Jens Nilsson, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, David-Maria Sassoli, István Ujhelyi, Janusz Zemke, Claudia Țapardel
Verts/ALE	Michael Cramer, Jakop Dalunde, Keith Taylor

2	-
EFDD	John Stuart Agnew, Peter Lundgren

3	0
GUE/NGL	Kateřina Konečná, Merja Kyllönen, Jiří Maštálka

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET (23.3.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G
(2016/2305(INI))

Ordfører: Andrew Lewer

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  er bekymret over, at EU sakker bagud i forhold til Nordamerika og dele af Asien og Stillehavsregionen, når det gælder adgang til 4G og prognoser for udbredelse af 5G; mener, at Europa har meget at indhente, idet mere end 75 % af den amerikanske befolkning havde adgang til 4G i 2015, imod kun 28 % af EU's befolkning; er endvidere bekymret over, at industriens prognoser viser, at der inden 2022 vil være over 110 millioner 5G-abonnementer i Nordamerika, imod kun 20 mio. i Vesteuropa; udtrykker sin bekymring over, at ingen af de 28 medlemsstater har opnået den digitale dagsordens mål om 100 % dækning med hurtige og ultrahurtige forbindelser; påpeger, at den gennemsnitlige dækning af næstegenerationsnet i øjeblikket ligger på under 25 % i visse medlemsstater;

2.  mener, at 5G er mere end blot en videreudvikling af bredbåndsteknologi, da den næste generation af en allestedsnærværende, ultrahurtig bredbåndsinfrastruktur vil gå videre end eksisterende trådløse accessnet; bemærker, at disse ændringer kan understøtte omdannelsen af processer inden for en bred vifte af økonomiske sektorer og gøre det muligt at bo, uddanne sig og arbejde overalt i Europa; mener, at bedre internetforbindelse kan bidrage til økonomisk vækst, jobskabelse, social og territorial samhørighed og konkurrenceevne i Europa og samtidig fremme lige muligheder og ligestilling mellem kønnene og forbedre befolkningens levestandard;

3.  fremhæver de betydelige investeringsbeløb, der er nødvendige for at sikre et gigabitsamfund, og de udfordringer, dette indebærer for investorer, operatører, tjenesteudbydere og skabelse af synergier med andre industrier; påpeger, at der i løbet af de næste ti år kræves yderligere 155 mia. EUR for at levere gigabitkonnektivitet til det digitale indre marked; anerkender den afgørende betydning af yderligere investeringer med henblik på lavere enhedspriser for forbrugerne og på at øge tjenesteydelsernes kvalitet og dækningsområde; bemærker, at forskning viser, at over 90 % af faldet i enhedsprisen pr. megabyte skyldes investeringer i modsætning til statiske virkninger som f.eks. konkurrence; bemærker, at USA er et betydeligt billigere marked for forbrugerne end Europa, hvis man beregner pris pr. megabyte; mener, at det kan være vildledende at se på et gennemsnitsudbytte pr. bruger, da denne ikke udtrykker hurtigere hastighed, større datapakker eller ubegrænsede tilbud, der anvendes af amerikanske forbrugere;

4.  understreger, at udbredelse af 5G-netværk til dels afhænger af bidragene fra tilskud og finansielle instrumenter i hele EU; anmoder medlemsstaterne om at lægge særlig vægt på projekter, der tager sigte på at udvide internetadgang under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) i programmeringsperioden 2014-2020; bemærker, at de europæiske struktur- og investeringsfonde vil bidrage med 21,4 mia. EUR for at sikre det digitale indre marked i den nuværende programmeringsperiode, herunder 6 mia. EUR til etablering af hurtige bredbåndsnet; anerkender betydningen af disse offentlige midler med henblik på at opfylde Kommissionens mål, men mener, at der er behov for betydeligt større kapital fra den private sektor, hvis Europa skal sikre yderligere investeringer på 155 mia. EUR i løbet af det næste årti; mener, at de europæiske struktur- og investeringsfonde kan være særligt nyttige i tyndt befolkede områder, hvor det ikke lykkes for markedsorienterede løsninger at opnå fuld geografisk dækning;

5.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne, lokale og regionale myndigheder og andre parter har mulighed for at tage del i det komplekse udbud af tilskud, finansielle instrumenter med lav risiko og offentlig-private partnerskaber, som står til rådighed for konnektivitetsprojekter; mener, at der er behov for bedre samarbejde på lokalt og regionalt niveau for at udvide faste net og sikre gigabitkonnektivitet for at give støttemodtagerne konkurrencedygtige tilbud og attraktive priser, samtidig med at der tilskyndes til nye investeringer; ser derfor værdien i etableringen af en onlineressource, som giver infrastrukturinvestorer adgang til den fulde vifte af de finansieringsmuligheder, der er til rådighed; anerkender etableringen af bredbåndsfonden, men opfordrer EIB og Kommissionen til at koncentrere indsatsen om at forbedre eksisterende programmer, der støtter IT-sektoren, såsom Horisont 2020, i stedet for at skabe nye; opfordrer Kommissionen til at fremme mulige synergier mellem ESI-fonde og EFSI, samt andre EU-finansieringskilder;

6.  anerkender, at indtægterne fra telekommunikationssektoren mindskes, og at dette udgør et væsentligt problem, da der således kræves yderligere investeringer for at opnå et gigabitsamfund; påpeger, at finansieringen er stærkt forbundet med aktiepriser, og at lån og andre finansielle instrumenter i denne forbindelse kan sikres, når en investering har et garanteret afkast over en længere periode; opfordrer endvidere Kommissionen til at se på, hvordan de lokale myndigheder og andre tjenesteydere kan komme ind på markedet for at levere specialiserede tjenesteydelser under alternative forretningsmodeller; mener, at det er vigtigt at sikre et afkast af eksisterende investeringsprogrammer og oprette andre incitamentsordninger, hvor det er hensigtsmæssigt, med henblik på at gøre det muligt for investorerne at støtte 5G-sektoren;

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre og bevare finansieringen af 5G-handlingsplanen på et tilstrækkeligt niveau for den næste flerårige finansielle ramme; bemærker, at der ikke findes nogen bindende krav om, at medlemsstaterne skal opfylde målene i 5G-handlingsplanen; opfordrer Kommissionen til at vurdere de nationale bredbåndsplaner med henblik på at identificere mangler og formulere landespecifikke henstillinger vedrørende yderligere tiltag, hvor det er nødvendigt; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale 5G-køreplaner som en del af deres nationale bredbåndsplan;

8.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de særlige geografiske, sociale og økonomiske omstændigheder i alle regioner under udviklingen af en ny lovgivningsmæssig ramme og dens gennemførelse med henblik på at opnå omfattende udbredelse af 5G og maksimere den økonomiske effekt i alle medlemsstater; understreger, at investeringer bør understøttes af en politik og lovgivningsramme og ikke kan forsinkes af overdrevent ambitiøse tal for offentlige ordninger, der kan hæmme gennemførelsen af 5G; bemærker, at virksomheder har behov for større sikkerhed om den teknologi, der vil blive medtaget, og sikkerhed for, at processen med saminvestering gennemføres på en retfærdig og åben måde;

9.  opfordrer Kommissionen til at foretage yderligere analyse af efterspørgslen efter 5G-teknologi, da dette område ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt og er genstand for betydelige meningsforskelle; bemærker, at Kommissionens primære undersøgelse af dette spørgsmål blev varetaget af en konsulentvirksomhed inden for teknologisk forskning; opfordrer navnlig til mere samarbejde med den akademiske verden og infrastrukturinvestorer for at få et pålideligt billede af den fremtidige 5G-efterspørgsel; mener, at Kommissionen bør udarbejde og offentliggøre en litteraturgennemgang, der sammenfatter alle foreliggende undersøgelser af europæisk 5G-efterspørgsel i ét undersøgelsesdokument; anbefaler, at Kommissionen opretter en årlig situationsrapport med henstillinger for 5G-handlingsplanen, og at den bør orientere Parlamentet om resultaterne af denne;

10.  anbefaler, at Kommissionen vedtager en politik om teknologisk neutralitet i forbindelse med forfølgelse af et gigabitsamfund; mener, at teknologiske valg primært bør være op til markedsdeltagerne for at sikre, at den reelle efterspørgsel imødekommes; støtter endvidere symmetrisk regulering, som ikke hæmmer nye eller mindre virksomheders evne til at komme ind på markedet; henleder Kommissionens opmærksomhed på vigtigheden af gennemsigtighed i forbindelse med konkurrencen på alle niveauer af udvikling og gennemførelse af 5G-teknologi;

11.  mener, at de ambitiøse mål, som Kommissionen offentliggjorde i september 2016, ikke vil kunne nås uden at inddrage medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder og de regionale og lokale myndigheder og uden samarbejde mellem alle disse aktører; påpeger, at udtalelsen fra Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) om de nye rammer for elektronisk kommunikation fremhæver muligheden for øget indgriben på EU-plan, yderligere bureaukrati og undergravning af dens uafhængighed, og opfordrer derfor til effektiv gennemførelse; mener, at der for at sikre koordineret udbredelse af 5G i alle EU's medlemsstater er behov for at tage hensyn til landespecifikke økonomiske og geografiske forhold; noterer sig de foreslåede strukturreformer for BEREC, som ifølge organisationens egen udtalelse kan ændre sammenslutningen til et decentralt EU-agentur med fastansat personale, der varetager ekspertgrupper; bemærker også BEREC's syn på eventuel ny vetoret over de nationale tilsynsmyndigheders regulerende foranstaltninger, samt Kommissionens forslag om gennemførelsesretsakter til den nye kodeks, som vil gøre det muligt at anvende topstyrede foranstaltninger til at bilægge grænseoverskridende tvister; mener, at de nationale tilsynsmyndigheder er bedst egnede til at udforme, gennemføre og evaluere afgørelser på telekommunikationsområdet; mener, at BEREC indtil nu har spillet en proportional rolle med hensyn til at sikre harmonisering i hele Europa, og at disse reformer risikerer at ødelægge denne balance;

12.  gentager, at yderligere forenkling på EU-plan er nødvendig for at kunne gennemføre det nye regelsæt for elektronisk kommunikation; glæder sig over konsolideringen af fire eksisterende direktiver til et fælles kommunikationskodeks; mener, at forenkling og afklaring kun kan hjælpe virksomhederne til at investere; noterer sig ligeledes med tilfredshed de nye regler om gennemsigtighed, der vil give forbrugerne de vigtigste kontraktoplysninger i et kortfattet dokument; opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at gå i spidsen for etableringen af 5G-netværk på en ansvarlig og inklusiv måde, der sikrer forbrugernes rettigheder;

13.  understreger, at finansiel bistand bør søge at opnå en geografisk afbalanceret fordeling under hensyntagen til princippet om økonomisk, social og territorial samhørighed og de forskellige niveauer for udvikling af IKT-infrastruktur;

14.  understreger, at adgang til offentlige e-tjenesteydelser er vigtig, og at en moderne kommunikationsinfrastruktur bistår oprettelsen af tjenester og applikationer, som anvendes af offentlige institutioner, virksomheder og offentligheden; påpeger, at samarbejdet mellem universiteter og forskningsinstitutioner har potentialet til at blive partnere i udviklingen og gennemførelsen af 5G-netværksprojekter og samtidig maksimere synergier med Horisont 2020; noterer sig endvidere, at nye kvalifikationer og nødvendige uddannelsesmæssige ændringer er påkrævede, og at den uddannelsesmæssige dimension af gennemførelsen af 5G-udvikling derfor bør tilvejebringes ved at anvende muligheder inden for Den Europæiske Socialfond; gentager, at det er nødvendigt at fremme e-inddragelse og internetadgang, herunder for ældre mennesker, som også er vigtige elementer i udøvelsen af aktivt medborgerskab og social inklusion;

15.  glæder sig over den vished, som 25-årige licenser til frekvensressourcer vil give investorer, herunder den nyligt nåede politiske enighed om anvendelsen af 700 MHz-båndet til mobilt bredbånd; opfordrer Kommissionen til at revidere sin tilgang til harmonisering, eftersom en tredjedel af de frekvenser, som kan anvendes til trådløse mobile bredbånd, endnu ikke er fordelt; opfordrer Kommissionen til at opsøge internationalt samarbejde med henblik på at opnå harmoniserede standarder for 5G; opfordrer Kommissionen til at tilpasse frekvensforvaltningen til et stærkt teknologisk miljø; mener, at adgangen til frekvenser er af central betydning for etableringen af 5G-netværk i hele Europa; erkender, at der stadig er stor usikkerhed i industrien om de frekvensbånd, der i sidste ende skal anvendes til 5G-teknologi; bemærker, at der kan forventes en stor efterspørgsel efter 5G-netværk, da der i øjeblikket er det efter 4G-netværk, hvilket betyder, at omkostninger for investorerne formentlig vil stige;

16.  henleder Kommissionens opmærksomhed på spørgsmål i forbindelse med netværksdækningen; bemærker, at den digitale kløft mellem nogle regioner, navnlig mellem landdistrikter og byområder, fortsat er betydelig; bemærker, at landdistrikter som følge af deres afsides beliggenhed sandsynligvis ikke vil mærke de samme fordele ved gigabitsamfundet som byer, fordi dækningen er pletvis og ikke behørigt skræddersyet til deres behov; fremhæver, at der er behov for en målrettet ambition med hensyn til gigabitsamfundet, og at det primære fokus bør være på at sikre generel 4G-dækning; opfordrer endvidere til udvikling af 5G-teknologi i landdistrikterne; udtrykker bekymring over, at 5G-teknologi i øjeblikket er uholdbar, undtagen i tætbefolkede områder, og at dette yderligere kan øge den digitale kløft; mener, at almen adgang til højtydende internettjenester på gigabitniveau er af afgørende betydning for at forebygge en voksende digital kløft mellem byområder og landdistrikter og fremme social, økonomisk og territorial samhørighed i dens digitale dimension; anerkender, at landdistrikterne risikerer at blive ladt i stikken, eftersom investeringer i landdistrikterne kræver en betydeligt større andel af investeringer pr. indbygger; bemærker, at den digitale kløft betyder, at 58 % af EU's befolkning bor i landdistrikter, fjerntliggende og bjergrige områder, men kun 25 % er dækket af hastigheder på over 30 Mbps; anerkender derfor, at Kommissionens mål om mindst 100 Mbps downloadhastighed senest i 2025 for alle husstande, såvel landdistrikter som byområder, er meget ambitiøs;

17.  minder om, at den betydelige forskel i bredbåndshastigheder mellem land og by i mange medlemsstater er en alvorlig ulempe for landdistrikter, hvor der er mange små virksomheder og mikrovirksomheder og virksomheder er afhængige af effektive transportforbindelser, hvilket udgør en risiko for det sociale, kulturelle og økonomiske liv i lokalsamfundene; påskønner Kommissionens initiativ til at indføre en participatorisk bredbåndsplatform for at sikre inddragelse på højt plan af offentlige og private enheder samt af lokale og regionale myndigheder;

18.  bemærker, at fjerntliggende regioner, regionerne i den yderste periferi og øregioner kun marginalt har draget fordel af de nuværende regler; henleder opmærksomheden på behovet for, at der lægges særlig vægt på at hjælpe fjerntliggende, isolerede og perifere områder samt landdistrikter og bjergområder og alle dele af EU, hvor offentlig støtte er nødvendig for at kompensere private investorer for manglende indtjening; understreger, at alle EU's regioner bør nyde godt af fordelene ved gigabitsamfundet, som vil yde et betydeligt bidrag til den regionale konkurrenceevne, adgang til investeringer i højteknologi, fremme af offentlige tjenesteydelser og forretningsmuligheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre regionerne i den yderste periferi (som defineret i artikel 349 TEUF) til et vigtigt område for etablering af pilotprojekter.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	21.3.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 1 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Pascal Arimont, Franc Bogovič, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Jens Nilsson, Andrey Novakov, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Andor Deli, Josu Juaristi Abaunz, Ivana Maletić, Julia Reid, Davor Škrlec, Damiano Zoffoli, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Luigi Morgano

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

29	+
ALDE	Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg
ECR	Andrew Lewer, Mirosław Piotrowski, Ruža Tomašić
EFDD	Rosa D’Amato
PPE	Pascal Arimont, Franc Bogovič, Andor Deli, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Ivana Maletić, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Ramón Luis Valcárcel Siso, Milan Zver, Lambert van Nistelrooij
S&D	Andrea Cozzolino, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Luigi Morgano, Jens Nilsson, Liliana Rodrigues, Monika Smolková, Derek Vaughan, Kerstin Westphal, Damiano Zoffoli
Verts/ALE	Davor Škrlec

1	-
EFDD	Julia Reid

2	0
GUE/NGL	Josu Juaristi Abaunz, Martina Michels

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (1.3.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G
(2016/2305(INI))

Ordfører: Silvia Costa

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påpeger, at Kommissionens meddelelse "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked" og dens handlingsplan "5G til Europa" giver medlemsstaterne en spændende mulighed for at gøre deres kulturelle og kreative innovatører, især SMV'er, mere konkurrencedygtige på den internationale scene og fremvise deres iværksætter- og innovationstalent;

2.  glæder sig over målene for gigabitsamfundet om at opnå netværkshastigheder på 100 Mbps for alle europæiske forbrugere og i fremtiden mellem 1 Gbps og 100 Gbps for de vigtigste samfundsmæssige drivkræfter som skoler, store transportknudepunkter, finansielle institutioner og digitalintensive‑ virksomheder;

3.  glæder sig over den ambitiøse plan om at sikre ultrahurtigt internet på folkeskoler, gymnasier, universiteter og biblioteker inden 2025 i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; understreger, at hurtigere og bedre konnektivitet giver enorme muligheder for at forbedre undervisningsmetoderne, fremme forskning og udvikle uddannelsestjenester af høj kvalitet online samt skabe bedre muligheder for fjernundervisning; gør opmærksom på, at disse muligheder vil forbedre lærernes, børnenes og de studerendes digitale færdigheder og mediekompetencer og samtidig forbedre medlemsstaternes muligheder for at udveksle bedste praksis; understreger, at det er afgørende at tilpasse uddannelsessystemerne for at imødekomme det stigende behov for fagfolk med digitale færdigheder i EU; påpeger i denne forbindelse betydningen af investeringer i livslang udvikling for lærere; understreger, at der er behov for en større indsats for at forbedre borgernes, især børns og mindreåriges, mediekompetencer på alle uddannelsesniveauer;

4.  mener, at Europa bør sørge for videreuddannelse af kvalificerede fagfolk i nye systemer og nye anvendelsesområder ved i samarbejde med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) Digital at fastlægge kompetenceudviklingsplaner for 5G og gøre disse tilgængelige;

5.  fremhæver de muligheder, der frembydes af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer generelt og gennem dennes samspil med andre fonde, især for udviklingen af offentlig serviceinfrastruktur; mener, at disse bestræbelser bør rettes mod udviklingen af nye færdigheder i udformningen af systemer og løsninger gennem omfattende investeringer i uddannelse, herunder digitaliseringen af skoler, som tilsammen kan overvinde den digitale kløft og forebygge digital udelukkelse;

6.  mener, at 5G indebærer mere end en simpel videreudvikling af mobilt bredbånd, og at det vil blive en afgørende katalysator for fremtidens digitale verden, den næste generation af allestedsnærværende ultrahurtig‑ bredbåndsinfrastruktur, som vil understøtte forandringsprocesser inden for alle økonomiske sektorer (sundhed, energi, forsyningstjenester, fremstilling, transport, automobilindustrien, virtual reality osv.), og for den voksende forbrugerefterspørgsel i alle borgeres liv;

7.  erkender, at 5G kan være en drivkraft for udviklingen af spændende og banebrydende applikationer og koncepter såsom tingenes internet, som kan skabe en lang række muligheder for de kulturelle og kreative industrier ved at åbne nye veje for en bred formidling af indhold og produkter;

8.  understreger, at 5G har potentialet til at revolutionere adgangen til og formidlingen af indhold og til at forbedre brugeroplevelsen væsentligt, samtidig med at det bliver muligt at udvikle nye former for kulturelt og kreativt indhold; understreger i denne forbindelse behovet for effektive foranstaltninger til bekæmpelse af piratvirksomhed og en samlet strategi for bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at sikre nem adgang til lovligt indhold for forbrugerne;

9.  mener, at 5G vil bane vejen for nye tjenester af høj kvalitet, sammenkoble nye industribrancher og i sidste ende forbedre forbrugeroplevelsen for de stadig mere sofistikerede og krævende digitale brugere;

10.  påpeger, at den audiovisuelle sektor er en af hoveddrivkræfterne for en vellykket indførelse af 5G i Europa med jobskabelse og økonomisk vækst, og at udviklingen af 5G kan have en stærk og positiv indvirkning på den audiovisuelle værdiskabelseskæde, herunder indholdsproduktion, innovation, distribution og brugermiljøet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til denne sektors særlige behov og karakteristika, navnlig vedrørende radio-tv-spredning;

11.  noterer sig Kommissionens intention om at gøre frekvensbånd foreløbigt tilgængeligt for 5G; minder i denne forbindelse om betydningen af at tage behørigt hensyn til de særlige behov og forhold for radio-/tv-spredningssektoren, som er forbundet med den socialt og kulturelt værdifulde europæiske audiovisuelle model;

12.  gør opmærksom på de store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til højhastighedsinternetforbindelser samt manglen på adgang til 3G og 4G i landdistrikter, geografisk fjerntliggende områder og isolerede regioner; understreger, at det er afgørende at tilvejebringe digitale muligheder og sikre, at udviklingen af 5G i væsentlig grad mindsker den digitale kløft mellem borgerne, navnlig mellem by- og landområder; opfordrer Kommissionen til at fremme udrulningen af net og støtte innovation, der er baseret på 5G, herunder i fjerntliggende områder, hvor der er behov for offentlige investerings- eller medfinansieringsmodeller for at sikre forbindelsernes kvalitet og mangfoldighed på indholdssiden; tilskynder til udviklingen af skræddersyede tilbud for at forbedre adgangen til grundlæggende tjenester til overkommelige priser for socialt udsatte grupper; understreger, at yderligere udrulning af digital infrastruktur, især i mindre tæt befolkede områder, fremmer social og kulturel integration, moderne uddannelses- og informationsprocesser og en regional kulturel økonomi og sikrer fremskridt inden for mange områder, herunder på uddannelses- og medieområdet;

13.  glæder sig over, at der fremmes en konsekvent tilgang til mere skræddersyede dækningsforpligtelser i frekvenslicenser med henblik på at stimulere konnektivitet i landdistrikter; understreger, at der ikke udelukkende bør tilskyndes til private investeringer i internetkonnektivitet på konkurrencedygtige højkapacitetsmarkeder i byområder, men også i dårligere dækkede og mindre rentable landområder;

14.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til hurtigt at gennemføre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen[1], med henblik på at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau ved at gøre denne plan effektiv og bæredygtig;

15.  anbefaler, at Kommissionen årligt udarbejder en statusrapport, herunder med henstillinger, om 5G-handlingsplanen og underretter Europa-Parlamentet om resultaterne heraf.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	28.2.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Stefano Maullu, Luigi Morgano, Momchil Nekov, John Procter, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Mary Honeyball, Marc Joulaud, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Algirdas Saudargas, Remo Sernagiotto
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Clare Moody

• [1]  EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	25.4.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	53 2 4
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Cristian-Silviu Buşoi, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Ashley Fox, Adam Gierek, Rebecca Harms, Roger Helmer, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Jaromír Kohlíček, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Carolina Punset, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Pilar Ayuso, Amjad Bashir, Soledad Cabezón Ruiz, Isabella De Monte, Francesc Gambús, Constanze Krehl, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Gesine Meissner, Clare Moody, Michèle Rivasi, Anne Sander, Theodor Dumitru Stolojan, Pavel Telička
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Georgi Pirinski

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

53	+
ALDE	Gesine Meissner, Angelika Mlinar, Carolina Punset, Pavel Telička, Lieve Wierinck
ECR	Amjad Bashir, Edward Czesak, Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel, Evžen Tošenovský
EFDD	David Borrelli, Dario Tamburrano
EPP	Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Cristian-Silviu Buşoi, Christian Ehler, Francesc Gambús, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Werner Langen, Janusz Lewandowski, Angelika Niebler, Herbert Reul, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Anne Sander, Algirdas Saudargas, Theodor Dumitru Stolojan, Vladimir Urutchev, Hermann Winkler, Pilar del Castillo Vera
S&D	Soledad Cabezón Ruiz, Isabella De Monte, Adam Gierek, Eva Kaili, Jeppe Kofod, Constanze Krehl, Miapetra Kumpula-Natri, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Clare Moody, Dan Nica, Georgi Pirinski, Miroslav Poche, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Carlos Zorrinho
Greens/ALE	Reinhard Bütikofer, Jakop Dalunde, Rebecca Harms, Michel Reimon, Claude Turmes

2	-
EFDD	Roger Helmer
ENF	Jean-Luc Schaffhauser

4	0
GUE	Xabier Benito Ziluaga, Jaromír Kohlíček, Paloma López Bermejo, Neoklis Sylikiotis

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller