BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold

10.5.2017 - (COM(2016)0287 – C8-0193/2016 – 2016/0151(COD)) - ***I

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordførere: Sabine Verheyen, Petra Kammerevert


Procedure : 2016/0151(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0192/2017
Indgivne tekster :
A8-0192/2017
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold

(COM(2016)0287 – C8-0193/2016 – 2016/0151(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0287),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, samt artikel 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0193/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg …[1],

–  der henviser til udtalelse af 7. december 2016 fra Regionsudvalget…[2],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0192/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Forslag til

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold

om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold (direktivet om audiovisuelle medietjenester)

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Den seneste væsentlige ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF27, som senere blev kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU28, blev foretaget i 2007 med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF29. Siden da har markedet for audiovisuelle medietjenester udviklet sig markant og hurtigt. Den teknologiske udvikling åbner mulighed for nye former for tjenester og brugeroplevelser. Seervanerne har ændret sig væsentligt, navnlig blandt de yngre generationer. Tv-apparatet hjemme i stuen er stadig et vigtigt samlingspunkt, hvor vi deler audiovisuelle oplevelser, men mange seere er flyttet over på andre, bærbare enheder for at se audiovisuelt indhold. Traditionelt tv tegner sig stadig for en stor andel af den gennemsnitlige daglige seertid. Men nye former for indhold såsom korte videoer og brugergenereret indhold vinder stadig større indpas, og nye aktører, herunder udbydere af video on demand-tjenester og videodelingsplatforme, har nu fået fodfæste.

(1)  Den seneste væsentlige ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF27, som senere blev kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU28, blev foretaget i 2007 med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF29. Siden da har markedet for audiovisuelle medietjenester udviklet sig markant og hurtigt som følge af den stadig større konvergens mellem tv-tjenester og internettjenester. Den teknologiske udvikling åbner mulighed for nye former for tjenester og brugeroplevelser. Seervanerne har ændret sig væsentligt, navnlig blandt de yngre generationer. Tv-apparatet hjemme i stuen er stadig et vigtigt samlingspunkt, hvor vi deler audiovisuelle oplevelser, men mange seere er flyttet over på andre, bærbare enheder for at se audiovisuelt indhold. Traditionelt tv tegner sig stadig for en stor andel af den gennemsnitlige daglige seertid. Men nye former for indhold såsom korte videoer og brugergenereret indhold vinder stadig større indpas, og nye aktører, herunder udbydere af video on demand-tjenester og videodelingsplatforme, har nu fået fodfæste. Denne mediekonvergens kræver en opdateret retlig ramme for at afspejle udviklingen på markedet og opnå en balance mellem adgang til onlineindholdstjenester, forbrugerbeskyttelse og konkurrencedygtighed.

__________________

__________________

27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23).

27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23).

28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27).

29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27).

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  Den 6. maj 2015 vedtog Kommissionen meddelelsen "En strategi for et digitalt indre marked i EU"30, hvori den annoncerede en revision af direktiv 2010/13/EU.

(2)  Den 6. maj 2015 vedtog Kommissionen meddelelsen "En strategi for et digitalt indre marked i EU"30, hvori den annoncerede en gennemgang af direktiv 2010/13/EU. I sin beslutning "På vej mod en akt for det digitale indre marked"30a af 19. januar 2016 redegjorde Europa-Parlamentet for, hvad det forventede sig af denne gennemgang. Europa-Parlamentet havde tidligere efterlyst en gennemgang den 4. juli 2013 i sin beslutning om "internetforbundet TV"30b og den 12. marts 2014 i sin beslutning om "forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden"30c, og anført målene med denne gennemgang.

__________________

__________________

30 COM(2015) 192 final

30 COM(2015)0192.

 

30a P8_TA(2016)0009.

 

30b P7_TA(2013)0329.

 

30c P7_TA(2014)0232.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Direktiv 2010/13/EU bør kun fortsat gælde for tjenester, hvis hovedformål er at sende programmer, der skal oplyse, underholde eller uddanne. Kravet med hensyn til hovedformål skal også betragtes som opfyldt, hvis tjenestens audiovisuelle indhold og form ikke står i forbindelse med tjenesteudbyderens hovedaktivitet, såsom selvstændige dele af internetaviser med audiovisuelle programmer eller brugergenererede videoer, hvor disse dele kan anses for ikke at falde sammen med hovedaktiviteten. Sociale medietjenester er ikke omfattet, medmindre de udbyder tjenesteydelser, der falder ind under definitionen af en videodelingsplatforms ydelser. En tjeneste skal anses for blot at være et supplement, der står i forbindelse med hovedaktiviteten, i kraft af forbindelserne mellem det audiovisuelle udbud og hovedaktiviteten. Kanaler og andre audiovisuelle tjenester under en tjenesteudbyders redaktionelle ansvar kan i sig selv udgøre audiovisuelle medietjenester, selv om de udbydes inden for rammerne af en videodelingsplatform, som er kendetegnet ved ikke at have noget redaktionelt ansvar. I sådanne tilfælde vil det være op til de tjenesteudbydere, der har det redaktionelle ansvar, at efterleve bestemmelserne i dette direktiv.

(3)  Direktiv 2010/13/EU bør kun gælde for tjenester, hvis hovedformål er at sende programmer, der skal oplyse, underholde eller uddanne. Kravet med hensyn til hovedformål bør også betragtes som opfyldt, hvis tjenestens audiovisuelle indhold og form ikke står i forbindelse med tjenesteudbyderens hovedaktivitet. Eftersom tjenester for sociale medieplatforme i stigende grad benytter sig af audiovisuelt indhold, henhører de under direktiv 2010/13/EU for så vidt som de leverer tjenesteydelser, der opfylder kriteriet for definitionen af en videodelingsplatform. En tjeneste skal anses for blot at være et supplement, der står i forbindelse med hovedaktiviteten, i kraft af forbindelserne mellem det audiovisuelle udbud og hovedaktiviteten. Kanaler og andre audiovisuelle tjenester under en tjenesteudbyders redaktionelle ansvar kan i sig selv udgøre audiovisuelle medietjenester, selv om de udbydes inden for rammerne af en videodelingsplatform. I sådanne tilfælde vil det være op til de tjenesteudbydere, der har det redaktionelle ansvar, at efterleve bestemmelserne i dette direktiv. Hasardspil, der omfatter en indsats, som repræsenterer en pengeværdi, herunder lotterier, væddemål og andre former for spil samt onlinespil og søgemaskiner bør fortsat være undtaget fra anvendelsesområdet for direktiv 2010/13/EU.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  Redaktionelle beslutninger er beslutninger, som træffes fra dag til dag af bl.a. programchefer eller chefredaktører inden for rammerne af en fastlagt programflade. Stedet, hvor redaktionelle beslutninger træffes, er det sædvanlige arbejdssted for de personer, som træffer dem.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  For at sikre effektiv gennemførelse af dette direktiv er det afgørende for medlemsstaterne at føre opdaterede fortegnelser over udbyderne af audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatforme under deres jurisdiktion og regelmæssigt at udveksle disse fortegnelser med deres kompetente uafhængige tilsynsmyndigheder og Kommissionen. Disse fortegnelser skal omfatte oplysninger om de kriterier, som jurisdiktionen er baseret på.

(4)  For at sikre effektiv gennemførelse af dette direktiv er det afgørende for medlemsstaterne at føre opdaterede og gennemsigtige fortegnelser over udbyderne af audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatforme under deres jurisdiktion og regelmæssigt at udveksle disse fortegnelser med deres kompetente uafhængige tilsynsmyndigheder og/eller -organer samt Kommissionen. Disse fortegnelser bør omfatte oplysninger om de kriterier, som jurisdiktionen er baseret på.

 

(Den del af dette ændringsforslag, som vedrører "tilsynsmyndigheder og/eller -organer", gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal ændringerne foretages alle relevante steder.)

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Fastlæggelse af jurisdiktion kræver en vurdering af de faktuelle forhold, som holdes op mod de kriterier, der er fastlagt i direktiv 2010/13/EU. Vurderingen af disse faktuelle forhold kan føre til modstridende resultater. Ved brug af de i artikel 3 og 4 i direktiv 2010/13/EU omhandlede samarbejdsprocedurer er det vigtigt, at Kommissionen kan basere sine resultater på pålidelige fakta. Gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester (ERGA) bør derfor bemyndiges til at fremsætte udtalelser om jurisdiktion efter anmodning fra Kommissionen.

(5)  Fastlæggelse af jurisdiktion kræver en vurdering af de faktuelle forhold, som holdes op mod de kriterier, der er fastlagt i direktiv 2010/13/EU. Vurderingen af disse faktuelle forhold kan føre til modstridende resultater. Ved brug af artikel 2, 3 og 4 i direktiv 2010/13/EU er det vigtigt, at Kommissionen kan basere sine resultater på pålidelige fakta. Gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester (ERGA), sammensat af uafhængige tilsynsmyndigheder og/eller -organer på området for audiovisuelle medietjenester, bør derfor bemyndiges til at fremsætte ikkebindende udtalelser om jurisdiktion efter anmodning fra Kommissionen. Det er vigtigt, at ERGA og kontaktudvalget holder hinanden underrettet, og at de samarbejder med tilsynsmyndigheder og/eller -organer.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  I sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden"31 understregede Kommissionen, at den ved overvejelse af politiske løsninger vil se på såvel forskriftsmæssige som velordnede ikkeforskriftsmæssige midler, der bygger på den fælles adfærdskodeks og principperne for bedre selv- og samregulering32. En række kodekser, der er fastsat på de områder, som direktivet omfatter, har vist sig at være velordnede og i tråd med principperne for bedre selv- og samregulering. Det, at der findes et lovgivningsmæssigt grundlag, betragtes som vigtigt for at få succes med at fremme overholdelsen af en kodeks for selv- eller samregulering. Det er lige så vigtigt, at der i kodekserne opstilles konkrete mål og målsætninger, som muliggør regelmæssig, gennemsigtig og uafhængig overvågning og evaluering af opnåelsen af målene. Graduerede sanktioner, hvor der sikres et element af proportionalitet, anses normalt for at være en effektiv tilgang til håndhævelse af en ordning. Disse principper skal efterleves i de kodekser for selv- og samregulering, som vedtages inden for de områder, der samordnes af dette direktiv.

(7)  I sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden"31 understregede Kommissionen, at den ved overvejelse af politiske løsninger vil se på såvel forskriftsmæssige som velordnede ikkeforskriftsmæssige midler, der bygger på den fælles adfærdskodeks og principperne for bedre selv- og samregulering32. En række kodekser, der er fastsat på de områder, som direktivet omfatter, har vist sig at være velordnede og i tråd med principperne for bedre selv- og samregulering, som udgør et nyttigt supplerende eller komplementært middel til at gennemføre lovgivningsmæssige tiltag. Det, at der findes et lovgivningsmæssigt grundlag, betragtes som vigtigt for at få succes med at fremme overholdelsen af en kodeks for selv- eller samregulering. Det er lige så vigtigt, at der i kodekserne opstilles konkrete mål og målsætninger, som muliggør regelmæssig, gennemsigtig og uafhængig overvågning og evaluering af opnåelsen af målene. Disse principper bør efterleves i de kodekser for selv- og samregulering, som vedtages inden for de områder, der samordnes af dette direktiv.

__________________

__________________

31 COM(2015)0215.

31 COM(2015)0215.

32 https://ec.europa.eu/digital-single-market/communities/better-self-and-co-regulation

32 https://ec.europa.eu/digital-single-market/communities/better-self-and-co-regulation

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  For at sikre sammenhæng og sikkerhed for virksomhederne og medlemsstaternes myndigheder skal begrebet "tilskyndelse til had" i fornødent omfang tilpasses til definitionen i Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, hvori hadefuld tale defineres som "offentlig tilskyndelse til vold eller had". Blandt andet skal der ske en tilpasning med hensyn til baggrunden for tilskyndelser til vold eller had.

(8)  For at sikre sammenhæng og retlig sikkerhed for EU-borgerne, virksomhederne og medlemsstaternes myndigheder bør "tilskyndelse til had" tilpasses til definitionen i Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, hvori hadefuld tale defineres som "offentlig tilskyndelse til vold eller had". De grunde, som tilskyndelser til vold eller had er baseret på, bør udvides og bringes i overensstemmelse med de grunde, der er indeholdt i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret).

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(8a)  For at gøre det muligt for borgerne at få adgang til oplysninger, træffe kvalificerede valg, evaluere mediesammenhænge samt anvende, kritisk vurdere og skabe audiovisuelt indhold på en ansvarlig måde, har de brug for avancerede færdigheder inden for mediekendskab. Sådanne færdigheder inden for mediekendskab ville give dem mulighed for at forstå arten af indhold og tjenester og drage fordel af hele det spektrum af muligheder, som kommunikationsteknologierne tilbyder, således at de kan bruge medierne effektivt og sikkert. Mediekendskab bør ikke begrænses til læring om værktøjer og teknologier, men bør have til formål at udstyre borgerne med evnen til kritisk tænkning, som er nødvendig med henblik på at kunne udvise dømmekraft, analysere komplekse realiteter, sondre mellem holdninger og kendsgerninger og modstå alle former for hadefulde udtalelser. Udvikling af mediekendskab for alle borgere, uanset alder, bør fremmes.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  For at sætte seerne, herunder forældre og mindreårige, i stand til at træffe kvalificerede beslutninger om det viste indhold er det nødvendigt, at udbydere af audiovisuelle medietjenester fremlægger tilstrækkelige oplysninger om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Dette kan f.eks. ske via et system med beskrivelser af indholdets art. Beskrivelser af indholdet kan leveres skriftligt, grafisk eller akustisk.

(9)  For at sætte seerne, navnlig forældre og mindreårige, i stand til at træffe kvalificerede beslutninger om det viste indhold er det nødvendigt, at udbydere af audiovisuelle medietjenester fremlægger tilstrækkelige oplysninger om især indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Udbydere af videodelingsplatforme bør ligeledes give sådanne oplysninger inden for de begrænsninger, der er fastsat i artikel 14 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a)  Sikring af adgangen til audiovisuelt indhold er et afgørende krav inden for rammerne af gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Retten for personer med funktionsnedsættelser og for ældre til at deltage og blive integreret i det sociale og kulturelle liv i Unionen er forbundet med tilgængelige audiovisuelle medietjenester. Medlemsstaterne bør derfor uden unødig forsinkelse træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre, at medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion aktivt forsøger at gøre indhold tilgængeligt for personer med syns- eller hørehandicap. Disse krav om tilgængelighed bør opfyldes gennem en progressiv og kontinuerlig proces, idet der bør tages højde for praktiske og uundgåelige begrænsninger, der kunne forhindre en fuldstændig tilgængelighed, såsom programmer eller begivenheder, der sendes direkte. Det bør være muligt at udvikle passende tilgængelighedsrelaterede foranstaltninger gennem selvregulering og samregulering. For at lette adgangen til oplysninger og til behandling af klager vedrørende spørgsmål om adgang bør medlemsstaterne oprette ét enkelt kontaktpunkt, som bør være fuldt tilgængeligt online.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  På nationalt og internationalt plan findes der en række almindeligt anerkendte ernæringsmæssige retningslinjer, såsom WHO's regionale kontor for Europas ernæringsprofilmodel, der danner grundlag for at sondre mellem fødevarer ud fra deres ernæringsmæssige sammensætning i forbindelse med tv-reklamer for fødevarer, der vises til børn. Medlemsstaterne skal tilskyndes til at sikre, at der anvendes adfærdskodekser for selv- og samregulering for effektivt at mindske børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for føde- og drikkevarer, der har et højt salt-, sukker- eller fedtindhold, eller som i andre henseender ikke lever op til de nationale eller internationale ernæringsmæssige retningslinjer.

(10)  Medlemsstaterne bør tilskyndes til at sikre, at selvregulering og samregulering, herunder adfærdskodekser, bidrager effektivt til målet om at mindske børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for føde- og drikkevarer, der har et højt salt-, sukker- eller fedtindhold, eller som i andre henseender ikke lever op til de nationale eller internationale ernæringsmæssige retningslinjer. Selvregulering og samregulering bør bidrage til dette mål og overvåges nøje.

Ændringsforslag     14

Forslag til direktiv

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a)  Medlemsstaterne bør desuden sikre, at adfærdskodekser for selvregulering og samregulering på effektiv vis tilsigter at mindske børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation i forbindelse med fremme af hasardspil. Der findes adskillige samregulerings- og selvreguleringsordninger på EU-plan og nationalt plan, som har til formål at fremme ansvarligt hasardspil, herunder i audiovisuel kommerciel kommunikation. Disse ordninger bør fremmes yderligere, navnlig dem, hvis mål er at sikre, at audiovisuel kommerciel kommunikation for hasardspil ledsages af budskaber om ansvarlig spilleadfærd.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  For at fjerne hindringer for fri bevægelighed for grænseoverskridende tjenester inden for EU er det nødvendigt at sikre effektive selv- og samreguleringsordninger, hvor der navnlig fokuseres på at beskytte forbrugerne eller fremme folkesundheden. Hvis de håndhæves og overvåges effektivt, kan adfærdskodekser på EU-plan være et godt middel til at sikre en mere sammenhængende og effektiv tilgang.

(12)  For at fjerne hindringer for fri bevægelighed for grænseoverskridende tjenester inden for EU er det nødvendigt at sikre effektive selv- og samreguleringsordninger, hvor der navnlig fokuseres på at beskytte forbrugerne eller fremme folkesundheden.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Markedet for tv-transmission har udviklet sig, og der er behov for øget fleksibilitet med hensyn til audiovisuel kommerciel kommunikation, navnlig kvantitative regler om lineære audiovisuelle medietjenester, produktplacering og sponsorering. Fremkomsten af nye tjenester, herunder reklamefri tjenester, har skabt øgede valgmuligheder for seerne, som nemt kan vælge et alternativ.

(13)  Markedet for audiovisuelle medietjenester har udviklet sig, og der er behov for større klarhed og øget fleksibilitet for at sikre reelt lige vilkår for audiovisuel kommerciel kommunikation, sponsorering og produktplacering. Fremkomsten af nye tjenester, herunder reklamefri tjenester, har skabt øgede valgmuligheder for seerne, som nemt kan vælge et alternativ.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a)  Med henblik på at sikre dette direktivs effektivitet, navnlig med hensyn til medietjenesteudbydernes redaktionelle ansvar, bør programmers og tjenesters integritet beskyttes. Ændringer i program- og tjenestevisningen, der er foranlediget af modtageren af en tjenesteydelse, bør være tilladt.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 13 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13b)  Uafhængige seermålinger for audiovisuelle medietjenester, herunder audiovisuel kommerciel kommunikation, er nødvendige for at sikre en tilstrækkelig og gennemsigtig information til udbydere af audiovisuelle medietjenester og tilsynsmyndigheder og/eller -organer.

Begrundelse

Denne nye betragtning har til formål at understrege, at målingen af kvantitative regler, f.eks. kvoter for europæiske produktioner, kræver uafhængig måling med henblik på at sikre, at oplysningerne er korrekte, og at sådanne bestemmelser er relevante.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Sponsorering er et vigtigt middel til finansiering af audiovisuelle medietjenester og programmer, idet en juridisk eller fysisk persons navn, varemærke, billede, aktiviteter eller produkter samtidig promoveres. For at sponsorering kan blive en værdifuld annonceringsteknik for annoncører og udbydere af audiovisuelle medietjenester, må sponsorannonceringer som sådan gerne indeholde reklameomtale af sponsorens varer eller tjenester, men de må ikke direkte tilskynde til køb af de pågældende varer og tjenesteydelser. Sponsorannonceringer skal fortsat tydeligt informere seerne om, at der findes en sponsoraftale. Indholdet i sponsorerede programmer bør ikke påvirkes i en sådan grad, at det har indflydelse på den redaktionelle uafhængighed hos udbyderen af audiovisuelle medietjenester.

(14)  Sponsorering er et vigtigt middel til finansiering af audiovisuelt indhold. Sponsorannonceringer bør fortsat tydeligt informere seerne om, at der findes en sponsoraftale. Sponsoreret indhold bør ikke påvirkes i en sådan grad, at det har indflydelse på tjenesteudbyderens redaktionelle uafhængighed.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Liberaliseringen på området for produktplacering har ikke ført til den forventede vækst inden for denne form for audiovisuel kommerciel kommunikation. Navnlig har det generelle forbud mod produktplacering med enkelte undtagelser ikke skabt juridisk sikkerhed for udbyderne af audiovisuelle medietjenester. Produktplacering skal således være tilladt i alle audiovisuelle medietjenester, dog med visse undtagelser.

(15)  Liberaliseringen på området for produktplacering har ikke ført til den forventede vækst inden for denne form for audiovisuel kommerciel kommunikation. Navnlig har det generelle forbud mod produktplacering med enkelte undtagelser ikke skabt juridisk sikkerhed for udbyderne af audiovisuelle medietjenester. Produktplacering bør således være tilladt i alle audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatformstjenester, dog med visse undtagelser, eftersom dette kan skabe yderligere indtægter for udbydere af audiovisuelle medietjenester.

Begrundelse

Det er nødvendigt at afspejle integrationen af brugergenererede videoer inden for rammerne af reglerne for produktplacering i audiovisuelle medietjenester.

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(15a)  For at beskytte medietjenesteudbydernes redaktionelle ansvar og den audiovisuelle værdikæde er det af afgørende betydning at sikre integriteten i medietjenesteudbydernes programmer og tjenester. Programmer og tjenester bør leveres uden afkortelser, ændringer eller afbrydelser. Programmer og tjenester bør ikke ændres uden medietjenesteudbyderens samtykke.

Begrundelse

Tredjemand bør ikke kunne ændre programmer og tjenester uden samtykke fra medietjenesteudbyderen.

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Produktplacering skal ikke være tilladt i tv-aviser og nyhedsmagasiner, forbrugerprogrammer, religiøse programmer og programmer, som ses af mange børn. Navnlig findes der dokumentation for, at produktplacering og indlejrede reklamer kan påvirke børns adfærd, da børn ofte ikke er klar over, at der er tale om kommercielt indhold. Der er således behov for fortsat at forbyde produktplacering i programmer, hvis målgruppe i høj grad er børn. Forbrugerprogrammer er programmer, hvor seerne kan få gode råd og f.eks. sammenligninger af produkter og tjenester. Hvis produktplacering tillades i sådanne programmer, vil det udviske grænsen mellem reklame og redaktionelt indhold for seerne, som måske forventer en objektiv præsentation af produkter eller tjenester i sådanne programmer.

(16)  Produktplacering bør ikke være tilladt i tv-aviser og nyhedsmagasiner, forbrugerprogrammer, religiøse programmer og børneprogrammer samt i indhold, hvis primære målgruppe er børn. Navnlig findes der dokumentation for, at produktplacering og indlejrede reklamer kan påvirke børns adfærd, da børn ofte ikke er klar over, at der er tale om kommercielt indhold. Der er således behov for fortsat at forbyde produktplacering i børneprogrammer og i indhold, hvis primære målgruppe er børn. Forbrugerprogrammer er programmer, hvor seerne kan få gode råd og f.eks. sammenligninger af produkter og tjenester. Hvis produktplacering tillades i sådanne programmer, vil det udviske grænsen mellem reklame og redaktionelt indhold for seerne, som måske forventer en objektiv præsentation af produkter eller tjenester i sådanne programmer.

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  Bestemmelsen om, at et produkt ikke må få en unødigt fremtrædende rolle, har vist sig vanskelig at anvende i praksis. Den begrænser desuden udbredelsen af produktplacering, hvor der pr. definition er tale om en vis fremtrædende eksponering for at kunne generere værdi. I kravene til de programmer, som omfatter produktplacering, skal der således fokuseres på tydeligt at informere seerne om, at der forekommer produktplacering, og på at sikre, at det ikke har indflydelse på den redaktionelle uafhængighed hos udbyderen af audiovisuelle medietjenester.

udgår

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19)  I dette direktiv foreskrives der ikke en forøgelse af den samlede mængde tilladt reklame i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 23.00, men det er vigtigt for tv-selskaberne at få mere fleksibilitet og selv kunne beslutte, hvornår reklamerne skal vises, for at maksimere efterspørgslen hos annoncørerne og optimere flowet for seerne. Begrænsningen pr. time bør derfor erstattes af en grænse på 20 % reklame pr. dag i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 23.00.

(19)  Det er vigtigt for tv-selskaberne at få mere fleksibilitet og selv kunne beslutte, hvornår reklamerne skal vises, for at maksimere efterspørgslen hos annoncørerne og optimere flowet for seerne. Begrænsningen pr. time bør derfor erstattes af en grænse på 20 % reklame pr. dag i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 23.00. Det er imidlertid også nødvendigt at opretholde et tilstrækkelig højt forbrugerbeskyttelsesniveau i så henseende, fordi en sådan fleksibilitet kan eksponere seerne for en for stor mængde reklamer i den bedste sendetid (prime time). Der bør derfor gælde særlige grænser for den bedste sendetid.

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Mange tv-spredningsforetagender indgår i større mediekoncerner og foretager annonceringer med relation til ikke blot deres egne programmer og heraf direkte afledte supplerende produkter, men også til programmer fra andre enheder, der tilhører den samme mediekoncern. Den sendetid, der tildeles de annonceringer, som tv-spredningsforetagendet foretager i forbindelse med programmer fra andre enheder, der tilhører den samme mediekoncern, bør ikke medregnes i den maksimale daglige sendetid, som må afsættes til reklame og teleshopping.

(20)  Mange tv-spredningsforetagender indgår i større tv-koncerner og foretager annonceringer med relation til ikke blot deres egne programmer og heraf direkte afledte supplerende produkter og audiovisuelle medietjenester, men også til programmer, produkter og tjenester fra andre enheder, der tilhører den samme tv-koncern. Den sendetid, der tildeles de annonceringer, som tv-spredningsforetagendet foretager i forbindelse med programmer fra andre enheder, der tilhører den samme tv-koncern, bør heller ikke medregnes i den maksimale daglige sendetid, som må afsættes til reklame og teleshopping.

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21)  Udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester bør fremme produktion og distribution af europæiske produktioner ved at sikre, at deres kataloger indeholder en minimumsandel af europæiske programmer, og at disse får en tilstrækkelig fremtrædende placering.

(21)  Udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester bør fremme produktion og distribution af europæiske produktioner ved at sikre, at deres kataloger indeholder en minimumsandel af europæiske programmer, og at disse får en tilstrækkelig fremtrædende placering. Dette burde give brugere af on-demand audiovisuelle medietjenester mulighed for let at opdage og finde europæiske produktioner, samtidig med at det fremmer kulturel mangfoldighed. Med henblik herpå bør rettighedshavere kunne mærke den del af deres audiovisuelle indhold, der opfylder kravene for europæiske produktioner, som sådan i deres metadata og stille den til rådighed for medietjenesteudbydere.

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22)  For at sikre tilstrækkelige investeringer i europæiske produktioner bør medlemsstaterne kunne pålægge de udbydere af on demand-tjenester, der er etableret inden for deres territorium, økonomiske forpligtelser. Disse forpligtelser kan bestå af direkte bidrag til fremstilling af og erhvervelse af rettigheder til europæiske produktioner. Medlemsstaterne kan desuden pålægge afgifter, der betales til en fond og beregnes på basis af indtægterne fra de on demand-tjenester, der leveres i og målrettes mod deres territorium. I dette direktiv præciseres det i betragtning af den direkte sammenhæng mellem de økonomiske forpligtelser og medlemsstaternes forskellige kulturpolitikker, at en medlemsstat gerne må pålægge sådanne økonomiske forpligtelser over for udbydere af on demand-tjenester, der er etableret i en anden medlemsstat, og som målretter deres tjenester mod den pågældende medlemsstats territorium. I dette tilfælde må der kun opkræves afgifter af de indtægter, der genereres hos publikum i den pågældende medlemsstat.

(22)  For at sikre tilstrækkelige investeringer i europæiske produktioner bør medlemsstaterne kunne pålægge de udbydere af on demand-tjenester, der er etableret inden for deres jurisdiktion, økonomiske forpligtelser. Disse forpligtelser kan bestå af direkte bidrag til fremstilling af og erhvervelse af rettigheder til europæiske produktioner. Medlemsstaterne kan desuden pålægge afgifter, der betales til en fond og beregnes på basis af indtægterne fra de on demand-tjenester, der leveres i og målrettes mod deres territorium. I dette direktiv præciseres det i betragtning af den direkte sammenhæng mellem de økonomiske forpligtelser og medlemsstaternes forskellige kulturpolitikker, at en medlemsstat gerne må pålægge sådanne økonomiske forpligtelser over for udbydere af on demand-tjenester, der er etableret i en anden medlemsstat, og som målretter deres tjenester mod den pågældende medlemsstats territorium. I dette tilfælde må der kun opkræves afgifter af de indtægter, der genereres ved on-demand tjenester og hos publikum i den pågældende medlemsstat. Hvis den medlemsstat, hvor udbyderen er etableret, pålægger et finansielt bidrag, bør den tage hensyn til eventuelle finansielle bidrag, der er pålagt af modtagermedlemsstaten.

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Betragtning 26

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Der er opstået nye udfordringer, navnlig i forbindelse med videodelingsplatforme, hvor brugerne – navnlig mindreårige – i stigende grad forbruger audiovisuelt indhold. I denne sammenhæng har skadeligt indhold og hadefuld tale på videodelingsplatforme givet anledning til stadig flere bekymringer. For at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og alle borgere mod indhold med tilskyndelse til vold eller had er det nødvendigt at fastlægge passende regler om disse anliggender.

(26)  Der er opstået nye udfordringer, navnlig i forbindelse med videodelingsplatforme, hvor brugerne – navnlig mindreårige – i stigende grad forbruger audiovisuelt indhold. Ulovligt, skadeligt, racistisk og fremmedfjendsk indhold og hadefuld tale, der udbydes på videodelingsplatforme, har givet anledning til stadig flere bekymringer. Dertil kommer, at beslutningen om at fjerne sådant indhold, som ofte afhænger af en subjektiv fortolkning, endvidere kan undergrave ytrings- og informationsfriheden. I denne forbindelse er det med henblik på at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og alle borgere mod indhold med tilskyndelse til vold eller had, der udbydes via videodelingsplatforme, men også for at beskytte og garantere brugernes grundlæggende rettigheder, nødvendigt at fastlægge fælles og passende regler om disse anliggender. Sådanne regler bør på EU-plan navnlig fastlægge kendetegnene ved "skadeligt indhold" og "tilskyndelse til vold og had", idet der tages hensyn til intentionen med og virkningen af sådant indhold. Selvregulerings- og samreguleringsforanstaltninger, som er gennemført eller godkendt af medlemsstaterne eller Kommissionen, bør til fulde respektere de rettigheder, friheder og principper, der er fastsat i chartret, navnlig artikel 52. Tilsynsmyndigheder og/eller -organer bør fortsat have effektive håndhævelsesmæssige beføjelser i denne henseende.

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Betragtning 26 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(26a)  I direktiv (EU) 2017/XXX [erstattes med henvisning til direktivet om bekæmpelse af terrorisme, når dette offentliggøres, og artiklens nummer opdateres] defineres en offentlig opfordring til at begå en terrorhandling som en lovovertrædelse med forbindelse til terroraktiviteter, der udgør en strafbar handling. Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre omgående fjernelse af indhold, som udgør en offentlig opfordring til at begå en terrorhandling.

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27)  Kommerciel kommunikation på videodelingsplatforme reguleres allerede af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF, som forbyder virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne, herunder vildledende og aggressiv handelspraksis i informationssamfundstjenester. For så vidt angår kommerciel kommunikation for tobak og relaterede produkter i videodelingsplatforme, er det således, at de nuværende forbud i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF og de forbud, der gælder for kommunikation for e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU, sikrer forbrugerne tilstrækkelig beskyttelse. De foranstaltninger, der fastlægges i dette direktiv, supplerer således foranstaltningerne i direktiv 2005/29/EF, direktiv 2003/33/EF og direktiv 2014/40/EU.

(27)  Kommerciel kommunikation på videodelingsplatforme reguleres allerede af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF, som forbyder virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne, herunder vildledende og aggressiv handelspraksis i informationssamfundstjenester. For så vidt angår kommerciel kommunikation for tobak og relaterede produkter i videodelingsplatforme, er det således, at de nuværende forbud i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF og de forbud, der gælder for kommunikation for e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU, sikrer forbrugerne tilstrækkelig beskyttelse og bør finde anvendelse på alle audiovisuelle medietjenester. De foranstaltninger, der fastlægges i dette direktiv, supplerer således foranstaltningerne i direktiv 2005/29/EF, direktiv 2003/33/EF og direktiv 2014/40/EU, og sikrer fælles lige vilkår for audiovisuelle medietjenester, videodelingsplatformstjenester og brugergenererede videoer.

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  En stor del af indholdet på videodelingsplatforme er ikke underlagt noget redaktionelt ansvar hos udbyderne af platformene. Det er dog typisk disse udbydere, der tilrettelægger indholdet i form af programmer og brugergenererede videoer, bl.a. ved brug af automatiske processer og algoritmer. Derfor bør udbyderne pålægges at træffe passende foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod indhold, der kan skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling, og beskytte alle borgere mod tilskyndelse til vold eller had mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af vedkommendes køn, race, hudfarve, religion, nationale eller etniske oprindelse.

(28)  Noget af det indhold, som udbydes på videodelingsplatforme eller sociale medieplatforme, er ikke underlagt noget redaktionelt ansvar hos udbyderne af platformene. Det er dog typisk disse udbydere, der tilrettelægger indholdet i form af programmer og brugergenererede videoer, bl.a. ved brug af automatiske processer og algoritmer. Derfor bør udbyderne pålægges at træffe passende foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod indhold, der kan skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling, og beskytte alle brugere mod tilskyndelse til terror, vold eller had mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af vedkommendes race, hudfarve, etniske eller sociale oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller anden overbevisning, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, ejendom, fødsel, handicap, alder, køn, kønsudtryk, kønsidentitet, seksuelle orientering, opholdsstatus eller helbred. Disse grunde har til formål yderligere at præcisere kendetegnene ved "offentlig tilskyndelse til vold eller had", men bør ikke i sig selv anses for grundlag for indskrænkning af tilgængeliggørelsen af audiovisuelt indhold.

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(29)  I betragtning af den rolle, som tjenesteudbyderne spiller med hensyn til indholdet på videodelingsplatforme, bør disse foranstaltninger vedrøre tilrettelæggelsen af indholdet og ikke selve indholdets art. De krav, der er fastsat i dette direktiv i den henseende, bør derfor gælde med forbehold af artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF34, som rummer en fritagelse for ansvar for ulovlige oplysninger, der lagres af visse udbydere af informationssamfundstjenester. Ved levering af tjenester, der er omfattet af artikel 14 i direktiv 2000/31/EF, bør disse krav desuden gælde uanset artikel 15 i samme direktiv, som udelukker, at generelle forpligtelser til at overvåge sådanne oplysninger eller aktivt at undersøge forhold, der tyder på ulovlig virksomhed, kan pålægges disse udbydere, uden at det dog vedrører overvågningsforpligtelser i konkrete tilfælde, og navnlig uden at det berører påbud fra nationale myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning.

(29)  I betragtning af karakteren af udbyderens forhold til det indhold, som udbydes på videodelingsplatforme, bør sådanne passende foranstaltninger vedrøre tilrettelæggelsen af indholdet og ikke indholdet som sådan. De krav, der er fastsat i dette direktiv i den henseende, bør derfor gælde med forbehold af artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF34, som rummer en fritagelse for ansvar for ulovlige oplysninger, der lagres af visse udbydere af informationssamfundstjenester. Ved levering af tjenester, der er omfattet af artikel 14 i direktiv 2000/31/EF, bør disse krav desuden gælde uanset artikel 15 i samme direktiv, som udelukker, at generelle forpligtelser til at overvåge sådanne oplysninger eller aktivt at undersøge forhold, der tyder på ulovlig virksomhed, kan pålægges disse udbydere, uden at det dog vedrører overvågningsforpligtelser i konkrete tilfælde, og navnlig uden at det berører påbud fra nationale myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning.

__________________

__________________

34 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

34 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30)  Det er hensigtsmæssigt så vidt muligt at inddrage udbyderne af videodelingsplatforme ved gennemførelsen af de passende foranstaltninger, der skal træffes i medfør af dette direktiv. Der skal således tilskyndes til samregulering. Med henblik på at sikre en klar og konsekvent tilgang i hele EU i denne henseende bør medlemsstaterne ikke have ret til at kræve, at udbydere af videodelingsplatforme træffer foranstaltninger, som er strengere end dem, der foreskrives i dette direktiv, med hensyn til beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold og alle borgere mod indhold, der tilskynder til vold eller had. Det bør dog forblive muligt for medlemsstaterne at træffe sådanne strengere foranstaltninger, hvis det pågældende indhold er ulovligt, forudsat at de overholder artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF, og at træffe foranstaltninger med hensyn til materiale på websteder, der indeholder eller udbreder børnepornografi, som foreskrevet og tilladt i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU35. Det bør desuden fortsat være muligt for udbydere af videodelingsplatforme at træffe strengere foranstaltninger på frivillig basis.

(30)  Det er hensigtsmæssigt så vidt muligt at inddrage udbyderne af videodelingsplatforme ved gennemførelsen af de passende foranstaltninger, der skal træffes i medfør af dette direktiv. Der bør således tilskyndes til selvregulering og samregulering. Det bør fortsat være muligt for medlemsstaterne at træffe strengere foranstaltninger, hvis indholdet er ulovligt, forudsat at de overholder artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF, og træffe foranstaltninger med hensyn til materiale på websteder, der indeholder eller udbreder børnepornografi, som foreskrevet og tilladt i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU35. Det bør desuden fortsat være muligt for udbydere af videodelingsplatforme at træffe strengere foranstaltninger på frivillig basis i overensstemmelse med EU-retten under iagttagelse af ytringsfriheden, informationsfriheden og mediepluralisme.

__________________

__________________

35 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).

35 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32)  De udbydere af videodelingsplatforme, der er omfattet af dette direktiv, yder informationssamfundstjenester som omhandlet i artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF. Disse udbydere er derfor underlagt de bestemmelser om det indre marked, der er fastlagt i artikel 3 i samme direktiv, hvis de er etableret i en medlemsstat. Det er hensigtsmæssigt at sikre, at de samme regler gælder for alle udbydere af videodelingsplatforme, som ikke er etableret i en medlemsstat, for at sikre effektiviteten af de foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige og andre borgere, der er fastlagt i dette direktiv, og så vidt muligt sikre lige vilkår i den udstrækning, at de pågældende udbydere enten har et moderselskab eller et datterselskab, som er etableret i en medlemsstat, eller de indgår i en koncern, og en anden enhed i denne koncern er etableret den pågældende medlemsstat. I den henseende skal der træffes foranstaltninger for at fastslå, i hvilken medlemsstat udbyderne skal betragtes som værende etableret. Kommissionen skal underrettes om udbyderne under hver enkelt medlemsstats jurisdiktion ved anvendelse af de regler om etablering, der er fastlagt i dette direktiv og i direktiv 2000/31/EF.

(32)  De udbydere af videodelingsplatforme, der er omfattet af dette direktiv, yder informationssamfundstjenester som omhandlet i artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF, og yder generelt hostingtjenester, jf. artikel 14 i det pågældende direktiv. Disse udbydere er derfor underlagt de bestemmelser om det indre marked, der er fastlagt i artikel 3 i samme direktiv, hvis de er etableret i en medlemsstat. Det er hensigtsmæssigt at sikre, at de samme regler gælder for alle udbydere af videodelingsplatforme, som ikke er etableret i en medlemsstat, for at sikre effektiviteten af de foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige og andre borgere, der er fastlagt i dette direktiv, og så vidt muligt sikre lige vilkår i den udstrækning, at de pågældende udbydere enten har et moderselskab eller et datterselskab, som er etableret i en medlemsstat, eller de indgår i en koncern, og en anden enhed i denne koncern er etableret den pågældende medlemsstat. I den henseende bør der træffes foranstaltninger for at fastslå, i hvilken medlemsstat udbyderne skal betragtes som værende etableret. I betragtning af det brede publikum for videodelingsplatforme og sociale medier er det hensigtsmæssigt, at den medlemsstat, der har jurisdiktion over en sådan platform, koordinerer reguleringen af platformene med de andre berørte medlemsstater. Kommissionen bør underrettes om udbyderne under hver enkelt medlemsstats jurisdiktion ved anvendelse af de regler om etablering, der er fastlagt i dette direktiv og i direktiv 2000/31/EF. Begrebet "udbyder af videodelingsplatform" bør i den henseende forstås i bredeste forstand, således at det også omfatter udbydere af lineære tjenester/platforme til retransmission af audiovisuelle medietjenester, uafhængigt af de tekniske midler, der anvendes til retransmission (kabel, satellit eller internettet).

Begrundelse

Videodelingsplatforme og sociale medier kan være rettet mod publikum i hele EU. Det er dog kun den medlemsstat, hvor disse anses for at være etableret, der har jurisdiktion over dem. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne på effektiv vis indgår i et samarbejde omkring reguleringen af disse platforme for at sikre det digitale indre markeds problemfri funktion og for effektivt at beskytte de europæiske borgere.

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33)  Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan kun opnå den nødvendige strukturelle uafhængighed, hvis de oprettes som særskilte juridiske enheder. Derfor bør medlemsstaterne garantere de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed fra både regeringen, offentlige organer og erhvervslivet for at sikre, at de kan træffe upartiske afgørelser. Dette krav om uafhængighed berører ikke muligheden for, at medlemsstaterne kan udpege myndigheder, der fører tilsyn med forskellige sektorer, som f.eks. audiovisuelle medier og telekommunikation. De nationale tilsynsmyndigheder bør have de beføjelser og ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, hvad angår personale, ekspertise og finansielle midler. De aktiviteter, der varetages af de nationale tilsynsmyndigheder, som er etableret i henhold til dette direktiv, bør være forenelige med målene for mediepluralisme, kulturel mangfoldighed, forbrugerbeskyttelse, det indre marked og fremme af fair konkurrence.

(33)  Medlemsstaterne bør garantere tilsynsmyndighedernes og/eller -organernes uafhængighed af såvel regeringen, offentlige organer som erhvervslivet for at sikre, at de kan træffe upartiske afgørelser. Dette krav om uafhængighed berører ikke muligheden for, at medlemsstaterne kan udpege myndigheder, der fører tilsyn med forskellige sektorer som f.eks. audiovisuelle medier og telekommunikation. Tilsynsmyndighederne og/eller -organerne bør have alle de beføjelser og ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, hvad angår personale, ekspertise og finansielle midler. De aktiviteter, der varetages af tilsynsmyndigheder og/eller -organer, som er etableret i henhold til dette direktiv, bør være forenelige med målene for mediepluralisme, kulturel mangfoldighed, forbrugerbeskyttelse, det indre marked og fremme af fair konkurrence. I den henseende er det nødvendigt, at tilsynsmyndighederne og/eller -organerne støtter udbyderne af audiovisuelle medietjenester i udøvelsen af deres redaktionelle uafhængighed.

Ændringsforslag     36

Forslag til direktiv

Betragtning 35

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35)  Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af EU's lovgivningsmæssige ramme for det audiovisuelle område i alle medlemsstater nedsatte Kommissionen ERGA ved Kommissionens afgørelse af 3. februar 201436. ERGA's opgave er at rådgive og bistå Kommissionen i dens bestræbelser for at sikre en konsekvent gennemførelse af direktiv 2010/13/EU i alle medlemsstater og at lette samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder og mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen.

(35)  Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af EU's lovgivningsmæssige ramme for det audiovisuelle område i alle medlemsstater nedsatte Kommissionen ERGA ved Kommissionens afgørelse af 3. februar 201436. ERGA's opgave er at fungere som en uafhængig rådgivende ekspertgruppe og bistå Kommissionen i dens bestræbelser at sikre en konsekvent gennemførelse af direktiv 2010/13/EU i alle medlemsstater og lette samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder og/eller -organer og mellem tilsynsmyndigheder og/eller -organer og Kommissionen.

_________________

_________________

36 Kommissionens afgørelse C(2014) 462 final af 3. februar 2014 om oprettelse af gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester.

36 Kommissionens afgørelse C(2014) 462 final af 3. februar 2014 om oprettelse af gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester.

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Betragtning 36

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(36)  ERGA har bidraget positivt til en ensartet reguleringspraksis og har ydet rådgivning på højt niveau til Kommissionen om gennemførelsesspørgsmål. Derfor bør ERGA's rolle anerkendes formelt og styrkes i dette direktiv. Gruppen bør derfor genoprettes i medfør af dette direktiv.

(36)  ERGA og kontaktudvalget har bidraget positivt til en ensartet reguleringspraksis og har ydet uafhængig rådgivning på højt niveau til Kommissionen om gennemførelsesspørgsmål.

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37)  Kommissionen bør have mulighed for at konsultere ERGA om alle spørgsmål vedrørende audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatforme. ERGA bør bistå Kommissionen med ekspertise og rådgivning og ved at fremme udveksling af bedste praksis. Kommissionen bør navnlig rådføre sig med ERGA i forbindelse med anvendelsen af direktiv 2010/13/EU med henblik på at fremme en ensartet gennemførelse i hele det digitale indre marked. ERGA bør på Kommissionens anmodning afgive udtalelser om bl.a. jurisdiktion og Unionens adfærdskodekser med hensyn til beskyttelse af mindreårige mod hadefuld tale samt audiovisuel kommerciel kommunikation om fødevarer med et højt fedt-, salt/natrium- eller sukkerindhold.

(37)  Kommissionen bør frit kunne konsultere kontaktudvalget om alle spørgsmål vedrørende audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatforme. Det bør også være muligt for ERGA at bistå Kommissionen med ekspertise og rådgivning og ved at fremme udveksling af bedste praksis. Kommissionen bør kunne rådføre sig med kontaktudvalget i forbindelse med anvendelsen af direktiv 2010/13/EU med henblik på at fremme en ensartet gennemførelse i hele det digitale indre marked. Kontaktudvalget bør træffe afgørelse om de af ERGA udarbejdede udkast til udtalelser, herunder om jurisdiktion og Unionens regler og adfærdskodekser med hensyn til beskyttelse af mindreårige mod hadefuld tale samt i forbindelse med audiovisuel kommerciel kommunikation om fødevarer med et højt fedt-, salt/natrium- eller sukkerindhold, for at lette koordinering med medlemsstaternes lovgivning.

Ændringsforslag    39

Forslag til direktiv

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38)  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at pålægge forpligtelser for at sikre tilgængeligheden af og adgangen til indhold af almen interesse ifølge fastlagte mål af almen interesse såsom mediepluralisme, ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed. Sådanne forpligtelser bør kun pålægges, hvor det er nødvendigt for at opfylde mål af almen interesse, som er tydeligt fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten. Medlemsstaterne bør i den forbindelse især undersøge, om der er behov for reguleringsindgreb over for resultaterne af markedskræfterne. Hvis medlemsstaterne beslutter at indføre tilgængelighedsregler, bør de kun pålægge virksomheder forholdsmæssige forpligtelser for at tilgodese velbegrundede politiske hensyn.

(38)  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at pålægge forpligtelser til at sikre en tilpas fremtrædende placering af indhold af almen interesse i henhold til fastlagte mål af almen interesse, såsom mediepluralisme, ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed. Sådanne forpligtelser bør kun pålægges, hvor det er nødvendigt for at opfylde mål af almen interesse, som er tydeligt fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten. Hvis medlemsstaterne beslutter at indføre regler for en tilpas fremtrædende placering, bør de kun pålægge virksomheder forholdsmæssige forpligtelser for at tilgodese velbegrundede politiske hensyn.

Ændringsforslag    40

Forslag til direktiv

Betragtning 38 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(38a)  Midlerne til at opnå tilgængelighed bør omfatte, men ikke begrænses til, adgangstjenester, såsom tegnsprogstolkning, tekstning for døve og hørehæmmede, talende undertekster, synstolkning og let forståelig menustyring. Udbydere af medietjenester bør på gennemsigtig og proaktiv vis forbedre sådanne adgangstjenester for personer med handicap og ældre ved i programinformationen samt i den elektroniske programguide klart at oplyse om deres eksistens og placering og forklare, hvordan tjenesternes adgangsfaciliteter bruges, samt sikre, at de er tilgængelige for personer med handicap.

Ændringsforslag    41

Forslag til direktiv

Betragtning 39

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(39)  Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Direktivet sigter navnlig mod at sikre fuld respekt for retten til ytringsfrihed, friheden til at drive egen virksomhed, retten til domstolsprøvelse og til at fremme anvendelsen af børns rettigheder i overensstemmelse med chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder.

(39)  Medlemsstaterne er i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv forpligtet til at respektere de grundlæggende rettigheder og navnlig overholde de principper, som er anerkendt i chartret. Medlemsstaterne bør især sikre, at der ikke vedtages nationale love, forordninger og administrative bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv i national ret, som direkte eller indirekte undergraver retten til ytringsfrihed, friheden til at drive egen virksomhed, retten til domstolsprøvelse og til at fremme anvendelsen af børns rettigheder samt retten til ikke-forskelsbehandling, som er forankret i chartret.

Ændringsforslag    42

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra a – nr. i

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i)  en tjeneste som defineret i artikel 56 og 57 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der ikke står i forbindelse med den, udelukkende består i under en udbyder af medietjenesters redaktionelle ansvar at udbyde informerende, underholdende eller oplysende programmer til offentligheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2002/21/EF. Sådanne audiovisuelle medietjenester er enten fjernsynsudsendelser som defineret i litra e) i nærværende stykke eller on-demand audiovisuelle medietjenester som defineret i litra g) i nærværende stykke

i)  en tjeneste som defineret i artikel 56 og 57 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af en mere omfattende tjeneste, der ikke står i forbindelse med den, udelukkende består i under en udbyder af medietjenesters redaktionelle ansvar at udbyde informerende, underholdende eller oplysende programmer til offentligheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2002/21/EF. Sådanne audiovisuelle medietjenester er enten fjernsynsudsendelser som defineret i litra e) i nærværende stykke eller on-demand audiovisuelle medietjenester som defineret i litra g) i nærværende stykke

Ændringsforslag    43

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra b

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra aa

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"aa)  "videodelingsplatformstjeneste": en tjeneste som defineret i artikel 56 og 57 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som opfylder følgende krav:

"aa)  "videodelingsplatformstjeneste": en tjeneste som defineret i artikel 56 og 57 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som opfylder samtlige følgende krav:

i)  tjenesten består af lagring af en stor mængde programmer eller brugergenererede videoer, som udbyderen af videodelingsplatformstjenesten ikke har noget redaktionelt ansvar for

i)  én af tjenestens hovedfunktioner består i at gøre programmer eller brugergenererede videoer, som udbyderen af videodelingsplatformstjenesten ikke har noget redaktionelt ansvar for, tilgængelige for offentligheden

ii)  tilrettelæggelsen af det lagrede indhold fastlægges af udbyderen af tjenesten, bl.a. ved brug af automatiske processer og algoritmer og navnlig gennem hosting, visning, tagging og sekvensering

ii)  tilrettelæggelsen af det indhold, som er gjort offentligt tilgængeligt, fastlægges af udbyderen af tjenesten, bl.a. ved brug af automatiske processer og algoritmer og navnlig gennem hosting, visning, tagging og sekvensering

iii)  hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der ikke står i forbindelse med den, består udelukkende i at udbyde informerende, underholdende eller oplysende programmer og brugergenererede videoer til offentligheden

iii)  hovedformålet med tjenesten eller af en tjeneste, som er en del af en mere omfattende tjeneste, der ikke står i forbindelse med den, består udelukkende i at udbyde informerende, underholdende eller oplysende programmer og brugergenererede videoer til offentligheden, eller tjenesten spiller en væsentlig rolle i at udbyde informerende, underholdende eller oplysende programmer og brugergenererede videoer til offentligheden og

iv)  tjenesten udbydes via elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2002/21/EF"

iv)  tjenesten udbydes via elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2002/21/EF

Ændringsforslag     44

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  "program": et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder, herunder film af spillefilmslængde, korte videoer, sportsbegivenheder, sitcom-serier, dokumentarprogrammer, børneprogrammer og tv-drama"

b)  "program": et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder, herunder film af spillefilmslængde, korte videoer, sportsbegivenheder, sitcom-serier, dokumentarprogrammer, børneprogrammer, underholdnings- og realityprogrammer samt tv-dramaer

Begrundelse

Da vi har at gøre med programmer, der er berørt af reklamerestriktioner eller -tilpasninger, skal definitionen af "program" udvides til også at omfatte familieprogrammer, såsom underholdnings- og realityprogrammer, som ses i samme grad af både voksne og børn.

Ændringsforslag    45

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra d

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra ba

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ba)  "brugergenereret video": et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del, som skabes og/eller uploades på en videodelingsplatform af en eller flere brugere

ba)  "brugergenereret video": et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del, som uploades på en videodelingsplatform"

Ændringsforslag    46

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra d a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra b b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da)  Som litra bb) indsættes:

 

"bb)  "redaktionel beslutning": en beslutning, som træffes på daglig basis med henblik på at udøve et redaktionelt ansvar"

Ændringsforslag    47

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra d b (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra b c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

db)  Som litra bc) indsættes:

 

"bc)  "adgangstjeneste": en tillægsfunktion til den audiovisuelle medietjeneste, som forbedrer adgangen til programmer for personer med funktionsbegrænsninger, herunder personer med handicap

Ændringsforslag    48

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra e a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra k

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

ea)  Litra k) affattes således:

"k)  "sponsorering": ethvert bidrag fra offentlige eller private foretagender eller fysiske personer, der ikke udbyder audiovisuelle medietjenester eller producerer audiovisuelle programmer, til finansieringen af audiovisuelle medietjenester eller programmer, med henblik på at promovere deres navn, varemærke, image, virksomhed eller produkter

"k)  "sponsorering": ethvert direkte eller indirekte bidrag fra offentlige eller private foretagender eller fysiske personer, der ikke udbyder audiovisuelle medietjenester, videodelingsplatformstjenester eller brugergenererede videoer eller producerer audiovisuelle programmer, til finansieringen af de audiovisuelle medietjenester, videodelingsplatformstjenester, brugergenererede videoer eller programmer med henblik på at promovere deres navn, varemærke, image, virksomhed eller produkter"

Ændringsforslag    49

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra e b (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra m

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

eb)  Litra m) affattes således:

"m)  "produktplacering": enhver form for audiovisuel kommerciel kommunikation, der viser eller omtaler en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke som led i et program mod betaling eller anden modydelse

"m)  "produktplacering": enhver form for audiovisuel kommerciel kommunikation, der viser eller omtaler en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke som led i et program eller en brugergenereret video mod betaling eller anden modydelse"

Ændringsforslag    50

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 2 – stk. 3 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)   Stk. 3, litra b), affattes således:

udgår

"b)  Hvis en medietjenesteudbyder har sit hovedkontor i én medlemsstat, men de redaktionelle beslutninger om den audiovisuelle medietjeneste træffes i en anden medlemsstat, anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den medlemsstat, hvor størstedelen af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, arbejder."

 

Ændringsforslag    51

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 2 – stk. 4

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

aa)  Stk. 4 affattes således:

"4.  Medietjenesteudbydere, som ikke er omfattet af stk. 3, anses for at høre under en medlemsstats jurisdiktion i følgende tilfælde:

"4.  Medietjenesteudbydere, som ikke er omfattet af stk. 3, anses for at høre under en medlemsstats jurisdiktion i følgende tilfælde:

a)  De benytter en satellit-uplink fra den pågældende medlemsstat.

a)  de benytter en satellit-uplink fra den pågældende medlemsstat, eller

b)  De benytter ikke en satellit-uplink fra den pågældende medlemsstat, men benytter dog satellitkapacitet, der tilhører denne medlemsstat.

b)  de benytter satellitkapacitet, der tilhører denne medlemsstat.

(Dette ændringsforslag har til formål at ændre en bestemmelse i den eksisterende retsakt – artikel 2, stk. 4, litra m) – som der ikke blev henvist til i Kommissionens forslag. Bemærk dog, at denne ændring ikke introducerer noget nyt væsentligt punkt i revisionen af direktivet, men blot en ændring, der er nødvendig for at sikre den juridiske overensstemmelse med ordførerens holdning).

Begrundelse

Placeringen af up-link kan ændres på meget kort tid. En tydeliggørelse af denne bestemmelse giver de nationale tilsynsorganer mulighed for hurtigt at bestemme, på hvilken jurisdiktion den finder anvendelse på et meget specifikt tidspunkt.

Ændringsforslag    52

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra b

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 2 – stk. 5a og 5b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5a.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen en liste over de udbydere af audiovisuelle medietjenester, som henhører under deres jurisdiktion, og de kriterier i stk. 2 til 5, som deres jurisdiktion er baseret på. De skal efterfølgende uden unødig forsinkelse underrette Kommissionen om enhver ændring af denne liste. Kommissionen sikrer, at de kompetente uafhængige tilsynsmyndigheder har adgang til disse oplysninger.

5a.  Medlemsstaterne opretholder en liste over de udbydere af audiovisuelle medietjenester, som henhører under deres jurisdiktion, og de kriterier i stk. 2 til 5, som deres jurisdiktion er baseret på. Denne liste skal også indeholde oplysninger om de medlemsstater, til hvilke den audiovisuelle medietjeneste gøres tilgængelig, og om de sproglige versioner af tjenesten. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne og/eller -organerne udveksler sådanne lister med Kommissionen og med gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester (ERGA) ved hjælp af en central database og gør dem offentligt tilgængelige. Disse lister skal ajourføres uden unødig forsinkelse, når der sker ændringer heraf.

5b.  Hvis de pågældende medlemsstater ved anvendelse af artikel 3 og 4 i dette direktiv ikke kan enes om, hvilken medlemsstat der har jurisdiktionen, skal de forelægge sagen for Kommissionen uden unødig forsinkelse. Kommissionen kan anmode gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester (ERGA) om at afgive en udtalelse om sagen inden for 15 arbejdsdage efter, at Kommissionens anmoder om det. Hvis Kommissionen anmoder om en udtalelse fra ERGA, suspenderes de i artikel 3, stk. 5, og artikel 4, stk. 5, fastsatte tidsfrister, indtil ERGA har vedtaget en udtalelse.

5b.  Hvis de pågældende medlemsstater ved anvendelse af artikel 3 og 4 i dette direktiv ikke kan enes om, hvilken medlemsstat der har jurisdiktionen, skal de forelægge sagen for Kommissionen uden unødig forsinkelse. Kommissionen kan anmode ERGA om at afgive en udtalelse om sagen inden for 15 arbejdsdage efter modtagelse af Kommissionens anmodning herom. Udtalelsen fra ERGA fremsendes ligeledes til kontaktudvalget. Hvis Kommissionen anmoder om en udtalelse fra ERGA, suspenderes de i artikel 3, stk. 5, og artikel 4, stk. 5, fastsatte tidsfrister, indtil ERGA har vedtaget en udtalelse.

 

Kommissionen træffer på anmodning af den pågældende medlemsstat eller efter afgivelsen af udtalelsen fra ERGA afgørelse om, hvilken medlemsstat der har jurisdiktion.

Ændringsforslag    53

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra b a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 2 – stk. 5 b a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba)  Følgende stykke indsættes:

 

"5ba)  Kommissionen træffer sin afgørelse senest én måned efter modtagelsen af den i stk. 5b omhandlede meddelelse eller efter afgivelsen af udtalelsen fra ERGA."

Begrundelse

Formålet med ændringsforslaget er at indføre en frist for, hvornår Kommissionen skal træffe en afgørelse til løsning af tvisten vedrørende kompetence.

Ændringsforslag    54

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"Artikel 3

"Artikel 3

1.  Medlemsstaterne sikrer modtagefrihed og må ikke hindre retransmissioner på deres område af audiovisuelle medietjenester fra andre medlemsstater af grunde, der falder inden for områder, der samordnes ved dette direktiv.

1.  Medlemsstaterne sikrer modtagefrihed og må ikke hindre retransmissioner på deres område af audiovisuelle medietjenester fra andre medlemsstater af grunde, der falder inden for områder, der samordnes ved dette direktiv.

2.  Medlemsstaterne kan midlertidigt afvige fra stk. 1, hvis en audiovisuel medietjeneste, der leveres af en udbyder af medietjenester, som henhører under en anden medlemsstats jurisdiktion:

2.  Medlemsstaterne kan midlertidigt afvige fra stk. 1, uden at dette berører ytringsfriheden, informationsfriheden og mediepluralisme, hvis en audiovisuel medietjeneste, der leveres af en udbyder af medietjenester, som henhører under en anden medlemsstats jurisdiktion:

a)  udgør en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse af artikel 6 eller 12 eller begge

a)  udgør en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse af artikel 6 eller artikel 6a, stk. 1 eller

b)  bringer den offentlige sikkerhed i fare eller udgør en væsentlig og alvorlig risiko for at bringe den i fare, herunder med hensyn til national sikkerhed og forsvar, eller

b)  bringer den offentlige sikkerhed i fare eller udgør en væsentlig og alvorlig risiko for at bringe den i fare, herunder med hensyn til national sikkerhed og forsvar, eller folkesundheden

c)  bringer folkesundheden i fare eller udgør en væsentlig og alvorlig risiko for at bringe den i fare.

 

3.  Medlemsstaterne kan kun anvende stk. 2, hvis følgende betingelser er opfyldt:

3.  Medlemsstaterne kan kun anvende stk. 2, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  I løbet af det år, der er gået forud for den i litra b) i dette stykke omhandlede underretning, har medietjenesteudbyderen efter den pågældende medlemsstats mening handlet i strid med stk. 2, litra a), litra b) eller litra c), ved mindst to lejligheder

a)  medietjenesteudbyderen har efter den pågældende medlemsstats mening handlet i strid med stk. 2, litra a) eller b)

b)  Den pågældende medlemsstat har skriftligt underrettet medietjenesteudbyderen, den medlemsstat, under hvis jurisdiktion udbyderen henhører, og Kommissionen om de påståede overtrædelser og om de foranstaltninger, som den agter at træffe, hvis sådanne påståede overtrædelser forekommer igen

b)  den pågældende medlemsstat har skriftligt underrettet medietjenesteudbyderen, den medlemsstat, under hvis jurisdiktion udbyderen henhører, og Kommissionen om den påståede overtrædelse og om de foranstaltninger, som den agter at træffe, hvis en sådan påstået overtrædelse forekommer igen

c)  Samråd med den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderen henhører, og Kommissionen har ikke ført til en mindelig løsning inden for én måned efter den i litra b) omhandlede underretning

c)  samråd med den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderen henhører, og Kommissionen har ikke ført til en mindelig løsning inden for én måned efter den i litra b) omhandlede underretning

d)  Medietjenesteudbyderen har handlet i strid med stk. 2, litra a), litra b) eller litra c), mindst én gang efter den i litra b) i dette stykke omhandlede underretning

d)  medietjenesteudbyderen har handlet i strid med stk. 2, litra a), litra b) eller litra c), mindst én gang efter den i litra b) i dette stykke omhandlede underretning

e)  Den underrettende medlemsstat har respekteret den pågældende medietjenesteudbyders ret til forsvar og navnlig givet udbyderen mulighed for at udtrykke sin holdning til de påståede overtrædelser og de foranstaltninger, som medlemsstaten agter at træffe. Den skal tage behørigt hensyn til denne holdning og holdningen hos den medlemsstat, der har jurisdiktionen.

e)  den underrettende medlemsstat har respekteret den pågældende medietjenesteudbyders ret til forsvar og navnlig givet udbyderen mulighed for at udtrykke sin holdning til den påståede overtrædelse og de foranstaltninger, som medlemsstaten agter at træffe. Den skal tage behørigt hensyn til denne holdning og holdningen hos den medlemsstat, der har jurisdiktionen.

Stk. 3, litra a) og d), gælder kun for lineære tjenester.

 

4.  Senest tre måneder efter underretningen om de foranstaltninger, som medlemsstaten agter at træffe under anvendelse af stk. 2 og 3, og efter at have rådført sig med ERGA, træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt disse foranstaltninger er forenelige med EU-retten. Fristen løber fra dagen efter modtagelsen af en fuldstændig underretning. Underretningen betragtes som fuldstændig, hvis Kommissionen ikke inden for tre måneder fra modtagelsen af underretningen eller fra modtagelsen af eventuelle ønskede supplerende oplysninger anmoder om yderligere oplysninger.

4.  Senest tre måneder efter underretningen om de foranstaltninger, som medlemsstaten agter at træffe under anvendelse af stk. 2 og 3, og efter at have rådført sig med ERGA, træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt disse foranstaltninger er forenelige med EU-retten. Fristen løber fra dagen efter modtagelsen af en fuldstændig underretning. Underretningen betragtes som fuldstændig, hvis Kommissionen ikke inden for én måned fra modtagelsen af underretningen eller fra modtagelsen af eventuelle ønskede supplerende oplysninger anmoder om yderligere oplysninger.

Hvis Kommissionen betragter underretningen som ufuldstændig, anmoder den om alle nødvendige yderligere oplysninger. Kommissionen underretter medlemsstaten om modtagelsen af svaret på anmodningen.

Hvis Kommissionen betragter underretningen som ufuldstændig, anmoder den om alle nødvendige yderligere oplysninger. Kommissionen underretter medlemsstaten om modtagelsen af svaret på anmodningen.

Hvis den pågældende medlemsstat ikke fremlægger de ønskede oplysninger inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat, eller hvis den fremlægger ufuldstændige oplysninger, træffer Kommissionen afgørelse om, at de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet i overensstemmelse med stk. 2, er uforenelige med EU-retten. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er uforenelige med EU-retten, indstiller medlemsstaten de pågældende foranstaltninger så hurtigt som muligt.

Hvis den pågældende medlemsstat ikke fremlægger de ønskede oplysninger inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat, eller hvis den fremlægger ufuldstændige oplysninger, træffer Kommissionen afgørelse om, at de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet i overensstemmelse med stk. 2, er uforenelige med EU-retten. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er uforenelige med EU-retten, indstiller medlemsstaten de pågældende foranstaltninger så hurtigt som muligt og senest to uger efter Kommissionens afgørelse.

5.  Stk. 3 og 4 er ikke til hinder for, at der iværksættes procedurer, forholdsregler eller sanktioner som følge af de pågældende overtrædelser i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion den pågældende medietjenesteudbyder hører.

5.  Stk. 3 og 4 er ikke til hinder for, at der iværksættes procedurer, forholdsregler eller sanktioner som følge af den pågældende overtrædelse i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion den pågældende medietjenesteudbyder hører.

6.  Medlemsstaterne kan i hastende tilfælde fravige betingelserne i stk. 3, litra b) og c). Foranstaltningerne skal i så fald snarest muligt meddeles Kommissionen og den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderen hører, med angivelse af grundene til, at medlemsstaten finder, at der er tale om et så hastende tilfælde, at det er nødvendigt at fravige disse betingelser.

6.  Medlemsstaterne kan i hastende tilfælde fravige betingelserne i stk. 3, litra b) og c). Foranstaltningerne skal i så fald snarest muligt meddeles Kommissionen og den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderen hører, med angivelse af grundene til, at medlemsstaten finder, at der er tale om et så hastende tilfælde, at det er nødvendigt at fravige disse betingelser.

7.  Kommissionen skal, uden at dette berører medlemsstatens mulighed for at anvende de pågældende foranstaltninger, jf. stk. 6, hurtigst muligt undersøge, om de anmeldte foranstaltninger er i overensstemmelse med EU-retten. Kommer Kommissionen til den konklusion, at foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med EU-retten, skal den pålægge den pågældende medlemsstat ikke at træffe de påtænkte foranstaltninger eller straks at bringe allerede trufne foranstaltninger til ophør.

7.  Kommissionen skal, uden at dette berører medlemsstatens mulighed for at anvende de pågældende foranstaltninger, jf. stk. 6, hurtigst muligt undersøge, om de anmeldte foranstaltninger er i overensstemmelse med EU-retten. Kommer Kommissionen til den konklusion, at foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med EU-retten, skal den pålægge den pågældende medlemsstat ikke at træffe de påtænkte foranstaltninger eller straks at bringe allerede trufne foranstaltninger til ophør inden for to uger fra det tidspunkt, hvor Kommissionen kommer til den konklusion, at sådanne foranstaltninger er uforenelige med EU-retten.

8.  Medlemsstaterne og Kommissionen skal jævnligt udveksle erfaringer og bedste praksis vedrørende den procedure, der er fastlagt i stk. 2 til 7, inden for rammerne af det kontaktudvalg, der er nedsat i henhold til artikel 29, og ERGA"

8.  Medlemsstaterne og Kommissionen skal jævnligt udveksle erfaringer og bedste praksis vedrørende den procedure, der er fastlagt i stk. 2 til 7, inden for rammerne af kontaktudvalget og ERGA.

Ændringsforslag    55

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5)  Artikel 4 ændres som følger:

5)  Artikel 4 affattes således:

a)   Stk. 1 affattes således:

a)   Stk. 1 affattes således:

"Artikel 4

"Artikel 4

1.  Medlemsstaterne kan kræve, at medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion overholder mere detaljerede eller strengere bestemmelser med hensyn til artikel 5, 6, 6a, 9, 10, 11, 12, 13, 16, 17, 19 til 26, 30 og 30a, forudsat at disse bestemmelser er i overensstemmelse med EU-retten."

1.  Medlemsstaterne kan kræve, at medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion overholder mere detaljerede eller strengere bestemmelser med hensyn til artikel 5, 6, 6a, 7, 9, 10, 11, 13, 16, 17, 19 til 26, 30 og 30a, forudsat at disse bestemmelser er i overensstemmelse med EU-retten, overholder ytringsfriheden, informationsfriheden og mediepluralisme og ikke omfatter diskriminerende bestemmelser begrundet i medietjenesteudbyderens nationalitet eller hjemsted. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, ERGA og kontaktudvalget om eventuelle mere detaljerede eller strengere foranstaltninger og offentliggør disse.

 

aa)   Stk. 2 affattes således:

2.  I tilfælde, hvor en medlemsstat:

2.  I tilfælde, hvor en medlemsstat:

a)  har udøvet sin ret til i henhold til stk. 1 at vedtage mere detaljerede eller strengere bestemmelser vedrørende offentlighedens interesse og

a)  har udøvet sin ret til i henhold til stk. 1 at vedtage mere detaljerede eller strengere bestemmelser vedrørende offentlighedens interesse og

b)  vurderer, at et tv-spredningsforetagende under en anden medlemsstats jurisdiktion udbyder en fjernsynsudsendelse, som helt eller fortrinsvis er rettet mod dens område,

b)  vurderer, at en medietjenesteudbyder under en anden medlemsstats jurisdiktion udbyder en audiovisuel medietjeneste, som helt eller fortrinsvis er rettet mod dens område,

kan den kontakte den medlemsstat, der har jurisdiktion, med henblik på at finde en gensidigt tilfredsstillende løsning på eventuelle problemer. Ved modtagelsen af en begrundet anmodning fra den pågældende medlemsstat skal den medlemsstat, der har jurisdiktion, anmode tv- spredningsforetagendet om at overholde de relevante bestemmelser vedrørende offentlighedens interesse. Den medlemsstat, der har jurisdiktion, skal underrette førstnævnte medlemsstat om resultatet af denne anmodning inden to måneder. Hver af de to medlemsstater kan anmode det kontaktudvalg, der er nedsat i henhold til artikel 29, om at behandle sagen.

kan den kontakte den medlemsstat, der har jurisdiktion, med henblik på at finde en gensidigt tilfredsstillende løsning på eventuelle problemer. Ved modtagelsen af en begrundet anmodning fra den førstnævnte medlemsstat anmoder den medlemsstat, der har jurisdiktion, medietjenesteudbyderen om at overholde de relevante bestemmelser vedrørende offentlighedens interesse. Den medlemsstat, der har jurisdiktion, skal underrette førstnævnte medlemsstat om resultatet af denne anmodning inden to måneder. Hver af de to medlemsstater kan anmode kontaktudvalget om at behandle sagen.

b)   I stk. 3 indsættes følgende andet afsnit efter litra b) i første afsnit:

b)   Stk. 3 affattes således:

3.  Den pågældende medlemsstat kan træffe passende foranstaltninger over for det pågældende tv-spredningsforetagende, hvis den vurderer:

3.  Den førstnævnte medlemsstat kan træffe passende foranstaltninger over for den pågældende medietjenesteudbyder, hvis den vurderer:

a)  at det resultat, der er opnået ved anvendelse af stk. 2, ikke er tilfredsstillende, og

a)  at det resultat, der er opnået ved anvendelse af stk. 2, ikke er tilfredsstillende og

b)  at tv-spredningsforetagendet har etableret sig i den medlemsstat, der har jurisdiktion, for på de områder, der samordnes ved dette direktiv, at omgå de strengere regler, der ville være gældende, hvis foretagendet var etableret i den pågældende medlemsstat.

b)  at den pågældende medietjenesteudbyder har etableret sig i den medlemsstat, der har jurisdiktion, for på de områder, der samordnes ved dette direktiv, at omgå de strengere regler, der ville være gældende, hvis foretagendet var etableret i den førstnævnte medlemsstat

Den medlemsstat, der har truffet foranstaltninger i henhold til stk. 2, litra a) og b), skal angive, hvilke grunde den baserer sin vurdering af den påståede omgåelse på.

Den medlemsstat, der har truffet foranstaltninger i henhold til stk. 2, litra a) og b), skal angive, hvilke grunde den baserer sin vurdering af den påståede omgåelse på.

Sådanne foranstaltninger skal være objektivt nødvendige, skal anvendes på en ikke-diskriminerende måde og må ikke være mere vidtgående end nødvendigt for at nå de resultater, der forfølges.

Sådanne foranstaltninger skal være objektivt nødvendige, skal anvendes på en ikke-diskriminerende måde og må ikke være mere vidtgående end nødvendigt for at nå de resultater, der forfølges.

c)   Stk. 4 og 5 affattes således:

c)   Stk. 4 og 5 affattes således:

4.  En medlemsstat må kun træffe foranstaltninger i medfør af stk. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:

4.  En medlemsstat må kun træffe foranstaltninger i medfør af stk. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  Den har underrettet Kommissionen og den medlemsstat, hvor tv-spredningsforetagendet er etableret, om, at den har til hensigt at træffe sådanne foranstaltninger, idet den angiver, hvilke grunde den baserer sin vurdering på.

a)  den har underrettet Kommissionen og den medlemsstat, hvor medietjenesteudbyderen er etableret, om, at den har til hensigt at træffe sådanne foranstaltninger, idet den angiver, hvilke grunde den baserer sin vurdering på

b)  Den har respekteret det pågældende tv-spredningsforetagendes ret til forsvar og navnlig givet foretagendet mulighed for at udtrykke sin holdning til den påståede omgåelse og de foranstaltninger, som den underrettende medlemsstat agter at træffe.

b)  den har respekteret den pågældende medietjenesteudbyders ret til forsvar og navnlig givet medietjenesteudbyderen mulighed for at udtrykke sin holdning til den påståede omgåelse og de foranstaltninger, som den underrettende medlemsstat agter at træffe

c)  Kommissionen træffer efter at have rådført sig med ERGA afgørelse om, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten, og navnlig om, at den vurdering, der er foretaget af den medlemsstat, der træffer foranstaltningerne, jf. stk. 2 og 3, hviler på et korrekt grundlag.

c)  Kommissionen efter at have rådført sig med kontaktudvalget og ERGA har truffet afgørelse om, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten, og navnlig om, at den vurdering, der er foretaget af den medlemsstat, der træffer foranstaltningerne, jf. stk. 2 og 3, hviler på et korrekt grundlag.

5.  Kommissionen træffer afgørelse senest tre måneder efter at have modtaget underretningen, jf. stk. 4, litra a). Fristen løber fra dagen efter modtagelsen af en fuldstændig underretning. Underretningen betragtes som fuldstændig, hvis Kommissionen ikke inden for tre måneder fra modtagelsen af underretningen eller fra modtagelsen af eventuelle ønskede supplerende oplysninger anmoder om yderligere oplysninger.

5.  Kommissionen træffer afgørelse senest tre måneder efter at have modtaget underretningen, jf. stk. 4, litra a). Fristen løber fra dagen efter modtagelsen af en fuldstændig underretning. Underretningen betragtes som fuldstændig, hvis Kommissionen ikke inden for én måned fra modtagelsen af underretningen eller fra modtagelsen af eventuelle ønskede supplerende oplysninger anmoder om yderligere oplysninger.

Hvis Kommissionen betragter underretningen som ufuldstændig, anmoder den om alle nødvendige yderligere oplysninger. Kommissionen underretter medlemsstaten om modtagelsen af svaret på anmodningen.

Hvis Kommissionen betragter underretningen som ufuldstændig, anmoder den om alle nødvendige yderligere oplysninger. Kommissionen underretter medlemsstaten om modtagelsen af svaret på anmodningen.

Hvis den pågældende medlemsstat ikke fremlægger de ønskede oplysninger inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat, eller hvis den fremlægger ufuldstændige oplysninger, træffer Kommissionen afgørelse om, at de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet i overensstemmelse med stk. 3, er uforenelige med EU-retten. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er uforenelige med EU-retten, afstår den pågældende medlemsstat fra at træffe de tilsigtede foranstaltninger.

Hvis den pågældende medlemsstat ikke fremlægger de ønskede oplysninger inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat, eller hvis den fremlægger ufuldstændige oplysninger, træffer Kommissionen afgørelse om, at de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet i overensstemmelse med stk. 3, er uforenelige med EU-retten. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er uforenelige med EU-retten, afstår den pågældende medlemsstat fra at træffe de tilsigtede foranstaltninger.

 

ca)   Stk. 6 affattes således:

6.  Medlemsstaterne sikrer ved passende midler og inden for rammerne af deres lovgivning, at medietjenesteudbyderne under deres jurisdiktion reelt overholder dette direktiv.

6.  Medlemsstaterne sikrer ved passende midler og inden for rammerne af deres lovgivning, at medietjenesteudbyderne under deres jurisdiktion reelt overholder dette direktiv.

d)   Stk. 7 affattes således:

d)   Stk. 7 affattes således:

7.  Medlemsstaterne fremmer samregulering og selvregulering gennem adfærdskodekser, som vedtages på nationalt plan på de områder, der samordnes ved dette direktiv, i det omfang deres retssystem tillader sådan regulering. Disse kodekser udformes, så de nyder bred accept blandt de vigtigste berørte parter i de pågældende medlemsstater. Kodeksernes formål skal fastlægges tydeligt og utvetydigt i dem. De skal sikre regelmæssig, gennemsigtig og uafhængig overvågning og evaluering af opnåelsen af de opstillede målsætninger. De skal sikre effektiv håndhævelse, herunder hensigtsmæssige, effektive og passende sanktioner.

7.  Kommissionen og medlemsstaterne tilskynder til og fremmer selvregulering og samregulering gennem adfærdskodekser, som vedtages på nationalt plan på de områder, der samordnes ved dette direktiv, i det omfang deres retssystem tillader sådan regulering. Disse kodekser skal nyde bred accept blandt de berørte parter, der agerer under de pågældende medlemsstaters jurisdiktion. Kodeksernes formål skal fastlægges tydeligt og utvetydigt i dem. Tilsynsmyndighederne og/eller -organerne skal sikre regelmæssig, gennemsigtig og uafhængig overvågning og evaluering af opnåelsen af de målsætninger, som er opstillet i disse kodekser. Kodekserne skal sikre tilsynsmyndighederne og/eller -organerne mulighed for effektiv og gennemsigtig håndhævelse, herunder hensigtsmæssige, effektive og passende sanktioner.

 

ERGA skal tilskynde medietjenesteudbydere til at udveksle bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordningerne på tværs af EU.

Udkast til de i artikel 6a, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 og 4, omhandlede EU-adfærdskodekser og ændringer eller udvidelser af nuværende EU-adfærdskodekser skal forelægges Kommissionen af underskriverne af disse kodekser.

Kommissionen fremmer, hvor det er relevant, i samarbejde med medlemsstaterne udviklingen af EU-adfærdskodekser i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og i samråd med kontaktudvalget, ERGA og medietjenesteudbydere, idet de tager hensyn til de identificerede bedste praksisser. Udkast til EU-adfærdskodekser og ændringer eller udvidelser af eksisterende EU-adfærdskodekser forelægges Kommissionen af underskriverne af disse kodekser. Kommissionen sikrer, at disse adfærdskodekser offentliggøres på passende vis med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis.

Kommissionen kan anmode ERGA om at afgive en udtalelse om disse udkast og ændringer og udvidelserne af kodekserne. Kommissionen kan offentliggøre kodekserne efter behov.

ERGA skal jævnligt overvåge og forelægge Kommissionen og kontaktudvalget en regelmæssig, gennemsigtig og uafhængig evaluering af opnåelsen af de målsætninger, der er fastsat i disse EU-adfærdskodekser.

 

da)   Efter punkt 7 tilføjes følgende:

 

7a.  Hvis en national uafhængig tilsynsmyndighed og/eller et nationalt uafhængigt tilsynsorgan konkluderer, at en adfærdskodeks eller dele af den har vist sig ikke at være tilstrækkelig effektiv, kan tilsynsmyndighedens og/eller tilsynsorganets medlemsstat forlange, at medietjenesteudbydere under dens jurisdiktion opfylder mere detaljerede eller strengere regler i overensstemmelse med dette direktiv og EU-retten og med respekt for ytringsfriheden, informationsfriheden og mediepluralisme. Sådanne bestemmelser meddeles Kommissionen uden unødig forsinkelse.

 

db)   Stk. 8 affattes således:

8.  Direktiv 2000/31/EF finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende direktiv. I tilfælde af modstrid mellem en bestemmelse i direktiv 2000/31/EF og en bestemmelse i nærværende direktiv, har bestemmelserne i nærværende direktiv forrang, medmindre andet er fastsat heri.

8.  Direktiv 2000/31/EF finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende direktiv. I tilfælde af modstrid mellem en bestemmelse i direktiv 2000/31/EF og en bestemmelse i nærværende direktiv, har bestemmelserne i nærværende direktiv forrang, medmindre andet er fastsat heri."

Ændringsforslag    56

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7)  Artikel 5, litra d), affattes således:

7)  Artikel 5 affattes således:

 

"Artikel 5

 

Medlemsstaterne sikrer, at en medietjenesteudbyder under deres jurisdiktion som minimum giver modtagerne af en tjeneste let, umiddelbar og vedvarende adgang til følgende oplysninger:

 

a)  sit navn

 

b)  den fysiske adresse, hvor medietjenesteudbyderen er etableret

 

c)  detaljerede oplysninger, som gør det muligt at kontakte den pågældende hurtigt på en direkte og effektiv måde, herunder oplysninger om e-mailadresse eller websted,

d)  den medlemsstat, hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderne hører under, og de kompetente reguleringsmyndigheder eller tilsynsorganer."

d)  den medlemsstat, hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører under, og de kompetente tilsynsmyndigheder og/eller -organer.

Ændringsforslag    57

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"Medlemsstaterne sikrer ved passende midler, at audiovisuelle medietjenester fra tjenesteudbydere under deres jurisdiktion ikkenogen måde tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering."

Medlemsstaterne sikrer ved passende midler, at audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion på ingen måde indeholder følgende:

 

a)  tilskyndelse til krænkelse af den menneskelige værdighed

 

b)  tilskyndelse til vold eller had rettet mod en person eller en gruppe af personer på grund af nationalitet, køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politisk eller enhver anden overbevisning, medlemskab af et nationalt mindretal, ejendom, fødsel, handicap, alder, køn, kønsudtryk, kønsidentitet, seksuel orientering, opholdsstatus eller helbred.

 

c)  tilskyndelse til terrorisme."

Ændringsforslag    58

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

9)  Som artikel 6a indsættes:

9)  Som artikel 6a indsættes:

"Artikel 6a

"Artikel 6a

 

1.  Medlemsstaterne træffer passende, forholdsmæssige og effektive foranstaltninger for at sikre, at audiovisuelle medietjenester, der leveres af medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion, og som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, kun stilles til rådighed på en sådan måde, at mindreårige normalt ikke hører eller ser dem. Blandt sådanne foranstaltninger kan nævnes valg af sendetidspunkt, værktøjer til alderskontrol eller andre tekniske foranstaltninger. Foranstaltningerne skal stå i et rimeligt forhold til programmets mulige skadevirkninger og må ikke føre til yderligere behandling af personoplysninger eller berøre artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6791a.

 

Det mest skadelige indhold, såsom umotiveret vold og pornografi, skal være underlagt de strengest mulige foranstaltninger.

1.  Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af audiovisuelle medietjenester fremlægger tilstrækkelige oplysninger over for seerne om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling. Til dette formål kan medlemsstaterne bruge et system med beskrivelser af indholdet af den enkelte audiovisuelle medietjeneste.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at medietjenesteudbydere fremlægger tilstrækkelige oplysninger over for seerne om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling. Til dette formål kan medlemsstaterne bruge et system med beskrivelser af indholdet af den enkelte audiovisuelle medietjeneste.

 

2a.  Medlemsstaterne drager omsorg for, at de foranstaltninger, der træffes for at beskytte mindreårige mod audiovisuelle medietjenester, der leveres af medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion, og som kan skade børns fysiske, psykiske eller moralske udvikling, er nødvendige og forholdsmæssige og fuldt ud overholder de rettigheder, friheder og principper, der er anerkendt i chartret, især afsnit III og artikel 52 heri.

2.  Ved gennemførelsen af denne artikel tilskynder medlemsstaterne til samregulering.

4.  Ved gennemførelsen af denne artikel tilskynder medlemsstaterne til selvregulering og samregulering.

3.  Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af medietjenester til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

5.  Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af medietjenester til at udveksle bedste praksis i forbindelse med selvregulerings- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser".

 

________________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

Ændringsforslag    59

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

10)  Artikel 7 udgår.

10)  Artikel 7 affattes således:

 

"Artikel 7

 

1.  Medlemsstaterne udvikler uden unødig forsinkelse foranstaltninger til at sikre, at tjenester leveret af medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion løbende og gradvist gøres mere tilgængelige for personer med handicap. Disse foranstaltninger udvikles i samråd med relevante interessenter, herunder medietjenesteudbydere og organisationer af personer med handicap.

 

2.  De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal omfatte et krav om, at medieserviceudbydere hvert år rapporterer til medlemsstaterne om de skridt, der er taget, og de fremskridt, der er gjort med henblik på gradvist at gøre deres tjenester mere tilgængelige for personer med handicap. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, som medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion har truffet.

 

3.  De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal tilskynde medietjenesteudbydere til i samarbejde med organisationer, der repræsenterer personer med handicap og tilsynsorganer at udvikle og offentliggøre handlingsplaner for tilgængelighed med sigte på løbende og gradvist at gøre deres tjenester mere tilgængelige for personer med handicap. Sådanne handlingsplaner skal udarbejdes uden unødig forsinkelse og fremsendes til de nationale tilsynsmyndigheder og/eller -organer.

 

4.  De foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 1, meddeles Kommissionen, kontaktudvalget samt ERGA uden unødig forsinkelse. Kommissionen og ERGA fremmer udvekslingen af bedste praksis mellem medietjenesteudbydere.

 

5.  Medlemsstaterne sikrer, at information i forbindelse med nødsituationer, herunder offentlige meddelelser og bekendtgørelser i tilfælde af naturkatastrofer, som udsendes til offentligheden gennem audiovisuelle medietjenester, i praktisk muligt omfang gøres tilgængelige for personer med handicap, herunder i form af tekstning for døve og hørehæmmede, lydbeskeder og lydbeskrivelser af visuelle oplysninger samt så vidt muligt synstolkning.

 

6.  Medlemsstaterne sikrer, at medietjenesteudbydere via deres indkøb af indhold, programlægning og redaktionspolitikker sørger for, at adgangstjenester leveres som en del af de pakker, der leveres af indholdsproducenter.

 

7.  Medlemsstaterne sikrer og tilskynder til, at medietjenesteudbydere gør det muligt for forbrugerne at finde og se tilgængeligt indhold, og til at gøre deres websteder, medieafspillere, onlineapplikationer og mobilbaserede tjenester, herunder mobilapps, der anvendes til at levere tjenesten, mere tilgængelige på en konsekvent og passende måde til gavn for brugernes oplevelse, betjening og forståelse heraf samt på en robust måde, som fremmer interoperabiliteten med en række forskellige brugeragenter og hjælpeteknologier, som er tilgængelige i EU og internationalt."

Ændringsforslag    60

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 7 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

10a)  Som artikel 7a indsættes:

 

"Artikel 7a

 

Medlemsstaterne kan fortsat pålægge forpligtelser til at sikre medietjenesteudbydere af almen interesse en tilpas fremtrædende placering.

 

Pålæggelsen af sådanne forpligtelser skal være forholdsmæssig og opfylde almennyttige målsætninger, såsom mediepluralisme, ytringsfrihed, kulturel mangfoldighed og ligestilling mellem kønnene, som medlemsstaterne klart har defineret i overensstemmelse med EU-retten."

Ændringsforslag    61

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 b (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 7 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

10b)  Som artikel 7b indsættes:

 

"Artikel 7b

 

Medlemsstaterne sikrer, at programmer og tjenester fra medietjenesteudbydere ikke ændres eller overskrives uden disses udtrykkelige samtykke, med undtagelse af tjenester, der er foranlediget af modtageren af en tjeneste til privat brug."

Ændringsforslag    62

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 c (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 8 – stk. 1

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

10c)  Artikel 8, stk. 1, affattes således:

Medlemsstaterne sikrer, at medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion ikke sender spillefilm uden for de perioder, der er aftalt med rettighedshaverne.

"Medlemsstaterne sikrer, at medietjenesteudbydere og videodelingsplatforme under deres jurisdiktion ikke sender spillefilm uden for de perioder, der er aftalt med rettighedshaverne."

Ændringsforslag    63

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

11)  Artikel 9 ændres som følger:

11)  Artikel 9 affattes således:

 

-a)   Stk. 1 affattes således:

1.  Medlemsstaterne sikrer, at audiovisuel kommerciel kommunikation fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion, overholder følgende krav:

1.  Medlemsstaterne sikrer, at audiovisuel kommerciel kommunikation fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion, overholder følgende krav:

a)  Audiovisuel kommerciel kommunikation skal klart kunne identificeres som sådan. Skjult audiovisuel kommerciel kommunikation er forbudt.

a)  audiovisuel kommerciel kommunikation skal klart kunne identificeres som sådan og kunne skelnes fra redaktionelt indhold. Skjult audiovisuel kommerciel kommunikation er forbudt

b)  Der må ikke bruges subliminale teknikker i audiovisuel kommerciel kommunikation.

b)  der må ikke bruges subliminale teknikker i audiovisuel kommerciel kommunikation

c)  Audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke:

c)  audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke:

i)  skade respekten for den menneskelige værdighed

i)  skade respekten for den menneskelige værdighed

ii)  indeholde eller fremme nogen forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

ii)  indeholde eller fremme nogen forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

iii)  tilskynde til adfærd, der kan være til skade for sundheden eller for sikkerheden

iii)  tilskynde til adfærd, der kan være til skade for sundheden eller for sikkerheden

iv)  tilskynde til adfærd, der kan være til stor skade for miljøbeskyttelsen.

iv)  tilskynde til adfærd, der kan være til skade for miljøbeskyttelsen

d)  Alle former for audiovisuel kommerciel kommunikation vedrørende cigaretter og andre tobaksvarer er forbudt.

d)  alle former for audiovisuel kommerciel kommunikation vedrørende cigaretter, elektroniske cigaretter og andre tobaksvarer er forbudt

e)  Audiovisuel kommerciel kommunikation for at fremme salget af alkoholiske drikkevarer må ikke være rettet specifikt mod mindreårige og må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af sådanne drikkevarer.

e)  audiovisuel kommerciel kommunikation for at fremme salget af alkoholiske drikkevarer må ikke være rettet mod mindreårige og må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af sådanne drikkevarer

f)  Audiovisuel kommerciel kommunikation for lægemidler og medicinske behandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører, er forbudt.

f)  audiovisuel kommerciel kommunikation for lægemidler og medicinske behandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører, er forbudt

g)  Audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke skade mindreårige på fysisk eller moralsk vis; den må derfor ikke direkte tilskynde mindreårige til at købe eller leje et produkt eller en tjenesteydelse ved at udnytte deres manglende erfaring eller deres godtroenhed, direkte opfordre dem til at overtale deres forældre eller andre til at købe de varer eller tjenesteydelser, der reklameres for, udnytte mindreåriges særlige tillid til forældre, lærere eller andre eller uden grund vise mindreårige i farlige situationer.

g)  audiovisuel kommerciel kommunikation må ikke skade mindreårige på fysisk vis. Den må derfor ikke direkte tilskynde mindreårige til at købe eller leje et produkt eller en tjenesteydelse ved at udnytte deres manglende erfaring eller deres godtroenhed eller uden grund vise mindreårige i farlige situationer.

a)   Stk. 2 affattes således:

a)   Stk. 2 affattes således:

2.  Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation, som følger med eller er indeholdt i programmer, hvis målgruppe i høj grad er børn, for fødevarer og drikkevarer, der indeholder næringsstoffer og andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som det ikke anbefales at indtage i overdreven mængde i den samlede kost, navnlig fedt, transfedtsyrer, salt eller natrium og sukker.

2.  Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Disse kodekser tager sigte på effektivt at reducere eksponeringen af mindreårige for upassende audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer.

b)   Som stk. 3 og 4 indsættes:

b)   Som stk. 3 og 4 indsættes:

3.  Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Disse kodekser skal bruges til effektivt at begrænse eksponeringen af mindreårige for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer.

3.  Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation, som følger med eller er indeholdt i børneprogrammer, for fødevarer og drikkevarer, der indeholder næringsstoffer og andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som det ikke anbefales at indtage i overdreven mængde i den samlede kost, navnlig fedt, transfedtsyrer, salt eller natrium og sukker. Disse kodekser tager sigte på effektivt at reducere børns eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for sådanne føde- og drikkevarer. Kodekserne skal tilsigte at sikre, at den audiovisuelle kommercielle kommunikation ikke fremhæver positive ernæringsmæssige aspekter ved sådanne føde- og drikkevarer.

4.  Kommissionen og ERGA skal tilskynde til udveksling af bedste praksis om selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

4.  Kommissionen og ERGA sikrer udveksling af bedste praksis om selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU.

 

Hvor det er nødvendigt, fremmer Kommissionen og ERGA i samarbejde med medlemsstaterne udvikling, fremme og vedtagelse af EU-adfærdskodekser.

Ændringsforslag    64

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

12)  Artikel 10, litra b), affattes således:

12)  Artikel 10 affattes således:

 

"Artikel 10

 

1.  Audiovisuelle medietjenester eller programmer, der er sponsoreret, skal opfylde følgende krav:

 

a)  deres indhold og for tv-sprednings vedkommende deres programlægning må under ingen omstændigheder være påvirket på en sådan måde, at det indvirker på medietjenesteudbyderens ansvar og redaktionelle uafhængighed

b)  De må ikke direkte tilskynde til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser.

b)  de må ikke direkte tilskynde til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser

 

c)  seerne skal informeres tydeligt om, at der findes en sponsoraftale. Sponsorerede programmer skal klart kunne identificeres som sponsorerede, ved at sponsorens navn, logo og/eller andet symbol, f.eks. en angivelse af vedkommendes produkt(er) eller tjenesteydelse(r) eller et kendemærke for dem, angives på en for programmerne passende måde ved programmernes begyndelse og/eller slutning eller undervejs i dem.

 

2.  Audiovisuelle medietjenester eller programmer må ikke sponsoreres af foretagender, hvis hovedvirksomhed er fremstilling eller salg af cigaretter, elektroniske cigaretter og andre tobaksvarer.

 

3.  Når audiovisuelle medietjenester eller programmer sponsoreres af foretagender, hvis virksomhed omfatter fremstilling eller salg af lægemidler og medicinsk behandling, må denne sponsorering promovere foretagendets navn eller image, men ikke bestemte lægemidler eller medicinske behandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører.

 

4.  Nyheds- og aktualitetsprogrammer må ikke sponsoreres. Medlemsstaterne kan forbyde sponsorering af børneprogrammer eller indhold, som primært er henvendt til børn.

Ændringsforslag    65

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Stk. 2, 3 og 4 finder kun anvendelse på programmer, der er produceret efter den 19. december 2009.

1.  Denne artikel finder kun anvendelse på programmer, der er produceret efter den 19. december 2009.

2.  Produktplacering tillades i alle audiovisuelle medietjenester, bortset fra tv-aviser og nyhedsmagasiner, forbrugerprogrammer, religiøse programmer og programmer, som ses af mange børn.

2.  Produktplacering tillades i alle audiovisuelle medietjenester, bortset fra tv-aviser og nyhedsmagasiner, forbrugerprogrammer, religiøse programmer, børneprogrammer eller i indhold, som primært er henvendt til børn.

3.  Programmer, der indeholder produktplacering, skal opfylde følgende krav:

3.  Programmer, der indeholder produktplacering, skal opfylde følgende krav:

a)  Deres indhold og, såfremt der er tale om tv-spredning, deres programlægning må under ingen omstændigheder påvirkes på en måde, der berører medietjenesteudbyderens ansvar og redaktionelle uafhængighed.

a)  deres indhold og, såfremt der er tale om tv-spredning, deres programlægning må under ingen omstændigheder påvirkes på en måde, der berører medietjenesteudbyderens ansvar og redaktionelle uafhængighed

b)  De må ikke direkte tilskynde til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser.

b)  de må ikke direkte tilskynde til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser

 

ba)  de må ikke give det pågældende produkt en unødigt fremtrædende rolle

c)  Seerne informeres tydeligt om, at der foregår produktplacering.

c)  seerne skal informeres tydeligt om, at der foregår produktplacering.

Indeholder et program produktplacering, markeres det på passende vis ved programmets begyndelse og slutning, samt når et program fortsættes efter en reklamepause, for at undgå enhver vildledning af seeren.

Programmer, der indeholder produktplacering, markeres på passende vis ved programmets begyndelse og slutning.

Undtagelsesvis kan medlemsstaterne vælge at fravige kravene i litra c), forudsat at det pågældende program hverken er produceret eller bestilt af medietjenesteudbyderen selv eller en virksomhed, der er tilknyttet medietjenesteudbyderen.

Undtagelsesvis kan medlemsstaterne vælge at fravige kravene i litra c), forudsat at det pågældende program hverken er produceret eller bestilt af medietjenesteudbyderen selv eller en virksomhed, der er tilknyttet medietjenesteudbyderen.

4.  Under alle omstændigheder må programmer ikke indeholde produktplacering af:

4.  Under alle omstændigheder må programmer ikke indeholde produktplacering af:

a)  tobaksvarer eller cigaretter eller produktplacering fra foretagender, hvis hovedvirksomhed er fremstilling eller salg af cigaretter og andre tobaksvarer

a)  tobaksvarer, cigaretter eller elektroniske cigaretter eller produktplacering fra foretagender, hvis hovedvirksomhed er fremstilling eller salg af cigaretter, elektroniske cigaretter eller andre tobaksvarer

b)  bestemte lægemidler eller medicinske behandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører."

b)  bestemte lægemidler eller medicinske behandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører."

Ændringsforslag    66

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

14)  Artikel 12 affattes således og flyttes til kapitel III:

14)  Artikel 12 udgår.

Artikel 12

 

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at programmer, der leveres af udbydere af audiovisuelle medietjenester under deres jurisdiktion, og som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling, kun stilles til rådighed på en sådan måde, at mindreårige normalt ikke hører eller ser dem. Blandt sådanne foranstaltninger kan nævnes valg af sendetidspunkt, værktøjer til alderskontrol eller andre tekniske foranstaltninger. Foranstaltningerne skal stå i et rimeligt forhold til programmets mulige skadevirkninger.

 

Det mest skadelige indhold, såsom umotiveret vold og pornografi, skal være underlagt de strengest mulige foranstaltninger, såsom kryptering og effektiv forældrekontrol."

 

Begrundelse

Se artikel -2, ændringsforslag 32.

Ændringsforslag    67

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 13 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne sikrer, at on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion sørger for, at europæiske produktioner udgør mindst 20 % af deres katalog og får en tilpas fremtrædende placering.

1.  Medlemsstaterne sikrer, at on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion sørger for, at europæiske produktioner udgør mindst 30 % af deres katalog og får en tilpas fremtrædende placering. Denne andel skal omfatte værker på de officielle sprog i det område, hvor de distribueres.

Ændringsforslag    68

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 13 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne kan pålægge on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion at bidrage økonomisk til fremstilling af europæiske produktioner, herunder via direkte investeringer i indhold og bidrag til nationale fonde. Medlemsstaterne kan desuden pålægge udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester, der målretter deres tjenester mod publikum inden for deres territorium, men som er etableret i andre medlemsstater, at yde sådanne økonomiske bidrag. I dette tilfælde skal det økonomiske bidrag kun baseres på indtægterne i de målrettede medlemsstater. Hvis den medlemsstat, hvori tjenesteyderen er etableret, opkræver et økonomisk bidrag, skal den tage hensyn til økonomiske bidrag, der er opkrævet af målrettede medlemsstater. Ethvert økonomisk bidrag skal overholde EU-retten, navnlig reglerne for statsstøtte.

2.  Medlemsstaterne kan pålægge on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion at bidrage økonomisk til fremstilling af europæiske produktioner inden for deres område, herunder via direkte investeringer i indhold eller bidrag til nationale fonde, idet der tages hensyn til den kulturelle og sproglige mangfoldighed i det geografiske område, hvor de er etableret, eller hvor de yder deres tjeneste. Medlemsstaterne kan pålægge udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester, der målretter deres tjenester mod publikum inden for deres territorium, men som ikke er etableret deri, at yde sådanne økonomiske bidrag. I dette tilfælde skal det økonomiske bidrag kun baseres på on-demand-indtægterne i de målrettede medlemsstater. Hvis den medlemsstat, hvori tjenesteyderen er etableret, opkræver et økonomisk bidrag, skal den tage hensyn til økonomiske bidrag, der er opkrævet af målrettede medlemsstater. Ethvert økonomisk bidrag skal overholde EU-retten, navnlig reglerne for statsstøtte.

Ændringsforslag    69

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 13 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Medlemsstaterne fraviger kravene i stk. 1 og 2 for så vidt angår tjenesteudbydere med en lav omsætning eller en lille målgruppe og for små virksomheder og mikrovirksomheder. Medlemsstaterne kan også fravige sådanne krav i de tilfælde, hvor de ville være upraktiske eller ubegrundede i betragtning af arten af eller emnet for de pågældende on-demand audiovisuelle medietjenester.

5.  Medlemsstaterne fraviger kravene i stk. 1 og 2 for så vidt angår tjenesteudbydere med en lav omsætning eller en lille målgruppe og for små virksomheder, mikrovirksomheder eller uafhængige producenter. Medlemsstaterne fraviger også sådanne krav i de tilfælde, hvor de ville være upraktiske eller ubegrundede i betragtning af arten af eller emnet for de pågældende on-demand audiovisuelle medietjenester.

Ændringsforslag    70

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 19 – stk. 1

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

(15a)  Artikel 19, stk. 1, affattes således:

1.  Tv-reklamer og teleshopping skal klart kunne identificeres som sådanne og klart kunne skelnes fra det redaktionelle indhold. Uden at dette berører anvendelsen af nye reklameteknikker, skal tv-reklamer og teleshopping holdes klart adskilte fra det øvrige program med optiske og/eller akustiske og/eller rumlige midler.

"1.  Tv-reklamer og teleshopping skal klart kunne identificeres som sådanne og klart kunne skelnes fra det redaktionelle indhold. Uden at dette berører anvendelsen af nye reklameteknikker, skal tv-reklamer og teleshopping holdes klart adskilte fra det øvrige program med optiske og/eller akustiske og/eller rumlige midler."

(Dette ændringsforslag har til formål at ændre en bestemmelse i den eksisterende retsakt – artikel 19, stk. 1, – som der ikke blev henvist til i Kommissionens forslag).

Ændringsforslag    71

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 b (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 19 – stk. 2

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

15b)  Artikel 19, stk. 2, affattes således:

2.  Isolerede reklame- og teleshoppingindslag må kun forekomme undtagelsesvis, bortset fra transmissioner af sportsbegivenheder.

"2.  Isolerede reklame- og teleshoppingindslag skal være tilladt i transmissioner af sportsbegivenheder. Bortset fra sportsbegivenheder, skal isolerede reklame- og teleshoppingindslag kun være tilladt på de i artikel 20, stk. 2, fastsatte betingelser."

(Dette ændringsforslag har til formål at ændre en bestemmelse i den eksisterende retsakt – artikel 19, stk. 2, – som der ikke blev henvist til i Kommissionens forslag).

Ændringsforslag    72

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 20 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

16)  Første punktum i artikel 20, stk. 2, affattes således:

16)  Artikel 20, stk. 2, affattes således:

Transmissionen af film produceret til fjernsynet (bortset fra serier, føljetoner og dokumentarprogrammer), spillefilm og nyhedsprogrammer må afbrydes af reklame- og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagte periode på mindst 20 minutter.

Transmissionen af film produceret til fjernsynet (bortset fra serier, føljetoner og dokumentarprogrammer), spillefilm og nyhedsprogrammer må afbrydes af reklame- og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagte periode på mindst 30 minutter. Transmissionen af børneprogrammer må afbrydes af tv-reklameindslag én gang for hver planlagt periode på mindst 30 minutter, forudsat at programmet er af en planlagt varighed på over 30 minutter. Transmissionen af teleshoppingindslag er forbudt under børneprogrammer. Der må ikke forekomme reklame- eller teleshoppingindslag under gudstjenester.

Ændringsforslag    73

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 23 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Den daglige andel af tv-reklame- og teleshoppingindslag i perioden mellem kl. 7.00 og 23.00 må ikke overstige 20 %.

1.  Den daglige andel af tv-reklame- og teleshoppingindslag må ikke overstige 20 %. Det skal fortsat stå medlemsstaterne frit for at fastlægge en ramme for den bedste sendetid, hvis varighed ikke må overstige en periode på fire på hinanden følgende timer. Inden for et sådant tidsinterval må andelen af tv-reklame- og teleshoppingindslag ikke overstige 20 %.

Ændringsforslag    74

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 23 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på:

2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på:

a)  annonceringer, som tv-spredningsforetagendet foretager i forbindelse med egne programmer og produkter med direkte tilknytning til disse programmer eller andre programmer fra andre enheder tilhørende samme mediekoncern

a)  selvpromoverende annonceringer eller tværgående annonceringer, som tv-spredningsforetagendet foretager i forbindelse med egne programmer og produkter og tjenester samt audiovisuelle medietjenester med direkte tilknytning til disse programmer eller programmer, produkter og tjenester fra enheder tilhørende samme tv-koncern

b)  sponsorannonceringer

b)  sponsorannonceringer

c)  produktplaceringer.

c)  produktplaceringer

 

ca)  public service-meddelelser og indslag til fordel for velgørenhed

 

cb)  neutrale rammer, der bruges til at skelne mellem redaktionelt indhold og audiovisuelle reklamemeddelelser, og mellem audiovisuelle reklamemeddelelser.

Ændringsforslag    75

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Med forbehold af artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF sikrer medlemsstaterne, at udbydere af videodelingsplatforme træffer passende foranstaltninger for at:

1.  Med forbehold af artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF sikrer medlemsstaterne, at udbydere af videodelingsplatforme træffer hensigtsmæssige, forholdsmæssigt afpassede og effektive foranstaltninger for at:

a)  beskytte mindreårige mod indhold, der kan skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling

a)  beskytte alle borgere mod indhold, der tilskynder til krænkelse af den menneskelige værdighed, eller indhold, der tilskynder til vold eller had rettet mod en person eller en gruppe af personer på grund af nationalitet, køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politisk eller enhver anden overbevisning, medlemskab af et nationalt mindretal, ejendom, fødsel, handicap, alder, køn, kønsudtryk, kønsidentitet, seksuel orientering, opholdsstatus eller helbred

b)  beskytte alle borgere mod indhold, der tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race, hudfarve, religion, national eller etnisk oprindelse.

b)  beskytte mindreårige mod indhold, der kan skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling.

2.  Disse foranstaltninger skal efter behov bestå i at

2.  Disse foranstaltninger skal efter behov bestå i at

a)  fastlægge og efter videodelingsplatformenes betingelser og vilkår anvende de principper om tilskyndelse til vold eller had, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling, i overensstemmelse med henholdsvis artikel 6 og 12

a)  fastlægge og efter videodelingsplatformenes betingelser og vilkår anvende de principper om tilskyndelse til vold eller had, der er omhandlet i stk. 1, litra a), og om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling, i overensstemmelse med henholdsvis artikel 6, litra a) og b) og artikel 6a Med henblik på stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at foranstaltninger baseret på betingelser og vilkår kun tillades, hvis de nationale procedureregler gør det muligt for brugerne at gøre deres rettigheder gældende ved en domstol efter at være blevet gjort bekendt med sådanne foranstaltninger

b)  etablere og opretholde mekanismer, som brugere af en videodelingsplatform kan bruge til over for udbyderen af platformen at indberette indhold som omhandlet i stk. 1, der opbevares på platformen

b)  etablere og opretholde gennemsigtige og brugervenlige mekanismer, som brugere af en videodelingsplatform kan bruge til over for udbyderen af platformen at indberette indhold som omhandlet i stk. 1, der opbevares på platformen

 

ba)  etablere og opretholde systemer, hvorigennem udbydere af videodelingsplatforme over for deres brugere redegør for, hvordan der er taget stilling til den i litra b) omhandlede indberetning

c)  etablere og opretholde systemer til alderskontrol af brugere af videodelingsplatforme for så vidt angår indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling

c)  etablere og opretholde systemer til alderskontrol af brugere af videodelingsplatforme for så vidt angår indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling. Sådanne systemer må ikke føre til yderligere behandling af personoplysninger eller berøre artikel 8 i forordning (EU) 2016/679

d)  etablere og opretholde systemer, der gør det muligt for brugere af videodelingsplatforme at bedømme det i stk. 1 omhandlede indhold

d)  etablere og opretholde systemer, der er lette at bruge og gør det muligt for brugere af videodelingsplatforme at bedømme det i stk. 1 omhandlede indhold

e)  sikre forældrekontrolsystemer for så vidt angår indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling

e)  sikre forældrekontrolsystemer, som er under slutbrugernes kontrol og står i et passende forhold til de i dette stykke og i stk. 3 nævnte foranstaltninger for så vidt angår indhold, som kan skade mindreåriges fysiske eller psykiske udvikling. Tilsynsmyndighederne og/eller -organerne skal udarbejde de retningslinjer, der er nødvendige for at sikre, at de foranstaltninger, som træffes, respekterer ytringsfriheden og omfatter et krav om underretning af brugerne

f)  etablere og opretholde systemer, hvorigennem udbydere af videodelingsplatforme over for deres brugere redegør for, hvordan der er taget stilling til den i litra b) omhandlede indberetning.

f)  etablere og opretholde gennemsigtige procedurer, der er lette at bruge og effektive til håndtering og bilæggelse af tvister mellem udbyderen af videodelingsplatforme og brugerne heraf i forbindelse med gennemførelsen af de i litra b) til f) omhandlede foranstaltninger.

Hvad der udgør passende foranstaltninger med henblik på stk. 1, fastlægges i lyset af det pågældende indholds art, den skade, som det kan forvolde, karakteristikaene ved den kategori af personer, der skal beskyttes, og de rettigheder og legitime interesser, der er på spil, herunder hos udbyderne af videodelingsplatforme og de brugere, der har skabt og/eller uploadet indholdet, samt offentlighedens interesse.

2a.  Hvad der udgør passende foranstaltninger med henblik på stk. 1, fastlægges i lyset af det pågældende indholds art, den skade, som det kan forvolde, karakteristikaene ved den kategori af personer, der skal beskyttes, og de rettigheder og legitime interesser, der er på spil, herunder hos udbyderne af videodelingsplatforme og de brugere, der har uploadet indholdet, samt offentlighedens interesse. Passende foranstaltninger skal respektere ytrings- og informationsfrihed samt mediepluralisme. Det mest skadelige indhold skal være underlagt de strengest mulige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger må ikke føre til nogen forudgående kontrolforanstaltninger eller upload-filtrering af indhold.

3.  Med henblik på gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger tilskynder medlemsstaterne til samregulering som omhandlet i artikel 4, stk. 7.

3.  Med henblik på gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til selv- og samregulering som omhandlet i artikel 4, stk. 7, og i artikel 7a, idet det sikres, at adfærdskodekser er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og nøje efterlever de forpligtelser og rettigheder, friheder og principper, der er anerkendt i chartret, især artikel 52.

 

Medlemsstaterne sikrer, at udbyderne af videodelingsplatforme gennemfører og offentliggør regelmæssige resultatrevisioner i overensstemmelse med de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger.

4.  Medlemsstaterne fastlægger de nødvendige mekanismer til vurdering af hensigtsmæssigheden af de i stk. 2 og 3 omhandlede foranstaltninger, som udbyderne af videodelingsplatforme har truffet. Medlemsstaterne overlader denne opgave til de i henhold til artikel 30 udpegede myndigheder.

4.  Medlemsstaterne fastlægger de nødvendige mekanismer til vurdering af og rapportering om leveringen og effektiviteten af de iværksatte foranstaltninger, idet der tages højde for legaliteten, gennemsigtigheden, nødvendigheden, virkningskraften og proportionaliteten. Medlemsstaterne overlader denne opgave til de i henhold til artikel 30 udpegede myndigheder. Tilsynsmyndighederne og/eller -organerne udarbejder de retningslinjer, der er nødvendige for at sikre, at de trufne foranstaltninger respekterer ytringsfriheden og omfatter et krav om underretning af brugerne.

5.  Medlemsstaterne må ikke pålægge udbydere af videodelingsplatforme foranstaltninger, som er strengere end de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger. Medlemsstaterne må ikke udelukkes fra at pålægge strengere foranstaltninger med hensyn til ulovligt indhold. Når de vedtager sådanne foranstaltninger, skal de overholde de betingelser, der er fastsat i gældende EU-lovgivning, f.eks., hvis det er relevant, dem, der er fastsat i artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF eller artikel 25 i direktiv 2011/93/EU.

5.  Artikel 8 finder anvendelse på udbydere af videodelingsplatforme.

 

5a.  Medlemsstaterne sørger for, at sponsorering eller audiovisuel kommerciel kommunikation, der markedsføres, sælges eller arrangeres af udbydere af videodelingsplatforme opfylder kravene i artikel 9 og 10.

 

Med forbehold af artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF sikrer medlemsstaterne, at udbydere af videodelingsplatforme stiller krav om, at brugere, som uploader indhold, skal afgive en erklæring om, at dette indeholder reklamer, sponsoreret indhold eller produktplacering.

 

Medlemsstaterne pålægger videodelingsplatforme at sikre, at modtagerne af en tjeneste klart informeres om det deklarerede eller kendte indhold, herunder reklamer, sponsoreret indhold eller produktplacering.

6.  Medlemsstaterne skal etablere mekanismer til sikring af klageret og ret til retlig prøvelse med henblik på bilæggelse af tvister mellem brugere og udbydere af videodelingsplatforme vedrørende anvendelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede passende foranstaltninger.

 

7.  Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af videodelingsplatforme til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

7.  Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af videodelingsplatforme til at udveksle bedste praksis i forbindelse med selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser".

8.  Udbydere af videodelingsplatforme eller, hvor det er relevant, organisationer, der repræsenterer udbyderne i denne henseende, forelægger Kommissionen udkast til EU-adfærdskodekser og ændringer af nuværende EU-adfærdskodekser. Kommissionen kan anmode ERGA om at afgive en udtalelse om disse udkast og ændringer samt udvidelser af adfærdskodekserne. Kommissionen kan offentliggøre adfærdskodekserne efter behov.

8.  Udbydere af videodelingsplatforme eller, hvor det er relevant, organisationer, der repræsenterer udbyderne i denne henseende, forelægger Kommissionen udkast til EU-adfærdskodekser og ændringer af nuværende EU-adfærdskodekser. Kommissionen kan anmode ERGA om at afgive en udtalelse om disse udkast og ændringer samt udvidelser af adfærdskodekserne. Kommissionen offentliggør disse adfærdskodekser med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis.

Ændringsforslag    76

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 b – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen en liste over de udbydere af videodelingsplatforme, der er etableret inden for deres territorium, og de kriterier i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF og i ovenstående stk. 1, som deres jurisdiktion er baseret på. De opdaterer listen regelmæssigt. Kommissionen sikrer, at de kompetente uafhængige tilsynsmyndigheder har adgang til disse oplysninger.

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen en liste over de udbydere af videodelingsplatforme, der er etableret eller anses for at være etableret inden for deres territorium i overensstemmelse med de kriterier i stk. 1, som deres jurisdiktion er baseret på. De opdaterer listen regelmæssigt. Kommissionen sikrer, at de kompetente uafhængige tilsynsmyndigheder og/eller -organer samt offentligheden har let og effektiv adgang til disse oplysninger.

Ændringsforslag    77

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 b – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Hvis de pågældende medlemsstater ved anvendelse af stk. 1 ikke er enige om, hvilken medlemsstat der har jurisdiktion, forelægger de sagen for Kommissionen uden unødig forsinkelse. Kommissionen kan anmode ERGA om at afgive en udtalelse om sagen inden for 15 arbejdsdage efter modtagelse af Kommissionens anmodning herom.

Begrundelse

Eftersom videodelingsplatforme normalt er rettet mod brugere i hele Unionen, kan der være uenighed mellem medlemsstaterne ved bestemmelsen af de kompetente medlemsstater med hensyn til dette direktiv. Kommissionen bør derfor kunne bestemme, hvilken medlemsstat der har jurisdiktion, ligesom den gør for de andre audiovisuelle medietjenester under artikel 3.

Ændringsforslag    78

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19 a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

19a)  Som artikel 28c indsættes:

 

"Artikel 28c

 

Medlemsstaterne sikrer, at en udbyder af en videodelingsplatform under deres jurisdiktion som minimum giver modtagerne af en tjeneste let, umiddelbar og vedvarende adgang til følgende oplysninger:

 

a)  sit navn

 

b)  den fysiske adresse, hvor udbyderen af videodelingsplatformen er etableret

 

c)  detaljerede oplysninger om udbyderen af videodelingsplatformen, som gør det muligt at kontakte den pågældende hurtigt på en direkte og effektiv måde, herunder oplysninger om e-mailadresse eller websted

 

d)  den medlemsstat, hvis jurisdiktion udbyderen af videodelingsplatformen hører under, og de kompetente tilsynsmyndigheder og/eller -organer.

Ændringsforslag    79

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19 b (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 29

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

19b)  Artikel 29 ændres som følger:

"Artikel 29

"Artikel 29

1.  Der nedsættes et kontaktudvalg i Kommissionens regi. Udvalget består af repræsentanter for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Formandskabet varetages af en repræsentant for Kommissionen, og udvalget mødes enten på formandens initiativ eller på anmodning af en medlemsstats delegation.

1.  Der nedsættes et kontaktudvalg i Kommissionens regi. Udvalget består af repræsentanter for de kompetente tilsynsmyndigheder og/eller -organer i medlemsstaterne samt fire medlemmer af Europa-Parlamentet, der udpeges for tre år. Formandskabet varetages af en repræsentant for Kommissionen, og udvalget mødes enten på formandens initiativ eller på anmodning af en medlemsstats delegation. I forbindelse med kontaktudvalgets sammensætning skal der sikres en ligelig kønsfordeling.

2.  Kontaktudvalget har til opgave:

2.  Kontaktudvalget har til opgave:

a)  at lette den praktiske gennemførelse af dette direktiv gennem regelmæssige drøftelser om praktiske problemer i forbindelse med dets anvendelse, navnlig anvendelsen af artikel 2, og om andre spørgsmål, hvor en udveksling af synspunkter skønnes gavnlig

a)  at lette den praktiske gennemførelse af dette direktiv gennem regelmæssige drøftelser om praktiske problemer i forbindelse med dets anvendelse, navnlig anvendelsen af artikel 2, og om andre spørgsmål, hvor en udveksling af synspunkter skønnes gavnlig

b)  at afgive udtalelse på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen om medlemsstaternes anvendelse af dette direktiv

b)  at afgive udtalelse på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen om medlemsstaternes anvendelse af dette direktiv

c)  at drøfte, hvilke emner der skal indgå i de rapporter, som medlemsstaterne skal aflægge i henhold til artikel 16, stk. 3, og deres metodologi

c)  at drøfte, hvilke emner der skal indgå i de rapporter, som medlemsstaterne skal aflægge i henhold til artikel 16, stk. 3, og deres metodologi

d)  at drøfte resultatet af Kommissionens regelmæssige konsultationer med repræsentanter for tv-spredningsforetagender, producenter, forbrugere, fabrikanter, tjenesteydere, fagforeninger og de skabende kunstnere

d)  at drøfte resultatet af Kommissionens regelmæssige konsultationer med repræsentanter for tv-spredningsforetagender, producenter, forbrugere, fabrikanter, tjenesteydere, fagforeninger og de skabende kunstnere

e)  at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om situationen og udviklingen i lovgivningen om audiovisuelle medietjenester under hensyntagen til Unionens politik på det audiovisuelle område, og om enhver relevant udvikling på det tekniske område

e)  at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om situationen og udviklingen i lovgivningen om audiovisuelle medietjenester under hensyntagen til Unionens politik på det audiovisuelle område, og om enhver relevant udvikling på det tekniske område

f)  at undersøge enhver udvikling inden for sektoren, som det måtte forekomme nyttigt at drøfte.

f)  at undersøge og afgive udtalelser til Kommissionen om enhver udvikling inden for sektoren, som det måtte forekomme nyttigt at drøfte."

Dette ændringsforslag har til formål at ændre en bestemmelse i den eksisterende retsakt – artikel 29 – der ikke blev henvist til i Kommissionens forslag.

Ændringsforslag    80

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 30

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"Artikel 30

"Artikel 30

1.  Hver enkelt medlemsstat udpeger en eller flere uafhængige nationale tilsynsmyndigheder. Medlemsstaterne sikrer, at disse myndigheder er juridisk adskilt fra og funktionelt uafhængige af ethvert andet offentligt eller privat organ. Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at etablere myndigheder, der fører tilsyn med forskellige sektorer.

1.  Hver enkelt medlemsstat udpeger en eller flere uafhængige nationale tilsynsmyndigheder og/eller et eller flere tilsynsorganer. Medlemsstaterne sikrer, at disse myndigheder er funktionelt og effektivt uafhængige af deres respektive regeringer og ethvert andet offentligt eller privat organ. Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at etablere myndigheder, der fører tilsyn med forskellige sektorer.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder udøver deres beføjelser uvildigt og gennemsigtigt og i overensstemmelse med målsætningerne for dette direktiv, navnlig med hensyn til mediepluralisme, kulturel mangfoldighed, forbrugerbeskyttelse, det indre marked og fremme af fair konkurrence.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og/eller -organer udøver deres beføjelser uvildigt og gennemsigtigt og i overensstemmelse med målsætningerne for dette direktiv, navnlig med hensyn til mediepluralisme, kulturel og sproglig mangfoldighed, forbrugerbeskyttelse, tilgængelighed, ikke-forskelsbehandling, det indre marked og fremme af fair konkurrence. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og/eller -organer ikke udøver nogen forudgående indflydelse på redaktionelle beslutninger, redaktionelle valg eller layout. Deres opgave begrænser sig til at overvåge gennemførelsen af dette direktiv, anvendelsen af den nationale lovgivning og opfyldelsen af lovfastsatte forpligtelser.

De nationale tilsynsmyndigheder må ikke opsøge eller modtage instrukser fra noget andet organ med hensyn til udøvelsen af de opgaver, som de har fået tildelt i henhold til national lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning. Dette er ikke til hinder for, at der kan føres tilsyn i overensstemmelse med nationale forfatningsretlige bestemmelser.

De nationale tilsynsmyndigheder og/eller -organer må ikke opsøge eller modtage instrukser fra noget andet organ med hensyn til udøvelsen af de opgaver, som de har fået tildelt i henhold til den nationale ret, der gennemfører EU-retten. Dette er ikke til hinder for, at der kan føres tilsyn i overensstemmelse med nationale forfatningsretlige bestemmelser.

3.  De uafhængige tilsynsmyndigheders kompetencer og beføjelser defineres klart i lovgivningen, og det samme gælder metoderne til sikring af, at myndighederne holdes ansvarlige.

3.  De uafhængige tilsynsmyndigheders og/eller -organers kompetencer og beføjelser defineres klart i lovgivningen, og det samme gælder metoderne til sikring af, at myndighederne holdes ansvarlige.

4.  Medlemsstaterne drager omsorg for, at de nationale tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige håndhævelsesmæssige beføjelser til at varetage deres funktioner effektivt.

4.  Medlemsstaterne drager omsorg for, at de nationale tilsynsmyndigheder og/eller -organer har tilstrækkelige håndhævelsesmæssige beføjelser til at varetage deres funktioner effektivt.

 

4a.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og/eller -organer udpeger et enkelt, offentligt tilgængeligt kontaktpunkt for information og klager vedrørende de i artikel 7 omhandlede tilgængelighedsspørgsmål.

5.  Lederen af en national tilsynsmyndighed eller medlemmerne af det kollegiale organ, der varetager ledelsesfunktionen i en national tilsynsmyndighed, kan kun afskediges, hvis disse ikke længere opfylder de betingelser, der kræves for at varetage deres opgaver, som på forhånd er fastlagt i national lovgivning. Enhver beslutning om afskedigelse skal offentliggøres, og der skal fremlægges en begrundelse.

5.  Medlemsstaterne fastlægger i deres nationale lovgivning betingelserne og procedurerne for lederen af en national tilsynsmyndighed og/eller et nationalt tilsynsorgan eller medlemmerne af det kollegiale organ, der varetager denne ledelsesfunktion, herunder varigheden af mandatet. Ændringer, som foretages før ophøret af mandatet, begrundes på behørig vis efter forudgående meddelelse og gøres tilgængelige for offentligheden. Procedurerne skal være gennemsigtige, ikke-diskriminerende og sikre den nødvendige grad af uafhængighed.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder har separate årlige budgetter. Budgetterne offentliggøres. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til, at de kan varetage de tildelte opgaver og deltage aktivt i og bidrage til ERGA.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og/eller -organer har separate årlige budgettildelinger med henblik på at sikre, at de er i stand til at varetage de tildelte opgaver og aktivt kan deltage i og bidrage til ERGA. Budgetterne offentliggøres.

7.  Medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt plan findes effektive mekanismer, ved hjælp af hvilke enhver bruger eller udbyder af medietjenester eller videodelingsplatforme, som berøres af en national tilsynsmyndigheds afgørelse, kan påklage denne til en klageinstans. Klageinstansen skal være uafhængig af de parter, som er involveret i klagen.

7.  Medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt plan findes effektive mekanismer, ved hjælp af hvilke enhver modtager af en tjeneste, hvis rettigheder berøres direkte af et audiovisuelt indhold, eller en udbyder af audiovisuelle medietjenester eller videodelingsplatforme, som berøres af en national tilsynsmyndigheds og/eller -organs afgørelse, kan påklage denne til en klageinstans. Klageinstansen skal være uafhængig af de parter, som er involveret i klagen.

Instansen, som bør være en domstol, skal have den nødvendige ekspertise til at udføre sine funktioner effektivt. Medlemsstaterne sikrer, at der tages behørigt hensyn til sagens omstændigheder, og at der forefindes en effektiv klagemekanisme.

Instansen, som bør være en domstol, skal have den nødvendige ekspertise til at udføre sine funktioner effektivt. Medlemsstaterne sikrer, at der tages behørigt hensyn til sagens omstændigheder, og at der forefindes en effektiv klagemekanisme.

Klagesagen har ikke opsættende virkning for den afgørelse, som den nationale tilsynsmyndighed har truffet, medmindre der træffes foreløbige foranstaltninger i overensstemmelse med den nationale lovgivning."

Klagesagen har ikke opsættende virkning for den afgørelse, som den nationale tilsynsmyndighed har truffet, medmindre der træffes foreløbige foranstaltninger i overensstemmelse med den nationale lovgivning."

Ændringsforslag    81

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 30a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"Artikel 30a

"Artikel 30a

1.  Herved etableres gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester (ERGA).

1.  Herved etableres gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester (ERGA).

2.  Den består af nationale uafhængige tilsynsmyndigheder på området for audiovisuelle medietjenester. De repræsenteres af deres ledere eller af udpegede højtstående for dem, hvis primære ansvar er at føre tilsyn med audiovisuelle medietjenester, eller – hvis der ikke findes nogen national tilsynsmyndighed – af andre repræsentanter, som de har valgt gennem egne procedurer. En repræsentant for Kommissionen deltager på gruppens møder.

2.  Den består af nationale tilsynsmyndigheder og/eller -organer på området for audiovisuelle medietjenester, og den kan omfatte de regionale uafhængige tilsynsmyndigheder og -organer, som har ubegrænset kompetence på området for audiovisuelle medietjenester. De repræsenteres af deres ledere eller af udpegede højtstående for dem, hvis primære ansvar er at føre tilsyn med audiovisuelle medietjenester, eller – hvis der ikke findes nogen national tilsynsmyndighed og/eller noget tilsynsorgan – af andre repræsentanter, som de har valgt gennem egne procedurer. En repræsentant for Kommissionen deltager på gruppens møder.

3.  ERGA har til opgave at

3.  ERGA's opgaver er følgende:

a)  rådgive og bistå Kommissionen i dens arbejde med at sikre ensartet gennemførelse af regelsættet for audiovisuelle medietjenester i alle medlemsstaterne

a)  at rådgive og bistå Kommissionen – på dennes anmodning – i dens bestræbelser på at sikre en konsekvent gennemførelse af dette direktiv i alle medlemsstater

b)  rådgive og bistå Kommissionen med hensyn til ethvert anliggende vedrørende audiovisuelle medietjenester inden for Kommissionens kompetenceområde. Hvis det er berettiget for at rådgive Kommissionen om bestemte spørgsmål, kan gruppen rådføre sig hos markedsaktører, forbrugere og slutbrugere for at indsamle de nødvendige oplysninger

b)  at rådgive og bistå Kommissionen – på dennes anmodning – med hensyn til ethvert anliggende vedrørende audiovisuelle medietjenester inden for Kommissionens kompetenceområde

c)  sikre udveksling af erfaringer og eksempler på god praksis med hensyn til anvendelse af regelsættet for audiovisuelle medietjenester

c)  sikre udveksling af erfaringer og eksempler på god praksis med hensyn til anvendelse af regelsættet for audiovisuelle medietjenester

d)  samarbejde og forsyne sine medlemmer med de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af dette direktiv, navnlig med hensyn til artikel 3 og 4 heri

d)  at samarbejde og forsyne sine medlemmer og kontaktudvalget med de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af dette direktiv, navnlig med hensyn til artikel 3, 4 og 7 heri

e)  afgive udtalelser efter anmodning fra Kommissionen om de i artikel 2, stk. 5, litra b), artikel 6a, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 og 4, omhandlede spørgsmål og om ethvert anliggende vedrørende audiovisuelle medietjenester, navnlig om beskyttelse af mindreårige og tilskyndelse til had.

e)  afgive udtalelser efter anmodning fra Kommissionen om de i artikel 2, stk. 5b), artikel 6a, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 og 4, omhandlede spørgsmål og om ethvert anliggende vedrørende audiovisuelle medietjenester, navnlig om beskyttelse af mindreårige og tilskyndelse til had.

4.  Kommissionen har bemyndigelse til at vedtage ERGA's forretningsorden ved hjælp af en gennemførelsesretsakt."

4.  Kommissionen har bemyndigelse til at vedtage ERGA's forretningsorden ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

 

4a.  ERGA skal have tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til at varetage sine opgaver. Tilsynsmyndighederne og/eller -organerne deltager aktivt i og bidrager til ERGA."

Ændringsforslag    82

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 23

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 33 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Senest den [dato - senest fire år efter vedtagelsen] og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.

Senest den [dato – senest tre år efter vedtagelsen] og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af dette direktiv og fremsætter om nødvendigt yderligere forslag med henblik på at tilpasse det til udviklingen inden for audiovisuelle medietjenester, navnlig på baggrund af den seneste teknologiske udvikling, sektorens konkurrenceevne og mediekendskabsniveauet i alle medlemsstater, samt en rapport om de praksisser, politikker og ledsageforanstaltninger, som medlemsstaterne støtter inden for mediekundskab.

  • [1]  EUT C ... .
  • [2]  EUT C ... .

BEGRUNDELSE

Den 25. maj 2016 offentliggjorde Kommissionen sit forslag til ændring af direktivet om audiovisuelle medietjenester.

I den sidste valgperiode opfordrede Europa-Parlamentet og navnlig CULT-udvalget, som har enekompetence på området, ved talrige lejligheder til en sådan revision i lyset af den hurtige teknologiske udvikling og udviklingen på markedet, fremkomsten af nye tjenesteydere samt ændringer i forbrugervaner, hvilket har udvisket grænserne mellem traditionelle tjenester og on demand-tjenester.

I sine beslutninger af 19. januar 2016 "På vej mod en akt for det digitale indre marked", af 12. marts 2014 om forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden, af 4. juli 2013 om internetforbundet TV og af 22. maj 2013 om gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester gav Europa-Parlamentet klare foreløbige anvisninger på en sådan revision og opfordrede samtidig Kommissionen til at opdatere direktivet.

Ordførerne glæder sig derfor om Kommissionens initiativ til at foreslå en revision på dette afgørende tidspunkt for de audiovisuelle tjenester.

De vigtigste punkter, som ordførerne gerne vil gøre opmærksom på, er følgende:

I. Mediekonvergens: tilpasning af bestemmelserne for lineære og ikke lineære tjenester, artikel -2 til artikel -2f

Revisionen af direktivet har til formål at tilpasse de eksisterende regler til den voksende konvergens mellem mediemarkeder og teknologi i Europa. Direktivets anvendelsesområdet udvides, således at det dækker ikke blot traditionelle tv- og on demand-tjenester, men også videodelingsplatformstjenester og brugergenererede videoer.

Med henblik på at justere bestemmelserne for disse tjenester og skabe reelt lige konkurrencevilkår er kapitel I blev omstruktureret, således at der indføres fælles regler for audiovisuelle medietjenester, videodelingsplatformstjenester og brugergenererede videoer. Bestemmelserne i dette kapitel I gælder på samme måde for alle tjenester, der henhører under direktivets anvendelsesområde. Der er blevet indført syv nye artikler (æf. 32 til æf. 38), som samler adskillige artikler fra det eksisterende direktiv og forslag vedrørende:

-  Tilskyndelse til vold eller had, diskrimination (artikel -2)

-  beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold (artikel -2a)

-  audiovisuel kommerciel kommunikation, sponsorering (artikel -2b) og produktplacering (artikel -2c)

-  beskyttelse af spillefilm (artikel -2d)

-  ret til information for modtagere af en tjeneste (artikel -2e)

-  sam- og selvregulering og adfærdskodekser (artikel -2f).

Sådanne ændringer i direktivets struktur er af afgørende betydning for at opnå en større tilpasning mellem lineære og ikkelineære tjenester. På denne måde tager direktivet hensyn til realiteterne i vore dages mediekonvergens og opstiller samtidig retfærdige regler for konkurrencen på mediemarkederne. I betragtning af de drastiske ændringer i forbrugernes adfærd og konsum af indhold og med henblik på at sikre dels et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og dels reelt lige vilkår bør der indføres de samme minimumskrav for alle audiovisuelle tjenester, dvs. audiovisuelle medietjenester samt sponsorerede brugergenererede videoer eller brugergenererede videoer.

II. Beskyttelse af mindreårige

Ordførerne ønsker at opretholde et højt beskyttelsesniveau for mindreårige ved at bevare et gradueret beskyttelsesniveau i forhold til den mulige skade, jf. artikel -2, stk. 1, litra b, og stk. 2 (æf. 32).

Ordførerne vil gerne understrege, at der er tekniske metoder til at identificere og fjerne videoer med skadelige indhold. Sådanne instrumenter må imidlertid ikke begrænse frihedsrettighederne på kommunikationsområdet. Princippet om fjernelse af ulovligt indhold, som der henvises til i artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF ("direktivet om e-handel"), finder derfor anvendelse.

III. Adfærdskodekser om sam- og selvregulering

Ordførerne støtter ikke Kommissionens forslag om fuldstændig harmonisering i form af sam- og selvregulering for videodelingsplatformstjenester. Da formålet med direktivet simpelthen er at koordinere nationale politikker, indføres der et minimumsniveau for harmonisering, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte strengere regler.

For at sikre konsekvens er indførelsen af adfærdskodekser for sam- og selvregulering blevet strømlinet i artikel -2f (æf. 38). I tilfælde af at en medlemsstat har bevist, at en given adfærdskodeks ikke virker effektivt, kan den vedtage love om det pågældende spørgsmål.

IV. Regler om mængden af reklamer, kommerciel kommunikation og produktplacering

Det er nødvendigt med større fleksibilitet i reglerne om mængden af reklame.

Selv om der er brug for større fleksibilitet, er det også nødvendigt at opretholde et tilstrækkeligt højt forbrugerbeskyttelsesniveau med hensyn til bestemmelserne om tidsbegrænsning af reklameindslagene. Den foreslåede daglige grænse på 20 % kan eksponere seerne for en for stor mængde reklame i hovedsendetiden. Ordførerne foreslår derfor i artikel 23, stk. 1 (æf. 77), at der skal gælde strengere grænser mellem kl. 20.00 og 23.00 med en grænse på 20 % i dette tidsrum.

Desuden bør bestemmelsen om unødigt fremtrædende rolle med hensyn til produktplacering bibeholdes i den nye artikel -2c i direktivet (æf. 35).

Kommerciel kommunikation vedrørende alkoholholdige drikke, tobak og lægemidler bør fortsat begrænses.

Begrænsninger af kommerciel kommunikation vedrørende ernæring bør aftales i adfærdskodekser med henblik på at opnå et højere beskyttelsesniveau.

V. Fremme af europæiske audiovisuelle produktioner

Ordførerne glæder sig over Kommissionens forslag om i højere grad at fremme europæiske audiovisuelle produktioner. Udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester bør fremme produktion og distribution af europæiske produktioner ved at sikre, at deres kataloger indeholder en minimumsandel af europæiske programmer på 30%, og at disse får en tilstrækkelig fremtrædende placering (æf. 75).

Ordførerne foreslår også i betragtning 21 (æf. 16), at medlemsstaterne bør sikre, at rettighedshavere under deres jurisdiktion mærker den del af deres audiovisuelle indhold, der opfylder kravene for europæiske produktioner, som sådan, i deres metadata og stiller den til rådighed for tjenesteudbydere, således at disse let kan afgøre, hvilke produktioner der er europæiske.

IV. Gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester (ERGA)

Ordførerne glæder sig over ERGA's arbejde som et informativt og rådgivende organ. Imidlertid mener de, at ERGA af hensyn til medlemsstaternes prærogativer ikke bør have beføjelse til at træffe beslutninger. Der bør i stedet gives flere beføjelser til kontaktudvalget, der er nedsat i henhold til artikel 29 i det eksisterende direktiv (æf. 82).

Kontaktudvalget bør have enekompetence til at træffe afgørelser, herunder om udtalelser udarbejdet af ERGA. Med henblik herpå ændres artikel -2f, artikel 2, stk. 5b, artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk. 1 og artikel 4, stk. 3 (æf. 38, 42, 51, 54, 55, 56 og 57).

VII. Tilgængelighed

Ordførerne forslår, at direktivet fortsat bør indeholde bestemmelser om tilgængelighed. Artikel 7 i det eksisterende direktiv ændres: Det pålægges udbydere af medietjenester at gøre en større indsats for at gøre tjenesterne tilgængelige for syns- eller hørehæmmede. Denne tilgængelighed bør være opnået senest i slutningen af 2027. Den foreslåede ordlyd (æf. 67) tager hensyn til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, men giver tilstrækkeligt spillerum med hensyn til, hvordan dette mål skal nås.

VIII. Andet

- Programmer med et stort børnepublikum

Ordførerne mener, at den måde, som Kommissionen griber dette emne an på i sit forslag, hverken er klart eller retligt forsvarligt, fordi programmer, der oprindeligt ikke tager sigte på børn såsom sportsbegivenheder eller sangkonkurrencer i tv, kan falde ind under denne kategori.

Ordførerne forslår at beholde den nuværende terminologi med "hvis målgruppe er børn" og "børneprogrammer" i betragtning 16 (æf. 12) samt i artikel -2c, artikel 10 og artikel 33, stk. 2 (æf. 35, 72 og 94).

- Tilpas fremtrædende placering for audiovisuelle medietjenester af almen interesse (artikel 9a)

Med henblik på at sikre mediernes pluralisme og mangfoldighed skal medlemsstaterne have ret til at træffe foranstaltninger til at sikre en tilpas fremtrædende placering for audiovisuelle medietjenester af almen interesse (æf. 70).

- Beskyttelse af medietjenesteudbydernes signalintegritet (betragtning 13a)

Det er af største betydning at sikre medietjenesteudbydernes signalintegritet. Tredjemand bortset fra modtagere af en tjeneste bør ikke kunne ændre programmer og tjenester uden samtykke fra den berørte medietjenesteudbyder (æf. 10).

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (1.2.2017)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold
(COM(2016)0287 – C8-0193/2016 – 2016/0151(COD))

Ordfører for udtalelse: Herbert Dorfmann

KORT BEGRUNDELSE

Den 25. maj 2016 fremlagde Kommissionen sit forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold.

Formålet med forslaget er at imødekomme de markedsmæssige, forbrugermæssige og teknologiske ændringer i det audiovisuelle medielandskab, der følger af den stadig større konvergens mellem tv-tjenester og tjenester, der distribueres via internettet. Traditionel fjernsynsvirksomhed står fortsat stærkt i EU målt på seertal, annonceindtægter og investeringer i indhold (omkring 30 % af indtægterne). Tv-selskaberne er imidlertid i færd med at udvide deres online-aktiviteter, og nye aktører, der udbyder audiovisuelt indhold via internettet (f.eks. video on demand-udbydere og videodelingsplatforme), bliver stærkere og konkurrerer om de samme målgrupper. Der gælder imidlertid forskellige regler for tv-transmission, video on demand-tjenester og brugergenereret indhold, og forbrugerbeskyttelsen varierer.

Den generelle målsætning med forslaget er 1) at beskytte mindreårige og forbrugere generelt i så vidt muligt omfang via harmoniserede europæiske audiovisuelle standarder, 2) at sikre lige konkurrencevilkår mellem de traditionelle tv-selskaber og on-demand audiovisuelle medietjenester og videoudvekslingsplatforme og 3) at forenkle de lovgivningsmæssige rammer, navnlig hvad angår kommerciel kommunikation.

Ordføreren glæder sig over Kommissionen initiativ til at foreslå en gennemgang af de nuværende lovgivningsmæssige rammer for alle udbydere af audiovisuelle tjenester.

Hvad angår de lovgivningsmæssige rammer mener ordføreren, at det er vigtigt at styrke adfærdskodeksen for de nationale tilsynsmyndigheder, og opfordrer til større harmonisering af de nationale adfærdskodekser samt til en udarbejdelse af en EU-adfærdskodeks.

Ordføreren understreger også, at der er behov for at finde den rette balance mellem at værne om ytringsfriheden og at beskytte seerne, navnlig sårbare seere. Dette er navnlig sandt for den audiovisuelle kommercielle kommunikation vedrørende fødevarer og drikkevarer, der indeholder store mængder salt, sukker og fedt eller vedrørende alkoholiske drikke. Det er nødvendigt at tilsikre en konkret beskyttelse af seerne, navnlig børn, ikke mindst gennem forslagets anvendelse af fælles standarder og terminologi. Begrænsning af upassende kommerciel kommunikation rettet mod mindreårige og børn samt forbud mod produktplacering bør gælde for alle børneprogrammer og al indhold rettet mod børn, snarere end blot programmer med en høj andel af børn blandt seerne.

Videodelingsplatforme og sociale medier tilbyder stadig mere audiovisuelt indhold. Disse tjenester falder uden for anvendelsesområdet for direktivet om audiovisuelle medietjenester, enten fordi udbyderne ikke kontrollerer udvalget og tilrettelæggelsen af indholdet, eller fordi deres hovedformål ikke er at tilbyde audiovisuelt indhold. Ordføreren mener, at videodelingsplatforme, der for tiden falder ind under en lettere ordning i medfør af direktivet om e-handel, bør have indført en obligatorisk overvågningsmekanisme for at sikre, at intet ulovligt eller skadeligt indhold uploades. Alle bestemmelser, der sigter på at styrke beskyttelsen af sårbare seere, bør indeholde en passende overvågnings- og kontrolmekanisme.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag     1

Forslag til direktiv

Henvisning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

–  under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62,

–  under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, artikel 62 og 168,

Ændringsforslag     2

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Den seneste væsentlige ændring af Rådets27 direktiv 89/552/EØF, som senere blev kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets 28direktiv 2010/13/EU, blev foretaget i 2007 med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets29 direktiv 2007/65/EF. Siden da har markedet for audiovisuelle medietjenester udviklet sig markant og hurtigt. Den teknologiske udvikling åbner mulighed for nye former for tjenester og brugeroplevelser. Seervanerne har ændret sig væsentligt, navnlig blandt de yngre generationer. Tv-apparatet hjemme i stuen er stadig et vigtigt samlingspunkt, hvor vi deler audiovisuelle oplevelser, men mange seere er flyttet over på andre, bærbare enheder for at se audiovisuelt indhold. Traditionelt tv tegner sig stadig for en stor andel af den gennemsnitlige daglige seertid. Men nye former for indhold såsom korte videoer og brugergenereret indhold vinder stadig større indpas, og nye aktører, herunder udbydere af video on demand-tjenester og videodelingsplatforme, har nu fået fodfæste.

(1)  Den seneste væsentlige ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF27, som senere blev kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU28, blev foretaget i 2007 med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF29. Siden da har markedet for audiovisuelle medietjenester udviklet sig markant og hurtigt. Den teknologiske udvikling åbner mulighed for nye former for tjenester og brugeroplevelser. Seervanerne har ændret sig væsentligt, navnlig blandt de yngre generationer. Tv-apparatet hjemme i stuen er stadig et vigtigt samlingspunkt, hvor vi deler audiovisuelle oplevelser, men mange seere er flyttet over på andre, bærbare enheder for at se audiovisuelt indhold. Traditionelt tv tegner sig stadig for en stor andel af den gennemsnitlige daglige seertid. Men nye former for indhold såsom korte videoer og brugergenereret indhold vinder stadig større indpas, og nye aktører, herunder udbydere af video on demand-tjenester, sociale medier og videodelingsplatforme, har nu fået fodfæste.

_________________

_________________

27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23).

27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23).

28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27).

29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27).

Ændringsforslag     3

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Direktiv 2010/13/EU bør kun fortsat gælde for tjenester, hvis hovedformål er at sende programmer, der skal oplyse, underholde eller uddanne. Kravet med hensyn til hovedformål skal også betragtes som opfyldt, hvis tjenestens audiovisuelle indhold og form ikke står i forbindelse med tjenesteudbyderens hovedaktivitet, såsom selvstændige dele af internetaviser med audiovisuelle programmer eller brugergenererede videoer, hvor disse dele kan anses for ikke at falde sammen med hovedaktiviteten. Sociale medietjenester er ikke omfattet, medmindre de udbyder tjenesteydelser, der falder ind under definitionen af en videodelingsplatforms ydelser. En tjeneste skal anses for blot at være et supplement, der står i forbindelse med hovedaktiviteten, i kraft af forbindelserne mellem det audiovisuelle udbud og hovedaktiviteten. Kanaler og andre audiovisuelle tjenester under en tjenesteudbyders redaktionelle ansvar kan i sig selv udgøre audiovisuelle medietjenester, selv om de udbydes inden for rammerne af en videodelingsplatform, som er kendetegnet ved ikke at have noget redaktionelt ansvar. I sådanne tilfælde vil det være op til de tjenesteudbydere, der har det redaktionelle ansvar, at efterleve bestemmelserne i dette direktiv.

(3)  Direktiv 2010/13/EU bør kun fortsat gælde for tjenester, hvis hovedformål er at sende programmer, der skal oplyse, underholde eller uddanne. Kravet med hensyn til hovedformål skal også betragtes som opfyldt, hvis tjenestens audiovisuelle indhold og form ikke står i forbindelse med tjenesteudbyderens hovedaktivitet, såsom selvstændige dele af internetaviser med audiovisuelle programmer eller brugergenererede videoer, hvor disse dele kan anses for ikke at falde sammen med hovedaktiviteten. For så vidt som sociale medier er et vigtigt middel til at give forbrugerne adgang til information og i stigende grad er baseret på audiovisuelt indhold, som genereres eller gøres tilgængeligt af brugerne, bør de være omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2010/13/EU, når de falder ind under definitionen af en videodelingsplatforms ydelser. En tjeneste skal anses for blot at være et supplement, der står i forbindelse med hovedaktiviteten, i kraft af forbindelserne mellem det audiovisuelle udbud og hovedaktiviteten. Kanaler og andre audiovisuelle tjenester under en tjenesteudbyders redaktionelle ansvar kan i sig selv udgøre audiovisuelle medietjenester, selv om de udbydes inden for rammerne af en videodelingsplatform, som er kendetegnet ved ikke at have noget redaktionelt ansvar. I sådanne tilfælde vil det være op til de tjenesteudbydere, der har det redaktionelle ansvar, at efterleve bestemmelserne i dette direktiv.

Ændringsforslag     4

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  I sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden"31 understregede Kommissionen, at den ved overvejelse af politiske løsninger vil se på såvel forskriftsmæssige som velordnede ikkeforskriftsmæssige midler, der bygger på den fælles adfærdskodeks og principperne for bedre selv- og samregulering32. En række kodekser, der er fastsat på de områder, som direktivet omfatter, har vist sig at være velordnede og i tråd med principperne for bedre selv- og samregulering. Det, at der findes et lovgivningsmæssigt grundlag, betragtes som vigtigt for at få succes med at fremme overholdelsen af en kodeks for selv- eller samregulering. Det er lige så vigtigt, at der i kodekserne opstilles konkrete mål og målsætninger, som muliggør regelmæssig, gennemsigtig og uafhængig overvågning og evaluering af opnåelsen af målene. Graduerede sanktioner, hvor der sikres et element af proportionalitet, anses normalt for at være en effektiv tilgang til håndhævelse af en ordning. Disse principper skal efterleves i de kodekser for selv- og samregulering, som vedtages inden for de områder, der samordnes af dette direktiv.

(7)  I sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden"31 understregede Kommissionen, at den ved overvejelse af politiske løsninger vil se på såvel forskriftsmæssige som velordnede ikkeforskriftsmæssige midler, der bygger på den fælles adfærdskodeks og principperne for bedre selv- og samregulering32. En række kodekser, der er fastsat på de områder, som direktivet omfatter, har vist sig at være velordnede og i tråd med principperne for bedre selv- og samregulering, som kan udgøre et nyttigt accessorisk eller supplerende middel til lovgivningsmæssige tiltag. Det, at der findes et lovgivningsmæssigt grundlag, betragtes som vigtigt for at få succes med at fremme overholdelsen af en kodeks for selv- eller samregulering. Det er lige så vigtigt, at der i kodekserne opstilles konkrete mål og målsætninger, som muliggør regelmæssig, gennemsigtig og uafhængig overvågning og evaluering af opnåelsen af målene. Graduerede sanktioner, hvor der sikres et element af proportionalitet, anses normalt for at være en effektiv tilgang til håndhævelse af en ordning. Disse principper skal efterleves i de kodekser for selv- og samregulering, som vedtages inden for de områder, der samordnes af dette direktiv.

_________________

_________________

31 COM(2015) 215 final.

31 COM(2015) 215 final.

32 https://ec.europa.eu/digital-single-market/communities/better-self-and-co-regulation

32 https://ec.europa.eu/digital-single-market/communities/better-self-and-co-regulation

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  For at sætte seerne, herunder forældre og mindreårige, i stand til at træffe kvalificerede beslutninger om det viste indhold er det nødvendigt, at udbydere af audiovisuelle medietjenester fremlægger tilstrækkelige oplysninger om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Dette kan f.eks. ske via et system med beskrivelser af indholdets art. Beskrivelser af indholdet kan leveres skriftligt, grafisk eller akustisk.

(9)  For at sætte seerne, navnlig forældre og mindreårige, i stand til at træffe kvalificerede beslutninger om det viste indhold er det nødvendigt, at udbydere af audiovisuelle medietjenester og af videodelingsplatforme fremlægger alle fornødne oplysninger om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Dette kan f.eks. ske via et system med beskrivelser af indholdets art. Beskrivelser af indholdet kan leveres skriftligt, grafisk eller akustisk.

Ændringsforslag     6

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a)  Retten for personer med en funktionsnedsættelse og ældre til at deltage og blive integreret i samfundslivet og det kulturelle liv er forbundet med tilgængelige audiovisuelle medietjenester. Medlemsstaterne bør derfor træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre, at medietjenesteudbydere, som henhører under deres jurisdiktion, aktivt forsøger at gøre indhold tilgængeligt for syns- eller hørehæmmede personer så hurtigt som muligt.

Ændringsforslag     7

Forslag til direktiv

Betragtning 9 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9b)  De eksisterende bestemmelser om bedre adgang til medietjenester for syns- og hørehæmmede bør styrkes for at sikre fremskridt og kontinuitet i medlemsstaternes og medieudbydernes indsats.

Ændringsforslag     8

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  På nationalt og internationalt plan findes der en række almindeligt anerkendte ernæringsmæssige retningslinjer, såsom WHO's regionale kontor for Europas ernæringsprofilmodel, der danner grundlag for at sondre mellem fødevarer ud fra deres ernæringsmæssige sammensætning i forbindelse med tv-reklamer for fødevarer, der vises til børn. Medlemsstaterne skal tilskyndes til at sikre, at der anvendes adfærdskodekser for selv- og samregulering for effektivt at mindske børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for føde- og drikkevarer, der har et højt salt-, sukker- eller fedtindhold, eller som i andre henseender ikke lever op til de nationale eller internationale ernæringsmæssige retningslinjer.

(10)  På nationalt og internationalt plan findes der en række almindeligt anerkendte ernæringsmæssige retningslinjer, der danner grundlag for at sondre mellem fødevarer ud fra deres ernæringsmæssige sammensætning i forbindelse med tv-reklamer for fødevarer, der vises til børn. Medlemsstaterne skal tilskyndes til at sikre, at der anvendes adfærdskodekser for selv- og samregulering, f.eks. initiativet EU-tilsagn og andre initiativer udviklet inden for rammerne af Kommissionens platform for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed, for effektivt at mindske børns eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for føde- og drikkevarer, der har et højt salt-, sukker- eller fedtindhold, eller som i andre henseender ikke lever op til de nationale eller internationale ernæringsmæssige retningslinjer.

Ændringsforslag     9

Forslag til direktiv

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a)  Medlemsstaterne bør desuden sikre, at adfærdskodekser for selv- og samregulering har til formål effektivt at mindske børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation vedrørende fremme af hasardspil. Der findes visse sam- og selvreguleringsordninger på EU-plan og nationalt plan, hvor der lægges vægt på at fremme ansvarligt hasardspil, herunder i audiovisuel kommerciel kommunikation. Disse ordninger skal fremmes yderligere, navnlig hvis deres mål er at sikre, at audiovisuel kommerciel kommunikation for hasardspil ledsages af budskaber om ansvarlig spilleadfærd.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Ligeledes skal medlemsstaterne opmuntres til at sikre, at der anvendes adfærdskodekser for selv- og samregulering for at begrænse børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Der findes visse sam- og selvreguleringsordninger på EU-plan og nationalt plan, hvor der lægges vægt på ansvarlig markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, herunder i audiovisuel kommerciel kommunikation. Disse ordninger skal fremmes yderligere, navnlig hvis deres mål er at sikre, at audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer ledsages af budskaber om ansvarlig indtagelse.

(11)  Ligeledes skal medlemsstaterne sikre, at der anvendes adfærdskodekser for selv- og samregulering for at begrænse børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Der findes visse sam- og selvreguleringsordninger på EU-plan og nationalt plan, hvor der lægges vægt på ansvarlig markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, herunder i audiovisuel kommerciel kommunikation. Disse ordninger skal fremmes yderligere, navnlig hvis deres mål er at sikre, at audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer ledsages af budskaber om ansvarlig indtagelse.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  For at fjerne hindringer for fri bevægelighed for grænseoverskridende tjenester inden for EU er det nødvendigt at sikre effektive selv- og samreguleringsordninger, hvor der navnlig fokuseres på at beskytte forbrugerne eller fremme folkesundheden. Hvis de håndhæves og overvåges effektivt, kan adfærdskodekser på EU-plan være et godt middel til at sikre en mere sammenhængende og effektiv tilgang.

(12)  For at fjerne hindringer for fri bevægelighed for grænseoverskridende tjenester inden for EU er det nødvendigt at sikre effektive selv- og samreguleringsordninger, hvor der navnlig fokuseres på at beskytte forbrugerne eller fremme folkesundheden. Hvis de håndhæves og overvåges effektivt burde adfærdskodekser på EU-plan sikre en mere sammenhængende og effektiv tilgang.

Ændringsforslag     12

Forslag til direktiv

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a)  Medlemsstaterne bør opstille rammer for de perioder, der udgør primetime. Sådanne rammer bør tages i anvendelse ved implementering af bestemmelserne i dette direktiv vedrørende beskyttelsen af mindreårige.

Ændringsforslag   13

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Markedet for tv-transmission har udviklet sig, og der er behov for øget fleksibilitet med hensyn til audiovisuel kommerciel kommunikation, navnlig kvantitative regler om lineære audiovisuelle medietjenester, produktplacering og sponsorering. Fremkomsten af nye tjenester, herunder reklamefri tjenester, har skabt øgede valgmuligheder for seerne, som nemt kan vælge et alternativ.

udgår

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Produktplacering skal ikke være tilladt i tv-aviser og nyhedsmagasiner, forbrugerprogrammer, religiøse programmer og programmer, som ses af mange børn. Navnlig findes der dokumentation for, at produktplacering og indlejrede reklamer kan påvirke børns adfærd, da børn ofte ikke er klar over, at der er tale om kommercielt indhold. Der er således behov for fortsat at forbyde produktplacering i programmer, hvis målgruppe i høj grad er børn. Forbrugerprogrammer er programmer, hvor seerne kan få gode råd og f.eks. sammenligninger af produkter og tjenester. Hvis produktplacering tillades i sådanne programmer, vil det udviske grænsen mellem reklame og redaktionelt indhold for seerne, som måske forventer en objektiv præsentation af produkter eller tjenester i sådanne programmer.

(16)  Produktplacering skal ikke være tilladt i tv-aviser og nyhedsmagasiner, forbrugerprogrammer, religiøse programmer, børneprogrammer og programmer med indhold henvendt til børn. Navnlig findes der dokumentation for, at produktplacering og indlejrede reklamer kan påvirke børns adfærd, da børn ofte ikke er klar over, at der er tale om kommercielt indhold. Der er således behov for fortsat at forbyde produktplacering i programmer og indhold, hvis målgruppe er børn. Forbrugerprogrammer er programmer, hvor seerne kan få gode råd og f.eks. sammenligninger af produkter og tjenester. Hvis produktplacering tillades i sådanne programmer, vil det udviske grænsen mellem reklame og redaktionelt indhold for seerne, som måske forventer en objektiv præsentation af produkter eller tjenester i sådanne programmer.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Der er opstået nye udfordringer, navnlig i forbindelse med videodelingsplatforme, hvor brugerne – navnlig mindreårige – i stigende grad forbruger audiovisuelt indhold. I denne sammenhæng har skadeligt indhold og hadefuld tale på videodelingsplatforme givet anledning til stadig flere bekymringer. For at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og alle borgere mod indhold med tilskyndelse til vold eller had er det nødvendigt at fastlægge passende regler om disse anliggender.

(26)  Der er opstået nye udfordringer, navnlig i forbindelse med videodelingsplatforme og sociale medier, hvor brugerne – navnlig mindreårige – i stigende grad forbruger audiovisuelt indhold. I denne sammenhæng har skadeligt indhold og hadefuld tale på videodelingsplatforme givet anledning til stadig flere bekymringer. For at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og alle borgere mod indhold med tilskyndelse til vold, had eller terror, er det nødvendigt at fastlægge virkningsfulde regler og overvågningsmekanismer vedrørende disse anliggender.

Ændringsforslag     16

Forslag til direktiv

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  En stor del af indholdet på videodelingsplatforme er ikke underlagt noget redaktionelt ansvar hos udbyderne af platformene. Det er dog typisk disse udbydere, der tilrettelægger indholdet i form af programmer og brugergenererede videoer, bl.a. ved brug af automatiske processer og algoritmer. Derfor bør udbyderne pålægges at træffe passende foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod indhold, der kan skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling, og beskytte alle borgere mod tilskyndelse til vold eller had mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af vedkommendes køn, race, hudfarve, religion, nationale eller etniske oprindelse.

(28)  En stor del af indholdet på videodelingsplatforme eller sociale medier er ikke underlagt noget redaktionelt ansvar hos udbyderne af platformene. Det er dog typisk disse udbydere, der tilrettelægger indholdet i form af programmer og brugergenererede videoer, bl.a. ved brug af automatiske processer og algoritmer. Derfor skal udbyderne pålægges at træffe virkningsfulde foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod indhold, der kan skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling, og beskytte alle borgere mod tilskyndelse til terror eller til vold eller had mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af vedkommendes køn, race, hudfarve, religion, nationale eller etniske oprindelse.

Ændringsforslag     17

Forslag til direktiv

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31)  Når der i henhold til dette direktiv træffes passende foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og beskytte alle borgere mod indhold med tilskyndelser til vold eller had, bør der foretages en omhyggelig afvejning af de gældende grundlæggende rettigheder, der er fastlagt i EU's charter på området. Afhængigt af den konkrete situation gælder dette navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv og beskyttelse af personoplysninger, retten til ytrings- og informationsfrihed, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, forbuddet mod forskelsbehandling samt børns rettigheder.

(31)  Når der i henhold til dette direktiv træffes passende foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og beskytte alle borgere mod indhold med tilskyndelser til terror, vold eller had, bør der foretages en omhyggelig afvejning af de gældende grundlæggende rettigheder, der er fastlagt i EU's charter på området. Medlemsstaterne bør drage omsorg for, at alle udbydere af audiovisuelle medietjenester tager hensyn til de relevante grundlæggende principper. Afhængigt af den konkrete situation gælder dette navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv og beskyttelse af personoplysninger, den private ejendomsret, retten til ytrings- og informationsfrihed, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, forbuddet mod forskelsbehandling samt børns rettigheder.

Ændringsforslag     18

Forslag til direktiv

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33)  Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan kun opnå den nødvendige strukturelle uafhængighed, hvis de oprettes som særskilte juridiske enheder. Derfor bør medlemsstaterne garantere de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed fra både regeringen, offentlige organer og erhvervslivet for at sikre, at de kan træffe upartiske afgørelser. Dette krav om uafhængighed berører ikke muligheden for, at medlemsstaterne kan udpege myndigheder, der fører tilsyn med forskellige sektorer, som f.eks. audiovisuelle medier og telekommunikation. De nationale tilsynsmyndigheder bør have de beføjelser og ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, hvad angår personale, ekspertise og finansielle midler. De aktiviteter, der varetages af de nationale tilsynsmyndigheder, som er etableret i henhold til dette direktiv, bør være forenelige med målene for mediepluralisme, kulturel mangfoldighed, forbrugerbeskyttelse, det indre marked og fremme af fair konkurrence.

(33)  Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan kun opnå den nødvendige strukturelle uafhængighed, hvis de oprettes som særskilte juridiske enheder. Derfor bør medlemsstaterne garantere de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed fra både regeringen, offentlige organer og erhvervslivet for at sikre deres uafhængighed, og at de således kan træffe upartiske afgørelser. Dette krav om uafhængighed berører ikke muligheden for, at medlemsstaterne kan udpege myndigheder, der fører tilsyn med forskellige sektorer, som f.eks. audiovisuelle medier og telekommunikation. De nationale tilsynsmyndigheder bør have de beføjelser og ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, hvad angår personale, ekspertise og finansielle midler. De aktiviteter, der varetages af de nationale tilsynsmyndigheder, som er etableret i henhold til dette direktiv, bør være forenelige med målene for mediepluralisme, kulturel mangfoldighed, forbrugerbeskyttelse, det indre marked og fremme af fair konkurrence.

Ændringsforslag     19

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra b

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra aa – nr. i

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i)  tjenesten består af lagring af en stor mængde programmer eller brugergenererede videoer, som udbyderen af videodelingsplatformstjenesten ikke har noget redaktionelt ansvar for

(i)  tjenesten består af lagring af eller formidling af adgang til en stor mængde programmer eller brugergenererede videoer, som udbyderen af videodelingsplatformstjenesten ikke har noget redaktionelt ansvar for

Ændringsforslag     20

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  "program": et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder, herunder film af spillefilmslængde, korte videoer, sportsbegivenheder, sitcom-serier, dokumentarprogrammer, børneprogrammer og tv-drama"

b)  "program": et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder, herunder film af spillefilmslængde, korte videoer, sportsbegivenheder, sitcom-serier, dokumentarprogrammer, børneprogrammer, underholdningsprogrammer, reality-shows og tv-drama

Begrundelse

Da vi har at gøre med programmer, der er berørt af reklamerestriktioner eller -tilpasninger, skal definitionen af "program" udvides til også at omfatte familieprogrammer såsom underholdningsprogrammer og reality-shows, som ses af både voksne og børn.

Ændringsforslag     21

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer ved passende midler, at audiovisuelle medietjenester fra tjenesteudbydere under deres jurisdiktion ikke på nogen måde tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Medlemsstaterne sikrer ved passende midler, at audiovisuelle medietjenester fra tjenesteudbydere under deres jurisdiktion ikke på nogen måde tilskynder til terror eller til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Ændringsforslag     22

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 6a – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.   Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af audiovisuelle medietjenester fremlægger tilstrækkelige oplysninger over for seerne om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling. Til dette formål kan medlemsstaterne bruge et system med beskrivelser af indholdet af den enkelte audiovisuelle medietjeneste.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatforme på effektiv vis giver seerne klare oplysninger før og under programmerne såvel som før og efter enhver afbrydelse af et program, om indhold, som kan skade eller have en foruroligende effekt på mindreårige, særlig ved at hæmme deres fysiske, psykiske og moralske udvikling. Til dette formål anvender medlemsstaterne et system med beskrivelser af indholdet af den enkelte audiovisuelle medietjeneste.

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 6a – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.   Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af medietjenester til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

3.   Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af medietjenester til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er nødvendigt, udvikler og fremmer Kommissionen og ERGA indførelsen af EU-adfærdskodekser.

Ændringsforslag     24

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

10)  Artikel 7 udgår.

10)  Artikel 7 affattes således:

 

"Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at tjenester, der leveres af medietjenesteudbydere, som henhører under deres jurisdiktion, gradvist bliver tilgængelige for syns- og hørehæmmede i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD).

 

Medlemsstaterne kræver, at tv-spredningsforetagender under deres jurisdiktion skal udsende begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse på en måde, som er tilgængelig for personer med funktionelle begrænsninger, herunder personer med handicap."

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra -a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 1 – litra e

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

-a)   Stk. 1, litra e), affattes således:

"e)   Audiovisuel kommerciel kommunikation for at fremme salget af alkoholiske drikkevarer må ikke være rettet specifikt mod mindreårige og må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af sådanne drikkevarer.

"e)   Børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for at fremme salget af alkoholiske drikkevarer skal minimeres, og sådanne meddelelser må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af sådanne drikkevarer og må ikke forekomme i forbindelse med et program, hvis målgruppe er børn, i form af en reklamepause vist under, umiddelbart før eller umiddelbart efter et sådant program, eller indgå i et sådant program og er forbudt i de timer, hvor mange børn ser tv."

Ændringsforslag     26

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra -a a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 1 – litra f a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-aa)  I stk. 1 indsættes følgende litra:

 

“fa)   Audiovisuel kommerciel kommunikation for hasardspiltjenester må ikke være rettet specifikt mod mindreårige og skal indeholde en klar besked om minimumsalderen, under hvilken hasardspil ikke er tilladt."

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra a

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation, som følger med eller er indeholdt i programmer, hvis målgruppe i høj grad er børn, for fødevarer og drikkevarer, der indeholder næringsstoffer og andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som det ikke anbefales at indtage i overdreven mængde i den samlede kost, navnlig fedt, transfedtsyrer, salt eller natrium og sukker.

Medlemsstaterne drager omsorg for, at audiovisuel kommerciel kommunikation for fødevarer og ikke-alkoholiske drikke, der indeholder et højt niveau af fedtstoffer, salt eller sukker, ikke vises i forbindelse med eller er indeholdt i programmer, hvis målgruppe er børn, eller programmer der vises i de timer, hvor mange børn ser tv. Medlemsstaterne drager også omsorg for, at udbydere af videodelingsplatforme træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til at forhindre, at sådan audiovisuel kommerciel kommunikation vises i forbindelse med eller indgår i indhold, hvis målgruppe er børn.

Ændringsforslag     28

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. – 11 – litra a a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

aa)  Følgende stykke indsættes:

 

“2a. For så vidt angår stk. 1, litra e) og ea), fastlægger medlemsstaterne de timer, hvor mange børn ser tv i deres område, ud fra situationen i det pågældende land."

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra b

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.   Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Disse kodekser skal bruges til effektivt at begrænse eksponeringen af mindreårige for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer.

3.   Medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til at minimere mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder, uden at foregribe vedtagelsen af lovgivningsmæssige foranstaltninger, til udvikling af selv- og samreguleringsinitiativer, herunder adfærdskodekser, med det formål yderligere at minimere unges eksponering for en sådan kommerciel kommunikation, som vises i forbindelse med eller indgår i programmer, hvis målgruppe i høj grad er mindreårige.

Ændringsforslag     30

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra b

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.  Medlemsstaterne og Kommissionen drager omsorg for, at der udarbejdes samreguleringsbaserede adfærdskodekser vedrørende upassende audiovisuel kommerciel kommunikation for hasardspil. Disse adfærdskodekser skal anvendes til effektivt at begrænse mindreåriges eksponering for audiovisuelle kommerciel kommunikation, der promoverer hasardspil.

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra b

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.   Kommissionen og ERGA skal tilskynde til udveksling af bedste praksis om selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

4.   Kommissionen og ERGA skal drage omsorg for udveksling af bedste praksis om selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Kommissionen og ERGA udarbejder og fremmer i fornødent omfang vedtagelsen af EU-adfærdskodekser.

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 11 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.   Produktplacering tillades i alle audiovisuelle medietjenester, bortset fra tv-aviser og nyhedsmagasiner, forbrugerprogrammer, religiøse programmer og programmer, som ses af mange børn.

2.   Produktplacering tillades i alle audiovisuelle medietjenester, bortset fra tv-aviser og nyhedsmagasiner, forbrugerprogrammer, religiøse programmer, børneprogrammer og indhold, som er henvendt til børn.

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 12 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at programmer, der leveres af udbydere af audiovisuelle medietjenester under deres jurisdiktion, og som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling, kun stilles til rådighed på en sådan måde, at mindreårige normalt ikke hører eller ser dem. Blandt sådanne foranstaltninger kan nævnes valg af sendetidspunkt, værktøjer til alderskontrol eller andre tekniske foranstaltninger. Foranstaltningerne skal stå i et rimeligt forhold til programmets mulige skadevirkninger.

Medlemsstaterne træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at programmer, der leveres af udbydere af audiovisuelle medietjenester under deres jurisdiktion, og som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling, kun stilles til rådighed på en sådan måde, at mindreårige ikke hører eller ser dem. Blandt sådanne foranstaltninger kan nævnes valg af sendetidspunkt, værktøjer til alderskontrol eller andre tekniske foranstaltninger. Foranstaltningerne skal stå i et rimeligt forhold til programmets mulige skadevirkninger. Til dette formål udarbejder Kommissionen og ERGA tekniske standarder og sørger for en effektiv gennemførelsesmekanisme.

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Med forbehold af artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF sikrer medlemsstaterne, at udbydere af videodelingsplatforme træffer passende foranstaltninger for at:

1.  Med forbehold af artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF sikrer medlemsstaterne, at udbydere af videodelingsplatforme træffer alle nødvendige foranstaltninger for at:

Ændringsforslag     35

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  beskytte alle borgere mod indhold, der tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race, hudfarve, religion, national eller etnisk oprindelse.

b)  beskytte alle borgere mod indhold, der tilskynder til terror eller til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race, hudfarve, religion, national eller etnisk oprindelse.

Ændringsforslag     36

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28a – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at programmer, der leveres af udbydere af videodelingsplatforme inden for deres jurisdiktion, og som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling, kun stilles til rådighed på en sådan måde, at mindreårige normalt ikke hører eller ser dem.

 

Blandt sådanne foranstaltninger kan nævnes redskaber til alderskontrol eller andre tekniske foranstaltninger. Foranstaltningerne skal stå i et rimeligt forhold til programmets mulige skadevirkninger.

 

Det mest skadelige indhold, såsom voldsforherligelse og pornografi, skal være underlagt de strengest mulige foranstaltninger såsom kryptering og effektiv forældrekontrol.

Begrundelse

Formålet med ændringsforslaget er at styrke beskyttelsen af mindreårige i forbindelse med videodelingsplatforme.

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28a – stk. 2 – afsnit 2 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Disse foranstaltninger skal efter behov bestå i at

Til dette formål udarbejder Kommissionen og ERGA tekniske standarder og sørger for en virkningsfuld gennemførelsesmekanisme. Disse foranstaltninger skal efter behov bestå i at

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28a – stk. 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7.  Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af videodelingsplatforme til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

7.  Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af videodelingsplatforme til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er nødvendigt, udvikler og fremmer Kommissionen og ERGA indførelsen af EU-adfærdskodekser.

Ændringsforslag     39

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 23

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 33 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Senest den [dato - senest fire år efter vedtagelsen] og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.

Senest den [dato - senest fire år efter vedtagelsen] og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af dette direktiv. I rapporten vurderes effektiviteten af selv- og samreguleringspraksis i alle medlemsstaterne, navnlig i lyset af praksis inden for reklamevirksomhed, når reklamer er rettet mod børn og familier. Hvis det i rapporten konkluderes, at adfærdskodekser for selvregulering med hensyn til audiovisuel kommerciel kommunikation, f.eks. for usunde fødevarer og sødede drikkevarer, ikke har givet de forventede resultater med hensyn til at minimere børns og mindreåriges eksponering herfor, fremlægger Kommissionen et forslag til regulering af dette specifikke anliggende.

Begrundelse

Det er vigtigt at indføre en revisionsklausul, navnlig for reklamepraksis, for at beskytte børns rettigheder, sundhed og velfærd i tilstrækkeligt omfang.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i lyset af skiftende markedsforhold

Referencer

COM(2016)0287 – C8-0193/2016 – 2016/0151(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CULT

9.6.2016

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

9.6.2016

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Herbert Dorfmann

14.7.2016

Behandling i udvalg

29.11.2016

 

 

 

Dato for vedtagelse

31.1.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

7

30

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Alberto Cirio, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Benedek Jávor, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Pavel Poc, Julia Reid, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Estefanía Torres Martínez, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Clara Eugenia Aguilera García, Inés Ayala Sender, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Martin Häusling, Jan Huitema, Peter Jahr, Merja Kyllönen, Gesine Meissner, James Nicholson, Gabriele Preuß, Bart Staes, Tibor Szanyi, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Dieter-Lebrecht Koch, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (19.12.2016)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold
(COM(2016)0287 – C8-0193/2016 – 2016/0151(COD))

Ordfører for udtalelse: Emma McClarkin

KORT BEGRUNDELSE

Siden 2010 har direktivet om audiovisuelle medietjenester (direktiv 2010/13/EU) leveret en effektiv lovgivningsmæssig ramme, der har sat gang i de kulturelle og kreative industrier og beskyttet sårbare forbrugere, såsom mindreårige, gennem en tilgang med minimumsharmonisering af standarder for den europæiske audiovisuelle medieserviceindustri.

I lyset af den nye teknologi, forbrugerefterspørgslen og den deraf følgende gradvise overgang fra lineære til ikke-lineære transmissionsmetoder, tilstræber man ved revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester at skabe mere ensartede vilkår, der skal give indholdsformidlere og indholdsproducenter, der bruger både nye og traditionelle teknologier, mulighed for at konkurrere, beskytte, fordele og investere i kulturelt indhold.

Anvendelsesområde

Ordføreren mener, at det er afgørende, at en eventuel udvidelse af anvendelsesområdet, især hvad angår videodelingsplatforme, ikke overtræder direktiv 2000/31/EF (direktivet om e-handel) og specifikt udelukkende vedrører den audiovisuelle sektor. De nuværende parametre i direktivet om audiovisuelle medietjenester er nyttige, fordi de allerede omfatter mange nye teknologier og har en definition, der er centreret omkring typen af output og ikke distributionsmidlet.

En hvilken som helst udvidelse af anvendelsesområdet skal sikre, at der overalt gælder de samme standarder for beskyttelse. Geografisk er anvendelsesområdet for den nuværende lovgivning fortsat passende og befordrende for opnåelsen af et stærkt indre marked for radio- og tv-tjenester.

Definitioner

De nuværende definitioner, der er fastlagt i forordning 2010/13/EU er fortsat relevante. Det bør bemærkes, at hvor der er mediekonvergens, er det værdifuldt at skelne mellem indhold, der er med eller uden redaktionelt ansvar. Dette vil forhindre overlapning med e-handelsdirektivet, idet man bevarer fortolkningen af reglerne om formidleransvar for tjenesteydere.

Oprindelsesland

Oprindelseslandsprincippet er rygraden i denne forordning, og et hvilket som helst forsøg på at udhule dette vil være kontraproduktivt for den audiovisuelle medieindustri, det indre marked og muligheden for at distribuere indhold på tværs af grænserne. Oprindelseslandsprincippet forenkler de lovgivningsmæssige byrder for radio- og tv-tjenester og giver et klart juridisk og redaktionelt ansvar for ejerskab af indhold.

Kommissionens forslag om at tillade nationale afgifter på grænseoverskridende leverancer er i modstrid med oprindelseslandsprincippet og er et første skridt på vej mod et destinationslandsprincip. Ordføreren har derfor fjernet det i denne IMCO-udtalelse. IMCO-udvalget skal besinde sig på at værne om oprindelseslandsprincippet, da det er centralt for en række regler, der henhører under IMCO-’s kompetencer, især direktiv 2000/31/EF.

Det er dog nødvendigt at imødegå bekymringerne omkring omgåelse af nationale bestemmelser via oprindelseslandsprincippet. Man bør derfor yderligere undersøge mulighederne for et større samarbejde samt stærkere og hurtigere klagemekanismer for de enkelte lande.

Regler for kommerciel kommunikation

Selvom mere fleksible regler for kommerciel kommunikation må hilses velkommen, bør ændringer af disse bestemmelser ikke svække forbrugerbeskyttelsen. Det er positivt at se, at "due prominence" (behørig prioritering) fjernes, idet denne i lovgivningsmæssig henseende tvivlsomme term har begrænset radio- og tv-senderes mulighed for at bruge denne kommercielle indtægtsstrøm.

Større fleksibilitet med hensyn til sendetid samt mængdemæssige begrænsninger tager ikke hensyn til de forskellige måder, hvorpå reklamer finansieres i EU, både hvad angår virkning og hvad angår sendetid. Dette vil ikke øge reklameudgifter til lineær transmission. Denne fleksibilitet vil føre til trængsel i spidsbelastningsperioder, der svækker reklamernes påvirkning og skaber mætningsperioder til skade for forbrugerne. Ud fra hensyn til forbrugernes interesser fjerner denne udtalelse foranstaltninger, der er beregnet på at afregulere reklamesendetider.

Europæiske produktioner

Ordføreren mener, at der, selvom der bør tilskyndes til udbredelse af europæiske produktioner, bør anlægges en markedsdreven tilgang, og der bør ikke fastlægges bestemmelser om prioritering eller tilgængelighed af indhold. Brugen af kvoter bør være begrænset og på ingen måde overskride det, Kommissionen foreslår. Større kvoter og mere specifikke bestemmelser går i retning af protektionisme for kulturmarkeder og værdsætter ikke det større globale marked, som EU’s digitale indre marked er en del af. Investering i europæisk indhold maksimeres, når den genereres gennem konkurrence og markedsefterspørgsel, ikke gennem kunstige benchmarks eller afgifter.

Nationale reguleringsmyndigheder

Kommissionens forslag om at forbedre de nationale reguleringsmyndigheders effektivitet er nødvendige for at sikre en universel og omfattende gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester. Selvom ERGA (gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester) spiller en vigtig rolle i koordination og udveksling mellem reguleringsmyndigheder, falder byrden i forbindelse med direktivet om audiovisuelle medietjenester på medlemsstaterne og de nationale reguleringsmyndigheder. Medlemsstaterne bør afsætte tilstrækkelige midler til disse organer, således at de kan udvikle deres kapacitet og sikre klare procedurer for klage og erstatning.

Beskyttelse af mindreårige

Med udsigt til mediekonvergens giver revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester en mulighed for om nødvendigt at opgradere beskyttelsen af mindreårige på området for ikke-lineær transmission. Det er vigtigt, at en hvilken som helst ny definition eller ændring af anvendelsesområdet for direktivet om audiovisuelle medietjenester søger at forbedre beskyttelsen af mindreårige, mens den stadig sikrer, at medlemsstaterne har fleksibilitet til at imødegå illegale aktiviteter.

Tilgængelighed

Idet det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at integrere tilgængeligheden, bør artikel 7 i det nuværende direktiv om audiovisuelle medietjenester bevares og forbedres med referencer til audiovisuelle medietjenester, som er udgået af den europæiske lov om tilgængelighed (EAA). EAA, der blander både hårde og bløde aspekter af levering af audiovisuelle medietjenester[1], anerkender ikke i tilstrækkelig grad de reelle forhold og behov, der findes i sektoren for audiovisuelle medier, og som kunne hæmme en virkelig innovation, der i fremtiden ville være bedst i stand til at opfylde de enkelte forbrugeres behov.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Den seneste væsentlige ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF27, som senere blev kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU28, blev foretaget i 2007 med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF29. Siden da har markedet for audiovisuelle medietjenester udviklet sig markant og hurtigt. Den teknologiske udvikling åbner mulighed for nye former for tjenester og brugeroplevelser. Seervanerne har ændret sig væsentligt, navnlig blandt de yngre generationer. Tv-apparatet hjemme i stuen er stadig et vigtigt samlingspunkt, hvor vi deler audiovisuelle oplevelser, men mange seere er flyttet over på andre, bærbare enheder for at se audiovisuelt indhold. Traditionelt tv tegner sig stadig for en stor andel af den gennemsnitlige daglige seertid. Men nye former for indhold såsom korte videoer og brugergenereret indhold vinder stadig større indpas, og nye aktører, herunder udbydere af video on demand-tjenester og videodelingsplatforme, har nu fået fodfæste.

(1)  Den seneste væsentlige ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF27, som senere blev kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU28, blev foretaget i 2007 med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF29. Siden da har markedet for audiovisuelle medietjenester udviklet sig markant og hurtigt. Den teknologiske udvikling åbner mulighed for nye former for tjenester og brugeroplevelser. Seervanerne har ændret sig væsentligt, navnlig blandt de yngre generationer. Tv-apparatet hjemme i stuen er stadig et vigtigt samlingspunkt, hvor vi deler audiovisuelle oplevelser, men mange seere er flyttet over på andre, bærbare enheder for at se audiovisuelt indhold. Traditionelt tv tegner sig stadig for en stor andel af den gennemsnitlige daglige seertid. Men nye former for indhold såsom korte videoer og brugergenereret indhold vinder stadig større indpas, og nye aktører, herunder udbydere af video on demand-tjenester, sociale medier og videodelingsplatforme, har nu fået fodfæste.

__________________

__________________

27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23).

27Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23).

28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

28Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27).

29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27).

Begrundelse

De sociale medier indtager en stadig større rolle i vores samfund, navnlig blandt de nye generationer. I dag sikrer de adgangen til det audiovisuelle medieindhold.

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Direktiv 2010/13/EU bør kun fortsat gælde for tjenester, hvis hovedformål er at sende programmer, der skal oplyse, underholde eller uddanne. Kravet med hensyn til hovedformål skal også betragtes som opfyldt, hvis tjenestens audiovisuelle indhold og form ikke står i forbindelse med tjenesteudbyderens hovedaktivitet, såsom selvstændige dele af internetaviser med audiovisuelle programmer eller brugergenererede videoer, hvor disse dele kan anses for ikke at falde sammen med hovedaktiviteten. Sociale medietjenester er ikke omfattet, medmindre de udbyder tjenesteydelser, der falder ind under definitionen af en videodelingsplatforms ydelser. En tjeneste skal anses for blot at være et supplement, der står i forbindelse med hovedaktiviteten, i kraft af forbindelserne mellem det audiovisuelle udbud og hovedaktiviteten. Kanaler og andre audiovisuelle tjenester under en tjenesteudbyders redaktionelle ansvar kan i sig selv udgøre audiovisuelle medietjenester, selv om de udbydes inden for rammerne af en videodelingsplatform, som er kendetegnet ved ikke at have noget redaktionelt ansvar. I sådanne tilfælde vil det være op til de tjenesteudbydere, der har det redaktionelle ansvar, at efterleve bestemmelserne i dette direktiv.

(3)  Direktiv 2010/13/EU bør kun fortsat gælde for tjenester, der er beregnet til at blive modtaget af den brede offentlighed og kan antages at have en klar indflydelse på en betragtelig andel af samme, og hvis hovedformål er at sende programmer, der skal oplyse, underholde eller uddanne. Kravet med hensyn til hovedformål skal også betragtes som opfyldt, hvis tjenestens audiovisuelle indhold og form ikke står i forbindelse med tjenesteudbyderens hovedaktivitet, såsom selvstændige dele af internetaviser med audiovisuelle programmer eller brugergenererede videoer, hvor disse dele kan anses for ikke at falde sammen med hovedaktiviteten. Sociale medietjenester udgør en vigtig kilde til information for forbrugere og benytter sig i stadig stigende grad af audiovisuelt indhold produceret eller stillet til rådighed af brugerne selv. Sociale medietjenester er generelt ikke omfattet af dette direktiv, omend det er nødvendigt at medtage dem, når de tjenester, de udbyder, opfylder alle kriterierne for en videodelingsplatform. På samme måde bør audiovisuelle medietjenester, der leverer og distribuerer audiovisuelt indhold og ikke konkurrerer med tv-spredningsvirksomhed, f.eks. ved at levere og distribuere audiovisuelt indhold fra private brugere til deling i interessefællesskaber, ikke være omfattet. En tjeneste skal anses for blot at være et supplement, der står i forbindelse med hovedaktiviteten, i kraft af forbindelserne mellem det audiovisuelle udbud og hovedaktiviteten. Kanaler og andre audiovisuelle tjenester under en tjenesteudbyders redaktionelle ansvar kan i sig selv udgøre audiovisuelle medietjenester, selv om de udbydes inden for rammerne af en videodelingsplatform, som er kendetegnet ved ikke at have noget redaktionelt ansvar. I sådanne tilfælde vil det være op til de tjenesteudbydere, der har det redaktionelle ansvar, at efterleve bestemmelserne i dette direktiv.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  Redaktionelle beslutninger er beslutninger, som træffes fra dag til dag af bl.a. programchefer eller chefredaktører, inden for rammerne af en fastlagt programflade. Stedet, hvor redaktionelle beslutninger træffes, er det sædvanlige arbejdssted for de personer, som træffer dem.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 3 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3b)  On-demand audiovisuelle medietjenester konkurrerer om det samme publikum som tv-spredningsvirksomhed, og selve arten af og adgangen til disse on-demand audiovisuelle medietjenester gør, at brugeren med rimelighed vil forvente at være omfattet af den lovmæssige beskyttelse, som dette direktiv giver. I lyset heraf og for at forhindre skævheder med hensyn til fri bevægelighed og konkurrence bør begrebet "program" fortolkes på en dynamisk måde, der tager hensyn til udviklingen inden for levering af indhold fra audiovisuelle medietjenester, som henvender sig til et stort publikum og anses for at være massemedier.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Fastlæggelse af jurisdiktion kræver en vurdering af de faktuelle forhold, som holdes op mod de kriterier, der er fastlagt i direktiv 2010/13/EU. Vurderingen af disse faktuelle forhold kan føre til modstridende resultater. Ved brug af de i artikel 3 og 4 i direktiv 2010/13/EU omhandlede samarbejdsprocedurer er det vigtigt, at Kommissionen kan basere sine resultater på pålidelige fakta. Gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester (ERGA) bør derfor bemyndiges til at fremsætte udtalelser om jurisdiktion efter anmodning fra Kommissionen.

(5)  Fastlæggelse af jurisdiktion kræver en vurdering af de faktuelle forhold, som holdes op mod de kriterier, der er fastlagt i direktiv 2010/13/EU. Vurderingen af disse faktuelle forhold kan føre til modstridende resultater. Ved brug af de i artikel 3 og 4 i direktiv 2010/13/EU omhandlede samarbejdsprocedurer er det vigtigt, at Kommissionen kan basere sine resultater på pålidelige fakta. Gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester (ERGA) bør derfor bemyndiges til i samråd med de nationale tilsynsmyndigheder at fremsætte udtalelser om jurisdiktion efter anmodning fra Kommissionen.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  For at sikre sammenhæng og sikkerhed for virksomhederne og medlemsstaternes myndigheder skal begrebet "tilskyndelse til had" i fornødent omfang tilpasses til definitionen i Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, hvori hadefuld tale defineres som "offentlig tilskyndelse til vold eller had". Blandt andet skal der ske en tilpasning med hensyn til baggrunden for tilskyndelser til vold eller had.

(8)  For at sikre sammenhæng og sikkerhed for virksomhederne og medlemsstaternes myndigheder bør begrebet "tilskyndelse til had" i fornødent omfang, og hvor det finder anvendelse i medlemsstaterne, tilpasses til definitionen i Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, hvori hadefuld tale defineres som "offentlig tilskyndelse til vold eller had". Blandt andet skal der ske en tilpasning med hensyn til baggrunden for tilskyndelser til vold eller had.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  For at sætte seerne, herunder forældre og mindreårige, i stand til at træffe kvalificerede beslutninger om det viste indhold er det nødvendigt, at udbydere af audiovisuelle medietjenester fremlægger tilstrækkelige oplysninger om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Dette kan f.eks. ske via et system med beskrivelser af indholdets art. Beskrivelser af indholdet kan leveres skriftligt, grafisk eller akustisk.

(9)  For at sætte seerne, herunder forældre og mindreårige, i stand til at træffe kvalificerede beslutninger om det viste indhold er det nødvendigt, at udbydere af audiovisuelle medietjenester fremlægger tilstrækkelige oplysninger om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Dette kan f.eks. ske via et system med beskrivelser af indholdets art. Beskrivelser af indholdet kan leveres skriftligt, grafisk eller akustisk. I de forskellige beskrivelser af indholdet bør det tydeligt fremgå, hvorvidt det pågældende indhold kan være skadeligt for mindreårige.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  På nationalt og internationalt plan findes der en række almindeligt anerkendte ernæringsmæssige retningslinjer, såsom WHO's regionale kontor for Europas ernæringsprofilmodel, der danner grundlag for at sondre mellem fødevarer ud fra deres ernæringsmæssige sammensætning i forbindelse med tv-reklamer for fødevarer, der vises til børn. Medlemsstaterne skal tilskyndes til at sikre, at der anvendes adfærdskodekser for selv- og samregulering for effektivt at mindske børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for føde- og drikkevarer, der har et højt salt-, sukker- eller fedtindhold, eller som i andre henseender ikke lever op til de nationale eller internationale ernæringsmæssige retningslinjer.

(10)  Medlemsstaterne skal tilskyndes til at sikre, at der anvendes selv- og samregulering, herunder adfærdskodekser, for effektivt at minimere børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation om føde- og drikkevarer, der har et højt salt-, sukker- eller fedtindhold, eller som i andre henseender ikke lever op til de nationale eller internationale ernæringsmæssige retningslinjer såsom dem, der er udviklet i regi af Kommissionens platform for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed, og WHO's regionale kontor for Europas ernæringsprofilmodel. Selv- og samregulering bør bidrage til dette mål.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Ligeledes skal medlemsstaterne opmuntres til at sikre, at der anvendes adfærdskodekser for selv- og samregulering for at begrænse børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Der findes visse sam- og selvreguleringsordninger på EU-plan og nationalt plan, hvor der lægges vægt på ansvarlig markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, herunder i audiovisuel kommerciel kommunikation. Disse ordninger skal fremmes yderligere, navnlig hvis deres mål er at sikre, at audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer ledsages af budskaber om ansvarlig indtagelse.

(11)  Ligeledes skal medlemsstaterne sikre, at der anvendes adfærdskodekser for selv- og samregulering for at begrænse børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Der findes visse sam- og selvreguleringsordninger på EU-plan og nationalt plan, hvor der lægges vægt på ansvarlig markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, herunder i audiovisuel kommerciel kommunikation. Disse ordninger skal fremmes yderligere, navnlig hvis deres mål er at sikre, at audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer ledsages af budskaber om ansvarlig indtagelse.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  For at fjerne hindringer for fri bevægelighed for grænseoverskridende tjenester inden for EU er det nødvendigt at sikre effektive selv- og samreguleringsordninger, hvor der navnlig fokuseres på at beskytte forbrugerne eller fremme folkesundheden. Hvis de håndhæves og overvåges effektivt, kan adfærdskodekser på EU-plan være et godt middel til at sikre en mere sammenhængende og effektiv tilgang.

(12)  For at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og folkesundhed og samtidig fjerne hindringer for fri bevægelighed for grænseoverskridende tjenester inden for EU er det nødvendigt at sikre effektive selv- og samreguleringsordninger, hvor der navnlig fokuseres på at beskytte forbrugerne eller fremme folkesundheden. Hvis de håndhæves og overvåges effektivt, kan adfærdskodekser på EU-plan være et godt middel til at sikre en mere sammenhængende og effektiv tilgang. De bør være til hjælp for de nationale myndigheder ved udarbejdelsen af deres nationale adfærdskodekser og bidrage til at forbedre sammenhængen i gennemførelsen af direktiv 2010/13/EU.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Markedet for tv-transmission har udviklet sig, og der er behov for øget fleksibilitet med hensyn til audiovisuel kommerciel kommunikation, navnlig kvantitative regler om lineære audiovisuelle medietjenester, produktplacering og sponsorering. Fremkomsten af nye tjenester, herunder reklamefri tjenester, har skabt øgede valgmuligheder for seerne, som nemt kan vælge et alternativ.

udgår

Begrundelse

Den eksisterende regel om mængden af reklamer har med vellykket resultat kunnet skabe balance mellem forbrugerbeskyttelsen på den ene side og finansieringen af de audiovisuelle medier på den anden side. Stigningen i det audiovisuelle tilbud bør ikke give anledning til et generelt fald i den forbrugerbeskyttelse, der sikres gennem reklameindholdet. En afskaffelse af mængdereglen kan også påvirke en række vigtige ikke-audiovisuelle sektorer, herunder pressen, som i høj grad afhænger af reklamer og allerede står over for finansieringsproblemer.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a)  Med henblik på at sikre effektiviteten af direktiv 2010/13/EU navnlig med hensyn til medietjenesteudbydernes redaktionelle ansvar, bør programmernes og tjenesternes integritet beskyttes. Tredjeparter bortset fra modtageren af tjenesten bør ikke ændre programmer og tjenester uden samtykke fra den pågældende medietjenesteudbyder. Ændringer i program- og tjenestevisningen, der er godkendt eller foranlediget af modtageren, bør være tilladt.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Sponsorering er et vigtigt middel til finansiering af audiovisuelle medietjenester og programmer, idet en juridisk eller fysisk persons navn, varemærke, billede, aktiviteter eller produkter samtidig promoveres. For at sponsorering kan blive en værdifuld annonceringsteknik for annoncører og udbydere af audiovisuelle medietjenester, må sponsorannonceringer som sådan gerne indeholde reklameomtale af sponsorens varer eller tjenester, men de må ikke direkte tilskynde til køb af de pågældende varer og tjenesteydelser. Sponsorannonceringer skal fortsat tydeligt informere seerne om, at der findes en sponsoraftale. Indholdet i sponsorerede programmer bør ikke påvirkes i en sådan grad, at det har indflydelse på den redaktionelle uafhængighed hos udbyderen af audiovisuelle medietjenester.

(14)  Sponsorering er et vigtigt middel til finansiering af audiovisuelle medietjenester og programmer, idet en juridisk eller fysisk persons navn, varemærke, billede, aktiviteter eller produkter samtidig promoveres. For at sponsorering kan blive en værdifuld annonceringsteknik for annoncører og udbydere af audiovisuelle medietjenester, må sponsorannonceringer som sådan gerne indeholde reklameomtale af sponsorens varer eller tjenester, men det må ikke været tilladt, at de direkte tilskynder til køb af de pågældende varer og tjenesteydelser. Sponsorannonceringer skal fortsat tydeligt informere seerne om, at der findes en sponsoraftale. Indholdet i sponsorerede programmer bør ikke påvirkes i en sådan grad, at det har indflydelse på den redaktionelle uafhængighed hos udbyderen af audiovisuelle medietjenester.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(15a)  For at beskytte medietjenesteudbydernes redaktionelle ansvar og den audiovisuelle værdiskabelseskæde er det nødvendigt at sikre integriteten i medietjenesteudbydernes programmer og tjenester. Programmer og tjenester skal leveres uden afkortelser, ændringer eller afbrydelser. Programmer og tjenester må ikke ændres uden medietjenesteudbyderens samtykke.

Begrundelse

Tredjeparter må ikke kunne ændre programmer og tjenester uden samtykke fra medietjenesteudbyderen.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Produktplacering skal ikke være tilladt i tv-aviser og nyhedsmagasiner, forbrugerprogrammer, religiøse programmer og programmer, som ses af mange børn. Navnlig findes der dokumentation for, at produktplacering og indlejrede reklamer kan påvirke børns adfærd, da børn ofte ikke er klar over, at der er tale om kommercielt indhold. Der er således behov for fortsat at forbyde produktplacering i programmer, hvis målgruppe i høj grad er børn. Forbrugerprogrammer er programmer, hvor seerne kan få gode råd og f.eks. sammenligninger af produkter og tjenester. Hvis produktplacering tillades i sådanne programmer, vil det udviske grænsen mellem reklame og redaktionelt indhold for seerne, som måske forventer en objektiv præsentation af produkter eller tjenester i sådanne programmer.

(16)  Produktplacering bør ikke være tilladt i nyheds- og aktualitetsprogrammer, forbrugerprogrammer, religiøse programmer og børneprogrammer. Navnlig findes der dokumentation for, at produktplacering og indlejrede reklamer kan påvirke børns adfærd, da børn ofte ikke er klar over, at der er tale om kommercielt indhold. Der er således behov for fortsat at forbyde produktplacering i børneprogrammer. Forbrugerprogrammer er programmer, hvor seerne kan få gode råd og f.eks. sammenligninger af produkter og tjenester. Hvis produktplacering tillades i sådanne programmer, vil det udviske grænsen mellem reklame og redaktionelt indhold for seerne, som måske forventer en objektiv præsentation af produkter eller tjenester i sådanne programmer.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  Bestemmelsen om, at et produkt ikke må få en unødigt fremtrædende rolle, har vist sig vanskelig at anvende i praksis. Den begrænser desuden udbredelsen af produktplacering, hvor der pr. definition er tale om en vis fremtrædende eksponering for at kunne generere værdi. I kravene til de programmer, som omfatter produktplacering, skal der således fokuseres på tydeligt at informere seerne om, at der forekommer produktplacering, og på at sikre, at det ikke har indflydelse på den redaktionelle uafhængighed hos udbyderen af audiovisuelle medietjenester.

(17)  I kravene til de programmer, som omfatter produktplacering, skal der således fokuseres på tydeligt at informere seerne om, at der forekommer produktplacering, og på at sikre, at det ikke har indflydelse på den redaktionelle uafhængighed hos udbyderen af audiovisuelle medietjenester.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  Da det øgede antal nye tjenester har givet seerne flere valgmuligheder, får tv-selskaberne øget fleksibilitet med hensyn til reklame- og teleshoppingindslag i det omfang, at det ikke virker urimeligt forstyrrende på helheden i det enkelte program. For at beskytte de særlige karakteristika ved europæisk fjernsyn bør der fortsat være en grænse med hensyn til afbrydelser i spillefilm og tv-film samt i visse programkategorier, der endnu har brug for særlig beskyttelse.

(18)  Selv om det øgede antal nye tjenester har givet seerne flere valgmuligheder, er det fortsat nødvendigt at beskytte programmernes integritet og forbrugerne mod overdrevent hyppige reklame- og teleshoppingindslag. For at beskytte de særlige karakteristika ved europæisk fjernsyn bør der derfor fortsat være en grænse med hensyn til afbrydelser i spillefilm og tv-film samt i visse programkategorier, der endnu har brug for særlig beskyttelse, og disse bør ikke underlægges en større fleksibilitet.

Begrundelse

Understreger vigtigheden af at fastholde 30-minuttersreglen for reklameafbrydelser i spillefilm, idet programmernes integritet ellers ville blive uforholdsmæssigt påvirket, og det ikke modsvarer forbrugernes vaner eller et uafviseligt behov hos de audiovisuelle medietjenester.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19)  I dette direktiv foreskrives der ikke en forøgelse af den samlede mængde tilladt reklame i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 23.00, men det er vigtigt for tv-selskaberne at få mere fleksibilitet og selv kunne beslutte, hvornår reklamerne skal vises, for at maksimere efterspørgslen hos annoncørerne og optimere flowet for seerne. Begrænsningen pr. time bør derfor erstattes af en grænse på 20 % reklame pr. dag i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 23.00.

udgår

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Mange tv-spredningsforetagender indgår i større mediekoncerner og foretager annonceringer med relation til ikke blot deres egne programmer og heraf direkte afledte supplerende produkter, men også til programmer fra andre enheder, der tilhører den samme mediekoncern. Den sendetid, der tildeles de annonceringer, som tv-spredningsforetagendet foretager i forbindelse med programmer fra andre enheder, der tilhører den samme mediekoncern, bør ikke medregnes i den maksimale daglige sendetid, som må afsættes til reklame og teleshopping.

udgår

Begrundelse

At tillade mediegrupper frit at foretage annonceringer i alle tv-spredningsforetagender, som de ejer, i forbindelse med disse tv-spredningsforetagenders programmer ville være til skade for en fair konkurrence i sektoren, eftersom det ville give de dominerende aktører en uberettiget fordel. Det ville også medføre en unødvendig stigning i mængden af reklamer, eftersom disse annonceringer ville være udelukket fra de kvantitative regler.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21)  Udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester bør fremme produktion og distribution af europæiske produktioner ved at sikre, at deres kataloger indeholder en minimumsandel af europæiske programmer, og at disse får en tilstrækkelig fremtrædende placering.

(21)  Udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester bør fremme produktion og distribution af europæiske produktioner ved i praktisk muligt omfang og ved brug af passende midler at sikre, at deres kataloger indeholder en minimumsandel af europæiske produktioner, uden at det berører princippet om mediepluralisme, og såfremt sådanne tiltag ikke berører de tjenester, der leveres til forbrugeren.

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21a)  Udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester bør opfordres til at fremme produktion og distribution af europæiske produktioner ved at sikre, at deres kataloger indeholder en andel af europæiske produktioner, og at seeroplevelsen for forbrugeren ikke påvirkes heraf.

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22)  For at sikre tilstrækkelige investeringer i europæiske produktioner bør medlemsstaterne kunne pålægge de udbydere af on demand-tjenester, der er etableret inden for deres territorium, økonomiske forpligtelser. Disse forpligtelser kan bestå af direkte bidrag til fremstilling af og erhvervelse af rettigheder til europæiske produktioner. Medlemsstaterne kan desuden pålægge afgifter, der betales til en fond og beregnes på basis af indtægterne fra de on demand-tjenester, der leveres i og målrettes mod deres territorium. I dette direktiv præciseres det i betragtning af den direkte sammenhæng mellem de økonomiske forpligtelser og medlemsstaternes forskellige kulturpolitikker, at en medlemsstat gerne må pålægge sådanne økonomiske forpligtelser over for udbydere af on demand-tjenester, der er etableret i en anden medlemsstat, og som målretter deres tjenester mod den pågældende medlemsstats territorium. I dette tilfælde må der kun opkræves afgifter af de indtægter, der genereres hos publikum i den pågældende medlemsstat.

(22)  For at sikre tilstrækkelige investeringer i europæiske produktioner bør det være muligt for medlemsstaterne at pålægge de udbydere af on demand-tjenester, der er etableret inden for deres territorium, økonomiske forpligtelser. Disse forpligtelser kan bestå af direkte bidrag til fremstilling af og erhvervelse af rettigheder til europæiske produktioner. Økonomiske forpligtelser kan kun pålægges internt af medlemsstaterne for on-demand tjenester inden for deres nationale jurisdiktion i overensstemmelse med oprindelseslandsprincippet.

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23)  Ved hver enkelt vurdering af, om en on-demand audiovisuel medietjeneste, der er etableret i en anden medlemsstat, målretter sine tjenester mod et publikum på en bestemt medlemsstats territorium, skal sidstnævnte lægge vægt på indikatorer såsom reklame eller anden promovering, der sigter specifikt mod potentielle kunder inden for territoriet, det sprog, der hovedsageligt anvendes af tjenesten, og hvorvidt der er tale om indhold eller kommerciel kommunikation, der målrettes specifikt mod publikum i modtagermedlemsstaten.

udgår

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24)  Når medlemsstaterne opkræver økonomiske bidrag hos udbydere af on demand-tjenester, skal formålet med disse bidrag være at fremme europæiske produktioner, og det skal undgås, at tjenesteudbyderne afkræves bidrag to gange. Hvis den medlemsstat, hvori tjenesteyderen er etableret, opkræver et økonomisk bidrag, skal den i denne henseende tage hensyn til økonomiske bidrag, der er opkrævet af målrettede medlemsstater.

udgår

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25)  For at sikre, at forpligtelserne til at fremme europæiske produktioner ikke underminerer markedsudviklingen, og gøre det muligt for nye aktører at komme ind på markedet bør virksomheder, som ikke har nogen fremtrædende position på markedet, ikke være omfattet af sådanne krav. Dette gælder navnlig for virksomheder med en lav omsætning og små målgrupper og små virksomheder og mikrovirksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF33. Det kan også være uhensigtsmæssigt at indføre sådanne krav i tilfælde, hvor de i betragtning af arten af eller emnet for de pågældende on-demand audiovisuelle tjenesteydelser ville være upraktiske eller ubegrundede.

(25)  For at sikre, at forpligtelserne til at fremme europæiske produktioner ikke underminerer markedsudviklingen, og gøre det muligt for nye aktører at komme ind på markedet bør virksomheder, som ikke har nogen fremtrædende position på markedet, ikke være omfattet af sådanne krav. Dette gælder navnlig for virksomheder med en lav omsætning og små målgrupper og små virksomheder og mikrovirksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF33. Det vil også være uhensigtsmæssigt at indføre sådanne krav i tilfælde, hvor de i betragtning af arten af eller emnet for de pågældende on-demand audiovisuelle tjenesteydelser eller konkurrencen med tilsvarende europæiske produktioner ville være upraktiske eller ubegrundede. Samtidig kan det være en fordel at have et system, der tilskynder til finansiel støtte til produktion af europæiske kvalitetsproduktioner, f.eks. gennem skattefordele.

__________________

__________________

33 Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

33Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Betragtning 25 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(25a)  Kommissionen bør sikre en tilstrækkelig og geografisk diversificeret finansiering inden for rammerne af medieprogrammet Et Kreativt Europa for at understøtte udbredelsen af kreativt indhold hen over landegrænser, herunder en bedre digital distribution af europæiske audiovisuelle produktioner og udvikling af innovative finansieringsmodeller for kreativt indhold.

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Der er opstået nye udfordringer, navnlig i forbindelse med videodelingsplatforme, hvor brugerne – navnlig mindreårige – i stigende grad forbruger audiovisuelt indhold. I denne sammenhæng har skadeligt indhold og hadefuld tale på videodelingsplatforme givet anledning til stadig flere bekymringer. For at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og alle borgere mod indhold med tilskyndelse til vold eller had er det nødvendigt at fastlægge passende regler om disse anliggender.

(26)  Der er opstået nye udfordringer, navnlig i forbindelse med videodelingsplatforme, hvor brugerne – navnlig mindreårige – i stigende grad forbruger audiovisuelt indhold. I denne sammenhæng har skadeligt indhold og hadefuld tale på videodelingsplatforme givet anledning til stadig flere bekymringer. Selv om en vilkårlig fjernelse af sådant indhold ofte afhænger af en subjektiv fortolkning og derved kan endvidere underminere ytrings- og informationsfriheden, er det nødvendigt at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og alle borgere mod indhold, der tilskynder til bl.a. vold, had eller terrorisme. Det er også nødvendigt at tilskynde videodelingsplatformene til at indføre frivillige ordninger om disse spørgsmål i henhold til national ret og EU-ret og i overensstemmelse med generelle retningslinjer udstedt af myndigheder, uden at det berører artikel 14 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF1a. Det mest skadelige indhold, såsom umotiveret vold og pornografi, bør være underlagt de strengest mulige foranstaltninger.

 

______________________

 

1a  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  En stor del af indholdet på videodelingsplatforme er ikke underlagt noget redaktionelt ansvar hos udbyderne af platformene. Det er dog typisk disse udbydere, der tilrettelægger indholdet i form af programmer og brugergenererede videoer, bl.a. ved brug af automatiske processer og algoritmer. Derfor bør udbyderne pålægges at træffe passende foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod indhold, der kan skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling, og beskytte alle borgere mod tilskyndelse til vold eller had mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af vedkommendes køn, race, hudfarve, religion, nationale eller etniske oprindelse.

(28)  En stor del af indholdet på videodelingsplatforme er ikke underlagt noget redaktionelt ansvar hos udbyderne af platformene. Nogle af disse udbydere har dog vist sig at være i stand til at bestemme, hvordan indholdet, dvs. programmer og brugergenererede videoer, er organiseret, bl.a. ved brug af automatiske processer og algoritmer og især via tagging og sekvensering. Derfor bør udbyderne pålægges at træffe passende foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod indhold, der kan skade deres fysiske eller psykiske udvikling, i det omfang, de har fået faktisk kendskab til dette indhold, og beskytte alle borgere mod tilskyndelse til vold eller had mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af vedkommendes køn, race, hudfarve, religion, nationale eller etniske oprindelse. Såfremt det er praktisk og teknisk muligt, bør det overvejes at fjerne det pågældende indhold ved hjælp af pålidelige automatiske genkendelsessystemer.

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30)  Det er hensigtsmæssigt så vidt muligt at inddrage udbyderne af videodelingsplatforme ved gennemførelsen af de passende foranstaltninger, der skal træffes i medfør af dette direktiv. Der skal således tilskyndes til samregulering.

(30)  Det er hensigtsmæssigt så vidt muligt at inddrage relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, og udbyderne af videodelingsplatforme ved gennemførelsen af de passende foranstaltninger, der skal træffes i medfør af dette direktiv. Der skal derfor tilskyndes til en gennemsigtig og ansvarlig samregulering, som skal overvåges af de kompetente nationale tilsynsmyndigheder.

Med henblik på at sikre en klar og konsekvent tilgang i hele EU i denne henseende bør medlemsstaterne ikke have ret til at kræve, at udbydere af videodelingsplatforme træffer foranstaltninger, som er strengere end dem, der foreskrives i dette direktiv, med hensyn til beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold og alle borgere mod indhold, der tilskynder til vold eller had. Det bør dog forblive muligt for medlemsstaterne at træffe sådanne strengere foranstaltninger, hvis det pågældende indhold er ulovligt, forudsat at de overholder artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF, og at træffe foranstaltninger med hensyn til materiale på websteder, der indeholder eller udbreder børnepornografi, som foreskrevet og tilladt i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU35. Det bør desuden fortsat være muligt for udbydere af videodelingsplatforme at træffe strengere foranstaltninger på frivillig basis.

 

Med henblik på at sikre en klar og konsekvent tilgang i hele EU i denne henseende bør medlemsstaterne ikke have ret til at kræve, at udbydere af videodelingsplatforme træffer foranstaltninger, som er strengere end dem, der foreskrives i dette direktiv, med hensyn til beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold og alle borgere mod indhold, der tilskynder til vold eller had. Det bør dog forblive muligt for medlemsstaterne at træffe sådanne strengere foranstaltninger, hvis det pågældende indhold er ulovligt, forudsat at de overholder artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF, og at træffe foranstaltninger med hensyn til materiale på websteder, der indeholder eller udbreder børnepornografi, som foreskrevet og tilladt i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU35. Det bør desuden fortsat være muligt for udbydere af videodelingsplatforme at træffe strengere foranstaltninger på frivillig basis.

__________________

__________________

35 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).

35Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Betragtning 31 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(31a)  For at sikre beskyttelsen af brugernes grundlæggende rettigheder bør medlemsstaternes myndigheder i samarbejde med ERGA og Kommissionen jævnligt udstede retningslinjer for de vilkår og betingelser, der finder anvendelse på fjernelse af skadeligt indhold, i overensstemmelse med den nationale lovgivning og EU-lovgivningen samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32)  De udbydere af videodelingsplatforme, der er omfattet af dette direktiv, yder informationssamfundstjenester som omhandlet i artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF. Disse udbydere er derfor underlagt de bestemmelser om det indre marked, der er fastlagt i artikel 3 i samme direktiv, hvis de er etableret i en medlemsstat. Det er hensigtsmæssigt at sikre, at de samme regler gælder for alle udbydere af videodelingsplatforme, som ikke er etableret i en medlemsstat, for at sikre effektiviteten af de foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige og andre borgere, der er fastlagt i dette direktiv, og så vidt muligt sikre lige vilkår i den udstrækning, at de pågældende udbydere enten har et moderselskab eller et datterselskab, som er etableret i en medlemsstat, eller de indgår i en koncern, og en anden enhed i denne koncern er etableret den pågældende medlemsstat. I den henseende skal der træffes foranstaltninger for at fastslå, i hvilken medlemsstat udbyderne skal betragtes som værende etableret. Kommissionen skal underrettes om udbyderne under hver enkelt medlemsstats jurisdiktion ved anvendelse af de regler om etablering, der er fastlagt i dette direktiv og i direktiv 2000/31/EF.

(32)  De udbydere af videodelingsplatforme, der er omfattet af dette direktiv, yder informationssamfundstjenester som omhandlet i artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF. Disse udbydere er derfor underlagt de bestemmelser om det indre marked, der er fastlagt i artikel 3 i samme direktiv, hvis de er etableret i en medlemsstat. Det er hensigtsmæssigt at sikre, at de samme regler gælder for alle udbydere af videodelingsplatforme, som ikke er etableret i en medlemsstat, for at sikre effektiviteten af de foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige og andre borgere, der er fastlagt i dette direktiv, og så vidt muligt sikre lige vilkår i den udstrækning, at de pågældende udbydere enten har et moderselskab eller et datterselskab, som er etableret i en medlemsstat, eller de indgår i en koncern, og en anden enhed i denne koncern er etableret den pågældende medlemsstat. I den henseende skal der træffes foranstaltninger for at fastslå, i hvilken medlemsstat udbyderne skal betragtes som værende etableret. Kommissionen skal underrettes om udbyderne under hver enkelt medlemsstats jurisdiktion ved anvendelse af de regler om etablering, der er fastlagt i dette direktiv og i direktiv 2000/31/EF. Begrebet "udbyder af videodelingsplatform" skal i den henseende forstås i bredeste forstand, således at det også omfatter udbydere af lineære tjenester/platforme til retransmission af audiovisuelle medietjenester, uafhængigt af de tekniske midler, der anvendes til retransmission (kabel, satellit eller internet).

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33)  Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan kun opnå den nødvendige strukturelle uafhængighed, hvis de oprettes som særskilte juridiske enheder. Derfor bør medlemsstaterne garantere de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed fra både regeringen, offentlige organer og erhvervslivet for at sikre, at de kan træffe upartiske afgørelser. Dette krav om uafhængighed berører ikke muligheden for, at medlemsstaterne kan udpege myndigheder, der fører tilsyn med forskellige sektorer, som f.eks. audiovisuelle medier og telekommunikation. De nationale tilsynsmyndigheder bør have de beføjelser og ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, hvad angår personale, ekspertise og finansielle midler. De aktiviteter, der varetages af de nationale tilsynsmyndigheder, som er etableret i henhold til dette direktiv, bør være forenelige med målene for mediepluralisme, kulturel mangfoldighed, forbrugerbeskyttelse, det indre marked og fremme af fair konkurrence.

(33)  Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan kun opnå den nødvendige strukturelle uafhængighed, hvis de oprettes som særskilte juridiske enheder og funktionelt uafhængige organer under disse enheder. Derfor bør medlemsstaterne garantere de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed fra både regeringen, offentlige organer og erhvervslivet for at sikre, at de kan træffe upartiske afgørelser. Dette krav om uafhængighed berører ikke muligheden for, at medlemsstaterne kan udpege myndigheder, der fører tilsyn med forskellige sektorer, som f.eks. audiovisuelle medier og telekommunikation. De nationale tilsynsmyndigheder bør have de beføjelser og ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, hvad angår personale, ekspertise og finansielle midler. De aktiviteter, der varetages af de nationale tilsynsmyndigheder, som er etableret i henhold til dette direktiv, bør være forenelige med målene for mediepluralisme, kulturel mangfoldighed, forbrugerbeskyttelse, det indre marked og fremme af fair konkurrence. Det er nødvendigt at pålægge medlemsstaterne visse forpligtelser til at råde over uafhængige og effektive tilsynsmyndigheder. Medlemsstaterne bør med henblik herpå fastlægge en række administrative og finansielle krav, der kan fremme disse tilsynsmyndigheders uafhængighed og effektivitet.

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37)  Kommissionen bør have mulighed for at konsultere ERGA om alle spørgsmål vedrørende audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatforme. ERGA bør bistå Kommissionen med ekspertise og rådgivning og ved at fremme udveksling af bedste praksis. Kommissionen bør navnlig rådføre sig med ERGA i forbindelse med anvendelsen af direktiv 2010/13/EU med henblik på at fremme en ensartet gennemførelse i hele det digitale indre marked. ERGA bør på Kommissionens anmodning afgive udtalelser om bl.a. jurisdiktion og Unionens adfærdskodekser med hensyn til beskyttelse af mindreårige mod hadefuld tale samt audiovisuel kommerciel kommunikation om fødevarer med et højt fedt-, salt/natrium- eller sukkerindhold.

(37)  Kommissionen bør have mulighed for at konsultere ERGA om alle spørgsmål vedrørende audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatforme. ERGA bør bistå Kommissionen med ekspertise og rådgivning og ved at fremme udveksling af bedste praksis. Kommissionen bør navnlig rådføre sig med ERGA i forbindelse med anvendelsen af direktiv 2010/13/EU med henblik på at fremme en konsekvent gennemførelse i hele det digitale indre marked. ERGA bør på Kommissionens anmodning afgive udtalelser om bl.a. jurisdiktion og Unionens adfærdskodekser med hensyn til beskyttelse af mindreårige mod hadefuld tale.

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38)  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at pålægge forpligtelser for at sikre tilgængeligheden af og adgangen til indhold af almen interesse ifølge fastlagte mål af almen interesse såsom mediepluralisme, ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed. Sådanne forpligtelser bør kun pålægges, hvor det er nødvendigt for at opfylde mål af almen interesse, som er tydeligt fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten. Medlemsstaterne bør i den forbindelse især undersøge, om der er behov for reguleringsindgreb over for resultaterne af markedskræfterne. Hvis medlemsstaterne beslutter at indføre tilgængelighedsregler, bør de kun pålægge virksomheder forholdsmæssige forpligtelser for at tilgodese velbegrundede politiske hensyn.

(38)  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at træffe foranstaltninger til at sikre ikkediskriminerende tilgængelighed af og adgang til indhold af almen interesse ifølge fastlagte mål af almen interesse såsom mediepluralisme, ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed. Sådanne forpligtelser bør kun indføres, hvor det er nødvendigt og proportionalt for at opfylde mål af almen interesse, som er tydeligt fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten. Medlemsstaterne bør i den forbindelse især undersøge, om der er behov for reguleringsindgreb over for resultaterne af markedskræfterne. Hvis medlemsstaterne beslutter at indføre tilgængelighedsregler, bør de kun træffe forholdsmæssige foranstaltninger, hvad angår virksomheder, ud fra velbegrundede almene hensyn.

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Betragtning 38 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(38a)  Retten for personer med handicap og ældre til at deltage og blive integreret i samfundslivet og det kulturelle liv i Unionen er uløseligt forbundet med tilgængelige audiovisuelle medietjenester. Det er derfor vigtigt at sikre, at spørgsmålet om tilgængelighed adresseres og fremmes behørig i direktiv 2010/13/EU i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Betragtning 38 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(38b)  Midlerne for at opnå tilgængelighed bør omfatte, men ikke begrænses til, adgangstjenester såsom tegnsprogstolkning, tekstning for hørehæmmede, talende undertekster, synstolkning og let forståelig menustyring. Udbydere af audiovisuelle medietjenester bør på gennemsigtig og proaktiv vis forbedre sådanne adgangstjenester for personer med handicap og ældre ved i programinformationen samt i den elektroniske programguide klart at oplyse om deres eksistens og placering og forklare, hvordan tjenesternes adgangsfaciliteter bruges, samt sikre, at de er tilgængelige for personer med handicap.

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Betragtning 39 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(39a)  Enhver selv- eller og samreguleringsforanstaltning, der implementeres på medlemsstatsplan, bør til fulde respektere de forpligtelser, der gælder i henhold til EU's charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 52.

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra b

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra aa – nr. i

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i)  tjenesten består af lagring af en stor mængde programmer eller brugergenererede videoer, som udbyderen af videodelingsplatformstjenesten ikke har noget redaktionelt ansvar for

i)  tjenesten består af lagring eller levering af en stor mængde programmer eller brugergenererede videoer, som udbyderen af videodelingsplatformstjenesten ikke har noget redaktionelt ansvar for

Ændringsforslag    39

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra b

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra aa – nr. ii

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ii)  tilrettelæggelsen af det lagrede indhold fastlægges af udbyderen af tjenesten, bl.a. ved brug af automatiske processer og algoritmer og navnlig gennem hosting, visning, tagging og sekvensering

ii)  tilrettelæggelsen af det lagrede indhold fastlægges af udbyderen af tjenesten

Ændringsforslag    40

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra b

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra aa – nr. iii

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

iii)  hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der ikke står i forbindelse med den, består udelukkende i at udbyde informerende, underholdende eller oplysende programmer og brugergenererede videoer til offentligheden

iii)  hovedformålet med tjenesten eller en del heraf består udelukkende i at udbyde informerende, underholdende eller oplysende programmer og brugergenererede videoer til offentligheden

Ændringsforslag    41

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra d a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra b b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da)  Følgende litraer indsættes:

 

bb)  "adgangstjeneste": en tillægsfunktion til den audiovisuelle medietjeneste, som forbedrer programmernes tilgængelighed for personer med funktionsbegrænsninger, herunder personer med handicap. Adgangstjenesterne omfatter undertekster for døve og hørehæmmede, synstolkning, talende eller oplæste undertekster samt tegnsprogstolkning

 

bc)  "tekstning for hørehæmmede": et synkroniseret, visuelt tekstalternativ til såvel talt som ikketalt lydinformation, som er nødvendigt for at forstå medieindholdet

 

bd)  "synstolkning": en supplerende talt kommentar, som er flettet ind i dialogen og beskriver de væsentlige aspekter af programmets visuelle indhold, som ikke kan forstås alene ud fra det primære lydspor

 

be)  "talende undertekster" eller "oplæste undertekster": undertekster, som læses op på det nationale sprog, når den hørte tale er på et andet sprog

 

bf)  "tegnsprogstolkning": simultan oversættelse til det nationale tegnsprog af både den talte og ikketalte lydinformation, som er nødvendig for at forstå programmet.

Begrundelse

Ændringsforslag tilknyttet genindførelsen af tilgængelighedskrav.

Ændringsforslag    42

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 2 – stk. 3 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  Hvis en medietjenesteudbyder har sit hovedkontor i én medlemsstat, men de redaktionelle beslutninger om den audiovisuelle medietjeneste træffes i en anden medlemsstat, anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den medlemsstat, hvor størstedelen af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, arbejder.

b)  Hvis en medietjenesteudbyder har sit hovedkontor i én medlemsstat, men de redaktionelle beslutninger om den audiovisuelle medietjeneste træffes i en anden medlemsstat, anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den medlemsstat, hvor en betydelig del af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, arbejder. Hvis en betydelig del af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle medietjenesteaktivitet, arbejder i begge medlemsstater, anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den medlemsstat, hvor hovedparten af de redaktionelle beslutninger, der er forbundet med den audiovisuelle medietjenesteaktivitet, træffes.

Ændringsforslag    43

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 3 – stk. 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  udgør en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse af artikel 6 eller 12 eller begge

a)  udgør en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse af artikel 6, 7 eller 12

Ændringsforslag    44

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 3 – stk. 3 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  I løbet af det år, der er gået forud for den i litra b) i dette stykke omhandlede underretning, har medietjenesteudbyderen efter den pågældende medlemsstats mening handlet i strid med stk. 2, litra a), litra b) eller litra c), ved mindst to lejligheder

udgår

Ændringsforslag    45

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 3 – stk. 3 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  Medietjenesteudbyderen har handlet i strid med stk. 2, litra a), litra b) eller litra c), mindst én gang efter den i litra b) i dette stykke omhandlede underretning

udgår

Ændringsforslag    46

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 3 – stk. 3 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e)   Den underrettende medlemsstat har respekteret den pågældende medietjenesteudbyders ret til forsvar og navnlig givet udbyderen mulighed for at udtrykke sin holdning til de påståede overtrædelser og de foranstaltninger, som medlemsstaten agter at træffe. Den skal tage behørigt hensyn til denne holdning og holdningen hos den medlemsstat, der har jurisdiktionen.

e)  Den underrettende medlemsstat har respekteret den pågældende medietjenesteudbyders ret til forsvar og navnlig givet udbyderen mulighed for at udtrykke sin holdning til de påståede overtrædelser og de foranstaltninger, som medlemsstaten agter at træffe inden for 15 dage efter den i litra b) omhandlede underretning. Den skal tage behørigt hensyn til denne holdning og holdningen hos den medlemsstat, der har jurisdiktionen.

Ændringsforslag    47

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 3 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Senest tre måneder efter underretningen om de foranstaltninger, som medlemsstaten agter at træffe under anvendelse af stk. 2 og 3, og efter at have rådført sig med ERGA, træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt disse foranstaltninger er forenelige med EU-retten. Fristen løber fra dagen efter modtagelsen af en fuldstændig underretning. Underretningen betragtes som fuldstændig, hvis Kommissionen ikke inden for tre måneder fra modtagelsen af underretningen eller fra modtagelsen af eventuelle ønskede supplerende oplysninger anmoder om yderligere oplysninger.

4.  Senest to måneder efter underretningen om de foranstaltninger, som medlemsstaten agter at træffe under anvendelse af stk. 2 og 3, og efter at have rådført sig med ERGA, træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt disse foranstaltninger er forenelige med EU-retten. Fristen løber fra dagen efter modtagelsen af en fuldstændig underretning. Underretningen betragtes som fuldstændig, hvis Kommissionen ikke inden for to måneder fra modtagelsen af underretningen eller fra modtagelsen af eventuelle ønskede supplerende oplysninger anmoder om yderligere oplysninger.

Hvis Kommissionen betragter underretningen som ufuldstændig, anmoder den om alle nødvendige yderligere oplysninger. Kommissionen underretter medlemsstaten om modtagelsen af svaret på anmodningen.

Hvis Kommissionen betragter underretningen som ufuldstændig, anmoder den kun én gang om alle nødvendige yderligere oplysninger. Kommissionen underretter medlemsstaten om modtagelsen af svaret på anmodningen.

Hvis den pågældende medlemsstat ikke fremlægger de ønskede oplysninger inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat, eller hvis den fremlægger ufuldstændige oplysninger, træffer Kommissionen afgørelse om, at de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet i overensstemmelse med stk. 2, er uforenelige med EU-retten. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er uforenelige med EU-retten, indstiller medlemsstaten de pågældende foranstaltninger så hurtigt som muligt.

Hvis den pågældende medlemsstat ikke fremlægger de ønskede oplysninger inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat, eller hvis den fremlægger ufuldstændige oplysninger, træffer Kommissionen afgørelse om, at de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet i overensstemmelse med stk. 2, er uforenelige med EU-retten. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er uforenelige med EU-retten, indstiller medlemsstaten de pågældende foranstaltninger så hurtigt som muligt og senest to uger efter Kommissionens afgørelse.

Ændringsforslag    48

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 3 – stk. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.  Medlemsstaterne kan i hastende tilfælde fravige betingelserne i stk. 3, litra b) og c). Foranstaltningerne skal i så fald snarest muligt meddeles Kommissionen og den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderen hører, med angivelse af grundene til, at medlemsstaten finder, at der er tale om et så hastende tilfælde, at det er nødvendigt at fravige disse betingelser.

6.  Medlemsstaterne kan i hastende tilfælde fravige betingelserne i stk. 3, litra b) og c), hvis den tjeneste, der leveres af medietjenesteudbyderen, overtræder betingelserne i stk. 2, litra a), b) og c), i alvorlig grad. Foranstaltningerne skal i så fald snarest muligt meddeles Kommissionen og den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderen hører, med angivelse af grundene til, at medlemsstaten finder, at der er tale om et så hastende tilfælde, at det er nødvendigt at fravige disse betingelser.

Ændringsforslag    49

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 3 – stk. 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7.  Kommissionen skal, uden at dette berører medlemsstatens mulighed for at anvende de pågældende foranstaltninger, jf. stk. 6, hurtigst muligt undersøge, om de anmeldte foranstaltninger er i overensstemmelse med EU-retten. Kommer Kommissionen til den konklusion, at foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med EU-retten, skal den pålægge den pågældende medlemsstat ikke at træffe de påtænkte foranstaltninger eller straks at bringe allerede trufne foranstaltninger til ophør.

7.  Kommissionen skal, uden at dette berører medlemsstatens mulighed for at anvende de pågældende foranstaltninger, jf. stk. 6, hurtigst muligt undersøge, om de anmeldte foranstaltninger er i overensstemmelse med EU-retten. Kommer Kommissionen til den konklusion, at foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med EU-retten, skal den pålægge den pågældende medlemsstat ikke at træffe de påtænkte foranstaltninger eller straks at bringe allerede trufne foranstaltninger til ophør så hurtigt som muligt.

Ændringsforslag    50

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 4 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne kan kræve, at medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion overholder mere detaljerede eller strengere bestemmelser med hensyn til artikel 5, 6, 6a, 9, 10, 11, 12, 13, 16, 17, 19 til 26, 30 og 30a, forudsat at disse bestemmelser er i overensstemmelse med EU-retten.

Medlemsstaterne kan kræve, at medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion overholder mere detaljerede eller strengere bestemmelser med hensyn til artikel 6, 6a, 9, 10, 11, 12, 13, 16, 17, 19 til 26, 30 og 30a, forudsat at disse bestemmelser er i overensstemmelse med EU-retten og ikke omfatter diskriminerende bestemmelser, hvad angår tjenesteudbyderens nationalitet eller hjemsted.

Ændringsforslag    51

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 4 – stk. 4 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  Kommissionen træffer efter at have rådført sig med ERGA afgørelse om, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten, og navnlig om, at den vurdering, der er foretaget af den medlemsstat, der træffer foranstaltningerne, jf. stk. 2 og 3, hviler på et korrekt grundlag.

c)  Kommissionen træffer inden for to måneder og efter at have rådført sig med ERGA afgørelse om, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten, og navnlig om, at den vurdering, der er foretaget af den medlemsstat, der træffer foranstaltningerne, jf. stk. 2 og 3, hviler på et korrekt grundlag.

Ændringsforslag    52

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 4 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Kommissionen træffer afgørelse senest tre måneder efter at have modtaget underretningen, jf. stk. 4, litra a). Fristen løber fra dagen efter modtagelsen af en fuldstændig underretning. Underretningen betragtes som fuldstændig, hvis Kommissionen ikke inden for tre måneder fra modtagelsen af underretningen eller fra modtagelsen af eventuelle ønskede supplerende oplysninger anmoder om yderligere oplysninger.

5.  Kommissionen træffer afgørelse senest to måneder efter at have modtaget den elektroniske og formelle underretning, der er omhandlet i stk. 4, litra a). Fristen løber fra dagen efter modtagelsen af en fuldstændig underretning. Underretningen betragtes som fuldstændig, hvis Kommissionen ikke inden for seks uger fra modtagelsen af underretningen eller fra modtagelsen af eventuelle ønskede supplerende oplysninger anmoder om yderligere oplysninger.

Hvis Kommissionen betragter underretningen som ufuldstændig, anmoder den om alle nødvendige yderligere oplysninger. Kommissionen underretter medlemsstaten om modtagelsen af svaret på anmodningen.

Hvis Kommissionen betragter underretningen som ufuldstændig, anmoder den kun én gang om alle nødvendige yderligere oplysninger. Kommissionen underretter medlemsstaten om modtagelsen af svaret på anmodningen.

Hvis den pågældende medlemsstat ikke fremlægger de ønskede oplysninger inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat, eller hvis den fremlægger ufuldstændige oplysninger, træffer Kommissionen afgørelse om, at de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet i overensstemmelse med stk. 3, er uforenelige med EU-retten. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er uforenelige med EU-retten, afstår den pågældende medlemsstat fra at træffe de tilsigtede foranstaltninger.

Hvis den pågældende medlemsstat ikke fremlægger de ønskede oplysninger inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat, eller hvis den fremlægger ufuldstændige oplysninger, træffer Kommissionen inden for to uger efter udløbet af det fastsatte tidsrum eller efter modtagelsen af de ufuldstændige oplysninger afgørelse om, hvorvidt de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet i overensstemmelse med stk. 3, er forenelige med EU-retten eller ej. I tilfælde, hvor Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er uforenelige med EU-retten, afstår den pågældende medlemsstat fra at træffe de tilsigtede foranstaltninger.

Ændringsforslag    53

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra d

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 4 – stk. 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7.  Medlemsstaterne fremmer samregulering og selvregulering gennem adfærdskodekser, som vedtages på nationalt plan på de områder, der samordnes ved dette direktiv, i det omfang deres retssystem tillader sådan regulering. Disse kodekser udformes, så de nyder bred accept blandt de vigtigste berørte parter i de pågældende medlemsstater. Kodeksernes formål skal fastlægges tydeligt og utvetydigt i dem. De skal sikre regelmæssig, gennemsigtig og uafhængig overvågning og evaluering af opnåelsen af de opstillede målsætninger. De skal sikre effektiv håndhævelse, herunder hensigtsmæssige, effektive og passende sanktioner.

7.  Medlemsstaterne fremmer ordninger for samregulering og/eller selvregulering, f.eks. gennem adfærdskodekser, som vedtages på nationalt plan på de områder, der samordnes ved dette direktiv, i det omfang deres retssystem tillader sådan regulering. Disse kodekser udformes, så de nyder bred accept blandt de vigtigste berørte parter inden for de pågældende medlemsstaters jurisdiktion. Kodeksernes formål skal fastlægges tydeligt og utvetydigt i dem. De skal sikre regelmæssig, gennemsigtig og uafhængig overvågning og evaluering af opnåelsen af de opstillede målsætninger. De skal sikre effektiv håndhævelse, herunder hensigtsmæssige, effektive og passende sanktioner inden for medlemsstatens jurisdiktion.

Udkast til de i artikel 6a, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 og 4, omhandlede EU-adfærdskodekser og ændringer eller udvidelser af nuværende EU-adfærdskodekser skal forelægges Kommissionen af underskriverne af disse kodekser.

Udkast til de i artikel 6a, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 og 4, omhandlede EU-adfærdskodekser og ændringer eller udvidelser af nuværende EU-adfærdskodekser skal forelægges Kommissionen af underskriverne af disse kodekser til information.

Kommissionen kan anmode ERGA om at afgive en udtalelse om disse udkast og ændringer og udvidelserne af kodekserne. Kommissionen kan offentliggøre kodekserne efter behov.

Kommissionen kan anmode ERGA om at afgive en udtalelse om disse udkast og ændringer og udvidelserne af kodekserne. Kommissionen skal offentliggøre og kan skabe større opmærksomhed omkring kodekserne efter behov.

Ændringsforslag    54

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra d a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 4 – stk. 8 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da)  Følgende nye stykke tilføjes:

 

"8a.  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at pålægge forpligtelser til at sikre adgang til og en tilpas fremtrædende placering af indhold af almen interesse i henhold til fastlagte mål af almen interesse såsom mediepluralisme, ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed."

Ændringsforslag    55

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer ved passende midler, at audiovisuelle medietjenester fra tjenesteudbydere under deres jurisdiktion ikke på nogen måde tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Medlemsstaterne sikrer ved passende og gyldige midler, at audiovisuelle medietjenester fra tjenesteudbydere under deres jurisdiktion ikke på nogen måde tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Ændringsforslag    56

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 6a – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at udvikle børns mediekompetencer som et fremtidssikret redskab til at styrke deres evne til at skelne mellem indhold og kommerciel kommunikation.

Begrundelse

Børn ser en masse indhold, som ikke nødvendigvis var tiltænkt dem. En styrkelse af deres mediekompetencer er et godt og fremtidssikret redskab til at udvikle deres evne til at skelne mellem indhold og kommerciel kommunikation.

Ændringsforslag    57

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 6 a – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af medietjenester til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

3.  Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af medietjenester til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Kommissionen tilskyndes til sammen med ERGA at udvikle EU-adfærdskodekser.

Ændringsforslag    58

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

10)  Artikel 7 udgår.

10)  Artikel 7 affattes således:

 

"Artikel 7

 

1.  Medlemsstaterne udvikler foranstaltninger til at sikre, at tjenester leveret af medietjenesteudbydere inden for deres jurisdiktion gradvis gøres mere tilgængelige for personer med handicap. Disse foranstaltninger skal udvikles i samråd med relevante interessenter, herunder medietjenesteudbydere og organisationer af personer med handicap.

 

2.  Kommissionen og ERGA letter udvekslingen af bedste praksis mellem udbydere af audiovisuelle medietjenester.

 

3.  De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal omfatte et krav om, at medieserviceudbydere hvert år rapporterer til medlemsstaterne om de skridt, der er taget, og de fremskridt, der er gjort med henblik på gradvis at gøre deres tjenester mere tilgængelige for personer med handicap. Medlemsstaterne sikrer, at disse oplysninger gøres offentligt tilgængelige.

 

4.  De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal tilskynde udbydere af audiovisuelle medietjenester til at udvikle og offentliggøre handlingsplaner for tilgængelighed med sigte på gradvis at gøre deres tjenester mere tilgængelige for personer med handicap. Sådanne handlingsplaner skal fremsendes til de nationale tilsynsmyndigheder.

 

5.  Medlemsstaterne sikrer, at information i forbindelse med nødsituationer, herunder offentlige meddelelser og bekendtgørelser i tilfælde af naturkatastrofer, som udsendes til offentligheden gennem audiovisuelle medietjenester, i praktisk muligt omfang gøres tilgængelige for personer med handicap, herunder i form af tekstning for hørehæmmede, tegnsprogstolkning samt lydbeskeder og synstolkning i forbindelse med eventuel visuel information.

 

6.  Medlemsstaterne sikrer, at udbyderne af audiovisuelle medietjenester via deres politikker indkøb af indhold, programlægning og redaktion sørger for, at adgangstjenester indgår i de pakker, der leveres af indholdsproducenter.

 

7.  Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af audiovisuelle medietjenester gør deres websteder samt de onlineapplikationer og mobilbaserede tjenester, herunder mobilapps, der anvendes til at levere tjenesten, mere tilgængelige på en konsekvent og passende måde til gavn for brugernes oplevelse, betjening og forståelse heraf samt på en robust måde, som fremmer interoperabiliteten med en række forskellige brugeragenter og hjælpeteknologier, som er tilgængelige i EU og internationalt.

Ændringsforslag    59

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra -a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 1 – litra c – nr. ii

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

-a)  Stk. 1, litra c), nr. ii), affattes således:

"ii)  indeholde eller fremme nogen forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

"ii)  indeholde eller fremme nogen forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering"

(http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX%3A32010L0013)

Begrundelse

Jf. artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Ændringsforslag    60

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra -a a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 1 – litra c – nr. iv a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-aa)  Følgende nummer indsættes:

 

"iva)  være rettet mod mindreårige."

Ændringsforslag    61

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra -a b (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 1 – litra e

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

-ab)  Stk. 1, litra e), affattes således:

e)  Audiovisuel kommerciel kommunikation for at fremme salget af alkoholiske drikkevarer må ikke være rettet specifikt mod mindreårige og må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af sådanne drikkevarer.

e)  Audiovisuel kommerciel kommunikation for at fremme salget af alkoholiske drikkevarer eller drikkevarer med et højt indhold af koffein må ikke være rettet specifikt mod mindreårige og må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af sådanne drikkevarer.

(http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32010L0013&qid=1476777414550&from=FR)

Begrundelse

Begrænsning af reklamer for energidrikke.

Ændringsforslag    62

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra -a c (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 1 – litra g a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-ac)  Følgende litra tilføjes:

 

"ga)   Enhver form for audiovisuel kommerciel kommunikation, der ledsager eller indgår i programmer, som i høj grad er rettet mod børn, forbydes."

Ændringsforslag    63

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra a

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  Stk. 2 affattes således:

udgår

"2.  Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation, som følger med eller er indeholdt i programmer, hvis målgruppe i høj grad er børn, for fødevarer og drikkevarer, der indeholder næringsstoffer og andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som det ikke anbefales at indtage i overdreven mængde i den samlede kost, navnlig fedt, transfedtsyrer, salt eller natrium og sukker.

 

Disse kodekser skal bruges til effektivt at mindske eksponeringen af mindreårige for audiovisuel kommerciel kommunikation for fødevarer og drikkevarer, der har et højt salt-, sukker- eller fedtindhold, eller som i andre henseender ikke lever op til de nationale eller internationale ernæringsmæssige retningslinjer. I kodekserne skal det fastsættes, at den audiovisuelle kommercielle kommunikation ikke må fremhæve positive ernæringsmæssige aspekter ved sådanne fødevarer og drikkevarer.

 

Kommissionen og ERGA skal tilskynde til udveksling af bedste praksis om selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser."

 

Ændringsforslag    64

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra d

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Disse kodekser skal bruges til effektivt at begrænse eksponeringen af mindreårige for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer.

3.  Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af selv- og samregulering, herunder i form af adfærdskodekser med hensyn til upassende audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Disse kodekser skal være baseret på bedste praksis i medlemsstaterne og bruges til effektivt at begrænse eksponeringen af mindreårige for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer.

Ændringsforslag    65

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra b

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Kommissionen og ERGA skal tilskynde til udveksling af bedste praksis om selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

4.  Kommissionen og ERGA skal tilskynde til udveksling af bedste praksis om selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Kommissionen skal, hvor det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, overveje at udvikle EU-adfærdskodekser baseret på bedste praksis i medlemsstaterne.

Ændringsforslag    66

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

11a)   Følgende artikel tilføjes:

 

"Artikel 9a

 

Medlemsstaterne kan træffe passende og ikke-diskriminerende foranstaltninger til at sikre audiovisuelle medietjenester af almen interesse en tilpas fremtrædende placering. Sådanne foranstaltninger skal være forholdsmæssige og opfylde generelle målsætninger såsom mediepluralisme, ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed, som medlemsstaterne klart har defineret i overensstemmelse med EU-retten.

 

Sådanne foranstaltninger skal kun indføres, hvor det er nødvendigt for at opfylde mål af almen interesse, som er tydeligt fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten. Medlemsstaterne skal i den forbindelse især undersøge, om der er behov for reguleringsindgreb over for resultaterne af markedskræfterne. Hvis medlemsstaterne beslutter at indføre tilgængelighedsregler, skal de kun pålægge virksomheder forholdsmæssige forpligtelser for at tilgodese velbegrundede almene hensyn."

Ændringsforslag    67

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 b (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

11b)  Følgende artikel indsættes:

 

"Artikel 9b

 

Medlemsstaterne sikrer, at medietjenesteudbyderes programmer og tjenester ikke kan ændres, f.eks. via reklame-overlays, uden udbydernes samtykke."

Begrundelse

Tredjeparter må ikke have lov til at ændre programmer og tjenester uden samtykke fra medietjenesteudbyderen.

Ændringsforslag    68

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 10 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  De må ikke direkte tilskynde til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser.

b)  De må ikke tilskynde til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser.

Ændringsforslag    69

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 11 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Produktplacering tillades i alle audiovisuelle medietjenester, bortset fra tv-aviser og nyhedsmagasiner, forbrugerprogrammer, religiøse programmer og programmer, som ses af mange børn.

2.  Produktplacering tillades i alle audiovisuelle medietjenester, bortset fra tv-aviser og nyhedsmagasiner, forbrugerprogrammer, religiøse programmer og børneprogrammer.

Ændringsforslag    70

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 11 – stk. 3 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)   De må ikke direkte tilskynde til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser.

b)   De må ikke tilskynde til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser.

Ændringsforslag    71

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 12 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at programmer, der leveres af udbydere af audiovisuelle medietjenester under deres jurisdiktion, og som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling, kun stilles til rådighed på en sådan måde, at mindreårige normalt ikke hører eller ser dem. Blandt sådanne foranstaltninger kan nævnes valg af sendetidspunkt, værktøjer til alderskontrol eller andre tekniske foranstaltninger. Foranstaltningerne skal stå i et rimeligt forhold til programmets mulige skadevirkninger.

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at programmer, der leveres af udbydere af audiovisuelle medietjenester under deres jurisdiktion, og som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling, som f.eks. reklamer for alkoholholdige drikkevarer eller spil, kun stilles til rådighed på en sådan måde, at mindreårige normalt ikke hører eller ser dem. Blandt sådanne foranstaltninger kan nævnes valg af sendetidspunkt, værktøjer til alderskontrol eller andre tekniske foranstaltninger. Foranstaltningerne skal stå i et rimeligt forhold til programmets mulige skadevirkninger.

Ændringsforslag    72

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 12 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Det mest skadelige indhold, såsom umotiveret vold og pornografi, skal være underlagt de strengest mulige foranstaltninger, såsom kryptering og effektiv forældrekontrol.

Det mest skadelige indhold, såsom umotiveret vold og pornografi, skal være underlagt de strengest mulige foranstaltninger, såsom kryptering og effektiv forældrekontrol, i kombination med foranstaltningerne i stk. 1.

Ændringsforslag    73

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 13 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne sikrer, at on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion sørger for, at europæiske produktioner udgør mindst 20 % af deres katalog og får en tilpas fremtrædende placering.

1.  Medlemsstaterne sikrer, hvor det er praktisk muligt og ved brug af passende midler, at on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion leverer europæiske produktioner i et omfang, der udgør mindst 20 % af deres katalog. Ethvert økonomisk bidrag skal overholde EU-retten, navnlig reglerne for statsstøtte, og må ikke være til skade for forbrugerne.

Ændringsforslag    74

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 13 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne kan pålægge on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion at bidrage økonomisk til fremstilling af europæiske produktioner, herunder via direkte investeringer i indhold og bidrag til nationale fonde. Medlemsstaterne kan desuden pålægge udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester, der målretter deres tjenester mod publikum inden for deres territorium, men som er etableret i andre medlemsstater, at yde sådanne økonomiske bidrag. I dette tilfælde skal det økonomiske bidrag kun baseres på indtægterne i de målrettede medlemsstater. Hvis den medlemsstat, hvori tjenesteyderen er etableret, opkræver et økonomisk bidrag, skal den tage hensyn til økonomiske bidrag, der er opkrævet af målrettede medlemsstater. Ethvert økonomisk bidrag skal overholde EU-retten, navnlig reglerne for statsstøtte.

2.  Medlemsstaterne kan pålægge on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere etableret inden for deres jurisdiktion at bidrage økonomisk til fremstilling af europæiske produktioner, herunder via direkte investeringer i indhold og bidrag til nationale fonde.

Ændringsforslag    75

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 13 – stk. 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a.  Kommissionen sikrer en tilstrækkelig og geografisk diversificeret finansiering inden for rammerne af medieprogrammet Et Kreativt Europa for at understøtte udbredelsen af kreativt indhold hen over landegrænser, herunder en bedre digital distribution af europæiske audiovisuelle produktioner og udvikling af innovative finansieringsmodeller for kreativt indhold.

Ændringsforslag    76

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 14 – stk. 1

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

15a)  Artikel 14, stk. 1, affattes således:

"1.  Enhver medlemsstat kan træffe foranstaltninger i overensstemmelse med EU-retten for at sikre, at et tv-spredningsforetagende under dens jurisdiktion ikke udnytter sin eneret til at udsende begivenheder, der af den pågældende medlemsstat anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i den pågældende medlemsstat forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn. Træffer en medlemsstat sådanne foranstaltninger, udarbejder den en liste over begivenheder — nationale eller ikke- nationale — som den anser for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse. Dette skal ske på en klar og gennemskuelig måde og i tilstrækkelig god tid. Den pågældende medlemsstat beslutter i den forbindelse ligeledes, om disse begivenheder helt eller delvis skal kunne transmitteres direkte, eller – hvor det i offentlighedens interesse af objektive grunde er nødvendigt eller hensigtsmæssigt – helt eller delvis skal transmitteres tidsforskudt."

"1.  Enhver medlemsstat kan træffe foranstaltninger i overensstemmelse med EU-retten for at sikre, at et tv-spredningsforetagende under dens jurisdiktion ikke udnytter sin eneret til at udsende begivenheder, der af den pågældende medlemsstat anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i den pågældende medlemsstat forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn. Medlemsstaterne kræver endvidere, at tv-spredningsforetagender under deres jurisdiktion skal udsende disse begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse på en måde, som er tilgængelig for personer med funktionelle begrænsninger, herunder personer med handicap. Træffer en medlemsstat sådanne foranstaltninger, udarbejder den en liste over begivenheder – nationale eller ikke-nationale – som den anser for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse. Dette skal ske på en klar og gennemskuelig måde og i tilstrækkelig god tid. Den pågældende medlemsstat beslutter i den forbindelse ligeledes, om disse begivenheder helt eller delvis skal kunne transmitteres direkte, eller – hvor det i offentlighedens interesse af objektive grunde er nødvendigt eller hensigtsmæssigt – helt eller delvis skal transmitteres tidsforskudt."

(http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32010L0013&qid=1476777414550&from=FR)

Begrundelse

Hænger sammen med genindførelsen af kravet om tilgængelighed i artikel 7.

Ændringsforslag    77

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 20 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Transmissionen af film produceret til fjernsynet (bortset fra serier, føljetoner og dokumentarprogrammer), spillefilm og nyhedsprogrammer må afbrydes af reklame- og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagte periode på mindst 20 minutter.

Transmissionen af film produceret til fjernsynet (bortset fra serier, føljetoner og dokumentarprogrammer), spillefilm og nyhedsprogrammer må afbrydes af reklame- og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagte periode på mindst 30 minutter. Der må ikke forekomme reklame- eller teleshoppingindslag under gudstjenester eller børneprogrammer.

Ændringsforslag    78

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 22

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

16a)  I artikel 22 foretages følgende ændringer:

"Fjernsynsreklamer og teleshopping vedrørende alkoholholdige drikkevarer skal opfylde følgende kriterier:

"Fjernsynsreklamer og teleshopping vedrørende alkoholholdige drikkevarer og drikkevarer med et højt indhold af koffein skal opfylde følgende kriterier:

a)  De må ikke specielt henvende sig til mindreårige og må især ikke vise mindreårige, der indtager disse drikkevarer.

a)  De må ikke specielt henvende sig til mindreårige og må især ikke vise mindreårige, der indtager disse drikkevarer.

b)  De må ikke forbinde indtagelse af alkohol med øgede fysiske præstationer eller bilkørsel.

b)  De må ikke forbinde indtagelse af alkohol eller et højt koffeinindhold med øgede fysiske præstationer eller bilkørsel.

c)  De må ikke skabe det indtryk, at indtagelsen af alkohol bidrager til succes på det sociale eller seksuelle område.

c)  De må ikke skabe det indtryk, at indtagelsen af alkohol eller et højt koffeinindhold bidrager til succes på det sociale eller seksuelle område.

d)  De må ikke antyde, at alkohol har terapeutiske egenskaber, at den virker stimulerende eller beroligende, eller at den kan bruges til at løse personlige konflikter med.

d)  De må ikke antyde, at alkohol eller et højt koffeinindhold har terapeutiske egenskaber, at den virker stimulerende eller beroligende, eller at den kan bruges til at løse personlige konflikter med.

e)  De må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af alkohol eller fremstille afholdenhed eller mådehold i et negativt lys.

e)  De må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af alkohol eller et højt koffeinindhold eller fremstille afholdenhed eller mådehold i et negativt lys.

f)  De må ikke fremhæve drikkevarernes høje alkoholprocent som en positiv egenskab.

f)  De må ikke fremhæve drikkevarernes høje alkoholprocent eller koffeinindhold som en positiv egenskab.

Begrundelse

Begrænsning af reklamer for energidrikke.

Ændringsforslag    79

Forslag til direktiv

Artikel 1 –stk. 1 – nr. 17

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 23 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Den daglige andel af tv-reklame- og teleshoppingindslag i perioden mellem kl. 7.00 og 23.00 må ikke overstige 20 %.

1.  Den daglige andel af tv-reklame- og teleshoppingindslag inden for en given klokketime må ikke overstige 20 %.

Ændringsforslag    80

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 23 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på:

udgår

a)   annonceringer, som tv-spredningsforetagendet foretager i forbindelse med egne programmer og produkter med direkte tilknytning til disse programmer eller andre programmer fra andre enheder tilhørende samme mediekoncern

 

b)   sponsorannonceringer

 

c)   produktplaceringer.

 

Ændringsforslag    81

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

18)  Kapitel VIII udgår.

udgår

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at genoprette artikel 27 i direktiv 2010/13/EU, som indeholder vigtige foranstaltninger med hensyn til beskyttelse af mindreårige i fjernsynsudsendelser.

Ændringsforslag    82

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Med forbehold af artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF sikrer medlemsstaterne, at udbydere af videodelingsplatforme træffer passende foranstaltninger for at:

1.  Med forbehold af artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF skal medlemsstaterne tilskynde til og sikre, at udbydere af videodelingsplatforme træffer passende foranstaltninger for at:

a)  beskytte mindreårige mod indhold, der kan skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling

a)   beskytte alle mindreårige mod indhold, der kan skade deres fysiske og psykiske udvikling

b)  beskytte alle borgere mod indhold, der tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race, hudfarve, religion, national eller etnisk oprindelse.

b)  beskytte alle borgere mod indhold, der tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, handicap, herkomst eller national eller etnisk oprindelse, genetiske anlæg, sprog, politiske eller andre anskuelser, medlemskab af et nationalt mindretal, ejendom, fødsel, alder eller seksuel orientering.

 

ba)  begrænse børns eksponering for reklamer for usunde fødevarer og drikkevarer på videodelingsplatforme.

2.  Hvad der udgør passende foranstaltninger med henblik på stk. 1, fastlægges i lyset af det pågældende indholds art, den skade, som det kan forvolde, karakteristikaene ved den kategori af personer, der skal beskyttes, og de rettigheder og legitime interesser, der er på spil, herunder hos udbyderne af videodelingsplatforme og de brugere, der har skabt og/eller uploadet indholdet, samt offentlighedens interesse.

 

Disse foranstaltninger skal efter behov bestå i at

2.  Sådanne foranstaltninger kan efter behov bestå i at

a)   fastlægge og efter videodelingsplatformenes betingelser og vilkår anvende de principper om tilskyndelse til vold eller had, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling, i overensstemmelse med henholdsvis artikel 6 og 12

a)   fastlægge brugernes rettigheder og forpligtelser samt, i videodelingsplatformenes betingelser og vilkår, definere de principper om tilskyndelse til vold eller had, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling, i overensstemmelse med henholdsvis artikel 6 og 12, samt de retningslinjer, som er udstedt af medlemsstaternes tilsynsmyndigheder, jf. stk. 4

b)   etablere og opretholde mekanismer, som brugere af en videodelingsplatform kan bruge til over for udbyderen af platformen at indberette indhold som omhandlet i stk. 1, der opbevares på platformen

b)   etablere og opretholde brugervenlige mekanismer, som brugere af en videodelingsplatform kan bruge til over for udbyderen af platformen at indberette indhold som omhandlet i stk. 1, der opbevares på platformen

c)   etablere og opretholde systemer til alderskontrol af brugere af videodelingsplatforme for så vidt angår indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling

c)   etablere og opretholde systemer til alderskontrol samt andre tekniske foranstaltninger for brugere af videodelingsplatforme for så vidt angår kendt indhold, som kan skade mindreåriges fysiske eller psykiske udvikling

d)   etablere og opretholde systemer, der gør det muligt for brugere af videodelingsplatforme at bedømme det i stk. 1 omhandlede indhold

d)   etablere og opretholde systemer, der gør det muligt for brugere af videodelingsplatforme at bedømme det i stk. 1 omhandlede indhold

e)   sikre forældrekontrolsystemer for så vidt angår indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling

e)   sikre forældrekontrolsystemer for så vidt angår indhold, som kan skade mindreåriges fysiske og psykiske udvikling

f)   etablere og opretholde systemer, hvorigennem udbydere af videodelingsplatforme over for deres brugere redegør for, hvordan der er taget stilling til den i litra b) omhandlede indberetning.

f)   etablere og opretholde gennemsigtige, let anvendelige og effektive systemer og procedurer, hvorigennem udbydere af videodelingsplatforme kan behandle og løse problemer rejst af deres brugere samt i givet fald meddele, hvilken virkning implementeringen af de i litra a) til f) foranstaltninger har haft.

 

Medlemsstaterne skal tilskynde videodelingsplatforme til, når de får viden om eller kendskab til ulovligt indhold, straks at fjerne dette indhold eller adgangen hertil i overensstemmelse med direktiv 2000/31/EF.

 

2a.  Hvad der udgør passende foranstaltninger med henblik på stk. 1, fastlægges i lyset af det pågældende indholds art, den skade, som det kan forvolde, karakteristikaene ved den kategori af personer, der skal beskyttes, og de rettigheder og legitime interesser, der er på spil, herunder hos udbyderne af videodelingsplatforme og de brugere, der har skabt og/eller uploadet indholdet, samt offentlighedens interesse, beskyttelse af ytringsfriheden og informationsfriheden.

3.  Med henblik på gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger tilskynder medlemsstaterne til samregulering som omhandlet i artikel 4, stk. 7.

3.  Med henblik på gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger tilskynder medlemsstaterne til samregulering som omhandlet i artikel 4, stk. 7.

4.  Medlemsstaterne fastlægger de nødvendige mekanismer til vurdering af hensigtsmæssigheden af de i stk. 2 og 3 omhandlede foranstaltninger, som udbyderne af videodelingsplatforme har truffet. Medlemsstaterne overlader denne opgave til de i henhold til artikel 30 udpegede myndigheder.

4.  Medlemsstaterne fastlægger de nødvendige mekanismer til vurdering af og rapportering om gennemsigtigheden, nødvendigheden, forholdsmæssigheden og hensigtsmæssigheden af de i stk. 2 og 3 omhandlede foranstaltninger, som udbyderne af videodelingsplatforme har truffet. Medlemsstaterne overlader denne opgave til de i henhold til artikel 30 udpegede myndigheder. Medlemsstaterne udsteder de nødvendige retningslinjer for at sikre, at de trufne foranstaltninger respekterer ytringsfriheden og brugernes informationsbehov. Sådanne retningslinjer kan udarbejdes i samarbejde med Kommissionen og ERGA.

5.  Medlemsstaterne må ikke pålægge udbydere af videodelingsplatforme foranstaltninger, som er strengere end de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger. Medlemsstaterne må ikke udelukkes fra at pålægge strengere foranstaltninger med hensyn til ulovligt indhold. Når de vedtager sådanne foranstaltninger, skal de overholde de betingelser, der er fastsat i gældende EU-lovgivning, f.eks., hvis det er relevant, dem, der er fastsat i artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF eller artikel 25 i direktiv 2011/93/EU.

5.  Medlemsstaterne må ikke pålægge udbydere af videodelingsplatforme foranstaltninger, som er strengere end de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger. Medlemsstaterne må ikke udelukkes fra at pålægge strengere foranstaltninger med hensyn til ulovligt indhold. Når de vedtager sådanne foranstaltninger, skal de overholde de betingelser, der er fastsat i gældende EU-lovgivning, f.eks., hvis det er relevant, dem, der er fastsat i artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF eller artikel 25 i direktiv 2011/93/EU.

6.  Medlemsstaterne skal etablere mekanismer til sikring af klageret og ret til retlig prøvelse med henblik på bilæggelse af tvister mellem brugere og udbydere af videodelingsplatforme vedrørende anvendelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede passende foranstaltninger.

 

7.  Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af videodelingsplatforme til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

7.   Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af videodelingsplatforme til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

8.  Udbydere af videodelingsplatforme eller, hvor det er relevant, organisationer, der repræsenterer udbyderne i denne henseende, forelægger Kommissionen udkast til EU-adfærdskodekser og ændringer af nuværende EU-adfærdskodekser. Kommissionen kan anmode ERGA om at afgive en udtalelse om disse udkast og ændringer samt udvidelser af adfærdskodekserne. Kommissionen kan offentliggøre adfærdskodekserne efter behov.

8.  Udbydere af videodelingsplatforme eller, hvor det er relevant, organisationer, der repræsenterer udbyderne i denne henseende, forelægger Kommissionen udkast til EU-adfærdskodekser og ændringer af nuværende EU-adfærdskodekser i overensstemmelse med de i stk. 4 omhandlede retningslinjer. Kommissionen kan anmode ERGA om at afgive en udtalelse om disse udkast og ændringer samt udvidelser af adfærdskodekserne. Kommissionen offentliggør disse adfærdskodekser på passende vis for at fremme bedste praksis.

Ændringsforslag    83

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28b – stk. 1 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af videodelingsplatforme, der ikke er etableret inden for deres territorium, men som enten har et moderselskab eller et datterselskab, der er etableret inden for deres territorium, eller som indgår i en koncern, der omfatter en enhed, som er etableret inden for deres territorium, betragtes som værende etableret inden for deres territorium som foreskrevet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2000/31/EØF.

Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af videodelingsplatforme

 

a)   der ikke er etableret inden for deres territorium, men som enten har et moderselskab eller et datterselskab, der er etableret inden for deres territorium, eller som indgår i en koncern, der omfatter en enhed, som er etableret inden for deres territorium

 

b)   som er etableret i en anden medlemsstat, men målretter sine tjenester mod et publikum inden for deres territorium, betragtes som etableret inden for deres territorium som foreskrevet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2000/31/EØF.

Ændringsforslag    84

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28b – stk. 1 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For så vidt angår anvendelsen af det andet afsnit gælder det, at hvis der findes flere datterselskaber, som hver især er etableret i forskellige medlemsstater, eller hvis der findes flere andre enheder i koncernen, som hver især er etableret i forskellige medlemsstater, skal de pågældende medlemsstater sikre, at udbyderen udpeger den af disse medlemsstater, som vedkommende skal betragtes som værende etableret i.

For så vidt angår anvendelsen af det andet afsnit gælder det, at hvis der findes flere datterselskaber, som hver især er etableret i forskellige medlemsstater, eller hvis der findes flere andre enheder i koncernen, som hver især er etableret i forskellige medlemsstater, betragtes vedkommende som værende etableret i den medlemsstat, hvor flertallet af medarbejderne arbejder.

Begrundelse

Det ville være uforholdsmæssigt at give udbydere af videoplatforme mulighed for at vælge den medlemsstat, hvor de betragtes som værende etableret, eftersom dette ville give mulighed for forumshopping. Placeringen af størstedelen af medarbejderne er et klart og pålideligt kriterium med hensyn til at bestemme, hvor platformen er etableret i Unionen.

Ændringsforslag    85

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 b – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen en liste over de udbydere af videodelingsplatforme, der er etableret inden for deres territorium, og de kriterier i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF og i ovenstående stk. 1, som deres jurisdiktion er baseret på. De opdaterer listen regelmæssigt. Kommissionen sikrer, at de kompetente uafhængige tilsynsmyndigheder har adgang til disse oplysninger.

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen en liste over de udbydere af videodelingsplatforme, der er etableret eller anses for at være etableret inden for deres territorium, og de kriterier i artikel 3, stk. 1, og i ovenstående stk. 1, som deres jurisdiktion er baseret på. De opdaterer listen regelmæssigt. Kommissionen sikrer, at de kompetente uafhængige tilsynsmyndigheder har adgang til disse oplysninger.

Ændringsforslag    86

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28b – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Hvis de pågældende medlemsstater ved anvendelse af stk. 1 ikke er enige om, hvilken medlemsstat der har jurisdiktionen, skal de forelægge sagen for Kommissionen uden unødig forsinkelse. Kommissionen kan anmode ERGA om at afgive en udtalelse om spørgsmålet inden for 15 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen.

Begrundelse

Eftersom videodelingsplatforme normalt er rettet mod brugere i hele Unionen, kan der være uenighed mellem medlemsstaterne ved bestemmelsen af de kompetente medlemsstater med hensyn til dette direktiv. Kommissionen bør derfor kunne bestemme, hvilken medlemsstat der har jurisdiktion, ligesom den gør for de andre audiovisuelle medietjenester under artikel 3.

Ændringsforslag    87

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 30 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Medlemsstaterne drager omsorg for, at de nationale tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige håndhævelsesmæssige beføjelser til at varetage deres funktioner effektivt.

4.  Medlemsstaterne drager omsorg for, at de nationale tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige håndhævelsesmæssige beføjelser og ressourcer til at varetage deres funktioner effektivt.

Ændringsforslag    88

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 30 – stk. 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder udpeger et enkelt, offentligt tilgængeligt kontaktpunkt for information og klager vedrørende de i artikel 7 omhandlede tilgængelighedsspørgsmål.

Ændringsforslag    89

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 30 – stk. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.  Medlemsstaterne sikrer, at de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder har separate årlige budgetter. Budgetterne offentliggøres. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til, at de kan varetage de tildelte opgaver og deltage aktivt i og bidrage til ERGA.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag    90

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 30a – stk. 3 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  samarbejde og forsyne sine medlemmer med de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af dette direktiv, navnlig med hensyn til artikel 3 og 4 heri

d)  samarbejde og forsyne sine medlemmer med de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af dette direktiv, navnlig med hensyn til artikel 3, 4 og 7 heri

Ændringsforslag    91

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 30a – stk. 3 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e)  afgive udtalelser efter anmodning fra Kommissionen om de i artikel 2, stk. 5, litra b), artikel 6a, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 og 4, omhandlede spørgsmål og om ethvert anliggende vedrørende audiovisuelle medietjenester, navnlig om beskyttelse af mindreårige og tilskyndelse til had.

e)  afgive udtalelser efter anmodning fra Kommissionen om de i artikel 2, stk. 5, litra b), artikel 6a, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 og 4, omhandlede spørgsmål og om ethvert anliggende vedrørende audiovisuelle medietjenester, navnlig om beskyttelse af mindreårige, tilskyndelse til had, mediepluralisme og beskyttelse af ytrings- og informationsfriheden.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i lyset af skiftende markedsforhold

Referencer

COM(2016)0287 – C8-0193/2016 – 2016/0151(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CULT

9.6.2016

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

9.6.2016

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Emma McClarkin

17.6.2016

Behandling i udvalg

10.10.2016

9.11.2016

28.11.2016

 

Dato for vedtagelse

5.12.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

3

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Dennis de Jong, Pascal Durand, Vicky Ford, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Antonio López-Istúriz White, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jussi Halla-aho, Anna Hedh, Kaja Kallas, Emma McClarkin, Roberta Metsola, Julia Reda

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Andrejs Mamikins, Andrey Novakov, Tonino Picula, Traian Ungureanu

  • [1]  "audiovisuelle medietjenester og relateret forbrugerudstyr med avanceret databehandlingskapacitet", forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser, COM(2015) 615 final, 2015/0278(COD)

UDTALELSE fra Retsudvalget (16.1.2017)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold
(COM(2016)0287 – C8-0193/2016 – 2016/0151(COD))

Ordfører for udtalelse: Daniel Buda

KORT BEGRUNDELSE

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold har til formål at modernisere det audiovisuelle medielandskab og bringe det op på omgangshøjde med markedet, forbrug og teknologiske ændringer. Den konstant stigende konvergens mellem TV og tjenesteydelser, som distribueres via internettet, og nye forretningsmodeller såsom video-on-demand og brugergenereret indhold nødvendiggør en gennemgang af anvendelsesområdet for direktivet om audiovisuelle medietjenester samt af de regler, der gælder for alle markedsdeltagere, herunder reglerne om beskyttelse af mindreårige samt af reklamereglerne.

Dette forslag indgår som led i strategien for det digitale indre marked, som blev vedtaget den 6. maj 2016, og det bygger på resultaterne af den REFIT-evaluering, der var planlagt i Kommissionens arbejdsprogram for 2015. Denne ajourførte retlige ramme skal sikre en balance mellem konkurrenceevne og forbrugerbeskyttelse, lette adgangen til onlineindholdstjenester og sikre et passende og ensartet beskyttelsesniveau, især af mindreårige og borgere mod skadeligt indhold og hadefuld tale på internettet.

I forslaget fokuseres hovedsagelig på tre centrale problemområder: a) beskyttelse af mindreårige og forbrugere på videoudvekslingsplatforme, b) fremme af lige konkurrencevilkår mellem de traditionelle TV-selskaber og on-demand audiovisuelle medietjenester og videoudvekslingsplatforme, og c) forenkling af den overordnede lovramme gennem klarere og mere fleksible regler om kommerciel kommunikation.

Direktivet om audiovisuelle medietjenester omfatter for øjeblikket TV-selskaber og visse on-demand videotjenester og pålægger medlemsstaterne at indføre minimumsregler i reguleringen af audiovisuelle medietjenester på specifikke samordnede områder. I denne forbindelse fastlægges det, at oprindelseslandsprincippet skal gælde i reguleringen af medietjenester inden for anvendelsesområdet af direktivet, dog med visse undtagelser for at undgå misbrug. Med det nye forslag bringes videoudvekslingsplatforme inden for anvendelsesområdet, og der indføres nye forpligtelser for on-demand tjenester.

Forslaget indebærer en tilpasning af standarderne for beskyttelse af mindreårige mod programmer, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, i TV-udsendelser og on-demand tjenester. Der indføres også kvantitative kvoter for at sikre, at on-demand tjenester fremmer EU's indhold, og medlemsstaterne får mulighed for at pålægge finansielle forpligtelser til on-demand tjenester i deres jurisdiktioner og under visse omstændigheder til tjenesteydelser, der er etableret i en anden medlemsstat, for så vidt som de er rettet mod deres nationale målgrupper, hvilket skaber mere lige vilkår. Der indføres også mere fleksibilitet for alle audiovisuelle medietjenester, herunder til TV-spredning, om produktplacering og sponsorering, således at der opnås en balance mellem konkurrenceevne og forbrugerbeskyttelse. Endelig udvides anvendelsesområdet til at dække videodelingstjenester, der ikke har det redaktionelle ansvar for det indhold, de lagrer, men som organiserer dette indhold, og der indføres regler om beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold og af alle borgere mod hadefulde udtalelser.

Ordføreren er af den opfattelse, at dette forslag også bør tilstræbe at sikre effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. I denne sammenhæng er produktion og fremme af europæiske værker et vigtigt mål, og den kulturelle mangfoldighed i Europa kan sikres ved at sikre et højt niveau af beskyttelse af ophavsretten, garantere ophavsmændenes og rettighedshavernes rimelige vederlag samt ved at fremme investeringer i de kulturelle og kreative sektorer. I denne henseende er både princippet om territorialitet og også den værdi, der skabes gennem eksklusive rettigheder, vigtige elementer for en god audiovisuel sektor og for dens finansielle bæredygtighed, idet der bør tages hensyn til små og mellemstore medlemsstaternes særtræk og særlige interesser samt deres kulturelle baggrund og mangfoldighed.

Ordføreren mener, at de nye bestemmelser, der er indført ved det ændrede forslag, ligeledes bør sikre overholdelsen af EU-retten, som bl.a. garanterer de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder og principperne om proportionalitet og om gennemsigtighed.

For så vidt angår foranstaltninger mod skadeligt indhold og hadefulde udtalelser, må det yderligere tages i betragtning, at ytringsfrihed er en grundlæggende rettighed, der ikke bør anvendes som påskud for at tillade sådanne ytringer.

I forbindelse med udvidelsen af anvendelsesområdet af direktiv 2010/13/EU understreger ordføreren nødvendigheden og vigtigheden af en tilpasning af lineære og ikke-lineære audiovisuelle medietjenester. De rettigheder og forpligtelser, der gælder for traditionelle tjenester, skal tilpasses de nye medieaktørers rettigheder og forpligtelser. Dette aspekt bør indarbejdes fuldt ud i revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester.

Sammenfattende glæder ordføreren sig over forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold og foreslår følgende ændringer for at styrke den audiovisuelle mediesektors rolle på alle områder: økonomiske, sociale og kulturelle:

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Den seneste væsentlige ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF28, som senere blev kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU29, blev foretaget i 2007 med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF30. Siden da har markedet for audiovisuelle medietjenester udviklet sig markant og hurtigt. Den teknologiske udvikling åbner mulighed for nye former for tjenester og brugeroplevelser. Seervanerne har ændret sig væsentligt, navnlig blandt de yngre generationer. TV-apparatet hjemme i stuen er stadig et vigtigt samlingspunkt, hvor vi deler audiovisuelle oplevelser, men mange seere er flyttet over på andre, bærbare enheder for at se audiovisuelt indhold. Traditionelt TV tegner sig stadig for en stor andel af den gennemsnitlige daglige seertid. Men nye former for indhold såsom korte videoer og brugergenereret indhold vinder stadig større indpas, og nye aktører, herunder udbydere af video on demand-tjenester og videodelingsplatforme, har nu fået fodfæste.

(1)  Den seneste væsentlige ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF27, som senere blev kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU28, blev foretaget i 2007 med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF29. Siden da har markedet for audiovisuelle medietjenester udviklet sig markant og hurtigt på grund af øget konvergens mellem TV-tjenester og tjenester, der distribueres via internettet. Den teknologiske udvikling åbner mulighed for nye former for tjenester og brugeroplevelser. Seervanerne har ændret sig væsentligt, navnlig blandt de yngre generationer. TV-apparatet hjemme i stuen er stadig et vigtigt samlingspunkt, hvor vi deler audiovisuelle oplevelser, men mange seere er flyttet over på andre, bærbare enheder for at se audiovisuelt indhold. Traditionelt TV tegner sig stadig for en stor andel af den gennemsnitlige daglige seertid. Men nye former for indhold såsom korte videoer og brugergenereret indhold vinder stadig større indpas, og nye aktører, herunder udbydere af video on demand-tjenester og videodelingsplatforme, har nu fået fodfæste. En opdateret retsramme er derfor nødvendig for at afspejle udviklingen med hensyn til markedet og opnå en balance mellem adgang til onlineindholdstjenester, forbrugerbeskyttelse og konkurrencedygtighed.

__________________

__________________

28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23).

27Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23).

29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

28Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EFT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af TV-spredningsvirksomhed (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27).

29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af TV-spredningsvirksomhed (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27).

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Fastlæggelse af jurisdiktion kræver en vurdering af de faktuelle forhold, som holdes op mod de kriterier, der er fastlagt i direktiv 2010/13/EU. Vurderingen af disse faktuelle forhold kan føre til modstridende resultater. Ved brug af de i artikel 3 og 4 i direktiv 2010/13/EU omhandlede samarbejdsprocedurer er det vigtigt, at Kommissionen kan basere sine resultater på pålidelige fakta. Gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester (ERGA) bør derfor bemyndiges til at fremsætte udtalelser om jurisdiktion efter anmodning fra Kommissionen.

(5)  Fastlæggelse af jurisdiktion kræver en vurdering af de faktuelle forhold, som holdes op mod de kriterier, der er fastlagt i direktiv 2010/13/EU. Vurderingen af disse faktuelle forhold kan føre til modstridende resultater. Ved brug af de i artikel 3 og 4 i direktiv 2010/13/EU omhandlede samarbejdsprocedurer er det vigtigt, at Kommissionen kan basere sine resultater på pålidelige fakta. Kommissionen bør have mulighed for at spørge Gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester (ERGA), der skal bestå af nationale uafhængige tilsynsmyndigheder på området for audiovisuelle medietjenester, om at afgive ikkebindende udtalelser om retternes kompetence for at sikre samordning med medlemsstaternes lovgivning.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  I sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden"31 understregede Kommissionen, at den ved overvejelse af politiske løsninger vil se på såvel forskriftsmæssige som velordnede ikkeforskriftsmæssige midler, der bygger på den fælles adfærdskodeks og principperne for bedre selv- og samregulering32. En række kodekser, der er fastsat på de områder, som direktivet omfatter, har vist sig at være velordnede og i tråd med principperne for bedre selv- og samregulering. Det, at der findes et lovgivningsmæssigt grundlag, betragtes som vigtigt for at få succes med at fremme overholdelsen af en kodeks for selv- eller samregulering. Det er lige så vigtigt, at der i kodekserne opstilles konkrete mål og målsætninger, som muliggør regelmæssig, gennemsigtig og uafhængig overvågning og evaluering af opnåelsen af målene. Graduerede sanktioner, hvor der sikres et element af proportionalitet, anses normalt for at være en effektiv tilgang til håndhævelse af en ordning. Disse principper skal efterleves i de kodekser for selv- og samregulering, som vedtages inden for de områder, der samordnes af dette direktiv.

(7)  I sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden"31 understregede Kommissionen, at den ved overvejelse af politiske løsninger vil se på såvel forskriftsmæssige som ikke-forskriftsmæssige midler, der bygger på den fælles adfærdskodeks og principperne for bedre selv- og samregulering32. En række kodekser, der er fastsat på de områder, som direktivet omfatter, har vist sig at være velordnede, da de udgør et nyttigt alternativ eller supplement til lovgivningsmæssige foranstaltninger og er i tråd med principperne for bedre selv- og samregulering. Det, at der findes et lovgivningsmæssigt grundlag, betragtes som vigtigt for at få succes med at fremme overholdelsen af en kodeks for selv- eller samregulering. Medlemsstaterne bør sikre håndhævelsen af kodekser for selv- eller samregulering. Det er lige så vigtigt, at der i kodekserne opstilles konkrete mål og målsætninger, som muliggør regelmæssig, effektiv, gennemsigtig og uafhængig overvågning og evaluering af opnåelsen af målene. Graduerede sanktioner, hvor der sikres et element af proportionalitet, anses normalt for at være en effektiv tilgang til håndhævelse af en ordning. Disse principper skal efterleves i de kodekser for selv- og samregulering, som vedtages inden for de områder, der samordnes af dette direktiv.

__________________

__________________

31 COM(2015) 215 final.

31 COM(2015) 215 final.

32 https://ec.europa.eu/digital-single-market/communities/better-self-and-co-regulation.

32 https://ec.europa.eu/digital-single-market/communities/better-self-and-co-regulation

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  For at sikre sammenhæng og sikkerhed for virksomhederne og medlemsstaternes myndigheder skal begrebet "tilskyndelse til had" i fornødent omfang tilpasses til definitionen i Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, hvori hadefuld tale defineres som "offentlig tilskyndelse til vold eller had". Blandt andet skal der ske en tilpasning med hensyn til baggrunden for tilskyndelser til vold eller had.

(8)  For at sikre sammenhæng og sikkerhed for EU-borgerne, virksomhederne og medlemsstaternes myndigheder skal begrebet "tilskyndelse til had" tilpasses til definitionen i Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, hvori hadefuld tale defineres som "offentlig tilskyndelse til vold eller had". Blandt andet skal der ske en tilpasning med hensyn til baggrunden for tilskyndelser til vold eller had.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  For at sætte seerne, herunder forældre og mindreårige, i stand til at træffe kvalificerede beslutninger om det viste indhold er det nødvendigt, at udbydere af audiovisuelle medietjenester fremlægger tilstrækkelige oplysninger om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Dette kan f.eks. ske via et system med beskrivelser af indholdets art. Beskrivelser af indholdet kan leveres skriftligt, grafisk eller akustisk.

(9)  For at sætte seerne, navnlig forældre og mindreårige, i stand til at træffe kvalificerede beslutninger om det viste indhold er det nødvendigt, at udbydere af audiovisuelle medietjenester fremlægger alle nødvendige oplysninger om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Dette kan f.eks. ske via et system med beskrivelser af indholdets art. Beskrivelser af indholdet kan leveres skriftligt, grafisk eller akustisk og, hvor det er muligt, i overensstemmelse med de lokale klassificeringssystemer for beskrivelser.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a)  Retten for personer med handicap og ældre til at deltage og blive integreret i samfundslivet og det kulturelle liv i Unionen er uløseligt forbundet med tilgængelige audiovisuelle medietjenester. Medlemsstaterne bør derfor træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre, at medietjenesteudbydere, som henhører under deres jurisdiktion, aktivt forsøger at gøre indhold tilgængeligt for personer med syns- eller hørehandicap senest i 2027. Disse krav om tilgængelighed bør opfyldes gennem en progressiv og løbende proces, idet der bør tages højde for praktiske og uundgåelige begrænsninger, der kunne forhindre en fuldstændig tilgængelighed, såsom programmer eller begivenheder, der sendes direkte.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Ligeledes skal medlemsstaterne opmuntres til at sikre, at der anvendes adfærdskodekser for selv- og samregulering for at begrænse børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Der findes visse sam- og selvreguleringsordninger på EU-plan og nationalt plan, hvor der lægges vægt på ansvarlig markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, herunder i audiovisuel kommerciel kommunikation. Disse ordninger skal fremmes yderligere, navnlig hvis deres mål er at sikre, at audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer ledsages af budskaber om ansvarlig indtagelse.

(11)  Ligeledes skal medlemsstaterne opmuntres til at sikre, at der anvendes selv- og samregulering for at stoppe børns og mindreåriges eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige produkter. Der findes visse sam- og selvreguleringsordninger på EU-plan og nationalt plan, hvor der lægges vægt på ansvarlig markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, herunder i audiovisuel kommerciel kommunikation. Disse ordninger skal fremmes yderligere, og medlemsstaterne skal kunne træffe yderligere foranstaltninger i udarbejdelsen af nationale retningslinjer, navnlig hvis deres mål er at sikre, at audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige produkter ledsages af budskaber om ansvarlig indtagelse.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Markedet for TV-transmission har udviklet sig, og der er behov for øget fleksibilitet med hensyn til audiovisuel kommerciel kommunikation, navnlig kvantitative regler om lineære audiovisuelle medietjenester, produktplacering og sponsorering. Fremkomsten af nye tjenester, herunder reklamefri tjenester, har skabt øgede valgmuligheder for seerne, som nemt kan vælge et alternativ.

(13)  Markedet for audiovisuelle medietjenester har udviklet sig, og der er behov for mere fleksibilitet og større klarhed med hensyn til især de eksisterende regler, der sigter på at øge konkurrenceevnen og skabe lige vilkår for audiovisuelle kommercielle meddelelser, produktplacering og sponsorering. Fremkomsten af nye tjenester, herunder reklamefri tjenester, har skabt øgede valgmuligheder for seerne, som nemt kan vælge et alternativ.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Sponsorering er et vigtigt middel til finansiering af audiovisuelle medietjenester og programmer, idet en juridisk eller fysisk persons navn, varemærke, billede, aktiviteter eller produkter samtidig promoveres. For at sponsorering kan blive en værdifuld annonceringsteknik for annoncører og udbydere af audiovisuelle medietjenester, må sponsorannonceringer som sådan gerne indeholde reklameomtale af sponsorens varer eller tjenester, men de må ikke direkte tilskynde til køb af de pågældende varer og tjenesteydelser. Sponsorannonceringer skal fortsat tydeligt informere seerne om, at der findes en sponsoraftale. Indholdet i sponsorerede programmer bør ikke påvirkes i en sådan grad, at det har indflydelse på den redaktionelle uafhængighed hos udbyderen af audiovisuelle medietjenester.

(14)  Sponsorering er et vigtigt middel til finansiering af audiovisuelle medietjenester og programmer, idet en juridisk eller fysisk persons navn, varemærke, billede, aktiviteter eller produkter samtidig promoveres. For at sponsorering kan blive en værdifuld annonceringsteknik for annoncører og udbydere af audiovisuelle medietjenester, må sponsorannonceringer som sådan gerne indeholde reklameomtale af sponsorens varer eller tjenester, men det må ikke været tilladt, at de direkte tilskynder til køb af de pågældende varer og tjenesteydelser. Sponsorannonceringer skal fortsat tydeligt informere seerne om, at der findes en sponsoraftale. Indholdet i sponsorerede programmer bør ikke påvirkes i en sådan grad, at det har indflydelse på den redaktionelle uafhængighed hos udbyderen af audiovisuelle medietjenester.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Liberaliseringen på området for produktplacering har ikke ført til den forventede vækst inden for denne form for audiovisuel kommerciel kommunikation. Navnlig har det generelle forbud mod produktplacering med enkelte undtagelser ikke skabt juridisk sikkerhed for udbyderne af audiovisuelle medietjenester. Produktplacering skal således være tilladt i alle audiovisuelle medietjenester, dog med visse undtagelser.

(15)  Liberaliseringen på området for produktplacering har ikke ført til den forventede vækst inden for denne form for audiovisuel kommerciel kommunikation. Navnlig har det generelle forbud mod produktplacering med enkelte undtagelser ikke skabt juridisk sikkerhed for udbyderne af audiovisuelle medietjenester. Produktplacering skal således være tilladt i alle audiovisuelle medietjenester, dog med visse undtagelser, eftersom det kan skabe yderligere indtægter for udbyderne af audiovisuelle medietjenester.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  Da det øgede antal nye tjenester har givet seerne flere valgmuligheder, får TV-selskaberne øget fleksibilitet med hensyn til reklame- og teleshoppingindslag i det omfang, at det ikke virker urimeligt forstyrrende på helheden i det enkelte program. For at beskytte de særlige karakteristika ved europæisk fjernsyn bør der fortsat være en grænse med hensyn til afbrydelser i spillefilm og TV-film samt i visse programkategorier, der endnu har brug for særlig beskyttelse.

(18)  Selv om det øgede antal nye tjenester har givet seerne flere valgmuligheder, er det fortsat nødvendigt at beskytte programmernes integritet og forbrugerne mod overdrevent hyppige reklame- og teleshoppingindslag. For at beskytte de særlige karakteristika ved europæisk fjernsyn bør der derfor fortsat være en grænse med hensyn til afbrydelser i spillefilm og TV-film samt i visse programkategorier, der endnu har brug for særlig beskyttelse, og disse bør ikke underlægges en større fleksibilitet.

Begrundelse

Det er vigtigt at understrege vigtigheden af at fastholde 30-minuttersreglen for reklameafbrydelser i spillefilm, idet programmernes integritet ellers ville blive uforholdsmæssigt påvirket, og det ikke modsvarer forbrugernes vaner eller et uafviseligt behov hos de audiovisuelle medietjenester.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19)  I dette direktiv foreskrives der ikke en forøgelse af den samlede mængde tilladt reklame i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 23.00, men det er vigtigt for TV-selskaberne at få mere fleksibilitet og selv kunne beslutte, hvornår reklamerne skal vises, for at maksimere efterspørgslen hos annoncørerne og optimere flowet for seerne. Begrænsningen pr. time bør derfor erstattes af en grænse på 20 % reklame pr. dag i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 23.00.

udgår

Begrundelse

Dette ændringsforslag sigter på at slette Kommissionens forslag om at fjerne loftet på 20 % for kommerciel kommunikation pr. time. Det nuværende system, som direktiv 2010/13/EF fastlægger, er effektivt og giver mulighed for at skabe indtægter og geninvestere dem i kvalitetsindhold og samtidig forhindre en mætning af reklamer i spidsbelastningsperioder, der skader forbrugerne. Se begrundelsen for ændringsforslaget til betragtning 13.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21)  Udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester bør fremme produktion og distribution af europæiske produktioner ved at sikre, at deres kataloger indeholder en minimumsandel af europæiske programmer, og at disse får en tilstrækkelig fremtrædende placering.

(21)  Udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester bør fremme produktion og distribution af europæiske produktioner ved med passende midler at sikre, at deres kataloger indeholder en minimumsandel af en vifte af europæiske programmer, og at disse får en tilstrækkelig fremtrædende placering. Ved bevarelse og fremme af europæisk produktion og kulturel mangfoldighed skal principperne for territorialitet og oprindelsesland respekteres.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Der er opstået nye udfordringer, navnlig i forbindelse med videodelingsplatforme, hvor brugerne – navnlig mindreårige – i stigende grad forbruger audiovisuelt indhold. I denne sammenhæng har skadeligt indhold og hadefuld tale på videodelingsplatforme givet anledning til stadig flere bekymringer. For at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og alle borgere mod indhold med tilskyndelse til vold eller had er det nødvendigt at fastlægge passende regler om disse anliggender.

(26)  Der er opstået nye udfordringer, navnlig i forbindelse med videodelingsplatforme, hvor brugerne – navnlig mindreårige – i stigende grad forbruger audiovisuelt indhold. I denne sammenhæng har skadeligt indhold og hadefuld tale på videodelingsplatforme givet anledning til stadig flere bekymringer. For at beskytte borgerne og navnlig mindreårige mod skadeligt indhold og alle borgere mod indhold med tilskyndelse til vold eller had er det nødvendigt at fastlægge fælles og passende regler om disse anliggender, uden at dette på nogen måde må undergrave den grundlæggende ret til ytringsfrihed og uden at berøre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/31/EF1a.

 

__________________

 

1aEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27)  Kommerciel kommunikation på videodelingsplatforme reguleres allerede af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF, som forbyder virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne, herunder vildledende og aggressiv handelspraksis i informationssamfundstjenester. For så vidt angår kommerciel kommunikation for tobak og relaterede produkter i videodelingsplatforme, er det således, at de nuværende forbud i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF og de forbud, der gælder for kommunikation for e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU, sikrer forbrugerne tilstrækkelig beskyttelse. De foranstaltninger, der fastlægges i dette direktiv, supplerer således foranstaltningerne i direktiv 2005/29/EF, direktiv 2003/33/EF og direktiv 2014/40/EU.

(27)  Kommerciel kommunikation på videodelingsplatforme reguleres allerede af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF, som forbyder virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne, herunder vildledende og aggressiv handelspraksis i informationssamfundstjenester. For så vidt angår kommerciel kommunikation for tobak og relaterede produkter i videodelingsplatforme, er det således, at de nuværende forbud i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF og de forbud, der gælder for kommunikation for e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU, sikrer forbrugerne tilstrækkelig beskyttelse og bør finde anvendelse på alle audiovisuelle medier. De foranstaltninger, der fastlægges i dette direktiv, supplerer således foranstaltningerne i direktiv 2005/29/EF, direktiv 2003/33/EF og direktiv 2014/40/EU.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30)  Det er hensigtsmæssigt så vidt muligt at inddrage udbyderne af videodelingsplatforme ved gennemførelsen af de passende foranstaltninger, der skal træffes i medfør af dette direktiv. Der skal således tilskyndes til samregulering.

(30)  Det er hensigtsmæssigt at inddrage udbyderne af videodelingsplatforme aktivt ved gennemførelsen af de passende foranstaltninger, der skal træffes i medfør af dette direktiv. Der skal således tilskyndes til samregulering.

Med henblik på at sikre en klar og konsekvent tilgang i hele EU i denne henseende bør medlemsstaterne ikke have ret til at kræve, at udbydere af videodelingsplatforme træffer foranstaltninger, som er strengere end dem, der foreskrives i dette direktiv, med hensyn til beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold og alle borgere mod indhold, der tilskynder til vold eller had. Det bør dog forblive muligt for medlemsstaterne at træffe sådanne strengere foranstaltninger, hvis det pågældende indhold er ulovligt, forudsat at de overholder artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF, og at træffe foranstaltninger med hensyn til materiale på websteder, der indeholder eller udbreder børnepornografi, som foreskrevet og tilladt i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU35. Det bør desuden fortsat være muligt for udbydere af videodelingsplatforme at træffe strengere foranstaltninger på frivillig basis.

Med henblik på at sikre en klar og konsekvent tilgang i hele EU i denne henseende bør medlemsstaterne ikke have ret til at kræve, at udbydere af videodelingsplatforme træffer foranstaltninger, som er strengere end dem, der foreskrives i dette direktiv, med hensyn til beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold og alle borgere mod indhold, der tilskynder til vold eller had. Det bør dog forblive muligt for medlemsstaterne at træffe sådanne strengere foranstaltninger, hvis det pågældende indhold er ulovligt, forudsat at de overholder artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF, og at træffe foranstaltninger med hensyn til materiale på websteder, der indeholder eller udbreder børnepornografi, som foreskrevet og tilladt i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU35. Det bør desuden fortsat være muligt for udbydere af videodelingsplatforme at træffe strengere foranstaltninger på frivillig basis.

__________________

__________________

35 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).

35Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32)  De udbydere af videodelingsplatforme, der er omfattet af dette direktiv, yder informationssamfundstjenester som omhandlet i artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF. Disse udbydere er derfor underlagt de bestemmelser om det indre marked, der er fastlagt i artikel 3 i samme direktiv, hvis de er etableret i en medlemsstat. Det er hensigtsmæssigt at sikre, at de samme regler gælder for alle udbydere af videodelingsplatforme, som ikke er etableret i en medlemsstat, for at sikre effektiviteten af de foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige og andre borgere, der er fastlagt i dette direktiv, og så vidt muligt sikre lige vilkår i den udstrækning, at de pågældende udbydere enten har et moderselskab eller et datterselskab, som er etableret i en medlemsstat, eller de indgår i en koncern, og en anden enhed i denne koncern er etableret den pågældende medlemsstat. I den henseende skal der træffes foranstaltninger for at fastslå, i hvilken medlemsstat udbyderne skal betragtes som værende etableret. Kommissionen skal underrettes om udbyderne under hver enkelt medlemsstats jurisdiktion ved anvendelse af de regler om etablering, der er fastlagt i dette direktiv og i direktiv 2000/31/EF.

(32)  De udbydere af videodelingsplatforme, der er omfattet af dette direktiv, yder informationssamfundstjenester som omhandlet i artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF, og yder overordnet set hostingtjenester, jf. artikel 14 i pågældende direktiv. Disse udbydere er derfor underlagt de bestemmelser om det indre marked, der er fastlagt i artikel 3 i samme direktiv, hvis de er etableret i en medlemsstat. Det er hensigtsmæssigt at sikre, at de samme regler gælder for alle udbydere af videodelingsplatforme, som ikke er etableret i en medlemsstat, for at sikre effektiviteten af de foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige og andre borgere, der er fastlagt i dette direktiv, og så vidt muligt sikre lige vilkår i den udstrækning, at de pågældende udbydere enten har et moderselskab eller et datterselskab, som er etableret i en medlemsstat, eller de indgår i en koncern, og en anden enhed i denne koncern er etableret den pågældende medlemsstat. I den henseende skal der træffes foranstaltninger for at fastslå, i hvilken medlemsstat udbyderne skal betragtes som værende etableret. Kommissionen skal underrettes om udbyderne under hver enkelt medlemsstats jurisdiktion ved anvendelse af de regler om etablering, der er fastlagt i dette direktiv og i direktiv 2000/31/EF.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 32 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(32a)  Dette direktiv har, jf. EU's charter om grundlæggende rettigheder, især artikel 11 heri, til formål at indføje uafhængigheden af de audiovisuelle medier i EU-retten ved at sikre, at de er juridisk adskilt og funktionelt uafhængige af branche og stat, for så vidt som de hverken anmoder om eller modtager instrukser fra nogen industri eller regering, at de opererer på en gennemsigtig og juridisk ansvarlig måde som fastsat ved lov og er tillagt de fornødne beføjelser.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33)  Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan kun opnå den nødvendige strukturelle uafhængighed, hvis de oprettes som særskilte juridiske enheder. Derfor bør medlemsstaterne garantere de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed fra både regeringen, offentlige organer og erhvervslivet for at sikre, at de kan træffe upartiske afgørelser. Dette krav om uafhængighed berører ikke muligheden for, at medlemsstaterne kan udpege myndigheder, der fører tilsyn med forskellige sektorer, som f.eks. audiovisuelle medier og telekommunikation. De nationale tilsynsmyndigheder bør have de beføjelser og ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, hvad angår personale, ekspertise og finansielle midler. De aktiviteter, der varetages af de nationale tilsynsmyndigheder, som er etableret i henhold til dette direktiv, bør være forenelige med målene for mediepluralisme, kulturel mangfoldighed, forbrugerbeskyttelse, det indre marked og fremme af fair konkurrence.

(33)  Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan kun opnå den nødvendige strukturelle uafhængighed, hvis de oprettes som enheder, der juridisk er adskilt fra regeringen. Derfor bør medlemsstaterne garantere de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed fra både regeringen, offentlige organer og erhvervslivet for at sikre deres uafhængighed, og at de således kan træffe upartiske afgørelser. Dette krav om uafhængighed berører ikke muligheden for, at medlemsstaterne kan udpege myndigheder, der fører tilsyn med forskellige sektorer, som f.eks. audiovisuelle medier og telekommunikation. De nationale tilsynsmyndigheder bør have de beføjelser og ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, hvad angår personale, ekspertise og finansielle midler. De aktiviteter, der varetages af de nationale tilsynsmyndigheder, som er etableret i henhold til dette direktiv, bør være forenelige med målene for mediepluralisme, kulturel mangfoldighed, forbrugerbeskyttelse, det indre marked og fremme af fair konkurrence.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 36

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(36)  ERGA har bidraget positivt til en ensartet reguleringspraksis og har ydet rådgivning på højt niveau til Kommissionen om gennemførelsesspørgsmål. Derfor bør ERGA's rolle anerkendes formelt og styrkes i dette direktiv. Gruppen bør derfor genoprettes i medfør af dette direktiv.

(36)  ERGA har bidraget positivt til en ensartet reguleringspraksis og har ydet uafhængig rådgivning på højt niveau til Kommissionen om gennemførelsesspørgsmål. Derfor bør ERGA's koordinerende rolle anerkendes formelt, styrkes og yderligere tydeliggøres i dette direktiv. Direktivet bør derfor formalisere ERGA's rolle som et uafhængigt ekspertrådgivningsorgan for Kommissionen og som et forum for udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem nationale myndigheder. ERGA er blevet betroet en specifik rådgivningsrolle med hensyn til spørgsmål om jurisdiktion og formulering af udtalelser om EU-adfærdskodekser baseret på samregulering.

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37)  Kommissionen bør have mulighed for at konsultere ERGA om alle spørgsmål vedrørende audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatforme. ERGA bør bistå Kommissionen med ekspertise og rådgivning og ved at fremme udveksling af bedste praksis. Kommissionen bør navnlig rådføre sig med ERGA i forbindelse med anvendelsen af direktiv 2010/13/EU med henblik på at fremme en ensartet gennemførelse i hele det digitale indre marked. ERGA bør på Kommissionens anmodning afgive udtalelser om bl.a. jurisdiktion og Unionens adfærdskodekser med hensyn til beskyttelse af mindreårige mod hadefuld tale samt audiovisuel kommerciel kommunikation om fødevarer med et højt fedt-, salt/natrium- eller sukkerindhold.

(37)  Kommissionen bør have mulighed for at konsultere ERGA om alle spørgsmål vedrørende audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatforme. ERGA bør bistå Kommissionen med ekspertise og rådgivning og ved at fremme udveksling af bedste praksis. Kommissionen kan navnlig rådføre sig med ERGA i forbindelse med anvendelsen af direktiv 2010/13/EU med henblik på at fremme en ensartet gennemførelse i hele det digitale indre marked. ERGA bør på Kommissionens anmodning afgive udtalelser om bl.a. jurisdiktion og Unionens regler og adfærdskodekser med hensyn til beskyttelse af mindreårige mod hadefuld tale samt audiovisuel kommerciel kommunikation om fødevarer med et højt fedt-, salt/natrium- eller sukkerindhold for at sikre koordinering med medlemsstaternes lovgivning.

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38)  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at pålægge forpligtelser for at sikre tilgængeligheden af og adgangen til indhold af almen interesse ifølge fastlagte mål af almen interesse såsom mediepluralisme, ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed. Sådanne forpligtelser bør kun pålægges, hvor det er nødvendigt for at opfylde mål af almen interesse, som er tydeligt fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten. Medlemsstaterne bør i den forbindelse især undersøge, om der er behov for reguleringsindgreb over for resultaterne af markedskræfterne. Hvis medlemsstaterne beslutter at indføre tilgængelighedsregler, bør de kun pålægge virksomheder forholdsmæssige forpligtelser for at tilgodese velbegrundede politiske hensyn.

(38)  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at pålægge forpligtelser for at sikre passende og ikke-diskriminatorisk tilgængelighed af og adgang til indhold af almen interesse ifølge fastlagte mål af almen interesse såsom sikring af medieuafhængighed og -pluralisme, tale- og ytringsfrihed, intellektuelle ejendomsrettigheder og kulturel mangfoldighed. Sådanne forpligtelser bør kun pålægges, hvor det er nødvendigt for at opfylde mål af almen interesse, som er tydeligt fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten, under hensyntagen til anvendelsen af proportionalitetsprincippet.

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 1 – litra d

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 1 – stk. 1 – litra b a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ba)  "brugergenereret video": et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del, som skabes og/eller uploades på en videodelingsplatform af en eller flere brugere"

ba)  "brugergenereret video": en audiovisuel produktion indeholdende et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del, som skabes og/eller uploades på en videodelingsplatform af en eller flere brugere"

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 3 – litra b

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 2 – stk. 5 a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5a.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen en liste over de udbydere af audiovisuelle medietjenester, som henhører under deres jurisdiktion, og de kriterier i stk. 2 til 5, som deres jurisdiktion er baseret på. De skal efterfølgende uden unødig forsinkelse underrette Kommissionen om enhver ændring af denne liste. Kommissionen sikrer, at de kompetente uafhængige tilsynsmyndigheder har adgang til disse oplysninger.

5a.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen en liste over de udbydere af audiovisuelle medietjenester, som henhører under deres jurisdiktion, og de kriterier i stk. 2 til 5, som deres jurisdiktion er baseret på. De skal efterfølgende uden unødig forsinkelse underrette Kommissionen om enhver ændring af denne liste. Kommissionen sikrer, at de kompetente uafhængige tilsynsmyndigheder har adgang til disse oplysninger. Kommissionen skal i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed gøre den i dette stykke omhandlede liste offentligt tilgængelig.

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 4

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 3 – stk. 4 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvis Kommissionen betragter underretningen som ufuldstændig, anmoder den om alle nødvendige yderligere oplysninger. Kommissionen underretter medlemsstaten om modtagelsen af svaret på anmodningen.

Hvis Kommissionen betragter underretningen som ufuldstændig, anmoder den uden unødig forsinkelse om alle nødvendige yderligere oplysninger. Kommissionen underretter medlemsstaten om modtagelsen af svaret på anmodningen.

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 4

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 3 – stk. 4 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvis den pågældende medlemsstat ikke fremlægger de ønskede oplysninger inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat, eller hvis den fremlægger ufuldstændige oplysninger, træffer Kommissionen afgørelse om, at de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet i overensstemmelse med stk. 2, er uforenelige med EU-retten. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er uforenelige med EU-retten, indstiller medlemsstaten de pågældende foranstaltninger så hurtigt som muligt.

Hvis den pågældende medlemsstat ikke fremlægger de ønskede oplysninger inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat, eller hvis den fremlægger ufuldstændige oplysninger, træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet i overensstemmelse med stk. 2, er forenelige med EU-retten eller ej. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er uforenelige med EU-retten, indstiller medlemsstaten de pågældende foranstaltninger så hurtigt som muligt.

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 5 – litra a

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen, andre medlemsstaters tilsynsmyndigheder og ERGA om mere detaljerede eller strengere bestemmelser, som vedtages i henhold til stykke 1.

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 5 – litra c

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 4 – stk. 4 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  Kommissionen træffer efter at have rådført sig med ERGA afgørelse om, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten, og navnlig om, at den vurdering, der er foretaget af den medlemsstat, der træffer foranstaltningerne, jf. stk. 2 og 3, hviler på et korrekt grundlag.

c)  Kommissionen træffer efter at have rådført sig med det kontaktudvalg, der er nedsat i henhold til artikel 29, afgørelse om, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten, og navnlig om, at den vurdering, der er foretaget af den medlemsstat, der træffer foranstaltningerne, jf. stk. 1 og 3, hviler på et korrekt grundlag.

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 5 – litra c

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 4 – stk. 5 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvis den pågældende medlemsstat ikke fremlægger de ønskede oplysninger inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat, eller hvis den fremlægger ufuldstændige oplysninger, træffer Kommissionen afgørelse om, at de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet i overensstemmelse med stk. 3, er uforenelige med EU-retten. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er uforenelige med EU-retten, afstår den pågældende medlemsstat fra at træffe de tilsigtede foranstaltninger.

Hvis den pågældende medlemsstat ikke fremlægger de ønskede oplysninger inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat, eller hvis den fremlægger ufuldstændige oplysninger, træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet i overensstemmelse med stk. 3, er forenelige med EU-retten eller ej. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om, at foranstaltningerne er uforenelige med EU-retten, afstår den pågældende medlemsstat fra at træffe de tilsigtede foranstaltninger.

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 8

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer ved passende midler, at audiovisuelle medietjenester fra tjenesteudbydere under deres jurisdiktion ikke på nogen måde tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Medlemsstaterne sikrer ved passende midler, at audiovisuelle medietjenester fra tjenesteudbydere under deres jurisdiktion ikke på nogen måde tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, sprog, religion, tro, anskuelser, handicap, alder eller seksuel orientering.

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 9

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 6a – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af medietjenester til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

3.  Kommissionen og ERGA støtter udbydere af medietjenester i at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 10

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

10)  Artikel 7 udgår.

10)  Artikel 7 erstattes af følgende:

 

1.   "Medlemsstaterne tilskynder til ved hjælp af adfærdskodekser for selv- og samregulering at sikre, at medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion gradvis gør deres tjenester mere tilgængelige for syns- og hørehæmmede, og tilstræber fuldstændig tilgængelighed inden udgangen af 2022. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en periodisk rapport om anvendelsen af denne bestemmelse hvert tredje år efter nærværende direktivs ikrafttræden.

 

2.   Kommissionen og ERGA letter udvekslingen af bedste praksis mellem udbydere af audiovisuelle medietjenester.

 

3.   De i stk. 1 omhandlede adfærdskodekser skal indeholde et krav om, at medieserviceudbydere hvert år rapporterer til medlemsstaterne om de skridt, der er taget, og de fremskridt, der er gjort, med hensyn til gradvis at gøre deres tjenester mere tilgængelige for syns- og/eller hørehæmmede. Medlemsstaterne sikrer, at disse oplysninger gøres offentligt tilgængelige.

 

4.   Sådanne adfærdskodekser skal tilskynde udbydere af audiovisuelle medietjenester til at udvikle og offentliggøre handlingsplaner for tilgængelighed med hensyn til gradvis at gøre deres tjenester mere tilgængelige for syns- og/eller hørehæmmede. Sådanne handlingsplaner skal fremsendes til de nationale tilsynsmyndigheder."

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 11 – litra a

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation, som følger med eller er indeholdt i programmer, hvis målgruppe i høj grad er børn, for fødevarer og drikkevarer, der indeholder næringsstoffer og andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som det ikke anbefales at indtage i overdreven mængde i den samlede kost, navnlig fedt, transfedtsyrer, salt eller natrium og sukker.

Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation, som følger med eller er indeholdt i programmer, som med rimelighed kan forventes at blive set af mange børn, for fødevarer og drikkevarer, der indeholder næringsstoffer og andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som det ikke anbefales at indtage i overdreven mængde i den samlede kost, navnlig fedt, transfedtsyrer, salt eller natrium og sukker.

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 11 – litra a

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen og ERGA skal tilskynde til udveksling af bedste praksis om selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

Kommissionen og ERGA skal støtte udveksling af bedste praksis om selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 11 – litra b

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Disse kodekser skal bruges til effektivt at begrænse eksponeringen af mindreårige for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer.

3.  Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige produkter. Denne selv- og samregulering skal bruges til effektivt at begrænse eksponeringen af mindreårige for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige produkter, f.eks. ved at forbyde kommerciel kommunikation for alkoholholdige produkter på de tidspunkter, hvor det er mest sandsynligt, at børn vil blive eksponeret for audiovisuelle medietjenester.

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 11 a (nyt)

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

11a)   Følgende artikel indsættes:

 

"Artikel 9a

 

Medlemsstaterne kan træffe passende foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig tilgængelighed af og adgang til audiovisuelle medietjenester af almen interesse. Sådanne foranstaltninger skal være forholdsmæssige og opfylde generelle målsætninger såsom medieuafhængighed og -pluralisme, ytrings- og informationsfrihed og kulturel mangfoldighed og skal være klart defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten. Medlemsstaterne kan pålægge udbydere af audiovisuelle medietjenester, der målretter deres tjenester mod publikum inden for deres territorium, men som er etableret i en anden medlemsstat, at efterleve disse foranstaltninger."

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 13

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 11 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Produktplacering tillades i alle audiovisuelle medietjenester, bortset fra tv-aviser og nyhedsmagasiner, forbrugerprogrammer, religiøse programmer og programmer, som ses af mange børn.

2.  Produktplacering tillades i alle audiovisuelle medietjenester, bortset fra TV-aviser og nyhedsmagasiner, forbrugerprogrammer, religiøse programmer og programmer, som med rimelighed kan forventes at blive set af mange børn

Ændringsforslag      38

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 13

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 11 – stk. 3 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Undtagelsesvis kan medlemsstaterne vælge at fravige kravene i litra c), forudsat at det pågældende program hverken er produceret eller bestilt af medietjenesteudbyderen selv eller en virksomhed, der er tilknyttet medietjenesteudbyderen.

udgår

Ændringsforslag    39

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 14

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 12 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Det mest skadelige indhold, såsom umotiveret vold og pornografi, skal være underlagt de strengest mulige foranstaltninger, såsom kryptering og effektiv forældrekontrol.

Det mest skadelige indhold, såsom tilskyndelse til terrorisme, umotiveret vold og pornografi, skal være underlagt de strengest mulige foranstaltninger, såsom kryptering og effektiv forældrekontrol.

Ændringsforslag    40

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 15

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 13 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Medlemsstaterne fraviger kravene i stk. 1 og 2 for så vidt angår tjenesteudbydere med en lav omsætning eller en lille målgruppe og for små virksomheder og mikrovirksomheder." Medlemsstaterne kan også fravige sådanne krav i de tilfælde, hvor de ville være upraktiske eller ubegrundede i betragtning af arten af eller emnet for de pågældende on-demand audiovisuelle medietjenester.

5.  Medlemsstaterne kan fravige kravene i stk. 1 og 2 for så vidt angår tjenesteudbydere med en særligt lav omsætning eller en lille målgruppe, navnlig i sammenligning med konkurrenter på målmarkedet, og for små virksomheder og mikrovirksomheder. Medlemsstaterne kan også fravige sådanne krav i de tilfælde, hvor de ville være umulige at efterleve eller ubegrundede i betragtning af arten af eller emnet for de pågældende on-demand audiovisuelle medietjenester, såfremt en sådan fravigelse ikke skævvrider konkurrencen på målmarkedet uforholdsmæssigt.

Ændringsforslag    41

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 16

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 20 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Transmissionen af film produceret til fjernsynet (bortset fra serier, føljetoner og dokumentarprogrammer), spillefilm og nyhedsprogrammer må afbrydes af reklame- og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagte periode på mindst 20 minutter.

Transmissionen af film produceret til fjernsynet (bortset fra serier, føljetoner og dokumentarprogrammer), spillefilm og nyhedsprogrammer må afbrydes af reklame- og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagte periode på mindst 30 minutter.

Ændringsforslag    42

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 17

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 23 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Den daglige andel af tv-reklame- og teleshoppingindslag i perioden mellem kl. 7.00 og 23.00 må ikke overstige 20 %.

1.  Andelen af TV-reklame- og teleshoppingindslag i en given time mellem kl. 7.00 og 23.00 må ikke overstige 20 %.

Ændringsforslag    43

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 17

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Såfremt en medlemsstat og medietjenesteudbydere under dens jurisdiktion etablerer et regelsæt, i henhold til hvilket et vist antal timer er defineret som "hovedsendetid" (prime time), kan der ses bort fra den i stk. 1 nævnte daglige andel af TV-reklame- og teleshoppingindslag. I denne hovedsendetid må andelen af kommerciel kommunikation ikke overstige 20 %, men skal ikke beregnes specifikt for hver enkelt klokketime.

Ændringsforslag    44

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 17

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 1 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

For så vidt angår hovedsendetiden skal medlemsstaterne kunne træffe konkrete foranstaltninger mod audiovisuel kommerciel kommunikation om alkoholholdige produkter for navnlig at beskytte sårbare seere og mindreårige. Sådanne foranstaltninger kan eksempelvis bestå i et forbud mod audiovisuel kommerciel kommunikation i hovedsendetiden.

Ændringsforslag    45

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 17

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 23 – stk. 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  annonceringer, som tv-spredningsforetagendet foretager i forbindelse med egne programmer og produkter med direkte tilknytning til disse programmer eller andre programmer fra andre enheder tilhørende samme mediekoncern

a)  annonceringer, som TV-spredningsforetagendet foretager i forbindelse med egne programmer og produkter med direkte tilknytning til disse programmer

Begrundelse

At tillade mediegrupper frit at foretage annonceringer i alle TV-spredningsforetagender, som de ejer, i forbindelse med disse TV-spredningsforetagenders programmer, ville være til skade for en fair konkurrence i sektoren, eftersom det ville give de dominerende aktører en urimelig fordel. Det ville også medføre en unødvendig stigning i mængden af reklamer, eftersom disse annonceringer ville være fritaget for de kvantitative regler.

Ændringsforslag    46

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 17

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 23 – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) produktplaceringer.

c)  produktplaceringer, som ikke er i strid med artikel 11, stk. 4.

Ændringsforslag    47

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 a – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Med forbehold af artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF sikrer medlemsstaterne, at udbydere af videodelingsplatforme træffer passende foranstaltninger for at:

1.  Med forbehold af artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF sikrer Kommissionen og medlemsstaterne, at udbydere af videodelingsplatforme træffer passende foranstaltninger for at:

Ændringsforslag    48

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 a – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  beskytte alle borgere mod indhold, der tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race, hudfarve, religion, national eller etnisk oprindelse.

b)  beskytte alle borgere mod indhold, der tilskynder til vold, terrorhandlinger eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, sprog, religion, tro, anskuelser, handicap, alder eller seksuel orientering.

Ændringsforslag    49

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 a – stk. 2 – afsnit 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  fastlægge og efter videodelingsplatformenes betingelser og vilkår anvende de principper om tilskyndelse til vold eller had, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling, i overensstemmelse med henholdsvis artikel 6 og 12

a)  fastlægge og efter videodelingsplatformenes betingelser og vilkår anvende de principper om tilskyndelse til at begå terrorhandlinger eller til enhver anden form for vold eller had, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling, i overensstemmelse med henholdsvis artikel 6 og 12

Ændringsforslag    50

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 a – stk. 2 – afsnit 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  etablere og opretholde mekanismer, som brugere af en videodelingsplatform kan bruge til over for udbyderen af platformen at indberette indhold som omhandlet i stk. 1, der opbevares på platformen

b)  etablere og opretholde gennemsigtige mekanismer, som brugere af en videodelingsplatform kan bruge til over for udbyderen af platformen at indberette indhold som omhandlet i stk. 1, der opbevares på platformen

Ændringsforslag    51

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 a – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Medlemsstaterne fastlægger de nødvendige mekanismer til vurdering af hensigtsmæssigheden af de i stk. 2 og 3 omhandlede foranstaltninger, som udbyderne af videodelingsplatforme har truffet. Medlemsstaterne overlader denne opgave til de i henhold til artikel 30 udpegede myndigheder.

4.  Medlemsstaterne fastlægger de nødvendige mekanismer til vurdering af og rapportering om nødvendigheden, effektiviteten, hensigtsmæssigheden og forholdsmæssigheden af de i stk. 2 og 3 omhandlede foranstaltninger, som udbyderne af videodelingsplatforme har truffet. Medlemsstaterne overlader denne opgave til de i henhold til artikel 30 udpegede myndigheder.

Ændringsforslag    52

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 a – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Medlemsstaterne må ikke pålægge udbydere af videodelingsplatforme foranstaltninger, som er strengere end de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger. Medlemsstaterne må ikke udelukkes fra at pålægge strengere foranstaltninger med hensyn til ulovligt indhold. Når de vedtager sådanne foranstaltninger, skal de overholde de betingelser, der er fastsat i gældende EU-lovgivning, f.eks., hvis det er relevant, dem, der er fastsat i artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF eller artikel 25 i direktiv 2011/93/EU.

5.  Medlemsstaterne må ikke pålægge udbydere af videodelingsplatforme foranstaltninger, som er strengere end de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger. Medlemsstaterne må ikke udelukkes fra at pålægge strengere foranstaltninger med hensyn til ulovligt indhold, forudsat at enhver foranstaltning til indskrænkning af onlineformidling eller tilgængeliggørelse på anden vis af ulovligt indhold for offentligheden, der træffes med henblik på gennemførelsen af dette direktiv, er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er begrænset til det nødvendige og forholdsmæssige omfang og træffes på grundlag af forudgående retslig bemyndigelse. Når de vedtager sådanne foranstaltninger, skal de overholde de betingelser, der er fastsat i gældende EU-lovgivning, f.eks., hvis det er relevant, dem, der er fastsat i artikel 14 og 15 i direktiv 2000/31/EF eller artikel 25 i direktiv 2011/93/EU.

Ændringsforslag    53

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 a – stk. 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7.  Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af videodelingsplatforme til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

7.  Kommissionen og ERGA støtter udbydere af videodelingsplatforme i at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

Ændringsforslag    54

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 a – stk. 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

8.  Udbydere af videodelingsplatforme eller, hvor det er relevant, organisationer, der repræsenterer udbyderne i denne henseende, forelægger Kommissionen udkast til EU-adfærdskodekser og ændringer af nuværende EU-adfærdskodekser. Kommissionen kan anmode ERGA om at afgive en udtalelse om disse udkast og ændringer samt udvidelser af adfærdskodekserne. Kommissionen kan offentliggøre adfærdskodekserne efter behov.

8.  Udbydere af videodelingsplatforme eller, hvor det er relevant, organisationer, der repræsenterer udbyderne i denne henseende, forelægger Kommissionen udkast til EU-adfærdskodekser og ændringer af nuværende EU-adfærdskodekser. Kommissionen offentliggør med behørigt hensyn til princippet om gennemsigtighed adfærdskodekserne efter behov.

Ændringsforslag    55

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 b – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For så vidt angår anvendelsen af det andet afsnit gælder det, at hvis der findes flere datterselskaber, som hver især er etableret i forskellige medlemsstater, eller hvis der findes flere andre enheder i koncernen, som hver især er etableret i forskellige medlemsstater, skal de pågældende medlemsstater sikre, at udbyderen udpeger den af disse medlemsstater, som vedkommende skal betragtes som værende etableret i.

For så vidt angår anvendelsen af det andet afsnit gælder det, at hvis der findes flere datterselskaber, som hver især er etableret i forskellige medlemsstater, eller hvis der findes flere andre enheder i koncernen, som hver især er etableret i forskellige medlemsstater, skal udbyderen betragtes som værende etableret i den medlemsstat, hvor flertallet af medarbejderne arbejder.

Begrundelse

Det ville være uforholdsmæssigt at give udbydere af videoplatforme mulighed for at vælge den medlemsstat, hvor de betragtes som værende etableret, eftersom dette ville give mulighed for forumshopping. Placeringen af størstedelen af medarbejderne er et klart og pålideligt kriterium med hensyn til at bestemme, hvor platformen er etableret i Unionen.

Ændringsforslag    56

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 19

Direktiv 2010/13/EU

Artikel 28 b – stk. 2 a (nyt)