BETÆNKNING om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel

12.5.2017 - (2016/2061(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordfører: Constance Le Grip
Ordfører for udtalelse(*):
Tania González Peñas, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel

(2016/2061(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 8, 151, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig bestemmelserne om sociale rettigheder og ligestilling mellem kvinder og mænd,

–  der henviser til artikel 22 og 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til generel kommentar nr. 16 fra FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (ESCR) om mænds og kvinders lige ret til at nyde alle økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (artikel 3 i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR))[1] og generel kommentar nr. 19 fra FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder om retten til social tryghed (artikel 9 i ICESCR)[2],

  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til artikel 4, stk. 2 og 3, og artikel 12, 20 og 23 i den europæiske socialpagt,

–  der henviser til konklusionerne fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder af 5. december 2014[3],

–  der henviser til Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring[4],

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv[5],

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser[6],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)[7],

–  der henviser til Kommissionens køreplan fra august 2015 om en ny start for at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278), navnlig det deri opstillede mål 3.2,

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om situationen for kvinder, som nærmer sig pensionsalderen[8],

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om enlige mødres situation,[9]

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi[10],

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om den økonomiske krises indvirkning​​ på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder[11],

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union i 2013[12],

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU’s strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015[13],

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv[14],

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv[15],

  der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2015 om ligestilling mellem kvinder og mænd: Udligning af den kønsbestemte forskel i pension,

  der henviser til erklæringen af 7. december 2015 fra formandskabstrioen (Nederlandene, Slovakiet og Malta) om ligestilling,

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som blev vedtaget af Rådet den 7. marts 2011,

–  der henviser til sin undersøgelse "The gender pension gap: differences between mothers and women without children" (2016) og Kommissionens undersøgelse "The Gender Gap in Pensions in the EU" (2013),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0197/2017),

A.  der henviser til, at forskellen mellem mænd og kvinder med hensyn til pensioner, der kan defineres som forskellen i kvinders og mænds gennemsnitlige pensionsydelse (før skat og afgifter), i 2014 udgjorde 39,4 % for aldersgruppen 65 år og derover og er vokset i halvdelen af medlemsstaterne i de seneste fem år; der henviser til, at finanskrisen i de seneste år har haft negative konsekvenser for mange kvinders indkomster, og i gennemsnit på lang sigt mere end på mænds indkomster; der henviser til, at mellem 11 og 36 % af kvinderne i nogle medlemsstater slet ikke har adgang til pension;

B.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et af de fælles, grundlæggende principper, der er sikret i artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, i artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at ligestilling også bør integreres i alle EU's politikker, initiativer, programmer og aktiviteter;

C.  der henviser til, at kvinder har en ringere dækning end mænd med hensyn til pension i de fleste medlemsstater og både er overrepræsenteret i de fattigste kategorier af pensionister og underrepræsenteret i de rigeste kategorier;

D.  der henviser til, at disse forskelle er uacceptable og bør reduceres, og at alle pensionsbidrag bør beregnes og opkræves på en kønsneutral måde i EU, som har ligestilling som et af sine grundlæggende principper samt alles ret til et liv i værdighed som en af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

E.  der henviser til, at en ud af fire personer i EU-28 er afhængig af sin pension som den vigtigste indtægtskilde, og at den betydelige stigning i antallet af personer, der når pensionsalderen, på grund af den længere forventede levetid og den generelle aldring af befolkningen vil føre til en fordobling af denne kategori i 2060;

F.  der henviser til, at færre og færre erhvervsaktive som følge af den demografiske udvikling fremover vil skulle forsørge stadig flere pensionister, hvilket betyder, at private og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger vil få stadig større betydning;

G.  der henviser til, at formålet med pensionspolitikkerne er at sikre økonomisk uafhængighed, hvilket er en forudsætning for ligestilling mellem kvinder og mænd, og at de sociale sikringsordninger i medlemslandene giver alle EU's borgere en anstændig og tilstrækkelig pensionsindtægt og en acceptabel levestandard og beskytter dem mod risikoen for fattigdom som følge af forskellige faktorer eller social udstødelse, så der sikres aktiv social, kulturel og politisk deltagelse og et værdigt liv i alderdommen med henblik på fortsat at være en del af samfundet;

H.  der henviser til, at det voksende individuelle ansvar for beslutninger om opsparing, som indebærer forskellige risici, også betyder, at den enkelte borger skal informeres tydeligt om de til rådighed værende muligheder og de hermed forbundne risici; der henviser til, at både kvinder og mænd, og navnlig kvinder, skal støttes i at udvikle deres finansielle færdigheder for at kunne træffe informerede beslutninger på et stadig mere komplekst område;

I.  der henviser til, at pensionsforskellene har tendens til at forværre situationen for kvinder med hensyn til økonomisk sårbarhed og gør dem udsatte for social udstødelse, permanent fattigdom og økonomisk afhængighed, navnlig af deres ægtefæller eller andre familiemedlemmer; der henviser til, at løn- og pensionsforskellene er endnu mere udtalt for kvinder, som på forskellig vis er ringere stillet eller tilhører racemæssige, etniske, religiøse og sproglige mindretal, da de ofte har job, der kræver færre kvalifikationer og indebærer mindre ansvar;

J.  der henviser til, at pensioner, der er knyttet til individuelle og ikke afledte pensionsrettigheder, kan bidrage til at sikre alles økonomiske uafhængighed, fjerne hindringer for deltagelse i formel beskæftigelse og mindske kønsstereotyper;

K.  der henviser til, at kvinder på grund af deres længere forventede levetid i gennemsnit er tilbøjelige til at have større behov for indkomst end mænd som pensionister; der henviser til, at de kan råde over en sådan supplerende indkomst fra efterladtepensionsordninger;

L.  der henviser til, at manglen på sammenlignelige, fuldstændige, pålidelige og regelmæssigt ajourførte data, der gør det muligt at vurdere omfanget af forskellen i pension og vægtningen af de faktorer, der bidrager hertil, skaber usikkerhed om, hvordan man mest effektivt bekæmper denne forskel;

M.  der henviser til, at forskellen er større for kategorien 65-74 år (over 40 %) i forhold til gennemsnittet for personer over 65 år, bl.a. på grund af overførsler af rettigheder som f.eks. ægtefællepensionsrettigheder, der findes i visse medlemsstater;

N.  der henviser til, at nedskæringer i og indefrysning af pensionerne øger risikoen for fattigdom blandt ældre, navnlig blandt kvinder; der henviser til, at andelen af ældre kvinder, der risikerer fattigdom og social udstødelse, lå på 20,2 % i 2014, sammenlignet med 14,6 % af mændene, og at andelen af personer over 75, der er fattigdomstruede, senest i 2050 vil kunne komme op på 30 % i de fleste medlemsstater;

O.  der henviser til, at folk over 65 har en indkomst til en værdi af ca. 94 % af gennemsnittet for befolkningen som helhed; der henviser til, at omtrent 22 % af kvinderne over 65 år til trods herfor lever under fattigdomsrisikotærsklen;

P.  der henviser til, at den gennemsnitlige forskel i pension i EU i 2014 dækker over store forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at den mindste kønsbestemte pensionsforskel er 3,7 %, mens den højeste er 48,8 %, idet forskellen er på over 30 % i 14 medlemsstater;

Q.  der henviser til, at den andel af befolkningen, som modtager en pension, varierer meget medlemsstaterne imellem, idet den udgjorde 11 % i Cypern og 25 % i Belgien i 2012, mens det i lande som Spanien, Irland og Malta kun er 10 % eller derunder af kvinderne, som modtager en pension;

R.  der henviser til, at pensionsforskellen, der bygger på mange faktorer, vidner om uligheder mellem mænd og kvinder med hensyn til deres karriereforløb og familieforhold, deres lejligheder til at betale pensionsbidrag, deres respektive position inden for familien og reglerne om beregning af ydelserne som fastsat i pensionssystemet; der henviser til, at den også afspejler kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og den større andel af kvinder, der arbejder på deltid, for en lavere timeløn, med karriereafbrydelser og med færre år i beskæftigelse som følge af det ulønnede arbejde, der udføres af kvinder som mødre og omsorgspersoner i familien; der henviser til, at pensionsforskellen derfor bør betragtes som en vigtig indikator for ulighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet, så meget desto mere som den kønsbestemte pensionsforskels nuværende niveau ligger meget tæt på den samlede indkomstforskel (40,2 %);

S.  der henviser til, at forskellen i pension er udtryk for et samlet billede af ubalancer og uligheder mellem kvinder og mænd - i form af f.eks. livslang adgang til magt og økonomiske ressourcer - der opstår gennem hele karrieren og afspejles i pensioner under første og anden søjle, kan påvirkes gennem korrektionsmekanismer;

T.  der henviser til, at pensionsforskellen på et givet tidspunkt afspejler vilkårene i samfundet og på arbejdsmarkedet i en periode på flere årtier; disse vilkår er underlagt nogle til tider betydelige udviklinger, der påvirker behovene hos forskellige generationer af kvindelige pensionister;

U.  der henviser til, at forskellen i pension har forskellige kendetegn afhængigt af de pågældende kvindelige pensionisters sociale, civilstands- og/eller familiemæssige status; en ensartet tilgang vil i den forbindelse ikke nødvendigvis føre til bedre resultater;

V.  der henviser til, at husstande med en enlig forsørger er særligt sårbare, fordi de udgør 10 % af alle husstande med forsørgelsesberettigede børn, og at 50 % af disse risikerer at blive ramt af fattigdom og social udstødelse, hvilket er dobbelt så stor en procentdel som for befolkningen som helhed; der henviser til, at forskellen i pension er positivt forbundet med antallet af børn, den pågældende har opfostret, og at den kønsbestemte pensionsforskel for gifte kvinder og mødre er langt større end for enlige kvinder uden børn; set ud fra dette synspunkt kan de uligheder, som opleves af mødre, navnlig enlige mødre, blive forværret, når de går på pension;

W.  der henviser til, at forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og forældreorlov har tendens til at drive mødre - der udgør 79,76 % af alle de personer, der nedsætter deres arbejdstid for at passe børn under otte år - til lavtløns- eller deltidsjob eller uønskede karriereafbrydelser for at tage sig af deres børn; der henviser til, at barsels-, fædre- og forældreorlov er nødvendige og afgørende instrumenter til en bedre fordeling af de plejemæssige opgaver, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og en minimering af kvinders karriereafbrydelser;

X.  der henviser til, at fædres lønniveau og dermed deres pensionsrettigheder ikke påvirkes, eller endog kan blive påvirket positivt, af antallet af deres børn;

Y.  der henviser til, at ledigheden blandt kvinder undervurderes, eftersom mange kvinder ikke er registreret som ledige, navnlig ikke hvis de bor i landdistrikter eller fjerntliggende områder, hvor mange også udelukkende helliger sig arbejdet med hjem og børnepasning; der henviser til, at dette skaber forskelle i deres pensioner;

Z.  der henviser til, at de traditionelle metoder til tilrettelæggelse af arbejdet gør det vanskeligt for par, hvor begge forældre ønsker at arbejde på fuld tid, at forene familie- og arbejdslivet;

AA.  der henviser til, at pensionsrettigheder for mænd og kvinder som en form for ydelse for pasning af børn eller familiemedlemmer kan bidrage til at sikre, at karriereafbrydelser som følge af pasning ikke har en negativ indvirkning på pensioner, og at det ville være ønskeligt, at sådanne ordninger udvides eller styrkes i alle medlemsstater;

AB.  der henviser til, at optjening af pensionsrettigheder, der finder anvendelse på alle former for arbejde, kunne hjælpe alle arbejdstagere fra lønmodtagere til selvstændigt erhvervsdrivende;

AC.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder trods visse bestræbelser på at afhjælpe denne situation stadig ligger under Europa 2020-målene og langt under frekvensen for mænd; der henviser til, at kvindernes øgede arbejdsmarkedsdeltagelse bidrager til indsatsen for at mindske de kønsbestemte pensionsforskelle i EU, da der er en direkte sammenhæng mellem arbejdsmarkedsdeltagelse og pensionsniveau; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen imidlertid ikke indeholder nogen oplysninger om beskæftigelsens varighed eller type, og at det dermed er begrænset, hvad den kan fortælle os om løn- og pensionsniveauerne;

AD.  der henviser til, at varigheden af karrieren har en direkte indvirkning på forskellen i pension, at kvinders karriere i gennemsnit er mere end ti år kortere end mænds, og at forskellen i pension for kvinder med en karriere på under 14 år er dobbelt så stor (64 %) som for kvinder med en længere karriere (32 %);

AE.  der henviser til, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at afbryde karrieren, have usikre kontrakter, tage atypiske former for beskæftigelse, arbejde på deltid (32 % af kvinderne mod 8,2 % af mændene) eller ulønnet, især når de passer børn og slægtninge og næsten er eneansvarlige for pasningen og det huslige arbejde på grund af de vedvarende uligheder mellem kønnene, eller fordi f.eks. arbejdsgiverne forventer, at de påtager sig sådanne forpligtelser på et senere tidspunkt i livet, idet alt dette skader deres pensioner;

AF.  der henviser til, at investering i skoler, førskoleundervisning, universiteter og ældrepleje kan bidrage til at skabe en bedre balance mellem arbejde og privatliv for kvinder og på lang sigt ikke alene kan føre til, at der skabes arbejdspladser, men også til, at kvinder opnår beskæftigelse af høj kvalitet og får mulighed for at blive på arbejdsmarkedet i længere tid, hvilket på lang sigt vil have en positiv indvirkning på deres pensioner;

AG.  der henviser til, at uformel pleje og frivilligt arbejde er hjørnesten i vores samfund og i vidt omfang udføres af kvinder, idet denne ubalance bliver afspejlet i den kønsbestemte forskel i pension; der henviser til, at disse former for usynligt arbejde ikke anerkendes i tilstrækkelig grad og ikke altid tages i betragtning, navnlig i forbindelse med pensionsrettigheder;

AH.  der henviser til, at der fortsat er en stor lønforskel mellem kvinder og mænd i EU, som i 2014 lå på 16,3 % og bl.a. skyldes diskrimination og kønsopdeling, der medfører en overrepræsentation af kvinder i sektorer, hvor lønniveauet er lavere end i andre, der hovedsageligt er domineret af mænd; der henviser til, at andre faktorer såsom karriereafbrydelser eller ufrivilligt deltidsarbejde for at kombinere arbejde og familieliv, stereotyper, undervurdering af kvinders arbejde og forskelle i uddannelse og erhvervserfaring også bidrager til lønforskellen mellem kvinder og mænd;

AI.  der henviser til, at politikker, der har til formål at øge andelen af beskæftigelse af høj kvalitet blandt grupper med de højeste arbejdsløshedsprocenter, f.eks. kvinder, unge, personer med handicap, personer over 55, langtidsledige og indvandrere, vil bidrage til at bevare pensionssystemets bæredygtighed og mindske den demografiske forsørgerkvote i de offentlige systemer;

AJ.  der henviser til, at EU's mål om at opnå passende social beskyttelse er nedfældet i artikel 151 i TEUF; der henviser til, at EU derfor bør støtte medlemsstaterne ved at fremsætte henstillinger om forbedring af beskyttelsen af ældre, der er berettigede til pension som følge af deres alder eller personlige situation;

AK.  der henviser til, at den europæiske socialpagt i artikel 4, stk. 1, om retten til en rimelig løn fastslår, at "for at sikre en effektiv udøvelse af retten til et rimeligt vederlag, forpligter de kontraherende parter sig til at anerkende arbejdstagernes ret til en løn af en sådan størrelse, at den kan give dem og deres familie en passende levestandard"; der henviser til, at Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder i sine konklusioner af 5. december 2014 anførte, at en løn for at sikre en passende levestandard i henhold til artikel 4 i pagten 1961 skal være over den minimumsgrænse, der er fastsat til 60 % af den gennemsnitlige løn;

AL.  der henviser til, at universelle, bopælsbaserede eller faste minimumspensioner, som er indekserede i forhold til lønningerne, synes at være særlig gunstige for ligestilling, fordi den fulde grundpension udbetales uanset tidligere ansættelsesforhold eller familiemæssige omstændigheder;

AM.  der henviser til, at styrkelsen af forbindelsen mellem bidrag og ydelser sammen med udvidelsen af den anden og tredje søjles andel i organiseringen af pensionssystemerne har tendens til at overføre risikoen for kønsspecifikke faktorer i pensionsforskellen til private aktører;

AN.  der henviser til, at der hverken er gennemført en forudgående eller en efterfølgende kønsspecifik konsekvensanalyse med henblik på de pensionssystemreformer, der er beskrevet i Kommissionens hvidbog om pensioner fra 2012; der henviser til, at dette viser, at der er huller i EU's politik om at sikre reel ligestilling overalt;

AO.  der henviser til, at medlemsstaterne har enekompetence hvad angår tilrettelæggelsen af offentlige socialsikringssystemer og pensionssystemer; der henviser til, at EU hovedsageligt har en støttende beføjelse på området pensionsordninger, jf. især artikel 153 i TEUF;

Generelle bemærkninger

1.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at udvikle en strategi til at udrydde forskelle i pension mellem mænd og kvinder i EU;

2.  mener, at denne strategi ikke blot skal sigte mod at afhjælpe virkningerne af pensionsforskellen på medlemsstatsniveau, navnlig for de mest sårbare grupper, men også mod at forhindre den i fremtiden ved at bekæmpe dens grundlæggende årsager, såsom uligheder mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet med hensyn til løn, karriereudvikling og muligheder for fuldtidsarbejde, samt kønsopdelingen på arbejdsmarkedet; tilskynder i denne forbindelse til mellemstatslig dialog og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne;

3.  påpeger, at ledigheden blandt kvinder undervurderes, eftersom mange kvinder ikke er registreret som ledige, navnlig ikke hvis de bor i landdistrikter eller fjerntliggende områder eller hjælper i familievirksomheder, eller hvis de udelukkende helliger sig arbejdet med hjem og børnepasning;

4.  understreger, at der er behov for en mangesidet tilgang med en kombination af aktioner under forskellige politikker, der har til formål at forbedre ligestillingen mellem mænd og kvinder, for at gennemføre strategien, som skal tilslutte sig en livscyklustilgang til pension, som tager hensyn til en persons samlede arbejdsliv, og at tage fat på ulighederne mellem mænd og kvinder hvad angår beskæftigelse, karriere og muligheder for at betale pensionsbidrag og på de uligheder, der følger af organiseringen af pensionssystemerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at følge op på Rådets konklusioner af 18. juni 2015 med titlen "Lige indkomstmuligheder for kvinder og mænd: Udligning af den kønsbestemte forskel i pension";

5.  understreger, at nærhedsprincippet også skal overholdes nøje i forbindelse med pensioner;

Evaluering og bevidstgørelse med henblik på bedre at bekæmpe forskellen i pension

6.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til fortsat at undersøge den kønsbestemte pensionsforskel og til at samarbejde med Eurostat og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) med henblik på at udvikle formelle og pålidelige indikatorer for den kønsbestemte pensionsforskel og kortlægge de forskellige faktorer, der ligger bag den, med henblik på at overvåge den og fastlægge klare reduktionsmål og til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet; opfordrer medlemsstaterne til at give Eurostat årlige statistikker om den kønsbestemte lønforskel og den kønsbestemte pensionsforskel for at gøre det muligt at vurdere udviklingen i hele EU og løsningsmodeller;

7.  opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af, hvilke virkninger de landespecifikke henstillinger samt henstillingerne i hvidbogen fra 2012 om pensioner, der har til formål at bekæmpe årsagerne til pensionsforskellene, har for de mest sårbare grupper, især kvinder, og at etablere en formel indikator for den kønsbestemte pensionsforskel og gennemføre systematisk overvågning; efterlyser passende evaluering af henstillingerne eller de foranstaltninger, der hidtil er blevet truffet, samt overvågning af deres kønsspecifikke konsekvenser; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af kønsopdelte statistikker og kønsopdelt forskning for at styrke overvågningen og evalueringen af virkningerne af pensionsreformer på kvinders velfærd og velvære;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme bekæmpelsen af denne forskel i deres socialpolitik gennem bevidstgørelse af beslutningstagerne på området og udvikling af programmer med henblik på at oplyse kvinder bedre om konsekvenserne af dette fænomen og udstyre dem med nogle værktøjer til at lægge strategier til finansiering af deres pensionering, der er varige, bæredygtige og skræddersyet til deres specifikke behov, samt om adgangen for kvinder til pensioner under anden og tredje søjle, især i kvindedominerede sektorer, hvor udnyttelsen heraf kan være lav; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe større offentlig opmærksomhed om ligeløn og forskellen i pension og direkte og indirekte forskelsbehandling af kvinder på arbejdspladsen;

9.  gentager, at det er nødvendigt med klare harmoniserede definitioner med henblik på at gøre det lettere at foretage en sammenligning på EU-plan af udtryk som "kønsbestemt lønforskel" og "kønsbestemt pensionsforskel";

10.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme undersøgelser af kønsforskellenes virkninger for kvinders pension og økonomiske uafhængighed, idet der tages hensyn til spørgsmål som f.eks. befolkningens aldring, kønsbestemte forskelle i sundhedstilstand og forventet levetid, ændrede familiestrukturer og stigningen i antallet af personer, der bor alene, og forskellene i kvinders personlige situationer; opfordrer også til, at der udarbejdes mulige strategier til at sætte en stopper for den kønsbestemte pensionsforskel;

11.  opfordrer medlemsstaterne til straks at udbetale fratrædelsesgodtgørelser mv. fra pensionsrettens indtræden med henblik på at undgå situationer med økonomiske vanskeligheder, mindske de efterfølgende byrder i forbindelse med betaling af forskud på lån og gøre kvinder mindre afhængige af mænd;

Reducere ulighederne med hensyn til muligheder for at betale pensionsbidrag

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU-lovgivningen om indirekte og direkte kønsdiskriminering bliver gennemført korrekt, og at fremskridtene i så henseende overvåges systematisk, idet der indledes traktatbrudsprocedurer i tilfælde af manglende overholdelse, og at den eventuelt bliver revideret med henblik på at sikre, at mænd og kvinder i lige høj grad er i stand til at betale pensionsbidrag;

13.  fordømmer på det kraftigste den kønsbestemte lønforskel og dens "uforklarlige" komponent, der skyldes forskelsbehandling på arbejdspladsen, og gentager sin opfordring til, at direktiv 2006/54/EF, som kun er blevet klart og tilstrækkeligt gennemført i to medlemsstater, bliver revideret for at fremme ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og løn, under anvendelse af princippet om lige løn for lige arbejde mellem kvinder og mænd, der har været garanteret af traktaten siden grundlæggelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF);

14.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne, arbejdsgiverne og fagforeningsbevægelserne til at udarbejde og implementere brugbare, specifikke job-evalueringsredskaber, der kan bidrage til at fastslå, hvad der er arbejde af ensartet værdi, og dermed sikre lige løn og følgelig lige pensioner fremover for mænd og kvinder; tilskynder virksomhederne til at gennemføre årlige ligelønsrevisioner, offentliggøre oplysningerne med henblik på maksimal gennemsigtighed og reducere lønforskellen mellem mænd og kvinder;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe den horisontale og vertikale kønsopdeling på arbejdsmarkedet ved at fjerne kønsbestemte uligheder og forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse og navnlig gennem uddannelse og oplysning at tilskynde piger og kvinder til at vælge fag og karrierer i innovations- og vækstsektorerne, som i dag primært er domineret af mænd på grund af sejlivede stereotyper;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give kvinder øgede incitamenter til at arbejde længere og med kortere afbrydelser for at øge deres økonomiske uafhængighed både i dag og i fremtiden;

17.  minder om vigtigheden af, at det, i forbindelse med at ansvaret i stigende grad overføres fra pensionssystemerne til ordninger med privat finansiering, sikres, at adgangen til de finansielle tjenesteydelser, der er omfattet af direktiv 2004/113/EF, er ikke-diskriminerende og baseret på ikke-kønsopdelte aktuarmæssige kriterier; bemærker, at anvendelse af reglen om kønsneutralitet vil bidrage til at mindske den kønsbestemte pensionsforskel; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge gennemsigtigheden, adgangen til oplysninger og visheden for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordningers medlemmer og pensionsmodtagere under hensyntagen til EU's principper om ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene;

18.  bemærker, at arbejdsmarkedsrelaterede alderspensionsordninger i stigende grad forvaltes i overensstemmelse med forsikringsprincipper, og at dette kan give anledning til adskillige forskelle hvad angår social beskyttelse[16]; understreger, at Den Europæiske Unions Domstol klart har givet udtryk for, at arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger skal betragtes som løn, og at princippet om ligebehandling således også finder anvendelse på disse ordninger;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på indvandrerkvinder, som ofte ikke har optjent pensionsrettigheder i deres oprindelsesland og derfor mangler økonomisk uafhængighed, især hvis de er skilt;

Reducere ulighederne mellem mænd og kvinder med hensyn til karriereforløb

20.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at opfylde de tilsagn, den har givet både i køreplanen og i den strategiske indsats, så alle bedre kan kombinere familie- og arbejdsliv, herunder forældre, der arbejder, og til at fremlægge en ambitiøs og omfattende pakke af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger som led i sit arbejdsprogram for 2017;

21.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde og håndhæve lovgivningen om barselsrettigheder, så kvinder ikke stilles ugunstigt med hensyn til pension, fordi de er blevet mødre i løbet af deres arbejdsliv;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at give arbejdstagere mulighed for at forhandle frivillige fleksible arbejdsordninger, herunder "smart working", i overensstemmelse med national praksis og uafhængigt af børnenes alder eller familiemæssige situation, med henblik på at gøre det muligt for kvinder og mænd at forene familie- og arbejdsliv, så de ikke tvinges til at prioritere det ene frem for det andet, når de har påtaget sig pasnings- og omsorgsansvar;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre "plejekreditter", der bygger på udveksling af bedste praksis, for både kvinder og mænd med det formål at kompensere for karriereafbrydelser med henblik på uformel pleje af familiemedlemmer og perioder med formel plejeorlov, f.eks. barsels-, fædre- og forældreorlov, og at medregne dem på en fair måde ved beregningen af pensionsrettigheder; mener, at disse kreditter bør tildeles for en kort, fast periode for ikke at grundfæste stereotyper og uligheder yderligere;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde strategier for anerkendelse af betydningen af uformel pleje udført af familiemedlemmer og andre omsorgsafhængige personer og frivilligt arbejde og en rimelig fordeling heraf mellem kvinder og mænd, da en mangel herpå er en potentiel årsag til karriereafbrydelser og usikre ansættelsesforhold for kvinder og dermed kan skade deres pensionsrettigheder; understreger i denne forbindelse vigtigheden af incitamenter for mænd til at benytte sig af deres forældre- og fædreorlov;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at muliggøre overførsel af arbejdstageren tilbage til den samme arbejdsordning efter barsels- eller forældreorlov;

26.  påpeger, at der ikke kan opnås en ordentlig balance mellem arbejds- og privatliv for mænd og kvinder, medmindre der findes lokale, prismæssigt overkommelige og tilgængelige pasningsfaciliteter af høj kvalitet for børn, ældre og andre plejekrævende personer, og uden at der tilskyndes til ligelig fordeling af ansvar, omkostninger og pleje; opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i tjenesteydelser til børn, understreger behovet for adgang til børnepasningsfaciliteter i landdistrikterne og opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i etableringen af sådanne faciliteter i en form, der er tilgængelig for alle, herunder gennem tildeling af disponible EU-midler; opfordrer medlemsstaterne til ikke alene at opfylde Barcelonamålene ved førstkommende lejlighed og senest inden udgangen af 2020, men også at fastlægge tilsvarende mål for langtidsplejeydelser, idet der samtidig gives valgfrihed til familier, der foretrækker en anden børnepasningsmodel; lykønsker de medlemsstater, som allerede har opfyldt de to sæt mål;

Pensionssystemernes indvirkning på forskellen i pension

27.  opfordrer medlemsstaterne til på grundlag af pålidelige og sammenlignelige data at vurdere deres pensionssystemers indvirkning på forskellen i pension og de underliggende faktorer med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling og skabe gennemsigtighed i medlemsstaternes pensionssystemer;

28.  understreger, at der for så vidt angår pensionssystemernes bæredygtighed skal tages højde for de udfordringer, som demografiske ændringer, den aldrende befolkning, fødselshyppigheden og forholdet mellem antallet af erhvervsaktive personer og antallet af personer med en pensionsberettigende alder; minder om, at sidstnævnte personers situation i høj grad afhænger af det antal år, hvor de har arbejdet og betalt bidrag;

29.  opfordrer i betragtning af stigningen i den forventede levealder i EU medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre de nødvendige strukturelle ændringer af pensionssystemerne for at sikre bæredygtige sociale sikringsordninger;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nærmere at undersøge den potentielle indvirkning på forskellen i pension af et skift fra lovpligtige offentlige pensionsordninger til mere fleksible systemer i arbejdsmarkedsmarkedsbaserede og private ordninger for pensionsbidrag, det være sig med hensyn til beregning af pensionsbidragsperioden eller gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet;

31.  påpeger, at overgangen til et pensionssystem bestående af flere søjler skaber yderligere uligheder mellem kønnene for så vidt angår pensioner[17]; fastholder, at den første af de tre pensionssøjler fortsat skal være kernen i medlemsstaternes pensionssystemer og skal fremmes og favoriseres med henblik på at fjerne pensionsmæssige uligheder, navnlig når de er kønsbaserede; fastholder desuden, at private pensionsordninger fortsat bør være et frivilligt valg; påpeger, at den kønsbestemte forskel på pensioner er mindst under første søjle, og at de nye ordninger under denne søjle har vist sig at være mest inkluderende, mest retfærdige med hensyn til omfordeling og endda den mest omkostningseffektive måde at bekæmpe fattigdom i alderdommen på; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke offentlige pensionsordninger i forhold til andre typer af ordninger, der kan øge de kønsbestemte forskelle på pensioner;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at fjerne de elementer i deres pensionssystemer og i de gennemførte reformer, der øger pensionsskævheder (især kønsbestemte skævheder såsom de eksisterende pensionsforskelle), idet de tager hensyn til de kønsspecifikke virkninger af alle fremtidige pensionsreformer, samt til at gennemføre foranstaltninger til afhjælpning af denne forskelsbehandling; understreger, at eventuelle ændringer af politikken vedrørende pensioner bør måles i forhold til deres indvirkning på den kønsbestemte forskel med en specifik analyse, hvorved konsekvenserne af de foreslåede ændringer for henholdsvis mænd og kvinder sammenlignes, og at dette bør være et element i planlægning, udformning, gennemførelse og evaluering af den offentlige politik;

33.  opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis med henblik på at kortlægge de mest effektive korrigerende mekanismer og mekanismer til bekæmpelse af de faktorer, der fremmer forskellen i pension;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre kønsneutrale livslange takster i pensionsordninger og godskrivninger af omsorgsperioder såvel som for afledte ydelser, således at kvinder kan få samme pensionsydelser for samme bidrag, selv om de forventes at leve længere end mænd, og for at sikre, at kvinders forventede levetid ikke benyttes som en undskyldning for forskelsbehandling, nærmere bestemt til pensionsberegningen;

35.  understreger den vigtige rolle, som efterladtepension spiller i beskyttelsen af mange ældre kvinder mod den højere risiko, som de har for at blive ramt af fattigdom og social udstødelse, sammenlignet med ældre mænd; opfordrer medlemsstaterne til om nødvendigt at reformere deres ordninger for efterladtepensioner og enkepensioner med henblik på ikke at straffe ugifte kvinder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge virkningerne af forskellige systemer med efterladtepension i lyset af det store antal skilsmisser, fattigdommen blandt ugifte par og den sociale udstødelse blandt ældre kvinder og til at overveje at tilvejebringe retlige instrumenter, der kan sikre deling af pensionsrettigheder i skilsmissetilfælde;

36.  understreger den kendsgerning, at alle mennesker har ret til en offentlig pension, der er tilgængelig for alle, og minder om, at artikel 25 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder tillægger ældre ret til et værdigt og uafhængigt liv, og om, at chartrets artikel 34 anerkender retten til sociale sikringsydelser og sociale tjenester, der sikrer beskyttelse i tilfælde af graviditet, sygdom, arbejdsulykker, langvarigt plejebehov, alderdom eller arbejdsløshed; påpeger betydningen af offentlige sociale sikringssystemer, der finansieres ved hjælp af bidrag, som et centralt element i en passende pensionsordning;

37.  minder om, at en anstændig pensionsindtægt er afgørende for at bekæmpe fattigdom blandt de ældre; tilskynder medlemsstaterne til at sikre, at deltidsansatte, arbejdstagere, der rammes af manglende kontinuitet i ansættelsen, medhjælpende ægtefæller og arbejdstagere med afbrydelser i karrieren eller med perioder med færre erlagte timer har ret til adgang til en anstændig pensionsordning uden nogen form for forskelsbehandling;

38.  anmoder medlemsstaterne om at fjerne hindringer for adgangen til en passende pension – såsom forøgelsen af den minimumsbidragsperiode, der er nødvendig for at opnå pensionsrettigheder, eller sammenkædningen af pensionsrettigheder med livslang indbetaling – der står i vejen for personer med afbrudt arbejdsforløb (hvoraf de fleste er kvinder);

39.  opfordrer medlemsstaterne til, når betingelserne for lovbestemt alderspension ikke er opfyldt, at sørge for en passende offentlig minimumspension, der er uafhængig af modtagerens tidligere arbejdsliv, og til at sikre, at perioder med formel orlov, der tages for at passe eller pleje familiemedlemmer, tælles med, når de pågældendes pensionsrettigheder beregnes; understreger betydningen af et skift til individuelle og ikke afledte pensionsrettigheder og sociale ydelser for at undgå situationer med afhængighed inden for familien; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at erstatte husstandsenhedsmodeller og dertil hørende socialsikringsrettigheder for at sikre de individuelle rettigheder og for at modvirke afhængighed af en partner eller af staten; påpeger dog, at der skal være et passende forhold mellem den offentlige mindstepension og den gennemsnitlige pension, som stammer fra arbejdslivet; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig analyse af bedste praksis med henblik på at bistå medlemsstaterne ved beregningen af sådanne mindstepensioner;

40.  er dybt bekymret over, at indefrysninger af og nedskæringer i pensionerne i visse medlemsstater rammer personer med kortere eller afbrudt arbejdsforløb eller med lavindkomst hårdest; beklager den kendsgerning, at det som oftest er kvinder, der rammes heraf; understreger, at disse foranstaltninger har ført til indirekte forskelsbehandling med hensyn til besiddelsen af sociale sikringsrettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at både mænd og kvinder har mulighed for at opnå fulde bidragsperioder, og ligeledes til at sikre alles ret til fuld pension, med henblik på at fjerne pensionsforskellene ved at bekæmpe kønsbaseret forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, tilpasse uddannelse og karriereplanlægning, forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og øge investeringerne i børnepasning og ældrepleje; mener, at det ligeledes er relevant at indføre forsvarlige bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der tager hensyn til kønsspecifikke erhvervsbetingede risici og psykosociale risici, investering i offentlige arbejdsformidlingstjenester, der kan vejlede kvinder i alle aldre i deres søgen efter beskæftigelse, og at indføre fleksible regler for overgangen fra arbejde til pensionering;

41.  påpeger, at FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder i den generelle bemærkning nr. 16 (2005) om mænds og kvinders lige ret til at nyde godt af alle økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder har sat kravene i artikel 3 i relation til artikel 9 i ICESCR (den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder), herunder kravet om at udligne forskellene i den obligatoriske pensionsalder for både mænd og kvinder og om at sikre, at kvinder på lige vis nyder godt af offentlige og private pensionsordninger;

42.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  11. august 2005, E/C.12/2005.
• [2]  4. februar 2008, E/C.12/GC/19.
• [3]  Dok. XX-3/def/GRC/4/1/EN)
• [4]  EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24.
• [5]  EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
• [6]  EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
• [7]  EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
• [8]  EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 9.
• [9]  EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 60.
• [10]  EUT  C 264 E af 13.9.2013, s. 75.
• [11]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0073.
• [12]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0050.
• [13]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0218.
• [14]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.
• [15]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338.
• [16]  http://ec.europa.eu/justice/gender-equality/files/conference_sept_2011/dgjustice_oldagepensionspublication3march2011_en.pdf.
• [17]  Europa-Parlamentet, Temaafdeling C, Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender (Ludovici: 2016): ‘The gender pension gap: differences between mothers and women without children’, http://www.europarl.europa.eu/supporting-analyses.

BEGRUNDELSE

Forskellen i pension mellem mænd og kvinder ("Gender gap in pensions" (GGP)) er et af de mange udtryk for ulighederne mellem kvinder og mænd. Den pågældende forskel, der defineres som forskellen i kvinders og mænds gennemsnitlige pensionsydelse (før skat og afgifter), udgjorde i 2012 38% for aldersgruppen 65 år og derover, hvilket er uacceptabelt.

Udfordringen består i at opnå reel ligestilling mellem kvinder og mænd, men også at forebygge fattigdom og sårbarhed, der i højere grad berører kvinder med lave pensioner.

Ordføreren mener derfor, at der for at bekæmpe GGP bør gennemføres en samlet generel strategi, eftersom den påvirkes af en lang række variabler. Selv om det på nuværende tidspunkt ikke umiddelbart er muligt at sætte tal på disse forskellige variablers indvirkning på det endelige resultat, fordi der mangler nøjagtige og pålidelige data, er det rimeligt at antage, at GGP afspejler de mange uligheder, kvinder støder på gennem hele livet og karriereforløbet.

Der er fortsat en lønforskel mellem kvinder og mænd i EU, som i 2014 lå på 16,3 % og bl.a. skyldes diskrimination og kønsopdeling og afbrydelser i karriereforløbet. Pensionisters sociale, civilstands- og/eller familiemæssige situation påvirker også GGP, idet enker er mere sårbare i denne henseende. Desuden er GGP positivt forbundet med antallet af børn: Eftersom kvinder spiller en dominerende rolle i opdragelsen af børnene i hjemmet, bliver de tvunget til gentagne karriereafbrydelser og må ofte vælge deltidsarbejde. Kvinder, som har haft en erhvervskarriere af under 14 års varighed, lider f.eks. under en dobbelt så stor GGP (64 %) som kvinder med en længere karriere (32 %). Alle disse elementer har en negativ indvirkning på kvinders pensionering og pensionsydelser, og det er derfor nødvendigt at bekæmpe dem.

Ordføreren anbefaler derfor at implementere en række henstillinger med henblik på at respektere kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater under anvendelse af nærhedsprincippet. Hun tilskynder generelt til samarbejde og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne.

Evaluering og bevidstgørelse med henblik på bedre at bekæmpe GGP

For det første forekommer det afgørende at udvikle nogle statistiske værktøjer til at skelne mellem de forskellige faktorer, der fører til stigningen i GGP. Der skal her gøres en reel indsats for bedre at kunne forstå dette fænomen. Med disse værktøjer vil de forskellige aktører, herunder først og fremmest Kommissionen, bedre kunne forstå problemet, og navnlig vil medlemsstaterne kunne tage hensyn til oplysningerne i deres socialpolitikker og øge bevidstheden blandt beslutningstagerne på området.

Reducere ulighederne med hensyn til bidragsevne

Det første indsatsområde skal fokusere på bidragsevnen. Da de fleste pensionssystemer er baseret på en akkumulering af rettigheder og indtægter erhvervet gennem hele karrieren, kan uligheder i så henseende blive afspejlet i pensionsniveauet.

Ud fra dette perspektiv minder ordføreren om, at der allerede findes mange lovgivningsmæssige værktøjer, og at det ville være ønskeligt at sikre, at de anvendes effektivt, idet man identificerer hullerne i de eksisterende gennemførelsesbestemmelser og i givet fald overvejer at videreudvikle reglerne på disse områder.

Reducere ulighederne mellem mænd og kvinder med hensyn til karriereforløb

Det bør også sikres, at kvinders karriereforløb i mindre grad påvirkes af de vanskeligheder, de støder på som følge af deres uforholdsmæssige andel af arbejdet og de familiemæssige forpligtelser i hjemmet.

Ordføreren opfordrer således i tråd med beslutningen af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv, Kommissionen til at opfylde sine tilsagn i henhold til køreplanen og den strategiske indsats.

Pensionssystemernes indvirkning på GGP

Ordføreren vil desuden gerne opfordre medlemsstaterne til at måle indvirkningen på GGP af organiseringen af deres pensionssystemer og navnlig til fordel for de mest sårbare at indføre mekanismer med henblik på at korrigere de uligheder, der kan give sig udslag i GGP.

Ordføreren opfordrer endelig Kommissionen til at undersøge indvirkningen på GGP af ændringer i pensionssystemerne til mere fleksible ordninger for bidrag og fastlæggelse af pensionsrettigheder og -ydelser, det være sig med hensyn til beregning af pensionsbidragsperioden eller gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

MINDRETALSUDTALELSE

jf. forretningsordenens artikel 52a, stk. 4,

Beatrix von Storch

Den sociale styring af værdier og normer og EU's indblanding i grundlæggende spørgsmål vedrørende familieliv bider sig fast med denne betænkning. Og EU har ikke kompetence angående de nationale pensionspolitikker. Det står sågar i betragtningerne.

Der er her igen blot tale om parlamentarisk skyggeboksning. Der foreligger ikke nogen alment gældende indikatorer for en "kønsbestemt pensionsforskel". Også dette står i denne betænkning.

EU nægter mødre og fædre valgfrihed. Det gælder nemlig for EU kun om at opfylde Barcelonamålene for offentlig børnepasning. EU tillader bevidst ikke valgfrihed for de familier, der foretrækker en anden pasningsmodel.

Familien er en kilde til social samhørighed og anerkendes som en hjørnesten for samfundet som helhed. Men kvinder og mødre - og mænd og fædre - der passer og opdrager deres børn og dermed også arbejder for samfundets fremtid, får ingen anerkendelse herfor.

Den egentlige skandale består ikke i et muligt løngab eller en "kønsbestemt pensionsforskel", men i den manglende anerkendelse af det husholdnings-, pasnings-, pleje- og familiearbejde, der udføres af både kvinder og mænd, og de manglende muligheder for forening af og valgfrihed mellem familie- og arbejdsliv, som rammer både kvinder og mænd. Det skal reguleres af arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne.

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (9.12.2016)

til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel
(2016/2061(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Tania González Peñas

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til artikel 22 og 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til generel kommentar nr. 16 fra FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (ESCR) om mænds og kvinders lige ret til at nyde alle økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (artikel 3 i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR), af 11. august 2005, E/C.12/2005/, og generel kommentar nr. 19 fra FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder om retten til social tryghed (artikel 9 i ICESCR) af 4. februar 2008, E/C.12/GC/19,

–  der henviser til artikel 4, stk. 2 og 3, og artikel 12, 20 og 23 i den europæiske socialpagt,

–  der henviser til konklusionerne fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder af 5. december 2014,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvori det grundlæggende princip om ligestilling mellem mænd og kvinder er nedfældet,

–  der henviser til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvori princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd er nedfældet,

–  der henviser til artikel 151 og 153 i TEUF,

–  der henviser til de konklusioner, som blev vedtaget af Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik (EPSCO) i juni 2015 under titlen "Lige indkomstmuligheder for kvinder og mænd: Udligning af den kønsbestemte forskel i pension,

–  der henviser til artikel 34 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som blev vedtaget af Rådet den 7. marts 2011,

–  der henviser til dokumentet "Strategisk indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019", navnlig det deri opstillede mål 3.2,

–  der henviser til sin undersøgelse "The gender pension gap: differences between mothers and women without children" (2016) og Kommissionens undersøgelse "The Gender Gap in Pensions in the EU" (2013),

–  der henviser til artikel 3 og 9 i ICESCR,

A.  der henviser til, at den kønsbestemte pensionsforskel i EU blev anslået til omkring 39 % i 2014, dog med store forskelle medlemsstaterne imellem fra 3,7 % i Estland til 48,8 % i Cypern; der henviser til, at andelen af ældre kvinder, der risikerer fattigdom og social udstødelse, lå på 20,2 % i 2014, sammenlignet med 14,6 % af mændene, og at andelen af personer over 75, der er fattigdomstruede, senest i 2050 vil kunne komme op på 30 % i de fleste medlemsstater; der henviser til, at kvinder i 2015 i gennemsnit fortsat tjente 16 % mindre i timen end mænd for det samme arbejde; der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel ofte fører til, at kvinder får mindre i pension end mænd, og gør, at kvinder er i større risiko for at komme ud i fattigdom efter pensionering; der henviser til, at husstande med en enlig forsørger er særligt sårbare, fordi de udgør 10 % af alle husstande med forsørgelsesberettigede børn, og at 50 % af disse risikerer at blive ramt af fattigdom og social udstødelse, hvilket er dobbelt så stor en procentdel som for befolkningen som helhed;

B.  der henviser til, at den andel af befolkningen, som modtager en pension, varierer meget medlemsstaterne imellem, idet den udgjorde 11 % i Cypern og 25 % i Belgien i 2012, mens det i lande som Spanien, Irland og Malta kun er 10 % eller derunder af kvinderne, som modtager en pension;

C.  der henviser til, at nedskæringer i og indefrysning af pensionerne øger risikoen for fattigdom blandt ældre, navnlig blandt kvinder; der henviser til, at andelen af ældre kvinder, der risikerer fattigdom og social udstødelse, lå på 20,2 % i 2014, sammenlignet med 14,6 % af mændene, og at andelen af personer over 75, der er fattigdomstruede, senest i 2050 vil kunne komme op på 30 % i de fleste medlemsstater;

D.  der henviser til, at folk over 65 har en indkomst til en værdi af ca. 94 % af gennemsnittet for befolkningen som helhed; der henviser til, at omtrent 22 % af kvinderne over 65 år til trods herfor lever under fattigdomsrisikotærsklen;

E.  der henviser til, at adgang til en anstændig pension i øjeblikket er afhængig af mange forskellige faktorer såsom livsindkomst, type ansættelseskontrakt, midlertidig beskæftigelse, kønsopdelingen på arbejdsmarkedet, deltagelse i og adgang til arbejdsmarkedet, omsorgsrelaterede karriereafbrydelser og forventet levetid, og at disse faktorer påvirker kvinder mere negativt end mænd;

F.  der henviser til, at pensioner, der er knyttet til individuelle og ikke afledte pensionsrettigheder, kan bidrage til at sikre alles økonomiske uafhængighed, fjerne hindringer for deltagelse i formel beskæftigelse og mindske kønsstereotyper;

G.  der henviser til, at pensionsrettigheder for mænd og kvinder som en form for ydelse for pasning af børn eller familiemedlemmer kan bidrage til at sikre, at karriereafbrydelser som følge af pasning, uddannelse eller arbejdsløshed ikke har en negativ indvirkning på pensioner, og at det ville være ønskeligt, at sådanne ordninger udvides eller styrkes i alle medlemsstater;

H.  der henviser til, at optjening af pensionsrettigheder, der finder anvendelse på alle former for arbejde, kunne hjælpe alle arbejdstagere fra lønmodtagere til selvstændigt erhvervsdrivende;

I.  der henviser til, at universelle, bopælsbaserede eller faste minimumspensioner, som er indekserede i forhold til lønningerne, synes at være særlig gunstige for ligestilling, fordi den fulde grundpension udbetales uanset tidligere ansættelsesforhold og familiemæssige forhold;

J.  der henviser til, at mange mennesker med deltidsarbejde, primært kvinder (32 % mod 8,2 % af mændene), enten sandsynligvis ikke selv har valgt sådanne kontrakter eller har gjort det for at kunne kombinere arbejde med familie- og omsorgsforpligtelser, og at dette i mange tilfælde indebærer en lavere pension;

K.   der henviser til, at usikre ansættelsesforhold og kønsopdeling på arbejdsmarkedet er hindringer, der står i vejen for at nå målet om lighed og social solidaritet i alderdommen;

L.  der henviser til, at høje arbejdsløshedsprocenter har tvunget mange familier til at være afhængige af en enkelt familieindkomst, i mange tilfælde den pension, som de ældre, normalt bedstemødrene, modtager, således at tre generationer lever af denne ene indtægtskilde;

M.  der henviser til, at politikker, der har til formål at øge andelen af beskæftigelse af høj kvalitet blandt grupper med de højeste arbejdsløshedsprocenter, f.eks. kvinder, unge, personer med handicap, personer over 55, langtidsledige og indvandrere, vil bidrage til at bevare pensionssystemets bæredygtighed og mindske den demografiske forsørgerkvote i de offentlige systemer;

N.  der henviser til, at det voksende individuelle ansvar for beslutninger om opsparing, som indebærer forskellige risici, også betyder, at den enkelte borger skal informeres tydeligt om de til rådighed værende muligheder og de hermed forbundne risici; der henviser til, at krisen har vist, at private pensionsfonde er afhængige af udviklingen på de finansielle markeder, hvilket i mange tilfælde udgør en fare for ældre menneskers pensioner, og at de ældre undertiden er dårligt informerede om konsekvenserne af at deltage i disse fonde; der henviser til, at både kvinder og mænd, navnlig kvinder, vederlagsfrit skal støttes i at udvikle deres finansielle færdigheder for at kunne træffe informerede beslutninger om stadig mere komplekse spørgsmål;

O.  der henviser til, at der hverken er gennemført en forudgående eller en efterfølgende kønsspecifik konsekvensanalyse med henblik på de pensionssystemreformer, der er beskrevet i Kommissionens hvidbog om pensioner fra 2012; der henviser til, at dette viser, at der er huller i EU's politik om at sikre reel ligestilling overalt;

P.  der henviser til, at fagforeninger og overenskomstforhandlinger kan spille en afgørende rolle med hensyn til at sikre beskyttelse af ældres rettigheder;

Q.  der henviser til, at flere investeringer i universel offentlig sundhedspleje, et offentligt socialt servicenetværk og omsorgsordninger af god kvalitet til personer, der ikke kan klare sig selv, ville bidrage til at sikre, at folk kan udøve deres ret til at leve anstændigt på deres gamle dage;

R.  der henviser til, at den europæiske socialpagt i artikel 4, stk. 1, om retten til en rimelig løn fastslår, at "for at sikre en effektiv udøvelse af retten til et rimeligt vederlag, forpligter de kontraherende parter sig til at anerkende arbejdstagernes ret til en løn af en sådan størrelse, at den kan give dem og deres familie en passende levestandard"; der henviser til, at Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder i sine konklusioner af 5. december 2014 anførte, at en løn for at sikre en passende levestandard i henhold til artikel 4 i pagten 1961 skal være over den minimumsgrænse, der er fastsat til 60 % af den gennemsnitlige løn;

S.  der henviser til, at EU's mål om at opnå passende social beskyttelse er nedfældet i artikel 151 i TEUF; der henviser til, at EU derfor bør støtte medlemsstaterne ved at fremsætte henstillinger om forbedring af beskyttelsen af ældre, der er berettigede til pension som følge af deres alder eller personlige situation;

T.  der henviser til, at de seneste reformer af pensionssystemerne i medlemsstaterne har forhøjet pensionsalderen, mindsket indekseringsniveauer for ajourføring af ordninger, øget betydningen af bidragsmæssige aspekter såsom varigheden og kontinuiteten af bidragsperioderne for retten til ydelser, fremmet de private pensionsordningers rolle og bidraget til at udvide den kønsbestemte pensionskløft;

U.  der henviser til, at den kønsbestemte beskæftigelseskløft, lønforskel og dermed forbundne pensionsforskel, overrepræsentationen af kvinder i usikre job[1] og ufrivilligt deltidsarbejde samt afbrydelser af kvinders karrierer for at tage sig af børn eller andre personer, der ikke kan klare sig selv, bidrager til en situation, hvor især kvinder rammes eller trues af fattigdom;

V.  der henviser til, at EU hovedsageligt har en støttende beføjelse på området pensionsordninger, jf. især artikel 153 i TEUF;

1.  understreger, at der skal sikres ligestilling mellem kønnene på alle områder; understreger, at en forøgelse af beskæftigelsen for kvinder er en central forudsætning for at fjerne den kønsbestemte pensionsforskel, som er en følge af en ophobning af ulemper, som kvinder på arbejdsmarkedet oplever hele deres liv igennem; erkender endvidere i denne henseende, at nøglen til at forebygge og mindske de kønsbestemte pensionsforskelle består i kvinders adgang til arbejdsmarkedet, med beskæftigelse af god kvalitet, støtte til avancement, bedre balance mellem arbejde og privatliv for både mænd og kvinder og i bekæmpelse af kønsopdelingen inden for uddannelse og beskæftigelse; erkender endvidere, at der i dag er flere og bedre uddannede unge kvinder, der kommer ud på arbejdsmarkedet;

2.  henleder opmærksomheden på den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller i drøftelserne af spørgsmål vedrørende mindsteløn, samtidig med at nærhedsprincippet overholdes; understreger den vigtige rolle, som kollektive overenskomstforhandlinger og fagforeninger spiller med hensyn til at sikre, at de ældre har adgang til offentlige pensioner i overensstemmelse med principperne om solidaritet mellem generationerne og ligestilling mellem kønnene; understreger, at det er vigtigt at tage behørigt hensyn til arbejdsmarkedets parter, når der træffes politiske afgørelser om at ændre væsentlige retlige aspekter af betingelserne for at opnå pensionskrav; opfordrer EU og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og ligestillingsorganisationerne at udarbejde og gennemføre en politik, som skal fjerne de kønsbestemte lønforskelle; henstiller, at medlemsstaterne regelmæssigt foretager en kortlægning af lønsituationen som et supplement til denne indsats;

3.  beklager, at den kønsbestemte pensionsforskel i EU er på 39 %, hvilket er mere end det dobbelte af den kønsbestemte lønforskel på 16 % og afspejler livslange følger og virkninger af ulighed på arbejdsmarkedet, for så vidt angår kvinders rettigheder, samt forskelle i karrieremuligheder og omsorgsforpligtelser; minder om, at i henhold til artikel 157 i TEUF skal medlemsstaterne sørge for, at "princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi" finder anvendelse, og at gennemførelse og fremme af dette princip er af afgørende betydning for at reducere kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og for at fjerne risikoen for fattigdom; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe alle former for multidiskrimination baseret på køn for at sikre, at princippet om ikke-forskelsbehandling og lighed anvendes på arbejdsmarkedet og i forbindelse med adgangen til beskæftigelse, og navnlig for at træffe socialsikringsforanstaltninger med henblik på at sikre, at kvinders løn og ret til sociale ydelser, herunder pension, er i overensstemmelse med princippet om ligeløn for lige arbejde eller for arbejde af samme værdi; opfordrer medlemsstaterne til at indføre passende foranstaltninger til at begrænse overtrædelser af princippet om lige løn for mænd og kvinder for lige arbejde og for arbejde af samme værdi; er af den opfattelse, at ligestilling mellem kønnene ved at øge den sociale og økonomiske velfærd ikke blot er til gavn for kvinder, men også for samfundet som helhed;

4.  beklager, at der i mange medlemsstater er mangel på tilgængelig og prismæssigt overkommelig børnepasning og langtidspleje af god kvalitet, og at mange kvinder tvinges til at gå ned i arbejdstid for at tage sig af børn, personer med handicap og andre personer, der ikke kan klare sig selv; understreger behovet for at sikre, at kvinder og mænd er ligestillede med hensyn til at tjene penge og yde omsorg ved at fjerne ulighederne mellem mænd og kvinder i lønnet og ulønnet beskæftigelse og fremme lige deling af ansvar, omkostninger og omsorg; peger i denne forbindelse på behovet for at sikre almen adgang til (sociale) kvalitetsydelser af almen interesse og for konkrete forslag med henblik på bedre muligheder for at forene arbejdsliv og privatliv;

5.  understreger, at den kønsbestemte pensionsforskel er et komplekst fænomen, der går ud over pensionssystemernes strukturer; understreger, at medlemsstaternes utilstrækkelige gennemførelse af Barcelona-målene om børnepasningsfaciliteter i alvorlig grad mindsker kvinders muligheder for at udnytte deres beskæftigelsespotentiale og derved fører til pensionsmæssige uligheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre Barcelona-målene inden 2020 og at gøre det på en effektiv måde, til at bakke op om kvalitetsrammen fra 2014 for førskoleundervisning og børnepasning og til at gøre noget ved de dybereliggende årsager til den kønsbestemte pensionsforskel ved at yde støtte til, at kvinder er aktive på arbejdsmarkedet, til at investere i økonomisk overkommelige og tilgængelige pasnings- og plejeordninger for børn, ældre og personer med plejebehov, og til at lade omsorgsperioder indgå i beregningen af socialsikringsrettigheder;

6.  bemærker, at pensionspolitikkerne skal kombineres med passende arbejdspolitikker og politikker for aktiv aldring for at mindske kønsbestemte løn- og pensionsforskelle; fremhæver i denne forbindelse den sårbare situation, som kvinder tilhørende racemæssige, etniske, religiøse og sproglige mindretal befinder sig i; understreger, at det er vigtigt at bekæmpe kønsstereotyper på arbejdsmarkedet; anmoder medlemsstaterne om at gennemføre direktiv 2006/54/EF fuldt ud med et krav til virksomhederne om at udarbejde foranstaltninger med henblik på at undgå forskelsbehandling i uddannelse og forfremmelse af kvinder, herunder tiltag til afskaffelse af kønsopdeling, udvikling af lønsystemer samt foranstaltninger til at støtte kvinders karrierer; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Kommissionens henstillinger om løngennemsigtighed, kønsneutrale stillingsbeskrivelser og kønsneutral stillingsklassifikation, omvendt bevisbyrde i forbindelse med sagsanlæg om kønsbestemt diskrimination på arbejdspladsen;

7.  beklager, at menneskers beskæftigelsesmønster bliver stadig mere ustabilt og usikkert som et resultat af midlertidige ansættelser, den større forekomst af ufrivilligt tidsbegrænsede ansættelsesforhold, marginal beskæftigelse eller arbejdsløshed; bemærker, at kvinder oftere end mænd er økonomisk ugunstigt stillet, da der er en tendens hos dem til afbrudte karriereforløb, og at kvinder også oftere kæmper for at opbygge tilstrækkelige bidrag til både private og offentlige pensionsordninger som følge af mindre deltagelse på arbejdsmarkedet, lønforskelle, afbrudt karriereforløb, hyppig deltidsbeskæftigelse, arbejdsmarkedssegregering og atypiske kontrakter, ulønnet omsorgsarbejde, og fordi de er udelukket fra arbejdsmarkedet i lange perioder i løbet af deres liv; understreger vigtigheden af at bekæmpe indirekte forskelsbehandling inden for pensionsordninger, ikke blot arbejdsmarkedspensionsordninger, men også lovpligtige pensionsordninger; opfordrer til, at der fokuseres på behovet for at afhjælpe den kønsbestemte lønforskel og arbejdsmarkedssegregering i lavtlønssektorer; mener, at det bør anbefales at forhøje lønningerne i lavtlønssektorer, hvor kvinder er i overtal, som et redskab til at nå dette mål; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til at sikre en pensionsdækning for atypiske arbejdstagere, der svarer til pensionsdækningen for andre arbejdstagere;

8.  minder om, at en anstændig pensionsindtægt er afgørende for at bekæmpe fattigdom blandt de ældre; understreger, at feminiseringen af fattigdom er et resultat af flere faktorer, herunder den kønsbestemte lønforskel, pensionsforskellen, omsorgs- og plejeansvar og hermed forbundne afbrydelser i arbejdslivet samt utilstrækkelige støtte- og beskatningssystemer, som påvirker husstande med enlige mødre; tilskynder medlemsstaterne til at sikre, at deltidsansatte, arbejdstagere, der rammes af manglende kontinuitet i ansættelsen, medhjælpende ægtefæller og arbejdstagere med afbrydelser i karrieren eller med perioder med færre erlagte timer har ret til adgang til en anstændig pensionsordning uden nogen form for forskelsbehandling;

9.  bemærker, at arbejdsmarkedsrelaterede alderspensionsordninger i stigende grad forvaltes i overensstemmelse med forsikringsprincipper, og at dette kan give anledning til mange forskelle hvad angår social beskyttelse[2]; understreger, at Den Europæiske Unions Domstol klart har givet udtryk for, at arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger skal betragtes som løn, og at princippet om ligebehandling således også finder anvendelse på disse ordninger;

10.  påpeger, at overgangen til et pensionssystem bestående af flere søjler skaber yderligere uligheder mellem kønnene for så vidt angår pensioner[3]; fastholder, at den første af de tre pensionssøjler fortsat skal være kernen i medlemsstaternes pensionssystemer og skal fremmes og favoriseres med henblik på at fjerne pensionsmæssige uligheder, navnlig de kønsbaserede; fastholder desuden, at praksissen med private pensionsordninger fortsat bør være et frivilligt valg; påpeger, at den kønsbestemte forskel på pensioner er mindst under første søjle, og at de nye ordninger under denne søjle har vist sig at være mest inkluderende, mest retfærdige i omfordelingen og endda den mest omkostningseffektive måde at bekæmpe fattigdom i alderdommen på; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke offentlige pensionsordninger i forhold til andre ordninger, der kan øge de kønsbestemte forskelle på pensioner;

11.  understreger den kendsgerning, at alle mennesker har ret til en offentlig pension, der er tilgængelig for alle, og minder om, at artikel 25 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder tillægger ældre ret til et værdigt og uafhængigt liv, og om, at artikel 34 anerkender retten til sociale sikringsydelser og sociale tjenester, der sikrer beskyttelse i tilfælde af graviditet, sygdom, arbejdsulykker, langvarigt plejebehov, alderdom eller arbejdsløshed; påpeger betydningen af offentlige sociale sikringssystemer, der finansieres ved hjælp af bidrag, som et centralt element i en passende pensionsordning;

12.  understreger, at demografiske forandringer ikke må bruges som en begrundelse for at fjerne sociale rettigheder og ydelser;

13.  understreger dog den vigtige rolle, som efterladtepension spiller i beskyttelsen af mange ældre kvinder mod den højere risiko, som de har for at blive ramt af fattigdom og social udstødelse, sammenlignet med ældre mænd; opfordrer medlemsstaterne til om nødvendigt at reformere deres ordninger for efterladtepensioner og enkepensioner med henblik på ikke at straffe ugifte kvinder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i lyset af det store antal skilsmisser og ugifte par at undersøge virkningerne af forskellige systemer med efterladtepension på fattigdom og social udstødelse blandt ældre kvinder, og til at overveje at tilvejebringe retlige instrumenter, der kan sikre deling af pensionsrettigheder i skilsmissetilfælde;

14.  gentager sin opfordring til medlemsstaterne til at overveje via arbejds- og socialsikringslovgivningen at indføre eller i givet fald styrke godskrivning af omsorgsperioder for både kvinder og mænd som perioder, der på lige fod berettiger til optjening af pensionsrettigheder, når disse personers pensionskrav beregnes, for at beskytte dem, der tager en pause fra arbejdsmarkedet for at yde uformel omsorg til en forsørgelsesberettiget person eller et familiemedlem uanset familiesituation og/eller ægteskabelig stilling; erindrer om opfordringen til Kommissionen til at fremsætte et forslag om et direktiv om plejeorlov, som giver omsorgsydende personer passende aflønning og social beskyttelse, og til at udarbejde en god praksis for udformning af pensionsrettighedsordninger i alle medlemsstater med henblik på at modernisere og udvide dette instrument overalt i EU og dermed mindske pensionsforskellene mellem mænd og kvinder;

15.  opfordrer medlemsstaterne til, når betingelserne for lovbestemt alderspension ikke er opfyldt, at sørge for en passende offentlig minimumspension, der er uafhængig af modtagerens tidligere arbejdsliv, og til at sikre, at formel orlov, der tages for at passe eller pleje familiemedlemmer, tælles med, når de pågældendes pensionsrettigheder beregnes; understreger betydningen af et skift til individuelle og ikke afledte pensionsrettigheder og sociale ydelser for at undgå situationer med afhængighed inden for familien; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at erstatte husstandsenhedsmodeller og dertil hørende socialsikringsrettigheder for at sikre de individuelle rettigheder og for at modvirke afhængighed af en partner eller af staten; påpeger dog, at der skal være et passende forhold mellem den offentlige mindstepension og den gennemsnitlige pension, som stammer fra arbejdslivet;

16.  opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig analyse af bedste praksis, når det drejer sig om at bistå medlemsstaterne ved beregningen af sådanne mindstepensioner;

17.  er dybt bekymret over, at indefrysninger af og nedskæringer i pensionerne i visse medlemsstater rammer personer med kortere eller afbrudt arbejdsforløb eller med lavindkomst hårdest; beklager den kendsgerning, at det som oftest er kvinder, der rammes heraf; understreger, at disse foranstaltninger har ført til indirekte forskelsbehandling med hensyn til besiddelsen af sociale sikringsrettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at både mænd og kvinder har mulighed for at opnå fulde bidragsperioder, og ligeledes til at sikre alles ret til fuld pension, med henblik på at fjerne pensionsforskellene ved at bekæmpe kønsbaseret forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, tilpasse uddannelse og karriereplanlægning, forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og øge investeringerne i børnepasning og ældrepleje; mener, at det ligeledes er relevant at indføre forsvarlige bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der tager hensyn til kønsspecifikke erhvervsbetingede risici og psykosociale risici, investering i offentlige arbejdsformidlingstjenester, der kan vejlede kvinder i alle aldre i deres søgen efter beskæftigelse, og at indføre fleksible regler for overgangen fra arbejde til pensionering;

18.  mener, at den økonomiske politik, beskæftigelsespolitikken og socialpolitikken skal ændres ved at styrke investering og lønforbedring med henblik på at fremme væksten inden for samfundsnyttige, miljøvenlige og jobskabende aktiviteter med det formål at overvinde den økonomiske og beskæftigelsesmæssige krise;

19.  påpeger, at høj arbejdsløshed kombineret med den finansielle og økonomiske krises virkninger har tvunget mange familier til at være afhængige af én enkelt indkomst, som i mange tilfælde er den pension, som ældre personer modtager; er overbevist om, at et menneskeligt samfund er nødt til at være baseret på princippet om solidaritet mellem generationerne; definerer retfærdighed mellem generationerne som en ligelig fordeling af goder og byrder mellem generationerne; er af den opfattelse, at et effektivt samarbejde mellem generationerne bygger på solidaritet og skal være præget af gensidig respekt, ansvarlighed og vilje til at drage omsorg for hinanden, med forbehold af det endelige og overordnede ansvar, som påhviler medlemsstaterne;

20.  understreger, at nærhedsprincippet skal overholdes nøje, også i forbindelse med pensioner;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge investeringerne i tjenesteydelser til børn; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der etableres passende og tilstrækkelige offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet og til overkommelige priser; advarer om den risiko for ligestillingen, som ligger i skift fra socialsikringspensioner til personligt finansierede pensioner, eftersom de personlige pensioner er baseret på individuelle bidrag og ikke kompenserer for perioder, der er tilbragt med pasning af børn og andre i familien, der ikke kan klare sig selv, eller perioder med arbejdsløshed, sygdom eller handicap; påpeger, at reformer af pensionssystemet, der knytter sociale ydelser sammen med vækst og med situationen på arbejdsmarkedet og de finansielle markeder, kun fokuserer på makroøkonomiske aspekter og ikke tager hensyn til det sociale formål med pensioner;

22.  understreger, at pensionsordningernes bæredygtighed kan styrkes ved at sikre kvinder lige adgang til alle pensionssøjler; tilskynder i denne henseende medlemsstaterne til at udforme oplysningskampagner for at fremme bevidstgørelsen om og fremme og lette adgangen for kvinder til pensioner under anden og tredje søjle, især i kvindedominerede sektorer, hvor udnyttelsen heraf kan være lav;

23.  fastholder, at pensionssystemerne kunne gøres bæredygtige, hvis de sociale beskyttelsessystemer, som et prioriteret anliggende, blev styrket, og virksomheders skattesvig og skatteunddragelse blev bekæmpet nådesløst;

24.  understreger, at der for så vidt angår pensionssystemernes bæredygtighed skal tages højde for de udfordringer, som udgøres af demografiske ændringer, en aldrende befolkning, fødselshyppigheden og forholdet mellem antallet af erhvervsaktive personer og antallet af personer med en pensionsberettigende alder, hvis situation i høj grad afhænger af det antal år, hvor de har arbejdet og betalt bidrag.

25.  fastholder, at forskelle i mænds og kvinders gennemsnitlige forventede levetid også direkte eller indirekte kan føre til ugunstige situationer med hensyn til ydelser, især for så vidt angår pensioner; noterer sig den generelle tendens til at opfordre medlemsstaterne til gradvist at hæve pensionsalderen, hvilket hverken giver mulighed for et generationsskifte eller balance mellem arbejdsliv og privatliv, især fordi lavtlønsjobs hyppigere varetages af kvinder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre kønsneutrale livslange takster i pensionsordninger og godskrivninger af omsorgsperioder såvel som for afledte ydelser, således at kvinder kan få samme pensionsydelser for samme bidrag, selv om de forventes at leve længere end mænd, og for at sikre, at kvinders forventede levetid ikke benyttes som en undskyldning for forskelsbehandling, nærmere bestemt til pensionsberegningen; påpeger, at anvendelsen af bæredygtighedsfaktoren, der knytter pensionstendenser sammen med den forventede levetid og befolkningens aldring, hvilket kunne øge det finansielle pres på de offentlige socialsikringssystemer, kunne undgås ved hjælp af bl.a. en økonomisk politik til fremme af udvikling og beskæftigelse gennem nye offentlige investeringer og en bedre indkomstomfordeling;

26.  opfordrer i betragtning af stigningen i den forventede levealder i EU medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre de nødvendige strukturelle ændringer af pensionssystemerne for at sikre bæredygtige sociale sikringsordninger;

27.  anmoder medlemsstaterne om at fjerne hindringer for adgangen til en passende pension – såsom forøgelsen af den minimumsbidragsperiode, der er nødvendig for at opnå pensionsrettigheder, eller sammenkædningen af pensionsrettigheder med livslang indbetaling – der står i vejen for personer med afbrudt arbejdsforløb (hvoraf de fleste er kvinder);

28.  opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående at træffe foranstaltninger for at fjerne de faktorer, som er til hinder for adgang til en anstændig pension, og som især rammer kvinder, unge og indvandrere;

29.  påpeger, at FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder i den generelle bemærkning nr. 16 (2005) om mænds og kvinders lige ret til at nyde godt af alle økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder har sat kravene i artikel 3 i relation til artikel 9 i ICESCR (den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder), herunder kravet om at udligne forskellene i den obligatoriske pensionsalder for både mænd og kvinder og om at sikre, at kvinder på lige vis nyder godt af offentlige og private pensionsordninger;

30.  påpeger, at den kønsbestemte pensionsforskel er en følge af forskellige faktorer, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til fortsat at undersøge denne forskel og skaffe sig sammenlignelige data med henblik på at udforme politikker på et mere velinformeret grundlag; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at følge op på Rådets konklusioner af 18. juni 2015 med titlen "Lige indkomstmuligheder for kvinder og mænd: Udligning af den kønsbestemte forskel i pension", herunder opfordringen til at medtage omsorgsperioder i beregningen af rettigheder med hensyn til social beskyttelse, investere i tilgængelige og økonomisk overkommelige pasnings- og plejeordninger og at udvikle indikatorer for den kønsbestemte forskel i pension og til at fremme yderligere forskning i årsagerne til den;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre respektfulde og fattigdomsforebyggende foranstaltninger for arbejdstagere, hvis helbred ikke gør det muligt for dem at arbejde frem til den lovbestemte pensionsalder; mener, at ordninger med tidlig pensionering fortsat bør gælde for arbejdstagere, der udsættes for belastende eller farlige arbejdsforhold; mener, at en forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen ved hjælp af kvalitetsjob kunne bidrage til at begrænse den fremtidige stigning i antallet af personer, der er ude af stand til at arbejde indtil den lovbestemte pensionsalder og dermed til at lette den finansielle byrde i forbindelse med aldring;

32.  er dybt bekymret over den indvirkning, som de landespecifikke henstillinger, der er fremkaldt af de økonomiske stramninger, har haft på pensionsordningerne og deres bæredygtighed og adgangen til bidragsbaserede pensioner i et stigende antal medlemsstater, og over disse henstillingers negative indvirkning på indkomstniveauer og de sociale overførsler, der er nødvendige for at udrydde fattigdom og social udstødelse;

33.  opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af, hvilke virkninger de landespecifikke henstillinger samt henstillingerne i hvidbogen fra 2012 om pensioner, der har til formål at bekæmpe årsagerne til pensionsforskellene, har for de mest sårbare grupper, især kvinder, med henblik på at etablere en formel indikator for den kønsbestemte pensionsforskel og med henblik på at gennemføre systematisk overvågning; efterlyser passende evaluering af henstillingerne eller de foranstaltninger, der hidtil er blevet truffet, samt overvågning af deres kønsspecifikke konsekvenser; opfordrer Kommissionen til at medtage en indikator for den kønsbestemte pensionsforskel blandt resultattavleindikatorerne og til at støtte udviklingen af kønsopdelte statistikker og kønsopdelt forskning for at styrke overvågningen og evalueringen af virkningerne af pensionsreformer på kvinders velfærd og velvære;

34  opfordrer Kommissionen til at udvide sine landespecifikke henstillinger om reform af medlemsstaternes pensionsordninger til også at omfatte klare henstillinger om behovet for at gennemføre foranstaltninger vedrørende kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, balance mellem arbejdsliv og familieliv, balance med hensyn til mænds og kvinders roller i hjemmet og pasning og pleje af børn og andre personer, der ikke kan klare sig selv, samt henstillinger om udformningen af de offentlige pensionsordninger og reguleringen af private og arbejdsmarkedsbaserede ordninger med henblik på at mindske kønsbestemte løn- og pensionsforskelle;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at indsamle flere og bedre data om kønsbestemte ubalancer med henblik på at forstå problemstillingen bedre og til på det grundlag at udarbejde passende løsninger; opfordrer Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at indsamle dataene for at sikre, at de kan sammenlignes i en EU-sammenhæng; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne de elementer i deres pensionssystemer og i de gennemførte reformer, der øger pensionsskævheder (især kønsbestemte skævheder såsom de nuværende pensionsforskelle), idet de tager hensyn til de kønsspecifikke virkninger af alle fremtidige pensionsreformer, samt til at gennemføre foranstaltninger til afhjælpning af denne forskelsbehandling; understreger, at eventuelle ændringer af politikken vedrørende pensioner bør måles i forhold til deres indvirkning på den kønsbestemte forskel med en specifik analyse, hvorved konsekvenserne af de foreslåede ændringer for henholdsvis mænd og kvinder sammenlignes, og at dette bør være et element i planlægning, udformning, gennemførelse og evaluering af den offentlige politik;

36  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere barselsorlovs- og fædreorlovsbeskyttelsesordningerne og til i den forbindelse at bevæge sig hen imod et system med forældreorlov efter parrets valg, hvilket vil fjerne den ensomme byrde med at tage sig af børnene fra den ene person i parret, som i de fleste tilfælde er tilfaldet kvinden; bemærker dog, at en ordning af denne art ikke kan erstatte den orlov, der er forbeholdt hhv. fædre og mødre, som bør eksistere parallelt hermed;

37.  understreger de lokale og regionale myndigheders betydning på området for social sikring og sociale tjenesteydelser; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bevidstheden om den generelle problemstilling med kønsbestemte pensionsforskelle hos politiske beslutningstagere og i erhvervslivet og civilsamfundet og til at yde yderligere bistand i form af skræddersyet formidling af finansiel forståelse, information og rådgivning til både kvinder og mænd, særligt kvinder, for at hjælpe dem med at træffe de rigtige investeringsbeslutninger; bemærker, at der hidtil kun har været begrænset offentlig drøftelse af spørgsmålet om de kønsrelaterede pensionsforskelle; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre informationskampagner og til konstant at forbedre kvinders og mænds forståelse af pensionsforhold; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en EU-strategi med det formål at fjerne og forebygge kønsbestemte pensionsforskelle og til at afsætte de midler, der er nødvendige for at gennemføre den.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	8.12.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 21 5
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Laura Agea, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Elena Gentile, Czesław Hoc, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Marek Plura, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Jana Žitňanská
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Daniela Aiuto, Georges Bach, Deirdre Clune, Karima Delli, Tania González Peñas, Edouard Martin, Alex Mayer, Joachim Schuster, Tom Vandenkendelaere, Flavio Zanonato, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	John Stuart Agnew, Adam Gierek, Hannu Takkula

• [1]  Europa-Parlamentets beslutning af 19. oktober 2010 om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold (EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 1).
• [2]  http://ec.europa.eu/justice/gender-equality/files/conference_sept_2011/dgjustice_oldagepensionspublication3march2011_en.pdf.
• [3]  Europa-Parlamentet, Temaafdeling C, Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender (Ludovici: 2016): ‘The gender pension gap: differences between mothers and women without children’, http://www.europarl.europa.eu/supporting-analyses.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSEI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	3.5.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	17 5 13
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Arne Gericke, Anna Hedh, Filiz Hyusmenova, Florent Marcellesi, Angelika Mlinar, Angelika Niebler, Maria Noichl, Marijana Petir, Pina Picierno, João Pimenta Lopes, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Beatrix von Storch, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská, Jana Žitňanská
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Biljana Borzan, Stefan Eck, Constance Le Grip, Edouard Martin, Clare Moody, Julie Ward
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Joëlle Bergeron, Angélique Delahaye, Marian Harkin, Maurice Ponga, Julia Reid, Sven Schulze, Sabine Verheyen, Lambert van Nistelrooij

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

17	+
ALDE	Marian Harkin, Filiz Hyusmenova, Angelika Mlinar
ECR	Arne Gericke, Jadwiga Wiśniewska, Jana Žitňanská
EFDD	Joëlle Bergeron
PPE	Angélique Delahaye, Constance Le Grip, Angelika Niebler, Marijana Petir, Maurice Ponga, Sven Schulze, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Lambert van Nistelrooij

5	-
EFDD	Julia Reid, Beatrix von Storch
GUE/NGL	Malin Björk, Stefan Eck, João Pimenta Lopes

13	0
PPE	Anna Záborská
S&D	Vilija Blinkevičiūtė, Biljana Borzan, Anna Hedh, Edouard Martin, Clare Moody, Maria Noichl, Pina Picierno, Liliana Rodrigues, Julie Ward
VERTS/ALE	Florent Marcellesi, Terry Reintke, Ernest Urtasun

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller