Procedure : 2016/2064(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0200/2017

Indgivne tekster :

A8-0200/2017

Forhandlinger :

PV 14/06/2017 - 17
CRE 14/06/2017 - 17

Afstemninger :

PV 15/06/2017 - 7.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0270

BETÆNKNING     
PDF 745kWORD 118k
22.5.2017
PE 597.724v02-00 A8-0200/2017

om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(2016/2064(INI))

Budgetudvalget

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: José Manuel Fernandes, Udo Bullmann

Procedure med fælles udvalgsmøder – forretningsordenens artikel 55

Ordførere for udtalelser (*):

Marian-Jean Marinescu, Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Inés Ayala Sender og Dominique Riquet, Transport- og Turismeudvalget

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 54

ÆNDRINGSFORSLAG
BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER
 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og EnergI (*)
 UDTALELSE fra Transport- og TurismeudvalgeT (*)
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Forordningen om Den Europæiske fond for Strategiske Investeringer trådte i kraft i juli 2015. Dette skete efter intensive forhandlinger - både med hensyn til indhold og tid - mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Under disse forhandlinger insisterede Parlamentet på en række politiske og tekniske tilpasninger, og det lykkedes Parlamentet væsentligt at forbedre Kommissionens forslag, som var blevet forhandlet på forhånd med Den Europæiske Investeringsbank.

Et tilbageblik: Hvad Europa-Parlamentet opnåede under trepartsforhandlingerne

I en bemærkelsesværdig ånd af godt samarbejde mellem de politiske grupper klarede Parlamentet i løbet af de 66 timer, som trepartsforhandlingerne varede, at opnå følgende:

•  at EFSI vil bringe virkelig additionalitet; mange projekter, der har potentialet til at få sat skub i den europæiske økonomi - såsom investeringer i energieffektivitet, bredbånd og transport - mangler finansiering, fordi de er for risikobetonede. Europa-Parlamentet har indført klare retningslinjer - via udvælgelseskriterier, investeringsretningslinjer og resultattavler - for valget af projekter, således at fremtidsorienterede investeringer er det klare mål for EFSI;

•  at finansieringen med 8 mia. EUR til EU’s garantifond blev sikret gennem yderligere 1 mia. fra marginerne (dvs. ”friske” bevillinger), der førte til 500 mio. færre nedskæringer for såvel Horisont 2020 som Connecting Europe-faciliteten (sammenlignet med det oprindelige COM-forslag).  Dette beløb forhøjede det samlede bidrag fra margenerne til 3 milliarder og reducerede tilsvarende de to programmers bidrag

•  en stærk mellemliggende struktur. Eftersom medlemsstaterne bekendtgjorde, at de ikke var parate til at engagere sig i EFSI-strukturen og i erkendelse af den positive rolle, som de nationale erhvervsfremmende banker spiller i Europa allerede i dag har Europa-Parlamentet udvidet EFSI’s spillerum ved at indføre en mellemliggende struktur

•  støtte til SMV’er; de er drivkræfter for vækst og jobskabelse og skal således nyde godt af EFSI, især men ikke kun via EIF’s SMV-vindue;

•  et væsentligt bidrag til økonomisk, social og territorial samhørighed samt fremme af beskæftigelsen;

•  forebyggelse af en stærk geografisk og tematisk koncentration af EFSI-interventionerne;

•  at EIAH leverer gratis eksperthjælp til ledere af offentlige projekter, og at de gebyrer, der pålægges SMV’er, skæres ned til en tredjedel af deres omkostninger for at sikre retfærdig adgang til EFSI-finansiering overalt i Unionen;

•  udvidelse af garantien til projekter i tredjelande.

Det lykkedes Europa-Parlamentet at udvide EFSI’s muligheder for at bidrage til vækst og job ved at fremme fremtidsorienterede investeringer, som ikke var et af hovedanliggenderne i det forslag, der oprindeligt var blevet forelagt af Kommissionen og forsvaret af Rådet.

Hvor står vi halvandet år efter oprettelsen af EFSI

EFSI har nu eksisteret i ca. halvandet år. Selvom dette hverken giver mulighed for en omfattende eller endelig vurdering, kan den dokumentation, der hidtil er blevet indsamlet, give et foreløbigt fingerpeg om, hvordan forordningen er blevet gennemført.

Det generelle indtryk er, at EFSI set ud fra en kvantitativ synsvinkel har givet de forventede resultater i forhold til benchmarken på 315 mia. EUR inden for den fastsatte tidsramme, mens disse resultater i SMV-vinduet endda langt har overgået forventningerne. Set ud fra en kvalitativ synsvinkel er der dog tvivl om, hvorvidt forordningen er blevet gennemført fuldstændigt i overensstemmelse med, hvad der var blevet bestemt af lovgiverne. I stedet for at fremme banebrydende projekter har EIB også brugt EU’s garanti til at fremme projekter, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt de er i overensstemmelse med de fastsatte kriterier for udvælgelsen af projekter. I stedet for at samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker om at finde de bedste projekter i Europa og hjælpe dem alle over projektcyklussen ser det ud til, at EIB forstærker konkurrencen med disse aktører. I stedet for proaktivt at arbejde sammen med Europa-Parlamentet har informationsstrømmen ikke været optimal.

Dette indtryk bekræftes af adskillige undersøgelser, vurderinger og evalueringer af EFSI. Den væsentligste uafhængige konsekvensvurdering, som Kommissionen fik foretaget for nylig og har betalt, når frem til den konklusion, at der er adskillige mangler forbundet med gennemførelsen af EFSI fra Den Europæiske Investeringsbanks side.

Hovedpunkterne i de forskellige evalueringer og rapporter er følgende:

•  Relevans Til trods for den vedvarende mangel på investering har EFSI foretaget et relevant skridt med at tage fat på investerings- og markedsbehov i Europa ved at fokusere på nødvendigheden af risikofinansiering.

•  Multiplikator og privat kapital Med en porteføljemultiplikator på 14,1 for undertegnede operationer og mobilisering af 63 % private investeringer har EFSI bidraget til øget adgang til finansiering og mobilisering af privat kapital.

•  Additionalitet Mens mængden af underskrifter fra EIB stort set har været konstant siden 2012 (omkring 75 mia. euro) er omfanget af særlige aktiviteter vokset betydeligt (fra omkring 4 mia. euro i 2013 til de planlagte 20-24 mia. i 2016/18). Desuden tegnede nye partnere sig i den periode, der udløb den 30. juni 2016, for 85 % af de undertegnede operationer under IIW og 38 % under SMEW. Trods disse tal fremgår det, at ikke alle projekter, der er blevet støttet via EFSI, virkelig bidrager til additionalitet. Respondenter i forbindelse med undersøgelser og interview, der er foretaget, angav, at nogle af de finansierede projekter kunne være blevet finansieret uden EFSI-støtte. For andre projekters vedkommende kunne investeringerne ikke være blevet foretaget i samme omfang som med EFSI-støtte. Undersøgelsen kommer dog frem til, at EIB’s risikohåndtering, hvad angår dens EFSI-aktiviteter, til en vis grad er forbedret over tid.

•  Komplementaritet med andre EU-finansieringskilder Hovedproblemerne synes at være at skelne mellem målene og betingelserne for EFSI-finansiering og andre lignende finansieringskilder, hvilket fører til konkurrence med andre EU-midler. Dette er især tilfældet for komplementariteten med de gældsinstrumenter under CEF, der er rettet mod samme type projekter som dem, der kan finansieres af EFSI under IIW, samt for visse instrumenter, der forvaltes af EIB under Horisont 2020. Endvidere er der en høj grad af komplementaritet med COSME og InnovFin under SMEW. Nogle af modtagerne angav, at EFSI er attraktiv, eftersom den er billigere sammenlignet med andre investorer, og støtten har en længere holdbarhed end alternative støtteinstrumenter. Hvad angår ESIF, anerkendes det, at der er merværdi forbundet med at kombinere EFSI med ESIF; visse reguleringsmæssige komplikationer vanskeliggør dog denne kombination.

•  Resultattavle Der er mangler i forbindelse med anvendelsen af resultattavlen. Hvad angår merværdi måles resultaterne af EIB efter andre kriterier, såsom bidrag til EFSI-målene, additionalitet, økonomisk og teknisk levedygtighed af projekterne og maksimering af de private investeringer. Der synes dog ikke at være nogen klar definition af en minimumstærskel pr. kriterium, ej heller nogen vægtning.

•  Effektiviteten af proceduren EFSI-støtten er effektiv, hvad angår godkendelser (1/3 af de forventede investeringer blev mobiliseret efter 1/3 af den indledende levetid). Støttemodtagere og formidlere har angivet, at det er nødvendigt at fremskynde godkendelses-/due diligence-proceduren.

•  Geografisk fordeling Der er nået en generel bred dækning efter sektor og medlemsstat. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at EFSI-støtten den 30. juni 2016 ikke var ligeligt fordelt: modtog 91 % af støtten, mens EU13 kun modtog 9 % (eksklusive operationer i flere lande). Inden for IIW havde Det Forenede Kongerige, Italien og Spanien modtaget 63,4 %, mens Italien, Frankrig og Tyskland inden for SMEW havde modtaget 36,1 % af den samlede EFSI-støtte.

•  Fordeling mellem sektorer Hvad angår sektorer, strakte operationer, der var undertegnet under IIW, sig over syv EFSI-sektorer. Af disse spillede energi en fremtrædende rolle, idet denne sektor tegnede sig for 46 % af den samlede EFSI-finansiering under IIW; den overskred dermed den vejledende grænseværdi på 30 % for koncentration på en enkelt sektor, som er fastlagt i EFSI’s strategiske retningslinjer. De operationer, der var undertegnet under SMEW, omfattede fire EFSI-sektorer. Af disse var FUI den største, idet denne sektor tegnede sig for 69% af den samlede EFSI-finansiering under SMEW.

•  Investeringsplatforme Der blev identificeret en alvorlig vanskelighed i forbindelse med oprettelse af investeringsplatforme (ikke en eneste platform af denne art var blevet oprettet et år efter forordningens ikrafttræden), og det blev klart, at indsatsen burde styrkes i forbindelse med EIAH for at yde teknisk bistand på dette område. Desuden er det ikke klart for alle interesserede parter, hvad EIB’s rolle vil være på disse platforme. De adspurgte angav også, at der er stor efterspørgsel efter innovationsprojekter, der er under tærsklen for EFSI-projekter under IIW. Det ser for øjeblikket ud til, at behovet for at finansiere mindre projekter ikke tilgodeses i tilstrækkeligt omfang gennem oprettelse af platforme eller fordeling af ressourcerne gennem finansielle formidlere.

•  Kommunikation og synlighed Yderligere kommunikation om EFSI blandt interesserede parter er nødvendig for yderligere at øge bevidstheden for også at forbedre samarbejdet med nationale erhvervsfremmende banker og lokale aktører.

•  EIAH Det er fastslået, at det er nødvendigt at øge kommunikationen og bevidstheden omkring potentielle tjenester, og at det samtidig er nødvendigt at øge kapaciteten og styrke forbindelserne med andre tjenesteydere.


FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(2016/2064(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/1017(1) (EFSI-forordningen):

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om forvaltning af garantifonden under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer af 31. maj 2016 (COM(2016)0353),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 1. juni 2016 (COM(2016)0359),

–  der henviser til den årlige rapport fra Den Europæiske Investeringsbank til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB-gruppens finansierings- og investeringsoperationer under EFSI i 2015(2),

–  der henviser til Kommissionens evaluering, evalueringen af funktionen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) fra Den Europæiske Investeringsbank(3), Ad-hoc-revisionen af anvendelsen af forordning (EU) 2015/1017 foretaget af Ernst and Young(4) samt Revisionsrettens udtalelse(5),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2016 og (EU) 2015/1017 (KOM(2016)0597),

–  der henviser til Parisaftalen, som blev vedtaget på det 21. møde i partskonferencen (COP21) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev afholdt i Paris i december 2015,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget samt Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0200/2017),

1.  bemærker det store investeringsunderskud i Europa, som Kommissionen skønner til at udgøre mindst 200-300 milliarder EUR om året; understreger på denne baggrund navnlig behovene i Europa for højrisikofinansiering, for eksempel på områderne for F&U, energi, IKT og transport, meddelelser og energiinfrastruktur, som er nødvendigt for at opretholde en bæredygtig økonomisk udvikling; er bekymret over, at de nyeste data om nationale regnskaber ikke viser nogen stigning i investeringerne, siden Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) blev indført, hvilket har ført til bekymringer for, at der, hvis ikke der sker en ændring, fortsat vil være svag vækst og fortsat høje arbejdsløshedstal, navnlig blandt de unge og de nye generationer; understreger, at afhjælpning af dette investeringsunderskud ved at skabe et miljø, der befordrer investeringer inden for visse strategiske områder, er nøglen til genoplivning af væksten, bekæmpelse af arbejdsløsheden, fremme af udviklingen af en stærk, bæredygtig og konkurrencedygtig industri og virkeliggørelse af EU’s langfristede politiske mål;

2.  understreger den rolle, EFSI spiller i at hjælpe med at løse vanskeligheder og fjerne hindringer for finansiering samt for at gennemføre strategiske, transformative og produktive investeringer, der giver et højt niveau af merværdi til økonomien, miljøet og samfundet, at reformere og modernisere medlemsstaternes økonomier, skabe vækst og job, hvor der ikke kan opnås markedsfinansiering, selv om projekterne er økonomisk realistiske, og med at tilskynde til privat investering i alle regioner af EU;

3.  minder om Parlamentets rolle, som den er fastlagt i denne forordning, især i forbindelse med at overvåge gennemførelsen af EFSI; anerkender dog, at det er for tidligt at afslutte en omfattende evidensbaseret vurdering af EFSI’s funktion og dens virkninger for EU’s økonomi, men er af den opfattelse, at en foreløbig evaluering baseret på omfattende data vedrørende udvalgte og afviste projekter og de hertil knyttede afgørelser er afgørende for at fastslå eventuelle områder, hvor der kan foretages forbedringer af EFSI 2.0 og efterfølgende; opfordrer Kommissionen til at forelægge en omfattende vurdering, så snart oplysningerne foreligger;

Additionalitet

4.  minder om, at EFSI’s formål er at sikre additionalitet ved at bidrage til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer ved at understøtte operationer, der ikke, eller ikke i samme omfang, kunne have været gennemført under Unionens eksisterende finansieringsinstrumenter eller gennem private kilder uden inddragelse af EFSI; bemærker imidlertid, at der er behov for en yderligere præcisering af begrebet additionalitet;

5.  minder om, at de projekter, der støttes af EFSI, ud over at bestræbe sig på at skabe beskæftigelse, bæredygtig vækst, økonomisk og social samhørighed i overensstemmelse med de generelle mål, der er fastlagt i artikel 9 i EFSI-forordningen, anses for at give additionalitet, hvis de indebærer en risiko svarende til EIB's særlige aktiviteter, som fastsat i artikel 16 i EIB's vedtægter og EIB's retningslinjer for kreditrisikopolitik; minder om, at projekter, der støttes af EFSI, typisk skal have en højere risikoprofil end projekter, der støttes af inden for rammerne af EIB's normale aktiviteter; understreger, at EIB-projekter, der er forbundet med en risiko, der er lavere end minimumsrisikoen under EIB’s særlige aktiviteter, kun kan støttes af EFSI, hvis brug af EU-garantien er påkrævet for at sikre additionalitet;

6.  bemærker, at mens alle projekter, der er godkendt under EFSI, præsenteres som ”særlige aktiviteter”, er det ved en uafhængig evaluering blevet fastslået, at nogle projekter kunne have været finansieret uden brug af en EU-garanti;

7.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EIB og EFSI's forvaltningsstrukturer at foretage en opgørelse over al EU-støttet EIB-finansiering, der falder ind under additionalitetskriteriet, og fremlægge klar og omfattende dokumentation for, at projekterne ikke kunne være blevet realiseret med andre midler;

8.  bemærker, at EFSI's kvalitative og kvantitative mål og EFSI kan komme i konflikt med hinanden i den forstand, at EIB for at nå målet med at tiltrække private investeringer måske vil finansiere mindre risikobetonede projekter, der i forvejen har investorernes interesse; opfordrer indtrængende EIB og EFSI's forvaltningsstrukturer til at indføre virkelig additionalitet som fastlagt i artikel 5 i EFSI-forordningen og til at sikre, at markedssvigt og suboptimale situationer imødegås effektivt;

9.  opfordrer EIB til at sikre gennemsigtighed for så vidt angår forvaltningen af midler og oprindelsen af alle offentlige og private bidrag og bidrag fra tredjepart, og til at levere konkrete oplysninger, herunder om specifikke projekter og om udenlandske investorer og fremhæver kravene om rapportering til Parlamentet, som er fastsat i EFSI-forordningen; gentager, at alle potentielle fremtidige tredjelandsbidragsydere skal opfylde alle EU-bestemmelserne om offentlige udbud, arbejdsmarkedsbestemmelserne og miljøbestemmelserne, og forventer, at de sociale og miljømæssige kriterier, der finder anvendelse på EIB's projekter finder anvendelse i fuld udstrækning i forbindelse med beslutninger om at finansiere EFSI-projekter;

Resultattavle og udvælgelse af projekter

10.  bemærker, at et projekt, før det udvælges til EFSI-støtte, i henhold til forordningen skal undergå en due diligence- og en beslutningsprocedure, såvel i EIB’s som i EFSI’s forvaltningsstrukturer; bemærker, at projektledere har udtrykt ønske om hurtigt feedback og øget gennemsigtighed i forbindelse med både udvælgelseskriterier og mængden og typen/tranchen af eventuel EFSI-støtte; opfordrer til større klarhed for yderligere at tilskynde projektledere til at ansøge om støtte fra EFSI, herunder ved at gøre resultattavlen tilgængelig for ansøgere om EFSI-finansiering; opfordrer til, at beslutningsprocessen gøres mere gennemsigtig, hvad angår udvælgelseskriterier og finansiel støtte, og til, at den fremskyndes, samtidig med at der sikres en robust due diligence-procedure for at beskytte EU's ressourcer; understreger, at der for at forenkle evalueringsprocessen, navnlig for investeringsplatforme, bør tilskyndes til en fælles due diligence-procedure for EIB og nationale erhvervsfremmende banker eller til delegation af beføjelser fra EIB til nationale erhvervsfremmende banker;

11.  mener, at de kriterier, som projekterne og de støtteberettigede modparter vurderes efter, bør præciseres yderligere; anmoder om yderligere oplysninger fra EFSI’s forvaltningsorganer om de evalueringer, der udføres af alle projekter, der er godkendt under EFSI, især hvad angår deres additionalitet og bidrag til bæredygtig vækst og deres jobskabelseskapacitet som fastlagt i forordningen; kræver strenge regler for virksomhedsledelse i forbindelse med støtteberettigede modparter, for at denne type enheder kan accepteres som EFSI-partnere i henhold til EU's principper og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) standarder;

12.  minder om, at resultattavlen er et redskab for Investeringsudvalget (IC) til at prioritere brugen af EU-garantien for operationer, der giver bedre resultater og merværdi, og at den skal bruges af Investeringsudvalget i overensstemmelse hermed; agter at kontrollere, hvorvidt resultattavlen og dens indikatorer behørigt høres og anvendes; anmoder om, at kriterierne for udvælgelse af projekter anvendes korrekt, og at denne proces gøres mere gennemsigtig; erindrer om, at Investeringsudvalget i overensstemmelse med bilaget til den nuværende forordning skal tillægge hver søjle i resultattavlen samme betydning ved prioriteringen af projekter, uanset om den enkelte søjle giver et numerisk pointtal eller består af kvalitative og kvantitative indikatorer uden pointtal; beklager, at søjle 3 vedrørende de tekniske aspekter af projekterne i de nuværende resultattavler tillægges samme vigtighed som søjle 1 og 2, som vedrører de mere vigtige ønskede resultater; ser med kritiske øjne på det faktum, at EIB selv indrømmer, at Investeringskomitéens eksperter kun gør brug af den 4. søjle til oplysningsformål, ikke til beslutningstagning; anmoder om, at resultattavlerne med undtagelse af kommercielt følsomme oplysninger gøres offentligt tilgængelige, efter at den endelige beslutning om et projekt er blevet truffet;

13.  anerkender, at det kan tage nogle år at udforme nye innovative projekter, at EIB er under pres for at nå målet med 315 milliarder EUR, og at den derfor ikke havde anden mulighed end omgående at starte EFSI-aktiviteterne; er dog bekymret for, at EIB ved gennemførelsen af EFSI har anvendt sin eksisterende projektportefølje med mindre risikoprægede projekter i så vid udstrækning, at den derved har mindsket sin egen konventionelle finansiering; frygter, at EFSI ikke giver supplerende finansiering til innovative højrisikoprojekter; understreger, at selvom et projekt kan klassificeres som en særlig aktivitet, betyder dette ikke nødvendigvis, at det er risikobetonet; klassificeringen som en særlig aktivitet kan dog også skyldes, at finansieringen heraf er blevet struktureret på en kunstigt risikabel måde, hvilket betyder, at projekter med meget lav risiko også nemt kan ende som højrisikoprojekter; understreger, at projektkriterierne ikke bør udvandes alene for at nå det politiske mål på 315 mia. EUR i mobiliserede investeringer;

14.  anmoder om, at EIB forelægger en vurdering af sin potentielle årlige udlånskapacitet på mellemlang sigt, idet den tager hensyn til EFSI og den eventuelle udvikling med hensyn til lovgivning, og om, at den fortsætter sin egen udlånsvirksomhed i et omfang på 70-75 milliarder EUR om året, idet den bruger overskud, tilbagebetalinger fra programmer etc., og at den bruger EFSI som et supplerende redskab; bemærker, at dette ville betyde, at EIB’s forretningsvolumen ville nå op på mindst 90 milliarder EUR, ikke 75 millioner, i alt;

15.  anser det for vigtigt at drøfte, hvorvidt det planlagte målvolumen på 15 er passende til at gøre EFSI i stand til at finansiere projekter af høj kvalitet, der er forbundet med en høj risiko, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en vurdering i denne forbindelse; minder om, at dette målvolumen på 15 er porteføljebaseret og afspejler EIB's finansieringserfaringer med henblik på at afhjælpe markedssvigt; opfordrer til, at der lægges større vægt på de offentlige mål, der skal opfyldes af EFSI som et supplement til volumenkravet; foreslår, at der også tager hensyn til Unionens mål, der blev fastsat på klimakonferencen i Paris (COP21); opfordrer EIB til at afsløre det til dato opnåede målvolumen sammen med den underliggende beregningsmetode;

16.  påpeger, at små projekter ofte har problemer med at opnå den finansiering, de har behov for; bemærker med bekymring, at små projekter afskrækkes fra at søge om EFSI-finansiering eller endda erklæres uegnet til denne finansiering på grund af deres størrelse; påpeger den betragtelige indvirkning, som et lille projekt ikke desto mindre kan have på nationalt eller regionalt plan; understreger nødvendigheden af at øge den tekniske bistand, som kan fås fra Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH), som hjælper med at rådgive og bistå ledere af små projekter i forbindelse med strukturering og bundtning af projekter via investeringsplatforme eller rammeaftaler; opfordrer Styringsrådet til at se nærmere på sagen og fremsætte forslag til udbedring af situationen;

Sektordiversificering

17.  understreger, at EFSI er et efterspørgselsstyret instrument, der dog bør lade sig lede af de politiske mål, der er opstillet i forordningen og fastlagt af Styringsrådet; opfordrer til mere opsøgende arbejde og formidling af information til de sektorer, der har en uopfyldt efterspørgsel efter investeringer, men ikke har været i stand til at gøre fuld brug af EFSI; bemærker i denne forbindelse, at EU bør træffe yderligere foranstaltninger på makroøkonomisk plan for at øge efterspørgslen efter investeringer;

18.  glæder sig over, at alle sektorer, der er defineret i EFSI-forordningen, er omfattet af EFSI-finansiering; påpeger dog, at visse sektorer er underrepræsenteret, navnlig sektorerne for social infrastruktur, sundhed og uddannelse, til hvilke der kun er blevet afsat 4 % af den godkendte finansiering under EFSI; bemærker, at dette kan skyldes en række årsager, f.eks. at nogle sektorer eventuelt kan have lidt under manglende erfaring og teknisk viden om, hvordan man får adgang til EFSI, eller at de allerede er blevet tilbudt bedre investeringsmuligheder i form af køreklare, bankegnede projekter, da EFSI startede sin virksomhed; opfordrer på denne baggrund EIB til at drøfte, hvordan sektordiversificeringen kan forbedres, idet den knyttes til de mål, der er fastsat i forordningen, samt spørgsmålet om, hvorvidt EFSI-støtten bør udstrækkes til andre sektorer;

19.  minder om, at klimaaftalen fra COP21, som blev støttet af EU, kræver en større omlægning i retning af bæredygtige investeringer, som EFSI fuldt ud bør støtte; understreger, at EFSI-investeringerne bør være forenelige med denne forpligtelse; understreger nødvendigheden af at styrke rapporteringen om klimaændring;

20.  påpeger, at der er behov for at øge andelen af ressourcer, der tildeles til langsigtede projekter, eksempelvis telekommunikationsnet eller projekter, der indebærer en relativt høj grad af risiko, og som er typisk ved nye og mere avancerede teknologier; bemærker, at investeringer i bredbåndsinfrastruktur og 5G, cybersikkerhed, digitalisering af den traditionelle økonomi, mikroelektronik og højtydende databehandling (HPC) yderligere kan mindske den digitale kløft;

21.  beklager manglen på koncentrationsgrænser i den indledende intensiveringsfase; minder om, at transportsektoren har ydet det største bidrag til EFSI-fonden med 2,2 mia. EUR ud af 8 mia. EUR, der svarer til mere end 25 % af den samlede garantifond; bemærker med bekymring, at transportsektoren kun har modtaget ca. 13 % af alle de fremskaffede investeringer, som til dato er blevet stillet til rådighed under EFSI's infrastruktur- og innovationsramme, hvilket er langt under den 30 %-grænse, der er fastsat for hver specifik sektor; opfordrer investeringsudvalget til at være særlig opmærksom på transportsektorprojekter, eftersom disse fortsat er yderst dårligt repræsenteret i investeringsporteføljen, og da transport spiller en betydelig rolle for økonomisk vækst og forbrugernes sikkerhed;

Forvaltning

22.  bemærker, at EFSI-forvaltningsstrukturerne er blevet gennemført fuldt ud inden for EIB; mener, at mulighederne for at adskille EFSI’s forvaltningsstruktur fuldstændigt fra EIB bør drøftes med henblik på at forbedre effektiviteten og ansvarligheden af EFSI;

23.  minder om, at den administrerende direktør er ansvarlig for den daglige forvaltning af EFSI, forberedelse og ledelse af møder i Investeringskomitéen og for repræsentation udadtil; erindrer om, at den administrerende direktør bistås af den stedfortrædende administrerende direktør; beklager, at de respektive roller, især den stedfortrædende administrerende direktørs rolle, i praksis ikke er blevet klart defineret; opfordrer EIB til at overveje en nærmere præcisering af den administrerende direktørs og den stedfortrædende administrerende direktørs opgaver mere klart for at sikre gennemsigtigheden og ansvarligheden; anser det for vigtigt, at den administrerende direktør bistået af den stedfortrædende administrerende direktør vedbliver at opstille dagsordenen for Investeringskomitéens møder; foreslår endvidere, at den administrerende direktør bør udarbejde procedurer for imødegåelse af eventuelle interessekonflikter inden for Investeringskomitéen, indberette dem til Styringskomitéen og foreslå sanktioner i tilfælde af overtrædelser samt midlerne til at iværksætte disse sanktioner; mener, at den administrerende direktør og den stedfortrædende administrerende direktørs autoritet i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver ville blive styrket ved, at de fik større selvstændigt råderum over for EIB; opfordrer tilsvarende EIB til at undersøge mulighederne for at øge den administrerende direktørs og den stedfortrædende administrerende direktørs uafhængighed;

24.  minder om, at Investeringskomitéens eksperter er ansvarlige for EFSI-projektudvælgelsen, tildeling af EU’s garanti og for at godkende operationer i forbindelse med investeringsplatforme og nationale erhvervsfremmende banker eller institutioner; erindrer endvidere om, at de er uafhængige; er derfor bekymret over de dokumenterede interessekonflikter blandt Investeringskomitéens medlemmer, som under alle omstændigheder må undgås i fremtiden;

25  mener, at udvælgelsen af projekter ikke er gennemsigtig nok; understreger, at EIB bør foretage forbedringer med hensyn til offentliggørelsen af oplysninger om projekter, som den godkender under EFSI, med en behørig begrundelse med hensyn til additionalitet og resultattavlen samt projekternes bidrag til opfyldelse af EFSI's målsætninger, idet der især lægges vægt på EFSI-operationernes forventede indvirkning på investeringsunderskuddet i Unionen;

26.  opfordrer EIB til at overveje måder, hvorpå samarbejdet mellem Investeringskomitéen kan øges gennem den administrerende direktør og Styringsrådet; finder det vigtigt, at den administrerende direktør deltager i Styringsrådets møder, hvilket vil give den administrerende direktør mulighed for at underrette Styringsrådet om fremtidige aktiviteter;

27.  foreslår, at der drøftes redskaber til at øge gennemsigtigheden af EFSI’s forvaltningsstrukturer for Parlamentet, samt at Styringsrådet får endnu et medlem, der udpeges af Parlamentet; opfordrer indtrængende EFSI’s forvaltningsorganer til proaktivt at udveksle oplysninger med Parlamentet;

Nationale erhvervsfremmende banker

28.  minder om, at nationale erhvervsfremmende banker som følge af deres knowhow er afgørende for EFSI’s succes, eftersom de er tæt på og har indgående kendskab til de lokale markeder; finder, at synergierne hidtil ikke er blevet udnyttet i det nødvendige omfang; konstaterer, at der er risiko for, at lokale institutioner kan blive fortrængt af EIB og opfordrer EIB til at forbedre sin evne til at inddrage nationale og subnationale partnere; opfordrer EIB til støtte styrkelsen af eksisterende offentlige bankstrukturer med henblik på aktivt at fremme udveksling af god praksis og kendskab til markedet mellem disse institutioner; mener, at de nationale erhvervsfremmende banker bør bestræbe sig på at indgå i samarbejdsaftaler med Den Europæiske Investeringsfond (EIF); anerkender, at EFSI og EIB i stigende grad er villige til at påtage sig trancher med lavere prioritering/underordnede trancher med de nationale erhvervsfremmende banker og opfordrer dem indtrængende til at fortsætte hermed; opfordrer Kommissionen og EIB til at overveje, hvorvidt det kunne være hensigtsmæssigt at indarbejde ekspertise fra nationale erhvervsfremmende banker i Styringsrådet;

Investeringsplatforme

29.  minder om, at diversificerede investeringer med et geografisk eller tematisk fokus bør muliggøres ved at hjælpe med at finansiere og bundte projekter og fonde fra forskellige kilder; bemærker med bekymring, at den første investeringsplatform først blev oprettet i tredje kvartal af 2016 , og at denne forsinkelse begrænser små projekters mulighed for at få gavn af EFSI og udviklingen af grænseoverskridende projekter; understreger behovet for at forenkle reglerne for oprettelse af investeringsplatforme; opfordrer EIB og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) til at fremme brugen af investeringsplatforme som middel til at opnå en geografisk og tematisk spredning af investeringerne;

30.  opfordrer indtrængende EFSI’s forvaltningsorganer til at være mere opmærksomme på investeringsplatforme med henblik på at maksimere de fordele, som sidstnævnte kan bringe med hensyn til at overvinde investeringshindringer, især i medlemsstater med mindre udviklede finansielle markeder; opfordrer EIB til at forsyne de interesserede parter, herunder nationale, lokale og regionale organer, med flere oplysninger om platformene og om de betingelser og kriterier, der gælder for oprettelse heraf; anerkender de lokale og regionale myndigheders rolle i at identificere strategiske projekter og tilskynder til deres inddragelse;

31.  foreslår en drøftelse af yderligere redskaber til at fremme investeringsplatformene, såsom ved at prioritere godkendelse af projekter, der præsenteres via en platform, pooling af mindre projekter og gruppekontrakter og oprettelsesmekanismer til at finansiere grupper af kontrakter; mener, at de transnationale platforme navnlig bør fremmes, eftersom mange energiprojekter og digitale projekter har en transnational dimension;

Finansielle instrumenter

32.  minder om, at EIB har udviklet nye finansielle instrumenter til brug for EFSI for at sikre skræddersyede produkter til højrisikofinansiering; opfordrer indtrængende EIB til yderligere at øge sin merværdi ved at fokusere på mere risikobetonede finansielle produkter såsom efterstillet finansiering og kapitalmarkedsinstrumenter; udtrykker bekymring over projektledernes kritik gående ud på, at de finansielle instrumenter, der leveres, ikke er kompatible med deres projekters behov (højrisikoprojekter behøver ofte en sum penge fra starten for at sætte skub i investeringerne og ikke i form af mindre beløb fra år til år), og investorernes understregning af, at de for øjeblikket ikke er i stand til at deltage i EFSI-finansiering på grund af mangel på passende egenkapitalinstrumenter; opfordrer EIB til at undersøge dette i samarbejde med projektledere og investorer; opfordrer endvidere EIB til at undersøge, hvordan udviklingen af grønne obligationer kan maksimere EFSI's potentiale i finansieringen af projekter, der har positive miljø- og/eller klimavirkninger;

Geografisk diversificering

33.  glæder sig over, at alle 28 lande ved udgangen af 2016 havde modtaget EFSI-finansiering; bemærker dog med bekymring, at EU-15 den 30. juni 2016 havde modtaget 91 %, mens EU-13 kun havde modtaget 9 % af EFSI-støtten; beklager, at EFSI-støtten hovedsagelig er gået til et begrænset antal lande, hvor investeringsunderskuddet i forvejen er mindre end EU-gennemsnittet; bemærker, at de EFSI-finansierede projekter ofte er geografisk skævt fordelt internt i modtagerlandene mener, at der er risiko for territorial koncentration, og understreger, at der er behov for større hensyn til de mindre udviklede regioner i alle 28 medlemsstater; opfordrer EIB til at yde yderligere teknisk bistand til de lande og regioner, der har nydt mindst fordel af EFSI;

34.  anerkender, at der er en sammenhæng mellem BNP og antallet af godkendte projekter; anerkender, at større medlemsstater er i stand til at drage fordel af mere udviklede kapitalmarkeder og derfor med større sandsynlighed kan få gavn af et markedsstyret instrument såsom EFSI; understreger, at lavere EFSI-støtte i EU-13 kan tilskrives andre faktorer, såsom projekternes begrænsede størrelse, en given regions afsides geografiske beliggenhed og konkurrencen fra De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde (ESIF); konstaterer dog med bekymring denne uforholdsmæssige fordel for visse lande og understreger nødvendigheden af at diversificere den geografiske fordeling yderligere, især i afgørende sektorer, såsom gennem modernisering og med henblik på at forbedre produktiviteten og bæredygtigheden af økonomierne med særligt fokus på teknologisk udvikling; anmoder Kommissionen om yderligere at undersøge og kortlægge årsagerne til den nuværende geografiske fordeling;

Europæisk knudepunkt for investeringsrådgivning (EIAH)

35.  tillægger funktionen af EIAH (Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning) den allerstørste betydning; mener, at dets opgave med at fungere som et fælles centrum for adgang til omfattende vejledende og teknisk bistand gennem alle faser af projektcyklus i vid udstrækning imødekommer det voksende behov for teknisk bistand og støtte blandt myndigheder og projektledere;

36.  er tilfreds med, at EIAH er blevet oprettet og har fungeret siden september 2015, idet det har gennemløbet en hurtig gennemførelsesfase; anerkender, at ikke alle EIAH-tjenester har været fuldt udviklede på grund af den begrænsede periode, det har eksisteret i, samt personalemangel i den begyndende fase, og at aktiviteterne hovedsagelig har drejet sig om at yde støtte til projektudvikling og -strukturering, politisk rådgivning og projektscreening; understreger nødvendigheden af, at EIAH rekrutterer eksperter fra forskellige områder i bestræbelser på bedre at målrette sin vejledning, kommunikation og støtte mod sektorer, der ikke i størst mulig udstrækning gør brug af EFSI;

37.  er overbevist om, at EIAH har potentiale til at spille en afgørende rolle med hensyn til imødegåelse af manglerne ved EFSI’s gennemførelse; er stærkt overbevist om, at det for at gøre dette vil være nødt til at indtage en mere proaktiv holdning med hensyn til at yde assistance på områder såsom oprettelse af investeringsplatforme, også i betragtning af sidstnævntes kompetence i forbindelse med finansiering af mindre projekter; understreger også EIAH’s rolle med hensyn til at yde rådgivning i at kombinere andre kilder til EU-finansiering med EFSI;

38.  mener tilsvarende, at EIAH aktivt kan bidrage til geografisk og sektoriel diversificering, ikke alene ved at dække alle regioner og flere sektorer i forbindelse med levering af sine tjenester, men også ved at bistå EIB i lanceringen af operationer; mener, at EIAH kan spille en vigtig rolle med at bidrage til målet med økonomisk, social og territorial samhørighed;

39.  minder om, at EFSI-forordningen giver EIAH mandat til at udnytte den lokale viden med henblik på at fremme EFSI-støtten overalt i EU; mener, at væsentlige forbedringer er nødvendige på dette område, navnlig mere samarbejde med de relevante nationale institutioner; mener, at ydelse af service på lokalt plan er af stor betydning, også for at tage hensyn til særlige situationer og lokale behov, især i lande, der ikke har erfaringer med nationale erhvervsfremmende institutioner eller banker; mener, at forbindelser til andre lokale leverandører bør øges for at tage hensyn hertil;

40.  forventer, at EIAH afslutter sine rekrutteringsprocesser og når op på sit fulde personaleniveau uden yderligere forsinkelse; udtrykker dog tvivl med hensyn til, at den personalekapacitet, der er sikret, vil være tilstrækkelig til, at EIAH kan levere de påkrævede rådgivningstjenester og klare et øget arbejdspres samt et bredere mandat;

41.  understreger, at EIAH skal styrke alle sine tjenesters profil, forbedre kommunikationen og øge bevidstheden og forståelsen af dens aktiviteter blandt EIAH-interessenter; mener, at alle relevante kommunikationskanaler bør udnyttes for at nå dette mål, herunder på nationalt og lokalt plan;

Europæisk portal for investeringsprojekter (EIPP)

42.  beklager, at Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP) først blev lanceret af Kommissionen den 1. juni 2016, næsten et år efter vedtagelsen af EFSI-forordningen; bemærker, at portalen nu er operationel, idet der for øjeblikket er fremlagt 139 projekter, men mener, at dette stadig er meget langt fra det potentiale, der var forventet, da EFSI-forordningen blev vedtaget;

43.  mener, at EIPP leverer en brugervenlig platform for projektledere for at fremme synligheden af deres investeringsprojekter på en gennemsigtig måde; mener dog, at nøglen til portalens succes er, at den øger sin egen synlighed betragteligt for at opnå almindelig anerkendelse som et nyttigt, pålideligt og effektivt redskab, såvel blandt investorer som blandt projektledere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde aktivt i denne retning gennem ihærdig kommunikationsvirksomhed;

44.  bemærker, at de omkostninger, der er forbundet med oprettelse, udvikling, forvaltning, støtte og vedligeholdelse samt at huse EIPP, for øjeblikket er omfattet af EU-budgettet, idet der er afsat en årlig bevilling på 20 millioner EUR for EIAH; minder dog om, at de gebyrer, der pålægges private projektledere, der registrerer deres projekter på portalen, skal udgøre eksterne indtægter afsat til EIPP, og at de i fremtiden vil være dens hovedfinansieringskilde;

Sikkerhed

45.  minder om, at Unionen sikrer en uigenkaldelig og betingelsesløs garanti for EIB for finansierings- og investeringsoperationer under EFSI; er overbevist om, at EU’s garanti har gjort EIB i stand til at påtage sig højere risici for Infrastruktur- og Investeringsvinduet (IIW) og har gjort det muligt at øge og fremskynde finansieringen af SMV’er, Midcap-virksomheder under Cosme og InnovFin støttet af SMV-vinduet (SMEW); mener, at den tærskel på 25 millioner EUR, som EIB ser ud til at bruge i forbindelse med sine almindelige lånetransaktioner, ikke bør gælde for EFSI, for at øge finansieringen af mindre projekter og lette adgangen for SMV'et og andre potentielle støtteberettigede;

46.  understreger, at SMV-vinduet på grund af en meget kraftig udnyttelse, der afspejler markedsefterspørgslen, blev styrket yderligere med 500 millioner EUR fra IIW-gældsporteføljen under den eksisterende lovramme; glæder sig over, at den yderligere finansiering på grund af EFSI-forordningens fleksible karakter blev ydet til gavn for SMV’er og små midcap-foretagender; agter nøje at overvåge tildelingen af garantien under de to vinduer; bemærker endvidere, at undertegnede transaktioner under IIW pr. 30. juni 2016 kun nåede op på 9 % af det samlede tilstræbte volumen;

47.  erindrer om, at EU’s garantifond hovedsagelig finansieres fra EU-budgettet; tager hensyn til alle relevante evalueringer, der tyder på, at den nuværende indbetalingssats for Garantifonden på 50 % synes at være forsigtig og tilbageholdende med hensyn til at dække potentielle tab, og at Unionens budget allerede ville være beskyttet af en tilpasset målsats på 35 %; agter at undersøge, om forslag om en lavere målsats ville have indvirkning på kvaliteten og arten af de udvalgte projekter; understreger, at der hidtil ikke har været nogen opfordringer som følge af udeblevne betalinger i forbindelse med EIB’s eller EIF’s virksomhed;

Fremtidig finansiering, finansieringskapacitet

48.  bemærker, at Kommissionen har foreslået en udvidelse af EFSI, både hvad angår varighed og finansiel kapacitet, og at dette vil have indflydelse på EU-budgettet; udtrykker sin hensigt om at fremsætte alternative finansieringsforslag;

49.  minder om, at medlemsstaterne blev opfordret til at bidrage til EFSI med henblik på at udvide dens kapacitet, hvorved den ville få mulighed for at støtte mere risikobetonede investeringer; beklager, at medlemsstaterne ikke tog dette initiativ til trods for, at sådanne investeringer anses for at være en engangsforanstaltning i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud; anmoder EIB og Kommissionen om oplysninger om, hvorvidt de i mellemtiden har gjort en indsats for at overbevise medlemsstaterne til at bidrage til EFSI, og hvorvidt de vil kunne være i stand til at tiltrække andre investorer; opfordrer Kommissionen og EIB til at optrappe deres bestræbelser i denne retning;

Komplementaritet med andre EU-finansieringskilder

50.  bemærker, at bevidsthed om overlapning og konkurrence mellem EFSI og finansieringsinstrumenter i EU’s budget for Kommissionen og EUB har ført til vedtagelse af retningslinjer, der anbefaler en kombination af finansiering fra EFSI- og ESI-fondene; understreger, at enhver kombination af finansiering fra EFSI- og ESI-fondene på ingen måde må vise sig at være skadelig for niveauet og retningen for ESI-fondens finansiering; påpeger dog, at der er vedvarende forskelle på udvælgelseskriterier, regler, tidsrammer for rapportering og anvendelse af statsstøtteregler, hvilket hindrer kombineret brug; glæder sig over, at Kommissionen er begyndt at se nærmere på dette i sit forslag til revision af finansforordningen, og håber, at denne revision vil blive gennemført rettidigt med henblik på at forenkle kombinationen af finansiering og undgå konkurrence og overlapninger; mener, at yderligere bestræbelser er nødvendige, og at den anden og tredje søjle i investeringsplanen er vigtige i dette øjemed;

51.  foreslår, at Kommissionen i sine regelmæssige rapporter bør opstille de projekter, der har fordel af en kombination af tilskud fra "Connecting Europe-faciliteten" (CEF) og EFSI;

52.  bemærker, at OPP-transportinfrastrukturprojekter normalt bør være baseret på princippet om brugerbetaling for at mindske byrden, der pålægges offentlige budgetter og skatteydere til anlæggelse og vedligeholdelse af infrastruktur; bemærker, at det er vigtigt at koordinere forskellige former for EU-finansiering for at sikre, at EU's transportpolitiske mål opfyldes i hele EU, og ikke fremme OPP-fonde på bekostning af strukturfonde;

Beskatning

53.  er alvorligt bekymret over, at EIB i nogle tilfælde har skubbet på via EFSI for at støtte projekter, der er blevet struktureret gennem brug af virksomheder i skattely; opfordrer indtrængende EIB og EIF til at afstå fra at gøre brug af eller involvere sig i skatteunddragelsesstrukturer, især aggressive skatteplanlægningsordninger eller praksisser, der ikke er i overensstemmelse med EU’s principper om forsvarlig skatteforvaltning, som er fastlagt i den relevante EU-lovgivning, herunder Kommissionens henstillinger og meddelelser; kræver, at det ikke må være muligt for et projekt eller projektleder at være afhængig af en person eller et selskab, som driver virksomhed i et land, der er optaget på den kommende fælles EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner,

Kommunikation og synlighed

54.  bemærker, at mange projektledere ikke ved, at EFSI findes, eller ikke har et tilstrækkelig klart billede af, hvad EFSI kan tilbyde dem, de specifikke kriterier for støtteberettigelse og de konkrete skridt, der skal tages, når de ansøger om finansiering; understreger, at der må gøres en yderligere indsats, herunder målrettet teknisk støtte på de respektive EU-sprog i medlemsstater, der har nydt mindre godt af EFSI, for at øge bevidstheden om, hvad EFSI er for en størrelse, hvilke særlige produkter og tjenester den har at tilbyde, samt hvilken rolle investeringsplatformene og de nationale erhvervsfremmende banker spiller;

55.  opfordrer til, at alt informationsmateriale og materiale, der vedrører finansieringsproceduren, oversættes til alle medlemsstaternes sprog med henblik på at lette information og adgang på lokalt niveau;

56.  udtrykker bekymring over, at den direkte støtte, der gives til finansielle formidlere, som så er ansvarlige for tildeling af EU-finansieringen, kan føre til situationer, hvor slutmodtageren ikke er bevidst om, at vedkommende modtager finansiering fra EFSI, og opfordrer til, at der findes løsninger for at forbedre synligheden af EFSI; opfordrer derfor EIB til i EFSI-kontrakter at indføje en specifik klausul, der gør det klart for projektlederen, at den finansiering, vedkommende har modtaget, er blevet gjort mulig gennem EFSI-/EU-budgettet;

Udvidelse

57.  anerkender, at EFSI alene - og i begrænset omfang - sandsynligvis ikke vil være i stand til at slå bro over investeringskløften i Europa, men at den ikke desto mindre udgør en central søjle i EU’s investeringsplan og signalerer EU’s faste hensigt om at tackle dette problem; opfordrer til, at der fremsættes flere forslag om, hvordan der kan sættes permanent skub i investeringerne i Europa;

°

°  °

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til EIB og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1)

EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.

(2)

http://www.eib.org/attachments/strategies/efsi_2015_report_ep_council_en.pdf

(3)

http://www.eib.org/attachments/ev/ev_evaluation_efsi_en.pdf, September 2016

(4)

Report of 14 November 2016, https://ec.europa.eu/priorities/sites/beta-political/files/ey-report-on-efsi_en.pdf

(5)

EUT C 465 af 13.12.2016, s. 1.


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og EnergI (*) (6.4.2017)

til Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget

om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(2016/2064(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Marian-Jean Marinescu

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

1.  glæder sig over den hurtige gennemførelse af EFSI og de af EIB og EIF godkendte investeringer, som forventes mobiliseret som følge heraf, og som beløber sig til over 160 mia. EUR og udgør over 50 % af det samlede investeringsmål, der skal mobiliseres inden 2018; bemærker imidlertid, at der bør skelnes mellem undertegnelse og udbetaling; påpeger desuden, at kun omkring 60 % af de forventede samlede investeringer, der mobiliseres gennem EFSI, stammer fra privat finansiering, mens resten kommer fra EIB (20-25 % i gennemsnit) og en kombination af midler fra nationale erhvervsfremmende banker, offentlige myndigheder og EU-fonde (ESI-fondene, Connecting Europe-faciliteten);

2.  minder om, at alle foreliggende oplysninger bekræfter den forventede mobilisering af EFSI-investeringer, men understreger, at det er af afgørende betydning for beslutningstagerne at kende omfanget af de midler, der allerede er overført til virksomheder; mener, at det med henblik på at kunne vurdere EFSI's resultater er af afgørende betydning at udregne andelen af udbetalte private investeringer; mener, at offentliggørelse af det udbetalte beløb ville være meget vigtigt for gennemsigtigheden af de data, som EIB og Kommissionen leverer;

3.  bemærker, at der stadig er et investeringsunderskud i EU, og anerkender, at EFSI kan bidrage til at udfylde det; understreger, at EFSI har til formål at støtte bæredygtige projekter, der vil sætte skub i realøkonomien og desuden skabe langsigtede miljømæssige og samfundsmæssige fordele, samtidig med at de sikrer additionalitet og kvalitet frem for at maksimere løftestangsfaktorer eller projekthastighed og -omfang;

4.  beklager, at der ikke foreligger oplysninger i realtid om omfanget af anvendt sikkerhed; bemærker, at adskillige evalueringer viser en løftestangseffekt på 14,1; opfordrer EFSI's Styringsråd til at offentliggøre realtidsmultiplikatoren og anvende OECD's beregningsmetode;

5.  bemærker, at de største støttemodtagere pr. 31. januar 2017, opgjort i absolutte tal, var: Italien, Spanien, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Tyskland (der til sammen tegnede sig for over 60 % af de totale mobiliserede investeringer), opgjort i forhold til indbyggertal: Finland, Irland, Estland, Spanien og Italien og opgjort i forhold til BNP (mio. EUR): Estland, Bulgarien, Spanien, Litauen og Portugal;

6.  bemærker, at EU-15 ifølge en uafhængig evaluering(1) frem til udgangen af juni 2016 modtog mere end 90 % af EFSI-støtten, mens de 13 nye medlemsstater modtog mindre end 10 %; beklager den hidtidige manglende balance i den geografiske fordeling af EFSI-støtte og erindrer om, at tre medlemsstater ikke bør tegne sig for over 45 % af den samlede finansiering under EFSI's infrastruktur- og innovationsvindue (IIW); opfordrer derfor EFSI's Styringsråd til løbende at overvåge og forbedre den geografiske spredning og til at fremme ligevægt og forbedre produktivitet og bæredygtighed i økonomien i alle medlemsstater;

7.  mener, at en kombination af EU-tilskud og finansielle instrumenter kan bidrage til EFSI's additionalitet; bemærker, at kun 11 projekter under infrastruktur- og innovationsvinduet og to under SMV-vinduet – fordelt på ni medlemsstater – har nydt godt af blandet finansiering fra EFSI og ESI-fondene; opfordrer til rettidig vedtagelse af revisionen af finansforordningen og omnibusforordningen, som vil gøre det enklere at kombinere midler fra EFSI og ESI-fondene med henblik på at undgå konkurrence og overlapninger samt sikre komplementaritet og fremme yderligere synergier;

8.  bemærker, at 30 % af EFSI-finansieringen under de to vinduer blev anvendt til SMV'er, 23 % i energisektoren (hvoraf kun 7 % til energieffektivisering), 21 % i forsknings-, udviklings- og innovationssektoren og 10 % i den digitale sektor; minder om, at princippet om additionalitet er centralt for projekter, der skal modtage støtte fra EFSI, og beklager manglen på oplysninger om graden af additionalitet i de projekter, som modtager finansiering, samt en detaljeret vurdering på baggrund af resultattavlen; minder om, at resultattavlen skal være et nyttigt værktøj til beslutningstagning; opfordrer til gennemsigtighed for så vidt angår systemet for bedømmelse og vurdering og anmoder om hurtig offentliggørelse heraf, når der er foretaget en projektevaluering; understreger, at kriterierne om additionalitet og den relevante due diligence-procedure skal være opfyldt fuldt ud, inden der ydes støtte; mener desuden, at den sektorielle spredning bør forbedres;

9.  understreger behovet for at ændre den nuværende definition af additionalitet og gøre den mere klar og effektiv; mener, at additionaliteten bedre ville kunne vurderes, såfremt investeringskomitéen gav adgang til risikoprofilen for hvert EFSI-projekt; minder om, at den nuværende forordning muliggjorde projekter med en risiko, der er lavere end den laveste risiko for EIB's særlige aktiviteter; opfordrer EIB til at sikre reel additionalitet og mener, at EFSI kun bør engagere sig i projekter, som ellers ville blive betragtet som uantagelige af EIB på grund af deres risikobetonede karakter, og at EFSI ikke bør føre til rebrandingen af projekter, eksempelvis EFSI's omfattende støtte til energi, energieffektivitet og vedvarende energiprojekter, som har været ledsaget af en tilsvarende reduktion i almindelige EIB-investeringer i disse sektorer; opfordrer til gennemsigtighed i beslutningsprocessen ved at sikre offentliggørelse af sammenfattede finansielle oplysninger i forbindelse med EIB-finansierede projekter;

10.  påpeger, at der er behov for at øge andelen af ressourcer, der tildeles til langsigtede projekter, eksempelvis telekommunikationsnet eller projekter, der indebærer en relativt høj grad af risiko, og som er typisk ved nye og mere avancerede teknologier; bemærker, at investeringer i bredbåndsinfrastruktur og 5G, cybersikkerhed, digitalisering af den traditionelle økonomi, mikroelektronik og højtydende databehandling (HPC) yderligere kan mindske den digitale kløft;

11.  beklager, at meget få projekter inden for sektorer såsom rumfarts- eller emissionsreduktionsteknologier hidtil er blevet finansieret under EFSI-paraplyen, skønt kendetegnene ved investeringer i disse sektorer burde være i overensstemmelse med EFSI-kravene, og mener, at EFSI bør tilpasses de særlige vilkår i disse sektorer;

12.  finder det – i betragtning af, at formålet med EFSI er at yde støtte til projekter med en høj grad af risiko – vigtigt at registrere det som en yderligere risikofaktor, når den region, hvori projektet gennemføres, eller hvorfra støttemodtageren kommer, har et lavt udviklingsniveau;

13.  fastholder, at der for at forbedre EFSI's resultater på både nationalt og regionalt plan er behov for et tættere samarbejde mellem EIB, som driver EFSI, og de nationale og regionale erhvervsfremmende banker;

14.  noterer sig imidlertid, at nationale eller regionale erhvervsfremmende banker eller erhvervsfremmende institutioner ikke er lige almindeligt udbredte i alle medlemsstater, og at deres begrænsede geografiske spredning udgør en yderligere hindring for EFSI's geografiske dækning; mener, at oprettelsen af nationale eller regionale erhvervsfremmende banker bør være af høj prioritet for medlemsstaterne og EFSI med henblik på at hjælpe regioner, som har behov for støtte; opfordrer EIB og Kommissionen til at sikre, at de nationale og regionale erhvervsfremmende banker eller institutioner prioriteres højt af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH), og at der ydes den nødvendige knowhow og tekniske bistand til medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte oprettelsen af nationale erhvervsfremmende banker i regioner, hvor deres tilstedeværelse er begrænset, for at fremme mindre projekter og forbedre den regionale og sektorbestemte diversificering;

15.  opfordrer EIB til ikke at gøre rentesatsen på midler, der ydes i form af lån, til et afskrækkelsesmiddel og en byrde for støttemodtagerne, eftersom det er vigtigt at tildele midler til projekter og områder med en høj risikofaktor; opfordrer desuden EIB til at øge gennemsigtigheden med hensyn til rentesatser og gebyrer, der opkræves for EFSI-projekter overalt i Den Europæiske Union, og til at sikre, at disse ikke bliver til forskelsbehandlingsfaktorer mellem forskellige kategorier af modtagere eller regioner;

16.  understreger den afgørende rolle, som EIAH har for EFSI's succes; fremhæver dets lovende start, men bemærker med beklagelse, at det hidtil ikke har været i stand til at fungere i fuldt omfang; understreger, at EIAH bør tildeles de nødvendige midler, som minimum 20 mio. EUR om året, for at kunne dække sine omkostninger og være i stand til at udføre og intensivere sine tiltag og tjenester; understreger desuden betydningen af at løse problemet med mangel på personale så hurtigt som muligt, således at EIAH kan påtage sig alle sine opgaver og ansvarsområder;

17.  opfordrer EIAH til at øge sin tilstedeværelse i lande, som har haft svært ved at udnytte EFSI, og som mangler den administrative kapacitet til at kunne fremsætte gennemførlige projekter, og i særdeleshed i samhørighedslande; opfordrer endvidere EIAH til at yde specifik rådgivning for at støtte givne projekter, hvor der er en høj grad af risikoaversion til stede, eller hvor risikoen er fragmenteret blandt investorer (som det eksempelvis kan være tilfældet ved grænseoverskridende/multinationale projekter eller langsigtede infrastrukturprojekter/indtægtsskabende projekter);

18.  opfordrer EIAH til at samarbejde med de relevante nationale institutioner med henblik på at opnå en mere afbalanceret geografisk og sektorspecifik dækning; understreger EIAH's vigtige rolle med hensyn til at bringe EFSI ud på lokalt niveau og som et enkelt kontaktpunkt for teknisk og finansiel rådgivning med henblik på at fastlægge, forberede og udvikle projekter samt dets mission bestående i proaktivt at samle små projekter og oprette investeringsplatforme; understreger, at disse opgaver ikke i tilstrækkelig grad er opfyldt og bør intensiveres i den kommende periode;

19.  bemærker, at investeringsplatforme behøver mere tid for at blive operationelle; fremhæver deres rolle med hensyn til at samle flere mindre projekter vedrørende samme emne eller kombinere og fremme grænseoverskridende projekter;

20.  minder om, at et af målene med EFSI er at styrke mindre, innovative og risikobetonede projekter ved – eventuelt ved hjælp af investeringsplatforme – at samle dem i større grupper, som er mere investeringsmodne; opfordrer EIAH til at planlægge oprettelsen af decentraliserede regionale klynger med henblik på bedre at kunne tilpasse sig til de særlige forhold i en given sektor eller region, eksempelvis energieffektivitet i Sydøsteuropa;

21.  opfordrer EIB til at styrke sin rådgivende funktion og Europa-Kommissionen til at forbedre sin kommunikations- og formidlingsindsats med henblik på at fremme anvendelsen af EFSI i alle medlemsstater og regioner; beklager, at mange berørte parter stadig ikke er bekendt med EFSI, dens muligheder eller måden, hvorpå man ansøger om EFSI-finansiering; bemærker desuden, at støttemodtagere i nogle tilfælde ikke har været klar over, at de allerede modtog EFSI-støtte, navnlig på grund af manglende gennemsigtighed hos den finansielle formidler, som ikke havde oplyst dem om EFSI-støtten; er af den opfattelse, at såvel den manglende viden om muligheden for EFSI-støtte som den manglende viden om, at man faktisk allerede nyder godt af EFSI-støtte, er forpassede muligheder for EU; understreger derfor behovet for en kampagne for at forbedre kommunikationen og udbrede kendskabet;

22.  opfordrer til, at alt informationsmateriale og materiale, der vedrører finansieringsproceduren, oversættes til alle medlemsstaternes sprog med henblik på at lette information og adgang på lokalt niveau;

23.  beklager, at en række budgetposter på grund af EFSI blev skåret ned for perioden 2015-2020, hvilket har haft en negativ indvirkning på programmer som Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten; mener, at dette budgetunderskud bør afhjælpes inden for rammerne af revisionen af den flerårige finansielle ramme, og at EFSI bør finansieres fra kilder, som ikke er afhængige af EU-programmer, der allerede er godkendt; anmoder Kommissionen om at fremlægge en fuldstændig tidsplan for tilbagebetaling i denne henseende begyndende med revisionen af den flerårige finansielle ramme;

24.  gentager vigtigheden af at fokusere på finansielle instrumenter til finansiering af forlængelsen af EFSI (EFSI II); mener, at finansiering via EFSI ikke bør erstatte tilskud fra EU's finansieringskilder, eksempelvis ESI-fondene, Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020; opfordrer Kommissionen til at finde frem til alternative finansieringskilder for enhver fremtidig udvidelse;

25.  understreger behovet for gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af resultattavlen for udvælgelse af EFSI-aktiviteter, navnlig behovet for tilgængelige, præcise og ajourførte oplysninger vedrørende additionalitet og beslutningsprocessen bag ydelsen af EU-garantien; opfordrer EIB til at offentliggøre alle oplysninger om konsekvensanalyseresultater i forbindelse med aktiviteter, som udføres på Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP), idet der også redegøres for merværdien og additionaliteten for hvert enkelt finansieret projekt; mener, at EIB bør offentliggøre statistiske data for hvert enkelt finansieret projekt, herunder EFSI-udlån gennem finansielle mellemled, og foretage forudgående og efterfølgende vurderinger af hvert projekt, hvori der redegøres for de anvendte udvælgelses- og vurderingsindikatorer og -kriterier; mener endvidere, at det er nødvendigt at offentliggøre objektive tal om de arbejdspladser, der skabes direkte og indirekte via EFSI; opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge EIPP's potentiale og synlighed;

26.  er af den opfattelse, at det før vedtagelsen af den foreslåede forlængelse af EFSI ville have været ønskeligt med en mere tilbundsgående undersøgelse og en yderligere evaluering af den oprindelige EFSI-forordning; forventer, at der i forbindelse med den endelige udarbejdelse af forordningen med henblik på at forlænge EFSI vil blive taget passende hensyn til konklusionerne i denne rapport, navnlig for så vidt angår regional diversificering, sektordiversificering, additionalitet, gennemsigtigheden af styrings- og investeringsudvalgenes udvælgelsesproces samt til Revisionsrettens anbefalinger.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

3.4.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

2

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Edward Czesak, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, Rebecca Harms, Eva Kaili, Kaja Kallas, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Csaba Molnár, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Herbert Reul, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Vladimir Urutchev, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pilar Ayuso, Rosa D’Amato, Françoise Grossetête, Barbara Kudrycka, Marian-Jean Marinescu, Victor Negrescu, Sofia Sakorafa, Davor Škrlec, Theodor Dumitru Stolojan

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

György Hölvényi, Julia Reda

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

49

+

ALDE

Kaja Kallas, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Lieve Wierinck

ECR

Edward Czesak, Ashley Fox, Zdzisław Krasnodębski, Evžen Tošenovský

GUE/NGL

Xabier Benito Ziluaga, Jaromír Kohlíček, Sofia Sakorafa, Neoklis Sylikiotis

PPE

Pilar Ayuso, Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Françoise Grossetête, György Hölvényi, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Barbara Kudrycka, Marian-Jean Marinescu, Angelika Niebler, Herbert Reul, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Theodor Dumitru Stolojan, Vladimir Urutchev, Hermann Winkler, Anna Záborská

S&D

José Blanco López, Adam Gierek, Theresa Griffin, Eva Kaili, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Edouard Martin, Csaba Molnár, Victor Negrescu, Dan Nica, Patrizia Toia, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Verts/ALE

Reinhard Bütikofer, Rebecca Harms, Julia Reda, Davor Škrlec

2

EFDD

Rosa D’Amato, Dario Tamburrano

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

–  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EY 2016's uafhængige evaluering af investeringsplanen er tilgængelig på: https://ec.europa.eu/commission/publications/independent-evaluation-investment-plan_en.


UDTALELSE fra Transport- og TurismeudvalgeT (*) (23.3.2017)

til Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget

om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(2016/2064(INI))

Ordførere for udtalelse (*): Inés Ayala Sender og Dominique Riquet

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det fælles beslutningsforslag, de vedtager:

1.  anmoder Kommissionen om at tage hensyn til Parlamentets bemærkninger i denne gennemførelsesrapport i forbindelse med evalueringen og udarbejdelsen af det nye lovgivningsforslag;

2.  glæder sig over etableringen af EFSI-organer og den gennemsigtige udvælgelsesprocedure for medlemmer af deres styringsstruktur; opfordrer dog EFSI-organerne til regelmæssigt, udførligt og på en mere gennemsigtig måde at underrette Parlamentet, Rådet og offentligheden om EFSI-projekter; foreslår, at Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) øger sin information til bl.a. SMV'er og mikrovirksomheder i turistsektoren;

3.  glæder sig over den strategiske orientering, der blev godkendt af EFSI-styringsrådet i december 2015, og som omfatter vejledende geografiske koncentrationsgrænser; bemærker en ulige geografisk fordeling blandt EFSI-støttemodtagere; bemærker, at 92 % af alle investeringer i det første år med operationer var koncentreret i EU-15, mens blot 8 % nåede ud til EU-13, og at 10 medlemsstater, især i Central- og Østeuropa, hidtil udelukkende har nydt godt af operationer under EFSI's SMV-vindue (SMEW); minder om, at BNP-ratekriteriet er relevant blandt andet for at sikre økonomisk, social og territorial samhørighed med henblik på at sikre en afbalanceret spredning af projekter, under hensyntagen til den samlede økonomiske aktivitet i hvert land, behovet for investeringer og beskæftigelsesniveauet; understreger, at koncentrationen af kapital gør de sociale og økonomiske forskelle i EU større;

4.  minder om, at højrisikoinvesteringer ikke kan fremtvinges, og at de i et miljø med lave vækstrater og en svag efterspørgsel for det meste ikke betaler sig; opfordrer derfor ud over en afbalanceret geografisk fordeling til stærkere kobling af støtten fra EFSI med en vellykket udvikling af økonomisk politik og finanspolitik;

5.  beklager manglen på koncentrationsgrænser i den indledende intensiveringsfase; minder om, at transportsektoren har ydet det største bidrag til EFSI-fonden med 2,2 mia. EUR ud af 8 mia. EUR, der svarer til mere end 25 % af den samlede garantifond; bemærker med bekymring, at transportsektoren kun har modtaget ca. 13 % af alle de fremskaffede investeringer, som til dato er blevet stillet til rådighed under EFSI's infrastruktur- og innovationsramme, hvilket er langt under den 30 %-grænse, der er fastsat for hver specifik sektor; opfordrer investeringsudvalget til at være særlig opmærksom på transportsektorprojekter, eftersom disse fortsat er yderst dårligt repræsenteret i investeringsporteføljen, og da transport spiller en betydelig rolle for økonomisk vækst og forbrugernes sikkerhed;

6.  opfordrer Kommissionen til at indføre regler for udvælgelsen af bæredygtige projekter, der knytter dem til de vigtigste af EU's politiske mål og målsætninger, såsom nul- og lavemissionsmobilitet, eller til eksisterende initiativer såsom de transeuropæiske cykelnet kombineret med jernbanerejser eller initiativer, der har til formål at genetablere regionale jernbaneforbindelser på tværs af grænser, der er blevet opgivet eller nedlagt(1);

7.  minder om, at resultaterne af resultattavlens evaluering af både godkendte og afviste operationer regelmæssigt skal offentliggøres på en gennemsigtig og tilgængelig måde;

8.  udtrykker tvivl om additionaliteten ved nogle af de første transportprojekter, der er blevet valgt, eftersom de formentlig kunne være blevet finansieret uden EFSI;

9.  anerkender, at infrastrukturprojekter, der indgives til EIB, ofte hører ind under traditionelle EIB-operationer, eftersom de forelægges af myndigheder, der understøttes af offentlige garantier og derfor udgør en lavere risiko; opfordrer EIB til at analysere andre parametre, der ville sætte sådanne projekter i stand til at komme i betragtning som supplerende og passende for EFSI såvel som til at styrke tiltag til at fremme EFSI-muligheder blandt private partnere med henblik på konkret at højne antallet af projekter under denne indledende EFSI-indkaldelse;

10.  opfordrer til, at der tages hensyn til europæisk merværdi i udvælgelsesprocessen og til, at EFSI bringes i tråd med de EU-politiske mål, navnlig grænseoverskridende projekter og andre projekter, der på forhånd er indkredset i Connecting Europe-faciliteten (CEF) og andre EU-flagskibsinitiativer på transportområdet (såsom ERTMS og SESAR); understreger, at andre EU-politiske prioriteringer som f.eks. nul- og lavemissions intermodal mobilitet, beskæftigelse af høj kvalitet, ressourceeffektivitet, bæredygtig infrastruktur, forskning og innovation samt synergi mellem transeuropæiske transport-, energi- og telekommunikationsnet bør tages i betragtning;

11.  opfordrer Kommissionen til at fokusere på at investere i projekter, der bidrager til at minimere eksterne omkostninger;

12.  mener, at kombination af EU-tilskud med finansielle instrumenter også kan sikre den additionalitet, der kræves, og vil mobilisere investorerne til at fremlægge projekter, der ellers ikke ville blive gennemført; anmoder EIB og Kommissionen om at fremme kombination af EU-tilskud (forskellige EU-mekanismer såsom CEF, H2020, de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) med EFSI med henblik på at forbedre infrastrukturprojekternes finansielle profil, så de tilfører europæisk merværdi;

13.  bemærker, at OPP-transportinfrastrukturprojekter normalt bør være baseret på princippet om brugerbetaling for at mindske byrden, der pålægges offentlige budgetter og skatteydere til anlæggelse og vedligeholdelse af infrastruktur; bemærker, at det er vigtigt at koordinere forskellige former for EU-finansiering for at sikre, at EU's transportpolitiske mål opfyldes i hele EU, og ikke fremme OPP-fonde på bekostning af strukturfonde;

14.  fremhæver den lovende start på Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) og anerkender den sektorspecifikke og geografiske koncentration af investeringerne hidtil; opfordrer EIAH til at forbedre sit overordnede resultat og øge sin tilstedeværelse i lande, hvor EFSI har haft vanskeligheder med at få fodfæste, og hvor der er mangel på administrativ kapacitet til at indgive levedygtige projekter, navnlig i samhørighedslandene; opfordrer endvidere EIAH til at yde specifik rådgivning med henblik på at bistå specifikke transportprojekter, hvor der er stor risikoaversion, eller hvor risikoen er opdelt mellem investorerne (såsom grænseoverskridende/multinationale projekter, langsigtede/indtægtsbaserede infrastrukturprojekter);

15.  mener, at der er behov for at forstærke samarbejdet mellem EIB, der styrer EFSI, og de nationale og regionale erhvervsfremmende banker samt med de lokale myndigheder for at forbedre EFSI's resultater både på nationalt og på regionalt niveau og merværdien for Europa;

16.  bemærker med bekymring, at det lille antal transportprojekter i EFSI forekommer at vidne om sektorens vanskeligheder med at opnå finansiering fortrinsvist eller udelukkende fra private investorer, selv når CEF-finansieringen næsten er blevet udtømt, og der ikke er alternative EU-finansieringsmidler til rådighed før 2020; opfordrer derfor til en finansiel styrkelse af CEF i den kommende finansielle ramme;

17.  beklager dybt manglen på tilgængelige data om det samlede beløb for de undertegnede operationer under EFSI's SMV-udlånsvindue og dertil knyttede investeringer, navnlig hvad angår transportforsyningskæden, luftfarts- og jernbanesektoren, og beklager, at dette forhold gør verifikation af projekter, resultater, succeshistorier og referencemærker vanskeligt; insisterer på, at manglen på tilgængelige data udbedres; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på at yde større støtte til SMV'er såvel som lokale og regionale myndigheder;

18.  foreslår, at Kommissionen i sine regelmæssige rapporter bør opstille de projekter, der har fordel af en kombination af CEF-tilskud med EFSI;

19.  anbefaler at styrke synligheden af EFSI's finansiering med en stærk indsats på territoriet gennem en oplysningskampagne og ved udvikling af et EFSI-logo.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.3.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Peter Lundgren, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Jens Nilsson, Markus Pieper, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Jill Seymour, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Wim van de Camp, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Hugues Bayet, Mark Demesmaeker, Bas Eickhout, Markus Ferber, Patricija Šulin, Matthijs van Miltenburg

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Herbert Dorfmann

(1)

www.missing-rail-links.eu


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (10.11.2016)

til Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget

om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(2016/2064(INI))

Ordfører for udtalelse: Emmanuel Maurel

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

1.  mener, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der bruges til at finansiere risikobetonede og innoverende projekter, kan anvendes som et redskab til at stimulere vækst og beskæftigelse i EU og fremme udviklingen af en stærk, bæredygtig og konkurrencedygtig industri, forudsat at den anvendes parallelt med effektive handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter; opfordrer i den forbindelse til, at EFSI’s rolle i samhørighedsdagsordenen styrkes ved at skabe bedre balance i investeringerne inden for denne ramme mellem sektorer og geografiske områder; mener, at hindringer for at kombinere EFSI med andre EU-instrumenter (navnlig de europæiske Struktur- og investeringsfonde) bør fjernes og de støtteberettigede områder udvides;

2.  minder om, at Kina har til hensigt at bidrage til EFSI, og at Kommissionen har påpeget, at landet ikke vil få nogen form for modydelse i forbindelse hermed, navnlig for så vidt angår forvaltning; understreger, at bidrag fra Kina til EFSI ikke må knyttes sammen med spørgsmålet om status som markedsøkonomi, og opfordrer EIB til at sikre gennemsigtighed for så vidt angår forvaltningen af midler og oprindelsen af alle offentlige og private bidrag og bidrag fra tredjepart, og til at levere konkrete oplysninger, herunder om specifikke projekter og om udenlandske investorer og fremhæver kravene om rapportering til Parlamentet, som er fastsat i EFSI-forordningen; gentager, at alle eventuelle fremtidige tredjelandsbidragsydere skal opfylde alle EU-bestemmelserne om offentlige udbud, arbejdsmarkedsbestemmelserne og miljøbestemmelserne, og forventer, at de sociale og miljømæssige kriterier, der finder anvendelse på EIB's projekter finder anvendelse i fuld udstrækning i forbindelse med beslutninger om at finansiere EFSI-projekter;

3.  anser det for at være af afgørende betydning, at EU spreder sine investeringskilder mest muligt og i første række tiltrækker private investeringer;

4.  påpeger, at SMV'er udgør rygraden i den europæiske økonomi, men at kun 13 % af SMV'erne har handelsaktiviteter uden for EU; mener, at EFSI i synergi med Cosme-programmet bør prioritere internationalisering af SMV'er gennem støtte til konkrete projekter, der sigter mod europæiske SMV'ers eksportaktiviteter; gentager sin opfordring til at forbedre de eksisterende værktøjer og opfordrer til bedre kommunikation fra Kommissionen og EIB om tilgængelig støtte og til at styrke rollen for Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) ved at give dette til opgave at bistå eksporten; er af den opfattelse, at SMV'er skal kunne drage fordel af en fast samtalepartner i disse spørgsmål;

5.  glæder sig over Kommissionens initiativ med at lancere en plan for europæiske eksterne investeringer med henblik på at mobilisere mellem 44 og 88 mia. EUR i investeringer i Afrika og i EU-nabolandene og anerkender samtidig de private investeringers rolle i udviklingsstrategierne; understreger, at disse instrumenter bør evalueres regelmæssigt og ikke bør erstatte allerede eksisterende investeringer, at de skal være i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens samt med additionalitetsprincippet i forhold til andre instrumenter, og at de skal fokusere på risikable, strukturerede og, om muligt, små projekter samt rettes mod de enkelte landes reelle behov med henblik konkret at forbedre lokalbefolkningens levevilkår gennem skabelse af lokale anstændige arbejdspladser og dermed bidrage til at afhjælpe migrantkrisen;

6.  kræver i forbindelse med den eksterne investeringsplan, at det ikke må være muligt for en investor eller projektleder at være afhængig af en person eller et selskab, som driver virksomhed i et land, som er optaget på den kommende europæiske liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner,

7.  mener, at et sådant redskab skal overholde principperne og målene for Unionens optræden udadtil, som fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og i artikel 208 i traktaten om Den Europiske Unions funktionsmåde, og at overholdelse af disse principper sammen med opnåede resultater skal indgå i hovedkriterierne for vurderingen af EFSI's effektivitet i rapporterne om dets gennemførelse; understreger, at den fremtidige plan for europæiske eksterne investeringer bør tilskynde til private investeringer i Afrika og EU's nabolande for at bidrage til at håndtere de grundlæggende årsager til migration, gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling og klimaftalen fra Paris;

8.  foreslår, at planen for europæiske eksterne investeringer bidrager til finansiering af mikrokreditvirksomhed for de mest udsatte grupper;

9.  understreger den potentielt vigtige rolle, som EU-Udenrigstjenestens delegationer kan spille gennem etablering af kontakter mellem investorer og lande, som modtager støtte til projekter; opfordrer til, at Parlamentet bliver tæt inddraget i kontrollen med gennemførelsen af den eksterne investeringsplan på grundlag af regelmæssige fremskridtsrapporter fra Kommissionen.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

9.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

0

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Tiziana Beghin, David Borrelli, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Santiago Fisas Ayxelà, Christofer Fjellner, Karoline Graswander-Hainz, Ska Keller, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, David Martin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Franz Obermayr, Artis Pabriks, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Hannu Takkula, Iuliu Winkler, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Klaus Buchner, Nicola Danti, Syed Kamall, Frédérique Ries, Fernando Ruas, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Philippe Loiseau


UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (12.4.2017)

til Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget

om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(2016/2064(INI))

Ordfører for udtalelse: Hannu Takkula

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

A.  der henviser til, at investeringsplanen for Europa udgør en del af en bredere strategi, hvis formål er at vende den negative tendens, der er konstateret i de offentlige og private investeringer, ved at mobilisere ny og privat finansiel likviditet til realøkonomien med henblik på at fremme langsigtede, strategiske og bæredygtige investeringer overalt i Unionen; der henviser til, at investeringsplanen består af tre søjler: at mobilisere finansielle midler til investeringer, få kanaliseret investeringerne ud i realøkonomien og forbedre investeringsklimaet i Unionen; der henviser til, at det er afgørende for geografisk diversificering, at investeringsmiljøet i Unionen forbedres ved at fjerne hindringer for investeringer; der henviser til, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) bør ses som et supplement til andre foranstaltninger, der er nødvendige for at mindske investeringsgabet i Unionen og ved at fungere som en garantifond som et incitament til nye investeringer;

B.  der henviser til, at EFSI oprindeligt blev oprettet med henblik på at afhjælpe de forskellige former for markedssvigt og suboptimale investeringssituationer, der skyldes forskellige reguleringsmæssige hindringer;

C.  der henviser til, at EFSI er vigtig som værktøj til at bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed samt fremme jobmuligheder, navnlig i form af solid støtte til SMV'er;

D.  der henviser til, at det er vigtigt, at EFSI yder passende bidrag for i tilstrækkelig grad at kunne reagere på markedsbehov og med held tiltrække betydelig kapital fra den private sektor;

E.  der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret (ECA) har offentliggjort en udtalelse, som udtrykte, at: "Europa-Kommissionens planer om at øge og udvide investeringsfonden som kernen i "Juncker-planen", blev udarbejdet for tidligt og med få beviser for, at stigningen er berettiget"; der henviser til, at Revisionsretten også har anført, at "forslaget blev lanceret uden en omfattende konsekvensanalyse" og har kritiseret "sletningen af bestemmelsen om sammenkobling af fortsættelsen af EFSI til resultaterne af en uafhængig";

F.  der henviser til, at Revisionsretten også understregede risikoen for at multiplikatoreffekten var overdrevet, og at de nævnte mål og resultater var fremskrivninger og ikke bekræftet af konkrete, præcise, klare og ajourførte statistikker;

1.  bemærker, at EFSI sigter mod via Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med støtte fra EU-budgettet at fungere som løftestang for et samlet beløb på 315 mia. EUR i ekstra investeringer og nye projekter i realøkonomien senest i 2018; minder om, at EFSI er et værktøj til at stimulere private, markedsbaserede investeringer;

2.  bemærker, at EIB's evaluering af EFSI's funktion, offentliggjort i september 2016, noterer sig de positive investeringsstrømme, som EFSI har rettet mod SMV'er, og konstaterer, at 58% af SMV-finansieringsmålene var nået så tidligt som juni 2016; noterer sig Revisionsrettens udtalelse (2/2016) med titlen "EFSI: Et tidligt forslag om forlængelse og udvidelse" vedrørende Kommissionens forslag om forlængelse af EFSI (COM(2016)0597) og dens evaluering af anvendelsen af EU-garantien og garantifondens funktion (SWD(2016)0297);

3.  minder om, at alle EFSI-støttede projekter skal opfylde additionalitetskriterierne, og at grundlaget for denne vurdering skal dokumenteres; beklager, at resultattavlerne for de godkendte projekter ikke offentliggøres; minder om, at denne manglende offentliggørelse skaber både ansvarligheds- og gennemsigtighedsproblemer; understreger, at det er nødvendigt med større gennemsigtighed og offentlig omtale af kriterierne for større EFSI-projekter for at øge markedernes tillid og EFSI’s tiltrækningskraft som et effektivt finansieringsværktøj;

4.  minder om, at formålet med EFSI, som støttes af EU-budgettet i modsætning til andre af EIB's nuværende finansieringsinstrumenter, er at identificere forskellige, reelt supplerende og innovative og mere risikable projektprofiler sammen med nye partnere fra den private sektor samt at fremhæve potentialet i EFSI med hensyn til finansiering af højteknologiske virksomheder og fremsynede sektorer, som bør udgøre en del af kernen i finansieringsprogrammet;

5.  anerkender, at lanceringen af EFSI hurtigt har ændret EIB's risikoprofil og forretningsmodel med hensyn til procedurer og kontrol af underskrifter og kontrakter;

6.  mener, at det, for på passende vis at reagere på efterspørgslen efter investeringer og for bedre at imødekomme landenes og sektorernes behov, er vigtigt at foretage en indledende analyse på nationalt plan af årsagerne til markeds- og privatinvesteringskløfterne i de sektorer og typer af aktiviteter, der er tildelt EFSI;

7.  understreger, at det er af afgørende betydning at se på og forbedre grænseoverskridende europæisk merværdi i forbindelse med gennemførelsen af de udvalgte projekter og at spørge, hvorvidt de yder et effektivt bidrag til EU's eksisterende fælles politiske mål;

8.  bemærker, at den geografiske fordeling af projekter hidtil har været ujævn; minder om, at der med henblik på at sikre samhørighed og at nå målene for bæredygtighed bør tages hensyn til bedre geografisk spredning ved gennemførelsen af EFSI, samtidig med, at der tages hensyn til det potentiale, der ligger i tyndt befolkede områder i EU, samtidig med at man fokuserer på gennemførlighed, praktisk anvendelighed og finansielle kriterier for at forbedre fondens præstationer og forbedre primærfondens mål; minder om, at EFSI som et markedsbaseret instrument ikke alene kan tackle geografiske investeringsforskelle i EU;

9.  opfordrer EFSI's Styringsråd og Investeringskomité til at sikre, at finansieringen af projekter ikke er koncentreret på markeder eller investeringer, hvor det er mindre indlysende eller nødvendigt;

10.  minder om, at infrastruktur- og innovationsvinduet kun havde nået 9 % af målet ved juni 2016; opfordrer til yderligere informationsudveksling om mulighederne, som EFSI tilbyder til mere risikofyldte innovationer;

11.  anmoder EIB om så vidt muligt at forbedre den geografiske balance og åbne de sektorer, der er koncentreret i EFSI-porteføljen, navnligt under infrastruktur- og innovationsvinduet (IIW), og vinduet for små og mellemstore virksomheder (SMV-vinduet) ved at styrke dets rådgivningsaktiviteter til projektdesign i medlemsstaterne og teknisk bistand gennem Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH), herunder muligheden for at øge dets budget, når det er berettiget;

12.  opfordrer EIB til at forenkle ansøgningsproceduren og understreger behovet for at styrke synligheden af, interessen for og bevidstgørelsen om EFSI, især for små og mellemstore virksomheder i medlemsstaterne;

13.  opfordrer EIB til også at overveje dels at udvide antallet af sektorer, der er berettiget til EFSI-finansiering (med f.eks. miljø, bioøkonomi, og social infrastruktur), dels at tilpasse arten og størrelsen af projekterne bedre til markedernes behov i medlemsstaterne;

14.  mener, at der bør stilles passende præciseringer eller strategiske retningslinjer til rådighed for de lokale og regionale aktører, navnlig med hensyn til EFSI's mål, indplacering og mulig kombination med andre EU- eller EIB-midler; understreger, at EFSI ikke blot bør betragtes som en yderligere finansieringskilde, og at der bør udvises behørig omhu for at undgå overlapning med hensyn til målprojekter og finansiering;

15.  opfordrer EIB til i forbindelse med udvælgelsesprocessen nøje at overveje, hvorvidt der er en reel merværdi og nye dynamikker, og hvor stor multiplikatoreffekten er, hvilket kan være forskelligt fra projekt til projekt, navnlig inden for de områder, hvor EIB eller EIF ikke allerede har været involveret, ved markedssvigt eller i forbindelse med suboptimale investeringssituationer;

16.  noterer sig stigningen i omfanget af EIB's særlige aktiviteter som følge af EFSI’s første halvandet år, hvilket afspejler en udvikling i EIB's forsigtige risikokultur og udlånspolitik;

17.  mener, at EIB's særlige aktiviteter, der støttes af EFSI, bør betragtes som vektorer for additionalitet sammenlignet med andre af EIB’s, EIF’s eller EU's finansielle instrumenter med henblik på bedre imødegåelse af markedssvigt og suboptimale investeringssituationer;

18.  mener, at løftestangseffekten varierer fra projekt til projekt afhængigt af deres omfang, kompleksitet og sammenhæng mellem vigtige sektorspecifikke udfordringer og de endelige modtageres forventninger i en situation med knappe offentlige midler; er af den opfattelse, at den gennemsnitlige løftestangseffekt kun kan måles ved afslutningen af investeringscyklussen, i hvilken forbindelse der også tages hensyn til sektorernes særlige forhold; foreslår, at EFSI-multiplikatormetoden tilpasses den metode, OECD foreslår, under hensyntagen til investeringsprojekter, som investorer har forpligtet sig til eller som er en del af nationale programmer, der allerede eksisterede eller blev offentliggjort, inden EFSI blev lanceret;

19.  opfordrer EIB til også at fremlægge oplysninger om løftestangseffekten pr. sag og ikke kun gennemsnitligt set og i den forbindelse også at oplyse om omfanget af den private finansiering, der er blevet tiltrukket; mener endvidere, at interventionernes effektivitet ikke udelukkende bør vurderes ud fra de finansielle instrumenters potentiale, men også på målbare resultater;

20.  understreger, at det er vigtigt ikke at finansiere projekter, der alligevel ville være blevet finansieret uden EFSI-støtte, da dette ville udvande finansieringsbetingelsen for projekter, der virkelig har brug for EFSI; opfordrer derfor EIB og især EFSI's investeringsudvalginvesteringskomité til at lægge særlig vægt på det centrale princip om additionalitet samt opfattelsen, fortolkningen og gennemførelsen af det for at undgå at skabe unfair ændringer på markederne;

21.  bemærker, at additionalitet kan være vanskelig at måle, hvorfor andre krav, såsom innovativitet, bør gives lige stor betydning ved udvælgelse af projekter til finansiering;

22.  opfordrer til, at der stilles relevante kvalitative forvaltningsoplysninger om gennemførelsen af EFSI's mål til rådighed, der viser reel additionalitet og faktiske virkninger i forhold til opstillede benchmarks, men også med henblik på at forlænge EFSI efter 2017;

23.  er af den opfattelse, at der bør stilles relevante kvalitative forvaltningsoplysninger til rådighed for hvert enkelt projekt, der er omfattet af EFSI-garantien, og at de skal være baseret på kontrol- eller additionalitetsindikatorer, således at man kan vurdere deres merværdi og effektivitet eller bidrag til EU's politikker; opfordrer EIB til i sin beretning at medtage en vurdering af operationernes kvalitet, deres risikoeksponering og deres forvaltningsomkostninger;

24.  mener, at det er vigtigt for mobiliseringen af kapital fra den private sektor, at EIB fritager investorerne fra en del af den risiko, som er forbundet med potentielle projekter; opfordrer EIB til både at højne EFSI's tiltrækningskraft og synlighed i investeringsretningslinjerne og i forbindelse med projekter, som skal finansieres ved at udvikle en mere effektiv politik til forøgelse af bevidstheden blandt potentielle private investorer og projektpromotorer på lokalt og regionalt plan;

25.  insisterer af hensyn til ansvarliggørelse på, at investeringskomitéen regelmæssigt skal vurdere udviklingen af resultatorienterede investeringer ved hjælp af resultattavlen med indikatorer, med henblik på at identificere projekter, der er velmålrettede med hensyn til deres makroøkonomiske effekt eller stimulerende bidrag til vækst og jobskabelse, og opfordrer til, at der udarbejdes en objektiv oversigt over disse projekters additionalitet og merværdi samt overensstemmelse med Unionens politikker eller andre klassiske EIB-aktiviteter;

26.  anmoder EIB om at offentliggøre oplysninger om, hvordan projekter, der har nydt godt af EFSI-garantien, har klaret sig, når de måles i forhold til EFSI’s resultattavle med indikatorer og dertil knyttede kriterier og vægtning, herunder bl.a. om deres bidrag til opfyldelse af EFSI-målene, additionalitet, økonomisk og teknisk levedygtighed og maksimering af private investeringer;

27.  Anmoder om, at gennemsigtigheden i processen til udvælgelse af projekter bør forbedres, så den også omfatter fremlæggelse af alle operationelle oplysninger om de underskrevne projekter ved hjælp af resultattavlen med indikatorer; mener endvidere, at høring af lokale og regionale myndigheder bør styrkes og dokumenteres behørigt i forbindelse med vurderingen af projekterne;

28.  anmoder om, at forvaltningsordningerne strømlines for bedre at fastlægge det ansvar, der påhviler henholdsvis Kommissionen og EIB, for at sikre uafhængighed og for at forebygge interessekonflikter hos de forskellige aktører, der deltager i beslutningsprocessen, navnlig medlemmerne af EFSI's investeringskomité, og for, af hensyn til ansvarliggørelse, at fastlægge, hvem der er ansvarlig over for EU’s budget- og lovgivningsmyndigheder for EFSI’s resultater og risikostyring;

29.  mener, at gennemsigtigheden bør øges, og skattebestemmelserne styrkes, navnlig for så vidt angår bestemmelsen om skatteunddragelse;

30.  gentager, at Parlamentet har en central rolle at spille i overvågningen af EFSI's merværdi og additionalitet;

31.  gentager, at Revisionsrettens revisionsrolle er fastsat i artikel 20 i EFSI-forordningen; henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2016 med titlen "EFSI: et tidligt forslag om forlængelse og udvidelse"; bemærker med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at der er få beviser for den foreslåede forhøjelse af EU-garantien; minder om, at Revisionsrettens revisionsrettigheder, der er fastsat i artikel 287 i TEUF, bør overholdes fuldt ud;

32.  beklager, at forslaget om forlængelse af EFSI ikke ledsages af en konsekvensanalyse som omhandlet i retningslinjerne for bedre reguleringsretningslinjer og en forhåndsevaluering som krævet i artikel 30 og 140 i finansforordningen for udgiftsprogrammer og finansielle instrumenter; glæder sig over Kommissionens forslag (COM(2016)0597) om at forlænge EFSI; bifalder de foreslåede forbedringer af EFSI-forordningen; beklager, at forslaget ikke var ledsaget af en konsekvensanalyse og ikke respekterer principperne om bedre regulering; minder om, at konsekvensanalysen, med henblik på en mulig forlængelse efter 2020, bør gennemføres inden forslaget forelægges Parlamentet og Rådet;

33.  beklager, at EFSI blev betragtet som en undtagelse fra kravet i finansforordningen, selvom EU-budgettet yder størstedelen af finansieringen til garantifondene, og budgetgarantien til EIB skaber betydelige eventualforpligtelser for EU-budgettet;

34.  bemærker, at virkningen af EFSI-risiko er blevet overdrevet; anerkender Revisionsrettens bemærkning om, at virkningen af finansieringen af Garantifonden fra EU-budgettet ville have været lavere, hvis Kommissionen havde anlagt samme antagelser for det oprindelige EFSI-forslag;

35.  anmoder om præcisering af anvendelsen af statsstøttereglerne for projekter, der kombinerer finansiering fra EFSI og fra strukturfondene.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.4.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Jonathan Arnott, Inés Ayala Sender, Tamás Deutsch, Martina Dlabajová, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Cătălin Sorin Ivan, Jean-François Jalkh, Arndt Kohn, Bogusław Liberadzki, Fulvio Martusciello, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Claudia Schmidt, Bart Staes, Hannu Takkula, Indrek Tarand, Marco Valli, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Julia Pitera, Miroslav Poche

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

19

+

ALDE

ENF

EPP

S&D

Verts/ALE:

Nedzhmi Ali, Martina Dlabajová, Hannu Takkula

Jean-François Jalkh

Tamás Deutsch, Ingeborg Gräßle, Fulvio Martusciello, Julia Pitera, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Claudia Schmidt, Joachim Zeller

Inés Ayala Sender, Cătălin Sorin Ivan, Arndt Kohn, Bogusław Liberadzki, Miroslav Poche, Derek Vaughan

Bart Staes, Indrek Tarand

2

-

EFDD

Jonathan Arnott, Marco Valli

1

0

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (31.1.2017)

til Budgetudvalget ogØkonomi- og Valutaudvalget

om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(2016/2064(INI))

Ordfører for udtalelse: Romana Tomc

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at hovedformålet med de projekter, der finansieres under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), bør være at skabe bæredygtig vækst og et arbejdsmarked, der kan tilbyde kvalitetsjob, i Europa og dermed at øge EU-borgernes velfærd, den sociale samhørighed og inklusionen; glæder sig i den henseende over, at fonden allerede har bidraget til at sikre bedre adgang til finansiering;

2.  minder om, at EFSI har til formål at afhjælpe de eksisterende forskelle og suboptimale investeringsforhold i EU ved at anvende offentlige midler med henblik på at øge adgangen til risikofinansiering samt at mobilisere privat kapital og sikre, at investeringerne når realøkonomien; mener, at de projekter, der finansieres under EFSI, bør skabe langsigtet, innovationsbaseret, bæredygtig og inklusiv vækst, stimulere jobskabelsen, herunder i områder i Europa, hvor arbejdsløsheden er høj og problematisk, og investere i sektorer, der er afgørende for Europas fremtid, navnlig gennem social og menneskelig kapital, europæiske infrastrukturer og industri; understreger, at alle EFSI-støttede projekter bør bygge på additionalitetsprincippet, hvilket betyder, at de ikke havde kunnet gennemføres uden EFSI-støtte; støtter EIB's vurdering, der efterlyser en bedre definition af additionalitet;

3.  bemærker, at EFSI har fungeret godt fra starten, allerede har leveret konkrete resultater i nogle medlemsstater og derfor fungerer som et positivt instrument til at løse problemet med manglende investeringer og bekæmpe arbejdsløsheden i Europa gennem samordnede foranstaltninger;

4.  mener, at EFSI kan være et vigtigt skridt med hensyn til at demonstrere effektiviteten ved en mere innovativ brug af EU's budget, hvorved EU's budget udnyttes til at styrke investeringer i realøkonomien; understreger, at det ifølge Den Europæiske Revisionsret er for tidligt at drage konklusioner om fondens overordnede effektivitet;

5.  er dybt bekymret over det faktum, at de fleste EFSI-investeringer er koncentreret i de fem største økonomier i EU, og at de derved skaber større uligheder; beklager, at der stadig er medlemsstater, hvor der ikke er blevet vedtaget eller godkendt et eneste EFSI-projekt;

6.  understreger, at EFSI skal betragtes som en nødplan, og opfordrer EIB til at gøre bedst mulig brug af Connecting Europe-faciliteten (CEF) og Horisont 2020 som supplement til EFSI; påpeger, at EIB undertiden prioriterer EFSI højere end disse programmer; anerkender betydningen af at støtte en forlængelse af EFSI's levetid til efter 2020 og den nødvendige forøgelse af EU's budgetgaranti, men understreger, at der er behov for en omfattende konsekvensanalyse med henblik på at begrunde den forhøjelse, som Kommissionen har foreslået;

7.  opfordrer til en styrkelse af additionaliteten for de projekter, der modtager støtte under EFSI, med henblik på at forbedre den geografiske dækning og udbredelsen, navnlig i områder med høj arbejdsløshed, for at få stor indvirkning på arbejdsløshedstallene; fremhæver behovet for yderligere at udbygge investeringerne i grænseoverskridende projekter;

8.  understreger, at investeringssituationen i Europa langsomt bliver bedre, men at udviklingen fortsat er langsom og kan vende; understreger, at investeringsniveauerne stadig er lavere end før krisen, og at der stadig er et stort investeringsunderskud – i den forbindelse skal EFSI fokusere på alle projekter, der fører til jobskabelse og bæredygtig vækst og udvikling;

9.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og EIB-Gruppen til at hjælpe SMV'er, mikrovirksomheder og sociale virksomheder med at få lettere adgang til finansiering og dermed øge deres muligheder for at vokse, gennemføre projekter og skabe arbejdspladser af høj kvalitet, ved mere effektivt at fremme kendskabet til EFSI og ved at give bedre adgang til teknisk bistand på lokalt plan; bemærker, at finansieringen af SMV'er ser ud til at være den mest vellykkede del af EFSI-finansieringen; bemærker, at SMV-vinduets gode resultater skyldes frontloading af andre af EU's SMV-initiativer, men at der er argumenter for at øge dette vindue, hvis kvalitetskravene fastholdes; henstiller, at SMV'er og mikrovirksomheder får mulighed for at få adgang til oplysninger om finansieringsmuligheder;

10.  opfordrer Kommissionen og EIB til at fortsætte de lokale/nationale kampagner for at hjælpe med at forklare og fremme kendskabet til fordelene ved investeringsplanen i hele EU; glæder sig over EIB's åbning af nye kontorer i medlemsstaterne for at yde mere støtte og styrke samarbejdet med de nationale erhvervsfremmende banker, hvilket bidrager til iværksættelse af flere projekter i områder med høj arbejdsløshed, der hidtil har været dækket i mindre grad;

11.  opfordrer Kommissionen og EIB-Gruppen til at styrke deres bestræbelser og fremme virkningerne af EFSI på det sociale og beskæftigelsesmæssige område og samtidig fastholde fondens mål om at bidrage til at reducere investeringsunderskuddet i EU ved at mobilisere privat finansiering til strategiske investeringer;

12.  glæder sig over styrkelsen af garantien under programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) i EFSI's SMV-vindue samt over udviklingen af EFSI's egenkapitalinstrument, der er koncentreret om at sikre passende bidrag til markedsudviklingen på områder såsom social indvirkning; opfordrer til at fastholde forpligtelsen til at udvikle socialt iværksætteri samt den sociale og solidariske økonomi for yderligere at udbrede de sociale, kulturelle og miljømæssige mål inden for f.eks. fattigdomsreduktion, sundhedspleje og udvikling af lokalsamfund;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale og regionale platforme og styrke samarbejdet med flere berørte parter, herunder arbejdsmarkedets parter, med henblik på at strømline investeringer, der kan skabe kvalitetsjob og forbedre den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og til at anvende EFSI, hvor det er relevant, til at foretage intelligente investeringer i udviklingen af social-, pleje- og sundhedstjenester af høj kvalitet til borgerne; opfordrer Kommissionen, EIB-Gruppen og medlemsstaterne til at styrke deres bestræbelser, opbygge kapacitet, øge opmærksomheden, udvikle et passende økosystem og gøre investeringer i sociale tjenester såsom uddannelse, erhvervsuddannelse, sundhedspleje og boligforhold mere attraktive;

14.  minder om, at den store interesse og deltagelse i EFSI-projekter hos formidlende banker over hele EU for at skaffe finansiering til SMV’er har været yderst givtig;

15.  opfordrer Kommissionen til at arbejde med EFSI's Styringsråd om at benytte alle eksisterende lejligheder til at styrke denne adgang til finansiering for SMV'erne, så den samlede mængde af foranstaltninger for disse instrumenter bliver øget;

16.  opfordrer Kommissionen og EIB-Gruppen til at give EFSI mulighed for at uddybe samarbejdet med strukturfondene og med flere EU-fonde og finansieringsinstrumenter, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), EaSI-programmet, Cosme, InnovaFin, mikrofinansieringsfaciliteten Progress og andre relevante fonde, men at undgå dobbeltfinansiering og sigte mod at sikre en optimal og effektiv finansiering på en mere komplementær måde; påpeger, at denne sammenkædning skal forenkles yderligere, og at de administrative hindringer skal fjernes; opfordrer derfor til en hensigtsmæssig samordning mellem de relevante myndigheder og til, at der også gøres en indsats for de regioner, der er hårdest ramt af høj arbejdsløshed og fattigdom, for at mindske ulighederne ved at skabe kvalitetsjob og bæredygtig vækst, fremme social inklusion og styrke miljømæssig bæredygtighed; understreger, at EFSI bør opfylde en supplerende og komplementær funktion i forbindelse med samhørighedspolitikken;

17.  fremhæver, at de første resultater viser, at medlemsstater med større teknisk og administrativ kapacitet samt de finansielle institutioner drager større nytte af EFSI; advarer om, at dette kan føre til større forskelle mellem stærke og svage regioner; understreger, at EIB og Kommissionen skal spille en større rolle med hensyn til at støtte dem, der halter bagefter, gennem mere lokal teknisk bistand og styrkelse af nogle landes kapacitet, så de bedre kan drage nytte af EFSI;

18.  fastholder, at der ved tildeling af midler under EFSI ikke bør fokuseres på regioner eller sektorer og ikke forekomme nogen forhåndsfordeling, men at EFSI primært koncentreres i lande, hvor manglerne på investeringsmarkedet er mindre tydelige, hvilket fører til den konklusion, at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på reelt at afhjælpe manglerne på markedet og begrænsningerne på arbejdsmarkedet; er af den opfattelse, at EFSI bør samarbejde mere effektivt med strukturfondene for at hjælpe de svagere regioner med at overvinde barriererne, og mener, at udvikling af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH), så det fungerer mere lokalt, yder skræddersyet teknisk bistand og opbygger kapacitet, vil øge antallet af ansøgninger;

19.  opfordrer Kommissionen og EIB-Gruppen til at engagere sig mere aktivt i samråd med medlemsstaterne og de berørte parter i samarbejde med de offentlige myndigheder, de offentlige investeringsbanker samt de nationale erhvervsfremmende banker og arbejdsmarkedets parter, navnlig i lande, der hidtil ikke har gjort stor brug af fonden; mener, at EFSI især bør fokusere på projekter, der reducerer arbejdsløsheden, og projekter med fokus på social investering i menneskers nuværende og fremtidige kapacitet til at deltage på arbejdsmarkedet, som har en stor europæisk merværdi og bidrager til opnåelse af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og som fremmer samhørighed og investerer i menneskelig kapital; anser det for vigtigt, at EFSI dækker sektorer, der er centrale for EU, og de traktatbaserede mål om styrkelse af økonomisk, social og territorial samhørighed og nedbringelse af regionale forskelle; fastholder, at vellykkede projekter nedbringer arbejdsløsheden;

20.  opfordrer Kommissionen og EIB-Gruppen til at støtte medlemslandene i generelt og, i det omfang det er muligt, under EFSI at øge investeringen i projekter, der sigter mod social inklusion og styrkelse af miljømæssig bæredygtighed i de tyndest befolkede regioner, de mest fjerntliggende regioner og regionerne i den yderste periferi, der lider mest under krisen, for at reducere forskelle, navnlig når det gælder arbejdsløsheds- og beskæftigelsesniveauet og regioner med høje arbejdsløshedsprocenter og høj fattigdom, som er særligt ugunstigt stillet på grund af manglende investering i beskæftigelsesmuligheder, hvilket fører til arbejdsløshed, social marginalisering og emigration;

21.  opfordrer Kommissionen til at styrke EFSI's oplysningskampagne og til at øge bevidstheden om EFSI ved at udarbejde information til SMV'erne for på en enkel og let forståelig måde og ved brug af konkrete eksempler at forklare, hvordan de kan opnå finansiering, og hvilken type projekter der finansieres af EFSI;

22.  minder om, at EFSI fortsat ikke har en vurdering og analyse af årsagerne til investeringsunderskuddet og af markedets behov samt af, hvordan de bedst håndteres; opfordrer Kommissionen til at komme med en sådan vurdering; finder det mere end skuffende, at Kommissionens vurdering af EFSI ikke har registreret det antal job, de typer job og de udsigter til job, der hidtil er blevet skabt via fonden, og vurderet indvirkningen på kønsfordelingen; opfordrer Kommissionen til at indføre beskæftigelsesmål og sikre, at EFSI's bidrag til vækst og beskæftigelse på passende vis bliver målt og overvåget, at undersøge og vurdere de virkninger, som disse projekter har haft på antallet af job, der er skabt, samt på den faktiske virkning af disse investeringer på direkte og indirekte job, og at registrere de resultater, der opnås gennem fonden, på tværs af sektorer og lande, med særlig fokus på SMV'er;

23.  minder om vigtigheden af, at der regelmæssigt offentliggøres nye tal og ajourføringer, herunder uafhængige vurderinger, der trækker på de hidtidige erfaringer; anerkender vanskelighederne ved at vurdere denne komponent på grund af det tidsrum, der går, før projekter og deres virkninger kan måles, og opfordrer i denne forbindelse EIB-Gruppen til at udvikle de bedste metoder til at indsamle og bedømme disse resultater til næste evaluering, idet der også tages højde for de langsigtede virkninger, der varer længere end EFSI; mener, at der skal gøres en større indsats for at indføre resultatorienterede indikatorer, som måler hvert enkelt projekts mål og resultater; glæder sig over rapporterne om vækst og beskæftigelse for de instrumenter, der anvendes i EFSI's SMV-vindue, og over rapporteringen om de sociale virkninger af det finansielle instrument under EaSI-garantien og de sociale virkninger af pilotinstrumenterne i EFSI's SMV-vindue og tilskynder til, at denne form for rapportering fortsat benyttes;

24.  mener, at grænseoverskridende infrastrukturprojekter er vigtige for at fuldføre det indre marked samt for at styrke beskæftigelsesmulighederne; opfordrer Kommissionen og EIAH til at fokusere på at yde teknisk støtte og opbygge kapacitet for at styrke antallet af sådanne projekter og forbedre kvaliteten og virkningerne af dem;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte tydeligere nationale investeringsprioriteringer, herunder med hensyn til jobskabelse og sociale investeringer, og til at udarbejde relevante projekter med støtte fra EIAH; mener, at EIB bør sørge for en passende mekanisme for gensidig feedback med Kommissionen om eventuelle lovgivningsmæssige hindringer, der kan forhindre, at gode projekter bliver gennemført på forskellige niveauer; opfordrer Kommissionen til at øge samarbejdet med medlemsstaterne inden for rammerne af det europæiske semester for at bistå dem med at begynde at gennemføre henstillingerne hurtigst muligt, navnlig ved at gennemføre økonomiske og sociale reformer og dermed fjerne nationale hindringer for investering og skabe et erhvervsvenligt miljø; minder om, at kun den "positive trekant" af strukturreformer, der er beskrevet i de landespecifikke henstillinger, ansvarlige finanspolitikker og investeringer vil føre til et vellykket resultat; understreger behovet for større gennemsigtighed i forbindelse med EFSI, der bør være ansvarlig over for Parlamentet, ved at sikre offentliggørelse af udtømmende og velfunderede oplysninger om budgettet og adgang til finansielle oplysninger om projekter, der finansieres af EIB;

26.  glæder sig over Kommissionens forslag om i anden fase af EFSI at styrke gennemsigtigheden for, hvordan projekter udvælges, ved at kræve, at EFSI-investeringsudvalget uddyber sine beslutninger og begrunder tildeling af støtte, samt forslaget om at offentliggøre resultattavlen for EFSI-projekterne, så snart projekterne er godkendt, med undtagelse af forretningsmæssigt følsomme oplysninger; bemærker, at indikatorer som jobskabelse og udvikling af færdigheder er centrale;

27.  glæder sig over Kommissionens vilje til, i tæt samarbejde med EIB, at styrke kommunikationen om EFSI og EIAH med henblik på at øge opmærksomheden på muligheden for at opnå finansiering og teknisk bistand i hele EU; foreslår, at oplysninger om finansieringsløsninger, teknisk bistand og procedurer, herunder eksempler på god praksis og casestudier, kan stimulere nye idéer og tilskynde investeringsinitiativer;

28.  understreger behovet for at sikre, at EFSI-projekter overholder EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til retfærdige og rimelige arbejdsvilkår; fremhæver især behovet for at sikre, at arbejdstagernes ret til information og høring overholdes.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.1.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

10

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Arne Gericke, Marian Harkin, Czesław Hoc, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Robert Rochefort, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Georges Bach, Heinz K. Becker, Lynn Boylan, Dieter-Lebrecht Koch, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Evelyn Regner, Csaba Sógor, Helga Stevens, Flavio Zanonato

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Marco Valli

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

41

+

ALDE

ECR

PPE

S&D

VERTS/ALE

Enrique Calvet Chambon, Martina Dlabajová, Marian Harkin, Robert Rochefort, Yana Toom, Renate Weber

Arne Gericke, Czesław Hoc, Helga Stevens, Ulrike Trebesius, Jana Žitňanská

Georges Bach, Heinz K. Becker, Dieter-Lebrecht Koch, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Csaba Sógor, Romana Tomc

Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Agnes Jongerius, Jan Keller, Javi López, Edouard Martin, Georgi Pirinski, Evelyn Regner, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Marita Ulvskog, Flavio Zanonato

Jean Lambert, Terry Reintke

 

10

-

EFDD

ENF

GUE/NGL

NI

Laura Agea, Marco Valli

Dominique Martin, Joëlle Mélin

Lynn Boylan, Rina Ronja Kari, Patrick Le Hyaric, Paloma López Bermejo, João Pimenta Lopes

Lampros Fountoulis

0

0

 

 

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

–  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (11.10.2016)

til Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget

om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(2016/2064(INI))

Ordfører for udtalelse: Nicola Danti

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

1.  bemærker, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der har været fuldt operationel i en kort periode, er kommet godt fra start og leverer konkrete resultater og sætter gang i investeringsaktiviteterne for at afhjælpe manglen på investeringer og konkurrenceevne i Europa gennem en samordnet indsats; understreger dog, at tempoet skal øges betragteligt at give endnu flere konkrete resultater, især i de medlemsstater, hvor finansieringen fra EFSI var på et lavt niveau, hvis instrumentet skal nå sine mål fuldt ud;

2.  understreger, at det vejledende princip for EFSI er at mobilisere private, markedsbaserede investeringer på et fuldt ud efterspørgselsstyret grundlag og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at undersøge mulighederne for at bruge EFSI-garantierne til at tilskynde flere investeringskilder, såsom pensionsfonde, statslige investeringsfonde og sociale investeringer, til at deltage som medfinansieringspartnere i centrale projekter;

3.  understreger, at EFSI bør sikre, at dets projekter har større additionalitet sammenlignet med de normale EIB-aktiviteter, som fastlagt i artikel 5 i forordning (EU) 2015/1017; understreger, at EFSI på baggrund af, at dens midler er blevet omdirigeret fra EU-programmer for forskning, innovation og infrastruktur, bør støtte strategiske investeringer i forbindelse med projekter, der ikke kan opnå finansiering på grund af markedssvigt, ikke optimale investeringsforhold eller store risici; opfordrer indtrængende Kommissionen til i denne forbindelse at foretage en grundig vurdering af additionaliteten af de projekter, der allerede finansieres af EFSI, og på grundlag af resultaterne heraf at opstille klare regler og kriterier for at definere additionaliteten; minder desuden om, at EFSI ved fastlæggelsen af kriterierne for anvendelse af EU-garantien ikke alene bør tage hensyn til rentabiliteten, men også til de positive langsigtede virkninger for det indre marked i form af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, jobskabelse og samhørighed;

4.  bemærker, at det høje loft for minimumsbeløb til projekter (50 millioner EUR) til trods for de adskillige vellykkede infrastruktur- og innovationsprojekter begrænser antallet af projekter, der kan gennemføres gennem EFSI, især i små medlemsstater; opfordrer derfor til en sænkning af minimumsloftet for projektfinansiering;

5.  understreger, at EFSI’s SMV-vindue er en stor succes og udgør en god mulighed for nystartede virksomheder, SMV'er og midcapselskaber for at opnå hurtig adgang til finansiering, men at der stadig er behov for forbedringer, og at dette også gælder investeringer i infrastrukturen og innovationsvinduet; glæder sig derfor over Kommissionens hensigt om at udvide og styrke SMV-støttevinduet; understreger nødvendigheden af at undersøge de finansielle ressourcer til at understøtte SMV’er i at gennemføre projekter på internationalt plan og opfordrer til, at der skabes yderligere muligheder for, at SMV’er kan opnå finansiering til projekter forbundet med en højere risiko, især i den digitale sektor; påpeger også, at store investeringsprojekter ikke bør glemmes, især infrastruktur- og innovationsprojekter; påpeger nødvendigheden af at stille midler til rådighed for programmet for digital omlægning for at støtte de SMV’er, der er berørt af den digitale omstilling og fremme ny og innovativ teknisk udvikling med et tættere samarbejde mellem etablerede virksomheder og nystartede virksomheder;

6.  understreger, at formidlende bankers store interesse og deltagelse i EFSI-projekter over hele EU for at skaffe finansiering til SMV’er har været yderst givtig; tilskynder Kommissionen til at arbejde med EFSI’s Styringsråd om at bruge alle de eksisterende muligheder under EFSI-forordningen for at styrke denne adgang til finansiering for SMV’er, så den samlede mængde af foranstaltninger for disse instrumenter bliver øget, og det bliver muligt for EIF at finansiere et væsentligt yderligere volumen af transaktioner;

7.  opfordrer til en bedre samordning og synergi mellem EFSI og andre EU-fonde, navnlig de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), med henblik på at fremme mere effektiv anvendelse af midler og en større samhørighed i Europa og sikre, at EFSI har en bred geografisk dækning især i de lande, der har et lavt niveau af EFSI-finansiering, med henblik på at sikre bedre ensartethed i investeringer og reducere regionale forskelle; opfordrer til et tættere samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker, lokale og regionale myndigheder og relevante aktører, herunder en yderligere tilskyndelse til at oprette investeringsplatforme for at samle sektorspecifikke og geografiske investeringsmuligheder;

8.  understreger, at det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden i forbindelse med EFSI-transaktioner og give borgerne og potentielle støttemodtagere endnu bedre oplysninger om projekter og resultaterne heraf; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sætte mere ind på målrettet kommunikation og rådgivningsbestræbelser for at øge bevidstheden om EFSI; foreslår, at der udarbejdes information for SMV’er for på en enkel og let forståelig måde og ved brug af konkrete eksempler at forklare, hvordan de kan opnå finansiering, og hvilken type af projekter der finansieres af EFSI;

9.  mener, at alle kontrakter, der er underskrevet mellem EIB og dens kunder, hvad enten der var tale om offentlige eller private kunder, systematisk skal offentliggøres for at bevise EFSI-projekternes additionalitet og vise offentligheden de høje standarder, der gælder for EFSI-finansierede projekter; understreger, at det er nødvendigt at styrke Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) med henblik på at skabe forbindelse til realøkonomien, herunder øget samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker, gøre projekterne synlige og sikre teknisk bistand af høj kvalitet til potentielle initiativtagere;

10.  mener, at EFSI bidrager til at fuldføre og sætte skub i det indre marked; fremhæver på baggrund heraf betydningen af at styrke den tredje søjle i investeringsplanen for Europa, også som led i det europæiske semester, med henblik på at gøre EU's lovgivningsmæssige rammer mere sikre, homogene og gunstige for investeringer ved især at sætte fokus på strategiske mål såsom fuldførelsen af et fuldt integreret, konkurrencedygtigt og velfungerende indre marked og udvikling af et innovationsstyret digitalt indre marked og på centrale tiltag, der understøtter disse mål; bemærker, at EFSI-forpligtelserne i den digitale sektor langt fra er tilstrækkelige;

11.  opfordrer medlemsstaterne og de interesserede parter til yderligere at undersøge og fremme investeringsmuligheder på området for digitalt indhold og tjenesteydelser samt udbredt, prisoverkommelig og sikker bredbånds- og telekommunikationsinfrastruktur, der er en forudsætning for en virkelig styrkelse af forbrugernes rettigheder, hvad angår adgang til indhold, kvalitetsservice og lave omkostninger; understreger vigtigheden af at overvinde forskellene med hensyn til infrastrukturudviklingsniveau mellem regionerne i Europa og mellem byområder og landdistrikter; understreger vigtigheden af at finansiere oprettelsen af teknologicentre i mindre industrialiserede regioner for at nedbringe de regionale forskelle og genoplive lokaløkonomierne ved at sikre job af høj kvalitet og understøtte udvikling af kvalifikationer;

12.  glæder sig over Kommissionens nylige forslag om at forlænge EFSI efter 2018 og styrke den for at afhjælpe det aktuelle investeringsunderskud i Europa og fortsætte med at mobilisere kapital fra den private sektor;

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.10.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

7

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Catherine Bearder, Dita Charanzová, Carlos Coelho, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Pascal Durand, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Marlene Mizzi, Eva Paunova, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Igor Šoltes, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pascal Arimont, Birgit Collin-Langen, Morten Løkkegaard, Julia Reda, Marc Tarabella, Sabine Verheyen


UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (13.10.2016)

til Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget

om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(2016/2064(INI))

Ordfører for udtalelse: Mercedes Bresso

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

1.  minder om, at samhørighedspolitikken er Unionens vigtigste investeringspolitik, som sigter på at mindske de regionale uligheder og bidrage til Unionens strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; noterer sig de indledende resultater af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) med hensyn til mobilisering af private investeringer, særlig til SMV'er; minder om, at EFSI også skal bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed, og at der må gøres bestræbelser på at udbygge synergierne og komplementariteten mellem EFSI og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) og andre EU-programmer; understreger betydningen af at sikre EFSI-fondenes additionalitet i forhold til andre EIB-initiativer og andre EU-finansierede programmer, da dette aspekt hidtil ofte er blevet overset i gennemførelsesprocessen, ved at afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold;

2.  glæder sig over de investeringsprojekter, der er godkendt af EIB's bestyrelse, og som afslører en pulje af højrisikotransaktioner, der ikke ville være blevet finansieret af pengeinstitutter eller operationer under samhørighedspolitikken; bemærker dog, at mange af transaktionerne omfatter interventioner fra ESI-fondene og kriterier for støtteberettigelse, navnlig med hensyn til EFRU; opfordrer til en højere risikoprofil af godkendte investeringsprojekter for at tilføre økonomien mere værdi og dække markedsnicher, som ellers fortsat vil udgøre store investeringskløfter;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen og EIB til at optrappe indsatsen og indføre mekanismer, herunder en række kriterier, som skal sikre kontrol af additionaliteten;

4.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EIB — med henblik på at vurdere nytten af EFSI-støtte, udsigterne for EFSI-støtte i fremtiden og en mulig udvidelse af EFSI — at forelægge en omfattende analyse af de hidtil støttede projekter, herunder SMV-søjlen, og til at fremlægge udførlige data og information om fremskridtene for SMV-vinduet;

5.  bemærker offentliggørelsen af Kommissionens nye retningslinjer af 22. februar 2016 om kombination af ESI-fonde med EFSI og Kommissionens og EIB's offentliggørelse den 18. marts om EFSI-regler for investeringsplatforme; tager dog til efterretning, at antallet af eksisterende synergier mellem EFSI og ESI-fondene fortsat er yderst begrænset, og opfordrer Kommissionen, EIB, de nationale og regionale erhvervsfremmende banker og institutioner samt forvaltningsmyndighederne til at fremskynde udformningen og implementeringen af yderligere synergier for at sikre, at EFSI har en bredere geografisk dækning;

6.  er bekymret over, at der i Kommissionens forslag stilles krav om, at investeringer med den højeste risiko skal dækkes af ESI-fondene og ikke EFSI, når de to instrumenter kombineres; mener, at dette fører til juridisk uklarhed omkring anvendelsen af ESI-fondene og er i modstrid med det oprindelige formål med EFSI-fonden, som var at stille risikovillig kapital til rådighed for investeringer i EU;

7.  udtrykker bekymring over Parlamentets begrænsede rolle i gennemførelsen af EFSI og den manglende gennemsigtighed vedrørende specifikke projektudvælgelseskriterier, samt de beløb, der er bevilget i hvert enkelt tilfælde, hvoraf mange ikke er oplyst;

8.  bemærker, at Kommissionens retningslinjer og indsats for at opnå synergier ikke er tilstrækkeligt detaljerede; bemærker, at de hidtidige kombinationer mellem ESI fondene og EFSI bygger på en bottom-up-tilgang, der er baseret på efterspørgslen fra lokale myndigheder og aktører;

9.  finder, at Kommissionen, EIB, Regionsudvalget, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne, også de regionale, bør samarbejde bedre om at sikre, at der opstilles flere integrerede og komplementære ESI-EFSI-projekter med europæisk merværdi, der kan fremme de territoriale udviklings- og samhørighedspolitikker; bemærker, at projekter i den cirkulære økonomi kan udgøre et eksempel på integrerede ESI-EFSI-projekter, idet de fremmer de lokale og regionale myndigheders rolle ved at muliggøre en overgang til en bæredygtig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, samtidig med at de svarer til investeringsprofilen for projekter, der kan finansieres af EFSI;

10.  finder, at det er af essentiel betydning at tage hensyn til regionernes forskellige behov for udvikling af økonomien og infrastrukturen og medlemsstaternes territoriale mangfoldighed, samtidig med at projekternes støtteberettigelse beskyttes mod enhver interferens, der kunne føre til en for stor spredning af bevillingerne; fremhæver betydningen af tillige at udvikle tematiske eller grænseoverskridende projekter, der kan tilvejebringe samhørighed og større europæisk merværdi, og påpeger, at der derfor bør udarbejdes ensartede retningslinjer for grænseoverskridende projekter; tilskynder alle medlemsstaterne til at identificere og fremme inddragelsen af de nationale og regionale erhvervsfremmende banker, der er afgørende for oprettelsen af investeringsplatforme med tematisk eller regionalt fokus;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, for at fremskynde gennemførelsen af EFSI-projekter og deres synergier med ESI-fondene, at fremme brugen af alternative finansieringsmodeller som offentlig-private partnerskaber, samt at forenkle de lovgivningsmæssige rammer for statsstøttereglerne; opfordrer medlemsstaterne til, med hjælp fra Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning, at oprette reserver af færdigudviklede investeringsprojekter, idet de struktureres på en optimal måde for at sikre en bedre udnyttelse af de finansielle instrumenter og af komplementariteten mellem EFSI og ESI-fonde;

12.  opfordrer Kommissionen og EIB til at gøre en indsats for at hjælpe ikke-deltagende regioner gennem investeringer i teknisk bistand "ude i marken" til at opnå regionalt afbalancerede projektoperationer; mener, at oprettelsen af lokale investeringsplatforme — som samlingspunkt for offentlige midler og privat finansiering — bør fremskyndes;

13.  henviser til erfaringer fra operationer under samhørighedspolitikken, der viser, at behovet for teknisk bistand til private og offentlige støttemodtagere er størst på regionalt og lokalt plan; opfordrer derfor Kommissionen og EIB til at inddrage finansielle formidlere og paraplyorganisationer på en fleksibel og åben måde; mener, at der bør gennemføres en grundig oplysningskampagne om EFSI-investeringsprojekter i de EU-regioner, der klarer sig dårligst;

14.  mener, at EFSI-projekter skal overholde kravene til tematisk koncentration, når de supplerer ESI-finansiering; bemærker, at der er behov for at fremskynde gennemførelsen af EFSI-projekter og tage hensyn til medlemsstaternes prioriteter under ESI og EFSI;

15.  er af den opfattelse, at udvælgelsen af EFSI-finansieringsoperationer og projektstyringen bør være mere gennemsigtig, ansvarlig og baseret på bestemte kriterier, og at den om nødvendigt bør inddrage lokale og regionale interessehavere fra et tidligt tidspunkt i forløbet; bemærker behovet for at inddrage lokale og regionale myndigheder tættere i udvælgelsen af projekter af lokal og regional interesse; fremhæver, at Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) og EFSI-investeringsudvalget bør udnytte de regionale og lokale myndigheders ekspertise med henblik på at fremme integrerede ESIF-EFSI-projekter; EIAH bør til dette formål spille en aktiv rolle ved at sætte endnu flere lokale og regionale myndigheder i stand til at få mest muligt ud af EFSI; tilskynder såvel medlemsstaterne som de lokale og regionale myndigheder til at fremlægge projekter, der kan finansieres i fællesskab af EFSI og ESI-fondene i Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter for at tiltrække investeringer til deres område;

16.  fremhæver behovet for at styrke den nationale og regionale platform til støtte for samordning og synergier mellem EU-fonde og andre programmer; opfordrer samtidig til, at der på medlemsstatsniveau indføres administrative instrumenter, således at projekter, som forelægges med henblik på finansiering, kan dirigeres i retning af de relevante instrumenter afhængigt af projektets karakter;

17.  anmoder Kommissionen om at undgå overlapning, som indebærer, at der bevilges EFSI-midler til projekter, der lige så godt kunne finansieres af ESI-fonde; opfordrer i betragtning af betydningen af additionalitet og komplementaritet til, at ESI-fondenes gøres mere synlige, og kommunikationen herom forbedres, i stedet for den nuværende noget ensidige fremhævelse af EFSI fra Kommissionens side;

18.  minder om, at Parlamentet skal spille en væsentlig rolle i overvågningen af disse strategiers og projekters virkninger med henblik på at fremme beskæftigelse og bæredygtig og økonomisk vækst; understreger, at Parlamentet ligeledes har en vigtig rolle at spille gennem sin overvågning af virkningen af synergien og komplementariteten mellem EFSI og ESI-fondene og de øvrige EU-programmer.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.10.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

28

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Mercedes Bresso, Rosa D’Amato, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Iskra Mihaylova, Jens Nilsson, Andrey Novakov, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Julia Reid, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Maria Spyraki, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Viorica Dăncilă, Josu Juaristi Abaunz, Bronis Ropė, Peter Simon, Branislav Škripek, Damiano Zoffoli


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (23.3.2017)

til Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget

om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(2016/2064(INI))

Ordfører for udtalelse: Jill Evans

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

1.  noterer med skuffelse, at kun 4 % af de midler, som er tildelt via EFSI – både gennem infrastruktur- og innovationsvinduet og SMV-vinduet – er blevet tildelt til det tematiske mål, som er fastlagt i artikel 9, stk. 2, litra g), i EFSI-forordningen, og at kun en brøkdel af disse 4 % er tilflydt kultur- og uddannelsesområdet;

2.  noterer sig endvidere behovet for en geografisk mere afbalanceret fordeling af EFSI-finansiering; minder om, at de fleste EFSI-projekter godkendes i de økonomisk sundere regioner i Vesteuropa; opfordrer derfor til, at der gøres en større indsats for at undersøge og efterse de specifikke behov og mangler i lande, der gør mindre brug af EFSI-støtte, og til, at der ydes mere teknisk bistand og lokal støtte og sektorstøtte, så det sikres, at EFSI når ud til alle medlemsstater;

3.  fremhæver interessen for EFSI-finansiering blandt interessenter i den kulturelle og kreative sektor samt det potentiale, som SMV-vinduet rummer for sektoren; beklager imidlertid det manglende kendskab til EFSI og finansieringsmulighederne og-redskaberne heri; insisterer på, at Kommissionen vedtager nye og udbygger eksisterende, kommunikationsinitiativer, som skal være skræddersyet til behovene i den kulturelle og kreative sektor, og at kendskabet til fonden udbredes på lokalt plan i medlemsstaterne, blandt andet gennem Et Kreativt Europa-kontorerne;

4.  bemærker, at den kulturelle og kreative sektor primært består af SMV'er med en højere grad af risiko; bemærker i denne forbindelse, at investeringsplatforme kan lette adgangen til EFSI-finansiering, eftersom de kan samle mindre projekter og gruppere kontrakter; opfordrer indtrængende EFSI’s forvaltningsorganer til at være mere opmærksomme på investeringsplatforme med henblik på at maksimere de fordele, som sidstnævnte kan bringe med hensyn til at overvinde investeringshindringer; opfordrer EIB til at give interessenter flere oplysninger om platformene; minder om, at europæiske sammenslutninger, som er aktive inden for kultur og uddannelse, har eksisterende netværk af medlemsforeninger med sektorspecifik og geografisk viden, der kan bidrage til at bedre at kanalisere bevidstgørelsesforanstaltninger; påpeger den vigtige rolle, som Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning vil kunne spille i bestræbelserne på at etablere investeringsplatforme, hvilket på sin side vil kunne bidrage til at sikre en bedre geografisk og sektoriel balance;

5.  mener, at der desuden er et behov for målrettet rådgivning til den kulturelle og kreative sektor med henblik på at forstå finansieringsmulighederne og -procedurerne inden for EFSI-fonden, og at der er brug for støtte til finansielle formidlere med henblik på at give dem en bedre forståelse af den kulturelle og kreative sektor og dens behov; bifalder i denne henseende EFSI 2.0-forslaget om at give Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivnings en styrket rolle og forstærke dets tilstedeværelse på nationalt, regionalt og lokalt plan; insisterer på, at centrummet får tildelt tilstrækkelige ressourcer, så det bliver i stand til at levere skræddersyet støtte til uddannelsessektoren og den kulturelle sektor gennem hele processen;

6.  opfordrer Kommissionen og EIB-Gruppen til at opbygge og integrere ekspertise, der specifikt fokuserer på kulturelle investeringer i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning; opfordrer til, at Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning arbejder så tæt sammen som muligt med de nationale erhvervsfremmende banker og aktører fra den kulturelle og kreative sektor for at kunne yde optimal støtte;

7.  bemærker, at eftersom skoler og universiteter i de fleste medlemsstater som følge af lovgivningen er forhindret i at låne penge, er EFSI i vidt omfang uegnet for denne sektor; beklager, at støtte fra EFSI til forskning og innovation ikke i tilstrækkelig grad er kommet de offentlige universiteter til gode til trods for omfordeling af midler fra Horisont 2020; insisterer derfor på, at midlerne bliver ført tilbage til Horisont 2020;

8.  bemærker, at folk fra landdistrikterne er særlig ugunstigt stillet, når de forsøger at få adgang til uddannelse, og opfordrer derfor til, at der sørges for bedre forbindelser, infrastruktur og tilgængelighed;

9.  opfordrer til en højere grad af synergi mellem EFSI og andre fonde, navnlig ESI-fondene, Horisont 2020 og Det Kreative Europa-garantifaciliteten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde Det Kreative Europa-garantifaciliteten gennem EFSI til gavn for SMV'er; understreger, at centrummet kan spille en rolle med hensyn til at informere om mulighederne for kombineret EU-finansiering, og at der bør ydes rådgivning og uddannelse i overensstemmelse hermed; opfordrer Kommissionen til at oprette et enkelt kontaktpunkt på internettet, hvor potentielle støttemodtagere i kultur- og uddannelsessektoren kan finde oplysninger om alle finansieringsmuligheder, og hvordan de kan kombineres effektivt; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens nyligt offentliggjorte vejledning om muligheder for at kombinere EFSI med ESI-fonde.

BILAG: Liste over enheder eller personer,

fra hvilke ordføreren for UDTALELSEN har modtaget input

Den følgende liste er udarbejdet på helt frivillig basis og udelukkende på ordførerens ansvar. Ordføreren har under udarbejdelsen af udkastet til udtalelse modtaget input fra følgende enheder:

Enhed

Den Europæiske Investeringsbank

Den Europæiske Investeringsfond

International Union of Cinemas

Performing Arts Employers’ Associations League Europe (Pearle)

Culture Action Europe

Den Europæiske Universitetssammenslutning

Den Europæiske Sammenslutning af Videregående Uddannelsesinstitutioner (EURASHE)

Platformen for livslang læring

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.3.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Jill Evans, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Therese Comodini Cachia, Dietmar Köster, Emma McClarkin, Martina Michels

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

22

+

ECR

Andrew Lewer, Emma McClarkin

GUE/NGL

Nikolaos Chountis, Martina Michels

PPE

Andrea Bocskor, Therese Comodini Cachia, Svetoslav Hristov Malinov, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

S&D

Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Dietmar Köster, Krystyna Łybacka, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Julie Ward

Verts/ALE

Jill Evans, Helga Trüpel

1

-

EFDD

Isabella Adinolfi

1

0

ENF

Dominique Bilde

Tegnforklaring

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

15.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

63

10

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Gerolf Annemans, Jonathan Arnott, Jean Arthuis, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Reimer Böge, Udo Bullmann, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, José Manuel Fernandes, Jonás Fernández, Eider Gardiazabal Rubial, Esteban González Pons, Ingeborg Gräßle, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Barbara Kappel, Othmar Karas, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Olle Ludvigsson, Marisa Matias, Gabriel Mato, Costas Mavrides, Clare Moody, Luigi Morgano, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Luděk Niedermayer, Jan Olbrycht, Stanisław Ożóg, Urmas Paet, Pina Picierno, Paul Rübig, Pirkko Ruohonen-Lerner, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Jordi Solé, Theodor Dumitru Stolojan, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Paul Tang, Michael Theurer, Isabelle Thomas, Ramon Tremosa i Balcells, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Miguel Viegas, Daniele Viotti, Marco Zanni, Stanisław Żółtek

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Xabier Benito Ziluaga, Richard Corbett, Andrea Cozzolino, Bas Eickhout, Heidi Hautala, Ramón Jáuregui Atondo, Eva Kaili, Krišjānis Kariņš, Jeppe Kofod, Eva Maydell, Nils Torvalds, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Julia Reda, Bart Staes, Jarosław Wałęsa, Lambert van Nistelrooij


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

63

+

ALDE

Nedzhmi Ali, Jean Arthuis, Gérard Deprez, Petr Ježek, Urmas Paet, Michael Theurer, Nils Torvalds, Ramon Tremosa i Balcells

ECR

Zbigniew Kuźmiuk, Stanisław Ożóg

PPE

Reimer Böge, Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Esteban González Pons, Ingeborg Gräßle, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Othmar Karas, Krišjānis Kariņš, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Gabriel Mato, Eva Maydell, Siegfried Mureşan, Luděk Niedermayer, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Theodor Dumitru Stolojan, Tom Vandenkendelaere, Jarosław Wałęsa, Tomáš Zdechovský, Lambert van Nistelrooij, Patricija Šulin

S&D

Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Richard Corbett, Andrea Cozzolino, Jonás Fernández, Eider Gardiazabal Rubial, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Ramón Jáuregui Atondo, Eva Kaili, Jeppe Kofod, Olle Ludvigsson, Costas Mavrides, Clare Moody, Luigi Morgano, Victor Negrescu, Pina Picierno, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Isabelle Thomas, Daniele Viotti, Manuel dos Santos

VERTS/ALE

Bas Eickhout, Heidi Hautala, Julia Reda, Jordi Solé, Bart Staes

10

-

ECR

Bernd Kölmel

EFDD

Jonathan Arnott, Marco Valli

ENF

Gerolf Annemans, Marco Zanni, Stanisław Żółtek

GUE/NGL

Xabier Benito Ziluaga, Marisa Matias, Miguel Viegas

NI

Eleftherios Synadinos

2

0

ECR

Pirkko Ruohonen-Lerner

ENF

Barbara Kappel

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik