BETÆNKNING om større partnerengagement og større synlighed i forbindelse med gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde

24.5.2017 - (2016/2304(INI))

Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Daniel Buda

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om større partnerengagement og større synlighed i forbindelse med gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde

(2016/2304(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 174, 175 og 177 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006[1],

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde[2],

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde[3],

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om den forsinkede gennemførelse af ESI-fondenes operationelle programmer – indvirkning på samhørighedspolitikken og vejen frem[4],

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2016 om nye territoriale udviklingsredskaber i samhørighedspolitikken 2014-2020: integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD)[5],

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 om forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020[6],

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. november 2016 om resultaterne af og de nye elementer i samhørighedspolitikken og de europæiske struktur- og investeringsfonde[7],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Sikring af samhørighedspolitikkens synlighed: Informations- og kommunikationsregler 2014-2020"[8],

–  der henviser til Flash Eurobarometer-undersøgelse nr. 423 af september 2015 bestilt af Kommissionen med titlen "Citizens’ awareness and perceptions of EU: Regional Policy" (borgernes kendskab til og opfattelse af EU: regionalpolitikken)

[9],

–  der henviser til Van den Brande-rapporten fra oktober 2014 med titlen "Multilevel Governance and Partnership" (flerniveaustyring og partnerskab), som blev udarbejdet på anmodning af Johannes Hahn, kommissær med ansvar for regional- og bypolitik[10],

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs kommunikationsplan for 2016 med titlen "Forene regioner og byer med henblik på et stærkere Europa"[11],

–  der henviser til den af Kommissionen bestilte undersøgelse fra juli 2016 med titlen "Implementation of the partnership principle and multi-level governance in the 2014-2020 ESI Funds" (gennemførelse af partnerskabsprincippet og flerniveaustyring i ESI-fondene for 2014-2020)[12],

–  der henviser til Interreg Europe-sekretariatets redegørelse med titlen "Designing a project communication strategy" (udformning af en strategi for projektkommunikation)[13],

–  der henviser til den rapport, der er udarbejdet inden for rammerne af den efterfølgende evaluering af og prognose vedrørende fordelene for EU-15-landene af gennemførelsen af samhørighedspolitikken i V4-landene, som blev bestilt af det polske ministerium for økonomisk udvikling og bærer titlen "How do EU-15 Member States benefit from the Cohesion Policy in the V4?" (hvordan drager EU-15-medlemsstaterne fordel af samhørighedspolitikken i V4?)[14],

–  der henviser til Det Europæiske Antifattigdomsnetværks (EAPN's) håndbog fra 2014 med titlen "Giving a voice to citizens: Building stakeholder engagement for effective decision-making – Guidelines for Decision-Makers at EU and national levels" (At lade borgerne komme til orde: opbygning af interessentdeltagelse med henblik på effektiv beslutningstagning – retningslinjer for beslutningstagere på EU-plan og nationalt plan)[15],

–  der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik) fra november 2014 med titlen "Formidling af Europa til borgerne: Status og fremtidsudsigter ",

–  der henviser til briefingen fra Generaldirektoratet for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik) fra april 2016 med titlen "Undersøgelse for REGI-udvalget: Midtvejsevaluering af FFR og samhørighedspolitikken",

–  der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport af 19. september 2016 om den efterfølgende evaluering af EFRU og Samhørighedsfonden for 2007-2013 (SWD(2016)0318),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til Regionaludviklingsudvalgets betænkning og udtalelserne fra Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0201/2017),

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken har bidraget væsentligt til øget vækst og beskæftigelse og til at mindske forskellene mellem EU's regioner;

B.  der henviser til, at EU-finansiering under samhørighedspolitikken, som det fremgår af adskillige rapporter og uafhængige evalueringer, har en positiv indflydelse på både økonomien og borgernes liv, men at resultaterne ikke altid er blevet formidlet ordentligt, og at kendskabet til dens positive virkninger derfor fortsat er temmelig ringe; der henviser til, at merværdien af EU's samhørighedspolitik går ud over den dokumenterede positive økonomiske, sociale og territoriale effekt, idet den også indebærer et engagement fra medlemsstaternes og regionernes side hen imod en styrket europæisk integration;

C.  der henviser til, at det er afgørende, at slutbrugerne og civilsamfundet har kendskab til lokale EU-finansierede programmer, uanset finansieringsniveauet i en specifik region;

D.  der henviser til, at partnerskabsprincippet og modellen med flerniveaustyring, som bygger på forbedret koordinering mellem offentlige myndigheder, økonomiske partnere samt arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, kan bidrage effektivt til en bedre formidling af EU's politiske målsætninger og resultater;

E.  der henviser til, at en permanent dialog og inddragelse af civilsamfundet er afgørende for at tilføre offentlige politikker ansvarlighed og legitimitet og skabe en følelse af fælles ansvar og gennemsigtighed i beslutningsprocessen;

F.  der henviser til, at man ved at øge synligheden af ESI-fondene kan bidrage til at forbedre opfattelsen af samhørighedspolitikkens effektivitet og til at genvinde borgernes tillid til og interesse for det europæiske projekt;

G.  der henviser til, at en sammenhængende kommunikationslinje er afgørende ikke blot efterfølgende i forbindelse med de konkrete resultater af ESI-fondene, men også opstrøms for at gøre projektinitiativtagere opmærksomme på finansieringsmulighederne med henblik på at øge offentlighedens deltagelse i gennemførelsesprocessen;

H.  der henviser til, at metoderne til formidling af oplysninger og til diversificering af kommunikationskanalerne bør øges og forbedres;

Generelle overvejelser

1.  understreger, at samhørighedspolitikken er et af de vigtigste offentlige instrumenter for vækst, som via sine fem ESI-fonde sikrer investeringer i alle EU's regioner og bidrager til at mindske forskelle og fremme konkurrenceevne og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt forbedre EU-borgernes livskvalitet;

2.  bemærker med bekymring, at offentlighedens generelle bevidsthed om og opfattelser af effektiviteten af EU's regionalpolitik har været for nedadgående i en årrække; henviser til Eurobarometer-undersøgelse nr. 423 fra september 2015, hvoraf det fremgår, at kun lidt over en tredjedel (34 %) af europæerne bekræfter, at de har hørt om EU-medfinansierede projekter til forbedring af livskvaliteten i det område, hvor de bor; bemærker, at de fleste respondenter nævnte uddannelse, sundhed, social infrastruktur og miljøpolitik som vigtige områder; mener, at ikke blot kvantiteten, men først og fremmest kvaliteten af projekter, der finansieres af ESI-fondene, og deres merværdi i form af håndgribelige resultater er en forudsætning for positiv kommunikation; understreger derfor, at bedømmelsen, udvælgelsen, gennemførelsen og afslutningen af projekter skal fokusere på at opnå de forventede resultater for at undgå ineffektiv anvendelse af midler, der kan føre til negativ omtale for samhørighedspolitikken; henleder opmærksomheden på, at kommunikationsforanstaltninger skal vælges med særligt hensyn til deres indhold og rækkevidde, og gentager, at den bedste form for reklame er at illustrere betydningen og nytten af de gennemførte projekter;

3.  bemærker, at det fortsat bør være en fælles opgave for Kommissionen og medlemsstaterne at sikre synligheden af investeringerne under samhørighedspolitikken med henblik på at formulere effektive europæiske kommunikationsstrategier, der er udformet til at sikre synligheden af investeringer under samhørighedspolitikken; bemærker i denne forbindelse den rolle, som forvaltningsmyndighederne, og navnlig de ansvarlige lokale og regionale myndigheder, kan spille gennem den institutionelle kommunikation, såvel som vigtigheden af støttemodtagerne, da de udgør den mest effektive kontaktflade for kommunikation med borgerne, idet de giver dem oplysninger på stedet og bringer Europa tættere på dem; minder desuden om, at disse myndigheder har det bedste kendskab til lokale og regionale forhold og behov, og at en forbedring af synligheden kræver en større indsats for bedre information og gennemsigtighed på græsrodsniveau;

4.  understreger, at synliggørelse af en politik kræver en dobbeltrettet kommunikationsproces og interaktion med partnerne; understreger desuden, at de offentlige myndigheder i forbindelse med komplekse udfordringer og for at sikre legitimitet og tilvejebringe effektive langsigtede løsninger skal inddrage relevante interessenter i alle faser af forhandlingerne om og gennemførelsen af partnerskabsaftalen og de operationelle programmer i overensstemmelse med partnerskabsprincippet; understreger endvidere behovet for at styrke den institutionelle kapacitet for offentlige myndigheder og partnere, og peger igen på den rolle, som Den Europæiske Socialfond (ESF) kan spille i denne forbindelse;

5.  bemærker i denne forbindelse de ujævne fremskridt, der er registreret i medlemsstaterne i retning af strømlining af administrative procedurer for så vidt angår den bredere mobilisering og inddragelse af regionale og lokale partnere, herunder økonomiske partnere, arbejdsmarkedets parter og organer, der repræsenterer civilsamfundet; minder om vigtigheden af social dialog på dette område;

Udfordringer, som der skal findes løsninger på

6.  peger på den stigende EU-skepsis og antieuropæiske populistiske propaganda, som giver forvanskede oplysninger om EU's politikker, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at analysere og tackle de underliggende årsager hertil; understreger derfor, at der er et presserende behov for at udvikle mere effektive kommunikationsstrategier, der sikrer et borgervenligt sprog og sigter mod at slå bro over kløften mellem EU og dets borgere, herunder de arbejdsløse og personer, der er truet af social udstødelse, via en bred vifte af platforme på lokalt, regionalt og nationalt plan, der er i stand til at formidle et korrekt og sammenhængende budskab til borgerne om det europæiske projekts merværdi for deres livskvalitet og velstand;

7.  opfordrer Kommissionen og Rådet til – både for den nuværende ramme og for reformen af samhørighedspolitikken for perioden efter 2020 – at analysere, hvilken indflydelse de foranstaltninger, der tager sigte på at styrke tilknytningen til det europæiske semester og på gennemførelse af strukturreformer via programmer, der finansieres af ESI-fondene, har på opfattelsen af EU's politikker;

8.  anerkender den retlige rammes begrænsninger med hensyn til at sikre, at samhørighedspolitikken er tilstrækkeligt synlig; understreger, at formidling af dens konkrete resultater som følge heraf ikke altid har været en prioritet for de forskellige aktører; mener, at de anbefalede kommunikationsaktiviteter om konkrete resultater bør opdateres løbende; bemærker i denne forbindelse, at den tekniske bistand fra ESI-fondene ikke omfatter en særlig finansieringsramme for kommunikation, hverken på EU-plan eller medlemsstatsplan; understreger imidlertid forvaltningsmyndighedernes og støttemodtagernes ansvar for regelmæssigt at overvåge, at informations- og kommunikationsaktiviteterne gennemføres korrekt, jf. artikel 115 og bilag XII til forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser;

9.  gentager, at det er bydende nødvendigt at finde en passende balance mellem behovet for en forenkling af reglerne for gennemførelsen af samhørighedspolitikken og behovet for at bevare en forsvarlig og gennemsigtig økonomisk forvaltning og bekæmpe svig, samtidig med at dette kommunikeres ordentligt ud til offentligheden; minder i denne sammenhæng om, at det er nødvendigt klart at skelne mellem uregelmæssigheder og svig, således at der ikke skabes mistillid i befolkningen til forvaltningsmyndighederne og de lokale forvaltninger; insisterer endvidere på nødvendigheden af at forenkle og mindske den administrative byrde for støttemodtagerne, uden at dette berører de nødvendige kontroller og revisioner;

10.  understreger, at det er afgørende at styrke ejerskabet til politikken både på lokalt og regionalt plan med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse heraf samt effektiv formidling af resultaterne; glæder sig over, at partnerskabsprincippet tilføjer merværdi til gennemførelsen af de europæiske offentlige politikker, hvilket bekræftes af en nylig undersøgelse fra Kommissionen; påpeger imidlertid, at det i visse tilfælde fortsat er temmelig vanskelig at mobilisere partnere, som følge af at partnerskabsprincippet gennemføres rent formelt, men ikke giver mulighed for en reel deltagelse i styringsprocessen; minder om, at der skal investeres flere kræfter og midler i partnerinddragelse og i udvekslingen af erfaringer gennem dialogplatforme for partnere med henblik på også at få dem til at fungere som formidlere af oplysninger om EU-finansieringsmuligheder og resultater;

11.  minder desuden om, at samhørighedspolitiske investeringer er af langsigtet strategisk karakter, og at resultaterne derfor ikke altid ses med det samme, hvilket skader synligheden af samhørighedspolitikkens instrumenter, især i sammenligning med andre EU-redskaber som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); opfordrer derfor indtrængende til, at kommunikationsaktiviteter, når det er relevant, bør fortsætte i yderligere fire år efter et projekts afslutning; understreger, at resultaterne af visse investeringer (navnlig i menneskelig kapital) er mindre synlige og vanskeligere at kvantificere end "fysiske" investeringer, og opfordrer til en mere detaljeret og differentieret vurdering af samhørighedspolitikkens indvirkninger på borgernes liv på lang sigt; mener desuden, at der bør lægges særlig vægt på den efterfølgende evaluering og kommunikationsaktiviteterne om ESI-fondenes bidrag til Unionens strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som den langsigtede europæisk udviklingsstrategi;

12.  bemærker den vigtige rolle, som medierne spiller med hensyn til at informere borgerne om forskellige EU-politikker og EU-spørgsmål generelt; beklager imidlertid den ret begrænsede mediedækning af EU's investeringer inden for rammerne af samhørighedspolitikken; understreger, at der er behov for at udvikle oplysningskampagner og kommunikationsstrategier rettet mod medierne, som er tilpasset de aktuelle informationsudfordringer, og som giver information i en tilgængelig og attraktiv form; understreger, at der er behov for at udnytte de sociale mediers stigende indflydelse og de fordele, der affødes af digitale fremskridt og kombinationen af de forskellige typer kommunikationskanaler, der er til rådighed, med henblik på at udnytte dem bedre, når det gælder om at fremme de muligheder og resultater, ESI-fondene giver;

Forbedring af kommunikationen og inddragelse af partnere i anden halvdel af perioden 2014-2020

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge koordineringen af og adgangen til eksisterende kommunikationsmidler og -instrumenter på EU-niveau med henblik på at tage emner op, der har indflydelse på EU's dagsorden; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at udstikke retningslinjer, der fastsætter teknikker og metoder til effektivt at få kommunikeret, hvordan samhørighedspolitikken skaber konkrete resultater for EU-borgernes dagligdag; opfordrer forvaltningsmyndighederne og støttemodtagerne til at formidle resultaterne, fordelene og de langsigtede virkninger af politikken aktivt og systematisk under hensyntagen til de forskellige projektudviklingsstadier;

14.  påpeger, at det i betragtning af mængden og kvaliteten af de oplysninger, der formidles via traditionelle og moderne medier, ikke længere er nok blot at sætte Kommissionens logo på skilte med projektbeskrivelser; opfordrer Kommissionen til at udarbejde mere effektive identifikationsmetoder;

15.  glæder sig over de nuværende konkrete kommunikationsaktiviteter såsom kampagnen "Europa i min region", Kommissionens webapplikation "EU Budget for Results", samarbejdet med CIRCOM Regional[16], programmet "Europa for Borgerne" og de muligheder, som det nyligt oprettede Europæiske Solidaritetskorps rummer; understreger endvidere den vigtige rolle, som Europe Direct-informationscentre spiller i decentraliseret kommunikation med henblik på at øge bevidstheden om samhørighedspolitikkens indvirkning på stedet, både på lokalt og regionalt plan; understreger desuden nødvendigheden af at koncentrere indsatsen om at nå ud til studerende og journalister som potentielle kommunikationsvektorer og om at sikre en geografisk ligevægt i kommunikationskampagnerne;

16.  understreger, at der er behov for at tilpasse de kommunikationssystemer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser; opfordrer Kommissionen til at overveje merværdien af et særligt rammebeløb til kommunikation inden for teknisk bistand samt, hvor det er relevant, at øge antallet af bindende krav om offentlighed og information for projekter under samhørighedspolitikken; opfordrer Kommissionen til at udstikke klare retningslinjer i 2017 om, hvordan den tekniske bistand kan anvendes til kommunikation i den nuværende finansieringsperiode med henblik på at sikre retssikkerhed for de lokale og regionale myndigheder og andre støttemodtagere; gentager desuden, at den almindelige kommunikation og de gængse reklamestandarder ganske vist virker gennemtænkte for strukturelle og teknologiske investeringers vedkommende, men ikke er lige så effektive for immaterielle investeringer i menneskelig kapital;

17.  understreger, at det er nødvendigt at give kommunikation større forrang inden for hierarkiet af EU's samhørighedspolitiske prioriteter, navnlig i forbindelse med det arbejde, der udføres af administrativt personale, der ikke er direkte ansvarligt for kommunikation, og at indarbejde kommunikation i den normale procedure for ESI-fondene; opfordrer til yderligere professionalisme inden for kommunikation, navnlig for så vidt angår at tilpasse den lokale forhold og undgå EU-jargon;

18.  glæder sig over den efterfølgende evaluering af programmerne under samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013, som Kommissionen har foretaget, og som udgør fremragende informationskilder til formidling af de opnåede resultater og virkninger; noterer sig V4-landenes initiativ vedrørende de eksterne virkninger af samhørighedspolitikken i EU-15[17] og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en mere omfattende undersøgelse for EU-28; opfordrer desuden indtrængende Kommissionen til at differentiere sine kommunikationsstrategier over for medlemsstater, som er henholdsvis nettobidragsydere og nettomodtagere, og fremhæve samhørighedspolitikkens konkrete fordele med hensyn til at sætte skub i realøkonomien, fremme iværksætterånd og innovation og skabe vækst- og beskæftigelse i alle EU's regioner og forbedre samfundsmæssige og økonomiske infrastrukturer, både gennem direkte investeringer og direkte og indirekte eksport (eksterne virkninger);

19.  opfordrer Kommissionen og forvaltningsmyndighederne til at finde måder til at lette og standardisere adgangen til information, til at fremme en udveksling af viden og god praksis vedrørende kommunikationsstrategier med henblik på at drage bedre nytte af de eksisterende erfaringer og øge gennemsigtigheden og synligheden af finansieringsmuligheder;

20.  bifalder indførelsen af e-samhørighed i den indeværende programmeringsperiode med sigte på at forenkle og strømline gennemførelsen af ESI-fondene; understreger dens evne til at bidrage effektivt til adgang til oplysninger, overvågning af programmernes udvikling og etablering af nyttige kontakter mellem de berørte aktører;

21.  mener, at der er behov for bedre kommunikation gennem nye mediekanaler, hvilket vil kræve en strategi for digitale og sociale medieplatforme, der er udformet til at informere borgere og give dem mulighed for at give udtryk for deres behov med fokus på at nå slutbrugerne gennem forskellige redskaber såsom interaktive onlineredskaber, udvikling af mere tilgængeligt mobilbaseret indhold og applikationer samt at sikre, at oplysninger er tilpasset forskellige aldersgrupper og tilgængelige på forskellige sprog, hvis det er relevant; opfordrer forvaltningsmyndighederne til at forsyne de relevante generaldirektorater med ajourførte oplysninger om de finansielle data og resultater og investeringer med henblik på at fremvise letlæselige data og diagrammer på ESI-fondenes åbne dataplatform til gavn for journalister; opfordrer til iværksættelse af regionale initiativer for tildeling af priser for de bedste projekter, inspireret af RegioStars;

22.  foreslår endvidere, at overvågningen og evalueringen af de igangværende kommunikationsaktiviteter forbedres, og at der oprettes regionale taskforcer om kommunikation, som inddrager aktører på flere niveauer;

23.  fremhæver vigtigheden af den europæiske adfærdskodeks for partnerskab og partnerskabsprincippets rolle med hensyn til at styrke det kollektive engagement i og ejerskabet til samhørighedspolitikken; opfordrer til styrkelse af forbindelsen mellem de offentlige myndigheder, potentielle støttemodtagere, den private sektor, civilsamfundet og borgerne ved hjælp af åben dialog og til at der ændres på sammensætningen af deltagere i partnerskaber under gennemførelsen, hvis det er nødvendigt, med henblik på at sikre det rette "miks" af partnere, der gør, at samfundets interesser er repræsenteret i alle faser af processen;

24.  påskønner den innovative model med samarbejde på flere niveauer og med forskellige interessenter, som foreslås i EU's dagsorden for byerne, og anbefaler at den – så vidt muligt – kopieres ved gennemførelsen af samhørighedspolitikken;

25.  fremhæver behovet for at styrke kommunikationsaspektet af grænseoverskridende og tværregionalt samarbejde, herunder i forbindelse med de igangværende makroregionale strategier, som bør gøres mere synlige for EU's borgere gennem udbredelse af god praksis og succeshistorier om investeringer og muligheder;

Fremme af kommunikationen om samhørighedspolitikken efter 2020

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre EU-finansiering af samhørighedspolitikken mere attraktiv gennem yderligere forenkling og begrænsning af overregulering og til at overveje at reducere kompleksiteten og, hvor det er relevant, antallet af forordninger og retningslinjer, i lyset af de seneste henstillinger fra højniveaugruppen af uafhængige eksperter vedrørende overvågning af forenkling for de europæiske struktur- og investeringsfondes støttemodtagere;

27.  opfordrer Kommissionen til med tanke på EU's samhørighedspolitiks positive bidrag til identifikation med det europæiske integrationsprojekt at overveje et obligatorisk kommunikationsfelt i projektansøgningsskemaerne som led i en øget brug af teknisk bistand ved hjælp af et rammebeløb, der afsættes til kommunikation på programniveau, samtidig med at man sørger for ikke at øge antallet af begrænsninger og sikrer den nødvendige fleksibilitet; opfordrer desuden de administrerende og de lokale og regionale myndigheder til at forbedre kvaliteten af deres kommunikation om projekters slutresultater;

28.  understreger, at det er bydende nødvendigt at øge EU's dialog med borgerne, nytænke kommunikationskanaler og -strategier og – i lyset af de muligheder, de sociale netværk og nye digitale teknologier byder på – tilpasse budskaberne til lokale og regionale forhold; fremhæver endvidere potentialet i civilsamfundsaktørers rolle som vektorer for kommunikation; gentager dog, at uddannelsesindhold er lige så vigtig som mediestrategier og formidling via forskellige platforme;

29.  understreger i forbindelse med kommunikation og synlighed behovet for yderligere forenkling af politikken efter 2020, bl.a. med hensyn til delt forvaltning og kontrolsystemer, med henblik på at finde den rette balance mellem en politik, der er resultatorienteret, et passende antal undersøgelser og kontroller og forenklede procedurer;

30.  opfordrer til, at partnerskabsprincippet styrkes yderligere inden for rammerne af den nye programmeringsperiode efter 2020; er overbevist om, at aktiv inddragelse af interessenter, herunder organisationer, der repræsenterer civilsamfundet, i forbindelse med forhandlingerne om og gennemførelsen af partnerskabsaftalen og de operationelle programmer, kan bidrage til at fremme ejerskab og gennemsigtighed i gennemførelsen af politikker og også kan indebære en bedre politikgennemførelse set i forhold til EU-budgettet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at overveje at implementere eksisterende modeller for deltagelsesbaseret forvaltning, der samler alle relevante aktører i samfundet og inddrager interessenter i en participatorisk budgetlægningsproces med henblik på at fastslå, hvilke ressourcer der er afsat til national, regional og lokal medfinansiering, hvor dette er relevant, med henblik på at øge den gensidige tillid og inddrage borgerne i beslutninger om offentlige udgifter; foreslår endvidere, at der gennemføres participatoriske resultatvurderinger, der involverer støttemodtagerne og forskellige interessenter, med henblik på at indsamle relevante data, som kan bidrage til at fremme aktiv deltagelse og synlighed i forbindelse med fremtidige tiltag;

31.  insisterer endvidere på øget samarbejde mellem byer og landdistrikter med henblik på at udvikle territorielle partnerskaber mellem byer og landdistrikter gennem fuld udnyttelse af de potentielle synergier mellem EU-fonde og baseret på byområdernes ekspertise og deres større kapacitet med hensyn til forvaltning af midler;

32.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til endvidere at koncentrere sig om deres respektive kommunikationshandlingsplaner, om at styrke samarbejdet mellem de forskellige generaldirektorater, ministerier og formidlere på forskellige niveauer og om at etablere en oversigt over målgrupper, med henblik på at udvikle og formidle budskaber, der er skræddersyet til særlige målgrupper med henblik på at nå borgerne mere direkte og informere dem bedre;

33.  understreger i denne forbindelse betydningen af en ændring i kulturen, således at alle involverede aktører bliver ansvarlige for kommunikation, og at modtagerne selv bliver de vigtigste formidlere;

34.  opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke allerede eksisterende kommunikations- og informationsnetværks rolle og placering og at anvende de interaktive elektroniske EU-platform om gennemførelse af samhørighedspolitikken med henblik på at indsamle alle relevante data om ESI-fondprojekter, give slutbrugerne mulighed for at give deres feedback om gennemførelsesprocessen og de opnåede resultater, ud over en sparsom beskrivelse af projektet og de afholdte udgifter; er af den opfattelse, at en sådan platform også vil lette evalueringen af effektiviteten af kommunikationen om samhørighedspolitikken;

°

°  °

35.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget samt til medlemsstaternes nationale og regionale parlamenter.

• [1]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
• [2]  EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1.
• [3]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0053.
• [4]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0055.
• [5]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0211.
• [6]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0419.
• [7]  http://www.consilium.europa.eu/press-releases-pdf/2016/11/47244650399_da.pdf.
• [8]  http://ec.europa.eu/regional_policy/da/information/publications/brochures/2014/ensuring-the-visibility-of-cohesion-policy-information-and-communication-rules-2014-2020.
• [9]  http://ec.europa.eu/COMMFrontOffice/publicopinion/index.cfm/ResultDoc/download/DocumentKy/67400.
• [10]  http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/informing/dialog/2014/5_vandenbrande_report.pdf.
• [11]  http://cor.europa.eu/en/about/Documents/CoR-communication-plan-2016.pdf.
• [12]  http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/policy/how/studies_integration/impl_partner_report_en.pdf.
• [13]  http://www.interregeurope.eu/fileadmin/user_upload/events/Rotterdam/pdf/Designing_communication_strategy.pdf.
• [14]  https://www.strukturalni-fondy.cz/getmedia/fdc8a04e-590d-47ac-9213-760d4ac76f75/V4_EU15_manazerske-shrnuti.pdf?ext=.pdf.
• [15]  http://www.eapn.eu/images/stories/docs/EAPN-position-papers-and-reports/2014-eapn-handbook-Give-a-voice-to-citizens-Guidelines-for-Stakeholder-Engagement.pdf.
• [16]  Faglig sammenslutning af regionale public service-TV-stationer i Europa.
• [17]  Rapport udarbejdet som led i den efterfølgende evaluering af og prognose vedrørende fordelene for EU-15-landene som resultat af gennemførelsen af samhørighedspolitikken i V4-landene, som blev bestilt af det polske ministerium for økonomisk udvikling og bærer titlen "How do EU-15 Member States benefit from the Cohesion Policy in the V4".

BEGRUNDELSE

Samhørighedspolitikken er med et budget på 351,8 mia. EUR Unionens vigtigste investeringsinstrument og har indvirkning på alle EU's regioner og borgere. Samhørighedspolitiske investeringer leverer et væsentligt bidrag til medlemsstaternes økonomier, idet de sammen med national medfinansiering i gennemsnit tegnede sig for 15 % af de samlede offentlige investeringer i EU-28 og i visse medlemsstater for helt op til 60-80 %.

Samhørighedspolitiske instrumenter har vist sig at være nyttige og effektive redskaber til at kanalisere finansiering til de fattigste regioner og til de områder, der er mest påvirket af den økonomiske krise, samt til at investere i sektorer, der er centrale for vækst og beskæftigelse.

Ud over sin primære opgave med at mindske forskellene mellem EU's regioner har samhørighedspolitikken og synergien med forsknings- og udviklingsmidler bidraget væsentligt til udviklingen af platforme for intelligent specialisering og fremme af innovation og ekspertise i alle EU's regioner.

Den vigtigste prioritet for samhørighedspolitikken er fortsat at yde støtte til mindre udviklede regioner, men den har også fokus på at øge vækst og konkurrenceevne i mere udviklede regioner. Investeringerne i mindre velstående regioner giver dermed muligheder for mere udviklede regioner.[1]

EU's finansieringspolitikker har betydning for alle EU-borgere, imidlertid er resultaterne med hensyn til, i hvor høj grad ESI-fondenes investeringer har ændret EU-borgernes dagligdag, ikke altid blevet formidlet tilstrækkeligt godt. I betænkningen stilles der derfor forslag om nye måder at formidle resultaterne af de samhørighedspolitiske investeringer på.

I kølvandet på Brexit og fremkomsten af populistiske bevægelser i hele Europa er det strengt nødvendigt at nytænke kommunikationsmetoder for at imødegå den antieuropæiske og EU-skeptiske retorik og sende klare budskaber til borgerne med henblik på at genopbygge tiltroen til den fælles vision om det europæiske projekt.

Målet med initiativbetænkningen er at undersøge de konkrete erfaringer og arbejde på at gøre struktur- og investeringsfondene mere synlige, og i betænkningen foreslås en tilgang, hvor samhørighedspolitikkens instrumenter kædes sammen med de lokale politikker med henblik på at øge effektiviteten af beslutninger på lokalt plan ved at udvikle deltagelsesbaseret forvaltning som et effektivt redskab til at øge synligheden af ESI-fondene.

På baggrund af demokratiseringen af medieindhold vil det i betænkningen endvidere blive vurderet, hvordan effekten af kommunikation via sociale medier kan øges.

Udkastet til betænkning sigter også mod at skabe større opbakning i offentligheden og inddrage lokalsamfundet i beslutningstagningen ved hjælp af deltagelsesbaseret budgetlægning, når det er relevant, samt ved hjælp af offentlige høringer og andre værktøjer. EU bør have fokus på at finde frem til nye måder, hvorpå ejerskabet kan øges, såvel vertikalt som horisontalt, ved at samle alle relevante parter i samfundet i alle faser, der vedrører gennemførelsen af samhørighedspolitikken.[2]

Selv om der er tegn på økonomisk genopretning, fortsætter den sociale krise i EU. Holdninger og løsninger, som kommer direkte fra interessenter, der er involveret i lokale udviklingsprojekter, samt regelmæssig dialog og samarbejde med civilsamfundet, giver statslige politikker ansvarlighed og legitimitet.

Parterne er nødt til påtage sig et fælles ansvar for et stærkere EU og en stadigt mere forbundet verden, samtidig med at udviklingen af strukturer til "forvaltning på flere niveauer"[3] er af afgørende betydning for gennemførelsen af EU's 2020-målsætninger.

Projekter, der modtager midler fra ESI-Fonden, skal påtage sig rollen som "ambassadører" for samhørighedspolitikken.

• [1]  http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/information/cohesion-policy-achievement-and-future-investment/factsheet/da.pdf.
• [2]  Forvaltning på flere myndighedsniveauer og partnerskab – Van den Brande-rapporten, Europa-Kommissionen, 2014.
• [3]  Arbejdsdokument fra Kommissionen – Høring om Europa 2020-strategien (COM(2009)0647).

UDTALELSE fra Budgetudvalget (12.5.2017)

til Regionaludviklingsudvalget

om større partnerengagement og større synlighed i forbindelse med gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde
(2016/2304(INI))

Ordfører for udtalelse: Jan Olbrycht

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at selv om forordningen om fælles bestemmelser præcist definerer informations- og kommunikationsansvaret for medlemsstater og forvaltningsmyndigheder, der gennemfører projekter, som medfinansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), er der ingen specifikke bestemmelser, der sikrer, at der er afsat en finansieringsramme til sådanne aktiviteter, hverken på EU- eller medlemsstatsplan;

2.  bemærker med bekymring, at der er en tydelig kløft mellem på den ene side de dokumenterede resultater af de samhørighedspolitiske interventioner og den overordnede merværdi af denne politik og på den anden side opfattelsen og anerkendelsen af EU-finansierede projekter, der hvor de gennemføres; mener, at det er nødvendigt at gøre noget ved denne kløft hurtigst muligt, især i betragtning af den tiltagende skepsis over for EU, der i øjeblikket kan observeres i mange medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at afsætte en tilstrækkelig mængde økonomiske ressourcer til at udvide omfanget af "RegioStars Awards" med henblik på at afholde årlige konkurrencer for at belønne de projekter, der udviser de bedste resultater, på regionalt plan i alle medlemsstater; mener, at dette initiativ vil give mulighed for, at de bedste eksempler på samhørighedspolitiske initiativer kan få mediedækning og blive kendt i den brede offentlighed;

3.  fremhæver partnerskabsprincippets potentiale til at styrke ejerskabet i forhold til samhørighedspolitikken og engagementet med hensyn til en bedre formidling af politikkens resultater;

4.  fremhæver behovet for en forenkling af reglerne for gennemførelsen af samhørighedspolitikken og behovet for at fastholde en forsvarlig økonomisk forvaltning, samt at dette kommunikeres ordentligt ud til offentligheden;

5.  anmoder Kommissionen om at overveje at øremærke en særlig finansieringsramme til informations- og kommunikationsaktiviteter som led i den tekniske bistand i forbindelse med ESI-fondene; mener, at den igangværende revision af forordningen om fælles bestemmelser inden for rammerne af den forenkling, der blev fremlagt som en del af midtvejsgennemgangs-/revisionspakken, giver glimrende mulighed herfor; opfordrer nationale, regionale og lokale forvaltningsmyndigheder til at tilpasse deres interne strukturer med henblik på at forbedre deres kommunikationskapacitet og derefter anvende de midler, der er øremærket til at promovere ESI-fondene, på den mest effektive måde;

6.  mener, at en højere grad af inddragelse af interessenterne og synlighed i forbindelse med gennemførelsen af ESI-fondene vil kunne føre til, at medlemsstaterne indsender et øget antal projektansøgninger, og til, at underudnyttelsen af EU-budgettet efterfølgende reduceres;

7.  bemærker dog, at opfattelsen af ESI-fondene ikke vil blive forbedret alene ved hjælp af informations- og kommunikationsaktiviteter, men ved at disse fonde skaber kvantificerbar og konkret merværdi.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	11.5.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 3 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jean Arthuis, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Monika Hohlmeier, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Clare Moody, Younous Omarjee, Pina Picierno, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Jordi Solé, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Inese Vaidere, Monika Vana, Daniele Viotti, Marco Zanni
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Anneli Jäätteenmäki, Louis Michel, Stanisław Ożóg, Rainer Wieland, Tomáš Zdechovský
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Georges Bach, Gabriele Preuß, Claudia Schmidt, Axel Voss

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

30	+
ALDE	Jean Arthuis, Gérard Deprez, Anneli Jäätteenmäki, Louis Michel
ECR	Zbigniew Kuźmiuk, Stanisław Ożóg
GUE/NGL	Younous Omarjee
PPE	Georges Bach, Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Monika Hohlmeier, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Inese Vaidere, Axel Voss, Rainer Wieland, Tomáš Zdechovský, Patricija Šulin
S&D	Eider Gardiazabal Rubial, Vladimír Maňka, Clare Moody, Pina Picierno, Gabriele Preuß, Isabelle Thomas, Daniele Viotti, Manuel dos Santos
VERTS/ALE	Jordi Solé, Indrek Tarand, Monika Vana

3	-
ECR	Bernd Kölmel
ENF	Marco Zanni
NI	Eleftherios Synadinos

0	0

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (4.5.2017)

til Regionaludviklingsudvalget

om større partnerengagement og større synlighed i forbindelse med gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde
(2016/2304 (INI))

Ordfører for udtalelse: Claude Rolin

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  henviser til, at en bedre synlighed af EU-finansierede projekter kan have central betydning for bekæmpelsen af skyggeøkonomien;

B.  henviser til, at en forbedret synlighed af EU's struktur- og investeringsfonde gennem tilsvarende og sammenlignelige kommunikationsoplysningsstrategier for alle fonde kan give store muligheder for at skabe synergi og effektivitet;

1.  minder om, at de europæiske struktur- og investeringsfonde omfatter fem forskellige fonde, der har til formål at forbedre livskvaliteten for de europæiske borgere; fremhæver betydningen af de europæiske struktur- og investeringsfonde, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF), som har vist sig at være et af de mest vigtige redskaber til fremme af vækst, beskæftigelse og social integration og nedbringelse af regionale forskelle, navnlig med hensyn til de mest udsatte regioner og mennesker; fremhæver merværdien af Den Europæiske Socialfond, og mener, at det er nødvendigt at udarbejde kommunikationsplaner for en bedre udnyttelse af de ressourcer, der investeres i synlighed;

2.  bemærker med bekymring, at det i 2015 kun var 34 % af europæerne, der sagde, at de havde hørt om projekter, der medfinansieres af EU for at forbedre det område, hvor de bor, og fremme bæredygtig, inklusiv vækst og beskæftigelse, og at dette forhold har været uændret siden juni 2010[1], og fremhæver, at i 2015 sagde 75 % af de personer, som har haft kendskab til fondene, at de har haft en positiv virkning, mens kun 9 % siger, at virkningerne har været negative; understreger derfor, at der er et presserende behov for at forbedre den kommunikation, der er målrettet borgerne, hvilket er af meget stor betydning i denne tid, der er præget af nationalisme og spredning af negative historier om det europæiske projekt;

3.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med de lokale, regionale og nationale myndigheder samt de berørte interessenter regelmæssigt at overvåge, at alle retlige bestemmelser for så vidt angår information og kommunikation gennemføres fuldt ud for således at sikre gennemsigtighed og bred formidling af oplysninger om fondenes resultater gennem institutionel kommunikation, sociale medier og enhver anden form for uformel kommunikation og særligt fokusere på grupper af modtagere i sårbare situationer og udveksling af bedste praksis mellem forvaltningsmyndighederne og modtagerne af støtte fra fondene;

4.  understreger betydningen af EU's merværdi, som er et af de vigtigste principper, på baggrund af hvilke udgifter på EU-niveau bør vurderes; mener i denne forbindelse, at al støtte fra EU's struktur- og investeringsfonde skal anvendes på en måde, som tilfører merværdi til det arbejde, som allerede udføres af medlemsstaterne, og ikke erstatte de nationale indsatser;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre synligheden af ESI-fondene ved at foreslå effektive og målrettede foranstaltninger, som bedst kan illustrere det positive bidrag fra ESI-fondene, den europæiske merværdi af projekter, og hvordan ESI-fondene har bidraget til at forbedre de europæiske borgeres liv lokalt, navnlig i form af jobskabelse og social integration samt de muligheder, som Den Europæiske Socialfond yder, særlig med hensyn til social integration og beskæftigelse, gennem en målrettet og detaljeret institutionel formidling af de opnåede resultater og projekter, der gennemføres, herunder oplysningskampagner; minder om den multiplikatorvirkning, som aktiv inddragelse af civilsamfundet i udviklingen og gennemførelsen af EU's tilskudsprogrammer skaber;

6.  henleder opmærksomheden på den stigende betydning af sociale medier og på udbredelsen af antieuropæisk propaganda på internettet; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og alle parter til at gøre bedst mulig brug af nye kommunikationsteknikker med henblik på at øge synligheden af ESI-fondene; understreger betydningen af at sikre borgervenligt sprog og foreslår øget anvendelse af "letforståeligt sprog"; anbefaler en mere intens brug af sociale medier til at formidle de positive resultater af samhørighedspolitikken og de muligheder, der er forbundet med anvendelsen heraf;

7.  anerkender, at det er nødvendigt at gå pædagogisk til værks i forbindelse med disse fonde for at undgå nationalistiske reaktioner på et instrument for solidaritet med de mest ugunstigt stillede regioner eller de personer, som har størst brug for denne solidaritet, såsom arbejdsløse eller personer, der risikerer social udstødelse;

8.  anmoder Kommissionen om at fremme partnerskaber, pagter og initiativer ved hjælp af netværkssamarbejde og kommunikation mellem de mest relevante interessenter såsom arbejdsmarkedets parter og NGO'er;

9.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå bestemmelserne i artikel 115 og bilag XII til forordning (EU) nr. 1303/2013 for at tage hensyn til den særlige karakter af Den Europæiske Socialfond (ESF), der fokuserer på den menneskelige kapital, og navnlig give mulighed for at finansiere konkret formidling og oplysning af de gennemførte aktiviteter og resultaterne af aktioner, der er finansieret under Den Europæiske Socialfond (ESF), idet der tages hensyn til, at de almindelige kommunikations- og reklamestandarder, der ganske vist er gode i forbindelse med strukturelle og teknologiske investeringer, ikke er så effektive i forbindelse med immaterielle investeringer i menneskelig kapital;

10.  opfordrer Kommissionen til at reducere den administrative byrde uden at berøre de nødvendige kontroller og revisioner med henblik på at sikre en bedre udnyttelsesgrad, navnlig for SMV'er og mikrovirksomheder og virksomheder i fjerntliggende landdistrikter med henblik på at fremme disses kapacitet til at skabe beskæftigelse og øge den økonomiske værdi; understreger i denne forbindelse, at ligevægten i modtagernes indberetningspligt og i forholdet til de europæiske skatteydere bør sikres, så der tilvejebringes tilstrækkelige oplysninger til en revision af de respektive fonde med henblik på at forbedre fondenes fokus;

11.  anerkender betydningen af den europæiske adfærdskodeks for partnerskab, der regulerer inddragelsen af lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter i alle faser af programmeringen, gennemførelsen og opfølgningen af de europæiske struktur- og investeringsfonde; minder om, at partnerskabsprincippet grundlæggende sikrer, at programmeringen tager større hensyn til borgernes behov, at interessenterne inddrages, og at deres tilbagemeldinger tages i betragtning; fremhæver, at civilsamfundets og arbejdsmarkedets parter i højere grad bør involveres i udviklingsprocesserne på et tidligt tidspunkt, og at byaktører og regionale aktører bør spille en større rolle i gennemførelsen af de projekter, der skal virkeliggøres;

12.  glæder sig over en bedre anvendelse af partnerskabsprincippet i perioden under ESI-fondene for 2014-2020 i forhold til 2007-2013 og anerkender bidraget fra den europæiske adfærdskodeks for partnerskab i denne henseende; bemærker imidlertid, at der fortsat er en række udfordringer, navnlig vanskeligheden ved at mobilisere alle de relevante interessenter eller den manglende tid til at sikre inddragelse af partnere; opfordrer i denne henseende Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere adfærdskodeksen og sikre fuld og effektiv inddragelse af økonomiske partnere, arbejdsmarkedets parter samt organer, der repræsenterer civilsamfundet, på alle stadier i gennemførelsen af partnerskabsaftaler og programmer, og til at lette udvekslingen af erfaringer og god praksis;

13.  anerkender, at ESF har påtaget sig nye udfordringer, og at det er nødvendigt at intensivere den sociale dialog; understreger, at det er vigtigt at sikre fuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter på EU-plan og nationalt og regionalt plan og derved fremme inddragelsen af dem i alle faser af planlægningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af anvendelsen af ESI-fondene; opfordrer Kommissionen til i denne henseende at sikre tilstrækkelige midler til arbejdsmarkedets parter og til at overvåge brugen af disse midler, der tildeles i medfør af artikel 6 i forordning nr. 1304/2013;

14.  minder om den forstærkende virkning af tidlig finansiering og forfinansiering til projekter i forbindelse med anvendelse af ESI-fondene;

15.  understreger betydningen af det trepartslige ESF-Udvalg, der letter administrationen af Den Europæiske Socialfond i medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette lignende udvalg for andre europæiske struktur- og investeringsfonde i lyset af den merværdi, som skabes af den sociale dialog;

16.  understreger betydningen af integration af flygtninge som et presserende politisk spørgsmål i kølvandet på flygtningekrisen; insisterer i denne forbindelse på en hensigtsmæssig fordeling af midlerne, en fleksibel anvendelse af midlerne og mere hensigtsmæssig målretning af risikogrupper for at mindske risikoen for udstødelse og sociale spændinger;

17.  opfordrer Kommissionen til at analysere den reelle virkning af investeringen af EU-midler i den forrige programmeringsperiode og drage konkrete konklusioner om de positive og negative erfaringer som udgangspunkt for at øge investeringsprocessens merværdi;

18.  opfordrer Kommissionen til at vedtage instrumenter, der kan vurdere ikke alene kvantiteten, men også kvaliteten af de arbejdspladser, som skabes, eftersom visse typer af usikre ansættelsesforhold, hvor der ikke er tilstrækkelig beskyttelse, og kontrakter, som medfører udnyttelse af arbejdstagere, bidrager til en negativ opfattelse af samhørighedspolitikkerne;

19.  mener, at en af de største udfordringer er regioners og partneres kapacitet til at anvende og få adgang til EU's finansieringsstrømme; opfordrer de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, eller som har gjort det i mindre omfang, til at afsætte en passende del af ESF-midlerne til styrkelse af offentlige myndigheders og relevante partneres institutionelle kapacitet for at sikre et effektivt partnerskab og en passende tildeling af midler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at både det tildelte budget på 20 % af ESF til social integration og den garanterede ESF-mindsteandel i hver medlemsstat opnås fuldt ud;

20.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne kender de nøjagtige slutresultater af ESF's prioriteter vedrørende inddragelse af partnere, og til at bistå dem i opfyldelsen af disse prioriteter gennem kortlægning og formidling af bedste praksis; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overvåge fremskridtene i de aktioner, der iværksættes i medlemsstaterne, og til at medtage disse i den årlige rapport om gennemførelsen af ESF-programmer med henblik på at sikre overholdelse af kravet om tilstrækkelige ressourcer;

21.  opfordrer til, at resultaterne evalueres i fællesskab med støttemodtagere, lokale og regionale myndigheder, sammenslutninger, arbejdsmarkedets parter og involverede aktører for at indsamle relevante oplysninger med henblik på at forbedre den aktive inddragelse i og synligheden af fremtidige tiltag;

22.  understreger betænkeligheder med hensyn til udelukkelse af visse regioner og kommuner fra finansiering på grund af stigningen i den offentlige gæld, da denne stigning sædvanligvis skyldes centrale myndigheders aktiviteter;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en enkel og gennemsigtig forvaltning af de europæiske struktur- og investeringsfonde;

24.  understreger, at der er et særligt behov både på EU- og medlemsstatsniveau for at øge forenklingen for modtagerne og for mere præcis målretning til deres behov; mener, at arbejdsmarkedets parter og andre interessenter i denne forbindelse kan bidrage til kortlægningen af både god og dårlig praksis og hjælpe med at indføre forenklinger i deres respektive medlemsstater; understreger, at forenklingsindsatsen ikke kun skal være rettet mod støttemodtagere, og opfordrer Kommissionen til også at rette bestræbelser på forenkling mod de ansvarlige for forvaltning og gennemførelse af samhørighedspolitikken;

25.  understreger, at det for at sikre virkningen og merværdien af ESI-fondene ikke kan fungere med en udifferentieret tilgang i praksis, og fremhæver, at der bør indføres resultatindikatorer som tillæg til den kvantitative analyse; opfordrer til, at ESI-fondene får mulighed for passende fleksibilitet i deres udformning for at gøre det muligt for medlemsstaterne og partnerorganisationerne at implementere individualiseret støtte i overensstemmelse med lokale behov uden at gå på kompromis med revision og kontrol; mener, at ESI-fondene bør tage hensyn til de specifikke situationer og de forskellige sociale og økonomiske realiteter.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	3.5.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	45 3 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Laura Agea, Guillaume Balas, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Marian Harkin, Czesław Hoc, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Kostadinka Kuneva, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Robert Rochefort, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Georges Bach, Heinz K. Becker, Lynn Boylan, Tania González Peñas, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Tamás Meszerics, Flavio Zanonato
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Mireille D’Ornano

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

45	+
ALDE ECR EFDD GUE/NGL PPE   S&D VERTS/ALE	Marian Harkin, Robert Rochefort, Yana Toom, Renate Weber Arne Gericke, Czesław Hoc, Anthea McIntyre, Ulrike Trebesius, Jana Žitňanská Laura Agea Lynn Boylan, Tania González Peñas, Rina Ronja Kari, Kostadinka Kuneva, Paloma López Bermejo Georges Bach, Heinz K. Becker, Danuta Jazłowiecka, Ádám Kósa, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Romana Tomc Guillaume Balas, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Elena Gentile, Agnes Jongerius, Jan Keller, Javi López, Edouard Martin, Emilian Pavel, Marita Ulvskog, Flavio Zanonato Jean Lambert, Tamás Meszerics, Tatjana Ždanoka

3	-
ENF NI	Mireille D'Ornano, Dominique Martin Lampros Fountoulis

1	0
ENF	Mara Bizzotto

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

• [1]  Flash Eurobarometer-undersøgelse nr. 423: Borgernes bevidsthed om og opfattelse af EU's regionalpolitik.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	18.5.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	34 3 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pascal Arimont, Mercedes Bresso, James Carver, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Tamás Deutsch, Raymond Finch, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Jens Nilsson, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Maria Spyraki, Ramón Luis Valcárcel Siso, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Daniel Buda, Viorica Dăncilă

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

34	+
ALDE	Ivan Jakovčić, Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg
ECR	Sławomir Kłosowski, Mirosław Piotrowski
EFDD	Rosa D'Amato
GUE/NGL	Martina Michels, Younous Omarjee
PPE	Pascal Arimont, Daniel Buda, Tamás Deutsch, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Ramón Luis Valcárcel Siso, Joachim Zeller, Lambert van Nistelrooij
S&D	Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Jens Nilsson, Liliana Rodrigues, Monika Smolková, Derek Vaughan, Kerstin Westphal
Verts/ALE	Terry Reintke, Monika Vana

3	-
EFDD	James Carver, Raymond Finch
NI	Konstantinos Papadakis

0	0

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller