om byggesten til EU’s samhørighedspolitik efter 2020

(2016/2326(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 3, og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 4, 162, 174-178 og 349,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (herefter "forordningen om fælles bestemmelser")(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(6),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Midtvejsgennemgang/midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 – Et EU-budget med fokus på resultater", (COM(2016)0603),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde: en evaluering af rapporten i medfør af artikel 16, stk. 3 i Regionaludviklingsudvalgets fælles bestemmelser(9),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om europæisk territorialt samarbejde – bedste praksis og innovative foranstaltninger(10),

–  der henviser til sin beslutning af 11. maj 2016 om fremskyndelse af gennemførelsen af samhørighedspolitikken(11),

–  der henviser til sin beslutning af 21. januar 2010 om en EU-strategi for Donauregionen(12), sin beslutning af 6. juli 2010 om EU-strategien for Østersøområdet og makroregioners rolle i den fremtidige samhørighedspolitik(13), sin beslutning af 28. oktober 2015 om en EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav(14) og sin beslutning af 13. september 2016 om en EU-strategi for Alperegionen(15),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om synergi for at fremme innovation: De europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og andre europæiske innovationsfonde og EU-programmer(16),

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2016 om nye territoriale udviklingsredskaber i samhørighedspolitikken 2014-2020: integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD)(17),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 om "Hen imod forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020"(18),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om "Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen"(19),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om den bymæssige dimension af EU's politikker(20),

–  der henviser til Kommissionens meddelelser og Parlamentets beslutninger om regionerne i den yderste periferi, navnlig dets beslutning af 18. april 2012 om samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til EU-regioner i den yderste periferi inden for rammerne af EU 2020(21) og dets beslutning af 26. februar 2014 om optimering af udviklingen af regionerne i den yderste periferis potentiale ved at skabe synergier mellem strukturfondene og Den Europæiske Unions øvrige programmer(22),

–  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om samhørighedspolitikken og midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien(23),

–  der henviser til konklusionerne og henstillingerne fra højniveaugruppen vedrørende overvågning af forenklinger for ESI-fondenes støttemodtagere,

–  der henviser til Rådets konklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 31 fra 2016, "Mindst én ud af fem euro fra EU-budgettet skal bruges på klimaindsatsen: Der er sat ambitiøse tiltag i værk, men der er en alvorlig risiko for, at målet ikke kan nås", der blev vedtaget den 21. marts 2017,

–  der henviser til Domstolens dom af 15. december 2015 om fortolkningen af artikel 349 i TEUF,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 19/2016: Gennemførelse af EU's budget gennem finansielle instrumenter - hvad man kan lære af programperioden 2007-2013,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 22. februar 2016 om "European Structural and Investment Funds and European Fund for Strategic Investments complementarities - ensuring coordination, synergies and complementarity",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0202/2017),

A.  der henviser til, at EU's samhørighedspolitik stammer fra TEU og TEUF og giver udtryk for EU's solidaritet som et af Unionens grundlæggende principper ved at forfølge dens traktatbaserede mål om at mindske de regionale forskelle og fremme økonomisk, social og territorial samhørighed mellem alle regioner i EU;

B.  der henviser til, at EU's funktion som et "konvergensværktøj" er gået i stå efter 2008, hvilket har medført en stigning i de eksisterende forskelle mellem og inden for medlemsstaterne samt en forværring af den sociale og økonomiske uligheder i hele EU; minder om, at samhørighedspolitikken på europæisk plan er meget effektiv, navnlig i forbindelse med fremme af forskellige former for territorialt samarbejde, og derfor – i sin økonomiske, sociale og territoriale dimension – fortsat er en bydende nødvendig politik, der kombinerer et områdes specifikke behov med EU's prioriteter og leverer konkrete resultater på stedet for alle borgere;

C.  der henviser til, at samhørighedspolitikken fortsat er den vigtigste, særdeles virkningsfulde og værdsatte investerings- og udviklingspolitik på EU-plan for bæredygtig jobskabelse og for at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og konkurrenceevne efter 2020, især set på baggrund af en kraftig nedgang i de offentlige og private investeringer i mange medlemsstater og konsekvenserne af globaliseringen; minder om, at samhørighedspolitikken har spillet en afgørende rolle og i betydelig grad har kunnet tilpasse sig de makroøkonomiske begrænsninger;

D.  der henviser til, at den seneste reform af samhørighedspolitikken i 2013 var omfattende og substantiel, idet man ændrede politikkens fokus i retning af en resultatorienteret tilgang, tematisk koncentration og principper som partnerskab, flerniveaustyring, intelligent specialisering og lokalt baserede tilgange på den anden side;

E.  der henviser til, at den reviderede samhørighedspolitik resulterede i en gradvis ændring af fokus fra støtte til større infrastrukturelle projekter hen imod stimulering af vidensøkonomi og innovation;

F.  der henviser til, at disse principper bør opretholdes og konsolideres efter 2020 for at sikre kontinuitet, synlighed, retssikkerhed, tilgængelighed og gennemsigtighed i gennemførelsen af politikken;

G.  der henviser til, at det med henblik på at gøre samhørighedspolitikken til en succes efter 2020 er vigtigt at mindske den administrative byrde for støttemodtagere og forvaltningsmyndigheder, at finde den rette balance mellem politikkens resultatorientering og niveauet for undersøgelser og kontroller for at øge proportionaliteten, at indføre en form for differentiering i gennemførelsen af programmerne og at forenkle regler og procedurer, da den på nuværende tidspunkt ofte opfattes som alt for kompleks;

H.  der henviser til, at disse elementer – kombineret med den integrerede politisk tilgang og partnerskabsprincippet – illustrerer samhørighedspolitikkens merværdi;

I.  der henviser til, at de stadig større begrænsninger for både EU-budgettet og de nationale budgetter og konsekvenserne af Brexit ikke bør føre til en svækkelse af EU's samhørighedspolitik; opfordrer i denne forbindelse EU's og Det Forenede Kongeriges forhandlerne til at overveje fordele og ulemper ved, at Det Forenede Kongerige fortsat deltager i programmerne for europæisk territorialt samarbejde;

J.  der henviser til, at samhørighedspolitikken allerede adresserer en lang række udfordringer i relation til dens mål som fastsat i traktaterne og ikke kan forventes at tackle alle nye udfordringer, som EU vil stå over for i perioden efter 2020 med det samme – eller et endnu mindre – budget, selv om virkningen kan være større, hvis medlemsstaterne, regionerne og byerne får mulighed for mere fleksibilitet til at støtte nye politiske udfordringer;

Merværdien af EU's samhørighedspolitik

1.  modsætter sig kraftigt ethvert scenarie for EU27 i 2025, som indeholdt i hvidbogen om Europas fremtid, som vil neddrosle EU's indsats i forhold til samhørighedspolitikken; opfordrer tværtimod Kommissionen til at fremlægge et omfattende lovgivningsforslag om en stærk og effektiv samhørighedspolitik efter 2020;

2.  understreger, at der kan ikke opnås vækst og regional, økonomisk og social konvergens uden god regeringsførelse, samarbejde, gensidig tillid blandt alle interessenter og en effektiv inddragelse af alle parter på nationalt, regionalt og lokalt plan, som det er forankret i partnerskabsprincippet (artikel 5 i forordningen om fælles bestemmelser); gentager, at EU's samhørighedspolitiks ordning med delt forvaltning giver EU et enestående redskab til direkte at adressere de spørgsmål, der optager borgerne, i relation til de interne og eksterne udfordringer; er af den opfattelse, at fælles forvaltning, som er baseret på partnerskabsprincippet, flerniveaustyring og koordinering af de forskellige administrative niveauer, er af stor betydning med hensyn til at sikre bedre ejerskab og ansvar for gennemførelsen af politikken blandt alle interessenter;

3.  påpeger samhørighedspolitikkens katalysatoreffekt og den lære, administrationer, støttemodtagere og interessenter kan drage; fremhæver samhørighedspolitikkens horisontale og tværgående tilgang som en intelligent, bæredygtig og inklusiv politik, som skaber en ramme for at mobilisere og koordinere nationale og subnationale aktører og inddrage dem direkte i et samarbejde om at opfylde EU's prioriteter gennem samfinansierede projekter; opfordrer i denne forbindelse til en optimal koordinering og samarbejde mellem det generaldirektorat i Kommissionen, der er ansvarligt for samhørighedspolitikken, og andre generaldirektorater samt med de nationale, regionale og lokale myndigheder;

4.  beklager den sene vedtagelse af flere operationelle programmer og den sene udpegelse af forvaltningsmyndighederne i nogle medlemsstater i indeværende programmeringsperiode; glæder sig over de første tegn på en fremskyndet gennemførelse af de operationelle programmer, der kunne konstateres i 2016; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte med taskforcen for bedre gennemførelse for at støtte gennemførelsen og klarlægge årsagerne til forsinkelserne og til at foreslå praktiske metoder og foranstaltninger til at undgå sådanne problemer fra begyndelsen af den næste programmeringsperiode; opfordrer indtrængende alle involverede aktører til yderligere at forbedre og fremskynde gennemførelsen uden at forårsage flaskehalse;

5.  bemærker, at manglerne i systemet for finansiel planlægning og gennemførelse førte til akkumulering af ubetalte regninger og opbygning af et hidtil uset efterslæb, der blev overført fra den sidste FFR til den nuværende; opfordrer Kommissionen til at finde frem til en struktureret løsning for at løse disse problemer inden udløbet af den nuværende FFR og forhindre, at de overføres til den næste FFR; understreger, at niveauet for betalingsbevillinger skal svare til tidligere forpligtelser, navnlig hen imod slutningen af perioden, når betalingsanmodningerne fra medlemsstaterne har tendens til at stige væsentligt;

6.  anerkender, at partnerskabsprincippet i visse medlemsstater har ført til et tættere samarbejde med de regionale og lokale myndigheder, selv om der stadig er plads til forbedringer med henblik på at sikre en reel og tidlig inddragelse af alle interessenter, herunder fra civilsamfundet, for at sikre øget ansvarlighed og synlighed i gennemførelsen af samhørighedspolitikken uden at øge de administrative byrder eller forårsage forsinkelser; understreger, at interessenterne fortsat bør involveres i overensstemmelse med flerniveaustyringstilgangen; er af den opfattelse, at partnerskabsprincippet og adfærdskodeksen bør styrkes yderligere i fremtiden ved f.eks. at indføre tydelige minimumskrav for indgåelse af partnerskaber;

7.  understreger, at selv om samhørighedspolitikken har afbødet virkningerne af den seneste økonomiske og finansielle krise i EU og af spareforanstaltningerne, er der fortsat store regionale forskelle, forskelle i konkurrenceevnen og sociale uligheder; opfordrer til en forstærket indsats for at mindske disse forskelle og forhindre udvikling af nye forskelle i alle typer regioner, samtidig med at man opretholder og konsoliderer støtten til regionerne med henblik på at fremme ejerskabet af politikken i alle typer regioner og nå EU's mål i hele EU; mener i denne forbindelse, at man skal være mere opmærksom på at gøre regionerne mere modstandsdygtige over for pludselige omvæltninger;

8.  påpeger, at det territoriale samarbejde i alle dets former, herunder de makroregionale strategier, hvis potentiale stadig mangler at blive udnyttet fuldt ud, gennemfører begrebet politisk samarbejde og koordinering mellem regioner og borgere på tværs af grænserne i EU; understreger værdien af samhørighedspolitikken, når det drejer sig om at tackle de iboende udfordringer for øerne, de grænseoverskridende regioner og de nordligste tyndt befolkede regioner som omhandlet i artikel 174 i TEUF, for regionerne i den yderste periferi som defineret i artikel 349 og 355 i TEUF, der har en særlig status, og hvis specifikke værktøjer og finansiering bør opretholdes efter 2020, og for yderområderne;

9.  bemærker, at det europæiske territoriale samarbejde er et af de vigtigste mål for samhørighedspolitikken 2014-2020, som tilfører en betydelig merværdi til EU's mål, fremmer solidariteten mellem EU's regioner og med dets naboer og letter udveksling af erfaring og videregivelse af god praksis, f.eks. ved hjælp af standardiserede dokumenter; fastholder, at det er nødvendigt at videreføre det grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejde som en del af målet om at styrke den territoriale samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF; mener, at det fortsat bør være et vigtigt instrument efter 2020; understreger imidlertid, at det nuværende budget for det europæiske territoriale samarbejde ikke matcher de store udfordringer, Interreg-programmerne står over for, og heller ikke effektivt støtter det grænseoverskridende samarbejde; opfordrer derfor til et væsentlig større budget for det europæiske territoriale samarbejde i den næste programmeringsperiode;

10.  understreger betydningen af det nuværende samarbejdsprogram Interreg Europe for de europæiske offentlige myndigheder med henblik på at fremme udveksling af erfaring og videregivelse af god praksis; foreslår, at finansieringsmulighederne i det næste Interreg Europe-program efter 2020 udvides, så der kan investeres i fysiske pilotprojekter og demonstrationsprojekter, idet der også tages hensyn til inddragelse af interessenter i hele Europa;

Samhørighedspolitikkens struktur efter 2020 – kontinuitet og områder, hvor der kan ske forbedringer

11.  understreger, at den nuværende kategorisering af regionerne, de indførte reformer, f.eks. den tematiske koncentration, og resultatrammen har vist samhørighedspolitikkens værdi; anmoder Kommissionen om at fremlægge idéer til større fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af EU's budget som helhed; mener, at oprettelsen af en reserve er en interessant mulighed i denne forbindelse for at imødegå større uforudsete begivenheder i løbet af programmeringsperioden og lette omprogrammeringen af de operationelle programmer for at tilpasse ESI-fondenes investeringer til de forskellige regioners skiftende behov, men også for at imødegå følgerne af globaliseringen på regionalt og lokalt plan, uden at dette dog må få negative følger for samhørighedspolitikkens investeringer eller få indflydelse på den overordnede strategi, de langsigtede mål og sikkerheden ved planlægning og stabiliteten af flerårige programmer for de regionale og lokale myndigheder;

12.  anerkender værdien af forhåndsbetingelser, navnlig betingelsen om forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3), som fortsat støtter ESI-fondenes strategiske programmering og har ført til øget resultatorientering; bemærker, at forhåndsbetingelserne gør det muligt for ESI-fondene at støtte EU's mål efter 2020 på en effektiv måde, uden at det berører samhørighedspolitikkens mål som fastsat i traktaten;

13.  understreger, at der skal være en afbalanceret forbindelse mellem samhørighedspolitikken og processerne for økonomisk styring i det europæiske semester for alle involverede aktører, og at denne forbindelse bør være gensidig; er af den opfattelse, at en større anerkendelse af den territoriale dimension vil være til gavn for det europæiske semester, dvs. at den økonomiske styring og samhørighedspolitikkens mål om økonomisk, social og territorial samhørighed samt bæredygtig vækst, beskæftigelse og miljøbeskyttelse bør tages i betragtning på en afbalanceret måde;

14.  mener, at finansieringen af samhørighedspolitikken skal fremme investeringer, vækst og beskæftigelse i hele EU, og at de nationale bidrag til samfinansiering af projekter under denne politik i perioden efter 2020 ikke bør tages med i beregningen af budgetunderskud under stabilitets- og vækstpagtens regler;

15.  påpeger, at det er afgørende at få øget den administrative og institutionelle kapacitet — og derfor styrke de nationale og regionale organer for støtte til investeringer — i forbindelse med programmeringen, gennemførelsen og evalueringen af de operationelle programmer og hvad angår kvaliteten af erhvervsuddannelse i medlemsstaterne og regionerne med henblik på en rettidig og vellykket gennemførelse af samhørighedspolitikken og tilvejebringelse af konvergens i retning af højere standarder; understreger i denne forbindelse betydningen af Taiex Regio Peer 2 Peer-initiativet, der forbedrer den administrative og institutionelle kapacitet og skaber bedre resultater for EU's investeringer;

16.  fremhæver behovet for at forenkle samhørighedspolitikkens forvaltningssystem på alle forvaltningsniveauer, herunder lette programmeringen, forvaltningen og evalueringen af de operationelle programmer, for at gøre det mere tilgængeligt, fleksibelt og effektivt; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at bekæmpe overregulering i medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at øge mulighederne for e-samhørighed og særlige typer udgifter, såsom standardskalaer for enhedsomkostninger og faste beløb i henhold til forordningen om fælles bestemmelser, og at indføre en digital platform eller kvikskranker for oplysninger til ansøgere og støttemodtagere; støtter konklusionerne og henstillingerne fra højniveaugruppen vedrørende overvågning af forenklinger for ESI-fondenes støttemodtagere og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre disse henstillinger;

17.  anmoder Kommissionen om at overveje løsninger i henhold til principperne om proportionalitet og differentiering i gennemførelsen af programmer baseret på risici, objektive kriterier og positive incitamenter til programmer, deres omfang og den administrative kapacitet, navnlig med hensyn til revisionen i flere lag, som bør fokusere på at bekæmpe uregelmæssigheder, dvs. svig og korruption, og antallet af kontroller for at opnå en bedre harmonisering mellem samhørighedspolitikken, konkurrencepolitikken og andre EU-politikker, navnlig reglerne om statsstøtte, der gælder for ESI-fondene, men ikke for EFSI og Horisont 2020, samt med hensyn til muligheden for et fælles regelsæt for ESI-fondene for at gøre finansieringen mere effektiv, samtidig med at der tages hensyn til de enkelte fondes særlige forhold;

18.  opfordrer Kommissionen til med henblik på en reel forenkling, og i forståelse med de myndigheder, der forvalter de nationale og regionale programmer, at udarbejde en realistisk plan for udvidelse af den forenklede omkostningsordning til EFRU, også i overensstemmelse med bestemmelserne i forslaget til en forordning om ændring af de finansielle bestemmelser, der finder anvendelse på budgettet — den såkaldte omnibusforordning;

19.  mener, at tilskud fortsat bør være grundlaget for finansieringen af samhørighedspolitikken; bemærker dog den stadig større betydning af finansielle instrumenter; påpeger, at lån, egenkapital eller garantier kan spille en supplerende rolle, men de bør anvendes med forsigtighed, baseret på en behørig forudgående vurdering, og tilskud bør kun suppleres, hvis sådanne finansielle instrumenter viser en merværdi og kan have en løftestangseffekt ved at tiltrække yderligere finansiel støtte, under hensyntagen til de regionale forskelle og de forskellige praksisser og erfaringer;

20.  understreger betydningen af, at Kommissionen, EIB og medlemsstaterne yder støtte til de lokale og regionale myndigheder angående de innovative finansielle instrumenter gennem platforme som fi-compass eller ved at skabe incitamenter for støttemodtagerne; minder om, at disse instrumenter ikke er egnede til alle typer interventioner under samhørighedspolitikken; er af den opfattelse, at alle regioner på frivillig basis bør kunne træffe afgørelse om gennemførelse af de finansielle instrumenter i overensstemmelse med deres behov; er dog modstander af bindende kvantitative mål for anvendelsen af finansielle instrumenter og understreger, at en øget anvendelse af finansielle instrumenter ikke bør føre til en nedskæring i EU-budgettet i almindelighed;

21.  opfordrer Kommissionen til at sikre en bedre synergi og kommunikation mellem og om ESI-fondene og andre EU-fonde og -programmer, herunder EFSI, og til at gøre det lettere at gennemføre flerfondsoperationer; understreger, at EFSI ikke bør undergrave den strategiske sammenhæng, den territoriale koncentration og det langsigtede perspektiv i programmerne for samhørighedspolitikken og ikke bør træde i stedet for eller fortrænge tilskud eller sigte mod at erstatte eller reducere budgettet for ESI-fondene; insisterer på dens ressourcers additionalitet; opfordrer til udarbejdelse af klare afgrænsninger mellem EFSI og samhørighedspolitikken, samtidig med at der skabes muligheder for at kombinere dem og gøre det lettere at anvende dem uden at blande dem, hvilket kan gøre finansieringsstrukturen mere attraktiv, med henblik på at gøre god brug af de knappe ressourcer i EU; mener, at der er behov for en harmonisering af reglerne for flerfondsoperationer og en klar kommunikationsstrategi angående de eksisterende finansieringsmuligheder; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udvikle en værktøjskasse for støttemodtagere;

22.  opfordrer Kommissionen til at gøre sig overvejelser om udvikling af et yderligere sæt indikatorer som supplement til BNP-indikatoren, som fortsat er den vigtigste legitime og pålidelige metode til en retfærdig tildeling af midler fra ESI-fondene; mener, at indekset for sociale fremskridt eller en demografisk indikator bør evalueres og tages i betragtning i denne forbindelse for at give et dækkende billede af den regionale udvikling; mener, at sådanne indikatorer i højere grad kan reagere på de nye former for uligheder mellem EU's regioner, der opstår; understreger endvidere, at resultatindikatorer er relevante med henblik på at styrke politikkens resultatorienterede tilgang;

23.  opfordrer Kommissionen til at overveje foranstaltninger med henblik på at løse problemet med national finansiering af projekter under samhørighedspolitikken i betragtning af de problemer, som gør sig gældende for de lokale og regionale myndigheder i stærkt centraliserede medlemsstater, der ikke har tilstrækkelig finanspolitisk og finansiel kapacitet, og som oplever store vanskeligheder i forbindelse med medfinansieringen af projekter og ofte selv i forbindelse med udarbejdelsen af projektdokumentation på grund af manglende disponible finansielle midler, hvilket fører til en lavere udnyttelse af samhørighedspolitikken;

24.  opfordrer Kommissionen til at overveje at anvende NUTS III-niveauet som en klassifikation af regioner inden for samhørighedspolitikken for nogle udvalgte prioriteter;

Centrale politikområder for en moderne samhørighedspolitik efter 2020

25.  understreger betydningen af ESF, ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, navnlig i forbindelse med bekæmpelse af langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden i EU, der er på et historisk højt niveau, især i de mindre udviklede regioner, i regionerne i den yderste periferi og i de regioner, der er hårdest ramt af krisen; understreger den centrale rolle, som SMV'er spiller i forbindelse med jobskabelse – de tegner sig for 80 % af alle job i EU – gennem fremme af innovative sektorer såsom de digitale og kulstoffattige økonomier;

26.  mener, at samhørighedspolitikken efter 2020 fortsat bør tage hensyn til de sårbare og marginaliserede personer, adressere de voksende uligheder og skabe større solidaritet; bemærker den positive indvirkning i form af den sociale og beskæftigelsesmæssige merværdi af investeringer i almen uddannelse, erhvervsuddannelse og kultur; påpeger desuden behovet for at fastholde den sociale inklusion, herunder ESF-udgifterne, suppleret med EFRU-investeringer på dette område;

27.  foreslår en bedre anvendelse af ESI-fondene med henblik på at tackle de demografiske ændringer og imødegå de regionale og lokale konsekvenser heraf; er af den opfattelse, at ESI-fondene i regioner, der står over for udfordringer som f.eks. affolkning, bør rettes optimalt mod at skabe arbejdspladser og vækst;

28.  peger på den tiltagende betydning af den territoriale dagsorden og vellykkede partnerskaber mellem land og by samt intelligente byers rolle som forbillede som mikrokosmer og katalysatorer for innovative løsninger på regionale og lokale udfordringer;

29.  glæder sig over Amsterdampagten og den større anerkendelse af byernes og byområdernes rolle i den europæiske beslutningsproces og kræver en effektiv gennemførelse af den samarbejdsbaserede arbejdsmetode gennem de partnerskaber, som pagten indebærer; forventer, at resultaterne indarbejdes i EU's fremtidige politikker efter 2020;

30.  fremhæver samhørighedspolitikkens udvidede bydimension i form af særlige bestemmelser om bæredygtig byudvikling og nyskabende foranstaltninger i byerne; mener, at dette bør udvikles yderligere og styrkes finansielt efter 2020, og at uddelegeringen af beføjelser til lavere niveauer bør forstærkes; opfordrer Kommissionen til at forbedre koordinationen mellem de forskellige foranstaltninger rettet mod byer for at øge den direkte støtte til de lokale myndigheder under samhørighedspolitikken ved at stille finansiering og specifikke instrumenter til territorial udvikling til rådighed; fremhæver den fremtidige rolle for territoriale udviklingsredskaber som f.eks. lokaludvikling styret af lokalsamfundet og integrerede territoriale investeringer;

31.  bekræfter EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen om klimaændringer; minder i denne forbindelse om, at alle EU-institutionerne tilsluttede sig målet om at bruge mindst 20 % af EU-budgettet på klimarelaterede tiltag, og understreger, at ESI-fondene spiller en vigtig rolle på dette område og fortsat bør anvendes så effektivt som muligt til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt til grøn økonomi og vedvarende energi; mener, at det er nødvendigt at forbedre overvågnings- og sporingssystemet for klimaudgifterne; fremhæver det europæiske territoriale samarbejdes potentiale i denne henseende og byernes og regionernes rolle i forbindelse med dagsordenen for byerne;

32.  bemærker, at RIS3 styrker de regionale innovative økosystemer; understreger, at forskning, innovation og teknologisk udvikling fortsat bør spille en fremtrædende rolle, så EU kan konkurrere på globalt plan; mener, at modellen med intelligent specialisering bør blive en af de vigtigste tilgange i samhørighedspolitikken efter 2020 gennem fremme af samarbejdet mellem forskellige regioner, by- og landområder og styrkelse af den økonomiske udvikling i EU, hvorved der skabes synergier mellem tværnationale RIS3 og klynger i verdensklasse; minder om det eksisterende pilotprojekt "Vejen til topkvalitet" (S2E), der fortsat støtter regioner med at udvikle og udnytte synergier mellem ESI-fondene, Horisont 2020 og andre EU's finansieringsprogrammer; mener derfor, at der skal gøres en yderligere indsats for at maksimere synergier med henblik på yderligere at styrke intelligent specialisering og innovation efter 2020;

33.  understreger, at det er afgørende at gøre samhørighedspolitikken mere synlig med henblik på at bekæmpe euroskepsis, og at det kan bidrage til at genvinde borgernes tillid; påpeger, at der med henblik på at forbedre ESI-fondenes synlighed bør fokuseres mere på indholdet og resultaterne af deres programmer gennem en top-down- og bottom-up-tilgang, der giver mulighed for inddragelse af interessenter og modtagere, der kan fungere som en effektiv kanal til formidling af samhørighedspolitikkens resultater; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og byerne til at kommunikere mere effektivt om de målbare resultater af samhørighedspolitikken, der tilfører EU-borgernes dagligdag merværdi; opfordrer indtrængende til, at kommunikationsaktiviteterne under et specifikt budget inden for rammerne af den tekniske bistand, hvis det er relevant, bør fortsætte, efter at et projekt er afsluttet, når resultaterne bliver synlige;

Fremtiden

34.  opfordrer til fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet i hele EU og til, at styring af EU-midler hen imod vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne sættes øverst på EU's dagsorden; opfordrer også til, at man fortsætter med at bekæmpe regionale uligheder, fattigdom og social udstødelse samt forskelsbehandling; mener, at samhørighedspolitikken ud over de mål, der er fastlagt i traktaterne, fortsat bør fungere som et redskab til at nå EU's politiske mål og dermed også bidrage til at skabe større opmærksomhed om dens resultater og forblive EU's vigtigste investeringspolitik for alle regioner;

35.  gentager, at det er på høje tid at forberede EU's samhørighedspolitik efter 2020, så den kan lanceres effektivt straks fra begyndelsen af den nye programmeringsperiode; opfordrer derfor til, at Kommissionens forberedelse af den nye lovgivningsramme indledes i rette tid, dvs. hurtigt efter vedtagelsen og oversættelsen til de officielle sprog af den næste FFR; opfordrer desuden til en rettidig vedtagelse af alle lovgivningsforslag til den fremtidige samhørighedspolitik og til retningslinjer om forvaltning og kontrol inden begyndelsen af den nye programmeringsperiode, uden tilbagevirkende kraft; understreger, at den forsinkede gennemførelse af operationelle programmer påvirker effektiviteten af samhørighedspolitikken;

36.  bemærker, at kernen i den nuværende lovgivning om samhørighedspolitikken bør bibeholdes efter 2020 med en finpudset, styrket, let tilgængelig og resultatorienteret politik og med en merværdi i politikken, som kommunikeres bedre til borgerne;

37.  understreger i lyset af Kommissionens forslag 2016/0282(COD), at modtagelse af migranter og flygtninge under international beskyttelse og deres sociale og økonomiske integration kræver en sammenhængende grænseoverskridende tilgang, der også bør adresseres gennem EU's nuværende og fremtidige samhørighedspolitik;

38.  påpeger betydningen af stabilitet i reglerne; opfordrer Kommissionen til at lave så få ændringer som muligt ved udarbejdelsen af gennemførelsesbestemmelserne for samhørighedspolitikken under den næste FFR; er overbevist om, at EU-budgettet for samhørighedspolitikken efter 2020 skal holdes på et passende niveau, eller måske endda sættes op, i lyset af de komplekse interne og eksterne udfordringer, som politikken vil skulle adressere på baggrund af dens mål; mener, at denne politik under ingen omstændigheder må svækkes, herunder som følge af Brexit, og at dens andel af EU's samlede budget ikke bør reduceres ved at omfordele midler til nye udfordringer; understreger endvidere den flerårige karakter af samhørighedspolitikken og opfordrer til, at dens 7-årige programmeringsperiode opretholdes, eller at der indføres en programmeringsperiode på 5+5 år med en obligatorisk midtvejsrevision;

39.  opfordrer til en hurtig tildeling af resultatreserven; bemærker, at der går for lang tid mellem resultaterne og frigivelsen af reserven, hvilket gør reserven mindre effektiv; opfordrer indtrængende Kommissionen til at lade medlemsstaterne gøre brug af resultatreserven, så snart revisionen er afsluttet;

40.  påpeger i denne forbindelse, at den digitale dagsorden, herunder tilvejebringelse af den nødvendige infrastruktur og avancerede teknologiske løsninger, bør prioriteres inden for rammerne af samhørighedspolitikken, navnlig i den næste finansieringsperiode; bemærker, at udviklingen inden for telekommunikationssektoren under alle omstændigheder skal ledsages af relevant uddannelse, som også bør støttes gennem samhørighedspolitikken;

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaterne og deres parlamenter og Regionsudvalget.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470. (4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259. (5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303. (6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281. (7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (8) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0053. (10) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0321. (11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0217. (12) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0008. (13) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0254. (14) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0383. (15) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0336. (16) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0311. (17) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0211. (18) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0419. (19) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0308. (20) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0307. (21) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0125. (22) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0133. (23) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0384.

Den grundlæggende idé med EU er et fredeligt samarbejde mellem dets forskellige folkeslag og nationer. Medlemsstaterne har fastlagt de fælles opgaver og mål i Lissabontraktaten. Et af de vigtigste mål for EU er at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem de forskellige regioner. Dette mål skal forfølges med EU's samhørighedspolitik, som skaber et unikt investeringsinstrument for alle regioner. Samhørighedspolitikken er den vigtigste investeringspolitik for beskæftigelse og vækst for hele EU.

Ordføreren støtter fuldt ud målet om økonomisk, social og territorial samhørighed. Det er med henblik på den fremtidige samhørighedspolitik vigtigt at tage ved lære af tidligere erfaringer og at tage hensyn til nutidens udfordringer.

Efter ordførerens opfattelse bør der være konsensus om to principper i samhørighedspolitikken:

Det vil være nødvendigt at have et passende budget for samhørighedspolitikken. Begrænsningerne for både EU-budgettet og de nationale budgetter samt konsekvenserne af Brexit bør ikke føre til en svækkelse af EU's samhørighedspolitik.

Samhørighedspolitikken bør reducere forskellene og - med særlig vægt på de mindre udviklede regioner - styrke alle regioner, herunder overgangsregionerne og de mere udviklede regioner. Disse kategorier bør opretholdes.

Efter erfaringerne fra den nuværende programmeringsperiode er det vigtigt med tidlige forberedelser og en tidlig start på samhørighedspolitikken efter 2020 for at kunne iværksætte de konkrete initiativer i regionerne i rette tid.

Hvad angår den fremtidige samhørighedspolitiks struktur mener ordføreren, at det er meget vigtigt at forenkle politikken. Bureaukrati, der belaster regionerne og borgerne, bør reduceres til et minimum. Der er muligheder for forbedringer i forbindelse med revisionen i flere lag og antallet af kontroller samt anvendelsen af faste beløb eller standardomkostninger. Ordføreren foreslår også en bedre harmonisering mellem samhørighedspolitikken og statsstøttereglerne. Hun kunne også forestille sig et sæt fælles regler for alle ESI-fondene.

Synergien mellem ESI-fondene og andre fonde og programmer skal styrkes. I denne henseende mener ordføreren, at EFSI ikke bør undergrave den strategiske sammenhæng og det langsigtede perspektiv i samhørighedspolitikken. EFSI's midler skal være et supplement.

Samhørighedspolitikken skal desuden være fleksibel for at kunne håndtere uforudsete begivenheder. Den tematiske koncentration har været en succes, og ordføreren vil gerne have, at Kommissionen undersøger mulighederne for yderligere fleksibilitet, f.eks. gennem en form for reserve eller en lettere omprogrammering.

Ordføreren mener, at de regionale og lokale interessenter skal høres i forbindelse med oprettelsen af operationelle programmer. Det såkaldte partnerskabsprincip som fastsat i forordningen om fælles bestemmelser bør være obligatorisk for de nationale, regionale og lokale myndigheder. Dette indebærer, at de skal medtage input fra regionalt og lokalt plan og fra erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter samt civilsamfundet i alle faser af udformningen, vedtagelsen og gennemførelsen af den nye politik, herunder sammensætningen af overvågningsudvalgene (artikel 5 og 48 i forordningen om fælles bestemmelser). Dette princip bør styrkes yderligere efter 2020.

Ordføreren anerkender behovet for en højere grad af samordning af samhørighedspolitikken med de makroøkonomiske politikker. Ikke desto mindre vil en større anerkendelse af den territoriale dimension være til gavn for det europæiske semester. En territorialisering af den økonomiske styring kan være nyttig med henblik på at forbedre forståelsen af de regionale forskelle i behovene og udfordringerne med hensyn til økonomisk, social eller institutionel udvikling og udforme reformforslagene i overensstemmelse hermed. Enhver form for makroøkonomisk konditionalitet gavner ikke.

Hvad angår finansieringen bør tilskud (der er en effektiv form for støtte inden for mange områder med offentlig intervention) fastholdes som samhørighedspolitikkens primære redskab, især for mindre støttemodtagere. Finansielle instrumenter kan være yderligere nyttige investeringsredskaber for de sektorer, hvor de har vist sig at være mere egnede end tilskud. De bør dog ikke gå ud over den traditionelle støtte gennem tilskud, men anvendes til at tiltrække supplerende finansiel støtte til samhørighed. Selv om BNP fortsat bør være det vigtigste kriterium for støtteberettigelse, opfordrer ordføreren Kommissionen til også at gøre sig overvejelser om yderligere indikatorer (under hensyntagen til den demografiske eller sociale udvikling).

Når det gælder politikområder, mener ordføreren, at bekæmpelsen af arbejdsløshed er (og vil fortsætte med at være) en af de vigtigste udfordringer. Andre centrale områder er kampen mod klimaændringer og demografiske forandringer samt støtte til innovation og SMV'er, integration af migranter samt en bæredygtig underliggende infrastruktur. Et godt forhold mellem byområder og de omkringliggende landdistrikter er også vigtigt. Ordføreren ser derfor gerne, at anbefalingerne fra "partnerskaberne" (som oprettet ved Amsterdampagten) bliver medtaget i samhørighedspolitikken for perioden efter 2020.

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at samhørighedspolitikken er det mest synlige, håndgribelige og kvantificerbare udtryk for europæisk solidaritet og retfærdighed og har medvirket til at afbøde virkningerne af den nylige krise i EU; understreger, at samhørighedspolitikken i de seneste årtier som en strukturpolitik er blevet EU's vigtigste investeringspolitik og et redskab til at nå de overordnede politiske mål for EU ud over de specifikke mål, som er fastlagt i traktaterne; er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken efter 2020 fortsat bør have dette mål samt stadig være en politik for alle medlemsstater og regioner; mener, at denne politik under ingen omstændigheder ikke må svækkes, herunder som følge af Brexit, og at dens andel af EU's samlede budget bør bevares i fremtiden og ikke svækkes ved at omfordele midler for at betale for nye udfordringer;

2.  bemærker manglerne i systemet for finansiel planlægning og gennemførelse, der førte til akkumulering af ubetalte regninger og opbygning af et hidtil uset efterslæb, der blev overført fra den sidste flerårige finansielle ramme (FFR) til den nuværende; er i stigende grad bekymret over den langsomme opstart af gennemførelsen af de operationelle programmer for 2014-2020, som kan føre til den samme situation i fremtiden og hindre vækst; opfordrer Kommissionen til at finde frem til en strukturel løsning for at løse disse problemer inden udløbet af den nuværende FFR og forhindre, at de overføres til den næste FFR; understreger, at niveauet for betalingsbevillinger skal svare til tidligere forpligtelser, navnlig hen imod slutningen af perioden, når betalingsanmodningerne fra medlemsstaterne stiger væsentligt;

3.  understreger det stigende behov for fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af EU's budget som helhed, herunder i forbindelse med samhørighedspolitikken, med henblik på at tackle nye udfordringer i en programmeringsperiode og lette omprogrammering, hvis dette måtte blive nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at undersøge forskellige løsninger i denne henseende; mener, at oprettelsen af en reserve på EU-plan er en interessant mulighed i denne forbindelse; mener dog, at der i denne henseende bør gøres en indsats både på EU-plan og på nationalt og regionalt plan; opfordrer til mere fleksibilitet for medlemsstaterne og regionerne og til hurtig tildeling af resultatreserven, samtidig med at det støtter gennemførelsesmetoden med delt forvaltning; understreger, at succesen af systemet med delt forvaltning afhænger af medlemsstaternes programmerings- og gennemførelsesindsats samt af velfungerende og forsvarlige generelle forvaltnings- og kontrolsystemer;

4.  opfordrer Kommissionen til at overveje forskellige indikatorer ud over BNP, der vil give mulighed for en rimelig fordeling af midler under samhørighedspolitikken, for at imødekomme nye former for uligheder mellem EU's regioner ud over dem, der vedrører økonomisk udvikling;

5.  understreger betydningen af at fremme en forenklet og sammenhængende tilgang til samhørighedspolitikken med henblik på at strømline mange forskellige regelsæt og gøre finansieringen mere effektiv;

6.  bemærker den stadig større betydning af finansielle instrumenter, som i sagens natur yder et finansielt bidrag fra EU's budget, der supplerer subsidier og tilskud; opfordrer Kommissionen til at overveje en passende balance mellem tilskud og finansielle instrumenter under samhørighedspolitikken i den næste FFR, men understreger, at finansielle instrumenter ikke er egnede til alle typer interventioner, hvoraf mange navnlig støttes via samhørighedspolitikken; understreger, at den stigende anvendelse af finansielle instrumenter ikke bør føre til en nedskæring af Unionens budget generelt;

7.  opfordrer til tilstrækkelig revision og kontrol af programfinansieringen for at sikre kontrol og maksimere synligheden af samhørighedspolitikken;

8.  påpeger betydningen af normativ stabilitet og fastholder, at kontinuiteten i regelsættet kan bidrage meget til at sikre, at EU-midlerne anvendes effektivt; opfordrer Kommissionen til ved udarbejdelsen af gennemførelsesbestemmelser for samhørighedspolitikken under den næste FFR at holde ændringerne på et minimum, således at de myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre og føre tilsyn med EU-midler, drager fordel af de opnåede erfaringer;

9.  påpeger i lyset af debatten om varigheden af den næste FFR, at den flerårige karakter af samhørighedspolitikken er af afgørende betydning; opfordrer derfor til, at man enten opretholder programmets syvårige programmeringsperiode eller indfører en programperiode på fem + fem år med en obligatorisk midtvejsrevision.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod:

0  :  hverken/eller

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller