BETÆNKNING om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram

6.6.2017 - (2016/2147(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Soledad Cabezón Ruiz

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 10 KB)
• 001-001 (DOC - 49 KB)

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

1. Procedure og kilder

1.1 Rapportens mål og tidsplan

Ordføreren fik den 24. maj 2016 til opgave at udarbejde en betænkning om gennemførelsen af forskningsrammeprogrammet inden for Horisont 2020 (H2020).

Tidspunktet for Europa-Parlamentets vedtagelse af gennemførelsesbetænkningen blev bragt i overensstemmelse med tidsplanen for Kommissionen, som vedtager sin meddelelse i oktober 2017 og sit forslag til RP9 i foråret 2018, for at sikre, at Parlamentets bidrag overføres til den foreløbige evaluering af Horisont 2020 og henstillingerne vedrørende det næste forskningsrammeprogram.

1.2. Kilder og metoder

Ved udarbejdelsen af denne betænkning medtog man det analytiske arbejde, der var blevet udført af ITRE's arbejdsgruppe for Horisont 2020. Denne arbejdsgruppe har eksisteret siden 2015, har afholdt mere end 18 møder med eksperter, interessenter og Kommissionen og har udarbejdet et arbejdspapir om Horisont 2020. Europa-Parlamentet overvåger gennemførelsesforanstaltningerne for Horisont 2020 og har fra GD RTD modtaget oplysninger, der er videreformidlet til Rådets Forskningsgruppe. Svar på skriftlige forespørgsler til Kommissionen har også været en informationskilde.

EPRS iværksatte et studie til vurdering af gennemførelsen på europæisk plan og har desuden offentliggjort adskillige andre briefinger, og temaafdelingerne i Europa-Parlamentets GD IPOL har bestilt flere undersøgelser.

Der blev arrangeret to undersøgelsesmissioner til Portugal og Spanien i november 2016 og til Tyskland og Polen i februar 2017, og der blev den 29. november 2016 afholdt en offentlig høring om fremtiden for EU's forskningspolitik: status og fremtidsudsigter.

Ordføreren har afholdt møder med interessenter og modtaget mange positionspapirer fra dem. Kommissionens officielle rapporter og meddelelser har også været værdifulde informationskilder.

Punkt 2, 3 og 4 findes i bilaget.

5. Ordførerens vision

Horisont 2020 er verdens største forskningsprogram. Dets formål med at finde løsninger på de sociale og økonomiske udfordringer tilvejebringer et udgangspunkt for at kunne evaluere dets succes og undersøge de aspekter, der skal forbedres, således at dets ambitiøse mål og den vanskelige gennemførelse, som skyldes dets kompleksitet, kan opfyldes på en effektiv og bæredygtig måde.

Horisont 2020 blev oprettet inden for rammerne af Europa 2020-målene – som prioriterer innovation, bedre konkurrenceevne, styrkelse af små og mellemstore virksomheders deltagelse og ekspertise – og var særlig betinget af den økonomiske krise og afindustrialiseringen i Europa. Strukturen i tre søjler, dvs. forenkling, åben forskning, indførelse af nye udfordringer, søgning efter synergier mellem europæiske fonde og udvidelse for at forbedre kvoterne inden for FoU i de mest tilbagestående regioner, eller kønsperspektivet, udgør alle nye eller forstærkede linjer i forhold til RP7, foruden budgetforhøjelsen på ca. 30 %.

De hastige og gennemgribende forandringer, som det europæiske samfund står over for (populistiske nationalister, fremmedhad, international terrorisme, ulighed, migrationsstrømme, teknologiske fremskridt, sociomedicinske udfordringer, klimaændringer eller naturressourcers bæredygtighed), medfører imidlertid et nyt paradigme, der skal findes løsninger på set i samfundets perspektiv og i dets interesser, samtidig med at de værdier og principper, som kendetegner EU, bevares.

Europa er den region i verden, hvor den høje grad af økonomisk og social udvikling, rettigheder, frihedsrettigheder og velfærd kombineres på uforlignelig vis og giver Europa den merværdi, hvorved det får sin identitet. Disse egenskaber bør bevares i denne nye kontekst, og FoU bør opfattes som et nøgleredskab til at håndtere den. Videnskaben skal forstås for at opnå et videnbaseret samfund til gavn for og i borgernes interesse og for at opnå et bæredygtigt og inklusivt samfund, hvor forskermiljøet og industrien er midler til at nå det endelige mål om en videnskab ved hjælp af og til gavn for samfundet.

I denne forbindelse har Horisont 2020 haft en reaktion på denne verden i forandring, og det kommende RP9 bør fortsætte i samme dur. Det er imidlertid nødvendigt at styrke alle EU-aktørers indsats med hensyn til FoU.

EU investerede i 2015 2,03 % af BNP i FoU (2,04 % i 2014 og 1,74 % i 2005, med en forskel mellem landene fra 0,48 % til 3,26 %), hvilket er langt fra de 3 % i Europa 2020-strategien, som kun er blevet opfyldt af Finland (3,2 %), Sverige (3,2 %), Danmark (3,1 %) og Østrig (3 %), tæt fulgt af Tyskland (2,9 %) og langt fra af Sydkorea (4,3 %), Israel (4,1 %) og Japan (3,6 %).

Disse tal understreger den konkurrence, som EU står over, og misforholdet mellem medlemsstaterne for så vidt angår investeringer i FoU, som bør reduceres for at nå ikke alene 3 % i 2020, men også et højere mål for at kunne øge sin konkurrenceevne på verdensplan og stræbe efter 4 % inden for en ikke alt for fjern fremtid.

For at afhjælpe skævhederne mellem regionerne bør der, foruden budgettet, fokuseres på menneskelig kapital med videreuddannelse, teknologisk infrastruktur og samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. De mest innovative lande har et afbalanceret nationalt FoU-system med akademisk forskning af høj kvalitet, der er åben for samarbejde og menneskelig kapital af høj kvalitet, med en finansieringsramme for FoU og risikovillig kapital, således at virksomhederne kan udvikle nye teknologier. Erhvervslivets investeringer i innovation, samarbejde og innovationsnetværk mellem virksomheder og den offentlige sektor er også store.

I denne henseende er det afgørende at gøre fremskridt med hensyn til det europæiske forskningsrum, alle medlemsstaternes finanspolitiske indsats for FoU på 3 % af BNP, den forøgede deltagelse eller styrkelsen af synergierne mellem de europæiske strukturfonde og rammeprogrammet (forenkling, kompatibilitet mellem bestemmelserne, tilpasning af RIS og overholdelse af fondenes additionalitetsprincip) samt med hensyn til udviklingen og opretholdelsen af den teknologiske infrastruktur. Kort sagt bør konvergensen i FoU komme fra udvikling og samhørighed mellem regionerne, hvilket vil føre til et mere konkurrencedygtigt Europa.

Finansieringen af innovation bør dække alle faser, ikke blot dem, der er tæt på markedet, og fremme det indre marked for innovation med en passende retlig ramme sammen med de offentlige politikker, således at virksomhederne kan opretholde og forbedre deres konkurrenceevne.

De unges rolle og finansieringen af den banebrydende innovation bør ikke undervurderes. Finansieringen bør ikke kun rettes mod den teknologiske innovation, eftersom der også på det sociale område genereres viden, som kan anvendes på mellemlang eller lang sigt, og som muligvis ignoreres, fordi der er for stort fokus på markedet og de kortsigtede søgeresultater, uden at der tages højde for en mere generel vision.

Videnskabelig topkvalitet og grundforskning bør imidlertid fortsat være en central prioritet i rammeprogrammet for at kunne tackle fremtidige udfordringer. Europa har anerkendte ekspertisecentre rundt omkring i verden, men har behov for et større antal centre og spydspidsregioner. Det er vigtigt at sikre forskermobilitet, uden at aflønningen er en hindring herfor, og at man i forbindelse med evalueringen af et center ikke lader indvirkningen af dets projekters kvalitet veje tungt og overskygge centrets ekspertise. Det er desuden vigtigt, at der tilskyndes til åbning og deltagelse af nye centre og organer.

FoU skal forstås som strukturelt og ikke konjunkturbestemt for at kunne løse samfundets udfordringer. Uddannelse er afgørende. Forbindelsen mellem FoU og uddannelse, lige fra de tidlige stadier i skolen og i hele uddannelsesforløbet, er af afgørende betydning. Samfundets inddragelse i forskning skal fremmes og dens resultater og aktiviteter skal udbredes inden for rammene af videnskab i skolen, og FoU skal overvejes som en mulig vej på mellemlang og lang sigt, hvilket bevirker, at rammeprogrammet kommer tættere på samfundet, især på uddannelsesområdet fra førskolealderen til universitetet. Landene med de bedste resultater inden for videnskab og innovation har fleksible uddannelsessystemer, som fremmer kreativitet, kritisk tænkning og elevernes aktive deltagelse. Derfor bør man overveje at tilføje ordet "uddannelse" til ERA i form af EERA.

Denne ændring af uddannelsessystemerne, med vægt på højt kvalificeret menneskelig kapital, er nøglen til at skabe nye arbejdspladser i stedet for det fremstillingsarbejde, der erstattes af teknologien.

Universitetets rolle er fortsat af afgørende betydning som primær kilde til viden, og der skal skabes betingelser, således at de kan nærme sig innovationsudviklingen yderligere. Forholdet mellem universitet og erhvervsliv bør styrkes for at forbedre erhvervslivets innovative kapaciteter. I denne forbindelse bør teknologiparkers rolle som mellemled overvejes.

For så vidt angår det offentlig-private forhold, som skal fremmes ifølge Horisont 2020, bør man stræbe efter at forbedre innovationen i den industrielle struktur og udvikle interesseområder for forskning. Der bør imidlertid foretages en undersøgelse af sondringen mellem store virksomheder og SMV'er, og det bør undersøges, om de har de samme ressourcebehov. Virkningerne heraf bør analyseres, og det bør kontrolleres, at fordelene har en retfærdig social indvirkning. Det bør præciseres, om store virksomheder har behov for offentlig finansiering til forskning, ud over konkrete projekter, der kræver store infrastrukturer, budgetter og med høj merværdi for hele det europæiske samfund, eller om en innovativ ramme og fremskridt på det indre marked for innovation til gengæld er det mest effektive bidrag fra de offentlige politikker. Ressourceeffektivitet og resultaternes indvirkning er nødvendig. For så vidt angår SMV'ers deltagelse ligger svaret i deres dominans i den industrielle struktur i Europa og deres behov for at forbedre deres kapaciteter inden for FoU og vækst. Der er endvidere behov for at sikre et afkast af offentlige investeringer – ikke blot gennem de sociale fordele af jobskabelse – men også gennem indførelsen af kriterier om socialt ansvar og retfærdighed for at sikre, at borgerne kan drage fordel af de fremskridt, som den offentlige sektor bidrager til.

Åben videnskab, som forfægtes i Horisont 2020 på grund af sit voksende potentiale for selve viden og økonomien, bør styrkes. På samme måde bør deltagelse af alle aktører, såvel offentlige som private, med hensyn til støtte og adgang, indgå i den nødvendige balance og feedback, som vil gøre det muligt at anvende det fulde videnspotentiale.

Hvad angår de samfundsmæssige udfordringer er samfundsvidenskab og humaniora afgørende for at undersøge nye udfordringer som f.eks. terrorisme, populisme, migrationsstrømme eller ulighed og bør ligeledes anerkendes på tværs af de øvrige videnskabelige discipliner.

Desuden kræver den sundhedsmæssige udfordring en større indsats og et samlet overblik. Der er behov for klare svar på de demografiske ændringer, kroniske sygdomme, præcisionsmedicin eller adgangen til teknologier, hvilket vil gøre social- og sundhedssystemerne bæredygtige. Offentlig sundhed, forebyggelse, miljøsundhed, teknologi, digitalisering og forbindelsen mellem sundhed og samfundet skal indgå i en omfattende ramme, som giver effektive, samlede og virkningsfulde svar på de reformer, der er nødvendige i det europæiske velfærdssystem.

Indsatsen for at opnå viden om og bekæmpe kræft er en topprioritet, med styrkede programmer på dette område, samt en solid og seriøs strategi til bekæmpelse af antimikrobiel resistens. Der er behov for tilstrækkelig finansiering, en passende ramme og koordinering af europæiske ressourcer inden for FoU.

Endelig står fødevaresektoren i Europa over for udfordringer med tilstrækkelighed, konkurrenceevne og social og miljømæssig bæredygtighed. Den skal øge forskningen og styrke innovationen og behøver en hensigtsmæssig ramme for udvikling og implementering af innovation for SMV'er, som skal konkurrere med udenlandske multinationale selskaber.

Der er behov for en øget indsats for ligestilling mellem mænd og kvinder. I ingen andre sektorer end rådgivningssektoren er minimumsprocentsatsen på 40 % kvinder blevet opfyldt. Tallene for kvinder, der sidder i ekspertpaneler eller er involveret i storstilede projekter eller i koordineringen af disse, er fortsat lave. Deres deltagelse i de forskellige samfundsmæssige udfordringer eller den industrielle søjle svarer ikke til de fremskridt, som kvinder har gjort i teknologiske karrierer. Kort sagt bør det kræves, at kønsperspektivet anvendes tværgående, især i forbindelse med udviklingen af projekter, i udformningen af forsker- og evalueringsgrupper og opdelingen af oplysninger i evalueringen af resultater, idet ligestilling mellem kønnene skal forstås som værende nødvendig for et mere sammenhængende og velstående samfund ved at medtage mere viden og andre synspunkter og behov.

Hvad angår det internationale samarbejde viser tallene et fald sammenlignet med RP7, som bør vendes. Forskningsdiplomatiet kan spille en vigtig rolle med hensyn til at løse nogle af de seneste samfundsmæssige udfordringer. Initiativer som f.eks. PRIMA skal anerkendes, idet de i kraft af deres søgen efter svar på store udfordringer som fødevaresikkerhed eller tilstrækkelige vandressourcer indirekte kan bidrage til at forbedre samarbejdet mellem lande og regioner og forbedre deres udvikling.

Midtvejsevalueringen af Horisont 2020 gør det muligt at drage konklusioner og fremsætte henstillinger til det kommende RP9, hvori kontinuitet, forudsigelighed og et stabilt videnskabeligt samfund og de igangværende projekter skal tages i betragtning. Foruden de tilpasninger, der skal gennemføres for at løse nye udfordringer, bør strukturen og grundlaget for Horisont 2020 støttes og gennemføres på baggrund af større gennemsigtighed, klarhed og forenkling, mindre fragmentering, bedre evaluering og feedback med forskere og efterfølgende overvågning og måling af virkningerne af de offentlige ressourcer.

I RP9 bør ressourcerne være tilstrækkelige, og de skal garanteres. Budgetnedskæringer bør undgås under hele gennemførelsesperioden. RP9 bør fremmes som et ambitiøst program for FoU og bør derfor som udgangspunkt garanteres et budget på 100 mia. EUR.

Slutteligt kan og bør viden bidrage til samfundets velfærd og til Europas konkurrenceevne i verden, hvorfor Horisont 2020 bør betragtes som en succes, og RP9 bør styrkes.

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram

(2016/2147(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1291/2013 | af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)

–  der henviser til Rådets forordning (Euratom) nr. 1314/2013 af 16. december 2013 om forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab (2014-2018), som komplementerer Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation[1],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020)[2],

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1292/2013 af 11. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi[3],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1312/2013/EU af 11. december 2013 om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa[4],

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 557/2014, 558/2014, 559/2014, 560/2014 og 561/2014 af 6. maj 2014[5] og Rådets forordning (EU) 642/2014[6] og 721/2014 af 16. juni 2014[7] om oprettelse af fællesforetagender, der finansieres under Horisont 2020,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser (EU) nr. 553/2014, 554/2014, 555/2014 og 556/2014 af 15. maj 2014 om oprettelse af P2P'er i overensstemmelse med artikel 185, der finansieres under Horisont 2020[8],

–  der henviser til oplægget til Gruppen på Højt Plan om maksimering af virkningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer af 3. februar 2017[9],

–  der henviser til Kommissionens Horisont 2020-overvågningsrapporter fra 2014 og 2015,

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Det europæiske forskningsrum: tid til gennemførelse og overvågning af udviklingen" (COM(2017)0035),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske forsvarshandlingsplan (COM(2016)0950),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Gennemførelse af strategien for internationalt samarbejde inden for forskning og innovation" (COM(2016)0657),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Det europæiske cloudinitiativ – Opbygning af en konkurrencedygtig data- og videnøkonomi i Europa" (COM(2016)0178) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0106),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om reaktionen på rapporten fra ekspertgruppen på højt plan om den efterfølgende evaluering af syvende rammeprogram (COM(2016)0005),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling i 2014" (COM(2015)0401),

–   – der henviser til Kommissionens rapporter fra 2014 og 2015 om "integration af samfundsvidenskab og humaniora i Horisont 2020; deltagere, budgetter og discipliner",

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om bedre regulering for innovationsdrevne investeringer på EU-plan (SWD(2015)0298),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Det europæiske forskningsrum: Statusrapport 2014" (COM(2014)0575),

–   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen: "Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst" (COM(2014)0339),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Anden situationsrapport om uddannelse og erhvervsuddannelse på kerneenergiområdet i Den Europæiske Union" (SWD(2014)0299),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "FET-flagskibe: En ny partnerskabstilgang til at tackle store videnskabelige udfordringer og sætte skub i innovationen i Europa" (SWD(2014)0283),

–  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Anden foreløbige evaluering af de fælles teknologiinitiativers fællesforetagenderclean sky, brændselsceller og brint og initiativet om

innovative lægemidler (COM(2014)0252),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om fælles teknologiinitiativers og offentlig-private partnerskabers rolle og konsekvenser i forbindelse med gennemførelsen af Horisont 2020 for en bæredygtig industriel omstilling (CCMI/142),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om det europæiske cloudinitiativ[10],

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om EU-midler til ligestilling [11]

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om synergi for at fremme innovation: De europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og andre europæiske innovationsfonde og EU-programmer[12],

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om samhørighedspolitik og forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3)[13],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling(A8-0209/2017),

A.  der henviser til, at Horisont 2020 er EU's største centralt forvaltede FoI-program, og verdens største offentligt finansierede FoI-program;

B.  der henviser til, at Parlamentet under forhandlingerne om Horisont 2020 og den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) har anmodet om 100 mia. EUR i stedet for de oprindeligt aftalte 77 mia. EUR; der henviser til, at budgetter forekommer meget begrænset, hvis Horisont 2020 skal undersøge ekspertisepotentialet fuldt ud og på passende måde reagere på de samfundsmæssige udfordringer, som Europa og det globale samfund i øjeblikket står over for;

C.  der henviser til rapporten fra gruppen på højt plan om at maksimere virkningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer og den foreløbige evaluering, der er planlagt til 3. kvartal af 2017, vil udgøre grundlaget for opbygningen og indholdet af RP9, som der vil komme et forslag om i første halvdel af 2018;

D.  der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise var en afgørende faktor for udformningen af Horisont 2020; der henviser til, at nye udfordringer, nye politiske og samfundsøkonomiske paradigmer og vedvarende globale tendenser sandsynligvis vil forme de næste rammeprogram (RP);

E.  der henviser til, at rammeprogrammet skal være baseret på europæiske værdier, videnskabelig uafhængighed, åbenhed, mangfoldighed og høje europæiske etiske standarder, social samhørighed og lige adgang for borgerne til de løsninger og svar, som programmet tilvejebringer;

F.  der henviser til, at investeringer i FoU er afgørende for økonomisk og social udvikling og konkurrenceevne på globalt plan; der henviser til, at betydningen af videnskabelig topkvalitet for at fremme innovation og konkurrencefordele på lang sigt skal afspejles i finansieringen af RP9;

Struktur, filosofi og gennemførelse af Horisont 2020

1.  mener, at det mere end tre år efter lanceringen af Horisont 2020 er på tide for Parlamentet til at udarbejde sin holdning til den foreløbige evaluering samt en vision for det kommende RP9;

2.  minder om, at målet med Horisont 2020 er at bidrage til opbygningen af et samfund og en økonomi baseret på viden og innovation og at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag og i sidste instans Europas konkurrenceevne ved at mobilisere yderligere nationale FoU-midler af både offentlig og privat karakter og ved at bidrage til at nå målet på 3 % af BNP for FoU inden 2020; beklager, at EU kun har investeret 2,03 % af BNP i FoU i 2015, hvor tallet for de enkelte lande ligger mellem 0,46 % og 3,26 %[14], medens de største globale konkurrenter ligger højere end EU, for så vidt angår udgifter til FoU;

3.  minder om, at det europæiske forskningsrum (ERA) står over for direkte konkurrence fra verdens bedste forskningsregioner, og at det derfor er en fælles opgave for Europa at styrke det europæiske forskningsrum; tilskynder de relevante medlemsstater til at bidrage tilstrækkeligt til at nå målet på 3 % af EU's BNP til FoU; bemærker, at en generel stigning til 3 % vil give et yderligere beløb på 100 mia. EUR om året til forskning og innovation i Europa;

4.  understreger, at evalueringen af RP7 og overvågningen af Horisont 2020 viser, at EU's rammeprogram for forskning og innovation er en succes og giver en klar merværdi for EU[15]; erkender, at der stadig er muligheder for at forbedrer rammeprogrammet og kommende programmer;

5.  mener, at årsagerne til programmets succes er den tværfaglige og samarbejdsorienterede ramme samt kravene til kvalitet og indvirkning;

6.  forstår, at rammeprogrammet har til formål at fremme erhvervslivets deltagelse og dermed øge dets udgifter til FoU[16]; bemærker dog, at erhvervslivets, herunder SMV'ers deltagelse er betydeligt højere end i FP7; erindrer imidlertid om, at erhvervslivet i gennemsnit ikke har øget sin andel i udgifterne til FoU i tilstrækkelig grad, sådan som der blev opnået enighed om i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona[17]; opfordrer Kommissionen til at vurdere merværdien for Europa og relevansen for offentligheden af finansiering til industriorienterede instrumenter såsom fælles teknologiinitiativer (FTI'er)[18], samt sammenhængen, åbenheden og gennemsigtigheden i alle fælles initiativer[19];

7.  bemærker, at programmets budget, forvaltning og gennemførelse er spredt ud over 20 forskellige EU-organer; sætter spørgsmålstegn ved, om dette medfører uforholdsmæssigt store koordineringsbestræbelser, administrativ kompleksitet og dobbeltarbejde; opfordrer Kommissionen til at arbejde på at strømline og forenkle dette;

8.  bemærker, at søjle 2 og 3 hovedsageligt fokuserer på høje teknologiske udviklingsniveauer, hvilket kan begrænse den fremtidige absorption af banebrydende innovationer, som er under udvikling i forskningsprojekter med lavere teknologisk udviklingsniveau; efterlyser en omhyggelig balance mellem de forskellige teknologiske udviklingsniveauer i hele værdikæden; mener, at teknologiske udviklingsniveauer kan udelukke ikke-teknologiske innovationsformer, der frembringes ved grundforskning eller anvendt forskning, navnlig fra samfundsvidenskab og humaniora;

9.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en afbalanceret blanding af små, mellemstore og store projekter; noterer sig, at det gennemsnitlige budget for projekter under Horisont 2020 er forøget, og at større projekter er mere krævende, for så vidt angår forberedelse af forslag og projektstyring, hvilket er til fordel for deltagere med større erfaring med rammeprogrammer, skaber hindringer for nytilkomne virksomheder og koncentrerer finansieringen i hænderne på et begrænset antal institutioner;

Budget

10.  understreger, at den nuværende alarmerende lave succesrate[20] på under 14 % udgør en negativ tendens i forhold til RP7; fremhæver, at overtegning gør det umuligt at stille finansiering til rådighed for en lang række projekter af meget høj kvalitet, og beklager, at de nedskæringer, som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) har medført, har forværret dette problem; opfordrer Kommissionen til at undgå at foretage flere nedskæringer i budgettet for Horisont 2020;

11.  fremhæver det budgetmæssige pres, som EU's rammeprogrammer for forskning og innovation står over for; beklager den negative virkning, EU-budgettets betalingskrise havde på gennemførelsen af programmet i de første år af den nuværende FFR; henleder bl.a. opmærksomheden på den kunstige forsinkelse til et beløb af 1 mia. EUR i indkaldelserne i 2014 og den betydelige nedgang i niveauet af forfinansiering i forbindelse med de nye programmer; understreger i denne forbindelse, at der i 2014-2015 i overensstemmelse med artikel 15 i FFR-forordningen blev gennemført en fremskyndet udbetaling af ressourcer afsat til Horisont 2020; understreger, at denne fremskyndede udbetaling blev fuldt ud absorberet af programmet, der gav gode resultater og viste kapacitet til at absorbere endnu mere; understreger, at denne fremskyndede udbetaling ikke ændrer ved programmernes overordnede finansieringsramme, men derimod har medført færre bevillinger i anden halvdel af FFR'en; opfordrer budgetmyndighedens to grene og Kommissionen til at sikre et passende niveau for betalingsbevillinger i de kommende år og til at gøre alt for at forhindre en ny betalingskrise i de sidste år af den nuværende FFR;

12.  understreger, at Horisont 2020 først og fremmest skal være tilskudsbaseret og især fokusere på finansiering af grundforskning og samarbejdsforskning; fastholder, at forskning kan være en risikobetonet investering for private investorer, og at det er nødvendigt at finansiere forskning ved hjælp af tilskud; understreger i denne forbindelse, at mange offentlige organer under alle omstændigheder er retligt udelukket fra at optage lån; beklager tendensen til i visse tilfælde at bevæge sig væk fra tilskud og hen imod anvendelse af lån; erkender, at der bør stilles finansielle instrumenter til rådighed for høje teknologiske udviklingsniveauer med markedsorienteret virksomhed som en del af de finansielle instrumenter under InnovFin og uden for rammeprogrammet (f.eks. EIB- og EIF-ordninger);

13.  understreger den kendsgerning, at flere medlemsstater ikke overholder deres nationale FoU-investeringstilsagn; fremhæver, at målet om 3% af BNP skal opfyldes, og håber, at dette mål snarest muligt kan hæves til niveauet hos EU's største globale konkurrenter; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme nationale strategier med henblik på at nå dette mål og opfordrer til, at dele af strukturfondsmidlerne øremærkes til FoU, navnlig investering i kapacitetsopbygning, forskningsinfrastruktur og lønninger samt til aktiviteter til støtte for udarbejdelse af forslag og projektforvaltning;

Evaluering

14.  bekræfter, at "topkvalitet" fortsat bør være det afgørende kriterium for alle tre søjler i rammeprogrammet, men henviser samtidig til de eksisterende kriterier "indvirkning" og "kvalitet og effektivitet i gennemførelsen", som kan bidrage til at fastslå et projekts merværdi for EU; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvordan der i forbindelse med kriterierne "indvirkning" og "kvalitet og effektivitet i gennemførelsen" kan tages hensyn til: den manglende deltagelse af underrepræsenterede EU-regioner, inddragelse af underrepræsenterede videnskabelige områder såsom samfundsvidenskab og humaniora og udnyttelse af forskningsinfrastruktur, der finansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), hvilket synes at have betydning for en vellykket gennemførelse af det europæiske forskningsrum og for at skabe synergier mellem rammeprogrammer og ESI-fondene;

15.  opfordrer til, at evalueringseksperterne sørger for en bedre og mere gennemsigtig evaluering og kvalitetssikring; understreger behovet for at forbedre den feedback, der gives til deltagere under hele evalueringsprocessen, og opfordrer til, at der tages hensyn til klager fra ikke-udvalgte ansøgere over, at de sammenfattende evalueringsrapporter mangler grundige og klare oplysninger om, hvad de skulle gøres anderledes for at komme i betragtning; opfordret derfor Kommissionen til i tilknytning med indkaldelsen af forslag at offentliggøre detaljerede evalueringskriterier, at give deltagerne mere præcise og oplysende evalueringsrapporter og til at tilrettelægge indkaldelserne af forslag på en sådan måde, at for stor overtegning undgås, eftersom det har negativ indflydelse på forskernes motivation og programmets ry;

16.  opfordrer Kommissionen til give en bredere definition af "indvirkning", der tager hensyn til både økonomiske og sociale virkninger; understreger, at vurderingen af virkningerne af grundforskning fortsat bør være fleksibel; anmoder Kommissionen om at opretholde balancen mellem "bottom-up"- og "top-down"-indkaldelser og til at undersøge, hvilken evalueringsprocedure (ét eller to trin) der er mest hensigtsmæssig for at undgå overtegning og for at udføre forskning af høj kvalitet;

17.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang et mere tematisk fokus vil være fornuftigt på baggrund af bæredygtighedseffekterne;

18.  opfordrer Kommissionen til at gøre deltagerportalen lettere tilgængelig samt til at udvide netværket af nationale kontaktpunkter og udstyre det med flere ressourcer, således at især mikrovirksomheder og små virksomheder sikres effektiv bistand i forbindelse med forelæggelsen og evalueringen af projektforslagene;

19.  mener, at Det Europæiske Forskningsråd bør gå ind i flere samarbejdsprojekter i Europa og navnlig tage hensyn til mindre regioner og institutioner for at udbrede EU's FoU-politik og knowhow i hele EU;

Tværgående spørgsmål

20.  bemærker, at strukturen i Horisont 2020 og særligt den samfundsmæssigt udfordrede tilgang generelt er blevet hilst velkommen af interessenter; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at styrke tilgangen med fokus på samfundsmæssige udfordringer og understreger vigtigheden af forskningssamarbejde mellem universiteter, forskningsinstitutioner, erhvervslivet (især SMV'er) og andre aktører; opfordrer Kommissionen til under gennemførelsen af rammeprogrammet og i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet at overveje, hvorvidt de samfundsmæssige udfordringer og de dermed forbundne budgetter er adækvate, på grundlag af de nuværende økonomiske, sociale og politiske forhold;

21.  anerkender Kommissionens indsats for at strømline administrationen og reducere tidsrammen mellem offentliggørelsen af en indkaldelse og tildeling af tilskud; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at reducere bureaukratiet og forenkle administrationen; glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre faste beløb for at forenkle forvaltning og revision;

22.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt den forenklede støttemodel, der blev indført for Horisont 2020, som planlagt har medført øget inddragelse af erhvervslivet; opfordrer i denne forbindelse til, at finansieringsmodellens effektivitet vurderes;

23.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang anvendelsen af nationale eller specifikke regnskabssystemer i stedet for det system, der er fastsat i reglerne for deltagelse i programmet, kan medføre en væsentligt forenklet undersøgelsesprocedure og dermed reducere fejlmarginen i forbindelse med afregning af EU-midlerne; opfordrer i denne forbindelse til et tættere samarbejde med Den Europæiske Revisionsret og til indførelse af en ”one-stop audit”;

24.  bemærker, at synergier mellem fonde er afgørende for at gøre investeringer mere effektive; understreger, at RIS3-strategier er et vigtigt redskab til at fremme synergier ved at opstille nationale og regionale rammer for FUI-investeringer, og at de som sådan bør fremmes og styrkes; beklager, at der findes betydelige hindringer for at gøre synergierne fuldt operationelle[21]; tilstræber derfor en tilpasning af regler og procedurer for FUI-projekter under ESI-fondene og rammeprogrammet og bemærker, at en effektiv anvendelse af kvalitetsstempelordningen ("Seal of Excellence") kun vil være mulig, hvis ovennævnte betingelse er opfyldt; opfordrer Kommissionen til at afsætte en del af de europæiske struktur- og investeringsfonde til RIS3-synergier med Horisont 2020; opfordrer Kommissionen til at revidere reglerne for statsstøtte og give mulighed for, at FoU-strukturfondsprojekter kan begrundes inden for rammeprogrammets forretningsorden og samtidig sikre deres gennemsigtighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre korrekt anvendelse af princippet om additionalitet, hvilket i praksis betyder, at bidrag fra europæiske fonde ikke bør erstatte en medlemsstats nationale eller tilsvarende udgifter i de områder, hvor dette princip finder anvendelse

25.  bemærker, at en vellykket gennemførelse af det europæiske forskningsrum kræver fuld udnyttelse af FUI-potentialet i alle medlemsstater; erkender problemet med deltagelseskløften i Horisont 2020-programmet, som skal løses på EU-niveau og nationalt niveau, bl.a. ved hjælp af ESI-fondene; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilpasse eksisterende instrumenter eller vedtage nye foranstaltninger til at slå bro over denne kløft, f.eks. ved at udvikle netværksredskaber til forskere; glæder sig over politikken med udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt de tre udvidelsesinstrumenter har opfyldt deres specifikke mål om at tilvejebringe et passende budget og et afbalanceret sæt instrumenter, der kan afhjælpe de eksisterende skævheder i EU på forsknings- og innovationsområdet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte klare regler, som muliggør fuld gennemførelse af kvalitetsstempelordningen, og til at undersøge mulighederne for finansieringssynergier; opfordrer Kommissionen til at skabe mekanismer, der gør det muligt at inddrage forskningsinfrastruktur, der er finansieret via ESI-fondene, i rammeprogrammets projekter; opfordrer til at revidere de indikatorer, der bruges til at definere "underrepræsenterede" lande og regioner, og til at regelmæssigt at kontrollere listen over disse lande og regioner under gennemførelsen af rammeprogrammet;

26.  bemærker, at EU-15 ifølge Kommissionens årlige rapporter om gennemførelsen af Horisont 2020 for 2014 og 2015 modtog 88,6 % af midlerne, mens EU-13 kun modtog 4,5 % - hvilket er mindre end støtten til associerede lande (6,4 %);

27.  glæder sig over bestræbelserne på at sikre bedre forbindelser mellem det europæiske forskningsrum og det europæiske område for videregående uddannelse med henblik på at fremme metoder til at uddanne næste generation af forskere; anerkender betydningen af at indarbejde STEM-kvalifikationer og forsknings- og iværksætterkvalifikationer i medlemsstaternes uddannelsessystemer fra et tidligt stadium med henblik på at tilskynde unge til at udvikle disse færdigheder, idet FoU bør anskues strukturelt snarere end cyklisk eller tidsmæssigt; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre den beskæftigelsesmæssige stabilitet for unge forskere;

28.  understreger behovet for at forbedre samarbejdet mellem erhvervsliv og universiteter og videnskabelige institutioner for at skabe særlige strukturer på universiteter og videnskabscentre med henblik på at knytte tættere bånd til produktionssektoren;

29.  understreger, at globalt samarbejde er et vigtigt middel til at styrke europæisk forskning; bekræfter, at international deltagelse er faldet fra 5 % i RP7 til 2,8 % i Horisont 2020; minder om, at rammeprogrammet bør bidrage til at sikre, at Europa forbliver en vigtig global aktør, og understreger samtidig betydningen af forskningsdiplomati; opfordrer Kommissionen til at revidere det internationale samarbejde i rammeprogrammet og til at indføre konkrete og øjeblikkelige foranstaltninger og fastlægge en langsigtet strategisk vision og struktur til at støtte denne målsætning; glæder sig i denne forbindelse over initiativer som Bonus og Prima;

30.  understreger behovet for at styrke det internationale samarbejde inden for RP9 og udbrede forskningsdiplomati;

31.  minder om, at samfundsvidenskabelig og humanistisk integration er ensbetydende med samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning inden for rammerne af tværfaglige projekter og ikke en senere påklistret tilføjelse til ellers teknologiske projekter, og at de mest presserende problemer, som EU står over for, kræver metodologisk forskning, der er mere begrebsmæssigt fokuseret på samfundsvidenskab og humaniora; bemærker, at samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning er underrepræsenteret i det nuværende rammeprogram; opfordrer Kommissionen til at styrke mulighederne for at deltage i rammeprogrammets tværfaglige projekter og tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til samfundsvidenskabelige og humanistiske emner;

32.  fremhæver balancen mellem forskning og innovation inden for Horisont 2020-programmet og opfordrer til, at der anvendes en lignende fremgangsmåde i det nye rammeprogram; glæder sig over oprettelsen af et europæisk innovationsråd[22], men insisterer på, at dette ikke igen bør føre til en adskillelse af forskning og innovation eller til en yderligere fragmentering af finansieringen; understreger, at Horisont 2020 ikke er tilstrækkeligt fokuseret på at bygge bro over "dødens dal", hvilket udgør den største hindring for at konvertere prototyper til masseproduktion;

33.  opfordrer Kommissionen til at præcisere det europæiske innovationsråds mål, instrumenter og funktion og understreger behovet for at evaluere resultaterne af det europæiske innovationsråds pilotprojekter; opfordrer Kommissionen til at foreslå en afbalanceret blanding af instrumenter til rådets portefølje; understreger, at det europæiske innovationsråd under ingen omstændigheder må blive en erstatning for søjle 2, og at denne søjle ikke bør udvikle sig til et individuelt støtteinstrument, men snarere fortsat bør være fokuseret på forskningssamarbejde; understreger behovet for at bevare og styrke det SMV-specifikke instrument og den hurtige vej ("fast track") til innovation; opfordrer Kommissionen til at udforme mekanismer til bedre at inddrage SMV'er i større tværfaglige RP9-projekter med henblik på at udnytte deres fulde potentiale; opfordrer Kommissionen til at beholde VIF'er i Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis nuværende struktur, med vægt på betydningen af gennemsigtighed og omfattende inddragelse af interessenter, og til at analysere, hvordan Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og VIF'er kan indgå i et samspil med det europæiske innovationsråd; opfordrer Kommissionen til at udforme en ramme for private investeringer med risikovillig kapital i samarbejde med det europæiske innovationsråd med henblik på at fremme investeringer med risikovillig kapital i Europa;

34.  glæder sig over initiativer, der samler den private og den offentlige sektor med henblik på at stimulere forskning og innovation; fremhæver nødvendigheden af et styrket EU-lederskab med hensyn til at prioritere offentlige forskningsbehov og nødvendigheden af tilstrækkelig gennemsigtighed, sporbarhed og et rimeligt niveau for offentlige afkast af investeringer fra Horisont 2020, for så vidt angår slutprodukters prismæssige overkommelighed, tilgængelighed og egnethed, og navnlig på visse følsomme områder såsom sundhed, sikring af almene interesser og retfærdig social indvirkning; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge mekanismer, især med henblik på langsigtet udnyttelse af alle projekter, der finansieres med tilskud fra rammeprogrammet, og som kombinerer et rimeligt offentligt afkast og incitamenter for erhvervslivet til at deltage;

35.  glæder sig over, at fri adgang nu er et generelt princip under Horisont 2020; henviser til, at det betydelige antal publikationer, der er knyttet til Horisont 2020-projekter frem til december 2016[23] viser, at der kræves nye politikker for håndhævelse af udvekslingen af oplysninger og ideer for at opnå flest mulige videnskablige resultater og maksimere mængden af tilgængelige videnskabelige data; opfordrer Kommissionen til at revidere de fleksibilitetskriterier, der kunne være en hindring for det mål, og til at øge viden og udvikling;

36.  glæder sig over finansieringen af pilotprojektet om åbne forskningsdata som et første skridt i retning af den åbne forskningscloud; anerkender relevansen af og potentialet for e-infrastruktur og supercomputere og af nødvendigheden af, at aktører fra den offentlige og private sektor og civilsamfundet inddrages, og betydningen af borgervidenskab med henblik på at sikre, at samfundet spiller en mere aktiv rolle med hensyn til at påvise og afhjælpe problemer og med hensyn til at finde frem til fælles løsninger; opfordrer Kommissionen og offentlige og private forskningskredse til at udforske nye modeller, der integrerer private cloud- og netværksressourcer og offentlige e-infrastrukturer samt indfører borgernes dagsorden i videnskab og innovation;

37.  glæder sig over det af Kommissionen nyligt indførte begreb innovationscentre, som styrker den europæiske innovationslandskab yderligere ved at støtte virksomheder og navnlig SMV'er i at forbedre deres virksomhedsmodeller og produktionsprocesser;

38.  tilskynder de nationale kontaktpunkter til at engagere sig yderligere i fremme af projekter, som har fået kvalitetsstemplet, og bistå i bestræbelserne på at finde frem til andre nationale eller internationale kilder til offentlig eller privat finansiering til disse projekter ved at styrke samarbejdet på dette område inden for netværket af nationale kontaktpunkter;

Henstillinger vedrørende RP9

39.  mener, at EU har potentiale til at blive et af verdens førende globale centre for forskning og videnskab; mener endvidere, at RP9 for at fremme vækst, beskæftigelse og innovation derfor skal være en topprioritet for EU;

40.  glæder sig over Horisont 2020's succes og løftestangseffekten på 1:11; opfordrer Kommissionen til at stille forslag om et øget samlet budget på 120 mia. EUR til RP9; mener, at der ud over en budgetforhøjelse er behov for en ramme for innovation, og opfordrer derfor Kommissionen til at definere begrebet innovation og de forskellige former heraf;

41.  bemærker, at EU står over for talrige væsentlige og dynamiske udfordringer, og opfordrer Kommissionen til i fællesskab med Europa-Parlamentet i søjle 3 at tilvejebringe en række balancerede fleksible instrumenter som svar på nye problemers dynamiske karakter; understreger, at det er nødvendigt at tilvejebringe et tilstrækkeligt budget til de specifikke udfordringer i søjle 3 samt regelmæssigt at revidere tilstrækkeligheden af de foreslåede løsninger på disse udfordringer;

42.  opfordrer Kommissionen til at fortsat at sørge for en passende balance mellem grundforskning og innovation inden for FP9; bemærker, at det er nødvendigt at styrke forskningssamarbejdet; understreger betydningen af i højere grad af inddrage SMV'er i samarbejdsprojekter og innovation;

43.  tilskynder Kommissionen til at styrke synergierne mellem RP9 og andre specifikke fonde til forskning og innovation og til at indføre harmoniserede instrumenter og tilpassede regler for disse fonde, både på europæisk og nationalt niveau, og i tæt samarbejde med medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til i fremtidige rammeprogrammer fortsat at tage hensyn til den vigtige rolle, som standardisering spiller i forbindelse med innovation;

44.  bemærker, at RP9 bør løse problemet med mulig overtegning og det lave antal imødekomne ansøgninger i Horisont 2020; foreslår, at det overvejes at genindføre evalueringsprocessen i to trin, med en fælles første fase og en særskilt anden fase kun for udvalgte ansøgere; opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkeligt omfattende evalueringsrapporter med oplysninger om, hvordan forslaget kan forbedres;

45.  understreger, at den europæiske merværdi fortsat bør være et ubestridt centralt element i rammeprogrammet for forskning;

46.  opfordrer Kommissionen til at holde forsvarsrelateret forskning adskilt fra civil forskning i det næste FFR, idet den leverer to forskellige programmer med to separate budgetter, der ikke påvirker de ambitiøse budgetmål for den civile forskning i RP9; opfordrer derfor Kommissionen til forelægge Parlamentet de muligheder, der findes for at finansiere det fremtidige forskningsprogram på forsvarsområdet i overensstemmelse med traktaterne, med et særskilt budget med friske ressourcer og specifikke regler; påpeger betydningen af parlamentarisk kontrol i denne henseende;

47.  mener, at programmet for fremtidige og fremspirende teknologier har et stort potentiale for fremtiden og er et godt værktøj til udbredelse af innovative ideer og knowhow på nationalt og regionalt plan;

48.  understreger behovet for, inden for rammerne af Parisaftalen og EU's klimamål, at prioritere finansiering til forskning i klimaændringer og infrastruktur for dataindsamling om klima – navnlig fordi USA overvejer væsentlige budgetnedskæringer for amerikanske miljøforskningsinstitutioner; for at sikre, at 100 % af midlerne til energipolitiske udfordringer afsættes til vedvarende energi, teknologier for øget energieffektivitet i slutanvendelserne, intelligente energinet og energilagring; for at sikre tilstrækkelig finansiering til forskning på områder såsom landbrug med lavt input, sunde fødevarer og diversitet, bæredygtighed på transportområdet, vandforvaltning og biodiversitet;

49.  understreger, at RP9 i forbindelse med FoI bør styrke det samfundsmæssige fremskridt og EU's konkurrenceevne, skabe vækst og beskæftigelse, skabe ny viden og nye innovationer for at kunne klare de betydelige udfordringer, som Europa står over for, samt for at kunne gøre yderligere fremskridt med hensyn til at udvikle et bæredygtigt europæisk forskningsrum; glæder sig i denne forbindelse over rammeprogrammets nuværende søjlestruktur, og opfordrer Kommissionen til at bibeholde denne struktur for at sikre kontinuitet og forudsigelighed; anmoder derfor Kommissionen om at fortsætte arbejdet med programmets sammenhæng, forenkling, gennemsigtighed og klarhed og med at forbedre evalueringsprocessen og med at mindske fragmentering, overlapning og undgå unødvendige administrative byrder;

50.  erkender, at administrative opgaver og forskning i vid udstrækning modvirker hinanden; understreger derfor betydningen af at begrænse indberetningsforpligtelser til et minimum for at undgå, at bureaukrati hindrer innovation, og for at sikre en effektiv udnyttelse af FP9-finansieringen og samtidig sikre uafhængighed i forskningen; opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at gennemføre forenklinger;

51.  bemærker, at Kommissionen stadig hyppigere henviser til resultatbaseret støtte; opfordrer Kommissionen til at definere "resultatbaseret" mere præcist;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge synergierne mellem rammeprogram og andre midler og til at afhjælpe problemet med de forskningsmæssige mangler, som konvergensregioner i nogle medlemsstater står over for, i forbindelse med anvendelsen af additionalitetsprincippet; beklager, at de finansielle bevillinger fra de europæiske struktur- og investeringsfonde kan føre til en reduktion i de nationale udgifter til FoU i regioner, hvor disse bevillinger anvendes, men insisterer på, at disse skal være et supplement til de nationale offentlige udgifter; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at offentlige investeringer i FoU betragtes som en investering i fremtiden og ikke som en udgift;

53.  bemærker, at effektiv investering i forskning og innovation inden for rammerne af strukturfondene kun er mulig, hvis det er grundigt forberedt i medlemsstaterne; opfordrer derfor til en stærkere sammenkædning af landespecifikke henstillinger vedrørende strukturreformer og investeringer i FoI;

54.  understreger nødvendigheden af nye ekspertisecentre og -regioner og betydningen af fortsat at udvikle det europæiske forskningsrum; understreger, at det er nødvendigt at skabe større synergi mellem rammeprogrammet, EFSI og ESI-fondene for at nå dette mål; efterlyser politikker, der fjerner hindringer såsom lave lønninger, som østlige og sydlige lande står over for, med henblik på at undgå hjerneflugt; opfordrer til, at et projekts høje kvalitet prioriteres frem for førende "eliteinstitutioners" høje kvalitet;

55.  mener, at der er behov for kraftigere incitamenter til at anvende ESI-midler til investeringer i FoI, hvor der findes landespecifikke henstillinger herom, eller hvor der påvises svagheder; konkluderer, at midlerne fra ESI til FoI-investeringer vil beløbe sig til 65 mia. EUR i perioden 2014-2020; foreslår derfor, at den resultatreserve fra ESI-fondene, der er oprettet i medlemsstaterne, anvendes til at investere en betydelig del af indtægterne fra strukturfondene i FoI;

56.  glæder sig over princippet om og potentialet i kvalitetsmærket "Seal of Excellence" som et kvalitetsstempel for synergier mellem ESI-fondene og Horisont 2020, men bemærker, at det ikke anvendes tilstrækkeligt i praksis på grund af utilstrækkelig finansiering i medlemsstaterne; mener, at projekter, der er blevet forelagt til finansiering under Horisont 2020, og som har været underkastet strenge udvælgelses- og tildelingskriterier med et positivt resultat, men ikke har kunnet opnå finansiering på grund af budgetbegrænsninger, bør finansieres med midler fra ESI-fondene, hvis der er midler til rådighed til det pågældende formål; påpeger, at der også bør indføres en lignende ordning for projekter om forskningssamarbejde;

57.  opfordrer Kommissionen til at sikre unge forskere øget støtte i RP9, såsom paneuropæiske netværksværktøjer, og til at styrke finansieringsordningerne for unge forskere med under to års erfaring efter en afsluttet ph.d.-uddannelse;

58.  bemærker, at Marie Skłodowska-Curie-foranstaltningerne er en bredt anerkendt finansieringskilde blandt forskere, der fremmer forskernes mobilitet og unge forskeres udvikling; mener, at det af hensyn til kontinuiteten er ønskeligt, at Marie Skłodowska-Curie-foranstaltningerne fortsat finansieres under RP9;

59.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at tilskynde til private investeringer i FoUoI, som skal være et supplement til og ikke en erstatning for offentlige investeringer; erindrer om, at to tredjedele af målet om 3% af BNP til FoU bør komme fra den private sektor[24]; glæder sig over de bestræbelser, som erhvervslivet hidtil har gjort, og opfordrer i betragtning af de generelt begrænsede ressourcer til offentlige FoU-udgifter den private sektor til at engagere sig mere i udgifterne til FoU såvel som i fri adgang og åben videnskab; opfordrer Kommissionen til at fastsætte omfanget af store virksomheders deltagelse (det være sig via lån, tilskud eller for egen regning) alt efter det pågældende projekts europæiske merværdi og dets potentiale som drivkraft for SMV'er, samtidig med at der tages hensyn til de enkelte sektorers forhold og behov; opfordrer Kommissionen til at overvåge bidrag i naturalier for at sikre, at investeringerne faktisk foretages og er nye investeringer;

60.  opfordrer Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden og klarheden af reglerne for offentlig-privat samarbejde i forbindelse med RP9-projekter i overensstemmelse med resultaterne og henstillingerne fra evalueringen; opfordrer Kommissionen til at kontrollere og vurdere de eksisterende instrumenter for offentlig-private partnerskaber;

61.  understreger, at inddragelsen af erhvervslivet fortsat bør støttes uanset det SMV-specifikke instrument, eftersom erhvervslivet har den nødvendige ekspertise på mange områder og yder et betydeligt finansielt bidrag;

62.  beklager det blandede sæt resultater, der er opnået via det fokus, der er på ligestilling mellem mænd og kvinder i Horisont 2020, da det eneste mål, der er nået, er andelen af kvinder i rådgivende grupper, mens andelen af kvinder i projektevalueringspaneler og blandt projektkoordinatorer, samt ligestillingsaspektet i indholdet af forsknings- og innovationsindhold, fortsat ligger under målet; understreger, at det er nødvendigt at forbedre deltagelsen og integrationen af kønsaspektet i RP9 og nå de mål, der er opstillet i Horisont 2020-forordningen, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af, hvilke hindringer eller vanskeligheder der kan være skyld i kvinders manglende deltagelse i programmet; opfordrer i overensstemmelse med målene for det europæiske forskningsrum medlemsstaterne til at skabe et juridisk og politisk miljø med ligevægt mellem kønnene og til at skabe incitamenter til forandring; glæder sig over Kommissionens vejledning om ligestilling i Horisont 2020[25]; erindrer om, at ifølge denne vejledning er ligestilling en af de væsentlige faktorer for prioritering af forslag, der ligger på samme niveau over tærsklen;

63.  bemærker, at det næste rammeprogram vil skulle tage højde for, at Det Forenede Kongerige forlader EU og de konsekvenser, som det indebærer; bemærker, at FoI drager fordel af klare og stabile langsigtede rammer, og at Det Forenede Kongerige har en førende position på det videnskabelige område; giver udtryk for sit ønske om, at der fortsat kan bestå netværk og samarbejde mellem Det Forenede Kongerige og EU på forskningsområdet, og at der hurtigt, under visse betingelser, kan nås frem til en stabil og tilfredsstillende løsning, således at det sikres, at EU ikke går glip af de videnskabelige resultater, der opnås inden for rammerne af Horisont 2020 og RP9;

o

o  o

64.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 948.
• [2]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81.
• [3]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 174.
• [4]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 892.
• [5]  EUT L 169 af 7.6.2014, s. 54-178.
• [6]  EUT L 177 af 17.6.2014, s. 9.
• [7]  EUT L 192 af 1.7.2014, s. 1.
• [8]  EUT L 169 af 7.6.2014, s. 1-53.
• [9]  http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/hlg_issue_papers.pdf).
• [10]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0052.
• [11]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0075.
• [12]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0311.
• [13]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0320.
• [14]  EPRS' undersøgelse fra februar 2017 "Horisont 2020, EU's rammeprogram for forskning og innovation. Vurdering af gennemførelsen på europæisk plan".
• [15]  Med over 130 000 indkomne forslag, 9 000 undertegnede tilskud, 50 000 kapitalindskud og 15,9 mia. EUR i EU-finansiering.
• [16]  To tredjedele af de 3 % af BNP bør komme fra erhvervslivet. Se Eurostat private R&D expenditure: http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&language=en&pcode=tsc00031&plugin=1
• [17]  http://ec.europa.eu/invest-in-research/pdf/download_en/barcelona_european_council.pdf
• [18]  I alt tegner de syv fælles teknologiinitiativer sig for mere end 7 mia. EUR af midlerne under Horisont 2020, dvs. ca. 10 % af hele budgettet for Horisont 2020 og mere end 13 % af de faktisk tilgængelige midler til Horisont 2020-indkaldelser (ca. 8 mia. EUR/år over 7 år).
• [19]  Se Det Europæiske Råds konklusioner af 29. maj 2015.
• [20]  EPRS' undersøgelse fra februar 2017 med titlen "Horisont 2020, EU's rammeprogram for forskning og innovation - Vurdering af gennemførelsen på europæisk plan".
• [21]  Stor forskningsinfrastruktur indgår i EFRU's anvendelsesområde og mål, men de EFRU-midler, der er afsat på nationalt plan, kan ikke anvendes til at medfinansiere den. Byggeomkostninger forbundet med nye forskningsinfrastrukturer er støtteberettigede under EFRU, men drifts- og personaleomkostninger er ikke.
• [22]  Meddelelse fra Kommissionen med titlen "Europas næste ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet" (COM(2016)0733).
• [23]  OpenAIRE-rapport: I Horisont 2020 er 2 017 (19 %) ud af i alt 10 684 projekter afsluttet, og 8 667 er stadig i gang. OpenAIRE har identificeret 6 133 publikationer, der er knyttet til 1 375 Horisont 2020-projekter.
• [24]  Se Det Europæiske Råds konklusioner af 29. maj 2015.
• [25]  Se Kommissionens vejledning om ligestilling ("Programme Guidance on Gender Equality") i Horisont 2020-programmet.http://eige.europa.eu/sites/default/files/h2020-hi-guide-gender_en.pdf

ANNEX

2. Origin, structure and purpose of the Horizon 2020 Framework Programme

2.1. Main issues to understand about the research framework programmes

European research policy has a legal base in the Treaty of Lisbon[1] which also introduced a legal basis for the creation of a European Research Area[2]. So far, the European Commission has not taken legislative action in this domain and European research policy implementation has until now relied on soft law approaches. With the Research Framework Programmes, the EU started to become a player in research funding, with the main initial focus being on financing collaborative projects involving several Member States. Broadly speaking, only about 5% of the overall available European GBAORD[3] is funded by the FP. Around 80% of the GBAORD is confined to Member States, and 15% is implemented by longstanding European intergovernmental organisations such as ESA, CERN, etc.[4]

Still, the GDP allocated to R&D is still comparatively low in the EU-28 in relation to Japan or the US. Moreover, most of the EU Member States, especially those in which the Excessive Deficit Procedure was launched, have cut their spending on R&D&I due to the economic crisis. The EU’s share of world gross expenditure on research and innovation fell by 5% in the years from 2000 to 2013.

The first framework programme was established in 1983 for a four-year period. During the subsequent 30 years, successive FPs have provided financial support for the implementation of European research and innovation policies.

With the introduction of the European Research Area (ERA), the Open Method of Coordination and many other soft law approaches, the Union has started to coordinate national research policies (and eventually also national research programmes) since 2000. The FPs have always of course had a structuring effect on the national research systems, with the main idea of EU funding being to incentivise and leverage more national research funding. It was only with the introduction of ‘ERA instruments’ as of FP 6 (ERA-NETs, Article 185 initiatives), however, that this structuring influence became more evident and moved from the project level (at researcher and/or research unit level) to the Member State/funding bodies – or programme – level[5].

The introduction of the ERA was accompanied by the launch of the Lisbon process and the definition of the Barcelona goal for national research funding to reach 3% of GDP in 2010. This goal was renewed by another call for research funding to reach 3% by 2020 – the so called Europe 2020 Strategy (A strategy for smart, sustainable and inclusive growth) which was launched in March 2010. Today, the attainment of the 3% target is monitored by the Commission in the context of the European Semester[6] which is anchored upon extensive Member State reporting to the Commission. According to figures from 2015, the EU only invested 2.03%, with the individual figures for different countries ranging from 0.46% to 3.26%.[7]

In terms of topics funded, the purpose of the FPs has changed gradually from initially being an industry-focused programme to slowly opening up to basic research activities in universities. With the exception of the introduction of the European Research Council (ERC) funding for basic and frontier research only, the common feature of the FPs over the years was that they were always mission-oriented programmes serving commonly defined goals. The process in place for their adoption is through the co-decision procedure (now called the ordinary legislative procedure).

Finally, with the launch of the seven flagship initiatives in the context of the Europe 2020 Strategy in March 2010, the European Innovation Union[8] was introduced and with it the prerogative for innovation and competitiveness in Europe also moved into the research policy domain. H2020 is now one of the main tools with which the Innovation Union is being implemented.

2.2. Horizon 2020 - Overview

There is extensive information on H2020, its structure, rules and functioning[9], that does not need to be repeated here in detail. The description of the H2020 programme is limited to an illustration of the most relevant issues for the recommendations by the European Parliament.

As such, H2020 differs enormously from previous FPs insofar as it made the move to more research-generated innovation compulsory and introduced a more interdisciplinary impact-oriented societal challenge approach in contrast to the previous more mono-disciplined and sectoral approach taken until FP7. The approach of formulating mission-oriented programmes with predefined research results and prescribed research methods was abandoned in favour of a more openly defined societal challenge-oriented approach, in which the results are left open-ended and evolve over time. This approach also favours the early involvement of societal actors and opens the programme up to newcomers. Issues of transversal importance, such as the SME instrument or measures to improve synergies between H2020 and the structural funds, were also introduced.

H2020 is the world’s biggest Research and Innovation programme with nearly €80 billion of funding available over 7 years (2014 to 2020), and places the emphasis on excellent science, industrial leadership and tackling societal challenges. Its goals are to ensure that Europe produces world-class science, to foster innovation, and to make it easier for the public and private sectors to work together in delivering research and innovation.

Horizon 2020 is built around three main objectives:

1) Support for ‘Excellent Science’ – including grants for individual researchers from the European Research Council and Marie Skłodowska-Curie fellowships (formerly known as Marie Curie fellowships);

2) Support for ‘Industrial Leadership3 – including grants for small and medium-sized enterprises and indirect finance for companies through the European Investment Bank and other financial intermediaries;

3) Support for research to tackle ‘societal challenges’. During negotiations between the European Parliament and the Council it was decided to support research aimed at meeting seven broad challenges:

1.  Health, demographic change and wellbeing

2.  Food security, sustainable agriculture and forestry, marine, maritime and inland water research, and the bio-economy

3.  Secure, clean and efficient energy

4.  Smart, green and integrated transport

5.  Climate action, the environment, resource efficiency and raw materials

6.  Inclusive, innovative and reflective societies

7.  Secure and innovative societies

It also has two specific objectives:

4) Spreading excellence and widening participation

5) Science with and for society

and two separate institutions:

6) European Institute of Innovation and Technology (EIT)

7) The non-nuclear direct actions of the Joint Research Centre.

A number of priorities will be addressed across and within all three pillars of Horizon 2020. These include gender equality and the gender dimension in research; social and economic sciences and humanities; international cooperation; and fostering the functioning and achievement of the European Research Area and Innovation Union, as well as contributing to other Europe 2020 flagships (e.g. the Digital Agenda). At least 60% of the overall Horizon 2020 budget should be related to sustainable development, and climate-related expenditure should exceed 35% of the budget.

The management and implementation of the programme is complex. The overall budget for H2020 is managed by 9 different Commission Directorates-General and the JRC. Overall, 22 bodies implement different parts of the Horizon 2020 budget:

·five Commission DGs

·four executive agencies

·four public‐public partnerships (P2Ps)

·seven public‐private partnerships (PPPs)

·the European Institute of Innovation and Technology (EIT)

·the European Investment Bank (EIB).

The following graph tries to capture the complexity of the management and implementation of H2020

 

The specific programme is implemented by multiannual work programmes. Implementing powers are conferred on the Commission to adopt work programmes for the implementation of the specific programme. Several programme committees (each pillar has a number of committees and there is a main overall ‘strategic configuration’ committee) were set up to assist the Commission in preparing the work programmes. The preparation of work programmes also involves the consultation of stakeholders. For this purpose 19 Horizon 2020 Advisory Groups have been set up as consultative bodies to represent the broad constituency of stakeholders ranging from industry and research to representatives of civil society. Additional open and targeted consultation activities aim to obtain further views and contributions, including from the Enterprise Policy Group, the contractual Public-Private Partnerships (cPPPs), European Innovation Partnerships and European Technology Platforms.

3. The transition from FP 7 to Horizon 2020 and main improvements brought by Horizon 2020

The FP7 Final Evaluation Report by the High Level Expert Group[10] confirms that the move from FP7 to an adapted structure under H2020 was beneficial for the European research community and the logical next step at the time of the launch of H2020. The total budget of H2020 has been increased to about 77 billion euro which is nearly 50% more than the FP7budget. H2020 integrated elements from FP7 and existing, previously separate, funding programmes (CIP and EIT), which also accounts for the increase in the budget. However, in 2015, the planned budget for H2020 was cut by 2.2 billion euro to support the European Fund for Strategic Investments (EFSI). These cuts did not affect the ERC, Marie Skłodowska‐Curie Actions and the ‘Spreading excellence and widening participation’ programme, but fell on ‘Excellent Science’ (cut by 209 million euro), ‘Industrial Leadership’ (cut by 549 million euro) and ‘Societal Challenges’ (reduced by 1 billion euro).

The main improvements brought by H2020 as compared to its predecessor programmes can be summarised as follows[11]:

·High share of newcomers[12] in H2020 grant participation

The share of newcomers in 2014 and 2015 amounts to 49.0% of all participants on average for the entire H2020. The different programme parts display large differences in the share of new participants. The lowest share of newcomers is found in the Excellent Science Pillar, with the ERC having 1.4% of newcomer participations from calls in the first two years of Horizon 2020. The highest share of newcomers was recorded in the SME Instrument, where almost 79.6% of the participations came from organisations that had not taken part in FP7. The average for the Societal Challenge actions was 27.9% and within Industrial Leadership it was around 27.1%.

The share of newcomer participation per Member State differs between the EU-13 and EU-15. On average the EU-13 has a higher share (30.6%) of newcomer participation than EU-15 (24.7%). Malta and Romania had the highest shares of newcomer participation at 42.9% and 40.0% respectively, while Greece and United Kingdom had the lowest at 16.3% and 15.6%.

·Much shorter time-to-grant

Compared to FP7, the first two years of implementation of Horizon 2020 have shown a significant reduction in the time that elapsed between the closure of a call and the signature of the Grant Agreement (the so-called time-to-grant – TTG). Under Horizon 2020, the Commission has committed itself to signing grant agreements within a period of eight months (245 days) for actions other than ERC actions. The average for both 2014 and 2015 is 90.7%. This constitutes a significant 33.4% improvement on the average TTG for the whole of FP7 (303 days).

·Proven simplification

Compared to FP7, the design of Horizon 2020 brought a number of important simplifications:

üA radically simplified funding model.

üUnder the MSCA, the use of simplified forms of grants.

üStreamlined ex-ante checks.

üReduced requirements for work-time recording.

üReduced audit burden.

üFaster granting processes.

üFully paperless proposal and grant management.

4. Main areas of concern with the current H2020 implementation

The European Parliament has also identified areas of concern based on consultations with representatives of the research community in Europe:

·Oversubscription - Lower success rate in H2020 as compared to FP7

The average success rates are substantially lower in H2020 than in FP7 (average of 19% from 2007 to 2013[13]) and different potential reasons for this are currently being discussed. These include research budget cuts in Member States, a less prescriptive approach in drafting the call texts in the work programmes allowing for more newcomers, and broader application of the two‐stage proposal schemes.

Furthermore, the increased attractiveness of the programme also explains the growing interest in Horizon 2020. In total, over 8 500 more proposals where submitted in 2015 than in 2014. This is reflected in lower success rates in 2015 than 2014 throughout Horizon 2020: in terms of numbers of proposals, from 13.2% to 10.7%, and in terms of funding, from 14.2% to 10.9%.

One worrying finding is the fact that an ever larger number of high quality proposals scoring above the threshold in the project proposal evaluation cannot be funded. A mere 22.7% of the proposals which scored above the threshold were retained for funding in 2015. This constitutes a significant decrease of 8.8 percentage points compared to 2014. In total for Horizon 2020, about one in four high quality proposals submitted was selected for funding. In numbers, 25 116 high quality proposals in the first two years of Horizon 2020 were not funded[14]. This means that 77.3% of successful proposals could not be funded. The Commission calculates that H2020 would have needed an additional EUR 41.6 billion in the first two years to fund all proposals deemed excellent by independent evaluators. The extrapolated figure for the years to come until the end of the programme amounts to an additional EUR 145.6 billion if H2020 is to exploit European excellence potential to the maximum.

Table: Overall Success Rates[15]

 

·Participation by third countries dropped by half

Horizon 2020 should contribute to maintaining the status of Europe as a key global player, in direct competition with the world’s top performing research regions. To achieve this, the programme should have a strategic vision and structure to support Europe in this. It should fulfil a strategic role when it comes to European co-ordination/prioritisation. In a nutshell, Horizon 2020 should be open, but in a strategic way.

However, the share of third country participation in FP7 was higher (i.e. 4.0% for all projects and 4.3% for collaborative projects). In H2020, third country participation in internationally open collaborative projects increased from 2.1% in 2014 to 2.8% in 2015, and for all projects from 1.7% in 2014 to 2.0% in 2015.

This has to do with the fact that the Commission has taken a radically new approach to international collaboration in H2020 as compared to FP7, changing the funding regime for third countries and abandoning the former INCO. The latter was replaced by strategic programming and roadmaps including flagship initiatives for collaboration with targeted non-EU countries. Much emphasis was also placed on multilateral funding through Member States. However, and especially when addressing the societal challenges as defined in H2020, a global approach requiring the involvement of all actors worldwide is imperative.

·Insufficient definition of impact in H2020 projects

There are some concerns about the fact that the underlying definition of impact for H2020 projects poses problems for both project evaluators and researchers carrying out the project. In the long run, a fuzzy definition of impact will also disappoint research funders who will not be satisfied with the research outcomes. Collectively and especially when addressing societal challenges, the Commission and national governments will need to improve tracking outcomes and impact as well as broaden the definition of what constitutes impact. Different types of research produce different types of impact and evaluation processes need to reflect this. This discussion is connected with the need to better determine the place of innovation and the corresponding TRLs in research programme and project formulation. An overhaul of the H2020 indicators measured by DG RTD is needed.

It is to be noted that the legal base of H2020 states that it should support all stages of the research and innovation chain, so a concentration only on higher TRL levels is not a legal obligation but a political choice. The currently required high TRLs in Pillar 3 make it hard for vast sectors of the research landscape, such as universities, to compete. Focusing only on higher TRLs, while important to boost European industrial competitiveness, may limit the future absorption of disruptive innovations that are still in the pipeline of research projects with lower TRLs.

Generally, TRLs are based on a narrow perception of innovation as a linear model. TRLs thus do not capture the full complexity and bandwidth of innovation and exclude non-technological forms of innovation generated by fundamental or applied research, particularly from SSH research.

To a considerable extent, whole areas of research are being excluded from Horizon 2020 simply because the value they bring to society is not reflected well in the current impact and innovation definitions.

·Lost focus on the European Research Area

It seems that current policymakers both in Member States and the Commission have lost interest in ERA. ERA progress reports have been launched since 2013 and one would as a consequence assume that a better database for ERA monitoring would also lead to common targets or corrective measures which would make the realisation of ERA successful. This is still not the case.

There are some concerns about this Commission’s reluctance to continue with the European Research Area project which is even anchored in the Treaty of Lisbon. H2020 should not come on top of what Member States are doing nationally and operate in isolation from them, but should be intrinsically linked, coordinated and aligned with Member States’ activities (as also laid down in the TFEU). H2020 should act as a pull factor for ERA to work better and should demonstrate clear EU added value. The overall poor progress made by Member States in reaching the 3% goal for GDP allocation to R&D by 2020 is intrinsically linked to this lost focus on ERA. In this respect joint programming, in which Council began to play a bigger role, is essential for ERA because it incentivises countries to prioritise nationally and enhances capacity building by collaborating across borders. Council should play a stronger role in defining common grand societal challenges that are then reflected in the Joint Programming Initiatives and in Horizon 2020.

The introduction of the 3 O’s[16] by Commissioner Moedas, after having declared that ERA was completed, reduced the potential of European research policy to marginal operational details within the much wider scope of ERA.

Taking ERA seriously would also improve the discussion on cohesion versus excellence within Europe. ERA is about capacity building, about national and regional coordination across borders, fostering mutual learning, avoiding redundancies and acting in a more strategic and efficient manner. Transnational cooperation has always been a good test bed to gather experience in order – at a later stage – to compete better when participating in H2020.

·Addressing the innovation valley of death

The innovation process is characterised by the existence of a hard step between the development of an innovative product and its commercialisation. This gap is known as the innovation ‘valley of death’. SMEs are specifically vulnerable to this issue. They therefore need support to overcome this gap. A potential European Innovation Council (EIC), as proposed by Commissioner Moedas, should try to analyse the gaps and take action where needed.

A lot has been done already with the introduction of the Fast Track to Innovation and the SME Instrument which focuses on very high TRLs. However these had very low success rates (7%). One possibility, rather than investing even more, could be to decomplexify the EU funding landscape. There might be enough out there, but information on it is lacking.

This should not be the sole task of H2020 and other programmes should play a bigger role. H2020 cannot be overburdened to solve everything.

·Widening participation

Despite the Sharing Excellence and Widening Participation instruments launched in the Horizon 2020 programme with its total budget of 816 million euro, there has been no significant increase in the share of low-performing European countries and regions in the framework programme.

Europe needs cohesion in terms of excellence and competitiveness and Horizon 2020, together with efforts by each Member State, are instruments to achieve that goal.

• [1]  See Title XIX, Research and technological development and space, Articles 179 to 190 TFEU.
• [2]  Article 182(5) TFEU.
• [3]  GBAORD: Government budget appropriations or outlays for research and development.
• [4]  Numbers have not significantly changed since 2009.
• [5]  Arnold, Erik et alia: ‘Understanding the Long Term Impact of the Framework Programme’ Final report, December 2011.
• [6]  The European Semester provides a framework for the coordination of economic policies between the countries of the European Union. It allows the EU Member States to discuss their economic and budget plans and to monitor progress at specific times throughout the year. Having assessed the EU governments’ plans (which detail the specific policies each country will implement to boost jobs and growth and prevent/correct imbalances, and their concrete plans to comply with the EU’s country-specific recommendations and general fiscal rules), the Commission presents each country with a set of country-specific recommendations, along with an overarching Communication.
• [7]  ‘Horizon 2020, the EU framework programme for research and innovation. European Implementation Assessment’. European Parliament Research Service.
• [8]  http://ec.europa.eu/research/innovation-union/index_en.cfm?pg=key.
• [9]  e.g. EPRS Briefings, H2020 Participant Portal, National Contact Point websites, etc.
• [10]  Commitment and Coherence: Ex‐Post‐Evaluation of the 7th EU Framework Programme (2007-2013), November 2015: https://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/fp7_final_evaluation_expert_group_report.pdf#view=fit&pagemode=none
• [11]  Horizon 2020 Monitoring Report 2015:
  http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/archive/h2020_monitoring_reports/second_h2020_annual_monitoring_report.pdf
• [12]  Newcomers are defined as not having participated in FP7.
• [13]  Seventh FP7 Monitoring Report 2013, see page 10: http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/archive/fp7_monitoring_reports/7th_fp7_monitoring_report.pdf
• [14]  Horizon 2020 Monitoring Report 2015: http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/archive/h2020_monitoring_reports/second_h2020_annual_monitoring_report.pdf
• [15]  Same source as for footnote 15.
• [16]  Open Science, Open Innovation, Open to the World. Speech by Carlos Moedas, Commissioner for Research, Science and Innovation at the conference ‘A new start for Europe: Opening up to an ERA of Innovation’ in Brussels, 22 June 2015.

UDTALELSE fra Budgetudvalget (26.4.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram
(2016/2147(INI))

Ordfører for udtalelse: Nils Torvalds

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Europa 2020-strategien sigter mod at afsætte 3 % af EU's BNP til forskning og udvikling;

B.  der henviser til, at det fortsat er et centralt element i Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation – at muliggøre videnskabelig topkvalitet;

C.  der henviser til, at det anslås, at hver enkelt euro, der bruges på EU’s forskning og innovation (FoI) genererer ca. 11 EUR i direkte og indirekte økonomiske virkninger gennem innovation, nye teknologier og produkter[1];

D.  der henviser til, at EU's investeringer i banebrydende forskning og innovation er af central betydning, da FoI-aktiviteter medfører betydelig europæisk merværdi, øger EU's konkurrenceevne som helhed, og baner vejen for økonomisk vækst og jobskabelse;

1.  fremhæver den vellykkede gennemførelse af Horisont 2020, således som det fremgår af et voksende antal indgivne forslag, hvoraf et stort antal er af fremragende kvalitet; understreger, at en forenkling af procedurerne, optimering af interne processer og reduktion af behandlingstiden er blevet væsentligt forbedret under Horisont 2020, ligesom der er indført gode budgetpraksisser for deltagere og agenturer; opfordrer til yderligere forbedringer i denne retning i RP9 for at sikre en enkel, klar struktur, der er tilgængelig for alle ansøgere; opfordrer til fortsættelsen af den særdeles vellykkede finansieringsordning baseret på tilskud og finansielle instrumenter for at opretholde de europæiske forskningsinstitutioners og virksomheders konkurrenceevne i et stadigt mere aggressivt globalt miljø;

2.  glæder sig over den vægt, der i programmet lægges på SMV'er, deres øgede deltagelse og den fremragende absorption af den del af programmets budget, der er afsat til SMV'er; mener ikke desto mindre, at Kommissionens mål om at afsætte 8,65 mia. EUR til SMV'ers deltagelse er utilstrækkeligt; opfordrer til mere ambitiøse kvantitative og kvalitative mål; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge og foreslå nye metoder for samordningen af COSME, det nye europæiske innovationsråd og Horisont 2020 med henblik på at fjerne de resterende hindringer for SMV'ernes deltagelse og for bedre at fremme programmet blandt SMV'er;

3.  minder om, at det for at skabe konkurrencedygtige produkter og tjenesteydelser, som er afledt af idéer og forskning, er vigtigt at investere i udviklingen og moderniseringen af videnskab, teknologi og entreprenørvenligt miljø, at udvikle partnerskaber mellem offentlige institutioner og den private sektor, og at inddrage den akademiske verden i udviklingsprocesser med henblik på at lede resultaterne af den videnskabelige forskning i retning af opfyldelse af samfundets behov;

4.  understreger, at EU-midler ikke kan erstatte den nationale indsats, og opfordrer medlemsstaterne til at vende tendensen med at beskære midlerne til FoI-aktiviteter; mener, at dette har ført til et større antal ansøgninger og bidraget til den lavere succesrate for forslag;

5.  bemærker med stor bekymring, at succesraten for Horisont 2020 er faldet kraftigt fra det niveau, som programmets forgænger (RP7) oplevede i den foregående periode, hvor kun ca. ét ud af fire forslag af høj kvalitet modtog støtte; minder om, at hvis alle de 25 000 forslag af høj kvalitet skulle finansieres, ville der have været behov for yderligere 41,6 mia. EUR i de første to år af Horisont 2020[2]; beklager, at EU spildte disse muligheder for at skabe videnbaseret, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst som fastsat i Europa 2020-strategien;

6.  bemærker, at de europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020 bør planlægges mere effektivt, således at de supplerer hinanden bedst muligt;

7.  fremhæver det budgetmæssige pres, som EU's rammeprogrammer for forskning og innovation står over for; beklager den negative virkning, EU-budgettets betalingskrise havde på gennemførelsen af programmet i de første år af den nuværende FFR; henleder bl.a. opmærksomheden på den kunstige forsinkelse på 1 mia. EUR i indkaldelserne i 2014 og den betydelige nedgang i niveauet af forfinansiering i forbindelse med de nye programmer; understreger i denne forbindelse, at der i 2014-2015 i overensstemmelse med artikel 15 i FFR-forordningen blev gennemført en fremskyndet udbetaling af ressourcer afsat til Horisont 2020; understreger, at denne fremskyndede udbetaling var fuldt ud absorberet af programmet, der viser gode resultater og kapacitet til at absorbere endnu mere; understreger, at denne fremskyndede udbetaling ikke ændrer ved programmernes overordnede finansieringsramme, men derimod har medført færre bevillinger i anden halvdel af FFR'en; opfordrer budgetmyndighedens to grene og Kommissionen til at sikre et passende niveau for betalingsbevillinger i de kommende år og til at gøre alt for at forhindre en ny betalingskrise i de sidste år af den nuværende FFR;

8.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at målene for EU's finansielle bidrag vedrørende klima og bæredygtighed i Horisont 2020 nås;

9.  beklager nedskæringen på 2,2 mia. EUR til Horisont 2020 for at sikre midler til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer; fremhæver Parlamentets engagement i at afbøde de negative konsekvenser af sådanne nedskæringer i den årlige budgetprocedure; minder om, at dets holdning er, at nye programmer bør finansieres med nye midler til budgettet; opfordrer til, at man i den næste FFR overvejer at øge ressourcerne under RP9 med de midler, der er omfordelt til EFSI, for at løse nogle af disse problemer;

10.  bemærker, at Horisont 2020 og det næste rammeprogram vil skulle tage hensyn til, at Det Forenede Kongerige forlader EU, og at Det Forenede Kongerige vil blive et tredjeland og have betingelser knyttet til landets fortsatte deltagelse; udtrykker ønske om, at der hurtigt findes løsninger i betragtning af Det Forenede Kongeriges førende position inden for FoI og dets betydelige rolle med hensyn til videnskabeligt samarbejde i hele EU;

11.  henleder opmærksomheden på det enorme uudnyttede potentiale for FoI i Europa og behovet for at bevare videnskabeligt talent; understreger vigtigheden af at styrke midlerne til grundlæggende forskning inden for videnskabelig topkvalitet og industrielt lederskab; beklager, at de eksisterende programmer, såsom Fremtidig og fremspirende teknologi, Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter eller Innovation i SMV'er, er særdeles overtegnede; opfordrer til, at der etableres virksomhedsvæksthuse på universiteterne med henblik på udvikling af nystartede virksomheder og selvstændig erhvervsvirksomhed; opfordrer Unionen til fortsat at arbejde hen imod en meget ambitiøs finansiering i fremtidige programmer; opfordrer medlemsstaterne til at øge de finansielle ressourcer til alle meget overtegnede programmer;

12.  bifalder indførelsen af det europæiske innovationsråd og anmoder Kommissionen om at fremlægge en analyse af, hvordan innovationsrådet vil supplere snarere end forringe eksisterende forskningsprogrammer;

13.  understreger, at EU's budget bør afspejle det ambitiøse mål for Horisont 2020 om at gøre EU til en internationalt førende økonomi og et samfund baseret på forskning og innovation.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSEI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.4.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	27 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Ingeborg Gräßle, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Clare Moody, Siegfried Mureşan, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Jordi Solé, Patricija Šulin, Monika Vana, Daniele Viotti, Tiemo Wölken Marco Zanni, Stanisław Żółtek
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Nicola Caputo, Ivana Maletić, Pier Antonio Panzeri, Nils Torvalds, Marco Valli, Derek Vaughan, Rainer Wieland, Tomáš Zdechovský
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Karin Kadenbach, Ramón Luis Valcárcel Siso

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

27	+
ALDE	Gérard Deprez, Nils Torvalds
ECR	Zbigniew Kuźmiuk, Bernd Kölmel
EFDD	Marco Valli
PPE	Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Ingeborg Gräßle, Ivana Maletić, Siegfried Mureşan, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Ramón Luis Valcárcel Siso, Rainer Wieland, Tomáš Zdechovský, Patricija Šulin
S&D	Nicola Caputo, Eider Gardiazabal Rubial, Karin Kadenbach, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Derek Vaughan, Daniele Viotti, Tiemo Wölken
VERTS/ALE	Jordi Solé, Monika Vana

2	-
ENF	Marco Zanni, Stanisław Żółtek

0	0

Tegnforklaring

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

• [1]  Europa-Kommissionen, 2015, Engagement og sammenhæng – efterfølgende evaluering af det 7. rammeprogram, november 2015, s. 5.
• [2]  Europa-Kommissionen, 2016, Horisont 2020 overvågningsrapport 2015, s. 11.

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (30.3.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram
(2016/2147(INI))

Ordfører for udtalelse: Matthijs Van Miltenburg

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at forskningsmæssig topkvalitet og konkurrenceevne fortsat bør de grundlæggende principper for EU’s rammeprogram for forskning og innovation, mens ESI-fondene bør fokusere på regional vækst og samhørighed; er derfor imod kriterier eller kvoter i det nye rammeprogram, der tilsigter at indvirke på geografisk spredning eller samhørighed; opfordrer Kommissionen til at evaluere Horisont 2020- støtteinstrumentet med titlen "Udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen" og til, hvis det viser sig at have været succesfuldt, at bevare dette instrument i det 9. rammeprogram for at sikre en afbalanceret udvikling i forskningsaktiviteterne i hele EU;

2.  bemærker, at rammeprogrammet og ESI-fondene har såvel forskelle som ligheder med hensyn til formål og fokusområder; bemærker, at indførelsen i forordningen om fælles bestemmelser af tematisk mål 1 om styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation har øget udnyttelsen af forskningsresultaterne betydeligt; mener, at der bør gøres yderligere bestræbelser for at skabe mest mulig synergi på programniveau og projektniveau; opfordrer Kommissionen til at undersøge de territoriale mønstre i tildelingen af midler fra Horisont 2020 og ESI-fondene nærmere for at afdække, om der er områder, hvor det er ønskeligt med mere synergi i forbindelse med tildelingen af midler, til at skabe en database over bedste praksis i forbindelse med projekter og til at udstikke retningslinjer for mulige fremtidige synergier;

3.  minder om EU-pilotprojektet "Vejen til topkvalitet" (S2E), der fortsat støtter regioner i 13 medlemsstater med at udvikle og udnytte synergier mellem ESI-fondene, Horisont 2020 og andre EU's finansieringsprogrammer;

4.  mener, at en forsknings- og innovationsstrategi for intelligent specialisering (RIS3) er et egnet middel til at etablere, reformere og styrke regionale innovative økosystemer; påpeger, at der bør udvikles interregionalt samarbejde på grundlag af de prioriterede områder i RIS3, da dette vil muliggøre skabelse af værdikæder i hele EU; opfordrer Kommissionen til at styrke den videre udvikling af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis videns- og innovationsfællesskaber (EIT-VIF’er) med RIS3-knudepunkter; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at øge deres indsats for at forbedre kvaliteten af strategier for intelligent specialisering og den faktiske gennemførelse af deres strategier;

5.  mener, at ESI-fondene kan anvendes til at opbygge og styrke forsknings- og innovations- (FoI)-infrastrukturer og -kapacitet og dermed sætte medlemsstaterne i stand til at opnå FoI-topkvalitet; påpeger, at ESI-fondene kan anvendes til innovationsoverførsel, fremme af offentlige og private investeringer i R&I og udvikling af forbindelser og synergier mellem virksomheder, forsknings- og udviklingscentre og sektoren for videregående uddannelser; udtrykker ønske om, at ESI-fondene kan anvendes til fremme af kompetencecentre og innovationsknudepunkter, navnlig af europæisk interesse;

6.  mener, at der kun kan foretages effektive investeringer i FoI over ESI-fondene, hvis medlemsstaterne har deres rammebetingelser i orden; minder om betydningen af opfyldelsen af relevante forhåndsbetingelser i samhørighedspolitikken såsom intelligent specialisering for at sikre, at ESI-fondene får en betydelig indvirkning på innovation; opfordrer derfor til en stærk og afbalanceret sammenkædning mellem de landespecifikke henstillinger om strukturreformer i forbindelse med FoI og investeringerne på dette felt;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre betingelserne for innovation, forskning og udvikling, navnlig ved at sigte mod at øge de kombinerede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling (FoU) til 3 % af BNP i 2020, og til at øge FoI-aktiviteterne i mindre udviklede regioner i særdeleshed; bemærker, at der er en klar forbindelse mellem de nationale investeringer i R&D og antallet af succesfulde projektansøgninger under rammeprogrammerne;

8.  mener, at der er behov for kraftigere incitamenter til at anvende ESI-midler til investeringer i FoI, hvor der forefindes landespecifikke henstillinger desangående, eller hvor der viser sig svagheder; konkluderer, at midlerne fra ESI til FoI-investeringer vil beløbe sig til 65 mia. EUR i perioden 2014-2020; foreslår derfor, at den resultatreserve, der er oprettet i medlemsstaterne, anvendes til at investere en betydelig del af indtægterne fra strukturfondene i FoI;

9.  glæder sig over princippet om og potentialet i kvalitetsmærket for synergier mellem ESI-fondene og Horisont 2020, men bemærker, at det ikke anvendes tilstrækkeligt i praksis på grund af utilstrækkelig finansiering i medlemsstaterne; mener, at projekter, der er blevet forelagt til finansiering under Horisont 2020, og som har været underkastet strenge udvælgelses- og tildelingskriterier med et positivt resultat, men ikke har kunnet opnå finansiering på grund af budgetbegrænsninger, bør finansieres med midler fra ESI-fondene, hvis der er midler til rådighed til det pågældende formål; påpeger, at der også bør indføres en lignende ordning for samarbejdsforskningsprojekt;

10.  beklager, at budgettet for Horisont 2020 er blevet beskåret med 2,2 mia. EUR, der er blevet anvendt til at finansiere garantifonden for EFSI; mener, at EU skal forblive konkurrencedygtig på internationalt plan og ikke må miste sit RoI-potentiale; understreger, at RP9 og ESI-fondene skal være korrekt budgetteret under den flerårige finansielle ramme for tiden efter 2020 for at kunne yde passende støtte til forskning; foreslår derfor budgettet for RP9 forhøjet til et samlet beløb på 100 mia. EUR, inklusive et større særligt budget for SMV-instrumentet, som bør sikres i hele programmets løbetid;

11.  anmoder Kommissionen om i forbindelse med udarbejdelsen af det 9. rammeprogram og de fremtidige forordninger for ESI-fondene at sikre, at rammebetingelserne forbedres og forenkles, således at der skabes større synergi og komplementaritet mellem de sektorspecifikke FoI-politikker, strukturfondene og FoI-fondene og -programmerne; påpeger, at RP9 fortsat primært bør fokusere på projekter for lavere og mellemhøje teknologiske modenhedsniveauer, mens projekter for høje teknologiske modenhedsniveauer hovedsagelig bør forblive under ESI-fondene;

12.  bemærker, at statsstøttereglerne gælder for ESI-fondene, men ikke for Horisont 2020, selvom de kan finansiere ensartede projekter med samme formål; understreger, at dette skaber unødige problemer, for så vidt angår synergi mellem disse fonde; understreger, at en "ligebehandlings"-tilgang bør være det ledende princip i forbindelse med procedurer, f.eks. vedrørende reglerne for statsstøtte og støtteberettigede omkostninger under ESI-fondene og rammeprogrammet; opfordrer Kommissionen til at forelægge en revision af de relevante regler for statsstøtte, navnlig i forbindelse med kvalitetsmærkede projekter, og til at fastlægge, hvilke projekter der ikke længere vil være omfattet af reglerne for statsstøtte.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	21.3.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 1 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pascal Arimont, Franc Bogovič, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Jens Nilsson, Andrey Novakov, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Andor Deli, Josu Juaristi Abaunz, Ivana Maletić, Demetris Papadakis, Tomasz Piotr Poręba, Julia Reid, Davor Škrlec, Damiano Zoffoli, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Luigi Morgano

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

30	+
ALDE	Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg
ECR	Andrew Lewer, Mirosław Piotrowski, Tomasz Piotr Poręba, Ruža Tomašić
EFDD	Rosa D'Amato
PPE	Pascal Arimont, Franc Bogovič, Andor Deli, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Ivana Maletić, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Ramón Luis Valcárcel Siso, Milan Zver, Lambert van Nistelrooij
S&D	Andrea Cozzolino, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Luigi Morgano, Jens Nilsson, Demetris Papadakis, Liliana Rodrigues, Monika Smolková, Derek Vaughan, Damiano Zoffoli
	Davor Škrlec

1	-
EFDD Group	Julia Reid

2	0
GUE/NGL Group	Josu Juaristi Abaunz, Martina Michels

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (3.5.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram
(2016/2147(INI))

Ordfører for udtalelse: Vilija Blinkevičiūtė

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–   der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 14, stk. 1, og artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF[1],

A.  henviser til, at Horisont 2020-programmet i overensstemmelse med kravene i artikel 16 i forordningen herom integrerer ligestilling og kønsaspektet i forskning og innovation som et tværgående anliggende inden for hver af de forskellige dele af arbejdsprogrammet;

B.  der henviser til, at der er tre mål om integration af kønsaspektet under Horisont 2020-programmet, nemlig: fremme af lige muligheder og kønsbalance i projektgrupper, sikre ligevægt mellem kønnene i beslutningsprocesserne og integration af kønsdimensionen i forsknings- og innovationsindhold, som bør være kvalitativ;

C.  der henviser til, at EU er engageret i at fremme ligestilling mellem kønnene og sikre integration af ligestillingsaspektet i alle sine foranstaltninger; der henviser til, at forskning og innovation er hoveddrivkræfter for den europæiske økonomiske vækst, og at større repræsentation af kvinder i forskning bidrager til at udbrede innovationer; der henviser til, at fuldstændig udnyttelse af det potentiale, der ligger i kvinders færdigheder, viden og kvalifikationer, bil bidrage til at fremme vækst, job og den europæiske konkurrenceevne;

D.  der henviser til, at andelen af kvinder i rådgivende grupper i perioden 2014-2015 var 51,9 %[2]; der henviser til, at dette var den eneste indikator for kvinders deltagelse, der nåede det fastsatte mål, som i dette tilfælde var 50 %; der henviser til, at andelen af kvindelige eksperter, der er registreret i ekspertdatabaserne, var på 31,1 %, og at andelen af kvinder, der deltog i evalueringspaneler, var på 36,7 %[3]; der henviser til, at ingen af disse to tal nåede deres respektive mål på 40 %;

E.  der henviser til, at kønsdimensionen i forsknings- og innovationsindhold var synlig i 36,2 % af de projekter, som der blev ydet tilskud til[4]; der henviser til, at andelen af kvinder i Horisont 2020-projekter i perioden 2014-2015 var på 35,8 % af den samlede arbejdsstyrke, herunder ikke-forskere[5];

F.  der henviser til, at Horisont 2020 ligesom alle EU-programmer tager sigte på at opfylde Europa 2020 og andre internationale forpligtelser, såsom COP21 og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, herunder mål nr. 5 for bæredygtig udvikling om ligestilling mellem kvinder og mænd; der henviser til, at disse mål ikke vil blive nået uden ny innovation, forskning og udvikling; understreger dog, at programmet er et supplement til medlemsstaternes egne investeringer i forskning og innovation;

1.  bemærker de positive ændringer, der er sket i de senere år, med hensyn til ligestilling mellem kvinder og mænd inden for forskning, udvikling og innovation, men henleder opmærksomheden på den kraftige vertikale og horisontale kønsopdeling, der har indflydelse på kvinder i forskningsmiljøet, og tilstedeværelsen af kulturelle og institutionelle barrierer;

2.  glæder sig over, at Horisont 2020 støtter forskningsorganer i deres implementering af ligestillingsplaner; glæder sig også over det fælles projekt mellem Kommissionen og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) om at udvikle et online-redskab for ligestillingsplaner som et middel til at indkredse og dele bedste praksis med relevante interessehavere;

3.  understreger vigtigheden af at bevare så nære forbindelser som muligt med videnskabsfolk fra Det Forenede Kongerige for at undgå eventuelle forstyrrelser eller tab af viden inden for medicinsk forskning;

4.  glæder sig over, at en ligelig kønsfordeling blandt personale er en af de væsentlige faktorer i Horisont 2020-evalueringskriterierne, men opfordrer under henvisning til, at kvinder kun udgør 35,8 % af arbejdsstyrken, Kommissionen til at indføre et minimumskrav for deltagelse på 40 % af det underrepræsenterede køn i det næste rammeprogram; glæder sig endvidere over, at ansøgere har mulighed for at inkludere uddannelse og specifikke undersøgelser om kønsaspektet som støtteberettigede omkostninger i deres forslag;

5.  glæder sig over de specifikke indikatorer, der bruges til at føre tilsyn med gennemførelsen af ligestillingsperspektivet inden for Horisont 2020, men beklager, at kun 36,2 % af de underskrevne tilskudsaftaler i samme periode tog hensyn til kønsdimensionen i forsknings- og innovationsindhold[6]; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage krav om en vurdering af indvirkningerne på kønsaspektet, som en forudsætning for ansøgning om samtlige tilskud under det 9. rammeprogram;

6.  konstaterer, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen indikatorer til at vurdere procentandelen af projekter, der specifikt tager fat på ligestillingsspørgsmål og spørgsmål, der har nær tilknytning til ligestilling mellem kønnene, såsom: sundhed (navnlig sundhed for mødre og nyfødte), fattigdomsrelaterede og forsømte sygdomme, som i uforholdsmæssig høj grad rammer kvinder og børn, mad og ernæring, vand og sanitet samt adgang til ressourcer; bemærker i denne forbindelse manglen på indikatorer til måling af procentandelen af indkaldelser af forslag, der tager sigte på sådanne projekter; opfordrer Kommissionen til at optage indikatorer om alle disse spørgsmål i de kommende årsrapporter om overvågning af Horisont 2020 og i det nye rammeprogram;

7.  bifalder den kønsbalance, der blev nået i Horisont 2020’s rådgivende grupper, hvor kvinders deltagelse var på 52 % i 2014 og 2015; beklager dog, at andelen af kvindelige eksperter, der var registreret i ekspertdatabaserne, og andelen af kvinder i evalueringspaneler ikke nåede målet på 40 % deltagelse af det underrepræsenterede køn; opfordrer Kommissionen til at foreslå nye foranstaltninger med henblik på at afhjælpe denne situation;

8.  glæder sig over, at et af målene i "Videnskab med og for samfundet" er at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd både i forskningsprocesserne og i forskningens indhold; glæder sig endvidere over tilskuddet til "Støtte til forskningsinstitutioner for at gennemføre ligestilling mellem mænd og kvinder" og "Fremme af ligestilling mellem kønnene i Horisont 2020 og det europæiske forskningsrum"; beklager imidlertid, at der ikke findes specifikke poster på budgettet for de mål, der er skitseret i Horisont 2020;

9.  mener, at en yderligere gennemgang er nødvendig for at vurdere resultaterne af Horisont 2020 baseret på pålidelige og sammenlignelige indikatorer såsom procentandelen af kvindelige deltagere og kvindelige projektkoordinatorer i programmet, og for at foreslå justeringer af de specifikke tiltag, hvor det er nødvendigt, med henblik på at sikre bedre resultater;

10.  anmoder om, at Kommissionen øger budgettet for Horisont 2020 for at øge antallet af deltagende universiteter og forskningsinstitutioner, og opfordrer medlemsstaterne til at lette adgangen til øremærkede tilskud for kvindelige forskere og videnskabsfolk for at fremme ligestilling i videnskabelige karrierer og fremme konkurrenceevnen i EU;

11.  opfordrer medlemsstaterne til yderligere at styrke kønsmainstreamingen i Horisont 2020 og det fremtidige niende rammeprogram og til at støtte og styrke dialogen mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og de relevante arbejdsmarkedsparter; opfordrer til udvikling af ligestillingsmål i strategier, programmer og projekter i alle faser af forskningscyklussen;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at overvinde de stadig eksisterende strukturelle uligheder mellem kønnene blandt forskere, især med hensyn til arbejdsvilkår - såsom lønforskelle og diskriminerende kontraktuelle ordninger - og i repræsentationen af kvinder i de ledende bestyrelser i forskningsinstitutioner og universiteter[7];

13.  understreger nødvendigheden af at fremme kvindelig iværksættervirksomhed gennem SMV-instrumentet for at tilskynde kvinder til at overveje iværksættervirksomhed som en relevant karrieremulighed ved at lette adgangen til kredit, nedbringelse af bureaukrati og andre hindringer for, at kvinder kan starte en ny virksomhed, med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; understreger desuden betydningen af støtteprogrammer for kvindelige iværksættere og for kvinder inden for videnskab og forskning og opfordrer indtrængende EU til at støtte disse programmer på en mere konkret måde, herunder gennem positive foranstaltninger såsom netværkssamarbejde og mentorprogrammer samt ved at skabe passende forudsætninger og sikre lige muligheder med mænd for alle aldersklasser, hvad angår uddannelse, forfremmelse, omskoling og videreuddannelse;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge antallet og virkningen af bevidstgørelses- og oplysningskampagner i forbindelse med Horisont 2020 med henblik på at tiltrække flere piger til områderne for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik; opfordrer Kommissionen til at evaluere oplysningskampagnernes fokus og resultater med hensyn til at øge kvinders deltagelse i forskningsprojekter;

15.  tilskynder medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger og tiltag til at øge kvinders lederskabspotentiale og deres deltagelse i beslutningstagningen, idet der bruges specifikke værktøjer såsom mentorordninger, netværksarbejde og rollemodeller for kvinders karrierefremgang;

16.  opfordrer Kommissionen til at anlægge en kvalitativ tilgang i midtvejsevalueringsrapporten om Horisont 2020 og til at bruge denne midtvejsevalueringsrapport til at udvikle specifikke målingsmetoder for kønnenes deltagelse og inklusion til brug for den efterfølgende vurdering af Horisont 2020;

17.  opfordrer til, at en uafhængig finansieringspost for kønsspecifikke strukturændringsprojekter (såsom GERI for 2014-2016) bibeholdes og ligeså for andre ligestillingsemner inden for forskning og innovation;

18.  opfordrer til, at der inkluderes en solid strategi for ligestilling mellem kønnene og målbare mål i forslaget til det niende rammeprogram, og til, at der foreslås mere udviklede og konkrete krav om integration af kønsaspektet i den forordning, der skal danne grundlag for det nye rammeprogram; anser det for vigtigt fortsat at understøtte ligestillingen mellem kønnene som et tværgående mål og som et særligt område, der kan anses for støtteberettiget i hver enkelt del af arbejdsprogrammet.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSEI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	25.4.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 0 6
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Maria Arena, Beatriz Becerra Basterrechea, Viorica Dăncilă, Arne Gericke, Anna Hedh, Mary Honeyball, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Kostadinka Kuneva, Angelika Mlinar, Maria Noichl, Marijana Petir, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská, Jana Žitňanská
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Stefan Eck, Rosa Estaràs Ferragut, Mariya Gabriel, Ildikó Gáll-Pelcz, Kostadinka Kuneva, Marc Tarabella, Monika Vana

• [1]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.
• [2]  Horizon 2020 Monitoring Report 2015, http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/archive/h2020_monitoring_reports/second_h2020_annual_monitoring_report.pdf.
• [3]  Ibid.
• [4]  Horisont 2020 (EU-rammeprogram for forskning og innovation), EPRS-undersøgelse, februar 2017.
• [5]  Ibid.
• [6]  Horizon 2020 Monitoring Report 2015, s. 53-217. http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/archive/h2020_monitoring_reports/second_h2020_annual_monitoring_report.pdf
• [7]  She Figures 2015. https://ec.europa.eu/research/swafs/pdf/pub_gender_equality/she_figures_2015-final.pdf#view=fit&pagemode=none

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	30.5.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	50 2 5
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, Hans-Olaf Henkel, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Nadine Morano, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Neoklis Sylikiotis, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Lieve Wierinck, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Soledad Cabezón Ruiz, Jude Kirton-Darling, Constanze Krehl, Barbara Kudrycka, Olle Ludvigsson, Florent Marcellesi, Marian-Jean Marinescu, Marisa Matias, Markus Pieper, Sofia Sakorafa, Anne Sander, Pavel Telička, Anneleen Van Bossuyt
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Fabio Massimo Castaldo, Nicola Danti, Gabriele Preuß

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

50	+
ALDE	Kaja Kallas, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Pavel Telicka, Lieve Wierinck
ECR	Edward Czesak, Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel, Evžen Tošenovský, Anneleen Van Bossuyt
GUE	Xabier Benito Ziluaga, Jaromír Kohlícek, Marisa Matias, Sofia Sakorafa
PPE	Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Christian Ehler, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Barbara Kudrycka, Janusz Lewandowski, Marian-Jean Marinescu, Nadine Morano, Angelika Niebler, Markus Pieper, Herbert Reul, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Anne Sander, Algirdas Saudargas, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Anna Záborská, Pilar del Castillo Vera
S&D	José Blanco López, Soledad Cabezón Ruiz, Nicola Danti, Adam Gierek, Theresa Griffin, Jude Kirton-Darling, Peter Kouroumbashev, Constanze Krehl, Miapetra Kumpula-Natri, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Dan Nica, Miroslav Poche, Gabriele Preuβ, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

2	-
ENF	Angelo Ciocca, Jean-Luc Schaffhauser

5	0
Verts/ALE	Reinhard Bütikofer, Jakop Dalunde, Florent Marcellesi, Michel Reimon, Claude Turmes

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller