BETÆNKNING om anmodning om ophævelse af Marine Le Pens immunitet

13.6.2017 - (2017/2021(IMM))

Retsudvalget
Ordfører: Sajjad Karim

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om anmodning om ophævelse af Marine Le Pens immunitet

(2017/2021(IMM))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 9. december 2016 om ophævelse af Marine Le Pens immunitet, som er fremsendt af Pascal Guinot, anklagemyndigheden ved appelretten i Aix-en-Provence, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 19. januar 2017,

–  der har indbudt Marine Le Pen til at blive hørt den 12. juni 2017, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013[1],

–  der henviser til artikel 23, stk. 1, artikel 29, stk. 1, artikel 30 og artikel 31, stk. 1, i akten af 29. juli 1981 samt artikel 93, stk. 2 og 3, i akten af 29. juli 1982,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0223/2017),

A.  der henviser til, at anklagemyndigheden ved appelretten har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Marine Le Pens immunitet i forbindelse med en retssag vedrørende en formodet lovovertrædelse;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 under mødeperioderne på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

D.  der henviser til, at det fremgår af artikel 26, stk. 2, i den franske forfatning, at medlemmer af parlamentet ikke i strafferetligt øjemed kan udsættes for anholdelse eller nogen som helst anden frihedsberøvende eller frihedsindskrænkende foranstaltning uden tilladelse fra præsidiet for den forsamling, som medlemmet tilhører, medmindre der foreligger en alvorlig forbrydelse, den pågældende gribes på fersk gerning, eller der foreligger en endelig domfældelse;

E.  der henviser til, at Marine Le Pen er anklaget for offentlig krænkelse af en folkevalgt tjenestemand, hvilket er en lovovertrædelse i henhold til fransk lovgivning, nemlig artikel 23, stk. 1, artikel 29, stk. 1, artikel 30 og artikel 31, stk. 1, i akten af 29. juli 1981 samt artikel 93, stk. 2 og 3, i akten af 29. juli 1982;

F.  der henviser til, at Christian Estrosi den 28. juli 2015 indgav en anmeldelse med civilretlig partsstilling til den ledende undersøgelsesdommer i Nice vedrørende retssagen mod Marine Le Pen på grund af offentlig krænkelse af en folkevalgt tjenestemand med et midlertidigt mandat; der henviser til, at han gør gældende, at Marine Le Pen den 3. maj 2015 i programmet Le Grand Rendez-vous, som blev udsendt samtidig på iTÉLÉ og Europe 1, fremsatte følgende påstande eller beskyldninger mod ham, som udgjorde et angreb på hans ære eller omdømme:

"Hør her! Hvad jeg ved, er følgende: Hr. Estrosi har finansieret UOIF (sammenslutningen af islamiske organisationer i Frankrig); han er blevet fundet skyldig af det administrative retssystem i at have pålagt en UOIF-moské så lav en leje, at selv den administrative domstol gav ham et rap over fingrene, hvilket er et udtryk for den måde, disse borgmestre ulovligt finansierer moskeer på i strid med loven fra 1905; når man bliver taget med sine stemmekøbende fingre nede i de religiøse samfunds kagedåse, må man naturligvis sige chokerende ting, men jeg lægger mindre vægt på ord end på handlinger...". I sit svar på interviewerens spørgsmål om hvorvidt hr. Estrosi er "jihadisternes medsammensvorne", svarede Marine Le Pen angiveligt: "Hjælp, ressourcer, bistand; når man hjælper islamisk fundamentalisme med at etablere sig, til at spredes, til at rekruttere ... ja, så er man moralsk set en lille smule medskyldig";

G.  der henviser til, at Marine Le Pen to gange er blevet inviteret til en høring i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 9, stk. 6; der henviser til, at hun imidlertid ikke har benyttet lejligheden til at fremsætte sine bemærkninger til det ansvarlige udvalg;

H.  der henviser til, at de formodede handlinger ikke har nogen direkte eller klar forbindelse til Marine Le Pens udøvelse af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet, og at de fremførte ytringer heller ikke udgør meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

I.  der henviser til, at anklagerne tydeligvis ikke er knyttet til Marine Le Pens stilling som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, men snarere vedrører aktiviteter af snæver national eller regional karakter, og at artikel 8 derfor ikke finder anvendelse;

J.  der henviser til, at kun den immunitet, der er omhandlet i artikel 9 i protokol nr. 7 om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, kan ophæves;

K.  der henviser til, at der under henvisning til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter ikke er nogen grund til at nære mistanke om, at anmodningen om ophævelse blev foretaget med henblik på at forsøge at hindre Marine Le Pens parlamentariske arbejde eller med den hensigt at skade hende i politisk henseende (fumus persecutionis);

1.  vedtager at ophæve Marine Le Pens immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Frankrigs kompetente myndigheder og Marine Le Pen.

• [1]  Dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.

BEGRUNDELSE

1. Baggrund

På mødet den 19. januar 2017 meddelte formanden, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 1, at han havde modtaget en skrivelse sendt til ham den 9. december 2016 af dr. Pascal Guinot, anklagemyndigheden ved appelretten i Aix-en-Provence, med anmodning om ophævelse af Marine Le Pens immunitet.

Anklagemyndigheden ved appelretten i Aix-en-Provence fremsatte anmodningen efter at have modtaget en anmodning om ophævelse af immunitet fra Valérie Tallone, vicepræsident og undersøgelsesdommer ved den regionale domstol i Nice.

Formanden henviste denne anmodning til Retsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 1.

Anmodningen om ophævelse af Marine Le Pens immunitet er baseret på, at Marine Le Pen med rimelighed kan mistænkes for offentlig krænkelse af en folkevalgt tjenestemand, hvilket er en lovovertrædelse i henhold til artikel 23, stk. 1, artikel 29, stk. 1, artikel 30 og artikel 31, stk. 1, i akten af 29. juli 1881 samt artikel 93, stk. 2 og 3, i akten af 29. juli 1982.

I artikel 23, stk. 1, i akten af 29. juli 1881 står følgende: "Som medskyldig til en strafbar handling straffes den, der ved tale, råb eller trusler på et offentligt sted eller under et offentligt møde skriftligt eller ved hjælp af tryksager, tegninger, stik, malerier, symboler, billeder eller andre former for skriftligt, mundtligt eller visuelt materiale, der sælges eller distribueres, udbydes til salg eller udstilles på et offentligt sted eller under et offentligt møde, eller ved hjælp af plakater eller opslag opsat tilgængeligt for offentligheden eller ved hjælp af enhver form for elektronisk kommunikation til offentligheden, direkte har tilskyndet gerningsmanden eller gerningsmændene til at begå en sådan handling, hvis tilskyndelsen har haft virkning."

I artikel 29, stk. 1, i samme akt står følgende: "Enhver påstand eller beskyldning, som krænker æren og omdømmet af den person eller det organ, som beskyldes for et sådant forhold, er en injurie. Offentliggørelsen, enten direkte eller gennem reproduktion, af denne påstand eller beskyldning er strafbar, selv om den fremsættes tvivlende eller ikke udtrykkelig nævner en bestemt person eller et bestemt organ, men hvor dennes/dettes identitet kan fastslås ved hjælp af vendinger i taler, råb, trusler, skriftligt eller trykt, plakater eller opslag." Og i artikel 30 og 31, stk. 1, står følgende: "Injurier, der fremsættes på en af de i artikel 23 anførte måder mod domstolene, hæren, flåden, flyvevåbnet, de statslige myndigheder og den offentlige forvaltning, straffes med en bøde på 45 000 EUR." "Injurier fremsat på samme vis mod republikkens præsident, et eller flere statsråd, et eller flere regeringsmedlemmer, et eller flere medlemmer af et af Nationalforsamlingens to kamre, en offentlig tjenestemand, en depositar eller embedsperson, en præst i et af de trossamfund, der finansieres af staten, en borger, der midlertidig eller permanent udøver et offentligt hverv, en edsvoren eller et vidne på grund af afgivelse af vidneforklaring, og som er fremsat på grund af disse personers funktion eller egenskaber, straffes på samme vis. Ethvert fornærmende udsagn, der udtrykker foragt eller indeholder skældsord, som ikke har hold i virkeligheden, er en injurie."

Artikel 93, stk. 2 og 3, i akten af 29. juli 1982 har følgende ordlyd: "Enhver offentlig tjeneste for elektronisk kommunikation skal have en ansvarlig udgiver. Hvis udgiveren nyder parlamentarisk immunitet i henhold til forfatningens artikel 26 og i henhold til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 om vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, udnævner den pågældende en medudgiver blandt de personer, der ikke nyder godt af parlamentarisk immunitet, og hvis kommunikationstjenesten stilles til rådighed af en juridisk person, blandt medlemmerne af foreningen, bestyrelsen, direktionen eller administratorerne, alt efter den juridiske persons form. Medudgiveren skal udnævnes senest en måned efter den dato, fra hvilken udgiveren nyder godt af immunitet i henhold til førnævnte stykke. Udgiveren og eventuelt medudgiveren skal være myndige og i besiddelse af deres borgerlige rettigheder og må desuden ikke være blevet frataget nogen af disse rettigheder ved dom. Undtagelsesvis kan en mindreårig, der er fyldt 16, udnævnes til udgiver eller medudgiver i forbindelse med en uegennyttig udgivelse. Forældreansvar for en mindreårig, der er fyldt 16, og som er blevet udnævnt til udgiver eller medudgiver, gælder i henhold til artikel 1242 i Code Civil ikke, hvis den pågældende mindreårige begår en handling, for hvilken vedkommende i henhold til loven af 29. juli 1881 om pressefrihed selv er civilretligt ansvarlig. Alle udgiverens retlige forpligtelser gælder også for medudgiveren.

Hvis tjenesten stilles til rådighed af en juridisk person, er formanden for direktionen eller bestyrelsen, administratoren eller den retlige repræsentant udgiver, alt efter den juridiske persons form. Hvis tjenesten stilles til rådighed af en fysisk person, er denne fysiske person udgiver. "Og hvis en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i kapitel IV i loven af 29. juli 1881 om pressefrihed, er begået af et medie for elektronisk kommunikation til offentligheden, bliver udgiveren eller – i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 93, stk. 2, i denne lov – medudgiveren retsforfulgt som hovedophavsmand, hvis det kriminelle budskab har været fastlagt på forhånd inden offentliggørelsen. I mangel af en udgiver bliver forfatteren hhv. producenten retsforfulgt som hovedophavsmand. Når udgiveren eller medudgiveren af publikationen tiltales, skal ophavsmanden tiltales som medskyldig. På samme vis kan samtlige personer, for hvem straffelovens artikel 121, stk. 7, gælder, strafforfølges som medskyldige. Når overtrædelsen går tilbage til indholdet af en meddelelse, som af en internetbruger er sendt til en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste og af denne tjeneste er blevet gjort tilgængelig for offentligheden inden for et område, som er blevet identificeret som et område for personlige bidrag, kan udgiveren hhv. medudgiveren ikke drages til ansvar som hovedophavsmand, hvis det fastslås, at vedkommende faktisk ikke har haft kendskab til meddelelsen, inden den er blevet gjort tilgængelig på internettet, hhv. hvis vedkommende straks efter at have fået kendskab til meddelelsen har taget skridt til at få den fjernet."

Ifølge anklagemyndigheden ved appelretten i Aix-en-Provence indgav Christian Estrosi den 28. juli 2015 en anmeldelse med civilretlig partsstilling til den ledende undersøgelsesdommer i Nice vedrørende retssagen mod Marine Le Pen på grund af offentlig krænkelse af en folkevalgt tjenestemand med et midlertidigt mandat. Christian Estrosi gør gældende, at Marine Le Pen den 3. maj 2015 i programmet Le Grand Rendez-vous, som blev udsendt samtidig på iTÉLÉ og Europe 1, fremsatte følgende påstande eller beskyldninger mod ham, som udgjorde et angreb på hans ære eller omdømme: "Hør her! Hvad jeg ved, er følgende: Hr. Estrosi har finansieret UOIF (sammenslutningen af islamiske organisationer i Frankrig); han er blevet fundet skyldig af det administrative retssystem i at have pålagt en UOIF-moské så lav en leje, at selv den administrative domstol gav ham et rap over fingrene, hvilket er et udtryk for den måde, disse borgmestre ulovligt finansierer moskeer på i strid med loven fra 1905. Hjælp, ressourcer, bistand; når man hjælper islamisk fundamentalisme med at etablere sig, til at spredes, til at rekruttere ... ja, så er man moralsk set en lille smule medskyldig."

Marine Le Pen er desuden to gange blevet indkaldt til afhøring, men har via sin advokat oplyst over for domstolen, at hun i sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet nyder immunitet.

Det bemærkes endvidere, at i henhold til Kassationsrettens retspraksis (Cass. Crim. 26. maj 1992), ville rettens eneste rolle være at foretage en første afhøring af personen bag disse ytringer, da undersøgelsesdommerens rolle i pressesager ikke omfatter at indhente eller modtage dokumentation vedrørende injuriernes rigtighed. Det vil derfor være nødvendigt at ophæve Marine Le Pens parlamentariske immunitet, blot for at appelretten i Aix-en-Provence vil kunne gennemføre sin indledende undersøgelse.

Formanden henviste denne anmodning til Retsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 1. Marine Le Pen blev indbudt til at blive hørt den 29. maj og 12. juni 2017, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5.

2. Regler og procedurer vedrørende immunitet for Europa-Parlamentets medlemmer

Artikel 8 og 9 i protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter har følgende ordlyd:

Artikel 8

Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.

Artikel 9

Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:

a) på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling

b) på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.

Artikel 6, stk. 1, og artikel 9 i Europa-Parlamentets forretningsordenen har følgende ordlyd:

Artikel 6

Ophævelse af immunitet

1.   Anmodninger om ophævelse af immunitet prøves i overensstemmelse med artikel 7, 8 og 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter og de i artikel 5, stk. 2, omhandlede principper.

Artikel 9

Procedurer vedrørende immunitet

1.   Enhver anmodning til formanden fra en kompetent myndighed i en medlemsstat om ophævelse af et medlems immunitet eller fra et medlem eller tidligere medlem om beskyttelse af privilegier og immuniteter meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg.

2.   Med medlemmets eller det tidligere medlems samtykke kan anmodningen fremsættes af et andet medlem, som kan repræsentere medlemmet eller det tidligere medlem på alle stadier i proceduren.

Det medlem, der repræsenterer det pågældende medlem eller tidligere medlem, er ikke inddraget i de afgørelser, som udvalget træffer.

3.   Udvalget prøver straks, men under hensyn til deres forholdsmæssige kompleksitet, anmodninger om ophævelse af immunitet eller beskyttelse af privilegier og immuniteter.

4.   Udvalget fremsætter forslag til en begrundet afgørelse, der skal anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om ophævelse af immunitet eller om beskyttelse af immunitet og privilegier. Der kan ikke stilles ændringsforslag. Såfremt et forslag forkastes, betragtes den modsatte afgørelse som vedtaget.

5.   Udvalget kan anmode den berørte myndighed om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendig for at kunne tage stilling til, hvorvidt immuniteten bør ophæves eller beskyttes.

6.   Det berørte medlem har mulighed for at blive hørt og kan forelægge ethvert dokument eller andet skriftligt materiale, som medlemmet måtte finde relevant for udvalgets stillingtagen.

Medlemmet må ikke være til stede under forhandlinger om anmodningen om ophævelse eller beskyttelse af vedkommendes immunitet, bortset fra ved selve høringen.

Udvalgets formand indbyder medlemmet til høringen og oplyser tidspunktet herfor. Medlemmet kan give afkald på retten til at blive hørt.

Undlader medlemmet at deltage i høringen i henhold til indbydelsen, anses det pågældende medlem for at have givet afkald på retten til at blive hørt, medmindre vedkommende har indgivet en begrundet anmodning om fritagelse for at blive hørt på det foreslåede tidspunkt. Udvalgets formand afgør, hvorvidt en sådan anmodning om fritagelse kan accepteres på baggrund af de anførte grunde, og formandens afgørelse kan ikke appelleres.

Imødekommer udvalgets formand anmodningen om fritagelse, indbyder formanden medlemmet til at blive hørt på et nyt tidspunkt. Undlader medlemmet at efterkomme den nye indbydelse til at blive hørt, videreføres proceduren, uden at medlemmet er blevet hørt. Herefter kan ingen yderligere anmodninger om at blive fritaget eller om at blive hørt imødekommes.

7.   Ligger der flere forskellige anklagepunkter til grund for anmodningen om ophævelse eller beskyttelse af immunitet, kan der udarbejdes en særskilt afgørelse for hvert anklagepunkt. Undtagelsesvis kan det i udvalgets betænkning foreslås, at ophævelsen eller beskyttelsen af den parlamentariske immunitet udelukkende skal vedrøre den strafferetlige forfølgelse, men at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, varetægtsfængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre den pågældende i at varetage sit mandat.

8.   Udvalget kan afgive en begrundet udtalelse om den pågældende myndigheds kompetence og om, hvorvidt anmodningen kan tages under behandling, men udtaler sig under ingen omstændigheder om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen.

(...)

3. Begrundelse for forslaget til afgørelse

På baggrund af de ovennævnte faktiske omstændigheder finder artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter anvendelse på denne sag.

Ifølge denne bestemmelse nyder medlemmerne på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling. I artikel 26 i den franske forfatning bestemmes det, at medlemmer af parlamentet ikke kan retsforfølges, eftersøges, anholdes, tilbageholdes eller dømmes på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv, og at medlemmer af parlamentet ikke i strafferetligt øjemed kan udsættes for anholdelse eller nogen som helst anden frihedsberøvende eller frihedsindskrænkende foranstaltning uden tilladelse fra parlamentet.

Når der skal tages stilling til, om et medlems immunitet skal ophæves, følger Europa-Parlamentet sine egne faste principper. Et af disse principper er, at immuniteten normalt ophæves, hvis lovovertrædelsen falder ind under artikel 9 i protokol nr. 7, forudsat at der ikke foreligger fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at sagen bliver rejst med det formål at skade det pågældende medlem i politisk henseende.

Der er ingen grund til at formode, at der foreligger fumus persecutionis i denne sag.

For så vidt angår artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, har Domstolen fastslået, at en meningstilkendegivelse for at være omfattet af immuniteten skal være fremsat af et medlem af Europa-Parlamentet under udøvelsen af dette medlems hverv, hvilket således forudsætter, at der foreligger en direkte og klar forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv[1].

Det er tydeligvis ikke tilfældet her, at de udtalelser, som Marine Le Pen angiveligt har fremsat, udgør meningstilkendegivelser, der er fremsat af hende i sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet under udøvelsen af sit hverv som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, som fortolket af Domstolen.

4. Konklusion

På grundlag af ovenstående betragtninger og i henhold til artikel 9, stk. 4, i forretningsordenen anbefaler Retsudvalget, at Europa-Parlamentet ophæver Marine Le Pens parlamentariske immunitet.

• [1]  Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543, præmis 35.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	13.6.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	14 1 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Joëlle Bergeron, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Laura Ferrara, Mary Honeyball, Sajjad Karim, Sylvia-Yvonne Kaufmann, António Marinho e Pinto, Emil Radev, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Daniel Buda, Angel Dzhambazki, Heidi Hautala, Jens Rohde