BETÆNKNING om en europæisk indsat for bæredygtighed

27.6.2017 - (2017/2009(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører for udtalelse: Seb Dance


Procedure : 2017/2009(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0239/2017
Indgivne tekster :
A8-0239/2017
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en europæisk indsat for bæredygtighed

(2017/2009(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's resolution "Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development" (Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling), som blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 i New York[1],

–  der henviser til aftalen, der blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

  der henviser til artikel 3, stk. 3 og 5, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 7 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEU), hvori det på ny bekræftes, at EU "sørger for sammenhæng mellem sine forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle sine mål", og til artikel 11 i TEUF,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen "Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid - En europæisk indsats for bæredygtighed" (COM(2016)0739),

–  der henviser til et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 – "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"[2],

  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 30/2016: Environmental indicator report 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om opfølgning på og evaluering af gennemførelsen af 2030-dagsordenen[3],

  der henviser til den strategiske note af Kommissionens Europæiske Center for Politisk Strategi af 20. juli 2016 med titlen "Sustainability Now! En europæisk indsats for bæredygtighed"[4],

–  der henviser til EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020[5], Europa-Parlamentets relaterede midtvejsevaluering[6] og beslutning om midtvejsevalueringen af 2. februar 2016[7],

  der henviser til det internationale ressourcepanels rapporter: "Politisk sammenhængskraft for de bæredygtige udviklingsmål UNEP (2015)", "Globale materialestrømme og ressourceproduktivitet UNEP (2016)" og "Ressourceeffektivitet: Potentielle og økonomiske implikationer UNEP (2017)",

  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2016 om ”International havforvaltning, En dagsorden for havenes fremtid" (JOIN(2016)0049),

  der henviser til Habitat III-aftalen om Den nye dagsorden for byer, der blev vedtaget i Quito den 20. oktober 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0239/2017),

  A.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater har vedtaget 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (”2030-dagsordenen”), herunder målene for bæredygtig udvikling (SDG);

B.  der henviser til, at fremtidig økonomisk vækst kun vil være mulig ved at respektere klodens begrænsninger fuldt ud;

C.  der henviser til, at 2030-dagsordenen har potentiale til at udvirke en tilbundsgående forandring og omfatter universelle, ambitiøse, omfattende og indbyrdes forbundne mål, der sigter mod at udrydde fattigdom, bekæmpe forskelsbehandling og fremme velstand, miljøansvar, social inklusion og respekt for menneskerettighederne og styrke fred og sikkerhed; der henviser til, at disse mål kræver øjeblikkelig handling med henblik på en fuldstændig og effektiv gennemførelse;

D.  der henviser til, at de 17 mål for bæredygtig udvikling og de 169 delmål berører alle aspekter af Unionens politik;

E.  der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt en overordnet strategi for at gennemføre 2030-dagsordenen, som indbefatter alle relevante interne og eksterne politikområder, med en detaljeret tidsplan frem til 2030, og som Europa-Parlamentet har anmodet om i sin beslutning om opfølgning på og evaluering af dagsordenen[8], og ikke fuldt ud har varetaget den generelle koordinering af de foranstaltninger, der træffes på nationalt plan; der henviser til, at en effektiv gennemførelsesstrategi og en overvågnings- og revisionsmekanisme er afgørende for at nå SDG'erne;

F.  der henviser til, at mange af de bæredygtige udviklingsmål direkte omhandler EU’s kræfter ud over de nationale, regionale og lokale myndigheder, så deres gennemførelse kræver en ægte flerniveaustyringstilgang med et aktivt og omfattende civilsamfundsengagement;

G.  der henviser til, at klimaændringerne ikke udelukkende er et miljøspørgsmål, men ifølge FN[9] er en af de største udfordringer i vor tid og udgør en alvorlig trussel mod bæredygtig udvikling, og dens omfattende, hidtil usete virkninger pålægger de fattigste og mest sårbare en uforholdsmæssig stor byrde og øger uligheden mellem og inden for de enkelte lande; der henviser til, at en hurtig indsats for at bekæmpe klimaændringer er afgørende for en vellykket gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling;

H.  der henviser til, at Europa 2020-strategiens mål for klimaændringer og bæredygtighed på energiområdet er at nedbringe emissionerne af drivhusgasser med 20 %, sikre, at 20 % af EU's energiforbrug kommer fra vedvarende energi og forøge energieffektiviteten med 20 %; der henviser til, at EU har forpligtet sig til en reduktion af de nationale drivhusgasemissioner på mindst 40 % i forhold til 2005-niveauet senest i 2030, underlagt en ratchet-up mekanisme i henhold til Parisaftalen; der henviser til, at Europa-Parlamentet har krævet en bindende energieffektiviseringsmålsætning i 2030 på 40 % og en bindende RES-målsætning på mindst 30 %, som understreger, at sådanne målsætninger bør indføres ved hjælp af individuelle nationale målsætninger;

I.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater alle er parter i Parisaftalen og som sådan har forpligtet sig til at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C og stræbe efter at begrænse denne forøgelse til 1,5 °C og derved begrænse de værste risici forbundet med klimaændringer, der underminerer evnen til at opnå en bæredygtig udvikling;

J.  der henviser til, at sunde søer og have er af afgørende betydning for at støtte mangfoldig biodiversitet samt sørge for fødevaresikkerhed og bæredygtige levevilkår;

K.  der henviser til, at Kommissionen under det syvende miljøhandlingsprogram skal vurdere de miljømæssige virkninger – i en global sammenhæng – af Unionens forbrug af fødevarer og andre varer;

L.  der henviser til, at enhver vurdering af den nuværende og fremtidige effektivitet af SDG-dagsordenen i Europa ikke blot må se på de nuværende resultater, men også skal se på fremtidige indsatser og ordninger, og ligeledes være baseret på en grundig vurdering af mangler mellem EU’s politikker og målene for bæredygtig udvikling, herunder områder hvor EU ikke imødekommer SDG-målsætningerne, svag gennemførelse af nuværende politikker og potentielle modsigelser mellem politiske områder;

M.  der henviser til, at det ifølge EEA er meget sandsynligt, at 11 ud af 30 prioriterede mål i miljøhandlingsprogram ikke vil være nået inden 2020;

N.  der henviser til, at finansieringen af SDG'erne kræver et stærkt og globalt partnerskab og brug af alle former for finansielle midler (fra nationale, internationale, offentlige, private og innovative kilder) såvel som ikkefinansielle midler; der henviser til, at privat finansiering kan supplere, men ikke erstatte offentlig finansiering;

O.  der henviser til, at en effektiv mobilisering af ressourcer er en nødvendig faktor for at nå målsætningerne i 2030-dagsordenen; der henviser til, at udviklingslandene er særligt berørte af selskabers skatteunddragelse og skatteundgåelse;

P.  der henviser til, at fremme af bæredygtig udvikling kræver modstandsdygtighed, som bør fremmes ved hjælp af en mangesidet tilgang til EU's foranstaltninger udadtil og ved at opretholde princippet om udviklingsvenlig politikkohærens; der henviser til, at medlemsstaternes og EU's politikker har både tilsigtede og utilsigtede virkninger for udviklingslandene, og SDG'erne udgør en enestående mulighed for at skabe større sammenhæng og en mere retfærdig politik over for udviklingslandene;

Q.  der henviser til, at international handel kan være en stærk drivkraft for udvikling og økonomisk vækst og til, at en stor andel af EU's import kommer fra udviklingslande; der henviser til, at 2030-dagsordenen anerkender handel som et middel til at opnå bæredygtig udvikling;

R.  der henviser til, at imødegåelse af udfordringerne i forbindelse med migration og efterspørgslen fra en stadig større global befolkning er afgørende for opnåelsen af bæredygtig udvikling; der henviser til, at 2030-dagsordenen understreger den rolle, som migration spiller som en potentiel drivkraft for udvikling; der henviser til, at det i artikel 208 i TEUF fastslås, at udryddelse af fattigdom er hovedmålet for EU's udviklingspolitik;

1.  bemærker Kommissionens meddelelse om en europæisk indsats for bæredygtighed, som kortlægger de eksisterende politiske initiativer og instrumenter på europæisk niveau og er en reaktion på 2030-dagsordenen; understreger imidlertid, at det er nødvendigt med en omfattende gennemgang, herunder af mangler i politikken og gennemførelsen, uoverensstemmelser og mangler samt potentielle fordele og synergier af alle eksisterende EU-politikker og lovgivning i alle sektorer; understreger, at der er behov for en koordineret indsats i forbindelse med denne gennemgang på både EU- og medlemsstatsniveau; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at forfølge dette arbejde uden forsinkelse i alle dets afskygninger;

2.  fremhæver, at målet med 2030-dagsordenen er at opnå mere velvære for alle, og at de tre søjler i den bæredygtige udvikling dvs. social, miljømæssig og økonomisk udvikling, er lige og af afgørende betydning for at nå målene for bæredygtig udvikling; understreger den kendsgerning, at bæredygtig udvikling er et fundamentalt mål for Unionen som nedfældet i artikel 3, stk. 3, i TEU og bør spille en central rolle i debatten om fremtidens Europa;

3.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at integrere målene for bæredygtig udvikling i alle EU's politikker og initiativer baseret på principperne om universalitet og integration; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udvikle en omfattende kort-, mellemlang- og langsigtede sammenhængende, koordineret og overordnet strategi for gennemførelsen af de 17 mål for bæredygtig udvikling og 169 tilknyttede målsætninger i EU i anerkendelse af de indbyrdes forbindelser og paritet mellem de forskellige SDG'er ved forvaltning på flere niveauer og tværsektoriel tilgang; understreger endvidere nødvendigheden af at integrere alle aspekter af 2030-dagsordenen i det europæiske semester og sikre Parlamentets fulde deltagelse i processen; opfordrer næstformanden, der har tværgående ansvar for bæredygtig udvikling, til at indtage en ledende rolle på dette område; betoner den kendsgerning, at EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til at implementere alle målsætninger og mål fuldt ud, i praksis og i ånden;

4.  minder om betydningen af det grundlæggende princip i 2030-dagsordenen om "ikke at lade nogen i stikken"; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til imødegåelse af uligheder i og mellem landene, da de øger virkningerne af andre globale udfordringer og hindrer fremskridt på området for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forskning og opdeling af data i deres politikker for at sikre, at de mest sårbare og marginaliserede medtages og prioriteres;

5.  glæder sig over Kommissionens vilje til at integrere målene for bæredygtig udvikling i sin dagsorden for bedre lovgivning og understreger potentialet i at anvende værktøjerne for bedre lovgivning på en strategisk måde til at bedømme sammenhængen i EU-politikkerne, hvad angår 2030-dagsordenen; opfordrer Kommissionen til at indføre en kontrol for målene for bæredygtig udvikling i alle nye politikker og lovgivning og sikre fuld sammenhæng i politikkerne i forbindelse med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, og samtidig fremme synergier, opnå sidegevinster og undgå af byttehandler, både på EU- og medlemsstatsniveau; understreger behovet for at inkludere bæredygtig udvikling som en integreret del af den overordnede struktur af konsekvensvurdering, ikke som en særskilt konsekvens, som det i øjeblikket er tilfældet, ifølge Kommissionens værktøjskasse for bedre lovgivning; opfordrer til, at de værktøjer, der er beregnet til at måle og kvantificere mellem- og langsigtede miljømæssige resultater i konsekvensanalyser skal forbedres; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at evalueringer og kvalitetskontroller i strukturen for programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT) skal vurdere, om visse politikker eller en bestemt lovgivning bidrager til den ambitiøse implementering af målene for bæredygtig udvikling eller i virkeligheden hindrer den; opfordrer til fastsættelse og sondring af, på hvilket forvaltningsniveau målene kan gennemføres, men understreger, at nærhedsprincippet bør respekteres; opfordrer til etablering af klare og sammenhængende bæredygtige udviklingsbaner på nationalt og om nødvendigt regionalt eller lokalt plan for de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det; understreger, at Kommissionen bør yde vejledning i denne proces for at sikre et harmoniseret format;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at overholde styringsdagsordenen indgået efter Rio-erklæringen og i 2030-dagsordenen såvel som Johannesburggennemførelsesplanen 2002 og Rio+20-slutdokumentet fra FN 2012;

7.  mener, at Kommissionen bør opmuntre medlemsstaterne til at fremme etablering eller videreudvikling af bæredygtige udviklingsråd på nationalt niveau, herunder på det lokale plan, samt videreudvikle civilsamfundets og andre relevante interessenters deltagelse og effektive engagement i de relevante internationale fora og i denne sammenhæng fremme gennemsigtighed og bred offentlig deltagelse og partnerskaber til at implementere bæredygtig udvikling;

8.  minder om, at EU og dets medlemsstater alle er parter i Parisaftalen og derfor forpligtede sig til sine mål, som kræver en global indsats; understreger behovet for at integrere de langsigtede dekarboniseringsmål for at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C og fortsætte indsatsen for at begrænse stigningen til 1,5 °C;

9.  erkender, at der for at opfylde målene for bæredygtig udvikling er brug for deltagelse fra flest mulige interesserede parter fra EU, medlemsstaternes lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet, virksomheder og tredjelande; opfordrer Kommissionen til at sikre, at en platform for multiinteressenter, som er offentliggjort i meddelelsen, vil blive en model for bedste praksis med hensyn til planlægning, implementering, overvågning og gennemgang af 2030-dagsordenen; understreger, at platformen for multiinteressenter bør mobilisere ekspertisen i forskellige nøglesektorer, fremme innovation og bedste praksisser, hvor det drejer sig om bæredygtig udvikling; understreger endvidere, at platformen bør have et bredere anvendelsesområde end en peerlæringsplatform og tillade et ægte engagement hos interessenterne, hvad angår planlægning og overvågning af implementeringen af målene for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at fremme synergier med andre relaterede platforme såsom platformen for Programmet for målrettet og effektiv regulering, Platformen for cirkulær økonomi, Gruppen på Højt Plan vedrørende Konkurrenceevne og Vækst og Højniveaugruppen vedrørende bæredygtig økonomi og aflægge rapport til Parlamentet og Rådet om, hvordan henstillingerne vil blive fulgt op på platformen;

10.  opfordrer Kommissionen til at øge anstrengelserne for at fremme styringen af målene for bæredygtig udvikling, så de sikrer følgende: i)

  Multisektor: etableringen af en national koordineringsstruktur, som er ansvarlig for opfølgningen på Agenda 21, som vil drage fordel af ekspertisen fra ikke-statslige organisationer,ii)

  Multiniveau: etablering af en effektiv institutionel struktur for bæredygtig udvikling på alle niveauer,iii)

  Multiaktør: forenkling og opmuntring af offentlighedens opmærksomhed og deltagelse ved at gøre oplysninger bredt tilgængelige, iv)

  et fokus på at improvisere videnskab-politik-grænsefladen,v)

  fastsættelsen af en klar tidsplan, der kombinerer kortsigtet med langsigtet tænkning;

anmoder Kommissionen om at sikre, at platformen for multiinteressenter ikke blot resulterer i samling, men også i udbredelse af praktisk kendskab til målene for bæredygtig udvikling, og sikrer, at platformen får indflydelse på den politiske dagsorden; anmoder som sådan om, at Kommissionen skaber en platform for multiinteressenter med hjælp fra Parlamentet, som engagerer aktører fra alle berørte sektorer, virksomheder og industri, forbrugergrupper, fagforeninger, sociale NGO'er og miljø- og klima-NGO'er, udviklingssamarbejde-NGO'er, lokale forvaltninger og byrådsrepræsentanter bør alle være repræsenteret i et forum på ikke mindre end 30 interessenter, møderne bør være åbne for så mange aktører som muligt og tilrettelagt, så de kan udvide sig, hvis interessen skulle stige med tiden, platformen bør på sine kvartalsmøder identificere problemstillinger, som udgør hindringer i opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling, parlamentet bør overveje at oprette en arbejdsgruppe om målene for bæredygtig udvikling, så tværgående arbejde om emnet sikres i Parlamentet, dette forum bør bestå af medlemmer, der repræsenterer så mange udvalg som muligt, Kommissionen og Parlamentet bør begge være aktive på møderne vedrørende platformen for multiinteressenter, Kommissionen bør udarbejde en opdatering af platformen hvert år for dens fremtidige planer for at støtte implementeringen af målene for bæredygtig udvikling såvel som et dokument, som skal være tilgængeligt på alle niveauer i alle medlemsstater om bedste praksis for implementering af målene for bæredygtig udvikling forud for FN’s møder på højt plan i juni/juli om målene for bæredygtig udvikling. Regionsudvalget bør danne bro mellem lokale aktører og nationale aktører;

11.  glæder sig over den stigende mængde af institutionel og privat kapital, der er tildelt finansieringen af målene for bæredygtig udvikling og inviterer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle bæredygtige udviklingskriterier for EU-institutionelle udgifter, identificere potentielle lovgivningsmæssige hindringer og tilskyndelser til investering i målene for bæredygtig udvikling og udforske mulighederne for konvergens og samarbejde mellem offentlige og private investeringer;

12.  glæder sig over det potentielle bidrag fra revisionen af miljøreglernes gennemførelse til at nå målene for bæredygtig udvikling gennem en forbedret gennemførelse af EU-retten i medlemsstaterne; advarer dog om, at denne revision ikke bør betragtes som en erstatning for andre redskaber såsom traktatbrudsprocedurer;

13.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle effektive overvågnings-, sporings- og gennemgangsmekanismer til gennemførelse og integration af de bæredygtige udviklingsmål og 2030-dagsordenen og opfordrer Kommissionen til at etablere et sæt specifikke fremskridtsindikatorer i samarbejde med Eurostat til den interne anvendelse af mål for bæredygtig udvikling i EU; opfordrer Kommissionen til at aflægge årlige rapporter om EU's fremskridt i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; understreger, at medlemsstaterne skal støttes af Kommissionen i deres sammenhængende rapportering; opfordrer til, at Parlamentet bliver en partner i processen, især i andet arbejdsforløb efter 2020, og opfordrer til en årlig dialog og rapportering mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som fører til udarbejdelsen af en rapport; opfordrer indtrængende til at sørge for, at resultaterne er både gennemsigtige og let forståelige og kan overføres til en bred vifte af målgrupper; fremhæver vigtigheden af gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed ved overvågningen af EU 2030-dagsordenen og understreger derfor medlovgivernes rolle i denne proces, tager i betragtning, at konklusionen af en bindende interinstitutionel aftale under artikel 295 i TEUF vil give en passende aftale for samarbejde i denne forbindelse;

14.  understreger, at EU's fremherskende industrielle landbrug vil gøre det muligt for dette at imødekomme målene for bæredygtig udvikling under SDG 2 om bæredygtigt landbrug og målene for bæredygtig udvikling, hvad angår hindring af forurening og overforbrug af vand (6.3 & 6.4), forbedring af jordkvalitet (2.4 & 15.3) og standsning af biodiversitetstab (15) på EU-niveau;

15.  mener, at EU bør være førende på verdensplan i overgangen til en CO2-fattig økonomi og et bæredygtigt produktions-forbrugssystem; inviterer Kommissionen til at orientere sine politikker for videnskab, teknologi og innovation mod målene for bæredygtig udvikling og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse til videnskab, teknologi og innovation for bæredygtig udvikling ('STI4SD') som anbefalet af Kommissionens ekspertgruppe om opfølgningen på Rio+20, navnlig målene for bæredygtig udvikling, for at formulere og støtte langsigtet politisk koordinering og sammenhæng;

16.  fremhæver, at videnskab, teknologi og innovation er særligt vigtige værktøjer for gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; understreger nødvendigheden af, at Horisont 2020 og de fremtidige rammeprogrammer for forskning i højere grad integrerer begrebet bæredygtig udvikling og de samfundsmæssige udfordringer;

17.  minder om, at Parlamentet bør have en klar rolle i EU’s gennemførelse af 2030-dagsordenen som angivet i beslutningen af 12. maj 2016;

18.  glæder sig over de seneste initiativer til fremme af ressourceeffektivitet, bl.a. ved at fremme forebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald, begrænsning af energiudnyttelsen til ikke-genanvendelige materialer, udfasning af deponering af genanvendeligt eller genvindeligt affald, som præsenteret i handlingsplanen for den cirkulære økonomi og forslaget til et nyt, ambitiøst affaldsmål for EU, hvilket bl.a. vil bidrage til at nå det bæredygtige udviklingsmål nr.12 og reduktion af affald i havene; erkender, at opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og opfyldelse af klimamål på en omkostningseffektiv måde vil kræve forbedringer af ressourceeffektiviteten og i sig selv vil nedbringe de årlige samlede drivhusgasemissioner med 19 % og drivhusgasemissionerne for G7-landene med op til 25 % inden 2050; påpeger, at 12 ud af 17 mål for bæredygtig udvikling afhænger af bæredygtig brug af naturlige ressourcer; fremhæver vigtigheden af bæredygtigt forbrug og produktion med stigende effektivitet gennem mindre forurening og nedbringelse af efterspørgslen på ressourcer og affald, understreger nødvendigheden af at adskille økonomisk vækst, ressourcebrug og miljøpåvirkning; opfordrer Kommissionen til at udarbejde regelmæssige rapporter om den cirkulære økonomi, dens tilstand og udvikling, og tillade ændringer af eksisterende politikker baseret på objektive, troværdige og sammenlignelige oplysninger; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den cirkulære økonomi giver et betydeligt fald i anvendelsen af ubehandlede materialer, en reduktion af affaldsmaterialer, produkter med længere holdbarhed og udnyttelse af biprodukter og overskudsmaterialer, som tidligere blev anset for affaldsstrømme; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs og omfattende strategi for plast og samtidig overholde 2020-målet om miljømæssigt forsvarlig håndtering af kemikalier og tage målsætningen for ikkegiftige materialecykler i betragtning som anført i det 7. miljøhandlingsprogram; mener, at en koordineret indsats på europæisk plan mod fødevarespild er afgørende for SDG 2; understreger EU-målet om at nedbringe fødevarespild med 50 % inden 2030;

19.  understreger, at afgørelse nr. 1386/2013/EU angiver, at de nuværende produktions- og forbrugssystemer i den globale økonomi skaber en stor mængde affald, hvilket sammen med den voksende efterspørgsel på varer og tjenesteydelser fører til en udtømning af ressourcerne og medvirker til at øge priserne på de vigtigste råvarer, mineraler og energi, hvilket skaber endnu mere forurening og affald og øger den globale udledning af drivhusgaser og fremskynder forringelser af jordbunden og skovrydning; derfor bør EU og medlemslandene gøre en indsats for at sikre en livscyklusvurdering af produkter og tjenesteydelser og vurderer, hvilken reel påvirkning disse har i forbindelse med bæredygtighed;

20.  minder om, at afkobling af økonomisk vækst fra ressourceforbrug er afgørende for begrænsning af miljøpåvirkningen og for forbedringen af EU’s konkurrencedygtighed og reducering af EU’s ressourceafhængighed;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fat på de betydelige forsinkelser i forbindelse med at opnå god vandstatus i henhold til vandrammedirektivet og til at sikre gennemførelsen af mål nr. 6 for bæredygtig udvikling; bemærker EEA’s vurdering, at mere end halvdelen af vandløb og søer i Europa har en økologisk tilstand, som er klassificeret som ringere end god, og at vandøkosystemer fortsat er udsat for de mest betydelige forringelser og tab af biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at støtte innovative tilgange til bæredygtig vandforvaltning, herunder ved at udnytte spildevandets fulde potentiale og anvendelse af principperne om cirkulær økonomi i vandforvaltningen, ved gennemførelse af foranstaltninger til fremme af sikker genbrug af spildevand i landbruget og i de industrielle og kommunale sektorer, understreger, at ca. 70 millioner europæere lider under vandmangel i sommermånederne; minder desuden om, at ca. 2 % af den samlede befolkning i EU ikke har fuld adgang til drikkevand, hvilket uforholdsmæssigt rammer sårbare og marginaliserede grupper; minder endvidere om, at der er 10 dødsfald om dagen i Europa, som følge af den usikre vandforsyning og den dårlige sanitet og hygiejne;

22.  glæder sig over Kommissionens fælles meddelelse om havenes fremtid, som foreslår 50 foranstaltninger med henblik på sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have i Europa og rundt om i verden for at opfylde SDG 14 – et presserende mål i betragtning af behovet for en hurtig genopretning af de europæiske have og verdens oceaner;

23.  understreger den miljømæssige betydning og de socioøkonomiske fordele ved biodiversitet og bemærker, at ifølge den seneste rapport om "planetariske grænser" har det nuværende omfang af tabet biodiversitet overskredet den planetariske grænse, mens biosfæreintegritet betragtes som en kernegrænse, der fører Jordens system ind i en ny tilstand, hvis den ændres betydeligt; bemærker med bekymring, at målene for EU's 2020-biodiversitetsstrategi og biodiversitetskonventionen ikke vil blive efterlevet uden en betydelig ekstraindsats, minder om at ca. 60 % af dyrearterne og 77 % af de beskyttede levesteder er i en tilstand, som ikke er optimale[10]; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at nå disse mål, bl.a. ved en fuldstændig gennemførelse af naturdirektiverne og til at anerkende merværdien af det europæiske miljøs økosystemer og biodiversitet ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer i de fremtidige budgetter til bevarelse af biodiversiteten, navnlig til Natura 2000-nettet og LIFE-programmet; gentager, at der er behov for en fælles identificeringsmetode, der tager alle direkte og indirekte udgifter til biodiversitet og deres effektivitet i betragtning, men understreger, at EU's samlede udgifter ikke har negative indvirkninger på biodiversiteten, men understøtter opnåelsen af vores biodiversitetsmål;

24.  understreger, at fuld gennemførelse og håndhævelse samt tilstrækkelig finansiering af naturdirektiverne er en afgørende forudsætning for en vellykket gennemførelse af biodiversitetsstrategien som helhed og for opfyldelsen af dens overordnede mål; glæder sig over Europa-Kommissionens beslutning om ikke at revidere naturdirektiverne;

25.  opmuntrer Europa-Kommissionen og medlemslandene om hurtigt at forstærke det økologiske netværk Natura 2000, at intensivere indsatsen for at sikre, at et tilstrækkeligt antal særlige bevaringsområder tildeles i henhold til Levestedsdirektivet, og at en sådan tildeling følges på vej af effektive foranstaltninger for beskyttelse af biodiversiteten i Europa;

26.  8 a. bemærker, at undersøgelser viser, at intensiveret landbrug er en kæmpe synder, hvad angår tabet af organisk kulstof i jorden og biodiversitet i jorden; opfordrer EU til fremme metoder, som opbygger jordkvalitet, såsom rotationer med bælgfrugter og husdyrhold, som sætter EU i stand til at overholde målene i 2.4 og 15.3 for bæredygtig udvikling;

27.  mener, at Den Europæiske Union bør gøre meget mere for at bidrage til opnåelse af SDG 15, opfordrer Kommissionen til især at prioritere spørgsmålet om miljømæssige rensningsforanstaltninger ved at foreslå harmoniserede standarder med henblik på at undgå udnyttelse og forringelse af jorden og ved hurtigst muligt at fremlægge handlingsplanen for bekæmpelse af skovrydning og skovødelæggelse, der er blevet bebudet adskillige gange, samt en tidsplan for dens gennemførelse;

28.  opfordrer Kommissionen til at øge indsatsen som en global aktør i beskyttelsen af Nordpolens vigtige økologi og miljø; opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at tillade nogen politikker, der motiverer udnyttelse af Nordpolen med henblik på fossile brændstoffer;

29.  erkender, at ændringer i jordbundens biodiversitet og jordbundens indhold af organisk kulstof primært skyldes dyrkningsmetoder og ændringer i arealanvendelsen samt klimaforandringer; der har en alvorlig negativ indvirkning på økosystemerne og samfundet som helhed; opfordrer derfor Kommissionen til at lægge særlig vægt på jordbundsrelaterede problemer i den kommende 8. miljøhandlingsprogram;

30.  betoner, at EU-import af sojabønner til dyrefoder bidrager til skovrydning i Sydamerika og underminerer dermed målene for bæredygtig udvikling vedrørende skovrydning, klimaændringer og biodiversitet;

31.  understreger, at 7. miljøhandlingsprogram er i sig selv et vigtigt redskab for gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling, selvom de foranstaltninger, der er truffet i visse sektorer er stadig ikke tilstrækkelige til at sikre, at målene for bæredygtig udvikling vil blive nået; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for fuldt ud at gennemføre det 7. Miljøhandlingsprogram og at indarbejde en vurdering i evalueringen af det 7. Miljøhandlingsprogram af, i hvilket omfang dets mål svarer til målene for bæredygtig udvikling og på baggrund af disse resultater komme frem til en anbefaling til efterfølgerprogrammet; opfordrer Kommissionen til rettidigt at foreslå et EU-miljøhandlingsprogram for perioden efter 2020 i henhold artikel 192, stk. 3 i TEUF, da dette vil bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling i Europa;

32.  glæder sig over, at der er fokus på biodiversitet, naturressourcer og økosystemer og den anerkendte forbindelsen mellem disse elementer og menneskers sundhed og velvære; understreger nødvendigheden af en "One Health"-tilgang, som både omfatter menneskers, dyrs og miljømæssige sundhed, og minder om, at investering i forskning og innovation med henblik på at udvikle ny sundhedsrelateret teknologi er en afgørende forudsætning for at opfylde de bæredygtige udviklingsmål; tilskynder Kommissionen til at foretage en meget hurtig analyse for at svare på OECD’s udgivelse ”Fokus på helbredet” (EU-sundhed i ét blik), der viser, at den forventede levetid ikke er steget i flere EU-lande; bemærker, at lige adgang til sundhed af høj kvalitet er nøglen til bæredygtige sundhedssystemer, der giver mulighed for at mindske uligheder; understreger, at der er behov for en større indsats for at imødegå de mangesidige hindringer, der findes for adgang på individniveau, udbyderniveau og sundhedssystemniveau, samt fortsat at investere i innovation og medicinsk forskning og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) med henblik på at udvikle sundhedsløsninger, der er tilgængelige, bæredygtige og rettet mod bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose, meningitis, hepatitis C og andre oversete smitsomme sygdomme, som ofte er knyttet til fattigdom; påpeger, at investering i forskning og udvikling inden for medicin på verdensplan er af afgørende betydning for tacklingen af fremvoksende sundhedsudfordringer som epidemier og antibiotikaresistens;

33.  understreger, at havøkonomien, ”den blå økonomi", rummer vigtige muligheder for bæredygtig udnyttelse og bevarelse af havets ressourcer, og at passende støtte til kapacitetsopbygning til udvikling og gennemførelse af planlægningsværktøjer og forvaltningssystemer kan sætte udviklingslandene i stand til at udnytte disse muligheder; understreger, at EU bør spille en vigtig rolle i denne forbindelse;

34.  minder om, at Kommissionens forslag om en klima- og energiramme for 2030 fastsætter tre centrale mål for 2030: en reduktion i udledningen af drivhusgasser på mindst 40 %, mindst 27 % af EU's energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi og en forbedring af energieffektiviteten på mindst 30 %; minder om de positioner, som Parlamentet har indtaget omkring disse mål; understreger behovet for at føre tilsyn med disse mål og forberede en nul-emissionsstrategi for midten af århundredet for EU og til at sikre en omkostningseffektiv vej hen imod opfyldelsen af målet om kulstofneutralitet som vedtaget i Parisaftalen, der tager hensyn til de regionale og nationale forhold i EU;

35.  opfordrer EU og medlemsstaterne til effektivt at integrere modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i udviklingspolitikken; fremhæver, at det er nødvendigt at tilskynde til teknologioverførsel for at sikre energieffektivitet og rene teknologier og yde støtte til investeringer i decentraliserede, vedvarende energiprojekter i lille målestok, som ikke er tilsluttet elektricitetsnettet; opfordrer EU til at øge sin bistand til bæredygtigt landbrug for at imødegå klimaændringerne ved hjælp af målrettet støtte til smålandbrugere, diversificering af afgrøder, skovlandbrug og økologiske landbrugsmetoder;

36.  anerkender endvidere, at en reduktion af produktionen og forbruget af kød i EU vil bidrage til opnåelsen af de bæredygtige udviklingsmål om at reducere ikke-smitsomme sygdomme (SDG 3,4), om at reducere forurening og overforbrug af vand, navnlig i forbindelse med rødt kød (SDG 6,3 og 6,4), om forbedring af jordbundskvaliteten (SDG 2,4 og 15,3) og om at stoppe skovrydning (SDG 15,2) og tab af biodiversitet (SDG 15);

37.  anerkender sammenhængen mellem udvindingen og bevaring af fiskeressourcer og handel; anerkender endvidere, at de tabte indtægter ved ikke at tage fat på skadelig fiskeristøtte er meget store, idet fiskeressourcerne ellers vil blive udtømt, det vil medføre fødevareusikkerhed og de arbejdspladser, som skulle bevares vil forsvinde;

38.  understreger, at energifattigdom, der ofte defineres som en situation, hvor individer eller husholdninger ikke er i stand til at opvarme boligen tilstrækkeligt op eller gøre brug af andre nødvendige energitjenester til en overkommelig pris, er et problem i mange medlemsstater; understreger, at energifattigdom skyldes stigende i energipriser, krisens indvirkning på de nationale og regionale økonomier og boliger med lav energieffektivitet; minder om, at det ifølge EU’s statistikker om indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) skønnes, at 54 mio. unionsborgere (10,8 % af EU's befolkning) ikke var i stand til at holde deres bolig tilstrækkeligt varm i 2012 og et lignede tal blev angivet for forsinket betaling af regninger på el, gas og vand eller tilfælde af dårlige boligforhold; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende og tage fat på dette problem, idet en garanti for basale energitjenester er afgørende for at sikre, at samfund ikke oplever negative indvirkninger på helbredet eller synker dybere ned i fattigdom, men kan opretholde en god livskvalitet, såvel som at sikre, at de finansielle bidrag til at bistå husholdninger, der har brug for støtte, ikke bliver for store; understreger, at moderne energitjenester er afgørende for menneskers trivsel og for et lands økonomiske udvikling; men alligevel har 1,2 milliarder mennesker på verdensplan ikke adgang til elektricitet og mere end 2,7 milliarder mennesker har ikke rene køkkenfaciliteter; minder desuden om, at over 95 % af disse mennesker enten lever i Afrika syd for Sahara eller i udviklingslande i Asien, og ca. 80 % bor i landdistrikterne; understreger, at energi er afgørende for næsten alle de store udfordringer og muligheder, som verden står overfor i dag; understreger, at hvad angår beskæftigelse, klimaændringer, fødevareproduktion eller stigende indkomster er adgang til energi for alle afgørende, og at bæredygtig energi udgør mulighed, idet den forvandler liv, økonomier og planeten;

39.  anbefaler en fuldstændig integration af klimaindsatsen i EU's budget (klimaindsatsmainstreaming), der sikrer, at foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner er integreret i alle beslutninger om investeringer i Europa;

40.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport hvert femte år, begyndende senest seks måneder efter den forberedende dialog under UNFCCC i 2018 om EU's klimalovgivning, som omfatter forordningen om indsatsfordeling og direktivet om emissionshandelsordningen med henblik på at sikre, at denne lovgivning er effektiv i forbindelse med det forventede bidrag til bestræbelserne på at reducere drivhusgasemissionerne i EU og at fastslå, om den nuværende kurs for reduktioner vil være nok til at opfylde målene for bæredygtig udvikling og målene i Parisaftalen; anmoder endvidere Kommissionen om at revidere og opjustere 2030-klima- og energirammerne og EU's nationalt bestemte bidrag inden 2020, således at de er tilstrækkeligt tilpasset de langsigtede målsætninger i Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at fremme mulighederne for optagelse af drivhusgasser ved at tilskynde til udvikling af politikker, der støtter skovrejsning og god skovforvaltningspraksisser, i lyset af at EU i henhold til 2030-dagsordenen har forpligtet sig til at fremme gennemførelsen af en bæredygtig skovforvaltning, stoppe skovrydning, genoprette nedbrudte skove og sikre en forøgelse af skovrejsningen og genplantningen af skov i verden inden 2020;

41.  understreger, at indsatsen for at afbøde den globale opvarmning ikke bør ses som en hindring for bestræbelserne på at opnå økonomisk vækst, men at dekarboniseringen af økonomien derimod skal ses som en drivkraft i opnåelsen af ny og bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse; anerkender ikke desto mindre, at der, når man bevæger sig hen imod en ny økonomisk og social model, vil være samfund, som er centreret omkring traditionel industri, der med stor sandsynlighed vil blive udfordret; understreger vigtigheden af støtte under denne omstilling og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kanalisere finansiering fra kilder som f.eks. EU's emissionshandelsordning over til at finansiere moderniseringen og en retfærdig omstilling for at hjælpe disse samfund og fremme anvendelsen af den bedste teknologi og produktionspraksis for at sikre de bedste miljøstandarder og sikker, stabil og bæredygtig beskæftigelse;

42.  understreger, at for at EU kan overholde målene i 2030-dagsordenen er det afgørende, at disse er tilstrækkeligt afspejlet i det europæiske semester, bl.a. ved at sikre grønne jobs, ressourceeffektivitet samt bæredygtige investeringer og innovation; bemærker, at en ressourceeffektiv økonomi har et stort potentiale for jobskabelse og økonomisk vækst og fra 2050 ville bidrage med yderligere 2 billioner USD til den globale økonomi og øge G7-landenes BNP med yderligere 600 mia. USD;

43.  bemærker, at det fortsatte tab af biodiversitet og de negative konsekvenser af skovrydning og klimaændring kan medføre øget konkurrence om ressourcer såsom mad og energi, øget fattigdom, global politisk ustabilitet og fordrivelse af befolkningsgrupper og nye migrationsmønstre på verdensplan; insisterer på, at Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og medlemsstaterne bør overveje dette i alle aspekter af forbindelserne udadtil og internationalt diplomati, samtidig med at der sikres en betydelig stigning i finansieringen af den officielle udviklingsbistand (ODA); anmoder om, at Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i alle aktiviteter og interaktioner med tredjelande bestræber sig på at reducere emissionerne ved at fremme vedvarende energikilder, ressourceeffektivitet, biodiversitet og beskyttelse af skovene og ved at fremme modvirkning af og tilpasning til klimaændringer;

44.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU’s eksterne politikker er forenelige med målene for bæredygtig udvikling, og til at identificere områder, hvor yderligere foranstaltninger eller gennemførelse er nødvendig for at sikre, at EU's eksterne politikker støtter en effektiv gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling, og at den ikke er i modstrid med målene for bæredygtig udvikling og deres gennemførelse i andre regioner, navnlig i udviklingslandene; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at indlede en pålidelig proces med udgangspunkt i en metode til fremsyn/tidlig varsling for nye initiativer og forslag, herunder en revision af nuværende lovgivning, og til at fremlægge et forslag til en overordnet ekstern strategi for bæredygtig udvikling; understreger de tilgængelige redskaber og fora, som f.eks. Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), UNECE's regionale forum om bæredygtig udvikling (RFSD), Det Politiske Forum på Højt Niveau og FN's centrale platform; opfordrer til en frivillig evaluering i Det Politiske Forum på Højt Niveau i tråd med 2030-dagsordenen, der tilskynder medlemsstaterne til at "gennemføre regelmæssige og inklusive statusrapporter over fremskridt"; lægger vægt på den almindelige og tilstrækkelige forudgående konsekvensvurderings rolle i denne sammenhæng; minder om traktatforpligtelsen til at tage udviklingssamarbejdets mål i betragtning i alle politikker, der med stor sandsynlighed vil påvirke udviklingslandene;

45.  minder om kulturens særlige rolle i eksterne relationer og udviklingspolitikker, navnlig i forbindelse med konfliktløsninger og konfliktforebyggelse, fredsskabelse og selvstændiggørelse af lokalbefolkninger; mener derfor, at en ambitiøs og velfunderet kulturel strategi, der omfatter kulturel diplomati, er nødvendig for at opnå en ny konsensus omkring udvikling;

46.  understreger betydningen af den officielle udviklingsbistand (ODA) som et vigtigt instrument til at opfylde 2030-dagsordenen med hensyn til udryddelse af fattigdom i alle dens former og bekæmpelse af uligheder, men gentager, at udviklingsbistanden ikke i sig selv er tilstrækkelig til at løfte udviklingslandene ud af fattigdom; understreger behovet for at fremme instrumenter, der tilskynder til større ansvarlighed, f.eks. budgetstøtte; opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekræfte deres tilsagn om at afsætte 0,7 % af bruttonationalindkomsten og fremlægge et detaljeret forslag til en tidsplan for, hvordan udviklingsbistanden gradvist kan øges for at nå dette mål; minder om EU's tilsagn om at afsætte mindst 20 % af sin officielle udviklingsbistand til menneskelig udvikling og social integration og opfordrer til en fornyet indsats i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at gennemføre henstillingen fra OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC) om at nå et gennemsnitligt årligt gaveelement på 86 % af det samlede ODA-tilsagn; opfordrer til, at ODA beskyttes mod omledning, og til, at de internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet overholdes ved at bibeholde de grundlæggende ODA-mål om udryddelse af fattigdom, med særligt fokus på de mindst udviklede lande (LDC-landene) og skrøbelige sammenhænge; minder om behovet for at gå videre end forholdet mellem donor og modtager inden for en bredere udviklingsdagsorden;

47.  understreger den rolle, som det politiske forum på højt niveau spiller i opfølgningen og revisionen af SDG'erne, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at fastholde EU's førende rolle i udformningen og gennemførelsen af 2030-dagsordenen ved at vedtage en fælles EU-holdning og foretage fælles indberetning på grundlag af samordnet indberetning fra medlemsstaterne og EU-institutionerne forud for samlingen i det politiske forum på højt niveau i FN-generalforsamlingens regi; opfordrer Kommissionen til under det kommende politiske forum på højt niveau at gøre status over de eksisterende foranstaltninger og de specifikke SDG'er, der skal behandles;

48.  understreger, at sikring af retfærdighed og gennemsigtighed på skatteområdet, bekæmpelse af skatteunddragelse, udryddelse af ulovlige finansielle strømme og skattely samt forbedret forvaltning af offentlige finanser, bæredygtig økonomisk vækst og øget mobilisering af nationale ressourcer er afgørende for finansieringen af 2030-dagsordenen; opfordrer EU til at oprette et finansieringsprogram (DEVETAX2030) for specifikt at bidrage til etableringen af skattestrukturer i de nye markedsøkonomier og for at hjælpe udviklingslandene med at oprette nye regionale skattekontorer; gentager, at der er behov for en global afgift på finansielle transaktioner for at tackle de globale udfordringer i forbindelse med fattigdom, for en undersøgelse af de afsmittende virkninger af alle medlemsstaternes og EU's skattepolitik for udviklingslandene og for, at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens opretholdes, når der lovgives på dette område;

49.  erkender de problemer, der opstår som følge af megabyernes eksplosive vækst, og de udfordringer, dette fænomen skaber for den sociale og miljømæssige bæredygtighed; slår til lyd for en afbalanceret regional udvikling, og minder om, at styrket økonomisk aktivitet i landdistrikter og mindre byer mindsker migrationspresset på de enorme byområder og dermed letter problemerne med ukontrolleret urbanisering og migration; understreger, at decentraliserede regionale strukturer fremmer cirkulationen af knappe næringsstoffer såsom fosfor fra byerne tilbage til landbrugsproduktion;

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at justere deres tilgang til migration med henblik på at udvikle en indvandringspolitik, der er i overensstemmelse med mål 10, og en opfattelse af indvandrere og asylsøgere, der er baseret på kendsgerninger, og med bekæmpelse af fremmedhad og diskrimination mod indvandrere, samt med henblik på at investere i centrale drivkræfter for menneskelig udvikling; gentager sin bekymring over, at de nye politikker og finansielle instrumenter med henblik på imødegåelse af de grundlæggende årsager til ulovlig og tvungen migration kan gennemføres på bekostning af udviklingsmålene, og opfordrer til, at Parlamentet tildeles en større rolle i forbindelse med at sikre, at de nye finansieringsinstrumenter er forenelige med EU's retsgrundlag, principper og forpligtelser, navnlig 2030-dagsordenen; forkaster idéen om, at konditionalitet i forbindelse med bistand baseret på grænsekontrol, forvaltning af migrantstrømme eller tilbagetagelsesaftaler skal udgøre grundlaget for partnerskab og udviklingssamarbejde med tredjelande;

51.  glæder sig over den vægt, der lægges på investering i unge som de vigtigste aktører i forbindelse med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; understreger behovet for at udnytte udviklingslandenes demografiske dividende gennem passende offentlige politikker og investeringer i unges uddannelse og sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og uddannelse; understreger, at dette er en lejlighed til endelig at fremme ligestilling og styrke kvinders indflydelse som et væsentligt element i en udviklingsvenlig politikkohærens, og opfordrer EU til at integrere disse i alle udenrigspolitiske områder; erkender, at disse vigtige drivkræfter for menneskelig udvikling og menneskelig kapital skal prioriteres for at sikre en bæredygtig udvikling;

52.  bemærker, at både FN’s nuværende og tidligere særlige rapportør om retten til mad har fordømt det industrielle landbrug som værende til skade for en sund jordbund og mindre landbrugere og har i stedet fremhævet fordelene ved landbrugsøkologi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ikke at fremme eller støtte industriel produktion af afgrøder og husdyrhold i udviklingslandene eller i EU, men at støtte udvikling og fremme andre succeskriterier, end dem det industrialiserede landbrug præsenterer;

53.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de offentlige budgetter ikke kommer i konflikt med målene for bæredygtig udvikling; mener, at en betydelig stigning i grønne investeringer, innovation og vækst i EU er nødvendig for en rettidig og vellykket gennemførelse af 2030-dagsordenen; og anerkender, at nye finansieringsinstrumenter og forskellige tilgange til den aktuelle investeringspolitik, såsom udfasning af miljøskadelige subsidier og højemissionsprojekter, er nødvendige; opfordrer til en strategi for integration af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer for multinationale selskaber og virksomheder i deres forretningsmodeller og institutionelle investorer i deres investeringsstrategier med henblik på at flytte midler til bæredygtig finansiering og opgive fossile brændstoffer;

54.  opfordrer til, at den flerårige finansielle ramme efter 2020 omfordeler midlerne i EU's budget med henblik på gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og sikre, at der er tilstrækkelige midler til effektivt at nå målene for bæredygtig udvikling; opfordrer til øget integrering af bæredygtig udvikling i alle finansieringsmekanismerne og budgetposterne; gentager, at en langsigtet sammenhæng i politikkerne spiller en vigtig rolle for omkostningsreduktion; fremhæver betydningen af samhørighedspolitikken som den vigtigste investeringspolitik i EU og minder om, at en horisontal anvendelse af kriterierne om bæredygtighed og resultatbaserede mål for alle EU's struktur- og investeringsfonde, herunder Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, er nødvendig for at opnå en omfattende omstilling til bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst;

55.  opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til at sikre, at den lever op til de europæiske værdier ved at anvende konsekvente bæredygtighedskriterier i sin långivning, og navnlig at långivningen til energi- og transportsektoren målrettes bæredygtige og CO2-fattige projekter;

56.  opfordrer EIB til at tildele 40 % af sin låneportefølje til CO2-fattig og klimarobust vækst inden 2030;

57.  anmoder EIB om at afsætte flere midler til Elena-initiativet for at tildele tilskud til teknisk bistand med fokus på gennemførelsen af projekter og programmer inden for energieffektivitet, distribueret vedvarende energi og bytransport;

58.  anerkender, at modstandsdygtige og bæredygtige infrastrukturer er et centralt princip for opnåelsen af en kulstoffattig bæredygtig fremtid, og at de medfører en række fordele såsom holdbarhed og forbedret beskyttelse mod ild og oversvømmelse; mener, at der kun kan opnås en omstilling til et bæredygtigt samfund ved at holde fast i princippet om "energieffektivitet først” og fortsat forbedre effektiviteten af apparater, elnet og bygninger samt samtidig at udvikle oplagringssystemer; anerkender, at det største energibesparelsespotentiale ligger i bygningssektoren, og anmoder EU om at forpligte sig til et 2050-mål om en fuldstændig bæredygtig, CO2-fattig og energieffektiv bygningsmasse næsten uden energiefterspørgsel, hvor den eventuelt tilbageværende efterspørgsel er leveret fra en bred vifte af vedvarende energikilder; opfordrer til en stigning i andelen af vedvarende energi i EU's energimiks; advarer mod en fastlåst ikke-bæredygtig infrastruktur, og opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til en ordnet omstilling til en bæredygtig lavemissionsøkonomi og en grundlæggende omlægning af udviklingen af infrastruktur med henblik på at afbøde de systemiske økonomiske risici, der er forbundet med kulstofrige finansielle aktiver;

59.  anmoder Kommissionen og medlemslandene om at prioritere den bæredygtige mobilitet og forbedre den offentlige trafik på lokalt niveau i respekt for hvert lands ejendommeligheder og ud fra borgernes reelle behov; mener, at EU's finansielle støtte til udvikling af transportsektoren og infrastruktur bør være rettet mod mål, som tilfører reel merværdi for medlemsstaterne;

60.  bemærker, at miljøforringelse og klimaændringer udgør en betydelig risiko for opnåelse og opretholdelse af fred og retfærdighed; anerkender behovet for større opmærksomhed på den rolle, som klimaændringer og miljøforringelse spiller som motor for den globale migration samt på fattigdom og sult; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fastholde klimaændringer som en strategisk prioritet i de diplomatiske dialoger på globalt plan, herunder i bilaterale og biregionale dialoger på højt plan med G7, G20, i FN samt med partnerlandene som f.eks. Kina for at fortsætte en positiv og aktiv dialog, der fremskynder den globale overgang til renere energi og undgår farlige klimaændringer;

61.  understreger, at korruption har en alvorlig indvirkning på miljøet, og at ulovlig handel med truede arter af vilde dyr og planter, mineraler og ædelstene, samt skovprodukter, f.eks. tømmer, også er uløseligt forbundet med korruption; understreger desuden, at ulovlig handel med vilde dyr og planter kan udgøre en yderligere trussel mod truede arter, mens skovhugst kan føre til tab af biodiversitet og øge kulstofemissioner, som bidrager til klimaændringer; understreger, at for de organiserede kriminelle grupper er udbyttet stort og næsten uden risiko, idet lovovertrædelser på skovområdet kun sjældent retsforfølges og straffene ofte ikke svarer til forbrydelsens alvor; minder om, at FN's konvention om bekæmpelse af korruption, der har et bredt fokus på at forebygge korruption, effektiv retshåndhævelse, internationalt samarbejde og inddrivelse af aktiver, kan være et effektivt værktøj til at bekæmpe korruption i miljøsektoren; opfordrer medlemsstaterne til at integrere strategier til bekæmpelse af korruption som f.eks. gennemsigtighed og ansvarlighed i lovgivning og politikker på miljøområdet, og at fremme demokrati og god regeringsførelse; understreger, at bekæmpelse af korruption i miljøsektoren, vil bidrage til at skabe lige adgang til livsvigtige ressourcer såsom vand og et rent miljø, hvilket er afgørende for at beskytte miljøet og sikre bæredygtig udvikling;

62.  anerkender det arbejde, der udføres af det amerikanske Centre for Climate and Security i forbindelse med udpegningen af spændingsområder mellem klimaændringer og international sikkerhed, og som henviser til klimaændringer som en "trusselsmultiplikator", som kan kræve stor humanitær eller militær intervention og føre til mere alvorlige storme, som truer byer og militærbaser;

63.  opfordrer Kommissionen til at fremhæve over for alle interesserede parter, herunder investorer, fagforeninger og borgerne om fordelene ved at omdanne ikkebæredygtige produktionsformer til aktiviteter, der gør det muligt at gennemføre målene for bæredygtig udvikling, samt fordelene ved løbende efteruddannelse af arbejdsstyrken med henblik på grøn og ren beskæftigelse af høj kvalitet;

64.  understreger, at almen og erhvervsfaglig uddannelse er en nøgle til at bevæge samfundet i retning af større bæredygtighed; fremhæver, at uddannelse i bæredygtighed udvikler kompetencer, viden og værdier, som fremmer adfærd, der understøtter en bæredygtig fremtid; opfordrer derfor medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at gennemføre uddannelse i bæredygtighed på alle niveauer og inden for alle former for uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse;

65.  er dybt bekymret over forskellighederne i resultaterne af medlemsstaternes uddannelsessystemers, som dette fremgår af de seneste PISA-rapporter, og over den kendsgerning, at investering i uddannelse og erhvervsuddannelse mellem 2010 og 2014 faldt med 2,5 % i EU samlet set; understreger, at tilstrækkeligt finansierede uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for alle er af afgørende betydning for ligestilling og social inklusion og for at opfylde de mål, der er fastsat i mål 4 for bæredygtig udvikling; understreger ikke desto mindre, at uddannelse fortsat er en kompetence, der henhører under medlemsstaterne;

66.  understreger, at uddannelse er nøglen til at udvikle selvbærende samfund; opfordrer EU til at forbinde kvalitetsundervisning, faglig og erhvervsorienteret uddannelse og samarbejde med erhvervslivet, da dette er en vigtig forudsætning for unges beskæftigelsesegnethed og adgang til kvalificerede job; mener, at navnlig spørgsmålet om adgang til uddannelse i nød- og krisesituationer er afgørende for både udvikling og beskyttelse af børn;

67.  beklager det vedvarende problem med høj ungdomsarbejdsløshed; minder om vigtigheden af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for at gøre noget ved dette problem; opfordrer til fortsat forbedring af disse to foranstaltninger og en passende finansiel støtte til dem med henblik på at skabe flere nye arbejdspladser af høj kvalitet, sikre unge en anstændig social beskyttelse, overvinde de nuværende vanskeligheder i samarbejdet med sårbare grupper og mere effektivt nå ud til ikkeregistrerede NEET'er og unge med ringe færdigheder;

68.  fremhæver den rolle, som formel og uformel uddannelse, livslang læring, sport, kunst og frivillig læring om bæredygtighed og fremme af økologisk medborgerskab spiller i en del af en bredere bestræbelse på at give unge relevante kvalifikationer, kompetencer og indstillinger til at blive åbne og ansvarlige borgere;

69.  opfordrer Kommissionen til at øge støtten til unges sundhed og trivsel i forbindelse med revisionen af EU's 2018 strategi for unge og lægge særlig vægt på en rettidig gennemførelse af handlingsplanen om fedme blandt børn og handlingsplanen for unges drikkeri og kraftigt lejlighedsdrikkeri;

70.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at beskytte regionale sprog, mindretalssprog og mindre anvendte sprog og sproglig mangfoldighed og sikre, at sproglig forskelsbehandling ikke tolereres, når de integrerer målene for bæredygtig udvikling i den europæiske politiske ramme og i Kommissionens nuværende og fremtidige prioriteter;

71.  ser positivt på de muligheder, der tilbydes af forskellige læringsmiljøer såsom økoskoler, centre for udviklingsuddannelse og udendørs læring;

72.  minder om behovet for støtte i forbindelse med uddannelse af undervisere og erhvervslærere og for tilskyndelse til "peer-to-peer"-læring samt udveksling af bedste praksis på EU- og globalt niveau;

73.  mener, at kulturel forskellighed og beskyttelse af naturarv skal fremmes på tværs af den europæiske politiske ramme, herunder gennem uddannelse;

74.  minder om kvalitetsuddannelsers store betydning med hensyn til at selvstændiggøre udsatte personer, minoriteter, mennesker med særlige behov og kvinder i relation til mål 4 om uddannelse og 5 for bæredygtig udvikling om ligestilling mellem kønnene samt mål 16 for bæredygtig udvikling om fremme af inkluderende samfund;

75.  opfordrer i betragtning af behovet for yderligere at fremme synergier mellem innovation og kreativitet inden for videnskab til indførelse af kunst som del af undervisningen i STEM (videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) med henblik på at fremme STEAM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik) på uddannelsesområdet, navnlig blandt piger med det formål at imødegå samfundsmæssige udfordringer med at nå målene for bæredygtighed;

76.  opfordrer medlemslandene til først at prioritere den miljømæssige og økonomiske omstilling af industriområder, som på forskellige steder i Europa forårsager forhøjede niveauer af forurening det omgivende miljø og udsætter lokalbefolkningen for betydelige helbredsrisici;

77.  mener, at en vision for Europas fremtid bør omfatte målene for bæredygtig udvikling som et centralt princip, og at medlemsstaterne i denne forbindelse bør skabe bæredygtige økonomiske modeller, og EU's rolle i opnåelsen af bæredygtig udvikling derfor bør stå i centralt i overvejelserne, som blev indledt med Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid (COM(2017)2025), hvor der er behov for en stærkere dimension af bæredygtighed i forbindelse med økonomisk vækst; mener, at opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og 2030-dagsordenen er af afgørende betydning for EU, og at opnåelse af målene for bæredygtig udvikling bør være EU’s arv til kommende generationer; anerkender, at 2030-dagsordenen er i overensstemmelse med EU's principper og værdier, og at opnåelse af målene for bæredygtig udvikling derfor naturligt følger EU's planer om at skabe en bedre og sundere og mere bæredygtig fremtid for Europa;

78.  anerkender, at de flere lande i Europa, både EU- og ikke-EU-lande, har underskrevet aftalen om målene for bæredygtig udvikling; mener, at det i lyset af debatten om Europas fremtid bør overvejes at udvikle en paneuropæisk ramme for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling blandt medlemsstaterne af EU og EØS, lande, som EU har undertegnet associeringsaftaler med, EU's kandidatlande og, efter dets udtræden, Det Forenede Kongerige;

79.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opbygge kapaciteten til integreret vurdering, teknologisk og institutionel nyskabelse og økonomisk mobilisering for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling;

80.  understreger den rolle, som EU's dagsorden for byerne vil spille i gennemførelsen af den globale "nye dagsorden for byer”, og glæder sig over den politikmæssige udvikling, som giver byer og regioner magt til at foretage synergetiske grønne investeringer; glæder sig over initiativer som f.eks. Green Leaf-prisen og den globale borgmesterpagt for klima og energi, og understreger endvidere den uomgængelige betydning, som byer og regioner spiller med hensyn til at opfylde målene for bæredygtig udvikling, da bæredygtighed kræver samarbejde og en langsigtet tilgang fra alle styringsniveauer og alle sektorer;

81.  minder om, at det i 2030-dagsordenen anerkendes, at vi kan ikke længere kan betragte fødevarer, levevilkår og forvaltning af naturressourcerne uafhængigt af hinanden; understreger, at det at sætte fokus på udvikling af landdistrikter og investering i landbrug – afgrøder, husdyrhold, skovbrug, fiskeri og akvakultur – er et kraftfuld redskab til at standse fattigdom og sult og skabe bæredygtig udvikling; bemærker, at landbruget har en betydelig rolle at spille i bekæmpelsen af klimaændringerne; fremhæver, at den store ambition bag målene for bæredygtig udvikling kun kan opfyldes gennem samarbejde – nord-syd, syd-syd og triangulært – og gennem globale partnerskaber mellem flere aktører og på tværs af en bred række områder;

82.  minder om, at medlemsstaterne er forpligtede til at aflægge rapport til FN om deres resultater med hensyn til målene for bæredygtig udvikling; understreger, at disse rapporter bør udarbejdes i samarbejde med de kompetente regionale og lokale myndigheder; fremhæver, at i medlemsstater med føderale eller uddelegerede forvaltningsniveauer er det nødvendigt at beskrive hver enkelt niveaus specifikke udfordringer og forpligtelser nøje, som det håndtere, for at målene for bæredygtig udvikling kan nås;

83.  glæder sig over hensigten om at integrere bæredygtig udvikling i handels- og investeringspolitik og opfordrer til, at der i EU's politiske beslutningsproces bliver taget bedre hånd om følgerne af at skaffe sig varer og naturressourcer fra hhv. inden for og uden for EU; opfordrer til at genoverveje investeringspolitikken og til at gøre bred anvendelse af innovative finansieringsredskaber for at nå målene for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kontrollen af bæredygtig udvikling i forbindelse med fremtidige handelsaftaler er gennemsigtig;

84.  opfordrer Kommissionen til under inddragelse af relevante interessenter at udvikle og yde specifik skræddersyet støtte til marginaliserede husholdninger og grupper med lav indkomst, f.eks. romaer, for at sikre dem sunde liv og adgang til basale ydelser og sikre, rene naturressourcer såsom luft, vand, prisoverkommelig og moderne energi og sund ernæring, hvilket også vil bidrage til opfyldelse af bæredygtighedsmål nr. 1, 10 og 15 om at sætte en stopper for fattigdom, mindske ulighed og fremme fredelige og inkluderende samfund;

85.  mener, at EU’s initiativer rettet mod at skabe en bæredygtig fremtid ikke kan se bort fra den omfattende debat om dyr som følende væsener og deres velfærd, der ofte ignoreres i de dominerende produktions- og forbrugssystemer; fremhæver, at EU er nødt til at lukke de nuværende politiske og lovgivningsmæssige huller for så vidt angår, således som det efterspørges af et stadigt voksende antal borgere;

86.  opfordrer Kommissionen til at øge indsatsen og midlerne til bevidstgørelseskampagner, målrettede uddannelseskampagner såvel som til at øge borgeres engagement i og indsats for en bæredygtig udvikling;

87.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden udgangen af 2020 at ophøre med at give incitament til raps-, palmeolie- og sojabaserede biobrændstoffer, der fører til skovrydning og beskadigelse af tørvebundsarealer; opfordrer endvidere til, at der indføres en enkelt certificeringsordning for palmeolie, der kommer ind på EU-markedet, og til, at den skal certificere produktets socialt ansvarlige oprindelse;

88.  opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtige globale værdikæder ved at indføre due diligence-ordninger for virksomheder med fokus på hele deres forsyningskæde, hvilket vil tilskynde erhvervslivet til at investere mere ansvarligt og fremme en mere effektiv gennemførelse af kapitler om bæredygtighed i frihandelsaftaler, herunder på områderne bekæmpelse af korruption, forbedring af gennemsigtighed, bekæmpelse af skatteundgåelse og ansvarlig adfærd i erhvervslivet;

89.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at intensivere indsatsen for effektive foranstaltninger til at gøre noget ved dårlig luftkvalitet, som er ansvarlig for mere end 430 000 for tidligt døde i EU om året; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at ny og eksisterende lovgivning håndhæves for at fremskynde de retlige skridt mod medlemsstater, der ikke overholder luftforureningslovgivningen, og til at foreslå ny, effektiv lovgivning, herunder sektorspecifik lovgivning, for at bekæmpe dårlig luftkvalitet og tackle de forskellige forureningskilder, samtidig med at den gør noget ved emissionerne af metan; understreger, at EU stadig er langt fra at nå de luftkvalitetsniveauer, som er fastsat for EU, og som er langt mindre strenge end dem, der anbefales af WHO; efterlyser endvidere foranstaltninger til bekæmpelse af støjforurening;

90.  bemærker, at Kommissionen har gjort noget ved problemet med den dårlige luftkvalitet ved at igangsætte nogle traktatbrudsprocedurer, navnlig mod de fortsatte overskridelser af grænseværdierne for NO2 i direktiv 2008/50/EF;

91.  minder om, at reduceringen af støjforurening er ét af de kvalitetsparametre, som ikke nås inden 2020; understreger, at eksponeringen for støj er medvirkende til, at der i EU hvert år er mindst 10 000 mennesker, som dør en for tidlig død pga. hjertesygdomme og slagtilfælde, og at ca. 1/4 af den europæiske befolkning i 2012 var udsat for støjniveauer, der oversteg grænseværdierne; opfordrer medlemslandene til at prioritere overvågningen af støjniveauerne og sikre, at grænseværdierne for det eksterne og det interne miljø overholdes;

92.  betoner, at Kommissionens data viser, at mere end halvdelen af EU's korn bruges til at fodre dyr med; bemærker, at FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation har advaret mod, at yderligere brug af korn som dyrefoder kan true fødevaresikkerheden ved, at det mindsker mængden af korn til rådighed til menneskeføde; bemærker, at undersøgelser viser, at der for hver 100 kalorier i korn, der bruges som dyrefoder, kun er 17-30 kalorier, der går ind i den menneskelige fødekæde som kød og mælk; fremhæver, at der i FAO-undersøgelser argumenteres for, at husdyr bør fodres med materialer, som er uspiselige for mennesker, såsom græs, afgrøderester og uundgåeligt madspild;

93.  fremhæver det bidrag, som husdyrsektoren yder til EU's økonomi og bæredygtigt landbrug, navnlig når den integreres i landbrugsproduktionen; henleder opmærksomheden på det potentiale, som aktiv styring af næringsstoffers kredsløb inden for husdyrsektoren har med hensyn til at mindske indvirkningen fra CO2-, ammoniak- og nitratudledninger på miljøet; gør endvidere opmærksom på det potentiale, der ligger i integreret landbrug med hensyn til at bidrage til et mere velfungerende landbrugsrelateret økosystem og en miljøvenlig landbrugssektor;

94.  bemærker, at kvinder, der arbejder i landbruget i udviklingslandene, kunne øge bedrifternes udbytte med 20-30 %, hvis de havde samme adgang til ressourcer som mænd; understreger, at dette udbytteniveau kunne nedbringe antallet af mennesker, der sulter, med 12-17 % på verdensplan;

95.  fremhæver navnlig kvinders afgørende rolle som medlemmer af familiebedrifter, som er den vigtigste samfundsøkonomiske enhed i landdistrikterne, og deres indsats med hensyn til fødevareproduktion, bevaring af traditionelle kundskaber og kompetencer og kulturel identitet samt beskyttelse af miljøet, særlig i betragtning af, at kvinder i landdistrikterne også er ramt af løn- og pensionsforskelle;

96.  betoner, at undersøgelser viser, at nedsættelse af drivhusgasemissioner på udbudssiden, nemlig fra husdyrhold, skal ledsages af nedsættelse af forbruget af kød og mejeriprodukter, hvis målene i Parisaftalen skal nås;

97.  bemærker, at tekniske imødegåelsesforanstaltninger i landbrugssektoren ganske vist kan bidrage til at mindske drivhusgasemissionerne, med de skal ledsages af en mindskelse af forbruget af dyreprodukter, hvis landbruget og fødevaresektorerne i EU skal udfylde deres rolle i forbindelse med opfyldelse af det bæredygtige udviklingsmål nr. 13 og målene i Parisaftalen; kræver hvad det angår, at produktionssystemer med industrielt husdyrhold erstattes af ekstensivt husdyrhold i landbruger, f.eks. skovlandbrugssystemer, som også lægger mindre pres på naturlige ressourcer og ofte associeres med eksistensen af områder med høj naturmæssig værdi;

98.  bemærker, at det bæredygtige udviklingsmål nr. 12.8 kræver, at regeringerne skal sikre, at folk alle vegne har de relevante oplysninger og er bevidste om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen; opfordrer som følge heraf indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle programmer til at forbedre bevidstheden hos borgere om følgerne af forskellige husdyrholdsmetoder og forbrugsniveauer for menneskets sundhed, miljøet, fødevaresikkerheden og klimaændringerne;

99.  opfordrer til, at bæredygtighed og økologisk medborgerkundskab integreres på tværs af fagområder, især i iværksætteruddannelse og herunder socialt iværksætteri, og i de digitale kompetencer og færdigheder;

100.  påpeger, at målet om at reducere effekten af fødevareproduktionen inden 2020 højst sandsynligt ikke bliver nået; understreger, at forbruget af rødt kød og mættede fedtsyrer i EU fortsat overstiger de sikre næringsmæssige grænseværdier, og at et mindre forbrug af animalske produkter medfører en reduceret udledning af drivhusgasser og kvælstof;

101.  bemærker de nuværende udfordringer inden for korrekt ernæring for en voksende befolkning, men anerkender, at drivhusgasemissioner fra landbrug, skovbrug og fiskeri næsten er fordoblet over de seneste 50 år og kunne stige yderligere 30 % frem til 2050, hvis ikke man omgående tager sine forholdsregler; efterlyser derfor en koordineret indsats fra alle aktører i Europa for at gøre fødevarerne modstandsdygtig over for klimachok og for at mindske landbrugssektorens indvirkninger på jord, vand og klima; opfordrer Kommissionen til at øge bevidstheden om og incitamenterne til landbrugsteknikker, som har vist sig at afbøde nogle af de bæredygtighedsmæssige følger af moderne landbrugspraksisser; opfordrer EU til inden 2030 at fordoble landbrugsproduktiviteten og indkomsten hos små fødevareproducenter, især kvinder, oprindelige folk, familielandbrugere, landbrugere med ekstensivt husdyrhold og fiskere, herunder gennem sikker og lige adgang til jord, andre produktive ressourcer og input, viden, økonomiske ydelser, markeder og muligheder for værdiskabelse og beskæftigelse uden for landbruget;

102.  minder om, at kulturel deltagelse forbedrer fysisk og mentalt helbred og velvære, påvirker præstationerne i skolen og på arbejdet positivt, hjælper folk, der har størst risiko for at blive socialt udelukkede, til at komme ind på arbejdsmarkedet og bidrager således kraftigt til opnåelse af mange af målene for bæredygtig udvikling;

103.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en omfattende EU-rammepolitik, som gør noget ved de globale sundhedsudfordringer såsom hiv/aids, tuberkulose, hepatitis C og antimikrobiel resistens, og i den forbindelse have de forskellige situationer og særlige udfordringer i EU-medlemsstaterne og deres nabolande, hvor belastningen af hiv og multiresistent tuberkulose er størst, in mente; opfordrer Kommissionen og Rådet til at spille en stærk politisk rolle i dialogen med lande, som er belastede af mange sygdomme, herunder nabolande i Afrika, Østeuropa og Centralasien, og i den forbindelse at sikre, at der foreligger planer for bæredygtig omstilling til national finansiering, så hiv- og tuberkuloseprogrammer vil være effektive, bliver fortsat og opjusteret, når den internationale donorstøtte holder op, og at fortsætte med at arbejde tæt sammen med disse lande for at sikre, at de påtager sig ansvaret for og ejerskabet af hiv- og tuberkuloseindsatsen;

104.  anerkender, at det er effektivt at stille lægemidler til præventiv forudgående eksponering til rådighed i forbindelse med forebyggelse af hiv/aids; opfordrer endvidere Kommissionen og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) til at anerkende, at behandling i forbindelse med hiv/aids er også forebyggende;

105.  anerkender, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er vigtige katalysatorer med transformerende potentiale medhensyn til flerdimensional udryddelse af fattigdom og altid bør anerkendes som en forudsætning for både sunde liv og ligestilling; understreger i denne sammenhæng, at der bør fokuseres meget mere på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, som desværre stadigvæk behandles som et nicheproblem på trods af, at de er af yderste vigtighed for ligestilling, styrkelse af unge og menneskelig udvikling og i sidste ende udryddelse af fattigdom; betoner, at dette ikke repræsenterer noget stort fremskridt sammenlignet med tidligere EU-tilgange, og at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder stadig mangler at blive anerkendt som afgørende katalysatorer for bæredygtig udvikling; bemærker, EU's stilling har været usammenhængende på dette område, jf. denne pakke: Kommissionen anerkender kun EU-handling på dette område under ”sundhed” i sin meddelelse om 2030-dagsordenen, men kun under ”ligestilling mellem kønnene” i meddelelsen om konsensus; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at anmode om, at USA genovervejer sin position i den såkaldte ”global gag rule” (globale mundkurvsregel);

106.  fremhæver behovet for at fortsætte med at fremme sundhedsforskning for at udvikle nye og forbedrede tilgængelige, prismæssigt overkommelige og passende medicinske løsninger på hiv/aids, tuberkulose og andre fattigdomsrelaterede og negligerede sygdomme, fremvoksende epidemier og antimikrobiel resistens;

107.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at forpligte sig til at sætte ind med de nødvendige ressourcer og politisk fokus for at sikre, at princippet om ligestilling og styrkelse af kvinders og pigers stilling sættes i fokus ved implementeringen af 2030-dagsordenen;

108.  påpeger, at landbruget i EU allerede yder et bidrag til bæredygtighed; bemærker dog, at den fælles landbrugspolitik i sin nuværende form ikke er i stand til at bidrage med løsninger på de nuværende udfordringer; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om at skifte fra de nuværende arealbaserede betalinger til et resultatbaseret system, der støtter landmænd under omstillingen til et bæredygtigt landbrugssystem, som sikrer opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; opfordrer EU til at udarbejde en bæredygtig fødevare-og landbrugspolitik, hvis sigte er at sikre opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling vedrørende fødevaresikkerhed, ernæring, sundhed, naturressourcer og klimaændringer; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den kommende revision af den fælles landbrugspolitik at fremsætte forslag med henblik på en yderligere styrkelse af de grønne foranstaltninger og et forslag til en bæredygtig fødevare- og landbrugspolitik efter 2020 med henblik på at sikre virkeliggørelsen af de bæredygtige udviklingsmål nr. 2, 3, 6, 12, 13, 14 og 15; opfodrer Kommissionen til også at udvikle en bæredygtig fødevarepolitik og aktivt opmuntre til en omstilling til lokalt og økologisk producerede fødevarer med et lille fodaftryk for så vidt angår kulstof, jord og vand; foreslår, at vigtigheden af eksistensen af træer i landbrugsøkosystemer og især skovlandbrugssystemer sættes øverst på prioriteringslisten ved drøftelserne af den kommende politik, tillige med incitamenter til bæredygtig genopretning af ubenyttede landbrugsarealer; understreger behovet for at sikre, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik effektivt bidrager til opnåelse af de fastlagte målsætninger gennem streng overholdelse og gennem større sammenhæng på tværs af politiske områder, hvilket især er relevant med hensyn til bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og af de dertil beregnede instrumenter under den fælles landbrugspolitik;

109.  beder Kommissionen og medlemslandene om at fremme denne omstilling til økologisk landbrug og samtidig begrænse brugen af pesticider, som er skadelige for sundhed og for miljø, til et minimum, og udvikle foranstaltninger til at beskytte og støtte det økologiske og biodynamiske landbrug inden for den fælles landbrugspolitiks anvendelsesområde;

110.  fremhæver, at kultur er et tværgående og allestedsnærværende anliggende og udgør en vigtig ressource for udvikling, at anvendelse af kulturelle ressourcer er en grundlæggende metode til at opnå andre fremtidige udviklingsmål, og at integration af kulturelle faktorer i politikker og strategier for bæredygtig udvikling bør ske i fuld overensstemmelse med andre internationale forpligtelser under anerkendelse af menneskerettighedernes universalitet og gensidige afhængighed;

111.  opfordrer Kommissionen og medlemslandene til hurtigst muligt at reformere EU-reglerne for godkendelse af pesticider og samtidig fastsætte nogle bindende mål for reducering af brugen af dem;

112.  påpeger, at den europæiske landbrugssektor er arbejdsplads for millioner af mennesker i landdistrikterne inden for landbruget og i andre sektorer og sikrer fødevareforsyning og fødevaresikkerhed samt tiltrækker mennesker til landdistrikterne som et sted, hvor man bor, arbejder og slapper af; påpeger endvidere, at landskaber med høj biodiversitet og høj naturværdi tiltrækker mennesker til landområderne og tilfører merværdi til landdistrikterne; bemærker den betydelige værdi, som politikken for udvikling af landdistrikterne har i kraft af, at den opbygger bæredygtige, robuste og levedygtige samfund og økonomier i landdistrikterne; påpeger, at bedre adgang for landbrugere til ressourcer er af afgørende betydning for at opnå dette;

113.  opfordrer til, at der udvikles landbrug ved at fokusere på familiebedrifter ved hjælp af en bedre udnyttelse af de europæiske fonde såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og ved at rette særlig opmærksomhed mod på små og mellemstore virksomheder, ved at udveksle og overføre ekspertise og ved at udnytte fordelene ved de lokale og regionale værdi- og produktionskæder samt regional beskæftigelse, med større vægt på bynære forbindelser og direkte salg, som har været en vellykket model i mange dele af EU; har den holdning, at landbrugernes mulighed for at skabe en rimelig indkomst i kraft af deres arbejde er en forudsætning for det europæiske landbrugs bæredygtighed og en garanti for landbrugernes velfærd;

114.  minder om, at det er vigtigt at garantere ordentlige offentlige tjenester, navnlig hvad angår omsorg for børn og ældre, eftersom disse tjenester er særlig vigtige for kvinder, da de traditionelt har spillet en vigtig rolle ved at tage sig af de unge og ældre medlemmer af familien;

115.  fremhæver den vigtige rolle, som traditionel viden og traditionelle fødevarer spiller, især i regionerne i den yderste periferi, bjergområder og ugunstigt stillede områder i EU, samt de økonomiske bidrag, som de europæiske kvalitetsordninger såsom beskyttede geografiske betegnelser (BGB) yder til lokalområderne; minder om Parlamentets enstemmige tilslutning til at udvide denne form for beskyttelse til at omfatte en bredere vifte af regionalt producerede varer; understreger i denne forbindelse desuden, hvor vigtige de europæiske kvalitetsordninger (BOB/BGB/GTS) er med hensyn til at skabe mulighed for og opretholde indtjeningskilder i disse områder; anerkender, at kendskabet til disse ordninger kun er udbredt i nogle medlemsstater, og opfordrer til at øge bevidsthed i EU om deres fordele;

116.  fremhæver det bidrag, som skovene i Middelhavsområdet og dehesa-skovlandbrugssystemet – der på en integreret måde kombinerer ekstensiv husdyrproduktion med landbrug og skovbrug – leverer til målene om at bevare og sikre biodiversitetens bæredygtighed med henblik på, at disse får anerkendelse og støtte under den fælles landbrugspolitik;

117.  anerkender behovet for bedre transport og logistik for skovforvaltning og udvinding af tømmer; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle bæredygtige logistik- og skovbrugssystemer, som har en mere begrænset indvirkning på klimaet;

118.  understreger den betydning, som bioenergi har for landbrugsbedrifter og bioøkonomien, og den betydning, som produktionsanlæg har for lagring, distribution og forbrug på selve bedriften af vedvarende energi, da de bidrager til at sikre landbrugernes indtægt ved at give dem yderligere produkter, som de kan sælge, og både skaber og bevarer arbejdspladser i landdistrikterne; understreger, at udviklingen af bioenergi skal foregå på bæredygtig vis og ikke må hæmme produktionen af fødevarer og foder; understreger, at energibehovet i stedet bør opfyldes ved at tilskynde til anvendelse af affald og biprodukter, der ikke er brugbare i andre processer;

119.  fremhæver vigtigheden af biprodukter fra fremstilling af biobrændstof som en regional kilde til proteinrigt dyrefoder, hvoraf omkring 70 % var nødt til at blive dækket af import fra lande uden for EU[11] i 2012-2013;

120.  bemærker, at dyrkning af bælgfrugtafgrøder i vekseldrift kan skabe en win-win-situation for både landbrugere, dyr, biodiversitet og klima; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en proteinplan, som omfatter bælgfrugtafgrøder i vekseldrift;

121.  anser fortsatte fremskridt inden for præcisionsjordbrug, digitalisering, rationel anvendelse af energi, plante- og dyreavl og indarbejdelse af integreret plantebeskyttelse for nødvendige, fordi effektivitetsgevinster, der opnås på grundlag af målene for bæredygtig udvikling og biodiversitet, vil bidrage til at mindske både landbrugets arealbehov og dets indvirkning på miljøet; mener, at hvis man får biodiversitet til at fungere for landbrugerne, vil dette medvirke til at øge deres indkomst, forbedre jordens sundhedstilstand og ydeevne, bidrage til skadedyrsbekæmpelse og forbedre bestøvning; understreger derfor, at det er vigtigt at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for at sikre rettidige og effektive beslutningsprocedurer; understreger, at disse "intelligente" løsninger bør fremme og støtte initiativer, der er skræddersyet til at dække behovet hos små bedrifter uden stordriftsfordele, så de kan drage fordel af de nye teknologier;

122.  mener, at det er afgørende at opretholde og udvikle de traditionelle og lokale racer, da de har en evne til at tilpasse sig de særlige forhold i deres eget miljø, og mener, at landbrugernes ret til at dyrke planter selvstændigt og at lagre og udveksle såsæd af forskellige arter og sorter skal respekteres med henblik på at sikre den genetiske mangfoldighed i landbruget; afviser enhver form for forsøg på at tage patent på livsformer, planter og dyr, genetisk materiale eller væsentlige biologiske processer, især for så vidt angår indfødte stammer, varianter eller karakteristika;

123.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan og nedsætte en ekspertgruppe med henblik på at arbejde på et mere bæredygtigt system til forvaltning af integreret plantebeskyttelse; påpeger behovet for skadedyrsbekæmpelse, der forbedrer samspillet mellem planteavl, naturlige bekæmpelsessystemer og anvendelse af pesticider;

124.  mener, at det er nødvendigt at udbrede adgangen til bredbåndsforbindelser og forbedre transporttjenesteydelserne i landdistrikterne for ikke blot at bidrage til at nå de miljømæssige mål for bæredygtighed, men også fremme væksten i landdistrikterne på en måde, som er fuldt ud bæredygtig i miljømæssig, økonomisk og social henseende;

125.  betoner, at det er nødvendigt at gøre kultur til en integreret del af Kommissionens indsats for bæredygtighed, og tydeligt at fremhæve den rolle, den spiller inden for økonomisk udvikling, jobskabelse, fremme af demokrati, social retfærdighed og solidaritet, fremme af samhørighed, bekæmpelse af social udelukkelse, fattigdom og generationsmæssige og demografiske forskelle; opfordrer Kommissionen til at integrere kultur i målsætninger, definitioner, værktøjer og evalueringskriterier i sin strategi for målene for bæredygtig udvikling.

126.  er af den opfattelse, at kulturinstitutioner og -organisationer bør være innovatører og modeller inden for bæredygtighed og med hensyn til grønne processer, specielt hvad angår områderne kulturarv, digitalisering, turisme og kunstnere på turné; opfordrer til indførelse af et grønt EU-finansieringsincitament til dette formål;

127.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende og klart understrege, at kultur er en af hoveddrivkræfterne bag adfærdsændringer og skabelsen af miljøansvarlige holdninger, forbrugsmønstre og bæredygtighedsdrevne værdier;

128.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) har indflydelse på næsten alle aspekter af EU's arbejde. Målene for bæredygtig udvikling udgør ikke blot et koncept for et bedre samfund og en bedre verden, men også væsentlige elementer – der skal nås ved hjælp af konkrete og målbare foranstaltninger – til at opnå bedre og mere ligelige resultater, større velfærd blandt borgerne, en større samlet velstand, bekæmpelse af klimaforandringer og beskyttelse af miljøet af hensyn til de kommende generationer.

Parlamentet glæder sig meget over Kommissionens arbejde med at gøre status over, hvordan dets arbejdsprogrammer indvirker på gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Det er afgørende, at Unionen har et klart sæt af målbare mål for at sikre gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling.

Det er vigtigt, at denne betænkning anerkender de initiativer, der allerede er taget af EU-institutionerne til at opfylde målene for bæredygtig udvikling, men samtidig sigter denne rapport også mod at skabe en yderligere baggrund for en fremtidig køreplan for EU's fremtid, idet det også sikres, at målene for bæredygtig udvikling indgår som et nøgleelement i de foreslåede initiativer, der finder sted på tværs af alle områder af EU's arbejdsprogrammer.

Ved fastlæggelse af EU's tilgang er den foreslåede oprettelse af en multistakeholderplatform af yderste vigtighed, idet opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling ikke kan opnås uden høring og inddragelse af flere lag af regeringen og civilsamfundet. Mens den europæiske lovgivning kan hjælpe samfund med at opfylde mange af målene, vil en stor del af arbejdet foregå på lokalt plan. Det vil derfor være nødvendigt, at multistakeholderplatformen omfatter en række forskellige statslige, regionale og lokale aktører: fra lokale og regionale råd til borgmestre og medlemmer af Parlamentet. Det er også nødt til at være et forum for inddragelse af en bred vifte af aktører i civilsamfundet, f.eks. private virksomheder (både små og store), den frivillige sektor og individuelle borgere.

Platformen bør også være et forum til udveksling af bedste praksis, succeshistorier og idéer, som ikke har fungeret. Formålet med forummet er at sikre, at forslagene ikke blot strømmer i én retning – fra EU-institutionerne og nedad – men at forslag og initiativer på EU-plan informeres og forbedres af erfaringer på lokalt plan.

Med henblik på at støtte gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i hele det europæiske arbejdsprogram mener ordføreren, at tiden er inde til, at Kommissionen foretager en række vigtige undersøgelser af, hvorvidt de gældende mål er tilstrækkelige til at opfylde målene for bæredygtig udvikling. Det er også afgørende at rapportering om fremskridt med hensyn til målene for bæredygtig udvikling indgår i de arbejdsmetoder, der anvendes af staten – på nationalt, regionalt og lokalt plan – og at det private erhvervsliv og civilsamfund støttes af Kommissionen via multistakeholderplatformen i at integrere målene for bæredygtig udvikling i praksis.

Ordføreren ønsker at fremhæve det arbejde, der er gjort af Regionsudvalget for at understrege byers og regioners betydning for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Det bør navnlig bemærkes, at byerne gør en konkret indsats for at forbedre forbindelsesmuligheder, energiforbrug, transport- og affaldsforvaltning. De bedste af disse initiativer, hvoraf mange er blevet integreret i arbejdet i borgmesterpagten, bidrager til opfyldelsen af SDG-mål 3, 6, 8, 9, 10 og 11.

Europa har mulighed for, på et afgørende tidspunkt, at vurdere, om de nuværende klimapolitikker vil kunne nå de ønskede resultater for så vidt angår målene for bæredygtig udvikling. I denne betænkning forsøges det at vurdere, om EU's vigtigste kulstofreduktionsværktøjer – EU ETS og ESD – giver de kulstofbesparelser, der er nødvendige for at begrænse de værste konsekvenser af klimaændringerne. Disse ordninger er blandt en række forskellige værktøjer, der vil blive vurderet på baggrund af deres evne til at nå SDG-mål 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15 og 17.

I betænkningen forsøges det endvidere at afdække, om andre europæiske politikker inden for energi, affald og miljø vil være tilstrækkelige til at holde os inden for sikre planetariske grænser og opfylde SDG-mål 2, 3, 6, 11, 12, 14 og 15.

Parlamentet glæder sig over Kommissionens engagement i bæredygtig økonomisk vækst og anerkendelsen af behovet for at bevæge sig hen imod en grøn og bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet. En solid europæisk gennemførelse af den eksisterende lovgivning om affaldsforebyggelse og -håndtering vil skabe over 400 000 grønne job; og der kan skabes yderligere 180 000 potentielle grønne job ved revisionen af affaldsdirektiverne. Desuden kan gennemførelse af yderligere energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger skabe op til 2 mio. grønne job, og yderligere 3 mio. kan skabes i sektoren for vedvarende energi, hvilket i sidste ende vil bidrage til at opfylde SDG-mål 1, 2, 3,4, 7, 9, 10 og især 8 om skabelsen af anstændigt arbejde.

Endvidere må vi være opmærksomme på den seneste rapport om "planetariske grænser", som viser, at tabet af biodiversitet er den største udfordring, vores planet står over for; Unionen og medlemsstaterne må derfor intensivere bestræbelserne på at nå EU's bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet senest i 2020 og retablere mindst 15 % af de skadede økosystemer, hvis vi skal gøre os håb om at opfylde SDG-mål 14 og 15.

Forbrug og produktion må også i sidste ende blive mere bæredygtige, hvis SDG 12 skal kunne opfyldes. En stor del af forbrugselementet kan håndteres gennem direktiverne om affald, især for så vidt angår udformning af emballage samt madspild og elektronikudformning. Produktion er imidlertid et emne, der vedrører flere lag i EU's økonomi, industri og infrastruktur. Dette element understreger, hvor vigtigt det er at arbejde på tværs af alle områder af Unionens arbejde med at integrere målene for bæredygtig udvikling, og at det ikke kan nås uden deltagelse af et bredt udsnit af samfundet.

Ordføreren erkender, at SDG-mål 3, der vedrører folkesundheden, er fælles for og bør anvendelses på de andre mål for bæredygtig udvikling; selv om adgangen til lægemidler og forskning i nye sygdomme og lægemidler er af vital betydning, mener ordføreren, at det er umuligt at opnå den øgede levetid og det fald i den miljørelaterede dødelighed, der kræves i 12, 13, 14 og 15, hvis ikke forpligtelserne for så vidt angår et sundt klima og miljø opfyldes.

Medlemsstaterne har undertegnet aftalen om FN's mål for bæredygtig udvikling, både som enkeltlande og som en blok som medlemmer af Den Europæiske Union. Derudover er medlemsstaterne og EU også parter i FN's UNFCCC-program, den såkaldte "Parisaftale" om klimaændringer. For at opfylde Parisaftalen kræves der en betydelig indsats for at mindske drivhusgasserne (GHG), en kraftig begrænsning af skovrydningen og en større ressourceeffektivitet for at begrænse den globale opvarmning til kun 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Der er overlap mellem mange områder af Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling. Kommissionen, Parlamentet og medlemsstaterne bør derfor se glæde sig over muligheden for på mange områder at opfylde to internationale forpligtelser på samme tid.

Integrering af målene for bæredygtig udvikling i strategien for bedre lovgivning vil gøre det europæiske lovgivningsarbejde hårdere. Lovgivningen bør klart angive, hvor målene for bæredygtig udvikling opfyldes. Denne betænkning anerkender de områder, hvor den politiske beslutningstagning har skubbet Europa væk fra målene om bæredygtig udvikling såsom ved at fremme fødevarebaserede biobrændstoffer. Vi glæder os imidlertid over initiativer til at inddrage bæredygtighedskriteriet og due diligence-praksis i forsyningskæden på tværs af politikker, der påvirker klimaet og miljøet, samt tiltag til at optage temaerne fra ILO's konvention nr. 169 om oprindelige folks rettigheder i den politiske beslutningstagning, når den vedrører andre lande.

Endnu en vigtig søjle, der skal kigges på, er den finansielle bæredygtighed. De finansielle markeder i EU fortsætter med at kanalisere investeringer ind i fossilt baserede industrier og andre ubæredygtige områder. Dette truer i sidste ende investorernes mulige udbytte, eftersom udbytte på længere sigt bliver mindre sandsynligt, i takt med at overgangen til vedvarende energi tager fart (den såkaldte "kulstofboble"). Hvis ikke der tilskyndes til at flytte porteføljer over til bæredygtige alternativer, risikerer de finansielle markeder at underminere de bestræbelser, der gøres på andre områder for at nå målene for bæredygtig udvikling.

Ordninger for skabelse af anstændige og grønne job på lang sigt er af afgørende betydning. I denne betænkning vil vi imidlertid også gerne understrege, at en flytning af den europæiske økonomi væk fra de traditionelle tunge industrier, den har været baseret på, uundgåeligt vil resultere i tab af jobmuligheder i visse sektorer. Derfor er princippet om en "retfærdig omstilling" så vigtig. Ved at integrere ideen om en "retfærdig omstilling" i europæisk politik og ved at oprette en fond for retfærdig omstilling bør vi kunne sikre, at de samfund, der berøres mest af ændringerne, ikke påvirkes negativt, når samfundene støttes på en række niveauer, og de berørte har højeste prioritet, når det gælder om at støtte – finansielt eller på anden måde – som en led i processen hen imod en mere omfattende og bæredygtig industriel model.

Med denne betænkning skulle det meget gerne blive understreget, at opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling kræver tilpasning til innovative tilgange, der udvikles over tid, og at der derfor er behov for en årlig revision af denne proces. Parlamentet bør betragtes som en fuldgyldig partner i denne revisionsproces. Ordføreren foreslår en årlig rundbordsdiskussion, overvåget af Kommissionen, mellem Parlamentet og Kommissionen til at give et øjebliksbillede af fremskridtene og en aftalt tidsplan for foranstaltninger, der skal træffes fremover.

Kommissionen er i samarbejde med medlemsstaterne ved at gå i gang med en omfattende fornyelsesproces for Europas og Den Europæiske Unions fremtid på lang sigt. Når dette arbejde gøres, er det af afgørende betydning, at vi griber lejligheden til ikke blot at vurdere og reflektere over det arbejde, der allerede er gjort for at opfylde målene for bæredygtig udvikling, men at vi integrerer dem endnu mere i arbejdsområder, der ikke allerede omfatter en strategi med henblik på at opfylde målene for bæredygtig udvikling. En fælles europæisk tilgang, der sigter mod at opfylde målene for bæredygtig udvikling i alle aspekter af EU's arbejde vil sikre, at vi bestræber os på at tilpasse ikke blot vores nuværende livsform og beskæftigelsesmønstre til at redde vores miljø, men at vi ruster fremtidige generationer til at overvinde de udfordringer og udnytte de muligheder, der ligger i en verdensøkonomi, der i stadig højere grad bliver opmærksom på nødvendigheden af bæredygtighed.

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (7.6.2017)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om en europæisk indsat for bæredygtighed
(2017/2009(INI))

Ordfører for udtalelse: Elly Schlein

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling har potentiale til at udvirke en tilbundsgående forandring og omfatter universelle, ambitiøse, omfattende og indbyrdes forbundne mål, der sigter mod at udrydde fattigdom, bekæmpe forskelsbehandling og fremme velstand, miljøansvar, social inklusion og respekt for menneskerettighederne og styrke fred og sikkerhed; der henviser til, at disse mål kræver øjeblikkelig handling med henblik på en fuldstændig og effektiv gennemførelse;

B.  der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt en overordnet strategi for at gennemføre 2030-dagsordenen, som indbefatter alle relevante interne og eksterne politikområder, med en detaljeret tidsplan frem til 2030, og som Europa-Parlamentet har anmodet om i sin beslutning om opfølgning på og evaluering af dagsordenen[1], og ikke fuldt ud har varetaget den generelle koordinering af de foranstaltninger, der træffes på nationalt plan; der henviser til, at en effektiv gennemførelsesstrategi og en overvågnings- og revisionsmekanisme er afgørende for at nå de globale mål for bæredygtig udvikling (SDG'er);

C.  der henviser til, at klimaændringerne ikke udelukkende er et miljøspørgsmål, men ifølge FN[2] er en af de største udfordringer i vor tid og udgør en alvorlig trussel mod bæredygtig udvikling, og dens omfattende, hidtil usete virkninger pålægger de fattigste og mest sårbare en uforholdsmæssig stor byrde og øger uligheden mellem og inden for de enkelte lande; der henviser til, at en hurtig indsats for at bekæmpe klimaændringer er afgørende for en vellykket gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling;

D.  der henviser til, at finansieringen af SDG'erne kræver et stærkt og globalt partnerskab og brug af alle former for finansielle midler (fra nationale, internationale, offentlige, private og innovative kilder) såvel som ikkefinansielle midler; der henviser til, at privat finansiering kan supplere, men ikke erstatte offentlig finansiering;

E.  der henviser til, at en effektiv mobilisering af ressourcer er en nødvendig faktor for at nå målsætningerne i 2030-dagsordenen; der henviser til, at udviklingslandene er særligt berørte af selskabers skatteunddragelse og skatteundgåelse;

F.  der henviser til, at fremme af bæredygtig udvikling kræver modstandsdygtighed, som bør fremmes ved hjælp af en mangesidet tilgang til EU's foranstaltninger udadtil og ved at opretholde princippet om udviklingsvenlig politikkohærens; der henviser til, at medlemsstaternes og EU's politikker har både tilsigtede og utilsigtede virkninger for udviklingslandene, og SDG'erne udgør en enestående mulighed for at skabe større sammenhæng og en mere retfærdig politik over for udviklingslandene;

G.  der henviser til, at international handel kan være en stærk drivkraft for udvikling og økonomisk vækst, og til, at en stor andel af EU's import kommer fra udviklingslande; der henviser til, at 2030-dagsordenen anerkender handel som et middel til at opnå bæredygtig udvikling;

H.  der henviser til, at imødegåelse af udfordringerne i forbindelse med migration og efterspørgslen fra en stadig større global befolkning er afgørende for opnåelsen af bæredygtig udvikling; der henviser til, at 2030-dagsordenen understreger den rolle, som migration spiller som en potentiel drivkraft for udvikling; der henviser til, at det i artikel 208 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastslås, at udryddelse af fattigdom er hovedmålet for EU's udviklingspolitik;

1.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ambitiøs overordnet strategi, der samler eksisterende initiativer og fastsætter nye prioriteter på grundlag af en bred analyse af manglerne ved de eksisterende politikker og deres gennemførelse og på grundlag af synergien og sammenhængen mellem disse politikker, og som indeholder retningslinjer for både EU-institutionerne og medlemsstaterne for deres gennemførelse, overvågning og revision af 2030-dagsordenen; der henviser til, at dette bør ske, samtidig med at det sikres, at både EU's interne og eksterne politikker er i overensstemmelse med dagsordenen, og at man ikke venter med at igangsætte denne proces til Europa 2020-strategien er udløbet;

2.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en klar, konkret, detaljeret og ambitiøs EU-dækkende gennemførelsesplan for 2030-dagsordenen med specifikke mål, faste tidsplaner og en metode til koordinering mellem EU og dets medlemsstater; understreger, at denne gennemførelsesplan bør understøttes af en gennemsigtig og robust struktur for overvågning, ansvarlighed og revision med tæt inddragelse af Parlamentet og civilsamfundet; understreger, at den også bør være baseret på et omfattende sæt af målelige kvantitative og kvalitative indikatorer, der omfatter menneskerettigheder og sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer, og ikke udelukkende bør forlade sig på traditionelle indikatorer såsom BNP, idet disse ikke afspejler uligheder eller miljøforringelser;

3.  minder om betydningen af det grundlæggende princip i 2030-dagsordenen om "ikke at lade nogen i stikken"; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til imødegåelse af uligheder i og mellem landene, da de øger virkningerne af andre globale udfordringer og hindrer fremskridt på området for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forskning og opsplitning af data i deres politikker for at sikre, at de mest sårbare og marginaliserede medtages og prioriteres;

4.  understreger, at den næste flerårige finansielle ramme (FFR) bør udformes på en måde, som gør det muligt at gennemføre EU-strategien og gennemførelsesplanen for 2030-dagsordenen, og sikrer, at EU yder et væsentligt bidrag til opfyldelsen af målene og målsætningerne for 2030-dagsordenen i hele verden; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den næste FFR integrerer prioriteterne for bæredygtig udvikling i hele EU's budget ved at afsætte tilstrækkelige midler i alle finansielle instrumenter til, at EU kan opfylde sine 2030-forpligtelser;

5.  udtrykker tilfredshed med rapporten fra FN's generalsekretærs Højniveaupanel om Adgang til Lægemidler med henblik på at bidrage til at nå mål 3 – at sikre sundhed og trivsel for alle – og anmoder Kommissionen om at foreslå gennemførelsen af dens anbefalinger på de relevante politikområder;

6.  understreger betydningen af den officielle udviklingsbistand (ODA) som et vigtigt instrument til at opfylde 2030-dagsordenen med hensyn til udryddelse af fattigdom i alle dens former og bekæmpelse af uligheder, men gentager, at udviklingsbistanden ikke i sig selv er tilstrækkelig til at løfte udviklingslandene ud af fattigdom; understreger behovet for at fremme instrumenter, der tilskynder til større ansvarlighed, f.eks. budgetstøtte; opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekræfte deres tilsagn om at afsætte 0,7 % af bruttonationalindkomsten og fremlægge et detaljeret forslag til en tidsplan for, hvordan udviklingsbistanden gradvist kan øges for at nå dette mål; minder om EU's tilsagn om at afsætte mindst 20 % af sin officielle udviklingsbistand til menneskelig udvikling og social integration og opfordrer til en fornyet indsats i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at gennemføre henstillingen fra OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC) om at nå et gennemsnitligt årligt gaveelement på 86 % af det samlede ODA-tilsagn; opfordrer til, at ODA beskyttes mod omledning, og til, at de internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet overholdes ved at bibeholde de grundlæggende ODA-mål om udryddelse af fattigdom, med særligt fokus på de mindst udviklede lande (LDC-landene) og skrøbelige sammenhænge; minder om behovet for at gå videre end forholdet mellem donor og modtager inden for en bredere udviklingsdagsorden;

7.  understreger, at videnskab, teknologi og innovation er et vigtigt instrument til gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling, da de fremmer social og økonomisk udvikling og kan tilvejebringe livsvigtige løsninger for at tackle den globale udfordring med fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre både det finansielle og det politiske miljø for fremme af videnskab, teknologi og innovation gennem deres udviklingssamarbejde;

8.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekræfte deres engagement i udviklingsvenlig politikkohærens som et vigtigt bidrag til at opnå en bredere politikkohærens for bæredygtig udvikling, da dette er afgørende for en vellykket gennemførelse af SDG'erne; understreger især, at det er nødvendigt, at alle EU's politikker, navnlig handels-, skatte-, landbrugs- og energipolitik, er i overensstemmelse med artikel 208 i TEUF, og at man ikke må underminere menneskerettighederne eller tredjelandes mulighed for at opnå bæredygtig udvikling; understreger behovet for at styrke mekanismerne for udviklingsvenlig politikkohærens og politikkohærens for bæredygtig udvikling inden for alle EU-institutioner og EU-politikker og sikre, at princippet om politikkohærens respekteres tilstrækkeligt i regelmæssige, offentlige konsekvensanalyser, og ved at indføre passende mekanismer for ansvarlighed, afhjælpning og erstatning;

9.  opfordrer EU og medlemsstaterne til effektivt at integrere modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i udviklingspolitikken; fremhæver, at det er nødvendigt at tilskynde til teknologioverførsel for at sikre energieffektivitet og rene teknologier og yde støtte til investeringer i decentraliserede, vedvarende energiprojekter i lille målestok, som ikke er tilsluttet elektricitetsnettet; opfordrer EU til at øge sin bistand til bæredygtigt landbrug for at imødegå klimaændringerne ved hjælp af målrettet støtte til smålandbrugere, diversificering af afgrøder, skovlandbrug og agro-økologiske landbrugsmetoder;

10.  understreger den rolle, som det politiske forum på højt niveau spiller i opfølgningen og revisionen af SDG'erne, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at fastholde EU's førende rolle i udformningen og gennemførelsen af 2030-dagsordenen ved at vedtage en fælles EU-holdning og foretage fælles indberetning på grundlag af samordnet indberetning fra medlemsstaterne og EU-institutionerne forud for samlingen i det politiske forum på højt niveau i FN-generalforsamlingens regi; opfordrer Kommissionen til under det kommende politiske forum på højt niveau at gøre status over de eksisterende foranstaltninger og de specifikke SDG'er, der skal behandles;

11.  opfordrer til oprettelse af en koordineringsmekanisme på tværs af Parlamentets udvalg, der får til opgave at overvåge og følge op på EU's gennemførelse af sine forpligtelser i 2030-dagsordenen; understreger, at Parlamentet skal forpligte sig til at indføre en sådan koordinering (f.eks. årlig statusopgørelse på plenarmødet på grundlag af situationsrapporter, en gruppe af kontaktpunkter i alle udvalg eller en særlig tværpolitisk gruppe) og på det højest mulige niveau udpege en eller flere personer med ansvar for at lede denne indsats;

12.  understreger, at de tre dimensioner af bæredygtig udvikling – den økonomiske, den miljømæssige og den sociale – er uløseligt forbundne, og understreger, at økonomisk bæredygtighed er af afgørende betydning for miljøet; understreger, at fremme af god regeringsførelse, retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne er afgørende ikke blot for social bæredygtighed, men også for en ansvarlig udnyttelse af naturressourcer og beskyttelse af miljøet; opfordrer Kommissionen til at stå i spidsen for et bredt internationalt samarbejde, til at arbejde sammen med partnere for at forbedre modstandsdygtigheden og tilpasningsevnen over for klimaændringernes skadelige virkninger og til at udvikle bæredygtige kulstoffattige muligheder for fremtiden og fremskynde nedbringelsen af de globale drivhusgasemissioner i overensstemmelse med mål 13 og FN's rammekonvention om klimaændringer;

13.  mener, at støtte til fred, sikkerhed og retfærdighed i udviklingslandene er af afgørende betydning; understreger, at den finansiering af sikkerhedsrelaterede foranstaltninger, som ikke er ODA-finansiering, skal komme fra andre instrumenter end instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) eller andre mekanismer, som drager fordel af disse instrumenter;

14.  henviser til den private sektors, især lokale mikrovirksomheders og SMV'ers, rolle i gennemførelsen af 2030-dagsordenen, navnlig dens ansvar for overgangen til bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre i Europa og på verdensplan; minder om, at privat finansiering kan supplere, men ikke erstatte offentlig finansiering; opfordrer Kommissionen til at fremme bindende forpligtelser for virksomhedernes ansvar og gennemsigtighed med henblik på at sikre, at den private sektors bidrag er i fuld overensstemmelse med 2030-dagsordenen, idet virksomhederne skal overholde klare miljømæssige, sociale og menneskerettighedsrelaterede standarder og respektere principperne om ansvarlig finansiering og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; minder i den forbindelse om nødvendigheden af forudgående og efterfølgende vurderinger af resultaterne på udviklingsområdet af samarbejdet med den private sektor;

15. understreger, at sikring af retfærdighed og gennemsigtighed på skatteområdet, bekæmpelse af skatteunddragelse, udryddelse af ulovlige finansielle strømme og skattely samt forbedret forvaltning af offentlige finanser, bæredygtig økonomisk vækst og øget mobilisering af nationale ressourcer er afgørende for finansieringen af 2030-dagsordenen; opfordrer EU til at oprette et finansieringsprogram (DEVETAX2030) for specifikt at bidrage til etableringen af skattestrukturer i de nye markedsøkonomier og for at hjælpe udviklingslandene med at oprette nye regionale skattekontorer; gentager, at der er behov for en global afgift på finansielle transaktioner for at tackle de globale udfordringer i forbindelse med fattigdom, for en undersøgelse af de afsmittende virkninger af alle medlemsstaternes og EU's skattepolitik for udviklingslandene og for, at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens opretholdes, når der lovgives på dette område;

16. understreger betydningen af fair og etiske frihandelsaftaler og opfordrer indtrængende EU til at udforme sin handelspolitiske strategi i tråd med 2030-dagsordenen og samtidig respektere tredjelandes politiske råderum til at lovgive for at fremme bæredygtig udvikling, menneskerettigheder, høje sociale standarder og miljøstandarder, bæredygtigt forbrug og regional integration og bekæmpe fattigdom, korruption og uligheder;

17.  erkender de problemer, der opstår som følge af megabyernes eksplosive vækst, og de udfordringer, dette fænomen skaber for den sociale og miljømæssige bæredygtighed; slår til lyd for en afbalanceret regional udvikling, og minder om, at styrket økonomisk aktivitet i landdistrikter og mindre byer mindsker migrationspresset på de enorme byområder og dermed letter problemerne med ukontrolleret urbanisering og migration; understreger, at decentraliserede regionale strukturer fremmer cirkulationen af knappe næringsstoffer såsom fosfor fra byerne tilbage til landbrugsproduktion;

18.  opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtige globale værdikæder ved at indføre due diligence-ordninger for virksomheder med fokus på hele deres forsyningskæde, som vil tilskynde erhvervslivet til at investere mere ansvarligt og fremme en mere effektiv gennemførelse af kapitler om bæredygtighed i frihandelsaftaler, herunder bekæmpelse af korruption, forbedring af gennemsigtigheden, bekæmpelse af skatteundgåelse og ansvarlig adfærd i erhvervslivet;

19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at justere deres tilgang til migration med henblik på at udvikle en indvandringspolitik, der er i overensstemmelse med mål 10, og en opfattelse af indvandrere og asylsøgere, der er baseret på kendsgerninger, og med bekæmpelse af fremmedhad og diskrimination mod indvandrere, samt med henblik på at investere i centrale drivkræfter for menneskelig udvikling; gentager sin bekymring over, at de nye politikker og finansielle instrumenter med henblik på imødegåelse af de grundlæggende årsager til ulovlig og tvungen migration kan gennemføres på bekostning af udviklingsmålene, og opfordrer til, at Parlamentet tildeles en større rolle i forbindelse med at sikre, at de nye finansieringsinstrumenter er forenelige med EU's retsgrundlag, principper og forpligtelser, navnlig 2030-dagsordenen; forkaster idéen om, at konditionalitet i forbindelse med bistand baseret på grænsekontrol, forvaltning af migrantstrømme eller tilbagetagelsesaftaler skal udgøre grundlaget for partnerskab og udviklingssamarbejde med tredjelande;

20.  glæder sig over den vægt, der lægges på investering i unge som de vigtigste aktører i forbindelse med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; understreger behovet for at udnytte udviklingslandenes demografiske dividende gennem passende offentlige politikker og investeringer i unges uddannelse og sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og uddannelse; understreger, at dette er en lejlighed til endelig at fremme ligestilling og styrke kvinders indflydelse som et væsentligt element i en udviklingsvenlig politikkohærens, og opfordrer EU til at integrere disse i alle udenrigspolitiske områder; erkender, at disse vigtige drivkræfter for menneskelig udvikling og menneskelig kapital skal prioriteres for at sikre en bæredygtig udvikling;

21. glæder sig over Kommissionen forslag om at oprette en multistakeholderplatform på EU-plan, der skal spille en rolle i opfølgningen og udvekslingen af bedste praksis for gennemførelsen af de bæredygtige udviklingsmål på tværs af sektorer; understreger behovet for en inklusiv proces med høring af alle berørte parter og især civilsamfundet som en aktiv partner i planlægningen, gennemførelsen, overvågningen og revisionen af 2030-dagsordenen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i målrettede uddannelsesprogrammer og oplysningskampagner med henblik på at øge borgernes kendskab til 2030-dagsordenen.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Stelios Kouloglou, Arne Lietz, Linda McAvan, Vincent Peillon, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Eleni Theocharous, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Ádám Kósa, Cécile Kashetu Kyenge, Paul Rübig, Judith Sargentini

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

19

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Paavo Väyrynen

ECR

Eleni Theocharous

EFDD

Ignazio Corrao

PPE

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Ádám Kósa, Paul Rübig, Bogdan Brunon Wenta

S&D

Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Cécile Kashetu Kyenge, Arne Lietz, Linda McAvan, Vincent Peillon, Elly Schlein

VERTS/ALE

Maria Heubuch, Judith Sargentini

0

-

 

 

3

0

GUE/NGL

Stelios Kouloglou, Lola Sánchez Caldentey

PPE

Anna Záborská

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (31.5.2017)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om en europæisk indsat for bæredygtighed
(2017/2009(INI))

Ordfører for udtalelse: Ulrike Müller

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater alle er parter i Parisaftalen og derfor forpligtede til at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau og gøre en indsats for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau;

1.  glæder sig over 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens mål for bæredygtig udvikling; efterlyser, at der tages det samme hensyn til alle tre aspekter af bæredygtighed (social, miljømæssig og økonomisk); understreger, at selv om EU's landbrug allerede yder et værdifuldt bidrag til bæredygtighed gennem den fælles landbrugspolitik, miljøkrav og krydsoverensstemmelse, er det stadig nødvendigt at tilpasse det bedre på globalt, europæisk og nationalt plan til mere komplekse og indbyrdes forbundne tendenser og udfordringer, som verden i dag står over for, samtidig med at der tages særlig hensyn til de globale mål for bæredygtig udvikling;

2.  understreger det afgørende bidrag, som den europæiske landbrugssektor yder til opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 2 om at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug; anerkender endvidere dens betydning med hensyn til at bidrage til de andre mål for bæredygtig udvikling såsom bæredygtig vandforvaltning (mål 6), adgang til billig, pålidelig og bæredygtig og moderne energi for alle (mål 7), vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst (mål 8), bæredygtige produktionsmønstre (mål 12), bekæmpelse af klimaændringer (mål 13) samt bæredygtig skovforvaltning, stop for forringelse og genopretning af jord, bekæmpelse af ørkendannelse og stop for tab af biodiversitet (mål 15);

3.  understreger det unikke og komplementære forhold mellem landbrug, miljø og fødevaresikkerhed; fremhæver i denne forbindelse den rolle, som lokale ordninger for miljøvenligt landbrug spiller i medlemsstaterne med hensyn til at fremme og styrke dette forhold;

4.  opfordrer Kommissionen til at fremme mere effektive dyrkningsmetoder – herunder agro-økologiske og diversificeringsbaserede tilgange – samt bedre og mere bæredygtig forvaltning af landbrugsressourcerne i EU og tredjelande med det mål at mindske råvareomkostningerne til landbrugsproduktion og nedbringe spildet af næringsstoffer, fremme udvekslingen af viden og innovation, øge ressourceeffektiviteten samt fremme mangfoldigheden af afgrøder og styrke landbrugssystemernes bæredygtighed;

5.  bemærker, at kvinder, der arbejder i landbruget i udviklingslandene, kunne øge bedrifternes udbytte med 20-30 %, hvis de havde samme adgang til ressourcer som mænd; understreger, at dette udbytteniveau kunne nedbringe antallet af mennesker, der sulter, med 12-17 % på verdensplan;

6.  påpeger, at den europæiske landbrugssektor er garant for millioner af arbejdspladser i landdistrikterne og i andre sektorer og sikrer fødevareforsyning og fødevaresikkerhed samt landdistrikternes attraktivitet som levested for mennesker og i økonomisk og rekreativ henseende; påpeger endvidere, at høj biodiversitet og et landskab med høj naturværdi er nødvendige for at tiltrække mennesker til landområderne og føre merværdi til landdistrikterne; bemærker den betydelige værdi af politikken for udvikling af landdistrikterne i opbygningen af bæredygtige, robuste og levedygtige lokalsamfund og økonomier; påpeger, at bedre adgang for landbrugere til ressourcer er af afgørende betydning for at opnå dette;

7.  opfordrer til, at der udvikles landbrug ved at fokusere på familiebedrifter ved hjælp af en bedre udnyttelse af de europæiske fonde såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og ved at lægge særlig vægt på små og mellemstore virksomheder, ved at udveksle og overføre ekspertise og ved at udnytte fordelene ved de lokale og regionale værdier, regional beskæftigelse og produktionskæder med større vægt på bynære forbindelser og direkte salg, som har været en vellykket model i mange dele af EU; har den holdning, at landbrugernes mulighed for at skabe en rimelig indkomst i kraft af deres arbejde er en forudsætning for det europæiske landbrugs bæredygtighed og en garanti for landbrugernes velfærd;

8.  mener, at der skal sikres tilstrækkelige offentlige investeringer for at garantere varige, bæredygtige og rummelige løsninger;

9.  fremhæver navnlig kvinders afgørende rolle som medlemmer af familiebedrifter, som er den vigtigste samfundsøkonomiske enhed i landdistrikterne, og deres indsats med hensyn til fødevareproduktion, bevaring af traditionelle kundskaber og kompetencer og kulturel identitet samt beskyttelse af miljøet, særlig i betragtning af, at kvinder i landdistrikterne desuden er ramt af løn- og pensionsforskelle;

10.  minder om, at det er vigtigt at garantere ordentlige offentlige tjenester, navnlig hvad angår omsorg for børn og ældre, og at disse tjenester er særlig vigtige for kvinder, da de traditionelt har spillet en vigtig rolle ved at tage sig af de unge og ældre medlemmer af familien;

11.  bifalder Kommissionens forpligtelse til at arbejde videre med at forenkle den fælles landbrugspolitik og anmoder Kommissionen om at tage behørigt hensyn til eventuelle hensigtsmæssige forslag til yderligere forenkling og en målrettet tilgang;

12.  fremhæver den vigtige rolle, som traditionel viden og traditionelle fødevarer spiller, især i regionerne i den yderste periferi, bjergområder og ugunstigt stillede områder i EU, samt de økonomiske bidrag, som de europæiske kvalitetsordninger såsom beskyttede geografiske betegnelser indebærer for lokalområderne; minder om Parlamentets enstemmige tilslutning til at udvide denne form for beskyttelse, så den omfatter en bredere vifte af regionalt producerede varer; understreger i denne forbindelse desuden, hvor vigtige de europæiske kvalitetsordninger (BOB/PGI/GTS) er med hensyn til at skabe mulighed for og opretholde indtjeningskilder i disse områder; anerkender, at kendskabet til disse ordninger kun er udbredt i nogle medlemsstater, og kræver øget bevidsthed i EU om deres fordele;

13.  understreger vigtigheden af og potentialet ved en bæredygtig skovforvaltning i Europa, herunder andre ressourcer i skovene end træ, der sikrer værditilvækst og arbejdspladser og yder et væsentligt bidrag til opfyldelsen af biodiversitets-, klima- og miljøbeskyttelsesmålene; fremhæver behovet for at integrere de mange muligheder for anvendelse af træ, så denne ressource udvikles fuldt ud på en bæredygtig måde; påpeger, at EU ikke har en fælles politik om skove, men at skovforvaltningen bør opfylde kravene i Forest Europe (ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa);

14.  understreger betydningen af en bæredygtig produktion og anvendelse af træ og andre skovbaserede materialer såsom kork og træderivater, herunder tekstilfibre, for den videre udvikling af bæredygtige økonomiske koncepter og skabelsen af grønne jobs;

15.  understreger det bidrag, som skovene i Middelhavsområdet og dehesa-skovlandbrugssystemet – der på en integreret måde kombinerer ekstensiv husdyrproduktion med landbrug og skovbrug – leverer til målene om at bevare og sikre biodiversitetens bæredygtighed med henblik på, at disse får anerkendelse og støtte under den fælles landbrugspolitik;

16.  anerkender behovet for bedre transport og logistik for skovforvaltning og udvinding af tømmer; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle bæredygtige logistik- og skovbrugssystemer, som har en mere begrænset indvirkning på klimaet;

17.  fremhæver desuden vigtigheden af at have en fælles vision og en fælles ramme for alle medlemsstaternes foranstaltninger, hvor der lægges særlig vægt på de centrale drivkræfter bag udviklingen af et bæredygtigt landbrug såsom bæredygtige ressourcer og klimapolitikker;

18.  understreger den betydning, som bioenergi har for landbrugsbedrifter, og værdien af anlæg til produktion, lagring, distribution og forbrug på selve bedriften af vedvarende energi, da de gennem yderligere afsætningsmuligheder bidrager til indtægtssikkerhed og både skaber og bevarer arbejdspladser i landdistrikterne; understreger, at udviklingen af bioenergi kan foregå på bæredygtig vis og ikke må hæmme produktionen af fødevarer og foder; understreger, at energibehovet i stedet bør opfyldes ved at tilskynde til anvendelse af affald og biprodukter, der ikke er nyttige i en anden proces;

19.  bemærker, at bekæmpelse af spild og tab af fødevarer i hele produktions- og forsyningskæden er et vigtigt aspekt af bæredygtig udvikling, som landbruget bør bidrage til; påpeger, at bioøkonomien via genanvendelse af landbrugs- og fødevareaffald (der ikke kan anvendes til andre formål) samt husdyrgødning, f.eks. i biogasanlæg og bioraffinaderier og til produktion af gødning, kan bidrage til at begrænse landbrugets miljømæssige indvirkninger gennem reducering af landbrugets udledninger af drivhusgasser og forurenende emissioner til luft, jord og vand og også kan bidrage til en mere effektiv og bæredygtig ressourceudnyttelse; fremhæver vigtigheden af støtte under anden søjle til indførelse af teknologi, som gør det muligt at bruge landbrugsaffald i en effektiv landbrugssektor; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i sådanne teknologier, hvor det er hensigtsmæssigt;

20.  fremhæver vigtigheden af biprodukter fra fremstilling af biobrændstof som en regional kilde til proteinrigt dyrefoder – et område, hvor omkring 70 % af behovet i 2012-2013 skulle dækkes af import fra lande uden for EU[1];

21.  understreger det bidrag, som husdyrsektoren yder til EU's økonomi og et bæredygtigt landbrug, navnlig når de integreres i landbrugsproduktionen; henleder opmærksomheden på det potentiale, som aktiv styring af næringsstoffers kredsløb inden for husdyrsektoren har med hensyn til at mindske indvirkningen fra CO2-, ammoniak- og nitratudledninger på miljøet; gør endvidere opmærksom på det potentiale, der ligger i integreret landbrug i forbindelse med at bidrage til et mere velfungerende landbrugsrelateret økosystem og en miljøvenlig landbrugssektor;

22.  bemærker, at dyrkning af bælgfrugtafgrøder i vekseldrift kan sikre en win-win-situation for både landbrugere, dyr, biodiversitet og klima; opfordrer desuden Kommissionen til at fremlægge en proteinplan, som omfatter bælgfrugtafgrøder i vekseldrift;

23.  anser fortsatte fremskridt inden for præcisionsjordbrug, digitalisering, rationel anvendelse af energi, plante- og dyreavl og indarbejdelse af integreret plantebeskyttelse for nødvendige, idet effektivitetsgevinster på baggrund af målene for bæredygtig udvikling kan bidrage til at mindske landbrugets arealkrav og miljøpåvirkninger; mener, at biodiversitet for landbrugerne vil medvirke til at øge deres indkomst, forbedre jordens sundhedstilstand og udbytte, bidrage til skadedyrsbekæmpelse og fremme bestøvningen; understreger derfor, at det er vigtigt at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for at sikre rettidige og effektive beslutningsprocedurer; understreger, at disse "intelligente" løsninger bør fremme og støtte initiativer, der er skræddersyet til de små bedrifter uden stordriftsfordele, så de kan drage fordel af de nye teknologier;

24.  mener, at det er afgørende at opretholde og udvikle de traditionelle og lokale racer, da de har en evne til at tilpasse sig de særlige forhold i deres eget miljø, og mener, at landbrugernes ret til at dyrke planter selvstændigt og at lagre og udveksle såsæd af forskellige arter og sorter skal respekteres med henblik på at sikre den genetiske mangfoldighed i landbruget; afviser enhver form for forsøg på at tage patent på livsformer, planter og dyr, genetisk materiale eller væsentlige biologiske processer, især når indfødte stammer, varianter eller karakteristika er involveret;

25.  mener, at det for yderligere at tilskynde til landbrug af høj standard og kvalitet i Europa og sikre det europæiske landbrug i tråd med 2030-dagsordenen er nødvendigt fortsat at fokusere på forskning, innovation og uddannelse og at investere i konsulenttjenester i landbruget; fremhæver vigtigheden af løbende faglig udvikling inden for nye teknologier for at fremme effektivitet og miljømæssig bæredygtighed; opfordrer derfor til fortsat forskning i og udvikling af høj- og lavteknologiske applikationer og plantebeskyttelsesmidler, herunder biologiske pesticider med lav risiko og biologiske kontrolforanstaltninger, om muligheden for at begrænse brugen af vand og forbedre jordbundskvaliteten;

26.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan og nedsætte en ekspertgruppe med henblik på at arbejde på et mere bæredygtigt system til forvaltning af integreret plantebeskyttelse; påpeger behovet for en skadedyrsbekæmpelse, der forbedrer samspillet mellem planteavl, naturlige bekæmpelsessystemer og anvendelse af pesticider;

27.  erkender de langsigtede udfordringer, der er forbundet med bæredygtigt landbrug, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en langsigtet investeringsplan, hvor der er kontinuitet i finansieringen af grundforskning og anvendt forskning; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i uddannelse af specialister i bæredygtigt landbrug og til at åbne mulighed for at rådføre sig hos eksperter;

28.  mener, at det er nødvendigt at udbrede adgangen til bredbåndsforbindelser og forbedre transporttjenesterne i landdistrikterne for ikke blot at bidrage til at opnå de miljømæssige mål for bæredygtighed, men også fremme væksten i landdistrikterne på en måde, som er fuldt ud bæredygtig i miljømæssig, økonomisk og social henseende.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

4

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Daniel Buda, Matt Carthy, Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Edouard Ferrand, Luke Ming Flanagan, Beata Gosiewska, Martin Häusling, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Ulrike Müller, Maria Noichl, Marijana Petir, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Bas Belder, Franc Bogovič, Hannu Takkula

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Christofer Fjellner

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

29

+

PPE

Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Christofer Fjellner, Esther Herranz García, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Marijana Petir

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Paolo De Castro, Viorica Dăncilă, Maria Noichl, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella

ECR

Bas Belder, Beata Gosiewska, Zbigniew Kuźmiuk

ALDE

Jan Huitema, Ivan Jakovčić, Ulrike Müller, Hannu Takkula

ENF

Edouard Ferrand, Philippe Loiseau

4

-

GUE/NGL

Matt Carthy, Luke Ming Flanagan, Maria Lidia Senra Rodríguez

EFDD

John Stuart Agnew

3

0

Verts/ALE

Martin Häusling, Bronis Ropė

EFDD

Marco Zullo

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (15.5.2017)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om en europæisk indsats for bæredygtighed
(2017/2009(INI))

Ordfører for udtalelse: Liadh Ní Riada

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  er af den opfattelse, at hvis vi skal sikre en bedre fremtid for alle, vil det kræve, at kultur indføres som en fjerde søjle for bæredygtighed i og uden for EU, eftersom kultur ved at skabe nye måder at leve på og bæredygtige udviklingsparadigmer udgør en katalysator for innovation og adfærdsændring og muliggør lokalsamfundsbaserede og lokalt rodfæstede tilgange, som er nødvendige for en lokal forståelse for bæredygtig udvikling;

2.  anerkender at innovation og kreativitet er påkrævet for at sikre en mere bæredygtig udvikling af byer, regioner og samfund som helhed og for at tilbyde svar på de forandringer, som vores samfund står over for i dag;

3.  bemærker, at aktiv kulturel deltagelse tilskynder til ansvarlig adfærd over for omgivelserne, forbedrer den fysiske og mentale sundhed og ens velbefindende, gør interkulturel dialog samt respekt for og social integration af minoriteter nemmere, forbedrer skoleelevers mødeprocent og unges præstationer og således bidrager til og fremmer opnåelsen af mange eksisterende mål for bæredygtig udvikling;

4.  opfordrer i lyset af det tværgående og umådeligt værdifulde bidrag fra kultur til individuel og kollektiv velbefindende såvel som til bæredygtig bymæssig, landlig og regional udvikling til inklusion af adgang til kultur og aktiv kulturel deltagelse som et selvstændigt mål for bæredygtig udvikling;

5.  minder om kulturens særlige rolle i eksterne relationer og udviklingspolitikker, navnlig i forbindelse med konfliktløsninger og konfliktforebyggelse, fredsskabelse og selvstændiggørelse af lokalbefolkninger; mener derfor, at en ambitiøs og velfunderet kulturel strategi, der omfatter kulturel diplomati, er nødvendig for at opnå en ny konsensus omkring udvikling;

6.  fremhæver den rolle, som kultur og kreativitet spiller med hensyn til innovation, skabelse af job af høj kvalitet, social samhørighed og udvikling af en bæredygtig økonomi, herunder i form af byfornyelse og revitalisering af landdistrikter; opfordrer derfor til bedre synergier mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre EU-programmer for at kunne finansiere kulturbaserede projekter;

7.  er af den opfattelse, at kulturinstitutioner og -organisationer bør være innovatører og modeller på området for bæredygtighed og med hensyn til grønne processer, specielt hvad angår områderne kulturarv, digitalisering, turisme og kunstnere på turné; opfordrer til indførelse af et grønt EU-finansieringsincitament til dette formål;

8.  er af den opfattelse, at en sammenhængende bæredygtig dagsorden kræver nyorientering af de økonomiske strategier og politikker i retning af flere nye kvalitetsjobs, fremme af cirkulær økonomi, reduktion af sociale uligheder og indførelse af en europæisk søjle for sociale rettigheder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe fattigdom og specielt børnefattigdom, investere i uddannelse af høj kvalitet, formel og uformel uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse og til at indføre en kompetencegaranti og en sammenhængende og ambitiøs kulturstrategi på alle myndighedsniveauer;

9.  mener, at opfyldelse af udviklingsmål 16 kræver aktiv deltagelse af borgerne i beslutningstagningen på alle niveauer; understreger i denne forbindelse behovet for at fremme aktiv deltagelse og aktivt medborgerskab blandt børn og unge;

10.  understreger vigtigheden af inklusiv og lige kvalitetsuddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, forskning og livslang læring for at løfte de økonomiske, sociale og miljømæssige opgaver og forberede en bæredygtig fremtid; hilser det i denne forbindelse velkommen, at EU agter at integrere målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 4 på 2030-udviklingsdagsordenen i den europæiske politiske ramme;

11.  understreger, at almen og erhvervsfaglig uddannelse er en nøgle til at bevæge samfundet i retning af større bæredygtighed; fremhæver, at uddannelse i bæredygtighed udvikler kompetencer, viden og værdier, som fremmer adfærd, der understøtter en bæredygtig fremtid; opfordrer derfor medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at gennemføre uddannelse i bæredygtighed på alle niveauer og inden for alle former for uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse;

12.  anerkender civilsamfundets betydning for bevidstgørelse af offentligheden omkring de bæredygtige udviklingsmål og for på nationalt og globalt plan at sætte fokus på dem gennem globale medborgerskabs- og bevidstgørelseskampagner;

13.  er dybt bekymret over forskellighederne i resultaterne af medlemsstaternes uddannelsessystemers, som dette fremgår af de seneste PISA-rapporter, og over den kendsgerning, at investering i uddannelse og erhvervsuddannelse mellem 2010 og 2014 faldt med 2,5 % i EU samlet set; understreger, at tilstrækkeligt finansierede uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for alle er af afgørende betydning for ligestilling og social inklusion og for at opfylde de mål, der er fastsat i mål 4 for bæredygtig udvikling; understreger ikke desto mindre, at uddannelse fortsat er en kompetence, der henhører under medlemsstaterne;

14.  understreger, at der er behov for en mere integrerende tilgang til finansiering af politikker for uddannelse og erhvervsuddannelse; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre brug af alle tilgængelige instrumenter for at sikre intelligente investeringer i innovativ læring samt i uddannelse og læring, der sigter mod at forbedre kvaliteten og relevansen af kvalifikationer og forbedre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne;

15.   ser gerne i forbindelse med uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring for integration og bæredygtighed at medlemsstaterne overvejer at forbedre deres uddannelses- og beskæftigelsespolitikker i samarbejde med EU med henblik på at øge bevidstheden om en bæredygtig udvikling og for sikre, at læringssystemerne sætter folk i stand til at træffe ansvarlige beslutninger og opbygger kapacitet til fremadrettet tænkning; understreger, at uddannelse og kvalifikationspolitikker ikke kun bør tilpasses arbejdsmarkedets behov, men også fremme den personlige og samfundsmæssige udvikling på en holistisk måde;

16.  understreger behovet for øget koordinering og for at muliggøre og optimere synergier mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre EU-programmer med henblik på at forbedre og modernisere kvaliteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i medlemsstaterne; understreger, at befolkninger i landdistrikter og fjerntliggende regioner skal have lige adgang til uddannelse af lige høj kvalitet og erhvervsuddannelse og mulighed for livslang adgang til kultur og læring;

17.  understreger, at uddannelse er nøglen til at udvikle selvbærende samfund; opfordrer EU til at forbinde kvalitetsundervisning, faglig og erhvervsorienteret uddannelse og samarbejde med erhvervslivet, da dette er en vigtig forudsætning for unges beskæftigelsesegnethed og adgang til kvalificerede job; mener, at navnlig spørgsmålet om adgang til uddannelse i nød- og krisesituationer er afgørende for både udvikling og beskyttelse af børn;

18.  beklager det vedvarende problem med høj ungdomsarbejdsløshed; minder om vigtigheden af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for at gøre noget ved dette problem; opfordrer til fortsat forbedring af disse to foranstaltninger og en passende finansiel støtte til dem med henblik på at skabe flere nye arbejdspladser af høj kvalitet, sikre unge en anstændig social beskyttelse, overvinde de nuværende vanskeligheder i samarbejdet med sårbare grupper og mere effektivt nå ud til ikkeregistrerede NEET'er og unge med ringe færdigheder;

19.  fremhæver den rolle, som formel og uformel uddannelse, livslang læring, sport, kunst og frivillig læring om bæredygtighed og fremme af økologisk medborgerskab spiller i en del af en bredere bestræbelse på at give unge relevante kvalifikationer, kompetencer og indstillinger til at blive åbne og ansvarlige borgere;

20.  opfordrer Kommissionen til at øge støtten til unges sundhed og trivsel i forbindelse med revisionen af EU's 2018 strategi for unge og lægge særlig vægt på en rettidig gennemførelse af handlingsplanen om fedme blandt børn og handlingsplanen for unges drikkeri og kraftigt lejlighedsdrikkeri;

21.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at beskytte regionale sprog, mindretalssprog og mindre anvendte sprog og sproglig mangfoldighed og sikre, at sproglig forskelsbehandling ikke tolereres, når de integrerer målene for bæredygtig udvikling i den europæiske politiske ramme og i Kommissionens nuværende og fremtidige prioriteter;

22.  ser positivt på de muligheder, der tilbydes af forskellige læringsmiljøer såsom økoskoler, centre for udviklingsuddannelse og udendørs læring;

23.  opfordrer til, at bæredygtighed og økologisk medborgerkundskab integreres på tværs af fagområder, især i iværksætteruddannelse og herunder socialt iværksætteri, og i de digitale kompetencer og færdigheder;

24.  mener, at kulturel forskellighed og beskyttelse af kulturarv skal fremmes på tværs af den europæiske politiske ramme, herunder igennem uddannelse;

25.  mener, at i en hurtigt skiftende økonomi, som er karakteriseret af en stigende digitalisering af samfund og robotisering og automatisering af jobs, bør en fremtidssikret bæredygtig dagsorden inkluderes i en bredere refleksion over erhvervsmæssige kompetencer;

26.  minder om kvalitetsuddannelsers store betydning med hensyn til at selvstændiggøre udsatte personer, minoriteter, mennesker med særlige behov og kvinder i relation til mål 4 og 5 for bæredygtig udvikling om ligestilling mellem kønnene samt mål 16 for bæredygtig udvikling om fremme af inkluderende samfund;

27.  opfordrer i forbindelse med mål 3 for bæredygtig udvikling til yderligere fremme af uddannelse i social samhørighed, interkulturel dialog og individuelt og kollektivt velfærd, herunder som et middel til at fremme sundhedskompetencer; fremhæver de særlige muligheder, der tilbydes ved uformel og ikke-formel læring på dette område;

28.  opfordrer i betragtning af behovet for yderligere at fremme synergier mellem innovation og kreativitet inden for videnskab til indførelse af kunst som del af undervisningen i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, især for piger med det formål at løfte de samfundsmæssige opgaver i bestræbelserne på at nå målene for bæredygtighed;

29.  minder om behovet for støtte i forbindelse med uddannelse af undervisere og erhvervslærere og for tilskyndelse til "peer-to-peer"-læring samt udveksling af bedste praksis på EU- og globalt niveau;

30.  opfordrer til finansiel støtte på forskningsområdet, herunder igennem eksisterende EU-programmer såsom Horisont 2020 for nærmere at udforske forbindelserne mellem kunst, innovation og videnskab samt uddannelse og kulturs bidrag til bæredygtighed;

31.  opfordrer til udvikling af indikatorer, der kan bruges til at måle kulturens bidrag til eksisterende mål for bæredygtig udvikling og til at følge de nye mål for bæredygtig udvikling om adgang til kultur og aktiv kulturel deltagelse, hvis disse indføres;

32.  glæder sig over forslaget om oprettelse af en gruppe med flere interessenter; bekræfter behovet for at sikre forskelligheden af interessenter, der er aktivt involveret i gruppen, herunder civilsamfundet, NGO'er, græsrodsorganisationer, ungdomsledere, undervisere og kulturinstitutioner;

33.  understreger behovet for at yde tilstrækkelig støtte til lokale og mellemfolkelige initiativer, da bæredygtig udvikling også skal implementeres på lokalt niveau;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Andrea Bocskor, Silvia Costa, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Luigi Morgano, John Procter, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Norbert Erdős, Eider Gardiazabal Rubial, Sylvie Guillaume, Emma McClarkin, Marlene Mizzi, Liadh Ní Riada, Algirdas Saudargas, Remo Sernagiotto

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Florent Marcellesi

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

24

+

GUE/NGL

Curzio Maltese, Liadh Ní Riada

PPE

Andrea Bocskor, Norbert Erdős, Svetoslav Hristov Malinov, Algirdas Saudargas, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Michaela Šojdrová

S&D

Silvia Costa, Eider Gardiazabal Rubial, Giorgos Grammatikakis, Sylvie Guillaume, Petra Kammerevert, Marlene Mizzi, Luigi Morgano, Julie Ward

Verts/ALE

Florent Marcellesi, Helga Trüpel

ALDE

María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom

EFDD

Isabella Adinolfi

0

-

-

-

3

0

ECR

Emma McClarkin, John Procter, Remo Sernagiotto

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.6.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

3

25

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Ivo Belet, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Peter Liese, Norbert Lins, Gilles Pargneaux, Bolesław G. Piecha, Julia Reid, Frédérique Ries, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nicola Caputo, Albert Deß, Eleonora Evi, Elena Gentile, Anja Hazekamp, Mairead McGuinness, Ulrike Müller, James Nicholson, Sirpa Pietikäinen, Stanislav Polčák, Bart Staes, Tibor Szanyi, Keith Taylor, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Richard Corbett, Jan Keller, Constanze Krehl, Lieve Wierinck

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

34

+

ALDE

Anneli Jäätteenmäki, Ulrike Müller, Frédérique Ries, Lieve Wierinck

EFDD

Eleonora Evi

GUE/NGL

Lynn Boylan, Stefan Eck, Anja Hazekamp, Kateřina Konečná

NI

Zoltán Balczó

PPE

Sirpa Pietikäinen

S&D

Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nicola Caputo, Nessa Childers, Richard Corbett, Miriam Dalli, Seb Dance, Elena Gentile, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Jan Keller, Constanze Krehl, Gilles Pargneaux, Tibor Szanyi, Tiemo Wölken, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE

Marco Affronte, Margrete Auken, Benedek Jávor, Davor Škrlec, Bart Staes, Keith Taylor

3

-

EFDD

Julia Reid

PPE

Pilar Ayuso, Elisabetta Gardini

25

0

ECR

Mark Demesmaeker, Julie Girling, Urszula Krupa, James Nicholson, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska

ENF

Mireille D’Ornano, Jean-François Jalkh

PPE

Ivo Belet, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Albert Deß, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Peter Liese, Norbert Lins, Mairead McGuinness, Stanislav Polčák, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller