Procedure : 2017/2043(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0249/2017

Indgivne tekster :

A8-0249/2017

Forhandlinger :

PV 04/07/2017 - 16
CRE 04/07/2017 - 16

Afstemninger :

PV 05/07/2017 - 8.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0302

BETÆNKNING     
PDF 987kWORD 114k
30.6.2017
PE 605.968v02-00 A8-0249/2017

om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2018-budgetforslaget

(2017/2043(BUD))

Budgetudvalget

Ordfører: Siegfried Mureşan

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BILAG: FÆLLES ERKLÆRING OM DATOER FOR BUDGETPROCEDUREN OG RETNINGSLINJER FOR ARBEJDET I FORLIGSUDVALGET I 2018
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL
 BILAG: SKRIVELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET
 BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED
 BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI
 BILAG: SKRIVELSE FRA FISKERIUDVALGET
 BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
 BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2018-budgetforslaget

(2017/2043(BUD))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, vedtaget af Kommissionen den 30. maj 2017 (COM(2017)0000),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2017 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2018, Sektion III - Kommissionen(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2017 om budgetretningslinjerne for 2018 (06522/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 86a,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0249/2017),

Budgetforslag 2018: Resultater inden for vækst, beskæftigelse og sikkerhed

1.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 15. marts 2017 bekræftede, at bæredygtig vækst, anstændig, kvalitetspræget og stabil beskæftigelse, socioøkonomisk samhørighed, sikkerhed, migration og klimaforandringer er de centrale emner og vigtigste prioriteringer i EU-budgettet for 2018;

2.  mener, at Kommissionens forslag overordnet set er et godt udgangspunkt for dette års forhandlinger, i betragtning af at EU-budgettet for 2018 skal sætte EU i stand til fortsat at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse og samtidig sikre EU-borgernes sikkerhed og løse problemerne i forbindelse med migration; beklager, at Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til Parlamentets opfordring til at gøre en indsats mod klimaforandringer;

3.  glæder sig over Kommissionens beslutning om i budgetforslaget at medtage resultaterne af midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 allerede inden dens formelle vedtagelse af Rådet og derved sende et stærkt signal om vigtigheden af denne FFR-revision og behovet for øget fleksibilitet i EU-budgettet, som kan sætte Unionen i stand til at reagere effektivt på nye nødsituationer og finansiere sine politiske prioriteter;

4.  gentager sin faste overbevisning om, at fremme af investeringer i forskning, innovation, infrastruktur, uddannelse og SMV'er er nøglen til at opnå bæredygtig vækst og skabe stabile og kvalitetsprægede arbejdspladser i EU; glæder sig i denne henseende over den foreslåede styrkelse af Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten (CEF) og Erasmus+, da disse programmer vil bidrage direkte til at nå disse mål; mener imidlertid, at det vil være nødvendigt med yderligere forhøjelser, navnlig i betragtning af de nedskæringer, der er foretaget i finansieringen af disse politikker til fordel for EFSI-finansieringen;

5.  minder om den afgørende rolle, som SMV'er spiller i forbindelse med jobskabelse og reduktion af investeringsunderskuddet, og understreger, at tilstrækkelig finansiering heraf skal være en af hovedprioriteterne i EU's budget; beklager i denne forbindelse, at den foreslåede bevilling til Cosme er 2,9 % lavere i forhold til 2017-budgettet, og udtrykker sin hensigt om at styrke dette program i budgettet for 2018; påpeger nødvendigheden af at støtte SMV'erne og opfordrer til fuld gennemførelse af programmets finansielle forpligtelser i de resterende år af den nuværende FFR; glæder sig over Kommissionens forsøg på at strømline finansieringen af SMV'er inden for rammerne af Horisont 2020;

6.  udtrykker tilfredshed med den rolle, som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) spiller med hensyn til at slå bro over investeringskløften i hele EU og mellem EU's områder og bidrage til at gennemføre strategiske investeringer, der giver stor merværdi for økonomien, miljøet og samfundet; støtter derfor en forlængelse heraf indtil 2020; fremhæver den hurtige frigivelse af midler i EFSI's SMV-vindue og glæder sig over dets tilsigtede opskalering; beklager imidlertid manglen på en holistisk tilgang til finansiering af SMV'er, hvilket ville give et klart overblik over de samlede midler, der er til rådighed; understreger sit standpunkt i de igangværende lovgivningsmæssige forhandlinger om, at de eksisterende EU-programmer ikke bør udsættes for yderligere nedskæringer for at finansiere denne forlængelse; mener, at EFSI, hvis garantifond overvejende finansieres over EU-budgettet, ikke bør støtte enheder, der er etableret eller registreret i jurisdiktioner, som er opført under EU's relevante politik vedrørende ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner, eller som ikke reelt er i overensstemmelse med europæiske og internationale skattemæssige standarder om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger;

7.  noterer sig med tilfredshed EU's initiativer inden for forsvarsforskning og teknologisk udvikling og erhvervelse, hvilket vil bidrage til at skabe stordriftsfordele i sektoren og større koordinering mellem medlemsstaterne, og, hvis de gennemføres korrekt, vil føre til mere rationelle forsvarsudgifter og muliggøre besparelser på nationalt plan; understreger også behovet for at forbedre konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsindustri; minder om sit tidligere standpunkt, nemlig at nye initiativer på dette område bør finansieres af ekstra midler og ikke gå ud over eksisterende programmer, herunder CEF;

8.  noterer sig, at Kommissionen ikke har fulgt op på Parlamentets anmodning om, at den fremlægger en vurdering af og relevante forslag til et "Interrailkort til Europa på 18-års-fødselsdagen"; understreger, at sådanne forslag har potentiale til at styrke den europæiske bevidsthed og identitet; understreger dog, at eventuelle nye projekter skal finansieres med nye finansielle ressourcer, og uden at påvirke de eksisterende programmer, og bør være så socialt inklusive som muligt; gentager sin tidligere opfordring til Kommissionen om at fremsætte relevante forslag i dette øjemed;

9.  glæder sig over, at budgetforslaget for 2018 omfatter en ekstra bevilling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og dermed imødekommer Parlamentets tidligere opfordringer til, at dette program videreføres; bemærker samtidig forslaget vedrørende forslag til ændringsbudget 3/2017, der integrerer tilvejebringelsen af 500 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som aftalt mellem Parlamentet og Rådet i budgetforliget for 2017; er overbevist om, at de foreslåede beløb til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet tydeligvis er utilstrækkelige til at nå dets mål, og mener, at for effektivt at kunne bekæmpe ungdomsarbejdsløshed skal ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fortsat yde bidrag til Unionens prioriterede mål for vækst og beskæftigelse; fastholder, at det er nødvendigt at finde en effektiv løsning på ungdomsarbejdsløsheden i hele Unionen, og understreger, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan forbedres yderligere og gøres mere effektivt, navnlig ved at sikre, at det bidrager med reel europæisk merværdi til ungdomsbeskæftigelsespolitikker i medlemsstaterne og ikke erstatter finansieringen af tidligere nationale politikker;

10.  minder om, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle for udvikling og vækst i EU; understreger, at det i 2018 forventes, at programmerne under samhørighedspolitikken indhenter efterslæbet og når op på fuld omdrejningshastighed; understreger Parlamentets forpligtelse til at sikre tilstrækkelige bevillinger til disse programmer, som er en af EU's centrale politikker; er imidlertid meget optaget af de uacceptable forsinkelser i gennemførelsen af operationelle programmer på nationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at udpegelsen af forvaltnings-, revisions- og attesteringsmyndigheden færdiggøres, og at gennemførelsen fremskyndes; erkender, at de lange forhandlinger om retsgrundlaget har betydet, at de EU-institutioner, der deltager i dem, har deres del af ansvaret for den lave gennemførelsesgrad; bemærker, at nogle medlemsstater mener, at samhørighedsfondene kunne være et redskab til at sikre solidaritet i Unionens politikker;

11.  er navnlig bekymret for, at der igen skal opstå en pukkel af ubetalte regninger hen imod slutningen af indeværende FFR-periode, og minder om den uhørte sum af 24,7 mia. EUR, man nåede op på ved udgangen af 2014; glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR for første gang inkluderede et overslag over forventede betalinger frem mod 2020, men understreger, at dette skal ajourføres behørigt hvert år med henblik på at gøre det muligt for budgetmyndigheden at træffe de nødvendige foranstaltninger i tide; advarer om de skadelige virkninger, som en ny betalingskrise ville have, navnlig på modtagere af støtte fra EU-budgettet; er overbevist om, at EU's troværdighed også er knyttet til dets evne til at sikre et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger i EU-budgettet, som sætter det i stand til at leve op til sine forpligtelser; understreger de skadelige virkninger, som forsinkede betalinger har på den private sektor og især SMV'er i EU, der har kontrakter med offentlige organer;

12.  fremhæver betydningen af EU's vilje til at opfylde de mål, der blev opstillet ved COP21, navnlig i lyset af den amerikanske regerings beslutning for nylig om at trække sig ud af aftalen; understreger i denne forbindelse, at der er alvorlig risiko for ikke at nå målet om at afsætte mindst 20 % af EU's udgifter i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 til klimarelaterede foranstaltninger, medmindre der gøres flere bestræbelser; bemærker med bekymring den beskedne stigning på 0,1 % for biodiversitet; understreger betydningen af at indarbejde biodiversitetsbeskyttelse i hele EU's budget og gentager sin tidligere opfordring til en identificeringsmetode, der tager hensyn til alle biodiversitetsrelaterede udgifter og effektiviteten heraf; understreger desuden, at EU-finansierede projekter bør sigte mod ikke at have en negativ indvirkning på afbødning af klimaforandringerne eller på overgangen til en cirkulær, kulstoffattig økonomi;

13.  understreger, at den hidtil usete mobilisering af særlige instrumenter har vist, at EU-budgettet ikke i udgangspunktet var udformet til at kunne håndtere spørgsmål som den nuværende migrations- og flygtningekrise; mener, at det er for tidligt at gå over til en post-krise-tilgang; er derfor imod de foreslåede nedskæringer under udgiftsområde 3 i forhold til 2017-budgettet, som ikke synes at være i tråd med EU's løfte om at håndtere migrations- og flygtningekrisen effektivt; understreger imidlertid, at en reaktion på en akut og hidtil uset situation bør efterfølges af en mere systemisk og proaktiv tilgang, der bør suppleres af en effektiv anvendelse af EU's budget; gentager, at borgernes sikkerhed og tryghed er en af EU's prioriteter;

14.  gentager, at håndtering af de underliggende årsager til migrations- og flygtningekrisen er den langsigtede holdbare løsning, sammen med stabiliseringen af EU's naboskabsområder, og at investeringer i migranternes og flygtningenes oprindelseslande er afgørende for at nå dette mål; glæder sig i denne forbindelse over den eksterne investeringsplan (EIP) og opfordrer til en hurtig aftale mellem institutionerne om Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) og om fondens hurtige gennemførelse; bemærker derfor til sin overraskelse nedskæringerne under udgiftsområde 4, som ikke kan begrundes fuldt ud inden for rammerne af tidligere budgetforhøjelser eller lav gennemførelsesrate; gentager, at håndtering af de underliggende årsager til migrations- og flygtningekrisen omfatter, men ikke er begrænset til, at løse spørgsmål såsom fattigdom, arbejdsløshed, uddannelse og økonomiske muligheder samt ustabilitet, konflikter og klimaforandringer;

15.  glæder sig over den forhøjelse, der foreslås til den østlige komponent af det europæiske naboskabsinstrument, som modsvarer Parlamentets tidligere opfordringer; er overbevist om, at EU's støtte, især til de lande, som har underskrevet associeringsaftaler, er af afgørende betydning for at fremme økonomisk integration og konvergens med EU og for at fremme demokrati, retsstatsforhold og menneskerettighederne i vores østlige nabolande; understreger, at denne støtte kun bør finde sted, så længe disse lande opfylder kriterierne for støtteberettigelse, navnlig hvad angår retsstatsprincippet og håndhævelsen af demokratiske institutioner;

16.  bemærker, at budgetforslaget for 2018 efterlader meget begrænsede eller slet ingen margener under FFR-lofterne for udgiftsområderne 1, 3 og 4; mener, at dette er en logisk konsekvens af de betydelige nye initiativer, der er taget siden 2014 (EFSI, migrationsrelaterede forslag og på det seneste forsvarsforskning og det europæiske solidaritetskorps), som er blevet presset ind under de FFR-lofter, der blev aftalt i 2013; minder om, at FFR'en, navnlig efter midtvejsrevisionen heraf, tilsikrer fleksibilitetsbestemmelser, der – om end de er begrænsede – bør anvendes fuldt ud for at opretholde ambitionsniveauet i succesfulde programmer og tackle de nye og uforudsete udfordringer; tilkendegiver Parlamentets intention om at anvende sådanne fleksibilitetsbestemmelser i endnu højere grad som led i ændringsprocessen; opfordrer atter til, at der indføres nye, egentlige egne indtægter i EU-budgettet;

17.  bemærker i denne forbindelse de mange henvisninger i budgetforslaget til nødvendigheden af en ændringsskrivelse, som til en vis grad kan foregribe Parlamentets holdning i budgetproceduren; beklager, at Kommissionen har meddelt, at der muligvis vil blive foreslået nye initiativer på sikkerheds- og migrationsområdet og en mulig forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet som led i en kommende ændringsskrivelse, i stedet for at medtage disse i budgetforslaget; opfordrer indtrængende Kommissionen til at redegøre nærmere for disse kommende forslag i rette tid, således at budgetmyndigheden kan gennemgå dem ordentligt; understreger, at disse potentielle initiativer ikke bør tilsidesætte, endsige erstatte, anmodninger og ændringsforslag, som Parlamentet har fremsat i forbindelse med denne budgetprocedure;

18.  gentager sin støtte til gennemførelsen af Kommissionens strategi "Et resultatorienteret EU-budget" og opfordrer til en løbende forbedring af kvaliteten og præsentationen af resultaterne med henblik på at levere præcise, klare og forståelige oplysninger om EU-programmernes resultater;

Underudgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

19.  bemærker, at Kommissionens forslag for 2018 svarer til en stigning i forpligtelserne under underudgiftsområde 1a på +2,5 % til 21 841,3 mio. EUR i forhold til 2017; glæder sig over, at Horisont 2020, CEF og Erasmus+ tegner sig for en betydelig del af denne stigning, idet deres forpligtelselsesbevillinger stiger med hhv. 7,3 %, 8,7 % og 9,5 %, men bemærker stadig, at dette ligger lidt under deres finansielle programmering; fremhæver især den meget lave succesrate for ansøgninger under Horisont 2020;

20.  er imidlertid overrasket over, at forpligtelses- og betalingsbevillingerne for Cosme er reduceret med hhv. 2,9 % og 31,3 %, selv om støtte til SMV'er er udpeget som en af EU's topprioriteter;

21.  gentager i forbindelse med forlængelsen af EFSI, at Parlamentet modsætter sig alle yderligere nedskæringer af CEF, og er af den opfattelse, at de ekstra 1,1 mia. EUR, der bevilges til EU-garantien, udelukkende bør tages fra uudnyttede margener (et beløb på 650 mio. EUR) og forventet positiv nettoindtægt (et beløb på 450 mio. EUR); minder om, at rammebeløbet for CEF (IKT-delen) også indbefatter det nye Wifi4EU-initiativ; minder om, at CEF's budget er underlagt systematisk overtegning på grund af utilstrækkelige bevillinger, navnlig med hensyn til infrastrukturdelen;

22.  tager Kommissionens forslag om at oprette et europæisk solidaritetskorps til efterretning; bemærker dog med bekymring, at det lovgivningsmæssige forslag, som blev vedtaget den 30. maj 2017, trods Parlamentets advarsler forudsætter, at tre fjerdedele af budgettet til det europæiske solidaritetskorps skal finansieres via omplacering af midler fra eksisterende programmer, og primært fra Erasmus+ (197,7 mio. EUR); er bekymret over risikoen for, hvad denne situation vil medføre for de EU-programmer, og udtrykker sin hensigt om at styrke Erasmus+ i budgettet for 2018; gentager, at alle nye politiske forpligtelser bør finansieres med nye bevillinger og ikke omfordelinger fra eksisterende programmer;

23.  glæder sig over den foreslåede udvidelse af den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning og Kommissionens forelæggelse af et lovgivningsmæssigt forslag om et program for udvikling af forsvarsindustrien;

Underudgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

24.  bemærker, at de samlede forpligtelsesbevillinger for underudgiftsområde 1b beløber sig til 55 407,9 mio. EUR, svarende til en stigning på 2,4 % i forhold til 2017-budgettet – når forslaget til ændringsbudget 3 er medtaget;

25.  bemærker, at det foreslåede beløb på 46 763,5 mio. EUR i betalingsbevillinger er 25,7 % højere end i 2017, hvilket stort set afspejler faldet i 2017 som følge af forsinkelsen med reelt at få igangsat de nye operationelle programmer; minder om, at upræcise prognoser fra medlemsstaterne har medført en betydelig underudnyttelse af betalingsbevillingerne under underudgiftsområde 1b i 2016 med over 11 mia. EUR, og bemærker, at de foreslåede niveauer for 2018 allerede er blevet nedjusteret med 1,6 mia. siden de sidste prognoser;

26.  understreger nødvendigheden af, at gennemførelsen af 2014-2020-programmerne kommer op på fuld hastighed, og er af den faste overbevisning, at enhver "unormal" ophobning af ubetalte regninger skal undgås fremover; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere at få løst alle udestående spørgsmål vedrørende den forsinkede udpegelse af nationale forvaltnings- og attesteringsmyndigheder samt andre flaskehalse for indsendelsen af betalingsanmodninger; håber virkelig, at både de nationale myndigheder og Kommissionen har forbedret deres overslag over betalingsbehovene i 2018-budgettet, og at det foreslåede niveau af betalingsbevillinger udnyttes fuldt ud; erkender, at de langvarige forhandlinger mellem EU-institutionerne om retsgrundlaget er blandt de mange årsager til den nuværende lave gennemførelsesgrad;

27.  glæder sig over Kommissionens forslag om at finansiere videreførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og bemærker den foreslåede anvendelse af 233,3 mio. EUR fra den samlede margen for forpligtelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at følge anvisningerne i den seneste rapport fra Den Europæiske Revisionsret; minder om, at enhver forhøjelse af den øremærkede bevilling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør matches af tilsvarende beløb fra Den Europæiske Socialfond (ESF); tilkendegiver sin intention om at undersøge alle muligheder for at styrke dette program yderligere i 2018-budgettet;

28.  fremhæver, hvor vigtig Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede er for bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, og anmoder om, at der på 2018-budgettet afsættes tilstrækkelige ressourcer til at gøre det muligt at opfylde målgruppernes behov og fondens mål i tilstrækkelig grad;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

29.  noterer sig de foreslåede 59 553,5 mio. EUR i forpligtelser (+1,7 % i forhold til 2017) og 56 359,8 mio. EUR i betalinger (+2,6 %) til udgiftsområde 2, hvilket efterlader en margen på 713,5 mio. under loftet for forpligtelsesbevillinger; bemærker, at de forhøjede bevillinger til finansiering af behovene under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) for 2018 (+2,1 %) primært skyldes, at der forventes at være et betydeligt mindre beløb til rådighed i form af formålsbestemte indtægter i 2018;

30.  bemærker, at Kommissionen har efterladt en margen på 713,5 mio. EUR under lofterne for udgiftsområde 2; påpeger, at man på grund af landbrugsmarkedernes øgede volatilitet, ligesom det tidligere var tilfældet med krisen i mejerisektoren, kan forudse, at det kan blive nødvendigt at gøre brug af denne margen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den margen, der efterlades under lofterne, er tilstrækkelig til at imødegå eventuelle kriser, der måtte opstå;

31.  fremhæver forlængelsen af ekstraordinære støtteforanstaltninger for visse frugter, for hvilke markedssituationen fortsat er vanskelig; beklager imidlertid, at Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke foreslår støtteforanstaltninger i husdyrsektoren, og navnlig inden for mejerisektoren, vedrørende det russiske forbud mod import fra EU, og forventer derfor et kursskifte i denne henseende; forventer derfor, at hvis margenen inden for udgiftsområde 2 anvendes, vil en del heraf blive tildelt mælkeproducenterne i de lande, der er hårdest ramt af den russiske embargo; afventer Kommissionens ændringsskrivelse, som forventes i oktober 2017, og som bør være baseret på ajourførte oplysninger om EGFL-finansiering, verifikation af de reelle behov i landbrugssektoren og tage behørigt hensyn til virkningerne af den russiske embargo og andre markedsudsving;

32.  bifalder forhøjelsen af forpligtelserne for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (+2,4 %) og for LIFE+-programmet (+5,9 %) i overensstemmelse med den finansielle programmering, men beklager, at de væsentligt formindskede betalingsbevillinger synes at afsløre en stadig langsommelig start for disse to programmer i perioden 2014-2020;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og medborgerskab

33.  bemærker de foreslåede 3 473,1 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til udgiftsområde 3; understreger, at der er behov for fælles, sammenhængende og holdbare løsninger på migrations- og flygtningesituationen og dermed forbundne udfordringer;

34.  glæder sig over Kommissionens forslag om yderligere 800 mio. EUR, der er øremærket til at tackle sikkerhedsspørgsmål, især som følge af rækken af terrorangreb i EU;

35.  er af den opfattelse, at vigtigheden og den presserende karakter af disse problemer ikke stemmer overens med de betydelige nedskæringer af de foreslåede forpligtelsesbevillinger (-18,9 %) og betalingsbevillinger (-21,7 %) i forhold til 2017, navnlig hvad angår Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) og programmet for retlige anliggender; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelig midler til disse fonde; insisterer på, at disse nedskæringer ikke er fuldt berettigede ud fra forsinkelserne med gennemførelsen af de aftalte foranstaltninger og med vedtagelsen af nye lovforslag; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der tilvejebringes tilstrækkelige budgetmidler, og at eventuelle yderligere behov hurtigt imødekommes;

36.  mener endvidere, at samarbejdet mellem medlemsstaterne i sikkerhedsmæssige spørgsmål kunne forstærkes yderligere gennem øget støtte fra EU-budgettet; sætter spørgsmålstegn ved, hvordan et sådant mål vil kunne nås, samtidig med at de relevante ISF-budgetposter skæres væsentligt ned i forhold til 2017-budgettet; understreger behovet for at sikre den nødvendige finansiering til at gennemføre de foreslåede nye oplysnings- og grænsesystemer såsom det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse og ind- og udrejsesystemet;

37.  mener, at 2018 bliver et centralt år for etableringen af den europæiske dagsorden for migration, idet en række af dens nøglekomponenter er under udvikling; understreger, at det er nødvendigt omhyggeligt at vurdere de budgetmæssige konsekvenser af en række lovgivningsmæssige forslag, der er fremlagt, såsom reformen af det fælles asylsystem (Dublin-systemet), det nye ind- og udrejsesystem og ETIAS system, herunder muligheden for at de vedtages sent; fremhæver vigtigheden af tilstrækkelig finansiering til at matche Unionens ambitioner i denne henseende og i største hast få etableret en effektiv europæisk asyl- og migrationspolitik, i fuld respekt for folkeretten og baseret på solidaritet blandt medlemsstaterne;

38.  påpeger, at Kommissionens forslag for tredje år i træk ikke efterlader nogen margen under loftet for udgiftsområde 3, hvilket er bevis for, at det mindste FFR-udgiftsområdes størrelse ikke er tidssvarende, hvilket Parlamentet har argumenteret for som led i midtvejsrevisionsprocessen; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens forslag om at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet med at beløb på 817 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket kun kan lade sig gøre takket være den ekstra fleksibilitet, der opnås med den reviderede FFR-forordning; fastholder, at udgiftsniveauet stadig er utilstrækkeligt, og beklager, at Kommissionen har udskudt et eventuelt yderligere forslag til en fremtidig ændringsskrivelse;

39.  erindrer om Parlamentets konsekvent stærke støtte til kultur- og medieprogrammer; bifalder de foreslåede forhøjelser af programmet "Et kreativt Europa" i forhold til 2017-budgettet, herunder til det europæiske år for kulturarv under "Multimedieaktiviteter"; insisterer desuden på tilstrækkelig finansiering til programmet "Europa for Borgerne"; opfordrer Kommissionen til at revidere initiativer under budgetposten til multimedieaktiviteter for at sikre, at budgettet effektivt understøtter uafhængig kvalitetsdækning af EU-anliggender; gentager sin støtte til en bæredygtig flerårig finansieringsordning til Euranet+; glæder sig endelig over forhøjelserne af forpligtelsesbevillingerne til fødevare- og foderprogrammet og forbrugerprogrammet i forhold til 2017-budgettet; understreger endelig vigtigheden af et stærkt sundhedsprogram og et passende budget for at fremme europæisk samarbejde inden for sundhed, herunder nye innovationer på sundhedsområdet, sundhedsmæssige uligheder, byrden i forbindelse med kroniske sygdomme, antimikrobiel resistens, grænseoverskridende sundhedsydelser og adgang til sundhedspleje;

Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

40.  beklager den samlede nedskæring i finansieringen til udgiftsområde 4, som beløber sig til 9,6 mia. EUR (-5,6 % i forhold til 2017-budgettet) i forpligtelsesbevillingerne; bemærker, at nedskæringerne i de vigtigste instrumenter til udgiftsområde 4 hovedsagelig er knyttet til tidligere styrkelser, som blev godkendt under 2017-budgettet, af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og den nye partnerskabsramme under den europæiske dagsorden for migration;

41.  mener, at niveauet af nedskæringer i instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og det europæiske naboskabsinstrument (ENI), navnlig til sidstnævntes sydlige komponent, ikke er helt berettiget i betragtning af de mere langsigtede behov for migrationsrelaterede EU-foranstaltninger, som rækker ud over partnerskabsrammens migrationspagter, og dets forpligtelse til international udvikling; opfordrer i denne sammenhæng til en forøgelse af de finansielle midler, der skal afsættes til fredsprocessen og finansiel bistand til Palæstina og UNRWA; minder om vigtigheden af at sikre tilstrækkelige midler til de sydlige naboskabsområder, da stabilitet i Mellemøsten er et centralt element i håndteringen af de grundlæggende årsager til migration;

42.  glæder sig ikke desto mindre over de foreslåede forhøjelser af den østlige komponent af ENI, som vil bidrage til at støtte demokratiske reformer og økonomisk integration med EU, navnlig i de lande, der har undertegnet associeringsaftaler med Unionen;

43.  bemærker den øgede støtte til politiske reformer i Tyrkiet (IPA II), navnlig i forbindelse med landets tilbageskridt med hensyn til retsstatsforhold, ytringsfrihed og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at suspendere førtiltrædelsesmidlerne, hvis tiltrædelsesforhandlingerne suspenderes, og til, såfremt dette scenario udfolder sig, at anvende disse midler til direkte at støtte civilsamfundet i Tyrkiet, og til at investere mere i mellemfolkelige udvekslingsprogrammer som f.eks. Erasmus + for studerende, akademikere og journalister; forventer tilstrækkelige midler til de lande i Vestbalkan, som modtager førtiltrædelsesbistand, og som har presserende behov for økonomisk støtte til reformer;

44.  mener, i betragtning af den betydning, som videregående uddannelser har for overordnede reformer i partnerlandene, at de studerendes mobilitet og akademisk samarbejde mellem EU og nabolandene bør modtage kontinuerlig støtte; beklager derfor nedskæringerne i bevillingerne til teknisk og finansiel bistand i henhold til de tre eksterne instrumenter (IPA, ENI og DCI) med henblik på at fremme den internationale dimension af videregående uddannelser i forbindelse med gennemførelsen af programmet Erasmus+.

45.  noterer sig Kommissionens forslag om at efterlade en margen på 232 mio. EUR under loftet; er overbevist om, at de udfordringer, der gør sig gældende i forbindelse med EU's optræden udadtil, kræver en vedvarende finansiering, som overstiger den nuværende størrelse af udgiftsområde 4; minder om, at margenen til uforudsete udgifter blev anvendt i 2017-budgettet for at muliggøre finansiering ud over loftet; fastholder, at nye initiativer bør finansieres med nye bevillinger, og at alle muligheder for fleksibilitet op til de niveauer, der er aftalt i forbindelse med FFR-revision, bør udnyttes fuldt ud;

46.  opfordrer Kommissionen, som hele tiden henviser til en mulig forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, til at forelægge et reelt forslag om en forlængelse så hurtigt som muligt, hvis den agter at gøre det; minder om Parlamentets, Rådets og Kommissionens forpligtelse til at sikre, at oprettelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og trustfonde er gennemsigtig og klar og i overensstemmelse med princippet om EU-budgettets enhed for så vidt angår budgetmyndighedens beføjelser, herunder parlamentarisk kontrol; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til atter at overholde deres forpligtelser rettidigt til finansieringen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og trustfonde;

47.  støtter fuldt ud de løfter, EU afgav på Bruxelleskonferencen om Syrien, som bekræftede de tidligere løfter fra Londonkonferencen; er enig i styrkelsen af ENI og den humanitære bistand med 120 mio. EUR til hver med henblik på at indfri dette løfte;

Udgiftsområde 5 – Administration

48.  bemærker, at udgifterne under udgiftsområde 5 er steget med 3,1 % i forhold til 2017-budgettet til 9 682,4 mio. EUR (+287,9 mio. EUR); bemærker, at mere end en tredjedel af denne nominelle stigning kan forklares med behovet for ekstra bevillinger til pensioner (+108,5 mio. EUR); tager til efterretning, at de ekstra bevillinger primært skyldes et forventet stigende antal pensionister (+4,2 %); tager ligeledes til efterretning, at antallet af pensionister forventes at stige i de kommende år; noterer sig den strenge disciplin med hensyn til administrationsudgifter og den nominelle fastfrysning af alle ikke-lønrelaterede udgifter;

49.  bemærker, at den faktiske margen er 93,6 mio. EUR under loftet efter modregningen af 570 mio. EUR for anvendelsen af margenen for uforudsete udgifter under udgiftsområde 3, som blev mobiliseret i 2017; understreger, at andelen af EU-budgettet, der går til udgiftsområde 5, er vokset en smule til 6,0 % (i forpligtelsesbevillinger) på grund af pensioner;

Pilotprojekter – forberedende foranstaltninger

50.  understreger vigtigheden af pilotprojekter (PP'er) og forberedende foranstaltninger (FF'er) som redskaber til fastlæggelse af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som kan udvikle sig til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer; agter at gå videre med indkredsningen af en afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; bemærker, at margenerne under nogle udgiftsområder i det nuværende forslag er temmelig begrænsede, eller sågar ikke-eksisterende, og agter at undersøge, hvordan der kan gøres plads til eventuelle PP'er og FF'er, uden at det går ud over andre politiske prioriteter; mener, at Kommissionen i sin gennemførelse af PP'er og FF'er trinvis bør underrette Europa-Parlamentets medlemmer om deres oprindelse for at sikre fuld respekt for ånden i deres forslag;

Agenturer

51.  bemærker den samlede stigning i budgetforslaget for 2018 til decentrale agenturer med 3,1 % (uden at der er taget højde for formålsbestemte indtægter) og 146 stillinger, men fremhæver de store forskelle mellem agenturer, der allerede er "oppe i omdrejninger" (-11,2 %), og agenturer med "nye opgaver" (+10,5%); antager, at disse tal er en korrekt afspejling af, at de fleste agenturer siden 2013 har fuldført eller sågar overgået personalenedskæringen med 5 % (nogle vil fuldføre den i 2018), mens personaletilvæksten i samme periode begrænsede sig til agenturer, der beskæftiger sig med migration og sikkerhed (+183 stillinger), finansielt tilsyn (+28 stillinger) samt nogle agenturer, der er blevet pålagt nye opgaver (ERA, EASA og GSA) (+18 stillinger); gentager sin opfordring, som blev udtrykt i dechargebetænkningen for 2015, til at sikre ressourcer – og om nødvendigt tilvejebringe yderligere ressourcer – for at sikre, at agenturerne, og herunder det faste sekretariat for agenturernes netværk (som nu hedder Det Fælles Støttekontor), fungerer ordentligt;

52.  gentager sin overbevisning om, at de EU-agenturer, der er aktive på området for retlige og indre anliggender, skal have stillet de nødvendige aktionsudgifter og personaleniveauer til rådighed, således at det bliver muligt for dem at udføre de ekstra opgaver og tage hånd om ansvarsområder, som de har fået i de senere år; glæder sig i denne forbindelse over den personaleforøgelse, der foreslås for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), som Parlamentet betragter som et minimum for at sikre, at disse agenturer kan udføre deres operationer effektivt; understreger, at det foreslåede budget og personaleniveau for Europol er tilstrækkeligt til, at det kan udføre sine pålagte opgaver, som Kommissionen og medlemsstaterne har truffet afgørelse om i de foregående år for at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig inden for terrorbekæmpelse, organiseret kriminalitet, it-kriminalitet og menneskehandel og om beskyttelse af uledsagede børn; fremhæver de mangler, der er blevet påpeget i den nuværende informationsstruktur, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå eu-LISA med passende menneskelige og økonomiske ressourcer, således at det kan udføre de ekstra opgaver og opfylde det ansvar, som det for nyligt er blevet tildelt i denne henseende; understreger den vigtige rolle, som EASO spiller med hensyn til at støtte medlemsstaterne i forvaltningen af asylansøgninger, navnlig i forbindelse med et stigende antal asylansøgere; beklager faldet i operationel finansiering (-23,6 % i forhold til 2017) og medarbejderantallet (-4 %) for Eurojust, som i øjeblikket står over for at skulle håndtere flere sager;

53.  bemærker med bekymring, at EU's agenturer inden for beskæftigelse og erhvervsuddannelse (Cedefop, ETF, EU-OSHA, Eurofound) og miljøforanstaltninger (ECDC, ECHA, EEA, EFSA, EMA), behandles som et særligt mål for personalenedskæringer (henholdsvis -5 og -12 stillinger); mener, at dette er i modstrid med Unionens overordnede politikker om at skabe anstændige og stabile arbejdspladser og bekæmpe klimaforandringer; glæder sig over forøgelsen af personale og forhøjelsen af budgettet til ACER og GSA, men understreger, at disse stigninger ikke er tilstrækkelige til, at agenturerne kan udføre deres opgaver;

54.  bemærker, at 2018 er den tredje REACH-registreringsfrist, som berører et stort antal virksomheder i Europa og det største antal SMV'er til dato, og at dette dermed vil få en betydelig indvirkning på ECHA's arbejdsbyrde; opfordrer derfor Kommissionen til at afstå fra den planlagte reduktion på seks midlertidige stillinger i 2018 og til at udsætte denne reduktion frem til 2019, således at ECHA effektivt kan gennemføre hele sit arbejdsprogram for 2018; bemærker i denne forbindelse, at ECHA allerede har gennemført en personalereduktion på 10 % for REACH siden 2012;

o

o o

55.  minder om, at integration af ligestillingsaspektet er en retlig forpligtelse, der følger direkte af traktaterne; opfordrer til en styrkelse af kønsbudgettering inden for budgetproceduren og til at anvende budgetudgifter som et effektivt redskab til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd; anbefaler, at der udvikles en budgetplan for integration af ligestillingsaspektet i EU's institutioner i henhold til det vedtagne pilotprojekt, og at der i fremtiden indføres en særlig budgetpost til koordinering af integrationen af ligestillingsaspektet i alle EU's institutioner;

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(3)

EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0085.


BILAG: FÆLLES ERKLÆRING OM DATOER FOR BUDGETPROCEDUREN OG RETNINGSLINJER FOR ARBEJDET I FORLIGSUDVALGET I 2018

A.  I henhold til del A i bilaget til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om følgende nøgledatoer for budgetproceduren i 2018:

1.  Der indkaldes til trepartsmøde den 13. juli om formiddagen inden vedtagelsen af Rådets holdning.

2.  Kommissionen vil bestræbe sig på at forelægge budgetoverslaget for 2018 i slutningen af maj.

3.  Rådet vil bestræbe sig på at vedtage sin holdning og fremsende den til Europa-Parlamentet senest i uge 37 (den tredje uge af september) med henblik på i tide at nå frem til en aftale med Europa-Parlamentet.

4.  Europa-Parlamentets Budgetudvalg stemmer om ændringsforslag til Rådets holdning senest inden udgangen af uge 41 (midten af oktober).

5.  Der indkaldes til trepartsmøde den 18. oktober om eftermiddagen inden Europa-Parlamentets behandling.

6.  Europa-Parlamentets plenarforsamling vil stemme om sin behandling i uge 43 (plenarmødet den 23.-26. oktober).

7.  Forligsperioden vil begynde den 31. oktober. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 314, stk. 4, litra c), i TEUF skal forligsperioden slutte den 20. november 2017.

8.  Forligsudvalget vil mødes den 6. november om eftermiddagen med Europa-Parlamentet som vært og den 17. november med Rådet som vært og kan mødes igen efter behov. Forligsudvalgets møder vil blive forberedt på et eller flere trepartsmøder. Der er fastsat et trepartsmøde til den 9. november om formiddagen. Der kan indkaldes til yderligere trepartsmøder i løbet af forligsperioden på 21 dage, herunder eventuelt den 13. eller 14. november (Strasbourg).

B.  Retningslinjerne for Forligsudvalgets arbejde findes i del E i bilaget til ovennævnte interinstitutionelle aftale.


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (15.6.2017)

til Budgetudvalget

om mandat til trepartsmødet om budgetforslaget for 2018

(2017/2043(BUD))

Ordfører for udtalelse: Deirdre Clune

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at en solid genopretning og bæredygtig vækst og investeringer (i virksomheder, offentlige tjenesteydelser og menneskelig kapital) er faktorer af central betydning for beskæftigelse af høj kvalitet, der fører til anstændige job, øger velstanden, mindsker ulighed og fremmer opadgående social konvergens, og at det er nødvendigt at målrette de europæiske struktur- og investeringsfonde mere effektivt mod at fremme inklusiv vækst; erindrer om, at EU-budgettet bør bidrage økonomisk til opnåelsen af Europa 2020-målene på det sociale område og beskæftigelsesområdet;

2.  understreger, at 2018-budgettet skal spille en central rolle med hensyn til at styrke Unionens bidrag til bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelse af høj kvalitet, særlig med hensyn til bekæmpelse af ungdoms- og langtidsarbejdsløshed, fattigdom, herunder fattigdom hos personer i arbejde, øget ulighed og social udstødelse; betoner i denne henseende, at 2018-budgettet ikke giver mening, uden at man betragter det i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, som der er behov for at opjustere senest ved årets udgang; opfordrer Rådet til at færdiggøre gennemgangen af den flerårige finansielle ramme hurtigst muligt;

3.  understreger, at det er vigtigt at have tilstrækkelig finansiering og god budgetmæssig forvaltning af programmerne inden for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, hvis formål er at bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, og som omfatter f.eks. ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond til Globaliseringstilpasning (EGF), de forskellige akser af programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), især aksen EURES, de tre selvstændige budgetposter til støtte for den europæiske sociale dialog og arbejdstagerorganisationer samt Fonden for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede; insisterer derfor på, at midlerne til disse programmer i 2018 som minimum opretholdes på de samme niveauer som i det forrige EU-budget; bemærker, at betalingsbeløbene til dette års budget har været begrænsede, da strukturfondene ikke er ikke blevet absorberet så hurtigt som forventet, og understreger, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige betalingsbevillinger i 2018-budgettet;

4.  insisterer på, at den finansielle støtte fra EU-fondene fortsat prioriteres til programmer, som fremmer skabelse og bevaring af jobs, og skal nå ud til så mange i målgrupperne som muligt, navnlig dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet; henstiller, at der via de respektive budgetposter ydes tilstrækkelig finansiering til at gennemføre de foranstaltninger, som udpeges i Rådets henstilling om integrering af langtidsledige på arbejdsmarkedet;

5.  understreger især, at beskæftigelse har en positiv indvirkning på helbredelsesprocessen hos personer med dårlig fysisk og mental sundhed, og at finansieringen bør målrettes mod evidensbaserede modeller såsom ordninger, hvor den arbejdsløse først får et job og derefter uddannes til det;

6.  mener, at betingelserne i programmer såsom Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er urimeligt uoverkommelige for mindre medlemsstater; foreslår, at kriterierne for støtteberettigelse gøres mere fleksible i denne forbindelse, eftersom afskedigelser og lukninger kan ramme små regioner mere end andre;

7.  fastholder, at der i 2018-budgettet skal afsættes tilstrækkelige forpligtelses- og især betalingsbevillinger til Den Europæiske Socialfond, eftersom den står på tærsklen til en periode med intensiv implementering, og eftersom betalingsanmodningerne fra medlemsstaterne vil stige;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at færdiggøre akkrediteringen af alle ansvarlige forvaltningsmyndigheder for at sikre, at Socialfonden fungerer effektivt i praksis;

9.  understreger, at mere veluddannede borgere som anført af OECD bidrager til mere demokratiske samfund og bæredygtige økonomier og er mindre afhængige af støtte fra det offentlige og er mindre sårbare over for økonomisk tilbagegang; påpeger derfor, at EU-budgettet bør fremme investeringer i uddannelse, erhvervsuddannelse og innovation af høj kvalitet, ikke blot som et centralt middel til bekæmpelse af arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, men også som et middel til at sætte EU i stand til at konkurrere på verdensmarkederne med succes;

10.  minder om, at ungdomsarbejdsløsheden i Unionen fortsat er uacceptabelt høj(1), og at situationen for arbejdsløse unge, navnlig NEET’er (unge, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse), er særligt bekymrende; understreger, at det for at løse dette problem er af største vigtighed at sikre korrekt og rettidig finansiering af ungdomsgarantiordningerne gennem det europæiske ungdomsinitiativ og Den Europæiske Socialfond;

11.  fremhæver i denne forbindelse betydningen af at videreføre ungdomsbeskæftigelsesinitiativet frem til udløbet af den nuværende FFR, og mener, at det er af afgørende betydning, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet får tilført tilstrækkelige midler; bemærker imidlertid, at finansieringen af det stadig er utilstrækkelig; glæder sig over den aftale, der er indgået som led i forhandlingerne om 2017-budgettet, om ny finansiering på 500 mio. EUR i 2017, og understreger, at Rådet skal vedtage den aftalte forhøjelse inden årets udgang; påpeger, at det er nødvendigt at sikre finansiering på mindst 700 mio. EUR for perioden 2018-2020 som aftalt inden for rammerne af midtvejsrevisionen af FFR; opfordrer også til, at der afsættes tilstrækkelige bevillinger til at sikre korrekt gennemførelse deraf;

12.  noterer sig med bekymring Revisionsrettens erklæring om, at det ikke er muligt at hjælpe alle NEET’er ved hjælp af de ressourcer alene, der er til rådighed på EU-budgettet(2);

13.  fremhæver, at der er behov for langsigtede løsninger, især med hensyn til kvaliteten af og adgangen til de videregående uddannelser og også med hensyn til sikring af adgang til beskæftigelse af høj kvalitet og dermed anstændige job til unge; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt med yderligere finansielle og administrative bestræbelser på at øge adgangen til Erasmus+ for at bidrage til at fjerne hindringer for mobilitet for ansøgere fra husholdninger med lavere indtægter og personer med handicap, som er blevet hårdere ramt af den økonomiske krise og nedskæringerne;

14.  fremhæver behovet for, at der afsættes midler til bekæmpelse af fattigdom, navnlig børnefattigdom, og til støtteforanstaltninger til opfyldelse af børns grundlæggende behov såsom mad, tag over hovedet, skole og sundhed;

15.  fremhæver, hvor vigtig Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede er for bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, og anmoder om, at der på 2018-budgettet afsættes tilstrækkelige ressourcer til at gøre det muligt at opfylde målgruppernes behov og fondens mål i tilstrækkelig grad;

16.  mener, at EU-budgettet også bør støtte erhvervsuddannelse og faglige kvalifikationsforanstaltninger med særlig vægt på manglen på bestemte kvalifikationer i visse sektorer og i særdeleshed fremme både det initiativ vedrørende opkvalificeringsforløb (målrettet mod lavtuddannede voksne), som Rådet har vedtaget for nylig, og mobiliteten blandt lærlinge, således som Erasmusprogrammet allerede gør det for studerende;

17.  opfordrer til, at der via budgettet gøres en vedvarende indsats for at sikre hensigtsmæssig uddannelse og omskoling i sektorer med mangel på arbejdskraft og i nøglesektorer med et stort potentiale for at skabe job;

18.  understreger, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (herunder sociale virksomheder) er rygraden i EU's økonomi, idet de udgør 99 % af alle virksomheder i Unionen; bemærker, at et af de største problemer i forbindelse med etablering og fortsat drift af sådanne virksomheder er at få finansiering; tilskynder til anvendelse af princippet om at "tænke småt først"; understreger, at 2018-budgettet bør støtte foranstaltninger, der fremmer iværksætteri, herunder socialt iværksætteri, innovative sociale virksomheder, arbejdstagernes økonomiske deltagelse i virksomheden og selvstændig virksomhed; understreger i denne forbindelse, at 2018-budgettet navnlig bør gøre det lettere at få adgang til mikrokreditter via aksen for mikrofinansiering og socialt iværksætteri i EaSI; påpeger, at SMV'er og sociale virksomheder bør garanteres en vis mængde tilskud for at opretholde deres konkurrenceevne og jobskabelsespotentiale;

19.  understreger, at EU-budgettet bør støtte bestræbelserne på at fremme gennemførelsen af det indre marked, konkurrenceevnen og den sociale konvergens, udviklingen af en politik for socialt ansvarlige virksomheder såvel som kontrollen med virksomhedernes anvendelse af de lovbestemte arbejdsmarkedsstandarder for at sikre, at der skabes job og vækst;

20.  opfordrer til, at Parlamentets delegation fremhæver, hvor vigtigt det er at sikre fuldstændig gennemførelse af de budgetposter, der vedrører beskæftigelse og sociale anliggender;

21.  påpeger, at ændringer, som reducerer budgetplanlægningen for disse budgetposter, skal afvises, og at der skal findes en passende balance mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger med henblik på at gøre det muligt at udnytte disse politikkers fulde potentiale;

22.  minder om de vigtige bidrag, som alle organerne inden for beskæftigelse og sociale anliggender (Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF), Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) har ydet, når de har taget sig af beskæftigelsesrelaterede spørgsmål inden for EMPL’s arbejdsområde, og navnlig deres potentiale til at tage fat på en lang række problemer (f.eks. skabelse af kvalitetsjob, hvilket fører til skabelse af anstændige job, nye former for beskæftigelse, hjælp til erhvervsuddannelse og foranstaltninger på området faglige kvalifikationer samt sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen); understreger på denne baggrund, at deres opgaver er konstant stigende, og at disse organer derfor skal tilføres de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer til at opfylde deres mandat og udføre sådanne opgaver; bakker kraftigt op om, at behovene hos de enkelte decentraliserede agenturer vurderes fra sag til sag;

23.  understreger, at 2018-budgettet bør fremme et højt niveau af arbejdstagerbeskyttelse og en forebyggelseskultur i hele Unionen samt bidrage til at tackle de nye udfordringer i forbindelse med fysisk og mental sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som fortsat opstår; insisterer hvad det angår på, at der sikres tilstrækkelig finansiering til EU-OSHA og den del af Progress-aksen i EaSI-programmet, der vedrører fysisk og mental sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

24.  understreger behovet for yderligere finansiering til Eurofound for at opveje den mærkbare stigning i den irske landekoefficient i de senere år, som gør det stadig vanskeligere at opretholde instituttets forskningsniveau; fremhæver behovet for yderligere midler, navnlig for at sikre videreførelse af arbejdet med de paneuropæiske undersøgelser og åbne mulighed for en ekstra indsats med hensyn til sort arbejde og integration af flygtninge og migranter på arbejdsmarkedet;

25.  gentager, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er meget værdifulde værktøjer til at iværksætte nye aktiviteter og politikker på områderne beskæftigelse og social inklusion; understreger, at flere idéer fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender tidligere er blevet gennemført med succes som pilotprojekter/forberedende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til fortsætte med denne tilgang, hvor der "tænkes ud af boksen", når der skal udvælges pilotprojekter/forberedende foranstaltninger med europæisk merværdi; er derfor af den opfattelse, at dette udvalg fortsat vil benytte sig af disse instrumenter i 2018; opfordrer til fuld udnyttelse af de margener, der er til rådighed under hvert udgiftsområde; opfordrer til, at Europa-Parlamentet informeres regelmæssigt og detaljeret om de forskellige faser af Kommissionens gennemførelse af pilotprojekterne/de forberedende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til ved gennemførelse af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger at respektere disses indhold som aftalt mellem og godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.6.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Guillaume Balas, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, David Casa, Martina Dlabajová, Arne Gericke, Marian Harkin, Czesław Hoc, Agnes Jongerius, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Kostadinka Kuneva, Jérôme Lavrilleux, Thomas Mann, Dominique Martin, Emilian Pavel, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Marek Plura, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Robert Rochefort, Anne Sander, Sven Schulze, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Yana Toom, Renate Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Maria Arena, Heinz K. Becker, Deirdre Clune, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Marju Lauristin, Edouard Martin, Joachim Schuster, Csaba Sógor, Michaela Šojdrová, Helga Stevens, Ivo Vajgl, Flavio Zanonato

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Isabella De Monte

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

40

+

ALDE

EPP

Green/EFA

GUE/NGL

S&D

Martina Dlabajová, Marian Harkin, Robert Rochefort, Yana Toom, Ivo Vajgl, Renate Weber

Heinz K. Becker, David Casa, Deirdre Clune, Dieter-Lebrecht Koch, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Ádám Kósa, Jérôme Lavrilleux, Thomas Mann, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Anne Sander, Sven Schulze, Michaela Šojdrová, Csaba Sógor, Romana Tomc

Terry Reintke, Tatjana Ždanoka

Tania González Peñas, Kostadinka Kuneva, João Pimenta Lopes

Maria Arena, Guillaume Balas, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Isabella De Monte, Agnes Jongerius, Jan Keller, Marju Lauristin, Edouard Martin, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Joachim Schuster, Jutta Steinruck, Flavio Zanonato

5

-

ECR

ENF

Arne Gericke, Czesław Hoc, Helga Stevens

Mara Bizzotto, Dominique Martin

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

I marts 2017 lå ungdomsarbejdsløsheden på 17,2 % i EU28 og 19,4 % i euroområdet sammenlignet med henholdsvis 19,1 % og 21,3 % i marts 2016 – Eurostat, 2. maj 2017: http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/8002525/3-02052017-AP-EN.pdf/94b69232-83a9-4011-8c85-1d4311215619

(2)

Særberetning nr. 5/2017: Ungdomsarbejdsløshed — Har EU's politikker gjort en forskel?, s. 8.


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (9.6.2017)

til Budgetudvalget

om mandatet for trepartsmødet om budgetforslaget for 2018

(2017/2043(BUD))

Ordfører for udtalelse: Daniel Dalton

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at det indre marked har været et centralt mål for økonomisk samarbejde og er en af de vigtigste faktorer for økonomisk vækst i EU;

2.  opfordrer Kommissionen til at afsætte de nødvendige bevillinger til virkeliggørelsen af det digitale indre marked og alle påtænkte tiltag i den forbindelse;

3.  understreger, at et velfungerende, stærkt integreret og ensartet indre marked, som tilbyder et fair miljø for forbrugere og SMV'er, er afgørende for en styrkelse af EU's konkurrenceevne, og opfordrer til, at der tildeles passende budgetmidler til at støtte overgangen til den digitale tidsalder og internationaliseringen og genindustrialiseringen af den europæiske industri og de europæiske SMV'er;

4.  mener, at forbrugerpolitik er en horisontal prioritet med behov for passende budgetbevillinger; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre deres yderste for at styrke uddannelse inden for samt forbrugernes kendskab til og deltagelse i forbrugerpolitik samt produktsikkerhed og markedsovervågning, især på det digitale indre marked, og om at støtte forbrugernes interesser inden for forskellige EU-politikker;

5.  understreger det store vækstpotentiale ved den frie bevægelighed for tjenesteydelser, der fortsat er underudviklet i det indre marked, og opfordrer til initiativer til fremme af grænseoverskridende handel med tjenesteydelser, som i en række servicesektorer stadig er underudviklet på grund af usikkerhed og administrativ kompleksitet og mangel på strukturerede samarbejdsmekanismer mellem medlemsstaterne; mener, at ethvert nyt initiativ er nødt til især at tackle disse hindringer;

6.  minder om nødvendigheden af at støtte EU's toldpolitik og understreger, at en forenkling af toldprocedurerne og effektiv håndhævelse af toldsystemer er afgørende for at bekæmpe svig, international kriminalitet og fremme konkurrencen; understreger, at der er behov for en tilstrækkelig budgetbevilling for at kunne sikre en hurtig gennemførelse af EU-toldkodeksen (UCC) og indførelse i alle medlemsstater af samtlige de interoperable it-systemer, som UCC indebærer;

7.  understreger den vigtige rolle, som SMV'er og mikrovirksomheder spiller i EU's økonomi, og understreger deres behov for: en effektiv finansiering af innovation, opskalering, internationalisering og adgang til markeder i tredjelande med henblik på at øge den internationale konkurrenceevne; mere støtte i forbindelse med vedtagelsen af cirkulære forretningsmodeller samt bistand til at ledsage dem i den digitale omlægning af økonomien og hjælp til at sikre en bedre udnyttelse af de muligheder, som dette skaber; understreger behovet for, at COSME og Enterprise Europe-netværket tildeles passende budgetbevillinger;

8.  understreger betydningen af standarder for EU's konkurrenceevne på markedet; understreger vigtigheden af, at forbrugerne og berørte parter inddrages i standardiseringsprocessen; minder om, at passende finansiel støtte er nødvendig for de aktiviteter, der udføres af de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO'er);

9.  opfordrer til en styrkelse af værtøjerne vedrørende det indre marked, der gør forbrugere og virksomheder mere opmærksomme på reglerne for det indre marked og giver dem mulighed for at håndhæve deres rettigheder, og som sikrer et bedre samarbejde mellem de relevante nationale myndigheder, og understreger især betydningen af at fortsætte de finansielle bevillinger til SOLVIT og FinNet samt af at yde passende støtte til Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre for at støtte dets opgave med at informere de europæiske borgere om deres rettigheder som forbrugere;

10.  opfordrer Kommissionen til at øge finansieringen inden for rammerne af Horisont 2020 og EFSI med henblik på at sikre et mere velfungerende indre marked og til at støtte de europæiske virksomheder, der prioriterer inklusion, jobskabelse, forskning og innovation;

11.  understreger, at politikken for det indre marked bør prioriteres i forbindelse med bestræbelserne på at sikre en bedre anvendelse af budgetmidler, og at der bør findes tilsvarende besparelser på andre områder for at opfylde udgiftsforpligtelserne.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

8.6.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Evelyne Gebhardt, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Morten Løkkegaard, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Igor Šoltes, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Lucy Anderson, Pascal Arimont, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Kaja Kallas, Julia Reda, Marc Tarabella, Lambert van Nistelrooij, Sabine Verheyen

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Georges Bach, Peter Jahr, Markus Pieper

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

30

+

ALDE

Dita Charanzová, Kaja Kallas, Morten Løkkegaard

ECR

Daniel Dalton, Anneleen Van Bossuyt

PPE

Pascal Arimont, Georges Bach, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Peter Jahr, Antonio López-Istúriz White, Markus Pieper, Jiří Pospíšil, Ivan Štefanec, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Sabine Verheyen, Lambert van Nistelrooij

S&D

Lucy Anderson, Nicola Danti, Evelyne Gebhardt, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sergio Gutiérrez Prieto, Liisa Jaakonsaari, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler, Marc Tarabella

VERT/ALE

Julia Reda, Igor Šoltes

2

-

EFDD

Robert Jarosław Iwaszkiewicz

ENF

Mylène Troszczynski

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (1.6.2017)

til Budgetudvalget

om mandatet for trepartsmødet om budgetforslaget for 2018

(2017/2043(BUD))

Ordfører for udtalelse: Tibor Szanyi

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger landbrugets og udviklingen af landdistrikternes betydning i forbindelse med opfyldelsen af vigtige EU-mål og prioriteter, såsom fødevaresikkerhed, jobskabelse, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, innovation og territorial ligevægt, samt at landbrug og udvikling af landdistrikter udgør en betydelig del af det samlede EU-budget på grund af politikkens samfundsmæssige karakter; anerkender rollen med delt forvaltning i forbindelse med gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik; minder om, at udgifterne til landbruget relativt set er faldet, samtidig med at dette område er blevet tildelt nye opgaver i forbindelse med indsatsen for at modvirke klimaændringerne og levere offentlige goder og nu udgør ca. 38 % af EU-budgettet; opfordrer derfor til, at landbrugsbudgettet i det mindste bevares på det nuværende niveau, for at sektoren kan fortsætte med at opfylde centrale mål, især fordi landbrugssektoren ofte rammes af kriser, der kræver en budgetmæssig reaktion; konstaterer, at indtægtsstabilitet skal være en prioritet;

2.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre fuldt brug af de programmeringsværktøjer, der i den nuværende finansielle periode er til rådighed med henblik på landbruget og på udviklingen af landdistrikter; opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at sikre en uproblematisk gennemførelse af disse programmer;

3.  understreger, at Kommissionen skal foretage et pålideligt skøn over landbrugets behov under udgiftsområde 2; anmoder om, at alle disponible margener under udgiftsområde 2 forbeholdes landbrugssektoren, uanset politiske prioriteringer, og at disse margener beskyttes og opretholdes i den næste flerårige finansielle ramme (FFR); kræver en konsekvent anvendelse af princippet om, at alle indtægter fra landbruget forbliver i landbrugsbudgettet;

4.  understreger den vigtige rolle, som krisereserverne spiller; insisterer – i betragtning af deres afgørende rolle i forbindelse med at mindske kriserelaterede tab i landbrugssektoren – på, at alle midler fra 2017-budgettet, der er tildelt reserven til kriser i landbrugssektoren via mekanismen for finansiel disciplin, og som ikke anvendes, gøres fuldt ud tilgængelige til direkte betalinger i 2018-budgettet i overensstemmelse med artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013;

5.  bemærker, at europæisk landbrug i stigende grad har været udsat for kriser i de senere år; opfordrer derfor Kommissionen til at genoverveje det nuværende krisereservesystem og til at oprette et nyt instrument, der vil give mulighed for hurtig politisk indgriben i tilfælde af en krise, uden at finansieringen heraf afhænger af en årlig mekanisme for finansiel disciplin;

6.  bemærker, at de punkter, der er omfattet af "omnibus-pakken", forøger gennemførelsespotentialet, og at disse punkter bør afspejles på passende vis i budgettet for 2018; understreger, at budgettet bør gennemføres i overensstemmelse med det forbedrede potentiale, som denne forenkling medfører; opfordrer til, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed for at gennemføre alle elementer i forenklingen af den fælles landbrugspolitik; understreger, at forenklingen af den fælles landbrugspolitik også bør sikre yderligere reduktion af fejlfrekvenserne ved anvendelsen af ​​midlerne, samtidigt med, at de positive ændringer også bør indebære forenklinger for slutbrugeren; støtter alle de skridt, som er taget i retning af en resultatbaseret tilgang;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage rettidig overvågning af landbrugsprodukternes prisudsving, som har skadelige virkninger på landbrugernes indtægt, og til at reagere omgående og effektivt, når det er nødvendigt, således at landbrugerne får mulighed for at bekæmpe sådanne prisudsving direkte;

8.  mener, at klausulen om aktive landbrugere, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013, sikrer, at eventuelle omdømmemæssige risici forbundet med EU-midler elimineres; anmoder Kommissionen om at sikre ensartet anvendelse af kriterierne for klausulen om aktive landbrugere, således at identifikationen af disse landbrugere ikke blot bliver mere enkel, men også mere pålidelig; understreger vigtigheden af, at aktive landbrugere opfylder disse kriterier med henblik på at blive tildelt EU-midler;

9.  understreger behovet for, at en yderligere forenkling af den fælles landbrugspolitik går hånd i hånd med de nødvendige budgetmidler, for at den kan realisere sit fulde potentiale i retning af vigtige mål og prioriteter;

10.  insisterer på, at initiativerne rettet mod unge landbrugere bør opretholdes, hvilket støtter innovation og generationsfornyelse;

11.  fremhæver de fortsatte skævheder i fødevareforsyningskæden, i hvilken primærproducenternes situation er betydeligt ringere i forhold til andre aktørers situation; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at styrke landbrugernes rolle i fødevareforsyningskæden ved at skabe incitamenter til etablering og styrkelse af producentorganisationer og kooperativer og til at fremme samarbejdet mellem producenter og detailhandlere, korte forsyningskæder og lokale kvalitetsmærker som en række foranstaltninger til at bekæmpe illoyal handelspraksis, og ved at træffe foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden af priser og margener i fødevareforsyningskæden; understreger Parlamentets holdning til illoyal handelspraksis og minder om sine gentagne krav om EU-lovgivning i denne henseende; understreger, at præcisering af reglerne for producentorganisationer er afgørende for at kunne fungere effektivt og anvende de disponible midler;

12.  glæder sig over interessen fra producenter, producentorganisationer og sammenslutninger for den i forordning (EU) nr. 1144/2014 vedtagne salgspolitik; bemærker imidlertid, at interessenter har udtrykt bekymring over tilgængeligheden af programmerne, især for SMV'er i sektoren; opfordrer Kommissionen til at indlede en grundig vurdering af salgspolitikken og overveje at øge budgettet for den;

13.  understreger de lokale aktionsgruppernes ekspertise i forbindelse med tilrettelæggelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en gnidningsløs gennemførelse af de samfundsbaserede strategier og opfordrer til en mere omfattende finansiering;

14.  insisterer på, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre kontroller af fødevareforsyningskæden med særligt fokus på handelsforbindelser og på, at næringsstofindholdet i fødevarer er ensartet i hele EU;

15.  mener, at de muligheder, som er forbundet med "intelligente" løsninger, bør analyseres, udnyttes og fremmes yderligere; understreger, at disse "intelligente" løsninger bør bevare sammenhængen mellem de miljø-, klima- og biodiversitetsmæssige politikmål, sikre et tæt samarbejde med relevante interessenter fra alle medlemsstater samt tilskynde til og støtte initiativer, der er skræddersyede til småbedrifter uden stordriftsfordele, således at de kan drage fordel af nye teknologier; bemærker, at integrerede "intelligente" løsninger – såsom f.eks. intelligente landsbyer, der dækker præcisionsopdræt, digitalisering, delt og cirkulær økonomi og også sociale initiativer – kan bidrage til landbruget og den generelle velfærd i landdistrikterne; påpeger, at der bør tages hensyn til landsbyer for at sikre, at landdistrikterne er økonomisk rentable og attraktive, og at det er miljømæssigt bæredygtigt at bo i disse område; glæder sig over de eksisterende og fremtidige projekter, der er rettet mod "intelligente" løsninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at planlægge finansiering af "intelligente" tilgange i lyset af reformen af ​​den fælles landbrugspolitik og Cork 2.0-erklæringen; anmoder om, at midler afsat til forskning og innovation inden for fødevareindustrien fortsat er fuldt tilgængelige;

16.  mener, at det er nødvendigt at yde finansiel støtte til den videre udbredelse af intelligente og innovative løsninger inden for landbrugssektoren i betragtning af de dokumenterede miljømæssige fordele og den øgede landbrugsproduktion, som er forbundet hermed;

17.  glæder sig over oprettelsen af nye markedsobservatorier for afgrøder og sukker; anerkender Kommissionens indsats for at fortsætte reformen med henblik på yderligere at styrke frugt- og grøntsagssektoren; mener, at producentsammenslutninger og et potentielt observationsorgan, der omfatter denne sektor, sammen med de observationsorganer, der dækker mælke- og kødsektorerne, kan være nyttige i forbindelse med tilvejebringelsen af nøjagtige og rettidige oplysninger; bemærker, at markedsobservationsorganer kan gøre landbrugsmarkederne mere gennemsigtige ved at tilvejebringe et mere præcist overblik over sektorerne;

18.  understreger vigtigheden af de seneste års pilotprojekter for landbruget og for udviklingen af landdistrikterne; anmoder om fortsat støtte, navnlig for de igangværende projekter, som har vist sig at være meget vellykkede, og om at der tages tilstrækkeligt hensyn til udbredelsen af bedste praksis og til de indhøstede erfaringer, samt om integrering af vellykkede tilgange; opfordrer Kommissionen til at foretage en efterfølgende evaluering af effektiviteten og fordelene ved disse pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

19.  anerkender den rolle, som de finansielle midler spiller med hensyn til at afhjælpe enhver virkning af prisudsving; bemærker også, at et sektorspecifikt værktøj til indkomststabilisering, der er baseret på en fond, er en hensigtsmæssig tilgang; insisterer endvidere på, at der bevares fokus på visse specifikke landbrugssubsektorer og landbrugsinitiativer som f.eks. biavl og programmerne for skolemælk- og skolefrugt;

20.  opfordrer til, at der øremærkes tilstrækkelige midler til forskning og til EU's sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger; understreger, at den nuværende bevilling på 20 mio. EUR til EU's sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger muligvis ikke er tilstrækkelig til at dække et større antal epidemier som f.eks. aviær influenza, afrikansk svinepest, lumpy skin disease, nye udbrud af Xylella fastidiosa samt invasioner af Vespa velutina og Tecia solanivora; bemærker, at andre risikostyringsværktøjer ligeledes bør opretholdes i tilfælde af miljømæssige hændelser, markedsrelaterede risici eller indtægtsforskelle; anmoder om, at de nuværende markedsføringsstandarder opdateres for at forhindre unødige økonomiske tab for producenterne;

21.  insisterer på nødvendigheden af at afsætte midler med henblik på at kompensere for de økonomiske tab, som landbrugerne lider som følge af markedskriser og kriser på sundheds- eller plantesundhedsområdet, såsom f.eks. Xylella fastidiosa, og gentager nødvendigheden af at anvende de disponible margener under udgiftsområde 2 i kombination med udgiftsområde 3 til dette formål; fastholder, at kompensation for udryddelse også bør dække genoprettelsen af landbrugsøkosystemer, herunder sunde, levende jordbundsforhold, og etableringen af en robust biologisk mangfoldighed, navnlig ved at sikre genetisk mangfoldighed af plantemateriale og ideelt set modstandsdygtighed eller tolerance over for den pågældende plantesygdom eller skadedyrsangreb, således at landbrugsøkosystemerne er mindre sårbare over for fremtidige angreb;

22.  mener, at der bør tages højde for indvirkningen af Brexit og den fortsatte russiske embargo på landbrugsmarkedssituationen;

23.  påpeger, at Brexit kan have en betydelig finansiel indvirkning på den fremtidige flerårige finansielle ramme; påpeger endvidere, at den fælles landbrugspolitik, som er en fælles europæisk politik, der hovedsagelig finansieres over EU-budgettet, kunne blive konfronteret med større finansielle konsekvenser end andre politikker, i betragtning af at statsstøtte kun er tilladt i et meget begrænset omfang; insisterer derfor på, at der foretages en gennemgang af den fælles landbrugspolitiks budget, og at der i den forbindelse tages højde for muligheden for at forhøje den fælles landbrugspolitiks budget med henblik på at tage hensyn til markedssvigt og markedskriser;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Daniel Buda, Matt Carthy, Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Edouard Ferrand, Luke Ming Flanagan, Beata Gosiewska, Martin Häusling, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Ulrike Müller, Maria Noichl, Marijana Petir, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Bas Belder, Franc Bogovič, Hannu Takkula

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

31

+

ALDE

Ulrike Müller, Hannu Takkula

ECR

Bas Belder, Beata Gosiewska, Zbigniew Kuźmiuk

EFDD

Marco Zullo

ENF

Edouard Ferrand, Philippe Loiseau

GUE/NGL

Matt Carthy, Luke Ming Flanagan

PPE

Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Esther Herranz García, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Marijana Petir

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Paolo De Castro, Viorica Dăncilă, Maria Noichl, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella

Verts/ALE

Martin Häusling, Bronis Ropė

0

-

3

0

ALDE

Jan Huitema

EFDD

John Stuart Agnew

GUE/NGL

Maria Lidia Senra Rodríguez

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (31.5.2017)

til Budgetudvalget

om mandatet for trepartsmødet om budgetforslaget for 2018

(2017/2043(BUD))

Ordfører for udtalelse: Morten Løkkegaard

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  beklager, at de supplerende 200 mio. EUR til Erasmus+, der blev foreslået i forbindelse med revisionen af FFR for 2017-2020, af Rådet er blevet reduceret til 100 mio. EUR, hvoraf 50 mio. EUR allerede er blevet tildelt i 2017; minder om, at disse midler bør anvendes inden for den politiske ramme, til hvilken de er blevet tildelt, da Erasmus+ fortsat udgør den vigtigste strategiske investering i Europas unge;

2.  bemærker, at de foreslåede midler til finansiering af det nye solidaritetskorps i vidt omfang bygger på Erasmus+ (ca. 58 mio. EUR i 2017) og Europa for Borgerne (ca. 3,5 mio. EUR om året), samt på programmet for beskæftigelse og social innovation (14,2 mio. EUR om året); bemærker endvidere, at sondringen mellem frivillige og erhvervsmæssige elementer ikke er klar, og at der derfor er en risiko for at mindske effektiviteten af det eksisterende program for den europæiske volontørtjeneste (EVS); insisterer på, at nye initiativer kræver et nyt retsgrundlag og en klar politikudformning og skal koordineres med andre programmer; understreger, at den kommende opbygning af solidaritetskorpset ikke må underminere finansieringen af prioriterede uddannelses- og kulturprogrammer; understreger endvidere, at initiativet ikke indeholder en klar sondring mellem frivillige aktiviteter og erhvervsmæssig beskæftigelse, hvilket ville kunne forhindre, at potentielle kvalitetsjob erstattes med ulønnet frivilligt arbejde;

3.  noterer sig i forbindelse med Europas nye samfundsmæssige udfordringer behovet for at styrke en europæisk tilgang til at håndtere fælles europæiske udfordringer ved at støtte større innovationsprojekter på området for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom, som gennemføres af europæiske civilsamfundsnetværk; påpeger, at dette kan gøres ved at bevilge en del af den samlede finansiering fra Erasmus+ af Nøgleaktion 2 (Samarbejde for innovation og udveksling af god praksis") til centraliserede aktioner;

4.  understreger behovet for at øge den operationelle bistand til europæiske netværk under Nøgleaktion 3 (Støtte til politikreform) med henblik på at maksimere fremme og udbredelse af de muligheder, som Erasmus+ tilbyder;

5.  anerkender breddeidrættens rolle med hensyn til at udbrede de europæiske kerneværdier som borgerengagement, demokrati, deltagelse, menneskerettigheder, frivilligt arbejde og lighed; opfordrer til større synergier mellem områderne kultur og sport og EU's eksterne programmer; opfordrer navnlig til, at disse programmer inkluderer initiativer og budgetposter til kulturelle aktiviteter og idrætsaktiviteter, herunder breddeidræt og dets rolle i forbindelse med eksterne forbindelser; opfordrer til at bevare kapitlet om sport i Erasmus+-programmet samt finansieringen af særlige årlige begivenheder;

6.  glæder sig over de initiativer, som Kommissionen har taget med henblik på under Erasmus+ og Et Kreativt Europa at oprette en særlig indkaldelse af projekter, der beskæftiger sig med flygtninge; opfordrer Kommissionen til at evaluere og fortsætte med at fremlægge sådanne indkaldelser af forslag med en øget finansiel kapacitet, som vil dække flere behov og muliggøre en fremadskuende politik for den næste FFR-periode;

7.  understreger, at projekter under både kulturdelprogrammet under programmet "Et Kreativt Europa" og programmet "Europa for Borgerne" fortsat har lave succesrater (henholdsvis 11 % og 16 % i 2016), hvilket skaber frustration blandt ansøgerne og hæmmer programmets funktionsdygtighed; opfordrer til, at der tildeles flere midler til disse programmer i 2018 for at sikre en effektiv gennemførelse; bifalder EU-institutionernes bestræbelser i de seneste år på at håndtere betalingsefterslæbet; påpeger, at forsinkelser i afslutningen af kontrakter mellem de relevante organer og støttemodtagerne samt forsinkede betalinger bringer Kommissionens fuldstændige gennemførelse af programmerne i fare;

8.  opfordrer til større synergier mellem kultur- og uddannelsesprogrammerne og EFSI- og ESI-fondene, navnlig ESF; opfordrer EIB til at overveje at tildele en større andel af EFSI-finansieringen til de kulturelle og kreative industrier, da de bedre og i større omfang end andre sektorer kan formidle oplysninger om de finansieringsmuligheder, som EFSI tilbyder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme samspillet mellem garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer og EFSI med henblik på at yde egnede lån til kulturelle og kreative industrier og støtte de kulturelle og kreative sektorer og dermed fremme væksten; glæder sig over forslaget om en EFSI 2,0 til at styrke Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivnings rolle og noterer sig dets betydelige potentiale som en kilde til oplysninger om potentiel sammenlægning af EU-fonde og oprettelsen af investeringsplatforme, som kan føre til en mere afbalanceret sektormæssig og geografisk dækning;

9.  glæder sig over den aftale, der blev indgået om det europæiske år for kulturarv 2018 med et budget på 7 mio. EUR i 2018, hvoraf 4 mio. EUR er nye midler; gentager, at finansieringen til det europæiske år for kulturarv i tråd med erklæringer fra Rådet og Kommissionen ikke må have en negativ indvirkning på programmet "Et Kreativt Europa" eller programmet "Europa for Borgerne";

10.  minder om det fremragende arbejde, som Euranet+ har gjort og om betydningen af den uafhængige mediedækning af EU-forhold, der leveres af dette paneuropæiske radionetværk, samt dets dokumenterede erfaring med at holde EU's borgere bedre orienteret; glæder sig over de positive bestræbelser i retning af en midlertidig løsning for dets videreførelse; opfordrer Kommissionen til at sikre bæredygtigheden af dette netværk efter 2018 ved at sikre en flerårig finansieringsordning for de følgende år, som afspejles i dets egen budgetpost, og ved at medtage det i den næste FFR;

11.  understreger potentialet i pilotprojekter og forberedende foranstaltninger som et redskab til at teste tiltag på EU-politikområder og til lancering af nye innovative initiativer, som kan udvikle sig til at blive langsigtede EU-foranstaltninger; bemærker, at det vellykkede projekt "En ny fortælling om Europa" nu befinder sig i sit sidste år som forberedende foranstaltning; understreger, at dette initiativ har vist sit værd, idet det har fremmet debat og nytænkning blandt unge om de udfordringer, EU står over for; opfordrer i lyset af disse udfordringer til, at initiativet videreføres gennem ungdomsdelen af Erasmus+;

12.  minder om, at ungdomsgarantiordningen og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er vigtige værktøjer til at løse det vedvarende problem med høj ungdomsarbejdsløshed, og opfordrer til, at de fortsat forbedres, og at deres respektive budgetter forhøjes væsentligt; noterer sig konklusionerne i Den Europæiske Revisionsrets beretning om ungdomsgarantiordningen; påpeger, at der er behov for flere investeringer, vækstfremmende strukturreformer og koordinering af sociale politikker for at støtte en god overgang til arbejdsmarkedet for unge på en bæredygtig måde;

13.  glæder sig over den stadige udvikling af LUX-prisen i retning af en model, der er baseret på deltagelse af alle EU's borgere, over Huset for Europæisk Histories første driftsår og over Parlamentariets succes, der har overgået forventningerne; opfordrer til, at der oprettes et flerårigt finansieringsgrundlag for alle disse fantastiske redskaber til kommunikation med EU's borgere;

14.  minder om den afgørelse, der blev truffet inden for rammerne af Parlamentets 2017-budgetprocedure, om at etablere en tjeneste for tolkning på internationalt tegnsprog ved alle plenarforhandlinger, og opfordrer administrationen til at gennemføre denne afgørelse uden yderligere forsinkelse;

15.  understreger, at der med henblik på at afhjælpe den kronisk lave succesrate for visse af EU's programmer, der skyldes underfinansiering, og sørge for en anticyklisk funktion i EU-budgettet, skal indføres en ordning med egentlige og betydelige egne indtægter for den flerårige finansielle ramme efter 2020.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

2

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Luigi Morgano, Momchil Nekov, John Procter, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Santiago Fisas Ayxelà, Dietmar Köster, Zdzisław Krasnodębski, Morten Løkkegaard, Martina Michels, Remo Sernagiotto

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Josep-Maria Terricabras, Kazimierz Michał Ujazdowski

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

20

+

ALDE

PPE

 

S&D

 

Verts/ALE

María Teresa Giménez Barbat, Morten Løkkegaard

Andrea Bocskor, Santiago Fisas Ayxelà, Svetoslav Hristov Malinov, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Michaela Šojdrová

Silvia Costa, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Dietmar Köster, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Krystyna Łybacka

 

Josep-Maria Terricabras, Helga Trüpel

2

-

ECR

John Procter, Remo Sernagiotto

4

0

ECR

GUE/NGL

Zdzisław Krasnodębski, Kazimierz Michał Ujazdowski

Nikolaos Chountis, Martina Michels

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (9.6.2017)

til Budgetudvalget

om mandatet for trepartsmødet om budgetforslaget for 2018

(2017/2043(BUD))

Ordfører for udtalelse: Constance Le Grip

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at i henhold til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) er ligestilling mellem kvinder og mænd en grundlæggende værdi i EU og et af dets mål, og i henhold til artikel 8 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i alle sine aktiviteter; der henviser til, at integration af ligestillingsaspektet og kønsbudgettering er vigtige redskaber i integrationen af dette princip i EU's politikker, foranstaltninger, aktioner og udviklingsprogrammer med henblik på at fremme aktiv inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet og i sociale og økonomiske aktiviteter samt bekæmpe forskelsbehandling;

B.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at Daphne får højst mulig prioritet i forbindelse med gennemførelsen af programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab; der henviser til, at Kommissionen skal tage hensyn til behovet for at opretholde tilstrækkelige finansieringsniveauer og sikre kontinuitet i aktionerne og forudsigelighed i finansieringen på alle de områder, der er omfattet af de specifikke mål; der henviser til, at et større budget bør være til rådighed til bekæmpelse af vold mod kvinder, i betragtning af at en ud af tre kvinder i EU har været udsat for kønsbestemt vold;

C.  der henviser til, at en styrkelse af EU's økonomis konkurrenceevne, infrastruktur, velfinansieret forskning, støtte til udvikling af kvalifikationer og videreførelse af EU's indsats for investeringsfremme er nøglen til at sikre bæredygtig vækst og skabelse af kvalitetsjob; der henviser til, at kvinders og pigers potentiale skal øges i den digitaliserede økonomi og i STEM- og IKT-sektorerne for at opnå reel ligestilling mellem kønnene, overvinde kønsstereotyper og bidrage til økonomisk vækst og innovation;

D.  der henviser til, at sundhed er en forudsætning for økonomisk velstand, og til, at en effektiv anvendelse af sundhedsudgifterne kan fremme væksten; der henviser til, at samordnede politikker og initiativer på EU-plan med henblik på at bekæmpe sundhedsmæssige uligheder og fremme ligestilling mellem kvinder og mænd bør omfatte foranstaltninger til udryddelse af uligheder i adgangen til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester;

E.  der henviser til, at adgangen til offentlige tjenester er afgørende for kvinders økonomiske uafhængighed og selvbestemmelse, og at offentlige tjenester fortsat udgør en vigtig beskæftigelsessektor for kvinder;

1.  minder om, at integration af ligestillingsaspektet er en retlig forpligtelse, der følger direkte af traktaterne; opfordrer til en styrkelse af kønsbudgettering inden for budgetproceduren og til at anvende budgetudgifter som et effektivt redskab til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd; anbefaler, at der udvikles en budgetplan for integration af ligestillingsaspektet i EU's institutioner i henhold til det vedtagne pilotprojekt, og at der i fremtiden indføres en særlig budgetpost til koordinering af integrationen af ligestillingsaspektet i alle EU's institutioner;

2.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at imødegå konsekvenserne af den globale mundkurv ("gag rule") ved markant at øge finansieringen af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), især midler, der udtrykkeligt er bestemt til at sikre adgang til prævention og sikker og lovlig abort, ved hjælp af både nationale udviklingsmidler og EU-udviklingsmidler for at udfylde det finansieringshul, der er opstået, efter at Trump-regeringen har taget initiativ til at standse finansieringen til alle udenlandske hjælpeorganisationer, der leverer SRSR-tjenesteydelser;

3.  opfordrer til, at der afsættes flere midler til virkeliggørelse af kvinders økonomiske rettigheder og mindskelse af kønsulighed, bl.a. gennem anvendelse af de eksisterende instrumenter på EU-plan og på medlemsstatsplan såsom kønsspecifikke konsekvensanalyser; opfordrer til, at kønsbudgettering anvendes i forbindelse med offentlige udgifter for at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd og fjerne alle former for kønsulighed;

4.  understreger, at lighed mellem mænd og kvinder i medfør af artikel 8 i TEUF er et af Unionens grundlæggende principper; minder om, at spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene bør integreres i alle politikker og behandles på alle niveauer i budgetproceduren;

5.  gentager sin opfordring til, at de enkelte specifikke mål i programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, også med henblik på udarbejdelsen af den næste FFR, tildeles en særskilt budgetpost for at øge gennemsigtigheden vedrørende anvendelsen af midlerne og sikre den nødvendige støtte til hvert af de specifikke mål og for at gøre dem synlige;

6.  opfordrer til, at der indføres kønsbudgettering i EU's strategier med henblik på mere effektiv fremme af ligestilling mellem kønnene; understreger, at det er nødvendigt at øremærke øget finansiering til bekæmpelse af alle former for vold og diskrimination mod kvinder og piger;

7.  minder medlemsstaterne om at gøre brug af de midler, der er til rådighed under Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd, navnlig på beskæftigelsesområdet, ikke alene ved at integrere ligestillingsaspektet, men også ved at gennemføre foranstaltninger, der er rettet direkte mod de dårligst stillede grupper af kvinder, idet der tages behørigt hensyn til virkningerne af den økonomiske krise, ved at investere i offentlige tjenester af høj kvalitet, og især ved at sikre, at der i tilstrækkeligt omfang stilles offentlig børnepasning, ældrepleje og pleje af andre afhængige personer til rådighed til overkommelige priser, og opfordrer til reel budgetgennemsigtighed, hvad angår de midler, der stilles til rådighed for ligestillingspolitikker (ESF, Progress, Daphne);

8.  opfordrer EU til at fremme kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene i EU's udviklingsbistand, gennem uddannelse, sundhedstjenester (især SRSR), myndiggørelse af piger og styrkelse af kvinders politiske repræsentation;

9.  opfordrer til, at der afsættes midler til programmer, der støtter kvindelige iværksættere, herunder SMV'er, der er etableret og ledet af kvinder, som led i Cosme-programmet, og sikrer og fremmer kvinders adgang til lån og egenkapitalfinansiering;

10.  understreger behovet for at få flere kvinder i STEM- og IKT-sektorerne; understreger behovet for at finansiere programmer, der sikrer uddannelse af høj kvalitet til kvinder og piger og øger deres kendskab til de muligheder, der findes i STEM- og IKT-sektorerne, som en del af Horisont 2020, Erasmus+, Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

11.  beklager, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ikke omfatter et kønsperspektiv, og understreger, at en vellykket genopretningsproces ikke er mulig uden at rette op på krisens konsekvenser for kvinder;

12.  understreger den vigtige rolle, som Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) spiller med hensyn til at bidrage til og styrke ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder integration af ligestillingsaspektet i alle Unionens politikker og indsamling af relevante data og levering af ekspertise inden for ligestilling, herunder bekæmpelse af vold mod kvinder og piger; understreger, at EIGE for at opfylde sine mål bør forblive en separat enhed dedikeret til dette formål inden for EU's institutionelle ramme; opfordrer til, at EIGE's budget og stillingsfortegnelse styrkes med henblik på i tilstrækkelig grad at garantere instituttets kapacitet til at bistå Kommissionen i forbindelse med levering af relevante data og teknisk bistand på prioriterede områder såsom bekæmpelse af kønsbestemt vold;

13.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde fremme og forbedring af SRSR i sin næste folkesundhedsstrategi.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

8.6.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

14

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Antanas Guoga, Anna Hedh, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Angelika Mlinar, Ernest Urtasun, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Inés Ayala Sender, Branislav Škripek, Dubravka Šuica

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Patricija Šulin

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

14

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Angelika Mlinar

EFDD

Daniela Aiuto

GUE/NGL

Malin Björk

PPE

Antanas Guoga, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Dubravka Šuica, Patricija Šulin

S&D

Inés Ayala Sender, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Hedh, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández

VERTS/ALE

Florent Marcellesi, Ernest Urtasun

2

-

ECR

Branislav Škripek, Jana Žitňanská

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

BILAG: SKRIVELSE FRA UDENRIGSUDVALGET

Skrivelse af 19. juni 2017 fra David McAllister, formand for Udenrigsudvalget, og Cristian Dan Preda, medlem af Udenrigsudvalget, til Jean Arthuis, formand for Budgetudvalget

Oversættelse

Om:  AFET's bidrag til betænkningen om mandatet for budgettrepartsmødet

Kære formand

Vi ønsker at informere om prioriteterne for Udenrigsudvalget (AFET) for EU's budget for 2018 i lyset af betænkningen fra Deres udvalg om mandatet for trepartsmødet i juli.

Vi vil gerne først og fremmest give udtryk for vores bekymring over, at beløbene i budgetforslaget for udgiftsområde 4 (Et globalt Europa), der vil udgøre en nedskæring på en halv milliard euro i såvel forpligtelsesbevillinger som betalingsbevillinger, ikke svarer til det presserende behov for en større indsats i EU's nabolande og andre tredjelande. En styrkelse af EU's optræden udadtil med passende ressourcer, der afsættes hertil, er fortsat absolut afgørende for en bæredygtig og effektiv reaktion på de mange presserende udfordringer, som Unionen står over for, herunder trusler mod sikkerheden og migrations- og flygtningekrisen, der er defineret som en prioritet for 2017-budgettet.

Vi er opmærksomme på den betydelige forhøjelse i 2017, der går ud over loftet for den flerårige finansielle ramme (FFR) for udgiftsområde 4. Denne etårige forhøjelse kan imidlertid næppe betragtes som tilstrækkelig, og indsatsen skal opretholdes. På denne baggrund kan vi ikke erklære os enige i en margen på over 230 mio. EUR i 2018. Udvalget understreger samtidig behovet for fleksibilitet i forbindelse med afsættelse af midler med henblik på at øge EU's kapacitet til krisereaktion, og at dette ikke må ske på bekostning af eksisterende prioriterede områder inden for de eksterne finansieringsinstrumenter og langsigtede politikker. Margenen bør derfor anvendes, og den nødvendige fleksibilitet bør sikres gennem de eksisterende mekanismer i den reviderede FFR.

Støtte til kandidatlande og potentielle kandidatlande med at vedtage og gennemføre de politiske, økonomiske og sociale reformer med henblik på tiltrædelse bør efter vores opfattelse fortsat være en prioritet for EU. Den seneste politiske udvikling i det vestlige Balkan er stadig mere bekymrende og kræver Unionens øjeblikkelige opmærksomhed for at undgå, at der rejses tvivl om de fremskridt, der er gjort i de seneste årtier. Selv om vi glæder os over en resultatorienteret tilgang, tilslutter vi os ikke den foreslåede nedskæring på næsten 90 mio. EUR i støtten til politiske reformer i landene i det vestlige Balkan inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA), som reducerer de disponible midler med næsten en tredjedel.

Det er også fortsat en central politisk prioritet for AFET, at der ydes tilstrækkelig støtte til de østlige og sydlige naboskabslande. I denne forbindelse støtter vi fuldt ud det tilsagn, der blev givet på konferencen i april 2017 i Bruxelles om øget bistand til Syrien, Jordan og Libanon. I betragtning af nabolandenes strategiske betydning anser vi det for at være af afgørende betydning, at det planlagte bidrag på 250 mio. EUR fra Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI) i 2018 fuldt ud opvejes af en tilsvarende forhøjelse, og at en samlet reduktion af midler til ENI således undgås. Vi mener også, at EU bør bevare sin centrale rolle med hensyn til at støtte fredsprocessen i Mellemøsten, Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA.

I lyset af den dynamiske udvikling af den sikkerhedsmæssige og humanitære situation i verden er det afgørende, at EU's kriseberedskabsmekanismer ikke svækkes, men tværtimod styrkes. Det er derfor af afgørende betydning, at instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP), efter den ukloge nedskæring i 2017, genopføres til dets tidligere niveau og styrkes yderligere i lyset af dets eventuelle nye opgaver i 2018. Tallene i budgetforslaget er opmuntrende i denne henseende, og vi vil betragte dem som et godt udgangspunkt for budgetforhandlingerne.

Budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som finansierer civile krisestyringsmissioner er lige så vigtigt i denne forbindelse, idet det bidrager til skabelsen af fred og sikkerhed overalt i verden, og vi anmoder Dem om at opretholde det. AFET-udvalget vil desuden gerne understrege behovet for yderligere at styrke det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), herunder dets støtte af valgobservationer.

I en tid hvor cyberangreb og misinformationskampagner i stigende grad bruges til at undergrave den demokratiske orden i landene i EU's naboskabsområde og i selve EU, mener vi også, at det er af største betydning at sikre, at der sikres betydelige ressourcer for at imødegå disse trusler.

Endelig hvad angår det administrative budget Tjenesten for EU's Optræden Udadtil beklager vi, at sidste års forslag om at overføre budgetposten for EU's særlige repræsentanter fra FUSP-budgettet til EU-Udenrigstjenesten i overensstemmelse med konklusionerne af evalueringen af EU-Udenrigstjenesten fra 2013, ikke blev vedtaget. Vi ville anse det for hensigtsmæssigt at genfremsætte det forslag, da et sådant skridt ville bidrage til yderligere konsolidering af EU's diplomatiske aktiviteter samt medføre besparelser, øge effektiviteten og produktiviteten af EU's udenrigspolitik.

Vi ville være meget taknemmelige, hvis vort udvalgs forslag blev taget i betragtning i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Med venlig hilsen

David McAllister      Cristian Dan Preda

Kopi til:  Siegfried Mureșan, ordfører for EU's budget for 2018


BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL

Udvalget om International Handel

EXPO-COM-INTA D(2017)24538

Muresan

Ordfører for 2018-budgettet

Budgetudvalget

Om:  Mandatet for trepartsmødet om forslaget til budget for 2018

Som ordfører for Udvalget om International Handel (INTA) for 2018-budgettet skal jeg hermed redegøre for INTA's prioriteringer i forbindelse med 2018-budgettet, som vedtaget af INTA's koordinatorer den 20. marts 2017.

Først og fremmest mener INTA, at eftersom Kommissionen definerer handel som en af topprioriteringerne i sit arbejdsprogram, bør EU's budget afsætte tilstrækkelige finansielle midler hertil. Handel er ikke blot et stærkt instrument til at skabe vækst og beskæftigelse i Europa, men også et vigtigt udenrigspolitisk redskab til fremme af europæiske værdier i udlandet. Handel er også et redskab til at stabilisere den geopolitiske situation i nærtliggende lande ved at skabe bedre fremtidsudsigter, nye markeder for de lokale producenter og en kilde til udenlandske direkte investeringer.

Den fælles handelspolitik forventes at blive endnu stærkere i fremtiden med henblik på at håndtere de handelsmæssige udfordringer, som følger af det skiftende geopolitiske landskab. USA's handelspolitik kan skabe et nyttigt vindue af muligheder i forskellige regioner. Desuden er momentummet i EU's handelsforhandlinger fortsat meget ambitiøst: modernisering af aftaler med flere latinamerikanske lande og Tyrkiet, igangværende forhandlinger med Mercosur, Japan, Indonesien, en investeringsaftale med Kina, AVS-landene, aftale om handel med tjenesteydelser (TiSA), WTO-arbejde, osv. De nuværende og kommende forhandlinger vil fortsat kræve betydelige ressourcer fra Kommissionens tjenestegrene, navnlig i GD Handel. Budgettet for handelsrelaterede aktiviteter skal derfor forøges tilstrækkeligt til, at EU kan forhandle sig frem til gode resultater under sin ambitiøse handelsdagsorden.

Det skal imidlertid bemærkes, at handelsaftaler ikke slutter med indgåelsen af dem. Det er sikkert, at EU står til at vinde ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer til midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer af tredjelandes opfyldelse af deres forpligtelser over for EU og angående andre politiske spørgsmål i forbindelse med handelsaftaler, såsom gennemførelse af menneske- og arbejdstagerrettigheder. Disse evalueringer bør indgå som et fremtrædende element i de budgetposter, der vedrører handelsaktiviteter, eftersom de vil vise effektiviteten af handelspolitikken som helhed.

Handelsrelateret bistand som defineret i EU’s “Aid for Trade" er et andet vigtigt redskab til at støtte partnerlandenes bestræbelser på at udvikle og udbygge deres handel som løftestang for vækst og fattigdomsreduktion.

INTA's medlemmer er foruroligede over, at nogle EU-borgere sætter lighedstegn mellem globalisering på den ene side og faldende europæisk output og tab af arbejdspladser på den anden. For at genvinde disse borgeres tillid er det nødvendigt, at Kommissionen investerer yderligere for at udvikle en mere effektiv kommunikationsstrategi, såsom EU's handels- og investeringsstrategi "Handel for alle", om EU's handelspolitik samt om fordelene ved international handel.

I denne forbindelse vil vi gerne understrege, at der fuldt ud bør gøres brug af samtlige tilgængelige EU-midler for at fremme SMV'ers internationalisering. SMV'er står for hovedparten af EU's samlede beskæftigelse, og denne indsats vil hjælpe med at mindske arbejdsløsheden og styrke den sociale samhørighed i EU. Disse værktøjer eksisterer allerede, så en vurdering og forbedring af dem ville være velkommen.

Endelig skal det bemærkes, at en af EU's største udfordringer fortsat er kontrollen ved vores grænser. INTA understreger derfor fortsat, at den europæiske naboskabspolitik bør tildeles tilstrækkelige budgetmidler, således at det bliver muligt at stille passende handelsrelateret teknisk støtte og bistand til rådighed for vores nære partnere, navnlig partnerne i Østpartnerskabet samt de lande, der har gennemlevet det arabiske forår. Hvad angår disse lande insisterer INTA navnlig på, at det makrofinansielle bistandsprograms betydning skal afspejles i EU-budgettet, eftersom det har vist sig at være et yderst nyttigt instrument til at støtte partnere, der befinder sig i ekstremt vanskelige finansielle situationer.

Med venlig hilsen

Reimer Böge


BILAG: SKRIVELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET

Budgetkontroludvalget

Formanden

IPOL-COM-CONT D(2017)22966

Jean Arthuis

Formand for Budgetudvalget

Europa-Parlamentet

Bruxelles

Om:  Bidrag på vegne af Budgetkontroludvalget for så vidt angår mandatet for trepartsmødet om budgettet for 2018

Kære Jean Arthuis

Budgetkontroludvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til i sit mandat for trepartsmødet om budgettet at tage hensyn til følgende betænkeligheder:

1.  Udvalget bemærker, at det unormale efterslæb var fuldstændig udfaset ved udgangen af 2016 i overensstemmelse med den betalingsplan, som blev aftalt med Europa-Parlamentet og Rådet i 2015, og at de disponible bevillinger for første gang siden 2010 var mere end nok til at dække de eksisterende behov.

2.  Udvalget er imidlertid meget bekymret over, at de uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2016 var steget betydeligt og nåede op på 238 mia. EUR, og at stigningen på over 21 mia. EUR i forhold til 2015 var dobbelt så høj som oprindeligt forventet; påpeger, at denne situation i vid udstrækning skyldes, at niveauet for medlemsstaternes indsendelse af betalingsanmodninger lå meget lavt i 2014-2020.

3.  Udvalget understreger, at denne situation kan underminere effektiviteten af de europæiske struktur- og investeringsfonde, idet de bidrag, der ikke er gjort krav på, samt den krævede medfinansiering i nogle medlemsstater overstiger 15 % af de samlede offentlige udgifter, når de sidste to finansielle rammer, 2007-2013 og 2014-2020, tages i betragtning.

4.  Udvalget påpeger i denne forbindelse, at fem medlemsstater ved udgangen af 2015, nemlig Den Tjekkiske Republik, Spanien, Italien, Polen og Rumænien, tegnede sig for over halvdelen af de uudnyttede forpligtelsesbevillinger under strukturfondene, som ikke havde medført betalinger for programmeringsperioden 2007-2013.

5.  Udvalget beklager dybt, at der i forlængelse heraf er risiko for, at forsinkelserne i budgetgennemførelsen for programmeringsperioden 2014-2020 vil være større end dem, vi oplevede i perioden 2007-2013, og frygter, at den kommende flerårige finansielle ramme vil blive påbegyndt med et hidtil uset højt niveau for uindfriede forpligtelser.

6.  Udvalget bifalder, at den betalingsplan, der blev vedtaget i marts 2015, har forbedret den kortsigtede likviditetsstyring, men insisterer på, at det vil kræve et længere perspektiv og en grundig evaluering af de grundlæggende årsager at takle det store omfang af udestående forpligtelser og udvikle en effektiv strategi, således at situationen ikke gentager sig i fremtiden.

7.  Udvalget understreger, at udløsningen af artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union kan skabe problemer for den måde, hvorpå EU's budget forvaltes, navnlig med hensyn til betalinger, og påpeger, at det er nødvendigt at behandle dette afgørende spørgsmål i forbindelse med alle eventuelle midlertidige og endelige aftaler med en udtrædende medlemsstat. Udvalget opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovforslag vedrørende artikel 50 samt en forklaring af beregningsmetoden anvendt i denne lov.

8.  Udvalget anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger til nøje at overholde regler og tidsplaner vedrørende udestående forpligtelser, herunder:

•  afslutning og frigørelse af programmerne for 2007-2013

•  korrekt anvendelse af nettokorrektioner på samhørighedsområdet

•  en reduktion af omfanget af kontante midler hos tilsynsførende

•  udarbejdelse af betalingsplaner og prognoser på de områder, hvor omfanget af udestående forpligtelser er væsentligt og

•  inddrivelse af uudnyttede kontantbeløb i finansielle instrumenter under delt forvaltning og de resterende uudnyttede midler i finansielle instrumenter under indirekte forvaltning vedrørende tidligere FFR'er, hvis støtteberettigelsesperiode er udløbet.

9.  Udvalget anmoder om, at Kommissionen hurtigst muligt i sin budgetmæssige og økonomiske forvaltning tager hensyn til de kapacitetsmæssige begrænsninger og de særlige socioøkonomiske forhold i visse medlemsstater i vanskeligheder og kræver endnu en gang, at Kommissionen hvert år opstiller et langsigtet likviditetsoverslag for en syv- til tiårig tidshorisont, herunder oplysninger om budgetlofter, betalingsbehov, kapacitetsbegrænsninger og potentielle frigørelser med henblik på bedre at matche betalingsbehovene med de midler, der er til rådighed.

Med venlig hilsen

Ingeborg Gräβle     Joachim Zeller

Formand for Budgetkontroludvalget    Ordfører for Kommissionens decharge


BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Formanden

D(2017)20505

Siegfried Mureşan

Hovedordfører for 2018-budgettet

Budgetudvalget

ASP 07F158

Bruxelles

Kære Siegfried Mureşan

I overensstemmelse med den beslutning, der blev truffet af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) den 8. juni 2017, forelægger jeg herved i min egenskab af både formand for ENVI og fast ordfører for budgettet vores anbefalinger vedrørende mandatet for trepartsmødet om budgetforslaget for 2018.

På et mere generelt plan vil jeg gerne på vegne af ENVI gentage, at det er vores faste overbevisning, at integration af klima- og ressourceeffektivitet er af horisontal betydning i alle EU-politikker for at nå de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien. EU's budget skal støtte opfyldelsen af målene i Parisaftalen, og kun et passende niveau af finansiel støtte vil kunne bidrage til at modvirke klimaændringer og lette overgangen til en cirkulær og kulstoffattig økonomi. Desuden bør EU-finansierede projekter ikke have en negativ indvirkning på denne overgang. I denne forbindelse vil jeg gerne henlede opmærksomheden på de meget skuffende resultater, der senest er kommet fra Den Europæiske Revisionsret, der viser, at der er en alvorlig risiko for, at det ikke vil lykkes at opfylde målet om, at mindst 20 % af EU-budgettet skal anvendes til klimarelaterede foranstaltninger mellem 2014 og 2020. Jeg vil derfor gerne understrege, at alt bør sættes ind for at nå dette mål.

Desuden vil jeg på vegne af ENVI gerne opfordre til, at der på 2018-budgettet afsættes passende finansiering med henblik på at sikre den langsigtede beskyttelse af biodiversiteten i EU. Metoden til identificering af biodiversitetsrelaterede udgifter og integreringen af beskyttelse af biodiversitet i budgettet bør ligeledes forbedres.

Desuden bør medlemsstaterne i deres bestræbelser på at komme ud af den økonomiske krise betragte miljø- og klimavenlige politikker samt alle foranstaltninger og projekter som en mulighed for at forbedre folkesundheden og fremme grøn jobskabelse og økonomisk vækst blandt SMV'er. Sundhed er en værdi i sig selv og en forudsætning for at fremme væksten i hele EU.

Miljø, klimaændringer, folkesundhed, civilbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og fødevare- og fodersikkerhed optager i høj grad EU's borgere. Derfor vil jeg vil gerne understrege, at de lofter, som er fastlagt i den flerårige finansielle ramme, fuldt ud bør overholdes, og at alle ændringer, som reducerer budgetplanlægningen for de respektive budgetposter, forkastes. Jeg vil også gerne understrege betydningen af LIFE og Sundhed for Vækst-programmerne samt Unionens civilbeskyttelsesordning. Derudover må mindre programmer ikke blive tilsidesat til fordel for dem, der i højere grad er i offentlig og politisk fokus.

Desuden vil jeg gerne understrege, at vi især er bekymrede over de budgetstramninger, der påvirker de af EU's decentrale agenturer, der henhører under udvalgets ansvarsområde, da omfanget af deres opgaver og pligter er konstant stigende. Disse agenturer skal have tildelt flere finansielle og menneskelige ressourcer, hvor det er hensigtsmæssigt, for at kunne opfylde deres mandat og udføre deres opgaver. Vi er alvorligt bekymrede over, at hovedparten af agenturerne har undergået betydelige personalenedskæringer i de seneste år, uanset deres øgede arbejdsbyrde. Derfor bakker vi kraftigt op om, at behovene hos de enkelte decentraliserede agenturer vurderes fra sag til sag.

Endelig opfordrer ENVI til, at de mulige budgetmæssige konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU på de agenturer, der hører under dets ansvarsområde (navnlig Det Europæiske Lægemiddelagentur), og på EU's fonde og programmer inden for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed, foregribes.

Jeg har sendt en tilsvarende skrivelse til Jean Arthuis, formand for Budgetudvalget.

Med venlig hilsen

Adina-Ioana Vălean


BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Formanden

Jean ARTHUIS

Formand

Budgetudvalget (BUDG)

Europa-Parlamentet

D(2017)25513

AA/lw

Strasbourg,

Om:  ITRE's prioriteter for mandatet for trepartsmødet om budgetforslaget for 2018

Kære formand

I min egenskab af formand for ITRE og ordfører for budgettet for 2018 og i lyset af det kommende trepartsmøde for budgettet vil jeg hermed gerne orientere om ITRE's prioriteter for 2018-budgettet.

Først vil jeg gerne takke ordføreren for 2018-budgettet, Siegfried Mureşan, for en frugtbar udveksling af synspunkter med udvalgets medlemmer den 25. april 2017, samt for de relevante proceduremæssige oplysninger, vi har modtaget fra Budgetudvalgets sekretariat i de seneste måneder.

Den 15. marts 2017 vedtog Europa-Parlamentet sin beslutning om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2018 (2016/2323 (BUD)). Jeg har på vegne af ITRE gennemgået de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2018, og jeg er glad for at kunne konstatere, at ITRE's vigtigste prioriteter for 2018-budgettet, der blev fremhævet under udvekslingen af synspunkter den 25. april 2017, allerede er godt beskrevet.

ITRE er fuldt ud enigt i, at EU-budgettet skal give konkrete svar på de udfordringer, EU står over for, og at EU-budgettet fortsat er en vigtig del af løsningen på disse problemer. Dette gælder navnlig for investeringer i forskning og innovation, hvor utilstrækkelig finansiering af Horisont 2020 har resulteret i en lav succesrate for ansøgninger. Det er alarmerende, at et stadig større antal forslag af høj kvalitet, der har en score, der ligger over tærsklen i forbindelse med evalueringen af projektforslaget, ikke kan finansieres - kun omkring ét ud af fire forslag af høj kvalitet blev udvalgt til finansiering. Da de laveste finansieringssatser for forslag af høj kvalitet er at finde inden for området "fremtidige og fremspirende teknologier" i det SMV-specifikke instrument samt inden for "rummelige, innovative og reflekterende samfund", bifalder ITRE stigningen i disses respektive budgetposter på budgettet for 2018.

ITRE glæder sig endvidere over stigningen i budgettet til hovedparten af de samfundsmæssige udfordringer under Horisont 2020.

Udvalget noterer sig den foreslåede forhøjelse af bevillingerne til den forberedende foranstaltning vedrørende forsvars- og sikkerhedssamarbejde og understreger, at det nævnte forskningsvindue under FFR efter 2020 har behov yderligere finansiering, da det er et nyt politisk initiativ med en betydelig indvirkning på EU's budget; Dette initiativ bør ikke gennemføres på bekostning af de eksisterende forskningsmidler.

ITRE understreger også betydningen af finansiering til de afsluttende faser af forskning, således at videnskabelige innovationer, der er udviklet i laboratoriet, kan udvikle sig til kommercielle virksomheder. Vi er også glade for den fokus, der sættes på den yngre generations succes; Derfor opfordrer vi også Kommissionen til at tilvejebringe øget støtte til unge forskere, navnlig ved at afsætte tilstrækkelige midler til nyuddannede forskere.

COSME-programmet har bevist sit værd, og vi er yderst tilfredse med støtten fra Deres udvalg til forhøjelsen af bevillingerne til COSME, eftersom SMV'er er en vigtig del af den europæiske økonomi og skaber mange beskæftigelsesmuligheder inden for EU.

På det energipolitiske område minder ITRE om, at der bør gives højere prioritet til de dele af budgettet, der vedrører gennemførelsen af det indre marked for energi og opbygning af en lavemissionsøkonomi med henblik på at nå energiunionens mål og de europæiske klimamål. Med henblik herpå er det nødvendigt at afsætte tilstrækkelige midler til projekter af fælles interesse, der har til formål at sikre diversificeringen af energikilder og forsyningsruter og sammenkobling af gas- og elnet samt yderligere midler til EFSI's tekniske bistand for således at samle og udvikle projekter vedrørende intelligente net, energieffektivitet og vedvarende energi. 

Derfor og for at fremme sammenkobling af energinet, transportnet og digitale net anerkender ITRE betydningen af CEF og glæder sig over stigningen i dets budget for 2018.

ITRE vil i lyset af betydningen af Horisont 2020 og CEF imidlertid foreslå, at den oprindelige årlige profil for budgetposterne til disse programmer genopføres, idet de er blevet reduceret til fordel for tilførsel af kapital til EFSI-garantifonden. Denne forhøjelse kunne blive finansieret ved at anvende alle de finansielle midler, der er til rådighed under den eksisterende FFR-forordning. I denne forbindelse ønsker ITRE at minde om Parlamentets engagement under EFSI-forhandlingerne med hensyn til så vidt muligt at mindske de negative følgevirkninger for disse to programmer, hvis finansieringsrammer blev udsat for betydelige nedskæringer i forhold til Kommissionens forslag allerede under forhandlingerne om FFR for 2014-2020.

Vi er endvidere bekymrede over, at forlængelsen af EFSI, selvom vi anerkender, at det er et meget vellykket instrument, samt forhøjelsen på 2 mia. EUR til garantier, igen kan svække Horisont 2020 og CEF. Vi opfordrer derfor ordføreren til at forsvare disse programmer.

I betragtning af at EU's decentrale agenturer udfører omfattende reguleringsopgaver med henblik på at opfylde EU's politiske målsætninger inden for ITRE's kompetenceområde, mener vi, at nedskæringen på 5 % i personalet samt omrokeringspuljen bør bringes til ophør i 2018. ITRE er bekymret over, at de beløb, der er anført i Kommissionens budget for 2018, ikke opfylder de faktiske finansieringsbehov for ACER-agenturet. Vi understreger derfor behovet for at sikre passende finansiering og personale til ACER på grund af de nye opgaver, som det er blevet pålagt af den lovgivende myndighed. Endvidere er antallet af yderligere stillinger til GNSS-agenturet stadig utilstrækkeligt til, at det kan udføre de nye opgaver, som det er blevet overdraget i henhold til lovgivningen, selv om de budgetmæssige bevillinger til GNSS-agenturet er blevet forøget.

Der skal i budgettet for 2018 være særlig fokus på de nye lovgivningsinitiativer, såsom WIFI4EU, for hvilke der først blev oprettet en budgetpost sidste år. I denne forbindelse er ITRE meget tilfreds med, at de forhøjelser, som midtvejsrevisionen af FFR 2014-2020 tilvejebragte, allerede er blevet integreret i budgetforslaget for 2018, og det insisterer på at fastholde tilsagnet om at investere 120 mio. EUR i WIFI4EU-initiativet mellem 2017 og 2019.

ITRE noterer sig endvidere stigningen i 2018-budgettet til programmerne for bistand til nuklear nedlukning. ITRE anerkender behovet for EU's finansielle bistand til nedlæggelsen og beklager forsinkelsen i denne proces. Vi ønsker derfor en forsigtig og velovervejet forhøjelse af de respektive budgetposter.

Endelig er ITRE glad for at kunne konstatere, at Parlamentets beslutning om de overordnede retningslinjer for 2018-budgettet har gentaget sine tidligere opfordringer til at give EU's budget et passende niveau for betalingsbevillinger. Unionens manglende evne til at opfylde sine juridiske og politiske forpligtelser med hensyn til betalingsbevillinger kan i alvorlig grad skade dets pålidelighed, og vi sætter stor pris på de fortsatte bestræbelser på at løse dette problem.

Vi håber, at Budgetudvalget tager hensyn til disse betragtninger i forbindelse med udarbejdelsen af sin betænkning om mandatet for trepartsmødet, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet mellem vores udvalg under hele budgetproceduren for 2018.

Med venlig hilsen

(underskrift)

Jerzy Buzek

Kopi: Siegfried Mureşan, ordfører for 2018-budgettet


BILAG: SKRIVELSE FRA FISKERIUDVALGET

Skrivelse af 27. april 2017 fra Alain Cadec, formand for Fiskeriudvalget, til Siegfried Mureşan, hovedordfører for 2018-budgettet

Om:  Fiskeriudvalgets prioriteter for Kommissionens budget for 2018

Kære kollega!

Fiskeriudvalget har besluttet at underrette Budgetudvalget om dets synspunkter og prioriteter for Kommissionens budget for 2018 ved skriftlig procedure i form af en skrivelse, som blev vedtaget på udvalgets seneste møde den 25. april 2017.

Fiskeriudvalget noterer sig Rådets holdning om, at budgettet for 2018 og de korrigerende budgetredskaber nøje skal overholde de relevante lofter i overensstemmelse med forordningen om den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020. Rådet anfører, at det er nødvendigt at have tilstrækkelige margener under lofterne til at kunne håndtere uforudsete begivenheder.

Den fælles fiskeripolitiks (FFP) finansielle ressourcer er koncentreret omkring sektion III og afsnit 11: "Maritime anliggender og fiskeri, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), sammen med de obligatoriske bidrag til regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og andre internationale organisationer og aftaler om bæredygtigt fiskeri.

Fiskeriudvalget mener, at følgende prioriteter bør indgå i mandatet for trepartsmødet:

1. Fiskeriudvalget udtrykker sin bekymring over Rådets erklæring (at budgettet for 2018 og de korrigerende budgetredskaber nøje skal overholde de relevante lofter i overensstemmelse med forordningen om den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020).

EHFF-budgettet bør ikke finansiere nye initiativer på bekostning af eksisterende EU-programmer og -politikker. EFSI-relaterede bevillinger vedrørende EHFF, Horisont 2020 og programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er må ikke rammes af budgetmæssige nedskæringer, hvis de skal kunne nå deres mål. Rådet gentager behovet for, at der er tilstrækkelige margener under lofterne til at kunne håndtere uforudsete begivenheder, men giver ikke en realistisk mulighed for at modstå eventuelle nye og uforudsete aktioner i den nærmeste fremtid.

I betragtning af, at mere end 60 % af udbuddet af fiskeriprodukter til EU kommer fra internationale farvande og eksklusive økonomiske zoner i tredjelande, skal der medtages præcise og pålidelige budgetbestemmelser i det årlige budget for 2018, navnlig på grund af den planlagte fornyelse af protokollerne med Marokko, Kap Verde, Elfenbenskysten, São Tomé og Príncipe og Madagaskar.

2. Henleder opmærksomheden på Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU, hvilket vil få konsekvenser for FFR for 2014-2020. Fiskeriudvalget understreger, at Brexit forpligter til at give den proces, der fører til etableringen af en ny finansiel budgetramme, højeste betydning. En højere grad af fleksibilitet i EU's budget er afgørende for, at Unionen kan nå sine mål.

Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil indebære et tab af adgang til betydelige fiskeressourcer, hvilket vil få store konsekvenser for fiskeindustrien og den europæiske flådes sammensætning. Fiskeriudvalget henleder opmærksomheden på, at der findes kystsamfund, hvor omkring 65 % af beskæftigelsen afhænger af fiskeriet. Det opfordrer derfor indtrængende til, at der træffes de nødvendige og presserende økonomiske foranstaltninger for at sikre den økonomiske og sociale samhørighed i disse områder under hensyntagen til Brexit-forhandlingerne.

Fiskeriudvalget udtrykker alvorlig tvivl om, hvorvidt de nuværende finansielle ressourcer, der er til rådighed for fiskeriet, vil kunne afhjælpe denne situation på en tilfredsstillende måde.

Med venlig hilsen

Alain CADEC


BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Formanden

IPOL-COM-LIBE D (2017)19959        D 308218      19.05.2017

Jean Arthuis

Formand for Budgetudvalget

ASP 09G205

Om:   LIBE-udvalgets prioriteter for budgetforslaget for 2018

Hr. formand.

Jeg skriver til Dem om LIBE-udvalgets prioriteringer i forbindelse med forhandlingerne om budgetforslaget for 2018.

LIBE-udvalget glæder sig over den nylige aftale om midtvejsgennemgangen af FFR og den øgede fleksibilitet, som denne eventuelt kan medføre i forbindelse med gennemførelsen af 2018-budgettet, således som det er blevet skitseret af Kommissionen i dens tilknyttede erklæring. Vi ser med tilfredshed på den aftale, som i princippet tilsigter at supplere udgiftsområde 3 med et beløb på 2,55 mia. EUR over loftet i løbet af perioden 2018-2020. Vi vil dog gerne understrege, at dette beløb blev fastsat på grundlag af alle kendte lovgivningsforslag ved udgangen af 2016, herunder de finansielle konsekvenser af revisionen af Dublinbestemmelserne, (ca. 460 mio. EUR pr. år), som til dato (maj 2017) endnu ikke er vedtaget, og at Kommissionen sidenhen har fremsat nye forslag.

Endvidere er der en række nye finansielle behov i relation til yderligere politikudvikling på området for retlige og indre anliggender, som ikke er medregnet i dette rammebeløb på 2,55 mia. EUR. Sammen med eventuelle begivenheder i den resterende periode af den flerårige finansielle ramme, som ikke kan forudses, er det derfor muligt, at beløbet på 2,55 mia. EUR vil være utilstrækkeligt.

Der erindres om, at fleksibilitetsinstrumentet og margenen til uforudsete udgifter blot i 2017 er blevet mobiliseret med et beløb på 1,7 mia. EUR med henblik på at supplere loftet for udgiftsområde 3 i overensstemmelse hermed, hvilket betyder, at beløbet på 2,55 mia. EUR i perioden 2018-2020 kan være forbundet med en betydelig prioriteringsindsats. LIBE's prioriteringer i forbindelse med forhandlingerne om budgetforslaget for 2018 kan opdeles i tre brede kategorier: 1) Asyl og migration, 2) Forvaltning af EU's ydre grænser og 3) EU's indre sikkerhed. Nedenfor anføres LIBE-Udvalgets 2018-hovedprioriteringer inden for hver af disse tre kategorier:

1) På asyl- og migrationsområdet består LIBE-udvalgets første prioritet i at sikre tilstrækkelige midler til instrumentet til ydelse af nødhjælp af humanitær karakter inden for Unionen, eftersom denne mekanisme er vigtig med henblik på at reagere hurtigt på humanitære kriser på EU's territorium. Den anden prioritet er at finansiere foranstaltninger i forbindelse med modtagelse og integration af mennesker, der søger international beskyttelse gennem Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden. Den tredje prioritet består i at yde tilstrækkelig finansiering til omdannelsen af Det Europæiske Asylstøttekontor til et fuldt operationelt europæisk asylagentur.

2) Med hensyn til kontrollen og forvaltningen af EU's ydre grænser er den første prioritet for LIBE-udvalget at fortsætte med en passende finansiering af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med henblik på at sikre, at det kan blive fuldt operationelt hurtigst muligt. Den anden prioritet er finansieringen af vedligeholdelsen og videreudviklingen af eksisterende og fremtidige informationssystemer gennem finansiering af tilsvarende foranstaltninger i eu-LISA-budgettet. LIBE-udvalget ønsker især at fremhæve bemandingen af eu-LISA, som den anser for at være utilstrækkelig i betragtning af omfanget af igangværende og kommende projekter, der henhører under agenturets ansvar. Derfor anbefaler LIBE-udvalget, at der gennemføres en passende personaleforhøjelse i agenturet.

3) Med hensyn til forvaltningen af EU's indre sikkerhed vedrører den første prioritet aktioner, der er iværksat for at styrke politisamarbejdet og det retlige samarbejde som en del af den europæiske dagsorden om sikkerhed, med henblik på bedre at kunne bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Den bør dække tilsvarende aktioner i de relevante organers arbejdsplaner, udviklingen af det nuværende SIS II-system, som Kommissionen har foreslået, såvel som den fremtidige udvikling på retshåndhævelsesområdet i tilknytning til EU's informationssystemer. LIBE-udvalget anmoder derfor om en passende tildeling af ressourcer til Eurojust. Den anden prioritet er at finansiere tiltag til bekæmpelse af cyberkriminalitet i overensstemmelse med prioriteterne for databeskyttelse og datasikkerhed samt til den europæiske dagsorden om sikkerhed og EU's reviderede strategi for cybersikkerhed, som forventes fremlagt i anden halvdel af 2017.

LIBE-udvalget vil gerne minde om, at eksterne programmer uden for dets kompetenceområde har indflydelse på finansieringsbehovet inden for Unionen. LIBE-udvalget understreger derfor betydningen af en produktiv og effektiv programmering og overvågning af midler, der er afsat under EU's eksterne finansieringsinstrumenter.

Endelig anbefaler LIBE-udvalget, at Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag, som skal sikre, at de midler, der ikke er blevet anvendt som led i den midlertidige omfordelingsmekanisme til fordel for Italien og Grækenland, som udløber i september 2017, omfordeles under udgiftsområde 3.

Med venlig hilsen

Claude MORAES


BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER

Skrivelse af 1. juni 2017 fra Danuta Maria Hübner, formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, til Jean Arthuis, formand for Budgetudvalget

Oversættelse

Om:  AFCO's prioriteter for mandatet for trepartsmødet om budgettet for 2018

Kære formand

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som jeg er formand for, er opmærksom på, at dette års budgetprocedure er blevet iværksat en smule senere end normalt med forelæggelsen af Kommissionens overslag for 2018 den 30. maj 2017. Eftersom denne forsinkelse medfører en meget stram tidsplan for vedtagelsen af betænkningen om mandatet for trepartsmødet om budgettet for 2018, har jeg som ordfører for AFCO's udtalelse om 2018-budgettet fået mandat til at forberede vores bidrag til dette udkast til betænkning i form af en skrivelse, der beskriver AFCO's prioriteter for næste års budget.

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vil derfor gerne henlede opmærksomheden på følgende prioriterede områder, som fortjener at blive taget op under dette års budgetforhandlinger:

- Kommunikation med borgerne bør være blandt de vigtigste prioriteter for budgettet for samtlige europæiske institutioner i 2018, ikke kun fordi valget til Europa-Parlamentet nærmer sig i 2019, men også for at sikre en bred offentlig debat og inddragelse af borgerne i debatten om Europas fremtid som reaktion på Kommissionens hvidbog, der blev fremlagt tidligere i år. Med henblik herpå kan de europæiske offentlige rum, der allerede findes i 18 medlemsstater, fungere som vigtige kanaler for dialog med borgerne, og 2018 kan ses som et godt år til at forsøge at udvide deres aktiviteter.

- Hvad angår Parlamentets budget glæder AFCO sig over at se, at kommunikationsstrategien for valget i 2019 har været taget op til fornyet overvejelse i lyset af de indhøstede erfaringer fra valgkampen i 2014. Det er af allerstørste betydning at undgå ethvert fald i valgdeltagelsen og med henblik herpå bør kommunikation og dialog med borgerne gennem alle mulige kanaler stå i centrum for Parlamentets kommunikationsstrategi. Borgerne bør føle sig inddraget, repræsenteret og engagerede. Med henblik herpå bør Parlamentets kommunikationsstrategi også så vidt muligt bringes i overensstemmelse med forslagene til en reform af den europæiske valglov, der blev vedtaget i Parlamentet den 11. november 2015.

- Hvad angår AFCO's sædvanlige budgetmæssige prioriteter er jeg glad for at se en stigning i både forpligtelses- og betalingsbevillingerne til programmet Europa for Borgerne og en stigning i forpligtelsesbevillingerne til programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab. Jeg er imidlertid bekymret over at bemærke det beskedne fald i forpligtelsesbevillingerne til det europæiske borgerinitiativ. Da disse instrumenter er afgørende for at styrke deltagelsesdemokratiets processer i EU og for at opbygge borgernes tillid til og forståelse for europæiske strategier og politikker, ville AFCO gerne sikre disse programmer, samt de underliggende kommunikationsstrategier, tilstrækkelige midler til at nå deres mål.

Jeg er overbevist om, at Budgetudvalget vil tage vores forslag i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af mandatet for trepartsmødet om budgettet for 2018.

Med venlig hilsen

Prof. Danuta Hübner


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.6.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

3

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Jonathan Arnott, Jean Arthuis, Richard Ashworth, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Esteban González Pons, Clare Moody, Siegfried Mureşan, Jan Olbrycht, Younous Omarjee, Paul Rübig, Patricija Šulin, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Inese Vaidere, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Xabier Benito Ziluaga, Nicola Caputo, Anneli Jäätteenmäki, Ivana Maletić, Stanisław Ożóg, Tomáš Zdechovský


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

22

+

ALDE

Nedzhmi Ali, Jean Arthuis, Gérard Deprez, Anneli Jäätteenmäki

PPE

Reimer Böge, Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Esteban González Pons, Ivana Maletić, Siegfried Mureşan, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Inese Vaidere, Tomáš Zdechovský, Patricija Šulin

S&D

Nicola Caputo, Eider Gardiazabal Rubial, Clare Moody, Isabelle Thomas, Tiemo Wölken, Manuel dos Santos

Verts/ALE

Indrek Tarand

3

-

EFDD

Jonathan Arnott

GUE/NGL

Xabier Benito Ziluaga, Younous Omarjee

2

0

ECR

Richard Ashworth, Stanisław Ożóg

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik