BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger afanvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021
14.7.2017 - (COM(2017)0054 – C8-0028/2017 – 2017/0017(COD)) - ***I
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Julie Girling
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger af
anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021
(COM(2017)0054 – C8-0028/2017 – 2017/0017(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0054),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0028/2017),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af den 31. maj 2017[1] fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
– efter høring af Regionsudvalget,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget (A8-0258/2017),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 2 a (ny) | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(2a) Miljøbeskyttelse er en af de største udfordringer, Unionen står over for. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 3 a (ny) | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(3a) Et velfungerende, reformeret EU ETS med et styrket instrument til at stabilisere markedet vil være det vigtigste europæiske instrument til at nå målet om en reduktion på 40 % med en lineær faktor og gratis tildeling efter 2020. Andelen af auktionerede kvoter bør udtrykkes som en procentuel værdi i den lovgivningsmæssige retsakt for at styrke sikkerheden ved planlægning af investeringer, for at øge gennemsigtigheden, for at minimere kulstoflækage og for at gøre den samlede ordning mere enkel og mere forståelig. Disse bestemmelser bør være i overensstemmelse med Unionens klimamålsætninger og dens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og tilpasset den forberedende dialog i 2018, den første globale statusopgørelse i 2023 og efterfølgende globale statusopgørelser hvert femte år derefter med det formål at skaffe oplysninger til successive nationalt bestemte bidrag. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 4 | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
(4) Unionen og medlemsstaterne har bestræbt sig for at fremme en international aftale om nedbringelse af virkningerne af drivhusgasemissionerne fra luftfarten siden 1997, og de har siden 2008 haft lovgivning på plads med henblik at begrænse klimapåvirkningen fra luftfarten i EU's emissionshandelssystem (EU ETS), som har fungeret siden 2005. Med henblik på at fremme arbejdet i Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) har Unionen to gange vedtaget tidsbestemte undtagelser fra EU ETS for at begrænse overholdelsesforpligtelserne til kun at omfatte emissioner fra flyvninger mellem flyvepladser beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), således at luftfartøjsoperatørerne, uanset hvor de har hjemsted, ligebehandles på ruterne. Ved den seneste undtagelse fra EU ETS ved forordning nr. 421/2014 blev overholdelsesforpligtelserne begrænset til kun at omfatte flyvninger inden for EØS mellem 2013 og 2016, og der forventedes potentielle ændringer af anvendelsesområdet for systemet, hvad angår aktiviteter til eller fra flyvepladser beliggende uden for EØS, fra den 1. januar 2017 og frem, efter gennemførelsen af den i nævnte forordning anførte nyvurdering. |
(4) Unionen og medlemsstaterne har bestræbt sig for at fremme en international aftale om nedbringelse af virkningerne af drivhusgasemissionerne fra luftfarten siden 1997, og de har siden 2008 haft lovgivning på plads med henblik at begrænse klimapåvirkningen fra luftfarten i EU's emissionshandelssystem (EU ETS), som har fungeret siden 2005. I sin dom af 21. december 20111a fastslog EU-Domstolen, at det ikke er i strid med international lovgivning at medtage EØS-eksterne flyvninger i EU's emissionshandelssystem. Med henblik på at fremme arbejdet i Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) har Unionen to gange vedtaget tidsbestemte undtagelser fra EU ETS for at begrænse overholdelsesforpligtelserne til kun at omfatte emissioner fra flyvninger mellem flyvepladser beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), således at luftfartøjsoperatørerne, uanset hvor de har hjemsted, ligebehandles på ruterne. Ved den seneste undtagelse fra EU ETS ved forordning nr. 421/2014 blev overholdelsesforpligtelserne begrænset til kun at omfatte flyvninger inden for EØS mellem 2013 og 2016, og der forventedes potentielle ændringer af anvendelsesområdet for systemet, hvad angår aktiviteter til eller fra flyvepladser beliggende uden for EØS, fra den 1. januar 2017 og frem, efter gennemførelsen af den i nævnte forordning anførte nyvurdering. | ||||||||||||||||||
|
_________________ | ||||||||||||||||||
|
1a Domstolens dom af 21. december 2011, Air Transport Association of America m.fl. mod Secretary of State for Energy and Climate Change, C-366/10, ECLI:EU:C:2011:864. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 5 | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
(5) I lyset af den resolution, der blev vedtaget på den 39. ICAO-forsamling i oktober 2016 om en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 for at udligne emissionerne fra den internationale luftfart over 2020-niveauet, anses det for hensigtsmæssigt at videreføre den eksisterende undtagelse i afventning af videreudviklingen af udformningen og gennemførelsen af den globale markedsbaserede foranstaltning. I den henseende er det planlagt, at ICAO i 2018 vedtager standarder og anbefalet praksis for at supplere resolutionen og muliggøre gennemførelsen af den globale ordning. Den konkrete operationalisering vil dog kræve, at ICAO-parterne gør en indsats på nationalt plan. ICAO skal også udarbejde forvaltningsordninger, herunder et registreringssystem. I den forbindelse bør den nuværende undtagelse fra EU ETS for flyvninger til og fra tredjelande - med forbehold af nyvurderingen af gennemførelsen af ICAO's ordning - forlænges for at fremme arbejdet i ICAO og lette operationaliseringen af ICAO's ordning. Som følge af forlængelsen af undtagelsen bør den mængde kvoter, der auktioneres og udstedes gratis, bl.a. fra den særlige reserve, svare til mængden for 2016 og bør være proportional med nedsættelsen af returneringsforpligtelsen. |
(5) I lyset af den resolution, der blev vedtaget på den 39. ICAO-forsamling i oktober 2016 om en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 for at udligne emissionerne fra den internationale luftfart over 2020-niveauet, er det planlagt, at ICAO i 2018 vedtager standarder og anbefalet praksis for at supplere resolutionen og muliggøre gennemførelsen af den globale ordning. Den konkrete operationalisering vil dog kræve, at ICAO-parterne gør en indsats på nationalt plan. ICAO skal også udarbejde forvaltningsordninger, herunder et registreringssystem. I den forbindelse bør den nuværende undtagelse fra EU ETS for flyvninger til og fra tredjelande forlænges indtil 2021 for at fremme arbejdet i ICAO og lette operationaliseringen af ICAO's ordning. Som følge af forlængelsen af undtagelsen bør den mængde kvoter, der auktioneres og udstedes gratis, bl.a. fra den særlige reserve, svare til mængden for 2016 og bør være proportional med nedsættelsen af returneringsforpligtelsen.
| ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 5 a (ny) | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(5a) 50 % af kvoterne bør auktioneres fra 1. januar 2021, mens det samlede antal tildelte kvoter bør være omfattet af anvendelsen af den lineære reduktionsfaktor, jf. artikel 9 i direktiv 2003/87/EF. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 5 b (ny) | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(5b) De indtægter, der genereres fra auktionering af kvoter, eller hvad der svarer dertil i økonomisk værdi, bør anvendes til at imødegå klimaændringer i Unionen og tredjelande, bl.a. til at reducere drivhusgasemissioner, til at tilpasse sig virkningerne af klimaændringer i Unionen og tredjelande, særligt udviklingslande, til at finansiere forskning og udvikling med henblik på modvirkning og tilpasning, herunder inden for flyteknik, lufttransport og bæredygtige alternative brændstoffer til luftfart, til at mindske emissionerne ved hjælp af transport med lave emissioner og til at dække omkostninger til administration af EU's emissionshandelssystem. Der bør tages særligt hensyn til medlemsstater, der anvender disse indtægter til samfinansiering af programmer for forskning og innovation eller initiativer under det niende forskningsrammeprogram (RP9). For at underbygge Unionens forpligtelser er gennemsigtighed i brugen af indtægter fra auktionering af kvoter i henhold til dette direktiv yderst vigtig. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 5 c (ny) | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(5c) Emissionsmodregninger i henhold til den globale markedsbaserede foranstaltning (GMBM) omfatter ét element i ICAO's sæt af foranstaltninger til at nå det tilstræbte mål om kulstofneutral vækst fra 2020 (CNG 2020) og bør suppleres med fremskridt inden for fly- og fremdriftsteknologier. Videreførelse af finansieringen af forskningsstrategier og -programmer såsom det fælles teknologiinitiativ vedrørende Clean Sky, Galileo, SESAR og Horisont 2020 vil være af afgørende betydning for den teknologiske innovation og de driftsmæssige forbedringer med sigte på at gå længere end CNG 2020 og opnå absolutte emissionsreduktioner i hele sektoren. Det er desuden vigtigt, at EU-lovgivningen, f.eks. det fælles europæiske luftrum, som tager sigte på at forhindre opsplitningen af det europæiske luftrum og dermed en stigning i CO2-emissioner fra luftfarten, gennemføres hurtigt og fuldt ud af medlemsstaterne. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 6 | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
(6) Da visse centrale elementer i den globale markedsbaserede foranstaltning endnu ikke er udviklet, og gennemførelsen afhænger af staternes og regionernes interne lovgivning, anses det for hensigtsmæssigt at foretage en nyvurdering, når der er klarhed om arten og indholdet af disse retlige instrumenter forud for iværksættelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning, og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport. Rapporten bør inddrage alle standarder eller andre instrumenter, der vedtages via ICAO, de foranstaltninger, der er truffet af tredjelande til at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som skal gælde for emissionerne fra 2021, og andre former for relevant international udvikling (f.eks. regler under UNFCCC og Parisaftalen om kulstofmarkeder og -regnskaber). Det bør i rapporten overvejes, hvordan disse instrumenter kan gennemføres i EU-retten gennem en revision af EU ETS-direktivet. Den bør også, hvis det er relevant, inddrage de regler, der gælder for EØS-interne flyvninger. Rapporten bør eventuelt ledsages af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet, der er i overensstemmelse med målet om at sikre luftfartens bidrag til Unionens forpligtelse til 2030-drivhusgasreduktioner for hele økonomien. |
(6) Da visse centrale elementer i den globale markedsbaserede foranstaltning endnu ikke er udviklet, og gennemførelsen afhænger af de deltagende staters og regioners interne lovgivning, bør Kommissionen regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene i ICAO-forhandlingerne, navnlig om de relevante instrumenter, der vedtages via ICAO, de foranstaltninger, der er truffet af tredjelande til at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som skal gælde for emissionerne for perioden 2021-2035, bestræbelser på at fastlægge ambitiøse og bindende foranstaltninger for at nå luftfartsindustriens langsigtede mål om at halvere luftfartens CO2-emissioner i forhold til 2005-niveauerne i senest 2015, og andre former for relevant international udvikling (f.eks. regler under UNFCCC og Parisaftalen om kulstofmarkeder og -regnskaber). Når der er klarhed over karakteren og indholdet af ICAO's instrumenter, og inden ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning iværksættes, bør Kommissionen fremlægge en rapport, hvori den bør overveje, hvordan man kan gennemføre disse instrumenter og bringe dem i overensstemmelse med EU-retten ved en revision af EU's emissionshandelssystem. Denne rapport bør endvidere, hvis det er relevant, inddrage de regler, der gælder for EØS-interne flyvninger. Rapporten bør eventuelt ledsages af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet, der er i overensstemmelse med målet om at sikre luftfartens bidrag til Unionens forpligtelse til 2030-drivhusgasreduktioner for hele økonomien. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny) | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(6a) For at sikre overholdelse af eksisterende og fremtidige nationale klimastandarder i Unionen og med forbehold af revisionen som anført i artikel 28b i direktiv 2003/87/EF bør CORSIA via EU's emissionshandelssystem indføres i og bringes i overensstemmelse med EU-retten. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 6 b (ny) | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(6b) Selv om de tekniske regler for ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning endnu ikke er vedtaget af ICAO-Rådet, er det vigtigt, at tilsynsmyndighederne og luftfartøjsoperatørerne har oplysninger om overvågnings-, indberetnings- og verificeringskrav (MRV) og emissionsenheder, der er støtteberettigede i henhold til ICAO's ordning, så tidligt som muligt for at lette forberedelserne til gennemførelsen af ICAO's ordning og overvågningen af CO2-emissioner fra den 1. januar 2019. Sådanne MRV-krav bør have et stringensniveau, der er i overensstemmelse med kravene om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012, og bør sikre, at der foretages verifikation af de forelagte emissionsrapporter i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Betragtning 6 c (ny) | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(6c) Selv om fortroligheden af det tekniske arbejde i ICAO bør anerkendes, er det også vigtigt, at ICAO's medlemsstater, luftfartøjsoperatører og civilsamfundet fortsat er involveret i ICAO's arbejde med at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, og at ICAO når ud til alle interesserede parter for at informere dem om fremskridt og beslutninger på rettidig vis. For at opnå dette kan det være nødvendigt at revidere hemmeligholdelsesprotokoller for medlemmer og observatører i ICAO's udvalg for miljøbeskyttelse i forbindelse med luftfart (CAEP). | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Betragtning 7 | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
(7) Med henblik på at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten delegeres til Kommissionen for at sikre den fornødne overvågning, rapportering og verifikation af emissioner for luftfartøjsoperatører med henblik på at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som er under udarbejdelse i ICAO. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
(7) Med henblik på at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten delegeres til Kommissionen for at sikre den fornødne overvågning, rapportering og verifikation af emissioner for luftfartøjsoperatører med henblik på at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som er under udarbejdelse i ICAO. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, især på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter, for dermed at gøre beslutningsprocessen mere gennemsigtig og effektiv. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Betragtning 7 a (ny) | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(7a) Selv om det langsigtede mål bør være at have en enkelt global reduktionsordning for håndtering af kulstofemissioner fra luftfarten inden anden fase af ICAO's ordning i 2024, såfremt ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning er utilstrækkelig til at opfylde Unionens klimamål og forpligtelser i henhold til Parisaftalen, bør andre muligheder for modvirkning af kulstofemissioner også undersøges. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Betragtning 7 b (ny) | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(7b) Luftfart har også en indvirkning på klimaet gennem udledninger af nitrogenoxider, vanddamp og sulfat- og sodpartikler i store højder. Det Internationale Panel om Klimaændringer (IPCC) har vurderet, at den samlede klimapåvirkning fra luftfarten i øjeblikket er to til fire gange større end virkningerne af luftfartens tidligere CO2-emissioner alene. Indtil der sker videnskabelige fremskridt, bør der tages videst muligt hensyn til alle virkningerne fra luftfarten. Forskning i dannelsen af kondensationsstriber, også kendt som kondensstriber, deres udvikling til cirrusskyer, i mindre direkte virkninger af sulfataerosoler, sod, vanddampkondensationsstriber og cirrusskyer samt i effektive afbødende foranstaltninger, herunder operationelle og tekniske foranstaltninger, bør også fremmes. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Betragtning 9 a (ny) | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(9a) Der er ingen tvivl om, at luftfartens klimaskadelige emissioner overstiger de rene CO2-virkninger. Allerede i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF1a forpligtede Kommissionen sig til at fremlægge et passende forslag vedrørende nitrogenoxid i 2008. Kommissionen bør på trods af de tekniske og politiske udfordringer på området fremskynde sin indsats i den forbindelse. | ||||||||||||||||||
|
__________________ | ||||||||||||||||||
|
1a Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet (EØS-relevant tekst) (EUT L 8 af 13.1.2009, s. 3). | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 1 – nr. -1 (ny) Direktiv 2003/87/EF Artikel 3 – stk. 3 a (nyt) | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. -1 a (nyt) Direktiv 2003/87/EF Artikel 3d – stk. 2 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. -1 b (ny) Direktiv 2003/87/EF Artikel 3d – stk. 3 – afsnit 1 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. -1 c (ny) Direktiv 2003/87/EF Artikel 3d – stk. 3 – afsnit 2 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. -1 d (ny) Direktiv 2003/87/EF Artikel 3d – stk. 4 – afsnit 1 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. -1 e (ny) Direktiv 2003/87/EF Artikel 12 – stk. 3 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. -1 f (ny) Direktiv 2003/87/EF Artikel 21 – stk. 2 a (ny) | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. 1 – litra a – nr. i Direktiv 2003/87/EF Artikel 28a – stk.1 – litra a | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. 1 – litra a – nr. i Direktiv 2003/87/EF Artikel 28a – afsnit 1 – litra b | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. 1 – litra a – nr. i a (nyt) Direktiv 2003/87/EF Artikel 28a – afsnit 1 – litra b a (nyt) | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. 1 – litra b – nr. i Direktiv 2003/87/EF Artikel 28a – stk. 2 – afsnit 1 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. 1 – litra b – nr. ii Direktiv 2003/87/EF Artikel 28a – stk. 2 – afsnit 3 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. 1 – litra c Direktiv 2003/87/EF Artikel 28a – stk. 4 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. 1 – litra d a (nyt) Direktiv 2003/87/EF Artikel 28a – stk. 8 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Direktiv 2003/87/EF Artikel 28 b – afsnit 1 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Direktiv 2003/87/EF Artikel 28b – stk. 2 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 32 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Direktiv 2003/87/EF Artikel 28b – stk. 2 a (nyt) | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 33 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Direktiv 2003/87/EF Artikel 28b - stk. 3 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 34 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Direktiv 2003/87/EF Artikel 28c – stk. 1 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 35 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 – nr. 2 a (ny) Direktiv 2003/87/EF Artikel 30 – stk. 4 a (ny) | |||||||||||||||||||
|
- [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
BEGRUNDELSE
Omkring 1,3 % af de globale CO2-emissioner stammer fra international luftfart. Med den forventede vækst i lufttrafikken i de kommende tre årtier kunne de globale emissioner stige yderligere med 300-700 % inden 2050, medmindre der træffes foranstaltninger til at begrænse stigningen.
Udviklingen af en global markedsbaseret foranstaltning – som led i en "kurv af foranstaltninger" med det formål at afbøde klimaforandringernes virkninger fra emissioner fra luftfartøjer – har i nogen tid været et punkt på dagsorden i Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO). På den 37. samling i De Forenede Nationers Generalforsamling i 2010 gav ICAO tilsagn om et globalt tilstræbt mål om kulstofneutral vækst i senest 2020. Tre år senere nedsatte organisationen en arbejdsgruppe til at udvikle en global markedsbaseret mekanisme til at nå dette mål.
Den 6. oktober 2016 vedtog ICAO på den 39. generalforsamling resolution 39-3, der indfører et kulstofreduktionsprogram for international luftfart (CORSIA), under hvilket luftfartøjsoperatører, der overstiger referenceemissioner, vil skulle købe udligninger for at opnå kulstofneutralitet fra international civil luftfart fra 2021. Denne referenceværdi vil blive beregnet som de gennemsnitlige emissioner for 2019-2020. Hensigten med ordningen er at supplere nye teknologier, driftsmæssige forbedringer og infrastrukturforanstaltninger med henblik på at skabe bæredygtig vækst for luftfarten og sektorens ambitiøse langsigtede mål om at halvere nettoudledningen af CO2-emissioner senest i 2050 i forhold til 2005-niveauet. Alle EU's medlemsstater vil deltage i ordningen fra begyndelsen.
ICAO skal stadig udvikle de nærmere bestemmelser, procedurer og gennemførelsesredskaber, der gør det muligt for CORSIA at træde i kraft i 2021, hvilket omfatter overvågning, indberetning og verificering af emissioner, udligningskriterier og betingelser for udvælgelse, referenceemissioner samt de lovgivningsmæssige rammer for de deltagende stater til at gennemføre ordningen på nationalt plan. Ordningen vil dernæst blive gennemført i tre faser. Under dens pilotfase (2021-2023) og første fase (2024-2026) vil 65 lande deltage på frivillig basis. I dens anden fase (2027-2035) vil deltagelsen, med undtagelse af lande med minimale luftfartsaktiviteter, blive obligatorisk. Hvis ordningen opfylder sine målsætninger, vil ca. 80 % af luftfartens emissioner over 2020-niveauerne blive udlignet under CORSIA mellem 2021 og 2035. Det er især vigtigt, at aftalen indeholder en revision hvert tredje år for at sikre overensstemmelse med de langsigtede klimamål i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) i 2015 og Parisaftalen.
Den Europæiske Union (EU) har længe erkendt flyemissionernes indvirkning på klimaændringerne. For at tilskynde luftfartsselskaberne til at operere mere effektive flåder vedtog EU i 2008 lovgivning for at udvide sit emissionshandelssystem (EU ETS) til emissioner fra flyvninger til, fra og inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Denne tilgang blev erklæret forenelig med folkeretten ved EU-Domstolen. En række tredjelande og luftfartsselskaber modsatte sig på det kraftigste lovgivningen med det argument, at en regional ordning ville føre til svagere handel og finansielle forvridninger. For at støtte ICAO's tilsagn om at udvikle en global markedsbaseret foranstaltning besluttede EU midlertidigt at begrænse rækkevidden af EU ETS til flyvninger inden for EØS indtil 2016. Hvis der ikke fremsættes yderligere ændringsforslag til EU's ETS-direktiv, ville denne undtagelse ophøre med at finde anvendelse, og de oprindelige forpligtelser fra 2008 ("snap-back") ville blive genindført.
Kommissionen svarede på ICAO's CORSIA-aftale i februar 2017 og foreslog at bevare den nuværende undtagelse efter 2016. Der vil dernæst blive foretaget en yderligere revision af EU ETS, og Kommissionen vil på et ikke nærmere angivet senere tidspunkt udarbejde en rapport, når der både er større klarhed fra ICAO om karakteren og indholdet af de mekanismer, som er nødvendige for gennemførelse af CORSIA, og når det præcise omfang af tredjelandes deltagelse kan fastsættes. Forslaget fremhæver også vigtigheden af at sikre en hurtig aftale mellem medlovgivningerne, Europa-Parlamentet og Rådet, helst inden udgangen af 2017 for at sikre retssikkerheden for overholdelse af bestemmelserne inden for rammerne af EU ETS.
I sit udkast til betænkning er ordføreren i det store og hele enig i Kommissionens forslag. Hun mener, at det er klogt at afvente fremskridtene med de nærmere bestemmelser, procedurerne og de skridt, ICAO's medlemsstater har taget til at gennemføre CORSIA, inden der foretages en fuldstændig vurdering af EU's emissionshandelssystem for perioden efter 2020. For at sikre, at denne revision har til formål at integrere CORSIA i EU's klimapolitik, mener ordføreren dog, at det er vigtigt at angive vigtige tidsfrister i lovgivningen. For det første bør den seneste undtagelse – for at være i overensstemmelse med den nuværende forordning – være tidsbegrænset og udløbe, inden CORSIA bliver operationel den 1. januar 2021. For det andet er det nødvendigt at fastsætte en offentliggørelsesdato for Kommissionens gennemførelsesrapport til den 1. januar 2019, således at der er tilstrækkelig tid til at vurdere ICAO's henstillinger fra Rådet. For at sikre, at Kommissionen i god tid fremsætter forslag som reaktion på sin gennemførelsesrapport foreslår ordføreren for det tredje, at den 30. juni 2019 fastsættes som tidsfrist.
Da gennemførelsesrapporten vil fastlægge kravene til EU's fremtidige ETS-lovgivning, mener ordføreren, at det er vigtigt at fastlægge de vigtigste tekniske elementer, processer og miljøbelastninger, der skal evalueres. Rapporten bør undersøge CORSIA's overordnede ambitioner i forhold til EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen. Rapporten bør navnlig – for at vurdere effektiviteten – også undersøge tredjelandes deltagelse, sanktioner for manglende overholdelse, processer for input fra offentligheden, standarder for overvågning, indberetning og verificering (MRV), regler om brug af biobrændstoffer, og bør vurdere bestemmelserne om udligning i forhold til objektive kriterier. Ved at tage fat på disse punkter vil gennemførelsesrapporten sætte Kommissionen og medlovgiverne i stand til at sikre, at fællesskabsordningens miljømæssige standarder overholdes.
Ordføreren mener, at øget gennemsigtighed er af afgørende betydning for, at ICAO's arbejde med gennemførelsen skrider frem i løbet af de næste to år. ICAO's Udvalg om Luftfart og Miljøbeskyttelse (CAEP), som sammen med ICAO-Rådet vil udstikke rammerne og bestemmelserne om MRV og kompensere enheder, fører en streng hemmeligholdelsesprotokol om dets medlemmer og observatører. Offentlig adgang til dets drøftelser er ikke tilladt. Ordføreren frygter, at denne begrænsede gennemsigtighed i processen kunne underminere kvaliteten af oplysninger, der er nødvendige for at underrette EU's drøftelser efter 2020, samt den institutionelle tillid. Det vil derfor være at afgørende betydning for CAEP, at Kommissionen regelmæssigt kan give Europa-Parlamentet og Rådet indholdsmæssige opdateringer.
Sideløbende med de fortsatte forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet om den bredere reform af EU ETS for perioden 2021-2030 og for at sikre overensstemmelse med dette forslag, mener ordføreren, at det er nødvendigt at indføje ændringer vedrørende luftfartssektoren, som blev vedtaget af Parlamentet den 15. februar 2017. Disse ændringer opfordrer luftfartssektoren til at modtage 10 % færre kvoter end dens gennemsnit for 2014-2016 (i tråd med andre sektorer), til at øge antallet af auktionerede kvoter fra 15 % til 50 % og til at, den indtjening, der genereres af disse kvoter, øremærkes til klimafinansiering. Hvad angår dette sidste punkt mener ordføreren, at der bør lægges særlig vægt på finansiering til medlemsstaterne under det niende forskningsrammeprogram (RP9) for at tilskynde til anvendelse af indtægter fra auktionerede kvoter og øge medfinansieringsudgifterne til forskning, udvikling og kommercialisering af nye klimateknologier.
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (21.6.2017)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021
(COM(2017)0054 – C8-0028/2017 – 2017/0017(COD))
Ordfører for udtalelse: Werner Langen
KORT BEGRUNDELSE
De globale CO2-emissioner fra luftfartsaktiviteter er i kraftig stigning. Selv om der er indsat moderne, brændstofbesparende og emissionsreducerende motorer i den globale luftfartsflåde, er CO2-udledningen pr. passager og kilometer højere end i de øvrige transportsektorer. Derfor var og er det på sin plads også at vedtage eller ajourføre regler, der skal føre til en gradvis reduktion af luftfartens CO2-udledninger. Efter at der for ca. 10 siden blev vedtaget CO2-reduktioner for motorkøretøjer, blev luftfarten af EU integreret i den eksisterende emissionshandelsordning (EU ETS) den 1. januar 2012. Dermed var flyvninger inden for EØS og alle flyvninger mellem EØS-flyvepladser og flyvepladser i tredjelande omfattet fra 2012.
Denne ensidigt trufne beslutning om at medtage EU's (eller EØS') lufttransport i emissionshandelsordningen førte til talrige protester og indebar en risiko for betydelige konkurrencefordrejninger, der ville kunne skade europæiske luftfartsoperatører på det internationale lufttransportmarked. Den omstændighed, at EU gik forrest og udøvede et pres, banede imidlertid vej for muligheden og nødvendigheden af, at Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) udviklede en global markedsbaseret foranstaltning for international luftfart, om end med lange overgangsfrister.
Mens man afventede enighed i ICAO, og for at støtte indførelsen af en sådan global foranstaltning inden for ICAO, begrænsede EU (fra den 30. april 2014) anvendelsesområdet for EU ETS til flyvninger inden for EØS for en begrænset periode indtil udgangen af 2016 (forordning nr. 421/2014).
Hvis reglerne ikke ændres, gælder det fulde anvendelsesområde for direktiv 2003/87 (EØS-interne flyvninger samt alle flyvninger mellem EØS-flyvepladser og flyvepladser i tredjelande) imidlertid igen automatisk fra 2017. Undtagelsen i henhold til forordning nr. 421/2014 udløb allerede den 31. december 2016. Det haster med at få vedtaget opfølgende bestemmelser.
På ICAO's 39. generalforsamling satte ICAO-medlemmerne sig som mål at stabilisere den internationale luftfarts globale CO2-nettoemissioner på niveauet for 2020 og at indføre et globalt og markedsbaseret klimabeskyttelsesinstrument (Global Market-Based Measure - GMBM) fra 2021.
ICAO besluttede i den forbindelse at anvende beregningsmodellen Corsia (Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation). Direkte CO2-emissioner, der skyldes vækst i luftfarten, vil fra 2020 skulle modsvares af CO2-besparelser andre steder. Desuden vil man fremme klimabeskyttelsesprojekter, hvis bæredygtige nedbringelse af drivhusgasemissioner vil blive kontrolleret og certificeret af uafhængige institutioner. Luftfartsselskaber, der ikke opfylder målene for emissionsstabilisering, skal enten direkte eller gennem offentlige platforme erhverve sig modregningscertifikater. Derved tilvejebringes en ny finansieringskilde til projekterne, og luftfartsselskabernes CO2-emissioner bliver kompenseret.
For at tilføre de internationale bestræbelser inden for rammerne af ICAO yderligere fremdrift foreslår Kommissionen at forlænge den begrænsede anvendelse af den europæiske emissionshandelsordningen (EU ETS) for EØS-interne flyvninger til efter 2016. Kommissionen tilstræber i sit forslag at fremme arbejdet i ICAO.
Kommissionen ønsker at få mere klarhed over arten og indholdet af klimabeskyttelsesinstrumentet samt over de internationale partneres intentioner vedrørende gennemførelsen af foranstaltningen og vil, når en sådan klarhed foreligger, tage den europæiske emissionshandelsordning op til fornyet vurdering og eventuelt omarbejde den for tiden efter 2020. Det er hensigten at sikre den nødvendige overensstemmelse med Parisaftalen og med EU's mål, der skal nås inden 2030.
For at skabe retssikkerhed og klarhed for luftfartsoperatørerne mener Kommissionen, at forslaget bør træde i kraft snarest muligt, eftersom luftfartøjsoperatørerne ellers vil skulle returnere emissionskvoter inden udgangen af april 2018. Hvis de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet til EØS-interne flyvninger ikke videreføres, vil operatørerne pr. 30. april 2018 også skulle forevise emissionstilladelser for flyvninger fra og til tredjelande (direktiv 2003/87/EF).
Ordføreren tilslutter sig målene og foranstaltningerne i Kommissionens forslag til forordning 2017/0017 COD.
Begrænsningerne af anvendelsesområdet opretholdes. Fra 2017 vil det fortsat kun være EØS-interne flyvninger, der er omfattet af EU ETS.
Undtagelsen for ikke-kommercielle luftfartøjsoperatører med årlige udledninger på under 1000 ton (0,2 % af drivhusgasemissionerne) forlænges fra 2020 til 2030.
Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om internationale udviklinger af relevans for gennemførelsen af instrumentet og om de foranstaltninger, der er truffet af tredjelande til at gennemføre mekanismen.
For at forberede gennemførelsen af klimabeskyttelsesinstrumentet tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte en passende overvågning, rapportering og verifikation af emissioner, der finder anvendelse på luftfartøjsoperatører, med henblik på gennemførelsen af den globale markedsbaserede foranstaltning, som udarbejdes i ICAO.
Derudover foreslår ordføreren såvel i begrundelsen til Kommissionens forslag som i visse detaljer nogle ændringer for at lette og fremskynde gennemførelsen og gøre den mere praktisk anvendelig for luftfartsoperatørerne. Dette ændrer intet ved ordførerens principielle tilslutning, men skal blot bidrage til, at der foretages tilpasninger af ændrings- og gennemførelsesforslag i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.
Navnlig bør det overvejes, hvordan dette ICAO-instrument kan bringes i overensstemmelse med EU ETS, og hvordan eksistensen af de to ordninger side om side fra 2021 kan udformes. Desuden bør virkningerne for luftfartssektoren og CO2-emissionerne undersøges.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 1 | ||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||
(1) På den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som fandt sted i Paris fra den 30. november til den 12. december 2015, blev der vedtaget en international aftale med henblik på at styrke den globale reaktion på klimaændringer. Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og om at fortsætte bestræbelserne på at holde den på 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Aftalen blev godkendt på EU's vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2016/1841. The Paris Agreement entered into force on 4th November 2016. For at nå Parisaftalens mål vil parterne udarbejde, meddele og opretholde successive nationalt bestemte bidrag. |
(1) På den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som fandt sted i Paris fra den 30. november til den 12. december 2015, blev der vedtaget en international aftale med henblik på at styrke den globale reaktion på klimaændringer. Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og om at fortsætte bestræbelserne på at holde den på 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Aftalen blev godkendt på EU's vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2016/1841. Parisaftalen trådte i kraft den 4. November 2016. For at nå Parisaftalens mål vil parterne udarbejde, meddele og opretholde successive nationalt bestemte bidrag. Selv om den internationale luftfartssektor blev udelukket fra Parisaftalen, bør den også bidrage til emissionsreduktionsmålene, f.eks. gennem en global markedsbaseret foranstaltning (global market-based measure, GMBM) indført af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO). | |||||||||||||||
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 2 | ||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||
(2) Unionens miljømål, jf. traktatens artikel 191, er at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed og på internationalt plan fremme foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer og navnlig bekæmpe klimaændringer. |
(2) Unionens miljømål, jf. traktatens artikel 191, er at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed og på internationalt plan fremme foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer og først og fremmest bekæmpe klimaændringer. | |||||||||||||||
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 2 a (ny) | ||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||
|
(2a) Miljøbeskyttelse er en af de største udfordringer, Unionen står over for. | |||||||||||||||
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 4 | ||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||
(4) Unionen og medlemsstaterne har bestræbt sig for at fremme en international aftale om nedbringelse af virkningerne af drivhusgasemissionerne fra luftfarten siden 1997, og de har siden 2008 haft lovgivning på plads med henblik at begrænse klimapåvirkningen fra luftfarten i EU's emissionshandelssystem (EU ETS), som har fungeret siden 2005. Med henblik på at fremme arbejdet i Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) har Unionen to gange vedtaget tidsbestemte undtagelser fra EU ETS for at begrænse overholdelsesforpligtelserne til kun at omfatte emissioner fra flyvninger mellem flyvepladser beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), således at luftfartøjsoperatørerne, uanset hvor de har hjemsted, ligebehandles på ruterne. Ved den seneste undtagelse fra EU ETS ved forordning nr. 421/2014 blev overholdelsesforpligtelserne begrænset til kun at omfatte flyvninger inden for EØS mellem 2013 og 2016, og der forventedes potentielle ændringer af anvendelsesområdet for systemet, hvad angår aktiviteter til eller fra flyvepladser beliggende uden for EØS, fra den 1. januar 2017 og frem, efter gennemførelsen af den i nævnte forordning anførte nyvurdering. |
(4) Unionen og medlemsstaterne har bestræbt sig for at fremme en international aftale om nedbringelse af virkningerne af drivhusgasemissionerne fra luftfarten siden 1997, og de har siden 2008 haft lovgivning på plads med henblik at begrænse klimapåvirkningen fra luftfarten i EU's emissionshandelssystem (EU ETS), som har fungeret siden 2005. I sin dom af 21. december 2011 fastslog EU-Domstolen1a, at det ikke er i strid med international lovgivning at medtage EØS-eksterne flyvninger i EU ETS. Med henblik på at fremme arbejdet i Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) har Unionen to gange vedtaget tidsbestemte undtagelser fra EU ETS for at begrænse overholdelsesforpligtelserne til kun at omfatte emissioner fra flyvninger mellem flyvepladser beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), således at luftfartøjsoperatørerne, uanset hvor de har hjemsted, ligebehandles på ruterne. Ved den seneste undtagelse fra EU ETS ved forordning nr. 421/2014 blev overholdelsesforpligtelserne begrænset til kun at omfatte flyvninger inden for EØS mellem 2013 og 2016, og der forventedes potentielle ændringer af anvendelsesområdet for systemet, hvad angår aktiviteter til eller fra flyvepladser beliggende uden for EØS, fra den 1. januar 2017 og frem, efter gennemførelsen af den i nævnte forordning anførte nyvurdering. | |||||||||||||||
|
1a Domstolens dom af 21. december 2011, Air Transport Association of America m.fl. mod Secretary of State for Energy and Climate Change, C-366/10, ECLI:EU:C:2011:864. | |||||||||||||||
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 4 a (ny) | ||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||
|
(4a) For at nå målene i Parisaftalen og en reduktion på 40 % af drivhusgasser inden 2030 er det nødvendigt fuldt ud at gennemføre foranstaltningerne vedrørende det fælles europæiske luftrum. Det vil gøre det muligt at undgå fragmentering af luftrummet og optimere trafikstrømme og dermed mindske emissionerne. | |||||||||||||||
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 5 | ||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||
(5) I lyset af den resolution, der blev vedtaget på den 39. ICAO-forsamling i oktober 2016 om en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 for at udligne emissionerne fra den internationale luftfart over 2020-niveauet, anses det for hensigtsmæssigt at videreføre den eksisterende undtagelse i afventning af videreudviklingen af udformningen og gennemførelsen af den globale markedsbaserede foranstaltning. I den henseende er det planlagt, at ICAO i 2018 vedtager standarder og anbefalet praksis for at supplere resolutionen og muliggøre gennemførelsen af den globale ordning. Den konkrete operationalisering vil dog kræve, at ICAO-parterne gør en indsats på nationalt plan. ICAO skal også udarbejde forvaltningsordninger, herunder et registreringssystem. I den forbindelse bør den nuværende undtagelse fra EU ETS for flyvninger til og fra tredjelande - med forbehold af nyvurderingen af gennemførelsen af ICAO's ordning - forlænges for at fremme arbejdet i ICAO og lette operationaliseringen af ICAO's ordning. Som følge af forlængelsen af undtagelsen bør den mængde kvoter, der auktioneres og udstedes gratis, bl.a. fra den særlige reserve, svare til mængden for 2016 og bør være proportional med nedsættelsen af returneringsforpligtelsen. |
(5) I lyset af den resolution, der blev vedtaget på den 39. ICAO-forsamling i oktober 2016 om en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 for at udligne emissionerne fra den internationale luftfart over 2020-niveauet, anses det for hensigtsmæssigt at videreføre den eksisterende undtagelse i afventning af videreudviklingen af udformningen og gennemførelsen af den globale markedsbaserede foranstaltning. ICAO skal vedtage standarder og anbefalet praksis for gennemførelsen af den globale ordning inden udgangen af 2018. Den konkrete operationalisering vil dog kræve, at ICAO-parterne gør en indsats på nationalt plan. ICAO skal også udarbejde forvaltningsordninger, herunder et registreringssystem. I den forbindelse bør den nuværende undtagelse fra EU ETS for flyvninger til og fra tredjelande forlænges for at fremme arbejdet i ICAO og lette operationaliseringen af ICAO's ordning. Som følge af forlængelsen af undtagelsen bør den mængde kvoter, der auktioneres og udstedes gratis, bl.a. fra den særlige reserve, svare til mængden for 2016. | |||||||||||||||
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 6 | ||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||
(6) Da visse centrale elementer i den globale markedsbaserede foranstaltning endnu ikke er udviklet, og gennemførelsen afhænger af staternes og regionernes interne lovgivning, anses det for hensigtsmæssigt at foretage en nyvurdering, når der er klarhed om arten og indholdet af disse retlige instrumenter forud for iværksættelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning, og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport. Rapporten bør inddrage alle standarder eller andre instrumenter, der vedtages via ICAO, de foranstaltninger, der er truffet af tredjelande til at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som skal gælde for emissionerne fra 2021, og andre former for relevant international udvikling (f.eks. regler under UNFCCC og Parisaftalen om kulstofmarkeder og -regnskaber). Det bør i rapporten overvejes, hvordan disse instrumenter kan gennemføres i EU-retten gennem en revision af EU ETS-direktivet. Den bør også, hvis det er relevant, inddrage de regler, der gælder for EØS-interne flyvninger. Rapporten bør eventuelt ledsages af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet, der er i overensstemmelse med målet om at sikre luftfartens bidrag til Unionens forpligtelse til 2030-drivhusgasreduktioner for hele økonomien. |
(6) Da visse centrale rammebetingelser i den globale markedsbaserede foranstaltning endnu ikke er udviklet, og dens gennemførelsen afhænger af staternes og regionernes interne lovgivning, er det afgørende, at ICAO-foranstaltningen nyvurderes, når der er klarhed om arten og indholdet af disse retlige instrumenter, og en rapport bør forelægges Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten bør inddrage alle standarder eller andre instrumenter, der vedtages via ICAO, de foranstaltninger, der er truffet af tredjelande til at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som skal gælde for emissionerne fra 2021, og andre former for relevant international udvikling (f.eks. regler under UNFCCC og Parisaftalen om kulstofmarkeder og -regnskaber). Det bør i rapporten overvejes, hvordan disse instrumenter kan bringes i overensstemmelse med EU ETS. Rapporten bør eventuelt ledsages af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet, der er i overensstemmelse med målet om at sikre luftfartens bidrag til Unionens forpligtelse til 2030-drivhusgasreduktioner for hele økonomien på den økonomisk set bedst gennemførlige måde. | |||||||||||||||
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny) | ||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||
|
(6a) Om kulstofreduktionsprogrammet for international luftfart (CORSIA) bliver en succes, vil i høj grad afhænge af, at der er et bredt geografisk anvendelsesområde, og af, at der undgås overlapning med regionale ordninger. Er disse betingelser opfyldt, kan der skabes reelt lige konkurrencevilkår i luftfartssektoren. | |||||||||||||||
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 6 b (ny) | ||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||
|
(6b) Provenuet fra fremtidige auktioner af kvoter bør afsættes til programmer, der sigter mod at reducere emissionerne i luftfartssektoren, og navnlig til forsknings- og udviklingsprogrammer, og bør kanaliseres gennem det fremtidige niende rammeprogram for forskning. | |||||||||||||||
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 7 | ||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||
(7) Med henblik på at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten delegeres til Kommissionen for at sikre den fornødne overvågning, rapportering og verifikation af emissioner for luftfartøjsoperatører med henblik på at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som er under udarbejdelse i ICAO. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
(7) Med henblik på at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten delegeres til Kommissionen for at sikre den fornødne overvågning, rapportering og verifikation af emissioner for luftfartøjsoperatører med henblik på at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som er under udarbejdelse i ICAO. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, især på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter, for dermed at gøre beslutningsprocessen mere gennemsigtig og effektiv. | |||||||||||||||
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (ny) Direktiv 2003/87/EF Artikel 3d – stk. 4 – afsnit 1 | ||||||||||||||||
| ||||||||||||||||
(http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32008L0101&from=DA) | ||||||||||||||||
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a – nr. i Direktiv 2003/87/EF Artikel 28a – stk. 1 – litra a | ||||||||||||||||
| ||||||||||||||||
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a – nr. ii Direktiv 2003/87/EF Artikel 28a – stk. 1 – litra c | ||||||||||||||||
| ||||||||||||||||
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Direktiv 2003/87/EF Artikel 28b - stk. 1 | ||||||||||||||||
| ||||||||||||||||
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Direktiv 2003/87/EF Artikel 28b - stk. 2 | ||||||||||||||||
| ||||||||||||||||
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Direktiv 2003/87/EF Artikel 28b - stk. 3 | ||||||||||||||||
|
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
Titel |
At videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 |
||||
Referencer |
COM(2017)0054 – C8-0028/2017 – 2017/0017(COD) |
||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 13.2.2017 |
|
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 13.2.2017 |
||||
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Werner Langen 16.3.2017 |
||||
Behandling i udvalg |
29.5.2017 |
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
21.6.2017 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
51 5 0 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, András Gyürk, Rebecca Harms, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Kaja Kallas, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Csaba Molnár, Dan Nica, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Lieve Wierinck, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Pilar Ayuso, Francesc Gambús, Françoise Grossetête, Constanze Krehl, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Florent Marcellesi, Anne Sander, Davor Škrlec |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
51 |
+ |
|
ALDE |
Fredrick Federley, Kaja Kallas, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Lieve Wierinck |
|
ECR |
Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel, Evžen Tošenovský |
|
EFDD |
David Borrelli, Dario Tamburrano |
|
PPE |
Pilar Ayuso, Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Cristian-Silviu Buşoi, Christian Ehler, Francesc Gambús, Françoise Grossetête, András Gyürk, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Werner Langen, Janusz Lewandowski, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Herbert Reul, Paul Rübig, Anne Sander, Algirdas Saudargas, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen |
|
S&D |
José Blanco López, Adam Gierek, Theresa Griffin, Eva Kaili, Peter Kouroumbashev, Constanze Krehl, Miapetra Kumpula-Natri, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Csaba Molnár, Dan Nica, Miroslav Poche, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho |
|
VERTS/ALE |
Jakop Dalunde, Rebecca Harms, Florent Marcellesi, Michel Reimon, Davor Škrlec |
|
5 |
- |
|
ECR |
Edward Czesak, Zdzisław Krasnodębski |
|
GUE/NGL |
Xabier Benito Ziluaga, Jaromír Kohlíček, Paloma López Bermejo |
|
0 |
0 |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (11.5.2017)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021
(COM(2017)0054 – C8-0028/2017 – 2017/0017(COD))
Ordfører for udtalelse: Jacqueline Foster
KORT BEGRUNDELSE
Historisk baggrund
I 2003 vedtog EU den første større regionale ordning, som blev lanceret i 2005, for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (ETS) i verden. I 2008 vedtog EU et ændringsdirektiv, der tog sigte på at udvide dets anvendelsesområde til også at omfatte emissioner fra luftfarten i EU's emissionshandelsordning fra 2012.
Denne udvidelse var meget kontroversiel og førte til store handelsmæssige spørgsmål med EU's strategiske partnere som f.eks. USA, Kina og Indien. Det har i tillæg resulteret i en række juridiske problemer. Beklageligvis har forsøg på at udvide EU's emissionshandelsordning til også at omfatte luftfart gjort stor skade på den europæiske luftfartsindustri, navnlig luft- og rumfartssektoren samt på EU's og dets medlemsstaters omdømme.
I sidste ende havde Kommissionen intet andet valg i 2012 end at vedtage "holde pause-afgørelsen", som blev forlænget i 2014. Denne afgørelse var central i at lette processen med at finde en global løsning på internationalt plan. I oktober 2013 kom der på den 38. Forsamling i Organisationen for International Civil Luftfart[1] (ICAO) enighed om at udvikle en global markedsbaseret foranstaltning (GMBM) som grundlag for en global aftale "med henblik på at opnå kulstofneutral vækst fra 2020" (resolution A38-18).
Den globale markedsbaserede foranstaltning
I maj 2016, før den 39. ICAO-forsamling, mødte TRAN-udvalgets delegation, herunder ordføreren, formanden for ICAO-rådet, Dr. Olumuyiwa Benard Aliu, samt ICAO's generalsekretær, Dr. Fang Liu, i Montreal for at drøfte spørgsmålet om den globale markedsbaserede foranstaltning. Der var også en konstruktiv dialog med højtstående canadiske ministre for luftfart og andre tjenestemænd i nøglestillinger i Ottawa. Ordføreren mødtes også med højtstående repræsentanter for USA's Federal Aviation Administration (FAA) og den canadiske regering med samme formål.
I oktober 2016 deltog en ad hoc-TRAN/ENVI-delegationsrejse endvidere i ICAO's 39. Forsamling og overvågede nøje forhandlingerne om den globale markedsbaserede foranstaltning. Der udviklede sig særdeles gode forbindelser mellem transportkommissæren og hendes team og EU's rådsformandskab. Den meget konstruktive atmosfære på den 39. Forsamling bidrog til en hårdt tilkæmpet og længe søgt efter aftale på globalt plan.
Dette resulterede i resolutionen om en global markedsbaseret foranstaltning på ICAO's generalforsamling (resolution A39-3) fra oktober 2016, der gennemfører en ordning for en global markedsbaseret foranstaltning i form af CORSIA[2]. De centrale elementer i CORSIA er:
• En årlig stigning i de samlede CO2-emissioner fra international civil luftfart over 2020-niveauerne vil blive håndteret.
• Pilotfasen vil løbe mellem 2021 og 2023.
• Den første fase vil løbe fra 2024 til 2026. Dette vil gælde for de lande, der har erklæret sig villige til at deltage i ordningen.
• Der vil være en anden fase fra 2027 til 2035 med alle deltagende lande, bortset fra stater, der gøres en undtagelse fra.
• Fra den 21. april 2017: 67 lande, der repræsenterer mere end 87,5 % af den internationale luftfart, vil melde sig til ordningen lige fra starten af den globale markedsbaserede foranstaltning. Det skal bemærkes, at når et land har indvilliget i at deltage i ordningen, forventes det at overholde eventuelle fremtidige afgørelser
• Endelig medtager aftalen en revision hvert tredje år, som vil give mulighed for, at der foretages yderligere forbedringer i CORSIA.
Eksperter fra både Europa-Kommissionen og EU-medlemsstaterne arbejder nu sammen med eksperter fra ICAO's "Committee on Aviation Environmental Protection" (CAEP) om ordningens detaljerede tekniske regler for at sikre, at den fungerer effektivt.
Ordførerens holdning
Ordføreren tilslutter sig fuldt ud Kommissionens forslag og har traditionelt støttet indførelsen af en global, markedsbaseret ordning. Hun er også overbevist om, at der kun vil blive opnået konkrete resultater med en global og pragmatisk tilgang. Hvis det europæiske kontinent på samme tid ønsker at ekspandere internationalt, er det i vores interesse ikke at overregulere i vores luftfartssektor, da det helt klart vil være til stor skade for de europæiske flyselskaber og den europæiske luft- og rumfartssektor og give os en konkurrencemæssig ulempe i forhold til resten af verden.
Unilaterale og isolerede tiltag på EU-plan har ført os i den forkerte retning. Desværre var der en fuldstændig mangel på hensyn og forståelse om de teknologiske fremskridt, som den europæiske luft- og rumfartssektor har opnået, og operationelle forbedringer, som medlemsstaterne har foretaget.
Desuden vil ordføreren også gerne understrege den manglende anerkendelse af den lovgivning, der er vedtaget på EU-plan, og som sigtede på at håndtere overbelastningen af det europæiske luftrum og forbedre trafikstrømmen. TRAN-udvalget støttede fuldt ud Foster-rapporten fra 2012 om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum, at gennemførelsen og opfordrede til medlemsstaternes fuldstændige gennemførelse af lovgivningen for det fælles europæiske luftrum, som fremmer direkte forbindelser og derved mindsker brændstofforbruget, emissionerne og i sidste ende billetpriser for forbrugerne.
Desuden har anvendelsen af Galileo-programmet for satellitbaseret navigation (GNSS[3] og Copernicus) også bidraget til at nedbringe emissioner samt de fælles teknologiinitiativer "Clean Sky" I (1,6 mia. EUR) og fællesforetagendet Clean Sky II (over 4 mia. EUR). I disse forsknings- og udviklingsprojekter udvikles næste generation af luftfartøjer og motorer, og de har været så vellykkede, at Clean Sky III allerede er på et fremskredent stadium i drøftelserne.
Det skal ligeledes bemærkes, at medlemsstaterne, luftfartsselskaber samt luft- og rumfartsindustrien har investeret milliarder i bæredygtige alternative brændstoffer og er indstillet på at fortsætte hermed i fremtiden. Nettoresultatet betyder, at i dag er et luftfartøj i henhold til ICAO ca. 80 procent mere brændstofeffektivt pr. passagerkilometer end i 1960’erne.
Konklusion
Endelig er ordføreren overbevist om, at der er behov for at fremhæve de teknologiske fremskridt i sektoren, men understreger, at Kommissionens forslag tager udgangspunkt i nødvendigheden af at gøre det muligt at fortsætte med at "holde en pause". Ordføreren er derfor af den faste overbevisning, at Parlamentet bør støtte kommissær Violeta Bulc og hendes team og give mulighed for udvikling af en effektiv og konstruktiv global markedsbaseret foranstaltning, som kan støttes af alle de lande, der allerede har tilsluttet sig, og lande, som vi håber, vil tilslutte sig i fremtiden. At handle anderledes kan føre til, at der ikke opstår nogen international løsning inden for en overskuelig fremtid. Det er derfor i vores interesse, at vi i Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag om at "holde en pause".
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 1 | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
(1) På den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som fandt sted i Paris fra den 30. november til den 12. december 2015, blev der vedtaget en international aftale med henblik på at styrke den globale reaktion på klimaændringer. Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og om at fortsætte bestræbelserne på at holde den på 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Aftalen blev godkendt på EU's vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2016/1841. Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016. For at nå Parisaftalens mål vil parterne udarbejde, meddele og opretholde successive nationalt bestemte bidrag. |
(1) På den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som fandt sted i Paris fra den 30. november til den 12. december 2015, blev der vedtaget en international aftale med henblik på at styrke den globale reaktion på klimaændringer. Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og om at fortsætte bestræbelserne på at holde den på 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Aftalen blev godkendt på EU's vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2016/1841. Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016. For at nå Parisaftalens mål vil parterne udarbejde, meddele og opretholde successive nationalt bestemte bidrag, og fortsat politisk vilje i beslutningstagningen i tråd med aftalen vil være en forudsætning for at nå målene. Det skal dog bemærkes, at Parisaftalen fra COP 21 udelukkede både international luftfart og søtransport og anmodede om, at for så vidt angår luftfart, vil Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) være den mest relevante myndighed til at fremsætte en brugbar ordning for en global markedsbaseret foranstaltning. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 3 | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
(3) Det Europæiske Råd fastsatte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 et bindende mål for den EU-interne reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 % frem til 2030 i forhold til 1990. Rådet godkendte på sit møde den 6. marts 2015 formelt bidraget fra Unionen og dens medlemsstater som deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag under Parisaftalen. Det Europæiske Råds konklusioner af oktober 2014 bekræftede, at målet skal nås i fællesskab af Den Europæiske Union på den mest omkostningseffektive måde med en reduktion i sektorerne i og uden for emissionshandelssystemet (ETS) på henholdsvis 43 % og 30 % senest i 2030 i forhold til 2005. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner. |
(3) Det Europæiske Råd fastsatte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 et bindende mål for den EU-interne reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 % frem til 2030 i forhold til 1990. Rådet godkendte på sit møde den 6. marts 2015 formelt bidraget fra Unionen og dens medlemsstater som deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag under Parisaftalen. Det Europæiske Råds konklusioner af oktober 2014 bekræftede, at målet skal nås i fællesskab af Den Europæiske Union på den mest omkostningseffektive måde med en reduktion i sektorerne i og uden for emissionshandelssystemet (ETS) på henholdsvis 43 % og 30 % senest i 2030 i forhold til 2005. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at nå disse emissionsreduktioner, og Kommissionen bør sørge for en platform for udveksling af bedste praksis og indhøstede erfaringer mellem medlemsstaterne i sektoren for lavemissionsmobilitet. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 4 | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
(4) Unionen og medlemsstaterne har bestræbt sig for at fremme en international aftale om nedbringelse af virkningerne af drivhusgasemissionerne fra luftfarten siden 1997, og de har siden 2008 haft lovgivning på plads med henblik at begrænse klimapåvirkningen fra luftfarten i EU's emissionshandelssystem (EU ETS), som har fungeret siden 2005. Med henblik på at fremme arbejdet i Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) har Unionen to gange vedtaget tidsbestemte undtagelser fra EU ETS for at begrænse overholdelsesforpligtelserne til kun at omfatte emissioner fra flyvninger mellem flyvepladser beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), således at luftfartøjsoperatørerne, uanset hvor de har hjemsted, ligebehandles på ruterne. Ved den seneste undtagelse fra EU ETS ved forordning nr. 421/2014 blev overholdelsesforpligtelserne begrænset til kun at omfatte flyvninger inden for EØS mellem 2013 og 2016, og der forventedes potentielle ændringer af anvendelsesområdet for systemet, hvad angår aktiviteter til eller fra flyvepladser beliggende uden for EØS, fra den 1. januar 2017 og frem, efter gennemførelsen af den i nævnte forordning anførte nyvurdering. |
(4) Unionen og medlemsstaterne har bestræbt sig for at fremme en international aftale om nedbringelse af virkningerne af drivhusgasemissionerne fra luftfarten siden 1997, og de har siden 2008 haft lovgivning på plads med henblik at begrænse klimapåvirkningen fra luftfarten i EU's emissionshandelssystem (EU ETS), som har fungeret siden 2005. Desuden har medlemsstaterne siden 2004 og 2008 igen forpligtet sig til at gennemføre det fælles europæiske luftrum, hvilket tager hensyn til stigningen i luftfartsaktiviteter i de kommende år. Med henblik på at opnå fremskridt med lufttrafikstyring skal gennemførelsen af SESAR (ATM-forskning i det fælles europæiske luftrum) fremskyndes, ligesom innovativ teknologi skal fremmes inden for rammerne af Clean Sky. Indførelsen af den globale markedsbaserede foranstaltning via Den Internationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) bør bidrage til yderligere fremskridt for emissionsreduktioner inden for luftfarten. Derfor blev der vedtaget undtagelser om overholdelsesforpligtelserne for emissioner fra flyvninger mellem flyvepladser beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), således at luftfartøjsoperatørerne ligebehandles på ruterne, uanset hvor de har hjemsted. Ved den seneste undtagelse fra EU ETS ved forordning nr. 421/2014 blev overholdelsesforpligtelserne begrænset til kun at omfatte flyvninger inden for EØS mellem 2013 og 2016, og der forventedes potentielle ændringer af anvendelsesområdet for systemet, hvad angår aktiviteter til eller fra flyvepladser beliggende uden for EØS, fra den 1. januar 2017 og frem, efter gennemførelsen af den i nævnte forordning anførte nyvurdering. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 5 | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
(5) I lyset af den resolution, der blev vedtaget på den 39. ICAO-forsamling i oktober 2016 om en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 for at udligne emissionerne fra den internationale luftfart over 2020-niveauet, anses det for hensigtsmæssigt at videreføre den eksisterende undtagelse i afventning af videreudviklingen af udformningen og gennemførelsen af den globale markedsbaserede foranstaltning. I den henseende er det planlagt, at ICAO i 2018 vedtager standarder og anbefalet praksis for at supplere resolutionen og muliggøre gennemførelsen af den globale ordning. Den konkrete operationalisering vil dog kræve, at ICAO-parterne gør en indsats på nationalt plan. ICAO skal også udarbejde forvaltningsordninger, herunder et registreringssystem. I den forbindelse bør den nuværende undtagelse fra EU ETS for flyvninger til og fra tredjelande - med forbehold af nyvurderingen af gennemførelsen af ICAO's ordning - forlænges for at fremme arbejdet i ICAO og lette operationaliseringen af ICAO's ordning. Som følge af forlængelsen af undtagelsen bør den mængde kvoter, der auktioneres og udstedes gratis, bl.a. fra den særlige reserve, svare til mængden for 2016 og bør være proportional med nedsættelsen af returneringsforpligtelsen. |
(5) I lyset af den resolution, der blev vedtaget på den 39. ICAO-forsamling i oktober 2016 om en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 for at udligne emissionerne fra den internationale luftfart over 2020-niveauet, anses det for hensigtsmæssigt at videreføre den eksisterende undtagelse i afventning af videreudviklingen af udformningen og gennemførelsen af den globale markedsbaserede foranstaltning. I den henseende er det planlagt, at ICAO i 2018 vedtager standarder og anbefalet praksis for at supplere resolutionen og muliggøre gennemførelsen af den globale ordning senest i 2021. Den konkrete operationalisering vil dog kræve, at ICAO-parterne gør en indsats på nationalt plan. ICAO skal også udarbejde forvaltningsordninger, herunder et registreringssystem. I den forbindelse bør den nuværende undtagelse fra EU ETS for flyvninger til og fra tredjelande - med forbehold af nyvurderingen af gennemførelsen af ICAO's ordning - forlænges for at fremme arbejdet i ICAO og lette operationaliseringen af ICAO's ordning samt undgå overlapning med Unionens ETS-forpligtelser. Som følge af forlængelsen af undtagelsen bør den mængde kvoter, der auktioneres og udstedes gratis, bl.a. fra den særlige reserve, svare til mængden for 2016 og bør være proportional med nedsættelsen af returneringsforpligtelsen. Unionen skal fortsat arbejde med at støtte medlemsstaterne i at anvende indtægterne fra auktionering af kvoter til projekter som f.eks. SESAR, Clean Sky og andre innovative projekter for at håndtere CO2-emissioner fra luftfartssektoren | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 6 | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
(6) Da visse centrale elementer i den globale markedsbaserede foranstaltning endnu ikke er udviklet, og gennemførelsen afhænger af staternes og regionernes interne lovgivning, anses det for hensigtsmæssigt at foretage en nyvurdering, når der er klarhed om arten og indholdet af disse retlige instrumenter forud for iværksættelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning, og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport. Rapporten bør inddrage alle standarder eller andre instrumenter, der vedtages via ICAO, de foranstaltninger, der er truffet af tredjelande til at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som skal gælde for emissionerne fra 2021, og andre former for relevant international udvikling (f.eks. regler under UNFCCC og Parisaftalen om kulstofmarkeder og -regnskaber). Det bør i rapporten overvejes, hvordan disse instrumenter kan gennemføres i EU-retten gennem en revision af EU ETS-direktivet. Den bør også, hvis det er relevant, inddrage de regler, der gælder for EØS-interne flyvninger. Rapporten bør eventuelt ledsages af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet, der er i overensstemmelse med målet om at sikre luftfartens bidrag til Unionens forpligtelse til 2030-drivhusgasreduktioner for hele økonomien. |
(6) Da visse centrale elementer i den globale markedsbaserede foranstaltning endnu ikke er udviklet, og gennemførelsen afhænger af staternes og regionernes interne lovgivning, anses det for hensigtsmæssigt at foretage en nyvurdering, når der er klarhed om arten og indholdet af disse retlige instrumenter forud for iværksættelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning, og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport. For at sikre at ordningen lykkes skal Unionen fortsat støtte sine medlemsstater og bevare et tæt samarbejde med ICAO i dens rolle som observatør for at tilskynde til gennemsigtighed af oplysninger og fremskridt hen imod en ICAO-aftale. Rapporten bør inddrage alle standarder eller andre instrumenter, der vedtages via ICAO, de foranstaltninger, der er truffet af tredjelande til at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som skal gælde for emissionerne fra 2021, og andre former for relevant international udvikling (f.eks. regler under UNFCCC og Parisaftalen om kulstofmarkeder og -regnskaber). Det bør i rapporten overvejes, hvordan disse instrumenter og de regler, der gælder for fly inden for EØS, kan gennemføres i EU-retten. Rapporten bør eventuelt ledsages af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet, der er i overensstemmelse med målet om at sikre luftfartens bidrag til Unionens forpligtelse til 2030-drivhusgasreduktioner for hele økonomien. Rapporten bør også tage hensyn til den globale markedsbaserede foranstaltnings ambitioner og samlede miljømæssige integritet, herunder Parisaftalens mål og krav. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny) | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(6a) Det bør også tages i betragtning, at om kulstofreduktionsprogrammet for international luftfart (CORSIA) lykkes, når det er vedtaget i ICAO, vil afhænge af undgåelse af modstridende eller overlappende ordninger på nationalt og regionalt niveau, således at der ikke skabes konkurrenceforvridninger eller urimelige administrative byrder. Den fulde gennemførelse af det fælles europæiske luftrum, som tager sigte på at samle det europæiske luftrum og derved reducere det miljømæssige fodaftryk på luftfartsområdet, vil også bidrage til et vellykket resultat. Herudover bør gennemførelsen af CORSIA inden for Unionen tage hensyn til revisionen hvert tredje år, som vil give mulighed for, at der foretages yderligere forbedringer af ordningen. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 6 b (ny) | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
|
(6b) Der er blevet vedtaget en række lovgivningsmæssige retsakter på EU-plan, som sigter mod at forebygge opsplitningen af det europæiske luftrum for at fremme strømmen af lufttrafik og kontrollen over brugen af luftrummet og derved reducere emissioner. CORSIA-ordningen bør inden for Unionen betragtes som en del af ICAO's såkaldte "kurv af foranstaltninger" sammen med medlemsstaternes fuldstændige gennemførelse af lovgivningen for det fælles europæiske luftrum, SESAR, brugen af GNSS til satellitbaseret navigation og fælles teknologiinitiativer såsom Clean Sky og fællesforetagendet Clean Sky II. Alle indtægter fra provenuet af fremtidig auktionering af kvoter bør i fremtiden være øremærket til udvikling af ovennævnte forsknings- og udviklingsprogrammer samt fælles projekter, der sigter mod at udvikle et sæt af grundlæggende interoperable funktionsmuligheder inden for alle medlemsstater, navnlig dem der forbedrer luftfartsinfrastrukturer, udøvelsen af luftfartstjenester og udnyttelsen af luftrummet, som kræves for gennemførelsen af den europæiske ATM-masterplan. Kommissionen bør ligeledes aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes foranstaltninger til gennemførelse af GMBM for at reducere drivhusgasemissioner fra luftfarten, herunder oplysninger om medlemsstaternes brug af indtægter i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 525/2013. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 8 | |||||||||||||||||||
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||||||||
(8) Med henblik på at opnå en forenkling og lette den administrative byrde for de mindste luftfartøjsoperatører bør ikkekommercielle luftfartøjsoperatører, der udleder mindre end 1000 ton CO2 om året, fortsat formodes at opfylde kravene i direktiv 2003/87/EF i yderligere ti år, hvor der bør træffes foranstaltninger, således at alle aktører bidrager til emissionsreduktioner. |
(8) Med henblik på at opnå en forenkling og lette den administrative byrde for de mindste luftfartøjsoperatører og regioner i den yderste periferibør ikkekommercielle luftfartøjsoperatører, der udleder mindre end 1000 ton CO2 om året, og regioner i den yderste periferi fortsat formodes at opfylde kravene i direktiv 2003/87/EF. Det bør også fastslås endnu en gang, at litra a) til k) i afsnittet "Luftfart" i bilag I til direktiv 2003/87/EF giver mulighed for at dispensere fra de kategorier af aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv. Som led i den foreslåede revision, der er beskrevet i artikel 28b, bør den fortsatte udelukkelse af disse flyvninger bekræftes igen. | ||||||||||||||||||
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (nyt) Direktiv 2003/87/EF Artikel 3d – stk. 4 – afsnit 1 (nyt) | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a – nr. i a (nyt) Direktiv 2003/87/EF Artikel 28 – stk. 1 – litra b a (nyt) | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra b – nr. i Direktiv 2003/87/EF Artikel 28a – stk. 2 – afsnit 1 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra d a (nyt) Direktiv 2003/87/EF Artikel 28a – stk. 8 | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Direktiv 2003/87/EF Artikel 28b – stk. 1 | |||||||||||||||||||
|
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
Titel |
At videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 |
||||
Referencer |
COM(2017)0054 – C8-0028/2017 – 2017/0017(COD) |
||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 13.2.2017 |
|
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
TRAN 13.2.2017 |
||||
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Jacqueline Foster 14.3.2017 |
||||
Behandling i udvalg |
30.5.2017 |
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
20.6.2017 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
33 5 1 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Jens Nilsson, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Jill Seymour, Claudia Țapardel, Pavel Telička, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Jakop Dalunde, Bas Eickhout, Maria Grapini, Karoline Graswander-Hainz, Franck Proust, Evžen Tošenovský |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Susanne Melior, Roberta Metsola |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG
33 |
+ |
|
ALDE |
Izaskun Bilbao Barandica, Gesine Meissner, Dominique Riquet, Pavel Telička |
|
ECR |
Jacqueline Foster, Tomasz Piotr Poręba, Evžen Tošenovský, Roberts Zīle, Kosma Złotowski |
|
EFDD |
Daniela Aiuto, Peter Lundgren |
|
PPE |
Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Dieter-Lebrecht Koch, Marian-Jean Marinescu, Roberta Metsola, Cláudia Monteiro de Aguiar, Markus Pieper, Franck Proust, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Wim van de Camp |
|
S&D |
Lucy Anderson, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Maria Grapini, Karoline Graswander-Hainz, Miltiadis Kyrkos, Susanne Melior, Jens Nilsson, Claudia Țapardel, Janusz Zemke |
|
5 |
- |
|
EFDD |
Seymour Jill |
|
GUE/NGL |
Merja Kyllönen |
|
Verts/ALE |
Michael Cramer, Jakop Dalunde, Bas Eickhout |
|
1 |
0 |
|
ENF |
Georg Mayer |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] ICAO er et FN-agentur, der består af 191 lande, der varetager forvaltningen af international civil luftfart.
- [2] CORSIA: Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation (kulstofreduktionsprogrammet for international luftfart)
- [3] I 2012 var ordføreren også TRAN's ordfører for dets udtalelse om forordning (EU)1285/2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer.
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
Titel |
Continuing current limitations of scope for aviation activities and to prepare to implementing a global market-based measure from 2021 |
||||
Referencer |
COM(2017)0054 – C8-0028/2017 – 2017/0017(COD) |
||||
Dato for forelæggelse for EP |
3.2.2017 |
|
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 13.2.2017 |
|
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 13.2.2017 |
TRAN 13.2.2017 |
|
|
|
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Julie Girling 16.3.2017 |
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
11.7.2017 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
57 3 6 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Paul Brannen, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Norbert Lins, Rupert Matthews, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Julia Reid, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Estefanía Torres Martínez, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Luke Ming Flanagan, Elena Gentile, Krzysztof Hetman, Ulrike Müller, James Nicholson, Christel Schaldemose, Bart Staes, Tiemo Wölken |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Siôn Simon, Derek Vaughan |
||||
Dato for indgivelse |
17.7.2017 |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG
57 |
+ |
|
ALDE |
Catherine Bearder, Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis, Ulrike Müller, Frédérique Ries |
|
ECR |
Arne Gericke, Julie Girling, Rupert Matthews, James Nicholson |
|
EFDD |
Piernicola Pedicini |
|
GUE/NGL |
Lynn Boylan, Stefan Eck, Luke Ming Flanagan, Kateřina Konečná, Estefanía Torres Martínez |
|
NI |
Zoltán Balczó |
|
PPE |
Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Andrzej Grzyb, Krzysztof Hetman, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Miroslav Mikolášik, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean |
|
S&D |
Biljana Borzan, Paul Brannen, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Elena Gentile, Jytte Guteland, Jo Leinen, Susanne Melior, Gilles Pargneaux, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Siôn Simon, Daciana Octavia Sârbu, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Derek Vaughan,Tiemo Wölken, Damiano Zoffoli |
|
VERTS/ALE |
Margrete Auken, Bas Eickhout, Benedek Jávor, Michèle Rivasi, Davor Škrlec, Bart Staes |
|
3 |
- |
|
EFDD |
Julia Reid |
|
ENF |
Mireille D'Ornano, Jean-François Jalkh |
|
6 |
0 |
|
ECR |
Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska |
|
PPE |
Angélique Delahaye, Jens Gieseke, Françoise Grossetête |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller