BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11.marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred
17.7.2017 - (COM(2016)0447 – C8-0264/2016 – 2016/0207(COD)) - ***I
Udenrigsudvalget
Ordfører: Arnaud Danjean
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11.
marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred
(COM(2016)0447 – C8-0264/2016 – 2016/0207(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0447),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 209, stk. 1, og artikel 212, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0264/2016),
– der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,
– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0261/2017),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny) | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Artikel 1 a (ny) | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
BEGRUNDELSE
Den 5. juli 2016 offentliggjorde Kommissionen et forslag til retsakt, der sigter mod at støtte opbygningen af sikkerheds- og forsvarskapacitet i partnerlandene. Målet er at gøre det muligt for EU over sit eget budget at finansiere uddannelse og levering af udstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, til sikkerhedsstyrkerne i tredjelande. Denne støtte fra EU til dets partnere vil på lang sigt bidrage til effektiviteten af EU's uddannelsestiltag og udviklingen af retsstaten.
Kommissionens initiativ sigter mod at styrke sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling, som blev etableret allerede i 2003 i den europæiske sikkerhedsstrategi[1] ("sikkerhed er en forudsætning for udvikling") og siden da er blevet udtrykkeligt nævnt i alle strategiske, globale eller tematiske dokumenter[2].
Det er underforstået, at sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling er et vigtigt grundlæggende princip for EU's integrerede tilgang vedrørende kriser og eksterne konflikter. Udviklingspolitikken har som mål at reducere og i sidste ende udrydde fattigdom ("uden udvikling og fattigdomsudryddelse vil der ikke kunne opnås varig fred"), og kapacitetsopbygning i sikkerhedssektoren er klart et vigtigt bidrag til målene om bæredygtig udvikling.
Parlamentet har altid delt denne holdning. I sin betænkning om EU's samlede strategi[3] glæder det sig således over "sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling, som bør være det centrale underliggende princip for en samlet EU-strategi".
Det skal ligeledes bemærkes, at den fremtidige kurs for sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling vil blive bekræftet utvetydigt i "den europæiske konsensus om udvikling", som i øjeblikket er under revision.
Man vil med dette forslag kunne gøre Unionens optræden udadtil mere konsekvent.
Det gør det muligt at gennemføre målene for den globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik, der blev præsenteret i juni 2016 af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. I prioritet nr. 4 "Fra vision til handling" fremhæves behovet for at styrke kapaciteten hos partnerne til at reagere på eksterne kriser.
Der bliver også mindet om dette behov i Parlamentets beslutning om fredsstøttende operationer[4]: "Europa-Parlamentet [...] glæder sig over den fælles meddelelse om kapacitetsopbygning og tilslutter sig Rådets krav om omgående implementering".
Denne tekst ligger endelig i forlængelse af den fælles meddelelse fra april 2015[5], hvori der blev peget på manglerne i EU's indsats for kapacitetsopbygning i partnerlandene og reform af sikkerhedssektoren (SSR). EU er i færd med at foretage en vurdering af behovene i de sårbare lande, navnlig i Afrika, og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP), finansierer allerede aktioner inden for rammerne af SSR.
EU overholder gennem dette forslag sine internationale forpligtelser på udviklingsområdet. Det tager hensyn til OECD-DAC's reviderede rapporteringsdirektiver om statslig udviklingsbistand (ODA) inden for området fred og sikkerhed, der videreudvikler anvendelsesområdet for reglerne om ODA for sikkerhedssektoren, og til vedtagelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og deres mål for bæredygtig udvikling nr. 16 om "fred og retfærdighed", der understreger behovet for at støtte de nationale institutioner, som er ansvarlige for sikkerheden i skrøbelige konfliktlande.
Forslaget er en reaktion på et akut behov og en forventning hos de lokale aktører. Der er i mere end tre år blevet givet politiske impulser, uden at de reelt er blevet omsat til konkrete foranstaltninger. Allerede i december 2013 opfordrede Det Europæiske Råd til et "uddan og udstyr"-program, som er blevet til initiativet vedrørende kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling. I december 2016 understregede Rådet i sine konklusioner nødvendigheden af, at Kommissionens lovgivningsforslag bliver vedtaget inden udgangen af første halvår af 2017.
Lovgivningsteksten har form af en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred. Revisionen af instrumentet er derfor begrænset til tilføjelsen af et element, som gør det muligt for instrumentet at lukke det nuværende hul i støtten til alle sikkerhedsaktører (heriblandt de væbnede styrker). Dette kan navnlig muliggøre støtte til uddannelse og udstyr med henblik på at dække presserende behov på kort og mellemlang sigt og nå målene for bæredygtig udvikling.
En hurtig gennemførelse af initiativet vedrørende kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling i partnerlandene vil således supplere og perfektionere et eksisterende system.
EU råder allerede over en række instrumenter til at støtte de civile sikkerhedsstyrker (politiet) og retsvæsenet ved at finansiere bestemte former for udstyr (køretøjer, radioer osv.).
Det er imidlertid ikke i stand til at støtte militæret, selv om det i visse tilfælde kun er de væbnede styrker, der kan stabilisere områderne, ved at deltage i genoprettelsen af befolkningernes sikkerhed, den offentlige forvaltnings tilbagevenden og basale tjenester.
EU mangler således et finansielt instrument, der kan iværksættes hurtigt og effektivt til direkte at støtte sine partnere i tredjelande på sikkerhedsområdet, når det er nødvendigt. Uden en mulighed for at ledsage indsatsen med relevante og koordinerede udstyrsprogrammer er det ekstremt vanskeligt at opnå konstante positive resultater på mellemlang og lang sigt med hensyn til uddannelse og rådgivning til gavn for de væbnede styrker i tredjelande.
Man vil med denne nødvendige og presserende bistand, som Kommissionen har foreslået, kunne lukke hullerne i det eksisterende system mellem programmer, som skal styrke de "civile" sikkerhedsstyrker, og de andre udviklingsprogrammer, mellem uddannelsen, der kan leveres af de europæiske elementer, og de lokale styrkers mangel på udstyr. EU skal kunne udstyre sikkerhedsstyrkerne i de partnerlande, det uddanner inden for rammerne af sine missioner.
Man vil f.eks. med en europæisk støtte kunne finansiere garnisonssundhedsfaciliteter i Mali, hvor EU allerede er til stede gennem sin militærmission EUTM Mali. Der vil være tale om en genopretning af de eksisterende infirmerier, så de kommer op på et acceptabelt plejeniveau. Disse infirmerier skal være i stand til at levere elementære sundhedsydelser, herunder foranstaltninger til beskyttelse af mor og barn og primær sundhedspleje.
Deltagelse i opførelsen af hospitaler til behandling af sårede vil give EU en reel merværdi og bidrage til en vellykket gennemførelse af den europæiske mission.
I dag skader denne mangel på finansiering troværdigheden af EU's optræden udadtil, mens andre aktører som Kina, Rusland og Tyrkiet, som på ingen måde knytter deres støtte til principperne om god regeringsførelse, som EU fremmer, i stigende grad forstærker deres aktioner, herunder på det militære område med de afrikanske lande.
Kommissionen overvejede flere forskellige muligheder for at finansiere sådanne initiativer. Kommissionen konkluderer i sin konsekvensanalyse[6], at en revision af IcSP i første omgang den mest hensigtsmæssige og den mest effektive for så vidt angår kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling. Dette meget fleksible instrument gør det muligt at finansiere en bred vifte af foranstaltninger uden geografiske begrænsninger.
Den beskedne indledende finansiering på 100 mio. EUR vil supplere allerede iværksatte foranstaltninger, med en meget positiv indvirkning på sikkerhed, udvikling og økonomi. Der regnes på dette stadium ikke med nogen påvirkning af medlemsstaternes nationale budgetter, selv om det pågældende budget kan nødvendiggøre større investeringer på grund af de globale sikkerhedskrav og aktiviteterne i forbindelse med SSR.
Opfølgningen på dette initiativ vil blive behandlet i forbindelse med drøftelserne vedrørende den flerårige finansielle ramme (FFR) efter 2020 og midtvejsrevisionen af EU's eksterne finansieringsinstrumenter, som er ved at blive forberedt til december 2017.
Forslagets retlige rammer er klare og nøje afgrænset og vil gøre det muligt at undgå misbrug.
Der er indført beskyttelsesforanstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af forordningen:
• Støtten til militæret i tredjelande vil kun gælde for visse lande i klart definerede situationer, hvor kapacitetsopbygningen af militæret tjener et udviklingsformål.
• De betingelser, der skal være opfyldt, for at den finansielle bistand kan udløses, er præcise: Den skal være begrundet i situationen i det pågældende land og en aftale mellem tredjelandet og EU.
• Selve bistanden er underlagt nogle klart definerede begrænsninger: Den kan ikke svare til faste militærudgifter (lønninger og pensioner), den må ikke benyttes til erhvervelse af materiel, der er bestemt til at dræbe, såsom anskaffelse af våben og ammunition, og den kan ikke vedrøre uddannelse, der specifikt tager sigte på kamphandlinger.
Endelig er det vigtigt, at der lægges særlig vægt på en korrekt tildeling af midler.
På den anden side skal forordningen som ændret af Parlamentet være i fuld overensstemmelse med de retlige krav i traktaterne. Finansiering af kapacitetsopbygning i sikkerhedssektoren på grundlag af artikel 209 og 212 i TEUF (dvs. udviklingssamarbejde på den ene side og økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde på den anden side) er muligt, når det er nødvendigt, under hensyntagen til målene for EU's udviklingssamarbejde.
Dette retsgrundlag gør det muligt at medtage alle udviklingslande og andre skrøbelige lande i anvendelsesområdet, hvis de fastlagte betingelser er opfyldt. Man vil med instrumentet kunne hjælpe lande som Mali, Den Centralafrikanske Republik eller Somalia og andre skrøbelige lande, hvor der er reelle behov (Niger, som er konfronteret med en tilstrømning af terrorister fra Mali, Tchad og Cameroun).
Hvad angår programmeringen og gennemførelsen af de nyligt ændrede bestemmelser skal det påpeges, at de eksisterende bestemmelser i IcSP-forordningen fra 2014 vil blive overholdt. Der er tale om ekstraordinære bistandsforanstaltninger og midlertidige indsatsprogrammer (artikel 7), tematiske strategidokumenter og flerårige vejledende programmer (artikel 8). Det drejer sig også om at udvide forpligtelsen til at gennemføre bistandsforanstaltninger i overensstemmelse med international lovgivning til at omfatte bistandsforanstaltninger knyttet til initiativet vedrørende kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling (artikel 10).
Hvad angår Parlamentets rolle vil de bestemmelser, der gælder for IcSP, også gælde for alle de bestemmelser, der ændres ved denne forordning. Når der er tale om foranstaltninger, der ikke kan programmeres, bliver Parlamentet underrettet ved regelmæssige briefinger fra Kommissionen til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité. Når der er tale om foranstaltninger, der kan programmeres, undersøger Parlamentet udkastene til gennemførelsesretsakter (strategidokumenter, flerårige vejledende programmer, årlige handlingsprogrammer) og de strategiske dialoger med Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten før hver flerårig programmering.
Ordføreren mener, at Kommissionens forslag kun er den første etape i en mere ambitiøs EU-politik om EU's kapacitetsopbygning i partnerlandene. Her næsten et år efter offentliggørelsen af Kommissionens forslag skal Europa-Parlamentet tage ansvar og hurtigt vedtage denne tekst, som er et vigtigt redskab til varigt at støtte stabiliteten i tredjelandene, udviklingen af retsstater og effektiviteten af EU's optræden udadtil.
- [1] Den europæiske sikkerhedsstrategi (Rådets dokument 15895/03 af 8.12.2003).
- [2] Eksempel: EU's strategi for udvikling og sikkerhed i Sahel fra 2011
- [3] Europa-Parlamentets beslutning af 3. april 2014 om EU's samlede strategi og konsekvenserne for sammenhængen i EU’s optræden udadtil (2013/2146(INI)). Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0286.
- [4] Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2016 om fredsstøttende operationer – EU's samarbejde med FN og Den Afrikanske Union (2015/2275(INI)). Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0249.
- [5] Fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant til Europa-Parlamentet og Rådet, "Kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling - Hvordan partnere kan sættes i stand til at forebygge og styre kriser", 28.4.2015, JOIN(2015) 17 final.
- [6] Konsekvensanalyse - Kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling - Ledsagedokument til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (SWD(2016) 222 final).
MINDRETALSUDTALELSE
jf. forretningsordenens artikel 52a, stk. 4, fra GUE/NGL: Sabine Lösing, Miguel Urban Crespo, Javier Couso Permuy, Takis Hadjigeorgiou
Betænkningen støtter Kommissionens initiativ til, at instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, udvides til også at omfatte militær kapacitetsopbygning. Formålet med denne betænkning er at omgå de eksisterende regler for finansiering af EU's budget, som udelukker aktiviteter, der tager sigte på at finansiere forsvarssektoren og militære aktører i tredjelande.
Vi gør indsigelse mod betænkningen, fordi den:
• støtter anvendelse af udviklingsbistand til militære formål
• opfordrer til finansiering af kapacitetsopbygning til de væbnede styrker
• opfordrer til betaling af udstyr til og uddannelse af væbnede styrker i tredjelande
• fremmer forsvarsindustrien og dens virksomheder, som vil få gavn af EU-finansierede kapacitetsopbygningsprogrammer
• fremmer sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling
• overtræder artikel 41, stk. 2, i TEU, som forbyder, at EU-budgettet anvendes til udgifter i forbindelse med operationer, der har militære eller forsvarsmæssige konsekvenser.
Vi kræver:
• en udelukkende civil anvendelse af instrumentet, der bidrager til stabilitet
• et forbud mod anvendelse af udviklingsbistand til militære formål
• støtte til fattigdomsbekæmpelse, konfliktforebyggelse, ikkespredning og nedrustning
• et stop for militær finansiering fra EU-budgettet og en streng fortolkning af artikel 41, stk. 2, i TEU.
UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET
Elmar Brok
Formand for
Udenrigsudvalget
BRUXELLES
Om: Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (COM(2016)0447 - 2016/0207(COD))
Kære formand
På koordinatormødet den 11. juli 2016 vedtog Retsudvalget på eget initiativ, jf. forretningsordenens artikel 39, stk. 3, at behandle spørgsmålet om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (COM(2016)0447). Desuden anmodede Udviklingsudvalgets formand ved skrivelse af 15. november 2016 Retsudvalget om at kontrollere retsgrundlaget for det nævnte lovgivningsmæssige forslag, jf. forretningsordenens artikel 39. Forslaget er baseret på artikel 209, stk. 1, og artikel 212, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om fastsættelse af henholdsvis de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre politikken for udviklingssamarbejde, og samarbejdsforanstaltninger med andre tredjelande end udviklingslande på det økonomiske, finansielle og tekniske område.
Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 13. juli 2017.
I - Baggrund
Forordning (EU) nr. 230/2014 (herefter benævnt "instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred")[1] iværksætter foranstaltninger med teknisk og finansiel bistand for at forebygge og reagere på kriser og bidrage til opbygning af stabilitet og fred. Formålet med de foreslåede ændringer til forordningen er at indføre en ny type EU-bistand med det særlige formål at opbygge de militære aktørers kapacitet i tredjelande under ekstraordinære omstændigheder. Kommissionens forslag følger af, at der kan påvises en nær sammenhæng mellem sikkerhed og udvikling, således at støtte til partnerlandenes sikkerhedssystemer indgår som en del af en bredere reformproces, der skal give både staten og dens individer effektiv og ansvarlig sikkerhed og dermed bidrage til EU's mål om inklusiv og bæredygtig udvikling og retsstatsprincippet.
Sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling i praksis fremgår af forordning (EF) nr. 1717/2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument (herefter benævnt "stabilitetsinstrumentet")[2], som er forløberen for instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred. Formålet med stabilitetsinstrumentet var at træffe foranstaltninger vedrørende udviklingssamarbejde og finansielt, økonomisk og teknisk samarbejde med tredjelande[3], og forordningens anvendelsesområde omfattede oprindelig militær overvågning og fredsbevarende operationer.[4] Den relevante bestemmelse – som senere bortfaldt under forhandlingerne om forordningen mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet – indgik i artikel 2, litra a), og havde følgende ordlyd:
"militær overvågning og fredsbevarende eller fredsstøttende operationer (herunder operationer med en civil komponent) iværksat af regionale og subregionale organisationer og andre koalitioner af stater, der arbejder med FN’s godkendelse; foranstaltninger med henblik på at opbygge disse organisationers og deres medlemmers kapacitet til at planlægge og gennemføre sådanne operationer og sikre en effektiv politisk kontrol heraf".
II - De relevante traktatartikler
Retsgrundlaget for Kommissionens forslag er artikel 209, stk. 1, i TEUF sammenholdt med artikel 212, stk. 1, i TEUF, der er indeholdt i traktatens femte del, som omhandler "Unionens optræden udadtil", og disse bestemmelser har følgende ordlyd (fremhævelse tilføjet):
Artikel 209 i TEUF
(tidligere artikel 179 i TEF)
1. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre politikken for udviklingssamarbejde, og som kan vedrøre flerårige samarbejdsprogrammer med udviklingslande eller programmer med en tematisk tilgang. [...]
Artikel 212 i TEUF
(tidligere artikel 181 A i TEF)
2. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre stk. 1.
Artikel 212, stk. 1, i TEUF har følgende ordlyd (fremhævelse tilføjet):
Artikel 212 i TEUF
(tidligere artikel 181 A i TEF)
1. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i traktaterne, især i artikel 208-211, iværksætter Unionen samarbejdsforanstaltninger med andre tredjelande end udviklingslande på det økonomiske, finansielle og tekniske område, herunder bistandsforanstaltninger især på det finansielle område. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med Unionens udviklingspolitik og gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Unionens og medlemsstaternes aktiviteter supplerer og styrker gensidigt hinanden.
Artikel 208 i TEUF opstiller betingelserne for, hvornår der kan vedtages foranstaltninger vedrørende udviklingssamarbejde, og har følgende ordlyd (fremhævelse tilføjet):
Artikel 208 i TEUF
(tidligere artikel 177 i TEF)
1. Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Unionens og medlemsstaternes politik med hensyn til udviklingssamarbejde supplerer og styrker gensidigt hinanden.
Hovedformålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene. [...]
Henvisningen til principperne og målene for Unionens optræden udadtil betyder, at artikel 21 i TEU bør inddrages (fremhævelse tilføjet):
Artikel 21 i TEUF
1. Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende rettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten. […]
2. Unionen fastlægger og gennemfører fælles politikker og tiltag og arbejder for en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser med henblik på:
a) at værne om sine værdier og grundlæggende interesser samt sin sikkerhed, uafhængighed og integritet
b) at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkerettens principper
c) at bevare freden, forebygge konflikter og styrke international sikkerhed i overensstemmelse med formålene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt samt principperne i
Helsingforsslutakten og målene i Parischartret, herunder de principper og de mål, der vedrører de ydre grænser
d) at fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdommen
e) at tilskynde til alle landes integration i den internationale økonomi, herunder gennem gradvis afskaffelse af hindringer for international handel
f) at bidrage til udarbejdelsen af internationale foranstaltninger med henblik på at beskytte og forbedre miljøkvaliteten og en bæredygtig forvaltning af de globale naturressourcer med det formål at sikre bæredygtig udvikling
g) at bistå befolkninger, lande og regioner, der står over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, og
h) at fremme et internationalt system, der bygger på stærkere multilateralt samarbejde og god global styring.
3. Unionen respekterer de principper og forfølger de mål, der er nævnt i stk. 1 og 2, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af sin optræden udadtil på de forskellige områder, der er omfattet af dette afsnit og af femte del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt af de øvrige politikker for så vidt angår deres eksterne aspekter.
Unionen påser, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse og dens øvrige politikker. Rådet og Kommissionen, der bistås af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, sikrer denne sammenhæng og samarbejder i den henseende.
Artikel 24, stk. 1, i TEU betragtes også som relevant for analysen og udvælgelsen af det korrekte retsgrundlag og har følgende ordlyd (fremhævelse tilføjet):
Artikel 24 i TEU
(tidligere artikel 11 i TEU)
1. Unionens kompetence inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle udenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar.
Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er underlagt særlige regler og procedurer. Den fastlægges og gennemføres af Det Europæiske Råd og Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed, medmindre andet er fastsat i traktaterne. Vedtagelse af lovgivningsmæssige retsakter er udelukket. Denne politik gennemføres af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og af medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne. Europa-Parlamentets og Kommissionens specifikke rolle på dette område er fastlagt i traktaterne. Den Europæiske Unions Domstol har ingen kompetence med hensyn til disse bestemmelser, bortset fra dens kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 40 i denne traktat og prøve lovligheden af visse afgørelser, jf. artikel 275, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. [...]
Artikel 40 i TEU har følgende ordlyd:
Artikel 40 i TEU
Gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik berører ikke anvendelsen af institutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i traktaterne med henblik på udøvelsen af Unionens kompetencer i artikel 3-6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
På samme måde berører gennemførelsen af politikkerne i disse artikler ikke anvendelsen af institutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i traktaterne med henblik på udøvelsen af Unionens kompetencer i henhold til dette kapitel.
III - Det foreslåede retsgrundlag
Kommissionen har foreslået artikel 209, stk. 1, og artikel 212, stk. 2, i TEUF som det korrekte retsgrundlag for ændringen af forordning (EU) nr. 230/2014. Begge bestemmelser indgår i afsnit III om "Samarbejde med tredjelande og humanitær bistand" inden for rammerne af Unionens optræden udadtil, der omfatter det tidligere afsnit XX (artikel 177-181 i TEF) og det tidligere afsnit XXI (artikel 181 A i TEF) fra tredje del af traktaten om Det Europæiske Fællesskab, der giver Fællesskabet (nu Unionen) beføjelse til at iværksætte samarbejdsaktioner både med udviklingslande (artikel 177-181 i TEF) og med udviklede lande (art. 181 A i TEF).
Valget af det korrekte retsgrundlag har været et tilbagevendende spørgsmål i forbindelse med Unionens optræden udadtil, navnlig hvad angår sammenhængen mellem den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og udviklingspolitik samt økonomisk, finansiel og teknisk samarbejdspolitik. Dette skyldes de væsentlige juridiske forskelle mellem de regelsæt, der gælder på disse områder, samt det nære samspil mellem de politikker, som EU-institutionerne har udviklet i praksis. Navnlig bemærkes det, at udviklingssamarbejde samt økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde finder sted på grundlag af den traditionelle integrationsmodel, hvor Europa-Parlamentet deltager aktivt i beslutningsprocessen efter den almindelige lovgivningsprocedure på forslag af Kommissionen og under Domstolens kompetence.[5] I modsætning hertil vedtager Rådet inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik foranstaltninger, hovedsagelig med enstemmighed, mens Parlamentet blot holdes underrettet, og det udtrykkeligt er fastslået, at Domstolen ingen kompetence har på dette område.[6]
Det er på denne baggrund, at Retsudvalget har besluttet at undersøge det korrekte retsgrundlag for den foreslåede ændring af forordning (EU) nr. 230/2014. Bør Unionen vedtage den foreslåede foranstaltning, som omfatter såvel udviklingssamarbejde og økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde som sikkerheds- og forsvarspolitik, i henhold til de retsforskrifter, der gælder for det ene eller det andet område? Svaret på dette juridiske spørgsmål kommer til at definere ikke blot den procedure, der skal følges for at vedtage den foreslåede foranstaltning, men også foranstaltningens retlige karakter og virkninger.
IV – EU-Domstolens retspraksis vedrørende valg af retsgrundlag
Domstolen har traditionelt betragtet spørgsmålet om den rette hjemmel som et spørgsmål af forfatningsretlig betydning, der vedrører overholdelsen af princippet om kompetencetildeling (artikel 5 i TEU) og fastlæggelsen af arten og omfanget af Unionens kompetence.[7] Det fremgår af Domstolens faste praksis, at "valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder især retsaktens formål og indhold".[8] Vælges en forkert hjemmel, vil den pågældende retsakt derfor kunne annulleres. I den forbindelse er det uden betydning for fastlæggelsen af det korrekte retsgrundlag, om en institution ønsker at deltage mere indgående i vedtagelsen af en given retsakt, hvilket arbejde der i øvrigt er udført inden for det område, den pågældende retsakt henhører under, eller hvilken sammenhæng udstedelsen af retsakten indgår i.[9]
Hvis en gennemgang af en retsakt viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, og det ene af disse kan bestemmes som det primære eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller led.[10] Hvis en retsakt imidlertid samtidig forfølger flere formål eller har flere led, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål eller led er sekundært og indirekte i forhold til det andet, skal en sådan retsakt baseres på de dertil svarende forskellige retsgrundlag,[11] hvis de procedurer, der er fastlagt for de respektive retsgrundlag, ikke er uforenelige med og ikke underminerer Europa-Parlamentets rettigheder.[12]
V – Den foreslåede foranstaltnings formål og indhold
Formålet med dette forslag er ifølge Kommissionens begrundelse for forslaget "at indsætte en ny artikel under afsnit II i forordning (EU) nr. 230/2014 for at udvide Unionens bistand, så den under ekstraordinære omstændigheder kan anvendes til at opbygge kapacitet hos militære aktører i partnerlande og således bidrage til bæredygtig udvikling og især skabelse af fredelige og inkluderende samfund".[13] Det fremgår af den konsekvensanalyse, der ledsager Kommissionens forslag, at der er to generelle målsætninger med dette initiativ: på den ene side at sikre, at EU's udviklingsbistand til skrøbelige udviklingslande ikke undermineres af situationer med ustabilitet og konflikter ved at gøre alle sikkerhedsaktører, heriblandt militæret, i stand til at sikre stabilitet og fred samt lov og orden; på den anden side at fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdommen.[14]
I denne kontekst fastslås det i den tredje betragtning, at støtte til sikkerhedssektorens aktører, herunder militæret under ekstraordinære omstændigheder, i tredjelande til forebyggelse af konflikter, krisestyring eller stabilisering er afgørende for at sikre passende betingelser for fattigdomsbekæmpelse og udvikling. Det understreges ligeledes, at disse aktioner er særligt nødvendige for at sikre beskyttelse af civilbefolkningerne i de områder, der er ramt af konflikter, kriser og skrøbelighed for at bidrage til god forvaltning og effektiv demokratisk kontrol såvel som overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet. I den anden, fjerde og femte betragtning understreges det, at der er en nær sammenhæng mellem sikkerhed og bæredygtig udvikling under henvisning til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,[15] til Det Europæiske Råds konklusioner af 19.-20. december 2013 og til den fælles meddelelse "Kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling – Hvordan partnere kan sættes i stand til at forebygge og styre kriser".[16]
Helt konkret fastsættes det i forslaget, at Unionens bistand til aktører inden for sikkerhedssektoren under ekstraordinære omstændigheder kan omfatte militære aktører, inden for rammerne af en mere omfattende reformproces for sikkerhedssektoren og i overensstemmelse med det overordnede mål om bæredygtig udvikling (nyt afsnit til artikel 1, stk. 2). I artikel 3a gentages det i det første stykke, at det drejer sig om at bidrage til bæredygtig udvikling og opnåelsen af stabile, fredelige og inklusive samfund ved at yde EU-bistand under ekstraordinære omstændigheder til kapacitetsopbygning hos militære aktører i partnerlande. Ifølge stk. 2 kan Unionens bistand til dette formål omfatte kapacitetsopbygningsprogrammer til støtte for sikkerhed og udvikling, herunder uddannelse, mentorordninger og rådgivning, såvel som tilvejebringelse af udstyr, infrastrukturforbedringer og andre tjenester. Denne form for bistand bør kun ydes som en sidste udvej, når anvendelse af ikke-militære aktører ikke i fyldestgørende grad kan garantere opnåelsen af stabile, fredelige og inklusive samfund. Dette vil være tilfældet, enten hvis der foreligger en alvorlig trussel mod de fungerende statsinstitutioners eksistens såvel som mod beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, eller hvis statsinstitutionerne ikke længere kan håndtere en sådan alvorlig trussel, og forudsat at der findes en aftale mellem det pågældende land og det internationale samfund og/eller Den Europæiske Union om, at militæret er afgørende for stabilitet, fred og udvikling, særligt i kriser og skrøbelige sammenhænge og situationer. Stk. 4 begrænser yderligere rækkevidden af militær bistand ved at fastslå, at støtte ikke må anvendes til at finansiere faste militærudgifter, anskaffelse af våben og ammunition eller uddannelse, der udelukkende har til formål at styrke de væbnede styrkers kampkapacitet. Endelig fremgår det af stk. 5, at militær bistand bør tage sigte på at fremme partnerlandets ejerskab og udvikle de påkrævede elementer og den gode praksis for at sikre bæredygtighed på mellemlang og lang sigt samt fremme retsstatsprincippet og etablerede internationale lovprincipper.
Andre mindre ændringer til artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, har til formål at indføre en krydshenvisning til den nye artikel 3a. Endelig ændres artikel 13, stk. 1, for at øge finansieringsrammen til forordningens gennemførelse med 100 000 000 EUR.
V - Analyse og fastlæggelse af det korrekte retsgrundlag
Kommissionen har foreslået artikel 209, stk. 1, og artikel 212, stk. 2, i TEUF som det korrekte retsgrundlag for ændringen af forordning (EU) nr. 230/2014. I henhold til artikel 209, stk. 1, i TEUF kan EU-lovgiverne efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre politikken for udviklingssamarbejde, som i overensstemmelse med artikel 208, stk. 1, i TEUF føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil, og hvis hovedmål er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Udryddelse af fattigdom er et mål, som også er omfattet af artikel 21, stk. 2, i TEU – den generelle bestemmelse om hele viften af målsætninger for Unionens optræden udadtil. Det ser ud til, at artikel 208, stk. 1, i TEUF ved at fremhæve dette mål lægger op til, at de andre mål i artikel 21, stk. 2, i TEU kan forfølges ved hjælp af foranstaltninger vedrørende udviklingssamarbejde, men kun i det omfang disse foranstaltninger er af underordnet karakter.[17]
Den brede fortolkning af EU's politik for udviklingssamarbejde, når det gælder aftaler om handel, udvikling og samarbejde (ATDC'er), blev bekræftet i sagen Portugal mod Rådet, hvor Domstolen fandt, at (fremhævelse tilføjet):[18]
"Det bemærkes herefter, at uanset om der i en aftale om udviklingssamarbejde optages bestemmelser, der angår forskellige særlige forhold, kan denne omstændighed ikke ændre den måde, hvorpå aftalen skal kvalificeres, idet kvalifikationen bør ske ud fra aftalens hovedindhold, og ikke ud fra særlige bestemmelser, når disse ikke indeholder forpligtelser af en sådan betydning for de særlige områder, at de i realiteten må anses for særskilte målsætninger i forhold til formålet med udviklingssamarbejdet".
I sag C-403/05, Parlamentet mod Kommissionen, bekræftede Domstolen, at samarbejdet med udviklingslandene (fremhævelse tilføjet):[19]
"ikke blot tager sigte på en bæredygtig økonomisk og social udvikling i disse lande, deres harmoniske og gradvise integration i verdensøkonomien samt bekæmpelse af fattigdommen, men også udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstaten samt respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, idet der tages hensyn til de forpligtelser, de har indgået inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre internationale organisationer".
I det notat, som Parlamentets Juridiske Tjeneste udarbejdede i 2004 om valget af retsgrundlag til forløberen for instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, som oprindelig omfattede en tilsvarende bestemmelse om militær kapacitetsopbygning i ekstraordinære situationer, hedder det:[20]
"fredsbevarende og fredsstøttende foranstaltninger kan klart betragtes som et bidrag til målsætningen om at udvikle demokratiet og retsstaten. Ordlyden af EF-traktatens artikel 179 (nu artikel 209, stk. 1, i TEUF) og artikel 181 A (nu artikel 212, stk. 2, i TEUF) udelukker ikke finansiering af fredsbevarelse som et middel til at opfylde de opstillede mål. Desuden er det fastslået i Domstolens retspraksis, at Unionens udviklingspolitik bør fortolkes i bred forstand.[21]"
Parlamentets Juridiske Tjeneste bekræftede i sit notat af 6. januar 2017, at de ekstraordinære omstændigheder, hvorunder der kan blive tale om CBSD-foranstaltninger i henhold til den ændrede forordning (EU) nr. 230/2014, åbner mulighed for en alternativ fortolkning, som går ud på, at den militære komponent i artikel 3a både er af underordnet betydning og nødvendig. Dette bekræftes yderligere af det faktum, at støtte til militærudgifter er undtaget i henhold til artikel 3a, stk. 4, hvilket kan gøres endnu tydeligere ved at etablere en udtrykkelig tæt forbindelse til Unionens politik vedrørende udviklingssamarbejde.[22] Som det fremgår af et notat af 2. februar 2017 fra Kommissionens tjenestegrene om retsgrundlaget i procedure nr. 2016/0207(COD), der blev udarbejdet efter anmodning fra Retsudvalget, forfølger forslaget et udviklingspolitisk mål ved at inddrage en supplerende aktør – militæret – i undtagelsestilfælde, hvor denne aktør ikke optræder i en militær rolle, men udelukkende forfølger civile mål.[23]
Ifølge Kommissionens fælles meddelelse af 28. april 2015 til Europa-Parlamentet og Rådet om "Kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling"[24] kan kapacitetsopbygning i sikkerhedssektoren være fokuseret på civile kræfter eller politistyrker, men også på militæret. Ifølge den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003 er sikkerhed en forudsætning for udvikling, eftersom konflikter ødelægger infrastrukturen i et samfund, herunder den sociale infrastruktur, fremmer kriminalitet og hæmmer investeringer og almindelig økonomisk aktivitet.[25] Endelig følger det af den europæiske konsensus om udvikling, at hovedformålet for Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde er udryddelse af fattigdom inden for rammerne af bæredygtig udvikling, og en sådan udvikling omfatter "god regeringsførelse, menneskerettigheder og politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter".[26] Desuden er det den europæiske konsensus, der "udstikker retningslinjer for planlægningen og gennemførelsen af udviklingsbistandskomponenten i alle Fællesskabets instrumenter og strategier for samarbejde med tredjelande".[27] I henhold til de reviderede direktiver om officiel udviklingsbistand (ODA) er det kun muligt at finansiere militæret i partnerlande, når der foreligger ekstraordinære omstændigheder, som kræver levering af udviklingstjenesteydelser via militæret, når det varetager sin rolle med at genoprette retsstatsforhold. Til gengæld er direkte finansiering af militære udgifter ikke tilladt.[28] Følgelig omfatter de reviderede ODA-direktiver ikke den situation, hvor statslige institutioner er for dysfunktionelle til at sikre fredelige og inkluderende samfund, og i forslaget til forordning anses det for at være muligt at gå ud over ODA ved at anvende militæret til at levere udviklingsrelaterede tjenesteydelser[29] Ud fra en juridisk synsvinkel sætter direktiverne om officiel udviklingsbistand ikke i sig selv retligt bindende grænser for anvendelsesområdet for artikel 208 i TEUF, og gennemførelsen af forordningen om instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, er ikke underlagt betingelser for officiel udviklingsbistand.[30]
I den konsekvensanalyse, der er knyttet til forslaget, erkendes det imidlertid, at opbygning af militær kapacitet og forsvarskapacitet til formål uden relation til udviklingssamarbejde de facto ville have indflydelse på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og tillige udgøre en overtrædelse af artikel 40 i TEU, som har indført princippet om "ingen gensidig berøring” mellem Unionens optræden udadtil henholdsvis inden for og uden for rammerne af FUSP.[31] På samme måde bør en foranstaltning, der først og fremmest fokuserer på finansiering af militæret i tredjelande til forsvarsrelaterede formål, henhøre under Unionens FUSP og kan ikke kombineres med et retsgrundlag, der ikke er relateret til FUSP. Dette blev bekræftet i sag C-263/14, Parlamentet mod Rådet:
"Hvad angår retsakter, der er vedtaget på grundlag af en bestemmelse vedrørende FUSP, påhviler det Domstolen at overvåge – navnlig i henhold til artikel 275, stk. 2, første sætningsled, TEUF og artikel 40 TEU – at gennemførelsen af denne politik ikke berører anvendelsen af institutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i traktaterne med henblik på udøvelsen af Unionens kompetencer i henhold til EUF-traktaten. Valget af en EU-retsakts rette retsgrundlag har forfatningsretlig betydning, eftersom anvendelsen af et urigtigt retsgrundlag kan medføre, at en sådan retsakt bliver ugyldig, navnlig når det rette retsgrundlag fastsætter en anden vedtagelsesprocedure end den, der faktisk er blevet fulgt [...]. Det fremgår af fast retspraksis, at valget af retsgrundlag for en EU-retsakt [...] skal foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder bl.a. retsaktens formål og indhold [...]". [32]
Ud fra denne argumentation bør den militære komponent i forslaget til forordning ses i en bredere sammenhæng, som omfatter mål og indhold for instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred. Der må således tages hensyn til, at den foreslåede reform har karakter af "sidste udvej", og at det er i strengt afgrænsede tilfælde, at der kan gøres brug af militær bistand som det eneste effektive middel til at fremme opnåelse af fredelige og inklusive samfund. Desuden indeholder forslaget et forbud mod, at Unionen yder støtte til finansiering af uddannelse, der udelukkende har til formål at styrke de væbnede styrkers kampkapacitet, faste militærudgifter og anskaffelse af våben og ammunition, hvilket kan siges at være en indikator for, at forslagets målsætning er at bidrage til at sikre civilbefolkningens sikkerhed i tredjelande.[33] Denne mulighed indskrænkes yderligere af, at Kommissionen er forpligtet til at fastsætte passende risikovurderings-, overvågnings- og evalueringsprocedurer i forbindelse med foranstaltningerne (jf. stk. 6 i den samme bestemmelse). Vilkårene for overvågning og evaluering er også fastsat i artikel 12 og 13 i forordning (EU) nr. 236/2014, som finder anvendelse på alle EU's eksterne finansieringsinstrumenter, heriblandt instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred.
På denne baggrund kan det anføres, at den foreslåede forordning har til formål at bidrage til en bæredygtig udvikling og opnåelsen af stabile, fredelige og inklusive samfund ved hjælp af god regeringsførelse i den offentlige forvaltning, herunder forsvarsministerier og væbnede styrker – en integrerende del af den udøvende magt — med det forbehold, at det sker under civil kontrol og under ekstraordinære omstændigheder, hvor bæredygtig udvikling ikke udelukkende kan opnås ved hjælp af ikke-militære aktører.
VII - Konklusion og henstilling
På denne baggrund må det konstateres, at selv om Kommissionens forslag indfører forpligtelser, som har til formål at fremme udvikling og konsolidering af retsstatsforhold og god regeringsførelse gennem øget civil kontrol og øget civilt tilsyn med militæret i tredjelande, og således står i forbindelse med FUSP og FSFP, forfølger forslaget ikke desto mindre som sit primære og fremherskende formål udvikling samt økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med vægt på at bidrage til fredelige og inklusive samfund, der betragtes som en afgørende forudsætning for opnåelse af bæredygtig udvikling. Siden disse primære formål på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et formål er sekundært og indirekte i forhold til det andet,[34] bør artikel 209, stk. 1, sammenholdt med artikel 212, stk. 2, i TEUF betragtes som det gyldige og korrekte retsgrundlag for forslaget.
På mødet den 13. juli 2017 vedtog Retsudvalget derfor (for: 10; imod: 7; hverken/eller: 6)[35] at henstille, at det korrekte retsgrundlag for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred, er artikel 209, stk. 1, og artikel 212, stk. 2, i TEUF.
Med venlig hilsen
Pavel Svoboda
- [1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred, EUT L 77 af 15.3.2014, s. 1-10.
- [2] EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1.
- [3] Se artikel 1, stk. 1.
- [4] COM(2004)0630:"Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et stabilitetsinstrument", Bruxelles, den 29. september 2004, s. 16.
- [5] Se artikel 209, stk. 1, i TEUF.
- [6] Se artikel 24, stk. 1, andet afsnit, i TEU og artikel 275 i TEUF.
- [7] Udtalelse 2/00, Sml. 2001 I, s. 9713, præmis 5.
- [8] Sag C-45/86, Kommissionen mod Rådet (generelle toldpræferencer), Sml. 1987, s. 1439, præmis 5; sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009 I, s. 7585.
- [9] Sag C-269/97, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2000 I, s. 2257, præmis 44.
- [10] Sag C-137/12, Kommissionen mod Rådet, ECLI:EU:C:2013:675, præmis 53; sag C-490/10, Parlamentet mod Rådet, ECLI:EU:C:2012:525, præmis 45; sag C-155/07, Parlamentet mod Rådet, Sml. 2008 I, s. 8103, præmis 34.
- [11] Sag C-211/01, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2003 I, s. 8913, præmis 40; sag C-178/03, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2006 I, s. 107, præmis 43-56.
- [12] Sag C-300/89, Kommissionen mod Rådet ("titandioxid"), Sml. 1991 I, s. 2867, præmis 17-25; sag C-268/94, Portugal mod Rådet, Sml. 1996 I, s. 6177.
- [13] COM(2016)0447, s. 2.
- [14] SWD(2016)0222, s. 16.
- [15] FN, A/RES/70/1, resolution vedtaget af Generalforsamlingen den 25. september 2015.
- [16] JOIN(2015) 17 final af 28. april 2015.
- [17] Se sag C-91/05, Kommissionen mod Rådet (ECOWAS), Sml. 2008 I, s. 3651, præmis 73. Se også sag C-377/12, Kommissionen mod Rådet, ECLI:EU:C:2014:1903, præmis 37. P. Koutrakos:"The EU Common Security and Defence Policy" (2013 OUP), s. 211-212.
- [18] Sag C-268/94 Den Portugisiske Republik mod Rådet for Den Europæiske Union, Sml. 1996-I, s. 6177, præmis 39.
- [19] Sag C-403/05, Parlamentet mod Kommissionen, Sml. 2007 I, s. 9045, præmis 56.
- [20] SJ-0746/04, s. 7.
- [21] Se sag C-268/94, Portugal mod Rådet, Sml. 1996 I, s. 6177, præmis 37.
- [22] SJ-0729/16, s. 10.
- [23] Sj.i(2017)303958, s. 2.
- [24] Se JOIN(2015) 17 final.
- [25] Se "A Secure Europe in a Better World – European Security Strategy" (Bruxelles, 12 december 2003), s. 11-13.
- [26] EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1 – punkt. 5, 7 og 42. Se også sag C-377/12, forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Mengozzi (2014), punkt 40.
- [27] EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1 – punkt. 8.
- [28] Se rapporteringsdirektiver af 17. februar 2016, OECD-dokument DCD/DAC(2016)3/FINAL af 8. april 2016, punkt 96-98.
- [29] Se Sj.i(2017)303958, s. 3.
- [30] SJ-0729/16, s. 7-8.
- [31] Se P. van Elsuwege:"EU External Action after the Collapse of the Pillar Structure: in Search of a new Balance between Delimitation and Consistency", 47 Common Market Law Review 2010, se 1002.
- [32] Dom af 14. juni 2016, Parlamentet mod Rådet, C‑263/14, ECLI:EU:C:2016:435, præmis 42-43.
- [33] Se en analog argumentation fra Parlamentets Juridiske Tjeneste i forbindelse med stabilitetsinstrumentet, altså forløberen for instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, i: SJ-0746/04, s. 7.
- [34] Se sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009 I, s. 7585.
- [35] Til stede ved den endelige afstemning: Pavel Svoboda (formand), Jean-Marie Cavada (næstformand og ordfører), Mady Delvaux (næstformand), Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (næstformand), Axel Voss (næstformand), Isabella Adinolfi, Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Lynn Boylan, Daniel Buda, Angel Dzhambazki, Kostas Chrysogonos, Rosa Estaràs Ferragut, Heidi Hautala, Mary Honeyball, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Angelika Niebler, Evelyn Regner, Tiemo Wölken og Tadeusz Zwiefka.
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (5.7.2017)
til Udenrigsudvalget
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred
(COM(2016)0447 – C8-0264/2016 – 2016/0207(COD))
Ordfører for udtalelse: Linda McAvan
KORT BEGRUNDELSE
Formålet med lovforslaget er at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred, ved at indsætte en ny artikel, der giver Unionen mulighed for at udvide sin bistand under ekstraordinære omstændigheder til også at omfatte kapacitetsopbygning af militære aktører i partnerlande og således bidrage til bæredygtig udvikling og skabelse af fredelige og inkluderende samfund som de vigtigste erklærede mål.
Ordføreren støtter den generelle linje i Kommissionens forslag, men opfordrer til en nøje overvågning af de aktiviteter, der skal finansieres gennem det nye instrument, og fremhæver behovet for en fuldstændig, gennemsigtig og tværfaglig evaluering af aktiviteter vedrørende kapacitetsopbygning (Kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling).
Ordføreren minder også om, at hovedmålet med Unionens udviklingspolitik er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdom (artikel 208, stk. 1, i TEUF), og at midler fra DCI (instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde) eller EUF (Den Europæiske Udviklingsfond) derfor ikke bør ikke bidrage til aktiviteter vedrørende kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1. Forslag til forordning Henvisning 1 a (ny) | ||||||||||||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||||||||
|
|
der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 24, 40, og artikel 41, stk. 2, | |||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
Henvisninger til relevante artikler vedrørende kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling i traktaten. | ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 2. Forslag til forordning Betragtning 1 | ||||||||||||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||||||||
|
1. I den europæiske konsensus om udvikling fra 2005 blev sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling anerkendt16. |
1. I den europæiske konsensus om udvikling fra 2005 blev sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling anerkendt16, samtidig med at deres komplementære karakter blev fremhævet16, og i dagsordenen for forandring16 a fra 2011 blev den indbyrdes sammenhæng mellem udvikling og sikkerhed fremhævet. | |||||||||||||||||||||
|
__________________ |
__________________ | |||||||||||||||||||||
|
16 Fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om den europæiske konsensus om udvikling (EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1). |
16 Fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om den europæiske konsensus om udvikling: "Den Europæiske Konsensus", EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1. | |||||||||||||||||||||
|
|
16 a Meddelelse fra Kommissionen: "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring", 13. oktober 2011, (COM(2011)0637). | |||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 1 a (ny) | ||||||||||||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||||||||
|
|
(1a) Unionens udviklingspolitik bør som hovedmål have nedbringelse, og på sigt udryddelse, af fattigdom, hvilket fremgår tydeligt af artikel 208, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og bør være baseret på principperne om effektivitet i udviklingsbistanden; finansieringen af de igangværende aktiviteter vedrørende kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling, som fastlægges ved denne forordning, bør derfor komme fra andre instrumenter end instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) eller Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), således at disse midler hovedsageligt bibeholdes til fattigdomsbekæmpelse og -udryddelse; | |||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
Sikkerhedsinstrumenter skal finansieres via særlige budgetposter til sikkerhed. DCI og EUF skal opfylde den traktatbaserede forpligtelse og anvendes til udryddelse af fattigdom. | ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 1 b (ny) | ||||||||||||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||||||||
|
|
(1b) Unionen bør tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i de politikker, den iværksætter, som sandsynligvis vil berøre udviklingslandene, som det fremgår af artikel 208 i TEUF; eftersom enhver form for underordning af udviklingsbistanden og -samarbejdet i forhold til sikkerheds- eller forsvarspolitik absolut skal undgås, bør de eksterne finansieringsinstrumenter – herunder instrumentet, der bidrager til sikkerhed og fred – derfor gennemføres i denne ånd. | |||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 2 | ||||||||||||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||||||||
|
(2) De Forenede Nationers (FN) 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i september 2015, understreger vigtigheden af at fremme fredelige og inklusive samfund, både som et mål for bæredygtig udvikling (nr. 16) og med henblik på at skabe andre udviklingspolitiske resultater. Mål for bæredygtig udvikling nr. 16 kræver specifikt en styrkelse af "de relevante nationale institutioner, herunder gennem internationalt samarbejde for kapacitetsopbygning på alle niveauer, navnlig i udviklingslande, for bl.a. at forebygge vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet".17 |
(2) De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i september 2015, beskriver målene for bæredygtig udvikling, hvoraf det første er udryddelse af fattigdom (SDG 1). Mål nr. 16 for bæredygtig udvikling understreger vigtigheden af at fremme fredelige og inkluderende samfund. Mål for bæredygtig udvikling nr. 16.a kræver specifikt en styrkelse af "de relevante nationale institutioner, herunder gennem internationalt samarbejde, med henblik på kapacitetsopbygning på alle niveauer, navnlig i udviklingslande, for bl.a. at forebygge vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet".17 | |||||||||||||||||||||
|
__________________ |
__________________ | |||||||||||||||||||||
|
17FN, A/RES/70/1, resolution vedtaget af Generalforsamlingen den 25. september 2015. |
17FN, A/RES/70/1, resolution vedtaget af Generalforsamlingen den 25. september 2015. | |||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 3 | ||||||||||||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||||||||
|
(3) Støtte til sikkerhedssektorens aktører, herunder militæret under ekstraordinære omstændigheder, i tredjelande til forebyggelse af konflikter, krisestyring eller stabilisering er afgørende for at sikre passende betingelser for fattigdomsbekæmpelse og udvikling. Disse aktioner er særligt nødvendige for at sikre beskyttelse af civilbefolkningerne i de områder, der er ramt af konflikter, kriser og skrøbelighed. God forvaltning og effektiv demokratisk kontrol og civil kontrol med sikkerhedssystemet, herunder militæret, såvel som overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet er i enhver sammenhæng væsentlige egenskaber ved en velfungerede stat og bør derfor fremmes gennem en mere omfattende reform af bistanden til sikkerhedssektoren i tredjelande. |
(3) Reform af sikkerhedssektoren, herunder støtte til væbnede styrker under ekstraordinære omstændigheder, i tredjelande til forebyggelse af konflikter, krisestyring eller stabilisering er afgørende for at sikre passende betingelser, herunder god forvaltning, for en effektiv anvendelse af udviklingssamarbejde, hvis hovedmål er fattigdomsbekæmpelse. Disse aktioner er særligt nødvendige for at sikre beskyttelse af civilbefolkningerne i de områder, der er ramt af konflikter, kriser og skrøbelighed. God forvaltning og effektiv demokratisk kontrol og civil kontrol med sikkerhedssystemet, herunder militæret, såvel som overholdelse af menneskerettigheder og retsstatsprincipper er i enhver sammenhæng væsentlige egenskaber ved en velfungerede stat. Anvendelsen af dette instrument bør overvåges nøje, og der bør gives regelmæssige opdateringer til Europa-Parlamentet om de aktiviteter, der finansieres i henhold til dens bestemmelser. Det bør bemærkes, at varigheden af dette instrument er skarpt begrænset til udgangen af den nuværende flerårige finansielle ramme, hvorefter Kommissionen bør gennemføre en fuldstændig tværgående evaluering af de foranstaltninger, der finansieres i overensstemmelse med bestemmelserne om kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling i henhold til denne forordning, samt af de relevante instrumenter, der anvendes af medlemsstaterne til at finansiere kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling. Denne evaluering bør vurdere kohærensen mellem foranstaltninger vedrørende kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling, der finansieres af Unionen og dens medlemsstater, og EU's globale strategi og FN's mål for bæredygtig udvikling. Eventuelle fremtidige instrumenter, der oprettes for at håndtere sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling, bør baseres på konklusionerne af denne evaluering, bør kun iværksættes efter en vidtfavnende offentlig høring med deltagelse af mange interessenter og bør fremme civilt samarbejde mellem EU-strukturer, lokale og regionale offentlige eller mellemstatslige strukturer samt NGO'er med henblik på at yde støtte til tredjelande. | |||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 6 | ||||||||||||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||||||||
|
(6) I Rådets konklusioner om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) af 18. maj 2015 opfordres der til at udforske mulighederne for at øge sammenhængen og koordineringen mellem EU's sikkerheds- og udviklingsaktioner og til at forbedre kapacitetsopbygningen til støtte for sikkerhed og udvikling, navnlig med hensyn til finansieringsinstrumenter.19 Der bliver ligeledes opfordret til at udvikle en EU-strategiramme for reformen af sikkerhedssektoren for således at samle FSFP og alle andre relevante værktøjer under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) såvel som instrumenterne for udviklingssamarbejde og aktører inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed. |
(6) I Rådets konklusioner om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) af 18. maj 2015 opfordres der til at udforske mulighederne for at øge sammenhængen og koordineringen mellem EU's sikkerheds- og udviklingsaktioner og til at forbedre kapacitetsopbygningen til støtte for sikkerhed og udvikling, navnlig med hensyn til finansieringsinstrumenter.19 Der bliver ligeledes opfordret til at udvikle en EU-strategiramme for reformen af sikkerhedssektoren for således at samle FSFP og alle andre relevante værktøjer under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) såvel som aktører inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed. | |||||||||||||||||||||
|
__________________ |
__________________ | |||||||||||||||||||||
|
19 Rådet for Udenrigsanliggender (forsvarsministrene), konklusioner om FSFP, dokument 8971/15 af 18. maj 2015. |
19 Rådet for Udenrigsanliggender (forsvarsministrene), konklusioner om FSFP, dokument 8971/15 af 18. maj 2015. | |||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny) | ||||||||||||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||||||||
|
|
(6a) Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 7. og 8. februar 2013 præciserede, at mindst 90 % af Unionens samlede eksterne bistand bør betragtes som officiel udviklingsbistand i henhold til den definition, der er fastlagt af OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC). Det er derfor afgørende, at tildelingen af støtte i henhold til den reviderede forordning (EU) nr. 230/2014, så vidt muligt afspejler dette forhold. | |||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
Næsten 90 % af udgifterne under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP), opfylder i øjeblikket DAC-kriterierne. | ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 6 b (ny) | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
Sikkerhedsinstrumenter skal finansieres via særlige budgetposter til sikkerhed. DCI og EUF skal opfylde den traktatbaserede forpligtelse og anvendes til udryddelse af fattigdom. | ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 6 c (ny) | ||||||||||||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||||||||
|
|
(6c) I Rådets konklusioner1a af 20. juli 2015 vedrørende handlingsplanen for menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, navnlig den tilføjede EU-handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, opfordres Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Rådet til senest i 2017 at udvikle og gennemføre en due diligence-politik for at sikre, at Unionens støtte til sikkerhedsstyrker er i overensstemmelse med og bidrager til gennemførelsen af Unionens menneskerettighedspolitik og er i overensstemmelse med fremme, beskyttelse og håndhævelse af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitær folkeret, alt efter hvad der er relevant. | |||||||||||||||||||||
|
|
__________________ | |||||||||||||||||||||
|
|
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10897-2015-INIT/da/pdf | |||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
Inden ikrafttrædelsen af den ændrede IcSP-forordning er det af afgørende betydning, at en due diligence-politik, der sikrer, at EU's støtte til sikkerhedsstyrker i henhold til den nye artikel 3a er i overensstemmelse med EU's menneskerettighedspolitik, får virkning. | ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Betragtning 6 d (ny) | ||||||||||||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | |||||||||||||||||||||
|
|
(6d) Hvad angår de muligheder, der er til rådighed inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), peges der i Europa-Parlamentets beslutning af 22. november 2016 om Den Europæiske Forsvarsunion i punkt 47 på en eventuel reform af Athenamekanismen for at udvide denne mekanismes potentiale med hensyn til omkostningsfordeling og fælles finansiering, især for at opbygge kapacitet hos militære aktører i partnerlande (for så vidt angår uddannelse, vejledning, rådgivning, levering af udstyr, forbedring af infrastruktur og andre tjenester). En lignende mekanisme blev udviklet uden for EU-budgettet ved hjælp af fredsfaciliteten for Afrika. | |||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
Det er vigtigt at understrege, at der inden for FUSP er muligheder for at gennemføre programmer med henblik på opbygning af militær kapacitet i tredjelande. En af disse muligheder kunne være en reform af Athenamekanismen, hvilket allerede er blevet søgt fremmet og støttet i en nylig beslutning fra Europa-Parlamentet. | ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Forordning (EU) nr. 230/2014 Artikel 1 – stk. 2 – afsnit 1 a | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Forordning (EU) nr. 230/2014 Artikel 3a – overskrift | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
Eventuelle foranstaltninger inden for rammerne af den nye artikel 3a bør indgå i et bredere initiativ til en reform af sikkerhedssektoren (RSS) i overensstemmelse med det nye EU-koncept om RSS og relevante RSS-foranstaltninger inden for rammerne af instrumenterne til udviklingssamarbejde. Sådanne foranstaltninger bør fokusere på at reformere relevante statslige strukturer på en måde, som styrker parlamentarisk og civil kontrol, gennemsigtighed, ansvarlighed og effektivitet. Foranstaltninger under artikel 3a bør ikke forstås som kriserespons, men som komponenter i en mellemlang- og langsigtet strukturreformpolitik. | ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Forordning (EU) nr. 230/2014 Artikel 3a – stk. 2 | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
Parlamentet anmoder om en lukket positivliste over aktiviteter, der kan ydes bistand til under instrumentet, og minder om, at DCI-midler ikke kan anvendes til at finansiere aktiviteter vedrørende kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling. | ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Forordning (EU) nr. 230/2014 Artikel 3a – stk. 3 – indledning | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Forordning (EU) nr. 230/2014 Artikel 3a – stk. 3 – litra b | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
Det primære mål kan ikke ændres i retning af stabilitet, fred og krisestyring, uden at tyngdepunktet ændres. | ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Forordning (EU) nr. 230/2014 Artikel 3a – stk. 4 – litra b | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Forordning (EU) nr. 230/2014 Artikel 3a – stk. 5 | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Forordning (EU) nr. 230/2014 Artikel 3a – stk. 6 | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 Forordning (EU) nr. 230/2014 Artikel 7 – stk. 1 | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
Afgørelser vedrørende den nye artikel 3a om militær kapacitetsopbygning bør ikke træffes ved at anvende de procedurer, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, som er beregnet til at træffe hurtige beslutninger om uopsættelige ekstraordinære bistandsforanstaltninger. Proceduren for artikel 3 involverer ikke Europa-Parlamentet, men det gør proceduren for artikel 4 og 5. | ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 Forordning (EU) nr. 230/2014 Artikel 8 – stk. 1 | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
Proceduren for artikel 4 og 5 i denne forordning er den behørige procedure for den nye artikel 3a. Denne procedure garanterer, at Parlamentet er involveret i processen, og at militære kapacitetsopbygningsforanstaltninger udformes som såkaldt langsigtede foranstaltninger, der adresserer strukturelle problemer i forbindelse med mere omfattende bestræbelser på reform af sikkerhedssektoren. | ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 Forordning (EU) nr. 230/2014 Artikel 10 – stk. 1 | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
Der er nødt til at være en udtrykkelig henvisning til "princippet om ikke at gøre skade" og til menneskerettighedslovgivningen. | ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 a (ny) Forordning (EU) nr. 230/2014 Artikel 13 – stk. 3 – litra b a (ny) | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
I artikel 13 i denne forordning præciseres det, at foranstaltningerne i artikel 3 og artikel 4 kan forbruge henholdsvis 70% og 9% af finansieringsrammen. For at sikre, at artikel 5 fortsat modtager mindst 21 %, er det vigtigt at tilføje denne formulering. Ellers er der en risiko for, at den nye artikel 3a ikke alene forbruger 100 mio. EUR, men også midler, der er beregnet, men ikke øremærket ordentligt, til artikel 5. | ||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 b (ny) Forordning (EU) nr. 230/2014 Artikel 13 – stk. 3 – litra b b (ny) | ||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
Begrundelse | ||||||||||||||||||||||
Det er vigtigt at garantere, at indførelsen af den nye artikel 3a om militær kapacitetsopbygning, ikke fører til, at de midler, der er til rådighed for de allerede eksisterende artikler 3, 4 og 5, reduceres. | ||||||||||||||||||||||
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
|
Titel |
Oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred |
||||
|
Referencer |
COM(2016)0447 – C8-0264/2016 – 2016/0207(COD) |
||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
AFET 12.9.2016 |
|
|
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
DEVE 12.9.2016 |
||||
|
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Linda McAvan 10.2.2017 |
||||
|
Oprindelig ordfører for udtalelse |
Paavo Väyrynen |
||||
|
Behandling i udvalg |
25.4.2017 |
29.5.2017 |
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
3.7.2017 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
13 8 1 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Arne Lietz, Linda McAvan, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Joachim Zeller, Željana Zovko |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Frank Engel, Ádám Kósa, Judith Sargentini |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
John Stuart Agnew, Jean-Paul Denanot, Estefanía Torres Martínez |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG
|
13 |
+ |
|
|
PPE |
Frank Engel, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Ádám Kósa, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Bogdan Brunon Wenta, Željana Zovko |
|
|
S&D |
Jean-Paul Denanot, Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Arne Lietz, Linda McAvan, Elly Schlein |
|
|
8 |
- |
|
|
ALDE |
Beatriz Becerra Basterrechea, Paavo Väyrynen |
|
|
EFDD |
John Stuart Agnew, Ignazio Corrao |
|
|
GUE/NGL |
Lola Sánchez Caldentey, Estefanía Torres Martínez |
|
|
Verts/ALE |
Heidi Hautala, Judith Sargentini |
|
|
1 |
0 |
|
|
PPE |
Joachim Zeller |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Titel |
Oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred |
||||
|
Referencer |
COM(2016)0447 – C8-0264/2016 – 2016/0207(COD) |
||||
|
Dato for høring af EP |
5.7.2016 |
|
|
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
AFET 12.9.2016 |
|
|
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
DEVE 12.9.2016 |
INTA 12.9.2016 |
BUDG 12.9.2016 |
|
|
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
INTA 31.8.2016 |
BUDG 31.8.2016 |
|
|
|
|
Ordførere Dato for valg |
Arnaud Danjean 13.12.2016 |
|
|
|
|
|
Anfægtelse af retsgrundlaget Dato for udtalelse fra JURI |
JURI 13.7.2017 |
|
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
11.7.2017 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
48 14 4 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Bas Belder, Mario Borghezio, Victor Boştinaru, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Lorenzo Cesa, Aymeric Chauprade, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Arnaud Danjean, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ryszard Antoni Legutko, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jordi Solé, Jaromír Štětina, Charles Tannock, László Tőkés, Miguel Urbán Crespo, Ivo Vajgl, Elena Valenciano, Geoffrey Van Orden, Hilde Vautmans, Anders Primdahl Vistisen, Boris Zala |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Brando Benifei, Luis de Grandes Pascual, András Gyürk, Javi López, Marietje Schaake, Eleni Theocharous, Ernest Urtasun, Bodil Valero, Paavo Väyrynen, Marie-Christine Vergiat |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Inés Ayala Sender, Ádám Kósa |
||||
|
Dato for indgivelse |
17.7.2017 |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
48 |
+ |
|
|
ALDE
|
Petras Auštrevičius, Javier Nart, Jozo Radoš, Marietje Schaake, Ivo Vajgl, Hilde Vautmans |
|
|
ECR |
Bas Belder, Ryszard Antoni Legutko, Charles Tannock, Eleni Theocharous, Geoffrey Van Orden, Anders Primdahl Vistisen |
|
|
NI |
Aymeric Chauprade |
|
|
PPE |
Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Elmar Brok, Lorenzo Cesa, Arnaud Danjean, Michael Gahler, András Gyürk, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ádám Kósa, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Alojz Peterle, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, László Tőkés, Luis de Grandes Pascual, Jaromír Štětina |
|
|
S&D |
Francisco Assis, Inés Ayala Sender, Brando Benifei, Victor Boştinaru, Andi Cristea, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Javi López, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Elena Valenciano, Boris Zala |
|
|
14 |
- |
|
|
EFDD |
James Carver, Fabio Massimo Castaldo |
|
|
GUE/NGL |
Javier Couso Permuy, Sabine Lösing, Sofia Sakorafa, Miguel Urbán Crespo, Marie-Christine Vergiat |
|
|
NI |
Janusz Korwin-Mikke |
|
|
Verts/ALE |
Klaus Buchner, Barbara Lochbihler, Tamás Meszerics, Jordi Solé, Ernest Urtasun, Bodil Valero |
|
|
4 |
0 |
|
|
ALDE |
Iveta Grigule, Paavo Väyrynen |
|
|
ENF |
Mario Borghezio |
|
|
S&D |
Arne Lietz |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller