BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer
17.7.2017 - (COM(2016)0479 – C8-0330/2016 – 2016/0230(COD)) - ***I
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Norbert Lins
- FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
- UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
- UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
- UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
- PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
- ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I DET ANSVARLIGE UDVALG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer
(COM(2016)0479 – C8-0330/2016 – 2016/0230(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0479),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0330/2016),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 14. december 2016[1] fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
– der henviser til udtalelse af den 22. marts 2017[2] fra Regionsudvalget,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0262/2017),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning -1 (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
-1) Protokol nr. 1 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union skal tages i betragtning. |
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning -1 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
-1a) Protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union skal tages i betragtning. |
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3) Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen forslaget om at ratificere Parisaftalen for EU. Dette lovgivningsforslag er et led i gennemførelsen af Unionens forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner for økonomien som helhed, hvilket bekræftes i Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev forelagt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") den 6. marts 201510. |
(3) Den 5. oktober 2016 ratificerede Rådet Parisaftalen på vegne af Unionen, efter at Europa-Parlamentet havde givet sit samtykke dertil den 4. oktober 2016. Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016. Denne forordning udgør i denne henseende et led i gennemførelsen af Unionens forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner for økonomien som helhed, som bekræftet i Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev forelagt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") den 6. marts 2015.10. Unionen er nødt til fortsat at gå forrest med et godt eksempel og øge sin klimaindsats til et niveau, der er i overensstemmelse med Parisaftalens mål. |
|
__________________ |
__________________ |
|
10http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx. |
10 http://www4.unfccc.int/ndcregistry/pages/Party.aspx?party=EUU |
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4) Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. For at nå dette mål skal parterne udarbejde, meddele og håndhæve de på hinanden følgende nationalt bestemte bidrag. Parisaftalen erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som ikke fortsættes efter 2020. I Parisaftalen opfordres også til, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås en balance mellem menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn af drivhusgasser, og til, at parterne træffer foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøger dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove. |
(4) Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, hvilket kræver, at verden overgår til en periode med negative emissionsniveauer, hvor skovene, landbrugsjord og vådområder, herunder tørvemoser, spiller en afgørende rolle. I Parisaftalen sigtes der også mod at styrke den globale håndtering af truslen fra klimaændringer inden for rammerne af bæredygtig udvikling og indsatsen for at udrydde fattigdom, herunder ved at øge evnen til at tilpasse sig til de negative virkninger af klimaændringer og fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer og udviklingen mod færre drivhusgasemissioner på en måde, der ikke truer fødevareproduktionen. I Parisaftalen anerkendte parterne ligeledes den grundlæggende prioritering af fødevaresikkerhed og af at udrydde hungersnød samt fødevareproduktionssystemers særlige sårbarhed over for de skadelige virkninger af klimaændringer. For at nå Parisaftalens mål er det nødvendigt, at parterne styrker deres kollektive bestræbelser på at modvirke klimaændringerne og begrænse den globale opvarmning. Parterne bør udarbejde, meddele og håndhæve på hinanden følgende nationalt bestemte bidrag. Parisaftalen erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som ikke fortsættes efter 2020. I Parisaftalen opfordres også til, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås en balance mellem menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn af drivhusgasser, og til, at parterne træffer foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøger dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove. Parterne erkender ligeledes i Parisaftalen, at tilpasningsindsatsen bør følge en fuldt gennemsigtig tilgang, der tager hensyn til økosystemerne, og bør være baseret på og styret af de bedste tilgængelige videnskabelige resultater. |
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 4 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
4a) Det er vigtigt at sikre, at skovene forvaltes på en bæredygtig måde i overensstemmelse med principperne for bæredygtig skovforvaltning, der er udviklet under processen for beskyttelse af skovene i Europa. Den proces definerer bæredygtig skovforvaltning som forvaltning og brug af skove og skovområder på en måde og i et tempo, som vedligeholder deres biodiversitet, produktivitet, genvækstevne, vitalitet og deres mulighed for at opfylde nutidens og fremtidens relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan og på en måde, som ikke forårsager ødelæggelse af andre økosystemer. For en sådan forvaltning er der også brug for, at skovtilplantning i denne forbindelse anerkendes. |
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 4 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
4b) For at opnå de negative emissioner, der kræves for at opfylde Parisaftalens må, er det nødvendigt at systemet for beregning i forbindelse med realanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) er robust. Da LULUCF-optag er reversible, bør de behandles som en særskilt søjle i EU's klimapolitiske ramme. |
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 5 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5) Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 også de forskellige målsætninger for landbrugs- og arealanvendelsessektoren med deres mindre modvirkningspotentiale samt behovet for at sikre sammenhæng mellem Unionens mål for fødevaresikkerhed og klimaændringer. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at undersøge, hvordan en bæredygtig intensivering af fødevareproduktion bedst kan fremmes, samtidig med at sektorens bidrag til en modvirkning af drivhusgasemissioner og kulstofbinding, herunder ved skovplantning optimeres, og til at udarbejde en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF") kan medtages i 2030-rammen for modvirkning af drivhusgasemissioner, så snart de tekniske betingelser tillader det og under alle omstændigheder inden 2020. |
(5) Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 også de forskellige målsætninger for landbrugs- og arealanvendelsessektoren med deres mindre modvirkningspotentiale samt behovet for at sikre sammenhæng mellem Unionens mål for fødevaresikkerhed og klimaændringer. Desuden bidrager implementeringen af teknologiløsninger inden for landbrugs- og skovbrugssektoren til at øge produktionen og reducere det miljømæssige fodaftryk. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at undersøge, hvordan en bæredygtig intensivering af fødevareproduktion bedst kan fremmes, samtidig med at sektorens bidrag til en modvirkning af drivhusgasemissioner og kulstofbinding, herunder ved skovplantning optimeres, og til at udarbejde en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF") kan medtages i 2030-rammen for modvirkning af drivhusgasemissioner, så snart de tekniske betingelser tillader det og under alle omstændigheder inden 2020. |
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(6) LULUCF-sektoren kan bidrage til modvirkning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner og bevare og forbedre dræn og kulstoflagre. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive, er kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning. |
(6) LULUCF-sektoren er meget udsat og meget sårbar over for klimaændringer. Samtidig har sektoren et enormt potentiale til at bibringe langsigtede klimafordele og bidrage væsentligt til opfyldelsen af Unionens og de internationale langsigtede klimamål. LULUCF-sektoren bidrager til modvirkning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner og bevare og forbedre dræn og kulstoflagre. Sektoren leverer også biomaterialer, der til en vis grad kan erstatte fossil- eller kulstofintensive materialer med fornyeligt kulstoffattigt biomasse fra skove. Hvad angår en sådan erstatning bør hele livscyklussen for disse materialer, fra produktionen af råvaren til forarbejdning og fremstilling, tages i betragtning. Bioøkonomi, herunder materialesubstitution som i byggesektoren, herunder bioenergi, spiller en vigtig rolle i forbindelse med overgangen til en fossilfri økonomi. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive og i overensstemmelse med Parisaftalen, er bæredygtig skov- og ressourceforvaltning samt kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning. Eftersom LULUCF-sektoren er karakteriseret ved lange tidsrammer, er det nødvendigt med langsigtede strategier for at foretage investeringer, der er bæredygtige på lang sigt. |
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
6a) EU bør blive verdens førende inden for fremme og eksport af forskning og investeringer i bæredygtige, avancerede og innovative metoder, teknikker og idéer i LULUCF-sektoren og udbredelse af grønne teknologier med henblik på at mindske drivhusgasemissionerne, samtidig med at fødevareproduktionen opretholdes, og derved fremstå som et godt eksempel for sine internationale partnere, herunder udviklingslande. I denne forbindelse bør et effektivt samarbejde og partnerskab med aktører i den private sektor, navnlig de små og mellemstore virksomheder, styrkes. |
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 6 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
6b) Prioritering af støtte til forskning i klimaændringer vil styrke LULUCF-sektorens rolle med hensyn til afbødning af og tilpasning til klimaændringerne. Navnlig vil en styrkelse af Unionens forsknings- og innovationsprogrammer for perioden 2021 - 2028 inden for LULUCF-sektoren bl.a. bidrage til at uddybe og sprede videnskabelig viden og lokalsamfundenes viden om sektorens resultater, fremme bæredygtig innovation, fremskynde overgangen til den digitale tidsalder, modernisere almen og faglig uddannelse, styrke LULUCF-sektorens modstandskraft og muliggøre overvågning af biodiversitet og menneskelig handling. |
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Betragtning 6 c (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(6c) Forskning i dødt veds rolle, især groft træaffald over jorden og dødt begravede ved både i ikke-forvaltede og forvaltede skove, skal styrkes for at forbedre nøjagtigheden i CO2-regnskabet for skove og i beregningen af nettoøkosystemets CO2-balance. Der er begrænsede tilgængelige beviser, men det ser ud til, at dødt ved kan bidrage til en stor CO2-pulje, og det kan anerkendes som en strategi for reduktion af drivhusgasemission, hvis man efterlader dødt ved på stedet, herunder at det har en betydelig biodiversitetsrolle. Dette er relevant, i betragtning af at skovforvaltningen kan favorisere optag af dødt ved, f.eks. til energiformål, og enhver beslutning om korrekt afbødning og tilpasning bør være velbegrundet og videnskabeligt understøttet. Der bør afsættes særlige ressourcer til denne forskning i perioden 2017-2020. |
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Betragtning 6 d (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
6d) Unionen har forpligtet sig til FN's mål for bæredygtig udvikling, som kun kan nås via god skovforvaltning og en forpligtelse til at bremse og vende udviklingen med afskovningen og fremme genplantning af skov. |
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Betragtning 6 e (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
6e) Der bør sikres en holistisk tilgang til tropisk skovrydning under hensyntagen til alle årsager til skovrydning samt målsætningen i en erklæring fra Kommissionen under UNFCCC-forhandlingerne om at standse det globale tab af skovdække senest inden udgangen af 2030 og om at nedbringe bruttorydningen af tropisk skov med mindst 50 % inden 2020 i forhold til de nuværende niveauer. |
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Betragtning 6 f (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
6f) Skovbrug og skove bør forvaltes på ansvarlig vis og bør bidrage reelt til et lands økonomiske udvikling, idet de skaber økonomisk holdbare muligheder for landbrugere, forudsat at der ikke foretages skovrydning af sårbare økosystemer, at der ikke etableres plantager i tørvemoser, at plantagerne forvaltes ved hjælp af moderne økologiske landbrugsmetoder med henblik på at minimere de negative miljømæssige og sociale konsekvenser, og at ejendomsretten til jorden, de oprindelige samfunds rettigheder samt menneskerettighederne og arbejdstagernes rettigheder respekteres. |
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Betragtning 6 g (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
6g) Avanceret og bæredygtig forvaltning kan bidrage betragteligt til at mindske drivhusgasemissioner i LULUCF-sektoren. Udviklingen af innovative praksis og jordejernes brug af avancerede forvaltningspraksis, såsom præcisionslandbrug, præcisionsskovbrug og agridigitalisering, bør fremmes. Overvågning ved hjælp af geoinformation og jordobservation samt udveksling af bedste praksis er mulige måder at hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål på og bør derfor opmuntres. |
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Betragtning 6 h (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
6h) Agroøkologi letter et skifte fra lineære fødevaresystemer til cirkulære, der efterligner naturlige cyklusser og reducerer fødevarers og landbrugs CO2-aftryk og økologiske aftryk. Det er vigtigt, at agroøkologi og skovlandbrug fremmes i lyset af deres bidrag til afbødning af klimaforandringer. |
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Betragtning 7 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7) Som det første skridt blev der med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU11 fastsat regnskabsregler, der gælder for drivhusgasemissioner og optag fra LULUCF-sektoren, og den bidrog dermed til en politikudvikling, der går i retning af en medtagelse af LULUCF-sektoren i Unionens emissionsreduktionsforpligtelse. Denne forordning bør bygge på de eksisterende regnskabsregler, idet de opdateres og forbedres for perioden 2021-2030. Den bør fastsætte medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre disse regnskabsregler og forpligtelsen til at sikre, at den samlede LULUCF-sektor ikke genererer nettoemissioner. Den bør ikke fastsætte regnskabs- eller rapporteringsforpligtelser for private parter. |
(7) Som det første skridt blev der med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU11 fastsat regnskabsregler, der gælder for drivhusgasemissioner og optag fra LULUCF-sektoren, og den bidrog dermed til en politikudvikling, der går i retning af en medtagelse af LULUCF-sektoren i Unionens emissionsreduktionsforpligtelse. Denne forordning bør bygge på de eksisterende regnskabsregler, idet de opdateres og forbedres for perioden 2021-2030. Den bør under alle omstændigheder fastsætte medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre disse regnskabsregler og forpligtelsen til at sikre, at den samlede LULUCF-sektor ikke genererer nettoemissioner. Den bør ikke fastsætte regnskabs- eller rapporteringsforpligtelser, herunder farmere og skovbrugere, for private parter, og medlemsstaterne må ikke indføre sådanne forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning. |
|
__________________ |
__________________ |
|
11Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 80). |
11Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 80). |
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Betragtning 7 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
7a) Landbrug og arealanvendelse er de sektorer, der har en direkte og betydelig effekt på EU's biodiversitet og økosystemer. Derfor er det et vigtigt mål for politikker, der berører disse sektorer, at sikre, at der er overensstemmelse med EU's biodiversitetsstrategimål. Der eksisterer desuden andre EU-politikker, der kan tilskynde til praksisser, der rækker ud over de retlige minimumskrav og ud over god standardpraksis, og som bidrager til en ægte tilpasning og afbødning af klimaændringer og vedligeholdelse af kulstofdrænet, som forsyning af offentlige goder. Der bør træffes foranstaltninger til at gennemføre og støtte aktiviteter til afbødning og tilpasning af tilgange til den integrerede og bæredygtige forvaltning af skove og landbrugsarealer. På trods af det anerkendte begrænsede potentiale for mindskelse af andre af landbrugets emissioner end CO2 skal det løfte sin rimelige del af bidrag til modvirkning af klimaforandringer. Dette kan opnås ved bl.a. at fremme beskæring for at øge indholdet af organisk kulstof i jorden. Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at der er sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og denne forordning. |
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Betragtning 7 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
7b) Vådområder er de mest effektive økosystemer på jorden for opbevaring af CO2. Derfor er nedbrydningen af vådområder i Unionen ikke kun et problem for biodiversiteten, det er også et stort klimaproblem. Omvendt kan beskyttelse og genoprettelse af vådområder både øge og mindske udledningen af drivhusgasser i LULUCF-sektoren. Finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006, der blev oprettet i 2019, bør også overvejes i denne sammenhæng. |
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Betragtning 8 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8) For at fastlægge nøjagtige opgørelser af emissioner og optag i overensstemmelse med Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 ("IPCC-retningslinjerne"), bør de årlige rapporterede værdier i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013 for arealanvendelseskategorier og omlægningen mellem kategorier for arealanvendelser benyttes, hvorved de anvendte metoder i henhold til UNFCCC og Kyotoprotokollen strømlines. Arealer, der omlægges til en anden arealanvendelseskategori, bør regnes for at være i overgang til denne kategori i en periode på 20 år, hvilket er standardværdien i IPPC-retningslinjerne. |
(8) For at fastlægge nøjagtige opgørelser af emissioner og optag i overensstemmelse med Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 ("IPCC-retningslinjerne"), bør de årlige rapporterede værdier i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013 for arealanvendelseskategorier og omlægningen mellem kategorier for arealanvendelser benyttes, hvorved de anvendte metoder i henhold til UNFCCC og Kyotoprotokollen strømlines. Arealer, der omlægges til en anden arealanvendelseskategori, bør regnes for at være i overgang til denne kategori i en periode på 20 år, hvilket er standardværdien i IPPC-retningslinjerne. I betragtning af EU's position som førende på klimaområdet bør medlemsstaterne kun gøre undtagelser for denne standardværdi for nyplantede arealer og kun under meget begrænsede omstændigheder, der retfærdiggøres af IPPC-retningslinjerne. Muligheden for undtagelse tager hensyn til de forskellige naturlige og miljømæssige forhold i medlemsstaterne og dermed til de forskellige karakteristika for deres skovarealer. |
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Betragtning 9 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9) Emissioner og optag fra skovarealer afhænger af en række naturlige omstændigheder, aldersstruktur samt nuværende og tidligere forvaltningspraksis. Anvendelsen af et basisår gør det ikke muligt at afspejle disse faktorer og heraf følgende cykliske virkninger på emissioner og optag eller variationer i disse mellem forskellige år. De relevante regnskabsregler bør i stedet indeholde referenceniveauer, således at der ses bort fra virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika. I mangel af en international revision efter UNFCCC og Kyotoprotokollen bør der indføres en kontrolprocedure for at sikre gennemsigtighed og forbedring af regnskabskvaliteten i denne kategori. |
(9) Emissioner og optag fra skovarealer afhænger af en række naturlige omstændigheder, aldersstruktur samt nuværende og tidligere forvaltningspraksis, der varierer betydeligt mellem medlemsstaterne. Anvendelsen af et basisår gør det ikke muligt at afspejle disse faktorer og heraf følgende cykliske virkninger på emissioner og optag eller variationer i disse mellem forskellige år. De relevante regnskabsregler bør i stedet indeholde referenceniveauer, hvor der tages hensyn til virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika som f.eks., at det ikke er muligt at forvalte skove i Kroatien på grund af besættelsen af området, den kroatiske uafhængighedskrig, omstændigheder under krigen og i efterkrigstiden. De relevante regnskabsregler skal også tage hensyn til sammenhæng og kravene til bæredygtig skovforvaltning fra Forest Europe (ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa). I mangel af en international revision efter UNFCCC og Kyotoprotokollen bør der indføres en gennemsigtig kontrolprocedure for medlemsstaterne for at forbedre mulighederne for revision og kvaliteten af regnskabsføringen i denne kategori. |
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Betragtning 9 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(9a) Emissioner fra høstet træ i LULUCF-sektoren har potentiale til at erstatte emissioner i ETS- og indsatsfordelingssektorerne, og denne forordning kan både fremhæve og redegøre for det. |
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Betragtning 10 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10) Når Kommissionen vælger at blive bistået af en ekspertgruppe i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (K(2016)3301) i forbindelse med revisionen af nationale regnskabsregler for skovbrug, bør den bygge på god praksis og erfaring i forbindelse med eksperternes revision under UNFCCC, herunder deltagelse af nationale eksperter og anbefalinger, og udvælge et tilstrækkeligt antal eksperter fra medlemsstaterne. |
(10) Til revisionen af de nationale regnskabsoversigter for skovbrug, foretaget af en ekspertgruppe i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (K(2016)3301), bør der oprettes en ekspertgruppe. Ekspertgruppen bør bygge på god praksis og erfaring i forbindelse med eksperternes revision under UNFCCC, herunder deltagelse af nationale eksperter og anbefalinger, og der bør udvælges et tilstrækkeligt antal eksperter fra medlemsstaterne. Ekspertgruppen bør høre Den Stående Skovbrugskomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/367/EØF, samt interessenter og civilsamfundet om revisionen af de nationale regnskabsoversigter for skovbrug. |
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Betragtning 12 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(12) Den øgede bæredygtige anvendelse af høstede træprodukter kan i væsentlig grad begrænse emissioner til og øge optaget af drivhusgasser fra atmosfæren. Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne i regnskaberne nøjagtigt angiver ændringerne i mængden af høstet træ, når disse sker, for at give incitament til at øge brugen af høstede træprodukter med lang livscyklus. Kommissionen bør vejlede om metodologiske spørgsmål, der er relateret til regnskabet for høstede træprodukter. |
(12) Den øgede bæredygtige anvendelse af høstede træprodukter kan i væsentlig grad begrænse emissionerne gennem substitutionsvirkningen (i betragtning af energi og CO2-intensitet i forhold til andre sektorer, cementproduktionen tegner sig f.eks. for ca. 8 % af de globale CO2-emissioner) og øge optaget af drivhusgasser fra atmosfæren. Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne i regnskaberne nøjagtigt angiver ændringerne i mængden af høstet træ, når disse sker, for at anerkende og tilskynde den øgede brug af høstede træprodukter med lang livscyklus, fremfor brugen af høstede træprodukter til energiformål. Med henblik på yderligere at fremme og omfatte den positive substitutionsvirkning bør Kommissionen ved hjælp af en delegeret retsakt omfatte flere produkter i henhold til beregninger af høstede træprodukter. Kommissionen bør vejlede om metodologiske spørgsmål, der er relateret til regnskabet for høstede træprodukter. |
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Betragtning 13 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(13) Naturlige forstyrrelser, såsom skovbrande, insekt- og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, som er uden for medlemsstaternes kontrol, og som disse ikke har nogen indflydelse på, kan medføre drivhusgasemissioner af midlertidig karakter i LULUCF-sektoren eller reversering af tidligere optag. Eftersom reversering også kan skyldes forvaltningsbeslutninger, såsom beslutninger om at høste eller plante træer, bør denne forordning sikre, at menneskeskabt reversering af optag altid afspejles nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Desuden bør denne forordning give medlemsstaterne en begrænset mulighed for at udelukke emissioner fra forstyrrelser, der er uden for deres kontrol, fra deres LULUCF-regnskaber. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser. |
(13) Naturlige forstyrrelser, såsom skovbrande, insekt- og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, som er uden for medlemsstaternes kontrol, og som disse ikke har nogen indflydelse på, kan medføre drivhusgasemissioner af midlertidig karakter i LULUCF-sektoren eller reversering af tidligere optag. Eftersom reversering også kan skyldes forvaltningsbeslutninger, såsom beslutninger om at høste eller plante træer, bør denne forordning sikre, at menneskeskabt reversering af optag altid afspejles nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at investere i forebyggende tiltag, såsom bæredygtig forvaltning, for at mindske de risici, der er forbundet med naturlige forstyrrelser og således undgå negative indvirkninger på kulstofdræn i skovene. Desuden bør denne forordning give medlemsstaterne en begrænset mulighed for at udelukke emissioner fra forstyrrelser, der er uden for deres kontrol, fra deres LULUCF-regnskaber. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser. |
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Betragtning 14 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(14) Afhængigt af nationale præferencer bør medlemsstaterne kunne vælge hensigtsmæssige nationale politikker til opfyldelsen af deres forpligtelser i LULUCF, herunder muligheden for at kompensere for emissioner fra én arealopgørelseskategori ved optag fra en anden arealopgørelseskategori. De bør også være i stand til at kumulere netto-optag i perioden 2021-2030. Handel mellem medlemsstaterne bør fortsætte som en ekstra mulighed for at bidrage til overholdelse. Ifølge praksis i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode bør der også være mulighed for, at en medlemsstat kan udnytte sin overopfyldelse i henhold til forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer for at sikre opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til denne forordning. |
(14) Afhængigt af nationale præferencer bør medlemsstaterne kunne vælge hensigtsmæssige nationale politikker til opfyldelsen af deres forpligtelser i LULUCF, herunder muligheden for at kompensere for emissioner fra én arealopgørelseskategori ved optag fra en anden arealopgørelseskategori. De bør også være i stand til at kumulere nettooptag i perioden 2021-2030. Handel mellem medlemsstaterne bør fortsætte som en ekstra mulighed for at bidrage til overholdelse. Ifølge praksis i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode bør der også være mulighed for, at en medlemsstat kan udnytte sin overopfyldelse i henhold til forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer for at sikre opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til denne forordning uden at kompromittere det overordnede ambitionsniveau i EU's mål for reduktion af drivhusgaseffekten. Medlemsstaterne bør også være i stand til at bruge op til 280 mio. ton samlet nettooptag som følge af de kombinerede regnskabsmæssige kategorier af ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder, hvor det er relevant, og med forbehold af den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) [2017/... ] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner i medlemsstaterne fra 2021-2030 forvaltede skovarealer" for at sikre opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til forordning EU) [2017/... ] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner i medlemsstaterne fra 2021-2030 |
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Betragtning 15 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(15) For at sikre en effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og optag samt andre nødvendige oplysninger til at vurdere overholdelsen af medlemsstaternes forpligtelser, bør der indsættes rapporteringskrav i forordning (EU) nr. 525/2013 ved denne forordning, og kontrol af overholdelsen i henhold til denne forordning bør tage disse rapporteringer i betragtning. Forordning (EU) nr. 525/2013 bør derfor ændres. Disse bestemmelser kan muligvis strømlines yderligere, således at der tages hensyn til eventuelle relevante ændringer i forbindelse med den integrerede styring af energiunionen, hvorom der ifølge Kommissionens arbejdsprogram vil blive fremsat et forslag i slutningen af 2016. |
(15) For at sikre en effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og optag samt andre nødvendige oplysninger til at vurdere overholdelsen af medlemsstaternes forpligtelser, bør der indsættes rapporteringskrav i forordning (EU) nr. 525/2013 ved denne forordning, og kontrol af overholdelsen i henhold til denne forordning bør tage disse rapporteringer i betragtning. Forordning (EU) nr. 525/2013 bør derfor ændres. Disse bestemmelser kan muligvis strømlines yderligere, således at der tages hensyn til eventuelle relevante ændringer i forbindelse med forslaget til en forordning om forvaltningen af energiunionen, som Kommissionen forelagde den 30. november 2016. |
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Betragtning 15 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
15a) I henhold til UNFCCC skal Unionen og medlemsstaterne udvikle, jævnligt ajourføre, offentliggøre og meddele partskonferencen nationale opgørelser baseret på sammenlignelige metoder, der er godkendt af partskonferencen, over menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn for samtlige drivhusgasser. Disse opgørelser er afgørende for overvågningen af, hvordan gennemførelsen af energiunionens dekarboniseringsdimension skrider frem og for vurderingen af overholdelsen af lovgivningen på klimaområdet. Medlemsstaternes forpligtelser til at udarbejde og forvalte nationale opgørelser er fastsat i Kommissionens forslag til forordning om forvaltning af energiunionen. |
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Betragtning 17 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(17) For at lette dataindsamlingen og metodeforbedringen bør arealanvendelse opgøres og rapporteres ved hjælp af geografisk sporing af hvert areal svarende til nationale og EU-dataindsamlingssystemer. Eksisterende EU- og medlemsstatsprogrammer og -undersøgelser, herunder LUCAS-systemet til overvågning af arealanvendelse og Unionens jordobservations- og jordovervågningsprogram COPERNICUS til dataindsamling, bør udnyttes bedst muligt. Datastyring, herunder deling med henblik på genanvendelse af rapportering og formidling skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab. |
(17) For at lette dataindsamlingen og metodeforbedringen bør arealanvendelse tydeligt opgøres og rapporteres ved hjælp af geografisk sporing af hvert areal svarende til nationale og EU-dataindsamlingssystemer. Eksisterende EU- og medlemsstatsprogrammer og -undersøgelser, herunder LUCAS-systemet til overvågning af arealanvendelse, det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus - og her navnlig gennem Sentinel-2 - til dataindsamling og de europæiske satellitnavigationssystemer Galileo og EGNOS, som kan bruges til overvågning af arealanvendelse, bør udnyttes bedst muligt. Datastyring, herunder deling med henblik på genanvendelse af rapportering og formidling skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab. |
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Betragtning 18 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(18) For at sikre korrekt bogføring af transaktioner i henhold til denne forordning, herunder brug af fleksibilitet og sporing, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med hensyn til den tekniske tilpasning af definitioner, værdier, lister over drivhusgasser og kulstofpuljer, opdateringen af referenceniveauer, bogføringen af transaktioner og revisionen af metode og oplysningskrav. Disse foranstaltninger skal tage hensyn til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 om oprettelse af et EU-register. De nødvendige bestemmelser bør være indeholdt i en enkelt retsakt, der kombinerer regnskabsbestemmelserne i henhold til direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) nr. 525/2013, forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, der gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
(18) For at sikre korrekt bogføring af transaktioner i henhold til denne forordning, herunder brug af fleksibilitet og sporing, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med hensyn til den tekniske tilpasning af definitioner, værdier, lister over drivhusgasser og kulstofpuljer, opdateringen af referenceniveauer, bogføringen af transaktioner, revisionen af metoder på grundlag af de senest vedtagne IPCC-retningslinjer, herunder IPCC's supplerende retningslinjer for vådområder for nationale drivhusgasopgørelser fra 2013 og UNFCCC's retningslinjer og oplysningskrav. Disse foranstaltninger skal tage hensyn til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 om oprettelse af et EU-register. De nødvendige bestemmelser bør være indeholdt i en enkelt retsakt, der kombinerer regnskabsbestemmelserne i henhold til direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 20131a, forordning (EU) nr. 525/2013, forordning (EU) Nr..../... om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, der gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Betragtning 19 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(19) Denne forordning bør revideres i 2024 og derefter hvert 5. år for at vurdere, hvordan den generelt fungerer. Denne revision kan også benytte resultaterne af den globale status, der gøres over Parisaftalen. |
(19) Senest seks måneder efter den forberedende dialog under UNFCCC i 2018 offentliggør Kommissionen en meddelelse med en vurdering af, hvorvidt Unionens klima- og energilovgivning stemmer overens med Parisaftalens mål. Denne forordning bør revideres i 2024 og derefter hvert femte år for at vurdere, hvordan den generelt fungerer. Denne revision kan også benytte resultaterne af den globale status, der gøres over Parisaftalen. |
Ændringsforslag 32 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Denne forordning fastsætter ikke regnskabs- eller indberetningsforpligtelser for private parter, herunder landbrugere og skovbrugere. |
Ændringsforslag 33 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Denne forordning bidrager til EU's opfyldelse af Parisaftalens forpligtelser og mål. |
Ændringsforslag 34 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra e a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(ea) forvaltede vådområder i 2016: arealanvendelse rapporteret som vådområder, der bevares som vådområder, og bebyggelse, andre arealer omlagt til vådområder og vådområder omlagt til bebyggelse og andre arealer. |
Ændringsforslag 35 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. En medlemsstat kan vælge at medtage forvaltede vådområder defineret som arealanvendelse, der er rapporteret som vådområder, der bevares som vådområder, og bebyggelse og andre arealer, der er omlagt til vådområder, og vådområder omlagt til bebyggelse og andre områder i anvendelsesområdet for dens forpligtelse i henhold til artikel 4. Hvis en medlemsstat vælger at gøre dette, skal den redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder i overensstemmelse med denne forordning. |
2. En medlemsstat kan i perioden fra 2021 til 2025 vælge at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for sin forpligtelse i henhold til artikel 4. Hvis en medlemsstat vælger at gøre dette, skal den redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder i overensstemmelse med denne forordning. |
Ændringsforslag 36 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 – litra f a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
fa) "skovreferenceniveau": et skøn over de gennemsnitlige årlige nettoemissioner eller -optag fra forvaltede skovarealer inden for medlemsstatens område i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030. |
Ændringsforslag 37 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
For perioden efter 2030 bestræber medlemsstaterne sig på at øge deres optag, således at de overstiger deres emissioner. Kommissionen foreslår en ramme for mål efter 2030, som omfatter sådanne øgede optag i overensstemmelse med Unionens langsigtede klimamål og de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen. |
Ændringsforslag 38 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Hver medlemsstat udarbejder og opretholder regnskaber, som nøjagtigt afspejler emissioner og optag i forbindelse med arealopgørelseskategorier, der omhandles i artikel 2. Medlemsstaterne sikrer nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens, sammenlignelighed og gennemsigtighed i deres regnskaber og andre data i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne betegner emissioner med et plustegn (+) og optag med et minustegn (-). |
1. Hver medlemsstat udarbejder og opretholder regnskaber, som nøjagtigt afspejler emissioner og optag i forbindelse med arealopgørelseskategorier og andre kategorier, der er omhandlet i artikel 2, i overensstemmelse med de retningslinjer, som er vedtaget af UNFCCC's organer eller i henhold til Parisaftalen for perioden 2021-2030. Medlemsstaterne sikrer nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens, sammenlignelighed og gennemsigtighed i deres regnskaber og andre data i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne betegner emissioner med et plustegn (+) og optag med et minustegn (-). |
Ændringsforslag 39 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Medlemsstaterne medtager enhver ændring i kulstoflageret af kulstofpuljer opført i bilag I, afsnit B for hver arealopgørelseskategori i deres regnskaber. Medlemsstater kan vælge ikke at medtage ændringer i kulstoflagre for kulstofpuljer i deres regnskaber, hvis kulstofpuljen ikke er en kilde, bortset fra overjordisk biomasse og høstede træprodukter i forvaltede skovarealer. |
4. Medlemsstaterne medtager enhver ændring i kulstoflageret af kulstofpuljer opført i bilag I, afsnit B for hver arealopgørelseskategori i deres regnskaber. Medlemsstater kan vælge ikke at medtage ændringer i kulstoflagre for kulstofpuljer i deres regnskaber, hvis kulstofpuljen ikke er en kilde, bortset fra overjordisk biomasse, dødt ved (overjordisk og begravet dødt ved) i forvaltede skovarealer og høstede træprodukter i forvaltede skovarealer. |
Ændringsforslag 40 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Uanset kravet om at anvende standardværdien, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, kan en medlemsstat overflytte dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer fra kategorien af arealer, der er omlagt til skovareal, til kategorien skovareal, der forbliver skovareal, efter en periode på 30 år regnet fra tidspunktet for omlægningen. |
2. Uanset kravet om at anvende standardværdien, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, kan en medlemsstat overflytte dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer fra kategorien af arealer, der er omlagt til skovareal, til kategorien skovareal, der forbliver skovareal, efter en periode på 30 år regnet fra tidspunktet for omlægningen, hvis det er behørigt begrundet på baggrund af IPCC-retningslinjerne. |
Ændringsforslag 41 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 3 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
3a. Skovrejsningsforanstaltninger, der finder sted i 2017-2030 på vådområder (herunder tørveområder), Natura 2000-netværket og habitater, der er opført i bilag I i direktiv 92/43/EØF, især naturlige og halvnaturlige græsarealer, kær, hævede moser og sumpe, og andre vådområder (inkl. tørveområder) under brutto-netto-regnskabsregler, fremgår ikke af den nationale regnskabsføring. Et sådant område må kun, hvis relevant, tælle for optag (eller emissioner) i kategorien skovarealer efter overgangen til skovarealer i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3. |
Begrundelse | |
Frem for at optage C fra jordlaget kan ny skovrejsning på græsarealer og vådområder øge nedbrydningen af jordens organiske materiale. Den omstridte klimaforklaring på skovrejsning som altid værende miljøvenlig kan tilmed true værdifulde økosystemer. | |
Ændringsforslag 42 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3. Hvis en medlemsstat vælger at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for sin forpligtelse i henhold til artikel 2, meddeles dette valg Kommissionen senest den 31. december 2020 for perioden 2021-2025 og senest den 31. december 2025 for perioden 2026-2030. |
3. Hvis en medlemsstat vælger at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for sin forpligtelse i henhold til artikel 2 for perioden fra 2021 til 2025, meddeles dette valg Kommissionen senest den 31. december 2020. |
Ændringsforslag 43 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Medlemsstater, der har valgt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser i henhold til artikel 2, skal redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021-2025 og/eller perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode 2005-2007 med fem. |
4. Medlemsstater skal aflægge regnskab for emissioner og optag fra nyplantede arealer og ryddede arealer, beregnet som de samlede emissioner og det samlede optag for hvert af årene i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra nyplantede arealer og ryddede arealer med fem i dens basisperiode 2005-2007. |
Ændringsforslag 44 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 4 – afsnit 1 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Medlemsstater, der har valgt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser i henhold til artikel 2 fra 2021 til 2025, skal redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021-2025 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode 2005-2007 med fem. |
Ændringsforslag 45 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 4 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
4a. I perioden fra 2021 til 2025 indberetter medlemsstater, der ikke har valgt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser i henhold til artikel 2, dog indberette emissionerne og optag fra forvaltede vådområder til Kommissionen. |
Ændringsforslag 46 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede skovarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange dens skovreferenceniveau med fem. Et skovreferenceniveau er et skøn over de gennemsnitlige årlige nettoemissioner eller –optag fra forvaltede skovarealer inden for medlemsstatens område i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030. |
1. Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede skovarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange dens skovreferenceniveau med fem. |
Ændringsforslag 47 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i stk. 1, er negativt i forhold til skovreferenceniveauet, skal en medlemsstat medtage et samlet nettooptag på, som højst svarer til 3,5 procent af medlemsstatens emissioner i dens basisår eller periode som anført i bilag III ganget med fem i sit regnskab over forvaltede skovarealer. |
2. Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i stk. 1, er negativt i forhold til skovreferenceniveauet, skal en medlemsstat medtage et samlet nettooptag, som højst svarer til 3,5 procent af medlemsstatens emissioner i dens basisår eller periode som anført i bilag III ganget med fem i sit regnskab over forvaltede skovarealer. Medlemsstaterne kan til dette tal på 3,5 % tilføje beløbet af nettoværdien af optag fra forvaltede skovarealer regnskaber for træpaneler, savet træ og dødt ved, på de betingelser, der er fastsat i andet, tredje og fjerde afsnit. |
Ændringsforslag 48 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Nettooptag fra træpaneler (jf. artikel 9, litra b)) og savskåret træ (jf. artikel 9, litra c)) kan registreres separat uden for og ud over nettofjernelsesgraden for forvaltede skovarealer op til 3 % af medlemsstaternes emissioner i basisåret eller -perioden som angivet i bilag III, ganget med fem. |
Ændringsforslag 49 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Nettooptag fra kulstofpuljekategorien af dødt ved kan registreres separat uden for og ud over nettofjernelsesgraden for forvaltede skovarealer op til 3 % af medlemsstaternes emissioner i basisåret eller -perioden som angivet i bilag III, ganget med fem. |
Ændringsforslag 50 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1 c (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Det samlede tal for nettooptag i første underafsnit på 3,5 % sammen med nettooptag for forvaltede skovarealopgørelser fra træpaneler, savet træ og dødt ved må ikke overstige 7 % af medlemsstatens emissioner i basisåret eller -perioden som anført i bilag III, ganget med fem. |
Ændringsforslag 51 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Den nationale regnskabsoversigt for skovbrug skal indeholde alle de elementer, der er anført i bilag IV, afsnit B, og omfatte et forslag til et nyt skovreferenceniveau baseret på en videreførelse af den nuværende skovforvaltnings praksis og intensitet, som dokumenteret mellem 1990-2009 pr. skovtype og pr. aldersklasse i nationale skove, udtrykt i ton CO2-ækvivalenter pr. år. |
Den nationale regnskabsoversigt for skovbrug skal indeholde alle de elementer, der er anført i bilag IV, afsnit B, og omfatte et nyt skovreferenceniveau baseret på en videreførelse af den nuværende skovforvaltnings praksis og intensitet, som dokumenteret mellem 2000-2012 pr. skovtype og pr. aldersklasse i nationale skove, udtrykt i ton CO2-ækvivalenter pr. år. Kommissionen kan give dispensation fra basisperioden 2000-2012, efter at der er indgivet en begrundet anmodning fra en medlemsstat, der dokumenterer, at sådan en undtagelse er absolut nødvendig af hensyn til oplysningernes tilgængelighed, herunder tidsrammen for skovopgørelser. |
Ændringsforslag 52 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 2 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Som en undtagelse fra afsnit 2 kan skovreferenceniveauet for Kroatien beregnes under hensyn til besættelse af en del af landets område fra 1991 til 1998 og virkningerne af krigen og dens eftervirkninger skovforvaltningspraksis på dets område, alt imens indvirkningen af politikker om udvikling af skovenes kulstofdræn udelukkes. |
Ændringsforslag 53 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Skovregnskabsoversigten skal offentliggøres og være genstand for offentlig høring. |
Skovregnskabsoversigten skal offentliggøres, herunder gennem publicering på internettet, og være genstand for offentlig høring. |
Ændringsforslag 54 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Medlemsstaterne påviser sammenhængen mellem de metoder og data, der anvendes til at fastlægge skovreferenceniveauerne i de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og dem, der anvendes i rapporteringen af forvaltede skovarealer. Medlemsstaterne sender senest ved udgangen af perioden 2021-2025 eller 2026-2030 om nødvendigt Kommissionen en teknisk korrektion af deres referenceniveau for at sikre ensartethed. |
4. Medlemsstaterne påviser sammenhængen mellem de metoder og data, der anvendes til at fastlægge skovreferenceniveauerne i de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og dem, der anvendes i rapporteringen af forvaltede skovarealer. De data, der anvendes, skal være de seneste verificerede opgørelser over arealanvendelse og skovenes tilstand. Medlemsstaterne sender senest ved udgangen af perioden 2021-2025 eller 2026-2030 Kommissionen en teknisk korrektion af deres referenceniveau, hvis det er nødvendigt for at sikre ensartethed, og med henblik på at indberette positive bidrag fra en bæredygtig skovforvaltning, der var i kraft på det tidspunkt, hvor sådanne bidrag blev konstateret. |
Ændringsforslag 55 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 5 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
5. Kommissionen reviderer de nationale regnskabsoversigter for skovbrug de tekniske korrektioner og vurderer, i hvilket omfang de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer er blevet fastlagt i overensstemmelse med principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1. I det omfang, det er nødvendigt at sikre overholdelse af principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1, kan Kommissionen genberegne de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer. |
5. En ekspertgruppe, der blev oprettet i henhold til Kommissionens afgørelse (C(2016)3301, og som består af repræsentanter fra Kommissionen og medlemsstaterne, reviderer, i samråd med Den Stående Skovbrugskomité og den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork, de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og tekniske korrektioner og vurderer, i hvilket omfang de nye eller korrigerede skovreferenceniveauer, der fastsættes af medlemsstaterne, er blevet fastsat i overensstemmelse med principperne og kravene i stk. 3 og 4 i denne artikel samt artikel 5, stk. 1. Kommissionen kan kun foretage en ny beregning af nye eller korrigerede skovreferenceniveauer, når principperne og kravene i stk. 3 og 4 i denne artikel samt i artikel 5, stk. 1, ikke er blevet overholdt. Kommissionen udarbejder en sammenfattende rapport og gør den offentligt tilgængelig. |
Ændringsforslag 56 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 5 – afsnit 1 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de data og oplysninger, der kræves til gennemførelse af revisionen og den vurdering, der er omhandlet i det første afsnit. |
Ændringsforslag 57 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
6. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre bilag II på baggrund af den revision, der foretages i henhold til stk. 5, for at opdatere medlemsstaternes skovreferenceniveauer baseret på de nationale regnskabsoversigter for skovbrug eller de tekniske korrektioner, der er indsendt, og eventuelle nye beregninger foretaget i forbindelse med revisionen. Indtil ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, skal medlemsstaternes skovreferenceniveauer, som er angivet i bilag II, fortsat anvendes i perioden 2021-2025 og/eller 2026-2030. |
6. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre bilag II på baggrund af den revision og vurdering, der foretages af ekspertgruppen i henhold til stk. 5 i denne artikel, for at opdatere medlemsstaternes skovreferenceniveauer, der er baseret på de nationale regnskabsoversigter for skovbrug eller de tekniske korrektioner, der er indsendt, og eventuelle nye beregninger foretaget i forbindelse med revisionen. |
|
|
Indtil ikrafttrædelsen af den delegerede retsakter, skal medlemsstaternes skovreferenceniveauer, som er angivet i bilag II, fortsat anvendes i perioden 2021-2025 og/eller 2026-2030. |
Ændringsforslag 58 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på ændring af denne forordning ved at ajourføre de kategorier af høstede træprodukter med yderligere produkter, som har en kulstofbinding, baseret på IPCC's retningslinjer og sikring af miljømæssig integritet samt ved at ajourføre standardhalveringstiderne i bilag V for at tilpasse dem til den tekniske udvikling. |
Ændringsforslag 59 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. I slutningen af perioden 2021-2025 og 2026-2030 kan medlemsstaterne udelade drivhusgasemissioner fra nyplantede arealer og forvaltede skovarealer som følge af naturlige forstyrrelser, der overstiger de gennemsnitlige emissioner forårsaget af naturlige forstyrrelser i perioden 2001-2020, i deres regnskaber, med undtagelse af statistisk stærkt afvigende værdier, ("baggrundsniveau") beregnet i overensstemmelse med denne artikel og bilag VI. |
1. I slutningen af perioden 2021-2025 og 2026-2030 kan medlemsstaterne udelade drivhusgasemissioner fra forvaltede skovarealer som følge af naturlige forstyrrelser, der overstiger de gennemsnitlige emissioner forårsaget af naturlige forstyrrelser i perioden 2001-2020, i deres regnskaber, med undtagelse af statistisk stærkt afvigende værdier, ("baggrundsniveau") beregnet i overensstemmelse med denne artikel og bilag VI. |
Ændringsforslag 60 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 5 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
5a. En vurdering af virkningerne af den fleksibilitetsmekanisme, der er fastlagt i denne artikel, medtages i den i artikel 15 omhandlede rapport. |
Ændringsforslag 61 Forslag til forordning Artikel 12 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 12a |
|
|
Kommissionen aflægger i 2027 og 2032 rapport om den kumulative saldo for emissioner og optag fra forvaltede skovarealer i Unionen i forhold til de gennemsnitlige emissioner og optag i perioden fra 1990 til 2009. Hvis den kumulative saldo er negativ, fremlægger Kommissionen et forslag om at erstatte og ophæve det tilsvarende beløb fra medlemsstaterne emissionstildelinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning .../...1a. |
|
|
__________________ |
|
|
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning .../... om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer (EUT L ..., ..., s. ...). |
Ændringsforslag 62 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, 5, 8, 10 og 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for ikrafttrædelsen]. |
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, 5, 8, 9, 10 og 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for ikrafttrædelsen]. |
Ændringsforslag 63 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. -1 (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Senest seks måneder efter den forberedende dialog under UNFCCC i 2018 offentliggør Kommissionen en meddelelse med en vurdering af, hvorvidt Unionens klima- og energilovgivning stemmer overens med Parisaftalens mål. |
|
|
|
Ændringsforslag 64 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU’s samlede mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 og dets bidrag til målene i Parisaftalen og kan fremsætte forslag efter behov. |
Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen. Rapporterne ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af lovgivningsmæssige forslag. |
BEGRUNDELSE
Sagens baggrund
I december 2015 blev der indgået en historisk, juridisk bindende klimaaftale i Paris. Denne aftale finder anvendelse på 195 lande på verdensplan og har til formål at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C og at gøre en indsats for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader over de førindustrielle niveauer.
Betydningen af kampen mod klimaændringer på internationalt plan er yderligere illustreret ved betydningen af tiltag til bekæmpelse af klimaændringer i de 17 mål for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der officielt trådte i kraft den 1. januar 2016. Disse nye mål vil gælde for alle, og formålet er at bekæmpe fattigdom, uligheder og håndtere klimaændringer i løbet af de næste femten år.
I betragtning af disse internationale forpligtelser træf Det Europæiske Råd i oktober 2014 afgørelse om EU's klima- og energimål for perioden frem til 2030, herunder navnlig en reduktion på mindst 40 % i udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveauet. Dette mål gælder også for EU's internationale forpligtelse under Parisaftalen om klimaændringer. Det skal opnås ved at reducere drivhusgasemissioner i sektoren inden for emissionshandelsordningen med 43 % i forhold til niveauet i 2005 og emissionerne i sektoren uden for emissionshandelsordningen med 30 % i forhold til 2005-niveauet.
LULUCF
Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) er en kategori inden for UNFCCC’s regnskabsregler for drivhusgasemissioner. Den omfatter kulstofreservoirer af den levende biomasse (over og under jorden), dødt organisk materiale (dødt træ og affald) og organisk kulstof i jorden. Emissionerne stammer fra ændringer i arealanvendelse (såsom omlægning af permanente græsarealer til agerjord,) og som følge af afskovning. Optag er domineret af CO2, der absorberes af eksisterende og nye skove. I 2012 tegnede LULUCF-sektoren i 2012 sig for et nettooptag på 303 mio. ton CO2-ækvivalenter i hele EU[3], hvilket svarer til ca. 9 % af emissioner fra andre sektorer.
Den nuværende situation
Drivhusgasemissioner og optag heraf i LULUCF er i dag kun omfattet af internationale forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen frem til 2020.
Den foreslåede forordning vil fastlægge en retlig ramme for drivhusgasemissioner og optag i LULUCF-sektoren fra 2021 og frem, herunder i EU's ramme for klimapolitik. LULUCF vil blive opretholdt som en særskilt søjle, men med visse forbindelser til indsatsfordelingsordningen (den såkaldte fleksibilitetsbestemmelse). Skovejeres og landdriveres indsats for at sikre kulstof, der er lagret i skove og jorder, vil således medvirke til EU's forpligtelser vedrørende klimaændringer.
Udfordringen for EU's landbrug og skovbrug
Ifølge ordføreren er landbrug og skovbrugs forbindelse til klimaændringen flerdimensional. Skove dækker i øjeblikket over 42 % af EU's areal og har et stort potentiale til at mindske klimaændringer gennem binding og lagring af CO2. På den anden side har skovbrugssektoren brug for at opfylde den voksende efterspørgsel efter træ, der ofte anvendes som råvare for bioøkonomien. Landbruget står over for en stigende efterspørgsel efter fødevarer og foderstoffer og et begrænset afbødningspotentiale. De er begge meget udsatte for klimaforandringer, eftersom disse aktiviteter er direkte afhængige af klimabetingelser, såsom den gennemsnitlige temperaturer, nedbør, ekstreme klimaforhold, og underlagt ændringer blandt skadedyr og i sygdomme. Parisaftalen anerkendte i særdeleshed ”den grundlæggende prioritering af fødevaresikkerhed og af at udrydde hungersnød samt fødevareproduktionssystemers særlige sårbarhed over for de skadelige virkninger af klimaændringer,” og har til formål ”at fremme udviklingen af lave drivhusgasemissioner på en måde, der ikke er til fare for fødevareproduktionen". Nødvendigheden af at sikre sammenhæng mellem fødevaresikkerheds- og klimaændringsmål er også fastsat i Det Europæiske Råds konklusioner af 23.-24. oktober 2014.
Dette komplekse forhold medfører udfordringer, forventninger og muligheder for, at LULUCF-sektoren spiller en central rolle i klimaforandringerne. Ordføreren ønsker i sin betænkning at fremhæve disse forskellige elementer.
Optaget stammer fra planters og jords evne til at absorbere og fastholde drivhusgasser fra atmosfæren ved fotosyntese. F.eks. absorberer EU's skove næsten 10 % af EU's samlede drivhusgasemissioner hvert år og udgør et betydeligt kulstoflager. Desuden kan høstede træprodukter have meget positive substitutionskomponenter, når de anvendes som byggemateriale (ved at erstatte energiintensive produkter og lagre kulstof) eller som brændt biomasse til energi (ved at erstatte fossile brændstoffer, men som medfører udledning af drivhusgasser).
De mange typer skov i EU afspejler Unionens geoklimatiske diversitet (boreale skove, alpine nåletræsskove osv.). Deres udbredelse afhænger faktisk især af klimaet, jordbunden, højden og topografien. Desuden øges Unionens skovareal i modsætning til mange områder af kloden, hvor skovrydning er et stort problem. I 2010 var skovdækket vokset med ca. 11 mio. ha. siden1990, både som følge af skovrejsning og naturlig vækst, der var påvirket positivt af bæredygtig skovforvaltning. Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt skaber udnyttelsen af skovene ressourcer, primært træ. Den primære anvendelse er til energi (42 % af mængden), mod 24 % til savværkerne, 17 % til papirindustrien og 12 % til pladeindustrien. Halvdelen af forbruget af vedvarende energi i EU stammer fra træ.
Ordførerens holdning
Ordføreren anerkender sektorens enorme potentiale, hvad angår afbødning af klimaændringer. Det kan imidlertid kun opnås med solid og troværdig bogføring på EU-plan i perioden 2021-2030, og hvis neutralitetsmålene og mulige meritoverførsler nås på en sammenlignelig og konsekvent måde. Vores langsigtede klimamål er også afhængige af nettooptag i LULUCF-sektoren, men dette bør ikke føre til en reduktion i ambitionsniveauet for andre sektorer. Der bør også foretages en sondring mellem "grønne" CO2-emissioner fra LULUCF-sektoren og CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændstoffer, og det er i denne forbindelse vigtigt med en stærk sammenhæng mellem de forskellige EU-politikker. Desuden bør subsidiaritetsprincippet under ingen omstændigheder drages i tvivl.
Fleksibilitetsgrad
Den foreslåede fleksibilitet mellem LULUCF-forordningen og forordningen om indsatsfordeling er et positivt instrument til at vurdere, belønne og tilskynde til skovbrug og landbrug på grund af deres klimavenlige tiltag. Derfor mener ordføreren, at de 280 mio. ton nettooptag, som Kommissionen foreslår, ikke bør reduceres.
Skovplantning
Set i lyset af de meget forskellige skove i hele EU i form af vækst og dækning er tilgangene til skovplantning og skovforvaltning yderst forskelligartede. Bæredygtig skovplantning bør tilskyndes, men dets bidragspotentiale bør ikke overvurderes i lyset af de betydelige bidrag fra andre kategorier af arealanvendelse. Ordføreren støtter derfor standardværdien 20 år for skovrejsning med en mulig undtagelse på op til 30 år. Lande, som ønsker at udnytte denne undtagelse, bør imidlertid begrunde deres anmodning ved som minimum at følge internationale procedurer og retningslinjer. En yderlig forlængelse af denne periode bør ikke være mulig, da det vil føre til en sænkning af EU's ambitionsniveau.
Skovreferenceniveauer
Det bør ikke være muligt for Kommissionen at træffe beslutninger alene om fastlæggelse af skovreferenceniveauer for at sikre, at nærhedsprincippet overholdes fuldt ud. Ordføreren støtter forbedringen af Kyotoprotokollens regler og foreslår en tretrinsproces:
1. Medlemsstaterne beregner et nyt skovreferenceniveau med en opdatering af de løbende værdier i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode (bilag II). De kriterier, der skal overholdes, er opført i bilag IV.
2. En ekspertgruppe bør oprettes i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens afgørelse (C(2016)3301) og bestå af repræsentanter for Kommissionen og et stort antal nationale eksperter. Denne ekspertundersøgelse bør modelleres efter Kyotoprotokollens nuværende regler og muliggøre en proces, der ligner "peer review", blandt medlemsstaterne.
3. Kommissionen kan kun foretage en ny beregning af nye skovreferenceniveauer, hvis kravene i bilag IV ikke overholdes.
Denne proces bør være afsluttet, herunder vedtagelse af delegerede retsakter om ajourføring af de nuværende referenceniveauer, inden udgangen af 2020, dvs. før begyndelsen af den første regnskabsperiode i henhold til denne forordning. Efter vedtagelsen af disse retsakter vil en medlemsstat have mulighed for at integrere sine kreditter, der er genereret fra forvaltede skovarealer, til fleksibilitet på 280 mio. ton CO2e i henhold til forordningen om indsatsfordeling.
Desuden foreslår ordføreren at tilpasse referenceperioden og ændre den fra 1990-2009 til 2000-2012. Det vil tage bedre hensyn til det forhold, at ikke alle medlemsstater er i stand til at levere pålidelige data for deres skov(opgørelser) for 1990’erne. Ved at forlænge perioden frem til 2012 kan Kyotoprotokollens seneste afsluttede forpligtelsesperiode desuden også integreres fuldstændigt.
Loft over skovforvaltningskreditter
Ordføreren foreslår at ændre loftet for skovforvaltningskreditter fra 3,5 % til 7 %. Eftersom Kommissionens LULUCF-forslag, som ændret af ordføreren, vil sørge for en robust og troværdig bogføring i kategorien forvaltede skovarealer, kan selv et forhøjet loft fortsat sikre miljømæssig integritet og samtidig give medlemsstaterne mere fleksibilitet.
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (3.5.2017)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer
(COM(2016)0479 – C8-0330/2016 – 2016/0230(COD))
Ordfører: Florent Marcellesi
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af direktiv 2004/67/EF
KORT BEGRUNDELSE
Af udviklingshensyn er det af afgørende betydning, at forordningen er så ambitiøs som overhovedet muligt. Målet på 1,5 grader som anført i Kommissionens forslag tager udgangspunkt i Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) konklusioner, ifølge hvilke regioner, der er sårbare over for klimaændringer, herunder de små østater, der er udviklingsstater, kystområderne i Sydasien og afrikanske områder, der er udsat for tørke, vil stå over for alvorlige konsekvenser, hvis den globale temperatur overstiger dette niveau. I henhold til IPCC's konklusioner er forudsætningen for at nå de 1,5 grader og beskytte verdens fattigste, at der skabes "negative emissioner" fra arealanvendelsen, og at disse ikke blot udnyttes som udligninger.
Hvis verden skal skabe negative emissioner fra skove, vil EU som følge af de globale ligestillingsovervejelser skulle indtage en førende rolle på området. For at respektere de fattigere landes "ret til at udvikle sig" bør EU påtage sig så meget ansvar som muligt for den skovbeskyttelse, der er behov for på globalt plan, især i lyset af at denne forordning bliver verdens første forsøg på at definere, hvordan emissioner og optag fra arealanvendelse integreres i det globale CO2-regnskab. Således vil EU fungere som et vigtigt foregangseksempel for resten af verden og vil med overvejende sandsynlighed blive brugt som skabelon ved internationale forhandlinger. Som anført i Kommissionens forslag har arealerne "flere mål" – herunder fødevareproduktion – som må holdes op imod deres potentiale som CO2-dræn. Dette spiller en endnu større rolle i udviklingslande med store landbefolkninger, idet disse er afhængige af arealerne for at kunne overleve. I samme ombæring bør forordningen også omfatte internationale standarder for jordbesiddelsesrettigheder til sikring af, at disse beskyttelser nedfældes i de internationale regnskabsregler for arealanvendelse. I lande, hvor de sædvanlige rettigheder ikke er klart anerkendt i den almindelige lov, og hvor de oprindelige landbefolkninger historisk set er blevet flyttet på grund af bevaringsprojekter, kommer disse standarder til at spille en endnu større rolle. Endelig bør forordningen fremme genopretningen af eksisterende landskaber frem for nyplantede arealer. Dette minimerer risikoen for, at klimaaktiviteter inden for LULUCF-sektoren inddrager arealer fra vigtige områder såsom fødevareproduktionen, som netop spiller en endnu større rolle i udviklingslande.
Ordføreren foreslår af disse årsager følgende ændringer til Kommissionens forslag:
• Forslagets klimamæssige ambition udbygges med følgende foranstaltninger:
– et højere internt mål for LULUCF-sektoren
– opstramning af regnskabsreglerne
– motivering til genetablering af vådområder
– mulighed for en gennemgang af ambitionsniveauet i forordningen.
• Forordningen bør så vidt muligt motivere til aktiviteter, der øger de eksisterende arealanvendelsers funktion som CO2-dræn (ved hjælp af agroøkologi eller genetablering af forvaltede dyrkede arealer og græsarealer), i stedet for til nyplantede arealer.
• De aktiviteter, der udføres for at gennemføre forordningen, bør opfylde internationale standarder for beskyttelse af ejendomsrettigheder til jord.
• De aktiviteter, der udføres for at gennemføre forordningen, bør endvidere opfylde EU's egne biodiversitetsstandarder, som har afgørende udviklingsmæssige konsekvenser, idet mange milliarder mennesker i verden er afhængige af økosystemernes biodiversitet for at kunne overleve.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 3 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
(3) Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen forslaget om at ratificere Parisaftalen for EU. Dette lovgivningsforslag er et led i gennemførelsen af Unionens forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner for økonomien som helhed, hvilket bekræftes i Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev forelagt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") den 6. marts 201510. |
(3) Den 5. oktober 2016 ratificerede EU formelt Parisaftalen, således at det kunne træde i kraft den 4. november 2016. Dette lovgivningsforslag er et led i gennemførelsen af Unionens forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner for økonomien som helhed, hvilket bekræftes i Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev forelagt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") den 6. marts 2015.10 Unionens mål om at reducere drivhusgasemissioner er også i overensstemmelse med de tilsagn, EU og dets medlemsstater har afgivet, om at nå de internationalt aftalte mål for bæredygtig udvikling senest i 2030, navnlig mål nr. 13 om at handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer som en global udfordring, herunder at reducere emissionerne og opbygge modstandsdygtighed over for klimaforandringer. | ||||||||||||
|
_________________ |
_________________ | ||||||||||||
|
10 http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx |
10 http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx | ||||||||||||
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 3 a (ny) | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
|
(3a) Sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) har et stort potentiale til at bidrage til EU's internationale klimaforpligtelser. Arealforvaltning bør leve op til behovet for politisk sammenhæng og for bæredygtig udvikling, navnlig for så vidt angår dens indvirkning på lokalsamfund og fødevaresikkerhed. På denne baggrund bør EU's politik i LULUCF-sektoren gå hånd i hånd med udviklingsvenlig politikkohærens, navnlig for så vidt angår dens miljømæssige og økonomiske dimensioner, for at øge synergien og sikre, at interne klimapolitikker har en positiv indvirkning på tredjelande. | ||||||||||||
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 4 | |||||||||||||
| |||||||||||||
Begrundelse | |||||||||||||
For at holde opvarmningen under 1,5 grader og – medmindre der sker radikale ændringer på emissionsområdet ud over de meddelte nationalt bestemte bidrag – tilmed under 2 grader vil det være nødvendigt at finde frem til måder, hvorpå CO2 kan fjernes fra atmosfæren. Dette går under betegnelsen "negative emissioner". Den nemmeste måde at gøre dette på i EU er at øge LULUCF-optagene. Denne forordning udgør således en yderst vigtig søjle i forbindelse med EU's opfyldelse af sin forpligtelse i henhold til Parisaftalen. | |||||||||||||
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 4 a (ny) | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
|
(4a) med henblik på at opnå negative emissioner, hvilket er nødvendigt for at nå målene fra Parisaftalen, bør CO2-optagene fra atmosfæren gennem LULUCF behandles som en særskilt søjle i EU's klimapolitik. | ||||||||||||
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 4 b (ny) | |||||||||||||
| |||||||||||||
Begrundelse | |||||||||||||
Denne forordning er det første forsøg i verden på at fastlægge regnskabsregler for arealanvendelsessektoren og integrere dem i nationalt fastlagte bidrag. Den vil sandsynligvis også blive benyttet som udgangspunkt for regnskabsregler for arealanvendelse uden for EU. Derfor er det vigtigt, at forordningen omfatter principper såsom respekt for ejendomsrettigheder til jord og behandler emissioner fra arealanvendelse som en separat søjle, idet disse kan have en endnu større betydning i lande i det globale syd, hvor de fattigdomsramte samfund er i endnu større fare for at blive flyttet som følge af CO2-drænprojekter. | |||||||||||||
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny) | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
|
(6a) EU bør blive verdens førende inden for fremme og eksport af forskning og investeringer i bæredygtige, avancerede og innovative metoder, teknikker og idéer i LULUCF-sektoren og udbredelse af grønne teknologier med henblik på at mindske drivhusgasemissionerne, samtidig med at fødevareproduktionen opretholdes, og derved fremstå som et godt eksempel for sine internationale partnere, herunder udviklingslande. I denne forbindelse bør et effektivt samarbejde og partnerskab med aktører i den private sektor, navnlig de små og mellemstore virksomheder, styrkes. | ||||||||||||
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 20 a (ny) | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
|
(20a) Denne forordning bør gennemføres inden for rammerne af Parisaftalen, særlig ud fra en betragtning om vigtigheden af at sikre, at alle økosystemers integritet bevares, og at livsgrundlaget og modstandsdygtigheden i samfund, der lever i skovbevoksede områder, beskyttes. | ||||||||||||
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 20 b (ny) | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
|
(20b) Klimaændringer har betydelige konsekvenser for udviklingen af samfund overalt i verden. I henhold til Parisaftalen har EU indgået forpligtelser til i forbindelse med indsatsen for at imødegå klimaændringer at respektere, fremme og tage hensyn til sine forpligtelser for så vidt angår menneskerettigheder, retten til sundhed, oprindelige folks rettigheder, lokalsamfund, migranter, børn, personer med handicap og personer i sårbare situationer. Det vil desuden respektere, fremme og tage hensyn til sine forpligtelser med hensyn til retten til udvikling samt ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders indflydelse og lighed mellem generationerne. | ||||||||||||
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 20 c (ny) | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
|
(20c) Der bør sikres en holistisk tilgang til tropisk skovrydning under hensyntagen til alle årsager til skovrydning samt målsætningen i en erklæring fra Kommissionen under UNFCCC-forhandlingerne om at standse det globale tab af skovdække senest inden udgangen af 2030 og om at nedbringe bruttorydningen af tropisk skov med mindst 50 procent inden 2020 i forhold til de nuværende niveauer. | ||||||||||||
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 20 d (ny) | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
|
(20d) Unionen har forpligtet sig til FN's mål for bæredygtig udvikling, som kun kan nås via god skovforvaltning og en forpligtelse til at bremse og vende udviklingen med afskovningen og fremme genplantning af skov. | ||||||||||||
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Betragtning 20 e (ny) | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
|
(20e) Denne forordning bør i overensstemmelse med UNFCCC følge en landestyret, ligestillingsorienteret, deltagelsesbaseret og fuldt gennemsigtig strategi og tage hensyn til sårbare grupper, samfund og økosystemer. Den bør endvidere være baseret på og styret af den bedste tilgængelige viden og, hvor det er relevant, traditionel viden, indfødte folkeslags viden og lokale vidensystemer med henblik på at integrere tilpasningen i relevante socioøkonomiske og miljømæssige politikker og foranstaltninger. | ||||||||||||
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Betragtning 20 f (ny) | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
|
(20f) Skovbrug og skove bør forvaltes på ansvarlig vis og bør bidrage reelt til et lands økonomiske udvikling, idet de skaber økonomisk holdbare muligheder for landbrugere, forudsat at der ikke foretages skovrydning af sårbare økosystemer, at der ikke etableres plantager i tørvemoser, at plantagerne forvaltes ved hjælp af moderne økologiske landbrugsmetoder med henblik på at minimere de negative miljømæssige og sociale konsekvenser, og at ejendomsretten til jorden, de oprindelige samfunds rettigheder samt menneskerettighederne og arbejdstagernes rettigheder respekteres; | ||||||||||||
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Artikel 1 – afsnit 1 a (nyt) | |||||||||||||
| |||||||||||||
Begrundelse | |||||||||||||
LULUCF-forordningen udgør én af søjlerne i gennemførelsen af EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen. EU har forpligtet sig til at begrænse den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2 grader og fortsætte bestræbelserne på at holde sig under 1,5 grader. Det er afgørende, at forpligtelserne i Parisaftalen opfyldes for at undgå farlige indvirkninger i de regioner, der er mest sårbare i forbindelse med klimaændringer, herunder de små østater, der er udviklingslande, kystområderne i Sydasien og afrikanske områder, der er udsat for tørke. | |||||||||||||
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra e a (nyt) | |||||||||||||
| |||||||||||||
Begrundelse | |||||||||||||
Moser og vådområder er habitater af høj bevaringsværdi, der rummer nogle af de vigtigste CO2-lagre i EU og verden. Når de ødelægges, udleder de imidlertid store mængder drivhusgasser. For at sikre, at forordningen skaber de rette incitamenter til at bevare og genskabe disse CO2-lagre, bør bogføring af vådområder og moser være obligatorisk. | |||||||||||||
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 2 | |||||||||||||
| |||||||||||||
Begrundelse | |||||||||||||
Der bør tages højde for alle de nyeste IPCC-regnskabsmetoder for arealanvendelse. | |||||||||||||
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 a (nyt) | |||||||||||||
| |||||||||||||
Begrundelse | |||||||||||||
For at holde opvarmningen under 1,5 grader og et godt stykke under 2 grader vil vi ifølge videnskaben blive nødt til at indføre metoder til optagelse af CO2 fra atmosfæren, "negative emissioner". For at opnå negative emissioner er det ikke tilstrækkeligt, at LULUCF-optagene svarer til emissionsniveauerne, de skal overstige dem. | |||||||||||||
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 1 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
1. Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra nyplantede arealer og ryddede arealer som de samlede emissioner og optag for hvert af årene i perioden 2021 til 2025 og perioden 2026 til 2030. |
1. Medlemsstaterne bogfører emissioner fra skovrydning og optag fra tilplantning af arealer som de samlede emissioner og optag for hvert af årene i perioden 2021 til 2025 og perioden 2026 til 2030. | ||||||||||||
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 2 | |||||||||||||
| |||||||||||||
Begrundelse | |||||||||||||
At bruge biomassen til faste formål (langlivede produkter) er en bedre udnyttelse af ressourcen ud fra et klimaperspektiv, end at bruge biomassen direkte fra skoven til energiformål (øjeblikkelig oxidation). Hvis skovningsintensiteten holdes på samme niveau, men mængden af træ, der anvendes til energiformål, øges, vil det betyde, at der frigives mere CO2, hvilket skal holdes op imod referenceniveauet. | |||||||||||||
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
|
Titel |
Medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer |
||||
|
Referencer |
COM(2016)0479 – C8-0330/2016 – 2016/0230(COD) |
||||
|
Korresponderende udvalg Dato for vedtagelse |
ENVI 12.9.2016 |
|
|
|
|
|
Udtalelse fra Dato for vedtagelse |
DEVE 12.9.2016 |
||||
|
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Florent Marcellesi 30.11.2016 |
||||
|
Behandling i udvalg |
28.2.2017 |
|
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
25.4.2017 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
20 0 2 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Nirj Deva, Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, György Hölvényi, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Cristian Dan Preda, Elly Schlein, Eleftherios Synadinos, Eleni Theocharous, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská, Željana Zovko |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Paul Rübig, Judith Sargentini |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Xabier Benito Ziluaga, Dariusz Rosati |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
|
20 |
+ |
|
|
ALDE |
Paavo Väyrynen |
|
|
GUE/NGL |
Xabier Benito Ziluaga |
|
|
NI |
Eleftherios Synadinos |
|
|
PPE |
György Hölvényi, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Cristian Dan Preda, Dariusz Rosati, Paul Rübig, Bogdan Brunon Wenta, Željana Zovko, Anna Záborská |
|
|
S&D |
Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Elly Schlein |
|
|
VERTS/ALE |
Heidi Hautala, Judith Sargentini |
|
|
0 |
- |
|
|
|
|
|
|
2 |
0 |
|
|
ECR |
Nirj Deva, Eleni Theocharous |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (1.6.2017)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer
(COM(2016)0479 – C8-0330/2016 – 2016/0230(COD))
Ordfører for udtalelse: Marisa Matias
KORT BEGRUNDELSE
Parisaftalen blev vedtaget i december 2015 på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Denne aftale er en global milepæl i bestræbelserne på at fremme den globale omstilling til et kulstoffattigt og klimarobust samfund, og den vil erstatte tilgangen under Kyotoprotokollen fra 1997. Politikkerne sigter mod at gennemføre EU's bindende mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % (sammenlignet med 1990) senest i 2030. Aftalen omfatter et langsigtet mål og præciserer, at arealanvendelse og skove vil udgøre et væsentligt bidrag til at nå de langsigtede klimamål.
Målet med dette forslag er at fastslå, hvordan sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) medtages i EU's ramme for klimapolitik fra 2021. Indtil nu har Kyotoprotokollen (der udløber ved udgangen af 2020) lagt begrænsninger på EU og de enkelte medlemsstater, da de skal sørge for, at LULUCF-sektoren ikke udleder ekstra emissioner. Dermed skal styringen af LULUCF-sektoren udvikles yderligere inden for EU.
Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag. Hun mener, at det er et ambitiøst forslag, som støtter behovet for et mere robust regnskabssystem, der sigter mod at bidrage til målet om 40 % reduktion af drivhusgasemissionerne inden 2030.
Ordføreren er bekymret over, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, 5, 8, 10 og 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode. Ordføreren foreslår, at forkorte denne periode til 5 år i overensstemmelse med rapporteringsperioderne 2021-2025 og 2026-2030.
Arealanvendelse og skove udgør en enestående mulighed for at bidrage til en effektiv klimapolitik. Det skyldes, at sektoren ikke blot udleder drivhusgasser, men også kan fjerne CO2 fra atmosfæren. Skovsektorens bidrag og muligheder er afgørende for gennemførelsen af en cirkulær økonomi.
I dette forslag behandler ordføreren de vigtigste spørgsmål inden for dette område i overensstemmelse med ITRE-Udvalgets kompetencer, bl.a.:
a) mere støtte til forskning og udvikling inden for skovforvaltning under hensyntagen til den geografiske diversitet
b) udnyttelse af EU's rumprogram såsom jordobservationssatellitsystemet Copernicus, som giver værdifuld støtte til overvågning af LULUCF-aktiviteter
c) fødevaresikkerhed og biodiversitet
d) efterlevelse af internationale aftaler og EU-retten
e) virkning for medlemsstaternes og EU's regnskabssystemer
f) fleksibilitet
g) træprodukter og andre skovprodukter med lang levetid
h) skovreferenceniveauer.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Henvisning 1 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
under henvisning til protokol nr. 1 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, |
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Henvisning 1 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
under henvisning til protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, |
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3) Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen et forslag for EU om at ratificere Parisaftalen. Dette lovgivningsforslag er et led i gennemførelsen af Unionens forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner for økonomien som helhed, hvilket bekræftes i Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev forelagt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") den 6. marts 201510. |
(3) Parisaftalen blev ratificeret af Rådet den 5. oktober 2016 efter Europa-Parlamentets godkendelse den 4. oktober 2016, og aftalen trådte i kraft den 4. november 2016. Dette lovgivningsforslag er et led i gennemførelsen af Unionens forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner for økonomien som helhed, hvilket bekræftes i Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev forelagt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") den 6. marts 201510. |
|
__________________ |
__________________ |
|
10 http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx |
10 http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx |
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4) Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau. For at nå dette mål skal parterne udarbejde, meddele og håndhæve successive nationalt bestemte bidrag. Parisaftalen erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som ikke fortsættes efter 2020. I Parisaftalen opfordres også til, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås en balance mellem menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn af drivhusgasser, og til, at parterne træffer foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøger dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove. |
(4) Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau, som videnskabsfolkene er enige om er nødvendigt. hvis verden skal gå ind i en periode med emissionsreduktioner og negative emissioner. For at nå dette mål er det nødvendigt, at parterne styrker deres kollektive bestræbelser på at modvirke klimaændringerne og begrænse den globale opvarmning. Unionen er nødt til fortsat at gå forrest med et godt eksempel og øge sin klimaindsats til et niveau, der er i overensstemmelse med Parisaftalens mål. Parterne skal udarbejde, meddele og håndhæve successive nationalt bestemte bidrag. Parisaftalen erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som ikke fortsættes efter 2020. I Parisaftalen opfordres også til, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås en balance mellem menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn af drivhusgasser, og til, at parterne træffer foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøger dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove. Parisaftalen understreger endvidere betydningen af bæredygtig skovforvaltning for at nå målet om at skabe balance mellem emissioner og optag og forbedre tilpasningen til klimaforandringer. |
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 4 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(4a) Denne forordning bør bidrage til overgangen til en kulstoffattig økonomi og til at nå de mål, der er fastsat i Parisaftalen, samtidig med at der sikres en passende beskyttelse af EU's biodiversitet og økosystemer, bl.a. gennem tilpasningsforanstaltninger. I denne henseende bør sammenhængen med EU's emissionshandelssystem, beslutningen om indsatsfordeling, EU's biodiversitets- og skovstrategier, fugledirektivet og habitatdirektivet respekteres. |
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(6) LULUCF-sektoren kan bidrage til modvirkning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner og bevare og forbedre dræn og kulstoflagre. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive, er kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning. |
(6) LULUCF-sektoren kan bidrage til modvirkning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner, bevare og forbedre dræn og kulstoflagre, og levere langtidsholdbare biomaterialer, der kan fungere som midlertidige kulstoflagre og erstatninger for kulstofintensive materialer. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive, er kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning. På lang sigt vil en bæredygtig skovforvaltningsstrategi rettet mod at opretholde og øge skoves kulstoflagre, samtidig med at der produceres et årligt vedvarende udbytte af skovmaterialer, generere den største vedvarende afbødningsfordel. |
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(6a) Prioritering af støtte til forskning i klimaændringer vil styrke LULUF-sektorens rolle med hensyn til afbødning af og tilpasning til klimaændringerne. En styrkelse af EU's program for forskning og innovation for perioden 2021-2028 inden for LULUCF-sektoren vil bl.a. bidrage til at uddybe og sprede videnskabelig viden og lokalsamfundenes viden om sektorens resultater, fremme bæredygtig innovation, fremskynde overgangen til den digitale tidsalder, modernisere almen og faglig uddannelse, styrke LULUCF-sektorens modstandskraft og muliggøre overvågning af biodiversitet og menneskelig handling. |
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 7 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7) Som det første skridt blev der med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU 11 fastsat regnskabsregler, der gælder for drivhusgasemissioner og optag fra LULUCF-sektoren, og den bidrog dermed til en politikudvikling, der går i retning af en medtagelse af LULUCF-sektoren i Unionens emissionsreduktionsforpligtelse. Denne forordning bør bygge på de eksisterende regnskabsregler, idet de opdateres og forbedres for perioden 2021-2030. Den bør fastsætte medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre disse regnskabsregler og forpligtelsen til at sikre, at den samlede LULUCF-sektor ikke genererer nettoemissioner. Den bør ikke fastsætte regnskabs- eller rapporteringsforpligtelser for private parter. |
(7) Som det første skridt blev der med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU11 fastsat regnskabsregler, der gælder for drivhusgasemissioner og optag fra LULUCF-sektoren, og den bidrog dermed til en politikudvikling, der går i retning af en medtagelse af LULUCF-sektoren i Unionens emissionsreduktionsforpligtelse. Denne forordning bør bygge på de eksisterende regnskabsregler, idet de opdateres og forbedres for perioden 2021-2030. Den bør under alle omstændigheder fastsætte medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre disse regnskabsregler og forpligtelsen til at sikre, at den samlede LULUCF-sektor ikke genererer nettoemissioner. Den bør ikke fastsætte regnskabs- eller rapporteringsforpligtelser for private parter, og medlemsstaterne må ikke indføre sådanne forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning. |
|
_________________ |
_________________ |
|
11 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 80). |
11 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 80). |
Begrundelse | |
Det er første gang, at LULUCF er indbygget i retlige forpligtelser i EU's klimaramme. Det er vigtigt at sikre, at private parter ikke vil være administrativt berørt af forslaget. Det er derfor også vigtigt, at medlemsstaterne gør, hvad de kan for at undgå at pålægge private parter ekstra byrder. | |
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 8 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8) For at fastlægge nøjagtige opgørelser af emissioner og optag i overensstemmelse med Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 ("IPCC-retningslinjerne"), bør de årlige rapporterede værdier i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013 for arealanvendelseskategorier og omlægningen mellem kategorier for arealanvendelser benyttes, hvorved de anvendte metode i henhold til UNFCCC og Kyotoprotokollen strømlines. Arealer, der omlægges til en anden arealanvendelseskategori, bør regnes for at være i overgang til denne kategori i en periode på 20 år, hvilket er standardværdien i IPPC-retningslinjerne. |
(8) For at fastlægge nøjagtige opgørelser af emissioner og optag i overensstemmelse med Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 ("IPCC-retningslinjerne"), bør de årlige rapporterede værdier i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013 for arealanvendelseskategorier og omlægningen mellem kategorier for arealanvendelser benyttes, hvorved de anvendte metode i henhold til UNFCCC og Kyotoprotokollen strømlines. Arealer, der omlægges til en anden arealanvendelseskategori, bør regnes for at være i overgang til denne kategori i en periode på 20 år, hvilket er standardværdien i IPPC-retningslinjerne. I betragtning af de forskellige fysiske og miljømæssige forhold i medlemsstaterne, ikke mindst på grund af forskellige geografiske og klimatiske forhold, som har indvirkning på den faktiske længde af overgangsperioderne for ændringer i kulstoflagre, bør der indrømmes undtagelser fra denne standardværdi, som er berettigede i henhold til IPCC-retningslinjerne. |
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 9 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9) Emissioner og optag fra skovarealer afhænger af en række naturlige omstændigheder, aldersstruktur samt nuværende og tidligere forvaltningspraksis. Anvendelsen af et basisår gør det ikke muligt at afspejle disse faktorer og heraf følgende cykliske virkninger på emissioner og optag eller variationer i disse mellem forskellige år. De relevante regnskabsregler bør i stedet indeholde referenceniveauer, således at der ses bort fra virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika. I mangel af en international revision efter UNFCCC og Kyotoprotokollen bør der indføres en kontrolprocedure for at sikre gennemsigtighed og forbedring af regnskabskvaliteten i denne kategori. |
(9) Emissioner og optag fra skovarealer afhænger af en række naturlige omstændigheder, aldersstruktur samt nuværende og tidligere forvaltningspraksis, og disse forskelle mellem medlemsstaterne bør respekteres. Anvendelsen af et basisår gør det ikke muligt at afspejle disse faktorer og heraf følgende cykliske virkninger på emissioner og optag eller variationer i disse mellem forskellige år. De relevante regnskabsregler bør i stedet indeholde referenceniveauer, således at der ses bort fra virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika. I mangel af en international revision efter UNFCCC og Kyotoprotokollen bør der indføres en kontrolprocedure for at sikre gennemsigtighed og forbedring af regnskabskvaliteten i denne kategori. |
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Betragtning 10 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10) Når Kommissionen vælger at blive bistået af en ekspertgruppe i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (K(2016)3301) i forbindelse med revisionen af nationale regnskabsregler for skovbrug, bør den bygge på god praksis og erfaring i forbindelse med eksperternes revision under UNFCCC, herunder deltagelse af nationale eksperter og anbefalinger, og udvælge et tilstrækkeligt antal eksperter fra medlemsstaterne. |
(10) Hvis og så længe Kommissionen vælger at blive bistået af en ekspertgruppe i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (C(2016)3301) i forbindelse med revisionen af de nationale regnskabsoversigter for skovbrug, bør det bygge på god praksis og erfaringer fra eksperternes revision under UNFCCC, herunder for så vidt angår deltagelse af nationale eksperter og anbefalinger, og der bør vælges et tilstrækkeligt antal eksperter fra medlemsstaterne. |
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Betragtning 11 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(11) Det anføres i de internationalt aftalte IPCC-retningslinjer, at emissioner fra forbrændingen af biomasse kan opgøres som nul i energisektoren på den betingelse, at disse emissioner medregnes i LULUCF-sektoren. I EU opgøres emissioner fra biomasseforbrænding som nul i henhold til artikel 38 i forordning (EU) nr. 601/2012 og bestemmelserne i forordning (EU) nr. 525/2013, og sammenhængen med IPCC-retningslinjerne ville således kun blive sikret, hvis der tages korrekt hensyn til disse emissioner efter denne forordning. |
(11) Det anføres i de internationalt aftalte IPCC-retningslinjer, at emissioner fra forbrændingen af biomasse kan opgøres som nul i energisektoren på den betingelse, at disse emissioner medregnes i LULUCF-sektoren. Inden for rammerne af EU opgøres emissioner fra biomasseforbrænding som nul i henhold til artikel 38 i forordning (EU) nr. 601/2012 og bestemmelserne i forordning (EU) nr. 525/2013, og sammenhængen med IPCC-retningslinjerne ville således kun blive sikret, hvis der tages korrekt hensyn til disse emissioner efter denne forordning. Regnskabsreglerne i denne forordning bør ikke hindre brugen af bæredygtig biomasse i energisektoren gennem produktion af emissioner fra LULUCF-sektoren. |
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Betragtning 12 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(12) Den øgede bæredygtige anvendelse af høstede træprodukter kan i væsentlig grad begrænse emissioner til og øge optaget af drivhusgasser fra atmosfæren. Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne i regnskaberne nøjagtigt angiver ændringerne i mængden af høstet træ, når disse sker, for at give incitament til at øge brugen af høstede træprodukter med lang livscyklus. Kommissionen bør vejlede om metodologiske spørgsmål, der er relateret til regnskabet for høstede træprodukter. |
(12) Den øgede bæredygtige anvendelse af høstede træprodukter kan i væsentlig grad begrænse emissioner til og øge optaget af drivhusgasser fra atmosfæren. Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne i regnskaberne nøjagtigt angiver ændringerne i mængden af høstet træ, når disse sker, for at give incitament til at øge brugen af høstede træprodukter med lang livscyklus. Med henblik på yderligere at fremme og omfatte den positive substitutionsvirkning bør Kommissionen ved hjælp af en delegeret retsakt medtage flere produkter i beregningerne af høstede træprodukter. Kommissionen bør vejlede om metodologiske spørgsmål, der er relateret til regnskabet for høstede træprodukter. |
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Betragtning 13 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(13) Naturlige forstyrrelser, såsom skovbrande, insekt- og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, som er uden for medlemsstaternes kontrol, og som disse ikke har nogen indflydelse på, kan medføre drivhusgasemissioner af midlertidig karakter i LULUCF-sektoren eller reversering af tidligere optag. Eftersom reversering også kan skyldes forvaltningsbeslutninger, såsom beslutninger om at høste eller plante træer, bør denne forordning sikre, at menneskeskabt reversering af optag altid afspejles nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Desuden bør denne forordning give medlemsstaterne en begrænset mulighed for at udelukke emissioner fra forstyrrelser, der er uden for deres kontrol, fra deres LULUCF-regnskaber. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser. |
(13) Naturlige forstyrrelser såsom skovbrande, insekt- og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, som er uden for medlemsstaternes kontrol, og som disse ikke har nogen indflydelse på, kan medføre drivhusgasemissioner af midlertidig karakter i LULUCF-sektoren eller reversering af tidligere optag. I betragtning af at reversering også kan skyldes forvaltningsbeslutninger såsom beslutninger om at høste eller plante træer bør denne forordning sikre, at menneskeskabt reversering af optag altid afspejles nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Desuden bør denne forordning give medlemsstaterne en begrænset mulighed for at udelukke emissioner fra forstyrrelser, der er uden for deres kontrol, fra deres LULUCF-regnskaber. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser eller afskrække medlemsstaterne fra at træffe forebyggende foranstaltninger som f.eks. investeringer for at mindske risikoen for naturlige forstyrrelser. |
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Betragtning 15 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(15) For at sikre en effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og optag samt andre nødvendige oplysninger til at vurdere overholdelsen af medlemsstaternes forpligtelser, bør der indsættes rapporteringskrav i forordning (EU) nr. 525/2013 ved denne forordning, og kontrol af overholdelsen i henhold til denne forordning bør tage disse rapporteringer i betragtning. Forordning (EU) nr. 525/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Disse bestemmelser kan muligvis strømlines yderligere, således at der tages hensyn til eventuelle relevante ændringer i forbindelse med den integrerede styring af energiunionen, hvorom der ifølge Kommissionens arbejdsprogram vil blive fremsat et forslag i slutningen af 2016. |
(15) For at sikre en sikker, effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og optag samt andre nødvendige oplysninger til at vurdere overholdelsen af medlemsstaternes forpligtelser, bør der indsættes rapporteringskrav i forordning (EU) nr. 525/2013 ved denne forordning, og kontrol af overholdelsen i henhold til denne forordning bør tage disse rapporteringer i betragtning. Forordning (EU) nr. 525/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Disse bestemmelser kan muligvis strømlines yderligere, således at der tages hensyn til eventuelle relevante ændringer i forbindelse med den integrerede styring af energiunionen, hvorom der ifølge Kommissionens arbejdsprogram vil blive fremsat et forslag i slutningen af 2016. |
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Betragtning 15 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(15a) I henhold til klimakonventionen skal Unionen og medlemsstaterne udvikle, jævnligt ajourføre, offentliggøre og meddele partskonferencen nationale opgørelser baseret på sammenlignelige metoder, der er godkendt af partskonferencen, over menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn for samtlige drivhusgasser. Drivhusgasopgørelser er afgørende for overvågning af gennemførelsen af dekarbonisering og for vurdering af overholdelse af klimarelateret lovgivning. Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til oprettelse og forvaltning af nationale opgørelser er fastsat i forordningen (om energiforvaltning, COM(2016)0759). |
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Betragtning 16 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(16) Det Europæiske Miljøagentur bør bistå Kommissionen efter behov i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram med systemet for årlig rapportering af drivhusgasemissioner og optag, vurderingen af oplysninger om politikker og foranstaltninger samt nationale fremskrivninger, evaluering af planlagte supplerende politikker og foranstaltninger og kontrol af overholdelsen, der udføres af Kommissionen i henhold til denne forordning. |
(16) Det Europæiske Miljøagentur (EEA) bør bistå Kommissionen efter behov i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram med systemet for årlig rapportering af drivhusgasemissioner og optag, vurderingen af oplysninger om politikker og foranstaltninger samt nationale fremskrivninger, evaluering af planlagte supplerende politikker og foranstaltninger og kontrol af overholdelsen, der udføres af Kommissionen i henhold til denne forordning. |
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Betragtning 17 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(17) For at lette dataindsamlingen og metodeforbedringen bør arealanvendelse opgøres og rapporteres ved hjælp af geografisk sporing af hvert areal svarende til nationale og EU-dataindsamlingssystemer. Eksisterende EU- og medlemsstatsprogrammer og -undersøgelser, herunder LUCAS-systemet til overvågning af arealanvendelse og Unionens jordobservations- og jordovervågningsprogram COPERNICUS til dataindsamling, bør udnyttes bedst muligt. Datastyring, herunder deling med henblik på genanvendelse af rapportering og formidling skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab. |
(17) For at lette dataindsamlingen og metodeforbedringen bør arealanvendelse udtrykkeligt opgøres og rapporteres ved hjælp af geografisk sporing af hvert areal svarende til nationale og EU-dataindsamlingssystemer. Eksisterende EU- og medlemsstatsprogrammer og -undersøgelser, herunder LUCAS-systemet til overvågning af arealanvendelse, det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus – og her navnlig gennem Sentinel-2 – til dataindsamling og de europæiske satellitnavigationssystemer Galileo og EGNOS, som kan bruges til overvågning af arealanvendelse, bør udnyttes bedst muligt. Datastyring, herunder deling med henblik på genanvendelse af rapportering og formidling skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab. |
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Betragtning 18 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(18) For at sikre korrekt bogføring af transaktioner i henhold til denne forordning, herunder brug af fleksibilitet og sporing, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med hensyn til den tekniske tilpasning af definitioner, værdier, lister over drivhusgasser og kulstofpuljer, opdateringen af referenceniveauer, bogføringen af transaktioner og revisionen af metode og oplysningskrav. Disse foranstaltninger skal tage hensyn til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 om oprettelse af et EU-register. De nødvendige bestemmelser bør være indeholdt i en enkelt retsakt, der kombinerer regnskabsbestemmelserne i henhold til direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) nr. 525/2013, forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, der gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
(18) For at sikre korrekt bogføring af transaktioner i henhold til denne forordning, herunder brug af fleksibilitet og sporing, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen med hensyn til den tekniske tilpasning af definitioner, værdier, lister over drivhusgasser og kulstofpuljer, opdateringen af referenceniveauer, bogføringen af transaktioner og revisionen af metode og oplysningskrav. Disse foranstaltninger skal tage hensyn til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 om oprettelse af et EU-register. De nødvendige bestemmelser bør være indeholdt i en enkelt retsakt, der kombinerer regnskabsbestemmelserne i henhold til direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) nr. 525/2013, forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, der gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Det vigtigste formål med denne forordning er at bidrage til det globale tilsagn om at holde temperaturstigningen under 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau og fortsætte indsatsen for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. |
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra e a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
ea) forvaltede vådområder: arealanvendelse rapporteret som vådområder, der bevares som vådområder, og bebyggelse, andre arealer omlagt til vådområder og vådområder omlagt til bebyggelse og andre arealer |
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. En medlemsstat kan vælge at medtage forvaltede vådområder defineret som arealanvendelse, der er rapporteret som vådområder, der bevares som vådområder, og bebyggelse og andre arealer, der er omlagt til vådområder, og vådområder omlagt til bebyggelse og andre områder i anvendelsesområdet for dens forpligtelse i henhold til artikel 4. Hvis en medlemsstat vælger at gøre dette, skal den redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder i overensstemmelse med denne forordning. |
2. Medlemsstater, som ikke har en særlig opgørelseskategori for forvaltede vådområder pr. [datoen for ikrafttrædelsen], kan nyde godt af en overgangsperiode på fem år fra den [datoen for ikrafttrædelsen] til at indsamle pålidelige og gennemsigtige data om forvaltede vådområder og etablere et rapporteringssystem i overensstemmelse med denne forordning. Hensigtsmæssigheden af disse data og rapporteringssystemet skal vurderes som led i den kontrol, der er omhandlet i artikel 12. |
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2a. Når der opgøres for nyplantede arealer, ryddede arealer og forvaltede skovarealer, skal medlemsstaterne medtage en opgørelseskategori vedrørende høstede træprodukter i overensstemmelse med artikel 9. |
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at tilpasse definitionerne i stk. 1 til den videnskabelige udvikling eller de tekniske fremskridt og for at sikre overensstemmelse mellem disse definitioner og eventuelle ændringer af relevante definitioner i retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra IPCC i 2006 ("IPCC-retningslinjerne"). |
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at tilpasse definitionerne i stk. 1 til den videnskabelige udvikling eller de tekniske fremskridt og for at sikre overensstemmelse mellem disse definitioner og eventuelle ændringer af relevante definitioner i retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra IPCC i 2006 og alle relevante supplerende retningslinjer fra IPCC ("IPCC-retningslinjerne"). |
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
For perioden 2021-2025 og 2026-2030 og under hensyntagen til den i artikel 11 omhandlende fleksibilitet skal hver medlemsstat sikre, at emissionerne ikke overstiger optag, idet disse beregnes som summen af de samlede emissioner og optag på deres område i de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i artikel 2, i overensstemmelse med denne forordning. |
For perioden 2021-2025 og 2026-2030 skal medlemsstaterne som minimumsstandard sikre, at emissionerne ikke overstiger optag, idet disse beregnes som summen af de samlede emissioner og optag på deres område i de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i artikel 2, i overensstemmelse med denne forordning. |
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
For at opfylde Unionens langsigtede tilsagn i henhold til Parisaftalen skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen en handlingsplan i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i forordning [om energiforvaltning, COM(2016)0759], hvor der fastlægges langsigtede mål for at øge optag og kulstoflagre for en bæredygtig skovbrugsforvaltning. |
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
1a. Når medlemsstaterne udarbejder deres nationale opgørelser, skal de sikre, at aktiviteter i forbindelse med arealanvendelse er i overensstemmelse med EU's biodiversitets- og skovstrategier. |
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Uanset kravet om at anvende standardværdien, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, kan en medlemsstat overflytte dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer fra kategorien af arealer, der er omlagt til skovareal, til kategorien skovareal, der forbliver skovareal, efter en periode på 30 år regnet fra tidspunktet for omlægningen. |
2. Uanset kravet om at anvende standardværdien, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, kan en medlemsstat overflytte dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer fra kategorien af arealer, der er omlagt til skovareal, til kategorien skovareal, der forbliver skovareal, efter en periode på 30 år regnet fra tidspunktet for omlægningen. Enhver afgørelse om indrømmelse af en sådan undtagelse skal være baseret på IPCC-retningslinjerne og skal godkendes af den ekspertgruppe, der er nedsat i henhold til artikel 8, stk. 5 |
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Medlemsstater, der har valgt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser i henhold til artikel 2, skal redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021-2025 og/eller perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode 2005-2007 med fem. |
4. Medlemsstater skal redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021-2025 og/eller perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode 2005-2007 med fem. |
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne fastlægger det nye skovreferenceniveau på grundlag af kriterierne i bilag IV, afsnit A. De forelægger Kommissionen en national regnskabsoversigt for skovbrug, herunder et nyt skovreferenceniveau den 31. december 2018 for perioden 2021-2025 og den 30. juni 2023 for perioden 2026-2030. |
Medlemsstaterne fastlægger det nye skovreferenceniveau på grundlag af kriterierne i bilag IV, afsnit A. De forelægger Kommissionen en national regnskabsoversigt for skovbrug, herunder et nyt skovreferenceniveau den 31. december 2018 for perioden 2021-2025 og den 30. juni 2023 for perioden 2026-2030. Efter anmodning fra medlemsstaterne yder Kommissionen vejledning og teknisk bistand. |
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Den nationale regnskabsoversigt for skovbrug skal indeholde alle de elementer, der er anført i bilag IV, afsnit B, og omfatte et forslag til et nyt skovreferenceniveau baseret på en videreførelse af den nuværende skovforvaltnings praksis og intensitet, som dokumenteret mellem 1990-2009 pr. skovtype og pr. aldersklasse i nationale skove, udtrykt i ton CO2-ækvivalenter pr. år. |
Den nationale regnskabsoversigt for skovbrug skal indeholde alle de elementer, der er anført i bilag IV, afsnit B, og omfatte et forslag til et nyt skovreferenceniveau baseret på den nuværende forstforvaltningens praksis, frem til 2017 for perioden 2021-2025 og frem til 2022 for perioden 2026-2030 pr. skovtype og pr. aldersklasse i nationale skove, udtrykt i ton CO2-ækvivalenter pr. år. |
Ændringsforslag 32 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Skovregnskabsoversigten skal offentliggøres og være genstand for offentlig høring. |
Skovregnskabsoversigten skal offentliggøres, herunder på internettet, og være genstand for offentlig høring. |
Ændringsforslag 33 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Medlemsstaterne påviser sammenhængen mellem de metoder og data, der anvendes til at fastlægge skovreferenceniveauerne i de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og dem, der anvendes i rapporteringen af forvaltede skovarealer. Medlemsstaterne sender senest ved udgangen af perioden 2021-2025 eller 2026-2030 om nødvendigt Kommissionen en teknisk korrektion af deres referenceniveau for at sikre ensartethed. |
4. Medlemsstaterne påviser sammenhængen mellem de metoder og data, der anvendes til at fastlægge skovreferenceniveauerne i de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og dem, der anvendes i rapporteringen af forvaltede skovarealer. De data, der anvendes, skal være de seneste verificerede opgørelser over arealanvendelse og skovenes tilstand. Medlemsstaterne sender senest ved udgangen af perioden 2021-2025 eller 2026-2030 Kommissionen en teknisk korrektion af deres referenceniveau, hvis det er nødvendigt for at sikre ensartethed, og med henblik på at indberette positive bidrag fra en bæredygtig skovforvaltning, der var i kraft på det tidspunkt, hvor sådanne bidrag blev konstateret. |
Ændringsforslag 34 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 5 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
5. Kommissionen reviderer de nationale regnskabsoversigter for skovbrug de tekniske korrektioner og vurderer, i hvilket omfang de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer er blevet fastlagt i overensstemmelse med principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1. I det omfang, det er nødvendigt at sikre overholdelse af principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1, kan Kommissionen genberegne de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer. |
5. En gruppe af eksperter fra Kommissionen og medlemsstaterne reviderer de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og de tekniske korrektioner og vurderer, i hvilket omfang de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer er blevet fastlagt i overensstemmelse med principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1. Medlemsstaterne giver ekspertgruppen alle de data og oplysninger, der kræves til gennemførelse af revisionen og vurderingen. I det omfang, det er nødvendigt at sikre overholdelse af principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1, genberegner de berørte medlemsstater de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer. For at forbedre gennemsigtigheden udarbejder Kommissionen en sammenfattende rapport med anbefalinger og gør den offentligt tilgængelig, herunder ved offentliggørelse på internettet. |
Ændringsforslag 35 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
6. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre bilag II på baggrund af den revision, der foretages i henhold til stk. 5, for at opdatere medlemsstaternes skovreferenceniveauer baseret på de nationale regnskabsoversigter for skovbrug eller de tekniske korrektioner, der er indsendt, og eventuelle nye beregninger foretaget i forbindelse med revisionen. Indtil ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, skal medlemsstaternes skovreferenceniveauer, som er angivet i bilag II, fortsat anvendes i perioden 2021-2025 og/eller 2026-2030. |
6. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre bilag II på baggrund af den revision, der foretages i henhold til stk. 5, for at opdatere medlemsstaternes skovreferenceniveauer baseret på de nationale regnskabsoversigter for skovbrug eller de tekniske korrektioner, der er indsendt, og eventuelle nye beregninger foretaget i forbindelse med revisionen. Den første af disse delegerede retsakter på grundlag af indberetningerne fra medlemsstaterne i henhold til stk. 3, vedtages senest den 31. december 2019. Indtil ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, skal medlemsstaternes skovreferenceniveauer, som er angivet i bilag II, fortsat anvendes i perioden 2021-2025 og/eller 2026-2030. |
Ændringsforslag 36 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1 – indledning | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne afspejler i deres regnskaber, jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, vedrørende høstede træprodukter emissioner og optag fra ændringer i puljen af høstede træprodukter, som henhører under følgende kategorier ved brug af førsteordensnedbrydningsfunktion, metoder og standardhalveringstiderne i bilag V: |
Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra ændringer i puljen af høstede træprodukter, som henhører under følgende kategorier ved brug af førsteordensnedbrydningsfunktion, metoder og standardhalveringstiderne i bilag V: |
Ændringsforslag 37 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Kommissionen vedtager senest den 31. december 2019 en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at opdatere kategorierne i puljen af høstede træprodukter med yderligere produkter, som har en positiv substitutionseffekt, under hensyntagen til indberetningerne fra medlemsstaterne om landespecifikke underkategorier. Denne opdatering foretages på grundlag af IPCC-retningslinjerne og sikrer den miljømæssige integritet af EU's LULUCF-regnskaber. |
Ændringsforslag 38 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 5 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
5a. En vurdering af virkningerne af den fleksibilitetsmekanisme, der er fastlagt i denne artikel, medtages i den i artikel 15 omhandlede rapport. |
Ændringsforslag 39 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Kommissionen foretager en omfattende gennemgang af rapporteringerne om overholdelse med henblik på at vurdere overholdelsen af artikel 4, |
2. Kommissionen foretager en omfattende gennemgang af rapporteringerne om overholdelse med henblik på at vurdere overholdelsen af artikel 4 og giver en begrundelse for eventuelle forskelle. |
Ændringsforslag 40 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Kommissionen registrerer mængden af emissioner og optag for hver arealopgørelseskategori i de enkelte medlemsstater og sikrer en korrekt bogføring i forbindelse med udøvelse af fleksibiliteten i henhold til artikel 11 i det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 525/2013. Den centrale administrator fører en automatiseret kontrol med hver transaktion i henhold til denne forordning og blokerer om nødvendigt transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder. Disse oplysninger gøres tilgængelige for offentligheden. |
1. Kommissionen registrerer mængden af emissioner og optag for hver arealopgørelseskategori i de enkelte medlemsstater og sikrer en korrekt bogføring i forbindelse med udøvelse af fleksibiliteten i henhold til artikel 11 i det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 525/2013. Den centrale administrator fører en automatiseret og grundig kontrol med hver transaktion i henhold til denne forordning og blokerer om nødvendigt transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder. Medlemsstaterne modtager feedback og har ret til at svare. Enhver anmodning fra en medlemsstat om en berigtigelse skal indsendes inden for en rimelig tidsfrist. Kommissionen registrerer disse begivenheders sporbarhed og gør disse oplysninger tilgængelige for offentligheden via internettet. |
Ændringsforslag 41 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, 5, 8, 10 og 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for ikrafttrædelsen]. |
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, 5, 8, 9, 10 og 13, tillægges Kommissionen for en periode på 5 år fra [datoen for ikrafttrædelsen]. |
Ændringsforslag 42 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. |
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen og forsøger at nå frem til en fælles holdning med de eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. |
Ændringsforslag 43 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU’s samlede mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 og dets bidrag til målene i Parisaftalen og kan fremsætte forslag efter behov. |
Inden for seks måneder efter den forberedende dialog, der skal indkaldes til under UNFCCC i 2018, i 2024 og derefter hvert femte år aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til Parisaftalens langsigtede mål, og den kan efter behov fremsætte forslag med henblik på at ajourføre denne forordning og dens mål i overensstemmelse med udviklingen i den forberedende dialog under UNFCCC, og med de seneste videnskabelige resultater. |
Ændringsforslag 44 Forslag til forordning Bilag IV – del A – stk. 1 – litra a a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
aa) Referenceniveauerne skal bidrage til at fastholde eller øge skovenes kulstoflagre, samtidig med at der produceres et årligt vedvarende udbytte af tømmer, fiber eller energi fra skoven |
Ændringsforslag 45 Forslag til forordning Bilag IV – del A – stk. 1 – punkt c | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
c) Referenceniveauerne bør sikre en robust og troværdig bogføring for at garantere, at emissioner og optag fra biomasse bogføres behørigt |
c) Referenceniveauerne bør sikre en robust og troværdig bogføring af forvaltede skovarealer, for at garantere, at emissioner og optag fra biomasse bogføres behørigt |
Ændringsforslag 46 Forslag til forordning Bilag IV – del A – stk. 1 – litra d | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
d) Referenceniveauerne skal omfatte kulstofpuljen fra høstede træprodukter, idet det hermed gøres muligt at foretage en sammenligning mellem antagelsen om øjeblikkelig oxidation og anvendelsen af førsteordensnedbrydningsfunktionen og halveringstider |
udgår |
Ændringsforslag 47 Forslag til forordning Bilag IV – del A – stk. 1 – punkt e | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
e) Referenceniveauerne bør tage hensyn til målet om at bidrage til bevarelse af biodiversitet samt bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, som anført i EU-skovbrugsstrategien, medlemsstatens nationale skovpolitikker og EU's biodiversitetsstrategi |
e) Referenceniveauerne bør tage hensyn til målet om at bidrage til bevarelse af biodiversitet samt bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, som anført i EU-skovbrugsstrategien, medlemsstatens nationale skovprogrammer og -politikker, EU's biodiversitetsstrategi og EU's bioøkonomistrategi |
Ændringsforslag 48 Forslag til forordning Bilag IV – del A – stk. 1 – punkt g a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
ga) Referenceniveauerne skal give en rimelig sikkerhed for, at fastlæggelsen af disse ikke direkte er bygget på antagelser og skøn baseret på medlemsstaternes eller EU's politikker eller antagelser eller skøn baseret på forventede fremtidige ændringer af medlemsstaternes eller EU's politikker. |
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
|
Titel |
Medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer |
||||
|
Referencer |
COM(2016)0479 – C8-0330/2016 – 2016/0230(COD) |
||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 12.9.2016 |
|
|
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 12.9.2016 |
||||
|
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Marisa Matias 5.10.2016 |
||||
|
Behandling i udvalg |
28.11.2016 |
22.3.2017 |
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
30.5.2017 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
44 13 1 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, Hans-Olaf Henkel, Kaja Kallas, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Nadine Morano, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Lieve Wierinck, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Soledad Cabezón Ruiz, Jude Kirton-Darling, Constanze Krehl, Barbara Kudrycka, Olle Ludvigsson, Florent Marcellesi, Marian-Jean Marinescu, Marisa Matias, Markus Pieper, Anne Sander, Pavel Telička, Anneleen Van Bossuyt |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Fabio Massimo Castaldo, Nicola Danti, Gabriele Preuß |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG
|
44 |
+ |
|
|
ALDE |
Kaja Kallas, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Pavel Telicka, Lieve Wierinck |
|
|
ECR |
Edward Czesak, Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel, Evžen Tošenovský, Anneleen van Bossuyt |
|
|
PPE |
Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Christian Ehler, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Barbara Kudrycka, Janusz Lewandowski, Marian-Jean Marinescu, Nadine Morano, Angelika Niebler, Markus Pieper, Herbert Reul, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Anne Sander, Algirdas Saudargas, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Anna Záborská, Pilar del Castillo Vera |
|
|
S&D |
José Blanco López, Soledad Cabezón Ruiz, Adam Gierek, Theresa Griffin, Jude Kirton-Darling, Peter Kouroumbashev, Constanze Krehl, Miapetra Kumpula-Natri, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Dan Nica, Miroslav Poche, Gabriele Preuβ, Flavio Zanonato |
|
|
13 |
- |
|
|
EFDD |
Fabio Massimo Castaldo |
|
|
ENF |
Angelo Ciocca, Jean-Luc Schaffhauser |
|
|
GUE/NGL |
Xabier Benito Ziluaga, Jaromír Kohlícek, Paloma López Bermejo, Marisa Matias |
|
|
S&D |
Carlos Zorrinho |
|
|
Verts/ALE |
Reinhard Bütikofer, Jakop Dalunde, Florent Marcellesi, Michel Reimon, Claude Turmes |
|
|
1 |
0 |
|
|
S&D |
Kathleen Van Brempt |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (1.6.2017)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer
(COM(2016)0479 – C8-0330/2016 – 2016/0230(COD))
Ordfører for udtalelse: Elisabeth Köstinger
KORT BEGRUNDELSE
For at sikre en vellykket overgang til en kulstoffattig økonomi, er der behov for en stabil politisk ramme. For at udløse en dekarbonisering og gennemføre den for en bæredygtig måde, skal alle sektorer bidrage i tilstrækkeligt omfang til processen. Medtagelsen af LULUCF-sektoren i EU's klimapolitik fra 2021 er derfor et vigtigt element i forbindelse med en fremadskuende klimapolitik.
Landbrug og skovbrug udfylder en miljømæssig, økonomisk og social opgave for samfundet. Denne multifunktionelle rolle, som et bæredygtigt landbrug og en bæredygtig skovforvaltning har, skal anerkendes i den europæiske klimapolitik. Incitament til at nedbringe udledningen af drivhusgasser skal derfor være i overensstemmelse med behovet for at sikre forsyningssikkerhed og en klar forpligtelse til at støtte produktionssteder i Europa for bæredygtige fødevarer og biomasse. Landbrug og bæredygtig anvendelse af biomasse er ikke i modstrid med klimaambitionen, men skal betragtes som en del af løsningen.
For at skabe lige konkurrencevilkår skal sektorens input under alle omstændigheder tages i betragtning. Europas landbrug har siden 1990 allerede reduceret sine emissioner med 24 %.
Samtidig er det afgørende, at der er en klar sondring mellem fossile og biogene drivhusgasser. Landbrugs- og skovbrugssektoren må ikke degraderes til CO2-dræn for andre CO2-udledere. Substitutionsvirkningen af bioenergi, bioøkonomi og anvendelsen af træprodukter skal anerkendes. For at nå klimamålene er stimulering af den "grønne økonomi" et meget vigtigt aspekt.
Følgende ændringer i forhold til Kommissionens forslag skal derfor fremhæves:
1) Pionerer inden for bæredygtigt landbrug bør ikke straffes.
Medlemsstater, der i de senere år allerede har vedtaget foranstaltninger på miljø- og klimaområdet skal have mulighed for at tage disse i betragtning ved beregningen af basisåret for landbruget.
2) Hvad angår skove og bæredygtig skovforvaltning, er der betydelige forskelle mellem medlemsstaterne.
Det er derfor nødvendigt ikke kun at fokusere på positive klimabeskyttelsesvirkninger gennem indsats for nyplantning af skov, men navnlig også på potentialet for klimabeskyttelse gennem bæredygtig skovforvaltning og brug af biomasse.
3) Ved fastsættelsen af referenceniveauerne for skovbrug skal der udvikles et system, der er respekterer nærhedsprincippet.
De kriterier, der skal tages i betragtning af medlemsstaterne ved fastsættelsen af referenceniveauerne for skovbrug, skal respektere den bæredygtige anvendelse af biomasse, gennemførelsen i EU's bioøkonomiske strategi og sikringen af energiforsyningssikkerheden. Som Europa-Parlamentet allerede anmodede om i sin betænkning om den nye europæiske skovbrugsstrategi[1], bør Den Stående Skovbrugskomité styrkes, og den bør høres af Kommissionen i forbindelse med teknisk bistand.
4) Anvendelsen af delegerede retsakter skal udelukkende ske med henblik på at ændre ikkevæsentlige elementer i basisretsakten.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3) Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen forslaget om at ratificere Parisaftalen for EU. Dette lovgivningsforslag er et led i gennemførelsen af Unionens forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner for økonomien som helhed, hvilket bekræftes i Unionens og dens medlemslandes tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev forelagt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") den 6. marts 201510. |
(3) Rådet ratificerede Parisaftalen den 5. oktober 2016, efter at Europa-Parlamentet havde givet sit samtykke dertil den 4. oktober 2016. Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016 og sigter mod at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2°C over det førindustrielle niveau og videreføre indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C over det førindustrielle niveau på en måde, som ikke truer fødevareproduktionen og fødevaresikkerheden. Aftalen understreger endvidere betydningen af bæredygtig skovforvaltning for at nå målet om at skabe balance mellem emissioner og optag. Dette lovgivningsforslag er et led i gennemførelsen af Unionens forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner for økonomien som helhed, hvilket bekræftes i Unionens og dens medlemslandes tilsigtede nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev forelagt sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") den 6. marts 201510. |
|
__________________ |
__________________ |
|
10 http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx |
10 http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx |
Begrundelse | |
Det er vigtigt at opdatere teksten efter ratificeringen af Parisaftalen. Det er også nødvendigt at supplere betragtning 3 med en henvisning til Parisaftalens artikel 2, stk. 1, litra b), vedrørende fødevareproduktion og til artikel 5 om betydningen af bæredygtig skovforvaltning for at nå målet om at skabe balance mellem emissioner og optag. | |
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4) Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. For at nå dette mål skal parterne udarbejde, meddele og håndhæve successive nationalt bestemte bidrag. Parisaftalen erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som ikke fortsættes efter 2020. I Parisaftalen opfordres også til, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås en balance mellem menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn af drivhusgasser, og til, at parterne træffer foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøger dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove. |
(4) Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Den har også til formål at øge tilpasningsevnen over for de skadelige virkninger af klimaændringer og fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer og en udvikling med lave drivhusgasemissioner på en måde, der ikke er til fare for fødevareproduktionen. For at nå Parisaftalens mål bør parterne udarbejde, meddele og håndhæve de efterfølgende nationalt bestemte bidrag. Parisaftalen erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som ikke fortsættes efter 2020. I Parisaftalen opfordres også til, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås en balance mellem menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn af drivhusgasser, og til, at parterne træffer foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøger dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove. Parterne anerkender, at afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger bør følge en fuldt gennemsigtig tilgang, idet der tages hensyn til økosystemerne, og at den bør baseres på og styres af de bedste og seneste videnskabelige opdagelser. |
Begrundelse | |
Betragtningen om Parisaftalen bør suppleres med en henvisning til artikel 2, stk. 1, litra b), for at understrege, at sektoren har mange mål og udfordringer, samt til artikel 2. | |
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 4 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(4a) For at kunne opnå de negative emissioner, der skal til for at nå målene i Parisaftalen, skal optagene af drivhusgasser fra atmosfæren via arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) være robuste og bør ikke blot anvendes til at udligne emissionsnedbringelser fra andre kilder. Da flytninger gennem LULUCF er reversible, bør de ikke bruges til at kompensere for emissioner og bør behandles som en separat søjle i EU's klimapolitiske ramme. |
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 5 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5) Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 også de forskellige målsætninger for landbrugs- og arealanvendelsessektoren med deres mindre modvirkningspotentiale samt behovet for at sikre sammenhæng mellem Unionens mål for fødevaresikkerhed og klimaændringer. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at undersøge, hvordan en bæredygtig intensivering af fødevareproduktion bedst kan fremmes, samtidig med at sektorens bidrag til en modvirkning af drivhusgasemissioner og kulstofbinding, herunder ved skovplantning optimeres, og til at udarbejde en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF") kan medtages i 2030-rammen for modvirkning af drivhusgasemissioner, så snart de tekniske betingelser tillader det og under alle omstændigheder inden 2020. |
(5) Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 også de forskellige målsætninger for landbrugs- og arealanvendelsessektoren med deres mindre modvirkningspotentiale samt behovet for at sikre sammenhæng mellem Unionens mål for fødevaresikkerhed og klimaændringer. Desuden bidrager implementeringen af teknologiløsninger inden for landbrugs- og skovbrugssektoren til at øge produktionen og reducere det miljømæssige fodaftryk. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at undersøge, hvordan en bæredygtig intensivering af fødevareproduktion bedst kan fremmes, samtidig med at sektorens bidrag til en modvirkning af drivhusgasemissioner og kulstofbinding, herunder ved skovplantning optimeres, og til at udarbejde en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF") kan medtages i 2030-rammen for modvirkning af drivhusgasemissioner, så snart de tekniske betingelser tillader det og under alle omstændigheder inden 2020. |
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(6) LULUCF-sektoren kan bidrage til modvirkning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner og bevare og forbedre dræn og kulstoflagre. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive, er kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning. |
(6) I kampen mod klimaændringerne er udfordringen at reducere det aktuelle niveau af CO2 i atmosfæren og at reducere emissionerne. LULUCF-sektoren kan bidrage til modvirkning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner og bevare og forbedre dræn og kulstoflagre, erstatte fossile energikilder med vedvarende energi fra skovbiomasse og udnytte optagspotentialet i biomaterialer fra bæredygtig skovdrift og deres potentiale til at erstatte fossile materialer under hensyntagen til disse materialers samlede livscyklus fra frembringelsen af råvarer til forarbejdnings- og produktionstrinnet. Bioøkonomi og bioenergi er en ufravigelig vej mod en fossilfri og grøn økonomi. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive, er kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning. |
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(6a) Avanceret forvaltningspraksis kan bidrage betydeligt til at mindske emissionerne af drivhusgasser i LULUCF-sektoren. Fremme af udviklingen af innovativ praksis og tilskyndelse til jordejere til at gøre brug af avanceret praksis, som præcisionslandbrug, præcisionsskovbrug og intelligent landbrug, er mulige måder til at hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål. |
Begrundelse | |
Præcisionslandbrug og -skovbrug kan reducere emissionerne ved at optimere brugen af f.eks. brændstoffer, gødningsstoffer og pesticider. Denne måde at drive intelligent landbrug på er til gavn for landbrugere, skovbrugsforvaltere og miljøet. | |
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 8 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(8a) Foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik og nationale politikker kan have betydning for emissionsprofilen for dyrkede arealer, græsarealer og vådområder. Hvad angår basisperioden for de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i denne forordning, bør der ved beregningen tages hensyn til de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, der er blevet gennemført af medlemsstaterne i denne periode. |
Begrundelse | |
Det er vigtigt at anerkende de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, så dem, der er "tidligt ude", ikke straffes. | |
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 9 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9) Emissioner og optag fra skovarealer afhænger af en række naturlige omstændigheder, aldersstruktur samt nuværende og tidligere forvaltningspraksis. Anvendelsen af et basisår gør det ikke muligt at afspejle disse faktorer og heraf følgende cykliske virkninger på emissioner og optag eller variationer i disse mellem forskellige år. De relevante regnskabsregler bør i stedet indeholde referenceniveauer, således at der ses bort fra virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika. I mangel af en international revision efter UNFCCC og Kyotoprotokollen bør der indføres en kontrolprocedure for at sikre gennemsigtighed og forbedring af regnskabskvaliteten i denne kategori. |
(9) Emissioner og optag fra skovarealer afhænger af en række naturlige omstændigheder, aldersstruktur samt nuværende og tidligere forvaltningspraksis, der varierer betydeligt mellem medlemsstaterne. Anvendelsen af et basisår gør det ikke muligt at afspejle disse faktorer og heraf følgende cykliske virkninger på emissioner og optag eller variationer i disse mellem forskellige år. De relevante regnskabsregler bør i stedet indeholde referenceniveauer, hvor der tages hensyn til virkningerne af naturlige og landespecifikke karakteristika som f.eks., at det ikke er muligt at forvalte skove i Kroatien på grund af besættelsen af området, den kroatiske uafhængighedskrig, omstændigheder under krigen og i efterkrigstiden. De relevante regnskabsregler skal også tage hensyn til sammenhæng og kravene til bæredygtig skovforvaltning fra Forest Europe (ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa). I mangel af en international revision efter UNFCCC og Kyotoprotokollen bør der indføres en gennemsigtig kontrolprocedure for medlemsstaterne for at forbedre mulighederne for revision og kvaliteten af regnskabsføringen i denne kategori. |
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 10 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10) Når Kommissionen vælger at blive bistået af en ekspertgruppe i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (K(2016)3301) i forbindelse med revisionen af nationale regnskabsregler for skovbrug, bør den bygge på god praksis og erfaring i forbindelse med eksperternes revision under UNFCCC, herunder deltagelse af nationale eksperter og anbefalinger, og udvælge et tilstrækkeligt antal eksperter fra medlemsstaterne. |
(10) Proceduren for medlemsstaternes fastsættelse af skovreferenceniveauer bør være gennemsigtig og i overensstemmelse med krav til bæredygtig skovforvaltning fra Forest Europe (Ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa)1a. Kommissionen bør bistå medlemsstaterne ved at bygge på god praksis og erfaring i forbindelse med eksperternes revision under UNFCCC. I denne sammenhæng er det hensigtsmæssigt, at Kommissionen yder teknisk bistand i forbindelse med kontrol af overholdelsen af kriterierne i bilag IV, efter høring af Den Stående Skovbrugskomité, der blev oprettet ved Rådets afgørelse 89/367/EØF1b. |
|
|
__________________ |
|
|
1a Forest Europe - ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, mellemstatslig forhandlingskomité for en juridisk bindende aftale om skovene i Europa: http://www.foresteurope.org/. |
|
|
1b Rådets beslutning af 29. maj 1989 om nedsættelse af en stående skovbrugskomité (EUT L 165 af 15.6.1989, s. 14). |
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 11 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(11) Det anføres i de internationalt aftalte IPCC-retningslinjer, at emissioner fra forbrændingen af biomasse kan opgøres som nul i energisektoren på den betingelse, at disse emissioner medregnes i LULUCF-sektoren. Fordi emissionen af forbrændingen af biomasse betragtes lig nul, i overensstemmelse med Artikel 38 i forordning (EF) nr. 601/2012 og bestemmelserne i forordning (EU) nr. 525/2013, er sammenhængen med retningslinjen IPCC kun sikret, hvis emissionerne betragtes som tilhørende under dette regulativ. |
(11) Det anføres i de internationalt aftalte IPCC-retningslinjer, at emissioner fra forbrændingen af biomasse kan opgøres som nul i energisektoren på den betingelse, at disse emissioner medregnes i LULUCF-sektoren. Fordi emissionen af forbrændingen af biomasse betragtes lig nul, i overensstemmelse med Artikel 38 i forordning (EF) nr. 601/2012 og bestemmelserne i forordning (EU) nr. 525/2013, er sammenhængen med retningslinjen IPCC kun sikret, hvis emissionerne betragtes som tilhørende under dette regulativ. De regnskabsregler for bioenergi, der er fastsat i denne forordning, bør ikke være til hinder for bæredygtig udnyttelse af biomasse i energisektoren gennem generering af emissioner i LULUCF-sektoren. |
Begrundelse | |
Det potentiale, der ligger i bioenergi som erstatning for fossile brændstoffer, skal afspejles på korrekt vis. | |
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Betragtning 12 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(12) Den øgede bæredygtige anvendelse af høstede træprodukter kan i væsentlig grad begrænse emissioner til og øge optaget af drivhusgasser fra atmosfæren. Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne i regnskaberne nøjagtigt angiver ændringerne i mængden af høstet træ, når disse sker, for at give incitament til at øge brugen af høstede træprodukter med lang livscyklus. Kommissionen bør vejlede om metodologiske spørgsmål, der er relateret til regnskabet for høstede træprodukter. |
(12) Den øgede bæredygtige anvendelse af høstede træprodukter kan i væsentlig grad begrænse emissioner gennem substitutionsvirkningen (i betragtning af andre sektorers energi- og CO2-intensitet, f.eks. tegner cementproduktion sig for ca. 8 % af de globale CO2-emissioner), og øge optaget af drivhusgasser fra atmosfæren. Regnskabsreglerne bør sikre, at medlemsstaterne i regnskaberne nøjagtigt angiver ændringerne i mængden af høstet træ, når disse sker, og anerkender, glæder sig over og tilskynder til at øge brugen af høstede træprodukter med lang livscyklus for derved at reducere brugen af andre, ikke-biologisk nedbrydelige materialer, som f.eks. plastik. Kommissionen bør vejlede om metodologiske spørgsmål, der er relateret til regnskabet for høstede træprodukter. |
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Betragtning 13 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(13) Naturlige forstyrrelser, såsom skovbrande, insekt- og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, som er uden for medlemsstaternes kontrol, og som disse ikke har nogen indflydelse på, kan medføre drivhusgasemissioner af midlertidig karakter i LULUCF-sektoren eller reversering af tidligere optag. Eftersom reversering også kan skyldes forvaltningsbeslutninger, såsom beslutninger om at høste eller plante træer, bør denne forordning sikre, at menneskeskabt reversering af optag altid afspejles nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Desuden bør denne forordning give medlemsstaterne en begrænset mulighed for at udelukke emissioner fra forstyrrelser, der er uden for deres kontrol, fra deres LULUCF-regnskaber. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser. |
(13) Naturlige forstyrrelser, såsom skovbrande, insekt- og sygdomsangreb, ekstremt vejr og geologiske forstyrrelser, som er uden for medlemsstaternes kontrol, og som disse ikke har nogen indflydelse på, kan medføre drivhusgasemissioner af midlertidig karakter i LULUCF-sektoren eller reversering af tidligere optag. Eftersom reversering også kan skyldes forvaltningsbeslutninger, såsom beslutninger om at høste eller plante træer, bør denne forordning sikre, at menneskeskabt reversering af optag altid afspejles nøjagtigt i LULUCF-opgørelserne. Desuden bør denne forordning give medlemsstaterne mulighed for at udelukke emissioner fra forstyrrelser, der er uden for deres kontrol, fra deres LULUCF-regnskaber. Den måde, hvorpå medlemsstaterne administrerer disse bestemmelser, bør dog ikke føre til uretmæssigt lave opgørelser og bør ikke hindre medlemsstaterne i at træffe forebyggende foranstaltninger med henblik på at mindske risikoen for naturlige forstyrrelser. |
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Betragtning 14 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(14) Afhængigt af nationale præferencer bør medlemsstaterne kunne vælge hensigtsmæssige nationale politikker til opfyldelsen af deres forpligtelser i LULUCF, herunder muligheden for at kompensere for emissioner fra én arealopgørelseskategori ved optag fra en anden arealopgørelseskategori. De bør også være i stand til at kumulere nettooptag i perioden 2021-2030. Handel mellem medlemsstaterne bør fortsætte som en ekstra mulighed for at bidrage til overholdelse. Ifølge praksis i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode bør der også være mulighed for, at en medlemsstat kan udnytte sin overopfyldelse i henhold til forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer for at sikre opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til denne forordning. |
(14) Afhængigt af nationale præferencer bør medlemsstaterne kunne vælge hensigtsmæssige nationale politikker til opfyldelsen af deres forpligtelser i LULUCF, herunder muligheden for at kompensere for emissioner fra én arealopgørelseskategori ved optag fra en anden arealopgørelseskategori. De bør også være i stand til at kumulere nettooptag i perioden 2021-2030. Handel mellem medlemsstaterne bør fortsætte som en ekstra mulighed for at bidrage til overholdelse. Ifølge praksis i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode bør der også være mulighed for, at en medlemsstat kan udnytte sin overopfyldelse i henhold til forordning (EU) nr. .../.. om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer, samtidig med at der sikres en klar skelnen mellem emissioner og fjernelse af fossile og biogenetiske drivhusgasser. Derfor bør de årlige nettooptag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede skovarealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer begrænses til landbrug. Medlemsstaterne bør kunne anvende op til 425 mio. ton nettooptag som følge af denne forordning med henblik på at overholde deres forpligtelser i forordningen om indsatsfordeling. |
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Betragtning 18 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(18) For at sikre korrekt bogføring af transaktioner i henhold til denne forordning, herunder brug af fleksibilitet og sporing, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med hensyn til den tekniske tilpasning af definitioner, værdier, lister over drivhusgasser og kulstofpuljer, opdateringen af referenceniveauer, bogføringen af transaktioner og revisionen af metode og oplysningskrav. Disse midler skal medregne bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013, som opretter et EU-register. De nødvendige bestemmelser bør være indeholdt i en enkelt retsakt, der kombinerer regnskabsbestemmelserne i henhold til direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) nr. 525/2013, forordning [] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. |
(18) For at sikre korrekt bogføring af transaktioner i henhold til denne forordning, herunder brug af fleksibilitet og sporing, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med hensyn til den tekniske tilpasning af definitioner, værdier, lister over drivhusgasser og kulstofpuljer, opdateringen af kategorierne i puljen af høstede træprodukter , bogføringen af transaktioner og revisionen af metode og oplysningskrav for at afspejle ændringer i IPCC-retningslinjerne, som vedtaget af organer under UNFCCC eller i Parisaftalen.. Disse midler skal medregne bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013, som opretter et EU-register. De nødvendige bestemmelser bør være indeholdt i en enkelt retsakt, der kombinerer regnskabsbestemmelserne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 20131a, forordning (EU) nr. 525/2013, forordning (EU) nr. .../... om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 for en modstandsdygtig energiunion og denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 20161b. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. |
|
|
________________ |
|
|
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32). |
|
|
1b EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. |
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Betragtning 19 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(19) Denne forordning bør revideres i 2024 og derefter hvert 5. år for at vurdere, hvordan den generelt fungerer. Denne revision kan også benytte resultaterne af den globale status, der gøres over Parisaftalen. |
(19) På baggrund af den forberedende dialog 2018 skal Kommissionen senest den 28. februar 2019 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om tilstrækkeligheden af ambitionsniveauet i denne forordning. Denne forordning bør revideres i 2023 og derefter hvert 3. år for at vurdere, hvordan den generelt fungerer. Denne revision kan også benytte resultaterne af den globale status, der gøres over Parisaftalen. |
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – indledning | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Denne forordning finder anvendelse på emissioner og optag af drivhusgasser, der er anført i bilag I, afsnit A, som rapporteret i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 525/2013, og som forekommer i en af følgende arealopgørelseskategorier på medlemsstaternes områder i perioden 2021-2030: |
1. Denne forordning finder anvendelse på emissioner og optag af drivhusgasser, der er anført i bilag I, afsnit A, som rapporteret i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 525/2013, og som forekommer i en af følgende arealopgørelseskategorier på medlemsstaternes områder og andre opgørelseskategorier i perioden 2021-2030: |
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra e a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
ea) høstede træprodukter. |
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 – litra g a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
ga) Et skovreferenceniveau er et skøn over de gennemsnitlige årlige nettoemissioner eller –optag fra forvaltede skovarealer inden for medlemsstatens område i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030. |
Begrundelse | |
Definitionen af en "skovreferenceniveau" i artikel 8, stk. 1, bør anføres i artikel 3 sammen med de øvrige definitioner. | |
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at tilpasse definitionerne i stk. 1 til den videnskabelige udvikling eller de tekniske fremskridt og for at sikre overensstemmelse mellem disse definitioner og eventuelle ændringer af relevante definitioner i retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra IPCC i 2006 ("IPCC-retningslinjerne"). |
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at tilpasse definitionerne i stk. 1 for at sikre overensstemmelse mellem disse definitioner og eventuelle ændringer af relevante definitioner i retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra IPCC i 2006 ("IPCC-retningslinjerne"), som vedtaget af organer under UNFCCC eller i Parisaftalen. |
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
For perioden 2021-2025 og 2026-2030 og under hensyntagen til den i artikel 11 omhandlende fleksibilitet skal hver medlemsstat sikre, at emissionerne ikke overstiger optag, idet disse beregnes som summen af de samlede emissioner og optag på deres område i de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i artikel 2, i overensstemmelse med denne forordning. |
For perioden 2021-2025 og 2026-2030 og under hensyntagen til den i artikel 11 omhandlende fleksibilitet skal hver medlemsstat sikre, at emissionerne ikke overstiger optag, idet disse beregnes som summen af de samlede emissioner og optag på deres område i de arealopgørelseskategorier og andre kategorier, der er omhandlet i artikel 2, i overensstemmelse med denne forordning. |
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Hver medlemsstat udarbejder og opretholder regnskaber, som nøjagtigt afspejler emissioner og optag i forbindelse med arealopgørelseskategorier, der omhandles i artikel 2. Medlemsstaterne sikrer nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens, sammenlignelighed og gennemsigtighed i deres regnskaber og andre data i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne betegner emissioner med et plustegn (+) og optag med et minustegn (-). |
1. Hver medlemsstat udarbejder og vedligeholder regnskaber, der nøjagtigt afspejler de emissioner og optag, der stammer fra arealopgørelseskategorierne og andre kategorier som omhandlet i artikel 2 i overensstemmelse med rapporteringsvejledningen, der er vedtaget af organer i UNFCCC eller i Paris-aftalen for perioden 2021-2030. Medlemsstaterne sikrer nøjagtighed, fuldstændighed, konsistens, sammenlignelighed og gennemsigtighed i deres regnskaber og andre data i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne betegner emissioner med et plustegn (+) og optag med et minustegn (-). |
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Medlemsstaterne forhindrer enhver dobbelttælling af emissioner eller optag, navnlig ved kun at opgøre emissioner eller optag, der stammer fra mere end én arealopgørelseskategori, under én kategori. |
2. Medlemsstaterne forhindrer enhver dobbelttælling af emissioner eller optag, navnlig ved kun at opgøre emissioner eller optag, der stammer fra mere end én opgørelseskategori, under én kategori. |
Begrundelse | |
Det foreslås, at høstede træprodukter vil blive inkluderet som en særskilt opgørelses- og regnskabskategori. Det er i overensstemmelse med 2006 IPCC-retningslinjer og UNFCCC rapporteringspraksis. Det medfører ændringer i afsnit 5.1, 5.2 og 5.4. | |
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Medlemsstaterne medtager enhver ændring i kulstoflageret af kulstofpuljer opført i bilag I, afsnit B for hver arealopgørelseskategori i deres regnskaber. Medlemsstater kan vælge ikke at medtage ændringer i kulstoflagre for kulstofpuljer i deres regnskaber, hvis kulstofpuljen ikke er en kilde, bortset fra overjordisk biomasse og høstede træprodukter i forvaltede skovarealer. |
4. Medlemsstaterne medtager enhver ændring i kulstoflageret af kulstofpuljer opført i bilag I, afsnit B for hver opgørelseskategori i deres regnskaber. Medlemsstater kan vælge ikke at medtage ændringer i kulstoflagre for kulstofpuljer i deres regnskaber, hvis kulstofpuljen ikke er en kilde, bortset fra overjordisk biomasse og høstede træprodukter i forvaltede skovarealer. |
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at ændre bilag I for at afspejle ændringer i IPCC-retningslinjerne. |
6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at ændre bilag I for at afspejle ændringer i IPCC-retningslinjerne, som vedtaget af organer under UNFCCC eller i Parisaftalen. |
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede dyrkede arealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede dyrkede arealer i dens basisperiode 2005-2007 med fem. |
1. Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede dyrkede arealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede dyrkede arealer i dens basisperiode 2005-2007 eller dens basisår som fastlagt under UNFCCC med fem. Valg af regnskabsmæssig reference skal meddeles Europa-Kommissionen senest den 31. december 2018. En medlemsstat kan modregne miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, der gennemføres i løbet af basisperioden. |
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede græsarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede græsarealer i dens basisperiode 2005-2007 med fem. |
2. Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede dyrkede arealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede dyrkede arealer i dens basisperiode 2005-2007 eller dens basisår som fastlagt under UNFCCC med fem. Valg af regnskabsmæssig reference skal meddeles Europa-Kommissionen senest den 31. december 2018. En medlemsstat kan modregne miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, der gennemføres i løbet af basisperioden. |
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2a. Såfremt miljøvenlige landbrugsforanstaltninger indgår i basisperioden som omhandlet i stk. 1 og 2, kan en medlemsstat bl.a. medtage foranstaltninger vedrørende |
|
|
- klimaændringer og klimabeskyttelse |
|
|
- fremme af biologisk og genetisk mangfoldighed, |
|
|
- fremme af jordens frugtbarhed, og |
|
|
- vandbeskyttelse. |
Begrundelse | |
Forordningen bør ikke straffe medlemsstater, der allerede har gennemført flere miljøvenlige landbrugsforanstaltninger i overensstemmelse med programmer under den fælles landbrugspolitik. Disse medlemsstater bør kunne drage fordel af deres gode resultater i denne periode. Ved beregning af deres emissioner og optag i en basisperiode, bør miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, der allerede er gennemført, tages i betragtning. | |
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Medlemsstater, der har valgt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser i henhold til artikel 2, skal redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021-2025 og/eller perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode 2005-2007 med fem. |
4. Medlemsstater, der har valgt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser i henhold til artikel 2, skal redegøre for emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021-2025 og/eller perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode 2005-2007 eller dens basisår som fastlagt under UNFCCC med fem. Valg af regnskabsmæssig reference skal meddeles Europa-Kommissionen senest den 31. december 2018. |
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede skovarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange dens skovreferenceniveau med fem. Et skovreferenceniveau er et skøn over de gennemsnitlige årlige nettoemissioner eller –optag fra forvaltede skovarealer inden for medlemsstatens område i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030. |
1. Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag fra forvaltede skovarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden 2021-2025 og perioden 2026-2030 minus den værdi, der fås ved at gange dens skovreferenceniveau med fem. |
Begrundelse | |
Definitionen af en "skovreferenceniveau" i artikel 8, stk. 1, bør anføres i artikel 3 sammen med de øvrige definitioner. | |
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i stk. 1, er negativt i forhold til skovreferenceniveauet, skal en medlemsstat medtage et samlet nettooptag på, som højst svarer til 3,5 procent af medlemsstatens emissioner i dens basisår eller periode som anført i bilag III ganget med fem i sit regnskab over forvaltede skovarealer. |
udgår |
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne fastlægger det nye skovreferenceniveau på grundlag af kriterierne i bilag IV, afsnit A. De forelægger Kommissionen en national regnskabsoversigt for skovbrug, herunder et nyt skovreferenceniveau den 31. december 2018 for perioden 2021-2025 og den 30. juni 2023 for perioden 2026-2030. |
Medlemsstaterne fastlægger det nye skovreferenceniveau på grundlag af kriterierne i bilag IV, afsnit A. De forelægger Kommissionen en national regnskabsrapport for skovbrug, herunder et nyt skovreferenceniveau den 31. december 2018 for perioden 2021-2025 og den 30. juni 2023 for perioden 2026-2030. |
Ændringsforslag 32 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Den nationale regnskabsoversigt for skovbrug skal indeholde alle de elementer, der er anført i bilag IV, afsnit B, og omfatte et forslag til et nyt skovreferenceniveau baseret på en videreførelse af den nuværende skovforvaltnings praksis og intensitet, som dokumenteret mellem 1990-2009 pr. skovtype og pr. aldersklasse i nationale skove, udtrykt i ton CO2-ækvivalenter pr. år. |
Den nationale regnskabsrapport for skovbrug skal indeholde alle de elementer, der er opført i bilag IV, afsnit B, og omfatte et forslag til et nyt skovreferenceniveau baseret på en videreførelse af en aktiv og bæredygtig skovforvaltningspraksis i overensstemmelse med de bedste tilgængelige data og vedtagne nationale skovpolitikker og -programmer udtrykt i tons CO2-ækvivalent pr. år og medlemsstaterne nuværende skovforvaltningspolitikker og -programmer. Den skal også tage udgangspunkt i principperne for bæredygtig skovforvaltning og de nationale strategier, som medlemsstaterne har offentliggjort på dette område, indtil skovreferenceniveauet forelægges, og være baseret på langsigtede analyser, der foretages for at virkeliggøre målet i Parisaftalens artikel 4, stk. 1, om, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås en balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn. |
Ændringsforslag 33 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 3 – afsnit 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Skovregnskabsoversigten skal offentliggøres og være genstand for offentlig høring. |
Skovregnskabsrapporten skal offentliggøres og være genstand for offentlig høring. |
Ændringsforslag 34 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Medlemsstaterne påviser sammenhængen mellem de metoder og data, der anvendes til at fastlægge skovreferenceniveauerne i de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og dem, der anvendes i rapporteringen af forvaltede skovarealer. Medlemsstaterne sender senest ved udgangen af perioden 2021-2025 eller 2026-2030 om nødvendigt Kommissionen en teknisk korrektion af deres referenceniveau for at sikre ensartethed. |
4. Medlemsstaterne påviser sammenhængen mellem de metoder og data, der anvendes til at fastlægge skovreferenceniveauerne i de nationale regnskabsrapporter for skovbrug og dem, der anvendes i rapporteringen af forvaltede skovarealer. Medlemsstaterne sender senest ved udgangen af perioden 2021-2025 eller 2026-2030 om nødvendigt Kommissionen en teknisk korrektion af deres referenceniveau for at sikre ensartethed. |
Ændringsforslag 35 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 5 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
5. Kommissionen reviderer de nationale regnskabsoversigter for skovbrug og de tekniske korrektioner og vurderer, i hvilket omfang de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer er blevet fastlagt i overensstemmelse med principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1. I det omfang, det er nødvendigt at sikre overholdelse af principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1, kan Kommissionen genberegne de foreslåede nye eller korrigerede skovreferenceniveauer. |
5. Som anført i bilag 4 foretager Kommissionen en teknisk vurdering af den nationale regnskabsrapport for skovbrug, som medlemsstaten har forelagt, og af eventuelle tekniske korrektioner med henblik på at vurdere, i hvilket omfang de nye eller korrigerede skovreferenceniveauer er blevet fastlagt i overensstemmelse med principperne og kravene i stk. 3 og 4, samt artikel 5, stk. 1. Kommissionen fremsætter henstillinger over for medlemsstaterne og udearbejder en sammenfattende rapport. |
Ændringsforslag 36 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
6. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre bilag II på baggrund af den revision, der foretages i henhold til stk. 5, for at opdatere medlemsstaternes skovreferenceniveauer baseret på de nationale regnskabsoversigter for skovbrug eller de tekniske korrektioner, der er indsendt, og eventuelle nye beregninger foretaget i forbindelse med revisionen. Indtil ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, skal medlemsstaternes skovreferenceniveauer, som er angivet i bilag II, fortsat anvendes i perioden 2021-2025 og/eller 2026-2030. |
6. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 for at ændre bilag II på baggrund af den tekniske vurdering, der foretages i henhold til stk. 5, for at opdatere medlemsstaternes skovreferenceniveauer baseret på de nationale regnskabsrapporter for skovbrug eller de tekniske korrektioner, der er indsendt, og eventuelle nye beregninger foretaget af medlemsstaten i forbindelse med den tekniske vurdering. Såfremt en medlemsstat ikke har ajourført sit skovreferenceniveau, skal den værdi, som er angivet i bilag II, fortsat anvendes i perioden 2021-2025 og/eller 2026-2030. |
Ændringsforslag 37 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1 – indledning | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne afspejler i deres regnskaber, jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, vedrørende høstede træprodukter emissioner og optag fra ændringer i puljen af høstede træprodukter, som henhører under følgende kategorier ved brug af førsteordensnedbrydningsfunktion, metoder og standardhalveringstiderne i bilag V: |
Medlemsstaterne afspejler emissioner og optag fra ændringer i puljen af høstede træprodukter, som henhører under følgende kategorier ved brug af førsteordensnedbrydningsfunktion, metoder og standardhalveringstiderne i bilag V: |
Ændringsforslag 38 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Medlemsstaterne bogfører emissioner og optag i forbindelse med ændringerne i puljen af høstede træprodukter, som for de samlede emissioner og optag for hvert af årene i perioden 2021 til 2025 og perioden 2026 til 2030. |
Begrundelse | |
HWP er virkelig et resultat af menneskeskabt/antropogen aktivitet, og HWP vil derfor blive beregnet på samme måde som nyplantede arealer. Det betyder, at reelle ændringer i kulstoflagre i forbindelse med HWP vil blive medtaget i regnskabsaflæggelsen. | |
Ændringsforslag 39 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1 b (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Kommissionen vedtager senest 31. december 2019 en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at ajourføre kategorierne i puljen af høstede træprodukter med yderligere produkter som bæredygtige innovative biobaserede produkter, der også har en positiv substitutionsvirkning, såvel som standardhalveringstidsværdierne, der er angivet i bilag V. |
Begrundelse | |
For bedre at anerkende lagring af kulstof af fremtidige innovative bæredygtige bio-baserede produkter i LULUCF-regnskaberne bør Kommissionen foreslå yderligere kategorier for puljen høstede træprodukter. | |
Ændringsforslag 40 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at revidere kravene til metode og oplysninger i bilag VI for at afspejle ændringer i IPCC-retningslinjerne. |
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at revidere kravene til metode og oplysninger i bilag VI for at afspejle ændringer i IPCC-retningslinjerne, som vedtaget af organer under UNFCCC eller i Parisaftalen. |
Ændringsforslag 41 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Hvor de samlede emissioner overstiger optag i en medlemsstat, og denne medlemsstat har slettet de årlige emissionstildelinger i henhold til forordning [ ] om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030, skal denne mængde tages i betragtning i forbindelse med medlemsstatens opfyldelse af dens forpligtelse i henhold til artikel 4. |
1. Hvor de samlede emissioner overstiger optag i en medlemsstat, og denne medlemsstat har valgt at slette de årlige emissionstildelinger i henhold til forordning (EU) nr. .../... om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021-2030 som én af fleksibilitetsmulighederne, skal denne mængde tages i betragtning i forbindelse med medlemsstatens opfyldelse af dens forpligtelse i henhold til artikel 4. |
Ændringsforslag 42 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, 5, 8, 10 og 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for ikrafttrædelsen]. |
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, 5, 8, 9, 10 og 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for ikrafttrædelsen]. |
Begrundelse | |
Tilpas artiklen med ændringsforslaget til art. 9. | |
Ændringsforslag 43 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, og den kan komme med forslag om nødvendigt. |
På baggrund af den forberedende dialog i 2018 skal Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2019 om tilstrækkeligheden af ambitionsniveauet i denne forordning. Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2023 og derefter hvert tredje år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU’s samlede mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 og dets bidrag til målene i Parisaftalen, med henblik på at sikre, at forordningen fortsat er i overensstemmelse med de relevante beslutninger vedtaget af organer under UNFCCC eller i Parisaftalen, og fremsætter forslag. |
Ændringsforslag 44 Forslag til forordning Bilag I – punkt B – punkt f | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
f) for nyplantede arealer og forvaltede skovarealer: høstede træprodukter. |
f) høstede træprodukter fra både nyplantede arealer og forvaltede skovarealer. |
Begrundelse | |
Det foreslås at inddrage HWP som en særskilt kategori for at udelukke høstede træprodukter fra skovreferenceniveauet og dermed en nødvendig ændring af teksten i overensstemmelse hermed. | |
Ændringsforslag 45 Forslag til forordning Bilag II – tabel 2 – titel | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaters skovreferenceniveauer, herunder høstede træprodukter |
Medlemsstatens skovreferenceniveauer |
Ændringsforslag 46 Forslag til forordning Bilag IV – del A – stk. 1 – punkt c | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
c) Referenceniveauerne bør sikre en robust og troværdig bogføring for at garantere, at emissioner og optag fra biomasse bogføres behørigt |
c) Referenceniveauerne bør sikre en robust og troværdig bogføring for at garantere, at emissioner og optag fra forvaltede skovarealer bogføres behørigt, og at der er balance mellem emissioner og optag |
Ændringsforslag 47 Forslag til forordning Bilag IV – del A – stk. 1 – litra d | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
d) Referenceniveauerne skal omfatte kulstofpuljen fra høstede træprodukter, idet det hermed gøres muligt at foretage en sammenligning mellem antagelsen om øjeblikkelig oxidation og anvendelsen af førsteordensnedbrydningsfunktionen og halveringstider |
udgår |
Ændringsforslag 48 Forslag til forordning Bilag IV – del A – stk. 1 – punkt e | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
e) Referenceniveauerne bør tage hensyn til målet om at bidrage til bevarelse af biodiversitet samt bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, som anført i EU-skovbrugsstrategien, medlemsstatens nationale skovpolitikker og EU's biodiversitetsstrategi |
e) Referenceniveauerne bør tage hensyn til målet om at bidrage til bevarelse af biodiversitet samt bæredygtig anvendelse af naturressourcerne til produktion af både energi og som erstatning for fossilbaseret materiale, som angivet i Unionens skovbrugsstrategi, medlemsstaternes nationale skovprogrammer og -politikker, og Unionens bioøkonomi- og biodiversitetsstrategier; En medlemsstat, der for nylig har indført, eller som ønsker at indføre en ny politik for skovforvaltning og udnyttelse af ressourcerne, bør, når det giver sig udslag i en øget høst af træ, ikke straffes med regnskabsmæssige debiteringer i medfør af denne forordning under forudsætning af, at denne politik er proaktiv og bæredygtig, og at den ikke fører til en formindskelse af optagskapaciteten i medlemsstatens skove på længere sigt. |
Ændringsforslag 49 Forslag til forordning Bilag IV – del A – stk. 1 – punkt g | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
g) Referenceniveauerne skal være i overensstemmelse med drivhusgasopgørelser og relevante historiske data og skal baseres på gennemsigtige, komplette, konsistente, sammenlignelige og nøjagtige oplysninger. Navnlig skal den model, der anvendes til at konstruere referenceniveauet, kunne reproducere historiske data fra den nationale drivhusgasopgørelse, |
g) Referenceniveauerne skal være i overensstemmelse med drivhusgasopgørelser og relevante historiske data og skal baseres på gennemsigtige, komplette, konsistente, sammenlignelige og nøjagtige oplysninger. Opgørelse af drivhusgasser skal tilpasses de relevante afgørelser, som vedtages af organer under UNFCCC eller i Paris-aftalen. Navnlig skal den model, der anvendes til at konstruere referenceniveauet, kunne reproducere historiske data fra den nationale drivhusgasopgørelse, |
Ændringsforslag 50 Forslag til forordning Bilag IV – del B – titel | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
B. Elementer af de nationale regnskabsoversigter for skovbrug |
B. Elementer af de nationale regnskabsrapporter for skovbrug |
Ændringsforslag 51 Forslag til forordning Bilag IV – del B – stk. 1 – indledning | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
De nationale regnskabsoversigter for skovbrug, der forelægges i henhold til artikel 8 i denne forordning, skal indeholde følgende elementer: |
De nationale regnskabsrapporter for skovbrug, der forelægges i henhold til artikel 8 i denne forordning, skal indeholde følgende elementer: |
Ændringsforslag 52 Forslag til forordning Bilag IV – del B – stk. 1 – litra f – nr. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2) Emissioner og optag fra skove og høstede træprodukter som vist i drivhusgasopgørelser samt relevante historiske data |
2) Emissioner og optag fra skove som vist i drivhusgasopgørelser samt relevante historiske data, |
Ændringsforslag 53 Forslag til forordning Bilag IV – del B – stk. 1 – litra f – nr. 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3) Skovkarakteristika, herunder aldersstruktur, tilvækst, rotationslængde og anden information om skovforvaltningsaktiviteter under "normale tilstande" |
3) Skovkarakteristika, herunder aldersstruktur, tilvækst, rotationslængde og anden relevant information om skovforvaltningsaktiviteter under "normale tilstande" |
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
|
Titel |
Medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer |
||||
|
Referencer |
COM(2016)0479 – C8-0330/2016 – 2016/0230(COD) |
||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 12.9.2016 |
|
|
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
AGRI 12.9.2016 |
||||
|
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Elisabeth Köstinger 30.8.2016 |
||||
|
Behandling i udvalg |
5.12.2016 |
|
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
30.5.2017 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
20 13 3 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Daniel Buda, Matt Carthy, Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Edouard Ferrand, Luke Ming Flanagan, Beata Gosiewska, Martin Häusling, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Ulrike Müller, Maria Noichl, Marijana Petir, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Bas Belder, Franc Bogovič, Hannu Takkula |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Christofer Fjellner |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG
|
PPE |
Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Christofer Fjellner, Esther Herranz García, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Marijana Petir |
|
|
ECR |
Bas Belder, Beata Gosiewska, Zbigniew Kuźmiuk |
|
|
ALDE |
Jan Huitema, Ulrike Müller, Hannu Takkula |
|
|
ENF |
Edouard Ferrand, Philippe Loiseau |
|
|
13 |
- |
|
|
S&D |
Eric Andrieu, Viorica Dăncilă, Maria Noichl, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella |
|
|
ALDE |
Ivan Jakovčić |
|
|
GUE/NGL |
Luke Ming Flanagan, Maria Lidia Senra Rodríguez |
|
|
Verts/ALE |
Martin Häusling, Bronis Ropė |
|
|
EFDD |
John Stuart Agnew, Marco Zullo |
|
|
3 |
0 |
|
|
S&D |
Clara Eugenia Aguilera García, Paolo De Castro |
|
|
GUE/NGL |
Matt Carthy |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] Betænkning om ”En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor” (2014/2223(INI)) af 7. april 2015
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Titel |
Medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer |
||||
|
Referencer |
COM(2016)0479 – C8-0330/2016 – 2016/0230(COD) |
||||
|
Dato for høring af EP |
20.7.2016 |
|
|
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 12.9.2016 |
|
|
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
DEVE 12.9.2016 |
ITRE 12.9.2016 |
TRAN 12.9.2016 |
AGRI 12.9.2016 |
|
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
TRAN 1.9.2016 |
|
|
|
|
|
Ordførere Dato for valg |
Norbert Lins 28.9.2016 |
|
|
|
|
|
Behandling i udvalg |
20.3.2017 |
25.4.2017 |
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
11.7.2017 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
53 9 6 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Paul Brannen, Nessa Childers, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Norbert Lins, Rupert Matthews, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Julia Reid, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Estefanía Torres Martínez, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Luke Ming Flanagan, Elena Gentile, Krzysztof Hetman, Ulrike Müller, James Nicholson, Christel Schaldemose, Bart Staes, Tiemo Wölken |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Siôn Simon, Derek Vaughan |
||||
|
Dato for indgivelse |
17.7.2017 |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I DET ANSVARLIGE UDVALG
|
53 |
+ |
|
|
ALDE |
Catherine Bearder, Gerben-Jan Gerbrandy, Valentinas Mazuronis, Frédérique Ries |
|
|
ECR |
Arne Gericke, Julie Girling, Rupert Matthews, James Nicholson |
|
|
EFDD |
Piernicola Pedicini |
|
|
GUE/NGL |
Lynn Boylan, Stefan Eck, Luke Ming Flanagan, Kateřina Konečná, Estefanía Torres Martínez |
|
|
NI: |
Zoltán Balczó |
|
|
PPE |
Pilar Ayuso, Ivo Belet, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Jens Gieseke, Krzysztof Hetman, Peter Liese, Norbert Lins, Miroslav Mikolášik, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean |
|
|
S&D |
Biljana Borzan, Paul Brannen, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Elena Gentile, Jo Leinen, Susanne Melior, Gilles Pargneaux, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Peter Simon, Daciana Octavia Sârbu, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Derek Vaughan,Tiemo Wölken, Damiano Zoffoli |
|
|
VERTS/ALE |
Margrete Auken, Bas Eickhout, Benedek Jávor, Michèle Rivasi, Davor Škrlec, Bart Staes |
|
|
9 |
- |
|
|
ALDE |
Anneli Jäätteenmäki, Ulrike Müller |
|
|
EFDD |
Julia Reid |
|
|
ENF |
Mireille D'Ornano, Jean-François Jalkh |
|
|
PPE |
Angélique Delahaye, Elisabetta Gardini, Françoise Grossetête, Giovanni La Via |
|
|
6 |
0 |
|
|
ECR |
Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska |
|
|
PPE |
Karl-Heinz Florenz, Andrzej Grzyb |
|
|
S&D |
Jytte Guteland |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller