Procedure : 2016/2224(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0295/2017

Indgivne tekster :

A8-0295/2017

Forhandlinger :

PV 23/10/2017 - 19
CRE 23/10/2017 - 19

Afstemninger :

PV 24/10/2017 - 5.17
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0402

BETÆNKNING     
PDF 790kWORD 115k
10.10.2017
PE 606.289v02-00 A8-0295/2017

om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer

(2016/2224(INI))

Retsudvalget

Ordfører: Virginie Rozière

Ordfører for udtalelse(*):

Molly Scott Cato, Økonomi- og Valutaudvalget

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA
 UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer

(2016/2224(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 11,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), særlig dennes artikel 10,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF,

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(1),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (TAXE 2)(2),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer(3),

–  der henviser til beslutning 1729 (2010) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om beskyttelse af whistleblowere,

–  der henviser til beslutning 2060 (2015) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om beskyttelse af whistleblowere,

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2011 om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2011)0308),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 5. juli 2016 om yderligere foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse (COM(2016)0451),

–  der henviser til G20's handlingsplan til bekæmpelse af korruption og navnlig vejledningen om regler til beskyttelse af whistleblowere,

–  der henviser til OECD's rapport fra marts 2016 med titlen "Committing to effective whistle-blower protection",

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse, som afslutter hendes undersøgelse på eget initiativ OI/1/2014/PMC om "whistleblowing",

–  der henviser til rekommandation CM/Rec(2014)7 af 30. april 2014 fra Europarådets Ministerkomité om beskyttelse af whistleblowere, samt til dens relevante korte vejledning fra januar 2015 til brug for gennemførelse af en national ramme,

–  der henviser til resolution 2171 (2017) af 27. juni 2017 vedtaget af Europarådets Parlamentariske Forsamling, hvorved nationale parlamenter opfordres til at anerkende en ret til rapportering,

–  der henviser til princip 4 i OECD's henstilling om forbedring af etisk adfærd inden for det offentlige,

–  der henviser til OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner,

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkningen fra Retsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0295/2017),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har en målsætning om at fremme demokratiet og retsstatsprincippet og derfor garanterer borgernes ytringsfrihed; der henviser til, at whistleblowing er et grundlæggende aspekt af ytrings- og informationsfriheden, der er nedfældet i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder; overholdelsen og gennemførelsen heraf garanteres af EU; der henviser til, at EU fremmer arbejdstagernes beskyttelse og forbedring af arbejdsvilkårene;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union bidrager til styrkelse af det internationale samarbejde om bekæmpelse af korruption med fuld overholdelse af principperne i folkeretten, af menneskerettighederne og retsstatsprincippet, såvel som af enhver stats suverænitet;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Union i henhold til artikel 67, stk. 2, i TEUF har kompetence med hensyn til den fælles europæiske politik for asyl;

D.  der henviser til, at gennemsigtighed og aktivt medborgerskab indgår i de udviklingstendenser og udfordringer, som de demokratiske samfund skal forholde sig til i det XXI århundrede;

E.  der henviser til, at vi siden økonomi-, gælds- og finanskrisen har været vidne til en bølge af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteunddragelse og -undgåelse på internationalt plan; der henviser til, at der for at modvirke uregelmæssigheder er behov for større gennemsigtighed i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, og at der i nogle medlemsstater allerede er erfaringer med centrale registre til indberetning af faktiske eller mulige overtrædelser af finansielle tilsynsregler; der henviser til De Forenede Nationers konvention mod korruption, der blev vedtaget i 2003(6); der henviser til, at Europa-Parlamentet i kølvandet på disse afsløringer har oprettet to særlige udvalg og et undersøgelsesudvalg; der henviser til, at det allerede i adskillige beslutninger har slået til lyd for beskyttelse af whistleblowere(7); der henviser til, at de allerede aftalte initiativer med henblik på at styrke den internationale udveksling af skatteoplysninger har været til stor hjælp, og at der i forbindelse med de forskellige skatterelaterede lækager er afsløret store mængder af vigtige oplysninger om uregelmæssigheder, som ellers ikke ville være kommet frem;

F.  der henviser til, at whistleblowere spiller en vigtig rolle i at rapportere ulovlig eller upassende adfærd, der underminerer almenvellet og funktionen af vores samfund, og at de for at gøre det giver arbejdsgivere, offentlige myndigheder eller offentligheden direkte oplysninger om en sådan adfærd, der underminerer almenvellet;

G.  der henviser til, at de hermed spiller en væsentlig rolle i at hjælpe medlemsstaterne og EU's institutioner og organer med at forebygge og tackle, blandt andre, alle overtrædelser af integritetsprincippet og magtmisbrug, der truer eller krænker folkesundhed og sikkerhed, finansiel integritet, økonomien, menneskerettigheder, miljøet eller retsstatsprincipperne, stigende arbejdsløshed, begrænser eller forvrænger fair konkurrence og undergraver borgernes tillid til demokratiske institutioner og processer på EU-lovgivnings- og nationalt niveau;

H.  der henviser til, at korruptionen i dag er et af de alvorligste problemer, som EU står over for, da den kan forhindre regeringerne i at beskytte befolkningen, arbejdstagerne, retsstaten og økonomien og resultere i en forringelse af de offentlige institutioner og tjenesteydelser, den økonomiske vækst og konkurrenceevnen på forskellige områder og i et tab af tillid til offentlige og private institutioners og virksomheders gennemsigtighed og demokratiske ansvarlighed; der henviser til, at korruption anslås at koste EU's økonomi 120 mia. EUR om året eller 1 % af EU's BNP;

I.  der henviser til, at de globale bestræbelser på bekæmpelse af korruption hidtil hovedsageligt har haft fokus på uregelmæssigheder i den offentlige sektor, men at lækager i den senere tid har fremhævet den rolle, som finansielle institutioner, finansielle rådgivere og andre private virksomheder spiller med hensyn til at lette korruption;

J.  der henviser til, at en række højt profilerede sager om whistleblowere har vist, at whistleblowing gør offentligheden og de politiske myndigheder opmærksom på information, der har interesse for offentligheden, såsom ulovlig eller upassende adfærd og andre alvorlige uregelmæssigheder;

K.  der henviser til, at sikring af fortrolighed bidrager til at skabe mere effektive kanaler til indberetning af svig, bestikkelse eller andre overtrædelser, og der henviser til, at dårlig forvaltning af fortrolige oplysninger i lyset af de følsomme oplysninger kan føre til uønsket lækage og en krænkelse af EU's og medlemsstaternes almene interesse;

L.  der henviser til, at indførelsen af offentlige registre over de egentlige ejere af investeringsselskaber og lignende juridiske arrangementer samt andre gennemsigtighedsforanstaltninger for investeringsinstrumenter måske kan være med til at modvirke de uregelmæssigheder, som whistleblowere typisk reagerer på;

M.  der henviser til, at sikring af fortroligheden af whistlebloweres identitet og de oplysninger, de afslører, bidrager til at skabe mere effektive kanaler for indberetning af svig, bestikkelse, uregelmæssigheder, forseelser og andre alvorlige overtrædelser, og der henviser til, at dårlig forvaltning af fortrolige oplysninger i lyset af de følsomme oplysninger kan føre til uønsket lækage og en krænkelse af almenheden inden for EU; der henviser til, at beskyttelse af whistleblowere i den offentlige sektor kan gøre det lettere at opdage misbrug af offentlige midler, svig og andre former for grænseoverskridende korruption i forbindelse med nationale eller EU's interesser

N.  der henviser til, at det er beklageligt, at de eksisterende kanaler for indgivelse af formelle klager over forseelser i multinationale selskaber sjældent resulterer i, at uregelmæssigheder straffes konkret;

O.  der henviser til, at whistleblowing har vist sig at være nyttig på en række områder, både i de offentlige og den private sektorer, såsom folkesundhed, beskatning, miljø, forbrugerbeskyttelse, bekæmpelse af korruption og diskrimination og opretholdelse af sociale rettigheder;

P.  der henviser til, at tilfældet skal være velafgrænset i lyset af arten af de udøvede funktioner, forholdets eller de identificerede risicis alvor;

Q.  der henviser til, at det er afgørende vigtigt ikke at krydse barrieren mellem angiveri og whistleblowing; der henviser til, at der ikke er tale om at vide alt om alle, men om at afgrænse det, der udgør manglende indsats mod trusler mod demokratiet;

R.  der henviser til, at whistleblowere i mange tilfælde bliver udsat for repressalier, intimidering, eller pressionsforsøg, som har til formål at forhindre dem i eller afskrække dem fra at foretage en indberetning eller at straffe dem som følge af en indberetning; der henviser til, at sådant pres ofte især udøves på arbejdspladser, hvor whistleblowere, som har afsløret oplysninger i almenhedens interesse, inden for rammerne af deres ansættelsesforhold kan stå svagere over for arbejdsgiverne;

S.  der henviser til, at der ofte udtrykkes alvorlig bekymring over risikoen for, at whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, udsættes for fjendtlighed, chikane, intimidering og udstødelse på deres arbejdsplads, mister deres job og får vanskeligt ved at finde ny beskæftigelse og ofte også udsættes for alvorlige trusler mod deres familiemedlemmer og kolleger; der henviser til, at risikoen for repressalier kan have afskrækkende virkning på whistleblowere, hvilket er til skade for almenhedens interesser;

T.  der henviser til, at beskyttelsen af whistleblowere bør garanteres ved lov og fremmes i hele EU, både i den offentlige og den private sektor, forudsat at de handler på baggrund af rimelige formodninger; der henviser til, at en sådan beskyttelse bør være afbalanceret og sikre fuld respekt for de grundlæggende og juridiske rettigheder hos de personer, som rapporterne omhandler; der henviser til, at en sådan beskyttelse bør gælde for undersøgende journalister, der fortsat er udsatte i forbindelse med videregivelse af følsomme oplysninger og beskytte whistleblowere på baggrund af fortroligheden om deres kilder;

U.  der henviser til, at whistleblowere ikke er sikret passende beskyttelse i en række medlemsstater, mens flere andre medlemsstater har indført avancerede beskyttelsesprogrammer, der dog ofte mangler sammenhæng og derfor tilbyder et utilstrækkeligt beskyttelsesniveau; der henviser til, at dette resulterer i en fragmenteret beskyttelse af whistleblowere i Europa, hvilket medfører vanskeligheder for dem, når de ønsker at kende deres rettigheder og indberetningsmuligheder, samt retsusikkerhed, navnlig i grænseoverskridende situationer;

V.  der henviser til, at der i nogle medlemsstater generelt mangler vilje til at indføre og håndhæve lovgivningen om beskyttelse af whistlebloweres rettigheder, selvom der er en forpligtelse til at identificere og straffe korruption, bedrageri og andre lovovertrædelser;

W.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand har en klar kompetence til at undersøge klager fra EU-borgere over fejl eller forsømmelser i EU-institutionerne, men ikke i sig selv spiller nogen rolle i forbindelse med beskyttelsen af whistleblowere;

X.  der henviser til, at whistleblowing meget ofte ikke er begrænset til økonomiske og finansielle anliggender; der henviser til, at manglen på passende beskyttelse kan afholde potentielle whistleblowere fra at indberette embedsmisbrug for at undgå risikoen for repressalier og/eller gengældelse; der henviser til, at OECD har rapporteret, at 86 % af alle virksomheder i 2015 havde en mekanisme til indberetning af formodede alvorlige tilfælde af uregelmæssigheder i virksomheder, men at over en tredjedel af dem ikke havde en nedskrevet politik om at beskytte whistleblowere mod repressalier eller ikke vidste, om der fandtes en sådan politik; der henviser til, at adskillige whistleblowere, som har afsløret økonomiske og finansielle forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige aktiviteter, er blevet udsat for forfølgelse; der henviser til, at personer, der i almenhedens interesse indberetter eller offentliggør oplysninger, samt deres familiemedlemmer og kolleger, ofte udsættes for repressalier, der eksempelvis kan føre til tab af deres karriere; der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har en veletableret retspraksis hvad angår whistleblowere, men at beskyttelsen af whistleblowere bør være garanteret ved lov; der henviser til, at Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder sikrer ytringsfriheden og retten til god forvaltning;

Y.  der henviser til, at beskyttelsen af whistleblowere i Den Europæiske Union ikke bør begrænses til de europæiske sager, men også bør gælde for internationale sager;

Z.  der henviser til nødvendigheden af at fremme et arbejdsmiljø, hvor folk føler, at de trygt kan give udtryk for bekymring over potentielle uregelmæssigheder såsom mangler, embedsmisbrug, misforvaltning, svig og andre ulovligheder; der påpeger, at det er yderst vigtigt at fremme den rette kultur, hvor folk kan rejse spørgsmål uden frygt for repressalier, der kan påvirke deres nuværende og fremtidige beskæftigelse;

AA.  der henviser til, at arbejdstagere i mange jurisdiktioner, og navnlig i den private sektor, er underlagt forpligtelser om fortrolighed med hensyn til bestemte oplysninger, med den mulige konsekvens, at whistleblowere kan risikere disciplinære sanktioner som følge af at have foretaget indberetninger uden for deres ansættelsesforhold;

AB.  der henviser til, at mere end en tredjedel af de organisationer, som har en rapporteringsmekanisme, ifølge en undersøgelse fra OECD ikke har eller ikke er blevet underrettet om en skriftlig politik om at beskytte whistleblowere, som foretager indberetninger, mod repressalier;

AC.  der henviser til, at selv om EU-lovgivningen allerede indeholder visse regler, der beskytter whistleblowere mod nogle former for repressalier på forskellige områder, har Kommissionen endnu ikke foreslået passende lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på en effektiv og ensartet beskyttelse af whistleblowere og deres rettigheder i EU;

AD.  der henviser til, at alle EU-institutionerne siden den 1. januar 2014 er forpligtet til at indføre interne regler for beskyttelse af whistleblowere, som er tjenestemænd i EU-institutionerne, i henhold til artikel 22a, 22b og 22c i personalevedtægten;

AE.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i flere omgange har gjort sig til talsmand for at beskytte whistleblowere horisontalt i EU;

AF.  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes, sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, sin beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik samt til sin beslutning af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle i beskyttelsen af EU's finansielle interesser, opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til at forelægge et lovgivningsforslag til at indføre et effektivt og omfattende europæisk program til beskyttelse af whistleblowere, der beskytter dem, der indberetter formodet svig eller ulovlig aktivitet til skade for offentlighedens interesse eller Den Europæiske Unions finansielle interesser;

AG.  der henviser til, at enhver person fra et tredjeland, der er anerkendt som whistleblower af Den Europæiske Union eller en af dens medlemsstater, bør nyde godt af alle de beskyttelsesforanstaltninger, der gælder, hvis den pågældende i eller uden for sit hverv har fået kendskab til og har videregivet oplysninger om ulovlige handlinger eller tilfælde af spionage begået af enten et tredjeland eller en national eller multinational virksomhed, og som er til skade for en stat, en nation eller borgere i EU, og som uden de pågældendes vidende bringer et statsstyres integritet, den nationale sikkerhed eller kollektive eller individuelle frihedsrettigheder i fare;

AH.  der henviser til, at siden den 1. juli 2014 har næsten alle europæiske institutioner og agenturer indarbejdet, hvilket er obligatorisk, foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere i deres interne forretningsorden i overensstemmelse med til stk. 22, litra b) og c), i tjenestemandsvedtægten;

AI.  der henviser til, at der nu foreligger veletablerede principper fra internationale organisationer som f.eks. Europarådet og OECD, samt fast retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

AJ.  der henviser til, at vigtigheden af beskyttelse af whistleblowere er anerkendt i alle vigtige internationale dokumenter om korruption, og at der er opstillet standarder for whistleblowing i De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC), Europarådets henstilling CM/Rec (2014) 7 og OECD’s henstilling fra 2009 om bekæmpelse af bestikkelse;

AK.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at der hurtigst muligt indføres en horisontal, omfattende ramme, som ved at fastsætte rettigheder og pligter effektivt beskytter whistleblowere i alle EU's medlemsstater samt EU-institutioner, myndigheder og organisationer;

Whistlebloweres rolle og behovet for at beskytte dem

1.  opfordrer Kommissionen til efter at have udført en vurdering af det relevante retsgrundlag, der sætter EU i stand til at træffe yderligere foranstaltninger, til inden udgangen af dette år at fremlægge et horisontalt lovgivningsmæssigt forslag tom oprettelse af en omfattende fælles lovgivningsmæssig ramme, som vil sikre et højt beskyttelsesniveau overalt i både den offentlige og den private sektor samt i de nationale og europæiske institutioner, herunder relevante nationale og europæiske organer, kontorer og agenturer, for whistleblowere i EU, under hensyntagen til den nationale kontekst og uden at medlemsstaternes mulighed for at træffe yderligere foranstaltninger begrænses; understreger, at der i dag findes flere forskellige mulige retsgrundlag, der sætter EU i stand til at handle på dette område; anmoder Kommissionen om at overveje disse for at forelægge et bredt sammenhængende og effektivt instrument; erindrer Kommissionen om den doktrin, der er udarbejdet af EU-domstolen gennem mangeårig retspraksis om begrebet om Unionens stiltiende beføjelser, der muliggør brugen af adskillige retsgrundlag;

2.  fremhæver den urimelige og foruroligende omstændighed, at borgere og journalister i stedet for at nyde juridisk beskyttelse udsættes for forfølgelse, når de offentliggør information i almenhedens interesse, herunder om mistanke om embedsmisbrug, forseelser, svindel eller forbudte aktiviteter, navnlig når der er tale om adfærd, der krænker EU's grundlæggende principper, eksempelvis skatteundgåelse, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge;

3.  mener, at internationale aftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser, beskatning og konkurrence bør indeholde bestemmelser om beskyttelse af whistleblowere;

4.  fremhæver behovet for retssikkerhed i forbindelse med bestemmelserne om beskyttelse af whistleblowere, idet en fortsat mangel på klarhed og en fragmenteret tilgang afskrækker mulige whistleblowere fra at stå frem; påpeger derfor, at relevant EU-lovgivning bør fastsætte en klar procedure for korrekt håndtering af afsløringer og effektiv beskyttelse af whistleblowere;

5.  minder om, at alle fremtidig rammebestemmelser bør tage hensyn til de regler, rettigheder og pligter, der vedrører og har konsekvenser for ansættelsesforhold; understreger desuden, at dette bør ske i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med de kollektive overenskomster;

6.  opfordrer til, at det i denne lovgivning sikres, at virksomheder, der udfører fuldt påviselige gengældelseshandlinger over for whistleblowere, ikke kan modtage EU-midler og ej heller indgå kontrakter med offentlige myndigheder;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle data, benchmarks og indikatorer for whistleblowerpolitikker inden for såvel den offentlige som den private sektor;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til artikel 33 i FN's konvention mod korruption, hvori whistlebloweres rolle i forebyggelsen af og kampen mod korruption understreges;

9.  beklager, at kun få medlemsstater har indført tilstrækkeligt fremskredne systemer til beskyttelse af whistleblowere; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gennemført sådanne systemer eller relevante principper i deres nationale lovgivning, til at gøre dette hurtigst muligt;

10.  understreger behovet for, at der i undervisningsplanerne for handelsuddannelser og beslægtede fag bliver lagt større vægt på forretningsmoral.

11.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme en kultur, der anerkender den vigtige rolle, whistleblowere spiller i samfundet, bl.a. ved hjælp af oplysningskampagner; opfordrer navnlig Kommissionen til at udarbejde en omfattende handlingsplan med henblik herpå; anser det for nødvendigt i den offentlige sektor og på arbejdspladserne at fremme en etisk kultur for at kaste lys over betydningen af, at der skabes opmærksomhed blandt arbejdstagerne om de eksisterende retlige rammer om whistleblowing, i samarbejde med fagforeningerne;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at overvåge medlemsstaternes bestemmelser om whistleblowere med henblik på at lette udvekslingen af bedste praksis, der vil bidrage til en mere effektiv beskyttelse af whistleblowere på nationalt plan;

13.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte en omfattende plan med henblik på at imødegå overførsel af aktiver til lande uden for EU, hvor korrupte personers anonymitet kan opretholdes;

14.  forstår ved whistleblower enhver person, som rapporterer om eller afslører information, der er af almen interesse, herunder europæisk almen interesse, såsom en handling, som er ulovlig eller retsstridig, eller en handling, udgør en trussel eller påføre skade, som skader eller truer den almene interesse, normalt, men ikke kun, i forbindelse med sit ansættelsesforhold, det være sig i den offentlige eller den private sektor, inden for rammerne af et kontraktforhold eller i forbindelse med sine fagforenings- eller foreningsaktiviteter; understreger, at dette omfatter personer, der er uden for den traditionelle arbejdstager-arbejdsgiverforhold, såsom konsulenter, kontrahenter, praktikanter, volontører, studerende, arbejdstagere, midlertidigt ansatte, tidligere ansatte, der har dokumentation for sådanne handlinger og med formodede grunde til at mene, at de indberettede oplysninger er korrekte;

15.  mener, at personer, som ikke er omfattet af det traditionelle arbejdsgiver-arbejdstager-forhold som f.eks. konsulenter, entreprenører, lærlinge, frivillige, studentermedhjælpere, midlertidigt og tidligere ansatte samt borgere bør have adgang til indberetningskanaler og passende beskyttelse, når de afslører oplysninger om en ulovlig eller fejlagtig handling, eller en handling, der er til skade for almenhedens interesse;

16.  mener, at der er behov for en klar løsning for whistleblowere, der arbejder i EU-registrerede selskaber, men som er baseret uden for EU;

17.  mener, at oplysninger om en handling til skade for den almene interesse omfatter, men ikke begrænser sig til korruption, strafbare handlinger, brud på kontaktlige forpligtelser, rettergangsfejl, embedsmisbrug, interessekonflikter, uberettiget brug af offentlige midler, misbrug af beføjelser, ulovlige finansielle strømme, trusler mod miljøet, sundheden, den offentlige sikkerhed, den nationale og globale sikkerhed og beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger, skatteundgåelse, forbrugerrettigheder, overgreb mod arbejdstagerrettigheder samt andre sociale rettigheder og krænkelser af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstaten og forsøg på at dække over sådanne handlinger;

18.  mener, at den almene interesse bør gå forud for den private eller økonomiske værdi af de afslørede oplysninger, og at det bør være muligt at afsløre oplysninger om alvorlige trusler mod den almene interesse, selv når den er retligt beskyttet; mener imidlertid, at særlige procedurer bør finde anvendelse på oplysninger, der omfatter overholdelse af faglig etik og klassificerede oplysninger, der er relateret til nationens sikkerhed og forsvar; mener, at der i sådanne tilfælde bør rapporten gøres til en kompetent myndighed;

19.  understreger, at der altid skal sikres en effektiv beskyttelse af whistleblowere, også selv om afsløringen ikke vedrører ulovlige handlinger, når der afsløres oplysninger med det formål at forhindre mulige skader på almenhedens interesser;

20.  understreger behovet for, at medlemsstaterne overholder Europarådets rekommandation om beskyttelse af whistleblowere;

21.  fremhæver, at whistleblowere i de seneste år til stadighed har vist sig at spille en vigtig rolle ved afsløringen af handlinger, der er til alvorlig skade for den almene interesse, at de bidrager til demokrati, gennemsigtighed i politik og økonomi, offentlig information, og at de bør anerkendes som nødvendige for at forbygge ulovlige handlinger; understreger, at de har vist sig at være en væsentlig kilde for undersøgende journalistik og for en uafhængig presse; minder om, at garantien for fortroligheden for kilder er afgørende for opretholdelsen af pressefriheden; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at journalisters ret til ikke at afsløre en kildes identitet beskyttes effektivt; er af den opfattelse, at journalister også er sårbare og derfor bør nyde beskyttelse;

22.  bemærker, at flere medlemsstater i de seneste år har taget skridt til at styrke whistlebloweres rettigheder; beklager imidlertid, at whistleblowere fortsat udsættes for civil- og strafferetlig retsforfølgning i flere medlemsstater, navnlig når de eksisterende muligheder for at forsvare, støtte og beskytte dem er utilstrækkelige eller ineffektive; påpeger desuden, at forskelle mellem medlemsstaterne fører til retsusikkerhed, forumshopping og risiko for en uretfærdig behandling;

23.  fastslår, at beskyttelsen af whistleblowere er af grundlæggende betydning for en korrekt anvendelse af Den Europæiske Unions beføjelser;

24.  mener, at manglen på passende beskyttelse af whistleblowere har negativ indvirkning på beskyttelsen af EU's finansielle interesser;

25.  mener, at gennemførelsen af omfattende juridiske bestemmelser vedrørende beskyttelse af whistleblowere ansporer til en kultur, hvor man tør stå frem, og at whistleblowere bør forfremmes som belønning for godt samfundssind; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme den positive rolle, som whistleblowere spiller, samt informere om de alvorlige bekymringer vedrørende deres ofte sårbare og forsvarsløse stilling, navnlig ved hjælp af oplysnings- og beskyttelseskampagner, kommunikation og uddannelsestiltag; opfordrer navnlig Kommissionen til at fremlægge en omfattende handlingsplan herom; opfordrer i denne forbindelse til lancering af en hjemmeside, hvor nyttige oplysninger om beskyttelse af whistleblowere bør publiceres, og hvor klager kan indsendes; understreger, at dette websted bør være let tilgængeligt for offentligheden, og at oplysningerne bør forblive anonyme;

26.  opfordrer til, at der gøres en indsats for at ændre opfattelsen af whistleblowere i offentligheden, navnlig blandt politikere, arbejdsgivere og medier, ved at fremhæve deres positive rolle som tidlig varselsmekanisme og afskrækkelsesmiddel, som middel til at afsløre og forebygge misbrug og korruption og som en kontrolmekanisme til brug for det offentlige tilsyn med myndigheder og virksomheder;

27.  opfordrer medlemslandene til at være proaktive med hensyn til at fremme en åben kultur på arbejdspladsen, uanset om denne er offentlig eller privat, noget, der giver organisationer mulighed for at operere med høje etiske standarder, som giver medarbejderne modet til at stå frem, og som derfor gør det muligt at gribe ind med henblik på at forebygge eller råde bod på trusler eller skader;

28.  tilskynder medlemsstaterne til regelmæssigt at vurdere effektiviteten af de foranstaltninger, som de iværksætter, idet der tages hensyn til offentlighedens holdninger til whistleblowing og whistleblowere, tværsektorielle undersøgelser af ledere med ansvar for at modtage og håndtere rapporter samt uafhængige undersøgelser af whistleblowing på forskellige arbejdspladser;

29.  tilskynder de medlemsstater, der endnu ikke har indført lovgivning om whistleblowing, til at gøre det inden for en overskuelig fremtid, og opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en platform for udveksling af bedste praksis på dette område mellem medlemsstaterne, men også med tredjelande;

30.  understreger vigtigheden af forskning og udveksling af god praksis for at fremme en bedre beskyttelse af whistleblowere på europæisk plan;

31.  opfordrer Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Ombudsmand til hver især inden udgangen af 2017 at offentliggøre: særlige rapporter, der indeholder statistikker og en klar resultatliste af identificerede tilfælde af whistleblowing i de europæiske institutioner, virksomheder, foreninger, organisationer og andre organer, der er registreret i EU 2) de berørte institutioners opfølgning i forhold til de sager, der er afsløret på grundlag af Kommissionens gældende retningslinjer og bestemmelser 3) resultatet af hver undersøgelse som følge af de modtagne oplysninger fra whistleblowere, og 4) de foranstaltninger, der er planlagt i hvert enkelt tilfælde til beskyttelse af whistleblowere;

Indberetningsmekanisme

32.  bemærker, at fraværet af en klart identificerede beskyttelsesmidler og sikker indberetning samt den potentielt manglende opfølgning udgør en hindring for whistlebloweres aktiviteter, der kan afholde dem fra whistleblowing og påvirke et antal whistleblowere til ikke at udtale sig; er bekymret over de repressalier og det pres, som whistleblowere udsættes for, når de henvender sig til den forkerte person eller den forkerte enhed inden for deres organisation;

33.  mener, at det er nødvendigt at etablere et sammenhængende, troværdigt og pålideligt system, som gør det muligt at foretage indberetninger til kompetente myndigheder både inden for og uden for organisationen; mener, at et sådant system ville lette vurderingen af troværdighed- og gyldighed af en rapport inden for dens rammer;

34.  opfordrer Kommissionen til at undersøge et system, som gør det muligt at foretage whistleblowing både inden for og uden for organisationen; understreger, at der bør iværksættes retfærdige og rimelige procedurer, der sikrer fuld respekt for grundlæggende og lovmæssige rettigheder for både whistlebloweren og den påståede skadevolder; mener, at arbejdsgiverne bør tilskyndes til at indføre interne indberetningsprocedurer, og at der inden for hver enkelt organisation bør være en uafhængig og upartisk person, der er ansvarlig for at modtage indberetninger; mener, at arbejdstagerrepræsentanter bør inddrages i udvælgelsen af denne ansvarlige person; understreger, at modtageren af indberetningen bør give passende opfølgning af hver rapport, der modtages, og informere whistlebloweren om denne opfølgning inden for en rimelig tidsramme;

35.  mener, at de enkelte organisationer selv bør fastlægge klare rapporteringsveje, der gør det muligt for whistleblowere at rapportere om uregelmæssigheder inden for hans eller hendes organisation; understreger, at hver enkelt medarbejder bør informeres om den relevante rapporteringsprocedure, som bør sikre fortrolighed og en behandling af indberetningen inden for en rimelig tidsramme; understreger, at whistleblowere også fortsat skal kunne henvende sig til de relevante offentlige myndigheder, ikke-statslige organisationer eller medier, navnlig i mangel af et positivt svar fra organisationen, eller hvis rapporteringen internt eller til de kompetente myndigheder tydeligvis vil forringe effektiviteten af indberetningen, hvis informanten er i fare eller har et akut behov for at indberette oplysninger;

36.  minder om offentlighedens ret til at blive informeret om eventuelle forseelser, der underminerer offentlighedens interesse; understreger, at hvad dette angår bør det altid være muligt for en whistleblower at offentliggøre oplysninger om ulovlige eller uberettigede handlinger eller handlinger, der underminerer offentlighedens interesse;

37.  minder om, at Parlamentet i samme beslutning opfordrede EU's institutioner til i samarbejde med alle relevante nationale myndigheder at indføre og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte fortroligheden af informationskilderne, og opfordrer derfor til, at der oprettes et kontrolleret websted, hvor der kan indgives klager på en helt fortrolig måde;

38.  mener, at indberetning uden for organisationen, herunder direkte til offentligheden uden en forudgående intern fase ikke kan medføre, at indberetningen bliver ugyldig, at der sker retsforfølgning, eller at der gives afslag på beskyttelse; mener, at denne beskyttelse bør ydes uafhængigt af den valgte indberetningskanal og på baggrund af de afslørede oplysninger og det forhold, at whistlebloweren havde rimelige grunde til at tro, at det var sandt;

Beskyttelse i tilfælde af indberetning

39.  er foruroliget over de risici, som whistleblowere udsættes for på deres arbejdssted, og især over de direkte eller indirekte risici for repressalier fra deres arbejdsgiver og fra personer, der arbejder for eller handler på vegne af sidstnævnte; understreger, at disse repressalier hyppigst giver sig udslag i udelukkelse, i en forsinkelse eller bremsning af karriereforløbet eller ligefrem en afskedigelse, samt i tilfælde af psykisk chikane; understreger, at disse repressalier lægger en dæmper på whistlebloweres aktiviteter; mener, at det er nødvendigt at indføre beskyttelsesforanstaltninger mod repressalier; er af den opfattelse, at repressalier bør føre til straffeforanstaltninger og effektive sanktioner; understreger, at når en person er anerkendt som en whistleblower, bør der træffes foranstaltninger for at beskytte ham eller hende, for at sætte en stopper for eventuelle gengældelsesforanstaltninger mod ham eller hende, samt til at yde whistlebloweren fuld erstatning for den erstatning for de tab og skader, der er lidt; er af den opfattelse, at disse bestemmelser bør indgå i Kommissionens forslag til et horisontalt direktiv om beskyttelse af whistleblowere;

40.  mener, at whistlebloweren bør have mulighed for foreløbig retsbeskyttelse for at forhindre repressalier som for eksempel afskedigelse, indtil der foreligger et officielt resultat af enhver administrativ, retlig eller anden procedure;

41.  understreger, at intet ansættelsesforhold bør begrænse en persons ret til ytringsfrihed, og at ingen bør udsættes for forskelsbehandling i forbindelse med udøvelsen af denne ret;

42.  minder om, at alle fremtidig lovrammer bør tage hensyn til de regler, rettigheder og pligter, der vedrører og har konsekvenser for ansættelsesforhold; understreger desuden, at dette bør ske med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og under overholdelse af kollektive overenskomster;

43.  understreger, at whistleblowere og deres familiemedlemmer samt personer, der bistår dem, og hvis liv eller sikkerhed er i fare, skal have ret til ordentlig og effektiv beskyttelse af deres fysiske, moralske og sociale integritet og deres livsgrundlag ved at tildeles den højest mulige grad af fortrolighed;

44.  mener, at disse beskyttelsesforanstaltninger også skal finde anvendelse, når whistlebloweren indberetter handlinger, der involverer medlemsstaterne;

45.  bemærker, at undersøgende journalister og den uafhængige presse udøver et ofte ensomt erhverv stillet over for de pres fra mange sider, som de kan blive udsat for, hvorfor det er vigtigt at beskytte dem mod enhver form for forsøg på intimidering;

46.  foreslår, at midlertidig lettelse indtil resultatet af civile retssager foreligger bør være tilgængelig for personer, der har været ofre for repressalier som følge af indberetning eller afsløring i det offentliges interesse, navnlig i sager om tab af beskæftigelse;

47.  fordømmer den praksis, der går ud på at give mundkurv på ved at iværksætte eller true med at iværksætte retsforfølgning over for whistleblowere - ikke med det formål at lade retten ske fyldest, men for at få de pågældende til at udøve selvcensur eller for at opnå et økonomisk, mentalt og psykisk sammenbrud; mener, at en sådan procedurefordrejning bør være underlagt straf og sanktioner;

48.  henviser til, at whistleblowere løber en risiko for straffe- og civilretlig retsforfølgning; understreger, at de ofte er den svageste part i retssager; mener derfor, at arbejdsgiveren i tilfælde af påståede gengældelsestiltag mod whistleblowere skal fremlægger beviser på, at disse tiltag ikke har forbindelse til whistleblowerens rapport; mener, at beskyttelsen af whistleblowere bør gives på grundlag af de afslørede oplysninger og ikke whistleblowerens hensigt; understreger imidlertid, at whistleblowere skal have indberettet oplysninger, som han eller hun mente, var sande; mener, at der bør gives garanti for fortrolighed under hele proceduren, og at whistleblowerens identitet ikke må afsløres uden den pågældendes samtykke; understreger, at afsløring af fortroligheden af identiteten uden whistleblowerens samtykke bør være underlagt strafferetslige konsekvenser og sanktioner;

49.  mener, at whistleblowere ikke bør kunne blive genstand for straffe- eller civilretlig forfølgelse eller for administrative eller disciplinære foranstaltninger på grund af indberetninger, de har foretaget;

50.  mener, at man ved at åbne mulighed for anonyme indberetninger kan sikre, at whistleblowere videregiver oplysninger, der ellers ikke vil blive indberettet; understreger i denne forbindelse, at der bør introduceres måder, der er tydeligt reguleret, til at indberette anonymt til den nationale eller europæiske uafhængige myndighed med ansvar for indsamling af rapporter, kontrol af deres troværdighed, opfølgning på det svar, der er givet, og gives vejledning til whistleblowere også i det digitale miljø, ved at de tilfælde, hvor anonym indberetning gælder, fastsættes præcist; understreger, at whistleblowerens identitet samt alle oplysninger, der gør det muligt at identificere den pågældende, ikke bør afsløres uden dennes samtykke; mener, at enhver tilsidesættelse af anonymitet bør gøres til genstand for sanktioner;

51.  understreger, at ingen bør miste retten til beskyttelse alene ud fra den begrundelse, at whistlebloweren har fejlbedømt de faktiske omstændigheder, eller at den formodede trussel mod den almene interesse ikke bliver en realitet, forudsat at den pågældende på indberetningstidspunktet har haft rimelig grund til at nære tillid til troværdigheden af sit udsagn; minder om, at de ansvarlige skal stilles til ansvar i tilfælde af falske beskyldninger og ikke nyde godt af den beskyttelse, der er ydet til whistleblowere; fremhæver, at enhver person, der lider skade, direkte eller indirekte, på grund af indberetning eller afsløring af unøjagtige eller vildledende oplysninger, bør tildeles retten til at anvende effektive retsmidler mod ondsindet eller misbrugt indberetning;

52.  minder om betydningen af at udarbejde retsakter, som forbyder enhver form for repressalier, uanset om det er passiv afskedigelse eller passive foranstaltninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afholde sig fra at kriminalisere whistlebloweres handlinger, når de afslører oplysninger om ulovlige aktiviteter eller uregelmæssigheder eller aktiviteter som underminerer eller skader den offentlige interesse;

53.  minder om, at den eksisterende EU-lovgivning i mellemtiden bør anvendes både af EU's institutioner og medlemsstaterne og fortolkes således, at den yder whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, den bedst mulige beskyttelse; fremhæver, at beskyttelse af whistleblowere allerede er blevet anerkendt som en vigtig mekanisme til at sikre en effektiv anvendelse af EU-lovgivningen; opfordrer derfor medlemsstaterne til at afholde sig fra at kriminalisere whistlebloweres handlinger, når de afslører oplysninger, der er i almenhedens interesse;

Støtte til whistleblowere

54.  understreger den rolle, som fagforeninger, fagforeninger og civilsamfundets organisationer spiller med hensyn til at støtte og hjælpe whistleblowere, når de forhandler inden for deres organisation;

55.  understeger, at whistleblowere, samt de personer, som bistår dem, ud over erhvervsbetingede risici udsættes for personlige, psykologiske, sociale og finansielle risici; mener, at, der bør sikres psykologisk bistand, når det er relevant, at der bør bevilges specialiseret retshjælp til whistleblowere, der anmoder herom og som mangler tilstrækkelige ressourcer, at social og finansiel støtte bør gives til dem, som giver udtryk for behørigt begrundede behov og som en retssikrende foranstaltning, hvis der anlægges civile søgsmål eller retssager mod en whistleblower, i overensstemmelse med national ret og praksis; tilføjer, at der bør ydes kompensation, uanset arten af den skade, som whistlebloweren har lidt, som følge af at udarbejde en rapport;

56.  henviser i denne forbindelse til den omstændighed, at Den Europæiske Ombudsmand i Parlamentet har oplyst, at hun er villig til at undersøge muligheden for at oprette et sådant organ inden for rammerne af ombudsmandsinstitutionen, og opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at tildele Den Europæiske Ombudsmand, som allerede har kompetence til at undersøge klager over uregelmæssigheder inden for EU-institutionerne, disse opgaver;

57.  opfordrer medlemsstaterne og EU's institutioner til i samarbejde med alle relevante myndigheder at indføre og tage alle mulige fornødne foranstaltninger til beskyttelse af deres informationskilders fortrolighed med henblik på at imødegå enhver form for diskriminerende handlinger eller trusler samt at etablere gennemsigtige kanaler for indberetninger, oprette uafhængige nationale myndigheder og EU-myndigheder til at beskytte whistleblowere og overveje at tildele disse myndigheder særlige støttemidler; opfordrer også til oprettelse af en central europæisk myndighed til effektiv beskyttelse af whistleblowere og personer, der bistår dem i deres handlinger, baseret på modellen til beskyttelse af personoplysninger;

58.  opfordrer Kommissionen til at udvikle instrumenter, der fokuserer på beskyttelse mod uberettiget retsforfølgning, økonomiske sanktioner og diskrimination for at denne foranstaltning kan være effektiv; foreslår, at der etableres nationale fonde eller en europæisk fond, som delvis skal finansieres fra inddrevne midler eller udbyttet fra bøder, til at yde passende finansiel støtte til whistleblowere i EU;

59.  opfordrer medlemsstaterne til at etablere uafhængige instanser med tilstrækkelige budgetmidler, passende kompetencer og kvalificerede fagfolk med ansvar for at indsamle rapporter, kontrollere deres troværdighed, følge op på det svar, der er givet, og give vejledning til whistleblowere, navnlig i mangel af et positivt svar fra deres organisation samt rette dem mod passende finansiel støtte, navnlig i grænseoverskridende situationer eller i tilfælde, der direkte inddrager medlemsstaterne eller EU's institutioner; foreslår, at sidstnævnte offentliggør en årlig rapport om de modtagne indberetninger og deres behandling, samtidig med at fortrolighedskravet i det eventuelle løbende undersøgelser respekteres;

60.  understreger, at man bør overveje at gøre adgangen til oplysninger og fortrolig rådgivning gratis for personer, som overvejer at foretage en indberetning i almenhedens interesse eller afsløre ulovlige eller fejlagtige handlinger, der underminerer eller truer almenhedens interesse; bemærker, at strukturer, der kan levere sådanne oplysninger og sådan rådgivning, bør identificeres, og deres kontaktoplysninger stilles til rådighed for offentligheden;

61.  gentager, at det udover nydelsen af alle beskyttelsesforanstaltninger, der tilkommer whistleblowere, er uomgængeligt nødvendigt konkret at garantere disse whistleblowere modtagelse, ophold og sikkerhed i en medlemsstat, der ikke har nogen udleveringsaftale med det land, der har begået disse handlinger; opfordrer for så vidt angår tilfælde af eksisterende udleveringsaftaler mellem Den Europæiske Union og det beskyldte tredjeland Kommissionen til i medfør af artikel 67, stk. 2, i TEUF om europæisk asylpolitik at handle inden for sin kompetence og at træffe alle de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige i forhold til disse whistleblowere, som er særligt udsat for hårde repressalier i de lande, hvis ulovlige eller svigagtige fremgangsmåder de har afsløret;

62.  opfordrer Kommissionen til at foreslå oprettelse af et tilsvarende organ på EU-plan med tilstrækkelige budgetmidler, passende kompetence og passende speciale og ansvar for at koordinere medlemsstaternes aktiviteter, navnlig i sager på tværs af grænserne; mener, at dette organ ligeledes bør være i stand til at indsamle indberetninger, kontrollere troværdigheden heraf, udstede bindende anbefalinger og vejlede whistleblowere, når svaret fra whistleblowerens medlemsstat eller de nationale organer tydeligvis ikke er passende; foreslår, at sidstnævnte offentliggør en årlig rapport om de modtagne indberetninger og deres behandling, samtidig med at fortrolighedskravet i det eventuelle løbende undersøgelser respekteres; mener, at Den Europæiske Ombudsmands mandat kan udvides til at opfylde denne funktion;

63.  mener, at når en indberetning er blevet anerkendt som alvorlig, bør den lede til behørig efterforskning og følges op med passende foranstaltninger; understreger, at whistleblowere i løbet af undersøgelsen bør have mulighed for at afklare hans eller hendes klage og fremlægge yderligere oplysninger eller beviser;

64.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle data, benchmarks og indikatorer for whistleblower-politikker inden for den offentlige og den private sektor;

65.  anmoder om, at der ved den forestående revision af de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) sker en tilpasning af deres beføjelser og procedurer med hensyn til beskyttelse af whistleblowere;

66.  opfordrer alle EU-institutionerne til at reagere på Ombudsmandens særberetning af 24. juli 2014, jf. artikel 22c i den nye tjenestemandsvedtægt, hvori alle EU-organer opfordres til at indføre etiske alarmmekanismer og retlige rammer for whistleblowing direkte baseret på Ombudsmandsinstitutionens interne regler; gentager sit tilsagn om at gøre dette;

67.  mener, at whistleblowere også bør have ret til at gennemse og kommentere resultatet af undersøgelsen, der er forbundet med deres afsløring;

68.  opfordrer EU-institutionerne og andre EU-organer til at gå foran med et godt eksempel ved straks at anvende Den Europæiske Ombudsmands retningslinjer; opfordrer Kommissionen til både for sit eget og for EU-agenturernes vedkommende fuldt ud at gennemføre dens egne retningslinjer for beskyttelse af whistleblowere i overensstemmelse med personalevedtægterne af 2012; opfordrer Kommissionen til at samarbejde effektivt og koordinere indsatsen for at beskytte whistleblowere med andre institutioner, herunder Den Europæiske Anklagemyndighed;

69.  påpeger behovet for et bedre fungerende system for indberetning af uredelig adfærd i virksomheder, som supplerer og forsøger at forbedre effektiviteten af de nuværende nationale kontaktpunkter for OECD's retningslinjer om multinationale selskaber;

70.  understreger, at efterforskningen af de spørgsmål, som whistleblowere rejser, bør gennemføres uafhængigt og inden for kortest mulig tid og også beskytte rettighederne for den enkelte, som kan være berørt af en offentliggørelse; fremhæver, at både whistlebloweren såvel som alle personer, der involveres i en afsløring, bør have mulighed for at fremlægge yderligere argumenter og beviser under hele undersøgelsen, og at de bør holdes underrettet om, hvordan offentliggørelsen håndteres;

71.  bifalder, at Kommissionen endelig har indført en whistleblowerkanal til at indberette eller afsløre oplysninger om konkurrence- og kartelaftaler, men understreger behovet for forenklede procedurer, og insisterer på, at der ikke bør være et alt for stort antal kanaler;

72. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2015)0408.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0310.

(3)

EUT C 208 af 10.6.2016, s. 89.

(4)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2015)0457.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0022.

(6)

https://www.unodc.org/documents/brussels/UN_Convention_Against_Corruption.pdf

(7)

Se f.eks. Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (vedtagne tekster, P8_TA(2016)0310), og dets beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik (vedtagne tekster, P8_TA(2015)0457).


BEGRUNDELSE

I mange år er den vigtige rolle, som whistleblowere spiller i afsløringen af alvorlige krænkelser af den almene interesse, blevet fremhævet gennem en række skandaler på så forskelligartede områder som beskyttelse af den offentlige sundhed, miljøet eller skatteunddragelse. Beskyttelse af whistleblowere anses i dag for at være et af de mest effektive midler til at beskytte den almene interesse og fremme etisk og ansvarlig adfærd inden for offentlige og private institutioner. Den i givet fald ydede beskyttelse er stadig meget utilstrækkelig og alt for fragmenteret til at udgøre en sammenhængende ramme inden for Den Europæiske Union, hvis indsats er for øjeblikket er begrænset til sektorspecifik beskyttelse.

Ordføreren er af den opfattelse, at Den Europæiske Union bør handle ved hjælp af en horisontal retsakt i overensstemmelse med dens mål om demokrati, meningspluralisme og ytringsfrihed. Der er flere mulige retsgrundlag til rådighed for Kommissionen til at foreslå et sådant instrument, og den bør hurtigst muligt træffe foranstaltninger i denne retning.

Der er allerede udviklet mange internationale standarder med hensyn til beskyttelse af whistleblowere. EU-lovgivningen bør derfor bygge videre på disse. I henhold til disse standarder bør definitionen af en whistleblower være tilstrækkelig bred til at dække flest mulige situationer og således beskytte ansatte i den private og offentlige sektor, men også konsulenter eller tilmed selvstændige. Desuden bør det ikke begrænses til indberetninger om forhold, der strider mod loven, men og bør også omfatte afsløringer af krænkelser af den almene interesse. Der bør indføres klare indberetningsmekanismer i organisationerne for at muliggøre interne indberetninger. Disse kan imidlertid ikke være det eneste middel, og indberetning til en selvstændig institution eller til offentligheden bør være tilladt. På EU-plan bør der oprettes et organ, der særligt står for rådgivning, vejledning og modtagelse af etiske indberetninger.

Med henblik på at beskytte de personer, der beslutter at foretage en indberetning, bør beskyttelsen af fortrolighed garanteres, samtidig med at der børe indføres omvendt bevisbyrde. Endelig ville finansiel og psykologisk støtte samt skadeserstatning fuldende foranstaltningerne, samtidig med at der bør indføres effektive sanktioner mod personer, der forsøger at forhindre whistlebloweren i at tale.


BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Denne liste udarbejdes på frivillig basis og udelukkende på ordførerens ansvar. Ordføreren har modtaget input fra følgende enheder eller personer som led i udarbejdelsen af udkastet til betænkning:

Enhed og/eller person

UNI Europa

FIRST-CISL

European Federation of Journalists

Eurocadres

Transparency International Frankrig

Transparency International

Finske fagforeningers repræsentation ved Den Europæiske Union

CCI Paris-Ile de France

Ascent-EU - Good Governance, Anti-Corruption & Rule of Law Consultant


CADRES CFDT

EBU

Svenske fagforeningers kontor i Bruxelles

Finske fagforeningers repræsentation ved Den Europæiske Union


UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (6.9.2017)

til Retsudvalget

om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer

(2016/2224(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Molly Scott Cato

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at whistleblowere har spillet en fremtrædende rolle med hensyn til at afdække og indberette om mistanke om fejl, forseelser, svig eller ulovlige aktiviteter samt påvise og offentliggøre sager af offentlig interesse på skatteområdet, herunder i forbindelse med afsløringen af LuxLeaks, SwissLeaks og Panamapapirerne, og dermed i betydelig grad har bidraget til øgede reformer til bekæmpelse af finans- og skattesvig, pengehvidvaskning og korruption, som skader den økonomiske udvikling og retsstatsprincippet;

B.  der henviser til, at vi siden økonomi-, gælds- og finanskrisen har været vidne til en bølge af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteunddragelse og -undgåelse på internationalt plan; der henviser til, at der for at modvirke uregelmæssigheder er behov for større gennemsigtighed i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, og at der i nogle medlemsstater allerede er erfaringer med centrale registre til indberetning af faktiske eller mulige overtrædelser af finansielle tilsynsregler; der henviser til De Forenede Nationers konvention mod korruption, der blev vedtaget i 2003(1); der henviser til, at Europa-Parlamentet i kølvandet på disse afsløringer har oprettet to særlige udvalg og et undersøgelsesudvalg; der henviser til, at det allerede i adskillige beslutninger har slået til lyd for beskyttelse af whistleblowere(2); der henviser til, at de allerede aftalte initiativer med henblik på at styrke den internationale udveksling af skatteoplysninger har været til stor hjælp, og at der i forbindelse med de forskellige skatterelaterede lækager er afsløret store mængder af vigtige oplysninger om uregelmæssigheder, som ellers ikke ville være kommet frem;

C.  der henviser til, at de globale bestræbelser på bekæmpelse af korruption hidtil hovedsageligt har haft fokus på uregelmæssigheder i den offentlige sektor, men at lækager i den senere tid har fremhævet den rolle, som finansielle institutioner, finansielle rådgivere og andre private virksomheder spiller med hensyn til at lette korruption;

D.  der henviser til, at indførelsen af offentlige registre over de egentlige ejere af investeringsselskaber og lignende juridiske arrangementer samt andre gennemsigtighedsforanstaltninger for investeringsinstrumenter måske kan være med til at modvirke de uregelmæssigheder, som whistleblowere typisk reagerer på;

E.  der henviser til, at whistleblowing meget ofte ikke er begrænset til økonomiske og finansielle anliggender; der henviser til, at manglen på passende beskyttelse kan afholde potentielle whistleblowere fra at indberette embedsmisbrug for at undgå risikoen for repressalier og/eller gengældelse; der henviser til, at OECD har rapporteret, at 86 % af alle virksomheder i 2015 havde en mekanisme til indberetning af formodede alvorlige tilfælde af uregelmæssigheder i virksomheder, men at over en tredjedel af dem ikke havde en nedskrevet politik om at beskytte whistleblowere mod repressalier eller ikke vidste, om der fandtes en sådan politik; der henviser til, at adskillige whistleblowere, som har afsløret økonomiske og finansielle forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige aktiviteter, er blevet udsat for forfølgelse; der henviser til, at personer, der i almenhedens interesse indberetter eller offentliggør oplysninger, samt deres familiemedlemmer og kolleger, ofte udsættes for repressalier, der eksempelvis kan føre til tab af deres karriere; der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har en veletableret retspraksis hvad angår whistleblowere, men at beskyttelsen af whistleblowere bør være garanteret ved lov; der henviser til, at Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder sikrer ytringsfriheden og retten til god forvaltning;

F.  der henviser til, at det er beklageligt, at de eksisterende kanaler for indgivelse af formelle klager over forseelser i multinationale selskaber sjældent resulterer i, at uregelmæssigheder straffes konkret;

G.  der henviser til, at beskyttelse af whistleblowere hverken er blevet gennemført i alle medlemsstater eller harmoniseret på EU-plan, men at de fleste EU-medlemsstater har ratificeret FN's konvention mod korruption og gjort det obligatorisk at yde whistleblowere passende og effektiv beskyttelse;

H.  der henviser til, at EU's lovgivning allerede indeholder visse bestemmelser om beskyttelse af whistleblowere mod repressalier, herunder i forbindelse med pengehvidvaskning, men endnu ikke rummer en horisontal lovgivning, der gælder for alle offentlige og private organer; der henviser til, at fragmenterede bestemmelser kan vise sig at være uklare og ineffektive; der henviser til, at Kommissionen derfor anmodes om at foretage en grundig evaluering af retsgrundlaget for eventuelle yderligere foranstaltninger på EU-plan i denne henseende; der henviser til, at en effektiv beskyttelse af whistleblowere vil bidrage til det indre markeds effektivitet og styrke borgernes tillid til EU;

1.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af det mulige retlige grundlag for yderligere foranstaltninger på EU-plan og, hvis det er hensigtsmæssigt, at fremsætte omfattende horisontal lovgivning, herunder redskaber, der støtter whistleblowere og sikrer effektiv beskyttelse så hurtigt som muligt, og til at fremsætte et forslag om at sikre tilstrækkelig økonomisk bistand til whistleblowere; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at oprette et uafhængigt EU-organ med kompetence til at modtage klager fra whistleblowere, herunder anonymt og fortroligt, og, såfremt det er berettiget, at yde rådgivning og beskyttelse; bemærker, at beskyttelsen af whistleblowere bør dække den offentlige og den private sektor uden skelnen; opfordrer til, at det i denne lovgivning sikres, at virksomheder, der udfører fuldt påviselige gengældelseshandlinger over for whistleblowere, ikke kan modtage EU-midler og ej heller indgå kontrakter med offentlige myndigheder; foreslår, at Kommissionen under alle omstændigheder skal udarbejde en årlig rapport med en vurdering af den aktuelle situation med hensyn til beskyttelse af whistleblowere i Den Europæiske Union; mener, at internationale aftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser, beskatning og konkurrence bør indeholde bestemmelser om beskyttelse af whistleblowere; foreslår, at der oprettes en paneuropæisk fælles fond for beskyttelse af whistleblowere med henblik på at sikre whistleblowere passende økonomisk bistand;

2.  fremhæver den urimelige og foruroligende omstændighed, at borgere og journalister i stedet for at nyde juridisk beskyttelse udsættes for forfølgelse, når de offentliggør information i almenhedens interesse, herunder om mistanke om embedsmisbrug, forseelser, svindel eller forbudte aktiviteter, navnlig når der er tale om adfærd, der krænker EU's grundlæggende principper, eksempelvis skatteundgåelse, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge;

3.  opfordrer desuden medlemsstaterne til at vedtage en bred retlig definition af whistleblowere med henblik på at beskytte dem effektivt ved hjælp af national lovgivning; foreslår, at whistleblowere i den offentlige og den private sektor bør nyde samme beskyttelse og ikke bør være bundet af nogen form for kontraktlig forpligtelse, som hindrer indberetninger og afsløringer, der er i almenhedens interesse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at beskyttelsen omfatter undtagelser fra procedurerne vedrørende beskyttet offentliggørelse og disciplinære foranstaltninger eller andre former for repressalier;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til artikel 33 i FN's konvention mod korruption, hvori whistlebloweres rolle i forebyggelsen af og kampen mod korruption understreges;

5.  erindrer om Parlamentets særlige TAXE-udvalgs konklusioner og påpeger, at det er nødvendigt at sikre, at whistleblowere er i stand til at indberette ikke blot om ulovlige aktiviteter, men også om forseelser, og offentliggøre oplysninger om forhold, der udgør en trussel mod eller er til skade for almenhedens interesse;

6.  gentager, at whistleblowere i betragtning af den ofte tekniske karakter af de pågældende oplysninger og de hindringer, som offentligt ansatte støder på i deres forsøg på at få adgang til dem, ofte kan udgøre det eneste middel til at bringe ulovlig virksomhed til offentlighedens kendskab;

7.  mener, at whistleblowere som en prioritet bør have fri adgang til foretage en anonym indberetning eller til at indgive klager til de interne indberetningsmekanismer for den pågældende organisation eller til de kompetente myndigheder, og endvidere, at de bør beskyttes uanset deres valg af indberetningskanal;

8.  understreger vigtigheden af eksplicit at give kompetente myndigheder, tilsynsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder ansvaret for at opretholde indberetningskanaler samt modtage, håndtere og undersøge indberetninger om uredelig adfærd og samtidig, hvor det er relevant, sikre kildernes anonymitet og de berørte parters rettigheder;

9.  mener, at alle EU-organisationer og nationale offentlige og private organisationer bør have interne procedurer for whistleblowing for deres ansatte; understreger betydningen af at øge kendskabet blandt ansatte og andre om allerede eksisterende juridiske rammer for whistleblowing og opfordrer EU-organer og nationale organer til regelmæssigt at gennemføre oplysningskampagner og tilbyde flersproget og letforståelig information om de grundlæggende procedurer for whistleblowing;

10.  anmoder om, at der ved den forestående revision af de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) sker en tilpasning af deres beføjelser og procedurer med hensyn til beskyttelse af whistleblowere;

11.  understreger, at bevisbyrden i forbindelse med retssager mod whistleblowere bør påhvile den part, der har rejst søgsmålet, for at vise, at de afslørede oplysninger hverken udgør bevis for ulovlig adfærd eller forseelser eller en trussel mod almenhedens interesse; fordømmer retssager mod whistleblowere, der bevidst foretages i ond tro, og finder, at de bør besvares med passende sanktioner; understreger, at effektiv beskyttelse af whistleblowere er afgørende for at garantere ytringsfriheden og informationsfriheden, og at modstridende normer for så vidt angår tavshedspligt og fortrolighed bør revideres i overensstemmelse med EU's retspraksis på menneskerettighedsområdet for at sikre, at sådanne undtagelser er nødvendige og forholdsmæssige;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at whistleblowere har uhindret adgang til uafhængig rådgivning og bistand og kan kræve erstatning for chikane eller tab af deres nuværende eller fremtidige udkomme, som skyldes repressalier for afsløringer, der er omfattet af beskyttelsen af whistleblowere; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om der findes bedste praksisser, som kan deles med henblik herpå;

13.  opfordrer EU-institutionerne og andre EU-organer til at gå foran med et godt eksempel ved straks at anvende Den Europæiske Ombudsmands retningslinjer; opfordrer Kommissionen til både for sit eget og for EU-agenturernes vedkommende fuldt ud at gennemføre dens egne retningslinjer for beskyttelse af whistleblowere i overensstemmelse med personalevedtægterne af 2012; opfordrer Kommissionen til at samarbejde effektivt og koordinere indsatsen for at beskytte whistleblowere med andre institutioner, herunder Den Europæiske Anklagemyndighed;

14.  understreger, at kommunikationen mellem whistleblowere og EU-institutioner og -agenturer skal styrkes; mener, at klager fra borgerne skal behandles retfærdigt og respektfuldt, og at der vedvarende bør være kontakt mellem den EU-institution eller det EU-agentur, der behandler en klage, og whistlebloweren, som regelmæssigt bør orienteres om udviklingen i sagen;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en omfattende handlingsplan med hensyn til at øge kendskabet til beskyttelse og forsvar af whistleblowere;

16.  påpeger behovet for et bedre fungerende system for indberetning af uredelig adfærd i virksomheder, som supplerer og forsøger at forbedre effektiviteten af de nuværende nationale kontaktpunkter for OECD's retningslinjer om multinationale selskaber;

17.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte en omfattende plan med henblik på at imødegå overførsel af aktiver til lande uden for EU, hvor korrupte personers anonymitet kan opretholdes;

18.  understreger behovet for, at der i undervisningsplanerne for handelsuddannelser og beslægtede fag bliver lagt større vægt på forretningsmoral.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.9.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

0

13

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Othmar Karas, Wajid Khan, Philippe Lamberts, Werner Langen, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Fulvio Martusciello, Marisa Matias, Gabriel Mato, Costas Mavrides, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Dimitrios Papadimoulis, Pirkko Ruohonen-Lerner, Anne Sander, Alfred Sant, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Kay Swinburne, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Marco Valli, Jakob von Weizsäcker, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Enrique Calvet Chambon, Matt Carthy, Manuel dos Santos, Ashley Fox, Eva Joly, Paloma López Bermejo, Thomas Mann, Luigi Morgano, Lieve Wierinck

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

36

+

ALDE

Enrique Calvet Chambon, Petr Ježek, Ramon Tremosa i Balcells, Lieve Wierinck

ECR

Bernd Lucke, Pirkko Ruohonen-Lerner

EFDD

Marco Valli

ENF

Gerolf Annemans, Bernard Monot

GUE/NGL

Matt Carthy, Paloma López Bermejo, Marisa Matias, Dimitrios Papadimoulis

PPE

Brian Hayes, Othmar Karas, Werner Langen, Thomas Mann

S&D

Pervenche Berès, Udo Bullmann, Jonás Fernández, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Wajid Khan, Olle Ludvigsson, Costas Mavrides, Luigi Morgano, Alfred Sant, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Manuel dos Santos, Jakob von Weizsäcker

Verts/ALE

Eva Joly, Philippe Lamberts, Molly Scott Cato

0

13

0

ECR

Ashley Fox, Kay Swinburne

ENF

Marco Zanni

PPE

Burkhard Balz, Markus Ferber, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Fulvio Martusciello, Gabriel Mato, Luděk Niedermayer, Anne Sander, Esther de Lange

Tegnforklaring:

+  :  for

–  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

https://www.unodc.org/documents/brussels/UN_Convention_Against_Corruption.pdf.

(2)

Se f.eks. Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (vedtagne tekster, P8_TA(2016)0310), og dets beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik (vedtagne tekster, P8_TA(2015)0457).


UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (7.9.2017)

til Retsudvalget

om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer

(2016/2224(INI))

Ordfører for udtalelse: Dennis de Jong

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at whistleblowere spiller en vigtig og endog afgørende rolle med hensyn til forebyggelse, opdagelse og afsløring af uregelmæssigheder, ulovligheder, svig, korruption og andre forseelser eller krænkelser af retsstatsprincipperne på europæisk og nationalt plan;

B.  der henviser til, at det mod, der udvises af dem, der uanset deres personlige og erhvervsmæssige risici, gør samfundet en tjeneste ved at indberette eller afsløre oplysninger i almenhedens interesse, er af en sådan art, at regeringer bør tilvejebringe passende retsgarantier og beskyttelse, herunder kompensation for økonomiske og andre skader, f.eks. fordi whistleblowere mister deres job som følge af deres indberetninger eller afsløringer;

C.  der henviser til, at de aktiviteter, som whistleblowerne udfører, og som bygger på principperne om gennemsigtighed og integritet, er afgørende for whistleblowing, hvorfor deres beskyttelse bør garanteres ved lov og fremmes i hele Den Europæiske Union, men kun hvis formålet med deres handlinger er at beskytte offentlige interesser ved at handle i god tro i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis;

D.  der henviser til, at Parlamentet for nylig har vedtaget to dokumenter: en beslutning(1) om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser og en betænkning(2) om beskyttelse af EU's finansielle interesser – bekæmpelse af svig;

E.  der henviser til, at siden den 1. juli 2014 har næsten alle europæiske institutioner og agenturer indarbejdet, hvilket er obligatorisk, foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere i deres interne forretningsorden i overensstemmelse med til stk. 22, litra b) og c), i tjenestemandsvedtægten;

F.  der henviser til, at et stigende antal økonomiske undersøgelser af svig kan være af grænseoverskridende karakter, hvori whistleblowere spiller en central rolle i afdækningen af, hvad der ligger bag de ulovlige handlinger, der er begået fra udlandet, og som er til skade for nationale økonomiske interesser;

G.  der henviser til, at artikel 33 i FN’s konvention om bekæmpelse af korruption, som Den Europæiske Union og dens medlemsstater er part i, klart fastslår behovet for passende retlige foranstaltninger med henblik på at sikre, at enhver, der i god tro og på et rimeligt grundlag indberetter oplysninger til de kompetente myndigheder om forhold vedrørende kriminelle handlinger omfattet af denne konvention, ikke udsættes for uberettiget behandling;

1.  mener, at manglen på passende beskyttelse af whistleblowere har negativ indvirkning på beskyttelsen af EU's finansielle interesser;

2.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage alle nødvendige skridt til uden yderligere forsinkelse at gennemføre beslutningen om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser og navnlig til at fremsætte lovgivningsforslag med henblik på indføre et minimumsniveau af beskyttelse i hele Unionen for europæiske whistleblowere og et effektivt og omfattende europæisk program for beskyttelse af whistleblowere;

3.  beklager, at kun få medlemsstaterne indført tilstrækkeligt avancerede ordninger til beskyttelse af whistleblowere, på trods af det grundlæggende behov for beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af korruption, og selv om beskyttelse af whistleblowere anbefales i artikel 33 i FN’s konvention om bekæmpelse af korruption; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har vedtaget principperne om beskyttelse af whistleblowere i deres nationale lovgivning, til at gøre dette hurtigst muligt;

4.  bemærker, at selv om der i den af Parlamentet vedtagne beslutning fokuseres på whistleblowere i forbindelse med EU's finansielle interesser, bør mange af de foreslåede foranstaltninger også anvendes for whistleblowere i bredere forstand, herunder i forbindelse med, men ikke begrænset til, miljøbeskyttelse, arbejdstagernes rettigheder og forbrugerbeskyttelse; understreger undersøgende journalisters bidrag og mener, at de bør opnå en tilsvarende grad af beskyttelse;

5.  opfordrer Kommissionen til herved at fortolke begrebet ”finansielle interesser” så bredt som muligt, så det også omfatter de tilfælde, der indirekte påvirker EU's finansielle interesser;

6.  opfordrer indtrængende til, at der sikres passende beskyttelse til enhver, der indberetter ulovlig adfærd på arbejdspladsen, såsom chikane, beskæftigelsesafpresning, ulovlig praksis i forbindelse med ansættelser og fyringer, løndiskrimination og alt, hvad der kan henføres til manglende overholdelse af gældende lovgivning;

7  opfordrer Kommissionen til i sit lovforslag at medtage foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne mod repressalier fra deres arbejdsgiver på grund af deres handlinger som whistleblowere, herunder beskyttelse af deres anonymitet og fortrolighed af oplysninger, og yde juridisk, økonomisk og psykologisk bistand, når der er behov for det, samtidig med at det sikres, at bevisbyrden i forbindelse med påstande om viktimisering eller repressalier påhviler arbejdsgiveren;

8.  bifalder, at Kommissionen endelig har indført en whistleblowerkanal til at indberette eller afsløre oplysninger om konkurrence- og kartelaftaler, men understreger behovet for forenklede procedurer, og insisterer på, at der ikke bør være et alt for stort antal kanaler;

9.  understreger imidlertid, at whistleblowere kan anvende en ikke-institutionel kanal, som f.eks. medierne, og at dette ikke bør forhindre EU-institutionerne til proaktivt og officielt at behandle afslørede oplysninger, som berører EU's interesser; undersøgelser bør anvendes systematisk, når der afsløres oplysninger, der berører EU's interesser, uanset hvilken kanal;

10.  opfordrer derfor Kommissionen til at bygge videre på henstillingen i beslutningen om at oprette et uafhængigt informationsindsamlings-, rådgivnings- og henvisningsorgan på EU-plan med kontorer i medlemsstaterne, som kan modtage indberetninger om uregelmæssigheder, med tilstrækkelige budgetmidler, passende kompetencer og kvalificerede fagfolk med henblik på at hjælpe whistleblowere med at bruge de rette kanaler til at videregive deres oplysninger om mulige uregelmæssigheder, der skader Unionens finansielle interesser, og samtidig beskytte deres fortrolighed og tilbyde den nødvendige støtte og rådgivning; mener, at arbejdet i den indledende fase primært vil være baseret på pålidelig verificering af de modtagne oplysninger;

11.  henviser i denne forbindelse til den omstændighed, at Den Europæiske Ombudsmand i Parlamentet har oplyst, at hun er villig til at undersøge muligheden for at oprette et sådant organ inden for rammerne af ombudsmandsinstitutionen, og opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at tildele Den Europæiske Ombudsmand, som allerede har kompetence til at undersøge klager over uregelmæssigheder inden for EU-institutionerne, disse opgaver;

12.  minder om, at Parlamentet i samme beslutning opfordrede EU's institutioner til i samarbejde med alle relevante nationale myndigheder at indføre og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte fortroligheden af informationskilderne, og opfordrer derfor til, at der oprettes et kontrolleret websted, hvor der kan indgives klager på en helt fortrolig måde;

13.  beklager, at ikke alle EU's agenturer har gennemført interne regler til beskyttelse af whistleblowere, og opfordrer disse agenturer til at gennemføre interne regler i overensstemmelse med artikel, 22a, 22b og 22c i tjenestemandsvedtægten;

14.  mener, at vedtagelsen af sektorspecifik lovgivning, f.eks. på området for beskyttelse af EU's finansielle interesser, ikke på nogen måde bør erstatte eller forsinke vedtagelsen af generelle bestemmelser med ensartede minimumsstandarder for retlig beskyttelse af whistleblowere; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde et horisontalt lovforslag om beskyttelse af whistleblowere uden yderligere forsinkelse.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.9.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jonathan Arnott, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Dennis de Jong, Tamás Deutsch, Martina Dlabajová, Raffaele Fitto, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Cătălin Sorin Ivan, Jean-François Jalkh, Arndt Kohn, Claudia Schmidt, Bart Staes, Hannu Takkula, Indrek Tarand, Marco Valli, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Caterina Chinnici, Brian Hayes, Julia Pitera

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

19

+

ALDE

ECR

EFDD

GUE/NGL

PPE

S&D

Verts/ALE

Martina Dlabajová, Hannu Takkula

Raffaele Fitto

Marco Valli

Luke Ming Flanagan, Dennis de Jong

Tamás Deutsch, Ingeborg Gräßle, Brian Hayes, Julia Pitera, Claudia Schmidt, Joachim Zeller

Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Caterina Chinnici, Cătălin Sorin Ivan, Arndt Kohn, Derek Vaughan

Bart Staes

0

-

 

 

3

0

EFDD

ENF

Verts/ALE

Jonathan Arnott

Jean-François Jalkh

Indrek Tarand

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0022.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0206.


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (13.7.2017)

til Retsudvalget

om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer

(2016/2224(INI))

Ordfører for udtalelse: David Casa

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at whistlebloweres rolle i såvel den offentlige som den private sektor er at bidrage til at afsløre, afskrække fra og forebygge uregelmæssigheder såsom misforvaltning, svig og korruption og dermed bidrage til at fremme menneskerettigheder, retsstatsforhold, ytringsfrihed, gennemsigtighed og demokratisk kontrol samt arbejdstagerrettigheder; der henviser til, at whistleblowere ofte er bundet af et ansættelsesforhold og er afhængige af deres lønindtægt derfra;

B.  der henviser til, at vigtigheden af beskyttelse af whistleblowere er anerkendt i alle vigtige internationale dokumenter om korruption, og at der er opstillet standarder for whistleblowing i De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC), Europarådets rekommandation CM/Rec (2014) 7 og OECD’s rekommandation fra 2009 om bekæmpelse af bestikkelse;

C.  der henviser til, at de seneste masselækager, der har afsløret korruption, som f.eks. "Panama Papers"- og "Swiss Leaks"-sagerne, afsløringen af omgåelser og krænkelser af arbejdsretlige regler, som i visse tilfælde har ført til prekære ansættelsesforhold, bekræfter betydningen af ​​den rolle, som whistleblowere spiller for varetagelsen af offentlighedens interesser; der henviser til, anerkendelsen og beskyttelsen af whistleblowere i Europa på nuværende tidspunkt er utilstrækkelig;

D.  der henviser til, at der ofte udtrykkes alvorlig bekymring over risikoen for, at whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, udsættes for fjendtlighed, chikane, intimidering og udstødelse på deres arbejdsplads, mister deres job og får vanskeligt ved at finde ny beskæftigelse og ofte også udsættes for alvorlige trusler mod deres familiemedlemmer og kolleger; der henviser til, at risikoen for repressalier kan have afskrækkende virkning på whistleblowere, hvilket er til skade for almenhedens interesser;

E.  der henviser til nødvendigheden af at fremme et arbejdsmiljø, hvor folk føler, at de trygt kan give udtryk for bekymring over potentielle uregelmæssigheder såsom mangler, embedsmisbrug, misforvaltning, svig og andre ulovligheder; der påpeger, at det er yderst vigtigt at fremme den rette kultur, hvor folk kan rejse spørgsmål uden frygt for repressalier, der kan påvirke deres nuværende og fremtidige beskæftigelse;

F.  der henviser til, at formålet med whistleblowing bør være at indberette forhold, der udgør en trussel mod almenhedens interesser, en lovovertrædelse eller enhver anden form for uregelmæssighed eller embedsmisbrug;

G.  der henviser til, at nogle medlemsstater allerede har love, som beskytter whistleblowere, men andre ikke har, og at beskyttelsen af ​​whistleblowere i EU som helhed derfor er begrænset eller uensartet; der henviser til, at dette især er vigtigt i forbindelse med grænseoverskridende sager eller sager, der berører hele EU; der henviser til, at dette er til skade for retssikkerheden;

H.  der henviser til, at eftersom eksistensen af nationale lovrammer for beskyttelse af whistleblowere ikke i sig selv garanterer, at beskyttelsen implementeres korrekt og effektivt, er det vigtigt, at medlemsstaterne sikrer overholdelsen af den gældende nationale lovgivning for beskyttelse af whistleblowere;

I.  der henviser til, at korruptionen i dag er et af de alvorligste problemer, som EU står over for, da den kan forhindre regeringerne i at beskytte befolkningen, arbejdstagerne, retsstaten og økonomien og resultere i en forringelse af de offentlige institutioner og tjenesteydelser, den økonomiske vækst og konkurrenceevnen på forskellige områder og i et tab af tillid til offentlige og private institutioners og virksomheders gennemsigtighed og demokratiske ansvarlighed; der henviser til, at korruption anslås at koste EU's økonomi 120 mia. EUR om året eller 1 % af EU's BNP;

J.  der henviser til, at den økonomiske information kan have en grænseoverskridende dimension, og at whistleblowerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at kaste lys over ulovlige handlinger udført i udlandet i strid med nationale økonomiske interesser;

K.  der henviser til, at whistleblowere også spiller en vigtig rolle med hensyn til at påpege fejl, udfordringer eller problemer i en organisation i en tidlig fase; der henviser til, at hvis denne praksis respekteres, kan det give grobund for en virksomhedskultur, der lærer af sine fejl; der henviser til, at dette i nogle organisationer og medlemsstater har medført opbakning til indberetning af fejl og derigennem til organisatoriske omlægninger;

1.  opfordrer til, at der gøres en indsats for at ændre opfattelsen af whistleblowere i offentligheden, navnlig blandt politikere, arbejdsgivere og medier, ved at fremhæve deres positive rolle som tidlig varselsmekanisme og afskrækkelsesmiddel, som middel til at afsløre og forebygge misbrug og korruption og som en kontrolmekanisme til brug for det offentlige tilsyn med myndigheder og virksomheder;

2.  påskønner Europarådets rekommandation vedrørende anvendelsesområdet for en europæisk ramme til beskyttelse af whistleblowere, der skal omfatte alle personer, der arbejder i den offentlige eller private sektor, uanset ansættelsesforholdets art og uanset, om de er lønnede eller ej;

3.  opfordrer Kommissionen til efter vurdering af retsgrundlaget, høring af arbejdsmarkedets parter, og i overensstemmelse med nærhedsprincippet at udarbejde et forslag til retsakt om whistleblowere; opfordrer til vedtagelse af effektive foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der opdager og i god tro og i almenhedens interesse indberetter tilfælde af uregelmæssigheder, mod uretfærdig behandling på arbejdspladsen, repressalier samt straffe- og civilretligt ansvar; understreger betydningen af at sikre whistleblowernes anonymitet og fortroligheden af processen;

4.  påpeger faren for, at arbejdstagere, der i almenhedens interesse har optrådt som whistleblowere, forhindres i at gøre videre karriere, mister deres arbejde eller udsættes for repressalier af kolleger og ledelse på deres arbejdsplads, og den afskrækkende og på lang sigt psykisk skadelige virkning, dette har på personer, der får kendskab til uregelmæssigheder; fremhæver, at whistleblowere løber en høj personlig og erhvervsmæssig risiko og ofte må betale en personlig og erhvervsmæssig pris for deres handlinger; fremhæver derfor, at definitionen af "whistleblower" bør anvendes på så mange former for arbejdstagere som muligt, herunder nuværende og tidligere medarbejdere samt praktikanter, lærlinge m.fl.;

5.  minder om betydningen af at udarbejde instrumenter til sanktionering af og forbud mod enhver form for repressalie, såsom chikane, eller andre former for afstraffende eller diskriminerende behandling, herunder rettet mod kolleger eller familiemedlemmer, som følge af whistleblowing;

6.  understreger, at whistleblowere og deres familiemedlemmer, hvis liv eller sikkerhed er i fare, skal have ret til at modtage effektiv og tilstrækkelig beskyttelse og til at gå rettens vej, hvis det er nødvendigt;

7.  understreger, at whistleblowere er en vigtig informationskilde for undersøgende journalister, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at journalisters rettigheder og identiteten af whistleblowere, der handler i god tro, er omfattet af en effektiv retlig beskyttelse i tilfælde, hvor påstandene viser sig at være korrekte; understreger, at journalister i tilfælde, hvor de selv er kilden, også bør beskyttes, og at myndighederne i begge tilfælde bør afholde sig fra at benytte overvågning;

8.  mener, at bevisbyrden bør pålægges arbejdsgivere, der tydeligt skal påvise, at alle foranstaltninger, der er truffet mod en medarbejder, ikke på nogen måde er relateret til en whistleblowers afsløringer;

9.  opfordrer arbejdsgivere, arbejdstagerrepræsentanter og myndigheder til at indføre effektive kanaler for indberetning og afsløring af uregelmæssigheder, reagere hurtigt på de indberettede oplysninger efter at have underkastet dem en grundig efterprøvning og hurtigst muligt underrette alle nødvendige og relevante parter, organer og institutioner om enhver lovovertrædelse eller uregelmæssighed;

10.  minder om, at det er nødvendigt at sikre dem, der indberetter verificerede uregelmæssigheder, den fornødne retssikkerhed og beskyttelse i hele Unionen, såvel i den offentlige som i den private sektor;

11.  minder om, at alle fremtidig lovrammer bør tage hensyn til de regler, rettigheder og pligter, der vedrører og har konsekvenser for ansættelsesforhold; understreger desuden, at dette bør ske med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og under overholdelse af kollektive overenskomster;

12.  påpeger, at såfremt en grundig efterprøvning viser, at der er tale om bevidst falske påstande fremsat i ond tro, skal de ansvarlige stilles til ansvar;

13.  opfordrer indtrængende myndighederne til at fastlægge en indsatsforpligtelse i forbindelse med de ordninger for modtagelse og behandling af indberetninger, der indføres af såvel arbejdsgivere som de selv samme myndigheder.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.7.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

50

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Marian Harkin, Czesław Hoc, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Terry Reintke, Robert Rochefort, Claude Rolin, Sven Schulze, Siôn Simon, Romana Tomc, Yana Toom, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Maria Arena, Lynn Boylan, Tania González Peñas, Marju Lauristin, Paloma López Bermejo, Anne Sander, Joachim Schuster, Csaba Sógor, Helga Stevens, Flavio Zanonato

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Andrejs Mamikins

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

50

+

ALDE

ECR

EFDD

GUE/NGL

NI

PPE

S&D

VERTS/ALE

Enrique Calvet Chambon, Martina Dlabajová, Marian Harkin, Robert Rochefort, Yana Toom, Renate Weber

Arne Gericke, Czesław Hoc, Anthea McIntyre, Helga Stevens, Jana Žitňanská

Tiziana Beghin

Lynn Boylan, Tania González Peñas, Rina Ronja Kari, Patrick Le Hyaric, Paloma López Bermejo

Lampros Fountoulis

David Casa, Danuta Jazłowiecka, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Ádám Kósa, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Csaba Sógor, Romana Tomc

Maria Arena, Guillaume Balas, Brando Benifei, Ole Christensen, Elena Gentile, Agnes Jongerius, Jan Keller, Marju Lauristin, Javi López, Andrejs Mamikins, Joachim Schuster, Siôn Simon, Marita Ulvskog, Flavio Zanonato

Jean Lambert, Terry Reintke, Tatjana Ždanoka

0

-

 

 

2

0

ENF

Dominique Martin, Joëlle Mélin

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (13.7.2017)

til Retsudvalget

om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer

(2016/2224(INI))

Ordfører for udtalelse: Luke Ming Flanagan

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at manglen på passende beskyttelse af whistleblowere kan have en negativ indvirkning på udviklingen og gennemførelsen af EU's politik vedrørende miljøbeskyttelse, folkesundhed og fødevaresikkerhed, mens frygt for gengældelse kan holde whistleblowere tilbage, hvilket kan være til skade for almenvellet;

2.  mener, at der er behov for oplysnings- og reklamekampagner om whistleblowing på nationalt og europæisk plan for at skabe en holdnings- og mentalitetsændring, selvom vigtigheden og værdien af sådanne advarsler vedrørende folkesundhed, miljø og fødevaresikkerhed i stigende grad er anerkendt i medlemsstaterne;

3.  er overbevist om, at whistleblowere spiller en uundværlig rolle i arbejdet for at mindske risici for folkesundheden, miljøet og fødevaresikkerheden – områder, hvor visse risici vanskeligt lader sig kontrollere udefra – og afskrække fra og forebygge uregelmæssigheder og korruption; mener, at en bedre beskyttelse af whistleblowere vil anspore til afsløring af risici og trusler mod folkesundheden og miljøet og forbedre fødevaresikkerheden i almenhedens interesse og fremme en kultur for offentlig ansvarlighed og integritet i både offentlige og private institutioner og endda redde menneskeliv; henviser til eksempler som offentliggørelsen af undersøgelsen om SARS (svært akut respiratorisk syndrom) og andre farlige sygdomme, der truede millioner af mennesker i Kina, samt undersøgeler, som har bidraget til at forhindre nogle miljømæssige farer i USA;

4.  minder om de seneste sager med stor gennemslagskraft såsom skandalerne omkring Dieselgate, Nestle og hestekød, hvor der blev afdækket risici for miljøet, folkesundheden og fødevaresikkerheden, og hvor afsløringer fra whistleblowere enten var medvirkende til, at de pågældende risikofaktorer blev opdaget, eller hvor en stærkere beskyttelse af whistleblowere kunne have ført til tidligere opdagelse af risikoen og skadesbegrænsning;

5.  understreger, at vigtige fremskridt inden for folkesundhed, navnlig tobakskontrol, i sidste ende kan spores tilbage til whistlebloweres videregivelse af interne dokumenter;

6.  henleder opmærksomheden på den omstændighed, at miljø-, folkesundheds- og fødevaresikkerhedsrisici sjældent stopper ved grænserne, hvilket betyder, at en svag eller ikke-eksisterende beskyttelse af whistleblowere i én medlemsstat, der kan forhindre rettidig afsløring af sådanne risici, bringer sundhed og sikkerhed i fare for alle EU-borgere og svækker deres muligheder for at beskytte miljøet;

7.  påpeger, at handel med vilde dyr og planter er blevet en af verdens mest indbringende former for organiseret kriminalitet, og bemærker den centrale rolle, der spilles af whistleblowere, som indberetter ulovlig handel, skovhugst, fiskeri og anden kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter;

8.  understreger, at dokumentation for overtrædelser af EU's love om dyrebeskyttelse og fødevaresikkerhed på landbrug og slagterier bygger næsten udelukkende på whistleblowere, da disse steder ikke er tilgængelige for den brede offentlighed, og de offentlige kontroller normalt annonceres på forhånd;

9.  anerkender, at fiskerfartøjer er meget isolerede under arbejde på havet, og at en stærk beskyttelse af whistleblowere er vigtig for at sætte dem i stand til at frembringe dokumentation for ulovligt fiskeri og andre overtrædelser af EU-retten;

10.  beklager dybt, at tilsynsmyndigheder, heriblandt de myndigheder, der overvåger fødevareforsyningskæden, har for få ressourcer og derfor er afhængige af whistleblowere for at få adgang til oplysninger; understreger derfor, at det har afgørende betydning at sikre øgede ressourcer til tilsynsmyndigheder og effektiv beskyttelse af whistleblowere;

11.  understreger, at hurtig og robust EU-lovgivning til beskyttelse af whistleblowere samt en politisk konsensus, der gør det muligt at gennemføre effektive foranstaltninger på både nationalt og europæisk plan, også vil bidrage til at bevare og styrke tilliden til de demokratiske institutioner, fremme videnskabelig ekspertise, stimulere til debat, afsløre interessekonflikter og påvise merværdien af EU's indsats for borgerne; påpeger, at lovgivning om whistleblowere navnlig tilskynder personer med videnskabelig og teknisk viden til at fremlægge oplysninger, der ellers ville være skjulte;

12.  beklager dybt, at beskyttelsen af whistleblowere i medlemsstaterne er præget af væsentlige juridiske mangler og svagheder, og at alt for få medlemsstater har indført foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere; understreger, at der er behov for beskyttelse på EU-plan med henblik på at sikre whistleblowere fuldstændig og ensartet retsbeskyttelse i alle medlemsstater samt en korrekt og uafhængig fortsættelse af processen efter en afsløring, forudsat at whistlebloweren har handlet i god tro og med det ene formål at beskytte almenhedens interesse;

13.  bemærker, at der i EU-retten allerede findes nogle bestemmelser, der skal beskytte whistleblowere, men at disse bestemmelsers anvendelsesområde ofte er begrænset eller er spredt over flere forskellige love, således at der opstår smuthuller og mangler;

14.  efterlyser Kommissionens støtte med henblik på at opmuntre medlemsstaterne til at skabe effektive beskyttelsesmekanismer for whistleblowere;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre status over resultaterne af dens offentlige høring, gøre fremskridt i retning af at udarbejde lovgivning i de kommende måneder og snarest muligt forelægge et forslag til et horisontalt retligt instrument, der er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og som opstiller solide fælles minimumsstandarder i EU for beskyttelsen af whistleblowere, og som baserer sig på traktatens bestemmelser om miljøbeskyttelse, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse; understreger, at den sektorbaserede tilgang til denne målsætning er præget af fejl og mangler, således som det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde retsforskrifter, der beskytter dem, som indberetter brud på korrekt adfærd til de offentlige myndigheder; foreslår EU’s agenturer at indføre en politik på skrift med henblik på at beskytte personer, der indberetter uregelmæssigheder, samt whistleblowere fra repressalier;

16.  påpeger, at whistlebloweres arbejde i de fleste tilfælde er baseret på gennemsigtigheds- og integritetsprincipper; fastslår, at beskyttelsen af whistleblowere derfor bør garanteres ved lov og fremmes i hele Den Europæiske Union, men kun hvis formålet med deres handlinger er at beskytte almenvellet ved at handle i god tro i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at overvåge medlemsstaternes bestemmelser om whistleblowere med henblik på at lette udvekslingen af bedste praksis, der vil bidrage til en mere effektiv beskyttelse af whistleblowere på nationalt plan;

18.  understreger, at indberetning eller afsløring af oplysninger vedrørende risici, forseelser og forbrydelser, samt forsøg på at skjule sådanne forhold, hvilket kan medføre miljøskader, problemer med sundhed og fødevarers integritet samt sikkerhedsproblemer, også i relation til nye teknologier, hvis langsigtede konsekvenser for miljøet og folkesundheden stadig er ukendte, ligesom andre former for forseelser, f.eks. dårlig forvaltning af offentlige institutioner, arealer og ejendom, bør være omfattet af et eventuelt EU-instrument til beskyttelse af whistleblowere, uanset om der foreligger en lovovertrædelse, så længe der er rimelig grund til at tro, at afsløringen er sket i almenhedens interesse; understreger, at whistleblowere bør nyde godt af beskyttelsesinstrumenter på disse områder i hele EU, eftersom miljøspørgsmål ifølge sagens natur er af grænseoverskridende karakter; og at lovgivningen skal afspejle dette forhold; understreger, at whistleblowere bør nyde godt af beskyttelse overalt i EU, uanset hvor de er bosiddende, og uanset hvor der er begået forbrydelser;

19.  understreger vigtigheden af åbne organisationskulturer og tilstedeværelsen af flere beskyttede kanaler til frivillig indberetning af oplysninger, internt og eksternt, for at forhindre skade på miljøet, menneskers sundhed og fødevareforsyningskæden, hvilket også er i organisationernes egen interesse;

20.  understreger, at EU's lovgivning om beskyttelse af whistleblowere skal være omfattende, vidtfavnende, hurtigtvirkende og beskytte whistlebloweren og om nødvendigt hans eller hendes kolleger og slægtninge mod enhver form for gengældelsesaktioner, chikane, intimidering og udelukkelse fra deres arbejdsplads eller privatliv og mod civilretlige, strafferetlige eller forvaltningsretlige procedurer, som tager udgangspunkt i afsløringen; understreger, at effektiv beskyttelse af whistleblowere er vigtig for at garantere ytringsfrihed og informationsfrihed, og at modstridende normer, der styrer spørgsmål om tavshedspligt og fortrolighed, bør revideres i overensstemmelse med den europæiske retspraksis på menneskerettighedsområdet for at sikre, at sådanne undtagelser er nødvendige og forholdsmæssige; understreger, at der er behov for beskyttelse, ikke blot af interne afsløringer via udpegede kanaler på arbejdspladsen eller afsløringer over for de offentlige myndigheder eller tilsynsorganer, men – under hensyntagen til den relevante retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – også eksterne afsløringer over for den brede offentlighed via medierne eller på anden måde; understreger, at EU-institutionerne i samarbejde med alle relevante nationale myndigheder bør indføre og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte fortroligheden af informationskilderne med henblik på at imødegå enhver form for diskriminerende handlinger eller trusler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle whistleblowere, herunder whistleblowere, der bliver udsat for repressalier i forbindelse med anmeldelser eller afsløringer, som bliver foretaget i almenhedens interesse, og derfor fremsætter et berettiget krav ad rettens vej, får adgang til uafhængig juridisk rådgivning, økonomisk støtte og psykologisk bistand samt afhjælpende foranstaltninger efter behov;

21.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fastlægge strenge juridiske rammer, der gør virksomheder i stand til at indføre interne advarselssystemer, herunder definere, hvad der kan betragtes som rimelig svartid fra virksomhedens side, og sikre, at disse systemer er i overensstemmelse med socialretten og lovgivningen om beskyttelse af personlige oplysninger;

22.  fremhæver behovet for retssikkerhed vedrørende beskyttelsesbestemmelser for whistleblowere, idet en fortsat mangel på klarhed og en fragmenteret tilgang afskrækker mulige whistleblowere fra at stå frem og er til skade for deres arbejdsgivere, navnlig med hensyn til virksomheder, der arbejder inden for flere retsområder eller sektorer;

23.  understreger den vigtige rolle, som undersøgende journalistik spiller, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens forslag tilbyder det samme beskyttelsesniveau for både undersøgende journalister og whistleblowere;

24.  understreger, at definitionen af en whistleblower ikke bør være snæver eller begrænset til visse områder, arbejdsaftalestatus eller den retlige karakter af de indberettede eller afslørede handlinger eller oplysninger, samt at whistleblowere i den offentlige og private sektor bør nyde samme beskyttelse og ikke være bundet af kontraktlige forpligtelser, der forhindrer indberetninger eller afsløringer, når de sker af hensyn til almenvellet, uanset eventuelle nødvendige begrænsninger såsom dem, der er fastsat i de generelle principper for national sikkerhed og retten til information;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle data, benchmarks og indikatorer for whistleblowerpolitikker inden for såvel den offentlige som den private sektor;

26.  påpeger, at EU's lovgivning bør fastsætte en klar procedure for behandling af oplysninger fra start til slut for at sikre korrekt opfølgning på de foranstaltninger, der er truffet af whistleblowere, fra indberetning og behandling til at sikre en formålstjenlig beskyttelse af whistleblowere, såvel som mere effektive beskyttelsesmekanismer for whistleblowere; understreger vigtigheden af eksplicit at give kompetente myndigheder, tilsynsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder ansvaret for at opretholde indberetningskanaler, modtage, håndtere og undersøge mistanker om uredelig adfærd og samtidig, hvor det er relevant, sikre kildens anonymitet og de berørte parters rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at personer, der muligvis overvejer at foretage en indberetning eller afsløring i almenhedens interesse, og som derfor søger oplysninger, eksempelvis med hensyn til whistlebloweres rettigheder og ansvar, passende kanaler og de mulige konsekvenser af deres beslutning, får mulighed for adgang til fortrolig rådgivning.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.7.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

67

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Paul Brannen, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Norbert Lins, Rupert Matthews, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Julia Reid, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Estefanía Torres Martínez, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Luke Ming Flanagan, Elena Gentile, Esther Herranz García, Krzysztof Hetman, Ulrike Müller, James Nicholson, Christel Schaldemose, Bart Staes, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Siôn Simon, Derek Vaughan

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

67

+

ALDE

Catherine Bearder, Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis, Ulrike Müller, Frédérique Ries

ECR

Arne Gericke, Julie Girling, Urszula Krupa, Rupert Matthews, James Nicholson, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska

EFDD

Piernicola Pedicini

ENF

Mireille D’Ornano, Jean-François Jalkh

GUE/NGL

Lynn Boylan, Stefan Eck, Luke Ming Flanagan, Kateřina Konečná, Estefanía Torres Martínez

NI

Zoltán Balczó

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, Angélique Delahaye, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Esther Herranz García, Krzysztof Hetman, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Miroslav Mikolášik, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean

S&D

Biljana Borzan, Paul Brannen, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Elena Gentile, Jytte Guteland, Jo Leinen, Susanne Melior, Gilles Pargneaux, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Peter Simon, Daciana Octavia Sârbu, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Derek Vaughan, Tiemo Wölken, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE

Margrete Auken, Bas Eickhout, Benedek Jávor, Michèle Rivasi, Davor Škrlec, Bart Staes

1

-

EFDD

Julia Reid

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (26.6.2017)

til Retsudvalget

om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer

(2016/2224(INI))

Ordfører for udtalelse: Zdzisław Krasnodębski

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at whistleblowing er et af de vigtigste midler til at afsløre og forhindre fejl, forseelser eller ulovlige aktiviteter, navnlig svig og korruption i offentlige forvaltninger og private virksomheder, organiseret kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse; er af den opfattelse, at whistleblowere er af afgørende betydning for at beskytte almenhedens interesse, spare offentlige midler og sikre gennemsigtighed og integritet i det offentlige liv; bemærker, at whistleblowere har afsløret skandaler, der berører flere medlemsstater, og understreger, at whistleblowere er et bærende element i EU's strategi mod korruption samt i bestræbelserne på at sikre, at virksomheder og regeringer drages til ansvar;

2.  er af den opfattelse, at kulturelle forskelle ikke ændrer ved, at der er behov for retlig beskyttelse af whistleblowere i medlemsstaterne;

3.  understreger, at negative opfattelser af whistleblowing og whistleblowere resulterer i, at fremskridt med hensyn til vedtagelse/håndhævelse af lovgivning om whistleblowing i mange lande trækkes i langdrag, men også svækker borgeres villighed til at rapportere om uregelmæssigheder, selv når der allerede forefindes retlige beskyttelsesmekanismer;

4.  er af den opfattelse, at beskyttelsen af whistleblowere er afgørende for ytringsfriheden og for, at et bredt spektrum af holdninger kommer til udtryk, samt for demokrati og frihed;

5.  understreger, at der er behov for retlig beskyttelse af whistleblowere i EU; gentager, at retsstatsforhold virker fremmende for en kultur, der styrker ytringsfriheden;

6.  bekræfter, at gennemførelsen af retlige instrumenter, der tilvejebringer et sikkert miljø for whistleblowere, ansporer til en kultur, hvor man tør stå frem, og hjælper EU's borgere med at udøve deres ret til at kæmpe mod ulovligheder; bemærker, at whistleblowing bør fremmes som et udtryk for samfundsmæssigt engagement og som en prisværdig handling fra borgernes side og bør støttes af effektive oplysnings-, kommunikations- og uddannelsestiltag, samtidig med at det sikres, at der findes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af kommercielt følsomme virksomhedsoplysninger, såsom handelshemmeligheder;

7.  opfordrer medlemslandene til at være proaktive med hensyn til at fremme en åben kultur på arbejdspladsen, uanset om denne er offentlig eller privat, noget, der giver organisationer mulighed for at operere med høje etiske standarder, som giver medarbejderne modet til at stå frem, og som derfor gør det muligt at gribe ind med henblik på at forebygge eller råde bod på trusler eller skader;

8.  tilskynder medlemsstaterne til regelmæssigt at vurdere effektiviteten af de foranstaltninger, som de iværksætter, idet der tages hensyn til offentlighedens holdninger til whistleblowing og whistleblowere, tværsektorielle undersøgelser af ledere med ansvar for at modtage og håndtere rapporter samt uafhængige undersøgelser af whistleblowing på forskellige arbejdspladser;

9.  bekræfter behovet for, at offentlige og private organisationer i tæt samarbejde med alle medarbejderrepræsentanter – herunder medarbejderne, såfremt det er muligt – fastsætter interne politikker for whistleblowing for deres ansatte, inklusive praktikanter og lærlinge, som fastlægger klare konfidentielle kanaler for afgivelse af oplysninger, herunder ekstern offentliggørelse, informerer dem om deres ret til beskyttelse imod repressalier i forbindelse med rapportering om embedsmisbrug og leverer fortrolig juridisk rådgivning og relevante kurser og uddannelse, hvis det er formålstjenligt; fastholder, at disse politikker ikke kan erstatte lovgivning om beskyttelse af whistleblowere;

10. bemærker, at forpligtelsen til at anvende interne rapporteringskanaler som følge af betydelige mangler i beskyttelsen af whistleblowere imod repressalier, trusler og isolation kan være risikabel og virke afskrækkende, hvorved både ytringsfriheden og offentlighedens ret til adgang til oplysninger indskrænkes; understreger, at interne indberetningsprocedurer ikke må anvendes som et redskab til at forhindre den bredere offentlighed i at få kendskab til ulovlige aktiviteter og aktiviteter, der er til alvorlig skade for den almene interesse; understreger, at dette også skal gælde for anvendelsen af eksterne indberetningsprocedurer, og at en klage eller deltagelse i en procedure mod en arbejdsgiver eller oplysninger om en ansvarlig myndighed derfor i henhold til artikel 5 i ILO-overenskomst 158 af 22. juni 1982 ikke er en gyldig grund til opsigelse af et ansættelsesforhold;

11.  bemærker, at beskyttede rapporteringer om forhold, der er til skade for eller udgør en trussel mod den almene interesse, som har forekommet, som forekommer på tidspunktet for offentliggørelsen, eller som sandsynligvis vil forekomme, enten kan foretages internt på arbejdspladsen eller eksternt til de kompetente myndigheder, til parlamentarikere og tilsynsorganer, til fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, til offentligheden igennem medierne, herunder de sociale medier, eller til NGO'er, eller til flere af disse;

12. minder om, at whistleblowing hænger sammen med pressefrihed og spiller en afgørende rolle med hensyn til at bringe ulovlige aktiviteter eller aktiviteter, der er til skade for den almene interesse, for en dag; understreger, at whistleblowere er en vigtig informationskilde for undersøgende journalistik, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at journalisters ret til ikke at afsløre en kildes identitet – også i tilfælde, hvor en journalist selv er ophavsmand til oplysninger – beskyttes effektivt og juridisk, samt at myndighederne bør afholde sig fra at bruge overvågning for at finde frem til deres kilder; bemærker i denne sammenhæng, at beskyttelse af den journalistiske kilde i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis er et væsentligt element i en fri presse og ikke et privilegium(1);

13.  er af den holdning, at EU-institutionerne bør fungere som rollemodel med hensyn til politik vedrørende whistleblowing; udtrykker bekymring over, at et stort antal EU-agenturer stadig ikke har gennemført 2012-retningslinjerne vedrørende whistleblowing, og at resultaterne af en undersøgelse i 2015 viste, at der er et ringe kendskab til reglerne blandt Kommissionens ansatte; opfordrer Kommissionen og EU-agenturerne til at sikre, at retningslinjerne bliver gennemført i agenturerne, og at EU-institutionernes ansatte har et tilstrækkeligt godt kendskab til dem; tilskynder Kommissionen til i kontrakter og tilskudsaftaler at indsætte en standardklausul, der forpligter modtagerne og personer, der arbejder for disse modtagere, til at rapportere om alvorlige uregelmæssigheder til OLAF.

14.  opfordrer EU's institutioner til i samarbejde med alle relevante nationale myndigheder at indføre og træffe alle fornødne foranstaltninger til beskyttelse af deres informationskilders fortrolighed med henblik på at imødegå enhver form for diskriminerende handlinger eller trusler;

15.  tilskynder de medlemsstater, der endnu ikke har indført lovgivning om whistleblowing, til at gøre det inden for en overskuelig fremtid, og opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en platform for udveksling af bedste praksis på dette område mellem medlemsstaterne, men også med tredjelande.

BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN FOR UDTALELSEN HAR MODTAGET INPUT FRA

Den følgende liste udarbejdes på helt frivillig basis og udelukkende på ordførerens ansvar. Under forberedelsen af udtalelsen Legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer (PE601.025-2016/2224(INI)) har ordføreren (Zdzisław Krasnodębski) modtaget input fra følgende enheder eller personer.

Enhed og/eller person

OLAF, Europa-Kommissionen

Kommissionens undersøgelses- og disciplinærkontor, GD HR, Europa-Kommissionen

Agenturer, Europaskoler & internationale anliggender, GD HR, Europa-Kommissionen

Polens Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union

Transparency International

Journalismfund.eu

Programmet for offentlig integritet, Stefan Batory-stiftelsen (Fundacja Batorego)

Instituttet for offentlige anliggender (Instytut Spraw Publicznych)

Sobieski-instituttet (Instytut Sobieskiego)

Forum for fagforeninger (Forum Związków Zawodowych)

Ethics Line (Linia Etyki)

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

15

9

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Luigi Morgano, Momchil Nekov, John Procter, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Santiago Fisas Ayxelà, Dietmar Köster, Zdzisław Krasnodębski, Morten Løkkegaard, Martina Michels, Remo Sernagiotto

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Josep-Maria Terricabras, Kazimierz Michał Ujazdowski

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

ALDE

María Teresa Giménez Barbat, Morten Løkkegaard

ECR

Zdzisław Krasnodębski, John Procter, Remo Sernagiotto, Kazimierz Michał Ujazdowski

PPE

Andrea Bocskor, Santiago Fisas Ayxelà, Svetoslav Hristov Malinov, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

9

S&D

Silvia Costa, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Dietmar Köster, Krystyna Łybacka, Luigi Morgano, Momchil Nekov

VERTS/ALE

Josep-Maria Terricabras, Helga Trüpel

2

0

GUE/NGL

Nikolaos Chountis, Martina Michels

Tegnforklaring:

+  :  for

–  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 27.11.2007, 20477/05, Tillack mod Belgien.


UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (8.9.2017)

til Retsudvalget

om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer

(2016/2224(INI))

Ordfører for udtalelse: Maite Pagazaurtundúa Ruiz

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 5. juli 2016 erklærede, at beskyttelsen af whistleblowere i både den offentlige og den private sektor er med til at rette op på dårlig forvaltning og uregelmæssigheder, herunder grænseoverskridende korruption og skattesvig samt illoyal handelspraksis, som alle forekommer især på grund af lovgivningsmæssige forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning;

B.  der henviser til, at whistleblowing udgør en vigtig kilde til information i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, i efterforskningen af sager om korruption i den offentlige og private sektor og afsløring af ordninger til skatteunddragelse, der etableres af selskaber, og der henviser til, at beskyttelsen af whistleblowere derfor er afgørende for at fremme en kultur af offentlig ansvarlighed og integritet og for at beskytte almenheden og Den Europæiske Unions finansielle interesser; der henviser til, at whistleblowere, der handler i offentlighedens interesse for at afsløre fejl, forseelser, svig eller ulovlig aktivitet, ikke føler sig reelt beskyttede og ofte løber en meget stor personlig risiko, da de risikerer at blive afskediget, sagsøgt, anholdt, boykottet, truet eller udsat for repressalier og forskelsbehandlet på en række andre måder;

C.  der henviser til, at Unionen bygger på værdier som demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, som er fastsat i artikel 2 i TEU;

D.  der henviser til, at sikring af fortroligheden af whistlebloweres identitet og de oplysninger, de afslører, bidrager til at skabe mere effektive kanaler for indberetning af svig, bestikkelse, uregelmæssigheder, forseelser og andre alvorlige overtrædelser, og der henviser til, at dårlig forvaltning af fortrolige oplysninger i lyset af de følsomme oplysninger kan føre til uønsket lækage og en krænkelse af almenheden inden for EU; der henviser til, at beskyttelse af whistleblowere i den offentlige sektor kan gøre det lettere at opdage misbrug af offentlige midler, svig og andre former for grænseoverskridende korruption i forbindelse med nationale eller EU's interesser;

E.  der henviser til, at whistlebloweres indberetninger af oplysninger, der vil kunne true eller skade den offentlige interesse, sker på grundlag af deres ytrings- og informationsfrihed, som begge er rettigheder, der er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 11, og med en stærk ansvarsfølelse og moral;

F.  der henviser til, at Parlamentet i sine beslutninger af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer, af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, af 16. december 2015 om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik og i sin beslutning af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser opfordrede Kommissionen til at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om et effektivt og omfattende europæisk program til beskyttelse af whistleblowere, der beskytter dem, der indberetter formodet svig eller ulovlig aktivitet, der har indflydelse på offentlighedens interesse eller Den Europæiske Unions finansielle interesser;

G.  der henviser til, at forskelle i behandling og beskyttelse af whistleblowere mellem medlemsstaterne kan afholde dem fra at afsløre oplysninger, navnlig oplysninger, der er af relevans i flere medlemsstater, og der henviser til, at beskyttelsen af whistleblowere ikke kan opnås ved hjælp af retlige foranstaltninger alene, men også må forfølges ved at fremme en kulturændring i de europæiske samfund af, hvordan whistleblowing opfattes, navnlig i forbindelse med grundlæggende rettigheder;

H.  der henviser til, at beskyttelsen af whistleblowere i Den Europæiske Union ikke bør begrænses til de europæiske sager, men også bør gælde for internationale sager;

1.  understreger, at borgerne i et demokratisk og åbent samfund baseret på retsstatsprincippet har ret til at blive oplyst om overtrædelser af deres grundlæggende rettigheder og til at anmelde disse overtrædelser, herunder også overtrædelser, der involverer deres egen regering;

2.  anerkender, at whistleblowing spiller en central rolle i bekæmpelsen af svig, skattesvig, skatteunddragelse, dårlig forvaltning, forsømmelser, forseelser, aktiviteter, der skader den offentlige interesse eller strafbare eller ulovlige aktiviteter; bemærker, at det igennem de seneste tilfælde af whistleblowing er blevet indlysende, at whistleblowere spiller en afgørende rolle i afsløringen af alvorlige krænkelser af grundlæggende rettigheder og i beskyttelsen af offentlighedens interesse og opretholdelse af ansvarlighed og integritet i både den offentlige og den private sektor; påpeger, at beskyttelsen af whistleblowere ikke kun bør være begrænset til tilfælde, der vedrører ulovlige aktiviteter, men bør omfatte alle tilfælde af afsløringer af forsømmelser og forseelser; påpeger, at den eksisterende lovgivning om beskyttelse af whistleblowere er spredt, og at beskyttelsen af whistleblowere på tværs af medlemsstaterne er ulige fordelt, hvilket kan have negativ indvirkning på EU's politikker;

3.  opfordrer til en fælles og bred definition af whistleblowing og whistleblowere for at sikre retlig beskyttelse af alle whistleblowere, herunder personer, som videregiver oplysninger med en rimelig tro på, at oplysningerne er korrekte på tidspunktet for videregivelsen, og videregiver ukorrekte oplysninger ved en fejl;

4.  understreger, at personer, som bevidst indberetter forkerte eller vildledende oplysninger til de kompetente myndigheder, ikke bør betragtes som whistleblowere og derfor ikke bør være omfattet af beskyttelsesmekanismerne;

5.  understreger, at beskyttelse mod yderligere dom for bagvaskelse eller brud på tavshedspligten skal sikres;

6.  understreger, at beskyttelsen af whistleblowere bør harmoniseres på EU-plan; er af den opfattelse, at et horisontalt retligt EU-instrument til beskyttelse af undersøgende journalister og whistleblowere i den offentlige og den private sektor, der suppleres af sektorspecifikke regler, vil være den mest effektive fremgangsmåde til at sikre en omfattende og effektiv beskyttelse af whistleblowere; gentager i denne forbindelse sin opfordring til Kommissionen til inden udgangen af 2017 at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om etablering af et effektivt og omfattende europæisk beskyttelsesprogram for whistleblowere i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og subsidiaritet; mener, at forslaget bør indeholde mekanismer for virksomheder, offentlige organer og nonprofitorganisationer;

7.  understreger, at EU's institutioner skal være interesserede og udvise en stærk vilje til at støtte whistleblowernes rolle og det, de bidrager med, ved at korrigere forseelser; minder om den manglende opfølgning og passende løsning vedrørende whistleblowingsager på dette niveau; finder det presserende, at Kommissionens retningslinjer om beskyttelse af whistleblowere i EU-institutionerne gennemføres korrekt, inden der vedtages et direktiv om beskyttelse af whistleblowere, og opfordrer alle institutionerne, herunder deres organer, til at fastlægge klare regler for beskyttelse af whistleblowere samt foranstaltninger mod såkaldt "svingdørspraksis";

8.  anerkender, at enhver person, der videregiver oplysninger til en relevant myndighed, eller som gør opmærksom på en overtrædelse på en anden passende måde, skal have ret til juridisk beskyttelse;

9.  opfordrer Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Ombudsmand til hver især inden udgangen af 2017 at offentliggøre: 1) særlige rapporter, der indeholder statistikker og en klar resultatliste af identificerede tilfælde af whistleblowing i de europæiske institutioner, virksomheder, foreninger, organisationer og andre organer, der er registreret i EU, 2) de berørte institutioners opfølgning i forhold til de sager, der er afsløret på grundlag af Kommissionens gældende retningslinjer og bestemmelser, 3) resultatet af hver undersøgelse som følge af de modtagne oplysninger fra whistleblowere, og 4) de foranstaltninger, der er planlagt i hvert enkelt tilfælde til beskyttelse af whistleblowere;

10.  udtrykker sin bekymring over whistlebloweres sårbarhed i forhold til deres personlige og professionelle liv og muligheden for strafferetlige og civilretlige retssager mod whistleblowere; opfordrer til, at den horisontale retlige ramme omfatter definitioner, beskyttelse mod forskellige former for repressalier og fritagelse for straffe- og civilretlige sager, efter kriterier, der endnu ikke er fastsat; understreger, at whistleblowere bør kunne indberette oplysninger anonymt eller fortroligt for at få deres identitet hemmeligholdt og have mulighed for, når det passer med den nationale retsorden, at ansøge om foreløbige retsmidler for at forhindre afskedigelse, indtil resultatet af whistleblowingsagen ligger fast; er overbevist om, at dette vil øge borgernes tillid til EU og de nationale organer;

11.  understreger, at intet ansættelsesforhold bør begrænse en persons ret til ytringsfrihed, og at ingen bør udsættes for forskelsbehandling i forbindelse med udøvelsen af denne ret;

12.  understreger, at beskyttelsen af whistleblowere også gælder, hvis den udtrykte mistanke i sidste ende ikke bekræftes, forudsat at den pågældende person har handlet i god tro;

13.  opfordrer til, at der etableres lovlige, fortrolige, sikre og tilgængelige kanaler for anmeldelse på nationalt og europæisk plan for at fremme indberetning til de kompetente myndigheder af oplysninger om trusler mod den offentlige interesse; gentager i denne forbindelse sin opfordring til et uafhængigt informationsindsamlings-, rådgivnings- og henvisningsorgan på EU-plan, der har kontorer i medlemsstaterne; fremhæver i denne forbindelse Den Europæiske Ombudsmands potentielle rolle; understreger, at whistleblowere frit bør kunne vælge at indberette både internt, dvs. på arbejdspladsen, og eksternt til de kompetente myndigheder; understreger, at whistleblowere, der oprindeligt var anonyme, bør sikres beskyttelse i tilfælde, hvor de beslutter at opgive anonymitet og kræver en sådan beskyttelse;

14.  understreger, at de myndigheder, der forvalter disse programmer, bør undersøge klager professionelt og også give whistleblowere detaljerede oplysninger om deres rettigheder og pligter, beskytte dem mod enhver form for repressalier mod dem selv eller deres familier og sikre adgang til uafhængig juridisk bistand og, når det er nødvendigt, økonomisk støtte, ud over eventuel nødvendig psykologisk støtte og behandling, og undersøge eventuelle erstatningskrav for chikane eller tabet af deres nuværende eller fremtidige levebrødsmuligheder, hvis skaden er indtrådt i gengældelse for beskyttet offentliggørelse;

15.  understreger, at alle EU-institutioner i overensstemmelse med artikel 22a, 22b og 22c i tjenestemandsvedtægten bør have solide og omfattende interne regler om beskyttelse af whistleblowere;

16.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn til interessenternes synspunkter om emnet, der blev indsamlet under den offentlige høring, som fandt sted i maj 2017;

17.  understreger, at whistleblowere er en vigtig kilde til information for undersøgende journalistik; fremhæver den vigtige rolle, som medierne spiller i afsløringen af ulovligheder eller uregelmæssigheder, navnlig hvor disse krænker borgernes grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at journalisters ret til ikke at afsløre en kildes identitet beskyttes effektivt og juridisk; understreger, at journalister, i det tilfælde de selv er kilden, bør beskyttes, og at autoriteter i begge tilfælde bør afholde sig fra at benytte overvågning; minder i denne forbindelse om, at direktiv (EU) 2016/943 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse ikke bør fortolkes på en måde, der begrænser beskyttelsen af whistleblowere og undersøgende journalistik; understreger, at opsøgende journalister er en udsat gruppe af fagfolk, der ofte betaler med deres job, frihed eller liv for at offentliggøre omfattende uregelmæssigheder, og opfordrer til, at der medtages særlige foranstaltninger til at beskytte journalister, der foretager undersøgende journalistik, i et horisontalt EU-retsinstrument til beskyttelse af whistleblowere;

18.  understreger, at efterforskningen af de spørgsmål, som whistleblowere rejser, bør gennemføres uafhængigt og inden for kortest mulig tid og også beskytte rettighederne for den enkelte, som kan være berørt af en offentliggørelse; fremhæver, at både whistlebloweren såvel som alle personer, der involveres i en afsløring, bør have mulighed for at fremlægge yderligere argumenter og beviser under hele undersøgelsen, og at de bør holdes underrettet om, hvordan offentliggørelsen håndteres;

19.  opfordrer til oprettelse af en uafhængig rådgivnings- og indberetningsenhed under Den Europæiske Ombudsmand, som er i stand til at modtage rapporter, klager og indsamle oplysninger og rådgive behørigt om beskyttelse af whistleblowere;

20.  opfordrer EU's institutioner til i samarbejde med alle relevante nationale myndigheder at indføre og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte informationskildernes anonymitet og fortrolighed med henblik på at imødegå enhver form for diskriminerende handlinger eller trusler;

21.  understreger, at ikke-statslige organisationer ikke er fritaget for forsøg på svig, fejl og forsømmelser, misbrug af midler og andre uregelmæssigheder, og mener, at regler for whistleblowere i den offentlige og den private sektor også bør gælde for NGO'er;

22.  mener, at der er behov for en klar løsning for whistleblowere, der arbejder i EU-registrerede selskaber, men som er baseret uden for EU;

23.  opfordrer EU-institutionerne til at uddele en europæisk whistleblowerpris med henblik på at tilskynde til en ændring i opfattelsen af whistleblowing og gøre opmærksom på forbindelsen til de grundlæggende rettigheder samt slå whistleblowing fast som et udtryk for godt samfundssind;

24.  understreger, at borgernes ret til at indberette forseelser er en naturlig forlængelse af retten til ytrings- og informationsfrihed som fastsat i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder, og at det er vigtigt at sikre principperne om gennemsigtighed og integritet og beskyttelse af offentlige interesser;

25.  understreger behovet for, at medlemsstaterne overholder Europarådets rekommandation om beskyttelse af whistleblowere.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

7.9.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

5

12

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Martina Anderson, Monika Beňová, Caterina Chinnici, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Cornelia Ernst, Raymond Finch, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Filiz Hyusmenova, Sophia in ‘t Veld, Eva Joly, Barbara Kudrycka, Cécile Kashetu Kyenge, Juan Fernando López Aguilar, Roberta Metsola, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Soraya Post, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Sergei Stanishev, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Udo Voigt, Josef Weidenholzer, Kristina Winberg, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Andrea Bocskor, Pál Csáky, Dennis de Jong, Gérard Deprez, Andrejs Mamikins, Nuno Melo, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Salvatore Cicu, André Elissen, Krzysztof Hetman, Elisabeth Köstinger

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

32

+

ALDE

Gérard Deprez, Nathalie Griesbeck, Filiz Hyusmenova, Sophia in ‘t Veld, Maite Pagazaurtundúa Ruiz

ECR

Jussi Halla-aho, Helga Stevens, Branislav Škripek

GUE/NGL

Martina Anderson, Cornelia Ernst, Dennis de Jong, Marie-Christine Vergiat

NI

Udo Voigt

PPE

Elisabeth Köstinger

S&D

Monika Beňová, Caterina Chinnici, Ana Gomes, Sylvie Guillaume, Cécile Kashetu Kyenge, Juan Fernando López Aguilar, Andrejs Mamikins, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Soraya Post, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Birgit Sippel, Sergei Stanishev, Josef Weidenholzer

Verts/ALE

Jan Philipp Albrecht, Eva Joly, Judith Sargentini, Bodil Valero

5

-

EFDD

Raymond Finch

ENF

André Elissen, Auke Zijlstra

PPE

Frank Engel, Traian Ungureanu

12

0

EFDD

Kristina Winberg

PPE

Andrea Bocskor, Salvatore Cicu, Pál Csáky, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Krzysztof Hetman, Monika Hohlmeier, Barbara Kudrycka, Nuno Melo, Roberta Metsola, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (11.9.2017)

til Retsudvalget

om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer

(2016/2224(INI))

Ordfører for udtalelse: Fabio Massimo Castaldo

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at respekten for demokratiet, retsstaten og de grundlæggende rettigheder er en helt central grundlæggende værdi for EU, hvilket fremgår af artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og til, at ytringsfriheden udtrykkeligt er beskyttet i chartrets artikel 11 og 41;

B.  der henviser til, at alle EU's institutioner siden den 1. januar 2014 har været forpligtet til at indføre interne regler til beskyttelse af whistleblowere, som er tjenestemænd i EU-institutionerne, i henhold til artikel 22a, 22b og 22c i tjenestemandsvedtægten;

C.  der henviser til, at whistleblowere yder hele samfundet en grundlæggende tjeneste, spiller en meget vigtig og værdifuld rolle i beskyttelsen af demokratiet og almenhedens interesser, har ydet et grundlæggende bidrag i sager som LuxLeaks, SwissLeaks,WikiLeaks og afsløringen af Panama-papirerne og er en vigtig kilde til information i bekæmpelsen af kriminalitet, korruption og andre overtrædelser i den offentlige og den private sektor, hvilket Europa-Parlamentet og internationale organisationer som Europarådet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og FN gentagne gange har anerkendt; der henviser til, at alle disse organisationer har givet udtryk for behovet for at beskytte whistleblowere; der henviser til, at en effektiv beskyttelse af whistleblowere også vil bidrage til at effektivisere det indre marked, styrke borgernes tillid til EU og på afgørende vis bidrage til en kultur baseret på offentlig ansvarlighed og integritet i offentlige og private institutioner;

D.  der henviser til, at whistleblowere meget ofte oplever negative konsekvenser og gengældelse som følge af deres afsløringer, bliver ofre for social udstødelse og stigmatisering sammen med deres familier og hyppigt mister deres job; der henviser til, at mere end en tredjedel af organisationer, som har en rapporteringsmekanisme, ifølge OECD ikke har eller har kendskab til, om der findes en skriftlig politik til beskyttelse af personer, som foretager indberetninger, mod repressalier; der henviser til, at arbejdstagere i mange jurisdiktioner, navnlig i den private sektor, er omfattet af fortrolighedsforpligtelser med hensyn til bestemte oplysninger, hvilket kan have den konsekvens, at whistleblowere kan blive pålagt disciplinære sanktioner for videregivelse af oplysninger uden for deres organisation;

E.  der henviser til, at den nuværende EU-beskyttelse af whistleblowere i vid udstrækning er utilstrækkelig, sektoropdelt og uensartet blandt medlemsstaterne og i nogle tilfælde er fuldstændig fraværende, og at dette bl.a. har negative konsekvenser for EU's politik og finansielle interesser; der henviser til, at EU's lovgivning, som fastsætter særlige regler om national sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet, allerede indeholder bestemmelser om beskyttelse af whistleblowere mod repressalier, men endnu ikke rummer en horisontal lovgivning for alle offentlige og private organer, hvilket betyder, at den ofte viser sig at være ineffektiv, og at resultatet er forskelsbehandling og fremkomsten af smuthuller; der henviser til, at de fleste EU-medlemsstater har ratificeret FN's konvention mod korruption, som gør det obligatorisk at sørge for en passende og effektiv beskyttelse af whistleblowere;

F.  der henviser til, at beskyttelsen af whistleblowere bør garanteres ved lov og styrkes i hele Den Europæiske Union, forudsat at formålet med deres handlinger er at beskytte almenhedens interesse ved at handle i god tro, i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis;

G.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand har en klar kompetence til at undersøge klager fra EU-borgere over fejl eller forsømmelser i EU-institutionerne, men ikke i sig selv spiller nogen rolle i forbindelse med beskyttelsen af whistleblowere;

1.  bemærker, at kun få medlemsstater har indført tilstrækkeligt avancerede ordninger til beskyttelse af whistleblowere; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har inkorporeret principper om beskyttelse af whistleblowere i deres nationale lovgivning, til at gøre dette hurtigst muligt;

2.  understreger, at både whistleblowere og de berørte private eller offentlige organer eller institutioner bør sikre den lovbeskyttelse af rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i nationale lovbestemmelser;

3.  mener, at det på grund af whistlebloweres centrale rolle, når de handler i almenhedens interesse, er bydende nødvendigt, at de, der videregiver oplysninger (uanset om de er fortrolige eller ej) om formodede uregelmæssigheder, ulovligheder eller trusler mod almenhedens interesse, ydes behørig beskyttelse af deres fysiske og moralske integritet, levebrød og karriere og sikres mod repressalier, herunder administrative, civilretlige og strafferetlige procedurer, og gives adgang til den fornødne retshjælp og psykologiske støtte; understreger, at når en whistleblower er ansat i den pågældende organisation eller risikerer at lide skade som følge af den anklagede parts handlinger, bør disse beskyttelsesforanstaltninger være strengere, da whistleblowere kan befinde sig i en sårbar og vanskelig position, hvilket kan nødvendiggøre supplerende finansielle og retlige instrumenter; mener, at der bør gælde omvendt bevisbyrde, således at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at eventuelle ændringer eller repressalier ikke er relateret til afsløringen af beskyttede oplysninger;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde whistleblowere det højest mulige niveau af fortrolighed, herunder i det digitale miljø, og give dem adgang til en standardprocedure og til samtidig at sikre deres ret til at indberette direkte gennem eksterne kanaler i tilfælde af alvorlige forseelser eller i tilfælde, hvor de interne kanaler er ineffektive eller virker mod hensigten;

5.  opfordrer Kommissionen til at undersøge bedste praksis for beskyttelse af whistleblowere på globalt plan og på grundlag heraf anlægge en holistisk tilgang til en hurtig vedtagelse, i overensstemmelse med nærhedsprincippet, af en fælles lovramme, der sikrer et højt beskyttelsesniveau på horisontalt grundlag i både den offentlige og den private sektor, og som samtidig sikrer, at medlemsstaterne frit kan lovgive om mere omfattende beskyttelse; gentager sin opfordring til, at der forelægges horisontale forslag inden udgangen af 2017; opfordrer Kommissionen til at overveje den model for beskyttelse af whistleblowere, som indebærer, at offentlige myndigheder ikke har lov til at forsøge at finde frem til whistlebloweres identitet;

6.  minder om, at traktaterne rummer flere retsgrundlag, som bør undersøges for at gøre det muligt for Unionen at handle på dette område, f.eks. artikel 114 i TEUF om tilnærmelse af national lovgivning vedrørende det indre marked og artikel 153, stk. 2, litra b), om beskyttelse af arbejdsvilkårene, med henblik på vedtagelse af et omfattende og horisontalt direktiv om harmoniserede mindstekrav til beskyttelse af whistleblowere;

7.  understreger, at der i det fælles regelsæt bør indgå en bred og klar juridisk definition af "whistleblower", der bør dække en bred vifte af arbejdsrelationer og videregivelse af oplysninger om handlinger, der er ulovlige, forsømmelige eller undergraver almenhedens interesse, og at det også bør omfatte redskaber til beskyttelse mod uberettiget retsforfølgning og repressalier og incitamenter til at tilskynde whistleblowere til at bidrage til at afsløre forseelser; understreger, at denne beskyttelse ikke bør ydes personer, der handler imod almenhedens interesse, f.eks. ved at videregive oplysninger udelukkende for egen vindings skyld eller som led i spionage, operationer under falsk flag, hybrid krigsførelse, undergravende virksomhed eller organiseret kriminalitet i enhver form; bemærker imidlertid, at denne beskyttelse også bør sikres personer, der anklages for sådanne påståede uregelmæssigheder, såvel i den private som den offentlige sektor, herunder f.eks. beskyttelse af proceduremæssige rettigheder mod injurier og bagvaskelse; fremhæver, at whistlebloweres indberetninger bør undersøges hurtigt og grundigt, og at både whistlebloweren såvel som alle andre personer, der er involveret i en afsløring, bør have mulighed for at fremlægge yderligere argumenter og beviser under hele undersøgelsen;

8.  minder om, at den eksisterende EU-lovgivning i mellemtiden bør anvendes både af EU's institutioner og medlemsstaterne og fortolkes således, at den yder whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, den bedst mulige beskyttelse; fremhæver, at beskyttelse af whistleblowere allerede er blevet anerkendt som en vigtig mekanisme til at sikre en effektiv anvendelse af EU-lovgivningen; opfordrer derfor medlemsstaterne til at afholde sig fra at kriminalisere whistlebloweres handlinger, når de afslører oplysninger, der er i almenhedens interesse;

9.  opfordrer alle EU's institutioner og organer til at foregå med et godt eksempel og sørge for en omfattende og effektiv opfølgning på Den Europæiske Ombudsmands særberetning af 24. juli 2014, hvilket vil være i tråd med artikel 22 i tjenestemandsvedtægten, ifølge hvilken der skal indføres interne foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at etablere gennemsigtige og klare kanaler for videregivelse af oplysninger med klare og sikre rapporteringsprotokoller, som sikrer fortrolighed, til at oprette uafhængige nationale myndigheder til at beskytte whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, og til at overveje at tildele disse myndigheder øremærkede midler; mener, at oprettelsen af et uafhængigt organ vil kunne hjælpe medlemsstaterne med at samordne deres indsats og vil kunne være særligt nyttigt i håndteringen af grænseoverskridende sager;

11.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme en kultur, der anerkender den vigtige rolle, whistleblowere spiller i samfundet, bl.a. ved hjælp af oplysningskampagner; opfordrer navnlig Kommissionen til at udarbejde en omfattende handlingsplan med henblik herpå; anser det for nødvendigt i den offentlige sektor og på arbejdspladserne at fremme en etisk kultur for at kaste lys over betydningen af, at der skabes opmærksomhed blandt arbejdstagerne om de eksisterende retlige rammer om whistleblowing, i samarbejde med fagforeningerne;

12.  opfordrer Kommissionen til at holde en offentlig høring med henblik på at indhente interessenters syn på rapporteringsmekanismer og undersøge eventuelle proceduremæssige mangler på nationalt plan; mener, at resultaterne af den offentlige høring vil være et værdifuldt input for Kommissionen i forbindelse med et eventuelt forslag om beskyttelse af whistleblowere i fremtiden. 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.9.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

15

0

7

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mercedes Bresso, Fabio Massimo Castaldo, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Diane James, Ramón Jáuregui Atondo, Alain Lamassoure, Jo Leinen, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Markus Pieper, Paulo Rangel, Helmut Scholz, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Kazimierz Michał Ujazdowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Martina Anderson, Max Andersson, Gerolf Annemans, Sven Giegold, Jérôme Lavrilleux, Mairead McGuinness, Jasenko Selimovic, Rainer Wieland

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

15

+

ALDE

Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jasenko Selimovic

ECR

Kazimierz Michał Ujazdowski

EFDD

Fabio Massimo Castaldo

GUE/NGL

Helmut Scholz, Barbara Spinelli

NI

Diane James

PPE

Alain Lamassoure, Paulo Rangel, Rainer Wieland

S&D

Mercedes Bresso, Ramón Jáuregui Atondo, Pedro Silva Pereira

VERTS/ALE

Max Andersson, Sven Giegold

0

-

 

 

7

0

ENF

Gerolf Annemans

PPE

Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Jérôme Lavrilleux, Markus Pieper, György Schöpflin

S&D

Jo Leinen

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

19

+

ALDE

ECR

EFDD

GUE/NGL

PPE

S&D

Verts/ALE

Martina Dlabajová, Hannu Takkula

Raffaele Fitto

Marco Valli

Luke Ming Flanagan, Dennis de Jong

Tamás Deutsch, Ingeborg Gräßle, Brian Hayes, Julia Pitera, Claudia Schmidt, Joachim Zeller

Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Caterina Chinnici, Cătălin Sorin Ivan, Arndt Kohn, Derek Vaughan

Bart Staes

0

-

 

 

3

0

EFDD

ENF

Verts/ALE

Jonathan Arnott

Jean-François Jalkh

Indrek Tarand

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

2.10.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

1

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Rosa Estaràs Ferragut, Laura Ferrara, Mary Honeyball, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Gilles Lebreton, Jiří Maštálka, Emil Radev, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Jens Rohde, Virginie Rozière, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Kateřina Konečná, Jens Nilsson


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

17

+

ALDE

EFDD

ENF

GUE/NGL

PPE

S&D

VERTS/ALE

Jean-Marie Cavada, Jens Rohde

Joëlle Bergeron, Laura Ferrara

Marie-Christine Boutonnet, Gilles Lebreton

Katerina Konecná, Jiri Mastálka

Tadeusz Zwiefka

Mary Honeyball, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jens Nilsson, Evelyn Regner, Virginie Rozière, Tiemo Wölken

Durand Pascal, Julia Reda

1

-

ECR

Angel Dzhambazki

5

0

PPE

Rosa Estaràs Ferragut, Emil Radev, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik