BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne

18.10.2017 - (COM(2016)0765 – C80499/2016 – 2016/0381(COD)) - ***I

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører (for udtalelse): Bendt Bendtsen

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne

(COM(2016)0765 – C8-0499/2016 – 2016/0381(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0765),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0499/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse fra det nederlandske Senat og det nederlandske Repræsentanternes Hus i overensstemmelse med protokol nr. 2 om anvendelse af nærheds- og proportionalitetsprincipperne,

–  der henviser til udtalelse af 26. april 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

–  der henviser til udtalelse af 13. juli 2017 fra Regionsudvalget[2],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0314/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1 Forslag til direktiv Betragtning 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1)  Unionen går fuldt ind for et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og kulstoffattigt energisystem. Energiunionen og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 fastsætter ambitiøse unionsforpligtelser for at reducere drivhusgasemissionerne yderligere (med mindst 40 % senest i 2030 sammenlignet med 1990), øge andelen af vedvarende energi, der forbruges (mindst 27 %) og gennemføre energibesparelser på mindst 27 %, hvorved dette niveau vil blive revurderet med et EU-niveau på 30 %10 in mente, samt for at forbedre Europas energisikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed.	("1)  Unionen går fuldt ind for et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og kulstoffattigt energisystem og for et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed. Energiunionen og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 fastsætter ambitiøse unionsforpligtelser for at reducere drivhusgasemissionerne yderligere (med mindst 80 % senest i 2050 sammenlignet med 1990), øge andelen af vedvarende energi, der forbruges i overensstemmelse med direktiv .../2018/EU [om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder COD (2016)0382], og gennemføre energibesparelser i overensstemmelse med direktiv 2012/27/EU som ændret ved direktiv .../2018/EU[COD 2016/0376] samt for at forbedre Europas energisikkerhed, konkurrenceevne, prismæssige overkommelighed og bæredygtighed i forbindelse med energi.
Ændringsforslag    2 Forslag til direktiv Betragtning 6
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(6)  Unionen har forpligtet sig til at udvikle et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og kulstoffattigt energisystem frem til 205012. For at opfylde dette mål har medlemsstaterne og investorerne brug for milepæle, så det sikres, at bygninger dekarboniseres frem til 2050. For at sikre dekarboniseringen af bygningsmassen frem til 2050 bør medlemsstaterne fastlægge de mellemliggende trin, der er nødvendige for at nå de mellemfristede (2030) og langsigtede (2050) mål.	(6)  Unionen har forpligtet sig til at udvikle et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og kulstoffattigt energisystem frem til 2050. For at nå dette mål er det afgørende, at den eksisterende bygningsmasse, der står for ca. 36 % af alle CO2-emissioner i Unionen, er meget energieffektiv og dekarboniseret til en næsten energineutral standard inden 2050. Medlemsstaterne bør tilstræbe en omkostningseffektiv balance mellem dekarbonisering af energiforsyningen og mindskelse af det endelige energiforbrug. Med henblik herpå har medlemsstaterne og investorerne brug for en klar vision, der kan vejlede deres politikker og investeringsbeslutninger, hvilket omfatter veldefinerede nationale milepæle og tiltag til energieffektivitet for at nå de kortsigtede (2030), mellemfristede (2040) og langsigtede (2050) mål.
__________________
12Meddelelse om energikøreplanen 2050 (COM(2011) 885 final).
Ændringsforslag    3 Forslag til direktiv Betragtning 6 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(6a)  Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer efter den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21) bør afspejles i EU's indsats for at dekarbonisere bygningsmassen. I betragtning af at næsten 50 % af Unionens endelige energiforbrug anvendes til opvarmning og afkøling, heraf 80 % i bygninger, afhænger opfyldelsen af ​​Unionens energi- og klimamål i høj grad af Unionens indsats for at modernisere sin bygningsmasse gennem prioritering af energieffektivitet og -besparelser og fuld efterlevelse af princippet om "energieffektivitet først" såvel som gennem sikring af en effektiv udnyttelse af vedvarende energikilder.
Ændringsforslag    4 Forslag til direktiv Betragtning 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7)  Bestemmelserne om langsigtede renoveringsstrategier i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU13 bør flyttes til direktiv 2010/31/EU, hvor de passer bedre ind i sammenhængen.	(7)  Bestemmelserne om langsigtede renoveringsstrategier i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU 13 bør flyttes til direktiv 2010/31/EU, hvor de passer bedre ind i sammenhængen, og bør ajourføres for at præcisere ambitionerne om en meget energieffektiv og dekarboniseret byggemasse. De langsigtede renoveringsstrategier og de renoveringer, de stimulerer, vil bidrage til at øge væksten og konkurrenceevnen gennem skabelsen af lokale job, der ikke kan outsources, og give forbrugerne energieffektive, sunde og sikre bygninger.
Ændringsforslag    5 Forslag til direktiv Betragtning 7 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7a)  For at lette den omkostningseffektive opfyldelse af Unionens klima- og energimål samt omkostningseffektive renoveringer i bygninger bør nationale langsigtede renoveringsstrategier integrere betragtninger angående forbedringer af sundhed og indeklima, herunder ved at kombinere renovering med fjernelse af asbest og andre skadelige stoffer og derved forebygge ulovlig fjernelse af skadelige stoffer og lette overholdelsen af gældende lovgivningsmæssige retsakter som direktiv 2009/148/EC1a og direktiv (EU) 2016/22841b.
	__________________
	1aEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF,
	b Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF,
Ændringsforslag    6 Forslag til direktiv Betragtning 7 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7b)  For at opnå en energieffektiv og dekarboniseret byggemasse og for at sikre, at de langsigtede renoveringsstrategier vil levere de nødvendige fremskridt, navnlig gennem en stigning i gennemgribende renoveringer, bør medlemsstaterne tilbyde klare retningslinjer og udstikke målbare, målrettede tiltag, herunder for segmenterne af den nationale byggemasse med ringeste ydeevne, for energifattige forbrugere, for socialt boligbyggeri og for husholdninger, der er underlagt skæve incitamentfordelinger, samtidig med at der skal tages hensyn til prisoverkommeligheden. For yderligere at støtte de nødvendige forbedringer i de nationale lejeboliger bør medlemsstaterne overveje at indføre eller fortsat at anvende krav om en vis grad af energimæssig ydeevne i overensstemmelse med energiattester for udlejningsejendomme.
Ændringsforslag    7 Forslag til direktiv Betragtning 7 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7 c)  Under hensyntagen til Kommissionens konsekvensanalyse, der viser, at der gennemsnitligt vil være behov for en renoveringssats på 3 % for på en omkostningseffektiv måde at kunne nå Unionens mål for energieffektivitet, er det vigtigt, at medlemsstaterne angiver deres forventede resultater og bidrager til at nå de overordnede mål for energieffektivitet i 2030 på [x%] i overensstemmelse med direktiv 2012/27/EU som ændret ved direktiv.../2018/EU [COD 2016/0376], under hensyntagen til, at hver forøgelse af energibesparelserne med 1 % reducerer gasimporten med 2,6 % og derved bidrager aktivt til EU's uafhængighed på energiområdet.
Ændringsforslag    8 Forslag til direktiv Betragtning 7 d (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7d)  Ambitiøse mål for gennemgribende renovering af den eksisterende byggemasse vil skabe millioner af arbejdspladser i Europa, især i små og mellemstore virksomheder. I den forbindelse er det nødvendigt, at medlemsstaterne skaber en klar forbindelse mellem deres nationale langsigtede renoveringsstrategier og passende initiativer til at fremme kvalifikationsudvikling og uddannelse inden for bygge- og energieffektivitetssektorerne.
Ændringsforslag    9 Forslag til direktiv Betragtning 8
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(8)  Dagsordnerne for det digitale indre marked og energiunionen bør være afstemt efter hinanden og tjene fælles mål. Digitaliseringen af energisystemet er hurtigt ved at ændre energilandskabet, fra integrationen af vedvarende energikilder til intelligente net og bygninger, som er klar til installationer med intelligente funktioner. Med henblik på at digitalisere byggesektoren bør der gives målrettede incitamenter til at fremme systemer, der er klar til intelligente funktioner, og digitale løsninger i bebyggede områder.	(8)   Dagsordnerne for det digitale indre marked og energiunionen bør være afstemt efter hinanden og tjene fælles mål. Digitaliseringen af energisystemet er hurtigt ved at ændre energilandskabet, fra integrationen af vedvarende energikilder til intelligente net og bygninger, som er klar til installationer med intelligente funktioner. Dette giver nye muligheder for energibesparelser ved at give forbrugerne mere præcise oplysninger om deres forbrugsmønstre og give systemoperatøren bedre mulighed for at styre nettet. Med henblik på at digitalisere byggesektoren og fremme en systemisk udvikling af intelligente byer bør der gives målrettede incitamenter til at fremme egnede og intelligente funktioner og digitale løsninger i bebyggede områder under hensyntagen til de digitalt mindre engagerede forbrugere. Disse incitamenter bør tage hensyn til Unionens konnektivitetsmål og ambitioner for etablering af kommunikationsnet med høj kapacitet, som er en forudsætning for intelligente hjem og godt sammenkoblede samfund, og som samtidig vil sikre, at udviklingen af disse net ikke hindres af byggeløsninger, der kan indvirke negativt på konnektivitet.
Ændringsforslag    10 Forslag til direktiv Betragtning 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9)  For at tilpasse dette direktiv til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere direktivet ved at definere intelligensindikatoren og muliggøre dens indførelse. Intelligensindikatoren bør anvendes til at måle en bygnings evne til at udnytte IKT og elektroniske systemer til at optimere sin drift og samspillet med elnettet. Intelligensindikatoren vil øge bygningsejeres og -brugeres bevidsthed om værdien af bygningsautomatik og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer og vil skabe tillid hos personerne, der opholder sig i bygningerne, hvad angår de reelle besparelser som følge af de forbedrede funktionaliteter.	(9)  For at tilpasse dette direktiv til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere direktivet ved at definere intelligensindikatoren og muliggøre dens indførelse i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i dette direktiv. Intelligensindikatoren skal være i overensstemmelse med energiattesterne og bør bruges til at måle bygningers kapacitet til at benytte IKT og elektroniske systemer til at optimere drift, ydeevne, indendørs komfort og interaktion med elnettet. Intelligensindikatoren vil øge bygningsejeres og -brugeres bevidsthed om værdien af bygningsautomatik og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer og vil skabe tillid hos personerne, der opholder sig i bygningerne, hvad angår de reelle besparelser som følge af de forbedrede funktionaliteter.
Ændringsforslag    11 Forslag til direktiv Betragtning 10
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10)  Innovation og ny teknologi gør det også muligt for bygninger at yde et bidrag til den samlede dekarbonisering af økonomien. F.eks. kan bygninger fremskynde udviklingen af den infrastruktur, der er nødvendig for intelligent opladning af elektriske køretøjer, og samtidig danne grundlaget for medlemsstaterne, hvis de ønsker det, til at anvende bilbatterier som en strømkilde. For at afspejle dette mål bør definitionen af tekniske bygningsinstallationer udvides.	(10)  Innovation og ny teknologi gør det også muligt for bygninger at yde et bidrag til den samlede dekarbonisering af økonomien, herunder transportsektoren. F.eks. kan bygninger fremskynde udviklingen af den infrastruktur, der er nødvendig for at kunne installere intelligent opladning af elektriske køretøjer, og samtidig danne grundlaget for medlemsstaterne, hvis de ønsker det, til at anvende bilbatterier som en strømkilde. For at afspejle dette mål bør definitionen af tekniske bygningsinstallationer udvides.
Ændringsforslag    12 Forslag til direktiv Betragtning 10 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(10a)  Forberedt kabelføring og forberedt rørlægning tilvejebringer de rette betingelser for hurtig etablering af ladestandere, hvis og hvor det er nødvendigt. Medlemsstaterne bør derfor sikre udviklingen af elektromobilitet på en afbalanceret og omkostningseffektiv måde. I særdeleshed bør der i forbindelse med gennemgribende renovationsarbejder, der berører elektrisk infrastruktur, sørges for passende forberedt kabelføring og forberedt rørlægning med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelig kabel-, rørlednings- og elkapacitet i overensstemmelse med direktiv 2014/94/EU for så vidt angår installation af ladestandere på parkeringspladser.
Ændringsforslag    13 Forslag til direktiv Betragtning 10 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(10b)  En klar vision for en dekarboniseret bygningsmasse frem til 2050 kræver et højt ambitionsniveau. Når energiforbruget bringes tættere på nul, vil den indlejrede energis andel blive mere afgørende i bygningernes samlede livscyklus. Den fremtidige vision for en dekarboniseret bygningsmasse bør omfatte den indlejrede energi i bygninger. Derfor er det positivt for klimaet at bygge med træ.
Ændringsforslag    14 Forslag til direktiv Betragtning 10 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(10c)  Forskning i og forsøg med nye løsninger til optimering af historiske bygningers og steders energimæssige ydeevne bør fremmes, samtidig med at kulturarven beskyttes og bevares.
Ændringsforslag    15 Forslag til direktiv Betragtning 10 d (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(10d)  Medlemsstaterne bør tage højde for, at innovation og ny teknologi kræver yderligere investeringer i uddannelse og færdigheder, som er nødvendige for en vellykket gennemførelse af disse teknologier.
Ændringsforslag    16 Forslag til direktiv Betragtning 10 e (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(10e)  Dette direktiv kan næppe spå om udvikling og innovation inden for elektronisk mobilitet, bygninger eller intelligente systemer. Derfor bør princippet om teknologineutralitet gælde hele direktivet igennem.
Ændringsforslag    17 Forslag til direktiv Betragtning 10 f (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(10f)  Naturbaserede løsninger såsom veldesignet gadevegetation, grønne tage og mure, der giver isolering og skygge til bygninger, reducerer energibehovet, idet de begrænser behovet for opvarmning og køling og forbedrer bygningernes energimæssige ydeevne.
Ændringsforslag    18 Forslag til direktiv Betragtning 10 g (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(10g)  De krav til elektromobilitetsinfrastruktur, der fastsættes i dette direktiv, bør indgå i en samlet strategisk byplanlægning i medlemsstaterne med henblik på at fremme alternative, sikre og bæredygtige transportformer og følge en sammenhængende tilgang til elektrisk infrastruktur, således at der f.eks. sørges for specifik parkeringsinfrastruktur for elektriske cykler og for bevægelseshæmmede personer.
Ændringsforslag    19 Forslag til direktiv Betragtning 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11)  Konsekvensanalysen pegede på to sæt bestemmelser, hvis mål kan nås på en mere effektiv måde end det er tilfældet nu. Det gælder for det første forpligtelsen til, før byggeri påbegyndes, at foretage en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende højeffektive alternative systemer, som bliver en unødvendig byrde. For det andet blev det konstateret, at bestemmelser vedrørende eftersyn af varme- og klimaanlæg ikke på tilstrækkelig vis sikrer disse tekniske systemers oprindelige ydeevne og deres ydeevne over tid. Selv billige tekniske løsninger med meget korte tilbagebetalingstider, såsom hydraulisk afbalancering af varmeanlægget og installation/udskiftning af defekte termostatventiler, tages der ikke tilstrækkeligt højde for i dag. Bestemmelser vedrørende eftersyn ændres for at sikre bedre eftersynsresultater.	(11)  Konsekvensanalysen pegede på eksisterende bestemmelser, hvis mål kan nås på en mere effektiv måde, end det er tilfældet nu. Det blev konstateret, at bestemmelser vedrørende eftersyn af varme- og klimaanlæg ikke på tilstrækkelig vis sikrer disse tekniske systemers oprindelige ydeevne og deres ydeevne over tid. Desuden tages der i dag ikke tilstrækkeligt højde for billige tekniske løsninger med meget korte tilbagebetalingstider, såsom hydraulisk afbalancering af varmeanlægget og installation/udskiftning af defekte termostatventiler, og disse bør undersøges yderligere, herunder som løsninger til at hjælpe forbrugere, der er ramt af energifattigdom. Bestemmelser vedrørende eftersyn ændres for at sikre bedre eftersynsresultater.
Ændringsforslag    20 Forslag til direktiv Betragtning 11 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(11a)  For nye bygninger bør medlemsstaterne sikre, at den tekniske, miljømæssige og økonomiske gennemførlighed af alternative systemer tages i betragtning, inden byggeriet påbegyndes. Sådanne systemer kan omfatte decentrale energiforsyningssystemer baseret på energi fra vedvarende kilder eller spildvarme, kraftvarmeproduktion samt fjern- eller gruppeopvarmning og fjern- eller gruppekøling og varmepumper.
Ændringsforslag    21 Forslag til direktiv Betragtning 11 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(11b)  WHO's retningslinjer fra 2009 konstaterer med hensyn til indendørs luftkvalitet, at bygninger med en større ydeevne giver beboerne større komfort og velvære og forbedrer sundheden. Kuldebroer, utilstrækkelig isolering og utilsigtede luftkanaler kan resultere i overfladetemperaturer under luftens dugpunkt og i fugt. Det er derfor afgørende at sikre en fuldstændig og homogen isolering af bygningerne, herunder balkoner, vinduespartier, tage, vægge, døre og gulve.
Ændringsforslag    22 Forslag til direktiv Betragtning 12
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12)  Navnlig for store anlæg har bygningsautomatik og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer vist sig at være en effektiv erstatning for eftersyn. Montering af sådant udstyr bør betragtes som det mest omkostningseffektive alternativ til eftersyn for store erhvervsbygninger og boligblokke af en størrelse, som muliggør en tilbagebetalingsperiode på mindre end tre år. Den nuværende mulighed for at vælge alternative foranstaltninger udgår derfor. For små installationer vil dokumentering af systemets ydeevne ved installation og registrering af disse oplysninger i databaserne for energiattester støtte kontrollen af overholdelsen af de mindstekrav, der er fastsat for alle tekniske bygningsinstallationer, og styrke energiattesters rolle. Endvidere vil det nuværende periodiske sikkerhedseftersyn og planlagt vedligeholdelsesarbejde fortsat være en lejlighed til at yde direkte rådgivning om forbedringer af energieffektiviteten.	(12)  Bygningsautomatik, bygningsforvaltning og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer har et stort potentiale til at give omkostningseffektive og betydelige energibesparelser, både for forbrugere og virksomheder. Navnlig for store anlæg har bygningsautomatik og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer vist sig at være effektivt og kan, i nogle tilfælde, erstatte eftersyn i store erhvervsbygninger og boligblokke af en størrelse, som muliggør en tilbagebetalingsperiode på mindre end tre år, da det gør det muligt at reagere på de leverede oplysninger og derved sikre energibesparelser over tid. Den nuværende mulighed for at vælge alternative foranstaltninger udgår derfor, men det bør være muligt at fritage tekniske systemer, der udtrykkeligt er omfattet af et ESCO-program, fra inspektionsbehovet. For at undgå dobbeltinspektioner bør installationer, der drives af en forsynings- eller netværksoperatør, og som er underlagt eftersyn på systemniveau, undtages fra dette krav. For små installationer vil dokumentering af systemets ydeevne ved installation og registrering af disse oplysninger i databaserne for energiattester støtte kontrollen af overholdelsen af de mindstekrav, der er fastsat for alle tekniske bygningsinstallationer, og styrke energiattesters rolle. Endvidere vil det nuværende periodiske sikkerhedseftersyn og planlagt vedligeholdelsesarbejde fortsat være en lejlighed til at yde direkte rådgivning om forbedringer af energieffektiviteten.
Ændringsforslag    23 Forslag til direktiv Betragtning 12 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12 a)  Medlemsstaterne bør sikre, at opgraderinger af eksisterende bygningers energimæssige ydeevne også bidrager til et sundt indeklima, herunder gennem fjernelse af asbest og andre skadelige stoffer og undgåelse af problemer som mug samt sikring af de grundlæggende sikkerhedsstrukturer i bygninger, navnlig med hensyn til brandsikkerhed og jordskælvssikring.
Ændringsforslag    24 Forslag til direktiv Betragtning 12 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12b)  Understreger vigtigheden af ​​at sikre, at foranstaltninger til forbedring af bygningernes energimæssige ydeevne ikke kun bør fokusere på klimaskærmen, men alle elementer og tekniske systemer i en bygning.
Ændringsforslag    25 Forslag til direktiv Betragtning 13
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(13)  For at sikre deres bedst mulige udnyttelse i forbindelse med bygningsrenovering bør finansielle foranstaltninger forbundet med energieffektivitet sammenkædes med omfanget af renoveringen, som bør vurderes ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen.	(13)  For at sikre deres bedst mulige udnyttelse i forbindelse med bygningsrenovering bør offentlige finansielle foranstaltninger forbundet med energieffektivitet sammenkædes med omfanget af renoveringen og fremme holistisk bygningsrenovering som den bedste måde, hvorpå der kan sikres høj energimæssig ydeevne og forbedret indendørskomfort. Sådanne renoveringer bør vurderes ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen, hvor det står i forhold til omfanget af renoveringen, eller ved tilsvarende passende og forholdsmæssige dokumentationsmetoder.
Ændringsforslag    26 Forslag til direktiv Betragtning 13 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13a)  Finansielle mekanismer og incitamenter bør indtage en central plads i de nationale langsigtede renoveringsstrategier og bør aktivt fremmes af medlemsstaterne, herunder gennem fremme af energieffektive realkreditstandarder for certificerede energieffektive renoveringer af bygninger, fremme af investeringer til offentlige myndigheder i en energieffektiv byggemasse, f.eks. gennem klarlæggelse af regnskabsstandarderne for offentlige investeringer, og tilrådighedsstillelse af tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer til forbrugerne om deres finansieringsmuligheder med henblik på energieffektive renoveringer i bygninger.
Ændringsforslag    27 Forslag til direktiv Betragtning 13 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13b)  Mekanismer til finansiering af energieffektive nye bygninger samt energieffektivitetsforanstaltninger i bygningsmassen bør komme fra private, offentlig-private og offentlige kilder. For private investeringer bør risikoen ved investeringer i modernisering af bygningsmassen reduceres. Offentlig-private partnerskaber bør især tages i betragtning ved energieffektivitetsforanstaltninger i offentlige bygninger for at mindske den økonomiske byrde for mindre og finansielt svagere byer, regioner og medlemsstater. Endvidere bør medlemsstaterne tilskynde til energieffektivitetsforanstaltninger, især i socialt boligbyggeri og boliger til de svageste markedsdeltagere, ved offentlig økonomisk støtte, som europæiske fonde også kan bruges til.
Ændringsforslag    28 Forslag til direktiv Betragtning 13 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13c)  Viser energiattesten en forbedring af bygningens effektivitet, bør det være muligt at indføje omkostningerne til attesteringen i de incitamenter, den pågældende medlemsstat yder.
Ændringsforslag    29 Forslag til direktiv Betragtning 14
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(14)  Det er lettere at opnå finansiering, hvis der er adgang til oplysninger af god kvalitet. Offentlige bygninger med et samlet nettoetageareal på over 250 m² bør derfor forpligtes til at offentliggøre deres faktiske energiforbrug.	(14)  Det er lettere at opnå finansiering, hvis der er adgang til oplysninger af god kvalitet. Offentlige bygninger, der tilhører staten, regionen eller kommunen, eller som er privat ejet, men udnyttes til offentlige formål, med et samlet nytteareal på over 250 m² bør derfor forpligtes til at offentliggøre deres faktiske energiforbrug.
Ændringsforslag    30 Forslag til direktiv Betragtning 15
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(15)  De nuværende uafhængige kontrolsystemer for energiattester bør styrkes for at sikre, at attester er af god kvalitet, kan anvendes med henblik på kontrol af overholdelsen og til at levere statistiske oplysninger om den regionale/nationale bygningsmasse. Højkvalitetsdata om bygningsmassen er nødvendige, og de kan delvis genereres ud fra registre og -databaser, som næsten alle medlemsstater er i færd med at udvikle og forvalte i forbindelse med energiattester.	(15)  De nuværende uafhængige kontrolsystemer for energiattester bør styrkes for at sikre, at attester er af god kvalitet, kan anvendes med henblik på kontrol af overholdelsen og til at levere harmoniserede statistiske oplysninger om den lokale/regionale/nationale bygningsmasse. Højkvalitetsdata om bygningsmassen er nødvendige, og de kan delvis genereres ud fra registre og -databaser, som næsten alle medlemsstater er i færd med at udvikle og forvalte i forbindelse med energiattester.
Ændringsforslag    31 Forslag til direktiv Betragtning 16
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(16)  For at opfylde målene om energieffektivitet for bygninger bør gennemsigtigheden af energiattester forbedres ved at sikre, at alle de nødvendige parametre til beregninger, for både attestering og mindstekravene til energimæssig ydeevne, fastsættes og anvendes på en ensartet måde. Medlemsstaterne bør iværksætte passende foranstaltninger, der sikrer, at f.eks. ydeevnen for installerede, udskiftede eller opdaterede tekniske bygningsinstallationer dokumenteres med henblik på bygningers attestering og kontrol af overholdelsen.	(16)  For at opfylde målene om energieffektivitet for bygninger bør gennemsigtigheden af energiattester forbedres ved at sikre, at alle de nødvendige parametre til beregninger, for både attestering og mindstekravene til energimæssig ydeevne, fastsættes og anvendes på en ensartet måde. Medlemsstaterne bør iværksætte passende foranstaltninger, der sikrer, at f.eks. ydeevnen for installerede, udskiftede eller opdaterede tekniske bygningsinstallationer dokumenteres med henblik på bygningers attestering og kontrol af overholdelsen. For at sikre en velfungerende energiattestordning bør Kommissionen, når den gennemgår anvendelsen af dette direktiv, vurdere behovet for en yderligere harmonisering af energiattestordningen.
Ændringsforslag    32 Forslag til direktiv Betragtning 16 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(16a)  Anerkendelse, udbredelse og anvendelse af det nu færdige sæt standarder i tilknytning til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne fra Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN EPBD-standarder) i EU-medlemsstaterne vil få en positiv indvirkning på revisionen af dette direktiv.
Ændringsforslag    33 Forslag til direktiv Betragtning 17
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(17)  Kommissionens henstilling (EU) 2016/1318 af 29. juli 2016 om næsten energineutrale bygninger fremlagde, hvordan gennemførelsen af direktivet samtidigt kunne sikre omdannelsen af bygningsmassen og overgangen til en mere bæredygtig energiforsyning, der også støtter strategien for opvarmning og køling. For at sikre en korrekt gennemførelse bør de generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne ajourføres, understøttet af det arbejde, der er udført af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), jf. mandat M/480 fra Kommissionen.	(17)  Kommissionens henstilling (EU) 2016/1318 af 29. juli 2016 om næsten energineutrale bygninger fremlagde, hvordan gennemførelsen af direktivet samtidigt kunne sikre omdannelsen af bygningsmassen og overgangen til en mere bæredygtig energiforsyning, der også støtter strategien for opvarmning og køling. For at sikre en korrekt gennemførelse bør de generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne ajourføres, understøttet af det arbejde, der er udført af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), jf. mandat M/480 fra Kommissionen. Beregninger af bygningers energimæssige ydeevne bør foretages med henblik på den optimale energimæssige ydeevne i overensstemmelse med princippet om "energieffektivitet først" og udtrykkes i en numerisk indikator for det primære energiforbrug i kWh/(m².y), som medlemsstaterne bør supplere med en yderligere numerisk indikator for hele bygningens samlede energibehov.
Ændringsforslag    34 Forslag til direktiv Betragtning 19
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(19)  Målene for dette direktiv, nemlig at reducere den mængde energi, der bruges til dækning af den energiefterspørgsel, som er forbundet med en typisk brug af bygninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler alene. Målene for direktivet nås bedst ved at handle på EU-niveau, da dette sikrer sammenhæng med fælles målsætninger, forståelse og politisk vilje. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.	(19)  Eftersom målene for dette direktiv, nemlig at reducere den mængde energi, der bruges til dækning af den energiefterspørgsel, som er forbundet med en typisk brug af bygninger, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men snarere under henvisning til nødvendigheden af at sikre overensstemmelse i den fælles målsætning, opfattelse og politiske vilje kan opfyldes på EU-niveau, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Dette direktiv respekterer fuldt ud medlemsstaternes nationale kendetegn og forskelle og deres beføjelser i overensstemmelse med artikel 194, stk. 2, i TEUF. Desuden er målet for dette direktiv at gøre det muligt at dele bedste praksis for at lette overgangen til en meget energieffektiv bygningsmasse i EU.
Ændringsforslag    35 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (nyt) Direktiv 2010/31/EU Artikel 1 – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   -1)  I artikel 1, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:   "Medlemsstaterne kan anvende mindstekravene til bygningers samlede energimæssige ydeevne på en hel bydel i stedet for en enkelt bygning for at muliggøre en integreret tilgang til bydelens energi- og trafiksystem inden for rammerne af en holistisk moderniseringsordning, forudsat at hver enkelt bygning opfylder mindstekravet til samlet energimæssige ydeevne."
Ændringsforslag    36 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Direktiv 2010/31/EU Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag 3.  "teknisk bygningsinstallation": teknisk udstyr til en bygnings eller bygningsenheds rumopvarmning, rumkøling, ventilation, varmt brugsvand, indbygget belysning, bygningsautomatik og -regulering, elproduktion på stedet og infrastruktur på stedet til elektromobilitet eller en kombination af sådanne installationer, herunder dem, der anvender energi fra vedvarende energikilder" 3.  "teknisk bygningsinstallation": teknisk udstyr til rumopvarmning, rumkøling, ventilation, styring af indendørs luftkvalitet, varmt brugsvand, indbygget inden- og udendørs belysningssystemer, solafskærmning, elevatorer og rulletrapper, bygningsautomatik og -regulering, transmission og lagring af bygningsdata, elproduktion og lagring på stedet og infrastruktur på stedet til elektromobilitet eller en kombination af sådanne installationer, herunder dem, der anvender energi fra vedvarende energikilder"
Ændringsforslag    37 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt) Direktiv 2010/31/EF Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   1a)  I artikel 2 indsættes følgende nummer:   "3a)  "tærskelpunkt": et med henblik på omkostningseffektivitet eller på grund af driftsforstyrrelser egnet tidspunkt til gennemførelse af energieffektivitetsrenoveringer"
Ændringsforslag    38 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 b (nyt) Direktiv 2010/31/EU Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 b (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   1b)  I artikel 2 indsættes følgende nummer:   "3b)  "bygningsrenoveringspas": en langsigtet køreplan, der er baseret på kvalitetskriterier og følger efter et energisyn, og som skitserer de relevante foranstaltninger og renoveringer, som vil forbedre en specifik bygnings energimæssige ydeevne"
Ændringsforslag    39 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 c (nyt) Direktiv 2010/31/EU Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 c (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   1c)  I artikel 2 indsættes følgende nummer:   "3c)   "bygningsautomatik og reguleringsstyringssystem": et system, der omfatter samtlige produkter, software og ingeniørtjenester til automatisk regulering, herunder låsningsanordninger, overvågning, driftoptimering, menneskelig medvirken og styring for at opnå energieffektiv, økonomisk og sikker drift af tekniske byggesystemer”
Ændringsforslag    40 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 d (nyt) Direktiv 2010/31/EU Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 d (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   1d)  I artikel 2 indsættes følgende nummer:   "3d.  "passivt element": et element af bygningens klimaskærm eller andre elementer, som indgår i passive teknikker, der har til formål at reducere energibehovet til opvarmning eller køling og energiforbruget til belysning og ventilation og dermed forbedre termisk og visuel komfort"
Ændringsforslag    41 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 e (nyt) Direktiv 2010/31/EU Artikel 2 – stk. 1 – nr. 17
Gældende tekst Ændringsforslag   1e)  Artikel 2, nr. 17), erstattes af følgende: 17.  »nominel nytteeffekt«: den af fabrikanten fastsatte og garanterede maksimale varmeeffekt, udtrykt i kW, der kan leveres ved kontinuerlig drift under overholdelse af den af fabrikanten angivne virkningsgrad "17.  "nominel nytteeffekt": den af fabrikanten fastsatte og garanterede maksimale varmeeffekt, udtrykt i kW, der kan leveres ved kontinuerlig drift under overholdelse af den af fabrikanten angivne virkningsgrad, i hvilken forbindelse der forstås ved:   a)  "fuld belastning": det maksimale kapacitetskrav til tekniske byggesystemer til rumopvarmning, rumkøling, ventilation og varmt brugsvand og   b)  "delvis belastning": en del af fuldlastkapaciteten, der repræsenterer de gennemsnitlige driftsbetingelser"
Ændringsforslag    42 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 f (nyt) Direktiv 2010/31/EU Artikel 2 – stk. 1 – nr. 19 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   1f)  I artikel 2 tilføjes følgende nummer:   "19a)  " dekarboniseret bygningsmasse: en bygningsmasse med en ydeevne på næsten energineutralt bygningsniveau, som udnytter sit energipotentiale maksimalt."
Ændringsforslag    43 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag a)  første stykke består af artikel 4 i direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet16 bortset fra artiklens sidste afsnit a)  følgende indsættes som stk. 1:   "1.   Medlemsstaterne opstiller en langsigtet strategi for omdannelse af den nationale masse af såvel offentlige som private bygninger til beboelse og erhvervsmæssige formål til en yderst energieffektiv bygningsmasse frem til 2050. Strategien skal omfatte foranstaltninger til at mobilisere investeringer til gennemførelse af renovering, der er nødvendig for at nå 2050-målene. Denne strategi skal omfatte:   a)  en oversigt over den nationale bygningsmasse inklusive relevante bygningstypologier, eventuelt baseret på statistiske stikprøver   b)  fastlæggelse af omkostningseffektive metoder og tiltag til fremme af teknologisk neutrale renoveringer af relevans for bygningstypen og klimazonen under hensyntagen til de relevante tærskelpunkter i en bygnings levetid   c)  politikker og foranstaltninger til fremme af omkostningseffektive gennemgribende renoveringer af bygninger, herunder gennemgribende renoveringer i etaper og dekarbonisering af varme- og kølingforbruget, f.eks. gennem indførelse af en ordning for bygningsrenoveringspas   d) politikker og foranstaltninger til støtte af målrettede og billige energieffektivitetsforanstaltninger og renoveringer   e)  politikker og foranstaltninger målrettet mod de dårligst ydende segmenter i den nationale bygningsmasse, energifattige husstande og husstande underlagt skæve incitamentfordelinger for renovering såvel som flerfamiliehuse, der er vanskelige at renovere, under hensyntagen til, at de skal være prismæssigt overkommelige   f)  politikker og foranstaltninger målrettet alle offentlige bygninger, herunder sociale boliger   g)  politikker og foranstaltninger til fremskyndelse af en teknologisk overgang til intelligente og velforbundne bygningsværker og samfund samt etablering af net med meget høj kapacitet   h)  en oversigt over nationale initiativer til fremme af færdigheder og uddannelse i sektorerne byggeri og energieffektivitet såvel som uddannelse i både passive elementer og intelligente teknologier   i)  et fremadrettet perspektiv, der kan vejlede enkeltpersoners, bygningsindustriens og offentlige institutioners, herunder kommuners og finansielle institutioners, investeringsbeslutninger   j)  et evidensbaseret skøn over de forventede energibesparelser og generelle fordele, f.eks. i forbindelse med sundhed, sikkerhed og luftkvalitet.   Udviklingen og gennemførelsen af medlemsstaternes langsigtede renoveringsstrategier skal underbygges af strukturerede, permanente interessentplatforme, som skal omfatte repræsentanter for lokale og regionale samfund, repræsentanter for dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, herunder arbejdsgivere, arbejdstagere, SMV'er og bygge- og anlægssektoren samt repræsentanter for mindretal.     __________________   16EUT L 315 af 14.11.2012, s. 13.
Ændringsforslag    44 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 –nr. 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 2 – afsnit 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag I deres langsigtede strategi, som er omhandlet i stk. 1, fastsætter medlemsstaterne en køreplan med klare milepæle og foranstaltninger til at nå det langsigtede mål for 2050 om at dekarbonisere deres nationale bygningsmasse, som omfatter specifikke milepæle for 2030. I deres langsigtede renoveringsstrategier, som er omhandlet i stk. 1, fastsætter medlemsstaterne en køreplan med klare milepæle og foranstaltninger til at nå det langsigtede mål for 2050 om at sikre en meget energieffektiv og dekarboniseret national bygningsmasse, som omfatter specifikke milepæle for 2030 og 2040, samt indikatorer til måling af fremskridt.
Ændringsforslag    45 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   I deres langsigtede renoveringsstrategier angiver medlemsstaterne, hvordan deres milepæle bidrager til at nå Unionens energieffektivitetsmål i 2030 på [X %] i overensstemmelse med direktiv 2012/27/EU som ændret ved direktiv .../2018/EU [COD 2016/0376] og Unionens mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 80 til 95 % inden 2050.
Ændringsforslag    46 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 2 – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag Derudover skal den langsigtede strategi bidrage til bekæmpelsen af energifattigdom. Derudover skal de langsigtede renoveringsstrategier beskrive relevante foranstaltninger, der bidrager til bekæmpelsen af energifattigdom og støtter lige adgang til finansieringsværktøjer til energieffektivitetsrenoveringer for sårbare husholdninger.
Ændringsforslag    47 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag 3.  Med sigte på at yde vejledning ved investeringsbeslutninger, som omhandlet i stk. 1, litra d), skal medlemsstaterne indføre mekanismer for: 3.  Med sigte på at muliggøre og yde vejledning ved investeringsbeslutninger, som omhandlet i stk. 1, litra d), skal medlemsstaterne indføre eller opretholde mekanismer for: a)  aggregering af projekter for at gøre det lettere for investorer at finansiere de renoveringer, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c) a)  aggregering af projekter, herunder gennem investeringsplatforme, for at gøre det lettere for investorer at finansiere de renoveringer, der er omhandlet i stk. 1 b)  afhjælpe risikoen ved energieffektivitetsaktiviteter for investorer og den private sektor og b)  afhjælpning af den oplevede risiko ved energieffektivitetsaktiviteter for investorer og den private sektor, f.eks. ved at lade faktoren for sikkerhedsstillelse ved certificerede energieffektivitetsrenoveringer være underlagt en lavere risikovægtning med hensyn til kapitalkrav c)  anvendelse af offentlige midler til at mobilisere yderligere private investeringer eller til at rette op på specifikke markedssvigt." c)  anvendelse af offentlige midler til at mobilisere yderligere private investeringer, bl.a. inden for rammerne af initiativet om intelligent finansiering af intelligente bygninger, eller til at rette op på specifikke markedssvigt   ca)  kanalisering - i overensstemmelse med den nuværende Eurostatvejledning og præciseringer inden for rammerne af ESA 2010 - af investeringer over i en energieffektiv offentlig bygningsmasse og præcisering af fortolkningen af regnskabsregler til støtte af en helhedspræget tilgang til offentlige myndigheders investeringer   cb)  støtte til projektudviklingsbistand samt fremme af sammenlægning af små og mellemstore virksomheder i grupper og konsortier for at muliggøre pakkeløsninger til potentielle kunder og   cc)  indførelse af tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer såsom kvikskranker til forbrugere og energirådgivningstjenester, der informerer om energieffektivitetsrenoveringer og tilgængelige finansielle instrumenter til energieffektiv renovering af bygninger.
Ændringsforslag    48 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   3a.  Kommissionen retter henstillinger til medlemsstaterne på grundlag af indsamling og udbredelse af bedste praksis vedrørende offentlige og private finansieringsordninger for energieffektivitetsløsninger samt oplysninger om ordninger for sammenlægning af små projekter vedrørende energieffektivitetsrenovering. Kommissionen retter endvidere henstillinger til medlemsstaterne om finansielle incitamenter til renovering fra et forbrugerperspektiv under hensyntagen til forskelle med hensyn til omkostningseffektivitet mellem medlemsstaterne.
Ændringsforslag    49 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 3 b (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   3b.  Hver enkelt medlemsstat gennemfører en offentlig høring, der skal omfatte alle relevante aktører og være af mindst tre måneders varighed, om udkastet til en langsigtet renoveringsstrategi inden indgivelsen af sin langsigtede renoveringsstrategi til Kommissionen. Hver enkelt medlemsstat offentliggør et sammendrag af resultaterne af sin offentlige høring som bilag til sin langsigtede strategi.
Ændringsforslag    50 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 3 c (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   3c.  I deres langsigtede renoveringsstrategier skal medlemsstaterne medtage nærmere oplysninger om gennemførelsen af deres langsigtede strategier, herunder om de planlagte politikker og foranstaltninger i overensstemmelse med indberetningsforpligtelsen [artikel 19, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af ... om forvaltning af energiunionen (2016/0375(COD)], som led i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter
Ændringsforslag    51 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a Direktiv 2010/31/EU Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag a)  stk. 1, andet afsnit, udgår a)  stk. 1, andet afsnit, erstattes af følgende:   "For nye bygninger sikrer medlemsstaterne, at de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for at benytte højeffektive alternative systemer overvejes, hvis de er til rådighed, og at de tages i betragtning, inden byggeriet går i gang."
Ændringsforslag    52 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 Direktiv 2010/31/EU Artikel 7 – stk. 5
Kommissionens forslag Ændringsforslag 4)  artikel 7, stk. 5, udgår. 4)  artikel 7, stk. 5, erstattes af følgende:   "I forbindelse med bygninger, som gennemgår en større renovering, sikrer medlemsstaterne, at højeffektive alternative systemer tages i betragtning, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt, samt at der tages behørigt hensyn til brandsikkerhed og fremme af et sundt indeklima."
Ændringsforslag    53 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag a)  stk. 1, tredje afsnit, udgår a)  stk. 1, tredje afsnit, affattes således:   "Medlemsstaterne kræver, at nye bygninger udstyres med selvregulerende enheder, der regulerer rumtemperaturen i de enkelte rum. I eksisterende bygninger skal der stilles krav om installation af selvregulerende enheder til individuel regulering af rumtemperaturen, når varmeproducerende enheder udskiftes."
Ændringsforslag    54 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag 2.  Medlemsstaterne sikrer, at der i alle nye erhvervsbygninger og alle eksisterende erhvervsbygninger, der gennemgår omfattende renoveringsarbejder, såfremt der deri er mere end 10 parkeringspladser, er mindst én ud af hver 10 parkeringspladser, som er udstyret med en ladestander som omhandlet i direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur17 for alternative brændstoffer, og at disse ladestandere er i stand til at starte og standse opladningen som reaktion på prissignaler. Fra den 1. januar 2025 gælder dette krav for alle erhvervsbygninger med mere end 10 parkeringspladser. 2.  Medlemsstaterne stiller krav om, at der i alle nye erhvervsbygninger og alle eksisterende erhvervsbygninger, der rummer flere end 10 parkeringspladser, og som gennemgår en større renovering, som omfatter bygningens eller parkeringsfacilitetens elektriske infrastruktur, er mindst én parkeringsplads, der er udstyret med en ladestander, og at der for én ud af hver 10 parkeringspladser er forberedt passende kabelføring eller rørlægning for at muliggøre installation af en ladestander som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU.   2a.   Medlemsstaterne stiller krav om installation af et minimumsantal ladestandere til alle offentlige og kommercielle erhvervsbygninger med mere end ti parkeringspladser senest den 1. januar 2025.   2b.  Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i stk. 2 i forbindelse med ejendomme med blandet anvendelse, der har mere end 10 parkeringspladser, forudsat at de er nye eller gennemgår en større renovering, som omfatter bygningens eller parkeringsfacilitetens elektriske infrastruktur. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende de krav, der er omhandlet i foregående afsnit, i forbindelse med bygninger, som ejes og benyttes af små og mellemstore virksomheder som defineret i afsnit I i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003. 2c. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende de krav, der er omhandlet i stk. 2, i forbindelse med bygninger, som ejes og benyttes af små og mellemstore virksomheder som defineret i afsnit I i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003. __________________ __________________ 17EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.
Ændringsforslag    55 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag 3.  Medlemsstaterne sikrer, at der i nybyggede beboelsesejendomme og beboelsesejendomme, som gennemgår omfattende renoveringsarbejder, såfremt der deri er mere end 10 parkeringspladser, er forberedt kabelføring for at muliggøre installationen af ladestandere til elektriske køretøjer for hver parkeringsplads. 3.  Medlemsstaterne sikrer, at der i nye beboelsesejendomme og beboelsesejendomme, som gennemgår omfattende renoveringsarbejder, som omfatter den elektriske infrastruktur i bygningen eller den tilstødende eller indbyggede parkeringsfacilitet, såfremt der deri er mere end 10 parkeringspladser, er passende forberedt kabelføring eller forberedt rørlægning for at muliggøre installationen af ladestandere til elektriske køretøjer for hver parkeringsplads.
Ændringsforslag    56 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 4
Kommissionens forslag Ændringsforslag 4.  Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 2 og 3 i forbindelse med offentlige bygninger, som allerede er omfattet af direktiv 2014/94/EU." 4.  Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 2 og 3 i forbindelse med offentlige bygninger, forudsat at de allerede er omfattet af krav, der er sammenlignelige med foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2014/94/EU.
Ændringsforslag    57 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 4 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   4a.  Medlemsstaterne sikrer, at offentlige parkeringsfaciliteter, der drives af private enheder, er omfattet af kravene i stk. 2 og 3.
Ændringsforslag    58 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 4 b (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   4b.  Medlemsstaterne fjerner reguleringsmæssige hindringer og sikrer, at der findes forenklede tilladelses- og godkendelsesprocedurer for ejere og lejere, for at muliggøre installering af ladestandere i eksisterende beboelses- og erhvervsbygninger.
Ændringsforslag    59 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 4 c (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   4c.  Ud over kravene til elektromobilitetsinfrastruktur skal medlemsstaterne tage hensyn til behovet for infrastruktur til alternative brændstoffer i bygninger og indførelse af særlige infrastrukturer såsom elektromobilitetskorridorer samt behovet for sammenhængende politikker for blød og grøn mobilitet, multimodalitet og byplanlægning.
Ændringsforslag    60 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 5
Kommissionens forslag Ændringsforslag 5.  Medlemsstaterne sikrer, at der ved installation, udskiftning eller opgradering af en teknisk bygningsinstallation foretages en vurdering at den samlede energimæssige ydeevne for hele den ændrede installation, og at dette dokumenteres og videreformidles til bygningsejeren, således at dokumentationen er tilgængelig for kontrol af overholdelsen af mindstekravene, der er fastsat i henhold til stk. 1, og i forbindelse med udstedelsen af energiattester. Medlemsstaterne sikrer, at disse oplysninger registreres i den nationale energiattestdatabase, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3. 5.  Medlemsstaterne sikrer, at der ved installation, udskiftning eller opgradering af en teknisk bygningsinstallation foretages en vurdering af den samlede energimæssige ydeevne for hele den ændrede installation både ved fuld og delvis belastning, og at indvirkningen på den indendørs luftkvalitet også vurderes. Resultaterne af denne vurdering skal dokumenteres fuldt ud og videreformidles til bygningsejeren, således at dokumentationen er tilgængelig for kontrol af overholdelsen af mindstekravene, der er fastsat i henhold til stk. 1, og i forbindelse med udstedelsen af energiattester. Medlemsstaterne sikrer, at disse oplysninger registreres i den nationale energiattestdatabase, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3.
Ændringsforslag    61 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 6 – afsnit 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv med en definition af "intelligensindikator" og med de betingelser, hvorunder "intelligensindikatoren" vil kunne angives som en supplerende oplysning til eventuelle lejere eller købere. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte en definition af en "intelligensindikator" efter høring af de relevante interessenter og på grundlag af den udformning og metode, der er fastlagt i bilag Ia. Definitionen skal indeholde oplysninger om, hvordan indikatoren vil kunne indføres efter en testfase, om, hvordan indikatoren kan forbindes med e i artikel 11 nævnte energiattester, og om, hvordan den vil kunne angives som en supplerende oplysning til eventuelle nye investorer, lejere, købere og markedsdeltagere.
Ændringsforslag    62 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 6 – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag Intelligensindikatoren skal afdække fleksibilitetsfunktioner, forbedrede funktionaliteter og muligheder som følge af, at mere indbyrdes forbundet og indbygget intelligent udstyr integreres i de konventionelle tekniske bygningsinstallationer. Funktionerne skal gøre personerne i bygningen og bygningen selv bedre i stand til at reagere på komfort- eller driftskrav, deltage i efterspørgselsreaktion og bidrage til en optimal, smidig og sikker drift af de forskellige energisystemer og fjernvarme/køleinfrastrukturer, som bygningen er forbundet til." Intelligensindikatoren skal afdække forbedrede energibesparelser, benchmarking og fleksibilitetsfunktioner, forbedrede funktionaliteter og muligheder som følge af, at mere indbyrdes forbundet og indbygget intelligent udstyr integreres i de konventionelle tekniske bygningsinstallationer. Funktionerne skal gøre personerne i bygningen og bygningen selv bedre i stand til at reagere på komfort- eller driftskrav, navnlig ved delvis belastning, herunder ved at tilpasse energiforbruget, til at deltage i efterspørgselsreaktion og til at bidrage til en optimal, effektiv, smidig og sikker drift af de forskellige energisystemer, herunder vedvarende energi, der produceres på stedet, og fjernvarme/køleinfrastrukturer, som bygningen er forbundet til.
Ændringsforslag    63 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra a Direktiv 2010/31/EU Artikel 10 – stk. 6
Kommissionens forslag Ændringsforslag 6.  Medlemsstaterne sammenkæder deres finansielle foranstaltninger med henblik på energieffektivitetsforbedringer inden for renovering af bygninger med de energibesparelser, der opnås som følge af en sådan renovering. Besparelserne bestemmes ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen. " 6.  Medlemsstaterne sammenkæder deres finansielle foranstaltninger med henblik på energieffektivitetsforbedringer inden for renovering af bygninger med de energibesparelser, der opnås som følge af en sådan renovering. Hvor det står i et rimeligt forhold til renoveringens omfang, bestemmes besparelserne ved et energisyn, ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen eller ved at benytte standardværdier til beregning af energibesparelser i bygninger eller tilsvarende relevante, gennemsigtige metoder til dokumentation.
Ændringsforslag    64 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 10 – stk. 6a
Kommissionens forslag Ændringsforslag 6a.  Når medlemsstaterne opretter en database til registrering af energiattester, skal denne gøre det muligt at spore det faktiske energiforbrug i de omfattede bygninger, uanset deres størrelse og kategori. Databasen skal indeholde oplysninger om det faktiske energiforbrug for bygninger, som offentligheden ofte besøger, og som har et etageareal på over 250 m², og disse oplysninger skal ajourføres regelmæssigt. 6a.  Når medlemsstaterne opretter en database eller benytter en eksisterende database til registrering af energiattester, skal denne gøre det muligt at spore det faktiske energiforbrug i de omfattede bygninger, uanset deres størrelse og kategori. Databasen skal indeholde oplysninger om energiforbruget for bygninger, som ejes, forvaltes eller anvendes af offentlige myndigheder, og som har et etageareal på over 250 m², og disse oplysninger skal ajourføres regelmæssigt.
Ændringsforslag    65 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 10 – stk. 6b
Kommissionens forslag Ændringsforslag 6 b.  Aggregerede anonymiserede data, der overholder EU's krav til databeskyttelse, skal efter anmodning stilles til rådighed, og det som minimum for de offentlige myndigheder med henblik på statistiske og forskningsmæssige formål." 6 b.  Aggregerede anonymiserede data, der overholder EU's krav til databeskyttelse, skal efter anmodning stilles til rådighed, som minimum for de offentlige myndigheder til statistiske og forskningsmæssige formål, og hele datasættet skal være til rådighed for bygningens ejer.
Ændringsforslag    66 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra a Direktiv 2010/31/EU Artikel 14 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag 1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af de tilgængelige dele af anlæg, der anvendes til opvarmning af bygninger, som f.eks. varmeproducerende enheder, kontrolsystemer og cirkulationspumper i erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år og beboelsesejendomme med centraliserede tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt på over 100 kW. Nævnte eftersyn skal omfatte en vurdering af kedlens effektivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov. Vurderingen af kedlens dimensionering skal ikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i varmeanlægget eller i bygningens opvarmningsbehov." 1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af de tilgængelige dele af anlæg, der anvendes til opvarmning af bygninger, som f.eks. varmeproducerende enheder, kontrolsystemer og cirkulationspumper i erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år og beboelsesejendomme med tekniske bygningsinstallationer til rumopvarmning og varmt brugsvand med en samlet nominel nytteeffekt på over 70 kW. Nævnte eftersyn skal omfatte en vurdering af den varmeproducerende enheds effektivitet ved fuld belastning og ved delvis belastning og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov. Vurderingen af den varmeproducerende enheds dimensionering skal ikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i varmeanlægget eller i bygningens opvarmningsbehov.
Ændringsforslag    67 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 14 – stk. 2 – indledning
Kommissionens forslag Ændringsforslag "2.   Som alternativ til stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte krav for at sikre, at erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år udstyres med bygningsautomatik og reguleringssystemer. Disse systemer skal være i stand til: 2.  Medlemsstaterne fastsætter krav for at sikre, at erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år udstyres med bygningsautomatik og reguleringssystemer inden 2023. Disse systemer skal være i stand til:
Ændringsforslag    68 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 14 – stk. 2 – litra a
Kommissionens forslag Ændringsforslag a)  løbende at overvåge, analysere og tilpasse energiforbruget a)  løbende at overvåge, registrere, analysere og tilpasse energiforbruget for at muliggøre maksimalt energiforbrug ved fuld belastning og ved delvis belastning
Ændringsforslag    69 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 14 – stk. 3 – indledning
Kommissionens forslag Ændringsforslag 3.  Som alternativ til stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte krav for at sikre, at beboelsesejendomme med centraliserede tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt på over 100 kW er udstyret med: 3.  Medlemsstaterne kan kræve, at beboelsesejendomme med tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt til rumopvarmning og varmt brugsvand på over 70 kW er udstyret med:
Ændringsforslag    70 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 14 – stk. 3 – litra a
Kommissionens forslag Ændringsforslag a)  kontinuerlig elektronisk overvågning, som måler installationernes effektivitet, og underretter bygningens ejere eller forvaltere, når effektiviteten er faldet væsentligt, og når det er tid at vedligeholde installationen, og a)  en kontinuerlig elektronisk overvågningsfunktion, som måler installationernes effektivitet, og underretter bygningens ejere eller forvaltere, når effektiviteten er faldet væsentligt, og når det er tid at vedligeholde installationen, og
Ændringsforslag    71 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 14 – stk. 3 – litra b
Kommissionens forslag Ændringsforslag b)  effektive reguleringsfunktionaliteter, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution og anvendelse af energi." b)  effektive reguleringsfunktionaliteter, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution, lagring og anvendelse af energi ved fuld belastning og ved delvis belastning, inklusive hydraulisk afbalancering.
Ændringsforslag    72 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 14 – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   3a.  Bygninger, der er i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, er undtaget kravene i stk. 1.
Ændringsforslag    73 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 14 – stk. 3 b (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   3b.  Tekniske byggeinstallationer, der udtrykkeligt er omfattet af aftalte energimæssige ydeevnekriterier eller af en kontraktlig ordning om et aftalt niveau for forbedring af energieffektiviteten, f.eks. en kontrakt om energimæssig ydeevne som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv 2012/27/EU, eller som drives af en driftsansvarlig eller en netværksoperatør, og som derfor er underlagt foranstaltninger til overvågning af ydeevnen på systemsiden, er undtaget kravene i stk. 1.
Ændringsforslag    74 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra a Direktiv 2010/31/EU Artikel 15 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag 1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af de tilgængelige dele af klimaanlæg i erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år og beboelsesejendomme med centraliserede tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt på over 100 kW. Dette eftersyn skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dets dimensionering i forhold til bygningens kølebehov. Vurderingen af dimensioneringen skal ikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i klimaanlægget eller i bygningens kølebehov. 1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af de tilgængelige dele af klima- og ventilationsanlæg i erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh og beboelsesejendomme med tekniske bygningsinstallationer til luftkonditionering og ventilation med en samlet nominel nytteeffekt på over 12kW. Dette eftersyn skal omfatte en vurdering af klima- og ventilationsanlæggets effektivitet ved fuld belastning og ved delvis belastning og dets dimensionering i forhold til bygningens kølebehov. Vurderingen af dimensioneringen skal ikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i klima- eller ventilationsanlægget eller i bygningens kølebehov.   Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for eftersyn på grundlag af klimaanlæggenes type og nominelle nytteeffekt, idet de tager hensyn til omkostningerne ved eftersyn af anlæggene og til de besparelser i energiomkostninger, eftersynet anslås at kunne medføre.
Ændringsforslag    75 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 15 – stk. 2 – indledning
Kommissionens forslag Ændringsforslag ”2.  Som alternativ til stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte krav for at sikre, at erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år udstyres med bygningsautomatik og reguleringssystemer. Disse systemer skal være i stand til: 2.  Medlemsstaterne fastsætter krav for at sikre, at erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år udstyres med bygningsautomatik og reguleringssystemer inden 2023. Disse systemer skal være i stand til:
Ændringsforslag    76 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 8 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 15 – stk. 2 – litra a
Kommissionens forslag Ændringsforslag a)  løbende at overvåge, analysere og tilpasse energiforbruget a)  løbende at overvåge, analysere, registrere og tilpasse energiforbruget med henblik på at muliggøre en optimal energimæssig ydeevne ved fuld belastning og ved delvis belastning
Ændringsforslag    77 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 15 – stk. 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag 3.  Som alternativ til stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte krav for at sikre, at beboelsesejendomme med centraliserede tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt på over 100 kW er udstyret med: 3.  Medlemsstaterne kan kræve, at beboelsesejendomme med tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt for air-konditionering eller ventilation på over 12 kW er udstyret med: a)  kontinuerlig elektronisk overvågning, som måler installationernes effektivitet, og underretter bygningens ejere eller forvaltere, når effektiviteten er faldet væsentligt, og når det er tid at vedligeholde installationen, og a)  en kontinuerlig elektronisk overvågningsfunktion, som måler installationernes effektivitet, og underretter bygningens ejere eller forvaltere, når effektiviteten er faldet væsentligt, og når det er tid at vedligeholde installationen, og b)  effektive reguleringsfunktionaliteter, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution og anvendelse af energi." b)  effektive reguleringsfunktionaliteter, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution, lagring og anvendelse af energi ved fuld belastning og ved delvis belastning, inklusive hydraulisk afbalancering.
Ændringsforslag    78 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 8 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 15 – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   3a.  Bygninger, der er i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, er undtaget kravene i stk. 1.
Ændringsforslag    79 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 8 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 15 – stk. 3 b (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   3b.  Tekniske byggesystemer, der udtrykkeligt er omfattet af aftalte energimæssige ydeevnekriterier eller af en kontraktlig ordning om et aftalt niveau for forbedring af energieffektiviteten, f.eks. en kontrakt om energimæssig ydeevne som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv 2012/27/EU, eller som drives af en driftsansvarlig eller netværksoperatør, og som derfor er underlagt foranstaltninger til overvågning af ydeevnen på systemsiden, er undtaget fra kravene i stk. 1.
Ændringsforslag    80 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Kommissionens forslag Ændringsforslag 9)  I artikel 19 ændres "2017" til "2028". 9)  I artikel 19 ændres "2017" til "2024".
Ændringsforslag    81 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 a (nyt) Direktiv 2010/31/EU Artikel 19 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   9a)  I artikel 19 tilføjes følgende afsnit:   "Kommissionen vurderer navnlig behovet for yderligere harmonisering af energiattester i overensstemmelse med artikel 11."
Ændringsforslag    82 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 b (nyt) Direktiv 2010/31/EU Artikel 19 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   9b.  Følgende artikel indsættes:   "Artikel 19a   Kommissionen fuldfører inden 2020 en gennemførlighedsundersøgelse, der belyser mulighederne og tidsplanen for indførelse af et bygningsrenoveringspas, om muligt som del af afsnittet med anbefalinger i energiattesterne, med henblik på opstillingen af en langsigtet, trinvis renoveringsplan for en bestemt bygning."
Ændringsforslag    83 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 Direktiv 2010/31/EU Artikel 20 – stk. 2 – afsnit 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag Medlemsstaterne oplyser navnlig ejere eller lejere af bygninger om energiattester, om deres formål og målsætning, om omkostningseffektive måder, hvorpå bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres og, hvor det er hensigtsmæssigt, om de finansielle instrumenter, der er til rådighed til at forbedre bygningens energimæssige ydeevne. Medlemsstaterne oplyser navnlig gennem uafhængige, tilgængelige og gennemsigtige rådgivende værktøjer såsom kvikskranker for ejere, forvaltere og brugere af bygninger om omkostningseffektive foranstaltninger, hvorigennem bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres, herunder renoveringsrådgivning, om energiattester, deres formål og målsætning, om udskiftning af kedler til fossile brændstoffer med mere bæredygtige alternativer og om de finansielle instrumenter, der er til rådighed til at forbedre bygningens energimæssige ydeevne.
Ændringsforslag    84 Forslag til direktiv Bilag I – afsnit 1 – nr. 1 – litra a Direktiv 2010/31/EU Bilag I – nr. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag "1.   En bygnings energimæssige ydeevne skal afspejle det typiske energiforbrug til rumopvarmning, køling, varmt brugsvand, ventilation og belysning. "1.  En bygnings energimæssige ydeevne skal på gennemsigtig måde afspejle det typiske energiforbrug til rumopvarmning, køling, varmt brugsvand, ventilation, belysning og andre tekniske bygningsinstallationer. En bygnings energimæssige ydeevne udtrykkes ved en numerisk indikator for primærenergiforbrug i kWh/(m².år), som er harmoniseret med sigte på både energiattestering og overholdelse af krav til mindste energimæssige ydeevne. Den energimæssige ydeevne og metoden, der anvendes til at bestemme den, skal være gennemskuelig og åben for innovationer. En bygnings energimæssige ydeevne udtrykkes ved en numerisk indikator for primærenergiforbrug i kWh/(m².år), som er harmoniseret med sigte på både energiattestering og overholdelse af krav til mindste energimæssige ydeevne. Den metode, der anvendes til at bestemme den, skal være gennemskuelig og åben for innovationer. Medlemsstaterne beskriver deres nationale beregningsmetoder i henhold til rammerne for nationale bilag i relevante europæiske standarder, der er udarbejdet i medfør af Europa-Kommissionens mandat M/480 til Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN).” Medlemsstaterne beskriver deres nationale beregningsmetoder under hensyntagen til den terminologi og de definitioner, der er indeholdt i rammerne for nationale bilag i relevante europæiske standarder, der er udarbejdet i medfør af Europa-Kommissionens mandat M/480 fra Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN)."
Ændringsforslag    85 Forslag til direktiv Bilag I – afsnit 1 – litra b Direktiv 2010/31/EU Bilag I – nr. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag "2.   Energibehovet til rumopvarmning, rumkøling, varmt brugsvand og tilstrækkelig ventilation beregnes, så mindsteniveauer for sundhed og komfort, der defineres af medlemsstaterne, garanteres. "2.  Energibehovet til rumopvarmning, rumkøling, varmt brugsvand, belysning, ventilation og andre tekniske bygningsinstallationer beregnes for at højne niveauerne for sundhed, indendørs luftkvalitet og komfort, der defineres af medlemsstaterne på nationalt eller regionalt plan. Navnlig bør temperaturen på bygningens indvendige overflader ikke falde til under dugpunkttemperaturen. Beregningen af primærenergi baseres på primærenergifaktorer pr. energibærer, der kan baseres på nationale eller regionale årlige vægtede gennemsnit eller mere specifikke oplysninger for lokal produktion Beregningen af primærenergi baseres på primærenergifaktorer pr. energibærer, der kan baseres på nationale eller regionale årlige og om muligt også sæsonbestemte eller månedlige vægtede gennemsnit eller mere specifikke oplysninger for lokal produktion Primærenergifaktorer skal se bort fra andelen af energi fra vedvarende kilder i energibærere, således at beregningerne behandler følgende ens: a) energi fra vedvarende kilder, som produceres på stedet (uden om måleren, dvs. den regnes ikke som leveret energi), og b) energi fra vedvarende kilder, som leveres ved hjælp af energibæreren" Medlemsstaternes beregninger tager i første omgang hensyn til energibehovet og tager efterfølgende også højde for: a) energi fra vedvarende kilder, som produceres og anvendes på stedet (uden om måleren, dvs. den regnes ikke som leveret energi), og b) energi fra vedvarende kilder, som leveres ved hjælp af energibæreren.   Anvendelsen af primærenergifaktorer skal sikre, at bygningens optimale energimæssige ydeevne forfølges, og dermed støtte den nationale gennemførelse af kravene i artikel 9."
Ændringsforslag    86 Forslag til direktiv Bilag I – del 1 – nr. 1 a (nyt) Direktiv 2010/31/EU Bilag I a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   1 a.  Følgende bilag indsættes:   "BILAG Ia   Fælles generel rammemetode til definition af en "intelligensindikator" for bygninger som omhandlet i artikel 8, stk. 6   1.  Kommissionen fastlægger en fælles generel rammemetode til bestemmelse af intelligensindikatorværdien, der vurderer bygningens eller bygningsenhedens evne til at tilpasse sin drift til beboerens og elnettets behov og forbedre sin energieffektivitet og overordnede ydeevne.   Metoden skal tage højde for en række funktioner, herunder intelligente målere, bygningsautomatisering og styresystemer, intelligente termostater, indbyggede husholdningsapparater, ladestandere for elbiler, energilagring og detaljerede funktioner og disse funktioners interoperabilitet. Disse skal vurderes med henblik på deres potentielle positive virkninger for energieffektiviteten og præstationsniveauer samt den muliggjorte fleksibilitet, indeklimaforhold og komfort i den relevante bygning eller bygningsenhed.   2.  Intelligensindikatoren skal bestemmes og beregnes i overensstemmelse med tre nøglefunktioner i forbindelse med bygningen og dens tekniske bygningsinstallationer:   a)  evnen til effektivt at opretholde høj ydeevne og drift af bygningen gennem reduktion af energiefterspørgslen og bedre udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder (elektricitet og varme), herunder bygningens evne til at forvalte sin egen efterspørgsel eller produktion på stedet ved at ændre forvaltningen af sine ressourcer,   b)  evnen til at tilpasse driftsmåden som reaktion på beboerens behov og sikre høje standarder for indendørs sundhed og klimaforhold, idet der tages behørigt hensyn til tilgængeligheden af brugervenlige skærme, muligheder for fjernstyring og rapportering af indendørs luftkvalitet og energiforbrug og   c)  fleksibiliteten i en bygnings samlede elforbrug, herunder dens evne til at muliggøre aktiv og passiv deltagelse samt implicit og eksplicit efterspørgselsreaktion, som måles i forhold til, hvor meget af bygningsbelastningen der kan skiftes på et hvilket som helst tidspunkt målt i kW-spidsbelastning, samt kapaciteten målt i kWh af, hvor meget af denne fleksibilitet der i givet fald kan leveres til nettet, inklusive udtag og tilførsel.   Dette vil muliggøre og støtte forbrugernes aktive deltagelse på elforsyningsmarkedet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF*.   Rammemetoden skal tage hensyn til europæiske standarder, især dem, der er udviklet under mandat M/480.   3.  Rammemetoden skal sikre fuld interoperabilitet mellem intelligente målere, bygningsautomatisering og styresystemer, indbyggede husholdningsapparater, intelligente termostater i bygningen og indendørs luftkvalitetssensorer og ventilationer og fremme brugen af benchmarking og europæiske standarder, herunder Smart Appliances Reference-ontologien. Intelligensindikatoren skal overveje og fastsætte en værdi for åbenhed over for tredjepartssystemer til infrastruktur såsom elnettet, elkøretøjsinfrastrukturen og tjenesteleverandører på efterspørgselssiden med henblik på at sikre kompatibilitet i kommunikation, styresystemer og relevante data eller signaltransmission.   4.  Rammemetoden skal omfatte databehandlingsprocessen i en bygning eller ud over en bygnings grænser, som kan indeholde data, der stammer fra eller modtages af bygningen selv eller brugeren eller beboeren. Denne proces skal baseres på protokoller, der tillader autentificerede og krypterede meddelelsesudvekslinger mellem beboeren og de relevante produkter eller enheder i bygningen. Navnlig når der behandles personoplysninger såsom data fra hyppige målinger og fjerntællere eller fordelingsmåling eller behandlet af operatører af intelligente net, skal principperne om beboers ejerskab, databeskyttelse, privatliv og sikkerhed sikres. Denne fælles rammemetode skal dække realtidsdata og energirelaterede data, der hidrører fra løsninger baseret på dataskyer, og skal sikre databeskyttelse, intelligente måleraflæsninger og datakommunikation samt privatlivets fred for de endelige kunder i overensstemmelse med relevant EU-databeskyttelse og persondataloven samt de bedste tilgængelige teknikker til cybersikkerhed.   5.  Rammemetoden skal tage hensyn til eksisterende kommunikationsnetværks positive indflydelse, især eksistensen af højhastighedsklar indbygget fysisk infrastruktur såsom den frivillige "bredbåndsklare" mærkning og eksistensen af et adgangspunkt for flerbeboelsesbygninger i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU**.   6.  Rammemetoden skal angive det mest hensigtsmæssige format eller visuelle repræsentation af intelligensindikatorparameteren, der skal være enkel, gennemsigtig og let forståelig for forbrugere, ejere, investorer og markedsdeltagere på efterspørgselssiden. Den skal supplere energiattesten, for så vidt der er en etableret forbindelse til bygningens energimæssige ydeevne.   __________________   *   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).   **   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (EUT L 155 af 23.5.2014, s. 1)."

• [1]    EUT C 246 af 28.7 2017, s. 48.
• [2]    EUT C 342 af 12.10 2017, s. 119.

BEGRUNDELSE

Unionens bygningsmasse forbruger en væsentlig del af Europas endelige energibehov, især af fossile brændstoffer. En bedre fungerende bygningsmasse har et betydeligt potentiale for forbedret energisikkerhed og reduceret import af energi til Europa, lavere energiregninger for europæiske energiforbrugere, sundere levevilkår samt øget vækst og beskæftigelse, især i SMV’er.

For at opfylde vores internationale forpligtelser i henhold til COP21-aftalen og for at nå Unionens egne mål for dekarbonisering og energieffektivitet på en omkostningseffektiv måde, skal ikke-ETS-sektorer – såsom bygninger og transport – leve op til deres potentiale. Et ambitiøst og fremtidssikkert direktiv om bygningers energimæssige ydeevne er derfor nødvendigt for at sikre en høj energieffektiv og dekarboniseret europæisk bygningsmasse.

Langsigtet planlægning og tiltag fra medlemsstaterne styrkes

Et nøgleelement til sikring af de nødvendige renoveringer af bygningsmassen er de nationale langsigtede renoveringsstrategier, der er omfattet af de nationale klima- og energiplaner i forvaltningsforordningen.

Ordføreren anbefaler at styrke kravene til indholdet af de nationale langsigtede renoveringsstrategier for at kunne levere de nødvendige renoveringer, især af den eksisterende bygningsmasse. Medlemsstaterne skal med behørig hensyntagen til nærhedsprincippet sikre omfattende og ambitiøse renoveringsstrategier, der skitserer specifikke tiltag for at målrette mod bygningsmassen med den dårligste ydeevne, imødegå skæve incitamentfordelinger, overveje relevante udløsningspunkter i en bygnings livscyklus, imødegå juridiske regnskabsmæssige grænser for offentlige investeringer og sikre forbrugerne adgang til oplysninger om finansielle instrumenter til rådighed for energiforbedringer.

Proportionelle krav til elektromobilitet

Kommissionens forslag tager sigte på at anvende revisionen af direktivet til at bidrage yderligere til dekarbonisering af transport ved at anvende infrastrukturen omkring bygninger for at lette udbredelsen af elektrisk mobilitetsinfrastruktur.

Ordføreren foreslår at fokusere direktivets krav på enten forberedt kabel- eller slangeføring for at sikre et rimeligt omkostningsniveau og kun at fokusere kravet om relaterede renoveringer, dvs. elektrisk infrastruktur eller parkeringspladser, for at sikre, at incitamenterne til renovering ikke undergraves. Desuden styrker ordføreren kravet til offentlige bygninger og offentlige parkeringspladser, der drives af private enheder, for at sikre, at offentlige myndigheder bidrager tilstrækkeligt.

Bedre regulering og gode incitamenter til renovering

Kommissionens oprindelige forslag indeholder flere foreslåede opdateringer af det eksisterende direktiv for at sikre mindre administrative byrder ved renovering og bedre betingelser for udførelse af energirenovering.

Ordføreren bygger videre på dette forslag for at sikre bedre regulering og passende incitamenter til at gennemføre energifornyelser. Forslagene omfatter styrkelse af elementerne i forslaget vedrørende brug af bygningsautomatisering for at præcisere dets værdi i sig selv og for at klarlægge dets anvendelse som et alternativ til tilsyn med henblik på forenkling. Ordføreren redegør også for de specifikke betingelser, omfang og formål for delegering af kompetencer til Kommissionen for at udvikle en intelligensindikator. Ordføreren foreslår desuden at præcisere dokumentationskravene til energibesparelser opnået ved renovering for at sikre proportionalitet ved at indføre alternative og tilstrækkeligt sikre dokumentationsmuligheder, så incitamenter til at gennemføre renoveringer ikke undergraves.

Korrekt billede af bygningers energimæssige ydeevne

Kommissionen foreslår, at beregningen af primærenergifaktoren diskonterer og giver ligebehandling af vedvarende energikilder produceret på stedet og eksternt. Primærenergifaktoren anvendes til beregning af bygningens energimæssige ydeevne.

Ordføreren hævder at opretholde henvisningen til ligebehandling af vedvarende energikilder på stedet og eksternt for at sikre omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energikilder, men lader henvisningen til obligatorisk diskontering udgå, da den medfører en risiko for at underminere det korrekte billede af bygningers faktiske energiforbrug og ydeevne. Dermed kan incitamenter til energieffektivitetsforbedringer undergraves. Alle andre spørgsmål om primærenergifaktoren er fortsat reguleret af direktivet om energieffektivitet og vedvarende energi.

BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Organization
European Building Automation and Controls Association, EU.bac
Velux
Danish Energy Association
Rockwool
DG Energy
Veolia
Schöck
DONG Energy
Estonian Energy Ministry
Buildings Performance Institute Europe, BPIE
AFCO Worldwide
European Heat Pump Association, EHPA
KREAB
EUFORES
Confederation of Danish Industries, DI
Active House Alliance
European Alliance to Save Energy, EU-ASE
EUROPEAN RENEWABLE ENERGIES FEDERATION asbl
Schneider Electric
EpiCenter
EON
Danish District Heating Association, DANVA
Electric Underfloor Heating Alliance
ENEL SPA
Confederation of Danish Enterprises
Novozymes
Euroheat & Power
UNION FRANCAISE DE L’ELECTRICITE
Bosch
AmCham EU
The Danish Construction Association
Danish Ministry for Climate and Energy
Eco Council Denmark
Smart Energy Demand Coalition EU
WWF
Danish Association of Construction Clients, DACC
Local Government Denmark
European Historic Houses Association
International Union of Property Owners
Director General of the European Property Federation
Council of European Municipalities and Regions
Orgalime
CEZ group
Eni
European Environmental Bureau (EEB)
Climate Action Network Europe
European Energy Forum
HydrogenEurope
GD4S coalition
Eurelectric
SolarPowerEurope
WindEurope
FireSafeEurope
VOEWG
Swedish PermRep
Green Building Council Denmark
Confederation of Norwegian Enterprise
REHVA
ENGIE
Statoil
E.on
Fleishman Hillard
GRDF
Saint Gobain
PlasticsEurope
European Construction Industry Federation
Grace Public Affairs
Smart Energy Demand Coalition
European Forum for Manufacturing
British Chamber of Commerce in Belgium
Council of Gas Detection and Environmental Monitoring (CoGDEM)
European Facility Management Coalition
EuroCommerce
EDSO for Smart Grids
EnerginetDK
EnergyCoalition
Danfoss
Grundfoss
EnergiWatch
Cembreau
EDF
Dalkia
Enel
BDEW - German Association of Energy and Water Industries
EPEE
European Builders Confederation (EBC)
Eurima
EuroAce - European Alliance of Companies for Energy Efficiency in Buildings
FIEC - European Construction Industry Federation
Tesla
CoGen
European Federation of Building and Woodworkers
European Aluminium
Fédération du Commerce et de la Distribution
Knauf Insulation
The European Chemical Industry Council, CEFIC
CableEurope
BASF
ABB
Norsk Hydro ASA
CEMEX
Association of North German Chambers of Commerce and Industry
European Engineering Industries Association
International Energy Agency
European Copper Institute
BDR Thermea
EC Power A/S
Platform for Eletro-Mobility
European Solar Thermal Industry Federation (ESTIF)
German Federation of Companies in the Gas and Water Industry (figawa)
Glass for Europe
Shell
GreenEnergyOptions, GEO
SustainSolutions
European Mortgage Federation
European Construction Industry Federation
Siemens
Vattenfall
EUnited
HSSE
Dow
Renault Group
Transport & Environment
Bellona
Austrian Federal Economic Chamber (WKÖ)
Vestas
Housing Europe
Danish Social Housing Federation
Dutch Social Housing Federation
French Social Housing Federation
German Social Housing Federation
European Union of House builders and Developers
BEUC
World Green Building Council (WorldGBC)
Snam S.p.A.
BDI/BDA The German Business Representation
European Federation of Intelligent Energy Efficiency Services
German Retail Federation
Architects' Council of Europe - Conseil des Architectes d’Europe
Swedish Petroleum and Biofuel Institute
AFEP
Cercle de l'Industrie
ES-SO European Solar Shading Organization
E3G - Third Generation Environmentalism
European Economic and Social Committee
European Heating Industry (EHI)
Federal Chamber of German Architects
European Federation of National Organisations Working with the Homeless
NALCO Water
Avisa Partners
LightingEurope AISBL
BMW Group
Ecofys
Danske Arkitektvirksomheder
United Technologies Corporation UTC
EU association for engineering building services and installers
European Geothermal Energy Council
AEBIOM
EuroFuel
Rud-Pedersen
Client Earth

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (19.9.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne
(COM(2016)0765 – C8-0499/2016 – 2016/0381(COD))

Ordfører for udtalelse: Anneli Jäätteenmäki

KORT BEGRUNDELSE

Kommissionens forslag forsøger at øge den europæiske bygningsmasses energimæssige ydeevne og bidrager positivt til EU's klimamål. Den valgte metode er at forbedre gennemførelsen af det gældende direktiv og foreslå nogle bestemmelser, der går videre end den nuværende ramme. Med rette gentages som det ledende princip, at den energimæssige ydeevne skal komme i første række.

I betragtning af den lave procentsats af europæiske bygninger, der årligt renoveres i Europa (ca. 0,4-1,2 % afhængigt af medlemsstaten) og det komplekse samspil mellem EU-lovgivningen og nationale bygningsreglementer, byggepraksis, økonomisk udvikling og ejerskabsstrukturen for bygningsmassen er der stadig et enormt uudnyttet potentiale for energibesparelser. I lyset af den nuværende tendens vil situationen i de kommende år ikke ændres radikalt.

Uden yderligere foranstaltninger vil energieffektivitetsrenoveringer blive udført, når de er økonomisk velbegrundede, og der foreligger passende incitamenter til at nå energieffektivitetsmålene.

Det er vigtigt, at medlemsstaterne har kendskab til deres bygningsmasse og dermed hjælper de forskellige aktører med at prioritere renoveringer på grundlag af omkostningseffektivitet. Dette fremmes ved ændringsforslaget til artikel 2 om langsigtede renoveringsstrategier.

På nuværende tidspunkt er der et presserende behov for bredt tilgængelige finansielle produkter, der omfatter og støtter de positive aspekter af energieffektivitetsrenoveringer, f.eks. højere værdi af aktiver og sundere levevilkår for brugerne. Kommissionens indsats med henblik på at muliggøre finansiering såsom initiativet "intelligent finansiering af intelligente bygninger" skal fremmes.

Ordføreren vil gerne lægge særlig vægt på to vigtige emner: sunde bygninger og Kommissionens forslag om elektromobilitet.

For det første kan man ikke overvurdere betydningen af sunde bygninger. En sund bygning er udformet med henblik på at opfylde behovene hos brugerne og kan ændres for at imødekomme fremtidige behov. Den er bygget af holdbare, reparationsegnede og genanvendelige ikke-toksiske materialer. Den bruger energi på en effektiv måde og kan muligvis også producere energi, har tilstrækkelig naturlig belysning og er korrekt ventileret og opvarmet, således at der opretholdes en god luftkvalitet og temperatur indendørs.

I dag tilbringer de fleste mennesker størstedelen af deres tid indendørs. Det anslås, at millioner af europæere lider under dårlig indendørs luftkvalitet, ofte på grund af for høj luftfugtighed, hvilket fremmer væksten af skimmelsvamp og kan forårsage skader i bygningens struktur.

De berørte bygninger er alt fra private boliger til offentlige bygninger. Den måde, hvorpå bygninger er bygget og vedligeholdt, har stor indvirkning på folkesundheden og velfærden i hele befolkningen.

Energimæssigt ineffektive boliger og energifattigdom er nært forbundne. Hvis boligkomplekser udsætter de nødvendige renoveringsarbejder på grund af mangel på finansiering, risikerer de, at levevilkårene yderligere forringes, og at værdien af boligmassen formindskes.

For ordføreren er det andet store emne forslaget om elektromobilitet, der indføres i den ændrede artikel 8.

Forslaget omfatter alle nye erhvervsbygninger og eksisterende erhvervsbygninger, der gennemgår omfattende renoveringsarbejder, med mere end ti parkeringspladser. Nybyggede beboelsesejendomme og beboelsesejendomme, som gennemgår omfattende renoveringsarbejder, er også omfattet. For den første kategori bør mindst 10 % af parkeringspladserne være udstyret med en ladestander. For den anden kategori bør alle parkeringspladser være udstyret med en ladestander.

Det er ordførerens opfattelse, at de forpligtelser vedrørende opladningsinfrastruktur, som Kommissionen har foreslået, undergraver den effektive fordeling af både private og offentlige midler.

I øjeblikket udvikles opladningsteknologien i et hurtigt tempo. Mange medlemsstater har allerede taget skridt til at opbygge opladningsinfrastrukturen. Udgifterne i forbindelse med ladestandere er faldende. Private virksomheder og offentlige forsyningsvirksomheder har levedygtige forretningsplaner for etablering af netværk og prisfastsættelse af opladning af elektriske køretøjer.

For nye bygninger, både erhvervsbygninger og beboelsesejendomme, kan den nødvendige infrastruktur fra starten integreres i konstruktionsprocessen. Det er derfor klogt at fremtidssikre nye bygninger ved kabelkanaler. Dette vil give tilstrækkelig fleksibilitet til størrelsessortering af kabler og sikre, at den nødvendige opladningsinfrastruktur let kan anlægges, når det er nødvendigt.

For eksisterende erhvervsbygninger bør forpligtelsen lempes og kun finde anvendelse i tilfælde, hvor renoveringen af bygningen vedrører den elektriske infrastruktur. Dette vil medvirke til, at investeringsafkastet for de faktiske energieffektivitetsforbedringer forbliver højere.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1 Forslag til direktiv Betragtning 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag (1)  Unionen går fuldt ind for et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og kulstoffattigt energisystem. Energiunionen og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 fastsætter ambitiøse unionsforpligtelser for at reducere drivhusgasemissionerne yderligere (med mindst 40 % senest i 2030 sammenlignet med 1990), øge andelen af vedvarende energi, der forbruges (mindst 27 % ) og gennemføre energibesparelser på mindst 27 % , hvorved dette niveau vil blive revurderet med et EU-niveau på 30 %10 in mente, samt for at forbedre Europas energisikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. (1)  Unionen går fuldt ind for et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og kulstoffattigt energisystem og for et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed. Energiunionen og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 fastsætter ambitiøse unionsforpligtelser for at reducere drivhusgasemissionerne yderligere (med mindst 40 % senest i 2030 sammenlignet med 1990), øge andelen af vedvarende energi, der forbruges (mindst 27 %) og gennemføre energibesparelser på mindst 27 %, hvorved dette niveau vil blive revurderet med et EU-niveau på mindst 30 %10 in mente, samt for at forbedre Europas energisikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed og for at sikre adgang til energi til overkommelige priser for at mindske energifattigdom.
Ændringsforslag    2 Forslag til direktiv Betragtning 1 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(1a)  Kommissionen har medfinansieret forskellige projekter, der giver erfaring med og tilvejebringer god praksis for regionalt samarbejde, som kan deles på EU-plan med henblik på at forbedre gennemførslen af nærværende direktiv. Som eksempler på sådanne projekter kan nævnes MARIE og dens udvidelse SHERPA sammen med ELIH-MED og PROFORBIOMED.
Ændringsforslag    3 Forslag til direktiv Betragtning 2 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(2a)  Forbedringer af bygningers energieffektivitet reducerer efterspørgslen på brændsel til opvarmning, især fast opvarmningsbrændsel og bidrager dermed til en forbedring af luftkvaliteten gennem nedbringelse af emissioner af forurenende stoffer og til på en omkostningseffektiv måde at nå målene i Unionens luftkvalitetspolitik, som navnlig er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/22841a. Derfor bør energieffektivitet betragtes som en del af luftkvalitetspolitikken, især i medlemsstater hvor opnåelsen af Unionens grænser for emissioner af luftforurenende stoffer er problematisk, og hvor energieffektivitet kan bidrage til at nå disse mål.
	_________________
	1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17. december 2016, side 1-31).
Begrundelse
Boligsektoren er ansvarlig for store dele af emissionerne af forurenende stoffer i Europa, herunder benzo-a-pyren, fine partikler og PM10, der stammer fra røg fra afbrænding af fast brændstof anvendt til opvarmning af boliger. Disse forurenende stoffer øger dødeligheden, sygeligheden og hospitalsindlæggelser, især da de målte emissionsværdier ofte går langt ud over de grænser, der er fastsat i EU's lovgivning om luftkvalitet.
Ændringsforslag    4 Forslag til direktiv Betragtning 2 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(2b)  Omkring 50 mio. husstande i Unionen er ramt af energifattigdom. Energifattigdom bør betragtes som en husholdnings manglende evne til som følge af en kombination af lav indkomst, høje energipriser og en boligmasse af lav kvalitet at opretholde et tilstrækkeligt energiforsyningsniveau, der kan garantere grundlæggende niveauer af komfort og sundhed. Den nuværende andel af bygningsrenovationer er utilstrækkelig, og de bygninger, der ejes eller bebos af borgere med lav indkomst, som risikerer at blive ramt af energifattigdom, er de vanskeligste at nå ud til.
Ændringsforslag    5 Forslag til direktiv Betragtning 5 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(5a)  EU's bygningsbestand skal udgøres af "næsten energineutrale bygninger" inden 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen (COP21). Den nuværende andel af bygningsrenovationer er utilstrækkelig, og bygninger, der ejes eller benyttes af borgere, som risikerer at blive ramt af energifattigdom, er de vanskeligste at nå ud til.
Ændringsforslag    6 Forslag til direktiv Betragtning 6
Kommissionens forslag Ændringsforslag (6)  Unionen har forpligtet sig til at udvikle et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og kulstoffattigt energisystem frem til 205 012. For at opfylde dette mål har medlemsstaterne og investorerne brug for milepæle, så det sikres, at bygninger dekarboniseres frem til 2050. For at sikre dekarboniseringen af bygningsmassen frem til 2050 bør medlemsstaterne fastlægge de mellemliggende trin, der er nødvendige for at nå de mellemfristede (2030) og langsigtede (2050) mål. (6)  Unionen har forpligtet sig til at udvikle et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og kulstoffattigt energisystem frem til 205 012. I lyset af Parisaftalen og for at opfylde dette mål har medlemsstaterne og investorerne brug for ambitiøse målsætninger og klare milepæle og foranstaltninger, så det sikres, at bygninger dekarboniseres, og deres samlede energieffektivitet sænkes til en næsten energineutral standard inden 2050. For at sikre dekarboniseringen af bygningsmassen inden 2050 bør medlemsstaterne fastlægge de mellemliggende trin og udviklingsforløb, der er nødvendige for at nå de mellemsigtede (2030) og langsigtede (2050) mål og stimulere renoveringer af den eksisterende bygningsmasse, da den nuværende andel af bygningsrenovationer er utilstrækkelig.
Ændringsforslag    7 Forslag til direktiv Betragtning 6 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   (6a)  For at nå målene om dekarbonisering af bygninger i 2050 og reducere drivhusgasemissionerne og lette overgangen til en kulstoffattig økonomi er det nødvendigt at anlægge en holistisk tilgang til definitionen af bygningers energieffektivitet. Opførelse af nye bygninger og renovering af eksisterende bygninger bør sigte mod at skabe bygninger, der opfylder deres brugeres behov, kan ændres til at opfylde fremtidige behov, er bygget af holdbare, reparationsegnede og genanvendelige ikke-toksiske materialer, anvender energien effektivt og også kan producere energi, har tilstrækkelig naturlig belysning, opfylder sikkerhedskravene, herunder brandsikkerhedskravene, og er korrekt ventileret og opvarmet, således at der opretholdes et sundt indeklima.
Ændringsforslag    8 Forslag til direktiv Betragtning 6 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(6b)  Parisaftalen skal komme til udtryk i Unionens bestræbelser på at dekarbonisere dens bygningsmasse, idet der tages hensyn til, at næsten 50 % af Unionens endelige energibehov anvendes til opvarmning og afkøling, hvoraf 80 % anvendes i bygninger. Unionens mål for energi og klima skal derfor opnås ved at omstille energiforsyningen til næsten 100 % vedvarende energikilder senest i 2050, hvilket kun kan opnås ved at nedbringe energiforbruget og gøre fuld brug af princippet om "energieffektivitet først", eftersom energieffektivitetsforanstaltninger er den mest omkostningseffektive metode til opnåelse af drivhusgasreduktioner.
Ændringsforslag    9 Forslag til direktiv Betragtning 6 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(6c)  Eftersom 90 % af det byggede miljø i 2050 allerede eksisterer, er der behov for en mere ambitiøs indsats for at øge antallet af renoveringer og dekarboniseringen af bygningsmassen. Eftersom 30 år er en relativ kort tidsramme for fornyelse af den eksisterende bygningsmasse, vil de i dag fastsatte incitamenter og standarder i sidste ende afgøre, om Unionen vil nå sine langsigtede klima- og energimål.
Ændringsforslag    10 Forslag til direktiv Betragtning 7
Kommissionens forslag Ændringsforslag (7)  Bestemmelserne om langsigtede renoveringsstrategier i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU bør flyttes til direktiv 2010/31/EU, hvor de passer bedre ind i sammenhængen. (7)  Bestemmelserne om langsigtede renoveringsstrategier i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU bør flyttes til direktiv 2010/31/EU, hvor de passer bedre ind i sammenhængen, og hvor de konkretiserer medlemsstaternes planer for at opnå en næsten energineutral bygningsmasse inden 2050. Dette langsigtede mål bør opretholdes og ledsages af bindende milepæle for 2030 og 2040. De langsigtede renoveringsstrategier og de renoveringer, de stimulerer, vil bidrage til at øge væksten gennem skabelsen af arbejdspladser og give forbrugerne ren og økonomisk overkommelig energi. Finansielle mekanismer og incitamenter bør være centrale i medlemsstaternes nationale langsigtede renoveringsstrategier, og de bør aktivt fremmes af dem. Desuden bør en strategi til fremme af teknisk bistand og forbrugerrådgivning samt til uddannelse af fagfolk medtages. _________________ _________________ 13 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1). 13 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
Ændringsforslag    11 Forslag til direktiv Betragtning 7 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7a)  Alene byggeindustrien giver 18 millioner direkte arbejdspladser i Unionen og skaber ni procent af Unionens bruttonationalprodukt. Energibesparende foranstaltninger i byggesektoren med ambitiøse mål for en gennemgribende og etapevis renovering af den eksisterende bygningsmasse har potentiale til at fremskynde moderniseringen af denne sektor og dens tilknyttede arbejdsstyrke og skabe millioner af arbejdspladser i EU, navnlig i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Underliggende beregninger af omkostningsoptimalitet til brug i medlemsstaternes udarbejdelse af langsigtede renoveringsstrategier og beslutninger om deres resultatmæssige minimumskriterier bør også tage behørigt højde for den økonomiske værdi af sidegevinster ved energieffektivitetsforanstaltninger, såsom jobskabelse, nettoværdi, reduceret importafhængighed, sundhed eller indendørs og udendørs luftkvalitet gennem harmoniserede referenceværdier som en del af vejledningen til beregningsmetoden for omkostningsoptimalitet i EU.
Ændringsforslag    12 Forslag til direktiv Betragtning 7 b (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   (7b)  Efterhånden som bygningsmassen i EU moderniseres til en højere grad af energieffektivitet, bliver den også mere kompleks. Der er et stigende behov for samarbejde mellem forskellige fagpersoner på stedet. De rigtige faglige færdigheder spiller en væsentlig rolle med hensyn til at udnytte potentialet og forbedre bygningsmassen. Tilskyndelse til systemisk tankegang bør påbegyndes i uddannelsessystemet og fortsætte gennem hele karrieren for bygherrer. I den forbindelse er det nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer en klar forbindelse mellem deres nationale langsigtede renoveringsstrategier og passende initiativer til fremme af kvalifikationer og uddannelse, livslang efteruddannelse og kvalifikationer for teknikere og fagfolk, der arbejder i byggebranchen, og oplyser befolkningsgrupper og små virksomheder om energibrug, effektivitetsforanstaltninger og bygningsrenoveringer.
Ændringsforslag    13 Forslag til direktiv Betragtning 7 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7c)  I de nationale renoveringsstrategier bør angives de forventede resultater og bidraget til opnåelsen af de overordnede kortsigtede (2030), mellemfristede (2040) og langsigtede (2050) energieffektivitetsmål.
Ændringsforslag    14 Forslag til direktiv Betragtning 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9)  For at tilpasse dette direktiv til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere direktivet ved at definere intelligensindikatoren og muliggøre dens indførelse. Intelligensindikatoren bør anvendes til at måle en bygnings evne til at udnytte IKT og elektroniske systemer til at optimere sin drift og samspillet med elnettet. Intelligensindikatoren vil øge bygningsejeres og -brugeres bevidsthed om værdien af bygningsautomatik og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer og vil skabe tillid hos personerne, der opholder sig i bygningerne, hvad angår de reelle besparelser som følge af de forbedrede funktionaliteter.	(9)  For at tilpasse dette direktiv til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere direktivet ved at definere intelligensindikatoren og muliggøre dens indførelse. Intelligensindikatoren bør anvendes til at måle en bygnings evne til at udnytte IKT og elektroniske systemer til at optimere sin drift, navnlig distributionen og anvendelsen af energi (f.eks. vand, luft), og samspillet med elnettet. Intelligensindikatoren vil øge bygningsejeres og -brugeres bevidsthed om værdien af bygningsautomatik og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer og vil skabe tillid hos personerne, der opholder sig i bygningerne, hvad angår de reelle besparelser som følge af de forbedrede funktionaliteter.
Ændringsforslag    15 Forslag til direktiv Betragtning 10
Kommissionens forslag Ændringsforslag (10)  Innovation og ny teknologi gør det også muligt for bygninger at yde et bidrag til den samlede dekarbonisering af økonomien. F.eks. kan bygninger fremskynde udviklingen af den infrastruktur, der er nødvendig for intelligent opladning af elektriske køretøjer, og samtidig danne grundlaget for medlemsstaterne, hvis de ønsker det, til at anvende bilbatterier som en strømkilde. For at afspejle dette mål bør definitionen af tekniske bygningsinstallationer udvides. (10)  Innovation og ny teknologi gør det også muligt for bygninger at yde et bidrag til den samlede dekarbonisering af økonomien. F.eks. kan bygninger fremskynde udviklingen af den infrastruktur, der er nødvendig for intelligent opladning af elektriske køretøjer, og samtidig danne grundlaget for medlemsstaterne, hvis de ønsker det, til at anvende bilbatterier som en strømkilde. I lyset af energieffektivitetsmålene kan vand også være en energikilde i bygninger. Varmegenindvindingsanlæg kan f.eks. producere varme af spildevand. For at afspejle dette mål om overordnet dekarbonisering bør definitionen af tekniske bygningsinstallationer udvides.
Ændringsforslag    16 Forslag til direktiv Betragtning 10 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   (10a)  Vand er en vigtig komponent i mange tekniske bygningsinstallationer f.eks. i varme- og køleanlæg og til husholdningsanvendelser. Det kræver nemlig en betydelig mængde energi at forsyne de pumpe- og trykanlæg, som er nødvendige til at transportere vandet. Desuden udgør vandlækager 24 % af det samlede vandforbrug i Unionen, hvilket fører til energitab og vandtab. En mere effektiv forvaltning af vand og en formindskelse af vandforbruget i nye og renoverede bygninger vil derfor bidrage til målet om rationel anvendelse af ressourcerne.
Ændringsforslag    17 Forslag til direktiv Betragtning 10 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(10 b)  Foranstaltninger til yderligere forbedring af bygningers energimæssige ydeevne bør tage hensyn til kravene for nye bygninger i EU's benchmarkværdier for energineutrale bygninger for 2021 og for kravene til en fuldt ud energineutral bygningsmasse i 2050 og i denne forbindelse også tage hensyn til klimatiske og lokale forhold samt indendørs klima, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige krav, herunder krav til brandsikkerheden, og indendørs og udendørs luftkvalitet og omkostningseffektivitet, inklusiv ikke-energirelaterede fordele.
Begrundelse
EU's benchmarkværdier for energineutrale bygninger i Kommissionens henstilling af 2016/1318 skal benyttes som retningslinjer for medlemsstater, der halter bagud med hensyn til kravene til forbedring af den energimæssige ydeevne.
Ændringsforslag    18 Forslag til direktiv Betragtning 10 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(10c)  Fremme af alternative, sikre og bæredygtige transportformer, såsom cykler, bidrager ligeledes til den overordnede dekarbonisering af økonomien og bør integreres af medlemsstaterne som et element i den langsigtede strategi for at øge antallet af renoveringer af bygningsmassen i hele Unionen.
Ændringsforslag    19 Forslag til direktiv Betragtning 10 d (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(10d)  Medlemsstater bør tilskynde til brugen af naturlige byggematerialer med lavt kulstofindhold og etableringen af grønne hustage i forbindelse med store renovationsarbejder på bygninger, da de effektivt kan anvendes til at forbedre luftkvaliteten, afhjælpe forværringen af klimaforhold, især i byområder, og forbedre bygningers energimæssige ydeevne generelt.
Ændringsforslag    20 Forslag til direktiv Betragtning 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11)  Konsekvensanalysen pegede på to sæt bestemmelser, hvis mål kan nås på en mere effektiv måde end det er tilfældet nu. Det gælder for det første forpligtelsen til, før byggeri påbegyndes, at foretage en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende højeffektive alternative systemer, som bliver en unødvendig byrde. For det andet blev det konstateret, at bestemmelser vedrørende eftersyn af varme- og klimaanlæg ikke på tilstrækkelig vis sikrer disse tekniske systemers oprindelige ydeevne og deres ydeevne over tid. Selv billige tekniske løsninger med meget korte tilbagebetalingstider, såsom hydraulisk afbalancering af varmeanlægget og installation/udskiftning af defekte termostatventiler, tages der ikke tilstrækkeligt højde for i dag. Bestemmelser vedrørende eftersyn ændres for at sikre bedre eftersynsresultater.	(11)  Konsekvensanalysen pegede på to sæt bestemmelser, hvis mål kan nås på en mere effektiv måde end det er tilfældet nu. Det gælder for det første forpligtelsen til, før byggeri påbegyndes, at foretage en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende højeffektive alternative systemer, som bliver en unødvendig byrde. For det andet blev det konstateret, at bestemmelser vedrørende eftersyn af varme- og klimaanlæg ikke på tilstrækkelig vis sikrer disse tekniske systemers oprindelige ydeevne og deres ydeevne over tid. I dag tages der ikke tilstrækkeligt højde for billige tekniske løsninger med meget korte amortiseringsperioder, såsom hydraulisk afbalancering af varmeanlægget og installation/udskiftning af defekte termostatventiler, og disse bør udnyttes til fulde, herunder som løsninger til at hjælpe forbrugere, der er ramt af energifattigdom. Bestemmelser vedrørende eftersyn ændres for at sikre bedre eftersynsresultater. Faktorer såsom bygningens tidligere udformning og dens placering bør haves in mente for at skabe et bedre udgangspunkt for så vidt angår energieffektivitet, hvilket ville medvirke en besparelse på andre forbedringer, faciliteter, klimaskærme og belysning. For at få data i realtid med henblik på at optimere faciliteterne på ethvert tidspunkt er det også nødvendigt at udarbejde overvågningssystemer.
Ændringsforslag    21 Forslag til direktiv Betragtning 12
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12)  Navnlig for store anlæg har bygningsautomatik og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer vist sig at være en effektiv erstatning for eftersyn. Montering af sådant udstyr bør betragtes som det mest omkostningseffektive alternativ til eftersyn for store erhvervsbygninger og boligblokke af en størrelse, som muliggør en tilbagebetalingsperiode på mindre end tre år. Den nuværende mulighed for at vælge alternative foranstaltninger udgår derfor. For små installationer vil dokumentering af systemets ydeevne ved installation og registrering af disse oplysninger i databaserne for energiattester støtte kontrollen af overholdelsen af de mindstekrav, der er fastsat for alle tekniske bygningsinstallationer, og styrke energiattesters rolle. Endvidere vil det nuværende periodiske sikkerhedseftersyn og planlagt vedligeholdelsesarbejde fortsat være en lejlighed til at yde direkte rådgivning om forbedringer af energieffektiviteten.	(12)  Navnlig for store anlæg har bygningsautomatik og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer vist sig at være en effektiv erstatning for eftersyn og vedligeholdelse. Montering af sådant udstyr bør betragtes som det mest omkostningseffektive alternativ til eftersyn for store erhvervsbygninger og boligblokke af en størrelse, som muliggør en amortiseringsperiode på mindre end tre år. Den nuværende mulighed for at vælge alternative foranstaltninger udgår derfor. For små installationer vil dokumentering af systemets ydeevne ved installation og registrering af disse oplysninger i databaserne for energiattester støtte kontrollen af overholdelsen af de mindstekrav, der er fastsat for alle tekniske bygningsinstallationer, og styrke energiattesters rolle. Endvidere vil det nuværende periodiske sikkerhedseftersyn og planlagt vedligeholdelsesarbejde fortsat være en lejlighed til at yde direkte rådgivning om forbedringer af energieffektiviteten.
Ændringsforslag    22 Forslag til direktiv Betragtning 12 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   (12a)  Etableringen af tekniske bygningsinstallationer bør omfatte udstyret (nye teknologier, intelligent udstyr), men også de systemer, som styrer deres drift og indbyrdes samspil. Det gælder navnlig energitransporten i bygningerne og systemerne til effektiv styring af vand og luft.
Ændringsforslag    23 Forslag til direktiv Betragtning 12 b (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   (12b)  I tilfælde af gennemgribende renoveringer i etaper giver tekniske bygningsinstallationer, bygningsautomatik og kontrolsystemer mulighed for at realisere potentielle besparelser med relative korte amorteringsperioder, der gør det muligt at opnå yderligere besparelser over længere tid, som kan geninvesteres i næste fase af renoveringen.
Ændringsforslag    24 Forslag til direktiv Betragtning 13
Kommissionens forslag Ændringsforslag (13)  For at sikre deres bedst mulige udnyttelse i forbindelse med bygningsrenovering bør finansielle foranstaltninger forbundet med energieffektivitet sammenkædes med omfanget af renoveringen, som bør vurderes ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen. (13)  For at sikre deres bedst mulige udnyttelse i forbindelse med bygningsrenovering bør både offentlige og private finansielle foranstaltninger forbundet med energieffektivitet sammenkædes med omfanget af renoveringen, og de bør fremme en holistisk tilgang til bygningsrenovering for at sikre, at alle komponenter og tekniske bygningsinstallationer, herunder vedligeholdelse resulterer i en høj grad af energieffektivitet og en forbedret indendørs luftkvalitet med positive indvirkninger på sundhed, velvære, velbefindende og produktivitet. Sådanne renoveringer bør vurderes ved at sammenligne energiattester før og efter renoveringen eller gennem tilsvarende procedurer eller andre gennemsigtige og forholdsmæssige metoder.
Ændringsforslag    25 Forslag til direktiv Betragtning 13 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   (13a)  Langsigtede renoveringsstrategier med klare milepæle og foranstaltninger stimulerer investeringer i energieffektivitet fra den private sektor. Langsigtede investeringer bør stimuleres yderligere ved at lette adgang til refinansiering af porteføljer, hvis aktiver har karakter af energieffektivitetsrenoveringer.
Ændringsforslag    26 Forslag til direktiv Betragtning 13 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13b)  For at fremme renoveringer bør langsigtet privat finansiering og værktøjer til afhjælpning af risikoen fremmes ved at indføre realkreditstandarder for certificerede energieffektive bygningsrenoveringer. Der bør indføres en lavere risikovægtning i kapitalkravene for finansielle institutioner, der yder realkreditlån til energieffektive foranstaltninger. Kravene bør afspejle de potentielle risikoreducerende virkninger af energieffektivitet, og de bør revideres i lyset af de nye data, der fremkommer om nedbringelse af risikoen, og, hvor det er hensigtsmæssigt, bør et lavere kapitalkrav til realkreditlån til energieffektive foranstaltninger overvejes.
Ændringsforslag    27 Forslag til direktiv Betragtning 13 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13c)  I den forbindelse understreges vigtigheden af effektiviseringsindgreb i mindre målestok i de enkelte lejligheder. Disse indgreb kan ofte med fordel indgå i bekæmpelsen af energifattigdom.
Ændringsforslag    28 Forslag til direktiv Betragtning 13 d (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13d)  Viser den nye energiattest en forbedring af bygningens effektivitet, kan omkostningerne i forbindelse dermed medtages i incitamentet fra medlemsstaten.
Ændringsforslag    29 Forslag til direktiv Betragtning 14
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(14)  Det er lettere at opnå finansiering, hvis der er adgang til oplysninger af god kvalitet. Offentlige bygninger med et samlet nettoetageareal på over 250 m² bør derfor forpligtes til at offentliggøre deres faktiske energiforbrug.	(14)  Det er lettere at opnå finansiering med en ambitiøs og stabil langsigtet ramme, og hvis der er adgang til oplysninger af god kvalitet. Disse oplysninger omfatter også energiattester, information om vedligeholdelse og inspektioner og databaser over energieffektivitet. Offentlige bygninger, herunder dem, der ejes, forvaltes og anvendes af offentlige myndigheder, uanset om de ejes af medlemsstaten, regionen eller kommunen, eller er privatejede bygninger, der anvendes af det offentlige, skal opfylde deres rolle og gå foran med et godt eksempel ved at blive næsten energineutrale bygninger i overensstemmelse med direktiv 2012/27/EU og offentliggøre deres faktiske energiforbrug
Ændringsforslag    30 Forslag til direktiv Betragtning 15
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(15)  De nuværende uafhængige kontrolsystemer for energiattester bør styrkes for at sikre, at attester er af god kvalitet, kan anvendes med henblik på kontrol af overholdelsen og til at levere statistiske oplysninger om den regionale/nationale bygningsmasse. Højkvalitetsdata om bygningsmassen er nødvendige, og de kan delvis genereres ud fra registre og -databaser, som næsten alle medlemsstater er i færd med at udvikle og forvalte i forbindelse med energiattester.	(15)  De nuværende uafhængige kontrolsystemer for energiattester bør styrkes for at sikre, at attester er af god kvalitet, kan anvendes med henblik på kontrol af overholdelsen og til at levere statistiske harmoniserede oplysninger om den lokale, regionale og nationale bygningsmasse. Højkvalitetsdata om bygningsmassen er nødvendige, og de kan delvis genereres ud fra registre og -databaser, som næsten alle medlemsstater er i færd med at udvikle og forvalte i forbindelse med energiattester.
Ændringsforslag    31 Forslag til direktiv Betragtning 16
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(16)  For at opfylde målene om energieffektivitet for bygninger bør gennemsigtigheden af energiattester forbedres ved at sikre, at alle de nødvendige parametre til beregninger, for både attestering og mindstekravene til energimæssig ydeevne, fastsættes og anvendes på en ensartet måde. Medlemsstaterne bør iværksætte passende foranstaltninger, der sikrer, at f.eks. ydeevnen for installerede, udskiftede eller opdaterede tekniske bygningsinstallationer dokumenteres med henblik på bygningers attestering og kontrol af overholdelsen.	(16)  For at opfylde målene om energieffektivitet for bygninger som en del af Unionens bindende energieffektivitetsmål på mindst 40 % i 2030 bør gennemsigtigheden af energiattester forbedres ved at sikre, at alle de nødvendige parametre til beregninger, for både attestering og mindstekravene til energimæssig ydeevne, fastsættes og anvendes på en ensartet måde. Medlemsstaterne bør iværksætte passende foranstaltninger, der sikrer, at f.eks. ydeevnen for installerede, udskiftede eller opdaterede tekniske bygningsinstallationer dokumenteres med henblik på bygningers attestering og kontrol af overholdelsen.
Ændringsforslag    32 Forslag til direktiv Betragtning 18
Kommissionens forslag Ændringsforslag (18)  Bestemmelserne i dette direktiv bør ikke forhindre medlemsstaterne i at fastsætte mere ambitiøse krav til energimæssig ydeevne på bygningsniveau og for bygningsdele, så længe sådanne foranstaltninger er forenelige med Unionens lovgivning. Det er i overensstemmelse med målene i nærværende direktiv og direktiv 2012/27/EU, at disse krav under visse omstændigheder kan begrænse installationen eller brugen af produkter, der er omfattet af anden anvendelig EU-harmoniseringslovgivning, forudsat at sådanne krav ikke udgør en urimelig markedshindring. (18)  Bestemmelserne i dette direktiv bør ikke forhindre medlemsstaterne i at fastsætte mere ambitiøse krav til energimæssig ydeevne og indeklima på bygningsniveau og for bygningsdele, så længe sådanne foranstaltninger er forenelige med Unionens lovgivning. Det er i overensstemmelse med målene i nærværende direktiv og direktiv 2012/27/EU, at disse krav under visse omstændigheder kan begrænse installationen eller brugen af produkter, der er omfattet af anden anvendelig EU-harmoniseringslovgivning, forudsat at sådanne krav ikke udgør en urimelig markedshindring.
Ændringsforslag    33 Forslag til direktiv Betragtning 18 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   (18a)  Medlemsstater bør basere deres beregninger af den energimæssige ydeevne af en gennemsigtig eller gennemskuelig bygningsdel af klimaskærmen på dens energibalance, hvilket betyder, at der tages hensyn til energitab samt energitilførsel fra passiv solindstråling.
Ændringsforslag    34 Forslag til direktiv Betragtning 18 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(18b)  Byer, regionale og lokale myndigheder viser allerede eksemplet ved at gennemføre energieffektivitetsforanstaltninger, renoveringsordninger for bygninger og muliggøre egenproduktion. Organer som borgmesteraftalen, intelligente byer og fællesskaber eller fællesskaber med 100 % vedvarende energi bidrager gennem deres medlemmers handlinger til at øge den energimæssige ydeevne og gør det muligt at udveksle bedste praksis for gennemførelsen af energiomstillingen. Især projekter på distriktsniveau demonstrerer behovet for at se på bygningers funktion som en integreret del af et lokalt energisystem, en lokal mobilitetsplan og deres økosystem generelt.
Ændringsforslag    35 Forslag til direktiv Betragtning 18 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(18c)  Det er vigtigt at udvikle strategier for forvaltning på flere myndighedsniveauer og makroregionalt samarbejde i henhold til Unionens forskellige klimaforhold og den udfordring, som klimaændringerne udgør i de forskellige europæiske regioner.
Ændringsforslag    36 Forslag til direktiv Betragtning 18 d (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(18d)  Nærværende direktiv bør være et supplerende instrument til at bekæmpe energifattigdom inden for rammerne af energiunionen og Unionens nye energiforvaltning. Unionen opfordres derfor heri til at harmonisere en klar fælles definition på energifattigdom og bedes om at tænke over de forskellige eksisterende undersøgelser for på denne måde at finde en mulig definition så snart som muligt.
Ændringsforslag    37 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Direktiv 2010/31/EU Artikel 2 – nr. 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag 3.  "teknisk bygningsinstallation": teknisk udstyr til en bygnings eller bygningsenheds rumopvarmning, rumkøling, ventilation, varmt brugsvand, indbygget belysning, bygningsautomatik og -regulering, elproduktion på stedet og infrastruktur på stedet til elektromobilitet eller en kombination af sådanne installationer, herunder dem, der anvender energi fra vedvarende energikilder" 3.  "teknisk bygningsinstallation": teknisk udstyr til en bygnings eller bygningsenheds rumopvarmning, rumkøling, indendørs luftkvalitet, ventilation, vandsystemer, varmt brugsvand, indbygget belysning, bygningsautomatik og -regulering, herunder energistyring, elproduktion på stedet og infrastruktur på stedet til elektromobilitet eller en kombination af sådanne installationer, herunder dem, der anvender energi fra vedvarende energikilder"
Ændringsforslag    38 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (ny) Direktiv 2010/31/EU Artikel 2 – nr. 3 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   1a)  I artikel 2 indsættes følgende punkt:   "3a.  "dekarboniseret bygningsmasse": en meget energieffektiv bygningsmasse, der som minimum er renoveret til nZEB-niveau, og hvor de resterende energibehov opfyldes med vedvarende energikilder
Ændringsforslag    39 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 b (ny) Direktiv 2010/31/EU Artikel 2 – nr. 19 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   1b)  I artikel 2 indsættes følgende punkt:   19a.  "tærskelværdi": en værdi, der når den nås, betyder, at tidspunktet er belejligt til at foretage energimæssige renoveringer, f.eks. fra et omkostningseffektiv synspunkt eller ved forstyrrelser i en bygnings livscyklus"
Ændringsforslag    40 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag a)  første stykke består af artikel 4 i direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, bortset fra artiklens sidste afsnit a)  det følgende stykke 1 er tilføjet:   "1.   Medlemsstaterne opstiller en langsigtet strategi for tilvejebringelse af investeringer i renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelses- og erhvervsejendomme med det formål at tilskynde og styre omdannelsen af bygningsmassen til en højenergieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse inden 2050. Denne strategi skal omfatte:   a)  en oversigt over den nationale bygningsmasse, i givet fald baseret på statistisk stikprøvetagning   b)  fastlæggelse af omkostningseffektive metoder til fremme af renoveringer af relevans for bygningstypen og klimazonen, hvor relevante tærskelværdier i en bygnings levetid tænkes med;   c)  politikker og foranstaltninger til fremme af omkostningseffektive gennemgribende renoveringer af bygninger, herunder gennemgribende renoveringer i etaper   d)  et fremadrettet perspektiv til at vejlede enkeltpersoner, bygningsindustrien og finansielle institutioner i deres investeringsbeslutninger   e)  et evidensbaseret skøn over de forventede energibesparelser og generelle fordele   f)  supplerende og/eller alternative foranstaltninger til renovering, såsom aftaler om energimæssig ydeevne, uafhængige og lettilgængelige energirådgivningstjenester, foranstaltninger rettet mod at forbedre forbrugernes adfærd, tilslutning til effektive fjernvarme- og kølingssystemer   g)  politikker og tiltag med kvantificerbare mål rettet mod de segmenter i den nationale byggemasse, der har den dårligste ydeevne, husholdninger, der er ramt af energifattigdom, og husholdninger, der er genstand for dilemmaer på grund af skæv incitamentfordeling for renoveringer
Ændringsforslag    41 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a a (ny) Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 1 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   aa)  Følgende stykke indsættes:   “1a.  Medlemsstaterne skal kortlægge deres eksisterende bygningsmasse i henhold til alder, typologi og energiforsyning med henblik på at udarbejde de bindende milepæle og foranstaltninger for renoveringsbehovene under hensyntagen til det nationale energisystem.   Medlemsstaterne overvåger deres fremskridt med overholdelsen af milepæle. Resultaterne skal offentliggøres mindst hvert tredje år, hvor en ajourføring af strategien også skal indsendes til Kommissionen.   Medlemsstaterne afholder en offentlig høring om udkastet til den langsigtede renoveringsstrategi senest tre måneder inden indgivelsen af strategien til Kommissionen. Resultatet af den offentlige høring offentliggøres som et bilag til strategien.
Ændringsforslag    42 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a b (ny) Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 1 b (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   ab)  Følgende stykke indsættes:   "1b.  Langsigtede renoveringsstrategier skal ledsages af nationale handlingsplaner. Medlemsstaterne vedtager nationale handlingsplaner med en beskrivelse af foranstaltningerne for opnåelse, evaluering og overvågning af fremskridtene mod gennemførelse af målene under de langsigtede renoveringsstrategier. Offentligheden skal deltage i udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner i henhold til kravene i direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet.
Begrundelse
Foranstaltningerne med henblik på at opnå, overvåge og evaluere resultaterne af dekarboniseringsmålene, der fastlægges i de langsigtede renoveringsstrategier for den nationale bygningsmasse, skal klart angives i handlingsplanerne, der udarbejdes på nationalt niveau. Offentlighedens deltagelse i udarbejdelsen og vedtagelsen af de nationale handlingsplaner skal sikres.
Ændringsforslag    43 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a c (ny) Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 1 c (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   ac)  Følgende stykke indsættes:   “1c.  Medlemsstaterne skal specificere, hvorledes deres milepæle bidrager til at nå målet for energieffektivitet på 30 % i 2030 i henhold til direktiv 2012/27/EU, EU's mål for vedvarende energi i henhold til direktiv 2009/28/EU og EU's målsætning om at have reduceret udledningerne af drivhusgasser med mindst 80 % i 2050.
Ændringsforslag    44 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 2 – afsnit 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag I deres langsigtede strategi, som er omhandlet i stk. 1, fastsætter medlemsstaterne en køreplan med klare milepæle og foranstaltninger til at nå det langsigtede mål for 2050 om at dekarbonisere deres nationale bygningsmasse, som omfatter specifikke milepæle for 2030. I deres langsigtede strategi, som er omhandlet i stk. 1, fastsætter medlemsstaterne en køreplan med klare, bindende milepæle og foranstaltninger til at nå det langsigtede mål for 2050 om at forbedre energieffektiviteten af deres nationale bygningsmasse betydeligt og tilvejebringe en højenergieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse, som omfatter specifikke milepæle for 2030 og 2040.   Ved fastsættelsen af disse milepæle angiver medlemsstaterne, hvordan de bidrager til at nå Unionens energieffektivitetsmål på 40 % i 2030 i overensstemmelse med Unionens mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 80 % til 95 % inden 2050.   Desuden skal den langsigtede renoveringsstrategi indeholde specifikke foranstaltninger og finansieringsinstrumenter, der skal sænke energiefterspørgslen og bidrage til at afhjælpe energifattigdom.
Ændringsforslag    45 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 2 – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag Derudover skal den langsigtede strategi bidrage til bekæmpelsen af energifattigdom. Derudover skal den langsigtede strategi bidrage til bekæmpelsen af energifattigdom og indeholde en køreplan med klare milepæle og foranstaltninger til renovering af den sociale boligmasse. Med henblik på at sikre og bevare et sundt indeklima kortlægger og afhjælper medlemsstaterne uventede og uønskede sundheds- og komfortmæssige bivirkninger ved bygningsrenoveringer.
Ændringsforslag    46 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 2 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   2a.  Den langsigtede strategi skal også tilskynde til indførelse af intelligente teknologier i bygningssektoren og omfatte initiativer vedrørende kvalifikationer og uddannelse i brugen af intelligente og opkoblede teknologier i bygninger og politikker og foranstaltninger til fremme af den teknologiske overgang til intelligente og forbundne bygninger.
Ændringsforslag    47 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 3 – litra a
Kommissionens forslag Ændringsforslag a)  aggregering af projekter for at gøre det lettere for investorer at finansiere de renoveringer, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c) a)  bistand til projektudviklere med forberedelse, gennemførelse og overvågning af deres energirenoveringsprojekter og mekanismer til aggregering af projekter for at gøre det lettere for investorer at finansiere de renoveringer, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c)
Ændringsforslag    48 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 3 – nr. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag b)  afhjælpe risikoen ved energieffektivitetsaktiviteter for investorer og den private sektor og b)  afhjælpe risikoen ved energieffektivitetsaktiviteter for investorer og den private sektor ved f.eks. at støtte offentliggørelse af resultater for låneniveauer vedrørende energirenoveringer, udvikling af en værdifastsættelsesramme, der knytter energieffektivitet sammen med stigende ejendomsværdier, tilskyndelse til refinansiering af aktivporteføljer med tilknytning til energirenoveringer og
Ændringsforslag    49 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 3 – litra b a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   ba)  tilgængeliggørelse af uafhængig og let tilgængelig energirådgivningstjenester samt tilgængelige og gennemsigtige rådgivningstilbud såsom et fælles kontaktpunkt for forbrugerne, som giver oplysning om struktureringen og tilvejebringelsen af midler til renovering af bygninger og hjælp til at tage skridt til at forbedre energieffektiviteten i bygninger, herunder gennemgribende renoveringer eller gennemgribende renoveringer i etaper, valg af materialer og teknologier og overvågning af resultaterne af den energimæssige ydeevne;
Ændringsforslag    50 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 3 – litra b b (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   bb)  fremme aggregeringen af SMV'er for at give dem mulighed for at tilbyde pakkeløsninger til potentielle kunder og
Ændringsforslag    51 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 2 a – stk. 3 – litra c a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   ca)  udvikling af en styring på flere niveauer omfattende alle regioner og så vidt muligt de lokale regeringer, som gør brug af de eksisterende erfaringer inden for bygningers energimæssige ydeevne, der er høstet i forbindelse med projekter som MARIE, SHERPA, ELIH-MED eller PROFORBIOMED.
Ændringsforslag    52 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b a (ny) Direktiv 2010/31/EU Artikel 2a – stk. 3 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   ba)  Følgende stykke indsættes:   "3a.  Kommissionen skal være bemyndiget til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere denne artikel med yderligere kriterier for den langsigtede renoveringsstrategi."
Ændringsforslag    53 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (ny) Direktiv 2010/31/EU Artikel 4 – stk. 2 – litra a
Gældende tekst Ændringsforslag   2a.  Artikel 4 stk. 2, litra a), affattes således: a)  bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, for så vidt overholdelse af visse mindstekrav til energimæssig ydeevne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende a)  bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, eller ikke fredede beboelsesbygninger, der bygges af naturmaterialer med manuel arbejdskraft for at følge traditionerne og i et ubetydeligt antal hvert år1a, for så vidt overholdelse af visse mindstekrav til energimæssig ydeevne ville indebære en uacceptabel ændring af deres enestående karakter eller udseende   _________________   1a I et antal, der ikke overstiger en tusindedel af antallet af byggeprojekter i medlemsstaten om året.
Ændringsforslag    54 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 3 – litra a Direktiv 2010/31/EU Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag a)  stk. 1, andet afsnit, udgår a)  stk. 1, andet afsnit, erstattes af følgende:   "Strømlinet med kravene om at nå NZEB-standard sikrer medlemsstaterne – i overensstemmelse med artikel 15, stk. 8, i direktiv ... * og artikel 14 i direktiv... [energieffektivitetsdirektivet] – at den tekniske, miljømæssige og økonomiske gennemførlighed af højeffektive alternative systemer såsom decentraliserede energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energikilder, kraftvarme, fjernvarme eller gruppeopvarmningsanlæg baseret på vedvarende energikilder samt højeffektive varmepumper som defineret i Bilag VII i direktiv 2009/28/EF overvejes, inden byggeriet går i gang."   _________________   Direktiv COM(2016) 767 final/2 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning)
Begrundelse
Med henblik på at reducere den administrative byrde for medlemsstaterne, samtidig med at man bidrager til deres overholdelse af artikel 15, stk. 8, i direktivet om vedvarende energikilder (omarbejdning), og artikel 9, stk. 3, litra c), i direktiv 2010/31/EU bør bestemmelserne om gennemførlighedsvurdering af alternative systemer med høj energieffektivitet strømlines. Det skal bemærkes, at dette krav mindsker risikoen for fastlåsningseffekter og strandede aktiver, idet der mindes om, at installerede enheder i gennemsnit holder mere end 25 år.
Ændringsforslag    55 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 a (ny) Direktiv 2010/31/EU Artikel 7 – stk. 1 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   3a)  I artikel 7 indsættes følgende stykke efter stk. 1:   "Medlemsstaterne sikrer, at forbedringer af den energimæssige ydeevne bidrager til skabelsen af et sundt og komfortabelt indeklima."
Ændringsforslag    56 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 Direktiv 2010/31/EU Artikel 7 – stk. 5
Kommissionens forslag Ændringsforslag 4)  artikel 7, stk. 5, udgår. 4)  Artikel 7, femte afsnit, affattes således:   "Strømlinet med kravene om at nå NZEB-standard sikrer medlemsstaterne – i overensstemmelse med artikel 15, stk. 8, i direktiv ... * og artikel 14 i direktiv... [energieffektivitetsdirektivet] – at den tekniske, miljømæssige og økonomiske gennemførlighed af højeffektive alternative systemer såsom decentraliserede energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energikilder, kraftvarme, fjernvarme eller gruppeopvarmningsanlæg baseret på vedvarende energikilder samt højeffektive varmepumper som defineret i Bilag VII i direktiv 2009/28/EF overvejes, inden byggeriet går i gang."   _________________   Direktiv COM(2016) 767 final/2 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning)
Begrundelse
Med henblik på at reducere den administrative byrde for medlemsstaterne, samtidig med at man bidrager til deres overholdelse af artikel 15, stk. 8, i direktivet om vedvarende energikilder (omarbejdning), og artikel 9, stk. 3, litra c), i direktiv 2010/31/EU bør bestemmelserne om gennemførlighedsvurdering af alternative systemer med høj energieffektivitet strømlines. Det skal bemærkes, at dette krav mindsker risikoen for fastlåsningseffekter og strandede aktiver, idet der mindes om, at installerede enheder i gennemsnit holder mere end 25 år.
Ændringsforslag    57 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag a)  stk. 1, tredje afsnit, udgår a)  stk. 1, tredje afsnit, affattes således:   "Medlemsstaterne kræver individuel afbalancering af nyinstallerede eller udskiftede varmesystemer og indfører incitamenter til hydraulisk afbalancering af eksisterende varmesystemer. Medlemsstaterne kræver også individuel afbalancering, når varmeproducerende enheder udskiftes i eksisterende bygninger, medmindre systemet allerede er afbalanceret.   Medlemsstaterne kræver, at nye bygninger udstyres med selvregulerende enheder, der regulerer rumtemperaturen i de enkelte rum. I eksisterende bygninger kræves der installation af selvregulerende enheder til individuel regulering af rumtemperatur, når varmeproducerende enheder udskiftes."
Begrundelse
Individuel afbalancering forhindrer, at radiatorer, der er monteret fjernt fra varmepumpen, ikke er tilstrækkeligt forsynet med varmt vand, samtidig med at radiatorer nær pumpen er overforsynet. Det giver konstant temperatur og optimal energianvendelse. Selvregulerende udstyr, der regulerer rumtemperaturen og individuel afbalancering er meget omkostningseffektive foranstaltninger til energibesparelser i bygninger. I nogle medlemsstater er termostatregulerede radiatorventiler standard siden 1978, i andre medlemsstater anvendes simple centralvarmeradiatorer i større omfang. Udskiftning af de resterende simple ventiler vil tilvejebringe 4 % af EU 2020-målene for nedbringelse af energiforbruget. Udskiftning af simple centralvarmeradiatorer i en bygning sparer gennemsnitligt 13 % til 19 % af den energi, der kræves til at opvarme bygningen. Amortiseringsperioden for sådanne foranstaltninger er kun et par måneder.
Ændringsforslag    58 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 –litra b – indledning Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag b)  stk. 2 affattes således: b)  Følgende afsnit indsættes i slutningen af punkt 2:   (Formålet med ændringsforslaget er at bevare artikel 8, stk. 2, i direktiv 2010/31/EU)
(I henhold til direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), navnlig artikel 19-22, 18 og Bilag III.)
Begrundelse
Nøjagtige intelligente målere kan få forbrugerne til at bidrage til energibesparelser i bygninger. Bestemmelserne om intelligent måling bør derfor ikke fjernes fra dette direktiv. Medlemsstaterne fortsætter med at tilskynde til indførelse af intelligente målesystemer i overensstemmelse med det reviderede elektricitetsdirektiv, når en bygning opføres eller gennemgår gennemgribende renoveringsarbejder, eftersom dette også giver mulighed for en mere omkostningseffektiv indførelse af systemerne.
Ændringsforslag    59 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag Medlemsstaterne sikrer, at der i alle nye erhvervsbygninger og alle eksisterende erhvervsbygninger, der gennemgår omfattende renoveringsarbejder, såfremt der deri er mere end 10 parkeringspladser, er mindst én ud af hver 10 parkeringspladser, som er udstyret med en ladestander som omhandlet i direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, og at disse ladestandere er i stand til at starte og standse opladningen som reaktion på prissignaler. Fra den 1. januar 2025 gælder dette krav for alle erhvervsbygninger med mere end 10 parkeringspladser. Medlemsstaterne sikrer, at der i alle nye erhvervsbygninger med mere end ti parkeringspladser og i alle eksisterende erhvervsbygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder i forbindelse med bygningens eller parkeringspladsens elektroniske infrastruktur, såfremt der deri er mere end 10 parkeringspladser, er mindst én ud af hver tredje parkeringsplads, som er udstyret med tilstrækkelig kabel- eller slangeføring til at muliggøre installation af en ladestander som omhandlet i direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, og at der oprettes mindst én ladestander som omhandlet i direktiv 2014/94/EU, som er i stand til dynamisk at tilpasse opladningen til prissignaler, og at disse ladestandere har en effekt på mindst 7 kW på hver enkelt parkeringsplads. Fra den 1. januar 2025 gælder dette krav for alle erhvervsbygninger med mere end 10 parkeringspladser. _________________ _________________ 17 EUT. EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1. 17 EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.
Begrundelse
For nye erhvervsbygninger kan den nødvendige e-infrastruktur planlægges fra starten. Det er derfor fornuftigt at fremtidssikre nye bygninger med tilsvarende kabelføring eller kabelkanaler. For eksisterende erhvervsbygninger bør forpligtelsen lempes, således at den kun gælder, hvis renoveringen vedrører bygningens eller parkeringspladsens elektroniske infrastruktur. Der bør installeres et symbol for ladestandere på parkeringspladser.
Ændringsforslag    60 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 5 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag 3.  Medlemsstaterne sikrer, at der i nybyggede beboelsesejendomme og beboelsesejendomme, som gennemgår omfattende renoveringsarbejder, såfremt der deri er mere end 10 parkeringspladser, er forberedt kabelføring for at muliggøre installationen af ladestandere til elektriske køretøjer for hver parkeringsplads. 3.  Medlemsstaterne sikrer, at der i nye beboelsesejendomme og beboelsesejendomme, som gennemgår omfattende renoveringsarbejder, hvis renoveringen omfatter den elektriske infrastruktur eller parkeringspladsen inde i eller i fysisk tilknytningen til bygningen, såfremt der deri er mere end 10 parkeringspladser, er forberedt hensigtsmæssig kabelføring eller rørføring for at muliggøre installationen af ladestandere til elektriske køretøjer for hver parkeringsplads i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknologi.
Ændringsforslag    61 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 5
Kommissionens forslag Ændringsforslag 5.  Medlemsstaterne sikrer, at der ved installation, udskiftning eller opgradering af en teknisk bygningsinstallation foretages en vurdering at den samlede energimæssige ydeevne for hele den ændrede installation, og at dette dokumenteres og videreformidles til bygningsejeren, således at dokumentationen er tilgængelig for kontrol af overholdelsen af mindstekravene, der er fastsat i henhold til stk. 1, og i forbindelse med udstedelsen af energiattester. Medlemsstaterne sikrer, at disse oplysninger registreres i den nationale energiattestdatabase, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3. 5.  Medlemsstaterne sikrer, at der ved installation, udskiftning eller opgradering af en teknisk bygningsinstallation foretages en vurdering at den samlede energimæssige ydeevne for hele den ændrede installation og i givet fald den indendørs luftkvalitet, og at dette dokumenteres og videreformidles til bygningsejeren, således at dokumentationen er tilgængelig for kontrol af overholdelsen af mindstekravene, der er fastsat i henhold til stk. 1, og i forbindelse med udstedelsen af energiattester. Medlemsstaterne sikrer, at disse oplysninger registreres i den nationale energiattestdatabase, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3.
Ændringsforslag    62 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c Direktiv 2010/31/EU Artikel 8 – stk. 6 – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag Intelligensindikatoren skal afdække fleksibilitetsfunktioner, forbedrede funktionaliteter og muligheder som følge af, at mere indbyrdes forbundet og indbygget intelligent udstyr integreres i de konventionelle tekniske bygningsinstallationer. Funktionerne skal gøre personerne i bygningen og bygningen selv bedre i stand til at reagere på komfort- eller driftskrav, deltage i efterspørgselsreaktion og bidrage til en optimal, smidig og sikker drift af de forskellige energisystemer og fjernvarme/køleinfrastrukturer, som bygningen er forbundet til." Intelligensindikatoren skal afdække fleksibilitetsfunktioner, forbedrede funktionaliteter og muligheder som følge af, at mere indbyrdes forbundet og indbygget intelligent udstyr integreres i de konventionelle tekniske bygningsinstallationer. Funktionerne skal gøre personerne i bygningen og bygningen selv bedre i stand til at reagere på komfort- eller driftskrav vedrørende indendørs luftkvalitet og opvarmning, deltage i efterspørgselsreaktion og bidrage til en optimal, smidig, sund og sikker drift af de forskellige energisystemer og fjernvarme/køleinfrastrukturer, som bygningen er forbundet til.
Ændringsforslag    63 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra a Direktiv 2010/31/EU Artikel 10 – stk. 6
Kommissionens forslag Ændringsforslag 6.  Medlemsstaterne sammenkæder deres finansielle foranstaltninger med henblik på energieffektivitetsforbedringer inden for renovering af bygninger med de energibesparelser, der opnås som følge af en sådan renovering. Besparelserne bestemmes ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen. " 6.  Medlemsstaterne sammenkæder deres finansielle foranstaltninger med henblik på energieffektivitetsforbedringer inden for renovering af bygninger med de energibesparelser og ikke-energifordele såsom forbedring af den indendørs luftkvalitet, der opnås som følge af en sådan renovering. Besparelserne og forbedringerne bestemmes ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen eller resultaterne af en anden relevant, gennemsigtig og forholdsmæssig metode, der viser forbedringerne i energimæssig ydeevne og ikke-energifordele såsom forbedring af den indendørs luftkvalitet, og som giver meningsfyldt information, der kan begrunde mobiliseringen af privat og offentlig finansiering til investeringer i bygninger for at forbedre energieffektiviteten eller den indendørs luftkvalitet. Disse attester leveres også i en digital udgave med mulighed for at medtage de relevante oplysninger med henblik på at modellere og udarbejde prognoser for virkningerne af bygningsforbedringer. Såfremt energiattesten viser en forbedring af bygningens effektivitet, kan omkostningerne i forbindelse dermed medtages i incitamentet fra medlemsstaten."
Ændringsforslag    64 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 6 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 10 – stk. 6a
Kommissionens forslag Ændringsforslag 6a.  "6a. Når medlemsstaterne opretter en database til registrering af energiattester, skal denne gøre det muligt at spore det faktiske energiforbrug i de omfattede bygninger, uanset deres størrelse og kategori. Databasen skal indeholde oplysninger om det faktiske energiforbrug for bygninger, som offentligheden ofte besøger, og som har et etageareal på over 250 m², og disse oplysninger skal ajourføres regelmæssigt. 6a.  "6a. Når medlemsstaterne opretter en database til registrering af energiattester, skal denne gøre det muligt at spore det faktiske energiforbrug i de omfattede bygninger, uanset deres størrelse og kategori. Databasen skal indeholde oplysninger om det faktiske energiforbrug for offentlige bygninger med et etageareal på over 250 m2 og bygninger, som offentligheden ofte besøger, og som har et etageareal på over 250 m², og disse oplysninger skal ajourføres regelmæssigt.
Ændringsforslag    65 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 a (ny) Direktiv 2010/31/EU Artikel 11 – stk. 9 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   6a)  I artikel 11 tilføjes følgende stykke:   "9a. Kommissionen vurderer nødvendigheden af en yderligere harmonisering af energiattester i henhold til artikel 11, samt hvorvidt det kan lade sig gøre at indføre stikprøvekontrolordninger for disse på nationalt plan."
Ændringsforslag    66 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 7 – litra a Direktiv 2010/31/EU Artikel 14 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag 1.  "1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af de tilgængelige dele af anlæg, der anvendes til opvarmning af bygninger, som f.eks. varmeproducerende enheder, kontrolsystemer og cirkulationspumper i erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år og beboelsesejendomme med centraliserede tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt på over 100 kW. Nævnte eftersyn skal omfatte en vurdering af kedlens effektivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov. Vurderingen af kedlens dimensionering skal ikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i varmeanlægget eller i bygningens opvarmningsbehov." 1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af de tilgængelige dele af de varmeproducerende enheder i erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh og i beboelsesejendomme med varmeproducerende enheder med en samlet nominel nytteeffekt på over 100 kW. Nævnte eftersyn skal omfatte en vurdering af den varmeproducerende enheds effektivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov, effektiviteten af individuel styring af rumtemperaturen i hver enkelt rum og af individuel afbalancering af varmesystemet. Vurderingen af den varmeproducerende enheds dimensionering og den individuelle afbalancering skal ikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i varmeanlægget eller i bygningens opvarmningsbehov.
Ændringsforslag    67 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b Direktiv 2010/31/EF Artikel 14 – stk. 2 – litra a
Kommissionens forslag Ændringsforslag a)  løbende at overvåge, analysere og tilpasse energiforbruget a)  løbende at overvåge, analysere og tilpasse energiforbruget samt ventilationen og/eller andre elementer af betydning for god indendørs luftkvalitet
Ændringsforslag    68 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 14 – stk. 3 – litra b
Kommissionens forslag Ændringsforslag b)  effektive reguleringsfunktionaliteter, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution og anvendelse af energi." b)  effektive reguleringsfunktionaliteter, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution, lagring og anvendelse af energi, inklusive funktioner til individuel rumtemperatur og dynamisk hydraulisk afbalancering.
Ændringsforslag    69 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 14 – stk. 3 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   3a.  Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at sikre, at brugere gives passende vejledning i udskiftning af varmeproducerende enheder, andre ændringer af varmeanlæg og alternative løsninger til vurdering af varmeproducerende enheders effektivitet og passende størrelse. Den samlede virkning af denne tilgang skal svare til virkningen af de foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 1.
Begrundelse
Nogle medlemsstater har allerede indført tilsvarende foranstaltninger for eftersyn såsom rådgivningssystemer, der har vist sig at være velegnede til at øge energieffektiviteten i opvarmningssystemer. Medlemsstaterne bør have mulighed for denne fleksibilitet og til at anvende alternative foranstaltninger.
Ændringsforslag    70 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 14 – stk. 3 b (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   3b.  Tekniske bygningsinstallationer, der udtrykkeligt er omfattet af en kontraktmæssig aftale om et aftalt niveau for forbedring af energieffektiviteten eller andre aftalte energimæssige ydeevnekriterier, såsom kontrakter om energiydelse som fastlagt i artikel 2, afsnit 27, i direktiv 2012/27/EU, er undtaget fra stk. 1.
Begrundelse
Den rolle, som kontrakter om energiydelse spiller ved forhøjelse af bygningers energieffektivitet, skal styrkes, da disse kontrakter giver en helhedsorienteret tilgang til renoveringer, herunder finansiering, gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder samt af energistyring. Ved en kontrakt om energiydelse indgår en bygningsejer en kontrakt med et energitjenesteselskab om gennemførelsen af energieffektivitetsforanstaltninger. Inspektioner/energisyn er en del af kontrakten.
Ændringsforslag    71 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra a Direktiv 2010/31/EU Artikel 15 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag 1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af de tilgængelige dele af klimaanlæg i erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år og beboelsesejendomme med centraliserede tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt på over 100 kW. Dette eftersyn skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dets dimensionering i forhold til bygningens kølebehov. Vurderingen af dimensioneringen skal ikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i klimaanlægget eller i bygningens kølebehov. 1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn og til at overvåge behovet for vedligeholdelse af de tilgængelige dele af klimaanlæg i erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år og beboelsesejendomme med centraliserede tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt på over 100 kW. Dette eftersyn skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dets dimensionering i forhold til bygningens kølebehov. Vurderingen af dimensioneringen skal ikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i klimaanlægget eller i bygningens kølebehov.
Ændringsforslag    72 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra b Direktiv 2010/31/EF Artikel 15 – stk. 2 – litra a
Kommissionens forslag Ændringsforslag a)  løbende at overvåge, analysere og tilpasse energiforbruget a)  løbende at overvåge, analysere og tilpasse energiforbruget samt ventilationen og/eller andre elementer vedrørende en godt indendørs luftkvalitet
Ændringsforslag    73 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 15 – stk. 3 – litra b
Kommissionens forslag Ændringsforslag b)  effektive reguleringsfunktionaliteter, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution og anvendelse af energi." b)  effektive reguleringsfunktionaliteter, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution, lagring og anvendelse af energi
Ændringsforslag    74 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 15 – stk. 3 a (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   3a.  Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne vælge at træffe foranstaltninger for at sikre, at brugere vejledes i udskiftning af klimaanlæg, andre ændringer af klimaanlæg og alternative løsninger til vurdering af klimaanlægs effektivitet og passende størrelse. Den samlede virkning af denne tilgang skal svare til virkningen af bestemmelserne i stk. 1.
Begrundelse
Nogle medlemsstater bør have mulighed for at vælge tilsvarende foranstaltninger til eftersyn, såsom eksisterende rådgivningssystemer. Denne fleksibilitet og de alternative foranstaltninger bør opretholdes for medlemsstaterne.
Ændringsforslag    75 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 8 – litra b Direktiv 2010/31/EU Artikel 15 – stk. 3 b (ny)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   3b.  Tekniske bygningsinstallationer, der udtrykkeligt er omfattet af en kontraktmæssig aftale om et aftalt niveau for forbedring af energieffektiviteten eller andre aftalte energimæssige ydeevnekriterier, såsom kontrakter om energiydelse som fastlagt i artikel 2, afsnit 27, i direktiv 2012/27/EU, er undtaget fra kravene i stk. 1.
Begrundelse
Den rolle, som kontrakter om energiydelse spiller ved forhøjelse af bygningers energieffektivitet, skal styrkes, da disse kontrakter giver en helhedsorienteret tilgang til renoveringer, herunder finansiering, gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder samt af energistyring. Ved en kontrakt om energiydelse indgår en bygningsejer en kontrakt med et energitjenesteselskab om gennemførelsen af energieffektivitetsforanstaltninger. Inspektioner/energisyn er en del af kontrakten.
Ændringsforslag    76 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 Direktiv 2010/31/EU Artikel 19
Kommissionens forslag Ændringsforslag 9)  I artikel 19 ændres "2017" til "2028". 9).  Artikel 19 affattes således:   "Artikel 19   Revision   Kommissionen evaluerer, bistået af det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 26, dette direktiv senest den 1. januar 2024 i lyset af de erfaringer og fremskridt, der er gjort under dets anvendelse, og forelægger om nødvendigt lovforslag.   Især bør Kommissionen inden 20 250 fremlægge en konsekvensanalyse og inden 2024 fremlægge en gennemførlighedsundersøgelse om en eventuel udvidelse af dette direktivs anvendelsesområde med henblik på en eventuel revision af direktivet i 2024 med det formål at overveje at medtage den indlejrede energi, der kræves for at opføre en bygning og dens bygningsdele."
Ændringsforslag    77 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 Direktiv 2010/31/EU Artikel 23 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændringsforslag 2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i artikel 5, 8 og 22 omhandlede delegerede retsakter på ubestemt tid fra [indsæt ikrafttrædelsesdato]. 2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i artikel 5, 8 og 22 omhandlede delegerede retsakter i en femårsperiode fra xxx [indsæt direktivets ikrafttrædelsesdato]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden.
Ændringsforslag    78 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – nr. 1 – litra a Direktiv 2010/31/EU Bilag I – punkt 1 – afsnit 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag En bygnings energimæssige ydeevne skal afspejle det typiske energiforbrug til rumopvarmning, køling, varmt brugsvand, ventilation og belysning. En bygnings energimæssige ydeevne skal bestemmes ud fra det beregnede eller målte energiforbrug til rumopvarmning, køling, varmt brugsvand, ventilation og belysning og afspejle det typiske energiforbrug til rumopvarmning, køling, varmt brugsvand, ventilation og belysning.
Begrundelse
Teksten fra det nuværende bilag I til direktiv 2010/31/EU er blevet genindført. For at bestemme en bygnings energimæssige ydeevne, er det ikke nok blot at evaluere efterspørgslen efter primær energi. Først skal man beregne den mængde energi, der er nødvendig for at dække det typiske energiforbrug i en bygning. Dette endelige energiforbrug og det primære energibehov af en bygning bør anvendes til at vurdere den samlede energieffektivitet. Primærenergien beskriver mere kvaliteten af den anvendte energi end den mængde energi, der er nødvendig for at dække en bygnings energibehov.
Ændringsforslag    79 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – nr. 1 – litra a Direktiv 2010/31/EU Bilag I – punkt 1 – afsnit 3
Kommissionens forslag Ændringsforslag Medlemsstaterne beskriver deres nationale beregningsmetoder i henhold til rammerne for nationale bilag i relevante europæiske standarder, der er udarbejdet i medfør af Europa-Kommissionens mandat M/480 til Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN).” Senest to år efter godkendelsen ved en formel afstemning i CEN gennemfører og anvender medlemsstaterne EPB-standarderne i de nationale beregningsmetoder i henhold til rammerne for nationale bilag i relevante europæiske standarder, der er udarbejdet i medfør af Europa-Kommissionens mandat M/480 til Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN).
Begrundelse
En EU-metode til at fremskynde innovation og energibesparelser i hele Europa er afgørende for at undgå fragmentering af det indre marked. De EPB standarder, som for nylig blev godkendt af nationale organer, gør det muligt at beregne bygningers energimæssige ydeevne i hele EU ved hjælp af de samme metoder. Disse metoder baseres på de nyeste data og bidrager til markedsudbredelsen af de mest effektive opvarmningsteknologier. En overgangsperiode på to år giver planlæggere og arkitekter mulighed for at teste disse EPB-standarder og løse eventuelle uoverensstemmelser.
Ændringsforslag    80 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – nr. 1 – litra b Direktiv 2010/31/EU Bilag I – punkt 2 – afsnit 1
Kommissionens forslag Ændringsforslag Energibehovet til rumopvarmning, rumkøling, varmt brugsvand og tilstrækkelig ventilation beregnes, så mindsteniveauer for sundhed og komfort, der defineres af medlemsstaterne, garanteres. Energibehovet, udtrykt som endelig energi og primærenergi, til rumopvarmning, rumkøling, varmt brugsvand og tilstrækkelig ventilation beregnes, så kravene til komfort, indendørs luftkvalitet og sundhed, der defineres af medlemsstaterne, maksimeres. Der lægges særlig vægt på at undgå, at temperaturen på overflader på indersiden af bygningen falder under dugpunkttemperaturen, og på at undgå overophedning.
Begrundelse
Overophedning er et lige så stort problem, der påvirker bygningens brugeres sundhed og komfort samt bygningernes energimæssige ydeevne.
Ændringsforslag    81 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – nr. 1 – litra b (nyt) Direktiv 2010/31/EU Bilag 1 – punkt 2 – afsnit 3 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   Medlemsstaterne sikrer, at beregningsmetodologierne og de primære energifaktorer for forskellige vedvarende energimedier på stedet og konverteringsteknologier korrekt afspejler kendetegnene ved den specifikke energibærer med tanke på det samlede energisystem, navnlig den potentielle alternative anvendelse af energibæreren, som konverteres og forbruges på stedet, og eksportpotentialet for anvendelse andetsteds af energi produceret på stedet.
Begrundelse
Forskellige former for vedvarende energi på stedet har forskellige karakteristika, dvs. at de har alternative anvendelser, interagerer anderledes med det samlede energisystem osv. Primærenergifaktorer med henblik på fastsættelse af krav til energimæssig ydeevne bør derfor differentieres efter to store grupper: 1) Omdannelsesteknologier, som anvender en vedvarende energikilde, der produceres på stedet, og som ikke kan eksporteres (omgivende varme) eller omdannelsesteknologier, som anvender en vedvarende energikilde, der produceres på stedet og som kan eksporteres (mikrovindmøller), 2) omdannelsesteknologier, som anvender en vedvarende energikilde, som ikke er produceret på stedet (træpiller til træpillebaserede kedler).
Ændringsforslag    82 Forslag til direktiv Bilag I – afdeling 1 – nr. 1 – litra c a (nyt) Direktiv 2010/31/EU Bilag I – nr. 5 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændringsforslag   ca).  følgende punkt tilføjes:   "5a. Ved beregning af den energimæssige ydeevne af et transparent eller semitransparent bygningselement i klimaskærmen tager medlemsstaterne hensyn til dets energibalance, hvilket betyder, at man tager højde for energitab samt energigevinster fra passiv solstråling kombineret med alle relevante aspekter af punkt 3, 4 og 5."
Begrundelse
Medlemsstaterne får i dag ingen vejledning i beregningen af den energimæssige ydeevne af bygningselementer, der udgør en del af klimaskærmen. Fælles beregningsmetoder bør forbedre indførelsen af ensartede spilleregler på det indre marked.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel	Bygningers energimæssige ydeevne
Referencer	COM(2016)0765 – C8-0499/2016 – 2016/0381(COD)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 12.12.2016
Udtalelse fra        Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 12.12.2016
Ordfører for udtalelse        Dato for valg	Anneli Jäätteenmäki 20.2.2017
Behandling i udvalg	29.5.2017
Dato for vedtagelse	7.9.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	53 0 6
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marco Affronte, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Stefan Eck, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Arne Gericke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Urszula Krupa, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Frédérique Ries, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Nils Torvalds, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Nicola Caputo, Jørn Dohrmann, Elena Gentile, Jan Huitema, Merja Kyllönen, Stefano Maullu, Mairead McGuinness, Keith Taylor, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Bendt Bendtsen, Norbert Erdős, Jill Evans, György Hölvényi, Barbara Lochbihler, Olle Ludvigsson, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

53	+
ALDE	Catherine Bearder, Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis, Frédérique Ries, Nils Torvalds
ECR	Jørn Dohrmann, Arne Gericke, Julie Girling, Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska
EFDD	Piernicola Pedicini
ENF	Mireille D'Ornano, Sylvie Goddyn, Jean-François Jalkh
GUE/NGL	Lynn Boylan, Stefan Eck, Merja Kyllönen
PPE	Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Birgit Collin-Langen, Norbert Erdős, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, György Hölvényi, Peter Liese, Norbert Lins, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Stefano Maullu, Mairead McGuinness, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean
S&D	Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nicola Caputo, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Elena Gentile, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Olle Ludvigsson, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Pavel Poc, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Damiano Zoffoli, Carlos Zorrinho
VERTS/ALE	Benedek Jávor

0	-

6	0
ALDE	Jan Huitema
VERTS/ALE	Marco Affronte, Jill Evans, Barbara Lochbihler, Davor Škrlec, Keith Taylor

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel	Bygningers energimæssige ydeevne
Referencer	COM(2016)0765 – C8-0499/2016 – 2016/0381(COD)
Dato for høring af EP	30.11.2016
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 12.12.2016
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 12.12.2016
Ordførere   Dato for valg	Bendt Bendtsen 25.1.2017
Behandling i udvalg	28.2.2017	29.5.2017	10.7.2017
Dato for vedtagelse	11.10.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	51 1 11
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Jonathan Bullock, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, András Gyürk, Rebecca Harms, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Kaja Kallas, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Christelle Lechevalier, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Nadine Morano, Dan Nica, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Carolina Punset, Michel Reimon, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Mario Borghezio, Rosa D’Amato, Jude Kirton-Darling, Olle Ludvigsson, Florent Marcellesi, Luděk Niedermayer
Dato for indgivelse	23.10.2017

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

51	+
ALDE	Fredrick Federley, Kaja Kallas, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Carolina Punset, Lieve Wierinck
GUE/NHL	Jaromír Kohlíček, Paloma López Bermejo, Neoklis Sylikiotis, Xabier Benito Ziluaga
PPE	Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Cristian-Silviu Buşoi, Christian Ehler, András Gyürk, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Janusz Lewandowski, Nadine Morano, Angelika Niebler, Luděk Niedermayer, Aldo Patriciello, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Anna Záborská
S&D	José Blanco López, Adam Gierek, Theresa Griffin, Eva Kaili, Jude Kirton-Darling, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Dan Nica, Miroslav Poche, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho
VERTS/ALE	Jakop Dalunde, Rebecca Harms, Florent Marcellesi, Michel Reimon, Claude Turmes

1	-
EFDD	Jonathan Bullock

11	0
ECR	Edward Czesak, Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel, Zdzisław Krasnodębski, Evžen Tošenovský
EFDD	David Borrelli, Rosa D'Amato, Dario Tamburrano
ENF	Mario Borghezio, Christelle Lechevalier
PPE	Hermann Winkler

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller