Procedure : 2017/2083(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0334/2017

Indgivne tekster :

A8-0334/2017

Forhandlinger :

PV 14/11/2017 - 16
CRE 14/11/2017 - 16

Afstemninger :

PV 16/11/2017 - 7.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0448

BETÆNKNING     
PDF 542kWORD 87k
24.10.2017
PE 606.307v02-00 A8-0334/2017

om EU-Afrika-strategien: en stærk drivkraft for udvikling

(2017/2083(INI))

Udviklingsudvalget

Ordfører: Maurice Ponga

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU-Afrika-strategien: en stærk drivkraft for udvikling

(2017/2083(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til "Den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik - Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa", der blev forelagt Det Europæiske Råd på mødet den 28. og 29. juni 2016,

–  der henviser til den fælles erklæring af 7. juni 2017 fra Parlamentet, Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, og Kommissionen om den nye europæiske konsensus om udvikling – Vores verden, vores værdighed, vores fremtid,

–  der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og det slutdokument, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling" og de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG),

–  der henviser til principperne for ansvarlig investering i landbrug og fødevaresystemer, der blev udviklet i Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS-RAI) med henblik på at bidrage til opfyldelsen af mål 1 og 2 for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Addis Abeba-handlingsplanen for udviklingsfinansiering fra 2015,

–  der henviser til Parisaftalen om klimaændringer fra 2015,

–  der henviser til topmødet "Africa Action", som fandt sted den 16. november 2016 og konsoliderede den afrikanske dimension af COP 22,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2016 om EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2016)0087),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonouaftalen)(1) samt til de reviderede udgaver fra 2005 og 2010,

–  der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi (JAES), der blev vedtaget af de afrikanske og europæiske stats- og regeringschefer på topmødet i Lissabon den 9. december 2007, og de to handlingsplaner, der blev vedtaget i hhv. Accra i oktober 2007 (for perioden 2008-2010) og Tripoli i november 2010 (for perioden 2011-2013),

–  der henviser til konklusionerne fra det fjerde topmøde mellem EU og Afrika, der blev afholdt i Bruxelles den 2. og 3. april 2014, køreplanen for mødeformatet (Kairoformatet) og samarbejdsområderne mellem de to kontinenter for perioden 2014-2017 samt erklæringen fra EU og Afrika om migration og mobilitet,

–  der henviser til 2063-dagsordenen for Den Afrikanske Union (AU), som blev vedtaget i maj 2014,

–  der henviser til betænkning om udkast til henstillinger vedrørende den institutionelle reform af Den Afrikanske Union udarbejdet af Paul Kagame med titlen "The Imperative to Strengthen our Union",

–  der henviser til det tredje interkontinentale civilsamfundsforum, som fandt sted i Tunis den 11.-13. juli 2017, hvor der opfordredes til større inddragelse af civilsamfundsorganisationer, og til, at civilsamfundets individer sættes i centrum af EU/Afrika-strategien,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik "En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil" (JOIN(2017)0021),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond(2),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 5. juli 2016 om ændring af forordning (EU) nr. 230/214 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 22. november 2016 "Et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet"(JOIN(2016)0052),

–  der henviser til de forskellige meddelelser fra Kommissionen om forbindelserne mellem EU og Afrika, navnlig meddelelsen af 27. juni 2007 med titlen "Fra Kairo til Lissabon — et strategisk partnerskab mellem EU og Afrika" (COM(2007)0357), af 17. oktober 2008 "Et år efter Lissabon: Udviklingen i partnerskabet mellem Afrika og EU" og af 10. november 2010 om konsolidering af forbindelserne mellem EU og Afrika – 1,5 milliard mennesker, 80 lande, to kontinenter og én fremtid (COM(2010)0634),

–  der henviser til den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 5. maj 2017 "En fornyet fremdrift i partnerskabet mellem Afrika og EU" (JOIN(2017)0017) og Rådets konklusioner af 19. juni 2017 herom,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om forbindelserne mellem EU og Afrika og AVS-landene, navnlig beslutningen af 4. oktober 2016 om fremtiden for forbindelserne AVS-EU efter 2020(3),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand(4),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om EU-rapport 2015 om udviklingsvenlig politikkohærens(5),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om forbedring af udviklingssamarbejdets effektivitet(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0334/2017),

A.  der henviser til, at båndene mellem Den Europæiske Union (EU) og de afrikanske lande er historiske og deres skæbner er tæt forbundne; der henviser til, at EU er Afrikas vigtigste partner inden for økonomisk aktivitet og handel samt udvikling, humanitær bistand og sikkerhed;

B.  der henviser til, at der er behov for at give partnerskabet mellem Afrika og EU en ny vision, som afspejler udviklingen i de politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale forhold på begge kontinenter; der henviser til, at det er nødvendigt at tilpasse sig til nye aktører på den internationale scene – herunder Kina – og at bevæge sig i retning af et bedre, mere moderne og mere politisk partnerskab med fokus på at forsvare vores vigtigste fælles interesser;

C.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Afrika skal være styret af principperne om gensidige interesser og forståelse og af fælles værdier inden for rammerne af et gensidigt partnerskab;

D.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og det afrikanske kontinent er baseret på forskellige retlige instrumenter og politiske strategier, og til, at det er vigtigt at styrke synergierne og sammenhængen mellem dem med henblik på at gøre partnerskabet mere effektivt og holdbart;

E.  der henviser til, at Cotonouaftalen med EU, som 79 AVS-stater er parter i, herunder 48 i Afrika syd for Sahara, regulerer det vigtigste partnerskab mellem EU og Afrika; der henviser til, at EU også har etableret forbindelser med afrikanske lande, som ikke er parter i Cotonouaftalen; der henviser til, at partnerskabet mellem EU og AVS blev etableret på et tidspunkt, hvor AVS-landene endnu ikke havde dannet deres nuværende regionale eller kontinentale samarbejdsstrukturer; der henviser til, at tilblivelsen af AU i 2003 og af den fælles Afrika-EU-strategi i 2007 gør det helt nødvendigt at strømline de forskellige politiske rammer mellem EU og Afrika; der henviser til, at målet om at "behandle Afrika som en helhed" er klart angivet i præamblen til den fælles Afrika-EU-strategi;

F.  der henviser til, at EU sammen med afrikanske lande er engageret i en politisk og institutionel dialog, der fremmes gennem topmøderne mellem EU og Afrika, den mellemstatslige organisation Middelhavsunionen (UfM) og AVS-EU-samarbejdsorganerne, herunder på parlamentarisk plan gennem Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, EU's delegation til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen og Det Panafrikanske Parlament;

G.  der henviser til, at den 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF) har et budget på 30,5 mia. EUR, hvoraf 900 mio. EUR er afsat til fredsfaciliteten for Afrika, og til, at 1,4 mia. EUR fra EUF vil blive anvendt til EU's trustfond for Afrika; der henviser til, at der er brugt mere end 5 mia. EUR på at imødekomme de afrikanske landes behov inden for rammerne af det europæiske naboskabsinstrument (ENI), og til, at der er blevet bevilget 845 mio. EUR til det panafrikanske program under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) med henblik på at gennemføre den fælles EU-Afrika-strategi;

H.  der henviser til, at det næste topmøde mellem EU og Afrika, som bliver afholdt i Abidjan den 29. og 30. november 2017 om emnet "Investering i ungdommen", er en lejlighed til at skabe, støtte og udvikle de økonomiske betingelser for reel ligestilling mellem partnere, der ønsker at forsvare vigtige fælles interesser;

I.  der henviser til, at den nye fælles EU-Afrika-strategi skal indgå i den kommende aftale efter Cotonouaftalen;

J.  der henviser til, at EU er en mangeårig partner og en vigtig garant for sikkerheden på det afrikanske kontinent, som er et emne af største vigtighed; der henviser til, at sikkerhed og bæredygtig vækst på det europæiske kontinent hænger tæt og umiddelbart sammen med stabiliteten og udviklingen af det afrikanske kontinent og vice versa;

K.  der henviser til, at vedvarende støtte til en effektiv gennemførelse af den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur og engagementet fra EU, AU og andre internationale aktører i Afrika er afgørende for udvikling og stabilitet på det afrikanske kontinent;

L.  der henviser til, at migration har en fremtrædende plads i EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og udgør et prioriteret emne i EU's eksterne forbindelser, herunder forbindelserne med Afrika; der henviser til, at Afrika og Europa har fælles interesser og ansvar, når det drejer sig om migration og mobilitet, bl.a. i forbindelse med bekæmpelsen af menneskehandel og menneskesmugling, og til, at migrationsstyring kræver globale løsninger baseret på solidaritet, ansvarsdeling, respekt for migranters rettigheder og folkeretten samt en effektiv anvendelse af instrumenterne til udviklingssamarbejde;

M.  der henviser til, at mere end 218 millioner mennesker lever i ekstrem fattigdom i Afrika; der henviser til, at den andel af befolkningen, der lever i ekstrem fattigdom i Afrika syd for Sahara, er faldet fra 56 % i 1990 til 43 % i 2012; der henviser til, at 33 af de 47 mindst udviklede lande ligger i Afrika, hvilket gør partnerskabet mellem EU og Afrika til et afgørende redskab for gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling, navnlig udryddelsen af fattigdom;

N.  der henviser til, at værdien af forbrugermarkedet i Afrika, hvor kravene til infrastruktur anslås til 75 mia. EUR om året, forventes at nå op på 1 000 mia. USD i 2020, direkte udenlandske investeringer forventes at stige støt til ca. 144 mia. USD i 2020, og befolkningstallet ligger i øjeblikket på 1 mia.;

O.  der henviser til, at afrikansk eksport stadig er domineret af uforarbejdede produkter, og til, at en stor del af disse eksportprodukter er omfattet af handelspræferenceordninger; der henviser til, at fri markedsadgang for de fleste afrikanske produkter øger afrikanske landes kapaciteter og styrker deres konkurrenceevne og deltagelse på de globale markeder, når den bl.a. ledsages af politikker, der sigter mod varig bæredygtig industrialisering og produktivitet i landdistrikterne som vigtige veje til udvikling;

P.  der henviser til, at det vil være nødvendigt at tage højde for den demografiske udvikling i betragtning af, at Afrika ifølge nogle beregninger kan have en befolkning i 2050 på 2,5 milliarder, hvoraf de fleste er unge mennesker, mens Europa forventes at have en betydeligt ældre befolkning; der henviser til, at det derfor er afgørende at skabe millioner af arbejdspladser og bidrage med og støtte styrkelsen af kvinders og unges status, navnlig gennem uddannelse, adgang til sundhedspleje og uddannelsesmuligheder på det afrikanske kontinent;

Intensivering af den politiske dialog mellem EU og Afrika: en forudsætning for et fornyet strategisk partnerskab

1.  noterer sig den nye meddelelse "Fornyet fremdrift til partnerskabet mellem Afrika og EU", som sigter mod at sætte fornyet skub i partnerskabet mellem Afrika og EU med henblik på at udvide og intensivere det og geare det til velstand og stabilitet på de to kontinenter i overensstemmelse med de forpligtelser, der blev indgået ved tilslutningen til målene for bæredygtig udvikling, den nye europæiske konsensus om udvikling, der tjener som et sæt retningslinjer for den europæiske udviklingspolitik, EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik og 2063-dagsordenen;

2.  minder om, at Afrika er en vigtig strategisk partner for EU, og finder det afgørende at intensivere forbindelserne mellem EU og AU gennem en revideret og udvidet dialog, som omfatter principperne om gennemsigtighed og god regeringsførelse, således at der skabes en "win-win" -situation, og et lige og bæredygtigt samarbejde med henblik på at imødegå fælles udfordringer og sikre fælles fordele, samtidig med at princippet om ejerskab sikres og under hensyntagen til de specifikke forhold og udviklingsniveauet i de enkelte partnerlande;

3.  opfordrer til, at det fremtidige partnerskab kommer til at fokusere på prioriterede områder, som både AU og EU har peget på, f.eks.:

  økonomisk udvikling (ved hjælp af handel, økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), øget regional integration, økonomisk diversificering, bæredygtig industrialisering og skabelse af job af høj kvalitet)

•  god regeringsførelse, herunder menneskerettighederne

•  menneskelig udvikling gennem offentlige tjenesteydelser, der dækker grundlæggende behov, såsom uddannelse, sundhed, adgang til vand og sanitet, ligestilling mellem kønnene, videnskab, teknologi og innovation

•  sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme

•  migration og mobilitet

•  miljø – herunder klimaforandringer;

4.  minder om, at budgetstøtte er den bedste måde at gennemføre bevillinger på, idet regeringerne får mulighed for at bestemme deres behov og prioriteter; minder om, at generel eller sektorspecifik budgetstøtte gør det muligt at støtte udviklingspolitikker og sikre den størst mulige udnyttelse;

5.  glæder sig over, at hovedemnet på det femte topmøde mellem EU og Afrika, der vil finde sted i Elfenbenskysten i november 2017, er unge, i betragtning af deres betydning for begge kontinenters fremtid;

6.  minder om betydningen og effektiviteten af samarbejdet mellem AVS-landene og EU og om de resultater, der er opnået på udviklingsområdet; understreger, at denne retligt bindende ramme skal bevares efter 2020; understreger, at det er nødvendigt at optrappe dette samarbejde og samtidig udvikle dets regionale dimension, bl.a. gennem øget samarbejde med AU, de regionale økonomiske fællesskaber og andre regionale organisationer; opfordrer til en mere strategisk, pragmatisk, sammenhængende og struktureret tilgang til den politiske dialog inden for rammerne af forhandlingerne om den aftale, der skal efterfølge Cotonouaftalen;

7.  opfordrer til, at den parlamentariske dimension af AVS-EU-partnerskabet forøges; understreger, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU er et enestående forum for interaktion og spiller en central rolle med hensyn til at styrke demokratiet, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne;

8.  understreger, at revisionen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) åbner muligheder for at forbedre samordningen af naboskabspolitikken og politikken over for andre afrikanske lande gennem etablering af udvidede samarbejdsrammer for regionale anliggender som sikkerhed, energi og sågar migration;

9.  bekræfter på ny, at der inden for partnerskabet mellem Afrika og EU er behov for at anlægge en tilgang, der er koordineret mellem EU-medlemsstaterne indbyrdes og mellem EU og dets medlemsstater, som fastsat i artikel 210 i TEUF; minder ligeledes om, at der er behov for respekt for EU's princip om udviklingsvenlig politikkohærens i de europæiske og afrikanske politikker og initiativer for at nå målene for bæredygtig udvikling;

10.  opfordrer til, at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens indarbejdes fuldt ud i EU's handelsforbindelser med Afrika, hvilket indebærer medtagelse af eksigible klausuler om "handel og bæredygtig udvikling" i alle EU's handelsaftaler med afrikanske lande i overensstemmelse med det tilsagn, der blev givet af Kommissionen i strategien" Handel for alle";

11.  påpeger på ny betydningen af, at medlemsstaterne opfylder deres løfte om at afsætte 0,7 % af deres BNP til officiel udviklingsbistand for at styrke samarbejdet med Afrika;

12.  tilslutter sig det erklærede ønske om at udbygge alliancer mellem EU og Afrika med henblik på at tackle spørgsmål vedrørende global styring; understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at intensivere dialogen med AU, såvel som vigtigheden af at sikre dets økonomiske uafhængighed i overensstemmelse med Kigaliafgørelsen om finansiering ved at mindske dets afhængighed af ekstern finansiering; noterer sig forslagene i den betænkning, der er udarbejdet af Paul Kagamé, som sigter mod at styrke AU for at sætte skub i den afrikanske politiske integrationsproces;

13.  fremhæver den rolle, som civilsamfundet – herunder NGO'er, trosbaserede organisationer, ungdomsorganisationer og kvinderettighedsorganisationer, den private sektor, fagforeninger og parlamentariske forsamlinger, lokale myndigheder og diasporaen, hver af dem med sine egne særlige kendetegn — spiller for konsolideringen af den politiske dialog mellem EU og Afrika for at sikre et partnerskab med fokus på mennesker;

14.  fremhæver behovet for at øge civilsamfundets deltagelse i partnerskabet mellem EU og Afrika, fremme styrkelsen af dets kapaciteter, navnlig ved at overføre ekspertise og sikre dets inddragelse i udformningen og gennemførelsen af de relevante reformer og politikker; mener, at civilsamfundsorganisationernes engagement er af afgørende betydning for den offentlige ansvarlighed; støtter de forskellige platforme, der er oprettet for at gøre civilsamfundet til en central aktør i partnerskabet, navnlig det fælles årlige forum, hvis mål er at gennemføre EU-Afrika-køreplanen; beklager imidlertid, at det fælles årlige forum aldrig er blevet afholdt, og opfordrer EU og AU til straks at tilvejebringe de økonomiske og politiske midler, der er nødvendige for at sikre en meningsfuld deltagelse af alle interessenter i partnerskabet, også inden for rammerne af dette femte topmøde mellem AU og EU;

Opbygning af mere modstandsdygtige stater og samfund til gavn for alle mennesker, navnlig unge, med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling

15.  finder det nødvendigt at gøre resiliens — i alle dens fem dimensioner — til en vigtig komponent i den nye EU-Afrika-strategi;

Politisk resiliens

16.  understreger behovet for at fremme god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne, men også at gøre en indsats for at bekæmpe korruption på begge kontinenter, da disse er ufravigelige elementer i bæredygtig udvikling;

17.  opfordrer derfor til en åbenhjertig og inkluderende dialog baseret på gensidig respekt, som gør disse værdier og principper til et væsentligt element i samarbejdet, navnlig ved at udvide konditionaliteten i forbindelse med udviklingsbistand til at omfatte fuldstændig respekt for dem;

18.  understreger, at det er af afgørende betydning for at opbygge mere fair, stabile og sikre samfund, at udfordringerne med hensyn til regeringsførelse på begge kontinenter tackles med større beslutsomhed; understreger, at det er nødvendigt fortsat at forsvare og fremme menneskerettighederne og god regeringsførelse på grundlag af eksisterende internationale retlige instrumenter, love, principper og mekanismer, herunder fra afrikanske regionale forvaltningsorganer, såsom det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og protokollerne hertil, det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse, Den Afrikanske Menneskerettighedskommission og Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol, med henblik på at styrke ejerskabet;

19.  minder om vigtigheden af Den Internationale Straffedomstols rolle med hensyn til at bekæmpe straffrihed og værne om værdierne fred, sikkerhed, lighed, rimelighed, retfærdighed og erstatning, som den tjener som redskab for; opfordrer Den Europæiske Union og de afrikanske stater til fortsat at yde støtte til Romstatutten og Den Internationale Straffedomstol; opfordrer indtrængende alle stater, der har undertegnet Romstatutten, til at ratificere den hurtigst muligt;

20.  støtter organiseringen af en fælles konference på højt plan mellem AU og EU om valgprocesser, demokrati og regeringsførelse i Afrika og Europa, og opfordrer til, at Europa-Parlamentet, Det Panafrikanske Parlament, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen inddrages fuldt ud i den; opfordrer til, at forbindelserne mellem de forskellige forsamlinger styrkes med henblik på at fremme synergier og sammenhængen i fælles foranstaltninger;

Sikkerhedsmæssig resiliens

21.  gentager, at der er en tæt indbyrdes forbindelse mellem sikkerhed og udvikling; påpeger behovet for en bedre integration af sikkerhedsproblemer og udviklingsmål for at tackle de specifikke problemer, som skrøbelige stater har, samt for at fremme mere modstandsdygtige stater og samfund; bemærker, at dette bør ske ved hjælp af specifikke instrumenter og ekstra finansiering;

22.  opfordrer til et stærkere samarbejde mellem EU og Afrika inden for sikkerhed og retfærdighed for så vidt angår den internationale retlige ramme med henblik på at anlægge en holistisk tilgang til håndtering af problemerne og på bedre at kunne bekæmpe organiseret kriminalitet, menneskehandel og menneskesmugling, navnlig når det drejer sig om børn, og terrorisme; mener, at EU's foranstaltninger bør være i synergi med de strategier, som de afrikanske lande har vedtaget, navnlig dem vedrørende fred og sikkerhed, som kommer til udtryk i 2063-dagsordenen;

23.  understreger nødvendigheden af samarbejde mellem EU, AU, de regionale organisationer og andre relevante politiske aktører i Afrika på sikkerhedsområdet for at øge udviklingslandenes kapaciteter, for at reformere deres sikkerhedssektorer og for at støtte aktiviteter inden for afvæbning, demobilisering og reintegration (DDR) af tidligere soldater;

24.  minder om, at terrorisme er en global trussel, som påvirker den regionale fred og stabilitet, bæredygtig udvikling og indre sikkerhed, og som skal tackles på en koordineret måde af de nationale regeringer, regionale og internationale organisationer og EU's agenturer; opfordrer til et øget samarbejde inden for EU-Afrika-strategien med sigte på at forhindre straffrihed, fremme retsstatsprincippet og udvidelsen af politiets og retsvæsenets kapacitet for at lette udvekslingen af oplysninger og god praksis og forebygge, modvirke og bekæmpe finansiering af terrorisme og retsforfølge gerningsmændene; bemærker, at terrorbekæmpelsesstrategien også bør omfatte foranstaltninger til fremme af dialog mellem trossamfund og forebyggelse af radikalisering i Afrika og Europa, navnlig blandt unge, som fører til voldelig ekstremisme;

25.  gør på ny opmærksom på betydningen af EU's forskellige missioner og operationer, som er deployeret i Afrika; glæder sig over oprettelsen af den fælles styrke "Group of Five Sahel"; opfordrer til, at de europæiske freds- og sikkerhedsforanstaltninger optrappes i samarbejde med afrikanske og internationale partnere, samt til støtte til en fuldstændig operationalisering af den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur (APSA); efterlyser et første bidrag fra EU til AU's fredsfond til aktiviteter inden for området "mægling og diplomati";

Miljømæssig resiliens

26.  minder om, at Afrika er særlig sårbart over for virkningerne af klimaforandringer; finder det afgørende, at EU udvikler en strategisk tilgang til opbygningen af modstandsdygtighed over for klimaforandringer og støtter de afrikanske lande, navnlig de mindst udviklede lande (LDC-landene), i deres bestræbelser på at reducere drivhusgasemissionerne og tilpasse sig; fremhæver betydningen af klimaforandringer som en risikomultiplikator for konflikter, tørke, hungersnød og migration, som eksemplificeret ved de seneste udbrud af hungersnød i Sydsudan, Nigeria og Somalia; minder i denne sammenhæng om, at det er afgørende at fremme og efterleve de tilsagn, der blev givet i Paris i 2015 om at bevilge 100 mia. USD til udviklingslandene inden udgangen af 2020; opfordrer til nye former for samarbejde mellem EU og Afrika for at sænke barriererne for finansiering og teknologioverførsel;

27.  fremhæver, at Afrika har et rigt og varieret naturmiljø; opfordrer til, at beskyttelse af biodiversitet sættes i centrum af AU's og EU's politiske dagsorden; opfordrer til, at EU-Afrika-strategien arbejder sammen med prioriteterne i EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter og for at beskytte naturarv, og navnlig naturparker;

28.   tilskynder til større investeringer inden for vedvarende energi og den cirkulære økonomi for yderligere at stimulere tiltag, der bidrager til respekt for miljøet og skaber jobmuligheder; minder om, at sikring af adgang til prisoverkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle er yderst vigtigt for opfyldelsen af de grundlæggende menneskelige behov, af afgørende betydning for stort set alle former for økonomisk aktivitet og en central drivkraft for udvikling; opfordrer til fortsat EU-støtte til initiativet for vedvarende energi i Afrika (AREI) og glæder sig over Kommissionens forslag om at lancere et nyt partnerskab for forskning og innovation mellem EU og Afrika om klimaforandringer og bæredygtig energi;

29.  opfordrer til, at partnerskabet mellem Afrika og EU fokuserer på landbrug og fødevaresikkerhed i et langsigtet perspektiv og fremmer synergier mellem fødevaresikkerhed og klimaforanstaltninger; opfordrer i denne forbindelse indtrængende EU til at optrappe sin bistand til bæredygtigt landbrug, skovlandbrug og økologiske landbrugsmetoder, som respekterer traditionel arealanvendelse og sikrer adgang til jord, vand og open source-frø; opfordrer desuden EU til at støtte små producenter og landbrugere og kvægnomader i at opnå fødevaresikkerhed gennem opbygning af og investering i infrastruktur i overensstemmelse med principperne for ansvarlige investeringer i landbrug og fødevaresystemer fra Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed samt til at støtte oprettelsen af kooperativer; fremhæver desuden den kapacitet og erfaring, som civilsamfundsorganisationer har opnået på fællesskabsplan i forbindelse med bæredygtigt landbrug;

30.  glæder sig over EU's initiativer med krav om en bedre forvaltning af og en mere gennemsigtig handel med naturressourcer; mener, at en bæredygtig forvaltning af og handel med naturressourcer, herunder mineraler, tømmer og vilde dyr og planter, ville gøre det muligt for ressourcerige lande og deres befolkninger at få mere gavn af dem; minder om, at det i henhold til EU-lovgivningen om konfliktmineraler er nødvendigt at indføre ledsageforanstaltninger som opfølgning på en integreret tilgang, der fremmer anvendelsen af internationale standarder for rettidig omhu som defineret i OECD's retningslinjer; opfordrer til, at der udarbejdes et fælles EU-Afrika-charter om bæredygtig forvaltning af naturressourcer;

Økonomisk resiliens

31.  mener, at et stabilt lovgivningsmæssigt og institutionelt miljø og en sund økonomi er afgørende elementer i at sikre konkurrenceevne, investeringer, jobskabelse, en højere levestandard og bæredygtig vækst; understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at øge onlineadgangen til oplysninger om selskabsret; minder om, at økonomisk vækst uden en upartisk stat ikke systematisk garanterer social udvikling og fremskridt, og insisterer på behovet for at sikre en omfordeling af velstanden, levering af tjenesteydelser til borgerne og forbedre lige muligheder;

32.  opfordrer til øget samarbejde mellem den europæiske og den afrikanske private sektor og til, at investeringerne samles, navnlig gennem offentlig-private partnerskaber, på grundlag af en streng etisk kodeks og af principperne om social ansvarlighed i nøglesektorer såsom:

–  bæredygtig energi, herunder adgang til elektricitet, for alle

–  grundlæggende infrastruktur, især inden for transportsektoren, herunder søtransport

–  bæredygtig udnyttelse af naturressourcer

–  bæredygtigt landbrug

–  den såkaldte "blå økonomi" – herunder de maritime erhverv

–  forskning, videnskab, teknologi og innovation, både omkring emner af fælles interesse og omkring dem, der særligt berører et af kontinenterne, f.eks. fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme

–  digitalisering som en vigtig faktor for at sikre udviklingen af den afrikanske økonomi, men også for at sætte mennesker i forbindelse med hinanden;

33.  understreger, at regional integration er en drivkraft for økonomisk udvikling og en nødvendighed i en globaliseret verden; opfordrer til støtte til Syd-Syd-samarbejde, der afspejler den gradvise forandring af det afrikanske kontinent; støtter oprettelsen af et kontinentalt frihandelsområde i Afrika og målet om at forøge samhandelen inden for Afrika til 50 % senest i 2050; minder også om de udviklingsmuligheder, der ligger i økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) og handelsaftaler mellem EU og de afrikanske lande, som gør det muligt at fremme bæredygtig udvikling, menneskerettighederne og fair og etisk handel; understreger, at det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om udviklingsfremmende oprindelsesregler, effektive beskyttelsesklausuler, asymmetriske tidsplaner for liberalisering, beskyttelse af nye industrier samt forenkling af og gennemsigtighed i toldprocedurer; minder om, at hensigten med ØPA'erne er at hjælpe AVS-landene med at udvide deres markeder, fremme varehandelen og sætte skub i investeringer, og at de forudser en langsom, gradvis og asymmetrisk åbning af varehandelen mellem EU og AVS-landene;

34.  opfordrer til åbenhed i forbindelse med handelsaftalerne og til, at alle relevante interessenter, herunder civilsamfundet i de pågældende lande, deltager fuldt ud gennem formelle høringer, i fremtidige forhandlinger og i gennemførelsen af de aftaler, som der forhandles om i øjeblikket;

35.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at forbedre samordningen af deres programmer for bistand til handel og til at styrke synergierne med deres investeringspolitikker for Afrika; opfordrer desuden til en forøgelse af deres finansielle tilsagn om bistand til handel samt teknisk bistand og kapacitetsopbyggende initiativer, som er afgørende for afrikanske lande, navnlig LDC-landene;

36.  mener, at den private sektor – fra mikrovirksomheder til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) til kooperativer og multinationale selskaber – spiller en afgørende rolle i jobskabelsen og udviklingsprocessen, og at den medvirker til at finansiere sidstnævnte; fremhæver den særlige rolle, som SMV'er og små familiedrevne virksomheder spiller, og opfordrer til, at individuelle initiativer støttes; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, som bør sigte mod at støtte den private sektor i de afrikanske lande, navnlig lokale virksomheder og SMV'er i skrøbelige lande, og dermed fremme investeringer og skabelsen af bæredygtige job, navnlig for kvinder og unge;

37.  minder om de forpligtelser, som den private sektor skal opfylde i henhold til FN's og OECD's retningslinjer, og gentager sin opfordring til EU's og AU's medlemsstater om at deltage konstruktivt i FN's mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettighederne for at arbejde hen imod oprettelsen af en international bindende traktat baseret på FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, om hvordan virksomheder overholder menneskerettighederne og forpligtelserne med hensyn til sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige standarder;

38.  understreger, at det er nødvendigt at skabe ordentlige job og knytte dem til investeringer, hvilket bør ske inden for rammerne af partnerskabet mellem Afrika og EU; opfordrer i denne henseende til, at ILO's standarder overholdes; understreger betydningen af interaktion mellem personer fra den sociale, den økonomiske og den institutionelle sfære og opfordrer til, at arbejdsmarkedsparternes rolle styrkes ved at øge effektiviteten af den sociale dialog på alle relevante niveauer, hvilket er befordrende for kollektive forhandlinger;

39.  beklager dybt, at der hvert år drænes omkring 50 mia. USD ud af Afrika i form af ulovlige finansstrømme, hvilket overstiger den samlede årlige officielle udviklingsbistand (ODA) og undergraver indsatsen for at mobilisere indenlandske indtægter; opfordrer derfor begge parter til at:

–  skabe effektive redskaber til at bekæmpe skatteunddragelse, skattesvig og korruption, herunder offentlig gennemsigtighed om reelt ejerskab af retlige enheder, trustfonde og lignende ordninger

–  fremme de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer (PRI)

–  støtte initiativer til at øge effektiviteten og gennemsigtigheden af de offentlige finansielle forvaltningssystemer;

40.  opfordrer desuden medlemsstaterne til effektivt at implementere FN's vejledende principper for statsgæld og menneskerettigheder og De Forenede Nationers Konference for Handel og Udviklings (UNCTAD's) principper om fremme af staters ansvarlige långivning og lånoptagelse; glæder sig over FN's arbejde hen imod en international mekanisme for omlægning af statsgæld;

41.  opfordrer til større finansiel inklusion i Afrika, herunder af kvinder, gennem udvikling af elektronisk bankvirksomhed med henblik på at bekæmpe polariseringen af afrikanske samfund; minder om, at pengeoverførsler udgør en større pengestrøm til udviklingslandene end den samlede officielle udviklingsbistand og kan bidrage betydeligt til at opfylde 2030-dagsordenen; opfordrer derfor EU til yderligere at støtte AU's bestræbelser på at forbedre overførselsmekanismerne;

Social resiliens

42.  erkender betydningen af den demografiske udvikling i Afrika, som nødvendiggør en langsigtet strategisk vision for udvikling af bæredygtige, rummelige og deltagelsesorienterede samfund; understreger ligeledes, at det er nødvendigt at sikre ikkeforskelsbehandling af udsatte grupper, herunder personer med handicap og oprindelige folk; anerkender, at den voksende befolkning i Afrika både er en udfordring for den lokale økonomi og en mulighed for kontinentet; opfordrer derfor EU til at udvise vilje til at fremme passende offentlige politikker og investeringer i uddannelse og sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), for at sikre, at unge er rustet til at træffe kvalificerede beslutninger om deres seksuelle og reproduktive sundhed, ligestilling mellem kønnene og børns rettigheder, uden hvilke der ikke kan opnås social, økonomisk og miljømæssig resiliens;

43.  fremhæver, at urbaniseringsraten i Afrika er for opadgående og giver sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer; efterlyser løsninger til at lette dette urbaniseringspres og afhjælpe problemerne ved ukontrolleret urbanisering;

44.  opfordrer EU og AU til at styrke de afrikanske nationale uddannelsessystemer, herunder kapaciteten i den administrative struktur, ved at investere mindst 20 % af deres nationale budgetter i uddannelse og ved at optrappe EU's støtte til det globale uddannelsespartnerskab (GPE) og fonden "Education Cannot Wait" (ECW);

45.   fremhæver behovet for universel, inkluderende, retfærdig og langsigtet adgang til uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer, fra den tidlige barndom og frem og for alle, med særligt fokus på piger, også i nød- og krisesituationer;

46.  fremhæver behovet for at investere i menneskelig kapital, og for at unge kan blive forbundet med den globale virkelighed og opnå færdigheder, der opfylder arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov, ved at styrke systemerne for uddannelse og faglig uddannelse – både formel og uformel – selvstændig virksomhed og iværksætteri;

47.  finder det vigtigt at støtte afrikanske lande i at etablere effektive offentlige sundhedssystemer og sikre prismæssigt overkommelig adgang til kvalitetsprægede sundhedsydelser for alle, og navnlig at nedbryde de barrierer, som kvinder og andre udsatte grupper, herunder børn, personer med handicap og LGBTI-personer, står over for;

48.  opfordrer til, at der indføres en mindstedækning for alle, ved at der etableres horisontale nationale sundhedssystemer; understreger, at det på grundlag af de nuværende tendenser er nødvendigt at uddanne yderligere en million faglærte inden for sundhedssektoren i forhold til det tal, der oprindeligt var planlagt, for at opfylde WHO's minimumsstandard senest i 2030;

49.  understreger, at smitsomme sygdomme udgør en alvorlig risiko for den sociale resiliens; opfordrer Kommissionen til at optrappe samarbejdsbestræbelserne mellem de to kontinenter på det videnskabelige og lægefaglige område, som f.eks. Partnerskabet mellem De Europæiske Lande og Udviklingslande vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP2), og til at investere i videnskab, teknologi og innovation for at tackle den stadig enorme byrde af fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme gennem sit udviklingssamarbejde;

50.  minder om behovet for øgede investeringer i adgang til sundhedspleje i forbindelse med svangerskab og seksuel og reproduktiv sundhed for at mindske mødre- og spædbørnsdødeligheden samt for at tackle traditionelle praksisser som kvindelig kønslemlæstelse og tvangs- og/eller barneægteskaber;

51.  fremhæver betydningen af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status i samarbejdet mellem EU og Afrika; fremhæver kvinders positive rolle og deltagelse i det politiske og økonomiske liv såvel som i konfliktforebyggelse og opbygning af varig fred;

52.  bemærker, at kultur både er en katalysator for og et vigtigt element i udvikling og kan fremme social inklusion, ytringsfrihed, identitetsopbygning, civil ansvarliggørelse og konfliktforebyggelse, samtidig med at den økonomiske vækst styrkes; opfordrer derfor EU og AU til at fremme interkulturel dialog og kulturel mangfoldighed og støtte strategier med henblik på at beskytte kultur og kulturarv; understreger, at demokrati er en universel værdi, som kan være en del af enhver kultur; anerkender ligeledes sportens rolle som en kilde til og drivkraft for social inklusion og ligestilling mellem kønnene;

Fastlæggelse af en strategi for mobilitet og migration, der bidrager til udviklingen af de to kontinenter

53.  minder om, at migration og mobilitet mellem og inden for Europa og Afrika har økonomiske, sociale, miljømæssige og politiske konsekvenser, og at denne udfordring skal tackles på en samordnet og holistisk måde mellem de to kontinenter og i samarbejde med oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene, således at man maksimere synergier og anvender de relevante EU-politikker, -instrumenter og redskaber på grundlag af solidaritet, ansvarsdeling, respekt og menneskelig værdighed; minder i denne forbindelse om, at det er ønskværdigt at intensivere dialogen mellem Afrika forud for forhandlingerne om de to globale pagter om henholdsvis migration og flygtninge, der skal udarbejdes under ledelse af FN i 2018 for at indkredse fælles prioriteter, hvor det er muligt;

54.   minder om behovet for at øge de positive virkninger af migration og mobilitet, så disse fænomener betragtes som gensidige udviklingsredskaber for de to kontinenter; understreger, at dette kræver en omhyggeligt udformet, afbalanceret, evidensbaseret og bæredygtig politisk respons med en langsigtet strategi, der tager højde for den demografiske udvikling og de grundlæggende årsager til migration;

55.   erkender, at voldelige konflikter, forfølgelse, ulighed, menneskerettighedskrænkelser, svag regeringsførelse, korruption, terrorisme, undertrykkende regimer, naturkatastrofer, klimaforandringer, arbejdsløshed og kronisk fattigdom har medført befolkningsbevægelser og en stigning i migrationen til Europa i de senere år; minder ikke desto mindre om, at mere end 85 % af de afrikanere, der forlader deres land, forbliver på det afrikanske kontinent;

56.  støtter de forskellige initiativer, der er vedtaget på europæisk plan for at tackle de underliggende årsager til irregulær migration: migrationspartnerskaber, trustfondene for Afrika og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling; opfordrer til, at gennemførelsen heraf sikres og videreføres på en fleksibel, effektiv, sammenhængende og gennemsigtig måde, samtidig med at mulige synergier mellem forskellige instrumenter, programmer og aktiviteter, både inden for interne og eksterne foranstaltninger, fremmes; fremhæver behovet for et øget samarbejde inden for grænseforvaltning;

57.  gentager sin opfordring til fremme af lovlig migration i overensstemmelse med anbefalingerne i Vallettahandlingsplanen; understreger desuden, at udviklingsbistand ikke bør gøres betinget af samarbejde om migrationsanliggender;

58.  opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde deres genbosættelsespladser til et betydeligt antal flygtninge; opfordrer i denne forbindelse til, at der oprettes en europæisk ramme for genbosætning, som giver medlemsstaterne mulighed for nemt at skride til handling; opfordrer desuden EU og dets medlemsstater til at samarbejde med og yde bistand til afrikanske lande, som står over for flygtningestrømme eller gennemlever længerevarende kriser, med henblik på at øge deres asylkapacitet og beskyttelsessystemer;

59.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge deres finansielle bidrag til trustfonde og andre instrumenter, der har til formål at skabe inklusiv og bæredygtig vækst og stimulere jobskabelse, og dermed bidrage til at tackle de grundlæggende årsager til migration; anmoder også om en styrket kontrolrolle til Europa-Parlamentet for at sikre, at migrationspartnerskaber og finansieringsinstrumenter er forenelige med EU's retsgrundlag, principper og forpligtelser;

60.  opfordrer EU og AU til at fremme udveksling af studerende, undervisere, iværksættere og forskere mellem de to kontinenter; glæder sig over Kommissionens forslag om at lancere en afrikansk ungdomsfacilitet, der udvider anvendelsesområdet for Erasmus+, og en EU-facilitet for erhvervsuddannelse; opfordrer til en debat om EU's anerkendelse af eksamensbeviser og afgangsbeviser udstedt af afrikanske skoler og universiteter; bemærker, at sikring af muligheden for cirkulær migration er afgørende for en bæredygtig udvikling og for at forhindre hjerneflugten fra Afrika;

61.  anerkender diasporaens særlige stilling, både i modtagerlandene og i oprindelseslandene, med hensyn til at sende betydelige midler hjem og som en udviklingspartner på nationalt og regionalt plan; udtrykker sit ønske om, at diasporaen kan fungere som en kilde til information, der er skræddersyet til at imødekomme folks reelle behov og imødegå de farer, der er forbundet med irregulær migration, og de udfordringer, der er forbundet med integration i værtslandene;

°

°  °

62.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen for Den Afrikanske Union, AVS-Rådet, Det Panafrikanske Parlament og Præsidiet for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1)

EUT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(2)

EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0371.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0337.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0246.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0437.


UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (5.9.2017)

til Udviklingsudvalget

EU-Afrika-strategien: en stærk drivkraft for udvikling

(2017/2083(INI))

Ordfører for udtalelse: Fabio Massimo Castaldo

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger den stigende betydning af politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Afrika på et tidspunkt, hvor begge parter oplever gennemgribende forandringer, og anerkender det bidrag, som den fælles Afrika-EU-strategi har ydet med hensyn til at få opbygget et stærkere partnerskab i løbet af de seneste 10 år; understreger behovet for at bygge videre på disse resultater og arbejde hen imod udviklingen af ligeværdige, bæredygtige og gensidige fordelagtige forbindelser med Afrika i en ånd af fælles ejerskab og ansvar, samtidig med at de afrikanske landes uafhængighed og suverænitet respekteres; glæder sig i den forbindelse over afrikanske staters aktive deltagelse og dialog med EU i nylige internationale fora, såsom forhandlingerne om Parisaftalen på FN's klimakonference 2017 (COP-21);

2.  understreger, at EU som helhed i dag er Afrikas største udenlandske investor, førende handelspartner, største kilde til pengeoverførsler, primære partner inden for udvikling og humanitær bistand og en central garant for sikkerhed på kontinentet; forventer, at det kommende topmøde mellem AU og EU vil give ny dynamik og nye idéer til at tilpasse strategien til et miljø i hastig forandring, da det er af afgørende betydning for udviklingen i Afrika og EU's strategiske interesser;

3.  understreger behovet for et stærkere og mere politisk partnerskab mellem EU og Afrika, der er baseret på fælles værdier og interesser, med henblik på at fremme fred og tackle globale spørgsmål såsom klimaændringer, manglende fødevaresikkerhed, adgang til vand, nedbrydning af miljøet, ikkebæredygtig udnyttelse af naturressourcer, befolkningstilvækst, urbanisering af de store byer, ungdomsarbejdsløshed, straffrihed, opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG), terrorisme, radikalisering, organiseret kriminalitet og migrationsstrømme, samtidig med at man bygger på vores fælles principper som retsstatsprincippet, den sociale markedsøkonomi, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne og fremmer en regelbaseret verdensorden baseret på et stærkt FN;

4.  glæder sig over, at det særlige fokus for det kommende topmøde mellem AU og EU er unge mennesker, da den demografiske udvikling på begge kontinenter sætter emnet i centrum for forbindelserne mellem Afrika og Den Europæiske Union; påpeger, at Afrika syd for Sahara ifølge prognoser skal skabe 18 millioner nye job hvert år frem til 2035 for at absorbere de unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, og dermed forebygge alvorlige konsekvenser for den sociale stabilitet; understreger behovet for at prioritere jobskabelse og økonomisk udvikling på tværs af samfundene mere generelt og at tøjle den private sektors rolle på det afrikanske kontinent;

5.  glæder sig over Kommissionens forslag om at iværksætte en afrikansk ungdomsfacilitet, der udvider anvendelsesområdet for Erasmus+ samt en EU-facilitet for erhvervsuddannelse (VET), der skal hjælpe mållande med at slå bro over kløften udfylde hullet mellem arbejdsmarkedets behov og muligheder og kandidaternes kvalifikationer og samtidig fremme inklusion af udsatte grupper;

6.  opfordrer til øget støtte til kvalitetsuddannelse på alle niveauer, specielt for piger, gennem forbedrede bilaterale programmer og fortsat støtte til globale initiativer som det globale partnerskab for uddannelse; understreger vigtigheden af at investere mere markant i skoler, universiteter og forskning, fremme mobilitetspartnerskaber, tackle fænomenet hjerneflugt, støtte op om programmer såsom Erasmus+ og harmonisere videregående uddannelser gennem grænseoverskridende programmer og anerkendelse af kvalifikationer;

7.  minder om, at EU's sikkerhedsinteresser aldrig tidligere har været så snævert forbundne med Afrika; opfordrer til stærkere EU-støtte til afrikanske partnere og regionale organisationer på området for fred, sikkerhed og konfliktforebyggelse, herunder gennem specifikke instrumenter såsom operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), EU's militær- og politibidrag til FN-missioner, EU-foranstaltninger til at gennemføre Sikkerhedsrådets resolution 1325 (2000) og fredsfaciliteten for Afrika, der stiller den nødvendige bistand og hjælp til rådighed, som den globale kamp mod jihadistisk terrorisme kræver, og fremmer fred og sikkerhed for de berørte befolkninger; fremhæver tidligere og igangværende FSFP-missioners vigtige rolle, f.eks. i bekæmpelsen af pirateri, fremme af kapacitetsopbygning og styrkelse af maritim sikkerhed og grænsebistand i Afrika; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Rådet til at sikre, at FSFP-missioner i Afrika fortsat kan fungere effektivt;

8.  fremhæver vigtigheden af at fremme sikkerhed og stabilitet ved at hjælpe vore partnere med at opbygge mere modstandsdygtige stater og samfund, herunder gennem kapacitetsopbygning og reformer i sikkerhedssektoren med et særligt fokus på god forvaltning i sektoren, parlamentarisk tilsyn og ansvarlighed og styrkelse af aktiviteter inden for afvæbning, demobilisering og reintegration af tidligere kombattanter;

9.  opfordrer til fortsat EU-støtte til den stadig mere proaktive tilgang, som Den Afrikanske Union (AU) benytter, og til relevante regionale organisationers for så vidt angår en fuldstændig operationalisering af den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur (APSA); opfordrer til et første EU-bidrag til AU's fredsfond til aktiviteter inden for området af "mægling og diplomati";

10.  påpeger behovet for en bedre integration af sikkerhedsproblemer og udviklingsmål for at tackle de specifikke problemer, som de skrøbelige stater har, samt for at fremme mere modstandsdygtige stater og samfund, bl.a. gennem kapacitetsopbygning inden for fødevaresikkerhed, især for smålandbrugere, tilpasning til klimaændringer, skabelse af flere og bedre job, navnlig for unge, styrkelse af kvinders status og støtte til uddannelse;

11.  understreger, at det er af afgørende betydning for at opbygge mere fair, stabile og sikre samfund, at udfordringerne med hensyn til regeringsførelse i Afrika tackles med større beslutsomhed, og opfordrer til bestræbelser på at bekæmpe fænomenet "state capture", som er karakteriseret ved, at dele af de statslige bureaukratier giver sig af med oligarkisk kontrol- og udbytningspraksis, hvilket ligger til grund for mange af Afrikas socioøkonomiske problemer og politiske konflikter;

12.  understreger, at forfølgelsen af fælles interesser og sikkerhedssamarbejdet skal være helt i overensstemmelse med international ret, EU's grundlæggende værdier og målsætninger om at støtte demokrati og god regeringsførelse og fremme menneskerettighederne og retsstatsprincippet; mener, at disse mål så vidt muligt bør forfølges i synergi med og med overensstemmende tilsagn fra andre relevante økonomiske og politiske aktører i Afrika, f.eks. Kina og Indien;

13.  understreger, at respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er et fast element i EU's engagement med tredjelandspartnere; opfordrer EU til at øge sin støtte til demokrati, fremme af menneskerettighederne, retsstatsprincippet, mediefrihed og ansvarlig, gennemsigtig og proaktiv regeringsførelse, som er afgørende elementer for at sikre et stabilt og inklusivt politisk, socialt og økonomisk miljø i Afrika; opfordrer EU til at styrke dets støtte til Afrikas egne menneskerettighedsinstrumenter som f.eks. Den Afrikanske Menneskerettighedskommission og Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol;

14.  opfordrer til en mere strategisk, pragmatisk, sammenhængende og struktureret tilgang til den politiske dialog under Cotonou-partnerskabsaftalen med større inddragelse af civilsamfundet og en stærkere mellemfolkelig dimension; understreger vigtigheden af den politiske dialog i aftalens artikel 8, af medtagelse af væsentlige elementer i aftalen om respekt for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet i artikel 9 og af bestemmelsen om "passende foranstaltninger" i artikel 96; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af forhandlingerne om perioden efter Cotonouaftalen at anlægge en mere struktureret og strategisk tilgang til menneskerettighedsdialoger ved at oprette stående interparlamentariske udvalg med udgangspunkt i dem, der indgår i EU's associeringsaftaler, med mandat til at overvåge gennemførelsen af bestemmelserne om de væsentlige elementer med henblik på at rykke videre fra en tilgang, der tager udgangspunkt i nødsituationer, og engagere sig i en mere omfattende og systematisk dialog;

15.  understreger vigtigheden af at fremme dialog, informationsudveksling og samarbejde inden for en række områder såsom forvaltning af de offentlige finanser, retfærdige og effektive skattesystemer, bekæmpelse af korruption, gennemsigtig og ansvarlig offentlig forvaltning, civilsamfundets og borgernes deltagelse i beslutningsprocesserne og bæredygtig forvaltning af naturressourcer;

16.  mener, at et effektivt partnerskab mellem EU og Afrika er væsentligt for at løse de fælles udfordringer i kampen mod terrorisme, ekstremisme og radikalisering; minder om, at handel med ulovlige våben, narkotika og mennesker ofte er en primær indtægtskilde for radikale organisationer og terrororganisationer i regionen; fremhæver de ødelæggende konsekvenser, som terrorgrupper som Da'esh og Boko Haram har haft for lokalbefolkninger og for den økonomiske udvikling på lang sigt; fremhæver derfor behovet for at styrke et langsigtet samarbejde på sikkerhedsområdet og for at øge investeringen i uddannelses- og rehabiliteringsprogrammer; understreger, at et velfungerende demokrati forøger stabiliteten og udgør et effektivt redskab til bekæmpelse af terrorisme;

17.  understreger behovet for at finde de grundlæggende årsager til radikalisering, såsom social udstødelse, fattigdom og manglende uddannelse, og for at gennemføre målrettede sikkerheds- og terrorbekæmpelsesdialoger med afrikanske partnere med henblik på i fællesskab at imødegå problemstillinger på græsrodsniveau, som kan føre til radikalisering og terrorhandlinger; understreger vigtigheden af at forbedre dialog mellem forskellige trossamfund, støtte initiativer til integrering af unge i samfundet, bekæmpe terroristpropaganda under hensyntagen til internettets og de sociale mediers rolle i radikaliseringsprocesser, bekæmpe finansieringen af terrorisme og styrke det retlige samarbejde;

18.  understreger, at gennemgangen af EU's naboskabspolitik (ENP) åbner muligheder for at forbedre samordningen af naboskabspolitikken og politikken over for andre afrikanske lande gennem etablering af udvidede samarbejdsrammer; opfordrer derfor til, at der etableres sådanne tematiske rammer med henblik på at styrke samarbejde mellem EU, partnerskabslandene i det sydlige naboskabsområde og tredjelande i Afrika om regionale anliggender såsom sikkerhed, energi og sågar migration;

19.  minder om vigtigheden af, at EU's eksterne politikker, som er i stand til at imødegå de egentlige underliggende årsager til migration og til bedre at bekæmpe kriminelle organisationer, der er involveret i menneskehandel, gennemføres på effektiv vis; opfordrer til en fælles indsats for at gennemføre Valettahandlingsplanen på grundlag af et rimeligt og reelt partnerskab med oprindelses- og transittredjelande; minder om betydningen af en afbalanceret og holistisk tilgang i den nye partnerskabsramme og understreger i den forbindelse betydningen af demokratisk kontrol fra Parlamentets side; understreger, at den nye ramme for partnerskaber med tredjelande ikke må være den eneste søjle i EU's indsats på migrationsområdet og bør strække sig videre end til et snævert fokus på grænseforvaltning til f.eks. at omfatte mere retfærdige handelsforbindelser, bekæmpelse af klimaændringer og ulovlige finansielle overførsler fra Afrika, etableringen af sikre og lovlige migrationskanaler og indførelsen af initiativer til at gøre pengeoverførsler lettere og billigere;

20.  minder om, at de underliggende årsager til migration omfatter konflikter, svag regeringsførelse, regeringsmæssig ustabilitet, krænkelse af menneskerettighederne, korruption, manglende retsstatsforhold, straffrihed, ulighed, arbejdsløshed eller underbeskæftigelse, manglen på levebrød og ressourcer samt klimaændringer;

21.  mener, at Afrika og Europa har en fælles interesse og et fælles ansvar, når det drejer sig om migration, og at krisen kræver globale løsninger baseret på solidaritet, ansvarsdeling, respekt for migranternes rettigheder, princippet om non-refoulement og efterlevelse af landenes forpligtelser til en ordentlig håndtering af migrationsstrømme på hele deres territorium, til at lade deres statsborgere vende tilbage og give dem deres fulde forfatningsmæssige rettigheder, hvis de ikke er i stand til at opnå lovlig opholdstilladelse i udlandet;

22.  understreger, at et stærkt samarbejde mellem afrikanske lande og EU, og især mellem landene på begge sider af Middelhavet, er afgørende for bekæmpelsen af menneskehandel og smugling af migranter; støtter i den forbindelse indførelsen af omfattende politiske og retlige rammer baseret på FN's konvention om grænseoverskridende organiseret kriminalitet og dens protokoller;

23.  bemærker, at medlemsstaternes bidrag til Nødtrustfonden for Afrika fortsat er lavt; forventer, at planen for europæiske eksterne investeringer (EIP) lever op til sine forpligtelser til at mobilisere investeringer i Afrika, støtte inklusiv og bæredygtig vækst og stimulere jobskabelse og dermed bidrager til at løse de grundlæggende årsager til migration;

24.  bemærker med stor bekymring manglen på en central statsmagt på dele af det afrikanske kontinent, især når det handler om grænseforvaltning, og minder om de negative konsekvenser, som dette har for bekæmpelsen af terrorisme og narkotikahandel; fremhæver derfor behovet for et øget samarbejde inden for grænseforvaltning og migrationspolitik;

25.  anerkender betydningen af, det betragtelige potentiale i og forandringskraften i regional, tværregional og kontinental integration for vækst og udvikling i Afrika samt behovet for at undgå at skabe nye barrierer for handel, mobilitet og samarbejde på sikkerhedsområdet; mener, at en Afrikansk Union, der omfatter hele det afrikanske kontinent, er et meget positivt skridt i retning af panafrikansk integration, og glæder sig over, at topmødet mellem Afrika og EU omdøbes til AU-EU-topmødet;

26.  bemærker behovet for, at EU støtter styrkelsen af den interne handel i Afrika og bæredygtige investeringer, om muligt i lokal valuta, samt den tværregionale, kontinentale og globale dimension af projekter og programmer på forskellige områder, der omfatter alt lige fra bæredygtigt landbrug og miljø til videregående uddannelse, IKT, forskning og fysiske infrastrukturnetværk;

27.  mener, at regionale integrationsprojekter som dem i Syd-, Vest- eller Østafrika skal støttes på en måde, der supplerer og styrker de panafrikanske integrationsprocesser inden for rammerne af Den Afrikanske Union; anfører, at EU også bør forfølge strategiske bilaterale forbindelser, som er baseret på respekt for menneskerettighederne og retsprincippet, med centrale afrikanske stater som ledere og katalysatorer for de respektive integrationsprojekter; understreger derudover behovet for at puste nyt liv i Middelhavsunionen som et redskab til fremme af fælles sikkerhed og velstand i Nordafrika;

28.  erkender vigtigheden af interparlamentariske forbindelser og tilskynder de afrikanske partnere til at fortsætte med at gøre interparlamentarisk samarbejde på bilateralt, regionalt og internationalt plan til en politisk prioritet; understreger den konstruktive rolle, som de interparlamentariske delegationer og regionale forsamlinger spiller i at fremme partnerskabet mellem Afrika og EU, fremme fælles interesser og en reel dialog mellem ligestillede, og foreslår et tættere samarbejde med de afrikanske parlamenter med henblik på at styrke dem i deres vigtige demokratiske rolle;

29.  minder om den vigtige rolle, som ansvarlig investering og samhandel, en ansvarlig privat sektor, der opfylder internationale sundheds- og sikkerhedsstandarder samt arbejdsmæssige og miljømæssige standarder, og et gunstigt erhvervsklima spiller med hensyn til at skabe langsigtet økonomisk udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme samarbejdet med internationale partnere om at forebygge, undersøge og standse manglende overholdelse af disse standarder eller tilfælde, hvor europæiske virksomheder forårsager eller bidrager til krænkelser af menneskerettighederne og krænker rettighederne for udsatte grupper, som mindretal, oprindelige folk, kvinder og børn; opfordrer EU- og AU-medlemsstaterne til at deltage aktivt og arbejde hen imod et frugtbart resultat af forhandlingerne om udkastet til FN's traktat om transnationale selskaber og menneskerettigheder i FN's Menneskerettighedsråd;

30.  opfordrer til øget EU-støtte til Afrika inden for gældsreduktion og gældsbæredygtighed og understreger behovet for international lovgivning og skabelsen af gældsrevisionskommissioner i tilfælde af "forargelig" gæld; opfordrer medlemsstaterne til at effektivt at implementere FN's vejledende principper for statsgæld og menneskerettigheder og De Forenede Nationers Konference for Handel og Udviklings (UNCTAD's) principper om fremme af staters ansvarlige långivning og lånoptagelse ved at gøre dem juridisk bindende;

31.  understreger merværdien af transportinfrastrukturer med hensyn til at sætte skub i økonomien og samhandelen mellem EU og Afrika; understreger den strategiske betydning af havne og lufthavne;

32.  erkender, at Afrika lider under en massiv energimangel, eftersom 645 millioner mennesker ikke har adgang til elektricitet til en overkommelig pris; er af den opfattelse, at bæredygtige løsninger, som er baseret på vedvarende energikilder og mininetsystemer og systemer, som ikke er tilsluttet elektricitetsnettet, bør prioriteres, og opfordrer EU til at bistå dets afrikanske partnere med at overvinde de finansielle, tekniske og politiske udfordringer i denne proces; erkender behovet for forbedringer af forvaltningen i energisektoren og for at fremme offentlige og private investeringer, hvad enten de er interne eller grænseoverskridende, i vedvarende energi på alle niveauer, og mener, at den nye EIP kan udgøre en enestående mulighed i denne henseende; opfordrer til fortsat EU-støtte til initiativet for vedvarende energi i Afrika (AREI) og glæder sig over Kommissionens forslag om at lancere et nyt partnerskab for forskning og innovation mellem EU og Afrika om klimaændringer og bæredygtig energi;

33.  understreger betydningen af udviklingsprojekter i mindre målestok, der har direkte indflydelse på folks liv; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte med at støtte dem;

34.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om ledsageforanstaltninger til forordningen om konfliktmineraler (2017/821(COD))(1) i overensstemmelse med den relevante fælles meddelelse (JOINT (2014) 0008);

35.  anerkender betydningen af effektive socialsikringsystemer for menneskers sikkerhed, konfliktforebyggelse og for at afbøde virkningen af langvarige konflikter og tvangsfordrivelse; påpeger de uforholdsmæssigt store konsekvenser af voldelig konflikt og tvangsfordrivelse for kvinder og børn;

36.  fremhæver kvindernes grundlæggende rolle i udvikling og mener, at kvinders deltagelse i regeringsførelse er en forudsætning for socioøkonomiske fremskridt, social sammenhængskraft og retfærdig demokratisk styring; opfordrer til, at der træffes positive foranstaltninger for at sikre fremskridt i retning af kvinders lige deltagelse i samfundet, herunder i beslutningstagende stillinger på alle niveauer; opfordrer samtidig de afrikanske lande til at tilskynde og støtte en større deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre kønsdiskrimination på arbejdspladsen;

37.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at være særlig opmærksom på kvinders og pigers seksuelle og reproduktive rettigheder i dens eksterne udviklingsprogrammer;

38.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at rejse spørgsmålet om LGBTI-personer i dens dialog om menneskerettigheder og politik med afrikanske lande og til at yde støtte til LGBTI-rettighedsforkæmpere gennem de relevante instrumenter;

39.  gentager sin støtte til tilsagnet fra Den Internationale Straffedomstol (ICC) og EU om fuldt samarbejde om forebyggelse af alvorlige forbrydelser, der hører under domstolens jurisdiktion; opfordrer EU til at forblive åbent over for konstruktive drøftelser, hvor der inden for rammerne af Romstatutten rejses spørgsmål, der giver anledning til bekymring, og til at blive ved med at støtte afrikanske lande i overgangen fra konflikt til fred i deres kamp mod straffrihed og med at sikre ansvarliggørelse for internationale forbrydelser;

40.  understreger, at det kommende AU-EU-topmøde vil give mulighed for at understrege EU's prioriteter vedrørende forbindelserne mellem EU og Afrika i perioden efter Cotonouprocessen;

41.  mener, at Afrika, Caribien og Stillehavet er meget forskellige regioner med specifikke interesser og udfordringer, som det ikke er nemt at rumme inden for den overordnede Cotonoustruktur; mener derfor, at det fremtidige samarbejde med Afrika bør baseres på eksisterende regionale og subregionale organisationer, navnlig AU.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.8.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

54

7

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lars Adaktusson, Petras Auštrevičius, Mario Borghezio, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Lorenzo Cesa, Andi Cristea, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Ilhan Kyuchyuk, Ryszard Antoni Legutko, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Alyn Smith, Jordi Solé, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, Charles Tannock, Ivo Vajgl, Elena Valenciano, Hilde Vautmans, Anders Primdahl Vistisen, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Elisabetta Gardini, Neena Gill, Ana Gomes, András Gyürk, Takis Hadjigeorgiou, Liisa Jaakonsaari, Marek Jurek, Urmas Paet, Mirosław Piotrowski, Miroslav Poche, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Janusz Zemke, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Seb Dance, Jean-Luc Schaffhauser, Marie-Pierre Vieu, Ivan Štefanec

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

54

+

ALDE

Petras Auštrevičius, Iveta Grigule, Ilhan Kyuchyuk, Javier Nart, Urmas Paet, Jozo Radoš, Ivo Vajgl, Hilde Vautmans

ECR

Anna Elżbieta Fotyga, Ryszard Antoni Legutko, Charles Tannock, Anders Primdahl Vistisen

EFDD

Fabio Massimo Castaldo

PPE

Lars Adaktusson, Lorenzo Cesa, Michael Gahler, Elisabetta Gardini, András Gyürk, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Alojz Peterle, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Željana Zovko, Ivan Štefanec, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica

S&D

Andi Cristea, Seb Dance, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Neena Gill, Ana Gomes, Liisa Jaakonsaari, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Miroslav Poche, Elena Valenciano, Boris Zala, Janusz Zemke

Verts/ALE

Klaus Buchner, Barbara Lochbihler, Tamás Meszerics, Alyn Smith, Jordi Solé, Bodil Valero

7

-

EFDD

James Carver

GUE/NGL

Takis Hadjigeorgiou, Sabine Lösing, Marie-Christine Vergiat, Marie-Pierre Vieu

NI

Georgios Epitideios, Janusz Korwin-Mikke

5

0

ECR

Marek Jurek, Mirosław Piotrowski

ENF

Mario Borghezio, Jean-Luc Schaffhauser

GUE/NGL

Sofia Sakorafa

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (27.9.2017)

til Udviklingsudvalget

om EU-Afrika-strategien: en stærk drivkraft for udvikling

(2017/2083(INI))

Ordfører for udtalelse: Maria Arena

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at i Afrika, hvor kravene til infrastruktur anslås til 75 mia. EUR om året, forventes værdien af forbrugermarkedet at nå op på 1 000 mia. USD i 2020, direkte udenlandske investeringer forventes at stige støt til ca. 144 mia. USD i 2020, og den aktuelle befolkning er på 1 mia. indbyggere;

B.  der henviser til, at den økonomiske sikkerhed og velstand i Europa og Afrika er knyttet til hinanden, og til, at disse to kontinenter sammen må tage fat på deres fælles udfordringer og muligheder;

C.  der henviser til, at der er et behov for at skabe et miljø, som fremmer investeringer, og som prioriterer forbedringer inden for sundhed og uddannelse frem for alt andet;

D.  der henviser til, at den andel af befolkningen, der lever i ekstrem fattigdom i Afrika syd for Sahara, er faldet fra 56 % i 1990 til 43 % i 2012;

E.  der henviser til, at der er store forskelle i den økonomiske udvikling og væksten i de afrikanske lande, og til, at ifølge FN er 33 af de 47 mindst udviklede lande i Afrika; der henviser til, at mere end 218 millioner mennesker lever i ekstrem fattigdom i Afrika;

F.  der henviser til, at afrikansk eksport stadig domineres af uforarbejdede produkter, og til, at en stor del af disse eksportprodukter er omfattet af handelspræferenceordninger; der henviser til, at fri markedsadgang for de fleste afrikanske produkter øger afrikanske landes kapaciteter og styrker deres konkurrenceevne og deltagelse på de globale markeder, når de bl.a. ledsages af politikker, der sigter mod varig bæredygtig industrialisering og produktivitet i landdistrikterne som vigtige kanaler for udvikling;

G.  der henviser til, at præferenceadgang til EU's marked har givet mulighed for at forbedre eksportresultaterne i de afrikanske præferenceberettigede lande afhængigt af deres evne til rent faktisk at udnytte disse præferencer;

H.  der henviser til, at god regeringsførelse og gennemsigtighed mindsker omkostningerne ved handel og fremmer handel, investering og økonomisk udvikling; der henviser til, at fair og ansvarlig handel og investeringer spiller en afgørende rolle i udviklingen og kunne bidrage til at skabe mere end 18 millioner nye bæredygtige jobs, der er nødvendige hvert år i Afrika, til at absorbere den voksende arbejdsstyrke, hvilket også er til gavn for EU;

I.  der henviser til, at bæredygtig og ansvarlig forvaltning af råstoffer og naturressourcer bør være kernen i den fælles EU-Afrika-strategi og bør være en prioritet i samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union, navnlig for at medvirke til at tackle og bryde ressourceforbandelsen; der henviser til, at europæere og afrikanere bør indtage en stærk, forenet holdning i dette spørgsmål i de relevante internationale fora og topmøder såsom G20, De Forenede Nationers Generalforsamling eller WTO;

J.  der henviser til, at universel adgang til elektricitet er et vigtigt udviklingsspørgsmål for Afrika;

K.  der henviser til, at hidtidige foranstaltninger ikke fuldt ud har kunnet integrere Afrika i verdenshandelen og har heller ikke kunnet udrydde eller mindske fattigdommen eller ulighederne i de afrikanske lande, og der henviser til, at de fleste afrikanske lande stadig står til at vinde meget fra øget deltagelse i verdenshandelen og dets potentielle fordele;

L.  der henviser til, at "Handel for alle-strategien" fra 2015 fastlægger EU's forpligtelse til bindende og gennemførlig handel og bæredygtig udvikling (TSD);

1.  opfordrer EU til at støtte bæredygtig og inklusiv udvikling i Afrika og til at fokusere på at støtte projekter, som har en reel og positiv indvirkning på skabelsen af anstændige jobs til mænd og kvinder, bekæmpelsen af fattigdom, fremme af menneskelig udvikling og beskyttelsen af miljøet, og som samtidig har en positiv indvirkning på bæredygtig økonomisk vækst, en gunstig værdi- og regelbaseret handel med varer og tjenesteydelser, industrialisering og kapacitetsopbygning, høj kvalitet og et forudsigeligt erhvervsklima, forvaltning af offentlige finanser for at forbedre skatteretfærdigheden, gennemsigtigheden i forvaltningen af naturressourcer (især inden for minedrift og energiproduktion) og bekæmpelsen af korruption og ulovlige kapitalstrømme, der forlader kontinentet, samt fremme af menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene, god regeringsførelse og retsstatsprincippet, samtidig med at der bidrages til at skabe stabilitet og sikkerhed; fremhæver navnlig EU's initiativer med fokus på at mobilisere den private sektor, som tegner sig for 90 % af arbejdspladserne i udviklingslandene;

2.  opfordrer EU til at styrke sin udviklingsorienterede handelspolitik og til at øge sine finansielle forpligtelser til Aid For Trade og teknisk bistand og initiativer til kapacitetsopbygning, som er afgørende for de afrikanske lande, navnlig i LDC-lande, for fuldt ud at drage fordel af EU's handelspræferencer; anmoder endvidere Kommissionen og medlemsstaterne om at koordinere gennemførelsen af deres programmer med henblik på at maksimere effektiviteten af Aid for Trade; glæder sig i denne forbindelse over ikrafttrædelsen i februar 2017 af WTO's aftale om handelslettelser, som bør lette toldprocedurerne og derved mindske handelsomkostningerne;

3.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at forbedre samordningen af deres bistand til handelsprogrammer og yderligere styrke synergierne med deres investeringspolitikker for Afrika;

4.  mener, at de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), der støttes bredt af parlamenterne i de pågældende lande – hvis de gennemføres korrekt og ledsages af passende strukturelle foranstaltninger – har potentiale til at blive et vigtigt instrument til at fremme regional udvikling og integrationen af kontinentet i verdenshandelen;

5.  understreger, at forbindelserne mellem EU og Afrika skal formuleres på grundlag af en fair og afbalanceret ramme mellem ligeværdige partnere og baseret på gensidig respekt og anerkendelse af interesser med henblik på fremme af menneskerettighederne og gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling;

6.  opfordrer Kommissionen til at støtte de afrikanske landes integration i den globale og regionale handel gennem opbygning af kritisk infrastruktur, adgang til energi, finansielle tjenesteydelser og uddannelse i virksomhedsdrift;

7.  opfordrer Kommissionen til at hjælpe de afrikanske lande med at udvikle og integrere sig i verdensøkonomien, herunder gennem globale og regionale værdikæder, for at gøre det muligt for forskellige lande at bidrage til fremstillingen af halvfabrikata og færdige produkter; opfordrer i denne forbindelse EU til i højere grad at støtte de afrikanske ambitioner om at oprette et kontinentalt frihandelsområde, som gør det lettere at mindske lokale indkomstuligheder, at bidrage med økonomisk diversificering og teknologioverførsel og ligeledes at hjælpe landene med i større udstrækning at deltage i den internationale handel og fortsætte samarbejdet med de berørte lande med henblik på at nå dette mål; anerkender, at selv om EU's politikker er afgørende for at bistå dem i bestræbelserne på at nå disse mål, er det politiske tilsagn, som de afrikanske lande har givet, naturligvis af afgørende betydning;

8.  opfordrer indtrængende EU til altid at tage hensyn til de forskellige udviklingsniveauer blandt de afrikanske lande og regioner samt deres forskellige forventninger ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker over for Afrika, og til at vedtage målrettede og specifikke handelspræferencer eller foranstaltninger, der styrker produktion og forarbejdningskapacitet, regional integration og fremmer små og bæredygtige landbrug ved at fremme lokale fødevarer på de lokale markeder; fremhæver desuden behovet for, at enhver handelsaftale eller unilateral handelsordning mellem EU og afrikanske lande eller regionale grupperinger sørger for tilstrækkeligt asymmetriske tidsplaner for liberalisering, beskyttelse af nyoprettede industrier, udviklingsfremmende oprindelsesregler og effektive beskyttelsesklausuler;

9.  er af den opfattelse, at effektiv gennemførelse af WTO's aftale om handelslettelser og forenkling og gennemsigtighed af toldprocedurer vil bidrage til at styrke samhandelen mellem Europa og Afrika, hvilket navnlig vil gavne SMV'er og innovation;

10.  opfordrer EU til via sine handels- og investeringspolitikker at fokusere på vækst i den private sektor, støtte til innovation, konkurrenceevne og iværksætteri i Europa og Afrika og til at varetage sine anliggender med Afrika i overensstemmelse med principperne om bæredygtighed og socialt ansvar;

11.  mener, at "offentlig-private partnerskaber" har en afgørende rolle at spille i den økonomiske udvikling, for så vidt som de gør den private sektor mere dynamisk og fremmer synergier mellem institutionerne og de økonomiske aktører, og at de derfor bør støttes i denne strategi;

12.  opfordrer til, at europæiske investeringsprojekter i Afrika styres af princippet om ejerskab, således at modtagerlandene kan tage ansvaret for deres egne udviklingsmodeller;

13.  forventer, at EU udarbejder strategiske planer for samarbejde i dialog med Afrika i fremtiden;

14.  opfordrer EIB og Kommissionen til navnlig via den eksterne investeringsplan (EIP) at investere i projekter med et højt jobskabelsespotentiale og i de prioriterede områder ren energi, infrastruktur, sundhed og medicinsk forskning;

15.  understreger, at støtte til investeringsprojekter bør gøres betinget af økonomisk effektivitet og forventede økonomiske resultater i et forsøg på at fremme handelen på det afrikanske marked og med tredjelande og regioner og på at øge industriernes forarbejdningskapacitet i de afrikanske lande;

16.  minder om, at EU's investeringspolitik, især når der er tale om offentlige midler, skal bidrage til virkeliggørelsen af målene for bæredygtig udvikling; minder om nødvendigheden af at styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden i udviklingsfinansieringsinstitutionerne og de offentlig-private partnerskaber, så det bliver muligt at følge og kontrollere pengestrømmene, bæredygtigheden af gældsætningen og merværdien i form af bæredygtig udvikling i forbindelse med deres projekter;

17.  er af den opfattelse, at den digitale udvikling kunne føre til muligheder for vækst i Afrika – f.eks. via e-handel eller betalinger via telefon – og at udviklingen af politikker i EU og Afrika bør bidrage til at forbedre adgangen til elektricitet og internettet i Afrika;

18.  opfordrer til gennemsigtighed i handelsaftalerne og til alle relevante interessenters fulde deltagelse, herunder civilsamfundet i de pågældende lande, gennem formelle høringer, i fremtidige forhandlinger og gennemførelsen af de aftaler, som i øjeblikket er under forhandling;

19.  opfordrer til, at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens indarbejdes fuldt ud i EU's handelsforbindelser med Afrika, hvilket indebærer medtagelse af håndhævelige klausuler om handel og bæredygtig udvikling i alle EU's handelsaftaler med afrikanske lande, i overensstemmelse med det tilsagn, der blev givet af Kommissionen i strategien "Handel for alle";

20.  glæder sig over den indsats, som EU har gjort i de seneste år med henblik på at fremme virksomhedernes sociale ansvar; opfordrer EU til fortsat at træffe foranstaltninger til at sikre, at virksomhederne er fuldt ud ansvarlige i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser og miljømæssige forbrydelser; deler i denne forbindelse den opfattelse, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder bør være en del af enhver fremtidig aftale mellem de afrikanske lande og EU, og opfordrer begge parter til at inddrage dem i eventuelle revisioner; opfordrer desuden EU til effektivt at fremme due diligence-forpligtelser for at sikre de globale forsyningskæders bæredygtighed;

21.  forventer endvidere, at der udvikles en strategi for bekæmpelse af korruption og ulovlig kapitalflugt fra Afrika, og insisterer på, at udviklingen af de regionale afrikanske markeder tages i betragtning i fremtiden;

22.  mener, at det er afgørende, at EU-Afrika-strategien tager hensyn til betydningen af kvinders rolle i samfundenes økonomiske udvikling og modstandsdygtigheden både i Europa og i Afrika, og at der bør udformes projekter med dette for øje.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.9.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Tiziana Beghin, Santiago Fisas Ayxelà, Eleonora Forenza, Karoline Graswander-Hainz, Heidi Hautala, France Jamet, Bernd Lange, David Martin, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Viviane Reding, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Adam Szejnfeld, Hannu Takkula, Iuliu Winkler, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Klaus Buchner, Edouard Ferrand, Agnes Jongerius, Sajjad Karim, Sander Loones, Paul Rübig, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Massimiliano Salini, Bogdan Brunon Wenta

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

32

+

ALDE

Hannu Takkula

ECR

Emma McClarkin, Jan Zahradil, Sajjad Karim. Sander Loones

EFDD

Tiziana Beghin, William (The Earl of) Dartmouth

GUE/NGL

Anne-Marie Mineur, Eleonora Forenza, Helmut Scholz

PPE

Adam Szejnfeld, Bogdan Brunon Wenta, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Iuliu Winkler, Jarosław Wałęsa, Laima Liucija Andrikienė, Massimiliano Salini, Paul Rübig, Santiago Fisas Ayxelà, Tokia Saïfi, Viviane Reding

S&D

Agnes Jongerius, Alessia Maria Mosca, Bernd Lange, David Martin, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Karoline Graswander-Hainz, Maria Arena, Sorin Moisă

Verts/ALE

Heidi Hautala, Klaus Buchner

2

-

ENF

Edouard Ferrand, France Jamet

0

0

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (29.9.2017)

til Udviklingsudvalget

om EU-Afrika-strategien: en stærk drivkraft for udvikling

(2017/2083(INI))

Ordfører for udtalelse: Cécile Kashetu Kyenge

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Afrika og EU er forbundet gennem migrations- og mobilitetsproblemstillinger og står over for fælles udfordringer med hensyn til sikkerhed og foranstaltninger til bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet; der henviser til, at disse problemstillinger skal tackles samlet og på en praktisk måde;

1.  understreger, at EU-Afrika-strategien, når først den er gennemført, bør adressere alle aspekter af migration, international beskyttelse og tvangsfordrivelse, med fokus på principperne om solidaritet, partnerskab og fælles ansvar samt gensidig ansvarlighed for så vidt angår menneskerettighederne;

2.  bemærker, at den atmosfære af usikkerhed, som hænger sammen med de konflikter, der hærger i Afrika, svækker god regeringsførelse og skaber et miljø, der ikke er befordrende for vækst, beskæftigelse, investeringer og udvikling; understreger, at demokratiske og gennemsigtige statslige strukturer, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene og god regeringsførelse er afgørende for de afrikanske landes udvikling; mener, at Afrika er en central partner på den internationale scene, og at EU bør styrke sit samarbejde og sin politiske dialog med dette kontinent og give sine afrikanske partnere mere indflydelse på grundlag af fælles tillid; understreger, at EU's udviklingsfinansiering og -bistand bør fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse i de afrikanske lande; opfordrer til et stærkere og mere politisk partnerskab mellem EU og Afrika og en specifik finansiel ramme til at tackle disse problemstillinger;

3.  understreger at Afrika-EU-strategien skal kunne tage højde for de afrikanske landes betydelige mangfoldighed og derfor kunne tilpasse sig de specifikke forhold i hvert partnerland;

4.  erkender udviklingsforskellene mellem de forskellige lande på det afrikanske kontinent; opfordrer EU til at samarbejde med strategiske partnere og førende lande, som i politisk, økonomisk og social forstand kan skabe et klima i Afrika, der er gunstigt for vækst og udvikling, navnlig ved hjælp af bilaterale aftaler og regionale strategier, således at det bliver muligt at bekæmpe de underliggende årsager til migration mellem Afrika og Europa;

5.  mener, at selv om partnerskabet mellem Afrika og EU bør være et centralt element i vores udviklingsbistandspolitikker og de foranstaltninger, der iværksættes i Afrika, er de afrikanske lande og deres ledere fortsat hovedansvarlige for deres eget kontinents fremtid; mener derfor, at EU bør støtte de afrikanske lederes indsats for at fremme et stabilt og blomstrende miljø i Afrika og et samarbejde, der er baseret på vores fælles interesser i fred, sikkerhed og god regeringsførelse;

6.  påpeger, at migration og mobilitet i Afrika og mellem Afrika og EU er til fordel for begge kontinenter, og at en holistisk tilgang til migration og mobilitet er af afgørende betydning for at sætte skub i en bæredygtig udvikling, fremme demokratiet, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at udvikle nye partnerskaber inden for mobilitet og migration med afrikanske partnerlande;

7.  erkender, at Afrikas befolkning forventes at nå op på 2,4 milliarder i 2050 og primært vil bestå af unge(1); glæder sig over villigheden til at sætte fokus på ungdommen inden for rammerne af partnerskabet mellem Afrika og EU; tilskynder EU til yderligere at indkredse og støtte initiativer, der er inspireret af unge, som fremmer demokrati, retsstat og menneskerettigheder, og til at styrke sit samarbejde med afrikanske lande om bekæmpelsen af rekruttering af børnesoldater, kvindelig kønslemlæstelse, tvangsægteskaber og enhver anden krænkelse af børns rettigheder; minder om, at én mobil studerende ud af ti på verdensplan er afrikansk, hvoraf halvdelen kommer til Europa; fremhæver betydningen af at prioritere udveksling af viden for for enhver pris at forhindre en hjerneflugt fra Afrika;

8.  opfordrer navnlig til gennemførelse af direktiv (EU) 2016/801 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter og au pair-ansættelse til fordel for afrikanske studerende;

9.  erkender, at voldelige konflikter, forfølgelse, ulighed, menneskerettighedskrænkelser, terrorisme, undertrykkende regimer, naturkatastrofer, klimaforandringer og kronisk fattigdom har medført befolkningsbevægelser og en stigning i migrationen til Europa i de senere år; minder dog om, at international migration i Afrika involverer mindre end 35 millioner personer, og at mere end 85 % af migrationen finder sted inden for det afrikanske kontinent; understreger, at flygtninge og migranter har de samme universelle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

10.  minder om, at størstedelen af flygtningene og migranterne modtages af udviklingslandene, og om at befolkningsbevægelserne hovedsageligt finder sted i og mellem disse lande; understreger, at disse landes bistandssystemer står over for store udfordringer, som risikerer i alvorlig grad at kompromittere beskyttelsen af en voksende fordrevet befolkning;

11.  fremhæver især vold mod og forfølgelse af mennesker på grund af deres race, etnicitet, religion/tro, seksuelle orientering, kønsidentitet og kønskarakteristika, som udgør en tilsidesættelse af internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet og de grundlæggende frihedsrettigheder, hindrer udvikling og fører til store strømme af flygtninge og migranter;

12.  anser terrorisme for at være en global trussel mod den regionale fred og stabilitet, bæredygtig udvikling og indre sikkerhed, som skal tackles på en koordineret måde af de nationale regeringer, regionale og internationale organisationer og EU's agenturer; minder om, at organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge, ulovlig handel med narkotika og vilde dyr og planter samt piratvirksomhed har ubestridelige konsekvenser for de afrikanske lande; opfordrer til et øget samarbejde inden for EU-Afrika-strategien med henblik på at forhindre straffrihed, fremme retsstatsprincippet og udvidelsen af politiets og retsvæsenets kapacitet for at lette udvekslingen af oplysninger og god praksis samt forebygge, modvirke og bekæmpe finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet og retsforfølge gerningsmændene; mener, at strategien for bekæmpelse af terrorisme også bør omfatte foranstaltninger til forebyggelse af radikalisering, som fører til voldelig ekstremisme i Afrika og Europa, især blandt unge;

13.  henleder opmærksomheden på, at migrations- og mobilitetsdialogen mellem Afrika og EU bør fremme mobilitet og fri bevægelighed for personer, og ikke kun veluddannede, i Afrika og mellem Afrika og EU på grundlag af en veladministreret og rettighedsbaseret tilgang, der omfatter styrkelsen af sikre og lovlige migrationskanaler; opfordrer EU og dets medlemsstater til at lette familiesammenføring;

14.  gentager sin opfordring til styrkelse af lovlige kanaler for personer, der har behov for international beskyttelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilbyde deres genbosættelsespladser til et betydeligt antal flygtninge i betragtning af det samlede antal flygtninge, som afrikanske lande huser; opfordrer i denne henseende til, at der etableres en europæiske ramme for genbosættelse, som er nem at omsætte i praksis for medlemsstaterne, og som tilskynder EU og dets medlemsstater til at spille en afgørende og eksemplarisk rolle for så vidt angår genbosættelse på verdensplan; minder medlemsstaterne om at stille alle de nødvendige faciliteter til rådighed såvel som en plan for oprettelse af nye og sikre ruter for asylansøgere, navnlig for udsatte personer, på EU's ambassader og konsulater i oprindelseslande eller transitlande;

15.  opfordrer desuden EU og dets medlemsstater til at samarbejde med og yde bistand til afrikanske lande, som står over for flygtningestrømme eller gennemlever længerevarende kriser, med henblik på at øge deres asylkapacitet og beskyttelsessystemer; minder om, at alt samarbejde i forbindelse med migration og asyl skal sigte mod at fremme respekten for principperne om de grundlæggende rettigheder, som styrer EU's migrations- og asylpolitik;

16.  minder om vigtigheden af at give så megen information som muligt til potentielle migranter om de farer, der er uløseligt forbundet med irregulære migrationsruter, men også om deres fremtidsmuligheder i EU, navnlig hvad angår beskæftigelse og uddannelse;

17.  minder om, at der senest i 2018 skal udarbejdes to "global compacts", for henholdsvis migration og flygtninge, i FN-regi som opfølgning på New York-erklæringen om flygtninge og migranter, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 19. september 2016, og at dialogen mellem Afrika og EU bør intensiveres for at identificere fælles prioriteter, hvor det er muligt;

18.  understreger, at tilbagesendelser kun må finde sted efter en vurdering af hver enkelt sag og under fuld respekt for de pågældendes rettigheder, og at ethvert forsøg på afvisning af migranter ved grænsen er i strid med EU-retten og folkeretten; mener, at tilbagesendelse af migranter kun bør ske på en sikker måde, at frivillig tilbagevenden bør foretrækkes frem for tvangsmæssig tilbagesendelse, og at reintegration af migranter bør adresseres systematisk;

19.  opfordrer til et effektivt, styrket og systematisk samarbejde med afrikanske lande, herunder en stærk og reel genbosættelsespolitik og finansiel efterforskning som led i bekæmpelsen af handel med migranter og menneskesmugling; opfordrer EU og de afrikanske lande til at styrke deres samarbejde og deres indsats for at sætte en stopper for den menneskehandel og -smugling, som finder sted mellem de to kontinenter;

20.  anerkender det strategiske potentiale i de afrikanske diasporaer i hele verden, både med hensyn til pengeoverførsler og deres ikkefinansielle værdi for så vidt angår evnen til at opbygge og fremme fred, demokrati, god regeringsførelse og social stabilitet; henleder opmærksomheden på, at det er vigtigt at samarbejde med disse diasporaer og koble dem sammen med udviklingsprojekter for at sikre, at de bidrager til udviklingspolitikkernes effektivitet;

21.  minder om, at afrikanske ledere har givet et tilsagn om at sætte skub i vækst, udvikling, fremgang og god regeringsførelse på det afrikanske kontinent inden 2063; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte udviklingslandene, så de kan vedtage langsigtede politikker, der respekterer retten til fri bevægelighed, uddannelse, sundhed og beskæftigelse; fremhæver behovet for, at EU, og navnlig dets medlemsstater, støtter de mindst udviklede lande (LDC-landene) i deres bestræbelser på at bekæmpe klimaforandringer for at undgå at forværre fattigdommen i disse lande;

22.  anbefaler en yderligere indsats for at implementere Valettahandlingsplanen for human og bæredygtig forvaltning af migration på begge sider af Middelhavet; minder om betydningen af initiativer til at øge dialogen og samarbejdet omkring migrationsspørgsmål, såsom Rabatprocessen og Khartoumprocessen;

23.  kræver en bedre parlamentarisk kontrol af de samarbejdsaftaler, som indgås med tredjelande, samt af de relevante EU-agenturers eksterne samarbejdsaktiviteter.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

28.9.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

2

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Heinz K. Becker, Malin Björk, Michał Boni, Caterina Chinnici, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Laura Ferrara, Lorenzo Fontana, Kinga Gál, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Sophia in ‘t Veld, Dietmar Köster, Barbara Kudrycka, Cécile Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Roberta Metsola, Louis Michel, Péter Niedermüller, Soraya Post, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Marie-Christine Vergiat, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marina Albiol Guzmán, Anna Hedh, Lívia Járóka, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jean Lambert, Gilles Lebreton, Angelika Mlinar, Emil Radev, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Jaromír Štětina

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Andrea Bocskor, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

41

+

ALDE

Nathalie Griesbeck, Sophia in ‘t Veld, Louis Michel, Angelika Mlinar, Cecilia Wikström

ECR

Branislav Škripek, Helga Stevens

EFDD

Laura Ferrara

PPE

Heinz K. Becker, Andrea Bocskor, Michał Boni, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Kinga Gál, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Lívia Járóka, Barbara Kudrycka, Roberta Metsola, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Jaromír Štětina, Traian Ungureanu

S&D

Caterina Chinnici, Tanja Fajon, Ana Gomes, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Cécile Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Péter Niedermüller, Soraya Post, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Birgit Sippel, Josef Weidenholzer

VERTS/ALE

Jan Philipp Albrecht, Jean Lambert, Judith Sargentini

2

-

ENF

Lorenzo Fontana, Gilles Lebreton

6

0

GUE/NGL

Marina Albiol Guzmán, Malin Björk, Cornelia Ernst, Marie-Christine Vergiat

PPE

Emil Radev

S&D

Dietmar Köster

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

World population prospects, FN, 2015.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.10.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

5

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Nirj Deva, Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Maria Heubuch, György Hölvényi, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Maurice Ponga, Lola Sánchez Caldentey, Eleftherios Synadinos, Eleni Theocharous, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská, Joachim Zeller, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marina Albiol Guzmán, Thierry Cornillet, Brian Hayes, Cécile Kashetu Kyenge, Florent Marcellesi

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

France Jamet


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

19

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Thierry Cornillet, Paavo Väyrynen

ECR

Nirj Deva, Eleni Theocharous

PPE

Brian Hayes, György Hölvényi, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Maurice Ponga, Bogdan Brunon Wenta, Joachim Zeller, Željana Zovko

S&D

Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Cécile Kashetu Kyenge, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon

5

-

EFDD

Ignazio Corrao

ENF

France Jamet

GUE/NGL

Marina Albiol Guzmán, Lola Sánchez Caldentey

NI

Eleftherios Synadinos

3

0

PPE

Anna Záborská

Verts/ALE

Maria Heubuch, Florent Marcellesi

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik