BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Hannu Takkula til medlem af Revisionsretten

26.10.2017 - (C8-0330/2017 – 2017/0814(NLE))

Budgetkontroludvalget
Ordfører: Indrek Tarand

Procedure : 2017/0814(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0338/2017
Indgivne tekster :
A8-0338/2017
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Hannu Takkula til medlem af Revisionsretten

(C8-0330/2017 – 2017/0814(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0330/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0338/2017),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 19. oktober 2017 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Hannu Takkula til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

BILAG 1: CURRICULUM VITÆ for Hannu Takkula

Uddannelse

Doktorgrad i pædagogik, Laplands Universitet (2016)

Kandidateksamen i pædagogik, Laplands Universitet (1993)

Nationalt forsvarskursus (1997)

Uddannelse i forvaltning af økonomisk politik (1997)

Karriere

Medlem af Europa-Parlamentet (2004–2014, 2015–)

Medlem af Europa-Parlamentet (1995–2004)

Lærer på Anetjärvi folkeskole, Posio (1992-1995)

Chefredaktør på den lokale radiostation "Radio Roy", Rovaniemi (1990-1992)

Freelance-kulturjournalist (1987–1990)

Revisor, Nopan rakennusliike Oy (1985-1986)

Tammerfors Operas kor (1984–1986)

Croupier, Raha-automaattiyhdistys, RAY (1982–1983)

Bud, Seuturakennus Oy og Oulun Rakennus (1979–1981)

Ordener

Ridder af første klasse af Finlands Løves Orden — FL K I 2003

Aktiviteter

Næstformand i Centerpartiet (2002-2003)

Næstformand i det finske volleyballforbund (2015-2016)

Teosto ry, ekspertmedlem af bestyrelsen (2014–2016)

Revisor, den finsk-israelske handelssammenslutning (2009-2015)

Formand for den finske psoriasisforening (2004–2011)

Medlem af det statslige motionsråd i Finland (2002–2007)

Organisationskomitéen for VM i atletik i 2005, medlem (2003–2005)

Bestyrelsen for den finske nationaloperas fond, medlem (1999–2004)

Volleyballklubben Napapiirin Palloketut, formand (2000–2007)

Foreningen af Laplands ungdomsklubber, formand (1997–2002)

Finland Festival, Jutajaiset, formand (1997–2002)

Medlem af kommunalbestyrelsen i Rovaniemi landkommune (2000–2004)

Ounasvaara Skiklubs PR-udvalg (1990–1992)

Sportsklubben Posion Pyrintö, juniortræner, PR-udvalget (1992–1996)

Sammenslutningen af finske lærerstuderende, formand (1990)

Sprogkundskaber

Finsk (modersmål), engelsk (flydende, arbejdssprog), svensk (mellemniveau, attest for sprogkundskaber i 1992)

Hverv i det nationale parlament i Finland

Tidligere medlemskaber og hverv i det nationale parlament i Finland:

Statsrevisor 1.1.2004-8.9.2004

Medlem af den finske delegation til OSCE's Parlamentariske Forsamling (2.4.2003–20.7.2004)

Medlem af den finske delegation til Europarådet (2.4.2003–20.7.2004)

Medlem af Konventet om Europas fremtid, (1.6.2003-31.12.2003)

Revisor i det finske parlament (11.2.1997-31.12.1999)

Medlem af delegation til den nationale offentlige pensionskasse (16.6.1997-1.4.2003)

Medlem af den finske delegation til Nordisk Råd (11.2.2000–18.3.2003)

Medlem af valgkollegiet (31.3.1995–23.3.1999)

Medlem af Det Store Udvalg (29.4.2003-20.7.2004), næstformand (30.4.2003-20.7.2004)

Forsvarsudvalget, suppleant (2.4.2003-20.7.2004)

Medlem af Udenrigsudvalget (7.4.1999-20.7.2004)

Fremtidsudvalget, suppleant (27.2.1996–23.3.1999)

Medlem af Miljøudvalget (5.4.1995–18.3.2003)

Medlem af Uddannelses- og Kulturudvalget (5.4.1995-23.3.1999), stedfortræder (7.4.1999-18.3.2003)

Aktiviteter i Europa-Parlamentet

Politiske grupper

27.4.2015–      : Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa

14.7.2009–30.6.2014 : Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa

20.7.2004–13.7.2009 : Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa

Næstformand

1.2.2007–13.7.2009 : Kultur- og Uddannelsesudvalget

Medlem

1.2.2017–   : Budgetkontroludvalget

29.4.2015–     : Udvalget om International Handel  

29.4.2015–     : Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater

29.4.2015– : Styringsgruppen for Den Parlamentariske Konference om WTO

13.2.2012–30.6.2014 : Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand

19.1.2012–30.6.2014 : Kultur- og Uddannelsesudvalget

16.9.2009–30.6.2014 : Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen

16.9.2009–30.6.2014 : Delegationen for Forbindelserne med Israel

16.7.2009–18.1.2012 : Kultur- og Uddannelsesudvalget

14.3.2007–13.7.2009 : Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand

31.1.2007–31.1.2007 : Kultur- og Uddannelsesudvalget

15.1.2007–30.1.2007 : Kultur- og Uddannelsesudvalget

15.9.2004–13.3.2007 : Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand

21.7.2004–14.1.2007 : Kultur- og Uddannelsesudvalget

Suppleant

2.9.2015–     : Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand

1.9.2015–     : Delegationen for Forbindelserne med Hviderusland

1.9.2015–     : Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling Euronest

29.4.2015–     : Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

29.4.2015–     : Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet

29.4.2015–     : Regionaludviklingsudvalget

1.9.2015–6.2.2017 : Kultur- og Uddannelsesudvalget

19.1.2012–30.6.2014 : Udvalget om Industri, Forskning og Energi

16.9.2009–12.2.2012 : Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand

16.7.2009–18.1.2012 : Udvalget om Industri, Forskning og Energi

14.3.2007–13.7.2009 : Delegationen for Forbindelserne med Israel

31.1.2007–13.7.2009 : Udvalget om International Handel

31.1.2007–13.7.2009 : Underudvalget om Menneskerettigheder

15.1.2007–30.1.2007 : Transport- og Turismeudvalget

15.9.2004–13.3.2007 : Delegationen for Forbindelserne med Israel

15.9.2004–13.7.2009 : Delegationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU (3.9.2004–14.1.2007): Transport- og Turismeudvalget

30.7.2004–2.9.2004 : Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (22.7.2004–29.7.2004): Transport- og Turismeudvalget

Tværpolitiske grupper

27.4.2015–     Den tværpolitiske gruppe om sport

20.9.2004–30.6.2014: Den tværpolitiske gruppe om sport

20.9.2004–30.6.2014: Den tværpolitiske gruppe "musikvenner"

Publikationer:

Bøger: Tulevaisuuden puolesta, Sydänääniä Euroopasta (2014); Quo vadis, Europe? " (2009);

Mistä löytyisi rohkeus? (2007); Aamussa tuoksuu voitto-runosarja (digtsamling, 1985)

Artikler: Journalist, 1995–2004, bl.a. for Kaleva, Itä-Häme, Suomenmaa, Koillissanomat, Karjalainen, Forum24, Sanansaattaja

Indspilninger: LP: Karavaani (1987); CD: Matkan varrelta... (2013)

Hobbier og interesser

Sport, musik og organisatoriske aktiviteter

BILAG 2: Hannu Takkulas BESVARELSER AF SPØRGESKEMAET

Erhvervserfaring

1.  Faglige erfaringer inden for offentlige finanser. Angiv venligst Deres faglige erfaringer inden for offentlige finanser såsom budgetplanlægning, budgetgennemførelse, budgetforvaltning, budgetkontrol og budgetrevision.

Jeg har haft forskellige stillinger inden for offentlig administration med budgetplanlægning, budgetgennemførelse og budgetkontrol og revision blandt mine ansvarsområder. Mine faglige erfaringer inden for offentlige finanser er blevet yderligere styrket gennem mit arbejde som medlem af en kommunalbestyrelse og mere end 20 års erfaring inden for parlamentarisk arbejde, først i det finske parlament og siden i Europa-Parlamentet. Sammen med denne erfaring er vurdering af effektiviteten af finansielle aktiviteter blevet en naturlig indfaldsvinkel for mig i alle faglige sammenhænge.

I 1997 blev jeg af det finske parlament udpeget som delegeret til de sociale sikringsmyndigheder i Finland. De sociale sikringsmyndigheder i Finland er et uafhængigt offentligretligt organ, og dets administration og aktiviteter overvåges af delegerede, der udpeges af parlamentet. Mit hverv som delegeret omfattede tilsyn med kvaliteten og tilgængeligheden af de sociale sikringsmyndigheders tjenester. Delegationen kontrollerede sikringsmyndighedernes årsregnskab, og begrundelserne hertil, og traf beslutning om meddelelse af decharge til regeringen i henhold til det nødvendige retsgrundlag. Hvert år aflagde vi rapport om vores aktiviteter til parlamentet. Jeg varetog hvervet som delegeret i en samlet periode på syv år, hvilket gav mig mulighed for at blive fuldstændig fortrolig med budgetforvaltning, budgetkontrol og revision af de offentlige finanser.

Jeg arbejdede som revisor for det finske parlament i to år. Revisorerne er ansvarlige for revision af regnskaberne og forvaltningen i parlamentet og dets organer. Følgende organer i parlamentet var omfattet af disse ansvarsområder: parlamentskontoret, parlamentets ombudsmands kontor, den nationale revisionsmyndighed i Finland og forskningsinstituttet for internationale forbindelser og EU-anliggender (det finske institut for internationale anliggender).

Jeg har også haft stillingen som statsrevisor. Mine opgaver omfattede kontrol af lovligheden og hensigtsmæssigheden af statens budgetmæssige forvaltning og overholdelse af reglerne. I deres tilsynsopgaver bør statsrevisorerne koncentrere sig om den generelle status for og forvaltningen af de offentlige finanser samt om emner, som med rimelighed kan tænkes bragt til parlamentets kendskab.

Som statsrevisor førte jeg tilsyn ved at besøge forskellige organer og foretage revisioner af dem. Jeg var også i stand til at afgøre, hvilke organisationer der skulle undersøges. For eksempel indledte jeg en undersøgelse af polytekniske skolers indvirkning på den regionale økonomi, og resultaterne heraf styrkede de regionale beslutningstageres forståelse af betydningen af investeringer i uddannelse for den regionale udvikling.

I Europa-Parlamentet har jeg arbejdet i Budgetkontroludvalget, der fører tilsyn med anvendelsen af EU's budgetmidler. Som medlem af dette udvalg fungerede jeg som ordfører om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) blandt andre opgaver. Mit medlemskab af Budgetkontroludvalget har været et godt udsigtspunkt til at studere EU's budgetforvaltning. Som følge af de beføjelser, jeg har fået tillagt i udvalget, har jeg været i stand til yderligere at sætte mig ind i forskellige EU-programmers og -institutioners programmer og finanser. Arbejdet som medlem af dette udvalg har skærpet den brede forståelse af forholdet mellem Unionens mål, aktiviteter og finanser, som jeg har tilegnet mig i løbet af min mandatperiode i Europa-Parlamentet.

2.  Hvad er de mest betydningsfulde resultater, De har opnået i Deres arbejdsliv?

I det meste af min karriere har jeg arbejdet inden for politik. Jeg har altid ment, at politik betyder at finde løsninger på spørgsmål af fælles interesse sammen med mine kolleger, således at enhver succes og ethvert vellykket resultat er opnået ved hjælp af stærke netværk samt deling af færdigheder og viden. Det at betegne beslutninger som noget, enkeltpersoner har opnået, yder ikke processen retfærdighed.

Jeg har også arbejdet i både den offentlige og den private sektor og er blevet betroet stillinger i ikke-statslige organisationer. Hver fase af min karriere indeholder resultater, som var betydelige i den pågældende periode.

I de første år af min karriere, fandt mine måske vigtigste resultater sted, da jeg arbejdede for en lokal radiokanal i Rovaniemi. Jeg blev forfremmet fra nyhedsjournalist til chefredaktør og administrerende direktør. Jeg blev opfordret til at forbedre og omlægge aktiviteterne på radiokanalen, der befandt sig i økonomiske vanskeligheder. Gennem min baggrund som revisor havde jeg de faglige kvalifikationer, der var nødvendige for at klare denne opgave. De finansielle mål, som bestyrelsen havde fastlagt, både nåede og overgik jeg forholdsvis hurtigt. Dette var et tidligt tegn på min evne til at arbejde effektivt i økonomisk forvaltning. Den succes, jeg opnåede i denne opgave, og den feedback, jeg modtog fra bestyrelsen, har været blandt de vigtigste resultater i min karriere uden for politik.

Med hensyn til milepæle i min politiske karriere kan jeg nævne min udnævnelse til næstformand i Finlands Centerparti i 2002 og, som følge heraf, koalitionsforhandler i 2003. Mens koalition blev oprettet, var jeg ansvarlig for hele Uddannelses- og Kulturministeriets administrative sektor. Dette omfattede udarbejdelse af politiske programmer og budgetrammer for regeringsperioden 2003-2007. Jeg havde til opgave at lede dokumentationsprocessen for Uddannelses- og Kulturministeriets administrative sektor til et godt resultat, hvilket var en af de faktorer, der førte til, at Parlamentet godkendte regeringsprogrammet. Jeg betragter dette som et af de vigtigste resultater i min karriere.

Som medlem af Europa-Parlamentet har jeg deltaget i mange procedurer til udarbejdelse af lovgivning, der påvirker borgernes liv. Jeg anser mit arbejde som ordfører for programmet Europa for Borgerne for at være mit vigtigste resultat som medlem af Europa-Parlamentet. Min betænkning var til det første "Europa for Borgerne"-program. At arbejde på områder, som var nye for både Kommissionen og medlemsstaternes repræsentanter, var både udfordrende og berigende. Efter min opfattelse viser den positive modtagelse, som dette program har fået i medlemsstaterne, og den enorme mængde af positiv feedback fra borgerne min evne til at styre brede emneområder og koordinere samarbejdet mellem institutioner og interessegrupper.

På det personlige plan kommer den måske bedste feedback, jeg nogensinde har modtaget, fra en af mine tidligere studerende, som fortalte mig, at min undervisning havde betydet begyndelsen på en ny, lysere fremtid. For mig var det rørende at høre, at de undervisningsmetoder og den opmuntring, jeg brugte i mit arbejde, havde givet anledning til noget så betydeligt i min studerendes liv.

3.  Hvilke faglige erfaringer har De inden for internationale multikulturelle og flersprogede organisationer eller institutioner beliggende uden for Deres hjemland?

Under mine universitetsstudier blev jeg valgt som formand for sammenslutningen af finske lærerstuderende, hvilket har givet mig min første kontakt med de nordiske og internationale studenterbevægelser. Senere, da jeg arbejdede på min doktorafhandling om læreruddannelse i Europa, arbejdede jeg tæt sammen med alle medlemsstaternes undervisningsministre og med flere universiteter.

Som medlem af det finske parlament deltog jeg i det interparlamentariske samarbejde gennem Den Interparlamentariske Union. Jeg deltog også i det nordiske samarbejde som medlem af Nordisk Råd. Desuden har jeg repræsenteret Finland i OSCE's Parlamentariske Forsamling og i Europarådet og dets komité for menneskerettigheder.

Som medlem af det finske parlaments udenrigsudvalg deltog jeg hvert år i den finske delegation til FN's Generalforsamling og i møder i Arktisk Råd samt, som medlem af parlamentets store udvalg, i møder i COSAC.

Som medlem af Europa-Parlamentet har jeg været medlem af styringsudvalget for Den Parlamentariske Konference om WTO. I min egenskab af medlem af Europa-Parlamentets Udvalg om International Handel har jeg udført adskillige rapporteringsopgaver og nøje fulgt Den Europæiske Unions handelspolitik og gennemførelsen heraf. Som medlem af Europa-Parlamentet har jeg deltaget aktivt i det parlamentariske samarbejde med landene i Middelhavsområdet og i Mellemøsten og i delegationer, som beskæftiger sig med New Zealand, Australien og USA. Som næstformand i Kultur- og Uddannelsesudvalget har jeg også været formand for udvælgelsesudvalget for Kommissionens "Golden Star Awards". Priserne tager sigte på at styrke den interkulturelle dialog.

Støtte til flersprogethed og mindretalssprog har været mit langsigtede mål i Europa-Parlamentet. Jeg har siden 2008 organiseret sprogugen i Europa-Parlamentet i samarbejde med University of Cambridges ESOL-enhed til afprøvning af sprogkundskaber. I 2013 tildelte University of Cambridge mig en "Enestående Bidrag"-pris i anerkendelse af mit arbejde til støtte for flersprogethed.

Jeg mener, at jeg som medlem af Revisionsretten vil råde over den fornødne ekspertise til at undersøge aktiviteter, der finder sted i forskellige kulturmiljøer, og forstå deres forskellige udgangspunkter og udfordringer.

4.  Er der blevet meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse var omfattet af en sådan procedure?

I alle stillinger, hvor dechargeproceduren er blevet anvendt, har jeg fået meddelt decharge. Mine vigtigste lederstillinger har været som næstformand i Finlands Centerparti, formand for den finske psoriasisforening, formand for Foreningen af Laplands ungdomsklubber og administrerende direktør på den lokale radiokanal i Rovaniemi.

5.  Hvilke af Deres tidligere stillinger skyldes politiske udnævnelser?

Inden min parlamentariske aktiviteter blev jeg valgt til forskellige stillinger på grundlag af mine erhvervsmæssige kvalifikationer. Jeg blev valgt til det finske parlament og senere Europa-Parlamentet fra listen over kandidater til Finlands Centerparti som følge af et demokratisk valg.

6.  Hvad er de tre vigtigste beslutninger, som De har været med til at træffe i Deres karriere?

I hele min karriere har jeg søgt at styrke strukturerne i et aktivt civilsamfund, således at alle kan få mulighed for at udvikle sig og fremme deres faglige kvalifikationer. Dette indebærer at konsolidere de grundlæggende europæiske værdier som f.eks. demokrati, menneskerettigheder, meningsfrihed og retsstatsprincippet på en sådan måde, at borgere, der befinder sig i sårbare situationer, også kan have de sikkerhedsnet, de har brug for som grundlag for et godt og sikkert liv.

1. Reform af den finske lovgivning om uddannelse

En af byggestenene i et godt og afbalanceret liv for borgerne er adgang til god uddannelse, der er gratis. Som medlem af kultur- og uddannelsesudvalget har jeg haft en central rolle i at reformere vores uddannelseslovgivning mellem 1995 og 1997 og således bidrage til at skabe et solidt grundlag for det finske samfunds fremtid. Kun et par år senere førte forbedringerne af de uddannelser, der tilbydes af finske skoler, til bedre resultater i kvalifikations- og videnbaserede vurderinger og en stigning i sagkundskaben i vores samfund. Det var her, grunden blev lagt til vores skolesystems succes i internationale sammenlignende undersøgelser som f.eks. PISA og PIRLS.

Det, der var væsentligt, var, at alle politiske grupper støttede udvalgets initiativ. Reformerne blev også godt modtaget i marken. Den dermed forbundne beslutning har spillet en rolle i at åbne et nyt internationalt kapitel i Finlands uddannelsespolitik. Reformen af vores uddannelseslovgivning har været et eksempel for mange lande, både i og uden for Unionen. Ved at udveksle vores bedste praksis har denne beslutning (truffet på nationalt plan) også bidraget til at forbedre og fremme uddannelse, læring og færdigheder i større målestok.

2. Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid

Som medlem af det finske parlament har jeg deltaget i konventet om Europas fremtid som repræsentant for min politiske gruppe og for Finland som sådan. Konventet var aktivt i 2002 og 2003. Dets formål var at forenkle EU's strukturer og gøre EU mere åbent og demokratisk.

Jeg mente, at det var særlig vigtigt at arbejde i konventet om Europas fremtid for at bane vej for udvidelsen af Den Europæiske Union samt drøfte, hvordan man kan udforme og planlægge EU's strukturer under hensyntagen til behovene i op til 30 medlemsstater. Det er efter min opfattelse vigtigt, at konventet – ud over at lægge grundlaget for EU's udvidelse mod øst – også fastslog, at alle de europæiske lande, der er rede til at dele vores fælles værdier og opfylde de betingelser, der er fastsat i Københavnskriterierne, er velkomne til at tilslutte sig Unionen.

Konventet om Europas fremtid forelagde et udkast til forfatning, der fastlagde et nyt grundlag for EU, der har gjort udvidelsen mulig. Desuden blev fælles grundlæggende værdier, som er forankret i demokratiet, fremhævet, og medlemskabsprincipperne blev styrket. Som medlem af konventet deltog jeg i en grundlæggende og vidtrækkende beslutning, der lagde grunden til et større og mere samlet Europa.

Et af de vigtige principper i denne udvidelse var lige behandling af gamle og nye medlemsstater og deres borgere. Vi ønskede, at delingen af Europa skulle bringes til ophør. Som europæisk beslutningstager følte jeg mig virkelig stolt over mit kontinent ved udarbejdelsen af denne beslutning. Som medlem af Revisionsretten vil jeg fortsætte mit arbejde, som har været inspireret af disse erfaringer, så vi kan sikre, at alle EU-borgere nyder lige behandling og har ret til at vide, hvordan de fælles EU-midler, som de har indbetalt, anvendes til at udvikle Unionen på en retfærdig og afbalanceret måde.

3. Udviklings- og handelspolitikken i Den Europæiske Union

Den tredje vigtige afgørelse vedrører handelspolitik, som har vidtrækkende konsekvenser for udviklingspolitikken. I det finske parlaments udenrigsudvalg repræsenterede jeg min gruppe og havde ansvaret for udviklingsspørgsmål. I denne rolle fulgte jeg Finlands bilaterale udviklingsprojekter nøje.

Som medlem af Europa-Parlamentets Udvalg om International Handel deltog jeg i de afsluttende forhandlinger i den multilaterale Doharunde i Nairobi i 2015. Dette ministermøde resulterede i en beslutning om at afskaffe eksportsubsidier, hvilket er af stor betydning for udviklingssamarbejdet. At fjerne eksportsubsidier støtter udviklingen af landbruget i udviklingslandene og fremmer finansiel stabilitet som følge heraf. Denne afgørelse afspejler også Unionens solidaritet i handelspolitikken, hvilket er et af vores centrale værktøjer til at påvirke og hjælpe udviklingslandene med at opbygge forudsætningerne for et bedre liv for deres borgere.

Som følge af mit arbejde med handelspolitik er jeg også bekendt med støttemekanismerne på dette område, navnlig gennem den makrofinansielle bistandsmekanisme for EU's nabolande. Jeg mener, at disse beslutninger vedrørende udviklings- og handelspolitikker har været af stor betydning, ikke kun for EU, men også for mennesker generelt.

Uafhængighed

7.  I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De opfylde dette krav i forbindelse med udøvelsen af Deres kommende hverv?

Uafhængighed er en central forudsætning for det arbejde, som et medlem af Revisionsretten udfører. Revisionsmyndighedens ligelige og effektive virke kræver upartiskhed og uafhængighed, og en revisor skal sikre, at vedkommendes vurdering ikke er underlagt nogen indflydelse udefra. Som medlem af Revisionsretten vil jeg følge dette princip betingelsesløst. Ved udførelsen af mine pligter vil jeg ikke modtage instrukser fra regeringer eller andre parter. Jeg ønsker at overholde kravet om fuldkommen uafhængighed og vil afvise enhver aktivitet, som kan bringe den i fare.

Skulle der opstå en situation, hvor der kunne være mulighed for nogen som helst form for interessekonflikt, vil jeg straks henvise sagen til formanden for Revisionsretten og anmode om vejledning om, hvordan man skal forholde sig. Ved at handle på denne måde kunne jeg gøre mit for at sikre, at min upartiskhed ikke bringes i fare, men opretholdes i alle aktiviteter.

8.  Har De eller Deres nærmeste (forældre, søskende, ægtefælle, registreret partner, børn) forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv?

Nej. En af mine sønner har en SMV, der forvalter saunareservationstjenester i Finland, men dets operationer har ikke og vil ikke have nogen tilknytning til Unionens aktiviteter eller operationer, der finansieres af EU.

9.  Vil De fremlægge alle Deres finansielle og øvrige interesser for Revisionsrettens formand og offentliggøre dem?

Ja, absolut. Som medlem af Europa-Parlamentet har jeg oplyst om mine finansielle forpligtelser. Jeg vil oplyse Revisionsrettens formand om alle mine økonomiske interesser og andre forpligtelser og om nødvendigt offentliggøre oplysningerne. Dette er vigtigt af hensyn til princippet om gennemsigtighed og for at styrke borgernes tillid.

10.  Er De involveret i nogen verserende retssager? I bekræftende fald, hvilke?

Nej, det er jeg ikke.

11.  Har de nogen aktiv eller udøvende politisk rolle? I givet fald, på hvilket niveau? Har De varetaget nogen politiske funktioner inden for de seneste 18 måneder? I bekræftende fald, hvilke?

Jeg er medlem af Europa-Parlamentet og formand for den parlamentariske delegation i Centerpartiet i Finland. Jeg er også suppleant i bestyrelsen i Centerpartiet i Finland.

12.  Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, hvis De udnævnes til medlem af Revisionsretten?

Ja.

13.  Hvordan vil De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, der involverer personer fra Deres hjemland?

Som medlem af Revisionsretten vil jeg skulle handle i fuld uafhængighed og helt upartisk i alle aktiviteter. Det betyder, at jeg vil behandle hvert enkelt tilfælde af uregelmæssigheder, svig og korruption på samme måde, uanset hvor uregelmæssighederne fandt sted, eller hvilket lands statsborgere der er involveret. Som medlem af Revisionsretten kan jeg ikke anvende forskellige målestokke i behandlingen af nogen sag, og jeg vil altid arbejde helt upartisk og i fuld uafhængighed.

Forebyggelse af svig, korruption og uregelmæssigheder er særlig vigtig for at bevare Den Europæiske Unions troværdighed og pålidelighed. Hvis der var mistanke om svig, ville jeg straks indberette sagen til formanden for Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Borgerne skal kunne have tillid til EU's organer under alle omstændigheder og navnlig til Revisionsretten og dens medlemmers upartiskhed.

Varetagelse af opgaver

14.  Hvad er efter Deres opfattelse de vigtigste kendetegn ved en forsvarlig økonomisk forvaltningskultur i en offentlig tjeneste? Hvordan kan Revisionsretten være med til at styrke den?

  En forsvarlig økonomisk forvaltningskultur bør være et absolut krav inden for den offentlige forvaltning. En upåklagelig forvaltning af skatteborgernes penge bør være en grundlæggende rettighed for EU's borgere. I henhold til princippet om god forvaltningsskik er det ikke blot af afgørende betydning at handle i overensstemmelse med reglerne, men det er lige så vigtigt med tilstrækkelig informationsdeling.

En forsvarlig økonomisk forvaltning kræver, at man overholder principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Revisionsrettens rolle ved opfyldelsen af dette princip er at producere uafhængige revisionsberetninger om relevante områder og at offentliggøre dem i god tid. På denne måde informeres både Europa-Parlamentet og EU's borgere rettidigt om, hvordan deres midler forvaltes. Beretningerne bør indeholde både god praksis og spørgsmål, der kræver forbedringer. Ved at dele både det positive og det negative, kan vi påvirke og forbedre den finansielle forvaltning så effektivt som muligt.

Rettidighed garanteres ved at følge de lovgivningsmæssige procedurer, hvilket giver Revisionsretten mulighed til at vælge målene for sine særberetninger, så disse bedst tjener den lovgivningsmæssige proces og giver Parlamentet de oplysninger, det har behov for. Dette udgør også en del af en effektiv anvendelse af Revisionsrettens egne ressourcer.

Først og fremmest må man være opmærksom på procedurernes gennemsigtighed. Det bør være klart for enhver skatteyder, hvor pengene går hen, og hvordan de anvendes. Udveksling af disse oplysninger bør ikke være undtagelsen, men reglen. EU's borgere skal kunne stole på, at deres penge forvaltes korrekt.

15.  I henhold til traktaten skal Revisionsretten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De forbedre samarbejdet mellem Retten og Europa-Parlamentet yderligere (navnlig dets Budgetkontroludvalg) med henblik på både at styrke det offentlige tilsyn med brugen af penge og sikre mest valuta for pengene?

Min faglige erfaring i Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg vil sikkert være gavnlig med henblik på at forbedre samarbejdet mellem Revisionsretten og Europa-Parlamentet. For at yde den bistand, der er omhandlet i artikel 287 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (om oprettelse af Revisionsretten), skal Revisionsretten overveje betydningen af samarbejdet mellem Revisionsretten og Europa-Parlamentet i forbindelse med planlægningen af sit eget arbejde og revision.

Hvis dette samarbejde skal lykkes, er det nødvendigt, at samspillet fungerer. Et velfungerende samarbejde mellem to vigtige institutioner kræver planlægning: Et klart årligt arbejdsprogram for Revisionsretten og en planlagt tidsplan for fremtidige revisionsberetninger vil gøre planlægning af arbejdet lettere for Parlamentet og i særdeleshed Budgetkontroludvalget. På denne måde kan der sikres, at pligterne udføres rettidigt, og vi kan undgå situationer, hvor en sag ikke kan drøftes i Parlamentet, før den er nået igennem Budgetkontroludvalgets undersøgelse i lovgivnings- og budgetproceduren. Revisionsretten bør give Europa-Parlamentet sin årlige plan tidligt nok til, at Parlamentet kan udarbejde sin arbejdsplan og kalender.

Som jeg har understreget i punkt 14, er rettidighed en af de ting, der er påkrævet for at kunne kontrollere anvendelsen af finansielle midler og navnlig sikre effektiviteten.

16.  Hvilken form for merværdi mener De, at resultatrevisioner tilfører, og hvordan bør resultaterne heraf indarbejdes i forvaltningsprocedurerne?

Resultatrevisioner giver et overblik over det mest centrale spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af midler, hvilket er, om de anvendes hensigtsmæssigt. Midler kan anvendes nøjagtig i overensstemmelse med reglerne, men det bidrager ikke nødvendigvis til en økonomisk, effektiv eller indflydelsesrig fremgangsmåde. Opnåelse af resultater bør fremhæves kraftigere, da dette gør det muligt reelt at vurdere, om midlerne er blevet anvendt korrekt.

Revisionsretten foretager resultatrevisioner med henblik på at fremlægge bemærkninger og henstillinger, og det påhviler Kommissionen, navnlig den kommissær, der er ansvarlig for det pågældende emne og den pågældende generaldirektør, at tage hensyn til dem.

Revisionerne og henstillingerne fra Revisionsretten bør tages i betragtning ved administrative aktiviteter som et led i udviklingen af operationer. De oplysninger, der fremkommer gennem revisioner, bør anvendes til at forbedre både eksisterende administrative processer og planlægning af fremtidige processer. På denne måde kan de bedst mulige fordele opnås fra de udførte revisioner og de deraf følgende oplysninger.

17.  Hvordan kan samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsorganer og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revisionen af EU's budget forbedres?

Der er intet samarbejde uden dialog og interaktion. Udviklingen af samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsorganer og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) kunne også indledes ved at udveksle bedste praksis. Bedste praksis fra de nationale revisionsinstitutioner vil især lette samarbejdet mellem disse organer. I overensstemmelse med den praksis, der præsenteredes i dette års årsberetning, kan bedste praksis findes og deles internationalt, også uden for EU's grænser.

Samordnede revisioner er også en form for samarbejde, som gør det muligt at udvikle god praksis. Princippet om uafhængighed, der er fastsat i traktaterne, skal overholdes ved udførelse af fælles aktiviteter. Navnlig med hensyn til arbejdsdeling og at undgå overlappende arbejde kan samarbejdet mellem de nationale revisionsorganer og Revisionsretten resultere i værdifulde ressourcebesparelser.

I mit arbejde som medlem af Revisionsretten vil jeg gå aktivt i dialog med både Europa-Parlamentet og de nationale revisionsmyndigheder. Grundlaget for et godt samarbejde er, at Revisionsretten aktivt deler oplysninger om sine aktiviteter og dermed fremmer princippet om gennemsigtighed mellem Europa-Parlamentet og de nationale revisionsinstitutioner. 

18.  Hvordan vil De yderligere forbedre Revisionsrettens rapportering med henblik på at give Europa-Parlamentet alle nødvendige oplysninger om nøjagtigheden af de data, som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen?

Pålidelige og nøjagtige oplysninger fra medlemsstaterne til Kommissionen er nødvendige for en korrekt gennemførelse af budgettet. Hver medlemsstat er ansvarlig over for sine borgere for at opfylde reglerne for finansiel forvaltning og at have eksemplariske principper for god forvaltningspraksis og at give Kommissionen korrekte og tilstrækkelige oplysninger om begrundelsen for betalinger.

Med mit kendskab til Europa-Parlamentets arbejde og navnlig arbejdet i Budgetkontroludvalget, der arbejder tæt sammen med Revisionsretten, vil jeg bestemt tage nytten af rapportering til Europa-Parlamentet i betragtning. Der bør kanaliseres investeringer med henblik på at øge kvaliteten af rapporteringsindholdet og dermed stille relevante oplysninger til rådighed for medlemmerne af Europa-Parlamentet: Målet bør være at skabe merværdi for Parlamentets arbejde, især hvad angår dechargebetænkningerne. Al kommunikation fra Revisionsretten til Europa-Parlamentet skal være klar, og kvaliteten bør være genstand for konstant opmærksomhed.

Revisionsrettens årsberetning udgør ikke den eneste mulighed for informationsudveksling: Tværtimod er der flere måder at udveksle analyser af oplysningernes pålidelighed på. Revisionsretten kunne også producere korte, hurtige rapporter om nøjagtigheden af de oplysninger, som medlemsstaterne fremsender på visse politikområder.

I løbet af næste år vil EU udbetale et rekordhøjt beløb i samhørighedsfinansiering, som er blevet ramt af usædvanlige forsinkelser. Navnlig i sådanne situationer bør vi i stigende grad kunne have tillid til, at alle oplysninger fremlægges sandfærdigt og korrekt, samtidig med at det garanteres, at Revisionsretten anvender sine ressourcer effektivt med henblik på at udrydde fejlagtige begrundelser for betaling. Med det voksende revisionspres vil det blive afgørende at målrette ressourcerne præcist, og dette skal planlægges omhyggeligt af Revisionsretten.

Et punkt, som jeg har nævnt flere gange, er udveksling af oplysninger. Kommissionen bør aktivt og klart oplyse medlemsstaterne om, hvilke oplysninger de skal fremsende. Parlamentet har flere gange bemærket, at disse oplysninger er tilgængelige via Internettet. Når oplysninger skal udveksles, er der altid en debat om, hvordan man kan undgå en administrativ byrde. Balancen bør lægge større vægt på tilgængeligheden af passende og tilstrækkelige oplysninger vedrørende begrundelsen for betaling snarere end strømlinede administrative procedurer. Alt dette vender altid tilbage til det grundlæggende princip om, at borgerne i Den Europæiske Union bør vide, hvordan EU's midler bruges.

Andre væsentlige spørgsmål

19.  Vil De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgiver en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Revisionsretten?

Ja. I traktaten kræves det, at Revisionsrettens medlemmer kan udføre deres opgaver uafhængigt og professionelt i Unionens almene interesse. Med henblik på at kunne varetage disse opgaver godt og med gode resultater er det vigtigt at bevare et fortroligt forhold til Europa-Parlamentet og Budgetkontroludvalget.

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Delvis fornyelse af medlemmerne af Revisionsretten – den finske kandidat

Referencer

12248/2017 – C8-0330/2017 – 2017/0814(NLE)

Dato for høring / anmodning om godkendelse

21.9.2017

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CONT

5.10.2017

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Indrek Tarand

2.10.2017

 

 

 

Dato for vedtagelse

19.10.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

13

9

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Jonathan Arnott, Inés Ayala Sender, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Cătălin Sorin Ivan, Arndt Kohn, Bogusław Liberadzki, Monica Macovei, Notis Marias, Petri Sarvamaa, Bart Staes, Indrek Tarand, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Richard Ashworth, Karin Kadenbach, Julia Pitera, Patricija Šulin

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jan Huitema, Wajid Khan, Momchil Nekov, Monika Smolková, Lieve Wierinck

Dato for indgivelse

26.10.2017