Procedure : 2017/2127(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0339/2017

Indgivne tekster :

A8-0339/2017

Forhandlinger :

PV 30/11/2017 - 4
PV 30/11/2017 - 6
CRE 30/11/2017 - 4
CRE 30/11/2017 - 6

Afstemninger :

PV 30/11/2017 - 8.23
CRE 30/11/2017 - 8.23
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0474

BETÆNKNING     
PDF 728kWORD 112k
30.10.2017
PE 608.029v02-00 A8-0339/2017

om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi

(2017/2127(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Helga Stevens

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget for Andragender
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi

(2017/2127(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 9, 10, 19, 168 og artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og (TEUF) og artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 3, 15, 21, 23, 25 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og dennes ikrafttræden i EU den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(1),

–  der henviser til Adfærdskodeks mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder,

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap af 2. oktober 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport(2),

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (European Treaty Series nr. 5, 1950) og de dertil knyttede protokoller,

–  der henviser til den europæiske socialpagt (ETS nr. 35, 1961, revideret i 1996; ETS nr. 163),

–  der henviser til henstilling Rec(2002)5 fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om beskyttelse af kvinder mod vold, og henstilling CM/Rec(2007)17 om normer og mekanismer for ligestilling mellem kønnene,

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) af 18. december 1979 og tillægsprotokollen af 6. oktober 1999 hertil,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, konventionen til beskyttelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den internationale konvention om civile og politiske rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF(3),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(4),

–  der henviser til Kommissionen forslag af 2. december 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615),

–  der henviser til fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om den nye europæiske konsensus om udvikling – Vores verden, vores værdighed, vores fremtid og dens tilsagn om at tage hensyn til de særlige behov hos personer med handicap i udviklingssamarbejdet,

–  der henviser til arbejdsdokumentet af 2. februar 2017 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen Progress Report on the implementation of the European Disability Strategy (2010 – 2020) (SWD(2017)0029) (fremskridtsrapport om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi - foreligger ikke på dansk),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 med titlen "Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer" (COM(2010)0636),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2015(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet)(6),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap(7),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport(8),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(9),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(10),

–  der henviser til redegørelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste med titlen: "The European Disability Strategy 2010-2020" (den europæiske handicapstrategi),

–  der henviser til undersøgelse fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen "Discrimination Generated by the Intersection of Gender and Disability",

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2016,

–  der henviser til rapporter fra 2016 og 2017 om grundlæggende rettigheder fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til de tematiske rapporter fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til statistikken fra Eurostat for 2014 vedrørende handicap på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse og fattigdom og indkomstuligheder,

–  der henviser til Rådets konklusioner om "EU's indsats i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling - en bæredygtig europæisk fremtid", offentliggjort den 20. juni 2017,

–  der henviser til den frivillige europæiske kvalitetsramme for sociale ydelser (SPC/2010/10/8),

–  der henviser til den nye dagsorden for byudvikling (A/RES/71/256),

–  der henviser til Sendairammen for katastrofeforebyggelse,

–  der henviser til Rådets konklusioner om kønshandlingsplanen 2016-2020,

–  der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Kultur- og Uddannelsesudvalget, holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget for Andragender (A8-0339/2017),

A.  der henviser til, at personer med handicap som fuldgyldige borgere(11) har lige rettigheder og ret til umistelig værdighed, ligebehandling, en uafhængig tilværelse, autonomi og fuld deltagelse i samfundet;

B.  der henviser til, at der er ca. 80 millioner mennesker med handicap i EU, hvoraf 46 millioner er kvinder;

C.  der henviser til, at TEUF pålægger Unionen at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter (artikel 10), og bemærker, at traktaten giver Unionen beføjelser til vedtagelse af lovgivning om imødegåelse af en sådan forskelsbehandling (artikel 19);

D.  der henviser til, at artikel 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og fastsætter, at personer med handicap skal sikres lige deltagelse i samfundet;

E.  der henviser til, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er den første internationale menneskerettighedstraktat, der er blevet ratificeret af EU, og som også er blevet underskrevet af alle 28 medlemsstater og ratificeret af 27 medlemsstater; der henviser til, at EU er verdens største donor af udviklingsbistand og en af de mest indflydelsesrige interessenter på internationalt niveau;

F.  der henviser til, at EU er forpligtet til at gennemføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling (SDG) i EU og i udviklingssamarbejdet med partnerlande;

G.  der henviser til, at UNCRPD om rettigheder for personer med handicap fastsætter, at personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre; fremhæver især artikel 9 i FN's konvention om handicappedes rettigheder;

H.  der henviser til, at retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol understøtter, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er bindende for EU og dets medlemsstater ved gennemførelse af EU-lovgivningen, som den også er det i forbindelse med afledte retsinstrumenter(12); der henviser til, at det er afgørende at håndhæve eksisterende EU-lovgivning og politiske redskaber med henblik på at sikre en fuldstændig gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

I.  der henviser til, at personer med handicap er en blandet gruppe, og til at kvinder, børn, ældre og personer med komplekse omsorgsbehov, midlertidige eller usynlige handicap står over for yderligere vanskeligheder og forskellige former for forskelsbehandling;

J.  der henviser til, at personer med handicap står over for yderligere udgifter, lavere indkomster og større arbejdsløshed; der henviser til, at handicapydelser bør betragtes som statsstøtte, der har til formål at hjælpe mennesker med at fjerne hindringer for dermed at give dem mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet, herunder gennem beskæftigelse;

K.  der henviser til, at børn med handicap har ret til at leve hos deres familier eller i et familiemæssigt miljø, afhængigt af hvad der tjener deres tarv bedst; der henviser til, at familiemedlemmer ofte er nødt til at indskrænke eller helt indstille deres erhvervsaktivitet og tage sig af deres handicappede pårørende;

L.  der henviser til, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap går langt videre end forskelsbehandling og baner vejen for fuld udøvelse af menneskerettighederne for alle personer med handicap og deres familier i et inklusivt samfund;

M.  der henviser til, at der fortsat findes ny og revideret lovgivning, der ikke tager højde for FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og hensyn til tilgængelighed; der henviser til, at tilgængelighed er en forudsætning for deltagelse; der henviser til, at EU som part i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap har pligt til at sikre, at handicappede og de organisationer, der repræsenterer dem, inddrages tæt og deltager aktivt i udformningen og gennemførelsen af lovgivning og politikker, idet de tager hensyn til de forskellige tilgange til spørgsmål om handicap;

N.  der henviser til, at stereotyper, fejlopfattelser og fordomme er blandt de bagvedliggende årsager til forskelsbehandling, herunder multidiskrimination, stigmatisering og ulighed;

O.  der henviser til, at personer med handicap ofte lider under mangel på støtte, beskyttelse, kommunikation og information om sundhedstjenester og rettigheder, beskyttelse mod vold, børnepasning og har ringe eller ingen adgang til disse tjenester og information; der henviser til, at sundhedspersonale bør være behørigt uddannet i de særlige behov hos personer med handicap;

P.  der henviser til, at en stor andel af de fire millioner mennesker, der årligt registreres som hjemløse, også har et handicap, og de er i høj grad en overset gruppe både i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og EU's handicapstrategi;

Q.  der henviser til, at personer med handicap på trods af de mange internationale konventioner, EU-lovgivning og national lovgivning og strategier stadig ikke deltager fuldt ud i samfundslivet og ikke nyder godt af deres rettigheder; der henviser til, at deltagelsen af personer med handicap kun kan opnås, hvis de indgår i det politiske og offentlige liv, hvor de ofte er underrepræsenteret, i overensstemmelse med artikel 29 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

R.  der henviser til, at Kommissionen i sin fremskridtsrapport påviser, at der er klare forsinkelser i gennemførelsen af forpligtelserne ifølge FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap både på EU- og medlemsstatsniveau; der henviser til, at der stadig er udfordringer og mangler ved strategien, og at der er brug for et langsigtet perspektiv for at tilpasse EU's politikker, love og programmer til konventionen om handicappedes rettigheder;

S.  der henviser til, at modellen for en uafhængig tilværelse, der fremhæves i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, sikrer den bedst mulige tilgængelighed; der henviser til, at adgangen til andre tjenester, såsom tilgængelig transport, kultur- og fritidsaktiviteter, også er med til at skabe vigtig livskvalitet og kan bidrage til integration af personer med handicap;

T.  der henviser til, at det er absolut nødvendigt at sikre inkluderende og aktiv adgang til arbejdsmarkedet, da det er en af de vigtigste måder til fremme af uafhængighed for personer med handicap; der henviser til, at adgangen til arbejdsmarkedet for øjeblikket er på 58,5 % sammenlignet med 80,5 % for personer uden handicap, og at nogle grupper står over for yderligere forskelsbehandling baseret på typen af deres handicap; der henviser til, at den sociale økonomi giver mange muligheder for beskæftigelse for personer med handicap;

U.  der henviser til, at bedre retningslinjer på EU-niveau og tilstrækkelige ressourcer samt uddannelse inden for handicapområdet kan øge ligestillingsorganers uafhængighed og effektivitet på nationalt niveau;

V.  der henviser til, at en af de fire prioriteter, som Kommissionen fastsatte efter Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse, er at "styrke undervisning af ugunstigt stillede unge og børn med garanti for, at undervisningssystemerne imødekommer deres behov";

W.  der henviser til, at de samlede omkostninger ved at holde personer med handicap ude af arbejdsmarkedet er højere end omkostningerne til at inkludere dem på arbejdspladserne; der henviser til, at dette især er gældende for personer med multiple støttebehov, hvor familiemedlemmer kan være tvunget til at blive plejer;

X.  der henviser til, at antallet af personer med handicap i beskæftigelse kan være lavere, end de foreliggende data indikerer, da mange af dem betegnes som "ikke beskæftigelsesegnede" eller arbejder i beskyttet beskæftigelse eller i beskyttede miljøer uden at have medarbejderstatus og som følge heraf ikke figurerer i de officielle data og statistikker;

Y.  der henviser til, at arbejdsgiverne skal støttes og opfordres til at sikre, at personer med handicap støttes i hele processen fra uddannelse til beskæftigelse; der henviser til, at oplysning til arbejdsgivere i denne forbindelse er et middel til at afskaffe forskelsbehandling af personer med handicap i rekrutteringsprocesser;

Z.  der henviser til, at tiltag på arbejdspladserne er afgørende for at fremme et positivt psykisk arbejdsmiljø og for at forebygge psykisk mistrivsel og psykosociale handicap;

AA.  der henviser til, at EU er den største donor af udviklingsbistand og skal gå foran i programmer til inklusion af handicappede;

AB.  der henviser til, at forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet ikke er en isoleret problemstilling; der henviser til, at forskelsbehandling inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, adgang til bolig og transport også fører til forskelsbehandling i beskæftigelse;

AC.  der henviser til, at 75 % af alle personer med svære handicap i EU ikke har mulighed for at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet; der henviser til, at underbeskæftigelse og arbejdsløshed kan være en problemstilling navnlig for personer med autismespektrumforstyrrelser samt for døve og hørehæmmede, blinde og døvblinde;

AD.  der henviser til, at målene for bæredygtig udvikling samt den europæiske søjle for sociale rettigheder kan være effektive midler til gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

AE.  der henviser til, at manglende rets- og handleevne udgør en væsentlig barriere for, at man kan udnytte sin stemmeret, herunder ved valg til Europa-Parlamentet;

AF.  der henviser til, at 34 % af alle kvinder med helbredsproblemer eller med et handicap på et tidspunkt i deres liv har været udsat for fysisk eller seksuel vold fra deres partners side;

AG.  der henviser til, at artikel 168, stk. 7, i TEUF giver medlemsstaterne ansvaret for at fastlægge deres sundhedspolitik og levering af sundhedsydelser, hvilket viser, at det er afgørende vigtigt at rådføre sig og samarbejde med medlemsstaterne, således at Den europæiske handicapstrategi kan lykkes;

AH.  der henviser til, at artikel 25 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) styrker personer med handicaps ret til at nyde godt af de højeste opnåelige standarder for sundhedspleje uden forskelsbehandling;

AI.  der henviser til, at personer med handicap er særlig sårbare over for mangler i forbindelse med sundhedstjenester, sundhedsrisikobetonet adfærd og er i højere risiko for at dø tidligt;

Vigtige indsatsområder

Tilgængelighed

1.  anerkender vigtigheden af en helhedsorienteret definition og anvendelse af begrebet tilgængelighed og betydningen heraf som grundlag for, at personer med handicap kan nyde godt af lige muligheder og virkelig social inklusion og deltagelse i samfundet, som det anerkendes i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og i kommentar nr. 2 hertil, og at der samtidig tages højde for forskelligartetheden af handicappede personers behov samt fremme af den støt voksende betydning af design for alle som et grundlæggende princip i EU;

2.  minder Kommissionen om dens forpligtelse til at integrere handicap og udvikle og fremme tilgængelighed inden for alle politikområder i både den offentlige og den private sektor og anbefaler, at der nedsættes vidensenheder vedrørende tilgængelighed inden for Kommissionens hierarki for at sikre, at denne forpligtelse overholdes;

3.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte obligatoriske krav vedrørende tilgængelighed til offentlige steder og især de bebyggede miljøer;

4.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og kontinuerligt overvåge al tilgængelighedsrelateret lovgivning, herunder direktivet om audiovisuelle medietjenester, direktivet om telekommunikationspakken, direktivet om nettilgængelighed samt de relevante forordninger om transport og passagerrettigheder; opfordrer i denne forbindelse EU til at koordinere og overvåge gennemførelsen heraf samt at fremme ratificering af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap såvel internt som eksternt;

5.  håber, at EU's medlovgivere ufortøvet vil vedtage den europæiske lov om tilgængelighed; anbefaler, at den endelige tekst med henblik på fuldt ud at gennemføre FN's konvention om handicappedes rettigheder kommer til at øge tilgængeligheden af varer og tjenesteydelser for personer med handicap og personer med funktionelle begrænsninger; understreger, at der er behov for omfattende europæiske regler om tilgængeligheden af offentlige rum og bygninger samt om adgang til alle transportformer;

6.  er bekymret over, at overvågningen af dele af lovgivningen, såsom direktivet om webtilgængelighed(13) og forordningen om tilgængelighed til jernbanesystemer (TSI-PRM)(14), foregår ved, at sektoren og medlemsstaterne vurderer sig selv, og at vurderingen ikke foretages af en uafhængig instans; anbefaler derfor, at Kommissionen forbedrer sin vurdering af overensstemmelsen, og mener, at udviklingen af lovgivning til overvågning af, at handicappedes rettigheder respekteres, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 261/2004(15);

7.  påpeger, at gennemførelsen af alle forpligtelser i tilknytning til tilgængelighed kræver tilstrækkelig finansiering på EU-, nationalt og lokalt niveau; opfordrer EU til at sikre, at alle støtteprogrammer er tilgængelige, at de følger en tilgang med generelt design, og at der findes et separat budget til tilgængelighedsområdet; opfordrer medlemsstaterne til at øge de offentlige investeringer med henblik på at sikre tilgængelighed for personer med handicap til både det fysiske og det digitale miljø;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge tilgængeligheden gennem støtte til udvikling af IKT og ved at støtte alle initiativer, herunder nystartede virksomheder, som er aktive inden for sikkerhed for personer med handicap;

9.  støtter fastlæggelse og anvendelse af bedste praksis, hvad angår en uafhængig tilværelse i EU;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at nødkaldsnummeret 112 er fuldt tilgængeligt for alle personer med alle typer handicap, og at politikker og programmer til reduktion af katastroferisiko i alle aspekter omfatter og er tilgængelige for alle personer med handicap;

11.  er bekymret over, at forhåndsbetingelsen ved offentlige indkøb om at sikre tilgængelighed, før offentlige indkøbskontrakter indgås, ikke i tilstrækkelig grad gennemføres på nationalt niveau; anbefaler derfor etablering af en portal på samme måde som for grønne offentlige indkøb, der indeholder alle retningslinjerne vedrørende tilgængelighed;

12.  anbefaler kraftigt at gøre klageprocedurer vedrørende passagerers rettigheder fuldt tilgængelige og handicapvenlige og tildele de nationale håndhævelsesmyndigheder tilsvarende kraftige håndhævelsesopgaver;

13.  understreger navnlig, at tilgængelighed er et centralt princip i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og en forudsætning for udøvelsen af de andre rettigheder, der er forankret i konventionen; understreger, at et vedholdende antal andragender, som indgives af europæiske borgere, omhandler klager over manglende tilgængelighed eller arkitekturbestemte barrierer; understreger, at retten til tilgængelighed, som er fastlagt i artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, skal gennemføres på en omfattende måde for at sikre, at personer med handicap kan få adgang til deres omgivelser, transport, offentlige faciliteter og tjenester samt informations- og kommunikationsteknologier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at tilgængelighed prioriteres højt, og at den integreres bedre på alle handicappolitiske områder;

14.  bemærker, at strategien for et digitalt indre marked bør gennemføres på en sådan måde, at personer med handicap garanteres fuld adgang til dette;

Deltagelse

15.  glæder sig over projektet med et EU-handicapkort; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at inkludere alle lande i et fremtidigt langsigtet perspektiv med henblik på at opnå samme udbredelse som det europæiske parkeringskort og inkludere tilgængelighedstjenester, der muliggør deltagelse i kulturlivet og turisme;

16.  er bekymret over den fortsatte anskuelse af handicap fra en medicinsk synsvinkel, der sætter fokus på handicappede personers diagnose frem for de hindringer i omgivelserne, de bliver mødt med; opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til en revision af denne tilgang, navnlig på området for dataindsamling; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge metoder til at arbejde hen imod en fælles definition af handicap;

17.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forbindelse med Marrakeshtraktaten; understreger, at Den Europæiske Unions Domstol i sin udtalelse af 14. februar 2017 fastslog, at indgåelsen af Marrakeshtraktaten henhører under Unionens enekompetence, fordi alle forpligtelserne i Marrakeshtraktaten falder inden for et område, der i vidt omfang allerede dækkes af fælles EU-regler; anbefaler EU og medlemsstaterne at fastlægge en handlingsplan for at sikre, at den gennemføres i fuldt omfang; opfordrer EU til ikke at ratificere afsnittet om økonomisk byrde;

18.  Er af den opfattelse, at de europæiske struktur- og investeringsfonde navnlig i den næste programmeringsperiode skal tiltræde konventionen og bør fortsætte med at fremme afinstitutionalisering som en prioritet, og at de desuden bør finansiere støttetjenester for at give personer med handicap mulighed for at udnytte retten til at leve et uafhængigt liv i lokalsamfundet; mener, at Kommissionen bør føre nøje tilsyn med medlemsstaternes gennemførelse af forhåndsbetingelserne om overgangen fra institutionel pleje til pleje i nærmiljøet, som skal være konkrete og kvalitetsvurderede på en vedvarende og gennemsigtig måde; mener, at EU-finansierede projekter, herunder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og Den Europæiske Investeringsbanks udlån, bør respektere tilgængelighedsregler efter en tilgang, der bygger på universelt design; mener ikke, at finansielle instrumenter alene kan tjene dette formål;

19.  understreger nødvendigheden af at sikre muligheden for fri kommunikation, tilpasset til handicappets art, og understreger, at det har afgørende betydning for handicappedes deltagelse i samfundslivet;

20.  er bekymret over de hindringer for deltagelse i samfundet, som personer under værgemål, eller som bor på institutioner, oplever i Europa, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at personer, der er frataget deres retsevne, kan udnytte alle de rettigheder, der er stadfæstet i EU's traktater og love; opfordrer medlemsstaterne til at fremme deltagelse ved at fremskynde afinstitutionaliseringsprocessen og ved at erstatte beslutninger ved værge med støttet beslutningstagning;

21.  opfordrer Kommissionen til som en del af de generelle rapporter om gennemførelsen af Rådets direktiv 93/109/EF(16) og 94/80/EF(17) at medtage en vurdering af, hvorvidt de fortolkes i overensstemmelse med artikel 29 i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

22.  understreger, at kvinder og piger med handicap lider under dobbelt diskrimination i krydsfeltet mellem køn og handicap og endda også i mange tilfælde kan blive udsat for mange forskellige former for forskelsbehandling i krydsfeltet mellem køn og handicap, seksuel orientering, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold;

23.  fastholder, at kvinder med handicap ofte er dårligere stillet end mænd i samme situation og oftere risikerer at blive ramt af fattigdom og social udstødelse;

24.  mener, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder bør opstille retningslinjer på EU- og medlemsstatsplan med hensyn til den særlige situation, som kvinder og piger med handicap står i, og bør spille en aktiv rolle i forbindelse med fortalervirksomhed for sikring af lige rettigheder og bekæmpelse af forskelsbehandling;

25.  minder om, at bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse blandt personer med handicap er tæt knyttet til spørgsmålet om forbedring af betingelserne for familiemedlemmer, der ofte fungerer som ulønnede plejere uden status som beskæftigede; tilskynder derfor medlemsstaterne til at udarbejde nationale strategier for støtte til uformelle plejere, der for størstedelens vedkommende er kvindelige pårørende til personer med handicap;

26.  understreger, at antallet af ældre er voksende, og at forekomsten af handicap ifølge WHO er højere blandt kvinder, som er særligt berørt af dette fænomen på grund af deres længere forventede levetid; understreger, at der derfor vil ske en forholdsmæssig stigning i antallet af kvinder med handicap;

27.  fremhæver værdien af mikrofinansieringsinstrumenter med henblik på jobskabelse og vækst; opfordrer medlemsstaterne til at gøre disse instrumenter lettere tilgængelige for kvinder med handicap;

28.  understreger, at det for at sikre en uafhængig tilværelse for personer med handicap er nødvendigt at yde støtte til forskning og innovation med henblik på udvikling af produkter, som kan hjælpe personer med handicap i deres dagligdag;

Lighed

29.  understreger, at ligestilling og ikke-forskelsbehandling er i centrum for handicapstrategien;

30.  opfordrer Kommissionen til at adressere handicapspørgsmålet i sin strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019;

31.  beklager dybt det vedvarende dødvande i Det Europæiske Råd om fremskridt i forbindelse med direktivet om ikke-forskelsbehandling og opfordrer medlemsstaterne til at bidrage til vedtagelsen af det horisontale direktiv om ikke-forskelsbehandling(18), der skulle bevæge sig i retning af en pragmatisk løsning, der bør udstrække sig til beskyttelse mod diskrimination i alle aspekter af tilværelsen for personer med handicap, herunder ved at anerkende nægtelse af rimelig tilpasning som en form for diskrimination og anerkende multipel og kombineret diskrimination;

32.  er chokeret over de eksisterende data vedrørende forskelsbehandling og misbrug af personer med handicap; er fortsat bekymret over tilfælde af underrapportering på grund af manglende klage- og rapporteringsmekanismer, manglen på tillid til og kendskab til disse rettigheder; understreger, at der bør indsamles kønsopdelte data, og anbefaler i denne forbindelse, at der udvikles en ny metode til indsamling af data, navnlig hvad angår tilfælde af boardingafvisning og nægtelse af eller manglende adgang til bistand;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle nationale ligestillingsorganer har beføjelser på handicapområdet, tilstrækkelige ressourcer og uafhængighed til at give ofre for diskrimination den nødvendige hjælp og til at garantere, at enhver udvidelse af deres beføjelser ledsages af en stigning i menneskelige ressourcer;

34.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at finansiere uddannelse og udvikle modeller for god praksis for og af personer med handicap, deres organisationer, fagforeninger, arbejdsgiversammenslutninger, ligestillingsorganer, tjenestemænd om princippet af ikke-forskelsbehandling, herunder mangfoldig og intersektionel forskelsbehandling og rimelig tilpasning;

35.  opfordrer EU til at udvikle forskningsprogrammer vedrørende ligestillingsprincipper, når de udarbejder rammen for forskning og udvikling for tiden efter Horisont 2020;

Beskæftigelse

36.  understreger, at adgang til arbejdsmarkedet er et spørgsmål, der skal betragtes ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, hvilket kræver gennemførelse af støtteforanstaltninger, der resulterer i en win-win-situation for både enkeltpersoner og arbejdsgivere, idet den sociale inklusion sikres, og at den bør omfatte tilgængelige ansættelsesprocedurer, tilgængelig transport til og fra arbejdspladsen, karrieremuligheder og fortsat uddannelse samt rimelig tilpasning og tilgængelige arbejdspladser; opfordrer Kommissionen til at opdatere samlingen af bedste praksis om støtteansættelse af personer med handicap i EU og EFTA-EEA;

37.  opfordrer til vedtagelse af positive forholdsregler mod diskrimination, herunder vedtagelse af mindste procentandele for ansættelse af personer med handicap i den offentlige og den private sektor;

38.  beklager, at nægtelsen af rimelig tilpasning ikke udgør forskelsbehandling inden for rammerne af direktivet om ligebehandling(19), der er blevet kritiseret af FN's komité for rettigheder for personer med handicap; minder om, at første artikel i direktivet om ligebehandling forbyder enhver form for forskelsbehandling på grund af handicap;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at understøttelsesfælder ikke udgør en hindring for deltagelse på arbejdsmarkedet, og anmoder om, at handicapbetingede former for støtte holdes adskilt fra indkomststøtte, idet der tages hensyn til supplerende pleje og andre behov, som personer med handicap har, idet man giver dem mulighed for at leve et værdigt liv og få adgang til arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til i denne henseende at sikre, at der ikke gøres undtagelse for handicapydelser på grund af beskæftigelse;

40.  opfordrer Kommissionen til at støtte sociale virksomheder på linje med de principper, der er angivet i Bratislavaerklæringen og Madriderklæringen om den sociale økonomi som en vigtig kilde til ansættelsesmuligheder for personer med handicap;

41.  opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap til at fjerne alle juridiske barrierer for beskæftigelsesegnethed, såsom værgemålslove, og love om begrænsning af handicappedes juridiske kapacitet, der forhindrer dem i at underskrive ansættelseskontrakter, åbne en bankkonto og have adgang til deres egne penge, hvilket gør dem finansielt handicappede, eller nationale bestemmelser, der erklærer visse kategorier af personer med handicap som "ikke-arbejdsduelige";

42.  fremhæver vigtigheden af effektiv genintegration og rehabilitering samt aktiverings- og fastholdelsesforanstaltninger i et ældningssamfund, som gør det muligt for personer at vende tilbage til eller forblive i deres arbejde efter en sygdom eller et fysisk, mentalt eller emotionelt handicap;

43.  minder om, at bebyrdelsen af personer med handicap og deres partner med omkostninger i forbindelse med deres assistance reducerer ikke blot deres indkomst, men også deres ansættelsesperspektiver og fremtidige alderspension;

44.  forstår, at foranstaltninger, der skal skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder frivillige fleksible og inkluderende arbejdsordninger, f.eks. fleksibelt arbejde, telearbejde og fleksible arbejdstider kan være fordelagtige for personer med handicap og positive for alle menneskers mentale sundhed, idet sikkerhed og stabilitet garanteres for alle, men er bekymret for, at det digitale arbejdsmiljø kan skabe nye barrierer, hvis disse ikke er tilgængelige, og der ikke stilles rimelig logi til rådighed;

45.  opfordrer til, at Kommissionen inkluderer gode og dårlige praksisser i fremtidige rapporter for at gøre det muligt for arbejdsgivere effektivt at implementere lovgivningen om handicap;

46.  er bekymret over, at der i nogle medlemsstater er personer med handicap, som arbejder i beskyttede værksteder og ikke formelt er anerkendt som arbejdstagere ifølge lovgivningen, får mindre løn end mindstelønnen og ikke er berettiget til samme sociale ydelser som almindelige arbejdstagere;

47.  er især bekymret for handicappede unge og dem, der har været arbejdsløse i en længere periode; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde hen imod at inddrage unge med handicap på arbejdsmarkedet som en prioritet, f.eks. ved oprettelse af særlige karriererådgivningscentrene, der kan yde rådgivning til studerende og arbejdsløse unge om deres fremtidige karriere, eller som del af ungdomsgarantiprogrammet;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme forskellighed som et forretningsmæssigt argument og fremme chartre om forskellighed, som påpeger den øgede værdi af personer med handicap på arbejdspladsen;

49.  opfordrer EU til at sikre, at rettighederne for personer med handicap og deres familier inkluderes i den foreslåede pakke om balance mellem arbejds- og privatliv;

Almen og faglig uddannelse

50.  er bekymret over, at mange børn med handicap stadig er udelukket fra integrerende kvalitetsuddannelse i forskellige EU-medlemsstater som følge af f.eks. adskillelsespolitikker samt arkitektoniske barrierer, som udgør en form for forskelsbehandling af børn og unge med handicap;

51.  understreger, at almen og faglig uddannelse er af afgørende betydning for beskæftigelsesegnetheden for personer med handicap, og at arbejdsgiverne bør inddrages i processen med at integrere handicappedes behov, bl.a., men ikke udelukkende under hensyntagen til de mulige fordele ved nye teknologier på områder som f.eks. jobsøgning, personlig udvikling og større uafhængighed;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne juridiske, fysiske og organisationsmæssige hindringer for alle handicappede for at garantere ordninger for integrerende uddannelse og livslang læring;

53.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sikre rimelig indlogering for praktikanter og kræver, at procedurer for ansøgning om praktikophold er tilgængelige, og at der tilbydes særlige praktikophold for personer med handicap, herunder incitamentstyrede praktikophold for arbejdsgivere;

54.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sikre, at Erasmus+ og andre ungdomsprogrammer, såsom ungdomsgarantien og det europæiske solidaritetskorps, er fuldt tilgængelige for personer med handicap gennem individuel, rimelig tilpasning, og at oplysninger om deres tilgængelighed meddeleles til personer med handicap, så de kan få lyst til at deltage; anbefaler i denne forbindelse, at de eksisterende værktøjer – som f.eks. dem, der er fastsat i MappED!-mobilitetsprojektet, herunder mobilitetsplatformen – maksimeres;

55.  beklager, at den nye kvalifikationsdagsorden ikke omfatter et specifikt mål for personer med handicap; påpeger, at den aktuelle underbeskæftigelse og diskriminering af personer med handicap på arbejdsmarkedet også er et spild af værdifulde færdigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til behovet af personer med handicap i alle fremtidige færdighedsrelaterede initiativer;

56.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle effektive foranstaltninger med henblik på at håndtere segregering og afvisning af elever med handicap i skoler og læringsmiljøer og til i denne forbindelse at udvikle nationale overgangsprogrammer for at sikre god og inkluderende uddannelse og faglig uddannelse, både formel og uformel, herunder for personer med handicap, som har behov for et højt niveau af støtte, baseret på anbefalingerne fra FN's konvention om handicappedes rettigheder;

57.  understreger vigtigheden af uddannelse og ekstrauddannelse af undervisere, især når det gælder om at støtte personer med komplekse behov;

58.  anbefaler at gøre bedre brug af Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning for at maksimere dets nuværende mandat;

59.  fremhæver, at det er afgørende at forberede lærere og undervisere på at arbejde med børn med handicap og give dem tilstrækkelig støtte; tilskynder medlemsstaterne til at udarbejde rammer for inkluderende læring og løbende faglig udvikling for lærere og undervisere med input fra forskellige interessenter, navnlig organisationer, der repræsenterer personer med handicap og fagfolk med handicap;

60.  opfordrer, eftersom der blandt unge med handicap og/eller særlige undervisningsbehov (SEN) er et stort antal af unge, der forlader skolen tidligt, til yderligere undersøgelse af mulighederne for livslang læring og attraktive alternativer; mener, at fremme af programmer for livslang læring for personer med handicap er en vigtig del af den europæiske handicapstrategi;

61.  tilskynder til udveksling af bedste praksis vedrørende inklusiv uddannelse og livslang læring for lærere, personale, styrelsesorganer, studerende og elever med handicap;

62.  udtrykker bekymring over, at personer med handicap på trods af forbedringer stadig er i høj risiko for at blive ramt af arbejdsløshed, og at mindre end 30 % har afsluttet en videregående uddannelse eller tilsvarende, sammenlignet med ca. 40 % for personer uden handicap; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at være særligt opmærksomme på de vanskeligheder, unge med handicap og/eller med særlige undervisningsbehov støder på i deres overgang fra sekundær og videregående uddannelse og/eller erhvervsuddannelse til beskæftigelse;

63.  tilskynder EU's offentlige institutioner og virksomheder til at gennemføre mangfoldighedspolitikker og de nationale mangfoldighedschartre;

64.  understreger, at unge med handicap deltager mindre i fysiske aktiviteter end unge personer uden handicap, og at skolerne spiller en vigtig rolle i tilegnelsen af en sund levevis; understreger derfor vigtigheden af at fremme en større deltagelse af unge med handicap i fysiske aktiviteter; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at fjerne alle eksisterende hindringer for, at personer med handicap eller personer med særlige behov kan deltage i sportsaktiviteter;

65.  minder om behovet for at bygge bro over den digitale kløft og sikre, at personer med handicap kan drage fuld fordel af den digitale union; understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at forbedre digitale færdigheder og kompetencer for personer med handicap, især via projekter finansieret af Erasmus+-programmet, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre beskyttelsen af sårbare borgere – herunder personer med handicap – online, gennem effektive foranstaltninger mod hadefuld tale, cybermobning og alle former for online forskelsbehandling ved at forbedre uddannelsen i digitale færdigheder og mediekendskab som led i både ikkeformel og formel uddannelse; opfordrer desuden medlemsstaterne til at stille passende teknologiske undervisningsværktøjer gratis til rådighed for børn med handicap og dermed muliggøre deres fulde integration i undervisnings- og uddannelsesaktiviteter;

Social beskyttelse

66.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Den europæiske handicapstrategi 2030 inkluderer specifikke handlinger for at fremme inklusive, sociale beskyttelsessystemer på tværs af EU, som kan garantere adgang til ydelser og tjenester til personer med handicap i hele deres liv; opfordrer medlemsstaterne til at oprette en social mindstebeskyttelse af personer med handicap, som kan garantere, at de får en passende levestandard;

67.  opfordrer medlovgiverne til at overveje at inkludere personer med handicap som en særlig målgruppe i forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger(20);

68.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med deres vurdering af handicap og den beslutsomhed, som bør følge efter ikke må undergrave handicapkonventionens menneskerettighedsbaserede model for handicap, idet der tages hensyn til de miljømæssige og samfundsmæssige hindringer, som personen støder på, og idet alle relevante interessenter inddrages for at sikre, at levestandarden for personer med handicap ikke bringes i fare på grund af f.eks. økonomiske tilpasningsprogrammer;

69.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske søjle for sociale rettigheder integrerer handicap i alle aspekter;

70.  anbefaler, at Den Europæiske Socialfond (ESF), det europæiske program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og EU's fremtidige sociale fonde ikke kun anvendes i forbindelse med aktiveringsforanstaltninger med henblik på beskæftigelse, men også med henblik på social inklusion; påpeger vigtigheden af rehabilitering som en metode til social inklusion for at sikre, at personer med handicap forbliver aktive i samfundet;

71.  anbefaler, at medlemsstaterne træffer særlige foranstaltninger, såsom at yde finansiel støtte og aflastningspleje, for at fremme inklusive sociale beskyttelsessystemer på tværs af EU, som garanterer en passende levestandard, ydelser og adgang til tjenester for alle personer med handicap i hele deres liv;

72.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at afinstitutionalisering aldrig fører til hjemløshed for personer med handicap pga. manglen på passende og/eller ledige boliger og pleje i samfundet;

Sundhed

73.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre 2011-direktivet om patienters rettigheder til sundhedspleje på tværs af landegrænser(21); anbefaler, at Kommissionen medtager en stærk handicapkomponent i gennemførelsen af direktivet for at garantere adgang til billig kvalitetssundhedspleje på tværs af landegrænser for personer med handicap; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udføre en konsekvensvurdering af direktivet med henblik på en revision heraf for at bringe det i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og til at udarbejde EU-omspændende retningslinjer om integration af handicappede i det arbejde, der udføres af de nationale kontaktpunkter, med fælles resultatkriterier, herunder specifikke anbefalinger angående handicappede; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende uddannelse til sundhedspersonale angående de særlige behov hos patienter med handicap;

74.  er bekymret over krænkelser, herunder krænkelser af menneskerettighederne, inden for mental sundhed og sundhedsydelser, der i mange tilfælde har haft en betydelig indvirkning på kvaliteten af den service, der leveres, og påpeger, at disse tjenester skal være fokuseret på restituering, tilstrækkeligt finansieret og i overensstemmelse med en menneskerettighedsbaseret model;

75.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre mentale sundhedstjenester, der respekterer rets- og handleevne, og som kræver, at den handicappede og ikke en stedfortrædende beslutningstager giver sit samtykke til behandling og hospitalsindlæggelse, idet der også tages hensyn til assisteret beslutningstagning;

76.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at e-sundheds-, sundheds- og plejeydelser er fuldt tilgængelige og sikre for alle personer med handicap, herunder personer med intellektuelle handicap og komplekse behov, og deres familiemedlemmer;

77.  påpeger, at det haster med at gøre noget ved den generelle mangel på adgang til tværfaglig speciallægebehandling for personer med handicap, og – hvor denne adgang eksisterer – ved de lange ventetider for patienterne, som er en stor hindring for lige adgang til forebyggelse og behandling inden for sundhedspleje, hvilket ofte resulterer i en forværring af de handicappede patienters tilstand og en unødig byrde på sundhedssystemerne;

78.  påpeger, at sundhedssystemerne bør sikre påvisning, indberetning og forebyggelse af seksuel vold og/eller misbrug;

79.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge antallet af tværfaglige vurderinger og revurderinger for voksne med handicap med henblik på at udvikle skræddersyede planer, som kan gennemføres ved hjælp af territoriale ressourcer (f.eks. hjemmehjælp/hjemmesygepleje/handicaphjælp), der opfylder de konstaterede biopsykosociale behov;

80.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af det europæiske referencenetværk til at udvikle og udvide adgangen til tværfaglige og specialiserede sundhedsydelser for personer med handicap i almindelighed, og især for personer med sjældne handicap.

81.  fremhæver Kommissionens manglende opmærksomhed på handicap i handlingsplanen for sundhedspersonalesituationen i EU og EU's dagsorden om effektive, tilgængelige og elastiske sundhedssystemer, idet de ikke er omtalt specifikt i nogen af de to tekster;

82.  fremhæver succesen med den anden fælles aktion om demens, men håber imidlertid, at der i den kommende treårige periode vil tilflyde yderligere midler fra de lægemiddelvirksomheder, der deltager i initiativet om innovative lægemidler;

83.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en strategi for at hjælpe personer med alvorlige handicap efter pårørendes død – som var ansvarlige for deres daglige pleje (dvs. den nyligt vedtagne italienske lov "dopo di noi");

84.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en grundig analyse af forskellene mellem FN's afsluttende bemærkninger og dens egen fremskridtsrapport specifikt i forhold til det prioriterede sundhedsområde i den europæiske handicapstrategi;

85.  opfordrer til konsekvent at fremme lokal barselspleje som en offentlig tjeneste i medlemsstaterne med henblik på at reducere antallet af handicap, som skyldes fødselskomplikationer, og for at sikre både mødre og spædbørn en sikker fødsel i overensstemmelse med WHO's tjekliste for sikre fødsler;

86.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i den europæiske telemedicinsektor, som fundamentalt kan ændre muligheden for at få adgang til tjenesteydelser for personer med handicap; mener endvidere, at udbredelsen af 4G-teknologi, indførelsen af 5G og udbredelsen af tingenes internet vil føre til forbedringer inden for sundhedsydelser for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske sundhedsteknologisektor ikke er tynget af overdreven regulering og også har tilstrækkelig adgang til finansiering.

Foranstaltninger udadtil

87.  opfordrer til, at EU's indsats udadtil fuldt ud er i overensstemmelse med konventionen om handicappedes rettigheder;

88.  opfordrer til, at EU sikrer, at udviklingssamarbejdet og den humanitære indsats fuldt ud er tilgængelig for og inkluderer personer med handicap;

89.  opfordrer til, at EU indfører en markør for handicappedes rettigheder i rapporteringen om officiel udviklingsbistand;

90.  opfordrer EU til at sørge for at komme til at spille en afgørende rolle i at sikre, at personer med handicap ikke efterlades i udviklingen af samarbejde og humanitær hjælp, som det har forpligtet sig til i Den Europæiske Konsensus på Udviklingsområdet, og til at medtage imødegåelsen af den multidiskrimination, som sårbare personer og marginaliserede grupper udsættes for;

91.  opfordrer Kommissionen til at være førende i gennemførelsen af en handicapinkluderende implementering af de målene for bæredygtig udvikling som led i indsatsen udadtil uafhængigt af en ny europæisk handicapstrategi ved at vedtage en tydelig, transparent og inklusiv køreplan til at opnå målene;

92.  beklager, at indikatoren om ansættelse i EU's mål for bæredygtig udvikling ikke er opdelt efter handicap; opfordrer EU til at fremme opsplitning af data efter type af handicap i samarbejde med partnerlande;

93.  opfordrer EU og dets partnere til at inkludere personer med handicap og deres repræsentative organisationer på alle faser i politikudvikling og projekter, herunder partnerlande med aktiv deltagelse af organisationer af personer med handicap;

94.  fastholder, at handicappede kvinder ofte står over for endnu større udfordringer og farer i de lande, der er involveret i konflikter, og i konfliktzoner; understreger derfor nødvendigheden af at beskytte kvinder med handicap i EU's eksterne politikker;

Forpligtelser i EU's institutioner

95.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at gøre funktionalitet, indhold, dokumenter, videoer og nettjenester på deres eksterne og interne hjemmesider tilgængelige herunder offentlige høringer og offentliggjorte rapporter om overensstemmelse og overholdelse med retningslinjer om nettilgængelighed, anbefalinger og forpligtelser;

96.  beklager, at INSIGN-projektet, som muliggør uafhængig kommunikation til døve og personer med hørehandicap under deres interaktion med EU-institutionerne ved at sætte dem i forbindelse med tegnsprogstolke og forfattere til undertekster i medlemsstaterne, endnu ikke er blevet implementeret, selv om Kommissionen finansierede udviklingen af prototypen af den tjenesteplatform, der blev testet i 2014 i Europa-Parlamentet med positivt resultat;

97.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne til - på anmodning - at gøre alle sine offentlige møder tilgængelige, herunder gennem levering af tegnsprogstolkning, tale-til-tekst og dokumenter med blindskrift, samt gennem andre udvidede og alternative kommunikationsmetoder og den fysiske tilgængelighed af deres bygninger; anerkender vanskelighederne med at levere undertekster til alle live streams og videooptagelser af møder opfordrer dog til, at institutionerne fortsat overvåger den teknologiske udvikling på dette område med henblik på at forbedre tilgængeligheden i fremtiden;

98.  anbefaler EU-institutionerne at prioritere tolkning fra og til nationale tegnsprog i stedet for internationale tegn på linje med EU's flersproglige politik;

99.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at deres valg til Europa-Parlamentet er tilgængelige og inkluderer dem, der i øjeblikket lever i institutioner og/eller under værgemål;

100.  anerkender, at der mangler tilgængelige og inkluderende valgprocesser for personer med handicap, især personer med mental/intellektuel funktionsnedsættelse både på EU- og medlemsstatsniveau; opfordrer indtrængende Europa-Parlamentet til at sikre, at deres kommunikationsmaterialer angående valg til Europa-Parlamentet er fuldt tilgængeligt;

101.  opfordrer europaskoler, børnehaver og fritidshjem til at tilbyde alle børn af EU-ansatte inkluderende uddannelse i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, herunder børn med komplekse støttebehov eller behov for støtte på højt niveau;

102.  opfordrer indtrængende EU til at lette tilbuddet om rimelig tilpasning og andre former for ansættelsesstøtte, såsom fleksibelt arbejde blandt ansatte med handicap, herunder akkrediterede parlamentariske assistenter, i EU-institutionerne;

103.  opfordrer Kommissionen til at revidere de fælles regler, gennemførelsesbestemmelser, anvendelsesområde, handicaprepræsentation, tilgængelighed og praksis i forbindelse med den fælles sygesikringsordning for at bringe den i overensstemmelse med konventionen om handicappedes rettigheder;

104.  opfordrer alle EU's institutioner, agenturer og organer til at oprette kontaktpunkter, og understreger behovet for en horisontal interinstitutionel koordineringsmekanisme på tværs af generaldirektoraterne og EU-institutionerne; opfordrer til indførelse af de nødvendige ordninger for at opnå, at dette kommer til at udgøre en del af strategien for gennemførelsen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

105.  opfordrer indtrængende institutionerne til at vedtage omfattende rekrutterings-, fastholdelses- og forfremmelsespolitikker, herunder midlertidige positive foranstaltninger, med henblik på aktivt og i væsentligt omfang at øge antallet af tjenestemænd, medarbejdere og praktikanter med handicap, herunder psykosociale og mentale handicap, i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2000/78/EF;

106.  erindrer om den rolle, som Europa-Parlamentets "Disability Intergroup" i overensstemmelse med FN-konventionen spiller for gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi som en platform, der samler medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale parlamentsmedlemmer, repræsentanter for organisationer og civilsamfundet på både nationalt og lokalt niveau; bemærker, at denne "Disability Intergroup" er et privilegeret forum, hvor der kan tilskyndes til diskussioner og debatter med henblik på at sikre gennemførelse af strategien;

107.  opfordrer EU-institutionerne til fuldt ud at rådføre sig med og effektivt inddrage personale og medlemmer med handicap i forbindelse med udformning, gennemførelse og overvågning af deres interne regler, politikker og praksisser, herunder personalevedtægten og rimelig tilpasning og sikring af tilgængelighed;

Huller i statusrapporten i forhold til de afsluttende bemærkninger

108.  beklager, at EU-institutionernes websites ikke opfylder AAA-standarderne for tilgængelighed; opfordrer institutionerne til at realisere dette mål hurtigst muligt;

109.  beklager, at EU's og medlemsstaternes transportlovgivning stadig ikke er gennemført fuldt ud på nationalt plan; anbefaler til dette formål, at der oprettes nationale retshåndhævende myndigheder i hver medlemsstat;

110.  konstaterer de fremskridt, der er gjort i forbindelse med tilgængeligheden af jernbaner; slår til lyd for det samme niveau for regulering af tilgængeligheden for alle andre transportmåder, herunder flyrejser, for at løse konflikter mellem sikkerhed og tilgængelighed;

111.  bemærker, at det horisontale direktiv om ligebehandling ikke behandles i Kommissionens situationsrapport;

112.  finder det beklageligt, at der kun er sket små fremskridt med hensyn til den Europæiske Unions ratificering af den valgfrie protokol til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

113.  bemærker, at Kommissionen indtil videre ikke har foretaget en tværgående, omfattende gennemgang af sin lovgivning for at sikre fuld harmonisering med bestemmelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

114.  byder den opdaterede liste over instrumenter, herunder nyligt vedtagne instrumenter, velkommen, men beklager, at kompetenceerklæringen ikke er blevet revideret, og at listen over instrumenter ikke inkluderer instrumenter, der ikke specifikt henviser til personer med handicap, men som ikke desto mindre er relevante for personer med handicap;

115.  beklager, at Kommissionen ikke har gjort fremskridt, hvad angår integration af rettighederne for kvinder og piger med handicap i alle sine politikker og programmer, og med hensyn til at integrere et ligestillingsperspektiv i sine handicapstrategier;

116.  glæder sig over, at EU har underskrevet Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), og opfordrer Rådet til hurtigt at ratificere denne;

117.  beklager, at de aktuelle europæiske politikker om børns rettigheder ikke i tilstrækkelig grad inkluderer en omfattende rettighedsbaseret strategi for drenge og piger med handicap og kontrolforanstaltninger for at beskytte deres rettigheder, og at handicapstrategierne ikke i tilstrækkelig grad adresserer og implementerer rettighederne for drenge og piger med handicap; opfordrer i overensstemmelse med FN's handicapkonvention og FN's konvention om barnets rettigheder Kommissionen til at vise børn med handicap særlig opmærksomhed; fremhæver navnlig behovet for rollemodeller for kvinder og piger med handicap;

118.  bemærker, at EU ikke har organiseret en omfattende kampagne for at udbrede kendskabet til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og for at bekæmpe fordomme imod handicappede;

På vej mod en omfattende og effektiv handicapstrategi for 2030

Horisontale spørgsmål

119.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den fremtidige handicapstrategi tager sigte på fuldt ud at gennemføre FN's konvention om rettigheder for personer med handicap på alle områder af EU's politik og på at integrere tilgængelighed, deltagelse, ikke-forskelsbehandling og ligestilling, der omfatter alle artikler i CRPD, og til, at den inkluderer et tilstrækkeligt budget, en tidsramme for implementeringen og en overvågningsmekanisme, og at den får den samme juridiske værdi som den nuværende strategi; er klar over, at strategien kun kan blive en succes, hvis alle berørte parter, herunder civilsamfundet, inddrages;

120.  understreger, at 2020-2030-strategien bør være baseret på en tværgående, omfattende gennemgang af al EU-lovgivning og politik for at sikre fuld harmonisering med bestemmelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og at den bør omfatte en revideret kompetenceerklæring;

121.  opfordrer Kommissionen til at fremme foranstaltninger, der er relateret til effektiv reintegration og rehabilitering for at reducere eller eliminere effekterne af en sygdom eller fysisk, mentalt eller emotionelt handicap på en persons indtjeningsmuligheder;

122.  anbefaler, at Kommissionen sikrer, at en hvilken som helst fremtidig strategi og høringsproceduren i forbindelse hermed bør være gennemsigtig, forståelig og fuldt tilgængelig og inkludere tydelige indikatorer og benchmarks;

123.  bemærker, at EU-SDG's sæt af indikatorer ikke inkluderer personer med handicap, når det gælder mål 4(uddannelse), mål 5 (ligestilling mellem kønnene) og mål 8 (anstændigt arbejde og økonomisk vækst); opfordrer til, at den fremtidige strategi gør brug af de globale SDG-indikatorer til at overvåge implementeringen af EU's vigtigste handlinger og politikker hvad angår ansættelse;

124.  understreger betydningen af at sikre, at den fremtidige handicapstrategi er i tråd med andre EU-initiativer og -strategier for at fremme beskæftigelse og integration af personer med handicap, navnlig kvinder;

125.  anbefaler, at strategien for tiden efter 2020 omfatter offentlige indkøb og standardisering og horisontale spørgsmål med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden for personer med handicap, samt for at fremme udarbejdelse og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne;

126.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at EU-finansierede projekter er i overensstemmelse med CRPD's strategi for menneskerettigheder, ved ikke at finansiere projekter, som vil skabe resultater, der ikke er tilgængelige, som udelukker personer med handicap, eller som ikke respekterer standarderne for tilgængelighed;

127.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et tilgængeligt vurderingsværktøj med vedvarende overvågning, herunder specifikke indikatorer og håndgribelige mål;

128.  opfordrer EU og medlemsstaterne til efter EU's ratificering af Istanbulkonventionen, til at vedtage særlige foranstaltninger, der skal bekæmpe vold mod kvinder og piger med handicap;

129.  opfordrer til, at EU implementerer den europæiske handicapstrategi på tværs af al EU-lovgivning og processen med det europæiske semester; opfordrer i denne forbindelse til, at der føres en reel struktureret dialog mellem EU og organisationer, der repræsenterer personer med handicap, i forbindelse med udarbejdelsen af strategien for perioden efter 2020;

130.  anbefaler, at den fremtidige strategi kommer til at omfatte den væsentlige rolle, som støttetjenester til overholdelse af menneskerettigheder spiller for personer med handicap;

131.  anbefaler, at den fremtidige strategi inkluderer emner angående uddannelse af medarbejdere, som er af grundlæggende betydning, hvis der skal kunne ydes støtte i henhold til principperne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

Yderligere indsatsområder

132.  opfordrer indtrængende til, at ligestilling, køn og ikke-forskelsbehandling, herunder for eksempel i forhold til LGBTQI, der udsættes for multidiskrimination, integreres på alle områder i en fremtidig strategi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kampagner og uddannelseskurser for at øge opmærksomheden om FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og om nødvendigheden af at respektere mangfoldighed for at kunne bekæmpe diskrimination, stigmatisering og fordomme imod personer med handicap, personer med psykosociale handicap, læringshandicap eller autisme;

133.  understreger, at der skal gøres mere for at overvinde stereotyper og fordomme om handicap i medierne med henblik på at ændre de fremherskende, ekskluderende sociale normer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i initiativer til bevidstgørelse af offentligheden med henblik på at sikre fremstillingen af personer med handicap som ligestillede borgere for at modarbejde stereotyper omkring handicap;

134.  peger på krydsfeltet mellem køn og handicap, især med hensyn til informeret samtykke om brug af prævention, tvangssterilisation og adgang til reproduktive rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at overveje, om det er nødvendigt at evaluere deres lovgivning i denne henseende;

135.  opfordrer EU til at integrere rettigheder for børn med handicap på alle områder i den fremtidige strategi;

136.  anerkender, at rets- og handleevne er en af forudsætningerne for at kunne udøve menneskerettigheder, herunder stemmeret, og at enhver ny strategi skal arbejde hen imod, at ingen nægtes rets- og handleevne på grund af handicap i alle livsområder; understreger i denne forbindelse, at EU bør vedtage passende foranstaltninger for at sikre, at alle personer med handicap kan udnytte alle rettigheder, der er nedfældet i EU-traktater og -lovgivning, f.eks. adgang til en dommer, varer og tjenester, herunder bankforretninger og sundhedspleje, samt at kunne stemme ved europæiske valg og forbrugerrettigheder, som er på linje med Konventionen, og opfordrer til ikke-tvangsforanstaltninger og understøttet beslutningstagning på linje med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

137.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at inkludere alle mulige foranstaltninger i den nye strategi for at sikre, at friheden og sikkerheden af alle personer med alle typer handicap er i tråd med Konventionen og FN's CPRD-komité;

138.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at holde fast ved partnerskabsprincippet i fremtidige forordninger vedrørende finansiering og til at sikre, at det respekteres fuldt ud;

139.  opfordrer Kommissionen til at fremme den strukturerede inddragelse af personer med handicap og organisationer, der repræsenterer dem, i alle beslutningsprocesser, både på nationalt plan og på EU-niveau, og til at yde støtte til kapacitetsopbygning i organisationer for personer med handicap for at give handicappede mulighed for at engagerer sig i struktureret deltagelse i alle beslutninger, der vedrører dem; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med at levere CRPD-uddannelse for at sikre, at personer med handicap er opmærksomme på deres rettigheder, så forskelsbehandling kan undgås;

140.  minder om, at FN-komitéen om handicappedes rettigheder har udtrykt sin dybe bekymring over den usikre situation for personer med handicap under den nuværende migrationskrise i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at integrere handicap i sin migrations- og flygtningepolitik og til at sikre, at al EU-finansiering, som afsættes til at tackle denne humanitære katastrofe, inkluderer handicap;

141.  opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at specificere data efter handicap og til at arbejde tæt sammen med Eurostat om at indsamle sammenlignelige data om handicap på forskellige områder, som inkluderer personer, der bor på institutioner, samtidig med at man sammenkæder handicapstrategien med målene for bæredygtig udvikling og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling;

142.  understreger nødvendigheden af målelige og sammenlignelige kvantitative og kvalitative indikatorer, herunder om tilgængelighed, ligestilling, beskæftigelse, social beskyttelse, sundhed, skoleresultater og antallet af studerende i inklusive uddannelser, for at vurdere implementeringen af konventionen om rettigheder for mennesker med handicap i EU og medlemsstaterne, og opfordrer indtrængende til, at der indsamles data med henblik på at hjælpe med anvendelsen af disse indikatorer;

143.  opfordrer EU til at udvikle et menneskeretsbaseret indikatorsystem i samarbejde med personer med handicap og deres repræsentative organisationer, samt et sammenligneligt og omfattende dataindsamlingssystem med data opdelt efter køn, alder, land- eller bybefolkning og type af handicap;

144.  anerkender, at personer med mentale handicap er specielt sårbare, når det gælder diskrimination og overgreb, og at de ofte placeres i institutioner uden adgang til uddannelse og ingen selvbestemmelse;

145.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage yderligere skridt for at nå ud til de mest sårbare, f.eks. hjemløse med handicap;

146.  understreger behovet for kontinuerlig overvågning af gennemførelsen af konventionen om handicappedes rettigheder i overensstemmelse med artikel 33 heri og i samråd med handicaporganisationer;

147.  opfordrer Kommissionen til at sikre EU’s Ekspertgruppes arbejde om at bekæmpe racisme, fremmedhad og andre former for intolerance med hensyn til at forbedre registreringen og indsamlingen af data om hadforbrydelser, så de fuldt ud afspejler hadforbrydelser mod personer med handicap;

148.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at afsætte tilstrækkelige og stabile økonomiske og menneskelige ressourcer til de overvågningsrammer, der er oprettet i henhold til artikel 33, stk. 2, i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, til at udføre deres opgaver uafhængigt;

149.  opfordrer Kommissionen til at levere tilstrækkelige ressourcer til EU's tilsynsstruktur for at give den mulighed for uafhængigt og tilstrækkeligt at udøve sine funktioner;

150.  minder om, at Udvalget for Andragender hvert år modtager et betragteligt antal andragender, hvor der henvises til de vanskeligheder, som handicappede støder på i deres dagligdag overalt i EU i forbindelse med de otte vigtigste aktionsområder, som er identificeret i den europæiske handicapstrategi og i forbindelse med andre spørgsmål om adgang, såsom adgang til sundhedspleje og social sikring, uddannelse, arbejdsmarkedet, det bebyggede miljø og transport, varer og tjenesteydelser, information og kommunikation og deltagelse i det politiske, offentlige og kulturelle liv;

151.  opfordrer alle medlemsstater til at ratificere FN's handicapkonvention og undertegne den frivillige protokol;

152.  understreger den beskyttende rolle, som Udvalget for Andragender spiller via proceduren for andragender (sammen med Den Europæiske Ombudsmand, der er udpeget til at beskytte borgerne i tilfælde af dårlig forvaltning) i forbindelse med EU-rammen for FN's konvention om handicappedes rettigheder, hvorved andrageren får mulighed for at indgive klage over en krænkelse af hans rettigheder, der er begået af EU-myndigheder, nationale og lokale myndigheder; understreger, at de andragender, som udvalget modtager, illustrerer nødvendigheden af at anlægge en effektiv, horisontal, ikke-diskriminerende og menneskerettighedsbaseret tilgang til handicappolitikker; understreger den rolle, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder spiller med hensyn til at styrke de grundlæggende rettigheder for personer med handicap i EU og med hensyn til at støtte EU's gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

153.  fremhæver, at de fleste af de andragender, der indgives af EU-borgere, vedrører vanskeligheder i forbindelse med procedurerne for ansøgning om og tilkendelse af invalidepension samt i forbindelse med de relevante myndigheders forsinkede udbetaling af denne pension; understreger, at der i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi og dens foranstaltninger på socialsikringsområdet, hvor der skal gøres en indsats, bør lægges særlig vægt på disse spørgsmål i overensstemmelse med handicapkonventionens artikel 28 om en tilstrækkelig levestandard og social tryghed;

°

°  °

154.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.

(2)

UNCRPD/C/EU/CO/1.

(3)

EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.

(4)

EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0485.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0360.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0318.

(8)

EUT C 353 af 27.9.2016, s. 41.

(9)

EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.

(10)

EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.

(11)

I denne betænkning bør "fuldgyldig borger" forstås som omhandlet i UNCRPD (konventionen om rettigheder for personer med handicap) – at alle personer med handicap bør have fuld adgang til at udøve alle menneskerettigheder.

(12)

Domstolens dom af 11. april 2013, HK Danmark, forenede sager C-335/11 og C-337/11, ECLI:EU:C:2013:222, præmis 29-30; Domstolens dom af 18. marts 2014, Z, C-363/12, ECLI:EU:C:2014:159, præmis 73; Domstolens dom af 22. maj 2014, Glatzel, C-356/12, ECLI:EU:C:2014:350, præmis 68.

(13)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobil-applikationer, EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1.

(14)

Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110)

(15)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1).

(16)

Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34).

(17)

Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (EFT L 368 af 31.12.1994, s. 38).

(18)

Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426).

(19)

Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(20)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 200 af 7.6.2004, s. 1).

(21)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (12.10.2017)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om statusrapport om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi (2010-2020)

(2017/2127(INI))

Ordfører for udtalelse: Nessa Childers

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at målsætningerne om sundhed og trivsel i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling er at opnå en universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, og sikre, effektive og prismæssigt overkommelige lægemidler og vacciner af god kvalitet for alle; der henviser til, at medlemsstaterne alt for ofte reducerer sociale ydelser og sundhedsydelser, som er relaterede til handicap, hvilket undergraver FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og forårsager yderligere stigende fattigdom og social udstødelse;

B.  der henviser til, at artikel 168, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver medlemsstaterne ansvaret for at udforme deres sundhedspolitik samt for levering af sundhedsydelser; der anerkender den afgørende betydning af samråd og samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at få succes med den europæiske handicapstrategi;

C.  der henviser til, at personer med handicap ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO)(1) i mindre omfang har adgang til sundhedsydelser og oplever, at deres sundhedsbehov ikke opfyldes, fordi sundhedsfremme sjældent rettes mod personer med handicap (f.eks. modtager kvinder med handicap mindre screening for brystkræft end kvinder uden handicap, og unge med handicap risikerer i højere grad at blive udelukket fra seksualoplysningsprogrammer);

D.  der henviser til, at artikel 25 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) styrker personer med handicaps ret til at nyde godt af de højeste opnåelige standarder for sundhedspleje uden forskelsbehandling;

E.  der henviser til, at EU fører an med hensyn til ratifikation af menneskerettighederne; der henviser til, at princippet om ikke-forskelsbehandling på ny bekræftes i artikel 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og retten til sundhedsydelser i artikel 35; der henviser til, at alle medlemsstaterne bør ratificere konventionen og undertegne protokollen;

F.  der henviser til, at alle personer med handicap har lige rettigheder og ret til umistelig værdighed, ligebehandling og til fuld deltagelse i samfundet;

G.  der henviser til, at forekomsten af handicap, som er højere blandt kvinder i Europa, forventes at stige i takt med den aldrende befolkning;

H.  der henviser til, at de otte områder i strategien er tæt forbundne med hinanden;

I.  der henviser til, at personer med handicap er særlig sårbare over for mangler i forbindelse med sundhedstjenester, sundhedsrisikobetonet adfærd og er i højere risiko for at dø tidligt;

J.  der henviser til, at personer med handicap møder en række forhindringer, når de forsøger at få adgang til sundhedsydelser, herunder omkostninger, som overstiger deres formåen, et begrænset udbud af sundhedsydelser, fysiske barrierer samt utilstrækkelige færdigheder og viden blandt sundhedspersonalet;

1.  fastholder, at en menneskerettighedsbaseret tilgang til handicappolitikker er afgørende for at opnå den højest opnåelige sundhedsstandard som en grundlæggende rettighed; erkender, at anskuelsen af handicap ud fra en medicinsk synsvinkel, som er mest udbredt inden for politikudformningen, undervurderer de sociale og fysiske barrierers indvirkning på den overordnede sundhed og trivsel for personer med handicap;

2.  understreger, at adgang til den højest opnåelige standard inden for sundhedspleje uden forskelsbehandling på grund af handicap er en grundlæggende ret, men at personer med handicap fortsat støder på vedholdende hindringer, der modvirker deres lige adgang til sundhedsydelser, herunder en manglende adgang til oplysninger om retten til sundhedsydelser, forskelsbehandling fra private sundhedsforsikringsselskabers side, utilgængelige sundhedsfaciliteter og ofte en ringere kvalitet af pleje, som ikke er tilpasset til den enkeltes behov; fastholder, at den manglende adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet har en negativ indvirkning på handicappedes mulighed for at leve selvstændigt, integreret og på lige fod med andre;

3.  understreger, at der bør sikres den nødvendige sociale støtte til at garantere, at personer med handicap, navnlig personer med psykosociale handicap, kan udøve deres rettigheder og nyde fuld selvstændighed; opfordrer i denne forbindelse til, at institutionalisering af disse personer undgås, samt til, at der tages skridt til at sikre, at de ikke underkastes behandling uden deres samtykke;

4.  er meget bekymret over, at adgangen til seksuelle og reproduktive rettigheder stort set er umulig for mange piger og kvinder med handicap, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigst muligt at vedtage retningslinjer for at sikre, at al uddannelse og information og alle sundhedsydelser og tjenester i forbindelse med seksuel og reproduktiv sundhed er fuldt tilgængelige, og at oplysningerne gives i alderssvarende formater; mener, at informeret samtykke om brugen af svangerskabsforebyggende midler og medicinske procedurer bør støtte kvinder med handicaps valgfrihed og selvbestemmelse i deres seksuelle og reproduktive liv;

5.  påpeger, at det haster med at gøre noget ved den generelle mangel på adgang til tværfaglig speciallægebehandling for personer med handicap, og – hvor denne adgang eksisterer – ved de lange ventetider for patienterne, som er en stor hindring for lige adgang til forebyggelse og behandling inden for sundhedspleje, hvilket ofte resulterer i en forværring af de handicappede patienters tilstand og en unødig byrde på sundhedssystemerne;

6.  minder om de reproduktive rettigheder, der er nedfældet i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som omfatter adgang til omfattende reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning og sundhedstjenester til mødre, og information samt retten til at give informeret samtykke til alle medicinske procedurer, herunder sterilisering og abort, og til at bevare sin fertilitet på lige fod med andre;

7.  påpeger, at sundhedssystemerne bør sikre påvisning, indberetning og forebyggelse af seksuel vold og/eller misbrug;

8.  understreger, at adgangen til sundhedsydelser fortsat er et alvorligt problem i forhold til at sikre en optimal kvalitet af sundhedspleje for personer med handicap, herunder personer med mentale sundhedsproblemer; erkender, at der skal gøres mere inden for sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter rettet mod personer med handicap, f.eks. kampagner for at øge bevidstheden om tidlig påvisning af visse former for kræft, herunder bryst- og livmoderhalskræft;

9.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge antallet af tværfaglige vurderinger og revurderinger for voksne med handicap med henblik på at udvikle skræddersyede planer, som kan gennemføres ved hjælp af territoriale ressourcer (f.eks. hjemmehjælp/hjemmesygepleje/handicaphjælp), der opfylder de konstaterede biopsykosociale behov;

10.  gentager sin bekymring for sårbare patienter, såsom personer med psykosociale og intellektuelle handicap; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at en patients ret til informeret samtykke til behandling ikke uretmæssigt nægtes; understreger behovet for, at EU's handicappolitik specifikt sikrer beskyttelse af sådanne personer, der er i øget risiko for at blive udelukket fra sundhedsvæsenet, og som ofte ikke er i stand til at give frit og informeret samtykke til sundhedsydelser;

11.  udtrykker bekymring over, at der ofte er utilstrækkelig retlig beskyttelse mod mangeartede og tværgående former for forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre lige adgang til sundhedsydelser uanset patientens handicap, alder, køn, seksuelle orientering, race eller etniske oprindelse;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre den europæiske handicapstrategi så hurtigt som muligt;

13.  understreger, at personer med fysiske handicap også støder på problemer på det digitaliserede mobilitetsmarked; opfordrer til, at adgangen gøres lettere for personer med alle slags handicap ved at anvende de sprog, formater og teknologier, der er nødvendige for forskellige former for handicap, herunder tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternative kommunikationssystemer og andre tilgængelige kommunikationsmidler, -metoder og -formater efter eget valg, herunder et letlæseligt sprog, tekstning og personlige tekstbeskeder, navnlig i forbindelse med sundhedsoplysning, under anvendelse af mere end én sensorisk kanal;

14.  understreger, at sygesikringsordninger ikke må forskelsbehandle personer med handicap;

15.  glæder sig over pilotprojektet om EU-handicapkort og opfordrer medlemsstaterne til at tilslutte sig initiativet; opfordrer Kommissionen til at mobilisere de nødvendige midler til udvikling af projektet i hele EU, hvis det er nødvendigt;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at personer med handicap har nem adgang til alarmnummeret 112 overalt i Europa;

17.  understreger, at der er behov for at se på og gøre noget ved det vedvarende ringe niveau af kendskab til og anvendelse af bestemmelserne i direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (i det følgende benævnt direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser) blandt patienter med handicap; fremhæver det presserende behov for, at dette direktiv bringes i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UN CRPD) for at sikre adgang til sundhedsydelser, som er prismæssigt overkommelige og af god kvalitet, på tværs af grænserne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til yderligere at fremme gennemførelsen af direktivet, bl.a. ved at lægge særlig vægt på rettigheder for personer med handicap;

18.  understreger, at den manglende mulighed for personer med handicap for at benytte sig af grænseoverskridende sundhedsydelser, hvis patienten ikke har råd til de ekstraomkostninger, der måtte opstå som følge af deres handicap, fratager dem udøvelsen af denne rettighed på lige fod; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre ikkediskriminerende anvendelse af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser;

19.  glæder sig over anvendelsen af direktivet om grænseoverskridende sundhedspleje, som i teorien har gjort det lettere for handicappede patienter at få adgang til sundhedsydelser; beklager imidlertid det manglende kendskab til dette instrument, som reelt i høj grad har begrænset dets objektive potentiale; finder det i denne forbindelse tilrådeligt at udvide uddannelsesindsatsen over for alment praktiserende læger, således at de bliver i stand til at yde værdifuld rådgivning om de muligheder, som direktivet byder på; håber imidlertid, at de nationale kontaktpunkter, der er oprettet som et bindeled mellem brugere og udbydere af sundhedsydelser, kan styrkes for at give borgerne — der, som det fremgår af Eurobarometer, ikke er klar over, at disse informationsskranker eksisterer — klare og gennemsigtige oplysninger om den nationale sundhedstjenestes kvalitets- og sikkerhedsstandarder og for at følge dem på vej i de valg af sundhedsydelser, de skal træffe;

20.  opfordrer til, at virkningen af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser for personer med handicap vurderes;

21.  anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder med patientorganisationer for personer med handicap med henblik på at sikre, at de nationale kontaktpunkter giver og formidler oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser i tilgængelige formater;

22.  opfordrer Kommissionen til at lade sin indsamling af dokumentation og sine politiske aktiviteter styre af en menneskerettighedsbaseret tilgang, således at der ændres fokus fra individuelle funktionsnedsættelser og fuldt ud tages højde for de barrierer, som personer med handicap oplever, når deres fysiske, psykiske, intellektuelle eller sensoriske funktionsnedsættelser interagerer med det eksterne miljø;

23.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at muliggøre vedtagelsen af direktivet om horisontal ligebehandling med henblik på at udvide beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af handicap, bl.a. adgangen til sundhedspleje, og dermed også imødegå multidiskrimination;

24.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af det europæiske referencenetværk til at udvikle og udvide adgangen til tværfaglige og specialiserede sundhedsydelser for personer med handicap i almindelighed, og især for personer med sjældne handicap.

25.  opfordrer Kommissionen til at påbegynde arbejdet med en europæisk handicapstrategi for perioden efter 2020 i fuldt samråd med medlemsstaterne, Parlamentet, andre institutioner og den brede offentlighed; mener, at engagement er særlig vigtigt, idet den europæiske handicapstrategi ikke har undergået nogen væsentlig revision i perioden 2010-2020; henleder navnlig Kommissionens opmærksomhed på Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og til resultaterne af projektet VulnerABLE, der finansieres af Europa-Parlamentet;

26.  fremhæver Kommissionens manglende opmærksomhed på handicap i handlingsplanen for sundhedspersonalesituationen i EU og EU's dagsorden om effektive, tilgængelige og elastiske sundhedssystemer, idet de ikke er omtalt specifikt i nogen af de to tekster;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at foretage nedskæringer i handicaprelaterede sociale ydelser, tjenesteydelser i nærmiljøet, sundhedsydelser og uddannelsesprogrammer, da dette vil undergrave FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og få fattigdomsniveauet og den sociale marginalisering til at vokse yderligere;

28.  tilskynder til vedtagelse gennem forskningsrammeprogrammer og andre finansielle instrumenter af pilotprojekter, f.eks. vedrørende telemedicin, der skal forenkle adgangen til nødvendige sundhedsydelser, herunder alarmtjenester for patienter med handicap;

29.  håber, i tråd med EU's strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020, at medlemsstaterne vil anvende Den Europæiske Socialfond og andre europæiske struktur- og investeringsfonde til at finansiere alle foranstaltninger, der kan bidrage til at beskytte sundheden for personer med handicap gennem integrerede tilgange og individualiserede støtte- og rådgivningstjenester og vejlede dem i retning af sundhedstjenester og sociale tjenester;

30.  opfordrer Kommissionen til at følge op på forslagene om at mobilisere strukturfondene med henblik på at uddanne sundhedspersonale i bevidsthed om handicap og for at modvirke konkrete huller i deres viden om dertil knyttede forhold;

31.  anbefaler, at de europæiske strukturfondsmidler til sundhedspleje og andre tjenester konsekvent kanaliseres i retning af at fremme afinstitutionalisering og en uafhængig tilværelse i samfundet samt inddragelse og høring af patientforeninger;

32.  fremhæver succesen med den anden fælles aktion om demens, men håber imidlertid, at der i den kommende treårige periode vil tilflyde yderligere midler fra de lægemiddelvirksomheder, der deltager i initiativet om innovative lægemidler;

33.  understreger, at det at leve et uafhængigt liv og bo i lokalsamfundet er vigtige faktorer i forhold til at opnå selvbestemmelse, og at mennesker med handicap har ret til at have kontrol med deres eget liv, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til derfor at gennemføre foranstaltninger, der kan sikre en god kvalitet og individuel støtte til en uafhængig tilværelse;

34.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en strategi for at hjælpe personer med alvorlige handicap efter pårørendes død — som var ansvarlige for deres daglige pleje (dvs. den nyligt vedtagne italienske lov "dopo di noi");

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bevidstheden om handicapspørgsmål og fremme inddragelsen af handicap som et element i de nationale sundhedspolitikker og -programmer;

36.  minder Kommissionen om den krise inden for mental sundhed, som Europa lige nu er ramt af; bemærker, at WHO anslår, at hver fjerde person vil opleve mentale sundhedsproblemer mindst én gang i deres liv; mener, at disse spørgsmål bør behandles på lige fod med fysisk sundhed; bemærker, at dette er særlig vigtigt, fordi den fælles aktion om mental sundhed og trivsel blev afsluttet i 2016; bemærker betydningen af EU-Compass til aktion om mental sundhed og trivsel i forhold til at skabe en europæisk tilgang til håndtering af mentale sundhedsproblemer;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme strategier til at sikre, at personer med handicap er vidende om deres egne helbredsforhold, og til at yde sundhedspersonale støtte samt til at beskytte personer med handicaps rettigheder og værdighed;

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en grundig analyse af forskellene mellem FN's afsluttende bemærkninger og dens egen fremskridtsrapport specifikt i forhold til det prioriterede sundhedsområde i den europæiske handicapstrategi;

39.  bemærker vanskelighederne med at identificere konkrete fordele og resultater af den europæiske handicapstrategi; udtrykker sin skuffelse over, at der ikke er rapporteret om nogen anvendelse af Den Europæiske Socialfond til at fremme uddannelsen af fagfolk inden for sundhedssektoren i handicapspørgsmål; opfordrer Kommissionen til at revidere dette særlige område, med henblik på at drøfte, hvordan der kan gøres fremskridt;

40.  opfordrer til konsekvent at fremme lokal barselspleje som en offentlig tjeneste i medlemsstaterne med henblik på at reducere antallet af handicap, som skyldes fødselskomplikationer, og for at sikre både mødre og spædbørn en sikker fødsel i overensstemmelse med WHO's tjekliste for sikre fødsler;

41.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i den europæiske telemedicinsektor, som fundamentalt kan ændre muligheden for at få adgang til tjenesteydelser for personer med handicap; mener endvidere, at udbredelsen af 4G-teknologi, indførelsen af 5G og udbredelsen af tingenes internet vil føre til forbedringer inden for sundhedsydelser for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske sundhedsteknologisektor ikke er tynget af overdreven regulering og også har tilstrækkelig adgang til finansiering.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.10.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

60

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Jo Leinen, Peter Liese, Norbert Lins, Rupert Matthews, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Julia Reid, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Ivica Tolić, Nils Torvalds, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Elena Gentile, Merja Kyllönen, Ulrike Müller, Christel Schaldemose, Bart Staes, Keith Taylor

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Howarth, Răzvan Popa

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

60

+

ALDE

Catherine Bearder, Gerben-Jan Gerbrandy, Valentinas Mazuronis, Ulrike Müller, Nils Torvalds

ECR

Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Julie Girling, Urszula Krupa, Rupert Matthews, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska

EFDD

Piernicola Pedicini, Julia Reid

ENF

Sylvie Goddyn

GUE/NGL

Lynn Boylan, Stefan Eck, Luke Ming Flanagan, Kateřina Konečná, Merja Kyllönen

NI

Zoltán Balczó

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, Herbert Dorfmann, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Peter Liese, Norbert Lins, Annie Schreijer-Pierik, Sven Schulze, Renate Sommer, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean

S&D

Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Elena Gentile, Jytte Guteland, John Howarth, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Susanne Melior, Gilles Pargneaux, Răzvan Popa, Christel Schaldemose, Daciana Octavia Sârbu, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE

Marco Affronte, Benedek Jávor, Bart Staes, Keith Taylor

0

-

 

 

1

0

PPE

Miroslav Mikolášik

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Disability and Health Fact Sheet, november 2016.


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (13.10.2017)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi

(2017/2127(INI))

Ordfører for udtalelse: Julie Ward

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anser det for vigtigt at fastholde en rettighedsbaseret tilgang i forbindelse med handicapspørgsmålet på alle politikområder;

2.  opfordrer Kommissionen til i højere grad at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at fjerne juridiske og organisatoriske hindringer og til at sikre lige adgang for personer med handicap til inklusiv uddannelse, herunder erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse (VET) og voksenuddannelse, kultur, turisme og sport; understreger vigtigheden af, at personer med handicap sikres udbud, adgang og prisoverkommelighed med hensyn til individuelle støttetjenester;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en form for uddannelse, der inkluderer og integrerer voksne og børn med fysiske eller intellektuelle handicap i skole- og uddannelsesforløbet, samtidig med at der sikres tjenester eller faciliteter med henblik på rådgivning og støtte samt individuelle uddannelsesforløb;

4.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre adgang til god og inklusiv førskoleundervisning og undervisning på primærtrinnet samt social omsorg, til at indføre passende strukturer for børn med handicap og/eller særlige undervisningsbehov (SEN) samt yde individuel støtte til sikring af barnets tarv, herunder for migrantbørn og børn, der udsættes for forskelsbehandling af flere grunde, for at imødekomme specifikke og forskellige behov og fremme en vellykket inklusion af migranter og minoriteter i den almene uddannelse;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at stille alle nødvendige midler til rådighed, herunder tilstrækkelig finansiering, til at kunne yde passende bistand til elever og studerende med handicap såvel som personaleuddannelse inden for undervisning og infrastrukturer for livslang læring;

6.  fremhæver, at det er afgørende at forberede lærere og undervisere på at arbejde med børn med handicap og give dem tilstrækkelig støtte; tilskynder medlemsstaterne til at udarbejde rammer for inkluderende læring og løbende faglig udvikling for lærere og undervisere med input fra forskellige interessenter, navnlig organisationer, der repræsenterer personer med handicap og fagfolk med handicap;

7.  beklager den gradvise nedskæring i de offentlige midler til uddannelse på grund af den økonomiske krise i Europa; minder om, at uddannelse er en grundlæggende menneskeret og et fælles gode;

8.  opfordrer, eftersom der blandt unge med handicap og/eller særlige undervisningsbehov (SEN) er et stort antal af unge, der forlader skolen tidligt, til yderligere undersøgelse af mulighederne for livslang læring og attraktive alternativer; mener, at fremme af programmer for livslang læring for personer med handicap er en vigtig del af den europæiske handicapstrategi;

9.  tilskynder til udveksling af bedste praksis vedrørende inklusiv uddannelse og livslang læring for lærere, personale, styrelsesorganer, studerende og elever med handicap;

10.  anbefaler, at der ansættes særlige rådgivere på universiteter, jobcentre og andre arbejdsformidlingstjenester og -initiativer for at rådgive studerende med handicap om karrieremuligheder;

11.  opfordrer Kommission til sammen med medlemsstaterne at opstille mål for deltagelse i uddannelse, fattigdomsbekæmpelse og beskæftigelse for personer med handicap og personer med særlige undervisningsbehov og nøje overvåge og vurdere deres situation på lokalt, regionalt og nationalt niveau samt på EU-niveau;

12.  udtrykker bekymring over, at mennesker med handicap på trods af forbedringer stadig er i høj risiko for at blive ramt af arbejdsløshed, og at mindre end 30 % har afsluttet en videregående uddannelse eller tilsvarende, sammenlignet med ca. 40 % for personer uden handicap; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at være særligt opmærksomme på de vanskeligheder, som unge med handicap og/eller med særlige undervisningsbehov står over for i deres overgang fra sekundær- og universitetsuddannelse og/eller erhvervsuddannelse til beskæftigelse, og til det formål at anvende alle eksisterende instrumenter og initiativer på områderne beskæftigelse, ungdomspolitik, kultur, sport og uddannelse, som f.eks. ungdomsgarantien, Unge på vej, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU); opfordrer desuden til, at de relevante organisationer, pårørende til personer med handicap samt de handicappede selv inddrages i hele beslutningsprocessen;

13.  opfordrer til, at et bredere udbud af praktikophold af høj kvalitet gøres tilgængeligt for unge med handicap;

14.  påpeger, at med hensyn til beskæftigelse er tildeling af en personlig assistent i arbejdstiden i mange tilfælde den eneste mulighed, som personer med handicap har for at arbejde, føle sig som en del af et hold og undgå tvunget hjemmebaseret arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og tilskynde til de nødvendige foranstaltninger for at sikre arbejdsstedernes tilgængelighed og inklusivitet;

15.  understreger, at lavere uddannelsesniveau, fænomenet med unge, der forlader skolen tidligt, mangel på tilpassede programmer, forskelsbehandling, manglende færdigheder og støtte i jobbet, såvel som arbejdsstedernes tilgængelighed, stadig er vigtige udfordringer for inklusion på arbejdsmarkedet;

16.  beklager, at beskæftigelsesgraden for kvinder med handicap er under 50 %, hvilket understreger den dobbelte forskelsbehandling, de udsættes for, og vanskeliggør deres fulde deltagelse i samfundet;

17.  tilskynder EU's offentlige institutioner og virksomheder til at gennemføre mangfoldighedspolitikker og de nationale mangfoldighedschartre;

18.  mener, at det er vigtigt at fremme effektiv adgang til mobilitet — herunder gennem indførelse i alle medlemsstater af EU's handicapkort, en ordning for gensidig anerkendelse, som i øjeblikket er under udvikling af EU, for at sikre lige adgang til visse specifikke ydelser, navnlig inden for kultur, fritid, idræt og transport — og til fritidsaktiviteter såsom teater, dans, musik, kunst, at forbedre den information, der gives til personer med handicap om muligheder for mobilitet, at give dem den nødvendige vejledning og bistand og være særligt opmærksomme på vanskeligheder, de støder på, herunder gennem korrekt oplæring af personalet i de nationale agenturer og værtsinstitutioner;

19.  minder om, at uanset anstrengelserne for at gøre Erasmus+ og andre mobilitetsinitiativer mere inklusive repræsenterer den manglende harmonisering af de nationale sociale systemer og muligheden for at overføre rettigheder en stor hindring for mobiliteten for personer med handicap; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet på dette område med henblik på at fremme mobiliteten for personer med handicap og forebygge diskriminerende praksis i udvælgelsesprocesserne til mobilitetsordninger, som f.eks. fastsættelse af et budgetloft for indlogering af studerende med handicap, især igennem Erasmus+; anbefaler generelt, at der ved afsættelse af budgettet til mobilitetsordninger tages hensyn til det finansielle behov blandt unge personer med handicap for at undgå forskelsbehandling;

20.  glæder sig over de igangværende bestræbelser på også at inkludere adgangsbestemmelser i Unionens programmer og initiativer og opfordrer til yderligere integration af tilgængelighedskravene i forbindelse med EU's politikker, herunder ved gennemførelse af Marrakeshtraktaten, revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester, de europæiske kulturhovedstæder og Et Kreativt Europa; minder imidlertid om behovet for en global, tværgående tilgang vedrørende tilgængeligheden til alle tjenesteydelser gennem vedtagelsen af EU-loven om tilgængelighed;

21.  mener, at den igangværende modernisering af den kulturelle og kreative sektor kan medvirke til at sikre adgang til tjenesterne; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de relevante organisationer gør deres tjenester tilgængelige, og træffe foranstaltninger med henblik på at sikre en bredere adgang til kultur for personer med handicap, ikke blot som tilskuere, men også som aktører og hovedpersoner, der er i stand til at handle og deltage i kulturens verden uden nogen form for forskelsbehandling;

22.  glæder sig over forpligtelsen til at øge den sociale bevidsthed vedrørende spørgsmål, der berører personer med handicap; understreger desuden, at medierne kan være et afgørende redskab til at øge bevidstheden, modvirke stigmatisering og fejlinformering og til at ændre fejlagtige samfundsmæssige opfattelser vedrørende personer med handicap og personer med særlige behov; understreger ligeledes, at medierne ved at øge bevidstheden om og forståelsen for handicapspørgsmål, mangfoldigheden blandt personer med handicap og deres forhold kan bidrage aktivt til en effektiv og succesfuld integration af personer med handicap inden for alle samfundsområder; understreger også vigtigheden af at uddanne borgerne i spørgsmål, der berører personer med skjulte/usynlige handicap, for at kunne beskytte disse personer mod overgreb;

23.  understreger, at unge med handicap deltager mindre i fysiske aktiviteter end unge personer uden handicap, og at skolerne spiller en vigtig rolle i tilegnelsen af en sund levevis; understreger derfor vigtigheden af at fremme en større deltagelse af unge med handicap i fysiske aktiviteter; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at fjerne alle eksisterende hindringer for, at personer med handicap eller personer med særlige behov kan deltage i sportsaktiviteter;

24.  glæder sig over forhøjelsen af støtten til adgang til sport for personer med handicap gennem Erasmus+-programmet og opfordrer til at yde passende støtte til initiativer, der sigter mod at forbedre adgangen til og deltagelse i sport på alle niveauer, også for personer med midlertidige funktionsnedsættelser;

25.  minder om behovet for at bygge bro over den digitale kløft og sikre, at personer med handicap kan drage fuld fordel af den digitale union; understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at forbedre digitale færdigheder og kompetencer for personer med handicap, især via projekter finansieret af Erasmus+-programmet, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre beskyttelsen af sårbare borgere – herunder personer med handicap – online, gennem effektive foranstaltninger mod hadefuld tale, cybermobning og alle former for online forskelsbehandling ved at forbedre uddannelsen i digitale færdigheder og mediekendskab som led i både ikkeformel og formel uddannelse; opfordrer desuden medlemsstaterne til at stille passende teknologiske undervisningsværktøjer gratis til rådighed for børn med handicap og dermed muliggøre deres fulde integration i undervisnings- og uddannelsesaktiviteter;

26.  opfordrer til udvidet brug af digitale værktøjer og digitalisering som et middel til at støtte adgangen for personer med handicap til fuldtidsbeskæftigelse inden for områder som f.eks. it-industrien;

27.  opfordrer medlemsstaterne til uden tøven at gennemføre direktivet (EU) 2016/2102 om tilgængeligheden af offentlige organers(1) websteder og mobilapplikationer med henblik på at sikre retten til information og demokratisk deltagelse for alle personer; opfordrer EU's institutioner til i denne sammenhæng at opfylde de krav og forpligtelser, der er fastsat i direktivet med hensyn til tilgængelighed af EU-websteder og til at intensivere deres bestræbelser på at lette anvendelsen af tegnsprog i EU-institutionernes kommunikation og funktion med henblik på at forbedre mulighederne for et samspil med borgere med handicap;

28.  bekræfter behovet for at sikre deltagelsen af civilsamfundet og repræsentanter for personer med handicap i en civil dialog, i tillæg til arbejdsmarkedets parter, inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder;

29.  mener, at uddannelse i aktivt medborgerskab bør omhandle mulighederne for mennesker med handicap, som står over for uforholdsmæssigt flere hindringer, herunder fysiske, med hensyn til adgang til deltagelse i samfundslivet; minder om, at alle borgere har ret til at stemme, og opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne ret respekteres, når det drejer sig om personer med handicap;

30.  bemærker med bekymring, at flygtninge og asylsøgere med handicap står over for mange udfordringer, såsom manglende adgang til bistand, manglende adgang til uddannelse og utilstrækkelig adgang til hjælpemiddelteknologi, som kunne lette kommunikation og integration; opfordrer derfor Kommissionen til, sammen med medlemsstaterne og i samarbejde med De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), at fremme og beskytte rettigheder for personer med handicap blandt flygtninge og asylansøgere og tilskynder medlemsstaterne til at sikre lige adgang til uddannelse for alle, særligt ved hjælp af specifikke programmer og foranstaltninger for immigranter og flygtninge med handicap, samt udveksle bedste praksis med hensyn til innovative og succesfulde programmer for flygtninge med handicap, særlig inden for inklusion og specialundervisning, erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling;

31.  fremhæver den nøglerolle, der spilles af plejerne og især familiemedlemmer, der ofte udfører næsten al den pleje og bistand, personen med handicap har behov for; understreger det akutte behov for EU-politikker og nationale politikker og efterfølgende lovgivningsmæssige initiativer til støtte for familien, eftersom det i næsten alle tilfælde er mødrene, der påtager sig den byrde, som forvaltning af handicap er, og som er nødt til at indskrænke eller stoppe udøvelsen af deres erhverv for at bistå familiemedlemmer med handicap, især når det drejer sig om unge og ældre; opfordrer medlemsstaterne til at træffe relevante og passende foranstaltninger med henblik på at indføre lovgivningsmæssige værktøjer og tjenester, der gør det muligt for forældre og pårørende til børn med handicap at nyde godt af orlov og/eller fritagelse fra arbejde for at muliggøre forening af arbejde og omsorgspligter;

32.  understreger, at det for at sikre harmonisering af EU-lovgivningen med bestemmelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) er nødvendigt at fremskynde godkendelsen af direktivet om den europæiske lov om tilgængelighed og opfordre alle medlemsstater til at underskrive og ratificere den valgfri protokol til konventionen samt gennemføre FN-komitéens anbefalinger med hensyn til artikel 24, så EU får de mest hensigtsmæssige midler til at sikre adgang til en god og inklusiv uddannelse;

33.  minder om forpligtelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som er ratificeret af Den Europæiske Union, såvel som artikel 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvoraf det fremgår, at uafhængighed, integration og adgang til et inklusivt uddannelsessystem, et socialt og kulturelt liv, rekreative aktiviteter og sport er garanterede rettigheder, og at enhver form for forskelsbehandling på grund af handicap er forbudt; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at iværksætte disse forpligtelser fuldt ud ved at vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med disse rettigheder, da 2020-målene, der er fastlagt i den europæiske handicapstrategi, ellers risikerer ikke at kunne nås;

34.  mener, at der er behov for en bedre synergi mellem den europæiske handicapstrategi og målene for bæredygtig udvikling, især med hensyn til uddannelse, som bør styrkes;

35.  opfordrer til at sikre tilstrækkelig finansiering af og støtte til overvågning af fremskridt samt kontrol af eksisterende og fremtidige EU-retsakter vedrørende CRPD-forpligtelser;

36.  fremhæver, at en bedre dataindsamling, statistik og overvågning er nødvendig for en bedre vurdering af gennemførelsen og resultaterne af den europæiske handicapstrategi; beklager, at f.eks. målet for uddannelse ikke er opdelt efter handicap inden for EU's indikatorer for bæredygtig udvikling (SDG); understreger, at den europæiske handicapstrategi bør sigte mod at udfylde kløften i indsamlingen af data om adgang til uddannelse for personer med handicap; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre en effektiv indsamling af oplysninger ved hjælp af klare indikatorer for personer med handicap med hensyn til deres adgang til uddannelse, navnlig oplysninger vedrørende personer med en høj grad af afhængighed; anser det for hensigtsmæssigt at anvende et kønsperspektiv i programudviklingen og indsamle kønsopdelte data vedrørende handicappede personers forhold og overvåge politikker og foranstaltninger på dette område, samt indsamle intersektionelle data om sårbare personer og personer, der udsættes for forskelsbehandling af flere grunde;

37.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte et netværk på EU-niveau og et samarbejde mellem nationale og europæiske foreninger af personer med handicap med henblik på at fremme udvekslingen af erfaringer og bedste praksis.

BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER,SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Følgende liste er udarbejdet på helt frivillig basis og udelukkende på ordførerens ansvar. Ordføreren har modtaget input fra følgende enheder eller personer som led i udarbejdelsen af udtalelsen frem til vedtagelsen heraf i udvalget:

Enhed og/eller person

Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning

Europæisk Handicapforum (European Disability Forum).

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.10.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, Angel Dzhambazki, María Teresa Giménez Barbat, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Rupert Matthews, Morten Messerschmidt, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Michel Reimon, Remo Sernagiotto

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Miltiadis Kyrkos, Jarosław Wałęsa, Patricija Šulin

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

26

+

ALDE

Mircea Diaconu, María Teresa Giménez Barbat

ECR

Angel Dzhambazki, Rupert Matthews, Morten Messerschmidt, Remo Sernagiotto

EFDD

Isabella Adinolfi

GUE/NGL

Nikolaos Chountis, Curzio Maltese

PPE

Andrea Bocskor, Svetoslav Hristov Malinov, Sabine Verheyen, Jarosław Wałęsa, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Michaela Šojdrová, Patricija Šulin

S&D

Silvia Costa, Damian Drăghici, Miltiadis Kyrkos, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Julie Ward, Krystyna Łybacka

Verts/ALE

Michel Reimon, Helga Trüpel

0

-

1

0

ENF

Dominique Bilde

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

12.9.2017

HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG FRA

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi

(2017/2127(INI))

OrdførerRosa Estaràs Ferragut

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til beslutning

Henvisning 5 a (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

-  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (European Treaty Series nr. 5, 1950) og de dertil knyttede protokoller,

Ændringsforslag    2

Forslag til beslutning

Henvisning 5 b (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

-  der henviser til den europæiske socialpagt (ETS nr. 35, 1961, revideret i 1996; ETS nr. 163),

Ændringsforslag    3

Forslag til beslutning

Henvisning 5 c (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

-  der henviser til henstilling Rec(2002)5 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om beskyttelse af kvinder mod vold, og henstilling CM/Rec(2007)17 om normer og mekanismer for ligestilling mellem kønnene,

Ændringsforslag    4

Forslag til beslutning

Henvisning 5 d (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

-  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW, 1979) og tillægsprotokollen hertil (1999),

Ændringsforslag    5

Forslag til beslutning

Henvisning 17 a (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

-  der henviser til undersøgelse fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen "Discrimination Generated by the Intersection of Gender and Disability",

Ændringsforslag    6

Forslag til beslutning

Betragtning A a (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Aa.  der henviser til, at de over 80 mio. mennesker med handicap, der lever i EU, har et akut behov for et tilgængeligt og fordomsfrit miljø; der henviser til, at hver fjerde europæiske familie har et familiemedlem med et handicap; der henviser til, at der er omkring 46 mio. kvinder og piger med handicap i EU, dvs. ca. 16 % af den samlede kvindelige befolkning;

Ændringsforslag    7

Forslag til beslutning

Betragtning C a (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ca.  der henviser til, at der fortsat foregår en række forskellige former for forskelsbehandling på grund af køn og handicap, og at virkningerne heraf er sociale (f.eks. lavere selvværd, økonomisk afhængighed, social isolering), uddannelsesmæssige (f.eks. mere udbredt analfabetisme og lavere uddannelsesniveau, navnlig blandt kvinder) og udelukkelse fra arbejdsmarkedet (lavere erhvervsfrekvens, tendens til at være beskæftiget i lavtlønnede, midlertidige eller usikre job), hvilket fører til yderligere stress og psykisk belastning for personer med handicap og for deres familier og plejere;

Ændringsforslag    8

Forslag til beslutning

Betragtning C b (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Cb.  der henviser til, at artikel 9 i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap anerkender, at der skal træffes passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap, navnlig kvinder og piger, har reel adgang til de fysiske omgivelser, til transport, til information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologier og -systemer, og til de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives til offentligheden, både i byområder og i landdistrikter;

Ændringsforslag    9

Forslag til beslutning

Betragtning C c (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Cc.  der henviser til, at personer med handicap, navnlig kvinder med handicap, har lavere indkomst og ofte ikke ejer et køretøj; der henviser til, at kvinder lever længere end mænd, og der er et voksende behov for at fremme adgangen til nærmiljøet, udviklingen af fodgængerzoner og indretningen af bygninger og boliger med henblik på at begrænse de faktorer, der bidrager til deres udelukkelse fra samfundsøkonomien, uddannelsessektoren og arbejdslivet; der henviser til, at et veldesignet bygningsmiljø i alle aktiviteter og tjenesteydelser med tilknytning til den offentlige sfære ville give kvinder, og især kvinder med handicap, mulighed for og incitament til at deltage i det samfundsøkonomiske liv;

Ændringsforslag    10

Forslag til beslutning

Betragtning C d (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Cd.  der henviser til, at flere kvinder end mænd bruger offentlige transportmidler, og at kvinder ofte har mere komplekse transportmønstre, fordi mange tager sig af omsorgskrævende familiemedlemmer, og at personer med handicap bør have let og sikker adgang til transport og transportrelaterede tjenesteydelser og produkter for at sikre, at de kan nyde uafhængig mobilitet;

Ændringsforslag    11

Forslag til beslutning

Betragtning C e (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ce.  der henviser til, at kvinder og piger med handicap ofte lider under mangel på information om og beskyttelse af deres seksuelle og reproduktive rettigheder og har ringe eller ingen adgang til tjenester og produkter, som kunne sætte dem i stand til at nyde disse rettigheder fuldt ud;

Ændringsforslag    12

Forslag til beslutning

Betragtning C f (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Cf.  der understreger, at støtte, beskyttelse, kommunikation, behandling og sundhedstjenester, f.eks. i relation til primær sundhedspleje, børnepasning, vold mod kvinder, moderskab og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder bør være tilgængelig på alle sprog og i alle former og formater for alle kvinder, og især for kvinder og piger med handicap;

Ændringsforslag    13

Forslag til beslutning

Betragtning C g (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Cg.  der påpeger, at sundhedspersonale skal være tilstrækkeligt uddannet til at kunne tilgodese behovene hos personer med handicap; der henviser til, at ansættelse af personer med handicap i sundhedssektoren vil forbedre trivslen for patienter med handicap, der vil føle, at der er nogen, som kan forstå og imødekomme deres behov; der henviser til, at ansættelse af personer med handicap i det offentlige, f.eks. sundhedssektoren, også vil virke motiverende for personer med handicap;

Ændringsforslag    14

Forslag til beslutning

Betragtning C h (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ch.  der påpeger, at spørgsmålet om deltagelsen af personer med handicap, navnlig kvinder, i det politiske og offentlige liv, hvor de ofte er underrepræsenterede, skal adresseres yderligere i overensstemmelse med artikel 29 konventionen om rettigheder for personer med handicap;

Ændringsforslag    15

Forslag til beslutning

Betragtning C i (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

C i.  der henviser til, at personer med handicap trods mange internationale konventioner og bestemmelser i EU-retten samt den nuværende europæiske handicapstrategi stadig ikke nyder deres borgerrettigheder og sociale rettigheder fuldt ud, da de f.eks. ikke har fair og lige adgang til at deltage i det politiske, sociale og økonomiske liv; der henviser til, at kvinder og piger med handicap stadig er marginaliserede i forhold til beslutningstagning og fremskridt inden for ligestilling mellem kønnene;

Ændringsforslag    16

Forslag til beslutning

Betragtning C j (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

C j.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene ikke blev horisontalt integreret i den europæiske handicapstrategi 2010-2020; der henviser til, at TEUF pålægger Unionen at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter (artikel 10) og giver den beføjelse til at vedtage lovgivning om imødegåelse af en sådan forskelsbehandling (artikel 19); der henviser til, at artikel 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og opfordrer til at sikre personer med handicap lige deltagelse i samfundet; der henviser til, at ligebehandling kan sikres ved at anvende positive foranstaltninger og politikker til fordel for kvinder med handicap samt mødre til børn med handicap; der henviser til, at indførelse af en kønsdimension i den forventede europæiske handicapstrategi for perioden efter 2020 vil bidrage til en integreret indsats for at udrydde forskelsbehandling af kvinder og piger med handicap;

Ændringsforslag    17

Forslag til beslutning

Betragtning C k (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ck.  der henviser til, at 75 % af alle personer med svære handicap ikke har mulighed for at deltage fuldt ud på det europæiske arbejdsmarked; der henviser til, at andelen af beskæftigede kvinder i EU-28, som har et langvarigt helbredsproblem og/eller en vanskelighed ved basale aktiviteter, og som har oplyst, at de har anvendt en form for bistand på arbejdspladsen, er højere end den tilsvarende andel for mænd; der henviser til, at kvinder med handicap er mere udsatte for fattigdom, og at hindringerne for deres deltagelse og integration på arbejdsmarkedet samt i uddannelsesprogrammer og det sociale liv derfor skal fjernes hurtigst muligt;

Ændringsforslag    18

Forslag til beslutning

Betragtning C l (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Cl.  der henviser til, at 34 % af alle kvinder med helbredsproblemer eller med et handicap på et tidspunkt i deres liv har været udsat for fysisk eller seksuel vold fra deres partners side;

Ændringsforslag    19

Forslag til beslutning

Punkt 9 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9a.  understreger betydningen af at optimere EU's strukturfonde med henblik på at fremme tilgængelighed og ikkediskrimination for personer med handicap, herunder navnlig kvinder, og at øge synligheden af støttemulighederne;

Ændringsforslag    20

Forslag til beslutning

Punkt 9 b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9b.  understreger, at kvinder og piger med handicap lider under dobbelt diskrimination i krydsfeltet mellem køn og handicap og ofte endda også kan være udsat for mange forskellige former for forskelsbehandling i krydsfeltet mellem køn og handicap, seksuel orientering, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold;

Ændringsforslag    21

Forslag til beslutning

Punkt 9 c (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9c.  beklager, at den europæiske handicapstrategi for 2010-2020, der i øjeblikket er i kraft, ikke har formået at få indført effektive lovgivningsmæssige retsakter, politikker og foranstaltninger med henblik på at håndtere segregering og udelukkelse af kvinder med handicap fra arbejdsmarkedet, det politiske liv, skoler og læringsmiljøer;

Ændringsforslag    22

Forslag til beslutning

Punkt 9 d (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9d.  fastholder, at alle personer med handicap skal have mulighed for at nyde deres rettigheder fuldt ud via inklusion og deltagelse i samfundet;

Ændringsforslag    23

Forslag til beslutning

Punkt 9 e (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9e.  understreger med bekymring, at kvinder og piger med handicap har større risiko for at blive ofre for kønsbestemt vold, navnlig vold i hjemmet og seksuel udnyttelse; påpeger, at dette også vedrører tvangssterilisation og tvungen abort; understreger, at der skal træffes enhver relevant foranstaltning for at undgå alle former for misbrug og sikre en tilgængelig og skræddersyet støtte af høj kvalitet til ofre for vold;

Ændringsforslag    24

Forslag til beslutning

Punkt 9 f (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9f.  understreger, at integration af handicappede er et grundlæggende menneskerettighedsspørgsmål, der skal adresseres behørigt på europæisk plan;

Ændringsforslag    25

Forslag til beslutning

Punkt 9 g (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9g.  fastholder, at kvinder med handicap ofte er dårligere stillet end mænd med handicap og oftere risikerer at blive ramt af fattigdom og social udstødelse;

Ændringsforslag    26

Forslag til beslutning

Punkt 9 h (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9h.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre politikker, der kan give kvinder og piger med handicap mulighed for og tilskyndelse til at deltage i det offentlige, sociale, økonomiske og politiske liv; understreger, at kvinder og piger med handicap gennem deres repræsentative organisationer bør konsulteres indgående og involveres aktivt i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af lovgivning og politikker, der skal sikre ikkediskrimination og lige muligheder; opfordrer til en reel struktureret dialog mellem EU og organisationer, der repræsenterer personer med handicap, i forbindelse med udarbejdelsen af den europæiske handicapstrategi for perioden efter 2020;

Ændringsforslag    27

Forslag til beslutning

Punkt 9 i (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9i.  understreger, at handicappolitikker bør kønsmainstreames;

Ændringsforslag    28

Forslag til beslutning

Punkt 9 j (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9j.  understreger, at den europæiske handicapstrategi 2010-2020 bør indeholde et integreret kønsperspektiv eller et særskilt kapitel om kønsspecifikke handicappolitikker;

Ændringsforslag    29

Forslag til beslutning

Punkt 9 k (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9k.  understreger vigtigheden af at mainstreame handicapaspektet i kønsrelaterede politikker og programmer;

Ændringsforslag    30

Forslag til beslutning

Punkt 9 l (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9l.  fremhæver behovet for rollemodeller for kvinder og piger med handicap, bl.a. i forbindelse med mentorordninger og støttenetværk;

Ændringsforslag    31

Forslag til beslutning

Punkt 9 m (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9m.  understreger, at kvinder med handicap skal have ret til uddannelse, sundhedspleje, beskæftigelse, mobilitet, familieliv, seksuelle forhold, ægteskab og moderskab og til de beskyttelsesforanstaltninger, der garanterer disse rettigheder;

Ændringsforslag    32

Forslag til beslutning

Punkt 9 n (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9n.  understreger, at der skal gøres mere for at overvinde stereotyper og fordomme om handicap, og at kvinder og piger med handicap skal have større synlighed i medierne med henblik på at ændre de fremherskende, ekskluderende sociale normer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i oplysningskampagner herom;

Ændringsforslag    33

Forslag til beslutning

Punkt 9 o (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9o.  påpeger vigtigheden af at sikre større anerkendelse af og støtte til personer med skjulte eller usynlige handicap, navnlig kvinder og unge piger, som kan stå over for særlige udfordringer og hindringer;

Ændringsforslag    34

Forslag til beslutning

Punkt 9 p (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9p.  fastholder, at økonomiske stramninger og nedskæringer i de offentlige budgetter rammer personer med handicap, navnlig kvinder og piger, uforholdsmæssigt hårdt og ofte sætter deres trivsel, sundhed og liv på spil;

Ændringsforslag    35

Forslag til beslutning

Punkt 9 q (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9q.  opfordrer til specifikke politiske foranstaltninger til imødegåelse af vold mod og misbrug af personer med handicap og indlæringsvanskeligheder, navnlig kvinder og piger, herunder i form af internettrusler, -mobning og -chikane samt vold i forbindelse med formel og uformel pleje;

Ændringsforslag    36

Forslag til beslutning

Punkt 9 r (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9r.  fremhæver den rolle, som arbejdstager- og arbejdsgiverforeninger samt organisationer for uddannelse og livslang læring kan spille for imødegåelsen af de forskellige former for forskelsbehandling, som kvinder og piger med handicap udsættes for, og af hindringerne for deres integration;

Ændringsforslag    37

Forslag til beslutning

Punkt 9 s (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9s.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet i alle relevante dele af handicappolitikken;

Ændringsforslag    38

Forslag til beslutning

Punkt 9 t (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9t.  understreger, at kvinder og piger med handicap skal informeres om deres rettigheder og om de borgertjenester, der står til rådighed for dem (uddannelse, sundhed, retsvæsen, transport, kontakt med myndigheder osv.); understreger, at denne information skal formidles på en enkel og sikker måde med inddragelse af de forskellige kommunikationsmetoder, -medier og -formater, som de foretrækker, og, hvor det er relevant, under hensyntagen til omfanget af deres mentale handicap, således at de kan træffe selvstændig beslutning;

Ændringsforslag    39

Forslag til beslutning

Punkt 9 u (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9u.  mener, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder bør opstille retningslinjer på EU- og medlemsstatsplan med hensyn til den særlige situation, som kvinder og piger med handicap står i, og bør spille en aktiv rolle i forbindelse med fortalervirksomhed for sikring af lige rettigheder og bekæmpelse af forskelsbehandling;

Ændringsforslag    40

Forslag til beslutning

Punkt 9 v (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9v.  understreger nødvendigheden af at sikre, at kvinder og piger med handicap er i stand til at leve uafhængigt og deltage fuldt ud i alle tilværelsens aspekter på lige fod med andre og navnlig på lige fod med deres referencepopulationer; finder, at der derfor bør træffes passende foranstaltninger for at sikre, at kvinder og piger med handicap har reel adgang til de fysiske omgivelser, til transport, til information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologier og -systemer, og til de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives til offentligheden, både i byområder og i landdistrikter; understreger, at der med henblik på at integrere kønsaspektet i foranstaltninger, planlægning, projekter, programmer og rapportering på handicapområdet skal være beskyttelsesforanstaltninger på plads, der kan sikre, at kvinder med handicap kan deltage i sådanne processer i de relevante organer eller myndigheder, om muligt som konsulenter, rådgivere eller eksperter, så det sikres, at der ved udformningen af miljøer, varer og tjenesteydelser tages hensyn til de særlige behov og ønsker hos kvinder med handicap;

Ændringsforslag    41

Forslag til beslutning

Punkt 9 w (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9w.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en omfattende europæisk strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder, som skal indeholde et lovgivningsmæssigt instrument for forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold med særligt fokus på kvinder og piger med handicap;

Ændringsforslag    42

Forslag til beslutning

Punkt 9 x (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9x.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre, at piger og kvinder med handicap kan nyde godt af deres rettigheder på det seksuelle område og med hensyn til reproduktiv sundhed, herunder i form af seksualundervisning, om nødvendigt tilpasset til den handicappede kvindes eller piges intellektuelle kapacitet og baseret på de pågældendes frie og informerede samtykke samt under skyldig hensyntagen til deres fysiske integritet, valgfrihed og selvbestemmelse;

Ændringsforslag    43

Forslag til beslutning

Punkt 9 y (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9y.  minder om, at bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse blandt personer med handicap er tæt knyttet til spørgsmålet om bedre betingelser for familiemedlemmer, der ofte fungerer som ulønnede plejere uden status som beskæftigede; tilskynder derfor medlemsstaterne til at udarbejde nationale strategier for støtte til uformelle plejere, der for størstedelens vedkommende er kvindelige pårørende til personer med handicap;

Ændringsforslag    44

Forslag til beslutning

Punkt 9 z (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9z.  fremhæver værdien af mikrofinansieringsinstrumenter med henblik på jobskabelse og vækst; opfordrer medlemsstaterne til at gøre disse instrumenter lettere tilgængelige for kvinder med handicap;

Ændringsforslag    45

Forslag til beslutning

Punkt 9 a a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9aa.  fremhæver betydningen af en uafhængig tilværelse for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende europæisk strategi for afinstitutionalisering, der også tager hensyn til de særlige problemer for kvinder med handicap;

Ændringsforslag    46

Forslag til beslutning

Punkt 9 a b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9ab.  understreger, at det for at sikre en uafhængig tilværelse for personer med handicap er nødvendigt at yde støtte til forskning og innovation med henblik på udvikling af produkter, som kan hjælpe personer med handicap i deres dagligdag;

Ændringsforslag    47

Forslag til beslutning

Punkt 9 a c (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9ac.  understreger, at antallet af ældre er voksende, og at forekomsten af handicap ifølge WHO er højere blandt kvinder, som er særligt berørt af dette fænomen på grund af deres længere forventede levetid; understreger, at der derfor vil ske en forholdsmæssig stigning i antallet af kvinder med handicap;

Ændringsforslag    48

Forslag til beslutning

Punkt 9 a d (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9ad.  gentager det presserende behov for at tackle spørgsmålet om vold mod kvinder og piger med handicap i det offentlige, det private og det institutionelle miljø; bifalder EU-Rådets beslutning om blive part i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) som et vigtigt skridt til at bekæmpe vold mod handicappede kvinder og piger; beklager, at Rådet har begrænset EU's tiltrædelse til to områder, nemlig samarbejde på det retlige område og spørgsmål vedrørende flygtninge, asylansøgere og princippet om non-refoulement;

Ændringsforslag    49

Forslag til beslutning

Punkt 9 a e (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9ae.  understreger, at kvinder og piger med handicap, herunder dem, der tilhører marginaliserede og sårbare grupper som f.eks. kvindelige flygtninge, migranter og asylansøgere eller romaer samt LBTI-personer udsættes for flere former for forskelsbehandling og derfor skal have mulighed for og sættes i stand til at deltage i det politiske liv og beslutningsprocesserne med henblik på at sikre, at deres interesser kommer til udtryk, og deres rettigheder støttes og beskyttes, hvorved der kan tilvejebringes et egentligt kønsaspekt på græsrodsplan; opfordrer medlemsstaterne til at stille veltilpassede tjenester og faciliteter til rådighed, som kan styrke myndiggørelsen med henblik på aktiv inddragelse og deltagelse, og til at investere i hjælpemiddelteknologi og fleksible teknologier samt e-integration;

Ændringsforslag    50

Forslag til beslutning

Punkt 9 a f (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9af.  understreger, at man for at opnå en selvstændig og uafhængig tilværelse for personer med handicap, navnlig kvinder, med fordel kan yde dem og deres familier støtte i form af individuel og personlig assistance, der kan sætte dem i stand til at få adgang til en arbejdsplads eller uddannelsesinstitutioner, samt tilbyde støtte i forbindelse med graviditet og barsel;

Ændringsforslag    51

Forslag til beslutning

Punkt 10 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

10a.  opfordrer Kommissionen til at adressere handicapspørgsmålet i sin strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019;

Ændringsforslag    52

Forslag til beslutning

Punkt 11 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

11a.  beklager, at Rådet stadig ikke har vedtaget forslaget til direktiv fra 2008 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; gentager sin opfordring til Rådet om at gøre dette hurtigst muligt;

Ændringsforslag    53

Forslag til beslutning

Punkt 12 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

12a.  understreger nødvendigheden af at indsamle kønsopdelte data med henblik på at identificere de former for tværgående multidiskrimination, som kvinder og piger med handicap udsættes for på alle de områder, der er omfattet af Istanbulkonventionen, og hvor det i øvrigt er relevant;

Ændringsforslag    54

Forslag til beslutning

Punkt 18 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

18a.  understreger betydningen af at integrere kvinder med handicap i de almindelige uddannelses- og erhvervssystemer;

Ændringsforslag    55

Forslag til beslutning

Punkt 26 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

26a.  mener, at kvinder og piger med handicap skal have fuld adgang til en lægebehandling, som tilgodeser deres særlige behov, herunder gynækologiske undersøgelser, almindelige lægeundersøgelser, familieplanlægning og passende støtte under graviditet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at deres nationale offentlige sundhedstjenesteydelser omfatter ordentlig adgang til disse tjenesteydelser;

Ændringsforslag    56

Forslag til beslutning

Punkt 26 b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

26b.  henleder opmærksomheden på de mangler (f.eks. manglende kræftscreeningsfaciliteter for kvinder i kørestol, manglende oplysningsmateriale tilpasset til handicappede), der fortsat eksisterer i leveringen af sundhedsydelser til personer med handicap; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende uddannelse til sundhedspersonale med hensyn til de særlige behov hos patienter med handicap;

Ændringsforslag    57

Forslag til beslutning

Punkt 26 c (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

26c.  fremhæver behovet for at sikre, at der i alle medlemsstater er adgang til de sundheds- og plejeydelser samt den støtte, som personer med handicap har brug for for at lette deres sociale inklusion; fremhæver ligeledes, at lige muligheder kan kun opnås, hvis retten til inklusion og deltagelse er sikret på alle tilværelsens niveauer og i alle dens afskygninger;

Ændringsforslag    58

Forslag til beslutning

Punkt 34 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

34a.  fastholder, at handicappede kvinder ofte står over for endnu større udfordringer og farer i de lande, der er involveret i konflikter, og i konfliktzoner; understreger derfor nødvendigheden af at beskytte kvinder med handicap i EU's eksterne politikker;

Ændringsforslag    59

Forslag til beslutning

Punkt 35 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

35a.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at sikre tilgængeligheden af deres internetbaserede indhold og applikationer samt vigtige dokumenter og audiovisuelt indhold og samtidig sørge for, at deres bygninger er fysisk tilgængelige;

Ændringsforslag    60

Forslag til beslutning

Punkt 35 b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

35b.  understreger, at der er behov for at gøre det lettere for personer med handicap effektivt at deltage og gøre brug af deres ytringsfrihed i forbindelse med offentlige arrangementer og møder, som afholdes af EU-institutionerne eller i deres lokaler, ved at sørge for billedtekstning og tegnsprogstolkning samt levering af dokumenter med blindskrift og i letlæselige formater;

Ændringsforslag    61

Forslag til beslutning

Punkt 44 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

44a.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til en europæisk handicapstrategi 2020-2030, der fuldt ud integrerer FN-handicapkonventionens bestemmelser i EU's fremtidige lovgivning og politikker og er i overensstemmelse med FN-konventionen om barnets rettigheder og den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, således at det sikres, at kvinder og piger med handicap kan nyde godt af deres rettigheder på lige fod med alle andre personer;

Ændringsforslag    62

Forslag til beslutning

Punkt 44 b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

44b.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge et konsolideret forslag inden for rammerne af den europæiske handicapstrategi for perioden efter 2020 og til at vedtage effektive foranstaltninger til at forhindre vold mod kvinder og børn med handicap, som er rettet mod familier, lokalsamfund, erhvervsgrupper og institutioner; fremhæver den vigtige rolle, som uddannelsesinstitutioner såsom skoler spiller med hensyn til at fremme social inklusion, og fremhæver behovet for, at alle medlemsstater integrerer kønsaspektet i deres uddannelsespolitik;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.9.2017

 

 

 

(1)

EUT L 327 af 1.6.2016, s. 1.


UDTALELSE fra Udvalget for Andragender (11.9.2017)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi

(2017/2127(INI))

Ordfører for udtalelse: Cecilia Wikström

FORSLAG

Udvalget for Andragender opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at Udvalget for Andragender hvert år modtager et betragteligt antal andragender, hvor der henvises til de vanskeligheder, som handicappede støder på i deres dagligdag overalt i EU i forbindelse med de otte vigtigste aktionsområder, som er identificeret i den europæiske handicapstrategi og i forbindelse med andre spørgsmål om adgang, såsom adgang til sundhedspleje og social sikring, uddannelse, arbejdsmarkedet, det bebyggede miljø og transport, varer og tjenesteydelser, information og kommunikation og deltagelse i det politiske, offentlige og kulturelle liv; fremhæver de udfordringer, der er identificeret i fremskridtsrapporten om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi (2010-2020) om adgang til transport og det bebyggede miljø, og opfordrer til en snarlig vedtagelse og gennemførelse af EU's kommende krav om tilgængelighed; understreger, at forskelsbehandling udgør en af de største hindringer for en effektiv gennemførelse af den europæiske handicapstrategi;

2.  bemærker, at EU er den førende region med hensyn til ratifikation af menneskerettighedstraktaterne, og at princippet om ikke-forskelsbehandling er forankret i artikel 21 og 26 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere FN's konvention om handicappedes rettigheder (UNCRPD) og til at undertegne protokollen;

3.  fremhæver FN's handicapkonventions centrale position som et redskab til beskyttelse af menneskerettighederne, navnlig for personer med handicap, som udgør en særlig sårbar kategori;

4.  opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på børn med handicap i overensstemmelse med FN's konvention om handicappedes rettigheder og i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder;

5.  understreger den beskyttende rolle, som Udvalget for Andragender spiller via proceduren for andragender (sammen med Den Europæiske Ombudsmand, der er udpeget til at beskytte borgerne i tilfælde af dårlig forvaltning) i forbindelse med EU-rammen for FN's konvention om handicappedes rettigheder, hvorved andrageren får mulighed for at indgive klage over en krænkelse af hans rettigheder, der er begået af EU-myndigheder, nationale og lokale myndigheder; understreger, at de andragender, som udvalget modtager, illustrerer nødvendigheden af at anlægge en effektiv, horisontal, ikke-diskriminerende og menneskerettighedsbaseret tilgang til handicappolitikker; understreger den rolle, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder spiller med hensyn til at styrke de grundlæggende rettigheder for personer med handicap i EU og med hensyn til at støtte EU's gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

6.  påpeger, at de andragender, der får størst opmærksomhed, ofte støttes af civilsamfundsorganisationer, som repræsenterer personer med handicap, og at der derfor er behov for at fremme og udbrede kendskabet til den beskyttende rolle, som andragender om tilsidesættelse af disse rettigheder spiller, og deres effektivitet; roser den rolle, som disse organisationer spiller med hensyn til at fremme social inklusion og forbedring af livskvaliteten for personer med handicap, og mener, at denne opgave yderligere bør støttes af de offentlige institutioner;

7.  anerkender handicapkonventionens rolle som et instrument, der sikrer menneskerettighederne med en social dimension, idet den har til formål at sikre, at personer med handicap nyder godt af alle menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, der så ofte krænkes, og som har behov for større beskyttelse;

8.  opfordrer i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's første vurdering af konventionen om handicappedes rettigheder Kommissionen til at oprette et uafhængigt instrument til opfølgning og revision af konventionen samt en interinstitutionel koordinationsmekanisme og til at fremme oprettelsen af lokale informationssteder og agenturer i de enkelte medlemsstater på permanent basis;

9.  understreger navnlig, at tilgængelighed er et centralt princip i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og en forudsætning for udøvelsen af de andre rettigheder, der er forankret i konventionen; understreger, at et vedholdende antal andragender, som indgives af europæiske borgere, omhandler klager over manglende tilgængelighed eller arkitekturbestemte barrierer; understreger, at retten til tilgængelighed, som er fastlagt i artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, skal gennemføres på en omfattende måde for at sikre, at personer med handicap kan få adgang til deres omgivelser, transport, offentlige faciliteter og tjenester samt informations- og kommunikationsteknologier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at tilgængelighed prioriteres højt, og at den integreres bedre på alle handicappolitiske områder;

10.  minder om, at FN’s komité for rettigheder for personer med handicap i sine afsluttende bemærkninger påpegede, at de økonomiske stramninger, som EU og medlemsstaterne har gennemført, har forværret levestandarden for personer med handicap, idet de har ført til større fattigdom og en større grad af social eksklusion samt til nedskæringer i sociale og lokalsamfundsbaserede tjenester og støtte til familier;

11.  mener, at der under henvisning til artikel 4 i handicapkonventionen bør gøres bestræbelser på at ændre EU's og medlemsstaternes lovgivning om handicappede for at sikre fuld harmonisering på alle områder, og opfordrer til effektiv inddragelse af repræsentanter for handicaporganisationer i denne proces;

12.  opfordrer Kommissionen til at sikre inklusiv kvalitetsuddannelse i de europæiske skoler fra en tidlig alder ved hjælp af en forebyggende og visionspræget strategi for så vidt angår handicap, og til i overensstemmelse med kravene i FN's konvention om handicappedes rettigheder om en tværfaglig bedømmelse af individuelle behov at sikre, at handicappede børn ikke udelukkes, og at der foretages passende rimelige tilpasninger;

13.  opfordrer indtrængende både EU og medlemsstaterne til vedtage den fornødne lovgivning med henblik på at opnå fuldstændig og konsekvent overholdelse af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap og blandt andet garantere passende niveauer for handicapydelser, lokalsamfundsbaserede tjenester, sundhedstjenester og uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer af høj kvalitet;

14.  understreger, at Den Europæiske Unions Domstol i sin udtalelse af 14. februar 2017 fastslog, at indgåelsen af Marrakesh-traktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede henhører under Unionens enekompetence, fordi alle forpligtelserne i Marrakesh-traktaten falder inden for et område, der allerede i vidt omfang dækkes af fælles EU-regler;

15.  bemærker, at handicaporganisationerne i overensstemmelse med FN's henstillinger bør inddrages i alle faser af beslutningstagningen; minder om, at der bør etableres en struktureret dialog med personer med handicap;

16.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om indvirkningen af EU' s vigtigste politikker og investeringsfonde på personer med handicap samt til at sikre handicaporganisationernes deltagelse i udformningen af disse, navnlig for så vidt angår strukturfondene;

17.  minder om, at Udvalget for Andragender har slået til lyd for vedtagelsen af en bindende traktat vedrørende adgang for blinde og svagsynede personer til offentliggjorte værker siden 2011; glæder sig over den interinstitutionelle aftale, som er indgået om at gennemføre Marrakeshtraktaten i EU's ophavsretslovgivning og gentager sin opfordring til, at EU og dets medlemsstater hurtigt ratificerer Marrakeshtraktaten;

18.  bemærker, at Udvalget for Andragender med jævne mellemrum får stillet spørgsmål angående handicappede personers ret til et selvstændigt liv, som er forankret i artikel 19 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og har opfordret til udvikling af mere inkluderende samfund og institutionaliseringssystemer, hvor det er påkrævet, således at personer med handicap i begge tilfælde kan modtage passende støtte og bistand overalt i EU, og således at målet om større autonomi inden for den enkeltes muligheder fremmes; erindrer om, at PETI har foretaget en undersøgelsesrejse til Slovakiet i september 2016 for at søge oplysninger om brugen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) i forbindelse med fremme af overgangen fra institutionel pleje af mennesker med handicap til lokalsamfundsbaserede tjenester;

19.  mener, at personer med handicap skal sikres information om deres rettigheder og have mulighed for fuldt ud at deltage i alle politikker og foranstaltninger, der kan berøre dem, hvilket bør indbefatte en klagemekanisme, og at deltagelse for børn med handicap samt i givet fald for handicaporganisationer bør prioriteres;

20.  bemærker, at 30 % af de handicappede i Europa trues af fattigdom eller social marginalisering, og at der findes en betydelig forskel mellem beskæftigelsesprocenten for handicappede (48,7 %) og andre personer (72,5 %); understreger i lyset heraf, at det er vigtigt med en global arbejds- og beskæftigelsesstrategi;

21.  understreger, at børn med handicap står over for specifikke problemer, og påpeger, at der bør gøres bestræbelser på at udrydde alle former for hindringer og barrierer, så disse børn kan opnå fuld autonomi og ligestilling; finder det derfor af afgørende betydning, at de kan inddrages i udformningen af de politikker, der berører dem; tilskynder med dette formål for øje til, at der indføres instrumenter, som giver børn med handicap mulighed for, at deres synspunkter høres, og sikrer, at de inddrages;

22.  understreger, at der skal ydes passende social støtte til personer med handicap, og at adgangen til domstolsprøvelse, passende pleje og sundhedsbeskyttelse altid skal stå i centrum for en sådan aktion;

23.  erindrer om, at udøvelsen af rettighederne i traktaterne og EU-lovgivningen, såsom adgang til domstolsprøvelse, varer og tjenesteydelser, herunder banktjenester og beskæftigelse, og til sundhedspleje samt til stemmeret, skal sikres for personer med handicap, som er berøvet deres rets- og handleevne; bemærker, at der bør gøres bestræbelser på at fremme indsamling af data, udveksling af god praksis og høring af repræsentanter for handicaporganisationer, jf. artikel 12 i handicapkonventionen; understreger, at restriktive fortolkninger i medlemsstaternes lovgivning af beskyttelsesforanstaltninger vedrørende stemmeretten bør revideres, hvis de forhindrer personer med psykosocialt handicap i at udøve denne ret, jf. artikel 29 i handicapkonventionen;

24.  understreger, at et dårligt uddannelsesniveau kan medføre social marginalisering, og at kun 27,8 % af de handicappede har afsluttet videregående studier; erindrer om, at der ikke må ske forskelsbehandling i forbindelse med retten til at studere, til et godt uddannelsesniveau og adgang til skoler og universiteter, men at denne ret bør garanteres og fremmes på passende måde;

25.  understreger, at EU-institutionerne bør sikre, at dokumenter og IT-tjenester er tilgængelige for personer med handicap, og sørge for, at denne ret faktisk gennemføres;

26.  understreger, at medlemsstaternes offentlige administrationer og navnlig de lokale myndigheder, som er tættere på borgerne og deres daglige behov, bør sikre maksimal adgang til deres tjenester, dokumenter og praksis for personer med handicap; understreger, at sådanne foranstaltninger også bør omfatte tjenester, der ydes via internettet og websteder;

27.  understreger den centrale betydning af alle handicappedes ret til et selvstændigt liv og opfordrer Kommissionen til at gøre medlemsstaternes brug af ESI-fondene optimal med henblik på at udvikle sociale tjenester af høj kvalitet for mennesker med handicap, idet afinstitutionaliseringsprocessen virkeliggøres, bevidstheden om handicapspørgsmål øges, og ligestilling på regionalt, nationalt og EU-niveau fremmes; understreger, at der bør træffes foranstaltninger til at fremme adgangen til strukturfondene for handicaptjenesteydelser, især tjenesteydelser beregnet til børn og familier samt tjenesteydelser til forebyggelse af institutionalisering;

28.  bemærker, at EU-borgernes frie bevægelighed bør garanteres for personer med handicap, og at medlemsstaterne derfor skal sikre gensidig anerkendelse af deres situation og deres sociale rettigheder i henhold til artikel 18 i handicapkonventionen; understreger, at personer med handicap bør kunne rejse ud over deres eget lands grænser og nyde godt af fordelene ved at have adgang til kultur, transport og sport; bemærker, at andre fordele bør undersøges og den gensidige anerkendelse heraf fremmes;

29.  erindrer om den rolle, som Europa-Parlamentets "Disability Intergroup" i overensstemmelse med FN-konventionen spiller for gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi som en platform, der samler medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale parlamentsmedlemmer, repræsentanter for organisationer og civilsamfundet på både nationalt og lokalt niveau; bemærker, at denne "Disability Intergroup" er et privilegeret forum, hvor der kan tilskyndes til diskussioner og debatter med henblik på at sikre gennemførelse af strategien;

30.  understreger, at der bør garanteres gratis adgang til juridisk bistand for personer med handicap, og at deres økonomiske situation derfor ikke bør være nogen hindring for denne adgang;

31.  efterlyser stærkere participatoriske kanaler for handicaporganisationer, således at de kan opnå fuld deltagelse i beslutningstagningen;

32.  fremhæver den centrale betydning af maksimal mobilitet og tilgængelighed som retningslinjer, der skal gennemføres og følges som led i gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi;

33.  bemærker, at strategien for et digitalt indre marked bør gennemføres på en sådan måde, at personer med handicap garanteres fuld adgang til dette;

34.  bemærker, at mobilitet og tilgængelighed på grund af deres tværgående karakter er uomgængelige kriterier for at få fuldt udbytte af en lang række friheder og rettigheder såsom mulighed for at rejse og flytte til andre medlemsstater, retten til kultur og retten til sport;

35.  opfordrer EU-institutionerne til at sikre, at alle deres websteder og dokumenter er tilgængelige for personer med sensoriske handicap;

36.  påpeger, at rets- og handleevnen er af afgørende betydning for at bibeholde personers selvstændighed, således at enhver begrænsning heraf og repræsentation ved værger bør fastsættes på grundlag af klare kriterier, der er harmoniseret inden for EU, og at det ligeledes bør kontrolleres med periodiske mellemrum, om en sådan langsigtet legal repræsentation fortsat er påkrævet, samt om den pågældende værge er egnet hertil;

37.  mener, at et betydeligt antal personer med handicap ikke er fuldstændigt klar over deres rettigheder og over, på hvilken måde de kan nyde godt af dem; opfordrer Kommission til som et første skridt at iværksætte en omfattende oplysningskampagne om handicappedes rettigheder med henblik på at fremme fuldstændigt kendskab til og opmærksomhed på disse rettigheder;

38.  fremhæver, at de fleste af de andragender, der indgives af EU-borgere, vedrører vanskeligheder i forbindelse med procedurerne for ansøgning om og tilkendelse af invalidepension samt i forbindelse med de relevante myndigheders forsinkede udbetaling af denne pension; understreger, at der i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi og dens foranstaltninger på socialsikringsområdet, hvor der skal gøres en indsats, bør lægges særlig vægt på disse spørgsmål i overensstemmelse med handicapkonventionens artikel 28 om tilstrækkelig levestandard og social tryghed;

39.  påpeger, at der bør sikres den nødvendige sociale støtte til at garantere, at personer med handicap, især personer med psykosociale handicap, kan udøve deres rettigheder og nyde godt af fuld selvstændighed; bemærker i denne forbindelse, at institutionalisering af disse personer bør undgås, og at det bør sikres, at de ikke underkastes behandling uden deres samtykke;

40.  bemærker, at personer med handicap skal være sikret adgang til sundheds- og plejesystemer uden forskelsbehandling, og at der bør gives behørig opmærksomhed til de vanskeligheder, der kan opstå i forbindelse med behandling af denne type patienter; understreger navnlig, at der skal sikres adgang, hvad angår seksuel og reproduktiv sundhed uden forskelsbehandling, og at sterilisation og abort ikke under nogen omstændigheder må påtvinges nogen mod deres vilje; bemærker, at sundhedssystemerne desuden bør sikre påvisning, indberetning og forebyggelse af seksuel vold og/eller misbrug;

41.  opfordrer Kommissionen til at udforme politikker og programmer, der specifikt er målrettet til børn med handicap; understreger, at sådanne politikker ikke kun bør fokusere på at fjerne arkitekturbestemte barrierer og hindringer for mobiliteten, men også bør bekæmpe social marginalisering samt fremme og sikre ligestilling;

42.  bemærker, at der bør opnås informeret samtykke fra personer med handicap til alle medicinske indgreb, som kræver det, og at alle de nødvendige foranstaltninger må være på plads for at sikre, at disse personer har adgang til og forstår den relevante information; påpeger, at dette samtykke skal gives personligt, på forhånd og på et velinformeret grundlag, idet alle de nødvendige mekanismer skal være til stede for at sikre, at disse principper overholdes; bemærker, at der også skal træffes lignende passende foranstaltninger i forbindelse med personer med psykosociale handicap;

43.  opfordrer Kommissionen til at styrke sit engagement til fordel for forældre og omsorgspersoner til personer med handicap ved hjælp af sine programmer og politikker; understreger, at der er behov for en retlig ramme på EU-plan for at få klarhed over disse personers status, sikre beskyttelse af deres rettigheder og adgang til et normalt liv;

44.  bemærker, at sygesikringsordninger ikke må forskelsbehandle personer med handicap;

45.  bemærker, at indvirkningen af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser på personer med handicap bør vurderes;

46.  understreger, at uligheden er særlig tydelig på beskæftigelsesområdet, idet 48 % af de handicappede i EU er beskæftiget, og kun 27,8 % har afsluttet en videregående uddannelse, hvilket betyder, at personer med handicap er i større risiko for at leve i fattigdom; opfordrer Kommissionen til at foretage en horisontal vurdering af indvirkningen af alle dens politikker, navnlig den europæiske beskæftigelsespolitik, på beskæftigelsen for personer med handicap;

47.  bemærker, at reglerne om luft- og søtransport bør revideres for at sikre, at der ikke forekommer nogen form for forskelsbehandling, fysisk eller økonomisk, af passagerer med handicap, og at alle hindringer på dette område fjernes;

48.  understreger, at der bør tages hensyn til FN's henstilling om at sikre et kønsperspektiv i al handicappolitik, især i forbindelse med politikker, der har til formål at bekæmpe kønsbetinget vold; opfordrer til målrettede foranstaltninger, der skal styrke handicappede kvinders stilling samt fremme udvikling af en specifik kønsstrategi for kvinder med handicap.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

7.9.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Margrete Auken, Beatriz Becerra Basterrechea, Pál Csáky, Eleonora Evi, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Peter Jahr, Rikke Karlsson, Jude Kirton-Darling, Svetoslav Hristov Malinov, Notis Marias, Roberta Metsola, Marlene Mizzi, Gabriele Preuß, Virginie Rozière, Sofia Sakorafa, Jarosław Wałęsa, Cecilia Wikström, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Michela Giuffrida, Anne-Marie Mineur, Demetris Papadakis, Julia Pitera, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Frank Engel, Monika Hohlmeier, Maria Lidia Senra Rodríguez

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

26

+

ALDE

GUE/NGL

 

ECR

 

EFDD

 

PPE

 

 

S&D

 

 

VERTS/ALE

 

Beatriz Becerra Basterrechea; Cecilia Wikström

Anne-Marie Mineur, Maria Lidia Senra Rodríguez, Sofia Sakorafa,

 

Rikke Karlsson, Notis Marias,

 

Eleonora Evi

 

Pál Csáky, Peter Jahr, Svetoslav Hristov Malinov, Roberta Metsola, Jarosław Wałęsa, Monika Hohlmeier, Frank Engel, Julia Pitera, Rainer Wieland

 

Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Jude Kirton-Darling, Marlene Mizzi, Gabriele Preuß, Virginie Rozière, Michela Giuffrida, Demetris Papadakis,

 

Margrete Auken, Tatjana Ždanoka

 

0

-

-

-

0

0

-

-

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.10.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Guillaume Balas, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Lampros Fountoulis, Arne Gericke, Marian Harkin, Czesław Hoc, Agnes Jongerius, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Elisabeth Morin-Chartier, Georgi Pirinski, Marek Plura, Dennis Radtke, Sofia Ribeiro, Robert Rochefort, Jutta Steinruck, Yana Toom, Marita Ulvskog, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Georges Bach, Mircea Diaconu, Jasenko Selimovic, Helga Stevens, Tom Vandenkendelaere, Flavio Zanonato

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

José Blanco López, Gilles Lebreton, Jens Nilsson, Wim van de Camp, Igor Šoltes


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

39

+

ALDE

Enrique Calvet Chambon, Mircea Diaconu, Marian Harkin, Robert Rochefort, Jasenko Selimovic, Yana Toom

ECR

Arne Gericke, Czesław Hoc, Anthea McIntyre, Helga Stevens

GUE/NGL

Patrick Le Hyaric

NI

Lampros Fountoulis

PPE

Georges Bach, David Casa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Ádám Kósa, Jérôme Lavrilleux, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Dennis Radtke, Sofia Ribeiro, Tom Vandenkendelaere, Wim van de Camp

S&D

Guillaume Balas, José Blanco López, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Agnes Jongerius, Jan Keller, Javi López, Jens Nilsson, Georgi Pirinski, Jutta Steinruck, Marita Ulvskog, Flavio Zanonato

VERTS/ALE

Jean Lambert, Igor Šoltes, Tatjana Ždanoka

0

-

 

 

2

0

ENF

Gilles Lebreton, Dominique Martin

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik