BETÆNKNING om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

13.11.2017 - (2017/2123(INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Michael Gahler


Procedure : 2017/2123(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0351/2017
Indgivne tekster :
A8-0351/2017
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

(2017/2123(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Lissabontraktaten,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015, 15. december 2016 og 22. juni 2017,

–  der henviser til årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til årsrapporten om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2017/2121(INI)),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2017 om våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP[1],

–  der henviser til Rådets konklusioner om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af 25. november 2013, 18. november 2014, 18. maj 2015, 27. juni 2016, 14. november 2016 og 18. maj 2017 og Rådets konklusioner om EU's globale strategi af 17. juli 2017,

–  der henviser til det 19. fransk-tyske ministerrådsmøde i Paris den 13. juli 2017,

–  der henviser til det uformelle møde mellem forsvarsministrene og det uformelle møde mellem udenrigsministrene (Gymnich) i Tallinn den 6.-9. september 2017,

–  der henviser til EU-forsvarsministrenes møde den 30. november 2011,

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om "EU's militære strukturer: status og fremtidsperspektiver"[2],

  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om en europæisk forsvarsunion[3],

–  der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik[4],

  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om "forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten"[5],

  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2017 om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2018-budgetforslaget[6],

–  der henviser til dokumentet "Shared Vision, Common Action: A Stronger Europe – A Global Strategy for the European Union's Foreign and Security Policy" ("Fælles vision, fælles aktion: Et stærkere Europa - En global strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik"), der blev præsenteret af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) den 28. juni 2016,

–  der henviser til dokumentet "Implementation Plan on Security and Defence" ("Gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar"), som blev præsenteret af NF/HR den 14. november 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. november 2016 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Europæisk handlingsplan for forsvarsområdet" (COM(2016)0950),

–  der henviser til den fælles erklæring af 8. juli 2016 afgivet af formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen og NATO's generalsekretær, det fælles sæt af forslag, som blev godkendt af NATO-Rådet og Det Europæiske Råd den 6. december 2016 og statusrapporten om gennemførelsen af disse, som blev vedtaget den 14. juni 2017,

–  der henviser til Bratislava-erklæringen af 16. september 2016,

–  der henviser til den nye forsvarspakke, der blev præsenteret af Kommissionen den 7. juni 2017 i pressemeddelelsen "Et Europa, der forsvarer: Kommissionen indleder debatten om at bevæge sig mod en sikkerheds- og forsvarsunion",

–  der henviser til oplægget om fremtiden for Europas forsvar af 7. juni 2017,

–  der henviser til Eurobarometer 85.1 fra juni 2016, som viser, at halvdelen af de adspurgte EU-borgere betragter EU's foranstaltninger som utilstrækkelige, og to tredjedele af dem ønsker et større engagement fra EU's side, ved at medlemsstaterne forpligter sig på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område,

–  der henviser til Rådets krisestyringskoncept for en ny civil FSFP-mission i Irak fra den 17. juli 2017 og til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1425 af 4. august 2017 om Den Europæiske Unions stabiliseringsaktion i regionerne Mopti og Segou i Mali,

–  der henviser til EU's politik for uddannelse på FSFP-området, som Rådet for Udenrigsanliggender vedtog den 3. april 2017,

–  der henviser til Rådets afgørelse af 23. oktober 2017 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen (Unionens forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning)

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0351/2017),

EU's strategiske miljø

1.  understreger, at den regelbaserede internationale orden og de værdier, der forsvares af vestlige demokratier, og den fred, velstand og frihed, der garanteres af denne efterkrigsorden, og som er i overensstemmelse med det grundlag, som EU bygger på, står over for en hidtil uset række konventionelle og hybride udfordringer, eftersom samfundsmæssige, økonomiske, teknologiske og geopolitiske tendenser peger på, at verdens befolkning bliver stadig mere sårbar over for chok og belastninger - såsom mellemstatslige konflikter, naturkatastrofer, ekstreme vejrfænomener, vandmangel, stater, der bryder sammen, og cyberangreb - der kræver en fælles og koordineret reaktion; minder om, at sikkerhed er noget, der ligger EU-borgerne meget på sinde; fastslår, at EU's foranstaltninger udadtil skal være styret af de værdier og principper, der er nedfældet i artikel 21 i TEU;

2.  understreger, at ingen medlemsstater alene kan løfte nogen af de komplekse sikkerhedsmæssige udfordringer, som vi står over for i dag, og hvis EU skal være i stand til at reagere på disse interne og eksterne udfordringer, må det intensivere sine bestræbelser på at sikre et konkret og stærkt samarbejde inden for rammerne af FUSP/FSFP, være en effektiv global aktør, hvilket indebærer, at det taler med én stemme og handler i fællesskab, og fokusere sine ressourcer på strategiske prioriteringer; mener, at det er nødvendigt at afhjælpe de grundlæggende årsager til ustabilitet, nemlig fattigdom og stigende ulighed, dårlig regeringsførelse, statssammenbrud og klimaforandringer;

3.   beklager, at internationale terrororganisationer og kriminelle organisationer formerer sig i antal og størrelse, hvilket potentielt befordres af besejringen af ISIS/Daesh og deres krigeres flugt, og at ustabiliteten samtidig breder sig til de sydlige regioner og i Mellemøsten, idet skrøbelige stater i opløsning som f.eks. Libyen opgiver store områder uden styring, som er sårbare over for udefra kommende styrker; udtrykker sin fortsatte bekymring over den tværnationale dimension af terrortruslen i Sahelregionen; udtrykker sin dybe beklagelse af, at Den Demokratiske Folkerepublik Koreas fortsatte aktiviteter med atombærende og ballistiske missiler har skabt øgede spændinger i og uden for regionen, hvilket udgør en klar trussel mod den internationale fred og sikkerhed;

4.   understreger, at Ruslands krig mod Ukraine stadig fortsætter i øst, at Minskaftalerne — uden hvilke der ikke kan findes nogen løsning på konflikten — ikke er blevet gennemført, og at den ulovlige annektering og militariseringen af Krim og indførelsen af ordninger med adgangsforbud og afspærrede områder fortsætter; er dybt bekymret over, at Ruslands uforholdsmæssige øvelser og militære aktiviteter uden internationale observatører, hybridtaktikker, herunder cyberterrorisme, kampagner med fake news og desinformation, økonomisk og energirelateret afpresning destabiliserer landene i Det Østlige Partnerskab og landene på det vestlige Balkan og rettes mod vestlige demokratier og øger spændingerne i disse; er bekymret over, at det sikkerhedsmæssige miljø, der omgiver EU, fortsat vil være meget ustabilt i de kommende år; gentager Vestbalkans strategiske betydning for EU's sikkerhed og stabilitet og behovet for at fokusere og styrke EU's politiske engagement i denne region, bl.a. ved at styrke mandatet for EU's FSFP-missioner; er nøje overbevist om, at der for at overvinde EU's sårbarhed er behov for mere integration og koordinering;

5.  beklager den terrortrussel, der hastigt breder sig, både inden for Europa og uden for Europas grænser; mener, at et ufuldstændigt svar på militært plan uvægerligt vil føre til stadig stigende trusler mod den indre sikkerhed; opfordrer indtrængende til oprettelse af en europæisk pagt til bekæmpelse af jihadisme, der kan imødegå disse trusler på en effektiv måde;

6.  mener, at terrorisme i dag udgør en af de største udfordringer for EU-borgernes sikkerhed og kræver en hurtig, konsekvent og koordineret indsats, både internt og eksternt, for at forhindre yderligere terrorangreb og bekæmpe de tilgrundliggende årsager; påpeger navnlig behovet for at forebygge radikalisering, blokere alle kilder til finansiering af terrororganisationer, bekæmpe terrorpropaganda og spærre brugen af internettet og de sociale medier til dette formål, bl.a. ved hjælp af et automatisk sletningssystem, og for at forbedre udvekslingen af efterretninger mellem medlemsstaterne samt med tredjelande, NATO og andre relevante partnerorganisationer; mener, at mandatet for EU's FSFP-missioner bør omfatte bekæmpelse af terrorisme med henblik på at bidrage til afradikaliseringsprogrammer på en mere konsekvent måde, navnlig EULEX i Kosovo og EUFOR ALTHEA i Bosnien-Hercegovina, eftersom disse lande står over for et stort antal krigere, der vender tilbage fra udlandet;

7.  er dybt bekymret over den stadig mere dødbringende terrortrussel i Sahelbæltet og udbredelsen af den til Centralafrika samt ustabiliteten mod øst (Syrien, Irak, Palæstina); opfordrer EU's højtstående repræsentant til at sikre, at der gives et eksekutivt mandat til FSFP-missionerne, og til at gribe ind på en afgørende og beslutsom måde;

8.  mener, at en troværdig tiltrædelsesproces, der i henhold til EU's nuværende udvidelsespolitik er baseret på en omfattende og retfærdig konditionalitet, fortsat vil være et vigtigt redskab til at fremme sikkerheden ved at øge modstandsdygtigheden hos landene i det sydøstlige Europa;

9.   mener, at EU i en udfordrende sikkerhedssituation og på et tidspunkt, hvor EU og NATO bestræber sig på at udvide og uddybe deres samarbejde, i kraft af Brexit vil miste en del af sin militære kapacitet og muligvis ikke længere vil kunne at nyde godt af UK's ekspertise og omvendt; bemærker, at Brexit giver nye impulser til initiativer, der længe har været blokeret og måske kan åbne døren for nye forslag; understreger betydningen af at videreføre et tæt forsvarssamarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige efter Brexit, herunder, men ikke kun, for så vidt angår deling af efterretningsoplysninger og terrorbekæmpelse; mener, at Det Forenede Kongerige, hvis det ønsker det, ligeledes bør kunne deltage i FSFP-missioner som led i et nyt forsvarssamarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige;

10.   glæder sig over USA's fornyede engagement i Europas sikkerhed; understreger, at EU er fast engageret i det transatlantiske fællesskab af fælles værdier og interesser; er samtidig overbevist om, at det er nødvendigt med en ansvarlig og selvbevidst FUSP, og at EU i denne sammenhæng skal blive en selvbevidst udenrigspolitisk aktør;

Institutionelle rammer

11.   er overbevist om, at EU, når som helst det er nødvendigt, bør træffe afgørende foranstaltninger til at bestemme sin fremtid, eftersom intern og ekstern sikkerhed i stigende grad væves ind i hinanden, hvilket har direkte konsekvenser for alle EU-borgere; advarer om, at manglen på en fælles tilgang kan føre til en ukoordineret og fragmenteret indsats, medføre talrige dobbeltstrukturer og ineffektivitet og som følge heraf gøre EU og dets medlemsstater sårbare; mener derfor, at EU bør være i stand til at gøre en effektiv indsats inden for rammerne af hele spektret af interne/eksterne sikkerhedsinstrumenter, op til det i artikel 42, stk. 7, i TEU omhandlede niveau; understreger, at opstillingen af rammerne for en fælles forsvarspolitik i EU, jf. artikel 42, stk. 2, i TEU, har til formål at etablere et fælles forsvar og give EU strategisk uafhængighed til at fremme fred og sikkerhed i Europa og i verden; fremhæver de praktiske og økonomiske fordele ved en yderligere integration af EU's forsvarskapacitet;

12.   understreger, at EU skal anvende alle sine til rådighed værende politiske instrumenter - fra blød til hård magt og fra kortfristede foranstaltninger til langfristede politikker på det klassiske udenrigspolitiske område, hvilket ikke blot omfatter bilaterale og multilaterale bestræbelser af diplomatisk karakter, i forbindelse med udviklingssamarbejde, civile og økonomiske instrumenter, nødhjælp, kriseforebyggelse og post-konflikt-strategier, men også fredsbevarende og fredsskabende bestræbelser, også i overensstemmelse med de civile og militære foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 43, stk.1, i TEU - for at kunne imødegå nye udfordringer; mener, at FSFP bør være baseret på princippet om, at EU's sikkerhed ikke kan garanteres udelukkende ved hjælp af militære midler; mener, at EU's eksterne aktioner bør omfatte en vurdering af deres indvirkning på EU's strategiske interesser, der sætter mennesket i centrum og har til formål at øge menneskers sikkerhed og værne om menneskerettighederne, styrke folkeretten og fremme varig fred; understreger behovet for, at EU-Udenrigstjenesten styrker sin kapacitet for bedre at kunne forebygge kriser og imødegå sikkerhedsmæssige udfordringer, når de opstår; understreger, at det er nødvendigt med et mere sammenhængende og bedre koordineret samspil mellem militære, civile, udviklingsrelaterede og humanitære aktører;

13.  glæder sig over de tydelige fremskridt, der er gjort med hensyn til at udforme en stærkere europæisk forsvarspolitik siden vedtagelsen af EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken i juni 2016; glæder sig navnlig over oprettelsen af en europæisk forsvarsfond, den foreslåede udvidelse af den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsrelateret forskning og forslaget om et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP); opfordrer medlemsstaterne til at øge deres fremtidige økonomiske bidrag til EU-budgettet for at dække alle EU's yderligere omkostninger i forbindelse med Den Europæiske Forsvarsfond;

14.   glæder sig over EFTA's tilslutning til den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning og glæder sig navnlig over det norske bidrag på 585 000 EUR for 2017; udtrykker ønske om, at Norge kan fortsætte med at deltage i EU-finansierede programmer, der har indvirkning på forsvarsområdet eller hører under forsvarsområdet;

15.   opfordrer Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant til i alle faser at holde Parlamentet umiddelbart og fuldt ud underrettet om enhver indgåelse eller ændring af internationale aftaler, der har indvirkning på forsvarsområdet eller henhører under forsvarsområdet; mener, at ethvert finansielt bidrag fra tredjelande har betydelige budgetmæssige virkninger for Unionen, eftersom et tredjeland kan få indflydelse på Unionens finansielle interesser på en måde, der langt overstiger størrelsen af dets bidrag ved at tilbageholde nødvendige eksportlicenser; understreger, at hvis tredjeparter bidrager til EU-finansierede programmer, der har indvirkning på forsvarsområdet eller henhører under forsvarsområdet, forventer Parlamentet, at Kommissionen og NF/HR vurderer virkningen af en sådan deltagelse, for så vidt angår Unionens strategiske politikker og interesser, inden den fremsætter forslag, og at den informerer Parlamentet om denne vurdering;

16.   påpeger, at Kommissionen og et stigende antal medlemsstater har forpligtet sig til at oprette den europæiske forsvarsunion, og at der er stor opbakning hertil hos EU-borgerne; understreger, at dette er i overensstemmelse med et krav fra EU-borgerne og fra Parlamentet, navnlig i form af talrige henstillinger, som det har fremsat i sine tidligere beslutninger; understreger den øgede effektivitet, afskaffelsen af dobbeltarbejde og den reduktion af omkostningerne, der vil opstå som følge af en bedre integration af EU's forsvar; understreger imidlertid, at gennemførelsen af en reel europæisk forsvarsunion kræver fortsat politisk vilje og beslutsomhed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forpligte sig til et fælles og autonomt europæisk forsvar og til at bestræbe sig på at sikre, at deres nationale forsvarsbudgetter når op på mindst 2 % af deres respektive BNP inden for de næste ti år;

17.  er overbevist om, at den eneste måde, hvorpå man kan øge EU's evne til at opfylde sine militære opgaver er at øge effektiviteten betydeligt med hensyn til alle aspekter af de processer, der skaber militær kapacitet; minder om, at EU-28's forsvarsudgifter svarer til 40% af USA's forsvarsudgifter, men at den militære kapacitet, der opnås hermed, kun svarer til 15 % af den kapacitet, som USA får ud af de samme processer, hvilket tyder på et meget alvorligt effektivitetsproblem;

18.   opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og Kommissionen til at reagere på Parlamentets anmodninger om udarbejdelse af en hvidbog om sikkerhed og forsvar i EU i forbindelse med forberedelsen af den næste flerårige finansielle ramme (FFR), som er blevet fremsat i Parlamentets beslutninger af 22. november 2016, 23. november 2016 og 16. marts 2017; mener, at opbygningen af en forsvarsunion, som forbinder EU's strategiske mål med EU's bidrag til kapacitetsudvikling og udformer den europæiske institutionelle ramme på forsvarsområdet, er elementer, der bør understøttes af en interinstitutionel aftale; understreger, at det med en omfattende og troværdig indsats fra alle interesserede parters side er muligt at øge omfanget og effektiviteten af forsvarsudgifterne; opfordrer til, at der i aftalen også fastsættes en betydelig rolle for neutrale lande som Østrig og Sverige, uden at der derved sættes spørgsmålstegn ved individuelle EU-landes neutralitet;

19.  understreger, at EU's hvidbog om sikkerhed og forsvar ud over en beskrivelse af det strategiske miljø og de strategiske ambitioner, for den næste flerårige finansielle ramme bør påvise den nødvendige og til rådighed værende kapacitet samt eventuelle kapacitetsmangler, i form af EU's kapacitetsudviklingsplan, og supplere den med en overordnet skitsering af de foranstaltninger, som medlemsstaterne og EU agter at iværksætte inden for FFR og på langt sigt; 

20.  glæder sig over den nyligt demonstrerede politiske vilje til at gøre FSFP mere effektiv; støtter alle forsøg på at udnytte Lissabontraktatens fulde potentiale ved at sikre, at samarbejdet mellem medlemsstaterne fungerer, og skabe operationelt relevant kapacitet til gennemførelse af opgaverne i artikel 43, stk. 1, i TEU ved:

a) straks at oprette den i traktaten planlagte opstartsfond for at give mulighed for hurtig iværksættelse af operationer

b) at etablere et permanent struktureret samarbejde (PESCO) om de militære aspekter, som er nødvendige for at gennemføre FSFP-opgaver såsom permanent sammenlægning af militære enheder

c) at reformere den mellemstatslige fælles finansieringsmekanisme Athena for at operationalisere solidariteten mellem de medlemsstater, der kun kan bidrage økonomisk, og dem, der kun kan bidrage med tropper til en FSFP-operation

d) at gøre sammenlægning og deling af kapacitet til reglen snarere end undtagelsen og gå i retning af at gennemføre størstedelen af de 300 forslag, der blev fremsat af de 28 forsvarschefer i 2011

e) at sammenlægge nationale ressourcer vedrørende forskning, udvikling, indkøb vedligeholdelse og uddannelse

f) at samordne den nationale forsvarsplanlægning (samordnet årlig gennemgang vedrørende forsvar - CARD), som det er planlagt i øjeblikket

g) at indføre fælles regler for militær certificering og en fælles politik for forsyningssikkerhed

h) at lade Kommissionen styrke reglerne for det indre marked i henhold til direktivet om indkøb af forsvarsmateriel fra 2009 i forbindelse med nationale indkøbsprojekter på forsvarsområdet;

21.  glæder sig over Kommissionens intention om at foreslå et specifikt program for forsvarsrelateret forskning med et særskilt budget og egne regler i forbindelse med den næste FFR; understreger, at medlemsstaterne bør stille yderligere midler til rådighed for programmet uden at gribe ind i de eksisterende rammeprogrammer, der finansierer forskning, teknologisk udvikling og innovation, sådan som der blev anmodet om i Parlamentets beslutning af 5. juli 2017; gentager sine tidligere opfordringer til Kommissionen om at sørge for Unionens deltagelse i forsvarsrelaterede forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af medlemsstaterne eller i givet fald i fællesskab med erhvervslivet, jf. artikel 185 og 187 i TEUF;

22.   glæder sig over Kommissionens forslag om et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri; understreger, at alle EU-foranstaltninger til støtte for, koordinering eller supplering af medlemsstaternes foranstaltninger på forsvarsområdet bør have til formål at bidrage til en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik som omhandlet i bl.a. artikel 2, stk. 4, i TEUF, og dermed dække fælles udvikling, standardisering, certificering og vedligeholdelse, der fører til samarbejdsprogrammer og en højere grad af interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til i videst muligt omfang at fremme det nye program for udvikling af forsvarsindustrien, og i særdeleshed til at tilskynde små og mellemstore virksomheder til at deltage i fælles grænseoverskridende projekter;

23.  mener, at medlemsstaternes eksport af våben, ammunition og forsvarsrelaterede varer og tjenester udgør en integrerende del af EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik;

24.  opfordrer indtrængende Rådet til som et led i den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik at tage konkrete skridt hen imod harmonisering og standardisering af de europæiske væbnede styrker i henhold til artikel 42, stk. 2, i TEU med henblik på at fremme samarbejdet mellem de væbnede styrkers personel inden for rammerne af en ny europæisk forsvarsunion;

25.  understreger, at anvendelsen af alle de muligheder, der findes i traktaten, ville forbedre forsvarsindustriens konkurrenceevne og funktion på det indre marked ved yderligere at stimulere forsvarssamarbejdet ved hjælp af positive incitamenter med sigte på projekter, som medlemsstaterne ikke er i stand til at påtage sig, mindske unødige dobbeltstrukturer og fremme en mere effektiv brug af offentlige midler; mener, at der er store muligheder for, at resultaterne af sådanne strategiske samarbejdsprogrammer bliver teknologier med dobbelt anvendelse og således bringer yderligere merværdi til medlemsstaterne; understreger betydningen af at udvikle europæisk kapacitet og et integreret forsvarsmarked;

26.  opfordrer indtrængende til udformning af præcise og bindende retningslinjer med henblik på at tilvejebringe en veldefineret ramme for fremtidig aktivering og gennemførelse af artikel 42, stk. 7, i TEU;

27.  opfordrer Kommissionen, Rådet og NF/HR til sammen med Parlamentet at engagere sig i en interinstitutionel dialog om den gradvise udformning af en fælles forsvarspolitik; understreger, at der i forbindelse med den næste FFR bør oprettes et fuldt udbygget EU-budget på forsvarsområdet for alle de interne aspekter af FSFP, og at der bør fastsættes regler for gennemførelsen heraf inden for rammerne af Lissabontraktaten; understreger behovet for en revision af Athenamekanismen for at udvide omfanget af operationer, der betragtes som en fælles omkostning, og skabe incitamenter til at deltage i FSFP-missioner og -operationer;

28.  påpeger, at det nye forsvarsbudget skal finansieres med nye midler inden for rammerne af den kommende flerårige finansielle ramme;

29.  mener, at beslutningstagningen om FSFP-spørgsmål kunne være mere demokratisk og gennemsigtig; foreslår derfor at gøre sit Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar (SEDE) til et fuldgyldigt parlamentarisk udvalg, således at det får øgede kontrol- og ansvarsbeføjelser i forhold til FSFP og kan spille en fremtrædende rolle i gennemførelsen af denne politik, navnlig ved at kontrollere retsakter vedrørende sikkerhed og forsvar;

30.  beklager det manglende samarbejde og den manglende informationsdeling mellem sikkerheds- og efterretningstjenesterne i Europa; mener, at et øget samarbejde mellem efterretningstjenesterne kunne bidrage til at bekæmpe terrorisme; opfordrer i denne forbindelse til oprettelse af et fuldt udbygget europæisk efterretningssystem;

Permanent struktureret samarbejde

31.   glæder sig over medlemsstaternes vilje til at indgå bindende forpligtelser inden for rammerne af FSFP og dermed gennemføre et ambitiøst og inklusivt permanent struktureret samarbejde (PESCO), og opfordrer Rådet til hurtigt at iværksætte dette samarbejde; understreger, at den ønskede inkluderende deltagelse ikke må bringe hverken det fulde engagement i FSFP eller et højt ambitionsniveau mellem medlemsstaterne i fare; påpeger, at det er nødvendigt at opstille klare deltagelseskriterier, således at andre medlemsstater kan få mulighed for at tilslutte sig på et senere tidspunkt; mener, at aktiviteterne inden for PESCO altid bør være i fuld overensstemmelse med FSFP;

32.  understreger, at det permanent strukturerede samarbejde bør udvikles inden for EU's rammer, og at det bør nyde godt af en effektiv støtte fra Unionen, med fuld respekt for medlemsstaternes kompetencer på forsvarsområdet; gentager sin opfordring til at yde passende PESCO-finansiering fra EU-budgettet; mener, at deltagelse i alle EU-agenturer og -organer, der er omfattet af FSFP, herunder Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC) bør være et krav i henhold til det permanente strukturerede samarbejde; gentager sin opfordring til, at ordningen med EU-kampgrupper betragtes som en fælles omkostning under den reviderede Athenamekanisme;

33.  understreger, at det er nødvendigt at lempe de administrative procedurer, som i unødigt omfang forsinker opbygningen af styrker til FSFP's missioner og de hurtige indsatsstyrkers bevægelighed på tværs af grænserne i EU; opfordrer medlemsstaterne til at etablere en EU-dækkende ordning for koordinering af hurtig overførsel af forsvarspersonel, -materiel og -forsyninger i forbindelse med FSFP, når solidaritetsbestemmelsen bliver taget i anvendelse, og når alle medlemsstater er forpligtet til at yde al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen, i overensstemmelse med artikel 51 i FN-pagten;

34.  kræver, at der oprettes et fuldt udbygget civilt-militært strategisk hovedkvarter i EU under PESCO - der skal bestå af den nuværende Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC), Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC) og direktoratet for krisestyring og planlægning (CMPD) - således at der etableres en platform for integreret operationel støtte gennem hele planlægningscyklussen fra det oprindelige politiske koncept til de detaljerede planer;

35.  tilskynder medlemsstaterne til at deltage i PESCO for at etablere en permanent ”integreret EU-styrke” bestående af divisioner fra deres nationale hære og stille den til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik som fastsat i artikel 42, stk. 3, i TEU;

36.  mener, at en fælles cyberforsvarspolitik bør være en af grundstenene i den europæiske forsvarsunion; opfordrer NF/HR til at udarbejde forslag til oprettelse af en cyberforsvarsenhed inden for rammerne af PESCO;

Generaldirektorat for forsvar

37.  opfordrer til, at man i tæt samarbejde med NF/HR vurderer muligheden for at oprette et generaldirektorat for forsvar i Kommissionen (GD forsvar) til at styre EU's foranstaltninger til understøttelse, koordinering eller supplering af medlemsstaternes aktioner, med henblik på en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik som omhandlet i artikel 2 i TEUF;

38.   mener, at det foreslåede GD Forsvar bør have ansvaret for at sikre åbne grænser med henblik på fri bevægelighed for tropper og udstyr, hvilket er en nødvendig forudsætning for at sikre den grad af strategisk autonomi, interoperabilitet, forsyningssikkerhed, standardisering og militære certificeringsordninger, der er nødvendige for: EU's bidrag til programmer inden for rammerne af FSFP og PESCO, EU-finansieret forskning på forsvarsområdet, EU's strategiske selvstændighed, konkurrenceevnen i europæisk forsvarsindustri, herunder i SMV'er og midcapselskaber, der udgør den europæiske forsvarsforsyningskæde, og interinstitutionelle ordninger på forsvarsområdet, herunder hvidbogen om EU's sikkerhed og forsvar; understreger, at det foreslåede GD Forsvar skulle bidrage til en bedre koordinering af opgaver mellem de forskellige aktører med henblik på at opnå større politisk sammenhæng og konsekvens;

39.   understreger, at det foreslåede GD Forsvar bør arbejde sammen med Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA); mener, at EDA bør være det organ, der gennemfører Unionens aktioner under den europæiske kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik, hvor dette er fastsat i Lissabontraktaten; gentager sin opfordring til Rådet om at sikre, at EDA's administrative og operationelle udgifter finansieres over EU-budgettet; bemærker, at EDA's øgede nye roller og ansvarsområder bør følges op med en forhøjelse af dets budget, men understreger samtidig, at en eventuel oprettelse af et GD Forsvar og øgede bestræbelser på at gøre FSFP mere effektiv, ikke må føre til, at ressourcer bliver omdirigeret til vækst i bureaukratiske og overlappende strukturer;

Koordineret strategisk og årlig revision af forsvaret

40.  glæder sig over den strategiske revision af EU's kapacitetsudviklingsplan (CDP), som skal være afsluttet i foråret 2018; understreger, at CDP vil tjene til at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at afhjælpe kapacitetsmangler inden for rammerne af EDA;

41.  glæder sig over processen med den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD); mener, at CARD bør bidrage til at standardisere og harmonisere de nationale væbnede styrkers investeringer og kapacitet på en effektiv måde, således at EU's strategiske og operationelle autonomi og kohærens sikres, og medlemsstaterne får mulighed for i fællesskab at investere mere effektivt i forsvaret; glæder sig over forslaget om at iværksætte et forsøg i 2017;

42.  tilskynder medlemsstaterne til at undersøge muligheden for fælles indkøb af forsvarsressourcer;

43.  understreger, at CARD bør baseres på hvidbogen om EU's sikkerhed og forsvar og på kapacitetsudviklingsplanen og bør omfatte hele spektret af FSFP-relateret kapacitet, navnlig i de medlemsstater, der deltager i det permanente strukturerede samarbejde (PESCO); mener, at CARD bør levere en række konkrete forslag til at udfylde huller og påvise, hvor EU's indsats ville være hensigtsmæssig, og som skal tages i betragtning i forbindelse med EU's budgetplanlægning for det følgende år; understreger behovet for, at Kommissionen og EDA arbejder sammen om udformningen af de årlige arbejdsprogrammer for den foreslåede europæiske forsvarsfonds kapacitets- og forskningsområder; påpeger, at EDA bør have en tydelig rolle, ikke kun i udformningen af programmet, men også i forvaltningen af projekter, der finansieres via kapacitetsområdet;

44.  understreger, at der er behov for nøje koordinering af alle FSFP-relaterede aktiviteter såsom CARD, PESCO og Den Europæiske Forsvarsfond;

45.  mener, at Kommissionen bør følge resultaterne af CARD op og tage initiativ til en interinstitutionel aftale, som fastsætter omfanget og finansieringen af de efterfølgende EU-aktioner; mener, at Rådet og Kommissionen på grundlag af den interinstitutionelle aftale bør træffe de nødvendige beslutninger på deres respektive kompetenceområder til at autorisere sådanne aktioner; opfordrer til interparlamentarisk samarbejde på forsvarsområdet med henblik på regelmæssigt at revidere CARD og på den efterfølgende udvikling af forsvarskapacitet

FSFP-missioner og -operationer

46.   takker de over seks tusinde mænd og kvinder, som på en god og loyal måde har gjort tjeneste i EU's civile og militære missioner på tre kontinenter; påskønner disse missioner som Europas fælles bidrag til fred og stabilitet i verden; beklager imidlertid, at disse missioners effektivitet stadig kan blive bragt i fare af strukturelle svagheder, ulige bidrag fra medlemsstaterne og manglende tilpasning til det operationelle miljø, og beklager særligt begrænsningerne i mandatet for FSFP; understreger i denne forbindelse behovet for reel effektivitet, som kun kan opnås med levering af passende militært udstyr, og opfordrer indtrængende Rådet og NF/HR til at gøre brug af de muligheder, der til dette formål er fastsat i artikel 41, stk. 2, i TEU; glæder sig over stigningen i medlemsstaternes forsvarsudgifter til støtte for medlemmerne af EU's væbnede styrker; mener, at denne tendens skal opretholdes, styrkes og koordineres på europæisk plan; opfordrer til, at der træffes effektive foranstaltninger, der skal sikre, at opsamlet viden og erfaring på det personlige niveau fra FSFP-missioner evalueres og indarbejdes i udformningen af fremtidige FSFP-missioner;

47.  glæder sig over forelæggelsen af den højtstående repræsentants første årsrapport om FSFP; mener imidlertid ikke, at denne rapport kun skal være af kvantitativ karakter, med en beskrivelse af de resultater, der er opnået, med statistiske data og detaljerede oplysninger, men også fremover bør fokusere på en evaluering af de politiske konsekvenser af FSFP-aktiviteterne til forbedring af borgernes sikkerhed;

48.  opfordrer NF/HR, Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad af orientere FSFP-missioner og -operationer mod de prioriterede områder i EU's globale strategi samt mod den faktiske situation på lokalt og regionalt plan;

49.  mener, at det er nødvendigt yderligere at bidrage til krisestyring og -forebyggelse og til specifikt at yde bistand til genopbygningen og stabiliseringen af Irak; glæder sig over Rådets nylige beslutning om at iværksætte en ny civil FSFP-mission til støtte for en reform af sikkerhedssektoren i Irak og forventer, at EU går i spidsen for den internationale indsats på dette område, herunder for så vidt angår terrorbekæmpelse og civil genopbygning; opfordrer EU til at sikre, at koordineringen mellem de deltagende medlemsstaterne og i forhold til regionale og lokale aktører denne gang bliver bedre;

50.  glæder sig over aktiviteterne i Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EU NAVFOR MED) og anmoder NF/HR og medlemsstaterne om at øge støtten til lokale sikkerhedsaktører på Middelhavets sydlige kyster;

51.  forventer, at NF/HR og Rådet sørger for, at EUBAM Libyen genoptages i forbindelse med fornyelsen af mandatet, under inddragelse af lokale sikkerhedsaktører ved Libyens sydlige grænser; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at forelægge nye ideer til, hvordan man kan løse sikkerhedsproblemerne i Sahelområdet ved at kæde indsatsen sammen med EUBAM Libyen inden for dennes omfattende og integrerede tilgang og som støtte til det tysk-franske initiativ; glæder sig over Rådets afgørelse af 4. august 2017 om Den Europæiske Unions stabiliseringsaktion for Mali i Mopti og Segou; opfordrer i denne forbindelse NF/HR til at informere Parlamentet om samspillet mellem denne foranstaltning og FSFP-missioner og -operationer i regionen;

52.  glæder sig over det positive resultat, som EU's militæroperation EUFOR ALTHEA i Bosnien-Hercegovina har opnået med hensyn til nå det endelige mål for operationen; er imidlertid bekymret over, at man endnu ikke er nået frem til det endelige politiske slutstadium;

53.   glæder sig over den nylige oprettelse af en kerne for et permanent operationelt EU-hovedkvarter (MPCC - Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet), som Parlamentet opfordrede til i sin beslutning af 12. september 2013, eftersom det er en forudsætning for en effektiv planlægning, kontrol og styring af fælles operationer; opfordrer medlemsstaterne til at bemande det med egnet personale, således at det bliver fuldt funktionsdygtigt, og give det til opgave at planlægge og lede militære FSFP-operationer med udøvende beføjelser som f.eks. operation ALTHEA i Bosnien-Hercegovina;

54.  mener, at det som følge af Det Forenede Kongeriges meddelelse om sin udtræden af EU er nødvendigt at revidere kommandostrukturen i EUNAVFOR Somalia/Operation Atalanta; fremhæver de positive resultater af denne operationen, som har bevirket, at ikke et eneste fartøj er blevet angrebet af pirater siden 2014; glæder sig over forlængelsen af operationen indtil 2018;

55.  bemærker, at kun 75 % af pladserne i de civile FSFP-missioner er besat; beklager i den forbindelse, at EU's personalevedtægt, som ville give missionens medarbejdere bedre betingelser og beskyttelse, ikke gælder for medarbejdere, som er ansat af missionerne, selv om de finansieres via EU-budgettet; er overbevist om, at dette hæmmer missionernes effektivitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at alle ledige stillinger i alle missioner hurtigt besættes;

56.  glæder sig over vedtagelsen af EU's politik for uddannelse på det fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske område og den vigtige rolle, der spilles af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC) som den centrale uddannelsesinstitution i FSFP-strukturerne; opfordrer medlemsstaterne til at stille tilstrækkelige økonomiske, personalemæssige og infrastrukturmæssige ressourcer til rådighed for ESDC;

57.  beklager, at det ikke lykkes medlemsstaterne hurtigt at sætte det nødvendige personale ind til de forberedende og indledende stadier af civile FSFP-missioner; glæder sig i denne forbindelse over det forslag, som EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene i fællesskab har udarbejdet til en flerdimensioneret tilgang med henblik på yderligere at fremskynde udsendelsen af civile FSFP-missioner;

58.  tilskynder til yderligere bestræbelser på at fremskynde tilvejebringelsen af finansiering til civile og civil-militære missioner og forenkle beslutningsprocedurerne og gennemførelsen; mener i denne sammenhæng, at Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter og i overensstemmelse med artikel 210 i finansforordningen bør indføre særlige udbudsregler for krisestyringsforanstaltninger under FSFP for at fremme en hurtig og fleksibel gennemførelse af operationerne;

59.  glæder sig over oprettelsen af en missionsstøtteplatform i 2016; beklager missionsstøtteplatformens begrænsede størrelse og rækkevidde og gentager sin opfordring til yderligere fremskridt i retning af et fælles servicecenter, som ville give mulighed for yderligere effektivitetsgevinster ved at tilvejebringe et centralt koordineringspunkt for alle missionsstøttetjenester;

60.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Rådet til at intensivere deres løbende bestræbelser på at forbedre IT-sikkerheden, navnlig for FSFP-missioner, bl.a. ved at træffe foranstaltninger på EU- og medlemsstatsplan til at afbøde trusler mod FSFP, f.eks. ved at opbygge modstandsdygtighed via uddannelse, træning og øvelser og ved at strømline mulighederne for uddannelse og træning i cyberforsvar i EU;

61.  mener, at EU og medlemsstaterne står over for en hidtil uset trussel i form af statsstøttede cyberangreb samt cyberkriminalitet og terrorisme; mener, at cyberangrebenes karakter gør dem til en trussel, der kræver en reaktion på europæisk niveau; tilskynder medlemsstaterne til at yde gensidig bistand i tilfælde af et cyberangreb på nogen anden medlemsstat;

62.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende en fuldstændig byrdefordeling til militære FSFP-missioner ved en gradvis forøgelse af den fælles finansiering hen imod fuld fælles finansiering, der skal gøre det muligt for og tilskynde flere medlemsstater til at bidrage med deres ressourcer og styrker eller blot midler; understreger i denne forbindelse betydningen af at revidere Athenamekanismen og dække alle omkostninger vedrørende finansieringen af militære FSFP-operationer;

63.  opfordrer indtrængende Rådet til at handle i henhold til artikel 41, stk. 3, i TEU og til snarest at vedtage beslutningen om oprettelse af en igangsætningsfond til den hastende finansiering af de indledende faser af militære operationer i forbindelse med de opgaver, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1, og artikel 43 i TEU; opfordrer indtrængende Rådet til at løse de nuværende problemer med finansiering af hybridmissioner; efterlyser større fleksibilitet i EU's finansielle regler med henblik på at støtte dets mulighed for at reagere på kriser samt på gennemførelsen af de eksisterende bestemmelser i Lissabontraktaten;

Samarbejdet mellem EU og NATO

64.  mener, at det strategiske partnerskab mellem EU og NATO i den nuværende sammenhæng er af grundlæggende betydning for at løse de sikkerhedsmæssige udfordringer, som EU og dets nabolande står overfor; mener, at den fælles erklæring fra EU og NATO og den efterfølgende gennemførelse af foranstaltninger har potentiale til at løfte samarbejdet og komplementariteten op på et højere niveau og til at markere en ny og væsentlig fase i det strategiske partnerskab; glæder sig over de 42 fælles forslag til styrkelse af både samarbejdet og koordineringen mellem de to organisationer, hvoraf hele 10 har til formål at øge modstandsdygtigheden over for hybridtrusler; noterer sig, at dette arbejde skal videreføres i fuld åbenhed og gennemsigtighed, med fuldstændig respekt for begge organisationers selvstændige beslutningstagning og procedurer, og skal være baseret på princippet om inklusion og gensidighed og ikke må gribe ind i sikkerheds- og forsvarspolitikkens specifikke karakter i de enkelte medlemsstater; glæder sig over det samarbejde, der finder sted med henblik på at bekæmpe cybertrusler, udvikle strategisk kommunikation og koordinere aktiviteter til søs og fælles øvelser, og påpeger det fremragende samarbejde og komplementariteten mellem EU's Operation Sophia og NATO's Operation Sea Guardian; glæder sig ligeledes over offentliggørelsen i juni 2017 af de to organisationers første fælles rapport og de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre det fælles sæt forslag, og tilskynder til yderligere fremskridt; understreger, at EU er fuldt ud engageret i det transatlantiske fællesskab af fælles værdier og interesser;

65.  bemærker, at et stærkere EU og et stærkere NATO styrker hinanden gensidigt; mener, at medlemsstaterne bør øge deres bestræbelser på at handle både inden for rammerne af en europæisk forsvarsunion og som selvstændige sikkerhedsformidlere, og i givet fald i en supplerende rolle inden for NATO; bemærker, at EU som fastsat i EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal bidrage til: a) reaktion på eksterne konflikter og kriser, b) opbygning af kapacitet hos partnere og c) beskyttelse af Unionen og dens borgere; glæder sig over den række initiativer, der er undervejs vedrørende gennemførelsen af den globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, til at udvikle stærkere bånd mellem EU og NATO og sætte EU-medlemsstaterne i stand til at engagere sig i forsvarsforskning og udvikle forsvarskapacitet i fællesskab; er af den opfattelse, at Europas sikkerhed og beskyttelse i stigende grad vil afhænge af begge organisationer inden for deres respektive kompetenceområder; efterlyser en indsats for et forbedret samarbejde om at imødegå hybride trusler, bl.a. ved hjælp af Det Europæiske Center for Imødegåelse af Hybride Trusler, og om udveksling af oplysninger og efterretninger;

66.  understreger betydningen af samarbejde og integration inden for cybersikkerhed, ikke kun mellem medlemsstater, centrale partnere og NATO, men også mellem forskellige aktører i samfundet;

FSFP-partnerskaber

67.  understreger, at partnerskaber og samarbejde med lande, der deler EU's værdier, bidrager til at gøre FSFP effektiv og virkningsfuld; glæder sig i denne forbindelse over bidragene fra Albanien, Australien, Canada, Chile, Colombia, Georgien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Moldova, Montenegro, New Zealand, Norge, Serbien, Schweiz, Tyrkiet, Ukraine og USA;

68.  glæder sig over undertegnelsen af aftalen mellem EU og USA om indkøb og fælles vedligeholdelse (ACSA) den 7. december 2016; opfordrer NF/HR til at informere Parlamentet om, hvordan denne aftale har forbedret betingelserne for og beskyttelsen af medarbejdere på FSFP-missioner;

69.  opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at indsætte EU-militærattachéer i EU-delegationer, der kan bidrage til gennemførelsen af EU's strategiske mål;

70.  glæder sig over Kommissionens forslag om at revidere instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP), for at støtte aktioner, der gennemføres inden for rammerne af initiativet til kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD), som vil sætte EU i stand til at finansiere kapacitetsopbygning og modstandsdygtighed og bidrage til at styrke kapaciteten i partnerlande; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til ufortøvet at gennemføre CBSD-initiativet, forbedre FSFP-missionernes effektivitet og bæredygtighed og indføre en mere fleksibel og integreret EU-tilgang, der udnytter synergier mellem det civile og det militære område;

°

°  °

71.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, EU's agenturer på rumfarts-, sikkerheds- og forsvarsområdet samt til medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter.

  • [1]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0344.
  • [2]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0381.
  • [3]  Vedtagne tekster, P8_TA (2016)0435.
  • [4]  Vedtagne tekster, P8_TA (2016)0440.
  • [5]  Vedtagne tekster, P8_TA (2017)0092.
  • [6]  Vedtagne tekster, P8_TA (2017)0302.

MINDRETALSUDTALELSE

om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

Udenrigsudvalget, ordfører: Michael Gahler

Mindretalsudtalelse af GUE/NGL-medlemmerne Sabine Lösing, Takis Hadjigeorgiou, Miguel Urban Crespo, Javier Couso Permuy

I betænkningen slås der kraftigt til lyd for en militær union med stor kapacitet, og den støtter Den Europæiske Forsvarsfond, forsvarsforskning og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, som gavner overskuddet EU's forsvarsindustri og det militærindustrielle kompleks. I betænkningen slås der ligeledes til lyd for en hurtig aktivering af det permanent strukturerede samarbejde, og der opfordres til udarbejdelse af en EU-hvidbog om forsvar, et stærkere samarbejde mellem EU og NATO, et udvidet civilt-militært samarbejde og oprettelse af et generaldirektorat for forsvar, der bl.a. skal være ansvarlig for at sikre åbne grænser med henblik på fri bevægelighed for tropper og udstyr.

Vi forkaster betænkningen, fordi der i den:

•  opfordres til et stærkere samarbejde mellem EU og NATO og et stærkere mandat til FSFP-missioner

•  kræves øgede forsvarsudgifter fra medlemsstaterne — NATO's kapacitetsmål (min. 2 % af BNP til forsvarsudgifter, dvs. ca. 100 mia. EUR mere indtil 2020) og flere finansielle bidrag til EU's budget til forsvarsfonden og et fuldstændigt EU-forsvarsbudget i den næste FFR

•  kræves, at Athenamekanismen udvides ud over parlamentarisk kontrol

•  udtrykkes glæde over reformen af det civile instrument, der bidrager til stabilitet og fred, der nu også giver mulighed for at finansiere militærtræning og militært udstyr.

Vi forlanger:

  en nøje fortolkning af artikel 41, stk. 2, i TEU, der forbyder anvendelse af EU's budget til afholdelse af udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet;

  at militære udgifter ikke finansieres over EU-budgettet;

  radikal nedrustning (herunder nuklear, radiologisk, biologisk og kemisk) på såvel EU-plan som på globalt plan samt overførsel af midler fra militærbudgetter til sociale og udviklingsmæssige budgetter.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

6.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

11

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Michèle Alliot-Marie, Petras Auštrevičius, Bas Belder, Mario Borghezio, Victor Boştinaru, Elmar Brok, James Carver, Arnaud Danjean, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Michael Gahler, Manolis Kefalogiannis, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Ramona Nicole Mănescu, Alex Mayer, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Clare Moody, Javier Nart, Alojz Peterle, Julia Pitera, Jean-Luc Schaffhauser, Jordi Solé, Jaromír Štětina, László Tőkés, Elena Valenciano, Geoffrey Van Orden, Hilde Vautmans, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Neena Gill, Ana Gomes, Antonio López-Istúriz White, Gilles Pargneaux, Bodil Valero

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Bogdan Andrzej Zdrojewski

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

29

+

ALDE

Petras Auštrevičius, Javier Nart, Hilde Vautmans

PPE

Michèle Alliot-Marie, Elmar Brok, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Manolis Kefalogiannis, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Antonio López-Istúriz White, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Ramona Nicole Mănescu, Alojz Peterle, Julia Pitera, László Tőkés, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Jaromír Štětina

S&D

Victor Boştinaru, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Neena Gill, Ana Gomes, Alex Mayer, Clare Moody, Gilles Pargneaux, Elena Valenciano, Boris Zala

11

-

ECR

Bas Belder, Geoffrey Van Orden

EFDD

James Carver

ENF

Mario Borghezio, Jean-Luc Schaffhauser

GUE/NGL

Sabine Lösing

NI

Georgios Epitideios, Janusz Korwin-Mikke

VERTS/ALE

Barbara Lochbihler, Jordi Solé, Bodil Valero

0

0

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller