BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kroatien, Nederlandene, Portugal og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere San Marinos tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser

22.11.2017 - (COM(2017)0359 – C8-0232/2017 – 2017/0149(NLE)) - *

Retsudvalget
Ordfører: Angel Dzhambazki

Procedure : 2017/0149(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0360/2017
Indgivne tekster :
A8-0360/2017
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kroatien, Nederlandene, Portugal og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere San Marinos tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser

(COM(2017)0359 – C8-0232/2017 – 2017/0149(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (COM(2017)0359),

–  der henviser til artikel 38, stk. 4, i Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser,

–  der henviser til artikel 81, stk. 3, samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0232/2017),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols udtalelse[1] om Den Europæiske Unions eksterne enekompetence med hensyn til accept af en tredjestats tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c og artikel 108, stk. 8,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0360/2017),

1.  godkender bemyndigelsen af Kroatien, Nederlandene, Portugal og Rumænien til, i Den Europæiske Unions interesse, at acceptere San Marinos tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Det Permanente Bureau under Haagerkonferencen om International Privatret.

  • [1]  Domstolens udtalelse af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.

BEGRUNDELSE

Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser er et særdeles vigtigt instrument. Konventionen er ratificeret af alle EU-medlemsstaterne.

Konventionen fastlægger en ordning, der gør det muligt for de kontraherende stater at samarbejde med henblik på at finde en løsning i tilfælde af internationale børnebortførelser.

Disse problemer opstår meget ofte, når et par går fra hinanden. Hvis moderen og faderen kommer fra forskellige lande, kan det være fristende at udnytte manglen på samarbejde mellem de pågældende lande til at få tilkendt forældremyndigheden over barnet. I pressen hører vi hyppigt om tilfælde af internationale børnebortførelser i forbindelse med separationer eller skilsmisser.

Det største problem i disse sager er den nationale præference, der er indbygget i de enkelte staters retssystemer. Det sker ofte, at domstolene i begge de to berørte stater erklærer sig kompetente, og at de hver især tilkender den forældrepart, der er statsborger i deres land, forældremyndigheden over barnet.

Formålet med den her omhandlede konvention er at finde løsninger på disse situationer på internationalt plan ved at fastslå, at det er domstolene og loven i barnets bopælsstat, der er kompetente, henholdsvis gældende i sager om internationale børnebortførelser. Konventionen fastlægger også et system til sikring af umiddelbar tilbagegivelse af bortførte børn.

EU har nu ekstern enekompetence på dette politikområde, hvad Domstolen slog fast i sin udtalelse 1/13. Medlemsstaterne handler derfor ikke længere på egen hånd. Problemet er, at det i henhold til konventionen ikke er muligt for internationale organisationer at handle på egen hånd.

San Marino deponerede sit instrument til tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 den 14. december 2006. Haagerkonventionen af 1980 trådte i kraft for San Marino den 1. marts 2007.

Konventionen af 1980 er allerede trådt i kraft mellem San Marino og det overvejende flertal af EU-medlemsstaterne (23). Kun Kroatien, Danmark, Nederlandene, Portugal og Rumænien har endnu ikke accepteret San Marinos tiltrædelse af konventionen.

Eftersom internationale børnebortførelser falder ind under Den Europæiske Unions eksterne enekompetence, er det på EU-plan Rådet, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt San Marinos tiltrædelse skal godkendes. De medlemsstater, der endnu ikke har accepteret San Marinos tiltrædelse, bør således fremsætte en erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse.

Med Kroatiens, Nederlandenes, Portugals og Rumæniens accept vil konventionen af 1980 finde anvendelse mellem San Marino og alle EU-medlemsstaterne bortset fra Danmark.

San Marinos tiltrædelse af konventionen bør hilses velkommen. Ordføreren tilslutter sig fuldt ud dette skridt, eftersom børn med tilknytning til dette samfund således vil være beskyttet mod ulovlige bortførelser.

Ordføreren foreslår derfor Europa-Parlamentet at vedtage forslaget uden ændringer, således at det sikrer sig, at de her omhandlede børn nyder beskyttelse på hele Den Europæiske Unions område.

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kroatien, Nederlandene, Portugal og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere San Marinos tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser

Referencer

COM(2017)0359 – C8-0232/2017 – 2017/0149(NLE)

Dato for høring / anmodning om godkendelse

25.7.2017

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

11.9.2017

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

11.9.2017

 

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

LIBE

11.7.2017

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Angel Dzhambazki

12.7.2017

 

 

 

Dato for vedtagelse

21.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Jiří Maštálka, Emil Radev, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Isabella Adinolfi, Daniel Buda, Angelika Niebler, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Flack, Emma McClarkin

Dato for indgivelse

22.11.2017

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

24

+

ALDE

ECR

EFDD

ENF

GUE/NGL

PPE

S&D

VERTS/ALE

Jean-Marie Cavada, Antonio Marinho e Pinto

John Flack, Emma McClarkin

Isabella Adinolfi, Joëlle Bergeron

Marie-Christine Boutonnet, Gilles Lebreton

Jiří Maštálka

Daniel Buda, Rosa Estaràs Ferragut, Emil Radev, József Szájer, Axel Voss, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

Mady Delvaux, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Evelyn Regner, Tiemo Wölken

Max Andersson, Julia Reda

0

-

 

 

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller