BETÆNKNING om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

27.11.2017 - (2015/2129(INI))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Anna Maria Corazza Bildt

Ændringsforslag

• 001-008 (PDF - 230 KB)
• 001-008 (DOC - 62 KB)

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Procedure

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2015 om seksuelt misbrug af børn online anmodede Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om tilladelse til at udarbejde en betænkning om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, og tilladelsen blev givet i maj 2015.

I medfør af artikel 28 i direktiv 2011/93/EU var Kommissionen forpligtet til senest den 18. december 2015 at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv, og en rapport med en vurdering af gennemførelsen af de i artikel 25 omhandlede foranstaltninger.

På grund af forsinkelser med gennemførelsen af direktivet i visse medlemsstater udskød Kommissionen offentliggørelsen af disse rapporter et år og forelagde dem for Europa-Parlamentet den 16. december 2016.

Direktiv 2011/93/EU — baggrund, omfang og gennemførelse

Seksuelt misbrug af børn online og offline er en voksende tragedie, der har børn helt ned til toårsalderen som offer. Det er en grænseoverskridende form for kriminalitet, som det kræver et grænseoverskridende samarbejde at løse. Kriminelle netværk af seksuelt misbrug af børn online er sofistikerede, og de retshåndhævende myndigheder i EU står over for udfordringen med at arbejde med lovgivning, som ikke altid er fremtidssikret. Direktiv 2011/93/EU (direktivet) er en omfattende retsakt, der indeholder bestemmelser om materiel strafferet og strafferetspleje, administrative og politiske foranstaltninger. Det giver medlemsstaterne klare minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger til at forhindre misbrug, bekæmpe straffrihed og beskytte ofre.

De vigtigste forbedringer, som direktivet indfører, omfatter bl.a. en mere detaljeret definition af børnepornografi, skærpede strafferetlige sanktioner, kriminalisering af besiddelse og erhvervelse af online-materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, indførelse af en ny strafbar handling, ”grooming", og bestemmelser om fjernelse og/eller blokering af websteder, der indeholder materiale med seksuelt misbrug af børn. Medlemsstaterne fik en frist på to år til at gennemføre direktivet, og denne frist udløb den 18. december 2013.

Kommissionen vurderede i sine gennemførelsesrapporter, i hvilket omfang medlemsstaterne har gennemført direktivet i deres nationale lovgivning, men den er på nuværende stadium ikke i stand til at evaluere gennemførelsen af direktivets bestemmelser i praksis. Kommissionens samlede konklusion er, at trods medlemsstaternes store indsats for at gennemføre dette komplekse retlige instrument og den forbedring, som denne proces har medført med hensyn til beskyttelse af børn mod seksuelt misbrug, mangler der stadig at blive gjort meget for at udnytte direktivets potentiale fuldt ud;

Ordføreren peger på de områder, hvor medlemsstaterne bør gøre mere, og præciserer visse bestemmelser i direktivet for at gøre det lettere for medlemsstaterne at gennemføre direktivet korrekt og fuldstændigt: efterforskning og retsforfølgning, forebyggelse, bistand til samt beskyttelse af ofre, blokering og fjernelse af børnemisbrugsmateriale på internettet.

Ordføreren anbefaler endvidere medlemsstaterne at gå ud over den blotte forpligtelse til at gennemføre direktivet, og tilskynder dem til at opbygge kapacitet og udveksle bedste praksis. Ordføreren behandler situationen for migrantbørn, navnlig uledsagede, som er særligt sårbare over for misbrug, menneskehandel og seksuel udnyttelse, og opfordrer medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at beskytte forsvundne børn. I udkastet til betænkning, som også medtager nye former for kriminalitet som f.eks. hævnporno, seksuel afpresning, som spreder sig på internettet og berører mange unge, navnlig piger, og påfører dem alvorlig skade og undertiden endda fører til, at ofrene begår selvmord.

Efterforskning og retsforfølgning

Direktiv 2011/93/EU pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at give de retshåndhævende myndigheder og anklagemyndigheden effektive redskaber til at efterforske seksuelt misbrug af børn og identificere børneofre på et tidligt stadium. Direktivet indeholder også bestemmelser om en udvidet jurisdiktionskompetence i forbindelse med seksuelt misbrug af børn og om afskaffelse af princippet om dobbelt strafbarhed.

Efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger på internettet, der viser seksuelt misbrug af børn, stadig udgør en udfordring for de retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet. De eksperter, der forelagde dokumentation i LIBE-Udvalget, påpegede flere faktorer, som mindsker effektiviteten af efterforskningsteknikker online: kryptering af kommunikation online, forskelle i de gældende regler for datalagring i medlemsstaterne, den stigende anvendelse af værktøjer til anonymisering og anvendelsen af cloud-lagring. I sådanne situationer er det ofte uklart, hvilket land der har kompetence, og hvilket lands lovgivning finder anvendelse på indsamlingen af beviser. I denne forbindelse er et øget internationalt og europæisk samarbejde af væsentlig betydning.

Ordføreren opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge deres politimæssige og retlige samarbejde samt til at gøre fuld brug af de eksisterende samarbejdsredskaber, som findes inden for Europol og Eurojust, for at sikre en vellykket efterforskning og retsforfølgelse af gerningsmændene. Ordføreren understreger i denne forbindelse, at der bør bevilliges tilstrækkelige ressourcer til Europol og Eurojust til, at de kan varetage deres opgaver på dette område.

Hun opfordrer også medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis for så vidt angår efterforskningsredskaber og retsforfølgningsmetoder.

Forebyggelse

Direktivet indeholder specifikke bestemmelser om forebyggende foranstaltninger og oplysningskampagner, uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på udelukkelse fra at udøve visse hverv som følge af domme og forebyggende interventionsprogrammer for lovovertrædere med henblik på recidivprævention.

Både i Kommissionens gennemførelsesrapport og i undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste er det blevet fremhævet, at bestemmelserne om forebyggende foranstaltninger er de mest udfordrende for medlemsstaterne.

Det har vist sig vanskeligt at foretage udveksling af oplysninger om personer, der er dømt for seksuelt misbrug, mellem medlemsstaterne, fordi direktivet ikke indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at sende oplysninger til andre medlemsstater, der anmoder herom, og fordi der i visse medlemsstater er blevet fastsat yderligere betingelser for fremsendelse af oplysninger i den nationale lovgivning; Ordføreren mener, at der er behov for yderligere udvikling på dette område, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at opdatere deres liste over lovovertrædere og udveksle oplysninger om straffedomme og rettighedsfortabelse med andre medlemsstater for at forebygge, at lovovertrædere flytter ubemærket fra en medlemsstat til en anden for at arbejde med børn eller på børneinstitutioner eller udøve frivilligt arbejde i forbindelse hermed.

Identificering af ofre

Seksuelt misbrug af børn er en strafbar handling, som det er særlig vanskeligt at afsløre og indberette. Egenanmeldelse er begrænset, fordi børnene er for små, for traumatiserede eller afhængige af gerningsmanden, hvilket gør, at de er utilbøjelige til at afsløre ham. I denne forbindelse spiller telefoniske hjælpetjenester for børn en vigtig rolle ved at yde bistand, der er tilpasset børns behov, og hjælpe børn til at anmelde forbrydelsen. Det er også vigtigt, at medlemsstaterne indfører effektive hotlines med henblik på at finde forsvundne børn og styrke samarbejdet i grænseoverskridende sager. Identifikation af børn, som er ofre for seksuelt misbrug på internettet, hænger i meget høj grad sammen med de retshåndhævende myndigheders kapacitet til efterforskning med hensyn til anvendelse af ny teknologi og uddannet personale. Medlemsstaterne bør investere mere i udviklingen og udnyttelsen af nye kriminaltekniske værktøjer med henblik på at opnå større effektivitet og forebygge, at børn bliver ofre for denne form for forbrydelse.

Bistand til og beskyttelse af ofre,

Direktiv 2011/93/EU pålægger også medlemsstaterne i deres strafferetspleje at indføre lovmæssige foranstaltninger, der sikrer beskyttelse af børneofre under hele retssagen, og ligeledes at sikre, at de får bistand og støtte. Ordføreren mener, at medlemsstaterne fuldt ud bør gennemføre direktiv 2012/29/EU om rettigheder for ofre for forbrydelser og intensivere specifikke foranstaltninger, der i højere grad skal beskytte ofre for seksuelt misbrug af børn, ved ligeledes at forbedre de nationale telefoniske hjælpetjenester og udveksle bedste praksis.

Fjernelse og/eller blokering

Artikel 25 i direktivet har til formål at sikre forebyggelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og nedbringe antallet af sekundær viktimisering ved at lukke adgangen til materiale, der viser misbrug af børn, på internettet. Denne artikel pålægger medlemsstaterne straks at fjerne materiale på websteder på deres eget område samt at bestræbe sig på at sikre fjernelse af materialet, hvis det udbydes uden for deres område. Medlemsstaterne har gennemført denne bestemmelse ved hjælp af foranstaltninger, der bygger på direktivet om e-handel (procedure for anmeldelse og fjernelse) eller ved hjælp af strafferetlige foranstaltninger, for så vidt angår materiale, der udbydes på deres eget område. Medlemsstaterne har gennemført direktivet, for så vidt angår materiale, der udbydes uden for deres område, enten ved hjælp af foranstaltninger, der indebærer oprettelse af en hotline, der har bemyndigelse til at vurdere materialet og til at kontakte det land, hvor det udbydes, via netværket INHOPE-hotlines eller via Europol eller Interpol.

Artikel 25, stk. 2, giver medlemsstaterne mulighed for at lukke adgangen til materiale med seksuelt misbrug af børn ved hjælp af blokeringsforanstaltninger. Kun halvdelen af medlemsstaterne har valgt at gennemføre denne bestemmelse. Sortlistning af websteder med materiale, der vedrører børnemisbrug, er almindeligt anvendt til at gennemføre blokering. Der findes forskellige sikkerhedsgarantier til beskyttelse af ytringsfriheden.

Den dokumentation, der er indsamlet i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, har vist, at blokering i praksis er mere effektiv, fordi den er langt hurtigere end fjernelse. Hvis der findes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte de grundlæggende frihedsrettigheder, bør de anvendes mere af medlemsstaterne.

Samarbejdet med udbydere af informationssamfundstjenester er af afgørende betydning for at afbryde adgangen til materiale, der viser seksuelt misbrug af børn online. Uden deres aktive deltagelse, som ofte sker på frivillig basis, vil fjernelse og blokering ikke vil være mulig. Ordføreren er af den opfattelse, at erhvervslivet og interesserede parter bør påtage sig deres del af ansvaret og udvikle innovative løsninger for at være i stand til at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online.

Kilder:

Ud over Kommissionens gennemførelsesrapporter har ordføreren indsamlet oplysninger fra bl.a. følgende kilder:

-  en høring afholdt den 25. april 2017 i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

-  en efterfølgende konsekvensanalyse foretaget af Parlamentets Forskningstjeneste og offentliggjort i april 2017

-  en offentlig høring tilrettelagt af PPE's politiske gruppe om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på internettet afholdt den 29. juni 2016;

-  en undersøgelse foretaget af Temaafdeling C om Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender til LIBE om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på internettet, der blev offentliggjort i oktober 2015;

-  møde med Benyam Dawit Mezmur, formand for FN's Udvalg om Barnets Rettigheder.

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

(2015/2129(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 7, 8, 24, 47, 48, og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder og protokollerne hertil,

–  der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af 25. oktober 2007,

–  der henviser til Europarådets konvention om it-kriminalitet af 23. november 2001,

–  der henviser til Europarådets vedtagelse af sin strategi for børns rettigheder (2016-2021),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA[1],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse af ofre og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA[2],

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder[3],

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om seksuelt misbrug af børn på internettet[4],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. maj 2012 om "Europæisk strategi for et bedre internet for børn " (COM(2012)0196). og der henviser til Kommissionens rapport af 6. juni 2016 med titlen "Endelig evaluering af det flerårige EU-program om beskyttelse af børn, der bruger internettet og andre kommunikationsteknologier (et sikrere internet)" (COM(2016)0364),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 16. december 2016 med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme direktiv 2011/93/EU (COM(2016)0871), og Kommissionens rapport af 16. december 2016 med en vurdering af gennemførelsen af foranstaltningerne i artikel 25 i direktiv 2011/93/EU (COM(2016)0872),

–  der henviser til Europols rapport om trusselsvurdering af organiseret internetkriminalitet (Internet Organised Crime Threat Assessment (iOCTA)) fra 2016,

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 27. februar 2017 med titlen "Børnevenlig retspleje: Perspektiver og erfaringer fra børn, der er involveret i retslige procedurer som ofre, vidner eller parter i ni EU-medlemsstater",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2017 med titlen "Beskyttelse af migrantbørn" (COM(2017)0211),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0368/2017),

A.  der henviser til, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn udgør alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder, navnlig børns ret til den beskyttelse og omsorg, som er nødvendig for deres trivsel, jf. FN's konvention fra 1989 om barnets rettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

B.  der henviser til, at barnets tarv skal veje tungest, når der træffes foranstaltninger til at bekæmpe disse forbrydelser i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder;

C.  der henviser til, at direktiv 2011/93/EU er en omfattende retsakt, der indeholder bestemmelser om materiel strafferet og strafferetlige procedurer, foranstaltninger vedrørende bistand til og beskyttelse af ofre og om forebyggelse, herunder administrative foranstaltninger, og gennemførelsen af det kræver tæt inddragelse af aktører fra forskellige sektorer, såsom retshåndhævende myndigheder, dommere, forældre- og familiesammenslutninger, der er aktive inden for beskyttelse af mindreårige, ikke-statslige organisationer, internetudbydere og andre;

D.  der henviser til, at Kommissionens rapport om gennemførelse ikke indeholder nogen statistikker med hensyn til fjernelse og blokering af websteder, der indeholder eller udbreder billeder af seksuelt misbrug af børn, især statistikker vedrørende hvor hurtigt indhold fjernes, hvor hyppigt de retshåndhævende myndigheder følger op på ​​rapporterne, forsinkelser i fjernelsen på grund af behovet for at undgå indblanding i igangværende undersøgelser, eller hvor hyppigt sådanne lagrede data rent faktisk anvendes af retslige eller retshåndhævende myndigheder;

E.  der henviser til, at en af ​​de største udfordringer ved undersøgelse af ​​seksuelt misbrug af børn og retsforfølgelse af gerningsmænd er manglende anmeldelse fra ofre; der henviser til, at drenge er mindre tilbøjelige til at anmelde misbrug;

F.  der henviser til, at børn, der er offer for seksuelt misbrug eller udnyttelse, lider under flere og langvarige fysiske og/eller psykiske traumer, der kan følge dem langt ind i voksenlivet;

G.  der henviser til, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn på nettet er et voksende fænomen, og at der er opstået nye former for kriminalitet såsom "hævnpornografi" og seksuel afpresning på internettet, og at det er nødvendigt at bekæmpe dem med konkrete foranstaltninger fra medlemsstaternes side;

H.  der henviser til, at de retshåndhævende myndigheder står over for udfordringer, der er forbundet med udveksling af materiale med seksuelt misbrug af børn via peer-to-peer-net og private net; der henviser til, at det er nødvendigt tidligt at gøre piger og drenge opmærksom på de eksisterende risici og på, hvor vigtigt det er at respektere andres værdighed og privatliv i den digitale tidsalder;

I.  der henviser til, at migrantbørn – især piger, men også en betydelig procentdel drenge[5] – er særligt udsat for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse i hænderne på menneskehandlere, smuglere, narkotikahandlere, prostitutionsnetværk samt andre personer eller netværk, der udnytter deres sårbarhed, på vej til, og når de er ankommet i Europa;

J.  der henviser til, at sexturismeindustrien berører et betydeligt antal børn, navnlig piger, men også en betydelig andel af drenge;

K.  der henviser til, at for at være i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal foranstaltninger om fjernelse eller blokering af websteder på internettet, der træffes i henhold til betragtning 47 i direktiv 2011/93/EU, respektere de beskyttelsesforanstaltninger, der er nævnt i direktivets artikel 25;

L.  der henviser til, at systematisk gennemgang og metaanalyse har vist, at der for handicappede børn sammenlignet med deres ikke-handicappede jævnaldrende er omkring tre gange større sandsynlighed for, at de udsættes for fysisk eller seksuel vold;

M.  der henviser til, at brugen af ordet "børnepornografi" er ikke egnet til at definere de strafbare handlinger i artikel 5 og artikel 2, litra c), i direktiv 2011/93/EU og kan være til skade for de børn, der er ofre;

De vigtigste konklusioner og henstillinger

1.  fordømmer utvetydigt alle former for seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn samt voldelig og nedværdigende viktimisering af børn på alle niveauer; glæder sig over Europarådets vedtagelse af sin strategi for børns rettigheder (2016-2021); opfordrer alle EU-institutionerne og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at forebygge og beskytte børn mod alle former for fysisk og psykisk vold, herunder fysisk og seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse; opfordrer alle EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gøre en samlet effektiv indsats for at udrydde seksuelt misbrug og udnyttelse og alle seksuelle forbrydelser mod børn i almindelighed; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til udtrykkeligt at overveje beskyttelsen af ​​børn som en prioritet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af politikker, der kan få negative virkninger for dem;

2.  mener, at direktiv 2011/93/EU udgør en solid og fuldstændig lovramme for bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn; beklager, at medlemsstaterne har stået over for betydelige udfordringer i forbindelse med omsættelsen og gennemførelsen af direktivet, navnlig med hensyn til bestemmelserne om forebyggelse, efterforskning og retsforfølgelse samt beskyttelse af og bistand til ofrene, og at direktivets fulde potentiale endnu ikke er blevet udnyttet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at gennemføre direktivet fuldstændigt og korrekt; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at omskrivningen til lovtekst omsættes til effektiv gennemførelse for at sikre beskyttelse af og bistand til børneofre og nultolerance over for seksuelt misbrug af børn;

3.  beklager, at Kommissionen ikke har været i stand til at forelægge sine gennemførelsesrapporter inden for den i artikel 28 i direktiv 2011/93/EU angivne frist, og at de to evalueringsrapporter, som Kommissionen har forelagt, kun har dokumenteret selve medlemsstaternes gennemførelse i national ret, men ikke fuldt ud har vurderet, om de har opfyldt direktivets bestemmelser; anmoder medlemsstaterne om at samarbejde og sende Kommissionen alle relevante oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv, herunder statistikker;

4.  understreger, at termen "materiale, der viser seksuelt misbrug af børn" er mere passende end "børnepornografi" for sådanne forbrydelser mod børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage at anvende udtrykket "materiale, der viser seksuelt misbrug af børn" frem for termen "børnepornografi"; understreger imidlertid, at den nye terminologi på ingen måde må begrænse de lovovertrædelser, der er opført som "børnepornografi" i artikel 5 i direktiv 2011/93/EU, i forhold til artikel 2, litra c);

5.  finder det beklageligt, at Kommissionens rapport om gennemførelse ikke nævner, hvorvidt den har vurderet effektiviteten af ​​INHOPE-systemet i forbindelse med videresendelse af rapporter til tilsvarende organer i tredjelande;

6.  finder det beklageligt, at Kommissionen har undladt at indsamle data om de former for blokering, der er blevet anvendt; finder det beklageligt, at der ikke er blevet offentliggjort data om antallet af websteder på blokeringslister i de enkelte lande; finder det beklageligt, at der ikke findes nogen vurdering af anvendelsen af ​​sikkerhedsmetoder såsom kryptering for at sikre, at blokeringslister ikke lækkes og dermed kommer til at virke stik mod deres hensigt; glæder sig over den kendsgerning, at Kommissionen, efter at have fremmet obligatorisk blokering i 2011, udtrykkeligt har opgivet denne holdning;

Materiel strafferet (artikel 3, 4 og 5 i direktivet)

7.  noterer sig den kendsgerning, at de materielle strafferetlige bestemmelser i direktiv 2011/93/EU er blevet gennemført af medlemsstaterne; er ikke desto mindre bekymret over, at visse medlemsstater ikke fuldt ud har gennemført bestemmelserne om lovovertrædelser i form af seksuel udnyttelse (artikel 4), lovovertrædelser vedrørende seksuelt misbrug, når der er tale om misbrug af en anerkendt position med hensyn til tillid, myndighed eller indflydelse (artikel 3, stk. 5, nr. i)) eller af et særligt værgeløst barns situation (artikel 3, stk. 5, nr. ii)) og med hensyn til juridiske personers ansvar (artikel 12);

8.  mener især, at medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at bekæmpe straffrihed for gerningsmænd, der har misbrugt børn seksuelt, samt fysiske eller juridiske personer, der er involveret i støtte, bistand eller medvirken til nogen form for lovovertrædelse vedrørende seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn; mener, at det er af den største betydning, at medlemsstaterne sikrer, at både fysiske og juridiske personer kan gøres ansvarlige, når manglende tilsyn eller kontrol med en person, der er medlem af den pågældende juridiske enhed, har tilladt eller gjort det lettere at begå en sådan forbrydelse;

9.  er især bekymret over de trusler og risici, som onlinedimensionen udgør for børn, navnlig hvad angår rekruttering af børn på internettet samt grooming og andre former for tilskyndelse; mener, at der derfor skal findes måder til at påvise, indberette og efterforske sådanne former for farlig praksis; understreger nødvendigheden af at forbedre niveauet for beskyttelse af børn på internettet og samtidig lancere bevidstgørelses- og oplysningsprogrammer om de farer, der findes på internettet;

10.  er bekymret over det stigende antal live udsendelser på internettet, hvor børn udnyttes seksuelt, idet de kriminelle er meget dygtige og innovative i forbindelse med anvendelsen af avanceret teknologi; mener, at alle medlemsstaterne derfor bør forsøge at udvikle innovative anvendelsesformer af teknik til at spore og blokere adgangen til sådant indhold og samtidig lægge restriktioner på betalingerne for tjenester af denne art;

11.  understreger behovet for at bekæmpe nye former for kriminalitet på nettet såsom hævnporno og seksuel afpresning, som berører mange unge, især teenagepiger; opfordrer medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet til at træffe konkrete foranstaltninger til at bekæmpe denne nye form for kriminalitet og opfordrer internetbranchen, hotlines, NGO'er og alle relevante organer til at påtage sig deres fælles ansvar, idet de søger at finde løsninger til at bekæmpe disse forbrydelser, herunder bedre udnyttelse af eksisterende teknologier og udvikling af nye teknologier, der kan lette identifikationen af personer, som begår strafbare handlinger på nettet;

12.  gentager den enkeltes ret til at bestemme, hvad der skal ske med hans eller hendes personlige data, især eneretten til at kontrollere brug og videregivelse af ​​personlige oplysninger samt retten til at blive glemt, defineret som muligheden for hurtig fjernelse af indhold, som kan være skadeligt for den pågældendes værdighed;

13.  understreger, at det er nødvendigt at få de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at gøre ikke blot online grooming, men også cyberstalking og online børnelokning strafbar; erindrer om, at termen cyberstalking betegner en situation, hvor en voksen kommunikerer online med en mindreårig eller en person, som vedkommende tror er mindreårig, med henblik på senere at begå en strafbar handling over for denne;

14.  finder det beklageligt, at der ikke foreligger statistikker om brugen af ​​strafferetlige procedurer til at beslaglægge udstyr i relevante sager;

Efterforskning og retsforfølgning

15.  bemærker, at adskillige medlemsstater ikke har opfyldt kravet om at retsforfølge lovovertrædelser i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen; tilskynder derfor medlemsstaterne til at sikre, at de lovbestemte grænser, inden for hvilke disse forbrydelser kan anmeldes og retsforfølges, er af tilstrækkelig længde, og at de som minimum starter ved barneofrets myndighedsalder med henblik på at sikre mulighed for retsforfølgelse af forbrydelsen;

16.  understreger betydningen af artikel 17 for at sikre, at medlemsstaterne har jurisdiktion over lovovertrædelser, der begås ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), hvortil der er opnået adgang fra den pågældende medlemsstats område, uanset om denne IKT befinder sig på den pågældende medlemsstats område; understreger behovet for at udvikle det praktiske grundlag for en fælles EU-tilgang til spørgsmålet om jurisdiktion i cyberspace, sådan som det blev påpeget på det uformelle møde mellem justits- og indenrigsministrene den 26. januar 2016;

17.  beklager, at ikke alle de lovovertrædelser, der er nævnt i direktiv 2011/92/EU, er omfattet af medlemsstaternes nationale lovgivning, når det drejer sig om ekstraterritorial jurisdiktion; finder det beklageligt, at nogle medlemsstater garanterer, at seksuelt misbrug begået i udlandet vil blive retsforfulgt uden en klage fra ofret; opfordrer medlemsstaterne til at udbedre disse mangler på effektiv måde;

18.  opfordrer alle medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til de retshåndhævende og retslige myndigheder med henblik på at bekæmpe seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder særlig uddannelse af politi og efterforskere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forøge de ressourcer, der er afsat til identifikation af ofre, og opfordrer indtrængende de ni medlemsstater, der endnu ikke har gennemført artikel 15, stk. 4, i direktiv 2011/93/EU om identifikation af ofre, til at gøre det hurtigst muligt og i den forbindelse oprette særlige efterforskningshold, som er udstyret med passende værktøjer og ressourcer;

19.  finder det beklageligt, at der stadig mangler præcise statistikker og data om det antal forbrydelser, der begås inden for navnlig området seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, på grund af den store andel af ikke-anmeldte sager, nye typer af lovovertrædelser og forskellene i de definitioner og metoder, som de forskellige medlemsstater anvender;

20.  understreger, at nogle af de største udfordringer, som de retshåndhævende og retslige myndigheder står overfor i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning i straffesager om seksuelt misbrug online, navnlig skyldes efterforskningens grænseoverskridende karakter og afhængigheden af elektronisk bevismateriale; bemærker navnlig behovet for at opgradere digitale efterforskningsteknikker med henblik på at holde trit med den hurtige teknologiske udvikling;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder, bl.a. ved hjælp af øget brug af fælles efterforskningshold; opfordrer indtrængende myndighederne til at anerkende, at overdreven afhængighed af hotlines og internetbranchen kan virke mod hensigten og kun overlader bekæmpelsen af ​​materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, til andre;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende bestemmelserne i direktiv 2011/93/EU på en fremtidssikret måde; opfordrer indtrængende branchen og internetudbydere til at anvende den nyeste teknologi og til at investere i innovative løsninger til at øge mulighederne for at finde og retsforfølge gerningsmændene, optrevle kriminelle netværk online, samt for at beskytte ofrene;

23.  er foruroliget over internetudbydernes anvendelse af Carrier Grade NAT-teknologi (CGN), som gør det muligt at dele én og samme IP-adresse mellem flere brugere på samme tid, hvilket er til fare for sikkerheden på internettet og muligheden for at fastslå ansvar; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde internetudbyderne og netværksoperatørerne til at træffe de fornødne foranstaltninger til at begrænse antallet af brugere pr. IP-adresse, til gradvis at afvikle anvendelsen af CGN-teknologi og til at foretage de nødvendige investeringer for hurtigst muligt at indføre den nye generation af internetprotokoladresser version 6 (IPv6);

24.  opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres politimæssige og retlige samarbejde samt til at gøre fuld brug af de eksisterende EU-samarbejdsredskaber, som findes inden for Europol – især inden for rammerne af AP Twins og Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet – og Eurojust, for at sikre en vellykket efterforskning og retsforfølgelse af gerningsmænd og eventuelle medskyldige; understreger, at Europol og Eurojust bør forsynes med de nødvendige midler til at udføre deres opgave i denne henseende, og opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres politisamarbejde og retlige samarbejde for at bekæmpe menneskehandel og smugling af migrantbørn, som er særligt sårbare over for misbrug, menneskehandel og seksuel udnyttelse, hovedsageligt piger, men også drenge; efterlyser et udvidet samarbejde og hurtig udveksling af oplysninger mellem myndighederne med henblik på at spore forsvundne børn og interoperabilitet mellem databaser; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en holistisk tilgang, der involverer alle berørte aktører, og øge samarbejdet med retshåndhævende myndigheder, sociale tjenester og civilsamfundet; anerkender civilsamfundets vigtige rolle med hensyn til at identificere udsatte børn, i betragtning af den manglende tillid, som migrantbørn har vist de retshåndhævende myndigheder;

26.  tilskynder medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at bekæmpe børnesexturisme og retsforfølge gerningsmændene og deres medskyldige, under hensyntagen til alle de involverede aktørers ansvar;

27.  mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at udvikle et specialiseret internationalt netværk til bekæmpelse af sexturisme, der følges op med statslige foranstaltninger som f.eks. indførelse af finansieringsprogrammer, der har til formål at bistå familier og børn, som bor i risikoområder;

Forebyggelse (artikel 22, 23 og 24 i direktivet)

28.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre effektive forebyggelses- og interventionsprogrammer, herunder regelmæssige uddannelsesprogrammer for alle embedsmænd, undervisere og interessenter, der er i kontakt med børn, således at de bedre kan vurdere risikoen for, at der begås forbrydelser;

29.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at gennemføre passende foranstaltninger f.eks. med henblik på at skabe større bevidsthed hos offentligheden, forebyggelseskampagner, uddannelse af og særlige uddannelsesprogrammer for myndigheder, forældre, lærere, børn og mindreårige – også i samarbejde med forældresammenslutninger, der spiller en aktiv rolle med hensyn til beskyttelse af børn og mindreårige, såvel som med relevante civilsamfundsorganisationer – for at fremme betydningen af ​​familieværdier (f.eks. gensidigt ansvar, respekt og omsorg), menneskelig værdighed, selvværd, ikke-vold og generelt børns ret til at blive beskyttet mod alle former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse;

30.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at indføre en trindelt ordning til beskyttelse af børn baseret på barnets tarv og fuld respekt for hans eller hendes grundlæggende rettigheder med henblik på at sende en klar besked om, at alle former for fysisk, seksuelt og følelsesmæssigt misbrug af børn er uacceptable og strafbare handlinger; 

31.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om undervisningsmateriale og uddannelsesprogrammer for alle de involverede aktører, som f.eks. lærere, forældre, undervisere og retshåndhævende myndigheder, til at øge kendskabet til grooming og andre risici for børns sikkerhed på internettet; tilskynder medlemsstaterne til opstille ambitiøse undervisningsprogrammer, der tager sigte på både forældre og unge, med henblik på at styrke deres handlekraft ved at gøre dem opmærksomme på internettets farer og tilskynde dem til at indberette hændelser, som de er vidne til eller offer for, navnlig via de hotlines, der specielt er oprettet for børn; finder det meget vigtigt at give forældre retningslinjer for, hvordan de kan vurdere de risici, som deres børn kan stå overfor, og på et tidligt tidspunkt kunne opdage tegn på potentielt seksuelt misbrug på nettet; opfordrer tjenesteyderne til at intensivere deres indsats for at gøre borgerne opmærksomme på farerne på internettet, især for børn, ved at udvikle interaktive værktøjer og informationsmateriale;

32.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres lovgivning at indføre obligatorisk strafferegisterkontrol for personer, der ansøger om arbejde eller melder sig til frivilligt arbejde, som indebærer adgang til eller myndighed over børn, og til systematisk at udveksle oplysninger om personer, der udgør en risiko for børn;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle oplysninger om børnesexforbrydere for at forhindre, at de ubemærket flytter fra én medlemsstat til en anden med henblik på at arbejde eller udføre frivilligt arbejde med børn eller børneinstitutioner; tilskynder medlemsstaterne til at intensivere informationsudvekslingen om straffedomme og rettighedsfortabelse samt til at sikre systematisk og konsekvent dataindsamling i nationale registre over gerningsmænd; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 22 i direktiv 2011/93/EU og tilvejebringe effektive akademisk kontrollerede interventionsprogrammer og foranstaltninger for personer, som frygter, at de kan komme til at begå seksuelt misbrug og andre lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3 til 7 i direktivet;

34.  bemærker, at nogle medlemsstater har udviklet særlige operationelle systemer og kriminalteknisk kapacitet med henblik på at efterforske seksuelt misbrug; bemærker imidlertid, at de fleste medlemsstater hverken har specialiserede efterforskningstjenester eller finansielle midler til at erhverve kriminalteknisk materiale, såsom særligt software, der gør det muligt at gennemføre efterforskning på nettet; henstiller derfor, at EU støtter disse tjenester ved om nødvendigt at tilvejebringe de relevante midler;

35.  noterer sig, at de fleste tilfælde af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn sjældent indberettes til de retshåndhævende myndigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at forbedre og styrke indberetningen af disse overtrædelser og overveje at indføre systematiske mekanismer til direkte indberetning;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle eller styrke de telefoniske hjælpetjenester for børn, der yder hjælp og støtte til børn, der er offer for seksuelt misbrug eller udnyttelse, og som bidrager til at sikre børns grundlæggende ret til at blive hørt; anmoder medlemsstaterne om at sikre, at disse telefoniske hjælpetjenester er tilgængelige døgnet rundt, at de er tilgængelige via forskellige kommunikationsmidler, at de er omfattet af fortrolighed, at de er gratis for børnene, men også for de telefoniske hjælpetjenester, samt at disse hjælpetjenester indtager en klar placering inden for de nationale børnebeskyttelsesordninger og er sikret strukturel og langsigtet finansiering;

Bistand til og beskyttelse af ofre (artikel 18, 19 og 20 i direktivet)

37.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2012/29/EU om rettigheder for ofre for kriminalitet, til at vedtage særlige foranstaltninger til beskyttelse af børneofre og til udveksling af bedste praksis for at sikre, at børn får den fornødne bistand og støtte under hele straffesagen og senere;

38.  glæder sig over den bedste praksis, der er indført i visse medlemsstater med hensyn til beskyttelse af børn, såsom f.eks. Barnhuset i Sverige; opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på at sikre ydelse af juridisk bistand, psykologisk støtte og bistand og til at undgå sekundær viktimisering af børn; tilskynder medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner både på regionalt og nationalt plan for at fremme støtte til børneofre og fremme en kulturel ændring i den offentlige mening for at undgå enhver holdning, der medfører, at offeret gives skylden, hvilket kan medføre yderligere traumer for børn, der er offer for misbrug; 

Fjernelse og blokering (artikel 25)

39.  glæder sig over, at medlemsstaterne har gennemført lovgivning og administrative foranstaltninger til fjernelse af websider med materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, som udbydes på deres område; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre artikel 25 i direktiv 2011/93/EU og prioritere en hurtig fjernelse ved kilden af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og med de relevante beskyttelsesforanstaltninger; beklager, at kun halvdelen af medlemsstaterne har indarbejdet bestemmelser i deres nationale lovgivning, der gør det muligt at blokere adgangen til sådanne websteder for brugere på deres område; minder om, at fjernelsesforanstaltninger er mere effektive end blokering i bekæmpelsen af ​​spredning af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, eftersom blokering ikke sletter indholdet;

40.  beklager og udtrykker bekymring over, at selv om Kommissionen har nævnt, at nogle medlemsstater ikke har fungerende "anmeldelses- og fjernelsesprocedurer" 16 år efter ikrafttrædelsen af ​​direktiv 2000/31/EF (direktivet om elektronisk handel), har den ikke angivet, at der vil blive truffet nogen foranstaltninger til at pålægge disse medlemsstater at opfylde EU-lovgivningen;

41.  opfordrer Kommissionen til at gøre en yderligere indsats for at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, hvilke procedurer der anvendes i de medlemsstater, hvor der ikke findes nogen fungerende anmeldelses- og fjernelsesprocedure eller nogen strafferetslige foranstaltninger, og til at indlede traktatbrudsprocedure mod medlemsstaterne, hvis de ikke overholder forpligtelserne i direktiv 2001/31/EF i så henseende;

42.  beklager, at Kommissionen hverken har vurderet sikkerheden ved blokeringslister, de blokeringsteknologier, der anvendes i de lande, der har gennemført foranstaltningerne, gennemførelsen af sikkerhedsforanstaltninger såsom kryptering til opbevaring og kommunikation af blokeringslister eller har foretaget en meningsfuld analyse af effektiviteten af ​​denne foranstaltning;

43.  bemærker, at direktiv 2011/92/EU ikke indeholder krav om obligatorisk blokering; erkender, at blokering hverken er en unik eller en pålidelig teknologi; anbefaler fjernelse ved kilden af materiale, der viser misbrug af børn, udnyttelse af børn og seksuelt misbrug af børn, i forbindelse med effektive retslige og retshåndhævende foranstaltninger;

44.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i samarbejde med internetbranchen at fremskynde procedurerne for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold på internettet, som stadig er for langsommelige, og til at etablere partnerskaber med internetbranchen, Europol og Eurojust med henblik på at forhindre, at netværk og systemer bliver hacket og misbrugt til at distribuere materiale, der viser seksuelt misbrug af børn;

45.  opfordrer medlemsstaterne til, at de i tilfælde, hvor indholdet stilles til rådighed fra tredjelande, intensiverer deres samarbejde med de pågældende tredjelande og med Interpol for at sikre øjeblikkelig fjernelse af det pågældende indhold;

46.  henstiller, at de relevante myndigheder regelmæssigt ajourfører sortlister over websteder, der indeholder materiale med seksuelt misbrug af børn, og formidler disse til internetudbyderne for at undgå f.eks. overblokering og for at sikre proportionalitet; anbefaler udveksling af sådanne sortlister over websteder mellem medlemsstaterne, med Europol og dets Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet samt med Interpol; mener i denne forbindelse, at den nyudviklede hashing-teknologi, der omfatter automatisk billedsporing og -genkendelse, kunne tages i anvendelse; understreger, at al anvendt teknologi bør afprøves nøje for at fjerne eller i det mindste begrænse risikoen for hacking, misbrug eller uheldige virkninger;

47.  opfordrer INHOPE-netværket til at arbejde sammen med sine medlemmer for at skabe en sikker anonym rapporteringsmekanisme på dybe netværk, såsom mørkenettet, der findes på TOR-netværket, som giver samme høje standard for anonymitet som den, der er fastsat af presseorganisationer for whistleblowers, for at muliggøre at personer, der bruger sådanne netværk, kommer frem med oplysninger eller rapporter om materiale, der viser seksuelt misbrug af børn;

48.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre det obligatorisk for internetudbydere proaktivt at indberette materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, der er sporet i deres infrastruktur, til de retshåndhævende myndigheder samt til nationale telefoniske hjælpetjenester; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin finansiering under Connecting Europe-faciliteten (CEF) for at give de telefoniske hjælpetjenester de fornødne ressourcer til at påtage sig deres ansvar for at imødegå ulovligt onlineindhold;

49.  anerkender den aktive og støttende rolle, som civilsamfundsorganisationer spiller i bekæmpelsen af materiale med seksuelt misbrug af børn på internettet, såsom INHOPE-netværket af telefoniske hjælpetjenester, herunder Internet Watch Foundation i Det Forenede Kongerige; opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med INHOPE at fastsætte og gennemføre bedste praksis, især med hensyn til statistisk rapportering og effektivt samspil med retshåndhævelse; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at oprette sådanne telefoniske hjælpetjenester, og mener, at de bør have mulighed for at søge efter materiale, der viser seksuelt misbrug af børn online, proaktivt;

50.  opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til ufortøvet at indføre børnevenlige indberetnings- og rådgivningsmekanismer såsom telefon- eller computerbaserede hjælpetjenester med e-mails, eller apps til tablets eller smartphones, hvortil internetbrugere – også anonymt – kan anmelde materiale med seksuelt misbrug af børn, som de finder på internettet, således at disse hjælpetjenester er i stand til hurtigt at bedømme dette indhold med henblik på anmeldelse og hurtig fjernelse af materialet og fjernelse af indhold på servere uden for deres område; anmoder om en klar anerkendelse og styrkelse af hjælpetjenesterne og tilskynder medlemsstaterne til at udstyre dem med tilstrækkelige ressourcer, herunder et passende budget og et sagkyndigt, fagligt uddannet personale; mener, at disse hjælpetjenester bør have mulighed for proaktivt at søge efter materiale med seksuelt misbrug af børn på internettet og samtidig modtage tip fra offentligheden;

51.  understreger nødvendigheden af på EU-plan at fremme og støtte oplysningsprogrammer for borgerne, der giver dem mulighed for at anmelde internetindhold, der er ulovligt eller skadeligt for børn, til myndighederne;

52.  opfordrer Kommissionen til fortsat at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om status vedrørende medlemsstaternes overholdelse af direktivet ved at levere opdelte og sammenlignelige data om medlemsstaternes præstation med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn offline og online; opfordrer Kommissionen til at forelægge en mere omfattende rapport om gennemførelsen af direktivet, som bør omfatte yderligere oplysninger og statistikker om fjernelse og blokering af websteder med materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, statistikker om hastigheden for fjernelse af ulovligt indhold, der ikke er blevet fjernet inden for en periode på 72 timer, og om de retshåndhævende myndigheders opfølgning af de anmeldte strafbare handlinger, forsinkelser i fjernelsen af indhold, der opstår som følge af nødvendigheden af at undgå indblanding i igangværende efterforskning, information om de retslige og retshåndhævende myndigheders anvendelse af lagrede data og om, hvilke foranstaltninger der træffes af hotlinerne, efter at de retshåndhævende myndigheder er blevet underrettet om, at de skulle kontakte hostingudbyderne; pålægger sit kompetente udvalg at afholde en høring om status for gennemførelsen og eventuelt overveje at vedtage en supplerende betænkning om opfølgningen af gennemførelsen af direktivet;

°

°  °

53.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

• [1]  EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.
• [2]  EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
• [3]  EUT C 289 af 9.8.2016, s. 57.
• [4]  EUT C 316 af 30.8.2016, s. 109.
• [5]  Undersøgelser viser, at drenge kan føle sig særlig hæmmet med hensyn til at afsløre seksuelt misbrug, bl.a. på grund af årsager, der hænger sammen med samfundets opfattelse af mænd. Se f.eks. undersøgelse foretaget af Enheden for Efterfølgende Konsekvensanalyse under Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, PE 598.614, s. 16, og Schaefer, G.A., Mundt, I.A, Ahlers C.J. og Bahls, C.: "Child sexual abuse and psychological impairment in victims: results of an online study initiated by victims, Journal of Child Sex Abuse, Vol. 21, nr. 3, 2012, s. 343-360.

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (4.7.2017)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
(2015/2129(INI))

Ordfører for udtalelse: Sabine Verheyen

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn og mindreårige og af børnepornografi bør være en prioritering for medlemsstaterne, og som sådan kræver det en samlet tværfaglig tilgang med nultolerance; betoner derfor, at foranstaltninger som bevidstgørelse, forebyggende informationskampagner, undervisning og uddannelse for myndigheder, forældre, undervisere, børn og mindreårige i samarbejde med især forældresammenslutninger, der er aktive inden for beskyttelse af børn og mindreårige, samt med relevante civilsamfundsorganisationer er lige så afgørende for bekæmpelsen af disse forbrydelser som hjælp til ofrene og deres familier, efterforskning af forbrydelser, fjernelse af materiale med seksuelt misbrug af børn og retsforfølgning af lovovertrædere;

2.  noterer sig Kommissionens rapporter om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi[1], og er enig i, at på trods af den seneste udvikling er der stadig plads til forbedringer, indtil direktivet viser sit fulde potentiale i alle medlemsstater; gentager, at barnets tarv skal være det primære hensyn ved gennemførelsen af direktivet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at nå frem til en korrekt og fuldstændig omsætning og gennemførelse af direktivet i hele EU, så børnene kan nyde godt af dets fulde merværdi;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere forebyggelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og til at styre deres samarbejde med almene og faglige uddannelsesinstitutioner, helpdeske for seksuelt misbrug, internationale og ikkestatslige organisationer, civilsamfundsorganisationer og private brancher for at indføre effektive og innovative forebyggelsespolitikker, herunder udarbejdelse af undervisnings- og salgsmateriale om dette spørgsmål;

4.  bemærker med bekymring, at de største udfordringer for medlemsstaterne ved gennemførelsen af direktiv 2011/93 drejer sig om bestemmelserne vedrørende forebyggende foranstaltninger og indgriben samt bistand, støtte og beskyttelse af de børn, der er ofre; tilskynder Kommissionen til i sin gennemførelsesrapport at fremlægge oplysninger om bedste praksis for de foranstaltninger, der rent faktisk indføres i forskellige medlemsstater, og deres betydning i kampen mod seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og billeder af misbrug af børn;

5.  mener, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn uden for og på internettet, inklusive materiale med misbrug af børn, fortsat vækker alvorlig bekymring og er en alvorlig forbrydelse og en krænkelse af ofrenes grundlæggende rettigheder; understreger, at disse forbrydelser forårsager fysiske, psykologiske og sociale skader på børnene på både kort og lang sigt med en fortsat risiko for, at de bliver ofre på ny, samt en stigmatisering af ofrene gennem internetmiljøet;

6.  understreger, at det haster med at finde et omfattende politisk svar på de nye former for seksuel udnyttelse og misbrug af børn på internettet såsom cyberudnyttelse, seksuel afpresning, kommerciel webstreaming, hævnpornografi, voyeurisme og grooming, herunder en styrkelse af indsatsen og en forøgelse af ressourcerne til identifikation af ofrene og bedre tjenester til ofrene; anbefaler, at Kommissionen i denne forbindelse foretager en yderligere vurdering af, om målsætningerne i direktiv 2011/93 er blevet nået effektivt, og om direktivet giver relevante svar på de nye digitale og teknologiske udfordringer og trusler;

7.  opfordrer medlemsstater, som endnu ikke har gennemført direktivets artikel 22, 23, 24 og artikel 18, 19 og 20, til at gøre dette hurtigst mulig og navnlig vedtage forebyggende foranstaltninger vedrørende systematisk uddannelse af offentligt ansatte, som vil kunne komme i kontakt med børn;

8.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre bestemmelserne om bistand, støtte og beskyttelsesforanstaltninger for børn og mindreårige, som er ofre for seksuelle lovovertrædelser (artikel, 18, 19 og 20), og at øge deres bestræbelser på hurtigt at identificere ofrene og yde dem psykologisk støtte; opfordrer medlemsstaterne til under hensyntagen til barnets bedste interesser at sikre, at børn, der er ofre for seksuelle overgreb, betragtes som særligt sårbare ofre i henhold til direktivet om ofres rettigheder[2] gennem indførelse af særlige bistands- og beskyttelsesforanstaltninger såsom muligheden for at afgive vidneforklaring uden at skulle gøre det ved et offentligt retsmøde og muligheden for kun at blive bistået af personer, der er specialuddannede i dette;

9.  opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med artikel 23 at tilbyde hensigtsmæssig uddannelse og opbygge kompetencer om de nye trusler i internetmiljøet og om den brede anvendelse af og adgang til mobile teknologier og internettet, navnlig blandt de retlige instanser og politienhederne for at hjælpe dem med at efterforske og retsforfølge lovovertræderne og tilbyde bistand til ofrene;

10.  gentager, at der er behov for tilstrækkelige midler, menneskelige ressourcer og efterforskningsbeføjelser og -værktøjer, herunder udvikling af højteknologisk kapacitet for at forhindre ulovligt indhold på internettet, for at sikre en bedre og hurtigere identifikation af ofre og krænkere og til at reagere på de nye fænomener og stadig mere udbredte tendenser på internettet, herunder nye distributions- og transaktionsmodeller for materiale med misbrug af børn;

11.  opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte udveksling af god praksis og erfaringer i medlemsstaterne; understreger, at frivillige initiativer fra de relevante interessenter kan være en nyttig støtte i kampen mod sådanne forbrydelser, men at de ikke kan erstatte effektive lovbestemmelser;

12.  er enig i, at bevidstgørelsesmateriale, -kanaler og -kampagner for både børn og voksne, navnlig forældre og personer, der er i kontakt med børn, skal fremmes på græsrodsniveau med henblik på at hjælpe dem med at forstå og forebygge farerne på internettet for at garantere et sikkert internetmiljø og fremme positive internetoplevelser for børn;

13.  understreger, at de forebyggende foranstaltninger bør omfatte tekniske aspekter, navnlig med henblik på at sikre en sikker internetadgang og digitale færdigheder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at overveje at indarbejde uddannelse og undervisning i deres programmer og læseplaner på en alderssvarende måde for at fremme mediekendskab samt internetsikkerhed og til at undervise børn og mindreårige om seksuelt misbrug fra en tidlig alder, herunder med hensyn til at kunne genkende farligt internetmateriale og beskytte sig mod det, om hvordan man kan opdage tegn på uhensigtsmæssig adfærd, og hvordan man anmelder sådanne sager; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre bestemmelser om indførelse af strenge tekniske foranstaltninger såsom passende indstillinger for privatlivsbeskyttelse, kryptering og forældrekontrol som standard for at sikre maksimal beskyttelse af børn og mindreårige;

14.  fremhæver, at eftersom internetkriminaliteten ændrer sig hurtigt, og teknologien udvikler sig hurtigt, er det behov for forskning i og udvikling af mekanismer og avancerede teknikker, inklusive udvikling af software, der kan give mulighed for tidlig opdagelse, blokering og fjernelse af ulovligt indhold såsom internetindhold med seksuelt misbrug af børn; opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke deres foranstaltninger og konstant tilpasse deres planer og politikker til forebyggelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi på internettet og opfordrer Kommissionen til at støtte deres indsats;

15.  opfordrer Kommissionen til fortsat nøje at overvåge omsætningen af foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne og til straks at indlede en traktatbrudsprocedure, hvis sådanne foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med direktivet;

16.  understreger forældrenes rolle i forebyggelse af seksuel udnyttelse af børn og mindreårige, idet de skal opstille retningslinjer, overvåge børns og mindreåriges brug af internettet og de sociale medier og fortælle deres børn og mindreårige om farerne ved børnepornografi;

17.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at lette adgangen til offentlige midler for NGO'er, der gennemfører forebyggelses- og uddannelsesaktiviteter vedrørende seksuel udnyttelse af børn og mindreårige online og børnepornografi, og til at sikre dette spørgsmål større offentlig bevågenhed;

18.  minder om, at seksuel udnyttelse af børn og mindreårige på internettet er et skræmmende fænomen, der konstant udvikler sig sideløbende med den teknologiske udvikling, og som har langfristede tilbagevendende følger for ofrene, og at gennemsnitsalderen for ofre for seksuelt misbrug af børn ifølge International Association of Internet Hotlines (INHOPE) bliver stadig lavere; understreger, at peer-to-peer-net og Deep Web og mørkenettet skaber en høj grad af anonymitet for lovovertræderne og derfor anvendes til udveksling af materiale om seksuelt misbrug af børn;

19.  tilskynder medie- og reklamesektoren til at sikre børns og mindreåriges værdighed og uskyldighed i deres produktioner gennem fælles reguleringsmekanismer, adfærdskodekser og andre frivillige foranstaltninger;

20.  anbefaler, at nationale myndigheder udarbejder sortlister over websteder, der indeholder børnepornografi, og formidler disse til internetudbyderne gennem sikre kanaler, og at det sikres, at fjernelsen af indhold baserer sig på klare og gennemsigtige kriterier, der giver et passende niveau af retssikkerhed og overholder nærværende direktiv og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; understreger, at eftersom der er tale om et globalt problem, der rækker ud over de enkelte landes grænser, er det nødvendigt at dele sådanne sortlister over websteder i medlemsstaterne gennem øget samarbejde med Europol, dets europæiske center til bekæmpelse af it-kriminalitet, Interpol og med tredjelande; anbefaler, at sådanne lister også bør være målrettede og regelmæssigt opdaterede;

21.  opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med artikel 24, stk. 4, at sikre, at dømte krænkere underkastes en vurdering af risikoen for, at de begår nye overgreb; støtter regelmæssig udveksling af oplysninger i sådanne vurderinger og strafferegistre om børnesexforbrydere for at forhindre, at de uopdaget flytter fra én medlemsstat til en anden navnlig med henblik på arbejde eller frivilligt arbejde med børn eller mindreårige eller med børneinstitutioner; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere informationsdeling om straffedomme og rettighedstab og til at forbedre dataindsamlingen i nationale registre over krænkere;

22.  understreger, at regelmæssig indsamling af data og formidling af faktuelle oplysninger om de aktuelle niveauer og metoder for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn samt bibringelse af den korrekte viden og de korrekte værktøjer til børn, forældre og personer, der arbejder med børn, er vigtig for at mindske og forebygge denne trussel;

23.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Europarådets beslutninger, navnlig henstillingen fra Den Parlamentariske Forsamling (PACE) 2092 (2016) om bekæmpelse af overseksualisering af børn;

24.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med nationale hotlines at gøre det obligatorisk for internetudbydere at anmelde og fjerne materiale med seksuel misbrug af børn og børnepornografi, der er konstateret i deres infrastruktur, til de retshåndhævende myndigheder og til de nationale hotlines, og opfordrer internetudbyderne til at sikre bevismateriale på grundlag af princippet om en retsstatslig procedure og i henhold til EU's charter om grundlæggende rettigheder og FN's børnekonvention; fremhæver informations- og kommunikationsteknologiens og internetudbydernes betydningsfulde rolle i at sikre hurtig og effektiv fjernelse af ulovligt onlineindhold på anmodning af de kompetente retshåndhævende myndigheder;

25.  opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til straks at indføre sikre børnevenlige indberetnings- og rådgivningsmekanismer såsom telefon- eller internetbaserede hotlines med e-mailadresser, hvortil internetbrugere også anonymt kan anmelde materiale med seksuelt misbrug af børn på internettet, og som er i stand til hurtigt at bedømme dette rapporterede indhold med henblik på hurtig anmeldelse og fjernelse af indholdet og fjernelse af indhold på servere uden for deres område; mener, at en sådan hotline bør have mulighed for at søge efter materiale med seksuel misbrug af børn proaktivt, således som det er tilfældet for Internet Watch Foundation i Det Forenede Kongerige; opfordrer medlemsstaterne til at sikre et bedre samarbejde mellem helplines og hotlines for at sikre beskyttelsen af børn og mindreårige, der er ofre for seksuel udnyttelse og misbrug;

26.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres lovgivning at indføre obligatorisk baggrundskontrol af personer, der ansøger om eller melder sig til frivilligt arbejde, der omfatter aktiviteter eller arbejde i relation til børn eller arbejde, der har direkte sammenhæng med håndtering af materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn, og til systematisk at udveksle oplysninger om personer, der udgør en risiko for børn;

27.  glæder sig over, at omkring halvdelen af medlemsstaterne har valgt at anvende — ud over foranstaltninger, der tager sigte på øjeblikkelig fjernelse af websider, der indeholder materiale med seksuelt misbrug af børn i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1 — foranstaltninger, som er valgfrie i henhold til direktivets artikel 25, stk. 2, til at blokere adgangen til websteder, der indeholder eller udbreder børnepornografi; tilskynder de medlemsstater, der endnu ikke har indført sådanne foranstaltninger, til at gøre dette; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en mulig kommende revision at overveje at gøre de frivillige strammere foranstaltninger i artikel 25, stk. 2, obligatoriske og tilskynder til anvendelse af EU-midler, herunder til forskning, for at kortlægge nye teknologiske løsninger med stort potentiale på dette område; bemærker, at fjernelse af ulovligt og skadeligt indhold er en brugbar metode til bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn, mindreårige og børnepornografi;

28.  bemærker med bekymring resultaterne af den årlige beretning fra Internet Watch Foundation (IWF), som blev offentliggjort i begyndelsen af april 2017, hvori det hedder, at internetdomæner i Europa nu indeholder 60 % af de websteder, der viser billeder af seksuelt misbrug af børn, hvilket er en stigning på 19 procentpoint siden 2015, og at der er tale om en kraftig stigning i antallet af websteder med seksuelt misbrug i nogle medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde, informationsudveksling og deling af god praksis for at reducere tilgængeligheden af materiale med seksuelt misbrug af børn online;

29.  understreger, at når medlemsstaterne indfører foranstaltninger, der begrænser de grundlæggende rettigheder på internettet i henhold til artikel 25, skal principper om åbenhed, nødvendighed og proportionalitet sikres i henhold til EU-retten og medlemsstaternes lovgivning, og de skal angive årsagen til begrænsningen samt klagemulighederne;

30.  understreger behovet for at øge bevidstheden om farerne og risiciene ved børns eksponering på de sociale medier;

31.  understreger, at børns personlige oplysninger skal beskyttes behørigt, og at børn og forældre skal informeres om risiciene og konsekvenserne ved at benytte børns personlige oplysninger på internettet;

32.  er enig i, at et engagement fra flere interessenter og samarbejde mellem den private og den offentlige sektor, inklusive civilsamfundet, de retshåndhævende myndigheder, agenturer, der arbejder med børn, sociale tjenester og interessenter fra den private sektor såsom teknologibranchen er af central betydning for effektivt at kunne opspore og bekæmpe ulovligt materiale og formidling af materiale med seksuelt misbrug af børn på internettet;

33.  understreger ligeledes behovet for internationalt samarbejde og tværnational efterforskning sammen med EU's strategiske partnere og retshåndhævende myndigheder for at bekæmpe seksuelt misbrug og udnyttelse af børn på internettet;

34.  gentager, at der stadig ikke foreligger præcise statistikker og data om antallet af forbrydelser, der begås især inden for området seksuelt misbrug af børn, på grund af den store andel af ikke-anmeldte sager, fordi der er tale om nye typer af lovovertrædelser, og fordi de forskellige medlemsstater anvender forskellige definitioner og metodologier;

35.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med indholds- og tjenesteudbydere og på grundlag af en retsstatslig procedure og i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder at fremskynde procedurer for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold, der omfatter seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder børnepornografi med henblik på at skabe passende sikkerhedsforanstaltninger, navnlig for at sikre, at indgrebet er begrænset til, hvad der er nødvendigt og rimeligt, hvilket også skal omfatte muligheden for domstolsprøvelse; opfordrer Kommissionen til at lette og forbedre udvekslingen af bedste praksis på dette område og opfordrer desuden medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde for at finde effektive løsninger på disse problemer;

36.  understreger, at der findes en voksende trussel for, at børn påvirkes af flygtningekrisen, der udsætter dem for øget risiko for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, navnlig uledsagede mindreårige, idet mange meldes savnet efter deres ankomst; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at afhjælpe dette fænomen og til at indføre effektive foranstaltninger for at forbedre situationen og styrke beskyttelsen af børnene;

37.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at bevidstgøre borgerne om betydningen af bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og mindreårige og børnepornografi ved at fremme og fuldt ud deltage i initiativer og oplysningskampagner, som f.eks. den europæiske dag om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, der er oprettet af Europarådet;

38.  tilskynder de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at oprette bistandstjenester, inklusive internettjenester, for at yde støtte, information og uddannelse i, hvordan man genkender tegnene på seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, og hvordan man skal reagere, når bekymrende adfærd, der endnu ikke udgør misbrug, observeres;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at ulovligt indhold ikke bare fjernes hurtigt, men også forbliver fjernet;

40.  støtter en rettighedsbaseret tilgang til beskyttelse af børn under hensyntagen til den internationale retsorden; erindrer i denne forbindelse om, at man i EU-dagsordenen for børns rettigheder fra 2011 udpeger "traktaterne, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN's børnekonvention som fælles grundlag for alle EU-initiativer af relevans for børn".

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	29.6.2017
Resultat af endelig afstemning	+: –: 0:	22 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Isabella Adinolfi, Silvia Costa, Angel Dzhambazki, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Santiago Fisas Ayxelà, Morten Løkkegaard, Michel Reimon, Remo Sernagiotto
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Lefteris Christoforou, Andrejs Mamikins, Jana Žitňanská

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

22	+
ALDE	María Teresa Giménez Barbat, Morten Løkkegaard
ECR	Angel Dzhambazki, Remo Sernagiotto, Jana Žitňanská
EFDD	Isabella Adinolfi
PPE	Lefteris Christoforou, Santiago Fisas Ayxelà, Svetoslav Hristov Malinov, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver
S&D	Silvia Costa, Giorgos Grammatikakis, Krystyna Łybacka, Andrejs Mamikins, Luigi Morgano, Momchil Nekov
Verts/ALE	Michel Reimon, Helga Trüpel

1	-
S&D	Petra Kammerevert

0	0

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

• [1]  EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.
• [2]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (EUT L 315 af 14.11.2002, s. 57).

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (4.7.2017)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
(2015/2129(INI))

Ordfører for udtalelse: Clare Moody

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at forskning viser, at seksuelle overgreb mod børn i højere grad berører piger end drenge (med en forekomst på 13,4 % for piger og 5,7 % for drenge) og i overvejende grad bliver begået af mænd; der henviser til, at kønsaspektet bør medtages i forebyggelsen af og beskyttelsen mod seksuelt misbrug af børn;

B.  der henviser til, at eksponering for pornografi kan øge børns og unges sårbarhed over for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse; der henviser til, at statistikker viser, at 12 % af alle websteder er pornografiske websteder, hvor der også undertiden kan være skjult pornografiske videoer, hvori der optræder børn; der henviser til at alle uanset alder kan få fri adgang til disse websteder og downloade så mange videoer, som de lyster;

C.  der henviser til, at ofre for seksuelt misbrug udsættes for alvorlige fysiske og psykiske risici, som kan påvirke deres privatliv og sociale liv;

D.  der henviser til, at der for piger, som flygter fra konflikter og forfølgelse, er en forhøjet risiko for voldtægt, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse samt tvangsægteskab, og at forskning peger på, at sproglige barrierer, kulturelt betingede tabuer, frygten for ikke at nå deres endelige bestemmelsessted og andre faktorer betyder, at nogle ofre blandt børneflygtninge ikke indberetter tilfælde til myndighederne;

1.  er bekymret over, at distribution af erotisk eller pornografisk materiale uden samtykke, herunder online og via sociale medier, eksempelvis fænomenet "hævnporno" – en hastigt stigende form for misbrug og forfølgelse – er noget, som i langt overvejende grad rammer kvinder og piger, hvoraf nogle er under den seksuelle lavalder; opfordrer medlemsstaterne til at overvåge internettet for omgående og effektivt at stoppe "hævnporno" og indføre en række lovgivningsmæssige politikker med henblik på at forebygge og straffe denne nye form for forbrydelse; opfordrer internetbranchen til i fællesskab at tage ansvar for dette fænomen; understreger behovet for uddannelse og oplysning for alle, især piger og drenge, med hensyn til de mulige konsekvenser af at optage intime billeder, såsom fotos og videoer, af sig selv og give andre adgang til dem; understreger behovet for oplysning og undervisning for undervisere, ungdoms- og socialarbejdere og frivillige samt behovet for at styrke de retshåndhævende myndigheders evne til at håndtere disse risici på en måde, der tager hensyn til kønsaspektet;

2.   opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder til at lade undervisningen af piger og drenge om forhold, der er baseret på samtykke, respekt og gensidighed, indgå i deres overordnede programmer for seksual- og samlivsundervisning, eftersom forskning har vist, at rettighedsbaseret overordnet seksual- og samlivsundervisning er en passende og effektiv måde at beskytte børn og unge mod risikoen for misbrug og seksuel udnyttelse på.

3.  opfordrer de medlemslande, som ikke har tvungen seksual- og samlivsundervisning (Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Italien, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Spanien) til at indføre den; opfordrer alle medlemsstater til at kræve, at der i seksual- og samlivsundervisningen lægges vægt på samtykke til sex og respekt;

4.  understreger vigtigheden af, at der i skolen undervises i digitale færdigheder og onlinesikkerhed, som er uundværligt for børn, men også for forældre og andre, der er i kontakt med børn; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner om cybersikkerhed og principperne om etisk adfærd på internettet med hensyn til egen og medmenneskers ret til privatlivets fred; bemærker, at uddannelsesprogrammer og -indhold, der beskæftiger sig med disse spørgsmål, også må have fokus på mænd og drenge og nedbryde kønsstereotyper samt bekæmpe sexisme og adfærd, der fører til internetmobning;

5.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med de retslige myndigheder og politimyndighederne at forbedre forældrekontrolsystemer ved hjælp af nye teknologier, herunder smartphoneapps, med henblik på at beskytte børn mere effektivt;

6.  understreger behovet for på et tidligt tidspunkt at gøre alle piger og drenge bevidste om vigtigheden af sikker onlineadfærd og af at respektere andres værdighed og privatliv i den digitale tidsalder; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om undervisningsmateriale og uddannelsesprogrammer om grooming og andre former for trusler mod børns og navnlig pigers sikkerhed på internettet blandt alle involverede aktører, eksempelvis lærere, undervisere og retshåndhævende myndigheder; erindrer om, at det er lige så vigtigt at øge bevidstheden hos forældre og andre familiemedlemmer som hos børnene selv;

7.  mener, at fjernelse af indhold fortsat skal være en prioritet, men anerkender, at det kan være en langvarig proces; mener derfor, at der bør etableres hurtige mekanismer for sletning, og at procedurerne for fjernelse af indhold må fremskyndes;

8.  anmoder medlemsstaterne om at tage hensyn til den udtalte kønsafhængige forskel med hensyn til indberetning, hvor drenge og mænd ikke indberetter misbrug så hyppigt som piger og kvinder, der for deres vedkommende ofte udskyder egne indberetninger;

9.  anbefaler, at der i forbindelse med gennemførelsen af artikel 15 eller ændring af de lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende forældelsesfristen for egenindberetning af seksuelle lovovertrædelser begået mod mindreårige sørges for, at forældelsesfristen begynder på den dato, hvor den krænkede bliver myndig frem for den dato, hvor overgrebet blev begået;

10.  opfordrer indtrængende de ni medlemsstater, som endnu ikke har gennemført artikel 15, stk. 4, om identifikation af ofre, til straks at gøre det og til at gennemføre denne bestemmelse ved eksempelvis at etablere specialiserede efterforskningshold, investere i kriminaltekniske redskaber og deltage i grænseoverskridende efterforskninger;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at intensivere samarbejdet og udveksle data med henblik på at identificere børn, der har været udsat for seksuelt misbrug, heriblandt savnede børn, og navnlig piger, som er særligt udsatte for menneskehandel og seksuel udnyttelse;

12.  opfordrer Kommissionen til at investere i vedvarende transnationale programmer til identificering af børn, der har været udsat for overgreb, ved at bistå medlemsstaterne i deres kriminaltekniske kapaciteter og samarbejde på dette område, herunder med hensyn til udvikling af specialiserede menneskelige ressourcer og specialiseret udstyr;

13.  opfordrer medlemsstaterne til ved identifikationen af potentielle ofre at vie større opmærksomhed til sårbare grupper af børn, eksempelvis romabørn, børn med psykiske handicap og flygtningebørn, navnlig uledsagede mindreårige og frihedsberøvede mindreårige asylansøgere, som er i fare for at blive misbrugt og udnyttet seksuelt i institutioner, flygtningelejre eller asylcentre; understreger derfor vigtigheden af foranstaltninger såsom at gennemføre baggrundskontroller af personale, socialpædagoger og frivillige, som omgås børn, etablere indberetningssystemer og yde bistand til ofre; gentager i den forbindelse, at støtteforanstaltninger for ofre er vigtige, ikke blot mens seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse efterforskes, men også senere, for at hjælpe dem med at overvinde posttraumatisk stress og modtage passende læge- og psykologrådgivning samt retshjælp; opfordrer medlemsstaterne til at styrke dommeres, offentlige anklageres og politibetjentes kommunikative evner, når de efterforsker seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse af børn, særligt for så vidt angår kommunikation med børn med særlige behov, og til at fremme andre foranstaltninger med fokus på forebyggelse af sekundær offergørelse;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at intensivere foranstaltningerne til beskyttelse af børn, der har været udsat for seksuelt misbrug, og forbedre nationale telefoniske hjælpetjenester, idet de forfølger en tilgang, der tager hensyn til kønsaspektet;

15.  insisterer på vigtigheden af korrekt gennemførelse af artikel 20, stk. 3, litra a), og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til en konservativ fortolkning af begrebet "ubegrundet forsinkelse", når de interviewer børn, der har været udsat for misbrug; anerkender den gode praksis, som anvendes i Sverige, med at afhøre børnene, inden der er gået to uger fra indberetningen af forbrydelsen; anmoder desuden medlemsstaterne om at iværksætte de fornødne foranstaltninger med henblik på korrekt gennemførelse af bestemmelsen, der fastlægger de proceduremæssige betingelser, som er påkrævede for at beskytte børn mod sekundær offergørelse;

16.  bemærker med bekymring, at menneskehandels- og sexturismeindustrien berører et betydeligt antal mindreårige piger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at bekæmpe børnesexturisme og menneskehandel og fokusere på rejseorganisationer og myndigheder for at øge opmærksomheden blandt de rejsende om, hvor alvorlige disse forbrydelser er;

17.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre lovgivning, der vil gøre det muligt at dømme rejsende, der findes skyldige i at være rejst til et tredjeland med henblik på seksuel aktivitet, der involverer børn, for derpå at vende tilbage til EU;

18.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre lovgivning, der vil gøre det muligt at dømme turoperatører, som findes skyldige i at fremme sexturisme, der involverer mindreårige;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at øge ressourcerne til at lære børn, hvordan de søger hjælp, og hvordan de kan genkende gerningsmænd, samtidig med at de uddanner voksne i at identificere misbrug og støtte børn i de enkelte tjenester, samt ressourcerne til eksperter i efterforskning, der bør have kendskab til kønsforskelles indvirkning på, hvordan piger og drenge reagerer på seksuelt misbrug; understreger endvidere nødvendigheden af at bekæmpe vedvarende kønsstereotyper og den tiltagende seksualisering af børn i medierne;

20.  understreger, at der er få forebyggende foranstaltninger i EU generelt, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre artikel 22 i direktivet ved at oprette interventionsprogrammer for personer, som frygter, at de måske vil begå forbrydelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til etablere regelmæssig udveksling af god praksis for forebyggelsesprogrammer på tværs af landegrænserne; opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, at oprette tvungne forebyggelsesprogrammer for alle dømte krænkere med henblik på at forhindre tilbagefald;

21.  opfordrer til udveksling af synspunkter mellem medarbejdere med ansvar for børnebeskyttelse, børnelæger, uddannelsesinstitutioner samt ungdoms- og børneorganisationer om efterforskning af tilfælde af misbrug mod børn, så de bliver i stand til at spille en aktiv rolle med hensyn til at øge kendskabet til dette problem;

22.  anerkender de resultater, som er opnået med INHOPE, et samarbejdsnetværk mellem 46 hotlines, der arbejder med at fjerne seksuelt misbrug af børn fra internettet; opfordrer Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at sikre, at der forefindes en sådan hotline i hver enkelt medlemsstat, samt med at harmonisere relevante protokoller;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte forskning i ligestillingsaspektet og statistik om seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn til at fremme udvekslingen af god praksis i udformningen af politikker og udmøntningen af programmer;

24.  bemærker, at der mangler forskning i overgreb mod unge LGBTI-personer; understreger behovet for mere forskning på dette område, der tager hensyn til den seksuelle vold og chikane, som LGBTI-personer oplever, samt på sårbarheden hos unge hjemløse, som i mange tilfælde er LGBTI-personer, der er løbet hjemmefra.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	26.6.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	18 0 5
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Maria Arena, Vilija Blinkevičiūtė, Mary Honeyball, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Maria Noichl, Marijana Petir, João Pimenta Lopes, Ernest Urtasun, Jana Žitňanská
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Catherine Bearder, Stefan Eck, Eleonora Forenza, Edouard Martin, Clare Moody, Mylène Troszczynski, Julie Ward, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	James Carver, Claudia Schmidt, Molly Scott Cato, Axel Voss, Branislav Škripek

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

18	+
EPP	Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Claudia Schmidt, Axel Voss
S&D	Maria Arena, Vilija Blinkevičiūtė, Mary Honeyball, Edouard Martin, Clare Moody, Maria Noichl, Julie Ward
VERTS/ALE	Florent Marcellesi, Molly Scott Cato, Ernest Urtasun
ALDE	Catherine Bearder
GUE/NGL	Stefan Eck, Eleonora Forenza, João Pimenta Lopes
EFDD	Marco Zullo

0	–

5	0
EPP	Marijana Petir
ECR	Branislav Škripek, Jana Žitňanská
EFDD	James Carver
ENF	Mylène Troszczynski

Tegnforklaring:

+  :  for

–  :  imod

0  :  hverken/eller

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	13.11.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	46 1 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Asim Ademov, Jan Philipp Albrecht, Monika Beňová, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Lorenzo Fontana, Kinga Gál, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Filiz Hyusmenova, Sophia in ‘t Veld, Dietmar Köster, Barbara Kudrycka, Cécile Kashetu Kyenge, Juan Fernando López Aguilar, Roberta Metsola, Claude Moraes, Soraya Post, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Sergei Stanishev, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Harald Vilimsky, Josef Weidenholzer, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský, Auke Zijlstra
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Miriam Dalli, Gérard Deprez, Maria Grapini, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Marek Jurek, Miltiadis Kyrkos, Jeroen Lenaers, Andrejs Mamikins, Emilian Pavel, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Othmar Karas, Iuliu Winkler

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

46	+
ALDE	Gérard Deprez, Nathalie Griesbeck, Filiz Hyusmenova, Sophia in 't Veld
ECR	Jussi Halla-aho, Marek Jurek, Helga Stevens
EFDD	Laura Ferrara, Kristina Winberg
ENF	Lorenzo Fontana, Harald Vilimsky
PPE	Asim Ahmedov Ademov, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Kinga Gál, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Othmar Karas, Barbara Kudrycka, Jeroen Lenaers, Roberta Metsola, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Traian Ungureanu, Iuliu Winkler, Tomáš Zdechovský
S&D	Monika Beňová, Miriam Dalli, Ana Gomes, Maria Grapini, Dietmar Köster, Cécile Kashetu Kyenge, Miltiadis Kyrkos, Juan Fernando López Aguilar, Andrejs Mamikins, Claude Moraes, Emilian Pavel, Soraya Post, Birgit Sippel, Sergei Stanishev, Josef Weidenholzer
VERTS/ALE	Jan Philipp Albrecht, Judith Sargentini, Bodil Valero

1	-
ENF	Auke Zijlstra

1	0
GUE/NGL	Cornelia Ernst

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller