BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler
27.11.2017 - (COM(2017)0271 – C8-0163/2017 – 2017/2077(BUD))
Budgetudvalget
Ordfører: Siegfried Mureşan
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler
(COM(2017)0271 – C8-0163/2017 – 2017/2077(BUD))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0271 – C8-0163/2017),
– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[1] (FFR-forordningen), særlig artikel 11,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[2], særlig punkt 12,
– der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, som Kommissionen vedtog den 29. juni 2017 (COM(2017)0400) som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2018 (COM(2017)0615),
– der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, vedtaget af Rådet den 4. september 2017 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 13. september 2017 (11815/2017 – C8-0313/2017),
– der henviser til sin holdning af 25. oktober 2017 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018[3],
– der henviser til det fælles udkast, der blev godkendt af Forligsudvalget den 18. november 2017 (A8-0359/2017),
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0370/2017),
A. der henviser til, at det efter undersøgelse af alle muligheder for at omfordele forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 3 og 4 (Sikkerhed og medborgerskab) har vist sig at være nødvendigt at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet til forpligtelsesbevillingerne;
B. der henviser til, at Kommissionen havde foreslået at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet til at supplere finansieringen fra Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2018 ud over loftet for udgiftsområde 3 med et beløb på 817,1 mio. EUR til at finansiere foranstaltninger vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler;
C. der henviser til, at Forligsudvalget, der er nedsat for 2018-budgettet, enedes om en yderligere mobilisering af 20,2 mio. EUR som følge af forhøjelser i udgiftsområde 3;
1. bemærker, at 2018-lofterne for udgiftsområde 3 ikke giver mulighed for en passende finansiering af hasteforanstaltninger vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler;
2. er derfor enig i mobiliseringen af fleksibilitetsinstrumentet med et beløb på 837,2 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger;
3. tilslutter sig desuden den foreslåede fordeling af de tilsvarende betalingsbevillinger på 464 mio. EUR i 2018, 212,7 mio. EUR i 2019, 126,4 mio. EUR i 2020 og 34,2 mio. EUR i 2021;
4. gentager, at mobiliseringen af dette instrument, som er fastsat i artikel 11 i forordningen om fastlæggelsen af den flerårige finansielle ramme, endnu en gang viser, hvor afgørende nødvendigt det er, at Unionens budget er mere fleksibelt;
5. gentager sit mangeårige synspunkt om, at betalinger, der følger af forpligtelser, som tidligere er mobiliseret gennem fleksibilitetsinstrumentet, kun kan medregnes ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme;
6. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;
7. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.
- [1] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
- [2] EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
- [3] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0408
BILAG: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[1], særlig punkt 12,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Fleksibilitetsinstrumentet skal gøre det muligt at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kunne finansieres inden for de lofter, der var til rådighed for et eller flere udgiftsområder.
(2) Loftet over det årlige beløb, der er til rådighed under fleksibilitetsinstrumentet, er 600 000 000 EUR (i 2011-priser) som fastsat i artikel 11 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013[2].
(3) For at afhjælpe de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler er det nødvendigt hurtigst muligt at tilvejebringe betydelige supplerende beløb til finansiering af sådanne foranstaltninger.
(4) Efter en undersøgelse af alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under loftet for udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab) har det vist sig nødvendigt at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at supplere den finansiering, der er til rådighed i Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2018, ud over loftet for udgiftsområde 3 med et beløb på 837 241 199 EUR til at finansiere foranstaltninger på migrations-, flygtninge- og sikkerhedsområdet. Dette beløb omfatter beløb, der er bortfaldet i de foregående år fra henholdsvis Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, og som er stillet til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet, jf. artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013.
(5) På grundlag af den forventede betalingsprofil bør de betalingsbevillinger, der svarer til det beløb, der anvendes via fleksibilitetsinstrumentet, fordeles over flere regnskabsår.
(6) For at muliggøre hurtig anvendelse af midlerne bør denne afgørelse finde anvendelse fra begyndelsen af regnskabsåret 2018 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE
Artikel 1
1. Fleksibilitetsinstrumentet anvendes til at tilvejebringe et beløb på 837 241 199 EUR i forpligtelsesbevillinger til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018 under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab).
Det beløb, der er omhandlet i første afsnit, anvendes til at finansiere foranstaltninger til at afhjælpe de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler.
2. På grundlag af den forventede betalingsprofil skønnes fordelingen af betalingsbevillingerne svarende til anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet at være som følger:
(a)464 039 631 EUR i 2018
(b)212 683 883 EUR i 2019
(c)126 354 910 EUR i 2020
(d)34 162 775 EUR i 2021.
De specifikke beløb for betalingsbevillingerne for hvert regnskabsår godkendes i overensstemmelse med den årlige budgetprocedure.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2018.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
22.11.2017 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
30 2 2 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Nedzhmi Ali, Richard Ashworth, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, José Manuel Fernandes, Jens Geier, Esteban González Pons, Ingeborg Gräßle, Iris Hoffmann, Monika Hohlmeier, John Howarth, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Siegfried Mureşan, Liadh Ní Riada, Jan Olbrycht, Urmas Paet, Răzvan Popa, Paul Rübig, Jordi Solé, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Inese Vaidere, Daniele Viotti, Tiemo Wölken, Marco Zanni |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Jean-Paul Denanot, Andrey Novakov |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Jonathan Bullock, Javi López |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
30 |
+ |
|
ALDE |
Nedzhmi Ali, Gérard Deprez, Urmas Paet |
|
ECR |
Richard Ashworth, Zbigniew Kuźmiuk, Bernd Kölmel |
|
PPE |
Reimer Böge, Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Esteban González Pons, Ingeborg Gräßle, Monika Hohlmeier, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Inese Vaidere, Patricija Šulin |
|
S&D |
Jean-Paul Denanot, Jens Geier, Iris Hoffmann, John Howarth, Javi López, Vladimír Maňka, Răzvan Popa, Daniele Viotti, Tiemo Wölken, Manuel dos Santos |
|
VERTS/ALE |
Jordi Solé, Indrek Tarand |
|
2 |
- |
|
ENF |
Marco Zanni |
|
NI |
Eleftherios Synadinos |
|
2 |
0 |
|
EFDD |
Jonathan Bullock |
|
GUE/NGL |
Liadh Ní Riada |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller