HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side

27.11.2017 - (13419/2016 – C8-0100/2017 – 2006/0058(NLE)) - ***

Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Theresa Griffin

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side

(13419/2016 – C8-0100/2017 – 2006/0058(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13419/2016),

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side,

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0100/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0376/2017),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Amerikas Forenede Staters regering og parlament.

BEGRUNDELSE

Baggrunden for og indholdet af aftalen

I juni 2003 fik Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater mandat til at forhandle med Amerikas Forenede Stater om en lufttransportaftale.

Formålet med forhandlingerne var at etablere et åbent luftfartsområde mellem parterne. Tanken var at skabe et indre marked for lufttransport, hvor luftfartselskaber fra EU og USA kunne udbyde lufttransporttjenester uden begrænsninger, og som ville omfatte begge parters interne markeder.

En fuldstændig virkeliggørelse af mandatet ville have nødvendiggjort betydelig lovændringer i USA og navnlig fjernelsen af de juridiske begrænsninger i udenlandsk ejerskab og kontrol af amerikanske luftfartselskaber og i cabotageflyvning. Disse spørgsmål er stadigt meget følsomme politiske temaer i USA. Derfor omfattede mandatet udtrykkeligt muligheden for en etapevis gennemførelse af en aftale.

I november 2005 forsøgte de amerikanske transportministerium at ændre bestemmelserne om udenlandsk ejerskab ved at udstede en ”Notice of Proposed Rulemaking" (NPRM) (bekendtgørelse, som lemper fortolkningen af et lovkrav) med henblik på at gøre bestemmelserne mere fleksible. Transportministeriet besluttede imidlertid i december 2006 at trække NPRM’et tilbage efter at have modtaget et stort antal henvendelser fra offentligheden, herunder bl.a. fra den amerikanske Kongres.

Det nødvendiggjorde en ny forhandlingsrunde om et aftaleudkast for at gøre det mere acceptabelt for EU.

Det førte den 2. marts 2007 til et nyt udkast til aftale om første fase, som blev underskrevet under topmødet mellem EU og USA den 30. april 2007. Rådet godkendte aftaleudkastet og besluttede at anvende det foreløbigt fra den 30. maj 2008[1].

Parlamentet reagerede på det nye aftaleudkast i sin beslutning af 14. marts 2007 om indgåelse af en lufttransportaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side (T6-0071/2007). Det glædede sig over aftalen om første fase som et vigtigt skridt hen imod et integreret transatlantisk luftfartsmarked, som vil være til gavn for forbrugerne, og godkendte den den 11. oktober 2007[2].

I maj 2008 indledtes forhandlingerne om anden fase, og de førte til en aftale om anden fase i form af en protokol om ændring af den oprindelige aftale (om første fase), som blev undertegnet og foreløbigt fandt anvendelse fra den 24. juni 2010[3] (ratificerings- og godkendelsesprocedurerne løber stadig).

Protokollen indebærer betydelige fremskridt bl.a. i form af yderligere investerings- og markedsadgangsmuligheder og en styrkelse af reguleringssamarbejdet bl.a. om sikkerhed og miljø. Den omfatter ligeledes (i artikel 21) et gensidigt ansvar for yderligere udvidelse af mulighederne, herunder bl.a. fremskridt i fremtiden med hensyn til bestemmelserne om udenlandsk ejerskab.

Resultater

I juli 2017 fejrede EU og USA i Washington 10-års jubilæet for lufttransportaftalen mellem EU og USA. Den betragtes generelt som en stor succes. Det transatlantiske marked omfatter i dag 55 millioner passagerer, dvs. 6,4 millioner passagerer og 52 ruter mere end for 10 år siden.

Det skal imidlertid bemærkes, at det samlede antal passagerer, der passerede gennem lufthavne i EU og USA, er faldet fra 62 % af alle passagerer i verden i 2000 til 38 % i 2015. Dette afspejler ændringer i luftfartsmarkedet og behovet for et stadigt tættere samarbejde inden for den internationale luftfart.

USA og EU er i dag stadig de mest veludviklede luftfartsmarkeder.

Procedure

Lufttransportaftalen (aftalen om første fase) blev undertegnet den 25. og 30. april 2007 og er blevet anvendt midlertidigt siden den 30. marts 2008.

Parlamentet godkendte indgåelsen af aftalen den 11. oktober 2007.

Protokollen om ændring af lufttransportaftalen blev undertegnet og er blevet anvendt midlertidigt siden den 24. november 2010.

Ratifikationsprocessen var afsluttet af alle medlemsstaterne med undtagelse af Bulgarien, Rumænien og Kroatien i november 2014[4].

I oktober 2015[5] fremlagde Kommissionen et ændret forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen for at tage hensyn til Lissabontraktatens ikrafttrædelse og Bulgariens, Rumæniens og Kroatiens tiltrædelse af EU.

Efter at være blevet revideret af Rådets jurist-lingvister indeholder udkastet til afgørelse, der i dag forelægges til godkendelse i Parlamentet, også de juridiske ændringer, der er blevet nødvendige som følge af Den Europæiske Unions Domstol dom af 28. april 2015[6].

For at kunne indgå lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side er det i henhold til artikel 218 i TEUF nødvendigt, at Europa-Parlamentet godkender den.

I henhold til forretningsordenens artikel 99 og artikel 108, stk. 7, forelægger det kompetente udvalg en henstilling om at godkende eller forkaste forslaget til retsakt. Parlamentet træffer afgørelse ved en enkelt afstemning, og der kan ikke stilles ændringsforslag til aftalen. Der kan kun fremsættes ændringsforslag i udvalget, hvis de har til formål at omgøre den af ordføreren foreslåede henstilling.

• [1]  Rådets afgørelser af 13., 16. og 20. april 2007.
• [2]  T6-0428/2007 og TRAN-udvalgets betænkning A6-0320/2007.
• [3]  Aftaleteksten, EUT L 34 af 25.5.2007, s.4. Teksten til protokollen, EUT L 223 af 25.8.2010, s.1
• [4]  Disse stater blev aftaleparter gennem deres tiltrædelse af EU.
• [5]  COM(2015) 491 final af 13. oktober 2015.
• [6] Sag C-28/12, Kommissionen mod Rådet, dom (Store Afdeling) af 28.4.2015, EUT C 213/3 af 29.6.2015.

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel	Lufttransportaftale mellem EF og USA
Referencer	13419/2016 – C8-0100/2017 – COM(2006)0169 – C6-0210/2007 – 2006/0058(NLE)
Dato for høring / anmodning om godkendelse	7.6.2007
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	TRAN 13.3.2017
Ordførere        Dato for valg	Theresa Griffin 7.12.2015
Dato for vedtagelse	23.11.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 0 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Georges Bach, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Gabriele Preuß, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Jill Seymour, Pavel Telička, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jakop Dalunde, Mark Demesmaeker, Jill Evans, Maria Grapini, Peter Kouroumbashev, Jozo Radoš, Olga Sehnalová
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Juan Fernando López Aguilar
Dato for indgivelse	27.11.2017

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

38	+
ALDE	Gesine Meissner, Jozo Radoš, Dominique Riquet, Pavel Telička
ECR	Mark Demesmaeker, Jacqueline Foster, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
EFDD	Daniela Aiuto, Peter Lundgren
GUE/NGL	Merja Kyllönen
PPE	Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Massimiliano Salini, Luis de Grandes Pascual, Wim van de Camp
S&D	Lucy Anderson, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Maria Grapini, Peter Kouroumbashev, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Juan Fernando López Aguilar, Gabriele Preuß, Christine Revault d'Allonnes Bonnefoy, Olga Sehnalová, Janusz Zemke
Verts/ALE	Michael Cramer, Jakop Dalunde, Jill Evans

0	-
/	/

3	0
EFDD	Jill Seymour
ENF	Marie-Christine Arnautu
PPE	Dieter-Lebrecht Koch

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller