BETÆNKNING om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier
1.12.2017 - (2017/2040(INI))
Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Andrea Cozzolino
BEGRUNDELSE – SAMMENFATNING AF FAKTA OG KONKLUSIONER
Baggrund
Makroregionale strategier (MRS) har fået betydning i de seneste år som en platform for tværnationalt samarbejde mellem medlemsstater, men også med tredjelande. De udgør en integreret ramme til håndtering af fælles udfordringer og udnyttelse af fælles potentiale. Makroregionale strategier er indarbejdet i de europæiske struktur- og investeringsfondes programmer (ESI-fonde) i programmeringsperioden 2014-2020.
I øjeblikket samler de fire eksisterende makroregionale strategier (Østersøen, Donau, Adriaterhavet og Det Joniske Hav samt Alperne) 19 medlemsstater og otte tredjelande. Nogle medlemsstater deltager i mere end én makroregional strategi.
De makroregionale strategier er fastlagt under hensyntagen til princippet om de tre nej'er, dvs. ingen ny EU-finansiering, ingen nye formelle EU-strukturer og ingen ny EU-lovgivning.
Den finansielle støtte kommer fra de tværnationale samarbejdsprogrammer under det europæiske territoriale samarbejde, som finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Fire sådanne programmer støtter gennemførelsen af makroregionale strategier (samlet budget for det operationelle program i parentes):
– Østersøen (333 414 456 EUR)
– Donauområdet (262 989 839 EUR)
– Adriaterhavet og Det Joniske Hav (117 918 198 EUR)
– Alperegionen (139 751 456 EUR).
Derudover opfordres landene til at gøre brug af forskellige finansieringskilder (ESI-fonde og andre EU-instrumenter, IPA, ENI, nationale, regionale og lokale midler, private kilder osv.) for at bidrage til de fælles mål, der er opstillet i de makroregionale strategier.
Som Kommissionen har anført[1], handler de makroregionale strategier om mere end blot finansiering, idet de "vil [...] føre borgere fra forskellige medlemsstater sammen og forbedre deres sociale og økonomiske levevilkår gennem grænseoverskridende samarbejde".
De makroregionale strategier har forskellige forvaltningsstrukturer og står over for forskellige udfordringer. Nogle problemer er i varierende grad fælles, f.eks. sikring af et tilstrækkeligt niveau af politisk engagement og adgang til tilstrækkelige ressourcer.
Kommissionen har en koordinerende rolle i gennemførelsen af de makroregionale strategier.
I 2010 nedsatte Kommissionen på Rådets anmodning en Gruppe på Højt Plan om Makroregionale Strategier (Macroregional strategies High Level Group) med det formål at bistå den i udøvelsen af dens beføjelser og ansvar vedrørende gennemførelsen af makroregionale strategier og med den særlige opgave at rådgive Kommissionen om samordning og overvågning af makroregionale strategier[2]. Den består af repræsentanter for de medlemsstater og tredjelande, der deltager i makroregionale strategier. Desuden indbydes repræsentanter for Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank til at deltage i møderne som observatører.
Fremtiden
Drøftelserne om samhørighedspolitikken efter 2020 er godt i gang, og det er på høje tid at drøfte fremtiden for de makroregionale strategier i sammenhæng med denne politik.
Flere spørgsmål bør besvares i forbindelse med fremtiden for de makroregionale strategier:
– ejerskab og politisk vilje – hvordan sikrer man, at alle deltagerlande investerer tilstrækkelige ressourcer i de makroregionale strategier?
– Resultatorientering – er der muligheder for at gøre resultaterne af de makroregionale strategier mere målbare?
– anvendelsesområde – er der grund til at udvide begrebet makroregionale strategier?
Samtidig med at Rådet anerkender betydningen af makroregionale strategier og fastholder princippet om de tre nej'er, har det tilkendegivet, at det fortsat er "rede til at undersøge alle i fællesskab aftalte og gennemarbejdede initiativer fra medlemsstater, der står over for samme udfordringer i et defineret geografisk område, med henblik på at etablere en ny makroregional strategi"[3].
REGI-udvalget vil afholde en workshop med eksperter om makroregionale strategier på sit møde den 12.-13. juli 2017 for at støtte udarbejdelsen af denne betænkning. Resultaterne vil blive afspejlet i ændringsforslagene til udkastet til betænkning.
- [1] Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639).
- [2] Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder - Macroregional strategies High Level Group http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetail&groupID=2455&Lang=DA
- [3] Rådets konklusioner om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier: http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/cooperate/macro_region_strategy/pdf/concl_implementation_macro_region_strategy_en.pdf
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om gennemførelse af EU's makroregionale strategier
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig kapitel XVIII,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (i det følgende benævnt "den fælles forordning"),[1],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde[2],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion[3],
– der henviser til Rådets konklusioner af 25. april 2017 om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier,
– der henviser til Kommissionens rapport af 16. december 2016 om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier (COM(2016)0805) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0443),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2009 om EU-strategien for Østersøområdet (COM(2009)0248),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 med titlen "EU's strategi for Donauområdet" (COM(2010)0715),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2014 om EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (COM(2014)0357),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. juli 2015 om en EU-strategi for Alperegionen (COM(2015)0366),
– der henviser til Kommissionens rapport af 20. maj 2014 om forvaltningen af makroregionale strategier (COM(2014)0284),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639),
– der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om gennemførelsen af EU-strategien for Donauområdet[4],
– der henviser til sin beslutning af 3. juli 2012 om udvikling af EU's makroregionale strategier: nuværende praksis og fremtidsperspektiver, især i Middelhavsområdet[5],
– der henviser til sin beslutning af 13. september 2012 om EU’s samhørighedspolitiske strategi for Atlanterhavsområdet[6],
– der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om en EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav[7],
– der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om en EU-strategi for Alperegionen[8],
– der henviser til studiet med titlen "New Role of Macro-Regions in European Territorial Cooperation", der blev offentliggjort i januar 2015 af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik),
– der henviser til Interact-rapporten fra februar 2017 med titlen "Added value of macro-regional strategies – programme and project perspective",
– der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,
– der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0389/2017),
A. der henviser til, at en makroregion kan defineres som et geografisk område, der omfatter regioner i flere forskellige lande, som deler et eller flere fælles træk eller udfordringer[9]6;
B. der henviser til, at der er blevet oprettet makroregionale strategier (MRS'er) på områder, som repræsenterer den naturlige udvikling i EU hvad angår grænseoverskridende samarbejde; der henviser til, at makroregionale strategier er vigtige, fordi de er i stand til at mobilisere offentlige og private aktører, civilsamfundet og den akademiske verden samt mobilisere ressourcer med henblik på at indfri EU's fælles politiske målsætninger;
C. der henviser til, at makroregionale strategier udgør en platform for et mere dybtgående og mere omfattende tværsektorielt, regionalt og grænseoverskridende samarbejde mellem EU's medlemsstater og nabolande med henblik på at håndtere fælles udfordringer og fælles planlægning, fremme samarbejdet mellem forskellige partnere og politikområder og forbedre integrationen af disse, herunder på områder som miljø og beskyttelse af biodiversitet, strategier til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, affaldshåndtering og vandforsyning, maritim fysisk planlægning og systemer til integreret kystforvaltning; glæder sig i denne forbindelse over de bestræbelser, der gøres for at fremme samarbejdet mellem ESI-fondene og instrumentet til førtiltrædelsesbistand;
D. der henviser til, at makroregioner er involveret i gennemførelsen af relevante langsigtede, indbyrdes forbundne, tværgående politiske aktiviteter, eftersom disse makroregioner er knyttet til samhørighedspolitikken gennem de MRS-mål, som indgår i deres operationelle programmer, og opretter projekter ved hjælp af intelligente synergier; der henviser til, at makroregioner derved bidrager mere effektivt til at nå MRS-målene, idet de ved at udvise tillid tiltrækker private investeringer og indgår i dialog, grænseoverskridende samarbejde og solidaritet;
E. der henviser til, at makroregionale strategier er baseret på princippet om de tre gange nej, dvs. ingen ny finansiering, ingen nye strukturer og ingen ny lovgivning inden for EU's eksisterende politiske rammer;
F. der henviser til, at de allerede eksisterende samarbejdsmekanismer på EU-plan og mellem medlemsstaterne og regionerne letter gennemførelsen af makroregionale strategier, navnlig i de tidlige faser;
G. der henviser til, at Kommissionen hvert andet år vedtager en fælles rapport om gennemførelsen af alle EU's fire eksisterende makroregionale strategier, hvori den anfører, både hvilke fremskridt der er sket, samt hvor der er behov for forbedringer, og til, at den næste rapport offentliggøres ved udgangen af 2018; mener i denne forbindelse, at der er brug for en vurdering af de aspekter, der vedrører miljøet, og som udgør en af søjlerne i en bæredygtig udvikling;
Makroregionale strategier som platforme for samarbejde og koordinering
1. bemærker, at de makroregionale strategiers relevans er blevet understreget af globaliseringsprocessen, som har gjort de enkelte lande indbyrdes afhængige og nødvendiggør løsninger på grænseoverskridende problemer;
2. erkender, at det i forbindelse med opnåelsen af forud fastsatte mål i varierende grad er vanskeligt at sikre aspekter såsom engagement, ejerskab, ressourcer og styring, som kvaliteten af gennemførelsen afhænger af;
3. understreger, at makroregionale strategier fortsat yder et uvurderligt og innovativt bidrag til grænseoverskridende og tværsektorielt samarbejde på flere niveauer i Europa, hvis potentiale endnu ikke er blevet tilstrækkelig undersøgt, med hensyn til at styrke konnektiviteten og konsolidere de økonomiske bånd og vidensoverførslen mellem regioner og lande; bemærker dog, at det – som følge af processen med at nå til enighed om fælles aktioner mellem flere niveauer og flere forskellige lande eller regioner – fortsat er en udfordring at skaffe EU-midler til MRS-projekter;
4. mener, at de makroregionale strategier og tilhørende miljøprogrammer er nyttige redskaber til at synliggøre fordelene ved europæisk samarbejde for borgerne, og opfordrer derfor indtrængende alle involverede parter til at give deres fulde støtte til strategierne og spille deres rolle i gennemførelsen af dem;
5. er af den opfattelse, at flerniveaustyring med en passende rolle for regionerne inden for dens rammer fra første færd bør være en hjørnesten i enhver makroregional strategi, og at regionale og lokale samfund, offentlige og private aktører samt aktører fra den tertiære sektor skal inddrages i processen; opfordrer derfor de berørte medlemsstater og regioner til at udvikle passende forvaltningsstrukturer og arbejdsordninger med henblik på at lette samarbejdet, herunder fælles planlægning, styrkelse af finansieringsmuligheder og en bottom up-tilgang;
6. opfordrer til bedre koordinering og bedre partnerskaber, både vertikalt og horisontalt, mellem de forskellige offentlige og private aktører, den akademiske verden og NGO'er samt internationale organisationer, der er aktive på dette område, og de forskellige politikker på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan for at lette og forbedre gennemførelsen af makroregionale strategier og det grænseoverskridende samarbejde; opfordrer Kommissionen til at tilskynde disse interessenter til at deltage, blandt andet i bestyrelserne for de makroregionale strategier, samtidig med at den generelle anvendelse af EU-principper sikres;
7. understreger vigtigheden af, at de kompetente nationale og regionale myndigheder har tilstrækkelige menneskelige ressourcer og tilstrækkelig administrativ kapacitet til at sikre, at de politiske tilsagn udmøntes i en effektiv iværksættelse af strategierne; understreger i denne forbindelse værdien af støtteprogrammet for strukturreformer, som efter anmodning fra en medlemsstat kan yde bistand til kapacitetsopbygning og effektiv støtte til udvikling og finansiering af MRS-projekter; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at fremme udbredelsen og anvendelsen af god forvaltningsskik og erfaringer fra vellykket gennemførelse af makroregionale strategier;
8. understreger, at makroregionale strategier skal være fleksible nok til at kunne tilpasses, så det er muligt at reagere på uforudsete begivenheder og behov, som kan påvirke de involverede regioner, medlemsstaterne og EU generelt; mener, at der ved gennemførelsen af makroregionale strategier skal tages hensyn til særlige regionale og lokale forhold; fremhæver nødvendigheden af Kommissionens koordinerende rolle i denne forbindelse, også med henblik på finjustering af de specifikke mål for hver enkelt strategi;
EU-strategien for Østersøområdet (EUSBSR)
9. glæder sig over de resultater, der er opnået siden iværksættelsen af strategien i 2009, især med hensyn til samarbejdsmekanismerne ikke blot mellem (dvs. i Rådet ved de relevante ministermøder), men også i de involverede regioner og lande, såsom i parlamentet eller regeringen; bemærker, at EU-strategien for Østersøområdet (EUSBSR) er en stabil samarbejdsramme med over 100 flagskibsinitiativer og nye netværk;
10. understreger, at der fortsat er udfordringer, navnlig vedrørende miljø og konnektivitet; opfordrer indtrængende de deltagende lande til at øge bestræbelserne på at bekæmpe forureningen (dvs. med hensyn til vand- og luftkvalitet samt eutrofiering) af Østersøen, da det er et af de mest forurenede havområder i verden; bemærker, at opnåelsen af en god miljøtilstand i 2020 er et af de vigtigste mål for politiske tiltag i Østersøområdet;
11. lægger vægt på muligheden for at forbinde Østersøregionen med energinetværk med henblik på at mindske og eliminere energifattigdom og øge energi- og forsyningssikkerheden;
EU-strategien for Donauområdet (EUSDR)
12. fremhæver de positive virkninger, som strategien har haft på samarbejdet mellem de deltagende lande og regioner, ved at forbedre mobilitet og sammenkobling for alle transportformer, fremme miljøvenlig energi, kultur og bæredygtig turisme og navnlig ved at styrke direkte kontakter mellem mennesker og opnå større samhørighed mellem de regioner og lande, der deltager i strategien;
13. betragter "Euro Access"-projektet, "Hold Donau ren"-initiativet og Donaufinansieringsdialogen som klare positive eksempler på, hvordan man kan overvinde de finansieringsmæssige hindringer, som man ofte står over for i forbindelse med projekter med tværnational og grænseoverskridende betydning; er af den opfattelse, at forskellene i udviklingsgrad mellem regionerne i Donaubækkenet ved hjælp af denne dialog kan mindskes yderligere; mener endvidere, at genåbningen af et "Danube Strategy Point" vil kunne bidrage til en smidigere gennemførelse af strategien;
14. understreger, at forebyggelse af skader forårsaget af massive oversvømmelser fortsat udgør en stor miljømæssig udfordring for landene i Donaumakroregionen; fremhæver, at supplerende fælles foranstaltninger med henblik på at forhindre grænseoverskridende forurening bør overvejes;
15. minder om behovet for strategiske projekter og understreger, at det er vigtigt at fastholde en høj grad af politisk opbakning og øge de kompetente statslige myndigheders ressourcer og kapacitet for at kunne håndtere de tilbageværende udfordringer; understreger derfor behovet for at opretholde det politiske momentum for EU-strategien for Donauområdet (EUSDR) og sikre, at dens styregruppe for Donauområdet er velfungerende;
16. opfordrer i betragtning af den naturlige forbindelse mellem Donau og Sortehavet de deltagende lande til styrket koordinering mellem EU-strategien for Donauområdet (EUSDR) og det grænseoverskridende samarbejde for Sortehavsområdet og tæt samarbejde om at løse fælles socioøkonomiske og miljø- og transportmæssige udfordringer;
17. understreger, at en mere integreret tilgang til mobilitet og multimodalitet i Donauområdet også ville gavne miljøet;
EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR)
18. fremhæver den særlige karakter af EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav på grund af antallet af potentielle deltagerlande og kandidatlande, og mener, at denne samarbejdsform kan være en glimrende chance for hele regionen; mener, at EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav kan skabe ny fremdrift i udvidelses- og integrationsprocessen;
19. bemærker med bekymring de vedholdende problemer med manglen på en effektiv sammenhæng mellem tilgængeligheden af ressourcer, styring og ejerskab, der står i vejen for den fulde indfrielse af målene med EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav; opfordrer de deltagende lande til at bistå de kompetente myndigheder med støtte og skræddersyede foranstaltninger til gennemførelse af strategien;
20. understreger, at regionen har befundet sig i frontlinjen under de seneste års migrationskrise; mener, at EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav med de fornødne instrumenter og ressourcer kan hjælpe med at tackle disse udfordringer; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at finde løsninger til fremskaffelse af finansielle midler til migrationsrelaterede aktiviteter, herunder samarbejde med tredjelande;
21. mener, at søjlen for bæredygtig turisme i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav udgør et positivt redskab med hensyn til at skabe bæredygtig økonomisk vækst i området og øge bevidstheden om miljømæssige udfordringer og den makroregionale strategi;
22. opfordrer de involverede lande til at prioritere kapacitetsopbygning rettet mod EUSAIR's centrale aktører samt mod programmyndighederne med ansvar for EUSAIR's relevante operationelle programmer;
EU-strategien for Alperegionen (EUSALP)
23. ser EU-strategien for Alperegionen som et bevis på, at den makroregionale tilgang også kan anvendes med succes i mere udviklede regioner; opfordrer strategiens interessenter til at fremme miljørelaterede investeringer, der imødegår følgerne af klimaændringer; påpeger endvidere, at Alperegionen er et vigtigt regionalt transportknudepunkt og samtidig er et af de største unikke naturområder og rekreative områder, som må bevares; understreger derfor, at der skal findes bæredygtige og indbyrdes forbundne transportstrategier;
24. bifalder strategiens styringsstruktur, som i øjeblikket er ved at blive indført, da de første skridt i gennemførelsen af strategien viste sig vanskelige og var styret af forskellige strukturer, rammer og tidsrammer; opfordrer derfor de deltagende lande til at fortsætte deres engagement og støtte til EUSALP-aktionsgruppens medlemmer;
25. understreger, at EU-strategien for Alperegionen kan være et godt eksempel på en modelstrategi for territorial samhørighed, da den på samme tid omfatter forskellige specifikke områder, produktive områder, bjergområder og landdistrikter og nogle af de vigtigste og højest udviklede byer i EU og udgør en platform for fælles håndtering af de udfordringer, de står over for (med hensyn til klimaændringer, demografi, biodiversitet, migration, globalisering, bæredygtig turisme og landbrug, energiforsyning, transport og mobilitet og den digitale kløft); opfordrer de deltagende lande og regioner til at tage behørigt hensyn til Interreg-Alperegionsprogrammet og andre relevante finansieringsmuligheder i forbindelse med håndteringen af fælles prioriteter;
26. understreger, at Alperegionen er kendetegnet ved mange grænser, og at en fjernelse af disse barrierer er en forudsætning for, at samarbejdet kan fungere, navnlig for så vidt angår arbejdsmarkedet og økonomiske aktiviteter med tilknytning til SMV'er; påpeger, at EU-strategien for Alperegionen også kan være en mulighed for et forstærket grænseoverskridende samarbejde mellem naboregioner, -byer og -lokalsamfund og for at skabe forbindelser og netværk mellem mennesker, herunder i form af sammenkoblinger inden for transport og digital dækning; påpeger desuden den miljømæssige sårbarhed, som kendetegner denne region;
Makroregionale strategier i Europa efter 2020?
27. påpeger, at makroregionale strategier bærer frugt, hvis de er forankret i et langsigtet politisk perspektiv og udformes på en sådan måde, at alle offentlige myndigheder, navnlig regionale og lokale, private interessenter og civilsamfundet, er effektivt repræsenteret fra begyndelsen, hvilket kræver en effektiv udveksling af oplysninger, bedste praksis, knowhow og erfaringer mellem makroregionerne og deres regionale og lokale myndigheder; anser det for nødvendigt, at flerniveaustyringen af makroregionale strategier – som bør være gennemsigtig – styrkes ved hjælp af mere effektive koordinerings- og kommunikationsmekanismer med henblik på at udbrede kendskabet til de makroregionale strategier og få dem til at blive accepteret lokalt og regionalt;
28. mener, at gennemførelsen af strategien kun kan lykkes, hvis den bygger på en langsigtet vision, effektive koordinerings- og samarbejdsstrukturer med den fornødne administrative kapacitet og et fælles langsigtet politisk engagement hos de berørte institutionelle niveauer samt bakkes op af tilstrækkelige bevillinger; understreger derfor nødvendigheden af at øge effektiviteten af investeringerne ved at tilstræbe tilpasning, synergier og komplementaritet mellem regional og national finansiering og EU's eksisterende finansieringsinstrumenter, som – ud over at styrke de europæiske territoriale samarbejdsprogrammer – også fremmer grænseoverskridende projekter under de europæiske struktur- og investeringsfonde og EFSI samt gennem direkte finansiering;
29. mener, at en forenkling af fondene og procedurerne for deres anvendelse inden for rammerne af de makroregionale strategier ville øge deres effektivitet;
30. foreslår, at de deltagende lande lige fra begyndelsen indgår klare forpligtelser med hensyn til finansiering og menneskelige ressourcer til gennemførelsen af makroregionale strategier; opfordrer Kommissionen til at hjælpe med bedre koordinering inden for de makroregionale strategier og til at fremme god praksis og udvikle incitamenter for at tilskynde til aktiv deltagelse af og koordinering mellem alle berørte parter, også med henblik på at styrke sammenhængen mellem EU's politikker og gennemførelsen af makroregionale strategier; tilskynder endvidere til, at der ved iværksættelsen af makroregionale strategier gøres brug af grønne offentlige indkøb for at sætte skub i økoinnovation, bioøkonomien, udvikling af nye forretningsmodeller og anvendelse af sekundære råstoffer, ligesom eksempelvis i den cirkulære økonomi, med henblik på at opnå et højere niveau for beskyttelse af miljø og sundhed og fremme tætte forbindelser mellem producenter og forbrugere;
31. understreger, at der kræves større resultatorientering, og at der skal findes løsninger på konkrete udfordringer, herunder på området for miljøbeskyttelse, med henblik på udarbejdelsen af planer, der har en reel indvirkning på området, og retfærdiggøre investeringen af ressourcer, som i øvrigt bør stå i et rimeligt forhold til de opstillede mål og afspejle de virkelige behov i de berørte områder;
32. opfordrer til, at alle spørgsmål om makroregionale strategier, f.eks. om ejerskab og de nødvendige politiske incitamenter, behandles i overensstemmelse med en fremgangsmåde, som alle de berørte regioner i forvejen er nået til enighed om;
33. er af den opfattelse, at synligheden og offentlighedens opfattelse af makroregionernes aktiviteter i de områder, som de er rettet mod, samt de opnåede resultater, skal styrkes ved hjælp af oplysningskampagner og udveksling af bedste praksis, herunder ved at benytte onlineplatforme og sociale netværk, så makroregionerne bliver lettilgængelige for offentligheden;
34. understreger, at den næste revision af den flerårige finansielle ramme (FFR) udgør en mulighed for ved samme lejlighed at revidere MRS-målene med henblik på at styrke deres sammenhæng med EU's prioriteringer og sikre de finansielle forpligtelser, som er knyttet til dem;
35. opfordrer Kommissionen til som en del af den næste revision af reglerne for samhørighedspolitikken at fremlægge forslag til fremme af en bedre gennemførelse af makroregionale strategier;
36. opfordrer Kommissionen til som led i den næste rapport om gennemførelsen af makroregionale strategier, der forventes offentliggjort i 2018, at foretage en mere dybtgående analyse, herunder af:
a. effektiviteten af de tværnationale programmer under det europæiske territoriale samarbejde med hensyn til at tilvejebringe finansiering og strategisk fremdrift til de makroregionale strategier
b. indikatorer, som kan integreres i de enkelte makroregionale strategier for at muliggøre bedre resultatorientering, overvågning og evaluering
c. foranstaltninger til styrkelse af sammenhængen med EU's prioriteter
d. forenkling af gennemførelsen og mainstreamingen af finansieringsordninger
e. kvaliteten af inddragelsen af regionale og lokale myndigheder i gennemførelsen af makroregionale strategier;
37. understreger, at en opfordring til at udvikle nye strategier for eksempelvis Karpater-, Atlanterhavs-, eller Middelhavsregionen eller regioner på Den Iberiske Halvø ikke bør bortlede opmærksomheden fra det primære mål om en forbedret, mere dybtgående gennemførelse af eksisterende makroregionale strategier;
38. støtter tre gange nej-princippet i forbindelse med makroregionale strategier (ingen ny EU-lovgivning, ingen ny EU-finansiering og ingen nye EU-strukturer); foreslår imidlertid, at Kommissionen i sin næste rapport om gennemførelsen af de makroregionale strategier evaluerer konsekvenserne af disse "nej'er" for programmer under ESI-fondene;
39. understreger behovet for, at der i forbindelse med samarbejdsaktiviteter anvendes en territorial tilgang fra sag til sag, idet makroregionale strategier er gearet til at tackle territoriale udfordringer, som kan løses mere effektivt i fællesskab; understreger betydningen af at tilvejebringe synergier og konvergens mellem de forskellige dele af det territoriale samarbejde gennem programmerne for europæisk territorialt samarbejde og makroregionerne med henblik på at styrke virkningen af tværnationale programmer, koncentrere ressourcerne, forenkle finansieringen af makroregionale strategier og forbedre resultaterne af deres gennemførelse og effektiviteten af de investerede midler;
40. gentager EU's engagement med hensyn til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; understreger vigtigheden af at harmonisere MRS-målene med EU's flagskibsinitiativer, eksempelvis energiunionen, Parisaftalen om klimaændringer og blå vækst i havmakroregioner; henleder opmærksomheden på forvaltningen af miljørisici, eksempelvis bevarelse af natur, biodiversitet og fiskebestande og bekæmpelse af affald i havet, samt udvikling af bæredygtig og miljøvenlig turisme; opfordrer til samarbejde inden for vedvarende energi; tilskynder i denne forbindelse til anvendelse af intelligente specialiseringsstrategier (S3), styrkelse af SMV'er og skabelse af kvalitetsjob;
41. understreger, at Parlamentet lige fra begyndelsen støttede makroregionerne gennem pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; henviser desuden til det erfaringsgrundlag, som er opbygget i Østersøregionen, og som viser, at langsigtet tænkning fortsat bør danne grundlaget for det makroregionale samarbejde;
42. opfordrer Kommissionen til at indbyde Parlamentet til at deltage som observatør i arbejdet i Gruppen på Højt Plan om Makroregionale strategier;
o
o o
43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Regionsudvalg, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt regeringerne og nationale og regionale parlamenter i de medlemsstater og tredjelande, der deltager i makroregionale strategier.
- [1] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
- [2] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
- [3] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
- [4] EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 30.
- [5] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0269.
- [6] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0341.
- [7] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0383.
- [8] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0336.
- [9] 6 Schmitt m.fl. (2009), "EU's makroregioner og makroregionale strategier – En forundersøgelse", elektronisk arbejdsdokument nr. 4/2009 fra Nordregio.
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (28.9.2017)
til Regionaludviklingsudvalget
om gennemførelse af EU's makroregionale strategier
(2017/2040(INI))
Ordfører for udtalelse: Biljana Borzan
FORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. anerkender betydningen af EU's makroregionale strategier, nemlig EU-strategien for Østersøområdet (EUSBSR) fra 2009, EU-strategien for Donauområdet (EUSDR) fra 2011, EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og det Joniske Hav (EUSAIR) fra 2014 og EU-strategien for Alpeområdet (EUSALP) fra 2015; bemærker, at makroregionale strategier konsekvent integreres i den politiske planlægning på EU-plan, men mere sporadisk på nationalt og regionalt plan; glæder sig over Kommissionens rapport, men mener, at der var behov for yderligere vurdering med hensyn til gennemførelsen af de eksisterende makroregionale strategier og navnlig aspekter vedrørende miljøet, som udgør et af de bærende elementer for bæredygtig udvikling; opfordrer indtrængende Kommissionen til i kommende rapporter navnlig at fokusere på resultaterne af projekter under de makroregionale strategier;
2. anerkender betydningen af EU's makroregionale strategier for at tilvejebringe en samlet integreret ramme og fremme koordinerede foranstaltninger til imødegåelse af de fælles udfordringer, som forskellige aktører står over for i et defineret geografisk område, der omfatter medlemsstater og tredjelande, og som herved kan drage fordel af et styrket samarbejde, der bidrager til opnåelse af økonomisk, social og territorial samhørighed; opfordrer Kommissionen og de deltagende lande og deres regioner til at udvikle synergier og til yderligere at integrere makroregionale strategier i EU's sektorpolitikker, navnlig på områderne beskyttelse af miljøet og biodiversiteten samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringer;
3. understreger de potentielle fordele ved kollektive tiltag inden for rammerne af de makroregionale strategier med hensyn til miljøspørgsmål, herunder, men ikke begrænset til, spørgsmål af grænseoverskridende karakter som reduktion af drivhusgasser og forurenende emissioner, biodiversitet og miljøbeskyttelse samt økosystembaserede klimatilpasningsstrategier; mener, at strategierne kan forvaltes endnu mere effektivt for så vidt angår bæredygtig udvikling, klimaændringer, vedvarende energikilder og den blå økonomi; mener derfor, at koordinering af politikker mellem regioner er en effektiv tilgang til at finde varige løsninger på miljømæssige udfordringer; opfordrer til inddragelse af begrebet integration af miljøhensyn ved udformningen og gennemførelsen af forskellige tværsektorielle politikker for de aktuelle og fremtidige makroregioner;
4. opfordrer til en udvidelse af arealer, der er omfattet af fredning, for at beskytte miljøet og bremse tabet af biodiversitet, navnlig gennem udbredelsen af Natura 2000- og Emeraldnetværkerne samt LIFE-programmet;
5. mener, at de makroregionale strategier og tilhørende miljøprogrammer er nyttige redskaber til at synliggøre fordelene ved europæisk samarbejde for borgerne og opfordrer derfor alle involverede parter til at give deres fulde støtte til strategierne og spille deres rolle i gennemførelsen af dem;
6. opfordrer EU-medlemsstaterne samt nuværende og potentielle kandidatlande med kyststrækninger til rettidig vedtagelse af strategier for maritim fysisk planlægning og integreret kystforvaltning;
7. fremhæver, at naturen i landdistrikter udgør det økonomiske grundlag for mange indbyggere, og at miljøprogrammer kun kan blive en succes, hvis de understøttes af lokalbefolkningen; understreger derfor, at der med henblik på opfyldelse af miljøbeskyttelsesmålene i sådanne projekter må tages fuld højde for lokalbefolkningens langsigtede økonomiske interesser;
8. opfordrer indtrængende alle interessenter til at føre klimapolitikker, som omfatter produktions- og forbrugsmønstre, der er i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi, miljø- og sundhedsbeskyttelse og kortere kredsløb i fødevareforsyningskæden, til at lægge vægt på rationel udnyttelse og genanvendelse af lokale materialer og naturressourcer, idet det sikres, at materialer, herunder spildevand og affald fra landbruget, indgår i ikkegiftige kredsløb, samt til at fremme tætte forbindelser mellem producenter og forbrugere på lokalt plan; opfordrer til, at der i alle makroregionale strategier anvendes grønne offentlige indkøbsprocedurer for at fremme økoinnovation og udvikling af nye forretningsmodeller;
9. opfordrer til at styrke et maritimt Natura 2000-netværk og et sammenhængende og repræsentativt netværk af beskyttede havområder inden for rammerne af havstrategirammedirektivet inden 2020;
10. understreger betydningen af dialog mellem interessenterne samt offentlig kommunikation af de makroregionale strategier for at gøre dem kendt og opnå lokalsamfundenes accept; anser dette for et nøgleelement for de makroregionale strategiers succes;
11. opfordrer til specifik synkronisering og en bedre koordineret anvendelse af eksisterende finansieringsmidler på alle niveauer med henblik på en bedre indfrielse af makroregionale målsætninger og for at frigøre de makroregionale strategiers potentiale; anbefaler, at erfaringerne fra de makroregionale strategier anvendes til at forbedre effektiviteten af de relevante EU-finansieringsinstrumenter; noterer sig, at EU-finansiering som regel er knyttet til bestemte projekter, men at miljømæssige udfordringer kræver en langsigtet tilgang; fremhæver nødvendigheden af, at Kommissionen, medlemsstaterne og de kompetente myndigheder ved finansieringen af projekter og udformningen af fremtidige finansieringsprogrammer overvejer dette langsigtede perspektiv og på mere effektiv vis koordinerer de ressourcer, der er til rådighed til finansiering af makroregionernes konkrete miljømæssige mål, og tilpasser anvendelsen af dem til politiske prioriteter;
12. understreger, at det er vigtigt at udvikle overvågnings- og evalueringsværktøjer til forskellige indikatorer for bedre at kunne måle indfrielsen af miljømæssige målsætninger uden at skabe unødige administrative byrder for projektpartnere og interessenter;
13. opfordrer interessenterne i makroregionerne til at gøre brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og anden EU-finansiering med henblik på fremme af miljørelaterede investeringer, der blandt andet sigter mod at modvirke klimaændringer;
14. opfordrer til, at interessenterne i makroregionerne ud over de fonde, som er relevante for de makroregionale strategier og instrumenterne til finansiering af særlige miljømæssige mål, også overvejer at anvende midler fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI);
15. påpeger, at havene i den adriatisk-joniske region trues af forurening fra en række kilder, heriblandt ubehandlet affald, havaffald, ubehandlet spildevand og eutrofiering forårsaget af spildevand fra land- og havbrug; opfordrer derfor de deltagende lande til yderligere at forstærke deres bestræbelser på at håndtere disse miljømæssige udfordringer; understreger vigtigheden af, at der med dette formål for øje iværksættes et passende system for affalds- og spildevandshåndtering samt beskyttelse af vandressourcerne;
16. påpeger, at Adriaterhavet, eftersom det er et delvist lukket havområde, er særligt sårbart over for forurening og har usædvanlige hydrografiske forhold – eksempelvis varierer dets dybde og længden af dets kystlinje betydeligt mellem den nordlige og den sydlige del af regionen; bifalder, at alle fire søjler for den adriatisk-joniske region er udformet med henblik på at bidrage til målene for bæredygtighed;
17. mener, at færdiggørelse af vej- og transportinfrastrukturen og tiltag til indfrielse af det umådelige uudnyttede potentiale ved vedvarende energikilder er væsentlige forudsætninger for opnå målene for miljømæssig bæredygtighed i makroregionen;
18. påpeger behovet for at sikre miljømæssig bæredygtighed i den adriatisk-joniske makroregion ved hjælp af konkrete miljøbeskyttelsestiltag, herunder projekter med sigte på iværksættelse af undersøgelser samt forebyggelse af sammensynkning;
19. minder om sin tidligere holdning, således som den fremgår af beslutning af 3. juli 2012 om udvikling af EU's makroregionale strategier: nuværende praksis og fremtidsperspektiver, især i Middelhavsområdet; påpeger, at Middelhavsområdet er et sammenhængende hele, som kulturelt og miljømæssigt udgør en enhed med talrige fælles særtræk og prioriteringer i kraft af "middelhavsklimaet": samme afgrøder, righoldige vedvarende energikilder, især solenergi, en blomstrende turistsektor, samme risiko for naturkatastrofer (brande, oversvømmelser, jordskælv, vandknaphed) og samme risici som følge af menneskelig aktivitet, især havforurening; gentager atter sin støtte til gennemførelsen af en makroregional strategi for Middelhavsområdet, der skal fungere som en handlingsplan for håndteringen af de fælles og problematiske udfordringer, som Middelhavslandene og -regionerne står overfor, og til at strukturere dette centrale område i Europas udvikling og integration, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at handle hurtigt i dette anliggende;
20. opfordrer Kommissionen til at sikre, at tredjelande, der er involveret i projekter i makroregionen, for at sikre en bæredygtig udnyttelse af Unionens ressourcer overholder den relevante EU-ret, navnlig havstrategirammedirektivet, vandrammedirektivet, direktivet om rensning af byspildevand, nitratdirektivet, direktivet om affaldshåndtering, fugle- og habitatdirektiverne samt strategien for grøn infrastruktur; anbefaler, at lande uden for EU gennem aftaler og konventioner inddrages i EU's miljøprojekter;
21. mener, at søjlen for bæredygtig turisme udgør et positivt redskab for den adriatisk-joniske region med hensyn til at skabe bæredygtig økonomisk vækst i området samt øge bevidstheden om miljømæssige udfordringer og de makroregionale strategier;
22. påpeger, at den righoldige biodiversitet i den adriatisk-joniske regions hav- og kystnære områder har en stor tiltrækningskraft for turisme, rekreative aktiviteter og fiskeri og bidrager til makroregionens kulturelle arv; finder derfor manglen på kort over habitater uheldig; opfordrer de deltagende lande til at foretage kortlægningsforanstaltninger inden for rammerne af EUSAIR;
23. fremhæver, at der er behov for en økosystembaseret tilgang til koordinering af aktiviteterne inden for rammerne af integreret kystforvaltning og maritim fysisk planlægning med henblik på at sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, idet begge rammer er vigtige med hensyn til at stimulere grænseoverskridende samarbejde og samarbejde mellem interessenter på tværs af aktiviteterne i forskellige kystsektorer og maritime sektorer og har potentiale til at forene økosystemtjenester og blå vækstmuligheder på en bæredygtig måde;
24. opfordrer til etablering af et koordineret overvågningssystem og en database om havaffald og havforurening, herunder identifikation af kilder til samt typer af affald og forurening samt en database baseret på et geografisk informationssystem (GIS) med information om placeringen af samt kilder til affald i havet;
25. opfordrer til at udarbejde og gennemføre en fælles beredskabsplan for olieudslip og andre omfattende forureningshændelser på grundlag af den subregionale nødplan, som er udviklet af den blandede kommission til beskyttelse af Adriaterhavet og adriaterhavskysterne, samt Barcelonakonventionens protokoller;
26. opfordrer de involverede lande til at prioritere kapacitetsopbygning rettet mod EUSAIR's centrale aktører samt mod programmyndighederne med ansvar for EUSAIR's relevante operationelle programmer;
27. understreger, at forebyggelse af skader forårsaget af massive oversvømmelser fortsat er en af de største miljømæssige udfordringer for landene i Donaumakroregionen; fremhæver, at supplerende fælles foranstaltninger med henblik på at forhindre grænseoverskridende forurening bør overvejes;
28. konstaterer med tilfredshed gennemførelsen af projekter som DANUBEPARKS 2.0, STURGEON 2020, SEERISK, CC-WARE og Danube Air Nexus-klyngen med henblik på opfyldelsen af miljømålene i EUSDR;
29. glæder sig over Donauregionens projekt "EuroAccess" som et redskab til at gøre disponible finansieringskilder mere tilgængelige og opfordrer andre makroregionale regioner til at betragte dette som en bedste praksis;
30. opfordrer Kommissionen til at påbegynde arbejdet med at udvikle en makroregion på Den Iberiske Halvø, der opfylder udfordringerne i en velplanlagt skovbrugspolitik, som opfylder klimakravene, med henblik på at bekæmpe affolkning aflanddistrikterne, ørkendannelse og jorderosion gennem korrekt økologisk forvaltning og diversificering af skovene, idet der plantes hjemmehørende og mere brandresistente løvtræarter, hvorved de massive brandskader, der hvert år påvirker skove i Portugal og Spanien, kan modvirkes.
31. glæder sig over oprettelsen af det tværnationale Interregprogram for Donauområdet som et redskab til at støtte forvaltningen af området og fremhæver dets direkte bidrag til gennemførelsen af strategien, som er et af EUSDR's synligste resultater;
32. understreger, at en mere integreret tilgang til mobilitet og multimodalitet i Donauområdet også vil være gavnlig for miljøet;
33. understreger, at Europa-Kommissionen hurtigt bør indlede undersøgelser vedrørende udviklingen af en iberisk makroregion i betragtning af de store grænseoverskridende udfordringer, som opstår i forbindelse med klimaændringer, miljøbeskyttelse, risikoforebyggelse og -styring, effektiv ressourceanvendelse, naturbeskyttelse, biodiversitet, deling af vandressourcer og forskning i potentialet ved den blå økonomi og vedvarende energikilder;
34. glæder sig over oprettelsen af "Danube Strategy Point" som et nyt organ til at lette gennemførelsen af EUSDR og tilskynder til, at alle berørte parter og potentielt interesserede aktører inddrages;
35. konstaterer med bekymring, at EUSDR sammenlignet med de første års aktivitet nu synes at være blevet nedprioriteret i den politiske debat på nationalt plan i de involverede lande; understreger nødvendigheden af at bevare den politiske fremdrift, da landendes engagement har en direkte indflydelse på de tilgængelige menneskelige ressourcer i de nationale og regionale forvaltninger, og påpeger, at dette er afgørende for en velfungerende strategi og arbejdet med at konsolidere de hidtil opnåede fremskridt og resultater;
36. opfordrer de deltagende lande til at sikre en passende deltagelse af nationale repræsentanter i styregruppemøderne i EUSDR om prioriterede områder og overveje at reducere antallet og omfanget af de nuværende prioriterede områder, hvis der ikke tildeles tilstrækkelige midler inden for veldefinerede tidsrammer;
37. fremhæver problemet med de talrige sunkne skibe i Donau, der navnlig i lavvandede områder udgør en fare for skibsfarten og miljøet; påpeger, at sunkne skibsvrag indeholder betydelige mængder brændstof og andre stoffer, der til stadighed forurener vandet, og at det rustende metal i skibene også er en vedvarende kilde til forurening med alvorlige konsekvenser; opfordrer til mobilisering af EU-midler til at håndtere dette problem og til øget samarbejde inden for rammerne af EUSDR;
38. opfordrer interessenterne i Alpemakroregionen til at gøre brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og anden EU-finansiering med henblik på fremme af miljørelaterede investeringer, der blandt deres målsætninger har modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; glæder sig navnlig over regionens integrerede tilgang for at afstemme bevarelsen af miljøet og økosystemerne med bestræbelserne på at sikre fortsat økonomisk og social velstand;
39. understreger, at miljøpolitikken har en tværgående karakter, og at de valg, der træffes inden for de forskellige dele af strategien for Alperegionen, skal forene miljømæssig bæredygtighed med økonomisk udvikling; påpeger, at Alperegionen er et vigtigt regionalt transportknudepunkt og samtidig er blandt de største naturområder og rekreative områder og en af de mest attraktive turistregioner i Europa; bemærker imidlertid, at adgangen til dele af regionen på grund af dens særlige geografi og natur er en udfordring; mener, at det for at bevare Alperegionen som et enestående naturområde er afgørende at skabe bæredygtige og indbyrdes forbundne transportkoncepter og inddrage politikker for modvirkning af klimaændringer og bevarelse af biodiversitet, f.eks. levesteder, der er tilstrækkeligt forbundne, således at det er muligt for arterne at migrere;
40. er bekymret over, at klimaændringerne kan forårsage hydrogeologisk ustabilitet og true biodiversiteten i Alperegionen; understreger, at de stigende temperaturer er en alvorlig trussel mod overlevelsen af populationer af arter, der lever i højderne, og at gletsjernes bortsmeltning også giver anledning til bekymring, da det har stor indvirkning på grundvandsreserverne;
41. understreger, at Alperegionens turisme- og landbrugssektor er centrale interessenter for så vidt angår den bæredygtige udvikling i regionen og derfor bør inddrages i alle faser af gennemførelsen af miljøprojekter;
42. bemærker, at de første trin i gennemførelsen af EUSALP-strategien har vist, at den er vanskelig at integrere i de eksisterende programmer, da disse er underlagt strukturer, rammer og tidsrammer, der ofte er uforenelige med behovene i en makroregional strategi;
43. opfordrer de deltagende lande til at styrke deres engagement, kontinuitet, stabilitet, indflydelse og støtte i forhold til de medlemmer af EUSALP-aktionsgruppen, som repræsenterer dem, samt til at sikre, at alle aktionsgrupper er passende repræsenteret;
44. glæder sig over gennemførelsen af miljøvenlige projekter i Østersøområdet, eksempelvis BLASTIC med henblik på at reducere affald til søs, klimadialogplatformen med henblik på styrkelse af en integreret reaktion på klimaændringer og PRESTO med henblik på forbedring af vandkvaliteten; mener dog, at der er brug for yderligere bestræbelser med henblik på at håndtere de miljømæssige udfordringer, som er til stede i Østersømakroregionen, navnlig for så vidt angår eutrofiering, bedre beskyttelse af selve havet, luftkvalitet og forurening;
45. påpeger, at EUSBSR siden lanceringen i 2009 primært har haft fokus på at forbedre Østersøens miljøtilstand;
46. minder om, at Østersøen er et af de mest forurenede havområder i verden; understreger vigtigheden af at samarbejde om at forbedre Østersøens tilstand; opfordrer til videreførelse af naboskabsprogrammerne i Østersøens afvandingsområde og til i disse at lade indgå finansiering, der kan anvendes til forbedring af miljøtilstanden i hele afvandingsområdet;
47. bemærker, at opnåelsen af en god miljøtilstand i 2020 er et af de vigtigste mål for politiske tiltag i Østersøområdet;
48. finder det, hvad angår havmakroregionerne, beklageligt, at skibe kan udlede urenset spildevand i havet, hvis de er mere end 12 sømil (ca. 22 km) fra kysten, og at renset spildevand endog kan udledes til vandet i en afstand af tre sømil (ca. 5,5 km) fra kysten; opfordrer til at stille finansiering til rådighed med henblik på at øge havnenes modtagelseskapacitet for spildevand, så alle passagerskibe kan behandle deres spildevand i henhold til kravene i det reviderede bilag IV til MARPOL-konventionen;
49. opfordrer alle interessenter til hyppigere og mere regelmæssigt at organisere politiske drøftelser om EU-strategien for Østersøområdet såvel i de nationale parlamenter og regeringer som på de relevante ministermøder i Rådet;
50. glæder sig, hvad angår Østersømakroregionen, over svovldirektivet, der er vedtaget af EU, og beslutningen af 27. oktober 2016 i den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet om at udnævne Østersøen og Nordsøen til et område med NOx-emissionskontrol (NECA-område); minder om, at urene brændstoffer, som anvendes af skibe, stadig medfører emission af store mængder kvælstof og svovl til luften, hvorfra de falder ned i havet;
51. bemærker, at EU-strategien for Østersøområdet er en stabil samarbejdsramme med mere end 100 flagskibsinitiativer og nye netværk; opfordrer ikke desto mindre interessenterne til at fortsætte den aktive indsats og forbedre koordineringen af politikker og indhold ved at bygge på projektresultater;
52. anser det for vigtigt at revidere tilladelsen til at lede vaskevandet tilbage til havet for brugere af røgvaskere med åbent loop; bemærker, at spildevand fra røgvaskere med lukket loop skal afleveres til behandling, mens spildevand fra røgvaskere med åbent loop ledes direkte tilbage i havet og dermed skaber en grønvaskningsmodel, hvor svovlindholdet fjernes fra røggassen, men ender i havet;
53. minder om vigtigheden af sikkerheden til søs, navnlig i Østersøen; understreger betydningen af samarbejde mellem landene i Østersøområdet med henblik på at tackle de udfordringer, som stigningen i omfanget af søtransporten og navnlig transporten af olie og farlige stoffer giver anledning til;
54. minder om, at blå vækst i havmakroregioner er baseret på bæredygtig udnyttelse af havenes ressourcer, hvilket betyder, at der i alle aktiviteter skal tages hensyn til det miljømæssige aspekt; minder om, at det inden for rammerne af den blå bioøkonomi er muligt at finde frem til nye produkter og tjenester og udvikle og dyrke knowhow på grundlag af dem med henblik på at fremme beskæftigelsen; understreger, at bæredygtig brug af naturressourcer og sunde hav- og vandmiljøer skaber et stærkt fundament for den blå bioøkonomi;
55. understreger det vigtige skift mod bioøkonomi og cirkulær økonomi i økonomisk tænkning, virkningsmekanismer og metoder, som kan bidrage til at tackle de miljømæssige udfordringer i Østersøen; gør opmærksom på mulighederne for at udnytte vedvarende energi og forbedre energieffektiviteten i Østersøregionen;
56. lægger vægt på muligheden for at forbinde Østersøregionen med energinetværk med henblik på at reducere og eliminere energifattigdom og øge energi- og forsyningssikkerheden;
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
|
Dato for vedtagelse |
28.9.2017 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
59 1 2 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Seb Dance, Angélique Delahaye, Bas Eickhout, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Josu Juaristi Abaunz, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Jo Leinen, Peter Liese, Norbert Lins, Rupert Matthews, Valentinas Mazuronis, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Nils Torvalds, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Guillaume Balas, Jørn Dohrmann, Eleonora Evi, Christofer Fjellner, Elena Gentile, Anja Hazekamp, Merja Kyllönen, Ulrike Müller, Stanislav Polčák, Gabriele Preuß, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Matt Carthy, Olle Ludvigsson, Bernard Monot, Jens Nilsson, Marita Ulvskog |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG
|
59 |
+ |
|
|
ALDE |
Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis, Ulrike Müller, Frédérique Ries, Nils Torvalds |
|
|
ECR |
Jørn Dohrmann, Arne Gericke, Julie Girling, Urszula Krupa, Rupert Matthews, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska |
|
|
EFDD |
Eleonora Evi, Piernicola Pedicini |
|
|
GUE/NGL |
Matt Carthy, Anja Hazekamp, Josu Juaristi Abaunz, Kateřina Konečná, Merja Kyllönen |
|
|
NI |
Zoltán Balczó |
|
|
PPE |
Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, Angélique Delahaye, Christofer Fjellner, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Peter Liese, Norbert Lins, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Stanislav Polčák, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean |
|
|
S&D |
Guillaume Balas, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Seb Dance, Elena Gentile, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Olle Ludvigsson, Jens Nilsson, Gilles Pargneaux, Pavel Poc, Gabriele Preuß, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Marita Ulvskog, Damiano Zoffoli |
|
|
VERTS/ALE |
Marco Affronte, Margrete Auken, Bas Eickhout, Benedek Jávor, Michèle Rivasi, Davor Škrlec |
|
|
1 |
– |
|
|
ENF |
Mireille D’Ornano |
|
|
2 |
0 |
|
|
ENF |
Jean-François Jalkh, Bernard Monot |
|
Tegnforklaring:
+ : for
– : imod
0 : hverken/eller
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Dato for vedtagelse |
23.11.2017 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
34 1 1 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Pascal Arimont, Franc Bogovič, Mercedes Bresso, Rosa D’Amato, John Flack, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Konstantinos Papadakis, Stanislav Polčák, Monika Smolková, Maria Spyraki, Ruža Tomašić, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Daniel Buda, Viorica Dăncilă, Raffaele Fitto, Elena Gentile, John Howarth, Ivana Maletić, Demetris Papadakis, Dimitrios Papadimoulis, Bronis Ropė, Damiano Zoffoli, Milan Zver |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Olle Ludvigsson |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
34 |
+ |
|
|
ALDE |
Ivan Jakovčić, Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg |
|
|
ECR |
Raffaele Fitto, Sławomir Kłosowski, Ruža Tomašić |
|
|
EFDD |
Rosa D'Amato |
|
|
GUE/NGL |
Martina Michels, Younous Omarjee, Dimitrios Papadimoulis |
|
|
PPE |
Pascal Arimont, Franc Bogovič, Daniel Buda, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Ivana Maletić, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Maria Spyraki, Milan Zver, Lambert van Nistelrooij |
|
|
S&D |
Mercedes Bresso, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Elena Gentile, Michela Giuffrida, John Howarth, Constanze Krehl, Olle Ludvigsson, Demetris Papadakis, Monika Smolková, Damiano Zoffoli, |
|
|
VERTS/ALE |
Bronis Ropė, Monika Vana |
|
|
1 |
– |
|
|
NI |
Konstantinos Papadakis |
|
|
1 |
0 |
|
|
ECR |
John Flack |
|
Tegnforklaring:
+ : for
– : imod
0 : hverken/eller