BETÆNKNING om gennemførelse af direktiv 2005/36/EF for så vidt angår regulering og behovet for reform af liberale erhverv

12.12.2017 - (2017/2073(INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Nicola Danti

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Procedure

Den 11. maj 2017 fik ordføreren til opgave at udarbejde en betænkning om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for så vidt angår behovet for at gennemføre en reform af liberale erhverv i henhold til direktivets artikel 59.

Direktiv 2005/93/EF — baggrund, anvendelsesområde og gennemførelse

Direktiv 2005/36/EF gælder for alle lovregulerede erhverv, med undtagelse af dem, der udtrykkeligt er udelukket fra dets anvendelsesområde, f.eks. notarer.

Lovregulerede erhverv er et vigtigt element i medlemsstaternes økonomi. Bestemmelserne om lovregulerede erhverv, der kræver specifikke erhvervsmæssige kvalifikationer for udøvelse af en aktivitet, har sædvanligvis til sigte at beskytte mål af almen interesse, såsom folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse osv. På områder, hvor adgangen til et erhverv ikke er harmoniseret på EU-plan, er det op til hver enkelt medlemsstat at afgøre, om den vil regulere et erhverv inden for rammerne af principperne om ikke-forskelsbehandling og proportionalitet.

For at fremme erhvervsudøveres frie bevægelighed indeholder direktiv 2005/36/EF bestemmelser om automatisk anerkendelse af visse erhverv på basis af harmoniserede mindstekrav til uddannelse, en generel ordning for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, automatisk anerkendelse af erhvervserfaring og et system med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser i forbindelse med lovregulerede erhverv. Direktivet indeholder også en række bestemmelser om sprogkundskaber og faglige og akademiske titler, administrativt samarbejde, dokumentkrav osv.

I 2013 blev der med direktiv 2013/55/EU om ændring af direktiv 2005/36/EF i artikel 59 indført den såkaldte gensidige evalueringsproces, der forpligtede medlemsstaterne til senest den 18. januar 2016 at meddele en liste over alle lovregulerede erhverv sammen med de krav, der begrænser adgangen til eller udøvelsen af erhverv, i en database, der føres af Kommissionen. Medlemsstaterne var også forpligtede til at undersøge, om disse krav var egnede til at sikre opfyldelsen af det tilsigtede mål og ikke gik ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Proportionalitetsprincippet som fastsat i traktaten og i Domstolens retspraksis er således indarbejdet i direktiv 2005/36/EF. Med hensyn til nye krav, der er indført efter den 18. januar 2016, har medlemsstaterne pligt til at meddele dem, sammen med grunden til, at de anser disse krav for at være i overensstemmelse med i proportionalitetsprincippet, senest seks måneder efter vedtagelsen. Endelig skal medlemsstaterne hvert andet år fremsende Kommissionen en rapport (en national handlingsplan) med de krav, som er blevet fjernet eller lempet, baseret på en individuel analyse af reguleringen af erhverv og de planlagte reformer.

På grundlag af de modtagne oplysninger skulle Kommissionen i overensstemmelse med artikel 59, stk. 9, senest i januar 2017 forelægge sine endelige konklusioner vedrørende oversigten over den nationale regulering af erhverv og vedrørende de proportionalitetsvurderinger, som medlemsstaterne har udført, om nødvendigt ledsaget af forslag til yderligere initiativer.

Som supplement til artikel 59 i direktiv 2005/36/EF fastsatte Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 (COM(2013)676) arbejdsplanen for den gensidige evalueringsproces, som begyndte i 2014, og som kræver, at medlemsstaterne indfører deres regulering af erhverv i databasen for lovregulerede erhvervsmæssige kvalifikationer. På grundlag af disse oplysninger blev medlemsstaterne anmodet om at gennemgå berettigelsen og proportionaliteten af deres regulering.

Mere end 1200 nationale kompetente myndigheder har bidraget med oplysninger i databasen for lovregulerede erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på at sikre gennemsigtigheden i erhvervsreguleringen i Europa. Selv om databasen for lovregulerede erhvervsmæssige kvalifikationer har gennemgået en væsentlig modernisering, er dens interoperabilitet med informationssystemet for det indre marked (IMI), som kunne lette de nationale myndigheders opgaver, stadig undervejs.

Efter en toårig proces viste den gensidige evaluering, at medlemsstaterne står over for udfordringer i forbindelse med vurderingen af proportionaliteten af deres regulering. Seks medlemsstater havde ikke indsendt deres respektive nationale handlingsplaner inden for den fastsatte frist.

Som følge heraf præsenterede Kommissionen sine konklusioner i to foranstaltninger: Kommissionens meddelelse om anbefalinger til reformer af reguleringen af liberale erhverv af 10. januar 2017 og forslaget om et direktiv om en proportionalitetstest for lovregulerede erhverv.

Erhvervsspecifikke anbefalinger

Meddelelsen om anbefalinger til reformer af reguleringen af liberale erhverv identificerer konkrete områder, hvor medlemsstaterne opfordres til at overveje nogle forbedringer i deres regulering af specifikke erhverv i syv økonomisk vigtige sektorer på basis af en analyse af den nationale lovgivning samt klager fra EU-borgere. Bilaget til meddelelsen indeholder detaljerede oplysninger om reguleringen i de 28 medlemsstater for arkitekter, civilingeniører, revisorer, advokater, patentagenter, ejendomsmæglere og turistguider.

Kommissionen forventes at overvåge gennemførelsen af anbefalingerne og foreslår, hvis det er relevant, foranstaltninger for at afhjælpe de resterende hindringer, herunder overtrædelser i tilfælde af forskelsbehandling på grundlag af nationalitet og bopæl, og i tilfælde af uforholdsmæssige bestemmelser.

Meddelelsen supplerer den årlige vækstundersøgelse og det europæiske semester.

Indikator til vurdering af begrænsninger

Kommissionen har udviklet en ny indikator til vurdering af begrænsninger i reguleringen af erhverv. Ifølge Kommissionen bygger de lovgivningsmæssige hindringer, der indgår i indikatoren, på OECD's indikator for regulering af produktmarkederne og afspejler Domstolens retspraksis. Indikatoren supplerer den kvalitative analyse af hindringerne og tager hensyn til deres kumulative virkning, snarere end at fokusere på isolerede foranstaltninger. Kommissionen påpeger, at individuelle restriktioner ikke kan analyseres separat fra alle de eksisterende mekanismer til at beskytte mål af almen interesse. Denne holistiske tilgang tager sigte på at estimere, hvor restriktiv en lovramme er for erhvervsudøvere.

Følgende grupper af restriktioner er omfattet:

•  reguleringsmæssig tilgang: eksklusive eller delte aktiviteter forbeholdt erhvervet, beskyttet titel

•  kvalifikationskrav: antal uddannelsesår, obligatorisk statseksamen, krav om løbende faglig udvikling, osv.;

•  andre krav, som f.eks. obligatorisk medlemskab af eller registrering i et fagligt organ, begrænsning af antallet af udstedte licenser, andre tilladelseskrav osv.;

•  krav med hensyn til erhvervsudøvelse: restriktioner med hensyn til selskabsform, krav vedrørende besiddelsen af kapital, begrænsninger i fælles udøvelse af erhverv, uforenelighed af aktiviteter.

Parallelt hermed har Kommissionen iværksat undersøgelser af kvaliteten af liberale erhverv.

Ordførerens holdning

Ordføreren fremhæver den afgørende rolle, som erhvervene spiller i EU's økonomi, og mener endvidere, at kvaliteten af de liberale erhverv er af afgørende betydning for at bevare Europas økonomiske, sociale og kulturelle model.

Inden for rammerne af en samlet evaluering af Europa-Kommissionens meddelelse identificerer ordføreren de vigtigste aspekter af gennemførelsen af artikel 59 i direktiv 2005/36/EF og minder om betydningen af reguleringen af erhverv med henblik på at beskytte legitime mål af almen interesse.

Ordføreren analyserer endvidere anvendeligheden af den indikator til vurdering af begrænsninger, som Europa-Kommissionen har udviklet, og behovet for at fremme tjenester af høj kvalitet i Europa. Det er vigtigt at understrege, at indikatoren kun bør anvendes som et vejledende redskab og ikke automatisk indebærer, at en regulering, der får mange point, nødvendigvis er uforholdsmæssig.

Desuden er det af afgørende betydning for ordføreren at minde om, at analysen af virkningen af reguleringerne i medlemsstaterne bør være underlagt ikke blot en kvantitativ, men også en kvalitativ vurdering, der omfatter mål af almen interesse og kvaliteten af den leverede tjeneste.

Ordføreren fremhæver endvidere, at det er nødvendigt at overveje virkningen af videnskabelige fremskridt, innovation og digitalisering inden for regulerede erhverv og samtidig opretholde kvaliteten af tjenesteydelser og jobs og sikre et højt niveau af beskyttelse for modtagere af tjenesteydelser, herunder forbrugerne.

Kilder:

  Workshop om reform af liberale erhverv (Reforming professional services), der blev afholdt i udvalget den 11. juli 2017[1]

  Møder med følgende interessenter: Architects' Council of Europe (ACE), European Federation of National Engineering Associations (FEANI), European Council of Civil Engineers (ECCE), Accountancy Europe (AE), European Tax Adviser Federation (ETAF), European Federation of Accountants and Auditors for SMEs (EFAA), Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE), European Association of Real Estate Professions (CEPI), European Federation of Tourist Guide Associations (FEG), European Tour Operators Association (ETOA), European Council of the Liberal Professions (CEPLIS), Consiglio Nazionale degli Ingegneri (CNI), Consiglio Nazionale dei periti industriali e dei periti industriali laureati (CNPI), Det franske økonomiministerium (generaldirektoratet for erhvervspolitik — afdelingen for turisme, handel, håndværk og tjenesteydelser), Frankrigs Faste Repræsentation ved EU, Danmarks Faste Repræsentation ved EU, EUROCADRES, Baden-Württembergs arkitektsammenslutning, BusinessEurope; Confederazione Generale Italiana delle Imprese, delle Attività Professionali e del Lavoro Autonomo (CONFCOMMERCIO), Ordre français des masseurs-kinésithérapeutes, Confederazione Nazionale dell´Artigianato e della Piccola e Media Impresa (CNA) Associazione degli Enti Previdenziali Privati (ADEPP).

  Relevante undersøgelser og andre dokumenter:

Hvidbog: "Digital Transformation Initiative. Professional Services Industry". (Det Verdensøkonomiske Forum)

Rapport: "Action Lines for Liberal Professions: final report of the working group" (Europa-Kommissionen)

OECD "Priorities for completing the European single market" (2016)

Verdensbankgruppen (2016), "EU Regular Economic Report – 3: Growth, Jobs and Integration: Services to the Rescue"

Briefing af Parlamentets Forskningstjeneste

Undersøgelser foretaget af temaafdelingen:

- Role of advisors and intermediaries in schemes revealed by PANA schemes (undersøgelse af betydningen af rådgivere og formidlere i de ordninger, der så dagens lys i Panama-dokumenterne)

- Rules on independence and responsibility regarding tax advisers and legal services (undersøgelse af regler for uafhængighed og ansvarlighed med hensyn til skatterådgivning og juridiske tjenester).

• [1]  http://www.europarl.europa.eu/committees/fr/events-workshops.html?id=20170607WKS00601

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelse af direktiv 2005/36/EF for så vidt angår regulering og behovet for reform af liberale erhverv

(2017/2073(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 45, 49 og 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 15 og 16,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer[1],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2017 om anbefalinger til reformer af reguleringen af liberale erhverv (COM(2016)0820),  

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 om evaluering af nationale bestemmelser om adgang til erhverv (COM(2013)0676),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 med titlen "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne" (COM(2015)0550),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om strategien for det indre marked[2],

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2017 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi[3],

–  der henviser til sin beslutning af 15. februar 2017 om den årlige rapport om forvaltningen af det indre marked i forbindelse med det europæiske semester 2017[4],

–  der henviser til udtalelse af 31. maj 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[5],

–  der henviser til den endelige rapport fra arbejdsgruppen om fremme af de liberale erhverv,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0401/2017),

A.  der henviser til, at den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser i EU udgør rygraden i det indre marked og medfører mange fordele for borgere og virksomheder;

B.  der henviser til, at selv om servicesektoren tegner sig for 71 % af BNP og 68 % af den samlede beskæftigelse, er potentialet for det indre marked for tjenesteydelser fortsat ikke fuldt udnyttet;

C.  der henviser til, at det i mangel af harmonisering er op til medlemsstaterne at træffe beslutning om regulering af erhverv, forudsat at de nationale foranstaltninger er gennemsigtige, ikkediskriminerende, rimelige og proportionale;

D.  der henviser til, at intelligent regulering, der er behørigt begrundet i beskyttelsen af legitime målsætninger af offentlig interesse, kan have positive virkninger på det indre marked og sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og en forbedring af kvaliteten af de leverede tjenesteydelser; der derfor henviser til, at afregulering ikke bør være et mål i sig selv;

E.  der henviser til, at reguleringen af erhverv i mange tilfælde er berettiget, men at uberettigede hindringer for liberale tjenesteydelser er til skade for borgernes grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes økonomier; der henviser til, at reguleringen af erhverv derfor bør tilpasses regelmæssigt for at tage hensyn til den teknologiske, samfundsmæssige eller markedsmæssige udvikling;

F.  der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer foreskriver automatisk anerkendelse af en række erhverv på grundlag af harmoniserede mindstekrav til uddannelse, en generel ordning for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, en ordning for automatisk anerkendelse af erhvervserfaring og et nyt system for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser inden for rammerne af lovregulerede erhverv;

G.  der henviser til, at direktiv 2005/36/EF blev ændret i 2013 med det formål at opnå en proportionel lovgivningsmæssig ramme, der er berettiget af mål af almen interesse, idet der i artikel 59 blev indført et krav om gennemsigtighed og gensidig evaluering af samtlige lovregulerede erhverv i medlemsstaterne, uanset om de er reguleret på grundlag af nationale regler eller på grundlag af regler, der er harmoniseret på EU-plan;

H.  der henviser til, at visse bestemmelser i direktiv 2005/36/EF og navnlig artikel 59 endnu ikke er blevet fuldt gennemført af medlemsstaterne selv efter udløbet af fristen;

I.  der henviser til, at medlemsstaterne skulle indsende nationale handlingsplaner til Kommissionen senest den 18. januar 2016 med oplysninger om afgørelser om at fastholde eller ændre reguleringen af liberale erhverv; der henviser til, at der stadig er 6 medlemsstater, der ikke har indsendt deres nationale handlingsplaner;

J.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 59 i direktiv 2005/36/EF senest den 18. januar 2017 skulle fremlægge sine konklusioner om den gensidige evaluering, om nødvendigt ledsaget af forslag til yderligere initiativer;

K.  der henviser til, at Kommissionen den 10. januar 2017 forelagde en meddelelse vedrørende behovet for reformer inden for de liberale erhverv med en analyse af reguleringen af erhverv i syv erhvervssektorer og henstillinger til medlemsstaterne i denne henseende;

L.  der henviser til, at den gensidige evaluering afslørede, at reguleringen af erhverv varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat; der henviser til, at der er behov for yderligere afklaring, navnlig i de tilfælde, hvor medlemsstater har bekendtgjort, at de vil indføre nye former for regulering af erhverv efter afslutningen af arbejdet;

Regulering af erhverv i Den Europæiske Union og status for gennemførelsen af artikel 59 direktiv 2005/36/EF

1.  understreger, at lovregulerede erhverv spiller en afgørende rolle i EU's økonomi, idet de tegner sig for en betydelig del af beskæftigelsesgraden samt for arbejdskraftens bevægelighed og den merværdi, der skabes i Unionen; mener endvidere, at professionelle tjenester af høj kvalitet og effektive lovgivningsmæssige rammer er af afgørende betydning for bevarelsen ag EU's økonomiske, sociale og kulturelle model og for en styrkelse af EU's konkurrenceevne for så vidt angår vækst, innovation og jobskabelse;

2.  minder om, at der er mere end 5 500 lovregulerede erhverv i EU med store variationer mellem medlemsstaterne, hvilket svarer til 22 % af arbejdsstyrken i alle sektorer, som f.eks. sundhedstjenester og sociale tjenester, tjenesteydelser til virksomheder, bygge- og anlægssektoren, netværkstjenesteydelser, transport, turisme, ejendomsmarked, offentlige tjenesteydelser og uddannelse;

3.  glæder sig over Kommissionens initiativ med hensyn til vejledning af medlemsstaterne i forbindelse med den gensidige evaluering, herunder tilrettelæggelse af indgående drøftelser med de nationale myndigheder, og påpeger også behovet for, at nationale myndigheder inddrager alle berørte parter for at indsamle relevante oplysninger om konsekvenserne af sådanne bestemmelser;

4.  mener, at Kommissionens meddelelse af 10. januar 2017 kan hjælpe medlemsstaterne med bedre at regulere liberale tjenesteydelser og til at udveksle bedste praksis med henblik på at forstå de reguleringsmæssige valg i andre medlemsstater under hensyntagen til, at nogle medlemsstater har indført en mere intensiv statslig regulering af erhverv end andre; understreger imidlertid behovet for en vurdering af kvaliteten af reguleringer, da der er behov for mere end blot en økonomisk analyse for at foretage en holistisk vurdering af resultaterne af de reguleringsmæssige rammer i de enkelte medlemsstater;

5.  beklager, at nogle medlemsstater har forsømt at meddele oplysninger om de erhverv, de regulerer, og om kravene for adgang til disse erhverv; opfordrer medlemsstaterne til i væsentlig grad at forbedre meddelelsesproceduren i forbindelse med direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer;

6.  understreger, at en styrkelse af gennemsigtigheden og sammenligneligheden af de nationale krav om adgang til eller udøvelse af lovregulerede erhverv kunne skabe større erhvervsmæssig mobilitet, og at alle nationale krav i overensstemmelse med direktiv 2005/36/EF således bør meddeles og gøres offentligt tilgængelige i databasen for lovregulerede erhverv på en klar og let forståelig måde;

7.  anerkender de forbedringer, som Kommissionen har foretaget af databasen over lovregulerede erhverv, herunder oprettelsen af et interaktivt kort, der giver borgerne mulighed for at kontrollere de professionelle adgangskrav i hele EU og lettere at visualisere, hvilke erhverv der er lovregulerede i en given medlemsstat; opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre databasen over lovregulerede erhverv med henblik på at fremme en rettidig og nøjagtig meddelelse af oplysninger fra de kompetente myndigheder og således øge gennemskueligheden for EU-borgerne;

8.  noterer sig forskellene mellem medlemsstaterne, hvad angår antallet af lovregulerede erhverv og omfanget af aktiviteter, der er omfattet af lignende erhverv, hvilket forklarer de forskellige metoder til regulering af erhverv, som er valgt af den enkelte medlemsstat; opfordrer Kommissionen til at forbedre sammenligneligheden af de forskellige erhverv og fastlægge en række fælles aktiviteter for hvert indberettet erhverv i databasen med henblik på at fremme frivillig harmonisering i hele EU;

9.  beklager, at en række medlemsstater ikke har forelagt en national handlingsplan (NAP) som krævet i direktiv 2005/36/EF og opfordrer disse medlemsstater til at gøre dette uden unødig forsinkelse; bemærker, at grundigheden, ambitionsniveauet og detaljeringsgraden i de indsendte nationale handlingsplaner varierer;

10.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre artikel 59 direktiv 2005/36/EF og til at intensivere deres bestræbelser på at sikre større gennemsigtighed i reguleringen af erhverv, idet dette er afgørende for mobiliteten for fagfolk i hele EU, da det kun er med fuldstændige oplysninger fra alle medlemsstater, at der kan fås et fuldstændigt billede af de erhverv, der er reguleret på nationalt plan eller EU-plan;

11.  beklager, at visse medlemsstater ikke har rådført sig med de relevante interessenter på en passende måde under udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner; mener, at det er er nødvendigt med en gennemsigtig informationsstrøm mellem offentlige institutioner og interessenter for effektivt at løse de problemer og udfordringer, som erhvervene står over for; opfordrer til en bredere inddragelse af alle interessenter i fremtiden, ikke kun med henblik på udarbejdelse af de nationale handlingsplaner, men også før reformen af reguleringen af erhverv med henblik på at give alle berørte parter mulighed for at fremlægge deres synspunkter.

12.  understreger, at en effektiv regulering af erhverv bør være til gavn for både forbrugere og fagfolk; minder om, at det står medlemsstaterne frit for at indføre nye bestemmelser eller at ændre eksisterende regler, der begrænser adgangen til eller udøvelse af lovregulerede erhverv, som afspejler deres vision for samfundet og deres socioøkonomiske forhold, så længe disse er begrundet ud fra mål af almen interesse; mener, at regulering af liberale erhverv, der er proportionel og tilpasset til markedsrealiteterne, kan føre til en forbedret markedsdynamik, lavere priser for forbrugerne og en forbedret brancheeffektivitet;

13.  mener samtidig, at diskriminerende, uberettigede og urimelige krav kan være særligt urimelige for især unge fagfolk, og at de kan hæmme konkurrencen og have en negativ indvirkning på modtagerne af tjenesteydelser, bl.a. forbrugere;

14.  anerkender den rolle, som reguleringen af erhverv spiller med hensyn til at opnå et højt niveau for beskyttelse af offentlige interesser, både dem, der udtrykkeligt er nævnt i traktaten, såsom den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, og dem, der udgør et tvingende alment hensyn, herunder dem, der er anerkendt i Domstolens praksis, såsom bevarelsen af den finansielle balance i de sociale sikringsordninger, beskyttelsen af forbrugerne, tjenestemodtagerne og arbejdstagerne, en forsvarlig retspleje, retfærdige handelstransaktioner, bekæmpelsen af bedrageri og imødegåelsen af skattesvig og skatteundgåelse, skattekontrollens effektivitet, vejtransportsikkerhed, sikring af kvaliteten af håndværkspræget arbejde, fremme af forskning og udvikling, beskyttelse af miljøet og bymiljøet, dyresundheden, intellektuelle ejendomsrettigheder, bevarelsen af den nationale historiske og kunstneriske arv samt social- og kulturpolitiske målsætninger; anerkender medlemsstaternes skønsmargin ved fastsættelsen af måderne for opnåelse af det ovennævnte i overensstemmelse med principperne om ikke-diskriminering og proportionalitet;

15.  bemærker, at i betragtning af risiciene for forbrugere, erhvervsudøvere eller tredjepart kan medlemsstaterne kun forbeholde bestemte aktiviteter til kvalificerede fagfolk, hvor der navnlig ikke findes mindre indgribende midler til at nå det samme resultat; fremhæver, at i sådanne tilfælde skal fagspecifikke regler sikre et effektivt tilsyn med den retmæssig udøvelse af de regulerede erhverv, og, hvor det er relevant, med dets etiske regler;

16.  anerkender i denne sammenhæng forbindelsen mellem forslaget til den proportionalitetstest, der fastlægger regler vedrørende en fælles ramme for gennemførelsen af proportionalitetsvurderinger forud for indførelse af nye eller ændring af gældende foranstaltninger for lovregulerede erhverv, og anbefalingerne til reformer, der er baseret på en vurdering af de nationale reguleringer i syv sektorer; opfordrer medlemsstaterne til at vurdere og om nødvendigt at tilpasse deres regulering af erhverv i overensstemmelse med specifikke anbefalinger til reformer;

17.  understreger, at anbefalinger til reform ikke kan erstatte håndhævelsesforanstaltninger, og opfordrer Kommissionen til som traktatens vogter at skride til handling og indlede overtrædelsesprocedurer, når den konstaterer diskriminerende, uberettiget eller uforholdsmæssig regulering;

Nytten af indikatoren til vurdering af begrænsninger og behovet for at fremme et højt kvalitetsniveau for tjenesteydelser i Europa

18.  tager til efterretning, at Kommissionen har udarbejdet en ny indikator til vurdering af begrænsninger og glæder sig over forbedringen i forhold til OECD's eksisterende indikator for regulering af produktmarkederne for så vidt angår den detaljerede analyse af de berørte sektorer;

19.  understreger, at denne indikator, der viser den samlede reguleringsgrad i medlemsstaterne udelukkende på grundlag af de kvantitative oplysninger vedrørende eksisterende hindringer for fri bevægelighed, bør betragtes som et rent vejledende redskab og ikke som et redskab, der gør det muligt at drage konklusioner om, hvorvidt en strengere regulering i visse medlemsstater er uforholdsmæssig;

20.  minder om, at den samlede analyse af virkningen af reguleringerne i medlemsstaterne ikke blot bør være underlagt en kvantitativ, men også en kvalitativ vurdering, der omfatter mål af almen interesse og kvaliteten af den leverede tjeneste, herunder eventuelle indirekte fordele for borgerne og arbejdsmarkedet; bemærker, at indikatoren til vurdering af begrænsninger er ledsaget af yderligere analyse, der giver supplerende oplysninger om virkelighedens verden, og opfordrer medlemsstaterne til at overveje denne indikator sammen med kvalitative oplysninger med henblik på at sammenligne deres præstationer i de udvalgte erhvervssektorer;

Fremtiden for lovregulerede erhverv

21.  understreger, at der ud over en effektiv retlig ramme i EU og i medlemsstaterne er behov for effektive og samordnede politikker til at støtte fagfolk i EU og til at styrke konkurrenceevnen, innovationskapaciteten og kvaliteten af de liberale erhverv i EU;

22.  understreger, at fagfolk kan udøve lovregulerede erhverv enten som fysiske personer eller som juridiske personer i form af en erhvervsmæssig virksomhed, og at begge perspektiver er vigtige i forbindelse med gennemførelsen af nye politikker; er på denne baggrund overbevist om, at økonomiske værktøjer bør kombineres med politikker, der tager sigte på at styrke iværksætteri og den menneskelige kapital i de liberale erhverv;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med de faglige organisationer inden for deres respektive kompetenceområder på passende vis at følge op på anbefalingerne fra arbejdsgruppen om "Bolstering the Business of Liberal Professions";

24.  fremhæver vigtigheden af uddannelse, kompetenceudvikling og undervisning i iværksætteri for at sikre, at erhvervsudøvere i EU fortsat er konkurrencedygtige og i stand til at klare de gennemgribende forandringer, der påvirker de liberale erhverv som følge af innovation, digitalisering og globalisering; understreger, at der er en tæt forbindelse mellem en fagpersons kundskaber og kvaliteten af den tjeneste, der ydes; bemærker den vigtige rolle, der skal spilles af de højere uddannelses- og forskningsinstitutioner i denne henseende, herunder gennem projekter om digitale færdigheder;

25.  påpeger, at der er behov for bedre sammenlignelighed af de erhvervsmæssige kvalifikationer for at øge ensartetheden af kvalifikationsbeviserne i hele EU og skabe mere lige vilkår for unge nyuddannede, der får adgang til erhvervene, og derved fremme deres mobilitet i EU;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte en grundig markedsanalyse med henblik på at sikre en hurtigere tilpasning af udbydere af tjenesteydelser til markedets behov, samt til at udvikle politikker for at gøre EU's liberale tjenesteydelser globalt konkurrencedygtig i de kommende årtier;

Innovation og digitalisering i de liberale erhverv

27.  bemærker, at videnskabelige fremskridt, teknologisk innovation og digitalisering har en betydelig indvirkning på liberale erhverv og giver nye muligheder for fagfolk, men også udfordringer for arbejdsmarkedet og kvaliteten af tjenesterne;

28.  glæder sig over, at Kommissionen anerkender behovet for at overveje virkningen af nye teknologier inden for liberale erhverv, især for advokater og revisorer, hvor procedurerne kan forbedres; bemærker navnlig, at der skal lægges stor vægt på de risici, der kan være forbundet med en sådan omstilling, for modtagere af tjenesteydelser, herunder forbrugerne, idet de ikke bør afskæres fra de nye teknologier;

29.  understreger, at det er usandsynligt, at nye teknologier vil erstatte mennesker, når der skal træffes etiske og moralske beslutninger; påpeger i denne forbindelse, at reglerne om organiseringen af erhvervene, herunder regler om overvågning af offentlige organer eller faglige sammenslutninger kan spille en vigtig rolle og bidrage til at sikre en mere retfærdig fordeling af fordelene ved digitalisering; bemærker, at markedsdrevne mekanismer på visse områder som f.eks. feedback fra forbrugerne også kan bidrage til at forbedre kvaliteten af en bestemt tjeneste;

30.  understreger, at forordningerne om liberale tjenesteydelser skal være egnede til formålet og bør revideres regelmæssigt for at tage hensyn til den tekniske innovation og digitalisering;

31.  opfordrer Kommissionen til fortsat at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om status vedrørende medlemsstaternes overholdelse af direktiv 2005/36/EF;

°

°  °

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
• [2]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0237.
• [3]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0271.
• [4]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0040.
• [5]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	4.12.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 2 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pascal Arimont, Dita Charanzová, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Pascal Durand, Evelyne Gebhardt, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Nosheena Mobarik, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Igor Šoltes, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Biljana Borzan, Birgit Collin-Langen, Kaja Kallas, Roberta Metsola, Lambert van Nistelrooij, Sabine Verheyen
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Jonathan Bullock, Rupert Matthews, Bogdan Brunon Wenta, Flavio Zanonato

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

32	+
ALDE ECR EFDD PPE   S&D   Verts/ALE	Dita Charanzová, Kaja Kallas Daniel Dalton, Rupert Matthews, Nosheena Mobarik, Anneleen Van Bossuyt Marco Zullo Pascal Arimont, Birgit Collin-Langen, Lara Comi, Antonio López-Istúriz White, Roberta Metsola, Jiří Pospíšil, Andreas Schwab, Ivan Štefanec, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Lambert van Nistelrooij Biljana Borzan, Sergio Gaetano Cofferati, Nicola Danti, Evelyne Gebhardt, Sergio Gutiérrez Prieto, Liisa Jaakonsaari, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler, Flavio Zanonato Pascal Durand, Igor Šoltes

2	-
EFDD ENF	Jonathan Bullock Mylène Troszczynski

2	0
EFDD GUE	Robert Jarosław Iwaszkiewicz Dennis de Jong

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller: