Procedure : 2017/2086(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0403/2017

Indgivne tekster :

A8-0403/2017

Forhandlinger :

PV 15/01/2018 - 18
CRE 15/01/2018 - 18

Afstemninger :

PV 16/01/2018 - 5.5
CRE 16/01/2018 - 5.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0005

BETÆNKNING     
PDF 464kWORD 76k
18.12.2017
PE 610.804v02-00 A8-0403/2018

om kvinder, ligestilling og klimaretfærdighed

(2017/2086(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Ordfører for udtalelse: Linnéa Engström

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om kvinder, ligestilling og klimaretfærdighed

(2017/2086(INI))

Europa-Parlamentet

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder vedtaget den 10. december 1948 og til FN’s menneskerettighedskonventioner og de valgfrie protokoller hertil,

–  der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til Beijingerklæringen fra 1995 og Beijinghandlingsprogrammet fra fjerde verdenskonference, navnlig dets kritiske område K (kvinder og miljøet),

  der henviser til den demografiske efterforskning af klimatilpasning, der er udarbejdet af De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA), som kombinerer befolkningsdata med geografien for klimafarer og giver et politisk redskab til nedbringelse af katastroferisici,

  der henviser til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD), som trådte i kraft i december 1996, og navnlig artikel 5 i konventionens almindelige bestemmelser,

–  der henviser til den 18. partskonference (COP 18) under FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) i Doha, Qatar, fra den 26. november til den 8. december 2012 (afgørelse 23/CP.18),

–  der henviser til den 20. partskonference (COP 20) under UNFCCC i Lima, Peru, fra den 1. til den 12. december 2014, og navnlig til Lima-arbejdsprogrammet om køn (afgørelse 18/CP.20),

–  der henviser til den 21. partskonference (COP 21) under UNFCCC i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

  der henviser til artikel 8 i Parisaftalen,

–  der henviser til den 22. partskonference (COP 22) under UNFCCC i Marrakesh, Marokko, fra den 7. til den 18. november 2016, og dens afgørelse om køn og klimaændringer, der udvider Lima-arbejdsprogrammet om køn (afgørelse 21/CP.22),

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i september 2015, og som trådte i kraft den 1. januar 2016, og navnlig målene for bæredygtig udvikling 1, 4, 5 og 13

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 35/20 af 22. juni 2017 om menneskerettigheder og klimaændringer,

–  der henviser til artikel 2, 3.2 og 3.5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. juni 2012 om "Ligestilling og miljøet: bedre beslutningstagning, kvalifikationer og konkurrenceevne inden for politikken for modvirkning af klimaændringer i EU",

–  der henviser til EU's ligestillingshandlingsplan 2016-2020, vedtaget af Rådet den 26. oktober 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2014 om FN’s konference om klimaændringer 2014 (COP 20) i Lima, Peru(1),

–  der henviser til sin betænkning af 14. oktober 2015 "På vej til en ny international klimaaftale i Paris”(2),

  der henviser til sin beslutning af 20. april 2012 om kvinder og klimaændringer (2011/2197)(3),

–   der henviser til "Position Paper on the 2015 New Climate Agreement", der blev offentliggjort den 1. juni 2015 af organisationen Women and Gender Constituency(4),

–  der henviser til Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders (EIGE's) rapport den 26. januar 2017 med titlen "Gender in environment and climate change”(5),

–  der henviser til Genèvetilsagnet for menneskerettigheder i klimaindsatsen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling samt udtalelsen fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget (A8-0403/2017),

A.  der henviser til, at klimaændringer forekommer globalt, men har en større ødelæggende virkning i de lande og lokalsamfund, der er mindst ansvarlige for den globale opvarmning; der henviser til, at virkningerne er større for de befolkningsgrupper, som er mest afhængige af naturressourcer til opretholdelse af deres livsgrundlag, og/eller som har mindst kapacitet til at reagere på naturkatastrofer såsom tørke, jordskred, oversvømmelser og orkaner; der henviser til, at unge med færre finansielle ressourcer til at tilpasse sig vil blive hårdest ramt og lide under indvirkningerne af klimaændringerne;

B.  der henviser til, at indvirkningerne af klimaændringerne opleves forskelligt af kvinder og mænd; der henviser til, at kvinder er mere sårbare og udsat for større risici og byrder af forskellige grunde, der strækker sig fra ulige adgang til ressourcer, uddannelse, jobmuligheder og jordrettigheder til sociale og kulturelle normer og deres forskellige tværgående erfaringer;

C.  der henviser til, at kvinder er særligt sårbare over for klimaændringer og oplever virkningerne heraf uforholdsmæssigt på grund af deres sociale funktioner, som f.eks. at sørge for vand, fødevarer og brændbare materialer til familie og omsorg for andre; der henviser til, at kvinder er ansvarlige for mere end 70 % af opgaver med og forvaltning af vand på verdensplan; der henviser til, at i de regioner, der er mest påvirket af klimaændringerne, arbejder 70 % af alle kvinder i landbrugssektoren, selv om de sjældent deltager i udviklingen af klimapolitikkerne;

D.  der henviser til, at FN skønner, at 781 millioner mennesker over 15 år, heraf næsten to tredjedele af dem kvinder, fortsat er analfabeter(6), selv om adgang til information og uddannelse gennem egnede kommunikationskanaler er helt afgørende for at sikre kvinders selvstændighed, navnlig i forbindelse med katastrofer;

E.  der henviser til, at kvinder i landbrugssektoren i Afrika producerer mere end 90 % af basisfødevarerne, og samtidig ejer de kun ejer ca. 1 % af agerjorden;

F.  der henviser til, at katastrofer har en stor indvirkning på uddannelse, sundhed, strukturel fattigdom og fordrivelse af befolkningen;

G.  der henviser til, at FN anslår, at 70 % af de 1,3 milliarder mennesker, der lever i fattigdom i verden, er kvinder; der henviser til, at de fattige oftere lever i marginalområder, der er sårbare over for oversvømmelser, stigende vandstand og storme; der henviser til, at kvinder og børn er 14 gange mere tilbøjelige til at dø i forbindelse med naturkatastrofer end mænd;

H.  der henviser til, at klimaændringerne forværrer uligheden mellem kønnene i henseende til forskelsbehandling, sundhedstrusler, tab af levebrød, fordrivelse, migration, fattigdom, menneskehandel, vold, fødevareusikkerhed og adgang til infrastruktur og basale tjenester; der henviser til, at der er behov for en kønstransformativ tilgang, som forbinder analysen af klimaindvirkninger med en kritisk refleksion over forbrugsmønstre og deres indvirkning på klimaændringer;

I.  der henviser til, at kvinders lige deltagelse i beslutningsprocesser og arbejdsmarked forstærker ulighederne og ofte hindrer kvinder i at kunne bidrage til og deltage i klimapolitisk beslutningstagning, planlægning og gennemførelse i fuldt omfang; der henviser til, at kvinder ikke kun er ofre, men effektive drivkræfter bag forandring ved at udvikle modvirknings- og tilpasningsstrategier i deres lokalsamfund og i beslutningstagende stillinger og skal styrkes i at gøre dette;

J.  der henviser til, at Beijing-handlingsplanen fra 1995 klart definerer sammenhængen mellem køn, miljø og bæredygtig udvikling, og fremhævdede, at kvinder har en strategisk rolle at spille i udviklingen af bæredygtige og økologiske bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, herunder nødvendigheden af, at kvinder deltager på lige fod i beslutningstagningen om miljø på alle niveauer;

K.  der henviser til, at artikel 5 i de generelle bestemmelser i FN's ørkenkonvention anerkender kvindernes rolle i landdistrikterne og i de regioner, der er mest berørt af ørkendannelse og tørke og tilskynder til ligelig deltagelse af både mænd og kvinder i bekæmpelsen af ørkendannelse og virkningerne af tørke;

L.  der henviser til, at kønsbalance og reel deltagelse af kvinder i enhver proces i sidste ende afhænger af at rette op på de strukturelle årsager til kønsbestemt ulighed;

M.  der henviser til, at parterne i UNFCCC på COP18 (afgørelse 23/CP.18) vedtog et mål om at opnå ligevægt mellem kønnene i organer oprettet i henhold til konventionen og Kyotoprotokollen for at forbedre kvinders deltagelse, sikre en mere effektiv klimaændringspolitik, der forholder sig ligeligt til mænds og kvinder behov, og følge fremskridtene med virkeliggørelse af målet om ligevægt mellem kønnene ved at fremme en kønsspecifik klimapolitik;

N.  der henviser til, at kvinder stadig er underrepræsenteret i beslutningsorganer vedrørende klimaændringer på nationalt plan i EU-medlemsstaterne, men ikke i Kommissionens relevante generaldirektorater, såsom GD for Klima og GD for Energi, hvor 40 % af stillingerne er besat af kvinder;

O.  der henviser til, at Lima-arbejdsprogrammet om ligestilling, der blev vedtaget på COP 20 (afgørelse18/CP.20), opfordrer parterne til at fremme ligestilling mellem kønnene i deres repræsentation og fremme kønssensitivitet i udviklingen og gennemførelsen af klimapolitik; der henviser til, at parterne opfordres til at støtte uddannelse og oplysningskampagner for kvindelige og mandlige delegerede om spørgsmål vedrørende ligestilling og klimaændringer;

P.  der henviser til, at Parisaftalen (COP 21) fastsætter, at parterne skal tage hensyn til deres respektive forpligtelser med hensyn til bl.a. menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene, når de iværksætter tiltag for at imødegå klimaændringer i deres gennemførelse af aftalen;

Q.  der henviser til, at mekanismer til finansiering af foranstaltninger til tilpasning til afhjælpning af tab og skader eller klimafremkaldt fordrivelse vil være ineffektive, medmindre de omfatter kvinders fulde deltagelse i udformningen, beslutningstagningen og gennemførelsen, herunder deltagelse af kvinder, der er græsrødder; der henviser til, at hvis kvinders viden, herunder lokales og indfødtes viden, tages i betragtning, kan det føre til fremskridt inden for katastrofehåndtering, fremme biodiversiteten, forbedre vandforvaltningen, forbedre fødevaresikkerheden, forebygge ørkendannelse, beskytte skovene, sikre en hurtig overgang til vedvarende energiteknologier og understøtte folkesundheden;

R.  der henviser til, at parterne i Parisaftalen har erkendt, at klimaændringer er et fælles problem for menneskeheden; der henviser til, at parterne bør respektere, fremme og tage hensyn til deres respektive forpligtelser, når de håndterer klimaændringerne, med hensyn til menneskerettigheder, retten til sundhed, oprindelige folks rettigheder, lokalsamfund, migranter, børn, handicappede, personer i sårbare situationer og retten til udvikling samt ligestillingen mellem kønnene, styrkelse af kvinders indflydelse og status samt lighed mellem generationerne;

S.  der henviser til, at klimaretfærdighed sammenknytter menneskerettigheder og udvikling ved at beskytte rettighederne for de mest sårbare og sikre en lige fordeling af byrderne og fordelene ved klimaændringerne og dens konsekvenser;

T.  der henviser til, at sammenhængen mellem ligestilling og virkeliggørelsen af alle målene for bæredygtig udvikling anderkendes i FN's mål for bæredygtig udvikling, herunder mål 13 om klimaforandringer, hvilket vil give mulighed for at tage fat på de grundlæggende årsager til kvinders svagere socioøkonomiske stilling kvinder og dermed styrke deres modstandsdygtighed over for klimaændringer;

U.  der henviser til, at virkningerne af klimaændringerne i regioner såsom Afrika syd for Sahara og Sydasien kan tvinge mere end 100 mio. mennesker ud i ekstrem fattigdom senest i 2030 og derved give næring til konflikter og fordrivelse; der henviser til, at UNCCD anslår, at 135 millioner mennesker vil kunne blive drevet på flugt i 2045 som følge af ørkendannelse; der henviser til, at FN's Internationale Organisation for Migration i sin vurdering af beviser bemærker, at i 2050 kan antallet af mennesker, der er blevet fordrevet af klimatiske årsager, variere mellem 25 millioner og 1 milliard, med 200 millioner som det mest citerede skøn;

V.  der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder, social retfærdighed og retten til udvikling er uløseligt forbundet med begrebet klimaretfærdighed; der henviser til, at selv om de klimaændringer, der rammer hårdest, påvirker samfundet som helhed, navnlig kvinder, som er hårdest ramt af klimaforanlediget fordrivelse;

W.  der henviser til, at klimaændringer øger hyppigheden og omfanget af naturkatastrofer, der kan resultere i tab af ejendom, tab af indkomstskabende aktiviteter, tab af adgang til grundlæggende sundhedsydelser og en øget risiko for kønsbaseret vold; der henviser til, at kvinders evne til at håndtere virkningerne af naturkatastrofer ofte er hæmmet af eksisterende uligheder; der henviser til, at klimaforandringer sandsynligvis vil forværre sådanne uligheder, skabe yderligere sårbarheder og fordrivelse;

X.  der henviser til, at mange af disse indvirkninger stadig kan forhindres ved at gennemføre en hurtig, inkluderende og kønsspecifik udviklingsdagsorden med fokus på modvirkning af og tilpasning til de ændrede klimabetingelser;

Y.  der henviser til, at virkningerne af klimaændringerne forventes at give anledning til fordrivelse af mennesker, som ikke passer ind i parametrene for de nuværende internationale rammer; der henviser til, at håndtering af fordrivelse, der er forårsaget af klimaet, vil blive en udfordring af afgørende betydning, hvilket kræver en kompleks og omfattende global strategi, der bunder i respekten for menneskerettigheder;

Z.  der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråds vedtagelse i 2017 af dokumentet ”Key Messages on Human Rights and Climate Change” er et betydeligt skridt fremad i forhold til at håndtere de negative konsekvenser for at menneskerettigheder kan udøves fuldt ud og effektivt; der henviser til, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Parisaftalen giver verdens ledere et tværgående normative fundament for at udvikle en ramme, der effektivt kan tackle fordrivelse, der er forårsaget af klimaet, ved at bygge videre på eksisterende FN-instrumenter;

AA.  der henviser til, at EU har en klar retlig ramme, der forpligter det til at respektere og fremme ligestilling mellem kønnene og menneskerettigheder i dets interne og eksterne politikker; der henviser til, at EU's klimapolitik kan have en betydelig indvirkning på beskyttelsen af menneskerettighederne og fremme af kønsspecifikke klimapolitikker på globalt plan;

AB.  der henviser til, at EU i overensstemmelse med den kompetence, der er tildelt i henhold til traktaterne, effektivt kan forbedre retlige og politiske rammer til støtte for klimaretfærdighed og deltage aktivt i udviklingen af en international ramme til beskyttelse af menneskerettighederne for personer, der er blevet fordrevet som en følge af klimaet; bemærker, at EU og medlemsstaterne har forpligtet sig til at integrere et kønsaspekt i den fremtidige globale aftale om sikker, velordnet og ordentlig migration;

AC.  der henviser til, at konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling ikke indeholder kategorien "klimaflygtninge";

1.  anerkender, at ligestilling mellem kønnene er en forudsætning for bæredygtig udvikling og forvaltningen af klimaudfordringerne; understreger, at kvinder ikke kun er ofre, men også stærke drivkræfter bag forandring, der på grundlag af fuld deltagelse, kan udforme og gennemføre effektive strategier og/eller løsninger i forhold til tilpasning og modvirkning og kan opbygge en modstandsdygtighed over for klimaændringer som en følge af deres forskellige erfaringer og praktiske viden på tværs af sektorer, lige fra landbrug, skovbrug og fiskeri til energiinfrastrukturer og bæredygtige byer;

2.  bemærker, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i landdistrikterne omfatter et bredt spektrum af job, der rækker ud over det traditionelle landbrug, og understreger i denne forbindelse, at kvinder i landdistrikterne kan være drivkræfter bag forandringer i retning af bæredygtigt og miljømæssigt forsvarligt landbrug og kan spille en vigtig rolle i skabelsen af grønne arbejdspladser;

3.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte programmer, hvor indførelse af moderne teknologi og knowhow kan bidrage til, at samfund og regioner i udviklingslandene tilpasser sig klimaændringerne, alt imens der arbejdes med kvinder, som udgør 70 % af arbejdsstyrken i landbruget i katastrofetruede lande;

4.  er overbevist om, at styrkelse af kvinder i landdistrikterne er afgørende, for så vidt angår adgang til jord, kreditter og bæredygtige landbrugsmetoder i at opbygge modstandsdygtighed over for klimaændringer, herunder beskyttelse af økosystemer, vandressourcer og jordens frugtbarhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre disse aspekter i deres udviklingspolitikker, herunder gennem offentlige investeringsplaner og ved at støtte ansvarlige private investeringer ved at benytte rammer såsom FN's Global Compacts vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder og UNCTAD's handlingsplan for investeringer i målene for bæredygtig udvikling;

5.  anerkender, at kvinder og piger er de bedste kilder til viden om deres egne forhold og behov og derfor bør høres i alle spørgsmål, som vedrører dem; bemærker, at kvinder ifølge Det Europæiske Ligestillingsinstitut statistisk set er mere bekymrede over klimaændringer; anerkender, at kvinder som iværksættere, ledere, organisatorer, lærere og omsorgspersoner igennem århundreder har fundet måder i vanskelige situationer til at opfylde behovene hos deres familier og ligeledes har et enormt potentiale for at være innovatorer i fremtiden;

6.  opfordrer Kommissionen til at tage de sociale og miljømæssige virkninger af dens handels- og udviklingspolitikker, herunder indvirkningen af dens foranstaltninger vedrørende kvinder, i betragtning; opfordrer endvidere Kommissionen til at insistere på bindende status for sociale og miljømæssige normer i kapitlerne om bæredygtig udvikling i handelsaftaler, som den forhandler, og til at anvende sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse;

7.  anerkender, at udviklingspolitik inden for sundhed, uddannelse og styrkelse, i tillæg til miljøpolitik, er afgørende for bæredygtig udvikling og for i sidste ende at løse klimaændringer; anerkender, at de måder, som disse politikker indarbejdes på for at håndtere de voksende tendenser såsom byudvikling, i høj grad vil påvirke klimaændringerne;

8.  påpeger, at mål 13 for bæredygtig udvikling ("træffe hasteforanstaltninger for at bekæmpe klimaforandringerne og deres konsekvenser") tager fat på kvinders deltagelse i klimatiltag med et mål (13b), der fastsætter: "fremme mekanismer, der kan øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning i forbindelse med klimaforandringer i de mindst udviklede lande, herunder med fokus på kvinder, unge samt lokale og marginaliserede samfund";

9.  beklager, at alle bidrag til arbejdet med kønsroller af parter i UNFCCC er frivillige; opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at gentage deres støtte til udvikling, vedtagelse og finansiering af UNFCCC ligestillingshandlingsplanen, suppleret med et globalt og flerårigt arbejdsprogram, der omfatter finansiering, prioriterede indsatsområder, tidsplaner, centrale resultatindikatorer, en definition af de ansvarlige aktører og opfølgnings- og revisionsmekanismer;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gå forrest med et godt eksempel og vedtage mål og frister for at nå målet om ligestilling mellem kønnene i delegationerne til UNFCCC;

11.  understreger behovet for at træffe midlertidige særforanstaltninger med henblik på at fremme målet om ligestilling i formelle og uformelle organer, der er oprettet i henhold til UNFCCC og Kyoto-protokollen og at indføre en mekanisme til at sanktionere regionale grupper og valgkredse, der ikke respekterer princippet om paritet ved udnævnelser;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse med EU's forpligtelser i forbindelse med ligestilling mellem kønnene og menneskerettigheder at sikre, at efterfølgende nationalt bestemte EU-bidrag konsekvent omfatter rapportering om ligestilling mellem kønnene og menneskerettighedsdimensioner;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at overholde afgørelse 21/CP.22 om ligestilling og klimaændringer, som "opfordrer parterne til at udpege og yde støtte til et nationalt kontaktpunkt for ligestillingsspørgsmål for klimaforhandlingerne, gennemførelse og overvågning” og til at yde støtte til lokale kontaktpunkter i tredjelande og/eller partnerlande;

14.  anerkender, at kvinder ikke kun udfører størstedelen af ubetalt husholdning- og omsorgsarbejde, men også træffer de fleste beslutninger om forbrug i hverdagen, og at de derfor, hvis de modtager korrekte oplysninger og valgmuligheder, kan påvirke bæredygtighed gennem deres valg; bemærker, at forskning f.eks. har vist, at ved at vælge lokale fødevareprodukter kan forbrugerne reducere deres drivhusgasemissioner med op til 5 %;

15.  minder om sin beslutning af 16. november 2011 om klimakonferencen i Durban (COP 17)(7) og af den forpligtelse, der blev indgået her, til at stræbe efter kvindelig repræsentation på mindst 40 % i alle relevante organer for klimafinansiering;

16.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at vedtage en kønsspecifik, menneskerettighedsbaseret tilgang i arbejdet i Warszawa-taskforcen om fordrivelse, der er bemyndiget af UNFCCC (COP 22), til at udarbejde henstillinger til integrerede tilgange for at undgå, minimere og afhjælpe fordrivelse som en følge af de skadelige virkninger af klimaændringer, og som anerkender, at kvinder og piger tilhører de mest sårbare grupper, der er fordrevet som en følge af klimaændringer og derfor er særligt sårbare over for menneskehandel og kønsbaseret vold;

17.  opfordrer Kommissionen til at integrere klimaforandringer i alle udviklingsprogrammer på alle niveauer; opfordrer endvidere til øget deltagelse af landbefolkningers og indfødte kvinder i beslutningsprocesser, planlægning og gennemførelse samt i udformningen af politikker og udviklingsprogrammer om klimaændringer;

18.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at sikre en kønsspecifik tilgang i sit arbejde på platformen om fordrivelse (Nanseninitiativet) og dens ”dagsorden for beskyttelse af fordrevne personer i forbindelse med katastrofer og klimaændringer";

19.  opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme nye finansieringsløsninger, der er revideret i opadgående retning, og yderligere midler, navnlig for så vidt angår tilpasning til aktiviteter, der direkte gavner kvinder, som ofte er mere sårbare over for indvirkningerne af klimaændringer;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle indikatorer og indsamle kønsopdelte data, når planlægning, gennemførelse, overvågning og evaluering af klimaændringspolitikker, -programmer og -projekter ved hjælp af redskaber som f.eks. kønsspecifikke analyser, konsekvensanalyser, kønsbudgettering og miljø- og kønsindeks, herunder gennem et styrket EIGE;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage til en global aftale for sikker, ordentlig og regelmæssig migration med henblik på at sikre klimaretfærdighed ved at anderkende klimaændring som en drivkraft for migration og ved at sørge for menneskerettighedsbaseret input og integrering af ligestilling mellem kønnene i hele aftalen, der er konsekvent med behovene hos mennesker, der er fordrevet som følge af klimaet;

22.  minder om det centrale tilsagn 4 i EU's tilsagn til det humanitære verdenstopmøde, nemlig at sikre, at planlægningen af humanitært arbejde, er kønsspecifik; opfordrer Kommissionen til at sikre, at denne forpligtelse afspejles i gennemførelsen af ECHO's ulykkesberedskabsprogram (DIPECHO) og handlingsplanen for resiliens i kriseudsatte lande (2013-2020) og resiliensmarkøren;

23.  fordømmer på det kraftigste brugen af seksuel vold mod fordrevne kvinder og migranter, der er kvinder; mener, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod migrantkvinder og piger, der er ofre for vold, under hele deres rejse ved at sikre, at de har adgang til psykologstøtte og lægehjælp;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at målrette de relevante programmer til de områder, der er ramt af katastrofer, til at intensivere deres bestræbelser på at yde bistand til disse regioner og til at gribe ind for at løse de problemer, der opstår som følge af katastrofer, med særlig opmærksomhed på situationen for kvinder og børn, der lider mest under følgerne af katastrofer;

25.  opfordrer alle aktører til at fremme kvinders indflydelse og opmærksomhed ved at forbedre deres viden om beskyttelse før, under og efter klimarelaterede katastrofer samt aktiv inddragelse i foregribelse af katastrofer, varslingssystemer og risikoforebyggelse, da dette er en vigtig del af deres rolle i forbindelse med opbygningen af resiliens i tilfælde af en katastrofe;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med civilsamfundets organisationer på stedet for at støtte, styrke og gennemføre overvågningsmekanismer i modtagelsescentre for fordrevne personer og migranter, der ikke har de nødvendige minimumsbetingelser for at forebygge kønsbaseret vold med henblik på at stoppe alle former for chikane af kvinder og piger;

27.  opfordrer Kommissionen til som led i sin udenrigspolitik til at arbejde sammen med civilsamfunds- og menneskeretsorganisationer om at sikre, at menneskerettighederne for flygtninge og fordrevne i modtagelsescentre overholdes, navnlig for så vidt angår sårbare kvinder og piger;

28.  anerkender mulighederne for at integrere afbødning af og tilpasning til klimaændringer og målene for økonomisk styrkelse af kvinder, navnlig i udviklingslandene; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i relevante projekter og mekanismer såsom FN's program for reduktion af emissioner fra skovrydning at undersøge, hvordan kvinder kan tilbydes muligheder for betalt beskæftigelse med udførelse af de miljømæssige tjenester, de i øjeblikket leverer på frivillig basis, f.eks. i forbindelse med genplantning af skov, skovrejsning på ryddede arealer og bevarelse af naturressourcer;

29.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at yde finansiering til delegerede kvinders uddannelse og deltagelse med henblik på yderligere at fremme kvinders repræsentation i forhandlingerne under UNFCCC; opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte netværket for kvindeorganisationer og civilsamfundets aktiviteter, hvad angår udviklingen og gennemførelsen af politikker til bekæmpelse af klimaændringer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kvinder deltager på lige fod i og er modtagere af alle klimaændringshøringer, programmer og finansiering, der er tilrettelagt med EU-midler på nationalt og lokalt plan;

30.  opfordrer Kommissionen og de GD’er, der er ansvarlige for ligestilling mellem kønnene, udvikling og energi samt klima, til at medtage ligestilling mellem kønnene på en struktureret og systematisk måde i deres klima- og energipolitikker for EU og ikke udelukkende fokusere på den eksterne dimension; opfordrer indtrængende navnlig GD for Retlige Anliggender og Forbrugere og GD for Internationalt Samarbejde og Udvikling (DEVCO) til at øge deres bevidsthed om og arbejde med ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse, da dette vedrører klimaretfærdighed; understreger nødvendigheden af, at GD for Klima (CLIMA) afsætter ressourcer til at besætte stillingen i et kontaktpunkt vedrørende ligestillingsspørgsmål; opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle princippet om klimaretfærdighed; understreger, at den største uretfærdighed, der vil ske, hvis vi undlader at imødegå klimaændringerne på effektiv vis, vil være de ødelæggende virkninger, som dette vil få på fattige lande og befolkninger, navnlig kvinder;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rapportere om indvirkningerne på køn og menneskerettigheder samt klimaindsats i deres universelle regelmæssige gennemgangsrapporter i FN's Menneskerettighedsråd;

32.  bemærker, at EU's finansielle tilsagn til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling er steget, men at den menneskelige ressourcekapacitet til at forvalte denne voksende mængde arbejde ikke er det; understreger, at EU er nødt til at udvise et stærkt institutionelt engagement i ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse i forhold til klimaændringer, navnlig som fastsat i de overordnede politikker for udviklingssamarbejde, dvs. målene for bæredygtig udvikling og EU's kønshandlingsplan;

33.  beklager, at ligestilling mellem mænd og kvinder samt klimaændringer ikke er et prioriteret område i EU's ligestillingshandlingsplan II og styrkelse af kvinders stilling; bemærker, at kønsspecifikke indikatorer ikke er blevet tilstrækkeligt udviklet eller integreret i resultatrapporteringen, og at intern ansvarlighed, og finansiering til ligestilling og styrkelse af kvinders position fortsat er svag; bemærker, at det mindste fremskridt er sket for mål 20 i EU's ligestillingshandlingsplan II om kvinders lige rettigheder til at deltage i og få indflydelse på beslutningstagningsprocesser vedrørende klima- og miljøspørgsmål og opfordrer Kommissionen til at øge indsatsen for at gennemføre dette mål; minder om, at EU's ligestillingshandlingsplan II har fremsat en udenrigspolitisk dagsorden i EU med fire tematiske søjler, herunder den horisontale søjle om omlægning af Kommissionens tjenestegrenes og EU-Udenrigstjenestens institutionelle kultur for mere effektiv levering af EU's forpligtelser til fuld overholdelse af princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder;

34.  erkender, at forbedringer af de tekniske retningslinjer ikke alene vil være tilstrækkeligt til at ændre EU's effektivitet inden for ligestilling og styrkelse af kvinders position;

35.  opfordrer til yderligere indførelse af begrebet klimaretfærdighed i form af globale CO2-kvoter, der opdeles pr. person og overvåges med en plan og mekanisme for kompensation fra dem, der overudnytter deres kvote til dem, der underudnytter deres;

36.  opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til at udarbejde en omfattende meddelelse med titlen "Ligestilling mellem kønnene og klimaændringer - opbygning af modstandsdygtighed og fremme klimaretfærdighed i afbødnings- og tilpasningsstrategier" med henblik på at håndtere dens stærke institutionelle engagement i ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og de nuværende svagheder i den institutionelle koordinering;

37.  opfordrer sine parlamentariske udvalg til at styrke integration af ligestillingsaspektet, når de arbejder inden for deres kompetenceområder med de tværgående spørgsmål om klimaforandringer, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder;

38.  understreger nødvendigheden af, at finansieringen af både tilpasning til klimaforandringerne og afbødning af deres virkninger tager hensyn til kønsaspektet; bifalder de seneste fremskridt inden for kønspolitik på området multilaterale finansieringsmekanismer; bifalder desuden den private sektors initiativer, der sigter på at øge virksomhedernes sociale ansvar ved at indføre en præmie for projekter, der opfylder kriterierne for bæredygtighed, herunder fremme af kvinders eksistensgrundlag og uddannelsesmuligheder; bemærker imidlertid, at det i henhold til FN's Udviklingsprogram (UNDP) kun er 0,01 % af al finansiering på verdensplan, der går til projekter, som omhandler både klimaændringer og kvinders rettigheder; opfordrer EU og dens medlemsstater til at sikre, at deres klimaændringsprogrammer opfylder de højeste internationale standarder for menneskerettigheder og ikke undergraver ligestilling mellem kønnene;

39.  mener, at de tre finansielle mekanismer i henhold til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), Den Grønne Klimafond, Den Globale Miljøfacilitet og Tilpasningsfonden, bør frigøre yderligere finansiering til en mere kønsspecifik klimainvesteringspolitik;

40.  opfordrer indtrængende navnlig EU til at gøre udviklingsbistanden betinget af inkludering af menneskerettighedsbaserede kriterier og til at opstille nye kønsspecifikke kriterier for klimapolitik;

41.  opfordrer til en kønsspecifik indsats for at sikre, at kvinder ikke kun opfattes som nogle, der nyder godt af klimaindsatsen, men også som iværksættere inden for ren energiteknologi; bifalder Kommissionens indkaldelse af forslag vedrørende kvinder og bæredygtig energi, der stiller 20 mio. EUR til rådighed for gennemførelse af aktiviteter til fremme af kvindelige iværksættere i sektoren for bæredygtig energi i udviklingslandene, og opfordrer Kommissionen til at forhøje dette beløb i fremtiden;

42.  opfordrer til uddannelse i ligestilling mellem kønnene for EU's ansatte, navnlig dem, der beskæftiger sig med udviklings- og klimapolitik;

43.  anmoder om, at klimaforårsagede fordrivelser tages alvorligt; er åben over for en drøftelse om fastsættelse af en bestemmelse om "klimamigration"; opfordrer til nedsættelse af et panel af eksperter, der skal undersøge dette spørgsmål på internationalt plan, og opfordrer til, at problematikken omkring klimamigration sættes på den internationale dagsorden; opfordrer til øget internationalt samarbejde med henblik på at sikre modstandsdygtighed over for klimaændringer;

44.  bifalder FN's kvindeflagskibsprogrammeringsinitiativer og den globale klimaalliances projekter og programmer, der skaber en tværgående sammenhæng mellem kønsaspektet og klimaændringer;

45.  bifalder det arbejde, som FN's særlige repræsentant om menneskerettigheder og miljø og FN's Menneskerettighedsråd udfører på dette område, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte disse bestræbelser, bl.a. gennem finansiel bistand;

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT C 289 af 9.8.2016, s. 27.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0359.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0145.

(4)

http://womengenderclimate.org/wp-content/uploads/2015/06/WGC_FINAL_1June.pdf

(5)

http://eige.europa.eu/rdc/eige-publications/gender-environment-and-climate-change

(6)

De Forenede Nationer, "The World's Women 2015”, https://unstats.un.org/unsd/gender/chapter3/chapter3.html

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0504.


UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (21.11.2017)

til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om kvinder, ligestilling og klimaretfærdighed

(2017/2086(INI))

Ordfører for udtalelse: Pier Antonio Panzeri

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948,

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og til Beijinghandlingsplanen,

–  der henviser til FN's vejledende principper om intern fordrivelse af 1998 og til De Forenede Nationers Menneskerettighedsråds udnævnelse af den særlige rapportør om menneskerettighederne for internt fordrevne personer i november 2016,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 35/20 af 22. juni 2017 om menneskerettigheder og klimaændringer,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, 

–  der henviser til erklæringen fra FN's konference i Stockholm om det menneskelige miljø i 1972 og FN's Rioerklæring om miljø og udvikling i 1992, 

–  der henviser til Genèvetilsagnet for menneskerettigheder i klimaindsatsen,

–  der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi,

–  der henviser til EU's ligestillingshandlingsplan 2016-2020, der blev vedtaget den 26. oktober 2015,

–  der henviser til FN's doktrin om "beskyttelsesansvar"; 

A.  der henviser til, at de negative virkninger af klimaændringerne kan medføre migrationsstrømme; der henviser til, at beskyttelse af mennesker, der er internt fordrevne på grund af miljømæssige årsager, ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed; der henviser til, at virkninger af klimaændringerne vil kunne mærkes endnu mere i de mindst udviklede lande, i de mest sårbare samfund og i følsomme øområder, som afhænger mest af naturressourcer for at have et levebrød eller har den mindste kapacitet og utilstrækkelige værktøjer til at tilpasse sig klimaændringerne, selv om det er verdens rigeste lande, der bærer det historiske ansvar for klimaændringerne;

B.  der henviser til, at kvinder er mere sårbare over for klimaændringer, idet kvinder tegner sig for 70 % af de 1,2 milliarder mennesker med en indtægt på mindre end én dollar om dagen; der henviser til, at klimaændringerne forværrer uligheden mellem kønnene i forhold til bl.a. menneskehandel; der henviser til, at kvinders begrænsede adgang til og kontrol over produktionsmidler og begrænsede rettigheder giver dem færre muligheder for at forme og øve indflydelse på politiske beslutninger, som det blev officielt anerkendt på den 13. partskonference om klimaændringer (COP 13), som blev afholdt på Bali i 2007;

C.  der henviser til, at der er en direkte forbindelse mellem klimaændringer og deres indvirkning på miljøforringelse, fødevare- og vandsikkerhed, adgang til naurressourcer, menneskers sundhed og migration, og at disse fænomener direkte eller indirekte truer den fulde udøvelse af menneskerettighederne, herunder retten til liv, vand og sanitet, fødevarer, sundhed og boliger; der henviser til, at klimaændringerne kan føre til økonomisk katastrofe og politisk og social ustabilitet, som kan føre til konflikter og klimaforanlediget fordrivelse og flugt; der henviser til, at udvindingsprojekter i naturområder af særlig interesse skader lokalsamfund og andre sårbare grupper, herunder kvinder, og forværrer klimaændringerne;

D.  der henviser til, at de negative virkninger af klimaændringer underminerer et lands udviklingsmuligheder og forbinder de allerede eksisterende kønsforskelle (der har talrige samfundsøkonomiske, institutionelle, kulturelle og politiske årsager). der henviser til, at klimaændringer kan ses som en katalysator for miljømæssige og humanitære problemer, fordi deres negative virkninger er direkte knyttet til miljøforringelser;

E.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union og dens medlemsstater, og at fremme af ligestilling er et af EU's vigtigste mål; der henviser til, at klimaindsats er en central prioritet, og at beslutningstagere ikke kan tillade sig at se bort fra kvinders intellektuelle og aktive bidrag; der henviser til, at klimapolitik har en direkte indvirkning på ligestilling mellem mænd og kvinder, og at styrkelse af kvinders indflydelse og status er afgørende for afbødning af og tilpasning til klimaudfordringerne;

F.  der henviser til, at 200 millioner mennesker ifølge FN's Internationale Organisation for Migration vil kunne blive fordrevet på grund af klimaændringer inden 2050; der henviser til, at Afrika og dets befolkninger ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) er særligt sårbare over for de negative konsekvenser af klimaændringerne;

G.  der henviser til, at konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling ikke indeholder kategorien "klimaflygtninge";

1.  understreger, at klimaændringer forværrer de eksisterende uligheder, og at kvinder og piger er blandt dem, der rammes hårdest af klimaændringer; understreger, at mennesker i landdistrikterne i udviklingslandene, navnlig kvinder, er særligt sårbare, da de ofte er afhængige af naturressourcer, har ansvaret for en stor del af landbruget, især fødevareproduktion og indsamling af vand og brændstof til familien, og meget ofte er ansvarlige for hovedparten af det ubetalte arbejde i husholdninger og lokalsamfund; understreger, at landbrug er direkte knyttet til miljøforhold; understreger, at kvinder er i frontlinjen og er de første, der rammes af ulighed og fattigdom;

2.  mener, at innovation inden for landbrug kan bidrage til dyrkning af afgrøder, der er mere modstandsdygtige over for klimaændringer og føre til bedre og mere forudsigelige høstudbytter og højere indkomstniveauer for landbrugere, husholdninger og lokalsamfund;

3.  understreger, at klimaændringer kræver en kønssensitiv og en menneskerettighedsbaseret reaktion; opfordrer til effektiv deltagelse af kvinder i beslutningsprocesserne på alle niveauer, herunder internationale klimaforhandlinger, med henblik på at udvikle kønsbevidste løsninger for at løse de underliggende uligheder; understreger den afgørende betydning af uddannelse for piger og kvinder i forskellige discipliner for at skabe økonomiske muligheder og nødvendigheden af at finansiere kvinders deltagelse i internationale beslutningsprocesser;

4.  påpeger, at styrkelse af alle kvinder og piger er et udtrykkeligt mål på tværs af alle målene for bæredygtig udvikling; insisterer i denne forbindelse på, at Kommissionen og medlemsstaterne aktivt slår til lyd for en styrket rolle for kvinder i sådanne forhandlinger; opfordrer det internationale samfund til at tage hensyn til kønsaspektet og kvindernes specifikke prioriteter i forbindelse med finansiering af initiativer og støtte til nye teknologier til imødegåelse af klimaændringerne; støtter i denne forbindelse fuldt ud iværksætterprogrammer, der er blevet igangsat, og som tager sigte på fuld inddragelse af kvinder;

5.  understreger behovet for, at kvinder inddrages i implementeringen og gennemførelsen af miljøpolitik på nationalt og lokalt plan under hensyntagen til, at den viden og de erfaringer, som lokale kvinder besidder, kan bruges til at sikre politikkens effektivitet;

6.  bemærker med bekymring, at der i forbindelse med de klimarelaterede fordrivelser af befolkninger, hvoraf kvinder med børn og unge piger udgør sårbare grupper, sker krænkelser af deres grundlæggende rettigheder; anmoder om, at klimaforårsagede fordrivelser tages alvorligt; er åben over for en drøftelse om fastsættelse af en bestemmelse om "klimamigration"; opfordrer til oprettelse af et panel af eksperter, der skal undersøge dette spørgsmål på internationalt plan, og opfordrer til, at problematikken omkring klimamigration sættes på den internationale dagsorden; opfordrer til øget internationalt samarbejde med henblik på at sikre modstandsdygtighed over for klimaændringer;

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre en kønssensitiv tilgang, der sikrer, at kvinders rettigheder, fremme af ligestilling og klimaretfærdighed integreres i dens landespecifikke og regionale strategiprogrammer, handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati og dens dialoger om menneskerettigheder med tredjelande, og opfordrer til, at kønsaspektet medtages som et overordnet og tværgående mål i alle politikker for klimaændringer;

8.  bifalder FN's kvindeflagskibsprogrammeringsinitiativer og den globale klimaalliances projekter og programmer, der skaber en tværgående sammenhæng mellem kønsaspektet og klimaændringer;

9.  bifalder det arbejde, som FN's særlige repræsentant om menneskerettigheder og miljø og FN's Menneskerettighedsråd udfører på dette område, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte disse bestræbelser, bl.a. gennem finansiel bistand.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

5

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Michèle Alliot-Marie, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Bas Belder, Mario Borghezio, Victor Boştinaru, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Lorenzo Cesa, Javier Couso Permuy, Georgios Epitideios, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Michael Gahler, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Janusz Korwin-Mikke, Eduard Kukan, Ryszard Antoni Legutko, Barbara Lochbihler, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, Alex Mayer, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Michel Reimon, Jean-Luc Schaffhauser, Alyn Smith, Jordi Solé, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, Charles Tannock, László Tőkés, Ivo Vajgl, Geoffrey Van Orden, Hilde Vautmans

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Asim Ademov, Laima Liucija Andrikienė, Jo Leinen, Urmas Paet, Miroslav Poche, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Marietje Schaake, Janusz Zemke

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Ivica Tolić

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

44

+

ALDE

Hilde Vautmans, Ivo Vajgl, Marietje Schaake, Petras Auštrevičius, Urmas Paet

GUE/NGL

Javier Couso Permuy

PPE

Asim Ahmedov Ademov, Cristian Dan Preda, Dubravka Šuica, David McAllister, Eduard Kukan, Elmar Brok, Francisco José Millán Mon, Ivica Tolić, Jaromír Štětina, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Julia Pitera, Laima Liucija Andrikienė, Lorenzo Cesa, László Tőkés, Manolis Kefalogiannis, Michael Gahler, Michèle Alliot-Marie, Ramona Nicole Mănescu, Sandra Kalniete, Tunne Kelam

S&D

Alex Mayer, Andrejs Mamikins, Demetris Papadakis, Eugen Freund, Francisco Assis, Ioan Mircea Paşcu, Janusz Zemke, Jo Leinen, Miroslav Poche, Pier Antonio Panzeri, Tonino Picula, Victor Boştinaru

VERTS/ALE

Alyn Smith, Barbara Lochbihler, Jordi Solé, Klaus Buchner, Michel Reimon, Tamás Meszerics

5

-

EFDD

James Carver

ENF

Jean-Luc Schaffhauser, Mario Borghezio

NI

Georgios Epitideios, Janusz Korwin-Mikke

5

0

ECR

Anna Elżbieta Fotyga, Bas Belder, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Ryszard Antoni Legutko

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (21.11.2017)

til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om kvinder, ligestilling og klimaretfærdighed

(2017/2086(INI))

Ordfører for udtalelse: Florent Marcellesi

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at parterne i Parisaftalen (indgået på FN's konference om klimaændringer 2015 (COP 21)) har forpligtet sig til at respektere og fremme menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinder i forbindelse med indsatsen for at imødegå klimaændringer;

1.  minder om, at kvinder er mere sårbare over for de negative virkninger af klimaforandringer på grund af sociokulturelle og økonomiske hindringer (såsom adgang til jord, kredit, offentlige tjenesteydelser og teknologi), fattigdom og afhængighed af naturressourcer som livsgrundlag; bemærker med bekymring, at f.eks. det klimatiske pres på vand- og skovressourcerne ofte i uforholdsmæssigt høj grad påvirker kvinders daglige aktiviteter og således begrænser deres økonomiske udsigter; gentager, at det er afgørende at øge kvinders uafhængighed og reducere diskriminerende praksis for at overvinde udfordringerne i forbindelse med klimaændringer og udvikle en effektiv modstandsdygtighed; mener, at kønsdimensionen samt klimaforandringer derfor bør stå i centrum for politikker og programmer i udviklingslandene;

2.  bemærker med bekymring, at kvinders rolle som drivkraft for forandring i forbindelse med klimapolitiske beslutninger og investeringer samt de fordele, de vil kunne have heraf, hidtil har været beskedne ifølge en FN-undersøgelse(1); beklager navnlig, at kvinder er underrepræsenterede i de centrale klimaændringsrelaterede videnskabelige sektorer såsom energi, transport, informationsteknologi (IT) og databehandling som kvalificerede arbejdstagere, fagfolk og beslutningstagere; mener, at der er behov for et paradigmeskift, som sætter kønsrelaterede spørgsmål i centrum for klimastyringsbestræbelser og -investeringer; mener, at klimapolitiske beslutninger og investeringer derfor bør involvere alle dele af samfundet, navnlig kvinder og andre sårbare grupper;

3.  understreger nødvendigheden af, at finansieringen af både tilpasning til klimaforandringerne og afbødning af deres virkninger tager hensyn til kønsaspektet; bifalder de seneste fremskridt inden for kønspolitik på området multilaterale finansieringsmekanismer; bifalder desuden den private sektors initiativer, der sigter på at øge virksomhedernes sociale ansvar ved at indføre en præmie for projekter, der opfylder kriterierne for bæredygtighed, herunder fremme af kvinders eksistensgrundlag og uddannelsesmuligheder; bemærker imidlertid, at det i henhold til FN's Udviklingsprogram (UNDP) kun er 0,01 % af al finansiering på verdensplan, der går til projekter, som omhandler både klimaændringer og kvinders rettigheder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at deres klimaændringsprogrammer opfylder de højeste internationale standarder for menneskerettigheder og ikke undergraver ligestilling mellem kønnene;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet i udarbejdelsen, gennemførelsen, opfølgningen og evalueringen af nationale miljøpolitikker og rapportering om sådanne politikker og sikre fuldstændig og ligelig deltagelse af kvinder i beslutningsprocessen på alle niveauer, især når det gælder strategier til bekæmpelse af klimaændringer; opfordrer desuden til, at kvinder deltager i ledelse og beslutningstagning med hensyn til tildelingen af midler til forebyggelse af naturkatastrofer;

5.  mener, at de tre finansielle mekanismer i henhold til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), Den Grønne Klimafond, Den Globale Miljøfacilitet og Tilpasningsfonden, bør frigøre yderligere finansiering til en mere kønsspecifik klimainvesteringspolitik;

6.  understreger, at det er nødvendigt at identificere og fremme programtilgange, som har vist sig at være kønsspecifikke, såsom befolknings-, sundheds- og miljøprogrammer, der tilvejebringer en integreret løsning på sundhed, ligestillingsspørgsmål og miljømæssige udfordringer, herunder et svar på klimaændringerne, og som bidrager til at nå de respektive mål for bæredygtig udvikling;

7.  minder om, at styrkelse af kvinders indflydelse og stilling er afgørende for opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling; konstaterer med bekymring, at der eksisterer kønsbaserede hindringer i internationale og nationale politikker på området klimaændringer; understreger nødvendigheden af at garantere kvinders deltagelse i beslutningstagnings-, planlægnings- og gennemførelsesprocesser; opfordrer EU og dets medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser på at integrere kønsaspektet i deres klimapolitikker og udviklingssamarbejde, herunder inden for alle rammer for handel og investering; opfordrer indtrængende navnlig EU til at gøre udviklingsbistanden betinget af inkludering af menneskerettighedsbaserede kriterier og at etablere nye kønsspecifikke kriterier for klimapolitik;

8.  minder om, at indsamling af kønsopdelte data og statistikker er et første skridt hen imod gennemførelse af en egentlig kønsspecifik analyse af klimaændringer; bemærker dog, at kønsrelaterede statistikker for miljøet mangler i mange lande; opfordrer EU til at øge kapacitetsopbygningen i udviklingslandenes nationale statistiske systemer med henblik på indsamling af kønsopdelte statistikker om miljøet samt for at forbedre vurderingen af og finde løsninger på de forskellige konsekvenser af klimaændring; opfordrer navnlig Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) til at forbedre indsamlingen af data (f.eks. om sårbarhed og modstandsdygtighed over for katastrofer) og gennemføre yderligere kønsspecifikke analyser af Kyotoprotokollens mekanismer og virkningen af protokollen;

9.  slår til lyd for indførelse af en miljøindikator, der gør det muligt at analysere vækstmodeller, forbrugsmønstre og livsstile samt deres indflydelse på klimaændringerne;

10.  påpeger, at kvinders økonomiske selvstændighed forudsætter adgang til social sikring, jord, grundlæggende sociale ydelser og offentlige tjenester; bemærker imidlertid med bekymring, at kvinder ifølge UNDP ejer mindre end 20 % af jorden, selv om de dominerer i verdens fødevareproduktion (50 til 80 %); bemærker endvidere, at øget kommerciel efterspørgsel efter jord også gør det vanskeligt for fattige kvinder at få eller bevare en sikker og retfærdig adgang til jord;

11.  understreger sårbarheden hos kvinder i landdistrikterne, som er særligt berørt af klimaændringerne; understreger nødvendigheden af at beskæftige sig med kønsspecifikke investeringsrisici for et bæredygtigt landbrug; opfordrer EU til at hjælpe udviklingslandene med at reformere love og afskaffe diskriminerende praksis, som begrænser kvinders ejerskab og adgang til produktive ressourcer og produktionsmider, herunder rådgivende og finansielle tjenester;

12.  minder om, at vedtagelsen af målene for bæredygtig udvikling sætter udviklingsvenlig politikkohærens i centrum for 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; opfordrer indtrængende EU til at udforme sin energipolitik i henhold til disse principper; bemærker med bekymring, at EU's foranstaltninger til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og emissionerne fra transport i EU har ført til øget efterspørgsel efter biobrændstoffer, et krav, som kun kan opfyldes ved at importere sådanne brændstoffer fra udviklingslandene; understreger, at dette har resulteret i ændringer af arealanvendelsen, som påvirker sårbare personer, navnlig kvinder; opfordrer EU til at imødegå disse bekymringer i den igangværende reform af direktivet om vedvarende energi (direktiv 2009/28/EF);

13.  bifalder, at Parisaftalen indeholder henvisninger til ligevægt mellem kønnene, og insisterer på, at det kun vil være muligt at hjælpe lande med at gennemføre deres klimamål eller nå deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag under COP 21, hvis vi udnytter viden, beredskab, deltagelse og handling i alle dele af vores samfund, navnlig hos kvinder;

14.  minder om, at skovene støtter livsgrundlaget for 1,6 milliarder mennesker, rummer 80 % af al biodiversitet på landjorden samt bidrager til at absorbere 30 % af kulstofemissionerne;

15.  minder om den afgørende rolle, som skovene spiller for bevarelse af biodiversitet, modvirkning af klimaændringer, levering af økosystemtjenester og beskyttelse af livsgrundlag; bemærker imidlertid, at mens kvinder i lokalsamfund, der er afhængige af skove, bidrager betydeligt til den bæredygtige forvaltning af skovene, drager de ofte ikke fordel af skovrelaterede investeringer og er udelukket fra relevante beslutningsprocesser; opfordrer til en styrkelse af rettighederne for oprindelige folk, navnlig kvinder; understreger den afgørende rolle, som ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status har i at gøre REDD+ vellykket på lang sigt; mener, at REDD+ bør tage fat på de strukturelle uligheder omkring ejendomsretten til land- og skovområder; understreger navnlig behovet for at håndtere den manglende klarhed og sikkerhed i ejerrettigheder i udviklingslandene, navnlig med hensyn til kvinder, der ofte kun har brugsret til jorden, hvilket begrænser deres magt til at tage beslutninger med hensyn til at håndtere eller nyde godt af REDD+;

16.  bemærker, at ørkendannelse og tab af vandressourcer har stor indflydelse på dagligdagen for kvinder, navnlig kvindelige landbrugere; opfordrer til at sikre kvinders ret til at eje og udnytte jord, navnlig gennem ordninger for landbrugsreformer;

17.  minder om, at decentraliserede bæredygtige energiteknologier i stigende grad er blevet de mest omkostningseffektive energimuligheder for de fattige; opfordrer til støtte til kvindelige iværksættere i energisektoren for dermed at nedbringe den tid, kvinder bruger på ubetalt husholdnings- og omsorgsarbejde;

18.  understreger behovet for at beskytte og anerkende små landbrugere, navnlig kvinder, som vigtige økonomiske aktører, hvis rettigheder til anvendelse og ejerskab af jord skal være beskyttet i henhold til bindende retlige mekanismer til sikring mod land grabbing;

19.  minder om, at kvinder, selv om de er de primære forvaltere af husholdningerne i de fleste udviklingslande, ofte er udsat for energifattigdom, f.eks. ved dagligt at bruge materialer, der brænder dårligt og udgør en risiko for helbredet, hvilket har en negativ indvirkning på deres muligheder med hensyn til sundhedspleje, adgang til rent vand, landbrug, beskæftigelse og så videre; understreger på baggrund heraf nødvendigheden af at tage fat på de kønsopdelte investeringsrisici inden for energi for at fremskynde en universel adgang til energi; minder om, at incitamenter til elektrificering, der er baseret på vedvarende energi i udviklingslandene, i klimaaftalerne kan bidrage til nedbringelse af fattigdom; mener i denne forbindelse, at kvinder kan være stærke drivkræfter bag forandring i overgangen til bæredygtig energi; opfordrer udviklingslandene til at vedtage politikker, der vil give adgang til prisoverkommelige, pålidelige og moderne energikilder i overensstemmelse med mål nr. 7 for bæredygtig udvikling, og fremhæver behovet for at integrere ligestillingsaspektet i energipolitikker og -programmer for at forbedre dets effektivitet;

20.  opfordrer til en kønsspecifik indsats for at sikre, at kvinder ikke kun opfattes som nogle, der nyder godt af klimaindsatsen, men også som iværksættere inden for ren energiteknologi; bifalder Kommissionens indkaldelse af forslag vedrørende kvinder & bæredygtig energi, der stiller 20 mio. EUR til rådighed for gennemførelse af aktiviteter til fremme af kvindelige iværksættere i sektoren for bæredygtig energi i udviklingslandene, og opfordrer Kommissionen til at forhøje dette beløb i de følgende udgaver.

21.  minder om, at kvinder generelt er mere påvirkede af klimarelaterede katastrofer end mænd, og at sådanne katastrofer forværrer ulighederne mellem kønnene, herunder i forbindelse med tildelingen af modtagecentre; understreger nødvendigheden af at give et passende svar på kvinders økonomiske, medicinske og psykologiske behov i situationer med kriser og efter katastrofer; gentager mere generelt, at medlemsstaterne i henhold til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder har forpligtelser til at tage konkrete skridt til bekæmpelse af kønsrelaterede aspekter af katastrofer i et klima i forandring, navnlig gennem vedtagelsen af målrettede landespecifikke politikker, strategier, lovgivning og budgetposter;

22.  understreger behovet for at samarbejde med eksisterende klimafinansieringsrammer på alle niveauer for at sikre, at kønsperspektiver integreres i katastrofeforebyggelses- og tilpasningsforanstaltninger;

23.  opfordrer til udpegelsen og styrkelsen af specifikke kønsbevidste strategier, der understøtter den kønsrelaterede og sociale dimension, som er udstukket af den globale klimamyndighed, Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), herunder frivillig, rettighedsbaseret familieplanlægning, som en mulig tilpasningsstrategi;

24.  understreger betydningen af overførsel af miljøvenlig teknologi og nødvendigheden af at opfylde de finansielle tilsagn, der er blevet indgået, navnlig på COP 21 og inden for rammerne af Den Grønne Klimafond, for at gøre det muligt for udviklingslandene at overgå til en kulstoffri vækstpolitik;

25.  opfordrer til uddannelse i ligestilling mellem kønnene for EU's tjenestemænd, navnlig for dem, der beskæftiger sig med udviklings- og klimapolitik;

26.  opfordrer Kommissionen til at fremme ligestilling mellem kønnene i forbindelse med klimaretfærdighed i programmer for regionalstøtte, handlingsplanen for menneskerettigheder og demokrati samt dialog med tredjelande.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

1

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Ignazio Corrao, Mireille D’Ornano, Enrique Guerrero Salom, Maria Heubuch, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Maurice Ponga, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Eleftherios Synadinos, Eleni Theocharous, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Thierry Cornillet, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Brian Hayes, Florent Marcellesi, Paul Rübig

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

18

+

ALDE

Paavo Väyrynen, Thierry Cornillet

EFDD

Ignazio Corrao

GUE/NGL

Lola Sánchez Caldentey

PPE

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Anna Záborská, Bogdan Brunon Wenta, Brian Hayes, Frank Engel, Maurice Ponga

S&D

Arne Lietz, Elly Schlein, Enrique Guerrero Salom, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon

VERTS/ALE

Florent Marcellesi, Maria Heubuch

1

-

EFDD

Mireille D’Ornano

3

0

ECR

Eleni Theocharous

NI

Eleftherios Synadinos

PPE

Paul Rübig

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.12.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Hedh, Mary Honeyball, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Angelika Mlinar, Maria Noichl, Marijana Petir, Ángela Vallina, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Stefan Eck, Sirpa Pietikäinen, Evelyn Regner, Marc Tarabella, Mylène Troszczynski, Julie Ward

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Max Andersson, Jakop Dalunde, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Lambert van Nistelrooij

(1)

FN-vejledning for kvinder med titlen "Leveraging co-benefits between gender equality and climate action for sustainable development. Mainstreaming Gender Considerations in Climate Change Projects" (mobilisering af sidegevinster mellem kønsligestilling og klimapolitik for bæredygtig udvikling. Integrering af kønshensyn i forbindelse med klimaændringsprojekter).


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

21

+

ALDE

Angelika Mlinar

EFDD

Daniela Aiuto

GUE/NGL

Stefan Eck, Ángela Vallina

PPE

Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Marijana Petir, Sirpa Pietikäinen, Lambert van Nistelrooij, Anna Záborská

S&D

Maria Arena, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Hedh, Mary Honeyball, Maria Noichl, Evelyn Regner, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Marc Tarabella, Julie Ward

VERTS/ALE

Max Andersson, Jakop Dalunde, Florent Marcellesi

1

-

ENF

Mylène Troszczynski

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik