BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Eva Lindström til medlem af Revisionsretten

12.1.2018 - (C8-0401/2017 – 2017/0819(NLE))

Budgetkontroludvalget
Ordfører: Indrek Tarand

Procedure : 2017/0819(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0003/2018
Indgivne tekster :
A8-0003/2018
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Eva Lindström til medlem af Revisionsretten

(C8-0401/2017 – 2017/0819(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0401/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0003/2018),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 11. januar 2018 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Eva Lindström til medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Eva Lindström til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR EVA LINDSTRÖM

Uddannelsesmæssig baggrund

1983   B.A. i økonomi, virksomhedsøkonomi, statistik og økonomisk historie, Stockholms Universitet

Stillinger og opgaver

2014-   Statssekretær under erhvervs- og innovationsminister Mikael Damberg

2013-2014   Formand for undersøgelseskommissionen vedrørende ejerskabskrav for virksomheder i velfærdssektoren

2003-2010   Rigsrevisor

1997-2003   Budgetdirektør, finansministeriet

1994-1997   Direktør, budgetafdelingen, finansministeriet

Opgaver

2013-2014   Næstformand for bestyrelsen for den svenske transportstyrelse

2012-2014   Formand for kontroludvalget i Den Nordiske Investeringsbank

2011-2014   Medlem af bestyrelsen for Finansinspektionen (det svenske finanstilsyn)

2011-2014   Formand for bestyrelsen for den svenske myndighed for pleje- og omsorgsanalyse

2011-2014   Medlem af det rådgivende udvalg for Sveriges Nationalmuseum

2011-2014   Næstformand i det svenske finanspolitiske råd

2011-2012   Medlem af det rådgivende udvalg for Försäkringskassan (det svenske socialsikringskontor)

2010-2014   Formand for Eva Lindström Consulting AB

1998-2003  Medlem af bestyrelsen for Svenska Spel AB

BILAG 2: EVA LINDSTRÖMS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

Erhvervserfaring

1.  Angiv venligst Deres erhvervsmæssige erfaring med hensyn til offentlige finanser såsom budgetplanlægning, budgetgennemførelse, budgetforvaltning, budgetkontrol og budgetrevision.

Jeg har mere end 25 års erfaring med et stadig voksende ansvar inden for offentlige finanser og revision, herunder tilsyns- og ledelsesfunktioner. De erfaringer, jeg har samlet fra den svenske rigsrevision, budgetafdelingen i det svenske finansministerium, som statssekretær i det svenske erhvervs- og innovationsministerium og fra arbejdet i de forskellige bestyrelser for svenske offentlige organer har givet mig et bredt og solidt kendskab til forvaltning og revision af offentlige finanser samt betydelige lederevner.

2014- Statssekretær under erhvervs- og innovationsministeren. I denne stilling som højtstående politisk udnævnt embedsmand kun overgået af ministeren har jeg været ansvarlig for forvaltningen af industrielle anliggender og statsejede virksomheder. Jeg er også administrativt ansvarlig for den daglige koordinering og ledelse af ministeriet.

I min stilling som statssekretær har jeg haft ansvar for forbedringen af modellen for virksomhedsledelse i svenske statsejede virksomheder. Blandt andet har jeg arbejdet aktivt med bæredygtig virksomhed, herunder gennemførelse af 2030-dagsordenen i forvaltningen af statsejede virksomheder. Et vigtigt mål for regeringen er at øge værdien af de statsejede virksomheders portefølje, hvilket er blevet opnået i min tid som statssekretær.

Som statssekretær har jeg også været ansvarlig – under ministerens overansvar – for den svenske regerings industriinitiativ "Smart industri". Industrien spiller en afgørende rolle for den svenske økonomi, men der er brug for modernisering, så den kan blive ved med at være en innovativ og global aktør. For at nå dette mål har jeg været en af hovedkræfterne bag etableringen af en strategi for svensk industri, der fokuserer på digitalisering, bæredygtighed, menneskelig kapital og forskning.

2003-2010 Rigsrevisor i Sveriges rigsrevision. I løbet af min embedsperiode som rigsrevisor har jeg på forskellige tidspunkter været ansvarlig for de fleste af de politikområder, der behandles af rigsrevisionen, herunder både finansiel revision og forvaltningsrevision. I løbet af de seneste to år som rigsrevisor var jeg administrativ chef for rigsrevisionen. Da jeg blev udnævnt til rigsrevisor, var rigsrevisionen netop blevet oprettet som en ny institution, der var uafhængig af regeringen og direkte ansvarlig over for det svenske parlament (Riksdagen). I denne fase deltog jeg i opbygningen af den nye rigsrevision, herunder etablering af arbejdsgang, procedurer og systemer samt formalisering af samarbejdet med Riksdagen og dens udvalg.

Den svenske rigsrevision forvaltes af tre rigsrevisorer, der udpeges af Riksdagen. Rigsrevisorerne beslutter i fællesskab, hvordan revisionsområderne skal fordeles mellem dem, men hver rigsrevisor beslutter derefter, hvilke revisioner der skal udføres, hvordan dette skal ske, og hvilke konklusioner der skal drages inden for hans/hendes ansvarsområde. De tre rigsrevisorers uafhængighed er beskyttet af forfatningen, og den svenske rigsrevision udgør en del af Riksdagens centrale kontrolbeføjelser. Organet sikrer, at Riksdagen modtager en koordineret og uafhængig revision af de offentlige finanser. Denne opgave er enestående, idet den svenske rigsrevision er det eneste organ, der kan kontrollere alle statens finanser. Rigsrevision reviderer hele kæden af udøvende magt og er et uafhængigt organ under Riksdagen. Rigsrevision foretager både forvaltningsrevisioner og finansielle revisioner. Desuden bidrager rigsrevisionen til udviklingen af parlamentarisk kontrol og demokrati i andre lande gennem sine internationale opgaver.

I min tid i rigsrevisionen var organet også aktiv part i Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (INTOSAI) og spillede en integrerende rolle i udviklingen af internationale standarder for overordnede revisionsorganer (ISSAI). Navnlig var rigsrevisionen en vigtig aktør i udviklingen af de standarder for finansiel revision, som INTOSAI vedtog. Rigsrevisionen fungerede som formand for INTOSAI's Professional Standards Committee indtil 2007 og har også været formand for underudvalget om finansiel revision.

1997-2003 Budgetdirektør og leder af budgetafdelingen i det svenske finansministerium. I denne stilling var jeg ansvarlig for sikring af kvaliteten af den nationale budgetprocedure og håndtering af budgetforhandlingerne med fagministerierne samt ansvarlig for ministeriets ansatte, der på daværende tidspunkt talte omkring 80 personer. Et af mine ansvarsområder var at behandle spørgsmål vedrørende revision af statens budget og EU-budgettet. I løbet af min tid som budgetdirektør var jeg også ansvarlig for gennemførelsen af en ny budgetprocedure, som var blevet etableret for at sikre finansiel stabilitet i kølvandet på den finansielle krise i Sverige i begyndelsen af 1990'erne.

Budgetafdelingen er ansvarlig for at lede og koordinere regeringens arbejde vedrørende statens budget og for budgetpolitik, regulering og opfølgning. Budgetafdelingen ledes af en budgetdirektør og har nu syv kontorer. Afdelingens kerne udgøres af disse kontorer, der arbejder sammen med fagministerierne om alle spørgsmål, der har budgetmæssige eller økonomiske konsekvenser. Disse kontorer overvåger også, hvordan fagministerierne udarbejder deres forslag. For at afgøre om offentlige aktiviteter forvaltes effektivt, foretager disse kontorer analyser af aktiviteternes mål og resultater. Et særligt kontor i budgetafdelingen er ansvarligt for den overordnede sammensætning af statens indtægter og udgifter samt udviklingen af modeller. Dette kontor arbejder også med overslagene over udgifter og er samtidig ansvarligt for spørgsmål vedrørende finansiel forvaltning. Et andet vigtigt kontor i budgetafdelingen er EU-budgetkontoret, som beskæftiger sig med alle spørgsmål vedrørende EU-budgettet, herunder revision og decharge.

1994-1997 Direktør og kontorchef i budgetafdelingen i det svenske finansministerium. Jeg var leder af kontoret med ansvar for uddannelses-, socialsikrings-og velfærdssektoren. Samlet set var dette kontor ansvarligt for halvdelen af det nationale budget. I denne periode bidrog jeg til gennemførelsen af store besparelser og strukturreformer i kølvandet på den finansielle krise i Sverige i begyndelsen af 1990'erne.

Ved siden af disse stillinger har jeg siddet i bestyrelsen for flere svenske offentlige organer:

Medlem af og senere næstformand i det svenske finanspolitiske råd (2011-2014). Det svenske finanspolitiske råd er et statsligt organ, der blev oprettet den 1. august 2007. Rådet består af seks medlemmer og bistås af et sekretariat med fem ansatte. Rådet har til opgave at foretage en uafhængig vurdering af regeringens finanspolitik. Det er rådets opgave at gennemgå og vurdere, i hvilket omfang de mål for finanspolitikken og den økonomiske politik, som foreslås af regeringen og vedtages af Riksdagen, er blevet nået.

Formand for bestyrelsen for den svenske myndighed for pleje- og omsorgsanalyse (2011-2014). Jeg blev formand for bestyrelsen, da myndigheden blev oprettet, og jeg var således ansvarlig for at udarbejde procedurer og etablere arbejdsgang. I min tid som formand offentliggjorde myndigheden omkring 25 rapporter med analyser af den svenske sundhedssektor og politiske henstillinger. Myndigheden har til opgave at styrke patienternes og brugernes position ved at analysere sundhedsplejen og den sociale omsorg fra patienternes og borgernes perspektiv. Denne opgave omfatter analyse af, hvordan sundheds- og plejeydelserne virker, samt en gennemgang af, hvor effektive de offentlige forpligtelser og aktiviteter er på dette område. Den svenske myndighed for pleje- og omsorgsanalyse bistår også den svenske regering med rådgivning og henstillinger med henblik på at gøre statslige institutioners aktiviteter og forvaltning mere effektiv.

Næstformand i ekspertgruppen for bistandsanalyse (EBA) (2013-2014). Jeg var en del af EBA's bestyrelse, da denne netop var blevet nedsat, og jeg deltog således i oprettelsen af gruppen og bidrog til udviklingen af dens procedurer. EBA er et statsligt udvalg med mandat til at evaluere og analysere Sveriges internationale udviklingsbistand. EBA's opgave er at bestille undersøgelser og arrangere seminarer om emner med relevans for den svenske udviklingssektor. Ekspertgruppen samler en række udvalgsmedlemmer, der mødes regelmæssigt for at drøfte og bestille undersøgelser om udviklingsbistand. Et andet formål med EBA er at indsamle eksisterende viden og forskning om international udviklingsbistand og bidrage til anvendelsen heraf i udviklingspolitikken. EBA's evalueringer og analyser fokuserer primært på overordnede spørgsmål inden for svensk udviklingsbistand frem for individuelle støtteprojekter.

Bestyrelsesmedlem i det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen (2011-2014). Finansinspektionens rolle er at fremme stabiliteten og effektiviteten i den finansielle sektor samt at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse. Finansinspektionen udsteder licenser til, fører tilsyn med og overvåger alle virksomheder, der opererer på Sveriges finansielle markeder. Den fører tilsyn med i alt næsten to tusind virksomheder, herunder banker og andre kreditinstitutioner, værdipapir- og porteføljeforvaltningsselskaber, fondsbørser, autoriserede markedspladser og clearingcentraler, forsikringsselskaber, forsikringsmæglere og gensidige forsikringsselskaber. Finansinspektionen ledes af en bestyrelse, som er ansvarlig for myndighedens virksomhed. Bestyrelsen træffer afgørelse om spørgsmål af generel karakter og med afgørende betydning såsom nye bestemmelser, sanktioner og planlægningen af operationerne.

Bestyrelsesmedlem (1997-2002) og formand (2002-2003) for den svenske ekspertgruppe for studier i offentlig økonomi (ESO). ESO har til opgave at udvide og uddybe det vidensgrundlag, der er til rådighed i forbindelse med fremtidige økonomiske og finanspolitiske afgørelser. Denne opgave opfyldes primært ved at få forskere og institutioner til at foretage undersøgelser, som offentliggøres i ESO's publikationsserie og på ESO's websted. Et kendetegn ved ESO's arbejde er dens uafhængighed, dvs. at alle aktiviteter udføres uafhængigt af politiske overvejelser. ESO's mandat er generelt udformet på en måde, der giver ekspertgruppen vid mulighed for selv at beslutte, hvor fokus bør ligge. Samtidig er forfatterne alene ansvarlige for de konklusioner, der fremsættes i ekspertgruppens rapporter.

2.  Hvad er de mest betydningsfulde resultater, De har opnået i Deres arbejdsliv?

Oprettelsen af den nye svenske rigsrevision. Som en af de første rigsrevisorer var jeg med til at etablere den nye svenske rigsrevision i 2003 som en helt ny struktur under Riksdagen. Spørgsmålet om at overføre ansvaret for den statslige revision fra regeringen til parlamentet var blevet drøftet af Riksdagen i forskellige sammenhænge siden 1980'erne. I 1998 nedsatte parlamentet imidlertid en kommission, som skulle finde ud af, hvordan en revisionsinstitution kunne sikres den størst mulige uafhængighed i forbindelse med sine aktiviteter. I sin rapport foreslog kommissionen, at revisionsfunktionen i fremtiden skulle rapportere direkte til parlamentet. I december 2000 vedtog parlamentet enstemmigt forslaget om at oprette en ny svenske rigsrevision under navnet Riksrevisionen ledet af tre rigsrevisorer. Den svenske rigsrevision blev oprettet den 1. juli 2003 gennem en sammenlægning af Riksdagens revisorer og Riksrevisionsverket som en uafhængig myndighed under tilsyn af Riksdagen.

Reformen af den eksterne revision i Sverige i 2003 var et vigtigt skridt for at sikre en uafhængig revision af offentlige midler i overensstemmelse med Limaerklæringen. At det vigtigste eksterne revisionsorgan tidligere hørte under regeringen kan delvis forklares ved Sveriges administrative tradition, herunder den relativt høje grad af selvstændighed, som svenske statslige myndigheder nyder godt af i forhold til regeringen. Svaghederne i dette system begyndte imidlertid med tiden at vise sig, og der var bred enighed om reformen. Ikke desto mindre var rigsrevisionens nye rolle som en uafhængig myndighed under tilsyn af det svenske parlament med beføjelser til at kontrollere ikke blot de offentlige myndigheder, men også regeringen selv, helt klart et nyt element i Sveriges forfatningsmæssige struktur og ikke uden begyndervanskeligheder. I de første år af organets virke måtte mine kolleger og jeg gøre en betydelige indsats for at indlede en aktiv dialog med de relevante aktører, men også for på ny at definere, hvad forvaltningsrevision betyder i en svensk sammenhæng. Øget fokus på ansvarlighed og et mere konsekvent kvalitetssikringssystem var to vigtige elementer i denne proces. Det var nødvendigt at bygge videre på den store erfaring, der fandtes hos de ansatte, men også at gennemgå den måde, revisionsarbejdet blev gennemført på, ikke mindst inden for forvaltningsrevision. At have bidraget til at gøre denne historiske overgang til internationale standarder for uafhængighed og ansvarlighed til en succes har givet mig en sjælden praktisk erfaring med udviklingen af en ny forfatningsmæssig søjle. Jeg anser dette for at være en af mine største faglige bedrifter. Rigsrevisionen er i dag en afgørende hjørnesten i den svenske offentlige forvaltningssystem, der fungerer uafhængigt og effektivt og udarbejder revisionsrapporter af høj kvalitet.

Den budgetmæssige konsolidering i 1990'erne. Som kontorchef for finansministeriets budgetafdeling med ansvar for uddannelses-, socialsikrings- og velfærdssektoren spillede jeg en vigtig rolle i gennemførelsen af de besparelser, der var nødvendige for at bringe det nationale budget i balance efter den finansielle krise i begyndelsen af 1990'erne.

Efter recessionen i begyndelsen af 1990'erne, hvor den offentlige gæld fordobledes på kun et par år, vedtog regeringen i 1994 et finanspolitisk konsolideringsprogram. Det indeholdt klart angivne mål om, at gælden senest i 1998 skulle fastholdes som en procentdel af BNP. Dette konsolideringsprogram, der beløb sig til ca. 5 mia. EUR i det første år og et samlet beløb på 12 mia. EUR i perioden 1995-1998, var baseret på omfattende besparelser kombineret med betydelige skattestigninger. Programmet var bevidst front-loaded, det vil sige, at hovedparten af foranstaltningerne var koncentreret i begyndelsen af perioden, for at vise den svenske regerings målbevidsthed og genoprette finansmarkedernes tillid til dens evne til at løse problemerne. Konsolideringsprogrammet var en succes, og målene blev nået. Nettoforbedringen af de offentlige finanser hidrørende fra dette program var over 12 % af BNP i perioden 1995-2000. Fra at have haft et budgetunderskud på 11 % af BNP i 1993 opnåede Sverige i 1998 et overskud på 2 % af BNP.

Jeg betragter det som et betydningsfuldt resultat at have spillet en vigtig rolle i budgetkonsolideringsprocessen i denne vanskelige periode for den svenske økonomi. I dag er de svenske offentlige finanser robuste, økonomien er blevet fuldt ud genrejst, og væksttallene er for tiden stærke.

Gennemførelsen af den nye budgetprocedure. Efter recessionen og de svære beslutninger om besparelser, der fulgte i kølvandet, vedtog man i Sverige at ændre budgetproceduren. For at undgå lignende situationer i fremtiden blev der indført flere foranstaltninger til at styrke proceduren og undgå bottom-up-budgettering. En grundlæggende idé var at udforme budgetproceduren efter en klart topstyret model. De samlede udgifter kunne ikke fastslås ved at sammenlægge de forskellige præferencer, men skulle baseres på en omfattende økonomisk vurdering. For at opnå dette blev der indført en række kvantitative mål og begrænsninger. De vigtigste elementer i den nye procedure var et overskudsmål for nettolångivning, udgiftslofter og et krav om et balanceret budget for den offentlige sektor på lokalt plan. De fleste af disse afgørelser blev truffet før min tid som budgetdirektør. I min tid som budgetdirektør skulle jeg imidlertid sørge for, at de nye regler blev gennemført korrekt, og holde fokus på målet om at sikre en solid procedure for fremtiden. Den procedure, der blev etableret i denne periode, er – med visse ændringer – stadig i brug, og den har fungeret godt. Sverige betragtes ofte som et godt eksempel på internationalt plan for strenge regler, og de svenske offentlige finanser er blevet stadig bedre, siden indførelsen af reglerne. At have deltaget i gennemførelsen af disse nye procedurer er et vigtigt fagligt resultat.

3.  Hvilke erhvervserfaringer har De inden for internationale multikulturelle og flersprogede organisationer eller institutioner beliggende uden for Deres hjemland?

En vigtig del af mit arbejde som rigsrevisor i den svenske rigsrevision var deltagelsen i kontaktudvalget for Den Europæiske Revisionsret. Udvalgets møde blev afholdt i Sverige i 2005 med mig som vært. Jeg satte stor pris på de muligheder for møder og kontakter, som dette udvalg gav. Jeg mener, at det i fremtiden er vigtigt at fortsætte dets arbejde for at sikre et godt samarbejde mellem lederne af de overordnede revisionsorganer i EU's medlemsstater og Den Europæiske Revisionsret.

Som statssekretær i erhvervs- og innovationsministeriet har jeg ved flere lejligheder repræsenteret den svenske regering, i stedet for ministeren, ved møder i Konkurrenceevnerådet (COMPET). I sin rolle som beslutningstager søger Rådet at styrke EU's konkurrenceevne og vækst. Derved dækker det meget forskellige politikområder, f.eks. det indre marked, industri, forskning og innovation samt rummet.

Inden da, mens jeg arbejdede på en opgave for Nordisk Ministerråd i 1986-87, boede jeg i Oslo og København. Min opgave bestod i at analysere, hvilke omkostninger og virkninger der var forbundet med nordisk handelspolitik for tekstil- og beklædningsmarkederne.

En anden vigtig international erfaring var min deltagelse i OECD's arbejdsgruppe for ledende budgetansvarlige (SBO), mens jeg var leder af budgetafdelingen i finansministeriet. SBO mødes årligt for at tage fat på centrale spørgsmål inden for budgettering og relevante politiske løsningsmodeller og foretage analyser af og forskning om hele spektret af budgetspørgsmål, herunder undersøgelser af budgetteringssystemer, sammenlignende analyse af specifikke aspekter af budgetsystemer og opretholdelsen af en omfattende database.

Desuden har jeg været næstformand og senere formand for kontroludvalget i Den Nordiske Investeringsbank (NIB). Det er kontroludvalgets vigtigste opgave at sikre, at bankens forretninger udføres i overensstemmelse med vedtægterne, og udvalget er desuden ansvarligt for revision af bankens årsregnskaber. NIB er den internationale finansielle institution i de nordiske og baltiske lande. Den finansierer projekter, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande.

4.  Er der blevet meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse var omfattet af en sådan procedure?

Jeg har aldrig haft nogen stilling, hvor dechargeproceduren fandt anvendelse.

5.  Hvilke af Deres tidligere stillinger skyldes politiske udnævnelser?

Indstillingerne til de lederstillinger, jeg har besat i det svenske finansministerium, samt mine bestyrelsesposter i offentlige organer krævede en afgørelse fra den svenske regering. Disse stillinger er dog på embedsmandsplan.

Desuden er jeg stadig statssekretær i Sveriges erhvervs- og innovationsministerium. I det svenske forvaltningssystem er statssekretær titlen på den mest højtstående embedsmand, som er politisk udpeget, og som arbejder direkte under ministeren og står nærmest denne i rang og som chef for ministeriet. Til forskel fra ministeren er statssekretæren ikke medlem af regeringen. Statssekretæren spiller i modsætning til ministeren for det meste en intern rolle med hensyn til håndtering og ledelse af det daglige arbejde i ministeriet og sørger for, at regeringens politik gennemføres effektivt.

6.  Hvad er de tre vigtigste beslutninger, som De har været med til at træffe i Deres karriere?

For det første spillede jeg en vigtig rolle i beslutningerne om, hvordan arbejdet i den svenske rigsrevision skulle tilrettelægges, da dette organ netop var blevet oprettet, herunder beslutninger om den nye struktur for forvaltningsrevision. Som en af de første rigsrevisorer var jeg med til at oprette den nye svenske rigsrevision i 2003 som en helt ny struktur under Riksdagen. Den svenske rigsrevision blev oprettet den 1. juli 2003 gennem en sammenlægning af Riksdagens revisorer og Riksrevisionsverket som en uafhængig myndighed under tilsyn af Riksdagen. Arbejdet med at oprette rigsrevisionen bestod i at tilrettelægge arbejdet, ansætte medarbejdere, indføre nye former for rapportering og skabe en ny forvaltningskultur. I forbindelse med den nye struktur for forvaltningsrevision var jeg dybt involveret i udviklingen af denne nye proces, af kvalitetssikringssystemet, af hvilke former for dialog der skulle føres med de reviderede parter, af kommunikationsstrategien og af nye forbindelser med de forskellige parlamentsudvalg. Ved at deltage i denne proces spillede jeg således en afgørende rolle i beslutningerne om, hvordan man etablerer en vigtig revisionsmekanisme til kontrol af den effektive udnyttelse af offentlige midler, som i sidste ende bidrager til demokratisk ansvarlighed og tillid i den offentlige sektor.

For det andet vil jeg gerne understrege gennemførelsen af den nye budgetprocedure, da jeg var budgetdirektør, og som jeg allerede tidligere har nævnt. Som i enhver politisk organisation blev de endelige beslutninger truffet på politisk plan af regeringen og parlamentet. Men organisationen og jeg var vigtige for at sikre, at de politiske beslutninger blev fulgt, og det har gjort en kæmpe forskel for den svenske økonomi og de offentlige finanser.

For det tredje har jeg i min nuværende stilling som statssekretær i erhvervs- og innovationsministeriet spillet en vigtig rolle i beslutningen om at videreudvikle modellen for virksomhedsledelse i svenske statsejede virksomheder. Dette omfatter en række politiske ændringer, herunder i) øget gennemsigtighed på skatteområdet, ii) præcisering af graden af ligestilling mellem kønnene, der kræves i bestyrelser, iii) integrering af en bæredygtig forretningspolitik og 2030-dagsordenen i virksomhedsledelsen, iv) præcisering af bestyrelsernes ansvar i forbindelse med intern kontrol, risikostyring og overholdelse. Disse ændringer bidrager sammen til at udvikle arbejdet i statsejede virksomheder, og i min tid som statssekretær er værdien af de statsejede virksomheders portefølje steget betydeligt.

Uafhængighed

7.  I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De opfylde dette krav i forbindelse med udøvelsen af Deres kommende hverv?

Uafhængighed, integritet, upartiskhed og professionalisme er grundlæggende principper for revisorer og vigtige for Den Europæiske Revisionsrets troværdighed.

Princippet om uafhængighed kommer meget klart til udtryk i traktaten (art. 286), hvori det hedder, at "Revisionsrettens medlemmer udvælges blandt personer, som i deres respektive stater tilhører eller har tilhørt eksterne kontrolinstitutioner ... Deres uafhængighed skal være uomtvistelig". Og "ved udførelsen af deres pligter må Revisionsrettens medlemmerne ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ".

Hvis jeg udnævnes til medlem af Den Europæiske Revisionsret, agter jeg at overholde og sikre overholdelsen af de principper og regler, der er fastlagt i EU's lovgivning og de etiske retningslinjer og adfærdskodeksen for medlemmer af Revisionsretten. Det betyder, at jeg ikke vil søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ, og jeg vil afstå fra enhver handling, der er uforenelig med mit hverv som medlem af Revisionsretten, eller som ville medføre eller opfattes som et tab af uafhængighed.

Jeg vil desuden bestræbe mig på at fastholde ikke blot min faktiske uafhængighed, men også at jeg opfattes som uafhængighed, hvilket betyder, at selv hvis et bestemt engagement ville være i overensstemmelse med reglerne, vil jeg ikke deltage, hvis der på nogen måde kunne rejses tvivl om min uafhængighed.

8.  Har De eller Deres nærmeste (forældre, søskende, ægtefælle, registreret partner, børn) forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv?

Hverken jeg eller mine nærmeste har forretningsmæssige eller økonomiske interesser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med mit fremtidige hverv i Revisionsretten.

9.  Vil De fremlægge alle Deres finansielle og øvrige interesser for Revisionsrettens formand og offentliggøre dem?

Ja, jeg vil offentliggøre alle mine finansielle interesser og andre forpligtelser i overensstemmelse med adfærdskodeksen for Revisionsrettens medlemmer, således at disse oplysninger kan gøres offentligt tilgængelige.

10.  Er De involveret i nogen verserende retssager? I bekræftende fald bedes De redegøre nærmere herfor.

Jeg er ikke involveret i nogen retssager.

11.  Har De nogen aktiv eller udøvende politisk rolle og i givet fald på hvilket niveau? Har De varetaget nogen politiske funktioner inden for de seneste 18 måneder? I bekræftende fald bedes De redegøre nærmere herfor.

Jeg er på nuværende tidspunkt og har i de seneste tre år været statssekretær i det svenske erhvervs- og innovationsministerium. I det svenske forvaltningssystem er statssekretær titlen på den mest højtstående embedsmand, som er politisk udpeget, og som arbejder direkte under ministeren og står nærmest denne i rang og som chef for ministeriet. Til forskel fra ministeren er statssekretæren ikke medlem af regeringen. Statssekretæren spiller i modsætning til ministeren for det meste en intern rolle med hensyn til håndtering og ledelse af det daglige arbejde i ministeriet og sørger for, at regeringens politik gennemføres effektivt.

12.  Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, hvis De udnævnes til medlem af Revisionsretten?

Jeg bestrider ikke nogen post, jeg er valgt til, og har ikke nogen aktiv funktion i et politisk parti. Hvis jeg udnævnes, vil jeg fratræde eller træde tilbage fra alle nuværende hverv med henblik på at sikre min fulde uafhængighed. Jeg vil ikke påtage mig opgaver eller hverv under mit mandat, der kan føre til en interessekonflikt, eller at en sådan situation kunne anses for at opstå.

13.  Hvordan vil De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, der involverer personer fra Deres hjemland?

Jeg ville behandle et tilfælde af betydelige uregelmæssigheder eller bedrageri i Sverige som et tilsvarende tilfælde af betydelige uregelmæssigheder eller bedrageri i enhver anden medlemsstat. Der gælder samme principper om budgetdisciplin og økonomisk forvaltning for alle medlemsstater. I tilfælde af mistanke om bedrageri ville jeg følge Revisionsrettens fastlagte procedurer og indberette sagen til OLAF.

Varetagelse af opgaver

14.  Hvad er efter Deres opfattelse de vigtigste kendetegn ved en forsvarlig økonomisk forvaltningskultur i en offentlig tjeneste? Hvordan kan Revisionsretten være med til at styrke den?

En forsvarlig økonomisk forvaltningskultur er en del af god styring og er karakteriseret ved, at budgetbevillingerne anvendes i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Hertil vil jeg gerne tilføje principperne om legalitet, gennemsigtighed, integritet og en klar ansvarskæde som lige så vigtige elementer i forsvarlig økonomisk forvaltning af offentlige midler.

Kvaliteten af de interne kontrolsystemer er en integreret del af god styring og af afgørende betydning for alle organisationer. I denne forbindelse beskriver COSO-principperne meget godt, hvordan elementerne i et effektivt internt kontrolsystem hver især støtter en organisation i opfyldelsen dens opgave. De består af: 1. kontrolmiljø, 2. risikovurderinger, 3. kontrolaktiviteter, 4. oplysning og kommunikation samt 5. overvågning.

I denne forbindelse spiller Den Europæiske Revisionsret som ekstern revisor i Den Europæiske Union en afgørende rolle i sikringen af effektiv ansvarlighed på EU-plan. Den har en enestående placering og mulighed for at forsyne Europa-Parlamentet med upartiske oplysninger og sikkerhed på dette område.

Efter min opfattelse er Rettens årsberetning et grundlæggende element i EU's ansvarskæde. Efter hvad jeg har hørt, er der foretaget adskillige forbedringer af denne, alle med henblik på at gøre den mere relevant og anvendelig, og det har været afgørende gradvist at forbedre Kommissionens forvaltning af EU's budget.

Et andet vigtigt punkt er, at man som et supplement til Rettens statistiske revisioner kunne anvende risikobaseret revision, hvilket betyder, at valget af genstande til revision ville være baseret på en analyse af, hvor det er sandsynligt, at der vil opstå problemer eller uregelmæssigheder. En sådan tilgang ville kunne hjælpe Revisionsretten med at håndhæve en forsvarlig økonomisk forvaltningskultur ved at anvende dens ressourcer effektivt og sikre, at problemer i forbindelse med specifikke områder får tilstrækkelig opmærksomhed.

15.  I henhold til traktaten skal Revisionsretten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De forbedre samarbejdet mellem Retten og Europa-Parlamentet yderligere (navnlig dets Budgetkontroludvalg) med henblik på både at styrke det offentlige tilsyn med brugen af penge og sikre mest valuta for pengene?

Dette er et meget vigtigt aspekt med henblik på at sikre demokratisk kontrol med gennemførelsen af EU's budget. Den indvirkning, som beretningerne fra Revisionsretten vil have, afhænger af Europa-Parlamentets opfølgning på disse.

Samtidig med at den opretholder sin uafhængighed, mener jeg, at det er vigtigt for Revisionsretten og dens revisorer aktivt at lytte til Europa-Parlamentets behov, og sikre, at de beretninger, som Revisionsretten udarbejder, er anvendelige og imødekommer medlemmernes behov. For at opnå dette er det afgørende med en tæt dialog og en regelmæssig kontakt mellem Revisionsretten og Europa-Parlamentet. En del af denne proces er at sørge for jævnlig udveksling af synspunkter og tidlig inddragelse af Europa-Parlamentet i Revisionsrettens programmering. Efter hvad jeg har hørt, har Revisionsretten tydeligt gjort opmærksom på, hvor vigtigt det er at skabe et godt samarbejde ved at udpege et bestemt medlem til at være ansvarlig for interinstitutionelle forbindelser.

16.  Hvilken form for merværdi mener De, at resultatrevisioner tilfører, og hvordan bør resultaterne heraf indarbejdes i forvaltningsprocedurerne?

Generelt skaber forvaltningsrevision ikke blot merværdi, men er et nødvendigt supplement til finansielle revisioner. Det arbejde, Revisionsretten udfører med hensyn til forvaltningsrevision, spiller en vigtig rolle, der kan skabe værdi for en bred vifte af interessenter, især Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, og naturligvis i sidste ende for Europas borgere.

For mig er den vigtigste merværdi ved forvaltningsrevision, at den garanterer en uafhængig, upartisk og pålidelig kontrol af, hvordan EU's budget er blevet gennemført, og hvilke værdier det bringer EU. I sidste ende handler det om at sikre, at EU's midler anvendes på en effektiv måde, da det er altafgørende for at sikre ansvarlighed og for at vinde EU-borgernes tillid.

For at nå dette mål bør Rettens beretninger være relevante, aktuelle og af højeste kvalitet. Anbefalingerne bør være konkrete, men ikke alt for detaljerede, og konstruktive og fremadskuende for at hjælpe lovgiverne og de udøvende organer. En struktureret og systematisk opfølgning af revisionsanbefalingerne er også afgørende for at sikre forbedringer længere fremme i EU-finansierede programmer.

17.  Hvordan kan samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsorganer og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revisionen af EU's budget forbedres?

Jeg er klar over, at nationale revisionsorganer deltager i Rettens arbejde. Af forskellige årsager er det dog nødvendigt at sikre, at de nationale revisionsorganer og Revisionsretten stadig arbejder mere eller mindre adskilt. Initiativer til tættere samarbejde udgør derfor en udfordring, men jeg tror, at der er også muligheder for at forbedre vores arbejde ved at lære af hinanden. Som tidligere nævnt var jeg medlem af Revisionsrettens kontaktudvalg, da jeg var rigsrevisor i den svenske rigsrevision. Mit indtryk fra denne erfaring er, at der findes muligheder for at udvikle et tættere samarbejde.

18.  Hvordan vil De yderligere forbedre Revisionsrettens rapportering med henblik på at give Europa-Parlamentet alle nødvendige oplysninger om nøjagtigheden af de data, som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen?

En anvendelig beretning bør være overbevisende, relevant, aktuel, pålidelig og klar. Det er også vigtigt at gøre god brug af tabeller, diagrammer og visuelle fremstillinger for at give læseren et klarere billede.

Et vigtigt mål i Rettens strategi for 2018-2020 er spørgsmålet om bedre uddannelse af personalet med henblik på udarbejdelse af de forskellige produkter. Efter min opfattelse omfatter dette også at hjælpe revisorerne med at finde den rette tone, det rette sprog og det rette budskab for at udarbejde klarere fortællinger, der bedre kan forstås. Jeg mener, at klare revisionsvejledninger, uddannelse og kvalitetskontrol er vigtige aspekter i udviklingen af Revisionsrettens rapportering. Et andet mål er at videreudvikle samlingen af beretninger for at sikre, at Revisionsretten har det rette produkt til det rette emne.

For så vidt angår spørgsmålet om vurdering af nøjagtigheden af de data, som medlemsstaterne leverer til Kommissionen, kan Retten anvende både dybdegående og tværgående revisioner afhængigt af sammenhængen. Bl.a. ved hjælp af horisontale analyser kan Revisionsretten levere forskellige typer benchmarking og sammenlignelige oplysninger på disse områder. I samspil med konformitetskontrol og forvaltningsrevision har Retten de nødvendige redskaber til at udvide sin rapportering om f.eks. geografiske tendenser og viden og kan dermed tilføre en reel merværdi til Europa-Parlamentet.

Mere generelt er Revisionsretten ikke i stand til direkte at anmode medlemsstaterne om at forbedre de data, der rapporteres til Kommissionen. Derimod er Kommissionen ansvarlig for at føre en dialog med medlemsstaterne for at forbedre datakvaliteten. Hvad Revisionsretten kan gøre, er at kontrollere, at Kommissionens samarbejde med medlemsstaterne for at forbedre datakvaliteten lever op til standarderne og er effektivt.

Andre spørgsmål

19.  Vil De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgiver en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Revisionsretten?

Ja, det vil jeg. Jeg mener, at Europa-Parlamentets og navnlig Budgetkontroludvalgets tillid og respekt er afgørende for, at jeg kan udføre mit arbejde som medlem af Revisionsretten.

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Delvis fornyelse af medlemmerne af Revisionsretten – den svenske kandidat

Referencer

14085/2017 – C8-0401/2017 – 2017/0819(NLE)

Dato for høring / anmodning om godkendelse

15.11.2017

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CONT

16.11.2017

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Indrek Tarand

30.11.2017

 

 

 

Behandling i udvalg

11.1.2018

 

 

 

Dato for vedtagelse

11.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

15

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Inés Ayala Sender, Martina Dlabajová, Ingeborg Gräßle, Arndt Kohn, Bogusław Liberadzki, Bart Staes, Indrek Tarand, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Brian Hayes, Marian-Jean Marinescu

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Norbert Erdős, Wolf Klinz, Sven Schulze, Lieve Wierinck

Dato for indgivelse

12.1.2018

Seneste opdatering: 15. januar 2018
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik