UDKAST TIL BETÆNKNING  om hurtigere innovation inden for ren energi

23.1.2018 - (2017/2084(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører for udtalelse: Jerzy Buzek

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om hurtigere innovation inden for ren energi

(2017/2084(INI))

Europa-Parlamentet

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. november 2016 med titlen "Hurtigere innovation inden for ren energi" (COM(2016)0763),

–  der henviser til Parisaftalen i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ratificeret af Den Europæiske Union den 4. oktober 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2015 med titlen "Mod en integreret strategisk energiteknologiplan (SET): Hurtigere omstilling af Europas energisystem" (COM(2015)6317),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080) og til sin beslutning af 15. december 2015 med titlen "Mod en europæisk energiunion”[1],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 om energikøreplanen 2050 (COM(2011)0885) og til Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om energikøreplanen 2050, en fremtid med energi[2],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens forslag til forordning af 30. november 2016 om forvaltning af energiunionen, og navnlig forsknings-, innovations- og konkurrenceevnedimensionen af energiunionen indeholdt i forslaget, især artikel 22 om integreret rapportering om forskning, innovation og konkurrenceevne (COM(2016)0759),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 | af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)[3],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juli 2017 med titlen "Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst" (COM(2017) 0376),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen "Europas næste ledere: Opstarts- og opskaleringsinitiativet", COM(2016)0733,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, udtalelser fra Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samt Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A8-0005/2018),

A.  der henviser til, at forskning, udvikling og innovation udgør et særskilt aspekt af EU's energiunion med FUI som vigtige drivkræfter for Unionens industrielle lederskab, dens globale konkurrenceevne, dens bæredygtig vækst, jobskabelse, samt den overordnede energisikkerhed i medlemsstaterne og i EU ved at mindske afhængigheden af energiimport og fremme en effektiv og bæredygtig udnyttelse af alle energikilder;

B.  der henviser til, at EU stadig er førende på verdensplan inden for værdifuld innovation inden for lavemissionsenergi, herunder energieffektivitet, vedvarende energikilder og nye rene teknologier, hvilket giver EU et solidt grundlag for at foretage et yderligere spring i ren energiforskning og innovation, herunder i forbindelse med udvikling af batterier til elektromobilitet og energilagring; der henviser til, at ambitiøse og målrettede politikker på klima- og energiområdet, navnlig gennem EU's klima- og energiramme for 2030 og energikøreplanen 2050, er blevet vigtige drivkræfter for denne førerposition; der henviser til, at Parisaftalen i betydelig grad øgede det globale ambitionsniveau og underskrivernes konkrete tilsagn om modvirkning af klimaændringer; der henviser til, at EU fortsat skal forblive ambitiøs i sine politikker og instrumenter med henblik på at sende de rette investeringssignaler og ikke miste sin globale ledende markedsposition inden for ren energi, forskning og innovation;

C.  der henviser til, at fremskridt inden for innovation baseret på energieffektivitet og vedvarende energi og forskning og udvikling er nøglen til EU's fremtidige konkurrenceevne, herunder Europas industri; der henviser til, at EU kan blive "førende i verden inden for vedvarende energi" ved at udnytte omkostningseffektiv innovation og en styrket FoU-indsats i denne specifikke sektor; der henviser til, at gennemførelsen af princippet om "energieffektivitet først" skal understøttes af en robust innovationspolitik på europæisk plan, navnlig i forbindelse med systemintegration;

D.  der henviser til, at et fuldt fungerende og konkurrencedygtigt indre energimarked med en passende lovgivende ramme og infrastruktur er afgørende for yderligere at stimulere FUI og maksimere udbredelsen på markedet af nye teknologier på tværs af alle EU's regioner ved at skabe stordriftsfordele og regulerings- og investeringssikkerhed, således at Unionen får mulighed for at høste det fulde udbytte af teknologineutral innovation, der fremmer energieffektivitet, en lavemissionsbrug og bæredygtig brug af energikilder og decentral produktion, lagring, transportløsninger og teknologier;

E.  der henviser til, at innovation i ren energi også bør bidrage til at forsyne europæiske forbrugere med energi til en rimelig pris ved at bistå dem med at nyde godt af lavere energitakster, mere kontrol over deres energiforbrug og produktion og ved at tilbyde dem mindre energiforbrugende produkter og tjenester;

F.  der henviser til, at energipolitikken og finansieringsinstrumenter i EU og dets medlemsstater, herunder relevante offentlige investeringer, bør udformes, således at den stadigt hurtigere teknologiske udvikling udnyttes til fulde, og bør primært fokusere på en gradvis overgang til rene, højeffektive, kulstoffattige energisystemer; der henviser til, at grundet usikkerhed vedrørende marked, teknologi eller videnskab er finansiering fra den private sektor ofte utilstrækkelig eller utilgængelig; der henviser til, at EU har brug for at fastsætte stærke og konsekvente signaler og incitamenter for at give investorer sikkerhed og øge private investeringer i innovation inden for ren energi, FoU og anvendelse;

G.  der henviser til, at innovation først og fremmest drives af innovatører og efterspørgsel på markedet; der henviser til, at Kommissionen primært bør koncentrere sin indsats om at skabe en mulig ramme for innovatorer, der strækker sig fra en forenklet adgang til finansiering til at omdanne viden til kommercielle rentable produkter; der henviser til, at partnerskaber mellem forskere og relevante industrielle partnere kan være nyttige i denne henseende;

H.  der henviser til, at energisubsidier påvirker markedspriserne, skjuler de reelle omkostninger ved energi fra forskellige kilder og den reelle udgift ved energirelaterede teknologier, hvilket indvirker negativt på betingelserne for forskning og investeringer i innovation inden for ren energi samt dens eventuelle anvendelse; der henviser til, at medens anvendelsen af tilskud gradvist bør udfases, bør denne brug i mellemtiden begrænses til midlertidige instrumenter, der tager sigte på at skabe lige konkurrencevilkår og et konkurrencedygtigt marked, som letter udbredelsen af nye, renere teknologier, navnlig inden for energieffektivitet og vedvarende energi;

I.  der henviser til, at en livscyklusvurdering af drivhusgasemissioner fra energikilder, distributionsnet og teknologier bør betragtes som en reference, når man behandler konkrete politikker og incitamenter på EU-plan, som har til formål at fremme rene, kulstoffattige og energieffektive løsninger og teknologier, herunder bæredygtigt indkøb af råstoffer og mineraler; der henviser til, at der bør fokuseres på innovation inden for energier, som har direkte relevans for borgerne og producent-forbrugere, hvilket muliggør deres deltagelse i energiomstillingen og gør selve overgangen mere overkommelig;

J.  der henviser til, at energirelateret forskning og innovation blev anerkendt som et prioriteret område under RP7 og Horisont 2020 og fortsat bør være det under RP9 i betragtning af Unionens forpligtelser over for energiunionen og Parisaftalen, således at de offentlige og private FoU-midler bruges mere effektivt og for at bidrage til at mindske investeringsrisici ved størstedelen af den potentielle innovation inden for ren energi, navnlig energieffektivitet og vedvarende energi;

K.  der henviser til, at transportsektoren tegner sig for en tredjedel af EU's energiforbrug i EU, at den har et kæmpepotentiale for energieffektivitet og reduktion af CO₂-emissioner og derfor bør spille en afgørende rolle i forbindelse med overgangen til ny energiløsninger og til et lavemissionssamfund;

1.  bifalder Kommissionens meddelelse om rammerne for at fremskynde EU's innovation inden for ren energi; understreger nødvendigheden af en lovgivningsmæssig og finansiel ramme for innovation inden energi, der er sammenhængende med EU's energikøreplan 2050 og dets forpligtelser i henhold til Parisaftalen, og som fremmer en effektiv og bæredygtig udnyttelse af alle energikilder, hvilket resulterer i energibesparelser og generelle fordele, herunder inden for sundhed, sikkerhed og luft- og vandkvalitet, og samtidig sikrer EU's industrielle konkurrenceevne, energiforsyningssikkerhed og overholdelse af EU's traktatmæssige forpligtelser samt en omfattende reaktion på miljøhensyn; erkender, at rammerne for at fremskynde EU's innovation inden for ren energi er en integreret del af en bredere pakke af lovgivningsmæssige forslag i pakken "Ren energi til alle europæere" og bør derfor styrke dens forskellige elementer, EU's tilsagn i henhold til Parisaftalen og energiunionens bestemmelser og principper, navnlig dem, der afspejles i EU's klima- og energiramme for 2030 og køreplanen for 2050, under overholdelse af bestemmelserne i artikel 191 og 194 i TEUF;

2.  anerkender, at en vellykket udbredelse af energiinnovation er en flerdimensionel udfordring, der omfatter både forsynings- og efterspørgselsværdikæderne, menneskelig kapital, markedets dynamik, regulering, innovation og industripolitiske spørgsmål; understreger, at denne udfordring kræver inddragelse af borgere – både forbrugere og producent-forbrugere – samt et bredt udsnit af interessenter, herunder universiteter, forsknings- og teknologiorganisationer, SMV'er, opstartsvirksomheder, energi- og bygge- og anlægsselskaber, mobilitetsudbydere, serviceleverandører, udstyrsproducenter, IT- og telekommunikationsselskaber, finansielle institutioner, myndigheder på Unionsniveau, nationalt, regionalt og lokalt niveau, NGO'er, undervisere og meningsdannere; fremhæver værdien af nye forretningsmodeller, der anvender innovative digitale teknologier, bl.a. til optimering af egenproduktion, lagring, udveksling og eget forbrug af ren energi på stedet og øger adgangen til vedvarende energikilder, herunder husholdninger med energifattigdom;

3.  mener, at energiomstillingen hen imod en omkostningseffektiv, miljøvenlig, forbrugerorienteret og mere digitaliserede og decentraliserede systemer med aktive producenter-forbrugere og producent-forbrugersammenslutninger kræver forskning og udbredelse af innovation i alle energisystemsektorer, herunder dem, der ikke er teknologispecifikke og systemiske løsninger, bl.a. dem, der tager sigte på energieffektivitet og decentral energiproduktion; anerkender, at overgangen fremmer nye organisatoriske modeller, især i energiproduktion, transmission, distribution og lagring, elektromobilitet og forvaltning af virksomheder og behov samt levering af tjenesteydelser; anerkender nødvendigheden af fælles standarder for at fremme et forbundet og digitaliseret energisystem; understreger den rolle, som bæredygtige store pilotprojekter, herunder dem, der lokalsamfundsbaseret, kan spille i etableringen af systemisk innovation på energiområdet;

4.  minder om, at energieffektivitet bør være en tværsektoriel horisontal prioritet i forskning og innovationspolitik i EU, der gælder for alle sektorer, og ikke er begrænset til energirelaterede projekter, og bør systematisk fremme og tilskynde til produktion af mere energieffektive processer, tjenesteydelser og varer, samtidig med at princippet om "energieffektivitet først" gennemføres i hele energikæden, herunder energiproduktion, -transmission, -distribution og slutbrug;

5.  anerkender betydningen af yderligere liberalisering af de europæiske energimarkeder, navnlig ved at fjerne hindringer for fri prisdannelse og udfase energitilskud for at lette mere innovation og udbredelsen af nye teknologier, der fører til et mere bæredygtigt energiforbrug, og som fremmer et spirende udbud af vedvarende energi, og for at skabe lige vilkår og et konkurrencepræget marked, der er i stand til at levere bedre vilkår for energiforbrugere, producenter-forbrugere, lokalsamfund og virksomheder;

Sammenhæng i EU's indsats

6.  bemærker, at ren energi og FUI i høj grad afhænger af et stabilt marked og af forudsigeligheden og sikkerheden i lovgivningsmæssige rammer, der kræver ambitiøse og gennemførlige langsigtede politiske visioner, herunder energi- og klimarelaterede mål og forpligtelser, vedholdende målrettede incitamenter og egenkapital med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår for teknologier, hvilket vil fremme innovation, lette energiforsyningssikkerheden, mindske hindringerne for markedsadgang og gøre det lettere for innovation inden for ren energi at nå den kritiske masse, som er nødvendig for at vinde indpas på markedet; bifalder og tilskynder til yderligere incitament af det fokus, der er på nøgleteknologier, som bekræftet i den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) og Kommissionens meddelelse; gentager bestemmelserne i artikel 194 i TEUF og bemærker, at de skal afspejles i politiske og finansielle instrumenter, der støtter innovation inden for ren energi; understreger dog nødvendigheden af større prioritering af tværgående, tværsektoriel, systemisk innovation i energi samt fremme af uddannelse og iværksætteri, eftersom innovation ikke kun er teknologiorienteret; understreger nødvendigheden af, at denne systemiske tilgang effektivt integrerer de forskellige løsninger, der er tilgængelige eller under udvikling, navnlig med hensyn til energieffektivitet og integration af vedvarende energikilder; opfordrer til, at der anvendes europæiske teknologi- og innovationsplatforme til at bidrage til at identificere potentiel innovation inden for ren energi, der berettiger målrettet støtte;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne samt, når det er relevant, regionale myndigheder, til at indføre mekanismer for samordning af EU's og nationale samt regionale forsknings- og energiinnovationsprogrammer med henblik på at skabe synergier og undgå dobbeltarbejde samt således sikre den mest effektive udnyttelse af eksisterende ressourcer og infrastrukturer samt energikilder i alle medlemsstater for at maksimere udbredelsen af nye teknologier og innovation of for at fremme nye forretningsmodeller i hele EU; mener, at indarbejdelsen af relevante oplysninger i integrerede nationale energi- og klimaplaner kan hjælpe med til at nå dette mål; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at fremme bedste praksis og udveksle oplysninger samt strømline reglerne om deltagelse i innovationsprogrammer for alle organisationer, virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner, både fra EU og fra tredjelande;

8.  bifalder Kommissionens forpligtigelse til fortsat at finansiere grundforskning gennem Horisont 2020 og Det Europæiske Forskningsråd; understreger behovet for yderligere at øge finansieringen af forskningssamarbejde under Horisonts samfundsmæssige udfordringer inden for energi, men også strømlining af energiinnovation i forbindelse med de andre samfundsmæssige udfordringer; bemærker Kommissionens forslag om at styrke markedsskabende innovationer ved at oprette et europæisk innovationsråd ud over opstarts- og opskaleringsinitiativet og derved bidrage til at skabe banebrydende innovationer, som kan vinde og skabe nye markeder; mener, at oprettelsen af markedsbaserede finansieringsinstrumenter (som lån og egenkapital) ikke bør være til skade for støttemidler, der gør det muligt for almennyttige og offentlige aktører som den akademiske verden, universiteter og civilsamfund at deltage i tværnationale europæiske projekter af stor værdi;

9.  er bekymret over det store antal og den komplekse karakter af de eksisterende finansielle instrumenter og understreger nødvendigheden af en større sammenhæng mellem de relevante fonde, herunder strukturfondene, der er afsat til projekter vedrørende ren energi, og af, at de eksisterende finansieringsinstrumenter på EU-plan og i medlemsstaterne gøres mere forståelige; opfordrer Kommissionen til at kortlægge de forskellige støtte- og finansieringsinstrumenter langs værdikæden og mener, at muligheden for at samle de forskellige instrumenter bør vurderes, samtidig med, at der passes på ikke at underminere deres komplementaritet; mener endvidere, at nogle medlemsstater ikke har kapacitet til at udvikle tiltag til støtte for energirelateret innovation, navnlig gennem de nationale finansielle støtteordninger, og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til yderligere at styrke kapaciteterne, alt imens en sammenhængende og forenklet ramme for finansiering af innovation inden for ren energi sikres;

10.  opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af ydeevnen af sine energirelaterede finansielle instrumenter og midler og give et hurtigt svar for at forbedre instrumenterne, hvis der konstateres specifikke tilfælde af flaskehalse, modsigelser eller et behov for forbedring, og for at tilpasse de tidligere nævnte instrumenter og fonde til de nye EU-energimål;

11.  opfordrer Kommissionen til som en del af Unionens industripolitik at foreslå en målrettet, langsigtet og teknologineutral energidimension, der er baseret på høj energieffektivitet, yderligere liberalisering af markedet og større gennemsigtighed, så det bliver nemmere at undgå investeringer i strandede aktiver; understreger, at denne dimension bør være en integreret del af EU's industripolitiske strategi og handlingsplan; understreger innovative processers og teknologiers rolle i energiintensive industriers forbedring af emissionspræstationerne; opfordrer Kommissionen til at sætte energi- og ressourceeffektivitet i forreste linje i forskning og innovation og opfordrer medlemsstaterne til at gøre ansvarlige investeringer fra emissionshandelsordningens auktionsindtægter til energieffektivitet og bæredygtige lavemissionsteknologier; understreger oprettelsen af en innovationsfond, der skal støtte innovation i kulstoffattige teknologier og processer under ETS fase IV; mener, at det er afgørende at fremme et system med åben innovation, hvor industri og virksomheder med deres forskellige ekspertiser arbejder sammen og sammen udvikler løsninger, der er af høj kvalitet og bæredygtige; anerkender den rolle, som forummet om industriens konkurrenceevne inden for ren energi spiller i anvendelsen af centrale energiteknologier, herunder solenergi og vindenergi, men eventuelt også for bl.a. lagringsløsninger, kulstofopfangning og -lagring og energiproducerende bioprocesser; glæder sig over Kommissionens engagement i og støtte til branchestyrede initiativer til fremme af EU's globale førerposition inden for ren energi og lavemissionsteknologiløsninger;

12.  minder om, at solcelleindustrien skal spille en central rolle i den europæiske industripolitik for at opfylde efterspørgslen på et voksende globalt marked på en baggrund, hvor størstedelen af solcellerne og solcellemodulerne i dag fremstilles uden for EU, hovedsageligt i Kina; understreger behovet for, at EU er fuldt integreret i den nye investeringscyklus for at opretholde sin førende position inden for FoU af maskiner til fremstilling af solceller, og inden for nogle andre segmenter såsom invertere, råmaterialer, bygning af integrerede solceller, drift og vedligeholdelse og inden for systembalance; understreger desuden behovet for at opretholde sin ekspertise inden for systemintegration, såsom solcelleløsninger i mindre målestok til udviklingslande;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, når de drøfter energisektoren og andre tilknyttede sektorer, at optrappe deres indsats til støtte for innovation inden for bæredygtig indkøb af råstoffer, bedre produktdesign, genanvendelse, genbrug og eksisterende metaller og kaskadeanvendelse af materialer i den cirkulære økonomi og energibesparelser;

14.  anerkender sammenhænge mellem digitalisering, IT-teknologier og energiforskning og innovation, navnlig hvad angår forbedret dataindsamling, interoperabilitet, forbundne garantier for beskyttelse af datasikkerheden og privatlivets fred; mener, at distributed ledger-teknologi, såsom blockchainsystemet, kan spille en rolle med hensyn til at forbedre effektiviteten af energiforbrugende processer og fremme borgernes engagement i omdannelsen af energisystemet, herunder gennem peer to peer-handel med energi; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at fremme dette initiativ, til at forbedre sine reguleringsmæssige rammer og til at sikre sammenhæng mellem beslægtede aspekter af energiunionen, det digitale indre marked, strategier for cybersikkerhed og den europæiske databeskyttelsesramme for at styrke Unionens kapacitet til at være på forkant med denne nye tendens;

15.  opfordrer Kommissionen til at nedsætte en særlig tværtjenstlig gruppe, bl.a. med henblik på at:a)

  muliggøre ny fælles planlægning af politik for forskning og innovation, for at sikre konsekvens og sammenhæng og for at undgå hyppige ændringer af prioriteter

b)  identificere de relevante interessenter i EU's bredere innovationsøkosystemer på alle niveauer og på tværs af alle sektorer, herunder offshorevindkraft og andre vedvarende energiteknologier

c)  identificere eksisterende interessentfora om forskning og innovation på energiområdet, navnlig hvad angår energieffektivitet og vedvarende energikilder fremme dannelsen af klynger, integration i de internationale værdiskabelsesnetværk, investeringer og innovation; tilvejebringe værktøjer til tværfaglig, tværsektoriel og tværregional udveksling, herunder om energiinnovationsprojekter, nationale og lokale langsigtede energiinnovationspolitikker, fælles investeringsmuligheder, bevilling af energiomstillingen blandt borgere og initiativer på græsrodsplan

d)  tilskynde offentlige myndigheder på alle niveauer til at udvikle planer til at tilvejebringe kapital og tilskynde innovation inden for ren energi for at fremme investortillid og udløse mobiliseringen af privat kapital

e)  udarbejde et kompendium over bedste praksis, politikker og finansieringsinstrumenter inden for energi, herunder offentlig-private partnerskaber, offentlige indkøb og skattemæssige incitamenter, udveksling og informationsmekanismer, kommunikationsværktøjer og oplysningskampagner samt operationelle vejledninger og teknisk assistance om udnyttelse af innovation inden for ren energi, ibrugtagning og producent-forbrugeres deltagelse, således at det sikres, at EU kan yde tilstrækkelig støtte til alle stadier i innovationscyklussen og i sidste ende levere en praktisk værktøjskasse for medlemsstaterne, de lokale myndigheder og interessenter

f)  undersøge metoder til udarbejdelsen af innovationsvenlige, strømlinede og fleksible regler for deltagelse i forordninger for RP9- og ESI-fondene og fokusere på at opnå en større indvirkning på lang sigt med henblik på bedre at tilpasse dem for at undgå ethvert spild af ansøgernes midler og fremme innovation af topkvalitet i hele Europa

g)  oprette en mekanisme med det formål at støtte et tværnationalt økosystem til opstartsvirksomheder inden for energi, herunder et europæisk kuvøsesystem for at sikre, at introduktion af energiinnovation og forretningsmodeller overvinder "dødens dal" i innovationscyklussen

h)  øge synergier med Horisont 2020 og andre finansieringsinitiativer for at styrke kapacitetsopbygningen inden for forskning og innovation i EU-regioner med lav ydeevne

i)  rådgive EU-institutionerne om sammenhængende praksis for offentlige indkøb og derved fremme en større udbredelse af energiinnovation samt medvirke til at udarbejde konkrete mål i offentlige indkøb af innovative løsninger på europæisk plan

j)  udarbejde konkrete forslag med henblik på at etablere en effektivt enkelt kontaktpunkt som rådgivningsstruktur for innovatorer om finansiering af energiinnovation via fonde og instrumenter, der er til rådighed i EU, medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank samt fra andre potentielle private kilder styrke teknisk bistand ved at samle oplysninger om private og offentlige finansieringsmuligheder og lede ansøgerne vej til den bedst egnede finansieringsmekanisme, navnlig inden for energieffektivitet, hvor sammenlægningen af små projekter i større porteføljer er absolut nødvendig

k)  kortlægge måder til at indføre incitamenter til fremme af innovative energiløsninger i den offentlige sektor i EU's lovgivning om offentlige indkøb;

16.  understreger, at offentlige indkøb kan være en drivkraft for innovation og fremme en mere bæredygtig vækst, som også anerkendes af målene for bæredygtig udvikling; påpeger, at valget af bæredygtige produkter, tjenesteydelser og offentlige arbejder er afgørende og kan skabe førende eller nye markeder for innovative produkter; bifalder Kommissionens initiativ under opstarts- og opskaleringsinitiativet om indførte foranstaltninger vedrørende EU-udbud, der bl.a. tilskynder medlemsstaterne til at fastsætte ambitiøse mål for indkøb af innovation; understreger desuden den rolle, som lokale og regionale myndigheder kan spille med at være gode eksempler og engagere sig i udvekslingen af god praksis i fora, såsom Borgmesteraftalen;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke innovationskapacitetskomponenten af konkurrenceevnetest i konsekvensanalyser og anvende forsknings- & innovationsværktøjet på alle nye politikforslag og på revisionen af eksisterende lovgivning uden at underminere effektiviteten af lovgivningen;

18.  anmoder Kommissionen om at sikre, at dens arbejde med innovation på den ene side og standarder og interoperabilitet på den anden side er fuldt ud koordineret, så EU opnår en global førerposition inden for standardisering af integrerede sektorer for ren energi på tingenes internet; bifalder i denne sammenhæng som et eksempel over udviklingen af​den nye europæiske standard for intelligente apparater (Saref), der potentielt skaber et nyt EU-baseret referencesprog for energirelaterede data, som gør det muligt for udstyr i hjemmet at udveksle oplysninger med ethvert energistyringssystem;

19.  minder om, at politikker for energiinnovation skal være i overensstemmelse med EU's forpligtelse til at bevare og forbedre CO₂-dræn, samtidig med at biodiversiteten bevares, navnlig i skove, landområder og have;

20.  tilskynder relevante medlemsstater til at bidrage tilstrækkeligt til at nå målet på 3 % af EU's BNP til FoU; bemærker, at en generel stigning til 3 % yderligere vil give over 100 mia. EUR om året til forskning og innovation i Europa; minder om, at to tredjedele af FoU-midlerne forventes at komme fra den private sektor;

Langsigtet finansieringssikkerhed

21.  gentager sin opfordring til et øget samlet budget på mindst 120 mia. EUR for RP9 og opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge andelen af relateret finansiering for bæredygtige lavemissionsenergiprojekter under RP9 med mindst 50 % ud over de tilsvarende Horisont 2020-beløb for at sikre tilstrækkelige midler til støtte EU's energiomstilling og den effektive gennemførelse af energiunionen; opfordrer navnlig til, at de finansielle midler under RP9 styrkes med henblik på at stimulere gennembrud og markedsskabende innovation, navnlig for SMV'er og nystartede virksomheder; understreger vigtigheden af stærke krav om topkvalitet for at gøre EU til et globalt centrum for innovation, forskning og førende teknologier, herunder grundforskning; påpeger, at resultaterne af den foreløbige evaluering af Horisont 2020 viser, at programmet pr. 1. januar 2017 var under målet med hensyn til udgifter til klima og bæredygtighed; bifalder forhøjelsen af midlerne fra Horisont 2020-programmet til den samfundsmæssige energiudfordring under budgettet for 2018, men er fortsat dybt bekymret over nedskæringer af energiprojekter under Connecting Europe-faciliteten, som den finder uforeneligt med målene for energiunionen;

22.  gentager behovet for at forbedre kvaliteten af investeringer, der finansieres af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), og for at fokusere på incitamenter til bedre geografisk tildeling under hensyntagen til den nuværende ubalance i EFSI's geografiske dækning og de specifikke behov i mindre udviklede regioner og overgangsregioner; anerkender behovet for samarbejde med nationale banker, der fremmer investering, investeringsplatforme og støtteberettigede finansielle formidlere gennem en mulig uddelegering af anvendelsen af deres EU-garanti; opfordrer til en væsentlig skærpelse af den rolle og kapacitet, som Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning har, navnlig gennem en lokal tilstedeværelse og en proaktiv rolle ved forberedelsen af​projekter;

23.  mener, at RP9 bør støtte initiativer som f.eks. "100 % vedvarende byer", der inddrager byer og lokalforvaltninger, som har til formål væsentligt at øge den vedvarende energis kapacitet til elektricitet, mobilitet, opvarmning, afkøling i byerne gennem innovationsprojekter, der potentielt vil kunne omfatte intelligente net, forvaltning af energisystemer, aktiviteter, der muliggør sammenkobling af sektorer og fremmer brugen af elbiler etc.;

24.  anerkender den rolle, som SET-planen, videns- og innovationsfællesskabet (VIF) InnoEnergy og de fælles teknologiinitiativer (FTI'er) spiller som drivkraft bag energiinnovation; understreger behovet for bedre forbindelse mellem disse forskellige rammer og bl.a. InnovFin-initiativet, EFSI og den foreslåede paneuropæiske venturekapitalfond som led i en koordineret, målrettet strategi for investeringer i innovation inden for ren energi, der vil hjælpe projekter i den tidlige fase og nystartede virksomheder og SMV’er med effektivt at overvinde "dødens dal" og nå markedets modenhedsniveau for global vækst; mener, at effektive incitamenter til investering i energiinnovation ved hjælp af nationale investeringsfonde og pensionsfonde kan spille en afgørende rolle i mobiliseringen af den nødvendige egenkapital;

25.  minder om, at pionerprojekter (PP) er yderst risikable, og udbuddet af egenkapital og gæld ligger på meget lavere niveauer, end det er tilfældet for finansieringen af dokumenterede kulstoffattige teknologier; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at fjerne resterende lovgivningsmæssige hindringer og foreslå oprettelsen af​en SET-PP-investeringsfond;

26.  anerkender den rolle, som Det Europæiske Innovationsråd (EIC) kan spille i at hjælpe virksomheder i de tidlige faser med at finde finansiering, og foreslår, at det spiller en rolle i samordningen af de forskellige dele af en sammenhængende strategi for investeringer i innovation inden for ren energi; anmoder om flere oplysninger om EIC's struktur og sammenhæng med eksisterende instrumenter til støtte for innovation;

27.  mener, at borgerdreven energiinnovation kræver lavere barrierer for markedsadgang og åbner uudnyttede muligheder for finansiering af innovation; opfordrer Kommissionen til at undersøge effektive metoder til fremme af energiinnovation gennem bl.a. crowdfunding og til at overveje muligheden for at oprette en crowd equity-fond til innovation inden for ren energi; mener, at nye og forskelligartede former for finansiering bør være et supplement til de eksisterende;

28.  understreger betydningen af at sætte skub i teknologien omkring intelligente net samt fremme og integrere bottom-up decentral produktion, herunder gennem klynger og kooperative ordninger; opfordrer Kommissionen til at støtte disse områder af innovation inden for ren energi med finansielle mekanismer, herunder at mindske risikoen for private investeringer og reducere byrden på de offentlige investeringer i moderniseringen af energisystemer; glæder sig endvidere over Kommissionens intention om at øge dens brug af priser som et værdifuldt redskab til at fremme bottom-up, banebrydende innovationer;

29.  understreger, at for at tilskynde til en bottom-up-tilgang til innovation bør udbredelsen af mindre anlæg (f.eks. negawatt, produktion på stedet, lokal opbevaring, blandt andre) støttes, og deres gruppering og aggregering fremmes for at tiltrække flere investeringer og øge den økonomiske overkommelighed med særlig opmærksomhed på husstande med lav indkomst og ejendomme med mange beboere;

EU's globale førerposition

30.  anerkender Parisaftalens målsætninger om at fremme den globale indsats for hurtigere innovation inden for ren energi; understreger behovet for at fortsætte finansieringen af forskning og dataindsamling om klimaændringer; opfordrer Kommissionen til, i tråd med målene for bæredygtig udvikling (SDG), til at undersøge forskellige metoder til at bistå udviklingslandene og de nye vækstøkonomier i deres energiomstilling, bl.a. gennem kapacitetsopbyggende foranstaltninger, bidrage til at nedbringe omkostningerne ved vedvarende energi og energieffektivitetsprojekter, teknologioverførsel og fremme mulige løsninger for udvikling af intelligente byer og fjerntliggende områder og landdistrikter, således at innovationsøkosystemer i udviklingslande styrkes, og disse lande hjælpes med at opfylde deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen; bifalder i denne forbindelse den nyoprettede Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling;

31.  opfordrer Kommissionen til at udnytte det fulde potentiale i initiativet Mission Innovation, således at dens medlemmer kan overholde og indfri deres forpligtelse til at fordoble de årlige udgifter til FoU i ren energi mellem 2015 og 2020; understreger betydningen af at fremme synergier med andre globale initiativer, såsom bl.a. Breakthrough Energy Coalition og med globale kapital- og investeringsfonde; bifalder i denne henseende Unionens lederskab vedrørende innovationsudfordringen vedrørende omdannelse af sollys ("Converting Sunlight Innovation Challenge") samt innovationsudfordringen vedrørende opvarmning og afkøling af bygninger til overkommelige priser ("Affordable Heating and Cooling of Buildings Innovation Challenge"); opfordrer i denne forbindelse til at undersøge muligheden for en koordineret arbejdsdeling inden for innovation i energi på globalt plan;

32.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en omfattende eksportstrategi for bæredygtige teknologier for ren energi og systemiske løsninger, herunder igennem en målrettet støttefacilitet og fokuseret bistand fra EU's delegationer i tredjelande; understreger i denne forbindelse den rolle, som vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA) kan spille i gennemførelsen af en sådan strategi;

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage en grundig undersøgelse af registreringsprocedurerne for patenter og anmoder om fjernelsen af unødvendige administrative byrder, som sinker innovative produkters markedsudbredelsesproces og påvirker EU's rolle som førende inden for omstilling til ren energi;

Borgerdreven energiinnovation

34.  mener, at hurtigere innovation inden for ren energi kræver, at europæerne gennemgår en ændring i deres tankegang, der går videre end simpel bevidsthed om energispørgsmål, og bevæger sig i retning af en dybere forståelse af de adfærdsændringer, navnlig inden for energibesparelser og nye produktions- og forbrugsmønstre, der er nødvendige for at imødegå de mest presserende udfordringer for bæredygtig vækst, med henblik på at høste fordelene ved den digitale revolution og innovation på alle områder, for at energiomstillingen til sidst lykkes; bemærker, at innovation kan gøre det muligt for borgerne at spille en mere aktiv rolle i energiproduktionen, herunder ved at tilføre egenproduceret energi til nettet samt bidrage til en mere effektiv energianvendelse ved at reducere forbruget på husholdningsniveau og således mindske både emissioner og regninger;

35.  understreger nødvendigheden af at styrke Europas vidensbase og mindske fragmenteringen ved at fremme ekspertise inden for videnskab og uddannelse med det formål at skabe forskningscentre med akademisk ekspertise, der ligger i front på internationalt plan; lægger vægt på behovet for at udvikle en strategi, der sikrer, at Europa tiltrækker udenlandske talenter og samtidig holder forbindelserne ved lige med de største europæiske talenter i udlandet; anerkender, at en kvalificeret arbejdsstyrke giver Europa en stor fordel og er en stor drivkraft for udviklingen af investeringer i FUI;

36.  anerkender betydningen af en fuldt demokratisk inddragelse af europæiske borgere og lokalsamfund som en afgørende del af en vellykket energiomstilling; understreger samtidig, at en effektiv gennemførelse af denne omstilling kræver åbenhed, gennemsigtighed og lige konkurrencevilkår og skal være baseret på fair konkurrence;

37.  tror på potentialet for innovation i rene energier og energieffektivitet med henblik på at skabe nye og bedre job; mener, at for at kunne klare en vellykket overgang til en bæredygtig dekarbonisering af økonomien, er der behov for at sikre, at arbejdsmarkederne kan reagere hensigtsmæssigt på de nye krav til innovative rene energisystemer;

38.  opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom i sine forsknings- og udviklingsinitiativer på forbindelsen mellem innovation i energisystemer og nye faglige profiler, uddannelsesbehov, job og uddannelseskrav;

39.  anerkender behovet for systematisk uddannelse og engagement, der har til formål at gøre det muligt for samfundet at engagere sig fuldt ud i omdannelsen af energisystemet og gøre det muligt for europæere i alle aldre gradvist at gå fra bevidsthed og forståelse til aktiv inddragelse og styrkelse af deres indflydelse; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder samt den private sektor til at fremme oplyste forbrugervalg og borgernes engagement i energirelaterede spørgsmål, bl.a. gennem oplysningskampagner, omfattende og tilgængelig information om energiregninger og prissammenligningsværktøjer, fremme af egenproduktion, efterspørgselsreaktion, kooperative deleordninger, deltagelsesbaserede budgetter og crowdfunding for energirelaterede investeringer, skat og investeringsincitamenter samt styring af teknologiske løsninger og innovationer; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante myndigheder til at udpege bedste praksis med henblik på at imødegå de husstande, der lider under energifattigdom;

40.  mener, at regioner og byer spiller en afgørende rolle i at styrke bæredygtige energimodeller; anerkender den vigtige rolle, som regioner, større byer og mindre byer spiller for at fremme ejerskabet af energiomstillingen og for at fremme klima- og energirelateret innovation på græsrodsniveau; bemærker, at regioner og byområder bedst vil kunne teste og gennemføre integrerede løsninger sammen med borgernes direkte inddragelse; understreger i denne henseende betydningen af Borgmesteraftalen med dens ønske om at fremme udvekslingen af bedste praksis og den mulige sammenlægning af ressourcer og investeringer; bemærker, at landområderne også giver plads til innovation, der kan overvinde udfordringer, såsom deres fjerne beliggenhed eller demografiske ændringer samt levering af nye tjenester;

41.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at bistå regionale og lokale myndigheder med at tage koordinerede tiltag til fremme af energiinnovation på lokalt og tværregionalt plan med henblik på at udarbejde sammenhængende strategier; understreger, at energiomstillingen vil have en kraftig indvirkning på beskæftigelsen i visse regioner i EU og understreger i den forbindelse, at der bør være særligt fokus på de regioner, der står over for udfordringer af udfasning af brunkul, kul og andre faste fossile brændsler til energiproduktion og på minedrift som reaktion på en beslutning fra en medlemsstat, de lokale myndigheder eller industrien eller som reaktion på andre omstændigheder; understreger behovet for at hjælpe disse regioner i udviklingen af inkluderende, lokale og retfærdige overgangsstrategier og i at håndtere samfundsmæssige, socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser sammen med omstillingen af anlæg; fremhæver de finansielle muligheder for at yde en sådan støtte ved hjælp af en del af auktionsindtægterne fra ETS samt gennem moderniseringsfonden, der skal oprettes for perioden 2021-2030; mener, at inkluderende interessentprocesser bør udvikle, hvordan man bedst tiltrækker alternative innovative virksomheder og nystartede virksomheder og industrier med det formål at opbygge en bæredygtig regional økonomi, der styrker folks værdighed og hjælper med at erstatte kapaciteten til produktion af elektricitet med vedvarende energikilder eller energieffektivitetsløsninger; opfordrer til, at forsknings- og innovationspolitikker fokuserer på, hvordan de berørte regioner genoplives med hensyn til bæredygtige beskæftigelses- og vækstperspektiver, navnlig der hvor nedlægning af energiproduktionskapacitet af brunkul, kul eller andre faste fossile brændsler er forbundet med mineaktiviteter;

42.  opfordrer Kommissionen til at bistå med at styrke lokale og regionale myndigheder i udbredelsen af innovation inden for ren energi, som f.eks. intelligente byer, elektromobilitet og intelligente mikronet samt udbredelse af vedvarende energi, afhængigt af deres modenhed, og til at hjælpe disse myndigheder med at imødekomme udfordringerne i at fremme energiomstillingen, såsom borgernes engagement; tilskynder til udveksling af bedste praksis, sammenlægningen af investeringer og bedre vurdering af, hvorvidt projekter kan accepteres af bankerne, og udviklingen af finansieringsstrategier, såsom forretningsgrundlag, anvendelse af offentlige indkøb og lån;

43.  mener, at transportsektoren har et stort potentiale og bør spille en afgørende rolle i forbindelse med omstillingen, og tilskynder Kommissionen til at opretholde de nuværende bevillinger til udbygning af infrastruktur til elektriske køretøjer; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at støtte og udvikle yderligere initiativer såsom det EU-dækkende elektromobilitetsinitiativ og fællesforetagendet for brændselsceller og brint;

44.  opfordrer Kommissionen til at erkende fordelene ved brintmobilitet og sammenkoblingen af transport- og elektricitetssektorerne og til at tilskynde til nye forretningsmodeller inden lignende områder, som f.eks. intelligent opladning og bil til elnet-ladere, der vil gøre det muligt for ejere af elektriske køretøjer at sælge fleksibilitet til elforsyningsnettet; opfordrer Kommissionen til at sikre finansiering af innovation, der sigter på udvikling af løsninger med brintlagre og avancerede langfristede oplagringsløsninger til elektriske køretøjer, udvikling af infrastruktur til opladning med brint samt infrastruktur- og plug in-løsninger, herunder opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer; opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at indføre yderligere tiltag som skatte- og afgiftslettelser i forbindelse med fremme afsætningen af elektriske og brintdrevne køretøjer, skatte- og afgiftsnedsættelser for ejerne af elektriske og brintdrevne køretøjer samt forskellige andre tiltag i forbindelse med fremme af anvendelsen af elektriske køretøjer, f.eks. i form af prisnedsættelser, bonusbetalinger og præmier for købere af elektriske køretøjer samt etablering af gratis parkeringspladser til elektriske køretøjer;

45.  noterer sig den omfattende indsats, der gøres under EU's Horisont 2020-rammeprogram for forskning og udvikling med henblik på at opnå en reduktion på 60 % i drivhusgasemissionerne i transportsektoren senest i 2050 i forhold til niveauet i 1990[4]; minder om, at EU's forsknings- og innovationsprogrammer spiller en afgørende rolle for markedsføringen af innovation på energi- og IKT-området og intelligente transportsystemer; opfordrer Kommissionen til for fremtiden at koncentrere den til rådighed værende finansiering mere klart om indbyrdes forbundne strategiske prioriteter, såsom lavemissionsmobilitet, infrastruktur for alternative brændstoffer og integreret bytransport, med særlig vægt på alle emissioner af forurenende stoffer, støjreduktion, trafiksikkerhed, færdselstæthed og flaskehalse, under overholdelse af princippet om teknologisk neutralitet; understreger også betydningen af at udvikle avancerede biobrændstoffer og øge andelen af jernbanetransport og cykling,

46.  bifalder, at Kommissionen vil støtte markedsudbredelsen af innovative rene energiløsninger gennem offentlige indkøb og revisionen af direktivet om renere køretøjer, og at den erkender de potentielle fordele for offentlige trafikmyndigheder og -selskaber, busfabrikanter, underleverandører, energiforsyningsselskaber, nationale og internationale sammenslutninger og forskningscentre; opfordrer Kommissionen til hurtigt at fremsætte forslag herom;

47.  tilskynder til, at der oprettes en strategisk dagsorden for forskning og innovation på transportområdet med køreplaner, der skal udarbejdes i samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, og også med lokale og regionale myndigheder og selskaber og en tilsvarende forvaltningsmekanisme med henblik på at støtte forskning, innovation og anvendelsen af ny teknologi i transportsektoren og tilskynde til lavemissionsmobilitet, som der er et stort behov for; opfordrer til, at konklusionerne i disse køreplaner indarbejdes i Kommissionens årlige arbejdsprogram;

48.  opfordrer til, at der følges en integreret og koordineret tilgang, der tager hensyn til den bymæssige dimension ved EU's og medlemsstaternes politikker og lovgivning, og til, at der udvikles planer for bæredygtig bytrafik, hvormed medlemsstaterne får mulighed for og incitamenter til at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet og miljøets tilstand i byområder; tilskynder til udvikling af samarbejdende intelligente transportsystemer (C-ITS) og autonome køretøjer og etablering af kommunikationsinfrastrukturer for at sikre høj kapacitet og lav latenstid for et 5G-net; opfordrer til, at der gøres en aktiv indsats for at mindske forskellene og forbedre samarbejdet mellem byområder og landdistrikter og mellem mere udviklede regioner og dem, der halter bagefter, når det drejer sig om infrastrukturens kvalitet;

49.  anerkender betydningen af den nye europæiske konsensus om udvikling, der blev undertegnet i juni 2017, og som fastsætter en fælles vision og handlingsramme for EU og medlemsstaterne med hensyn til udviklingssamarbejde; noterer sig, at det er første gang, at de 17 mål for bæredygtig udvikling og de dertil knyttede mål, der skal opfyldes senest i 2030, er universelt anvendelige på alle lande på baggrund af EU's forpligtelse til at være førende med hensyn til at gennemføre dem; bemærker, at denne konsensus bringer Unionens udviklingspolitik i tråd med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og identificerer vigtige foranstaltninger på området bæredygtig energi og klimaændringer;

50.  minder om, at artikel 8 i forordningen om fælles bestemmelser fastsætter, at "ESI-fondenes mål skal søges virkeliggjort i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling", med EU's mål om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og med dets forpligtelser i henhold til Parisaftalen;

51.  minder om, at partnerskabsaftaler og programmer i henhold til forordningen om fælles bestemmelser har til formål at fremme ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne og de horisontale principper om partnerskab, flerniveaustyring, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling;

52.  mener, at synergier mellem EU's politikker bør styrkes gennem en ensartet og sammenhængende EU-holdning om antidumpingforanstaltninger for at sikre, at fremstillingsindustrien drager fuld fordel af energiomstillingen;

53.  anerkender den afgørende rolle, som regioner og byer spiller for at fremme ejerskabet af den verdensomspændende energiomstilling og for at fremme klima- og energirelateret bottom up-innovation; opfordrer til, at der anvendes samme miljømæssige kvalitetsstandarder for al energiteknologi, der kommer ind på EU-markedet; udtrykker sin bekymring over beskyttelsen af grønne områder i byerne;

o

o    o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

BEGRUNDELSE

I. Indledning

Moderne økonomier gennemgår en gennemgribende omstilling i den måde, de producerer, videreformidler, opbevarer og bruger energi. Denne overgang er baseret på tre elementer: mest grundlæggende er behovet for økonomisk overkommelig, pålidelig og sikker energi til vores økonomiske vækst; på lang sigt kræver fortsat økonomisk vækst stadig mere bæredygtig anvendelse af de tilgængelige ressourcer; endelig tilbyder udviklingen af nye teknologier — herunder senest dem, der er drevet af den digitale revolution — enorme nye muligheder for at ændre hele energisystemer.

EU er en global leder i denne energiomstilling, der for EU fortsat er et middel til at opbygge sin globale komparative fordel. Siden 2005 er dette blevet afspejlet i en række strategiske dokumenter, og efterfølgende Det Europæiske Råds konklusioner og Kommissionens indsats, som førte til vedtagelsen af klima- og energipakken for 2020. De bredere socioøkonomiske følger af EU's energiomstilling indgik i Europa 2020-strategien samt klima- og energirammen for 2030 og EU's energistrategi frem mod 2050. Med det omfattende forslag til rammestrategien for energiunionen og den efterfølgende lovgivning fra 2016 og 2017, som er ved at blive gennemført eller er under vedtagelse, har EU etableret det nødvendige fundament for at navigere i denne gennemgribende energiomstilling.

I denne situation med stadigt flere økonomier, der tilslutter sig og udnytter fordelene ved energiomstillingen, er EU's evne til at fremskynde innovation inden for ren energi et spørgsmål af overordnet betydning. Dette står klart nu, hvor EU ønsker at sikre sin globale industrielle konkurrenceevne, bæredygtige vækst og job med høj merværdi for borgerne og samtidig sikre overgangen til højeffektive kulstoffattige økonomier og udbygning af dets overordnede energisikkerhed og uafhængighed af import.

Fundamenterne er solide. I 2017 Global Cleantech Innovation Index rangerer fem EU-lande blandt top-10 af lande inden for innovation på området for nye, rene teknologier. Denne andel opretholdes i store træk i alle målinger med 11 EU-medlemsstater i top 20 og 20 EU-medlemsstater i gruppen af 40 undersøgte lande i hele verden. EU's globale førerposition inden for værdifulde opfindelser til modvirkning af klimaændringer er også afspejlet i de data, der offentliggøres af Den Europæiske Patentmyndighed. Samtidig viser de tilgængelige statistikker, at kun fem EU-medlemsstater er ansvarlige for ca. 80 % af den patenterede innovation på dette område. For så vidt angår vedvarende energi tegner EU sig, ifølge oplysninger fra 2016 offentliggjort af Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi, for næsten 21 % af den globale produktionskapacitet for vedvarende energi, hvilket gør det til verdens førende pr. indbygger – kun overgået af Kina i absolutte tal. Vækstøkonomier navnlig i Asien vinder dog hurtigt indpas, og allerede i dag ligger EU bagefter mange af sine vigtigste konkurrenter og under det globale gennemsnit for så vidt angår kapacitetsfaktoren for vedvarende energikilder. Alt dette viser klart, at EU som helhed har et hidtil uudnyttet potentiale for og bør gøre et stort spring fremad i retning af at styrke sit lederskab i innovation inden for ren energi.

I erkendelse af disse horisontale virkninger og det ændrede energilandskab glæder ordføreren sig over Kommissionens meddelelse om "Hurtigere innovation inden for ren energi", som blev offentliggjort som led i pakken "Ren energi til alle europæere"-pakken. Ordføreren er overbevist om, at EU for at gøre et stort spring fremad i energiforskning og en vellykket udbredelse af innovation har behov for politikker og instrumenter, der er lette og hurtigtreagerende — på det hurtigt skiftende landskab og navnlig nye teknologier — men samtidig bør skabe forudsigelighed og vished på lang sigt for at mobilisere de nødvendige investeringer. Han vil gerne understrege, at et fuldt fungerende indre energimarked er afgørende for yderligere at fremme en vellykket udbredelse af energirelateret forskning og innovation.

II. Ordførerens hovedpunkter

II.1. Sammenhæng i EU's indsats

Ordføreren anerkender behovet for livscyklusvurdering (LCA) — i forbindelse med produktion, transmission, distribution, lagring, anvendelse samt genanvendelse eller anden udnyttelse af restaffald — af energikilder og -teknologier i forbindelse med behandlingen af konkrete politikker og incitamenter med sigte på kulstoffattige løsninger på EU-plan. Ordføreren, der anerkender de overordnede positive virkninger af målrettede foranstaltninger inden for energieffektivitet samt bæredygtig teknologineutral anvendelse af alle indenlandske energikilder i EU — fra vedvarende energi til rene kulteknologier — mener, at der bør gives større prioritet til horisontal, systemisk innovation inden for energi på tværs af alle sektorer af energisystemet. Dette er nødvendigt for at opfylde EU's mål om bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og til effektiv sikring af medlemsstaternes ret til at vælge deres energimix, som anført i artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne tilgang afspejles i rapporten.

Ordføreren er af den opfattelse, at sikring af den overordnede sammenhæng af tværpolitisk regelsæt er en af de centrale faktorer i at fremme innovation på energiområdet. Der er tale om en stabil, langsigtet politisk vision, der samler de forskellige indsatsområder — herunder strukturfondene — og private ordninger. Forbedrede finansielle konsulent- og rådgivningstjenester for iværksættere er også af afgørende betydning. Ordføreren er endvidere overbevist om behovet for en effektiv koordinering af EU's og nationale programmer for at undgå overlapning og sikre den mest effektive udnyttelse af eksisterende forskningsinfrastruktur og ressourcer.

II.2. Langsigtet finansieringssikkerhed

Ordføreren anerkender den afgørende rolle, det næste rammeprogram (2021-2027) vil spille i at fremme teknologineutral innovation inden for ren energi. I den forbindelse gentager han Parlamentets opfordring til et øget RP9-budget på 120 mia. EUR og foreslår endvidere at øge energirelateret finansiering med 50 % i forhold til Horisont 2020. Denne virkning bør mere end fordoble EU's investeringer i energiforskning og innovation under rammeprogrammet. Dette forslag skal suppleres med en større tilpasning og blanding af EU's eksisterende investeringsinstrumenter såvel som privat egenkapital, hvor borgernes direkte engagement bør undersøges.

II.3. EU's globale førerposition

Koordinering med internationale partnere gennem Mission Innovation samt de forskellige koalitioner og initiativer som følge af Parisaftalen er et vigtigt element til fremme af EU's lederskab inden for energiinnovation på verdensplan. Ordføreren er overbevist om, at der er behov for at øge investeringer i energiinnovation, også ved at udforske mulighederne for arbejdsdeling mellem førende lande på dette område samt ved at fremme EU's eksport af rene energiteknologier.

II.4. Borgerdreven energiinnovation

Ordføreren tilslutter sig fuldt ud det synspunkt, at borgerne skal spille en central rolle i energiomstillingen og som drivkraft for innovation. Med energisystemer, der bliver mere spredt og fokuseret på producent-forbrugere, bliver energilandskabet generelt mere demokratisk. Dette gælder ikke kun i produktion og forbrug, men i nye tjenesteydelser og løsninger samt i udarbejdelsen og anvendelsen af innovation på energiområdet. Ordføreren mener, at EU's bestræbelser på at sikre en hurtigere innovation inden for ren energi kun vil lykkes, hvis det fuldt ud anerkender den ændring i tankegang, som europæerne vil være nødt til at foretage. Det er ikke længere et spørgsmål om bedre kendskab til og forståelse af politikkerne og procedurerne. Med it-teknologier og digitalisering, der fremmer decentralisering af systemer og åbner op for nye måder at inddrage borgerne, vil europæere i alle aldre også gradvist blive mere aktivt involveret i at styre innovation på energiområdet. Som med alle sociale processer vil denne blive langvarig, og den skal imødegås ordentligt gennem systematiske programmer for uddannelse og engagement. Videns- og innovationsfællesskabet InnoEnergy på Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi har allerede indledt arbejdet inden for social bevilling af energi, og ordføreren er fuldt ud overbevist om, at denne proces vil komme til at spille en stadig vigtigere rolle i de kommende år og dermed bør hilses velkommen og støttes fuldt ud.

Energisystemet er selve blodomløbet til mange menneskelige aktiviteter. Virkninger af omstillingen vil nå langt videre end økonomi. Mobilisering af EU's enestående innovationspotentiale på tværs af alle energisektorer, og måske navnlig systemiske løsninger, giver de bedste muligheder for at omdanne de store udfordringer på energiområdet til et springbræt for sikker og bæredygtig vækst, EU's globale førerposition inden for denne industri, samt som en vigtig byggesten i et engageret, videnbaseret samfund i fremtiden. Mere grundlæggende kan dette, med henblik på EU's energiomstilling, blive Europas bidrag til den fremtid, vi ønsker for de kommende generationer af europæere.

• [1]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0444.
• [2]  EUT C 36 af 29.1.2016, s. 62.
• [3]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.
• [4]    som det er fastsat i Kommissionens hvidbog af 28. marts 2011 med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (25.10.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om hurtigere innovation inden for ren energi
(2017/2084(INI))

Ordfører for udtalelse: Stefan Eck

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anerkender, at Den Europæiske Union er en af verdens førende inden for ren energi og blandt de største offentlige bidragydere hertil; mener, at forskning og innovation med over 10 mia. EUR til finansiering på dette område er vigtige for at støtte Europas globale konkurrenceevne og lederskab inden for avancerede energiteknologier og energieffektive løsninger;

2.  mener, at borgere – som forbrugere, producenter og leverandører – udgør den vigtigste kanal for samfundets anvendelse af innovative lavemissionsløsninger, som har en væsentlig indvirkning på forbruget af grøn energi; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at fokusere bestræbelserne på at fremme og styrke borgernes adgang til sådanne løsninger, herunder på nationalt plan og især på lokalt plan; støtter i denne sammenhæng Kommissionens hensigt om at dekarbonisere EU's bygningsmasse inden 2050, da den alene er ansvarlig for over 40 % af Unionens endelige energiefterspørgsel; giver udtryk for bekymring over de værktøjer og den finansielle støtte, der står til rådighed for at imødekomme denne store udfordring i Kommissionens meddelelse;

3.  glæder sig over, at Kommissionen har bekræftet sit mål om at fremskynde overgangen til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi ved at fremsætte en omfattende strategi for incitamenter til private investeringer, skræddersyede finansielle instrumenter og finansiering til forskning og innovation; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens beslutning om at investere over to mia. EUR af de samlede midler under Horisont-arbejdsprogrammet for 2018-2020 i forskning og innovation i ren energi, elektromobilitet, dekarbonisering af bygningsmassen og integration af vedvarende energikilder;

4.  påpeger, at forskning og innovation kan bidrage til at gøre Europa til et bedre sted at leve og arbejde ved at fremme konkurrenceevnen og sætte skub i væksten og jobskabelsen; bemærker, at foranstaltninger, som skal fremskynde innovation inden for ren energi, bør fremmes kraftigt ved at fremme offentlige og private investeringer og EU's industrielle konkurrenceevne, samtidig med at de sociale konsekvenser af overgangen til ren energi afbødes;

5.  understreger den centrale rolle, som politikker for klima og ren energi har som innovationskilder i realøkonomien; minder om, at bindende standarder og mål har fremmet EU's lederskab inden for økoinnovation, og frygter, at EU uden en intensivering af det nuværende mål på området for klima og ren energi allerede er ved at miste sin førende position på markedet inden for nye teknologier og konceptuelle innovationer;

6.  anerkender, at øgede midler til forskningsprojekter vil føre til lavere omkostninger og en mere konkurrencedygtig europæisk industri for energilagring; opfordrer medlemsstaterne til at samle deres ressourcer for at gennemføre store projekter om lavemissionsinnovation med henblik på at forbedre samarbejdet mellem de vigtigste europæiske aktører på forskningsområdet; mener, at dette vil fremskynde koordineringen af disse aktører og gøre dem mere konkurrencedygtige;

7.  understreger det potentiale, der ligger i CO₂-opsamling og -lagring som en innovativ løsning for effektivt at reducere emissionerne fra anvendelsen af fossil energi i industrielle processer;

8.  minder om, at kvaliteten af lovgivningen og den offentlige sektors integritet er to aspekter af den offentlige forvaltning, som er af afgørende betydning for investering i innovation inden for ren energi og infrastruktur; støtter en mere intensiv gennemførelse af forskellige finansielle instrumenter med henblik på både offentlige og private organisationers anvendelse af innovative løsninger inden for ren energi; noterer sig manglerne i den private finansiering af innovative teknologier og tilskynder til at gøre bedre brug af offentlige midler for at øge private udefra kommende investeringer;

9.  understreger betydningen af EU's dagsorden for byerne og glæder sig over den politiske ændring, der giver kommunale og regionale myndigheder mulighed for at foretage grønne investeringer, som kan lette samarbejdet på dette område; understreger betydningen af den globale borgmesterpagt for klima og energi, eftersom det er af afgørende betydning at inddrage de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med overgangen til en lavemissionsøkonomi;

10.  bemærker, at vores have og oceaner udgør en stor vedvarende energikilde, navnlig langs Atlanterhavskysten, og også kan blive vigtige kilder til ren energi; bemærker, at vedvarende havenergi, som omfatter både havvind og havet selv, giver EU mulighed for at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser og øge energiforsyningssikkerheden og konkurrenceevnen gennem teknologisk innovation;

11.  understreger, at offentlige vandforsynings- og spildevandsanlæg er energiintensive og også bidrager til drivhusgasemissioner fra urenset spildevand; bemærker, at det er nødvendigt at fremme sammenhængende politikker i den cirkulære økonomi, navnlig i betragtning af den afgørende betydning af sammenhængen mellem energi og vand ved at anvende vand mere effektivt, reducere energiforbruget og tilskynde til tilvejebringelse af materialer med en markedsværdi, indførelse af nye automatiserede systemer og effektive og tilgængelige datasystemer samt innovation og nye teknologier;

12.  fremhæver betydningen af at sikre, at en europæisk overgang til en lavemissionsøkonomi i fremtiden vil bygge på alles interesser ved først og fremmest at fokusere på forbrugeres, SMV'ers og offentlige tjenesters behov; tilskynder til offentlige indkøb af lavemissionsløsninger;

13.  anbefaler at intensivere bestræbelserne på at investere i forskning og innovation inden for teknologisk og sundhedsrelateret undervisning af elever og studerende og i samarbejdet inden for videntrekanten (uddannelse, forskning og erhvervslivet), herunder i vedvarende energikilder og energieffektivitet og indvirkningen heraf på miljøet og borgernes sundhed;

14.  er af den opfattelse, at EU's vand- og energipolitikker bør være forbundet ved at fremme samarbejde og tættere integration med andre industrisektorer, fremme innovative finansieringsmodeller og i større udstrækning anvende vedvarende energikilder i stedet for fossile brændstoffer i forbindelse med vandkredsløbet i byområder, uden at det går ud over pålidelighed og effektivitet;

15.  understreger, at byrden ved miljøforringelse, luftforurening og sundhedsmæssige omkostninger, der skyldes udvinding og forbrænding af fossile brændstoffer, skal være et anliggende for alle aktører; mener, at subsidier til fossile brændstoffer udgør en stor hindring for innovation inden for ren energi, og insisterer på at omdirigere disse midler til finansiering af innovation inden for ren energi og ibrugtagning af denne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i fællesskab at udvikle en køreplan for udfasning af subsidier til fossile brændstoffer senest i 2020, der skal erstattes med tilsvarende subsidier til nationale og lokale projekter vedrørende ren energi, med strenge frister og landespecifikke og målbare resultater;

16.  noterer sig den pakke for ren energi, der blev forelagt af Kommissionen den 30. november 2016, og som indfører en lovgivningsmæssig ramme for vedvarende energikilder og det indre marked for energi med henblik på at sikre forsyningssikkerheden og energieffektiviteten i Den Europæiske Union efter 2020; beklager imidlertid, at denne pakke ikke ændrer subsidierne til fossile brændstoffer og atomkraft og undlader at indføre regler for internalisering af de eksterne omkostninger ved disse aktiviteter;

17.  understreger betydningen af energibesparelser og energieffektivitet i forbindelse med innovation inden for ren energi; understreger, at energieffektivitet skal vurderes både med hensyn til produktion af brændstoffer/energi og i forbindelse med anvendelsesbetingelser;

18.  minder om parternes forpligtelse til som led i Parisaftalen at bevare og forbedre skovene som dræn og noterer sig bioenergiens begrænsede muligheder, eftersom anvendelsen heraf kan have negative virkninger for klimaet og økosystemtjenester og andre miljøvirkninger;

19.  anerkender betydningen af den nye europæiske konsensus om udvikling, der blev undertegnet i juni 2017, og som fastsætter en fælles vision og handlingsramme for EU og medlemsstaterne med hensyn til udviklingssamarbejde; noterer sig, at det er første gang, at de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG'er) og de dertil knyttede mål, der skal opfyldes senest i 2030, er universelt anvendelige på alle lande på baggrund af EU's forpligtelse til at være førende med hensyn til at gennemføre dem; bemærker, at denne konsensus bringer Unionens udviklingspolitik i tråd med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og identificerer vigtige foranstaltninger på området bæredygtig energi og klimaændringer;

20.  anerkender den betydning, som gødningsbehandling, biologisk fermentering og berigelse af næringsstoffer har for landbrugsøkonomien og energiomstillingen i Unionen og medlemsstaterne, f.eks. gennem produktion af grøn gas, elektricitet og varme, og de energibesparelser, den bedre luft- og jordkvalitet og den begrænsning af emissioner, som følger heraf;

21.  påpeger, at energifattigdom berører omkring 54 millioner EU-borgere (10,8 % af EU's befolkning), som var ude af stand til at opvarme deres boliger i tilstrækkelig grad i 2012; opfordrer Kommissionen til at fremme en dynamisk politik for at forbedre energieffektiviteten i bygninger, der tegner sig for den største andel (40 %) af energi, der forbruges i EU, ved at tilskynde til renoveringsarbejde med det langsigtede mål at dekarbonisere EU's bygninger, som for øjeblikket lader meget tilbage at ønske, hvad angår energieffektivitet.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	12.10.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	55 1 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marco Affronte, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Jo Leinen, Peter Liese, Norbert Lins, Rupert Matthews, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Julia Reid, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Ivica Tolić, Nils Torvalds, Adina-Ioana Vălean, Damiano Zoffoli
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Elena Gentile, Merja Kyllönen, Ulrike Müller, Christel Schaldemose, Bart Staes, Keith Taylor
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	John Howarth, Răzvan Popa, Sven Schulze

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

55	+
ALDE	Catherine Bearder, Gerben-Jan Gerbrandy, Valentinas Mazuronis, Ulrike Müller, Nils Torvalds
ECR	Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Julie Girling, Urszula Krupa, Rupert Matthews
EFDD	Piernicola Pedicini
GUE/NGL	Lynn Boylan, Stefan Eck, Luke Ming Flanagan, Kateřina Konečná, Merja Kyllönen
PPE	Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, Herbert Dorfmann, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Peter Liese, Norbert Lins, Annie Schreijer-Pierik, Sven Schulze, Renate Sommer, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean
S&D	Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Elena Gentile, Jytte Guteland, John Howarth, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Susanne Melior, Gilles Pargneaux, Răzvan Popa, Christel Schaldemose, Daciana Octavia Sârbu, Damiano Zoffoli
VERTS/ALE	Marco Affronte, Benedek Jávor, Bart Staes, Keith Taylor

1	-
EFDD	Julia Reid

3	0
ENF	Sylvie Goddyn, Jean-François Jalkh
NI	Zoltán Balczó

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (24.11.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om hurtigere innovation inden for ren energi
(2017/2084(INI))

Ordfører for udtalelse: Isabella De Monte

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at transportsektoren tegner sig for en tredjedel af EU's energiforbrug i EU, at den har et kæmpepotentiale for energieffektivitet og reduktion af CO2-emissioner og derfor bør spille en afgørende rolle i forbindelse med overgangen til ny energiløsninger og til et lavemissionssamfund; der henviser til, at der i denne forbindelse er behov for avancerede innovative løsninger til opbevaring og infrastruktur baseret på alternative kilder såvel som digital innovation til at støtte turismevirksomheder og intelligente mobilitetstjenester, navnlig SMV'er, nystartede virksomheder og nye forretningsmodeller i transportsektoren;

B.  der henviser til, at transportsektoren har en central rolle at spille i gennemførelsen af klimaaftalen fra Paris og dens mål om at begrænse den samlede temperaturstigning til et godt stykke under 2°C; der henviser til, at dekarboniseringen af transportsektoren er afhængig af øget anvendelse af vedvarende energikilder, og derfor er det nødvendigt med tætte forbindelser mellem energi og transport samt en effektiv integration mellem europæisk industristruktur og videnskabelig forskning for at opnå sektorintegration med fuld respekt for princippet om teknologisk neutralitet;

C.  der henviser til, at den øgede tilskyndelse og støtte til vedvarende energiteknologi, energieffektivitet og elektromobilitet sammen med digitalisering, intelligente transportsystemer og intelligent infrastruktur, der optimerer energiproduktionen, vil fremskynde overgangen til en konkurrencedygtig kulstoffattig økonomi, der fremmer beskæftigelsen, væksten og investeringerne og sætter skub i de europæiske økonomier;

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse[1] og de foranstaltninger, der foreslås deri, herunder Kommissionens og Den Europæiske Investeringsbanks hensigt om at oprette en facilitet for renere transport sådan som den nuværende grønne skibsfartsfacilitet for at støtte anvendelsen og udviklingen af nye alternative energiløsninger til transport og innovationen på dette område; glæder sig også over den rolle, som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) spiller med hensyn til mobilisering af private investeringer på dette område; understreger, at offentlig-private partnerskaber og fællesforetagender på forsknings-, udviklings- og innovationsområdet (f.eks. det fælles teknologiinitiativ vedrørende brændselsceller og brint) kan reducere risikofaktoren og dermed skabe de rette incitamenter og betingelser for at tiltrække investorer i ren energi;

2.  opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for infrastruktur i forbindelse med anvendelse af alternative brændstoffer med henblik på at afhjælpe alle specifikke energimæssige problemer inden for de forskellige transportsektorer, herunder jernbaner, varevogne, lastbiler, luftfart, søtransport og transport ad indre vandveje;

3.  er overbevist om, at det er nødvendigt, at de politiske beslutningstagere for at opfylde EU's mål for anvendelse af vedvarende energi hurtigt forbedrer investeringsvilkårene ikke blot med hensyn til investeringspolitik, men også med hensyn til konkurrence-, handels- og finansmarkedspolitikken; minder om, at investeringsvilkårene er en af de vigtigste faktorer, der hæmmer investeringer og innovation i vedvarende energi, og at investeringsklimaet generelt ikke bør virke hindrende for investeringer og innovation i vedvarende energi;

4.  understreger betydningen af at støtte og fremme de mest lovende innovationer og de nyeste teknologier i Europa inden for rammerne af en brugerorienteret, teknologineutral og tværfaglig bottom-up-tilgang i krydsfeltet mellem energi, transportbranchen og digitale teknologier, navnlig de teknologier, der skaber betydelige drivhusgasbesparelser set fra et livscyklussynspunkt (herunder hydrogendrevne og elektriske biler); glæder sig over Det Europæiske Forskningsråds arbejde på grundforskningsområdet og Kommissionens initiativ til at oprette et europæisk innovationsråd; mener, at synergier mellem de transeuropæiske netværk inden for transport, telekommunikation og vedvarende energi bør have større støtte i den kommende flerårige finansielle ramme (FFR);

5.  noterer sig den omfattende indsats, der gøres under EU's Horisont 2020-rammeprogram for forskning og udvikling med henblik på at opnå en reduktion på 60 % i drivhusgasemissionerne i transportsektoren senest i 2050 i forhold til niveauet i 1990[2]; minder om, at EU's forsknings- og innovationsprogrammer spiller en afgørende rolle for markedsføringen af innovation på energi- og IKT-området og intelligente transportsystemer; opfordrer Kommissionen til for fremtiden at koncentrere den tilrådighed værende finansiering mere klart om indbyrdes forbundne strategiske prioriteter, såsom lavemissionsmobilitet, infrastruktur for alternative brændstoffer og integreret bytransport, med særlig vægt på alle emissioner af forurenende stoffer, støjreduktion, trafiksikkerhed, færdselstæthed og flaskehalse, under overholdelse af princippet om teknologisk neutralitet; understreger også betydningen af at udvikle avancerede biobrændstoffer og øge andelen af jernbanetransport og cykling;

6.  glæder sig over, at Kommissionen vil støtte markedsudbredelsen af innovative rene energiløsninger gennem offentlige indkøb og revision af direktivet om renere køretøjer, og at den erkender de potentielle fordele for offentlige trafikmyndigheder og -selskaber, busfabrikanter, underleverandører, energiforsyningsselskaber, nationale og internationale sammenslutninger og forskningscentre; opfordrer Kommissionen til hurtigt at fremsætte forslag herom;

7.  tilskynder til, at der oprettes en strategisk dagsorden for forskning og innovation på transportområdet med køreplaner, der skal udarbejdes i samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, og også med lokale og regionale myndigheder og selskaber og en tilsvarende forvaltningsmekanisme med henblik på at støtte forskning, innovation og anvendelsen af ny teknologi i transportsektoren og tilskynde til lavemissionsmobilitet, som der er et stort behov for; opfordrer til, at konklusionerne i disse køreplaner indarbejdes i Kommissionens årlige arbejdsprogram;

8.  understreger nødvendigheden af at udveksle og udbrede bedste praksis og viden om intelligente, bæredygtige og inklusive byudviklingsprojekter mellem medlemsstaterne; understreger desuden fordelene ved strengere CO_2-standarder for tiden efter 2020/2021 i overensstemmelse med EU's dekarboniseringsmål, som drivkraft for innovation og effektivitet; opfordrer til, at der følges en integreret og koordineret tilgang, der tager hensyn til den bymæssige dimension ved EU's og medlemsstaternes politikker og lovgivning, og til, at der udvikles planer for bæredygtig bytrafik, hvormed medlemsstaterne får mulighed for og incitamenter til at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet og miljøets tilstand i byområder; tilskynder til udvikling af samarbejdende intelligente transportsystemer (C-ITS) og autonome køretøjer og etablering af kommunikationsinfrastrukturer for at sikre høj kapacitet og lav latenstid for et 5G-net; opfordrer til, at der gøres en aktiv indsats for at mindske forskellene og forbedre samarbejdet mellem byområder og landdistrikter og mellem mere udviklede regioner og dem, der halter bagefter, når det drejer sig om infrastrukturens kvalitet;

9.  bemærker, at transport tegner sig for næsten en fjerdedel af Europas drivhusgasemissioner og er den primære årsag til luftforurening i byerne; påpeger, at busser udgør en vigtig del af det offentlige transportsystem og er den eneste offentlige transportform i mange byer i EU, og at elektrificering af busser sammen med de mange andre bæredygtige, alternative brændstofløsninger udgør en lovende mulighed for at formindske kulstofaftrykket fra den kollektive transport i EU;

10.  understreger, at ren transport forudsætter fremstilling af ren energi; mener, at elektriske køretøjer, der oplades via kulfyrede kraftværker, overhovedet ikke passer ind i konceptet for en kulstoffri økonomi;

11.  understreger, at investeringer i forskning i og udvikling af rene teknologier, der er nødvendig for ren og kulstoffri mobilitet, bør ledsages af et grundlæggende krav om at ændre energiinput;

12.  støtter de overordnede mål, som Kommissionen har fastsat, især behovet for at prioritere energieffektivitet, herunder et fælles EU-dækkende intelligent elektricitetsnet, at yde større finansiel støtte til især SMV'er og til turismeerhvervet samt at indføre politikker for ren energi og beskatningsordninger til fremme af en overgang til alternative energikilder med lav emission; tilskynder medlemsstaterne til at tilslutte sig initiativet Mission Innovation og øge deres udgifter til forskning i ren energi i de kommende år; opfordrer indtrængende Kommissionen til at investere i målrettede oplysningskampagner med henblik på at øge bevidstheden om energiproduktionskredsløbet, udfordringerne til forskningen på dette område, og de risici, der er forbundet med et ikke-bæredygtigt forbrugsmønster;

13.  bemærker, at det, for så vidt angår transportområdet, er klart, at elektricitet fra vedvarende energikilder eller andre alternative og bæredygtige energikilder er lovende alternativer til fossile brændstoffer; understreger imidlertid, at det vil være nødvendigt med betydelige investeringer for at udvikle den nødvendige infrastruktur; minder om, at det er vigtigt at erkende, at visse sektorer vil have vanskeligere end andre ved at omstille sig eller helt gå over til renere alternative energiformer; understreger behovet for at intensivere forskningen i innovative vedvarende energisystemer på transportområdet, f.eks. ved anvendelse af sol- og vindenergi til skibe og sammenkobling af vedvarende energikilder med elektriske jernbanenet, og, selv om luftfarten må forventes at forblive afhængig af flydende kulbrintebrændstoffer inden for en overskuelig fremtid, i løsninger, der dækker hele værdikæden i luftfartssektoren, hvilket kunne bidrage til at mindske de miljømæssige virkninger af produktion og innovation.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	23.11.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 2 5
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Georges Bach, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Gabriele Preuß, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Jill Seymour, Pavel Telička, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jakop Dalunde, Mark Demesmaeker, Jill Evans, Maria Grapini, Peter Kouroumbashev, Jozo Radoš, Olga Sehnalová
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Juan Fernando López Aguilar

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

33	+
ALDE GUE/NGL   PPE   S&D   Verts/ALE	Gesine Meissner, Jozo Radoš, Dominique Riquet, Pavel Telička Merja Kyllönen Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Dieter-Lebrecht Koch, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Massimiliano Salini, Luis de Grandes Pascual, Wim van de Camp, Lucy Anderson, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Maria Grapini, Peter Kouroumbashev, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Juan Fernando López Aguilar, Gabriele Preuß, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Olga Sehnalová, Janusz Zemke Michael Cramer, Jakop Dalunde, Jill Evans

2	-
EFDD	Peter Lundgren, Jill Seymour

5	0
ECR ENF	Mark Demesmaeker, Jacqueline Foster, Roberts Zīle, Kosma Złotowski Marie-Christine Arnautu

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

• [1]  COM(2016)0763.
• [2]    Som beskrevet i Kommissionens hvidbog med titlen "På vej mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144).

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (8.12.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om hurtigere innovation inden for ren energi
(2017/2084(INI))

Ordfører for udtalelse: Monika Smolková

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at artikel 8 i forordningen om fælles bestemmelser fastsætter, at "ESI-fondenes mål skal søges virkeliggjort i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling", med EU's mål om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og med dets forpligtelser i henhold til Parisaftalen; understreger i den forbindelse, at der er behov for større sammenhæng mellem EU's sektorpolitikker og finansieringspolitikker; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage byer, regioner og civilsamfundet og give dem en aktiv rolle i udarbejdelsen og gennemførelsen af specifikke foranstaltninger;

2.  minder om, at partnerskabsaftaler og programmer i henhold til forordningen om fælles bestemmelser har til formål at fremme ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne og de horisontale principper om partnerskab, flerniveaustyring, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling;

3.  minder om, at de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) rummer vigtige muligheder for energiinnovation og dens udbredelse på markedet og på denne måde spiller en vigtig rolle i Europas energiomstilling; glæder sig over Kommissionens hensigt om at indføre målrettede finansielle instrumenter for at opnå den rette balance mellem tilskud og finansielle instrumenter, og understreger, at offentlig-private partnerskaber (OPP'er) og fællesforetagender inden for forskning, udvikling og innovation kan fremme den private sektors investeringer i ren energi; understreger, at støtte til regioner og byer under ESI-fondene skal intensiveres i forbindelse med energiomstillingen; påpeger navnlig, at økonomisk støtte og ressourcer til gennemførelsen af lokale programmer for energirenovering bør øges; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at standse den direkte eller indirekte støtte til forvridning eller miljømæssigt skadelige subsidier med henblik på at omdirigere de finansielle strømme i retning af forskning i ren energi; minder om EU's løfte i 2020-strategien om at prioritere energieffektivitet og initiativer baseret på vedvarende energi;

4.  bemærker de generelle fremskridt i gennemførelsen af Europa 2020-målene for så vidt angår omstillingen til vedvarende energi; understreger imidlertid, at resultaterne varierer betydeligt mellem de forskellige medlemsstater; påpeger, at øgede investeringer i videnskabelige satsninger inden for ren energi både kan bidrage til at nå de fastsatte opgaver og skabe konkrete resultater; minder om, at bindende standarder og mål kan imødegå klimaændringer og miljøproblemer, sikre bæredygtig forsyningssikkerhed og bevare EU's konkurrencemæssige fordel inden for klimavenlige energiteknologier; understreger, at de fleste af de teknologier, der anvendes på nuværende tidspunkt inden for ren energi (f.eks. vind- og solenergi) er stærkt afhængige af variable naturlige faktorer, der kan påvirke stabiliteten af energiforsyningen i forskellige regioner eller endog medlemsstater, og opfordrer derfor til, at der i tilstrækkelig grad tages hensyn til sammenkobling af elnet, balancering af strømreserverne, oplagring og andre foranstaltninger, der er nødvendige for et fuldt funktionsdygtigt fælles energimarked; opfordrer til investeringer i både forskning og innovative projekter med særligt fokus på kooperativer inden for vedvarende energi, decentralisering af vedvarende energi og egenproduktionsinitiativer samt innovative tiltag for SMV'er; påpeger desuden betydningen af at bevare den territoriale balance i EU og yde en mere omfattende støtte til regioner og byer, der er mindre udviklet i denne henseende;

5.  mener, at tilgangen til intelligent specialisering (der resulterede i mere end 120 forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering), som fastsat i den reformerede samhørighedspolitik for 2014-2020, bør udvikles yderligere; opfordrer i denne sammenhæng også til oprettelse af interregionale partnerskaber, herunder på energiområdet, med særligt fokus på grænseoverskridende samarbejdsprojekter; understreger behovet for bedre information til støttemodtagere på lokalt og regionalt plan for at sikre den størst mulige inddragelse af små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med dette område, og unge iværksættere, samt samarbejde med universiteter for at sikre hurtig gennemførelse af innovative løsninger; understreger, at en fortsat og styrket samhørighedspolitik er nødvendig i perioden efter 2020, hvis EU's mål for ren energi skal nås;

6.  understreger de særlige egenskaber ved og mulighederne i visse territorier såsom regionerne i den yderste periferi, når det gælder innovation inden for ren energi; understreger i denne forbindelse, at der er behov for yderligere støtte til mindre udviklede, fjerntliggende og landlige regioner for at sikre konvergens i alle EU's regioner;

7.  understreger betydningen af en bottom-up-tilgang, som er tværfaglig og teknologineutral og inddrager alle relevante aktører – lokale, regionale og nationale myndigheder, universiteter og SMV'er – med det formål at stimulere forskning, udvikling og innovation, både med hensyn til teknologi og partnerskaber inden for rammerne af det europæiske innovationsråd, som kan bidrage med innovative produkter, især gennem foranstaltninger til fordel for SMV'er, der er nystartede og i vækst; understreger, at regionale og lokale myndigheder og interessenter, herunder mindre interessenter, bør inddrages i beslutningsprocessen på et tidligt tidspunkt for at sikre en vellykket energiomstilling;

8.  er bekymret over forskelligartetheden og kompleksiteten af de eksisterende finansielle instrumenter (Horisont 2020, ESI-fondene, Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer osv.), der kun kan anvendes som et supplerende redskab for de sektorer, hvor de har vist sig at være mere egnede end tilskud til at nå målene med samhørighedspolitikken, og insisterer på, at der gøres en indsats for at forenkle og koordinere disse instrumenter, så de regionale og lokale myndigheder og mindre projektledere får lettere adgang til finansieringskilder og dermed kan bidrage til den generelle økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; understreger, at instrumenterne bør være skræddersyet til de specifikke behov i de forskellige regioner; påpeger, at one-stop rådgivningsfunktioner og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter bør udvikles yderligere med henblik på at lede potentielle investorer i retning af egnede finansieringsinstrumenter for at øge synergien og begrænse komplementaritet mellem EU-fonde; understreger, at forenkling og gearing af EU's finansielle instrumenter gennem mobilisering af private investeringer alene ikke vil være tilstrækkeligt, og at EU's offentlige finansiering vil være forpligtet til at dække nødvendige og ambitiøse infrastrukturprojekter, da det er vanskeligt at få adgang til finansielle instrumenter og de komplekse procedurer, der er blevet nævnt af støttemodtagerne som vigtige hindringer; bemærker, at der ikke bør være nogen bindende mål for brugen af finansielle instrumenter i samhørighedspolitikken efter 2020; støtter tanken om at øge de klimarelaterede udgifter i samhørighedspolitikken efter 2020;

9.  understreger behovet for stabile, bæredygtige, gennemsigtige og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer for udvikling af innovative projekter, tematisk og geografisk ressourcefordeling og mere direkte udbredelse af innovationer til borgerne; er af den opfattelse, at medlemsstaterne har en vigtig rolle at spille inden for energiomstilling, og understreger behovet for at koordinere forsknings- og innovationsforanstaltninger rettet mod energiomstilling på EU-plan for at opfylde EU's energimål; understreger betydningen af at investere mere energi i mindre udviklede regioners overgangsproces, så de kan udnytte potentialet ved ren energi og den cirkulære økonomi med henblik på at sikre hurtig samhørighed; tilskynder medlemsstaterne til at tilslutte sig Mission Innovation-initiativet og øge deres udgifter til forskning; mener, at planlægning af fremtidige ESI-fonde bør integreres bedre i nationale energi- og klimaplaner for 2030;

10.  mener, at EU's dagsorden for byerne er et vigtigt redskab til at inddrage byer og fremme energiomstillingen i EU, og understreger betydningen af incitamenter til innovation inden for energieffektivitet i bygninger med henblik på at begrænse energiforbruget til et minimum i 2050; opfordrer til en fleksibel og skræddersyet tilgang til gennemførelsen af dagsordenen for byerne, der omfatter incitamenter og vejledning til fuldt ud at udnytte byernes potentiale; bemærker, at regioner og byområder bedst vil kunne teste og gennemføre integrerede løsninger i direkte kontakt med borgerne; mener, at synergier mellem EU's politikker bør styrkes gennem en ensartet og sammenhængende EU-holdning om antidumpingforanstaltninger for at sikre, at fremstillingsindustrien drager fuld fordel af energiomstillingen;

11.  glæder sig over den kommende revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne; opfordrer ikke desto mindre medlemsstaterne til at iværksætte yderligere initiativer med henblik på at forbedre betingelserne for energifattige husholdninger; betragter øget energieffektivitet som en mulighed for at skabe nye arbejdspladser, navnlig i byggesektoren; anbefaler derfor, at bioøkonomien fremmes, især blandt unge aktive iværksættere i sektoren;

12.  understreger behovet for at udvide investeringsplanen for Europa til finansiering af SMV'er så vidt muligt under tilpasning til deres behov;

13.  mener, at borgerne bør være i centrum for energiomstillingen, og at en mere decentraliseret bottom-up-tilgang, et brugerorienteret energisystem, hvor forbrugere, lokale energifællesskaber, byer og små nyetablerede virksomheder kan deltage og fremme fremtidige udviklinger og innovationer, udgør en drivkraft for innovation; støtter bestræbelserne på at støtte og harmonisere teknologisk uddannelse af børn og unge i EU; bemærker vigtigheden af administrativ kapacitet og samfundsmæssig bevidsthed med hensyn til de endelige mål og muligheder for deltagelse i omstillingen til ren energi;

14.  understreger betydningen af at identificere og bekæmpe overdreven bureaukrati og illoyal markedspraksis i betragtning af deres negative konsekvenser i de tidlige faser af revolutionerende nye teknologier;

15.  anerkender den vigtige rolle, som regioner og byer spiller for at fremme ejerskabet af den verdensomspændende energiomstilling og for at fremme klima- og energirelateret bottom-up-innovation; opfordrer til, at der anvendes samme miljømæssige kvalitetsstandarder for al energiteknologi, der kommer ind på EU-markedet; udtrykker sin bekymring over beskyttelsen af grønne områder i byerne.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	7.12.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pascal Arimont, Victor Boştinaru, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, John Flack, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Konstantinos Papadakis, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Viorica Dăncilă, Andor Deli, Tunne Kelam, Norica Nicolai, Bronis Ropė, Claudia Schmidt, Milan Zver

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

30	+
ALDE	Ivan Jakovčić, Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg, Norica Nicolai
ECR	John Flack, Ruža Tomašić
EFDD	Rosa D’Amato
GUE/NGL	Ángela Vallina
PPE	Pascal Arimont, Andor Deli, Krzysztof Hetman, Tunne Kelam, Lambert van Nistelrooij, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Claudia Schmidt, Ramón Luis Valcárcel Siso, Joachim Zeller, Milan Zver
S&D	Victor Boştinaru, Andrea Cozzolino, Viorica Dăncilă, Michela Giuffrida, Constanze Krehl, Monika Smolková, Derek Vaughan, Kerstin Westphal
VERTS/ALE	Bronis Ropė, Monika Vana

1	-
NI	Konstantinos Papadakis

0	0

Tegnforklaring:

+  :  for:

-  :  imod:

0  :  hverken/eller:

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

30	+
ALDE	Ivan Jakovčić, Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg, Norica Nicolai
ECR	John Flack, Ruža Tomašić
EFDD	Rosa D’Amato
GUE/NGL	Ángela Vallina
PPE	Pascal Arimont, Andor Deli, Krzysztof Hetman, Tunne Kelam, Lambert van Nistelrooij, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Claudia Schmidt, Ramón Luis Valcárcel Siso, Joachim Zeller, Milan Zver
S&D	Victor Boştinaru, Andrea Cozzolino, Viorica Dăncilă, Michela Giuffrida, Constanze Krehl, Monika Smolková, Derek Vaughan, Kerstin Westphal
VERTS/ALE	Bronis Ropė, Monika Vana

1	–
NI	Konstantinos Papadakis

0	0

Tegnforklaring:

+  :  for:

–  :  imod:

0  :  hverken/eller:

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	11.1.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: – 0:	55 3 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Jonathan Bullock, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Edward Czesak, Fredrick Federley, Ashley Fox, Theresa Griffin, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Christelle Lechevalier, Janusz Lewandowski, Edouard Martin, Csaba Molnár, Nadine Morano, Aldo Patriciello, Miroslav Poche, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Patrizia Toia, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Michał Boni, Mario Borghezio, Jens Geier, Gerben-Jan Gerbrandy, Werner Langen, Morten Løkkegaard, Florent Marcellesi, Marian-Jean Marinescu, Rupert Matthews, Clare Moody, Răzvan Popa, Dennis Radtke, Michèle Rivasi, Sofia Sakorafa, Anneleen Van Bossuyt
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Max Andersson, Mihai Ţurcanu

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

55	+
ALDE	Fredrick Federley, Gerben-Jan Gerbrandy, Kaja Kallas, Morten Løkkegaard, Lieve Wierinck
ECR	Edward Czesak, Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel, Zdzisław Krasnodębski, Rupert Matthews, Anneleen Van Bossuyt
EFDD	David Borrelli
ENF	Barbara Kappel
PPE	Bendt Bendtsen, Michał Boni, Jerzy Buzek, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Werner Langen, Janusz Lewandowski, Marian-Jean Marinescu, Nadine Morano, Aldo Patriciello, Dennis Radtke, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Hermann Winkler, Anna Záborská, Mihai Ţurcanu
S&D	José Blanco López, Jens Geier, Theresa Griffin, Eva Kaili, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Edouard Martin, Csaba Molnár, Clare Moody, Miroslav Poche, Răzvan Popa, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho
VERTS/ALE	Max Andersson, Reinhard Bütikofer, Florent Marcellesi, Michèle Rivasi, Claude Turmes

3	–
EFDD	Jonathan Bullock
GUE/NGL	Xabier Benito Ziluaga, Sofia Sakorafa

2	0
ENF	Mario Borghezio, Christelle Lechevalier

Tegnforklaring:

+  :  for

–  :  imod

0  :  hverken/eller