Betænkning - A8-0007/2018Betænkning
A8-0007/2018
Europa-Parlamentet

BETÆNKNING om Europa-Parlamentets sammensætning

26.1.2018 - (2017/2054(INL))

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordførere: Danuta Maria Hübner og Pedro Silva Pereira


Procedure : 2017/2054(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0007/2018
Indgivne tekster :
A8-0007/2018
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Europa-Parlamentets sammensætning

(2017/2054(INL))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 14, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 10 i TEU[1],

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2013 om Europa-Parlamentets sammensætning med henblik på valget i 2014[2],

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2015 om reform af valgloven i Den Europæiske Union, som indeholder et forslag til Rådets afgørelse med henblik på vedtagelse af bestemmelserne om ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet[3],

–  der henviser til Det Europæiske Råds afgørelse 2013/312/EU af 28. juni 2013 om Europa-Parlamentets sammensætning,

–  der henviser til Langfredagsaftalen af 10. april 1998,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 45, 52 og 84,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0007/2018),

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentets sammensætning skal respektere de kriterier, der er fastlagt i artikel 14, stk. 2, første afsnit, i TEU, nemlig at antallet af repræsentanter for unionsborgerne ikke må overstige syv hundrede og halvtreds plus formanden, at borgerne skal repræsenteres degressivt proportionalt med en minimumstærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat, og at ingen medlemsstat kan tildeles mere end 96 pladser;

B.  der henviser til, at artikel 14, stk. 2, i TEU fastsætter, at Europa-Parlamentet består af repræsentanter for Unionens borgere;

C.  der henviser til, at TEU og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde understreger betydningen af lighed mellem borgerne og ligebehandling af dem fra EU-institutionernes side; der henviser til, at det er vigtigt at fremme lige repræsentation med henblik på at øge Europa-Parlamentets legitimitet som det lovgivende organ, der repræsenterer Unionens borgere;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentet har undersøgt en række forslag, der var bestilt og forelagt, til et varigt system til fordeling af pladser baseret på matematiske formler;

E.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige den 29. marts 2017 i overensstemmelse med artikel 50 i TEU meddelte Det Europæiske Råd, at det agter at udtræde af Den Europæiske Union, og at den toårige tidsramme for forhandlinger og indgåelse af en udtrædelsesaftale slutter den 29. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist;

F.  der henviser til, at medmindre den nuværende retlige situation ændres, vil Det Forenede Kongerige ikke længere være medlem af Den Europæiske Union på tidspunktet for det næste valg til Europa-Parlamentet i 2019;

G.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sit forslag af 11. november 2015 til Rådets afgørelse om ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet redegjorde for sin holdning til oprettelsen af en fælles valgkreds, hvor listerne ledes af hver politiske families kandidat til posten som formand for Kommissionen;

H.  der henviser til, at adskillige medlemsstater for nylig har givet udtryk for støtte til oprettelsen af en fælles valgkreds fra og med valget til Europa-Parlamentet i 2019; der henviser til, at en forudsætning for oprettelsen af en fælles valgkreds er en ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, som bør vedtages senest et år før valget til Europa-Parlamentet som fastsat i Venedigkommissionens kodeks for god praksis i forbindelse med valgspørgsmål.

I.  der henviser til, at indførelsen af en sådan valgkreds vil styrke begrebet europæisk medborgerskab og styrke den europæiske karakter af valget til Europa-Parlamentet;

J.  der henviser til, at ikke kun lister, der er indgivet af etablerede europæiske politiske partier, bør kunne accepteres som tværnationale lister til valget til Europa-Parlamentet i den fælles valgkreds, men også lister indgivet af nationale politiske partier eller bevægelser, der ikke er tilknyttet et europæisk politisk parti, og som opfylder de på forhånd fastlagte europæiske kriterier;

K.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sit forslag af 11. november 2015 til Rådets afgørelse om ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet anmodede om indførelse af en obligatorisk spærregrænse for valgkredse samt for medlemsstater med én samlet valgkreds, hvor listevalg anvendes, og som omfatter mere end et bestemt antal mandater; mener, at denne spærregrænse skal fastlægges under hensyntagen til den nye fordeling af pladser;

1.  bemærker, at den nuværende fordeling af pladser i Europa-Parlamentet som fastsat i Det Europæiske Råds afgørelse 2013/312/EU kun finder anvendelse på valgperioden 2014-2019; understreger derfor, at det er nødvendigt med en ny afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning for valgperioden 2019-2024;

2.  erkender det forhold, at den nuværende fordeling af pladser i flere tilfælde ikke er i overensstemmelse med princippet om degressiv proportionalitet, og den skal derfor korrigeres senest et år inden valget til Europa-Parlamentet i 2019;

3.  anerkender, at en række medlemsstater også finder, at afstemningssystemet i Rådet skal tages i betragtning, når der træffes afgørelse om fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet;

4.  understreger, at mens de matematiske formler viser et stort potentiale for et varigt system til fordelingen af pladserne i fremtiden, er det ikke politisk levedygtigt for Parlamentet at foreslå et permanent system på dette stadium;

5.  anerkender, at medmindre den nuværende retlige situation ændres, vil Det Forenede Kongerige ikke længere være en medlemsstat på tidspunktet for det næste valg til Europa-Parlamentet i 2019;

6.  foreslår, at der fra det næste valg til Europa-Parlamentet i 2019 skal anvendes en ny fordeling af pladser i Parlamentet, som overholder de kriterier, der er fastlagt i artikel 14 i TEU; i tilfælde af, at ovennævnte retlige situation vedrørende Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union ændrer sig, bør fordelingen af pladserne i valgperioden 2014-2019 finde anvendelse indtil Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske Union får retskraft;

7.  understreger, at pladser, der bliver ledige som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union, vil lette vedtagelsen af en ny fordeling af pladserne i Europa-Parlamentet, hvorved princippet om degressiv proportionalitet gennemføres; understreger endvidere, at den nye foreslåede fordeling ville give mulighed for at mindske Parlamentets størrelse; bemærker, at kun en brøkdel af de pladser, som Det Forenede Kongerige har afgivet, er tilstrækkelig til at sikre, at der ikke sker et tab af pladser for nogen medlemsstat, og gør det muligt at afsætte et betydeligt antal pladser til den fælles valgkreds;

8.  understreger, at en reduktion af Parlamentets størrelse ville frigøre et antal pladser til eventuelle fremtidige udvidelser af Den Europæiske Union og medlemmer valgt på tværnationale lister i en fælles valgkreds;

9.  minder om, at befolkningen i Nordirland i henhold til Langfredagsaftalen har en umistelig ret til britisk statsborgerskab, irsk statsborgerskab eller begge dele, og – i kraft af retten til irsk statsborgerskab – ligeledes til unionsborgerskab;

10.  minder om, at degressiv proportionalitet, som er fastlagt i traktaterne, er baseret på antallet af pladser pr. medlemsstat og ikke på kandidaternes nationalitet;

11.  opfordrer Rådet til hurtigt at færdiggøre revisionen af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet;

12.  understreger, at den af Europa-Parlamentet foreslåede reform af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet vil styrke den europæiske karakter af valget og sende et positivt signal for den fremtidige udvikling af det europæiske projekt;

13.  understreger, at den af Europa-Parlamentet foreslåede revision af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet skaber retsgrundlaget for oprettelsen af en fælles valgkreds;

14.  finder, at den foreslåede fordeling, der er baseret på traktaternes principper, udgør et solidt grundlag for en metode til at fastlægge fordelingen af pladser i fremtiden under overholdelse af kriterierne i artikel 14 i TEU, navnlig princippet om degressiv proportionalitet, og er tillige retfærdig, gennemsigtig, objektiv i overensstemmelse med de seneste demografiske forandringer og forståelig for de europæiske borgere;

15.  forelægger på grundlag af sin initiativret i henhold til artikel 14, stk. 2, i TEU Det Europæiske Råd vedføjede forslag til Det Europæiske Råds afgørelse om fastlæggelse af Europa-Parlamentets sammensætning; understreger, at der er et presserende behov for at vedtage denne afgørelse, som kræver Parlamentets godkendelse, således at medlemsstaterne i god tid kan træffe de nødvendige nationale bestemmelser, således at de kan tilrettelægge valget til Europa-Parlamentet for valgperioden 2019-2024;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og det vedføjede forslag til Det Europæiske Råds afgørelse sammen med ovennævnte betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Det Europæiske Råd, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BILAG TIL FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

Forslag til

Det Europæiske Råds afgørelse

om Europa-Parlamentets sammensætning

DET EUROPÆISKE RÅD HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, stk. 2,

under henvisning til Europa-Parlamentets initiativ,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Artikel 14, stk. 2, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter kriterierne for Europa-Parlamentets sammensætning, nemlig at antallet af repræsentanter for Unionens borgere ikke må overstige syv hundrede og halvtreds plus formanden, at borgerne skal repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat, og at ingen medlemsstat kan tildeles mere end seksoghalvfems pladser.

(2)  Af artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Union fremgår det bl.a., at Unionens funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati, hvor borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet, og medlemsstater repræsenteres af deres regeringer, der selv er demokratisk ansvarlige over for deres nationale parlamenter eller borgere, i Rådet. Artikel 14, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union om Europa-Parlamentets sammensætning finder derfor anvendelse inden for konteksten af de bredere institutionelle ordninger, der er fastsat i traktaterne, og som ligeledes omfatter bestemmelserne om beslutningstagning i Rådet

(3)  Det passende retsgrundlag for en fælles valgkreds, der omfatter hele Unionens område, kræver en rådsafgørelse med henblik på vedtagelse af bestemmelserne om ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, og skal i overensstemmelse med artikel 223, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætte betingelserne for etablering af en sådan fælles valgkreds —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ved anvendelsen af bestemmelserne i artikel 14, stk. 2, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union skal følgende principper overholdes:

–  ved fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet skal de i traktaten om Den Europæiske Union fastsatte minimums- og maksimumstal pr. medlemsstat udnyttes fuldt ud for så nøjagtigt som muligt at afspejle størrelsen af de respektive befolkninger

–  degressiv proportionalitet defineres som følger: forholdet mellem de enkelte medlemsstaters indbyggertal og antal pladser inden afrunding til hele tal skal variere i forhold til deres respektive indbyggertal på en sådan måde, at hvert enkelt medlem af Europa-Parlamentet fra en mere folkerig medlemsstat repræsenterer flere borgere end hvert enkelt medlem fra en mindre folkerig medlemsstat, og omvendt, at jo større en medlemsstats befolkning er, jo mere ret har den til et stort antal pladser.

–  fordelingen af pladser skal afspejle den demografiske udvikling i medlemsstaterne.

Artikel 2

  Kommissionen (Eurostat) beregner størrelsen af medlemsstaternes befolkning på grundlag af de seneste oplysninger fra medlemsstaterne og i henhold til en metode fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/20131[1].

Artikel 3

1. Antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet, der vælges i hver enkelt medlemsstat, for valgperioden 2019-2024 fastsættes til:

Belgien

21

Bulgarien

17

Tjekkiet

21

Danmark

14

Tyskland

96

Estland

7

Irland

13

Grækenland

21

Spanien

59

Frankrig

79

Kroatien

12

Italien

76

Cypern

6

Letland

8

Litauen

11

Luxembourg

6

Ungarn

21

Μalta

6

Nederlandene

29

Østrig

19

Polen

52

Portugal

21

Rumænien

33

Slovenien

8

Slovakiet

14

Finland

14

Sverige

21

2. Såfremt Det Forenede Kongerige stadig er en EU-medlemsstat ved begyndelsen af valgperioden 2019-2024, skal antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet pr. medlemsstat, som tiltræder deres mandat, imidlertid være det antal, der er fastsat i artikel 3 i Rådets afgørelse 2013/312/EU[2], indtil Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union får retskraft.

Når Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen får retskraft, er antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet, der vælges i hver medlemsstat, det, der er angivet i stk. 1 i denne artikel.

Repræsentanterne i Europa-Parlamentet, som besætter de ekstra pladser, der fremkommer som forskellen mellem antallet af pladser, der tildeles den pågældende medlemsstat i første og andet afsnit i dette stykke, tiltræder deres mandater i Parlamentet på samme tid.

Artikel 4

Efter ikrafttrædelsen af det relevante retsgrundlag for tværnationale lister, oprettes en fælles valgkreds, der omfatter hele Unionens område. Betingelserne for en sådan fælles valgkreds fastsættes i Rådets afgørelse med henblik på vedtagelse af bestemmelserne om ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet;

Såfremt Det Forenede Kongerige stadig er en EU-medlemsstat ved begyndelsen af valgperioden 2019-2024, og hvis der er repræsentanter i Europa-Parlamentet, der er valgt på tværnationale lister, skal de første tiltræde deres mandater, når Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union får retskraft.

Antallet af repræsentanter, der vælges i den fælles valgkreds, fastsættes på grundlag af antallet af medlemsstater.

Artikel 5

I tilstrækkelig god tid inden begyndelsen af valgperioden 2024-2029 forelægger Europa-Parlamentet Det Europæiske Råd i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union et forslag til en ajourført fordeling af pladserne.

Artikel 6

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Det Europæiske Råds vegne

Formand

.

  • [1]  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 af 20. november 2013 om europæiske demografiske statistikker (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 39).
  • [2]  Det Europæiske Råds afgørelse 2013/312/EU af 28. juni 2013 om Europa-Parlamentets sammensætning (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 57).

BEGRUNDELSE

Tildelingen af pladser i Europa-Parlamentet er et politisk følsomt emne, da det har direkte betydning for borgerne repræsentation i den eneste direkte valgte institution i EU. I den henseende er det af afgørende betydning at sikre, at Europa-Parlamentets sammensætning er baseret på retfærdige, gennemsigtige, objektive, varige og ligeværdige principper.

Fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet skal ske i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i artikel 14 i Traktaten om Den Europæiske Union. Disse bestemmelser vedrører Parlamentets størrelse, det maksimale og det mindste antal pladser der tildeles til den enkelte medlemsstat, og at pladserne skal tildeles i overensstemmelse med princippet om degressiv proportionalitet. Dette princip er for nuværende defineret i Det Europæiske Råds afgørelse 2013/312/EU.

Den nuværende fordeling af pladser i Europa-Parlamentet er kun delvist i overensstemmelse med princippet om degressiv proportionalitet, som præciseret i den afledte ret. Den nuværende fordeling er blevet vedtaget som en "pragmatisk løsning", der også var beregnet til delvis at modvirke den ubalance, der opstår som følge af det nuværende afstemningssystem i Rådet. I 2013 var denne pragmatiske løsning baseret på princippet om, at "ingen vinder eller taber mere end én plads" som et resultat af det politiske kompromis, der blev indgået. Et sådant politisk kompromis betød, at medlemmer af Europa-Parlamentet fra medlemsstater med en mindre befolkning i visse tilfælde repræsenterede flere borgere pr. medlem end deres kolleger fra relativt mere befolkningsrige medlemsstater[1]. Dette er i strid med princippet om degressiv proportionalitet i dens nuværende definition.

Europa-Parlamentet har altid lagt stor vægt på behovet for at overveje oprettelsen af et system til fordelingen af pladserne i forbindelse med en revision af afstemningssystemet i Rådet med henblik på at sikre en interinstitutionel balance[2]. Der hentydes til dette spørgsmål i Det Europæiske Råds afgørelse 2013/312/EU af 28. juni 2013 om Europa-Parlamentets sammensætning (2013/312/EU). Det skal dog bemærkes, at en ændring af stemmereglerne i Det Europæiske Råd vil kræve en ændring af traktaterne.

Gennem årene har Europa-Parlamentet erkendt vigtigheden af et permanent system, der sikrer en retfærdig, objektiv og gennemsigtig[3] fordeling af pladserne i Europa-Parlamentet før hvert ny europæiske valg i overensstemmelse med de fastsatte bestemmelser i traktaterne. I den forbindelse har Europa-Parlamentet forsøgt at finde en velegnet metode til dette ved at iværksætte adskillige undersøgelser, der havde til formål at undersøge en række matematiske modeller for tildeling af pladser i Europa-Parlamentet. Et permanent system er dog endnu ikke blevet indført.

I sin beslutning af 13. marts 2013 om Europa-Parlamentets sammensætning med henblik på valget i 2014[4] foreslog Europa-Parlamentet et varigt system til fordeling af pladserne i Europa-Parlamentet. Denne ide blev taget op af Det Europæiske Råd i artikel 4 i Det Europæiske Råds afgørelse af 28. juni 2013 om Europa-Parlamentets sammensætning[5] (og som Europa-Parlamentet gav sit samtykke til). Med denne afgørelse blev Europa-Parlamentet forpligtet til at fremsætte et forslag til definitionen af "…et system, som vil gøre det muligt fremover, forud for hvert valg til Europa-Parlamentet, at fordele pladserne mellem medlemsstaterne... " inden udgangen af 2016. Som følge af tvingende politiske årsager forbundet med folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige den 23. juni 2016 var det ikke muligt for Europa-Parlamentet at udarbejde et forslag inden udgangen af 2016 som krævet i henhold til Det Europæiske Råds afgørelse.

Ordførerne har gennemgået en række forslag til et varigt system til fordelingen af pladserne i Europa-Parlamentet baseret på matematiske formler[6]. Blandt de forslag, der kom tættest på at matche alle kriterier var FPS- systemet (Fix, Proportional to population and Square root to population). Det giver interessante resultater, som bør analyseres nærmere, og som bør tages i betragtning ved den fremtidige fordeling af pladser fra og med valget i 2024.

Selv om denne og andre formler overholder de formelle betingelser, der kræves for at opnå en sammensætning af Europa-Parlamentet, der fuldt ud opfylder kravene i artikel 14, stk. 2, i TEU, giver de ikke en løsning, som både på lang sigt og i den nuværende kontekst er politisk acceptabel. Den nuværende politiske situation gør det meget vanskeligt at forpligte sig til et varigt system til fordeling af pladserne i Europa-Parlamentet på dette tidspunkt. Den politiske usikkerhed forstærkes yderligere af den retlige usikkerhed som følge af Det Forenede Kongeriges aktivering af artikel 50. Dette er navnlig tilfældet, fordi proceduren for afslutningen af Det Europæiske Råds afgørelse i bilaget til denne beslutning skal afsluttes senest i sommeren 2018 på grund af juridiske begrænsninger i visse medlemsstater. På det tidspunkt vil Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU ikke være afsluttet. Det er derfor hverken juridisk eller politisk muligt at foreslå et varigt system til fordeling af pladserne i Europa-Parlamentet på dette stadium.

Eftersom Parlamentet allerede har understreget betydningen af forbindelsen mellem et varigt system til fordeling af pladserne i Europa-Parlamentet og en revision af afstemningssystemet i Rådet, hvilket ikke kan opnås uden en revision af traktaterne, mener ordførerne endvidere, at indførelsen af et system burde udsættes til et tidspunkt, hvor den politiske situation er moden til en omfattende drøftelse om den interinstitutionelle balance.

Ordførernes forslag: en løsning baseret på principper

Ordførerne fremlægger et udkast til Det Europæiske Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning, der giver en fordeling af pladserne mellem medlemsstaterne, og som er retfærdig, objektiv og baseret på klare principper. Under hensyntagen til medlemsstaternes behov for at have retssikkerhed med hensyn til antallet af repræsentanter, som de vil vælge for valgperioden 2019-2024 i tilstrækkelig god tid inden valget, foreslår ordførerne at opretholde den gældende fordeling af pladserne for den periode, hvor Det Forenede Kongerige stadig er medlem af Unionen. Når Det Forenede Kongerige formelt og retligt er trådt ud af Unionen, vil den nye fordeling ville træde i kraft.

Denne nye fordeling er baseret på tre principper:

1.  Overholdelse af princippet om degressiv proportionalitet som fastsat i artikel 14 i TEU

2.  Intet tab af pladser for nogen medlemsstat

3.  En minimal omfordeling af pladser, som Det Forenede Kongerige har afgivet ved sin udtræden af EU

Den foreslåede løsning er en mulig løsning i den aktuelle politiske kontekst, og den respekterer fuldt ud de tre ovennævnte principperne og alle kriterierne i artikel 14 i TEU. Ordførernes forslag anvender et minimalt antal af de britiske sæder, der vil forblive ubesat, når Det Forenede Kongeriges udtræden af EU er formel og retlig gennemført, og nedbringer således Parlamentets størrelse til 705 medlemmer. Dette vil betyde, at 46 pladser forbliver tilgængelige for potentielle fremtidige udvidelser eller kan delvist anvendes til en fælles valgkreds.

Desuden vil den nye fordeling, der er baseret på principper, rette op på alle overtrædelser af princippet om degressiv proportionalitet, uden at det medfører tab af pladser for medlemsstaterne, samtidig med at størrelsen af Parlamentet formindskes.

Bilag I illustrerer konsekvenserne af ordførernes forslag om fordelingen af pladser mellem medlemsstaterne. Det fremgår især, at den foreslåede løsning respekterer princippet om degressiv proportionalitet ved at opfylde følgende to kriterier:

(1)  ingen mindre folkerige medlemsstater få tildelt flere pladser end en mere folkerig medlemsstat

(2)  forholdet mellem befolkning/pladser skal øges i takt med, at befolkningen øges, inden der afrundes til hele tal.

Hvad angår spørgsmålet om den fælles valgkreds, understreger ordførerne, at dette spørgsmål bør løses i forbindelse med reformen af den europæiske valglov. Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2015 om reform af valgloven i Den Europæiske Union, hvori det redegjorde for muligheden for at oprette en fælles valgkreds, hvor listerne ledes af hver politiske families kandidat til posten som formand for Kommissionen. Når retsgrundlaget er blevet vedtaget, bør oprettelsen af en fælles valgkreds og ophævelse af en del af Parlamentets pladser til dette formål overvejes med henblik på fremtidige valg.

BILAG

Principbaserede løsning for fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet for valgperioden 2019-2024:

 

Indbyggertal 2017[1]

Den nuværende fordeling af pladser

Indbyggertal/medlem af Europa-Parlamentet

Nye fordeling

Indbyggertal/medlem af Europa-Parlamentet

Tyskland

82064489

96

854838

96

854838

Frankrig

66661621

74

900833

79

854636

Det Forenede Kongerige

65341183

73

895085

 

 

Italien

61302519

73

839761

76

806612

Spanien

46438422

54

859971

59

800662

Polen

37967209

51

744455

52

744455

Rumænien

19759968

32

617499

33

617499

Nederlandene

17235349

26

662898

29

615548

Belgien

11289853

21

537612

21

537612

Grækenland

10793526

21

513977

21

513977

Tjekkiet

10445783

21

497418

21

497418

Portugal

10341330

21

492444

21

492444

Ungarn

9830485

21

468118

21

468118

Sverige

9998000

20

499900

21

476095

Østrig

8711500

18

483972

19

458500

Bulgarien

7153784

17

420811

17

420811

Danmark

5700917

13

438532

14

407208

Finland

5465408

13

420416

14

390386

Slovakiet

5407910

13

415993

14

386279

Irland

4664156

11

424014

13

358781

Kroatien

4190669

11

380970

12

349222

Litauen

2888558

11

262596

11

262596

Slovenien

2064188

8

258024

8

258024

Letland

1968957

8

246120

8

246120

Estland

1315944

6

219324

7

187992

Cypern

848319

6

141387

6

141387

Luxembourg

576249

6

96042

6

96042

Μalta

434403

6

72401

6

72401

I ALT

510860699

751

 

705

 
  • [1]  som fastlagt ved Rådets afgørelse 2016/2353

MINDRETALSUDTALELSE (23.1.2018)

jf. forretningsordenens artikel 52a, stk. 4

Kazimierz Ujazdowski for ECR-Gruppen

Vi er ikke enige i beslutningen om at omfordele pladser efter Brexit. Europa-Parlamentet mister en enorm mulighed for at reducere sin sammensætning til 678 medlemmer. Et mindre Europa-Parlament vil være mere effektivt og en formindskelse af budgettet vil blive højt værdsat af borgerne. Desuden har betænkningens ophavsmænd i modsætning til tidligere EP-beslutninger ikke fremlagt objektive kriterier for den nye fordeling, og fordelingen af pladser er derfor vilkårlig.

ECR-Gruppen modsætter sig også oprettelsen af en fremtidig tværnational liste. Tværnationale MEP'er, som ville befinde sig uden for traditionelle valgkredse, vil kun få borgerne til at føle sig endnu længere væk fra EU. Det er naivt at antage, at det vil øge ansvarligheden og deltagelse i valget til Europa-Parlamentet, da det desværre vil føre til nøjagtig det modsatte resultat.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

4

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Michał Boni, Mercedes Bresso, Elmar Brok, Fabio Massimo Castaldo, Pascal Durand, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Diane James, Ramón Jáuregui Atondo, Alain Lamassoure, Jo Leinen, Morten Messerschmidt, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Markus Pieper, Paulo Rangel, Helmut Scholz, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Claudia Țapardel, Josep-Maria Terricabras, Kazimierz Michał Ujazdowski, Guy Verhofstadt

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Max Andersson, Pervenche Berès, Roberto Gualtieri, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jérôme Lavrilleux, Georg Mayer, Rainer Wieland

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG I

om udkast til forslag til Det Europæiske Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning

21

+

ALDE

Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Guy Verhofstadt

EFDD

Fabio Massimo Castaldo

GUE/NGL

Helmut Scholz, Barbara Spinelli

PPE

Michał Boni, Elmar Brok, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Alain Lamassoure, Markus Pieper, Paulo Rangel, György Schöpflin

S&D

Pervenche Berès, Mercedes Bresso, Ramón Jáuregui Atondo, Jo Leinen, Claudia Țapardel, Pedro Silva Pereira

VERTS/ALE

Pascal Durand, Josep-Maria Terricabras

4

-

ECR

Morten Messerschmidt, Kazimierz Michał Ujazdowski

ENF

Georg Mayer

NI

Diane James

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG II

om udkast til Europa-Parlamentets beslutning

20

+

ALDE

Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Guy Verhofstadt

EFDD

Fabio Massimo Castaldo

GUE/NGL

Helmut Scholz, Barbara Spinelli

PPE

Michał Boni, Elmar Brok, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Alain Lamassoure, Paulo Rangel, György Schöpflin

S&D

Pervenche Berès, Mercedes Bresso, Ramón Jáuregui Atondo, Jo Leinen, Claudia Țapardel, Pedro Silva Pereira

VERTS/ALE

Pascal Durand, Josep-Maria Terricabras

4

-

ECR

Morten Messerschmidt, Kazimierz Michał Ujazdowski

ENF

Georg Mayer

NI

Diane James

1

0

PPE

Markus Pieper

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 1. februar 2018
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik