Procedure : 2017/2072(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0019/2018

Indgivne tekster :

A8-0019/2018

Forhandlinger :

PV 01/03/2018 - 2
CRE 01/03/2018 - 2

Afstemninger :

PV 01/03/2018 - 8.16

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0058

BETÆNKNING     
PDF 409kWORD 68k
7.2.2018
PE 612.243v03-00 A8-0019/2018

om bankunionen - Årsberetning 2017

(2017/2072(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Sander Loones

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om bankunionen - Årsberetning 2017

(2017/2072(INI))

–  der henviser til sin beslutning af 15. februar 2017 om "bankunionen – årsberetning 2016"(1),

–  der henviser til feedback fra Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om "bankunionen – årsberetning 2016",

–  der henviser til Kommissionens rapport af 11. oktober 2017 om den fælles tilsynsmekanisme (FTM), der er oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013,

–  der henviser til forslagene om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kapitalkrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRDIV);

–  der henviser til udtalelsen fra Den Europæiske Centralbank af 8. november 2017 om ændring af Unionens ramme for kapitalkrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CON/2017/46),

–  der henviser til rapport af 9. juli 2017 fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) med titlen Financial Stability Implications of IFRS (konsekvenserne af IFRS for den økonomiske stabilitet),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juli 2017 om en handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa;

–  der henviser til rapporten fra underudvalget om misligholdte lån fra Rådets udvalg for finansielle tjenesteydelser af 31. maj 2017,

–  der henviser til ECB's retningslinjer for banker om misligholdte lån af 20. marts 2017 og til den offentlige høring om ECB's udkast til addendum til disse retningslinjer af 4. oktober 2017,

–  der henviser til Kommissionens høringsdokument "statutory prudential backstops addressing insufficient provisioning for newly originated loans that turn non-performing" af 10. november 2017,

–  der henviser til rapport af 11. juli 2017 fra ESRB om løsning af problemet med misligholdte lån i Europa,

–  der henviser til Kommissionens offentlige høring af 10. juli 2017 om udvikling af sekundære markeder for misligholdte lån og nødlidende aktiver og beskyttelse af sikrede kreditorer mod låntageres misligholdelse,

–  der henviser til ECB's vurdering af 6. juni 2017, ifølge hvilken Banco Popular Español S.A. var nødlidende eller kunne forventes at blive nødlidende,

–  der henviser til erklæring af 7. juni 2017 fra Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) om vedtagelsen af en afviklingsafgørelse for Banco Popular Español, S.A.,

–  der henviser til ECB's vurdering af 23. juni 2017, ifølge hvilken Veneto Banca og Banca Popolare di Vicenza var nødlidende eller kunne forventes at blive nødlidende,

–  der henviser til SRB's erklæring af 23. juni 2017 om sin beslutning om ikke at træffe afviklingsforanstaltninger i forhold til Banca Popolare di Vicenza og Veneto Banca,

–  der henviser til Kommissionens erklæring af 25. juni 2017 om godkendelse af statsstøtte til Banca Popolare di Vicenzas og Veneto Bancas udtræden af markedet i henhold til italiensk konkursret, herunder salg af visse dele til Intesa Sanpaolo,

–  der henviser til Kommissionens erklæring af 4. juli 2017 om godkendelse af statsstøtte til en forebyggende rekapitalisering af Monte dei Paschi di Siena,

–  der henviser til februar 2017-udgaven af ECB's vejledning til målrettede gennemgang af interne modeller (TRIM),

  der henviser til juli 2017-udkastet til ECB's retningslinjer for inspektioner på stedet og interne modelundersøgelser,

–  der henviser til udtalelse af 31. maj 2017 fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om generelle principper til støtte for tilsynsmæssig konvergens i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, samt til myndighedens tre udtalelser af 13. juli 2017 om tilsynsmæssig konvergens inden for henholdsvis investeringsforvaltning, investeringsselskaber og sekundære markeder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU,

–  der henviser til EBA's udtalelse af 12. oktober 2017 om spørgsmål vedrørende Det Forenede Kongerige udtræden af EU,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2017 om styrkelse af integreret tilsyn med henblik på at styrke kapitalmarkedsunionen og den finansielle integration i et miljø under forandring (COM(2017)0542) og Kommissionens forslag af 20. september 2017 om revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), herunder "omnibusforslaget" om ændring af de europæiske tilsynsmyndigheders (ESA'ers) forvaltning, beføjelser og finansiering,

–  der henviser til ECB's offentlige høringer af 21. september 2017 om udkastene til retningslinjer for vurdering af henholdsvis kreditinstitutters og fintech-kreditinstitutters licensansøgninger,

–  der henviser til Rådet for Finansiel Stabilitets "term sheet" for total tabsabsorberingevne (TLAC) fra november 2015,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (direktivet om genopretning og afvikling af banker – BRRD),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2014 (SRM-forordningen),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 23. november 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/59/EU om kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringsevne og om ændring af direktiv 98/26/EF, direktiv 2002/47/EF, direktiv 2012/30/EU, direktiv 2011/35/EU, direktiv 2005/56/EF, direktiv 2004/25/EF og direktiv 2007/36/EF og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet,

–  der henviser til udtalelsen fra Den Europæiske Centralbank af 8. november 2017 om revisioner af EU's krisestyringsramme (CON/2017/47),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning af 19. december 2017 med titlen "Fælles Afviklingsinstans: Arbejdet på en udfordrende bankunionsopgave er begyndt, men der er langt igen"

–  der henviser til Kommissionens tilbagetrækning af forslaget om strukturelle foranstaltninger til forbedring af modstandsdygtigheden i kreditinstitutter i EU, COM(2014)0043,

–  der henviser til Kommissionens "April infringements package: key decisions" (overtrædelsessager i april: vigtige afgørelser) af 27. april 2017 (MEMO/17/1045),

–  der henviser til EBA's risikotavle, ESMA's rapport med titlen "Trends, Risks and Vulnerabilities", nr. 2, 2017, ESRB's risikotavle, ESRB's årsrapport 2016, ESRB's rapport med titlen "Review of Macro-prudential Policy in the EU" fra april 2017 og rapporten "EU Shadow Banking Monitor", nr. 2, fra maj 2017,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2399 af 12. december 2017 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens,

–  der henviser til artikel 107, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om status og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser: Virkninger og vejen frem mod en mere effektiv EU-ramme for finansiel regulering og en kapitalmarkedsunion(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om statsstøttereglernes anvendelse fra den 1. august 2013 på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen (bankmeddelelsen)(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger,

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af den økonomiske og monetære union,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 24. november 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 med henblik på oprettelsen af en europæisk indskudsforsikringsordning (COM(2015)0586),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. november 2015 med titlen "Hen imod fuldførelsen af bankunionen" (COM(2015)0587),

–  der henviser til Økofinrådets konklusioner af 17. juni 2016 om en køreplan for fuldførelse af bankunionen,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2017 om fuldførelse af bankunionen (COM(2017)0592),

–  der henviser til ESRB's rapport med titlen "EU Shadow Banking Monitor", nr. 2 fra maj 2017,

–  der henviser til ESRB's rapport om lovgivningsmæssig behandling af statsengagementer fra marts 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0019/2018),

A.  der henviser til, at det samlede antal kreditinstitutter i euroområdet på et ikkekonsolideret grundlag var på 5 073 ved udgangen af 2016 – en nedgang fra 5 474 ved udgangen af 2015 og fra 6 768 ved udgangen af 2008, hvilket svarer til et fald på 25 % i perioden fra 2008 til 2016; der henviser til, at det samlede antal kreditinstitutter i euroområdet på et konsolideret grundlag var på 2 290 ved udgangen af 2016 – et fald fra 2 904 ved udgangen af 2008 og 2 379 ved udgangen af 2015(4); der henviser til, at det er ønskeligt at inkludere en henvisning til, hvordan andelen af "for-store-til-at-krakke"-bankerne har forandret sig i samme periode;

B.  der henviser til, at der er stor spredning af det samlede beløb og andelen af misligholdte lån mellem medlemsstaterne, og til, at der er betydelige forskelle mellem bankerne i de lande, hvor andelen af misligholdte lån er størst; der henviser til, at de samlede misligholdte lån beløb sig i alt til 1 bio. EUR i henhold til ESRB's rapport fra juli 2017 med titlen Resolving non-performing loans in Europe (Løsning af problemet med misligholdte lån i Europa); der henviser til, at Europas hovedbanker ifølge EBA's kvartalsvise risikotavle indberettede en vægtet gennemsnitlig andel af misligholdte lån (misligholdte lån, bruttonedskrivninger fordelt på samlede lån) på 4,47 % pr. 30. juni 2017, der henviser til, at denne andel har udvist en faldende tendens i de seneste 30 måneder;

C.  der henviser til, at derivatmarkedet i Den Europæiske Union ifølge en nylig undersøgelse foretaget af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) beløber sig til 453 000 mia. EUR, udtrykt i nominel værdi;

D.  der henviser til, at der er behov for en styrkelse af bankunionen, da det er et grundlæggende mål for at sikre euroområdets finansielle stabilitet og et uundværligt element i en egentlig økonomisk og monetær union; der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats for at virkeliggøre bankunionen, som forbliver ufuldstændig, så længe den mangler et finanspolitisk sikkerhedsnet og en tredje søjle, som består i en europæisk tilgang til indskudsforsikring; der henviser til, at ECB's formand Mario Draghi gentagne gange har erklæret, at "EDIS fortsat er en grundlæggende søjle i bankunionen"; der henviser til, at virkeliggørelsen af bankunionen er afgørende for at bryde forbindelsen mellem staterne og bankernes risici; der henviser til, at der må gøres en yderligere indsats for at skifte fra "bail-out" til "bail-in"; der henviser til, at visse nationale banksystemer fortsat ikke tager hånd om risici på tilstrækkelig vis; der henviser til, at de nuværende gunstige økonomiske forhold udgør et vindue med mulighed for at tilskynde til de nødvendige reformer for at fuldføre bankunionen;

E.  der henviser til, at en ordentlig oprydning af bankernes balancer oven på krisen er blevet forsinket, hvilket stadig hæmmer den økonomiske vækst; der henviser til, at kapital- og likviditetsgrader i EU's banker samlet set støt er blevet bedre i løbet af de seneste år, men at mange banker, herunder flere store banker, fortsat er underkapitaliserede; der henviser til, at risiciene for den finansielle stabilitet fortsat består, men at de allerede er blevet reduceret betydeligt siden begyndelsen af etableringen af bankunionen; der henviser til, at de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer for de europæiske banker er blevet fundamentalt styrket;

F.  der henviser til, at deltagelse i bankunionen er åben for medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen; der henviser til, at ingen EU-medlemsstat hidtil har besluttet at gøre brug af denne mulighed; der henviser til, at en række medlemsstater drøfter muligheden for at indtræde i bankunionen; der henviser til, at finansielle institutioner ser fordele ved at være beliggende inden for bankunionen;

G.  der henviser til, at arbejdet med kapitalmarkedsunionen ikke bør fjerne presset fra færdiggørelsen af arbejdet med bankunionen, som stadig er en forudsætning for finansiel stabilitet i EU, der er afhængig af bankerne;

H.  der henviser til, at bankernes primære ansvar er at finansiere realøkonomien;

I.  der henviser til, at ECB i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed har behov for et vist spillerum, men at vidtrækkende principafgørelser forsat udelukkende bør overlades til EU-lovgiveren;

1.  opfordrer Kommissionen til at anvende regulering som lovgivningsværktøj, når den foreslår banklovgivning;

Tilsyn

2.  henviser til ECB's vurdering i 2017 af, at en række banker var "nødlidende eller måtte forventes at blive nødlidende"; henviser ligeledes til, at tilsynsmekanismen og den fælles afviklingsmekanisme generelt har fungeret i den forbindelse, og er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at forbedre de procedurer, der fører til afgørelser om, hvorvidt en bank er "nødlidende eller må forventes at blive nødlidende";

3.  noterer sig de kommende EBA-stresstest i 2018; opfordrer EBA, ESRB, ECB og Kommissionen til at anvende konsekvente metoder, scenarier og antagelser, når de udformer stresstesten, for så vidt muligt at undgå eventuelle skævheder i resultaterne og manglende overensstemmelse, som viste sig mellem resultaterne af stresstesten og de afviklingsbeslutninger, der blev truffet kort tid efter forelæggelen af resultaterne; understreger, at en banks soliditet ikke kan fastslås alene ved en enkelt vurdering af dens balance, eftersom soliditet sikres gennem et dynamisk samspil mellem banken og markederne og påvirkes af forskellige elementer i økonomien som helhed; mener endvidere, at der ville være en fordel med mere åbenhed omkring ECB's egen stresstest af andre banker under dens tilsyn;

4.  understreger betydningen af samarbejdet mellem Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) som en regulerende myndighed og den fælles tilsynsmekanisme som en tilsynsmyndighed; påpeger i den forbindelse ansvarsfordelingen mellem ECB og EBA og forskellen i den geografiske rækkevidde af de to institutioners virksomhed; henstiller i den forbindelse, hvor det praktisk er muligt, til en forbedring af den konkrete samordning af de lovgivningsmæssige initiativer, der træffes af begge institutioner, for at sikre sammenhæng i det fælles regelsæt, samtidig med at det erkendes, at FTM skal spille en ledende rolle, når der identificeres problemer eller huller i lovgivningen i forbindelse med bankunionen;

5.   glæder sig over, at bankunionen har forbedret udvekslingen af relevante oplysninger mellem tilsynsmyndigheder og indsamlingen og udvekslingen af data om det europæiske banksystem, hvilket f.eks. har bidraget til bedre benchmarking og muliggjort et mere helhedsorienteret tilsyn med grænseoverskridende bankkoncerner; glæder sig over de fælles tilsynsteams fremragende arbejde; henviser til, at Kommissionen har identificeret områder, hvor der skal foretages forbedringer, som f.eks. udveksling af oplysninger og samordning mellem ECB's banktilsyn og SRB, især hvad angår det afgørende spørgsmål om, hvorvidt en institution er berettiget til forebyggende rekapitalisering, og hvorvidt den er nødlidende eller kan forventes at blive nødlidende; bemærker, at det nuværende aftalememorandum mellem ECB og SRB er ikke omfattende nok til at sikre, at SRB får stillet alle oplysninger til rådighed fra ECB. som er nødvendig for, at det kan udføre sine opgaver på en rettidig og effektiv måde; opfordrer ECB og SRB til at benytte lejligheden med de aktuelle drøftelser om ajourføring af aftalememorandummet mellem dem til at fylde de eksisterende huller og forbedre effektiviteten af afviklingsindsatsen; opfordrer til en forbedring af de praktiske regler for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og afviklingsmyndighederne, da det er en forudsætning for en smidig og effektiv gennemførelse af afviklingsprocessen, og mellem alle europæiske og nationale organer, der er involveret i tidlig indgriben og afvikling; opfordrer ECB og SRB til at fortsætte bestræbelserne på at forbedre og styrke deres daglige samarbejde; ønsker i denne forbindelse en ændring af den relevante SSM-forordning, så en repræsentant for Den Fælles Afviklingsinstans kan blive permanent observatør under møderne i bestyrelsen for SSM; opfordrer til en interinstitutionel aftale mellem ECB og Den Europæiske Revisionsret om at præcisere udveksling af oplysninger mellem de to institutioner med respekt for deres respektive mandater i henhold til traktaterne;

6.  bemærker, at bestemmelsen om forebyggende rekapitalisering i BRRD blev anvendt i 2017; henviser til, at der bør ske en præcisering af anvendelsen af kvalitetskontroller af aktiver med henblik på at afgøre, om betingelserne for den forebyggende rekapitalisering er opfyldt; understreger, at forudgående kvalitetskontroller af aktiver skal baseres på solide beviser, herunder beviser, som dokumenterer, at banken er solvent, og at den overholder EU's regler om statsstøtte; opfordrer Kommissionen, SSM og SRB til at overveje, hvordan der kan skabes mere åbenhed omkring vurderingen af ​​kreditinstitutternes solvens og overvejelser vedrørende afvikling;

7.  er bekymret over det store omfang af misligholdte lån i nogle jurisdiktioner; glæder sig over forskellige medlemsstaters indsats for at reducere antallet af misligholdte lån; er enig med Kommissionen i, at "integrering af indsatser på nationalt plan og EU-plan, mens problemet med misligholdte lån primært skal løses af medlemsstaterne og af bankerne selv, vil være berettiget med henblik på at kunne sikre en indvirkning på misligholdte obligationslån og forhindre den fremtidige ophobning af nye misligholdte lån i bankernes balancer"(5);

8.  påskønner generelt det arbejde, som EU's forskellige institutioner og organer har udført på dette område; ville imidlertid ønske en bedre samordning mellem deres indsats; opfordrer disse aktører og medlemsstaterne til hurtigt og korrekt at gennemføre Rådets konklusioner af 11. juli 2017 vedrørende handlingsplanen for behandling af misligholdte lån i Europa; ser frem til offentliggørelsen af den pakke af tiltag, som skal fremskynde nedbringelsen af misligholdte lån, og som vil blive foreslået i de kommende måneder; støtter i den forbindelse Kommissionens beslutning om at undersøge en mulig harmonisering af bestemmelserne om rettidig omhu i forbindelse med nye lån på EU-plan, der bliver misligholdt; opfordrer Kommissionen til at træffe lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger for at tilskynde til fremlæggelse af oplysninger til potentielle investorer, etablering af dedikerede porteføljeadministrationsselskaber ("bad banks") og udvikling af et sekundært marked for misligholdte lån for at løse det overvældende problem med misligholdte lån; minder om behovet for, at medlemsstaterne, hvor det er nødvendigt, forbedrer og harmoniserer de lovgivningsmæssige rammer for insolvens, bl.a. gennem arbejdet med Kommissionens forslag om tidlig omstrukturering og en ny chance, og for at beskytte de mest sårbare skyldnere som f.eks. SMV'er og husholdninger;

9.  glæder sig over viljen til at fremskynde saneringen af bankernes balancer og understreger samtidig, at obligatorisk afhændelse af misligholdte lån i et illikvidt og uigennemsigtigt marked kan medføre uberettigede tab på bankernes balancer; bekræfter sine betænkeligheder vedrørende adendummet til ECB's retningslinjer for misligholdte lån; understreger, at Den Europæiske Centralbank under ingen omstændigheder må indskrænke de europæiske lovgiveres beføjelser i forbindelse med sin tilsynsmæssige kontrol- og evalueringsvirksomhed; minder om, at de generelle principper, der gælder for udarbejdelse af lovgivning i EU, som indebærer konsekvensanalyser og høringer samt vurdering af proportionalitet og subsidiaritet, også er relevante for lovgivningen på 3. niveau;

10.  gentager sin bekymring over risiciene ved at besidde aktiver i niveau 3, herunder derivater, navnlig over problemerne med at værdiansætte dem; glæder sig i denne forbindelse over EBA's medtagelse af specifikke risikostyringsforanstaltninger vedrørende instrumenter i niveau 2 og 3 i stresstesten for 2018; gentager sin opfordring til den fælles tilsynsmekanisme til at prioritere dette spørgsmål i 2018;

11.  påpeger, at Kommissionen lagde sag an ved Domstolen mod Kroatien, Cypern, Portugal og Spanien for ikke fuldt ud at have gennemført realkreditdirektivet (2014/17/EU), hvilket medførte, at deres borgere ikke nød godt af den beskyttelse, som de var sikret i direktivet, når de optog realkreditlån, eller når de oplevede vanskeligheder med at tilbagebetale dem; konstaterer med bekymring, at 500 000 familier siden krisens begyndelse alene i Spanien har mistet deres hjem og stadig betaler af på deres gæld til banken på grund af loven om tvangsfuldbyrdelse;

12.  påpeger, at der er risici forbundet med statsgæld; bemærker, at finansieringsinstitutter i en række medlemsstater har investeret uforholdsmæssigt meget i obligationer, der er udstedt af deres egen stat, hvilket er et udtryk for overdreven tro på "hjemmebanefordelen", mens et af de primære mål med bankunionen er at bryde sammenhængen mellem banker, stat og risiko; bemærker, at der bør være mere bredde i bankernes egne værdipapirporteføljer for at begrænse risiciene for den finansielle stabilitet; mener, at EU's lovgivningsmæssig rammer om rettidig omhu i forbindelse med statsgæld bør være i overensstemmelse med internationale standarder; henviser BCBS's igangværende arbejde med statsgæld og navnlig dets seneste oplæg om The regulatory treatment of sovereign exposures (reguleringen af beholdninger af statsgældspapirer); afventer derfor med stor interesse resultaterne af Rådet for Finansiel Stabilitets arbejde med statsgæld, som kan danne udgangspunktet for fremtidige beslutninger; understreger den afgørende rolle, som statsobligationer spiller for at sikre likvide midler af høj kvalitet til investorer og en stabil finansieringskilde for regeringerne; noterer sig i denne forbindelse Kommissionens igangværende arbejde med idéen om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (såkaldte "sovereign bond backed securities" (SBBS'er)) som en mulig løsning på problemet; minder om, at SBBS'er ville være en form for gældsmutualisering; mener, at input fra markedsdeltagere kunne bidrage til at sikre interesse for SBBS'er på markedet;

13.  understreger betydningen af at afhjælpe de mangler, der er identificeret i interne modeller for at genoprette deres troværdighed og opnå lige konkurrencevilkår på tværs af institutionerne; henviser i den forbindelse til den eksterne undersøgelse med titlen "Hvilke konklusioner kan drages af EBA benchmarking af markedsrisici i 2016n?", som var bestilt af Enheden for Økonomisk Styring i Europa-Parlamentet, hvori det bl.a. hedder: "Såfremt resultaterne af EBA's benchmarkingundersøgelse er korrekte og udvalget af kontrollerede porteføljeaktiver repræsentative, vil de risikomodeller, som de europæiske banker for øjeblikket anvender på det indre marked, i høj grad krænke princippet om lige konkurrencevilkår (" hvis forskellige banker har den samme portefølje, bør de være forpligtet til at have den samme lovpligtige kapital )"; henviser i den forbindelse til BCBS's godkendelse af ændringerne til færdiggørelse af Basel III samt EBA's vurdering af konsekvenserne for banksektoren i EU; minder om, at aftalen ikke bør føre til en betydelig forøgelse af kapitalkravene eller skade bankernes evne til at finansiere realøkonomien og navnlig de små og mellemstore virksomheder; glæder sig over det arbejde, der er udført af ECB for at vurdere hensigtsmæssigheden af de interne modeller, herunder dens nye retningslinjer for TRIM, med henblik på at løse problemet med variation i risikovægtningen, som forskellige kreditinstitutter anvender på risikovægtede aktiver i samme klasse; glæder sig endelig over det arbejde, som EBA har udført i forbindelse med sin benchmarking; mener, at bankernes kapitalposition kan styrkes ved bl.a. at reducere udbetaling af udbytte og tegne ny egenkapital, og at en styrkelse af de europæiske bankers overordnede finansielle position fortsat bør prioriteres;

14.  minder om princippet om adskillelse mellem den pengepolitiske funktion og tilsynsfunktionen i FTM og anser overholdelse af adskillelsen som afgørende for at undgå interessekonflikter; er af den opfattelse, at dette princip generelt har været overholdt;

15.  understreger, at navnlig retningslinjerne fra Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) ikke bør gennemføres 1:1 i den europæiske lovgivning, såfremt der ikke tages behørigt hensyn til det europæiske banksystems særlige kendetegn, og der ikke er taget tilstrækkeligt højde for proportionalitetsprincippet;

16.  minder om princippet om adskillelse mellem den pengepolitiske funktion og tilsynsfunktionen i SSM og anser overholdelse af adskillelsen som afgørende for at undgå interessekonflikter; er af den opfattelse, at dette princip generelt har været overholdt; mener, at den test, der skal anvendes til at afgøre, om de fælles tjenester er passende, skal være af den politiske relevans af de opgaver, de udfører; mener derfor, at fælles tjenester er uproblematiske, når de beskæftiger sig med spørgsmål, der ikke er kritiske med hensyn til den politiske beslutningstagning, men kan give anledning til bekymring og begrunde yderligere garantier, hvor og hvornår dette ikke er tilfældet;

17.  er af den opfattelse, at inddragelse af flere ECB-ansatte i inspektioner på stedet kan bidrage til yderligere at forbedre banktilsynets uafhængighed af nationale hensyn;

18.  noterer sig den bankreformpakke, som Kommissionen foreslog i november 2016; understreger vigtigheden af den hurtige procedure, som førte til aftalen om indfasning af International Financial Reporting Standard (IFRS) 9 såvel som overgangsordningerne for undtagelse fra grænsen for store eksponeringer, som der er mulighed for i forbindelse med visse offentlige gældseksponeringer i medlemsstater, der er denomineret i medlemsstaternes nationale valutaer forordning (EU) 2017/2394), for at undgå bratte ændringer i kreditinstitutternes lovpligtige kapital; henviser imidlertid til udtalelserne fra ECB og EBA om, at eksistensen af en overgangsordning ikke bør føre til unødige forsinkelser i gennemførelsen af IFRS 9 understreger behovet for at overvåge virkningen af IFRS 9 på karakteren af og vilkårene for bankernes långivning samt på de potentielle konjunkturmæssige virkninger, der skyldes kreditrisikoparametrenes konjunkturfølsomhed; opfordrer ESRB og FTM til at undersøge disse spørgsmål; opfordrer EBA og BIZ til at rådgive i denne sag;

19.  påpeger, at institutterne skal indberette et stort antal identiske tilsynsrapporter i forskellige formater til en række myndigheder, hvilket medfører en betydelig yderligere byrde; opfordrer derfor til oprettelse af et enkelt rapporteringssystem, hvor et fælles kontaktpunkt samler de tilsynsmæssige forespørgsler fra alle kompetente myndigheder, videresender dem til institutterne under tilsyn og sender de indsamlede oplysninger tilbage til de kompetente myndigheder; understreger, at dette ville kunne forhindre gentagne forespørgsler og anmodninger om identiske oplysninger og dermed reducere den administrative byrde for bankerne og de kompetente myndigheder betydeligt samt forbedre tilsynets effektivitet;

20.  erkender, at de store omkostninger ved opfyldelse af tilsynskravene navnlig kan skabe vanskeligheder for mindre banker; mener, at der i højere grad kunne tages hensyn til proportionalitetsprincippet i visse af ECB's tilsynsordninger, når den udfører sine tilsynsvirksomhed; understreger derfor, at der et presserende behov for en yderligere indsats for at øge proportionaliteten i banktilsynet med mindre lavrisikoinstitutter; understreger, at mere proportionalitet på ingen måde indebærer en sænkning af tilsynsmæssige standarder, men at det snarere blot indebære en administrativ lettelse, for eksempel i forbindelse med compliance- og indberetningskrav; glæder sig derfor over Kommissionens reaktion på årsberetningen om bankunionen 2016, hvori den deler Parlamentets holdning om, at indberetningskravene bør strømlines, og over Kommissionens bestræbelser på at indføre mere forholdsmæssighed i tilsynet;

21.  minder om, at de valg- og skønsmuligheder, der findes i EU-retten om banktilsyn, skal harmoniseres mest muligt; mener, at de så vidt muligt kun skal gælde i en overgangsperiode og afskaffes, når de ikke længere er begrundede, for ikke at gøre de europæiske og nationale tilsynsmyndigheders arbejde alt for kompliceret;

22.  understreger, at de lovgivningsmæssige rammer bør tage højde for de særlige driftsprincipper og respektere den særlige opgave for andelsbanker og andelskasser, og at tilsynsmyndighederne bør være opmærksomme på disse og afspejle dem i deres metoder og tilgange;

23.  henviser til sin beslutning af 17. maj 2017 om finansteknologi; mener derfor, at fintech-banker med samme type aktiviteter som det finansielle systems øvrige aktører bør underkastes samme driftsregler; opfordrer i den forbindelse til en tilgang til finansteknologier, der skaber den rette balance mellem beskyttelse af forbrugerne, opretholdelse af finansiel stabilitet og fremme af innovation; henviser i den forbindelse til Kommissionens arbejde, den foreslåede medtagelse af teknologisk innovation i ESA'ernes mandat og den igangværende offentlige høring om ECB's udkast til retningslinjer for vurdering af fintech-bankers licensansøgninger;

24.  erkender, at den øgede digitalisering af alle aspekter af banksektoren har gjort bankerne betydeligt mere sårbare over for sikkerhedsrisici på internettet; understreger, at håndtering af internetsikkerhed først og fremmest er bankernes eget ansvar; understreger den afgørende rolle, som internetsikkerheden spiller for banktjenester, og behovet for at tilskynde finansielle institutioner til at være meget ambitiøse med hensyn til at beskytte forbrugernes data og garantere internetsikkerheden; opfordrer tilsynsmyndighederne til nøje at overvåge og vurdere internetsikkerhedsrisici og de finansielle institutioner i hele EU til at være meget ambitiøse med hensyn til at beskytte forbrugerdata og garantere internetsikkerheden; glæder sig over ECB's initiativ om at pålægge banker under tilsyn at indberette væsentlige internetangreb via en alarmeringstjeneste i realtid og over FTM's inspektioner på stedet for at føre tilsyn med internetsikkerheden; opfordrer imidlertid SSM til at øge sin indsats og formelt gøre det til en af sine højeste prioriteter;

25.  glæder sig over det arbejde, der udføres af EBA og ESMA for at fremme den tilsynsmæssige konvergens i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU med henblik på at begrænse risikoen for regel- og tilsynsarbitrage; mener, at enhver kommende model for det tilsynsmæssige samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige bør respektere den finansielle stabilitet i EU og EU's lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige rammer og standarder og anvendelsen af dem; minder om betydningen af beredskab og tilstrækkelig beredskabsmæssig planlægning hos bankerne for at afbøde de forstyrrende konsekvenser af brexit; er bekymret over, at visse banker, navnlig mindre banker, kan være bagud i deres forberedelser til brexit og opfordrer dem til at intensivere deres arbejde; minder om, at processen med at opnå banklicens og få godkendt interne modeller tager flere år, og at dette bør indregnes;

26.  noterer sig forslagene om revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), herunder "omnibus"-forslaget om ændring af de europæiske tilsynsmyndigheders styring, finansiering og beføjelser;

27.  er bekymret over udviklingen, der viser, at bankkoncerner har tendens til at bruge stadig mere komplekse strukturer og enheder, der i vidt omfang udfører de samme aktiviteter som banker, men undgår banktilsyn; henviser i den forbindelse til Kommissionens forslag om investeringsfirmaer, som kunne bidrage til at skabe lige vilkår mellem investeringsselskaber og kreditinstitutter og til at lukke huller, der eventuelt kan gøre det muligt at anvende store investeringsselskaber til at undgå kravene om banktilsyn;

28.  er bekymret over udbredelsen af skyggebanksystemet i EU; henviser til "EU Shadow Banking Monitor" for 2017 fra ESRB, der understreger en række risici og sårbare områder, der skal føres tilsyn med i EU skyggebanksystemet; opfordrer ECB og SRB til fortsat at forbedre deres daglige samarbejde og styrke deres arbejdsforhold; 2a. bemærker, at udelukkelsen af en stor del af det tyske kreditsystem fra stikprøven af europæiske banker, der er underlagt direkte tilsyn fra ECB, skaber betydelige skævheder i bankunionen; erkender imidlertid, at der siden finanskrisen er blevet indført politikker for at imødegå risici for finansiel ustabilitet, der skyldes skyggebankerne; tilskynder myndighederne til fortsat nøje at føre tilsyn med og gribe ind over for nye risici for finansiel instabilitet og ledsage eventuelle reguleringstiltag over for banksektoren af tilsvarende tiltag over for skyggebanksektoren; beklager, at Kommissionen undlod at behandle dette anliggende i sin reaktion på sidste års beretning(6);

29.  mener, at bankunionen, selv om der bør foretages forbedringer, navnlig med hensyn til kommunikation og åbenhed, forbliver en meget positiv og afgørende forandring for de medlemsstater, der har indført euroen; minder om, at alle medlemsstater har adgang til bankunionen; tilskynder alle de medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen, til at fortage det fornødne for at indtræde i bankunionen, så den gradvist kan bringes på linje med hele det indre marked;

30.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort med at tillade en vis uddelegering med hensyn til egnede og korrekte beslutninger ved ECB's afgørelse i juni 2017; bekræfter sin vurdering af, at der er behov for en ændring af bestemmelserne for at gøre det nemmere i højere grad at uddelegere beslutningstagningen i visse rutinesager fra tilsynsrådet til relevante embedsmænd; bekræfter sin positive holdning til en sådan ændring, som ville bidrage til at gøre ECB's banktilsyn mere virkningsfuldt og effektivt; opfordrer ECB til at specificere de opgaver, der kan være omfattet af uddelegeringen af beslutningstagning;

Afvikling

31.  glæder sig over den første effektive anvendelse af den nye afviklingsordning i 2017; henviser til det store antal sagsanlæg ved EU-retten i forbindelse med denne sag; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt dette kan bringe effektiviteten af den nye afviklingsordning i fare og gøre afviklingsrammerne uanvendelige; opfordrer SRB og Kommissionen til i fællesskab at offentliggøre et sammendrag af de forhold, som er blevet kritiseret mest i sagsanlæggene; mener, at banksagerne fra 2017 rejse spørgsmål om åbenhed og kommunikation og opfordrer til mere åbenhed omkring fremtidige afviklingsafgørelser, herunder adgang for Europa-Parlamentet på klare og hensigtsmæssige betingelser til de nøgledokumenter, der ligger til grund for afviklingsafgørelser, som f.eks. vurderingsrapporter fra uafhængige vurderingseksperter, for at opnå en bedre forudgående forståelse af afviklingsordningen; opfordrer medlovgiverne til at tage hensyn til erfaringerne fra banksagerne fra 2017 i forbindelse med vedtagelsen af Kommissionens forslag om total tabsabsorberingsevne/minimumskrav for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (TLAC/MREL) og moratorieprocessen;

32.  er bekymret over misforholdet mellem statsstøttereglerne og EU-lovgivningen vedrørende indskudsgarantiordningernes mulighed for at medvirke ved afvikling som fastsat i BRRD og DGSD, således som det kom til udtryk i en tidligere betænkning(7); opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin fortolkning af statsstøttereglerne i henhold til artikel 11, stk. 3, og artikel 11, stk. 6, i DGSD for at sikre, at forebyggende og alternative foranstaltninger, som der er hjemmel for i EU-lovgivningen, rent faktisk kan gennemføres; mener, at dette blev bekræftet i forbindelse med banksagerne i 2017, da BRRD fastsætter, at medlemsstaterne kan foretage en almindelig insolvensbehandling, som under visse betingelser kan være ledsaget af "afviklingsstøtte"; mener at en af årsagerne til den manøvremargin, der har vist sig i de seneste afviklingssager, er den manglende overensstemmelse mellem reglerne for statsstøtte, der finder anvendelse i henhold til henholdsvis afviklingsordningen og den nationale konkursret; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en gennemgang af rammerne for insolvente banker, herunder bankmeddelelsen fra 2013, for at tage ved lære af banksagerne fra 2017;

33.  minder om, at BRRD blev udformet til at sikre videreførelse af kritiske funktioner, undgå negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, beskytte offentlige midler ved at minimere afhængigheden af ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige til nødlidende institutter samt beskytte dækkede indskydere, investorer, klientmidler og kundeaktiver; minder om, at ekstraordinære finansielle støtteforanstaltninger fra det offentliges side kun kan anvendes til at afhjælpe "en alvorlig forstyrrelse i økonomien" og at "bevare den finansielle stabilitet", og at de "ikke må anvendes til at afhjælpe tab, som en institution har pådraget sig eller sandsynligvis vil pådrage sig i nærmeste fremtid"; mener også, at ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige i givet fald bør ledsages af afhjælpende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at foretage den revision, der er omhandlet i artikel 32, stk. 4, sidste afsnit, i BRRD, som skulle have fundet sted i 2015, understreger, at forebyggende rekapitalisering er et legitimt middel til at styre en bankkrise;

34.  opfordrer Kommissionen til årligt at vurdere, om betingelserne for anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF om muligheden for statsstøtte i finanssektoren fortsat er opfyldt;

35.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, om banksektoren siden starten af krisen har draget fordel af implicitte tilskud og statsstøtte ved, at der er blevet ydet ukonventionel likviditetsstøtte;

36.  glæder sig over SRB's erklærede prioritering af at øge afviklingsmulighederne for kreditinstitutter og over de fremskridt, der er gjort med hensyn til fastsættelse af bindende mål for minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL) på et konsolideret grundlag; understreger betydningen af realistiske og pålidelige afviklingsplaner og anerkender i den forbindelse de problemer, som strategier med et enkelt kontaktpunkt kan indebære for værtslandenes finansielle stabilitet, hvis de ikke udformes hensigtsmæssigt; understreger behovet for en effektiv ordning til at imødegå krænkelser af dette krav, og at MREL-kravet bør tage hensyn til institutternes forretningsmodeller med henblik på at sikre afviklingsmuligheder for disse institutioner; opfordrer SRB til at udarbejde en omfattende liste over hindringer for afviklingsmuligheder, som man er stødt på i national eller europæisk lovgivning; understreger, at revisionen at BRRD under ingen omstændigheder må halte bagefter internationalt vedtagne standarder;

37.  glæder sig over aftalen om aftale om en yderligere harmonisering af prioriteringsrækkefølgen af usikrede gældsinstrumenter i direktiv 2017/2399/EU; opfordrer til en hurtig gennemførelse fra medlemsstaternes side, således at bankerne kan udstede obligationer i den nye insolvensklasse og derigennem opbygge de krævede buffere; gentager sin holdning, som kom til udtryk i den foregående betænkning(8) om, at bail-in-instrumenter skal sælges til relevante investorer, der kan absorbere potentielle tab, uden at det truer deres egen økonomiske situation; henstiller derfor, at afviklingsmyndighederne overvåger, i hvilket omfang ikke-professionelle investorer ligger inde med mulige bail-in instrumenter, og at EBA foretager en årlig offentliggørelse af disse beløb og eventuelt udstede advarsler og råd om afhjælpende foranstaltninger;

38.  henviser til den igangværende behandling af forslagene om at gennemføre princippet af samlet tabsabsorberingsevne (TLAC) i EU-lovgivningen, med det formål at nedbringe risiciene i den europæiske banksektor;

39.  minder om, at indholdet af regeringsaftalen om Den Fælles Afviklingsfond (SRF) i sidste ende skal indarbejdes i Unionens retlige rammer; minder om, at et finanspolitisk sikkerhedsnet er nøglen til at sikre pålidelige og effektive afviklingsrammer og evnen til at håndtere systemiske kriser i bankunionen, såvel som til at undgå anvendelse af offentligt finansierede redningspakker for bankerne; henviser til Kommissionens forslag om at omdanne den europæiske stabilitetsmekanisme til en europæisk valutafond, som skulle være hjemsted for det finanspolitiske sikkerhedsnet for den fælles afviklingsfond;

40.  glæder sig over Den Fælles Afviklingsinstans' indsats for at opbygge sin kapacitet for bankafvikling på EU-plan; henviser dog til, at afviklingsplanlægningen på nuværende tidspunkt desværre stadig i høj grad er under udvikling; konstaterer endvidere, at SRB er meget underbemandet; opfordrer Den Fælles Afviklingsinstans til at intensivere sin ansættelsesindsats og de nationale myndigheder til at lette udstationeringen af nationale eksperter til SRB; minder i den forbindelse om Den Fælles Afviklingsinstans' behov for en passende balance mellem personale på centralt hold og personale fra de nationale afviklingsmyndigheder, samt behovet for en klar arbejdsdeling mellem SRB og de nationale afviklingsmyndigheder; glæder sig i denne forbindelse over den rolle- og opgavefordeling, som Afviklingsinstansen har foretaget inden for SRM; påpeger, at SRB ud over banker, der er under direkte tilsyn af ECB, også er direkte ansvarlig for store grænseoverskridende institutioner; opfordrer medlemsstaterne, de nationale kompetente myndigheder og ECB til at handle på en måde, der i videst muligt omfang begrænser den yderligere byrde og de yderligere problemer, som denne forskel i ansvarsområder medfører for SRB;

41.  opfordrer til, at forskudsbidragene til Den Fælles Afviklingsfond beregnes på en gennemsigtig måde gennem fremlæggelse af oplysninger om beregningsmetoden, samtidig med, at der tilstræbes en harmonisering af oplysningerne om de beregnede resultater;

42.  er bekymret for den indflydelse, som afviklingsafgørelser kan have på banksystemets struktur; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge dette spørgsmål, følge op på de trufne beslutninger og regelmæssigt orientere Europa-Parlamentet om sine resultater;

Indskudsforsikring

43.  påskønner EBA's afgørelse om årligt at offentliggøre de oplysninger, den har modtaget i overensstemmelse med artikel 10, stk. 10, i DGSD; foreslår, at præsentationen af oplysningerne forbedres for at gøre det muligt at foretage en direkte sammenligning af den eksisterende finansiering på tværs af de forskellige indskudsgarantiordninger og tilstrækkeligheden af den; påpeger ikke desto mindre nødvendigheden af, at flere indskudsgarantiordninger fremskynder opbygningen af disponible finansielle midler med henblik på at nå deres målniveau pr. 3. juli 2024;

44.  opfordrer EBA til at udvide sin analyse til bl.a. også at omfatte de alternative finansieringsordninger, som medlemsstaterne har iværksat i overensstemmelse med artikel 10, stk. 9, i DGSD, og til at offentliggøre denne analyse sammen med de oplysninger, den har modtaget i henhold til artikel 10, stk. 10, i DGSD;

45.  gør opmærksom på det store antal valgmuligheder og skønsmæssige beføjelser i direktivet om indskudsforsikringsordninger; mener, at det er nødvendigt med en yderligere harmonisering af reglerne om indskudsforsikringsordninger, hvis der skal opnås lige vilkår inden for bankunionen;

46.  minder om, at indskudsforsikring er et spørgsmål, der optager alle EU-borgere, og at bankunionen forbliver ufuldstændig uden en tredje søjle; drøfter i øjeblikket forslaget om en EDIS på udvalgsplan; der henviser i den forbindelse til Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2017

47.  påpeger, at der er diskussioner i gang om det hensigtsmæssige retsgrundlag for den foreslåede europæiske indskudsforsikringsordning;

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til EBA, ECB, SRB, de nationale parlamenter og de kompetente myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0041.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0006.

(3)

EUT C 216 af 30.7 2013, s. 1.

(4)

Den Europæiske Centralbank, "Report on Financial Structures", oktober 2017, s. 23-24.

(5)

Kommissionens meddelelse om fuldførelse af bankunionen af 11. oktober 2017, s. 9 (COM(2017)0592).

(6)

Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om bankunionen – Årsberetning 2016, punkt 9.

(7)

Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om "bankunionen – Årsberetning 2016", punkt 38.

(8)

Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om "bankunionen – Årsberetning 2016", punkt 48.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

7

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, David Coburn, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Sven Giegold, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Barbara Kappel, Wajid Khan, Wolf Klinz, Philippe Lamberts, Werner Langen, Sander Loones, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Fulvio Martusciello, Bernard Monot, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Anne Sander, Martin Schirdewan, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Kay Swinburne, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Jakob von Weizsäcker, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Enrique Calvet Chambon, Matt Carthy, Mady Delvaux, Herbert Dorfmann, Ramón Jáuregui Atondo, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Luigi Morgano, Lieve Wierinck

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Edward Czesak, Manolis Kefalogiannis, Rainer Wieland


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

48

+

ALDE

Enrique Calvet Chambon, Wolf Klinz, Caroline Nagtegaal, Ramon Tremosa i Balcells, Lieve Wierinck

ECR

Edward Czesak, Sander Loones, Bernd Lucke, Stanisław Ożóg, Pirkko Ruohonen-Lerner, Kay Swinburne

PPE

Burkhard Balz, Herbert Dorfmann, Markus Ferber, Brian Hayes, Danuta Maria Hübner, Manolis Kefalogiannis, Werner Langen, Verónica Lope Fontagné, Ivana Maletić, Thomas Mann, Fulvio Martusciello, Luděk Niedermayer, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Anne Sander, Tom Vandenkendelaere, Rainer Wieland, Esther de Lange

S&D

Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Mady Delvaux, Jonás Fernández, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Ramón Jáuregui Atondo, Wajid Khan, Olle Ludvigsson, Luigi Morgano, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Jakob von Weizsäcker

Verts/ALE

Sven Giegold, Philippe Lamberts, Molly Scott Cato, Ernest Urtasun

7

-

EFDD

David Coburn, Marco Valli

ENF

Gerolf Annemans, Marco Zanni

GUE/NGL

Matt Carthy, Dimitrios Papadimoulis, Martin Schirdewan

2

0

ENF

Barbara Kappel, Bernard Monot

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 22. februar 2018Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik