Procedure : 2017/2015(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0023/2018

Indgivne tekster :

A8-0023/2018

Forhandlinger :

PV 12/03/2018 - 15
CRE 12/03/2018 - 15

Afstemninger :

PV 13/03/2018 - 7.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0066

BETÆNKNING     
PDF 517kWORD 86k
6.2.2018
PE 610.717v02-00 A8-0023/2018

om ligestilling i EU's handelsaftaler

(2017/2015(INI))

Udvalget om International Handel

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Ordførere: Eleonora Forenza, Malin Björk

(Fælles udvalgsprocedure – forretningsordenens artikel 55)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om ligestilling i EU's handelsaftaler

(2017/2015(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 8, artikel 10, artikel 153, stk. 1, artikel 153, stk. 2, artikel 157 og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 og 33 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til EU's handlingsplan 2015 vedrørende menneskerettigheder og demokrati,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om ligestilling mellem mænd og kvinder (00337/2016),

–  der henviser til arbejdsdokument af 14. juli 2015 fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder – status (SWD(2015)0144),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020, der er knyttet som bilag til Rådets konklusioner af 7. marts 2011 (07166/2011),

–  der henviser til arbejdsdokument af 3. december 2015 fra Kommissionens tjenestegrene "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (Strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278),

–  der henviser til Kommissionens 2017-rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse fra 2015 med titlen "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2017 med titlen "Rapport om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle – en progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen", COM(2017)0491,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008(1),

–  der henviser til forordningen om konfliktmineraler (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder)(2),

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 4, stk. 1, der forbyder slaveri og trældom, og artikel 14, der forbyder forskelsbehandling,

–  der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, der blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder den 15. september 1995, og de heraf følgende dokumenter, der blev vedtaget på FN's ekstraordinære samlinger: Beijing+5 (2000), Beijing+10 (2005) og Beijing+15 (2010),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) og dennes artikel 3, der definerer "køn" som "de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd", og den interamerikanske konvention om forebyggelse, retsforfølgelse og afskaffelse af vold mod kvinder (Belém do Pará-konventionen) fra 1994,

–  der henviser til EU's og medlemsstaternes fælles strategi fra 2007 med titlen "Støtte til Handel: Øget EU-støtte til handelsrelaterede behov i udviklingslandene" og til Kommissionens meddelelse af 13. november 2017 med titlen "Velstand gennem handel og investeringer – Ajourføring af den fælles EU-strategi for "Aid for Trade" 2007" (COM(2017)0667);

–  der henviser til resolution vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling",

–  der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale selskaber,

–  der henviser til OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder,

–  der henviser til UNCTAD's investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling (2015),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) centrale konventioner om henholdsvis ligestilling, herunder lige løn (nr. 100), om forskelsbehandling (ansættelse og beskæftigelse) (nr. 111), om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser (nr. 156) og om moderskabsbeskyttelse (nr. 183),

–  der henviser til kapitel 7 i handlingsplanen for 2015-2017 fra EU-CELAC-topmødet mellem stats- og regeringscheferne, som blev vedtaget i Bruxelles i juni 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler(3),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(4),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører(5),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om kvinders rolle i den grønne økonomi(6),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015(7),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU(8),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015(10),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om gennemførelse af Parlamentets henstillinger af 2010 om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar(11),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder(12),

–  der henviser til sin henstilling af 14. september 2017 til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om forhandlingerne om modernisering af handelssøjlen i associeringsaftalen mellem EU og Chile(13),

–  der henviser til formandskabstrioens erklæring om ligestilling mellem mænd og kvinder, der blev forelagt den 19. juli 2017 af Estland, Bulgarien og Østrig, som er de medlemsstater, der varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union i 18-månedersperioden fra juli 2017 til december 2018,

–  der henviser til undersøgelsen foretaget af International Centre for Research on Women med titlen "Trade liberalisation & women's reproductive health: linkages and pathways" (Handelsliberalisering og kvinders reproduktive sundhed: Koblinger og forløb),

–  der henviser til 2016-rapporten om menneskelig udvikling i Afrika med titlen "Accelerating Gender Equality and Women’s Empowerment in Africa"(14),

–  der henviser til OECD's rapport "Enhancing Women's Economic Empowerment through Entrepreneurship and Business Leadership in OECD Countries" (2014)(15),

–  der henviser til resultaterne af de seneste internationale drøftelser på højt plan om handel og ligestilling mellem kønnene og retter særlig opmærksomhed mod de drøftelser, der blev holdt i EU- og WTO/UNCTAD/ITC-regi, herunder, i omvendt kronologisk rækkefølge, "International Forum on Women and Trade", som blev tilrettelagt i fællesskab af Europa-Kommissionen og Det Internationale Handelscenter (Bruxelles, juni 2017)(16) eller den parlamentariske konferences årlige plenarmøde om WTO med temaet "Trade as a vehicle of social progress: The gender perspective" (Genève, juni 2016)(17) og WTO's plenarmøde om emnet "What future for the WTO? Trade and Gender: Empowering Women through Inclusive Supply Chains" (Genève, juli 2015)(18):

–  der henviser til de stigende internationale bestræbelser på at fremme ligestilling mellem kønnene gennem handelspolitik såsom UNCTAD's program om køn og udvikling(19) (der omfatter undersøgelser af virkningerne af handel på kvinder, en undervisningspakke vedrørende handel og køn, og onlineuddannelse om oprettelsen af statussen som "fortalere vedrørende kønsspørgsmål") og Verdensbankens arbejdsområder, hvoraf alle 14 siden 2016 har haft en ligestillingsstrategi,

–  der henviser til dokumentet "The Gender Dimensions of Global Value Chains" fra International Centre for Trade and Sustainable Development (ICTSD) (september 2016)(20),

–  der henviser til ICTSD's dokument "The Gender Dimensions of Services" (september 2016)(21),

–  der henviser til UN Womens rapport fra 2015 med titlen "Progress of the world's women 2015-2016. Transforming economies, realising rights" (Kvinders fremskridt på verdensplan. Omlægning af økonomier, virkeliggørelse af rettigheder)(22),

–  der henviser til oplæg fra WIDE+ 2017 om køn og EU-handel med titlen "How to transform EU trade policy to protect women’s rights" (Hvordan omdannes EU's handelspolitik til at beskytte kvinders rettigheder)(23),

–  der henviser til sin undersøgelse fra 2016 med titlen "Gender Equality in Trade Agreements" (Kønsligestilling i handelsaftaler)(24),

–  der henviser til sin undersøgelse fra 2015 med titlen "The EU's Trade Policy: from gender-blind to gender-sensitive?" (EU's handelspolitik: Fra kønsblind til kønssensitiv?)(25),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om International Handel og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 51,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og til udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0023/2018),

A.  der henviser til, at det i artikel 8 i TEUF hedder, at Den Europæiske Union i alle sine aktiviteter i og uden for Unionen tilstræber at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, når den fastlægger og gennemfører sine politikker og aktiviteter;

B.  der henviser til, at handelspolitikken kunne fungere som et redskab til at fremme globale og europæiske værdier, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at EU's handels- og investeringsaftaler ikke er kønsneutrale, hvilket betyder, at de har forskellige konsekvenser for kvinder og mænd på grund af strukturelle uligheder; der henviser til, at kvinder oplever kønsbestemte begrænsninger såsom begrænset adgang til og kontrol over ressourcer, juridisk forskelsbehandling og en overbebyrdelse som følge af, at de udfører ubetalt omsorgsarbejde på grund af traditionelle kønsroller;

C.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene bør omfatte både mænd og kvinder i lige grad; der henviser til, at engagement og partnerskab mellem aktører fra den offentlige og private sektor på både internationalt og lokalt niveau er afgørende for at fremme synergier, der er nødvendige for at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder, styrke kvinders position og øge bevidstheden om spørgsmål såsom: ejendomsret, adgang til finansiering, uddannelse og erhvervsuddannelse, virksomhedernes adfærd, offentlige indkøb, den digitale kløft og kulturelle fordomme;

D.  der henviser til, at handelspolitikker bl.a. har til formål at opnå bæredygtig og afbalanceret økonomisk vækst og udvikling, som er nødvendig for at sikre fattigdomsbekæmpelse, social retfærdighed og anstændigt arbejde og bedre levevilkår for både kvinder og mænd samt beskyttelse af kvinders rettigheder; der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd og styrkelse af alle kvinders og pigers indflydelse og status ikke blot skal integreres i alle FN's mål for bæredygtig udvikling, men også udgør et selvstændigt mål; der henviser til, at handel ifølge dagsordenen for målene for bæredygtig udvikling bidrager til at fremme bæredygtig og retfærdig udvikling og kan bidrage til at fremme de højeste internationale miljø- og arbejdsstandarder og menneskerettigheder; der henviser til, at EU's handelspolitik er en vigtig del af målene for bæredygtig udvikling, og et stærkt kønsperspektiv er et væsentligt element af denne ramme, der har til formål at sikre mere retfærdige og fordelagtige resultater for alle; der henviser til, at handelspolitik også kan forbedre mulighederne for kvindelige iværksættere, adgangen til lærepladser og beskæftigelsen;

E.  der henviser til, at det komplekse forhold mellem international handel og ligestillingsspørgsmål kræver en dybtgående forståelse af de kræfter, som spiller ind, og som omfatter identificering, analyse og overvågning af den økonomiske og sociale dynamik, der er nødvendige for at udvikle en effektiv handelspolitik med henblik på at fremme økonomisk udvikling, som ligeledes fremmer kvinders indflydelse og status samt ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at der i handelspolitikken derfor skal tages hensyn til dens direkte og indirekte indvirkninger på kønsområdet samt til specifikke lokale forhold for ikke at opretholde eller forværre eksisterende kønsforskelle og stereotyper og for proaktivt at styrke ligestillingen mellem kønnene; der henviser til, at handelspolitikkens succes bør bedømmes ud fra, om den har en positiv og ensartet indvirkning på både kvinder og mænd;

F.  der henviser til, at økonomisk udvikling og ligestilling mellem mænd og kvinder ofte følges ad; der henviser til, at der er bred enighed om, at samfund, hvor uligheden mellem kønnene er mindre, også har en tendens til at vokse hurtigere;

G.  der henviser til, at den virkning, som handelsliberaliseringen har for den enkelte, også afhænger af vedkommendes geografiske placering og den økonomiske sektor, som vedkommende arbejder i; der henviser til, at der både mellem og inden for de enkelte lande er store forskelle med hensyn til produktionsstrukturer, kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og velfærdsordninger; der henviser til, at kvinder udgør størstedelen af arbejdstagerne i sektorer som f.eks. beklædnings- og tekstilindustrien, telekommunikation, turisme, omsorgsøkonomien og landbruget, hvor de som oftest i højere grad end mænd er samlet inden for lavtløns- og lavstatusformer for formel og uformel beskæftigelse; der henviser til, at dette kan føre til overgreb på arbejdspladsen og til forskelsbehandling, kønsopdeling i typerne af beskæftigelse og aktiviteter, kønsrelaterede forskelle i løn og arbejdsvilkår samt kønsspecifikke begrænsninger i adgangen til produktionsressourcer, infrastruktur og tjenesteydelser; der henviser til, at frihandelsaftaler (FTA'er) kan føre til forskydninger af beskæftigelsen og tab, navnlig inden for eksportrelaterede sektorer, hvor kvinderne ofte udgør hovedparten af arbejdsstyrken; der henviser til, at lande- og sektorspecifikke kønsrelaterede vurderinger derfor tilfører vigtig merværdi ved udformning af handelsaftaler;

H.  der henviser til, at den eksportafhængige beskæftigelse i EU i 2011 tegnede sig for ca. hvert niende (11 %) af de job, som kvinder varetog i EU;

I.  der henviser til, at næsten 12 millioner kvinder i EU ifølge en undersøgelse foretaget af Kommissionen i 2017 har et job, som afhænger af eksport af varer og tjenesteydelser til resten af verden(26);

J.  der henviser til, at UNCTAD på grundlag af faktabaserede undersøgelser insisterer på at fremhæve de begrænsninger, som kvinder oplever, når de vil udnytte de muligheder, der ligger i handel, blandt andet som følge af mangel på teknisk uddannelse med henblik på bedre job, mangel på offentlige tjenester, der letter de huslige pligter i hjemmet, samt begrænset adgang til og kontrol over ressourcer, herunder kredit og jord, oplysninger og netværk; der henviser til, at UNCTAD på denne baggrund anbefaler, at der ved evalueringer tages hensyn til handelspolitikkens potentielle indvirkning på ligestillingen mellem kønnene og kvinders indflydelse og status på områder som beskæftigelse, SMV'er, priser, landbrugets produktivitet, subsistenslandbrug og migration(27);

K.  der henviser til, at EU's nuværende handelspolitik og strategien "Handel for alle" bygger på tre centrale principper: effektivitet, gennemsigtighed og værdier, men mangler et ligestillingsperspektiv; der henviser til, at Kommissionen har fornyet og udvidet sit tilsagn om ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders økonomiske stilling i sin revision af strategien for handelsstøtte, hvoraf det fremgår, at ligestilling mellem mænd og kvinder ikke alene er en grundlæggende menneskerettighed, men også er af afgørende betydning for den økonomiske udvikling og trækker på den brede vifte af tilgængelige EU-politikredskaber for at øge deres samlede indvirkning på vækst og fattigdomsbekæmpelse; der henviser til, at EU på baggrund af bestemmelserne i CEDAW bør skabe grundlaget for at virkeliggøre ligestillingen mellem kvinder og mænd ved at sikre, at kvinder har lige adgang til og lige muligheder i det politiske, økonomiske og offentlige liv og med hensyn til uddannelse, sundhed og beskæftigelse;

L.  der henviser til, at kvinder påvirkes af handel og handelsaftaler som potentielle iværksættere, forbrugere, arbejdstagere og uformelle arbejdstagere; der henviser til, at der er et stort behov for at anerkende og opnå en bedre forståelse af de kønsspecifikke konsekvenser af handelsliberaliseringen for at kunne udtænke hensigtsmæssige politiske svar; der henviser til, at det for at opfylde dette mål er nødvendigt at udvikle en passende metode til at sikre, at mulige konsekvenser af EU's handelspolitik og aftaler om ligestilling mellem mænd og kvinder og kvinders rettigheder altid evalueres; der henviser til, at Kommissionen bør foretage kvantitative kønsopdelte undersøgelser i sektorer såsom erhvervsliv, videnskab og teknologi; der henviser til, at EU hidtil har indgået handelsaftaler uden at foretage vurderinger af deres indvirkning på kvinderne og ligestillingen mellem kønnene; der henviser til, at Kommissionen har meddelt, at en moderniseret associeringsaftale mellem Chile og EU for første gang i EU's historie vil omfatte et særligt kapitel om ligestilling og handel;

M.  der henviser til, at der ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til kønsrelaterede spørgsmål og kvinders rettigheder i bæredygtighedsvurderingerne af handelsaftaler;

N.  der henviser til, at en forudgående vurdering af handelspolitikkens kønsmæssige følgevirkninger kan bidrage til at fremme kvinders indflydelse og trivsel og samtidig hjælpe med til at afbøde de nuværende forskelle og undgå øget ulighed mellem kønnene;

O.  der henviser til, at en revision af EU's nuværende multilaterale og bilaterale aftaler viser, at 20 % af aftalerne med ikke-europæiske handelspartnere omfatter henvisninger til kvinders rettigheder, og at 40 % af disse aftaler omfatter henvisninger, der tager sigte på at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at henvisninger i disse aftaler til at fremme kvinders indflydelse hovedsageligt er frivillige, og, når de er bindende, stort set ikke kan håndhæves i praksis; der henviser til, at en nylig undersøgelse fra Kommissionen viser, at der fortsat er kønsforskelle, hvad angår muligheder for adgang til beskæftigelse; der henviser til, at undersøgelsen viser, at en styrkelse af kvinders indflydelse og status ville kunne øge det globale BNP med 28 mia. EUR inden 2025, og at denne styrkelse på baggrund af kvindernes rolle i lokalsamfund er afgørende ud fra både økonomiske og sociale hensyn og af hensyn til fattigdomsbekæmpelse;

P.  der henviser til, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i både udviklings- og industrilandene udgør størstedelen af den private sektor og tegner sig for langt den største andel af beskæftigelsen; der henviser til, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ifølge Det Internationale Handelscenter tilsammen udgør 95 % af alle virksomheder på globalt plan og tegner sig for ca. 50 % af det globale BNP og over 70 % af den samlede beskæftigelse; der henviser til, at op mod 40 % af alle mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ejes af kvinder, mens kun 15 % af de eksporterende virksomheder ledes af kvinder; der henviser til, at OECD's tal viser, at kvindelige iværksættere ofte tjener 30-40 % mindre end deres mandlige kolleger(28);

Q.  der henviser til, at den offentlige debat og reaktionerne i hele Europa vedrørende handelsforhandlinger såsom det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), den omfattende økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA) har vist, at der er behov for gennemsigtige og inklusive forhandlinger, hvor der tages hensyn til de stærke bekymringer, som EU-borgerne i mange lande giver udtryk for; der henviser til, at EU's handelspolitik ikke bør sænke nogen af EU's standarder, og til, at offentlige tjenester altid bør holdes uden for handelsforhandlingerne; der henviser til, at enhver tvistbilæggelsesmekanisme bør udformes til at garantere de enkelte regeringers kapacitet til at regulere i offentlighedens interesse og til gavn for offentlige politiske mål; der henviser til, at der må forventes fremskridt på andre kritiske problemområder, f.eks. når det kommer til at styrke virksomhedernes sociale ansvarsforpligtelser med hensyn til menneskerettigheder; der henviser til, at en samlet holistisk tilgang til virksomhedernes ansvar for krænkelser af menneskerettighederne er nødvendig set i lyset af de globale værdikæder;

R.  der henviser til, at FN's vejledende principper om virksomheder, erhvervsliv og menneskerettigheder er bindende for alle stater og alle virksomheder, uanset deres størrelse, sektor, placering, ejerforhold eller struktur;

S.  der henviser til, at det i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Rådet vedtog i 2016, fastslås, at menneskerettighederne systematisk skal integreres i alle politiske sektorer og institutioner, herunder i den internationale handel og handelspolitik;

T.  der henviser til, at den generelle toldpræferenceordning bl.a. har til formål at bidrage til fattigdomsudryddelse og fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse; der henviser til, at GSP+ omfatter en konditionalitet, som har til formål at sikre, at støtteberettigede udviklingslande ratificerer og gennemfører 27 internationale konventioner om menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse; der henviser til, at det er afgørende at overvåge deres gennemførelse med regelmæssige mellemrum for at træffe foranstaltninger, når det er nødvendigt, og at lægge særlig vægt på ligestillingen mellem kønnene; der henviser til, at CEDAW er en af de relevante konventioner under GSP+;

U.  der henviser til, at mere end 40 % af landbrugsarbejdet i det globale Syd udføres af kvinder;

V  der henviser til, at udvidelsen af den globale handel og integrationen af udviklingslande i globale værdikæder kan medføre risiko for at skabe ulighed mellem kønnene, når disse anvendes til at fremstille mere økonomisk konkurrencesdygtige produkter; der henviser til, at dette også har gjort det muligt for mange kvindelige arbejdstagere at flytte fra den uformelle til den formelle sektor; der henviser til, at oprindelsesreglerne er blevet stadig vigtigere i forbindelse med globale værdikæder, hvor produktionen omfatter flere lande; der henviser til, at klarere og mere veldefinerede oprindelsesregler kan skabe en ramme med henblik på at skabe fuld gennemsigtighed og ansvarlighed i hele forsyningskæden, og dette kan få en positiv indvirkning for kvinder, navnlig dem, som arbejder i beklædningssektoren;

W.  der henviser til, at disse nye handelsrelaterede beskæftigelsesmuligheder for kvinder i udviklingslande har bidraget væsentligt til at øge husstandsindkomsten og nedbringe fattigdommen;

X.  der henviser til, at beklædningssektoren hovedsageligt beskæftiger kvinder; der henviser til, at det er vigtigt at minde om, at 289 mennesker omkom ved en brand i Karachi i Pakistan i september 2012, at en brand i Tazreen Fashions-fabrikken i Bangladesh samme år kostede 117 mennesker livet og sårede mere end 200 arbejdstagere, og at de strukturelle fejl i Rana Plaza, også i Bangladesh, i 2013 kostede 1 129 mennesker livet, mens omkring 2 500 mennesker kom til skade; der henviser til, at alle disse var tekstilfabrikker;

Y.  der henviser til, at de fleste arbejdstagere i eksportforarbejdningszoner (EPZ'er) er kvinder; der henviser til, at disse EPZ'er i visse lande er undtaget fra den lokale arbejdslovgivning, forbyder eller begrænser fagforeningsvirksomhed og ikke giver arbejdstagerne adgang til domstolsprøvelse, hvilket er en klar overtrædelse af ILO's grundlæggende standarder;

Z.  der henviser til, at den offentlige og private sektor, civilsamfundet (især kvinderettighedsorganisationer), arbejdsmarkedets parter og fagforeninger har viden og potentiale til at spille en afgørende rolle i udformningen af handelspolitikken og i overvågningen og indsamlingen af data, der kan oplyse om de problemer, som kvinder står over for i forbindelse med liberaliseringen af handelen, med henblik på at styrke kvinders rettigheder og deres økonomiske indflydelse og fremme kvindelige iværksættere;

AA.  der henviser til, at arrangementer såsom det internationale forum om kvinder og handel afholdt af Europa-Kommissionen den 20. juni 2017 giver talrige økonomiske aktører og repræsentanter for civilsamfundet mulighed for at udveksle og igangsætte initiativer vedrørende handelens ligestillingseffekt;

AB.  der henviser til, at multilaterale platforme og mellemstatslige fora, f.eks. FN's mål for bæredygtig udvikling og Women20 (W20), er afgørende for at fremme debatten om ligestilling og handling på området blandt sagkyndige og for at sikre et godt grundlag for at skabe konsensus;

AC.  der henviser til, at offentlige tjenester samt tjenester af almen interesse nu og i fremtiden samt tjenester af almen økonomisk interesse skal udelukkes fra forhandlinger om og anvendelsesområdet for EU's handelsaftaler (navnlig, men ikke begrænset til vand, sanitet, sundhed, pleje, sociale tjenester, sociale sikringssystemer, uddannelse, affaldshåndtering og offentlig transport); der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til at sikre, at disse tjenester fortsat hører under medlemsstaternes kompetence, og at regeringerne ikke kan pålægges at privatisere bestemte ydelser eller forhindres i at fastlægge, regulere, levere eller støtte ydelser af almen interesse til enhver tid;

AD.  der henviser til, at handel med tjenesteydelser og offentlige indkøb kan påvirke kvinder uforholdsmæssigt hårdt, og der henviser til, at offentlige indkøb er et redskab, der giver regeringer mulighed for at have en positiv indvirkning på ugunstigt stillede befolkningsgrupper, især kvinder; der henviser til, at privatiseringen af sundheds- og plejeydelser risikerer at øge uligheden og kan have en negativ indvirkning på arbejdsforholdene for mange kvinder; der henviser til, at forholdsvis mange kvinder er ansat inden for det offentlige, og at de som brugere af offentlige tjenesteydelser i højere grad end mænd er afhængige af økonomisk overkommelige, lettilgængelige og efterspørgselsbaserede offentlige tjenester høj kvalitet, navnlig sociale tjenesteydelser såsom børnepasning og pleje af familiemedlemmer; der henviser til, at lavere nationale husstandsindkomster og nedskæringer i offentlige tjenester samt prisstigninger stort set altid flytter denne omsorgsbyrde over på kvinderne og dermed hæmmer ligestillingen mellem kønnene;

AE.  der henviser til, at systemet med intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) bidrager til EU's videnbaserede økonomi; der henviser til, at bestemmelser om intellektuel ejendomsret vedrørende patenter, der forbyder fremstilling af generiske lægemidler, kan have en betydelig indvirkning på kvinders særlige sundhedsmæssige behov; der henviser til, at kvinder i højere grad end mænd er afhængige af økonomisk overkommelig adgang til sundhedspleje og lægemidler, navnlig for så vidt angår seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder; der henviser til, at adgang til lægemidler i tredjelande ikke bør anfægtes på grundlag af beskyttelsen af intellektuel ejendomsret;

AF.  der henviser til, at beslutninger vedrørende handel og handelsaftaler kun i ringe omfang træffes af kvinder, da forhandlingsdelegationer, parlamenter og regeringer stadig langt fra har fået en kønsafbalanceret sammensætning; der henviser til, at kønsmæssig balance i disse institutioner ikke blot kan føre til bedre integrering af ligestillingsspørgsmål, men også øge beslutningstagningens demokratiske legitimitet;

AG.  der henviser til, at der ikke allokeres tilstrækkeligt mange menneskelige ressourcer i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at der indarbejdes et ligestillingsperspektiv i EU's handelspolitik og navnlig i hele processen i forbindelse med handelsforhandlinger;

AH.  der henviser til, at Kommissionen, når den arbejder med de retlige rammer for forholdsvis nye handelspolitiske områder såsom e-handel, lige fra starten bør tage hensyn til deres indvirkning på kønsrollerne, balancen mellem arbejdsliv og privatliv og mængden af ubetalt arbejde;

AI.  der henviser til, at der er påvist en direkte forbindelse mellem handel med konfliktmineraler og omfattende krænkelser af menneskerettighederne, herunder voldtægt og seksuel vold mod kvinder og piger, børne- og slavearbejde samt massefordrivelser;

I.  Styrkelse af kønsligestillingen i handel: almindelige betragtninger og formål

1.  understreger, at EU er forpligtet til at føre en værdibaseret handelspolitisk, som omfatter, at der sikres et højt niveau for beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og miljøet, og at de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder, respekteres; minder om, at alle EU's handelsaftaler skal omfatte et ambitiøst kapitel, der kan håndhæves, om handel og bæredygtig udvikling; understreger, at handelsforpligtelser i EU-aftaler aldrig bør tilsidesætte menneskerettighederne, kvinders rettigheder eller miljøbeskyttelse, og bør tage hensyn til det lokale, sociale og økonomiske miljø;

2.  minder om, at ligestillingen er fast forankret i alle EU's politikker, jf. artikel 8 i TEUF; bemærker, at det i denne artikel hedder, at "i alle sine aktiviteter tilstræber Unionen at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem kvinder og mænd"; opfordrer Kommissionen til at øge politikkohærensen mellem forskellige politikker som f.eks. handel, udvikling, landbrug, beskæftigelse, migration og ligestilling mellem mænd og kvinder;

3.  understreger, at en retfærdig og inklusiv international handelspolitik kræver en klar ramme, der bidrager til at forbedre kvinders indflydelse og status og deres leve- og arbejdsvilkår, styrke ligestillingen mellem kønnene, beskytte miljøet og fremme social retfærdighed, international solidaritet og international økonomisk udvikling;

4.  understreger, at handelspolitikkens overordnede formål skal være at fremme økonomisk vækst til gensidig gavn; minder om, at handelspolitikken ganske vist kan fremme andre værdier, som Unionen kæmper for i den multilaterale arena, men at der er grænser for, hvilke globale problemer der kan løses gennem af handelspolitik og handelsaftaler;

5.  insisterer på, at den nye generation af handelsaftaler bør fremme relevante internationale standarder og retlige instrumenter, herunder om ligestilling mellem mænd og kvinder som f.eks. CEDAW, Beijinghandlingsprogrammet, de grundlæggende ILO-konventioner og målene for bæredygtig udvikling;

6.  understreger, at handelsforpligtelser i EU-aftaler aldrig bør tilsidesætte menneskerettighederne; glæder sig over FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og udarbejde nationale handlingsplaner i overensstemmelse med FN's vejledende principper, under hensyntagen til kvinders rettigheder og nødvendigheden af at bekæmpe kønsbaseret vold; opfordrer Kommissionen til at bruge handelsforhandlingerne til at tilskynde EU's handelspartnere til at vedtage deres egne nationale handlingsplaner; støtter de igangværende forhandlinger om at oprette et bindende FN-instrument om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder; understreger vigtigheden af, at EU er aktivt involveret i denne mellemstatslige proces, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde handelspartnere til at engagere sig konstruktivt i disse forhandlinger;

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at artikel 16 og 17 i verdenserklæringen om menneskerettighederne respekteres fuldt ud af EU's handelspartnere som et middel til at bekæmpe kønsbaserede uligheder inden for sociale og økonomiske rettigheder;

8.  minder om, at kun medlemsstaterne har kompetence til at regulere og ændre liberaliseringen af tjenesteydelser af almen interesse, og opfordrer dem derfor til at beskytte grundlæggende mål såsom ligestilling mellem mænd og kvinder, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, folkesundhed og sociale og miljømæssige standarder;

9.  understreger, at det er nødvendigt, at regeringerne bevarer deres mulighed for at bevilge ressourcer til opnåelse af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kvinder og mænd for at sikre en inkluderende og bæredygtig fremtid for vores samfund; understreger i denne forbindelse, at det i overensstemmelse med SDG-mål 17.15 er af allerstørste betydning at respektere partnerlandenes demokratiske politiske råderum til at lovgive og træffe passende beslutninger, der passer til deres egen nationale kontekst, imødekomme deres befolkningers krav og leve op til deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet og andre internationale forpligtelser, herunder dem der vedrører ligestilling mellem kvinder og mænd;

10.  minder om, at det har opfordret Kommissionen til at sætte en stopper for systemet for tvistbilæggelse mellem investorer og stater, og understreger, at enhver tvistbilæggelsesmekanisme bør udformes til at garantere de enkelte regeringers kapacitet til at regulere i offentlighedens interesse og til at tjene målsætningerne for den offentlige politik, herunder foranstaltninger til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder samt stærkere arbejdsmarkeds-, miljø- og forbrugerrettigheder;

11.  bemærker, at bestemmelserne om intellektuel ejendomsret i handel ofte har en indvirkning på folkesundheden, herunder kvinders sundhedsmæssige behov; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at der i bestemmelser om intellektuelle ejendomsret i handelsaftaler tages behørigt hensyn til kvinders rettigheder, navnlig med hensyn til deres indvirkning på kvinders sundhed, herunder adgang til økonomisk overkommelig sundhedspleje og lægemidler; opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme beskyttelsen af geografiske betegnelser som et redskab af særlig betydning for styrkelsen af kvinders indflydelse og status i landdistrikterne; opfordrer desuden Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at genoverveje en udvidelse af beskyttelsen, således at den også omfatter ikke-landbrugsprodukter, i betragtning af at EU allerede har aftalt at beskytte ikke-landbrugsprodukter med geografiske betegnelser i frihandelsaftaler;

12.  minder om, at målene for bæredygtig udvikling kræver kønsopdelte data for at kunne registrere de fremskridt, der gøres med at nå alle mål, herunder mål nr. 5 om ligestilling mellem mænd og kvinder; understreger, at der ikke er tilstrækkelige data til rådighed om handelens indvirkning på ligestilling mellem mænd og kvinder, og opfordrer til, at der indsamles tilstrækkelige og passende kønsopdelte data om virkningerne af handel; understreger, at disse oplysninger vil gøre det muligt at fastlægge en metode med klare og målelige indikatorer på regionalt, nationalt og sektorielt plan, forbedre analyserne og fastsætte, hvilke mål der skal nås, og hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre, at kvinder og mænd har lige meget gavn af handelen; understreger, at der bør lægges særlig vægt på kvantitative og kvalitative kønsopdelte analyser af udviklingen på arbejdsmarkedet, ejerskabet af aktiver og den finansielle inklusion i sektorer, der er blevet påvirket af handel; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med europæiske og internationale organisationer såsom Verdensbanken, FN, OECD og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) og nationale statistiske kontorer med henblik på at forbedre indsamlingen af disse data og adgangen til dem; opfordrer EU og dets medlemsstater til i forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser at medtage landespecifikke og sektorspecifikke kønsrelaterede konsekvenser af EU's handelspolitik og aftaler; understreger, at resultaterne af den kønsrelaterede analyse bør tages i betragtning i handelsforhandlingerne – idet der tages hensyn til både positive og negative virkninger i hele processen, fra forhandlingsfasen til gennemførelsesfasen – og bør ledsages af foranstaltninger, der skal forebygge eller opveje eventuelle negative virkninger;

II.  Styrkelse af kønsligestillingen i handel: sektorspecifikke overvejelser og mål

13.  understreger, at tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse – herunder, men ikke begrænset til, vand, sociale ydelser, socialsikringssystemer, uddannelse, affaldshåndtering, offentlig transport og sundhedspleje – fortsat skal være undtaget fra anvendelsesområdet for handelsforhandlinger og høre under medlemsstaternes kompetence; opfordrer indtrængende EU til at sikre, at handels- og investeringsaftaler ikke fører til en privatisering af offentlige tjenesteydelser, som kan have en indvirkning på kvinder, både som tjenesteydere og tjenestebrugere, og øge uligheden mellem kvinder og mænd; understreger, at spørgsmålet om offentlig levering af sociale tjenesteydelser er særligt vigtigt for ligestillingen mellem kvinder og mænd, da ændringer i adgangen til og brugerbetalingen af sådanne tjenesteydelser og deres kvalitet kan skabe en kønsulige fordeling af ulønnet omsorgsarbejde; minder om, at regeringer og nationale og lokale myndigheder skal bevare den fulde ret og kapacitet til at indføre, regulere, vedtage, opretholde eller ophæve enhver foranstaltning vedrørende bestilling, tilrettelæggelse, finansiering og levering af universel adgang til tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse;

14.  understreger, at handelspolitikken kan påvirke adgangen til grundlæggende sundhedsydelser og derfor kan påvirke adgangen til og udviklingen af mål for reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i politikker, programmer og tjenester; understreger derfor, at grundlæggende sundhedspleje – navnlig adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og dermed forbundne rettigheder – er fritaget fra handelsforhandlinger, og bemærker, at de hører under medlemsstaternes kompetence;

15.  efterlyser bindende, håndhævelige og effektive foranstaltninger til at bekæmpe udnyttelse og forbedre arbejds- og levevilkårene for kvinder i eksportorienterede industrier, i overensstemmelse med målet om at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for kvinder i berørte lande og sektorer, navnlig i beklædnings-, tekstil- og landbrugssektorer, for at undgå, at handelsliberaliseringen bidrager til usikre arbejdstagerrettigheder og større kønsbestemte lønforskelle; mener, at sådanne foranstaltninger og etableringen af fælles definitioner bør muliggøre en klarere og bedre koordineret indsats med internationale organisationer som FN, WTO, ILO og OECD; påskønner Bangladesh-bæredygtighedsaftalen som et godt eksempel og som et skridt fremad med hensyn til at få en overvågningsmekanisme på plads og opfordrer til, at betingelserne heri overholdes nøje; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen, alle internationale aktører og alle berørte virksomheder til at overholde OECD's nye retningslinjer om due diligence, som skal sikre ansvarlige forsyningskæder i sektoren for beklædning og fodtøj;

16.  opfordrer til et øget fokus på kvinder, der arbejder i den uformelle sektor, og anerkender behovet for at styrke anstændige arbejdsvilkår for kvindelige arbejdstagere i denne sektor;

17.  understreger, at det typisk er kvinder og piger, der lider mest, da arbejdsrelateret menneskehandel hænger tæt sammen med menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse;

18.  understreger, at virkningerne af stigende eksport af landbrugsprodukter generelt er mindre gunstige for kvinder end for mænd, idet nye tendenser peger på, at små landbrugere, hvoraf mange er kvinder, ofte ikke er i stand til at konkurrere på udenlandske markeder på grund af arvelovgivning, manglende adgang til kredit, oplysninger, jord og netværk samt muligheder for at overholde nye regler og standarder; bemærker, at der skal gøres en særlig indsats for at styrke handelens positive virkninger for kvinder i landbrugssektoren, hvor kvinder er særligt sårbare, men også har et klart potentiale til selvstændiggørelse; fremhæver, at virksomheder, der ejes af kvinder, ville drage nytte af afskaffelsen af kønsstereotyper, øget markedsadgang og lettere adgang til finansiering, markedsføring og netværk samt bedre kapacitetsopbygning og uddannelse; bemærker, at handelsliberalisering kan have negativ indvirkning på kvinder i sektorer som landbrug og fødevareforarbejdning; understreger, at kvinder, selv om de dominerer inden for verdens fødevareproduktion (og udgør 50-80 % af den globale arbejdsstyrke), ejer mindre end 20 % af jorden, og at et øget kommercielt pres på og efterspørgsel efter jord følgelig også gør det vanskeligt for fattige kvinder at opnå eller fastholde en sikker og retfærdig adgang til jord; minder om, at der er nødvendigt at forebygge de potentielt negative konsekvenser, som bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder kan få for f.eks. privatiseringen af frø i handelsaftaler om fødevaresuverænitet;

19.  understreger, at kvinder, der arbejder i subsistenslandbrug, støder på yderligere forhindringer med hensyn til at opretholde fødevaresuverænitet på grund af en stærk beskyttelse af plantenyheder under den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder (UPOV-konventionen) i handelsaftaler;

20.  understreger, at EU's import af landbrugsprodukter kan undergrave traditionelle smålandbrug og dermed bringe kvinders indkomstmuligheder i fare.

21.  minder om mikrovirksomheders og SMV'ers betydning for EU's økonomiske struktur; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at støtte mikrovirksomheder og SMV'er, med særlig fokus på og foranstaltninger for mikrovirksomheder og SMV'er, som ledes af kvinder; opfordrer EU og dets medlemsstater til i forbindelse med oprettelsen af hjælpecentraler for eksport at være særlig opmærksomme på de særlige omstændigheder for mikrovirksomheder og SMV'er, som ledes af kvinder, for at drage fordel af de muligheder, der skabes af frihandelsaftaler, og for at styrke tjenesteydelser, teknologier og infrastrukturer (såsom adgang til internettet), som er af særlig betydning for kvinders økonomiske indflydelse og status og mikrovirksomheder og SMV'er, der ledes af kvinder; opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at etablere partnerskaber mellem kvindelige iværksættere i EU og deres modparter i udviklingslande;

III.  Styrkelse af kønsligestillingen i handel: foranstaltninger, der kræves på EU-plan

22.  insisterer på, at visse elementer i EU's handelspolitik såsom kapitler om handel og bæredygtig udvikling eller GSP+-ordningen og overvågningen heraf kan bidrage til at fremme og overholde menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene, arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse; insisterer på, at der er behov for bindende og håndhævelige bestemmelser i EU's handelsaftaler for at sikre respekt for menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene og miljø- og arbejdstagerbeskyttelse, og for at sikre, at EU's handelspolitik er i overensstemmelse med Unionens overordnede mål om bæredygtig udvikling, fattigdomsbekæmpelse og ligestilling mellem kønnene;

23.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at målene for bæredygtig udvikling, særlig mål nr. 5 om ligestilling mellem kvinder og mænd og den strategiske indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019, afspejles fuldt ud i EU's handelspolitik;

24.  beklager, at EU's handelsstrategi "Handel for alle" ikke nævner ligestilling mellem mænd og kvinder; glæder sig over, at der i rapporten om gennemførelsen af EU's handelspolitiske strategi "Handel for alle" af 13. september 2017 tages fat på spørgsmålet om ligestilling mellem mænd og kvinder i handelen, og at det heri præciseres, at det er afgørende at opnå en bedre forståelse af handelsinstrumenternes ligestillingseffekt; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til denne dimension i sin midtvejsevaluering af strategien "Handel for alle", og til at sikre, at kønsperspektivet medtages og integreres i EU's handels- og investeringspolitik, da det ville øge de samlede gevinster fra handelsmuligheder for alle; minder om, at handelspolitikken kan bidrage til at fremme ligestillingen mellem kønnene på den internationale scene, og at den bør anvendes som et redskab til at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for kvinder på lige fod med mænd, f.eks. ved at støtte nedbringelse af lønforskellene mellem mænd og kvinder ved at fremme skabelsen af bedre kvalitetsjob for kvinder;

25.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at sikre, at bestemmelser om offentlige indkøb har en positiv indvirkning – ikke mindst set ud fra et ligestillingsperspektiv – når de medtages i EU's handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at støtte mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige indkøb og til at udvikle særlige foranstaltninger for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der ejes af kvinder; opfordrer til medtagelse af bestemmelser, der har til formål at forenkle procedurerne og øge gennemsigtigheden for tilbudsgivere, herunder fra lande uden for EU; opfordrer til yderligere fremme af socialt og miljømæssigt ansvarlige offentlige indkøb under hensyntagen til formålet om at sikre ligebehandling af mænd og kvinder, lige løn til mænd og kvinder og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder på grundlag af erfaringerne med "Chile Compras"-bestemmelserne for bæredygtige offentlige indkøb;

26.  opfordrer Kommissionen og Rådet til i handelsaftalerne at fremme forpligtelsen til at vedtage, opretholde og gennemføre effektive love, forskrifter og politikker om ligestilling mellem kønnene, herunder de foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders indflydelse på alle niveauer;

27.  glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at sikre, at forhandlingerne om modernisering af den nuværende associeringsaftale mellem Chile og EU for første gang i EU's historie vil omfatte et særligt kapitel om ligestilling og handel; understreger behovet for at være informeret om indholdet af dette kapitel; opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme og støtte inddragelsen af en specifik kønskapitel i EU's handels- og investeringsaftaler, der bygger på eksisterende eksempler såsom frihandelsaftalerne Chile-Uruguay og Chile-Canada og at sikre, at de specifikt indeholder tilsagn om at fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status; opfordrer til fremme af internationale tilsagn vedrørende kvinders rettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af ligestillingsaspektet og styrkelse af kvinders indflydelse og status i alle EU's handelsaftaler, der tager udgangspunkt i Beijinghandlingsprogrammet og målene for bæredygtig udvikling; opfordrer ligeledes til, at der medtages bestemmelser i disse handelsaftaler, der skal sikre, at deres institutionelle strukturer sikre regelmæssig revision omfattende drøftelser og udveksling af oplysninger og bedste praksis vedrørende ligestilling mellem kønnene og handel, bl.a. gennem inddragelse af kvinder og eksperter i ligestilling mellem kønnene på alle niveauer af de berørte myndigheder, herunder i handelsforhandlingsdelegationer, fælles udvalg, ekspertgrupper, indenlandske rådgivningsgrupper, blandede rådgivende udvalg og organer til bilæggelse af tvister;

28.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til på multilateralt plan at fremme aftaler, der udvider den beskyttelse, som indrømmes i kønssensitiv EU-lovgivning såsom forordningen om konfliktmineraler;

29.  opfordrer Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at sikre, at virksomheder, der deltager i projekter, som EIB medfinansierer, pålægges at leve op til princippet om ligeløn og løngennemsigtighed samt til ligestillingsprincippet som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF(29);

30.  er overbevist om, at CEDAW er af stor betydning for alle politikområder, herunder handel; understreger, at alle EU-medlemsstaterne er tiltrådt CEDAW-konventionen; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage en henvisning til CEDAW i handelsaftalerne og til at tage skridt hen imod EU's tiltrædelse og ratifikation af konventionen; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde princippet om ligestilling i deres retssystemer, afskaffe alle diskriminerende love og vedtage hensigtsmæssige nye love, der forbyder diskrimination af kvinder;

31.  opfordrer EU til at sikre, at bestemmelser baseret på de grundlæggende arbejdsstandarder og ILO's konventioner, indgår i handelsaftalerne; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om ratifikationen og gennemførelsen af disse konventioner, særlig konvention nr. 189 om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere og konvention nr. 156 om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser, da de omhandler arbejdstagernes behov på verdensplan, og for at sikre, at de sociale rettigheder, ikke-diskrimination og ligebehandling er omfattet af handelsaftalerne; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats i ILO-regi for at gennemføre disse konventioner og styrke internationale arbejdsmarkedsstandarder for anstændige arbejdsforhold i globale værdikæder, idet der navnlig fokuseres på kvinder; minder om, at effektiv gennemførelse af disse standarder og konventioner har en positiv indvirkning på kvinders arbejdsvilkår i EU og i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handelsaftaler mellem EU og andre partnere bidrager til at udrydde praksisser såsom umenneskelig udnyttelse af medarbejdere, navnlig kvinder;

32.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de sociale og miljømæssige standarder, og navnlig arbejdstagerrettigheder, der skrives under på i frihandelsaftaler og selvstændige ordninger, gælder inden for handelspartnernes samlede territorium, især i eksportforarbejdningszoner;

33.  understreger vigtigheden af overvågning og gennemførelse af EU's generelle toldpræferenceordning (GSP) og GSP+-ordningen, navnlig med hensyn til anvendelsen af centrale konventioner; påpeger, at konventionerne under GSP+-ordningen indeholder konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder fra 1979, konvention nr. 111 vedrørende forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv samt konvention nr. 100 vedrørende lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi; understreger, at overholdelse og gennemførelse af denne type konventioner bidrager til at fremme ligestilling mellem kønnene; anerkender, at GSP og GSP+ er værdifulde værktøjer for fremme af respekten for menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at finde metoder til at forbedre disse systemer ved hjælp af f.eks. styrkelse af deres konditionalitet til at fjerne retlig forskelsbehandling mod kvinder og til fortsat at knytte økonomiske incitamenter sammen med den effektive vedtagelse, gennemførelse og passende overvågning af grundlæggende menneskerettigheder og af miljømæssige og arbejdsretlige konventioner, der er særligt relevante for kvinder; glæder sig i denne henseende over Kommissionens midtvejsevaluering af GSP-ordningerne;

34.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at sikre, at der i forhandlinger på WTO-plan: tages behørigt hensyn til ligestilling mellem kønnene, når de udarbejder nye regler og aftaler, og når de gennemfører og reviderer bestående aftaler, herunder i WTO's ordning med fornyet undersøgelse af handelspolitikken; sikres øget gennemsigtighed i alle WTO-forhandlinger; og at det sikres, at der rettes fokus mod ligestilling i alle igangværende og fremtidige forhandlinger på områder som bl.a. landbrug, fiskeri, tjenesteydelser og e-handel; opfordrer endvidere Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at forsvare og fremme en forbedret position for kvinder i globale værdikæder (optimal udnyttelse af WTO- redskaber såsom aftalen om handelslettelser), at udvikle kapacitetsopbygningsprogrammer og organisere jævnlige drøftelser mellem eksperter og udveksling af god praksis, at støtte vedtagelsen af kønsrelaterede foranstaltninger i WTO's administrative struktur og navnlig at sikre, at WTO's sekretariat har den tekniske kapacitet til at gennemføre en kønsspecifik analyse af handelsreglerne (herunder midlerne til at gennemføre kønsspecifikke konsekvensanalyser i alle faser af dens arbejde, som f.eks. kvantitative undersøgelser om kvinder, der nyder godt af teknisk bistand); opfordrer endelig Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at gøre brug af WTO-redskaberne på ligestillingsområdet, både i retspraksis og i igangværende handelsforhandlinger, og ligeledes at støtte et bedre samarbejde mellem WTO og andre internationale organisationer såsom UNCTAD, UN Women og ILO i bestræbelserne på at fremme inklusiv international handel og kvinders rettigheder og ligestilling;

35.  opfordrer Kommissionen til at støtte de internationale bestræbelser på at fremme integrationen af kønsaspektet i handelspolitikken og i programmer såsom "She Trades"-initiativet fra Det Internationale Handelscenter (ITC), der har til formål at forbinde en million kvindelige iværksættere til markederne inden 2020(30), og opfordrer i den forbindelse til international udveksling af bedste praksis for kønsspecifikke politikker og programmer inden for de pågældende organisationer og organer som f.eks. WTO, ITC og FN;

36.  opfordrer Kommissionen til at styrke virksomhedernes sociale ansvar og due diligence i frihandelsaftaler, i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer for due diligence; opfordrer indtrængende EU til at styrke virksomhedernes sociale ansvar og tage hensyn til due diligence i frihandelsaftaler og opfordrer WTO til at tage hensyn til ligestilling i sin handelspolitik; understreger ligeledes betydningen af at adressere dette spørgsmål i andre internationale og multilaterale organisationer og fora såsom FN, Verdensbanken og OECD; minder om, at Parlamentet i 2010 krævede, at virksomhederne skulle offentliggøre status over varetagelsen af deres sociale ansvar, at der skulle indføres krav om due diligence i alle virksomheder, og at begrebet virksomhedernes sociale ansvar skulle konsolideres; glæder sig derfor over, at store selskaber skal offentliggøre ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed fra og med 2017 i overensstemmelse med direktivet om ikkefinansiel rapportering;

37.  understreger, at det er nødvendigt at forbedre adfærdskodekser, mærkninger og fair trade-ordninger og sikre, at de er i overensstemmelse med internationale standarder som f.eks. FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, FN's initiativ "Global Compact" og OECD's retningslinjer for multinationale selskaber;

38.  opfordrer EU til at sikre, at sekretariaterne hos de EU-institutioner, der er ansvarlige for handelspolitikken og handelsforhandlingerne, har den viden og den tekniske kapacitet, der er nødvendige for at indarbejde et ligestillingsperspektiv i hele forhandlingsprocessen lige fra indgåelse til anvendelse og evaluering; glæder sig over udnævnelsen af et kontaktpunkt vedrørende ligestillingsspørgsmål i GD Handel, der har ansvaret for at overvåge, om der tages hensyn til kønsaspekter i EU's handelsaftaler, for at sikre integration af ligestillingsaspektet i EU's handelspolitik; anmoder Kommissionen om at sikre uddannelse i kønsligestilling eller gøre brug af de uddannelsesforløb, som bl.a. UNCTAD udbyder, for at sikre, at embedsmænd og forhandlere er opmærksomme på spørgsmål vedrørende ligestilling og handel; opfordrer medlemsstaterne til at ansætte kvinder på alle niveauer i deres handelsministerier; opfordrer internationale organisationer såsom WTO, Verdensbanken, IMF og ILO til at fremme lige repræsentation af kvinder og mænd i deres interne organisation, navnlig på ledelsesplan; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til aktivt at deltage i og bakke op om bestræbelserne på at organisere regelmæssige drøftelser og foranstaltninger vedrørende køn og handel;

39.  opfordrer Kommissionen og Rådet til i handelsaftaler at fremme forpligtelsen til at sikre øget deltagelse af kvinder i beslutningstagende organer, både i den offentlige og i den private sektor;

40.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at føre handelsforhandlinger på en gennemsigtig måde, til fuldt ud at respektere bedste praksis fra andre forhandlinger og til at sikre, at Parlamentet bliver orienteret rettidigt og regelmæssigt i alle faser af forhandlingerne; efterlyser kønsbalance i forhandlingsdelegationerne, så de i fuld udstrækning kan tage hensyn til alle ligestillingsaspekter ved handelsaftaler; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre inklusiv deltagelse i handelshøringer på både EU- og WTO-plan, herunder for kvinderettighedsorganisationer, fagforeninger, virksomheder, civilsamfundet og organisationer, der arbejder med udvikling, og til at øge gennemsigtigheden for EU-borgerne ved at fremlægge initiativer og oplysninger af relevans for forhandlingerne;

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der rettes særlig opmærksomhed mod målet om ligestilling mellem kønnene i deres udviklingssamarbejde, og at det integreres i alle bistandsprogrammer, navnlig programmer, der er knyttet til strategien om bistand til handel; opfordrer EU til at stille flere midler til rådighed for samarbejdsprogrammer, der er knyttet til ligestilling mellem kønnene og faglig uddannelse af kvinder; opfordrer Kommissionen til at støtte de mindst udviklede lande, både finansielt og gennem kapacitetsopbygning, i et forsøg på at øge sammenhængen mellem handel, udvikling og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene; understreger, at de faldende afgiftsindtægter som følge af sænkningen af toldtariffer skal afhjælpes inden for rammerne og ved finansieringen af dagsordenen for bæredygtig udvikling;

42.  opfordrer Kommissionen til at fremme kvindelige iværksættere i udviklingslandene, idet der navnlig fokuseres på de lande, hvor kvinder har sværere end mænd ved at få adgang til kredit, infrastruktur og produktive aktiver;

43.  opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at udvikle programmer for uddannelse som forberedelse til lærlingeuddannelse for udbydere, arbejdsgivere, arbejdstagere og andre interessenter i de pågældende industrier, så de kan samarbejde med deres ligestillede overalt i EU og drage erfaringer fra en række vellykkede programmodeller, med henblik på i sidste ende at skabe gunstige betingelser for kvinders udnyttelse af de muligheder, som frihandelsaftaler rummer;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samordne deres bestræbelser på at tilpasse politikkerne på områder som almen uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på at fremme større ligestilling mellem kønnene i fordelingen af de beskæftigelsesmuligheder, der ligger i eksport;

45.  opfordrer Kommissionen og Rådet til i handelsaftaler at fremme forpligtelsen til at gennemføre bilaterale samarbejdsaktiviteter for at øge kapaciteten og forbedre forholdene, så kvinder fuldt ud kan drage fordel af de muligheder, der ligger i disse aftaler, og med henblik herpå indføre og fremme samarbejde, nedsætte et fælles udvalg for handel og ligestilling og føre tilsyn med anvendelsen heraf, idet der sikres tilstrækkelig deltagelse af private interessenter, herunder eksperter og civilsamfundsorganisationer, der er aktive på området for ligestilling mellem kønnene og fremme af kvinders indflydelse, og idet der garanteres bred repræsentation af samfundet og de relevante sektorer gennem tilgængelige høringer (bl.a. via onlinekommunikation), der rækker ud over den strukturerede dialog;

46.  opfordrer Kommissionen til at undersøge nærmere, hvordan EU's politikker og handelsaftaler kan fremme kvinders økonomiske selvstændiggørelse og deltagelse inden for områder som naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), og hvordan kønsrelaterede forskelle kan fjernes for så vidt angår adgang til nye teknologier og anvendelse af disse;

º

º  º

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1.

(2)

EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.

(3)

EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107.

(4)

EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.

(5)

EUT C 99E af 3.4.2012, s. 94.

(6)

EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 38.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0218.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0203.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0235.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0073.

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0298.

(12)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0330.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0354.

(14)

UNDP, Africa Human Development Report 2016 (UNDP's 2016-rapport om den menneskelige udvikling i Afrika), http://www.undp.org/content/dam/undp/library/corporate/HDR/Africa%20HDR/AfHDR_2016_lowres_EN.pdf?download.

(15)

OECD's tekniske rapport "Enhancing Women's Economic Empowerment through Entrepreneurship and Business Leadership in OECD Countries", http://www.oecd.org/gender/Enhancing%20Women%20Economic%20Empowerment_Fin_1_Oct_2014.pdf

(16)

International Forum on Women and Trade, Bruxelles, juni 2017, http://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=1632.

(17)

Den parlamentariske konference om WTO, plenarmøde, "Trade as a vehicle of social progress: The gender perspective", Genève, juni 2016, https://www.wto.org/english/forums_e/parliamentarians_e/ipuconf2016_e.htm.

(18)

WTO-møde om "What future for the WTO? Trade and Gender: Empowering Women through Inclusive Supply Chains", Genève, juli 2015, https://www.wto.org/english/tratop_e/devel_e/a4t_e/global_review15prog_e/global_review15prog_e.htm.

(19)

UNCTAD's websted: http://unctad.org/en/Pages/DITC/Gender-and-Trade/Trade,-Gender-and-Development.aspx.

(20)

International Centre for Trade and Sustainable Development (ICTSD), "The Gender Dimensions of Global Value Chains" (september 2016), https://www.ictsd.org/sites/default/files/research/the_gender_dimensions_of_global_value_chains_0.pdf.

(21)

https://www.ictsd.org/sites/default/files/research/the_gender_dimensions_of_services.pdf.

(22)

http://progress.unwomen.org/en/2015/pdf/unw_progressreport.pdf.

(23)

https://wideplus.org/2017/06/25/wide-gender-and-trade-position-paper-is-available/.

(24)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/571388/IPOL_STU(2016)571388_EN.pdf.

(25)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2015/549058/EXPO_IDA(2015)549058_EN.pdf.

(26)

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/june/tradoc_155632.pdf.

(27)

Implementing gender-aware ex ante evaluations to maximize the benefits of trade reforms for women (Gennemførelse af kønsbevidste forhåndsevalueringer for at maksimere fordelene ved handelsreformer for kvinder), http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/presspb2016d7_en.pdf.

(28)

OECD's baggrundsrapport "Enhancing Women's Economic Empowerment through Entrepreneurship and Business Leadership in OECD Countries" (2014) http://www.oecd.org/gender/Enhancing%20Women%20Economic%20Empowerment_Fin_1_Oct_2014.pdf

(29)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).

(30)

http://www.intracen.org/itc/women-and-trade/SheTrades/.


BEGRUNDELSE

BEGRUNDELSE

Handel er ikke kønsneutralt, og handelspolitikker har kønsspecifikke virkninger. I Europa-Parlamentets betænkninger om gennemførelse af Parlamentets henstillinger af 2010 om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar (2015/2038(INI)) og om konsekvenserne af den internationale handel og EU's handelspolitik for værdikæderne i verden (2016/2301(INI)) fremhæves de fleste af de kønsspørgsmål, der er forbundet med handelspolitikken.

Handels- og investeringsaftaler påvirker kvinder og mænd forskelligt på grund af strukturelle uligheder mellem kønnene: Kvinder får mindre i løn, og den globale ulighed mellem kønnene er fortsat betydelig. Der er ikke opnået ligestilling mellem mænd og kvinder i nogen lande. Kvinder og mænd er desuden inddelt i forskellige sektorer af økonomien. De fleste kvinder arbejder i sektorer som f.eks. landbrug, den uformelle og ulønnede plejesektor eller som sæsonarbejdere. Disse arbejdstagere, der yder et afgørende bidrag til den globale økonomi, er fortsat usynlige i handelspolitikker og er dem, der er hårdest ramt af den nuværende handels- og investeringspraksis.

Ligestilling mellem mænd og kvinder er et universelt mål, der er omfattet af internationale værktøjer såsom FN-pagten, verdenserklæringen om menneskerettigheder (1948) og konventionen af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW fra 1979). EU engagerer sig kraftigt til fordel for at fremme og sikre ligestilling mellem kønnene i sine grundlæggende traktater, herunder chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Som enhver anden EU-politik skal handelspolitikken bidrage til FN's bredere mål såsom målene for bæredygtig udvikling (SDG). Især mål 5 fastslår, at der skal være opnået ligestilling mellem kønnene og en styrkelse af kvinders og pigers position senest i 2030. Et sådant mål har en tværgående dimension, der har indvirkninger på opnåelsen af alle de øvrige mål for bæredygtig udvikling.

EU's handelspolitik

Kommissionen har gjort fremskridt med hensyn til at integrere ligestilling mellem kønnene i nogle af EU's politikområder. Handelspolitikken har imidlertid i høj grad været tilsidesat i denne politiske proces, og spørgsmål vedrørende ligestilling mellem kønnene behandles ikke systematisk af GD for Handel. Selv om nye handelsaftaler indeholder et kapitel om bæredygtighed, udelukkes menneskerettigheder samtidig fra nye aftaler, og bæredygtighedsforpligtelser er ikke bindende ligesom handelsforbindelserne. EU synes at være mere interesseret i at indgå aftaler end i at sikre bæredygtig handel og beskyttelse af menneskerettighederne. Dette er et presserende anliggende, navnlig på grund af den nye generation af handelsaftaler, som EU ratificerer og forhandler om, såsom CETA (den omfattende økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada), TTIP (det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab) og TiSA (aftale om handel med tjenesteydelser), som nu også omfatter tjenesteydelser, standarder og forskrifter.

Det betyder, at nye handelsaftaler har en øget indvirkning på menneskerettighederne, som følge af deres bredere anvendelsesområde, i forhold til tidligere aftaler. Virkningerne af klimaændringerne er tilsvarende blevet mere og mere åbenbare, hvilket kræver stærkere og hurtigere håndhævelse af miljøaftaler.

EU's handelspolitik indsnævrer den økonomiske politik til at øge BNP og eksport; den er baseret på en økonomisk teori, der gør området ulønnet omsorgsarbejde og reproduktion usynligt. Ordførerne er af den opfattelse, at handelspolitik skal tage sigte på at reducere de socioøkonomiske uligheder, hvoraf et centralt aspekt er uligheder mellem kønnene.

Den nuværende neoliberale indstilling er ikke den eneste ramme, hvorigennem handelsaftaler kan fastsættes. Den skader faktisk bæredygtig udvikling og menneskerettigheder, herunder kvinders rettigheder, som er en del af menneskerettighederne. Denne konklusion kommer fra omfattende empirisk forskning, som viser virkningerne af frihandelsaftaler.

Ordførerne deler de betænkeligheder, som et stigende antal civilsamfundsinstitutioner og eksperter i internationale institutioner og den akademiske verden giver udtryk for, og som er dybt bekymret over EU's nuværende handelspolitik.

En grundig høring af repræsentanter for kvinders og pigers rettighedsorganisationer, som blev organiseret af ordførerne, har fremhævet vigtigheden af, at civilsamfundet inddrages i handelsforhandlinger, både på multi- og bilateralt plan. Civilsamfundet bør også høres i bæredygtighedsvurderinger (SIA), som bør afsluttes, inden Rådet giver Kommissionen mandat til at forhandle, således at både mandatet og forhandlingerne er velunderbygget og på repræsentativ og inklusiv vis tager hensyn til kønsperspektivet.

Ordførernes formål har været at fremlægge konkrete henstillinger om, hvad EU kan og bør gøre for at forbedre sit tilsagn om ligestillingsspørgsmål og for at opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde kønsaspektet i alle deres politikker, herunder i handelspolitikken, og for blandt andet at garantere effektiv overholdelse af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW). CEDAW skal omgående ratificeres af EU. ILO's standarder, herunder konvention nr. 189 om husarbejdere og nr. 156 om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser, skal være omfattet af enhver tvistbilæggelse vedrørende menneskerettighederne og overvågningen af EU's handelsaftaler.

Manglen på kønsrelaterede perspektiver og ekspertise i forhandlinger om handelsaftaler og i konsekvensanalyser skal afhjælpes, og deltagelsen af kvinder og pigers rettighedsgrupper og civilsamfundet i de opfølgende overvågningsmekanismer bør være gennemsigtig og garanteret.

Handel og ligestilling inden for forskellige sektorer

Kønsspecifikke virkninger kan være enten positive eller negative afhængigt af specifikke situationer og omstændigheder og først og fremmest af, om handelsforanstaltninger udformes og gennemføres for at tage hensyn til den kønsspecifikke struktur i de pågældende økonomier.

Der findes forskellige sektorer, der vedrører det handelspolitiske område – tjenesteydelser, produktion, landbrug, beklædning, intellektuelle ejendomsrettigheder – og inden for hvert af disse kan der findes en kønsspecifik årsag og virkning.

Kønsdifferentierede forbrugsvirkninger i fødevaresektoren findes eksempelvis, fordi kvinder ofte har hovedansvaret for indkøb og tilberedning af fødevarer til deres børn og familier. Kvinder er utrolig vigtige for landbruget og fødevareproduktionssektoren i det globale syd. Små landbrug, der drives af kvinder, udgør halvdelen eller mere af landbrugsproduktionen i Afrika syd for Sahara og Sydasien, og antallet af kvinder kan meget vel være steget i de seneste år, eftersom der er en generel tendens til feminisering af landbruget. Samtidig er små landbrug i fare for ikke at kunne konkurrere med et internationalt liberaliseret marked for fødevareproduktion.

Handels- og udviklingspolitikker bør reformeres for at sikre fødevaresuverænitet – til støtte for den lokale produktion – og ikke blot fødevaresikkerhed, i stedet for at blive undermineret. Dette er vigtigt, idet uden yderligere foranstaltninger vil virkningerne af klimaændringerne direkte og på katastrofal vis påvirke mange mænds og kvinders mulighed for at forvalte deres fødevare- og drikkevandsforsyninger, have adgang til bæredygtige boliger, ren luft og grundlæggende sundhed – i adskillige tilfælde rundt om i verden er virkningerne allerede særdeles mærkbare, og de er kønsspecifikke, hvilket påvirker kvinder på andre måder end mænd.

Tværnationale handelspolitikker har også indflydelse på de offentlige udgifter og leveringen af basale tjenesteydelser. I forbindelse med handelsaftaler såsom CETA og TiSA vil liberaliseringen af sundhedspleje til ældre påvirke kvinder mere end mænd, fordi kvinder almindeligvis lever længere, men vil blive fattigere end mænd, og også fordi de spiller en større rolle som udbydere af sundhedsydelser til andre familiemedlemmer, selv i deres alderdom.

Mere specifikt har handel med tjenesteydelser, medmindre den er nøje afgrænset og reguleret, en negativ indvirkning på ligestilling mellem kønnene, især på grund af dens indvirkning på fordelingen af ulønnet omsorgsarbejde. Kvinder vil blive hårdest ramt af konsekvenserne af handelsaftaler vedrørende den offentlige sektor (navnlig på områder såsom uddannelse, sundhed og sociale foranstaltninger), da de repræsenterer 70 % af arbejdsstyrken i sektoren. Liberalisering af tjenesteydelser og privatisering (hvilket fører til større udgifter til børnepasning, nedsatte tjenesteydelser til ældre og handicappede, privatisering og lukning af hospitaler) fører til en udskiftning af statslige rettigheder med markedsbaserede individualiserede rettigheder for dem, der har råd til dem, og til fattigdom og udstødelse for dem, der ikke har.

De forskellige sektorer, der er involveret i handelspolitikken, er involveret i bestræbelserne på at sikre menneskerettighederne. Privatiseringen af ydelser såsom vand og sanitet, uddannelse og sundhed (navnlig seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder), ville få enorm indflydelse på tilværelsen for de dårligst stillede i samfundet: kvinder, minoriteter, migranter, personer med handicap, børn, oprindelige folk, LGBTIQ-personer og ældre. Sikker adgang til abort og oplysninger om familieplanlægning, tjenesteydelser og goder giver enkeltpersoner og par mulighed for at vælge, hvorvidt de vil have børn og hvornår og hvor mange. Familieplanlægning har også relevans for adgangen til uddannelse og anstændigt lønnet arbejde.

UNFPA's årsberetning 2013 indeholdt vigtige konklusioner om den indbyrdes afhængighed mellem menneskerettigheder, seksuel og reproduktiv sundhed, demografisk dynamik, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling. Medordførerne understregede også uligheder hvad angår sundhedsdækning og -tjenester til LGBTQI-personer.

Adgang til global sundhed, garanteret som en grundlæggende menneskeret, skal være et bindende element i en handelsaftale. Menneskerettigheder bør ikke betragtes som ikke-toldmæssige handelshindringer, men som et redskab til at skabe fremgang, lighed og social retfærdighed. EU's handelsaftaler bør tilskynde til og gøre det lettere for medlemsstaterne at regulere og sikre social beskyttelse.

I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at forskellige instrumenter som konsekvensanalyse og bæredygtighedsvurderinger kan være nyttige redskaber til at vurdere handelspolitikkens konsekvenser for sociale rettigheder og menneskerettigheder. Et andet handelsrelateret værktøj er EU's generelle toldpræferenceordning (GSP) og GSP+, som indrømmer udviklingslande præferentiel adgang til EU's marked og inkluderer menneskerettighedsbestemmelser. Kønsopdelte statistikker med en tværsektoriel tilgang er desuden et vigtigt redskab, der kan anvendes i alle faser af den politiske proces. Det er vigtigt at vide, nøjagtig hvordan forskellige sektioner af kvinder og mænd påvirkes forskelligt af handelsaftaler.

Foruden de internationale forpligtelser og vage EU-målsætninger inden for kønsligestilling er det klart, at fra et feministisk perspektiv, som er et retligt perspektiv for alle, ikke kun for kvinder og piger, er målet om økonomisk politik, herunder handel og investeringer, at opretholde eksistensgrundlaget for alle, miljøet og økosystemerne samt sociale og menneskelige ressourcer. En sådan økonomisk politik skal også omfatte omsorgsarbejde eller reproduktivt arbejde. Sådanne økonomier kan ikke være underlagt strenge principper om vækst, konkurrence og effektivitet, som i øjeblikket dominerer handelsdagsordenen. Der er behov for at modernisere og revurdere EU's handelspolitik fra et mere feministisk perspektiv.


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (22.11.2017)

til Udvalget om International Handel og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU's handelsaftaler

(2017/2015(INI))

Ordfører for udtalelse: Lola Sánchez Caldentey

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at opnåelse af ligestilling mellem kvinder og mænd og styrkelse af alle kvinders og pigers status ikke bare er integreret i alle FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG), men også udgør et selvstændigt mål; der henviser til, at handel og handelsliberalisering har meget forskellige konsekvenser for kvinder og mænd, som også kan være negative og kan føre til grundlæggende ændringer af kønsroller, relationer og -uligheder; der henviser til, at handelspolitikker berører kvinder i Syd anderledes end kvinder i Nord; der henviser til, at nationale myndigheder har en forpligtelse til at sørge for passende mekanismer til at sikre, at kvinder i større udstrækning selv kan nyde godt af de positive virkninger af handelsliberaliseringen;

B.  der henviser til, at styrkelse af kvinders status, fremme af deres rettigheder og sikring af deres adgang til ressourcer kan fremskynde udvikling; der henviser til, at handelsaftaler uden dette særlige fokus potentielt kan være til yderligere ulempe for kvinderne som følge af deres i forvejen ugunstige stilling i samfundet eller kan øge uligheden og bringe befolkningens eksistensgrundlag i almindelighed i fare;

C.  der henviser til, at artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter følgende: "I alle sine aktiviteter tilstræber Unionen at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder."; der henviser til, at artikel 207 og 208 i TEUF fastsætter, at Unionens fælles handelspolitik og politikken vedrørende udviklingssamarbejde "føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil."; der henviser til, at disse principper som fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) er: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten; der henviser til, at EU's handelspolitik udgør en vigtig del af en integreret politikramme for bæredygtig udvikling, og et stærkt kønsaspekt og styrkede aftaler om kvinders rettigheder inden for handels- og investeringspolitikkerne er derfor afgørende elementer for en sådan ramme for at kombinere sociale og økonomiske foranstaltninger og sikre mere retfærdige og fordelagtige resultater for alle;

D.  der henviser til, at vedtagelsen af nye handelsaftaler med andre lande og/eller regioner i verden kan føre til forskydninger af beskæftigelsen og tab af eksportorienterede arbejdspladser; der henviser til, at dette især rammer kvinder, da eksportrelaterede sektorer ofte er kvindedominerede;

E.  der henviser til, at mere end 40 % af landbrugsarbejdet i Syd udføres af kvinder; der henviser til, at kvindelige landbrugere oftest er smålandbrugere eller subsistenslandbrugere, der ikke har den nødvendige adgang til information, kredit, jord eller netværk til at kunne konkurrere på verdensmarkedet;

F.  der henviser til, at landene i Syd er afhængige af indtægter fra importtold til deres nationale budgetter; der henviser til, at en forhøjelse af merværdiafgiften (momsen) for at opveje dette indtægtstab udgør en yderligere økonomisk forhindring for kvinder og deres familier;

G.  der henviser til, at flere kvinder end mænd er ansat i lavtlønnede og usikre stillinger med ringe anseelse inden for alle sektorer, og at kvinder derfor efter al sandsynlighed vil få færre fordele af handelsliberaliseringsprocesserne end mænd; der henviser til, at kvinder, der anses for at befinde sig i en mindre stærk forhandlingsposition, ofte udnyttes med henblik på at opnå en konkurrencemæssig fordel i verdensøkonomien;

1.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5 om ligestilling mellem kvinder og mænd, handlingsplanen om kønsspørgsmål 2016-2020 (GAP II) og den strategiske indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019 bliver afspejlet fuldt ud og gennemført i EU's udenrigspolitikker; efterlyser en udviklingsorienteret og kønssensitiv handelspolitik, som garanterer forhandlinger på lige fod mellem handelspartnere;

2.  bemærker med bekymring, at der stadig er mange forhindringer for at vurdere forholdet mellem handel og kønsspørgsmål på grund af en række faktorer, hvoraf den ene er mangel på data; understreger, at der er behov for en bedre forståelse af kønsdynamikken i handelsaftaler, hvilket kræver anvendelse af kønsopdelte statistikker i hver eneste sektor af den pågældende økonomi;

3.  understreger, at de data, der anvendes i forbindelse med bæredygtighedsvurdering af handel, bør være sektorbaserede, eftersom virkningerne af handelsliberalisering er forskellige fra den ene sektor til den anden; bemærker, at den kan have negativ indvirkning på kvinder i sektorer som landbrug og fødevareforarbejdning; understreger i denne forbindelse, at kvinder, selv om de dominerer inden for verdens fødevareproduktion (50-80 %), ejer mindre end 20 % af jorden, og at et øget kommercielt pres på og efterspørgsel efter jord derfor også gør det vanskeligt for fattige kvinder at opnå eller fastholde en sikker og retfærdig adgang til jord;

4.  minder om behovet for at skabe større kohærens mellem forskellige, men indbyrdes tæt forbundne politikker, f.eks. handel, udvikling, udenrigsanliggender, beskæftigelse, indvandring og ligestilling mellem kvinder og mænd;

5.  opfordrer Kommissionen til at opdatere sin "Handel for alle"-strategi og indføre et tydeligere kønsaspekt; fremhæver, at det er vigtigt at integrere ligestilling og styrkelse af kvinders position yderligere i EU's fremtidige handelsstrategi;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at styrke sammenhængen mellem på den ene side handels- og investeringspolitikkerne og på den anden side internationale konventioner og forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder, udvikling og ligestilling mellem kvinder og mænd; understreger, at de eksisterende mekanismer (f.eks. under målene for bæredygtig udvikling, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og ordningen for eksamination af handelspolitik) og værktøjer, såsom bæredygtighedsvurdering af handel, kønsrelaterede konsekvensanalyser af handel og fattigdoms- og sociale konsekvensanalyser, bør anvendes til at overvåge de kønsrelaterede konsekvenser af handels- og investeringspolitikker og -aftaler; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at støtte de mindst udviklede lande (LDC-landene) økonomisk og gennem kapacitetsopbygning i forbindelse med deres respektive analyser;

7.  fremhæver behovet for en yderligere forbedring af de kønsspecifikke analyser og kønsaspekterne i EU's handels- og investeringspolitikker og for, at de integreres i programmer for handelsrelateret kapacitetsopbygning, der drives af internationale finansielle institutioner, donorer og mellemstatslige organisationer, gennem forudgående analyser, overvågning og obligatoriske efterfølgende vurderinger med henblik på at undgå de potentielt negative kønsrelaterede konsekvenser af forskellige handelsforanstaltninger og -instrumenter, herunder indvirkningen på jordfordeling, fødevaresikkerhed, forskydning og/eller tab af arbejdspladser og mulige migrationsstrømme ud fra et kønsperspektiv; fremhæver behovet for obligatoriske periodiske vurderinger af fremskridt og fiaskoer på ligestillingsområdet, både i EU og i udviklingslandene; understreger, at en omfattende analyse af de kønsrelaterede konsekvenser af handel ikke bør være begrænset til beskæftigelsesmæssige konsekvenser, men også bør have fokus på indvirkningen på forbruget og konsekvenserne for leveringen af offentlige tjenesteydelser;

8.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at artikel 16 og 17 i verdenserklæringen om menneskerettighederne respekteres fuldt ud af EU's handelspartnere med henblik på at bekæmpe kønsbaserede uligheder inden for sociale og økonomiske rettigheder;

9.  gør på ny opmærksom på den afgørende betydning af at sikre adgang til sociale tjenesteydelser af høj kvalitet for alle; opfordrer indtrængende EU til at sikre, at dets handels- og investeringspolitikker ikke forhindrer stater i at værne om menneskerettighederne eller har uforholdsmæssigt store konsekvenser for de mest udsatte grupper, herunder kvinder; opfordrer indtrængende EU til at sikre, at handels- og investeringsaftaler ikke fører til en privatisering af offentlige tjenesteydelser, som kan føre til ulighed mellem kvinder og mænd; fremhæver, at spørgsmålet om offentlig levering af sociale tjenesteydelser er særligt vigtigt for ligestillingen mellem kvinder og mænd, da ændringer i adgangen til sådanne tjenesteydelser, og deres kvalitet, skaber en kønsulige fordeling af ulønnet omsorgsarbejde; understreger derfor, at tjenesteydelser og goder såsom vand, sanitet, uddannelse og sundhedspleje (herunder kvinders adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og rettigheder) altid bør være sikret for alle;

10.  understreger, at det er nødvendigt, at regeringerne bevarer deres mulighed for at bevilge ressourcer til opnåelse af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kvinder og mænd for at sikre en inkluderende og bæredygtig fremtid for vores samfund; understreger i denne forbindelse, at det i overensstemmelse med SDG-mål 17.15 er af allerstørste betydning at respektere partnerlandenes demokratiske politiske råderum til at lovgive og træffe passende beslutninger, der passer til deres egen nationale kontekst, imødekomme deres befolkningers krav og leve op til deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet og andre internationale forpligtelser, herunder dem der vedrører ligestilling mellem kvinder og mænd; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at hverken EU's handels- og investeringsmekanismer eller bestemmelser om intellektuel ejendomsret i EU's handelsaftaler bringer de enkelte regeringers mulighed for at ændre deres lovgivning med henblik på at indføje foranstaltninger til fremme af menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kvinder og mænd, i fare; bemærker, at bestemmelser om intellektuel ejendomsret i forbindelse med patenter, der forbyder fremstilling af generiske lægemidler, kan have en betydelig indvirkning på kvinders specifikke sundhedsmæssige behov, og at sådanne bestemmelser har været brugt i handelsaftaler for at beskytte store medicinalfirmaers interesser og begrænse fremstillingen af billige generiske lægemidler; understreger, at sådanne prismæssigt overkommelige basale lægemidler er særligt vigtige for kvinder; fremhæver i denne forbindelse, at det er nødvendigt at erkende de potentielle risici ved handelsaftalemekanismer, som f.eks. tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS) eller investeringsdomstolssystemet (ICS), som kan udgøre en fare for de enkelte regeringers mulighed for at ændre deres lovgivning, så den omfatter foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd, styrkelse af sociale tjenester, arbejdsstandarder og regler vedrørende forbrugerrettigheder;

11.  bemærker, at klima- og miljømæssige konsekvenser, navnlig i udviklingslandene, ofte er ulige fordelt mellem kvinder og mænd og især rammer kvinder, hvilket risikerer at være yderligere til hinder for opfyldelsen af mål 5 for bæredygtig udvikling; fremhæver derfor betydningen af en sammenhængende og omfattende integration i EU's handelspolitik af SDG-delmål 13b om fremme af kvindefokuserede mekanismer til at øge kapaciteten til effektiv klimarelateret planlægning og forvaltning i de mindst udviklede lande for at støtte de nationale bestræbelser på at overholde Parisaftalen – i betragtning af at kvinderne er de første, der mærker følgerne af klimaforandringer;

12.  minder om, at det er nødvendigt at forhindre de potentielt negative konsekvenser for kvinders sundhed og fødevaresuverænitet af bestemmelser om intellektuel ejendomsret i handelsaftaler, nemlig dem der hidrører fra begrænsninger i adgangen til lægemidler og privatisering af frø;

13.  fremhæver behovet for at øge kvinders deltagelse i beslutningstagningen, herunder i handelspolitik og forhandlingsprocesser på alle niveauer for således at sikre øget opmærksomhed på kønsspørgsmål, samt at kvinder kan nyde godt af fordelene ved de nye muligheder og den selvstændiggørelse af kvinder i udviklingslandene, som handelen bringer med sig;

14.  gentager, at alle EU's handelsaftaler bør fremme ligestilling mellem kvinder og mænd ved hjælp af effektive og retskraftige mekanismer, herunder et særligt redskab til at overvåge overholdelse, for at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd, integration af kønsaspektet og respekten for kvinders rettigheder;

15.  erkender, at EU's generelle toldpræferenceordning (GSP), og navnlig GSP+-ordningen, kan forbedres ved, at der knyttes økonomiske incitamenter til en reel vedtagelse og gennemførelse af centrale menneskerettighedskonventioner;

16.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i de senere år med indførelsen af den bangladeshiske bæredygtighedsaftale "Bangladesh Sustainability Compact", EU's forordning om træ (forordning (EU) nr. 995/2010) og EU's forordning om konfliktmineraler (forordning (EU) nr. 2017/821), og opfordrer Kommissionen til at udvide den bindende ramme om due diligence-forpligtelser til andre sektorer med henblik på at sikre, at EU og dets handlende og erhvervsdrivende lever op til forpligtelsen til at respektere menneskerettighederne og de højeste sociale standarder, herunder dem der vedrører ligestilling mellem kvinder og mænd;

17.  understreger, at kvinder, der arbejder i subsistenslandbrug, støder på yderligere forhindringer med hensyn til at opretholde fødevaresuverænitet på grund af en stærk beskyttelse af plantenyheder under den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder (UPOV-konventionen) i handelsaftaler;

18.  understreger, at EU's import af landbrugsprodukter kan undergrave traditionelle smålandbrug og dermed bringe kvinders indkomstmuligheder i fare.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

13

6

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Ignazio Corrao, Mireille D’Ornano, Enrique Guerrero Salom, Maria Heubuch, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Maurice Ponga, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Eleftherios Synadinos, Eleni Theocharous, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Thierry Cornillet, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Brian Hayes, Florent Marcellesi, Paul Rübig

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

13

+

ALDE

Thierry Cornillet, Paavo Väyrynen

EFDD

Ignazio Corrao

GUE/NGL

Lola Sánchez Caldentey

NI

Eleftherios Synadinos

S&D

Enrique Guerrero Salom, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Elly Schlein

VERTS/ALE

Maria Heubuch, Florent Marcellesi

6

-

EFDD

Mireille D’Ornano

PPE

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Maurice Ponga, Paul Rübig, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská

3

0

ECR

Eleni Theocharous

PPE

Frank Engel, Brian Hayes

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

4

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Heinz K. Becker, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Salvatore Cicu, Anna Maria Corazza Bildt, Eleonora Forenza, Iratxe García Pérez, Arne Gericke, Karoline Graswander-Hainz, Anna Hedh, Mary Honeyball, France Jamet, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Jude Kirton-Darling, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Patricia Lalonde, Bernd Lange, Florent Marcellesi, David Martin, Anne-Marie Mineur, Angelika Mlinar, Sorin Moisă, Angelika Niebler, Maria Noichl, Artis Pabriks, Marijana Petir, João Pimenta Lopes, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Iuliu Winkler, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Catherine Bearder, Goffredo Maria Bettini, Izaskun Bilbao Barandica, Linnéa Engström, Lívia Járóka, Seán Kelly, Edouard Martin, Clare Moody, Branislav Škripek, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Pilar Ayuso, Jakop Dalunde, José Inácio Faria, Dariusz Rosati, Sven Schulze, Miguel Urbán Crespo


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

45

+

ALDE

Izaskun Bilbao Barandica, Patricia Lalonde, Angelika Mlinar

EFDD

Daniela Aiuto

GUE/NGL

Malin Björk, Eleonora Forenza, Anne-Marie Mineur, João Pimenta Lopes, Helmut Scholz, Miguel Urbán Crespo

PPE

Pilar Ayuso, Salvatore Cicu, Anna Maria Corazza Bildt, José Inácio Faria, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Seán Kelly, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Sorin Moisă, Angelika Niebler, Dariusz Rosati, Tokia Saïfi, Sven Schulze, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jarosław Wałęsa, Iuliu Winkler

S&D

Maria Arena, Goffredo Maria Bettini, Vilija Blinkevičiūtė, Iratxe García Pérez, Karoline Graswander-Hainz, Anna Hedh, Mary Honeyball, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, David Martin, Edouard Martin, Clare Moody, Maria Noichl, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández

VERTS/ALE

Jakop Dalunde, Linnéa Engström, Florent Marcellesi, Ernest Urtasun, Monika Vana

4

-

ECR

Arne Gericke, Branislav Škripek, Jan Zahradil

PPE

Artis Pabriks

5

0

ALDE

Catherine Bearder

ENF

France Jamet

PPE

Heinz K. Becker, Marijana Petir, Michaela Šojdrová

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 2. marts 2018Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik