BETÆNKNING om reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter

26.2.2018 - (2017/2053(INI))

Budgetudvalget
Ordførere: Gérard Deprez, Janusz Lewandowski

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter

(2017/2053(INI))

Europa-Parlamentet

  der henviser til artikel 311 og artikel 332, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

  der henviser til artikel 106a og 171 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[1],

  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 af 26. maj 2014 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[2],

  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 af 26. maj 2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav[3],

  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 21. september 2017 med titlen "Et retfærdigt og effektivt skattesystem i Den Europæiske Union for det digitale indre marked" (COM(2017)0547),

  der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden[4],

  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 "Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa"[5],

  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 "Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem"[6],

  der henviser til sin beslutning af 16. april 2014 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for egne indtægter[7],

  der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter[8],

  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget[9],

  der henviser til rapporten "EU's fremtidige finansiering: endelig rapport og henstillinger fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter" fra december 2016,

  der henviser til artikel 1 i Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

 der henviser til forretningsordenens artikel 52,

 der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0041/2018),

A.  der henviser til, at Det Europæiske Økonomiske Fællesskab ifølge Rom-traktaten af 25. marts 1957 kun i en overgangsperiode skulle finansieres af nationale bidrag og derefter af en ordning for egne indtægter;

B.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i april 1970 i Luxembourg traf beslutning om en ordning for egne indtægter, der afskaffede de nationale bidrag og indførte to egentlige egne indtægtskilder — nemlig landbrugsafgifter og toldafgifter — som blev suppleret med en tredje indtægtskilde baseret på merværdiafgiften (moms);

C.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i juni 1988 indførte en egen indtægt baseret på medlemsstaternes BNI med den begrundelse, at de indtægter, der genereredes fra de eksisterende egne indtægter, ikke var tilstrækkelige til at dække EU-budgettets samlede udgifter;

D.  der henviser til, at andelen af de BNI-baserede indtægter er steget væsentligt fra ca. 11 % i 1988 til 69 % i 2014, og at denne "residuale" og "afbalancerende" indtægt de facto er blevet den største kilde til indtægter på EU's budget i dag; der henviser til, at momsindtægten i øjeblikket tegner sig for ca. 12 % af EU-budgettet, de traditionelle egne indtægter (told, landbrugsafgifter samt sukker- og isoglukoseafgifter) tegner sig for ca. 13 %, mens den resterende procentsats dækkes af andre indtægter, herunder skatter, som EU-personalet betaler, eller bøder, som betales af virksomheder, der overtræder konkurrenceloven;

E.  der henviser til, at der siden indførelsen af den britiske rabat på Det Europæiske Råds møde i Fontainebleau i 1984, som indebærer, at 66 % af Det Forenede Kongeriges nettobidrag bliver refunderet, gradvist er blevet indført forskellige andre rabatter og korrektionsmekanismer med henblik på at tage hånd om manglerne ved visse medlemsstaters såkaldte operationelle budgetsaldi ("operating budgetary balances"); der henviser til, at sådanne korrektioner i øjeblikket primært vedrører enten en reduktion i finansieringen af korrektionen for Det Forenede Kongerige eller en bruttoreduktion af det BNI- eller momsbaserede bidrag;

F.  der henviser til, at Parlamentet i en række beslutninger over de seneste ti år har fremhævet problemerne og kompleksiteten i EU's ordning for egne indtægter og gentagne gange har opfordret til en gennemgribende reform for at gøre ordningen enklere, mere gennemsigtig og mere demokratisk, bl.a. ved at indføre nye og egentlige egne indtægter, der gradvist og i videst muligt omfang bør erstatte de BNI-baserede bidrag;

G.  der henviser til, at Kommissionen i 2011 fremsatte et forslag til en ambitiøs lovpakke om egne indtægter (COM(2011)0510), der blev fremlagt sammen med forslagene til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 med henblik på at forenkle medlemsstaternes bidrag, indføre nye egne indtægter - en reformeret momsordning og en afgift på finansielle transaktioner - og en reform af korrektionsmekanismerne; der henviser til, at Rådet ignorerede disse forslag;

H.  der henviser til, at der som følge af forhandlingerne om FFR for 2014-2020 blev etableret en Gruppe på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som blandt andet var sammensat af repræsentanter for alle EU's tre vigtigste institutioner under forsæde af Mario Monti; der henviser til, at Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter i december 2016 fremlagde sin endelige rapport og henstillinger, som udgør grundlaget for udarbejdelsen af Parlamentets holdning, således som den er gengivet i den foreliggende betænkning; understreger, at denne rapport blev vedtaget enstemmigt af alle gruppens medlemmer, herunder de medlemmer, som er udpeget af Rådet;

1.  noterer sig, at Kommissionen fremlægger sit forslag til FFR for perioden efter 2020 senest i maj 2018; kræver, at Kommissionens forslag om den kommende FFR omfatter ambitiøse forslag til revision af afgørelsen om egne indtægter og alle hermed forbundne retsakter samt til indførelse af nye egne indtægter; understreger, at både indtægts- og udgiftssiden i den næste FFR vil blive behandlet som en samlet pakke i de kommende forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet; anfører, at der ikke vil blive indgået en aftale om FFR, uden at der gøres tilsvarende fremskridt inden for egne indtægter;

2.  forelægger denne betænkning for at udtrykke sin holdning til de vigtigste elementer i reformen af EU's ordning for egne indtægter, herunder sammensætningen af en kurv af nye egne indtægter, samt til de elementer i den nuværende ordning, der bør opretholdes; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdning ved udarbejdelsen af lovgivningsforslagene om EU's egne indtægter, som bør være ambitiøse, hvad angår anvendelsesområdet, og forelægges sammen med forslagene til FFR efter 2020; er overbevist om, at det er absolut nødvendigt at gøre betydelige fremskridt på EU-budgettets indtægtsside for at fremme en aftale om den næste FFR;

I.  Retsgrundlag og beslutningsproces

3.  minder om, at artikel 311 i TEUF fastsætter, at "Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik. Budgettet finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter"; understreger derfor, at det retlige krav om at forsyne EU-budgettet med egentlige egne indtægter følger direkte af traktaten;

4.  minder om, at det i artikel 310 i TEUF fastsættes, at "indtægter og udgifter på Unionens budget skal balancere"; bemærker derfor, at indtægterne skal dække samtlige udgifter, som vedtages hvert år af budgetmyndigheden; understreger, at EU-budgettet ikke kan have et årligt underskud eller finansieres ved at optage lån på de finansielle markeder;

5.  bemærker, at den vigtigste retsakt, der fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for egne indtægter, den såkaldte afgørelse om egne indtægter, vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Parlamentet, og at denne afgørelse skal ratificeres af alle medlemsstater; understreger, at dette er en af de tungeste lovgivningsmæssige procedurer, der er fastlagt i traktaten;

6.  bemærker, at Rådet i denne retsakt bl.a. fastsætter loftet for egne indtægter og kan indføre nye kategorier af egne indtægter eller ophæve en eksisterende kategori; understreger, at selv om afgørelsen om egne indtægter ikke har nogen udløbsdato, er den direkte forbundet med den relevante FFR, som fastsætter de maksimale udgifter for den samme periode, som den dækker;

7.  minder om, at Lissabontraktaten indførte nye bestemmelser om gennemførelsen af lovgivningen om egne indtægter, som giver mulighed for, at Rådet vedtager en forordning med kvalificeret flertal efter at have opnået Europa-Parlamentets godkendelse; beklager dog, at en række gennemførelsesbestemmelser, navnlig bestemmelserne vedrørende beregningen af BNI-indtægterne, stadig findes i afgørelsen om egne indtægter; opfordrer derfor til en mere smidig procedure for vedtagelse af afgørelsen om egne indtægter, der bør vedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure, hvilket indebærer kvalificeret flertal i Rådet og fælles beslutningstagning med Parlamentet; minder om, at Det Europæiske Råd i henhold til artikel 48, stk. 7, i TEU kan vedtage en afgørelse, der gør det muligt at behandle retsakter, der ikke falder ind under den almindelige lovgivningsprocedure, i henhold til denne procedure, hvilket stadig er langt mere åbent og demokratisk; opfordrer Det Europæiske Råd til at iværksætte en sådan mekanisme snarest muligt;

8.  minder om, at medlemsstaterne er ansvarlige for deres finanspolitikker, og understreger, at beføjelsen til at opkræve skatter er et centralt element i medlemsstaternes suverænitet; understreger, at reformen af EU's egne indtægter ikke indebærer overførsel af national suverænitet på dette område, men snarere tilpasser den nuværende ordning til ånden og ordlyden i EU-traktaterne;

II.  Årsager til at gennemføre en reform af den nuværende ordning for egne indtægter

i.  Behovet for at afhjælpe manglerne ved den eksisterende ordning

9.  understreger, at den nuværende ordning for egne indtægter er yderst kompleks, urimelig, uigennemsigtig og helt uforståelig for borgerne i EU; påpeger navnlig den manglende gennemsigtighed omkring beregningerne af de nationale rabatter og korrektionsmekanismer, der gælder for ordningen for egne indtægter eller de statistiske momsbaserede egne indtægter; understreger endvidere, at denne ordning ikke er underlagt nogen effektiv parlamentarisk kontrol på EU-niveau og i det væsentlige mangler demokratisk legitimitet og ansvarlighed;

10.  understreger, at den måde, ordningen for egne indtægter har udviklet sig på, hvor de egentlige egne indtægter gradvist erstattes af de såkaldte "nationale bidrag", gør, at der lægges uforholdsmæssig stor vægt på nettobalancer mellem medlemsstaterne, og at der således i stor udstrækning ses bort fra EU-budgettet bidrag til at nå de fælles europæiske mål til gavn for alle EU's borgere; beklager derfor, at den samlede andel af de nationale bidrag til EU-budgettet, som beregnes enten på grundlag af BNI eller som en procentdel af de statistiske momsbaserede egne indtægter, tegner sig for ca. 83 % af EU's samlede indtægter;

11.  er overbevist om, at BNI-indtægtens dominans har styrket den budgetmæssige logik om "rimelige modydelser" ("fair return"), der har monopoliseret drøftelserne i Rådet, både med hensyn til EU-budgettets indtægts- og udgiftsside; gør i denne forbindelse på den ene side opmærksom på indførelsen af den britiske rabat og en række tilknyttede rabatter og andre korrektionsmekanismer på indtægtssiden og på den ene side på den manglende evne til at nå til enighed om et tilstrækkeligt niveau af bevillinger på EU's budget i den årlige budgetprocedure; er af den opfattelse, at EU skal gå bort fra begrebet operationel nettosaldo, eftersom alle medlemsstater i praksis er modtagere af midler fra EU's budget;

12.  mener navnlig, at afgørelsen om størrelsen af det årlige EU-budget påvirkes af politiske og finansielle overvejelser på nationalt niveau, som hæmmer budgetforhandlingerne, hvilket ofte resulterer i et nulsumsspil mellem nettobidragsydere og nettomodtagere i Rådet, hvor der ses bort fra EU's forpligtelser, herunder dem, Rådet har indgået; mener, at der som følge heraf ofte foreslås omkostningsbesparelser på områder, hvor EU-politikkerne giver den største europæiske merværdi, og at EU-projektet derfor som sådan svækkes;

13.  bemærker, at de nationale bidrag til EU's budget er klart identificeret på udgiftssiden af de nationale budgetter og ofte opfattes som en økonomisk byrde, som overskygger de fordele, der opnås inden for EU's udgiftsområder, som ofte er mindre synlige; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at afhjælpe den manglende offentlig bevidsthed om EU-budgettets fordele;

14.  er derfor overbevist om, at den nuværende ordning for egne indtægter i bund og grund er i strid med traktatens bogstav og ånd; gentager sit mangeårige synspunkt om, at en gennemgribende reform af EU's indtægter er af afgørende betydning med henblik på at tilpasse finansieringen af EU's budget med traktatens krav og EU's behov som helhed;

ii.  Behovet for at sætte EU i stand til at finansiere sine politikker og imødegå nye udfordringer

15.  understreger, at FFR for perioden efter 2020 skal sikre en ordentlig finansiering af EU's politikker og programmer med en tydelig europæisk merværdi, men også stille ekstra midler til rådighed til at imødegå udfordringer, der allerede er identificeret på områder som vækst og beskæftigelse, klimaændringer, miljøbeskyttelse, konkurrenceevne, samhørighed, innovation, migration, kontrol ved EU's ydre grænser, sikkerhed og forsvar;

16.  understreger endvidere behovet for at undgå manglerne i den nuværende FFR og fra begyndelsen at tilvejebringe et niveau af indtægter, som vil sætte Unionen i stand til at fortsætte sin politiske dagsorden med tilstrækkelig finansiering og reagere effektivt på uforudsete hændelser eller kriser, der kan forekomme i løbet af perioden for den kommende finansielle ramme; understreger, at det er nødvendigt at løse det tilbagevendende problem med utilstrækkelige betalingsbevillinger i den årlige budgetprocedure; minder om den omfattende mobilisering af FFR's fleksibilitetsbestemmelser, som var nødvendig alene for at kunne håndtere migrations- og flygtningekrisen;

17.  forventer, med forbehold af den finansielle afregning, at konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil være en væsentlig udfordring også for den næste FFR og alle relaterede budgetmæssige afgørelser; er overbevist om, at "brexit-hullet" bør lukkes, inden der træffes en afgørelse om FFR efter 2020, samtidig med at det sikres, at EU's indtægter ikke reduceres, og at EU-programmer ikke påvirkes negativt;

18.  glæder sig over forslaget fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om, at der oprettes en særlig budgetpost for euroområdet inden for EU-budgettet, som indgik i hans tale om "Unionens tilstand" til Europa-Parlamentet og blev videreudviklet i Kommissionens meddelelse af 6. december 2017 om nye budgetinstrumenter, som skal bidrage til at sikre et stabilt euroområde inden for EU's rammer (COM(2017)0822); opfordrer i denne forbindelse til en budgetmæssig kapacitet inden for EU-budgettet ud over de nuværende lofter;

III.  Mod en acceptabel og afbalanceret ordning for egne indtægter

Principper og forudsætninger for etablering af en ny ordning for egne indtægter

19.  støtter etableringen af en gennemsigtig, enklere og mere retfærdig ny ordning for egne indtægter, der bygger på de elementer i den nuværende ordning, som har vist sig at være effektive, med henblik på sikre stabile finanser på EU-niveau; mener, at reformen af ordningen for egne indtægter bør baseres på en række vejledende principper;

20.  understreger behovet for at knytte indtægterne til politiske målsætninger, navnlig til det indre marked, energiunionen og miljø-, klima- og transportpolitikker; er i denne forbindelse overbevist om, at EU-budgettet bør fokusere på politikker med en europæisk merværdi som defineret i Parlamentets beslutning om oplægget om fremtiden for EU's finanser[10];

21.  understreger, at det fra et operationelt synspunkt ikke er muligt at indføre alle de nye egne indtægter på samme tid, og påpeger behovet for en gradvis gennemførelse; mener derfor, at reformen af ordningen for egne indtægter kunne gennemføres gennem en totrinstilgang; for det første ved at indføre egne indtægter, der er mindre teknisk komplekse, og hvis opkrævning er let at forvalte til en rimelig pris, og for det andet ved gradvist at indføre de enkelte supplerende nye egne indtægter på grundlag af en fast tidsplan, indtil alle er kommet godt i gang;

22.  mener, at indførelsen af nye egne indtægter bør have et dobbelt formål, nemlig for det første at bidrage til en væsentlig nedsættelse (med et mål på 40 %) i andelen af BNI-baserede bidrag og dermed skabe besparelser for medlemsstaternes budgetter; og for det andet at gøre det muligt at finansiere et højere niveau af EU-udgifter under FFR efter 2020 og også dække det hul, der følger af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU; minder i denne forbindelse om, at de nye egne indtægter ikke har til formål at øge den samlede skattebyrde for EU's skatteydere, som ikke bør blive berørt af indførelsen af nye egne indtægter;

23.  opfordrer til afskaffelse af alle rabatter og korrektioner, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling mellem medlemsstaterne; understreger i denne forbindelse, at brexit vil betyde, at Det Forenede Kongeriges rabatordning og de tilhørende "rabatter på rabatten" bliver forældede og ophører med at eksistere, samtidig med at en reform af de statistiske momsbaserede egne indtægter bliver uundgåelig;

24.  mener, at de traditionelle egne indtægter, dvs. told, landbrugsafgifter og sukker- og isoglukoseafgifter, udgør en pålidelig og reel kilde til EU's indtægter, idet de er en direkte følge af, at EU er en toldunion, og af de juridiske kompetencer og den fælles handelspolitik, der er knyttet hertil; er derfor af den opfattelse, at de traditionelle egne indtægter bør bevares som en indtægtskilde for EU's budget; mener, at hvis andelen af opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes af medlemsstaterne, reduceres, kan en større andel af disse indtægter sikres til EU's budget;

25.  anerkender, at det BNI-baserede bidrag giver en pålidelig, stabil og retfærdig indtægtskilde for EU-budgettet og nyder meget stor opbakning fra et stort flertal af medlemsstater; mener derfor, at det bør bevares, men kun som en afbalancerende og residual indtægt for EU-budgettet, hvilket ville sætte en stopper for den budgetmæssige logik bag "rimelige modydelser"; understreger i denne forbindelse behovet for at sikre, at BNI-bidraget klassificeres på samme måde i alle de nationale budgetter, nemlig som indtægter, der tilskrives EU, og ikke som udgifter for de nationale regeringer;

Kriterier, der anvendes til at identificere nye egne indtægter

26.  tilslutter sig rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som foreslår, at følgende kriterier tages i betragtning, når der identificeres mulige nye egne indtægter: lighed/rimelighed; effektivitet, tilstrækkelighed og stabilitet; gennemsigtighed og enkelhed; demokratisk ansvarlighed og budgetdisciplin; fokus på europæisk merværdi; nærhedsprincippet og medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet; og begrænsning af politiske transaktionsomkostninger;

27.  opfordrer Kommissionen til på dette grundlag at undersøge indførelsen af følgende kurv af nye egne indtægter;

Kurv af mulige nye egne indtægter

a.  Mål: At konsolidere det indre marked, øge gennemsigtigheden og sikre mere lige konkurrencevilkår

• Merværdiafgift

28.  minder om, at moms siden indførelsen for næsten 50 år siden har været anvendt som grundlag for beregningen af en af EU-budgettets egne indtægter, og at denne indtægt på nuværende tidspunkt tegner sig for ca. 12 % af EU's indtægter;

29.  bemærker imidlertid, at den nuværende ordning har alvorlige mangler: indtægten beregnes på et statistisk grundlag; den er unødig kompleks og har ingen direkte forbindelse til borgerne; der er blot tale om en overførsel af en del af de indtægter, som medlemsstaterne inkasserer, og den medfører derfor ingen merværdi sammenlignet med de BNI-baserede indtægter; og bidragsgrundlaget er ikke gennemsigtigt, og der er ikke sikret skattemæssig ligebehandling;

30. beklager, at OLAF gentagne gange har konstateret alvorlige tilfælde af toldsvig i medlemsstaterne, som har ført til betydelige tab af indtægter for EU's budget; henleder opmærksomheden på Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 19/2017 med titlen "Importprocedurer: Mangler i lovgrundlaget og en ineffektiv gennemførelse påvirker EU’s finansielle interesser" og frygter, at svindlere kunne fortsætte med at finde det "svageste led" blandt medlemsstaterne som deres indgangssted i toldunionen, og at tabene for Unionens budget kunne fortsætte selv under den næste FFR; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at stoppe disse aktiviteter, som er ødelæggende for Unionens budget;

31.  minder om lovgivningsforslaget fra 2011 om en ny momsindtægt, der ville have ført til anvendelse af en fast EU-dækkende sats på grundlag af nettoværdien af levering af varer og tjenesteydelser eller import af varer, der skulle pålægges en fælles standardmomssats; bemærker, at, selv om dette forslag ikke gik igennem, opfordrede Det Europæiske Råd i februar 2013 Rådet til at fortsætte arbejdet med denne sag; mener, at den nuværende situation giver mulighed for et eventuelt gennembrud på dette område;

32. glæder sig over forslaget fra Gruppen på Højt Plan og dens vision om at forenkle de momsbaserede egne indtægter, sænke de dermed forbundne administrative omkostninger og styrke forbindelsen mellem EU's momspolitik og de faktiske momsindtægter;

33.  noterer sig Kommissionens handlingsplan for moms ("Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg"), der blev offentliggjort den 7. april 2016 (COM(2016)0148), og det efterfølgende forslag af 4. oktober 2017 til en række grundlæggende principper for og centrale reformer af EU's momsområde; støtter en gennemgribende reform af momssystemet i EU, der bør tage sigte på at udvide skattegrundlaget, begrænse mulighederne for svig og omkostningerne ved overholdelse og skabe nye indtægter; mener, at en del af disse nye indtægter bør afsættes til EU's budget;

34.  mener, at en forenklet momsindtægt bør baseres på fællesnævneren for momssystemerne i hele EU, og bemærker, at den derfor ikke ville fjerne alle nationale særpræg, der er berettigede af en række forskellige årsager;

35.  går ind for at indføre en ensartet afgiftssats (1 % til 2 %) på indtægterne fra den reformerede merværdiafgift, som opkræves fuldt ud af medlemsstaternes myndigheder som en af Unionens egne indtægter; mener, at en sådan ordning vil kunne tilvejebringe betydelige og stabile indtægter til EU med begrænsede administrationsomkostninger;

36.  understreger, at Kommissionen allerede har fremlagt lovgivningsforslag til en omfattende reform af EU's momsregler, og at der forventes yderligere initiativer i 2018; fastholder, at det er nødvendigt at fuldføre momsreformen snarest muligt og senest inden begyndelsen af den næste FFR;

37.  opfordrer Kommissionen til i afventning af vedtagelsen af den relevante momslovgivning at forelægge et forslag til en reform af egne indtægter baseret på moms som en del af sin kommende lovpakke om EU's egne indtægter; mener, at et sådant forslag bør tage hensyn til de vigtigste resultater af den momsreform, som drøftes for øjeblikket;

• Selskabsskat

38.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning[11] indtrængende opfordrede Kommissionen til at fremlægge et forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) "som skal ledsages af en passende og retfærdig fordelingsnøgle, som kan sikre en samlet løsning på skadelig skattepraksis i Unionen, skabe klarhed og enkelthed for virksomheder og lette grænseoverskridende, økonomiske aktiviteter i Unionen";

39.  noterer sig Kommissionens forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, men minder samtidig om sin anmodning om, at dette konsoliderede grundlag udvides til alle virksomheder efter en overgangsperiode; understreger, at de nuværende forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag også bør omfatte den digitale økonomi; foreslår på grundlag af disse forslag, at et selskabs digitale tilstedeværelse bør behandles på samme måde som dets fysiske etablering, ved at definere og identificere et permanent digitalt driftssted;

40.  er enig med Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter i, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan danne grundlag for en ny egen indtægt, da det opfylder alle de kriterier, Gruppen har fastsat; understreger, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag også er et centralt element i udviklingen af det indre marked, som er et europæisk offentligt gode, da det forhindrer både uhensigtsmæssig skattekonkurrence mellem medlemsstaterne og skatteoptimering til skade for de lige konkurrencevilkår;

41.  minder om, at skatteunddragelse i alle dets former bevirker, at EU mister et beløb, som af Kommissionen anslås til 1 billion EUR om året; understreger behovet for at inddrive ikkeopkrævede skatteindtægter gennem en koordineret politik til bekæmpelse af svig og skatteunddragelse og en ramme baseret på gennemsigtighed, samarbejde og koordinering;

42.  anmoder Kommissionen om på grundlag af konklusionerne af gennemgangen af direktivet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag at fremsætte et forslag om etablering af en ny egen indtægt for Unionens budget, som beregnes på grundlag af medlemsstaternes indtægter fra det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag; går ind for at indføre en ensartet afgiftssats på indtægterne fra det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, som skulle opkræves som en egen indtægt; mener, at en sådan ordning kan tilvejebringe betydelige og stabile indtægter til EU med begrænsede administrationsomkostninger;

•  Møntninggevinst

43.  er af den opfattelse, at indtægter, der følger af Den Europæiske Centralbanks fortjeneste (ECB's indtægter fra seddel- og møntudstedelser), og som dermed har en direkte forbindelse til EU's monetære union, bør danne grundlag for en ny egen indtægt i stedet for at blive udbetalt til de nationale statskasser;

b.  Mål: At begrænse finansiel spekulation og styrke skattemæssig retfærdighed i sektorer, der anvender instrumenter til aggressiv skatteplanlægning eller aggressiv skatteoptimering.

• En afgift på finansielle transaktioner (AFT) på europæisk plan

44.  tilskynder de bestræbelser, der udfoldes som led i et forstærket samarbejde af en gruppe af 11 medlemsstater med henblik på at indføre en afgift på finansielle transaktioner (AFT) på grundlag af Kommissionens forslag fra 2011; opfordrer indtrængende alle de andre medlemsstater til at tilslutte sig ovennævnte gruppe for at undgå forstyrrelser på de finansielle markeder og sikre et velfungerende indre marked;

45.  deler Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægters vurdering af, at afgiften på finansielle transaktioner kan danne grundlag for en ny egen indtægt for EU-budgettet, men samtidig bør det også overvejes at udforske andre former for beskatning af finansielle aktiviteter;

46.  opfordrer derfor til, at der etableres en ny egen indtægt for Unionens budget, som beregnes på grundlag af en valgt metode til beskatning af finansielle aktiviteter;

• Beskatning af selskaber i den digitale sektor

47.  glæder sig over konklusionerne fra det uformelle rådsmøde for finansministrene af 16. september 2017, som opfordrer til, at der udvikles nye digitale beskatningsregler som reaktion på de fire finansministres skrivelse til Kommissionen, hvori den anmodes om at undersøge effektive løsninger på grundlag af begrebet om etablering af en såkaldt "udligningsskat" på overskud, der genereres i EU af digitale virksomheder; understreger, at Kommissionen i sin meddelelse af 21. september 2017 om "Et fair og effektivt skattesystem i EU for det digitale indre marked" bekræfter, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag udgør en ramme, der fremmer en revision af reglerne til fordel for moderne og stabile ordninger for beskatning af digitale virksomheder, og som gør det muligt at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår i den digitale økonomi; opfordrer til en koordineret tilgang på EU-niveau, selv for kortsigtede løsninger, med henblik på at forebygge forvridninger på det indre marked som følge af ensidige foranstaltninger og undgå, at der skabes skattely for digitale virksomheder;

48.  er enig i, at den digitale økonomi bør have en moderne og stabil finanspolitisk ramme for at stimulere innovation, imødegå opsplitning af markederne og illoyal konkurrence og give alle aktører mulighed for at drage fordel af de nye rimelige og afbalancerede forhold samtidig med, at det sikres, at digitale platforme og virksomheder betaler deres del af skatten der, hvor de skaber deres overskud; påpeger endvidere, at det er vigtigt at sikre klarhed på skatteområdet for erhvervsinvesteringer for at lukke de nuværende huller og forebygge, at der opstår nye skattesmuthuller inden for det indre marked;

49.  mener, at det er afgørende, at der træffes skattemæssige foranstaltninger for det digitale marked for at begrænse skatteunddragelse og skattemæssige fordele, aggressiv skatteplanlægning eller skatteoptimering og misbrug af europæiske mekanismer til at undgå beskatning; mener, at disse praksisser forvrider konkurrencen på det indre marked og fratager medlemsstaterne skyldige skatteindtægter;

50.  opfordrer i princippet til, at der etableres en ny egen indtægt for Unionens budget, som opkræves på transaktioner i den digitale økonomi; mener dog, at det i betragtning af de vigtige igangværende forhandlinger både på EU- og OECD-plan er for tidligt at træffe afgørelse om de nærmere bestemmelser for etableringen af en sådan indtægt;

51.  mener ikke desto mindre, at eventuelle ordninger, som EU's myndigheder etablerer, såsom registrerings- eller overvågningsordninger eller reguleringsmekanismer, omgående bør gøre det muligt at opkræve told eller afgifter til fordel for Unionens budget på grundlag af deres europæiske merværdi; mener, at disse er offentlige EU-goder, der, som Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter anfører, danner grundlag for indførelse af en afgift, som udgør "andre indtægter", der følger af Unionens politikker;

c.  Mål: At fremme energiomstillingen og bekæmpelsen af den globale opvarmning

• Miljøskatter og -afgifter

52.  bekræfter, at kampen mod klimaændringer samt overgangen til en bæredygtig, cirkulær lavemissionsøkonomi og de i fællesskab aftalte mål for energiunionen, er et af de vigtigste mål i EU's politikker;

53.  gentager sin overbevisning om, at kun fælles energi- eller miljøskatter på EU-plan kan sikre fair konkurrence blandt virksomheder og et velfungerende indre marked og dermed fungere som en drivkraft for at nå frem til en mere progressiv og bæredygtig udviklingsmodel;

54. understreger betydningen af grønne afgifter som en særligt egnet mekanisme til at bidrage til europæiske egne indtægter; opfordrer Kommissionen til i højere grad at indarbejde de forslag til yderligere økologiske egne indtægter som skitseret i rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter og af kommissæren med ansvar for EU-budgettet, som er i overensstemmelse med visse af Unionens politikker på områder som energi (energiafgift), miljø og klima (CO₂-grænsetilpasningsmekanismen, plastafgift og emissionshandelsordningen (ETS)) og transport (brændstof til vejtransport og afgifter på flybilletter) med henblik på at fremme yderligere fremtidige egne EU-indtægter;

55. opfordrer til, at en betydelig del af auktionsindtægterne fra ETS fra og med fase 4 (2021) betragtes som en ny egen indtægt for EU; minder om, at denne mulighed blev drøftet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter og udtrykkeligt blev foreslået af Kommissionen i dens meddelelse af 14. februar 2018 med titlen "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020" (COM(2018)0098); opfordrer parallelt hermed til, at der indføres en CO₂-grænsetilpasningsmekanisme som en ny egen indtægt for EU's budget, som også bør have den virkning, at den sikrer lige konkurrencevilkår i den internationale handel og begrænser udflytningen af produktionen, samtidig med at omkostningerne ved klimaændringer internaliseres i priserne på importerede varer;

56.  opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre en afgift på EU-plan på plast og engangsprodukter med henblik på at anspore til anvendelse af mere bæredygtige alternativer;

57.  mener, at egne indtægter, der er baseret på en elektricitetsafgift, ville overlappe med anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet og ville føre til betænkeligheder med hensyn til stabiliteten af investeringsbetingelserne og den finansielle byrde for husholdningerne;

58.  mener, at i tilfælde af en uforholdsmæssig stor byrde for en given medlemsstat forårsaget af den ene eller anden egen indtægt kunne en sådan byrde afhjælpes ved hjælp af supplerende støtte gennem EU-programmer, som er begrænset med hensyn til varighed og beløb, i overensstemmelse med Unionens målsætninger og mål; understreger, at en sådan støtte ikke kan ydes gennem indførelsen af eventuelle nye rabatter eller korrektioner på EU-budgettets indtægtsside;

59.  understreger, at indførelsen af miljørelaterede skatter eller afgifter ikke bør berøre en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning;

Andre indtægtskilder:

60.  minder om, at selv om egne indtægter bør være den primære komponent i EU's budgetindtægter, suppleres de ikke desto mindre af, hvad der i artikel 311 TEUF kaldes "andre indtægter", og som omfatter: skat, som EU's ansatte betaler af deres løn; indtægter fra den administrative drift af institutionerne, f.eks. indtægter fra salg af varer, leje og udlejning, levering af tjenesteydelser samt bankrenter; bidrag fra lande uden for EU til visse EU-programmer; renter ved forsinket betaling; bøder, som betales af virksomheder, i de fleste tilfælde, hvis de har overtrådt EU's konkurrencelovgivning; og indtægter fra EU's låntagnings- og långivningstransaktioner;

61.  bemærker, at saldoen for hvert regnskabsår opføres på budgettet for det følgende regnskabsår som indtægt, hvis der er tale om et overskud, og at andre indtægter, balancer og tekniske tilpasninger, herunder overskuddet fra det foregående år, andrager ca. 6 % af de samlede indtægter: understreger, at "andre indtægter" i de seneste år hovedsageligt har bestået af bøder, der alene tegner sig for 2,5 % af de samlede indtægter (ekskl. formålsbestemte indtægter);

62.  beklager, at potentialet i sådanne andre indtægter er blevet overset i den hidtidige debat om finansieringen af EU; mener, at selv om disse indtægter ikke udgør et alternativ til andre egne indtægter på grund af deres omfang, volatilitet og uforudsigelighed, repræsenterer de dog alligevel en mulighed for at dække de øgede finansielle behov under den næste FFR;

63.  minder om, at de retlige procedurer for sådanne indtægter og eventuelle ændringer er mere fleksible end for egne indtægter, idet de ikke fastlægges i afgørelsen om egne indtægter, men derimod i den afledte ret og derfor ikke er underlagt kravet om enstemmighed;

64.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at alle indtægter hidrørende fra bøder, der pålægges virksomheder for brud på EU's konkurrenceregler eller i forbindelse med for sen betaling af de nationale bidrag til EU's budget, bør udgøre en ekstra indtægt for EU-budgettet, uden at dette medfører en tilsvarende reduktion i BNI-bidragene;

65.  opfordrer i denne henseende til, at der etableres en særlig reserve på EU-budgettets indtægtsside, som gradvist vil blive fyldt op med alle former for uforudsete andre indtægter; mener, at denne reserve bør anvendes til dækning af yderligere betalingsbehov, især dem der er knyttet til anvendelsen af den samlede margen for forpligtelser eller FFR's særlige instrumenter;

66.  understreger potentialet for EU's budget af de gebyrer, der er nødvendige for gennemførelsen af EU-politikker og navnlig europæiske ordninger, såsom det fremtidige EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) for tredjelandsstatsborgere; mener, at sådanne indtægter i visse tilfælde kunne øremærkes til den samme politik eller formål; mener, at denne type forventede indtægter bør overvejes mere systematisk i den kommende generation af EU-programmer og politikker (efter 2020) med henblik på at give EU's budget en ekstra indtægtskilde;

67. understreger, at i 2016 beløb de formålsbestemte indtægter til EU's decentrale agenturer, som f.eks. afgifter og gebyrer fra industrien og bidrag fra de nationale budgetter, sig til ca. 1 mia. EUR; anmoder Kommissionen om at foreslå en konsekvent tilgang til finansieringen af agenturer fra gebyrer i den næste FFR;

***

• [1]  EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
• [2]  EUT L 168 af 7.6.2014, s. 29.
• [3]  EUT L 168 af 7.6.2014, s. 39.
• [4]  EUT C 27E af 31.1.2008, s. 214.
• [5]  EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 89.
• [6]  Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0378.
• [7]  Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0432.
• [8]  Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0097.
• [9]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.
• [10]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0401.
• [11]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0310.

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.22.1.2018)

til Budgetudvalget

om reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter
(2017/2053(INI))

Ordfører for udtalelse: Wim van de Camp

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer til reformer af egne indtægter, der fokuserer på moderne prioriteter, giver mest for pengene og medfører effektiv økonomisk forvaltning og etablerer et forudsigeligt og stabilt grundlag for EU's budget, som er uafhængigt, gennemsigtigt og afbalanceret, og som vil behandle det eksisterende og voksende pres på EU's budget og forenkle de nuværende indviklede og uigennemsigtige rabatordninger for at afskaffe dem for at tilvejebringe de finansielle midler, der er nødvendige for at opfylde vore borgeres krav;

2.  opfordrer til at mindske EU's afhængighed af nationale bidrag, der er baseret på moms- og BNI-indtægter ved at overveje at indføre en ordning, hvor momsbaserede egne indtægter erstattes af en overførsel af en andel af den moms, der opkræves på nationalt plan;

3.  ser med tilfredshed på initiativerne til en omfattende reform af EU's egne indtægter for at øge medlemsstaternes og borgernes støtte til et reelt troværdigt og uafhængigt EU-budget, fremme en bæredygtig EU-økonomi og skabe EU-merværdi;

4.  påpeger, at toldunionen er en grundlæggende søjle i EU og er afgørende i forbindelse med EU's forhandlinger om handelsaftaler, da EU er en af de største handelsblokke i verden; påpeger, at EU's internationale handel direkte er knyttet til dets traditionelle egne indtægter, der også omfatter told på import fra lande uden for EU og sukkerafgifter, der i 2015 tegnede sig for 12,8 % af EU's samlede indtægter;

5.  understreger behovet for at analysere indvirkningerne af EU's indgåelse af (fri)handelsaftaler på de traditionelle egne indtægter og finde frem til indtægtskilder for at kompensere for en eventuel nedgang i disse indtægter og den deraf følgende potentielle ustabilitet;

6.  opfordrer til, at der foretages en grundig juridisk vurdering og en gennemførlighedsundersøgelse af mulighederne for at indføre told og afgifter på handel med varer og tjenesteydelser, der er baseret på bæredygtighed og emissioner, og at disse foranstaltninger eventuelt indarbejdes i EU's internationale handelspolitikker og -aftaler med henblik på at tilskynde handelspartnere til at producere på en klimavenlig måde, men også for at være en kilde til egne indtægter; understreger i denne forbindelse, at sådanne foranstaltninger kun bør indføres, hvis de ubestrideligt er forenelige med WTO's regler og sikrer lige konkurrencevilkår på internationalt plan og konkurrenceevnen for EU's virksomheder, hvoraf SMV'er udgør en vigtig bestanddel;

7.  minder om sin tidligere opfordringer til en tilgang til EU's toldregler og -procedurer, der er mere moderne, effektiv, virkningsfuld og entydig og mindre divergerende, og som tilstræber optimering og håndhævelse af EU's nuværende toldsystem og fremmer samarbejde med det klare mål at tackle og bekæmpe skatteunddragelse og alle former for illoyal konkurrence for effektivt at opkræve told og afgifter, der skal afsættes til EU's egne indtægter;

8.  bemærker, at defensive handelsinstrumenter er en kilde til EU's egne indtægter, men at de på grund af deres karakter ikke kan og ikke må anvendes som et forudsigeligt og stabilt grundlag for et systematisk bidrag til EU's egne indtægter; understreger, at defensive handelsinstrumenter ikke primært bør anvendes som en kilde til EU's egne indtægter, idet de kun bør indføres på en passende måde og forholdsmæssigt i overensstemmelse med gældende regler.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	23.1.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 6 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Tiziana Beghin, David Borrelli, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Eleonora Forenza, Karoline Graswander-Hainz, Nadja Hirsch, Yannick Jadot, France Jamet, Bernd Lange, David Martin, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Franz Obermayr, Artis Pabriks, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Hannu Takkula, Iuliu Winkler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Reimer Böge, Seán Kelly, Sander Loones, Fernando Ruas, Lola Sánchez Caldentey, Jarosław Wałęsa
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Virginie Rozière

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

25	+
ALDE	Nadja Hirsch, Hannu Takkula
EFDD	Tiziana Beghin, David Borrelli
EPP	Laima Liucija Andrikienė, Reimer Böge, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Seán Kelly, Sorin Moisă, Artis Pabriks, Fernando Ruas, Tokia Saïfi, Adam Szejnfeld, Jarosław Wałęsa, Iuliu Winkler
S&D	Maria Arena, Karoline Graswander-Hainz, Bernd Lange, David Martin, Alessia Maria Mosca, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Virginie Rozière, Joachim Schuster
VERTS/ALE	Yannick Jadot

6	-
ECR	David Campbell Bannerman, Sander Loones, Emma McClarkin, Joachim Starbatty
ENF	France Jamet, Franz Obermayr

4	0
EFDD	William (The Earl of) Dartmouth
GUE/NGL	Eleonora Forenza, Anne-Marie Mineur, Lola Sánchez Caldentey

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (27.11.2017)

til Budgetudvalget

om reformen af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter
(2017/2053(INI))

Ordfører for udtalelse: Nedzhmi Ali

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at der i en situation, hvor ressourcerne er knappe, bør lægges fornyet vægt på beskyttelsen af EU's finansielle interesser, når indtægterne på EU's budget i stigende grad kommer fra egne indtægter; der henviser til, at øget samarbejde og fælles arbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne også bør tillægges en sådan fornyet betydning;

B.  der henviser til, at EU's budget først og fremmest er et investeringsbudget med en række omfordelende funktioner mellem medlemsstaterne og primært anvendes til at støtte fælles EU-politikker og -målsætninger ved at stille startkapital til rådighed til mellem- og langsigtede investeringer;

C.  der henviser til, at ét af de vigtigste mål for EU's budget bør være at støtte hurtigere vækst og beskæftigelse i mindre udviklede regioner for at sikre ensartet social og økonomisk udvikling i alle medlemsstater, hvilket er et mål, som i betydelig grad bør realiseres ved hjælp af en øget anvendelse af egne midler;

1.  mener, at egne indtægter bør fokusere på de projekter, der kan skabe den største europæiske merværdi; understreger, at udgifterne bør koncentreres om områder, hvor finansiering på europæisk plan er nødvendig, eller hvor finansiering på nationalt plan ville være utilstrækkelig til at nå de europæiske mål;

2.  understreger, at den nuværende ordning for egne indtægter er for kompliceret og lægger en ulige vægt på nettobalancerne mellem medlemsstaterne; støtter indførelsen af nye egne indtægter, som vil mindske EU-budgettets afhængighed af medlemsstaternes BNI-baserede bidrag, og som vil gøre det muligt at dedikere EU's midler til EU's politikker og prioriteter; er af den opfattelse, at andelen af nye ægte egne indtægter bør øges til mindst 50 % af EU-budgettets indtægtsside;

3.  mener, at de kommende forhandlinger om den næste flerårige finansielle ramme (FFR) samt Brexit vil give EU mulighed for at reformere sit system for egne indtægter; mener, at en reform baseret på klare og fælles aftalte principper bør udarbejdes af Kommissionen og medlemsstaterne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at foretage en tilbundsgående reform af systemet og såvel gøre EU's fremtidige finansiering mere stabil, bæredygtig og forudsigelig som mere gennemsigtig og ansvarlig over for EU's borgere; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til henstillingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter i sin rapport om den fremtidige finansiering af EU;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte reformen til at indføre incitamenter og til at tilskynde medlemsstaterne til at investere i det europæiske projekt og afskaffe alle rabatmekanismer og korrektioner, hvilket ville give en mere enkel, stabil, retfærdig og gennemsigtig struktur; mener i denne forbindelse, at de nationale bidrag til EU-budgettet bør udelukkes fra beregningen af budgetunderskud under stabilitets- og vækstpagten;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at tage højde for de risici, som en forhøjelse af egne indtægter eventuelt kan medføre for systemet for opkrævning af indtægter, der som følge heraf vil kræve indførelse af de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger;

6.  henleder opmærksomheden på behovet for at styrke de eksisterende kontrolsystemer og indføre nye mekanismer til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder, som kan true EU's finansielle interesser, når de nye egne indtægter opkræves; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at være rede til at foreslå relevante foranstaltninger til beskyttelse af EU's finansielle interesser, hvis og når nye egne indtægter for EU's budget er indført af medlemsstaterne;

7.  beklager forskellene i de toldkontroller, som gennemføres inden for EU, og de store beløb, som er forbundet med svig, og som påvirker systemet for opkrævning af egne indtægter; understreger betydningen af toldkontrollen og den dermed forbundne opkrævning af toldafgifter; henleder opmærksomheden på det indtægtstab, som skyldes momsgabet og grænseoverskridende momssvig; understreger, at indsmugling af højtbeskattede varer medfører betydelige tab af indtægter til EU's budget og medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at styrke den fælles politik om toldkontrol ved at sørge for reel harmonisering med henblik på at forbedre opkrævningen af de traditionelle egne indtægter;

8.  minder om vigtigheden af at lette og fremskynde udvekslingen af oplysninger med myndigheder, f.eks. OLAF og Europol, med henblik på at bekæmpe toldsvig og grænseoverskridende kriminalitet; henleder navnlig opmærksomheden på det stigende antal tilfælde af grænseoverskridende momssvig, også kendt som "karruselsvig", og opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke foranstaltningerne til at forebygge og undgå svig af denne art; anser det for afgørende, at momsindtægterne optimeres på et praktisk niveau uden at medføre en ekstra byrde for EU-borgerne og medlemsstaterne;

9.  mener, at alle nye vedtagne midler bør leve op til tre grundlæggende kriterier: enkelhed, ligelighed og demokratisk kontrol; minder om, at de principper, der nævnes af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, bør tages i betragtning, når der overvejes nye finansieringskilder; påpeger, at et nyt system bør være forståeligt og gennemskueligt for de europæiske skatteydere, og fordømmer det nulsumsspil, som visse EU-lande anvender i øjeblikket; er af den opfattelse, at budgetforhandlingerne ikke er styret af princippet om europæisk merværdi, men af den nationale logik, der er baseret på "et rimelig afkast" og budgetbalancer;

10.  tilskynder endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til også at overveje andre skatte- og afgiftsbaserede indtægter, som EU ville kunne få adgang til, og som ville kunne generere yderligere europæisk merværdi inden for visse risikobetonede politikområder, samtidig med at de ville styrke EU-budgettet og reducere de BNI- og momsbaserede indtægter; mener, at det nuværende momsbaserede system for egne indtægter bør erstattes af en egentlig overførsel af den momsandel, som opkræves på nationalt plan; mener, at der også ville kunne findes nye midler inden for EU's politikområder, såsom på miljø-, energi-, klima- eller transportområdet;

11.  påpeger, at anvendelsen af egne indtægter bør være rettet mod de europæiske offentlige goder, der kan gavne alle medlemsstater på en ligelig måde, og hvor tiltag på EU-plan ikke blot er relevante, men absolut nødvendige, eller i tilfælde, hvor de nationale muligheder for finansiering ikke er tilstrækkelige til at realisere EU's prioriteringer og mål; understreger i denne forbindelse den betydning, som EU's budget har i forhold til at yde støtte til EU's videre integration og samhørighed mellem medlemsstaterne; bemærker, at der er to områder med øget europæisk merværdi, som også har en høj tilfredshedsrate blandt borgerne, nemlig forskning og udvikling og såvel intern som ekstern sikkerhed;

12.  påpeger, at EU bør overveje at gøre mindre på områder, hvor Unionen opfattes som værende af en begrænset merværdi eller som værende ude af stand til at indfri sine løfter; understreger imidlertid, at der til de områder, inden for hvilke der fastsættes ambitiøse europæiske mål, bør afsættes tilstrækkelige midler i overensstemmelse hermed, og at der bør tilvejebringes nye midler til de områder, hvor der opstilles nye mål;

13.  er overbevist om, at egne indtægter, som anvendes til interne og eksterne sikkerhedsprojekter, vil blive mødt med en positiv reaktion blandt borgerne og derved øge deres europæiske merværdi; er bekymret over det lave udgiftsniveau på visse centrale sikkerhedsområder som f.eks. forberedende foranstaltninger vedrørende forsvars- og sikkerhedssamarbejde og forskning;

14.  glæder sig over den øgede anvendelse af egne ressourcer i projekter vedrørende forskning og udvikling, omend der fortsat hersker tvivl om, hvilke typer projekter der finansieres; påpeger, at udgifterne bør koncentreres om projekter, som er rentable på lang sigt og skaber fordele for EU, snarere end på finansieringsprogrammer, der kun medfører fordele på kort sigt;

15.  udtrykker sin bekymring over den lave andel af Unionens budget, der afsættes til klimarelaterede udgifter; fastholder, at indtægter fra egne indtægter bør anvendes til projekter, der skaber større europæisk merværdi, herunder bekæmpelse af klimaændringer;

16.  opfordrer til åben debat om opretholdelse af niveauet af betalinger for samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik i den næste programmeringsperiode, idet der skal tages hensyn til den additionalitet og høje merværdi, som disse politikker indebærer for stabiliteten, konkurrenceevnen og den økonomiske vækst i Europa;

17.  opfordrer til at sikre målrettet kapacitetsopbygning i de medlemsstater, der oplever vanskeligheder med centralt forvaltede programmer, såsom Connecting Europe-faciliteten (CEF), Horisont 2020 og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI);

18.  opfordrer Kommissionen til i løbet af det næste år at forelægge en meddelelse for Parlamentet, hvori den gør rede for, hvordan den har til hensigt at forene langsigtede politiske målsætninger såsom Europa 2020-strategien med den situation, der vil opstå efter FFR 2020; er af den faste overbevisning, at EU's dagsorden for det kommende årti bør spille en afgørende rolle i processen med at udarbejde de på hinanden følgende FFR'er;

19.  minder om, at langsigtede projekter såsom Horisont 2020 og Juncker-Kommissionens ti prioriteter bør tages i betragtning, når de egne indtægter fordeles; opfordrer Kommissionen til at fokusere sine prioriteringer på den vellykkede gennemførelse af disse langsigtede projekter;

20.  er af den opfattelse, at enklere og klarere regler vil bidrage til en hurtig tildeling af ressourcer og føre til øget effektivitet og gennemsigtighed og dermed til færre fejl; anmoder Kommissionen om at udarbejde en handlingsplan, der går i denne retning;

21.  er bekymret over den måde, som fordelingen af udgifter måles på; er af den opfattelse, at systemet med balance på budgettet ikke er hensigtsmæssigt, når det drejer sig om projekter med europæisk merværdi, eftersom disse projekter måske kun vil blive gennemført i en enkelt medlemsstat, hvilket vil give anledning til uligevægt mellem det pågældende lands regnskaber og andres landes regnskaber;

22.  påpeger, at de politikker, der ville være til gavn for alle EU's borgere og skabe større europæisk merværdi, ikke er attraktive for så vidt angår nettobalancer; mener derfor, at der bør udvikles en ny metode til at måle værdien af projekter, og at der bør indføres strømlinet rapportering;

23.  gentager, at det er af afgørende betydning at afsætte egne indtægter til projekter, der har potentiale til at skabe den højeste europæiske merværdi, i stedet for blot at se på hver enkelt medlemsstats regnskaber; tilskynder Kommissionen til at fremsætte ambitiøse forslag vedrørende nye egne indtægter; mener, at dette kan bidrage til at reducere den relative andel af BNI-baserede nationale bidrag til EU's budget og dermed bidrage til at sætte en stopper for det antieuropæiske fokus, som udelukkende handler om rimelige afkast på nettobalancer;

24.  mener, at Kommissionen bør undersøge muligheden for at opkræve en CO₂-afgift gennem kulstofprissætning, enten ved hjælp af beskatning eller ved hjælp af markedsbaserede instrumenter, som et middel til at styrke EU's budget; mener, at et sådant instrument ville kunne tilføre høj europæisk merværdi, eftersom afgiften ville kunne fungere som et incitament til at ændre forbrugernes og producenternes adfærd til fordel for en mindre kulstofintensiv fremtid; mener imidlertid, at enhver skattemæssig EU-løsning bør være så neutral som mulig i forhold til det samlede skattetryk i en given medlemsstat; påpeger, at en sådan CO₂-afgift også ville skulle tage hensyn til de nuværende emissionshandelsordninger for at undgå overlapninger og modstridende mål og midler.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	20.11.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	17 1 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Martina Dlabajová, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Arndt Kohn, Monica Macovei, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Bart Staes, Hannu Takkula, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Brian Hayes, Karin Kadenbach, Younous Omarjee, Julia Pitera
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Tiziana Beghin, Tiemo Wölken

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

17	+
ALDE ECR GUE/NGL EPP S&D Greens	Nedzhmi Ali, Martina Dlabajová, Hannu Takkula Monica Macovei Younous Omarjee Ingeborg Gräßle, Brian Hayes, Julia Pitera, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller Arndt Kohn, Karin Kadenbach, Inés Ayala Sender, Tiemo Wölken Bart Staes

1	-
EFDD	Tiziana Beghin

1	0
GUE/NGL	Luke Ming Flanagan

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (29.1.2018)

til Budgetudvalget

om reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter
(2017/2053(INI))

Ordfører for udtalelse: Luigi Morgano

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at de seneste undersøgelser viser, at et flertal af de europæiske borgere går ind for, at EU gør mere på områder såsom forsvar og sikkerhed, uddannelse og innovation samt sociale og økonomiske politikker, og at dette har budgetmæssige konsekvenser;

B.  der henviser til, at Brexit vil have en betydelig indvirkning på EU-budgettets indtægtsside;

C.  der henviser til, at det BNI-baserede bidrag blev indført for at udligne de udgifter, som ikke dækkes af andre indtægter på EU-plan og som sådan kan være af residual karakter; fremhæver, at andelen af det BNI-baserede bidrag er steget fra 13,2 % i 1991 til 66,3 % i 2016, og at det i dag er den vigtigste kilde til finansiering af EU's budget;

1.  glæder sig over den tilgang, der er udstukket i oplægget om fremtiden for EU's finanser, ifølge hvilket de grundlæggende principper for EU's budget skal være at skabe europæisk merværdi i forhold til de nationale budgetter, opnå stordriftsfordele og sikre den mest effektive og målrettede anvendelse af EU-midlerne, således at der "opnås størst muligt udbytte af hver eneste euro, der anvendes";

2.  understreger, at en reformeret ordning for EU's egne indtægter ikke bør medføre en yderligere skattebyrde for EU-borgerne og bør undgå at udvide den regressive karakter af ordningen for EU's egne indtægter;

3.  mener, at en for stor afhængighed af det BNI-baserede bidrag som den vigtigste kilde til finansiering af EU's budget vil bevare logikken omkring "rimelige modydelser"; glæder sig over arbejdet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter og navnlig de foreslåede foranstaltninger, der har til formål at kompensere for andelen af det BNI-baserede bidrag; mener, at anvendelsen af traditionelle og nye egentlige egne indtægter i det mindste delvist kan erstatte og dermed reducere de BNI-baserede bidrag;

4.  mener, at reformen af ordningen for egne indtægter bør bygge på principperne om enkelthed, stabilitet, fleksibilitet, gennemsigtighed, retfærdighed, demokrati og EU-merværdi med henblik på at give borgerne mulighed for bedre at forstå, hvordan EU's budget finansieres;

5.  mener, at der, som fremhævet i rapporten fra Gruppen på Højt Plan, bør gives forrang til egentlige egne indtægter med et klart europæisk anvendelsesområde;

6.  glæder sig over forslaget fra Gruppen på Højt Plan til dens vision om momsbaserede egne indtægter med det formål at gøre dem enklere, sænke de dermed forbundne administrative omkostninger og styrke forbindelsen til EU's momspolitik og faktiske momsindtægter; mener, at en sådan reform af de momsbaserede egne indtægter vil bidrage til at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse mere effektivt; mener endvidere, at kun en endelig EU-momsordning og de dermed forbundne egne indtægter vil skabe en retfærdig ordning for de europæiske borgere med hensyn til EU's budget;

7.  mener, at Kommissionen ved at trække på konklusionerne fra revisionen af direktivet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør foreslå vilkår og betingelser for at allokere en del af skatteindtægterne fra det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag til EU's budget med henblik på at reducere medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet forholdsmæssigt.

8.  glæder sig over debatten om muligheden for, at skatter skal støtte EU's bestræbelser på at tackle miljømæssige udfordringer;

9.  understreger, at alle rabatter på indtægtssiden bør afskaffes; mener, at andelen af forvaltningsomkostninger, som de nationale toldmyndigheder modtager fra takster og indbetalte gebyrer, ikke må overstige de dermed forbundne administrative omkostninger;

10.  glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at forelægge et forslag om oprettelsen af en særlig budgetpost for euroområdet inden for EU-budgettet;

11.  understreger, at det er vigtigt ikke at øge borgernes skattebyrde trods behovet for tilstrækkelige finansielle midler til EU;

12.  noterer sig Kommissionens "ØMU-pakke" af 6. december 2017, der skitserer forslag til at oprette en stilling som såkaldt "europæisk økonomi- og finansminister", med henblik på at omdanne den europæiske stabilitetsmekanisme til en europæisk valutafond og skabe nye budgetinstrumenter, der sikrer et stabilt euroområde inden for rammerne af EU;

13.  mener, at det for at sikre, at euroområdet fungerer for alle borgere, kunne være nyttigt at oprette en budgetmæssig kapacitet for euroområdet med en særlig budgetpost i EU-budgettet inden for Unionens rammer, men ud over beregningen af loftet for forpligtelser og betalinger i den flerårige finansielle ramme og inden for traktaternes retlige begrænsninger, idet overlapninger med eksisterende politikker undgås, og der ikke skabes fragmentering inden for budgettet; mener, at denne budgetmæssige kapacitet bør udstyres med midler og værktøjer, der gør det muligt for den at udføre makroøkonomiske stabiliseringsfunktioner; understreger imidlertid, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne overholder stabilitets- og vækstpagten, herunder dens eksisterende fleksibilitetsbestemmelser; understreger behovet for også at beskytte investeringer, forebygge arbejdsløshed og usikkerhed, skabe incitamenter til strukturreformer med henblik på at modernisere medlemsstaternes økonomier, skabe økonomisk og social konvergens og styrke hele det finansielle system i Europa;

14.  mener, at en budgetmæssig kapacitet for euroområdet, som foreslået af Gruppen på Højt Plan, delvist kan finansieres ved hjælp af egne indtægter, der lettere kan gennemføres i euroområdet, såsom en andel af indtægterne fra en afgift på finansielle transaktioner; understreger imidlertid, at forbindelsen mellem specifikke former for indtægter og udgifter bør undgås i budgettet;

15.  mener, at der bør fastlægges en klar forbindelse mellem budgetudgifter og strategiske mål med henblik på at sikre demokratisk legitimitet for de aftalte foranstaltninger på europæisk plan; mener, at de bør have en klar merværdi på EU-plan med henblik på at øge den offentlige støtte til europæiske egne indtægter;

16.  mener, at demokrati, gennemsigtighed og en klar forbindelse mellem beslutningstagning, ansvarsfordeling og ansvarspådragelse understøtter legitimiteten af de offentlige politikker på EU-plan og nationalt plan, navnlig for så vidt angår budget- og finanspolitikken; noterer sig forslaget fra formanden for Kommissionen om at oprette en stilling i Kommissionen som såkaldt "europæisk økonomi- og finansminister"; mener, at dette vil kunne forbedre det demokratiske ansvar for EU's økonomiske styring, navnlig over for Europa-Parlamentet;

17.  mener, at Rådets afgørelse om egne indtægter bør træffes på grundlag af større deltagelse af Europa-Parlamentet.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.1.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	39 13 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, David Coburn, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Sven Giegold, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Barbara Kappel, Wajid Khan, Wolf Klinz, Philippe Lamberts, Werner Langen, Sander Loones, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Fulvio Martusciello, Bernard Monot, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Anne Sander, Martin Schirdewan, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Kay Swinburne, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Jakob von Weizsäcker
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Enrique Calvet Chambon, Matt Carthy, Mady Delvaux, Herbert Dorfmann, Ramón Jáuregui Atondo, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Luigi Morgano, Lieve Wierinck
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Edward Czesak, Manolis Kefalogiannis, Rainer Wieland

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

39	+
ALDE	Enrique Calvet Chambon, Ramon Tremosa i Balcells, Lieve Wierinck
EPP	Burkhard Balz, Herbert Dorfmann, Markus Ferber, Brian Hayes, Danuta Maria Hübner, Manolis Kefalogiannis, Esther de Lange, Werner Langen, Verónica Lope Fontagné, Ivana Maletić, Thomas Mann, Fulvio Martusciello, Luděk Niedermayer, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Anne Sander, Tom Vandenkendelaere, Rainer Wieland
S&D	Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Mady Delvaux, Jonás Fernández, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Ramón Jáuregui Atondo, Wajid Khan, Olle Ludvigsson, Luigi Morgano, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Jakob von Weizsäcker
VERTS/ALE	Sven Giegold, Philippe Lamberts, Molly Scott Cato, Ernest Urtasun

13	-
ALDE	Caroline Nagtegaal
ECR	Edward Czesak, Sander Loones, Bernd Lucke, Stanisław Ożóg, Pirkko Ruohonen-Lerner, Kay Swinburne
EFDD	David Coburn, Marco Valli
ENF	Gerolf Annemans, Bernard Monot
GUE/NGL	Matt Carthy, Martin Schirdewan

3	0
ALDE	Wolf Klinz
ENF	Barbara Kappel
GUE/NGL	Dimitrios Papadimoulis

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (8.12.2017)

til Budgetudvalget

om reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter
(2017/2053(INI))

Ordfører for udtalelse: Ivo Belet

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at der er behov for betydelige yderligere investeringer i perioden 2020-2030 for at fremme overgangen til en bæredygtig, cirkulær og kulstoffattig økonomi, opfylde de fælles aftalte mål for energiunionen og være i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen;

2.  er overbevist om, at det er af afgørende betydning med klimamainstreaming og en gennemgribende reform af EU's budget for at gøre konkrete fremskridt med disse centrale EU-politikker og opnå nettonulemissioner inden midten af århundredet; bemærker, at artikel 2, litra c), i Parisaftalen understreger behovet for at bringe "finansieringsstrømmene i overensstemmelse med en tilgang hen imod lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling";

3.  mener, at en reform af EU-budgettet bør baseres på principperne om nærhed, solidaritet og bæredygtighed med henblik på et mere effektivt EU-budget baseret på en kombination af nye og eksisterende egne indtægter, som direkte og gennemsigtigt bidrager til investeringer i projekter med en klar europæisk merværdi for borgere, virksomheder og miljøet;

4.  minder om, at indførelsen nye egne indtægter eller andre typer af EU-indtægter bør gøre EU-budgettet mindre afhængigt af bidrag, der er er baseret på medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI), og føre til, at disse bidrag reduceres;

5.  mener, at egne indtægter baseret på en elektricitetsafgift ville overlappe med anvendelsesområdet for EU's emissionshandelssystem (EU ETS) og vil medføre betænkeligheder med hensyn til stabiliteten af investeringsbetingelserne og den finansielle byrde for husholdningerne;

6.  noterer sig, at GD Miljø tegner sig for den næststørste volumen af bøder, der pålægges for manglende overholdelse af EU-lovgivningen, og som beløber sig til 284 mio. EUR for perioden 2014-2017; opfordrer til, at de indtægter, der direkte kommer fra EU-lovgivningen og dens håndhævelse, kanaliseres over i EU-budgettet som øvrige indtægter og øremærkes til projekter, som giver den højeste europæiske merværdi på miljøområdet; minder imidlertid om, at indtægter fra bøder ikke udgør stabile indtægter for EU-budgettet;

7.  opfordrer til, at en del af auktionsindtægterne fra ETS fra fase 4 (2021) og fremefter kanaliseres over i konkrete bæredygtige og kulstoffattige EU-projekter, såsom maksimering af anvendelsen af eksisterende og om nødvendigt ny grænseoverskridende energiinfrastruktur (f.eks. for at lette integrationen af vedvarende energikilder) energilagring og investeringer i banebrydende innovation i industrien med henblik på at bidrage til en retfærdig overgang til en kulstoffattig økonomi; opfordrer Kommissionen til at redegøre nærmere for, hvordan eksisterende og kommende EU-fonde og -programmer kunne anvendes til at støtte den retfærdige omstilling i kul- og kulstofintensive regioner; bemærker, at indtægter fra auktionering af emissionskvoter forventes at stige fra fase 4 og fremefter;

8.  kræver en analyse af, hvorvidt indtægter fra fælles vedtagne nationale vejafgiftssystemer, der er baseret på afstand, transporttid og emissioner fra transport, kan bidrage til at finansiere EU-projekter, der fremmer udviklingen af mobilitet med ingen eller lave emissioner, herunder incitamenter til køretøjer med ingen eller lave emissioner, alternative energikilder med lave emissioner til transport og bæredygtig multimodal transport, navnlig højhastighedsjernbaner og lavemissionsnavigation ad indre vandveje; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til den særlige situation i fjerntliggende områder og landdistrikter, der er karakteriseret ved store afstande og mangel på offentlig transport, når der udvikles vejafgiftssystemer;

9.  mener, at de yderligere indtægter fra emissionsbaserede bidrag fra luftfarten i EU navnlig bør anvendes til at intensivere forskning og EU-investeringer i luftfartøjer med lave emissioner og til yderligere forbedringer af en effektiv udnyttelse af luftrummet;

10.  mener, at hvis der ikke findes harmoniserede internationale foranstaltninger til beskatning af kerosen, bør det overvejes at indføre en afgift på flyvningers kulstofintensitet;

11.  mener, at eventuelle fremtidige emissionsbaserede bidrag fra skibsfarten bør geninvesteres i den europæiske skibsfartssektor via finansiering af forskning og udvikling af renere teknologi og bæredygtig skibsfart;

12.  mener, at indtægter fra EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) for tredjelandsstatsborgere bør anvendes til at investere i forskning i og udvikling af renere og kulstoffattigere lufttransport og i yderligere forbedringer af en effektiv udnyttelse af luftrummet og til at øge midlerne til den europæiske grænse- og kystvagt;

13.  opfordrer til, at der foretages en undersøgelse af den mulige indførelse af en egen indtægt, der afspejler kulstofindholdet i forbrugsvarer, der sælges på det indre marked, herunder varer, der importeres til det indre marked såsom en grænseoverskridende CO2-justeringsmekanisme eller CO2-afgift, som gradvis vil erstatte en del af de nuværende momsbaserede egne indtægter.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	7.12.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 7 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marco Affronte, Zoltán Balczó, Ivo Belet, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Angélique Delahaye, Stefan Eck, Bas Eickhout, Karl-Heinz Florenz, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Urszula Krupa, Peter Liese, Norbert Lins, Susanne Melior, Rory Palmer, Piernicola Pedicini, Pavel Poc, John Procter, Julia Reid, Annie Schreijer-Pierik, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Martin Häusling, Krzysztof Hetman, Merja Kyllönen, Gesine Meissner, Nuno Melo, Ulrike Müller, Gabriele Preuß, Bart Staes, Claude Turmes
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Norbert Erdős, Sven Schulze

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

37	+
ALDE	Gerben-Jan Gerbrandy, Gesine Meissner, Ulrike Müller
EFDD:	Piernicola Pedicini
GUE/NGL:	Stefan Eck, Merja Kyllönen
NI:	Zoltán Balczó
PPE:	Ivo Belet, Angélique Delahaye, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Karl-Heinz Florenz, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Krzysztof Hetman, Peter Liese, Norbert Lins, Nuno Melo, Annie Schreijer-Pierik, Sven Schulze
S&D:	Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Susanne Melior, Rory Palmer, Pavel Poc, Gabriele Preuß, Damiano Zoffoli
VERTS/ALE:	Marco Affronte, Bas Eickhout, Martin Häusling, Bart Staes, Claude Turmes

7	-
ECR:	Jørn Dohrmann, Arne Gericke, Urszula Krupa, John Procter, Jadwiga Wiśniewska
EFDD:	Julia Reid
ENF:	Sylvie Goddyn

1	0
GUE/NGL:	Luke Ming Flanagan

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (24.1.2018)

til Budgetudvalget

om reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter
(2017/2053(INI))

Ordfører for udtalelse: Nicola Caputo

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.     opfordrer til en gennemgribende reform af ordningen for egne indtægter, uden at skattetrykket for de europæiske skatteydere forøges, herunder faste prioriteringer og nye egne indtægter, som kan reducere andelen af BNI-baserede bidrag, der tegnede sig for 65,4 % af Unionens indtægter i 2016; påpeger, at selv om størstedelen af EU's indtægter stadig kommer fra nationale BNI- og momsbidrag, opfattes disse ikke som egentlige egne indtægter; understreger, at EU har behov for en stabil form for egne indtægter, og at f.eks. straftold ikke kan medregnes som indkomst, fordi det ikke er en pålidelig indtægtskilde; opfordrer endvidere til udfasning af alle former for rabatter; understreger, at den nuværende ordning omfatter indviklede og uigennemskuelige korrektionsmekanismer, der hvert år bidrager til manglen på tilstrækkelige betalingsbevillinger;

2.  påpeger, at der i rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter blev fremsat nye forslag, herunder en reform af de momsbaserede egne indtægter, EU's emissionshandelssystem og en CO2-afgift, transportafgifter, elafgifter og indtægter hidrørende fra det digitale indre marked; understreger, at indførelsen af nye egne indtægter kan føre til øget sammenhæng mellem politikkerne på henholdsvis indtægts- og udgiftssiden af budgettet; understreger, at medlemsstaternes bidrag trods disse forslag skal blive ved med at være en central kilde til egne indtægter inden for rammerne af et mere enkelt, gennemsigtig, retfærdigt og demokratisk ansvarligt system, hvor indtægterne bruges med omtanke;

3.  opfordrer alle involverede parter til at drage de relevante konklusioner af rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter og analysere, om henstillingerne kan bidrage til at gøre Unionens budget mere stabilt, simpelt, sammenhængende, rimeligt og forudsigeligt, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres, og med endnu større fokus på solidaritet og omfordeling mellem rigere og fattigere lande; påpeger i den forbindelse, at den nuværende ordning for egne indtægter er kendetegnet ved at være yderst kompleks, herunder uigennemsigtig, hvilket skal løses gennem en fælles indsats fra EU-institutionernes og medlemsstaternes side;

4.  påpeger, at disse nye typer af egne indtægter er afgørende for at finansiere nye EU-opgaver såsom migration, Parisaftalen om klima samt indre sikkerhed og forsvar og for at udligne det indtægtstab på 9-2 mia. EUR om året, som kan blive et resultat af Brexit; bemærker også, at det for at beskytte EU-budgettets europæiske merværdi er nødvendigt med nye egne indtægter for at sætte EU i stand til at finansiere såvel sine traditionelle politikker som sine nye prioriteringer ordentligt og undgå de potentielle nedskæringer i udgifterne til den fælles landbrugspolitik, som Kommissionen skitserer i sit oplæg om fremtiden for EU's finanser;

5.  understreger, at landbrugstolden både er et politisk instrument og et finansieringsredskab for den fælles landbrugspolitik, men at frihandelsaftaler vil føre til et fald i toldindtægterne; bemærker, at det i rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter anbefales at bevare tolden i budgettet for den fælles landbrugspolitik i fremtiden, idet det er en enkel, effektiv og autentisk egen indtægt for Unionen; bemærker, at toldens andel af de traditionelle egne indtægter er faldet støt i årenes løb, fordi faldet i de gennemsnitlige toldsatser ikke er blevet opvejet tilstrækkeligt af stigninger i handelsvolumen;

6.  understreger, at ekstra indtægter, herunder konkurrencebøder og uventet store toldindtægter, ikke giver muligheder for at bruge flere penge, men fører til lavere BNI-baserede bidrag;

7.  påpeger, at en reformeret momsbaseret egen indtægt (til erstatning af den eksisterende), en selskabsskattebaseret egen indtægt, en afgift på finansielle transaktioner eller andre afgifter på finansielle aktiviteter ville have den fordel, at de forbedrede det indre markeds funktion;

8.  understreger den merværdi, som den fælles landbrugspolitik giver ved at stimulere innovationen, konkurrenceevnen og bæredygtigheden i landbrugssektoren, styrke Unionens langsigtede fødevare- og miljømæssige sikkerhed og give sikkerhed for fødevareprisstabilitet gennem mere stabile landbrugsindkomster, og via sine foranstaltninger til bæredygtig udvikling af landdistrikterne, der sikrer investeringer i landbosamfund og landbrugsbedrifter og derved forebygger affolkningen af landdistrikterne samt udnytter deres potentiale; understreger behovet for en reform af den fælles landbrugspolitik for at give den troværdighed og give den del af befolkningen, der ikke driver landbrug, et rationale for fortsat at støtte den, ved at tilvejebringe flere offentlige miljøgoder og ved at sikre en mere retfærdig fordeling af støtten mellem og inden for medlemsstaterne; understreger endelig behovet for at opretholde landbrugstoldens bidrag til EU's finanser;

9.  bemærker, at den fælles landbrugspolitik først og fremmest forsyner omkring 500 millioner EU-borgere med fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser hver dag; påpeger desuden, at dette indebærer en gennemsnitlig udgift for hver EU-borger på 32 cent om dagen som bidrag til at tilvejebringe sikre og sunde fødevarer og et varieret landbrugslandskab; understreger, at den fælles landbrugspolitik som den eneste fuldt integrerede politik på EU-plan bidrager med den største europæiske merværdi, og at en nationalt finansieret landbrugspolitik ville være væsentligt dyrere;

10.  understreger, at en indirekte forøgelse af indkomsten også kan ske ved at forenkle, og mindske bureaukratiet i, den fælles landbrugspolitik;

11.  anmoder om, at alle de midler, der blev bevilget gennem ordningen for finansiel disciplin i landbrugssektoren, men som ikke blev anvendt, stilles til rådighed som direkte betalinger i det kommende budgetår;

12.  mener, at den fælles landbrugspolitik er effektiv, og at det er nødvendigt på ny at fastslå dens legitimitet som et af de vigtigste redskaber for EU's indsats med hensyn til at bevare og skabe job i landdistrikterne, navnlig i landbrugssektoren;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	23.1.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 7 5
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Richard Ashworth, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Edouard Ferrand, Luke Ming Flanagan, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Franc Bogovič, Stefan Eck, Jens Gieseke, Maria Heubuch, Karin Kadenbach, Momchil Nekov, Sofia Ribeiro, Annie Schreijer-Pierik, Hannu Takkula, Tom Vandenkendelaere, Thomas Waitz
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Stanisław Ożóg

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

28	+
ALDE	Ivan Jakovčić, Ulrike Müller, Hannu Takkula
EFDD	Marco Zullo
ENF	Rebega Laurentiu
EPP	Franc Bogovič, Daniel Buda, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Jens Gieseke, Esther Herranz García, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Sofia Ribeiro, Annie Schreijer-Pierik, Czesław Adam Siekierski, Tom Vandenkendelaere
S & D	Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Karin Kadenbach, Maria Noichl, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella

7	-
ECR	Jørn Dohrmann, Zbigniew Kuźmiuk, James Nicholson, Stanisław Ożóg
EFDD	John Stuart Agnew
GUE/NGL	Stefan Eck, Luke Ming Flanagan

5	0
ECR	Richard Ashworth
ENF	Philippe Loiseau
VERTS/ALE	José Bové, Martin Häusling, Bronis Ropė

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (11.10.2017)

til Budgetudvalget

om reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter
(2017/2053(INI))

Ordfører for udtalelse: Mercedes Bresso

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  gentager sin stærke støtte til en omfattende reform af Den Europæiske Unions ordning for egne indtægter; minder om, at den nuværende ordning for egne indtægter er i modstrid med traktaternes ånd i betragtning af, at artikel 310, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastslår, at Unionen ikke vedtager nogen akt, der får betydning for budgettet uden at stille sikkerhed for, at en sådan udgift kan finansieres inden for rammerne af EU's egne ressourcer, og at artikel 311 i TEUF fastslår, at EU-budgettet skal finansieres fuldt ud af egne indtægter; understreger ikke desto mindre, at størstedelen af EU's indtægter i praksis kommer fra nationale bidrag i form af en procentdel af BNI (69,1 %) og moms (12,4 %), der ikke opfattes som egentlige egne indtægter, da de har ført til et nulsumsspil mellem medlemsstaterne;

2.  understreger, at den nuværende ordning for egne indtægter er kendetegnet ved en betydelig grad af kompleksitet og manglende gennemsigtighed; opfordrer derfor EU-institutionerne og medlemsstaterne til at afhjælpe disse mangler effektivt og konstruktivt;

3.  mener, at Parlamentets rolle i proceduren for vedtagelse af egne ressourcer bør styrkes; mener, at et skift fra afstemning ved enstemmighed til afstemning ved kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med vedtagelse af egne indtægter vil give Europa-Parlamentet og Rådet samme beslutningskompetence over både indtægts- og udgiftssiden af EU's budget;

4.  fremhæver vigtigheden af at udnytte den mulighed, der ligger i brexit, og tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til nøje at gennemgå og ændre den nuværende ordning med rabatter og korrektioner, som ikke bare strider mod traktaternes ånd, men som også har vist sig at ændre fokus for drøftelserne fra EU-budgettets europæiske merværdi til "nettosaldo"-indvirkningen på medlemsstaternes bidrag uden hensyntagen til EU-budgettets afsmittende virkninger;

5.  understreger, at EU-budgettet bør udstyres med en ordning for egentlige egne indtægter, som følger henstillingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter;

6.  opfordrer Kommissionen til at begynde at overveje, hvordan midler, der genereres direkte i kraft af EU's politikker, kan blive til indtægter til EU-budgettet;

7.  mener, at enhver reform af ordningen for egne indtægter bør baseres på principperne om retfærdighed, stabilitet, enhed, solidaritet, bæredygtighed, nærhed og forståelighed for de europæiske borgere; minder om de principper, som er opstillet i Monti-rapporten, og som Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter har anvendt til at vurdere eventuelle nye egne indtægter, og er af den opfattelse, at de udgør en nyttig rettesnor for overvejelserne om reformerne; fremhæver desuden vigtigheden af at sikre tilstrækkelige indtægter til EU-budgettet, så EU's politikker kan finansieres tilstrækkeligt og troværdigt, navnlig efter brexit;

8.  mener, at en reform på indtægtssiden bør gå hånd i hånd med en reform på udgiftssiden for at øge den europæiske merværdi af EU's udgifter ved at sikre en synlig sammenhæng mellem EU's udgifter og EU's politikker og prioriteter og ved at støtte EU's politikker på centrale områder under EU's kompetence med et stort potentiale for EU-merværdi, såsom det indre marked, miljøbeskyttelse og klimaindsats, energiunionen, fælles forsvarspolitik og mindskelse af den skattemæssige heterogenitet på det indre marked, som det anbefales i Monti-rapporten[1];

9.  minder i forbindelse med gennemførelsen af de fremtidige reformer om vigtigheden af at bevare enheden i EU's budget og begrænse brugen af programmer og instrumenter, der kører sideløbende med EU's budget, begrænse disse til nøje begrundede tilfælde og gøre dem til genstand for passende kontrol som Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter henstiller;

10.  henleder opmærksomheden på, at der er behov for indgående overvejelser vedrørende indvirkningen af den debat om Europas fremtid, som Kommissionen iværksatte i marts 2017, på reformen af ordningen for egne indtægter; er af den opfattelse, at alle de fem scenarier for EU's fremtid, som Kommissionen fremlagde i marts 2017, vil kræve yderligere finansiering hidrørende fra egentlige egne indtægter for at forfølge de mål, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, som nu er indbefattet i Unionens nye prioriteter; insisterer på vigtigheden af at respektere budgettets enhed og af at mindske, og ikke forøge, dets kompleksitet for at sikre sammenhæng mellem EU's politikker, både internt og eksternt.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	11.10.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	14 3 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Mercedes Bresso, Richard Corbett, Pascal Durand, Danuta Maria Hübner, Diane James, Alain Lamassoure, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Markus Pieper, Paulo Rangel, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Claudia Țapardel, Kazimierz Michał Ujazdowski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Ashley Fox, Enrique Guerrero Salom, Jérôme Lavrilleux, Jasenko Selimovic
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Tadeusz Zwiefka

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

14	+
ALDE	Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jasenko Selimovic
EPP	Danuta Maria Hübner, Alain Lamassoure, Jérôme Lavrilleux, Paulo Rangel, György Schöpflin, Tadeusz Zwiefka
S&D	Mercedes Bresso, Richard Corbett, Enrique Guerrero Salom, Pedro Silva Pereira, Claudia Țapardel
VERTS/ALE	Pascal Durand

3	-
ECR	Ashley Fox, Kazimierz Michał Ujazdowski
NI	Diane James

0	0

Bemærkning: Markus Pieper (EPP) meddelte, at han også stemte for udkastet til udtalelse.

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

• [1]  Endelig rapport og henstillinger fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter "EU's fremtidige finansiering", som blev vedtaget i december 2016.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	22.2.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	31 4 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Nedzhmi Ali, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, André Elissen, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Esteban González Pons, John Howarth, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Siegfried Mureşan, Jan Olbrycht, Urmas Paet, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Jordi Solé, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Inese Vaidere, Daniele Viotti, Tiemo Wölken, Marco Zanni
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Xabier Benito Ziluaga, Jean-Paul Denanot, Janusz Lewandowski, Ivana Maletić, Stanisław Ożóg, Pavel Poc, Nils Torvalds, Helga Trüpel, Tomáš Zdechovský
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Anders Primdahl Vistisen

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

31	+
ALDE	Nedzhmi Ali, Gérard Deprez, Urmas Paet, Nils Torvalds
ECR	Zbigniew Kuźmiuk, Stanisław Ożóg
PPE	Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Esteban González Pons, Janusz Lewandowski, Ivana Maletić, Siegfried Mureşan, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Patricija Šulin, Inese Vaidere, Tomáš Zdechovský
S&D	Jean-Paul Denanot, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, John Howarth, Vladimír Maňka, Pavel Poc, Isabelle Thomas, Daniele Viotti, Tiemo Wölken, Manuel dos Santos
VERTS/ALE	Jordi Solé, Indrek Tarand, Helga Trüpel

4	-
ECR	Anders Primdahl Vistisen
ENF	André Elissen, Marco Zanni
NI	Eleftherios Synadinos

1	0
GUE/NGL	Xabier Benito Ziluaga

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller