BETÆNKNING  om rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP21

27.2.2018 - (2017/2006(INI))

Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Ángela Vallina

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 210 KB)
• 001-001 (DOC - 50 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP21

(2017/2006(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21 og den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC samt den 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til stk. 7(2) og 11(2) i Parisaftalen, der anerkender den lokale, subnationale og regionale dimension af klimaændringer og klimapolitik,

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer[1],

–  der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2016 om gennemførelsen af Parisaftalen og FN's klimakonference 2016 i Marrakesh, Marokko (COP 22)[2],

–  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2017 om FN's konference om klimaændringer 2017 i Bonn, Tyskland (COP 23)[3],

–  der henviser til FN's nye mål for bæredygtig udvikling, særlig udviklingsmål 11 om at "gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige",

–  der henviser til bestemmelserne i Amsterdampagten om EU's dagsorden for byerne,

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om den bymæssige dimension af EU's politikker[4],

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) rapport nr. 12/2016 "Urban adaptation to climate change in Europe 2016" (Bymæssig tilpasning til klimaændringerne i Europa, 2016) og nr. 1/2017 "Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016" (klimaændringer, virkninger og sårbarhed i Europa, 2016),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2016 med titlen "Vejen fra Paris: Vurdering af følgerne af Parisaftalen" (COM(2016)0110),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. april 2013 om en EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2013)0216),

–  der henviser til udtalelsen fra Det Europæiske Regionsudvalg med titlen "Mod en ny EU-strategi for tilpasning til klimaændringer – en integreret tilgang" (CdR 2430/2016 – 8/2/2017),

–  der henviser til Kommissionen meddelelse af 18. juli 2014 med titlen "Den bymæssige dimension af EU's politikker - centrale elementer i en EU-dagsorden for byerne" (COM(2014)0490),

–  der henviser til artikel 8 i forordningen om fælles bestemmelser (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013), som fastsætter, at "ESI-fondenes mål skal søges virkeliggjort i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling"[5],

–  der henviser til partnerskabsaftalerne og programmerne inden for rammerne af forordningen om fælles bestemmelser, som i henhold til forordningens artikel 8 skal fremme "ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer",

–  der henviser til de specifikke tematiske målsætninger, som de enkelte ESI-fonde støtter, herunder teknologisk udvikling og innovation, overgang til en lavemissionsøkonomi, tilpasning til klimaændringer og fremme af ressourceeffektivitet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til den femte vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0045/2018),

A.  der henviser til, at forstærkelsen af de ekstreme vejrfænomener er en direkte konsekvens af menneskeskabte klimaændringer, der fortsat og med større hyppighed vil have en negativ indvirkning på mange dele af Europa og gøre beboede økosystemer mere sårbare; der henviser til, at ifølge scenarier fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer kunne jordens temperatur stige med mellem 0,9 og 5,8 °C frem til 2100;

B.  der henviser til, at i det 7. miljøhandlingsprogram (EAP), der vil være retningsgivende for EU's miljøpolitik frem til 2020, udpeges forbedring af bæredygtigheden i Unionens byer som et prioriteret mål sammen med de tre vigtigste horisontale mål om at beskytte, bevare og forbedre Unionens naturkapital, gøre EU til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og beskytte Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel;

C.  der henviser til, at klimaændringer kunne forværre samfundsmæssige ændringer, hvis der ikke tages yderligere skridt; der henviser til, at der bør tages hensyn til de vigtige migrationsstrømme, der kan forventes som et resultat af disse globale klimaændringer, og at befolkningsbevægelserne vil skabe nye udfordringer for infrastrukturer i byer;

D.  der henviser til, at det fremgår af de vigtigste resultater af EEA-rapport nr. 12/2016, at klimaændringerne allerede nu gør sig mærkbar i EU i form af ekstreme vejrfænomener og gradvist mere mærkbare langsigtede virkninger, såsom orkaner, storme, ørkendannelse, tørke, jord- og kysterosion, kraftig regn, hedebølger, oversvømmelser, stigende vandstand, mangel på vand, skovbrande og spredning af tropiske sygdomme;

E.  der henviser til, at der som følge af klimaændringerne er en øget risiko for forsvinden af visse plante- og dyrearter og for smitsomme sygdomme forårsaget af klimatiske faktorer; der henviser til, at områder, såsom regionerne i den yderste periferi og andre regioner i EU, der kan være karakteriseret ved topografisk sårbarhed, kan komme til at mærke virkningerne af klimaændringerne endnu mere;

F.  der henviser til, at det af de seneste undersøgelser fremgår, at forskellige observerede ændringer i miljøet og samfundet, såsom ændringer i skovenes art, indførelse af invasive fremmede arter og udbrud af sygdomme, der er forårsaget eller forværret af de globale klimaændringer, gør mennesker, naturen og de økosystemer, som de lever i, mere sårbare, medmindre der træffes konkrete foranstaltninger; der henviser til, at integreret EU-støtte til øget solidaritet og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne kunne sikre, at regioner, der er mest berørt af klimaændringer, kan træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger;

G.  der henviser til, at klimaændringerne øger de sociale forskelle, som i forvejen har været stigende i EU i løbet af det seneste årti, idet de øger sårbarheden hos de socialt svagest stillede befolkningsgrupper, der har mindst kapacitet og færrest ressourcer til at imødegå klimaændringernes virkninger; der henviser til, at enkeltpersoners sårbarhed over for konsekvenserne af klimaændringer i vid udstrækning er bestemt af deres evne til at få adgang til grundlæggende ressourcer; der henviser til, at de offentlige myndigheder bør sikre adgangen til disse grundlæggende ressourcer;

H.  der henviser til, at næsten 72,5 % af EU's befolkning, dvs. ca. 359 millioner mennesker, lever i byer; der endvidere henviser til, at EU er ansvarlig for 9 % af de globale emissioner, og at de bymæssige områder tegner sig for 60-80 % af det globale energiforbrug og omtrent den samme andel af CO2-emissioner;

I.  der henviser til, at valget af bymæssige infrastrukturprojekter vil have en indvirkning på byernes evne til at modstå klimaændringer; der henviser til, at byer, virksomheder og andre ikke-statslige aktører har potentiale til at modvirke klimaændringer i størrelsesordenen 2,5-4 mia. tons CO2 inden 2020; der henviser til, at regioner og byer er i stand til at reducere de globale emissioner med 5 % for at opfylde Parisaftalens mål, og at de har potentiale til at reducere de globale emissioner i betydeligt omfang;

J.  der henviser til, at mål for bæredygtig udvikling nr. 11 ("Gøre byer og menneskelige bosættelser inklusive, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige") sigter på en væsentlig forøgelse af antallet af byer og menneskelige bosættelser, der inden 2020 vedtager og gennemfører politikker og planer for inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne og modstandsdygtighed over for katastrofer og i overensstemmelse med Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 udvikler og gennemfører af en helhedsorienteret katastroferisikostyring på alle niveauer;

K.  der henviser til, at de kommunale myndigheder er blandt hovedmodtagerne af EU-midler;

L.  der henviser til, at det i Parisaftalens artikel 7, stk. 2, erkendes, "at tilpasning er en global udfordring, som alle står over for, med lokale, subnationale, regionale og internationale dimensioner"; der henviser til, at de lokale myndigheders indsats er afgørende for at give regeringer mulighed for at gennemføre deres forpligtelser inden for rammen af en global klimaindsats;

M.  der henviser til, at EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (COM(2013)0216) samt de respektive EU-forordninger om de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) kortlægger de vigtigste mål og dertil knyttede politiske tiltag, navnlig gennem indførelse af mekanismer som f.eks. forhåndsbetingelser og klimarelevante tematiske mål i samhørighedspolitikken for 2014-2020, som f.eks. tematiske mål (TM) 4: "Støtte til overgangen til en økonomi med lavere CO2-emissioner i alle sektorer", TM5: "Fremme af tilpasning til klimaændringer, risikoforebyggelse og -styring" og TM6: "Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet", hvilket har ført til større og mere fokuseret klimafinansiering under nogle af de europæiske struktur- og investeringsfonde;

N.  der henviser til, at regioner og byer har vist deres engagement i UNFCCC-processen i deres egenskab af vigtige bidragydere til initiativerne Lima-Paris-handlingsdagsordenen og de ikke-statslige aktørers klimaindsats (NAZCA);

Generel baggrund

1.  glæder sig over den rolle, som EU har spillet i Paris/COP 21-aftalen, og dens rolle som verdens førende i kampen mod klimaændringer; påpeger, at Europa har et af de mest ambitiøse klimamål i verden; opfordrer indtrængende til, at modvirkning af klimaændringer betragtes som en vigtig prioritet i EU's samhørighedspolitikker for at nå og opretholde forpligtelserne i Parisaftalen/COP21 ved at fremme innovation inden for ren energi, cirkulær økonomi, vedvarende energi og energieffektivitet, uden at dette bør berøre de nødvendige tilpasningsforanstaltninger, og samtidig med at samhørighedspolitikkens grundlæggende rolle og målsætninger respekteres, jf. artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

2.  glæder sig over, at der i målene for bæredygtig udvikling (FN) og Amsterdampagten (EU-dagsordenen for byerne) er fokus på bekæmpelse af klimaændringer; understreger, at Europa er nødt til at blive reelt verdensførende inden for vedvarende energi, som Kommissionen har foreslået, og minder om, at EU's dagsorden for byerne bidrager til gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling gennem målet om inklusiv, sikre og bæredygtige byer; tager i denne henseende hensyn til viften af forskelle mellem lokale myndigheder i Europa og deres forskellige potentialer; opfordrer til en fleksibel og skræddersyet tilgang i gennemførelsen af dagsordenen for byerne, der omfatter incitamenter og vejledning til fuldt ud at udnytte byernes potentiale;

3.  minder om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 14. oktober 2015 med titlen "På vej til en ny international klimaaftale i Paris"[6] opfordrede medlemsstaterne til at overveje at give yderligere tilsagn til nedbringelse af drivhusgasser; understreger behovet for størst mulig gennemsigtighed i og tilsyn med COP21-processen;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre de ambitiøse mål for modvirkning og tilpasning i overensstemmelse med den eksisterende EU-lovgivning om klimaindsats og som opfølgning på Regionsudvalgets udtalelse af 9. februar 2017 "Mod en ny EU-strategi for tilpasning til klimaændringer — en integreret tilgang";

5.  beklager uansvarlige strategier, der skader miljøet, såsom visse økonomiske aktiviteter og specifikke industrielle sektorer, som frembringer et stort omfang af forurening, og understreger, at alle dele af samfundet har et ansvar for at bidrage til foranstaltninger, som er af afgørende betydning for at vende en tendens, som truer liv på jorden; understreger, at der mangler oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet af visse industrielle sektorer for at bekæmpe følgerne af forurening og finde mindre forurenende løsninger; beklager imidlertid, at visse opinionsdannere inden for videnskab, medier og politik fortsætter med at nægte beviser for klimaændringerne;

6.  beklager USA's erklærede hensigt om at udtræde af Parisaftalerne og glæder sig over det store antal ikkeforbundsmyndigheder, navnlig USA's delstater og byer, som har bekræftet deres tilsagn om at nå de mål, der er fastlagt i Parisaftalen; tilskynder de lokale og regionale myndigheder i De Forenede Stater, som ønsker at blive involveret i bekæmpelsen af klimaændringer, til at samarbejde og indgå partnerskaber med andre offentlige og private partnere i deres projekter og til at udveksle god praksis i denne henseende; ser gerne en ny forvaltning, der kan sikre midler til klimaindsatsen, og en bedre inddragelse af regioner og byer og disses repræsentative organer;

7.  understreger, at byerne skal spille en afgørende rolle i kampen mod klimaændringer i nært samarbejde med nationale myndigheder og den omgivende region; opfordrer til yderligere samarbejde mellem subnationale og nationale regeringer på internationalt plan gennem platforme såsom Friends of Cities; mener, at i det særlige tilfælde med integreret bæredygtig byudvikling bør lokale myndigheder have beføjelse til ikke blot at udvælge projekter, men også at forberede, udforme og gennemføre lokale udviklingsprojekter; understreger de mulige positive perspektiver for vækst og grønne job;

8.  bemærker, at de lokale myndigheder er ansvarlige for gennemførelsen af de fleste foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og det meste af EU-lovgivningen på dette område; understreger behovet for at handle inden for byplanlægning, mobilitet, offentlig transport og infrastruktur, bygningers energimæssige ydeevne, uddannelseskampagner, intelligente byer, intelligente net og regionale tilskud med henblik på at gennemføre klimaaftalen fra Paris;

9.  bemærker, at byers borgmestre er direkte ansvarlige i deres valgkredse for deres beslutninger og kan handle mere effektivt og hurtigt og ofte med øjeblikkelige resultater, der har store virkninger;

10.  opfordrer de nationale myndigheder til at hjælpe byer og regioner med at gennemføre de internationale forpligtelser og støtte klima- og energiinitiativer på lokalt og regionalt plan;

11.  påpeger, at klimaændringer interagerer med sociale og økonomiske faktorer, og at det er påkrævet med en overordnet vision, der er effektiv på lokalt og regionalt plan;

12.  advarer om de samfundsmæssige omkostninger og de økonomiske virkninger forårsaget af drivhusgasudledninger, som på nuværende tidspunkt berører bymæssige infrastrukturer samt offentlige sundheds- og socialsystemer, der på visse tidspunkter og i visse byer og regioner er overbebyrdede og står i en usikker økonomisk situation; bemærker, at disse systemer vil blive udsat for yderligere pres og vil blive nødt til at imødekomme de voksende og stadig mere komplekse behov; glæder sig over mulige uventede økonomiske gevinster for byer, der investerer og går i forreste række med hensyn til lavemissionsinfrastruktur, herunder reducerede energiomkostninger, faldende vedligeholdelsesomkostninger og reducerede udgifter til folkesundhed, som forbedres ved begrænsningen af forurenende stoffer;

13.  erkender, at modvirkning og tilpasning er langsigtede processer, der i varighed og betydning går ud over både valgperioder og beslutninger på lokalt og regionalt plan, og opfordrer til, at modvirkning og tilpasning opfattes som en kilde til mulige løsninger på andre problemer såsom beskæftigelse og indsatsen for at forbedre sundheden, livskvaliteten og offentlige tjenester; bemærker, at Parisaftalen omfatter mulig inddragelse af ikke-kontraherende aktører i de tekniske undersøgelsesprocesser om modvirkning og tilpasning;

14.  anerkender den afgørende rolle, som regioner og byer spiller for at fremme lokalt ansvar for energiomstillingen og for nedefra at skubbe på for at nå klima- og energirelaterede mål; bemærker, at det er regionerne og byområderne, der bedst kan teste og gennemføre integrerede løsninger i direkte samarbejde med borgerne; understreger behovet for at stimulere energiomstilling og lokale investeringer i foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; fremhæver, at innovation inden for ren energi og små vedvarende energiprojekter kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af målene i Parisaftalen; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gå i gang med at åbne op for adgang til de finansielle foranstaltninger, som tager højde for særlige forhold og den langsigtede værdi af lokale energifællesskaber for energimarkedet, miljøet og samfundet, og at fremme den rolle, som de enkelte prosumenter spiller i forbindelse med vedvarende energikilder med henblik på øget selvforsyning og egenproduktion; opfordrer byer og regioner til at gå i spidsen for fremme af energieffektivitet og produktion af vedvarende energi med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne og luftforureningen;

15.  gentager, at det er nødvendigt, at regionerne gennemfører direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, og opfordrer til, at EU’s strukturfonde øger deres fokus på og indsats for at energimodernisere offentlige bygninger og gøre lokalsamfundene selvforsynende med vedvarende energi; opfordret til støtte af kooperative borgerenergiprojekter via strukturfondene og gennem begrænsning af den bureaukratiske byrde på nationalt og regionalt plan;

16.  bemærker, at EU's andel af de globale drivhusgasemissioner ifølge de seneste statistikker er på ca. 10 %, og at de negative tendenser ikke kan vendes uden en global indsats; påpeger imidlertid, at EU kunne spille en ledende rolle i denne henseende især ved at fremme renere energiløsninger og -teknologier;

17.  minder om, at EU's dagsorden for byerne fremmer en ny arbejdsmetode, hvor byers potentiale udnyttes til fulde med henblik på at reagere på de globale udfordringer i forbindelse med klimaændringerne, og at det indebærer særlig fokus på bedre regulering, adgang til finansiering og udveksling af viden;

EU og samhørighedspolitikken

18.  er af den opfattelse, at den kommende flerårige finansielle ramme (FFR) bør øge sit ambitionsniveau i forhold til at nå klimamålene, hvor det er relevant, og at der bør ske en stigning i andelen af udgifter, der øremærkes til dette formål;

19.  minder om, at mindst 20 % af EU-budgettet for 2014-2020 (ca. 212 mia. EUR) bør anvendes til klimarelaterede foranstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til Revisionsrettens særberetning nr. 31 fra 2016, som advarer om, at der er en alvorlig risiko for, at 20 %-målet ikke vil blive opfyldt, hvis ikke der træffes yderligere foranstaltninger, og opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet orienteret om udviklingen på dette vigtige område; understreger, at i Den Europæiske Socialfond samt på områderne landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri er der ikke sket nogen betydelig omlægning i retning af en øget klimaindsats, og det er ikke alle de potentielle muligheder for at finansiere klimarelaterede foranstaltninger, der er blevet undersøgt til bunds;

20.  fremhæver den vigtige rolle, som samhørighedspolitikken spiller med hensyn til at tackle klimaudfordringerne på regionalt og lokalt plan; gentager, at det er nødvendigt at forhøje budgettet for samhørighedspolitikken for perioden efter 2020; understreger, at samhørighedspolitikken bør lægge særlig vægt på bymæssig investering i luftkvalitet, investering i den cirkulære økonomi, klimatilpasning, løsninger til udvikling af grøn infrastruktur og energi og digital overgang;

21.  støtter oprettelsen af et cost-benefit-redskab, der kan sætte lokale og regionale forvaltninger i stand til at forstå indvirkningerne af projekter med hensyn til kulstofreduktion og gøre det muligt for dem at drage fuld fordel af de finansieringsmuligheder, der er tilgængelige på EU-niveau;

22.  mener, at samhørighedspolitikken bør omfatte både modvirknings- og tilpasningsstrategier, idet der bør skelnes mellem dem, men minder om, at de skal koordineres, og der bør indføres klare finansielle mekanismer til at fremme og skabe incitamenter for politikker og foranstaltninger inden for hvert område; er af den opfattelse, at disse mekanismer kan gennemføres ved hjælp af klare og målbare investeringsplaner med deltagelse af byer og regioner (herunder offentlige myndigheder, erhvervslivet, interesserede parter og civilsamfundet), og at denne deltagelse også bør finde sted i gennemførelses- og evalueringsfasen;

23.  bemærker, at kun femten medlemsstater har vedtaget en handlingsplan og en tilpasningsstrategi, og at der er gennemført få konkrete foranstaltninger; mener, at den fremtidige planlægning af ESI-fonde bør integreres bedre i de nationale energi- og klimaplaner for 2030; understreger, at den kommende flerårige finansielle ramme bør integrere klimamålene yderligere f.eks. ved at knytte samhørighedspolitikken tættere sammen med medlemsstaternes overordnede planer for at nå 2030-målet; påpeger, at EU's klimamål skal tages i betragtning ved vurderingen af partnerskabsaftalerne, og at de operationelle programmer derfor er nødt til at være nært tilknyttet hver enkelt medlemsstats tilpasningsstrategier og -planer med henblik på at sikre koordination og sammenhæng på alle niveauer i planlægningen og forvaltningen, navnlig i tilfælde hvor EU-midler tegner sig for en stor andel af de offentlige udgifter, der er til rådighed; bemærker, at der derfor i vurderingen af operationelle programmer bør ses på, hvor effektive de har været med hensyn til at bidrage til nedbringelse af drivhusgasemissionerne, og at der bør være fastsat et mål om en fælles sporingsmetode og overvågningsproces for at undgå grønvaskning;

24.  opfordrer til, at investeringerne i samhørighedspolitikken bør være i overensstemmelse med en effektiv klimapolitik for at sikre miljømæssig bæredygtighed;

25.  understreger, at innovationspolitikken og den bymæssige dimension er egnede områder for synergier mellem klimamål og samhørighedspolitikkens bredere økonomiske mål; opfordrer derfor til, at der udvikles specifikke bestemmelser for bæredygtig byudvikling og bymæssig innovation, således at disse områder kan få en betydeligt bedre finansiel sundhed i samhørighedspolitikken efter 2020;

26.  opfordrer de forskellige partnerskaber, der arbejder med spørgsmål vedrørende modvirkning af klimaændringerne inden for rammerne af dagsordenen for byerne i EU, til hurtigst muligt at vedtage og fremlægge deres handlingsplaner; opfordrer endvidere Kommissionen til i fremtidige lovgivningsforslag at tage hensyn til de forslag, som er indeholdt heri, specielt i relation til bedre regulering, finansiering og viden;

27.  understreger, at for at kunne nå de mere langsigtede mål i Parisaftalen er der behov for større konsekvens i forbindelse med investeringer og en langsigtet strategi for dekarbonisering på det regionale marked/ medlemsstatsmarkedet/EU-marked som helhed, og opfordrer til indførelse af foranstaltninger, der letter adgangen til finansiering, og som gør det muligt for mindre byer og regioner at få adgang til finansiering; understreger endvidere, at der bør stilles midler til rådighed for kulstofafhængige regioner for at muliggøre en gnidningsløs overgang til en lavemissionsøkonomi, og at der bør gives prioritet til skifte til anden beskæftigelse for arbejdstagere i kulstofintensive industrier; opfordrer Kommissionen til i samhørighedspolitikken for perioden efter 2020 at foreslå, at resultater inden for emissionsreduktioner (sammen med andre foranstaltninger som f.eks. genvindingsanlæg eller aktiviteter, der tager sigte på at genskabe og dekontaminere forladte industrigrunde) skal være et vigtigt element i vurderingen af de operationelle programmers resultater;

28.  understreger betydningen af yderligere finansielle instrumenter og politikker, som f.eks. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020 for at finansiere projekter, som kan bidrage til modvirkning og tilpasning til klimaændringerne;

29.  fastholder, at tilskud til byer og regioner fortsat være den vigtigste form for EU-finansiering inden for rammerne af samhørighedspolitikken og navnlig med hensyn til klimaindsatsen; understreger dog, at på trods af den forbedrede sammenhæng og præcisering af klimarelaterede virkninger og resultatindikatorer er sidstnævnte ikke tilstrækkelige til at bestemme samhørighedspolitikkens bidrag til opnåelsen af EU's overordnede klimamål, og mener, at tilsynet med og sporingen af klimarelaterede udgifter skal forbedres for at sikre, at EU's udgifter skaber specifikke, målelige bidrag til opfyldelsen af EU's mål; opfordrer til en tilpasningskøreplan med henblik på at overvåge den regionale og lokale klimaindsats, og opfordrer Kommissionen til at vurdere den procentdel af EU-midler, som medlemsstaterne anvender lokalt til at reducere drivhusgasemissioner og sikre geografisk tilpasning til klimaændringerne;

30.  anerkender betydningen af integrerede territoriale udviklingsinstrumenter såsom integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD), som kan anvendes af byer som supplerende redskaber til finansiering af bæredygtige byudviklingsstrategier og funktionelle områder; opfordrer til integrerede lokale bottom-up-tilgange og strategier for at sikre en mere effektiv anvendelse af ressourcer, opbygge modstandskraft og sikre tilpasning til virkningerne af klimaændringer i de mest berørte områder;

31.  anerkender, at EU-byer huser størstedelen af Europas forsknings- og udviklingsindustri, der fokuserer på klimaændringer; opfordrer Kommissionen til at yde øget støtte til byer og regioner med hensyn til uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, økonomiske retningslinjer, knowhow, kommunikation, forskning og udvikling, uddannelse i klimabeskyttelse og rådgivning om både modvirkning og tilpasning, navnlig ved at styrke eksisterende instrumenter såsom rådgivningsplatformen for investeringer i byområder URBIS, URBACT og Urban Innovative Actions (UIA); opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse industrier kan drage fuld nytte af det globale forskningssamarbejde, og til at styrke disse instrumenter for at hjælpe lokale myndigheder med at gennemføre egnede projekter og få adgang til finansieringsmuligheder for at afprøve innovative løsninger i byudviklingsstrategier; opfordrer til, at ikke-EU subnationale myndigheder får mulighed for frivilligt at deltage i europæiske initiativer inden for videnskab, forskning og teknologi, såsom Horisont 2020, både formelt og uformelt med henblik på at opfylde fælles mål; mener, at finansielle faciliteter som de globale klimafonde bør være direkte tilgængelige for lokale myndigheder; er overbevist om, at synergi mellem samhørighedspolitikken og forsknings- og innovationspolitikken bør styrkes for at sikre en hurtig udbredelse af nye kulstoffattige teknologier;

32.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Horisont 2020-programmet øger opmærksomheden på og finansieringen af innovative projekter og forskningsprojekter inden for den cirkulære økonomi og bæredygtige byer; opfordrer Kommissionen til med støtte fra Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaterne at styrke den administrative kapacitet i regioner og byer med henblik på at sætte dem i stand til at drage fuld fordel af de offentlige og private finansieringsmuligheder, der er tilgængelige på EU-niveau;

33.  opfordrer de kompetente myndigheder til at løse affaldsproblemet med henblik på at virkeliggøre den cirkulære økonomi og fremme bortskaffelse på anden måde end ved forbrænding i forbindelse med affald, der ikke kan genanvendes eller genbruges;

34.   mener, at klimaændringerne bør integreres i den kommende programmeringsperiode i programmeringen af territorialt samarbejde; fremhæver den vigtige rolle, som territorialt samarbejde, grænseoverskridende samarbejde og makroregionale strategier spiller i de foranstaltninger, der gennemføres af regionerne og byerne både inden for og uden for EU's grænser, og gentager, at det er nødvendigt at styrke dette redskab politisk og økonomisk både til modvirkning og tilpasning; understreger, at en ramme for gennemførelse af fælles aktioner og udveksling af politiske løsningsmodeller mellem nationale, regionale og lokale aktører fra forskellige medlemsstater, som f.eks. Interreg er specielt egnet til at bekæmpe klimaændringerne og gennemføre passende foranstaltninger for at mindske virkningerne heraf; glæder sig i denne henseende over, at syv af de femten transnationale Interreg-programmer i hele Europa finansierer strategier, pilotprojekter, undervisning og redskaber til at hjælpe byerne med at opbygge kapacitet til lavere CO2-emissioner og modvirke klimaændringerne for at nå EU's mål;

Byer og regioner

35.   glæder sig over initiativer såsom den globale borgmesterpagt for klima og energi, og den rolle, som en række byer og regioner har spillet i kampen mod klimaændringer og for miljøbeskyttelse; opfordrer byer og regioner til at samarbejde og integrere bekæmpelsen af klimaændringer i den institutionelle dagsorden i endnu højere grad og som en hastesag; anbefaler, at bymyndigheder gennemfører og regelmæssigt ajourfører de langsigtede strategier for intelligente byer og innovative tiltag som f.eks. initiativet om intelligente byer; understreger behovet for bæredygtige og energieffektive boliger og intelligente bygninger, som vil spare energi, investeringer i vedvarende energi, miljøvenlige offentlige transportsystemer, yderligere støtte til projekter til fremme af kulstoffattige byer og regioner og for sammenslutninger af byer og lokale og regionale myndigheder til at samarbejde for at bekæmpe den globale opvarmning;

36.  noterer sig vigtigheden af at indføre en indberetningsordning, der bygger på objektive parametre og gennemprøvede metoder, og af at overvåge klimatiltag iværksat af byer og regioner for at udveksle data om klimatiltag og øge gennemsigtigheden mellem de forskellige aktører for at nå klimamålene;

37.  minder om, at transportsektoren er ansvarlig for både drivhusgasemissioner og for sundhedsfarlige luftforurenende stoffer, hvis koncentration i byluften reguleres af direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer; er af den opfattelse, at regioner og byer har et enormt potentiale til at mindske udledningen af drivhusgasser fra transport, og understreger behovet for støtte til initiativer, der fremmer lokal og regional kulstoffattig mobilitet; understreger betydningen af, at byerne indtager en ledende rolle med hensyn til at fremme anvendelsen af offentlig transport og fremme elektrificering af offentlig og privat transport, og opfordrer til, at en række modelregioner fremmes med henblik på at forske i intelligente transportsystemer, der forbinder by- og landområder;

38.  glæder sig over initiativer fra byer, som f.eks. intelligente byer og intelligente forsyningsnet, der tager sigte på at reducere udledningen af drivhusgasser og øge ressourceeffektiviteten; understreger, at regionerne er nødt til at forbedre ordninger for grønne byer ved at fremme energiomstilling og digital omstilling, og at løsninger såsom intelligente net giver mulighed for at levere energien mere effektivt til boliger og bygninger; erkender, at samarbejde mellem erhvervsliv og kommuner bidrager til at skabe innovative og inklusive løsninger og opfordrer til, at de fremmes; understreger behovet for at optrappe investeringerne i andre bæredygtige løsninger såsom grøn infrastrukturer og, navnlig, at øge træagtigt vegetationsdække i byerne; minder om, at det ikke blot er nødvendigt at reducere emissionerne, men også at øge jordens CO2-absorptionskapacitet og opfordrer til en øget beskyttelse af ​​eksisterende og nyetablerede skove i byområder i EU's regioner;

39.  understreger, at lokalt producerede sæsonbestemte fødevarer kan mindske drivhusgasemissionerne forårsaget af transport og således reducere det samlede CO2-fodaftryk fra fødevarer; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med fødevaresektoren for at øge den lokale og regionale bæredygtige fødevareproduktion og glæder sig over, at frivillige foranstaltninger (såsom trafiklysmærkningen) sikrer synligheden af klimapåvirkningen og kulstofaftrykket af fødevarer og andre produkter; opfordrer til indførelse af EU-dækkende fælles indikatorer, der kan give mulighed for frivillig og sammenlignelig mærkning, og opfordrer de lokale myndigheder til at gennemføre oplysningskampagner for at øge bevidstheden omkring kulstofaftrykket af fødevarer;

40.  påpeger, at modvirkende foranstaltninger bør planlægges ved hjælp af en retfærdig fordeling af både indsats og udbytte mellem de forskellige aktører, og at tilpasningsforanstaltningerne bør fokusere på at beskytte de mest udsatte befolkningsgrupper som helhed;

41.  erkender, at regionerne har meget forskelligartede og specifikke sårbarheder og muligheder, og påpeger, at udfordringerne, ressourcerne og de mest effektive foranstaltninger kan variere fra område til område; gentager derfor sin tilslutning til princippet om subsidiaritet og understreger, at byer og regioner skal have den nødvendige kompetence og tilstrækkelige politiske, administrative og økonomiske autonomi til at planlægge og gennemføre konkrete aktioner; understreger behovet for byer til at skræddersy deres egen byplanlægning i forbindelse med investeringer i grøn infrastruktur, mobilitet, offentlig transport og intelligente net til at opfylde målene i Parisaftalen; gentager, at de lokale og regionale myndigheder, som de forvaltningsniveauer, der er tættest på den enkelte borger og også tættest på virkningerne af klimarelaterede udfordringer, har den største indsigt i mange problemer, og understreger derfor vigtigheden af at give de lokale og regionale forvaltningsmyndigheder administrativ kapacitet og finansielle værktøjer til at udvikle skræddersyede løsninger til at modvirke klimaændringerne;

42.  opfordrer til mere effektiv flerniveaustyring med fuld gennemsigtighed, som bedre kan inddrage lokale myndigheder, regioner og byer og deres repræsentative organer i EU's beslutningsproces og inden for UNFCCC-processen; ser gerne, at koordineringen mellem alle offentlige myndigheder fremmes og sikres, og at inddragelsen af offentligheden og de sociale og økonomiske aktører fremmes, og opfordrer Kommissionen til at fremme koordineringen og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstater, regioner, lokalsamfund og byer; påpeger, at deltagelsesbaserede modeller for lokal regeringsførelse bør fremmes;

43.  glæder sig over beslutningen i Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer om at udarbejde en særlig rapport om byer og klima i 2023, hvilket er en forpligtelse, som vil foranledige øget forskning i byernes betydning for kampen mod klimaændringer; mener, at byer bør give input til den næste globale klimarapport for 2018; mener endvidere, at byer og regioner kan påvirke den politiske beslutningsproces efter Parisaftalen ved at anvende en strategisk tilgang til at bekæmpe den globale opvarmning og støtte modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger i byområder, hvor over halvdelen af verdens befolkning lever; opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for en vision for klimatiltag på flere niveauer i denne proces med henblik på at fremme en inklusiv klimaordning, der anerkender de foranstaltninger, der træffes af de lokale og regionale myndigheder;

44.  opfordrer de nationale myndigheder til at tilvejebringe mere decentralisering og lægge mere vægt på nærhedsprincippet, således at lokale og regionale myndigheder kan spille en større rolle i bekæmpelsen af klimaændringer;

45.  bemærker, at mange i industrien investerer i grøn omstilling og har forpligtet sig til en dekarboniseringspolitik; erkender, at samarbejde mellem erhvervsliv og byer skaber innovative og inklusive løsninger til klimaindsatsen og hjælper EU med at nå sine mål; minder om, at industrien spiller en central rolle i finansieringen og dækningen af investeringsunderskuddet i byområder; opfordrer til fremme af partnerskaber mellem byer og erhvervsliv;

46.  understreger, at intelligent planlægning og investeringer i en kulstoffattig og klimaresistent infrastruktur kan forbedre miljøet og borgernes livskvalitet, skabe arbejdspladser og stimulere den lokale og regionale økonomi;

47.  opfordrer byer og regioner til at udnytte EU-initiativer såsom nyskabende foranstaltninger i byerne til at iværksætte pilotprojekter inden for bæredygtig byudvikling;

48.  glæder sig over "Women4Climate" -initiativet og den private sektors deltagelse i dette initiativ, som skal bidrage til en større inddragelse af kvinder i kampen mod klimaændringer for at styrke deres lederevner og tilskynde den næste generation af ledende kvinder til at deltage i kampen mod klimaændringer;

49.  erkender, at byerne har et særligt ansvar i bekæmpelsen af klimaændringerne, da de tegner sig for 70 % af de globale CO2-emissioner, og gentager Parlamentets tilsagn til at sikre en succesfuld global gennemførelse af borgmesteraftalen, herunder initiativet om tilpasning til klimaændringer (borgmestrenes tilpasningsinitiativ), aftalememorandummet Under 2º, Amsterdampagten og initiativet Regions Adapt; mener, at de tilsagn, der blev givet i erklæringen fra rådhuset i Paris i 2015, kun kan nås gennem et samarbejde med den globale borgmesterpagt for klima og energi, og opfordrer alle EU og ikke-EU byer til at tilslutte sig borgmesterpagten og, uden at dette berører deres deltagelse i andre sektorielle eller institutionelle netværk med samme mål, at forpligte sig til ambitiøse klimatiltag og tilrettelægge udveksling af erfaringer og god praksis; bemærker, at et antal af handlingsplaner indgivet af byer indeholder tilsagn frem til 2020, og opfordrer derfor disse byer til at planlægge yderligere tilsagn frem til 2030; mener, at EU fortsat bør tillade byer autonomi til at planlægge deres strategier for modvirkning af klimaændringerne, da dette ofte resulterer i mere ambitiøse mål;

50.  understreger behovet for en klar henvisning til de lokale og regionale myndigheders rolle i Parisaftalen for at sikre en langsigtet løsning på klimaændringerne; understreger, at EU skal arbejde på stedet med byer og regioner for at gøre regioner og byer i EU tættere forbundet og mere bæredygtige, skabe energieffektive kommuner og udvikle mere intelligente bytransportnet;

51.  mener, at udveksling af viden og erfaring bør fremmes på lokalt og regionalt niveau, da de enkelte regioner og byer samt visse regionale miljøbeskyttelses- og energiagenturer har indhøstet værdifulde erfaringer;

52.  mener, at europæiske og internationale og globale organisationer og sammenslutninger eller netværk af byer, kommuner og regioner bør bruges til at sikre bedre samarbejde i forbindelse med håndteringen af klimaændringer på lokalt og regionalt plan;

53.  bemærker, at lokale og regionale myndigheder under COP22 i Marrakesh udarbejdede "Marrakesh-handlingsplanen", som fremhæver behovet for en mere direkte inddragelse af lokale myndigheder, der formelt bør anerkendes som deltager i den officielle debat om klimaændringer, og ikke betragtes som havende samme status som andre ikke-statslige aktører, som f.eks. NGO'er og den private sektor;

°

°  °

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Regionsudvalg, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, medlemsstaterne og de nationale og regionale parlamenter i medlemsstaterne.

• [1]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0363.
• [2]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0383.
• [3]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0380.
• [4]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0307.
• [5]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 342.
• [6]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0359.

BEGRUNDELSE

INDLEDNING

Klimaændringerne er et videnskabeligt faktum, hvis symptomer og følger bliver mere og mere tydelige både for borgerne og de offentlige beslutningstagere. Det seneste årtis temperaturstigning er gået hurtigere i EU end i resten af verden[1]. Vi er vidne til en stigning i forekomsten af ekstreme temperaturer, skovbrande, tørke, oversvømmelser og storme, invasive ikkehjemmehørende arter samt øget tab af biodiversitet, konkurrence om vandressourcerne[2] og energibehov.

Mange sektorer er berørt heraf: den primære sektor eller turismen og offentlige tjenester såsom sundhedsvæsenet og energi- og vandforsyningen. De økonomiske omkostninger ved klimaændringerne er meget høje, selv ved moderate klimaændringer. Hertil kommer, at Middelhavsområdet er det mest udsatte område i Europa, og at det derfor har højere klimarelaterede omkostninger, hvilket vil sige, at klimaændringerne påvirker den territoriale samhørighed i EU[3].

Klimaændringerne øger desuden de sociale forskelle i EU. Der er sociale grupper, der er mere udsatte end andre (pga. dårligt helbred, lav indkomst, en uhensigtsmæssig bolig, manglende mobilitet, køn mv.). Energifattigdommen er allerede en konstant for mange europæere. Tilsvarende har EU også et ansvar for at afhjælpe de humanitære følger af klimaændringerne uden for Europa: sult, tørke, orkaner og en uretfærdig udviklingsmodel skaber tilsammen en bølge af klimaflygtninge, der når frem til EU og især til byerne i håb om et anstændigt liv.

STRATEGIER OG AFTALER

EU tegner sig for 9 % af emissionerne på verdensplan, og dets byer står for 75 % heraf. I lyset af denne udfordring lancerede EU allerede i 2013 en strategi for tilpasning til klimaændringer. Undertegnelsen af Parisaftalen (COP21) styrker EU's engagement i kampen mod klimaændringerne[4], er koblet til målene for bæredygtig udvikling (som EU også har forpligtet sig til) og skaber en passende ramme for at udforme EU's politik, som siden bør trænge ud til de øvrige niveauer: medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, den private sektor og borgerne.

Vedtagelsen af denne aftale giver derfor mulighed for at opnå generel velfærd og udvikling. Den usolidariske tilbagetrækning fra USA's side – verdens største producent af drivhusgasser – gør vejen mere vanskelig, men vi må ikke forlade den af den grund.

EU har allerede gjort fremskridt på området i kraft af sin klima- og energipakke: 40 % reduktion af drivhusgasemissioner inden 2030, 27 % forøgelse af energieffektiviteten og sikring af, at 40 % af energiproduktionen kommer fra vedvarende energikilder. De forskellige regioner er ikke kommet lige langt med hensyn til at nå disse mål, og det bliver en udfordring at hjælpe navnlig de mest sårbare regioner i de kommende år. I alle tilfælde vil det for at kunne nå de overordnede mål i Parisaftalen være nødvendigt at fremme mere ambitiøse sektormål.

HENSTILLINGER I BETÆNKNINGEN

Byerne – det bedste indsatsniveau

Klimaændringerne udgør en systemisk ændring, som påvirker og påvirkes af forskellige socioøkonomiske faktorer: demografiske udfordringer, social segregation, migration, urbanisering, den teknologiske udvikling og omstilling til en energi med lave CO₂-emissioner. Dette gør det mere nødvendigt end nogensinde at anlægge en integreret tilgang, som kombinerer foranstaltninger, der er sektorspecifikke og tværgående, materielle og immaterielle, offentlige og private samt teknologiske og baserede på økosystemer. Denne integrerede tilgang er langt mere anvendelig og operationel på lokalt plan. Det er altid de lokale myndigheder, der er tættest på borgerne[5].

Mere end 70 % af den europæiske befolkning bor i byerne, hvor også 73 % af arbejdspladserne findes: Byerne har et stort ansvar for den globale opvarmning, og samtidig har de et stort potentiale for så vidt angår løsningerne herpå. De vigtigste indsatsområder er: mobilitet og transport, bygningernes energieffektivitet, fremstilling, distribution og forbrug af varer og tjenesteydelser (herunder fødevarer, som er en vigtig faktor), affaldshåndtering, luftkvalitet, fysisk planlægning og byplanlægning. Alle disse aspekter er allerede medtaget som prioriteter i EU-dagsordenen for byerne (Amsterdampagten).

For at kunne vedtage løsninger på klimaproblemerne har byerne gentagne gange gjort opmærksom på behovet for støtte fra EU inden for følgende områder: en præskriptiv retlig ramme, kapacitetsopbygning, bevidstgørelse og undervisning, opbygning af et teknisk og videnskabeligt videngrundlag samt finansiering.

Prioritering af modvirkning af klimaændringerne uden at glemme tilpasningen

De mulige løsninger er baseret på to alternativer: tilpasning og modvirkning. Begge alternativer har tre mulige tilgange[6]:

•  En spontan tilgang: tilpasningen til klimaet og dets oplevede virkninger uden en specifik planlægning eller uden, at der har været et bevidst fokus på klimaændringer.

•  En gradvis tilgang: tilpasning, hvis hovedformål er at sørge for, at et system bevarer sin karakter og sin integritet.

•  En tilgang med fokus på forandring: tilpasning, som ændrer et systems grundlæggende egenskaber som reaktion på klimaændringerne for at afbøde virkningerne heraf.

De to første tilgange bygger på afprøvet teknologi og erfaring. De opretholder det nuværende niveau af tjenesteydelser og sætter ikke spørgsmålstegn ved den nuværende livsstil. Det er nødvendigt at kombinere dem med løsninger med fokus på forandring, som tager fat på klimaændringernes systemiske karakter og sætter ind over for de grundlæggende årsager til klimaændringer.

Hidtil har byernes foranstaltninger imidlertid været orienteret mod tilpasning, især med en spontan tilgang. Der er truffet tilpasningsforanstaltninger, selv om de måske ikke er blevet betegnet således eller har været en del af en overordnet strategi (om nedbringelse af naturkatastrofer, vandforvaltning, skabelse af grønne byområder osv.). De kan dog godt være meget effektive alligevel: for hver euro, der investeres i at forebygge oversvømmelser, spares der seks euro i skader på sigt. Den spontane og den gradvise tilgang har imidlertid en begrænsning med hensyn til deres teknologiske kapacitet og deres endelige resultat for så vidt angår drivhusgasemissioner. Desuden er skandaler, som f.eks. dieselgate-skandalen, med til at skabe en stigende offentlig skepsis over for disse tilgange.

Det er bekymrende, at mere end 75 % af de europæiske byer ikke har truffet mere omfattende foranstaltninger for at tilpasse sig til klimaændringerne. Der kan desuden konstateres en klar geografisk kløft mellem byerne i det nordlige og vestlige Europa og byerne i Syd- og Østeuropa. Det vil sige, at det lige præcis er de byer, der ligger i de regioner, der er mest udsatte over for klimaændringer, som har mest vanskeligt ved at tilpasse sig til disse.

De største hindringer er: manglende klimabevidsthed blandt politikere og andre beslutningstagere, manglende teknisk viden og vanskelig adgang til finansiering[7]. De statslige og regionale myndigheders rolle i denne sammenhæng er inkonsekvent: de støtter ikke aktivt de nyeste foranstaltninger – almindeligvis af juridiske eller sektorielle årsager – og der er ikketeknologiske hindringer for ibrugtagningen af nye modeller for byplanlægning, mobilitet og vedvarende energi.

Modvirkningen af klimaændringer skal prioriteres i højere grad end tilpasningen dertil. Med henblik herpå er der behov for en mentalitetsændring og herunder en ændring af den måde, vi organiserer vores liv og arbejde på. Denne ændring er tværgående og tværfaglig, og derfor er modvirkning en langsigtet proces, som tager udgangspunkt i byplanlægning. Den strækker sig over flere valgperioder og er ikke begrænset til tidsfrister for beslutninger på lokalt plan. Den rækker endda også ud over byernes fysiske grænser, idet de knyttes til de regioner, som de hører til.

Det kan være meget nyttigt at kæde modvirkningen af klimaændringer sammen med andre udfordringer, som er tættere på borgerne (som f.eks. forbedring af sundheden eller søgen efter nye økonomiske muligheder), med henblik på at sikre hele samfundets involvering på kort og mellemlang sigt. Med henblik herpå er bevidstgørelse og undervisning afgørende.

En veludrustet og proaktiv forvaltning, som omfatter en bred vifte af aktører og indgår vertikale og horisontale forpligtelser, er en grundlæggende forudsætning for planlægningen og en positiv udvikling af tilpasnings- og modvirkningsprocesserne. Denne forvaltning indebærer en førende rolle for byerne i udformningen af de politikker, der siden skal gennemføres med bindende karakter. "Borgmesterpagten om klima og energi" er et eksempel, som kan styrkes af denne forvaltning.

Erkendelse af problemets mange faktorer

Overgangen til en lavemissionsøkonomi kræver ændringer med hensyn til teknologi, energi, økonomi, finanser og samfund. Dette indebærer en øget indsats for at tackle sammenhængen mellem klimaændringer, naturressourcer, velstand, stabilitet og migration.

Alle EU's politikker bør derfor tilpasses i overensstemmelse hermed. Denne betænkning henviser navnlig til ændringer i samhørighedspolitikken, men også andre politikker (den fælles landbrugspolitik, Horisont 2020, energi- og miljøpolitikken) er helt afgørende for gennemførelsen af Parisaftalen på alle niveauer.

På lokalt plan er det vigtigt, at tilpasningerne er tværgående og ikke bare ender i "miljøafdelingen": Byerne er nødt til at koble klimaændringer sammen med andre politikker for byerne såsom økonomisk udvikling, byfornyelse og forbedring af livskvaliteten. Der kræves tilstrækkelig kapacitet til at tackle klimakampens tværsektorielle karakter, til at forbedre styringen af denne kamp gennem et aktivt engagement fra alle de lokale aktørers side (herunder fra offentlige og private aktører) og til at sikre en mere effektiv udnyttelse af de tildelte midler.

Sikring af sammenhæng og forbedring og fremme af adgangen til finansiering

Nogle af EU's finansielle instrumenter kunne imidlertid bidrage mere til kampen mod klimaændringer, hvilket Revisionsretten allerede har påpeget[8] i forbindelse med ESF eller EHFF. I forbindelse med andre låne- eller forsikringsinstrumenter er det afgørende, at byerne bliver bedre informeret om, hvordan de kan få adgang til og kombinere de forskellige fonde. En CO₂-prissætning samt vedvarende energi og energieffektivitet bør fremmes, mens støtten til fossile brændstoffer bør sænkes, idet der hele tiden tages højde for beskæftigelsen, således at overgangen til en miljømæssigt bæredygtig udvikling også indebærer en bæredygtig udvikling i social henseende.

Forøgelse, forbedring og formidling af videngrundlaget

Det er af afgørende betydning, at der skabes metoder og viden for at få kendskab til byernes udgangspunkt i forhold til klimaændringerne og for at kontrollere foranstaltningernes effektivitet, og hvorvidt det er muligt at gennemføre dem.

Det arbejde, der er udført af EU-mekanismer såsom ADAPT, EEA, JRC og ESPON, fortjener stor ros. Takket være det har vi gode data på EU-plan, men der mangler information og passende indikatorer på byniveau for så vidt angår både følgerne af og risiciene ved klimaændringerne: regionale prognoser og indikatorer for følgerne, sårbarheder og resultater samt overslag over udgifterne og fordelene ved tilpasning. Desuden mangler der stadig en god formidling af bedste praksis og resultater.

• [1]  En EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2013)0216).
• [2]  Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016, key findings. EEA, 2016.
• [3]  COM(2013)0216.
• [4]  Vejen fra Paris: Vurdering af følgerne af Parisaftalen (COM(2016)0110).
• [5]  Urban Agenda for the EU ‘Pact of Amsterdam’, 2016
• [6]  Urban adaptation to climate change in Europe 2016, transforming cities in a changing climate. Det Europæiske Miljøagentur, 2016.
• [7]  Adaptation Strategies for European Cities, Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Klima, 2013.
• [8]  Mindst én ud af fem euro fra EU-budgettet skal bruges på klimaindsatsen: Der er sat ambitiøse tiltag i værk, men der er en alvorlig risiko for, at målet ikke kan nås, Revisionsretten, Luxembourg, 2016.

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (24.11.2017)

til Regionaludviklingsudvalget

om rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP21
(2017/2006(INI))

Ordfører for udtalelse: Gilles Pargneaux

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at regioner og byer allerede har vist deres engagement i at bekæmpe klimaændringer i deres egenskab af vigtige bidragydere til initiativerne Lima-Paris-handlingsdagsordenen og ikke-statslige aktørers klimaindsats (NAZCA); glæder sig over initiativer som borgmesterpagten for klima og energi, herunder initiativet om tilpasning til klimaændringer ("Mayors Adapt"-initiativet), aftalememorandummet under 2º og "RegionsAdapt"-initiativet; tilskynder flere byer i EU til at deltage i disse initiativer og forpligte sig til en ambitiøs klimaindsats; mener, at bidraget fra sådanne initiativer bør anerkendes og støttes af subnationale og nationale regeringer og mellemstatslige organisationer;

2.  bemærker, at de lokale myndigheder er ansvarlige for gennemførelsen af de fleste foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og det meste af EU-lovgivningen på dette område; understreger behovet for at handle inden for byplanlægning, mobilitet, offentlig transport og infrastruktur, bygningers energimæssige ydeevne, uddannelseskampagner, intelligente byer, intelligente net og regionale tilskud med henblik på at gennemføre klimaaftalen fra Paris;

3.  bemærker, at de fleste europæere i dag bor i byer; bemærker ligeledes, at de byinfrastrukturvalg, som de ansvarlige for byerne træffer, vil påvirke byernes modstandskraft over for klimaændringer, da hyppigere regnskyl, oversvømmelser og hedebølger er nogle af de problemer, som de europæiske byer forventes at blive påvirket af som følge af klimaændringer;

4.  fremhæver, at byer, virksomheder og andre ikke-statslige aktører har potentiale til at modvirke klimaændringer i størrelsesordenen 2,5-4 mia. tons CO2 inden 2020[1], hvilket er mere, end Indien udleder på et år, og at dette svarer til størrelsen af den reduktion på 4-6 mia. tons CO2, som FN regner med, at de tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC'erne), der blev vedtaget i Paris, vil medføre inden 2030, et årti senere;

5.  understreger, at regioner og byer spiller en central rolle i håndteringen af klimaændringer, at de alene kan reducere de globale emissioner med 5 % for at opfylde Parisaftalen, og at de i samspil med andre forvaltningsniveauer og niveauer i den private sektor potentielt kan mindske de globale emissioner med 46 %[2];

6.  minder om, at transportsektoren er ansvarlig for både drivhusgasemissioner og for sundhedsfarlige luftforurenende stoffer, hvis koncentration i byluften reguleres af direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer[3];

7.  minder om, at Parisaftalens artikel 7, stk. 2, erkender, at "at tilpasning er en global udfordring, som alle står over for, med lokale, subnationale, regionale og internationale dimensioner";

8.  erkender, at de lokale myndigheders indsats er afgørende for at give regeringer mulighed for at gennemføre deres forpligtelser inden for rammen af en global klimaindsats;

9.  understreger, at ikke-statslige aktører bliver et kerneelement i klimaordningen efter Parisaftalen og processen for FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC); understreger, at de kunne yde værdifulde bidrag til den forberedende dialog, den globale statusopgørelse og en mere effektiv revisionsproces i henhold til Parisaftalen;

10.  opfordrer til at styrke både den individuelle og den samordnede indsats på EU-plan, regionalt plan og lokalt plan for at tilpasse til virkningen af klimaændringer;

11.  understreger, at byer er drivkraften bag udformningen af bypolitikker med evnen til at forbinde initiativer med nationale handlingsplaner og fokusere på initiativer med den største virkning; opfordrer til en nærmere inddragelse af lokale myndigheder i EU's beslutningsproces;

12.  bemærker, at byers borgmestre er direkte ansvarlige i deres valgkredse for deres beslutninger og kan handle mere effektivt og hurtigt og ofte med øjeblikkelige og virkningsfulde resultater;

13.  opfordrer til nye former for forvaltning, der kan sikre midler til klimaforanstaltninger, og en bedre integrering af regioner og byer og deres repræsentative organer, som f.eks. Regionsudvalget på EU-plan, i UNFCCC-processen, således at der skabes en permanent direkte dialog mellem de forskellige niveauer, som begynder på lokalt og regionalt plan; noterer sig, at meddelelsen om, at USA har trukket sig fra Parisaftalen, fik mange amerikanske delstater og byer til at gentage deres tilsagn om at overholde det amerikanske nationalt bestemte bidrag (NDC) til at nedbringe amerikanske emissioner med 26-28 % inden 2025 i forhold til 2005-niveauet, og at lokale og subnationale myndigheder i betragtning af den særlige sammenhæng bør være en integrerende del af UNFCCC-processen, således at deres holdninger kan repræsenteres i denne proces, og at det bliver lettere at udbrede bedste praksis på lokalt plan med hensyn til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer;

14.  understreger behovet for en klar henvisning til de lokale og regionale myndigheders rolle i Parisaftalen for at sikre en langsigtet løsning på klimaændringerne; understreger, at EU skal arbejde på stedet med byer og regioner for at gøre regioner og byer i EU tættere forbundet og mere bæredygtige, skabe energieffektive kommuner og udvikle mere intelligente bytransportnet;

15.  understreger, at næsten 60 % af verdens befolkning i 2030 vil bo i byområder; bemærker, at mål for bæredygtig udvikling nr. 11 ("Gøre byer og menneskelige bosættelser inklusive, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige") tilsigter en væsentlig forøgelse af antallet af byer og menneskelige bosættelser inden 2020 ved at vedtage og gennemføre politikker og planer for inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne og modstandsdygtighed over for katastrofer og i overensstemmelse med Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 en udvikling og gennemførelse af en helhedsorienteret katastroferisikostyring på alle niveauer; bemærker, at 54 % af verdens befolkning ifølge FN's "World Urbanisering Prospects" i 2014 boede i byer, og at dette tal er steget fra 30 % i 1950; bemærker, at dette tal forventes at nå op på 66 % i 2050;

16.  opfordrer til, at den nye globale struktur formelt inddrager lokale og regionale myndigheder i forberedelsen og gennemførelsen af ​​en klar klimahandlingsplan for Parisaftalen; understreger, at denne struktur skal overvåge bindende mål, overvåge fremskridt gennem evalueringsmekanismer og tilvejebringe skræddersyede finansielle instrumenter til at omsætte forpligtelser til håndgribelige resultater;

17.  opfordrer til at fremme og sikre samordningen mellem alle offentlige myndigheder og til at fremme inddragelsen af borgere og sociale og økonomiske interessenter;

18.  opfordrer til en tilpasningskøreplan, der overvåger den regionale og lokale klimaindsats og indarbejder de seneste data om tilpasningsindsatsen i EU, bl.a. med henblik på indberetninger om EU's NDC;

19.  er bekymret over, at stigningen i ekstreme vejrforhold såsom hedebølger, kraftige storme, oversvømmelser og tørke er en direkte konsekvens af menneskeskabte klimaændringer og vil fortsætte med at have negative konsekvenser for mange dele af Europa med større hyppighed, hvilket gør mennesker, natur og økosystemer, som de lever i, mere sårbare, medmindre der træffes konkrete foranstaltninger, og vandets kredsløb bliver genoprettet; understreger behovet for at øge investeringerne i grøn infrastruktur, som kan hjælpe byer med at forblive kølige og yde beskyttelse eller bistand under ekstreme vejrforhold; bemærker, at byer og regioner er indbyrdes forbundet og afhængige af, at andre byer og regioner forsyner dem med vigtige ydelser som mad, vand og energi, og infrastrukturen til at levere disse; understreger, at effektiv tilpasningsplanlægning og -udvikling kræver solide oplysninger om byers fremtidige klimarisici og om, hvordan dette kan udmønte sig i fysisk og økonomisk sårbarhed; minder om, at der fortsat er visse byer uden byspecifikke oplysninger om klimarisici, der kan lægges til grundlag for beslutningsprocessen i forbindelse med planlægning og udvikling på lokalt plan, og at dette kræver en fælles og omfattende tilgang, der kombinerer dialog og partnerskaber på tværs af sektorer og forvaltningsniveauer; opfordrer til, at integreret EU-støtte skal forbedre solidariteten og udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og sikre, at regioner, der er mest berørt af klimaændringer, kan træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger;

20.  opfordrer indtrængende regioner og byer til at udvikle specifikke tilpasningsplaner for at sikre, at deres sårbarhed over for klimafændringer reduceres;

21.  understreger behovet for at øge investeringerne i grøn infrastruktur, som kan hjælpe byer med at sænke temperaturer og yde beskyttelse og bistand under ekstreme vejrforhold;

22.  bemærker, at især forøgelse af trævegetation i byer med omhyggeligt valg af passende arter i et bestemt område reducerer den følbare varmestrøm og lufttemperatur og forbedrer derved byers mikroklima effektivt og den termiske komfort for mennesker; mener, at dette forhold bør danne grundlaget for EU-byers fysiske planlægning og byprojekter;

23.  understreger, at det er nødvendigt, at regionerne gennemfører og regelmæssigt ajourfører regionale programmer, der indeholder foranstaltninger til fremme af den nødvendige tilpasning for at bekæmpe følgerne af klimaændringer, og at alle regioner skal samarbejde om at udforme planer til tilpasning til virkningerne af klimaændringer og om at udvikle integrerede planer for kystzoneforvaltning og vandressourcer;

24.  minder om, at EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (COM(2013)0216) peger på tre hovedmål og dertil knyttede tiltag: 1) fremme medlemsstaternes indsats, 2) anspore alle medlemsstater til at vedtage omfattende tilpasningsstrategier og 3) tilvejebringe Life-finansiering til at støtte kapacitetsopbygningen og øge tilpasningsindsatsen i Europa (2013-2020);

25.  minder om, at det for at opfylde de forpligtelser, der følger af Parisaftalen, ikke blot er nødvendigt at reducere emissionerne, men også at øge jordens CO2-absorptionskapacitet, således at det i anden halvdel af dette århundrede bliver muligt at opnå en nettofjernelse af CO2 fra atmosfæren;

26.  opfordrer til en øget beskyttelse af ​​eksisterende og nyetablerede skove i byområder i EU's regioner, eftersom de har indflydelse på lokalbefolkningens fritid og i visse områder på tilvejebringelse og bevarelse af drikkevandsressourcer: mener, at kommunerne bør yde al den nødvendige støtte til at opretholde disse økosystemer og deres tjenester og forhindre enhver aktivitet, der medfører en forringelse heraf;

27.  fastholder, at en forøgelse af samfundets og beboelsesområders modstandskraft for at håndtere de uundgåelige følger af klimaændringerne nødvendiggør en række foranstaltninger, bl.a. en mere effektiv og rationel vandudnyttelse (tilpasningsforanstaltninger vedrørende vand bør prioriteres på linje med de afbødende foranstaltninger, der allerede gælder for kulstof) og foranstaltninger i kystområderne, udformning af strategier, som bygger på en grøn byplanlægning, med særlig opmærksomhed på oversvømmelsessikring, mobilisering af knowhow og ressourcer til tilpasning af afgrøder og skovforvaltning for at løse problemerne med tørke og brande og større sammenhæng mellem økosystemer for at fremme arternes vandring;

28.  erkender behovet for tilpasningsforanstaltninger til at opnå koordination og sammenhæng på alle niveauer af planlægning og forvaltning, og at det er vigtigt at sikre fælles tilgange og fuldstændig sammenhæng mellem de nationale tilpasningsstrategier og lokale risikostyringsplaner;

29.  påpeger, at borgeres sårbarhed over for følgerne af klimaændringerne, især de såkaldte ekstreme fænomener, i vid udstrækning er bestemt af deres muligheder for at få adgang til basale ressourcer såsom energi og vand; opfordrer følgelig de offentlige myndigheder til at sikre adgang til disse to grundlæggende ressourcer;

30.  bemærker, at kun femten medlemsstater har vedtaget en handlingsplan og en tilpasningsstrategi med få konkrete foranstaltninger på stedet; understreger behovet for at overvåge og evaluere alle tilpasningsstrategier og handlingsplaner vedrørende risikoforebyggelse og oversvømmelses- og vandforvaltning;

31.  anerkender, at effektiv ressourceforvaltning er afgørende for modvirknings- og tilpasningsformål med henblik på at identificere fælles prioriteter; opfordrer til integrerede lokale strategier for at sikre en mere effektiv anvendelse af ressourcer og opbygge modstandskraft over for og tilpasse til virkningerne af klimaændringer i de mest berørte områder;

32.  mener, at de lokale og regionale myndigheder bør træffe integrerede og langsigtede foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer på lokalt plan;

33.  mener, at lokale og subnationale myndigheder klart bør kunne definere deres forpligtelser vedrørende modvirkning og tilpasning i lighed med, hvad landene har gjort gennem NDC'er, for at yde solide og gennemsigtige bidrag, der begynder med solide processer for overvågning, rapportering og verifikation, gennem initiativer såsom den globale borgmesterpagt for klima og energi; opfordrer til oprettelse af et system med lokalt fastsatte bidrag, der skal gennemføres i direkte forbindelse og komplementaritet med NDC'er; mener, at disse bidrag, uanset om de er nationale, subnationale, regionale eller lokale, bør rette sig efter fælles bestemmelser, procedurer og retningslinjer alt efter omstændighederne med henblik på at sikre gennemsigtighed i foranstaltninger og støtte;

34.  minder om, at mindst 20 % af EU-budgettet for 2014-2020 (ca. 212 mia. EUR) bør anvendes til klimarelaterede foranstaltninger; bemærker, at Den Europæiske Revisionsret i særberetning nr. 31/2016 anfører, at der er en alvorlig risiko for, at målet på 20 % ikke kan nås uden yderligere bestræbelser på at håndtere klimaændringerne, samtidig med at den anerkender, at arbejdet med opfyldelsen af målet har ført til større og mere fokuseret klimafinansiering under visse europæiske struktur- og investeringsfonde, nemlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, men at det på andre områder, som f.eks. Den Europæiske Socialfond, i landbruget, inden for udvikling af landdistrikter og på fiskeriområdet generelt er "business as usual" (dvs. der ikke er sket nogen betydelig omlægning i retning af en øget klimaindsats);

35.  glæder sig over medtagelsen af de tematiske mål TO4, TO5 og TO6 blandt kriterierne for tildeling af samhørighedsmidler; minder om, at forpligtelsen til at sikre, at mindst 20 % af den flerårige finansielle ramme anvendes til klimaindsats i perioden 2014-2020, ifølge Den Europæiske Revisionsret muligvis ikke kan opfyldes uden yderligere foranstaltninger;

36.  understreger manglen på et rapporteringssystem for den andel af struktur- og samhørighedsfondene, der tildeles lokale myndigheders modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger;

37.  opfordrer Kommissionen til at pålægge medlemsstaterne en forpligtelse til at oplyse om den procentdel af EU-midler, der anvendes lokalt til at reducere drivhusgasemissioner og sikre geografisk tilpasning til klimaændringerne;

38.  opfordrer Kommissionen, EIB og medlemsstaterne til at styrke den administrative kapacitet i regioner og byer med henblik på at sætte dem i stand til at drage fuld fordel af de offentlige og private finansieringsmuligheder, der er tilgængelige på EU-niveau; understreger behovet for en forbedret finansiel bistand for at hjælpe lokale og regionale myndigheder med at gennemføre sammenhængende klimaforanstaltninger; mener, at finansielle faciliteter som de globale klimafonde bør være direkte tilgængelige for lokale myndigheder;

39.  er opmærksom på problemerne hos kommuner og regioner, der hidtil har været helt økonomisk afhængige af udvindingen af konventionelle energikilder som kul, og opfordrer til, at der skal anvendes EU-finansieringsprogrammer til støtte for deres strukturelle omstilling;

40.  opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at gøre, hvad de kan, for at oprette offentlige fonde, som kan anvendes til eksempelvis at fremme udviklingen af vedvarende energikilder, decentralisere netværk og tilskynde til brugen af elektricitet, der er produceret af forbrugere;

41.  opfordrer indtrængende de offentlige myndigheder til at registrere de aktiviteter, der øger sårbarheden og drivhusgasemissionerne, og give skattemæssige incitamenter til foranstaltninger, der fremmer tilpasning til klimaændringer og reduktion af emissioner;

42.  understreger behovet for at stimulere energiomstillingen og de lokale investeringer i foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer gennem strømlining af bestemmelser, mindskelse af bureaukratiet, muliggørelse af innovative løsninger og tilskyndelse til partnerskaber med lokalsamfund og civilsamfundet med henblik på at fremme klimaforanstaltninger; opfordrer til nationale initiativer til at øge borgernes bevidsthed om virkningen af klimaændringer;

43.  understreger vigtigheden af undervisning i klimabeskyttelse og opfordrer til, at der gennemføres tilstrækkelige tiltag i kommuner og skoler lokalt for at sikre den fornødne ekspertise;

44.  glæder sig over byinitiativer såsom intelligente byer og intelligente net, der forsøger at reducere drivhusgasemissioner og øge ressourceeffektiviteten ved at håndtere klimaændringer, opnå grøn vækst og fremme områder forbundet med offentlige transportsystemer; understreger, at regionerne skal forbedre ordninger om grønne byer med henblik på at opnå national grøn vækst i byer, eftersom byer er store kilder til drivhusgasemissioner, og at løsninger såsom intelligente net giver mulighed for at levere energien på en mere effektiv måde til boliger og bygninger og derved forbedre energieffektiviteten og -forbruget;

45.  opfordrer de kompetente myndigheder til at styre land- og skovbrugsproduktionen i retning af aktiviteter, der kan reducere direkte og indirekte drivhusgasemissioner, og til at udarbejde planer til at sikre en gradvis forøgelse af jordens absorptionskapacitet;

46.  glæder sig over mulige uventede økonomiske gevinster for byer, der går i forreste række med hensyn til lavemissionsinfrastruktur, herunder reducerede energiomkostninger, faldende vedligeholdelsesomkostninger og reducerede udgifter til folkesundhed, som forbedres ved reduktion af forurenende stoffer;

47.  minder om, at mindre projekter vedrørende vedvarende energi, som f.eks. energifællesskaber inden for vedvarende energi og projekter for egetforbrug af vedvarende energi, kan bidrage til at opfyldelsen af målene i Parisaftalen;

48.  understreger betydningen af, at byer spiller en hovedrolle i kampen mod klimaændringer ved at fremme anvendelsen af ​​kollektiv transport, herunder jernbanetransport; bemærker, at trafiktrængsel er en førende kilde til kulstofemissioner; understreger, at EU skal arbejde på stedet med byer og regioner for at gøre EU's regioner og byer mere energieffektive og tættere forbundet, således at der kan udvikles mere intelligente bytransportnet og derved en mere klimarobust verden;

49.  minder om, at transport ikke kun producerer emissioner med en betydelig indvirkning på sundheden, men også drivhusgasemissioner; er af den opfattelse, at regioner og byer har et enormt potentiale til at reducere drivhusgasemissioner fra transport ved i et større omfang at tage højde for dem i transportplanlægningen; fremhæver behovet for finansiering af initiativer, der fremmer lokal og regional lavemissionsmobilitet;

50.  tilskynder de lokale myndigheder til at gennemføre transport- og logistikplaner med henblik på at fremme elektrificeret offentlig og lokal transport, bl.a. ved at reservere visse områder til cyklister og elektriske køretøjer og ved at stille et passende antal lettilgængelige ladestandere til rådighed;

51.  opfordrer på baggrund af transportsektorens særlige betydning til, at der udpeges en række modelregioner med henblik på at gennemføre undersøgelser vedrørende et intelligent og sammenkoblet trafiksystem mellem byer og landområder;

52.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Horisont 2020-programmet øger opmærksomheden på og finansieringen af innovative projekter og forskningsprojekter inden for den cirkulære økonomi og bæredygtige byer;

53.  gentager, at det er nødvendigt, at regionerne gennemfører direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne[4] og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet[5];

54.  opfordrer de lokale myndigheder til at gennemføre oplysningskampagner, bl.a. i samarbejde med repræsentanter for cateringvirksomheder, til information om fødevarers CO2-fodaftryk med henblik på at oplyse borgere om sunde kostvaner og tilskynde dem til at spise fødevarer med en begrænset indvirkning på klimaet;

55.  understreger, at lokalt producerede sæsonbestemte fødevarer kan mindske drivhusgasemissionerne forårsaget af transport og således reducere det samlede CO2-fodaftryk fra fødevarer; opfordrer Kommissionen til at styrke den lokale og regionale produktion af bæredygtige fødevarer;

56.  opfordrer til styrkelse af partnerskaber mellem EU og lokale og regionale myndigheder for at styrke procedurer, der skal fremskynde den lokale klimaindsats inden for rammerne af den cirkulære økonomi, for at mindske affald, kontrollere klimaændringer og anvende ressourcer mere effektivt;

57.  understreger, at den cirkulære økonomi er et værktøj med et enormt potentiale til at forbedre bæredygtigheden i byer, og opfordrer Kommissionen til at integrere byerne i strategien om den cirkulære økonomi;

58.  opfordrer de kompetente myndigheder til at løse affaldsproblemet med henblik på at virkeliggøre den cirkulære økonomi og fremme bortskaffelse på anden måde end ved forbrænding i forbindelse med affald, der ikke kan genanvendes eller genbruges;

59.  anmoder Kommissionen om at finde måder til at styrke internationalt samarbejde mellem aktører på regionalt og lokalt plan for at udveksle god praksis og erfaringer og opfylde målene i Parisaftalen;

60.  opfordrer de nationale myndigheder til at hjælpe byer og regioner med at gennemføre internationale forpligtelser til at støtte klima- og energiinitiativer på lokalt og regionalt plan;

61.  opfordrer byer og regioner til at gå i spidsen for fremme af energieffektivitet og produktionen af vedvarende energi med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne og luftforureningen; bemærker, at regionerne og byerne kan spille en væsentlig rolle i samfundets overgang til brændsler med mindre fossilt kulstof, og at deres deltagelse i oprettelsen af et energisystem baseret på vedvarende energikilder bør være en prioritet for EU og for de enkelte medlemsstater;

62.  glæder sig over beslutningen i Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer om at udarbejde en særlig rapport om byer og klima i 2023, hvilket er en forpligtelse, som vil foranledige øget forskning i byernes betydning for kampen mod klimaændringer; opfordrer Kommissionen til at deltage aktivt i udarbejdelsen af denne og til at kæmpe for en territorial vision for klimatiltag på flere niveauer; mener, at byer bør give input til den næste globale klimarapport for 2018; mener, at byer og regioner kan påvirke den politiske beslutningsproces efter Parisaftalen ved at anvende en strategisk tilgang til at bekæmpe den globale opvarmning og støtte modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger i byområder, hvor over halvdelen af verdens befolkning lever;

63.  erkender byernes særlige ansvar for at imødegå klimaændringer, da de bidrager til 70 % af globale CO2-emissioner; mener, at tilsagnene i erklæringen fra rådhuset i Paris i 2015 kun kan opfyldes gennem engagement i den globale borgmesterpagt for klima og energi og byers udbredte vedtagelse af handlingsplaner i hele EU; opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at hjælpe med at sikre en vellykket integration af "Compact of Mayors" og borgmesterpagten, som indledtes den 22. juni 2016;

64.  bemærker, at lokale og regionale myndigheder under COP22 i Marrakesh udarbejdede "Marrakesh Roadmap Action", som fremhæver behovet for en mere direkte inddragelse af lokale myndigheder, der formelt bør anerkendes som deltager i den officielle debat om klimaændringer, og ikke betragtes som værende på samme niveau som andre ikke-statslige aktører, som f.eks. NGO'er og den private sektor;

65.  fremhæver, at de offentlige myndigheder bør gå foran med et godt eksempel som energiforbrugere, og opfordrer til, at strukturfondene skal koncentreres eller styrkes for at fremme energieffektiviteten i offentlige bygninger og energiuafhængighed i lokalsamfundene gennem vedvarende energikilder;

66.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme pilotordninger og -modeller for selvforvaltning af energi på lokalt niveau – modeller baseret på distributionssystemer, hvis økonomiske fordele anvendes til at finansiere nye faciliteter, der reducerer indvirkningen på miljøet;

67.  opfordrer Kommissionen til at fremme koordineringen og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstater, regioner, lokalsamfund og byer;

68.  er forfærdet over den Europæiske Revisionsrets vurdering fra 2016 om, at EU's mål om at anvende 20 % af sit budget i den nuværende programmeringsperiode på klimaforanstaltninger ikke bliver opfyldt; erkender, at der er en lang række vanskeligheder med at måle og evaluere EU-projekter, som forsøger at afhjælpe klimaændringer og indvirkningen heraf; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet ajourført om fremskridt på dette vigtige område;

69.  understreger vigtigheden af decentraliserede kooperative borger-energiprojekter og opfordrer til støtte heraf via strukturfondene og gennem fjernelse af den bureaukratiske byrde på nationalt og regionalt plan;

70.  anerkender vigtigheden af bottom-up-metoder til at sikre, at interessenter accepterer foranstaltninger til at afhjælpe klimaændringer; erkender potentialet ved de værktøjer, der er fastlagt i forordningen om fælles bestemmelser[6], som f.eks. integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, til at hjælpe med at opfylde EU-målsætninger på dette område; opfordrer Kommissionen til at arbejde med interessenter på det nationale og lokale plan for at sikre, at de gør passende brug af samtlige værktøjer til rådighed;

71.  gentager sin forpligtelse til at opnå en vellykket global udbredelse af borgmesterpagten for klima og energi; bemærker vigtigheden af gennemførelsen af ​​mål, som er fuldt ud målbare; bemærker endvidere, at en række af disse handlingsplaner indeholder forpligtelser frem til 2020, og at de berørte byer således har yderligere arbejde, der skal gøres frem til 2030;

72.  glæder sig over frivillige initiativer, (trafiklysmærkning), der kan synliggøre fødevarers og andre produkters klimapåvirkning og CO2-fodaftryk, og opfordrer til fælles indikatorer på EU-niveau, der kan muliggøre en frivillig, men sammenlignelig mærkning, navnlig inden for den regionale handel.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	21.11.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	59 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Lynn Boylan, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Bas Eickhout, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Josu Juaristi Abaunz, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Joëlle Mélin, Susanne Melior, Rory Palmer, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Ivica Tolić, Nils Torvalds, Adina-Ioana Vălean, Damiano Zoffoli
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Eleonora Evi, Martin Häusling, Rupert Matthews, Stanislav Polčák, Christel Schaldemose, Bart Staes, Dubravka Šuica, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Maria Noichl

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

59	+
ALDE	Catherine Bearder, Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis, Frédérique Ries, Nils Torvalds
ECR	Mark Demesmaeker, Jørn Dohrmann, Arne Gericke, Julie Girling, Urszula Krupa, Rupert Matthews, Bolesław G. Piecha
EFDD	Eleonora Evi, Piernicola Pedicini
GUE/NGL	Lynn Boylan, Josu Juaristi Abaunz, Kateřina Konečná
NI	Zoltán Balczó
PPE	Pilar Ayuso, Ivo Belet, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Angélique Delahaye, Herbert Dorfmann, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Stanislav Polčák, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Dubravka Šuica, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean
S&D	Simona Bonafè, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Susanne Melior, Maria Noichl, Rory Palmer, Gilles Pargneaux, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Daciana Octavia Sârbu, Damiano Zoffoli, Carlos Zorrinho
VERTS/ALE	Margrete Auken, Bas Eickhout, Martin Häusling, Benedek Jávor, Davor Škrlec, Bart Staes

0	-

2	0
ENF	Jean-François Jalkh, Joëlle Mélin

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

• [1]  Rapport fra Global Gender and Climate Alliance (GGCA), december 2015.
• [2]  Arup-undersøgelse med titlen "Deadline 2020. How cities will get the job done".
  http://www.c40.org/researches/deadline-2020
• [3]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
• [4]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
• [5]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
• [6]  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	20.2.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 4 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Mercedes Bresso, Steeve Briois, Andrea Cozzolino, Raymond Finch, John Flack, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Paul Nuttall, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Lambert van Nistelrooij, Kerstin Westphal, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Daniel Buda, Andor Deli, Ivana Maletić, Urmas Paet, Tonino Picula, Georgi Pirinski, Bronis Ropė, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Eleonora Evi, Anna Hedh, Bogdan Brunon Wenta

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

33	+
ALDE	Ivan Jakovčić, Iskra Mihaylova, Urmas Paet
ECR	John Flack, Mirosław Piotrowski, Ruža Tomašić
EFDD	Eleonora Evi
GUE/NGL	Martina Michels, Ángela Vallina
PPE	Daniel Buda, Andor Deli, Krzysztof Hetman, Ivana Maletić, Lambert van Nistelrooij, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Ramón Luis Valcárcel Siso, Bogdan Brunon Wenta, Milan Zver
S&D	Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Anna Hedh, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Tonino Picula, Georgi Pirinski, Liliana Rodrigues, Monika Smolková, Kerstin Westphal
VERTS/ALE	Bronis Ropė

4	-
EFDD	Raymond Finch, Paul Nuttall
ENF	Steeve Briois
PPE	Joachim Zeller

1	0
ECR	Sławomir Kłosowski

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller