BETÆNKNING om den årlige beretning om EU's konkurrencepolitik

1.3.2018 - (2017/2191(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Ramon Tremosa i Balcells

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 10 KB)
• 001-001 (DOC - 49 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om den årlige beretning om EU's konkurrencepolitik

(2017/2191(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 39, 42, 101-109 og 174,

–  der henviser til Kommissionens beretning af 31. maj 2017 om konkurrencepolitikken 2016 (COM(2017)0285) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af samme dato,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108[1],

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 9. juli 2014 med titlen "En mere effektiv fusionskontrol i EU" (COM(2014)0449),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2017/1084 af 14. juni 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår støtte til havne- og lufthavnsinfrastruktur, anmeldelsestærskler for støtte til kultur og bevarelse af kulturarv samt støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter samt regionale driftsstøtteordninger for regionerne i den yderste periferi og om ændring af forordning (EU) nr. 702/2014 for så vidt angår beregning af støtteberettigede omkostninger[2],

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (COM(2017)0142),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. juli 2016 om begrebet statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde[3],

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2014 om EU-samarbejdsaftaler om håndhævelse af konkurrencepolitikken – vejen frem[4],

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om øers særlige situation[5],

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2016 om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet[6],

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om den årlige beretning om EU's konkurrencepolitik[7] og sine beretninger fra tidligere år om emnet,

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2017 om handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser i detailleddet[8],

–  der henviser til de relevante regler, retningslinjer, afgørelser, beslutninger, meddelelser og arbejdsdokumenter om konkurrence fra Kommissionen,

–  der henviser til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om beretningen om konkurrencepolitikken 2016,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning[9],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelserne fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0049/2018),

1.  glæder sig over beretningen om konkurrencepolitikken 2016 af 31. maj 2017 (COM(2017)0285), der viser, at det i et fair konkurrencemiljø er afgørende for Europas fremtid med investering og innovation;

2.  støtter kraftigt Kommissionens uafhængighed og de nationale konkurrencemyndigheder i deres opgave med at udforme og på effektiv vis håndhæve EU's konkurrenceregler til gavn for alle EU-borgere og alle virksomheder, der er aktive i EU;

3.  glæder sig over og opfordrer yderligere til, at Kommissionen bestræber sig på at opretholde regelmæssig kontakt med medlemmerne af Parlamentets kompetente udvalg og Arbejdsgruppen om Konkurrencepolitik i tillæg til den strukturerede dialog med kommissæren med ansvar for konkurrence, Margrethe Vestager; er overbevist om, at Kommissionens årlige beretning om konkurrencepolitikken er af central betydning for så vidt angår demokratisk kontrol, og glæder sig over Kommissionens feedback vedrørende alle de specifikke anmodninger, som Parlamentet har vedtaget;

4.  opfordrer Kommissionen til at sikre regelmæssige oplysninger og udveksling med Parlamentet vedrørende forberedelsen og gennemførelsen af EU-lovgivning, internationale aftaler og anden "blød lovgivning" vedrørende konkurrencepolitikken i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale (IIA) mellem Kommissionen og Parlamentet; fastslår, at dette ikke sker på tilfredsstillende vis som f.eks. i forbindelse med konsultationerne om aftalen mellem EU og Canada om udveksling af oplysninger i konkurrencesager; opfordrer Rådet til at ratificere aftalen mellem EU og Canada hurtigst muligt; agter at fremme regelmæssig udveksling af synspunkter i det kompetente udvalg med Det Europæiske Konkurrencenetværk og de nationale konkurrencemyndigheder;

5.  opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af lovgivning, der er knyttet til fuldførelsen af det indre marked, f.eks. inden for energisektoren (herunder egetforbrug) og transportsektoren samt i forbindelse med det digitale marked og finansielle tjenesteydelser i detailleddet, for at forbedre håndhævelsen af EU's konkurrenceregler og opnå ensartet anvendelse heraf i medlemsstaterne;

6.  fremhæver behovet for at uddybe det indre marked og bane vej for ny fuldførelse og etableringsfrihed i alle sektorer; understreger behovet for strukturelle reformer og finanspolitisk konsolidering inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten; opfordrer Kommissionen til at sikre, at stabilitets- og vækstpagtens troværdighed genoprettes ved at sikre, at alle medlemsstater overholder reglerne i stedet for at efterlyse nye regler og nye institutioner;

7.  bemærker, at statsstøtte kan være et uundværligt redskab til at sikre den fornødne infrastruktur og de fornødne forsyninger til både energi- og transportsektoren, navnlig i Europa, hvor der er en omstilling i gang til en renere og mere klimavenlig energiforsyning og tilsvarende transportsystemer;

8.  bemærker, at statsstøtte kan være nødvendig for at sikre leveringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder på områder som energi, transport og telekommunikation; fremhæver, at statslig intervention ofte er det bedste politiske redskab til at levere tjenesteydelser, der er afgørende for at støtte isolerede, fjerntliggende eller perifere områder og øer i Unionen;

9.  mener, at det er vigtigt at sikre konkurrence, hvilket indebærer sikring af muligheden for grænseoverskridende erhvervelser på det intraeuropæiske marked for finansielle tjenesteydelser, herunder forsikringer;

10.  understreger, at forbindelsesmulighederne til fjerntliggende regioner og øer er af afgørende betydning for at opretholde og udvikle acceptable niveauer for økonomiske og sociale initiativer ved at fastholde vigtige erhvervsforbindelser;

11.  understreger, at adgang til kontanter fra hæveautomater er en grundlæggende offentlig tjenesteydelse, som skal ydes uden nogen form for diskriminerende, konkurrencehæmmende eller unfair praksis, og derfor ikke må påføre nogen uforholdsmæssige omkostninger;

12.  glæder sig over den indsats, som GD for Konkurrence har gjort for fortsat at opbygge en stabil og afbalanceret arbejdsstyrke i løbet af 2016; glæder sig desuden over, at der er sket en forbedring af forvaltningen af menneskelige ressourcer i GD for Konkurrence, og at personaleomsætningen er faldet til det laveste niveau, siden registreringen heraf begyndte (fra 13,9 % i 2015 til 10,8 % i 2016[10]); opfordrer Kommissionen til at omfordele tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til GD for Konkurrence og sikre stabil finansiering til modernisering af direktoratets elektroniske værktøjer og IT-værktøjer, så det bliver muligt at holde trit med den stigende arbejdsbyrde og følge de teknologiske fremskridt; opfordrer atter til en skarp adskillelse mellem de tjenestegrene, der udarbejder retningslinjerne, og de tjenestegrene, der har ansvaret for at anvende dem;

13.  glæder sig over de fremskridt, som GD for Konkurrence har gjort på ligestillingsområdet, herunder at 36 % af mellemlederne er kvinder;

14.  fremhæver atter, at korruption i forbindelse med offentlige udbud har alvorlige markedsforvridende virkninger på den europæiske konkurrenceevne; gentager, at offentlige udbud er en af de statslige aktiviteter, der er mest sårbare over for korruption; fremhæver, at der i nogle medlemsstater er større risiko for korruption i forbindelse med EU-finansierede offentlige udbud end i forbindelse med nationalt finansierede udbud; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at forebygge misbrug af EU-midler og fremme ansvarlighed inden for offentlige udbud; glæder sig ligeledes over oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed;

15.  bemærker, at der i EU-reglerne ikke er fastsat mål for kartelundersøgelsers varighed, hvilket indebærer, at afgørelser undertiden træffes for sent, efter at konkurrenter har været nødt til at forlade markedet;

16.  opfordrer Kommissionen til at indføre vejledende retningslinjer for forkortelse af varigheden af kartelundersøgelser og procedurer vedrørende misbrug af en dominerende stilling på markedet med henblik på at forhindre usikkerhed og overdrevne byrder for erhvervslivet og skabe et konkurrencedygtigt marked, som er til gavn for forbrugerne; advarer om, at der kun bør gives mulighed for mere fleksible tidsrammer i komplicerede tilfælde, hvor undersøgelserne skal udvides med henblik på andre virksomheder;

17.  understreger, at undersøgelsernes hastighed ganske vist skal afvejes mod behovet for på passende vis at beskytte retten til forsvar og kvaliteten af undersøgelserne, men at vejledende frister kan hjælpe kartelmyndighederne til at gøre mere effektiv brug af deres ressourcer; bemærker, at Kommissionen og interesseparterne med henblik på at forbedre hastigheden af større kartelundersøgelser kan øge anvendelsen af strømlinede kartelprocedurer og forbedre adgangen til de relevante sagsakter;

18.  noterer sig, at de fleste afgørelser om kartelanliggender træffes på nationalt niveau; opfordrer derfor Kommissionen til med støtte fra Det Europæiske Konkurrencenetværk – og under hensyntagen til principperne om subsidiaritet og proportionalitet – at overvåge konkurrencepolitikkens globale sammenhæng og uafhængighed samt håndhævelsen af den på det indre marked; understreger, at de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed er yderst vigtig, og bifalder derfor Kommissionens forslag om Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN+), der har til formål at styrke de nationale konkurrencemyndigheders kapacitet for at sikre en mere effektiv håndhævelse af EU's konkurrencelovgivning;

19.  mener, at Kommissionen bør kontrollere, at de nationale konkurrencemyndigheder er passende udstyret med finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer, så de kan udføre deres arbejde fuldstændig uafhængigt, og at deres direktører og øverste ledelse vælges eller udnævnes på gennemsigtig vis uden politisk indflydelse; understreger, at det er afgørende, at de nationale konkurrencemyndigheder er uafhængige, bl.a. hvad angår deres budget, med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af EU's konkurrenceregler; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder offentliggør årlige beretninger med statistikker og en begrundet sammenfatning af deres aktiviteter, og anmoder Kommissionen om at indsende en årlig beretning til Parlamentet med disse hovedpunkter; mener, at de nationale konkurrencemyndigheder skal have procedurer, der sikrer, at deres medarbejdere og direktører i en rimelig periode, efter at de har forladt deres stilling, afstår fra at beskæftige sig med arbejde, der kan medføre en interessekonflikt i forbindelse med en bestemt sag, som de var involveret i, mens de var hos den nationale konkurrencemyndighed; understreger betydningen af Det Europæiske Konkurrencenetværk, der udgør en platform for regelmæssige udvekslinger mellem Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder, med henblik på at sikre effektiv og konsekvent anvendelse af konkurrencereglerne; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de nationale konkurrencemyndigheders udtalelser;

20.  mener, at det kunne være nyttigt med en undersøgelse af virksomheders, navnlig SMV'ers, opmærksomhed på og forståelse af EU's konkurrenceregler og regler for statsstøtte med henblik på at styrke EU's konkurrenceregler, og at en sådan undersøgelse samtidig kunne fungere som nyttig vejledning;

21.  mener, at foreløbige foranstaltninger kan være et vigtigt redskab, navnlig i den digitale økonomi, til at sikre, at overtrædelser under en igangværende undersøgelse ikke medfører alvorlig og uoprettelig skade på konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at undersøge de til rådighed værende muligheder for enten at fremskynde konkurrencemyndighedernes sagsbehandling i forbindelse med anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF eller forenkle vedtagelsen af foreløbige foranstaltninger; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en undersøgelse og forelægge konklusionerne samt et eventuelt lovgivningsmæssigt forslag for Parlamentet og Rådet;

22.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en eventuelt reform af fusionsforordningen grundigt at kontrollere, om den nuværende kontrolpraksis i tilstrækkeligt omfang tager højde for forholdene på de digitale markeder; mener, at det kunne være nødvendigt med en tilpasning af vurderingskriterierne i forbindelse med fusioner i den digitale økonomi; understreger desuden, at de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed bør garanteres ikke kun i forbindelse med anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF, men også i forbindelse med håndhævelsen af de europæiske fusionsregler; understreger derfor behovet for tilsvarende EU-regler på dette område;

23.  glæder sig over Kommissionens vedholdende bestræbelser på at præcisere de forskellige aspekter ved definitionen af statsstøtte, sådan som det fremgår af dens meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i TEUF, som udgør en vigtig del af initiativet til modernisering af statsstøttereglerne; noterer sig navnlig Kommissionens bestræbelser på at præcisere begreberne "virksomhed" og "økonomisk aktivitet"; bemærker dog, at det stadig er svært at trække grænsen mellem økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter, især på det sociale område; påpeger endvidere, at det er EU-Domstolens opgave at sikre den korrekte fortolkning af traktaten;

24.  gentager, at det er vigtigt med fair konkurrence på skatteområdet af hensyn til det indre marks integritet, og at alle markedsaktører, herunder digitale virksomheder, bør betale deres rimelige andel af skatten der, hvor deres overskud skabes, og konkurrere på lige vilkår; bifalder Kommissionens grundige undersøgelser i denne forbindelse og understreger, at bekæmpelse af skattesvig og aggressiv skatteplanlægning er nødvendig for at sikre lige vilkår på det indre marked og konsolidere forsvarlige offentlige budgetter; understreger, at statsstøttereglerne også finder anvendelse på skattefritagelser, og at det er afgørende at fjerne forvridende konkurrencebegrænsende praksisser såsom selektive skattefordele; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at Kommissionen har adgang til alle de relevante oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaternes skattemyndigheder, med henblik på at vurdere, om deres skattemæssige forhåndstilsagn og ordninger er forenelige med EU's konkurrenceregler;

25.  udtrykker bekymring over konkurrencemyndighedernes undladelse af at skride ind mod retroaktiv ophævelse af støtteordninger for vedvarende energi; understreger, at denne manglende indsats yderligere har forvredet konkurrencen, fordi internationale investorer i modsætning til lokale investorer har kunnet opnå godtgørelse; opfordrer Kommissionen til at undersøge de forvridende virkninger af de eksisterende kapacitetsbetalinger og betalinger i forbindelse med moratorier for atomkraftværker på el-markederne;

26.  opfordrer til at revidere retningslinjerne om statsstøtte i forbindelse med beskatning, så de dækker andre former for unfair konkurrence end skattemæssige forhåndstilsagn og interne afregningspriser;

27.  understreger behovet for enkle og gennemsigtige skattepolitikker og -regler;

28.  glæder sig meget over Kommissionens afgørelse om ulovlige skattefordele til Amazon samt dens tidligere skelsættende afgørelser om ulovlige selektive skattefordele og understreger, at hurtig tilbagebetaling af ulovlig støtte er af afgørende betydning; bemærker, at Luxembourg har meddelt, at landet agter at påklage afgørelsen om Amazon, ligesom Irland gjorde i sagen om Apple; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge situationen i alle medlemsstater og træffe afgørelser om al ulovlig statsstøtte i alle sammenlignelige sager med henblik på at garantere ligebehandling og genoprette lige konkurrencevilkår;

29.  understreger, at det er nødvendigt at beskatte digitale virksomheder på grundlag af deres virkelige aktiviteter i medlemsstaterne ved at registrere den omsætning, der skabes via digitale platforme, og dermed forhindre, at virksomheder, der driver forretning i kraft af vedvarende fysisk tilstedeværelse, stilles dårligere i konkurrencemæssig henseende;

30.  mener, at loyal konkurrence på det indre marked kan vanskeliggøres af skatteplanlægning, fordi nye markedsdeltagere og SMV’er, der kun driver forretning i ét land, straffes i forhold til multinationale koncerner, der kan overføre overskud eller gennemføre andre former for aggressiv skatteplanlægning via en række beslutninger og instrumenter, der kun er til rådighed for dem; bemærker med bekymring, at de heraf resulterende lavere skatteforpligtelser giver de multinationale koncerner en højere fortjeneste efter skat og skaber ulige konkurrencevilkår på det indre marked for deres konkurrenter, som ikke har adgang til aggressiv skatteplanlægning og beskattes på samme sted, som de genererer overskud;

31.  anmoder Kommissionen om at indlede forhandlinger med alle stater og områder, der har privilegeret adgang til det indre marked, men mangler effektiv kontrol mod illoyal skattekonkurrence;

32.  noterer sig muligheden for at anvende offentlige midler til bail-out af banker, der er vigtige i deres region; opfordrer Kommissionen til at redegøre for, under hvilke betingelser dette er muligt, navnlig med hensyn til EU-reglerne om statsstøtte og bail-in; mener, at den nuværende retlige ramme er uklar, og opfordrer Kommissionen til at forbedre den;

33.  minder om, at anvendelsen af indskudsgarantiordningerne med henblik på at forhindre et kreditinstituts krak i henhold til direktivet om indskudsgarantiordninger bør ske inden for en klart defineret ramme og under alle omstændigheder bør være i overensstemmelse med statsstøttereglerne;

34.  opfordrer Kommissionen til på årlig basis at revurdere, om kravene for anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, i finanssektoren fortsat overholdes;

35.  mener, at koncentrationen i banksektoren er vokset efter finanskrisen, og at de europæiske og nationale tilsynsmyndigheder i nogle tilfælde har tilskyndet hertil; opfordrer Kommissionen til at overvåge dette fænomen og foretage en landeopdelt undersøgelse med henblik på at undersøge indvirkningen heraf på konkurrencen;

36.  glæder sig over det tilsagn, som kommissær Margrethe Vestager gav under den strukturerede dialog med Økonomi- og Valutaudvalget den 21. november 2017, om at undersøge, om Den Europæiske Centralbanks program til opkøb af virksomhedsobligationer eventuelt medfører konkurrenceforvridning, og rapportere tilbage med et kvalitativt svar; understreger i denne forbindelse, at begrebet selektivitet i statsstøtte er et væsentligt kriterium, der skal undersøges grundigt; henviser i denne forbindelse desuden til artikel 4, stk. 3, i TEU, der indeholder det såkaldte princip om loyalt samarbejde;

37.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge aktiviteterne i detailbanksektoren og sektoren for finansielle tjenesteydelser med henblik på afsløring af overtrædelser af kartel- og monopolregler og karteldannelse og til at arbejde tæt sammen med nationale konkurrencemyndigheder om at håndhæve EU's kartel- og monopolregler;

38.  mener, at det er en prioritet at sikre, at statsstøttereglerne overholdes nøje og upartisk i håndteringen af fremtidige bankkriser, således at skatteyderne beskyttes mod at skulle bære byrden i form af bankredningspakker;

39.  støtter konklusionen i Kommissionens undersøgelse af e-handelssektoren, som var, at e-handel på tværs af grænserne kan bidrage til yderligere integration på det indre marked, give virksomhederne konkurrencefordele og udvide forbrugernes valgmuligheder, men at dette i væsentlig grad kan indskrænkes af foranstaltninger til geografisk blokering; gentager, at dette kan anses for at være i strid med artikel 101 under visse omstændigheder; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fokusere på håndhævelsen af de af EU's konkurrenceregler, som enten blev etableret eller blev mere udbredt som følge af den digitale økonomis fremkomst og voksende betydning; glæder sig ligeledes over Kommissionens hensigt om at udvide dialogen med de nationale konkurrencemyndigheder for at sikre en konsekvent anvendelse af EU's konkurrenceregler med hensyn til praksisser inden for e-handel;

40.  opfordrer EU's brexitchefforhandler til i samarbejde med kommissær Margrethe Vestager hurtigst muligt at indlede en fair og gennemsigtig drøftelse af de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige, for så vidt angår konkurrence;

41.  mener, at alle igangværende undersøgelser[11] af potentielle overtrædelser af EU's konkurrencelovgivning begået af Det Forenede Kongerige eller virksomheder med hjemsted i Det Forenede Kongerige ikke bør trues af brexit-dagsordenen, og at enhver endelig afgørelse, der træffes af Kommissionen efter den 29. marts 2019, stadig bør være bindende;

42.  noterer sig Kommissionens klagepunktsmeddelelse og dens foreløbige konklusion, at Google har misbrugt sin dominerende stilling på markedet som søgemaskine ved at give en ulovlig fordel til et af Googles andre produkter, nemlig dens prissammenligningstjeneste; opfordrer Kommissionen til at sikre, at selskabet afhjælper forholdet effektivt og omgående, således at yderligere misbrug af dominerende stilling forhindres; understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen foretager en dybdegående analyse og overvåger, hvordan Googles afhjælpningsforslag fungerer i praksis, med henblik på at genskabe de lige konkurrencevilkår, der skal til, for at konkurrence og innovation kan blomstre; bemærker, at en auktionsbaseret tilgang måske ikke kan levere ligebehandling, uden at der gennemføres en fuldstændig strukturel adskillelse mellem virksomhedens almindelige og specialiserede søgetjenester; indbyder Kommissionen og Googles CEO til at deltage i en offentlig høring i Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO); mener, at alle virksomheder, herunder i den digitale sektor, bør arbejde tæt sammen med Parlamentet, herunder ved at deltage i offentlige høringer;

43.  opfordrer Kommissionen til at tage mere ambitiøse skridt for at fjerne ulovlige hindringer for online-konkurrence med henblik på at sikre barrierefri internethandel for EU’s forbrugere, der køber fra sælgere, som er baseret i en anden medlemsstat, uden dermed at skabe nye hindringer, der skyldes eksisterende forskelle i forbrugerlovgivningen;

44.  opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at gennemføre og afslutte snarest muligt alle andre verserende kartelundersøgelser, f.eks. Android, AdSense og undersøgelser inden for sektorer for rejsesøgninger og lokale søgninger, hvor Google angiveligt misbruger sin dominerende stilling på bekostning af eksisterende og potentielle konkurrenter, som er blevet forhindret i at komme ind på dette område og udvikle herindenfor; understreger nødvendigheden af, at Kommissionen er velforberedt og udstyret til den første big data-sag, som udgør omkring 5,2 terabytes data; understreger i denne forbindelse, at store teknologivirksomheders anvendelse af personoplysninger er uden fortilfælde, og at forbrugerne ofte ikke har kendskab til eller er oplyst om, i hvilket omfang deres oplysninger anvendes, f.eks. i forbindelse med profilering eller målrettet reklame; mener, at de digitale virksomheder udgør en særlig udfordring for konkurrence- og skattemyndighederne, især i forbindelse med algoritmer, kunstig intelligens eller datas værdi; opfordrer Kommissionen til at udvikle politiske instrumenter og håndhævelsesredskaber til den fremvoksende digitale økonomi, idet den sikrer, at den har en komplet vifte af højteknologiske interne ingeniører og specialister inden for avancerede teknologier til rådighed til at overvåge og bekæmpe kartelsituationer i forbindelse med internet- og platformøkonomien;

45.  understreger betydningen af de igangværende undersøgelser i lægemiddelsektoren i betragtning af den voksende dokumentation for markedsforvridning på området, herunder mængdemæssige begrænsninger, manipulerede priser og hindringer for adgangen til generiske lægemidler;

46.  glæder sig over Kommissionens faktablad af 6. oktober 2017, der bekræfter, at Kommissionen har gennemført uanmeldte inspektioner vedrørende konkurrerende tjenesters adgang til bankkontooplysninger; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge denne sag, især når de reguleringsmæssige tekniske standarder for stærk kundeautentifikation og sikker kommunikation træder i kraft;

47.  glæder sig over Kommissionens undersøgelse af lastvognskartellet og konklusionerne heri;

48.  anmoder Kommissionen om at tydeliggøre statsstøttereglerne for europæiske og ikke-europæiske flyselskaber med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår for deres operationer, der er målrettet de europæiske og ikke-europæiske markeder; mener, at omstruktureringsstøtte kan være konkurrenceforvridende under visse omstændigheder; mener, at der bør anvendes de samme konkurrenceregler for alle flyselskaber, der flyver til eller fra Europa, og for både nationale selskaber og lavprisselskaber, samtidig med at der tages hensyn til situationen for de flyselskaber, hvis operationer ikke har nogen betydelig indvirkning på markedet; bemærker, at Kommissionen godkendte Lufthansas erhvervelse af Air Berlins datterselskab LGW, forudsat at visse tilsagn blev overholdt for at undgå konkurrenceforvridninger; opfordrer Kommissionen til at overvåge situationen på mellemlang og lang sigt og bekæmpe alle former for konkurrencebegrænsende praksis i luftfartsindustrien, der underminerer forbrugerbeskyttelseslovgivningen;

49.  anmoder Kommissionen om at undersøge den dominerende stilling, som lavprisflyselskaber har på forskellige flyruter i Europa, og prismønstrene for disse ruter; bemærker, at en sådan stilling ofte opnås ved hjælp af en aggressiv eller endog glubsk markedsadfærd, som fjerner konkurrencen og ender med at belaste forbrugerne med højere takster og udgifter; 

50.  opfordrer Kommissionen til også nøje at overholde reglerne for statsstøtte til jernbanevirksomheder, navnlig dem, der allerede har modtaget støtte til omstrukturering;

51.  anmoder Kommissionen om omhyggeligt at vurdere alle aftaler om fusion af flyselskaber i overensstemmelse med EU's fusionskontrolprocedure, herunder deres indflydelse på konkurrencen på markedet og den potentielle skade for forbrugerne, først og fremmest på grund af højere priser og begrænsninger i den direkte adgang til flydestinationer;

52.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fuldføre gennemførelsen af det fælles europæiske jernbaneområde, sikre fuld gennemsigtighed i pengestrømmen mellem infrastrukturadministratorer og jernbanevirksomheder og kontrollere, at hver medlemsstat har en stærk og uafhængig national karteltilsynsmyndighed;

53.  er bekymret over de konkurrencebegrænsende virkninger af store institutionelle investorers fælles ejerskab; mener, at den kendsgerning, at disse investorer besidder store aktieposter i virksomheder, som er direkte konkurrenter inden for samme sektor, f.eks. flyselskaber, skaber en oligopollignende situation og medfører negative konsekvenser for forbrugerne og økonomien som helhed ved at begrænse konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe mulige konkurrencebegrænsende virkninger af fælles ejerskab; opfordrer desuden Kommissionen til at undersøge fælles ejerskab og udarbejde en rapport til Parlamentet om virkningerne af fælles ejerskab på EU's markeder, især vedrørende priser og innovation;

54.  glæder sig over revisionen af forordning (EF) nr. 868/2004 med henblik på at sikre fair konkurrence, sikre gensidighed og afskaffe urimelig praksis, herunder påstået statsstøtte til luftfartsselskaber fra visse tredjelande, og tage hånd om lovgivningsmæssige spørgsmål såsom arbejdsvilkår og miljøspørgsmål; er enig med Kommissionen i, at den bedste fremgangsmåde vil være at vedtage en ny omfattende retsakt til bekæmpelse af markedsforvridning inden for international transport, tilskynde til inddragelse af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) i den regionale luftfartskonkurrence og sikre fair konkurrence baseret på luftfartsaftaler; er af den overbevisning, at gennemsigtighed i klausulen om fair konkurrence er et afgørende element for at garantere lige konkurrencevilkår; mener, at denne forordning eller andre passende lovgivningsinstrumenter bør forhindre konkurrencebegrænsende adfærd i forbindelse med salg af billetter, f.eks. visse flyselskabers opkrævning af ekstra gebyrer eller begrænset adgang til information for personer, der bestiller rejser ad andre kanaler end flyselskabernes egne;

55.  gentager, at luftfarten bidrager afgørende til EU's konnektivitet, både medlemsstaterne imellem og med tredjelande, spiller en afgørende rolle for EU's integration og konkurrenceevne og yder et afgørende bidrag til økonomisk vækst og beskæftigelse; bemærker, at EU's overordnede konnektivitet i vidt omfang er afhængig af de luftfartstjenester, der ydes af EU-flyselskaber;

56.  glæder sig over Kommissionens forenkling af reglerne for offentlig investering i havne og lufthavne, kultur og regionerne i den yderste periferi; understreger, at alle lufthavne, der er finansieret af EU's budget eller af Den Europæiske Investeringsbank, bør under hensyntagen til behovet for konnektivitet i fjern- og yderområder og i overensstemmelse med Kommissionens nuværende retningslinjer være baseret på en positiv cost-benefit-analyse og operationel og økonomisk levedygtighed på mellemlang eller lang sigt for at undgå finansiering af spøgelseslufthavne i Europa;

57.  understreger betydningen af at garantere gennemsigtig og neutral flyinformation, sikre lige konkurrencevilkår på markedet og i sidste ende beskytte de europæiske forbrugeres mulighed for at træffe informerede valg; opfordrer derfor Kommissionen til at overholde disse principper, når den reviderer adfærdskodeksen for edb-reservationssystemer og forordningen om luftfartstjenester;

58.  opfordrer Kommissionen til at sikre fair konkurrence i transportsektoren med henblik på at fuldføre det indre marked, idet der tages hensyn til den offentlige interesse og miljøet, og konnektiviteten af øer og yderområder sikres; opfordrer Kommissionen til at overvåge tilfælde, hvor offentlige havne og lufthavne forvaltes gennem et monopol;

59.  understreger, at internationalt samarbejde er afgørende for at opnå en effektiv håndhævelse af de konkurrenceretlige principper i en global tidsalder; støtter i denne forbindelse den permanente inddragelse af Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder i multilaterale fora som f.eks. Det Internationale Konkurrencenetværk, konkurrencekomitéen i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Verdensbanken og FN's konference om handel og udvikling (UNCTAD); anmoder Kommissionen om at medtage afsnit om konkurrence i internationale handels- og investeringsaftaler; opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme konvergens mellem konkurrencepolitiske værktøjer og praksisser, herunder gennem bilateralt samarbejde med tredjelande, i tråd med samarbejdsaftalen af anden generation fra 2013 mellem EU og Schweiz; glæder sig over indledningen af dialogen mellem Kommissionen og Kina om statsstøttekontrol og følger nøje med i Kinas indførelse af et konkurrencekontrolsystem, der skal sikre, at statslige foranstaltninger ikke får skadelig indflydelse på markedsindtræden og -udtræden, og sikre den frie bevægelighed for varer; gentager sin anmodning til kommissær Margrethe Vestager om effektivt at sikre, at Kommissionen informerer og regelmæssigt ajourfører Parlamentets kompetente udvalg om sine eksterne aktiviteter på det konkurrencepolitiske område;

60.  påpeger, at velfungerende konkurrence på EU's indre marked først og fremmest kommer forbrugerne til gode; mener, at streng og upartisk håndhævelse af konkurrencepolitikken kan yde et væsentligt bidrag til vigtige politiske prioriteringer såsom et mere udbygget og mere fair indre marked, et forbundet digitalt indre marked og en integreret og klimavenlig energiunion; gentager, at konkurrencepolitikkens traditionelle markedsmodeller måske ikke altid passer til det digitale marked, der bl.a. er præget af platformsbaserede forretningsmodeller og mangesidige markeder;

61.  påpeger, at et enkelt sæt regler til beregning af selskabsskattegrundlaget kan fjerne illoyal skattekonkurrence som f.eks. indgåelse af skatteaftaler mellem visse multinationale selskaber og medlemsstater; noterer sig de igangværende forhandlinger om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG); 

62.  bemærker betydningen af en gunstig retlig ramme for lufthavne for at kunne tiltrække og mobilisere private investeringer; mener, at Kommissionens evaluering af direktivet om lufthavnsafgifter og effektive konsultationer med flyselskaber/lufthavne bør bidrage til at afklare, om de nuværende bestemmelser er et effektivt redskab til at fremme konkurrence og befordre europæiske forbrugeres interesser, eller om der er brug for en reform;

63.  glæder sig over, at den spanske regering er rede til at åbne op for luftfartsaftalen mellem Spanien og Rusland, hvilket giver mulighed for direkte flyvninger mellem Barcelona og Tokyo;

64.  opfordrer Kommissionen til at undersøge de bilaterale luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande med henblik på at sikre loyal konkurrence;

65.  opfordrer Kommissionen til at overveje og behandle de potentielle virkninger af brexit på konkurrencen i luftfartssektoren, især hvis det skulle få indflydelse på Det Forenede Kongeriges medlemskab af aftalen om det fælles europæiske luftfartsområde (FELO), hvilket kan medføre begrænsninger i adgangen til og fra alle EU-destinationer;

66.  mener, at sikring af lige konkurrencevilkår for virksomheder på det indre marked også afhænger af, om der gøres en indsats for beslutsomt at bekæmpe social dumping;

67.  opfordrer Kommissionen til yderligere at gøre noget ved de langsigtede virkninger af de afbrudte drøftelser om den fremtidige lovgivning inden for rammerne af EU's luftfartsstrategi;

68.  glæder sig over Kommissionens indledende konsekvensanalyse og offentlige høring om fødevareforsyningskæden; erindrer om, at Parlamentet allerede har opfordret Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til reagere på betænkelighederne i forbindelse med den samlede indvirkning både opstrøms i fødevareforsyningskæden og på distributører og forbrugere, hvilket forårsages dels af den hurtige koncentration i distributionssektoren på nationalt plan og dels af de alliancer, der dannes mellem store distributører på europæisk og internationalt niveau; mener, at denne strukturelle ændring giver anledning til betænkeligheder med hensyn til mulige strategiske tilpasninger, mindre konkurrence og reducerede marginer for investeringer i innovation inden for fødevareforsyningskæden, velfungerende producentorganisationer, navnlig små landbrugere, og valget af sorter, der er tilpasset til agroøkologiske forhold; opfordrer Kommissionen til at indføre en bindende lovramme på EU-niveau for at bekæmpe illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden, som er til skade for landbrugerne;

69.  glæder sig over Kommissionens tilbundsgående undersøgelse af Monsanto-Bayer fusionen; er dybt chokeret over, at tre selskaber (Chem China-Syngenta, Du Pont-Dow og Bayer-Monsanto) vil eje og sælge op til 60 % af verdens patenterede frø og 64 % af verdens pesticider og herbicider, hvis fusionen mellem Monsanto og Bayer godkendes; påpeger, at et sådant koncentrationsniveau uden tvivl vil føre til prisstigninger, øge landbrugernes teknologiske og økonomiske afhængighed af nogle få globale integrerede fælles kontaktpunktplatforme, føre til begrænset mangfoldighed af frø og lede innovationsaktiviteten væk fra indførelse af en produktionsmodel, der respekterer miljøet og den biologiske mangfoldighed, og i sidste instans føre til mindre innovation som følge af nedsat konkurrence; opfordrer derfor Kommissionen til at tage omhyggeligt hensyn til den kendsgerning, at der sker flere fusioner samtidigt i sektoren, når den undersøger koncentrationsniveauet og fusionens konkurrencemæssige virkninger på de forskellige berørte markeder;

70.  opfordrer Kommissionen til at pålægge annoncører kun at deklarere eller angive de ingredienser, der faktisk findes i produktet, og udelade dem, der ikke findes deri, medmindre tilstedeværelsen eller fraværet af visse ingredienser er af betydning for medfødte lidelser;

71.  mener, at handelssubsidier og -præferencer såsom GSP og GSP+, der gives til tredjelande med henblik på at fremme menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, men som også har vist sig at være et middel til at fremme EU's konkurrenceevne på internationalt plan, skal overvåges på passende vis og anvendes under hensyntagen til deres indvirkning på EU's industrier; opfordrer derfor Kommissionen til at suspendere lån eller præferencer, hvis de misbruges af tredjelande;

72.  erindrer om, at Kommissionen har undersøgt Luxembourgs skattemæssige behandling af McDonald's siden juni 2014, og at Kommissionen traf afgørelse om at indlede en formel undersøgelsesprocedure i december 2015, men at der endnu ikke er blevet truffet en endelig afgørelse; anmoder Kommissionen om at gøre alt, hvad den kan, for snart at nå frem til en endelig afgørelse i denne sag;

73.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at vurdere, om medlemsstaternes beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er effektiv, hvilket er et væsentligt element i en sund konkurrencepolitik; påpeger, at beskyttelse af varemærker er af afgørende betydning for at identificere og skelne mellem produkter på markedet, og at det bliver meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, for fabrikanter at komme ind på nye markeder, hvis der ikke findes varemærker, og folk ikke er i stand til at differentiere mellem produkterne; mener desuden, at det også bliver vanskeligt for fabrikanter med små markedsandele at styrke deres markedsstilling, hvis konkurrencen fokuseres på prisen; understreger derfor, at afskaffelse af varemærker eller begrænsning af brugen af dem skaber betydelige hindringer for markedsindtræden og underminerer et afgørende aspekt ved den frie og loyale konkurrence i EU;

74.  tilslutter sig i høj grad Kommissionens erklæring i den årlige beretning om konkurrencepolitikken 2016, hvori der udtales, at "efterhånden som virksomhederne bliver mere globale, må konkurrencemyndighederne også blive det"; mener, at de globale konkurrenceregler, gennemsigtighed og den højeste grad af koordinering mellem konkurrencemyndigheder, herunder med hensyn til udveksling af oplysninger i forbindelse med konkurrencesager, er en forudsætning for udviklingen af global fair handel; minder om, at bekæmpelse af urimelig handelspraksis, herunder gennem konkurrencepolitik, er nødvendig for at sikre lige vilkår på globalt plan til gavn for arbejdstagere, forbrugere og erhvervslivet og er blandt prioriteterne i EU's handelsstrategi; understreger, at arbejdsdokumentet om styring af globaliseringen viser, at Unionen skal træffe foranstaltninger for at genskabe lige konkurrencevilkår, og anmoder Kommissionen om at foreslå konkrete politikker i denne henseende;

75.  opfordrer til modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for at gøre dem stærkere, hurtigere og mere effektive; bifalder den nye metode til beregning af antidumpingtold ved at vurdere markedsforvridninger i tredjelande, en metode, som skal sikre mindst det samme niveau af effektivitet som tidligere antidumpingforanstaltninger i fuld overensstemmelse med vores WTO-forpligtelser; minder om vigtigheden af at overvåge dens effektive gennemførelse; understreger endvidere den særlige betydning af antisubsidieinstrumentet i bekæmpelsen af unfair konkurrence på verdensplan og i etableringen af lige vilkår med EU's statsstøtteregler;

76.  betoner, at gensidighed skal være en af grundpillerne i Unionens handelspolitik med henblik på at sikre lige vilkår for EU's virksomheder, navnlig i forbindelse med offentlige indkøb; understreger, at bestræbelser på at sikre større adgang til udenlandske markeder for offentlige indkøb ikke må undergrave udviklingen af EU-reglerne i forbindelse med sociale og miljømæssige kriterier; understreger vigtigheden af, at Den Europæiske Union har et internationalt instrument for offentlige udbud, som fastlægger den nødvendige gensidighed i tilfælde, hvor handelspartnere begrænser adgangen til deres markeder for offentlige indkøb; minder om fordelene ved direkte udenlandske investeringer og mener, at Kommissionens forslag om kontrol med udenlandske investeringer bør muliggøre en større grad af gensidighed i adgangen til markederne;

77.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til SMV'ers behov i forbindelse med forhandlinger og samhandel med henblik på at sikre bedre adgang til markeder og styrke de pågældende virksomheders konkurrenceevne; anerkender i denne forbindelse Kommissionens indsats for at bekæmpe illoyal konkurrence i højtprofilerede sager, men understreger, at håndhævelsen af retfærdige konkurrencevilkår for SMV'er også er af allerstørste betydning;

78.  understreger, at EU's handelspolitik og handelsaftaler kan bidrage til kampen mod korruption;

79.  gentager vigtigheden af en effektiv og harmoniseret europæisk toldkontrol for at bekæmpe illoyal konkurrence;

80.  minder om, at lige adgang til naturressourcer, herunder energikilder, er af afgørende betydning for at sikre loyal konkurrence på lige vilkår på det globale marked; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage bestemmelser, der forbedrer adgangen til sådanne ressourcer i handelsaftaler;

81.  opfordrer Kommissionen til at redegøre yderligere for, hvordan illoyal handelspraksis kan behandles under den nuværende konkurrencepolitik;

82.  glæder sig derfor over Kommissionens forslag om Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN +), herunder betydningen af afskrækkende bøder inden for konkurrencepolitikken; understreger desuden, at en anmodet myndigheds afvisning af at håndhæve en afgørelse om at pålægge bøder altid bør være behørigt begrundet, og at der bør indføres et system, hvorved potentielle tvister mellem myndigheder i sådanne sager kan løses;

83.  noterer sig undersøgelsen af sektoren for e-handel og den endelige rapport, som viser, at der i sektoren for e-handel findes nogle handelspraksisser, som har en negativ indvirkning på fair konkurrence og begrænser forbrugernes valgmuligheder; mener, at undersøgelsen inden for rammerne af strategien for det digitale indre marked bør være en del af en større håndhævelsesindsats fra Kommissionens side med henblik på at anvende konkurrencepolitikken i fuldt omfang for e-detailhandlere;

84.  støtter Kommissionens hensigt om at målrette håndhævelsen af EU's konkurrenceregler mod udbredte former for forretningspraksis, der er opstået eller har udviklet sig som et resultat af væksten inden for e-handel, og understreger, at Kommissionen skal gøre en øget indsats for at sikre en ensartet anvendelse af EU's konkurrenceregler i alle medlemsstaterne, også med hensyn til e-handelsrelateret forretningspraksis; understreger, at Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder grundet det asymmetriske forhold mellem de store online-detailhandlere og deres leverandører aktivt bør håndhæve konkurrencereglerne, da leverandører, især SMV'er, ikke nødvendigvis altid har omkostningseffektiv adgang til klagemuligheder;

85.  opfordrer til en styrkelse af valgfrihed for forbrugerne i det digitale indre marked; mener, at den ret til dataportabilitet, som er indeholdt i den generelle forordning om databeskyttelse, udgør en god tilgang til styrkelsen af både forbrugernes rettigheder og konkurrencen;

86.  er af den opfattelse, at en effektiv konkurrencepolitik kan supplere lovgivningsmæssige initiativer inden for det digitale indre marked, og mener, at hvis fremdrift for lovgivningsmæssige foranstaltninger primært sker som reaktion på markedsforanstaltninger fra visse aktørers side, kan skader imødegås gennem konkurrenceforanstaltninger, der bekæmper konkurrencebegrænsende praksisser uden at bremse dem, der forsøger at konkurrere;

87.  er bekymret over producenters stigende anvendelse af kontraktlige restriktioner på onlinesalg, hvilket er bekræftet af undersøgelsen om e-handel, og opfordrer Kommissionen til yderligere at revidere sådanne bestemmelser for at sikre, at de ikke skaber ubegrundede restriktioner for konkurrencen; anmoder samtidig Kommissionen om at revidere retningslinjerne for vertikale begrænsninger og Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 i lyset af disse ændringer;

88.  noterer sig forslag til afgørelse fra generaladvokat Wahl fremsat den 26. juli 2017 i sag C-230/16 Coty Germany GmbH mod Parfümerie Akzente GmbH, hvoraf det fremgår, at restriktioner på onlinesalg i en distributionsaftale ikke bør betragtes som en alvorlig begrænsning som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010;

89.  understreger, at adgang til domstolsprøvelse, som også kan omfatte muligheden for kollektive søgsmål, er afgørende for, at målene for EU's konkurrencepolitik kan nås; understreger, at fraværet af sådanne muligheder svækker konkurrencen, driften af det indre marked og forbrugerrettighederne;

90.  minder om, at det er en forudsætning for effektiv bekæmpelse af konkurrencebegrænsende adfærd, at medlemsstaterne vedtager en økonomisk politik, der er i overensstemmelse med principperne for en åben markedsøkonomi baseret på fair konkurrence, da rent protektionistiske foranstaltninger skader det indre markeds funktion; minder om, at alle aspekter af illoyal konkurrence skal udryddes, herunder sort arbejde og omgåelse af reglerne om udstationering af arbejdstagere, uden at dette berører arbejdstagernes frie bevægelighed, som er en af de grundlæggende friheder på det indre marked;

91.  mener, at de høringer, som Kommissionen har foretaget vedrørende de mulige forbedringer af EU's fusionskontrol, er meget vigtige; mener, at der må træffes foranstaltninger, navnlig på det digitale område, for at sikre, at fusioner ikke begrænser konkurrencen på det indre marked; opfordrer derfor igen Kommissionen til grundigt at undersøge, om den nuværende kontrolpraksis i tilstrækkeligt omfang tager højde for forholdene på de digitale markeder og internationaliseringen af markederne; opfordrer endvidere Kommissionen til at tage hensyn til den rolle, som adgang til data og oplysninger spiller, når markedsstyrke vurderes, om sammenlægning af data og kundeoplysninger i en fusion fordrejer konkurrencen, og i hvilket omfang en virksomheds adgang til eksklusive analysemetoder og patenter udelukker konkurrenter; gentager sin anmodning til Kommissionen om at forklare, hvordan den definerer det mindste antal markedsdeltagere, der er nødvendige for fair konkurrence, og hvordan den bevarer muligheden for, at nye virksomheder, navnlig nystartede virksomheder, kan trænge ind på stærkt koncentrerede markeder;

92.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre behørig håndhævelse af EU's bestemmelser om offentlige indkøb med henblik på at gribe ind over for konkurrenceforvridninger, herunder ved hjælp af sociale, miljømæssige og forbrugerbeskyttelsesrelaterede kriterier, hvor det er hensigtsmæssigt, og fremme god praksis i offentlige myndigheders processer; mener, at udvikling af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer vil gøre det lettere for SMV'er at få adgang til offentlige indkøb, øge gennemsigtigheden og sikre, at overtrædelser af konkurrencereglerne overvåges mere effektivt; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme SMV'ers muligheder for at få adgang til markedet gennem mindre kontrakter, hvor dette er kompatibelt med de centrale målsætninger for det offentlige indkøb, og til nøje at overvåge håndhævelsen af reglerne om centralisering af indkøb på markedet for offentlige indkøb;

93.  glæder sig over vedtagelsen af regler om overførsel af forudbetalte tjenester under strategien for det digitale indre marked, som vil forbedre konkurrencen på det indre marked og sikre større forbrugerrettigheder;

94.  mener, at kriterierne for at tilslutte sig et selektivt distributions- og franchisingnetværk bør være gennemsigtige med henblik på at sikre, at sådanne kriterier ikke er i strid med den frie konkurrence og det indre markeds funktion; understreger, at disse kriterier skal være objektive, kvalitative samt ikke-diskriminerende og ikke må gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre denne gennemsigtighed;

95.  bemærker den øgede risiko for ulovlig samordning mellem konkurrenter på grund af bl.a. prisovervågningssoftware; mener, at samordnet praksis kan opstå, selv om kontakten mellem konkurrenter ikke overskrider, hvad der er tilladt i henhold til gældende regler, og måske endda er automatiseret, da algoritmer interagerer med hinanden uafhængigt af, i hvilken retning en eller flere markedsaktører bevæger sig; opfordrer Kommissionen til at være på vagt over for disse nye udfordringer for den frie konkurrence;

96.  bifalder Kommissionens bestræbelser på at skabe forbindelser til sine internationale partnere og multilaterale fora på det konkurrencepolitiske område; mener, at internationalt samarbejde bliver stadig vigtigere, når virksomheder, der er underlagt håndhævelsesforanstaltninger, opererer på tværs af flere jurisdiktioner;

97.  mener, at en udvidelse af netværket af frihandelsaftaler med Den Europæiske Union vil gavne håndhævelsen af konkurrencereglerne på globalt plan; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at søge yderligere muligheder for handelsaftaler og medtage stærke kartel- og statsstøtteregler i sådanne fremtidige aftaler;

98.  mener, at landbrugets særlige karakter skal tages i betragtning i konkurrencepolitikken; minder om, at artikel 42 i TEUF giver landbrugssektoren særlig status, hvad angår konkurrenceret, hvilket blev slået fast i den sidste reform af den fælles landbrugspolitik ved, at der blev indrømmet en række undtagelser og fritagelser fra artikel 101 i TEUF; bemærker, at den fælles landbrugspolitik har til formål at sikre en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen i lyset af de vedvarende økonomiske og klimarelaterede risici; minder om, at konkurrencepolitikken hovedsagelig forsvarer forbrugernes interesser og tager utilstrækkeligt hensyn til landbrugsproducenternes særlige interesser og problemer; understreger, at konkurrencepolitikken skal forsvare landbrugsproducenternes og forbrugernes interesser ligeligt ved at sikre rimelige konkurrencevilkår og rimelige betingelser for adgang til det indre marked med henblik på at fremme investeringer og innovation, beskæftigelse, landbrugsbedrifters levedygtighed og en ligevægtig udvikling af landdistrikterne i EU, samtidig med at gennemsigtigheden for markedsdeltagerne fremmes;

99.  fastholder, at begrebet "rimelig pris" ikke bør betragtes som den lavest mulige pris for forbrugeren, men i stedet skal være rimelig og give mulighed for et rimeligt vederlag til alle parter i fødevareforsyningskæden;

100.  mener, at de kollektive aktiviteter, som udføres af producentorganisationerne og deres sammenslutninger – herunder planlægning af produktionen og salgsforhandlinger og forhandlinger om kontraktvilkår – er nødvendige for at nå målene i den fælles landbrugspolitik som fastlagt i artikel 39 i TEUF, og at de følgelig bør undtages fra anvendelsen af artikel 101 i TEUF, når disse fælles aktiviteter virkelig udføres og derved bidrager til at forbedre landbrugernes konkurrenceevne; bemærker, at undtagelserne i henhold til forordning (EF) nr. 1308/2013 (forordningen om fusionsmarkedsordningen) ikke er blevet udnyttet i deres fulde udstrækning, og at disse undtagelsers manglende klarhed, vanskelighederne med hensyn til at gennemføre dem og manglen på ensartet anvendelse af dem fra de nationale konkurrencemyndigheders side ikke har givet landbrugerne og deres organisationer tilstrækkelig retssikkerhed; glæder sig over, at omnibusforordningen vil forenkle bestemmelserne om landbrugernes kollektive organisering og præcisere rollen og beføjelserne for de producentorganisationer, der udøver økonomiske aktiviteter i tilknytning til konkurrencereglerne, således at deres forhandlingsposition styrkes, samtidig med at princippet i artikel 39 i TEUF sikres;

101.  konstaterer med tilfredshed – i betragtning af de opmuntrende gennemførelsesvurderinger[12] og den måde, hvorpå dette bidrager til at styrke mælkeproducenternes stilling inden for fødevareforsyningskæden – at "mælkepakken 2012" forventes at blive forlænget i tide under omnibusforordningen; opfordrer imidlertid Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse for at afgøre, om bestemmelserne om kontraktforhandlinger i mælke- og mejerisektoren bør udvides til at omfatte andre landbrugssektorer, idet landbrugere og producentorganisationer ville få større frihed til at planlægge produktionen, få ret til kollektive forhandlinger og forhandling af salg og kontraktvilkår, der klart og tydeligt fastsætter priser og mængder;

102.  opfordrer til en automatisk udtrykkelig undtagelse fra artikel 101 i TEUF, forudsat at den er underkastet principperne om nødvendighed og forholdsmæssighed, for at give brancheorganisationer inden for landbruget mulighed for at udføre de opgaver, der pålægges dem ved forordningen om fusionsmarkedsordningen med henblik på at fremme målsætningerne i artikel 39 i TEUF;

103.  foreslår, at bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1308/2013, der gør det muligt at vedtage foranstaltninger til regulering af udbuddet af ost med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse (artikel 150), af skinke med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse (artikel 172) eller af vin (artikel 167), udvides til også at omfatte kvalitetsmærkede produkter med henblik på at øge mulighederne for at matche udbud og efterspørgsel;

104.  glæder sig over, at omnibusforordningen fastsætter en procedure, hvorefter en gruppe landbrugere kan anmode Kommissionen om en ikke-bindende udtalelse for at fastslå, om en given kollektiv tilgang er forenelig med den generelle undtagelse fra konkurrencereglerne i henhold til artikel 209 i forordning (EF) nr. 1308/2013 (forordningen om fusionsmarkedsordningen); opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til i lyset af henstillingerne fra taskforcen vedrørende landbrugsmarkederne at præcisere den generelle undtagelse for landbrug på en sådan måde, at den manglende anvendelse af artikel 101 i TEUF, når dette er fastsat, bliver anvendelig og gennemførlig;

105.  påpeger, at en markedsorienteret fælles landbrugspolitik i perioder med alvorlige ubalancer på markedet, hvor landbrugssektoren er truet, og alle borgere berøres af de potentielle skader på væsentlige fødevareforsyninger, skal yde støtte til landbrugere og tilvejebringe yderligere tidsbegrænsede og fuldt begrundede undtagelser fra konkurrencereglerne; glæder sig over, at det med ændringerne som følge af omnibusforordningen vil blive nemmere at iværksætte bestemmelserne i artikel 222 i forordningen om fusionsmarkedsordningen, som tillader sådanne midlertidige undtagelser fra konkurrencereglerne;

106.  opfordrer til yderligere udvikling af det europæiske værktøj til overvågning af fødevarepriser for bedre at kunne påvise kriser i landbrugsfødevaresektoren ved hjælp af bedre og mere opdelte data; fremhæver i denne forbindelse, at det er nødvendigt at involvere landbrugsorganisationerne i definitionen og indsamlingen af data;

107.  henleder opmærksomheden på Kommissionens erkendelse af, at landbrugsproducenter udgør det mindst koncentrerede niveau i fødevareforsyningskæden, hvorimod deres råvareleverandører og kunder ofte er meget større og mere koncentrerede, hvilket resulterer i et ulige forhold samt negative og urimelig praksisser (illoyale handelspraksisser) fra nogle af de store distributionskæder, forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere, praksisser, som ikke kan bekæmpes af konkurrencepolitikken alene, hvorfor sammenhæng med andre politikker er nødvendig; opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere definitionen af begrebet "dominerende stilling" og misbruget af en sådan stilling under hensyntagen til koncentrationsgraden og forhandlingsstyrken i råstof-, forarbejdnings- og detailhandelssektorerne; bemærker endvidere, at omnibusforordningen vil fastlægge visse bestemmelser om retten til skriftlige kontrakter og til at forhandle kontraktbetingelser for forbedret værdifordeling i forsyningskæden, bidrage til at stabilisere forholdet mellem interesseparter, bekæmpe illoyale handelspraksisser, gøre landbrugerne mere lydhøre over for markedets signaler, forbedre prisindberetningen og -transmissionen og afpasse udbuddet bedre til efterspørgslen; opfordrer endvidere Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til at sikre, at råvarer er nøje klassificeret og prissat, og at misbrug og illoyal handelspraksis, der påvirker landbrugere, overvåges og bekæmpes gennem bindende foranstaltninger samt straffes; mener, at de eksisterende nationale ordninger bør undersøges med henblik på at fastlægge den bedste praksis, der bør anvendes;

108.  anerkender, at konkurrenceretten indtil nu ikke er blevet anvendt til at bekæmpe illoyal handelspraksis i fødevarekæden, hverken på europæisk eller nationalt plan; noterer sig, at der er blevet gennemført specifikke nationale bestemmelser i denne henseende, men at de ikke har været fuldt ud effektive til at bekæmpe det endemiske problem med illoyal handelspraksis og skæv magtfordeling i fødevareforsyningskæden; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at offentliggøre og godkende det bebudede forslag til EU-lovgivning om illoyal handelspraksis og tilvejebringe en harmoniseret retlig ramme, der bedre vil kunne beskytte producenter og landbrugere imod illoyal handelspraksis, og sikre yderligere konsolidering af det indre marked;

109.  påpeger, at Parlamentet allerede har opfordret Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til at reagere effektivt på bekymringerne forårsaget af den kumulative virkning, som den hurtige koncentration af distributionssektoren på nationalt plan og dannelsen af alliancer mellem store distributører på europæisk og internationalt plan har både opstrøms i fødevareforsyningskæden og blandt distributører og forbrugere; mener, at denne strukturelle ændring giver anledning til betænkeligheder med hensyn til mulige strategiske tilpasninger, mindre konkurrence og reducerede marginer for investeringer og innovation inden for fødevareforsyningskæden;

110.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at prioritere styrkelsen af det indre marked efter brexit ved at sikre fuld overholdelse af EU's konkurrencelovgivning og dens undtagelser samt andre standarder med henblik på at sikre retssikkerhed og lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne;

111.  bemærker, at det individuelle loft for de minimis-støtte i landbrugssektoren blev fordoblet i 2013 (fra 7 500 EUR til 15 000 EUR) for at klare den kraftige stigning i klimaskabte, sundhedsmæssige og økonomiske kriser; påpeger, at det nationale de minimis-loft på det tidspunkt kun blev marginalt tilpasset (fra 0,75 % til 1 % af værdien af den nationale landbrugsproduktion), hvilket reducerede medlemsstaternes handlefrihed til at hjælpe de bedrifter, der er i vanskeligheder; opfordrer derfor til, at det nationale de minimis-loft forhøjes til 1,25 % af den nationale landbrugsproduktion for at afbøde den vanskelige økonomiske situation for landbrugere; bemærker, at sammenhængende regler om de minimis-støtte bør bidrage til at forbedre situationen for landbrugerne uden at medføre en renationalisering af landbrugspolitikken;

112.  understreger betydningen af økonomiske midler, der har til formål at muliggøre adgang til højhastighedsbredbåndsnet med henblik på at holde trit med de teknologiske fremskridt og fremme konkurrencen, især i landdistrikter og fjerntliggende områder;

113.  understreger, at det kan udgøre en risiko for de mest følsomme landbrugssektorer i EU at åbne EU's marked for meget konkurrencedygtige handelspartnere og store eksportører af landbrugsprodukter, der er omfattet af mange forskellige standarder; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage højde for virkningen af eventuelle markedsforvridninger, som handelsaftaler med tredjelande kan resultere i for landbrugsproducenterne i Europa i betragtning af deres vanskelige økonomiske situation og deres afgørende rolle i vores samfund;

114.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale og, hvor dette er relevant, regionale konkurrencemyndigheder.

• [1]  EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1.
• [2]  EUT L 156 af 20.6.2017, s. 1.
• [3]  EUT C 262 af 19.7.2011, s. 1.
• [4]  EUT C 93 af 24.3 2017, s. 71.
• [5]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0049.
• [6]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0434.
• [7]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0027.
• [8]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0428.
• [9]  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
• [10]  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/file_import/aar-comp-2016_en_0.pdf
• [11]  Som for eksempel Kommissionens grundige undersøgelse af en potentiel statsstøtteordning vedrørende en skattefritagelse for koncernintern finansiering for kontrollerede udenlandske selskaber i Det Forenede Kongerige (CFC Group Financing Exemption (SA.44896)).
• [12]  Rapporter om "Markedsudviklingen i mælke- og mejerisektoren og anvendelsen af bestemmelserne i "mælkepakken""(COM(2016)0724 og COM(2014)0354).

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (27.11.2017)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om årlig beretning om EU's konkurrencepolitik
(2017/2191(INI))

Ordfører for udtalelse: Tokia Saïfi

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at det er af afgørende betydning, at der er sammenhæng mellem EU's handelspolitik, konkurrencepolitik og alle EU's øvrige politikker; tilføjer, at EU's konkurrencepolitik bør tage højde for udviklingen i den internationale konkurrence; glæder sig i denne forbindelse over EU's fortsatte engagement i multilaterale fora, der sigter mod at fremme samarbejdet mellem konkurrencemyndigheder som f.eks. konkurrencekomitéen i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Verdensbanken og De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD) samt Det Internationale Konkurrencenetværk; opfordrer Kommissionen til samtidigt at indgå bilaterale samarbejdsaftaler med tredjelande om håndhævelse af konkurrenceregler i tråd med samarbejdsaftalen af anden generation fra 2013 mellem EU og Schweiz;

2.  tilslutter sig i høj grad Kommissionens erklæring i den årlige beretning om konkurrencepolitikken 2016, hvori der udtales, at "efterhånden som virksomhederne bliver mere globale, må konkurrencemyndighederne også blive det"; mener, at de globale konkurrenceregler, gennemsigtighed og den højeste grad af koordinering mellem konkurrencemyndigheder, herunder med hensyn til udveksling af oplysninger i forbindelse med konkurrencesager, er en forudsætning for udviklingen af global fair handel; minder om, at bekæmpelse af urimelig handelspraksis, herunder gennem konkurrencepolitik, er nødvendig for at sikre lige vilkår på globalt plan til gavn for arbejdstagere, forbrugere og erhvervslivet og er blandt prioriteterne i EU's handelsstrategi; understreger, at arbejdsdokumentet om styring af globaliseringen viser, at Unionen skal træffe foranstaltninger for at genskabe lige konkurrencevilkår, og anmoder Kommissionen om at foreslå konkrete politikker i denne henseende;

3.  opfordrer til modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for at gøre dem stærkere, hurtigere og mere effektive; bifalder den nye metode til beregning af antidumpingtold ved at vurdere markedsforvridninger i tredjelande, en metode, som skal sikre mindst det samme niveau af effektivitet som tidligere antidumpingforanstaltninger i fuld overensstemmelse med vores WTO-forpligtelser; minder om vigtigheden af at overvåge dens effektive gennemførelse; understreger endvidere betydningen af antisubsidieinstrumentet i bekæmpelsen af unfair konkurrence på verdensplan og i etableringen af lige vilkår med EU's statsstøtteregler;

4.  betoner, at gensidighed skal være en af grundpillerne i Unionens handelspolitik med henblik på at sikre lige vilkår for EU's virksomheder, navnlig i forbindelse med offentlige indkøb; understreger, at bestræbelser på at sikre større adgang til udenlandske markeder for offentlige indkøb ikke må undergrave udviklingen af EU-reglerne i forbindelse med sociale og miljømæssige kriterier; understreger vigtigheden af, at Den Europæiske Union har et internationalt instrument for offentlige udbud, som fastlægger den nødvendige gensidighed i tilfælde, hvor handelspartnere begrænser adgangen til deres markeder for offentlige indkøb; minder om fordelene ved direkte udenlandske investeringer og mener, at Kommissionens forslag om kontrol med udenlandske investeringer bør muliggøre en større grad af gensidighed i adgangen til markederne;

5.  bifalder, at der i de seneste handelsaftaler som f.eks. den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) og den principielle enighed med Japan er medtaget bestemmelser om konkurrencepolitik; minder om vigtigheden af at overvåge deres reelle gennemførelse og beklager, at disse bestemmelser ikke er genstand for tvistbilæggelse; gør opmærksom på vigtigheden af at opretholde en permanent dialog med handelspartnerne og til at medtage ambitiøse konkurrenceretlige bestemmelser i alle handelsaftaler for at sikre lige konkurrencevilkår; insisterer på respekt for og gennemførelse af disse bestemmelser;

6.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til SMV'ers behov i forhandlinger og i samhandelen med henblik på at sikre bedre adgang til markeder og styrke de pågældende virksomheders konkurrenceevne; anerkender i denne forbindelse Kommissionens indsats for at bekæmpe illoyal konkurrence i højtprofilerede sager, men understreger, at håndhævelsen af retfærdige konkurrencevilkår for SMV'er også er af allerstørste betydning;

7.  understreger, at EU's handelspolitik og handelsaftaler kan bidrage til kampen mod korruption;

8.  påpeger vigtigheden af en effektiv og harmoniseret europæisk toldkontrol for at bekæmpe illoyal konkurrence;

9.  opfordrer EU til fortsat at fremme udviklingen af reglerne for loyal konkurrence på den internationale scene; minder om det arbejde, der er udført i WTO mellem 1996 og 2004 om samspillet mellem handels- og konkurrencepolitikken, og beklager, at dette spørgsmål ikke siden har været en del af WTO's arbejdsprogram; understreger, at bestemmelser i WTO-overenskomster som f.eks. artikel IX i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) skaber et grundlag for yderligere samarbejde mellem WTO's medlemmer på konkurrenceområdet; opfordrer derfor til yderligere fremskridt på det ellevte møde i WTO's ministerkonference med henblik på at sikre fair konkurrence internationalt under samtidig hensyntagen til de særlige behov i bestemte sektorer, navnlig landbrug; minder om, at EU's konkurrenceregler giver landbruget en særlig status og skal anvendes; understreger, at globalt samarbejde om håndhævelse af konkurrenceregler bidrager til at løse uoverensstemmelser, forbedrer udfaldet af håndhævelsesforanstaltningerne og hjælper virksomheder med at reducere deres efterlevelsesomkostninger;

10.  minder om, at lige adgang til naturressourcer, herunder energikilder, er af afgørende betydning for at sikre loyal konkurrence på lige vilkår på det globale marked; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage bestemmelser, der forbedrer adgangen til sådanne ressourcer i handelsaftaler;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	23.11.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 3 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Santiago Fisas Ayxelà, Karoline Graswander-Hainz, Heidi Hautala, Nadja Hirsch, France Jamet, Jude Kirton-Darling, David Martin, Emmanuel Maurel, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Alessia Maria Mosca, Artis Pabriks, Franck Proust, Viviane Reding, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Reimer Böge, Klaus Buchner, Edouard Ferrand, Bolesław G. Piecha, Frédérique Ries, Paul Rübig, Jarosław Wałęsa
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Merja Kyllönen

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

30	+
ALDE	Frédérique Ries, Marietje Schaake, Nadja Hirsch
ECR	Bolesław G. Piecha, Emma McClarkin, Jan Zahradil, Joachim Starbatty
EFDD	William (The Earl of) Dartmouth
PPE	Adam Szejnfeld, Artis Pabriks, Daniel Caspary, Franck Proust, Jarosław Wałęsa, Laima Liucija Andrikienė, Paul Rübig, Reimer Böge, Salvatore Cicu, Santiago Fisas Ayxelà, Tokia Saïfi, Viviane Reding
S&D	Alessia Maria Mosca, David Martin, Emmanuel Maurel, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Joachim Schuster, Jude Kirton-Darling, Karoline Graswander-Hainz, Maria Arena
VERTS/ALE	Heidi Hautala, Klaus Buchner

3	-
GUE/NGL	Anne-Marie Mineur, Helmut Scholz, Merja Kyllönen

2	0
ENF	Edouard Ferrand, France Jamet

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (22.11.2017)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om årlig beretning om EU's konkurrencepolitik 2016
(2017/2191(INI))

Ordfører for udtalelse: Christel Schaldemose

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at konkurrencepolitikken er nært forbundet med skattepolitikken, og at fair beskatning mellem virksomheder er afgørende for at sikre integriteten i EU's indre marked og lige konkurrencevilkår; opfordrer Kommissionen til at styrke sin indsats for at bekæmpe alle former for ulovlig statsstøtte, som forvrider konkurrencen på det indre marked; bemærker vigtigheden af at overholde præcise og effektive konkurrenceregler;

2.  støtter Kommissionens undersøgelser af konkurrenceforvridende praksis såsom skattemæssig statsstøtte, der er uforenelig med konkurrencereglerne; understreger, at det er af afgørende betydning for et velfungerende indre marked at sikre, at alle behandles lige, og at alle aktører bidrager med en tilstrækkelig stor andel af skatten; mener, at det er nødvendigt at have solide reguleringsmæssige rammer med gennemsigtige regler, som sikrer adgang til markedet for alle virksomheder, herunder SMV'er;

3.  opfordrer Kommissionen til at redegøre yderligere for, hvordan illoyal handelspraksis kan behandles under den nuværende konkurrencepolitik;

4.  glæder sig over Kommissionens indsats for at bekæmpe illoyal konkurrence i højtprofilerede sager mod kendte virksomheder; mener, at SMV'er kan nyde godt af den strenge anvendelse af konkurrencereglerne, især på det digitale område; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at undersøge den dominerende rolle, som visse onlineplatforme spiller i forhold til SMV'er, og eventuelle urimelige pålagte vilkår og betingelser; understreger, at håndhævelsen af konkurrencereglerne er af allerstørste betydning for alle markedsdeltagere for at sikre retfærdig økonomisk konkurrence og sætte gang i beskæftigelse og vækst i vigtige sektorer af økonomien, navnlig energi- og telesektoren, den digitale sektor og transportsektoren;

5.  opfordrer Kommissionen til at sikre retfærdige vilkår og betingelser, som leverandørerne, især SMV'er, pålægges af visse dominerende onlineplatforme, for eksempel med hensyn til klausuler om prislighed betinget paritet, som risikerer at underminere den frie konkurrence, navnlig på det digitale indre marked; anmoder Kommissionen om at foretage yderligere analyse af sådanne klausuler og, om nødvendigt, at foreslå indførelse af restriktioner for deres anvendelse;

6.  opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet med nationale myndigheder med ansvar for gennemførelse af konkurrencelovgivningen for at sikre lige og rimelige konkurrencevilkår samt retssikkerhed for virksomheder; er bekymret over, at de nationale myndigheders uensartede håndhævelse af EU's konkurrenceregler kan give forskellige resultater, hvilket fordrejer konkurrencen på det indre marked; understreger behovet for, at de nationale konkurrencemyndigheder er uafhængige og råder over tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at udføre deres opgaver effektivt; gentager desuden, at en effektiv værktøjskasse i Kommissionen til uafhængig undersøgelse af formodet illoyal konkurrence og mistanke om overtrædelser af konkurrencelovgivningen er af afgørende betydning;

7.  glæder sig derfor over Kommissionens forslag om Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN +), herunder betydningen af afskrækkende bøder inden for konkurrencepolitikken; understreger desuden, at en afvisning fra den anmodede myndighed af at håndhæve en afgørelse om at pålægge bøder altid bør være behørigt begrundet, og at der bør indføres et system, hvorved potentielle tvister mellem myndigheder i sådanne sager kan løses;

8.  noterer sig undersøgelsen af sektoren for e-handel og den endelige rapport, som viser, at der i sektoren for e-handel findes nogle handelspraksisser, som har en negativ indvirkning på fair konkurrence og begrænser forbrugernes valgmuligheder; mener, at undersøgelsen inden for rammerne af strategien for det digitale indre marked bør være en del af en større håndhævelsesindsats fra Kommissionens side med henblik på at anvende konkurrencepolitikken i fuldt omfang for e-detailhandlere;

9.  støtter Kommissionens hensigt om at målrette håndhævelsen af EU's konkurrenceregler mod udbredte former for forretningspraksis, der er opstået eller har udviklet sig som et resultat af væksten inden for e-handel, og understreger, at Kommissionen skal gøre en øget indsats for at sikre en ensartet anvendelse af EU's konkurrenceregler i alle medlemsstaterne, også med hensyn til e-handelsrelateret forretningspraksis; understreger, at Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder grundet det asymmetriske forhold mellem de store online-detailhandlende og deres leverandører aktivt bør håndhæve konkurrencereglerne, da leverandører, især SMV'er, ikke nødvendigvis altid har omkostningseffektiv adgang til klagemuligheder;

10.  opfordrer til en styrkelse af valgfrihed for forbrugerne i det digitale indre marked; mener, at den ret til dataportabilitet, som er indeholdt i den generelle forordning om databeskyttelse, udgør en god tilgang til styrkelsen af både forbrugernes rettigheder og konkurrencen;

11.  er af den opfattelse, at en effektiv konkurrencepolitik kan supplere lovgivningsmæssige initiativer inden for det digitale indre marked, og mener, at hvis fremdrift for lovgivningsmæssige foranstaltninger primært sker som reaktion på markedsforanstaltninger fra visse aktører, kan eventuelle skader imødegås gennem konkurrenceforanstaltninger med henblik på at tackle den konkurrencebegrænsende praksis uden at bremse dem, der forsøger at konkurrere;

12.  er bekymret over den stigende anvendelse af producenters kontraktlige restriktioner på onlinesalg, som bekræftet af undersøgelsen om e-handel, og opfordrer Kommissionen til yderligere at revidere sådanne bestemmelser for at sikre, at de ikke skaber ubegrundede restriktioner for konkurrencen; anmoder samtidig Kommissionen om at revidere retningslinjerne for vertikale begrænsninger og Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 i lyset af disse ændringer;

13.  noterer sig forslag til afgørelse fra generaladvokat Wahl fremsat den 26. juli 2017 i sag C-230/16 Coty Germany GmbH mod Parfümerie Akzente GmbH, hvoraf det fremgår, at restriktioner på onlinesalg, der er indeholdt i en distributionsaftale, ikke bør betragtes som en alvorlig begrænsning som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010;

14.  understreger, at adgang til domstolsprøvelse, som også kan omfatte muligheden for kollektive søgsmål, er afgørende for, at målene for EU's konkurrencepolitik kan nås; understreger, at fraværet af sådanne muligheder svækker konkurrencen, driften af det indre marked og forbrugerrettighederne;

15.  understreger, at bestræbelser på at fremme konkurrencen gennem udvikling af det digitale indre marked altid skal gavne forbrugernes interesser, og at de rettigheder, der er forankret i EU's charter for grundlæggende rettigheder, fuldt ud skal beskyttes på det digitale område;

16.  understreger, at konkurrence, der både er fri og fair, i sidste ende er til gavn for forbrugerne;

17.  minder om, at det er en forudsætning for effektiv bekæmpelse af konkurrencebegrænsende adfærd, at medlemsstaterne vedtager en økonomisk politik, der er i overensstemmelse med principperne for en åben markedsøkonomi baseret på fair konkurrence, da rent protektionistiske foranstaltninger skader det indre markeds funktion; minder om, at alle aspekter af illoyal konkurrence skal udryddes, herunder sort arbejde og omgåelse af reglerne om udstationering af arbejdstagere, uden at det berører arbejdstagernes frie bevægelighed, som er en af de grundlæggende friheder på det indre marked;

18.  mener, at de høringer, som Kommissionen har foretaget vedrørende de mulige forbedringer af EU's fusionskontrol, er meget vigtige; mener, at der må træffes foranstaltninger, navnlig på det digitale område, for at sikre, at fusioner ikke begrænser konkurrencen på det indre marked; opfordrer derfor Kommissionen til grundigt at kontrollere, om den nuværende kontrolpraksis i tilstrækkeligt omfang tager højde for forholdene på de digitale markeder og for internationaliseringen af markederne; opfordrer endvidere Kommissionen til at tage hensyn til den rolle, som adgangen til data og oplysninger spiller, når man skal vurdere markedsstyrke, om sammenlægning af oplysningerne og informationsformidlingen til kunden i en fusion fordrejer konkurrencen, og i hvilket omfang en virksomheds adgang til eksklusive analysemetoder og patenter udelukker konkurrenter; gentager sin anmodning til Kommissionen om at forklare, hvordan den definerer det mindste antal markedsdeltagere, der er nødvendige for fair konkurrence, og hvordan det bevarer muligheden for, at nye virksomheder, navnlig nystartede virksomheder, kan trænge ind på stærkt koncentrerede markeder;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre behørig håndhævelse af EU's bestemmelser om offentlige indkøb med henblik på at gribe ind over for konkurrenceforvridninger, herunder ved hjælp af sociale, miljømæssige og forbrugerbeskyttelsesrelaterede kriterier, hvor det er hensigtsmæssigt, og fremme god praksis i offentlige myndigheders processer; mener, at udvikling af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer vil gøre det lettere for SMV'er at få adgang til offentlige indkøb, øge gennemsigtigheden og sikre en mere effektiv opfølgning på overtrædelse af konkurrencereglerne; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme SMV'ers muligheder for adgang til markedet gennem mindre kontrakter, hvor dette er kompatibelt med centrale mål, og til nøje at overvåge håndhævelsen af reglerne om centralisering af indkøb på markedet for offentlige indkøb;

20.  glæder sig over vedtagelsen af regler om overførsel af forudbetalte tjenester under strategien for det digitale indre marked, som vil forbedre konkurrencen på det indre marked og sikre større forbrugerrettigheder;

21.  glæder sig over den gradvise liberalisering af sektorer som f.eks. telekommunikation, posttjenester og offentlig transport med henblik på at skabe et konkurrencedygtigt miljø, som forbrugerne også vil drage fordel af;

22.  mener, at kriterierne for at tilslutte sig et selektivt distributions- og franchisingnet bør være gennemsigtige for at sikre, at sådanne kriterier ikke er i strid med den frie konkurrence og det indre markeds funktion; understreger, at disse kriterier skal være objektive, kvalitative, ikke-diskriminerende og ikke må gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre denne gennemsigtighed;

23.  bemærker den øgede risiko for ulovlig samordning mellem konkurrenter på grund af bl.a. prisovervågningssoftware; mener, at samordnet praksis kan opstå, selv om kontakten mellem konkurrenter er svagere end påkrævet i henhold til gældende normer, måske endda automatiseret, da algoritmer interagerer med hinanden uafhængigt af, i hvilken retning en eller flere markedsaktører bevæger sig; opfordrer Kommissionen til at være på vagt over for disse nye udfordringer for fri konkurrence;

24.  understreger forbindelsen mellem det indre marked og konkurrencepolitik; opfordrer til et stærkere samarbejde mellem Parlamentets Udvalg for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Kommissionen med henblik på at sikre, at forbrugernes interesser beskyttes og fremmes i forbindelse med en hvilken som helst og samtlige bestræbelser på at fremme et konkurrencedygtigt EU;

25.  bifalder Kommissionens bestræbelser på at skabe forbindelser til sine internationale partnere og multilaterale fora på det konkurrencepolitiske område; mener, at internationalt samarbejde bliver stadig vigtigere, hvor virksomheder, der er underlagt foranstaltninger, opererer på tværs af flere jurisdiktioner;

26.  mener, at en udvidelse af netværket af frihandelsaftaler med Den Europæiske Union vil gavne håndhævelsen af konkurrencereglerne på globalt plan; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at søge yderligere muligheder for handelsaftaler og til at medtage stærke kartel- og statsstøtteregler i sådanne fremtidige aftaler.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	21.11.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	John Stuart Agnew, Pascal Arimont, Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Antonio López-Istúriz White, Eva Maydell, Marlene Mizzi, Nosheena Mobarik, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Igor Šoltes, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Richard Sulík, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Arndt Kohn
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Heidi Hautala, Jaromír Štětina

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

33	+
ALDE	Dita Charanzová, Jasenko Selimovic
ECR	Daniel Dalton, Nosheena Mobarik, Richard Sulík, Anneleen Van Bossuyt
EFDD	Marco Zullo
ENF	Mylène Troszczynski
GUE/NGL	Dennis de Jong
PPE	Pascal Arimont, Carlos Coelho, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Philippe Juvin, Antonio López-Istúriz White, Eva Maydell, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Ivan Štefanec, Jaromír Štětina, Mihai Ţurcanu
S&D	Sergio Gaetano Cofferati, Nicola Danti, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Liisa Jaakonsaari, Arndt Kohn, Marlene Mizzi, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler
Verts/ALE	Heidi Hautala, Igor Šoltes

1	-
EFDD	John Stuart Agnew

0	0
-	-

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (6.12.2017)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om årlig beretning om EU's konkurrencepolitik
(2017/2191(INI))

Ordfører for udtalelse: Tibor Szanyi

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at artikel 42 i TEUF fastsætter, at konkurrencereglerne kun finder anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer, i det omfang Parlamentet og Rådet beslutter dette og under hensyntagen til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik som fastsat i artikel 39 i TEUF;

B.  der henviser til, at artikel 39, stk. 1, litra b), i TEUF fastsætter, at et af formålene med den fælles landbrugspolitik er at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved at forhøje de individuelle indkomster for de personer, der er beskæftigede i landbruget, stabilisere markederne og sikre forsyningerne;

C.  der henviser til, at artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter prisstabilitet i det indre marked som et mål;

D.  der henviser til, at EU-lovgiveren under hensyntagen til landbrugserhvervets særlige naturbetingede og strukturelle træk (lang produktionscyklus, fragmenteret produktion, antal små bedrifter og ofte lave indkomster, lav modstandsdygtighed over for chok og markedsændringer som følge af prisudsving, uelastisk efterspørgsel og den letfordærvelige karakter af varer, der fører til ubalancer opstrøms og nedstrøms og landbrugernes meget dårlige forhandlingsposition i fødevareforsyningskæden over for store leverandører, forarbejdere og store distributionskæder i detailsektoren) lige siden 1962 har forsvaret tilstedeværelsen af en særlig status for landbrugssektoren med hensyn til anvendelsen af konkurrencelovgivningen, som ikke kan anvendes på denne sektor på samme måde, som det anvendes i andre økonomiske sektorer, og der henviser til, at denne "landbrugsundtagelse" er blevet stadig mere relevant i forbindelse med en markedsorienteret fælles landbrugspolitik og den øgede globalisering af​landbrugsmarkederne og bør afspejles i gennemførelsen af politikken og håndhævelsen fra Kommissionens og de nationale konkurrencemyndigheders side for at sikre overensstemmelse med undtagelser;

E.  der henviser til, at klare og sammenhængende lovgivningsmæssige rammer, for så vidt angår tilpasning af konkurrencepolitikken til landbrugets særlige forhold i overensstemmelse med artikel 42 i TEUF, kan bidrage til at styrke landbrugernes position i fødevareforsyningskæden ved at forhindre en uforholdsmæssig stor koncentration af økonomisk og finansiel magt blandt operatører, korrigere magtubalancer inden for kæden, øge markedseffektiviteten (lavere priser og produkter og tjenesteydelser af højere kvalitet) og sikre retssikkerhed og lige vilkår på et indre marked, der fungerer effektivt;

F.  der henviser til, at Kommissionen, som vogter af EU's konkurrenceregler, og de nationale konkurrencemyndigheder bør være mindre strenge ved anvendelsen af TEUF's artikel 101 på aftaler, praksisser og koordineringsaktiviteter, herunder udveksling af vigtige økonomiske oplysninger, fra producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, landbrugskooperativer og konsortier mellem producenter, navnlig med hensyn til det grundlæggende mål om i overensstemmelse med artikel 39 i TEUF at sikre tilgængelige fødevareforsyninger til rimelige priser og forbedre landbrugernes indkomst og deres andel i værdikæden;

G.  der henviser til, at en markedsorienteret fælles landbrugspolitik på grund af økonomiske risici i landbrugssektoren i krisetider skal indrømme yderligere tidsbegrænsede undtagelser fra konkurrencereglerne;

H.  der henviser til, at klimarelaterede og sundhedsmæssige farer kan forårsage alvorlige ubalancer på markedet og yderligere svække primærproducenter; der henviser til, at sådanne begivenheder kan nødvendiggøre en genbehandling af konkurrencereglerne, når væsentlige fødevareforsyninger er i fare;

I.  der henviser til, at den præjudicielle afgørelse i sag C-671/15 ("julesalat") vidner om producenters, producentorganisationers og sammenslutninger af producentorganisationers behov for at have retssikkerhed i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, og navnlig i en sektor, der er kendetegnet ved en meget fragmenteret udbudsside og en koncentreret efterspørgselsside samt vanskeligheder i forbindelse med at styre udbuddet og forudsige efterspørgslen; der henviser til, at Domstolens afgørelse om anvendelse af konkurrencereglerne på producenter og producentorganisationer er af afgørende betydning med hensyn til klarhed og forudsigelighed;

J.  der henviser til, at taskforcen vedrørende landbrugsmarkederne i november 2016 udarbejdede en række forslag og anbefalinger med henblik på at styrke landbrugernes position i fødevareforsyningskæden, gennemgå de aftalemæssige værktøjer, der er til rådighed for landbrugere, bekæmpe illoyal praksis og præcisere landbrugsundtagelserne fra konkurrencereglerne; der henviser til, at disse anbefalinger skal tages i betragtning, hvor det er relevant, da de blev hilst velkommen af EU's institutioner og aktører i forsyningskæden, og der bør træffes hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at forbedre positionen for landbrugere, producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og andre former for samarbejde mellem producenter inden for landbrugssektoren og fødevareforsyningskæden;

K.  der henviser til landbrugselementet i forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (2016/0282B) (omnibus) som et vigtigt skridt for den fælles landbrugspolitik med dens ambitiøse forslag fra Parlamentet, som kan tilbyde betydelige forbedringer i konkurrencepolitikken, især ved at bekæmpe illoyal handelspraksis og ved at præcisere konkurrencereglerne og reglerne om producentorganisationer af økonomisk art og de generelle undtagelser og undtagelser i krisetider fra konkurrencereglerne;

L.  der henviser til, at der i undersøgelsen fra oktober 2016 af brancheorganisationer inden for landbruget i EU blev gjort opmærksom på brancheorganisationers vigtige rolle i forbindelse med fremsendelse af økonomiske og tekniske oplysninger til aktører i produktionskæden; der henviser til, at denne undersøgelse viser, at brancheorganisationer kan forbedre risiko- og gevinstdelingen;

M.  der henviser til, at Kommissionen i EU-retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020[1] anerkender landbrugssektorens særlige karakter og dens sociale struktur samt omfanget af de nye udfordringer, herunder fødevaresikkerhed og miljø- og klimaspørgsmål, som den står over for; der henviser til, at denne politik derfor skal bidrage til at styrke bedrifternes økonomiske levedygtighed og fremme fødevarekædens organisation, udviklingen af landdistrikter og den sociale inklusion;

1.  mener, at landbrugets særlige karakter skal tages i betragtning i konkurrencepolitikken; minder om, at artikel 42 i TEUF giver landbrugssektoren særlig status, hvad angår konkurrenceret, hvilket blev slået fast under den seneste reform af den fælles landbrugspolitik, idet der blev indrømmet en række fravigelser og undtagelser fra artikel 101 i TEUF; bemærker, at den fælles landbrugspolitik tager sigte på at sikre en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen i lyset af de vedvarende økonomiske og klimarelaterede risici; minder om, at konkurrencepolitikken hovedsagelig forsvarer forbrugernes interesser og tager utilstrækkeligt hensyn til landbrugsproducenternes særlige interesser og problemer; understreger, at konkurrencepolitikken skal forsvare landbrugsproducenternes og forbrugernes interesser ligeligt ved at sikre rimelige konkurrencevilkår og rimelige betingelser for adgang til det indre marked for at fremme investeringer og innovation, beskæftigelse, landbrugsbedrifters levedygtighed og en ligevægtig udvikling af landdistrikterne i EU, samtidig med at gennemsigtigheden for markedsdeltagerne fremmes;

2.  fastholder, at begrebet "rimelig pris" ikke bør betragtes som den lavest mulige pris for forbrugeren, men i stedet skal være rimelig og give mulighed for et rimeligt vederlag til alle parter i fødevareforsyningskæden;

3.  anerkender landbrugernes svage position i fødevareforsyningskæden og mener, at kriser i landbrugssektoren kan forværre denne position; mener, at landbrugerne i alle produktionssektorer bør sikres retten til fælles forhandling, herunder retten til at aftale priser; mener, at landbrugere bør opfordres til at samarbejde fuldt ud med – og være udstyret med midler til at udnytte potentialet i – producentorganisationer, herunder producentkooperativer, deres sammenslutninger og brancheorganisationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til sådanne kollektive selvhjælpsværktøjer, som skal styrke kompetencer og effektivitet, ved at tydeliggøre og forenkle de regler, der gælder for dem, med henblik på at styrke deres forhandlingskapacitet og konkurrenceevne, samtidig med at principperne i artikel 39 i TEUF opretholdes;

4.  mener, at de kollektive aktiviteter, som udføres af producentorganisationerne og deres sammenslutninger – herunder planlægning af produktionen og salgsforhandlinger og forhandlinger om kontraktvilkår) – er nødvendige for at nå de mål med den fælles landbrugspolitik, som er fastlagt i artikel 39 i TEUF, og at de følgelig bør undtages fra anvendelsen af artikel 101 i TEUF, når disse fælles aktiviteter virkelig udføres, og derved bidrager til at forbedre landbrugernes konkurrenceevne; bemærker, at undtagelserne i henhold til forordning (EF) nr. 1308/2013 (Fusionsmarkedsordningen) ikke er blevet udnyttet i deres fulde udstrækning, og at disse fravigelsers manglende klarhed, vanskelighederne med hensyn til gennemførelse af dem og manglen på ensartet anvendelse af dem fra de nationale konkurrencemyndigheders side ikke har givet landbrugerne og deres organisationer tilstrækkelig retssikkerhed; glæder sig over, at omnibusforordningen kollektivt vil forenkle bestemmelserne om landbrugsorganisationer, og præcisere rollen og beføjelserne for de producentorganisationer, der udøver økonomiske aktiviteter i forbindelse med konkurrencereglerne, således at deres forhandlingsposition styrkes, samtidig med at princippet i artikel 39 i TEUF opretholdes;

5.  konstaterer med tilfredshed - i betragtning af de opmuntrende gennemførelsesvurderinger[2] og den måde, hvorpå den bidrager til at styrke mælkeproducenternes stilling inden for fødevareforsyningskæden - at "mælkepakken 2012" står til forlængelse i tide under omnibusforordningen; opfordrer imidlertid Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse for at afgøre, om bestemmelserne om kontraktforhandlinger i mælke- og mejerisektoren også bør udvides til at omfatte andre landbrugssektorer, idet landbrugere og producentorganisationer ville få større frihed til at planlægge produktionen, retten til kollektive forhandlinger og forhandling af salg og om kontraktvilkår, der klart og tydeligt fastsætter priser og mængder;

6.  opfordrer til en automatisk udtrykkelig undtagelse fra artikel 101 i TEUF, forudsat at de er underkastet principperne om nødvendighed og forholdsmæssighed, for at give brancheorganisationer inden for landbruget mulighed for at udføre de opgaver, der pålægges dem ved forordningen om fusionsmarkedsordningen med henblik på at fremme målsætningerne i artikel 39 i TEUF;

7.  foreslår, at bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1308/2013, der gør det muligt at vedtage foranstaltninger til regulering af udbuddet af ost med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse (artikel 150), af skinke med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse (artikel 172) eller af vin (artikel 167), udvides til også at omfatte kvalitetsmærkede produkter med henblik på at øge mulighederne for at matche udbud og efterspørgsel;

8.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at præcisere rækkevidden af individuelle undtagelser fra konkurrencereglerne på grundlag af artikel 101, stk. 3, i TEUF, navnlig med hensyn til bæredygtighedsaftaler, der er indgået inden for fødevareforsyningskæden, da disse kan undtages fra konkurrencelovgivningen, hvis de bidrager til at forbedre produktionen og fremme fremskridt, samtidig med at de er til fordel for forbrugerne og samfundet; mener, at Kommissionen bør vurdere, på hvilke betingelser der kan skabes mere plads inden for konkurrencepolitikken til kollektive aftaler i producentorganisationer, herunder kooperativer, deres sammenslutninger og brancheorganisationer, der er indgået med i hele fødevareforsyningskæden henblik på bæredygtighed (f.eks. initiativer, der fremmer biodiversiteten, forbedrer dyrevelfærd og/eller -sundhed, eller bekæmper antimikrobiel resistens);

9.  glæder sig over, at omnibusforordningen fastsætter en procedure, hvorefter en gruppe landbrugere kan anmode Kommissionen om en ikke-bindende udtalelse for at fastslå, om en given kollektiv tilgang er forenelig med den generelle undtagelse fra konkurrencereglerne i henhold til artikel 209 i forordning (EF) nr. 1308/2013 (fusionsmarkedsordningen); opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til i lyset af henstillingerne fra taskforcen vedrørende landbrugsmarkederne at præcisere den generelle undtagelse for landbrug på en sådan måde, at den manglende anvendelse af artikel 101 i TEUF, når dette er fastsat, bliver anvendelig og gennemførlig;

10.  påpeger, at i perioder med alvorlige ubalancer på markedet, hvor landbrugssektoren er truet og alle borgere berøres af de potentielle skader på væsentlige fødevareforsyninger, skal en markedsorienteret fælles landbrugspolitik yde støtte til landbrugere og tilvejebringe yderligere tidsbegrænsede og fuldt begrundede undtagelser fra konkurrencereglerne; glæder sig over, at det med ændringerne som følge af omnibusforordningen vil blive nemmere at iværksætte bestemmelserne i artikel 222 i forordningen om fusionsmarkedsordningen, som tillader sådanne midlertidige undtagelser fra konkurrencereglerne;

11.  mener, at de såkaldte "lange" brancheorganisationer, der samler producenter, forarbejdningsvirksomheder og distributører, bør have mulighed for at afholde møder for at drøfte kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger med henblik på at vende tilbage til markedsforholdene for at nå målene i artikel 39 i TEUF;

12.  gentager behovet for gradvist at udvikle den fælles landbrugspolitik og EU's konkurrenceregler under hensyntagen til landbrugets særlige karakteristika med henblik på at omfatte retlige foranstaltninger til bekæmpelse af ulighed i den europæiske fødevareforsyningskæde og overvåge udviklingen i de primære producenters position, og FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) indikatorer for bæredygtighedsvurdering af fødevare- og landbrugssystemer (Sustainability Assessment of Food and Agriculture systems – SAFA), herunder indikatorer under overskrifterne "Retfærdig prissætning og gennemsigtige kontrakter" (S 2.1.1) og "Leverandørers rettigheder" (S 2.2.1);

13.  opfordrer til yderligere udvikling af det europæiske værktøj til overvågning af fødevarepriser for bedre at kunne påvise krisen i landbrugsfødevaresektoren ved hjælp af bedre og mere opdelte data; fremhæver i denne forbindelse, at det er nødvendigt at involvere landbrugsorganisationerne i definitionen og indsamlingen af data;

14.  henleder opmærksomheden på Kommissionens erkendelse af, at landbrugsproducenter udgør det mindst koncentrerede niveau i fødevareforsyningskæden, hvorimod deres råvareleverandører og kunder ofte er meget større og mere koncentrerede, hvilket resulterer i et ulige forhold og negativ og urimelig praksis (illoyal handelspraksis) – fra nogle af de store distributionskæder, forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere – som ikke kan løses af konkurrencepolitikken alene, hvorfor sammenhæng med andre politikker er nødvendig; opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere definitionen af begrebet "dominerende stilling" og misbruget af en sådan stilling, under hensyntagen til koncentrationsgraden og forhandlingsstyrken i råstof-, forarbejdnings- og detailhandelssektorerne; bemærker endvidere, at omnibusforordningen vil fastlægge visse bestemmelser om retten til skriftlige kontrakter og til at forhandle kontraktbetingelser for forbedret værdifordeling i forsyningskæden, bidrage til at berolige forholdet mellem de berørte parter, bekæmpe illoyal handelspraksisser, gøre landbrugerne mere lydhøre over for markedets signaler, forbedre prisindberetningen og -transmissionen og afpasse udbuddet bedre til efterspørgslen; opfordrer endvidere Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til at sikre, at råvarer er nøje klassificeret og prissat, og at misbrug og illoyal handelspraksis, der påvirker landbrugere, overvåges og bekæmpes gennem bindende foranstaltninger, og straffes; mener, at de eksisterende nationale ordninger bør undersøges for at fastlægge den bedste praksis, der bør anvendes;

15.  anerkender, at konkurrenceretten, hverken på europæisk eller nationalt plan, indtil nu har været anvendt til at bekæmpe illoyal handelspraksis i fødevarekæden; noterer sig, at der er blevet gennemført specifikke nationale bestemmelser i denne henseende, men at de ikke har været fuldt ud effektive til at bekæmpe det endemiske problem med illoyal handelspraksis og ubalance i magten i fødevareforsyningskæden; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at offentliggøre og godkende det bebudede forslag til EU-lovgivning om illoyal handelspraksis og tilvejebringe en harmoniseret retlig ramme, der bedre vil kunne beskytte producenter og landbrugere imod illoyal handelspraksis, og sikre yderligere konsolidering af det indre marked;

16.  påpeger, at Parlamentet allerede har opfordret Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til at reagere effektivt på de bekymringer, der er forårsaget af den kumulative virkning af den hurtige koncentration af distributionssektoren på nationalt plan, og at der dannes alliancer mellem store distributører på europæisk og internationalt plan, både blandt de forudgående led i fødevareforsyningskæden og blandt distributører og forbrugere; mener, at denne strukturelle ændring giver anledning til betænkeligheder med hensyn til mulige strategiske tilpasninger, mindre konkurrence og reducerede marginer for investeringer og innovation inden for fødevareforsyningskæden;

17.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at prioritere styrkelsen af det indre marked efter brexit ved at sikre fuld overholdelse af EU's konkurrencelovgivning og dens undtagelser samt andre standarder med henblik på at sikre retssikkerhed og lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne;

18.  bemærker, at det individuelle loft for de minimis-støtte i landbrugssektoren blev fordoblet i 2013 (fra 7 500 EUR til 15 000 EUR) for at klare den kraftige stigning i klimaskabte, sundhedsmæssige og økonomiske kriser; påpeger, at det nationale de minimis-loft på det tidspunkt kun var marginalt tilpasset (fra 0,75 % til 1 % af værdien af den nationale landbrugsproduktion), hvilket reducerer medlemsstaternes handlefrihed til at hjælpe bedrifter, der er i vanskeligheder; opfordrer derfor til, at det nationale de minimis-loft forhøjes til 1,25 % af den nationale landbrugsproduktion for at afbøde den vanskelige økonomiske situation for landbrugere; bemærker, at sammenhængende regler om de minimis-støtte bør bidrage til at forbedre situationen for landbrugerne uden at medføre en renationalisering af landbrugspolitikken;

19.  understreger betydningen af midler, der har til formål at muliggøre adgang til højhastighedsbredbåndsnetværk med henblik på at holde trit med de teknologiske fremskridt og fremme konkurrencen, især i landdistrikter og fjerntliggende områder;

20.  understreger, at åbning af EU's marked for meget konkurrencedygtige handelspartnere og store eksportører af landbrugsprodukter, der er omfattet af forskellige standarder, kan udgøre en risiko for de mest følsomme landbrugssektorer i EU; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage højde for virkningen af eventuelle markedsforvridninger, som handelsaftaler med tredjelande kan resultere i for landbrugsproducenterne i Europa, i betragtning af deres vanskelige økonomiske situation og deres grundlæggende rolle i vores samfund.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	4.12.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 3 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Daniel Buda, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Jørn Dohrmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Jan Huitema, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Ulrike Müller, Maria Noichl, Marijana Petir, Maria Lidia Senra Rodríguez, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Bas Belder, Jens Gieseke, Momchil Nekov, Annie Schreijer-Pierik, Thomas Waitz

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

19	+
PPE	Daniel Buda, Albert Deß, Norbert Erdős, Jens Gieseke, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Annie Schreijer-Pierik, Czesław Adam Siekierski
S&D	Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Jean-Paul Denanot, Momchil Nekov, Maria Noichl, Tibor Szanyi, Marc Tarabella
ECR	Bas Belder, Jørn Dohrmann, Zbigniew Kuźmiuk
ENF	Philippe Loiseau

3	-
GUE/NGL	Luke Ming Flanagan, Maria Lidia Senra Rodríguez
EFDD	John Stuart Agnew

3	0
ALDE	Jan Huitema, Ulrike Müller
Verts/ALE	Thomas Waitz

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

• [1]  EU-retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020 (EUT C-204/1, 1.7.2014).
• [2]  Rapporter om "Markedsudviklingen i mælke- og mejerisektoren og anvendelsen af bestemmelserne i "mælkepakken""(COM(2016)0724 og COM(2014)0354).

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	21.2.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	49 5 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Burkhard Balz, Hugues Bayet, Udo Bullmann, Matt Carthy, Thierry Cornillet, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Sven Giegold, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Wolf Klinz, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Werner Langen, Sander Loones, Paloma López Bermejo, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Gabriel Mato, Costas Mavrides, Alex Mayer, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Anne Sander, Alfred Sant, Martin Schirdewan, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Bas Eickhout, Ramón Jáuregui Atondo, Alain Lamassoure, Thomas Mann, Luigi Morgano, Laurenţiu Rebega, Joachim Starbatty, Lieve Wierinck
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Alberto Cirio

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

49	+
ALDE	Thierry Cornillet, Petr Ježek, Wolf Klinz, Ramon Tremosa i Balcells, Lieve Wierinck
ECR	Sander Loones, Stanisław Ożóg, Pirkko Ruohonen-Lerner, Joachim Starbatty, Kay Swinburne
EFDD	Marco Valli
PPE	Burkhard Balz, Alberto Cirio, Markus Ferber, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Werner Langen, Ivana Maletić, Thomas Mann, Gabriel Mato, Luděk Niedermayer, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Anne Sander, Theodor Dumitru Stolojan, Esther de Lange
S&D	Hugues Bayet, Udo Bullmann, Jonás Fernández, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Ramón Jáuregui Atondo, Olle Ludvigsson, Costas Mavrides, Alex Mayer, Luigi Morgano, Alfred Sant, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Jakob von Weizsäcker
Verts/ALE	Bas Eickhout, Sven Giegold, Molly Scott Cato, Ernest Urtasun

5	-
ENF	Bernard Monot
GUE/ NGL	Matt Carthy, Paloma López Bermejo, Martin Schirdewan, Miguel Viegas

1	0
ENF	Laurenţiu Rebega

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller