Procedure : 2016/0336(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0051/2018

Indgivne tekster :

A8-0051/2018

Forhandlinger :

PV 14/03/2018 - 15
CRE 14/03/2018 - 15

Afstemninger :

PV 15/03/2018 - 10.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0087

BETÆNKNING     *
PDF 973kWORD 133k
1.3.2018
PE 608.035v02-00 A8-0051/2018

om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag

(COM(2016)0683 – C8-0471/2016 – 2016/0336(CNS))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Alain Lamassoure

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 MINDRETALSUDTALELSE
 UDTALELSE fra Retsudvalget
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag

(COM(2016)0683 – C8-0471/2016 – 2016/0336(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0683),

444  der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0471/2016),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det danske Folketing, det irske parlament og senat, det luxembourgske deputeretkammer, det maltesiske parlament, det nederlandske førstekammer og andetkammer samt den svenske Riksdag, ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0051/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion. Tiltag for at løse disse problemer bør derfor være rettet mod begge disse former for markedssvigt.

(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. I en tid med globalisering og digitalisering bliver beskatning af især finansiel og immateriel kapital ved kilden stadig vanskeligere at spore tilbage og nemmere at snyde med. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Den dominerende digitalisering af mange sektorer i økonomien samtidig med den hastige udvikling i den digitale økonomi sætter spørgsmålstegn ved egnetheden af Unionens selskabsskattemodeller, som blev udformet til traditionelle, "håndgribelige" erhverv, herunder med hensyn til i hvor stor en udstrækning, værdiansættelses- og beregningskriterierne vil kunne genopfindes, så de afspejler det 21. århundredes erhvervsaktiviteter. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de alle med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion og bevirke forvridninger mellem store virksomheder og små og mellemstore virksomheder. En ny standard for et selskabsskattegrundlag for EU bør derfor være rettet mod de typer af mangler på markedet under hensyntagen til målene om langsigtet juridisk klarhed og retssikkerhed og princippet om afgiftsneutralitet. Øget konvergens mellem de nationale skattesystemer vil føre til en betydelig mindskelse af omkostningerne og den administrative byrde for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne inden for Unionen. Mens skattepolitik henhører under national kompetence, er det i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udtrykkeligt fastlagt, at Rådet bør handle med enstemmighed og i overensstemmelse med en særlig lovgivningsprocedure samt efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg udstede direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes beskatningslove, regler og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der direkte påvirker oprettelsen eller funktionen af det indre marked.

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  For at fremme et velfungerende indre marked bør selskabsskattemiljøet i Unionen formes i overensstemmelse med princippet om, at selskaberne skal betale deres fair del af skatten i den eller de jurisdiktioner, hvor de generer deres overskud. Der bør derfor indføres mekanismer til at afskrække selskaber fra at udnytte uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer med henblik på at nedbringe deres skattetilsvar. Det er ligeledes vigtigt også at stimulere vækst og økonomisk udvikling i det indre marked ved at lette grænseoverskridende handel og selskabsinvesteringer. Det er derfor nødvendigt at fjerne risikoen for både dobbelt beskatning og dobbelt ikke-beskatning i Unionen ved at udrydde uoverensstemmelserne i samspillet mellem de nationale selskabsskattesystemer. Selskaberne har samtidig brug for let anvendelige skatteregler, så de kan udvikle deres erhvervsaktivitet og udvide på tværs af grænserne i Unionen. I den forbindelse bør der også gøres op med de tilbageværende tilfælde af diskrimination.

(2)  For at fremme et velfungerende indre marked bør selskabsskattemiljøet i Unionen formes i overensstemmelse med princippet om, at selskaberne skal betale deres fair del af skatten i den eller de jurisdiktioner, hvor selskaberne har fast driftssted. I betragtning af de digitale ændringer af erhvervsmiljøet er det nødvendigt at sikre, at selskaber, der skaber overskud i en medlemsstat uden at have et fysisk fast driftssted, men som derimod har et digitalt fast driftssted i den pågældende medlemsstat, bør behandles på samme måde som selskaber, der har et fysisk fast driftssted. Der bør derfor indføres mekanismer til at afskrække selskaber fra at udnytte uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer med henblik på at nedbringe deres skattetilsvar. Det er ligeledes vigtigt også at stimulere vækst og økonomisk udvikling i det indre marked ved at lette grænseoverskridende handel og selskabsinvesteringer. Det er derfor nødvendigt at fjerne risikoen for både dobbelt beskatning og dobbelt ikke-beskatning i Unionen ved at udrydde uoverensstemmelserne i samspillet mellem de nationale selskabsskattesystemer. Selskaberne har samtidig brug for let anvendelige skatteregler, så de kan udvikle deres erhvervsaktivitet og udvide på tværs af grænserne i Unionen. I den forbindelse bør der også gøres op med de tilbageværende tilfælde af diskrimination. Konsolidering udgør et væsentligt element i systemet med et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, da større skattemæssige hindringer, der opstår for selskaber tilhørende samme koncern, som opererer på tværs af grænserne inden for Unionen, kun kan tackles på denne måde. Konsolidering fjerner formaliteter i forbindelse med intern prisafregning og koncernintern dobbeltbeskatning.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra den 16. marts 2011, vil et selskabsskattesystem, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe et mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion.

(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra den 16. marts 2011, vil et selskabsskattesystem, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe et mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Når et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag er gennemført i alle medlemsstaterne, vil det sikre, at skatter betales der, hvor der genereres overskud, og hvor selskaberne har fast driftssted. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion. Forbedringer af det indre marked er en central faktor for at fremme væksten og beskæftigelsen. Indførelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag vil øge den økonomiske vækst og føre til øget beskæftigelse i Unionen ved at reducere skadelig skattekonkurrence mellem virksomheder.

__________________

__________________

7 Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (KOM(2011) 121 endelig/2 af 3.10.2011).

7 Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (KOM(2011) 121 endelig/2 af 3.10.2011).

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det nødvendigt at opdele det ambitiøse initiativ om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i to særskilte forslag. Der bør i første omgang vedtages regler for et fælles selskabsskattegrundlag, før opmærksomheden på det senere stadie rettes mod konsolidering.

(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det meget vigtigt at sikre, at direktivet om et fælles selskabsskattegrundlag og direktivet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag træder i kraft samtidigt. Eftersom en sådan ændret ordning er et vigtigt skridt i fuldstændiggørelsen af det indre marked, er der behov for fleksibilitet, således at den kan gennemføres korrekt lige fra begyndelsen. Da det indre marked omfatter alle medlemsstater, bør det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag derfor indføres i alle medlemsstater. Hvis Rådet ikke enstemmigt vedtager en afgørelse om forslaget om oprettelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, bør Kommissionen forelægge et nyt forslag baseret på artikel 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorved Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure fastlægger den nødvendige lovgivning. Som en sidste udvej bør der af medlemsstaterne indledes et forstærket samarbejde, som til enhver tid bør være åbent for ikke-deltagende medlemsstater i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er imidlertid beklageligt, at der ikke er blevet gennemført nogen tilstrækkeligt detaljeret vurdering med hensyn til enten FSSG- eller FKSSG-forslaget, for så vidt angår indvirkningen på medlemsstaternes selskabsskatteindtægter på landebasis.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Mange ordninger for aggressiv skatteplanlægning foregår ofte i en grænseoverskridende kontekst, hvilket betyder, at de deltagende selskabskoncerner må besidde et minimum af ressourcer. Ud fra den forudsætning og af hensyn til proportionaliteten, bør reglerne for det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kun være obligatoriske for selskabskoncerner af en betydelig størrelse. Der bør derfor fastsættes en størrelsesrelateret tærskel, som tager udgangspunkt i de samlede konsoliderede indtægter i en koncern, der udarbejder konsoliderede regnskaber. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag også være (valgfrit) tilgængelige for koncerner, der ikke opfylder betingelsen vedrørende størrelse.

(5)  Mange ordninger for aggressiv skatteplanlægning foregår ofte i en grænseoverskridende kontekst, hvilket betyder, at de deltagende selskabskoncerner må besidde et minimum af ressourcer. Ud fra den forudsætning og af hensyn til proportionaliteten bør reglerne for et fælles selskabsskattegrundlag i begyndelsen kun være obligatoriske for selskaber, der indgår i en koncern af en betydelig størrelse. Der bør derfor fastsættes en størrelsesrelateret starttærskel på 750 millioner EUR, som tager udgangspunkt i de samlede konsoliderede indtægter i en koncern, der udarbejder konsoliderede regnskaber. Eftersom dette direktiv fastsætter en ny standard for selskabsskattegrundlaget for alle virksomheder i Unionen, bør tærskelværdien sænkes til nul i løbet af en periode på højst syv år. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag også i første fase være (valgfrit) tilgængelige for selskaber, der ikke opfylder disse betingelser.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a)  Alt andet lige kan omstillingen til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag medføre tab af eller stigning i skatteindtægter for medlemsstaterne. For at kompensere for tab oprettes der en midlertidig kompensationsmekanisme, som finansieres af de ekstra skatteindtægter fra de medlemsstater, der oplever en stigning i skatteindtægter som følge af den nye ordning. Kompensationen bør justeres hvert år for at tage højde for eventuelle nationale eller regionale afgørelser, der træffes forud for direktivets ikrafttræden. Det bør pålægges Kommissionen at foreslå, at kompensationsordningen fjernes eller ændres efter en periode på syv år, og at fastsætte lofter for kompensation.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 5 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5b)  For at undgå den eksisterende fordeling af skattebyrden mellem små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og multinationale selskaber som nævnt i Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning har et fælles selskabsskattegrundlag til formål ikke at stille SMV'er dårligere i konkurrencen, idet der derved skabes lige konkurrencevilkår for dem. Hovedskattemyndigheden kan give SMV'erne de nødvendige værktøjer, der kan hjælpe dem til at overholde de administrative og organisatoriske krav, som et tilvalg af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag medfører.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Muligheden for deltagelse i en konsolideret selskabskoncern bør fastsættes ud fra en toleddet test på basis af i) kontrol (mere end 50 % af stemmerettighederne) og ii) ejerskab (mere end 75 % af egenkapitalen) eller ret til del i overskud (mere end 75 % af rettighederne til del i overskuddet). En sådan test vil sikre, at der er en høj grad af økonomisk integration mellem koncernmedlemmerne. For at sikre systemets integritet bør de to tærskler for kontrol og ejerskab eller ret til del i overskud være opfyldt gennem hele skatteåret; i modsat fald bør det nødlidende selskab øjeblikkeligt forlade koncernen. For at forhindre at der manipuleres med de skattemæssige resultater, f.eks. ved at selskaber indtræder i og udtræder af koncernen i korte perioder, bør der også gælde et mindstekrav om deltagelse i ni på hinanden følgende måneder for at fastslå koncernmedlemsskab.

(6)  Det er nødvendigt at definere begrebet fast driftssted, som er beliggende i Unionen og tilhører et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemhørende i Unionen. Alt for ofte træffer multinationale selskaber foranstaltninger til at flytte deres overskud til lande med fordelagtige skattesystemer, uden at der betales eller kun betales meget lav skat. Begrebet fast driftssted ville give en præcis og bindende definition af de kriterier, der skal være opfyldt, hvis et multinationalt selskab skal kunne dokumentere, at det er beliggende i et givet land. Dette vil forpligte de multinationale selskaber til at betale deres skatter korrekt. Formålet er at sikre, at alle berørte skattesubjekter har samme forståelse heraf, og at udelukke muligheden for uoverensstemmelser som følge af divergerende definitioner. Det er på samme måde vigtigt at have en fælles definition af faste driftssteder, som er beliggende i et tredjeland, eller faste driftssteder, som er beliggende i Unionen, men som ejes af et skattesubjekt med skattemæssigt hjemsted i et tredjeland. Hvis interne afregningspriser foranlediger overførsel af overskud til jurisdiktioner med lavt skattetryk, er et system, der belønner overskud ved hjælp af en fordelingsformel, at foretrække. Unionen kan etablere en international standard for moderne og effektiv selskabsbeskatning ved at indføre et sådant system. Kommissionen bør udarbejde retningslinjer for overgangsfasen, hvor fordelingsformlen findes parallelt med andre fordelingsmetoder til behandling af tredjelande, mens det dog i sidste ende er fordelingsformlen, der bør være standardfordelingsmetoden. Kommissionen bør fremsætte forslag om indførelse af en skatteoverenskomstmodel for Unionen, der på sigt kan erstatte de tusinder af bilaterale overenskomster, som indgås af de enkelte medlemsstater.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  Digitale varer er som regel meget mobile og uhåndgribelige. Undersøgelser har vist, at den digitale sektor er stærkt involveret i aggressiv skatteplanlægning, eftersom mange forretningsmodeller ikke kræver fysisk infrastruktur med henblik på at gennemføre transaktioner med kunder og gøre fortjeneste. Dette gør det muligt for de største digitale virksomheder at betale skat tæt på nul af deres indtægter. Medlemsstaternes statskasser går glip af milliarder af euro i skatte- og afgiftsindtægter, fordi de ikke er i stand til at beskatte digitale multinationale selskaber. For at få bugt med denne reelle og påtrængende sociale uretfærdighed, skal den nuværende selskabsskattelov udvides til at omfatte et nyt forbindelsesled til faste driftssteder baseret på væsentlig digital tilstedeværelse. Der er behov for ensartede spilleregler for lignende forretningsmodeller for at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår i forbindelse med digitaliseringen, uden at det hæmmer potentialet i den digitale sektor. Der bør i denne forbindelse navnlig tages hensyn til det arbejde, der udføres af OECD vedrørende et konsistent internationalt regelsæt.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Fordelingsformlen under det konsoliderede skattegrundlag bør bestå af tre ligeligt vægtede faktorer, nemlig arbejdskraft, aktiver og omsætning. Disse ligeligt vægtede faktorer bør afspejle en afbalanceret metode til fordeling af overskud mellem de relevante medlemsstater og sikre, at overskuddet beskattes, dér hvor det rent faktisk skabes. Arbejdskraft og aktiver bør derfor henføres til den medlemsstat, hvor arbejdet udføres eller aktiverne befinder sig, hvorved oprindelsesmedlemsstatens interesser gives en passende vægtning, mens omsætningen bør henføres til den medlemsstat, som varerne eller tjenesterne leveres til. For at tage højde for forskelle i lønniveauet i Unionen og således sikre en fair fordeling af det konsoliderede skattegrundlag bør arbejdskraftfaktoren omfatte både lønudgifter og antal ansatte (hvor hver tæller for halvdelen). Aktivfaktoren bør derimod omfatte alle materielle anlægsaktiver, men ikke immaterielle og finansielle aktiver på grund af deres ustadige art og den deraf følgende risiko for omgåelse af reglerne i dette direktiv. Hvis fordelingen på grund af særlige omstændigheder ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af erhvervsaktiviteten, bør en sikkerhedsklausul give mulighed for at anvende en alternativ metode til allokering af indkomst.

(10)  Fordelingsformlen under det konsoliderede skattegrundlag bør bestå af fire ligeligt vægtede faktorer, nemlig arbejdskraft, aktiver, omsætning samt indsamling og brug af personoplysninger fra onlineplatforme og brugere af tjenesteydelser (sidstnævnte heri benævnt "datafaktoren"). Disse ligeligt vægtede faktorer bør afspejle en afbalanceret metode til fordeling af overskud mellem de relevante medlemsstater og sikre, at overskuddet beskattes, dér hvor det rent faktisk skabes. Arbejdskraft og aktiver bør derfor henføres til den medlemsstat, hvor arbejdet udføres eller aktiverne befinder sig, hvorved oprindelsesmedlemsstatens interesser gives en passende vægtning, mens omsætningen bør henføres til den medlemsstat, som varerne eller tjenesterne leveres til. For at tage højde for forskelle i lønniveauet i Unionen og således sikre en fair fordeling af det konsoliderede skattegrundlag bør arbejdskraftfaktoren omfatte både lønudgifter og antal ansatte (hvor hver tæller for halvdelen). Aktivfaktoren bør derimod kun omfatte materielle aktiver. Hvis fordelingen på grund af særlige omstændigheder ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af erhvervsaktiviteten, bør en sikkerhedsklausul give mulighed for at anvende en alternativ metode til allokering af indkomst.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a)  Fordelingsformlen for det fælles beskatningsgrundlag skal fuldt ud afspejle den økonomiske aktivitet, der har fundet sted i hver enkelt medlemsstat, under behørig fuld hensyntagen til eventuelle betydelige forskelle mellem deres økonomier. Hvis formlen resulterer i en skæv fordeling, der ikke afspejler den økonomiske aktivitet, vil en tvistbilæggelsesmekanisme kunne afhjælpe denne situation. Kommissionen bør i lyset af ovennævnte vurdere muligheden af at indføre en tvistbilæggelsesmekanisme for at sikre en korrekt bilæggelse af tvister, når forskellige medlemsstater er involveret.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  På grund af de særlige forhold for visse sektorer, bl.a. finans- og forsikringssektoren, olie- og gassektoren eller rederisektoren, bør der anvendes en tilpasset formel til fordeling af det konsoliderede skattegrundlag.

udgår

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Dette direktiv bygger på Rådets direktiv 2016/XX/EU om et fælles selskabsskattegrundlag (som fastlægger et fælles sæt selskabsskatteregler til beregning af skattegrundlaget), og det fokuserer på konsolideringen af det skattemæssige resultat for hele koncernen. Det vil derfor være nødvendigt at behandle samspillet mellem de to lovgivningsmæssige instrumenter og fastlægge bestemmelser for overgangen af visse elementer af skattegrundlaget til de nye regler for koncerner. Disse elementer bør især omfatte reglen om begrænsning af rentebetalinger, switch over-klausulen og reglerne for kontrollerede udenlandske selskaber samt hybride mismatch.

(14)  Dette direktiv bygger på Rådets direktiv 2016/XX/EU om et fælles selskabsskattegrundlag (som fastlægger et fælles sæt selskabsskatteregler til beregning af skattegrundlaget), og det fokuserer på konsolideringen af det skattemæssige resultat for hele koncernen. Det er derfor nødvendigt at behandle samspillet mellem de to lovgivningsmæssige instrumenter og fastlægge bestemmelser for overgangen af visse elementer af skattegrundlaget til de nye regler for koncerner. Disse elementer bør især omfatte reglen om begrænsning af rentebetalinger, switch over-klausulen og reglerne for kontrollerede udenlandske selskaber samt hybride mismatch. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at indføre supplerende foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse for at mindske de negative virkninger af flytning af overskud til lande med lave skattesatser uden for Unionen.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Med henblik på at supplere eller ændre nogle af de ikke-væsentlige elementer i dette direktiv bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at i) tage hensyn til ændringer i medlemsstaternes love om selskabsformer og selskabsskatter og ændre bilag I og II i overensstemmelse hermed, ii) fastlægge yderligere definitioner, og iii) supplere reglen om begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger med regler for bekæmpelse af fragmentering med henblik på bedre at imødegå den risiko for skatteundgåelse, der kan opstå i forbindelse med koncerner. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder blandt sagkyndige. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(16)  Med henblik på at supplere eller ændre nogle af de ikke-væsentlige elementer i dette direktiv bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at i) tage hensyn til ændringer i medlemsstaternes love om selskabsformer og selskabsskatter og ændre bilag I og II i overensstemmelse hermed, ii) fastlægge yderligere definitioner, og iii) supplere reglen om begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger med regler for bekæmpelse af fragmentering med henblik på bedre at imødegå den risiko for skatteundgåelse, der kan opstå i forbindelse med koncerner, og iv) udstede retningslinjer for den overgangsfase, hvor fordelingsformlen benyttes samtidig med andre fordelingsmetoder i forbindelserne med tredjelande. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder blandt sagkyndige, og der bør tages hensyn til tager Europa-Parlamentets årlige beslutning. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser til i) årligt at vedtage en liste over selskabsformer i tredjelande, som svarer til de selskabsformer, der er opført i bilag I, ii) vedtage retsakter med detaljerede regler for beregningen af arbejdskraft-, aktiv- og omsætningsfaktorerne, allokeringen af ansatte og lønudgifter, aktiver og omsætning til den respektive faktor samt værdiansættelsen af aktiver, iii) vedtage en retsakt om indførelse af en standardformular for anmeldelsen af etablering af en koncern, og iv) fastlægge regler om elektronisk konsolideret selvangivelse, den konsoliderede selvangivelses form, det selvstændige skattesubjekts selvangivelses form og påkrævet ledsagende dokumentation. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(17)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser til i) årligt at vedtage en liste over selskabsformer i tredjelande, som svarer til de selskabsformer, der er opført i bilag I, ii) vedtage retsakter med detaljerede regler for beregningen af arbejdskraft-, aktiv- og omsætningsfaktorerne og datafaktoren, allokeringen af ansatte og lønudgifter, allokeringen af indsamlede personoplysninger og udnyttede personoplysninger og aktiver og omsætning til den respektive faktor samt værdiansættelsen af aktiver iii) vedtage en retsakt om indførelse af en standardformular for anmeldelsen af etablering af en koncern, og iv) fastlægge regler om elektronisk konsolideret selvangivelse, den konsoliderede selvangivelses form, det selvstændige skattesubjekts selvangivelses form og påkrævet ledsagende dokumentation. Kommissionen bør udforme disse ensartede selvangivelsesformater i samarbejde med medlemsstaternes skattemyndigheder. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201112.

__________________

__________________

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  Formålet med dette direktiv, nemlig at forbedre det indre markeds funktion ved at bekæmpe metoder til international skatteundgåelse og gøre det lettere for virksomheder at udvide på tværs af grænserne inden for Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved ensidige og forskelligartede tiltag i medlemsstaterne, fordi koordinerede tiltag er nødvendige for at opfylde disse målsætninger; de kan således bedre opfyldes på Unionsplan, da direktivet er rettet mod mangler i det indre marked som følge af samspillet mellem forskellige nationale skatteregler, som påvirker det indre marked og hæmmer mulighederne for grænseoverskridende aktivitet, og Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, navnlig i betragtning af, at dets obligatoriske anvendelsesområde er begrænset til koncerner over en bestemt størrelse.

(18)  Formålet med dette direktiv, nemlig at forbedre det indre markeds funktion ved at bekæmpe metoder til international skatteundgåelse og gøre det lettere for virksomheder, især SMV'er, at udvide på tværs af grænserne inden for Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved ensidige og forskelligartede tiltag i medlemsstaterne, fordi koordinerede tiltag er nødvendige for at opfylde disse målsætninger; de kan således bedre opfyldes på Unionsplan, da direktivet er rettet mod mangler i det indre marked som følge af samspillet mellem forskellige nationale skatteregler, som påvirker det indre marked og hæmmer mulighederne for grænseoverskridende aktivitet, og Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, navnlig i betragtning af, at dets obligatoriske anvendelsesområde er begrænset til koncerner over en bestemt størrelse.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Kommissionen bør være forpligtet til fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en evaluering heraf og rapportere herom til Rådet. Medlemsstaterne bør være forpligtet til at meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

(20)  Eftersom dette direktiv indeholder en vigtig ændring af selskabsskattereglerne bør Kommissionen være forpligtet til fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en grundig vurdering og evaluering af anvendelsen og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Denne vurderingsrapport bør mindst omfatte følgende elementer: virkningerne af den beskatningsordning, der er fastsat i dette direktiv, på medlemsstaternes indtægter, fordele og ulemper ved ordningen for små og mellemstore virksomheder, konsekvenserne for en retfærdig skatteopkrævning mellem medlemsstaterne, virkninger for det indre marked som helhed, især med hensyn til en mulig fordrejning af konkurrencen mellem virksomheder, der er underlagt de nye bestemmelser, der er fastsat i dette direktiv, og antallet af virksomheder, der er omfattet i overgangsperioden. Kommissionen bør være forpligtet til ti år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en evaluering af anvendelsen og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Medlemsstaterne bør være forpligtet til at meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 20 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(20a)  Med henblik på at opnå en fuldstændig og konsekvent konsolidering og forhindre nye muligheder for arbitrage som følge af regnskabsmæssige uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne er det nødvendigt at vedtage klare, konsekvente og objektive kriterier for beregningen af det konsoliderede skattegrundlag. Kommissionen bør i dette øjemed foreslå de nødvendige justeringer af de relevante bestemmelser i dette direktiv vedrørende definitionen og beregningen af det konsoliderede skattegrundlag.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 20 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(20b)  Kommissionen bør overveje yderligere undersøgelser, der analyserer det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlags mulige konsekvenser for de enkelte medlemsstaters selskabsskatteindtægter og potentielle konkurrencemæssige ulemper for Unionen i forhold til tredjelande.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Med dette direktiv indføres der et system til konsolidering af skattegrundlagene, som omhandlet i Rådets direktiv 2016/XX/EU, for selskaber, der indgår i en koncern, og der indføres regler for, hvordan et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag allokeres mellem medlemsstaterne og forvaltes af de nationale skattemyndigheder.

1.  Med dette direktiv indføres der et fælles grundlag for beskatning i Unionen af visse selskaber, og der fastlægges regler for beregning af dette grundlag, herunder regler om foranstaltninger til at forhindre skatteundgåelse og foranstaltninger vedrørende den internationale dimension af det foreslåede skattesystem.

_______________

 

14[full title of the Directive (EUT L [ ], [ ], s. [ ])].

 

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Reglerne i dette direktiv finder anvendelse for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste driftssteder i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:

1.  Reglerne i dette direktiv finder anvendelse for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste og digitale faste driftssteder i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 750 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår

c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 750 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår denne tærskel sænkes til nul over en maksimumsperiode på syv år

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Et selskab, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra a), b) og d), men ikke opfylder betingelserne i stk. 1, litra c), kan vælge at anvende reglerne i dette direktiv i en periode på fem skatteår, herunder også for dets faste driftssteder i andre medlemsstater. Denne periode forlænges automatisk med efterfølgende perioder på fem skatteår, medmindre der gives meddelelse om afbrydelse, jf. artikel 47, stk. 2. Betingelserne i stk. 1, litra a), b) og d), skal være opfyldt ved hver forlængelse.

3.  Et selskab, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra a), b) og d), men ikke opfylder betingelserne i stk. 1, litra c), kan vælge at anvende reglerne i dette direktiv, herunder også for dets faste driftssteder i andre medlemsstater.

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Reglerne i dette direktiv finder ikke anvendelse for rederier, der er omfattet af en særlig skatteordning. Rederier, der er omfattet af en særlig skatteordning, tages med i betragtning ved fastsættelsen af, hvilke selskaber der er medlem af samme koncern, jf. artikel 5 og 6.

udgår

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

23)  summen af alle koncernmedlemmers skattegrundlag som beregnet i overensstemmelse med direktiv 2016/XX/EU "koncernintern transaktion":

23)  "konsolideret skattegrundlag": koncernmedlemmernes konsoliderede skattepligtige nettoindtægter som beregnet efter et konsekvent regnskabsprincip, der gælder for alle koncernmedlemmer, i overensstemmelse med direktiv 2016/xx/EU

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 28 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

28a)  "datafaktor": indsamling og udnyttelse til kommercielle formål af personoplysninger fra onlineplatforme og brugere af tjenesteydelser i en eller flere medlemsstater.

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Hvis sædet for den faktiske ledelse for et koncernmedlem, der er aktivt inden for søtransport eller transport ad indre vandveje, er om bord på et skib eller en båd, anses koncernmedlemmet for at være skattemæssigt hjemmehørende i den medlemsstat, hvor skibet eller båden har sin hjemhavn, eller hvis der ikke er en sådan hjemhavn, i den medlemsstat, hvor skibsrederen er skattemæssigt hjemmehørende.

udgår

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Et hjemmehørende skattesubjekt skal svare skat af al indkomst, uanset om denne indkomst har oprindelse i eller uden for den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende.

4.  Et hjemmehørende skattesubjekt skal svare skat af al indkomst, uanset om denne indkomst genereres ved en aktivitet i eller uden for den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende.

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Et ikke-hjemmehørende skattesubjekt skal svare skat af al indkomst hidrørende fra aktiviteter, det udfører gennem en fast driftssted i en medlemsstat.

5.  Et ikke-hjemmehørende skattesubjekt skal svare skat af al indkomst hidrørende fra aktiviteter, det udfører gennem et fast driftssted, herunder gennem et digitalt fast driftssted, i en medlemsstat. Et skattesubjekts digitale faste driftssted bestemmes i overensstemmelse med de betingelser og kriterier, der er nævnt i artikel 5 i Rådets direktiv ... om et fælles selskabsskattegrundlag1a.

 

_______________

 

1a RÅDETS DIREKTIV ... om et fælles selskabsskattegrundlag (EUT L ..., …, s. ...).

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  råderet over mere end 50 % af stemmerettighederne og

a)  ret til at udøve stemmerettigheder på over 50 %; og

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Faste driftssteder omfatter digitale faste driftssteder i overensstemmelse med de betingelser og kriterier, der er nævnt i artikel 5 i Rådets direktiv ... om et fælles selskabsskattegrundlag1a.

 

_______________

 

1a RÅDETS DIREKTIV ... om et fælles selskabsskattegrundlag (EUT L ..., …, s. ...).

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Skattegrundlagene for alle medlemmer af en koncern lægges sammen til et konsolideret skattegrundlag.

1.  Skattegrundlaget for en konsolideret koncern bestemmes, som var der tale om en enkelt enhed. Med henblik herpå beregnes koncernens samlede skattegrundlag på ny for at fjerne alle fortjenester eller tab, herunder dem, der opstår ved en transaktion, uanset dens art, mellem to eller flere enheder i koncernen.

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Er det konsoliderede skattegrundlag negativt, fremføres underskuddet og modregnes i det næste positive konsoliderede skattegrundlag. Er det konsoliderede skattegrundlag positivt, fordeles det i overensstemmelse med kapitel VIII.

2.  Er det konsoliderede skattegrundlag negativt, fremføres underskuddet og modregnes i det næste positive konsoliderede skattegrundlag i en periode på maksimalt fem år. Er det konsoliderede skattegrundlag positivt, fordeles det i overensstemmelse med kapitel VIII.

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Koncerner skal anvende en konsekvent og passende dokumenteret metode til registrering af koncerninterne transaktioner. Koncerner kan alene ændre denne metode af velbegrundede kommercielle årsager og kun ved begyndelsen af et skatteår.

2.  Koncerner skal anvende en konsekvent og passende dokumenteret metode til registrering af koncerninterne transaktioner. Koncerner kan alene ændre denne metode af velbegrundede kommercielle årsager og kun ved begyndelsen af et skatteår. Alle sådanne transaktioner fjernes fra beskatningsgrundlaget som følge af den konsolidering, der foretages i henhold til artikel 7, stk. 1.

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Metoden til registrering af koncerninterne transaktioner skal give mulighed for at identificere alle koncerninterne overførsler og salg til den laveste kostpris for ikke-afskrivningsberettigede aktiver eller den skattemæssige værdi for afskrivningsberettigede aktiver.

udgår

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Koncerninterne overførsler ændrer ikke status for selvskabte immaterielle aktiver.

udgår

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Bliver en eller flere koncerner eller to eller flere koncernmedlemmer som følge af en virksomhedsomstrukturering del af en anden koncern, allokeres alle uudnyttede underskud i den eller de tidligere eksisterende koncerner til hvert af koncernmedlemmerne i overensstemmelse med kapital VIII og på grundlag af de faktorer, der er gældende ved udgangen af det skatteår, hvor virksomhedsomstruktureringen finder sted. Uudnyttede underskud i den eller de tidligere eksisterende koncerner fremføres til senere år.

Bliver en eller flere koncerner eller to eller flere koncernmedlemmer som følge af en virksomhedsomstrukturering del af en anden koncern, allokeres alle uudnyttede underskud i den eller de tidligere eksisterende koncerner til hvert af koncernmedlemmerne i overensstemmelse med kapital VIII og på grundlag af de faktorer, der er gældende ved udgangen af det skatteår, hvor virksomhedsomstruktureringen finder sted. Uudnyttede underskud i den eller de tidligere eksisterende koncerner fremføres inden for en periode på højst fem år.

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Artikel 23 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Fusionerer to eller flere hovedskattesubjekter, jf. artikel 2, litra a), nr. i) og ii), i Rådets direktiv 2009/133/EF, allokeres alle uudnyttede underskud i koncernen til medlemmerne i overensstemmelse med kapitel VIII på grundlag af de faktorer, der er gældende ved udgangen af det skatteår, hvor fusionen finder sted. Uudnyttede underskud fremføres til senere år.

2.  Fusionerer to eller flere hovedskattesubjekter, jf. artikel 2, litra a), nr. i) og ii), i Rådets direktiv 2009/133/EF15, allokeres alle uudnyttede underskud i koncernen til medlemmerne i overensstemmelse med kapitel VIII på grundlag af de faktorer, der er gældende ved udgangen af det skatteår, hvor fusionen finder sted. Uudnyttede underskud fremføres inden for en periode på højst fem år.

__________________

__________________

15 Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater (EUT L 310 af 25.11.2009, s. 34).

15 Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater (EUT L 310 af 25.11.2009, s. 34).

Ændringsforslag    39

Forslag til direktiv

Artikel 28 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Det konsoliderede skattegrundlag deles mellem koncernmedlemmerne i hvert skatteår på grundlag af en fordelingsformel. Ved fastsættelse af den andel, der tildeles koncernmedlem A, ser formlen ud som følger, idet omsætnings-, arbejdskraft- og aktivfaktorerne vægter lige meget:

Det konsoliderede skattegrundlag deles mellem koncernmedlemmerne i hvert skatteår på grundlag af en fordelingsformel. Ved fastsættelse af den andel, der tildeles koncernmedlem A, ser formlen ud som følger, idet omsætnings-, arbejdskraft-, aktiv- og datafaktorerne vægter lige meget:

Ændringsforslag    40

Forslag til direktiv

Artikel 28 – stk. 1 – formel

 

Kommissionens forslag

 

 

Ændringsforslag

 

Ændringsforslag    41

Forslag til direktiv

Artikel 28 – stk. 1 – afsnit 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Hvis en eller flere faktorer ikke er relevant(e) på grund af karakteren af en skattepligtig virksomheds aktiviteter, bør alle andre relevante faktorer vægtes proportionalt hermed i formlen, således at hver af de relevante faktorer stadig har lige stor absolut vægt.

Ændringsforslag    42

Forslag til direktiv

Artikel 28 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Ved fastsættelse af den andel, der tildeles et koncernmedlem, vægter omsætnings-, arbejdskraft- og aktivfaktorerne lige meget.

5.  Ved fastsættelse af den andel, der tildeles et koncernmedlem, vægter omsætnings-, arbejdskraft-, aktiv- og datafaktorerne lige meget.

Ændringsforslag    43

Forslag til direktiv

Artikel 28 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a.  Den ene halvdel af datafaktoren skal bestå af den samlede mængde af personoplysninger fra onlineplatforme og brugere af tjenesteydelser for hver enkelt medlemsstat, der er indsamlet af et koncernmedlem, som tælleren, og den samlede mængde af personoplysninger fra onlineplatforme og brugere af tjenesteydelser for hver enkelt medlemsstat, der er indsamlet af hele koncernen, som nævneren, og den anden halvdel af datafaktoren skal bestå af den samlede mængde af personoplysninger fra onlineplatforme og brugere af tjenesteydelser for hver enkelt medlemsstat, der er udnyttet af et koncernmedlem, som tælleren, og den samlede mængde af personoplysninger fra onlineplatforme og brugere af tjenesteydelser for hver enkelt medlemsstat, der er udnyttet af hele koncernen, som nævneren.

Ændringsforslag    44

Forslag til direktiv

Artikel 28 – stk. 5 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5b.  Mængden af personoplysninger, der indsamles i henhold til datafaktoren, opgøres ved udgangen af skatteåret i hver enkelt medlemsstat.

Ændringsforslag    45

Forslag til direktiv

Artikel 28 – stk. 5 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5c.  Definitionen af indsamling og udnyttelse til kommercielle formål af personoplysninger i forbindelse med datafaktoren bestemmes i overensstemmelse med forordning 2016/679/EU.

Ændringsforslag    46

Forslag til direktiv

Artikel 29

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 29

udgår

Sikkerhedsklausul

 

Som en undtagelse fra reglen i artikel 28 kan hovedskattesubjektet eller en kompetent myndighed anmode om, at der benyttes en alternativ metode til fastsættelse af hvert koncernmedlems tildelte andel, hvis hovedskattesubjektet eller den kompetente myndighed mener, at resultatet af fordelingen til et koncernmedlem ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af det pågældende koncernmedlems erhvervsaktivitet. Der kan alene anvendes en alternativ metode, hvis der efter høring af alle de kompetente myndigheder og, om nødvendigt, afholdelse af relevant drøftelser efter artikel 77 og 78 skabes enighed om den alternative metode. Medlemsstaten for hovedskattemyndigheden underretter Kommissionen om den alternative metode, der benyttes.

 

Ændringsforslag    47

Forslag til direktiv

Artikel 38 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Salg af varer skal indgå i omsætningsfaktoren for det koncernmedlem, der er beliggende i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til den person, der erhverver dem, slutter. Hvis det ikke er muligt at identificere dette sted, tilregnes salget af varerne det koncernmedlem, der er beliggende i den medlemsstat, hvor varerne sidst var lokaliseret.

1.  Salg af varer skal indgå i omsætningsfaktoren for det koncernmedlem, der er beliggende i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til den person, der erhverver dem, slutter. Hvis det ikke er muligt at identificere dette sted, eller koncernmedlemmet ikke har nogen skattemæssig tilknytning, tilregnes salget af varerne det koncernmedlem, der er beliggende i den medlemsstat, hvor varerne sidst var lokaliseret.

Ændringsforslag    48

Forslag til direktiv

Artikel 43

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 43

udgår

Søtransport, transport ad indre vandveje og lufttransport

 

Indtægter, udgifter og andre fradragsberettigede poster for et koncernmedlem, hvis hovedvirksomhed er drift af skibe eller fly i international trafik eller drift af både, der benyttes ved transport ad indre vandveje, medregnes ikke i skattegrundlaget og fordeles ikke efter bestemmelserne i artikel 28. I stedet tilregnes disse indtægter, udgifter og andre fradragsberettigede poster det pågældende koncernmedlem på transaktionsbasis og underlægges prisjusteringer i overensstemmelse med artikel 56 i direktiv 2016/XX/EU.

 

Interesser i koncernmedlemmet eller dets egne interesser i andre selskaber tages i betragtning ved fastsættelsen af, om der er tale om en koncern, jf. artikel 5 og 6.

 

Ændringsforslag    49

Forslag til direktiv

Artikel 46 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse skal dække samtlige koncernmedlemmer, undtagen ved rederiselskaber som omhandlet i artikel 2, stk. 4.

2.  Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse skal dække samtlige koncernmedlemmer.

Ændringsforslag    50

Forslag til direktiv

Artikel 48 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen kan vedtage en retsakt om indførelse af en standardformular for anmeldelse af etablering af en koncern. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 77, stk. 2.

Kommissionen vedtager en retsakt om indførelse af en standardformular for anmeldelse af etablering af en koncern. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 77, stk. 2.

Ændringsforslag    51

Forslag til direktiv

Artikel 55 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen kan vedtage retsakter med regler om elektronisk indgivelse af den konsoliderede selvangivelse, om den konsoliderede selvangivelses form, om det selvstændige skattesubjekts selvangivelses form og om påkrævet ledsagende dokumentation. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 77, stk. 2.

Kommissionen vedtager retsakter med regler om elektronisk indgivelse af den konsoliderede selvangivelse, om den konsoliderede selvangivelses form, om det selvstændige skattesubjekts selvangivelses form og om påkrævet ledsagende dokumentation. Kommissionen udformer disse ensartede selvangivelsesformater i samarbejde med medlemsstaternes skattemyndigheder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 77, stk. 2.

Ændringsforslag    52

Forslag til direktiv

Artikel 65 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Er den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, uenig i en afgørelse truffet af hovedskattemyndigheden efter artikel 49, artikel 56, stk. 2 eller 4, eller artikel 56, stk. 5, andet afsnit, kan den indbringe denne afgørelse for domstolen i hovedskattemyndighedens medlemsstat inden for en periode på tre måneder.

1.  Er den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, herunder i form af et digitalt fast driftssted, uenig i en afgørelse truffet af hovedskattemyndigheden efter artikel 49, artikel 56, stk. 2 eller 4, eller artikel 56, stk. 5, andet afsnit, kan den indbringe denne afgørelse for domstolen i hovedskattemyndighedens medlemsstat inden for en periode på tre måneder.

Ændringsforslag    53

Forslag til direktiv

Artikel 65 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Kommissionen undersøger, om oprettelsen af en tvistbilæggelsesmekanisme yderligere vil øge effektiviteten og virkningen af tvistbilæggelsen mellem medlemsstater. Kommissionen forelægger en rapport herom for Europa-Parlamentet og Rådet, herunder, hvis det er relevant, et forslag til retsakt.

Ændringsforslag    54

Forslag til direktiv

Artikel 67 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Klager over ændrede skatteansættelser eller skatteansættelser, der er foretaget efter artikel 54, behandles af et administrativt organ, der ifølge loven i hovedskattesubjektets medlemsstat er kompetent til at behandle klager i første instans. Det administrative organ skal være uafhængigt af skattemyndighederne i hovedskattemyndighedens medlemsstat. Hvis der ikke findes et sådant administrativt organ i medlemsstaten kan hovedskattesubjektet direkte anlægge søgsmål.

1.  Klager over ændrede skatteansættelser eller skatteansættelser, der er foretaget efter artikel 54, behandles af et administrativt organ, der ifølge loven i hovedskattesubjektets medlemsstat er kompetent til at behandle klager i første instans. Det administrative organ skal være uafhængigt af skattemyndighederne i hovedskattemyndighedens medlemsstat. Hvis der ikke findes et sådant administrativt organ i medlemsstaten, eller hvis hovedskattesubjektet foretrækker at gøre dette, kan det direkte anlægge søgsmål.

Ændringsforslag    55

Forslag til direktiv

Artikel 67 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Det administrative organ, der er omhandlet i stk. 1, træffer afgørelse om klagen inden for seks måneder. Har hovedskattesubjektet ikke modtaget en afgørelse inden for denne frist, anses hovedskattemyndighedens afgørelse for at være bekræftet.

5.  Hvis der indgives klage til det administrative organ, der er omhandlet i stk. 1, træffer dette organ afgørelse om klagen inden for seks måneder. Har hovedskattesubjektet ikke modtaget en afgørelse inden for denne frist, anses hovedskattemyndighedens afgørelse for at være bekræftet.

Ændringsforslag    56

Forslag til direktiv

Artikel 69 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Hvor stk. 1 finder anvendelse, beregnes de ovestigende låneomkostninger og EBITDA på koncernniveau, idet resultatet for alle koncernmedlemmerne medregnes. Det beløb på 3 000 000 EUR, der er omhandlet i artikel 13 i direktiv 2016/XX/EU, øges til 5 000 000.

2.  Hvor stk. 1 finder anvendelse, beregnes de ovestigende låneomkostninger og EBITDA på koncernniveau, idet resultatet for alle koncernmedlemmerne medregnes. Det beløb på 1 000 000 EUR, der er omhandlet i artikel 13 i direktiv 2016/XX/EU, øges til 5 000 000.

Ændringsforslag    57

Forslag til direktiv

Artikel 71

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 71

udgår

Udligning af underskud og genbeskatning

 

1.  Artikel 41 i direktiv 2016/XX/EU om udligning af underskud og genbeskatning ophører automatisk med at gælde, når nærværende direktiv træder i kraft.

 

2.  Overførte tab, som endnu ikke er blevet genbeskattet, når dette direktiv træder i kraft, forbliver hos det skattesubjekt, som de er overført til.

 

Ændringsforslag    58

Forslag til direktiv

Artikel 72 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I forbindelse med dette direktiv finder henvisningen i artikel 53, stk. 1, i direktiv 2016/XX/EU til den lovbestemte skattesats, som skattesubjektet ville være underlagt, ikke anvendelse og erstattes i stedet af den gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats, som finder anvendelse blandt medlemsstaterne.

I forbindelse med dette direktiv anvendes switch over-reglerne i artikel 53 i direktiv 2016/xx/EU.

Ændringsforslag    59

Forslag til direktiv

Artikel 73 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I forbindelse med dette direktiv begrænses omfanget bestemmelserne vedrørende kontrollerede udenlandske selskaber i artikel 59 i direktiv 2016/XX/EU til forhold mellem koncernmedlemmer og enheder, som er skattemæssigt hjemmehørende eller fast driftssteder i et tredjeland.

I forbindelse med dette direktiv begrænses omfanget af bestemmelserne vedrørende kontrollerede udenlandske selskaber i artikel 59 i direktiv 2016/XX/EU til forhold mellem koncernmedlemmer og enheder, som er skattemæssigt hjemmehørende eller faste driftssteder, herunder digitale faste driftssteder i et tredjeland.

Ændringsforslag    60

Forslag til direktiv

Artikel 74 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I forbindelse med dette direktiv begrænses omfanget af bestemmelserne i artikel 61 i direktiv 2016/XX/EU til forhold mellem koncernmedlemmer og ikke-koncernmedlemmer, der er tilknyttede selskaber, som omhandlet i artikel 56 i direktiv 2016/XX/EU.

I forbindelse med dette direktiv gælder omfanget af bestemmelserne om hybride mismatches og dermed forbundne ordninger som anført i artikel 61 i direktiv 2016/XX/EU.

Ændringsforslag    61

Forslag til direktiv

Artikel 76

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 76

Artikel 76

Underretning af Europa-Parlamentet

Underretning af Europa-Parlamentet

 

1.  Europa-Parlamentet afholder en interparlamentarisk konference med henblik på at evaluere FKSSG-ordningen, under hensyntagen til resultaterne af de drøftelser, der har været afholdt om skattepolitikken i drøftelserne under proceduren med det europæiske semester. Europa-Parlamentet afgiver sin udtalelse og konklusioner herom ved hjælp af en beslutning rettet til Kommissionen og Rådet.

Europa-Parlamentet underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse mod dem og om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser.

2.  Europa-Parlamentet underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse mod dem og om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser.

Ændringsforslag    62

Forslag til direktiv

Artikel 78 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 78a

 

Udligningsmekanisme

 

For at opveje pludselige chok i skatteindtægterne i medlemsstaterne som følge af finanspolitiske gevinster og tab direkte og udelukkende som følge af overgangen til den nye ordning, der er indført ved dette direktiv, fastsætter Kommissionen en særlig kompensationsordning, der er operationel fra ikrafttrædelsen af dette direktiv. Udligningen bør justeres hvert år for at tage højde for eventuelle nationale eller regionale afgørelser, der træffes forud for direktivets ikrafttræden. Udligningsmekanismen finansieres af budgetoverskuddet fra de medlemsstater, der oplever gevinster i skatteindtægterne, og fastsættes for en indledende periode på syv år. Efter denne periode vurderer Kommissionen, om der er behov for at fortsætte med at anvende udligningsmekanismen, og derefter beslutte at afslutte eller forlænge den én gang med endnu en periode på højst to år.

Ændringsforslag    63

Forslag til direktiv

Artikel 79

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 79

Artikel 79

Evaluering

Gennemførelsesrapport og revision

Kommissionen gennemgår fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv. Rapporten skal navnlig indeholde en analyse af virkningerne af den mekanisme, der oprettes i kapitel VIII i dette direktiv til fordeling af skattegrundlag mellem medlemsstaterne.

Kommissionen vurderer fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv. Gennemførelsesrapporten skal navnlig indeholde en analyse af virkningerne af den mekanisme, der oprettes i kapitel VIII i dette direktiv til fordeling af skattegrundlag mellem medlemsstaterne. Når Kommissionen drager konklusionerne af en sådan gennemførelsesrapport eller i forbindelse med den kommende flerårige finansielle ramme, foreslår den vilkårene og betingelserne for at allokere en del af de skatteindtægter, der genereres via det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, til Unionens budget med henblik på proportionalt at nedsætte medlemsstaternes bidrag til dette budget.

 

Kommissionen gennemgår ti år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.

Ændringsforslag    64

Forslag til direktiv

Artikel 80 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2020 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Ændringsforslag    65

Forslag til direktiv

Artikel 80 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. marts 2021.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2020.


BEGRUNDELSE

Indledning

I slutningen af 2016 fremlagde Kommissionen en større overhaling af selskabsskattereglerne med en to-trins tilgang, nemlig et forslag om et fælles selskabsskattegrundlag (FSSG) og et forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG). Samtidig trak Kommissionen sit FSSG-forslag fra 2011, som var blokeret i Rådet, tilbage. Formålet med dette relancerede projekt er at styrke det indre marked ved at gøre det nemmere og billigere for virksomheder at operere på tværs af grænserne i EU og samtidig imødegå praksis med aggressiv skatteplanlægning og øge gennemsigtigheden for så vidt angår selskabsskat i EU.

Mens FSSG tilvejebringer ét enkelt sæt regler for beregning af selskabsskattegrundlaget, indfører FKSSG et konsolideringselement, som vil gøre det muligt for virksomheder at modregne underskud i én medlemsstat mod overskud i en anden medlemsstat.

Tanken om at harmonisere selskabsskattesystemerne i EU er ikke ny - den optræder allerede i politikdokumenter i begyndelsen af 1960'erne. I 1975 stillede Kommissionen forslag om et direktiv om harmonisering af selskabsskatten og om kildeskat af udbytter, som grundet de manglende fremskridt i Rådet, endelig blev trukket tilbage i 1990. I stedet udstedte Kommissionens retningslinjer for selskabsbeskatning. I 2001 offentliggjorde Kommissionen en undersøgelse om selskabsbeskatning i det indre marked, men det var ikke før i 2011, at Kommissionen stillede forslag om FKSSG.

Europa-Parlamentet har ved mange lejligheder givet udtryk for sin støtte til FKSSG-projektet. I 2008 bifaldt det Kommissionens hensigt om at lancere FKSSG, og i 2012 vedtog det en betænkning med Marianne Thyssen som ordfører, hvori det opfordrede til, at FKSSG blev indført hurtigst muligt og for så mange virksomheder som muligt. I 2015 opfordrede Parlamentet i sin beslutning om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (TAXE 1) til indførelse af et obligatorisk FKSSG, og det gentog disse opfordringer i sin beslutning i 2016 (TAXE 2).

Baggrund

En retfærdig selskabsbeskatning kom øverst på den internationale dagsorden på baggrund af den globale finansielle krise og en række afsløringer af finansskandaler som Luxleaks og Panama-dokumenterne. Bekæmpelsen af skatteundgåelse førte til vedtagelse af OEDC-initiativet om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS). I EU blev BEPS-henstillingerne gennemført bl.a. ved hjælp af pakken af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAD 1), som blev vedtaget medio 2016, og ATAD 2 om hybride mismatch, som blev vedtaget tidligere i år, og ved hjælp af udveksling af oplysninger om skatteaftaler ("DAC4") og landeopdelt rapportering ("DAC5").

FKSSG er en afgørende manglende brik i opbygningen af det ægte indre marked og i bekæmpelsen af skatteundgåelse. FKSSG tilvejebringer retssikkerhed på skatteområdet, klare og stabile lovgivningsmæssige rammer og stærke regler til bekæmpelse af skatteundgåelse, herunder afskaffelse af interne afregningspriser.

I det aktuelle internationale økonomiske miljø er det en udfordring for medlemsstaterne at sikre, at erhvervsmæssig indkomst beskattes der, hvor værdien skabes. Specielt store multinationale selskaber kan let flytte overskud til medlemsstater med lavere selskabsskattesatser. For at undgå skadelig indvirkning på enkelte medlemsstaters skatteindtægter mener ordføreren, at der bør indføres kompensation i forbindelse med anvendelsen af FKSSG-reglerne. Derudover gør ordføreren sig til fortaler for fleksibilitetsmekanismer med henblik på at kunne gennemføre direktivet fuldt ud, tilpasning til samme tidsplan som for FSSG-direktivet samt for overvågning af ordningen, når den er på plads, for at kunne tilpasse den til det foranderlige politiske og økonomiske verdensbillede.

Mulige fremtidige internationale udviklinger, som f.eks. et betydeligt fald i selskabsskattesatsen i Det Forenede Kongerige efter brexit eller den forventede overhaling af selskabsskattesystemet i USA, gør det endnu mere presserende at indføre FKSSG med en vis grad af fleksibilitet indarbejdet i ordningen.

Desuden afspejler de eksisterende selskabsskattesystemer den økonomiske virkelighed i det forrige århundrede, hvor virksomhederne havde en klar tilknytning til et lokalt marked. Globaliseringen, digitaliseringen af verdensøkonomien, e-handel og nye forretningsmodeller skaber betydelige muligheder for virksomheder såvel som for EU-borgerne. De udgør imidlertid også udfordringer med hensyn til at forhindre markedsforvridninger og tackle skatteundgåelse og skatteunddragelse. Virksomheder, der opererer i EU uden et fysisk driftssted skal behandles på samme måde som virksomheder, der har et fysisk driftssted i EU. Det 21. århundredes moderne skattesystemer skal adressere de særegenheder, der gør sig gældende for den nye globaliserede digitale økonomi, og derfor mener ordføreren, at FKSSG også bør omfatte konceptet med en digital tilstedeværelse og indfangningen af den kommercielle værdi af personoplysninger.

FKSSG tilvejebringer tydeligvis store fordele for virksomhederne ved at gøre det muligt for dem at følge fælles skatteregler i alle medlemsstater og kun at indgive én selvangivelse for alle de aktiviteter, der er gennemført i EU, til den overordnede skattemyndighed. Et fælles selskabsskattesystem i EU ville også forhindre, at medlemsstaterne driver parallelle skattesystemer, og dermed reducere administrationsomkostningerne betydeligt.

Konsolidering

Kommissionen foreslår i nærværende forslag, at skattepligtigt overskud fordeles mellem de medlemsstater, hvor selskabet driver virksomhed. Fordelingsformlen (som er "Massachusetts-formlen", der har været anvendt siden midten af det 20. århundrede, og som Kommissionen allerede foreslog i 2011) består af tre ligeligt vægtede faktorer: omsætning, aktiver og arbejdskraft. Ordføreren foreslår at tilføje en fjerde faktor - indsamling af personoplysninger og udnyttelse af disse til kommercielle formål ("DATA") - for at sikre, at FKSSG også finder anvendelse på digitale aktiviteter. Disse faktorer er mere modstandsdygtige over for aggressiv skatteplanlægning end interne afregningspriser. Fordelingsformler anvendes af visse forbundsstater som USA, Canada og Schweiz.

Endvidere vil dette system gøre det muligt for medlemsstaterne at bibeholde deres suveræne ret til at fastsætte skattesatsen, og det vil beskatte den korrekte andel af det overskud, som en virksomhed har haft. Ordføreren fastholder, at konsolideringselementet er en ufravigelig betingelse for det nye skattesystem og skal indføres samtidigt med reglerne om det fælles beskatningsgrundlag.

Et øget samarbejde mellem de nationale skattemyndigheder er altafgørende for, om konsolideringen bliver en succes. Hovedskattemyndigheden vil fungere som en kvikskranke for virksomhederne, så de er nødt til at videreudvikle deres kapacitetsopbygning på grundlag af de nylige erfaringer med gennemførelsen af Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Ordføreren mener, at FKSSG-forslagene udgør en afgørende byggesten i fuldstændiggørelsen af det indre marked og har potentiale til at forbedre væksten i den europæiske økonomi. En ny lovramme vil fremme et mere retfærdigt og bedre integreret indre marked og kan bidrage til opfyldelse af målene i andre flagskibsprojekter, som f.eks. kapitalmarkedsunionen, det digitale indre marked og investeringsplanen for Europa. Ordføreren mener, at FKSSG imødegår de aktuelle udfordringer i den internationale skattekontekst og kan tjene som et stærkt redskab i bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning.


MINDRETALSUDTALELSE

forretningsordenes artikel 52a, stk. 4

EPP-medlemmerne Esther de Lange, Brian Hayes, Gunnar Hökmark

1. selv om beskatning hører under medlemsstaternes kompetence, fremgår det af kampen imod skatteundgåelse og skatteunddragelse, at der er behov for at styrke samarbejdet på europæisk plan. Dette forslag til et fælles (konsolideret) selskabsskattegrundlag vil dog kun have en mindre indvirkning på bekæmpelsen af skatteundgåelse og skatteunddragelse, mens konsekvenserne for medlemsstaternes økonomier vil være meget alvorlige, især da den foreslåede konsolideringsnøgle ikke korrekt afspejler den økonomiske aktivitet.

2. Der er ikke gennemført nogen tilstrækkeligt detaljeret konsekvensanalyse for hverken FSSG eller FKSSG, navnlig hvad angår deres indvirkning på medlemsstaternes skatteindtægter. De yderligere ændringer, der foreslås i denne betænkning, gør det endnu mere nødvendigt med en ny konsekvensanalyse for de enkelte medlemsstater.

3. Desuden er multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning et globalt problem. Dette problem kan bedst løses på et internationalt grundlag via OECD's initiativ vedrørende udhuling af skattegrundlag og overførsel af overskud (BEPS).

4. Syv nationale parlamenter har udstedt begrundede udtalelser, der gør indsigelse imod forslagene om FSSG og FKSSG som følge af nærhedsprincippet og den skattemæssige suverænitet. Disse betænkeligheder er der slet ikke taget hensyn til i denne betænkning.


UDTALELSE fra Retsudvalget (13,92017)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag

(COM(2016)0683 – C8-0471/2016 – 2016/0336(CNS))

Ordfører for udtalelse: Evelyn Regner

KORT BEGRUNDELSE

I. Indledning

Dette forslag er sammen med forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (2016/0337 (CNS)) en relancering af Kommissionens initiativ til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i EU fra 2011. Formålet med de to forslag er at skabe EU-lovgivning på dette område, som er tilpasset et økonomisk miljø, der er blevet mere globaliseret, mobilt og digitalt, hvor medlemsstaterne finder det stadig vanskeligere effektivt at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning gennem ensidige foranstaltninger for at beskytte deres nationale skattegrundlag mod at blive udhulet og modvirke overførsel af overskud.

II. Effektiv gennemførelse af konsolideringen

Gennemførelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag er afgørende i bestræbelserne på at opnå retfærdighed mellem virksomheder i og uden for EU ud fra et beskatningsmæssigt synspunkt. En af de største trusler mod skatteretfærdigheden er den vidt udbredte metode til overførsel af overskud. Når det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag er fuldt gennemført, vil det blive muligt at henføre indkomst til det sted, hvor værdien skabes, ved hjælp af en formel baseret på tre ligeligt vægtede faktorer, som er mere modstandsdygtige over for aggressiv skatteplanlægning end fastsættelse af interne afregningspriser. På den måde kan smuthuller mellem nationale skattesystemer, navnlig fastsættelse af interne afregningspriser, som udgør omkring 70 % af al overførsel af overskud i EU, elimineres, og der kan tages et vigtigt skridt i retning af et fair, effektivt og gennemsigtigt skattesystem. De to forslag bør derfor ses som en pakke og bør gennemføres side om side for at opnå større skattemæssig retfærdighed. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag bør være på plads inden afslutningen af 2020.

For så vidt angår den generelle rimelighed af vores beskatningssystemer skal selskaber bære deres del af byrden, og det er dermed af afgørende betydning, at nye skattefritagelser ikke udhuler skattegrundlaget. Foranstaltninger, der motiverer private enheder til at investere i realøkonomien, skal understøttes, da det aktuelle investeringsunderskud i EU er én af hovedkilderne til EU's økonomiske svagheder. Dog skal skattefradrag til virksomheder opbygges omhyggeligt og kun gennemføres, hvor deres positive virkning på job og vækst er åbenbar, og enhver risiko for at skabe nye smuthuller i skattesystemet er udelukket. Derfor bør fremme af innovation og investering udelukkende ske gennem offentlige tilskud snarere end gennem skattefritagelser.

Med henblik på at bekæmpe strukturer til aggressiv skatteplanlægning effektivt og undgå to parallelle skatteordninger bør det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag være obligatorisk for alle virksomheder med en omsætning på over 40 mio. EUR. Tærsklerne for mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder har været fastsat længe. Dette koncept går tilbage til det fjerde selskabsdirektiv fra 1978. Behovet for at indføre en ny tærskel er indtil videre ikke blevet begrundet af Kommissionen på tilfredsstillende vis. Eftersom SMV'er ikke har ressourcerne til at investere i skuffeselskabsstrukturer for kunstigt at overføre overskud, bliver de presset ud i en konkurrencemæssigt ugunstig situation i forhold til de multinationale selskaber. For at sikre et sundt indre marked er det afgørende at etablere et fair, effektivt, gennemsigtigt og vækstfremmende fælles selskabsskattegrundlag, der er baseret på princippet om, at overskud bør beskattes i det land, hvor det skabes.

Under hensyntagen til den digitale ændring i forretningsmiljøet er det nødvendigt at definere et digitalt driftssted som begreb. Virksomheder, der opnår indtægter i en medlemsstat uden at have et fysisk fast driftssted i den pågældende medlemsstat, skal behandles på samme måde som virksomheder med et fysisk fast driftssted. Derfor skal det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag også gælde for digitale selskaber.

III. Introduktion af en minimumsselskabsskattesats i forslaget

En fælles og fair minimumsselskabsskattesats er den eneste måde at skabe lige og fair behandling mellem forskellige aktører, der driver virksomhed i EU, og inden for det større fællesskab af skattesubjekter. Hvis der ikke fastsættes en sådan minimumsats, vil det føre til en situation, hvor kapløbet mod bunden for skattesatser vil blive intensiveret. Eksistensen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag vil medføre, at medlemsstaterne ikke længere vil kunne konkurrere på skattegrundlag, og de økonomiske incitamenter til at konkurrere på skattesatser vil blive forøget. I gennemsnit er selskabsbeskatningen i EU faldet fra 35 % i 1990'erne til 22,5 % i dag. Med henblik på at stoppe kapløbet mod bunden for selskabsskattesatser på EU-niveau skal der introduceres en minimumsselskabsskattesats på 25 %.

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion. Tiltag for at løse disse problemer bør derfor være rettet mod begge disse former for markedssvigt.

(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere aggressive og sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion. I en mere globaliseret, mobil og digital økonomisk ramme bør tiltag for at løse disse problemer derfor være rettet mod begge disse former for markedssvigt gennem en tilpasning af selskabsskattegrundlaget i Unionen og skabelsen af et mere rimeligt og sammenhængende erhvervsmiljø, hvor virksomhederne kan operere.

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  For at fremme et velfungerende indre marked bør selskabsskattemiljøet i Unionen formes i overensstemmelse med princippet om, at selskaberne skal betale deres fair del af skatten i den eller de jurisdiktioner, hvor de generer deres overskud. Der bør derfor indføres mekanismer til at afskrække selskaber fra at udnytte uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer med henblik på at nedbringe deres skattetilsvar. Det er ligeledes vigtigt også at stimulere vækst og økonomisk udvikling i det indre marked ved at lette grænseoverskridende handel og selskabsinvesteringer. Det er derfor nødvendigt at fjerne risikoen for både dobbelt beskatning og dobbelt ikke-beskatning i Unionen ved at udrydde uoverensstemmelserne i samspillet mellem de nationale selskabsskattesystemer. Selskaberne har samtidig brug for let anvendelige skatteregler, så de kan udvikle deres erhvervsaktivitet og udvide på tværs af grænserne i Unionen. I den forbindelse bør der også gøres op med de tilbageværende tilfælde af diskrimination.

(2)  For at fremme et velfungerende indre marked bør selskabsskattemiljøet i Unionen formes i overensstemmelse med princippet om, at selskaberne skal betale deres fair del af skatten i den eller de jurisdiktioner, hvor de generer deres overskud. Et selskabsskattesystem, som behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, vil øge gennemsigtigheden af multinationale virksomheders aktiviteter og give offentligheden mulighed for at vurdere deres virkning på økonomien. Der bør derfor indføres mekanismer til at forhindre selskaber i at udnytte uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer med henblik på at nedbringe deres skattetilsvar. Koncerner med virksomheder inden for Unionen bør støtte Unionens principper om god forvaltning. Det er ligeledes vigtigt også at stimulere vækst og økonomisk udvikling i det indre marked ved at lette grænseoverskridende handel og selskabsinvesteringer. Det er derfor nødvendigt at fjerne risikoen for både dobbelt beskatning og dobbelt ikke-beskatning i Unionen ved at udrydde uoverensstemmelserne i samspillet mellem de nationale selskabsskattesystemer. Selskaberne har samtidig brug for let anvendelige skatteregler, så de kan udvikle deres erhvervsaktivitet og udvide på tværs af grænserne i Unionen. I den forbindelse bør der også gøres op med de tilbageværende tilfælde af diskrimination.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag7 fra den 16. marts 2011, vil et selskabsskattesystem, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe et mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion.

(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag7 fra den 16. marts 2011, vil et selskabsskattesystem, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe et mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Når det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag er gennemført i alle medlemsstaterne, vil det sikre, at skatter betales der, hvor overskud genereres. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion.

______________

________________

7 Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (KOM(2011) 121 endelig/2 af 3.10.2011).

7 Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (KOM(2011) 121 endelig/2 af 3.10.2011).

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det nødvendigt at opdele det ambitiøse initiativ om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i to særskilte forslag. Der bør i første omgang indføres regler om et fælles selskabsskattegrundlag, før opmærksomheden på det senere stadie rettes mod konsolidering.

(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det nødvendigt at opdele det ambitiøse initiativ om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i to særskilte forslag. Der bør i første omgang indføres regler om et fælles selskabsskattegrundlag, før opmærksomheden på det senere stadie rettes mod konsolidering. En gennemførelse af det fælles selskabsskattegrundlag uden konsolidering vil imidlertid ikke løse problemet med overførsel af overskud. Det er derfor af afgørende betydning, at konsolideringen finder anvendelse i alle medlemsstater fra den 1. januar 2021.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Mange ordninger for aggressiv skatteplanlægning foregår ofte i en grænseoverskridende kontekst, hvilket betyder, at de deltagende selskabskoncerner må besidde et minimum af ressourcer. Ud fra den forudsætning og af hensyn til proportionaliteten, bør reglerne for det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kun være obligatoriske for selskabskoncerner af en betydelig størrelse. Der bør derfor fastsættes en størrelsesrelateret tærskel, som tager udgangspunkt i de samlede konsoliderede indtægter i en koncern, der udarbejder konsoliderede regnskaber. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag også være (valgfrit) tilgængelige for koncerner, der ikke opfylder betingelsen vedrørende størrelse.

(5)  Med henblik på at bekæmpe ordninger for aggressiv skatteplanlægning effektivt og undgå to parallelle skatteordninger bør reglerne for det fælles selskabsskattegrundlag være obligatoriske for alle selskaber med undtagelse af SMV'er. Tærsklerne for mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder er fastlagt i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF (det fjerde selskabsdirektiv1a). Eftersom SMV'er ikke har ressourcerne til at investere i skuffeselskabsstrukturer for kunstigt at overføre overskud, er de i en konkurrencemæssigt ugunstig situation i forhold til de multinationale selskaber. For at sikre et sundt indre marked er det afgørende at etablere et fair, effektivt, gennemsigtigt og vækstfremmende fælles selskabsskattegrundlag, der er baseret på princippet om, at overskud skal beskattes i det land, hvor det genereres. For at sikre sammenhæng mellem de to trin i initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag være obligatoriske for selskaber, som ville blive betragtet som en koncern, hvis hele initiativet gennemføres. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag også være (valgfrit) tilgængelige for selskaber, der ikke opfylder disse betingelser.

 

________________

 

1a Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978).

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a)  I betragtning af den digitale ændring i erhvervsmiljøet er det nødvendigt at definere et digitalt driftssted som begreb. Selskaber, der skaber indtægter i en medlemsstat uden at have et fysisk driftssted i den pågældende medlemsstat, bør behandles på samme måde som selskaber, der har et fysisk driftssted. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag bør derfor også gælde for digitale virksomheder.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Fordelingsformlen under det konsoliderede skattegrundlag bør bestå af tre ligeligt vægtede faktorer, nemlig arbejdskraft, aktiver og omsætning. Disse ligeligt vægtede faktorer bør afspejle en afbalanceret metode til fordeling af overskud mellem de relevante medlemsstater og sikre, at overskuddet beskattes, dér hvor det rent faktisk skabes. Arbejdskraft og aktiver bør derfor henføres til den medlemsstat, hvor arbejdet udføres eller aktiverne befinder sig, hvorved oprindelsesmedlemsstatens interesser gives en passende vægtning, mens omsætningen bør henføres til den medlemsstat, som varerne eller tjenesterne leveres til. For at tage højde for forskelle i lønniveauet i Unionen og således sikre en fair fordeling af det konsoliderede skattegrundlag bør arbejdskraftfaktoren omfatte både lønudgifter og antal ansatte (hvor hver tæller for halvdelen). Aktivfaktoren bør derimod omfatte alle materielle anlægsaktiver, men ikke immaterielle og finansielle aktiver på grund af deres ustadige art og den deraf følgende risiko for omgåelse af reglerne i dette direktiv. Hvis fordelingen på grund af særlige omstændigheder ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af erhvervsaktiviteten, bør en sikkerhedsklausul give mulighed for at anvende en alternativ metode til allokering af indkomst.

(10)  Fordelingsformlen under det konsoliderede skattegrundlag bør bestå af tre ligeligt vægtede faktorer, nemlig arbejdskraft, aktiver og omsætning. Disse ligeligt vægtede faktorer bør afspejle en afbalanceret metode til fordeling af overskud mellem de relevante medlemsstater og sikre, at overskuddet beskattes, dér hvor det rent faktisk skabes, herunder i forbindelse med virksomhed i den digitale økonomi, der ikke nødvendigvis kræver et fast driftssted i en medlemsstat for at udøve virksomhed dér. Arbejdskraft og aktiver bør derfor henføres til den medlemsstat, hvor arbejdet udføres eller aktiverne befinder sig, hvorved oprindelsesmedlemsstatens interesser gives en passende vægtning, mens omsætningen bør henføres til den medlemsstat, som varerne eller tjenesterne leveres til. For at tage højde for forskelle i lønniveauet i Unionen og således sikre en fair fordeling af det konsoliderede skattegrundlag bør arbejdskraftfaktoren omfatte både lønudgifter og antal ansatte (hvor hver tæller for halvdelen). Aktivfaktoren bør derimod omfatte alle materielle anlægsaktiver, men ikke immaterielle og finansielle aktiver på grund af deres ustadige art og den deraf følgende risiko for omgåelse af reglerne i dette direktiv. Hvis fordelingen på grund af særlige omstændigheder ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af erhvervsaktiviteten, bør en sikkerhedsklausul give mulighed for at anvende en alternativ metode til allokering af indkomst. De tre ligeligt vægtede faktorer er ikke desto mindre mere modstandsdygtige over for aggressiv skatteplanlægning end de vidt udbredte metoder for fastsættelse af interne afregningspriser til henførsel af overskud, der anvendes i øjeblikket. Som følge heraf kan smuthuller mellem nationale skattesystemer, navnlig med hensyn til fastsættelse af interne afregningspriser, som udgør ca. 70 % af al overførsel af overskud i Unionen, blive fjernet, og der kan tages et stort skridt frem mod et fair, effektivt og gennemsigtigt skattesystem.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 11 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a)  Med henblik på at stoppe kapløbet mod bunden på selskabsskatteområdet på EU-plan er der behov for en minimumsselskabsskattesats. I gennemsnit er selskabsskattesatserne i Unionen faldet fra 35 % i 1990'erne til 22,5 % i dag. Ved at vedtage det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag vil medlemsstaterne ikke længere kunne konkurrere gennem yderligere reduktioner i deres selskabsskattesatser.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Et selskab, der anvender reglerne i dette direktiv, ophører med at være undergivet de nationale selskabsskatteregler for så vidt angår alle anliggender, som reguleres ved dette direktiv, medmindre andet fremgår.

2.  Et selskab, der anvender reglerne i dette direktiv, skal fortsat være undergivet de nationale selskabsskatteregler. I tilfælde af en uoverensstemmelse mellem dette direktiv og de nationale selskabsskatteregler skal sidstnævnte have forrang, medmindre andet fremgår.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Reglerne i dette direktiv finder anvendelse for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste driftssteder i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:

1.  Reglerne i dette direktiv finder anvendelse for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste driftssteder og digitale driftssteder

i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 750 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår

c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 40 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette direktiv finder også anvendelse for et selskab, der er oprettet i henhold til lovene i et tredjeland, for så vidt angår dets faste driftssteder i en eller flere medlemsstater, hvor selskabet opfylder betingelserne i stk. 1, litra b) til d).

Dette direktiv finder også anvendelse for et selskab, der er oprettet i henhold til lovene i et tredjeland, for så vidt angår dets faste driftssteder i en eller flere medlemsstater og med hensyn til indtægter, der er genereret i en eller flere medlemsstater, hvor selskabet opfylder betingelserne i stk. 1, litra b) til d).

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Dette direktiv finder også anvendelse på virksomheder, der er oprettet i henhold til lovene i et tredjeland, for så vidt angår deres digitale driftssteder, som er specifikt målrettet forbrugere eller virksomheder i en medlemsstat, eller som hovedsageligt modtager indtægter fra aktiviteter i en medlemsstat, hvor selskabet opfylder betingelserne i stk. 1, litra b) til d). Med henblik på at fastslå, om et digitalt driftssted er specifikt rettet mod forbrugere eller virksomheder i en medlemsstat, skal den fysiske placering af forbrugere eller brugere og leverandører af varer og tjenesteydelser tages i betragtning i overensstemmelse med OECD's BEPS-aktion 1. Hvis dette ikke kan fastslås, skal der tages højde for, om det digitale driftssted varetager sine aktiviteter under topdomænet for medlemsstaten eller Unionen eller, hvad angår selskaber for mobile applikationer, om det distribuerer sin applikation via den medlemsstatsspecifikke del af et distributionscenter for mobile applikationer, eller om driftsstedet drives under et domæne, der – f.eks. som følge af brug af navne på medlemsstater, regioner eller byer – gør det klart, at det digitale driftssted er rettet mod forbrugere eller virksomheder i en medlemsstat, eller om erhvervsaktiviteten er underlagt almindelige betingelser, der gælder specifikt for Unionen eller en medlemsstat, eller om det digitale driftssteds webtilstedeværelse indeholder reklameplads, som specifikt er rettet mod forbrugere og virksomheder i en medlemsstat.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Artikel 3 – afsnit 1 – nr. 28 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

28a)  "digitalt driftssted": under hensyntagen til resultaterne fra OECD's BEPS-aktion 1 et driftssted, der specifikt er rettet mod forbrugere eller virksomheder i en medlemsstat, under behørig hensyntagen til den fysiske placering af forbrugere eller brugere og leverandører af varer og tjenesteydelser. Hvis disse ikke kan fastslås, skal der tages hensyn til, om driftsstedet varetager sine aktiviteter under topdomænet for medlemsstaten eller Unionen eller, hvad angår selskaber for mobile applikationer, om det distribuerer sin applikation via den medlemsstatsspecifikke del af et distributionscenter for mobile applikationer, eller om driftsstedet drives under et domæne, der – f.eks. som følge af brug af navne på medlemsstater, regioner eller byer – gør det klart, at driftsstedet er rettet mod forbrugere eller virksomheder i en medlemsstat, eller om erhvervsaktiviteten er underlagt almindelige betingelser, der gælder specifikt for Den Europæiske Union eller en medlemsstat, eller om driftsstedets webtilstedeværelse indeholder reklameplads, som specifikt er rettet mod forbrugere og virksomheder i en medlemsstat.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Artikel 3 – afsnit 1 – nr. 28 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

28b)  "en effektiv selskabsskattesats": selskabsskat betalt i forhold til indtægt og overskud som fastlagt i et selskabs regnskaber.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1 – litra d a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da)  alle dets digitale driftssteder.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Artikel 73

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I forbindelse med dette direktiv begrænses omfanget bestemmelserne vedrørende kontrollerede udenlandske selskaber i artikel 59 i direktiv 2016/XX/EU til forhold mellem koncernmedlemmer og enheder, som er skattemæssigt hjemmehørende eller fast driftssteder i et tredjeland.

I forbindelse med dette direktiv begrænses omfanget bestemmelserne vedrørende kontrollerede udenlandske selskaber i artikel 59 i direktiv 2016/XX/EU til forhold mellem koncernmedlemmer og enheder, som er skattemæssigt hjemmehørende eller faste driftssteder eller digitale driftssteder i et tredjeland.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Artikel 79

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen gennemgår fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv. Rapporten skal navnlig indeholde en analyse af virkningerne af den mekanisme, der oprettes i kapitel VIII i dette direktiv til fordeling af skattegrundlag mellem medlemsstaterne.

Kommissionen gennemgår fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Rådet og Europa-Parlamentet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv. Rapporten skal navnlig indeholde en analyse af virkningerne af den mekanisme, der oprettes i kapitel VIII i dette direktiv til fordeling af skattegrundlag mellem medlemsstaterne.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Fælles konsolideret selskabsskattegrundlag

Referencer

COM(2016)0683 – C8-0471/2016 – 2016/0336(CNS)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

24.11.2016

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

24.11.2016

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Evelyn Regner

28.11.2016

Behandling i udvalg

3.5.2017

 

 

 

Dato for vedtagelse

7.9.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

13

8

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Julia Reda, Evelyn Regner, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Sergio Gaetano Cofferati, Luis de Grandes Pascual, Angel Dzhambazki, Rainer Wieland, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Gabriel Mato, Andrey Novakov

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

13

+

ALDE

EFDD

ENF

GUE/NGL

VERTS/ALE

S&D

Jean-Marie Cavada

Joëlle Bergeron

Marie-Christine Boutonnet, Gilles Lebreton

Kostas Chrysogonos

Max Andersson, Julia Reda

Sergio Gaetano Cofferati, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Evelyn Regner, Tiemo Wölken

8

-

ALDE

ECR

PPE

António Marinho e Pinto

Angel Dzhambazki

Gabriel Mato, Andrey Novakov, Axel Voss, Rainer Wieland, Tadeusz Zwiefka, Luis de Grandes Pascual

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Fælles konsolideret selskabsskattegrundlag

Referencer

COM(2016)0683 – C8-0471/2016 – 2016/0336(CNS)

Dato for høring af EP

21.11.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

24.11.2016

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

24.11.2016

JURI

24.11.2016

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

IMCO

5.12.2016

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Alain Lamassoure

22.11.2016

 

 

 

Behandling i udvalg

30.8.2017

10.10.2017

6.11.2017

 

Dato for vedtagelse

21.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

11

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Burkhard Balz, Hugues Bayet, Udo Bullmann, Thierry Cornillet, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Sven Giegold, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Wolf Klinz, Georgios Kyrtsos, Werner Langen, Sander Loones, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Gabriel Mato, Costas Mavrides, Bernard Monot, Stanisław Ożóg, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Anne Sander, Alfred Sant, Martin Schirdewan, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Kay Swinburne, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Matt Carthy, Bas Eickhout, Ramón Jáuregui Atondo, Alain Lamassoure, Paloma López Bermejo, Thomas Mann, Luigi Morgano, Joachim Starbatty, Romana Tomc, Lieve Wierinck

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Alberto Cirio, Alex Mayer, Laurenţiu Rebega

Dato for indgivelse

1.3.2018


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

38

+

ALDE

Thierry Cornillet, Petr Ježek, Wolf Klinz, Ramon Tremosa i Balcells, Lieve Wierinck

ECR

Pirkko Ruohonen-Lerner

PPE

Burkhard Balz, Alberto Cirio, Markus Ferber, Danuta Maria Hübner, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Werner Langen, Ivana Maletić, Thomas Mann, Gabriel Mato, Dariusz Rosati, Anne Sander, Romana Tomc, Esther de Lange

S&D

Hugues Bayet, Udo Bullmann, Jonás Fernández, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Ramón Jáuregui Atondo, Olle Ludvigsson, Alex Mayer, Luigi Morgano, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Jakob von Weizsäcker

Verts/ALE

Bas Eickhout, Sven Giegold, Molly Scott Cato, Ernest Urtasun

11

-

ECR

Sander Loones, Stanisław Ożóg, Joachim Starbatty, Kay Swinburne

ENF

Marco Zanni

GUE/NGL

Matt Carthy, Miguel Viegas

PPE

Brian Hayes, Gunnar Hökmark

S&D

Costas Mavrides, Alfred Sant

5

0

EFDD

Marco Valli

ENF

Bernard Monot, Laurenţiu Rebega

GUE/NGL

Paloma López Bermejo, Martin Schirdewan

 

Stemmerettelser

+

 

-

Esther de Lange, Laurenţiu Rebega

0

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 12. marts 2018Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik