Procedure : 2017/2260(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0052/2018

Indgivne tekster :

A8-0052/2018

Forhandlinger :

PV 13/03/2018 - 20
CRE 13/03/2018 - 20

Afstemninger :

PV 14/03/2018 - 8.12
CRE 14/03/2018 - 8.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0078

BETÆNKNING     
PDF 479kWORD 76k
5.3.2018
PE 615.238v02-00 A8-0052/2018

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2018

(2017/2260(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Krzysztof Hetman

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2018

(2017/2260(INI))

Europa-Parlamentet

–  der henviser til artikel 3 og 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),  

–  der henviser til artikel 9, 145, 148, 152, 153, 174 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig nr. 1, 3, 4, 5, 8 og 10;

–  der henviser til den interinstitutionelle erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev fremsat den 17. november i Göteborg,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2017 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2018" (COM(2017)0690),

–  der henviser til udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen af 22. november 2017, som er ledsagedokument til meddelelsen fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2018, (COM(2017)0674),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 22. november 2017 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2017)0677),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 22. november 2017 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2017)0770),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 22. november 2017 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen 2018" (COM(2017)0771),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2017 med titlen "Udkast til budgetplaner for 2018: Samlet vurdering" (COM(2017)0800),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "En europæisk søjle for sociale rettigheder" (COM(2017)0250),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner" (COM(2017)0252),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 26. april 2017 med titlen "Taking stock of the 2013 Recommendation on "Investing in children: breaking the cycle of disadvantage”’ (SWD(2017)0258),

–  der henviser til Kommissionens offentliggørelse af den syvende udgave af "Employment and Social Developments in Europe (2017)", der har fokus på retfærdighed mellem generationerne og solidaritet i Europa,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 om ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år (COM(2016)0646),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 om styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer (COM(2016)0581),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om en ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen (COM(2016)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag" (COM(2016)0359),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2016om igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2016)0127) og de tilhørende bilag,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 15. februar 2016 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2016)0071) og Parlamentets holdning hertil af 15. september 2016(2),

–  der henviser til Kommissionens pakke om social investering af 20. februar 2013, herunder henstilling 2013/112/EU med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte"(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020) og sin beslutning af juni 2010 om Europa 2020(4),

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa,

–  der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst(5),

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om den økonomiske politik i euroområdet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om en mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom(7),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa(8),

–  der henviser til sin beslutning af juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. februar 2017 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2017(11),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(12),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv(13),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde(14),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(15),

–  der henviser til sin beslutning af juli 2015 om grønt beskæftigelsesinitiativ: udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi(16),

–  der henviser til sin beslutning af juli 2013 om krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje(17),

–  der henviser til sin beslutning af juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union(18),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport (september 2015),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017 fra marts 2017 med titlen: "Ungdomsarbejdsløshed - Har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet",

–  der henviser til Eurofounds rapport af 25. september 2017 med titlen "Developments in working life in Europe: EurWORK annual review 2016" og især kapitlet "Pay inequalities: Evidence, debate and policies",

–  der henviser til Eurofounds tematiske orientering af 18. juli 2017 med titlen "Pay inequalities experienced by posted workers: Challenges to the "equal treatment" principle", som giver et detaljeret overblik over regeringers og arbejdsmarkedets parters holdninger rundt om i Europa til princippet om lige løn for lige arbejde,

–  der henviser til Eurofounds rapport af 26. juni 2017 med titlen "Occupational change and wage inequality: European Jobs Monitor 2017",

–  der henviser til Eurofounds rapport af 19. april 2017 med titlen "Social mobility in the EU",

–  der henviser til Eurofounds rapport af 13. marts 2017 om "Income inequalities and employment patterns in Europe before and after the Great Recession"

–  der henviser til Eurofounds rapport af 24. februar 2017 om arbejdsmarkedets parters medvirken i det europæiske semester: ajourføring 2016 og af 16. februar 2017 om arbejdsmarkedets parters medvirken i det europæiske semester, som behandlede perioden fra 2011 til 014,

–  der henviser til Eurofounds oversigtsrapport af 17. november 2016 med titlen "Sixth European Working Conditions Survey",

–  der henviser til Eurofounds rapport af 12. marts 2015 med titlen "New forms of employment",

–  der henviser til Eurofounds rapport af 29. oktober 2013 med titlen "Women, men and working conditions in Europe",

–  der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0052/2018),

A.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen i EU er stigende og har nået 72,3 % i andet kvartal af 2017 svarende til 235,4 millioner beskæftigede, hvilket er et fremskridt i retning af at nå målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 %, der er fastsat i Europa 2020-strategien; der henviser til, at der fortsat er store forskelle mellem erhvervsfrekvensen i mange medlemsstater fra et godt stykke under EU-gennemsnittet med 65 % i Grækenland, Kroatien, Italien og Spanien til over 75 % i Nederlandene, Danmark, Det Forenede Kongerige, Tyskland og Sverige, idet der stadig er et godt stykke vej til at komme sig efter krisen og navnlig med hensyn til at nå de nationale Europa 2020-mål; der henviser til, at væksten i beskæftigelsen har været størst blandt ældre arbejdstagere, højtkvalificerede arbejdstagere og mænd og mindre blandt unge, lavtuddannede arbejdstagere og kvinder; der henviser til, at beskæftigelsen målt i arbejdstimer pr. ansat fortsat ligger 3 % under niveauet før krisen i EU og 4 % under niveauet før krisen i euroområdet som følge af mere deltidsarbejde og færre arbejdstimer pr. fuldtidsbeskæftiget; der henviser til, at der i EU i dag er 18.9 millioner mennesker uden arbejde, at investeringsniveauet er for lavt, at lønudviklingen er afdæmpet og at fattigdommen hos personer i arbejde stadig er stigende; minder om, at det i artikel 3 TEU fastslås, at Unionen skal tilstræbe fuld beskæftigelse;

B.  der henviser til, at 18.9 millioner mennesker i EU stadig er uden arbejde til trods for, at arbejdsløsheden i EU og euroområdet er på sit laveste niveau i ni år og ligger på henholdsvis 7,5 % og 8,9 %; der endvidere henviser til, at genopsvinget er meget ulige fordelt mellem medlemsstaterne med arbejdsløshedsprocenter, der spænder sig fra omkring 4 % i Tyskland til næsten 20 % i Spanien og 23,6 % i Grækenland; der henviser til, at den skjulte arbejdsløshed ,arbejdsløse, der ønsker at arbejde, men ikke aktivt søger arbejde, lå på 20 % i 2016, mens andelen af langtidsledige i EU fortsat er alarmerende højt på mere end 46,4 % (det tilsvarende tal for euroområdet er 49,7 %); der henviser til, at arbejdsløsheden i visse medlemsstater stadig er høj på grund af manglende vækst og strukturelle svagheder; der henviser til, at utilstrækkelig arbejdsmarkedsreformer er én af årsagerne til den høje arbejdsløshed; der henviser til, at det er afgørende at støtte de langtidsledige, da denne situation ellers vil begynde at påvirke deres selvtillid, trivsel og fremtidige udvikling, så de risikerer fattigdom og social udgrænsning, hvilket undergraver de sociale sikringssystemers bæredygtighed og hele den europæiske sociale dimension;

C.  der henviser til, at deltidsarbejde er steget med 11 % i forhold til 2008, og at fuldtidsbeskæftigelse er faldet med 2 % i samme periode, mens ufrivilligt deltidsarbejde faldt fra 29,3 % i 2013 til 27,7 % i 2016, men stadig tegner sig for næsten en tredjedel af denne type kontrakter;

D.  der henviser til, at segmenteringen af arbejdsmarkedet mellem faste og atypiske ansættelsesforhold fortsat er foruroligende, idet midlertidige ansættelsesforhold tegner sig for mellem 10 % og 20 % i visse medlemsstater hvor der er en særlig lav overgangsfrekvens til faste ansættelsesforhold, og hvor midlertidige jobs udgør en blindgyde snarere end et springbræt til fastansættelse; der henviser til, at dette fænomen forhindrer et stort antal arbejdstagere i at drage fordel af et sikkert og rimeligt velbetalt job og gode fremtidsudsigter og skaber lønforskelle mellem fastansatte og midlertidigt ansatte;

E.  der henviser til, at man ganske vist kan observere en lille forbedring i ungdomsarbejdsløsheden, men at den stadig er foruroligende høj, nemlig 16,6 % (18,7 % i euroområdet); der henviser til, at unge ifølge udkastet til fælles beskæftigelsesrapport oftere befinder sig i ikke-standardiserede og atypiske ansættelsesforhold, herunder midlertidige job, ufrivilligt deltidsarbejde og lavtlønnede job; der henviser til, at der i 2016 stadig var 6,3 millioner unge i alderen 15-24 år, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er); der henviser til, at medlemsstaterne kan bekæmpe ungdomsarbejdsløshed ved at udarbejde og gennemføre lovgivningsrammer for arbejdsmarkedet, de almene og faglige uddannelsessystemer og en aktive arbejdsmarkedspolitik på grundlag af forbuddet mod forskelsbehandling grundet i alder, jf. artikel 19 TEUF og Rådets direktiv 2000/78/EF om ligebehandling på beskæftigelsesområdet;

F.  der henviser til, at forskellene i arbejdsløshedsprocenten fra medlemsstat til medlemsstat ganske vist er mindre, men at de alligevel stadig ligger over niveauet fra før krisen; der henviser til, at langtidsledigheden stadig tegner sig for over 50 % af den samlede arbejdsløshed i visse medlemsstater og for 46,6 % i EU og 49,7 % i euroområdet; der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten kun registrerer personer, der ikke har et job, og som aktivt har søgt arbejde inden for de sidste fire uger, og mens langtidsledighedsprocenten blot måler andelen af den erhvervsaktive befolkning i alderen 15 til 74 år, der har været arbejdsløs i et år eller mere;

G.  der henviser til, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen fortsætter og nu ligger på 11,6 % i EU med en kønsopdelt beskæftigelsesfrekvens for mænd på 76,9 % og for kvinder på 65,3 %, mens forskellen er endnu større for kvinder født uden for EU og romakvinder; der henviser til, at den kønsbetingede forskel er endnu større i forbindelse med deltidsbeskæftigelse med en forskel på 23 % i 2016 og endog over 30 procent i fire medlemsstater, mens procentdelen af ufrivillig deltidsarbejde for kvinder udgjorde 23,5 %; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder med mindst ét barn under 6 år ligger 9 procent lavere end beskæftigelsesfrekvensen for kvinder uden børn, mens 19 % af EU's potentielle kvindelige arbejdsstyrke i 2016 var inaktiv, fordi de passede børn eller plejekrævende voksne; der henviser til, at kvinder som følge af en lavere beskæftigelsesfrekvens i fuldtidsækvivalenter oplevede en betydelig lønforskel på 16,3 % i 2015 i EU i gennemsnit, strækkende sig fra 26,9 % i Estland til 5,5 % i Italien og Luxembourg;

H.  der henviser til, at visse medlemsstater oplever strukturelle problemer på arbejdsmarkedet som f.eks. ringe erhvervsfrekvens og et misforhold mellem færdigheder og kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet; der henviser til, at der er et stigende behov for konkrete foranstaltninger for at integrere eller genintegrere den inaktive del af arbejdsstyrken for at imødekomme efterspørgslen på arbejdsmarkedet;

I.  der henviser til, at samfundene i EU bliver ældre (næsten 20 % af den europæiske befolkning er over 65 og skøn tyder på, at det vil nå op på 25 % i 2050), og at ældrekvoten er stigende, hvilket skaber yderligere problemer for medlemsstaterne og muligvis kan tvinge dem til at foretage tilpasninger for fortsat at kunne garantere velfinansierede og stabile socialsikrings-, sundheds- og langtidsplejesystemer og for at kunne opfylde behovet for formel og uformel pleje; der henviser til, at uformelle plejere udgør et absolut nødvendigt aktiv for samfundet; der henviser til, at den forventede levetid ved fødslen i EU-28 faldt en smule i 2015, idet den samlet blev vurderet til 80,6 år (0,3 år lavere end i 2014) og nåede op på 83,3 år for kvinder (0,3 år lavere end i 2014) og 77,9 år for mænd (0,2 år lavere end i 2014); der henviser til, at det var første gang den forventede levetid i EU-28 var faldet siden 2002, hvor data om den forventede levetid blev tilgængelige i alle EU's medlemsstater, og til, at faldet kunne iagttages i de fleste medlemsstater; der henviser til, at det ifølge Eurostat endnu ikke er muligt at sige, om den kortere forventede levealder, der blev iagttaget mellem 2014 og 2015, blot er midlertidig, eller om denne tendens vil fortsætte i de kommende år;

J.  der henviser til, at demografiske problemer omfatter faktorer såsom affolkning og ringe befolkningstæthed, der hæmmer væksten i de berørte regioner og truer den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU;

K.  der henviser til, at skolefrafald udgør ca. 20 % i flere medlemsstater som Malta, Spanien, Rumænien og stadig ligger over EU-målet på 10 % i Portugal, Bulgarien, Italien, Ungarn, Det Forenede Kongerige og Grækenland; der henviser til, at skolefrafald udgør en kompliceret problem på individuelt, nationalt og europæisk plan; der henviser til, at en belastet samfundsøkonomisk baggrund, indvandrerbaggrund og særlige behov er de vigtigste faktorer i ringe uddannelsesmæssige resultater og skolefrafald, idet den gennemsnitlige andel af personer i EU med ringe færdigheder i naturvidenskab i bunden af den socioøkonomiske kvartil i PISA-evalueringen af de studerende i 2015 lå på omkring 34 %, dvs. 26 procent højere end den øverste socioøkonomiske kvartil;

L.  der henviser til, at den socialøkonomiske sektor omfatter 2 millioner virksomheder (omkring 10 % af det samlede EU-tal) og beskæftiger over 14 millioner mennesker (ca. 6,5 % af alle arbejdstagere i EU); der henviser til, at denne sektor spiller en vigtig rolle i forbindelse med at løse de utallige problemer i dagens samfund, ikke mindst den aldrende befolkning;

M.  der henviser til, at der er 80 millioner europæere med handicap; der henviser til, at gennemførelse af tilgængelighedsforanstaltninger for dem fortsat halter bagefter;

N.  der henviser til, at der, selv om der er sket visse fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom og social udgrænsning, stadig findes dårligt stillede grupper i samfundet, og til, at en uacceptabel antal på 119 mio. europæere risikerer fattigdom eller social udgrænsning, heraf mere end 25 mio. børn (mere end 1 ud af 4 af alle børn i EU), mens der er også fortsat findes regionale uligheder inden for medlemsstaterne og i EU som helhed, hvorfor EU er langt bagud med opfyldelsen af Europa 2020-målene; der henviser til, at indkomstforskellen stadig vokser i to tredjedele af alle EU-medlemsstater; der henviser til, at rigeste 20 % af husstandene i EU som helhed havde en indkomst, der var 5.1 gange højere end de fattigste 20 %, og denne forskel helt oppe på 6.5 eller derover i nogle øst- og sydeuropæiske lande, næsten dobbelt så stor som i nogle af de centraleuropæiske og nordiske lande med de bedste resultater; der henviser til, at den høje grad af ulighed fortsat udgør en hindring for lige muligheder med hensyn til adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og social beskyttelse og derfor hæmmer social retfærdighed, social samhørighed og bæredygtig økonomisk udvikling;

O.  der henviser til, at der ifølge Kommissionens publikation "Employment and Social Developments in Europe 2017" i 2015 var 118,8 millioner personer, som risikerede at blive udsat for fattigdom eller social udgrænsning, hvilket er 1,7 millioner flere end i 2008 og langt fra Europa 2020-strategiens mål om at reducere antallet af personer, som risikerede at blive udsat for fattigdom eller social udgrænsning, med 20 millioner, med store forskelle mellem medlemsstaterne, der spænder fra 5 % eller mindre i Tjekkiet eller Tyskland til ca. 20 % i Grækenland og Spanien; der henviser til andelen af børn (0-17), som risikerede at blive udsat for fattigdom eller social udgrænsning, udgjorde 26,4 % i 2016, hvilket var højere end de tilsvarende tal for voksne (16-64, 24,2 %) og næsten 10 procent højere end for de ældre (18,3 % for de over 65-rige); der henviser til, at antallet af børn, der oplever fattigdom, fortsat er alarmerende højt i Europa og i dag udgør over 25 millioner, og at konsekvenserne af fattigdom for børn kan vare hele livet og medføre, at dårlige sociale forhold går i arv fra generation til generation; der henviser til, at socialpolitik er et vigtigt redskab til at opnå samhørighed og bringe EU tættere på borgerne;

P.  der henviser til, at Europa som helhed fortsat oplever en stigende fattigdom blandt personer i arbejde, hvor det højeste niveau er registreret i Spanien (13,1 %), Grækenland (14 %) og Rumænien (18,6 %), hvilket viser, at beskæftigelse alene ikke altid er tilstrækkelig til at løfte mennesker ud af fattigdom, og afspejler forskellige arbejdsmarkedsmønstre, herunder deltidsbeskæftigelse og/eller midlertidig beskæftigelse, lønniveauer og arbejdsintensitet i husholdningerne og dårlige arbejdsvilkår; der henviser til, at lønudviklingen fortsat er afdæmpet i EU og er steget med mindre end 1 % i de sidste to år, og at spredningen i aflønningen af ansatte er ganske omfattende i EU, lige fra 4,6 EUR pr. arbejdstime i Bulgarien til 43,3 EUR i Luxembourg; der henviser til, at væksten i reallønnen haltede bagud i forhold til den gennemsnitlige produktivitetsvækst i 18 af de 28 medlemsstater og endda er bagud i forhold til faldet i arbejdsløsheden; der henviser til, at lønfastsættelse er et nationalt anliggende;

Q.  der henviser til, at uddannelse er en afgørende forudsætning for unges integration på arbejdsmarkedet og primært er medlemsstaternes ansvar, men dog støttes af Kommissionen; der henviser til, at alle skal have adgang til almen og faglig uddannelse af høj kvalitet i betragtning af, at beskæftigelsesfrekvensen for unge (20-34-årige) med videregående uddannelse er 82,8 % i hele EU mere end 10 procent højere end for personer med en uddannelse på gymnasialt niveau; der henviser til, at der er en stigende tillid til erhvervsuddannelser både hos de unge og hos virksomhederne, der sætter pris på deres kvalifikationer; der henviser til, at en uddannelse, som er opnået i en uformel sammenhæng, også giver europæere afgørende værktøjer til arbejdsmarkedet;

R.  der henviser til, at det, selv om den digitale omstilling kræver, at arbejdstagerne i det mindste har grundlæggende digitale færdigheder, anslås , at 44 % af EU's befolkning ikke har sådanne færdigheder(19);

S.  der henviser til, at der i overensstemmelse med artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker ved fastsættelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter; der henviser til, at dette vil bidrage til social integrering, social retfærdighed og ligestilling; der henviser til, at teknologiske og videnskabelige fremskridt, som der udtrykkes tilfredshed med i den årlige vækstundersøgelse, gør det muligt at finde bedre, mere effektive og billigere behandlingsformer og lægemidler; der henviser til, at disse fremskridt bidrager til at sikre, at personer, der lider af særlige kroniske sygdomme, vil være i stand til at træde ind på arbejdsmarkedet eller fortsætte med at arbejde meget længere; der henviser til, at dette mål for øjeblikket trues af høje priser på visse lægemidler;

T.  der henviser til, at finanspolitikken i medlemsstaterne har betydning for stabiliseringen af det makroøkonomisk miljø og samtidig også tilstræber andre formål som f.eks. finanspolitisk bæredygtighed og overførsler;

U.  der henviser til, at tilvejebringelsen og forvaltningen af de sociale sikringsordninger hører under medlemsstaternes kompetence, og at EU koordinerer, men ikke harmoniserer;

V.  der henviser til, at den disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger endnu ikke er kommet op på niveauet fra før krisen i en række medlemsstater, idet tallene for visses vedkommende ligger mellem 20 og 30 % lavere end i 2008;

W.  der henviser til, at EU's økonomis kapacitet til at fremme langsigtet vækst er ringere end hos vores største konkurrenter; der henviser til, at Kommissionen har vurderet, at den potentielle vækst ligger på omkring 1,4 % i EU i forhold til 2 % i USA;

X.  der henviser til, at sort arbejde berøver arbejdstagerne deres rettigheder og tilskynder til social dumping, hvilket har alvorlige budgetmæssige konsekvenser og negative konsekvenser for beskæftigelsen, produktiviteten, arbejdskvaliteten, kompetenceudviklingen og effektiviteten af pensionsordningerne; der henviser til, at der skal gøres en fortsat indsats for at omdanne sort arbejde til lovligt arbejde;

Y.  der henviser til, at regionerne i de yderste randområder kæmper med enorme vanskeligheder som følge af deres specifikke kendetegn, der begrænser deres vækstpotentiale; der henviser til, at arbejdsløshedstallene i disse regioner varierer mellem 11,2 % og 27,1 %, og langtidsledigheden mellem 54,5 % og 80,9 %; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i disse regioner ligger på over 40 %;

Z.  der henviser til, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer ifølge undersøgelser fra Eurofound gradvis bliver bedre i de fleste medlemsstater, selv om der fortsat er betydelige forskelle i kvaliteten og effektiviteten af de nationale arbejdsmarkedsparters medvirken i processen med det europæiske semester;

AA.  der henviser til, at Eurofounds kommende undersøgelse af arbejdsmarkedsparternes medvirken i det europæiske semester vil vise, at der kan konstateres en voksende bevidsthed i kølvandet på beskæftigelsesretningslinje nr. 7 om styrkelse af arbejdsmarkedets funktion; der imidlertid henviser til, at arbejdsmarkedets parter understreger behovet for at sikre en korrekt medvirken gennem fremme af meningsfulde og rettidige høringer, udveksling af bidrag og feedback og synliggørelse af deres synspunkter;

1.  glæder sig over, at den årlige vækstundersøgelse for 2018 med den integrerede europæiske søjle for sociale rettigheder som en vigtig del af den overordnede politik for at fremme beskæftigelse af høj kvalitet, bæredygtig vækst og investeringer med henblik på at øge produktiviteten og lønningerne, skabe arbejdspladser, mindsker uligheder og fattigdom og forbedre socialsikringen og adgangen til og kvaliteten af den offentlige service; erkender, at den årlige vækstundersøgelse bygger på en strategi med investeringer, strukturreformer og en ansvarlige finanspolitik, som skal kombineres med politikker og foranstaltninger til opfyldelse af principperne og målsætningerne i den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger, at Kommissionen inden for rammerne af det europæiske semester bør forbedre proceduren for samordning af politikken for bedre at kunne overvåge, forebygge og rette op på negative tendenser, der kan øge uligheden og svække de sociale fremskridt eller have negative konsekvenser for den sociale retfærdighed, som et middel til at knytte samordningen af økonomien sammen med beskæftigelse og socialsikring; opfordrer medlemsstaterne til at følge den prioritering, der blev fastlagt i undersøgelsen og den dertil knyttede fælles beskæftigelsesrapport i forbindelse med deres nationale politikker og strategier til fremme af vækst, bæredygtig økonomisk udvikling, beskæftigelse af høj kvalitet, social samhørighed, socialsikring og integration; henviser til betydningen af at beskytte arbejdstagernes rettigheder og fremme arbejdstagernes forhandlingsposition;

2.  fremhæver behovet for socialt og økonomisk afbalancerede strukturreformer, der tilsigter at opnå et socialt AAA gennem bedre integrerende arbejdsmarkeds- og socialpolitikker, som tager udgangspunkt i arbejdstagernes og de sårbare gruppers behov, med det formål at sætte skub i investeringerne og skabe beskæftigelse af høj kvalitet, hjælpe arbejdstagerne til at erhverve de færdigheder, de har brug for, og fremme ligebehandling på arbejdsmarkedet og rimelige arbejdsvilkår, øge arbejdsproduktiviteten, støtte lønudviklingen og bæredygtige og tilstrækkelige sociale sikringsordninger og forbedre levestandarden for alle borgere; understreger behovet for at fremme et gunstigt klima for både erhvervsliv og arbejdstagere med henblik på at skabe mere stabil beskæftigelse, idet der tilstræbes en balance mellem de økonomiske og sociale hensyn og en fælles og supplerende beslutningstagning; opfordrer medlemsstaterne til gradvist at flytte beskatningen fra arbejde over på andre kilder uden at skade socialsikringen; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger med henblik på at forbedre socialsikringen og mindske ulighederne;

3.  opfordrer til, at der gøres en større indsats for at bekæmpe fattigdom og stigende ulighed, og til en styrkelse af de sociale investeringer som følge af de økonomiske og samfundsmæssige fordele; minder om, at økonomier med en højere grad af sociale investeringer er mere modstandsdygtige over for pludselige kriser; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til inden for rammerne af de gældende regler i stabilitets- og vækstpagten at skabe plads til offentlige sociale investeringer og om nødvendigt til flere investeringer i den sociale infrastruktur og støtte til de hårdest ramte grupper for at rette op på uligheder, navnlig gennem sociale sikringsordninger, der tilbyder tilstrækkelig og målrettet indkomststøtte; opfordrer Kommissionen til i givet fald at foretage en mere tilbundsgående vurdering af, hvilke typer udgifter der helt sikkert kan betragtes som sociale investeringer;

4.  mener, at det er vigtigt at fremme den mellemkulturelle dialog for at gøre det lettere for migranter, flygtninge og asylansøgere at komme ind på arbejdsmarkedet og blive integreret i samfundet; giver udtryk for bekymring over etniske mindretals fortsatte lave beskæftigelsesfrekvens; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at sikre en korrekt gennemførelse af direktiverne 2000/78/EF og 2000/43/EF; minder om, at nyankomne medbringer nye færdigheder og viden, og opfordrer til yderligere udvikling og fremme af værktøjer, der på flere sprog oplyser om de eksisterende muligheder for formel og uformel læring, erhvervsuddannelse, praktikophold og frivilligt arbejde;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre en indsats for at hjælpe personer, som lider af en given sygdom, f.eks. kroniske smerter, med at få adgang til eller forblive på arbejdsmarkedet; fastholder, at arbejdsmarkedet skal være tilpasset til sådanne situationer og gøres mere fleksibelt og ikkediskriminerende, således at de berørte personer ligeledes kan bidrage til EU's økonomiske udvikling, og presset på de sociale sikringssystemer dermed kan lettes;

6.  glæder sig over Kommissionens støtte til investeringer til fremme af miljømæssig bæredygtighed og anerkendelsen af potentialet heraf for hele økonomien; er enig i, at støtten til overgangen til en cirkulær og grøn økonomi har et stort nettojobskabelsespotentiale;

7.  glæder sig over den interinstitutionelle erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder og mener, at det europæiske semester skal understøtte udviklingen af dens 20 nøgleprincipper vedrørende ligebehandling, adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og integration og fungere som et referencepunkt og retningslinjer ved gennemførelsen af cyklussen for politisk samordning inden for rammerne af det europæiske semester med henblik på at etablere et socialt AAA og skabe økonomisk vækst og en forudsigelig og holdbar finansiel situation, der er underordnet målene for den økonomiske og beskæftigelsesmæssige politik og dermed tjener til virkeliggørelse af de vigtigste prioriterede mål i Europa 2020-strategien; påpeger, at det europæiske semesters samordningsproces er et afgørende instrument til at konsolidere den europæiske sociale model, som ligger til grund for den sociale søjle; fremhæver, at den europæiske søjle for sociale rettigheder er et første skridt i udviklingen af en fælles tilgang til beskyttelse og udvikling af sociale rettigheder i hele EU, hvilket bør afspejles i de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge konkrete forslag til styrkelse af de sociale rettigheder gennem konkrete og specifikke værktøjer (lovgivning, mekanismer for politisk beslutningstagning og finansielle instrumenter) og opnå konkrete resultater; fremhæver de grundlæggende rettigheders forrang;

8.  anerkender indsatsen for at styrke den sociale dimension af det europæiske semester; opfordrer til yderligere foranstaltninger til at skabe balance mellem sociale og økonomiske prioriteter og forbedre kvaliteten af overvågning og henstillinger på det sociale område;

9.  glæder sig over den nye resultattavle, som indeholder 14 overordnede indikatorer til screening af beskæftigelsesmæssige og sociale resultater i medlemsstaterne inden for tre overordnede dimensioner, der er fastlagt i forbindelse med den sociale søjle;

10.  understreger, at der i EU i gennemsnit for 11 af de 14 overordnede indikatorer er registreret en forbedring over det seneste år med tilgængelige oplysninger, hvilket bekræfter den stadige forbedring af arbejdsmarkedssituationen og den sociale situation, der har ledsaget den økonomiske genopretning; bemærker imidlertid, at der ifølge Kommissionen er behov for en indsats for at opnå social konvergens i opadgående retning inden for de dimensioner, der er fastlagt i den sociale søjle, og at analysen af de overordnede indikatorer viser mindst én "kritisk situation" i 17 ud af de 28 medlemsstater;

11.  erkender, at antallet af personer, der er ramt af fattigdom og social udgrænsning, fortsat er for højt på trods af forbedringer i den økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation i de seneste år i EU som helhed, som i imidlertid ikke altid har været lige fordelt; er bekymret over den voksende ulighed i EU og i medlemsstaterne og den stigende andel af arbejdstagere, der er i risiko for fattigdom, ikke kun blandt deltidsansatte, men også fuldtidsansatte; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at forbedre forholdene for disse mennesker og i højere grad at anerkende det arbejde, der udføres af NGO'er, organisationer, som bekæmper fattigdom, og personer, der oplever fattigdom, og ekspertisen hos disse parter og tilskynde dem til at deltage i udvekslingen af god praksis; påpeger, at den høje grad af ulighed mindsker økonomiens produktionsniveau og potentialet for bæredygtig vækst; understreger, at integrationen af langtidsledige gennem individuelt skræddersyede foranstaltninger er afgørende for at bekæmpe fattigdom og social udgrænsning og bidrage til bæredygtigheden af de nationale sociale sikringsordninger; opfordrer til etablering af partnerskaber, der omfatter alle relevante interesserede parter og udvikles med henblik på at skabe de nødvendige redskaber til mere effektivt at imødekomme behovene på arbejdsmarkedet, levere effektive løsninger og forebygge langtidsarbejdsløshed; understreger behovet for at gennemføre effektive arbejdsmarkedspolitikker med henblik på at nedbringe langtidsledigheden; finder, at medlemsstaterne endvidere bør hjælpe de arbejdsløse ved at levere overkommelig, lettilgængelig og kvalitetspræget støtte til jobsøgning, uddannelse og omskoling og samtidig beskytte dem, der er ude af stand til at deltage;

12.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de sociale udviklingsmål, når den fremsætter politiske henstillinger i forbindelse med det europæiske semester;

13.   giver endnu en gang udtryk for sin bekymring over forskellene i beskæftigelses- og arbejdsløshedstallene i de forskellige medlemsstater, og advarer navnlig mod det foruroligende omfang af underbeskæftigelse og skjult arbejdsløshed; er navnlig bekymret over den store ungdomsarbejdsløshed på over 11 % i EU med undtagelse af nogle få medlemsstater (Østrig, Tjekkiet, Nederlandene, Ungarn, Malta og Tyskland); mener, at det høje antal NEET'er og unge, der forlader skolen for tidligt, i en række medlemsstater giver særlig anledning til bekymring; glæder sig i denne henseende over en forøgelse af midlerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med 2,4 mia. EUR for perioden 2017-2020; understreger, at man om nødvendigt bør overveje at afsætte flere EU-bevillinger til dette initiativ, og at medlemsstaterne bør sikre, at ungdomsgarantien er fuldt tilgængelig for alle grupper, herunder sårbare personer; henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017 med titlen "Ungdomsarbejdsløshed – Har EU's politikker gjort en forskel?”;

14.  er enig med Kommissionen i, at "de sociale sikringsordninger bør sikre retten til mindsteindkomstydelser"; opfordrer medlemsstaterne til at indføre en passende minimumsindkomst over fattigdomsgrænsen, i overensstemmelse med national lovgivning og praksis og med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, for at sikre, at den er tilgængelig for alle mennesker og er rettet mod dem med de største behov; mener, at minimumsindkomstordninger for at være effektive i bekæmpelsen af fattigdom bør kombineres med adgang til overkommelige tjenesteydelser af høj kvalitet og foranstaltninger til at fremme ligestillingen og lette adgangen eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet for personer, der befinder sig i en udsat situation, hvis de er arbejdsdygtige;

15.  opfordrer Kommissionen til at indføre et europæisk socialsikringsnummer for at lette udvekslingen af oplysninger, give folk en oversigt over deres nuværende og tidligere rettigheder og forhindre misbrug;

16.  minder Kommissionen om, at adgang til social beskyttelse er en grundlæggende forudsætning for at skabe rimelige arbejdsvilkår, og at det efter høring af arbejdsmarkedets parter er nødvendigt at udarbejde konkrete forslag til sikring af, at alle personer i alle former for beskæftigelse optjener socialsikringsrettigheder, herunder en tilstrækkelig pension;

17.  er overbevist om, at udviklingen af en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning som et supplement til nationale støtteordninger ikke blot ville forbedre mulighederne for at absorbere økonomiske kriser med asymmetrisk resultater, men også bidrage til at styrke EU's sociale dimension;

18.  opfordrer Kommissionen til gennem Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og det europæiske semester at styrke sin indsats for at støtte omfattende offentlige politikker i medlemsstaterne, som fokuserer på at lette overgangen fra uddannelse og (langtids-)ledighed til arbejde, og navnlig til en fuldstændig gennemførelse af de foranstaltninger på nationalt plan, der er beskrevet i Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet(20); opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme livslang læring, navnlig for ældre arbejdstagere, med henblik på at hjælpe dem med at tilpasse deres kvalifikationer og fremme deres beskæftigelsesegnethed;

19.  er bekymret over det fortsat høje fattigdomsniveau i Europa næsten ti år efter krisens udbrud og den generationskløft, dette har skabt, også i de medlemsstater, som har en lavere andel af personer i risiko for fattigdom eller social udgrænsning; er især bekymret over stigningen i børnefattigdommen og i antallet af fattige i arbejde i flere medlemsstater til trods for de seneste års makroøkonomiske opsving; henviser til, at situationen med hensyn til andelen af børn, der har adgang til vuggestuer og børnehaver er kritisk i mere end en tredjedel af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af strukturreformer og vurdere deres sociale og fordelingsmæssige følger;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre alt for drastisk at mindske fattigdommen og navnlig børnefattigdommen i EU, og til mere specifikt at fremlægge konkrete forslag, der sætter børnene i centrum for den eksisterende fattigdomsbekæmpelsespolitik i overensstemmelse med sin henstilling om investering i børn og med behørig hensyntagen til de forberedende foranstaltninger, som er indeholdt i EU-budgetterne for 2017 og 2018, og Parlamentets relevante beslutninger, ved at sikre, at der gennemføres foranstaltninger, som giver børn, der er truet af fattigdom, adgang til gratis sundhedspleje, uddannelse og børnepasning, anstændige boligforhold og passende ernæring; understreger behovet for, at medlemsstaterne vedtager nationale planer for nedbringelse af børnefattigdommen, som navnlig tager fat på problemet med, at overførselsindkomster kun i ringe grad mindsker risikoen for fattigdom;

21.  glæder sig over, at man i den årlige vækstundersøgelse for 2018 fokuserer på socialt boligbyggeri og andre former for boligstøtte som væsentlige tjenester, herunder beskyttelse af personer i en vanskelig situation mod uberettiget tvangsudsættelse og tvangsauktioner, og bekæmpelse af hjemløshed; opfordrer om nødvendigt til øget tilsyn med hjemløshed og udelukkelse fra boligmarkedet i forbindelse med semestret og hertil knyttede henstillinger;

22.  glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om gennemskuelige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union, der erstatter det nuværende direktiv om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet;

23.  fremhæver den højere ledighed blandt unge og lavtuddannede arbejdstagere i forhold til voksne, højt kvalificerede arbejdstagere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af den nye dagsorden for færdigheder, der tager sigte på at opkvalificere personer med særlige kvalifikationsmæssige problemer, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at investere i overkommelig og tilgængelig almen og faglig uddannelse af høj kvalitet, i innovation til fremme af arbejdsproduktiviteten, i en aktiv arbejdsmarkedspolitik, i social integration og integration på arbejdsmarkedet og i mere effektive og skræddersyede offentlige og private arbejdsformidlinger under hensyntagen til geografisk og demografisk betingede indkomstforskelle inden for de enkelte regioner og lande for at sikre, at de erhvervede kvalifikationer matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet, for at give folk indflydelse og integrere dem på arbejdsmarkedet og for at mindske antallet af unge, der forlader skolen tidligt; understreger i den forbindelse den voksende efterspørgsel efter digitale og andre færdigheder, der kan overføres, og insisterer på, at udviklingen af dem haster, er nødvendig og bør omfatte alle samfundsgrupper, med særlig vægt lagt på lavtuddannede arbejdstagere og unge; understreger betydningen af initiativer til støtte for den langsigtede mobilitet blandt studerende og unge nyuddannede for at gøre det muligt at udvikle en kvalificeret og mobil arbejdskraft i sektorer med potentiale;

25.  er af den opfattelse, at gensidig anerkendelse af kvalifikationer vil kunne bidrage til løsningen af problemet med på den ene side mangel på kvalificeret arbejdskraft på det europæiske arbejdsmarked og på den anden side arbejdsløsheden, navnlig blandt unge; påpeger, at kvalifikationer og færdigheder, der er erhvervet i ikke-formelle og uformelle læringssituationer, er vigtige for så vidt som de øger beskæftigelsesegnetheden hos unge og personer, der har været væk fra arbejdsmarkedet på grund af pasningsforpligtelser; understreger derfor, at det er vigtigt at skabe et valideringssystem for ikke-formelle og uformelle former for viden og erfaring, især sådanne, som er erhvervet ved frivilligt arbejde; glæder sig over, at Kommissionen i den årlige vækstundersøgelse har taget hensyn til betydningen af at anerkende sådanne færdigheder i forbindelse med den nye dagsorden for færdigheder i Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opgradere erhvervsuddannelserne og styrke den arbejdsbaserede læring, herunder lærlingeuddannelser af høj kvalitet;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte lærlingeuddannelser og til fuldt ud at udnytte de Erasmus+-bevillinger, der står til rådighed for lærlinge, for at sikre kvaliteten og attraktiviteten af denne form for uddannelse; gør Kommissionen opmærksom på, at det er nødvendigt at øge de unges udnyttelse af dette program i regionerne i de yderste randområder, som skitseret i Kommissionens meddelelse med titlen "En stærkere og nye strategiske partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi";

27.  opfordrer medlemsstaterne til at optrappe deres indsats for at gennemføre de landespecifikke henstillinger på uddannelses- og ungdomsområdet og at fremme udvekslingen af bedste praksis;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at videreføre de initiativer, der sigter mod at øge adgangen til bedre uddannelse, kvalifikationer og beskæftigelse, og til at sikre et stærkere fokus på den grønne og cirkulære økonomi i alle deres tiltag på kvalifikationsområdet;

29.  mener, at en fremtidssikret dagsorden for færdigheder skal omfatte uddannelse i bæredygtighed og indgå i bredere overvejelser omkring erhvervskompetencer på baggrund af den stigende digitalisering og anvendelse af robotteknik i europæiske samfund, idet der ikke blot skal fokuseres på økonomisk vækst, men også på personlig udvikling, forbedret helbred og trivsel for de lærende;

30.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 14. november 2017 om styrkelse af europæisk identitet gennem uddannelse og kultur, der omfatter ambitiøse mål på uddannelsesområdet, navnlig ved at skabe et europæisk uddannelsesområde og forbedre sprogundervisningen i EU;

31.  minder om, at de kreative industrier er nogle af de mest foretagsomme sektorer, og at kreative uddannelser udvikler færdigheder, der kan overføres, såsom kreativ tænkning, problemløsning, teamwork og opfindsomhed; opfordrer til kunst og kreativ læring indarbejdes i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), som følge af den nære sammenhæng mellem kreativitet og innovation; understreger endvidere den kulturelle og kreative sektors muligheder for at bevare og fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed og for at fremme økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse, herunder navnlig beskæftigelsen af unge; understreger, at yderligere fremme af og investeringer i de kulturelle og kreative sektorer i væsentlig grad kan bidrage til investering, vækst, innovation og beskæftigelse; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje de muligheder, som hele den kulturelle og kreative sektor, herunder især NGO'er og mindre sammenslutninger, skaber, f.eks. inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

32.  minder om behovet for at tilskynde piger og unge kvinder til at gennemføre en uddannelse inden for IKT og opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde piger og unge kvinder til at studere STEM-fag, samtidig med at de dækker kunst og humaniora, og til at øge repræsentationen af kvinder på STEM-områderne;

33.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til under hensyntagen til nærhedsprincippet at træffe alle de nødvendige foranstaltninger til forbedring af de tjenester og den lovgivning, der er vigtige for en ordentlig balance mellem arbejdsliv og privatliv og ligestilling mellem kønnene; opfordrer til udvikling af tilgængelige og overkommelige børnepasnings- og førskoleundervisningstilbud af høj kvalitet samt plejetilbud for personer med behov herfor og til skabelse af gunstige betingelser for forældre og omsorgspersoner ved at skabe mulighed for fordelagtig familieorlov og fleksible arbejdsordninger, der udnytter potentialet i de nye teknologier, garanterer den sociale sikring og om nødvendigt indebærer relevant faglig uddannelse; understreger imidlertid nødvendigheden af at lette byrden på familiemedlemmer med pasningsforpligtelser og opfordrer til etablering af et reguleret tilbud om hus- og omsorgshjælp, som kan gøre det lettere at opnå balance mellem arbejde og privatliv og samtidig bidrage til jobskabelsen; understreger i den forbindelse mulighederne for offentligt-private partnerskaber og den vigtige rolle, som sociale tjenesteydere og virksomheder i den sociale økonomi spiller; understreger navnlig nødvendigheden af at føre tilsyn med fremskridt på det sociale område og ligestillingsområdet, af at medtage kønsaspekter og af at vurdere konsekvenserne af reformerne over en vis tidsperiode;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre mål for pleje af ældre, personer med handicap og andre omsorgskrævende personer i lighed med Barcelona-målene, kombineret med kontrolredskaber til sikring af, at de nås; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod kvalitative standarder for alle pasnings- og plejetjenester, herunder for deres udbredelse, tilgængelighed og overkommelighed; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage konklusionerne fra Rådet (Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugeranliggender (EPSCO) om styrkelse af lokalsamfundsbaseret støtte og pleje med henblik på et selvstændigt liv til efterretning og fastlægge en klar strategi og tilvejebringe omfattende investeringer for at udvikle moderne lokalsamfundsbaserede tjenester af høj kvalitet og øge støtten til plejere, især plejere i familien;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre arbejdets kvalitet, både med hensyn til arbejdsvilkår, sundhed og sikkerhed og med hensyn til lønninger, der muliggør en hensigtsmæssig planlægning af livsvilkår og familieforhold; understreger vigtigheden af en effektiv bekæmpelse af sort arbejde gennem inddragelse af arbejdsmarkedets parter og indførelse af passende bøder; opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres indsats for at gøre sort arbejde til lovligt arbejde ved at styrke deres arbejdstilsynsmekanismer og iværksætte foranstaltninger, der giver arbejdstagerne mulighed for at flytte fra den uformelle til den formelle økonomi; minder medlemsstaterne om eksistensen af platformen om sort arbejde, som de bør deltage aktivt i og benytte til deres udveksling af bedst praksis med henblik på at bekæmpe sort arbejde, postkasseselskaber og proformaselvstændighed, idet alle disse fænomener truer såvel kvaliteten af arbejdet og arbejdstagernes adgang til sociale beskyttelsesordninger som de nationale offentlige finanser og fører til illoyal konkurrence mellem europæiske virksomheder; glæder sig over de nye initiativer, Kommissionen har foreslået, såsom lanceringen af en offentlig høring om en europæisk arbejdstilsynsmyndighed og et europæisk socialsikringsnummer; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre deres arbejdstilsyn og andre relevante offentlige organer tilstrækkelige ressourcer til at gribe ind over for sort arbejde, til at udvikle strategier for at bringe arbejdstagere fra den grå til en formelle økonomi og til at forbedre det grænseoverskridende samarbejde mellem tilsynsmyndigheder og den elektroniske udveksling af oplysninger og data med henblik på at forbedre effektiviteten af de kontroller, der skal forebygge og bekæmpe socialt bedrageri og sort arbejde og mindske de administrative byrder;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at aktive arbejdsmarkedspolitikker er effektive og er udformet på en sådan måde, at de understøtter mobilitet mellem sektorer og omskoling af arbejdstagere, hvilket vil blive stadig vigtigere, efterhånden som arbejdsmarkeder tilpasser sig den digitale omstilling af økonomien;

37.  fremhæver SMV'ernes og de sociale virksomheders potentiale for jobskabelse og økonomien generelt; mener, at det er afgørende at vurdere det store antal nystartede virksomheder, der går konkurs, for at lære af erfaringerne i fremtiden og støtte iværksættervirksomhed, bl.a. gennem udvikling af og støtte til sociale og cirkulære økonomiske modeller; mener desuden, at det er af afgørende betydning at forbedre erhvervsklimaet ved at fjerne administrative byrder og tilpasse kravene, forbedre adgangen til finansiering og støtten til udvikling af skattemodeller og forenklede procedurer for overholdelse af skattereglerne som er til fordel for SMV'er, selvstændige erhvervsdrivende, mikrovirksomheder, nystartede virksomheder og socialøkonomiske virksomheder, og at forebygge skatteunddragelse og mangel på pålidelige oplysninger om beskatningsgrundlag og virksomhedernes reelle ejere; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle politikker, som fremmer en ansvarlig og effektiv iværksætterkultur blandt unge fra et tidligt alderstrin i form af tilbud om praktikophold og virksomhedsbesøg og den rette viden til at undgå konkurs; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at videreføre Erasmusprogrammet for unge iværksættere; opfordrer medlemsstaterne til at støtte foreninger og initiativer, der hjælper unge iværksættere med at udvikle innovative projekter;

38.  fremhæver, at socialt iværksætteri er et område i vækst, der kan fremme økonomien og samtidig afhjælpe afsavn, social udgrænsning og andre samfundsproblemer; mener derfor, at iværksætteruddannelser bør omfatte en social dimension og behandle emner som f.eks. fairtrade, sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller, som f.eks. kooperativer, med henblik på at tilstræbe en mere social, inklusiv og bæredygtig økonomi;

39.  påpeger, at sociale virksomheder spillede en afgørende rolle for at mindske virkningerne af krisen; understreger derfor, at det er nødvendigt at give sådanne virksomheder mere støtte, navnlig ved at give dem adgang til forskellige former for finansiering, herunder EU's fonde, og mindske deres administrative byrder; understreger, at det er nødvendigt at give dem en retlig ramme, der anerkender deres aktiviteter i EU og forhindrer illoyal konkurrence; beklager, at den årlige vækstundersøgelse ikke omfatter en vurdering af deres aktiviteter, som Parlamentet har anmodet om;

40.  anerkender, at kvinder fortsat er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet; mener i den henseende, at fleksible ansættelseskontrakter, herunder frivillige kontrakter om midlertidig beskæftigelse og deltidsbeskæftigelse, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at øge beskæftigelsen hos grupper, som ellers ville være udelukket fra arbejdsmarkedet, herunder kvinder;

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i forskning og fremme udvikling af ny produktionsteknologi og nye tjenesteydelser som led i en retfærdig omstilling; fremhæver deres potentiale til at øge produktiviteten og bæredygtigheden, skabe ny kvalitetsbeskæftigelse og stimulere den langsigtede udvikling;

42.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme investeringerne i F&U-sektoren i overensstemmelse med Europa 2020-strategien; mener, at investeringer i denne sektor bidrager til at øge økonomiens konkurrenceevne og produktivitet og dermed fremmer skabelsen af stabile arbejdspladser og højere lønninger;

43.  understreger betydningen af at sikre adgang til bredbånd i alle regioner, herunder landdistrikter og regioner med alvorlige og permanente naturlige eller demografiske problemer, med henblik på at fremme en harmonisk udvikling i hele EU;

44.  mener, at den demografiske tilbagegang, som rammer EU's regioner i forskelligt omfang, er én af de alvorligste hindringer for EU's udvikling, som nødvendiggør en differentieret tilgang og indsats; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger med det formål at tackle denne udfordring; understreger, at demografisk tilbagegang kræver en holistisk tilgang, som bør omfatte tilpasning af den nødvendige infrastruktur, kvalitetsbeskæftigelse til en anstændig løn, forbedring af offentlige tjenesteydelser samt frivillige fleksible arbejdsordninger, som skal gå hånd i hånd med tilstrækkelig tryghed i ansættelsen og adgang til socialsikring;

45.  glæder sig over, at Kommissionen i sit europæiske statistiske program har medtaget behovet for at levere statistikker om demografiske problemer som f.eks. affolkning og ringe befolkningstæthed; mener, at sådanne data vil give et præcist billede af de problemer, som de pågældende regioner står over for, og dermed gøre det muligt at finde frem til bedre løsninger; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse statistikker i den kommende flerårige finansielle ramme;

46.  minder om, at den stigende forventede levealder nødvendiggør en tilpasning af pensionssystemerne for at bevare deres bæredygtighed og sikre ældre mennesker en ordentlig livskvalitet; påpeger, at dette kan opnås ved at reducere den økonomiske forsørgerbyrde, bl.a. ved at skabe passende arbejdsvilkår med henblik på at gøre det muligt for dem, der ønsker at arbejde længere, at gøre det og ved på medlemsstatsplan og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at vurdere behovet for at gøre både den lovpligtige og den effektive pensionsalder mere bæredygtig i forhold til stigningen i den forventede levealder og antallet af pensionsforsikringsbidragsår, ved at forebygge tidlig udtræden af arbejdsmarkedet, og ved at integrere unge, flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at styrke folkepensions- og arbejdsmarkedspensionsordningerne og indføre godskrivning af plejeperioder for at kompensere for både mænds og kvinders tabte bidrag på grund af forpligtelser vedrørende børnepasning og langtidspleje som et middel til at rette op på den kønsbestemte pensionsforskelle og sikre en tilstrækkelig pensionsindkomst, som ligger over fattigdomsgrænsen og gør det muligt at leve et værdigt og uafhængigt liv;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at føre en politik for aktiv aldring, social inklusion af ældre og solidaritet mellem generationerne; minder om, at mere omkostningseffektive og langsigtede sundhedssystemer, der sikrer rettidig adgang til prismæssigt overkommelige, forebyggende og helbredende sundhedsydelser af god kvalitet også er afgørende for produktiviteten;

48.  er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken som den vigtigste offentlige investeringspolitik i Den Europæiske Union har vist sig at være effektiv til at mindske uligheder samt styrke den sociale inklusion og mindske fattigdommen, hvorfor der bør afsættes flere bevillinger til den i den kommende flerårige finansielle ramme; mener, at Den Europæiske Socialfond bør bevares som det vigtigste EU-instrument til integration og reintegration af arbejdstagere på arbejdsmarkedet samt for støtteforanstaltninger til fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom og ulighed og til at støtte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer Kommissionen til at styrke ESF for at støtte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder i den næste FFR;

49.  understreger nødvendigheden af, at EFSI støtter vækst og beskæftigelse gennem investeringsprojekter med høj risiko, og af at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed; er imidlertid bekymret over den enorme skævhed i udnyttelsen af fondens midler i henholdsvis EU-15 og EU-13. understreger desuden den rolle, som EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) spiller for at fremme en høj grad af kvalitet og holdbarhed i beskæftigelsen, sikre en tilstrækkelig og anstændig social beskyttelse samt bekæmpe social udgrænsning og fattigdom;

50.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at sænke skatter og afgifter på væsentlige områder, navnlig fødevarer, som et af de mest fundamentale skridt til at opnå social retfærdighed;

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på yderligere integrering af handicappede på arbejdsmarkedet ved at fjerne lovgivningsmæssige hindringer, bekæmpe forskelsbehandling og tilpasse arbejdspladser samt ved at skabe incitamenter for, at de kommer i beskæftigelse; minder om, at tilpasning af arbejdsmiljøet til personer med handicap, deres integrering på alle niveauer inden for almen og faglig uddannelse og målrettet finansiel bistand er vigtige foranstaltninger, som kan hjælpe dem med i fuld udstrækning at blive integreret på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt; opfordrer Kommissionen til at medtage indikatorer for arbejdsmarkedsmæssig og social integration af personer med handicap i den sociale resultattavle;

52.  glæder sig over integreringen af rettigheder for personer med handicap i de foreslåede nye retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik, der er vedføjet den årlige vækstundersøgelse for 2018; opfordrer ikke desto mindre til, at disse bestemmelser kommer til at omfatte konkrete foranstaltninger til at nå de erklærede mål i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD).

53.  tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at sikre social integration af flygtninge og personer, der tilhører etniske mindretal eller har indvandrerbaggrund;

54.  understreger, at misforholdet mellem udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft er et problem, som arbejdsgivere i alle EU's regioner oplever, selv i de mest udviklede regioner, at problemet ikke kan løses gennem usikre og ustabile ansættelsesforhold; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger, der letter arbejdstagernes mobilitet mellem job, brancher og lokaliteter for at imødekomme efterspørgslen efter arbejdskraft både i mindre gunstigt og bedre stillede regioner og samtidig sikre stabilitet og anstændige arbejdsvilkår og faglig udvikling og forfremmelser; erkender, at arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne bidrager til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at rette særlig opmærksomhed mod de ganske særlige vilkår for grænseoverskridende arbejdstagere og arbejdstagere i udkantsområder og regioner i de yderste randområder;

55.  beklager, at regionerne i de yderste randområder på trods af talløse opfordringer fra Europa-Parlamentet stadig ikke er medtaget i den årlige vækstundersøgelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til med henblik på at sikre ligebehandlingen af regionerne og fremme den opadgående konvergens, som har været meget drøftet, at øge anvendelsen af artikel 349 i TEUF i et forsøg på at fremme integrationen af regionerne i de yderste randområder i EU; understreger, at det er nødvendigt fortsat at vise regionerne i den yderste periferi særlig opmærksomhed, ikke blot med hensyn til tildeling af midler, men også i lyset af de virkninger, som EU's politikker kan have på deres sociale situation og beskæftigelsesniveau;

56.  understreger, at væksten i reallønnen i den senere tid her haltet bagefter væksten i produktivitet, selvom der er sket forbedringer på arbejdsmarkedet; minder om, at det er af afgørende betydning, at reallønnen stiger i takt med produktivitetsstigninger, hvis der skal gøres noget ved ulighederne;

57.  understreger den rolle, som arbejdsmarkedets parter som de vigtigste interesserede parter, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt plan samt civilsamfundet spiller i reformprocessen, og merværdien af deres aktive medvirken i udformningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af reformer; understreger, at den effektive inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen af politikken vil gøre det muligt for dem i højere grad at engagere sig i de nationale reformer, der vedtages i forlængelse af de landespecifikke henstillinger fra det europæiske semester, og i sidste ende styrke deres ejerskab af resultaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå retningslinjer en for fyldestgørende inddragelse af alle relevante interesserede parter; er enig i, at nye former for beskæftigelse i det globaliserede marked kræver nye former for dialoger mellem arbejdsmarkedets parter og med civilsamfundet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udformningen af sådanne nye former for dialoger og beskyttelse disse nye former for beskæftigelse; understreger, at arbejdstagere skal orienteres om deres rettigheder og beskyttes i tilfælde af, at de anmelder misbrug; mener, at der skal sikre en dialog mellem arbejdsmarkedets parter i alle faser af det europiske semester, hvis der skal gøres fremskridt i retning af stigende konvergens; bekræfter, at medlemsstaterne er nødt til at hjælpe folk med at erhverve de færdigheder, der er nødvendige på arbejdsmarkedet;

58.  understreger, at fordelingen af færdigheder hos arbejdsstyrken i 2016 ifølge Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelserne (CEDEFOP) og EU2020-resultattavlen i vid udstrækning matchede kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet, medens udbuddet af arbejdskraft oversteg efterspørgslen inden for alle typer kvalifikationer, dog navnlig for lave og mellemhøje kvalifikationer; understreger, at CEDEFOP’s prognoser viser en parallel stigning i færdigheder på både efterspørgsels- og udbudssiden frem til 2025, medens kvalifikationsniveauet i arbejdsstyrken forventes at ændre sig hurtigere end det kvalifikationsniveau, der kræves på arbejdsmarkedet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til igen nøje at undersøge vanskelighederne ved at få adgang til arbejdsmarkedet; er foruroliget over stigningen i andelen af overkvalificerede (25 % i 2014);

59.  understreger, at kønsdiskrimination såsom forskelle i aflønningen eller beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder stadig er meget stor, idet den gennemsnitlige bruttotimeløn for mandlige ansatte er ca. 16 % højere end for kvindelige ansatte; understreger, at disse mangler skyldes underrepræsentationen af kvinder i velbetalte sektorer, forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og den høje antal kvinder, der arbejder på deltid; opfordrer indtrængende til, at der gøres yderligere fremskridt for at indsnævre disse forskelle; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at indføje en ligestillingssøjle og en overordnet ligestillingsmålsætning i EU 2020-strategien;

60.  opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde kønsdimensionen og ligestillingsprincippet i deres nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer ved at opstille kvalitative mål og fastlægge foranstaltninger, der skal rette op på de vedvarende kønsforskelle;

61.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0355.

(3)

EUT L 59 af 2.3.2013, s. 5.

(4)

EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0451.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0418.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0403.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0360.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0260.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0073.

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0039.

(12)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0033.

(15)

EUT C 366 af 27.10.2017, s. 19.

(16)

EUT C 265 af 11.8.2017, s. 48.

(17)

EUT C 75 af 26.2.2016, s. 130.

(18)

EUT C 65 af 19.2.2016, s. 40.

(19)

The Digital Economy and Society Index (Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund), Europa-Kommissionen.

(20)

EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1.


BEGRUNDELSE

Den årlige vækstundersøgelse, som er en integreret del af cyklussen med det europæiske semester, sigter mod at styrke bæredygtig økonomisk udvikling og social konvergens ved at udpege prioriteter for Den Europæiske Union og dens medlemsstater for det kommende år. Ordføreren bemærker, at denne udgave af den fælles rapport om beskæftigelsen indeholder resultaterne fra den sociale resultattavle, der erstatter resultattavlen med centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer, som man enedes om i 2013. Den nye resultattavle indeholder en række overordnede indikatorer til screening af de beskæftigelsesmæssige og sociale resultater i medlemsstaterne inden for tre overordnede dimensioner, der er udpeget inden for søjlens rammer, i) lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, ii) dynamiske arbejdsmarkeder og rimelige arbejdsvilkår, og iii) offentlig støtte/social beskyttelse og inklusion.

Den årlige vækstundersøgelse 2018 viser positive tegn på genopretning af Europas økonomi med en stabil økonomisk vækst, faldende arbejdsløshed og forbedring af investeringer og offentlige finanser. I andet kvartal 2017 var der rekordmange i beskæftigelse, 235,4 mio. mennesker, og der var blevet skabt 8 mio. nye arbejdspladser siden andet kvartal 2014. Andelen af hhv. personer, der lever i fattigdom, og personer, der oplever social udstødelse, er faldende. Ikke desto mindre er der stadigvæk problemer. Målet med denne rapport er at pege på de mest kritiske vedvarende hindringer for at opnå en bæredygtig økonomisk udvikling tillige med social konvergens og at udarbejde henstillinger til Kommissionen og medlemsstaterne.

Trods en beskeden tilbagegang er ungdomsarbejdsløsheden fortsat uacceptabelt høj med 16,6 % og 18,7 % for euroområdet. Derudover er der 6,3 millioner unge i alderen 15-24 år, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Dette er en af de mest presserende udfordringer, som man er nødt til at gøre noget ved hurtigst muligt. Kommissionen har reageret med en række foranstaltninger med ungdomsbeskæftigelsesinitiativet som et flagskib, hvortil der for nylig er blevet afsat yderligere 2,4 mia. EUR for perioden 2017-2020. Ikke desto mindre er det nødvendigt med yderligere tiltag fra såvel Kommissionens som medlemsstaternes side.

En af løsningerne på problemet med den høje arbejdsløshed er at rette op på misforholdet mellem arbejdsmarkedets behov og arbejdsstyrkens kvalifikationer. Derfor ønskes en tilpasning af uddannelsespolitikken og bedre rammer for faglig uddannelse. Dertil kommer, at der ifølge Eurostat skønnes at være 44 % af europæerne, som ikke har digitale færdigheder, mens 90 % af alle job kræver mindst nogle sådanne færdigheder. I denne forbindelse er det især nødvendigt at udvikle digitale og andre færdigheder, som kan overføres. Der er områder, hvor arbejdsgiverne kæmper med at få ledige stillinger besat, et fænomen, der berører både mindre og mere udviklede regioner. Derfor bør der ydes støtte til arbejdstagernes mobilitet mellem job, brancher og steder.

Strukturreformer er nødvendige for at sætte skub i investeringerne og forbedre produktiviteten og samtidig hermed sikre passende sociale beskyttelsessystemer. De bør navnligt fokuseres på at forbedre erhvervsmiljøet for små og mellemstore virksomheder, der skaber 85 % af de nye job. Kommissionen og medlemsstaterne bør støtte nye produktionsteknologier, eftersom de har potentiale til at fremme produktiviteten og skabe nye job.

Ordføreren mener, at den demografiske situation (dvs. de europæiske samfunds aldring og den uforholdsmæssige affolkning af nogle regioner) udgør en udfordring for de sociale sikringsordninger, tjenesteydelser og arbejdsmarkedet som helhed. For at løse dette problem er det derfor nødvendigt med en holistisk tilgang, som omfatter etablering og tilpasning af nødvendig infrastruktur, reform af de nationale pensionsordninger og politikker for aktiv aldring. Derudover vil tilskyndelse til solidaritet mellem generationerne og social inklusion af ældre også vise sig at være til gavn for samfundet som helhed.

Ordføreren påpeger, at trods de mange foranstaltninger, der allerede er iværksat med henblik på fuldt ud at integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet, eksisterer dette problem stadigvæk og kræver en yderligere indsats. De forskellige incitamenter for arbejdsgivere, som vil tilskynde dem til at ansætte personer med handicap, har et særligt potentiale til at øge beskæftigelsesegnetheden hos personer med handicap. Derudover bør de lovgivningsmæssige hindringer, som udgør en belastning for den fulde integration af personer med handicap på arbejdsmarkedet, fjernes.

Sammenfattende er ordføreren af den opfattelse, at den årlige vækstundersøgelse udgør en vigtig indikator for medlemsstaterne, når de udformer deres nationale politikker og reformplaner. Dog bør den uensartede gennemførelse af de landespecifikke henstillinger, hvilket er næste skridt i det europæiske semester, undgås, for at den kan være effektiv.


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (22.2.2018)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2018

(2017/2260(INI))

Ordfører for udtalelse: Julie Ward

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over vedtagelsen af fælleserklæringen om den europæiske søjle for sociale rettigheder og fremhæver den nye politiske fokusering på fremme af sociale politikker, som dette er udtryk for; minder om, at erklæringen ikke giver nogen resultater, hvis der ikke vedtages konkrete foranstaltninger, og at mindskelse af uligheder, bekæmpelse af fattigdom og adgang til uddannelse af høj kvalitet for at fremme solidaritet og social retfærdighed og sikring af en bæredygtig vækst bør prioriteres; understreger, at uddannelse af høj kvalitet og øgede bevillinger til uddannelse, ungdom og kultur er afgørende for at opfylde de økonomiske og sociale mål i EU;

2.  glæder sig over planen om at indarbejde den nye søjle for sociale rettigheder i gennemførelsen af det europæiske semester, bl.a. i de landespecifikke henstillinger, da sociale investeringer og foranstaltninger ikke blot skal være en positiv bivirkning af den økonomiske politik, men være en integreret del af medlemsstaternes indsats for at samordne deres politikker som led i bestræbelserne på at opbygge en social union; tilskynder medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis på dette område;

3.  opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at gøre fuldt brug af stabilitets- og vækstpagtens fleksibilitetsklausul, der tillader medlemsstaterne at foretage omfattende investeringer i kultur- og ungdomspolitik, almen og faglig uddannelse, forskning og innovation, der alt sammen er af afgørende betydning for udviklingen af aktive borgere, for at skabe et velfungerende arbejdsmarked og for at sikre stabil og langsigtet økonomiske velstand, idet princippet om balance på budgetterne dog fortsat skal overholdes;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at optrappe deres indsats for at gennemføre de landespecifikke henstillinger på uddannelses- og ungdomsområdet og at fremme udvekslingen af bedste praksis;

5.  glæder sig over fremskridtene med hensyn til antallet af studerende på de videregående uddannelser og begrænsning af skolefrafaldet, men bemærker, at der for så vidt angår sidstnævnte fortsat er problemer i visse medlemsstater; understreger dog, at den seneste uddannelsesovervågningsrapport og PISA-undersøgelser viser et fald i de grundlæggende færdigheder, og at ulighederne mellem sociale grupper og mellem mænd og kvinder fortsat er høj; minder om, at unge fra socialt dårligt stillede miljøer stadig løber en større risiko for at blive NEET'er (ikke i beskæftigelse eller under uddannelse), eller at for at udføre ufaglært, lavtlønnet eller ustabilt arbejde; understreger, at Europa 2020-strategiens uddannelsesmål endnu ikke er blevet opfyldt; understreger, at det er nødvendigt at fremme retten til inklusiv almen og faglig uddannelse af høj kvalitet for alle aldersgrupper og former for lærende, at investere i opsøgende arbejde, at udvikle konkrete foranstaltninger til støtte for de mest sårbare lærende og dårligt stillede personer, herunder lærende med handicap, NEET’er og unge og børn med indvandrerbaggrund, og at sikre, at de systematisk inddrages i det almindelige uddannelsessystem;

6.  mener, at indvandrere skal have fuld adgang til uddannelsessystemet, hvilket kræver yderligere målrettede offentlige bevillinger, og kunne nyde godt af sociale og miljømæssigt bæredygtige investeringer af høj kvalitet, som har til formål at integrere arbejdstagerne på arbejdsmarkedet og nedbringe arbejdsløsheden;

7.  er bekymret over manglen på grundlæggende og digitale færdigheder blandt voksne, hvilket bl.a. kan hæmme deres adgang til varig beskæftigelse af høj kvalitet; henviser til, at uddannelsessystemerne bør ajourføres i overensstemmelse med udfordringerne i et samfund, der er i hastig forandring og stadig mere digitaliseret, som f.eks. dem der skyldes globaliseringen og de teknologiske fremskridt; fremhæver i denne forbindelse betydningen af at formidle sociale færdigheder, der kan overføres, til lærende i alle aldre og med forskellige baggrunde som f.eks. interkulturel kompetence, kreativ og kritisk tænkning, mediekendskab og digitale færdigheder, og fremme ikt- og iværksætteruddannelse som et effektivt middel til at udvikle tværfaglige færdigheder, innovation og kreativitet, som er vigtige både for selvstændige og arbejdstagere; understreger den vigtige rolle, som programmer for livslang læring spiller i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom, social udgrænsning og arbejdsløshed, jf. målene i Europa 2020-strategien, samt for at sikre løbende uddannelse af høj kvalitet for lærere og undervisere;

8.  mener, at en fremtidssikret dagsorden for færdigheder skal omfatte uddannelse i bæredygtighed og indgå i bredere overvejelser omkring erhvervskompetencer på baggrund af den stigende digitalisering og anvendelse af robotteknik i europæiske samfund, idet der ikke blot skal fokuseres på økonomisk vækst, men også på personlige udvikling, forbedret helbred og trivsel for de lærende;

9.  opfordrer til behørig anerkendelse af den afgørende rolle, som uformel og ikkeformel læring spiller, navnlig for de mest udsatte grupper, bl.a. gennem fastlæggelse af ambitiøse benchmarks og validering af erhvervede færdigheder og kvalifikationer; understreger derfor behovet for en samlet strategi for livslang læring på et arbejdsmarked i hastig forandring med et stigende behov for nye færdigheder og innovation;

10.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 14. november 2017 om styrkelse af europæisk identitet gennem uddannelse og kultur, der omfatter ambitiøse mål på uddannelsesområdet, navnlig ved at skabe et europæisk uddannelsesområde og forbedre sprogundervisningen i EU;

11.  glæder sig over det bidrag, som Erasmus+ har ydet til at fremme mobilitet og kulturel udveksling inden for og uden for Unionen; opfordrer til at udbrede kendskabet til og anvende de europæiske redskaber til fremme af mobilitet og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer i forbindelse med læring, erhvervsuddannelse og beskæftigelse; gentager, at personer under erhvervsuddannelse, dårligt stillede unge og personer, der er udsat for forskellige og flere former for forskelsbehandling, får et bredere tilbud om mobilitetsmuligheder; understreger betydningen af at fremme mobiliteten for studerende og arbejdstagere med særligt fokus på at fremme indlæringen af andre europæiske sprog;

12.   glæder sig over den stigende beskæftigelse i hele EU; henviser imidlertid til , at ungdomsarbejdsløsheden ifølge oplysninger fra Eurostat for 2017 er fortsat meget høj i nogle medlemsstater og 16,5 % i EU-28 og 18,6 % i euroområdet; minder derfor om, at bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden fortsat bør prioriteres i lighed med sikringen af kvaliteten af og trygheden i de nye arbejdspladser og forebyggelse af usikre ansættelsesforhold i overensstemmelse med ILO's dagsorden for anstændigt arbejde; mener i denne forbindelse, at der bør gøres mere ved problemet med ulige adgang til uddannelse, og at der skal sikres en højere grad af indlæring af grundkompetencer bl.a. for at sikre, at udsatte og dårligt stillede mennesker, herunder mennesker med handicap, mennesker med indvandrerbaggrund og flygtninge integreres på arbejdsmarkedet; understreger misforholdet mellem udbud af og efterspørgsel efter kvalifikationer, hvilket kan føre til færdighedspolarisering på arbejdsmarkedet og ringere social samhørighed; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at fremme samspillet mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, forskningssektoren og andre relevante arbejdsmarkedsparter;

13.  minder om, at de kreative industrier er nogle af de mest foretagsomme sektorer, og at kreative uddannelser udvikler færdigheder, der kan overføres, såsom kreativ tænkning, problemløsning, teamwork og opfindsomhed; opfordrer til kunst og kreativ læring indarbejdes i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), som følge af den nære sammenhæng mellem kreativitet og innovation; understreger endvidere den kulturelle og kreative sektors muligheder for at bevare og fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed og for at fremme økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse, herunder navnlig beskæftigelsen af unge; understreger, at yderligere fremme af og investeringer i de kulturelle og kreative sektorer i væsentlig grad kan bidrage til investering, vækst, innovation og beskæftigelse; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje de muligheder, som hele den kulturelle og kreative sektor, herunder især NGO'er og mindre sammenslutninger, skaber, f.eks. inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

14.  fremhæver, at socialt iværksætteri er et område i vækst, der kan fremme økonomien og samtidig afhjælpe afsavn, social udgrænsning og andre samfundsproblemer; mener derfor, at iværksætteruddannelser bør omfatte en social dimension og behandle emner som f.eks. fairtrade, sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller, som f.eks. kooperativer, med henblik på at tilstræbe en mere social, inklusiv og bæredygtig økonomi;

15.  understreger det enorme innovations- og beskæftigelsespotentiale, der ligger i vedvarende energikilder og bestræbelserne på at øge ressource- og energieffektiviteten; opfordrer Kommissionen til at integrere en særlig energi- og miljøstrategi i det europæiske semester, så det også dækker uddannelse og beskæftigelse;

16.  beklager, at der stadig hersker omfattende ulighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet, herunder forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse og afskedigelse, lønforskelle, tvunget deltidsarbejde, seksuel chikane og forældreorlovsordninger, som ikke er tilstrækkelig til at sikre en reel balance mellem arbejds- og privatliv for begge forældre, til trods for den gældende lovgivning og en betydelig bedre dokumentation af disse praksisser; opfordrer derfor til en hurtig gennemførelse og håndhævelse af gældende lovgivning på ligestillingsområdet og opfordrer medlemsstaterne til yderligere at støtte kvindelige iværksættere og familievenlige politikker;

17.  minder om behovet for at tilskynde piger og unge kvinder til at gennemføre en uddannelse inden for IKT og opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde piger og unge kvinder til at studere STEM-fag, samtidig med at de dækker kunst og humaniora, og til at øge repræsentationen af kvinder på STEM-områderne;

18.  gentager sin opfordring til indførelse af en børnegaranti og til Kommissionen til at afslutte sin vurdering ved hjælp af den dertil hørende forberedende aktion (budgetpost 04 03 77 25) i god tid; minder om, at den vurdering skal se nærmere på, hvordan der kan foretages sociale investeringer i den tidlige barndom, sikres gennemførelsen af henstillingen om investering i børn(1), og hvordan de eksisterende redskaber og programmer kan udnyttes bedst muligt; insisterer på en korrekt og hurtig gennemførelse af ungdomsgarantien, bl.a. gennem opførelse af tilstrækkelige bevillinger på grundlag af en grundig evaluering og i givet fald omfattende reformer og skræddersyede tilpasninger, så de unge kan få tilbud om beskæftigelse af god kvalitet og sikres varig integration på arbejdsmarkedet; insisterer endvidere på en bedre overvågning og formidling af garantien for at fremme udviklingen af en mere evidensbaseret ungdomspolitik;

19.  minder om, at det europæiske semester bør være en mere åben, gennemskuelig og demokratisk proces; opfordrer Kommissionen til at indføre retningslinjer for dialogen med interesserede parter for at forbedre kvaliteten af civilsamfundets medvirken og til i den forbindelse at gøre brug af de ekstra redskaber, som e-demokrati giver mulighed for;

20.  glæder sig over integreringen af rettigheder for personer med handicap i de foreslåede nye retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik, der er vedføjet den årlige vækstundersøgelse for 2018; opfordrer ikke desto mindre til, at disse bestemmelser kommer til at omfatte konkrete foranstaltninger til at nå de erklærede mål i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD).

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

4

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Rupert Matthews, Stefano Maullu, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Francis Zammit Dimech

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

19

+

PPE

Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Michaela Šojdrová, Bogdan Brunon Wenta, Andrzej Zdrojewski, Francis Zammit Dimech

S & D

Silvia Costa, Damian Drăghici, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Julie Ward, Krystyna Łybacka

ALDE

Mircea Diaconu, María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom

Verts/ALE

Helga Trüpel

EFDD

Isabella Adinolfi

4

-

ECR

Rupert Matthews

GUE/NGL

Nikolaos Chountis, Curzio Maltese

ENF

Dominique Bilde

2

0

PPE

Andrea Bocskor, Milan Zver

Tegnforklaring:

+  :  For

-  :  Imod

0  :  Hverken/eller

(1)

EUT L 59 af 20.12.2013, s. 5.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

10

14

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Guillaume Balas, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Michael Detjen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Arne Gericke, Marian Harkin, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Kostadinka Kuneva, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Dennis Radtke, Terry Reintke, Robert Rochefort, Claude Rolin, Siôn Simon, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Maria Arena, Georges Bach, Heinz K. Becker, Krzysztof Hetman, Dieter-Lebrecht Koch, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Sven Schulze, Joachim Schuster, Kosma Złotowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Evelyne Gebhardt, Paul Tang


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

24

+

ALDE

Enrique Calvet Chambon, Martina Dlabajová, Marian Harkin, Robert Rochefort, Yana Toom, Renate Weber

PPE

Georges Bach, Heinz K. Becker, David Casa, Krzysztof Hetman, Dieter-Lebrecht Koch, Ádám Kósa, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Dennis Radtke, Claude Rolin, Sven Schulze, Romana Tomc

Verts/ALE

Jean Lambert, Terry Reintke, Tatjana Zdanoka

10

-

ECR

Arne Gericke, Anthea McIntyre, Ulrike Trebesius, Kosma Złotowski

ENF

Dominique Martin

GUE/NGL

Rina Ronja Kari, Kostadinka Kuneva, Patrick Le Hyaric, Paloma López Bermejo

NI

Lampros Fountoulis

14

0

S&D

Maria Arena, Guillaume Balas, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Michael Detjen, Evelyne Gebhardt, Agnes Jongerius, Jan Keller, Javi López, Edouard Martin, Joachim Schuster, Simon Siôn, Paul Tang, Marita Ulvskog

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 9. marts 2018Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik