BETÆNKNING om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2019, Sektion III – Kommissionen
9.3.2018 - (2017/2286(BUD))
Budgetudvalget
Ordfører: Daniele Viotti
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2019, Sektion III – Kommissionen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[1],
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[2],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[3],
– der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[4],
– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018[5] og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,
– der henviser til Rådets konklusioner af 20. februar 2018 om de budgetmæssige retningslinjer for 2019 (06315/2018),
– der henviser til forretningsordenens artikel 86a,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0062/2018),
A. der henviser til, at forhandlingerne om EU's budget for 2019, som er det sidste i den indeværende valgperiode, finder sted sideløbende med indledningen af forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme (FFR) og afgørelsen om de egne indtægter; der henviser til, at 2019 markerer det sjette år af FFR for 2014-2020;
B. der henviser til, at budgetmyndighedens to grene bør bestræbe sig på at nå frem til en ambitiøs og omfattende aftale om 2019-budgettet i Forligsudvalget med henblik på at øve positiv indflydelse på de parallelle forhandlinger og gøre det muligt at indgå en aftale om FFR efter 2020 og de egne indtægter inden udgangen af denne valgperiode;
C. der henviser til brexit-processen efter aftalen fra december 2017 om at lancere anden fase af forhandlingerne ikke bør have en direkte indvirkning på budgettet for 2019, da Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med den fælles rapport fra EU og Det Forenede Kongerige[6] vil bidrage til og deltage i gennemførelsen af Unionens årlige budget for årene 2019 og 2020, som om det var forblevet i Unionen;
D. der henviser til, at de voksende populistiske og ekstremistiske bevægelser i samtlige medlemsstater har fremsat og båret ved til vildledende oplysninger om EU og dets budget, hvilket understreger behovet for bedre og mere gennemskuelige oplysninger;
E. der henviser til, at den aktuelle forbedrede økonomiske situation, som er resultatet af en koordineret indsats for at få Europa på rette kurs mod økonomisk genopretning, giver mulighed for en mindre stram budgetplanlægning efter flere år, hvor borgerne har haft en negativ opfattelse af EU’s forvaltning af den finansielle, økonomiske og sociale krise;
F. der henviser til, at Rådet flere gange har modsagt sig selv i løbet af de sidste par år ved at fremlægge nye politiske prioriteringer for EU, men samtidig har vist sig uvillig til at tilvejebringe nye bevillinger til at finansiere disse prioriteringer; der henviser til, at nye politiske prioriteter og kommende udfordringer for EU bør finansieres med nye bevillinger og ikke gennem nedskæringer i eksisterende vellykkede programmer;
G. der henviser til, at gennemførelsen af de flerårige programmer vil være oppe på fulde omdrejninger her mod slutningen af den nuværende finansielle programmeringsperiode, og til, at behovet for tilstrækkelige finansielle ressourcer derfor er stigende;
Reaktionen på EU’s problemer og borgernes forventninger
1. anerkender, at der er sket en genopretning efter den finansielle, økonomiske og sociale krise, hvilket er blevet styrket af EU's og medlemsstaternes indsats for at skabe vækst og beskæftigelse, hvilket yderligere bør konsolideres, så det kan få positive følger i EU-borgernes dagligdag, hvoraf mange har været hårdt ramt af krisen i flere år; opfordrer navnlig til, at der sættes fokus på de unge og mennesker, der risikerer fattigdom eller arbejdsløshed, for at sikre, at de føler den positive udvikling, hvilket vil forhindre en yderligere stigning i den social og regionale ulighed; understreger i den forbindelse, at der særligt bør fokuseres på de forskellige regioners evne til at udnytte den stigende vækst;
2. understreger, at EU-borgerne ifølge Eurostat og i modstrid til populistiske påstande er optimistiske med hensyn til EU's fremtid; understreger, at Unionen bør udføre sine opgaver og påtage sigt sit ansvar og gøre mere for at forbedre borgernes liv, både nu og i fremtiden, men også for at beskytte dem mod urimelige økonomisk og handelsmæssig praksis på verdensmarkedet og samtidig hjælpe dem med at høste fordelene heraf; understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe problemerne i forbindelse med klimaændringer og international trusler mod sikkerheden; mener, at EU for at opfylde disse forventninger og forpligtelser inden for rammerne af sine kompetencer er nødt til at skabe bedre resultater og forudsætningerne bæredygtig vækst og beskæftigelse og mindske forskellene i levestandard mellem borgerne i alle EU's regioner, samtidig med at den i fuld udstrækning følger 2020-strategien og overholder FN's bæredygtige udviklingsmål og Parisaftalen; understreger behovet for at forberede den europæiske økonomi og EU-borgere på mulighederne ved digitalisering; mener, at løsning af de grundlæggende årsager til migration og ophør med forskellige former for forskelsbehandling, f.eks forskelsbehandling af kvinder og LGBTI-personer, ligeledes udgør vigtige udfordringer i 2019;
Forberedelse af en bæredygtig fremtid og styrkelse af solidariteten inden for og uden for EU
Hovedprioriteterne i EU’s 2019-budget
3. mener, at EU-budgettet for 2019 bør styrke alle relevante instrumenter til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, navnlig i de EU-regioner, der halter bagefter økonomisk, idet der skal lægges særlig vægt på forbedring af iværksætterfærdigheder og faglige færdigheder og mobilitet, anerkendelse af kvalifikationer på alle niveauer inden for almen og faglig uddannelse og støtte til vækst, konkurrenceevne, jobskabelse, investeringer i infrastruktur, forskning, innovation og SMV'er; understreger, at ungdomsarbejdsløsheden, som har alvorlige samfundsmæssige konsekvenser, er en af de største problemer på europæisk plan;
4. mener, at prioriteterne i EU’s 2019-budget bør være vækst, innovation, konkurrenceevne, bekæmpelse af klimaforandringer, overgangen til vedvarende energi, migration og sikkerhed;
5. støtter udvidelsen af mulighederne for, at unge kan deltage i solidariske aktiviteter; opfordrer til en hurtig og grundig gennemførelse af det europæiske solidaritetskorps efter den forventede vedtagelse i 2018;
6. glæder sig over, at resultatet af forliget om EU's budget for 2018 efter krav fra Parlamentet blev at øge den oprindeligt foreslåede specifikke bevilling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med 116,7 mio. EUR i nye bevillinger, således at det samlede beløb udgjorde 350 mio. EUR i 2018, men påpeger, at det er nødvendigt at forbedre gennemførelsen af udbetalingerne, som halter bagefter; modsætter sig Kommissionens fortolkning i den tekniske ajourføring af den finansielle programmering 2019-2020 efter vedtagelsen af 20218-budgettet af den finansielle programmering for 2018, som betragter denne forhøjelse som frontloading af bevillinger i de kommende år, og forventer, at Kommissionen opfylder de løfter, den gav Parlamentet ved udløbet af forligsproceduren i 2017; forventer, at budgetforslaget for 2019 udviser større ambitioner for bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden med den rette balance mellem den faktiske udvikling i absorptionskapaciteten i dette område og den politiske vilje til at støtte op om dette område; minder om Kommissionens tilsagn om at foreslå en yderligere forhøjelse af finansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet gennem et ændringsbudget, såfremt ungdomsbeskæftigelsesinitiativets absorptionskapacitet giver mulighed for en forhøjelse; insisterer på, at medlemsstaterne og Kommissionen matcher tilbud om beskæftigelse eller uddannelse med deltagerens profil og efterspørgslen på arbejdsmarkedet med henblik på at sikre deltagerne varig beskæftigelse;
7. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med behandlingen af 2019-budgettet at fremlægge de økonomiske oplysninger om gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet opdelt efter nationale andele som supplement til oplysningerne om de samlede omkostninger, som allerede er offentligt tilgængelige; opfordrer Kommissionen til at forbedre synergien mellem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Socialfond og medlemsstaternes nationale budgetter for at sikre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke bliver en erstatning for national støtte til unge, der ikke er i almen uddannelse, beskæftigelse eller erhvervsuddannelse (NEET'er);
8. understreger, at Erasmus+-programmet i lyset af fejringen af dets 30-års jubilæum sammen med EU's kulturprogrammer fortsat er de vigtigste programmer til at fremme unges mobilitet, lære om grundlæggende europæiske værdier og indprente dem i unge mennesker hvilket fremgår af antallet af ansøgninger, som overstige de afsatte bevillinger; mener, at bevillingerne til Erasmus + i 2019-budgettet skal forhøjes yderligere (mindst fordobles) for at opfylde den berettigede efterspørgsel efter dette program, navnlig i forbindelse med livslang læring;
9. mener, at forskning, konkurrenceevne og SMV'er er nøglen til økonomisk vækst og jobskabelse; understreger derfor, at det er vigtigt at skabe et gunstigt miljø for innovation, forskning og investeringer for EU's virksomheder og navnlig SMV'er med henblik på at skabe en europæisk økonomi, som er virkeligt konkurrencedygtige på globalt plan; understreger betydningen af øgede bevillinger under udgiftsområde 1a og videreførelsen af bevillingerne til vellykkede programmer som Horisont 2020 og programmer til støtte for SMV'er, herunder EU's program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme), som har langt flere ansøgere end støttemodtagere; understreger betydningen af at tage hensyn til SMV’ernes særlige behov og ringe administrative ressourcer ved udformningen af SMV-programmer; mener, at dette er nødvendigt i betragtning af den hurtigt skiftende og yderst konkurrenceprægede verden og i betragtning af de markante ændringer, der som følge af digitaliseringen finder sted inden for alle sektorer; erkender, at de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) også bidrage til alle disse prioriteter;
10. understreger, at investeringer i forskning og innovation er en forudsætning for at opnå reel konkurrenceevne i EU; beklager, at færre projekter af høj kvalitet inden for forskning og innovation modtager EU-støtte på grund af en alarmerende lavt antal godkendte ansøgninger; understreger i den forbindelse, at der skal sikres et passende bevillingsniveau til Horisont 2020;
11. understreger mulighederne for økonomisk vækst gennem de teknologiske forandringer og opfordrer til, at EU-budgettet spiller en passende rolle ved at støtte digitaliseringen af den europæiske industri og fremme de digitale færdigheder og iværksættervirksomhed;
12. anerkender, at SMV'er fortsat er rygraden i den europæiske økonomi og fortsat vil spille en afgørende rolle med hensyn til at skabe arbejdspladser og vækst i hele EU; opfordrer i denne henseende til en forhøjelse af COSME-bevillingerne i 2019 i betragtning af programmets succes;
13. glæder sig over forhøjelsen og styrkelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), hvis forhøjede garantifond spiller en nøglerolle i indsatsen for at mindske investeringsunderskuddet i EU; minder om, at EFSI's garantifond er dels blevet finansieret på bekostning af Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF), selv om de begge er langsigtede og fremtidsorienterede programmer; understreger sit mangeårige synspunkt om, at alle nye initiativer skal finansieres med nye bevillinger og ikke ved omfordeling, og at der skal rettes op på skaderne på eksisterende programmer gennem den årlige budgetprocedure; gentager, at nedskæringer i disse programmer bør omgøres så vidt muligt;
14. understreger, at den videreførte EFSI bør gøre betydelige fremskridt i 2019 i retning af en bedre geografisk dækning, således at alle regioner kan få lige stor fordel af den løftestangseffekt, som EU's budgetgaranti indebærer; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre strukturreformer, der kan forbedre investeringsklimaet og den lokale kapacitet til at udnytte EFSI-støtten i alle regioner;
15. glæder sig over medlemsstaternes seneste tilsagn om en ny EU-forsvarsdagsorden, som har til formål at øge både den hårde og den bløde magt, og anser på baggrund af den stigende ustabilitet i verden, der forværres af nye typer af trusler, dette for at være i overensstemmelse med borgernes bekymringer; støtter Kommissionens nylige initiativ om at lancere programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) som et første skridt i Den Europæiske Forsvarsfond; kræver, at EDIDP udelukkende finansieres af uudnyttede margener og/eller særlige instrumenter og derfor ikke gennem udgiftsomlægninger fra eksisterende programmer;
16. understreger, at sikring af den interne sikkerhed fortsat skal være en af EU's vigtigste prioriteter, og opfordrer til øget finansiering af denne politik, som er under udvikling; er overbevist om, at EU er nødt til at investere mere i styrkelse og forvaltning af sine grænser, styrkelse af samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder og de nationale myndigheder og bekæmpelse af terrorisme, radikalisering og organiseret kriminalitet ved at etablere et hensigtsmæssigt og moderne digitalt informationssystem; understreger i den forbindelse den rolle, der spilles af Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), og behovet for tilstrækkelig finansiering af agenturer, som beskæftiger sig med grænser, sikkerhed og retfærdighed; minder om, at finansieringsrammen til dette instrument blev beskåret betydeligt i 2018;
17. anmoder om øget finansiering til bekæmpelse af fænomenet radikalisering, som fører til voldelig ekstremisme i EU; mener, at dette kan opnås ved at fremme integration og bekæmpe diskrimination, racisme, fremmedhad, fundamentalisme, mundtlige og skriftlige hadudgydelser;
18. glæder sig over den rolle, som Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden spiller; opfordre til tilstrækkelige bevillinger til denne fond i 2019 for at støtte en værdig modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, retfærdige tilbagesendelsesstrategier, genbosættelsesprogrammer, politikker for lovlig indvandring og fremme af en effektiv integration af tredjelandsstatsborgere og for at bekæmpe ulovlig indvandring; gentager, hvor vigtigt det er at have øremærkede bevillinger til bekæmpelse af underliggende årsager til migrations- og flygtningekrisen; understreger i denne forbindelse, at EU's budget bør finansiere foranstaltninger i indvandrernes oprindelseslande og i værtslande for flygtninge, herunder, men ikke begrænset til, foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom, arbejdsløshed, uddannelsesmæssige og økonomiske problemer og manglende ustabilitet;
19. opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag, der vil gøre det muligt at udvise økonomisk solidaritet på EU-plan med ofre for terrorhandlinger og deres familier;
20. minder om betydningen af EU's agenturer, der sikrer gennemførelsen af EU's lovgivningsmæssige prioriteter og dermed opfylder EU's politiske målsætninger som f.eks. konkurrenceevne (beskæftigelse, bæredygtig vækst, energiunionen), migration (asyl, grænseoverskridende forvaltning), støtte til grundlæggende rettigheder (databeskyttelse) og sikkerhed (internetkriminalitet, narkotika, svig, hvidvaskning af penge, terrorisme, retligt samarbejde, politisamarbejde, støtte til storstilede informationssystemer); forventer, at forhandlingerne om budgettet for 2019 fører til en realistisk og tilstrækkelig operationel og administrativ finansiering af EU's agenturer og andre EU-organer, således at disse får mulighed for at opfylde deres opgaver, som bliver stadig mere omfattende, og klare den øgede arbejdsbyrde; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige bevillinger til at sikre en problemfri etablering og drift af Den Europæiske Anklagemyndighed; opfordrer mere generelt til, at der foretages en grundig vurdering af alle agenturernes strategiske interesse og opgaver og muligheden for en gruppering af agenturer i overensstemmelse med den strategiske karakter af deres opgaver og resultater; minder om, at 2018 er det sidste år af gennemførelsen af nedskæringen i antallet af ansatte med 5 % og "omrokeringspuljen"; forventer, at Kommissionen og Rådet afstår fra at foretage yderligere nedskæringer i agenturernes ressourcer i 2019-budgettet;
21. mener, at 2019-budgettet på et tidspunkt, hvor centrale aktører som USA er uvillige til at stå ved deres tilsagn om at bekæmpe klimaændringer i henhold til Parisaftalen, skal stille EU klart i spidsen for denne udfordring, der er én et af de største i vores generation, ved at forhøje bevillingerne til initiativer som f.eks. programmet for klimaindsatsen under Life, ECOPOTENTIAL og Clean Sky; understreger, at udgifterne på dette område bør betragtes som en langsigtet investering snarere end en omkostning, og at både Den Europæiske Revisionsret og Rådet (økonomi og finans) har konstateret, at EU ikke lever op til sine mål for klimafinansiering; opfordrer Kommissionen til at opfylde målene i Parisaftalen og EU's egne langsigtede klimamål ved at opfylde målet om at anvende 20 % af den nuværende FFR (2014-2020) på klimaindsatsen; understreger i den forbindelse, at bidraget i 2019 bør indebære en betydelig overskridelse af det samlede mål for at opveje de lavere bevillinger i de første år af den flerårige finansielle ramme, og at mekanismen for indarbejdelse af klimahensyn skal optimeres i fuld udstrækning;
Styrket solidaritet for at løse sociale, territoriale og globale problemer
22. mener, at EU-budgettet bør bidrage til medlemsstaternes indsats på områder som arbejdsløshed og sundhedsydelser ved at afsætte tilstrækkelige midler til programmer, sm tilsigter at bekæmpe uligheder, afhjælpe de værste former for fattigdom, navnlig for de mest isolerede og sårbare befolkningsgrupper, navnlig børn, og sætte borgerne i stand til at erhverve sig de nødvendige færdigheder til at kunne tilpasse sig til digitaliseringen;
23. fastholder, at det er nødvendigt at øge støtten til de EU-programmer, der fremmer vækst og skabelsen af varige arbejdspladser af høj kvalitet, navnlig for de unge, og der supplerer medlemsstaternes indsats for at sikre brede erhvervsmæssige kvalifikationer i stedet for tidlig specialisering som et middel til at øge modstandsdygtigheden og muliggøre tilpasning af samfundet, og for samtidig at gøre noget ved problemerne med den demografiske tilbagegang, manglen på kvalificeret arbejdskraft i visse sektorer og velfærdssystemernes bæredygtighed; henviser til, at det kan være hensigtsmæssigt at overveje særlige, skræddersyede foranstaltninger i de sektorer og/eller regioner, som er mest berørt, eller som er blevet langt mere sårbar;
24. minder om den betydelige aldring af befolkningen og stigningen i antallet af personer med behov for særlig og målrettet pleje, navnlig ældre mennesker; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til imødegåelse af de demografiske udfordringer og bekræfter sin støtte til initiativer som f.eks. landsbyer for demente, hvor der tilbydes pleje på et tidligt tidspunkt;
25. mener, at kønsrelateret diskrimination, navnlig på arbejdsmarkedet, ikke blot er i strid med EU's værdier, men også udgør en alvorlig hindring for den økonomiske vækst, da det demotiverer kvinder fra at søge meningsfyldt beskæftigelse; understreger det vigtige bidrag, som kvinders medindflydelse yder i opnåelsen af mere inklusive, retfærdige og fredelige samfund, hvor væksten er mere bæredygtig; forventer, at 2019-budgettet vil støtte kvindelige iværksættere og fremme kvinders adgang til EU-støtte, f.eks. under Cosme- og Horisont 2020-programmerne, og at udvide samhørighedspolitikkens til at omfatte til yderligere investeringer i uddannelses-, børnepasnings- sundhedsinfrastruktur for at hjælpe kvinder med at forene privatliv og arbejdsliv;
26. gentager sin bekymring over forsinkelser i gennemførelsen af samhørighedspolitikken, som er udtryk for Unionens territoriale solidaritet og dets vigtigste investeringspolitik, men anerkender, at 2017 var det første år, hvor gennemførelsen af ESI-fondenes programmer blev fremskyndet, og forventer, at denne tendens fortsætter i 2018 og 2019; mener, at der skal opføres de nødvendige betalingsbevillinger til sikring af en gnidningsløs gennemførelse;
27. minder om det væsentlige bidrag, som EU har ydet med hensyn til at tilskynde til fred og forsoning i Irland, navnlig gennem PEACE- og INTERREG-programmerne, der er rettet mod Nordirland og grænseamterne Republikken Irland; opfordrer i den forbindelse til fuld overholdelse af rammerne omkring de tidligere indgåede forpligtelser som f.eks. langfredagsaftalen, for så vidt angår retsstatslige forhold og demokrati; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres støtte til fredsprocessen gennem fortsat finansiering af PEACE-programmet og dertil knyttede programmer;
28. påpeger, at den fælles landbrugspolitik er en af grundpillerne i den europæiske integration, som har sikret en sikker fødevareforsyning af høj kvalitet til de europæiske borgere, et velfungerende indre marked og landdistrikternes trivsel i mange år; minder om, at bevillingerne til den fælles landbrugspolitik i særdeleshed bidrager til landbrugets rentabilitet og stabiliteten i EU;
29. opfordrer Kommissionen til fortsat at hjælpe landbrugere i hele Europa til at modstå uventede prisudsving og til at sikre fødevareforsyninger af høj kvalitet; anmoder om, at der tages behørig hensyn til mindre landbrug og fiskere;
30. mener, at regionalisering og samfundsøkonomiske mål nødvendigvis må spille en større rolle i forbindelse med den fælles fiskeripolitik, og at anvendelsesområdet for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond skal udvides; opfordrer Kommissionen til at lette adgangen til og forenkle procedurerne for støtte; giver navnlig udtryk for bekymring over de potentielle negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU for fiskeriet, og navnlig for tilstødende kystmedlemsstater;
31. glæder sig over forslaget om at udvide anvendelsesområdet for og styrke EU's civilbeskyttelsesordning; mener, at en styrkelse af civilbeskyttelsesordningen er af største betydning for at sikre en hurtigere og mere sammenhængende civilbeskyttelsesindsats på EU-plan på områderne forebyggelse, beredskab og reaktion på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i og uden for Unionen;
32. forventer en forbedring af nuværende procedurer og foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af budgettet på baggrund af begrænsningerne i ressourcer, der er opstået, og kravene til EU om at påtage sig et større ansvar, så der skabes sikkerhed for, at de finansielle tilsagn opfyldes rettidigt og på en omkostningseffektiv måde;
33. mener, at der skal afsættes de nødvendige bevillinger og menneskelige ressourcer til de EU'-agenturer, -politikker og -programmer, der beskæftiger sig med forvaltning af migrations- og flygtningestrømme og grænsekontrol , så de kan klare den aktuelle flygtningekrise, som medlemsstaterne også forventes at påtage sig ansvaret for i overensstemmelse med princippet om byrdefordeling og Genève-konventionerne; er overbevist om, at EU for at finde en langsigtet løsning også bør udvise ekstern solidaritet for at fremme forudsætningerne for fred og velstand i oprindelseslandene ved at lægge større vægt på investeringer og udviklingspolitikken, navnlig gennem anvendelsen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), udviklingssamarbejdsinstrumentet (DCI) og instrumentet for humanitær bistand; erkender betydningen og den særlige værdi af udviklingspolitikken med prioriteter såsom fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, sundhed og økonomisk udvikling; understreger behovet for at støtte UNRWA’s indsats og programmer; understreger, at stabile nabolande er én af forudsætningerne for at opretholde stabiliteten og velstanden i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at investeringer i EU's naboskabsområde prioriteres med henblik på at støtte bestræbelserne på at tackle de vigtigste problemer i dette område som migration, flygtninge og udvikling i de sydlige nabolande og ustabilitet i de østlige nabolande, hvilket til dels skyldes en russisk udenrigspolitik, der ikke er i overensstemmelse med folkeretten, demokratiske normer og menneskerettighedsstandarder; understreger, at nye politiske prioriteter og kommende udfordringer for EU som sikkerhed og forsvar, bør finansieres med nye bevillinger og ikke ved at nedskære eksisterende politikker og programmer, som både er vellykkede og vigtige, f.eks. udvikling og humanitær bistand og naboskabspolitik; understreger endvidere, at sikkerhed og udviklingspolitik påvirker hinanden indbyrdes, og at sikkerhed er en vigtig forudsætning for opbygning af en funktionsdygtig stat;
34. fastholder, at satellit-budgetmekanismer, som f.eks. trustfonde og andre lignende instrumenter, omgår budgetproceduren, undergraver gennemskueligheden af budgetforvaltningen og krænker Parlamentets ret til at udøve effektiv kontrol med udgifterne; mener derfor, at disse eksterne instrumenter, der er blevet oprettet i de seneste år, bør integreres i EU-budgettet, og at der må findes alternative løsninger til at sætte Unionen i stand til at reagere hurtigt på krisesituationer og situationer efter kriser på internationalt plan;
35. understreger, at instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) bl.a. bør fremme politiske og økonomiske reformer i udvidelseslandene; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til yderligere at vurdere IPA-bevillingerne i sit budgetforslag for 2019 under hensyntagen til forværringen af den politiske situation i Tyrkiet og det presserende behov for at imødegå den voksende radikalisering i Balkanlandene;
Forventninger til 2019-proceduren
36. opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at optræde som en ærlig mægler på hvert eneste trin i proceduren og til på pålidelig og korrekt vis at gennemføre budgetmyndighedens beslutninger;;
37. glæder sig over, at budgetproceduren for 2018 efter midtvejsrevisionen af FFR og i modstrid med Rådets konklusioner af 20. februar 2018 om budgetretningslinjerne for 2019 viste, at budgetmyndigheden kan udøve sine beføjelser fuldt ud til at fastsætte niveauet for og indholdet af EU's budget gennem den årlige budgetprocedure;
38. mener, at det som den del af budgetmyndigheden, der er direkte valgt af borgerne, bør spille sin politiske rolle og fremsætte forslag til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og dermed formulere sin politiske vision for fremtiden; forpligter sig i denne forbindelse til at foreslå en pakke pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er udviklet i tæt samarbejde med alle udvalgene med henblik på at finde den rette balance mellem politiske vilje og tekniske gennemførlighed efter Kommissionens vurdering;
39. forventer, at forhandlingerne om budgettet for 2019 baseres på fælles politiske ambitioner og solidaritet og tager hensyn til merværdien af EU's programmer og politikker; mener, at dette mål kun kan realiseres, hvis forhandlingsparterne informeres rettidigt om hinandens holdninger, indleder forhandlingerne på det tidligst mulige tidspunkt og er rede til at gå på kompromis;
o
o o
40. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.
- [1] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
- [2] EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
- [3] EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
- [4] EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
- [5] EUT L 57 af 28.2.2018, s. 1.
- [6] Fælles rapport af 8. december 2017 fra Den Europæiske Unions og den britiske regerings forhandlere om de fremskridt, der er gjort i fase 1 af forhandlingerne i henhold til artikel 50 i TEU om Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union (TF50 (2017) 19 – Commission to EU 27).,
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
8.3.2018 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
26 4 3 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Nedzhmi Ali, Jean Arthuis, Richard Ashworth, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, André Elissen, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Iris Hoffmann, Monika Hohlmeier, John Howarth, Bernd Kölmel, Vladimír Maňka, Jan Olbrycht, Urmas Paet, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Patricija Šulin, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Daniele Viotti, Marco Zanni |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Xabier Benito Ziluaga, Heidi Hautala, Andrey Novakov, Stanisław Ożóg, Eleftherios Synadinos, Marie-Pierre Vieu, Rainer Wieland |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Michael Detjen, Norbert Lins |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
26 |
+ |
|
ALDE |
Nedzhmi Ali, Jean Arthuis, Gérard Deprez, Urmas Paet |
|
ECR |
Stanisław Ożóg |
|
PPE |
Richard Ashworth, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Monika Hohlmeier, Norbert Lins, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Rainer Wieland, Patricija Šulin |
|
S&D |
Michael Detjen, Eider Gardiazabal Rubial, Iris Hoffmann, John Howarth, Vladimír Maňka, Isabelle Thomas, Daniele Viotti, Manuel dos Santos |
|
VERTS/ALE |
Indrek Tarand |
|
4 |
- |
|
ECR |
Bernd Kölmel |
|
ENF |
André Elissen, Marco Zanni |
|
NI |
Eleftherios Synadinos |
|
3 |
0 |
|
GUE/NGL |
Xabier Benito Ziluaga, Marie-Pierre Vieu |
|
VERTS/ALE |
Heidi Hautala |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller