BETÆNKNING om den aktuelle situation og fremtidsperspektiverne for fåre- og gedesektoren i EU
3.4.2018 - (2017/2117(INI))
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Esther Herranz García
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om den aktuelle situation og fremtidsperspektiverne for fåre- og gedesektoren i EU
(2017/2117/(INI))
Europa-Parlamentet
– der henviser til henstillingerne fra EU's Sheep Meat Forum, der på Kommissionens foranledning blev afholdt i 2015 og 2016,
– der henviser til undersøgelsen "Fremtiden for fåre- og gedekødssektoren i Europa", som Europa-Parlamentet havde bestilt,
– der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om fremtiden for fåre-, lamme- og gedesektoren i Europa[1],
– der henviser til konklusionerne af den undersøgelse, der blev gennemført af Kommissionen i 2011 om evaluering af den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger i fåre- og gedesektoren,
– der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2017 om en EU-handlingsplan for naturen, mennesker og økonomien,
– der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om en Handlingsplan for naturen, mennesker og økonomien[2],
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2017 "En europæisk One Health handlingsplan mod antimikrobiel resistens" (COM(2017)0339),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum,
– der henviser til konklusionerne fra den nederlandske ombudsmands rapport fra 2012 om regeringens holdning til Q-feber[3] samt fra hendes undersøgelse fra 2017 om den nederlandske regerings erfaringer på baggrund af Q-feberepidemien[4],
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0064/2018),
A. der henviser til, at fåre- og gedesektoren i de fleste lande i EU er karakteriseret ved lav rentabilitet med indkomster, som er blandt de laveste i EU, hovedsageligt på grund af høje drifts- og reguleringsmæssige omkostninger, som undertiden overstiger salgspriserne, og en stor administrativ byrde, hvilket fører til, at mange i stadigt stigende grad opgiver denne form for produktion
B. der henviser til, at ubalancer i fødevarekæden forværrer disse sektorers sårbarhed, og at Kommissionen hidtil ikke har været i stand til at iværksætte de nødvendige reguleringsmæssige tiltag, som Parlamentet har efterspurgt;
C. der henviser til, at oprettelsen og bevarelsen af fåre- og gedeproduktion er umulig, hvis avlerne ikke sikres stabile indtægter;
D. der henviser til, at fåre- og gedeavl i Europa er sæsonpræget modsat visse andre områder i verden, hvor det er muligt at opretholde en avls- og produktionscyklus året rundt; der henviser til, at denne høje grad af sæsonbetingethed kan efterlade landbrugere og producenter i en uvis økonomisk situation;
E. der henviser til, at begge sektorer har potentiale til at skabe og fastholde beskæftigelse i udsatte områder, såsom i fjerntliggende regioner og bjergregioner;
F. der henviser til, at fåre- og gedesektoren tilbyder et betydeligt udviklings- og beskæftigelsespotentiale for mange skrøbelige landdistrikter og bynære område, især med hensyn til salg af fåre- og gedekød og mejeriprodukter af høj kvalitet, der kan bringes på markedet ved hjælp af korte og lokale forsyningskæder;
G. der henviser til, at fåreavlere har vanskeligt ved at finde kvalificeret, eller nogen gange endda ufaglært arbejdskraft;
H. der henviser til, at fåre- og gedesektoren er en del af kulturarven i mange medlemsstater og leverer traditionelle produkter af høj kvalitet;
I. der henviser til, at fåre- og gedesektoren samlet set har en interesse i at sikre, at fåre- og gedehold opretholder de højeste standarder i verden med hensyn til fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd samt miljøhensyn;
J. der henviser til, at avl af får og geder spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre økologisk bæredygtighed, navnlig der hvor den er baseret på græsning, idet der findes får og geder på 70 % af de geografiske områder i Unionen, der er berørt af naturbetingede ulemper, hvilket omfatter isolerede og forholdsvist utilgængelige områder, og de bidrager til at bevare landskabet ved at bevare biodiversiteten (herunder oprindelige racer) og bekæmpe erosion, uønsket ophobning af biomasse, skader på dæmninger, laviner og skovbrande;
K. der henviser til, at fåre- og gedesektoren udgør et vigtigt socioøkonomisk bidrag til Europas landdistrikter ved at fastholde landbrug og beskæftigelse i ugunstigt stillede områder og levere traditionelle produkter af høj kvalitet;
L. der henviser til, at generationsfornyelsen af landbrugere skal forbedres for at sikre overlevelsen af denne form for husdyrbrug og bidrage til at bremse en hurtig affolkning i mange landdistrikter, hvor de basale tjenesteydelser og tjenesteydelser til støtte for familierne er knappe, især for kvinder, som udfører et betydeligt og ofte usynligt arbejde i sektoren;
M. der henviser til, at disse sektorer skaber et gunstigt miljø og muligheder for unge, der ønsker at etablere sig som landbrugere i strukturer af fornuftige størrelser med en lav kapitalisering, en veludviklet kollektiv organisering, gensidig bistand og kooperativer med udstyr til fælles brug eller ønsker at oprette selskaber;
N. der henviser til, at gennemsnitsalderen for landbrugere, der holder får og geder, er stigende, og at der er mangel på overførsel af viden mellem generationerne, som hindrer den gnidningsløse funktion af de to sektorer og gør dem sårbare over for en mangel på færdigheder og viden i fremtiden; der henviser til, at fåre- og gedeavlere og producenter af forarbejde kvalitetsprodukter ofte mangler de markedsførings- og salgskompetencer, der er nødvendige for at placere deres produkter på markedet på en attraktiv måde;
O. der henviser til, at størstedelen af får og geder i EU opdrættes i ekstensive driftssystemer, såsom på græsningsarealer; der henviser til, at sektorerne i nogle medlemsstater er afhængige af den intensive landbrugsmodel for får og geder;
P. der henviser til, at disse sektorer kan bidrage til at bevare områder med stor økologisk værdi eller høj natur- og landskabsværdi, som naturlige græsgange, græsningsskove og andre skovlandbrugssystemer og dehesa-græsningssystemer og mindre frugtbare jorde, og de udfylder en vigtig funktion med hensyn til at tynde ud i underskoven;
Q. der henviser til, at definitionen af permanente græsarealer i omnibusforordningen ikke omfatter græsarealer i Middelhavsområdet med træagtige arter, såsom dehesa-græsningssystemer og andre økosystemer, der er forbundet med skovlandbrug, hvilket medfører en indskrænkning af det areal, der er berettiget til direkte støtte, og dermed at husdyravlerne i disse områder stilles dårligere;
R. der henviser til, at pastoralt landbrug er en traditionel aktivitet for ekstensiv dyreavl, der praktiseres navnlig i bjergområder, der muliggør udvikling i vanskeligt tilgængelige områder og af former, der er svære at automatisere og af lav agronomiske værdi, og derved giver dem mulighed for at bevare en økonomisk aktivitet;
S. der henviser til, at græsningsskifte er et led i visse medlemsstaters landbrugspraksis;
T. der henviser til, at den nuværende fælles landbrugspolitik planlægger støtte til forskellige oprindelige fåre- og gedekødkvægracer;
U. der henviser til, at disse racer er veltilpasset det lokale miljø og spiller en væsentlig rolle i bevaringen af biodiversiteten og den naturlige balance i deres habitater;
V. der henviser til, at oprindelige racer er meget bedre tilpasset lokalområders beskaffenhed og karakteristika;
W. der henviser til, at der siden 1980'erne er forsvundet over 25 millioner får, og at produktionen i løbet af de sidste 17 år er faldet med mere end 20 procent;
X. der henviser til, at forbruget af fåre- og gedekød er faldet betydeligt i de seneste år, idet forbruget af fårekød er faldet fra 3,5 kg pr. person i 2001 til 2 kg på nuværende tidspunkt, og at man igen har kunnet iagttage denne nedadgående tendens i 2017, især blandt de unge;
Y. der henviser til, at gedekødsmarkedet i Europa er unikt, i og med at produktionen hovedsageligt er koncentreret i Grækenland, Spanien og Frankrig, mens forbruget er særlig markant i Portugal, Italien og Grækenland;
Z. der henviser til, at produktionen af gedekød fra gedekid eller voksne udsætterdyr er sæsonpræget og et biprodukt af mælkeproduktionen, der kontrolleres af få aktører, og hvis salgspris ikke gør det muligt at aflønne landbrugerne;
AA. der henviser til, at den beskedne forekomst af gedekød i butikkerne resulterer i tab af produktsynlighed og dermed et fald i forbruget;
AB. der henviser til, at 3 % af EU's mælkeproduktion og 9 % af EU's osteproduktion stammer fra fåre- og gedekødssektorerne, som tilsammen beskæftiger 1,5 millioner mennesker i EU;
AC. der henviser til, at forbruget af gedemælk og gedeost er steget betydeligt i flere medlemsstater i de senere år;
AD. der henviser til, at fåreproduktionen i EU ikke dækker mere end ca. 87 % af behovet, og at import fra tredjelande, først og fremmest New Zealand, påvirker konkurrenceevnen for EU's produktion ikke kun i de mest følsomme perioder af året (påske og jul), men også i resten af året, da New Zealand og Australien er meget store eksportører af fårekød;
AE. der henviser til, at New Zealand i de seneste år har forøget sine sendinger af fersk eller kølet kød og har reduceret sin traditionelle eksport af frosset kød, hvilket forstærker indvirkningen på EU's marked for friske produkter og medfører et fald i de priser, der betales til EU-producenterne; mener, at dette skal tages i betragtning i forbindelse med den kommende frihandelsaftale med New Zealand;
AF. der henviser til, at EU-producenterne i mange tilfælde ikke konkurrerer på lige vilkår med importen fra tredjelande, som ofte har lavere kvalitetsstandarder, er omfattet af lempeligere lovkrav og skal overholde færre miljøstandarder;
AG. der henviser til, at fåre- og gedekødssektorerne, der er følsomme sektorer, enten bør beskyttes eller fuldstændig udelukkes fra de igangværende forhandlinger om handelsaftaler mellem Den Europæiske Union og New Zealand og Australien;
AH. der henviser til, at visse regioner i EU’s nabolande har vist interesse for fåre- og gedeprodukter fra EU, hvilket repræsenterer en mulighed for EU-producenter, som desværre ikke er blevet udnyttet til fulde;
AI. der henviser til, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil kunne resultere i betydelige ændringer i handelen med fårekød inden for EU, fordi det er den største producent og den vigtigste indgangsportal for import fra tredjelande;
AJ. der henviser til, at Det Forenede Kongerige importerer ca. halvdelen af kontingentet for fårekød fra New Zealand og ca. to tredjedele af kontingentet for fårekød fra Australien, og at EU ikke fra den ene dag til den anden kan løse sig fra sine internationale forpligtelser, hvilket forstærker den usikkerhed, som brexit har fremkaldt;
AK. der henviser til, at fåre- og gedeuld er en bæredygtig, vedvarende og bionedbrydelig ressource for tekstilindustrien;
AL. der henviser til, at uld ikke anerkendes som et landbrugsprodukt i bilag I til TEUF, men kun er klassificeret som et animalsk biprodukt i forordning 142/2011;
AM. der henviser til, at denne manglende anerkendelse er en ulempe for fåreavlerne i forhold til andre landbrugere, fordi uld er underlagt strengere krav end anerkendte landbrugsprodukter, når det fragtes, og fordi det for fåreulds vedkommende ikke er muligt at foretage markedsintervention ved hjælp af en delt markedsordning;
AN. der henviser til, at fåre- og gedeavl hovedsageligt er af ekstensiv karakter, hvilket bringer dem i direkte kontakt med vilde dyr, hvis sundhedstilstand ikke kan garanteres;
AO. der henviser til, at planen for scrapie i henhold til forordning (EF) nr. 999/2001 har medført en nedgang i udskiftningen af avlsdyr på 100 %, og at genotypebestemmelsen af scrapie har medført en nedgang i bestanden af avlsdyr af hankøn på op til 50 % for små, oprindelige racer;
AP. der henviser til, at de seneste udbrud af dyresygdomme har vist, at et udbrud i en medlemsstat kan udgøre en trussel mod hele det europæiske landbrugsmarked, og minder om de adskillige epidemier, der har ramt Den Europæiske Union, og at nogle af disse — såsom den mest omfattende Q-feber epidemien nogensinde, der fandt sted i gedeopdrætsbedrifter mellem 2007 og 2011 — har konsekvenser for menneskers sundhed;
AQ. der henviser til, at vaccination af får og geder beskytter medlemsstaternes flokke mod grænseoverskridende sygdomme, hvilket begrænser risikoen for smitte mellem medlemsstaterne og hjælper med at afbøde effekterne af antimikrobiel resistens;
AR. der henviser til, at det i den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens (AMR) bemærkes, at immunisering ved hjælp af vaccination er en omkostningseffektiv offentlig sundhedsindsats i kampen mod antimikrobiel resistens, på trods af, at antibiotika er billigere på kort sigt, og planen indeholder også incitamenter til øget anvendelse af diagnosemetoder, alternativer til antimikrobielle stoffer og vacciner;
AS. der henviser til, at den elektroniske identifikationsordning for fåre- og gedebestande effektivt sikrer dyrenes sporbarhed, men at utilsigtede fejl i aflæsning af øremærker eller tab af dem til tider kan føre til uforholdsmæssige sanktioner;
AT. der henviser til, at avlerne også har svært ved at anvende de eksisterende regler om identifikation for kategorien gedekid;
AU. der henviser til, at beskyttelsen af visse dyrearter, navnlig store rovdyr i henhold til habitatdirektivet, en forringelse af naturtyper og en reduktion i antallet og kvaliteten af deres naturlige byttedyr, kombineret med affolkning og mangel på investeringer i forebyggende foranstaltninger i medlemsstaterne, alle har bidraget til en betydelig stigning i antallet af rovdyr af fåre- og gedebesætninger i alle regioner, hvilket forværrer den i forvejen prekære situation, som nogle bedrifter befinder sig i og en trussel for traditionelt landbrug og græsmarksbrug i mange områder;
AV. der henviser til, at rovdyr og store kødædende dyr har nået en god bevaringsstatus i nogle regioner i Den Europæiske Union;
AW. der henviser til, at der skal tages højde for indførelsen af muligheden for at ændre dyrearters beskyttelsesstatus i bestemte områder, så snart den ønskede bevaringsstatus er opnået;
AX. der henviser til, at fåre- og gedeavlere er nødsaget til at håndtere et omfattende bureaukrati og administrative forpligtigelser, ikke kun som følge af den fælles landbrugspolitik, men også som følge af andre EU-regler, såsom reglerne vedrørende behandling af animalske biprodukter, som ikke er beregnet til konsum;
AY. der henviser til, at markedet for fåre- og gedekød lider under stærk fragmentering og manglende gennemsigtighed i dannelsen af markedspriser;
AZ. der henviser til, at der i visse medlemsstater kun er meget få slagterier, hvilket bremser udviklingen af disse sektorer i disse medlemsstater;
BA. der henviser til, at omstruktureringen af slagteriindustrien, overholdelsen af sundhedsstandarder og reduktionen af slagtninger som følge af nedgangen i landbrugsaktiviteter i mange regioner har ført til, at mange af de økonomiske instrumenter, der er nødvendige for at tilføje merværdi og sikre bæredygtigheden af lokale forsyningskæder, er forsvundet;
BB. der henviser til, at strukturomlægningen af slagteriindustrien og de foranstaltninger, der blev iværksat som følge af bl.a. udbruddet af kogalskabskrisen og hygiejne- og sanitetspakken i mange medlemsstater har ført til, at forskellige instrumenter, som er vigtige for opretholdelsen af direkte salg i nærområderne, er forsvundet, og at omkostninger til slagtning er steget;
BC. der henviser til, at mobile malkefaciliteter og slagterier eller opsætning af sådanne faciliteter på stedet er vigtige og nødvendige for at gøre produktionen af produkter fra fåre- og gedehold lettere;
BD. der henviser til, at udvalget af slutprodukter fra fåre- og gedekødsprodukter ofte er begrænset sammenlignet med andre typer kød, hvilket gør dem mindre attraktive og derfor mindre efterspurgte af forbrugerne;
BE. der henviser til, at det er nødvendigt at forbedre kødproduktionens merværdi og at indføre nye tiltag, der er bedre tilpasset de unges forbrugsvaner;
BF. der henviser til, at ud over at tilbyde forbrugerne i hele EU en bred vifte af kød, mejeriprodukter og produkter spiller fåre- og gedeopdræt en afgørende kulturel rolle i mange samfund, som bl.a. fejres i den bulgarske tradition kukeri og den rumænske tradition capra;
BG. der henviser til, at der i mange EU-medlemsstater er et voksende marked for lokalt producerede og økologiske landbrugsvarer, der imødekommer forbrugernes efterspørgsel efter gennemsigtighed og kvalitet;
BH. der henviser til, at i henhold til forordning 1151/2012 og den delegerede forordning 665/2014 kan medlemsstaterne anvende det fakultative kvalitetsudtryk "bjergprodukt" til at give produkter af opdræt af får og geder med oprindelse i bjergområder større synlighed;
BI. der henviser til, at EU-kvalitetsordningerne og specielt BGB-(beskyttet geografisk betegnelse) og BOP-(beskyttet oprindelsesbetegnelse)-ordningerne omfatter værktøjer til at øge synligheden og dermed chancerne for markedsføring af produkter fra fåre- og gedehold;
BJ. der henviser til, at visse medlemsstater mangler strukturelle politikker for udviklingen af én af eller begge sektorer, hvilket hindrer deres udvikling;
BK. der henviser til, at sådanne politikker kunne indeholde anbefalinger for forskellige stadier, såsom avl (valg af race, vædderproduktion osv.) samt markedsrealisering;
Bedre støtte
1. støtter de henstillinger, der i 2016 blev offentliggjort af EU's Sheep Meat Forum, som blev afholdt på Kommissionens initiativ, navnlig med hensyn til behovet for at indføre en betaling for miljøvenligt landbrug i erkendelse af den rolle, som fåre- og gedekødssektorerne spiller i forbindelse med jordforbedring, bevarelse af biodiversitet, økosystemer, miljømæssigt værdifulde arealer og vandkvalitet, bekæmpelse af klimaændringer, oversvømmelser, laviner, skovbrande og dertil knyttede erosion, vedligeholdelsen af landskabet og beskæftigelse; understreger, at disse henstillinger også gælde for gedekød og for mælkeproduktionen i begge sektorer.
2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at tilbyde incitamenter til husdyravlere, som praktiserer græsningsskifte;
3. går ind for at opretholde eller i givet fald styrke den frivilligt koblede støtte til fåre- og gedesektoren og de andre respektive foranstaltninger, der er målrettet begge sektorer, med differentieret støtte for græssende flokke, i forbindelse med den kommende reform af den fælles landbrugspolitik med henblik på at bremse nedlæggelsen af bedrifter inden for denne produktion i EU, idet der tages hensyn til, at fåre- og gedeavlere i høj grad er afhængige af direkte betalinger;
4. understreger, at i den aftale, man nåede frem til under forhandlingerne om omnibusforordningen, er den frivilligt koblede støtteordning forenklet og præciseret, og henvisningerne til de kvantitative begrænsninger og til opretholdelsen af produktionen udgår, og der er en bestemmelse om, at visse støtteberettigelseskriterier og den samlede finansiering kan revideres årligt af medlemsstaterne;
5. opfordrer medlemsstaterne til at udvide landbrugsmiljøstøtte til græsningsarealer, der anvendes til græsning for får og geder, og til at støtte landbrugere, der giver en forbedret dyrevelfærd;
6. glæder sig over den aftale, der blev indgået i forbindelse med forhandlingerne om den såkaldte omnibusforordning, vedrørende anerkendelse af de særlige forhold, der gælder for græsarealer i Middelhavsområdet, som f.eks. "dehesas", med henblik på at finde frem til mere rimelige ordninger om de arealer, der er berettiget til direkte betalinger, og for at rette op på den indirekte forskelsbehandling mod systemer, der er baseret på naturlige græsgange og skovgræsning;
7. understreger betydningen af denne type af græsningsarealer til brandforebyggelse, men bemærker dog, at disse forbedringer stadig er fakultative for medlemsstaterne;
8. mener, at andre økosystemer, der er tilknyttet skovlandbrug, ikke bør udsættes for forskelsbehandling i denne henseende, og opfordrer til, at tærsklen på 50 % græs i skovbevoksede områder, hvilket er nødvendigt for at udløse en direkte betaling pr. hektar, opgives for fåre- og gedeproducenter;
9. anbefaler at give tilladelse til græsning på miljømæssige fokusområder, herunder i tørre og dårlige græsarealer i visse ugunstigt stillede områder;
10. understreger, at græsning ikke bør være tilladt, hvis der er risiko for at skade økologisk følsomme områder; understreger i denne forbindelse drøvtyggernes store betydning for udnyttelsen af rå fibre;
11. finder det nødvendigt at øge støtten til unge landbrugere og nytilkomne, både ved hjælp af direkte støtte og støtte, der gives som led i politikken for udvikling af landdistrikter, med henblik på at indføre incitamenter til etablering eller overtagelse af fåre- og gedebedrifter, da den betydelige aldring hos landbrugerne i denne sektor, som oven i købet er klart højere end i andre landbrugssektorer på grund af sektorens lave rentabilitet, er blandt hovedudfordringerne i at holde landdistrikter i live og opretholde fødevaresikkerhed i Unionen;
12. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til de specifikke problemer, som organisationerne for kvinder, som er ansat i denne sektor, har gjort opmærksom på, og at der iværksættes foranstaltninger, som blandt andet forbedrer kvindernes synlighed og fremmer ejerskab og medejerskab samt indfører nødvendige støtteordninger til familierne;
13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle specifikke programmer, som gør det muligt for kvinder at finde deres plads i disse særlige sektorer, hvilket virkeligt kan bidrage til den nødvendige generationsfornyelse af sektoren og hjælpe med til at opretholde fåre- og gedeavl som familieforetagender;
14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på mangfoldigheden af fåre- og gedesektorenes genetiske ressourcer på grund af deres betydning for produktiviteten (frugtbarhed, udbredelse osv.), kvaliteten af produkterne og dyrenes tilpasning til deres miljø;
15. bifalder de nuværende budgetposter til fremme af lokale kvalitetsracer, såsom den vedrørende certificering af økologisk drift;
16. understreger i denne forbindelse, at bevarelsen af lokal og hårdføre racer bør tages i betragtning i dyreavlsplaner;
17. understreger de oprindelige fåre- og gederacers betydning for græsningen i Alpeområder, idet disse områder ikke kan udnyttes af andre dyrearter;
18. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at øge støtten til opdræt af disse får og geder;
19. efterlyser øget støtte til producentorganisationer inden for fåre- og gedesektoren;
20. tager udviklingen af tilskud i sektoren i betragtning, hvilket er yderst vigtigt for bestræbelserne på at øge effektiviteten og konkurrenceevnen i produktionen, forbedre produktkvaliteten og øge selvforsyningen af EU-fårekød, tilskud, hvis målsætninger alle er i overensstemmelse med EU’s målsætninger om effektivitetsudvikling og kvalitetsforbedring;
Fremme og innovation
21. opfordrer Kommissionen til at øge støtten til innovative produktionsmetoder og -teknologier med det formål at styrke fåre- og gedesektorernes konkurrenceevne og fremme fåre- og gedekød og mejeriprodukter og uld på det indre marked, idet der ikke kun skal fokuseres på traditionelle produkter som ost, men også tilbydes nye udskæringer med henblik på at tilbyde produkter, der imødekommer forbrugernes forventninger og markedsefterspørgslen; opfordrer ligeledes Kommissionen til at tilskynde til et mere regelmæssigt forbrug gennem oplysningskampagner om madlavning og tilberedningsmetoder, der passer til nye forbrugere, herunder i de nye nabolande og på de østlige markeder ved at understrege de ernærings- og sundhedsmæssige fordele af fåre- og gedekød;
22. mener, at det er nødvendigt at modvirke opfattelsen af, at lam er vanskeligt at tilberede, og at modvirke den nuværende tendens til at undgå rødt kød;
23. understreger, at bestræbelser på at øge forbruget af fåre- og gedekød er afgørende, hvis produktionen skal øges i EU;
24. glæder sig over Kommissionens planer om at afsætte en særskilt budgetpost til fåre- og gedekød og mejeriprodukter fra får og geder under de kommende reklamekampagner, der medfinansieres af EU;
25. understreger behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering til kampagner, der sigter mod at øge forbruget af fåre- og gedekødsprodukter i hele EU;
26. opfordrer til, at skind og uld indgår blandt de støttede produkter;
27. opfordrer Kommissionen til at koordinere reklamekampagner for BGB- og BOB-mærkning af fåre- og gedekødsprodukter for at øge deres tiltrækningskraft; opfordrer til, at der gennemføres en tilbundsgående undersøgelse af afsætningsmulighederne for uld med henblik på at sikre producenterne større økonomiske gevinster;
28. opfordrer flere medlemsstater til at implementere den valgfrie kvalitetsbetegnelse "bjergprodukt", som fastlagt i den gældende EU-lovgivning, der er et værktøj til at sikre bedre produktsynlighed og give forbrugerne bedre mulighed for at træffe et oplyst valg;
29. understreger behovet for at indføre garantimærkninger for lammekød og gedekidkød, både for individuelle producenter og producentsammenslutninger som potentielle modtagere af støtte til differentierede kvaliteter; understreger, at sådanne mærker skal godkendes af den kompetente lokale myndighed i overensstemmelse med relevante forskrifter og bestemmelser om anvendelsen af disse mærker;
30. opfordrer til støtte til kampagnetiltag i hele EU, som er dedikeret til fåre- og gedesektoren, som f.eks. festivaler og lignende årlige begivenheder som et værktøj til at styrke den offentlige bevidsthed om de fordele, som disse sektorer giver EU, miljøet og EU's borgere;
31. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udnyttelsen af det høje potentiale i traditionel fåre- og gedeavlspraksis gennem landbrugsturisme;
God praksis
32. opfordrer Kommissionen til at skabe betingelserne for udvikling af mælkesektoren for får og geder ved at gøre det muligt at skabe størst mulig merværdi på bedrifterne ved hjælp af kvalitetspolitikker, der favoriserer produktionen af mælkeprodukter på bedriften, som især sælges gennem korte eller lokale forsyningskæder; fremhæver i denne sammenhæng, at det er vigtigt, at Kommissionen sikrer en bedre gennemførelse af hygiejnebestemmelserne i alle medlemsstaterne, ikke mindst gennem anvendelse af retningslinjerne i "European Guide for Good Hygiene Practices in the production of artisanal cheese and dairy products", som det europæiske netværk af ostemagere og primærproducenter af mejerivarer (FACE) har udarbejdet i samarbejde med Kommissionen;
33. opfordrer Kommissionen til at oprette en onlineplatform, som fokuserer på fåre- og gedesektorer, med det primære formål at udveksle bedste praksis og data mellem medlemsstaterne;
34. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde et udkast til retningslinjer for god praksis for markedsføring af produkter fra fåre- og gedesektorerne, som kan sendes til medlemsstaterne og til de faglige organisationer;
35. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rette øget opmærksomhed mod sektoren for fremstilling og forarbejdning af uld ved at støtte gennemførelsen af programmer for information og udveksling af god praksis blandt aktørerne i uldforarbejdningskæden;
36. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge muligheden for, at uld kan blive en undtagelse i gennemførelsen af forordning 1069/2009 og forordning 142/2011 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter heraf, da det ikke er et produkt, som er bestemt til konsum;
Forbedring af markederne
37. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om prisgennemskuelighed inden for sektoren med henblik på at skaffe forbrugere og producenter oplysninger om produktpriserne;
38. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at harmonisere foranstaltninger om slagtekroppe, så de afspejler de virkelige omkostninger, uden at skade den biodiversitet, der sikres af de lokale racer, og at oprette et europæisk observatorium, der overvåger priser og produktionsomkostninger i fåre- og gedesektoren; understreger vigtigheden af at overvåge margener i hele fødevarekæden, herunder engrospriser;
39. advarer om, at statisk og faldende efterspørgsel og højere produktion kan føre til lavere priser for producenter;
40. minder om, at producenter af fåremælk eller gedemælk, der er grupperet i en producentorganisation, i henhold til artikel 149 i forordning 1308/2013 har mulighed for at føre fælles kontraktforhandlinger om op til højst 33 % af den nationale produktion og 3,5 % af EU's produktion; understreger, at disse tærskler primært er blevet fastsat til produktionen af rå komælk og derfor er restriktive og dårligt tilpasset produktioner af små drøvtyggere, især når avlerne ønsker at organisere sig i sammenslutninger af produktområdeorganisationer, i producentorganisationer med fælles indkøb eller over for en stor industrikoncern;
41. opfordrer til udarbejdelse af specifikke indikatorer til yderligere opfølgning af produktionen, forbruget og handlen med gedekød, idet der skelnes mellem voksne dyr og gedekid;
42. mener, at det er nødvendigt at forbedre producenternes forhandlingsposition i fødevarekæden og deres markedsstyrke, ved at udvide bestemmelserne om kontraktforhold til at gælde for fåre- og gedeproducenter og for kød- og mejeriprodukter gennem oprettelse af producentorganisationer og brancheorganisationer i lighed med de, der allerede findes i andre plante- og husdyravlssektorer, i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået i forbindelse med omnibusforordningen, for at forbedre den lave konkurrenceevne og den nuværende lave produktivitet i sektorerne;
43. opfordrer til, at BOB- og BGB- fårekød bliver omfattet af ordningen for BOB- og BGB-skinke, jf. artikel 172 i forordning nr. 1308/2013, som omhandler udbudsregulerende foranstaltninger til at øge mulighederne for at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel;
44. bemærker, at producentorganisationerne eller sammenslutningerne af organisationer for fåre- og gedemælksproducenter således kan fritages for de restriktive lofter i artikel 149 i forordning 1308/2013, så længe de i fællesskab udøver økonomisk virksomhed (reklame, kvalitetskontrol, emballering, mærkning eller forarbejdning) i henhold til artikel 152 som ændret ved omnibusforordningen;
45. opfordrer alle medlemsstater, der endnu ikke yder økonomiske støtte under mælkepakken til fåre- og gedemælkssektorerne, til at gøre dette;
46. mener, at produkter fra får og geder skal forhindres i at blive solgt under producentpriser;
47. anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaterne at undersøge forsyningskæden for fåre- og gedekød (f.eks. ved at skelne mellem kød fra voksne dyr og kid) med henblik på at sikre opdrætterne et rimeligt afkast fra markedet;
48. understreger i denne forbindelse den store betydning af direkte markedsføring af fåre- og gedeprodukter;
49. opfordrer Kommissionen til at fremme betingelserne for direkte salg fra producenter og producentorganisationer for at begrænse kunstige prisstigninger;
50. støtter udviklingen af lokale forsyningskæder i fåresektoren som en måde at øge fåreavlernes indkomst og forbedre balancen mellem udbud og efterspørgsel og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at være særlig opmærksomme på deres offentlige politikker vedrørende lokale slagterier, som er afgørende for udviklingen af disse lokale forsyningskæder;
51. minder om, at producenterne kan indføre foranstaltninger til regulering af udbuddet af ost, herunder fra fåre- eller gedemælk med BOB- eller BGB-mærker i overensstemmelse med artikel 150 forordning 1308/2013;
52. glæder sig over, at disse instrumenter er blevet forlænget efter 2020 som en del af den indgåede aftale efter forhandlingerne om omnibusforordningen;
53. mener, at det er nødvendigt at fremme koncentrationen af udbuddet fra husdyrsavlerne i virksomheder på samme måde som i kooperativerne for at styrke deres forhandlingsposition i fødekæden, tilføre værdi til husdyravlermedlemmernes produktion og iværksætte initiativer, som fører til reduktion af omkostningerne eller til fremme af andre vanskeligt gennemførlige resultater på individuelt plan, blandt andet innovation eller husdyravlsorienteret rådgivning;
54. tilskynder myndighederne i de medlemsstater, hvor erhvervsorganisationer i fåre- og gedesektoren har vist en dokumenteret interesse, til at udarbejde mellem- og langfristede strategier for udviklingen af disse sektorer med forslag til, hvordan man kan forbedre valget af race og markedsrealisering af produkter;
55. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte programmer, der skal stimulere producenterne til at organisere sig i producent- og markedsføringsgrupper, til at engagere sig i direkte markedsføring og produktfremme og til at vise den særlige kvalitet af deres produkter fremstillet af fåre- og gedekød og -mælk (f.eks. økologiske produkter eller regionale specialiteter);
56. anmoder Kommissionen om at forenkle de administrative krav til åbning af små ostemejerier for fåre- og gedemælk på landbrug, således at husdyravlerne kan forøge merværdien af deres besætning;
57. opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje yderligere værktøjer og instrumenter, som kan hjælpe sektorerne, når de står over for kriser og globale udfordringer, og som kan bane vejen for bæredygtig udvikling i sektorerne;
58. anser det for nødvendigt at have kriseforebyggelses- og styringsinstrumenter klar i fåre- og gedesektoren for at begrænse prisudsving og sikre producenterne rimelige priser samt et gunstigt miljø for investeringer og ved unges overtagelse af landbrugsbedrifter;
59. peger på, at kvaliteten af fåre- og gedekød i høj grad afhænger af næringsgrundlaget, og at konkurrencebetingelserne i fåre- og gedesektoren i EU derfor er regionalt meget forskellige;
60. opfordrer de nationale myndigheder til at sikre, at producenterne har adgang til markederne, og at specialiserede forretninger er etableret;
Brexit og handelsaftaler
61. anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan markedssituation for får vil se ud efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, og til at indføre de nødvendige foranstaltninger for at forhindre alvorlige markedsforstyrrelser, herunder etablering af et sikkerhedsnet på priser og markeder for at beskytte sektoren mod virkninger af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU;
62. opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at udvise forsigtighed under forhandlingerne om den nye frihandelsaftale med New Zealand og Australien, medens resultaterne af konsekvenserne af brexit for Unionens fåresektor analyseres, og navnlig vedrørende fremtiden for kontingentet på 287 000 ton slagtekropsækvivalent for fårekød, som Den Europæiske Union har tildelt New Zealand, der i gennemsnit er opfyldt med cirka 75 %, hvoraf omkring 48 % går til Det Forenede Kongerige, og for kontingentet på 19 200 ton slagtekropækvivalent for fårekød, som Den Europæiske Union har tildelt Australien, og som i gennemsnit er opfyldt med cirka 100 %, og hvoraf næsten 75 % går til Det Forenede Kongerige;
63. mener, at den nye frihandelsaftale bør indeholde en bestemmelse om, at det kontingent, der gives New Zealand og Australien for eksport af lammekød til Unionen, splittes op på forskellige kategorier mellem hhv. fersk og kølet kød og frosset kød; minder om, at mens lam meget ofte markedsføres i en alder af 6 eller 9 måneder i EU, markedsføres de ofte i en alder af 12 måneder i New Zealand; understreger, at fortrinsvis markedsadgang ikke skal overstige eksisterende toldkontingenter;
64. minder om, at Parlamentet har udpeget fårekød som særligt følsomt i forhandlingerne om en frihandelsaftale med New Zealand og har støttet eventuel ekskludering fra de mest følsomme sektorer i dets beslutning om forhandlingsmandatet for handelsforhandlingerne med New Zealand[5];
65. gentager, at enhver frihandelsaftale fuldt ud skal respektere EU’s høje standarder for dyrevelfærd, miljø og fødevaresikkerhed; noterer sig, at de nuværende toldkontingenter for New Zealand påvirker fårekødproduktionen i EU;
66. er bekymret over den skrivelse, som USA og seks andre store landbrugseksportører (Argentina, Brasilien, Canada, New Zealand, Thailand og Uruguay) den 26. september sendte til Det Forenede Kongeriges og EU's repræsentanter ved Verdenshandelsorganisationen (WTO) i anledning af de interne drøftelser om en mulig omfordeling af importtoldkontingenter mellem Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstater;
67. understreger betydningen af, at Det Forenede Kongerige efter sin udtræden af Unionen overtager sin nuværende del af toldkontingenterne, og at man opnår en aftale, hvor hverken markedet i Det Forenede Kongerige eller EU bliver overforsynet med importeret fårekød, for at forebygge en negativ påvirkning af producenter i Det Forenede Kongerige og EU;
68. forstår i hvor høj grad Det Forenede Kongeriges fårekødssektor er afhængighed af EU-markedet, men mener, at denne situation indebærer både udfordringer og muligheder;
69. mener, at Brexit bør være en mulighed for at videreudvikle den europæiske fåre- og gedesektor med henblik på at gøre Unionen mindre afhængig af importen af fåre- og gedekød fra New Zealand;
70. beklager, at de mere end 1 400 europæiske landbrugsprodukter, der er beskyttet af en geografisk betegnelse, ikke automatisk får gavn af tilsvarende beskyttelse på markederne i tredjelande, der åbnes i henhold til de internationale handelsaftaler, som forhandles af EU;
71. opfordrer til, at der tages hensyn til fåre- og gedeproducenternes vanskelige situation i forbindelse med indgåelse af andre aftaler med tredjelande ved at inddrage dem i kategorien for følsomme sektorer og eventuelt helt udelukke dem fra forhandlinger for at undgå at kompromittere den europæiske produktionsmodel og områdernes økonomi på en hvilken som helst måde;
72. understreger, at produktionsomkostningerne og -standarder for de vigtigste fåre- og gedekødseksporterende lande er betydeligt lavere end i Europa;
73. understreger, at disse sektorer bør behandles hensigtsmæssigt, navnlig gennem indførelse af toldkontingenter eller passende overgangsperioder, under behørig hensyntagen til handelsaftalernes kumulative indvirkning på landbruget eller i givet fald ved at udelukke dem fra forhandlingerne;
74. understreger i denne forbindelse navnlig også de alvorlige problemer for dyrenes velfærd og miljøkonsekvenserne af de lange transportveje fra eller i fjerntliggende lande;
75. opfordrer Kommissionen til at indføre en EU-ordning for obligatorisk mærkning får kødprodukter, eventuelt med et EU-dækkende logo, således at forbrugerne kan skelne mellem EU-varer og varer fra tredjelande; foreslår, at et sådant mærke kan attesteres ved hjælp af en række kriterier, herunder en landbrugskvalitetssikringsordning og en angivelse af oprindelsesland for at sikre, at forbrugerne er fuldt bevidste om oprindelsen af det produkt;
76. mener, at sådanne systemer skal udformes på en sådan måde, at det ikke modarbejder eksisterende markedsfremmende mærkningssystemer inden for medlemsstaterne eller på regionalt plan;
77. opfordrer Kommissionen til at yde bistand til at åbne eksportmarkeder for fårekød og -indmad fra EU i de lande, hvor der i øjeblikket er unødvendige restriktioner;
78. opfordrer Kommissionen til at overveje at øge EU's eksport til Nordafrika, som er et voksende marked, og som værdsætter den kvalitet og fødevaresikkerhed, der garanteres af EU;
79. opfordrer Kommissionen til at udarbejde rapporter om de mulige målmarkeder for gede- og fårekød og mælkeprodukter fra EU;
80. opfordrer Kommissionen til at fremme kvaliteten af de produkter, der eksporteres af EU, navnlig ved hjælp af strenge sundhedsstandarder og regler for sporbarhed, som sikrer en højere fåre- og gedekødskvalitet i forhold til kød eksporteret af New Zealand og Australien; påpeger, at EU's særlige betoning af kvalitet bør fremhæves med henblik på at fremme forbruget af europæisk fåre- og gedekød;
Elektronisk identifikationssystem
81. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at undersøge mulighederne for at harmonisere toleranceniveauer ved at indføre sanktioner over for landbrugere for utilsigtede fejl i anvendelsen af fåremærkning og den elektroniske identifikationsordning under den udtrykkelige forudsætning, at dette ikke fører til accept af en højere fejlhyppighed end for forebyggende dyrlægepraksis og begrundes i lyset af One Health-tilgangen;
82. anerkender det vigtige i en samlet tilgang og en forbedring af forebyggende dyrlægepraksis i Unionen;
83. understreger, at medlemsstaterne bør gennemføre lovgivning uden undtagelse;
84. påpeger, at tabsraten for øremærker er højere for græssende får i områder med naturlig begrænsning end for andre husdyr i lavlandssystemer og anmoder Kommissionen om at anerkende dette;
85. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at undersøge mulighederne for at indføre en forenklet identifikationsordning for mindre bestande i ekstensive landbrug til dækning af lokale behov, uden at det går ud over den effektive sporing af produkter, og indføre mere fleksible og vækstfremmende bestemmelser vedrørende elektroniske øremærker;
86. påpeger, at identifikationsordninger skal udformes på en måde, der minimerer bureaukrati; understreger, at lavtlønnede producenter har behov for finansiel bistand, hvis de skal montere dyre og obligatoriske elektroniske identifikationssystemer;
Sundhedsaspekter
87. bemærker, at udbrud af dyresygdomme har katastrofale konsekvenser for dyrevelfærd, landbrugere og lokale beboere;
88. understreger, at menneskers og dyrs sundhed skal have prioritet på alle tidspunkter;
89. mener, at der er behov for en større indsats for at forebygge grænseoverskridende udbrud af dyresygdomme og mindske virkningerne af antibiotikaresistens, og fremme vaccination til bekæmpelse af spredningen af infektioner i får og geder;
90. opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe incitamenter og støtte til fåre- og gedeproducenter, der godtgør at have nået en høj vaccinationsdækning blandt deres dyr, i overensstemmelse med den europæiske "One Health" handlingsplan mod antimikrobiel resistens (AMR), idet der kun er et begrænset kommercielt incitament for landbrugere til at gøre dette;
91. opfordrer Kommissionen til at forbedre sin mulighed for at reagere i tilfælde af udbrud af dyresygdomme, såsom bluetongue, ved hjælp af en ny EU-dyresundhedsstrategi, finansiering af forskning, kompensation for tab, forskudsbetalinger osv.;
92. opfordrer til, at der udarbejdes en plan til at forhindre sygdom og mindske dødeligheden blandt gedebukkekid på basis af dyrets reelle værdi og til at prioritere velfærd for såvel gedebukkekid som for geder;
93. opfordrer Kommissionen til at fremme brugen af immunoprecise vacciner som en første foranstaltning til at bekæmpe mulige sygdomsudbrud i sektoren;
94. understreger nødvendigheden af at forbedre tilgængeligheden af lægemidler og veterinærlægemidler til fåre- og gedesektoren på EU-plan via støtte til farmaceutisk forskning og en forenkling af markedsføringstilladelser;
95. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revurdere opfølgningsniveauet for vilde dyrs sundhedstilstand, navnlig i områder med ekstensivt drevne besætninger;
Rovdyr
96. minder om, at udbredelsen af rovdyr er et resultat af bl.a. EU's nuværende lovgivning med henblik på bevaring af hjemmehørende vilde dyrearter;
97. støtter en revision af bilagene til habitatdirektivet med det formål at styre og forvalte udbredelsen af rovdyr på bestemte græsningsarealer;
98. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den fleksibilitet, der er fastsat i dette direktiv for at løse disse problemer, således at den ikke modarbejder en bæredygtig udvikling af landdistrikterne;
99. understreger behovet for en objektiv, videnbaseret tilgang, der tager dyreadfærd, relationer mellem rovdyr og byttedyr, nøjagtig regionalspecifik kvantificering af jagtrisiko af dyrearter angivet i habitatdirektivet, krydsning, dynamik af rækkevidde og andre økologiske anliggender i andre forslag i betragtning;
100. understreger, at angrebene på besætninger fra ulve og ikkefredede hybriddyr, der er resultatet af krydsninger mellem ulv og hund, bliver stadig flere, på trods af at man mobiliserer stadig flere og dyrere midler for opdrætterne og samfundet;
101. bemærker, at de beskyttelsesforanstaltninger, der er blevet anbefalet og gennemført for at beskytte besætningerne, nu viser deres begrænsning i lyset af den betydelige stigning i tab af dyr;
102. henviser til, at denne ineffektivitet påvirker udviklingen af avlsmetoder, der er positive for miljøet, såsom avl i åbne systemer, som pastoralismen er, og at nogle landmænd nu begynder at lukke deres dyr inde, hvilket på lang sigt vil føre ikke kun til opgivelse af meget store områder og skabe risici for brande og laviner, men også omdirigere bedrifterne i retning af mere intensive landbrugsformer;
103. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt de lokale og regionale myndigheder til i samarbejde med landbrugere og andre aktører at overveje foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne for at beskytte besætninger, sørge for passende kompensation for tab forårsaget af angreb fra store rovdyr, herunder rovdyr, der ikke er beskyttet i henhold til habitatdirektivet, og at tilpasse støtten for at genoprette besætningerne;
104. mener, at det er nødvendigt at tage skridt til at revidere rovdyrs beskyttelsesstatus i forbindelse med Bernerkonventionen;
105. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre denne konventions henstillinger for at forhindre udbredelsen af hybrider mellem ulv og hund, der truer bevarelsen af Canis lupus-arten, og som bærer ansvaret for en meget stor del af angrebene på fåre- og gedebesætningerne;
106. noterer sig den delvise succes af ordninger til genindførelse af visse hyrdehunderacer som et middel til at skræmme ulve eller i det mindste krydsninger væk;
107. foreslår, at der vælges "ulveombudsmænd" til at mægle mellem de forskellige interesser og også mellem tvister over beskyttelsesstatus og behovet for at kompensere for tab ved ulvedrab efter den succesfuld model for bjørneombudsmand, der findes i nogle medlemsstater;
108. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de henstillinger, som Parlamentet fremsatte i sin beslutning af 15. november 2017 om Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien;
109. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til — med henblik på at forbedre beskæftigelsessituationen i sektorerne — at udvikle programmer til at forbedre uddannelsen af vagt- og hyrdehunde og til at tilbyde uddannelse i den korrekte anvendelse heraf i husdyrbrug og til med henblik herpå omgående at forbedre det grænseoverskridende samarbejde og udveksling af ideer og vellykkede tilgange mellem myndigheder, opdrættere og miljøforkæmpere for så vidt angår store rovdyr.
110. opfordrer til at etablere beskyttede græsningsarealer, hvor det er muligt at kontrollere bestanden af store rovdyr, således at deres tilbagevenden ikke medfører en forringelse af dyrenes velfærd (græsningsskifte, åbne stalde) og en nedgang i traditionelt landbrug og græsdrift (sæterdrift);
Slagterier
111. gør opmærksom på, at koncentrationsprocesserne i slagterier er tiltagende, hvilket kommer til udtryk i de kødforarbejdende industrigrupper, der kontrollerer hele kødsektoren fra levende dyr til emballeret frisk kød, hvilket ikke blot medfører længere transport for de levende dyr, men også højere omkostninger og lavere rentabilitet for producenterne;
112. opfordrer Kommissionen til at udpege foranstaltninger til støtte for etablering af slagtesteder og forenkling af godkendelsesprocedurerne;
113. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle lokale netværk, der kan virke som løftestange til at øge indkomsterne ved at lette etableringen af lokale og mobile slagterier, som er afgørende for struktureringen af disse sektorer;
Uddannelse
114. opfordrer medlemsstater til at arrangere uddannelse af repræsentanter i sektoren i, hvordan man kan fremme produkterne, så disse kan blive konkurrencedygtige overfor andre kød- og mælkeprodukter;
115. finder det nødvendigt, at medlemsstater med et stort antal husdyrbrug af denne type opretter skoler for hyrder med græsningsskifte som hovedtema med henblik på at skabe et arbejdsmæssigt alternativ til husdyrsopdræt, som letter generationsskiftet, og samtidig tage skridt i retning af at skabe større respekt og social anerkendelse af et traditionelt erhverv som kvægvogtning;
116. mener, at det er nødvendigt at lette ikke kun innovation (landbrugspraksis, nye produkter osv.), men at der også er behov for rådgivning og grundlæggende uddannelse samt efter- og videreuddannelse i fåre- og gedesektoren;
Andre poster
117. opfordrer Kommissionen til at gennemføre og håndhæve den relevante EU-lovgivning, navnlig Rådets forordning 2005/1/EF af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport;
118. anser det for nødvendigt at overholde dommen fra EU-Domstolen, hvori det fastslås, at beskyttelse af dyrevelfærd ikke ophører ved EU's ydre grænser, og at transporter af dyr, som eksporteres fra Den Europæiske Union, således skal overholde EU's dyrevelfærdsbestemmelser, herunder også uden for EU;
119. henleder opmærksomheden på vandmanglen, som kan konstateres i mange områder med fåre- og gedehold og især i Middelhavsområdet, og som kun vil blive forværret af fænomenet global opvarmning;
120. mener derfor, at det er nødvendigt at sikre en bedre forvaltning af vandressourcerne gennem passende ordninger under hensyntagen til fordelingen af nedbør i løbet af året og til bæredygtigheden;
121. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0310.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0441.
- [3] https://www.nationaleombudsman.nl/onderzoeken/2012/100
- [4] https://www.nationaleombudsman.nl/onderzoeken/2017030-onderzoek-naar-de-lessen-die-de-overheid-uit-de-qkoorts-epidemie-heeft
- [5] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0420.
BEGRUNDELSE
Produktionen af fåre- og gedekød er klart de mest sårbare landbrugssektorer i Den Europæiske Union. Omfanget af bedrifter, der nedlægges, og landbrugernes aldring er meget betydelig, hvilket sammen med den alvorlige krise, der har ramt denne husdyrsektor i de seneste år, har ført til en nedgang på 25 millioner dyr siden 1980'erne.
Den stærke afhængighed af støtte fra den fælles landbrugspolitik er et tegn på sårbarheden i disse sektorer, der står over for et konstant fald i forbruget af kød. Selv om disse sektorer på europæisk plan kun udgør 3,6 % af den samlede værdi af den animalske produktion med 98 millioner dyr, er fåre- og gedeavlen udbredt over store områder, heraf mange med betydelige naturbetingede ulemper. Et velkendt eksempel er Det Forenede Kongerige, hvor disse dyrebestande dækker 31 % af landbrugsarealet, eller lande som Spanien, Rumænien og Italien, hvor de dækker 20 % af arealet. Antallet af bedrifter er på 850.000 med fåreavl og 450.000 med gedeavl. Det Forenede Kongerige ligger forrest med hensyn til antallet af får med 39,5% af det samlede antal, efterfulgt af Spanien (27,4%), Grækenland (15,9%), Rumænien (15,6%), Frankrig (12,2%), Italien (12,2%) og Irland (11%). For så vidt angår geder, ligger Grækenland i spidsen med 35% efterfulgt af Spanien (21%) og Rumænien (10,6%), Frankrig (10,3%) og Italien (7,9%).
Generelt er kødproduktionen af størst økonomisk betydning, men den er i kraftig tilbagegang i forhold til stigningen i visse mejeriprodukter, som lettere kan tilpasses forbrugernes vaner. I produktionen af geder kan der iagttages en stigning i udbuddet af mejeriprodukter og en forøgelse af eksporten af gedekid til tredjelande.
Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union vil i løbet af de kommende år udgøre et af de største problemer i sektoren på grund af den betydelige indflydelse, som Det Forenede Kongerige har på det europæiske marked, og fordi landet er den vigtigste indgangsportal for importen fra tredjelande. Ud over de handelsmæssige virkninger kommer virkningerne af Brexit for EU's budget, som måske vil kunne mærkes kraftigere i de svageste sektorer såsom fåre- og gedesektoren, hvis der foretages en tværgående nedskæring af de midler, der er afsat til den fælles landbrugspolitik. Det Forenede Kongeriges udtræden kan i højere grad påvirke fåresektoren i Irland, som eksporterer 80% af sin produktion og sender 63% af sin eksport til det franske og britiske marked. På den anden side stammer hovedparten af Det Forenede Kongeriges import af får fra tredjelande, først og fremmest New Zealand, og derfor rejser Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union en række spørgsmål med hensyn til samhandlen med de øvrige 27 medlemsstater.
Ud over alle de konjunkturmæssige faktorer er det store strukturelle problem for disse sektorer nedgangen i forbruget af fåre- og gedekød i EU, som er faldet 40% i løbet af de sidste 15 år, idet det er faldet fra 3,6 kg til ca. 2 kg pr. person på nuværende tidspunkt. I henhold til henstillingerne fra EU's Sheep Meat Forum, der blev oprettet på Kommissionens initiativ i 2015, synes dette Forum fast besluttet på at iværksætte yderligere salgsfremmende bestræbelser. Kommissionen vil indføre en separat budgetpost til fåre- og gedekød for de kommende kampagner, der medfinansieres over EU-budgettet, hvilket vil give den fordelagtige virkning, at presset fra efterspørgslen i konkurrerende kødsektorer fjernes. Ordføreren glæder sig over Kommissionens gode hensigter om at bidrage til et øget forbrug af fåre- og gedekød og foreslår, at man er særlig opmærksom på kampagner, der sigter mod ikke blot at øge forbruget af traditionelle produkter, men også af innovative præsentationsformer med henblik på at tiltrække yngre forbrugere. Opbakningen til innovation i fåre- og gedesektoren bør også styrkes med EU-midler.
Disse former for husdyrproduktion giver ligeledes en klar miljømæssig merværdi, fordi dyrene hjælper med at bevare biodiversiteten og landskabet i mange områder med naturbetingede ulemper eller med lav frugtbarhed, idet de bidrager til bekæmpelsen af fænomener som erosion, laviner eller skovbrande. Græsning spiller en reel rolle for beskyttelsen af landdistrikterne, hvilket sammen med disse produktioners sårbarhed begrunder den omstændighed, at 22 ud af 28 medlemsstater har besluttet at yde koblet støtte for produktionen af får og geder til en årlig gennemsnitsværdi på 486 millioner EUR (i gennemsnit 12 EUR pr. dyr) i den nuværende finansielle overslagsperiode med henblik på at bremse den omfattende nedlægning af bedrifter, som har præget denne sektor i årevis. Koblingen af støtte bør opretholdes og om muligt styrkes i forbindelse med den kommende reform af den fælles landbrugspolitik.
Omfanget af selvforsyning i EU's produktion er 87%, men produktionen af fårekød er under et særligt pres fra importen fra visse tredjelande som f.eks. New Zealand og Australien, som det er vanskeligt for EU at konkurrere med på kritiske tidspunkter for markedsføringen (påske og jul). Strukturen i New Zealands eksport har udviklet sig i de senere år, hvilket har medført et skift fra frosset kød til fersk og kølet kød, og sektoren gør derfor opmærksom på, at disse ændringer skal tages i betragtning, når der forhandles om en frihandelsaftale med New Zealand, idet der indføres en segmentering af det nuværende kontingent.
I modsætning til oksekødssektoren - der i parentes bemærket konkurrerer med fåre- og gedekødssektoren - findes der i sidstnævnte ingen harmonisering af slagtekroppe i medlemsstaterne, hvilket sammen med den stærke fragmentering af produktionen fører til en betydelig mangel på gennemsigtighed i de indberettede priser og dermed forhindrer, at der kan skabes et nøjagtigt billede af situationen i disse sektorer med henblik på at iværksætte støtteforanstaltninger i kritiske situationer. Hertil kommer de spændinger, der skyldes ubalancer i fødevareforsyningskæden, og som giver anledning til bekymring i mange landbrugssektorer i Den Europæiske Union. I modsætning til fåre- og gedemælksprodukter, som er dækket af mælkepakken, nyder kødsektoren ikke godt af foranstaltninger, der regulerer kontraktforhold på EU-niveau.
Forslag fra EU's Sheep Meat Forum
Ordføreren glæder sig over landbrugskommissær Phil Hogans initiativ til i 2015 at lancere EU's Sheep Meat Forum, der har fungeret som platform for drøftelser om fremtidige støtteforanstaltninger til denne sektor, og bakker kraftigt op om de henstillinger, der blev offentliggjort i 2016. Efter ordførerens opfattelse bør disse henstillinger også gælde for gedekød og for mælkeproduktionen i begge sektorer.
Blandt de foranstaltninger, som denne platform har foreslået, kan fremhæves indførelsen af miljøstøtte som anerkendelse af disse sektorers betydelige rolle i beskyttelsen af vidtstrakte områder med naturbetingede ulemper. En sådan støtte skal ydes ud over den støtte, der gives via udviklingen af landdistrikter og er betinget af overholdelse af visse miljøkrav.
Det vil desuden være nødvendigt at yde større støtte til unge landbrugere, navnlig via programmerne for udvikling af landdistrikterne, samtidig med at de særlige betalinger, der tildeles gennem ordningen med direkte betalinger, opretholdes. Den aftale, man nåede frem til under forhandlingerne om omnibusforordningen, om at øge den direkte støtte til unge er særlig vigtig i sektorer som fåre- og gedesektoren, hvor landbrugsbefokningens aldring er særlig udpræget.
Iværksættelsen af nye salgsfremstød, der først og fremmest tager sigte på det indre marked, ved hjælp af kampagner med et særskilt budget til disse produktionssektorer, indgår også i henstillingerne, og de har allerede har fået en umiddelbar, positiv reaktion fra Kommissionen.
Den europæiske platform foreslog også oprettelse af et markedsobservatorium, der afspejler prisudviklingen i de forskellige led i kæden samt produktionsomkostninger og handelsdata.
Forbedring af producenternes forhandlingskapacitet i fødevarekæden er også et af kravene fra dette Forum, som gør sig til talsmand for at lade de bestemmelser om kontraktforhandlinger, der findes i andre landbrugssektorer inden for den fælles markedsordning, gælde også for kødsektoren.
I handelskapitlet skal fremhæves producenternes ønske om at blive klassificeret som følsomme sektorer i handelsforhandlingerne med tredjelande, om at gennemføre en fornyet undersøgelse af handelsstrømmene efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union, og om at anvende de samme standarder for sundhed og forbrugerbeskyttelse, der gælder for EU-produkter, på importen fra tredjelande.
Forummet går også ind for foranstaltninger, der har til formål at forenkle den elektroniske identifikationsordning, med opretholdelse af undtagelsen for dyr, der er bestemt direkte til slagtning, men det anerkender samtidig den rolle, som dette instrument, der blev indført efter mund- og klovesygekrisen i Det Forenede Kongerige i 2001, spiller med hensyn til at sikre fuld sporbarhed i produktionen.
Et andet problem, som er blevet behandlet af dette Forum, er de stadig hyppigere rovdyrangreb (først og fremmest ulve, men også bjørne og losser) på fåre- og gedeflokke som følge af den stadig større udbredelse af disse dyr, der skyldes beskyttelsesforanstaltningerne i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Programmerne for udvikling af landdistrikter giver i øjeblikket mulighed for at yde støtte til at imødegå denne trussel, men i lyset af udnyttelsen af disse programmer og det begrænsede budget for den anden søjle under den fælles landbrugspolitik ville det være hensigtsmæssigt at overveje at ændre direktivet.
Ordføreren er af den opfattelse, at Kommissionen og medlemsstaterne bør tage nøje hensyn til henstillingerne fra dette Forum med henblik på den kommende reform af den fælles landbrugspolitik.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Dato for vedtagelse |
21.2.2018 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
37 3 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, José Bové, Daniel Buda, Matt Carthy, Michel Dantin, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Diane Dodds, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Zbigniew Kuźmiuk, Norbert Lins, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, James Nicholson, Maria Noichl, Laurenţiu Rebega, Jens Rohde, Bronis Ropė, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Maria Gabriela Zoană, Marco Zullo |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Franc Bogovič, Angélique Delahaye, Stefan Eck, Fredrick Federley, Jens Gieseke, Maria Heubuch, Karin Kadenbach, Ivari Padar |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Tim Aker, Stanisław Ożóg |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
37 |
+ |
|
|
ALDE |
Jan Huitema, Jens Rohde |
|
|
ECR |
Zbigniew Kuźmiuk, James Nicholson, Stanisław Ożóg |
|
|
EFDD |
Marco Zullo |
|
|
ENF |
Philippe Loiseau, Laurenţiu Rebega |
|
|
GUE |
Matt Carthy, Luke Ming Flanagan |
|
|
NI |
Diane Dodds |
|
|
PPE |
Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Angélique Delahaye, Albert Deß, Norbert Erdős, Jens Gieseke, Esther Herranz García, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Mairead McGuinness, Czesław Adam Siekierski |
|
|
S&D |
Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Maria Noichl, Ivari Padar, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Maria Gabriela Zoană |
|
|
VERTS/ALE |
José Bové, Martin Häusling, Bronis Ropė |
|
|
3 |
- |
|
|
EFDD |
Tim Aker |
|
|
GUE |
Stefan Eck, Anja Hazekamp |
|
|
0 |
0 |
|
|
|
|
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller