BETÆNKNING om gennemførelsen af samhørighedspolitikken og det tematiske mål "fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalse i vigtige netinfrastrukturer" – artikel 9, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser

4.4.2018 - (2017/2285(INI))

Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Andrey Novakov

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

I årtier har EU's samhørighedspolitik været det mest synlige instrument hvad angår europæisk merværdi. Investeringerne via EU-budgettet leverer ikke kun resultater for så vidt angår Unionens langsigtede målsætninger, men de berører også alle borgere, lokalsamfund og virksomheder. Samhørighedspolitikkens tilstedeværelse lokalt har gennem succeshistorier ført til troværdighed og synlighed.

Investeringer i transportinfrastruktur under det tematiske mål "fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer" er blandt samhørighedspolitikkens mest håndgribelige resultater, som bidrager til at lukke forskellige huller inden for EU og opbygge et stærkt indre marked for et konkurrencedygtigt Europa.

Denne betænkning falder inden for rammerne af artikel 9, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser og har til formål at vurdere de opnåede resultater for at give et overblik over udfordringerne samt henvise til perioden efter 2020. Sidstnævnte er særlig vigtigt i betragtning af det kommende FFR-forslag, de efterfølgende forhandlinger og rammebestemmelserne for den næste programmeringsperiode.

Investeringsresultater og virkninger 2007-2013

Det transeuropæiske transportnet (TEN-T, artikel 170-172 i TEUF) tilsigter at udvikle et integreret multimodalt net, der gør det muligt for mennesker og varer at bevæge sig hurtigere og lettere i hele EU. Som foreslået i det omfattende sæt initiativer "Et mobilt Europa" bidrager det til en konkurrencedygtig, sammenkoblet og ren mobilitet for alle europæere.

Siden 2013 (forordning (EU) nr. 1315/2013) har Den Europæiske Union udviklet en ny TEN-T-politik, hvis vigtigste træk har været en systematisk EU-dækkende netværkstilgang. Den fastlagde prioriterede indsatsområder, især i grænseoverskridende sektioner. Den beskæftiger sig også med infrastrukturforskelle og utilstrækkelig interoperabilitet, forbedrer multimodale forbindelser, mindsker omfanget af drivhusgasemissioner og øger opmærksomheden på forbindelser med tredjelande. Med et samlet budget på 8,013 mia. EUR, der er afsat til TEN-T i den finansielle ramme 2007-2013, var medfinansieringssatsen (op til højst 30 % af budgettet til et projekts infrastrukturarbejder og 50 % til undersøgelser) imidlertid utilstrækkelig, navnlig i de lande, hvor infrastrukturens kvalitet var lavest.

I EU-27 som helhed er i mellemtiden i alt 81 mia. EUR, eller næsten en tredjedel (31 %) af det samlede støttebeløb til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden (CF), blevet øremærket til investeringer i transport i perioden 2007-2013. Over to tredjedele heraf (69 %) gik til de nyeste medlemmer (EU-12-landene, ca. 55,6 mia. EUR), hvor behovet for investeringer i transportsektoren var højest. Det betyder, at ud af 309 operationelle programmer, der er forhandlet med Kommissionen (EFRU og Samhørighedsfonden), omfattede de 238 støtte til transportsektoren. De fleste af disse blev gennemført på nationalt niveau (67 procent af den samlede tildeling af midler). Dette resulterede i 4 900 km nyanlagt vej og udbedring af 28 500 km veje, hovedsagelig i de nyeste medlemsstater, samt anlæggelse af 1 100 km nyanlagt jernbane og udbedring af 3 900 km jernbane (2 600 km af de strækninger, der var nyanlagte eller udbedrede i det transeuropæiske transportnet). Dermed sikredes 8,2 millioner flere borgere adgang til vejnettet og reduceret rejsetid.

Der er også mange gode europæiske eksempler på investeringer i transport i 2007-2013, der er værd at nævne – afslutningen af Trakia-motorvejen fra Sofia til havnebyen Burgas ved Sortehavet, der forbinder hovedstaden, som er centrum for økonomisk aktivitet, med den største havn og bidrager afgørende til udviklingen af den bulgarske økonomi, moderniseringen af jernbanelinjen E30/C-E 30 mellem Kraków og Rzeszów i Polen, udbedring af hovedvej DN6 mellem Alexandria og Craiova i Rumænien, modernisering af sporene mellem Votice og Benešov u Prahy i Tjekkiet, anlæg af jernbanetunnel i Leipzig (modul 5 og 6 af City-Tunnel Leipzig) i Tyskland og mange andre.

Fremskridt i perioden 2014-2020

Sammenlignet med TEN-T-programmet for 2007-2013 afsætter CEF-transportprogrammet i 2014-2020 flere midler til projekter, der er på fremskredne stadier af deres gennemførelse, bygge- og anlægsarbejder eller blandede projekter (kombination af undersøgelser og anlægsarbejder). Med 24,05 mia. EUR til rådighed til infrastrukturprojekter under CEF modsvarer finansiering af transport ca. 47 EUR pr. EU-borger. Blandt de 20 største projekter, der er finansieret inden for rammerne af indkaldelsen af forslag under CEF i 2014-2015, er 79 % jernbaneprojekter.

Samtidig har de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) afsat et samlet beløb på ca. 70 mia. EUR til transportprojekter i perioden 2014-2020: 35,6 mia. EUR til transport under Samhørighedsfonden og 34,5 mia. EUR til transport under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Til trods for den forsinkede gennemførelse af programmeringsperioden er der ikke nogen større negativ indvirkning på investeringerne i transportsektoren. Imidlertid er fremskridtene inden for vejtransportinvesteringer langt mere synlige end inden for jernbanetransport under Samhørighedsfonden. Ud af de 9 647 km veje, der skal udbedres, er de 1 973 km allerede besluttet; ud af de 3 103 km nye veje, der skal anlægges, er de 1 195 km allerede besluttet. Samtidig er statistikkerne vedrørende jernbaneinvesteringerne ganske anderledes, da det ud af de 7 052 km jernbane, der skal udbedres, er 982 km, der allerede er vedtaget, og ud af de 628 km nye jernbanestrækninger, der er planlagt, kun er 16 km, der er er besluttet.

Udfordringer for transportinfrastrukturen

Infrastrukturens kvalitet varierer på tværs af EU. Den trænger til at blive moderniseret og vedligeholdt. De nødvendige finansielle midler skal stilles til rådighed fra både offentlige og private kilder. En stigning i godstransporten på 80 % og en stigning i personbefordringen på mere end 50 % er forventet inden 2050. Manglende forbindelsesled og eksisterende flaskehalse udgør alvorlige hindringer for trafikstrømmen. I betragtning af at infrastruktur former mobiliteten, er en lige så udviklet infrastruktur i den østlige og vestlige del af EU påkrævet. Ellers risikerer vi fortsat at skulle stå over for alle de negative indvirkninger på økonomien, erhvervslivet og samfundet, især hvad angår trængsel, antallet af trafikdræbte, miljøpåvirkning osv.

Trængsel påvirker både vej- og lufttrafikken og koster Europa omkring 1 % af det årlige BNP. Situationen vil blive værre, eftersom både gods- og passagertransporten ventes at stige. Samtidig er antallet af dødsfald som følge af trafikulykker i EU faldet betydeligt i tidens løb med næsten 40 % i de sidste syv år.

Der er stadig behov for at fremme grøn transport med lave emissioner inden 2050, da EU skal reducere emissionerne fra transportsektoren med mindst 60 % sammenlignet med niveauet i 1990, hvis vi skal kunne begrænse stigningen i den globale opvarmning til kun 2 °C. Endvidere er transportsektoren, til trods for forbedringer i energieffektiviteten, stadig afhængig af olie for 96 % af sit energibehov.

En anden stor udfordring er den øgede interesse fra udenlandske investorer i de europæisk transportnet og det presserende behov for at handle på EU-plan for at sikre, at omstillingerne på transportområdet fastsættes i samarbejde med vores partnere frem for andre steder i verden.

Udfordringerne for EU's investeringer i transportinfrastruktur

EU's investeringer i fysisk infrastruktur bidrager til synligheden og troværdigheden af EU på lokalt plan. Udviklingen af infrastruktur skal matche den forventede stigning i den europæiske efterspørgsel efter transport. Sidstnævnte forventes at koste 1,5 billioner EUR frem til 2030. Desuden vurderer Kommissionen, at ca. 500 mia. EUR er påkrævet op til 2020 for at fuldføre blot det transeuropæiske net, og at ca. halvdelen af dette beløb er nødvendigt for at rette op på de væsentligste flaskehalse. Selv om EU-budgettet yder betydelig finansiering til infrastruktur i Europa, kommer den største del af finansieringen af projekter stadig fra medlemsstaterne.

For det første kræver den centrale rolle, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden (CF) har i perioden efter 2020, også et betydeligt budgetmæssigt og gennemførselsmæssigt engagement for at dække EU's ambitioner vedrørende regional transportinfrastruktur som en forudsætning for vækst og udvikling. For nuværende overstiger ambitionsniveauet og investeringsskønnene igen de disponible ressourcer.

For det andet er optimeringen af resultaterne yderst påkrævet. For at sikre, at transportsektoren fortsat er konkurrencedygtig på det globale marked og på forkant med den teknologiske udvikling på transportområdet, er budgettet på 6,3 mia. EUR til intelligent, grøn og integreret transport for perioden 2014-2020 for Horisont 2020 yderst utilstrækkeligt, hvilket igen medfører overtegning af forslag og manglende finansiering af projekter af høj kvalitet.

For det tredje er der også visse mangler i forbindelse med effektiv projektplanlægning. De omfatter forsinkelser på grund af den enorme kompleksitet, manglen på finansiering og/eller finansielle garantier, manglende koordination, administrative byrder for forvaltningsmyndighederne, modtagerne og kontrahenterne, projektudarbejdelse og -planlægning samt lovgivningsmæssige begrænsninger.

Lånebeløbene fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er generelt begrænset til 50 % af projektets investering, hvilket kan være utilstrækkeligt til store strategiske projekter i de lande, hvor der er størst behov for investeringer i transportsektoren. Samtidig har medlemsstaterne stadig ikke samme kapacitet til at arbejde med finansielle instrumenter, organisere offentlig-private partnerskaber og implementere synergier mellem forskellige typer af finansiering, hvilket i negativ grad påvirker deres udvikling. De eksisterende støttetjenester er i praksis ikke til stede lokalt for at afhjælpe disse kapacitetssvagheder.

Endelig bør der ikke være nogen fælles strategi for investeringer i europæiske regioner, idet statistiske skævheder i visse tilfælde gør, at hele regioner ikke er støtteberettigede på grund af tilstedeværelsen af økonomisk stærke byområder i den nuværende NUTS 2-klassificering. I visse medlemsstater svarer NUTS 2-typologien ikke til den regionale forvaltningsstruktur, hvilket fører til planlægnings- og gennemførelsesvanskeligheder.

Europa har også brug for TEN-T's funktionalitet og fulde potentiale gennem dets fuldførelse og omfattende transportforbindelser mellem de grænseoverskridende regioner. På dette stadium falder rådgivning og kapacitetsopbygning på projektniveau uden for rammerne af de eksisterende instrumenter. Vi står over for et akut behov for at støtte økonomien og beskæftigelsen i vores grænseregioner.

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af samhørighedspolitikken og det tematiske mål "fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalse i vigtige netinfrastrukturer" – artikel 9, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser

(2017/2285(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til samhørighedspolitikken og det tematiske mål "fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalse i vigtige netinfrastrukturer" – artikel 9, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser[1],

–  der henviser til artikel 37 i forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) nr. 1303/2013) om støtte til finansielle instrumenter fra ESI-fondene[2],

–  der henviser til artikel 5, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1301/2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der omhandler fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer[3],

–  der henviser til artikel 4, litra d), i forordning (EU) nr. 1300/2013 om Samhørighedsfonden, der omhandler fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer[4],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU[5],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010[6],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"[7],

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om mindre udviklede regioner i EU[8],

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF[9],

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2017 om det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af finansielle instrumenter og tilskud i EU's samhørighedspolitik[10],

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet[11],

–  der henviser til sin beslutning af 22. april 2009 om grønbog om TEN-T-politikkens fremtid[12],

–  der henviser til Kommissionens syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed af 9. oktober 2017 med titlen "Min region, mit Europa, vores fremtid" (COM(2017)0583),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2018 med titlen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" (COM(2018)0065),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi (COM(2017)0623),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 20. september 2017 med titlen "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner" (COM(2017)0534),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. december 2013 med titlen "En fælles indsats for konkurrencedygtig og ressourceeffektiv bytrafik", COM(2013)0913),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 28. marts 2011 med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 4. februar 2009 med titlen "TEN-T: en gennemgang af politikken – på vej mod større integration i det transeuropæiske transportnet til gavn for den fælles transportpolitik" (COM(2009)0044),

–  der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport fra august 2016 med titlen "Ex post evaluation of Cohesion Policy programmes 2007-2013" – efterfølgende evaluering af programmerne under Samhørighedspolitikken 2007-2013 med fokus på Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden,

–  der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport fra juni 2016 med titlen "Regionaludviklingstendenser i EU" – efterfølgende evaluering af programmerne under Samhørighedspolitikken 2007-2013 med fokus på Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden,

–  der henviser til Kommissionens endelige rapport fra maj 2016 med titlen "WORK PACKAGE 5: Ex post evaluation of Cohesion Policy programmes 2007-2013" – efterfølgende evaluering af programmerne under Samhørighedspolitikken 2007-2013 med fokus på Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden,

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 10. april 2017 om konkurrenceevnen i lavindkomst- og lavvækstregioner: rapport om de mindre udviklede regioner (SWD(2017)0132),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. maj 2010 med titlen "Høring om fremtidens politik for det transeuropæiske transportnet" (COM(2010)0212),

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport med titlen "Approximated European Union greenhouse gas inventory: Proxy GHG emission estimates for 2016" (Omtrentlig drivhusgasopgørelse for Den Europæiske Union: Skøn over drivhusgasemissionerne i 2016),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "The world is changing, transport, too" (Verden er i forandring, også på transportområdet), bestilt af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, marts 2016,

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Fremtiden for EU's transportinfrastruktur", bestilt af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, januar 2010,

–  der henviser til Eurostats statistiske årbog fra 2016 med titlen "Energy, transport and environment indicators" (Indikatorerne for energi, transport og miljø) – 2016-udgaven,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i samt bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0136/2018),

A.  der henviser til, at den tematiske koncentration med henblik på at øge effektiviteten af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) og støtte regionernes indsats i forbindelse med gennemførelsen af Europa 2020-strategien helt bevidst har målrettet investeringerne under det tematiske mål 7 mod forbedring af kvaliteten af transportinfrastruktur, herunder effektiv udnyttelse af eksisterende infrastruktur;

B.  der henviser til, at Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) yder støtte til udviklingen af både TEN-T og den regionale og lokale transportinfrastruktur, der ikke er placeret på TEN-T, navnlig i mindre udviklede medlemsstater og regioner, hvor der stadig er behov for en betydelig indsats for at etablere manglende forbindelser, fjerne flaskehalse og modernisere det rullende materiel;

C.  der henviser til, at transportsektoren og infrastrukturen for denne sektor er central og afgørende for ethvert lands udvikling og for velfærden for medlemsstaternes befolkninger, og at transportsektoren derfor vedbliver at være et centralt investeringsområde, der bidrager til vækst, konkurrenceevne og udvikling ved at styrke det økonomiske potentiale i alle EU's regioner, hvilket fremmer den økonomiske og sociale samhørighed, støtte det indre marked og herved lette samhørighed, integration og social og økonomisk inklusion, modvirke uligheder mellem regionerne ved at lette adgangen til tjenesteydelser og uddannelse i de mest afsidesliggende regioner, der i øjeblikket trues af affolkning, samt styrke netværk for opstart og udvikling af virksomheder;

D.  der henviser til, at 81 mia. EUR, eller næsten en tredjedel (31 %) af ESI-midlerne, i perioden 2007-2013 blev investeret i transportinfrastruktur; der henviser til, at de største positive virkninger af EU's investeringer i transportinfrastruktur er særligt tydelige at se i Central- og Østeuropa, som har modtaget 69 % af den samlede støtte til transport;

E.  der henviser til, at den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er kendetegnet ved forhøjelse af ESI-fondenes og Connecting Europe-facilitetens budgetter; der henviser til, at den nylige økonomiske og finansielle krise og den forsinkede gennemførelse af programmeringsperioden ikke har haft nogen nævneværdige konsekvenser for transportinvesteringerne; der henviser til, at EU's investeringer i transportinfrastruktur er en af de politikker, der giver den største EU-merværdi på grund af de afledte virkninger, bl.a. på det indre marked, hvilket gør, at alle medlemsstaterne reelt er nettomodtagere af investeringer;

F.  der henviser til, at succeshistorier med hensyn til vej-, jernbane- og havneprojekter, der støttes via EU's budget, bidrager til økonomien, vækst, industri, eksport, turisme, handel og jobskabelse, får regioner til at blomstre på ny og vender tendenser til affolkning; der henviser til, at der findes en række eksempler på EU-merværdi, eksempelvis moderniseringen af jernbanelinjen E30/C-E30 fra Kraków til Rzeszów i Polen, jernbanen fra Sofia til Plovdiv i Bulgarien, jernbanetunnelen i Leipzig (modul 5 og 6 af City-Tunnel) i Tyskland, moderniseringen af sporet fra Votice til Benešov u Prahy i Tjekkiet, genopbygning af Ülemiste-knudepunktet i Tallinn, Estland, istandsættelsen af hovedvej DN6 fra Alexandria til Craiova i Rumænien, højhastighedsjernbanen Madrid-Valencia-Murcia i Spanien, færdiggørelsen af Trakia-motorvejen fra Sofia til havnebyen Burgas ved Sortehavet, metrolinje 4 i Budapest i Ungarn, metrolinjer i Sofia i Bulgarien og mange flere;

G.  der henviser til, at TEN-T og transportinfrastruktur såsom veje, investeringer i (højhastigheds)jernbaner, vandveje og lufttransport har høj prioritet for EU, og at øgede udenlandske direkte investeringer kunne udfylde tomrummet, såfremt der blev foretaget færre EU-investeringer, hvilket ville betyde, at profitter, skatteindtægter og jobmuligheder derved ville vandre ud af EU og måske øge regionernes afhængighed og makroøkonomiske ustabilitet; der henviser til, at en sådan proces ville undergrave Unionens regionale tilstedeværelse og politikker på langt sigt og føre til opsplitning og divergens;

H.  der henviser til, at udviklingen af hovednetkorridorer omfatter en række integrerede komponenter, eksempelvis infrastruktur til alternative brændstoffer (opladningsudstyr) og intelligente og innovative transportsystemer, og spiller en afgørende rolle som katalysator for dekarboniseringen af transportsystemet som helhed;

I.  der henviser til, at intelligente, fremtidssikrede og fuldt sammenkoblede transportnet, energinet og digitale net er en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af et velfungerende europæisk indre marked og for at forbinde Europa med verdensmarkedet; der henviser til, at disse netværk reelt er hovedpulsårerne i Europas økonomiske vækst, territorale samhørighed og dets borgeres velfærd;

J.  der henviser til, at en mere integreret tilgang til investeringer i transportinfrastruktur vil fjerne flaskehalse, forbedre den multimodale konnektivitet og øge investeringerne i skift fra vejtransport til jernbanetransport og i miljøvenlige køretøjer, eksempelvis elbiler, jernbaner og vandveje; der henviser til, at dette vil føre til diversificering af transportenergikilderne og grønnere transportnetværk og dermed til mindskede drivhusgasemissioner og forbedret luftkvalitet samt stimulere yderligere tiltag til bekæmpelse af klimaændringer;

K.  der henviser til, at transportpolitikken er en vigtig brik i EU's energi- og klimapolitik; der henviser til, at EU-målene for mindsteandelen af energi, som skal komme fra vedvarende kilder, og for nedbringelse af drivhusgasemissionerne ikke vil kunne indfries uden et væsentligt bidrag fra transportsektoren;

1.  understreger, at Connecting Europe-faciliteten (CEF), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) fortsat bør være de vigtigste kilder til EU's investeringer i transportinfrastruktur under det tematiske mål "fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer" i den næste programmeringsperiode; foreslår, at disse finansieringskilder på grund af den store europæiske merværdi og de omfattende afledte virkninger, der skabes, fortsat bør være til rådighed og give afbalanceret dækning til alle EU's medlemsstater og regioner for at bidrage til gennemførelsen af EU's samhørighedpolitik;

2.  bemærker, at interventionslogikken bag EU's investeringer i transportinfrastruktur fortsat bør være en velafbalanceret konstruktion af centralt forvaltede og delte forvaltningskilder med henblik på at håndtere behovene inden for politik og finansiering; minder om, at CEF har til formål centralt at beskæftige sig med TEN-T-korridorerne som EU-dækkende prioritet, herunder sikkerhed, teknologisk innovation og miljømæssige aspekter forbundet hermed; minder også om, at EFRU og Samhørighedsfonden har en stærk regional dimension, der imødekommer lokale behov (byområder og bynære områder) og særlige regionale forhold; påpeger, at de støtter konnektiviteten med TEN-T og mobilitet ved hjælp af sekundære og tertiære knudepunkter og multimodale terminaler (omfattende TEN-T-net); understreger i denne forbindelse, at de relevante budgetbevillinger for de tre finansieringskilder skal styrkes på en afbalanceret måde med henblik på at undgå en asymmetrisk fordeling af investeringerne mellem niveauerne; opfordrer Kommissionen til at fremme forenklede, hurtige og fleksible procedurer for overførsel af midler mellem regioner, operationelle programmer og programakser under ESI-fondene for i passende omfang at kunne reagere på skiftende økonomiske realiteter og regionale behov;

3.  mener, at den rolle, som supplerende kilder – såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og finansieringsinstrumenter – skal spille, bør defineres ud fra deres komplementaritet med EFRU og Samhørighedsfonden og disses additionalitet i forhold til EIB's långivning; bemærker, at 2017-udbudsrunden med blandet finansiering under Connecting Europe-faciliteten blev udformet med henblik på at styrke disse synergier, men også udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, og at der er behov for yderligere kapacitetsstøtte; bemærker i denne forbindelse, at EFSI bør tjene som en platform for offentlig-private partnerskaber (OPP'er) med hensyn til at matche finansielle instrumenter med private investeringer og national/regional finansiering på projektniveau; bemærker, at finansielt solide infrastrukturprojekter primært bør støttes af lån, EU-garantier eller blandet finansiering som supplement til finansiering via EFRU, Samhørighedsfonden eller Connecting Europe-faciliteten; mener dog, at tilskud fortsat bør være den vigtigste finansieringskilde til investeringer i bæredygtig offentlig transport;

4.  bemærker, at infrastruktur kræver objektiv forudgående kvantificering af efterspørgslen og fremtidige behov, inden budgettet og leveringsmetoderne fastlægges; understreger, at det inden for disse vigtige netinfrastrukturer via EFRU's og Samhørighedsfondens udvælgelseskriterier bør være muligt at tage hensyn til det eksisterende behov på et passende territorielt niveau; bemærker desuden, at anvendelse af modeller for transportnet på tværeuropæisk plan, regionalt og lokalt kan være effektivt med hensyn til at vise, hvor der med investeringer bedst kan skabes europæisk merværdi;

5.  opfordrer Kommissionen til med henblik på at fremme bæredygtig transport og fjerne flaskehalse i vigtige netinfrastrukturer at udarbejde en tjekliste over udvælgelseskriterier, som bedre afspejler lokale og regionale behov med hensyn til transportinfrastruktur, som en hjælp til at fastsætte den samlede bevillingsramme for transport, investeringsbehovet samt prioriteringer; bemærker, at det er vigtigt at basere sig på data fra EU's resultattavle for transport, der er af høj kvalitet, troværdige, ajourførte, strukturerede og tilgængelige; bemærker endvidere, at der i denne tjekliste kan indgå punkter som f.eks. multimodal konnektivitet, særlige lokale og regionale forhold, tilgængeligheden af alternative transportformer, sikkerhed i forbindelse med vej- og jernbanetransport og indvirkningen på miljøet;

6.  noterer sig behovet for, at EFRU, Connecting Europe-faciliteten og Samhørighedsfonden i højere grad retter flere integrerede investeringer i grundlæggende transportinfrastruktur mod mindre udviklede regioner samt bjergområder, fjerntliggende områder, affolkede eller afsidesliggende regioner med dårlig tilgængelighed, når der ved hjælp af en passende cost-benefit-analyse er konstateret en EU-merværdi, samt behovet for at forbedre arbejdet med multimodale forbindelser; understreger, at forbedring af tilgængeligheden i disse regioner er en forudsætning for økonomisk udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til – via en offentlig høring forud for projektgennemførelsen – at tilskynde til mere aktiv deltagelse fra den offentlige sektor i transportløsninger på nationalt og regionalt niveau, men også lokalt i by og på land, med henblik på at udvikle optimale transportinvesteringer;

7.  bemærker, at bæredygtige innovationer inden for transport fordrer synergier og komplementaritet mellem de tre vigtigste instrumenter – ESI-fondene, Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020 samt efterfølgeren til dette program;

8.  opfordrer til at styrke EFRU's støtte til europæisk territorialt samarbejde med yderligere ressourcer, idet der fokuseres på centrale investeringer i bæredygtig transportinfrastruktur (eksempelvis grænseoverskridende vandveje, havne, broer, jernbaner, sammenkobling af transportformer og terminaler osv.); er af den opfattelse, at der bør sættes fokus på konnektivitet i grænseoverskridende regioner, herunder ved EU's eksterne grænser, samt rådgivning og kapacitetsopbygning på projektniveau; opfordrer til, at handelshindringer fjernes for at lette investeringer, navnlig grænseoverskridende investeringer (i vandveje, jernbane- og vejtransport), og adgang til eksterne markeder;

9.  opfordrer til en øjeblikkelig lukning af hullerne i transportinfrastrukturen med Vestbalkan i forbindelse med integrerede transportprojekter ved at fokusere på yderligere investeringer i konnektivitet og afhjælpning af transportmæssige flaskehalse, navnlig på baggrund af Kommissionens meddelelse om det europæiske perspektiv for Vestbalkan; minder i denne forbindelse om betydningen af det europæiske territoriale samarbejde og de makroregionale strategier for integrerede transportprojekter, og noterer sig samtidig behovet for bedre koordinering af transportplaner og -projekter med henblik på at lukke huller i transportinfrastrukturen, eksempelvis med Vestbalkan; minder endvidere i denne forbindelse om, at søhavne og vandveje meget ofte er grænseoverskridende enheder og bør nyde godt af den samme medfinansieringssats som grænseoverskridende jernbane- og vejprojekter;

10.  understreger, at det er nødvendigt at integrere miljøbeskyttelse i samhørighedspolitikken for så vidt angår målsætningen om bæredygtig transport for på denne måde at forfølge EU's mål om at mindske CO₂-emissionerne; opfordrer Kommissionen til at forpligte medlemsstaterne til at integrere EU's miljølovgivning i processen med at vedtage og planlægge projekter, som kan modtage støtte, navnlig Natura 2000, strategiske miljøvurderinger, miljøkonsekvensvurderinger, luftkvalitet, vandrammedirektivet, habitatdirektivet og fugledirektivet samt Det Europæiske Miljøagenturs transport- og miljørapporteringsmekanisme (TERM);

11.  understreger, at der bør ydes mere støtte til fremme af intelligent trafikstyring, herunder gennem digitalisering, ved at gøre mere effektiv brug af den eksisterende infrastruktur og ved at omdirigere trafikken til tidspunkter, hvor trafikken er mindre intensiv;

12.  opfordrer til en målrettet og ambitiøs fælles europæisk transportpolitik baseret på en finansieringsramme, der er integreret i og koordineret med EU's transportinstrumenter; mener, at den tematiske koncentration bør bibeholdes med henblik på at tillade forenklinger og synergier mellem forskellige finansieringskilder på projektniveau; foreslår, at der udarbejdes et fælles regelsæt for alle finansieringskilder i forbindelse med alle tematiske mål; finder det nødvendigt at strømline, standardisere og fremskynde procedurerne i forbindelse med offentlige udbud og statsstøtte;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat medfinansiering af projekter i næste programmeringsperiode og til at følge princippet om, at midler, som ikke anvendes, mistes;

14.  glæder sig over arbejdet i Jaspersfaciliteten (fælles assistance til projekter i de europæiske regioner), Det Europæiske Ekspertcenter for Offentligt-private Partnerskaber (EPEC) og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH); forventer dog, at EIB-gruppens transportinfrastrukturoperationer inden for EU vil afsætte væsentligt flere midler til omfattende rådgivningsbistand til lokale, regionale og nationale myndigheder på et tidligere tidspunkt i forbindelse med udvælgelsen og den forudgående vurdering af projekter med EU-merværdi;

15.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den nye forordning/de nye forordninger om samhørighedspolitikken efter 2020 at foreslå, at flere af de midler, der er til rådighed, øremærkes til fælles infrastruktur eller teknologier i byerne, som kan bidrage til dekarbonisering af transporten i byområder og mindskelse af luftforureningen fra motorkøretøjer;

16.  støtter tildelingen af tilstrækkelige ressourcer til forskning, programmer og projekter, der fremmer trafiksikkerheden i Europa, i overensstemmelse med Vallettaerklæringen om trafiksikkerhed;

17.  understreger behovet for at sikre, at der stilles ressourcer til rådighed til støtte for bæredygtig bytrafik, udvikling af intelligente transportsystemer, projekter for cyklister og fodgængere og bedre adgang til transport for personer med handicap;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Regionsudvalg, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, medlemsstaternes regeringer samt de nationale og regionale parlamenter i medlemsstaterne.

• [1]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 343.
• [2]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 358.
• [3]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 295.
• [4]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 284.
• [5]  EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1.
• [6]  EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129.
• [7]  EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.
• [8]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0067.
• [9]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0316.
• [10]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0222.
• [11]  EUT C 316 af 22.9.2017, s. 155.
• [12]  EUT C 184E af 8.7.2010, s. 35.

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (20.3.2018)

til Regionaludviklingsudvalget

Samhørighedspolitikken og det tematiske mål "fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalse i vigtige netinfrastrukturer"— artikel 9, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser
(2017/2285(INI))

Ordfører for udtalelse: Kosma Złotowski

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at den tematiske koncentration med henblik på at øge effektiviteten af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) og støtte regionernes indsats i forbindelse med gennemførelsen af Europa 2020-strategien helt bevidst har målrettet investeringerne under det tematisk mål 7 på forbedring af kvaliteten af transportinfrastruktur, herunder den effektive udnyttelse af den eksisterende infrastruktur;

B.  der henviser til, at samhørighedspolitikken bør intensiveres med henblik på at vende tendensen med voksende forskelle mellem medlemsstaterne, herunder ved at øge Den Europæiske Unions budget;

C.  der henviser til, at Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) yder støtte til udviklingen af både transeuropæiske net og den regionale og lokale transportinfrastruktur, der ikke er placeret på TEN-T, navnlig i mindre udviklede medlemsstater og regioner, hvor der stadig er behov for en betydelig indsats for at slå bro over manglende forbindelser, fjerne flaskehalse og modernisere det rullende materiel;

D.  der henviser til, at transportsektoren og infrastrukturen for denne sektor er central og afgørende for udviklingen af et hvilket som helst land, og at det er grunden til, at transportsektoren fortsat er et centralt investeringsområde, der bidrager til vækst og konkurrenceevne ved at styrke det økonomiske potentiale i alle EU's regioner, hvilket understøtter samhørighed, integration og social og økonomisk integration, bekæmpelse af uligheder mellem regionerne ved at lette adgangen til tjenesteydelser og uddannelse i de mest afsidesliggende regioner, der i øjeblikket er truet af affolkning, og styrke opstart af virksomheder og udvikling af netværk;

E.  der henviser til, at udviklingen af hovednetkorridorer som integrerende del omfatter komponenter som infrastruktur til alternative brændstoffer (opladningsudstyr) og intelligente og innovative transportsystemer, og at dette spiller en afgørende rolle som katalysator for dekarboniseringen af transportsystemet som helhed;

F.  der henviser til, at omkring 24 mia. EUR er blevet tildelt under finansieringsperioden 2014-2020 gennem CEF, især til jernbaneprojekter;

G.  der henviser til, at det samlede budget for transportdelen i Connecting Europe-faciliteten (CEF) udgør 24,05 mia. EUR for perioden 2014-2020, hvoraf 11,305 mia. EUR stilles til rådighed for projekter inden for områder i medlemsstaterne, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden;

H.  der henviser til, at bæredygtige investeringer spiller en afgørende rolle ikke blot i håndteringen af kapacitetsbegrænsninger og dårlig infrastruktur, men også ved at tilvejebringe langsigtet vedligeholdelse;

I.  der henviser til, at medlemsstaterne står over for en fælles udfordring med hensyn til at finansiere transportinfrastruktur med et stramt budget og skabe et netværk, som i højere grad integrerer og forbinder de forskellige transportformer og sikrer effektiv transport og sikkerhed for passagererne;

J.  der henviser til, at de fleste af de EU-midler, der er afsat til transport, forvaltes i Kommissionen af andre generaldirektorater end GD MOVE, og dette fremmer ikke en harmoniseret fremgangsmåde i færdiggørelsen af TEN-T;

1.  bemærker de stadigt begrænsede fremskridt i gennemførelsen af de strategiske dele af det centrale og omfattende transeuropæiske transportnet gennem projekter, der er planlagt under EFRU og Samhørighedsfonden, og hvor der kan konstateres en meget lav andel af udvalgte projekter; beklager den forsinkede gennemførelse af programmeringsperioden, der har haft en betydelig negativ indvirkning på investeringerne i transportsektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvordan de nuværende begrænsninger i gennemførelsen kan overvindes, og opfordrer den til at foreslå måder, hvorpå man kan øge andelen af projekter, der udvælges;

2.  der henviser til, at alle medlemsstaterne i henhold til forordningerne og partnerskabsaftaler, der er indgået med Kommissionen, er forpligtet til indtil udgangen af 2016 at fremlægge transportstrategier for perioden indtil 2030; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge Parlamentet en evaluering af forslagene fra de nationale strategier, de nationale operationelle programmer og TEN-T og at udarbejde og offentliggøre en uformel strategi for transport på grundlag af de nationale strategier, som medlemsstaterne har udviklet inden for rammerne af partnerskabsaftalerne; opfordrer Kommissionen til at udarbejde og løbende offentliggøre et TEN-T kort, der omfatter transportprojekter, der er under gennemførelse eller foreslået som led i medlemsstaternes operationelle programmer, for begge finansieringsperioder 2007-2013 og 2014-2020; opfordrer Den Europæiske Revisionsret (ECA) til at udarbejde særberetninger om gennemførelsen af projekter på tværs af medlemsstaterne vedrørende projektforberedelsesperioder, procedurer for offentlige indkøb, udgifter til gennemførlighedsundersøgelser og anlægsarbejder samt økonomisk effektivitet; opfordrer desuden Kommissionen til at tage Revisionsrettens særberetninger i betragtning og til at evaluere muligheden for at udveksle bedste praksis for at harmonisere procedurerne og etablere standardmæssige omkostninger, der ville muliggøre en bedre anvendelse af EU-midler;

3.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå sine interne administrative regler for at øge GD MOVE's inddragelse i beslutninger om transportrelaterede projekter og procedurer; opfordrer endvidere Kommissionen til at vurdere mulighederne for at forbedre og styrke inddragelsen af de ansvarlige generaldirektorater i transportrelaterede operationelle programmer for bedre at kunne gennemføre TEN-T-forordningen;

4.  opfordrer Kommissionen til at anvende resultaterne af nævnte evaluering for transportpolitikken for perioden 2014-2020;

5.  understreger, at flere medlemsstater stadig halter bagefter med hensyn til at opfylde EU's grundlæggende fælles transportpolitiske mål om begrænsning af emissioner, skift til jernbane og bæredygtige indre vandveje, navnlig hvis man sammenligner central- og østeuropæiske medlemsstater med vestlige; påpeger, at deres specifikke behov ikke altid er bragt på linje med EU's investeringsprioriteter, og opfordrer derfor til at sikre den nødvendige støtte og hjælp fra Kommissionen i finansieringen af transportprojekter under EFRU og Samhørighedsfonden og til at støtte det mellem- og langsigtede investeringsprogram; opfordrer Kommissionen til at yde teknisk bistand til lande, der er bagud med hensyn til opfyldelsen af EU's grundlæggende målsætninger i transportsektoren;

6.  opfordrer til fortsat og afbalanceret støtte til TEN-T's hovednet og samlede net samt horisontale prioriteter, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre fuld brug af potentialet i Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden til europæiske grænseoverskridende infrastrukturprojekter med henblik på at færdiggøre hovednettet og det samlede transeuropæiske transportnet samt for at bevare, forbedre og renovere eksisterende infrastruktur og bedre integrere nationale transportnet i grænseoverskridende forbindelser med hensyn til sammenkobling, interoperabilitet og intermodalitet; understreger i denne forbindelse behovet for et hensigtsmæssigt budget og klart strukturerede støtteprogrammer i transport- og samhørighedspolitikken for perioden efter 2020, hvor der er fokus på nedlagte og forladte regionale grænseoverskridende manglende jernbaneforbindelsesled;

7.  støtter en bredere anvendelse af blandingstilgangen; opfordrer imidlertid til stærkt øget udveksling af bedste praksis, teknisk bistand og forberedende værktøjssæt til medlemsstaterne for at udbrede oplysninger om finansielle instrumenter; minder endvidere om, at finansielle instrumenter ikke altid er hensigtsmæssige til at finansiere jernbane, indre vandveje eller grænseoverskridende projekter, og at mindre lande har problemer med at gennemføre OPP'er; understreger i denne forbindelse behovet for at kanalisere offentlige og private midler til finansiering af færdiggørelsen af det centrale TEN-T-netværk senest i 2030; understreger også, at det er nødvendigt at styrke tilskudsdelen i EU's fonde, da tilskud fortsat er et vigtigt redskab til at tiltrække privat finansiering og lukke huller mellem medlemsstaterne og at sikre en rimelig balance mellem offentlige og private investorer med hensyn til deling af overskud og tab; opfordrer Kommissionen til at udpege nye hensigtsmæssige finansieringsinstrumenter med henblik på at sikre interoperabilitet i hele EU, kombineret med mere effektive og sikrere transporttjenester; understreger imidlertid, at EU's nye finansieringsinstrumenter eller nye EU-midler ikke må skabes på bekostning af den transportpolitiske finansiering eller nogen transportspecifik økonomisk bevilling;

8.  understreger i lyset af de fremtidige udfordringer for EU's transportpolitik i det globale marked, navnlig med hensyn til nye teknologier, ITS og stigende markedskonkurrence, nødvendigheden af at opretholde mindst det samme niveau af midler til investeringsprojekter i EU;

9.  opfordrer til, at midlerne under samhørighedspolitikken afsættes til multimodal infrastruktur, herunder støtte til udformning af multimodale terminaler og udvikling af ITS-systemer for kombineret transport;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte projekter til medfinansiering i den næste programmeringsperiode og at følge princippet om "use it or lose it";

11.  opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at anvende princippet om, at brugeren og forureneren betaler for deres vejnet for at fremme grøn logistik samt generere indtægter, der kan kompensere de forskellige offentlige budgetter, der bruges;

12.  støtter tildelingen af tilstrækkelige ressourcer til forskning, programmer og projekter, der fremmer trafiksikkerheden i Europa i overensstemmelse med Vallettaerklæringen om trafiksikkerhed;

13.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til i forbindelse med det europæiske jernbaneområde at intensivere deres støtte til cykelinfrastruktur som f.eks. yderligere udvikling af EuroVelo-nettet;

14.  understreger behovet for at sikre, at der stilles ressourcer til rådighed til støtte for bæredygtig bytrafik, udvikling af intelligente transportsystemer, projekter for fodgængere og cyklister og bedre adgang til transport for personer med handicap.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	20.3.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	35 3 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Georges Bach, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Markus Pieper, Gabriele Preuß, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Jill Seymour, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, Peter van Dalen, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jakop Dalunde, Mark Demesmaeker, João Pimenta Lopes, Matthijs van Miltenburg
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Gilles Lebreton

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

35	+
ALDE	Gesine Meissner, Dominique Riquet, Pavel Telička, Matthijs van Miltenburg
ECR	Mark Demesmaeker, Jacqueline Foster, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Peter van Dalen,
EFDD	Daniela Aiuto, Peter Lundgren
ENF	Georg Mayer
PPE	Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Dieter-Lebrecht Koch, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Markus Pieper, Massimiliano Salini, Luis de Grandes Pascual, Wim van de Camp
S&D	Lucy Anderson, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Miltiadis Kyrkos, Gabriele Preuß, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Claudia Țapardel, Janusz Zemke
Verts/ALE	Michael Cramer, Jakop Dalunde, Keith Taylor

3	-
EFDD	Jill Seymour
GUE/NGL	Merja Kyllönen, João Pimenta Lopes

1	0
ENF	Gilles Lebreton

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	27.3.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 10 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pascal Arimont, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Rosa D’Amato, Raymond Finch, Iratxe García Pérez, Ivan Jakovčić, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Paul Nuttall, Younous Omarjee, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Maria Spyraki, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Elena Gentile, Elsi Katainen, Ivana Maletić, Tonino Picula, Bronis Ropė, Davor Škrlec, Damiano Zoffoli
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Ricardo Serrão Santos

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

29	+
ALDE	Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg
ECR	Mirosław Piotrowski, Ruža Tomašić
PPE	Pascal Arimont, Franc Bogovič, Marc Joulaud, Ivana Maletić, Lambert van Nistelrooij, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Ramón Luis Valcárcel Siso, Joachim Zeller
S&D	Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Iratxe García Pérez, Elena Gentile, Constanze Krehl, Tonino Picula, Liliana Rodrigues, Ricardo Serrão Santos, Monika Smolková, Derek Vaughan, Kerstin Westphal, Damiano Zoffoli

10	-
EFDD	Rosa D'Amato, Raymond Finch, Paul Nuttall
ENF	Steeve Briois
GUE/NGL	Martina Michels, Younous Omarjee, Ángela Vallina
NI	Konstantinos Papadakis
VERTS/ALE	Bronis Ropė, Davor Škrlec

0	0

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller