Betænkning - A8-0161/2018Betænkning
A8-0161/2018
Europa-Parlamentet

BETÆNKNING om EU's resultattavle for retsområdet 2017

3.5.2018 - (2018/2009(INI))

Retsudvalget
Ordfører: Jytte Guteland
Ordfører for udtalelse (*): Sylvie Guillaume
(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

Procedure : 2018/2009(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0161/2018
Indgivne tekster :
A8-0161/2018
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU's resultattavle for retsområdet 2017

(2018/2009(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2, 6, og 7,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 70, 85, 86, 258, 259 og 260,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til sine relevante beslutninger vedrørende retsstatsprincippet og retsvæsenet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. april 2017 med titlen "EU's resultattavle for retsområdet 2017" (COM(2010)0167),

–  der henviser til Kommissionens Fælles Forskningscenters undersøgelse fra 2017 med titlen "The judicial system and economic development across EU Member States" (Retssystemet og den økonomiske udvikling i EU's medlemsstater)[1],

–  der henviser til en undersøgelse fra Institute for Legal Reform fra 2017 med titlen "The Growth of Collective Redress in the EU" (Stigningen i kollektive søgsmål i EU)[2],

–  der henviser til databasen for ligestillingsstatistik fra Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE)[3],

–  der henviser til Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Rets (Venedigkommissionens) rapporter, særlig dens tjekliste for retsstatsprincippet[4],

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om evaluering af retsplejen med hensyn til strafferetsplejen og retsstatsprincippet[5],

–  der henviser til Milieus sammenlignende undersøgelse fra 2011 med titlen "Comparative study on access to justice in gender equality and anti-discrimination law"[6],

–  der henviser til Europarådets henstilling om dommere: uafhængighed, effektivitet og ansvar (CM/Rec(2010)12)[7],

–  der henviser til undersøgelse fra Europa-Parlamentets Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender fra 2017 med titlen "Mapping the Representation of Women and Men in Legal Professions Across the EU"[8],

–  der henviser til de årlige evalueringsrapporter om de europæiske retssystemer, der er udarbejdet af Europarådets Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ)[9];

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0161/2018),

A.  der henviser til, at uafhængige og effektive retssystemer af høj kvalitet er af afgørende betydning for at opretholde retsstatsprincippet, en retfærdig rettergang og borgernes og virksomhedernes tillid til retssystemet, idet de sikrer, at borgere og virksomheder fuldt ud kan nyde godt af deres rettigheder; der henviser til, at et effektivt retssystem er uadskilleligt fra domstolenes uafhængighed, idet det fremmer den økonomiske vækst, forsvarer de grundlæggende rettigheder og understøtter den korrekte anvendelse af EU-retten; der henviser til, at retfærdighed er en værdi i sig selv, navnlig hvad angår adgang til klage og domstolsprøvelse for borgerne og respekt for retten til en retfærdig rettergang;

B.  der henviser til, at Kommissionen har offentliggjort EU's resultattavle for retsområdet 2017, som er et informativt, ikke-bindende sammenligningsværktøj, der i princippet har til formål at vurdere de nationale retssystemers effektivitet, uafhængighed og kvalitet og bedre finde frem til mangler, identificere god praksis og fremskridt, og som med henblik herpå fokuserer på de parametre ved et retssystem, der medvirker til at forbedre erhvervs-, investerings og forbrugerklimaet i Den Europæiske Union;

C.  der henviser til, at EU's femte resultattavle for retsområdet analyserer især spørgsmål vedrørende offentlig adgang til retssager, retsvæsenets uafhængighed, sådan som det opfattes af borgerne og erhvervslivet, den nuværende brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i retssystemet og funktionen af de nationale retssystemer på specifikke områder vedrørende det indre marked og erhvervslivet, samtidig med at det også præsenterer en indledende oversigt over de nationale strafferetlige systemers funktion i forbindelse med håndhævelsen af EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

D.  der henviser til, at EU's resultattavle for retsområdet 2017 ikke opstiller en samlet rangorden over de nationale retssystemer og ikke har til hensigt at fremhæve en ordning frem for en anden;

E.  der henviser til, at resultattavlen for retsområdet derimod bør være en nyttig håndbog, der giver en oversigt over bedste praksis, der skal anvendes af medlemsstaterne på området civil-, handels- og forvaltningsret;

F.  der henviser til, at der stadig mangler mange data vedrørende visse medlemsstater; der henviser til, at der er forskelle i mængden og det specifikke indhold af data fra visse medlemsstater;

G.  der henviser til, at EU's resultattavle for retsområdet 2017 hovedsagelig fokuserer på civil-, handels- og forvaltningsret, men også indeholder en første oversigt over de nationale systemers funktion ved anvendelsen af EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge på det strafferetlige område;

H.  der henviser til, at denne ikke-bindende undersøgelse har den fordel, at den kan påvise både positive og negative tendenser og tilbyde et forum for peerlæring og udveksling af bedste praksis overalt i Unionen til at fremme og sikre overholdelsen af retsstatsprincippet;

I.  der henviser til, at oplysninger om retssystemet i et brugervenligt format er en forudsætning for adgang til domstolene;

J.  der henviser til, at retssystemerne skal tilpasses for at imødegå de nye udfordringer, som EU står over for;

Almindelige bemærkninger

1.   understreger, at retsvæsenet bekræfter retsstatsprincippet i samfundet og sikrer enhvers ret til en retfærdig rettergang ved en uafhængig og upartisk domstol; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at enhver retsreform opretholder retsstatsprincippet og overholder EU's standarder for retsvæsenets uafhængighed; opfordrer i denne henseende Kommissionen til fortsat at overvåge de nationale retsreformer inden for rammerne af det europæiske semester, der også trækker på oplysninger fra EU's resultattavle for retsområdet; opfordrer endvidere Kommissionen til at udvikle nogle nye kriterier for bedre at vurdere retssystemernes overensstemmelse med retsstatsprincippet, bl.a. med udgangspunkt i den af Venedigkommissionen udarbejdede tjekliste for retsstatsprincippet;

2.  opfordrer Kommissionen til at indsamle mere præcise oplysninger om behandlingen af overtrædelser af retsstatsprincippet og trusler mod de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder korruption, diskrimination og krænkelser af privatlivets fred, tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden, ytringsfriheden, forsamlings- og foreningsfriheden;

3.  minder om den anmodning, det fremsatte i sin beslutning af 25. oktober 2016 om en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, og gentager sin anmodning til Kommissionen om at forelægge et forslag til indgåelse af en EU-pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at samle de eksisterende rapporter, herunder resultattavlen for retsområdet, indtil pagten for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er på plads;

4.  noterer sig EU's resultattavle for retsområdet for 2017 med stor interesse og opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme dette arbejde i overensstemmelse med traktaterne og i samråd med medlemsstaterne;

5.   understreger, at oprettelsen af en særskilt resultattavle for det strafferetlige område vil yde et grundlæggende bidrag til at skabe en fælles forståelse for EU-lovgivningen på det strafferetlige område blandt dommere og anklagere og således styrke den gensidige tillid;

6.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til bekæmpelsen af korruption og anser medtagelsen af dette spørgsmål i resultattavlen for retsområdet for være en prioritet;

7.   støtter formålet med denne udveksling og understreger, at et uafhængigt og effektivt retssystem af høj kvalitet kan give virksomhederne incitamenter til at udvikle og investere nationalt og på tværs af grænserne, samtidig med at det beskytter borgernes grundlæggende rettigheder og håndhæver arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder, hvilket vil øge deres økonomiske bidrag;

8.  gør opmærksom på, hvor vigtig retlig benchmarking er for gensidig tillid på tværs af grænserne, for effektivt samarbejde imellem retsvæsenets institutioner og for udviklingen af et fælles retligt område og en europæisk retskultur; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at udvikle konkrete indikatorer til at vurdere håndhævelsen i praksis af EU's værdier, som f.eks. retsstaten og respekten for grundlæggende rettigheder;

9.  mener, at en sådan sammenligning skal være baseret på objektive kriterier og dokumentation, som er indsamlet, sammenlignet og analyseret på en nøjagtig måde, under hensyntagen til individuelle forfatningsmæssige og retlige rammer; understreger betydningen af at sikre lige behandling af alle medlemsstater, når deres retssystemer upartisk vurderes;

10.  glæder sig over, at Kommissionen gør en indsats for, for første gang, at evaluere visse aspekter af strafferetsplejen i relation til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og henstiller til, at Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at tilskynde medlemsstaterne til at tilvejebringe data om varigheden af de retslige procedurer på dette område, i lyset af ikrafttrædelsen af det fjerde og senere af det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

11.   glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at præsentere målbare data og drage konkrete konklusioner om, hvordan medlemsstaterne har forbedret eller kan forbedre kvaliteten og effektiviteten i deres retssystemer, især hvad angår status og udnævnelse af dommere, deres uafhængighed og kønsbalance; bemærker, at datamanglen stadig er blevet mindre, især for indikatorer for retssystemernes effektivitet; beklager, at der stadig er tilfælde, hvor nogle medlemsstater ikke har givet visse data for visse kategorier, selvom disse data foreligger; opfordrer derfor medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at gøre dataene sammenlignelige og til fuldt ud at samarbejde med Kommissionen ved at levere de ønskede oplysninger; understreger, at medlemsstaterne fortsat skal reducere datamanglen for at opfylde deres prioriteter for effektive retssystemer; opfordrer medlemsstaterne til at indgå i et nært samarbejde med CEPEJ og Kommissionen, især via den uformelle gruppe af nationale eksperter fra ministerier og deres respektive retssystemer, for at rette op på de resterende datamangler for visse kategorier i resultattavlen for retsområdet;

12.  opfordrer medlemsstaterne til nøje at undersøge resultaterne fra resultattavlen for retsområdet 2017 og afgøre, hvilke konklusioner der skal drages heraf, og overveje, om der skal vedtages nationale foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle uregelmæssigheder med hensyn til deres nationale retssystemers kvalitet, effektivitet og uafhængighed;

13.  bemærker, at mange medlemsstater har fortsat deres bestræbelser på at forbedre effektiviteten af deres nationale retssystemer gennem indførelse af reformer; glæder sig over, at der er blevet bebudet et betragteligt antal nye reformer med hensyn til retshjælp, alternative metoder til tvistbilæggelse, domstolenes specialisering og køreplanen for retsvæsenet;

Effektivitet

14.   understreger betydningen af effektive og rettidige procedurer i overensstemmelse med artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; understreger endvidere betydningen af hurtige og effektive procedurer i sager om forbrugerbeskyttelse, intellektuel ejendomsret og databeskyttelsesrettigheder; bemærker med bekymring, at sådanne procedurer stadig tager for lang tid i nogle medlemsstater; påpeger, at et stort efterslæb af verserende sager også gør, at borgerne og virksomhederne er mindre tilbøjelige til at have tillid til retssystemet, og svækker retssikkerheden, idet tillid udgør hjørnestenen for respekten for retsstatsprincippet;

15.   opfordrer medlemsstaterne til at investere i anvendelsen og den fortsatte udvikling af IKT-værktøjer i deres retssystemer i et forsøg på at gøre dem mere tilgængelige og mere forståelige og lettere at bruge for alle EU-borgere, navnlig dem med en hvilken som helst form for handicap, og sårbare grupper, herunder nationale mindretal og/eller migranter; fremhæver fordelen ved IKT-systemer for det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaternes retsmyndigheder og på nationalt plan ved at reducere omkostningerne for alle berørte parter og også ved at forbedre retssystemernes generelle effektivitet og kvalitet, f.eks. gennem elektronisk indsendelse af krav, muligheden for overvågning og gennemførelse af procedurer online og elektronisk kommunikation mellem domstole og advokater; beklager, at man endnu ikke har udnyttet IKT-systemers fulde potentiale i hele EU; glæder sig over gennemsigtigheden i de fleste medlemsstater med hensyn til offentliggørelse af domstolsafgørelser; understreger, at tilgængeligheden af onlineoplysninger på en brugervenlig måde bidrager væsentligt til adgangen til domstolsprøvelse for borgere og virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til at offentliggøre alle domstolsafgørelser online, da dette vil bidrage til, at borgere og virksomheder bliver mere fortrolige med retssystemet, og gøre det mere gennemsigtigt; bemærker endvidere, at dette kan fremme en konsekvent retspraksis;

16.   fremhæver behovet for at intensivere og diversificere omfanget af den uddannelse, der tilbydes til dommere, da dette også er et grundlag for et effektivt, uafhængigt og upartisk retssystem; understreger navnlig behovet for uddannelse inden for områderne kønsroller, -normer og -stereotyper, retsetik, IT-færdigheder, retslig forvaltning, mægling og kommunikation med parterne og med pressen; understreger endvidere betydningen af at tilbyde tilstrækkelig undervisning i EU-retten og EU's forskellige samarbejdsstrukturer, som f.eks. Eurojust; bemærker, at det inden for specifikke områder af EU-retten, såsom ophavsret og lovgivning om privatlivets fred, kan være nødvendigt at forstå ikke blot lovgivningen, men også den teknologiske udvikling; bemærker, at specialisering af dommere og domstole synes at have en positiv virkning på effektiviteten og kvaliteten af retssystemerne; anmoder Kommissionen om at undersøge dette spørgsmål nærmere i næste års undersøgelse; understreger, at en fortsat og systematisk uddannelse af dommere og andre juridiske eksperter er nødvendig for at sikre, at lovgivningen anvendes sammenhængende og med høj kvalitet samt håndhæves effektivt; opfordrer medlemsstaterne til at investere mere i udviklingen af uddannelse af retsvæsenets aktører og videreuddannelse af jurister, såsom dommere, herunder i andre medlemsstater, med henblik på at udveksle erfaringer og bedste praksis;

17.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at støtte den videre udvikling af mægling på EU-plan; opfordrer Kommissionen til systematisk at vurdere virkningerne af mægling i EU's retssystemer;

Kvalitet

18.   opfordrer Kommissionen til at tilføje kollektive søgsmålsprocedurer til næste års sammenlignende undersøgelse om retssystemers tilgængelighed, da det mener, at adgangen til domstolene og en effektiv tvistbilæggelse er af afgørende betydning; anser disse procedurer for at være et meget vigtigt instrument til at styrke forbruger-, miljø- og sundhedsbeskyttelsen i EU som helhed inden for de områder, hvor et stort antal sagsøgere er direkte berørt; mener, at kollektive søgsmålprocedurer letter borgernes adgang til domstolsprøvelse og effektiv tvistbilæggelse og dermed fjerner urimelige hindringer, navnlig for borgere, der lever under fattigdomsgrænsen eller er involveret i sager med en grænseoverskridende dimension;

19.  bemærker, at de fleste medlemsstater kræver, at parterne betaler en retsafgift, når en retssag indledes; understreger, at tilgængeligheden af retshjælp og retsafgifternes størrelse er afgørende for adgang til domstolsprøvelse, som er en grundlæggende rettighed i EU, især for fattige borgere, og understreger betydningen af retshjælp med henblik på at garantere, at svagere parter på lige vilkår kan få adgang til domstolsprøvelse; understreger, at retshjælp til forbrugere under fattigdomsgrænsen fortsat er en vigtig afbalancerende faktor; påpeger, at vanskeligheder med at få retshjælp kan være en særdeles afskrækkende, hvor retsafgifterne og/eller andre sagsomkostninger udgør en betydelig andel af kravets værdi; mener, at retshjælp bør være knyttet til fattigdomsgrænsen i medlemsstaterne; fastholder, at retsomkostningerne generelt bør reduceres yderligere, f.eks. ved at gøre brug af nationale elektroniske e-justice-portaler; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre brugervenligheden af den onlineinformation, der giver borgerne mulighed for at finde ud af, om de er berettiget til retshjælp, herunder tilgængelig onlineinformation for personer, der er synshæmmede;

20.  opfordrer Kommissionen til før afslutningen af næste års undersøgelse at indføre en ny indikator vedrørende adgang til domstolene for alle grupper, der eventuelt kunne blive ugunstigt stillet, med henblik på at identificere mulige hindringer;

21.  understreger behovet for at tage fat på de stadig eksisterende betydelige forskelle i kønsbalancen blandt dommere, navnlig i højere retsinstanser/højesteretter, både på nationalt og EU-plan; noterer sig med beklagelse den nylige negative udvikling for så vidt angår andelen af kvindelige professionelle dommere i nogle medlemsstater;

22.   understreger, at der stadig er meget at gøre i forhold til ligestilling mellem kønnene i embeder inden for retsvæsenet i Europa, ikke mindst med hensyn til dommerembedet, og hvad angår kønsstereotyper, åbenhed omkring udnævnelser, bedre muligheder for at forene arbejdet med andre forpligtelser eller eksistensen af mentorordninger; understreger den klare uoverensstemmelse mellem andelene af kvinder på lavere niveauer i retsvæsenet (herunder personale, der ikke er dommere) og i de højere retsinstanser og ved anklagemyndighederne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til navnlig inden for videregående uddannelser at rette deres indsats mod kvinder i de juridiske erhverv og at fremme en positiv holdning til kvindelige dommere;

23.  minder om den fælles erklæring fra 2015 fra Europa-Parlamentet og Rådet, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne i videst muligt omfang og i lyset af målet om at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder i overensstemmelse med artikel 3 traktaten om Den Europæiske Union bør sikre en ligelig repræsentation af mænd og kvinder ved udnævnelse af kandidater til dommere ved Retten, den ene af Den Europæiske Unions Domstols retsinstanser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at foregå med et godt eksempel i den henseende;

24.  understreger, at selv om over halvdelen af medlemsstaterne øgede udgifterne til retssystemet pr. indbygger i 2015, er fastlæggelsen af de finansielle ressourcer stadig i overvejende grad baseret på historiske omkostninger i stedet for den faktiske arbejdsbyrde eller antallet af retsanmodninger;

25.  bifalder den øgede anvendelse af alternative tvistbilæggelsesmekanismer i de fleste medlemsstater, navnlig anvendelsen af den europæiske onlinetvistbilæggelsesplatform for forbrugere og erhvervsdrivende;

26.  noterer sig den manglende datatilgængelighed inden for ægteskabssager og sager vedrørende forældreansvar; opfordrer Kommissionen til at medtage sådanne data i EU's resultattavle for retsområdet, der stilles til rådighed af medlemsstaterne, eventuelt som et midtvejsmål, der skal indføres efter afslutning af revisionen af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar;

Uafhængighed

27.   understreger, at uafhængighed, kvalitet og effektivitet er centrale elementer i et velfungerende retssystem, som igen er af afgørende betydning for at opretholde retsstatsprincippet, en retfærdig rettergang og borgernes og virksomhedernes tillid til retssystemet; understreger endvidere, at retsvæsenets uafhængighed er en integrerende del af demokratiet; mener, at et uafhængigt retsvæsen på den ene side er baseret på manglende indblanding eller pres fra regeringen og politikere eller fra parter med traditionsbetingede økonomiske interesser og på den anden side på effektive garantier i kraft af dommernes status og position og deres finansielle situation; understreger, at der skal sikres tilstrækkelig autonomi for at afskærme retsforfølgende myndigheder fra utilbørlig politisk indblanding; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage et afsnit om de offentlige anklageres status og deres autonomi i resultattavlen; opfordrer endvidere Kommissionen til fortsat at vurdere retsgarantierne for retsvæsenets uafhængighed, herunder i samarbejde med netværkene af de øverste domstole og domstolsadministrationer;

28.  påpeger vigtigheden af upartiske, dvs. fri for vilkårlige skønsbeføjelser, og omfattende mekanismer i forbindelse med udnævnelse, evaluering, forflyttelse eller afskedigelse af dommere;

º

º  º

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Denne initiativbetænkning er en reaktion på Kommissionens resultattavle for retsområdet 2017.

I Unionen er håndhævelse af loven ved domstolene i stor udstrækning fortsat et anliggende, der hører under nationale procesregler og praksis. Nationale domstole er også EU-domstole. I søgsmål ved nationale domstole skal der derfor sikres rimelighed, retfærdighed og effektivitet samt effektiv anvendelse af EU-retten.

Retten til en retfærdig rettergang som fastlagt i artikel 47 i chartret og i artikel 6 i menneskerettighedskonventionen (EMRK) udgør en af de grundlæggende garantier for respekt for retsstatsprincipper og demokrati.

Selv om medlemsstaterne er parter i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), har erfaringerne vist, at dette ikke i sig selv altid giver en tilstrækkelig grad af tillid til andre medlemsstaters retssystemer. Omfanget af gensidig tillid afhænger meget af en række parametre, herunder bl.a. mekanismer til sikring af sagsøgers og sagsøgtes rettigheder og garanti for adgang til domstole og rettergang.

Et vigtigt og aktuelt eksempel på relevansen af ​​sidstnævnte parametre er sager om forskelsbehandling af LGBTI-personer. I lighed med andre former for forskelsbehandling (på grund af køn, religion osv.) er effektiviteten af den europæiske retlige ramme - herunder artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder om ikke-forskelsbehandling - afhængig af ofrenes kapacitet til at indbringe sager for domstolene. Denne kapacitet kræver bl.a. effektive og rettidige procedurer, rimelige omkostninger ved juridisk repræsentation og dommernes bevidsthed om, hvordan man skal håndtere sådanne tilfælde (f.eks. i forbindelse med den praktiske gennemførelse af foranstaltninger som en omvendt bevisbyrde). Som det fremgår af relevant litteratur, er disse faktorer endnu ikke en realitet. Ud fra dette synspunkt vil det derfor være nyttigt at få medlemsstaterne til at fremlægge konkrete oplysninger om foranstaltninger eller politikker – der enten er ved at blive udformet eller allerede er på plads – med henblik på bedre at imødegå ovennævnte forhindringer; De kunne f.eks. give oplysninger om, hvorvidt deres nationale lovgivning fastsætter tidsfrister (og hvilke) for udstedelse af en retsafgørelse, og i givet fald om disse frister varierer alt efter de pågældende sager, og om de respekteres eller ikke på grund af for stor arbejdsbyrde, knappe ressourcer mv.[1]

Ordføreren glæder sig derfor over målet om effektive og uafhængige retssystemer af høj kvalitet i medlemsstaterne. Dette vil desuden bidrage til økonomisk vækst og øget forbrugerbeskyttelse. For at foretage en mere omfattende vurdering har ordføreren imidlertid valgt også at gøre brug af andre informationskilder ud over resultattavlen, som f.eks. oplysninger fra Institut for Legal Reform, Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), Europarådet, en af Parlamentets egne temaafdelinger osv.

En forbedring af domstolenes effektivitet kan faktisk føre til en større vækstrate for økonomien, og virksomhedernes opfattelse af retsvæsenets uafhængighed kan føre til øget vækst i produktiviteten. Hvis retssystemerne garanterer håndhævelse af rettigheder, er kreditorer mere tilbøjelige til at låne ud, virksomheder afstår fra en opportunistisk adfærd, transaktionsomkostningerne nedbringes, og innovative virksomheder er mere tilbøjelige til at investere.[2]

Hvorom alting er, bør det understreges, at der er behov for yderligere forbedringer for så vidt angår adgang til oplysninger online om nationale retssystemer, navnlig gennem websteder, som er tilgængelige for synshæmmede, eller som indeholder interaktive værktøjer, der giver borgerne mulighed for at finde ud af, om de er berettiget til retshjælp. Onlinetilgængeligheden af retsafgørelser i civil- og handelsretlige og forvaltningsretlige sager kan også forbedres på tværs af alle instanser.

Det skal desuden bemærkes, at den negative tendens, der i øjeblikket ses i nogle medlemsstater, hvad angår ligestilling mellem dommere i højere instanser/højesteretter ikke kun er et problem på nationalt plan. De seneste data, der er indsamlet af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, viser, at andelen af kvindelige formænd og medlemmer af EU's retsinstanser, dvs. Den Europæiske Unions Domstol, er 19,2 % i sammenligning med mændenes andel på 80,8 %. Den manglende kønsbalance kan imidlertid også ses i andre juridiske erhverv inden for retsvæsenet end dommerhvervet. Det kan faktisk konkluderes, at der er et fald i den samlede andel af kvinder ved domstolene. Denne omstændighed samt den betydelige uoverensstemmelse mellem andelen af kvinder på lavere niveauer i retsvæsenet (herunder personale, der ikke er dommere) og andelen i de højere retsinstanser og ved anklagemyndigheden, kan bl.a. forklares ved manglen på mentorordninger, gennemsigtige udnævnelsesprocedurer, understøttende netværk eller synlige kvindelige rollemodeller i de højeste embeder inden for retsvæsenet[3];

Hvad angår domstolenes uafhængighed, glæder ordføreren sig over den femte undersøgelse fra World Economic Forum, som viser, at virksomhedernes opfattelse af retsvæsenets uafhængighed er blevet forbedret eller har været stabil i mere end to tredjedele af de medlemsstater, hvor retsvæsenet har ry for at have en ringe grad af uafhængighed. Hun mener dog, at flere sikkerhedsforanstaltninger alene ikke kan sikre retssystemets effektivitet, og at gennemførelsespolitikker og -praksis for at fremme integritet og forebygge korruption i retsvæsenet også er et afgørende element for at garantere retsvæsenets uafhængighed. Behovet for sådanne politikker og praksis illustreres godt af den bekymrende seneste udvikling, der har fundet sted i nogle medlemsstater, og er derfor fortsat af den allerstørste betydning.

Det er derfor den rigtige vej fremad at have en omfattende og upartisk ansættelsesproces for dommere, fra eksamination til udnævnelse, så man så vidt muligt undgår diskretionære beslutninger og træffer den endelige beslutning på grundlag af konkrete og objektive faktorer. Desuden er det nødvendigt med stærke garantier, hvis en dommer ikke udnævnes, såsom forpligtelsen til at begrunde dette, og muligheden for domstolsprøvelse. Ligeledes er et system til vurdering af dommere på grundlag af objektive kriterier og en bedømmelse af forflyttelse eller afsættelse af dommere af et uafhængigt panel af afgørende betydning[4].

For så vidt angår uddannelse af dommere er der trods betydelige fremskridt på dette område stadig behov for en indsats for at diversificere omfanget af den uddannelse, der tilbydes til dommere. Videreuddannelse vedrørende retslige kompetencer, IT-kompetencer, domstolsforvaltning og retsetik findes ikke i alle medlemsstater. Endvidere tilbyder visse medlemsstater ikke uddannelse i kommunikation med parterne og med pressen. Der bør tilbydes yderligere uddannelse med hensyn til kønsbalance i det faglige miljø og i håndtering af kønsbestemt vold.

Endelig, og for at sikre en omfattende og nøjagtig evaluering af status quo, vil det være særlig vigtigt at afhjælpe problemet med manglende data. Selv om datamanglen som følge af et godt samarbejde med medlemsstaterne, domstolene og andre interessenter og på grund af udviklingen af nye indikatorer, som f.eks. "slutbrugere-perspektivet ", synes at blive mindre, ser der ud til stadig at være mange ikke tilgængelige data og uoverensstemmelser i mængden og specificiteten af data fra medlemsstaterne.

  • [1]  Der henvises til det fælles bidrag fra 2011 til Kommissionens overvågning af gennemførelsen af direktivet om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser og det omarbejdede direktiv om ligebehandling i EU-medlemsstaterne (ILGA, 2011) og "Comparative Study on access to justice in gender equality and anti-discrimination law" (2011, Milieu).
  • [2]  Der henvises til "The judicial system and economic development across EU Member States"(Europa-Kommissionen).
  • [3]  Der henvises til databasen for ligestillingsstatistik og “Mapping the Representation of Women and Men in Legal Professions Across the EU" (Europa-Parlamentet, 2017).
  • [4]  Se CM/Rec(2010)12.

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (16.4.2018)

til Retsudvalget

om EU's resultattavle for retlige anliggender 2017
(2018/2009(INI))

Ordfører for udtalelse(*): Sylvie Guillaume

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2, 6, og 7,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 70, 85, 86, 258, 259 og 260,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Rets (Venedigkommissionens) aktiviteter og rapporter, særlig dens tjekliste for retsstatsprincippet (CDL-AD(2016)007-f),

–  der henviser til sine relevante beslutninger vedrørende retsstatsprincippet og retsvæsenet,

A.  der henviser til, at retfærdighed er en værdi i sig selv og et afgørende element i retsstaten, navnlig hvad angår adgang til klage og domstolsprøvelse for borgerne og respekt for reglerne for en retfærdig rettergang;

B.  der henviser til, at det at sikre retsstatsforhold og forsvare grundlæggende rettigheder og effektive uafhængige retssystemer udgør centrale elementer i at skabe et positivt politisk miljø, genvinde offentlighedens tillid til institutionerne, understøtte anvendelsen af EU-retten, støtte bæredygtig økonomisk vækst og skabe større juridisk og reguleringsmæssig forudsigelighed;

C.  der henviser til, at den nuværende situation skaber nye udfordringer for de europæiske retssystemer, som de vil skulle tage op;

1.  opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme resultattavlen - så den bliver et redskab for de berørte aktører, der gør de europæiske retssystemer mere effektive og forbedrer deres kvalitet - i overensstemmelse med traktaterne og i samråd med medlemsstaterne;

2.  opfordrer Kommissionen til at indføre en resultattavle for strafferet, men også for uskyldsformodningen og andre aspekter af retten til en retfærdig rettergang, som er nært forbundet med overholdelse af retsstatsprincippet, for at nå frem til et overordnet billede af retsområdet i Den Europæiske Union og derved bidrage til en fælles forståelse af de forskellige europæiske retssystemer og en styrkelse af det europæiske retlige område; opfordrer Kommissionen til i resultattavlen at medtage sine landespecifikke henstillinger vedrørende forbedring af de nationale retssystemer;

3.  understreger, at kollektive søgsmålsprocedurer i stigende grad er vigtige for at lette adgangen til domstolene og en effektiv tvistbilæggelse; opfordrer Kommissionen til at overveje disse procedurer i de kommende sammenlignende undersøgelser om de faktorer, der er afgørende for retssystemers tilgængelighed;

4.  glæder sig over, at Kommissionen gør en indsats for, for første gang, at evaluere visse aspekter af strafferetsplejen i relation til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og henstiller til Kommissionen at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tilskynde medlemsstaterne til at tilvejebringe data om varigheden af de retslige procedurer på dette område, i lyset af ikrafttrædelsen af det fjerde og senere af det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

5.  opfordrer Kommissionen til i de næste resultattavler for retsområdet at overveje at medtage oplysninger om adgangen til domstolsprøvelse for alle grupper, der kunne blive ugunstigt stillet på grund af handicap, køn, seksuel orientering osv., med henblik på at identificere mulige hindringer;

6.  understreger, at retshjælp til forbrugere under fattigdomsgrænsen fortsat er en vigtig afbalancerende faktor; bemærker, at retshjælp spiller en vigtig rolle ved at garantere, at svage parter også har adgang til domstolene;

7.  fremhæver fordelen ved IKT-systemer for alle involverede parter med hensyn til generelt at gøre retssystemerne bedre og mere effektive og opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at støtte den fortsatte udvikling af sådanne værktøjer; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe flere oplysninger om anvendelsen af disse nye teknologier i medlemsstaternes retssystemer og til at gøre dem lettere tilgængelige for alle EU-borgere, herunder handicappede og andre sårbare grupper;

8.  opfordrer Kommissionen til at indsamle mere præcise oplysninger om behandlingen af overtrædelser af retsstatsprincippet og trusler mod de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder korruption, diskrimination og krænkelser af privatlivets fred, tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden, ytringsfriheden, forsamlings- og foreningsfriheden;

9.  opfordrer Kommissionen til at videreudvikle sin metode, herunder ved at gennemføre mere kvalitative analyser, og til at anvende yderligere kilder til oplysninger, som kan leveres af civilsamfundet, den private sektor, akademiske eksperter og internationale organisationer; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde aktivt om at mindske manglen på data og indsamle nøjagtige, pålidelige og sammenlignelige oplysninger til udarbejdelsen af resultattavlen;

10.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at træffe passende foranstaltninger til at sikre en effektiv og rettidig behandling af retssager ved at styrke retsbeskyttelsen af personer, der forsøger at garantere deres rettigheder;

11.  opfordrer Kommissionen til at udvikle nogle nye kriterier med henblik på, at man bedre kan vurdere retssystemernes overensstemmelse med retsstatsprincippet, bl.a. med udgangspunkt i den af Venedigkommissionen udarbejdede tjekliste for retsstatsprincippet;

12.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at styrke uafhængigheden af retsvæsenet i EU, navnlig med hensyn til de garantier, som dommeres og anklageres status giver, og tilskynder Kommissionen til at medtage flere oplysninger om disse spørgsmål i resultattavlen for retsområdet;

13.  opfordrer Kommissionen til at medtage et afsnit om de offentlige anklageres status og deres uafhængighed i den del af resultattavlen, der vedrører retsvæsenets uafhængighed;

14.  minder om den anmodning, det fremsatte i sin beslutning af 25. oktober 2016 om en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder[1], og gentager sin anmodning til Kommissionen om at forelægge et forslag til indgåelse af en EU-pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at samle de eksisterende rapporter, herunder resultattavlen for retsområdet, indtil pagten for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er på plads;

15.  understreger behovet for at tage fat på forskellene i kønsbalancen blandt de ansatte i retsvæsenet, navnlig dommerne; understreger, at fremtidige resultattavler bør indeholde oplysninger om sådanne ansatte, deres rekruttering, uddannelse og kønsfordeling;

16.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til bekæmpelsen af korruption og anser medtagelsen af dette spørgsmål i resultattavlen for retsområdet for være en prioritet.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.4.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

7

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Asim Ademov, Daniel Dalton, Rachida Dati, Tanja Fajon, Laura Ferrara, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Filiz Hyusmenova, Sophia in ‘t Veld, Dietmar Köster, Monica Macovei, Roberta Metsola, Péter Niedermüller, Ivari Padar, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Gérard Deprez, Iratxe García Pérez, Maria Grapini, Anna Hedh, Marek Jurek, Jean Lambert, Gilles Lebreton, Andrejs Mamikins, Angelika Mlinar, Emilian Pavel, Alyn Smith, Barbara Spinelli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Pervenche Berès, Lynn Boylan, Matt Carthy, Kostadinka Kuneva, Marijana Petir, Julia Pitera, Evelyn Regner, Monika Smolková, Julie Ward

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

37

+

ALDE

Gérard Deprez, Nathalie Griesbeck, Filiz Hyusmenova, Sophia in ‘t Veld, Angelika Mlinar

ECR

Helga Stevens

EFDD

Laura Ferrara

GUE/NGL

Lynn Boylan, Matt Carthy, Kostadinka Kuneva, Barbara Spinelli

PPE

Asim Ademov, Rachida Dati, Monika Hohlmeier, Roberta Metsola, Marijana Petir, Julia Pitera, Traian Ungureanu, Tomáš Zdechovský

S&D

Pervenche Berès, Tanja Fajon, Iratxe García Pérez, Ana Gomes, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Dietmar Köster, Andrejs Mamikins, Péter Niedermüller, Ivari Padar, Emilian Pavel, Evelyn Regner, Monika Smolková, Julie Ward

VERTS/ALE

Jean Lambert, Alyn Smith, Bodil Valero

7

-

ECR

Daniel Dalton, Jussi Halla-aho, Marek Jurek, Monica Macovei

EFDD

Kristina Winberg

ENF

Gilles Lebreton, Auke Zijlstra

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.4.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

0

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Mady Delvaux, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Heidi Hautala, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Emil Radev, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Luis de Grandes Pascual, Angel Dzhambazki, Jytte Guteland, Kosma Złotowski

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

19

+

ALDE

Jean-Marie Cavada, António Marinho e Pinto

EFDD

Joëlle Bergeron

GUE/NGL

Kostas Chrysogonos

PPE

Luis de Grandes Pascual, Emil Radev, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

S&D

Mady Delvaux, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Jytte Guteland, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Evelyn Regner

VERTS/ALE

Max Andersson, Heidi Hautala

0

-

 

 

4

0

ECR

Angel Dzhambazki, Kosma Złotowski

ENF

Marie-Christine Boutonnet, Gilles Lebreton

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 18. maj 2018
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik