BETÆNKNING om gennemførelsen af EU-ungdomsstrategien

3.5.2018 - (2017/2259(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Eider Gardiazabal Rubial

BEGRUNDELSE – SAMMENDRAG AF FAKTA OG KONKLUSIONER

Der vil blive truffet afgørelse om den fremtidige ramme for EU's ungdomspolitiske indsats på et afgørende tidspunkt for Europa, hvor der er gang i Brexit-forhandlingerne, drøftelserne om den næste flerårige finansielle ramme (FFR) og den kommende generation af vigtige programmer som Erasmus+, rammeprogrammet "Et Kreativt Europa", programmet "Europa for Borgerne" og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet samt det nye europæiske solidaritetskorps.

Samtidig har de finanspolitiske stramninger, der blev vedtaget i forbindelse med den økonomiske krise, haft negative konsekvenser for Europas borgere. De unge europæere er de første ofre for manglende investeringer i uddannelse og kultur, arbejdsløshed og nedskæringer i sociale tjenesteydelser. Derfor frygter størstedelen af dem fremtiden og føler, at de er blevet ofret for at tilgodese økonomiske interesser. Tallene taler for sig selv. I dag risikerer næsten hvert tredje unge menneske i alderen 18-24 år at blive udsat for fattigdom eller social udelukkelse i Den Europæiske Union[1]. I EU voksede ledighedsprocenten blandt unge (i aldersgruppen 15-24 år) i 2016 til 18,7 % i forhold til 15,6 % i 2008. I eurozonen er ledighedsprocenten blandt unge stadig over 20 %. Desuden ligger NEET[2]-procentsatsen i EU på 15,6 % i forhold til 14,2 % i 2008.[3] Endvidere står mange af de unge mennesker, der faktisk er i beskæftigelse, over for meget store udfordringer som f.eks. usikre ansættelsesforhold med hensyn til lønninger, stress og kontraktlængde. For de unge europæere er det undertiden virkelig vanskeligt at føle, at de er en del af samfundet. Uanset om de er i beskæftigelse eller ej, betyder den manglende tillid til unge mennesker f.eks., at de ikke kan få adgang til kredit. Af denne grund er der voksende frustration blandt de unge, som føler sig udelukket. Den sociale udelukkelse har alvorlige negative konsekvenser for unge menneskers levevilkår, aktive medborgerskab, følelsesliv og sundhedstilstand.

Sideløbende er der gang i den økonomiske genopretningsproces, og den europæiske økonomi er nu inde i en rimeligt robust vækstfase med faldende arbejdsløshed. Ikke desto mindre er der fortsat stor ulighed i Den Europæiske Union, og risikoen for fattigdom rammer især unge europæere.

På denne baggrund er ungdommen blevet en prioritet for Den Europæiske Union, og der er derfor blevet iværksat initiativer til at håndtere ungdomsarbejdsløshed, øge unges deltagelse samt fremme inklusion og frivilligt arbejde. Resultaterne er positive, men det er langtfra lykkedes at nå de opstillede målsætninger, og derfor bør EU-ungdomsstrategien forbedres og styrkes.

Evaluering af resultaterne af den nuværende EU-indsats på ungdomsområdet (2010-2018)

Den nuværende EU-indsats på ungdomsområdet (2010-2018), den såkaldte EU-ungdomsstrategi, er en videreførelse af den tidligere [4] indsats og har til formål at skabe flere og lige muligheder for alle unge, navnlig på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet, for at imødegå nogle af de udfordringer, der er opregnet ovenfor. Strategien har også til formål at fremme aktivt medborgerskab, social inklusion og solidaritet for alle unge mennesker og fokuserer derfor på mekanismer til fremme af unges deltagelse i den politiske beslutningsproces.

Disse målsætninger er imidlertid fortsat meget bredt formulerede og ambitiøse. Det er derfor vanskeligt at vurdere, om målsætningerne er blevet opfyldt, eftersom de muligheder, som unge mennesker har i Europa, og deres deltagelse i samfundslivet afhænger af mange forskellige faktorer, som hænger sammen med den samfundsøkonomiske situation i de respektive lande, og der desuden er tale om et mål, der bevæger sig i takt med skiftende omstændigheder.

Den nuværende EU-ungdomsstrategi omfatter et meget stort antal forslag til initiativer, som er fordelt på de forskellige indsatsområder (som ikke alle er særskilte politikområder), hvilket sammen med den temmelig komplicerede mekanisme til opstilling af politiske prioriteter under den åbne koordinationsmetode betyder, at det er vanskeligt at sikre en klar definition af målsætninger, og at de overordnede målsætninger nærmest har karakter af generelle mottoer.

Det er værd at bemærke, at der mangler klart formuleret benchmarking inden for rammerne af Den Europæiske Unions ungdomspolitik. Derfor er udvekslingen af bedste praksis stadig begrænset til at forsyne fagfæller med eksempler på de foranstaltninger, der er truffet, med de begrænsninger, der følger af de enkelte landes særlige omstændigheder.

Den tilgang, der går ud på at indføre særskilte indsatsområder, bør derfor suppleres kraftigt med en tværgående, holistisk tilgang, eftersom de forhold, der har relevans for ungdomspolitikken, er indbyrdes tæt forbundne (uddannelse, beskæftigelse, innovation, frivilligt arbejde), hvilket konstant fremgår af de forskellige politiske oplæg og aktiviteterne i de ekspertgrupper, der arbejder med spørgsmål vedrørende ungdomsstrategien. Det var også resultatet af den europæiske konference om den fremtidige EU-ungdomsstrategi, som fandt sted i maj 2017, og hvor det blev foreslået, at den fremtidige strategi skulle have ambitiøse mål på et begrænset antal områder.[5]

Det må desuden konkluderes, at der generelt mangler redskaber, som gør det muligt at måle de politiske resultater, eftersom de instrumenter, der hidtil er blevet brugt, leverer en samling data, som vanskeligt lader sig sammenligne og ikke viser den valgte politiks virkelige konsekvenser i de enkelte medlemsstater. Formålet med Kommissionens evaluering af den nuværende europæiske ungdomsstrategi var faktisk at måle, hvilken indvirkning denne strategi har på ungdomspolitikkerne.[6] Manglen på kvantitative indikatorer til måling af strategiens direkte konsekvenser for unge menneskers situation samt arten og rækkevidden af den åbne koordinationsmetode betød imidlertid, at man forventede, at strategien ville have en bred vifte af virkninger.[7]

I praksis fungerer rapporteringsmekanismen således, at der hvert tredje år udarbejdes såkaldte ungdomsrapporter, som samler eksempler fra medlemsstaterne, der illustrerer, hvordan konkrete forslag fra ungdomsstrategien er blevet gennemført, og på dette grundlag kan der kun uddrages meget generelle konklusioner. Derfor må det konstateres, at det er nødvendigt at indføre et mere omfattende system til registrering af udviklingen i de nationale indfaldsvinkler til ungdomspolitiske spørgsmål.

Det er vanskeligt at forestille sig, at der opstilles konkrete mål på europæisk og nationalt plan på et område, hvor medlemsstaterne fortsat har kompetencen, og hvor EU's indsats indskrænker sig til koordinering og støtte. Strategiens europæiske merværdi i forhold til medlemsstaterne har først og fremmest været, at den har forsynet dem med politisk inspiration, viden og ekspertise, løftestangseffekt og legitimitet, muligheder og ressourcer.[8]

Endelig viser den eksterne evaluering ifølge Kommissionen, at medlemsstaterne er interesseret i at samarbejde om ungdomspolitiske spørgsmål på EU-plan. Desværre knytter de væsentligste hindringer sig til det faktum, at der er begrænsede ressourcer til rådighed på nationalt plan.

Behovet for en mere velkoordineret og mere målrettet EU-ungdomsstrategi

Hensigten med denne gennemførelsesrapport er at bidrage til en stærk, langsigtet og velkoordineret strategi til gavn for unge europæere.

For det første er EU-ungdomsstrategien rettet mod unge mennesker, og de bør være de vigtigste samtalepartnere. Der er et presserende behov for at lade dem komme til orde enten via en velstruktureret dialog eller via alle andre formater, der sikrer en decideret deltagerorienteret politikudformning, f.eks. ved at skabe et diskussionsforum for unge mennesker og beslutningstagere. Unge mennesker bør have mulighed for let at få adgang til beslutningsprocessen på EU-plan for at kunne tilkendegive deres synspunkter og give et relevant bidrag til beslutningstagningen. Sideløbende bør der foregå en bred høring af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og uddannelsessektoren. Endvidere bør Den Europæiske Union indgå i et nært samarbejde med nationale, regionale og lokale niveauer for at udforme passende foranstaltninger, der skal gennemføres og fremmes blandt de europæiske borgere.

For det andet bør alle unge mennesker integreres på arbejdsmarkedet og have adgang til gode jobs, og vi bør styrke bestræbelserne på at give unge mennesker lige muligheder i forhold til at sikre sig en bæredygtig integration på arbejdsmarkedet og langsigtet beskæftigelse. De bør have lejlighed til at styre deres karriereudvikling i overensstemmelse med deres kvalifikationer og faglige interesser. De unge europæere har brug for et mere positivt syn på deres fremtidige karriere- og pensioneringsudsigter. De fleste unge mener ikke, at de vil kunne nyde godt af en god pensionisttilværelse i fremtiden på grund af den gradvise forringelse af de sociale sikringssystemer. Følgelig er det nødvendigt at fremme en ny socialpagt mellem generationerne for at sikre de unges fremtid.

For det tredje har unge mennesker ret til at leve i et sundt miljø og have adgang til uddannelse og kultur, hvilket er en grundlæggende rettighed. Fra sekundærtrinnet til universitetet bør alle unge mennesker have mulighed for at studere og nyde godt af mobilitet uanset samfundsøkonomiske vanskeligheder. Der bør fokuseres kraftigt på at støtte marginaliserede grupper som f.eks. personer med særlige behov, etniske minoriteter, migranter og flygtninge. Desuden bør alle unge mennesker have let adgang til kultur, hvilket er af helt afgørende betydning på et tidspunkt, hvor der kan konstateres voksende intolerance, radikalisering og ekstremisme rundt omkring i Europa. Der bør lægges vægt på at fremme interkulturel dialog for at leve op til EU's motto om at være forenet i mangfoldighed. Samtidig må det konstateres, at unge ikke kan nyde tilværelsen, hvis de ikke lever i et sundt miljø. Ifølge De Forenede Nationer påvirker luftforurening udviklingen af børns hjerner i vækstfasen. Desuden kommer omtrent 66 % af verdens befolkning til at bo i byområder; Det er derfor af afgørende betydning at arbejde for og foreslå et alternativ for unge. Sportsaktiviteter bør fremmes for at sikre unges trivsel. Med hensyn til deres psykiske velbefindende spiller også stress i arbejdssituationer og i dagliglivet en rolle, fordi der konstant lægges mere pres på de unge, som forventes at være produktive, højt kvalificerede og fleksible. Det må konstateres, at arbejdsmarkedet er ekstremt konkurrencepræget, og at der lægges pres på unge mennesker for at få dem til at påtage sig lange praktikforløb, før de endelig finder deres første rigtige job. Ud over stress påvirker internetmobning unge mennesker fra en tidlig alder. Følgelig bør EU-ungdomsstrategien have en tværsektoriel tilgang og indgå i strategien for en bæredygtig udvikling.

Endelig bør EU's programmer styrkes, forbedres, fremmes og have tilstrækkelig finansiering, ligesom der skal formuleres en langsigtet og samlet vision for disse programmer, for at opnå gode resultater. Alle initiativer med synlige resultater på lang sigt bør have et ambitiøst budget.

Det er vigtigt at minde om og understrege, at de centrale kompetencer på det ungdomspolitiske område ligger hos medlemsstaterne, og at det derfor er helt afgørende, at de relevante nationale myndigheder sætter tempoet op i samarbejdet om strategien, eftersom et af de største problemer med det nuværende samarbejde er, at de opnåede resultater er af yderst svingende karakter, og at der mangler en systematisk rapportering og adgang til pålidelige data om gennemførelsen af strategien.

• [1]  Ifølge de seneste data fra Eurostat risikerede ca. 29,8 % af de unge i aldersgruppen 18-24 år i EU at blive udsat for fattigdom eller social udelukkelse i 2011. Disse data er tilgængelige på følgende link http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?query=BOOKMARK_DS-127829_QID_2BA02239_UID_-3F171EB0&layout=TIME,C,X,0;GEO,L,Y,0;UNIT,L,Z,0;AGE,L,Z,1;SEX,L,Z,2;INDICATORS,C,Z,3;&zSelection=DS-127829UNIT,PC;DS-127829AGE,Y18-24;DS-127829SEX,T;DS-127829INDICATORS,OBS_FLAG;&rankName1=UNIT_1_2_-1_2&rankName2=AGE_1_2_-1_2&rankName3=INDICATORS_1_2_-1_2&rankName4=SEX_1_2_-1_2&rankName5=TIME_1_0_0_0&rankName6=GEO_1_2_0_1&sortC=ASC_-1_FIRST&rStp=&cStp=&rDCh=&cDCh=&rDM=true&cDM=true&footnes=false&empty=false&wai=false&time_mode=FIXED&time_most_recent=false&lang=EN&cfo=
• [2]  NEET-procentsatsen er den andel af personer i aldersgruppen 15-24 år, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.
• [3]  AKW, ECLM, IMK, OFCE, "Independent Annual Growth Survey 2018 - Repair the roof when the sun is shining", november 2017
• [4]  COM(2009) 0200, s. 3.
• [5]  Conference Report, s. 7.
• [6]  SWD(2017)0281, s. 10.
• [7]  Som ovenfor.
• [8]  Jf. SWD(2017)0280, s. 2.

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af EU-ungdomsstrategien

(2017/2259(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 9, 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14, 15, 21, 24 og 32,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som blev ratificeret af EU i 2010,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF[1],

–  der henviser til Rådets resolution om en EU-arbejdsplan for ungdom for 2016-2018[2],

–  der henviser til Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti[3],

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7.-8. februar 2013 om et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ[4],

–  der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)[5],

–  der henviser til Kommissionens evaluering af EU-ungdomsstrategien[6],

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020")[7],

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om fremtiden for programmet Erasmus+[8],

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF[9],

–  der henviser til Paris-erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-diskrimination ved hjælp af uddannelse, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU’s undervisningsministre den 17. marts 2015 i Paris,

–  der henviser til fælles rapport 2015 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, som blev vedtaget af Rådet den 23. november 2015[10],

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring[11],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2015 med titlen "Udkast til Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af den strategiske ramme for europæisk samarbejde inden for uddannelse (ET2020) – Nye prioriteter for europæisk samarbejde inden for uddannelse" (COM(2015)0408),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

–  der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om vurdering af EU-strategien for unge 2013-2015[12],

–  der henviser til Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til Europarådets resolution af 25. november 2008 om Europarådets ungdomspolitik (CM/Res(2008)23),

–  der henviser til Europarådets henstilling af 31. maj 2017 om ungdomsarbejde (CM/Res(2017)4),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om EU-undervisning i skolen[13],

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse[14],

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om europæisk samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)[15],

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier[16],

–  der henviser til skyggerapporten om ungdomspolitik, som er offentliggjort af Det Europæiske Ungdomsforum,

–  der henviser til Det Europæiske Ungdomsforums beslutning om EU-ungdomsstrategien[17],

–  der henviser til oplægget med titlen "Engage. Inform. Empower" fra Det Europæiske Ungdomsinformations- og Rådgivningsagentur (ERYICA),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), samt bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0162/2018),

A.  der henviser til, at krisens negative konsekvenser for unge menneskers muligheder for at udvikle deres fulde potentiale fortsat kan mærkes overalt i Den Europæiske Union;

B.  der henviser til, at mange medlemsstater, navnlig i det sydlige Europa, fortsat er et stykke fra at nå op på det niveau, hvor de befandt sig før krisen for så vidt angår en række ungdomsrelaterede indikatorer som beskæftigelse, velfærd og social beskyttelse;

C.  der henviser til, at der er en tydelig indskrænkning af forskellene på regionalt plan i hele EU; der henviser til, at mange regioner stadig har en lavere beskæftigelsesfrekvens, end de havde før krisen;

D.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden gradvis er blevet mindre i de seneste år, selv om den ifølge Eurostat lå på 16,1 % i januar 2018 og endog var over 34 % i nogle medlemsstater; der henviser til, at der sammenlignet med tallene fra 2008 (15,6 %) kan konstateres en stigning i arbejdsløsheden; der henviser til, at disse tal hindrer en universalløsning, hvis de unges potentiale skal udnyttes fuldt ud; der henviser til, at der er foruroligende høje ungdomsarbejdsløshedstal i regionerne i den yderste periferi, og at tallet i nogle af disse regioner kommer op over 50 %, som det er tilfældet på Mayotte;

E.  der henviser til, at dårligt stillede befolkningsgrupper som f.eks. etniske mindretal, mennesker med særlige behov, kvinder, LGBTIQ-personer, migranter og flygtninge – som oplever forhindringer, når det drejer sig om at komme ud på arbejdsmarkedet og om at få adgang til kultur, sociale tjenesteydelser og uddannelse – er de grupper, der er hårdest ramt af den samfundsøkonomiske krise;

F.  der henviser til, at uddannelse hjælper med at minimere virkningerne af socioøkonomiske uligheder og sikrer de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at reducere risikoen for, at ugunstige vilkår går i arv fra generation til generation;

G.  der henviser til, at den generelle mangel på investeringer i unge og unges rettigheder vil forhindre disse i at gøre krav på, udøve og forsvare deres rettigheder og vil bidrage til en forværring af fænomener som et faldende befolkningstal, skolefrafald, manglende faglige og erhvervsmæssige kvalifikationer, sen indtræden på arbejdsmarkedet, manglende økonomisk uafhængighed, potentielt dårligt fungerende socialsikringsordninger, udbredt usikkerhed i ansættelsen og social udstødelse;

H.  der henviser til, at de problemer, som unge står over for i forbindelse med beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse såvel som i forbindelse med social og politisk deltagelse ikke er ensartede, og at nogle grupper er uforholdsmæssigt hårdere ramt end andre; der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats for at støtte dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet eller slet ikke har nogen forbindelse med det;

I.  der henviser til, at det er af afgørende betydning at bevare lokale skoler og uddannelsesinstitutioner i alle Europas regioner, hvis målet er at forbedre uddannelserne for unge og gøre det muligt for EU at tilbyde sin fulde støtte til regionerne i forbindelse med at imødegå denne udfordring;

J.  der henviser til, at uddannelse, interkulturel dialog, strategisk kommunikation og navnlig tættere samarbejde mellem medlemsstaterne spiller en central rolle i bestræbelserne på at forhindre marginalisering og radikalisering af unge mennesker og styrke deres modstandskraft;

K.  der henviser til, at unge aktivt bør inddrages i planlægningen, udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og vurderingen af alle politikker, der påvirker unge; der henviser til, at 57 % af ungdomsorganisationerne i EU mener, at der ikke tages hensyn til deres ekspertise ved udformningen af ungdomspolitikker[18];

L.  der henviser til, at det er vigtigt, at ungdomsorganisationer sikrer en passende grad af repræsentation og inkludering af unge for at være fuldt legitime;

M.  der henviser til, at EU-ungdomsstrategien ganske vist er en igangværende strategi, som til stadighed udvikles, men dens målsætninger fortsat er meget brede og ambitiøse; der henviser til, at der mangler behørigt fastlagte referenceparametre;

N.  der henviser til, at EU-ungdomsstrategien for 2010-2018 understreger behovet for en struktureret dialog mellem unge mennesker og beslutningstagere;

O.  der henviser til, at det endelige mål for EU-ungdomsstrategien er at skabe flere og lige muligheder for alle unge europæere;

P.  der henviser til, at unge bør have hjælp og sættes i stand til at håndtere de alvorlige problemer, som de for øjeblikket står over for, og klare de udfordringer, som de vil møde i fremtiden, gennem mere relevante, effektive og bedre koordinerede ungdomspolitikker, bedre og tilgængelig uddannelse og målrettet brug af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan;

Q.  der henviser til EU i de senere år har iværksat en række initiativer som f.eks. ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantiordningen inden for rammerne af sin ungdomsstrategi med det formål at skabe flere og lige muligheder for alle unge på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet og med henblik på at fremme unges integration, selvstændiggørelse og aktive deltagelse i samfundet;

R.  der henviser til, at der er behov for at integrere EU's indsats på ungdomsområdet gennem inddragelse af ungdomsdimensionen overalt i nuværende og fremtidige politikker og finansieringsprogrammer, navnlig i alle væsentlige politiske områder som f.eks. økonomi, beskæftigelse og sociale anliggender, samhørighed, sundhed, kvinder, medbestemmelse, migration, kultur, medier og uddannelse;

S.  der henviser til, at der er behov for at koordinere gennemførelsen af den fremtidige EU-ungdomsstrategi på tværs af forskellige politiske sektorer og institutioner;

T.  der henviser til, at det er nødvendigt at inddrage et kønsperspektiv i beslutningstagningen om ungdomspolitikker for at tage hensyn til de særlige udfordringer og omstændigheder, som navnlig unge kvinder og piger fra forskellige kulturelle og religiøse miljøer bliver konfronteret med; der henviser til, at ungdomspolitikken bør omfatte særlige kønssensitive foranstaltninger, f.eks. forebyggelse af vold mod kvinder og piger, undervisning i ligestilling og seksualundervisning; der henviser til, at kvinder i gennemsnit har 1,4 gange større sandsynlighed for ikke at være i beskæftigelse eller under uddannelse (at være NEET'er) end mænd[19], og at der er behov for en fortsat indsats for at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet blandt unge kvinder – navnlig efter barselsorlov og for enlige mødre – samt blandt personer, der forlader skolen tidligt, lavtuddannede, unge med handicap og alle unge, der risikerer at blive udsat for forskelsbehandling;

U.  der henviser til, at der er behov for en vedvarende indsats for at øge unge menneskers deltagelse i samfundslivet, navnlig hvad angår personer med handicap, migranter, flygtninge, NEET'er, og de personer, der risikerer social udstødelse;

V.  der henviser til, at uddannelse er en central faktor i bekæmpelsen af social udstødelse, og at investering i færdigheder og kompetencer derfor er afgørende for at bekæmpe den høje arbejdsløshed, især blandt NEET'er;

W.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 9 i TEUF ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed;

X.  der henviser til, at EU-ungdomsstrategien har skabt et godt grundlag for et frugtbart og meningsfyldt samarbejde på ungdomsområdet;

Y.  der henviser til, at opnåelsen af målsætningerne for den sidste treårige cyklus i EU-ungdomsstrategien (2010-2018) ikke kan vurderes behørigt og præcist, og at det er meget vanskeligt at vurdere en sammenligning af situationen i de forskellige medlemsstater, fordi der mangler benchmarks og indikatorer, og fordi der opereres med overlappende gennemførelsesinstrumenter;

Z.  der henviser til, at erhvervsvejledning og adgang til oplysninger om beskæftigelsesmuligheder og uddannelsesforløb er afgørende for den fremtidige uddannelsesmæssige udvikling og overgangen til arbejdsmarkedet;

AA.  der henviser til, at EU i forbindelse med fastsættelsen af målene for denne strategi og gennemførelsen og evalueringen af den skal arbejde i tæt partnerskab med de nationale, regionale og lokale myndigheder;

Udfordringer for de unge og erfaringer fra EU's nuværende ungdomsrelaterede beslutningsproces

1.  noterer sig med beklagelse, at langsigtede økonomiske stramninger, navnlig nedskæringer inden for uddannelse, kultur og ungdomspolitikker, har haft en negativ indvirkning på unge mennesker og deres levevilkår; advarer om, at unge, og navnlig de dårligst stillede grupper som f.eks. unge med handicap, unge kvinder, mindretal og personer med særlige behov, er hårdt ramt af voksende ulighed, risikoen for udelukkelse, usikkerhed og forskelsbehandling;

2.  glæder sig over resultaterne af det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, som har vist sig egnet til at håndtere de problemer, som de fleste europæere står over for, og støtte de nationale politiske beslutningstagere ved at forsyne dem med ekspertise, anbefalinger og legitimitet og ved med held at mobilisere flere EU-midler;

3.  anser den åbne koordinationsmetode for at være relevant, men stadig et utilstrækkeligt middel til at skabe en ramme for ungdomspolitikker, der skal suppleres af andre foranstaltninger; gentager sin opfordring til tættere samarbejde og udveksling af bedste praksis om ungdomsspørgsmål på lokalt, regionalt og nationalt plan samt EU-plan; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at enes om klare indikatorer og benchmarks for at gøre det muligt at overvåge de opnåede fremskridt;

4.  anerkender de positive resultater, som EU-ungdomsstrategien har opnået gennem udvikling af et tværsektorielt arbejde og gennemførelse af en struktureret dialog for at sikre unge menneskers deltagelse, og mener, at de relevante aktørers og interesseparters generelle kendskab til EU-ungdomsstrategiens mål og instrumenter skal forbedres; bemærker navnlig, at den bottom-up-tilgang, der anvendes for den strukturerede dialog, udgør en merværdi og bør bevares; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til resultaterne af den sjette cyklus i den strukturerede dialog, der fokuserer på den fremtidige EU-ungdomsstrategi i forbindelse med udarbejdelsen af den nye strategi;

5.  foreslår, at lokale og regionale myndigheder inddrages i ungdomspolitikken, især i de medlemsstater, hvor de har kompetence på dette område;

6.  glæder sig over de politiske initiativer, der tager sigte på at støtte de unge i EU, navnlig initiativet "Investering i Europas unge", det europæiske solidaritetskorps og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; mener imidlertid, at disse instrumenter bør være bedre forbundet med EU-ungdomsstrategien og følge en bottom-up-tilgang; opfordrer derfor Kommissionen til systematisk at sammenkæde alle politiske forslag vedrørende unge med den overordnede strategi og til at inddrage alle relevante parter som f.eks. arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet ved at anlægge en holistisk, langsigtet strategi med veldefinerede horisontale mål;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en tværsektoriel arbejdsgruppe til koordinering af den fremtidige gennemførelse af EU-ungdomsstrategien med deltagelse af EU's institutioner, herunder Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og civilsamfundet, navnlig fagforeninger og ungdomsorganisationer;

8.  opfordrer Kommissionen til at skabe effektive redskaber til koordinering mellem de forskellige tjenester og overdrage ansvaret for mainstreamingen af ungdomspolitikken samlet set til en næstformand i Kommissionen;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende den europæiske søjle for sociale rettigheder som grundlag for udarbejdelsen af lovgivning for unge;

10.  understreger betydningen af at fremme en sund livsstil for at forebygge sygdomme og finder det nødvendigt at give de unge den rette information og assistance i forbindelse med alvorlige psykiske sundhedsproblemer såsom tobaks-, alkohol-, narkotika- og stofmisbrug og -afhængighed;

11.  fremhæver vigtigheden af, at Kommissionen evaluerer gennemførelsen af EU-strategien for unge i medlemsstaterne med henblik på at muliggøre en øget kontrol og skærpet tilsyn på stedet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastsætte mål for EU-ungdomsstrategien, som kan vurderes kvalitativt og kvantitativt, under hensyntagen til de særlige forhold i hver enkelt medlemsstat eller region; opfordrer Kommissionen til at øge finansieringen til programmer og foranstaltninger, der har til formål at forberede unge på arbejdslivet;

En stemme til de unge i EU-ungdomsstrategien

12.  anbefaler, at den fremtidige EU-ungdomsstrategi bliver deltagerorienteret og centreret omkring unge mennesker, således at den forbedrer alle unge europæeres velfærd, afspejler deres behov, ambitioner og diversitet samt giver dem bedre adgang til kreative værktøjer, der involverer nye teknologier;

13.  mener, at EU bør udtrykke solidaritet med de unge og fortsætte med at give dem styrke til at deltage i samfundslivet ved at udvikle særlige foranstaltninger som f.eks. integrering af frivilligt arbejde, støtte til ungdomsarbejde, udvikling af nye værktøjer – især værktøjer, der involverer nye teknologier – og fremme af udvekslinger baseret på solidaritet, samfundsengagement, frirum og demokratisk dialog; anerkender derfor vigtigheden af ungdomsorganisationer som et sted, hvor unge kan vokse og udvikle en fornemmelse af aktivt medborgerskab; opfordrer medlemsstaterne til at fremme aktiv inddragelse af unge i frivillige organisationer; understreger, at en øget samfundsdeltagelse blandt de unge, ud over at være et vigtigt resultat i sig selv, kan fungere som et springbræt til øget politisk deltagelse;

14.  fremhæver i denne forbindelse den vigtige rolle, som ikkeformel og uformel læring samt deltagelse i sportsaktiviteter og frivilligt arbejde spiller med hensyn til at fremme udviklingen af medborgerlige, sociale og interkulturelle kompetencer og færdigheder hos unge europæere;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for nationale lovgivningsmæssige rammer og tilstrækkelige finansielle midler til frivilligt arbejde;

16.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde unge – navnlig dem med begrænsede muligheder og dem uden for de formelle strukturer – til at spille en aktiv og afgørende rolle i det offentlige liv og til at indføre en participatorisk tilgang til politikudformning for at give de unge mulighed for at få indflydelse på beslutninger, der påvirker deres liv, ved at tilbyde dem online- og offline-demokratiredskaber, idet der tages hensyn til begrænsninger og risici ved de sociale medier, og ved at inddrage de relevante interessenter som f.eks. arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og ungdomsorganisationer i udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og vurderingen af ungdomspolitikker;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde unge til at deltage fuldt ud i valgprocesser;

18.  påpeger, at det er nødvendigt at fortsætte den strukturerede dialog mellem unge og beslutningstagere i forbindelse med den næste europæiske samarbejdsramme på ungdomsområdet; mener, at den strukturerede dialogproces systematisk bør øge antallet og forskelligartetheden af de grupper af unge, den rækker ud efter, og bemærker, at der for at sikre dette bør stilles tilstrækkelig finansiel støtte til rådighed for nationale og europæiske arbejdsgrupper; opfordrer medlemsstaterne til at fremme de nationale, regionale og lokale beslutningstageres deltagelse i den strukturerede dialog med unge;

19.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sørge for gennemsigtighed, når de indgiver deres regnskaber og anvender midler, der er øremærket til fremme af bæredygtige beskæftigelsesmuligheder for unge; gentager derfor, at det er vigtigt, at medlemsstaterne indgiver detaljerede oplysninger om deres unges situation, når de bliver bedt om det;

20.  fremhæver manglen på systematiske opdateringer og pålidelige data om gennemførelsen af ungdomsstrategien; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme et tættere samarbejde mellem nationale og regionale statistiktjenester, når det drejer sig om at forelægge relevante og ajourførte statistikker over unge, som er vigtige for vurderingen af, i hvilket omfang det lykkes at gennemføre strategien; mener, at de treårlige rapporter, der forelægges, skal ledsages af sådanne statistikker;

21.  minder om, at der er en tendens til faldende deltagelse blandt unge ved nationale og lokale valg, og at unge har behov for politisk engagement og for at kunne se resultatet af deres bidrag; minder om, at unges mulighed for at få erfaring med at deltage politisk i deres eget miljø og egne lokalsamfund fra en tidlig alder er et afgørende skridt i retning af en øget følelse af et EU-borgerskab og i retning af, at de unge bliver aktive borgere; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at anspore de regionale og lokale myndigheder til at sikre, at unge mennesker og ungdomsorganisationer effektivt og fuldt ud kan deltage og engagere sig i beslutningstagnings- og valgprocesser;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at inddrage de nationale ungdomsråd i overvågningen og gennemførelsen af EU-ungdomsstrategien;

23.  understreger teknologis potentiale til at skabe kontakt med de unge og opfordrer EU til at styrke deres muligheder for at deltage i samfundet via e-platforme;

24.  bemærker med beklagelse, at Kommissionen ganske vist har gjort sig vedvarende anstrengelser for at oplyse om de muligheder, som forskellige EU-programmer byder på for unge, men at der stadig er mange unge, der mener, at de har begrænset adgang til dem; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre sine kommunikationsredskaber;

Lige muligheder for at sikre bæredygtig inklusion på arbejdsmarkedet

25.  er dybt foruroliget over, at der fortsat er høj ungdomsarbejdsløshed overalt i EU, især i det sydlige Europa; erindrer om, at der bør være garanti for jobskabelse og beskæftigelse af høj kvalitet, og at dette fortsat må betragtes som centrale forpligtelser over for unge, og efterlyser i denne forbindelse foranstaltninger, der kan lette de unges overgang fra uddannelse til arbejde ved at sikre praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme strukturreformer på arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og aflønning med henblik på at sikre, at unge ikke forskelsbehandles i forbindelse med deres adgang til arbejdsmarkedet; understreger, at det er vigtigt at definere sociale rettigheder i forbindelse med nye former for beskæftigelse og rimelige praktikophold og at sikre social dialog;

26.  understreger, at det er vigtigt, at nationale, regionale og lokale myndigheder vedtager skræddersyede foranstaltninger og yder individualiseret støtte med henblik på at nå ud til alle NEET'er; minder om behovet for at inddrage lokale interesseparter såsom arbejdsmarkedets parter, fagforeninger, civilsamfundet og ungdomsorganisationer;

27.  mener, at der bør træffes særlige foranstaltninger til at tackle den vanskelige situation, som unge kvindelige arbejdstagere på arbejdsmarkedet befinder sig i, og at der bør sættes særligt fokus på den kønsbestemte lønforskel og kvindernes overrepræsentation i atypiske former for beskæftigelse, der ikke omfatter social beskyttelse;

28.  understreger, at der er behov for at fremme rimelige arbejdsvilkår og passende social beskyttelse for arbejdstagere i de såkaldte nye beskæftigelsesformer, hvor unge er overrepræsenteret;

29.  mener, at der desuden bør træffes foranstaltninger for at integrere unge migranter på arbejdsmarkedet under fuld overholdelse af princippet om ligebehandling;

30.  understreger, at en inklusiv ungdomspolitik bør beskytte og befordre sociale programmer, som fremmer politisk og kulturel deltagelse; mener endvidere, at anstændigt og reguleret arbejde baseret på kollektive overenskomster med stabile ansættelsesforhold, passende lønninger og universelle offentlige tjenester af høj kvalitet er af stor betydning for de unges sociale velfærd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme rimelige arbejdsvilkår og en passende social beskyttelse, bl.a. i forbindelse med nye former for beskæftigelse;

31.  minder om, at beskæftigelse og iværksætterånd udgør en af de otte prioriteringer i EU-ungdomsstrategien (2010-2018); understreger, at ungdomsarbejde og ikkeformel læring, navnlig som det er udviklet i ungdomsorganisationer, spiller en afgørende rolle i udviklingen af de unges potentiale, herunder iværksætterfærdigheder, idet de får mulighed for at udvikle et bredt kompetencespektrum, der kan være med til at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme grænseoverskridende professionelle og faglige muligheder, udvide og øge investeringerne i erhvervsuddannelsessektoren og fremstille denne som et attraktivt uddannelsesvalg;

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte de regionale og lokale myndigheder og til at investere i nye livsudfoldelsesmuligheder for unge for at udvikle deres kreativitet og fulde potentiale, støtte iværksætterånd blandt unge og fremme social inklusion af unge til gavn for deres lokalsamfund;

34.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en rettighedsbaseret tilgang til ungdom og beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at unge har adgang til gode praktikpladser og jobs, hvor deres rettigheder respekteres, bl.a. retten til et stabilt arbejde, der giver en ordentlig løn, social beskyttelse og sikrer et værdigt og selvstændigt liv;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at føre tilsyn med virksomheder, der gentagne gange tilbyder praktikpladser uden at følge dem op med jobs, for at sikre, at jobs ikke erstattes med såkaldte praktikophold;

36.  glæder sig over, at foranstaltninger inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har givet støtte til over 1,6 mio. unge[20]; understreger, at der er behov for en større indsats og flere finansielle forpligtelser; understreger, at det er nødvendigt at nå bedre ud til de unge i NEET-gruppen, der står over for adskillige barrierer på samme tid, og forbedre kvaliteten af tilbud under ungdomsgarantien ved at definere klare kvalitetskriterier og -standarder, herunder adgang til social beskyttelse, minimumsindkomst og beskæftigelsesmæssige rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til effektivt at forbedre deres kontrol-, rapporterings- og resultatsystemer og sikre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativets midler anvendes som supplement til de nationale midler og ikke som en erstatning herfor;

37.  understreger endvidere behovet for at gøre noget ved kvaliteten i form af mentor- og coachingordninger, kvaliteten og tilstrækkeligheden af de faktiske individuelle uddannelser, praktikophold eller job og kvaliteten af resultaterne i forhold til de fastsatte målsætninger; understreger i denne henseende behovet for at sikre anvendelsen af eksisterende kvalitetsrammer som f.eks. den europæiske kvalitetsramme under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; er af den opfattelse, at unge ligeledes bør inddrages i kontrollen med tilbuddenes kvalitet;

38.   erindrer om, at foranstaltninger, som fremmer integration af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, på arbejdsmarkedet, herunder i form af betalte praktikophold af god kvalitet, skal modtage økonomisk støtte fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet eller fremtidige EU-værktøjer, men ikke må anvendes som erstatning for et egentligt ansættelsesforhold eller udgøre et misbrug af unge arbejdstagere;

39.  bemærker, at det er en prioritet at fremme en iværksættertankegang blandt unge, og at de formelle og ikkeformelle uddannelsessystemer er de mest effektive tiltag til at fremme iværksætteri blandt unge; understreger, at iværksætteri er et redskab til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og social udstødelse og fremme innovation; mener derfor, at EU-ungdomsstrategien bør støtte etableringen af et passende miljø for iværksætteri blandt unge.

40.  minder om, at hovedformålet med ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er at nå ud til NEET'er, og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at yde en større indsats for at udpege og målrette tiltag til hele NEET-segmentet i befolkningen, især de mest sårbare unge som f.eks. unge med handicap, og tage hensyn til deres særlige behov;

41.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre innovative og fleksible stipendier til at nære talenter og kunstneriske og sportslige evner inden for uddannelsesområdet; støtter de medlemsstater, der søger at indføre stipendieordninger for studerende, der har bevist deres uddannelsesmæssige, sportslige eller kunstneriske evner;

42.  understreger, at 38 % af de unge har svært ved at få adgang til oplysninger; fremhæver betydningen af at sikre en kollektiv tilgang til at vejlede, støtte og oplyse unge om deres rettigheder og muligheder;

43.  understreger endvidere nødvendigheden af, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke kun fokuserer på de højtuddannede unge NEET'er, men også på dem, som er lavtuddannede, ikkeerhvervsaktive og ikke registreret ved de offentlige arbejdsformidlinger;

44.  understreger, at arbejdskraftens mobilitet inden for EU stadig er begrænset på trods af den høje arbejdsløshed; henleder derfor opmærksomheden på vigtigheden af arbejdstagernes mobilitet for et konkurrencedygtigt arbejdsmarked; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme grænseoverskridende arbejdsrelaterede muligheder med dette for øje;

45.  gentager, at det er vigtigt, at voksne over 55 år deltager i uddannelsen af de unge på arbejdspladsen; går derfor sammen med Kommissionen ind for at oprette programmer, der muliggør en gradvis afgang fra arbejdsmarkedet for disse folk op til pensionsalderen, nærmere bestemt således at de først går over til deltidsarbejde og i forbindelse hermed også uddanner unge og hjælper dem til gradvis at integrere sig på arbejdspladsen;

46.  påpeger den vigtige rolle, som virksomhederne spiller i anliggender vedrørende kompetenceudvikling og jobskabelse for unge; bemærker, at uddannelse og erhvervsuddannelse inden for områder med relation til fremme af iværksættervirksomhed kan bidrage til opfyldelse af den langsigtede udvikling, fremme af Europas konkurrenceevne og bekæmpelse af arbejdsløsheden;

47.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at angive de forventede virkninger af de foranstaltninger, der skal træffes, i deres handlingsplaner; understreger derfor betydningen af, at medlemsstaterne giver garanti for, at de iværksatte foranstaltninger faktisk har øget beskæftigelsen; gentager, at det er nødvendigt at vurdere bæredygtigheden af de politikker, der gennemføres.

Bæredygtig udvikling: fremtiden for unge mennesker

48.  er af den overbevisning, at det er en grundlæggende rettighed at få adgang til formel, ikkeformel og uformel uddannelse af høj kvalitet; mener derfor, at der skal sikres adgang til kvalitetsuddannelse på alle niveauer for alle europæere, uanset samfundsøkonomisk status, etnicitet eller køn, fysiske eller kognitive handicap; understreger, at formel, ikkeformel og uformel uddannelse spiller en vigtig rolle ved at give unge mennesker den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og kompetencer til at blive engagerede borgere og deltage i det europæiske projekt; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle særlige politikker og opfordrer i denne forbindelse til at behandle kunstneriske og kreative uddannelser på lige fod med videnskabelige og teknologiske fag (STEM-fag) i skolernes læseplaner;

49.  understreger vigtigheden af at modernisere undervisningen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme inddragelsen af nye kvalifikationer og kompetencer i undervisningen, f.eks. medborgerskab, kritisk tænkning og iværksætterånd, samt at fremme udviklingen af nye pædagogiske værktøjer, der øger deltagelsen i og adgangen til uddannelse;

50.  er dybt foruroliget over det særligt presserende problem med børnefattigdom, som berører op mod 25 millioner børn i EU (over 26,4 % af alle europæere i aldersgruppen under 18 år) fra familier, som hver dag lider under manglende indkomst og grundlæggende tjenester; mener, at ungdomspolitikker kan bidrage til områder som børne- og familiepolitikker; opfordrer Kommissionen til at udvikle en børnegaranti som et langsigtet redskab til at tilbyde lige muligheder til alle børn i EU under dens særlige fondsordning med henblik på at sikre, at alle børn i fattigdom har adgang til gratis sundhedsydelser, gratis uddannelse, gratis børnepasning, anstændige boligforhold og passende ernæring;

51.  er dybt bekymret over fænomenet med tidligt skolefrafald og opfordrer derfor til passende løsninger til at håndtere problemet med henblik på at nå Europa 2020-målene;

52.  opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer, som sigter mod at fremme aktivt og kritisk medborgerskab, respekt, tolerance, værdier og interkulturel læring og fremhæver i denne henseende den afgørende rolle, som EU-programmer såsom Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne spiller; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme dialogrum for unge mennesker om en række forskellige temaer som f.eks. sex, kønsroller, politik og miljø, lovgivning, historie og kultur;

53.  er overbevist om, at det at kunne læse og skrive samt at have digitale færdigheder og mediekendskab, talfærdigheder og grundlæggende færdigheder er et centralt redskab til at sikre unge mennesker autonomi og en lovende fremtid, og at disse færdigheder derfor må prioriteres på europæisk, nationalt og lokalt plan; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at sikre alle indlæring af grundlæggende færdigheder og kompetencer;

54.  opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer med formel uddannelse og uformel læring med henblik på at støtte unges innovation, kreativitet og iværksætterånd og til at fremme samhørighed og forståelse mellem unge fra forskellige grupper;

55.  bemærker i denne forbindelse med stor bekymring, at et stort antal EU-borgere stadig har ringe læse- og skrivefærdigheder eller problemer med at læse og skrive, herunder funktionel, digital og medierelateret analfabetisme, hvilket giver anledning til alvorlige bekymringer med hensyn til tilstrækkelig deltagelse i det offentlige liv og på arbejdsmarkedet;

56.  minder om, at det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at alle har ret til god og inkluderende undervisning og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet med succes; understreger derfor betydningen af at prioritere og sikre sociale investeringer i almen uddannelse og erhvervsuddannelse i den nye programmeringsperiode for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027;

57.  er af den overbevisning, at den sociale resultattavle, som blev indført inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder, bør anvendes til at overvåge EU-ungdomsstrategien; opfordrer Kommissionen til at vedtage et særligt sæt af indikatorer til overvågning af EU-ungdomsstrategien som f.eks. uddannelse, færdigheder og livslang læring, ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet, sundhedspleje, digital adgang, levevilkår og fattigdom;

58.  understreger, at familien og lærerne spiller en central rolle, når det drejer sig om at støtte unge mennesker, der udsættes for mobning i skolen og for internetmobning; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe disse former for adfærd, som påvirker unge menneskers psykiske velbefindende, navnlig ved at udvikle tilstrækkelige digitale kompetencer allerede fra det primære undervisningstrin som forudset i handlingsplanen for digital uddannelse;

59.  mener, at der med henblik på at gøre foranstaltningerne på områderne uddannelse, ungdom og idræt mere effektive må udvikles fælles mål og instrumenter til at måle virkningen af de forskellige politikker på grundlag af internationale studier;

60.  understreger, at stress har skadelige konsekvenser for unge menneskers velfærd, både i skolen, i løbet af deres uddannelse og på arbejdsmarkedet samt i deres privatliv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i programmer for mental sundhed og til at anspore de relevante aktører til at hjælpe unge mennesker på dette punkt;

61.  understreger, at det er vigtigt at sikre unge europæeres mentale og fysiske velbefindende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme sportsaktiviteter uden for skoletiden og bevidstgøre de unge om sund ernæring gennem kampagner;

62.  understreger betydningen af at fremme interkulturel dialog inden for sport, herunder ved at skabe platforme, der involverer unge, flygtninge og migranter;

63.  mener, at det i betragtning af ungdomspolitikkers kompleksitet og konsekvenser er nødvendigt at stimulere forskningssamarbejdet med henblik på at udvikle empirisk begrundede svar og indgreb samt forebyggende løsninger, der yderligere kan fremme de unges trivsel og modstandsdygtighed.

64.  påpeger, at kultur spiller en vigtig rolle ikke blot for bekæmpelsen af vold, racisme, radikalisering og intolerance, men også for udviklingen af en europæisk identitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og investere i kultur og til at sikre lige adgang;

65.  understreger, at ungdomsorganisationer spiller en afgørende rolle for unges deltagelse og inddragelse i samfundet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at støtte ungdomsorganisationer og anerkende deres rolle i udviklingen af kompetencer og social inklusion og til at støtte oprettelsen af ungdomsråd på alle niveauer, der samarbejder med unge;

66.  understreger vigtigheden af at validere ikkeformel og uformel læring for at styrke de lærende, da dette er af afgørende betydning for udviklingen af et samfund, som er baseret på social retfærdighed og lige muligheder og bidrager til udviklingen af medborgerskabskompetencer og individuel selvrealisering; beklager, at arbejdsgivere og udbydere af formel uddannelse ikke i tilstrækkelig grad anerkender værdien og relevansen af færdigheder, kompetencer og viden, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring; påpeger, at den manglende sammenlignelighed og sammenhæng mellem tilgangene til validering i EU-landene udgør en yderligere hindring; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte indsatsen for at gennemføre et nationalt system for anerkendelse og validering og sikre tilstrækkelig finansiering heraf for så vidt angår kompetencer, der er erhvervet gennem ikkeformel uddannelse, under henvisning til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring[21];

Større overensstemmelse og støtte fra finansieringsinstrumenter til EU-ungdomsstrategien

67.  mener, at EU-ungdomsstrategien bør følge den flerårige finansielle ramme og overholde målene for bæredygtig udvikling og alle relevante flagskibsinitiativer, programmer og politiske strategier, således at der etableres en systematisk dialog mellem de respektive organer, opstilles klare mål og målsætninger og indføres en relevant koordineringsmekanisme;

68.  minder om, at EU på ungeområdet kun kan gennemføre tiltag til at støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes tiltag i tråd med nærhedsprincippet, bemærker vigtigheden af, at der er sammenhæng mellem EU's og den nationale finansiering, og opfordrer derfor Kommissionen til at fremme synergier med nationale, regionale og lokale initiativer for at undgå dobbeltarbejde, overlapning eller gentagelse af aktiviteter;

69.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at øge de offentlige investeringer i uddannelses- og ungdomsrelaterede anliggender;

70.  er overbevist om, at midlerne til at støtte diverse ungdomsrelaterede initiativer og politikker som f.eks. programmet Erasmus+, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og programmet Europa for Borgerne bør øges betydeligt i den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at give unge flere muligheder og undgå udstødelse;

71.  glæder sig over det europæiske solidaritetskorps – et program til fremme af solidariteten blandt unge europæere, frivilligt arbejde og udvikling af et medborgerskab, der bygger på solidaritet; erindrer om Parlamentets holdning om, at det nye initiativ skal finansieres ordentligt af ved hjælp af nye ressourcer, og at programmet ikke skal anvendes som en løsning til at tackle ungdomsarbejdsløshed;

72.  mener bestemt, at programmet "Europa for Borgerne" bør fortsættes for at fremme aktivt medborgerskab, folkeoplysning og dialog og fremme en europæisk identitetsfølelse; noterer sig programmets lave succesrate, der skyldes manglende finansiering; slår til lyd for en væsentlig forøgelse af de midler, der bevilges til programmet;

73.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at bevare Erasmusprogrammet for unge iværksættere; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab at investere i foranstaltninger til fremme af dette program sammen med handelskamre, virksomheder og unge, uden at disse dermed forsømmer deres hovedaktivitetsområder;

74.  gentager, at det støtter en styrkelse af programmet "Et Kreativt Europa", som opererer med særlige mobilitetsordninger for unge kunstnere og fagfolk, der arbejder i den kulturelle og kreative sektor;

75.  fremhæver vigtigheden af Erasmus +: et uundværligt redskab til at skabe aktive og målrettede unge medborgere; mener bestemt, at Erasmus+ bør rette sig mod alle unge mennesker, også dem med begrænsede muligheder, og at et højere ambitionsniveau for den næste programperiode for Erasmus+ skal modsvares af en betydelig supplerende finansiering for at frigøre programmets fulde potentiale og muliggøre en forenkling af procedurerne gennem indførelse af elektroniske systemer for adgang til grænseoverskridende tjenester og til data om studerende såsom e-kortprojektet;

76.  opfordrer til en bedre overensstemmelse mellem EU-ungdomsstrategien og Erasmus+ ved at koordinere gennemførelsesfristerne og ændre forordningen om Erasmus+, så den entydigt understøtter strategiens målsætninger gennem fælles "ungdomsmål", og til at fastsætte nøgleaktion 3 som strategiens vigtigste gennemførelsesredskab;

77.  understreger, at budgettet for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke er tilstrækkelig stort til at sikre, at programmet når sine mål; opfordrer derfor til en betydelig forhøjelse af midlerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet under den næste flerårige finansielle ramme og til, at medlemsstaterne afsætter midler til ungdomsbeskæftigelsesordninger i deres nationale budgetter; understreger desuden, at det er nødvendigt at hæve den støtteberettigede aldersgrænse op fra 25 år til 29 år med henblik på bedre at afspejle det faktum, at mange nyuddannede og nyansatte på arbejdsmarkedet er sidst i tyverne;

78.  går, med forbehold af subsidiaritetsprincippet, ind for en harmonisering af begrebet "unge", således at der fastsættes en aldersgrænse, som skal gælder overalt i EU; opfordrer alle medlemsstaterne til at bidrage til denne harmonisering ved at fjerne hindringer for målingen af resultater og fastsættelsen af, hvilke foranstaltninger der skal indføres;

79.  opfordrer til at anvendelsen af EU's fremtidige rammeprogram for forskning og innovation fremmes med henblik på at udvikle integrerede, evidensbaserede tiltag samt indgribende og forebyggende løsninger, der fremmer unges trivsel og modstandsdygtighed;

80.  noterer sig de resultater og risici, der tyder på, at de foranstaltninger, som forvaltes af Kommissionen (herunder udvekslingsprogrammer for studerende), efter de nationale myndigheders opfattelse opfylder kravene i ungdomsstrategien, og at nogle medlemsstater trækker deres ressourcer fra politikområder, der modtager støtte fra EU's budget, tilbage[22];

o

o  o

81.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.
• [2]  EUT C 417 af 15.12.2015, s. 1.
• [3]  EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.
• [4]  EUCO 37/13.
• [5]  EUT C 311 af 19.12 2009, s. 1.
• [6]  http://ec.europa.eu/assets/eac/dgs/education_culture/more_info/evaluations/docs/youth/youth-strategy-2016_en.pdf
• [7]  EUT C 119 af 28.5 2009, s. 2.
• [8]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0359.
• [9]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0018.
• [10]  EUT C 417 af 15.12.2015, s. 17.
• [11]  EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
• [12]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0426.
• [13]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0106.
• [14]  EUT C 316 af 22.9 2017, s. 76.
• [15]  EUT C 120 af 5.4 2016, s. 22.
• [16]  EUT C 11 af 12.1 2018, s. 16.
• [17]  http://www.youthforum.org/policypaper/resolution-eu-youth-strategy/
• [18]  Skyggerapport om ungdomspolitik offentliggjort af Det Europæiske Ungdomsforum
• [19]  Society at a Glance 2016 – OECD Social Indicators.
• [20]  C:\Users\swhite\AppData\Roaming\Microsoft\Word\European Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i medlemsstaterne P8_(TA(2018)0018).
• [21]  EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
• [22]  http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/615645/EPRS_STU(2018)615645_EN.pdf

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (28.3.2018)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om gennemførelsen af EU-ungdomsstrategien
(2017/2259(INI))

Ordfører for udtalelse: João Pimenta Lopes

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden gradvis er blevet mindre i de seneste år, selv om den ifølge Eurostat lå på 16,1 % i januar 2018 og endog var over 34 % i nogle medlemsstater; der henviser til, at der sammenlignet med tallene fra 2008 (15,6 %) kan konstateres en stigning i arbejdsløsheden; der henviser til, at disse tal hindrer en universalløsning, hvis de unges potentiale skal udnyttes fuldt ud; der henviser til, at der er foruroligende høje ungdomsarbejdsløshedstal i regionerne i den yderste periferi, og at tallet i nogle af disse regioner kommer op over 50 %, som det er tilfældet på Mayotte;

B.  der henviser til, at andelen af unge mennesker, der lever i fattigdom og under social marginalisering, er steget; der henviser til, at der i 2016 var mere end 6 millioner unge i alderen 15-24 år, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er) i EU;

C.  der henviser til, at de europæiske institutioner ikke sig selv skaber arbejdspladser i regionerne, hvilket er grunden til, at det erklærede formål med ungdomsinitiativet skal være at fremme regionerne og SMV'er over hele linjen for at sikre arbejdspladser for unge på lang sigt;

D.  der henviser til, at det endelige mål for EU-ungdomsstrategien er at skabe flere og lige muligheder for alle unge europæere;

E.  der henviser til, at EU's økonomi igen vokser, og at forskellene er begyndt at blive mindre;

F.  der henviser til, at indskrænkningen af forskellene er tydelig på regionalt plan i hele EU; der henviser til, at mange regioner stadig har en lavere beskæftigelsesfrekvens end niveauet før krisen;

G.  der henviser til, at andelen af NEET'er i 2016 lå på 15,6 %;

H.  der henviser til, at bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse primært henhører under medlemsstaternes kompetence, men at EU spiller en vigtig støttende og koordinerende rolle;

I.  der henviser til, at selv om EU-ungdomsstrategien er en igangværende strategi, som til stadighed udvikles, er dens målsætninger fortsat meget brede og ambitiøse; der henviser til, at der mangler behørigt fastlagte referenceparametre;

J.  der henviser til, at uddannelse hjælper med at minimere virkningerne af socioøkonomiske uligheder og sikrer de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at reducere risikoen for, at ugunstige vilkår går i arv fra generation til generation;

K.  der henviser til, at den generelle mangel på investeringer i unge og unges rettigheder vil forhindre unge i at gøre krav på, udøve og forsvare deres rettigheder og vil bidrage til en forværring af fænomener såsom et faldende befolkningstal, skolefrafald, manglende faglige og erhvervsmæssige kvalifikationer, sen indtræden på arbejdsmarkedet, manglende økonomisk uafhængighed, potentielt dårligt fungerende socialsikringsordninger, udbredt usikkerhed i ansættelsen og social udstødelse;

L.  der henviser til EU i de senere år har iværksat en række initiativer som f.eks. ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI) og ungdomsgarantiordningen inden for rammerne af sin ungdomsstrategi med det formål at skabe flere og lige muligheder for alle unge på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet og med henblik på at fremme unges integration, mægtiggørelse og aktive deltagelse i samfundet;

M.  der henviser til, at de problemer, som unge står over for i forbindelse med beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse såvel som i forbindelse med social og politisk deltagelse ikke er ensartede, og at nogle grupper er uforholdsmæssigt hårdere ramt end andre; der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats for at støtte dem, der er længst fra arbejdsmarkedet eller slet ikke har nogen forbindelse med det;

N.  der henviser til, at det er af afgørende betydning at bevare lokale skoler og uddannelsesinstitutioner i alle Europas regioner, hvis målet er at forbedre uddannelserne for unge og gøre det muligt for EU at tilbyde sin fulde støtte til regionerne i forbindelse med at imødegå denne udfordring;

O.  der henviser til, at en højt kvalificeret arbejdsstyrke og et attraktivt erhvervsklima gør det muligt at opnå en større økonomisk vækst;

P.  der henviser til, at erhvervsvejledning og adgang til oplysninger om beskæftigelsesmuligheder og uddannelsesforløb er afgørende for fremtidig uddannelsesmæssig udvikling og overgangen til arbejdsmarkedet;

Q.  der henviser til, at der er et presserende behov for at give unge europæere mulighed for at komme til orde, både ved hjælp af en vellykket struktureret dialog og på andre måder;

R.  der henviser til, at EU i forbindelse med fastsættelsen af målene for denne strategi og gennemførelsen og evalueringen af den skal arbejde i tæt partnerskab med de nationale, regionale og lokale myndigheder;

1.  understreger, at en inklusiv ungdomspolitik bør beskytte og befordre sociale programmer, som fremmer politisk og kulturel deltagelse; mener endvidere, at anstændigt og reguleret arbejde baseret på kollektive overenskomster med stabile ansættelsesforhold, passende lønninger og universelle offentlige tjenester af høj kvalitet er af stor betydning for de unges sociale velfærd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme rimelige arbejdsvilkår og en passende social beskyttelse, bl.a. i forbindelse med nye former for beskæftigelse;

2.  opfordrer medlemsstaterne til aktivt at fremme principperne om inklusivitet i forbindelse med ungdomsbeskæftigelse, idet der lægges særlig vægt på integration af unge med handicap ved at gøre deres deltagelse til et mål for en vellykket gennemførelse af ungdomsprogrammer; erkender, at elever med handicap takket være den nuværende teknologiske udvikling får nye muligheder for at erhverve sig viden og færdigheder på formel og ikke-formel vis;

3.  opfordrer indtrængende til at fortsætte centrale programmer såsom Erasmus+, Erasmus for unge iværksættere og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; mener, at disse programmer bør tilpasses de forskellige situationer for unge i EU, således at alle får samme muligheder; henleder opmærksomheden på den særlige situation, som unge i regionerne i den yderste periferi befinder sig i, og som ofte forhindrer dem fra at gøre brug af disse programmer; anerkender den betydning, som Erasmus+ har for at forbedre uddannelser og unges beskæftigelsesegnethed, idet unge ved hjælp af programmet opnår færdigheder og kompetencer for livet og får mulighed for udforske yderligere karrieremuligheder på tværs af grænserne; opfordrer til at øge støtten til dette program inden for rammerne af den næste FFR;

4.  konstaterer, at antallet af unge, der forlader skolen tidligt, er faldet i de seneste år, og at tallet nærmer sig det mål, der er fastsat i 2020-strategien; opfordrer medlemsstaterne til alligevel at udarbejde politikker, der er rettet mod unge fra mere ugunstigt stillede familier som f.eks. dem, der tilhører etniske mindretal, og navnlig romasamfundet, og som har et lavere uddannelsesniveau og er truet af fattigdom og social udstødelse, fordi bedre uddannelse bidrager til at bryde fattigdommens onde cirkel;

5.  understreger, at der kan investeres mere i både den indenlandske og den grænseoverskridende mobilitet for at sænke arbejdsløsheden blandt unge; opfordrer til, at udbuddet af arbejde og færdigheder afstemmes bedre efter hinanden ved at lette mobiliteten mellem regioner (herunder grænseregioner);

6.  noterer sig resultaterne af den foreløbige evaluering af EU's strategi for unge og påpeger, at denne strategi har sat gang i konkrete ændringer på nationalt og organisatorisk niveau, at den har fremmet samarbejdet på tværs af de forskellige sektorer, den gensidige læring og en struktureret dialog med unge, og at den har stimuleret de nationale ungdomsdagsordener ved at styrke eller justere de ungdomspolitiske prioriteter i en række medlemsstater;

7.  beklager det høje antal af unge, der ikke i beskæftigelse eller under uddannelse, og understreger, at beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse for unge bør være en af EU's højeste politiske prioriteter;

8.  fremhæver den vigtige rolle, som frivilligt arbejde spiller i forbindelse med udviklingen af færdigheder; understreger behovet for en bedre validering af færdigheder, der erhverves via frivilligt arbejde;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at bevare Erasmus-programmet for unge iværksættere; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab at investere i foranstaltninger til fremme af dette program sammen med handelskamre, virksomheder og unge, uden at de forsømmer deres hovedaktivitetsområder;

10.  opfordrer til i højere grad at fremme og udbrede kendskabet til eksisterende muligheder for frivilligt arbejde;

11.  mener, at den åbne koordinationsmetode kan videreføres efter den nuværende periode for samarbejde inden for ungdomspolitikken med henblik på at sætte en fælles dagsorden, udveksle bedste praksis og forbedre videnbaseret politisk beslutningstagning; mener imidlertid, at den nuværende strategis indsatsområder og initiativer bør forenkles og strømlines, og dens mekanismer til overvågning og rapportering af resultater forbedres for at blive mere målrettet og ambitiøs;

12.  glæder sig over de positive resultater af ungdomsgarantien og peger samtidig på, at der stadig er et foruroligende højt antal unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke ungdomsgarantiordningen og til fortsat at gennemføre den samt til at overføre resultaterne af den til de medlemsstater, hvor den endnu ikke er blevet gennemført;

13.  deler den opfattelse, at ungdomspolitikker ikke kan fungere i stagnerende økonomier og er forbundet med stærke økonomier, hvor der hersker gunstige arbejdsvilkår[1];

14.  understreger atter betydningen af strategiens tværsektorielle tilgang som et middel til at integrere en ungdomsdimension og skabe synergi med andre relevante politikområder såsom beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse; mener, at integrationen mellem ungdomsstrategien og andre relaterede initiativer på EU-plan kan forbedres;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en onlineplatform for unge, hvor de anonymt kan indberette overtrædelser begået af de personer, som er ansvarlige for at fremme programmerne, samt foreslå ændringer og stille spørgsmål; gentager behovet for at sikre, at ansvarlige myndigheder og arbejdsgivere også inddrages, idet der skabes et rum inden for denne platform, hvor de kan stille spørgsmål og udveksle god praksis;

16.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre erhvervsuddannelsernes kvalitet og skabe øget opmærksomhed på disse uddannelser i medlemsstaterne som et vigtigt alternativ til videregående uddannelse;

17.  fremhæver værdien af en struktureret dialog med unge og ungdomsorganisationer (herunder nationale ungdomsråd) som et middel til at etablere strukturer og processer for deres aktive deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af ungdomspolitikker og -programmer, oprettelse af en fælles dagsorden, udveksling af bedste praksis og forbedring af videnbaseret politikudformning; tilskynder til inddragelse af sårbare grupper (f.eks. unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), personer fra marginaliserede samfundsgrupper, migranter og flygtninge, unge med handicap og personer med kort skolegang); understreger, at det bør overvejes at oprette en EU-hotline mod krænkelse af unges rettigheder, således at unge kan indberette eventuelle negative erfaringer med deres deltagelse i foranstaltninger under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien direkte til Kommissionen; understreger betydningen af den konference om den fremtidige EU-strategi for unge, der blev afholdt i 2017; opfordrer Kommissionen til med jævne mellemrum at gentage dette arrangement med henblik på at udveksle god praksis i gennemførelsen af programmerne for unge og for at fremme kommunikationen mellem ungdomsforeninger, arbejdsgivere og nationale og lokale myndigheder;

18.  fremhæver betydningen af Kommissionens evaluering af gennemførelsen af EU-strategien for unge i medlemsstaterne med henblik på at muliggøre en øget kontrol og skærpet tilsyn på stedet; opfordrer Kommissionen til at fastsætte mål for EU-strategien for unge, som kan vurderes kvalitativt og kvantitativt, under hensyntagen til de særlige forhold i hver enkelt medlemsstat eller region; opfordrer Kommissionen til at øge midlerne til programmer og foranstaltninger, der har til formål at forberede unge på arbejdslivet;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke kontrol- og tilsynsforanstaltninger med henblik på at sikre, at EU's ungdomsprogrammer ikke får den modsatte virkning af, hvad der var hensigten, og ikke skaber usikre ansættelsesforhold; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker med henblik på at skabe flere og bedre job til unge; mener som følge heraf, at en egentlig EU-strategi for unge ikke kun bør baseres på at få unge i arbejde, men også skal støtte skabelsen af anstændige jobs af høj kvalitet;

20.  understreger, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er det mest synlige EU-program til støtte for unges integration på arbejdsmarkedet i Europa og insisterer på at videreføre det og udvide dets anvendelsesområde i den næste programmeringsperiode, bl.a. ved at gøre målene tydeligere og resultaterne mere gennemskuelige; glæder sig over forøgelsen af finansieringen til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, men erkender, at den stadig ikke er tilstrækkelig stor til at sikre, at alle unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, kan finde en læreplads, en praktikplads eller en plads på en videregående uddannelse; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at sørge for, at de tilgængelige midler fra Den Europæiske Socialfond ikke træder i stedet for offentlige udgifter; opfordrer derfor til, at bevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for den næste FFR øges, samtidig med at der sikres en hurtig og forenklet udbetaling af midler og en stabil finansiering;

21.  understreger, at arbejdsmarkedet er i konstant forandring; mener, at overgangen til arbejdsmarkedet lettes af et uddannelsessystem, der giver den enkelte en omfattende uddannelse, hjælper elever og studerende med at finde frem til deres egne læringsmetoder, sikrer, at de tilegner sig tværfaglige og ikke-kognitive færdigheder samt centrale og fremtidsorienterede kompetencer, med henblik på at fremme integration på arbejdsmarkedet og alsidighed i arbejdslivet, ikke ved hjælp af tidlig specialisering, men ved at gøre det muligt at opnå en bred vifte af kompetencer; opfordrer til, at der især fokuseres på fremme af sprogfærdigheder og grænseoverskridende professionelle og faglige muligheder og mobilitet blandt unge; opfordrer til en større koordinering af de offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesudbydere og til en bedre anerkendelse og validering af eksamensbeviser og kvalifikationer, herunder uformel læring; henleder især opmærksomheden på, at den kombinerede uddannelses- og erhvervsuddannelsesmodel, som ikke er tilstrækkelig velkendt, men kan yde et betydeligt bidrag til uddannelsen af​ faglærte arbejdere i underbemandede fag ved at sikre en glidende overgang fra skole og uddannelse til erhvervsarbejde;

22.  minder om, at beskæftigelse og iværksætterånd udgør en af de otte prioriteringer i EU-strategien for unge (2010-2018); understreger, at ungdomsarbejde og ikkeformel læring, navnlig som det er udviklet i ungdomsorganisationerne, spiller en afgørende rolle i udviklingen af de unges potentiale, herunder iværksætterfærdigheder, idet de får mulighed for at udvikle et bredt kompetencespektrum, der kan være med til at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet;

23.  understreger, at arbejdskraftens mobilitet inden for EU trods høj arbejdsløshed stadig er begrænset; henleder derfor opmærksomheden på betydningen af arbejdstagerens mobilitet for et konkurrencedygtigt arbejdsmarked; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme grænseoverskridende arbejdsrelaterede muligheder;

24.  gentager betydningen af, at voksne over 55 år deltager i uddannelsen af unge mennesker på arbejdspladsen; går derfor sammen med Kommissionen ind for at oprette programmer, der muliggør en gradvis afgang fra arbejdsmarkedet for disse folk op til pensionsalderen, således at de mere specifikt først går over til deltidsarbejde og i forbindelse hermed også uddanner unge og hjælper dem til gradvis at integrere sig på arbejdspladsen;

25.  påpeger den vigtige rolle, som virksomhederne spiller i anliggender vedrørende kompetenceudvikling og jobskabelse for unge; bemærker, at uddannelse og erhvervsuddannelse inden for områder med relation til fremme af iværksættervirksomhed kan bidrage til opfyldelse af den langsigtede udvikling, fremme af Europas konkurrenceevne og bekæmpelse af arbejdsløsheden;

26.  fremhæver behovet for at bekæmpe tidligt skolefrafald ved at kortlægge problemer i skolesystemet og i samfundet, hjælpe eleverne med at finde frem til deres egne læringsmetoder, gennemføre relevante og engagerende læseplaner og skabe et stærkt og veludviklet vejledningssystem med rådgivnings- og vejledningstjenester af høj kvalitet for alle elever; understreger, at det er vigtigt at have en holistisk og inkluderende uddannelsestilgang for at få alle elever til at føle sig velkomne og inkluderede, således at de kan tage ejerskab over deres uddannelse;

27.  opfordrer Kommissionen til som led i den fremtidige ungdomsstrategi og den flerårige finansielle ramme efter 2020 at sikre en øget finansiering og en udvidelse af omfanget af de programmer, der fremmer uddannelse og erhvervsuddannelse, jobskabelse og social inklusion for unge, herunder unge med handicap, samtidig med at det sikres, at denne finansiering ikke bidrager til at skabe ulønnede praktikforløb eller usikre ansættelsesforhold eller til at erstatte faste stillinger med midlertidige jobs eller praktikforløb; understreger, at det er nødvendigt at tilbyde passende lærings- og uddannelsesindhold og anstændige arbejdsvilkår for praktikophold og lærlingeuddannelser for at sikre, at de fortsat spiller en afgørende rolle i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv; mener, at det for at sikre, at der tilbydes kvalitetslærepladser, er væsentligt, at der udover specifik vejledning og tilsyn eksisterer en lærlingekontrakt eller en praktikaftale til at afgrænse roller og ansvarsområder for alle parter og specificere varighed, læringsmål og opgaver svarende til klart identificerede målfærdigheder, beskæftigelsesstatus, passende løn/godtgørelse, herunder for overarbejde, social beskyttelse og socialsikringsordninger i henhold til gældende national ret, gældende overenskomster eller begge dele;

28.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre og overvåge den reelle gennemførelse af ungdomsgarantien, f.eks. ved at indføre skræddersyede livslange vejledningsordninger, der kan hjælpe folk på alle stadier i livet med at træffe beslutninger om uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse og forvalte deres individuelle livsforløb, hvad læring, arbejde og andre forhold angår; minder om, at ungdomsgarantiens succes i høj grad afhænger af ungdomsorganisationernes inddragelse i evalueringen og gennemførelsen af samt kommunikationen omkring garantien, og opfordrer til en registrering af de arbejdsløse;

29.  opfordrer til en omfattende inddragelse af NGO'er og lokale og regionale myndigheder til at hjælpe unge og særligt sårbare grupper (f.eks. unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, migranter og flygtninge, unge med handicap, unge, der forlader skolen i utide) med at finde lønnet beskæftigelse eller uddannelse, og bistå dem med at engagere sig i politisk beslutningstagning og civilsamfundet;

30.  mener, at det i betragtning af ungdomspolitikkens kompleksitet og konsekvenser er nødvendigt at stimulere forskningssamarbejdet med henblik på at udvikle empirisk begrundede svar og foranstaltninger og forebyggende løsninger, der yderligere kan fremme de unges trivsel og modstandsdygtighed.

31.  noterer sig de resultater og risici, der tyder på, at foranstaltninger, som forvaltes af Kommissionen (herunder udvekslingsprogrammer for studerende), efter de nationale myndigheders opfattelse ikke har opfyldt kravene i ungdomsstrategien, og at nogle medlemsstater trækker deres ressourcer fra politikområder, der modtager støtte fra EU's budget, tilbage[2];

32.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at føre tilsyn med virksomheder, der gentagne gange tilbyder praktikpladser uden at følge dem op med jobs, for at sikre, at arbejdspladser ikke erstattes med såkaldte praktikophold;

33.  mener, at der på grundlag af internationale studier må udvikles fælles mål og instrumenter til at måle virkningen af de forskellige politikker med henblik på at gøre foranstaltningerne på områderne uddannelse, ungdom og idræt mere effektive;

34.  opfordrer til at fremme og smidiggøre de faglige og erhvervsmæssige muligheder for unge og de unges mobilitet på tværs af grænserne og give dem færdigheder og kompetencer for livet, herunder sprogkundskaber, og samtidig udvide deres muligheder og chancer for at deltage både på arbejdsmarkedet og i samfundet;

35.  går, med forbehold af subsidiaritetsprincippet, ind for harmonisering af begrebet "ung", idet der fastsættes en aldersgrænse, som gælder overalt i EU; opfordrer alle medlemsstaterne til at bidrage til denne harmonisering ved at fjerne hindringer for målingen af resultater og fastsættelsen af, hvilke foranstaltninger der skal indføres;

36.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sørge for gennemsigtighed, når de indgiver deres regnskaber og anvender midler, der er øremærket til fremme af bæredygtige beskæftigelsesmuligheder for unge; gentager derfor, at det er vigtigt, at medlemsstaterne indgiver detaljerede oplysninger om situationen for deres unge, når de bliver bedt om det;

37.  minder om, at det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at alle har ret til god og inkluderende undervisning og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet med succes; understreger derfor betydningen af at prioritere og sikre sociale investeringer i almen uddannelse og erhvervsuddannelse i den nye programmeringsperiode for den flerårige finansielle ramme for 2020-2026;

38.  fremhæver manglen på systematiske opdateringer og pålidelige data om gennemførelsen af ungdomsstrategien; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme et tættere samarbejde mellem nationale og regionale statistiktjenester, når det drejer sig om at forelægge relevante og ajourførte statistikker over unge, som er vigtige for vurderingen af, i hvilket omfang det lykkes at gennemføre strategien; mener, at de treårlige rapporter, der forelægges, skal ledsages af sådanne statistikker;

39.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at angive de forventede virkninger af de foranstaltninger, der skal træffes, i deres handlingsplaner; understreger derfor betydningen af, at medlemsstaterne giver garanti for, at de iværksatte foranstaltninger faktisk har øget beskæftigelsen; gentager, at det er nødvendigt at vurdere holdbarheden af de politikker, der skal gennemføres.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	27.3.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	40 5 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Michael Detjen, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Marian Harkin, Czesław Hoc, Agnes Jongerius, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Thomas Mann, Dominique Martin, Miroslavs Mitrofanovs, Emilian Pavel, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Robert Rochefort, Claude Rolin, Siôn Simon, Romana Tomc, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Georges Bach, Amjad Bashir, Heinz K. Becker, Karima Delli, Tania González Peñas, Krzysztof Hetman, Ivari Padar, Anne Sander, Sven Schulze, Jasenko Selimovic, Csaba Sógor, Neoklis Sylikiotis
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Jude Kirton-Darling, Ana Miranda, James Nicholson, Massimo Paolucci

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

40	+
ALDE	Enrique Calvet Chambon, Marian Harkin, Robert Rochefort, Jasenko Selimovic
EFDD	Tiziana Beghin
GUE/NGL	Tania González Peñas, Patrick Le Hyaric, João Pimenta Lopes, Neoklis Sylikiotis
NI	Lampros Fountoulis
PPE	Georges Bach, Heinz K. Becker, David Casa, Krzysztof Hetman, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jeroen Lenaers, Thomas Mann, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Csaba Sógor, Romana Tomc
S&D	Guillaume Balas, Brando Benifei, Michael Detjen, Elena Gentile, Agnes Jongerius, Jude Kirton-Darling, Ivari Padar, Massimo Paolucci, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Siôn Simon, Marita Ulvskog
VERTS/ALE	Karima Delli, Ana Miranda, Miroslavs Mitrofanovs

5	-
ECR	Amjad Bashir, Arne Gericke, Czesław Hoc, James Nicholson, Ulrike Trebesius

2	0
ENF	Mara Bizzotto, Dominique Martin

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

• [1]  https://www.ceps.eu/system/files/RR2018_01_BlameItOnMyYouth.pdf
• [2]  http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/615645/EPRS_STU(2018)615645_EN.pdf

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	25.4.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Angel Dzhambazki, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Momchil Nekov, Yana Toom, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Eider Gardiazabal Rubial, Elena Gentile, Sylvie Guillaume, Emma McClarkin, Martina Michels, Michel Reimon, Liliana Rodrigues, Remo Sernagiotto, Francis Zammit Dimech

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

26	+
ALDE	María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom
ECR	Angel Dzhambazki, Emma McClarkin, Remo Sernagiotto
EFDD	Isabella Adinolfi
GUE/NGL	Martina Michels
PPE	Andrea Bocskor, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Francis Zammit Dimech, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver
S&D	Eider Gardiazabal Rubial, Elena Gentile, Sylvie Guillaume, Petra Kammerevert, Krystyna Łybacka, Momchil Nekov, Liliana Rodrigues, Julie Ward
VERTS/ALE	Jill Evans, Michel Reimon

0	-

1	0
ENF	Dominique Bilde

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller