BETÆNKNING om fremtiden for fødevarer og landbrug

22.5.2018 - (2018/2037(INI))

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Herbert Dorfmann

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om fremtiden for fødevarer og landbrug

(2018/2037(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. november 2017 om "Fremtiden for fødevarer og landbrug" (COM(2017)0713),

–  der henviser til artikel 38 og 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om den fælles landbrugspolitik og dens målsætninger,

–  der henviser til artikel 40 og artikel 42 i TEUF om oprettelse af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og bestemmes, i hvilken udstrækning konkurrencereglerne gælder for fremstilling af og handel med landbrugsprodukter,

–  der henviser til artikel 13 i TEUF,

–  der henviser til artikel 349 i EU-traktaten, som fastlægger status for regionerne i den yderste periferi og betingelserne for traktaternes anvendelse på disse regioner,

–  der henviser til forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017 om ændring af forordning nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og (EU) nr. 652/2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale[1] (omnibusforordningen),

–  der henviser til Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål[2],

–  der henviser til Revisionsrettens briefingdokument om den fælles landbrugspolitiks fremtid, som blev offentliggjort den 19. marts 2018,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider[3] og Kommissionens rapport af 10. oktober 2017 til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes nationale handlingsplaner og om status for gennemførelsen af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig brug af pesticider (COM(2017)0587),

–  der henviser til sin afgørelse af 6. februar 2018 om nedsættelse af et særligt udvalg om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider, dets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode[4],

–  Der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 16/2017 med titlen "Udvikling af Landdistrikterne programmering: mindre kompleksitet og mere fokus på resultater" og 21/2017 "Forgrønnelse: en mere kompleks indkomststøtteordning, som endnu ikke er miljømæssigt effektiv",

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 28. juni 2017 om fremtiden for EU's finanser (COM(2017)0358),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. februar 2018 "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020" (COM(2018)0098),

–  der henviser til Cork 2.0-erklæringen fra 2016, "Et bedre liv i landdistrikter", fra den europæiske konference om udvikling af landdistrikterne,

–  der henviser til sin beslutning af 3. maj 2018 om den aktuelle situation og fremtidsudsigterne for fåre- og gedesektoren i EU[5],

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om "En europæisk strategi til fremme af proteinafgrøder - Fremme af produktionen af proteinafgrøder og bælgplanter i EU's landbrugssektor"[6],

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 om den næste FFR, forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020[7],

–  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om fremtidsudsigter og problemer inden for biavlen i EU[8],

–  der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om "Situationen omkring koncentrationen af ejendomsretten til landbrugsjord i EU: hvordan kan landmændene nemmere få adgang til jord?"[9],

–  der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne[10],

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2016 om redskaber under den fælles landbrugspolitik til at mindske prisudsvingene på landbrugsmarkederne[11],

–  der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne[12],

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om styrkelse af innovation og økonomisk udvikling i fremtidens europæiske landbrugsdrift[13],

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2015 om udsigterne for EU's mejerisektor – Status over gennemførelsen af mælkepakken[14],

–  der henviser til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om den årlige beretning om En mulig omlægning af den fælles landbrugspolitik[15],

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om den fælles landbrugspolitik efter 2020[16],

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG), hvoraf de fleste er relevante for den fælles landbrugspolitik,

–  der henviser til rapporten og konklusionerne fra taskforcen for landbrugsmarkedet "bedre udbytte af markedet – forbedring af landbrugernes stilling i leverandørkæden",

–  der henviser til Parisaftalen på FN's konference om klimaændringer i 2015 (COP21), og navnlig de tilsagn, der er givet af Den Europæiske Union som "nationalt bestemte bidrag" for at nå det globale mål for aftalen;

–  der henviser til rapport fra Kommissionen af 15. december 2016 om gennemførelsen af ordningen for særlige foranstaltninger for landbruget til fordel for EU's fjernområder (POSEI) (COM(2016)0797).

–  der henviser til den i 2016 (COM(2016)0316) bebudede revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR), der skal bidrage til at sikre, at virksomheder og borgere kan få gavn af EU's miljølovgivning og -politikker som følge af en bedre gennemførelse heraf,

–  der henviser til skrivelse fra Budgetkontroludvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetudvalget samt Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0178/2018),

A.   der henviser til, at det i Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug anerkendes, at den fælles landbrugspolitik er en af de ældste og mest integrerede politikker i EU og er af global betydning og bør udformes således, at den giver EU's landbrugs- og skovbrugssektor mulighed for at imødekomme borgernes krav, ikke blot hvad angår fødevaresikkerhed, sikkerhed, kvalitet og bæredygtighed, men også miljøbeskyttelse, beskyttelse af biodiversitet og naturlige ressourcer, klimatiltag, udvikling af landdistrikter, høje standarder for sundhed og dyrevelfærd samt beskæftigelse;

B.  der henviser til, at det på nuværende tidspunkt må konstateres, at den fælles landbrugspolitik nu må reformeres for i højere grad at opfylde behovene hos såvel dem, den primært er rettet imod, nemlig landbrugerne, som borgerne i almindelighed;

C.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik er af allerstørste betydning for ca. 12 millioner landbrugsbedrifter i hele Europa;

D.  der henviser til, at landbrugsjord udgør 47 % af Europas territorium, og at der er 22 millioner landbrugere og landarbejdere i EU;

E.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitiks mål bør være at garantere fødevaresikkerhed og -suverænitet samt modstandsdygtighed og bæredygtighed i EU's landbrugssystemer og -områder;

F.   der henviser til, at EU's overordnede mål for en multifunktionel og diversificeret landbrugs- og skovbrugssektor, der skaber arbejdspladser, er rimeligt, fremhæver, at det søges virkeliggjort gennem bæredygtige landbrugsmetoder og giver mulighed for bevarelse af rentable små landbrug og familielandbrug, der kan erhverves og overdrages til de nye generationer, og at det fortsat er afgørende for tilvejebringelsen af positive eksternaliteter og offentlige goder, som de europæiske borgere efterspørger (fødevareprodukter, nonfoodprodukter og tjenesteydelser);

G.  der henviser til, at det er afgørende at bremse og tilbageføre den nuværende magtkoncentration hos de store distributører og storindustrien;

H.  der henviser til, at ændringer af den nuværende fælles landbrugspolitik skal baseres på strategiske mål, der har til formål at øge konkurrencedygtigheden og sikre sunde og sikre fødevarer;

I.   der henviser til, at i mere end 25 år er den fælles landbrugspolitik regelmæssigt blevet reformeret for at åbne det europæiske landbrug op for de internationale markeder og for at imødekomme nye udfordringer på områder såsom miljø og klimaændringer; der henviser til, at et næste skridt nu er nødvendigt i denne løbende justeringsproces med henblik på at forenkle, modernisere og omlægge den fælles landbrugspolitik, således at den sikrer landmændenes indkomster og mere effektivt imødekommer hele samfundets forventninger, navnlig med hensyn til fødevarekvalitet og sikkerhed, klimaændringer, folkesundhed og beskæftigelse, samtidig med at der skal sikres politisk og økonomisk sikkerhed i sektoren for at sikre levedygtige landdistrikter, fødevaresikkerhedsproblemerne skal løses, og det skal sikres, at EU's klima- og miljømål opfyldes, og at EU's merværdi øges;

J.   der henviser til, at Kommissionen, selvom den har benævnt sin meddelelse om den igangværende reform af den fælles landbrugspolitik "Fremtiden for fødevarer og landbrug", ikke har givet nogen garanti for, at budgettet for den fælles landbrugspolitik vil blive opretholdt, og bemærker, at det er af afgørende betydning, at dette spørgsmål afklares, før de kommende lovgivningsmæssige forslag fremlægges; der henviser til, at disse skal sikre, at der ikke sker en renationalisering af den fælles landbrugspolitik, at det indre markeds funktion ikke forringes, og at der sker en reel forenkling for støttemodtagerne, ikke kun på EU-plan, men også på nationalt, regionalt og lokalt niveau og bedriftsniveau, samt at der gives fleksibilitet og retssikkerhed for landbrugere og skovejere, samtidig med at der opretholdes ambitiøse miljømål, og målene for den nye fælles landbrugspolitik opfyldes, uden at medlemsstaterne pålægges nye begrænsninger og dermed et nyt lag af kompleksitet, hvilket kunne føre til forsinkelser i gennemførelsen af nationale strategier;

K.  der henviser til, at en ny gennemførelsesmodel bør sikre et direkte forhold mellem EU og de europæiske landbrugere;

L.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik bør spille en afgørende rolle med hensyn til at styrke sektorens konkurrenceevne og gøre det muligt at overvinde stagnation og den volatilitet, der præger landbrugsindkomsterne, som på trods af koncentration og intensivering af produktionen og produktiviteten stadig er lavere end i resten af økonomien;

M.  der henviser til, at direkte betalinger udgør det første vigtige lag af stabilitet og er et sikkerhedsnet for landbrugsindkomsterne, eftersom de udgør en betydelig andel af de årlige landbrugsindkomster og endda helt op til 100 % af landbrugsindkomsterne i visse regioner; der henviser til, at disse betalinger bør fortsætte med henblik på at hjælpe landbrugerne med at konkurrere på lige vilkår med tredjelande;

N.  der henviser til, at nye værdikæder inden for bioøkonomi i landdistrikterne rummer et godt potentiale for vækst og beskæftigelse i landområderne;

O.  der henviser til, at direkte betalinger i højere grad skal målrettes mod landbrugerne, eftersom det er dem, der bidrager til stabiliteten og fremtiden i vores landdistrikter, og som står med de økonomiske markedsrisici;

P.  der henviser til, at landbrugere i de seneste år er blevet ramt af stigende prisvolatilitet, hvilket har afspejlet sig i prisudsving på de globale markeder og usikkerhed som følge af den makroøkonomiske udvikling, eksterne politikker såsom handelsmæssige, politiske og diplomatiske problemer, sanitære kriser, overskudsmængder i visse sektorer, klimaforandringer og hyppigere ekstreme vejrbegivenheder i EU;

Q.  der henviser til, at specifikke redskaber til Middelhavssektorer bør forblive i søjle I;

R.  der henviser til, at det er vigtigt at sikre fleksible og reaktive redskaber for at hjælpe følsomme og strategiske sektorer med at klare de strukturelle forandringer såsom de potentielle virkninger af brexit eller af godkendte bilaterale handelsaftaler med EU's vigtigste partnere;

S.  der henviser til, at sektorstrategier for frugt og grøntsager samt vin og biavl skal vedblive at være obligatoriske for producentlandene, og at de hermed forbundne redskabers og reglers særpræg bør bevares;

T.  der henviser til, at det er afgørende at sikre lige konkurrencevilkår, rimelige priser og en rimelig levestandard for alle landbrugere i alle EU's medlemsstater og regioner, således at der sikres overkommelige priser for borgerne og forbrugerne, og at der er landbrugsaktiviteter i alle dele af EU, herunder i områder med naturbetingede begrænsninger; der henviser til, at det er vigtigt at fremme forbruget af og adgang til fødevarer af høj kvalitet og sunde og bæredygtige kostvaner, samtidig med at forpligtelserne til social og miljømæssig bæredygtighed, klimatiltag, sundhed, dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd og en afbalanceret udvikling af landdistrikterne opfyldes;

U.  der henviser til, at vand og landbrug er uløseligt forbundne, og at bæredygtig forvaltning af vand i landbrugssektoren er af afgørende betydning for at sikre, at der produceres en tilstrækkelig mængde fødevarer af høj kvalitet, og at vandressourcerne bevares;

V.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik har brug for passende redskaber til at håndtere landbrugets sårbarhed over for klimaforandringer og samtidig begrænse sektorens pres på ferskvandsressourcerne, idet landbruget tegner sig for 50 % af ferskvandsforbruget i EU;

W.  der henviser til, at der er behov for et ajourført, enklere og mere retfærdigt betalingssystem samt for større retfærdighed og legitimitet;

X.  der henviser til, at den nuværende fælles landbrugspolitik mangler de nødvendige instrumenter til at sikre rimelige indkomster, som giver ældre landbrugere et værdigt liv;

Y.  der henviser til, at der ikke er nogen passende instrumenter til at fremme overdragelsen af virksomheder fra den ældre generation af landbrugere til den yngre generation;

Z.  der henviser til, at der i 2010 ifølge Den Europæiske Revisionsrets briefingdokument fra marts 2018 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik for hver 100 bedriftsledere over 55 år kun var 14 bedriftsledere under 35 år, og dette tal faldt til 10,8 i 2013; der henviser til, at gennemsnitsalderen for landbrugere i EU er steget fra 49,2 til 51,4 år i perioden fra 2004 til 2013; der henviser til, at de mindste bedrifter oftest er dem, der ledes af ældre landbrugere;

Aa.   der henviser til, at den stigende globale handel indebærer både muligheder og udfordringer, bl.a. vedrørende miljø, klimaforandringer, vandbeskyttelse, mangel på landbrugsjord og jordforringelse, og dermed nødvendiggør en tilpasning af reglerne for den internationale handel, så der givers mulighed for at etablere fælles lige vilkår baseret på høje beskyttelsesstandarder samt retfærdige og bæredygtige betingelser for udvekslingen af varer og tjenesteydelser samt nye og effektive handelspolitiske beskyttelsesmekanismer i overensstemmelse med EU's eksisterende sociale, økonomiske, miljømæssige, sundhedsmæssige, sundheds-, plantesundheds- og dyrevelfærdsmæssige normer;

Ab.  der henviser til, at disse høje standarder bør opretholdes og fremmes yderligere på globalt plan, navnlig inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), og at det er vigtigt, at de europæiske producenters og forbrugeres interesser bevares ved at sikre europæiske standarder i handelsaftaler for import;

Ac.  der henviser til, at ca. 80 % af de proteiner, der er behov for i EU, importeres fra tredjelande, og at der indtil videre ikke er implementeret en tilnærmelsesvis tilfredsstillende proteinstrategi i den fælles landbrugspolitik;

Ad.  der henviser til, at mens fokuseringen på forskning og udvikling med henblik på innovation inden for både ressourcebesparende produkter og processer bør hilses velkommen, bør der gøres mere for at udvikle den forskningskapacitet og infrastruktur, der er nødvendig for at omsætte resultaterne af forskning i fødevarer og landbrugsmetoder samt bæredygtige skovlandbrugsmetoder, og dette bør lettes gennem passende støtte samt ved at fremme en mangesidet tilgang, hvor landbrugere er i centrum, og hvor der ydes støtte fra uafhængige, gennemsigtige, og tilstrækkeligt finansierede EU-dækkende landbrugskonsulenttjenester i alle medlemsstater og regioner og ved at udveksle viden og uddannelse på medlemsstatsplan;

Ae.  der henviser til, at støtte, der gives til direkte investeringer, bør målrettes bedre til det dobbelte krav om økonomiske og miljømæssige resultater, og at man tager hensyn til bedrifternes egne behov;

Af.  der henviser til, at EU har udviklet en række rumprogrammer (EGNOS og Galileo) og et program for observation af jorden (Copernicus), hvis kontrolmuligheder fremmer gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik og bør udnyttes fuldt ud til at sikre omstillingen af det europæiske landbrug til et præcisionslandbrug og til at sikre et velfungerende landbrug både med hensyn til miljø og økonomi;

Ag.  der henviser til, at størstedelen af forskningen i bioteknologi nu foregår uden for EU, hvor den typisk fokuserer på agroøkonomiske spørgsmål, der ikke er relevante for sektoren i EU, hvilket fører til et potentielt tab af investeringer og fokus;

Ah.  mener, at anvendelse og tilskyndelse til anvendelse af naturlige processer for at øge udbyttet og modstandsdygtigheden ud fra de aktuelle erfaringer sandsynligvis vil nedbringe produktionsomkostningerne;

Ai.  der henviser til, at en konkurrencedygtig landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektor fortsat skal spille en stærk rolle med hensyn til at nå miljø- og klimamålene for EU, der er fastlagt i internationale aftaler, såsom COP21 og FN's mål for bæredygtig udvikling, og at landmændene bør tilskyndes og belønnes for deres bidrag og hjælpes med en nedbringelse af de unødvendige lovgivningsmæssige og administrative byrder i de foranstaltninger, som de iværksætter;

Aj.  der henviser til, at stigningerne i den gennemsnitlige overfladetemperatur på verdensplan, der ventes at indtræffe i det 21. århundrede, og de umiddelbare virkninger for klimaet kræver et miljømæssigt bæredygtigt fødevaresystem, der garanterer en sikker og rigelig produktion, så EU ikke skal være afhængig af andre markeder;

Ak.  der henviser til, at det er vigtigt, at den kommende fælles landbrugspolitik er i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og EU's politikker, især inden for bæredygtighed, miljø, klima, folkesundhed og fødevarer;

Al.  der henviser til, at landbrugssektoren er én af de økonomiske sektorer, der forventes at bidrage til målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 30 % senest i 2030 i forhold til 2005 i henhold til forordningen om indsatsfordeling;

Am.  der henviser til, at små landbrug udgør omkring 40 % af landbrugene i EU, men kun modtager 8 % af landbrugsstøtten inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik;

An.  der henviser til, at de 17 mål for bæredygtig udvikling opstiller nye og klare målsætninger for den fælles landbrugspolitik efter 2020;

Ao.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik gradvist har integreret miljømål ved at sørge for, at reglerne er forenelige med de miljøkrav, der er fastlagt i EU-lovgivningen, og at landbrugerne overholder disse krav, og tillige fremmer bæredygtig landbrugspraksis, der bevarer miljøet og biodiversiteten;

Ap.  der henviser til, at forbruget af mættet fedt og rødt kød i EU ligger et godt stykke over de anbefalede ernæringsmæssige værdier, og at fødevareindustrien fortsat bidrager betragteligt til drivhusgas- og kvælstofemissionerne;

Aq.  der henviser til, at lukkede produktionscirkler - fremstillings-, forarbejdnings- og pakningsprocesser, der foregår i samme region - fastholder merværdien i denne region og dermed sikrer flere arbejdspladser i det pågældende område og derfor har potentiale til at genoplive landdistrikterne;

Ar.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik forfølger flere målsætninger af økonomisk og miljømæssig karakter, som er uløseligt forbundne, og at denne indbyrdes forbindelse bør bevares og endda styrkes i forbindelse med reformen af søjle I og forgrønnelsen med henblik på en omstilling til en bæredygtig og velfungerende europæisk landbrugsmodel;

As.  der henviser til, at EU i den kommende fælles landbrugspolitik skal stræbe efter en betydelig reduktion i brugen af antibiotika inden for landbrugs- og fødevaresektoren for at styrke et bæredygtigt landbrug;

At.  der henviser til, at øget langsigtet modstandsdygtighed og bæredygtighed i landbrugssystemerne og landdistrikterne vil være til gavn for EU som helhed;

Au.  der henviser til, at Revisionsretten har understreget den omstændighed, at på grund af forgrønnelseskrav, der ofte ikke gør andet end at afspejle eksisterende praksis, skabte de grønne betalinger, der blev indført som en del af 2013-reformen, øget kompleksitet og bureaukrati og er vanskelige at forstå, og det er Revisionsrettens opfattelse, at de på grund af den måde, hvorpå de er udformet, ikke i tilstrækkelig grad øger den fælles landbrugspolitiks miljø- og klimapræstationer, hvilket er vigtigt at huske på, når den nye grønne arkitektur for den fælles landbrugspolitik skal udformes;

Av.  der henviser til, at Revisionsretten har identificeret betydelige mangler ved gennemførelsen af søjle II, navnlig den lange godkendelsesprocedure og de indviklede og bureaukratityngede programmer for udvikling af landdistrikterne;

Aw.  der henviser til, at det i forbindelse med den evidensbaserede metaundersøgelse ("fitness check") af videnskabelige undersøgelser blev konstateret, at forgrønnelsesforanstaltninger ikke i betydelig grad forbedrede miljøpræstationerne, navnlig fordi kravene allerede blev overholdt;

Ax.   der henviser til, at målene i Cork 2.0-erklæringen "Et bedre liv i landdistrikter" foreskriver levende landdistrikter, intelligent multifunktionalitet, biodiversitet i og uden for landbruget, opdræt af sjældne dyreracer og bevarelse af afgrøder, samt økologisk landbrug, støtte til ugunstigt stillede områder og tilsagn inden for rammerne af Natura 2000; der henviser til, at erklæringen også understreger vigtigheden af bestræbelser på at forhindre affolkning af landbrugsområder og fremhæver kvinders og unges rolle i denne proces samt behovet for en bedre udnyttelse af alle ressourcer i landdistrikterne ved en gennemførelse af integrerede strategier og tilgange på tværs af sektorer, som styrker "bottom up"-tilgangen og synergien mellem aktørerne, og som kræver investeringer i landdistrikternes levedygtighed, bevarelse og mere effektiv forvaltning af naturressourcerne, fremme af klimaindsatsen, fremme af viden og innovation, styrkelse af forvaltningen af landdistrikterne og forenkling af landbrugspolitikken og gennemførelsen heraf;

Ay.  der henviser til, at man i den fælles landbrugspolitik bør tage hensyn til mindre gunstigt stillede områder, f.eks. regioner, hvor der er hård konkurrence mellem byudvikling og landbrug, på grund af de yderligere restriktioner på adgangen til jord med henblik på at bevare landbruget i sådanne områder;

Az.  der henviser til, at mindre gunstigt stillede områder såsom bjergområder og regioner i den yderste periferi fortsat bør modtage kompensation gennem den fælles landbrugspolitik for de ekstra omkostninger, der skyldes deres særlige begrænsninger, for at bevare landbrugsaktiviteter i sådanne områder;

Ba.  der henviser til, at man i den fælles landbrugspolitik bør anerkende de store miljøfordele ved visse sektorer såsom fåre- og gedesektoren eller proteinafgrøder;

Bb.  der henviser til, at biavlssektoren er af afgørende betydning for EU og yder et væsentligt bidrag til samfundet, både ud fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt;

Bc.  der henviser til, at det er afgørende at styrke landbrugernes position yderligere i fødevareforsyningskæden og sikre fair konkurrence på det indre marked, at anvende retfærdige og gennemsigtige regler, der tager hensyn til de særlige forhold inden for landbruget i forholdet mellem produktion og andre dele af fødevareforsyningskæden, både opstrøms og nedstrøms, og at give incitamenter til at forebygge risici og kriser effektivt, herunder aktive forvaltningsværktøjer, som er i stand til at sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel, og som kan anvendes på sektorniveau og af offentlige myndigheder som påpeget i rapporten fra taskforcen vedrørende landbrugsmarkederne; der henviser til, at der findes aspekter, der ikke er omfattet af den fælles landbrugspolitik, og som påvirker konkurrenceevnen og de lige vilkår for landbrugerne, og at disse også bør undersøges til bunds og overvåges;

Bd.  der henviser til, at de nye udfordringer vedrørende fødevaresikkerhed og autonomi for europæisk landbrug inden for EU's politiske prioriteter, som anført i Kommissionens oplæg om fremtiden for EU's finanser, kræver, at den næste flerårige finansielle ramme (FFR) øger eller opretholder landbrugsbudgettet i konstante euro til at dække både eksisterende og nye udfordringer;

Be.  der henviser til, at samfundet forventer, at landbrugerne ændrer deres praksis, så de bliver fuldt bæredygtige, og at de bør støttes med offentlige midler i denne overgangsproces; 

Bf.  der henviser til, at eventuelle ændringer af den nuværende fælles landbrugspolitik skal indføres på en sådan måde, at der ved hjælp af passende overgangsperioder og -foranstaltninger sikres stabilitet for sektoren, retssikkerhed og sikkerhed i planlægningen for landbrugere og skovejere;

Bg.  der henviser til, at Parlamentet skal spille en omfattende rolle med hensyn til at fastlægge en klar politisk ramme for at fastholde fælles ambitioner på europæisk plan og den demokratiske debat om de strategiske spørgsmål, som har en indvirkning på hverdagen for alle borgere, når det gælder bæredygtig anvendelse af naturlige ressourcer, herunder vand, jord og luft, kvaliteten af vores fødevarer, finansiel stabilitet for landbrugsproducenterne, fødevaresikkerhed, sundhed og levedygtig modernisering af dyrkningsmetoder og hygiejnepraksis med henblik på at indgå en samfundskontrakt på europæisk plan mellem producenter og forbrugere;

Bh.  der henviser til, at der er behov for en omarbejdning af den fælles landbrugspolitik med henblik på at justere den til at imødegå de aktuelle udfordringer, at det er nødvendigt at give lovgiverne mulighed for fuldt ud at varetage deres opgaver inden for en fastlagt tidsramme, og at der er usikkerhed vedrørende brexit;

Bi.  der henviser til, at fremtiden for fødevaresikkerheden i Europa skal sikres for både Det Forenede Kongeriges og EU-27's vedkommende, og at begge parter i videst mulig udstrækning bør bestræbe sig på at minimere afbrydelser af produktionen og adgangen til fødevarer; der henviser til, at der skal gøres en ihærdig indsats for at sikre fælles overensstemmelse mellem miljø- og fødevaresikkerhedsstandarder med henblik på at sikre, at såvel borgere i Det Forenede Kongerige som i EU ikke oplever en lavere fødevarekvalitet eller et lavere niveau af fødevaresikkerhed;

Bj.  der henviser til, at en af de seks hovedprioriteter for udvikling af landdistrikterne i EU er genopretning, bevaring og forbedring af økosystemer i tilknytning til landbruget og skovbruget, herunder i Natura 2000-områder;

Bk.  der henviser til, at EU for indeværende arbejder på en proteinstrategi for at styrke selvforsyningen med proteinafgrøder;

Bl.  der henviser til, at akut fødevareusikkerhed påvirkede 124 millioner. mennesker i 51 lande i 2017, hvilket er 16 millioner flere end i 2016; der henviser til, at størstedelen af dem, der er berørt af fødevareusikkerhed, bor i landdistrikter;

Bm.  der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et centralt mål for EU og dets medlemsstater; der henviser til, at mange af de roller, som udfyldes af kvinder i landdistrikterne, bidrager til at opretholde levedygtige landbrugsbedrifter og landbosamfund; der henviser til, at indsatsen for at forhindre affolkning af landdistrikterne er knyttet til de muligheder, der findes for kvinder og unge; der henviser til, at kvinder stadig står over for talrige udfordringer, mens politikken for landbruget og udvikling af landdistrikter ikke i tilstrækkelig grad omfatter en kønsdimension; der henviser til, at selv om kønnet af modtagere af direkte betalinger eller af støtte til udvikling af landdistrikterne ikke er en pålidelig indikator for programmernes virkninger, er kvindelige ansøgere eller modtagere underrepræsenteret;

Bn.  der henviser til, at for at begrunde budgettet for den fælles landbrugspolitik over for de europæiske skatteydere bør den fremtidige finansiering være knyttet både til produktion af sikre fødevarer af høj kvalitet og til en klar samfundsmæssig merværdi med hensyn til bæredygtigt landbrug, ambitiøse miljø- og klimaresultater, folkesundhed og dyresundhed og dyrevelfærdsstandarder samt andre samfundsmæssige konsekvenser af den fælles landbrugspolitik for at skabe reelt ensartede spilleregler inden for og uden for EU;

Bo.  der henviser til, at en særlig Eurobarometerundersøgelse (nr. 442) om de europæiske borgeres holdning til dyrevelfærd viser, at 82 % af de europæiske borgere mener, at dyrevelfærden i landbruget bør forbedres;

Bp.  der henviser til, at brugen af pesticider, ødelæggelsen af biodiversiteten og ændringer i landbrugsmiljøet kan have negative konsekvenser for mængden af bestøvere og mangfoldigheden af bestøvende arter; der henviser til, at bestøvere, både domesticerede og vilde, i høj grad er truede, og at det kan få skadelige konsekvenser for EU's landbrug og fødevaresikkerhed, eftersom størstedelen af EU's produktion er afhængig af bestøvningstjenester; der henviser til, at der i januar 2018 blev indledt en offentlig høring i forbindelse med EU Pollinators Initiative (EU-bestøverinitiativ), som skal identificere den bedste tilgang og de nødvendige foranstaltninger til at håndtere det faldende antal bestøvere i EU;

Bq.  der henviser til, at der er behov for at udarbejde en specifik foranstaltning inden for udviklingen af landdistrikterne — centreret omkring EU's otte principper for integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM) — med henblik på at tilskynde til en mindsket anvendelse af pesticider og fremme indførelsen af ikke-kemiske alternativer;

Br.  der henviser til, at mindre gunstigt stillede områder såsom bjergområder og regioner i den yderste periferi fortsat bør modtage kompensation gennem den fælles landbrugspolitik for de ekstra omkostninger, der skyldes deres særlige begrænsninger, for at bevare landbrugsaktiviteter i sådanne områder;

Bs.  der henviser til, at man ved anvendelsen af den fælles landbrugspolitik i regionerne i den yderste periferi fuldt ud bør udforske anvendelsesområdet for artikel 349 i TEUF, eftersom disse områder er i en særlig ugunstig situation med hensyn til den socioøkonomiske udvikling, hvad angår aspekter såsom en aldrende befolkning og affolkning; der henviser til, at POSEI er et effektivt redskab, der skal udvikle og styrke struktureringen af sektoren, og som skal løse specifikke problemer i landbruget i regionerne i EU's yderste periferi; minder om, at Kommissionen i sin rapport af 15. december 2016 til Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af POSEI konkluderede, at "under hensyn til vurderingen af ordningen ... anses en ændring af grundforordningen (forordning (EU) nr. 228/2013) ikke for nødvendig";

Bt.  der henviser til, at både skovforvaltning og skovlandbrug, der omfatter træbevoksning øverst på et græsningsareal eller over en landbrugsafgrøde, kan bidrage til modstandsdygtighed på bedrifts- og landskabsniveau og til de nødvendige miljøforanstaltninger og foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer, tilvejebringelse af skovbrugs- eller landbrugsprodukter eller andre økosystemfunktioner og derved styrke den fælles landbrugspolitiks mål og gøre det muligt for den cirkulære økonomi og bioøkonomien at bidrage til nye forretningsmodeller til gavn for landbrugerne, skovbrugerne og landdistrikterne; der henviser til, at man i EU's skovstrategi slår til lyd for et kohærent helhedssyn på skovforvaltning, som dækker de mangeartede produkter, skovene giver os, og omfatter hele skovbrugets værdikæde; understreger, at den fælles landbrugspolitik spiller en afgørende rolle i dens målsætninger, og lægger særlig vægt på skovene ved Middelhavet, der i højere grad lider under klimaforandringer og skovbrande og dermed bringer biodiversiteten og potentiel landbrugsproduktion i fare;

Et nyt forhold mellem Den Europæiske Union, medlemsstater, regioner og landbrugere

1.  bifalder planen om at forenkle og modernisere den fælles landbrugspolitik til økonomisk fordel for landbrugere og for at leve op til borgernes forventninger, men understreger, at de overordnede prioriteter for reformen skal være de principper, der er fastsat i Romtraktaten, det indre markeds integritet og en reel fælles politik, der er tilstrækkeligt finansieret af EU, og som er moderne og resultatorienteret, støtter bæredygtigt landbrug og sikrer sunde og varierede fødevarer af høj kvalitet, beskæftigelse og udvikling i landdistrikterne;

2.  noterer sig Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug og glæder sig over anerkendelsen af, at ét af den fælles landbrugspolitiks mål skal være at forbedre og sikre den bæredygtige anvendelse af naturressourcer og bidrage til EU's miljø- og klimamål;

3.  opfordrer til indførelse af en fælles landbrugspolitik, hvis topprioritet er at søge at hjælpe alle europæiske landbrug til at blive virksomheder, der kombinerer økonomiske og miljømæssige standarder;

4.  understreger nødvendigheden af, at den fælles landbrugspolitik opretholder det vigtige forhold mellem EU-lovgiver, landbrugere og borgere; afviser enhver mulighed for renationalisering af den fælles landbrugspolitik, hvilket vil øge ubalancen i konkurrencen inden for det indre marked;

5.  henleder opmærksomheden på de små og mellemstore landbrugs store betydning, som bør anerkendes og værdsættes;

6.  understreger, at den fleksibilitet, som medlemsstaterne på nuværende tidspunkt har med hensyn til valgmulighederne i grundreglerne, gør det muligt at reagere på konkrete situationer, men viser samtidig, at dele af den fælles landbrugspolitik ikke længere kan betragtes som fælles; understreger behovet for at sikre konkurrencevilkårene på det indre marked og for at sikre lige vilkår for så vidt angår adgang til støtte til landbrugere i de forskellige medlemsstater eller i de forskellige regioner og behovet for passende og effektive løsninger for at minimere enhver risiko for konkurrencefordrejning eller risici i samhørighedspolitikken;

7.  mener, at medlemsstaterne bør have en rimelig grad af fleksibilitet inden for en stærk fælles ramme af EU-regler, grundlæggende normer, interventionsværktøjer, kontrol og finansielle tildelinger, der er aftalt på EU-plan af medlovgiveren, for at sikre lige konkurrencevilkår for landbrugere og navnlig en EU-strategi for støtte under søjle I med henblik på at sikre, at betingelserne for fair konkurrence overholdes;

8.  mener, at for at gøre gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik mere effektiv og bedre tilpasset realiteterne i de forskellige former for landbrug i Europa, bør nationale valg, der træffes inden for rammerne af den af EU definerede værktøjskasse, der er til rådighed under søjle I og II, strømlines, og medlemsstaterne bør med inddragelse af alle relevante interessenter udarbejde deres egne sammenhængende evidensbaserede nationale strategier på grundlag af EU's målsætninger og indikatorer vedrørende de vigtigste typer af mulige interventionsinstrumenter, som også bør defineres på EU-plan, og deres udvælgelseskriterier, inden for en klar fælles ramme af regler, der gælder i hele EU, med behørig respekt for reglerne og principperne for det indre marked;

9.  understreger, at der kun bør gives mulighed for supplerende subsidiaritet på betingelse af, at der er et stærkt, fælles sæt EU-regler, mål, indikatorer og kontrol;

10.  understreger risikoen for overregulering på nationalt og regionalt plan og den store usikkerhed for landbrugere på grund af muligheden for, at medlemsstaterne selv kan fastlægge deres nationale planer og tage deres beslutninger op til revision hvert år afhængigt af den siddende regerings holdning; opfordrer derfor Kommissionen til sammen med sine lovgivningsforslag at forelægge medlovgiverne en klar og enkel model for en national strategiplan for at sætte medlovgiverne i stand til at vurdere omfanget, detaljeringsgraden og indholdet af sådanne planer, som er væsentlige elementer i Kommissionens kommende forslag, og til at præcisere de kriterier, som disse nationale strategier vil blive evalueret i forhold til;

11.  opfordrer Kommissionen til at stille værktøjer til rådighed, der er udformet til at øge anvendelsen af synergier mellem finansieringen af den fælles landbrugspolitik og af samhørighedspolitikken;

12.  minder om behovet for, at den kommende fælles landbrugspolitik fuldt ud respekterer fordelingen af beføjelser inden for hver enkelt medlemsstat, som ofte er fastsat i deres forfatninger, navnlig hvad angår overholdelse af juridiske kompetencer i EU's regioner i forbindelse med udformningen, forvaltningen og gennemførelse af politikker såsom ELFUL; understreger behovet for at sikre, at landbrugerne og andre modtagere involveres behørigt i alle faser af politikudviklingen;

13.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at fastlægge programudformning, -gennemførelse og kontrol af en resultatbaseret tilgang med henblik på at fremme resultater frem for overholdelse og samtidig sikre passende og risikobaseret overvågning via klart definerede, enklere, mindre bureaukratiske (herunder forebyggelse af overregulering), solide, transparente og målelige indikatorer på EU-plan, herunder en passende ordning til kontrol af medlemsstaternes foranstaltninger, programudformning og -gennemførelse samt sanktioner; finder det nødvendigt at indføre ensartede basiskriterier med henblik på fastsættelse af samme sanktioner for ensartede overtrædelser, der konstateres i forbindelse med gennemførelsen af de forskellige foranstaltninger, der anvendes i medlemsstaterne eller regionerne for at nå de generelle fælles målsætninger, der er fastsat af EU;

14.  understreger, at en rent resultatbaseret tilgang vil indebære en risiko for, at medlemsstater, på grund af deres særlige forhold måske ikke er i stand til fuldt ud at nå alle de resultater, der er fastsat i deres nationale planer, vil blive udsat for efterfølgende nedsættelse af deres nationale bevillinger og ophævelse af finansiering;

15.  erkender, at den nye gennemførelsesmodel vil kræve finjustering og ændring over flere år for at sikre, at landbrugerne ikke straffes som følge af ændringen til en resultatbaseret model;

16.  bemærker dog, at en eventuelt forsinket vedtagelse af de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik kan føre til forsinkede betalinger, et scenarie, der må undgås;

17.  mener, at medlemsstaterne under søjle I kan vælge programmer fra en prioriteret fortegnelse, som EU har udarbejdet;

18.  opfordrer til udvikling af et system med de rette institutionelle og juridiske tilpasninger, der er nødvendige for ændring af handlingsmodellen, for at forhindre yderligere omkostninger og reducere absorptionen af midler i medlemsstaterne;

19.  mener, at indsamlingen af data bør ske ved hjælp af satellitbilleder og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystems databaser frem for via de enkelte landbrugeres indsendelse af data,

20.  opfordrer Kommissionen til at udvikle relevante synergier mellem EU's flagskibsprogrammer for rummet og den fælles landbrugspolitik, og navnlig med Copernicusprogrammet, som landbruget har en særlig interesse i med hensyn til klimaændringer og miljøovervågning.

21.  opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at fremme genanvendelsen af næringsstoffer; opfordrer til, at landbrugsstrukturpolitikken afstemmes med landbrugsstøtteordningen, f.eks. ved i højere grad at kombinere agerbrug og kvægbrug;

22.  anmoder om, at den forenklede ordning for mindre landbrugere (SFS) bevares;

23.  mener, at landbrugere, der har under 5 hektar jord, bør have mulighed for frivilligt at indgå i denne ordning for mindre landbrugere;

24.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre finansielle og resultatmæssige kontrol- og revisionsfunktioner med det formål at sikre, at alle funktioner udføres efter de samme høje standarder og i henhold til de samme kriterier i alle medlemsstater, uanset øget fleksibilitet for medlemsstaterne i programudformning og -forvaltning, og navnlig med henblik på at sikre en rettidig udbetaling af midler på tværs af medlemsstaterne til alle støtteberettigede landbrugere og landdistrikter, samtidig med at den administrative byrde på støttemodtagerne mindskes;

25.  minder om, at definitionen af en "aktiv landbruger" i den foregående reform var vanskelig at nå til enighed om; mener derfor, at landbrugsproduktion (f.eks. at bevare jorden i en god landbrugsmæssig stand, anvende god zooteknik og bidrage til den cirkulære økonomi) kunne være en mere målrettet og kvantificerbar løsning for en sådan definition;

26.  mener, at alle aktørerne i kontrollen med EU's finanser, herunder Revisionsretten, skal have den samme forståelse af det resultatbaserede kontrolsystem, så medlemsstaterne eller støttemodtagerne ikke udsættes for uventede finansielle korrektioner;

27.  understreger, at landbrugere er erhvervsdrivende og derfor skal have frihed til at oprette og drive egen virksomhed for at kunne opnå rimelige priser på markedet for deres produkter;

28.  understreger, at deltidslandbrugere og landbrugere, der oppebærer indtægter fra forskellige kilder, ikke må udelukkes;

29.  glæder sig over Kommissionens forslag om at give mere fleksibilitet til medlemsstater, regioner og landbrugere inden for rammerne af en højere beløbsgrænse for de minimis-reglerne inden for landbruget, samtidig med at det indre markeds integritet sikres;

30.  opfordrer desuden Kommissionen til at give medlemsstaterne større fleksibilitet inden for rammerne af statsstøttereglerne for landbruget med henblik på at tilskynde landbrugerne til at foretage frivillig opsparing, så de bedre kan klare stigningen i klimarelaterede risici og sundhedsrisici samt økonomiske kriser;

31.  opfordrer imidlertid til, at offentlige goder, der leveres af mikrolandbrug og små landbrug, herunder deres deltagelse i fællesskabsbaserede samarbejdsaktiviteter, belønnes rimeligt; 

32.  opfordrer medlemsstaterne til at tilstræbe større synergi mellem den fælles landbrugspolitik og andre politikker og fonde som f.eks. Samhørighedsfonden, strukturfondene og andre investeringsfonde med henblik på at skabe en multiplikatorvirkning for landdistrikterne;

33.  opfordrer til bedre politisk koordinering mellem den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker og ‑tiltag, navnlig med direktiv 2000/60/EF, direktiv 91/676/EØF og forordning (EU) nr. 1107/2009, som middel til at opnå bæredygtig beskyttelse af vandressourcer, hvor mængden og kvaliteten påvirkes negativt af landbruget; opfordrer til, at der indføres incitamenter til støtte for lokale samarbejdsprojekter mellem landbruget og vandforsyningen for at styrke beskyttelsen af vandressourcerne.

34.  bemærker, at mange landsbyer og regioner trods deres landlige karakter af administrative grunde forbliver uden for anvendelsesområdet for programmerne for udvikling af landdistrikterne i nogle medlemsstater, hvilket stiller dem ufordelagtigt;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje mere fleksible tilgange for ikke at skade disse regioner og producenterne i dem;

En intelligent, effektiv, bæredygtig og fair fælles landbrugspolitik — til fordel for landbrugerne, borgerne, landdistrikterne og miljøet

36.  finder det nødvendigt at opretholde den nuværende to-søjlearkitektur og understreger, at søjlerne skal være sammenhængende og komplementære med søjle I, som fuldt ud finansieres gennem EU-midler, og som udgør en effektiv støtte til indkomst, til basale miljømæssige foranstaltninger og for en videreførelse af de eksisterende markedsforanstaltninger, og søjle II, som opfylder de specifikke behov i medlemsstaterne; mener imidlertid samtidig, at det nødvendigt at tilskynde landbrugerne og andre modtagere til at gennemføre tiltag, der skaber miljømæssige og sociale offentlige goder, som ikke giver nogen indkomst på markedet, og til at respektere både nye og etablerede landbrugsmetoder på grundlag af fælles, ensartede og objektive kriterier, samtidig med at medlemsstaterne gives mulighed for at vælge særlige tilgange for at afspejle lokale og sektorielle forhold; mener, at det skal være en topprioritet, at samtlige europæiske bedrifter går over til bæredygtigt landbrug, og at alle europæiske landbrug integreres fuldt ud i den cirkulære økonomi, der kombinerer økonomiske og miljømæssige standarder, uden at gå på kompromis med sociale eller beskæftigelsesmæssige standarder;

37.  minder Kommissionen om, at målene for den fælles landbrugspolitik, som er fastlagt i artikel 39 TEUF, er at forøge landbrugets produktivitet for at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, at stabilisere markederne, at sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer;

38.  understreger, at teknologiske innovationer har potentiale til at skabe en intelligent og effektiv sektor, der lever op til målene om bæredygtighed, navnlig hvad angår en effektiv udnyttelse af ressourcerne og overvågning af afgrødernes og dyrenes sundhed og miljøet;

39.  opfordrer til, at den fælles landbrugspolitik fremmer og støtter anvendelsen af sådanne innovationer;

40.   mener, at den fremtidige fælles landbrugspolitiks struktur kun kan opfylde sit formål, hvis den er tilstrækkeligt finansieret; opfordrer derfor til, at budgettet for den fælles landbrugspolitik øges eller opretholdes i faste priser i den næste FFR for at opfylde ambitionerne om en revideret og mere effektiv fælles landbrugspolitik efter 2020;

41.  mener, at en yderligere markedsliberalisering og den forringede beskyttelse af landbrugerne, som den medfører, vil nødvendiggøre kompensation til landbrussektoren og navnlig til de bedrifter, der er ufordelagtigt stillet i konkurrencen – især dem, der har svært ved at anvende deres landbrugsjord, eller som ligger i bjergområder – og at kun sådanne foranstaltninger kan sikre en omfattende forvaltning af landbrugsjord og bevarelse af kulturlandskabet;

42.  understreger, at budgettet for den fælles landbrugspolitik bør tilpasses til fremtidige behov og udfordringer, såsom dem, der følger af brexit og de frihandelsaftaler, som EU indgår med sine vigtigste handelspartnere;

43.  påpeger, at der er vedvarende forskelle i landdistrikternes udvikling regioner og medlemsstater imellem, og mener derfor, at samhørighedskriterierne fortsat bør spille en vigtig rolle i fordelingen af midler mellem medlemsstaterne under søjle II;

44.  understreger betydningen af, at der afsættes et stærkt budget til søjle II (udvikling af landdistrikterne) inden for det samlede budget for den fælles landbrugspolitik;

45.  mener, at landbrugerne skal støttes i overgangen til fuld bæredygtighed;

46.  mener, at udviklingen af nye EU-politikker og -målsætninger ikke må ske på bekostning af en vellykket fælles landbrugspolitik og de ressourcer, den har brug for;

47.  anerkender den nuværende usikkerhed, der hersker omkring budgettet for den fremtidige fælles landbrugspolitik;

48.  understreger, at den fælles landbrugspolitiks ressourcer er skatteydernes penge fra de enkelte medlemsstater, og at alle skatteyderne i EU har interesse i at få sikkerhed for, at disse midler udelukkende anvendes på en målrettet og gennemsigtig måde;

49.  mener, at nye budgetposter til udvikling af landdistrikter, der ikke tildeles ekstra midler, bør undgås;

50.  mener, at der er behov for mere målrettet støtte til forskelligartede landbrugssystemer, især små og mellemstore familiebrug og unge landmænd, med henblik på at styrke regionernes økonomier ved hjælp af en landbrugssektor, der er produktiv i økonomisk, miljømæssig og social henseende; mener, at dette kan opnås gennem en obligatorisk højere omfordelingsstøttesats til de første hektar på en bedrift, som i betragtning af den store variation i bedrifternes størrelse i EU skal afhænge af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i medlemsstaterne; understreger, at støtte til større bedrifter bør være degressiv og afspejle stordriftsfordele, med mulighed for at indføre lofter, som fastsættes på EU-plan, og fleksible kriterier, som tager hensyn til landbrugsbedrifters og -kooperativers evne til at tilbyde stabil beskæftigelse, der kan holde folk i landdistrikterne; mener, at de midler, der tilvejebringes ved at anvende lofter og degressiv proportionalitet, bør forblive i den medlemsstat eller region, som de stammer fra;

51.  mener, at det er vigtigt at sikre, at støtten målrettes fuldtidslandmænd med fokus på dem, der aktivt driver landbrug, og hvis levebrød afhænger deraf;

52.  finder det nødvendigt at bevare en forenklet ordning for små producenter for at lette deres adgang til og forvaltning af direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik;

53.  understreger nødvendigheden af at identificere de centrale elementer i en velafbalanceret, gennemsigtig, enkel og objektiv fastlæggelse af sanktioner og incitamenter kombineret med et gennemsigtigt og rettidigt system til bestemmelse af, om støttemodtagere er berettigede til at modtage offentlige midler for at levere offentlige goder, som bør bestå af enkle, frivillige og obligatoriske foranstaltninger og være resultatorienteret, så fokus flyttes fra overholdelse af lovgivning til faktiske resultater;

54.  understreger, at deltidslandbrugere og personer, der driver landbrug med andre indkomster ved siden af for således at tjene til livets opretholdelse - hvilket på så mange måder tilføjer landdistrikterne nyt liv - også er reelle landbrugere i henhold til Kommissionens meddelelse;

55.  opfordrer til, at det eksisterende system til beregning af direkte betalinger under søjle I, navnlig i medlemsstater, hvor værdien af betalingsrettighederne fortsat delvis beregnes på grundlag af historiske referencer, moderniseres og erstattes af en EU-metode til beregning af støtten, hvis basiskomponent med visse begrænsninger skulle være indkomststøtte til landbrugere, og som ville kunne stige i takt med bidraget til levering af offentlige goder i overensstemmelse med EU's målsætninger og mål frem til 2030, for at gøre systemet mere enkel og gennemsigtig;

56.  glæder sig over den simple, velbegrundede, gennemskuelige og let anvendelige generelle arealbetalingsordning (SAPS), som er blevet anvendt med succes i mange medlemsstater; opfordrer derfor til, at den generelle arealbetalingsordning bibeholdes efter 2020 og foreslår, at den anvendes i en medlemsstat eller af enhver landbruger i EU;

57.  understreger, at en sådan ordning vil medføre en betydelig afbureaukratisering, hvis det administrativt komplicerede system for betalingsrettigheder kan erstattes;

58.  mener, at disse nye betalinger ikke bør blive til en handelsvare, med henblik på at sikre deres effektivitet på lang sigt;

59.  anmoder om, at Kommissionen undersøger behovet for betalingskrav med hensyn til foreneligheden med WTO-reglerne;

60.  understreger den omstændighed, at midler fra den nuværende fælles landbrugspolitik, som anvendes på landbrugeres faktiske aktiviteter, er omfattet af meget præcise og mindre omfattende kontroller, mens større beløb fra den fælles landbrugspolitiks budget (direkte betalinger) reelt ikke bruges på andet end ukontrolleret ejerskab af jord og derfor ikke kan berettiges over for de europæiske borgere;

61.  mener, at betalinger også bør omfatte en stærk fælles konditionalitet omfattende miljøresultater og andre offentlige goder såsom job af høj kvalitet;

62.  minder om, at Parlamentets beslutning om "situationen omkring koncentrationen af ejendomsretten til landbrugsjord i EU: Hvordan kan landmændene nemmere få adgang til jord", anerkender, at arealbetalinger uden nogen klar konditionalitet fører til forvridninger af markedet for landbrugsjord og dermed påvirker koncentrationen af mere og mere landbrugsjord på få hænder;

63.  tydeliggør, at offentlige goder er de tjenester, der ud over de lovpligtige krav i lovgivningen om miljø, klima og dyrevelfærd også opfylder andre krav, herunder navnlig beskyttelse af vandressourcer, beskyttelse af biodiversitet, beskyttelse af jordens fertilitet, beskyttelse af bestøvere, beskyttelse af humuslaget og dyrevelfærd;

64.  understreger behovet for en retfærdig fordeling af de direkte betalinger mellem medlemsstaterne, hvilket er af afgørende betydning for det indre markeds funktion, og hvorved der skal tages højde for objektive kriterier såsom de beløb, som medlemsstaterne modtager under søjle I og II, og den omstændighed, at naturbetingede forhold, beskæftigelsesmæssige og socioøkonomiske forskelle, den generelle levestandard, produktionsomkostninger, navnlig med hensyn til jordpriser, og købekraften ikke er ens i hele EU;

65.  understreger, at der kun kan nås en øget konvergens af størrelsen af de direkte betalinger mellem medlemsstaterne, hvis budgettet øges tilstrækkeligt;

66.  understreger, at de direkte betalinger er sat i verden for at understøtte landbrugerne i fødevareproduktionen og med at beskytte miljøet og sikre dyrevelfærdsstandarderne;

67.  mener, at frivillig koblet støtte - under den bestemte forudsætning at lige vilkår i det indre marked kan sikres, og konkurrencenforvridning, navnlig med hensyn til råvarer, undgås, at der sikres sammenhæng med WTO-reglerne, samt at opfyldelse af miljø- og klimamål ikke bringes i fare – bør bibeholdes, men kun bør aktiveres efter en forudgående vurdering fra Kommissionen; mener, at frivillig koblet støtte fungerer som et redskab til at imødekomme behovene i følsomme sektorer og specifikke mål vedrørende miljø, klima eller kvalitet samt markedsføring af landbrugsprodukter, til at tilskynde til landbrugsmetoder, der opfylder høje dyrevelfærds- og miljøstandarder, til at afhjælpe specifikke problemer, navnlig dem, som skyldes de strukturelt betingede konkurrencemæssige ulemper for ugunstigt stillede regioner og bjergområder, samt dem, der har en mere midlertidig karakter, og f.eks. skyldes et skift væk fra den gamle ordning; mener endvidere, at frivillig koblet støtte også er et redskab til at fremme strategisk vigtig produktion, eksempelvis proteinafgrøder, i fremtiden, eller til at kompensere for virkningerne af frihandelsaftaler; mener desuden, at betalinger i form af frivillig koblet støtte er vigtige for opretholdelsen af en alsidig landbrugsproduktion i EU, beskæftigelsen inden for landbruget og bæredygtige produktionssystemer;

68.  minder om, at sikring af generationsskifte og nye erhvervsudøvere er en udfordring for landbruget i mange medlemsstater, og at dette problem derfor skal imødegås i de enkelte nationale eller regionale strategier ved hjælp af en omfattende tilgang, hvor alle finansielle ressourcer i den fælles landbrugspolitik mobiliseres, herunder den supplerende betaling til unge landbrugere under søjle I og foranstaltninger til at hjælpe unge landbrugere med at blive etableret under søjle II, der begge bør gøres obligatoriske for medlemsstaterne, samt støtte fra nye finansielle instrumenter, eksempelvis et redskab til at give adgang til kapital, når ressourcerne er begrænsede; understreger endvidere nationale foranstaltningers betydning med hensyn til at fjerne lovgivningsmæssige og økonomiske forhindringer og samtidig fremme generationsskifteplanlægning, pensionsordninger og adgang til jord samt lette og tilskynde til samarbejdsaftaler, eksempelvis partnerskaber, delforpagtning, opdræt på kontrakt og lejeaftaler mellem gamle og unge landbrugere; mener, at statsstøttereglerne også bør tage hensyn til betydningen af generationsskifter og forhindre, at familielandbrug forsvinder;

69.  mener, at der i den nye lovgivning bør skelnes skarpere mellem de kriterier, der udgør grundlaget for incitamenter til "unge landbrugere", og til "nytilkomne der etablerer landbrug" (unge landbrugere defineres i henhold til deres alder, og nytilkomne efter alderen på det landbrug, de har etableret, regnet i år) med henblik på at styrke potentialet for, at de to grupper fører generationsskiftet og en forbedring af livet i landdistrikterne med sig;

70.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at erkende, at de nye teknologiske muligheder og de økonomiske forandringer i samfundet, som f.eks. ren energi, digitalisering og intelligente løsninger, har konsekvenser for livet i landdistrikterne;

71.  opfordrer Kommissionen til at støtte bestræbelserne på at forbedre livskvaliteten i landdistrikterne og tilskynde folk – og navnlig de unge – til at blive i eller vende tilbage til landdistrikterne, og opfordrer indtrængende både Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingen af nye iværksættertjenester, især udøvet af kvinder og unge;

72.  bemærker med bekymring, at manglen på arbejdskraft i flere landbrugssektorer fører til ophør af landbrugsaktiviteter; opfordrer til, at der ydes støtte for at tiltrække arbejdskraft til landbruget;

73.  understreger behovet for at dele de succesrige modeller i nogle medlemsstater, som bringer unge og ældre landbrugere sammen med henblik på generationsskiftet;

74.  anbefaler, at adgangen til finansiering forbedres gennem subsidierede rentesatser på lån til nytilkomne;

75.  minder om, at landdistrikter og bebyggelser kræver en særlig opmærksomhed og integreret indsats for at udvikle intelligente landsbyer;

76.  opfordrer til et bedre samarbejde med EIB og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) for at fremme oprettelsen af finansielle instrumenter, der er dedikeret til unge landbrugere i alle medlemsstater;

77.  kræver lige vilkår for særlige teknologiske forbedringer for landdistrikternes centre og net;

78.  understreger betydningen af udvikling af landdistrikterne, herunder Leader-initiativet, for at forbedre synergierne mellem forskellige politikker og styrke konkurrenceevnen, fremme effektive og bæredygtige økonomier, støtte bæredygtigt og multifunktionelt landbrug og skovbrug og producere fødevarer og nonfoodprodukter og -tjenesteydelser, hvilket skaber merværdi og job; understreger udvikling af landdistrikterne i at fremme partnerskaber mellem landbrugere, lokalsamfund og civilsamfundet og i at skabe yderligere iværksætteraktiviteter og muligheder, som i mange tilfælde ikke kan udflyttes, inden for agroindustrien, landboturisme, direkte markedsføring, lokalsamfundsstøttet landbrug, bioøkonomien og bæredygtig produktion af bioenergi og vedvarende energi, hvilket alt sammen er med til at sikre bevarelsen af økonomisk aktivitet i regionerne; understreger derfor, at det er vigtigt at styrke søjle II finansielt og på den måde øge potentialet for at skabe indtægter, for at bidrage til at imødegå affolkning, arbejdsløshed og fattigdom, fremme social inklusion og levering af sociale tjenesteydelser og styrke den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne med det overordnede mål at forbedre livskvaliteten i disse;

79.  opfordrer Kommissionen til at indføre en investeringstilgang, hvor der tilføres midler fra flere fonde, i lovgivningsperioden efter 2020 for at sikre en smidig gennemførelse af de integrerede instrumenter for udvikling i landdistrikterne, som f.eks. initiativet omkring intelligente landsbyer;

80.  opfordrer til oprettelse af en ny fond for lokal udvikling styret af lokalsamfundet, og som bygger på Leader-initiativet og erfaringerne på dette området, og hvor 10 % af alle strukturmidler skal øremærkes til formål, som fastlægges i strategier styret af lokalsamfundet, uden afgrænsning mellem de strukturfondsmidler der skal anvendes på decentral basis;

81.  understreger, at programmer for udvikling i landdistrikterne skal give merværdi på bedrifterne og bibeholde deres vigtige rolle med at fremme langsigtede foranstaltninger med hensyn til innovative praksisser og miljøforanstaltninger i landbruget;

82.  mener, at der inden for Leader- initiativet også bør være mere opmærksomhed på behovene hos familieejede mikrobedrifter og deres projekter, udover at yde den nødvendige finansielle bistand;

83.  mener, at det er påvist, at der i landdistrikterne er brug for landbrugsaktiviteter, som forestås af kvindelige og mandlige landbrugere i små og mellemstore landbrug;

84.  understreger vigtigheden af at bevare en specifik kompenserende støtte til bedrifter i ugunstigt stillede områder i henhold til betingelser, som medlemsstaterne fastsætter ud fra deres særlige lokale forhold;

85.  påpeger desuden, at anvendelsen af finansielle instrumenter til udvikling af landdistrikter bør ske på frivillig basis, og at investeringer i områderne samtidig bør styrkes;

86.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltningerne under initiativet om intelligente landsbyer samt til at gøre skabelsen af intelligente landsbyer til en prioritet i den næste politik for udvikling af landdistrikterne;

87.  mener, at finansiering til biavl under søjle II bør målrettes bedre og bør effektiviseres, og at den nye lovramme bør fastlægge en støtteordning for biavlere under søjle I, som omfatter direkte støtte pr. bisamfund;

88.  understreger, at landbrugsmæssigt mere perifere foranstaltninger skal belægges med en højere samfinansieringssats;

89.  opfordrer Kommissionen til at indføre en ny, sammenhængende og styrket konditionalitetsordning i søjle I, som gør det muligt at integrere og gennemføre de forskellige typer af eksisterende miljømæssige foranstaltninger, såsom de gældende foranstaltninger vedrørende krydsoverensstemmelse og grøn omstilling; understreger, at basiskriteriet for søjle I med at opnå en bæredygtig udvikling af landbruget bør være obligatorisk og tydeligt angive de tiltag og resultater, som forventes af landbrugerne, med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår, samtidig med at der sikres mindst muligt bureaukrati på bedriftsniveau og, under hensyntagen til lokale forhold, tilstrækkelig kontrol fra medlemsstaternes side; opfordrer endvidere til en ny og enkel ordning, som bør være obligatorisk for medlemsstaterne og valgfri for bedrifter, som bygger på EU-regler, der går ud over basiskriteriet, for at tilskynde landbrugerne til omstilling til klima- og miljømæssigt bæredygtige teknikker og praksisser, som er forenelige med de miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger i søjle II; mener, at gennemførelsen af denne ordning bør fastlægges i de nationale strategiske planer inden for en EU-ramme;

90.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at søjle II's miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger for udvikling af landdistrikterne fortsat opvejer de ekstraomkostninger og underskud, som er forbundet med landbrugernes frivillige indførelse af miljø- og klimavenlige praksisser, og eventuelt tilføje et incitament til investeringer i miljøbeskyttelse, biodiversitet og ressourceeffektivitet; mener, at disse programmer bør forenkles og være mere målrettede og effektive, således at landbrugerne effektivt kan opfylde ambitiøse politiske mål med hensyn til miljøbeskyttelse, biodiversitet, vandforvaltnings- og klimatiltag og foranstaltninger til modvirkning af klimaforandringer og samtidig sikre mindst muligt bureaukrati på bedriftsniveau og, under hensyntagen til lokale forhold, passende kontrol fra medlemsstaternes side;

91.  opfordrer til, at der ud over de bedrifter, som driver rent økologisk landbrug i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 834/2007, og som i henhold til artikel 43 i forordning (EU) nr. 1307/2013 er fritaget for forgrønnelseskravene, også indføres undtagelse for de bedrifter, der gennemfører landbrugsmiljøforanstaltninger i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013;

92.  understreger, at EU-regionerne i Middelhavsområdet er mere sårbare over for klimaforandringernes virkninger, såsom tørke, brande og ørkendannelse, og at landbrugere i disse områder derfor vil skulle gøre en større indsats for at tilpasse deres aktiviteter til det ændrede miljø;

93.  mener, at Kommissionens fremtidige forslag til lovgivning bør kunne støtte flest mulige landbrugere i deres bestræbelser på en modernisering hen imod en mere bæredygtig udvikling af landbruget;

94.  opfordrer på baggrund af kravene til forenkling af den fælles landbrugspolitik til, at den eksisterende undtagelse opretholdes, således at små gårde under 15 hektarer ikke bebyrdes med yderligere foranstaltninger fra den fælles landbrugspolitik på miljø- og klimaområdet;

95.  foreslår, at denne nye form for grønne foranstaltninger bør ledsages af betydelige, koordinerede og mere effektive midler i søjle II gennem målrettede, materielle og immaterielle investeringer (videnoverførsel, uddannelse, rådgivning, udveksling af knowhow, netværksaktiviteter og innovation under de europæiske innovationspartnerskaber (EIP'er), som endnu en drivmotor for forandring;

96.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens lovgivningsmæssige forslag til en reform af den fælles landbrugspolitik indeholder hensigtsmæssige foranstaltninger og instrumenter, som integrerer fremstilling af proteinafgrøder i forbedrede vekseldriftssystemer for at imødegå det nuværende proteinunderskud, forbedre landbrugernes indkomst og takle de væsentlige udfordringer, som landbruget er konfronteret med, såsom klimaændringer, tab af biodiversitet og jordfrugtbarhed samt beskyttelse og bæredygtig forvaltning af vandressourcerne;

97.  mener, at en minimumsandel af det samlede budget i søjle II bør afsættes til miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger, herunder økologisk landbrugsdrift, CO2-binding, jordens sundhedstilstand, foranstaltninger til bæredygtig skovforvaltning, planlægning af forvaltningen af næringsstoffer med henblik på beskyttelse af biodiversiteten samt bestøvning og genetisk mangfoldighed hos dyr og planter; understreger i denne forbindelse betydningen af at bibeholde Natura 2000-betalinger og sikre, at de er tilstrækkeligt høje til at fungere som et virkeligt incitament for landbrugere;

98.  understreger behovet for betalinger inden for rammerne af landdistriktsudviklingen til landbrugere, som har bedrifter i områder med naturlige begrænsninger, med vanskelige klimabetingelser, stærkt skrånende terræner eller begrænsninger med hensyn til jordens kvalitet; opfordrer til en forenkling af og et bedre fokus for planen for områderne med naturlige begrænsninger for perioden efter 2020;

99.  minder om, at Parlamentet allerede har fremhævet, at det i forbindelse med vurderingen af Natura 2000-direktivets egnethed blev understreget, at det er nødvendigt at forbedre sammenhængen med den fælles landbrugspolitik, og fremhæver den bekymrende tilbagegang i arter og habitater i tilknytning til landbrug; opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på den biologiske mangfoldighed; opfordrer desuden til at sikre, at Natura 2000-betalinger i højere grad tilskynder til beskyttelse af landbrugsarealer i Natura 2000-områder, som er i meget ringe forfatning;

100.  opfordrer til, at klimasmarte landbrugsforanstaltninger gennemføres og styrkes, eftersom de fremtidige virkninger af klimaændringer på landbruget i Europa vil stige;

101.  mener, at den fælles landbrugspolitik bør tage hånd om risiciene ved klimaændringer og jordforringelse i hele landbrugslandskabet ved at investere i at gøre landbrugsøkosystemerne modstandsdygtige og robuste gennem investering i økologisk infrastruktur for at opbygge muldjorden, standse jordbundserosion, indføre og forlænge vekseldrift, plante flere træer i landskabet og fremme den biologiske og strukturelle diversitet på landbrugene;

102.  mener, at en øget anvendelse af restprodukter fra markerne som en vedvarende, effektiv og bæredygtig energikilde for landdistrikterne bør støttes og fremmes;

103.  opfordrer Kommissionen til at fremme innovation, forskning og modernisering inden for landbrug, skovlandbrug og fødevaresektoren gennem støtte til en effektiv rådgivningsordning og uddannelse, der er bedre tilpasset til behovene hos modtagere af støtte under den fælles landbrugspolitik, for at udvikle deres praksis i retning af større bæredygtighed og ressourcebeskyttelse, og ved at støtte anvendelsen af intelligente teknologier for at kunne reagere mere effektivt på udfordringer med hensyn til sundhed, miljø og konkurrenceevne; understreger, at uddannelse og rådgivning skal være en forudsætning i programudformningen og -gennemførelsen i alle medlemsstater og er afgørende for at fremme overførsel af knowhow, modeller for bedste praksis og udveksling mellem kooperativer og producentorganisationer i medlemsstaterne, eksempelvis gennem det europæiske system for landbrugsfaglig viden og oplysning (European agricultural knowledge and information system – AKIS); mener, at økologiske driftsmetoder og principperne, som ligger til grund for præcisionslandbrug, kan tilvejebringe betydelige miljømæssige fordele, øge landbrugernes indtægter, sørge for en mere rationel udnyttelse af landbrugsmaskinerne og øge ressourceeffektiviteten betragteligt;

104.  understreger vigtigheden af og behovet for den fælles landbrugspolitik, Horisont 2020 og andre understøttende finansieringsordninger for at tilskynde landbrugere til at investere i nye teknologier, der er tilpasset størrelsen af deres landbrug, som f.eks. præcisionslandbrug og digitale landbrugsredskaber, som gør bedriften mere robust og mindsker dens miljøbelastning;

105.   opfordrer Kommissionen til at stimulere udviklingen og optagelsen af innovative teknologier til alle typer af landbrug uanset deres størrelse og produktion, om de er konventionelle eller økologiske, beskæftiget med plante- eller husdyravl, og om de er små eller store;

106.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe en fælles landbrugspolitik, der skaber mere innovation, bidrager til at fremme bioøkonomien og kommer med løsninger på biodiversitet, miljø og klima;

107.  opfordrer Kommissionen til at fokusere på livskvaliteten i landdistrikterne og gøre den mere attraktiv for alle, især den yngre generation;

108.  mener, at digitaliseringen og præcisionslandbruget, som den fælles landbrugspolitik fremmer, ikke bør gøre landbrugerne mere afhængig af yderligere input eller ekstern finansiering, og den bør heller ikke hindre deres adgang til ressourcer, men bør være af open-source-typen og udelukkende udviklet med inddragelse af landbrugere;

109.  opfordrer, uden at det indebærer en omstrukturering af det samlede EU-støttebeløb til udvikling af landdistrikterne, til, at de aktuelle udviklingsprogrammer for landdistrikterne i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 1305/2013 fortsat finder anvendelse frem til 2024, eller indtil en ny reform er vedtaget;

110.  glæder sig over Kommissionens vilje til at fremme konceptet med "intelligente landsbyer" i EU, hvilket vil gøre det muligt, gennem en mere koordineret udvikling af de forskellige politikker, på en helhedsorienteret måde at tage fat på at løse problemet med utilstrækkelige bredbåndsforbindelser, jobmuligheder og tjenester i landdistrikterne;

111.  kræver, at der bliver skredet til handling over for det alvorlige problem med ulykker i landbruget, som resulterer i personskader og dræbte på EU's bedrifter, gennem foranstaltninger i søjle II til støtte for investeringer i sikkerhedsforanstaltninger og -uddannelse;

112.  opfordrer til, at det i forbindelse med opbygningen af en EU-strategi for proteinafgrøder bliver tilladt at sprede plantebeskyttelsesmidler én gang i perioden før og indtil kort efter udsåning på alle arealer med proteinafgrøder;

113.  mener, at investeringer i innovation, uddannelse og undervisning er vitale for europæisk landbrugs fremtid;

114.  påpeger, at en resultatbaseret tilgang på nationalt og på regionalt plan og innovative løsninger leveret af certificeringsordningerne bør undersøges yderligere inden for rammerne af den fremtidige fælles landbrugspolitik, uden at der skal tilføres bureaukratiske formaliteter og tilsyn;

115.  opfordrer til, at der indføres målrettede moderniserings- og strukturforbedringsforanstaltninger under søjle I for at realisere prioriterede mål som Digital Farming 4.0;

116.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre og lette adgangen til såsæd og landbrugsinput for små landbrugere og marginaliserede grupper, fremme udvekslingen af såsæd og det offentlige ejerskab af dem og opretholde bæredygtige traditionelle teknikker, der sikrer mennesker ret til ordentlige fødevarer og ordentlig ernæring;

117.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge mere vægt på iværksættermulighederne inden for tjenesteydelser til og fra landsbyerne;

118.  bemærker, at hver enkelt landbrug skiller sig ud, og at der derfor er brug for individuelle løsninger;

En stærk position for landbrugere i det globale fødevaresystem

119.  opfordrer Kommissionen til at fastholde den nuværende fælles markedsordning (fusionsmarkedsordningen) under søjle I, herunder de specifikke politikinstrumenter og handelsnormer, og at forbedre EU's skoleordning for frugt, grøntsager og mælk; understreger betydningen af de eksisterende produktionsstyringssystemer for bestemte produkter og af opretholdelsen af obligatoriske individuelle sektorprogrammer (vin, frugt og grøntsager, olivenolie og biavl) for producentlandene med det endelige mål at styrke bæredygtigheden og konkurrenceevnen for hver sektor og samtidig muliggøre adgang for alle landbrugere;

120.  mener, at de positive og "markedsorienterede" erfaringer fra de operationelle programmer inden for den fælles markedsordning i frugt- og grøntsagssektoren, der gennemføres af producentorganisationer og finansieres på grundlag af værdien af den afsatte produktion, har vist sig effektive med hensyn til at styrke konkurrenceevnen og struktureringen af de pågældende sektorer og forbedre deres bæredygtighed; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje indførelsen af tilsvarende operationelle programmer for andre sektorer; understreger, at dette især kan være til fordel for producentorganisationer for mælkeproducenter i bjergområder og perifere randområder i EU, der forarbejder og markedsfører kvalitetsprodukter og opretholder mælkeproduktionen i disse vanskelige produktionsområder;

121.  minder om, at ulige markedskræfter er en særlig hindring for omkostningsdækkende produktion i mejerisektoren;

122.  henleder opmærksomheden på muligheden for at indføre den frivillige ordning for nedbringelse af mælkeudbuddet under den fælles markedsordning;

123.  opfordrer til indførelse af et nyt selvhjælps-forvaltningsværktøj for olivenolie, hvilket vil gøre det muligt at lægge olie på lager i de år, hvor der er en overproduktion, og frigive olien på markedet, når produktionen ligger under efterspørgslen;

124.  insisterer på det store behov for, at den fremtidige fælles landbrugspolitik støtter landbrugerne mere effektivt, retfærdigt og hurtigt for at håndtere ustabile priser og indtægter som følge af ugunstige vejrforhold, sundheds- og markedsrisici ved at skabe yderligere incitamenter og markedsvilkår, der stimulerer udviklingen og frivillig anvendelse af risikohåndterings- og stabiliseringsinstrumenter (forsikringsordninger, redskaber til indkomststabilisering, mekanismer til individuel ydelse og gensidige fonde), samtidig med at der sikres adgang for alle landbrugere og forenelighed med eksisterende nationale ordninger;

125.  opfordrer til, at der ydes bedre støtte til at øge produktionen af bælgfrugter i EU, og til at der ydes specifik bistand til omfattende fåre- og gedeavl under hensyntagen til disse sektorers positive indvirkning på miljøet i og behovet for at reducere EU's afhængighed af import af proteiner til foder;

126.  understreger, at en fremtidsorienteret fælles landbrugspolitik skal udformes, så den bedre kan håndtere kritiske sundhedsspørgsmål om f.eks. antimikrobiel resistens, luftkvalitet og sundere ernæring;

127.  fremhæver de udfordringer, som antimikrobiel resistens skaber for dyrs og menneskers sundhed; mener, at den nye lovgivningsramme aktivt bør fremme bedre dyresundhed og ‑velfærd som et middel til at bekæmpe antibiotikaresistens, hvilket vil sikre bedre beskyttelse af folkesundheden og landbrugssektoren som helhed;

128.  gør opmærksom på, at markedsrisici også kan styres gennem bedre markedsadgang for EU's landbrugs- og fødevareprodukter på eksportmarkederne;

129.  insisterer på nødvendigheden af at styrke de primære producenters stilling i fødevareforsyningskæden, navnlig ved at sikre en rimelig fordeling af merværdien mellem producenter, forarbejdningsvirksomheder og detailsektoren, ved at indføre de nødvendige finansielle midler og incitamenter, der skal til for at støtte oprettelsen og udviklingen af økonomiske organisationer, både vertikale og horisontale, eksempelvis producentorganisationer, herunder kooperativer, og deres sammenslutninger og brancheorganisationer, ved at indføre harmoniserede minimumsstandarder for at bekæmpe illoyal og urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden, ved at styrke markedernes gennemsigtighed og ved hjælp af værktøjer til kriseforebyggelse;

130.  understreger, at omnibusforordningen i overensstemmelse med målene i artikel 39 i TEUF og undtagelsen i artikel 42 i TEUF har klarlagt det retlige forhold mellem bestemmelserne i den fælles markedsordning og EU's konkurrenceregler og indført nye kollektive muligheder for landbrugerne for at forbedre deres forhandlingsposition i fødevareforsyningskæden; mener, at disse bestemmelser er afgørende i forbindelse med den fremtidige fælles landbrugspolitik og bør forbedres yderligere;

131.  mener, at sådanne værktøjer ved at udnytte erfaringerne fra funktionen af de forskellige EU-markedsobservatorier funktionsmåde (mælk, kød, sukker og afgrøder) bør udvides til de sektorer, som ikke allerede er omfattet, og udvikles yderligere for at give markedsaktører pålidelige data og prognoser, så der kan gives en tidlig advarsel, og så det i tilfælde af forstyrrelser på markedet bliver muligt at træffe hurtige og forebyggende foranstaltninger med henblik på at forhindre kriser;

132.  opfordrer til øget støtte og fremme af lokale markeder og korte fødevareforsyningskæder; understreger behovet for at udvikle lokale tjenester i forbindelse med korte forsyningskæder;

133.  opfordrer Kommissionen til yderligere at præcisere og, hvor det er nødvendigt, ajourføre reglerne for producentorganisationer og brancheorganisationer med hensyn til konkurrencepolitik, herunder med henblik på foranstaltninger og aftaler i brancheorganisationer for at opfylde sociale behov;

134.  understreger, at den fælles landbrugspolitiks historiske markedsstyringsredskaber (dvs. offentlig intervention og privat oplagring) har en begrænset og utilstrækkelig virkning i forbindelse med globaliserede økonomier, og at risikostyringsværktøjer ikke altid er tilstrækkelige til at håndtere store prisudsving og alvorlige forstyrrelser på markedet;

135.  understreger derfor behovet for, at den fælles markedsordning fortsat spiller en vigtig rolle i den fremtidige fælles landbrugspolitik som et sikkerhedsnet til hurtigt at stabilisere landbrugsmarkeder og foregribe kriser, og understreger betydningen af omnibusforordningen – på grundlag af de erfaringer, der er blevet gjort under de seneste markedskriser, især for mejeriprodukter – med hensyn til at give mulighed for og tilskynde til supplerende anvendelse af innovative markeds- og krisestyringsinstrumenter, f.eks. frivillige sektoraftaler, for at styre og, hvor det er relevant, begrænse udbuddet kvantitativt blandt producenter, producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer og forarbejdningsvirksomheder (f.eks. EU‑ordningen for reduktion af mælkeproduktionen);

136.  glæder sig over det arbejde, som udføres med en bæredygtig proteinstrategi for EU;

137.  bemærker, at det er nødvendigt at skabe lokale og regionale markeder for bælgfrugter i hele EU, forbedre miljøpræstationerne ved at dyrke afgrøder i vekseldrift og samtidig reducere afhængigheden af importeret foder, gødning og pesticider samt øge levedygtigheden og de økonomiske incitamenter til at skifte til en mere bæredygtig landbrugspraksis;

138.  mener, at foranstaltninger til udbudsstyring af oste og skinke med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller af vin har vist sig effektive med hensyn til at forbedre bæredygtigheden, konkurrenceevnen og kvaliteten af de målrettede produkter og derfor bør vedligeholdes og, hvor det er relevant, udvides til også at omfatte alle kvalitetsmærkede produkter i overensstemmelse med målene i den fælles landbrugspolitik;

139.  opfordrer til, at der foretages en grundig gennemgang af den nuværende krisereservemekanisme med henblik på at oprette en fungerende og uafhængig EU‑landbrugskrisefond, som skal være fritaget fra budgetprincippet om etårighed, således at budgetmæssige overførsler fra det ene år til det andet tillades, navnlig når markedspriserne er tilstrækkeligt høje, samtidig med at krisereserven opretholdes på et konstant niveau i hele perioden for den flerårige finansielle ramme, hvilket vil muliggøre hurtigere, mere sammenhængende og effektive forebyggende foranstaltninger og tiltag som supplement til markeds- og risikostyringsværktøjer i tilfælde af alvorlige krisesituationer, herunder situationer, som medfører økonomiske konsekvenser for landbrugerne på grund af dyresundhedsmæssige problemer, plantesygdomme og fødevaresikkerhedsspørgsmål, men også i forbindelse med eksterne chok med indvirkning på landbruget;

140.  mener, at selv om handelsaftaler er gavnlige for nogle af EU's landbrugssektorer og nødvendige for at styrke Unionens stilling på det globale landbrugsmarked og gavner EU's økonomi som helhed, indebærer de også en række udfordringer, navnlig for små og mellemstore landbrug og følsomme sektorer, der skal tages med i betragtning, såsom overholdelse af EU's sundheds-, plantesundheds- og dyrevelfærdsmæssige, miljømæssige og sociale standarder, som kræver sammenhæng mellem handelspolitikken og visse mål for den fælles landbrugspolitik og ikke må føre til, at Europas høje standarder svækkes, eller at landdistrikterne trues;

141.  understreger, at anvendelsen af forskellige standarder vil øge risikoen for, at EU's nationale produktion flyttes til udlandet på bekostning af udviklingen af landdistrikterne, miljøet og i visse tilfælde fødevarekvaliteten;

142.  understreger, at behovet for styrkede beskyttelsesmekanismer også bør kaste et nyt lys over drøftelserne omkring fremtidige handelsaftaler (Mercosur, New Zealand, Australien mv.) og deres indvirkning på landbruget i Europa;

143.  understreger, at det, selv om det er vigtigt fortsat at arbejde for større markedsadgang for europæiske landbrugsprodukter, er nødvendigt med passende foranstaltninger til beskyttelse af det europæiske landbrug, som tager højde for sektorspecifikke bekymringer, herunder beskyttelsesmekanismer, potentiel udelukkelse af de mest følsomme sektorer fra forhandlingerne og anvendelse af princippet om gensidighed i produktionsforholdene, således at der sikres lige konkurrencevilkår for landbrugere i EU og for deres udenlandske konkurrenter; fastholder, at den europæiske produktion ikke må undergraves af import af dårligere kvalitet eller lavere standard;

144.  opfordrer Kommissionen til igen at betragte landbruget som en strategisk aktivitet og overveje frihandelsaftaler, hvor landbruget ikke længere betragtes som en justeringsvariabel for andre sektorer, der er omfattet af handlen, og hvor centrale sektorer som produktionen af rå mælk beskyttes;

145.  mener, at de forskellige reformer af den fælles landbrugspolitik, som er blevet gennemført siden 1990'erne, i høj grad er blevet påvirket af den internationale handels og WTO's krav; mener, at disse reformer har gjort EU's landbrugsprodukter og landbrugsfødevaresektor mere konkurrencedygtige, men at de også har gjort en stor del af landbrugssektoren sårbar på grund af verdensmarkedernes ustabilitet; finder, at det nu er på tide, sådan som Kommissionen opfordrer til i sin meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug i Europa, at fokusere mere på andre mål i den fælles landbrugspolitik f.eks. målet for landbrugernes levestandard eller målene for sundhed, beskæftigelse, miljø og klima;

146.  fremhæver, at EU's handelspolitik skal være sammenhængende med andre EU-politikker såsom udviklings- og miljøpolitikker og støtte opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål, og at den kan bidrage til at nå målene for den fælles landbrugspolitik, navnlig ved at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer; understreger, at EU's landbrugsfødevaresektor bør udnytte de vækstmuligheder, som eksporten indebærer, idet det anslås, at 90 % af den yderligere globale efterspørgsel efter landbrugsfødevareprodukter i løbet af det næste årti vil komme fra lande uden for Europa; påpeger, at den fælles landbrugspolitik skal imødekomme det europæiske samfunds behov med hensyn til fødevarer, miljø og klima, inden der fokuseres på at producere til afsætning på det internationale landbrugsmarked; understreger, at såkaldte udviklingslande bør have tilstrækkelige muligheder for selv at etablere og opretholde en stærk landbrugsfødevaresektor;

147.  minder om den nye europæiske konsensus om udvikling, hvori EU og dets medlemsstater bekræfter deres forpligtelse til og anerkender den altafgørende betydning af en effektiv overholdelse af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, der er fastsat i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvilket betyder, at der skal tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i alle EU's politikker, herunder landbrugspolitikken og finansieringen heraf, som kan forventes at berøre udviklingslandene på en negativ måde; mener i denne forbindelse, at reformen af den fælles landbrugspolitik bør respektere udviklingslandenes og navnlig de mindst udviklede landes ret til at udforme deres landbrugs- og fødevarepolitikker uden at svække deres kapacitet til at producere fødevarer og fødevaresikkerheden på lang sigt;

148.  minder om tilsagnet fra EU og dets medlemsstater til målene for bæredygtig udvikling og understreger, at sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og målene for bæredygtig udvikling er afgørende, navnlig for så vidt angår mål 2 (udryddelse af sult), 5 (ligestilling), 12 (ansvarligt forbrug og produktion), 13 (klimaindsats) og 15 (liv på jorden), som den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tilpasses til;

149.  tilskynder i overensstemmelse med princippet om budgetmæssigt effektivitet til større sammenhæng og bedre synergier mellem den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker og internationale forpligtelser, navnlig på områderne for energi, vandforsyning, arealanvendelse, biodiversitet, økosystemer og udvikling af fjerntliggende og bjergrige områder;

150.  anmoder Kommissionen om at foretage en systematisk konsekvensanalyse af bestemmelserne vedrørende landbrugssektoren i alle handelsaftaler og tilbyde konkrete strategier for at sikre, at ingen landbrugssektor lider som følge af en handelsaftale indgået med et tredjeland;

151.  insisterer på, at processer og produktionsmetoder (PPM) er en essentiel del af sociale, økonomiske og miljømæssige standarder i den globale handel med landbrugsprodukter, og opfordrer Kommissionen til at tilskynde Verdenshandelsorganisationen (WTO) til at anerkende PPM som sådan;

152.  fremhæver, at opfyldelsen af målene i Parisaftalen om klimaændringer og opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling skal være et af de bestemmende principper for enhver handelspolitik for så vidt angår landbrugsprodukter; bemærker, at Kommissionen i sit oplæg om styring af globaliseringen med rette fremhæver efterspørgslen efter mere fair handel og bæredygtige og lokale produkter som en ændret tendens i globaliseringen; understreger, at EU’s handelspolitik i vidt omfang kan bidrage til at opfylde målene for bæredygtig udvikling og klimamålene i Parisaftalen;

153.  minder om, at EU for sin del har afskaffet eksportsubsidier, og at der ikke længere er nogen budgetpost til eksportsubsidier i det nuværende EU-budget; opfordrer EU’s handelspartnere til i denne henseende at forpligte sig til at reducere den handelsforvridende nationale støtte; opfordrer de WTO-medlemmer, der fortsat yder eksportsubsidier, til at gennemføre ministerbeslutningen om eksportkonkurrence, der blev vedtaget i Nairobi den 19. december 2015;

154.  kræver, at Kommissionen fortsat er på vagt og styrker Unionens defensive indsats for at fjerne de tiltagende eksisterende og fremtidige hindringer for markedsadgang i tredjelande og samtidig respekterer miljøet og menneskerettighederne, herunder retten til mad; understreger, at størstedelen af disse hindringer berører landbrugsprodukter (27 % ifølge Kommissionens database vedrørende markedsadgang), som igen primært vedrører sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger i relation til markedsadgang.

155.  anmoder Kommissionen om at foregribe og tage hensyn til følgerne af brexit i forbindelse med forberedelsen af udveksling af tilbud og beregningen af kvoter.

156.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte klare og gennemsigtige initiativer til yderligere at fremme EU's produktions-, sikkerheds-, dyrevelfærds- og miljøstandarder og korte forsyningskæder og støtte ordninger for produktion af fødevarer af høj kvalitet, hvilket bl.a. kan opnås ved hjælp af europæiske oprindelsesmærkningsordninger og afsætnings‑ og markedsføringstiltag på det indre marked og på tredjelandes markeder for de sektorer, der nyder godt af specifikke politiske instrumenter inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik; fastholder, at det er nødvendigt at reducere bureaukratiet og unødige krav for at give små producenter mulighed for at deltage i disse ordninger; glæder sig over den fortsatte forhøjelse af budgettet til markedsføringsprogrammer og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastholde forhøjelsen af bevillingerne i samme takt i betragtning af den øgede interesse fra producenterne;

157.  understreger vigtigheden af lokale og regionale forsyningskæder, da de er mere bæredygtige ud fra et miljømæssigt synspunkt, eftersom de forårsager mindre forurening på grund af mindre transport samt giver friskere landbrugsprodukter med bedre sporbarhed;

158.  minder om betydningen af at styrke lokale landbrugere, så de kan bevæge sig op i værdikæden, ved at give dem hjælp og støtte til økologiske og værdiforøgede produkter og ny viden og nye teknologier, da bæredygtighed kræver direkte foranstaltninger rettet mod at bevare, beskytte og forøge naturressourcerne;

159.  minder om, at lokal produktion støtter lokal madkultur og lokale økonomier;

160.  understreger, at landbrugssektoren i fremtiden bør lægge vægt på produktion af fødevarer af høj kvalitet, der udgør Europas konkurrencemæssige fordel; understreger, at EU's standarder skal opretholdes og styrkes, hvor det er muligt; opfordrer til foranstaltninger til yderligere at øge den langsigtede produktivitet og konkurrenceevne i sektoren for fødevareproduktion og til indførsel af nye teknologier og en mere effektiv brug af ressourcerne, hvilket vil styrke EU's rolle som førende i verden;

161.  finder det uacceptabelt, at der er kvalitetsforskelle mellem fødevarer, der markedsføres og distribueres på det indre marked under samme mærke og i samme indpakning; glæder sig over Kommissionens tiltag for at løse problemet med dobbelt fødevarekvalitet på det indre marked, herunder dets arbejde vedrørende fælles prøvningsmetoder;

162.  glæder sig over det fremskridt, som er opnået med hensyn til at fremme EU's landbrugsinteresser i de seneste bilaterale handelsforhandlinger, navnlig for så vidt angår markedsadgang for EU-landbrugsfødevareprodukter af høj kvalitet og beskyttelse af geografiske betegnelser i tredjelande; har tillid til, at denne udvikling vil fortsætte og kan forbedres;

En gennemsigtig beslutningsproces for et solidt forslag til den fælles landbrugspolitik 2021-2028

163.  understreger, at Parlamentet og Rådet via den fælles beslutningsprocedure bør fastsætte de generelle målsætninger, grundlæggende standarder, foranstaltninger og finansielle bevillinger og fastlægge den grad af fleksibilitet, der er nødvendig for at gøre det muligt for medlemsstaterne og deres regioner at håndtere deres specifikke forhold og behov i overensstemmelse med det indre marked, for at undgå, at nationale afgørelser skaber konkurrenceforvridninger;

164.  beklager, at hele processen med programmeringen af den fælles landbrugspolitik efter 2020 – høring, kommunikation, konsekvensanalyse og lovforslag – gentagne gange starter med en betydelig forsinkelse, da den ottende valgperiode nærmer sig sin afslutning, hvilket indebærer, at drøftelsen om den kommende fælles landbrugspolitik risikerer at bliver overskygget af valgdebatter, og derved bringer muligheden for at opnå endelig enighed før valget til Europa-Parlamentet i fare;

165.  anmoder Kommissionen om forelægge en overgangsforordning med tilstrækkelige redskaber til, at landbrugerne i tilfælde af forsinkelser i godkendelsen af den nye fælles landbrugspolitik fortsat har adgang til foranstaltningerne under programmet for udvikling af landdistrikterne, navnlig hvad angår miljørelaterede foranstaltninger og investeringer;

166.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der ikke er forsinkelser i udbetalinger til landbrugere, når de gennemfører den nye reform og tage ansvar og kompensere landbrugerne i tilstrækkelig grad, hvis sådanne forsinkelser skulle opstå;

167.  understreger imidlertid, at det er vigtigt at nå så langt som muligt inden udløbet af den nuværende valgperiode og fremhæve dette tema under valgkampen til valget til Europa-Parlamentet;

168.  anerkender, at det er relevant at inddrage institutioner og eksperter med ansvar for de sundheds‑ og miljøpolitikker, der påvirker biodiversitet, klimaændringer, luft-, jord- og vandforurening, i beslutningsprocessen for den fælles landbrugspolitik;

169.  opfordrer Kommissionen til, før der indføres betydelige ændringer i udformningen og/eller gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, at foreslå en overgangsperiode, som er tilstrækkelig lang til, at der kan sikres en glat overgang og sikres tilstrækkelig tid til, at medlemsstaterne kan gennemføre den nye politik korrekt og på en ordentlig måde, således at der undgås forsinkelser i de årlige betalinger til landbrugerne og i gennemførelsen af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne;

170.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke dialogen med udviklingslandene og stille deres ekspertise og finansielle støtte til rådighed for at fremme et økologisk bæredygtigt landbrug baseret på smålandbrug og familielandbrug, som navnlig er rettet mod kvinder og unge, i overensstemmelse med tilsagnet i den fælleserklæring fra 2017 fra Den Afrikanske Union-EU med titlen "Investing in Youth for Accelerated Inclusive Growth and Sustainable Development"; minder om det bidrag, som kvinder i landdistrikterne yder som iværksættere og initiativtagere til bæredygtig udvikling; understreger behovet for at udvikle deres potentiale inden for bæredygtigt landbrug og deres modstandsdygtighed i landdistrikterne;

171.  minder om, at sult og underernæring i udviklingslandene i høj grad skyldes manglende købekraft og/eller den manglende evne blandt de fattige i landdistrikterne til at være selvforsynende; opfordrer derfor indtrængende EU til aktivt at hjælpe udviklingslandene med at overvinde hindringer (f.eks. dårlig infrastruktur og logistik) for deres egen landbrugsproduktion;

172.  påpeger, at mere end halvdelen af befolkningen i de mindst udviklede lande stadig vil være bosat i landdistrikterne i 2050, og at udviklingen af bæredygtigt landbrug i udviklingslandene vil bidrage til at frigøre det potentiale, der ligger i deres landdistrikter, bevare befolkningen i landdistrikterne og mindske underbeskæftigelsen, fattigdom og fødevareusikkerhed, hvilket igen vil bidrage til at tackle de grundlæggende årsager til tvungen migration;

173.  anerkender den afgørende rolle, som rumteknologier, såsom dem, der er udviklet inden for rammerne af EU's rum- og satellitprogrammer, der forvaltes af Det Europæiske GNSS-Agentur (Galileo, EGNOS og Copernicus), kan spille i opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling ved at sikre økonomisk overkommelige løsninger med henblik på at lette overgangen til præcisionslandbrug, hvorved man undgår affald, sparer tid, mindsker træthed og optimerer anvendelsen af udstyr;

174.  opfordrer Kommissionen til at undersøge rumteknologi og -applikationer og det globale partnerskab for effektivt udviklingssamarbejde som mekanismer til at hjælpe med overvågningen af afgrøder, husdyrhold, skovbrug, fiskeri og akvakultur, støtte landbrugere, fiskere, skovbrugere og politiske beslutningstagere i deres bestræbelser på at anvende forskellige metoder til opnåelse af bæredygtig fødevareproduktion og reagere på udfordringer, der er forbundet hermed;

175.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne i deres handlingsplaner sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder i landdistrikterne; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte en ligelig repræsentation af kvinder i institutionernes strukturer for dialog med denne sektor samt i de besluttende organer for sektorens faglige organisationer, kooperativer og foreninger; mener, at den nye EU-lovgivning i væsentlig grad bør forbedre de tematiske delprogrammer for kvinder i landdistrikter;

176.  understreger, at Kommissionen fortsat bør sikre en streng håndhævelse af EU‑lovgivningen om dyrevelfærd på alle tidspunkter i alle medlemsstater, med behørig kontrol og behørige sanktioner; opfordrer Kommissionen til at overvåge og rapportere om dyresundhed og dyrevelfærd, herunder dyretransporter; minder om, at produkter, der indføres i EU, skal overholde EU's dyrevelfærds- og miljøstandarder samt sociale standarder; opfordrer til, at der indføres økonomiske incitamenter til frivillig indførelse af dyrevelfærdsforanstaltninger, der går videre end de minimumsstandarder, der er fastsat ved lov;

177.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre og håndhæve den relevante EU-lovgivning, navnlig Rådets direktiv 1/2005/EC af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport; mener, at det i denne forbindelse er nødvendigt at overholde Den Europæiske Unions Domstols dom, hvori det fastslås, at beskyttelse af dyrevelfærd ikke ophører ved EU's ydre grænser, og at transporter af dyr, som eksporteres fra Den Europæiske Union, således skal overholde EU's dyrevelfærdsbestemmelser, også uden for EU;

178.  fastholder, at der bør tages særligt hensyn til landbrugere, som har ekstra omkostninger på grund af specifikke begrænsninger forbundet med områder med høj naturværdi såsom bjergområder, øer, regioner i den yderste periferi og andre mindre gunstigt stillede områder; mener, at finansiering af den fælles landbrugspolitik er af afgørende betydning for disse regioner på grund af deres særlige begrænsninger, og at enhver reduktion ville have en meget skadelig indvirkning på mange landbrugsprodukter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre kvalitetsordninger for at give de producenter, der måtte være interesserede, mulighed for hurtigt at indføre dem;

179.  mener også, at budgettet for POSEI bør opretholdes på et tilstrækkeligt niveau for at tage højde for de udfordringer, som landbruget i regionerne i den yderste periferi står over for, sådan som Europa-Parlamentet adskillige gange har opfordret til; glæder sig over resultaterne i Kommissionens seneste rapport om gennemførelsen af POSEI-programmerne og mener, at programmerne for regioner i den yderste periferi og for de mindre øer i Det Ægæiske Hav bør bibeholdes som en særordning og holdes adskilt fra EU's generelle ordning med direkte betalinger, med henblik på at sikre balance i den territoriale udvikling gennem forebyggelse af risikoen for nedlæggelse af produktionsaktiviteter som følge af udfordringer i form af afsides og isoleret beliggenhed, økarakter, beskeden størrelse, vanskelig topografi og klima og økonomisk afhængighed af få produkter;

180.  opfordrer Kommissionen til at indføre en selvstændig afdeling i mælkemarkedsobservatoriet, der skal undersøge priserne i regionerne i den yderste periferi for at kunne reagere hurtigt på en krise i denne sektor; tror på, at definitionen af "krise" og Kommissionens efterfølgende indgriben bør tilpasses regionerne i den yderste periferi i lyset af markedets størrelse, afhængighed af få økonomiske aktiviteter og mindre kapacitet til diversificering;

181.  opfordrer til en bedre integration af den "cirkulære økonomi" for at sikre den bedst mulige og mest effektive anvendelse af råvarer og biprodukter i den fremvoksende bioøkonomi og samtidig tage hensyn til de begrænsede forekomster af biomasse og jord og andre ydelser i økosystemet, og mener, at udviklingen af bioindustri i landdistrikterne kan tilvejebringe nye forretningsmodeller, som vil kunne hjælpe landbrugere og skovejere med at finde nye markeder for deres produkter og føre til skabelse af nye arbejdspladser; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at yde den fornødne støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren med henblik på at yde et større bidrag til videreudviklingen af bioøkonomien i EU; understreger, at det er nødvendigt at fremme skovlandbruget, som kan skabe rekreative og produktive økosystemer og mikroklimaer til flere formål, og at lukke de huller, som kan hæmme dets udvikling.

182.  mener, at støtte til miljø‑ og klimavenlige landbrugsforanstaltninger, suppleret af miljøordninger på medlemsstatsniveau, bør dække landbrugernes omkostninger ved at overgå til nye bæredygtige praksisser, f.eks. gennem fremme og støtte af skovlandbruget og andre bæredygtige skovbrugsforanstaltninger, der støtter biodiversiteten og den genetiske mangfoldighed i dyre- og plantearter, og ved at tilpasse sig til ændrede klimaforhold;

183.  opfordrer Kommissionen til at sikre innovation, forskning og modernisering i land‑ og skovbruget ved at støtte et stærkt og skræddersyet rådgivningssystem, målrettet uddannelse og skræddersyede løsninger for at fremdrive innovation og udveksling af viden og bedste praksis blandt medlemsstaterne, med et generelt fokus på nye relevante teknologier og digitalisering; fremhæver samtidig den afgørende rolle, som skovejernes sammenslutninger spiller for udveksling af information og innovation, uddannelse og videreuddannelse af ejere af mindre skove og for gennemførelsen af en aktiv bredspektret skovforvaltning.

184.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1] EUT L 350 af 29.12.2017, s. 15.
• [2] EUT C 221 af 8.8.1.2017, s. 23.
• [3]  EUT L 309 af 24.11.1.2017, s. 71.
• [4]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0022.
• [5]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0203.
• [6]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0095.
• [7]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0075.
• [8]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0057.
• [9]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0197.
• [10]  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0099.
• [11]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0504.
• [12]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0427.
• [13]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0252.
• [14]  EUT C 265 af 11.8 2017, s. 7.
• [15]  EUT C 288 af 31.8.1.2017, s. 10.
• [16]  EUT C 342 af 12.10.1.2017, s. 10.

BEGRUNDELSE

Den 29. november 2017 vedtog Kommissionen sin meddelelse om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik under overskriften "Fremtiden for fødevarer og landbrug". (COM(2017)713final).

Denne meddelelse blev allerede bekendtgjort af Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i 2016, den indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2017 og var oprindeligt planlagt til foråret 2017. De 26 sider lange tekst kickstarter den flertrinsproces, hvorved EU-27's institutioner med tiden skal blive enige om den lovgivning, der bestemmer den fælles landbrugspolitik efter 2020. Meddelelsen sigter således mod at danne både grundlaget og rammerne for drøftelserne mellem institutionelle og individuelle, offentlige og private interesserede parter i hele EU-27.

Den vil blive fulgt op af lovforslag som retsgrundlag for den kommende programmeringsperiode 2020-2027 og ledsaget af en konsekvensanalyse, der omfatter det relevante evidensgrundlag. Forslagene vil blive offentliggjort efter vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme (FFR), som forventes at foreligge i maj 2018.

Det oprindelige formål med meddelelsen er at

-  fremlægge udfordringerne for EU's landbrugspolitik (fødevarer ikke udtrykkeligt nævnt)

-  understrege landbrugssektorens bidrag til Kommissionens ti prioriteter og til målene for bæredygtig udvikling i synergi med andre EU-politikker

-  fastsætte politiske prioriteter for den fremtidige fælles landbrugspolitik, der vil øge EU-værditilvæksten

-  undersøge operationelle forslag med henblik på en forenkling af den fælles landbrugspolitik, bedre forvaltning, bedre afspejling af mangfoldigheden i EU's landbrug, øget subsidiaritet, begrænsede administrative byrder for støttemodtagerne og øget fokus på resultater.

I meddelelsen beskrives også tre centrale målsætninger for landbruget i modsætning til de oprindelige traktatbaserede mål:

1.  Fremme af en intelligent og modstandsdygtig landbrugssektor

2.  Øget miljøbeskyttelse og klimaindsats

3.  Styrkelse af den samfundsøkonomiske struktur i landdistrikterne.

Et første skridt i den fælles landbrugspolitik efter 2020 var en bred offentlig onlinehøring, som modtog over 320 000 reaktioner fra alle EU's medlemsstater, med langt de fleste indgivet af enkeltpersoner, samt 1 400 holdningsdokumenter.

Andet skridt er udarbejdelse af en omfattende konsekvensanalyse med henblik på at uddrage erfaringer fra gennemførelsen af programmeringsperioden 2013-2020 og specifikt mål for en grønnere, enklere, mere retfærdig landbrugspolitik. Derfor vil konsekvensanalysen, ud over overordnede ideer, som afspejler den igangværende offentlige debat, udvikle et sæt politiske løsningsmodeller for udvikling, herunder en vurdering af, hvordan de politiske mål bedst kan opfyldes, herunder:

-  Løsningsmodel 1 (referencescenariet) vil vurdere virkningerne af den fælles landbrugspolitik, som den foreligger på nuværende tidspunkt, herunder det nyligt vedtagne omnibusforslag.

-  Løsningsmodel 2 vil vurdere virkningen af et scenarie uden en fælles landbrugspolitik for at teste konsekvenserne af en manglende politisk intervention med hensyn til den økonomiske, miljømæssige og sociale merværdi under den fælles landbrugspolitik.

-  Løsningsmodel 3 vil medføre, at medlemsstaterne/regionerne programmerer aktioner under den fælles landbrugspolitik i forhold til EU's prioriteter baseret på identificerede behov. Fokus ændres til risikostyring, investeringer i omstrukturering og erhvervsmæssig udvikling i landbrug og SMV'er i landdistrikter, tjenesteydelser inden for klima og miljø og adgang til innovation, viden og IKT.

-  Løsningsmodel 4 redefinerer fordelingen af opgaver på EU-, medlemsstats- og bedriftsniveau med henblik på at øge de garanterede minimumsindkomster med bedre synergier mellem direkte støtte, herunder arealbetalinger og risikostyring, at målrette klima- og miljømæssige tiltag bedre samt at forenkle og modernisere kontrollen mod resultatbaseret udfald.

-  Løsningsmodel 5 indebærer stærk omfordeling af direkte støtte til små og miljøvenlige landbrug og fremmer korte kredsløb.

Evidensgrundlaget for meddelelsen og konsekvensanalysen er følgende:

-  GD AGRI's egen fælles overvågnings- og evalueringsramme til måling af resultaterne af den fælles landbrugspolitik baseret på medlemsstaternes indikatorer

-  EU-dækkende mål og indikatorer for overvågning af målene for bæredygtig udvikling (meddelelse: "en europæisk indsats for bæredygtighed" (COM(2016)739final)

-  EU-27 medlemsstaternes årlige gennemførelsesrapporter vil indeholde oplysninger om fremskridtene hen imod målene og tilsvarende budgetrammer

-  GD AGRI vil regelmæssigt evaluere den fælles landbrugspolitiks generelle 2013-mål og input til Outlook-konferencen i slutningen af 2017.

Fra den bredere europæiske kontekst er budgetspørgsmålet den vigtigste drivkraft for reformen af den fælles landbrugspolitik: Den fælles landbrugspolitik er fortsat den største enkeltstående udgiftspost i EU-budgettet, der tegner sig for ca. 38 % af de samlede udgifter. I den næste flerårige finansielle ramme er det nødvendigt for EU at imødegå nye væsentlige udfordringer såsom migration, sikkerhed og vækst, mens Det Forenede Kongeriges udmeldelse vil reducere det budget, der er til rådighed, men der er stor tilbageholdenhed blandt medlemsstaterne hvad angår at øge budgettets overordnede størrelse (1 % af BNI).

For offentlige og private aktører er de centrale spørgsmål, der blev rejst i meddelelsen, derfor:

-  National strategi — udformning, vedtagelse og gennemførelse: Navnlig forvaltningsstrukturen (juridiske aspekter såsom forholdet mellem regioner og stat, gennemsigtigheden og borgernes deltagelse), intern sammenhæng (sammenhæng med programmerne for udvikling af landdistrikterne og sektorplaner), ekstern sammenhæng (f.eks. europæiske struktur- og investeringsfonde)

-  Gennemførelsesmodel — resultatorienteret og -baserede finansieringsprogrammer: Kontrol og revision (EU's og nationale kompetencer), indikatorer (tilgængelighed og definition, kvalitetskontrol, sanktioner), forvaltningsmodeller (forenklede omkostningsmuligheder), samme tilgang på tværs af medlemsstaterne (støtteberettigelse, obligatorisk/frivillig, kontrol)

-  Miljø- og klimaindsats — integreret tilgang for at kompensere miljøtjenester ved at sammenlægge den nuværende fælles landbrugspolitiks praksis for økologi, krydsoverensstemmelse og godt landbrug samt foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne for at give mulighed for at yde kompensation for offentlige goder, herunder indsatsen mod klimaændringer og menneskers, dyrs og planters sundhed og velfærd

-  Finansiel tildeling — EU-støtteprogrammer: Omstillingsmodeller for reduceret/målrettet finansiering, differentiering mellem EU-landene (ekstern konvergens) på grundlag af objektive kriterier (se ESI-fondene), regionernes/medlemsstaternes samfinansiering, rettigheder, der afspejler samfundsøkonomiske forhold i medlemsstaternes regioner (intern konvergens).

For så vidt angår det fremadrettede perspektiv er det relevant at minde om, at den fælles landbrugspolitiks seneste programmeringsperiode 2013-2020 varede to år fra den første offentliggørelse af Kommissionens forslag (juni 2011) som en del af forslaget til den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 til politisk enighed (juni 2013) og den endelige lovgivningsmæssige godkendelse (december 2013), hvilket nødvendiggjorde overgangsforanstaltninger på tværs af sektorer (indtil 2015). Dette faldt dog hverken sammen med afslutningen af Kommissionens mandat eller Europa-Parlamentets valgperiode.

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (27.4.2018)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om fremtiden for fødevarer og landbrug
(2018/2037(INI))

Ordfører for udtalelse: Maria Noichl

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver, at akut fødevareusikkerhed påvirkede 124 mio. mennesker i 51 lande i 2017, hvilket er 16 millioner flere end i 2016, og at størstedelen af dem, der er berørt af fødevareusikkerhed, bor i landdistrikter;

2.  minder om, at EU er den største eksportør og importør af landbrugsprodukter og derfor spiller en afgørende rolle på verdensmarkedet for landbrugsprodukter; bemærker, at EU er den vigtigste handelspartner for udviklingslandene, når det drejer sig om landbrugsprodukter;

3.  minder om den nye europæiske konsensus om udvikling, hvori EU og dets medlemsstater bekræfter deres forpligtelse til og anerkender den altafgørende betydning af en effektiv overholdelse af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, der er fastsat i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvilket betyder, at der skal tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i alle EU's politikker, herunder landbrugspolitikken og finansieringen heraf, som kan forventes at berøre udviklingslandene på en negativ måde; mener i denne forbindelse, at reformen af den fælles landbrugspolitik bør respektere udviklingslandenes og navnlig de mindst udviklede landes ret til at udforme deres landbrugs- og fødevarepolitikker uden at svække deres kapacitet til at producere fødevarer og fødevaresikkerheden på lang sigt;

4.  minder om tilsagnet fra EU og dets medlemsstater til målene for bæredygtig udvikling og understreger, at sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og målene for bæredygtig udvikling er afgørende, navnlig for så vidt angår mål 2 (udryddelse af sult), 5 (ligestilling), 12 (ansvarligt forbrug og produktion), 13 (klimaindsats) og 15 (liv på jorden), som den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tilpasses til;

5.  erkender, at den fælles landbrugspolitik langt fra er perfekt, og at den skal være mere udviklingsvenlig og forebygge forvridninger både i Europa og på de internationale landbrugsmarkeder samt fremme en overgang til et mere bæredygtigt landbrug og robuste landbrugsmetoder, som bidrager til at beskytte økosystemerne og naturressourcerne og styrke deres kapacitet til at tilpasse sig til klimaændringer, ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre naturkatastrofer, og som gradvist forbedrer jordbundens kvalitet i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling;

6.  minder om, at landbrug, som ikke beskytter og forbedrer livsgrundlaget, ligheden og den sociale velfærd i landdistrikter, ikke er bæredygtig; opfordrer EU til at udvikle en retfærdig og miljømæssigt bæredygtig fødevareproduktion, tilskynde til ansvarligt forbrug og fremme bæredygtige kostvaner i alle politikker, som kan påvirke udviklingslandene;

7.  understreger, at reformen af den fælles landbrugspolitik bør bidrage til opførelsen af et nyt europæisk fødevaresystem i overensstemmelse med den forandrende karakter af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Parisaftalen; mener, at et paradigmeskift fra en såkaldt "grøn revolution" til en "agroøkologisk strategi" er påkrævet til dette formål i tråd med konklusionerne fra International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development (IAASTD) og henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer, som indebærer anerkendelse af landbrugets multifunktionalitet og et hurtigt skifte fra monokulturafgrøder baseret på intensiv brug af kemiske midler hen imod et diversificeret og bæredygtigt landbrug, som er baseret på agro-økologiske landbrugsmetoder, der styrker de lokale fødevaresystemer og små landbrug og støtter traditionelle organisationsformer;

8.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at gennemføre det tilsagn, der blev givet i den europæiske konsensus om udvikling til at støtte agroøkologi, herunder gennem landbrugsinvesteringsvinduet i den eksterne investeringsplan;

9.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke dialogen med udviklingslandene og stille deres ekspertise og finansielle støtte til rådighed for at fremme et økologisk bæredygtigt landbrug baseret på smålandbrug og familielandbrug, som navnlig er rettet mod kvinder og unge, i overensstemmelse med tilsagnet i den fælleserklæring fra 2017 fra Den Afrikanske Union-EU med titlen "Investing in Youth for Accelerated Inclusive Growth and Sustainable Development"; minder om det bidrag, som kvinder i landdistrikterne yder som iværksættere og initiativtagere til bæredygtig udvikling; understreger behovet for at udvikle deres potentiale inden for bæredygtigt landbrug og deres modstandsdygtighed i landdistrikterne;

10.  opfordrer, idet det minder om den fælles landbrugspolitiks oprindelige mål som fastsat i artikel 39 TEUF, til indførelse af et kapitel i lovgivningen om den fælles landbrugspolitik efter 2020 om dens ansvar i udviklingspolitiske spørgsmål, herunder bedre integration af miljømålsætninger og målene for bæredygtig udvikling, da forbuddet mod eksportsubsidier betyder, at der fortsat findes økonomiske fordrejninger, som gør det muligt for EU's landbrugssektor at eksportere landbrugsprodukter til priser, der ligger under gennemsnitlige produktionsomkostninger;

11.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser af landbrugspolitikkens eksterne virkninger systematisk og til ved hjælp af indikatorer for målene for bæredygtig udvikling at udvikle en metodisk ramme for overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på landbrugsproduktionen i udviklingslandene og på prismæssig overkommelighed og tilgængelighed af fødevarer; foreslår, at disse oplysninger anvendes til en varslingsmekanisme, der kan varsle negative virkninger af den fælles landbrugspolitik på mindre landbrugeres og navnlig kvindelige landbrugeres eksistensgrundlag i udviklingslandene;

12.  understreger, at den fælles landbrugspolitik skal respektere princippet om ikke at gøre skade og være i overensstemmelse med andre EU-politikker og internationale forpligtelser på området for udvikling, men også med beskyttelse af menneskerettigheder, miljø, klima, dyrevelfærd og miljø; bemærker endvidere, at det er ineffektivt for så vidt angår EU's budgetudgifter at generere negative eksterne forhold og derefter dække de omkostninger, som disse eksterne forhold genererer;

13.  mener, at det er nødvendigt i overensstemmelse med de politikker, der er fastlagt i 2030-dagsordenen, og målene for bæredygtig udvikling at anerkende de geografiske ubalancer i handelsforbindelserne og konkurrence i landbrugssektoren mellem udviklingslandene og EU samt at fremme et mere afbalanceret forhold til handelspartnere;

14.  opfordrer EU til at sikre, at den fremtidige fælles landbrugspolitik vil løse de problemer, der er forbundet med den nuværende eksportorienterede landbrugsmodel ved at styrke EU's interne markeder og korte fødevareforsyningskæder på en bæredygtig måde, således at de ikke underminerer landenes udvikling og samtidig sikrer modstandsdygtighed over for eksterne chok og trusler;

15.  bemærker, at EU's eksport og import af landbrugsfødevarer bygger på handelsaftaler; understreger, at disse aftaler bør sikre lige konkurrencevilkår mellem landbrugerne i EU og resten af verden og omfatte handelspræferencer til udviklingslande;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at sætte en stopper for målet om et stadigt mere intensivt europæisk landbrug og til at indstille overproduktionen i husdyrsektoren gennem obligatorisk indførelse af arealbaseret husdyrbrug; bemærker med bekymring, at EU's afhængighed af importeret dyrefoder, navnlig soja, har bidraget til voksende efterspørgsel efter jord i udlandet, hvilket fører til skovrydning, tab af biodiversitet, tvangsflytning af samfund og øget forgiftning som følge af pesticid-intensiv dyrkning af genetisk modificeret soja i Sydamerika; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at begrænse og gradvist udfase deres import af proteinafgrøder fra tredjelande som Argentina og Brasilien;

17.  opfordrer desuden til vekseldrift med bælgplanter på al relevant agerjord og til gennemførelsen af en EU-dækkende proteinstrategi med henblik på at mindske afhængigheden af sojaimport fra tredjelande; opfordrer i mellemtiden til indførelse af bæredygtighedskriterier for import af planteproteiner;

18.  minder om betydningen af at styrke lokale landbrugere, så de kan bevæge sig op i værdikæden, ved at give dem hjælp og støtte til økologiske og værdiforøgede produkter og ny viden og nye teknologier, da bæredygtighed kræver direkte foranstaltninger rettet mod at bevare, beskytte og forøge naturressourcerne;

19.  opfordrer til, at man bevæger sig væk fra indirekte og ikke-målrettet støtte såsom arealbetalinger; anmoder om, at støtte kun udbetales, hvis den bidrager til offentlige goder, såsom lokale arbejdspladser, den biologiske mangfoldighed, dyrevelfærd, ren luft og vand samt en sund, levende jordbund;

20.  minder i denne forbindelse om de markedsfordrejende virkninger af genindførelsen af koblet støtte i den fælles landbrugspolitik 2014-2020; minder om, at afskaffelsen af mælkekvoterne i 2015 og forventningen om nye afsætningsmuligheder for europæiske landbrugsprodukter i udviklingslandene har forværret overproduktionen, hvilket resulterer i lavere priser og påvirker udviklingen af mejerisektoren i både Europa og udviklingslandene;

21.  gentager sit synspunkt om, at der er ubalance i fordelingen af betalingerne; er af den opfattelse, at større landbrug ikke nødvendigvis har behov for den samme grad af støtte til stabilisering af landbrugsindtægterne som mindre bedrifter i en tid med svingende indtjening, da de kan udnytte stordriftsfordele, som sandsynligvis kan gøre dem mere modstandsdygtige;

22.  minder om, at sult og underernæring i udviklingslandene i høj grad skyldes manglende købekraft og/eller den manglende evne blandt de fattige i landdistrikterne til at være selvforsynende; opfordrer derfor indtrængende EU til aktivt at hjælpe udviklingslandene med at overvinde hindringer (f.eks. dårlig infrastruktur og logistik) for deres egen landbrugsproduktion;

23.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke udviklingslandenes indenlandske fødevareproduktion, som der slås til lyd for i målene for bæredygtig udvikling, snarere end at øge EU's landbrugseksport til udviklingslandene; opfordrer indtrængende EU til at tilskynde udviklingslandene til at øge og diversificere deres produktion af fødevarer for at dække den indenlandske efterspørgsel efter fødevarer og Syd-Syd-markedets voksende efterspørgsel, da EU's landbrugspolitik ikke i sig selv er ansvarlig for at brødføde en voksende verdensbefolkning; understreger derfor vigtigheden af at bekæmpe land grabbing i udviklingslandene;

24.  opfordrer EU til at reagere på udviklingslandenes behov for at beskytte deres fødevareproduktion og deres befolkninger mod potentielt nedbrydende virkninger af billig import;

25.  påpeger, at mere end halvdelen af befolkningen i de mindst udviklede lande stadig vil være bosat i landdistrikterne i 2050, og at udviklingen af bæredygtigt landbrug i udviklingslandene vil bidrage til at frigøre det potentiale, der ligger i deres landdistrikter, bevare befolkningen i landdistrikterne og mindske underbeskæftigelsen, fattigdom og fødevareusikkerhed, hvilket igen vil bidrage til at tackle de grundlæggende årsager til tvungen migration;

26.  glæder sig over Kommissionens forslag om at skabe beskæftigelsesmuligheder og indtægtsskabende aktiviteter i regioner, som er oprindelses- og transitlande for migranter, gennem projekter, der modtager støtte via den fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen til at gennemføre udvekslingsprogrammer mellem EU og Den Afrikanske Union gennem samarbejde og dialog om landbrugsfødevareproduktion og innovation inden for landbruget;

27.  anerkender den afgørende rolle, som rumteknologier, såsom dem, der er udviklet inden for rammerne af EU's rum- og satellitprogrammer, der forvaltes af Det Europæiske GNSS-Agentur (Galileo, EGNOS og Copernicus), kan spille i opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling ved at sikre økonomisk overkommelige løsninger med henblik på at lette overgangen til præcisionslandbrug, hvorved man undgår affald, sparer tid, mindsker træthed og optimerer anvendelsen af udstyr;

28.  opfordrer Kommissionen til at undersøge rumteknologi og -applikationer og det globale partnerskab for effektivt udviklingssamarbejde som mekanismer til at hjælpe med overvågningen af afgrøder, husdyrhold, skovbrug, fiskeri og akvakultur, støtte landbrugere, fiskere, skovbrugere og politiske beslutningstagere i deres bestræbelser på at anvende forskellige metoder til opnåelse af bæredygtig fødevareproduktion og reagere på udfordringer, der er forbundet hermed;

29.  understreger mere generelt, at handel med landbrugsprodukter skal bidrage, på partnerskabsbasis, til at reducere de globale uligheder og skabe mere inklusive sociale ydelser for alle handelspartnere i fremtiden, samtidig med at vores planets økologiske grænser respekteres.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.4.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	15 0 7
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Ignazio Corrao, Mireille D’Ornano, Nirj Deva, Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Eleni Theocharous, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská, Joachim Zeller, Željana Zovko
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Pál Csáky, Monika Vana

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

15	+
ALDE	Paavo Väyrynen
ECR	Eleni Theocharous
EFDD	Ignazio Corrao, Mireille D'Ornano
GUE/NGL	Lola Sánchez Caldentey
PPE	Joachim Zeller
S&D	Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Elly Schlein
VERTS/ALE	Maria Heubuch, Monika Vana

0	-

7	0
ECR	Nirj Deva
PPE	Pál Csáky, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Cristian Dan Preda, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská, Željana Zovko

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (18.4.2018)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om fremtiden for fødevarer og landbrug
2018/2037(INI))

Ordfører for udtalelse: Seán Kelly

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Kommissionens undersøgelse fra december 2016 med overskriften "Impacts of EU trade agreements on the agricultural sector" (Betydningen af EU's handelsaftaler for landbrugssektoren) viser, at EU’s aftaler med Mexico, Sydkorea og Schweiz har øget EU’s eksport af landbrugsfødevarer med mere end 1 milliard EUR og har skabt en merværdi på 600 millioner EUR for landbrugssektoren; der henviser til, at EU’s eksport af landbrugsprodukter siden anvendelsen af frihandelsaftalerne med Peru og Columbia (henholdsvis marts og august 2013) er steget væsentligt til begge lande (med 73 % til Peru og 82 % til Colombia);

B.  der henviser til, at EU siden 2013 har været den største eksportør af landbrugsfødevareprodukter og siden 2010 har haft et eksportoverskud; der henviser til, at EU’s eksport af landbrugsfødevarer til tredjelande har været opadgående og nåede en rekordhøj værdi på 137,9 milliarder EUR i 2017; der henviser til, at EU også er den største importør af landbrugsprodukter fra udviklingslande;

1.   fremhæver, at EU's handelspolitik skal være sammenhængende med andre EU-politikker såsom udviklings- og miljøpolitikker og støtte opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling, og at den kan bidrage til at nå målene for den fælles landbrugspolitik, navnlig ved at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer; understreger, at EU's landbrugsfødevaresektor bør udnytte de vækstmuligheder, som eksporten indebærer, idet det anslås, at 90 % af den yderligere globale efterspørgsel efter landbrugsfødevareprodukter i løbet af det næste årti vil komme fra lande uden for Europa; påpeger, at den fælles landbrugspolitik skal imødekomme det europæiske samfunds behov med hensyn til fødevarer, miljø og klima, inden der fokuseres på at producere til afsætning på det internationale landbrugsmarked; understreger, at såkaldte udviklingslande bør have tilstrækkelige muligheder for selv at etablere og opretholde en stærk landbrugsfødevaresektor;

2.  mener, at de forskellige reformer af den fælles landbrugspolitik, som er blevet gennemført siden 1990'erne, i høj grad er blevet påvirket af den internationale handels og WTO's krav; mener, at disse reformer har gjort EU's landbrugsprodukter og landbrugsfødevaresektor mere konkurrencedygtige, men at de også har gjort en stor del af landbrugssektoren sårbar på grund af verdensmarkedernes ustabilitet; finder, at det nu er på tide, sådan som Kommissionen opfordrer til i sin meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug i Europa, at fokusere mere på andre mål i den fælles landbrugspolitik f.eks. målet for landbrugernes levestandard eller målene for sundhed, beskæftigelse, miljø og klima;

3.  bekræfter, at EU’s handels- og landbrugspolitikker er tæt forbundne og vil blive ved med være det fremover, at handelspolitikken ikke må få forrang i forhold til landbrugspolitikken, og at opretholdelse og udvikling af et bæredygtigt landbrug skal være en prioritet; påpeger, at denne forbindelse understreger landbrugets vigtige rolle i forbindelse med forhandlingerne både bilateralt i EU’s frihandelsaftaler og multilateralt i Verdenshandelsorganisationen (WTO) om spørgsmål såsom markedsadgang for landbrugsprodukter, national støtte, eksportsubsidier, beskyttelse af geografiske betegnelser, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS-bestemmelserne), forsigtig anvendelse af antimikrobiel medicin for at reducere spredningen af antimikrobiel resistens, forenkling af importprocedurer samt sikring af, at landbrugsprodukter, der importeres til det indre marked, er produceret i overensstemmelse med EU's arbejds- og miljøstandarder, forsigtighedsprincippet, regler om dyrevelfærd og andre sikkerhedsstandarder;

4.  insisterer på, at processer og produktionsmetoder (PPM) er en essentiel del af sociale, økonomiske og miljømæssige standarder i den globale handel med landbrugsprodukter, og opfordrer Kommissionen til at tilskynde Verdenshandelsorganisationen (WTO) til at anerkende PPM som sådan;

5.  fremhæver, at opfyldelsen af målene i Parisaftalen om klimaændringer og opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling skal være et af de bestemmende principper for enhver handelspolitik for så vidt angår landbrugsprodukter; bemærker, at Kommissionen i sit oplæg om styring af globaliseringen med rette fremhæver efterspørgslen efter mere fair handel og bæredygtige og lokale produkter som en ændret tendens i globaliseringen; understreger, at EU’s handelspolitik i vidt omfang kan bidrage til at opfylde målene for bæredygtig udvikling og klimamålene i Parisaftalen;

6.  mener, at mens handelsaftaler hovedsagelig gavner store landbrugsvirksomheder i EU og i udlandet, kan de også have alvorlige negative socioøkonomiske konsekvenser for små og mellemstore landbrug i EU og i tredjelande;

7.  glæder sig over det fremskridt, som er opnået med hensyn til at fremme EU's landbrugsinteresser i de seneste bilaterale handelsforhandlinger, navnlig for så vidt angår markedsadgang for EU-landbrugsfødevareprodukter af høj kvalitet og beskyttelse af geografiske betegnelser i tredjelande; har tillid til, at denne udvikling vil fortsætte og kan forbedres;

8.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med de igangværende og fremtidige bilaterale handelsforhandlinger med tredjelande at sikre lige vilkår på verdensplan og til at anlægge en yderst forsigtig tilgang til liberaliseringen af markedsadgangen både med hensyn til tredjelande og til EU i følsomme landbrugssektorer ved i første omgang at overveje overgangsperioder, toldkontingenter, passende beskyttelsesforanstaltninger, der tager hensyn til sociale, miljømæssige og økonomiske virkninger i EU, samt i de lande, som vi eksporterer til, en eventuel udelukkelse af de mest følsomme produkter fra aftalernes anvendelsesområde efter individuel gennemgang og overholdelse af gensidighedsregler i relation til tredjelandes egne følsomme landbrugssektorer; bemærker, at dette kan vedrøre forskellige produkter, afhængigt af den pågældende handelspartner; understreger, at det for følsomme produkter og efter produktionsgren er nødvendigt at tage hensyn til de samlede maksimale beløb for EU's indrømmelser på landbrugsområdet i alle EU's internationale forpligtelser;

9.  fremhæver vigtigheden af i handelsaftaler at medtage effektive beskyttelsesklausuler, som hurtigt kan anvendes, og som gør det muligt at suspendere præferencer midlertidigt i tilfælde af markedsforstyrrelser, som skader følsomme sektorer;

10.  fremhæver derfor princippet om kvalificeret markedsadgang, hvilket betyder, at importerede varer skal overholde EU-standarder;

11.  mener endvidere, at varer produceret i forbindelse med skovrydning, jord- eller ressourcegrabbing og menneskerettighedskrænkelser ikke bør gives adgang til EU's marked;

12.  beklager, at der på den 11. ministerkonference i WTO ikke blev gjort fremskridt med hensyn til de nationale støtteordninger til landbruget; glæder sig ikke desto mindre over EU's fælles erklæring med Cairns-gruppen før konferencen og opfordrer Kommissionen til at fortsætte samarbejdet om nationale støtteordninger; gentager, at alle fremtidige EU-holdninger til dette spørgsmål ikke må overskygge drøftelserne om fremtiden for og reformen af den fælles landbrugspolitik og skal tage behørigt hensyn til rammerne for den ændrede fælles landbrugspolitik; understreger, at det på denne baggrund er afgørende, at reglerne for international handel ikke hindrer den nationale støtte, som kan ydes til europæisk landbrug til at forebygge og tackle markedskriser, lede udviklingen af landbrugsmetoderne hen imod økonomisk effektive og miljø- og klimavenlige produktionssystemer og til i højere grad at sikre de strategiske forsyninger af planteprotein, med henblik på endelig at fremme udviklingen af den cirkulære økonomi; bemærker, at stærke miljømæssige og sociale standarder yderligere ville øge kvaliteten af de offentlige goder, der leveres via denne politik til europæere;

13.  minder om, at EU for sin del har afskaffet eksportsubsidier, og at der ikke længere er nogen budgetpost til eksportsubsidier i det nuværende EU-budget; opfordrer EU’s handelspartnere til i denne henseende at forpligte sig til at reducere den handelsforvridende nationale støtte; opfordrer de WTO-medlemmer, der fortsat yder eksportsubsidier, til at gennemføre ministerbeslutningen om eksportkonkurrence, der blev vedtaget i Nairobi den 19. december 2015;

14.  kræver, at Kommissionen fortsat er på vagt og styrker Unionens defensive indsats for at fjerne de tiltagende eksisterende og fremtidige hindringer for markedsadgang i tredjelande og samtidig respekterer miljøet og menneskerettighederne, herunder retten til mad; understreger, at størstedelen af disse hindringer berører landbrugsprodukter (27 % ifølge Kommissionens database vedrørende markedsadgang), som igen primært vedrører sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger i relation til markedsadgang.

15.  anmoder Kommissionen om at foregribe og tage hensyn til følgerne af brexit i forbindelse med forberedelsen af udveksling af tilbud og beregningen af kvoter.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.4.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 0 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Tiziana Beghin, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Santiago Fisas Ayxelà, Karoline Graswander-Hainz, Nadja Hirsch, Yannick Jadot, France Jamet, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, David Martin, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Artis Pabriks, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Viviane Reding, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Iuliu Winkler, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Eric Andrieu, Goffredo Maria Bettini, Reimer Böge, Klaus Buchner, Dita Charanzová, Agnes Jongerius, Frédérique Ries

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

32	+
ALDE	Dita Charanzová, Nadja Hirsch, Frédérique Ries
ECR	David Campbell Bannerman, Emma McClarkin, Joachim Starbatty, Jan Zahradil
EFDD	Tiziana Beghin, William (The Earl of) Dartmouth
PPE	Laima Liucija Andrikienė, Reimer Böge, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Santiago Fisas Ayxelà, Sorin Moisă, Artis Pabriks, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Viviane Reding, Tokia Saïfi, Adam Szejnfeld, Iuliu Winkler
S&D	Eric Andrieu, Goffredo Maria Bettini, Karoline Graswander-Hainz, Agnes Jongerius, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, David Martin, Joachim Schuster
VERTS/ALE	Klaus Buchner, Yannick Jadot

0	-

3	0
ENF	France Jamet
GUE/NGL	Anne-Marie Mineur, Helmut Scholz

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

UDTALELSE fra Budgetudvalget (25.4.2018)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om fremtiden for fødevarer og landbrug
(2018/2037(INI))

Ordfører for udtalelse: Nedzhmi Ali

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik er en af de mest vellykkede integrerede politikker i Unionen, og at den på vellykket vis har opfyldt sine oprindelige mål ved at støtte de europæiske landbrugere og imødekomme borgernes krav om fødevaresikkerhed samt kvalitet og bæredygtighed; der henviser til, at der er opstået nye udfordringer, navnlig i forbindelse med klimaændringer og tab af biodiversitet; der henviser til, at det er vigtigt, at den fælles landbrugspolitik er i overensstemmelse med Parisaftalen og andre internationale aftaler, der beskytter klimaet og miljøet;

B.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre støtte til egentlige landbrugere og samtidig fortsætte med at støtte støttemodtagere, der har diversificeret produktionen og kilderne til indkomst efter årtiers politiske udmeldinger om, at de bør gøre dette, og at prioritere små bedrifter og belønne dem for de forskelige offentlige goder, som de leverer til samfundet, og samtidig sikre en retfærdig fordeling af støtte mellem bedrifter af forskellig størrelse; der henviser til, at det er vigtigt at styrke de regionale økonomier og at støtte moderniserede bæredygtige landbrug i EU, som tilvejebringer økonomiske, miljømæssige og sociale resultater, for at fremme forskelligartede landbrugssystemer, navnlig familiebrug; der henviser til, at det er af afgørende betydning at sikre landbrugsproduktionen i alle dele af EU, herunder i områder med naturlige begrænsninger, og at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard på tværs af regioner og medlemsstater;

C.  der henviser til, at der er en kløft mellem indkomstniveauet i landbrugssektoren og andre sektorer af økonomien, og at landbrugsindkomster er meget svingende; der henviser til, at der er risiko for, at jord ikke længere udnyttes i områder med naturlige begrænsninger; der henviser til, at der bør være passende investeringer i omstrukturering, modernisering, innovation, diversificering og udbredelsen af nye teknologier;

D.  der henviser til, at ifølge Den Europæiske Revisionsrets briefingdokumentet fra marts 2018 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik var der i 2010 for hver 100 bedriftsledere over 55 år kun 14 bedriftsledere under 35 år, og dette tal faldt til 10,8 i 2013; der henviser til, at gennemsnitsalderen for landbrugere i EU er steget fra 49,2 til 51,4 år i perioden fra 2004 til 2013; der henviser til, at de mindste bedrifter oftest er dem, der ledes af ældre landbrugere;

E.  der henviser til, at det i lyset af den uforholdsmæssigt store administrative byrde, som er forbundet med de nuværende kontrol- og revisionssystemer, og overlapningerne mellem søjle I og II er vigtigt at forenkle den fælles landbrugspolitik for at begrænse den overordnede administrative byrde, der er forbundet hermed, således at politikken kan give mere værdi for pengene, og der kan opnås forenkling og gennemsigtighed, uden dog at gå på kompromis med hensyn til dens ambitiøse politiske mål; der henviser til, at en nedbringelse af bureaukratiet bør forbedre de miljømæssige resultater og sikre mere effektiv hjælp til alle landbrugere med hensyn til en tilpasning af deres landbrugsmetoder for at leve op til miljø- og klimarelaterede udfordringer;

F.  der henviser til, at den fremtidige fælles landbrugspolitik, som angivet i Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug, vil fastsætte de grundlæggende politiske parametre, og at medlemsstaterne, både på nationalt og regionalt plan, vil skulle påtage sig et større ansvar for, hvordan disse mål kan nås, således at det bliver muligt at opretholde ensartede betingelser, forhindre konkurrenceforvridninger og nå målene på EU-plan; der henviser til, at den fælles landbrugspolitik i fremtiden bør være resultatorienteret med hensyn til ressourceeffektivitet, miljøbeskyttelse og klimaindsats;

1.  understreger, at den fælles landbrugspolitik fortsat bør være en fælles EU-politik, og at den kun kan opnå resultater, hvis den finansieres ordentligt; opfordrer derfor til, at budgettet for den fælles landbrugspolitik for EU-27 øges eller opretholdes på mindst det nuværende niveau i faste priser i den næste FFR efter 2020 for at opfylde ambitionerne om en revideret og effektiv fælles landbrugspolitik;

2.  understreger, at den fælles landbrugspolitik bør støtte bæredygtig udvikling af landbrugssektoren, som er en afgørende sektor for at levere sikre fødevarer, skabe beskæftigelse og vækst i landdistrikterne samt sikre bæredygtig forvaltning af naturressourcer; bemærker, at det er nødvendigt at følge op med en effektiv revision og kontrol for at sikre, at den nye model under en reformeret fælles landbrugspolitik lever op til miljømæssige og sociale kriterier, således at sektoren kan opnå større bæredygtighed i 2030;

3.  bifalder planen om at forenkle og modernisere den fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen til at sikre, at finansielle og resultatmæssige kontrol- og revisionsfunktioner udføres efter de samme høje standarder for kontinuerlige forbedringer i alle medlemsstater og samtidig fuldt ud respektere principperne om subsidiaritet og fleksibilitet; understreger, at medlemsstaterne skal have tilstrækkelige kompetencer til at træffe afgørelse om indhold, overvågning, kontrol og sanktioner af de støtteordninger, som finder anvendelse på deres område, men understreger, at forenkling og modernisering af den fælles landbrugspolitik ikke kan reducere EU's ambitionsniveau, og det må heller ikke føre til en sektorisering af EU-politikker og -programmer eller udskiftning af tilskud med finansielle instrumenter;

4.  fastholder, at tilgangen til betalinger skal være resultatorienteret; foreslår derfor, at følgende indikatorer medtages:

– bevarelse og skabelse af beskæftigelse i sektoren

– fastholdelse af små og mellemstore landbrugsvirksomheder

– jordbundenes sundhed og biodiversitet, arts- og taxarigdom

– muldlagsbeskyttelse og -dannelse, jordlag mod erosion

– begrænset tab af næringsstoffer og bedre vandkvalitet

– biodiversitet, herunder rigdom og mangfoldighed af fuglearter, vilde bestøvere og insekter

– begrænsning af afhængigheden af at bruge pesticider og større udbredelse af integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM)[1];

5.  modsætter sig enhver form for renationalisering eller national medfinansiering; understreger behovet for en retfærdig fordeling af de direkte betalinger mellem medlemsstater, som skal tage højde for pålidelige socioøkonomiske forskelle og forskellige produktionsomkostninger for at lukke hullet mellem de forskellige regioner i den næste flerårige finansielle ramme; minder om, at det er afgørende at sikre lige konkurrencevilkår for alle landbrugere i EU og tage hensyn til den sårbarhed og de særlige forhold, der karakteriserer små økonomier; understreger i denne henseende behovet for at reformere reserven til kriser i landbrugssektoren og øge finansieringen i takt med indsatsen over for forskellige cykliske kriser i følsomme sektorer, oprette nye instrumenter, der kan begrænse prisudsving, og forhøje bevillingerne til særlige programmer til fordel for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI);

6.  understreger, at støtte fra den fælles landbrugspolitik til udvikling af landdistrikterne giver muligheder for alle medlemsstater til at øge deres konkurrenceevne og fremmer effektive og bæredygtige økonomier og udviklingen af landdistrikterne, hvor det er af afgørende betydning for at bekæmpe affolkning, arbejdsløshed og fattigdom og fremme social integration; understreger derfor, at det er nødvendigt at fortsætte med at finansiere foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og styrke den anden søjle af den fælles landbrugspolitik; støtter i denne forbindelse principperne i Leader-tilgangen, da den fremmer innovation, partnerskaber og netværkssamarbejde i landdistrikterne;

7.  mener, at fastsættelsen af et loft for direkte betalinger ikke bør overlades til de enkelte medlemsstaters skøn, men skal fastsættes på europæisk plan;

8.  går ind for indførelse af degressive betalinger for at reducere støtten til større bedrifter og ser gerne, at der rettes fokus mod omfordelingsbetalinger, således at der kan ydes mere målrettet støtte (f.eks. til små og mellemstore bedrifter);

9.  understreger, at vedtagelse og anvendelse af en fornuftig definition af EU's merværdi ville være til gavn for den offentlige debat og beslutningstagning vedrørende EU's fremtidige udgifter; støtter skiftet hen imod mere fokus på effektive landbrug og EU-merværdi, men advarer mod ethvert forsøg på at bruge en sådan definition til at rejse tvivl om relevansen af EU's politikker og programmer ud fra rent kvantitative eller kortsigtede økonomiske betragtninger; understreger behovet for at fremme en bæredygtig udvikling og for at udvikle landdistrikterne og klima- og miljøbeskyttelse gennem en landbrugspolitik, der er baseret på opfyldelsen af præstationsmål; bemærker, at for at skabe merværdi, skal der være fastlagt resultater og virkninger, og Kommissionen og medlemsstaterne bør opnå enighed om relevante evidensbaserede indikatorer, inden de fastsætter deres nationale og regionale handlingsplaner for efterfølgende overvågning og evaluering;

10.  ser gerne større synergier mellem politikker, der fremme udvikling af landdistrikter, og dem, der skal støtte integrationen af flygtninge;

11.  tilskynder i overensstemmelse med princippet om budgetmæssigt effektivitet til større sammenhæng og bedre synergier mellem den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker og internationale forpligtelser, navnlig på områderne for energi, vandforsyning, arealanvendelse, biodiversitet, økosystemer og udvikling af fjerntliggende og bjergrige områder;

12.  opfordrer til øget støtte til unge landbrugere og familiebrug og for støtte til beskæftigelse i landbruget i landdistrikterne, navnlig for unge landbrugere;

13.  understreger, at landbrugssektoren i fremtiden bør lægge vægt på produktion af fødevarer af høj kvalitet, der udgør Europas konkurrencemæssige fordel; understreger, at EU's standarder skal opretholdes og styrkes, hvor det er muligt; opfordrer til foranstaltninger til yderligere at øge den langsigtede produktivitet og konkurrenceevne i sektoren for fødevareproduktion og til indførsel af nye teknologier og en mere effektiv brug af ressourcerne, hvilket vil styrke EU's rolle som førende i verden;

14.  finder det uacceptabelt, at der er kvalitetsforskelle mellem fødevarer, der markedsføres og distribueres på det indre marked under samme mærke og i samme indpakning; glæder sig over Kommissionens tiltag for at løse problemet med dobbelt fødevarekvalitet på det indre marked, herunder dets arbejde vedrørende fælles prøvningsmetoder;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at holde øje med de store prisudsving for landbrugsprodukter og fremme udbredelsen af "risikostyringsværktøjer", idet de bidrager til at beskytte landbrugernes indkomster.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.4.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 2 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jean Arthuis, Richard Ashworth, Reimer Böge, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, André Elissen, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Ingeborg Gräßle, Monika Hohlmeier, John Howarth, Bernd Kölmel, Vladimír Maňka, Siegfried Mureşan, Liadh Ní Riada, Jan Olbrycht, Răzvan Popa, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Inese Vaidere, Monika Vana, Tiemo Wölken, Marco Zanni
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jean-Paul Denanot, Anneli Jäätteenmäki, Ivana Maletić, Andrey Novakov, Tomáš Zdechovský

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

25	+
ALDE	Jean Arthuis, Gérard Deprez, Anneli Jäätteenmäki
GUE/NGL	Liadh Ní Riada
PPE	Richard Ashworth, Reimer Böge, José Manuel Fernandes, Ingeborg Gräßle, Monika Hohlmeier, Ivana Maletić, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Inese Vaidere, Tomáš Zdechovský
S&D	Jean-Paul Denanot, Eider Gardiazabal Rubial, John Howarth, Vladimír Maňka, Răzvan Popa, Manuel dos Santos, Tiemo Wölken
VERTS/ALE	Monika Vana

2	-
ECR	Bernd Kölmel
ENF	André Elissen

1	0
ENF	Marco Zanni

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

• [1] I overensstemmelse med direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider (2009/128/EF) og artikel 67 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (26.4.2018)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om fremtiden for fødevarer og landbrug
(2018/2037(INI))

Ordfører for udtalelse: Angélique Delahaye

FORSLAG:

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21 og den 21. partskonference (COP 21) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der blev afholdt i Paris fra den 30. november til den 11. december 2015, FN's mål for bæredygtig udvikling og konventionen om den biologiske mangfoldighed,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 4/2014 "Integrationen af EU's vandpolitiske mål i den fælles landbrugspolitik: en delvis succes" og nr. 21/2017 "Forgrønnelse: en mere kompleks indkomststøtteordning, som endnu ikke er miljømæssigt effektiv",

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Agriculture and Sustainable Water Management in the EU" (SWD(2017)0153),

–  der henviser til direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider[1] og rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes nationale handlingsplaner og om status for gennemførelsen af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig brug af pesticider (COM(2017)0587),

–  der henviser til Revisionsrettens briefingdokument om den fælles landbrugspolitiks fremtid, som blev offentliggjort den 19. marts 2018,

–  der henviser til det europæiske borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider",

–  der henviser til undersøgelsen fra januar 2017 om dyrevelfærd i EU, bestilt af Udvalget for Andragender;

–  der henviser til rapport nr. 21/2017 fra Det Europæiske Miljøagentur til støtte for overvågningen af det syvende miljøhandlingsprogram,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. februar 2018 "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020",

–  der henviser til sin afgørelse af 8. februar 2018 om nedsættelse af et særligt udvalg om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider,

–  der henviser til metaundersøgelsen "Is the CAP fit for purpose? An evidence-based fitness check assessment"[2],

–  der henviser til den FN-proces, der mundede ud i FN's Landbrugspanels (International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development – IAASTD) vurdering af mulighederne inden for fødevarer og bæredygtighed,

–  der henviser til rapporten fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer (A/HRC/34/48),

–  der henviser til Cork 2.0-erklæringen fra 2016, "Et bedre liv i landdistrikter", fra den europæiske konference om udvikling af landdistrikterne,

–  der henviser til den i 2016 (COM(2016)0316) bebudede revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR), der skal bidrage til at sikre, at virksomheder og borgere kan få gavn af EU's miljølovgivning og -politikker som følge af en bedre gennemførelse heraf,

A.  der henviser til, at landbrugssektoren er én af de økonomiske sektorer, der forventes at bidrage til målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 30 % senest i 2030 i forhold til 2005 i henhold til forordningen om indsatsfordeling;

B.  der henviser til, at såvel landbrugere som ikkelandbrugere i vid udstrækning er enige om, at landbruget i højere grad bør bidrage til miljø- og klimaindsatsen, således som det fremgik i forbindelse med den offentlige høring i 2017 om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik;

C.  der henviser til, at økologisk landbrug beskytter miljøet, fremmer biodiversitet, minimerer jordforringelsen og fungerer uden systematisk brug af pesticider og derfor beskytter grundvandet mod skadelige forurenende stoffer, og til, at det økologiske landbrugs positive bidrag fuldt ud skal tages i betragtning i forbindelse med udformningen af den fælles landbrugspolitik;

D.  der henviser til, at Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug anerkender, at den fælles landbrugspolitik er den mest integrerede politik for det indre marked, der tjener som grundlag for europæisk integration, samtidig med at der tages højde for, at den fælles landbrugspolitik skal yde en stor indsats for at opfylde borgernes krav om styrkelse af biodiversiteten, et stærkere tilsagn om dyrevelfærd eller om klimaændringer og sundhed, og fortsat bør være en fælles politik med et passende budget og midler til miljø- og klimaforanstaltninger;

E.  der henviser til, at ca. 80 % af de proteiner, der forbruges, navnlig soja, importeres fra primært Brasilien, Argentina og USA, og at EU er nødt til hurtigst muligt at fremlægge en strategi for proteiner som led i den fælles landbrugspolitik med henblik på at mindske afhængigheden af import, der fører til skovfældning og opkøb af landbrugsjord;

F.  der henviser til, at en særlig Eurobarometerundersøgelse (nr. 442) om de europæiske borgeres holdning til dyrevelfærd viser, at 82 % af de europæiske borgere mener, at dyrevelfærden i landbruget bør forbedres;

G.  der henviser til, at visse aspekter i forbindelse med intensiveringen af landbrugssystemer har sat miljøet under voldsomt pres sideløbende med det fortsatte tab af jordbundsfunktioner og stigende vandforurening; der henviser til, at veludformede politiske instrumenter kan bidrage til at afbøde sådanne negative konsekvenser, og til, at den fælles landbrugspolitik bør omstruktureres med henblik på at fremme og støtte bæredygtige landbrugsmodeller;

H.  der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur i sin evaluering fra 2015 "State of Nature in the EU" (status for naturen i EU) anfører, at de vigtigste stressfaktorer for og trusler imod landøkosystemer, som medlemsstaterne har indberettet, er landbrug og ændring af naturforhold; der henviser til, at en videreførelse af den nuværende praksis vil få omfattende og skadelige konsekvenser for naturen og den fremtidige økonomiske velstand; der henviser til, at miljøskadelige subsidier bør udfases;

I.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik er af største betydning for ca. 12 millioner landbrugsbedrifter i hele Europa;

J.  der henviser til, at landbrugsjord udgør 47 % af det europæiske territorium, og at der er 22 millioner landbrugere og landarbejdere i EU;

K.  der henviser til, at små landbrug udgør omkring 40 % af landbrugene i EU, men kun modtager 8 % af landbrugsstøtten inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik;

L.  der henviser til, at målsætningen i den fælles landbrugspolitik om bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimatiltag endnu ikke er nået;

M.  der henviser til, at forbruget af mættet fedt og rødt kød i EU ligger et godt stykke over de anbefalede ernæringsmæssige værdier, og at fødevareindustrien fortsat i høj grad bidrager til drivhusgas- og kvælstofemissionerne;

N.  der henviser til at den nuværende fælles landbrugspolitik har spillet en begrænset rolle i at støtte udvidelsen af den økologiske landbrugsproduktion, som i 2015 kun dækkede 6 % af det udnyttede landbrugsareal (ULA) i EU;

O.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitiks mål som fastsat i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) stadig er gyldige og relevante, og der henviser til, at yderligere mål bør være at garantere fødevaresikkerhed og -suverænitet samt modstandsdygtighed og bæredygtighed i EU's landbrugssystemer og -områder for bedre at bevare disse i fremtiden;

P.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik tilstræber at inddrage miljømål ved at sikre, at reglerne heri er i overensstemmelse med – og at landbrugerne overholder – de miljøkrav, der er fastsat i EU-lovgivningen, og ved at fremme udviklingen af bæredygtig landbrugspraksis, der bevarer miljøet og biodiversiteten;

Q.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik bør spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre en bæredygtig fødevareproduktion, en rimelig levestandard på tværs af regioner og medlemsstater, overkommelige priser for borgerne og forbrugerne, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af naturressourcer, samhørighed mellem landdistrikter og byområder, adgang til kvalitetsfødevarer og sund kost samt sammenhæng mellem bæredygtig udvikling og klimamål, samtidig med at forpligtelserne på områderne miljøbeskyttelse, klimaindsats samt dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd opfyldes;

R.  der henviser til, at Parlamentet skal spille en omfattende rolle i at fastlægge en klar politisk ramme for vedtagelse af fælles mål på europæisk plan og sikring af demokratisk debat om de strategiske spørgsmål, som har indvirkning på hverdagen for alle borgere, når det gælder anvendelsen af naturressourcer, kvaliteten af vores fødevarer, sundhed og omstilling til fuldt ud bæredygtige dyrkningsmetoder;

S.  der henviser til, at Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug anerkender, at det er nødvendigt, at den fælles landbrugspolitik behandler grundlæggende sundhedsproblemer på en bedre måde;

T.  der henviser til, at det er vigtigt, at den kommende fælles landbrugspolitik er i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og EU's politikker, især inden for bæredygtighed, miljø, klima, folkesundhed og fødevarer;

U.  der henviser til, at den kommende fælles landbrugspolitik vil skulle spille en større rolle inden for bæredygtig udvikling, folkesundhed og miljø- og klimabeskyttelse, og at der i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling skal vedtages specifikke mål på EU-plan inden for biodiversitet, klimaforandringer og antimikrobiel resistens samt inden for beskyttelse af luft, jord og vand, som medlemsstaterne skal overholde;

V.  der henviser til, at ud af de tre søjler for bæredygtig udvikling er overvågningen/målingen af fremskridtene svagest i miljøsøjlen[3]; der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om den fælles landbrugspolitik foreslår, at den nye gennemførelsesmodel skal være mere resultatorienteret, hvorfor det er af afgørende betydning, at der med henblik på at gennemføre denne model tages hånd om behovet for data om relevante indikatorer;

W.  der henviser til, at vand og landbrug er uløseligt forbundne, og at bæredygtig forvaltning af vand i landbrugssektoren er af afgørende betydning for at sikre, at der produceres en tilstrækkelig mængde fødevarer af høj kvalitet, og at vandressourcerne bevares;

X.  der henviser til, at kun økonomisk sunde landbrug vil kunne bidrage til EU's miljø- og klimamål;

Y.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik som en sektorbestemt og fælles politik skal være hjørnestenen i at forene miljø- og klimamål og landbrugssektorens økonomiske bæredygtighed ved at udvikle det bidrag, som de enkelte landbrugere og landdistrikterne generelt yder i forbindelse med at imødegå de miljømæssige udfordringer, herunder gennem udnyttelse af potentialet i den cirkulære økonomi, og ved at belønne landbrugere, der allerede har indført praksisser og produktionsmodeller, der kombinerer miljømæssige og økonomiske resultater; der henviser til, at der er et potentiale for, at der med visse dyrkningspraksisser kan opnås bedre miljøresultater inden for den fælles landbrugspolitik, samtidig med at landbrugerne sikres en større margin som følge af mindskede produktionsomkostninger;

Z.  der henviser til, at der bør etableres en forbindelse mellem den fælles landbrugspolitik og direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider; der henviser til, at den fælles landbrugspolitik i medfør af artikel 191, stk. 2, i TEUF bør sikre, at princippet om, at forureneren betaler, overholdes med henblik på at forhindre, at de mest lovlydige virksomheder stilles ringere konkurrencemæssigt, når de reducerer brugen af pesticider;

AA.  der henviser til, at brug af pesticider, ødelæggelse af biodiversiteten og ændringer i landbrugsmiljøet har negative konsekvenser for antallet af bestøvere og de forskellige bestøverarter; der henviser til, at bestøvere, både domesticerede og vilde, i høj grad er truede, og at det kan få skadelige konsekvenser for EU's landbrug og fødevaresikkerhed, eftersom størstedelen af EU's produktion er afhængig af bestøvningstjenester; der henviser til, at der i januar 2018 blev indledt en offentlig høring i forbindelse med EU Pollinators Initiative (EU-bestøverinitiativ), som skal identificere den bedste tilgang og de nødvendige foranstaltninger til at håndtere det faldende antal bestøvere i EU;

AB.  der henviser til, at EU-regionerne i Middelhavsområdet er mere sårbare over for klimaforandringernes virkninger, såsom tørke, brande og ørkendannelse, hvilket betyder, at landbrugere i disse områder vil skulle gøre en større indsats for at tilpasse deres aktiviteter til det ændrede miljø; der henviser til, at denne indsats bør komme til udtryk i og støttes som led i den fælles landbrugspolitik;

AC.  der henviser til, at øget langsigtet modstandsdygtighed og bæredygtighed i landbrugssystemerne og landdistrikterne vil være til gavn for EU som helhed;

AD.  der henviser til, at det anerkendes, at en fælles tilgang til europæisk landbrug og europæiske skovøkosystemer ikke er hensigtsmæssig, idet der f.eks. mindes om reglen om støtteberettigelse til højst 100 træer pr. hektar (eller et loft over kronedækningsgraden), som truer økosystemer og habitater, der er baseret på skovlandbrug;

AE.  der henviser til, at de grønne foranstaltninger i den nuværende fælles landbrugspolitik ikke har nået deres fulde potentiale, hvilket delvist skyldes komplekse undtagelser, og til, at de burde gøres til genstand for yderligere forbedringer; der henviser til, at disse foranstaltninger viser, hvordan manglen på bindende målbare målsætninger kan forhindre leveringen af offentlige miljøgoder;

AF.  der henviser til, at det i forbindelse med den evidensbaserede metaundersøgelse ("fitness check") af videnskabelige undersøgelser blev konstateret, at forgrønnelsesforanstaltninger ikke i betydelig grad forbedrede miljøpræstationerne, navnlig fordi kravene allerede blev overholdt;

AG.  der henviser til, at forgrønnelsesforanstaltningerne var baseret på allerede eksisterende krydsoverensstemmelsesforanstaltninger, nemlig bevarelsen af permanente græsningsarealer, og i mindre grad vekseldrift og landskabstræk;

AH.  der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret har understreget den omstændighed, at grønne betalinger, der blev indført som en del af 2013-reformen, skaber øget kompleksitet og bureaukrati, er vanskelige at forstå og ikke i væsentlig grad øger den fælles landbrugspolitiks miljø- og klimapræstation;

AI.  der henviser til, at udbetalingen af landbrugsstøtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik i høj grad bør gøres betinget af leveringen af offentlige goder, især hvad angår miljøet og arbejdspladser af høj kvalitet, med henblik på at opfylde samfundets behov;

AJ.  der henviser til, at der er behov for en omarbejdning af den fælles landbrugspolitik med henblik på at justere den til at imødegå de aktuelle udfordringer, at det er nødvendigt at give lovgiverne mulighed for fuldt ud at varetage deres opgaver inden for en fastlagt tidsramme, og at der er usikkerhed vedrørende brexit;

AK.  der henviser til, at fremtiden for fødevaresikkerheden i Europa skal sikres for både Det Forenede Kongeriges og EU-27's vedkommende, og at begge parter i videst mulig udstrækning bør bestræbe sig på at minimere afbrydelser af produktionen og adgangen til fødevarer; der henviser til, at der skal gøres en ihærdig indsats for at sikre fælles overensstemmelse mellem miljø- og fødevaresikkerhedsstandarder med henblik på at sikre, at såvel borgere i Det Forenede Kongerige som i EU ikke oplever en lavere fødevarekvalitet eller et lavere niveau af fødevaresikkerhed;

AL.  der henviser til, at landbruget har en betydelig indvirkning på miljø, klima, sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og dyrevelfærd, men også kan bidrage til at modvirke klimaændringer ved at reducere drivhusgasemissioner og binde kulstof; der henviser til, at det er nødvendigt, at den fælles landbrugspolitik tager disse spørgsmål op med specifikke værktøjer og modeller;

AM.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik har brug for passende redskaber til at håndtere landbrugets sårbarhed over for klimaforandringer og samtidig begrænse sektorens pres på ferskvandsressourcerne, idet landbruget tegner sig for 50 % af ferskvandsforbruget i EU;

AN.  der henviser til, at Kommissionen i Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ "Et ressourceeffektivt Europa" opfordrer til en ændring af forbrugsmønstrene med henblik på at bevare integriteten i fødevarekæden fra jord til bord;

AO.  der henviser til, at den kommende fælles landbrugspolitik bør give landbrugere mere passende instrumenter til at beskytte, bevare og forbedre Unionens naturressourcer og vende de særligt bekymrende nedadgående biodiversitetstendenser, såsom det f.eks. er tilfældet for marksommerfugle og agerlandsfugle;

AP.  der henviser til, at den kommende fælles landbrugspolitik bør tackle ammoniakemissionerne fra landbrugssektoren, som i 2015 tegnede sig for 94 % af de samlede ammoniakemissioner i EU, der bidrog til luftforurening, eutrofiering og forsuring af økosystemet;

1.  noterer sig Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug og glæder sig over anerkendelsen af, at ét af den fælles landbrugspolitiks mål skal være at forbedre og sikre den bæredygtige anvendelse af naturressourcer og bidrage til EU's miljø- og klimamål;

2.  understreger navnlig, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal bidrage til en økonomisk, miljømæssig og socialt bæredygtig landbrugsproduktion, sundhed og andre EU-politikker samt bidrage til at opfylde allerede indgåede internationale forpligtelser, navnlig COP21-Parisaftalen, FN's mål for bæredygtig udvikling og konventionen om den biologiske mangfoldighed;

3.  opfordrer til at skabe en fælles landbrugspolitik, hvis topprioritet er at hjælpe hvert eneste europæiske landbrug til at blive et bæredygtigt foretagende, som er fuldt integreret i den cirkulære økonomi og kombinerer økonomiske og miljømæssige standarder uden at gå på kompromis med sociale eller beskæftigelsesmæssige standarder;

4.  opfordrer til at skabe en fælles landbrugspolitik, der sikrer alle landbrugere, herunder de små landbrugere, en rimelig indkomst, og som respekterer de miljømæssige grænser og dermed sikrer modstandsdygtighed og produktivitet på lang sigt;

5.  minder om, at den fremtidige landbrugspolitik skal tilskynde landbrugerne til at tjene samfundet som helhed ved at indføre eller fortsat anvende landbrugsproduktionsmetoder, som sikrer miljøbeskyttelse og bevarelse af landskaber, jord, naturressourcer og genetisk diversitet;

6.  minder om, at Parlamentet allerede har fremhævet, at der er et presserende behov for at træffe foranstaltninger til at håndtere de vigtigste årsager til tab af biodiversitet, nemlig ødelæggelse og forringelse af habitater primært som følge af overdreven anvendelse af jord, forurening, intensivt landbrug, brug af syntetiske kemiske pesticider og gødning, udbredelse af fremmede arter og klimaforandringer; opfordrer derfor til en fælles landbrugspolitik, der er i overensstemmelse med andre europæiske miljø-, social- og sundhedspolitiske mål og internationale forpligtelser, herunder FN's mål for bæredygtig udvikling og klimaaftaler;

7.  opfordrer med henblik på generationsskiftet i landbruget til ved hjælp af nye finansielle instrumenter og nationale foranstaltninger at støtte unge landbrugere, som foretager nye investeringer;

8.  anerkender, at miljøvenligt landbrug, såsom skovlandbrug, kan spille en vigtig rolle i denne henseende;

9.  opfordrer til, at det sikres, at en større del af landbrugsproduktionen bliver økologisk;

10.  opfordrer til en reformeret fælles landbrugspolitik, der er enkel, ansvarlig og tydeligt resultatorienteret i retning hen imod et bæredygtigt landbrug; mener, at reformen bør gøre de administrative procedurer mindre komplekse og byrdefulde for landbrugerne og forbedre resultatovervågningen i medlemsstaterne;

11.   opfordrer til indførelse af en resultatorienteret fælles landbrugspolitik, som stemmer overens med andre EU-politikker, og hvis topprioritet er omstillingen til et markedsdrevet og bæredygtigt europæisk landbrug ved at styrke langsigtet produktivitet og konkurrencedygtighed og fastsætte europæiske miljømæssige, bæredygtige og samfundsmæssige udviklingsmål for levering af offentlige goder;

12.   understreger nødvendigheden af at levere offentlige goder og økosystemtjenester i relation til jord, vand, biodiversitet, luftkvalitet, klimatiltag og landskabsplanlægning;

13.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at den kommende fælles landbrugspolitik støtter mere bæredygtige produktionssystemer og bedre levering af offentlige goder som følge af arealforvaltning;

14.  minder om, at Parlamentet har understreget, at bevarelsen af biodiversitet er nøglen til fødevare- og foderproduktionen på lang sigt og derfor er i landbrugernes egen interesse;

15.   understreger behovet for at sikre, at den fælles landbrugspolitik og udgifterne hertil effektivt bidrager til at opnå de fastlagte målsætninger gennem streng overholdelse og gennem større sammenhæng på tværs af politiske områder, idet dette er særligt relevant for så vidt angår bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og af de instrumenter under den fælles landbrugspolitik, der er dedikeret hertil;

16.  minder om, at Parlamentet allerede har fremhævet, at det i forbindelse med vurderingen af Natura 2000-direktivets egnethed blev understreget, at det er nødvendigt at forbedre sammenhængen med den fælles landbrugspolitik, og fremhæver den bekymrende tilbagegang i arter og habitater, der er forbundet med landbrug; opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på den biologiske mangfoldighed; opfordrer desuden til at sikre, at Natura 2000-betalinger i højere grad tilskynder til beskyttelse af landbrugsarealer i Natura 2000-områder, som er i meget ringe forfatning;

17.  understreger, at landbrugerne skal belønnes på tilstrækkelig vis for at bevare og beskytte de eksisterende habitater; fremhæver i denne henseende, at regler for landbrugsmiljøordninger eventuelt kan tilskynde landbrugerne til at fjerne eksisterende habitater og etablere nye habitater med henblik på at modtage betalinger; påpeger, at dette ville kunne underminere bestræbelserne på at styrke biodiversiteten og miljøbeskyttelsen, og gentager derfor, at landbrugerne bør belønnes for at bevare og beskytte habitater;

18.  opfordrer til, at integriteten af den første søjle bibeholdes baseret på øget krydsoverensstemmelse af støtteforanstaltninger, der er kalibreret til at maksimere de forventede resultater for hver landbruger og belønne landbrugere for de offentlige goder, de kan levere, såsom klimatiltag og bevarelse af vilde dyr og planter; understreger, at den fælles landbrugspolitik bør omfatte betalinger til økosystemtjenester, under miljømyndighedernes tilsyn, som bygger på tilgangen i det nuværende LIFE-program; understreger imidlertid den vigtige rolle, som aktive familielandbrug af alle størrelser spiller i at opretholde forskelligartede landbrugsaktiviteter, og mener derfor, at foranstaltninger i højere grad bør rettes mod familielandbrug;

19.  er af den faste overbevisning, at det forhold, at den direkte støtte er betinget af forgrønnelsesforanstaltninger, skal opretholdes for at sikre en mere bæredygtig europæisk landbrugssektor, og opfordrer til en ny frivillig incitamentsordning for landbrugere, der er villige til at træffe mere omfattende foranstaltninger end de nuværende miljøvenlige landbrugsforanstaltninger;

20.  opfordrer Kommissionen til at fokusere på livskvaliteten i landdistrikterne, således at de gøres attraktive for alle, især den unge generation;

21.  opfordrer til krydsoverensstemmelse eller til et tilsvarende system til erstatning heraf, som omfatter al artsspecifik lovgivning om husdyrvelfærd og direktiverne om æglæggende høner og slagtekyllinger;

22.  opfordrer til en første søjle, der er defineret på EU-niveau, som anerkender vigtigheden af en tydelig forbindelse mellem tildeling af direkte støtte, som er stærkt betinget af miljømæssige og sociale resultater, når det drejer sig om at skabe langsigtede miljømæssige og økonomisk bæredygtige fordele, og levering af offentlige goder og tjenester, der omfatter passende mekanismer til at belønne landbrugere, på grundlag af ambitiøse fælles kriterier og klart målbare mål på EU-plan, som yder en bedre støtte til landbrugerne i deres omstilling hen imod levering af økonomiske og miljømæssige resultater;

23.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den første søjle forbliver den primære indkomststøtteordning for landbrugere og sikrer lige vilkår på det indre marked; understreger derfor, at Kommissionen bør forhindre politiske forskelle mellem medlemsstaternes nationale planer for gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, i det omfang at sådanne forskelle kan forårsage markedsfordrejninger og illoyal konkurrence i EU;

24.  advarer imod enhver eventuel form for national medfinansiering af direkte betalinger, eftersom dette ville sætte den fælles landbrugspolitiks fælles karakter over styr;

25.  advarer imod de risici, der følger af medlemsstaternes mulighed for selv at fastlægge deres nationale planer og årligt revidere deres afgørelser, uden at der findes et stærkt fælles regelsæt, fælles mål og foranstaltninger, som er fastlagt på EU-niveau; understreger, at en sådan mulighed ville udsætte landbrugerne for en stor grad af usikkerhed, som følge af at der træffes politiske afgørelser på nationalt plan, som kan have en negativ indvirkning på de miljømæssige udfordringer;

26.  opfordrer Kommissionen til at indføre nye og omfattende retlige rammer, der giver mulighed for sammenhængende gennemførelse af miljø- og klimatiltag, såsom forgrønnelse, krydsoverensstemmelse – som omfatter standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) og lovgivningsbestemte forvaltningskrav – samt miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger med henblik på udvikling af landdistrikterne, således at landbrugerne kan arbejde mere effektivt og på en mere enkel og mere målrettet måde gennemføre foranstaltninger på miljøbeskyttelses-, biodiversitet- og klimaindsatsområdet, samtidig med at det sikres, at medlemsstaterne har tilstrækkelig kontrol og tager højde for lokale forhold; understreger, at det er nødvendigt at sikre en klar adskillelse af foranstaltninger under henholdsvis første og anden søjle;

27.  mener, at op til 30 % af den første søjle bør afsættes til denne europæiske incitamentsordning, fastsat af medlemsstaterne som en kontraktmæssig ordning, der tilskynder til en omstilling hen imod et landbrug, der kombinerer økonomiske og miljømæssige præstationsnormer;

28.  mener, at overgangen til bæredygtig landbrugsproduktion skal fremmes gennem uafhængige, gennemsigtige landbrugskonsulenttjenester med tilstrækkelig og offentlig finansiering i alle medlemsstater og regioner og mere udbredt "bottom-up"-forskning i et samarbejde mellem forskere og landbrugere samt effektiv peer-to-peer-udveksling i europæiske innovationspartnerskaber (EIP), navnlig for agroøkologiske metoder, som anvender og tilskynder til anvendelse af naturlige processer for at øge udbytte og modstandsdygtighed;

29.  mener, at der i bedriftsrådgivningsordningen og de europæiske innovationspartnerskaber især bør fokuseres på at opmuntre landbrugerne til at anvende alternativer til pesticider, navnlig de otte IPM-principper for at reducere afhængigheden af pesticider, samt på at stræbe efter en pesticidfri fremtid; mener, at anvendelse og tilskyndelse til anvendelse af naturlige processer for at øge udbyttet og modstandsdygtigheden ud fra de aktuelle erfaringer sandsynligvis vil nedbringe produktionsomkostningerne;

30.  opfordrer til en ny anden søjle, der er mindre kompleks og mere effektiv og tilrettelagt med henblik på reelt at tilskynde til territoriale og sektorielle udviklingspolitikker, der sætter investeringer, erhvervsuddannelse og rådgivning, intelligente løsninger, bæredygtighed, forskning, innovation, dyrevelfærd, landbrugsøkonomier og livet på landet i centrum, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for at vedtage specifikke tilgange med henblik på at afspejle lokale forhold og behov, herunder kompensation for de ekstra omkostninger, der er forbundet med naturbetingede ulemper, samt en mere ambitiøs ordning for miljø- og klimavenligt landbrug;

31.  understreger, at udvikling af landdistrikterne – herunder Leader- og CLLD-initiativerne – spiller en meget vigtig rolle for så vidt angår fremme af landbrugets multifunktionalitet og fremme af partnerskaber mellem landbrugere, lokalsamfund, civilsamfundet og yderligere iværksætteraktiviteter med henblik på at generere indtægter fra diversificerede økonomiske aktiviteter som agriturisme og sikre lokalsamfundsstøttet landbrug og levering af sociale tjenesteydelser i landdistrikter;

32.  opfordrer til at gøre dyrevelfærd i den anden søjle til en obligatorisk del af programmerne til udvikling af landdistrikterne i EU og til indføre et minimumskrav til udgifter til dyrevelfærdsforanstaltninger samt langsigtede incitamenter, som skal tilskynde flere landbrugere til at vedtage dyrevelfærdsstandarder, der går videre end den gældende lovgivning;

33.  opfordrer til at fremme ressourceeffektiviteten i den fremtidige fælles landbrugspolitik, herunder vand, og tilskynder til at styrke landbrugerne, således at de bedre kan træffe velunderbyggede beslutninger om vand- og næringsstofbehov takket være intelligente teknologier, passende metoder og direkte adgang til information som f.eks. satellitdata;

34.  opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at fremme genanvendelsen af næringsstoffer; opfordrer til, at landbrugsstrukturpolitikken afstemmes med landbrugsstøtteordningen, f.eks. ved i højere grad at kombinere agerbrug og kvægbrug;

35.  understreger nødvendigheden af betalinger til landbrugere i områder med naturbetingede begrænsninger, såsom vanskelige klimaforhold, stejle skrænter eller jordkvalitet, inden for rammerne af ordningen for udvikling af landdistrikterne; opfordrer til, at ordningen for områder med naturbetingede begrænsninger forenkles og gøres mere fokuseret for perioden efter 2020;

36.  mener, at EU's ambitiøse mål med hensyn til miljø og udvikling af landdistrikterne kun kan nås med en sådan komplementær model, som omfatter klart fastlagte målsætninger og stemmer overens med andre EU-politikker; understreger, at en fleksibel, national programmeringstilgang fortsat bør finde anvendelse på den anden søjle, mens den første søjle bør bygge på fælles regler og standarder med henblik på at give alle landbrugere i EU effektive og lige konkurrencevilkår;

37.  mener, at det bør sikres, at den fremtidige fælles landbrugspolitik i de tilfælde, hvor risikostyringsredskaber ikke er tilstrækkelige til at tackle de massive markedsforstyrrelser, kan reagere på markedskriser på en bedre, mere effektiv og hurtigere måde ved hjælp af europæiske krisestyringsforanstaltninger, der tilsigter at genoprette balancen på markedet;

38.   fremhæver, at en af de største udfordringer for den fremtidige fælles landbrugspolitik er landbrugernes afhængighed af brugen af kunstgødning og kemiske pesticider, som kan have en negativ indvirkning på vandkvaliteten og kædes sammen med tab af biodiversitet; gentager, at vekseldrift som led i integreret plantebeskyttelse stadig er et af de mest effektive værktøjer til bevarelse af biodiversiteten og genoprettelse af jordens sundhed;

39.  opfordrer til udvikling af en specifik foranstaltning inden for udvikling af landdistrikterne, som skal tilskynde til en drastisk reduktion af anvendelsen af pesticider baseret på Den Europæiske Unions otte principper for bekæmpelse af skadegørere (IPM) og tilskynde til anvendelse af ikkekemiske alternativer;

40.  fremhæver vigtigheden af bestøvning og af bevarelse af biodiversiteten; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte pesticidfrie områder for at forhindre bidød på grund af pesticidbrug;

41.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den fremtidige landbrugspolitik tager hånd om den konstaterede nedgang i bestøverarter og tilbyder passende og forholdsmæssige løsninger;

42.  fastholder, at tilgangen til betalinger skal være resultatorienteret; foreslår derfor at medtage indikatorer, såsom jordens sundhedstilstand og biodiversitet, tilstedeværelsen af taxa-/artsrigdom, humus- og muldlagsdannelse, jordlag mod erosion, tab af næringsstoffer og vandkvalitet samt biodiversitet, herunder rigdom og mangfoldighed af fuglearter, vilde bestøvere og insekter;

43.   opfordrer til, at der fastsættes faste mål som led i den fælles landbrugspolitik, som skal indføres i grundforordningen, og som er i overensstemmelse med miljølovgivningen og baseret på kvantificerede og ambitiøse resultatindikatorer; understreger, at de nationale strategiplaner som led i den fælles landbrugspolitik bør være evidensbaserede og udformet i samråd med de relevante miljømyndigheder efter høring af alle relevante interessenter (herunder små landbrugere, miljø-NGO'er og repræsentanter for civilsamfundet) og skal være i overensstemmelse med partnerskabsprincippet;

44.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne fastsætter kvantificerede mål, hvor det er muligt, samt indikatorer for måling af fremskridt for så vidt angår opfyldelsen af målene i de strategiske planer;

45.  anmoder Kommissionen om at yde klar rådgivning og støtte til medlemsstaternes udarbejdelse af strategiske planer for at sikre, at disse planer er robuste og af høj kvalitet;

46.  gentager, at kvalitetskontrollen af fugle- og habitatdirektiverne understreger, at der er behov for at styrke sammenhængen med den fælles landbrugspolitik, og fremhæver den hurtige tilbagegang i arter og levesteder, der er forbundet med landbrug; opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på den biologiske mangfoldighed;

47.  anmoder Kommissionen om at sikre effektive og realistiske overvågningsordninger, der er baseret på solide og videnskabeligt stikprøvemetoder til at spore fremskridt med hensyn til alle mål;

48.  opfordrer Kommissionen til at føre sit forslag om en resultatbaseret politik ud i livet samt til at yde støtte inden for rammerne af teknisk bistand og andre politiske tiltag og foranstaltninger med henblik på at sikre overvågning og dataindsamling om alle relevante indikatorer, hvilket især er relevant i betragtning af de manglende data om miljøindikatorerne;

49.  understreger, at den fælles landbrugspolitiks mål er fokuseret på fødevareproduktion, og mener, at den fælles landbrugspolitik skal skabe resultater med hensyn til den bioøkonomiske dagsorden og strategien om biobaseret kemi, hvor dette er baseret på principperne om den cirkulære økonomi og tager højde for det reelle klimabidrag ved forskellige anvendelser og typer af biomasse, samt at den skal bidrage til at genoplive landbosamfundene ved hjælp af ekspertjob og innovation, navnlig med hensyn til træ og andre biomasseprodukter med en høj merværdi og mellemafgrøder; mener, at den fælles landbrugspolitik også bør tilskynde til anvendelse af affald og restprodukter fra landbruget til bioenergi som en yderligere støtte til landdistrikterne og landbrugerne; mener, at den fælles landbrugspolitik skal omfatte en ambitiøs europæisk strategi for fremme af grøn energi og en kemistrategi baseret på samproduktion af vegetabilske proteiner;

50.  opfordrer Kommissionen til at revidere sin proteinpolitik på mellemlang og lang sigt og til i denne forbindelse at sikre, at dens lovgivningsmæssige forslag til en reform af den fælles landbrugspolitik indeholder nye foranstaltninger og instrumenter, som er hensigtsmæssige og pålidelige, og som tilskynder landbrugerne til at forbedre vekseldriftssystemerne med henblik på betydeligt at reducere det nuværende proteinunderskud og prisustabiliteten;

51.  mener, at den fremtidige fælles landbrugspolitik bør fremme dyrkningen af proteinafgrøder som et vigtigt redskab til at sikre overgangen fra intensive monokulturer med højt input af syntetiske kemiske pesticider, der påvirker miljøet kraftigt, til diversificerede systemer for økologisk landbrug;

52.  mener, at den bedste anvendelse af proteinafgrøder er at bruge dem til menneskeføde; mener, at produktionen af disse afgrøder derfor bør følge en prioriteret rækkefølge, der prioriterer direkte konsum efterfulgt af dyrefoderproduktion, og som kun tillader produktion af biobrændstof fra affald;

53.  opfordrer til, at der gøres en stor indsats for at fremme skovlandbrug, der kan forbedre livskvaliteten for mennesker ved at forbedre mikroklimaer, øge modstandsdygtigheden på bedrifts- og landskabsniveau, forbedre landskabet og skabe rekreative og produktive økosystemer til flere formål; fremhæver behovet for at identificere og løse eventuelle mangler, som kunne hæmme udviklingen af skovlandbrugssystemer, herunder manglen på muligheder for at certificere produkter fra "træer uden for skove" i EU's regioner under de eksisterende certificeringsordninger;

54.  fremhæver den vigtige rolle, som bæredygtigt forvaltede skove har i forbindelse med tilpasning af skovene til klimaændringerne, og understreger betydningen af værdikæden fra skov over træ for at opretholde livsgrundlaget i landdistrikterne, skabe arbejdspladser, vækst og social stabilitet i landdistrikterne samt bidrage til nye værdikæder i overensstemmelse med den cirkulære økonomi og bioøkonomien;

55.  mener, at den fælles landbrugspolitik bør tage hånd om risiciene ved klimaændringer og jordforringelse i hele landbrugslandskabet ved at investere i at gøre landbrugsøkosystemerne modstandsdygtige og robuste gennem investering i økologisk infrastruktur for at opbygge muldjorden, standse jordbundserosion, indføre/forlænge vekseldrift, plante flere træer i landskabet og fremme den biologiske og strukturelle diversitet på landbrugene;

56.  minder om den strategiske vigtighed af forskning og innovation; opfordrer til bedre synergi mellem målene for den fælles landbrugspolitik og Horisont 2020 på områderne for fødevareproduktion, bæredygtig forvaltning af ressourcer og klimaindsats;

57.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at importerede landbrugsprodukter opfylder de samme sundhedsmæssige og sociale standarder, som EU's varer skal leve op til, ved at indføre gensidighedsklausuler i hver enkelt handelsaftale; anmoder Kommissionen om at foretage en systematisk konsekvensanalyse af bestemmelserne vedrørende landbrugssektoren i hver enkelt handelsaftale og foreslå specifikke strategier for at sikre, at landbrugssektoren ikke vil lide som følge af en handelsaftale, der er indgået med et tredjeland, også hvad angår EU's geografiske betegnelser.

58.  understreger, at respekt for bæredygtig landbrugsproduktion, EU-lovgivningen og de standarder, som EU's lovgivning om fødevaresikkerhed er baseret på, sociale, økonomiske og miljømæssige EU-standarder, "fra jord til bord"-princippet, gensidighed og nøje opretholdelse af EU's standarder og procedurer for menneskers og dyrs sundhed og fødevaresikkerhed som defineret i EU-retten er grundlæggende og urokkelige principper i alle EU's forhandlinger om frihandelsaftaler for europæisk landbrug;

59.  understreger, at der for at sikre lige vilkår er brug for en fælles EU-referenceramme, der sikrer borgernes ret til et sundt miljø og sunde og nærende fødevarer; mener, at denne referenceramme bør fastsættes på en sådan måde, at den overholder relevant lovgivning og internationale forpligtelser og endvidere sikrer, at miljøet og samfundet ikke lider overlast;

60.   opfordrer til, at den kommende fælles landbrugspolitik udformes på en sådan måde, at den i højere grad løser kritiske folkesundhedsrelaterede problemer, herunder antimikrobiel resistens og luftkvalitet;

61.  fremhæver de udfordringer, som antimikrobiel resistens skaber for dyrs og menneskers sundhed; mener, at den nye lovgivningsramme aktivt bør fremme bedre dyresundhed og -velfærd som et middel til at bekæmpe antibiotikaresistens, hvilket vil sikre bedre beskyttelse af folkesundheden og landbrugssektoren som helhed;

62.  anerkender, at det er relevant at inddrage institutioner og eksperter med ansvar for de sundheds- og miljøpolitikker, der påvirker biodiversitet, klimaændringer, luft-, jord- og vandforurening, i beslutningsprocessen for den fælles landbrugspolitik;

63.  opfordrer til bedre politisk koordinering mellem den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker og -tiltag, navnlig med direktiv 2000/60/EF, direktiv 91/676/EØF og forordning (EU) nr. 1107/2009, som middel til at opnå bæredygtig beskyttelse af vandressourcer, hvor mængden og kvaliteten påvirkes negativt af landbruget; opfordrer til, at der indføres incitamenter til støtte for lokale samarbejdsprojekter mellem landbruget og vandforsyningen for at styrke beskyttelsen af vandressourcerne.

64.  opfordrer Kommissionen til at udvikle relevante synergier mellem EU's flagskibsprogrammer for rummet og den fælles landbrugspolitik, og navnlig med Copernicusprogrammet, som landbruget har en særlig interesse i med hensyn til klimaændringer og miljøovervågning.

65.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at de nye samfundsmæssige, miljømæssige, teknologiske og økonomiske forandringer, f.eks. inden for ren energi, digitalisering og intelligente løsninger, har konsekvenser for livet i landdistrikterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge potentialet for centre i landdistrikterne for bæredygtig, inklusiv og bæredygtig vækst og innovation, hvor der tages højde for de bredere landbrugssamfunds interesser; minder om, at landdistrikter og bebyggelser i landdistrikter kræver et særligt fokus og en integreret indsats for at udvikle intelligente landsbyer, og opfordrer til, at der skabes lige konkurrencevilkår for særlige teknologiske forbedringer hvad angår centre og net i landdistrikterne;

66.  opfordrer Kommissionen til at indføre en ny og omfattende lovgivningsramme, som forbyder klart definerede former for urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden, samtidig med at der indføres minimumsstandarder for håndhævelsen af disse forbud samt sanktionsmekanismer;

67.  mener, at denne nye ramme bør understøttes af en eventuel tildeling af en minimumsandel af det samlede budget til miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, herunder økologisk landbrug, støtte til biodiversitet, høje standarder for dyresundhed og -velfærd samt god plantesundhed;

68.  opfordrer Kommissionen til at anvende en tilgang med investeringer fra flere kilder i lovgivningsperioden efter 2020 for at sikre en smidig gennemførelse af de integrerede værktøjer til udvikling af landdistrikterne med klare miljømæssige fordele, såsom initiativet om intelligente landsbyer; opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltningerne under initiativet om intelligente landsbyer samt til at gøre skabelsen af intelligente landsbyer til en prioritet i den næste politik for udvikling af landdistrikterne;

69.  understreger, at der inden for den fælles markedsordning er behov for flere samarbejdsmuligheder inden for producentorganisationer (producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, herunder andelsforeninger) og brancheorganisationer.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	25.4.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	54 4 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Paul Brannen, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Peter Liese, Joëlle Mélin, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Julia Reid, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Davor Škrlec, Renate Sommer, Estefanía Torres Martínez, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Cristian-Silviu Buşoi, Caterina Chinnici, Fredrick Federley, Anja Hazekamp, Norbert Lins, Alojz Peterle, Stanislav Polčák, Carolina Punset, Christel Schaldemose
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Jude Kirton-Darling, Jeroen Lenaers

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

54	+
ALDE	Fredrick Federley, Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Carolina Punset, Frédérique Ries
ECR	Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska
GUE/NLG	Lynn Boylan, Stefan Eck, Kateřina Konečná, Estefanía Torres Martínez
NI	Zoltán Balczó
PPE	Pilar Ayuso, Cristian-Silviu Buşoi, Birgit Collin-Langen, Angélique Delahaye, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Giovanni La Via, Jeroen Lenaers, Peter Liese, Norbert Lins, Miroslav Mikolášik, Alojz Peterle, Stanislav Polčák, Renate Sommer, Adina-Ioana Vălean
S&D	Biljana Borzan, Paul Brannen, Nessa Childers, Caterina Chinnici, Miriam Dalli, Seb Dance, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Jude Kirton-Darling, Susanne Melior, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Damiano Zoffoli
VERTS/ALE	Marco Affronte, Margrete Auken, Bas Eickhout, Benedek Jávor, Michèle Rivasi, Davor Škrlec

4	-
EFDD	Julia Reid
ENF	Sylvie Goddyn, Joëlle Mélin
GUE/NLG	Anja Hazekamp

1	0
EFDD	Piernicola Pedicini*

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

* Stemmerettelse: Piernicola Pedicini havde til hensigt at stemme for.

• [1] EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.
• [2]  Pe'er m.fl., 2017, German Centre for Integrative Biodiversity Research (iDiv).
• [3]  FN's statistiske afdeling, 2016.

BILAG: SKRIVELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET

IPOL-COM-CONT D (2018)17649

Czesław Adam Siekierski

Formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Europa-Parlamentet

Bruxelles

Vedr.: CONT-udvalgets udtalelse i form af en skrivelse (forretningsordenens artikel 53, stk. 3) om AGRI INI - Fremtiden for fødevarer og landbrug - 2018/2037 (INI) - COM (2017) 0713

Kære Czesław Adam Siekierski

Budgetkontroludvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin initiativbetænkning om fremtiden for fødevarer og landbrug.

Faktorindkomst

1.   påpeger, at sektorens værditilvækst og produktivitet i henhold til de data, der blev meddelt af GD AGRI[1], faldt lidt i 2016, men at den fortsat ligger et godt stykke over niveauet for årene 2005-2009, og at det for GD AGRI er vanskeligt at identificere, hvad der præcist forårsagede den generelle nedgang i landbrugets faktorindkomst siden 2013 blandt alle de forskellige elementer vedrørende produktionsmængde eller værdi-/prissiden eller begivenheder såsom mælkekrisen i 2015;

Retfærdig opbygning for så vidt angår udgifterne til den fælles landbrugspolitik

2.   minder den uholdbare opbygning for så vidt angår udgifterne inden for den fælles landbrugspolitik: 44,7 % af alle Unionens landbrugsbedrifter havde en indkomst på under 4 000 EUR, og i gennemsnit modtog 10 % af modtagerne af den fælles landbrugspolitiks direkte støtte ca. 60 % af betalingerne i 2016; bemærker, at fordelingen af direkte betalinger i vid udstrækning afspejler koncentrationen af jord, eftersom 20 % af landbrugerne også ejer 80 % af jorden; er bekymret over den høje koncentration af støttemodtagere og understreger, at der skal findes en bedre balance mellem små og store støttemodtagere;

3.   gentager sit synspunkt om, at direkte betalinger muligvis ikke fuldt ud kan spille deres rolle som sikkerhedsnet for at stabilisere landbrugsindkomster, især for mindre bedrifter, i betragtning af den skæve fordeling af betalinger;

4.   er af den opfattelse, at større landbrugsindkomster ikke nødvendigvis har behov for den samme grad af støtte til stabilisering af landbrugsindtægterne som mindre bedrifter i en tid med svingende indtjening, da de kan drage fordel af stordriftsfordele, der sandsynligvis kan gøre dem mere modstandsdygtige;

5   understreger betydningen af at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard på tværs af regioner og medlemsstater og sikre, at der er landbrugsaktiviteter i alle dele af EU, herunder i områder med naturbetingede begrænsninger; mener, at for at kunne sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked uden forvridende virkninger for det indre marked bør udbetalinger af frivillig koblet støtte bibeholdes som et redskab til at opretholde produktionen i sårbare sektorer, afhjælpe specifikke problemer, navnlig dem, som skyldes de strukturelle konkurrencemæssige ulemper for ugunstigt stillede områder;

Forenkling

6.   opfordrer Kommissionen og medlemsstater, der vil gennemføre politikken, til at sørge for en reel forenkling af procedurerne, herunder i den dokumentation, som er nødvendig for at få adgang til finansiering, uden at tilsidesætte principperne for kontrol og overvågning; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på administrativ støtte til mindre producenter, for hvem finansieringen er en afgørende forudsætning for deres virksomheders overlevelse;

Udvikling af landdistrikterne

7.   understreger, at næsten alle de landdistriktsprojekter, som Revisionsretten reviderede i 2016, anvendte et system, som godtgjorde de påløbne omkostninger, og bemærker, at medlemsstaterne i programmeringsperioden 2014-2020 som et alternativ kan anvende et system med forenklede omkostningsmuligheder, der omfatter standardskalaer for enhedsomkostninger, engangsbeløb og finansiering efter takst, hvilket effektivt begrænser risikoen for for høje priser;

Forgrønnelse skal udvikle sig

8.   er især bekymret over, at det ifølge Revisionsrettens særberetning nr. 21/2017 fremgår at "forgrønnelsesordningen, som den gennemføres på nuværende tidspunkt, næppe vil indebære væsentlige fordele for miljøet og klimaet, primært fordi (...) forgrønnelseskravene generelt er lette at opfylde og i vid udstrækning blot afspejler normal landbrugspraksis samt manglen på kvantificerede mål";[2] forgrønnelsesordningen fører derfor kun til specifikke ændringer i landbrugsmetoderne på en meget lille del af EU's landbrugsjord;

9.   beklager, at forgrønnelsesordningerne i programmets nuværende udformning, eftersom de er en del af arealbaserede betalinger, vil øge ubalancerne i fordelingen af støtte under den fælles landbrugspolitik; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at overveje de anbefalinger, som Revisionsretten har fremsat i særberetning nr. 21/2017;

Ordningen for unge landbrugere

10.  påpeger, at med de enorme forskelle i udviklingen af EU's landbrugssektor udgør den demografiske udfordring et stort problem, som kræver politikker til at afhjælpe manglen på unge landbrugere med henblik på at sikre landbrugets langsigtede bæredygtighed i Unionen;

11.  er særlig bekymret over, at Revisionsretten i sin særberetning 10/2017 om støtte til unge landbrugere bemærker, at støtten for så vidt angår direkte betalinger til unge landbrugere:

a)   ikke er baseret på en grundig behovsvurdering

b)   ikke afspejler det generelle mål om at tilskynde til et generationsskifte

c)   ikke engang altid ydes til unge landbrugere, der har behov for den

d)   undertiden ydes til bedrifter, hvor unge landbrugere kun spiller en mindre rolle;

12.  beklager, at Revisionsretten hvad angår støtten til unge landbrugere gennem ordninger til udvikling af landdistrikterne konkluderede, at foranstaltningerne generelt er baseret på en vag behovsvurdering, og at der ikke foretages en reel koordinering mellem betalingerne under søjle I og støtte til unge landbrugere inden for søjle II;

Foranstaltninger, der skal træffes

13.  opfordrer:

a)   Kommissionen til omhyggeligt at analysere årsagerne til det samlede fald i faktorindkomsten siden 2013 og til at fastsætte et nyt centralt performancemål for den næste flerårige finansielle ramme, der ledsages af resultat- og virkningsindikatorer, med det formål at afbøde indkomstulighederne mellem landbrugere

b)   Kommissionen til fortsat at være årvågen med hensyn til de kontroller, der udføres, og de data, der fremsendes af medlemsstaternes myndigheder, og til at tage disse konklusioner i betragtning, når revisionsbyrden fastsættes på grundlag af risikovurderinger

c)   medlemsstaterne samt støttemodtagerne og deres sammenslutninger til fuldt ud at udnytte de muligheder, som ordningen med forenklede omkostningsmuligheder giver i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne

14. opfordrer:

a)   Kommissionen til i forbindelse med den næste reform af den fælles landbrugspolitik at forberede og udvikle en fuldstændig interventionslogik for EU's miljø- og klimaindsats inden for landbruget, som omfatter specifikke mål og er baseret på en opdateret videnskabelig forståelse af de pågældende fænomener; denne reform bør især være baseret på følgende principper:

i.   landbrugere bør drage fordel af betalinger under den fælles landbrugspolitik, hvis de overholder et sæt grundlæggende miljønormer fastsat på europæisk plan, herunder god landbrugs- og miljømæssig stand og forgrønnelseskrav, der er mere vidtgående end miljølovgivningens krav; glæder sig i denne forbindelse over logikken i Kommissionens tilgang med et "resultatorienteret budget"; mener, at et fremtidigt gennemførelsessystem bør være mere resultatorienteret

ii;   specifikke, lokale miljømæssige og klimarelaterede behov kan mest hensigtsmæssigt tilgodeses gennem yderligere og mere effektivt målrettede programmerede tiltag vedrørende landbrug

iii.   når medlemsstaterne gives forskellige muligheder at vælge imellem fra en liste fastsat af de to lovgivere i deres gennemførelse af den fælles landbrugspolitik, skal de inden gennemførelsen kunne påvise, at de muligheder, de vælger, er effektive med hensyn til at opfylde de politiske mål og navnlig dem vedrørende fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet, miljø- og klimamæssige tiltag, og deres indvirkning på sundhed, god fysisk planlægning og landskabsarkitektur og kampen mod affolkning i EU;

15. opfordrer Kommissionen til:

a)   at foretage en omfattende evaluering af alle de eksisterende politikker og redskaber under den fælles landbrugspolitik, som kan kombineres med henblik på at hjælpe unge landbrugere og indkredse hindringerne for at give adgang til eksisterende bedrifter eller etablere nye bedrifter for unge landmænd, hvilket kan behandles i forbindelse med den kommende revision af den fælles landbrugspolitik

b)   at sikre, at der som et led i landbrugsreformen foretages yderligere forbedringer af rammen til udvikling af landdistrikterne som fastsat i bl.a. Cork-erklæringen med henblik på at sikre, at støtteprogrammerne til unge landbrugere bliver en succes

c)  i den fælles landbrugspolitik efter 2020 at indarbejde (eller kræve, at medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne om delt forvaltning angiver) en klar interventionslogik for de politikinstrumenter, der skal fremme et generationsskifte i landbruget.

d)   at sikre, at Kommissionen og medlemsstaterne ved gennemførelsen af foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik efter 2020 (i overensstemmelse med bestemmelserne om delt forvaltning) forbedrer overvågnings- og evalueringssystemet;

Med venlig hilsen

 

Dr. Inge Gräßle

• [1]    Den årlige aktivitetsrapport for 2016 (side 15 — KPI 1: faktorindkomst i landbruget pr. fuldtidsansat).
• [2]    "Forgrønnelse en mere kompleks indkomststøtteordning, som endnu ikke er miljømæssigt effektiv" s. 6 og s.47.,

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	16.5.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 5 6
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Jacques Colombier, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Beata Gosiewska, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Maria Gabriela Zoană, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Franc Bogovič, Paul Brannen, Elsi Katainen, Gabriel Mato, Susanne Melior, Momchil Nekov, Annie Schreijer-Pierik, Ramón Luis Valcárcel Siso, Thomas Waitz
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Birgit Collin-Langen

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

32	+
ALDE	Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Ulrike Müller
ECR	James Nicholson, Laurenţiu Rebega
EFDD	Marco Zullo
GUE/NGL	Matt Carthy, Luke Ming Flanagan
PPE	Daniel Buda, Birgit Collin-Langen, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Esther Herranz García, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Gabriel Mato, Annie Schreijer-Pierik, Czesław Adam Siekierski, Ramón Luis Valcárcel Siso
S&D	Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Paul Brannen, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Susanne Melior, Momchil Nekov, Maria Noichl, Ricardo Serrão Santos, Maria Gabriela Zoană
VERTS/ALE	Thomas Waitz

5	-
ECR	Beata Gosiewska
EFDD	John Stuart Agnew
GUE/NGL	Anja Hazekamp, Maria Lidia Senra Rodríguez
VERTS/ALE	José Bové

6	0
ALDE	Jan Huitema
ECR	Zbigniew Kuzmiuk
ENF	Philippe Loiseau, Jacques Colombier
PPE	Mairead McGuinness
VERTS/ALE	Bronis Rope

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller