BETÆNKNING om status over det rekreative fiskeri i Den Europæiske Union
25.5.2018 - (2017/2120(INI))
Fiskeriudvalget
Ordfører for udtalelse: Norica Nicolai
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
Status over det rekreative fiskeri i Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 43,
– der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF[1],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF[2],
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006[3],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011[4], særlig artikel 129, stk. 77,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008[5], navnlig artikel 5,
– der henviser til forskningsundersøgelsen med titlen "Marine recreational and semi-subsistence fishing - its value and its impact on fish stocks" (rekreativt fiskeri og delvis selvforsynende fiskeri - dets værdi og dets konsekvenser for fiskebestande), som blev offentliggjort af Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik i juli 2017,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0191/2018),
A. der henviser til, at den definition, der er fastlagt i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i 2013, beskriver rekreativt fiskeri som fangst eller forsøgt fangst af levende akvatiske ressourcer, hovedsagelig som fritidsbeskæftigelse og/eller til eget forbrug. Dette omfatter aktiv fangstmetoder, herunder fangst med harper og med hånd samt passive fiskemetoder såsom net, fælder og bundsatte liner; der henviser til, at klare definitioner af rekreativt fiskeri og rekreativt havfiskeri er nødvendige under hensyntagen til artikel 55, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009, hvori det hedder "afsætning af fangster fra rekreativt fiskeri er forbudt";
B. der henviser til, at det er vigtigt at forstå forskellen mellem rekreativt fiskeri og delvis selvforsynende fiskeri, fordi de to bør vurderes og reguleres særskilt, og det bør tydeliggøres, at lystfiskeri ikke er delvis selvforsynende fiskeri; der henviser til, at forordningen om den fælles fiskeripolitik ikke indeholder nogen henvisning til sidstnævnte; der henviser til, at de to derfor bør derfor vurderes og reguleres særskilt;
C. der henviser til, at EU-lovgivningen kun opererer med et tostrenget system, der omfatter kategorierne rekreativt fiskeri og erhvervsfiskeri, og dermed ikke anerkender delvis selvforsynende fiskeri og halvkommercielt fiskeri;
D. der henviser til, at fritidsfiskeri, i betragtning af dets omfang, kan have en betydelig indvirkning på fiskebestandene, men at regulering af spørgsmålet primært henhører under medlemsstaternes kompetence;
E. der henviser til, at FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation har defineret subsistensfiskeri som "fiskeri efter akvatiske dyr, der i væsentlig grad bidrager til at opfylde den enkeltes ernæringsmæssige behov";
F. der henviser til, at uden en klar retlig sondring mellem rekreativt fiskeri, delvis selvforsynende fiskeri og halvkommercielt fiskeri kan visse former ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri gå uopdaget hen ved ikke at blive optalt eller ordentligt reguleret;
G. der henviser til, at findes der ikke nogen entydig vedtaget, klar definition af rekreativt fiskeri på EU-plan, og der henviser til, at dette gør det meget vanskeligt at kontrollere, indsamle data om rekreativt fiskeri og vurdere dets indvirkning på fiskebestandene og miljøet eller dets økonomiske betydning;
H. der henviser til, at en ordentlig forvaltning af fiskeriet, herunder det rekreative fiskeri, og regelmæssige og solide dataindsamlinger og tidsintervaller er påkrævet for at vurdere virkningen på fiskebestandene eller andre marine organismer og miljøet; der henviser til, at sådanne oplysninger mangler eller er ufuldstændige: der henviser til, at foruden den direkte indvirkning på fiskebestande er yderligere miljøindvirkning af rekreativt fiskeri også blevet utilstrækkeligt undersøgt;
I. der henviser til, at undersøgelser har vist, at en betydelig mængde af det plasticaffald, der kan spores i havet, søer og floder, har oprindelse i vandbaserede fritidsaktiviteter som f.eks. sejlsport, turisme og fiskeri; bemærker, at affald i form af mistet udstyr til rekreativt fiskeri, kan forårsage alvorlige ødelæggelse af levesteder og miljøskader;
J. der henviser til, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) yder finansiel støtte til dataindsamling, herunder om rekreativt fiskeri;
K. der henviser til, at målene i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013 henviser til behovet for at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele og for at genoprette fiskebestandene og andre marine organismer og opretholde dem over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte;
L. der henviser til, at ifølge en nylig undersøgelse bestilt af Parlamentet, kan virkningen af det rekreative fiskeri variere mellem fiskebestande, hvilket svarer til 2-72 % af den samlede fangst;
M. der henviser til, at for at nå målene for den fælles fiskeripolitik, bør fiskebestandene og fiskeriet forvaltes på en afbalanceret måde; der henviser til, at disse mål ikke kan nås, hvis en del af dataene om fangster og om den økonomiske betydning af fiskeaktiviteter, herunder rekreativt fiskeri, mangler;
N. der henviser til, at medlemsstaterne har en forpligtelse til at indsamle data, herunder skøn over antallet af fangster fra rekreativt fiskeri og genudsættelse af arter, der er opført i forordning (EU) 2017/1004, og som kan være omfattet af flerårige forvaltningsplaner; der i denne forbindelse henviser til, at det kun er nogle medlemsstater, der har omfattende data om rekreativt fiskeri, der udøves på deres område;
O. der henviser til, at selv om en lang række marine arter fanges ved lystfiskeri, er der kun obligatorisk krav om at indsamle data for nogle få arter, og mere landespecifikke analyser og undersøgelser af flere arter er derfor nødvendig; der henviser til, at rekreative fangster bør medtages i den samlede fiskeridødelighed og skøn over biomassen;
P. der henviser til, at tilgængeligheden af data om rekreativt fiskeri varierer fra region til region med bedre information om marint rekreativt fiskeri i Nordsøen og Østersøen end i Middelhavet og Sortehavet eller Atlanterhavet;
Q. der henviser til, at det anslåede antal, af dem, der praktiserer marint rekreativt fiskeri i Europa, ligger på mellem 8,7 og 9 mio. mennesker, dvs. 1,6 % af EU's befolkning, og at disse fisker i skønsmæssigt 77 millioner dage hvert år;
R. der henviser til, at ifølge artikel 3, stk. 2, nr. 6), i forordning (EU) nr. 508/2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond betyder "fisker” en person, der udøver erhvervsfiskeri, som fastsat af medlemsstaten, og der henviser til, at det derfor er nødvendigt at finde en anden definition, der omfatter dem, der er beskæftiget i rekreativt fiskeri, som omhandlet i betragtning A;
S. der henviser til, at de anslåede økonomiske virkninger af europæisk rekreativt fiskeri (uden værdien af turistfiskeri) er 10,5 mia. EUR, herunder 5,1 mia. EUR direkte og 2,3 mia. EUR indirekte udgifter og 3,2 mia. EUR andre udgifter; der henviser til, at alene i EU, anslås beløbet til at være 8,4 mia. EUR (herunder 4,2 mia. EUR direkte og 1,8 mia. EUR indirekte udgifter og 2,5 mia. EUR andre udgifter);
T. der henviser til, at der er en direkte forbindelse mellem bestandenes størrelse/struktur, adgang til fiskerimuligheder og de deraf følgende beskæftigelsesmæssige og økonomiske og socioøkonomiske indvirkninger; der henviser til, at det er vigtigt at evaluere virkningen af alt fiskeri på en bestemt bestand, samt dens økonomiske værdi, med henblik på at indføre forvaltningsforanstaltninger, som bidrager til at opfylde både miljømæssige mål og de økonomiske;
U. der henviser til, at marint rekreativt fiskeri støtter et anslået tal på 99 000 fuldtidsækvivalente job i Europa, herunder 57 000 direkte, 18 000 indirekte og 24 000 andre arbejdspladser og genererer en gennemsnitlig økonomisk værdi på 49 000 EUR pr. år pr. fuldtidsækvivalent job; der henviser til, at alene i EU anslås tallet til at være 84 000 fuldtidsækvivalente job (50 000 direkte, 15 000 indirekte og 20 000 afledte job);
V. der henviser til, at rekreativt maritimt turismefiskeri samt andre turismerelaterede fiskeriaktiviteter er meget vigtig for økonomien i mange regioner og lande og derfor bør analyseres med henblik på bedre at vurdere dens værdi, indvirkning og udviklingspotentiale;
W. der henviser til, at alle former for rekreativt fiskeri har større økonomisk og social indvirkning på lokalt og regionalt plan end på nationalt plan ved at støtte lokalsamfundene og kystsamfundene gennem turisme, produktion, detailsalg og leje af udstyr til rekreativt fiskeri og andre relaterede tjenester;
X. der henviser til, at rekreativt fiskeri i visse tilfælde udgør en betydelig del af den samlede fiskeridødelighed for bestanden og derfor bør tages i betragtning ved fastsættelsen af fiskerimuligheder; der henviser til, at det rekreative fiskeris skønsmæssige procentvise bidrag til de samlede fangster varierer meget afhængigt af målarter - fra 1,8 % for makrel til 13-72 % for den europæiske ål, i følge en nylig undersøgelse bestilt af Parlamentet;
Y. der henviser til, at det er vigtigt at evaluere de forskellige fiskerimetoder individuelt eller segmenter af rekreativt fiskeri, der er beskrevet i definitionen på ICES 2013;
Z. der henviser til, at evalueringen af virkningen af det rekreative fiskeri på fiskebestande omfatter opbevaring af fangster og dødeligheden blandt genudsatte fisk; der henviser til, at overlevelsesraten for fisk, der fanges med stang og snøre (fangst og genudsætning) i de fleste tilfælde er højere end det tilsvarende tal for fisk fanget med andre fiskeredskaber og andre former for fiskeri, og at dette bør tages i betragtning i disse tilfælde; der henviser til, at der er behov for yderligere oplysninger om de vigtigste redskaber, der anvendes i rekreativt fiskeri, således at der kan foretages en sammenligning mellem overlevelseschancer for udsmid i erhvervsfiskeri og genudsatte fisk i rekreativt fiskeri;
AA. der henviser til, at rekreativt fiskeri omfatter en lang række redskaber og teknikker med forskellige bestand og miljømæssig indvirkning på miljøet og bør derfor vurderes og reguleres i overensstemmelse hermed;
AB. der henviser til, at på baggrund af den dårlige tilstand for havbars i Nordsøen og torskebestanden i den vestlige del af Østersøen er rekreative fiskerirestriktioner blevet indført på EU-niveau ved at fastsætte fangstposegrænser eller forbyde at holde fisk tilbage (havbars) for at bidrage til genopretningen af disse bestande; der henviser til, at nødforvaltningsforanstaltninger træffes, når det vurderes, at en bestands tilstand påvirkes af rekreativt fiskeri, der ikke giver sektoren den nødvendige synlighed;
AC. der henviser til, at visse rekreative fiskere fisker efter diadrome arter såsom laks, ørred og ål; der henviser til, at indsamlingen af data om disse arter bør gennemføres i både ferskvands- og saltvandsområder med henblik på at vurdere, hvordan fiskebestandene ændrer sig over tid;
AD. der henviser til, at de områder, der er mest tilgængelige for størstedelen af rekreative fiskere er kystområder, hvor ud over fiskearter fanges der ofte hvirvelløse vanddyr og tang; der henviser til, at disse spiller en afgørende rolle for økologi inden for disse områder; der henviser til, at virkningen af fangster af disse arter også vil skulle vurderes, ikke blot med hensyn til de pågældende bestande, men også de økosystemer, som de er en del af;
AE. der henviser til, at laks vender tilbage til deres oprindelige farvande, og at de ideelt set kun bør være målrettet i flodsystemer, hvor effektiv kontrol og håndhævelse er mulig; der henviser til, at vilkårligt at gå efter laks på havet fjerner laks fra både sunde samt sårbare populationer;
AF. der henviser til, at rekreativt fiskeri kan udgøre en væsentlig kilde til fiskeridødeligheden, mens de højeste anslåede miljømæssige konsekvenser for rekreativt fiskeri i ferskvand er forbundet med muligheden for indførelse af ikkehjemmehørende arter i økosystemet, mens der kun er en lille sådan indvirkning på rekreativt fiskeri på havet;
AG. der henviser til, at den fælles fiskeripolitik blev indført for at forvalte erhvervsfiskeri uden at tage hensyn til rekreativt fiskeris særlige situation og behovet for specifikke instrumenter og planlægning;
AH. der henviser til, at de miljømæssige konsekvenser af det rekreative fiskeri medfører andre former, udover at fisk fjernes, men manglen på klare oplysninger gør det vanskeligt at adskille dem fra andre menneskeskabte kilder;
AI. der henviser til, at Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen bør tages i betragtning i forbindelse med den fremtidige forvaltning af maritimt rekreativt fiskeri i lyset af betydningen af denne aktivitet i Det Forenede Kongerige og dens betydning for de fælles fiskebestande;
AJ. der henviser til, at rekreativt fiskeri har mange sociale og folkesundhedsmæssige bidrag, som f.eks. øger deltagernes livskvalitet og fremmer samspillet mellem unge og uddannelse, hvad angår miljøet og betydningen af dets bæredygtighed;
1. understreger, at det er vigtigt at indsamle tilstrækkelige data om rekreativt fiskeri og maritimt rekreativt fiskeri, navnlig med henblik på at vurdere de samlede niveauer for fiskedødelighed for alle bestande;
2. understreger, at rekreativt fiskeri stiger i de fleste europæiske lande, og at denne type fiskeri udgør en vigtig aktivitet med samfundsmæssige, økonomiske, beskæftigelsesmæssige og miljømæssige virkninger, navnlig den betydelige indvirkning, den kan have på fiskeressourcerne; fremhæver, at medlemsstaterne derfor bør sikre, at sådanne aktiviteter udføres på en bæredygtig måde, der er forenelig med den fælles fiskeripolitiks mål;
3. fremhæver behovet for at beskytte den ikkeindustrielle flåde og sikre dens overlevelse og generationsskifte i lyset af udvidelsen af rekreative aktiviteter i tilknytning til rekreative havne og sæsonbestemt turisme;
4. mener, at der bør indsamles data om antallet af lystfiskere, deres fangstmængder og den værditilvækst, som de genererer i kystsamfundene;
5. opfordrer Kommissionen til at medtage og forbedre de gældende bestemmelser for rekreativt fiskeri i den nye kontrolforordning;
6. opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere og, om nødvendigt, udvide dataindsamlingen for rekreativt fiskeri, således at den omfatter flere fiskebestande og andre marine organismer, at udarbejde en gennemførlighedsundersøgelse om ensartet indsamling af data vedrørende rekreativt fiskeris socioøkonomiske virkning og gøre indsamlingen af sådanne oplysninger obligatorisk;
7. understreger behovet for forbedret rapportering og overvågning af fangster i forbindelse med rekreativt fiskeri; minder om, at Europa-Parlamentet godkendte et pilotprojekt i vedtagelsen af EU's budget for 2018, der tager sigte mod at indføre en ordning for en månedlig indberetning af fangster af havbars, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at finansiere yderligere overvågning af projekterne for de arter, der er mest sårbare over for rekreativt fiskeri; minder om vigtigheden af sporbarhed og opfordrer Kommissionen til at medtage og forbedre de gældende bestemmelser for rekreativt fiskeri i den nye kontrolforordning;
8. opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensvurdering af rekreativt fiskeri i EU; anser vurderingen af de forvaltningsplaner, der omfatter rekreativt fiskeri, til også at være forankret i Kommissionens endelige rapport om konsekvensanalyse;
9. opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige tekniske foranstaltninger til gennemførelse af den nuværende forordning om dataindsamling og udvide den til at omfatte flere bestande og aspekter af rekreativt fiskeri;
10. opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle de nødvendige data om rekreativt fiskeri indsamles regelmæssigt med henblik på at give en fuldstændig vurdering af fiskebestandene og andre marine organismer og for at give sektoren større synlighed; advarer om, at uden en sådan samlet evaluering og passende foranstaltninger, der træffes på grundlag af denne evaluering, vil fiskeriforvaltningsplanerne og de tekniske foranstaltninger måske ikke nå målene i forordning (EU) 1380/2013 eller en balance mellem rekreativt fiskeri og erhvervsfiskeri;
11. mener, at eftersom rekreativt fiskeri har en betydelig indvirkning på bestanden, bør det medtages som en integrerende del af økosystemet og i de sociale og økonomiske aspekter af de flerårige forvaltningsplaner med henblik på at fremme fiskerimuligheder og vedtage relevante tekniske foranstaltninger; opfordrer derfor Kommissionen til, hvor det er nødvendigt, også at omfatte det rekreative fiskeri i de flerårige forvaltningsplaner, der allerede var vedtaget eller er ved at blive vedtaget;
12. understreger, at indsamling af oplysninger er en forpligtelse for medlemsstaterne; påpeger imidlertid, at en ordentlig definition af rekreativt fiskeri vil forbedre kvaliteten af data; opfordrer Kommissionen til at foreslå en harmoniseret definition af rekreativt fiskeri på EU-plan, som klart adskiller sig fra kommercielt og delvist selvforsynende fiskeri, der bygger på princippet om, at registrering af fangster fra rekreativt fiskeri aldrig bør sælges;
13. anser, på grundlag af data og konsekvensanalyserapporten og under hensyntagen til medlemsstaternes kompetencer om rekreativt fiskeri, at Kommissionen bør evaluere rekreativt fiskeris rolle i den fremtidige fælles fiskeripolitik, således at begge former for havfiskeri - kommercielt fiskeri og rekreativt fiskeri - kan forvaltes på en afbalanceret, retfærdig og bæredygtig måde med henblik på at nå de ønskede målsætninger;
14. opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte udviklingen, herunder finansiel støtte, af rekreativt fiskeri i turistsektoren som et vigtigt bidrag til udviklingen af den blå økonomi i små lokalsamfund, kystsamfund og øer, navnlig i regionerne i den yderste periferi; mener, at dette vil have en positiv indvirkning på bestræbelserne for at forlænge turistsæsonen ud over sommermånederne; foreslår, at Kommissionen udråber rekreativt fiskeri som en del af EDEN-projektet om bæredygtig turisme og iværksætter projekter, der skal fremme rekreativ fiskeriturisme i små kystsamfund under COSME-fonden;
15. påpeger, at uden for rammerne af normal forvaltning af fiskeressourcerne, der er baseret på solide videnskabelige data, må udviklingen af rekreativt fiskeri ikke medføre en nedsættelse af faglige fiskerimuligheder eller en fordeling af knappe ressourcer mellem erhvervsmæssige og rekreative aktiviteter, navnlig i tilfælde af fiskeri i lille målestok og ikkeindustrielt fiskeri;
16. anerkender, at rekreativt fiskeri er blevet praktiseret i århundreder i hele EU og er en integreret del af kultur, traditioner og kulturarv i mange kyst- og øsamfund; bemærker, at de forskellige former for rekreativt fiskeri er lige så forskelligartede som kulturerne i EU , og at der bør tages hensyn til dette forhold i ethvert forsøg på at lovgive på dette område;
17. opfordrer Kommissionen til at indføre passende foranstaltninger for at sikre, at fremtidige bestemmelser til regulering af rekreativt fiskeri er hensigtsmæssige og ikke til skade for erhvervsfiskeriaktiviteter;
18. understreger nødvendigheden af at fastlægge grundlæggende regler for forvaltningen af rekreativt fiskeri og foreslår, at der udarbejdes en fortegnelse over rekreativt fiskeri, som bør omfatte fiskeri med oplysninger om fiskeredskaber og fiskeriaktiviteter, og der bør også udarbejdes en beskrivelse af fangstområder samt af målarter og utilsigtede fangster;
19. påpeger betydningen af, at EHFF bidrager til at udvikle den videnskabelige kapacitet, der sikrer fuldstændige og pålidelige vurderinger af maritime ressourcer for rekreativt fiskeri; minder om, at EHFF leverer midler til dataindsamling og opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for den fremtidige EHFF for at yde finansiel støtte til forskning og analyse af de indsamlede data;
20. understreger, den store og afgørende nødvendighed af at dele data og påpeger, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond støtter dataindsamling, herunder med hensyn til rekreativt fiskeri; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at indsamle data og opfordrer desuden Kommissionen til yderligere at udvikle en fælles database, der indeholder omfattende og pålidelige data, som står til rådighed for forskere for at sætte dem i stand til at overvåge og vurdere fiskeressourcernes tilstand; foreslår, at disse foranstaltninger kan omfatte anvendelsen af støtte fra EHFF;
21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
BEGRUNDELSE
Rekreativt fiskeri er en hobby, men de økonomiske, sociale og miljømæssige betydninger af denne aktivitet er faktorer, der viser, hvor vigtig denne aktivitet er, og de bør derfor tages i betragtning og analyseres i forbindelse med fremtidige forordninger.
På EU-plan er der mellem 8,7 og 9 millioner rekreative fiskere, hvilket repræsenterer 1,6 % af den europæiske befolkning, og dette kan være en undervurdering af det faktiske antal, da det ikke omfatter ferskvandsfiskeri. Disse mennesker fisker i omkring 77 mio. dage og tilvejebringer anslået 10,5 mia. EUR til økonomierne, idet en stor andel af disse penge går til små kommuner eller regioner, der betragtes som mindst udviklede. I lyset af vores strategi for udvikling af den blå økonomi vil finansiel og lovgivningsmæssig støtte til turisme i det rekreative fiskeri hjælpe disse samfund med at diversificere deres indtægter og deres økonomier.
Samtidig mangler som bekendt tilgængelige data og dataindsamling om den rekreative fiskerisektor, eller også er de i visse tilfælde ikke tilgængelige. Dette problem er blevet tydeliggjort i drøftelserne med Kommissionen og andre interessenter samt i forskningsrapporten fra temaafdelingen, hvori dette problem fremhæves flere gange i forbindelse med resultaterne. Det er ikke kun et problem om dataene vedrørende fangster, der er også en mangel på data om den økonomiske betydning af denne sektor, miljøpåvirkningerne og alle andre aspekter. Manglen på data gør det meget vanskeligt at foretage en egentlig evaluering om rekreativt fiskeri fra ethvert perspektiv.
Der er ganske vist i nogle medlemsstater indsamlet data om visse arter, f.eks. torsk, havaborre, europæisk ål og laks. Disse data indsamles, fordi medlemsstaterne i henhold til rammen for dataindsamling opfordres til at gøre dette. Men det er ikke nok for vores bestande, og de kan ikke ekstrapoleres til andre arter og kan ikke udgøre det videnskabelige grundlag for god lovgivning. Vi bør anmode Kommissionen og medlemsstaterne om at indsamle flere data og til at vedtage den nødvendige lovgivning med henblik på at sikre et godt niveau for databeskyttelse i hele EU og i alle vore havområder.
Uden disse data kan vi ikke vurdere præcist, hvad der er virkningen af det rekreative fiskeri og navnlig det maritime rekreativt fiskeri på bestandene. Vi har brug for en mere fuldstændig vurdering af bestandene, hvilket ikke er tilfældet, når bestanden deles mellem rekreativt fiskeri og erhvervsfiskeri. Hvis vi ønsker at forvalte vores havressourcer og opfylde målene i den fælles fiskeripolitik, har vi brug for at kende det samlede billede for så vidt angår fangster og dødelighed blandt fisk. Vi har i tilfældet med havbars set betydningen af maritimt rekreativt fiskeri blive vurderet som værende stor, og det rekreative fiskeri blev inkluderet i genopretningsplanen, idet der blev fastsat fangstposegrænser. Men dette skete ikke på grundlag af en analyse af fuldstændige data, den var baseret på ekstrapolering af tilgængelige data, og det omfattede ikke en analyse af den økonomiske betydning af denne sektor. Uden disse oplysninger vil forvaltningsplanerne og den vedtagne forordning ikke være proportionale og retfærdige for de to sektorer, der fisker efter de samme bestand — erhvervsfiskeriet og det rekreative fiskeri.
Det er også meget vigtigt at have en god definition af rekreativt fiskeri, fordi uden denne vil det være vanskeligt at forstå, hvilke oplysninger medlemsstaterne skal indsamle. Denne definition bør etablere en klar sondring mellem rekreativt fiskeri og delvis selvforsynende fiskeri. Denne forskel er af betydning, hvis vi ønsker at undgå, at der foregår IUU-fiskeri under dække af rekreativt fiskeri. I denne henseende støttede jeg og foreslog i denne betænkning den definition, der foreslås af ICES, der efter min mening dækker rekreativt fiskeri og alle aspekter heraf. Denne definition bør også dække sportsfiskeri, som i ICES tekst ikke er entydigt nok og kan give anledning til fortolkning. Sportsfiskeri bør fortolkes forskelligt, og sportsfiskere bør have lov til at sælge eller give fangster til velgørende formål.
I lyset af brexit er det meget vigtigt at tage hensyn til de rekreative fiskeres interesse. Den interesse, som rekreative fiskere udviser ved at rejse rundt for at kunne dyrke deres hobby, bør tages i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af de fremtidige forordninger, så de kan få let, retfærdig og lovlig adgang til fiskesteder og bestande.
Vi er nødt til at finde den rigtige måde, hvorpå vi kan inkludere rekreativt fiskeri i den kommende fælles fiskeripolitik. Jeg støtter optagelsen af rekreativt fiskeri i de fremtidige forvaltningsplaner, men først efter en fuldstændig evaluering baseret på pålidelige og fuldstændige data, som det er tilfældet for kommercielt fiskeri, da alle forvaltningsplaner bør baseres på det samme princip — bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Dato for vedtagelse |
15.5.2018 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
21 2 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Marco Affronte, Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Alain Cadec, David Coburn, Linnéa Engström, João Ferreira, Sylvie Goddyn, Carlos Iturgaiz, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Liadh Ní Riada, Ulrike Rodust, Annie Schreijer-Pierik, Ricardo Serrão Santos, Ruža Tomašić, Peter van Dalen, Jarosław Wałęsa |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Norbert Erdős, Verónica Lope Fontagné |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Tim Aker, Nessa Childers |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
21 |
+ |
|
|
ALDE |
António Marinho e Pinto, Norica Nicolai |
|
|
ECR |
Peter van Dalen, Ruža Tomašić |
|
|
ENF |
Sylvie Goddyn |
|
|
GUE/NGL |
João Ferreira, Liadh Ní Riada |
|
|
PPE |
Alain Cadec, Norbert Erdős, Carlos Iturgaiz, Verónica Lope Fontagné, Gabriel Mato, Annie Schreijer-Pierik, Jarosław Wałęsa |
|
|
S&D |
Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Nessa Childers, Ulrike Rodust, Ricardo Serrão Santos |
|
|
VERTS/ALE |
Marco Affronte, Linnéa Engström |
|
|
2 |
- |
|
|
EFDD |
Tim Aker, David Coburn |
|
|
0 |
0 |
|
|
|
|
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller