BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet
25.6.2018 - (COM(2016)0851 – C8-0478/2016 – 2016/0361(COD)) - ***I
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Gunnar Hökmark
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet
(COM(2016)0851 – C8-0478/2016 – 2016/0361(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0851),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0478/2016),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0216/2018),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1
EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[1]*
til Kommissionens forslag
---------------------------------------------------------
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank[2],
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) offentliggjorde den 9. november 2015 term sheet for den samlede tabsabsorberingskapacitet (Total Loss-absorbing Capacity, TLAC) ("TLAC-standarden"), der blev godkendt af G-20 i november 2015. Ifølge TLAC-standarden skal globale systemisk vigtige banker ("G-SIB'er"), kaldet globale systemisk vigtige institutter ("G-SII'er") i EU-retten, have et tilstrækkeligt minimumsbeløb i meget tabsabsorberende forpligtelser (der kan være omfattet af bail-in) for at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering ved afvikling. I sin meddelelse af 24. november 2015[4] forpligtede Kommissionen sig til at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2016, således at TLAC-standarden kunne gennemføres inden den internationalt fastsatte frist i 2019.
(2) Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU skal der ligeledes tages hensyn til det eksisterende institutspecifikke minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ("MREL"), der finder anvendelse på alle kreditinstitutter og investeringsselskaber i Unionen, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU[5]. Da TLAC og MREL har samme mål om at sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber i Unionen har en tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, bør de to krav være komplementære elementer i et fælles regelsæt. I praksis bør det harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden for G-SII'er ("TLAC-minimumskravet") indføres i Unionen gennem ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013[6], og det institutspecifikke tillæg for G-SII'er og det institutspecifikke krav til ikke-G-SII'er, der benævnes minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, bør indføres gennem målrettede ændringer af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014[7]. De relevante bestemmelser i denne forordning om institutters tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet bør anvendes sammen med bestemmelserne i ovennævnte retsakter og i direktiv 2013/36/EU[8] på en ensartet måde.
(3) Det forhold, at der ikke er nogen harmoniserede regler i de medlemsstater, som deltager i den fælles afviklingsmekanisme (SRM), om gennemførelsen af TLAC-standarden, skaber yderligere omkostninger og retsusikkerhed ▌og gør det vanskeligere at anvende bail-in-værktøjet for grænseoverskridende institutter. Det forhold, at der ikke er nogen harmoniserede EU-regler, fordrejer ligeledes konkurrencen på det indre marked, da institutternes omkostninger ved at opfylde de eksisterende krav og TLAC-standarden kan være meget forskellige i de deltagende medlemsstater. Det er derfor nødvendigt at fjerne disse hindringer for det indre markeds funktion og at undgå konkurrencefordrejninger som følge af manglende harmoniserede EU-regler om gennemførelsen af TLAC-standarden. Det relevante retsgrundlag for denne forordning bør derfor være artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som fortolket i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis.
(4) I overensstemmelse med TLAC-standarden bør både SPE-afviklingsstrategien (single point of entry) og MPE-afviklingsstrategien (multiple point of entry) fortsat anerkendes i forordning (EU) nr. 806/2014. Ifølge SPE-strategien afvikles blot én koncernenhed (normalt moderselskabet), hvorimod andre koncernenheder (normalt driftsenheder) ikke afvikles, idet deres tab og rekapitaliseringsbehov overføres til den enhed, der skal afvikles. Ifølge MPE-strategien kan mere end en enhed afvikles. Det er vigtigt, at de enheder, der skal afvikles ("afviklingsenheder"), og deres datterselskaber ("afviklingskoncerner") identificeres klart for at sikre, at den ønskede afviklingsstrategi anvendes effektivt. Denne identificering er ligeledes relevant for fastsættelsen af omfanget af anvendelsen af de regler om tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, som finansielle virksomheder skal overholde. Det er derfor nødvendigt at indføre begreberne "afviklingsenhed" og "afviklingskoncern" og at ændre forordning (EU) nr. 806/2014 vedrørende koncernafviklingsplanlægning for at stille et udtrykkeligt krav til Den Fælles Afviklingsinstans ("Afviklingsinstansen") om at identificere afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne i en koncern og grundigt overveje konsekvenserne af en planlagt afviklingsforanstaltning i koncernen for at sikre en effektiv koncernafvikling.
(5) Afviklingsinstansen bør sikre, at institutter har en tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet til at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering ved afvikling med minimal indvirkning på den finansielle stabilitet og skatteyderne. Dette bør opnås, ved at institutterne overholder et institutspecifikt minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver fastlagt i forordning (EU) nr. 806/2014.
(6) Med henblik på at tilpasse de nævnere, der anvendes til at måle institutternes tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, til de nævnere, der anvendes i TLAC-standarden, bør MREL-kravet udtrykkes som en procentdel af målene for det relevante instituts samlede risikoeksponering og gearingsgradens eksponering.
(7) Kriterierne for nedskrivningsrelevante passiver bør tilpasses nøje til de fastsatte kriterier i forordning (EU) nr. 575/2013 for TLAC-minimumskravet i overensstemmelse med de supplerende justeringer og krav, der er indført i nærværende forordning. Visse gældsinstrumenter med en indbygget derivatkomponent såsom visse strukturerede obligationer bør navnlig kunne opfylde MREL-kravet, hvis de har en fast hovedstol, som skal tilbagebetales ved forfald, og det ekstra afkast kun er knyttet til et derivat og afhænger af et referenceaktivs afkast. I lyset af den faste hovedstol bør disse instrumenter være meget tabsabsorberende og nemt kunne omfattes af bail-in ved afvikling.
(8) De forpligtelser, som kan opfylde MREL-kravet, omfatter i princippet alle forpligtelser knyttet til usikrede ikkepriviligerede fordringer (ikkeefterstillede forpligtelser), medmindre de ikke opfylder specifikke kriterier fastlagt i nærværende forordning. For at forbedre afviklingsmulighederne for institutter gennem en effektiv anvendelse af bail-in-værktøjet bør Afviklingsinstansen have beføjelse til at kræve, at det selskabsspecifikke krav opfyldes med efterstillede forpligtelser, navnlig når der er klare tegn på, at kreditorer omfattet af bail-in sandsynligvis vil lide tab ved afvikling, der er større end deres potentielle tab ved insolvens. Kravet om at opfylde MREL med ikkeefterstillede forpligtelser bør kun stilles, i det omfang det er nødvendigt for at undgå, at kreditorernes tab ved afvikling ikke er større end de tab, de ville have lidt ved insolvens. Ethvert krav om efterstillelse af gældsinstrumenter stillet af Afviklingsinstansen vedrørende MREL-kravet bør ikke berøre muligheden for at opfylde TLAC-minimumskravet med ikkeefterstillede gældsinstrumenter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 og TLAC-standarden.
(9) MREL-kravet bør give institutter mulighed for at absorbere forventede tab ved afvikling og rekapitalisere instituttet efter afviklingen. Afviklingsinstansen bør på grundlag af den valgte afviklingsstrategi behørigt begrunde det pålagte MREL-niveau, navnlig hvad angår behovet for og omfanget af det krav, der er omhandlet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, i rekapitaliseringsbeløbet. Dette beløb bør omfatte det samlede forventede tab ved afvikling, som svarer til instituttets kapitalgrundlagskrav og det rekapitaliseringsbeløb, som giver instituttet mulighed for at opfylde det kapitalgrundlagskrav, som er nødvendigt for at kunne få tilladelse til at fortsætte sine aktiviteter inden for rammerne af den valgte afviklingsstrategi, efter afviklingen. MREL-kravet bør udtrykkes som en procentdel af målene for den samlede risikoeksponering og gearingsgraden, og institutterne bør opfylde begge målniveauer. Afviklingsinstansen bør have beføjelse til at justere rekapitaliseringsbeløbene i behørigt begrundede tilfælde, således at de i tilstrækkelig grad også afspejler de øgede risici, der gør sig gældende for afviklingsmulighederne som følge af afviklingskoncernens forretningsmodel, finansieringsmodel og overordnede risikoprofil, og således i disse begrænsede tilfælde kræve, at de rekapitaliseringsbeløb, der er omhandlet i artikel 12d, stk. 3, første afsnit, og stk. 4, forhøjes.
(10) For at forbedre deres afviklingsmuligheder bør Afviklingsinstansen have beføjelse til at pålægge G-SII'er et institutspecifikt MREL-krav ud over TLAC-minimumskravet fastlagt i forordning (EU) nr. 575/2013. Dette institutspecifikke MREL-krav må kun pålægges, når TLAC-minimumskravet ikke er tilstrækkeligt til at absorbere tab og rekapitalisere et G-SII med den valgte afviklingsstrategi.
(11) Ved fastsættelsen af MREL-niveauet bør Afviklingsinstansen tage hensyn til graden af et instituts systemiske betydning og de potentielle negative virkninger for den finansielle stabilitet, hvis et institut bliver nødlidende. Afviklingsinstansen bør tage hensyn til behovet for lige konkurrencevilkår mellem G-SII'er og andre sammenlignelige institutter med systemisk betydning i de deltagende medlemsstater. MREL-kravet til institutter, som ikke er identificeret som G-SII'er, men som har en systemisk betydning i deltagende medlemsstater, der er sammenlignelig med G-SII'ers systemiske betydning, bør således ikke afvige uforholdsmæssigt fra niveauet for og sammensætningen af det generelt fastsatte MREL-krav for G-SII'er.
(12) I lighed med de beføjelser, de kompetente myndigheder er tillagt i direktiv 2013/36/EU, bør Afviklingsinstansen have mulighed for at stille krav til institutterne om opnåelse af højere MREL-niveauer og samtidig håndtere overtrædelser af disse niveauer på en mere fleksibel måde, navnlig ved at afbøde de automatiske virkninger af disse overtrædelser i form af begrænsninger af de maksimale udlodningsbeløb ("MUB'er"). Afviklingsinstansen bør kunne vejlede institutterne i at dække yderligere beløb til dækning af tab ved afvikling, som er større end de kapitalgrundlagskrav, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, og/eller i at sikre en tilstrækkelig markedstillid til instituttet efter afviklingen. For at sikre overensstemmelsen med direktiv 2013/36/EU må der kun vejledes om dækning af yderligere tab, når de kompetente tilsynsmyndigheder har anmodet om "kapitalvejledningen" i henhold til direktiv 2013/36/EU, og det angivne niveau bør ikke være højere end det angivne niveau i disse retningslinjer. For rekapitaliseringsbeløbet bør det angivne niveau i vejledningen i at sikre tilliden til markedet give instituttet mulighed for fortsat at opfylde kravene til tilladelse i en passende periode, herunder ved at give instituttet mulighed for at dække omkostningerne forbundet med omstrukturering af sine aktiviteter efter afvikling. Markedstillidsbufferen bør ikke overskride det kombinerede kapitalbufferkrav i henhold til direktiv 2013/36/EU, medmindre et højere niveau er nødvendigt for at sikre, at enheden efter afviklingen fortsat opfylder kravene til tilladelse i en passende periode. Hvis en enhed til stadighed ikke har supplerende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som angivet i vejledningen, bør Afviklingsinstansen kunne kræve, at MREL-beløbet forøges, således at det dækker det angivne beløb i vejledningen. Ved vurderingen af, om der er tale om et vedvarende sammenbrud, bør Afviklingsinstansen tage hensyn til enhedens rapportering om MREL, jf. direktiv 2014/59/EU.
(13) I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 bør institutter, der kan betragtes som afviklingsenheder, kun omfattes af MREL-kravet på konsolideret afviklingskoncernniveau. Afviklingsenheder bør således være forpligtet til at udstede nedskrivningsrelevante instrumenter og elementer for at opfylde MREL-kravet til eksterne tredjemandskreditorer, som omfattes af bail-in, hvis afviklingsenheden afvikles.
(14) Institutter, der ikke er afviklingsenheder, bør opfylde det selskabsspecifikke krav på individuelt niveau. Disse institutters tabsabsorberings- og rekapitaliseringsbehov bør generelt dækkes af deres respektive afviklingsenheder gennem afviklingsenhedernes erhvervelse af nedskrivningsrelevante passiver udstedt af disse institutter og deres nedskrivning eller konvertering til ejerskabsinstrumenter, når disse institutter ikke længere er levedygtige. Det MREL-krav, der finder anvendelse på institutter, som ikke er afviklingsenheder, bør således anvendes sammen og i overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på afviklingsenheder. Det bør give Afviklingsinstansen mulighed for at afvikle en afviklingskoncern uden at afvikle visse af koncernens datterselskaber formelt, hvilket potentielt kan forstyrre markedet. Efter aftale med Afviklingsinstansen bør det være muligt at erstatte udstedelsen af nedskrivningsrelevante passiver til afviklingsenheder med sikkerhedsgarantier mellem afviklingsenheden og dens datterselskaber, som kan udløses, når de tidsfrister, der gælder for nedskrivningen eller konverteringen af nedskrivningsrelevante passiver, er opfyldt. Den underliggende sikkerhedsstillelse for garantien bør være meget likvid og have en minimal markeds- og kreditrisiko. Afviklingsinstansen bør ligeledes have beføjelse til at dispensere helt fra anvendelsen af MREL-kravet på institutter, der ikke er afviklingsenheder, hvis både afviklingsenheden og dens datterselskaber er etableret i den samme deltagende medlemsstat.
(15) Anvendelsen af MREL-kravet på institutter, som ikke er afviklingsenheder, bør være i overensstemmelse med den valgte afviklingsstrategi. Den bør navnlig ikke ændre ejerskabsforholdet mellem institutterne og afviklingskoncernen efter rekapitaliseringen af disse institutter.
(16) Enhver overtrædelse af TLAC-minimumskravet og MREL-kravet bør håndteres og afhjælpes på passende vis af de kompetente myndigheder, afviklingsmyndighederne og Afviklingsinstansen. Da manglende overholdelse af disse krav kan udgøre en hindring for et instituts eller en koncerns afvikling, bør de eksisterende procedurer til at fjerne hindringer for afviklingen afkortes med henblik på en hurtig håndtering af eventuelle overtrædelser af disse krav. Afviklingsinstansen bør ligeledes have beføjelse til at pålægge institutterne at ændre nedskrivningsrelevante instrumenters og elementers løbetidsprofiler og at udarbejde og gennemføre planer for genoprettelse af MREL-niveauet.
(17) Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes i chartret, navnlig ejendomsretten og friheden til at drive egen virksomhed, og det skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(18) Da målene i denne forordning, nemlig at fastsætte ensartede regler om genopretning og afvikling, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og på grund af foranstaltningens omfang bedre kan nås på EU-plan, kan EU vedtage denne forordning i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(19) For at sikre en tilstrækkelig frist for anvendelsen af denne forordning bør ordningen anvendes [18 måneder efter forordningens ikrafttræden] —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Ændringer af forordning (EU) nr. 806/2014Artikel 3, stk. 1, affattes således:
a) Følgende numre indsættes:
"24a) "afviklingsenhed": en enhed, som er etableret i Unionen, og som er identificeret af Afviklingsinstansen i henhold til artikel 8 som en enhed, der er omfattet af afviklingsforanstaltningerne i handlingsplanen
24b) "afviklingskoncern":
a) en koncern af enheder identificeret af Afviklingsinstansen i henhold til artikel 8, der omfatter afviklingsenheden og dens datterselskaber, der ikke:
i) ▌selv er afviklingsenheder
ii) ▌datterselskaber af ▌andre afviklingsenheder eller
iii) enheder, der er etableret i et tredjeland, som ikke indgår i afviklingskoncernen i overensstemmelse med afviklingsplanen, og deres datterselskaber
aa) kreditinstitutter, der er tilknyttet et centralt organ, det centrale organ og alle institutter, der er underlagt det centrale organs kontrol, hvis mindst én af disse enheder er en afviklingsenhed."
b) I nr. 49) erstattes "nedskrivningsrelevante passiver" med "passiver, der kan være omfattet af bail-in."
c) Følgende indsættes som nr. 49a):
"49a) "nedskrivningsrelevante passiver": passiver, der kan være omfattet af bail-in og opfylder betingelserne i artikel 12c eller artikel 12h, stk. 3, litra a)."
2. Artikel 7, stk. 3, litra d), affattes således:
"d) fastlægge niveauet for minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 12-12k."
3. I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 5 affattes således:
"5. I afviklingsplanen opstilles der modeller for, hvordan de i denne forordning omhandlede afviklingsværktøjer og -beføjelser kan anvendes på de i stk. 1 omhandlede enheder."
b) Stk. 6, første og andet afsnit, affattes således:
"Afviklingsplanen skal indeholde de afviklingsforanstaltninger, som Afviklingsinstansen kan træffe, hvis en i stk. 1 omhandlet enhed opfylder betingelserne for afvikling.
Oplysningerne i stk. 9, litra a), videregives til den pågældende enhed."
c) Stk. 9, litra p), affattes således:
"p) minimumskravet til kapitalgrundlag og efterstillede instrumenter i medfør af artikel 12c og en frist for opnåelse af dette niveau, hvor det er relevant"
d) Stk. 10 affattes således:
"10 Koncernafviklingsplaner skal indeholde en plan for afvikling af den i stk. 1 omhandlede koncern, der er ledet af EU-moderselskabet, som er etableret i en deltagende medlemsstat, og skal angive foranstaltninger til afvikling af:
a) EU-moderselskabet
b) de datterselskaber, der tilhører koncernen og er etableret i Unionen
c) de enheder, som er omhandlet i artikel 2, litra b)
d) med forbehold af artikel 33, de datterselskaber, der tilhører koncernen og er etableret uden for Unionen.
I overensstemmelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal afviklingsplanen angive følgende for hver koncern:
a) afviklingsenhederne
b) afviklingskoncernerne."
e) Stk. 11, litra a) og b), affattes således:
"a) fastlægge de afviklingsforanstaltninger, der skal træffes over for en afviklingsenhed i de i stk. 6 omhandlede scenarier, og konsekvenserne af disse foranstaltninger for de i stk. 1 omhandlede andre koncernenheder, moderselskabet og datterselskabsinstitutterne
a1) hvis en koncern som omhandlet i stk. 1 omfatter mere end en afviklingskoncern, fastlægge de afviklingsforanstaltninger, der skal træffes over for de enkelte afviklingskoncerners afviklingsenheder, og konsekvenserne af disse foranstaltninger for begge af følgende:
i) andre koncernenheder, der tilhører den samme afviklingskoncern
ii) andre afviklingskoncerner
b) undersøge, i hvilket omfang afviklingsværktøjerne og afviklingsbeføjelserne kan anvendes på afviklingsenheder, der er etableret i Unionen, og udøves på en koordineret måde, herunder ved foranstaltninger med henblik på at befordre tredjeparts opkøb af hele koncernen, af særlige forretningsområder eller aktiviteter, der varetages af en række koncernenheder, eller af individuelle koncernenheder eller afviklingskoncerner, og at afdække potentielle hindringer for en koordineret afvikling."
4. I artikel 10 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 4 affattes således:
"4. En koncern anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt, at Afviklingsinstansen enten håndterer koncernenheder som led i almindelig insolvensbehandling eller afvikler dem ved at anvende afviklingsværktøjer og udøve afviklingsbeføjelser på afviklingsenheder, idet den så vidt muligt forhindrer, at det får betydelige negative konsekvenser for de finansielle systemer, herunder generel finansiel ustabilitet eller hændelser, der berører hele systemet, i de medlemsstater, i hvilke der er etableret koncernenheder, eller andre medlemsstater eller Unionen, og således at videreførelsen af koncernenhedernes kritiske funktioner sikres, hvis de nemt kan skilles ud i tide eller på anden vis.
Afviklingsinstansen underretter rettidigt EBA, når en koncern anses for ikke at kunne afvikles.
Hvis en koncern omfatter mere end en afviklingskoncern, vurderer Afviklingsinstansen den enkelte afviklingskoncerns afviklingsmuligheder i henhold til denne artikel.
Den i første afsnit omhandlede vurdering foretages ud over vurderingen af hele koncernens afviklingsmuligheder."
b) I stk. 7 indsættes følgende afsnit:
"Hvis hindringen for en enheds eller koncerns afvikling skyldes en situation omhandlet i artikel 141a, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, underretter Afviklingsinstansen EU-moderselskabet om sin vurdering af denne hindring."
c) I stk. 9 indsættes følgende afsnit:
"Hvis hindringen for afvikling skyldes en situation som omhandlet i artikel 141a, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, forelægger EU-moderselskabet Afviklingsinstansen forslag til mulige foranstaltninger med henblik på at afhjælpe eller fjerne hindringen, der er identificeret i overensstemmelse med første afsnit, senest to uger efter modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 7. "
d) I stk. 11, litra i) og j), ændres "artikel 12" til "artikel 12g og artikel 12h".
e) I stk. 11 tilføjes følgende litraer:
"k) at pålægge en enhed at forelægge en plan for fornyet opfyldelse af artikel 12g og 12h og kravet i artikel 128, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU
l) at pålægge en enhed at ændre løbetidsprofilen for de instrumenter, der er omhandlet i artikel 12c og artikel 12h, stk. 3, litra a) og b), for at sikre fortsat overholdelse af artikel 12g og 12h."
5. Følgende artikler indsættes i stedet for artikel 12 i forordning (EU) nr. 806/2014:
"Artikel 12Fastlæggelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
1. Afviklingsinstansen fastlægger efter høring af de kompetente myndigheder, herunder ECB, minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 12a-12i, uden at dette berører nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, som enheder og koncerner som omhandlet i artikel 7, stk. 2, og enheder og koncerner som omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b), og stk. 5, når betingelserne for anvendelse af disse stykker er overholdt, til enhver tid skal overholde.
2. De nationale afviklingsmyndigheder skal i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplaner i overensstemmelse med artikel 9, efter høring af de kompetente myndigheder, fastlægge minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 12a-12i, uden at dette berører nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, som enheder som omhandlet i artikel 7, stk. 3, til enhver tid skal overholde. I denne forbindelse finder proceduren i artikel 31 anvendelse.
3. Afviklingsinstansen foretager en fastlæggelse i henhold til stk. 1 parallelt med udarbejdelsen og opretholdelsen af afviklingsplaner i henhold til artikel 8.
4. Afviklingsinstansen retter sin afgørelse om fastlæggelse af minimumskravet til de nationale afviklingsmyndigheder. De nationale afviklingsmyndigheder gennemfører Afviklingsinstansens instrukser i overensstemmelse med artikel 29. Afviklingsinstansen pålægger de nationale afviklingsmyndigheder at kontrollere og sikre, at institutter og moderselskaber overholder det i nærværende artikels stk. 1 fastsatte minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver.
5. Afviklingsinstansen underretter ECB og EBA om det minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, den har fastlagt for hvert institut og moderselskab i henhold til stk. 1.
6. Med henblik på at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af denne artikel udsteder Afviklingsinstansen retningslinjer og sender instrukser til de nationale afviklingsmyndigheder vedrørende specifikke institutter eller koncerner.
Artikel 12a
Anvendelse og beregning af minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
1. Afviklingsinstansen og de nationale afviklingsmyndigheder sikrer, at de i artikel 12, stk. 1 og 2, omhandlede enheder på alle tidspunkter opfylder minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 12a-12i.
2. Det i stk. 1 omhandlede krav beregnes efter artikel 12d, stk. 3 eller 4, alt efter hvad der er relevant, som kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, udtrykt som en procentdel af:
a) den samlede risikoeksponering for den relevante enhed som omhandlet i stk. 1 beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
b) eksponeringsmålet bag gearingsgraden for den relevante enhed som omhandlet i stk. 1 beregnet i overensstemmelse med artikel 429, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
2a. De i artikel 12, stk. 1 og 2, omhandlede institutter og enheder kan opfylde en hvilken som helst del af det krav, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, med egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter.
Artikel 12b
Undtagelse fra minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
1. Uanset artikel 12a skal Afviklingsinstansen undtage realkreditinstitutter, som finansieres med dækkede obligationer, og som i overensstemmelse med national ret ikke må modtage indskud, fra kravet i artikel 12a, stk. 1, hvis de opfylder alle følgende betingelser:
a) disse institutter vil blive likvideret ved hjælp af nationale insolvensprocedurer eller andre typer af procedurer, som er gennemført i overensstemmelse med artikel 38, 40 eller 42 i direktiv 2014/59/EU, der gælder for disse institutter
b) disse nationale insolvensprocedurer eller andre typer af procedurer vil sikre, at disse institutters kreditorer, herunder indehavere af dækkede obligationer, hvor det er relevant, vil bære tabet på en måde, som er i overensstemmelse med afviklingsmålene.
2. Institutter, der er undtaget fra kravet fastsat i artikel 12, stk. 1, er ikke omfattet af konsolideringen som omhandlet i artikel 12g, stk. 1.
Artikel 12c
Nedskrivningsrelevante passiver for afviklingsenheder
1. Nedskrivningsrelevante passiver indgår kun i afviklingsenhedernes kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, hvis de opfylder betingelserne fastsat i følgende artikler ▌i forordning (EU) nr. 575/2013:
a) artikel 72a
b) artikel 72b, med undtagelse af stk. 2, litra d)
c) artikel 72c.
1a. Uanset stk. 1, kan passiver udstedt før [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden], som ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 72b, stk. 2, litra g)-o), i forordning (EU) nr. 575/2013, indgå i kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante passiver for afviklingsenheder, der indgår i MREL.
2. Uanset artikel 72a, stk. 2, litra l), i forordning (EU) nr. 575/2013 indgår forpligtelser hidrørende fra gældsinstrumenter, der har derivategenskaber, såsom strukturerede obligationer, kun i kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante passiver, hvis de opfylder alle følgende betingelser:
a) et givent passivbeløb hidrørende fra gældsinstrumentet kendes inden udstedelsestidspunktet, er fast og har ikke derivategenskaber
b) gældsinstrumentet, herunder dets derivategenskaber, er ikke omfattet af en nettingaftale, og værdiansættelsen foretages ikke i henhold til artikel 49, stk. 3
▌
ba) enheden har godtgjort over for Afviklingsinstansen, at instrumentet er tilstrækkeligt tabsabsorberende og kan omfattes af bail-in, uden at det bliver unødigt kompliceret, idet der tages hensyn til de principper for forsigtig værdiansættelse, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU og i forordning (EU) nr. 575/2013.
De i første afsnit omhandlede passiver indgår kun i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver med et beløb svarende til det, der henvises til i første afsnit, litra a).
3. Afviklingsinstansen foretager på eget initiativ efter samråd med den nationale afviklingsmyndighed eller efter forslag fra en national afviklingsmyndighed og efter høring af de kompetente myndigheder en vurdering og træffer afgørelse, om og i hvilket omfang, kravet som omhandlet i artikel 12g opfyldes af afviklingsenhederne med instrumenter, der opfylder alle de betingelser, der er omhandlet i artikel 72a i forordning (EU) nr. 575/2013, med henblik på at sikre, at afviklingsenheden kan afvikles på en måde, som indebærer, at afviklingsmålene opfyldes.
Afviklingsinstansens afgørelse i henhold til dette stykke skal omfatte begrundelsen for den pågældende afgørelse. Begrundelsen skal være baseret på ▌ følgende ▌:
a) det forhold, at de ikkeefterstillede forpligtelser, der henvises til i stk. 1 og 2, har samme prioritet i den nationale prioritetsrækkefølge ved insolvens som visse forpligtelser, der er udelukket fra anvendelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne i henhold til artikel 44, stk. 2 eller 3, i direktiv 2014/59/EU
b) risikoen for, at kreditorer med fordringer knyttet til ikkeefterstillede forpligtelser som følge af en planlagt anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser på disse forpligtelser, som ikke er udelukket fra anvendelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne i henhold til artikel 44, stk. 2 eller 3, i direktiv 2014/59/EU, lider ▌større tab, end de ville have gjort ved en likvidation under almindelig insolvensbehandling.
▌
Kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver, der, som krævet i henhold til en afgørelse i medfør af dette stykke, skal opfyldes med instrumenter, der opfylder alle de i artikel 72a i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede betingelser, må ikke overstige den højeste af følgende værdier:
a) en risikobaseret sats på 18 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4, i nævnte forordning
b) en ikkerisikobaseret sats på 6,75 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål som omhandlet i artikel 429, stk. 4, i nævnte forordning,
hvis intet andet fremgår af bestemmelserne i artikel 72b, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 og overgangsbestemmelserne i nævnte forordnings artikel 494.
Med forbehold af tredje afsnit skal kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver, der kræves i henhold til en afgørelse i medfør af dette stykke, være tilstrækkelige til at sikre, at de i andet afsnit, litra b), omhandlede kreditorer ikke lider tab, der er større end de tab, de ville have lidt ved en likvidation under almindelig insolvensbehandling.
Artikel 12d
Fastlæggelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
1. Det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav for hver enhed fastlægges af Afviklingsinstansen i samarbejde med de kompetente myndigheder, herunder ECB, på grundlag af følgende kriterier:
a) behovet for at sikre, at afviklingsenheden kan afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne, herunder i givet fald bail-in-værktøjet, på en måde, hvormed afviklingsmålsætningerne opfyldes
b) behovet for i hensigtsmæssigt omfang at sikre, at afviklingsenheder og deres datterselskaber, som er institutter, men ikke afviklingsenheder, har tilstrækkelige nedskrivningsrelevante passiver til, såfremt bail-in-værktøjet eller nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser anvendes på dem hver især, at sikre, at tabene kan dækkes og kapitalkravene eller i påkommende tilfælde gearingsgraden i form af de pågældende enheders egentlige kernekapitalprocent kan genoprettes til det niveau, som er nødvendigt for, at de fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og fortsætte de aktiviteter, som de har tilladelse til i henhold til direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU
c) behovet for at sikre, at afviklingsenheden, såfremt det ifølge afviklingsplanen forventes, at visse kategorier af nedskrivningsrelevante passiver kan udelukkes fra bail-in, jf. artikel 27, stk. 5, eller kan overføres til en modtager i deres helhed ved en delvis overførsel, har tilstrækkelige øvrige nedskrivningsrelevante passiver til at sikre, at tabene kan dækkes, og kapitalkravene eller i påkommende tilfælde gearingsgraden i form af afviklingsenhedens egentlige kernekapitalprocent kan genoprettes til det niveau, som er nødvendigt for, at den fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og fortsat kan udføre de aktiviteter, for hvilke den er godkendt i henhold til direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU
d) enhedens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil
▌
f) i hvilket omfang det forhold, at den relevante enhed er nødlidende, har negative virkninger for den finansielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre institutter eller enheder på grund af enhedens indbyrdes forbundethed med andre institutter eller enheder eller med det finansielle system generelt.
Afviklingsinstansen sikrer, at omfanget af det krav, der er omhandlet i artikel 12a, stk. 1, står i et rimeligt forhold til afviklingsenhedens særlige forhold i forretnings- og finansieringsmodellerne, idet der tages hensyn til:
i) forekomsten af indskud i finansieringsstrukturen
ii) den manglende erfaring i at udstede gældsinstrumenter på grund af den begrænsede adgang til grænseoverskridende og engroskapitalmarkeder
iii) det forhold, at instituttet først og fremmest vil bygge på CET1- og kapitalinstrumenter for at opfylde de krav, der er omhandlet i artikel 12a, stk. 1.
2. Hvis afviklingsplanen omfatter iværksættelse af afviklingsforanstaltninger eller anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, skal det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav svare til et beløb, der er tilstrækkeligt til at sikre, at:
a) de tab, som enheden kan forventes at lide, absorberes fuldt ud ("tabsabsorbering")
b) enheden eller dens datterselskaber, som er institutter, men ikke afviklingsenheder, rekapitaliseres til det niveau, som er nødvendigt for, at de fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og fortsætte de aktiviteter, som de har tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, direktiv 2014/65/EU eller tilsvarende lovgivning ("rekapitalisering").
Hvis enheden ifølge afviklingsplanen skal likvideres ved almindelig insolvensbehandling, må det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav for den pågældende enhed ikke overstige et beløb, der er tilstrækkeligt til at absorbere tab i henhold til første afsnit, litra a).
2a. Afviklingsinstansen sikrer, at det i stk. 2, litra a), omhandlede tabsabsorberingsbeløb ikke automatisk anses for at være større end eller lig med enhedens faktiske kapitalgrundlag.
3. Med forbehold af sidste afsnit i dette stykke beregner Afviklingsinstansen med henblik på at fastsætte det beløb, der henvises til i stk. 2, for afviklingsenheder, ▌det største af følgende:
a) summen af:
i) de tab, der muligvis skal absorberes ved afvikling, og som svarer til afviklingsenhedens krav, jf. artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, på konsolideret afviklingskoncernniveau
ii) et rekapitaliseringsbeløb, som giver afviklingskoncernen hidrørende fra afviklingen mulighed for fornyet opfyldelse af sit samlede kapitalprocentkrav, jf. artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, og kravet, jf. artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, på konsolideret afviklingskoncernniveau ▌efter gennemførelsen af den valgte afviklingsforanstaltning
b) summen af:
i) de tab, der skal absorberes ved afvikling, og som svarer til afviklingsenhedens gearingsgradkrav, jf. artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, på konsolideret afviklingskoncernniveau
ii) et rekapitaliseringsbeløb, som giver afviklingskoncernen hidrørende fra afviklingen mulighed for fornyet opfyldelse af kravet til gearingsgrad, jf. artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, på konsolideret afviklingskoncernniveau ▌efter gennemførelsen af den valgte afviklingsforanstaltning.
Med henblik på første afsnit, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii) skal rekapitaliseringsbeløbet også suppleres med et yderligere beløb, som Afviklingsinstansen finder nødvendigt for at bevare tilstrækkelig markedstillid efter afviklingen under hensyntagen til afviklingsenhedens forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.
Buffersatsbeløbet i henhold til andet afsnit i dette stykke må ikke overstige det kombinerede bufferkrav, jf. artikel 128, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU, med undtagelse af kravet omhandlet i litra a) i nævnte bestemmelse, medmindre et højere niveau er nødvendigt for at sikre, at enheden efter afviklingen fortsat opfylder kravene til tilladelse i en passende periode, dog højst et år.
Med henblik på artikel 12a, stk. 2, litra a), udtrykkes kravet i artikel 12a, stk. 1, som beløbet beregnet i overensstemmelse med litra a) divideret med den samlede risikoeksponering ("TREA").
Med henblik på artikel 12a, stk. 2, litra b), udtrykkes kravet i artikel 12a, stk. 1, som beløbet beregnet i overensstemmelse med litra b) divideret med eksponeringsmålet bag gearingsgraden.
Afviklingsinstansen fastsætter de rekapitaliseringsbeløb, der er omhandlet i ovenstående afsnit, i overensstemmelse med de planlagte afviklingsforanstaltninger i afviklingsplanen og kan tilpasse disse rekapitaliseringsbeløb, således at de i tilstrækkelig grad afspejler de risici, der gør sig gældende for afviklingsmulighederne som følge af afviklingskoncernens forretningsmodel, finansieringsmodel og overordnede risikoprofil.
3a. Hvis Afviklingsinstansen vurderer, at et institut, hvis det er nødlidende, ville blive likvideret eller underlagt insolvensbehandling, må det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav ikke overstige de krav, der er omhandlet i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU.
4. Med forbehold af sidste afsnit i dette stykke beregner Afviklingsinstansen med henblik på at fastsætte det beløb, der henvises til i stk. 2, for enheder, som ikke selv er afviklingsenheder, ▌det største af følgende:
a) summen af:
i) de tab, der skal absorberes ved afvikling, og som svarer til enhedens krav, jf. artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 104a i direktiv 2013/36/EU
ii) et rekapitaliseringsbeløb, som giver enheden mulighed for fornyet overholdelse af sit samlede kapitalprocentkrav, jf. artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, og kravet, jf. artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, efter udøvelsen af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 21
b) summen af:
i) de tab, der skal absorberes ved afvikling, og som svarer til enhedens gearingsgradkrav, jf. artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013
ii) et rekapitaliseringsbeløb, som giver enheden mulighed for fornyet overholdelse af sit krav til gearingsgrad, jf. artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, efter udøvelsen af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 21 i nærværende forordning.
Med henblik på første afsnit, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii) skal rekapitaliseringsbeløbet også suppleres med et yderligere beløb, som Afviklingsinstansen finder nødvendigt for at bevare tilstrækkelig markedstillid efter afviklingen under hensyntagen til enhedens forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.
Buffersatsbeløbet, der er omhandlet i andet afsnit i dette stykke må ikke overstige det kombinerede bufferkrav, jf. artikel 128, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU, med undtagelse af kravet omhandlet i litra a) i nævnte bestemmelse, medmindre et højere niveau er nødvendigt for at sikre, at enheden efter afviklingen fortsat opfylder kravene til tilladelse i en passende periode, dog højst et år.
Med henblik på artikel 12a, stk. 2, litra a), udtrykkes kravet i artikel 12a, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med litra a) divideret med den samlede risikoeksponering ("TREA").
Med henblik på artikel 12a, stk. 2, litra b), udtrykkes kravet i artikel 12a, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med litra b) divideret med eksponeringsmålet bag gearingsgraden.
Afviklingsinstansen fastsætter de i dette stykke omhandlede rekapitaliseringsbeløb i overensstemmelse med de planlagte afviklingsforanstaltninger i afviklingsplanen og kan tilpasse disse rekapitaliseringsbeløb, således at de i tilstrækkelig grad afspejler de risici, der gør sig gældende for rekapitaliseringsbehovene som følge af enhedens forretningsmodel, finansieringsmodel og overordnede risikoprofil.
5. Hvis Afviklingsinstansen forventer, at visse kategorier af nedskrivningsrelevante passiver kan udelukkes fra bail-in, jf. artikel 27, stk. 5, eller kan overføres til en modtager i deres helhed ved en delvis overførsel, må det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav ikke overstige et beløb, der er tilstrækkeligt til at:
a) dække de udelukkede passiver identificeret i overensstemmelse med artikel 27, stk. 5
b) sikre, at de i stk. 2 omhandlede betingelser er opfyldt.
6. Afviklingsinstansens afgørelse om at pålægge et minimumkrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i henhold til denne artikel skal omfatte begrundelsen for afgørelsen, herunder en fuld vurdering af de elementer, der henvises til i stk. 2-5 ▌.
7. I stk. 3 og 4 tolkes kapitalkrav i overensstemmelse med den kompetente myndigheds anvendelse af overgangsbestemmelserne i tiende del, afsnit I, kapitel 1, 2 og 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 og i de bestemmelser i den nationale lovgivning, i henhold til hvilke de beføjelser, der er tillagt de kompetente myndigheder ved nævnte forordning, udøves.
▌
Artikel 12e
Fastlæggelse af kravet til G-SII-enheder
1. Minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for en afviklingsenhed, som er et G-SII eller indgår i et G-SII, består af:
a) den højeste af følgende værdier, hvis intet andet fremgår af bestemmelserne i artikel 72b, stk. 3, og 4, og overgangsbestemmelserne i artikel 494 i forordning (EU) nr. 575/2013:
i) en risikobaseret sats på 18 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4, i nævnte forordning
ii) en ikkerisikobaseret sats på 6,75 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål som omhandlet i artikel 429, stk. 4, i nævnte forordning,
b) ethvert krav om supplerende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver fastsat af Afviklingsinstansen for en specifik enhed i medfør af stk. 2, der opfyldes med forpligtelser, som opfylder betingelserne i artikel 12c.
2. Afviklingsinstansen kan kun stille krav om supplerende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 1, litra b):
a) hvis kravet i stk. 1, litra a), ikke er tilstrækkeligt til at opfylde de fastsatte betingelser i artikel 12d
b) i det omfang kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante passiver ikke overstiger det niveau, der er nødvendigt for at opfylde betingelserne i artikel 12d.
3. Afviklingsinstansens afgørelse om at stille krav om supplerende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 1, litra b), skal omfatte begrundelsen for afgørelsen, herunder en fuld vurdering af de elementer, der henvises til i stk. 2.
▌
Artikel 12g
Anvendelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på afviklingsenheder
1. Afviklingsenhederne skal opfylde kravene fastsat i artikel 12d-12f på et konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau.
2. Det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav til en afviklingsenhed, der er etableret i en deltagende medlemsstat på konsolideret afviklingskoncernniveau, skal fastlægges af Afviklingsinstansen efter høring af koncernafviklingsmyndigheden og den konsoliderende tilsynsmyndighed på grundlag af de kriterier, der er fastsat i artikel 12d-12f, og ud fra, hvorvidt koncernens datterselskaber i tredjelande skal afvikles separat i overensstemmelse med afviklingsplanen.
Artikel 12h
Anvendelse af kravet på enheder, som ikke selv er afviklingsenheder
1. Institutter, som er datterselskaber af en afviklingsenhed og ikke selv er afviklingsenheder, skal opfylde kravene fastsat i artikel 12d-12f på individuel basis.
Afviklingsinstansen kan efter høring af de kompetente myndigheder og ECB beslutte at anvende kravet i nærværende artikel på en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU, som er et datterselskab af en afviklingsenhed og ikke selv en afviklingsenhed.
2. Det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav til de enheder, der er omhandlet i stk. 1, er baseret på følgende kriterier:
a) afviklingsenheden opfylder det konsoliderede krav, der er fastsat i artikel 12g
b) summen af alle de krav, der finder anvendelse på afviklingskoncernens datterselskaber, skal dækkes af og må ikke overstige det konsoliderede krav omhandlet i artikel 12g, medmindre dette udelukkende skyldes virkningerne af konsolideringen på afviklingskoncernniveau i overensstemmelse med artikel 12g, stk. 1
c) kravet skal opfylde kriterierne i stk. 3
d) kravet fastsættes på mellem 75 % og 90 % af de krav, der er beregnet i henhold til artikel 12a, stk. 1, og må ikke overstige datterselskabets bidrag til det i artikel 12g, stk. 1, omhandlede konsoliderede krav.
3. Det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav skal opfyldes med en eller flere af følgende:
a) passiver, der:
i) udstedes til og købes af afviklingsenheden enten direkte eller indirekte gennem andre enheder i den samme afviklingskoncern, som købte passiverne fra den enhed, der er omfattet af denne artikel, eller af en eksisterende aktionær, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, så længe anvendelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen i henhold til artikel 21 ikke berører afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet
ii) opfylder kriterierne i artikel 72a, med undtagelse af artikel 72b, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013
iii) har en lavere prioritet ved almindelig insolvensbehandling end andre forpligtelser, bortset fra dem, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav og udstedes til og købes af andre enheder end afviklingsenheden
iv) er genstand for nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til artikel 21, som er i overensstemmelse med afviklingskoncernens afviklingsstrategi, navnlig ved ikke at berøre afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet
b) nedskrivningsrelevante kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt til og købt af andre enheder end afviklingsenheden, når anvendelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen i henhold til artikel 21 ikke berører afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet.
3a. Uanset denne artikels stk. 3, litra a), nr. ii), kan passiver udstedt før ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden], som ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 72b, stk. 2, litra g)-o), i forordning (EU) nr. 575/2013, indgå i kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante passiver.
3b. Afviklingsinstansen skal i sin funktion som afviklingsmyndighed for en enhed i afviklingskoncernen, som ikke er en afviklingsenhed, foretage en vurdering og kan derefter helt eller delvis dispensere for anvendelsen af stk. 1-5 på den pågældende enhed, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) afviklingskoncernens afviklingsenhed er det centrale organ i et netværk eller en kooperativ koncern
b) enheden er et kreditinstitut, der er permanent tilknyttet det pågældende centrale organ
c) medlemmerne af netværket er underlagt en juridisk baseret intern solidaritetsmekanisme.
▌
Artikel 12i
Dispensation fra minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for enheder, som ikke selv er afviklingsenheder
Afviklingsinstansen kan dispensere helt fra anvendelsen af artikel 12h på et datterselskab af en afviklingsenhed, der er etableret i en deltagende medlemsstat, hvis:
a) både datterselskabet og afviklingsenheden er etableret i en deltagende medlemsstat
b) afviklingsenheden opfylder det krav, der er fastsat i artikel 12g
c) der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for afviklingsenhedens hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til datterselskabet, der er blevet truffet en beslutning om i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, navnlig når afviklingsforanstaltningen træffes over for afviklingsenheden.
Artikel 12j
Manglende overholdelse af kravet
1. En enheds overtrædelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver afhjælpes af Afviklingsinstansen og andre relevante myndigheder på mindst en af følgende måder:
a) udøvelse af beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling i overensstemmelse med artikel 10
b) foranstaltninger i henhold til artikel 104 i direktiv 2013/36/EF
c) foranstaltninger til tidlig indgriben i henhold til artikel 13
d) administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i henhold til artikel 110 og artikel 111 i direktiv 2014/59/EU.
1a. Afviklingsinstansen og de andre afviklingsmyndigheder overvåger på kvartalsmæssig basis opfyldelsen af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver og underretter den kompetente myndighed om eventuelle overtrædelser eller andre relevante begivenheder, der kan påvirke opfyldelsen af kravet.
2. Afviklingsinstansen, afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder i de deltagende medlemsstater hører hinanden, når de udøver deres respektive beføjelser i henhold til stk. 1, litra a)-d)."
2a. Uanset artikel 141a, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU skal et institut ikke anses for ikke at opfylde det kombinerede bufferkrav i forbindelse med anvendelsen af artikel 141 i nævnte direktiv, såfremt det opfylder betingelserne i artikel 141a, stk. 2, litra a) og b), i nævnte direktiv, såfremt den manglende opfyldelse af dette krav kun vedrører minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 12d og 12e i nærværende forordning, og hvis den manglende opfyldelse af dette krav ikke varer længere end 12 måneder.
Artikel 12ja
Overgangsordninger og ordninger efter afvikling
Uanset artikel 12, stk. 1, fastsætter Afviklingsinstansen en passende overgangsperiode for et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 2, litra b) og c), til at opfylde kravene i artikel 12h, 12h eller 12i eller et krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel 12c, stk. 3, alt efter hvad der er relevant. Den endelige frist for overholdelse af kravene i artikel 12g eller 12h eller et krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel 12c, stk. 3, er den 1. januar 2024.
Afviklingsinstansen fastsætter et mellemliggende mål for kravene i artikel 12g, 12h, 12i eller et krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel 12c, stk. 3, alt efter hvad der er relevant. Et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 2, litra b) og c), skal opfylde dette mellemliggende mål inden den 1. januar 2022. Det mellemliggende mål sikrer en lineær opbygning af nedskrivningsrelevante passiver og kapitalgrundlag hen imod opfyldelse af kravet.
6. I artikel 16 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 affattes således:
"2. Afviklingsinstansen træffer en afviklingsforanstaltning over for et moderselskab som omhandlet i artikel 2, litra b), hvis betingelserne som fastsat i artikel 18, stk. 1, er opfyldt."
b) Stk. 3 affattes således:
"3. Uanset om et moderselskab ikke opfylder betingelserne i artikel 18, stk. 1, kan Afviklingsinstansen træffe afgørelse om afviklingsforanstaltninger over for det pågældende moderselskab, hvis det er en afviklingsenhed, og hvis et eller flere af dets datterselskaber, der er institutter og ikke afviklingsenheder, opfylder betingelserne i artikel 18, stk. 1, og deres aktiver og passiver er af et sådant omfang, at deres sammenbrud udgør en trussel mod et institut eller koncernen som helhed, og afviklingsforanstaltninger over for det pågældende moderselskab er nødvendige for afviklingen af sådanne datterselskaber, der er institutter, eller for afviklingen af koncernen som helhed."
7. "Relevante kapitalinstrumenter" i artikel 18, stk. 1, litra b), erstattes med "relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver".
8. Artikel 20, stk. 5, litra c), affattes således:
"c) hvis beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 21, stk. 7, anvendes, at indgå i afgørelsen om omfanget af annulleringen eller udvandingen af ejerskabsinstrumenter og omfanget af nedskrivningen eller konverteringen af relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver".
9. I artikel 21 foretages følgende ændringer:
a) Overskriften affattes således:
"Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver"
b) "kapitalinstrumenter" i stk. 1, første punktum, erstattes med "kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver"
c) "kapitalinstrumenter" i stk. 1, litra b), erstattes med "kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver"
d) "kapitalinstrumenter" i stk. 3, litra b), erstattes med "kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver"
e) "kapitalinstrumenter" i stk. 8, andet afsnit, erstattes med "kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver"
f) Stk. 7 affattes således:
"7. Hvis en eller flere af de i stk. 1 omhandlede betingelser er opfyldt, beslutter Afviklingsinstansen, der handler efter proceduren som fastsat i artikel 18, om beføjelserne til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver skal udøves uafhængigt eller i overensstemmelse med proceduren i artikel 18 kombineret med en afviklingsforanstaltning.
Beføjelsen til at nedskrive eller konvertere nedskrivningsrelevante passiver uafhængigt af afviklingsforanstaltninger kan kun udøves i forbindelse med nedskrivningsrelevante passiver, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 3, litra a), med undtagelse af betingelsen vedrørende forpligtelsernes restløbetid."
g) I stk. 10 indsættes følgende litra:
"d) hovedstolen af nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 7 nedskrives eller/og konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, i det omfang det er nødvendigt for at nå de i artikel 14 fastsatte afviklingsmål eller inden for de relevante nedskrivningsrelevante passiver, alt efter hvad der er lavest."
9a. I artikel 27 indsættes som stk. 3a:
"3a. Medlemsstaterne forbyder de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), omhandlede institutter eller enheder at fremkomme med nogen form for antydning, formidling eller fremstilling af, at et passiv, bortset fra de i denne artikel, stk. 2, litra a)-g), nævnte passiver, ikke vil være genstand for nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser. Enhver overtrædelse af dette forbud pålægges bøder i overensstemmelse med kapitel 6."
9b. I artikel 38, stk. 2, indsættes som litra ca):
"ca) antydning, formidling eller fremstilling af, at et passiv, bortset fra de i artikel 27, stk. 3, litra a)-g), nævnte passiver, ikke vil være genstand for nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, hvilket udgør en overtrædelse af stk. 3a i nævnte artikel."
Artikel 6Ikrafttræden
1. Denne ændringsforordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Denne forordning anvendes senest 18 måneder efter datoen for dens ikrafttræden.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formanden Formanden
- [1] * Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv. udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
- [2] EUT C […], […], s. […].
- [3] EUT C […], […], s. […].
- [4] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Hen imod fuldførelsen af bankunionen", 24.11.2015, COM(2015)0587.
- [5] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
- [6] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
- [7] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
- [8] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Titel |
Kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberende evne og rekapitaliseringsevne |
||||
|
Referencer |
COM(2016)0851 – C8-0478/2016 – 2016/0361(COD) |
||||
|
Dato for høring af EP |
23.11.2016 |
|
|
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ECON 1.2.2017 |
|
|
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
JURI 1.2.2017 |
AFCO 1.2.2017 |
|
|
|
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
JURI 25.1.2017 |
AFCO 30.1.2017 |
|
|
|
|
Ordførere Dato for valg |
Gunnar Hökmark 24.11.2016 |
|
|
|
|
|
Behandling i udvalg |
28.2.2017 |
25.4.2017 |
3.5.2017 |
11.12.2017 |
|
|
|
22.2.2018 |
|
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
19.6.2018 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
38 8 11 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Hugues Bayet, Pervenche Berès, David Coburn, Thierry Cornillet, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Sven Giegold, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Cătălin Sorin Ivan, Barbara Kappel, Wolf Klinz, Georgios Kyrtsos, Philippe Lamberts, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Fulvio Martusciello, Marisa Matias, Gabriel Mato, Alex Mayer, Bernard Monot, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Sirpa Pietikäinen, Anne Sander, Alfred Sant, Martin Schirdewan, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker, Marco Zanni |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Andrea Cozzolino, Ashley Fox, Doru-Claudian Frunzulică, Syed Kamall, Alain Lamassoure, Thomas Mann, Luigi Morgano, Michel Reimon, Joachim Starbatty |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Christofer Fjellner, Petr Ježek, Wolf Klinz, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz |
||||
|
Dato for indgivelse |
25.6.2018 |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
38 |
+ |
|
|
ALDE |
Thierry Cornillet, Petr Ježek, Wolf Klinz, Ramon Tremosa i Balcells |
|
|
ENF |
Barbara Kappel |
|
|
PPE |
Burkhard Balz, Markus Ferber, Christofer Fjellner, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Esther de Lange, Werner Langen, Ivana Maletić, Thomas Mann, Fulvio Martusciello, Gabriel Mato, Luděk Niedermayer, Sirpa Pietikäinen, Anne Sander, Theodor Dumitru Stolojan |
|
|
S&D |
Pervenche Berès, Andrea Cozzolino, Jonás Fernández, Doru-Claudian Frunzulică, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Olle Ludvigsson, Alex Mayer, Luigi Morgano, Alfred Sant, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Jakob von Weizsäcker |
|
|
8 |
- |
|
|
EFDD |
David Coburn, Bernard Monot, Marco Valli |
|
|
ENF |
Gerolf Annemans, Marco Zanni |
|
|
GUE/NGL |
Marisa Matias, Martin Schirdewan, Miguel Viegas |
|
|
11 |
0 |
|
|
ALDE |
Caroline Nagtegaal |
|
|
ECR |
Ashley Fox, Syed Kamall, Stanisław Ożóg, Joachim Starbatty, Kay Swinburne |
|
|
S&D |
Hugues Bayet |
|
|
VERTS/ALE |
Sven Giegold, Philippe Lamberts, Michel Reimon, Ernest Urtasun |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller